Tranum LBO BMV - Skovsgård Tranum Skole
NYHEDSBREV Nr. 2 • Juli 2007 DE9 – FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2 • 8240 Risskov • Århus Universitetshospital , Risskov • Bygning 23 stuen th. • www.de9.dk • [email protected] Leder Af Jeannette Cold, formand for DE9 I artiklen ”Hvem er DE9, hvad står vi for – og hvor er DE9’s første nyhedsbrev udkom i september 2006. Vi stod vi? står der, at DE9 arbejder for en ny struktur. DE9’s mål overfor en strukturændring den 1. jan. 2007. Vi var i DE9 er at have decentrale bestyrelser i Distrikt Øst, Distrikt bekymrede for, hvad den ville medføre af organisatorisk Vest og Distrikt Syd, samt en bestyrelse for Børne- og ung- og økonomisk art for brugerne, deres netværk, de pårø- domspsykiatrien der dækker hele regionen. rende og for de ansatte. Men vi havde også forventninger Siden det første nummer af bladet udkom, har DE9 om, at Region Midt’s ansvar for psykiatrien og de 19 nye i samarbejde med SIND’s Pårørenderådgivning fået en kommuners ansvar for socialpsykiatrien, og de dermed ugentlig rådgivning i Randers. I Silkeborg er en DE9 råd- forbundne opgaver, ville blive løftet til et mere sammen- givning også på vej (se side 25). DE9 har startet et mindre projekt i Odder Kommune hængende niveau. Det afventer vi. Der er nu gået ca. 10 mdr. Og hvilke måneder! DE9 har været indbudt til flere konferencer og møder i Region Midt og i en række større kommuner. De pårørendes opgave på disse konferencer og møder er at gøre de pårøren- for brugere og pårørende (se side 24). Tre af DE9’s pårørendeforeninger har artikler med om deres arbejde: ”DE9 – nu med Autisme”, ”Behandlingsmuligheder for Spiseforstyrrede i Region de synlige. Undersøgelser viser, at patienterne klarer sig Midtjylland” og ”Landet rundt med oversete lidelser.” bedst, hvis de både får medicin, samtale og deres netværk Sidstnævnte dækker OCD-foreningen, Angstforeningen bliver inddraget. og Depressionsforeningen. Selv om der gøres en stor indsats mht. at drage de pårørende ind i samarbejdet, er der et godt stykke vej Disse ikke psykotiske lidelser har i den grad været oversete i den traditionelle Psykiatri. En række møder om den ny psykiatriplan i region endnu. I DE9 hører vi fra Psykiatrien og Kommunerne, at der Midt har vi i vente. Pårørendepolitikkerne fra de gamle er tilfredshed med kun at skulle sende en indbydelse ud amter skal koordineres. Vort ønske er, at de bliver kon- til os. Herefter finder vi selv ud af, hvem der har interesse krete og ikke kun gode intentioner. for emnet og har tid til at deltage. Der ligger et stort og Vi opfordrer hermed læsere af nyhedsbrevet til at givende frivilligt koordinationsarbejde på tværs af for- henvende sig til os, hvis I vil være med til at styrke DE9s eningerne. pårørendearbejde. www.de9.dk n DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland foreningen m nds o La ntingtons Chor d ea Hu OCD OCD OCD tøtteforeningen for sindslidende i Randers–regionen 2 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 INDLÆG FORENINGSSIDER 4 Hvem er DE9,hvad står vi for – og hvor er vi? 31 Støtteforeningen for sindslidende i randersregionen 6 Støttegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre! 32 SIND’s Pårørenderådgivning region midtjylland 8 Kunne du tænke dig at blive frivillig rådgiver? 33 adhd-foreningen århus 34 landsforeningen autisme – kredsforeningen århus 35 ocd-foreningen 36 landsforeningen mod huntingtons chorea 37 Ps landsforening – pårørende til spiseforstyrrede 38 alzheimer- foreningen og depressions- foreningen 10 DE9’s tilbud til pårørende til psykisk syge 14 DE9 – nu med autisme 16 Landet rundt med oversete lidelser 18 Håndbog for psykiatribrugere og pårørende 20 22 Seniorgruppen i DE9 24 DE9 udvider! 26 Behandlingsmuligheder for spiseforstyrrede 29 PROREMUS er en realitet! 30 Nyt Idékatalog SIND's Pårørenderådgivning Idé k ata log Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre Forum teater Udarbejdet af Joan Stæhr SIND’s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Redaktion: Layout: Jeannette Cold, Morten Lind Pedersen og Mie Boel Villadsen Tryk: Hornslet Bogtrykkeri 2007 JULI – Mira Andersen og Morten Lind Pedersen DE9 NYHEDSBREV 3 Hvem er DE9, hvad står vi for – og hvor er vi? DE9 er et fællesråd for foreninger for foreninger, der har været med i samar- for at blive medlem, men som af for- pårørende til psykisk syge i Midtjyl- bejdet, men som pt. ikke er aktive. melle eller principielle grunde ikke kan land. DE9 er baseret på en fælles Tværgående foreninger optages (fx. fordi deres egne vedtægter erkendelse af, at man kan opnå mere, • SIND’s Pårørenderådgivning Re- udelukker medlemsskab). hvis man arbejder sammen, end hvis man arbejder hver for sig – for slet ikke at tale om, hvis man modarbejder gion Midtjylland • Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen Organisationer, der pt. ikke er aktive i DE9: • DepressionsForeningen hinanden. DE9’s formål er at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. Dette gøres bl.a. ved at fremme rådgivning, støtte og krisehjælp til pårørende, at oplyse om og synliggøre de særlige behov for hjælp, som pårørende til psykisk syge har samt ved at formulere social– og sundhedspolitiske synspunkter på områder med relevans for pårørende til psykisk “ Det er DE9’s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. Dette gøres bl.a. ved at fremme rådgivning, støtte og krisehjælp til pårørende – samt ved syge. at formulere social- og sundhedspolitiske Medlemmer synspunkter.” Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige Diagnose-relaterede organisationer pårørendeforeninger, eller det kan • ADHD-foreningen • Alzheimerforeningen være pårørendegrupper i patientfor- • Landsforeningen Autisme Hvad står DE9 for? eninger/blandede foreninger. • Landsforeningen mod DE9’s principprogram hedder “Et helt Interesserede foreninger kan hen- Huntingtons Chorea liv for alle mennesker”. Heri fastsættes vende sig til DE9 med anmodning • OCD-foreningen DE9’s vision, mission, mål og strate- om optagelse. Hvis der i regionen er • PS LANDSFORENING – PÅRØREN- gier. flere lokale foreninger/grupper inden DE TIL SPISEFORSTYRREDE for samme landsforening, optages Se principprogrammet på vores hjemmeside www.de9.dk. disse foreninger/grupper under ét som Associcieret medlem medlem. • Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Medlemsforeningerne DE9’s vision Det er DE9’s vision, at menneskeret- Der er i øjeblikket 7 aktive medlems- Som associerede medlemmer optages tighedernes artikel 1 også skal komme foreninger i DE9. Herudover er der 2 foreninger, der opfylder betingelserne til at gælde for psykisk syge og deres 4 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 INDLÆG “ DE9’s vision er, at menneskerettighedernes pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. DE9’s mission artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder”. Det er DE9’s mission, at arbejde for det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Vi vil forstås og mødes både på til sammenhængen mellem kost, mer og varetager den daglige ledelse af det fysiske, det psykiske, det sociale og motion og psykisk sygdom fællesrådet. Bestyrelsen repræsenterer det sjælelige plan. • DE9 vil arbejde for intensivering af DE9 udadtil. aktivitetstilbuddene til psykisk syge Der arbejdes pt. på at etablere Respekt for brugerne uanset hvilket regi de befinder sig i decentrale bestyrelser i Distrikt Vest DE9 arbejder for størst mulig inddra- og uanset hvilken aldersgruppe de (Viborg, Skive, Ikast-Brande, Herning, tilhører Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig gelse af de pårørende – bl.a. fordi vi tror på, at det er brugernes ønske og • DE9 vil arbejde for at sikre økono- i brugernes interesse. Inddragelse af misk støtte til de frivillige pårø- Horsens, Odder, Skanderborg og Silke- de pårørende skal naturligvis altid ske rendeforeninger, så de faktiske borg) og Distrikt Øst (Århus, Favrskov, under respekt af brugerens rettigheder udgifter bliver dækket, og der gives Samsø, Randers, Syddjurs og Nord- og integritet. mulighed for nye tiltag djurs) samt en bestyrelse for Børne- og • DE9 vil arbejde for indsamling, DE9’s mål – de 9 principper bearbejdning og formidling af • DE9 vil arbejde for inddragelse af relevant viden samt forskning om/i de pårørende pårørendearbejde behandlings-/handleplaner for alle Til hvert princip er der en række strate- psykiatriske patienter/brugere gier og konkrete handlingsplaner. givning til børn og unge under 18 Principprogrammet kan hentes på vores hjemmeside www.de9.dk. • DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge relse dækker hele regionen. Den aktuelle sammensætning af repæsentantskab og bestyrelse(r) kan ses Hvor finder man DE9? DE9 er hjemmehørende i Århus, og har aktuelt aktiviteter i Randers og Silkeborg, samt et projekt i Odder år, der har en sindslidende forældre eller søskende ungdomspsykiatrien. Sidstnævnte besty- på vores hjemmeside www.de9.dk. • DE9 vil arbejde for obligatoriske • DE9 vil arbejde for støtte og råd- og Struer), Distrikt Syd (Hedensted, DE9’s struktur? DE9 ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse. kommune. Der arbejdes på at etablere tilbud til pårørende i alle de byer i Region Repræsentantskabet består af en Midtjylland, hvor der er psykiatriske repræsentant for hver af medlemsfor- sygehusafdelinger. Det vil – foruden eningerne samt et antal medlemmer Århus, Randers og Silkeborg – sige ring af den professionelle indsats valgt af generalforsamlingen. Repræ- Viborg-Skive, Herning, Holstebro ved akut-teams, indlæggelse, ud- sentantskabet udpeger en formand og og Horsens. Lokale tilbud vil blive skrivning eller flytning vælger en bestyrelse. etableret så hurtigt, som vi kan finde over 18 år, voksen- og seniorpårørende • DE9 vil arbejde for bedre koordine- • DE9 vil arbejde for øget kendskab 2007 JULI Bestyrelsen består af 1–6 medlem- ressourcer hertil. n DE9 NYHEDSBREV 5 INDLÆG Støttegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre! Af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Forældre, der har en psykisk sygdom ning i Århus særlige tilbud til børn og se. I grupperne bliver der grædt og der elsker deres børn lige så højt som an- unge. Blandt andet tilbyder vi grup- bliver grint meget, og børnene viser dre forældre elsker deres børn. Psykisk peforløb, hvor børn eller unge, i små stor omsorg for hinanden. sygdom medfører dog, at den syge grupper, kan tale frit om svære følelser, forælder i perioder af kortere eller læn- få viden om psykisk sygdom og ikke ugen i et par timer, hvor der ikke kun gere varighed ikke har det fornødne mindst møde andre børn eller unge, bliver snakket, men også set film, læst overskud til at vise det og give børnene der kender til at have en nærtstående historier, tegnet eller lavet andre akti- det, børn har behov for. med en psykisk sygdom. viteter. Aktiviteterne er med til at gøre Børn, der har en far eller mor med Vi lægger meget vægt på, at det skal Børnegrupperne mødes en gang om det lettere for børnene at få taget hul en psykisk sygdom, kommer ofte til at være rart og hyggeligt i gruppen. Vi gå rundt med bekymringer og van- drikker saft og spiser lidt godt brød, og skeligheder, som de ikke får delt med har det rart, samtidig med at der ofte i konkrete oplevelser fra børnenes andre. er tunge ting på dagsordenen. hverdag. Børnene fortæller om noget, ”De vidste godt, at jeg havde en For mange af børnene, er det første på de problemer, der nager dem. I grupperne tager vi udgangspunkt de har oplevet, og de andre er hurtige psykisk syg forælder derhjemme, men gang, de oplever, at der er andre, der til at komme med gode råd og fortælle de gjorde ikke noget” har det ligesom dem selv. At ingen om deres egne erfaringer med lignende ”Så lå hun i sengen det meste af dagen for nedrullede gardiner, og somme tider, når jeg skulle i skole om morgenen, kunne hun sige, at hun nok ikke var der mere, når jeg kom hjem. Det var svært, at tvinge mig selv i skole “ Vi lægger meget vægt på, at det skal være rart og hyggeligt i gruppen. Vi drikker saft og spiser på disse præmisser, og jeg pjækkede ret tit for at blive hjemme og passe på lidt godt brød, og har det rart, samtidig med at hende” Da psykisk sygdom er tabu for der ofte er tunge ting på dagsordenen”. mange mennesker, går der almindeligvis lang tid, inden børnene får delt deres bekymringer og vanskeligheder med andre. Vi ønsker at støtte disse familier. Derfor har vi i SIND’s Pårørenderådgiv- 6 DE9 NYHEDSBREV falder ned af stolen af grin, når man fortæller, at ens mor hører stemmer og taler med nogen, som man ikke kan situationer. Vi underviser børnene og giver dem konkret viden om psykiske sygdomme. JULI 2007 Når de får konkret viden om, hvad psykisk sygdom er, kan de bedre forstå, at hvis mor ikke står op om morgenen, smører en madpakke og sender dem i skole, er det ikke fordi, hun ikke elsker dem. Eller hvis far græder meget er det ikke fordi, barnet har været specielt uartig. Børnene bliver i stand til at genkende symptomer på sygdommen, og lærer at kende forskel på, hvad der er sygdom og hvad der ikke er. Ligesom de lærer at skelne mellem eksempelvis det at være ked af det og at have “ Mange børn påtager sig ofte et stort ansvar for både den syge, den raske forælder og mindre søskende; for eksempel kan det være, at teenageren bliver hjemme hver weekend for at passe sin syge forælder, selvom han har lyst til at være sammen med kammeraterne”. en depression. Mange børn påtager sig ofte et stort ansvar for både den syge, den raske I grupperne lærer børnene at passe 6 – 18 år, der har en far, mor søster el- forælder og mindre søskende; for ek- på sig selv. De lærer at være opmærk- ler bror, der er har en psykisk sygdom. sempel kan det være, at teenageren bli- somme på deres egne behov og græn- Vi laver grupper på 6 – 8 deltagere, ver hjemme hver weekend for at passe ser og lærer at sætte grænserne. sin syge forælder, selvom han har lyst Ligesom det er godt for børnene at og der vil altid være to professionelle gruppeledere til stede. til at være sammen med kammerater- få sat ord på deres egne oplevelser, ny- Tilbuddet er anonymt og gratis. ne. Eller skolebarnet undlader at tage der børnene godt af at høre de andres For yderligere oplysninger kan venner med hjem, når forælderen har erfaringer. det skidt. Så børnene undertrykker i stor udstrækning deres egne behov. 2007 JULI SIND’s Pårørenderådgivnings børnegrupper er for børn og unge i alderen SIND’s Pårørenderådgivning kontaktes på telefon 86 12 48 22 eller gruppeleder Joan Stæhr, telefon 23 82 37 08. n DE9 NYHEDSBREV 7 INDLÆG Kunne du tænke dig at blive frivillig rådgiver? Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Frivillige pårørende som rådgivere i DE9s åbne rådgivninger i Århus, Randers og Silkeborg det de pårørende, der er i centrum. På længere sigt kan kontakten til den, der søger rådgivning overgå til grupper eller som bisidder. Rådgivningen kan finde sted hurtigt og over tid, afhængigt af, hvad der er behov for. et frivilligt arbejde for vedkommende DE9 arbejder på at lave et fælles med personlige udviklingsmuligheder introduktionskursus for rådgivere på Omdrejningspunktet for alle DE9s eks. som frivillig medarbejder eller tværs af pårørendeforeningerne. pårørendeforeninger er rådgivning fra rådgiver i den enkelte forening og/eller pårørende til andre pårørende. I DE9s på tværs af foreningerne. Eks. på emner der i dag indgår i introduktionskurser er: Portræt af åbne rådgivninger kan vi som frivillig rådgiver tilbyde anonymitet, dialog, være lyttende, give nærhed samt finde frem til handlemuligheder her og nu. Udgangspunktet for de frivillige rådgivere er, at de selv er pårørende til “ Udgangspunktet for de frivillige rådgivere er, at de selv er pårørende til en i deres en i deres netværk, eks. nær familie, slægt, venner eller arbejdskammerater. netværk, eks. nær familie, slægt, venner eller Når de frivillige pårørende vil bruge deres tid i de åbne rådgivninger, vil arbejdskammerater”. DE9 gerne give noget tilbage i form af kurser, der sigter mod at blive en kompetent frivillig rådgiver. På denne måde bliver de frivil- På bagsidens skema i dette nyhedsbrev en pårørende, psykiske sygdomme, lige ”klædt på” til at kunne varetage kan man se åbningstiderne for rådgiv- kommunikation, den svære samtale, en rådgivningsfunktion med en klar ningen i Århus, samt åbningstider i psykiatribrugere og pårørendes ret- viden om, hvor og hvornår der skal Randers og Silkeborg. tigheder, tavshedspligt, etik, tilbud og henvisningsmuligheder. Endvidere er henvises til de professionelle rådgivere. Som frivillig rådgiver har man et stort ansvar, men vi kan eller skal ikke der oplæg fra forskellige af de syg- Kurser til frivillige rådgivere domsrelaterede pårørendeforeninger. Som frivillige rådgivere skal man erstatte de professionelle. Der er brug Rådgivningen i DE9s åbne rådgivnin- øve sig i at sætte grænser og passe på ger i Århus, Randers og Silkeborg gives sig selv. Man skal være opmærksom er det patienten/brugeren, der er i personligt eller telefonisk og kan finde på ”omsorgsgenet” især hos de kvin- centrum. I pårørenderådgivningerne er sted i form af en individuel samtale, i delige rådgivere. Vi skal passe på, at for begge rådgivningsmuligheder. I psykiatrien og socialpsykiatrien 8 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 INDLÆG At blive mødt, hørt og set af andre med respekt for den man er, er vejen til et helt liv. Sammen kan vi mere! vi ikke bliver de hjælpeløse hjælpere, familie, hvor en er psykisk syg. hvor man kun hjælper, for at fylde huller ud hos sig selv. De der bliver frivillige rådgivere er ofte: personer, der har oplevet mangel Turde - at turde gå uprøvede eller supervision med en professionel tera- på støtte og rådgivning selv, og kringlede veje for at blive hørt. peut. som godt vil gøre en indsats for Tro på - at det nytter, selv om det ser andre. umuligt ud. Kurset følges op af obligatorisk En metode til supervision kunne være Forum teater, som er beskrevet på side 20 her i nyhedsbrevet. - - personer, der har mod til at indleve et varmt og rummeligt miljø dels til med til at ændre den. de frivillige rådgivere og dels til de der - personer, som tør stå frem og bruge Hvem bliver frivillig rådgiver Trivsel - at sørge for, at vi kan tilbyde sig i en andens situation og være søger rådgivning. sig selv og sin historie med henblik Tålmodighed - overfor egen rådgiv- på at flytte egne og andres grænser. ning, overfor det offentlige og private Med ganske få undtagelser er de frivil- system. lige rådgivere selv pårørende. De har Det er ikke en hemmelighed, at det Tænke og Tale - rådgive, lave en personlig interesse i området. I overvejende er kvinder, der henvender strategier, undervise, argumentere og SIND’s Pårørenderådgivning har en del sig og bliver frivillige rådgivere. Men dokumentere. unge under uddannelse henvendt sig den dag kommer vel, hvor der også Tabunedbryder - turde fortælle eller med henblik på at blive frivillig rådgi- er mænd, der går ind i frivillig rådgiv- skrive om en del af sin livshistorie som ver. Det er unge fra sundhedsuddan- ning. pårørende – en øjenåbner for en selv nelser og især psykologi-studerende, Et skridt i den retning er starten som er engageret i området via deres på en mandegruppe i DE9’s regi, som Træning - at være åben for supervi- studie og som for en tid prioriterer at måske rekrutterer mandlige frivillige sion, kritik og undervisning. blive frivillig rådgiver. Disse unge kan rådgivere med tiden. Taknemmelighed - for det store fri- få en udtalelse, som kan være et plus i deres C.V. Også ældre som er blevet pensioneret og som har tid og kræfter bliver og andre. villige arbejde mange i DE9s pårøren- DE9’s bud på at være en frivillig pårørende og rådgiver frivillig rådgiver. Mellemgruppen, de deforeninger udfører sammen. Hvis du ved læsning her har tid og lyst til at blive frivillig rådgiver, bedes du fuldtidsarbejdende, vil gerne være råd- Tid - at have eller tage sige tid til de henvende dig til Anne Margrethe Gad givere, men har ikke overskud med en opgaver der er. Jørgensen på telefon 86 12 48 22 n 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 9 DE9’s tilbud til pårørende til psykisk syge DE9’s tilbud udbydes af de enkelte mulighed for at få special-rådgivning Individuel rådgivning v. terapeut/ medlemsforeninger, af flere medlems- fx er der juridisk rådgivning den første psykolog foreninger i samarbejde – eller af DE9 mandag i hver måned. Se tidspunk- Efter behov tilbydes individuel råd- som sådan. terne på skemaet. givning ved uddannede terapeuter/ DE9’s tilbud er gratis. Nogle med- Enkelte foreninger tilbyder åben psykologer. lemsforeninger forudsætter, at man rådgivning fra andre adresser end Disse tilbud udbydes af de enkelte melder sig ind i foreningen, hvis man DE9’s lokaler. Fx. tilbyder SIND’s medlemsforeninger, og der henvises til vil benytte sig af deres tilbud – andre Pårørenderådgivning åben rådgivning foreningerne for yderligere oplysning. gør ikke. i nye lokaler fra 1. september, Nørre Telefonrådgivning “ Medlemsforeningerne tilbyder telefonrådgivning, hvor pårørende kan henvende sig for at få råd, vejledning og/eller krisehjælp. DE9 har tilbud om åben rådgivning i Århus, Randers og Silkeborg. I Århus er der åbent hver Man kan henvende sig anonymt. Nogle foreninger har særlige tele- dag. I Randers og Silkeborg en gang ugentligt.” fonrådgivere, andre kan kontaktes ved henvendelse til formanden/bestyrelsesmedlemmer. Alle rådgivere er af foreningerne pålagt tavshedspligt. Nogle telefonrådgivninger har Allé 31, 8000 Århus C, onsdag 19-21 i lige uger. Det er også her alle unge og åbent døgnet rundt 365 dage om året, voksne grupper har møder. I samme Pårørendegrupper (børn, mødre, andre kun på bestemte tidspunkter. hus har SIND - Århus Kredsforening og unge, forældre, søskende, seniorer, Proremus fået lokaler. mænd etc.) Nogle foreninger tilbyder akut besøg i hjemmet. Se de enkelte foreningers tilbud an- Der tilbydes gruppeforløb for pårøRanders rende. detsteds i dette hæfte – eller på vores I Randers tilbyder DE9 åben rådgiv- hjemmeside. ning hver mandag 14-20 i det nye stillede i samme situation, får indsigt i I grupperne mødes man med lige- sundhedscenter, Vestervold 4 (indgang hvordan det er at være pårørende – og Åben rådgivning fra Polititorvet). I åbningstiden kan man arbejder med redskaber til at blive Der er hver dag åben rådgivning i man endvidere henvende sig telefo- bedre til at håndtere situationen (fx. DE9’s lokaler i Risskov. Her kan man nisk på 20 47 48 22. hvordan man bearbejder problemer komme ind fra gaden og få rådgivning og krisehjælp. Se skemaet på side 13. I forbindelse med den åbne rådgivning er der på udvalgte tidspunkter 10 DE9 NYHEDSBREV som skyld, skam og tabu). Silkeborg Grupperne sammensættes således, I Silkeborg tilbyder DE9 åben rådgiv- at pårørende i samme situation samles. ning. Se side 24. Der er fx grupper for børn af psy- JULI 2007 fortsættes på næste side >>> kisk syge (forskellige aldersgrupper), om seniorgruppen, så kontakt SIND’s fleste har deltaget i efteruddannelses- søskende til psykisk syge, mødre til Pårørenderådgivning. Se side 32. forløb for bisiddere. psykisk syge, forældre, seniorer etc. Nogle grupper er åbne for nye deltagere – andre er ikke. Grupperne etableres med en Kontakt medlemsforeningerne. Gruppe for mandlige pårørende! DE9 har oprettet en gruppe for mand- Repræsentation lige pårørende. Den er åben for alle Hvor en bisidder optræder sammen tilknyttet professionel psykoterapeut pårørende – uanset hvilken pårøren- med/ved siden af de pårørende, optræ- eller psykolog med stor erfaring i pårø- deforening man er medlem af. Den er der en repræsentant i stedet for/på vegne rendearbejde. også åben for pårørende, der ikke er af de pårørende. Dette kan fx. være medlem af en forening. relevant i tilfælde, hvor pårørende En del grupper fortsætter – efter det formaliserede forløb – som selvhjælps- Ser man på deltagerne i pårørende- ønsker at klage. grupper. Disse selvhjælpsgrupper kan foreningernes tilbud, skulle man tro, efter behov trække på de professio- at psykisk syge ikke har mandlige på- DE9 – tilbyder at optræde som repræ- nelle. De fleste medlemsforeninger – og rørende. Det er naturligvis ikke rigtigt sentant for de pårørende i forbindelse Deltagelse i grupperne er gratis. – psykisk syge har statistisk set lige så med klagesager og lignende. Nogle foreninger forudsætter, at man mange mandlige som kvindelige på- er medlem af foreningen, hvis man vil rørende. Det kan være fædre, brødre, lingen, vil det være nødvendigt, at deltage i deres grupper. ægtemænd, kærester og sønner. brugeren giver fuldmagt (medmindre De enkelte foreninger etablerer grupper efter behov – og i det om- Er du interesseret i mandegruppen, kan du henvende dig til DE9. fang, der kan skaffes penge til det. Der Ønsker man at klage over behand- brugeren er mindreårig). Kontakt medlemsforeningerne/ rådgivningerne hvis der er behov for henvises til de enkelte foreninger for Bisidderfunktion nærmere oplysninger. Mange pårørende har det svært, når assistance. de skal mødes med ’systemet’. Måske Undervisning, foredrag og Senior-pårørende er man bange for at bryde sammen, pårørendeaftener Nogle foreninger opretter grupper, nervøs for ikke at få stillet alle de nød- Medlemsforeningerne og DE9 har der er åbne for de øvrige foreningers vendige spørgsmål – eller man føler et stort korps af foredragsholdere og medlemmer. Fx. har SIND’s Pårørende- måske, at de ansatte taler ned til en. undervisere. rådgivning i øjeblikket en gruppe for senior-pårørende, der er åben for alle i DE9. Seniorgruppen arbejder bl.a. med I sådanne situationer kan det være en god ide at medtage en bisidder. En bisidder optræder ikke på den pårørendes vegne, men er en støtte og nogle af de meget tunge problemstil- hjælp – er to ekstra ører og to ekstra linger som fx. hvad der skal blive af øjne. Vi har foredragsholdere og undervisere, der kvalificeret vil kunne levere undervisning på alle niveauer – fra folkeskolen til universiteterne. Medlemsforeningerne og DE9 arrangerer selv undervisning, foredrag ens psykisk syge søn/datter/ægtefælle Medlemsforeningerne tilbyder at den dag man ikke selv er her længere. stille bisiddere til rådighed. Der er tale tager vi meget gerne i andres arrange- Er du interesseret i at vide mere om personer med stor erfaring, og de menter med indlæg og foredrag. 2007 JULI og pårørendeaftener. Herudover del- DE9 NYHEDSBREV 11 >>> fortsat fra side 11 Vi bidrager til de kompetencegiven- med psykiatrien i Region Midtjylland. behandlerne, skal rettighederne være de uddannelser såvel som til forskel- Vi har herudover et tæt samarbejde kendte – og det er de meget ofte ikke. lige efter- og videreuddannelsesforløb med kommunerne i vores geografiske – i og uden for psykiatrien. område. DE9 har et tæt samarbejde med DE9 er høringsberettiget i forhold uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i til lovforslag og forslag til ændringer Århus Amt. I fællesskab undervisnings- på regions- og kommunalt niveau. forløb for pårørende. Her står uddan- Vi har derfor udgivet en håndbog, der gør det muligt let og hurtigt at finde de relevante oplysninger om rettigheder i psykiatrien. Bogen er skrevet af to pårørende Ellen Margrethe Basse og Knud Kristen- nelsesafdelingen for en del af under- Informationsmateriale – i sen. Ellen Margrethe er juraprofessor visningen og DE9 for en anden del. samarbejde med PsykInfo og Knud Kristensen er cand. scient. Gennem vores tætte samarbejde med pol. Kontakt medlemsforeningerne eller DE9 hvis du vil vide mere. PsykInfo kan vi tilbyde relevant og Bogens 1. udgave udkom i decem- saglig information om stort set ethvert ber 2004, og i januar 2007 udkom 2. Forskning emne af relevans for pårørende til udgave, der er revideret og udvidet, så DE9 ønsker at styrke forskningen psykisk syge. der tages højde for lovændringerne i inden for områder, der er relevante for psykiatribrugere og pårørende. Vi har nedsat et forskningsudvalg, PsykInfo er garant for, at de informationer vi tilbyder, er up to date og fagligt forsvarlige. I dag kan man finde forbindelse med strukturreformen. Bogen er på 566 sider. Prisen er kr. 100 incl. moms. der består af førende forskere inden svar på alting på Internettet, men er for områder som psykiatri, psykologi, de informationer man finder fagligt og stilles hos PsykInfo på tlf. 77 89 32 30 økonomi, politologi, sociologi og jura. pædagogisk forsvarlige? eller e-mail: [email protected]. Udvalget rådgiver os – og er med til Se omtale på side 18. Bogen kan be- På to punkter har vi fundet, at der at formidle ideer til forskningsprojek- manglede relevant informationsmate- Kost og psykiatri ter videre til interesserede forskere og riale. Her har vi tilvejebragt materialet, Det 6. princip i DE9’s principprogram studerende. der distribueres i samarbejde med (se side 5) hedder: “DE9 vil arbejde for PsykInfo. øget kendskab til sammenhængen mellem Udvikling af psykiatrien kost, motion og psykisk sygdom”. Som interesseorganisation deltager vi Håndbog for psykiatrtibrugere og Vi har udgivet DVD’en “Kost og naturligvis i arbejdet med udviklingen pårørende - Kend dine rettigheder psykiatri – om sammenhæng mellem af psykiatrien i Danmark. Hvis de pårørende skal være aktive kost, motion og psykisk sygdom”. Vi har et veletableret samarbejde 12 DE9 NYHEDSBREV medspillere i forhold til systemet og DVD’en indeholder et sammenklip JULI 2007 af to interviews som Rina Ottesen fra om emnet. Hæftet indeholder desuden Tossekassen har lavet med Jeannette oplysninger om hvor der kan findes Cold om emnet kost og psykiatri. endnu flere oplysninger om emnet. Jeannette Cold har gennem mange år undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. Prisen er kr. 100 incl. moms. Det ledsagende hæfte kan downloades gratis fra vores hjemmeside www. Det supplerende materiale er udar- de9.dk. bejdet af Jeannette Cold. DVD’en kan købes hos PsykInfo. Sammen med DVD’en distribueres et hæfte med supplerende materiale Hvor finder man DE9? Bestilling kan ske på tlf. 77 89 32 30 eller e-mail: [email protected]. DE9 har lokaler Århus Universitetshospital, Risskov. Åben Rådgivning i DE9 Postadressen er Skovagervej 2, 8240 Risskov. Loka- Telefon: 77 89 32 70 eller 86 12 48 22 Hjemmeside: www.de9.dk Kl. Mandag lerne er beliggende i stueTirsdag Onsdag Torsdag 12-13 13-14 Fredag etagen i bygning 23 – under 12-14 PsykInfo. Århus Sporvejes linje 6 og 14-15 13-17 15-16 13-1711 13-17 13-17 17-18 18-19 16 kører lige til døren. I Randers har vi åben råd- 16-17 1. mandag i hver måned kl. 13-20. Se note nedenfor *s givning i sundhedscentret, 19-20 Vestervold 4 (indgang fra 1. mandag i hver måned er der mulighed for juridisk rådgivning kl. 17-20. Rådgivningen varetages oftes af en psykolog eller terapeut. Polititorvet. Telefonrådgivning DE9: 77 89 32 70 (på de tidspunkter, der er markeret med orange i skemaet). SIND’s Pårørenderådgivning: 86 12 48 22 (mandag-torsdag 11-17 og fredag 11-14). Åben rådgivning – bemærk ny adresse – Nørre Allé 31, 8000 Århus C, onsdag kl. 19-21 i alle lige uger. I Silkeborg har vi åben rådgivning, Hostrupgade 14. OCD-foreningen: 70 20 30 91 (24 timer). * PS LANDSFORENING - PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYREDE: 86 181 182 (24 timer). Hver tirsdag er der mulighed for rådgivning om spiseforstyrelser. Kun telefonrådgivning på tlf.nr. 86 181 182. Åben rådgivning kun efter aftale, hvor der er en psykolog eller tearapeut tilstede. AHDH-foreningen: 86 22 89 12 Åben rådgivning Randers: Randers Sundhedscenter (Tidl. AF), Vestervold 4, 8900 Randers. Hver mandag kl. 14-18. Sidste mandag i hver måned kl. 14-20 med en psykolog eller terapeut. Tidsbestilling er ikke nødvendig, men kan ske på tlf.nr. 20 47 48 22. Åben rådgivning i Silkeborg: Hostrupgade 14, 8600 Silkeborg. Hver onsdag kl. 16-20. Start 1. august. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan Anden hjælp: Se mere om medlemsforeningerne og deres tilbud på www.DE9.dk fås på hjemmesiden www. Informationsmateriale: PsykInfo. Se mere på www.psykinfo.dk de9.dk. n 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 13 INDLÆG DE9 – nu med autisme Af Martin Brynskov, sekretær i Landsforeningen Autisme, Kreds Århus Et mentalt handicap Dobbeltdiagnoser ”Autismeforeningen”) at melde sig ind En anden grund til, at Autismeforenin- For det tredje har vi som forening brug i DE9. Vi havde fået en invitation flere gen vil være med i DE9, er, at autisme for DE9, fordi mange af vores med- gange før, men havde sagt pænt nej ikke kun er et ”handicap”. Det er et lemmers børn har dobbeltdiagnoser. tak af forskellige grunde. psykisk handicap. Børn med autisme Mange har ADHD i tillæg til autisme, I 2006 besluttede Landsforeningen Autismes Århus-kreds (herefter kaldet Der er imidlertid flere gode argu- udredes i det psykiatriske system, og og i ungdomsårene og senere ser vi menter for at deltage i det fælles arbej- sundhedsfagligt hører autisme til i hele rækken af klassiske psykiatriske de sammen med andre pårørendeorga- psykiatrien, og diagnoserne gives i lidelser optræde med væsentlig over- nisationer på det psykiatriske område. henhold til ICD-10 kategori F (”men- hyppighed hos personer med autisme. Her vil jeg give fire gode argumenter, tale og adfærdsmæssige forstyrrelser”). Det kan for eksempel være depression som lå bag vores beslutning. Flere kan mere På den ene side er det ikke særlig eller skizofreni. Som et konkret ek- attraktivt at have ”psykiske” proble- sempel kan det være et problem at få mer – det er meget lettere at få hjælp behandling for depression, hvis man til et ”handicap”. På den anden side har Aspergers syndrom. må vi erkende, at den skarpe distink- I DE9 kan vi sparre med andre For det første er det godt at have ven- tion mellem det somatiske område og pårørendeforeninger, som har større ner. Autismeforeningen er på lands- de mentale handicaps ikke kan opret- erfaringer med netop disse dele af plan en temmelig stor forening (4500 holdes meningsfuldt. det psykiatriske system. På den måde medlemmer) og har en temmelig Autisme er paradoksalt nok et ad- kan vi forbedre behandling for vores velfungerende organisation. Den årlige færdshandicap, som i meget høj grad ”egne” og sikre os, at den er på niveau nationale autismekongres (SIKON) har er genetisk, dvs. fysiologisk betinget. med det, som systemet kan tilbyde. op imod 1000 deltagere, både fagfolk Op imod 90% af sandsynligheden for, Samtidig kan vi tilføre de andre og pårørende. at barn udvikler autisme, kan tilskrives foreninger erfaringer fra de mange og generne. Kun ADHD (det, som tidli- komplicerede sagsforløb, som vores gere hed DAMP) er lige så arveligt. medlemmer ofte gennemgår. Men på trods af sin størrelse kan vi ikke være med alle steder. Autismeforeningen er også med i De Samvirkende Som forening er vi derfor nødt til at Kodeordet er her i høj grad videns- Invalideorganisationer (DSI), som er spille på flere heste rent organisatorisk. deling og fælles repræsentation. Med en paraplyorganisation for handi- Vi kan ikke nøjes med kun at være en strukturreformen er det blevet umuligt capforeninger. Autismeforeningens handicaporganisation. for alle de diagnosespecifikke forenin- landsformand er næstformand i DSI. ger at blive repræsenteret i alle råd og På samme måde er DE9 en paraplyor- forummer. Som en del af DE9 kan vi ganisation på psykiatriområdet. dele belastningen i de generelle sam- 14 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 “ På den ene side er det ikke særlig attraktivt at have ”psykiske” problemer – det er meget lettere at få hjælp til et handicap. På den anden side må vi erkende, at den skarpe distinktion mellem det somatiske område og de mentale handicaps ikke kan opretholdes meningsfuldt”. Martin Brynskov menhænge, samtidig med at vi sidder ideer, at de ikke driver sig selv. DE9 fagfolk og myndigheder som profes- med, hver gang autisme er på dags- drives frem af en samling pårørende, sionelle og seriøse samarbejdspartnere. odenen. som kan se, at det er en god ide at slå For Autismeforeningen er det vigtigt kludene sammen. Det kan selvfølgelig med sådanne samarbejdspartnere, som sation, der er baseret udelukkende på let drukne i en uendelig, ineffektiv giver en meget direkte og effektiv ka- frivilligt arbejde, at vi kan dele opgaver række af møder. Men i den form, som nal til politikere og beslutningstage-re. med andre. er kendetegnet for arbejdsformen i Det er vigtigt for os som en organi- Optimistiske og professionelle dannet landet over, og det ser ud til, at lem den organisatoriske ”ekstraudgift” Autismeforeningen også andre steder ved at være med og så de effektivise- end i Århus finder anledning til at ringsgevinster, man opnår ved at være involvere sig. en del af fællesskabet. Som et fjerde og sidste argument for, Små nye afdelinger er ved at blive DE9, er der en meget fin balance mel- Autismeforeningen er ikke en af de Autismeforeningen har lidt for længe forholdt sig lidt for autistisk til at vi har meldt os ind i DE9, er den største bidragsydere til dette fællesskab sine omgivelser på det psykiatriske optimisme og professionalisme, vi mø- endnu, men jeg håber og tror, at den område. Indmeldelsen i DE9 er et godt der. Selvom DE9 udgøres af frivillige, form for samarbejde, som er blevet eksempel på, hvordan man kan forny er der en vilje til at knokle lidt ekstra lagt for dagen i DE9, bliver styrket i de sig og dermed stå bedre rustet til at for, at fællesskabet kan blomstre. kommende år. imødegå de mange udfordringer, vores Det er lige som med andre fælles 2007 JULI DE9 er kendt og respekteret af medlemmer står over for. n DE9 NYHEDSBREV 15 INDLÆG Landet rundt med oversete lidelser OCD-foreningen afholder i år sammen med Angstforeningen og DepressionsForeningen en ambitiøs række af konferencer med politikere og eksperter i de fem regioner under overskriften: Fremtidens behandling af ikke-psykotiske psykiatriske lidelser Af Anette Freund, formand for OCD-foreningen I september afholdt OCD-foreningen Derudover er det tydeligt, at alle tre regionernes tanker om ovennævnte en konference på Christiansborg sam- foreninger får en helt anden tyngde problematik. Og på hvilke måder de men med Angstforeningen og Depres- og synlighed udadtil når vi arbejder har tænkt eller vil tænke problematik- sionsForeningen. På utrolig kort tid sammen. ken ind i en psykiatriplan. fik vi i fællesskab stablet en meget Eftersom, at det er regionerne, der Alle konferencer planlægges over spændende konference på benene. År- har det fremtidige ansvar for psykia- sammen skabelon men med forskellige sagen var, at Folketinget kort tid efter trien, er det oplagt sammen at arran- aktører. skulle vedtage en ny psykiatriaftale. Vi gere tilsvarende konferencer i de fem ville gerne påvirke denne beslutning regioner. og i højere grad få sat ikke-psykotiske psykiatriske lidelser på dagsordenen. Formålet med konferencerne er dels Første del af konferencen vil være tre foredrag afholdt af tre eksperter indenfor området. Vi har bestræbt os på at gøre opmærksom på os selv, men at finde eksperter, der har deres virke i det pågældende område. Efter konferencen blev vi enige om i høj grad også for at høre om hvilke at fortsætte det gode samarbejde. Det initiativer de forskellige regioner har er tydeligt, at vi har mange fælles pro- og vil tage i forhold til at opbygge og blemstillinger. Vi repræsentere tilsam- udvikle behandlingen af ikke-psykoti- men en meget stor gruppe mennesker ske lidelser. I rapporten: ”Behandlings- med en del fælles problemer. Alle tre garanti i psykiatrien – udfordringer og lidelser kaldes ikke-psykotiske lidelser, muligheder”, som er udgivet af Danske dvs at det er psykiske lidelser, hvor Regioner, fremgår det, at det er et den ramtes virkelighedsopfattelse ikke område som man er opmærksom på er bliver påvirket. blevet forsømt. ”Der er i de seneste år Overskrifterne på de tre foredrag: - Præsentation af de tre lidelser og en beskrivelse af adfærdskognitiv behandling. - Vigtigheden af hurtig og korrekt Alle tre lidelser bliver oversete fremlagt flere undersøgelser, der peger behandling af ikke-psykotiske og der eksisterer ikke tilstrækkelige på at rigtig mange mennesker ikke får lidelse. behandlingskapacitet. Alle tre lidelser behandlet deres psykiske lidelse. Det er kan udvikle sig til at være social invali- hovedsaglig mennesker med ikke-psy- behandling, både på kort og lang derende, hvis de ikke bliver behandlet. kotiske lidelser. Her er der både behov sigt. Kognitiv adfærdsterapi er den fore- for at tilbudene udvikles og udvides.” trukne behandlingsform, evt. sammen (s. 8). med medicin. 16 DE9 NYHEDSBREV Vi er meget interesseret i at høre om - Bud på organisering af fremtidens I forlængelse af de tre foredrag vil der være en personlig beretning. JULI 2007 INDLÆG Anden del af konferencen lægges nogle meget dygtige og veloplagte der ud med et oplæg fra den pågæl- foredragsholdere og ved sidste kon- dende region. ference deltog nogle medlemmer fra Initiativer på regionalt plan? Her Folketingets sundhedsudvalg, nemlig inviterer vi den person, der er står i Anne Baastrup (SF), Lise von Seelen (S) spidsen for det politiske udvalg, der og Karin Nødgaard (DF). Alle deltog er etableret i den pågældende region med stor entusiasme i den afsluttende til at varetage psykiatri-området som paneldebat, hvor et af diskussions- foredragsholder. Derudover inviterer vi punkterne var det faktum at det psy- en politikere fra en af kommunerne i kiske område hører under de ”fattiges regionen, til at give et bud på kommu- finanslov” – satspuljen, og ikke den nernes rolle. almindelige finanslov. Konferencerne slutter af med en paneldiskussion, bestående at repræsentanter fra de tre foreninger, regionspolitikere, repræsentant fra en Køreplan for de resterende konferencer: kommune og folketingspolitikere fra sundhedsudvalget. - Region Nordjylland fredag d. 31. august. I forbindelse med konferencerne har de tre foreninger i fællesskab udarbejdet et visionsoplæg: 10 til 5. - Region Sjælland fredag d. 28. september. Oplægget består at 10 anbefalinger udsprunget af 5 centrale områder. Visionsoplægget kan rekvireres hos post@ocd-foreningen. - Region Hovedstaden fredag d. 16. november. De to første konferencer, i Midtjylland og Syddanmark er afholdt. I kan orientere jer om de kommende Begge konferencer var vellykkede: der konferencer på vores hjemmeside, dukkede mange tilhørere op, vi havde www.ocd-foreningen.dk n 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 17 INDLÆG 2. reviderede udgave af Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Interview med forfatterparret Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen Af Morten Lind Pedersen, daglig leder i Proremus UDGIVELSE: Vejviser til psykiatrijunglen i ny revideret udgave. 5. januar 2007 udkom 2. reviderede udgave af DE9 og PsykInfo Forlagets bestseller “Håndbog for psykiatribrugere og pårørende – Kend dine rettigheder”. Deres udsendte har besøgt forfatterne for at høre lidt om udgivelsen. Det er kun to år siden 1. udgave af håndbogen udkom. Hvorfor har I valgt at lave en gennemgribende revidering allerede nu? I forbindelse med strukturreformen er stort set alle relevante love ændret, så det har været nødvendigt at udgive en revideret udgave af håndbogen. af tvang. pårørende får bedre Hertil kommer, at vi har modtaget Det er blevet lovfæstet, at de nye flere opfordringer til at tilføje nye regioner skal have politikker i forhold bange for, at der vil afsnit. til brugere og pårørende etc. være for mange tab Vi har fx tilføjet et afsnit om Langt de fleste ændringer er dog vilkår. Vi er bare på vejen. Det er gået førtidspension efter de regler, der var primært af organisatorisk karakter. Am- gældende indtil 1. januar 2003, et af- terne er nedlagt, og deres opgaver er snit om gældssanering og et afsnit om fordelt mellem de nye stor-kommuner Bestseller behandling hos privat praktiserende og regionerne. Der er vendt op og ned Første-udgaven er terapeuter. Endelig har vi tilføjet et på psykiatrien, så en opdateret ’vejvi- solgt i langt mere end afsnit om specialtandplejen. ser’ er helt klart påkrævet. 3.000 eksemplarer. Med strukturreformen var der lagt op Flere rettigheder? til at forenkle den offentlige sektor. Er det Bogen er vokset fra 457 til 566 sider. Er gået anderledes? det et udtryk for, at psykiatribrugerne og Ja! Det er helt klart vores opfattelse, for hurtigt. Har det haft indfly- ”Stort set alle love er ændret, så en revision af bogen var nødvendig”, siger Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen. FOTO: Malene Kristensen delse på jeres planer? Det har hele tiden været planen, at der skulle foreligge en 2. udgave den 1. deres pårørende har fået flere rettigheder? at strukturreformen – på den korte januar 2007; men det er da klart, at det Gid det var så vel. Så skulle vi jo bane – har medført flere problemer er motiverende, at så mange har købt end løsninger. første-udgaven. bare skrive et par tusinde sider! På en lang række punkter er der Når det er sagt, er det dog på sin faktisk tale om forbedrede rettigheder. plads at sige, at der også er lagt spor ud Brugerne har fx nu krav på at få udle- til forbedringer for de psykisk syge og veret en kopi af behandlingsplanen, og deres pårørende. det er gjort obligatorisk at gennemføre eftersamtaler efter enhver anvendelse 18 DE9 NYHEDSBREV Vi tror, at strukturreformen vil føre til, at de psykisk syge og deres Vi er også glade for de mange positive tilbagemeldinger, vi har fået. Man kan blive helt ’høj’, når man får at vide, at der er en bruger, der har fået medhold, fordi han har henvist til en side i vores bog. Det er bare så JULI 2007 INDLÆG dejligt. pårørende til psykisk syge, der var un- på at forlange betaling for kørsel og Vi har også fået henvendelser fra der stiftelse. Herved fandt vi ud af, at overnatning. Ellers ’optræder’ vi gratis. ansatte i psykiatrien, der bruger vores vi langt fra er de eneste, der har svært Hvis der er mulighed for honorar, bog som opslagsværk. ved at finde rundt i paragrafferne. Vi beder vi i stedet om et beløb til DE9. fandt også ud af, at mange simpelthen Hvem er læserne? Ved I, hvem der er jeres læsere? giver op, fordi det er for kompliceret. Som hhv. jurist og scient. pol. Billigbog Bogen er på 566 sider, garnhæftet og har vi den fordel, at vi trods alt har smukt indbundet. Alligevel er prisen kun hvem vores læsere er. Vi ved, at bogen forudsætningerne for at finde rundt 100 kr. inkl. moms. Hvordan kan det lade står på 109 biblioteker rundt om i i vildnisset. Vi er så at sige havnet i sig gøre? landet. Vi ved også, at der er rigtigt psykiatrijunglen med et kompas og et mange socialpsykiatriske institutioner, kort. Så heldige er ikke alle. Vi har kun en begrænset viden om, der har købt bogen. I forbindelse med førsteudgaven var vi så heldige, at det nu nedlagte Århus For os var det derfor indlysende Amts Psykiatri og Handicapudvalg rigtigt, at vi skulle skrive en bog, som samt Landsforeningen SIND Århus i Århus Amt købte et eksemplar til andre – der havner i samme situation Amtskreds gav os et betydeligt tilskud samtlige ledere. Det opfatter vi som som vores – kan bruge. til nedbringelse af prisen. Det samme Endelig ved vi, at psykiatriledelsen en rigtig flot gestus, men vi er også ubeskedne nok til at mene, at det var en fornuftig investering. Af de tilbagemeldinger, vi har “ Vi kommer gerne rundt i landet og holder fået, kan vi se, at det er både brugere, foredrag om rettigheder i psykiatrien”. pårørende og ansatte i psykiatrien, der bruger bogen. Vi ved også, at en række studerende har læst den. Vi havde en form for “Politikens Turen går til Psykiatrijunglen” i tankerne. brugere og pårørende. Betyder det noget Foredrag om rettigheder for jer, at det også er andre end brugere og I har rejst land og rige rundt med foredrag pårørende, der læser bogen? om rettigheder i psykiatrien. Har det gav- er at sikre, at brugere og pårørende har Hvordan har I så finansieret 2.-udgaven? 2.-udgaven er finansieret via salgs- net salget, og er det noget, som I fortsat indtægterne fra førsteudgaven samt gør? økonomisk støtte fra Autismeforenin- mulighed for at sætte sig ind i regler- Vi kommer gerne rundt i landet ne, så de kan være klædt på til mødet og holder foredrag om rettigheder i med systemet. Det er vores erfaring, at psykiatrien. sandsynligheden for at få den hjælp, Uden disse tilskud ville det ikke have været muligt at gennemføre projektet. Bogen hedder Håndbog for psykiatri- Vores primære formål med bogen gjorde medlemsforeningerne i DE9. Vi har bl.a. været i Holstebro, Frede- gen, der er blevet medlem af DE9 efter, at førsteudgaven udkom. Samarbejde med PsykInfo man har krav på, stiger voldsomt, hvis rikshavn, Silkeborg, Rønne, Herning, Bogen udgives af DE9 i samarbejde med man sætter sig ind i reglerne og i de Roskilde, Åbenrå og Vordingborg. Vi PsykInfo. Hvorfor? muligheder, man har for at få hjælp. har holdt foredrag for brugere, pårø- PsykInfo og PsykInfo Forlaget er rende, ansatte og blandede grupper. DE9’s faste samarbejdspartner, når det Hvis vi så også kan påvirke retssikkerheden positivt, ved at ansatte og andre bruger vores bog – ja så er det da bare dejligt. Hvem er det, der inviterer jer? gælder informationsmateriale. De er Det er typisk lokale bruger- og/el- professionelle, og vi fandt det helt na- ler pårørendeforeninger, men det kan turligt, at de skulle stå for udgivelsen. Hvad fik jer konkret til at skrive bogen? også være et socialpsykiatrisk værested, Som pårørende har vi oplevet på eller det kan være ansatte i psykiatrien, de store salgstal, hvis det ikke havde vores egen krop, hvad det betyder, at der inviterer os til at deltage med ind- været for PsykInfo. man kender sine rettigheder. Vi har læg i forbindelse med faglige arrange- også erfaret, at det er vanskeligt – ofte menter eller efteruddannelsesforløb. grænsende til det umulige – at finde I er hhv. dr. jur. og cand. scient. pol. Vi havde formentlig heller ikke nået DE9 står som medudgiver, hvorfor? For det første er det jo DE9, der har sikret finansieringen af udgivelsen. rundt i lovjunglens vildnis af paragraf- Betyder det ikke, at I er for dyre for de For det andet ønsker vi naturligvis, at fer. lokale foreninger? bogen skal være med til at gøre DE9 I foråret 2004 sagde Knud ja til at For os er det vigtigste, at vi kommer – og DE9’s medlemsforeninger – mere kandidere til posten som formand for ud med vores budskab. Vi forlanger kendte blandt pårørende til psykisk DE9 – et fællesråd for foreninger for aldring honorar til os selv. Vi kan finde syge n 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 19 INDLÆG Forum teater Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Sæt en dag på spil Som et led i et kursus SIND’s Pårøren- tuelle kompetencer, men også til de brugere – som er kreative og følelsesmæssige. medansvarlige til Metoden giver en fælles oplevelse at finde emner, lave derådgivning afholder for frivillige, var og kan give ny inspiration til at løse spillene samt være med der afsat en aften til Forum teater un- fælles problemer. som spillere. der titlen ”Sæt en dag på spil.” Spillet var åbent for andre frivillige i DE9. SIND’s Pårørenderådgivning var Der er en grundlæggende tro på, ”Vis mig o Fortæl mig og Involver mig og Kinesisk ord Formålet med ”Sæt en dag på at det er publikum, der kan løse deres spil” var at: egne problemer. Det er ydermere en - Få nye ideer og indfaldsvinkler til blevet kontaktet af Tinne Svane, der træning i at observere, og omsætte at håndtere vanskelige situationer bla. arbejder med Forum teater med ideer til handling, samt en træning i at fra hverdagen brugere på den tidligere Amtsskole i turde sige, hvad man mener og tror. Århus, nu Center for specialundervisning for voksne Målgruppen i denne sammenhæng var pårørende, unge som ældre. Hvad er forumteater? Det er en interaktiv teatermetode. Ideen med forumteater er at skabe et forum (plads), hvor alle har mulig- kræftende måde at bevidstgøre svære løse problemer eller dilemmaer på - Få en fælles følelse af de problemer, der er som pårørende ting i det daglige liv. Forumteater er et redskab til forandring, til at bryde apati og modløshed. To aftener blev brugt til at øve spil- Hvilke emner kan man lave spil lene, der skulle være konkrete, korte om? Spillene skal omhandle situatio- og afspejle en konflikt, som publikum ner som brugerne eller de pårørende kunne identificere sig med og som de identificerer som vanskelige i deres skulle hjælp med at løse. hverdag. Eksempler kan være: Hvordan gik det? hed for at blive hørt på lige fod. I forumteater spiller man et lille - Inddrage kreativiteten i måden at Metoden er en positiv og livsbe- • Manglende selvtillid spil om et problem eller emne, som er • Det svære i at begå sig Spillere og publikum startede sammen velkendt af publikum. Det er så publi- • Vanskelighed ved at aflæse signaler en opvarmning, som havde til formål kum, der skal finde mulighederne for • At sætte grænser og give slip at skabe en god og tryg stemning med at løse problemerne. • Kommunikationsproblemer fælles latter. Hvorfor bruge forumteater som pæ- • Kulturmøde/integration dagogisk metode indenfor psykiatrien? Sønnen er blevet indlagt på en ”Forumteater-metoden” kan nå brugerne og pårørende på en anderledes ”Mor på besøg” var emnet for spillet. Involverede psykiatrisk afdeling. Mor kommer på besøg for at se, hvordan han har det. måde end den normale klasseundervisning, og dermed nå nogle, som har Der vil være 1-2 lærere fra Amtssko- Hun har blomster med til ham og sæt- svært ved den gængse undervisnings- len, som ansvarlige og som leder af ter sig tæt op af ham, stryger ham på form. processen. Yderligere 2 - 3 personer i armen og giver udtryk for sin bekym- denne sammenhæng – pårørende og ring for ham. Den taler ikke kun til de intellek- 20 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 INDLÆG og jeg ser g jeg husker g jeg forstår” dsprog Hun taler meget; ”Vi savner dig hjemme, også din hund, som dialog var: kunne se med forskellige synsvinkler - Det er vigtigt at være lyttende og på de velkendte situationer; at det var ikke så snakkende som pårørende. en god måde at blive undervist på; at lusker omkring”. ”Får du noget at spise”. ”I går fik vi din livret”. ”Har du noget at - Giv ikke blomster, men chokolade. det er nemmere at se, hvad man skal lave”. Hun opfordrer ham til at gå til - Pas på med ikke at give sønnen gøre, men måske sværere at gøre det i dårlig samvittighed. virkeligheden; at man som ny rådgiver Find et trygt ”rum”, der er rart og lærer rigtig meget gennem spillene og snakke ud fra mere neutrale emner. at spillene viser, hvor svær pårørende- Være konkret i talen/forslag og rollen er. maling eller andre aktiviteter, fordi hun har set et opslag herom. - Sønnen er meget fåmælt, sidder let foroverbøjet, ser ned og vrider sine - hænder uafbrudt. Han svarer kun med ikke komme med mange valgmu- enstavelsesord og er let irriteret. ligheder. give forslag og ideer til, hvordan Opsøge andre pårørende med hen- problemerne kan løses. Det er herefter blik på at udveksle erfaringer. den enkelte deltagers ansvar at finde Sørge for at få information og op- veje, så ideerne og forslagene kan gen- lysninger fra afdelingen samt hvem nemføres i praksis. Lægen kommer ind på sønnens væ- - relse. Hun præsenterer sig for sønnen og overser moren. Lægen siger lidt efter undrende til moren, at hun kommer uden for - ”Forumteater-metoden” kan kun der er sønnens kontaktperson. besøgstid. Lægen spørger videre til Efterskrift sønnen og afviser morens forsøg på at tale med lægen, fordi hun har travlt. Konklusion Der har på nuværende tidspunkt været Publikum spiller med De temaer, der kom i spil hos moren og lægen var mangel på forståelse, Forumspillet viste realistiske situatio- afholdt flere forumteater arrangemen- ner fra hverdagen hvor publikum – de ter inden for socialpsykiatrien i Århus. pårørende – bidrog med kreative løs- Blandt andet på “Fontænehuset” og på ninger til at forbedre situationen. “Netværket” i Århus. Der blev reflekteret, grinet og nik- Både medlemmer, kursister, pårø- mangel på indlevelsesevne og mangel ket genkendende til situationerne, rende og personale gav alle udtryk på kommunikation. der blev spillet. Der var mange gode for, at de fik meget ud af spillet. Det Scenerne fra spillet blev spillet igen kommentarer til, hvordan kommuni- er en metode, som vil blive afprøvet og igen med publikum i rollerne som kationen kunne forbedres og mange andre steder, da det helt åbenlyst er en mor og læge. For hvert lille spil blev kommentarer til, hvordan det kan udviklingsproces både for spillere og der stoppet op og diskuteret egne erfa- være vanskeligt at føre forslagene ud i publikum. n ringer og andre løsningsforslag. livet. Eksempler på løsningsforslag, der kom frem i spillene og i den fælles 2007 JULI Deltagernes kommentarer var bl.a., at det var en lærerig oplevelse, at man Kilde: Tinne Svane [email protected], Tlf. 86 20 79 79 DE9 NYHEDSBREV 21 INDLÆG Seniorgruppen i DE9 Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Forudsætningen for seniorgruppen En ny målgruppe, vi er blevet op- De er trofaste frivillige medarbejdere. mærksomme på, er seniorbedsteforældre. Ud over at være pårørende til en Eksempler på diskussionsemner der er Seniorrådgivningen startede i SIND’s psykisk syg voksen datter eller søn, er aktuelle ved seniormøderne: Pårørenderådgivning i 1999. En senior- den pårørende også bedsteforældre til pårørende i vor styregruppe fortalte, at deres børn. Her kan bedsteforælderen hun var blevet meget syg og vidste, at komme i klemme, hvor de er bekym- Det gælder problemer, der kan hendes søn snart ville overleve hende. rede for deres voksne børns ve og vel, opstå vedr. økonomi, bolig, prak- Hun var bekymret for, hvad der skulle samtidig med at man ikke ønsker at tiske ting, højtider, fødselsdage, blive af hendes søn og hvem der ville miste kontakten med børnebørnene ferier og i.f.t. evt. partner. Alle disse tage over. Hun havde ingen anden fa- I 2005 besluttede SIND’s Pårøren- milie, der kunne gå ind i den opgave. derådgivning, at seniorgruppen skulle Jeg tror, at sønnen på det tidspunkt var være åben for alle interesserede senio- 50 år og havde været psykisk syg i ca. rer i DE9, idet mange pårørendepro- som alle andre arbejde, familie og 30 år, ind og ud af hospitalet mange blemer ville være de samme, samtidig børn. gange, men boede nu i egen bolig. med at vi havde brug for blive mere Det er svært at være tilskuer til synlige. deres ønsker og føle sig magtesløs. Hendes bekymring medførte, at per med en professionel rådgiver, der Hvem tager over, når jeg dør? områder er forældrene meget ofte involveret i på alle tider af døgnet. - - SIND’s Pårørenderådgivning søgte midler til at lave nogle seniorgrup- - Deres voksne psykiske syge ønsker Det kan blive så tungt at være seniorpårørende over tid, at man Seniorpårørendes kultur næsten ikke har kræfter og overskud til det, hvorfor det er afgø- selv var i senioralderen. Vi fik midler til at etablere to seniorgrupper med 8 Seniorpårørende tilhører en kultur, der rende vigtighed, at de pårørende pårørende i hver gruppe, der mødtes ikke har været vant til at spørge eller over tid får tilbagevendende støtte 12 gange af 2 timer. få rådgivning, da deres børn blev syge Da vi ikke kunne få flere midler til grupper af denne art, fordi man mente, det var terapi, besluttede vi at for 20 – 30 år siden. Vi affandt os med og rådgivning - tilstanden. Nogle pårørende ser deres voksne barns ensomhed. Forældrene er Teoretisk hørte vi den gang, at det ofte den eneste nære kontakt og ofte var moderens skyld, at barnet blev vejen til et socialt liv. Tidligere Det blev til kvartalsmøder, hvor sygt. Det er en følelse, der den dag i familie og/eller venner falder fra. indholdet besluttes fra gang til gang. dag sidder dybt i mange seniorpårø- fortsætte på en anden måde. Hvem er seniorpårørende? - Forældrene lever ofte i stress og rende, selv om der er andre teorier nu. føler, at de må gå på listesko for Vi ved, at det er de ressourcestærke at kunne bibeholde den vigtige seniorpårørende, der henvender sig kontakt til den psykiske syge barn/ til os. Mange andre ville have brug for Seniorpårørende er man fra 60 års den støtte og rådgivning vi kan etab- alderen, men andre interesserede har lere over tid. voksne. - Seniorpårørende giver udtryk for ønsket om handleplaner på kort Nogle seniorpårørende har mistet og på længere sigt. Det skal være har været pårørende over rigtig mange deres barn eller ægtefælle for en række planer, som jævnligt bliver taget år. De fleste seniorpårørende har i dag år siden. Men de har stadig brug for at op med den psykiske syge og med børn fra 30 – 50 år. bearbejde deres fortid som pårørende. forældrene. Endvidere er der et også mulighed for at deltage, hvis de 22 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 INDLÆG - stort ønske om, at der jævnligt indsats – Arbejde og økonomi og Målgruppe sker en justering af medicin og et Behandlingssystemet. Begge DVD’er Man kan være seniorpårørende til generet sundhedstjek over tid, som er produceret af Lise Jul, Mediehuset forskellige familiemedlemmer, så som tandlæge, briller, høreapparat m.v. Århus. www.tossekassen.dk børn, børnebørn, ægtefæller, søskende Et tilbagevendende emne er ønsket etc. Den største senior-pårørendegrup- om at få støtte til at sætte grænser, hvornår kan eller tør man sige nej, pe, som SIND’s Pårørenderådgivning Seniorundersøgelse selv tage på en ferie eller til en fa- har kontakt med, ser imidlertid ud til at være forældre til voksne børn med miliefest. Tænk om der skete noget Til belysning af hvad det vil sige at diagnosen skizofreni. Undersøgelsen med den psykiske syge, når vi var være seniorpårørende søgte SIND’s vil derfor primært fokusere på denne væk. Pårørenderådgivning økonomiske gruppe. midler i juni 2006 fra Helsefonden. I Recovery – evnen til at komme sig/få det bedre Målgruppen opsøges via pårøren- dec. 2006 fik vi bevilliget halvdelen deforeningerne i Region Midtjylland, af det søgte beløb på 200.000 kr. De dels blandt egne medlemmer i DE9 og øvrige 100.000 kr. forsøger vi at søge dels via annoncering. andre steder. Seniorgruppen har diskuteret recovery- Projekttitlen er; Seniorpårørendes Undersøgelsens metode processen flere gange og hvordan vi problemstillinger, ressourcer og rådgiv- Indsamling af data sker ved fokus- som pårørende kan støtte denne pro- ningsbehov i relation til – deres psykiske gruppeinterviews og individuelle ces. Fra recovery erfaringer ved man, syge voksne barn - egen livskvalitet over interviews. Undersøgelsen foretages af at håbet hos de pårørende aldrig må tid – det offentlige system. Psykolog Birgitte Ahlgreen, Center for høre op. Håbet hos de pårørende og Undersøgelsens overordnede formål Kvalitetsudvikling Region Midtjylland. de professionelle støttepersoner er den er; Hvad indebærer det at være seniorpå- tråd, der er med til, at den psykisk syge rørende over tid til et psykisk sygt voksen Annonce føler sig set og accepteret som person barn og hvilke tiltag skal der til, for at Er du seniorpårørende – eller bedste- og langsomt bliver i stand til at tage bevare håbet? forældre pårørende over 60 år med en valg og beslutninger for sit liv. At nære det håb hos de pårørende Emnet undersøges i forhold til føl- psykisk syg søn eller datter, der har gende underspørgsmål: haft en sindslidelse i mange år, vil vi - Hvilke problemstillinger, løsnings- gerne i kontakt med dig med henblik andre pårørende i samme situation, modeller, mestrings- og ressource- på evt. at deltage i ovennævnte under- får undervisning, udveksler erfaringer områder kan vi identificere; søgelse, når vi har fået de midler, vi i relationerne mellem seniorpå- skal bruge. fordrer, at man til stadighed møder samt møder brugere, der fortæller om - egen recoveryproces. rørende og deres psykisk syge Seniorgruppen i DE9 har som støtte Send dit navn, adresse, telefonnum- pårørende? mer, e-mail adresse til os. Herefter vil - når det drejer sig om seniorpårø- vi kontakte dig igen med nogle enkelte rendes egen livskvalitet og trivsel? spørgsmål, med henblik på at få en så - i forhold til relationen mellem bred dækning af seniorpårørende til mulighed for alle” og ”En helt anden seniorpårørende og de offentlige interviews. hjælp”. Sidstnævnte er 5 små historier, systemer? til emnet recovery anvendt to DVD’er, som vi varmt kan anbefale. Patricia Deegan ”Recovery – en Netværket – Håb og mening – Egen Adresse: Seniorundersøgelse. SIND’s Pårørenderådgivning. Skovagervej 2, byg. 23. 8240 Risskov. Tlf: 86 12 48 22. n 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 23 INDLÆG DE9 udvider! Af Anne Margrethe Gad Jørgensen, daglig leder i SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Fokus på brugere og pårørende indenfor psykiatrien i Odder Kommune – fra ide til virkelighed - Ideen til Odder projektet fremkom ved det årlige dialog- - til psykiatrien. at lære af hinanden og få nogle redskaber til at takle respektive brugere og pårørende situationer i et socialt fællesskab. at formidle erfaringer fra dialogmøderne til andre møde med frivillige i Odder Kommune, der blev afholdt med henblik på at nedbryde fordomme om det at i februar 2007. Her efterlyste pårørende til psykisk syge være sindslidende eller pårørende til en sindslidende. tiltag til brugere og pårørende. Med økonomisk støtte fra Odder Kommune blev ideen til et projekt, der blev sat i Tilbudet i efteråret drejer sig om 12 møder af 2 timer, gang med et borgermøde i Odder den 14. maj. 2007. hvor der er tilknyttet to gruppeledere. Møderne vil Ansvaret for projektet har DE9 – foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland og SIND’s Pårørenderådgivning. Indlæg fra pårørende og brugere ved borgermødet havde følgende overskrifter: foregå i Pakhuset i Odder Kommune, hvor Frivilligcenteret har et lokale. Sammen med 10 brugere og 10 pårørende vil vi finde en form, der tilgodeser de forskellige ønsker hvad indholdet ved møderne angår. - Hvad kan DE9 tilbyde borgere i Odder Kommune, når en person i familien er psykisk syg? - Hvordan kan brugeren generobre sit liv? Fremtid - Hvilken betydning har det nærmeste netværk til en psykisk syg og hvordan kan netværket inddrages. - Brugere og pårørendes rettigheder i psykiatrien. Sammen med de brugere og pårørende, der har deltaget i forløbet, vil vi give forslag til, hvordan et lignende tilbud kunne fortsætte i Odder Kommune, hvis der er behov for det. Dialogmøder i Odder Kommune inspireret af EUFAMI Tilmelding Borgermødet bliver fulgt op af dialogmøder i efteråret 2007 inspireret af EUFAMI – ”European Federation of Senest 1. august 2007 på 86 12 48 22. Mulige interes- Associations of Families of people with Mental Illness.” serede brugere og pårørende fra borgermødet vil blive Eufami ”Prospect” er et udviklingstilbud, en Europæisk kontaktet først i august. nyskabelse med træningsinitiativer indenfor sindslidel- Mere information: Ring på 86 12 48 22. ser, som åbner op for nye perspektiver for den sindslidende, dennes familie og venner eller for professionelle. Se www.eufami.org Selvhjælpsgrupper Formålet med dialogmøderne i Odder Kommune er: Ved afslutningen af støttetilbudet lægges der op til en - at give oplysninger og dele erfaringer med hinanden fortsættelse i selvhjælpsgrupper, hvis der er behov herfor om det at være bruger og pårørende i tilknytningen og hvor nye brugere og pårørende kan deltage. 24 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 INDLÆG DE9 i Randers og Silkeborg DE9 dækker rådgivning til pårørende syge i Randers Kommune. Rådgivnin- med en psykisk syg, der har lidelser gen har til huse i Sundhedscentret som skizofreni eller depression, spise- Vestervold 4. (indgang fra Polititorvet.) forstyrrelser, OCD, ADHD, autisme, Huntingtons Chorea og Alzheimer. I samarbejde med DE9 Århus tilbyder vi b.la.: Telefonpasning, personlig rådgiv- Det var et længe næret ønske, hvor vi fik mulighed for at ansætte en tovholder en dag om ugen. Tilbudet om rådgivningen blev muliggjort via Randers Kommunes tilskud ning, gruppebaseret forløb med pro- til SIND’s Pårørenderådgivning. Råd- fessionel terapeut, bisidderfunktion, givningen bliver markedsført som et juridisk rådgivning, socialrådgiver rådgivningstilbud fra DE9 (www.de9. – psykologhjælp, pårørendeaftener, dk). DE9 er et fællesråd for foreninger undervisning, foredrag og socialt for pårørende til psykisk syge i Region samvær, samt informationsmateriale Midt. i samarbejde med PsykInfo Århus. Pårørende kan være de nære pårø- Henvendelse kan ske uden for- rende i familien, men kan også være udgående aftale. Der kan også rettes en god ven, kæreste eller en person henvendelse på telefon: 20 47 48 22. med andre tætte bånd til den psykiske Udenfor tidspunkterne for den åbne rådgivning, kan der rettes henvendelse syge. DE 9 tilbyder rådgivning hver man- til DE9 i Århus på telefon 77 89 32 70 dag kl. 14 – 18, hvor en ansat erfaren på alle hverdage mellem kl. 13 – 17, pårørende er rådgiver. Den sidste man- fredag kl. 11 - 13. dag i hver måned vil der desuden være Enhver henvendelse kan ske anonymt og er et gratis tilbud. Rådgiv- en professionel terapeut eller psykolog til stede. ningen henvender sig til børn, unge, voksne og seniorer. Vi arbejder alle ud fra følgende holdning: DE9 arbejder for størst mulig ind- Pårørende til psykisk syge kan nu få rådgivning i Silkeborg dragelse af de pårørende, bl.a. fordi vi tror på at det er brugerens ønske og i Med støtte fra Silkeborg kommune har brugerens interesse. Inddragelse af de vi fået mulighed for at oprette en ny pårørende skal naturligvis altid ske rådgivning for pårørende i Silkeborg. under respekt for brugerens rettigheder og integritet. Rådgivningen har til huse i Mødestedet, Hostrupsgade 14, 8600 Silkeborg. Første gang bliver onsdag den den 1 Pårørende til psykisk syge kan nu få rådgivning i Randers august kl 16. DE9 tilbyder rådgivning hver onsdag kl. 16 – 20 hvor en ansat erfaren rådgiver er tilstede Den sidste onsdag Den 2. april startede et nyt rådgiv- i måneden vil der yderligere være en ningstilbud til pårørende til psykisk psykolog eller terapeut til stede n 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 25 INDLÆG Behandlingsmuligheder for spiseforstyrrede i Region Midtjylland Af Erna Poulsen, formand i PS Landsforening – pårørende til spiseforstyrrede Vi har siden december 2006 været - i kontakt med regionen omkring indsatsen for spiseforstyrrede i Region år. - Midtjylland, og vi ved derfor, at det er et område, som der vægtes højt, og hvor man arbejder på, at få indsatsen - styrket. Overordnet tager regionen i opbyg- handling og døgnbehandling. - behandlingsniveau 3 er til de mest Ca. 47% bliver raske indenfor 4-10 komplicerede tilfælde, både am- år /60% bulimikere bliver raske bulant, intensiv dagbehandling og efter 4 år. døgnbehandling. Dette foregår på Ca 73% bliver raske efter mere end landsdelscentre. 10 år. - ningen af deres behandlingsmuligheder afsæt i den rapport som sundheds- Ca. 33% bliver raske indenfor 1-4 Ca. 1/5 er kroniske forløb / 1/10 ved bulimi. - styrelsen udgav om Organisering af Høj dødelighed – overdødelighed på 9-12 gange. Behandlingssteder og målgruppe i region Midtjylland behandling af spiseforstyrrelser fra Der arbejdes i region Midtjylland med I region Midtjylland er de behand- 3 behandlingsniveauer: (jf. anbefalin- lingspsykiatriske tilbud til personer mineret tilstand, der kræver multidi- ger i rapporten): med spiseforstyrrelser placeret i Center mensionel professionel behandling. - for Spiseforstyrrelser, som er en del af 2005. Spiseforstyrrelse er en multideter- behandlingsniveau 1 er den pri- Forskning i vedligeholdende faktorer viser, at fejlslagen behandling fasthol- “ der eller forværrer en spiseforstyrrelse, Ved brug af livshistoriefortælling får den pårø- ligesom en tidlig indsats er meget afgørende. Facts om spiseforstyrrelse og hvor- rende et redskab til at få større selvforståelse og for det er så svært at behandle: - Patienterne er meget ambivalente. - Sygdommen er en løsning – be- til at kunne formidle viden og følelser om det at være pårørende...” handlingen gør ondt. - Behandlingen er langvarig (3-7 år), kræver tålmodighed. Ressourcekrævende. mære sektor. Privatpraktiserende ungdomspsykiatrisk afdeling i Børne- - Præget af tilbagefald og drop-out. læger, privatpraktiserende psykiater og Ungdomspsykiatrisk Center. Cen- - For børn og unge er hele familien og psykologer. tret har behandlingstilbud i henholds- behandlingsniveau 2 er specialise- vis Herning, Viborg og Århus. inddraget i sygdommen. - Prognosen jf. tidligere materiale er rede teams på regionens sygehuse. dårlig: Både ambulante, intensiv dagbe- 26 DE9 NYHEDSBREV Indsatsen for de spiseforstyrrede er forankret i Center for Spiseforstyr- JULI 2007 fortsættes på næste side >>> relser (CfS), som har 8 døgnpladser, 7 spiseforstyrrelser er aldersgrænsen til er man ikke i målgruppen for CfS’s dagpladser samt ambulant behandling og med 30 år. Patienter over 30 år, vil patienter. Dette behandlingsprogram i Århus. Herning og Viborg er at be- blive indlagt på en voksenpsykiatrisk kan afholde nogle fra at vælge dette tragte som satellit afdelinger til CfS og afdeling. Så reelt set, så er der ingen behandlingstilbud, og hvad får de så? her findes tillige ambulant behandling kvalificerede tilbud til voksne med I princippet ingenting, og det er efter til spiseforstyrrede samt mulighed for svære spiseforstyrrelser – her står det vores opfattelse ikke i orden. Fordi pa- indlæggelse. mere end sløjt til i hele region Midtjyl- tienten siger nej til ét tilbud er det ikke land. ensbetydende med, at patienten ikke Det gamle Ringkøbing Amt havde et fantastisk godt tilbud til ambulant Rapporten fra sundhedsstyrelsen skal have et andet tilbud, som også har indsats for spiseforstyrrede over 14 år peger på, at det har vist sig, at spi- kompetence og indsigt i spiseforstyr- og ingen øvre aldersgrænse – Horison- seforstyrrede patienter er vanskelige relser. For nogle kan dét som behand- tal i Herning. Det tilbud har region at behandle på almenpsykiatriske lere anser for det 2. eller 3. bedste være Midtjylland i princippet overtaget som afdelinger uden personale med speciel netop dét som virker op den enkelte et selvstændigt tilbud til unge med erfaring i at behandle disse lidelser. patient. Vi har dog ét alternativ til de ambu- lettere eller moderate spiseforstyrrelser. Det vi oplever i praksis er dog, at dette tilbud ikke fungerer som hidtil, Hvor skal der sættes ind? lante forløb, nemlig Horisontal, men det er kun for patienter tilhørende det gamle Ringkøbing Amt. Vi mener hvilket vi finder dybt beklageligt, da helt afgjort at alle i regionen skal have dette tilbud som vi kendte det indtil udgangen af 2006, var et tilbud som Nye tiltag og opkvalificering adgang til det tilbud, som Horisontal både brugere og pårørende fandt stor Regionen har hos CfS en meget stor stod for indtil 31.12.2006, ligesom det støtte og styrke i. Styrken her var bla. faglig kompentence, og der findes et burde udbredes over hele landet. at den spiseforstyrrede blev indkaldt til virkelig godt koncept, som hjælper forsamtale blot 3 dage efter, at Hori- mange spiseforstyrrede. Der er her tale borg som betragtes som satellitafdelin- sontal havde modtaget en henvisning om en veltrænet og højt kvalificeret ger. Tankerne bag dette er rigtig gode, fra egen læge. personalegruppe, hvor alle har en stor men vi må erkende, at det endnu I den ambulante behandling be- kompetence indenfor spiseforstyr- ikke fungerer optimalt af forskellige handles moderat til alvorlig spisefor- relse. Svagheden er dog, at såfremt grunde. Primært kan vi pege på, at styrrelse hos unge/voksne over 14 år. patienterne ikke frivilligt går med til personalet her ikke er nok trænet både Der er ingen aldersmæssige begræns- de krav, der stilles til vægtøgning (0,5 individuelt men også som team til at ninger for den ambulante behandling. kg pr. uge ved ambulant behandling varetage de mere moderate til svære For behandling af indlagte med svære og 1 kg pr. uge under indlæggelse) så tilfælde af spiseforstyrrelser. Omvendt 2007 JULI CfS har kontakt til Herning og Vi- DE9 NYHEDSBREV 27 >>> fortsat fra side 27 kan vi også pege på, at vi via vore anvende sin tidligere og sin nye behandlingssted til de unge med meget pårørende har hørt gode og positive viden til at møde den gruppe på en svære spiseforstyrrelser. I Danmark har meldinger om tiltag i f.eks. Herning, mere hensigtsmæssig måde. desværre heller ikke ret mange gode som har udbygget deres tilbud med en steder for de spiseforstyrrede. Men også hjemmevejleder, der tager ud i hjem- Det er i høj grad lykkedes for Norge. her er Region Midtjylland helt fremme, met og vejleder familien omkring de Det har virkelig givet området et for på Holmstrupgård, har regionen et svære spisesituationer. En hjemmevej- kompetenceløft, specielt til behand- specialafsnit, som er ved at opbygge stor leder de til enhver tid kan kontakte, lingsniveau 1 og 2. Vi arbejder på kompetence. Vi har haft lejlighed til at hvis tingene kører i hårdknude eller de fuld kraft for, at få et lignende projekt besøge stedet og fået indblik i konceptet har brug for sparring. Det tilbud ser vi indført i Danmark. Et sådant projekt bag – herunder kvalitetssikringen. Og vi gerne udbredt i hele regionen. vil også komme indsatsen i Region er imponeret. Det er godt og vil helt sik- Vi ser gerne flere tiltag og flere Midtjylland til gavn. Projektet vi har kert blive endnu bedre – for det arbejder forskellige tilgange til indsatsen for gang i her i Danmark, kalder vi projekt de målrettet på. spiseforstyrrede. Det mangler vi i høj KOK – Kvalitetssikring, Opkvalificering grad. Derfor ser vi også frem til, at CfS og Koordinering, men vi er først i det Centrum har kørt et flot projekt med til efteråret 2007 får gang i det plan- indledende arbejde. Vi ved dog al- et special bostøtte team til spiseforstyr- lagte dagambulante flerfamilietilbud. lerede nu, at de ordfører vi har en tæt rede. Det har mange rigtige gode erfa- Når vi skal se på, hvor der skal sæt- Vi har set Århus Lokalpsykiatri kontakt til på Christiansborg er meget ringer med. Det kræver nemlig særlig tes ind med yderligere kompetence, interesseret i KOK, så derfor håber vi, indsigt, kompetence og forståelse at yde må vi ikke glemme behandlingsniveau at det allerede her i efteråret lykkes at bostøtte til spiseforstyrrede. Lignende 1, der er den primære sektor – pri- få igangsat tiltag med nationalt opkva- tiltag ser vi også gerne udbredt til såvel vatpraktiserende læger, privatprakti- lificeringsprogram. hele regionen som hele landet. Derfor serende psykiater og psykologer. Her er det også særligt spændende, at vi har er der brug for en særlig indsats for opkvalificering, så flere privatpraktiserende læger kan blive bedre rustet til at fået indblik i projektbeskrivelsen for et Social indsats i kommunerne lige så vigtig behandle de spiseforstyrrede. privat tiltag med opstart i forsommern om specialiseret bostøtte til spiseforstyrrede, der tilbydes kommuner i udvalgte Men det er ikke kun hos regionen, dele af Jylland. På den måde bliver der situation som vi i dag gør i Danmark. der ligger et ansvar for indsatsen for åbnet op for, at der bliver mere lige ad- De igangsatte et statsligt finansieret spiseforstyrrede. Samtlige kommuner gang til gode tilbud, da kommuner blot uddannelsesprogram i 1999. Formålet har et stort ansvar for den sociale kan købe sig til denne særlige indsats, var: indsats, idet den sociale indsats udgør og derfor ikke er afhængig af, om de har - at fremme viden om det specielle en stor del af den samlede indsats for folk, der har indsigt i netop spiseforstyr- ved spiseforstyrrelse og ”negativ en spiseforstyrret. Her er der endnu relse. kropsopfattelse” større forskel på, hvilke tilbud den for at vise at bag det specielle drejer enkelte og dennes familie kan få. skabe optimale vilkår for indsatsen for det sig om det almene Ligesom der er overordentligt stor spiseforstyrrede. Men vi er på banen og og dermed bidrage til en terapeu- forskel på, hvornår en kommune vil i dialog både i regionen og på lands- tisk selvtillid til at behandlere kan bevilge et døgnophold på bosted/ plan. n Norge stod tilbage i 1998 i samme - - 28 DE9 NYHEDSBREV Der er meget at tage fat på, for at JULI 2007 INDLÆG er en realitet! Af Morten Lind Pedersen, chefkonsulent i Proremus Virksomheden Proremus er udsprun- –> Proremus vil aktivt medvirke til og layout. Derudover tilbydes på sigt get af et ønske om at tilbyde menings- udbredelse af viden om psykisk forskellige services og hjælp til forefal- fuld beskæftigelse for mennesker med sårbarhed og arbejdsmarkedet. dende kontoropgaver. en psykisk sårbarhed. Vores ambition er at skabe et miljø og nogle fysiske rammer, der tager udgangspunkt i den psykiske sårbares ønsker og behov. –> Proremus ønsker at være en af de Produktgrupperne er følgende: mest markante socialt bevidste på det danske marked. –> Proremus skal ikke være stor. Det er Administration • Bogføring i stedet målesætningen, at inspirere • Opstilling af projektregnskab andre til at kopiere konceptet. • Øvrige opgaver (eks. opstilling af budgetter mv.) Forretningsidé Målgruppe Proremus opererer på almindelige Grafisk design og layout • Opbygning, design og layout af markedsmæssige vilkår. Derved kom- Vi ser Proremus som en tryg platform diverse materiale (eksempelvis bro- mer den til at dokumentere, at det kan for mennesker med en psykisk sårbar- churer, nyhedsbreve og salgsfrem- betale sig for virksomheder at ansætte hed, der ønsker at skabe sig et bedre liv mennesker med en psykisk sårbarhed. og en identitet gennem et arbejde. Der Proremus ansætter personer med vil altid være hjælp at hente for den en psykisk sårbarhed, som har kompe- enkelte medarbejder og der vil blive tencer inden for områderne virksom- taget individuelle hensyn til arbejds- hedsservice (administration, regnskab, områder, såvel som arbejdstid. revision m.m.) samt grafisk design i Vi ansætter personer, som ønsker et mende materiale). • Opbygning, design og layout af hjemmesider • Logodesign Yderligere information bred forstand (tekst, layout, renteg- arbejde, der matcher deres interesser ning, illustration m.m.). og kvalifikationer. Det er vigtigt for os Ønsker du yderligere information om at der bliver taget hensyn til, hvad den Proremus – og ønsker du et tilbud på enkelte person kan magte rent fysisk en eller flere af vores ydelser – er du Målsætning og psykisk. meget velkommen til at kontakte os. Målsætningen for Proremus er at være tale om to ansættelsesmuligheder dokumentere, at det er muligt at skabe – et fleks- eller et skånejob. Der kan indenfor denne målgruppe NB: Vores hjemmeside vil meget snart blive tilgæmgelig. n en bæredygtig forretning, der baserer sig på medarbejdere med en psykisk sårbarhed. Blandt andet derfor skal Produkter Proremus på sigt være rentabel. Vi ønsker at tilbyde virksomheder pro–> Proremus skal være en model for ansættelse af psykisk sårbare personer i forskellige støttede beskæftigelsesformer. 2007 JULI fessionelle og skræddersyede løsninger til konkurrencedygtige priser. Vores kerneprodukter ligger indenfor administration, grafisk design Nørre Allé 31 8000 Århus C telefon 86 19 00 10 [email protected] www ww w.proremus.dk cvrr.: 29 82 99 34 cv bank: nordea DE9 NYHEDSBREV 29 INDLÆG Nyt Idékatalog Af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland SIND’s Pårørenderådgivning har med støtte fra Indenrigs- & Sundhedsministeriet udarbejdet et IDEKATALOG. Idékataloget indeholder temaer og aktiviteter som kan anvendes i gruppeforløb med børn. Baggrunden for Idékataloget er, at vi i forskellige sammenhænge, hvor vi mødes med andre, der etablerer gruppetilbud til børn, der har en forælder med en psykisk sygdom, oplever at der er stor interesse for at udveksle erfaringer om brug af aktiviteter i forbindelse med gruppeforløb. Da vi i SIND´s Pårørenderådgivning samarbejder med en del forskellige gruppeledere, får vi stor inspiration til aktiviteter, der kan anvendes i gruppeforløb med børn. Med Idékataloget ønsker vi at dele disse erfaringer med andre interesserede. Kataloget er opdelt i forskellige temaer. På venstre siderne i kataloget er der en vejledning til gruppelederne og på højre siderne i kataloget er oplægget til børnene og eventuelle arbejdsark. Forslagene til aktiviteter er tænkt som inspiration. Det forudsættes at gruppelederne, der vil anvende idéerne har de fornødne personlige og faglige kompetencer til at lede gruppeforløb. 30 DE9 NYHEDSBREV SIND's Pårørenderådgivning Idé k ata log Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND’s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Kataloget udgives af SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland, i samarbejde med Psyk-Info Forlaget Århus. 2. udgave september 2006. Telefon Psyk-Info: 77 89 32 30 JULI 2007 FORENINGSSIDER tøtteforeningen for sindslidende i Randers–regionen Sindets hjertesag – hjertets sindelag Sindslidendes vilkår er en hjertesag for Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen. Formålet med støtteforeningen er at arbejde til gavn for sindslidende og pårørende til sindslidende i den midtjyske region. Støtteforeningen er et græsrodsinitiativ. Enkeltpersoner med kontakt til sindslidende, pårørende og det psykiatriske system har skabt Støtteforeningen som en tværfaglig forening, hvor hver enkelt yder sin del af et frivilligt arbejde. Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen c/o Bente Carstens Her er såvel sindslidende, pårørende, ansatte i psykiatrien som andre velkomne til at blive medlemmer ud fra en Hovvej 3 A fælles interesse for at forbedre sindslidendes forhold. 8370 Hadsten Støtteforeningen henvender sig også til lokale virksom- Telefon: 86 98 16 02 heder, organisationer, fonde og medicinalindustrien, Telefax: 86 91 55 44 der ønsker at støtte indsatsen for sindslidende gennem e-mail: [email protected] donationer til Støtteforeningen. www.sindslidende.dk 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 31 FORENINGSSIDER SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland SIND’s Pårørenderådgivning startede 1. juni 1991 som en Åben pårørendegruppe med en professionel terapeut selvstændig aktivitet i samarbejde med Landsforeningen Alle er velkomne uden tilmelding. Nørre Allé 31, 8000 SIND – Århus Kredsforening med egen styregruppe og Århus C. Onsdage i lige uger kl. 19–21. vedtægter. Grupper for børn og unge mellem 6–13 år og 14–18 år, SIND’s Pårørenderådgivning har til formål der mødes 10 gange af 2 timer og grupper for 18–30 år, - at tilbyde rådgivning, vejledning, støtte og undervis- der mødes 25 gange af 2 timer, alle grupper ledes af pro- ning i akutte eller længerevarende stresssituationer fessionelle terapeuter. og at forebygge psykiske og sociale problemer ved at - etablere tilbud til børn, unge, voksne eller seniorer Lukkede grupper for voksne, efter behov der mødes 10 gange af 2 t. med en professionel terapeut. at kvalificere frivillige til at være rådgivere og undervisere og at formidle erfaringer fra rådgivningen vi- Senior-bedsteforældre gruppe – Gruppen mødes mindst 1. dere til andre relevante grupper og instanser i privat gang hvert kvartal med en professionel terapeut. og offentlig regi - at dokumenter rådgivningens arbejde gennem rap- Selvhjælpsgrupper. Ungegrupper, søskendegrupper og porter og evalueringer og at deltage i den offentlige voksne grupper kan fortsætte som selvhjælpsgrupper debat vedr. emner med relevans for de psykisk syge/ med støtte efter behov. brugere og de pårørende. Bisidder – Støtte ved samtaler med patientens behandlere Alle henvendelser behandles fortrolige, er anonyme og gratis. eller andre offentlige myndigheder. SIND’s Pårørenderådgivning har ansat en daglig leder, Projekter en deltidssekretær og jævnligt en person i jobtræning. - Børn og ungegrupper mellem 6–13 år og 14–18 år. Endvidere er fire psykoterapeuter og et bredt netværk - Livshistoriefortælling med henblik på at få større af frivillige erfarne unge og ældre pårørende tilknyttet rådgivningen som en vigtig del af vores arbejdsstyrke. selvforståelse og overblik i sit liv som pårørende, hvilket er vigtigt, hvis man vil være frivillig rådgiver. - Undervisning i folkeskolen, efterskoler og ungdoms- SIND’s Pårørenderådgivning tilbyder Åben rådgivning man. 15-17, ons. 13-17 og tors. 13–17. Tlf 77893277 skoler om at være pårørende til en psykisk syg med henblik på at forebygge mobning, give oplysninger og få en dialog i gang. - ”ErhvervsSamfundsSind”. Undervisning på virksom- Telefonrådgivning man. 11–17 & 19-21, tirs.-tors. heder i privat og offentlig regi med henblik på større 11–17, fre. 11-14. Tlf 86124822 forståelse for psykiske lidelser og netværkets betyd- Juridisk rådgivning 1. man. i hver md. 15–21. Tlf 86124822 ning. 32 DE9 NYHEDSBREV - Sammen med DE9 i Århus at videreudvikle lignende tilbud andre steder i Region Midtjylland. JULI 2007 FORENINGSSIDER -foreningen den tidligere DAMP-forening ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder – det biografture, spilleaftener, fælles madlavning m.m. De vil sige afvigelser indenfor områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. unge og de ansatte tilrettelægger sammen indholdet. Kontaktperson: Irene Lindemann tlf. 86 12 63 52 ADHD- foreningen er bredt favnende, den er åben for mennesker med DAMP, deres pårørende, fagpersoner og Gruppen af voksne med ADHD/DAMP andre med interesse for ADHD. Kontaktperson: Ole Jensen 86 22 89 12 ADHD-foreningen arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med ADHD, ønsket er at samle og styrke Forældregruppen i Århus fællesskabet mellem enkeltpersoner, amts-/regionsafde- Kontaktpersoner: Mette Krag Jensen tlf. 86 22 89 12 og Else Hedegaard tlf. 86 15 73 80 linger, lokale og landsdækkende foreninger og andre, der arbejder for ADHD-foreningen. Foreningens formål er at skabe forståelse for og forbedre forholdene for mennesker med ADHD og deres på- Forældregruppen for Randers og omegn Kontaktperson: Susanne Bjerre Brix tlf. 86 44 36 60 rørende og yde medlemmerne rådgivning og vejledning. Forældregruppen for Odder og omegn Kontaktperson: Dorthe Lykke tlf. 86 55 08 60 ADHD-foreningen Midt-Øst Jylland Forældregruppen for Horsens og omegn Lokalafdelingen giver mennesker med ADHD og deres pårørende mulighed for at være sammen med andre Kontaktpersoner: Annette Brøndum tlf. 75 62 95 25 og Gitte Laugesen tlf. 31 22 74 14 mede de samme livsomstændigheder. Kurser og arrangementer i 2007 varetages af Kursusudvalget. Kontaktperson: Mette Krag Jensen tlf. 86 22 89 12 Forældregruppen i Silkeborg Kontaktperson: Sabrina Sørensen tlf. 86 82 09 09 - kl. 1800 - 2000 / [email protected] Forældregruppe i Norddjurs Klub og grupper Kontaktpersoner: Anne Pedersen tlf. 86 38 71 30 og Pernille Parby tlf. 86 33 47 27 Hyggeklub for unge over 18 år Yderligere informationer Hyggeklubben mødes en gang om ugen i Århus. Til- Lokalformand i Midt-Øst Jylland: budet er for unge, der er over 18 år, og som bor i Re- Ole Jensen tlf. 86 22 89 12, mail: [email protected] gion Midt. De unge laver forskellige aktiviteter f.eks.: www.adhd.dk 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 33 FORENINGSSIDER Foreningens formål er at forbedre vilkårene for menne- Foreningens aktiviteter omfatter initiativer for familier, sker med Autisme-spektrum-forstyrrelser (ASF), herunder børn, unge og voksne: infantil autisme og Aspergers syndrom. Foreningen formidler desuden oplysning til samfundet og til autistiske - tema-aftener (om fx overgang fra barn til voksen, når mennesker og deres familier. det autistiske barn flytter hjemmefra, sociallovgivningen, autismeforskning, kommunernes handicap- Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som er livslang. politik, uddannelse, boliger). Mennesker med autisme fungerer anderledes end men- - udflugter nesker med en normal udvikling. De har i forskellige gra- - netværksgrupper for etniske mødre der afvigende adfærd med hensyn til kommunikation, - åbne rådgivningsaftener på Handi-Info socialt samspil og social forestillingsevne. - oprettelse og indflydelse på bo-tilbud - ungdomsarrangementer Autistiske mennesker har særlige behov for at lære, hvor- - bisidder-funktion dan man lever i samfundet. Autisme bliver almindeligvis - varetagelse af medlemmernes interesser over for identificeret på et tidligt tidspunkt i barnets liv ud fra myndigheder og institutioner WHOs diagnosesystem ICD-10, og der kan være sammenfald mellem autisme og en række andre udviklings- Yderligere oplysninger: landsforeningens hjemmeside forstyrrelser som f.eks. ADHD/DAMP og OCD. Gruppen www.autismeforening.dk – se under Kredsforeninger og med autisme udgør cirka 0,6% af befolkningen og omfat- udvalg > Århus. Her findes mødereferater og oplysninger ter både retarderede og højt begavede mennesker. om initiativer. 34 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 FORENINGSSIDER OCD OCD OCD OCD-foreningen Patientforening for personer der lider af tvangshandlinger og tvangstanker og for deres pårørende D D D C C C O O O OM OCD OG OCD-FORENINGENS ARBEJDE - at oplyse om OCD og udbrede kendskabet til OCD i befolkningen og blandt behandlere OCD (Obsessive Compulsive Disorder) rammer 2-3 % af - at påvirke dansk politik til forståelse for, anerkendel- befolkningen og er en psykisk lidelse med angst, tvangs- se af og støtte til OCD-ramte, så relevant behandling tanker og –handlinger. tilbydes. OCD-foreningen er en patientforening for OCD-ramte Eksempler på, hvad der foregår i foreningen rundt om- og deres pårørende. Den; kring i landet: Vi - er uafhængig - er udelukkende baseret på frivilligt arbejde - blev stiftet af patienter og pårørende den 1. juli 1997 - har nu over 1500 medlemmer. - har oprettet samtale- og støttegrupper mange steder i landet. - deres pårørende - afholder ligeledes træf for OCD-ramte børn og deres forældre - har en rådgivningslinie, hvor man kan ringe ind døgnet rundt (70203091) - OCD-foreningen har et særdeles godt samarbejde med Børne- & Ungdoms Psykiatrisk Hospital i Århus, Rigs- afholder åbne månedlige møder for OCD-ramte og har en meget velfungerende hjemmeside (www.ocdforeningen.dk), der løbende opdateres - hospitalets Psykiatriske Afdeling og med en del af de deltager i forskellige temadage og –aftener og på psykiatrimesser speciallæger i psykiatri, som har kendskab til og forsker i - arrangerer foredrag af fagpersoner m.fl. OCD. Herfra opfordres patienter og deres pårørende til at - forsøger at skaffe os mediernes bevågenhed kontakte OCD-foreningen. - udgiver et blad, OCD nyt, som udkommer fire gange årligt OCD-foreningens formål er: - - at rådgive og støtte OCD-ramte og deres pårørende Det, vi ønsker for fremtiden, er, at blive mere synlige og - at etablere lokale netværk i hele landet, så OCD- styrke vores organisation, således at vi står bedre rustet ramte og deres pårørende kan komme i kontakt med til at vejlede og rådgive i de fem regioner, der kommer. andre i samme situation Vi ønsker løbende uddannelse for nuværende og kom- at arrangere konferencer og foredrag for OCD-ramte mende frivillige, således at vi får et superrådgivnings- og pårørende korps. - 2007 JULI har et bredt samarbejde med beslægtede foreninger. DE9 NYHEDSBREV 35 FORENINGSSIDER sforeningen mo d n La ntingtons Chor d ea Hu Foreningens formål er med alle dertil egnede midler at bekæmpe den arvelige sygdom Huntingtons Chorea i Danmark. Baggrunden for dannelsen af foreningen – der blev stiftet Landsforeningen mod Huntingtons Chorea har pt. ingen i 1984 – var, at genet for HC var blevet lokaliseret, hvil- officiel adresse i Århus Amt. Alle henvendelser bedes ket gjorde det muligt, at undersøge risikopersoner for, derfor rettet til: om de har anlægget. Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Gennem årene har Landsforeningen afholdt en række Bystævneparken 23 , 701 møder, hvoraf flere er tilbagevendende og afholdes hvert 2700 Brønshøj år. Tlf.: 98 57 53 23 Landsforeningen har udgivet en række pjecer, som finder E-mail: [email protected] udstrakt anvendelse. www.lhc.dk 36 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 FORENINGSSIDER Vi tilbyder: - at rådgive og støtte i en akut fase, og i en løbende proces så kompetence og ressourcer udvikles - at pårørende kan deltage i støttegrupper med en fast gruppeleder - gratis telefonrådgivning tirsdage kl. 15-19 på tlf. 86 181 182 - et netværk for dig, som ønsker at komme i kontakt med andre pårørende - at støtte og rådgive offentlige netværkspersoner Politisk arbejder vi på højtryk Vi deltaer også aktivt i den offentlige debat og arbejder politisk målrettet fro at skabe bedre behandlingstilbud til de spiseforstyrrede og støttetilbud til de pårørende. Vi gør meget ud af at komme i dialog med politikere og embedsmænd – både i kommuner, regioner og folketinget. ”Der findes en vej til livet og livsglæden” PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede Vores arbejde er slået igennem på flere måder arbejder aktivt for at støtte og rådgive pårørende til spiseforstyrrede. Vi kan give håbet og troen på, at der findes Men langt fra nok. Det viser de nye aftaler indenfor en vej til livet og livsglæden – for hele familien. sundhedsområdet. Der blev skabt endnu større uligheder i sundhedssektoren, fordi patienter med psykiatriske Hos os gælder det først og fremmest om at støtte pårørende til en spiseforstyrret. Den erfaring og viden vi har, lidelser igen tabte terræn. Ventelistegaranti nedsættes fra 8 uger til 4 uger vil vi gerne dele med andre, så de også bliver bedre til at indenfor det somatiske – psykiatrien får intet udover de støtte op om den spiseforstyrrede og bedre til at tage vare sædvanlige lange ventetider på helt op til 1 år. på sig selv og den øvrige familie. En spiseforstyrrelse er ikke en uhelbredelig lidelse. Men man skal kunne forstå Sundhedsområdet fik tilført mia. kr. – psykiatrien fik kun øremærket 20 mio kr. til angst og depression. og acceptere det komplicerede sind, der ligger bag lidel- Vi synes det er en hån mod alle de psykiatriske pa- sen, for at kunne hjælpe og støtte den enkelte i at finde tienter at tale om en sundhedssektor i verdensklasse. Og sin egen vej ud. det er tankevækkende, at der skal arbejdes så hårdt for noget, som burde være en selvfølge – nemlig at psykiske Det er en kamp på liv og død i sindet, som udspiller sig syge, skal have samme rettigheder som somatisk syge i det fysiske med kroppen som slagmark. Vi har med et (alm. fysiske sygdomme). splittet sind at gøre: Vi fortsætter vores kamp for anstændig behandling til - en positiv del, der gerne vil hjælpes og blive rask spiseforstyrrede. Medlemmerne bakker os op, og vi har - en negativ del, der ikke føler sig værdi til livet både plads og brug for flere medlemmer. Mere information kan hentes ved kontaktperson for PS LANDSFOR- At leve med disse handlemønstre, og den indre splittelse ENING i DE9, Kirsten Kallesøe, eller hos formand Erna er en voldsom kamp, der for udenforstående er meget Poulsen på 97891160 samt på vores hjemmeside www. svær at sætte sig ind i. Men vi ved, hvad det handler om. pslandsforening.dk 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 37 FORENINGSSIDER Alzheimerforeningen & DepressionsForeningen Alzheimerforeningen og DepressionsForeningen har deltaget i det uformelle samarbejde i perioden fra 2001 til stiftelsen af DE9 i 2004, men er p.t. ikke medlemmer af DE9 Alzheimerforeningen DepressionsForengen Alzheimerforeningen er en forening for alle, der er berørt DepressionsForeningen er en politisk og religiøst uaf- af demens herunder også Alzheimers sygdom. hængig patientforening. Foreningen blev oprettet af pa- Alzheimerforeningen er til for at hjælpe. Hvis du ikke tienter og pårørende i samarbejde med læger, psykiatere kan finde de oplysninger, du har brug for her på hjem- og andre fagfolk i 1998. mesiden, så ring til os. Alzheimerforeningen DepressionsForeningen Sankt Lukas Vej 6 Vendersgade 22 2900 Hellerup 1363 København K Tlf.: 39 40 04 88 Tlf.: 33 12 47 27 Fax: 39 61 66 69 Fax: 33 12 50 78 E-mail: [email protected] E-mail: sekretariat@depressions- www.alzheimer.dk foreningen.dk Forningens protektor er www.depressionsforeningen.dk Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. 38 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007 FORENINGSSIDER Depressionsforeningen i Århus Lokalgruppen holder møde 2. og 4. tors. i hver måned Kontaktpersoner Hvor går man hen, hvis man har/har haft en depression Helle Friis Petersen, tlf. 86 13 94 68, [email protected] – eller er pårørende til en depressionsramt – og ønsker at Dorte Christoffersen, tlf 20 47 92 82, d.moustgaard@ snakke med andre i samme situation? jubii.dk TIL DEPRESSIONSFORENINGEN SELVFØLGELIG Ungegruppen holder møde 2. og 4. tirs. i hver måned. Kontaktperson Lokalafdelingen i Århus har eksisteret i 6 år. Her mødes Helle Friis Petersen, tlf. 86 13 94 68, [email protected] mennesker i alle aldre, der selv har haft depression. I januar startede en gruppe for unge depressionsramte Pårørendegruppe starter i løbet af efteråret. og i løbet af efteråret håber vi at kunne starte en gruppe Mødedag endnu ikke fastsat. for pårørende til depressionsramte. Kontaktperson Grupperne er ikke et terapeutisk tilbud, men et afslappet og uformelt forum, hvor man kan lette sit hjerte og Kirsten Saurus Mehlsen, tlf 86 25 12 86/51 84 89 21, [email protected] dele sine erfaringer med andre. Tabuer brydes og tillid opstår. Møderne er ofte et humoristisk og livgivende afbræk i en til tider grå hverdag. ”Gamle” medlemmer af depressionsforeningen har Alle møder foregår på Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, Århus C Vi håber at kunne starte en gruppe for bipolare. Inte- stiftet en aktivitetsgruppe ved navn LAL (Lokalafdelings- resserede kan henvende sig til Depressionsforeningen, ledelsen), hvis fornemste opgave er at stable forskellige tlf. 33 12 47 27, [email protected], arrangementer på benene, søge tilskud til disse, sprede hvor man også kan rekvirere foldere. kendskabet til depressionsforeningen m.m. Man kan finde mere information om depressionsfor- Mød op og se om møderne er noget for dig. Vi har naturligvis tavshedspligt og: eningen på www.depressionsforeningen.dk eller kontakte én af nedenstående kontaktpersoner i Århus. 2007 JULI VI HAR BRUG FOR HINANDEN! DE9 NYHEDSBREV 39 Åben Rådgivning i DE9 Telefon: 77 89 32 70 eller 86 12 48 22 Hjemmeside: www.de9.dk Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 12-13 12-14 13-14 14-15 13-17 13-1711 1. mandag i hver måned kl. 13-20. Se note nedenfor *s 15-16 13-17 13-17 16-17 17-18 18-19 19-20 1. mandag i hver måned er der mulighed for juridisk rådgivning kl. 17-20. Rådgivningen varetages oftes af en psykolog eller terapeut. Telefonrådgivning DE9: 77 89 32 70 (på de tidspunkter, der er markeret med orange i skemaet). SIND’s Pårørenderådgivning: 86 12 48 22 (mandag-torsdag 11-17 og fredag 11-14). Åben rådgivning – bemærk ny adresse – Nørre Allé 31, 8000 Århus C, onsdag kl. 19-21 i alle lige uger. OCD-foreningen: 70 20 30 91 (24 timer). * PS LANDSFORENING - PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYREDE: 86 181 182 (24 timer). Hver tirsdag er der mulighed for rådgivning om spiseforstyrelser. Kun telefonrådgivning på tlf.nr. 86 181 182. Åben rådgivning kun efter aftale, hvor der er en psykolog eller tearapeut tilstede. AHDH-foreningen: 86 22 89 12 Åben rådgivning Randers: Randers Sundhedscenter (Tidl. AF), Vestervold 4, 8900 Randers. Hver mandag kl. 14-18. Sidste mandag i hver måned kl. 14-20 med en psykolog eller terapeut. Tidsbestilling er ikke nødvendig, men kan ske på tlf.nr. 20 47 48 22. Åben rådgivning i Silkeborg: Hostrupgade 14, 8600 Silkeborg. Hver onsdag kl. 16-20. Start 1. august. Anden hjælp: Se mere om medlemsforeningerne og deres tilbud på www.DE9.dk Informationsmateriale: PsykInfo. Se mere på www.psykinfo.dk ndsv kelu k æ B ej 6 6 age rvej ing 2 3 Sko v v 6 + 16 Asylvej j gve Rin by Vejl Vibo 6 + 16 Hasl rgv ej e gve Rin j 6 + 16 j ve or us S. Årh n Ska Vestre Ringgad e ng g. Marselis Boulevard j rve t Mo ej ev Åhav e Odd 6 + 16 Busforbindelse til Psykiatrisk Hospital fra Banegårdspladsen med linje 6 (Åkrogen) i Vej de Ringga R r. Sd ers gvej elm Rin ald S Silkeborgvej by Vi Har Åby Ringv ej e rdr No rb de ej gv or ej Skovag ervej ers nd Grenåv Ra ej Asylvej Grenåvej j r ve me tom Tre Bygn
© Copyright 2024