Monteringsbeskrivelse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden • Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse, skal den have information at arbejde med. • Informationerne kommer fra sanserne • Sanseinformation opstår, når sansereceptor påvirkes fysisk eller kemisk Sanseperception • Perception er vores opfattelse og fortolkning af det, vi sanser. • Neurologisk proces, som organiserer signaler fra ens egen krop og fra omgivelserne, og som gør det muligt at forstå den verden vi lever i og handle derefter. Sanseperception For at percipere et sansesignal skal sansemodulet kunne svare på fire spørgsmål: 1. Hvad er det, jeg sanser? 2. Hvor kommer sansepåvirkningen fra? 3. Hvor kraftig er påvirkningen? 4. Hvornår begynder påvirkningen, og hvornår holder den op? P.L.Madsen Sanseperception Centralnervesystemet skal ligeledes kunne samordne to eller flere sansesignaler, så der bliver mulighed for meningsfuldt og brugbart respons (motorisk, perceptuelt, indlærings og adfærdsmæssigt). Ydre og indre sanser Hørelse Auditivt Syn Visuelt Ligevægt Vestibulært Berøring Taktilt Stilling-muskel Proprioceptivt Lugt Olfactorisk Smag Gustatorisk Shore 2004 Bevidst – ubevidst sansning § Øjne: 10.000.000 bit/sek. § Hud: 1.000.000 bit/sek. § Ører: 100.000 bit/sek. § Lugtesans: 100.000 bit/sek. § Smag: § Sansning fra ydre sanser: 1.000 bit/sek. 11.201.000 bit/sek. Den bevidste sansning udgør ca. 40 bit/sek ! Hvor ligger problemet § Organet § Organet - (fysisk) § Perceptionen Hjernen (psykisk) Forståelse af sensoriske udfordringer • En passende adfærd overfor andre mennesker alle har forskellige sanseopfattelser – mennesker med udviklingsforstyrrelser kan i særdeleshed have en forskellig/ anderledes sanseopfattelse Sansemodulation: • Modulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at sortere, fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemet. – Under normale forhold vil nervesystemet reagere på nogle stimuli, mens den ignorerer andre. Sansemodulationsforandringer: • En sanseoplevelse kan svinge fra det ene tidspunkt af døgnet til det andet • En passende registrering og reaktion på sanseoplevelsen kan være vanskelig • En reaktion på en modulationsforandring kan være, at personen reagerer med frustration, angst, vrede eller resignation. Hvordan sanseforstyrrelser kan påvirke adfærden • • • • • • • • Slår sig i hovedet Banker hovedet ind i ting Rocker frem og tilbage Snurre og drejer rundt Knalder døren i Sutter på/bider i tøj Kan ikke sidde stille Kan ikke koncentrerer sig - fokusere på en opgave Sanserne, der kan stresse • En anderledes sanseopfattelse skaber ofte stress, hos mennesker med autisme – (nye DSM-5 diagnosekriterie) Stress – hvad er det? • Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". • Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress è ens reaktion. – en naturlig og sund reaktion. • MEN det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan vi ikke holde til vedvarende stress Sundhedsguiden.dk Den ”sunde” stress Kortvarig stress è ingen sygdom – tværtimod • Konstruktive følelser • Stor indre og ydre frihed • Social åbenhed • Ok dømmekraft – handlekraft • Refleksion • Positive følelser • Sundhed Den usunde stress – som ikke forsvinder • Stressende hverdag è problemer. • Stresstærsklen er meget individuel – nogen tåler meget, mens andre kun tåler lidt stress. • Konstant stress giver ikke kroppen tid til at falde tilbage til normalsituationen è kronisk høje niveauer af stresshormoner i blodet. • Denne tilstand er meget hård for kroppen Sundhedsguiden.dk Den usunde stress – som ikke forsvinder • • • • • • Destruktive følelser Svækket indre og ydre frihed Social lukkethed (deprimeret/fjendtlig) Nedsat dømmekraft Svækket ræsonnement Negative følelser – Brok og bekymring • Sygdom Hejlskov-Uhrskovs stressmodel Situationsbestemte stressfaktorer - Der kan opstå på et specifikt tidspunkt Grundlæggende stressfaktorer - Er til stede over længere tid Kaos Stressniveau Sårbarhedslinjen Akutte stressfaktorer Advarselstegn Forestillinger om andres tanker Kommunikations vanskeligheder Sansemotoriske vanskeligheder Sensoriske udfordringer Søvnvanskeligheder Tid -‐ øjebliksbillede Hejlskov-Uhrskovs stressmodel Stressmodel Stressniveau Kaos Sårbarhedslinjen: Kaostegn – aku:e & langvarige Advarselstegn, inkl. ”posiBve advarselstegn” Tid Kaos Stressniveau Sårbarhedslinjen Akutte stressfaktorer Forestillinger om andres tanker Sensoriske udfordringer Sociale udfordringer Tid -‐ øjebliksbillede Advarselstegn Stress !! De fleste mennesker finder for store krav truende, og udvikler stress symptomer som resultat heraf Vi stresses af at opleve situationer, som vi ikke kan kontrollere Vi stresses af uforudsigelighed Elkind, D 2001, Mamot, M; Zachariae, B 2003 En grundantagelse i f.t. stress er; • at mennesker med ASF er stresset en meget stor del af tiden • at mange af de problemstillinger mennesker med ASF har, kan kobles med et højt stressniveau Atlass Vi forklarer ikke de grundlæggende symptomer ved ASF og ADHD ud fra stress og belastning. Men vi kan tydeliggøre, at der kan være sammenhænge mellem stress og fx angst, depression, udfordrende adfærd osv. Atlass Sensorisk profil Winnie Dunn’s Sensory Profile • Undersøgelsesmateriale til at udrede personens sensoriske profil • Der findes 4 forskellige udgaver af testen Spørgeskema til hhv. – 0 - 36 mdr. (engelsk) (til forældre og pædagoger) – 3 -10 år, (dansk) (til forældre, lærere og pædagoger) – 11 - 65 år (dansk) (til personen selv) – 3 - 11,11 år (School Companion) (engelsk) (til personen selv Sensorisk profil Formålet med testen er: • at blive klogere på egne reaktioner på baggrund af sensorisk input. • at få handlingsstrategier til indsats- og kompensationsområder i forhold til de sensoriske modulationsvanskeligheder der kan være. • at få afklaret om der er brug for at få fjernet eller tilført stimuli. Stressreduktions strategier Stressniveua Hvad kan man så gøre ? Nedsat forestillingsevne Sensoriske vanskeligheder Søvnvanskeligheder Tid Adaptive strategier i f.t. • Søvnhygiejne • Motion • Sensoriske strategier • Socialpædagogiske tiltag • ’Low arousal’ strategier • Mindfulness • Reducere stressfaktorer • Tilpasse krav • Tydelighed i f.t. struktur og kommunikation Husk! Vi gør det alle, så godt vi kan, hvis vi kan!!!
© Copyright 2024