Indkaldelse til Ordinært Interessentskabsmøde i Aarhus Letbane I/S

1
Årsberetning 2011
Udarbejdet af
Anne Margrethe Gad Jørgensen
2
Indholdsfortegnelse
SINDs PÅRØRENDERÅDGIVNING ................................................................................ 3
DEN DAGLIGE DRIFT .................................................................................................. 4

Fastansatte og faste frivillige medarbejdere ..................................................... 4
Styregruppen/Årsmøde .............................................................................................. 6



Styregruppens sammensætning...................................................................... 7
Årsmødet ..................................................................................................... 7
Personalemøder ............................................................................................ 7
ARBEJDSGRUPPER OG UDVALG .................................................................................. 8


Regionalt ..................................................................................................... 8
Kommunalt .................................................................................................. 8
RÅDGIVNINGSTILBUD .............................................................................................. 11



Telefonrådgivning ....................................................................................... 11
Juridisk rådgivning/socialrådgiver funktionen. ................................................ 13
Selvhjælpsgrupper ...................................................................................... 13
Bisidderfunktion og hjemmebesøg ........................................................................... 14
Konsulentfunktion .................................................................................................... 14
Ekstern undervisning ................................................................................................ 14
Kurser og efteruddannelse ....................................................................................... 14
PR OG INFORMATIONSARBEJDE ............................................................................... 15




Hjemmeside ............................................................................................... 15
Markedsføring og PR ................................................................................... 15
Informationsarbejde .................................................................................... 16
Annoncer ................................................................................................... 16
RECEPTIONER/ KONFERENCER o.l. ........................................................................... 16
SAMARBEJDSPARTNERE ........................................................................................... 16






DE9 Foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midt. ............................ 16
Landsforeningen SIND. ................................................................................ 16
SIND Kredsforeningen Århus ........................................................................ 16
Pårørende Udvalget ..................................................................................... 16
PsykInfo .................................................................................................... 17
Øvrige samarbejdspartnere .......................................................................... 17
PROJEKTER ............................................................................................................... 17





Tal med børnene og om børnene .................................................................. 17
Netværksgrupper ........................................................................................ 18
Lukket gruppe for voksne ............................................................................ 19
Ungegrupper .............................................................................................. 20
Seniorgruppe ............................................................................................. 20
ØKONOMI/LOKALER OG STATUSRAPPORTER ........................................................... 21
3
SINDs PÅRØRENDERÅDGIVNING
SINDs Pårørenderådgivning startede som en græsrodsbevægelse i 1987 og blev en juridisk
enhed 1. juni 1991 med egne vedtægter, økonomi, sekretariat og daglig ledelse.
SINDs Pårørenderådgivning fungerer i tæt samarbejde med Landsforeningen SIND og SIND
Århus Kredsforening.
Hovedformålet for SINDs Pårørenderådgivning er at rådgive, vejlede, støtte og undervise
pårørende til psykisk syge. Således er et væsentligt aspekt af vores arbejde at forebygge
psykiske og sociale problemer gennem vores tilbud til børn, unge og voksne.
Vi deltager gerne i den offentlige debat vedr. emner, som har relevans for psykisk syge og
deres pårørende, ligesom vi deltager i arbejdsgrupper, kommissorier o.l. såvel i kommunen
som i regionen.
Desuden kvalificerer vi vores egne frivillige til at blive rådgivere og/eller undervisere.
Rådgivningens arbejde dokumenterer vi gennem rapporter og evalueringer.
Vore primære aktiviteter er:

Telefonrådgivning

Åben rådgivning

Juridisk rådgivning 1. mandag i hver måned

Familiesamtaler med børn ned til 3 år

Individuelle samtaler
Gruppetilbud:

Børne– og ungegrupper (6 – 18 år)

Ungegrupper (18 – 30 år)

Voksengrupper - forældre, ægtefællegrupper og mandegrupper

Netværksgrupper til forældre med psykisk syge børn

Seniorgruppen
Derudover tilbyder SINDs Pårørenderådgivning også bisidderfunktion, juridisk rådgivning,
kunstgruppe, livshistoriefortællingskurser, psykoedukation, frivilligkurser, undervisning og
foredrag.
4
DEN DAGLIGE DRIFT
Fastansatte og faste frivillige medarbejdere
Styregruppeformand
Næstformand
Daglig leder
Sekretær
Tommy Midtgaard Jensen
Tinna Boesdal
Anne Margrethe Gad Jørgensen
Lena Høegh
Voksengruppeledere
Lisbeth Vad-Nielsen
Joan Stæhr
Ann-Dorthe Pedersen
Birgit Østergaard Jensen
Ungegruppeleder
Lisbeth Vad-Nielsen
Børnegruppeledere
Joan Stæhr
Ann-Dorthe Pedersen
Familierådgiver
Karen Glistrup (stoppet den 31.12.11)
Odder og seniorgruppeleder
Jeannette Cold
Uddannelseskoordinator
Pia Skadhede
Juridiske rådgivere
Pia Skadhede
Bente Nymark
Knud Kristensen
Karin Haugaard
Åben rådgivning/telefonrådgivning
Joan Stæhr
Pia Skadhede
Bente Nymark
Anne Margrethe Gad Jørgensen
Ann-Dorthe Pedersen
Anne Merete Nielsen(stoppet 31.03.11)
Jane Kølsen
Jytte Kokholm
Elin Suhr Mikkelsen
Maria Louise Bjerregaard Jensen
Ane Thoft Mikkelsen (Stoppet 31.07.11)
Birgit Østergaard Jensen
Lise Loft Larsen
Ingelise Dalberg-Larsen
Karen Marie Kristensen
Linda Soelberg
Else Hede
Rådgivere i Randers og Silkeborg
Anne-Merete Nielsen
5
Birgit Østergaard Jensen
Pia Skadhede
Kerstin Nielsen
Ingelise D. L. Annesen
Rådgivere i Herning
Pia Skadhede
Bogholder
Marie Louise Bjerregaard Jensen (stoppet 31.10.11)
Lone Westergaard
Interne revisorer
Hanne Westergaard
Uffe Gad Jørgensen
IT-medarbejder
Keld Sørensen
Løntilskudsmedarbejdere
Frank Bo Nielsen (Fundraiser)
Henning Lisby Pedersen (Fundraiser/Projektleder)
Antropologistuderende
Kamilla Pedersen
Supervisor
Hanna Hvidtfeldt
6
Vi har i alt haft 30-35 frivillige medarbejdere, der beskæftiger sig med telefonrådgivning,
kontorarbejde, undervisning, temaaftener samt deltagelse ved messer og konferencer.
Der ydes et stort frivilligt arbejde i SINDs Pårørenderådgivning. Selv om man er ansat på et
fast timetal, lægger de ansatte mange frivillige timer i organisationen. Uanset om man er
ansat eller frivillig, ydes der et stort uegennyttigt arbejde for andre pårørende til psykisk syge.
Der er en voksende tendens til, at unge søger ind i SINDs Pårørenderådgivning for at få det
frivillige arbejde på deres C.V. De unge frivillige, som oftest er psykologistuderende, er
stræbsomme og målbevidste unge mennesker, der ved, hvad de vil have, men også hvad de
kan yde.
Det betyder, at vi fokuserer mest på fagligheden frem for princippet i at være pårørende.
SINDs Pårørenderådgivning har i 2011 varetaget en del undervisning og oplæg sammen med
de andre organisationer i DE9.
Det er stadig AMGJ, der i fællesskab med DE9, står for tilbud til 7. semester studerende, på
ergoterapeut-, sygepleje-, fysioterapeut-, pædagog-, ernærings og sundheds- samt
bioanalytikerstudiet.
Det specielle tilbud til sygeplejestuderende, som vi har i fællesskab med Lok. Centrum, hvor
temaet er pårørendeinddragelse, består stadig. Kravet til uddannelsesstedet er, at den person,
som varetager uddannelsesansvaret, har en videregående eller mellemlang uddannelse.
Ud over de daglige driftsfunktioner med personaleledelse, rådgivning og økonomi skal den
daglige leder også fundraise, deltage i møder i hospitalsregi i Viborg, Randers, Horsens og i
Syd, Nord i Århus samt deltage i møder med Århus, Randers, Viborg, Horsens, Silkeborg og
Skanderborg Kommune.
Samarbejdet i Region Midtjylland udvides stadig; vi har god kontakt til såvel regionspsykiatrien
som den kommunale psykiatri i Århus, Syddjurs, Randers, Silkeborg og Skanderborg.
Favrskov, Horsens, Viborg, og Herning Kommune viser også interesse nu. I Odder og Randers
er der en åben rådgivning (Se de særskilte årsrapporter). Rådgivningen i Silkeborg blev
omstruktureret til grupper pga for få henvendelser.
Styregruppen/Årsmøde
Styregruppen er Pårørenderådgivningens øverste myndighed. Der har i alt været afholdt 7
styregruppemøder i 2011. Anne Merete Nielsen udtrådte af vores styregruppe i marts måned.
Som nye suppleanter er Birgit Ilona Andersen, Kirsten Strandby Knudsen og Jens Westergaard
trådt ind styregruppen. Møderne har været præget af diskussioner om vores økonomi og nye
projekter, bl.a. Innovationsprojektet og indførelsen af den landsdækkende telefonrådgivning.
7
Styregruppens sammensætning
De valgte og udpegede medlemmer til styregruppen er følgende:
Styregruppeformand:
Næstformand:
Pårørenderepræsentant:
Pårørenderepræsentant:
Repræsentant for SIND:
Driftsområdechef:
Oversygeplejerske:
Oversygeplejerske:
Tommy Midtgaard Jensen
Tinna Boesdal
Ellen Margrethe Basse
Jane Kølsen
Hans Greve
Niels Schwartz
Valborg Iversen (udpeget af Distrikt Øst)
Elsebeth Vesterheden (udpeget BUC Region Midt)
Daglig leder:
Suppleanter:
Anne Margrethe Gad Jørgensen
Inge Kring
Birgit Ilona Andersen
Jens Westergaard
Kisten Strandbygaard Knudsen
Årsmødet
Den 23. februar afholdt vi Årsmøde. Årsmødet indledtes kl. 18 med et oplæg af Karen Glistrup
om sin nye bog
“SNAK OM ANGST OG DEPRESSION – med børn og voksne i alle aldre”
Personalemøder
Vi afholder personalemøder den 1. tirsdag i hver måned mellem kl. 12-13 eller 12-14 afhængig
af indholdet til mødet.
Den første tirsdag i hver måned har alle gruppelederne supervision.
Den første onsdag har alle individuelle rådgivere supervision mellem 17-18.30
8
ARBEJDSGRUPPER OG UDVALG
SINDs Pårørenderådgivning har deltaget i arbejdsgrupper, kommissorier og udvalg såvel
regionalt som kommunalt.
Regionalt
SINDs Pårørenderådgivning har været indbudt til adskillige møder i Viborg, navnlig har
samarbejdet om vore gruppeforløb fyldt meget.
Vi har afviklet 6 gruppeforløb for voksne pårørende og 2 ungegrupper i alt for Regionen,
Ungegrupperne afvikles som ”slow-open” forløb. Der har deltaget omkring 20 unge kvinder ml
18-30 år i forløbene i 2011.
De 6 grupper har været fordelt på tre ægtefællegrupper, ledet af psykolog Birgit Østergaard,
en blandet gruppe af søskende/forældre til psykisk syge, ledet af Ann-Dorthe Pedersen,
psykiatrisk sygeplejerske, en forældregruppe, ledet af ergoterapeut og terapeut Joan Stæhr og
en gruppe til pårørende til personer med borderline, ledet af socialrådgiver Pia Skadhede.
AMGJ har i samarbejde med uddannelseskoordinator Kirsten Stoklund Larsen planlagt
undervisningsforløb til nye pårørende i psykiatrien. Der bliver afviklet ét forløb i foråret og ét i
efteråret, hvor AMGJ også har undervist. Der har begge gange været en stor søgning til
kurserne, som har været en stor succes.
Kurset har til formål at give en kort, allround beskrivelse af det ”etablerede system”, det være
sig på hospitalet som i kommunen; et kort indblik i psykiske sygdomme, de pårørendes roller
og rettigheder, kost og psykiatri samt information om PsykInfo og frivillige organisationer.
Vi har også en fælles informationsaften med Uddannelsesafdelingen, PsykInfo og Lokal
Psykiatrierne.
Forældre i OPUS har fået undervisning og information 4 gange i OPUS. Selv om OPUS har en
stor ekspertise, mener personalet, at det er gavnligt at høre om portræt af en pårørende set i
pårørendeperspektivet.
Det er nu en fast rutine at nye sygeplejestuderende får undervisning i portræt af en pårørende
samt noget om tavshedspligtens dilemmaer. AMGJ har undervist 7. semesterstuderende
sygeplejersker 3 gange i år samt nyansatte i psykiatrien 4 gange. Der er 15-20 deltagere hver
gang.
Som noget nyt har hun også undervist regionale SOSU-medarbejdere på et
kompetenceudviklingskursus.
Derudover har vi undervist personalet på BUC.
Kommunalt
Århus Kommune
Igen i år har SIND, SINDs Pårørenderådgivning og DE9 i fællesskab planlagt Sindets Dag den
10. oktober, seniormessen samt ”Plant et smil”.
Der har været rigtigt mange møder i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Bl.a.
har AMGJ været med i hele processen vedrørende udarbejdelse af en ”model til
pårørendesamarbejde”. Ann Dorthe Pedersen ydede sit bidrag vedrørende børn som
9
pårørende.
AMGJ har deltaget i en del møder med Århus Kommune af forskellig karakter. AMGJ fortsætter
som medlem af Styregruppen for styrket recoveryorientering. Hun har siddet i forskellige
udvalg og deltaget i temadage. Bl.a. har AMGJ været inviteret til at sidde i et panel
omhandlende ”Den åbne Dialog”.
Hun har deltaget i de møder som Aarhus kommune har afholdt med bruger/
pårørendeorganisationer.
Afdelingen for Familie, Børn og Unge har igen i år inviteret til adskillige møder. Bl.a. har vi
indgået et partnerskab med afdelingen om et tilbud til forældre, der har psykisk syge børn,
vores Netværksprojekt, som vi fik en 4 års forlængelse på.
Vi afvikler 2 børnegruppeforløb om året som et tilbud til børn, der er pårørende, et i
samarbejde med Ungdomscentret og et for børn under 10 år.
Som noget nyt har vi i samarbejde med Ungdomscentret opstartet et nyt netværksprojekt
rettet mod forældre, der har psykisk syge børn (se under Projekter).
Der har også i år været et godt samarbejde med lokalpsykiatrierne, selv om det har været
mærkbart, at der sker vældig mange omrokeringer i Kommunen.
Vi har været til adskillige møder med Magistraten for Sundhed og Beskæftigelse, bl.a. har vi
diskuteret bedsteforældrerollen som pårørende. I den sammenhæng inviterede vi også Tove
Jørvang fra Ældresagen.
Jane Kølsen er som repræsentant for Sinds Pårørenderådgivning medlem af Århus Kommune
Sundhed/Omsorgs Frivilligråd.
Den vigtigste arbejdsopgave er tildeling/fordeling to gange om året af §18 midler til de mange
ansøgninger, der indkommer fra organisationer, der anvender frivillig "arbejdskraft". Som
grundlag for diskussion i frivilligrådet ligger nedskrevne retningsgivende principper. Sinds
Pårørenderådgivning tildeles en fast årlig bevilling på 70.000 kr til aktiviteter målrettet
seniorer, foreløbig i perioden 2011-2015. Ni organisationer får et fast årligt beløb.
Der er faste møder - ud over de to årlige tildelingsmøder, hvor aktuelle emner bliver
diskuteret. Ofte bliver møderne afholdt forskellige steder i Kommunen, så mødedeltagerne kan
få indblik i nogle af de mange frivillige organisationer - eks: datastuen på Fortegården,
Klostergadecafeen, kvindehuset i Viby.
Medlemmerne i Frivilligrådet vælges for en 4-årig periode.
Jeannette Cold har i flere perioder haft et udstillingsvindue til disposition i Klostergade til
diverse info om SPR’s seniorarbejde. Hun har desuden holdt foredrag i KlosterCafeen og
deltaget i udstillingen ”Socialt arbejde og rådgivning”. Hun har desuden undervist i Kost og
Psykiatri i Århus og Horsens.
Derudover har vi siddet som repræsentant for patienter og pårørende i DNU panelet (Det nye
Universitetshospital).
Vi deltager i møde 3-4 gange pr år med børnegruppelederne i Århus Kommune.
I 2011 har vi haft 1 husmøde i Nørre Alle 31.
Kommuner i Region Midt
Randers og Odder Kommune udarbejder egen årsberetning, som lægges ud på henholdsvis
www.de9.dk eller www.sindspaa.dk, eller rekvireres her.
10
Randers Kommune
Randers har egen rådgivning hver mandag, som varetages af to frivillige: Kerstin Nielsen og
Ingelise D.L. Annesen og desuden Pia Skadhede, socialrådgiver i SPR og Birgit Østergaard,
psykolog i SPR.
Rådgivningen flyttede i december 2011 til Thorsbakke, det nye Sundhedscenter, i et dejligt nyt
og lyst lokale.
På grund af omlægning af registreringen, så den er ens med Århus-rådgivningen, har vi ikke
det eksakte antal henvendelser, men der har været ca 88 henvendelser (personligt og
telefonisk).
Der arbejdes lokalt på at udbrede kendskabet til Rådgivningen og planlægges bl.a. infoaften.
Kerstin Nielsen har deltaget i adskillige møder og aktiviteter, bl.a. informationsdag for
kommende pensionister, Frivillighedsdagen d. 30. september, Sindets dag osv.
Det ser lyst ud fremover for rådgivningen, der er etableret en del kontakter til at udbrede
kendskabet til rådgivningen. Derudover har AMGJ deltaget i møder med såvel kommune som
regionen samt siddet i en styregruppe nedsat af Udsatterådet.
Silkeborg.
Her har der været stor forandring og omlægning. D. 1. marts 2011 holdt den daglige leder i
Silkeborg. Indtil sommerferien holdt andre rådgivere liv i rådgivningen i Silkeborg, men da der
stadig ikke var den store søgning til den åbne rådgivning, blev den lukket d. 1.8.2011.
Vi havde flere møder med folk fra kommunen, og december 2011 var vi klar til at afvikle to
gruppeforløb for voksne pårørende. Grupperne bliver ledet af Betina Duelund, psykiatrisk
sygeplejerske og terapeut, og Dorthe Hedegaard, psykiatrisk sygeplejerske og terapeut.
Skanderborg.
Der har været en mindre aktivitet i Skanderborg i år, vi har afviklet tre børnegrupper i
Skanderborg i 2011, samt deltaget i møder med lederen for Frivillighedshuset i Skanderborg
og AMGJ har deltaget i Socialt Frivilliges Dag Lørdag den 5. November 2011.
Odder Kommune.
I Odder er der en selvstændig rådgivning ved Jeannette Cold og Hanne Westergaard.
Der har været afholdt 21 dialogmøder, 11 rådgivninger, 1 bisidderfunktion og 3 borgermøder:
”Psykisk sårbar, arbejde, uddannelse, inklusion og rummelighed i Odder Kommune”, ”Bevar
håbet. Spiseforstyrrelser ved Kirsten Kallesøe” og ”Drikker vi for meget ved Carl Christian
Randow. ”
Endvidere et møde med formand for Det Sociale Udvalg, Sanne Rubinke, og med Britta
Kempel, Social Service i Odder.
I forbindelse med den landsdækkende Frivilligdag, havde dialoggruppen politiker Anne
Bonefeld (V) i praktik ved et af vore møder. I Senior TVs udsendelse om Frivillig Fredag var
der et indslag med Leder af Frivilligcentret Pernille Helbo, Politiker Anne Bonefeld samt Hanne
Westergaard foran standen.
Der er afviklet en børnegruppe og en netværksgruppe for forældre med psykisk syge børn.
11
Skive Kommune.
Skive Kommune fylder også ret meget i vores rådgivning. AMGJ har været bisidder for et hold
forældre tre gange. Derudover har hun deltaget i Frivillighedsdag i Skive.
Viborg Kommune.
Sammen med andre interesseorganisationer har AMGJ deltaget i Dialogforums møde.
Syddjurs Kommune.
Vi har et godt og udbytterigt samarbejde med Syddjurs Kommune. Vi har afviklet et
gruppeforløb for børn, hvis forældre har en psykisk sygdom. Samtidigt har vi haft den raske –
og syge forælder i et parallelforløb.
Derudover har vi afviklet et børnegruppeforløb i projektet friRum (se under Projekter)
Favrskov Kommune.
Vi har haft et godt samarbejde med Favrskov Kommune og har forsøgt at få et
børnegruppeforløb op at stå. Det er desværre ikke lykkedes, men vi håber, at det vil lykkes i
2012.
Herning Kommune.
Den nye rådgivning i Herning startede op i efteråret i Frivillighuset og varetages af Pia
Skadhede, socialrådgiver i SPR. Der har været ca 4 mdl rådgivninger i Herning. Der er stor
velvilje i kommunen over for opstart af det nye samarbejde, og der er skabt mange gode
kontakter til fremtidig udbredelse og oplysning om pårørenderådgivningen.
RÅDGIVNINGSTILBUD
Telefonrådgivning/ Åben Rådgivning/Juridisk rådgivning
I Sinds Pårørenderådgivning rådgiver vi personligt og telefonisk. Åbningstiden er:
Telefonrådgivning
Juridisk rådgivning
Mandag-torsdag 11-17, og 18-22, fredag 11-14, og 18-22. Søndag
18-22.
Åben rådgivning: Mandag-torsdag 13-17, fredag 12-14, dog kun
efter aftale
1. mandag i hver måned 18-20
Telefonrådgivning
Den første og vigtigste kontakt til SINDs Pårørenderådgivning er gennem telefonen i den faste
åbningstid.
Der har i alt været 2371 telefonhenvendelser i rådgivningen, heraf 2031 fra pårørende og
brugere.
12
Åben rådgivning
Vi har haft 350 individuelle rådgivninger i Risskov; dertil kommer 225 rådgivninger fra Projekt
”Vi skal tale med og om børnene”.
13
Vi har i SINDs Pårørenderådgivning erfaring for, at kompetent og målrettet rådgivning til
pårørende som regel kan afværge, formindske og af og til forhindre de alvorlige ulykker,
menneskelige tragedier og katastrofer, som kan følge i kølvandet på psykisk sygdom. Vi ved
også, at professionel rådgivning på det rigtige tidspunkt kan afhjælpe tilbagefald hos den
psykiske syge samt forebygge psykisk sygdom hos de pårørende.
Vi tilbyder en målrettet professionel individuel rådgivning, hvor vi med afsæt i de pårørendes
aktuelle livssituation og personlige ressourcer rådgiver om hjælpe- og henvisningsmuligheder
for pårørende og for psykisk syge. Vi hjælper pårørende videre fx til psykolog, egen læge,
psykiatrisk
skadestue,
psykiatriske
specialenheder,
speciallæge,
lokalpsykiatri,
socialforvaltning, skole, familiebehandling, daginstitution, statsforvaltning, Mødrehjælpen,
præst, pengeinstitut og retshjælp.
Rådgiverne i SINDs Pårørenderådgivning er modne mennesker, som har en social-, samfundseller sundhedsfaglig uddannelse som for eksempel sygeplejerske, psykolog, psykoterapeut,
ergoterapeut, pædagog og socialrådgiver. Vi har både frivillige og lønnede rådgivere.
Den åbne rådgivning er altid bemandet med mindst to personer, en uddannet terapeut,
psykolog eller en socialrådgiver samt en frivillig. Der skal være to personer tilstede, dels fordi
vi ikke ved hvem eller hvor mange, der kommer ind ad døren, dels fordi der skal være en
kollega at vende problemstillingen med, hvis situationen har været vanskelig.
I den åbne rådgivning får vi henvendelser fra pårørende, som kommer uanmeldt, fordi de er i
en akut krisesituation. Andre ringer, inden de møder op.
En gruppe henvender sig telefonisk eller i den åbne rådgivning for at få en bisidder med til et
møde på hospitalet eller i kommunen. De sidste henvendelser kræver meget tid samt
omstillingsparathed fra de personer, som er på kontoret.
En del pårørende henvender sig ofte uden for vores åbningstider, både telefonisk, pr mail og i
den akutte rådgivning. Da SINDs Pårørenderådgivning, som den eneste forening, altid har
personale i lokalerne, er det således os, der tager os af disse henvendelser.
Vi har desværre et stigende antal henvendelser fra pårørende, hvis psykisk syge
familiemedlemmer har begået eller forsøgt at begå selvmord.
Juridisk rådgivning/socialrådgiver funktionen.
Den juridiske rådgivning i SINDs Pårørenderådgivning har som rådgivningen et stigende antal
henvendelser. Vi får flere og flere forespørgsler gående på sager, som kræver et grundigt
lovgivnings researcharbejde. Disse opgaver bliver primært varetaget af socialrådgiverne Karin
Haugaard, Pia Skadhede, Bente Nymark og Knud Kristensen. Cirka hver tredje henvendelse
kræver juridisk bistand, mens flere sager har krævet massiv juridisk/socialrådgiver bistand, vi
har hjulpet med klager over afgørelser efter den eksisterende danske lovgivning indenfor det
psykiatriske område, det socialretslige område, det familieretslige område og
konkurslovgivning. Vi udfærdiger sociale underretninger efter Lov om Social service gående på
både voksne og børn. Vi forsøger at samarbejde med de berørte mennesker i udarbejdelsen af
underretninger, men somme tider skal der handles yderst hurtigt. I 2011har vi lavet 9
underretninger. Derudover har vi haft flere henvendelser fra pårørende til alvorligt psykisk
syge, der har truet med at slå ihjel. De sager, vi får kendskab til, har i år været tunge og
egentlig hjemmehørende i systemet.
Selvhjælpsgrupper
Der har som sædvanlig været selvhjælpsgrupper, som har mødtes i lokalerne på Nørre Allé 31.
Der er altid en frivillig erfaren pårørende med i introduktionen til selvhjælps- og
14
gruppeforløbet, ligesom der altid er et åbent tilbud om hjælp fra en af vores terapeuter, hvis
gruppen får problemer.
Bisidderfunktion og hjemmebesøg
SINDs Pårørenderådgivning har i alt haft 26 bisidninger, heraf de 25 i Århus Kommune. En af
sagerne var et alvorligt overgreb på en indlagt, denne sag krævede ved sin afslutning, at AMGJ
var bisidder i tre dage i retten i Århus.
At være bisidder er et meget omfattende arbejde. Der kræves et formøde med den pårørende,
således at den, der er bisidder, kender problemstillingen. Selve mødet varer ofte 1-1½ time.
Efter mødet er der igen en evaluering af mødet samt udarbejdelse af et skriftligt notat til
internt brug. Dvs. at hver bisidderfunktion kræver 6-8 timer pr. gang.
Da bisidderfunktionen er meget tidskrævende, forsøger vi i stedet at ”klæde de pårørende på”
til møderne med systemet.
Der har været en bisidning uden for kommunen, som også har været yderst krævende.
Konsulentfunktion
Tilsyneladende er der flere og flere, som interesserer sig for, hvordan SINDs
Pårørenderådgivning arbejder i hverdagen; herunder hvordan organisationen er bygget op, og
hvordan vi samarbejder med Universitetshospitalet, Kommunerne o.a.
Vi får forespørgsler fra hele landet fra folk, som gerne vil aflægge os et besøg, så vi har såvel
besøgende fra egen organisation som fra psykiatrien rundt omkring.
Det gode samarbejde, som vi fik etableret til Færøerne, med Maria Olivant, fortsætter. Vi kan
via mail korrespondance med Maria følge med i, hvordan rådgivningen udvikler sig deroppe,
Maria ringer stadig eller mailer, når hun har et mindre problem, hun bliver sat over for.
SINDs Pårørenderådgivning har også været konsulent i DE9s regi, hvor målet er at få en så
ensartet rådgivning som muligt. Denne strategi er nu så småt ved at blive indført i SIND regi,
hvor der udbydes fælles kurser til nye rådgivere.
Ekstern undervisning
Som nævnt er vort samarbejde med Uddannelsesafdelingen fast, RetsPsyk er begyndt at
interessere sig for vores arbejde, hvilket er dejligt.
AMGJ underviste 3 gange på et kompetencegivende kursus for ansatte på hospitalet, 4 gange
for forældre i OPUS og 1 gang på BUC, samt 4 gange for sygeplejerskestuderende.
Der har været 5 studerende fra sygeplejehøjskolen, som vil skrive opgaver om emnet, de får
så den nødvendige undervisning og vejledning. Hertil er der kommet undervisning ind for
SOSU-medarbejdere, som deltager i et kompetencekursus.
Kurser og efteruddannelse
Vores kurser for nye frivillige blev afholdt over 2 weekender. Et lærerigt forløb efter
kursisternes evalueringer. Kurset blev ledet af Pia Skadhede.
Kurset rummede undervisning, generel information om SINDs Pårørenderådgivning, DE9 og
Sind, Portræt af en pårørende, og pårørendeproblematikker, herunder juridiske
problemstillinger. Der blev undervist i psykotiske og ikke psykotiske sygdomme, herunder
psykopati, borderline, spiseforstyrrelser og ADHD. Der blev sat fokus på forskelle mellem en
rådgivning af pårørende til borderline og psykopati og psykotiske sygdomme. Et særdeles
vellykket kursus, hvor vi tilsyneladende har fået mange gode frivillige.
15
I 2011 afholdt vi igen et kursus i livshistoriefortælling. Psykiatrisk sygeplejerske Ann-Dorthe
Pedersen var kursusleder. Hvis man vil ud og fortælle sin livshistorie, så har vi den regel i
SINDs Pårørenderådgivning, at man skal have gennemgået et livshistoriefortællingskursus.
Formålet med kurset er at give den pårørende hjælp og støtte til at finde egne ressourcer som
giver ballast til at stå frem og fortælle sin historie. (Der forefindes en selvstændig
beskrivelses- samt evalueringsrapport.)
Den 7.-8. maj blev der afholdt et fælles weekendkursus for SIND, SINDs Pårørenderådgivning
og DE9’s frivillige og ansatte rådgivere. Temaet var ”Rådgivning og psykiske sygdomme”.
Undervisningen blev lørdag varetaget af AMGJ og Susanne Lyngsø, socialrådgiver. Søndag
underviste overlæge ph.d. Thomas Toft.
I weekenden d. 10.-11. september blev der i fællesskab med DE9 afholdt et kursus i
Livshistoriefortælling. Kurset blev fulgt op med en ekstra dag i 2012. Underviser var AnnDorthe Pedersen.
I tre måneder har SINDs Pårørenderådgivning haft psykiatrisk sygeplejerske Kamilla Pedersen
”gående rundt i vore lokaler” K.P tager en overbygning i antropologi. Hun har lavet en
antropologsik rapport, hvor hun peger på de pårørendes status. Når rådgivningen møder dem,
er de at betragte som værende i en liminalfase, hvor rådgivningen så enten med få samtaler
eller gruppeforløb hjælper med at få styr på deres ”nye status” (reorientering)
PR OG INFORMATIONSARBEJDE
Hjemmeside
Mie Boesdal, frivillig i SPR arbejder hårdt på at etablere en gennemført ny hjemmeside.
Markedsføring og PR
Der sendes løbende både opfordret og uopfordret materiale ud til interesserede. Vores folder
er sendt til praktiserende læger, præster og bedemænd i bl.a. Århus, Silkeborg, Syd- og
Norddjurs.
I fællesskab med DE9 har vi igen i år udleveret vore hovedbrochurer til alle afdelinger på
Psykiatrisk Hospital.
Vi sender løbende relevante brochurer ud til lokalpsykiatriske centre i Århus. Derudover sender
vi løbende materiale ud til lokalpsykiatrien.
Vores PR i de forskellige kommuner i regionen har båret frugt, nye kommuner kommer til i
vores statistik.
I marts måned havde vi besøg af Socialordfører Anne Mette Winther (V), vi diskuterede de
økonomiske forhold i vore børnegrupper; hun var yderst lydhør og interesseret i vort arbejde
vi besøgte hende senere på året på Christiansborg. Ligeledes havde vi besøg af René Skau
(S), som også mente at vores arbejde burde på finansloven.
Børnegruppeprojektet har haft et fint samarbejde med børnegruppeprojektet i IOGT. Der blev
lavet en fin artikel i Aarhus Stifttidende om vores fælles arbejde og økonomiske problemer.
PR med Diana Benneweis.
Diana Benneweis har holdt foredrag sammen med AMGJ i Randers med et stort antal
deltagere.
Det er en stor dag for såvel indlagte som personalet og andre, når Benneweis optræder i
Hospitalsparken, i 2011 var der ca 500 tilskuere. Et arrangement, som giver os masser af
gratis PR.
16
Informationsarbejde
Årets store PR kampagne/informationsdag er Sindets Dag den 10. oktober, dette år holdt vi
det sammen med SIND og DE9, og vi havde boder i City Vest.
Der var igen i år en konkurrence bestående af et spørgeskema om DE9. Intentionen var, at
folk skulle læse vores brochure og forholde sig til indholdet.
Annoncer
SINDs Pårørenderådgivning har haft massiv annoncekampagne i de forskellige blade.
RECEPTIONER/ KONFERENCER o.l.
I 2011 har SINDs Pårørenderådgivning alene eller i fællesskab med DE9 deltaget i talrige
konferencer og receptioner i Århus og andre kommuner.
SAMARBEJDSPARTNERE
DE9 Foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midt.
Fællesskabet med DE9 fylder stadig meget i SINDs Pårørenderådgivning. Det afhænger meget
af, om der er en leder eller ej. I 2011 har opgaverne ligget på information/undervisning og
møder med nye ansatte. I efteråret ansattes Morten Lind Pedersen som ny leder af DE9.
Vi har været inviteret til at undervise i Århus Kommune, og vi har deltaget i temadage og
kurser af forskellig art. For at øge informationsniveauet har vi deltaget ved så mange
arrangementer som overhovedet muligt.
Der er afholdt 9 bestyrelsesmøder og 1 generalforsamling. Som sædvanligt er der en livlig
mødeaktivitet i vores lokaler. I løbet af dagen er vi typisk 7-9 personer, som arbejder på
kontorene samt i rådgivningen, hvilket gør at vi har lokaleproblemer, om aftenen er der flere
forskellige foreninger, der afholder møder samtidigt.
Landsforeningen SIND.
Samarbejdet med Landsforeningen er udbygget betydeligt i 2011. Der har været afholdt en
udviklingsdag i SIND, hvor AMGJ deltog. Den Landsdækkende telefonrådgivning har fyldt
meget i hverdagen, der er afholdt flere møder i Kbh. og Odense, Bo Nielsen har været ansat ½
år for at udføre de tekniske detaljer. Vi håber at kunne gå i luften med et reelt tilbud i foråret
2012.
Der er udarbejdet manualer over, hvordan rådgivningerne kan udfylde en åbningstid fra 11 til
23 hver dag undtagen lørdag.
AMGJ har også udarbejdet forslag til, hvordan man kan uddanne nye frivillige rådgivere.
SIND Kredsforeningen Århus
Der er et fint samarbejde med SIND Kredsforeningen Århus. Tove Tolstrup og AMGJ arbejder
på at få faste rutiner mht at afholde orienteringsmøder.
Vi har også holdt oplæg i forskellige kredse.
Pårørende Udvalget
PU er igen i år blevet inviteret med til de to weekendkurser, dog var der ikke stor tilslutning til
Livshistoriefortællingskurset. Se ovennævnte kurser.
17
Århus Kommune
Har som ovennævnt uddybet været vores vigtigste samarbejdspartner i 2011.
PsykInfo
PsykInfo har også i år været en nær og god samarbejdspartner både mht. temaaftener og
forskellige konferencer. SINDs Pårørenderådgivning har deltaget i alle de temaaftener, som
PsykInfo har afholdt.
Vi har sammen deltaget i kampagnen ”En af os”, hvor der har været foredrag i RingkøbingSkjern (Pia Skadhede) og Randers (AMGJ).
Derudover har vi arbejdet sammen om udgivelsen af Mette Egelunds bog ”Mor er indlagt”.
Manuskriptet blev os foræret af Mette Egelund, en gave vi har modtaget med stor tak og
glæde.
Øvrige samarbejdspartnere
I Odder Kommune har vi afviklet et børnegruppeforløb og en netværksgruppe for forældre med
psykisk syge børn.
Vi har derudover deltaget i møder i Skanderborg, Odder, Hedensted, Favrskov, Norddjurs og
Syddjurs Kommune. Vi har samarbejdet med kommunerne i forbindelse med fastlagte
regionsmøder og temadage eller vedrørende afvikling af voksen- og børnegrupper eller
individuelle samtaler.
Vi arbejder stadig hårdt på at få nye samarbejdsrelationer mht driftsaftaler, som vi har med
Aarhus, hvilket slet ikke er nemt. Vi har fortsat en aftale med Syddjurs, og i år har vi fået en 2
års aftale med Randers Kommune.
Vi deltager stadig i et netværk sammen med Mødrehjælpen, Lut (Lokalpsykiatriens
udrykningstjeneste), politiets Chikanekontor, repræsentanter for Bostedet Ellengården. Vi har
afholdt 3 møder, hvor Pia Skadhede og Joan Stæhr har repræsenteret SPR.
PROJEKTER
(Se statusrapporterne på hjemmesiden)
Tal med børnene og om børnene
Det største projekt i SINDs Pårørenderådgivning er projektet ”Tal med børnene og om
børnene”. Projektet er støttet af det tidligere Velfærdsministeriet, og vi har kunnet tilbyde
følgende:




Børnegruppeforløb
Åben rådgivning for forældre og familier
Søskendegruppeforløb
Forældregruppe.
Til at varetage tilbuddet er det stadig vore trofaste medarbejdere: Ergoterapeut og
psykoterapeut Joan Stæhr, psykiatrisk sygeplejerske og gruppeterapeut Ann-Dorthe Pedersen
og socialrådgiver og familie terapeut Karen Glistrup. Der har i år været tilknyttet flere frivillige.
18
Der blev i 2011 afviklet 8 gruppeforløb fordelt på 7 børnegruppeforløb og 1
forældregruppeforløb. 49 børn og 7 forældre har deltaget i gruppeforløb med tilhørende
visitation- og afslutningssamtale.
Endvidere har 129 børn fået rådgivning i form af enten familiesamtale, forældrerådgivning
og/eller individuel samtale.
Samtalerne fordeler sig på 78 forældrerådgivninger, 105 familiesamtaler og 42 individuelle
samtaler.
Dertil kommer rådgivende telefonsamtaler med unge, forældre eller andre voksne, der har
bekymringer for et barn, der er pårørende.
Familierne har oplyst, hvilke diagnose/diagnoser, der er repræsenteret i deres familie.
For størstedelens vedkommende er det depression, angst eller en personlighedsforstyrrelse. En
mindre del af forældrene oplyser skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, PTSD psykose, stress,
spiseforstyrrelse, ADHD, autisme, alkohol/misbrug og suicidalforsøg.
Det nye med at afvikle parallelforløb med børn og deres forældre har været en stor succes.
Der er udarbejdet rapporter over forløbene.
Både Joan Stæhr og Ann-Dorthe Pedersen har været ude i forskellige kommuner for at fortælle
om vores tilbud, og hvordan vi arbejder.
Projektet har haft et fint samarbejde med børnegruppeprojektet i IOGT.
SINDs Pårørenderådgivning her igen i år samarbejdet med Ungdomscenteret i Århus Kommune
vedrørende afvikling af et ungegruppeforløb. Der blev afviklet to gruppeforløb, og der har
været afholdt møder med ungdomscentrets leder Kurt Vadgaard fra Socialpsykiatrisk team,
samt Esper Sørensen.
friRum
Røde Kors og Landsforeningen SIND har igennem 2½ år samarbejdet om projektet friRum,
som har udviklet og afprøvet metoder til gruppeforløb for børn og unge i traumatiserede
flygtningefamilier. Projektet har i Københavns- og Århus-området afviklet 8 børnegrupper
(heraf de 4 i Østjylland) med deltagelse af 39 børn og udviklet en tilgang i krydsfeltet mellem
psykoedukation, børneorienteret pårørenderådgivining og joyful play. Alle børnegrupperne er
blevet afviklet i samarbejde med en lokal praktiker fra f.eks. den kommunale
familiebehandling,
skoler,
rehabiliteringscentre,
socialforvaltninger,
fritidshjemstilbud,
asylcentre mv.
For at markere afslutningen på projektet og udgivelsen af en praksisrettet publikation om
metoderne i arbejdet med børnegrupper, afholdtes et heldags-seminar den 22. november.
Netværksgrupper
Vores næststørste projekt er netværksgrupperne. Ann-Dorthe Pedersen er sammen med AMGJ
tovholder på projektet. Projektet sluttede 31. oktober 2011, AMGJ har allerede søgt om at få
de overskydende penge flyttet til 2012 og anvendt til tre gruppeforløb.
Der er i alt afviklet tre netværksgrupper.
AMGJ har sammen med Århus Kommune ansøgt om at få projektet forlænget, og SINDs
Pårørenderådgivning var så heldig at få penge til at fortsætte projektet endnu 4 år, men under
lidt andre rammer. Der er nu en deltids projektleder på: Birgit Østergaard.
Det nye er, at der er 15 mødegange i stedet for som tidligere 10. Første forløb er i gang
sammen med Århus Kommunes Børne og Ungeafdeling, repræsenteret ved psykolog Jonas F.
Friedrichsen.
19
Innovationsprojektet
Det sidst tilkomne projekt er Innovationsprojektet et projekt, hvor SPR fik midler sammen med
23 andre organisationer ud af 263 ansøgere. Projektet har bevågenhed fra Tilskudskontoret
ved Lise Poulsen.
Projektet blev bevilget med opstart 8 dage efter bevilling i juni 2011, så pga af det korte varsel
gik Anne Margrethe ind som konstitueret projektleder og afsatte 10–15 timer pr. uge for at få
projektet til at følge projektplanen.
Den 1. oktober ansattes Jakob Terp og Morten Lind Pedersen som henholdsvis projektleder og
sekretær. Anne Margrethe fortsatte i projektet som projektejer. Den kommende udfordring var
at afholde det første møde i UdviklingsForum, hvor deltagerne kunne møde hinanden og
processen med at finde nye ydelser kunne begynde. Dette møde blev afholdt den 14.
november med stor tilslutning og rigtig god energi. Der blev drøftet forslag til nye ydelser til
pårørende og brugere, inden for henholdsvis arbejdsmarkedet og familielivet. På baggrund af
disse ydelsesforslag udarbejdede sekretariatet mere konkrete forslag til ydelser, med særlig
vægt på arbejdsmarkedet. Disse forslag blev efterfølgende præsenteret på individuelle møder
med hver af deltagerne i UdviklingsForummet. Deres feedback kommer til at danne grundlag
for møde nr. 2 i UdviklingsForum, der er planlagt til at blive afholdt den 19. marts 2012. På
dette møde er det målet at den første ydelse skal vælges.
Den landsdækkende telefonrådgivning
I samarbejde med SIND åbnede den landsdækkende telefonrådgivning i 2011, således, at
telefontiden nu er oppe på 60 t. Der er desuden nu tre linier mod før én i SPR.
Fra d. 1. oktober 2011 havde både brugere og pårørende mulighed for at få telefonisk
rådgivning i 60 timer pr uge på telefon 7023 2750.
Formålet er at afhjælpe og lindre her og nu situationer, give mulighed for sparring og lytning
samt henvise til relevant professionel hjælp. Ved professionel hjælp forstås; kommunal
psykiatri, regional psykiatri, hospital, læge, socialforvaltning, politi, forsorgshjem og andre
relevante instanser og myndigheder i privat og offentlig regi. Der er ikke mulighed for og
kapacitet til at rekvirere en personlig bisidder fra Telefonrådgivningen.
Bemanding: Telefonrådgiverne er en blanding af erfarne uddannede og frivillige rådgivere
med en social eller sundhedsfaglig baggrund, socialrådgivere og psykologer.
Den landsdækkende telefonrådgivning er oprettet med tilskud fra SIND.
Lukket gruppe for voksne
SINDs Pårørenderådgivning har i 2011 afviklet 6 voksengrupper.
De ledes af Birgit Østergaard, Joan Stæhr, og Ann-Dorthe Pedersen med tilknyttede frivillige
hjælpere. Den faste rutine med supervision én gang om måneden er bibeholdt, og kommer der
nye gruppeledere til, skal de slutte sig til ”supervisionsgruppen”.
Vi har igen i år holdt forældre og ægtefæller adskilt i gruppeforløbene. Alle gruppeforløb
strækker sig over 10 gange med 2 timer hver gang. Hver deltager får 1-2 individuelle samtaler
før gruppeforløbet samt tilbud om at få professionel assistance, hvis de får problemer efter
forløbet. Den generelle udmelding til vores gruppeleder er, at man er forbavset over den
manglende pårørendeundervisning på Psykiatrisk Hospital og manglende information om, hvad
der findes af tilbud til pårørende.
Der ønskes stadig generelt mere opmærksomhed mod de pårørendes situation, rettigheder,
muligheder, tilbud etc. Det lyder så smukt, at de pårørende ikke skal være behandlere, men
20
forældre. Virkeligheden er en anden, når den syge kommer hjem, og i nogle tilfælde ikke har
andre steder at være end hos forældrene.
Psykoedukationsgruppe for pårørende til mennesker med borderline
Vi også i 2011 tilbudt pårørende til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse at
deltage i en psykoedukationsgruppe over 10 gange á 3 timer. Gruppen blev ledet af Pia
Skadhede. Vi møder ofte pårørende, som forståeligt nok er stressede, forvirrede, deprimerede,
angste og trætte, fordi mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse ofte lever et
kaotisk, smertefuldt og vanskeligt liv. De har konstante eller periodiske problemer med
depression, angst, massive konflikter, selvmordstanker, selvskade, selvdestruktive
handlingsmønstre og misbrug. Det slider hårdt på kræfterne at være pårørende til et
menneske med borderline. Første forløb blev afsluttet med en evalueringsrapport, som
efterfølgende blev sendt til Styregruppens medlemmer. (Kan rekvireres)
Vores erfaringer med gruppeforløbet er rigtigt gode. Deltagerne gav udtryk for, at forløbet gav
dem sygdomsindsigt, erkendelse, håb og pårørendeværktøj. Mødet med andre ligestillede
pårørende gjorde også en mærkbar positiv forskel for gruppedeltagerne fra den første gruppe.
Flere af de pårørende har efterfølgende tilkendegivet, at det går fremad med den syge forstået
på den måde at, flere af de syge har fået grundig professionel hjælp til deres
borderlinediagnose siden pårørendeforløbet. Vi kan konstatere, at når pårørende får hjælp,
hjælper det også den syge.
Ungegrupper
Den nye struktur for ungegrupper som en ”slow-open” model kører kontinuerligt. Det betyder,
at de unge får et tilbud om at deltage i et gruppeforløb højst 24 gange, men de kan vælge at
stoppe efter 12 gange. Lisbet Nielsen oplever den nye struktur som positiv, idet den halvdel,
som fortsætter, er gode rollemodeller for de nye, som kommer ind i gruppen. Det betyder, at
gruppeprocessen kommer hurtigt i gang. Søgningen til ungegrupperne kan til tider være
overvældende, men desværre viser det sig også, at en del springer fra, før de overhovedet får
startet.
Samlet kan vi konkludere, at de unge, som henvender sig til vore gruppeforløb, ofte selv er
traumatiserede pga. familiemedlemmers selvmord, incest eller vold. Vi synes ikke, at
problemstillingerne blandt de pårørende bliver nemmere at løse med årene.
Seniorgruppe
Seniormøderne er åbne for alle seniorer i DE9. Der har været afholdt 11 møder i 2011.
Møderne har været præget af svære situationer, som de pårørende var i. Derudover har emner
som håb, medicin, rettigheder som pårørende og brug af tankefeltterapi været i fokus. Der
lægges også vægt på aktuelle psykiatriske emner, der er oppe i tiden og ikke mindst
psykiatritopmødet i oktober, som blev fyldigt refereret. Seniorpårørende har endvidere
deltaget aktivt i seniormessen i april.
Malergruppe.
SINDs Pårørenderådgivning har fortsat malergruppe for pårørende, gruppen er et tilbud til
pårørende, som gerne vil udtrykke sig kunstnerisk. Gruppen ledes af Jytte Kokholm, og der har
været 4-6 deltagere hver gang. Initiativet har været vellykket, så vi agter at fortsætte
projektet.
21
ØKONOMI/LOKALER OG STATUSRAPPORTER
SINDs Pårørenderådgivning har søgt om økonomiske midler fra Satspuljerne på omkring 21
mill til 4 år. Vi fik 2.6 mill til de næste 4 år; til to projekter. 2 mill til fortsættelse af vore
Netværksgrupper og 2,6 til et nyt Innovationsprojekt
Social- og Sundhedsministeriet har i form af satspuljemidler været den største bidragsyder i
2011, hvad angår vores økonomi. Ministeriet har ydet tilskud til projekt ”Netværksgrupper for
forældre til psykisk syge/handicappede børn og unge”, til projektet ”Tal med børnene og om
børnene”.
Statusrapporterne ligger på vores hjemmeside www.sindspaa.dk
Driften i SINDs Pårørenderådgivning er økonomisk støttet af Århus Kommune via et
driftstilskud til den daglige leders løn samt §18 midler fra såvel Magistraten for Socialt Arbejde
og Beskæftigelse og fra Magistraten for Sundhed og Omsorg.
Regionen huser os gratis samt yder tilskud til voksen- og ungegrupperne. Derudover har vi
fået støtte fra private fonde herunder Trygfonden. Vi har fået donationer fra Odd Fellows
søsterloge Nr. 31 Benedicte.
Der er givet tilskud fra de fleste af de kommuner, der er i Region Midt, i alt 379.688.Fra Regionskommunerne er de største tilskud kommet fra Randers, Silkeborg og Herning.
Dette har betydet, at vi har kunnet beholde den åbne rådgivning i Randers, og opstarte en helt
ny rådgivning i Herning Kommune. Silkeborg er omdannet til gruppeforløb.
De store beløb, som er indkommet fra omegnskommunerne, har vi dels anvendt til den åbne
rådgivning for borgere uden for Århus, dels målrettet mod indsatsen for aktiviteterne i vore
børnegrupper samt afvikling af 3 netværksgrupper, 6 voksengrupper og to kontinuerlige
ungegrupper.
Lokalerne på Psykiatrisk Hospital er stillet til rådighed fra Universitetshospitalet, som også har
ydet støtte til vores lukkede grupper, underviserkoordinator samt et tilskud til
bisidderfunktionen.
Århus Kommune sponsorerede lokalerne i Nørre Allé.
Aarhus den 6 marts 2012-03-06
Tommy Midtgaard
Anne Margrethe Gad Jørgensen