Skolens værdigrundlag SKOLEKULTUR PÅ HUNDIGE LILLE SKOLE Indledende bemærkninger Baggrunden for udarbejdelsen af skolens værdigrundlag ligger år tilbage i arbejdet med at få skabt en fælles rød tråd gennem hele skoleforløbet. I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe i lærergruppen med en lærerrepræsentant fra hvert team: Marie (indskolingen), Dorthe (mellemtrinnet), Christina & Lars (overbygningen). Opgaven var at nedskrive og sammenfatte skolekulturen på Hundige Lille Skole. En skolekultur er i sig selv altid levende, i udvikling og bevægelse; derfor skal dette skrift ikke opfattes som værende definitivt. Arbejdsgruppen er nu nedlagt, men værdigrundlaget vil blive opdateret jævnligt. (red. LHI februar 2013) 1. Forældreengagement/samarbejde 1.1. Generelt for hele skolen En forældrekreds tog i sin tid initiativ til oprettelsen af Hundige Lille Skole. Nogle af de vigtigste ting for at gøre skolen til en helhed, er forældrenes engagement og samarbejde med skolen. Der lægges stor vægt på et meget tæt samarbejde mellem forældre, lærere og elever, såvel i forhold til den enkelte elev og den gruppe eleven er en del af, som i forhold til hele skolens virksomhed og udvikling. Det indebærer ca. to forældremøder hvert skoleår suppleret med skole/hjem samtaler og løbende kontakt mellem lærere og forældre, hvortil kommer aktiviteter i forhold til skolens traditioner og arbejdsweekender. Det forventes selvfølgelig også, at forældre møder op til fællesarrangementer, klassefester og fremlæggelser. Som forælder på Hundige Lille Skole har man mange muligheder for at få indflydelse på sit barns skolegang. Derfor bør alle forældre møde op til forældremøderne, da det er her klassens sociale og faglige situation drøftes, og det er her klassens forældre bliver orienteret om, hvad der i øvrigt foregår på skolen. Det er især via forældremøderne man bliver en aktiv del af det der foregår på skolen. Derudover har man som forælder mulighed for at melde sig ind i pædagogisk gruppe, eller melde sig som rengøringsansvarlig. Arbejdspligten (20 timer pr. familie) på skolen kan udføres på mange forskellige måder. Man kan deltage på lejrskoler (0.-6. kl.), arbejde på arbejdsweekender, komme som gæstelærer og være med i undervisningen, være sammen med børnene på lærerplanlægningsdage, samt deltage i ture og andet praktisk arbejde. 1 Bestyrelsen, som vælges af generalforsamlingen, er skolens øverste myndighed. På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen og Pædagogisk Gruppe deres beretning for det foregående års aktiviteter, og regnskabet samt budgettet skal godkendes. Det er vigtigt, at forældrene kommer her, idet de her får mulighed for at kommentere skolens drift og økonomi. Derudover er der valg til bestyrelse. I hver forældregruppe udpeges desuden en kontaktforælder. Kontaktforælderen bruges både af forældre og lærere til at tage kontakt til resten af forældregruppen, både i forbindelse med arrangementer, problemer eller bare som informationskoordinator. Kontaktforælderen tager sig af nye forældre i klassen, snakker med klasselæreren om punkter til dagsorden på forældremøderne, og er tænkt som en slags ”tillidsrepræsentant” for forældrene. Baggrunden for ønsket om forældredeltagelse og engagement er baseret på lilleskolens pædagogiske grundlag, der bygger på reformpædagogiske synspunkter om udvikling og læring via dialog og samarbejde. Det kræver, at undervisning og opdragelse/dannelse foregår i fællesskab mellem skole og hjem. På skole/hjemsamtalerne evaluerer vi sammen den enkelte elev og fastsætter individuelle mål for det fremtidige arbejde i dialog mellem elev, lærere og forældre. Lilleskolens menneskesyn betragter barnet som et ligeværdigt menneske. Derfor er trekantsamarbejdet SKOLE - BARN - FORÆLDRE vigtigt, når man arbejder for det hele barn. I mange sammenhænge har vi brug for forældrenes praktiske hjælp. Samarbejdet er nødvendigt for det enkelte barns udvikling, både i forhold til den faglige del, men i høj grad også i forhold til identitetsudviklingen fra indskoling til mellemtrin og videre i overbygningen, hvor mange børn kommer i puberteten, der kan være svær at håndtere både som skole og forældre. Det er vigtigt, at der dannes forældrenetværk i de enkelte klasser i forhold til at kunne tale om de udviklingsproblemer, der opstår for ethvert barn på forskellige tidspunkter - det kan være i forhold til alkoholpolitik, snak om konfirmation, fester m.m. Skolen vil gerne vænne forældrene til at diskutere både opdragelsesmæssige og udviklingsmæssige ideer og problemstillinger. Det er forældrenes primære opgave og ansvar at opdrage børnene i samarbejde med skolen.. Det er med til at give barnet de bedste betingelser for en optimal skolegang. Hvad kan du gøre som forælder? Forældre bruges: • • • • • på lejrskoler til at tage med og hjælpe med praktiske opgaver på lærerplanlægningsdage, hvor de træder ind og varetager undervisningen og samværet med børnene på ture i undervisningssammenhæng til at komme med oplæg, som kan diskuteres på forældremøder Lave arrangementer med børnene uden for skolen. Vi har haft overnatningsarrangementer, hytteture, svømmehalsture, fællesspisning m.m. 2 Forældre har ansvar for: • • • • • • • • • at deltage medlevende og positiv i opbakningen omkring Hundige Lille Skole, dens målsætning, værdigrundlag og handlingsplan at barnet dagligt møder til tiden, velforberedt og veludhvilet at barnet medbringer en ordentlig madpakke, pennalhus med indhold og derudover skiftetøj, regntøj og indesko at meddele fravær til skolen pr. telefon om morgenen. at skolen straks orienteres, hvis der opstår problemer eller begivenheder i barnets dagligdag, som må skønnes at påvirke barnet at tale med barnet hver dag at vise barnet omsorg og interesse om forhold vedrørende undervisningen, kammeratskab og barnets øvrige dagligdag at være aktive deltagere i barnets faglige udvikling, bl.a. i form af støtte og hjælp i forbindelse med barnets hjemmearbejde deltagelse i forældremøder og skolehjemsamtaler Det er vigtigt at pointere, at forældrene ses som en ekstra ressource på skolen, men at vi som lærere og pædagoger naturligvis altid har det pædagogiske ansvar, hvilket også betyder, at vi forbeholder os ret til metodefrihed. 1.2. Specifikt for hvert team 1.2.1. Indskolingen Skolen forventer, at forældre deltager aktivt i samarbejde med lærerne og SFO ”Spilloppen.” 1.2.2. Mellemtrinnet Skolen forventer, at forældre deltager aktivt i samarbejde med lærerne. 1.2.3. Overbygningen Forældrene er forpligtet på at have en udvekslingselever boende, når skolen får genbesøg, og de har ansvaret for i den periode at skabe rammer for, at eleven kommer til at indgå som en del af familien. 2. Sociale kompetencer 2.1. Generelt for hele skolen. Sociale kompetencer er en af de vigtigste kompetencer for skoleelever, idet det drejer sig om evnen til at klare sig sammen med andre mennesker, og om udvikling af evnen til opmærksomhed og koncentration i et nært fællesskab. Sociale kompetencer udvikles i samvær med andre mennesker og kræver betydelig hjælp fra forældre, pædagoger, lærere og kammerater. Denne hjælp kan kun foregå i en positiv atmosfære med stor gensidig opmærksomhed, respekt og tillid. 3 Sociale kompetencer indebærer: • • • • at man kan bevæge sig i mange ”rum” og afpasse sin adfærd efter forholdene at man kan møde en afvisning uden at gå i forsvarsposition, fordi man har et positivt lager af tanker og handlemuligheder at man i kraft af sine følelsesmæssige forestillinger og handlemuligheder har den evne at kunne sætte sig i den andens sted (empati). Empati udvikles i et forpligtende fællesskab. Nogle elever synes at have empatien iboende, mens andre kræver meget hjælp at denne empati udnyttes ved løsning af problemer og konflikter, således at valgenes konsekvenser er indeholdt i løsningen. Manglende sociale kompetencer indebærer: • • • • at man er hæmmet i samvær med andre mennesker og er ude af stand til at forsørge sig at man er i forsvarsposition af frygt for forventede afvisninger og nederlag at følelsesregisteret er mangelfuldt og kan give sig udtryk i lukkethed og destruktiv adfærd at de manglende handlemuligheder forstærker den negative udvikling, og at dette kan føre til alvorlige psykiske lidelser Vi arbejder med: • • • at udvikle bæredygtige værdier (se afsnit 6.1.) og en god socialisering at udvikle det enkelte barns selvværd og dets fællesskabskompetence, som omfatter arbejdet med problemløsning, konfliktløsning og hensyntagen at udvikle motivation og livsmod hos skoleeleven Elever har brug for: • • • • nærhed, tryghed og samvær med en voksen kropslig og mental udfordring at kunne udforske og samarbejde med andre elever at kunne udforske på egen hånd Elever skal lære: • • • • • • • at lytte til andre at kunne udtrykke sig og forstå andres udtryk via det verbale sprog og kropssproget at kunne respektere andres grænser og kræve egne grænser respekteret at forklare deres liv og virkelighed og kunne forholde sig til andres liv og virkelighed at begribe livets mangfoldighed at udvikle evnen til opmærksomhed og koncentration i et nært fællesskab at kunne indgå som medlem i sociale fællesskaber, men samtidig kunne bevare deres integritet og selvstændighed 4 På skolen arbejder vi med de sociale kompetencer på mange måder bl.a. ved hjælp af: • • • • • • • • fortællekredsen, samtalen og fællesskabet i klassen forskellige pædagogiske materialer til udvikling af de sociale kompetencer og medansvarlighed drenge- og pigemøder i klasserne efter behov aktiviteter og arrangementer i løbet af skoleåret med den fast tilknyttede venskabsklasse: 0.klasse - tilknyttet 5. klasse 1. klasse - tilknyttet 6. klasse 2. klasse - tilknyttet 7. klasse 3. klasse - tilknyttet 8. klasse 4. klasse - tilknyttet 9. klasse tværfaglige aktiviteter, emner og projekter, hvor børnene arbejder sammen i klasser, i team eller på tværs af årgange på skolen vi viser via samarbejde og samtale med barn og forældre, at vi er gode rollemodeller vi viser at vi evner empati og positive handlinger, som omsorg, konfliktløsning m.m. vi tager på lejrskoler i 0. – 6. kl. og udvekslingsrejser fra 7. – 10. kl. På Hundige Lille Skole forholder vi os til dette i hele skoleforløbet. Samtalen er et redskab til at danne sig sine egne meninger og kunne give udtryk for dem. I samtalerne skal ligge overvejelser om fælles menneskelige grundvilkår. Det er vigtigt at understrege, at skolen i socialiseringsprocessen iværksætter den sekundær socialisering af eleverne igennem den daglige undervisning og skolegangen i øvrigt, og ud over de faglige kompetencer skal undervisningsforløbet gerne bevirke, at elevernes måde at møde hinanden på sker med ligeværd og gensidig respekt og dermed ruster og forbereder eleverne til en forståelse af, at vi som mennesker kun er noget i kraft af andre, og at vi som menneske kun kan forstås i relation til andre mennesker. Den primære socialisering (herunder at ens barn møder til tiden, velforberedt og veludhvilet, medbringer ordentlig madpakke, pennalhus, m.m.), kan kun forældrene/familien stå for. 3. Traditioner 3.1. Generelt for hele skolen Hundige Lille Skole har mange forskellige fællesarrangementer og traditioner. Disse har altid haft en central placering i skolens historie. Fællesperioderne er karakteriseret ved: - Arbejdsfællesskaber på tværs af klasser inden for teamet. Herved rækker vi ud efter både pædagogiske som sociale effekter. Man lærer og inspirerer hinanden på tværs af alder. Små og store møder hinanden ”på lige fod,” fordi de bl.a. får fælles referencer og oplevelser. På det sociale plan stilles der store krav til alle, når de mange forskellige forudsætninger skal forenes og samarbejdsrelationer skabes. - Værkstedsundervisning (se afsnit 6.1.2.) som arbejdsform, en metode der i lige dele prioriterer det sansende, det skabende og det boglige. 5 - Processen understøtter produktet, som kan være et teater eller musikoptræden, en åbent hus dag, en fremlæggelse over for resten af eleverne eller andre målgrupper. De fælles traditioner vi har på skolen er: Skolernes motionsdag Fredagen før efterårsferien holder vi, ligesom resten af landets skoler, Skolernes Motionsdag for hele skolen. Vi har de seneste år afholdt løb i Køge Bugt Strandpark, hvor eleverne har haft mulighed for at løbe 3, 5 og 10 km. Lille Skolens Dag Den første fredag i november holder Hundige Lille Skole Lilleskolens Dag. Skolen inviterer forældre og andre, som er interesserede i at lære Hundige Lille Skole at kende, ned på skolen for at følge og se forskellige aktiviteter m.m. Gæsterne er deltagere i/tilskuere til den undervisning, som foregår. Dagen er en obligatorisk skoledag for alle elever. Fastelavn Skolens indskoling og mellemtrin holder fastelavn, de elever fra overbygningen der vil deltage er velkommen. Dagen indeholder typisk udklædning, dans, vi slår katten af tønden og slutter af med kakao og fastelavnsboller. ”Sidste skoledag for 9.-10. kl.” Hele skolen fejrer de ældste elevers sidste skoledag før afgangsprøverne. Det foregår ved, at de store elever klæder sig ud og kaste vand og karameller til resten af skolens børn (de der vil være med). Der spilles bagefter en fodboldkamp mellem lærerne og afgangseleverne. Organiseringen af dagen forestår overbygningens lærere og elever. Klassefester/ trindelte fester i løbet af året Der er tradition for at hver klasse holder klassefest mindst én gang om året, men planen for disse er forskellig fra klasse til klasse og fra trin til trin. Det er typisk klasselæreren og nogle forældre der står for disse fester. Grillaften før sommerferien En uge før sommerferien har forældrekredsen tradition for en fest om aftenen. Det er en grill-fest, hvor deltagerne selv medbringer deres mad og 6.kl. forældre sørger for selve arrangementet. Det er hyggelig tradition og oplagt mulighed for at sige ”God sommerferie!” til hinanden. Stormøder Der afholdes som udgangspunkt ét stormøde pr. måned. Det er elevrådet, der står for indkaldelsen. Arbejdsweekend Der afholdes årligt 4 arbejdsweekender på skolen. 2 i efteråret og 2 i foråret. Her deltager mange forældre og børn fra hele skolen og så tages der fat med praktisk arbejde. I forbindelse med hovedrengøring og vedligeholdelsesarbejde er der plads til at alle kan give en hånd med afhængigt af evner. Der arbejdes både ude og inde; pedellerne er koordinatorer på disse weekender. Derudover kan der kaldes ekstraordinært til arbejdsweekend, hvis der er behov for det. Disse dage giver forældre mulighed for at aftjene arbejdstimer. 6 3.2. Specifikt for hvert team 3.2.1. Indskolingen Juleaktivitetsdag Den 2. lørdag i december holder skolen fælles juleaktivitetsdag på skolen. I 14 dage op til juleaktivitetsdagen arbejder indskolingen med forskellige juleværksteder, teater, julekrybbespil, Luciaoptog, bagehold, klip og klister og faglige værksteder med dansk og matematik. Her arbejdes på hold på tværs af de 4 indskolingsklasser. På selve skoledagen, deltager elevernes familier i de arbejdende værksteder. Eleverne optræder, der er salg fra julebasaren af de forskellige hjemmeproducerede juleting. Der er julepyntet i alle klasselokaler og her serveres saft, gløgg, og æbleskiver til alle. Vi slutter af med at synge julen ind og danse om juletræet. Julemanden kommer sædvanligvis på besøg, selvfølgelig medbringende sækken med godteposer.. 3.2.2. Mellemtrinnet Afskedsfest På mellemtrinnet holdes en fest hvert år i juni for at sige farvel til den 6. klasse der skal op i overbygningen. Ligeledes afholder vi en fælles julefrokost i december måned. 3.2.3. Overbygningen Overbygningens kulturperiode I kulturperioden (2 uger) skal overbygningens elever i 7. og 8. klasse arbejde med forskellige kreative fag, der giver dem mulighed for at udtrykke oplevelser, forestillinger, følelser og tanker. Eleverne arbejder på tværs af klasserne og på forskellige hold. Emnerne er kultur i bred forstand, men med særlig fokus på temaer inden for billedkunst, musik, teater, litteratur og film. Kulturperioden slutter med en fælles kulturaften, hvor eleverne vil fremlægge, optræde og fremvise deres kreative produkter for hinanden, forældre og andre interesserede. Dimissionsfest Sidste skoledag holder 9. og 10. klasse dimissionsfest. Dette arrangement foregår som regel fra 10:00-12:00, hvor afgangselevernes familie er inviteret til at overvære overrækkelsen af eksamensbeviser, taler og underholdning. 4. Teater & Musik 4.1. Generelt for hele skolen Hvert trin på skolen laver deres eget teaterforløb, med skuespilhold, musikhold, kulisse og kostumehold. Vi arbejder ud fra ideen om at give eleverne en god fælles oplevelse og et samarbejde, som vi kan bygge videre på i det daglige arbejde på skolen. I alle tre team arbejdes med teaterperioder på forskellige tidspunkter af året. 7 Teaterperioden er en meget lærerig og udviklende periode for alle eleverne, derfor vægtes den højt på skolen. Her styrkes sammenhold og kammeratskab på tværs af klasserne. Ansvarligheden udvikles, glæden, fællesskabsfølelsen og den fælles proces frem mod det fælles produkt sættes i højsædet. Teaterarbejde er desuden et væsentligt element i forbindelse med børnenes personlige udvikling, hvor der arbejdes med styrkelse af den enkelte elevs selvtillid og tro på egne evner. Forestillingerne opføres som oftest over to aftener, og de foregår i fællesrummet på skolen. Eleverne fra de øvrige trin inviteres altid til at overvære generalprøven inden premiereaftenen. 4.2. Specifikt for hvert team 4.2.1. Indskolingen Teaterperioden i indskolingen er som regel placeret i foråret. Det overordnede tema/indhold er fælles for hele indskolingen og det varierer fra år til år. Eleverne arbejde i 3 uger med fremstilling af kulisser, rekvisitter, indøvning af replikker, sceneoptræden, musik og sang. De børn, der det pågældende år er på kor og musik, koncentrerer sig om dette i alle tre uger. 4.2.2. Mellemtrinnet I mellemtrinnets teaterperiode arbejder eleverne i 2½ uge på tre arbejdshold: musikere, skuespillere og kulissefolk. Musikholdet arbejder med at opføre sange, som tilpasses teaterstykket. Skuespillerne bruger lang tid på at øve roller, lære / eller skrive manuskriptet, samt finde kostumer, så her må forældrene gerne hjælpe med at sy, hvilket giver arbejdstimer. De elever der har lidt mindre roller, bruger desuden tiden til at lave rekvisitter. Kulisseholdet opbygger rammerne i skolens fællesrum og laver rekvisitter, så vi kan komme i den rette stemning. 4.2.3. Overbygning Se afsnit 3.2.3 5. Lejrskoler 5.1. Generelt for hele skolen. Hvert år er alle eleverne på lejrskole. - Indskolingen(0.-3.klasse) er af sted sammen i 5 dage. Det er forskellige steder år for år, og fortrinsvis på Sjælland Mellemgruppen (4.-6. klasse) er ligeledes af sted sammen i 5 dage, rundt i Danmark. Overbygningen tager af sted på udvekslingsture af forskellig varighed og på forskellige destinationer.7. klasse i Danmark, 8. kl. i Flensborg 9. klasse Ungarn 10.klasse tager på udveksling/studietur til USA. 8 Lejrskolerne og udvekslingsrejserne er vigtige for eleverne, idet der er både faglige, sociale og kulturelle aspekter i disse ture. Fagligt ved at arbejde med det område man besøger med forskellige faglige indgangsvinkler. Der er ved hver tur et arbejde omkring forberedelse og planlægning af turen, derudover er der fast en evaluering i form af dagbog, projekt eller anden form for fremlægning af turen. Alt afhængig af klassetrin og målet for turen. Socialt og kulturelt betyder disse lejrskoler, at børnene lærer hinanden at kende på en anden måde end den daglige skolegang. Det har stor betydning for deres sociale kompetencer at være væk hjemmefra, at indgå i et socialt fællesskab og en kulturel sammenhæng, som de gør når de er i en anden kultur. Vi vægter lejrskolerne meget højt, da det er en fælles oplevelse som eleverne kan bruge til at bygge videre på det arbejdsfællesskab de indgår i på skolen, samtidig er det også en vigtig del af elevernes løsrivelsesproces at kunne være væk hjemmefra og hjælpe hinanden i nye gruppesammensætninger. 5.2. Specifikt for hvert team 5.2.1. Indskolingen Indskolingen tager på lejrskole i slutningen af august eller begyndelsen af september. Børnehaveklassen har gået på skolen i 3-4 uger på det tidspunkt og har så småt vænnet sig til hinanden og skolen. I Indskolingen tager vi fortrinsvis på lejrskole på Sjælland. Lejrskolens formål er udforskning og ture i lokalområdet, sanselige, naturmæssige og sociale aktiviteter, sammenhold og styrkelse af fællesskabet, at kunne overskue og klare at være adskilt fra forældre i flere dage, er nogle af de udfordringer, som vi vægter på disse ture. Det er vigtigt at transporttiden, som foregår med offentlige transportmidler, ikke bliver for lang, også hvis det (undtagelsesvis) skulle blive nødvendigt for forældre at afhente deres barn under lejrskoleforløbet. Vi har bl.a. været på lejrskole i Hundested og ved Vig i Nordsjælland. Vi er sædvanligvis100 personer af sted ad gangen: ca. 80 elever og 20 voksne. Der er en klasselærer og SFO tilknyttet hver klasse. Desuden deltager 4 forældre til den nye børnehaveklasse, 3 til 1.klasse og 2 til henholdsvis 2. og 3. klasse. Desuden deltager en forældre, som har ”kokketjansen” sammen med et køkkenhold, bestående af 4-5 forældre fra de forskellige klasser. Eleverne hjælper på skift med borddækning og afrydning efter måltiderne. Forældre hjælper med i dagligdagen med transport, på ture, med skattejagt og natløb og andre aktiviteter. Forældre sover endvidere sammen med eleverne om natten, og de sørger for den almene toiletrengøring på lejrskolen. Det er en positiv oplevelse for forældre at være med på lejrskole og man kan der få aftjent sin årsnorm for sine arbejdstimer. 5.2.2. Mellemtrinnet Vi har på mellemtrinnet besluttet, at vi hovedsaligt tager på lejrskole i Danmark. 9 Vores ture bærer præg af, at vi gerne vil lære børnene selvstændighed og ansvar, derfor ønsker vi også typisk at finde lejrskoler, hvor der er mulighed for at bo i hytter, hvor de hver især skal lære at klare ting selv. Den faglige baggrund for at tage på lejrskole forskellige steder i Danmark, er dels det historiske, dels det geografiske og i høj grad det dansk-samfundsfaglige perspektiv på vores land. De sociale og de kulturelle begrundelser for at tage på lejrskole i mellemtrinnet er dels at integrere den nye 4. klasse i det allerede etablerede mellemtrinssamarbejde; dels mener vi, at børnene indbyrdes får fælles referencerammer at bygge videre på i forhold til samarbejde på tværs af klassen hjemme på skolen. Desuden styrker det deres selvværd og deres forståelse af det at være væk hjemmefra sammen og i højere grad skal kunne klare sig selv i forhold til praktiske og følelsesmæssige opgaver. 5.2.3. Overbygningen Indledende bemærkninger Ud over de faglige kompetencer som eleverne opnår i forbindelse med udvekslingsrejserne, er målsætningen med udvekslingen, at eleverne personligt udvikler væsentlige sociale og personlige kompetencer som: • • • • social fleksibilitet, dvs. lærer at kunne tilpasse sig nye situationer lærer at tænke kulturrelationelt, dvs. at kunne reflektere over egen kultur i forhold til andre kulturer mental fleksibilitet, dvs. lærer at kunne integrere forskelligartede erfaringer og oplevelser til en samlet helhedsforståelse kommunikativ effektivitet, dvs. lærer at kunne udtrykke egne holdninger og kunne indtage andres perspektiv 7. klasse 7. klasse er på en udvekslingsrejse i Jylland i en uge. Vi har en venskabsskole i Give. 8. klasse 8. klasse er på en udvekslingsrejse til Slesvig, hvor eleverne bor privat hos deres udvekslingselev i en uge. Klassen skal op til turen arbejde med temaer inden for fagene dansk, geografi og historie. Efter rejsen skal eleverne skrive en rapport og holde foredrag for forældre og andre interesserede. 9. klasse 9. klasse er på en udvekslingsrejse til et land inden for Europas grænser. Hundige Lille Skole har en venskabsskole i Ungarn, som 9. klasse besøger hvert år. Klassen får genbesøg fra den ungarske skole. Opholdet og genbesøget bevirker, at eleverne kan komme direkte i kontakt med unge i andre europæiske lande og lære deres kultur og livsformer at kende, samtidig med at de træner deres engelske sprog i en virkelig kommunikation. Udvekslingsbesøget og genbesøget giver desuden eleverne mulighed for at oparbejde nære relationer til andre europæiske lande, som de kan benytte sig af i deres videre uddannelsesliv. Det faglige indhold, der har tilknytning til udvekslingsrejsen og som klassen skal arbejde med op til turen, vil primært være temaer inden for fagene historie, samfundsfag, engelsk og geografi. Efter rejsen skal eleverne skrive en rapport og holde foredrag for skolen og forældre. 10 10. klasse I 10. klasse skal eleverne på en større studietur til et land inden for den vestlige kulturkreds, dog uden for Europa. Det vil sige et af følgende lande: USA, Canada, Australien eller New Zealand. Studieturen er af ca. 2 ugers varighed og har vigtig betydning for elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne bor privat hos værtsfamilier, som har tilknytning til den skole, som klassen besøger. Formålet med rejsen er at styrke den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling, og herunder forbedre elevernes engelske sprog i en virkelig kommunikation samt at undersøge landets kultur og historie. Kulturforståelse er ligeledes vigtigt, herunder at eleven lærer at kunne forstå og begå sig i en international verden, samtidig med at han/hun forholder sig aktivt til globaliseringen. Eleverne skal skrive en større rapport om studieturen, hvor dele af opgaven skal være på engelsk, og de skal holde foredrag om rejsen for skolen og forældrene. 6. Organisering af undervisningen. 6.1. Generelt for hele skolen Inden vi beskriver organiseringen af undervisningen på Hundige Lille Skole, er det vigtigt at give den pædagogiske baggrund for skolen: hvilket læringssyn, hvilket børne- og menneskesyn der i det hele taget ligger til grund for skolens grundtanker. Den pædagogiske retning skolen læner sig opad er især reformpædagogikken, dog med elementer fra andre retninger implementeret heri. Kort skitseret opfatter vi mennesket (eleven) som en levende organisme, der indgår i en aldrig afsluttet interaktion med sine omgivelser. Det vil sige, at kun i samspil med sine lærere og kammerater kan eleven udvikle sig. Det er derfor vores opgave som lærere at skabe rammer, hvor dette samspil kan lade sig gøre. Grundtanken er, at mennesket udvikler sig hele livet. Denne foranderlighed er vores bedste forudsætning for læring, da det skaber naturlig nysgerrighed hos barnet allerede fra de tidlige år. Ydermere danner dette menneskesyn grundlag for vores pædagogiske tanke om det hele menneske. Mennesket lærer ved at handle og derigennem forenes fornuft og følelse, teori og praksis. Ved at være handlende, kan børn blive i stand til at løse problemer på egen hånd. Dette er den bedste forudsætning for at blive et selvforvaltende og ansvarligt menneske. Vi stræber efter, at eleverne lærer værdien af den åbne dialog, fordi kommunikation med andre i et fællesskab har stor betydning for den sociale og faglige dannelse. Vores pædagogiske sigte er, at eleverne bliver medansvarlige, da dette er forudsætningen for at leve i et fungerende demokratisk samfund. 6.1.1. Specialundervisning Specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand omfatter: • • undervisning i skolens fag og fagområder - tilrettelagt under særlig hensyntagen til de pågældende elevers indlæringsforudsætninger undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder 11 • • • • specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre personer, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning Specialundervisning er den undervisning som gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov inden for den almindelige undervisning. Hundige Lille Skole er tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk rådgivning) i Greve Kommune. Det betyder, at vi på lige fod med andre skoler i Greve Kommune, får råd og vejledning til de børn, som har brug for ekstra ressourcer. For at få den fornødne vejledning gennem PPR udfylder klasselæreren en PPR indstilling, som forældre informeres om, gennemlæser og underskriver. Hvert år testes de børn, som klasselærer/faglærer, i samråd med forældre, mener skal tilbydes ekstra støtte og undervisning. Dette sker af to grunde: • at vi nøje følger med i den enkelte elevs faglige og sociale udvikling, for at afdække om indsatsområderne er hensigtsmæssige og tilstrækkelige • at skolen hvert år tildeles ekstra timer fra Undervisningsministeriet til børn med særlige og/eller specifikke vanskeligheder Ekstra undervisning og støtte gives enten i form af individuel støtte eller som holdundervisning - alt efter det enkelte barns særlige behov. 6.1.2. Læsepolitik HENSIGTEN MED LÆSEPOLITIKKEN. Hensigten er igennem skoleforløbet at styrke børnenes læselyst og deres læsefærdigheder og samtidig at minimere gruppen af elever med læseproblemer, Hundige Lille Skole ønsker at understøtte en levende læsekultur. Læsevejledernes funktion skal ses i sammenhæng med skolens læsepolitik og skolens fælles årsplaner med læseaktiviteter og testninger. LÆSNING HVER DAG Lærerteamet omkring den enkelte klasse beslutter i hvilke fag og i hvilke timer eleverne læser. Lærerne drøfter læsematerialet. De 20 minutters læsning er individuel læsning, og på de yngste klassetrin kan læsning erstattes af individuel tekstskrivning. UNDER LÆSEPOLITIKKEN HØRER OGSÅ ORGANISERING AF FÆLLES KLASSE - LÆSETEST. 12 Alle klasser læsetestes af dansk/spec.lærer. Resultater sammenholdes med det klassens lærere observerer i den daglige undervisning. Specialundervisningskoordinator i hvert team sørger for at testning foretages og indsamler resultater. På møde i foråret fremlægges klassernes resultater i hvert team, og drøftes med læsevejleder. • • 0 kl. : Der udarbejdes en klasse– og elevprofil. Teamet lægger handleplaner for klassen og de enkelte elever, og forældrene orienteres. Med baggrund i observationer vejledes om aktiviteter og organisationsformer, der eventuelt kan bedre elevens læse /skrivekompetencer. Begyndelsen af 0. kl..: Læseevaluering på begyndertrinnet: Store bogstaver, vokaler, find billedet KTI - test 1.kl. : Læseevaluering på begyndertrinnet: begyndelsen af 1. kl: Alle bogstaver, konsonanter, forlyd og rimdel Slutningen af 1. kl.: Ordlæs, orddiktat, Idas ord, Dinodiktat OS 64: januar og slutningen af 1. kl. 2.kl. : Læseevaluering på begyndertrinnet: Slutningen af 2. kl.: ordlæs, Idas ord, sætningslæs, sætningsdiktat ST 2 og OS 120 : januar 3.kl. : ST 3 og SL 60: januar 4.kl. : ST 4 og SL 40: efterår 5.kl. : ST 5: efterår - læs5: forår 6.kl. : ST 6: efterår - TL 1: forår 7.kl. : ST 7: efterår - TL 2: forår 8.kl. : ST 8: efterår - TL 3: forår 9.kl.- 10.kl: Her benyttes terminsprøver, tidligere eksamensopgaver og oplæg i forbindelse med forberedelse til mundtlig og skriftlig eksamen. Der tages ikke læseprøver. 13 SPECIALUNDERVISNING. Elever, der har behov for specialundervisning, indstilles af klasselæreren til PPR og tilbydes specialundervisning. (primært i 1-6.kl.) Specialundervisningen foregår enten på hold eller individuelt i tæt samarbejde med lærer og specialundervisningslærer / læsevejleder. Ved afslutning af forløbet mødes lærer og spec.uv-lærer for at drøfte elevens fortsatte undervisning i klassen. LÆSETILTAG I LØBET AF ÅRET INDSKOLING: Læseløft-undervisning: Forebyggende specialundervisning for minimum 2 elever i 1. kl. fra januar – juni Læsekursus i 2. klasse og 3. klasse – læsekursus i faglig læsning i 3. kl. MELLEMTRIN: Læsekursus i 3 uger af 5.t. ugentligt på mellemtrinnet i efteråret Læsekursus i faglig læsning i klasserne. INSPIRATION TIL ALLE PÅ SKOLEN Nyhedsbrev udsendes med jævne mellemrum med nye links og materialer og ideer fra læsefronten til alle lærere. 6.1.3. Faglige mål Hundige Lille Skole er en fri grundskole og skal derfor give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen tilslutter sig folkeskolens Fælles Mål i alle fag (på nær dansk), som i deres beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner afspejler skolens praksis. I faget dansk har skolen udarbejdet sine egne slutmål, delmål og undervisningsplaner. Skolen afholder folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Den måde vi bygger vores skoleår op på betyder, at vi vægter forskellige arbejdsformer i løbet af året: Klasseundervisning Mennesket er et socialt væsen og udvikler sig i fællesskabet. Klasseundervisningsformen er med til at opretholde og udvikle et kulturelt og sprogligt fællesskab i klassen, idet eleverne lytter til det samme oplæg, deltager i fælles gennemgang og løser som udgangspunkt de samme opgaver. Igennem den fælles klasseundervisning lærer den enkelte elev at formulere sig og samtale med andre elever og læreren. Klasseundervisning er lærerstyret undervisning og giver således mulighed for undervisningsdifferentiering indpasset efter elevmål, elevforudsætninger og potentialer hos de 14 enkelte elever. Klasseundervisningen skal altid tilrettelægges således, at den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at eleven føler en samhørighed med klassen. På denne måde udvikles klassefællesskabets styrke og muligheder. Gruppearbejde Gruppearbejdet giver eleverne mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at undersøge større problemstillinger end man normalt kan klare alene. Gruppearbejdet er en krævende arbejdsform, og gruppens medlemmer lærer bl.a. at strukturere arbejdsfordelingen i gruppen. Det enkelte medlem er forpligtende over for de øvrige i gruppen, da man har et fælles mål og slutprodukt, som skal opnås. Gruppearbejde giver også eleverne en erkendelse af, at en gruppe består af individer med forskellige styrker og svagheder, og det derfor er naturligt, at arbejdsbyrden i nogen grad tilpasses den enkelte. Værkstedsundervisning Værkstedsundervisning er praktisk undervisning, der er organiseret i forskellige tværfaglige værksteder. Undervisningen er tilrettelagt således, at der knyttes teorier og faglig viden til det praktiske arbejde, som på den måde gør det muligt for eleverne at få kundskab i fag og problemstillinger på en spændende og vedkommende måde. Værkstedsundervisning giver desuden eleverne mulighed for at etablere samarbejdsrelationer med andre elever på tværs af årgange og klasser. Projektorganiseret undervisning Projektorganiseret undervisning er en undervisningsform, der kræver meget høj selvstændighed fra elevernes side. Projektformen gennemløber flere faser: fælles indkredsning og valg af indhold og problemstillinger, udarbejdelse af et produkt, valg af fremlæggelsesform og til sidst sammenfatning og evaluering. Læreren støtter gennem kravet om formulering af logbøger og samtaler med eleverne og deres fastholden af arbejdsprocesserne. 6.1.4. Teamsamarbejde Hundige Lille Skole er delt op i 3 selvforvaltende team. Indskolingen (0. – 3. klassetrin), Mellemgruppen (4. – 6. klassetrin) og Overbygningen (7. – 10. klassetrin). Lærerne i de forskellige team underviser fortrinsvis i deres egen afdeling, og dækker alle fagene svarende til deres årgange. Bl.a. er skolens lærermøder og lærerplanlægningsdage med til at binde skolen sammen, på trods af teamopdelingen. På disse møder bliver opdelingen evalueret, og de forskellige team kan ”høste” af hinandens erfaringer. Det er vigtigt, at disse team bliver selvforvaltende, for på den måde at få den bedste forudsætning for en helhedsskabende pædagogik i det enkelte team. Det betyder, at vi i dagligdagen kan lave opbrud inden for de enkelte team (arbejde på tværs, lave teater, lave faglige og andre former for kurser inden for skoleåret) uden at det også skaber opbrud i de andre team. Fordelen er også, at man på den måde får et bedre kendskab til børn og voksne i det enkelte team og derved skaber muligheder for samarbejde omkring børn - og kollegial supervision. Det er samtidig vigtigt, at vi ikke bliver pædagogisk og fysisk adskilt, således at vi stadig kan bibeholde den røde tråd gennem hele skolen. Dette kræver en tilbagevendende evaluering af teamsamarbejdet, hvor man opvejer fordele og ulemper. Overordnet ønsker vi at bruge hinandens intellektuelle ressourcer positivt, og dette gælder i mange sammenhænge hele skoleåret igennem. 15 6.1.5. Emnetimer Emnetimerne er i indskoling og mellemtrin indlagt i årsplanerne og som vi hovedsaligt arbejder med i dansktimerne. Vi tilgodeser fagene historie, samfundsfag, biologi, geografi og livsanskuelse/religion. Formen er, at flere af emnerne arbejdes på tværs af teamet. Derved får hver lærer mulighed for at arbejde ud fra den synsvinkel, hvor han/hun har sine ressourcer til gavn for kolleger og elever. Det betyder, at det ikke kun er i dansktimerne man arbejder med emnet, men at lærerne bryder skemaet op og arbejder med emnetimer i en periode og derefter faglige kurser i andre perioder. I overbygningen er alle fagene skemalagt. 6.2. Specifikt for hvert team 6.2.1. Indskolingen Overordnede temaer, som eleverne arbejder med i en eller flere tværfaglige perioder, mens de går i Indskolingen: • Lejrskole for hele indskolingen, med forberedelse og efterbehandling • Mig selv og min krop Mig selv - indeni og udenpå Mine sanser Kost og sundhed • Fugle og fugleværksteder Tværfaglige værksteder på tværs af 1. – 3. klasse • Juleaktiviteter for hele indskolingen Kirkebesøg, julebagning, teater og krybbespil, dansk- og matematik faglige værksteder, Fremstilling af ting til julebasar. Det hele afsluttes med en stor julefest for børn og voksne. • Naturen omkring os Årstiderne Smådyr, fælder og spiring vand og vandforsøg elektricitet og magnetisme skoven, stranden og søen • ”Danmarks oldtid” historiske værksteder i forbindelse med enten sten- bronze- eller jernalder Herunder besøg i Skoletjenesten på Lejre Forsøgscenter • Stjerner og planeter • Nordisk mytologi 16 • ”Butiksemne” Indskolingen arbejder i en uge med selvfremstillede ”butikker,” hvor leg og læring går hånd i hånd. Inden emneperioden indsamler børn og voksne tomt emballage i familierne. Dette danner basis for, at der samarbejdes, sorteres, prismærkes, laves tilbud og indrettes butikker. Der laves skilte/reklamer, vejes og bages. Til sidst købes og sælges ”varerne” i butikkerne. Teaterperiode for hele Indskolingen Ligger i en 3 uges periode i foråret, hvor eventyr og de eventyrlige væsener er i fokus, sammen med sceneoptræden, kulisse- og rekvisit fremstilling, indøvelse af musik og dans. Der er en vekselvirkning mellem tema/emneperioder og skemauger. I skemaugerne arbejder klasserne intensivt med danskfaglige aktiviteter, natur og teknik, matematik, idræt, musik, musik/sammenspil, rytmik og bevægelse og billedkunst. I perioder med emne/temauger, har eleverne bibeholdt nogle af dansk og matematiktimerne på skemaet. 6.2.2. Mellemtrinnet Emner som naturligt skal ligge i mellemtrinnet er vi i gang med at lave planer for uden at vi dog skal binde os så fast, at der ikke kan blive plads til ”aktuelle” emner: - - Kroppens forandringer, samt identitet og drenge/pige forskelle ligger naturligt i slutningen af 5. klasse, hvor vi kan samarbejde med skolens sundhedsplejerske. Hvert 3. år vil vi arbejde med Middelalderen som tema og besøge middelaldercenteret. Dette ligger i foråret og alle tre klasser deltager efter alder og niveau. Vi binder lejrskoler op på faste emner, geografisk, biologisk, historisk og samfundsfagligt afhængigt af, hvor det bliver. Religion/livsanskuelsesemne eksempelvis om døden vil være oplagt i mellemtrinnet, hvor man ved, at børns tanker om døden forandrer sig i takt med, at de kan tænke mere abstrakt. På mellemtrinnet vil vi arbejde med medier og evt. bruge filmhuset fast, da de har rigtig gode tilbud til især 6.kl. angående produktion og analyse af film. Vi har også i perioder valgt at lave danskværksteder, hvor vi arbejder delt på tværs af klasser i forhold til niveau og interesser. Dette kan være genrekursus, digteværksted, fortælleremne, læsekursus - enten tema eller faglige. Vi har derudover brug for at arbejde i vores klasser med basisstof i dansk, matematik, og engelsk for de enkelte niveauer. Der arbejder vi efter ugeplaner. Nye tiltag i mellemtrinnet. I mellemtrinnet har vi ligesom i de andre teams en årsplan vi følger. I årsplanen er min. 2 tværfaglige danskforløb, læsekursus og skriveværksted hvert år. Med udgangspunkt i målene for folkeskolen, Forbereder vi os på, hvert år på at køre et stort biologi/geografi/historie emne, på tværs af alle klasser. Emner kunne være Norden herunder læsning af nordisk litteratur, Landbrug - herunder økologi, Middelalderen med besøg på Middelaldercentret, m.v. Formen er ikke struktureret færdig. Derudover vil vi hvert år have et religions/filosofiemne og et samfundsfagsemne i de enkelte klasser. 17 Vi er også i gang med at opkvalificere Natur/teknik, derfor kan vi forestille os, at det fag køres ind under emnerne, der så gøres bredere. Vi vil prioritere at bruge de ressourcer vi hver især har for at dække emnerne bredt, og derfor vil alle forløb køre på tværs af alle tre klasser. 6.2.3. Overbygningen Fagene Der undervises i følgende fag i overbygningen: Dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, samfundsfag, historie, biologi, geografi, idehistorie/livsanskuelse/kristendomskundskab, idræt, billedkunst, musik og træværksted. En fri grundskole skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen tilslutter sig folkeskolens Fælles Mål i alle fag (på nær dansk), som i deres beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner afspejler skolens praksis. I faget dansk har skolen udarbejdet sine egne slutmål, delmål og undervisningsplaner. Skolen afholder folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Se undervisningsplanerne på skolens hjemmeside www.hundige-ls.dk Skolevejledning Skolen er tilknyttet (Ungdommens uddannelsesvejledning) Køge Bugt. UUV har ansvaret for uddannelses- og erhvervsvejledningen på skolerne. Eleverne møder vejlederen på sin egen skole, for det er vejlederens ansvar, at hver enkelte får lavet f.eks. uddannelsesbog & uddannelsesplan, samt at arrangere praktikophold. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Karaktergivning 7. og 8. kl. får standpunktskarakterer i november/december og maj/juni. I 9 og 10. kl. gives der standpunktskarakterer tre gange i skoleåret: i begyndelsen af november, i slutningen af januar og årets sidste standpunktskarakterer gives i slutningen af april. De sidste standpunktskarakterer påføres afgangsklassernes prøvebeviser. Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement (absolut karaktergivning). Eleverne bliver bedømt efter 7-trinsskalaen. Terminsprøver Overbygningen afholder terminsprøver to gange i skoleåret. Terminsprøver afvikles for at give eleverne chance for at teste egne faglige standpunkter, samt give eleverne indblik i, hvordan de arbejder under pressede situationer, således de har mulighed for at forbedre deres arbejdsprocesser. 7. Sociale normer på skolen 7.1. Generelt for hele skolen Sprogpolitik På Hundige Lille Skole gælder følgende omgangstone, som gælder for alle skolens parter, nemlig at personale, elever og forældre skal tage hensyn og udvise ansvarlig opførsel over for hinanden, og ligeledes tiltale- og samtale med hinanden i et pænt og respektfuldt sprog. 18 Fødselsdage og sammenkomster i klasserne Det er vores opfattelse, at børnene har godt af at lave andre ting sammen end skole, derfor opfordrer vi til, at de ser hinanden i fritiden. I de fleste klasser er der en gavekasse, der går ud på, at man giver en gave til et fast beløb til den næste i klassen der har fødselsdag, ligegyldigt om vedkommende holder fødselsdag eller ej. Det markeres på skolen med en sang og gaveoverrækkelse, samt evt. uddeling og hygge. I forhold til fødselsdage er det normen på skolen, at man inviterer alle i klassen, eller kun drenge eller kun piger, ikke udvalgte elever. Især i de ældre klasser vil eleverne vælge at lave andre sammenkomster, derfor opfordrer vi forældre til almindelig opmærksomhed omkring dette, således at der ikke bliver udelukket børn i klassen. En god hovedregel vil være, at hvis man inviterer over halvdelen af en gruppe (drenge/piger/ eller blandet), så tager man hele klassen med. Forældremødepunkter Det er almindeligt på vores forældremøder, at der drøftes forskellige sociale normer i forbindelse med vores børn. Blandt andet kan vi i de større klasser diskutere punkter som lommepenge, alkohol, påklædning, ”komme hjem” tider, samt andre aftaler for vores børn, som man så forpligter sig på at overholde indtil andet aftales. Sidst redigeret og opdateret Hundige 8. februar 2013/LHI 19
© Copyright 2024