1. No category

Skolens værdigrundlag
SKOLEKULTUR PÅ HUNDIGE LILLE SKOLE
Indledende bemærkninger
Baggrunden for udarbejdelsen af skolens værdigrundlag ligger år tilbage i arbejdet med at få skabt
en fælles rød tråd gennem hele skoleforløbet.
I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe i lærergruppen med en lærerrepræsentant fra hvert team:
Marie (indskolingen), Dorthe (mellemtrinnet), Christina & Lars (overbygningen). Opgaven var at
nedskrive og sammenfatte skolekulturen på Hundige Lille Skole.
En skolekultur er i sig selv altid levende, i udvikling og bevægelse; derfor skal dette skrift ikke
opfattes som værende definitivt.
Arbejdsgruppen er nu nedlagt, men værdigrundlaget vil blive opdateret jævnligt.
(red. LHI februar 2013)
1. Forældreengagement/samarbejde
1.1. Generelt for hele skolen
En forældrekreds tog i sin tid initiativ til oprettelsen af Hundige Lille Skole. Nogle af de vigtigste
ting for at gøre skolen til en helhed, er forældrenes engagement og samarbejde med skolen.
Der lægges stor vægt på et meget tæt samarbejde mellem forældre, lærere og elever, såvel i forhold
til den enkelte elev og den gruppe eleven er en del af, som i forhold til hele skolens virksomhed og
udvikling. Det indebærer ca. to forældremøder hvert skoleår suppleret med skole/hjem samtaler og
løbende kontakt mellem lærere og forældre, hvortil kommer aktiviteter i forhold til skolens
traditioner og arbejdsweekender. Det forventes selvfølgelig også, at forældre møder op til
fællesarrangementer, klassefester og fremlæggelser.
Som forælder på Hundige Lille Skole har man mange muligheder for at få indflydelse på sit barns
skolegang. Derfor bør alle forældre møde op til forældremøderne, da det er her klassens sociale og
faglige situation drøftes, og det er her klassens forældre bliver orienteret om, hvad der i øvrigt
foregår på skolen. Det er især via forældremøderne man bliver en aktiv del af det der foregår på
skolen. Derudover har man som forælder mulighed for at melde sig ind i pædagogisk gruppe, eller
melde sig som rengøringsansvarlig.
Arbejdspligten (20 timer pr. familie) på skolen kan udføres på mange forskellige måder. Man kan
deltage på lejrskoler (0.-6. kl.), arbejde på arbejdsweekender, komme som gæstelærer og være med
i undervisningen, være sammen med børnene på lærerplanlægningsdage, samt deltage i ture og
andet praktisk arbejde.
1
Bestyrelsen, som vælges af generalforsamlingen, er skolens øverste myndighed. På
generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen og Pædagogisk Gruppe deres beretning for det
foregående års aktiviteter, og regnskabet samt budgettet skal godkendes. Det er vigtigt, at
forældrene kommer her, idet de her får mulighed for at kommentere skolens drift og økonomi.
Derudover er der valg til bestyrelse.
I hver forældregruppe udpeges desuden en kontaktforælder. Kontaktforælderen bruges både af
forældre og lærere til at tage kontakt til resten af forældregruppen, både i forbindelse med
arrangementer, problemer eller bare som informationskoordinator. Kontaktforælderen tager sig af
nye forældre i klassen, snakker med klasselæreren om punkter til dagsorden på forældremøderne,
og er tænkt som en slags ”tillidsrepræsentant” for forældrene.
Baggrunden for ønsket om forældredeltagelse og engagement er baseret på lilleskolens
pædagogiske grundlag, der bygger på reformpædagogiske synspunkter om udvikling og læring via
dialog og samarbejde. Det kræver, at undervisning og opdragelse/dannelse foregår i fællesskab
mellem skole og hjem.
På skole/hjemsamtalerne evaluerer vi sammen den enkelte elev og fastsætter individuelle mål for
det fremtidige arbejde i dialog mellem elev, lærere og forældre.
Lilleskolens menneskesyn betragter barnet som et ligeværdigt menneske. Derfor er
trekantsamarbejdet SKOLE - BARN - FORÆLDRE vigtigt, når man arbejder for det hele barn.
I mange sammenhænge har vi brug for forældrenes praktiske hjælp. Samarbejdet er nødvendigt for
det enkelte barns udvikling, både i forhold til den faglige del, men i høj grad også i forhold til
identitetsudviklingen fra indskoling til mellemtrin og videre i overbygningen, hvor mange børn
kommer i puberteten, der kan være svær at håndtere både som skole og forældre. Det er vigtigt, at
der dannes forældrenetværk i de enkelte klasser i forhold til at kunne tale om de
udviklingsproblemer, der opstår for ethvert barn på forskellige tidspunkter - det kan være i forhold
til alkoholpolitik, snak om konfirmation, fester m.m.
Skolen vil gerne vænne forældrene til at diskutere både opdragelsesmæssige og udviklingsmæssige
ideer og problemstillinger. Det er forældrenes primære opgave og ansvar at opdrage børnene i
samarbejde med skolen.. Det er med til at give barnet de bedste betingelser for en optimal
skolegang.
Hvad kan du gøre som forælder?
Forældre bruges:
•
•
•
•
•
på lejrskoler til at tage med og hjælpe med praktiske opgaver
på lærerplanlægningsdage, hvor de træder ind og varetager undervisningen og samværet
med børnene
på ture i undervisningssammenhæng
til at komme med oplæg, som kan diskuteres på forældremøder
Lave arrangementer med børnene uden for skolen. Vi har haft overnatningsarrangementer,
hytteture, svømmehalsture, fællesspisning m.m.
2
Forældre har ansvar for:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
at deltage medlevende og positiv i opbakningen omkring Hundige Lille Skole, dens
målsætning, værdigrundlag og handlingsplan
at barnet dagligt møder til tiden, velforberedt og veludhvilet
at barnet medbringer en ordentlig madpakke, pennalhus med indhold og derudover skiftetøj,
regntøj og indesko
at meddele fravær til skolen pr. telefon om morgenen.
at skolen straks orienteres, hvis der opstår problemer eller begivenheder i barnets dagligdag,
som må skønnes at påvirke barnet
at tale med barnet hver dag
at vise barnet omsorg og interesse om forhold vedrørende undervisningen, kammeratskab og
barnets øvrige dagligdag
at være aktive deltagere i barnets faglige udvikling, bl.a. i form af støtte og hjælp i
forbindelse med barnets hjemmearbejde
deltagelse i forældremøder og skolehjemsamtaler
Det er vigtigt at pointere, at forældrene ses som en ekstra ressource på skolen, men at vi som lærere
og pædagoger naturligvis altid har det pædagogiske ansvar, hvilket også betyder, at vi forbeholder
os ret til metodefrihed.
1.2. Specifikt for hvert team
1.2.1. Indskolingen
Skolen forventer, at forældre deltager aktivt i samarbejde med lærerne og SFO ”Spilloppen.”
1.2.2. Mellemtrinnet
Skolen forventer, at forældre deltager aktivt i samarbejde med lærerne.
1.2.3. Overbygningen
Forældrene er forpligtet på at have en udvekslingselever boende, når skolen får genbesøg, og de har
ansvaret for i den periode at skabe rammer for, at eleven kommer til at indgå som en del af familien.
2. Sociale kompetencer
2.1. Generelt for hele skolen.
Sociale kompetencer er en af de vigtigste kompetencer for skoleelever, idet det drejer sig om evnen
til at klare sig sammen med andre mennesker, og om udvikling af evnen til opmærksomhed og
koncentration i et nært fællesskab. Sociale kompetencer udvikles i samvær med andre mennesker og
kræver betydelig hjælp fra forældre, pædagoger, lærere og kammerater. Denne hjælp kan kun
foregå i en positiv atmosfære med stor gensidig opmærksomhed, respekt og tillid.
3
Sociale kompetencer indebærer:
•
•
•
•
at man kan bevæge sig i mange ”rum” og afpasse sin adfærd efter forholdene
at man kan møde en afvisning uden at gå i forsvarsposition, fordi man har et positivt lager af
tanker og handlemuligheder
at man i kraft af sine følelsesmæssige forestillinger og handlemuligheder har den evne at
kunne sætte sig i den andens sted (empati). Empati udvikles i et forpligtende fællesskab.
Nogle elever synes at have empatien iboende, mens andre kræver meget hjælp
at denne empati udnyttes ved løsning af problemer og konflikter, således at valgenes
konsekvenser er indeholdt i løsningen.
Manglende sociale kompetencer indebærer:
•
•
•
•
at man er hæmmet i samvær med andre mennesker og er ude af stand til at forsørge sig
at man er i forsvarsposition af frygt for forventede afvisninger og nederlag
at følelsesregisteret er mangelfuldt og kan give sig udtryk i lukkethed og destruktiv adfærd
at de manglende handlemuligheder forstærker den negative udvikling, og at dette kan føre til
alvorlige psykiske lidelser
Vi arbejder med:
•
•
•
at udvikle bæredygtige værdier (se afsnit 6.1.) og en god socialisering
at udvikle det enkelte barns selvværd og dets fællesskabskompetence, som omfatter arbejdet
med problemløsning, konfliktløsning og hensyntagen
at udvikle motivation og livsmod hos skoleeleven
Elever har brug for:
•
•
•
•
nærhed, tryghed og samvær med en voksen
kropslig og mental udfordring
at kunne udforske og samarbejde med andre elever
at kunne udforske på egen hånd
Elever skal lære:
•
•
•
•
•
•
•
at lytte til andre
at kunne udtrykke sig og forstå andres udtryk via det verbale sprog og kropssproget
at kunne respektere andres grænser og kræve egne grænser respekteret
at forklare deres liv og virkelighed og kunne forholde sig til andres liv og virkelighed
at begribe livets mangfoldighed
at udvikle evnen til opmærksomhed og koncentration i et nært fællesskab
at kunne indgå som medlem i sociale fællesskaber, men samtidig kunne bevare deres
integritet og selvstændighed
4
På skolen arbejder vi med de sociale kompetencer på mange måder bl.a. ved hjælp af:
•
•
•
•
•
•
•
•
fortællekredsen, samtalen og fællesskabet i klassen
forskellige pædagogiske materialer til udvikling af de sociale kompetencer og
medansvarlighed
drenge- og pigemøder i klasserne efter behov
aktiviteter og arrangementer i løbet af skoleåret med den fast tilknyttede venskabsklasse:
0.klasse - tilknyttet 5. klasse
1. klasse - tilknyttet 6. klasse
2. klasse - tilknyttet 7. klasse
3. klasse - tilknyttet 8. klasse
4. klasse - tilknyttet 9. klasse
tværfaglige aktiviteter, emner og projekter, hvor børnene arbejder sammen i klasser, i team
eller på tværs af årgange på skolen
vi viser via samarbejde og samtale med barn og forældre, at vi er gode rollemodeller
vi viser at vi evner empati og positive handlinger, som omsorg, konfliktløsning m.m.
vi tager på lejrskoler i 0. – 6. kl. og udvekslingsrejser fra 7. – 10. kl.
På Hundige Lille Skole forholder vi os til dette i hele skoleforløbet. Samtalen er et redskab til at
danne sig sine egne meninger og kunne give udtryk for dem. I samtalerne skal ligge overvejelser
om fælles menneskelige grundvilkår. Det er vigtigt at understrege, at skolen i
socialiseringsprocessen iværksætter den sekundær socialisering af eleverne igennem den daglige
undervisning og skolegangen i øvrigt, og ud over de faglige kompetencer skal
undervisningsforløbet gerne bevirke, at elevernes måde at møde hinanden på sker med ligeværd og
gensidig respekt og dermed ruster og forbereder eleverne til en forståelse af, at vi som mennesker
kun er noget i kraft af andre, og at vi som menneske kun kan forstås i relation til andre mennesker.
Den primære socialisering (herunder at ens barn møder til tiden, velforberedt og veludhvilet,
medbringer ordentlig madpakke, pennalhus, m.m.), kan kun forældrene/familien stå for.
3. Traditioner
3.1. Generelt for hele skolen
Hundige Lille Skole har mange forskellige fællesarrangementer og traditioner. Disse har altid haft
en central placering i skolens historie.
Fællesperioderne er karakteriseret ved:
-
Arbejdsfællesskaber på tværs af klasser inden for teamet. Herved rækker vi ud efter
både pædagogiske som sociale effekter. Man lærer og inspirerer hinanden på tværs
af alder. Små og store møder hinanden ”på lige fod,” fordi de bl.a. får fælles
referencer og oplevelser. På det sociale plan stilles der store krav til alle, når de
mange forskellige forudsætninger skal forenes og samarbejdsrelationer skabes.
-
Værkstedsundervisning (se afsnit 6.1.2.) som arbejdsform, en metode der i lige dele
prioriterer det sansende, det skabende og det boglige.
5
-
Processen understøtter produktet, som kan være et teater eller musikoptræden, en
åbent hus dag, en fremlæggelse over for resten af eleverne eller andre målgrupper.
De fælles traditioner vi har på skolen er:
Skolernes motionsdag
Fredagen før efterårsferien holder vi, ligesom resten af landets skoler, Skolernes Motionsdag for
hele skolen. Vi har de seneste år afholdt løb i Køge Bugt Strandpark, hvor eleverne har haft
mulighed for at løbe 3, 5 og 10 km.
Lille Skolens Dag
Den første fredag i november holder Hundige Lille Skole Lilleskolens Dag. Skolen inviterer
forældre og andre, som er interesserede i at lære Hundige Lille Skole at kende, ned på skolen for at
følge og se forskellige aktiviteter m.m. Gæsterne er deltagere i/tilskuere til den undervisning, som
foregår. Dagen er en obligatorisk skoledag for alle elever.
Fastelavn
Skolens indskoling og mellemtrin holder fastelavn, de elever fra overbygningen der vil deltage er
velkommen. Dagen indeholder typisk udklædning, dans, vi slår katten af tønden og slutter af med
kakao og fastelavnsboller.
”Sidste skoledag for 9.-10. kl.”
Hele skolen fejrer de ældste elevers sidste skoledag før afgangsprøverne.
Det foregår ved, at de store elever klæder sig ud og kaste vand og karameller til resten af skolens
børn (de der vil være med). Der spilles bagefter en fodboldkamp mellem lærerne og
afgangseleverne. Organiseringen af dagen forestår overbygningens lærere og elever.
Klassefester/ trindelte fester i løbet af året
Der er tradition for at hver klasse holder klassefest mindst én gang om året, men planen for disse er
forskellig fra klasse til klasse og fra trin til trin. Det er typisk klasselæreren og nogle forældre der
står for disse fester.
Grillaften før sommerferien
En uge før sommerferien har forældrekredsen tradition for en fest om aftenen. Det er en grill-fest,
hvor deltagerne selv medbringer deres mad og 6.kl. forældre sørger for selve arrangementet.
Det er hyggelig tradition og oplagt mulighed for at sige ”God sommerferie!” til hinanden.
Stormøder
Der afholdes som udgangspunkt ét stormøde pr. måned. Det er elevrådet, der står for indkaldelsen.
Arbejdsweekend
Der afholdes årligt 4 arbejdsweekender på skolen. 2 i efteråret og 2 i foråret. Her deltager mange
forældre og børn fra hele skolen og så tages der fat med praktisk arbejde. I forbindelse med
hovedrengøring og vedligeholdelsesarbejde er der plads til at alle kan give en hånd med afhængigt
af evner.
Der arbejdes både ude og inde; pedellerne er koordinatorer på disse weekender. Derudover kan der
kaldes ekstraordinært til arbejdsweekend, hvis der er behov for det. Disse dage giver forældre
mulighed for at aftjene arbejdstimer.
6
3.2. Specifikt for hvert team
3.2.1. Indskolingen
Juleaktivitetsdag
Den 2. lørdag i december holder skolen fælles juleaktivitetsdag på skolen.
I 14 dage op til juleaktivitetsdagen arbejder indskolingen med forskellige juleværksteder, teater,
julekrybbespil, Luciaoptog, bagehold, klip og klister og faglige værksteder med dansk og
matematik. Her arbejdes på hold på tværs af de 4 indskolingsklasser. På selve skoledagen, deltager
elevernes familier i de arbejdende værksteder. Eleverne optræder, der er salg fra julebasaren af de
forskellige hjemmeproducerede juleting. Der er julepyntet i alle klasselokaler og her serveres saft,
gløgg, og æbleskiver til alle. Vi slutter af med at synge julen ind og danse om juletræet. Julemanden
kommer sædvanligvis på besøg, selvfølgelig medbringende sækken med godteposer..
3.2.2. Mellemtrinnet
Afskedsfest
På mellemtrinnet holdes en fest hvert år i juni for at sige farvel til den 6. klasse der skal op i
overbygningen. Ligeledes afholder vi en fælles julefrokost i december måned.
3.2.3. Overbygningen
Overbygningens kulturperiode
I kulturperioden (2 uger) skal overbygningens elever i 7. og 8. klasse arbejde med forskellige
kreative fag, der giver dem mulighed for at udtrykke oplevelser, forestillinger, følelser og tanker.
Eleverne arbejder på tværs af klasserne og på forskellige hold. Emnerne er kultur i bred forstand,
men med særlig fokus på temaer inden for billedkunst, musik, teater, litteratur og film.
Kulturperioden slutter med en fælles kulturaften, hvor eleverne vil fremlægge, optræde og fremvise
deres kreative produkter for hinanden, forældre og andre interesserede.
Dimissionsfest
Sidste skoledag holder 9. og 10. klasse dimissionsfest. Dette arrangement foregår som regel fra
10:00-12:00, hvor afgangselevernes familie er inviteret til at overvære overrækkelsen af
eksamensbeviser, taler og underholdning.
4. Teater & Musik
4.1. Generelt for hele skolen
Hvert trin på skolen laver deres eget teaterforløb, med skuespilhold, musikhold, kulisse og
kostumehold. Vi arbejder ud fra ideen om at give eleverne en god fælles oplevelse og et
samarbejde, som vi kan bygge videre på i det daglige arbejde på skolen.
I alle tre team arbejdes med teaterperioder på forskellige tidspunkter af året.
7
Teaterperioden er en meget lærerig og udviklende periode for alle eleverne, derfor vægtes den højt
på skolen. Her styrkes sammenhold og kammeratskab på tværs af klasserne. Ansvarligheden
udvikles, glæden, fællesskabsfølelsen og den fælles proces frem mod det fælles produkt sættes i
højsædet. Teaterarbejde er desuden et væsentligt element i forbindelse med børnenes personlige
udvikling, hvor der arbejdes med styrkelse af den enkelte elevs selvtillid og tro på egne evner.
Forestillingerne opføres som oftest over to aftener, og de foregår i fællesrummet på skolen.
Eleverne fra de øvrige trin inviteres altid til at overvære generalprøven inden premiereaftenen.
4.2. Specifikt for hvert team
4.2.1. Indskolingen
Teaterperioden i indskolingen er som regel placeret i foråret. Det overordnede tema/indhold er
fælles for hele indskolingen og det varierer fra år til år. Eleverne arbejde i 3 uger med fremstilling
af kulisser, rekvisitter, indøvning af replikker, sceneoptræden, musik og sang. De børn, der det
pågældende år er på kor og musik, koncentrerer sig om dette i alle tre uger.
4.2.2. Mellemtrinnet
I mellemtrinnets teaterperiode arbejder eleverne i 2½ uge på tre arbejdshold: musikere, skuespillere
og kulissefolk.
Musikholdet arbejder med at opføre sange, som tilpasses teaterstykket.
Skuespillerne bruger lang tid på at øve roller, lære / eller skrive manuskriptet, samt finde kostumer,
så her må forældrene gerne hjælpe med at sy, hvilket giver arbejdstimer. De elever der har lidt
mindre roller, bruger desuden tiden til at lave rekvisitter.
Kulisseholdet opbygger rammerne i skolens fællesrum og laver rekvisitter, så vi kan komme i den
rette stemning.
4.2.3. Overbygning
Se afsnit 3.2.3
5. Lejrskoler
5.1. Generelt for hele skolen.
Hvert år er alle eleverne på lejrskole.
-
Indskolingen(0.-3.klasse) er af sted sammen i 5 dage.
Det er forskellige steder år for år, og fortrinsvis på Sjælland
Mellemgruppen (4.-6. klasse) er ligeledes af sted sammen i 5 dage, rundt i Danmark.
Overbygningen tager af sted på udvekslingsture af forskellig varighed og på forskellige
destinationer.7. klasse i Danmark, 8. kl. i Flensborg 9. klasse Ungarn
10.klasse tager på udveksling/studietur til USA.
8
Lejrskolerne og udvekslingsrejserne er vigtige for eleverne, idet der er både faglige, sociale og
kulturelle aspekter i disse ture.
Fagligt ved at arbejde med det område man besøger med forskellige faglige indgangsvinkler. Der er
ved hver tur et arbejde omkring forberedelse og planlægning af turen, derudover er der fast en
evaluering i form af dagbog, projekt eller anden form for fremlægning af turen. Alt afhængig af
klassetrin og målet for turen.
Socialt og kulturelt betyder disse lejrskoler, at børnene lærer hinanden at kende på en anden måde
end den daglige skolegang. Det har stor betydning for deres sociale kompetencer at være væk
hjemmefra, at indgå i et socialt fællesskab og en kulturel sammenhæng, som de gør når de er i en
anden kultur. Vi vægter lejrskolerne meget højt, da det er en fælles oplevelse som eleverne kan
bruge til at bygge videre på det arbejdsfællesskab de indgår i på skolen, samtidig er det også en
vigtig del af elevernes løsrivelsesproces at kunne være væk hjemmefra og hjælpe hinanden i nye
gruppesammensætninger.
5.2. Specifikt for hvert team
5.2.1. Indskolingen
Indskolingen tager på lejrskole i slutningen af august eller begyndelsen af september.
Børnehaveklassen har gået på skolen i 3-4 uger på det tidspunkt og har så småt vænnet sig til
hinanden og skolen.
I Indskolingen tager vi fortrinsvis på lejrskole på Sjælland. Lejrskolens formål er udforskning og
ture i lokalområdet, sanselige, naturmæssige og sociale aktiviteter, sammenhold og styrkelse af
fællesskabet, at kunne overskue og klare at være adskilt fra forældre i flere dage, er nogle af de
udfordringer, som vi vægter på disse ture.
Det er vigtigt at transporttiden, som foregår med offentlige transportmidler, ikke bliver for lang,
også hvis det (undtagelsesvis) skulle blive nødvendigt for forældre at afhente deres barn under
lejrskoleforløbet. Vi har bl.a. været på lejrskole i Hundested og ved Vig i Nordsjælland.
Vi er sædvanligvis100 personer af sted ad gangen: ca. 80 elever og 20 voksne. Der er en klasselærer
og SFO tilknyttet hver klasse. Desuden deltager 4 forældre til den nye børnehaveklasse, 3 til
1.klasse og 2 til henholdsvis 2. og 3. klasse. Desuden deltager en forældre, som har ”kokketjansen”
sammen med et køkkenhold, bestående af 4-5 forældre fra de forskellige klasser. Eleverne hjælper
på skift med borddækning og afrydning efter måltiderne.
Forældre hjælper med i dagligdagen med transport, på ture, med skattejagt og natløb og andre
aktiviteter. Forældre sover endvidere sammen med eleverne om natten, og de sørger for den almene
toiletrengøring på lejrskolen. Det er en positiv oplevelse for forældre at være med på lejrskole og
man kan der få aftjent sin årsnorm for sine arbejdstimer.
5.2.2. Mellemtrinnet
Vi har på mellemtrinnet besluttet, at vi hovedsaligt tager på lejrskole i Danmark.
9
Vores ture bærer præg af, at vi gerne vil lære børnene selvstændighed og ansvar, derfor ønsker vi
også typisk at finde lejrskoler, hvor der er mulighed for at bo i hytter, hvor de hver især skal lære at
klare ting selv.
Den faglige baggrund for at tage på lejrskole forskellige steder i Danmark, er dels det historiske,
dels det geografiske og i høj grad det dansk-samfundsfaglige perspektiv på vores land.
De sociale og de kulturelle begrundelser for at tage på lejrskole i mellemtrinnet er dels at integrere
den nye 4. klasse i det allerede etablerede mellemtrinssamarbejde; dels mener vi, at børnene
indbyrdes får fælles referencerammer at bygge videre på i forhold til samarbejde på tværs af klassen
hjemme på skolen. Desuden styrker det deres selvværd og deres forståelse af det at være væk
hjemmefra sammen og i højere grad skal kunne klare sig selv i forhold til praktiske og
følelsesmæssige opgaver.
5.2.3. Overbygningen
Indledende bemærkninger
Ud over de faglige kompetencer som eleverne opnår i forbindelse med udvekslingsrejserne, er
målsætningen med udvekslingen, at eleverne personligt udvikler væsentlige sociale og personlige
kompetencer som:
•
•
•
•
social fleksibilitet, dvs. lærer at kunne tilpasse sig nye situationer
lærer at tænke kulturrelationelt, dvs. at kunne reflektere over egen kultur i forhold til andre
kulturer
mental fleksibilitet, dvs. lærer at kunne integrere forskelligartede erfaringer og oplevelser
til en samlet helhedsforståelse
kommunikativ effektivitet, dvs. lærer at kunne udtrykke egne holdninger og kunne indtage
andres perspektiv
7. klasse
7. klasse er på en udvekslingsrejse i Jylland i en uge. Vi har en venskabsskole i Give.
8. klasse
8. klasse er på en udvekslingsrejse til Slesvig, hvor eleverne bor privat hos deres udvekslingselev i
en uge. Klassen skal op til turen arbejde med temaer inden for fagene dansk, geografi og historie.
Efter rejsen skal eleverne skrive en rapport og holde foredrag for forældre og andre interesserede.
9. klasse
9. klasse er på en udvekslingsrejse til et land inden for Europas grænser. Hundige Lille Skole har
en venskabsskole i Ungarn, som 9. klasse besøger hvert år. Klassen får genbesøg fra den ungarske
skole. Opholdet og genbesøget bevirker, at eleverne kan komme direkte i kontakt med unge i andre
europæiske lande og lære deres kultur og livsformer at kende, samtidig med at de træner deres
engelske sprog i en virkelig kommunikation. Udvekslingsbesøget og genbesøget giver desuden
eleverne mulighed for at oparbejde nære relationer til andre europæiske lande, som de kan benytte
sig af i deres videre uddannelsesliv. Det faglige indhold, der har tilknytning til udvekslingsrejsen og
som klassen skal arbejde med op til turen, vil primært være temaer inden for fagene historie,
samfundsfag, engelsk og geografi. Efter rejsen skal eleverne skrive en rapport og holde foredrag for
skolen og forældre.
10
10. klasse
I 10. klasse skal eleverne på en større studietur til et land inden for den vestlige kulturkreds, dog
uden for Europa. Det vil sige et af følgende lande: USA, Canada, Australien eller New Zealand.
Studieturen er af ca. 2 ugers varighed og har vigtig betydning for elevernes faglige, sociale og
personlige kompetencer. Eleverne bor privat hos værtsfamilier, som har tilknytning til den skole,
som klassen besøger. Formålet med rejsen er at styrke den enkelte elevs faglige, personlige og
sociale udvikling, og herunder forbedre elevernes engelske sprog i en virkelig kommunikation samt
at undersøge landets kultur og historie. Kulturforståelse er ligeledes vigtigt, herunder at eleven lærer
at kunne forstå og begå sig i en international verden, samtidig med at han/hun forholder sig aktivt til
globaliseringen. Eleverne skal skrive en større rapport om studieturen, hvor dele af opgaven skal
være på engelsk, og de skal holde foredrag om rejsen for skolen og forældrene.
6. Organisering af undervisningen.
6.1. Generelt for hele skolen
Inden vi beskriver organiseringen af undervisningen på Hundige Lille Skole, er det vigtigt at give
den pædagogiske baggrund for skolen: hvilket læringssyn, hvilket børne- og menneskesyn der i det
hele taget ligger til grund for skolens grundtanker.
Den pædagogiske retning skolen læner sig opad er især reformpædagogikken, dog med elementer
fra andre retninger implementeret heri.
Kort skitseret opfatter vi mennesket (eleven) som en levende organisme, der indgår i en aldrig
afsluttet interaktion med sine omgivelser. Det vil sige, at kun i samspil med sine lærere og
kammerater kan eleven udvikle sig. Det er derfor vores opgave som lærere at skabe rammer, hvor
dette samspil kan lade sig gøre.
Grundtanken er, at mennesket udvikler sig hele livet. Denne foranderlighed er vores bedste
forudsætning for læring, da det skaber naturlig nysgerrighed hos barnet allerede fra de tidlige år.
Ydermere danner dette menneskesyn grundlag for vores pædagogiske tanke om det hele menneske.
Mennesket lærer ved at handle og derigennem forenes fornuft og følelse, teori og praksis. Ved at
være handlende, kan børn blive i stand til at løse problemer på egen hånd. Dette er den bedste
forudsætning for at blive et selvforvaltende og ansvarligt menneske. Vi stræber efter, at eleverne
lærer værdien af den åbne dialog, fordi kommunikation med andre i et fællesskab har stor betydning
for den sociale og faglige dannelse.
Vores pædagogiske sigte er, at eleverne bliver medansvarlige, da dette er forudsætningen for at leve
i et fungerende demokratisk samfund.
6.1.1. Specialundervisning
Specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand omfatter:
•
•
undervisning i skolens fag og fagområder - tilrettelagt under særlig hensyntagen til de
pågældende elevers indlæringsforudsætninger
undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske eller sensoriske
funktionsvanskeligheder
11
•
•
•
•
specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre personer, hvis indsats har væsentlig
betydning for elevens udvikling
særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse
med undervisningen af eleven
personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i
forbindelse med skolegangen
særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning
Specialundervisning er den undervisning som gives til elever, hvis udvikling kræver særlig
hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov inden for den
almindelige undervisning.
Hundige Lille Skole er tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk rådgivning) i Greve Kommune. Det
betyder, at vi på lige fod med andre skoler i Greve Kommune, får råd og vejledning til de børn, som
har brug for ekstra ressourcer. For at få den fornødne vejledning gennem PPR udfylder klasselæreren en PPR indstilling, som forældre informeres om, gennemlæser og underskriver. Hvert år
testes de børn, som klasselærer/faglærer, i samråd med forældre, mener skal tilbydes ekstra støtte og
undervisning.
Dette sker af to grunde:
•
at vi nøje følger med i den enkelte elevs faglige og sociale udvikling, for at afdække om
indsatsområderne er hensigtsmæssige og tilstrækkelige
•
at skolen hvert år tildeles ekstra timer fra Undervisningsministeriet til børn med særlige
og/eller specifikke vanskeligheder
Ekstra undervisning og støtte gives enten i form af individuel støtte eller som holdundervisning - alt
efter det enkelte barns særlige behov.
6.1.2. Læsepolitik
HENSIGTEN MED LÆSEPOLITIKKEN.
Hensigten er igennem skoleforløbet at styrke børnenes læselyst og deres læsefærdigheder og
samtidig at minimere gruppen af elever med læseproblemer,
Hundige Lille Skole ønsker at understøtte en levende læsekultur.
Læsevejledernes funktion skal ses i sammenhæng med skolens læsepolitik og skolens fælles
årsplaner med læseaktiviteter og testninger.
LÆSNING HVER DAG
Lærerteamet omkring den enkelte klasse beslutter i hvilke fag og i hvilke timer eleverne læser.
Lærerne drøfter læsematerialet.
De 20 minutters læsning er individuel læsning, og på de yngste klassetrin kan læsning erstattes af
individuel tekstskrivning.
UNDER LÆSEPOLITIKKEN HØRER OGSÅ ORGANISERING AF FÆLLES KLASSE - LÆSETEST.
12
Alle klasser læsetestes af dansk/spec.lærer. Resultater sammenholdes med det klassens lærere
observerer i den daglige undervisning. Specialundervisningskoordinator i hvert team sørger for at
testning foretages og indsamler resultater. På møde i foråret fremlægges klassernes resultater i hvert
team, og drøftes med læsevejleder.
•
•
0 kl. :
Der udarbejdes en klasse– og elevprofil. Teamet lægger handleplaner for klassen og de
enkelte elever, og forældrene orienteres.
Med baggrund i observationer vejledes om aktiviteter og organisationsformer, der eventuelt
kan bedre elevens læse /skrivekompetencer.
Begyndelsen af 0. kl..: Læseevaluering på begyndertrinnet:
Store bogstaver, vokaler, find billedet
KTI - test
1.kl. :
Læseevaluering på begyndertrinnet:
begyndelsen af 1. kl: Alle bogstaver, konsonanter, forlyd og rimdel
Slutningen af 1. kl.: Ordlæs, orddiktat, Idas ord, Dinodiktat
OS 64: januar og slutningen af 1. kl.
2.kl. :
Læseevaluering på begyndertrinnet:
Slutningen af 2. kl.: ordlæs, Idas ord, sætningslæs, sætningsdiktat
ST 2 og OS 120 : januar
3.kl. :
ST 3 og SL 60: januar
4.kl. :
ST 4 og SL 40: efterår
5.kl. :
ST 5: efterår - læs5: forår
6.kl. :
ST 6: efterår - TL 1: forår
7.kl. :
ST 7: efterår - TL 2: forår
8.kl. :
ST 8: efterår - TL 3: forår
9.kl.- 10.kl: Her benyttes terminsprøver, tidligere eksamensopgaver og oplæg i forbindelse med
forberedelse til mundtlig og skriftlig eksamen. Der tages ikke læseprøver.
13
SPECIALUNDERVISNING.
Elever, der har behov for specialundervisning, indstilles af klasselæreren til PPR og tilbydes
specialundervisning. (primært i 1-6.kl.)
Specialundervisningen foregår enten på hold eller individuelt i tæt samarbejde med lærer og
specialundervisningslærer / læsevejleder.
Ved afslutning af forløbet mødes lærer og spec.uv-lærer for at drøfte elevens fortsatte
undervisning i klassen.
LÆSETILTAG I LØBET AF ÅRET
INDSKOLING:
Læseløft-undervisning: Forebyggende specialundervisning for minimum 2 elever i 1. kl. fra januar
– juni
Læsekursus i 2. klasse og 3. klasse – læsekursus i faglig læsning i 3. kl.
MELLEMTRIN:
Læsekursus i 3 uger af 5.t. ugentligt på mellemtrinnet i efteråret
Læsekursus i faglig læsning i klasserne.
INSPIRATION TIL ALLE PÅ SKOLEN
Nyhedsbrev udsendes med jævne mellemrum med nye links og materialer og ideer fra læsefronten
til alle lærere.
6.1.3. Faglige mål
Hundige Lille Skole er en fri grundskole og skal derfor give en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen tilslutter sig folkeskolens Fælles Mål i alle fag
(på nær dansk), som i deres beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner afspejler skolens
praksis. I faget dansk har skolen udarbejdet sine egne slutmål, delmål og undervisningsplaner.
Skolen afholder folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Den måde vi bygger vores skoleår op på
betyder, at vi vægter forskellige arbejdsformer i løbet af året:
Klasseundervisning
Mennesket er et socialt væsen og udvikler sig i fællesskabet. Klasseundervisningsformen er med til
at opretholde og udvikle et kulturelt og sprogligt fællesskab i klassen, idet eleverne lytter til det
samme oplæg, deltager i fælles gennemgang og løser som udgangspunkt de samme opgaver.
Igennem den fælles klasseundervisning lærer den enkelte elev at formulere sig og samtale med
andre elever og læreren. Klasseundervisning er lærerstyret undervisning og giver således mulighed
for undervisningsdifferentiering indpasset efter elevmål, elevforudsætninger og potentialer hos de
14
enkelte elever. Klasseundervisningen skal altid tilrettelægges således, at den enkelte elev tilgodeses,
samtidig med at eleven føler en samhørighed med klassen. På denne måde udvikles
klassefællesskabets styrke og muligheder.
Gruppearbejde
Gruppearbejdet giver eleverne mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at undersøge
større problemstillinger end man normalt kan klare alene. Gruppearbejdet er en krævende
arbejdsform, og gruppens medlemmer lærer bl.a. at strukturere arbejdsfordelingen i gruppen. Det
enkelte medlem er forpligtende over for de øvrige i gruppen, da man har et fælles mål og
slutprodukt, som skal opnås. Gruppearbejde giver også eleverne en erkendelse af, at en gruppe
består af individer med forskellige styrker og svagheder, og det derfor er naturligt, at arbejdsbyrden
i nogen grad tilpasses den enkelte.
Værkstedsundervisning
Værkstedsundervisning er praktisk undervisning, der er organiseret i forskellige tværfaglige
værksteder. Undervisningen er tilrettelagt således, at der knyttes teorier og faglig viden til det
praktiske arbejde, som på den måde gør det muligt for eleverne at få kundskab i fag og
problemstillinger på en spændende og vedkommende måde. Værkstedsundervisning giver desuden
eleverne mulighed for at etablere samarbejdsrelationer med andre elever på tværs af årgange og
klasser.
Projektorganiseret undervisning
Projektorganiseret undervisning er en undervisningsform, der kræver meget høj selvstændighed fra
elevernes side. Projektformen gennemløber flere faser: fælles indkredsning og valg af indhold og
problemstillinger, udarbejdelse af et produkt, valg af fremlæggelsesform og til sidst sammenfatning
og evaluering. Læreren støtter gennem kravet om formulering af logbøger og samtaler med eleverne
og deres fastholden af arbejdsprocesserne.
6.1.4. Teamsamarbejde
Hundige Lille Skole er delt op i 3 selvforvaltende team. Indskolingen (0. – 3. klassetrin),
Mellemgruppen (4. – 6. klassetrin) og Overbygningen (7. – 10. klassetrin). Lærerne i de forskellige
team underviser fortrinsvis i deres egen afdeling, og dækker alle fagene svarende til deres årgange.
Bl.a. er skolens lærermøder og lærerplanlægningsdage med til at binde skolen sammen, på trods af
teamopdelingen. På disse møder bliver opdelingen evalueret, og de forskellige team kan ”høste” af
hinandens erfaringer.
Det er vigtigt, at disse team bliver selvforvaltende, for på den måde at få den bedste forudsætning
for en helhedsskabende pædagogik i det enkelte team. Det betyder, at vi i dagligdagen kan lave
opbrud inden for de enkelte team (arbejde på tværs, lave teater, lave faglige og andre former for
kurser inden for skoleåret) uden at det også skaber opbrud i de andre team. Fordelen er også, at man
på den måde får et bedre kendskab til børn og voksne i det enkelte team og derved skaber
muligheder for samarbejde omkring børn - og kollegial supervision. Det er samtidig vigtigt, at vi
ikke bliver pædagogisk og fysisk adskilt, således at vi stadig kan bibeholde den røde tråd gennem
hele skolen. Dette kræver en tilbagevendende evaluering af teamsamarbejdet, hvor man opvejer
fordele og ulemper. Overordnet ønsker vi at bruge hinandens intellektuelle ressourcer positivt, og
dette gælder i mange sammenhænge hele skoleåret igennem.
15
6.1.5. Emnetimer
Emnetimerne er i indskoling og mellemtrin indlagt i årsplanerne og som vi hovedsaligt arbejder
med i dansktimerne. Vi tilgodeser fagene historie, samfundsfag, biologi, geografi og
livsanskuelse/religion.
Formen er, at flere af emnerne arbejdes på tværs af teamet. Derved får hver lærer mulighed for at
arbejde ud fra den synsvinkel, hvor han/hun har sine ressourcer til gavn for kolleger og elever.
Det betyder, at det ikke kun er i dansktimerne man arbejder med emnet, men at lærerne bryder
skemaet op og arbejder med emnetimer i en periode og derefter faglige kurser i andre perioder.
I overbygningen er alle fagene skemalagt.
6.2. Specifikt for hvert team
6.2.1. Indskolingen
Overordnede temaer, som eleverne arbejder med i en eller flere tværfaglige perioder, mens de går i
Indskolingen:
•
Lejrskole for hele indskolingen, med forberedelse og efterbehandling
•
Mig selv og min krop
Mig selv - indeni og udenpå
Mine sanser
Kost og sundhed
•
Fugle og fugleværksteder
Tværfaglige værksteder på tværs af 1. – 3. klasse
•
Juleaktiviteter for hele indskolingen
Kirkebesøg, julebagning, teater og krybbespil, dansk- og matematik faglige værksteder,
Fremstilling af ting til julebasar. Det hele afsluttes med en stor julefest for børn og voksne.
•
Naturen omkring os
Årstiderne
Smådyr, fælder og spiring
vand og vandforsøg
elektricitet og magnetisme
skoven, stranden og søen
•
”Danmarks oldtid”
historiske værksteder i forbindelse med enten sten- bronze- eller jernalder
Herunder besøg i Skoletjenesten på Lejre Forsøgscenter
•
Stjerner og planeter
•
Nordisk mytologi
16
• ”Butiksemne”
Indskolingen arbejder i en uge med selvfremstillede ”butikker,” hvor leg og læring går hånd i
hånd. Inden emneperioden indsamler børn og voksne tomt emballage i familierne. Dette danner
basis for, at der samarbejdes, sorteres, prismærkes, laves tilbud og indrettes butikker. Der laves
skilte/reklamer, vejes og bages. Til sidst købes og sælges ”varerne” i butikkerne.
Teaterperiode for hele Indskolingen
Ligger i en 3 uges periode i foråret, hvor eventyr og de eventyrlige væsener er i fokus,
sammen med sceneoptræden, kulisse- og rekvisit fremstilling, indøvelse af musik og dans.
Der er en vekselvirkning mellem tema/emneperioder og skemauger. I skemaugerne arbejder
klasserne intensivt med danskfaglige aktiviteter, natur og teknik, matematik, idræt, musik,
musik/sammenspil, rytmik og bevægelse og billedkunst.
I perioder med emne/temauger, har eleverne bibeholdt nogle af dansk og matematiktimerne på
skemaet.
6.2.2. Mellemtrinnet
Emner som naturligt skal ligge i mellemtrinnet er vi i gang med at lave planer for uden at vi dog
skal binde os så fast, at der ikke kan blive plads til ”aktuelle” emner:
-
-
Kroppens forandringer, samt identitet og drenge/pige forskelle ligger naturligt i slutningen
af 5. klasse, hvor vi kan samarbejde med skolens sundhedsplejerske.
Hvert 3. år vil vi arbejde med Middelalderen som tema og besøge middelaldercenteret. Dette
ligger i foråret og alle tre klasser deltager efter alder og niveau.
Vi binder lejrskoler op på faste emner, geografisk, biologisk, historisk og samfundsfagligt
afhængigt af, hvor det bliver.
Religion/livsanskuelsesemne eksempelvis om døden vil være oplagt i mellemtrinnet, hvor
man ved, at børns tanker om døden forandrer sig i takt med, at de kan tænke mere abstrakt.
På mellemtrinnet vil vi arbejde med medier og evt. bruge filmhuset fast, da de har rigtig
gode tilbud til især 6.kl. angående produktion og analyse af film. Vi har også i perioder valgt
at lave danskværksteder, hvor vi arbejder delt på tværs af klasser i forhold til niveau og
interesser. Dette kan være genrekursus, digteværksted, fortælleremne, læsekursus - enten
tema eller faglige.
Vi har derudover brug for at arbejde i vores klasser med basisstof i dansk, matematik, og
engelsk for de enkelte niveauer. Der arbejder vi efter ugeplaner.
Nye tiltag i mellemtrinnet.
I mellemtrinnet har vi ligesom i de andre teams en årsplan vi følger. I årsplanen er min. 2
tværfaglige danskforløb, læsekursus og skriveværksted hvert år.
Med udgangspunkt i målene for folkeskolen, Forbereder vi os på, hvert år på at køre et stort
biologi/geografi/historie emne, på tværs af alle klasser. Emner kunne være Norden herunder
læsning af nordisk litteratur, Landbrug - herunder økologi, Middelalderen med besøg på
Middelaldercentret, m.v.
Formen er ikke struktureret færdig. Derudover vil vi hvert år have et religions/filosofiemne og et
samfundsfagsemne i de enkelte klasser.
17
Vi er også i gang med at opkvalificere Natur/teknik, derfor kan vi forestille os, at det fag køres ind
under emnerne, der så gøres bredere.
Vi vil prioritere at bruge de ressourcer vi hver især har for at dække emnerne bredt, og derfor vil
alle forløb køre på tværs af alle tre klasser.
6.2.3. Overbygningen
Fagene
Der undervises i følgende fag i overbygningen: Dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk,
samfundsfag, historie, biologi, geografi, idehistorie/livsanskuelse/kristendomskundskab, idræt,
billedkunst, musik og træværksted. En fri grundskole skal give en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen tilslutter sig folkeskolens Fælles Mål i alle fag
(på nær dansk), som i deres beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner afspejler skolens
praksis. I faget dansk har skolen udarbejdet sine egne slutmål, delmål og undervisningsplaner.
Skolen afholder folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Se undervisningsplanerne på skolens
hjemmeside www.hundige-ls.dk
Skolevejledning
Skolen er tilknyttet (Ungdommens uddannelsesvejledning) Køge Bugt. UUV har ansvaret for
uddannelses- og erhvervsvejledningen på skolerne. Eleverne møder vejlederen på sin egen skole,
for det er vejlederens ansvar, at hver enkelte får lavet f.eks. uddannelsesbog & uddannelsesplan,
samt at arrangere praktikophold. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og
erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse.
Karaktergivning
7. og 8. kl. får standpunktskarakterer i november/december og maj/juni.
I 9 og 10. kl. gives der standpunktskarakterer tre gange i skoleåret: i begyndelsen af november, i
slutningen af januar og årets sidste standpunktskarakterer gives i slutningen af april. De sidste
standpunktskarakterer påføres afgangsklassernes prøvebeviser.
Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende
fag/fagelement (absolut karaktergivning). Eleverne bliver bedømt efter 7-trinsskalaen.
Terminsprøver
Overbygningen afholder terminsprøver to gange i skoleåret. Terminsprøver afvikles for at give
eleverne chance for at teste egne faglige standpunkter, samt give eleverne indblik i, hvordan de
arbejder under pressede situationer, således de har mulighed for at forbedre deres arbejdsprocesser.
7. Sociale normer på skolen
7.1. Generelt for hele skolen
Sprogpolitik
På Hundige Lille Skole gælder følgende omgangstone, som gælder for alle skolens parter, nemlig at
personale, elever og forældre skal tage hensyn og udvise ansvarlig opførsel over for hinanden, og
ligeledes tiltale- og samtale med hinanden i et pænt og respektfuldt sprog.
18
Fødselsdage og sammenkomster i klasserne
Det er vores opfattelse, at børnene har godt af at lave andre ting sammen end skole, derfor opfordrer
vi til, at de ser hinanden i fritiden.
I de fleste klasser er der en gavekasse, der går ud på, at man giver en gave til et fast beløb til den
næste i klassen der har fødselsdag, ligegyldigt om vedkommende holder fødselsdag eller ej. Det
markeres på skolen med en sang og gaveoverrækkelse, samt evt. uddeling og hygge. I forhold til
fødselsdage er det normen på skolen, at man inviterer alle i klassen, eller kun drenge eller kun piger,
ikke udvalgte elever.
Især i de ældre klasser vil eleverne vælge at lave andre sammenkomster, derfor opfordrer vi
forældre til almindelig opmærksomhed omkring dette, således at der ikke bliver udelukket børn i
klassen. En god hovedregel vil være, at hvis man inviterer over halvdelen af en gruppe
(drenge/piger/ eller blandet), så tager man hele klassen med.
Forældremødepunkter
Det er almindeligt på vores forældremøder, at der drøftes forskellige sociale normer i forbindelse
med vores børn. Blandt andet kan vi i de større klasser diskutere punkter som lommepenge, alkohol,
påklædning, ”komme hjem” tider, samt andre aftaler for vores børn, som man så forpligter sig på at
overholde indtil andet aftales.
Sidst redigeret og opdateret Hundige 8. februar 2013/LHI
19