leger - Norsamby

Er den frie leg i Norden under pres, eller lever den i
bedste velgående?
!
ved pædagogiske leder Jørn Bjerre
Dagtilbud Viborgvej
Nordisk venskabsbykonference i Akureyri september 2011
1
Leg
Hvad er leg?
!
• 95-105 definationer
• den er indre motiveret
(motivet ligger i legen)
• den suspenderer virkeligheden (Fiktion)
• den er præget af
selvbestemmelse
• den er kommunikation
• den er en kreativ genspej-
ling af virkeligheden
•den konstruere mening
!
!
!
Kreativtet
Hvad er kreativitet?
!
• at kunne finde på,
• at være idérig,
• at være kunstnerisk,
• at være opfindsom,
• at være produktiv
• at være overskridende
• at være (ny)skabende
• at kunne tænke i billeder, når der søges efter ideer eller løsninger, der kan virkeliggøres.
• at have evnen til til at fremkalde billeder som er råstoffet i kreativiteten.
2
Innovation
!
Hvad er innovation?
at kunne få en ny idé,
at kunne realisere sine ideer
at kunne forbedre et produkt
at kunne markedsføre produktet.
• at kunne skabe en proces- sen fra ide til faktura.
• procesinnovation, hvor det er idéer, der har som mål at introducere forbedrede processer i virksomheden eller organisationen.
• Innovation er nytænkning...
•
•
•
•
!
!
!
Johan Hulzinga ”Al leg er fremfor alt en frivillig handling. Leg på kommando er ikke længere leg” . Legen har rod i det æste5ske. Udviklingspsykologisk, kulturhistorisk, funk=onalis=sk syn på leg Brian SuCon Smith Han har problema5seret legens ´idealisering´ med sin dysfunk5onelle legeteori. Legen er et komplekst fænomen – Vigotsky Legen er barnets `virksomhed´ og en kilde 5l social udvikling, som finder sted i en dialek5k mellem subjekt og de historiske samfundsmæssige omgivelser. Alle ved, hvordan leg føles –men når det kommer 5l teore5ske statements om, hvad leg er, tegner der sig et meget tvetydigt og komplekst billede. Freud Så legen som udtryk for ønskeopfyldelse og konfliktbearbejd-­‐ning. I legen kan barnet udnyFe sit herredømme over 5ng” !
Legeteorier Piaget Tager udgangspunkt i barnets læring og ser legen som et udtryk for barnets kogni5ve udvikling. Gregory Bateson Ifølge Bateson er legen et paradoks – fordi legen både ”er” og ”ikke er” det den giver sig ud for at være. Caillois Ifølge Caillois er der ikke noget ”produkt” af leg !
Legen finder sted -­‐ i en kommunika+onsudveksling, bestående af verbale og eller nonverbale tegn og signaler, der ikke er det, de i første omgang giver sig ud for at være. Caillois legetyper: • Kamp & Konkurrence
• Vovestykke, risiko
• kaos leg, vildskab og bevægelse
Sammenfattet i risky play
• Imitation - social dramatisk leg, rolleleg
3
Tre diskurser i forhold =l leg og fysiske legemiljøer !
Fokus på at ”børn bevæger sig for lidt” Skabe lege og bevægel-­‐
sesmiljøer, der gør at børn er mere fysisk ak5ve. Bevægelses/ !
Sundhedsdiskurs Fokus på det ”bevægelses-­‐
fremmende nærmiljø” Fokus på (fx kogni=v) læring Optaget af legemiljøets Læringsdiskurs legepladsens, ins5tu5o-­‐
nens muligheder for at fremme (først og fremmest kogni5v) læring. !
Men også: • sociale kompetencer Legens filosofiske diskurs! • kropslig læring • læringss5le Fokus på legens væsen – i retning af en legens filosofi Optaget af fænomenet leg, dvs. først og fremmest for ”legens egen skyld” – og af, hvad det er legen ”gør ved os” – mens vi leger! 4
Gregory Bateson
Bateson beskriver legen som et paradoks, fordi
• legen både er og ikke er hvad den giver sig ud for at være
(eks. dyreunger)
• legen signaliserer at det ikke er virkelighed, men netop kun er
leg.
• legen er en form for meta-kommunikation, der udsender en masse signaler om, at det der sker ikke er ægte, men foregår
under rammen leg.
• legen ses del om iscenesættelse, men også som en gensidig forståelse for, hvilke regler der gælder for legen.
5
Leg som irrationel fænomen
Ved festen, karnevalet og i legen mister vi os selv og lader os
rive med! Vi er “til stede” men glemmer også os selv.
Friederich Nietze
Tysk filosof
1844-1900
Brian Sutton Smith
Mikhail Bakhtin
Russisk filosof
1895–1975
Hans-Georg Gadamer
Tysk filosof
1900-2002
• Erfaring er knyttet tæt til legen
• Erfaringer er ikke noget vi gør
• Erfaringer kommer til os igennem legen “som noget der bare
sker”
• Kritik af “den individuelle frihed” som oftest knyttes til legen
• Legeerfaring har ikke noget med “sindstilstand” eller en subjektiv tilstand at gøre, men det er at være en del af legen selv!
• Legen bevæger sig i mange forskellige retninger, således at barnet oplever en form for frihed.
• Legens “egen bevægelse” kan børn eller voksne ikke planlægge
• Der kan ikke knyttes et bestemt mål til legen, eller et særligt læringsudbytte.
6
Jeremy Bentham,
1748-1832, engelsk
filosof og
samfundsreformator.
Deep Play
!
• skabte for 200 år siden begrebet deep play.
• en form for leg man skal afholde sig fra at deltage i da risikoen for at miste liv og helbred er for høj.
• man prøver sine grænser af.
• hvad kan jeg?
• hvad tør jeg?
• deep play = barndom & ungdom
• eksperimenterende og ekspansiv aldersperiode for børn og unge,
• + fokus = legens positive rationelle sider
• - fokus = legens irrationelle sider, det vilde , farlige, støjende og voldsomme
• udløser forbud og indgreb
!
7
Leg og rum
rum for udfoldelse
rum og indretning
rum og rammer
rum og afgrænsning
rum som fleksible
Leg og tid
Leg og bevægelse
Tid til: tid & opmærksomhed
tid & fordybelse
tid & rutiner
tidsrum & brud
at beherske krop og bevægelse
at adskille hoved/krop
at opleve, lyst glæde, mening at bevæge sig imod og bort fra
8
”Legen vil blive den væsentligste faktor i
fremtidens samfund og vil i hverdagen påvirke
opdragelse, uddannelse, familieliv og
erhvervsliv”.
!
Jørn Martin Steenhold
Leg- & legetøjsforsker
!
www.vidensbutikken
www.borneliv.dk
“Alt det der bliver sagt om leg, skal opfattes som som en god
historie,poesi, digt, drøm, ideologi eller i værste fald måske endda
som et politisk manifest.”
!
“Det sagte tager altid udgangspunkt i lovgiverens eller fortolkerens
opfattelse, bestemt af tiden, den historiske betingede epoke, og af
tilfældigheder.”
9
Forskellige legeformer
!
• Aggressions leg: Det legende barn viser gennem fysiske og psykiske
udtryk i legen ubehag, vrede og modvilje.
!
• Den dramatiske leg:
Det legende barn dramatiserer virkelige situationer og
hændelser og skaber således en historie.
!
• Fantasi leg: Det legende barn udtrykker og fortæller episoder og
handlinger fra en drøm, fra noget som det forestiller sig,
og ændrer, udtrykker og tolker episoden eller
handlinger.
!
Jørn Martin Steenhold
Leg- & legetøjsforsker
10
• Funktions leg: Det legende barn får en følelsesmæssig oplevelse
gennem enkelte, gentagne muskuløse bevægelser.
!
• Konversations leg og fortælling: Det legende barn lytter aktivt til og taler med et andet
barn, med en jævnaldrende eller med en voksen.
!
• Konstruktions leg: Det legende barn skaber og bygger en model ved
hjælp af materialer af forskellig slags, f.eks. træklodser,
ler, pap, papir, værdiløst materiale.
!
• Regel leg: Det legende barn deltager aktivt og engageret i en
aktivitet, som er afgrænset af regler og bestemmelser
- oftest fastsat på forhånd.
11
• Sanse leg: Det legende barn opsøger sanseoplevelser og
følelsesmæssige oplevelser, som i mange tilfælde kan
nydes.
!
• Iagttagelses leg: Det legende barn betragter intensivt billeder, situationer,
episoder, dyr og andre menneskers opførsel, adfærd og
aktiviteter.
!
• Tumle leg: Det legende barn deltager aktivt i fysiske og legende
aktiviteter, hvor tumult og kaos er en vigtig del af legen.
!
• Rolle leg: Det legende barn påtager sig at spille en eller flere
roller - sammen med andre.
12
Jørn Martin Stenholdt
Om legen
ERKENDELSE - den legendes fuldstændige forståelse for legens natur, hvorved den
legende bliver bevidst om legens kvalitet.
KONFLIKT - situationer i legen, hvor de legende er uenige og i modstrid med
hinanden, sædvanligvis om beslutninger og regler eller om hvem der skal
have bestemt legetøj eller indtage bestemte roller og funktioner.
LIDENSKAB - legens eufori, "være høj i legen" m.m. - er optagethed og måske
besættelse af momenter eller situationer i eller ved legen.
KONKURRENCE - kappestrid, hvor de legende prøver på at finde en afgørelse ved at
konkurrere indbyrdes.
MESTRING - hvor de legende behersker (eller tilegner sig evnen til at beherske) et
eller andet eller bliver i stand til at kunne gøre noget bestemt.
13
ORDEN-ANARKI - er de yderbegreber eller -poler, hvorimellem en leg kan være placeret
FREMSTILLING / DEMONSTRATION - er en forevisning af et handlingsforløb, eller en tilkendegivelse af en bestemt
opfattelse, at indtage og vise holdning til noget bestemt.
DISCIPLINERING - beherskelse eller overholdelse af regler eller attituder i legen, ofte hvor de
legende fristes til at fravige vedtagne bestemmelser for de pågældende.
FORMER - kan i legen være frie, adskilte, uvisse, uproduktive, regelbundne eller
fiktive. Ofte blandes legens former.
TID/RUM - er den tid, legen tager, men også legens historiske tidsdimension. Legens
rum er legens frirum og afgrænsede areal.
14
Nydelsens fænomenologi
(Erfaringer og oplevelser gennem legen...min påstand )
Barnet er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret.
!
Barnet oplever en form for ekstase ved at hæve sig over hverdagens realiteter.
!
Barnet oplever stor indre klarhed ved at vide, hvad det skal gøres, og i hvilket om fang det kan lykkes.
!
Barnet ved, at det er muligt at løse opgaven, fordi dets kompetence matcher
udfordringen.
!
Barnet oplever en renhed, i og med det ikke er bekymret om sig selv og samtidig
opleve at vokse ud over sine grænser.
!
Barnet oplever en slags tidløshed, fordi det er fuldstændig tilstede i nuet, og
timer opleves som minutter.
!
Barnet oplever en indre motivation, i og med at legen bliver et mål, og en
belønning, i sig selv.
Frit efter Csikszentmihali 2004
15
Kompetencer som muliggør flow
(Kompetencer udviklet i legen....min påstand)
Personlige kompetencer der understøtter flow:
Barnets evne til at tage initiativ og styre sig selv under ansvar for omgivelserne.
!
Barnets evne til at opstille håndterbare mål for sig selv - også når det ikke
umiddelbart ser ud til at være noget at lave.
!
Barnets evne til at matche egne færdigheder og udfordringer.
!
Barnets evne til at “læse” feedback – også når den ikke fremstår helt åbenlyst.
!
Barnets evne til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige regler/principper.
!
Barnets evne til let at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret – selvom
der sker en masse.
Frit efter Csikszentmihali 2004
16
Historien om børns leg de sidste hundrede år,
fremstår på mange måder som en historie om
forsøget på at begrænse legen i forberedelsen til
det voksne liv.
Mere end nogensinde fremhæver vi barnets,
!
•frihed
•medvirken
•autonomi
•kreativitet
•ret til at lege
!
Men det ser ud til at legen mere og mere bruges af de voksne
som et pædagogisk-/didaktisk-/læringsredskab.
17
!
• barndommen institutionaliseres i øget grad.
• børns leg vil ikke have gode vilkår indenfor de institutionelle rammer i fremtiden.
• barnets frihed til at lege bliver begrænset i takt med institutionaliseringen
!
(Sutton-Smith, 1997; Beck, 1990).
Brian Sutton-Smith (2001) The
Ambiguity of Play, Cambridge:
Harvard University Press. 18
Der sker en grandvis kolonisering og instrumentalisering af
leg: (Leg-og-læring)
  Læreplaner
  Dokumentation, evaluering, test, screeninger,
individuelle udviklingsplaner
  Optimering og rationalisering af barndommen
  ’Det lærende subjekt’
  Det modne og kompetente barn
  Sproglig kompetence og skoleparathed
  Skolificeret læringsbegreb
  Leg som middel og metode
  Undergravning af legens spontanitet, sanselighed,
kropslighed, vildskab – børneperspektivet i legen
Jan Kampmann
Center i Barndoms-, Ungdoms- og
Familielivsforskning
RUC
19
Nu skal vi også i norden konkurrere på innovation,
kreativitet og udvikling af nye produkter.
!
Når andre producerer billigere, skal vi i stedet forny os,
udvikle ideer og skabe nye produkter.
!
Sådan lyder mantraet fra en bred skare af politikere på
begge fløje i dansk politik.
!
Fra politisk side er der bl.a. en stigende interesse i
barndommen og legens potentiale i form af tidlig indsats
og forberedelse til skolens liv.
Dette fokus kan gøre det sværere for børn at finde plads
til egen leg?
(Øksnes, 2010a).
20
»Kreativitet er blevet vigtig i økonomisk
forstand. Det handler om, at man vil skabe en
nyttig arbejdskraft, og det er en helt anden
måde at tænke kreativitet på end i den
pædagogiske verden, hvor det handler om at
udvikle sig som menneske,«
Lars Geer Hammershøj,
der forsker i
kreativitetspædagogik
DPU, Danmarks
Pædagogiske
Universitetsskole ved
Aarhus Universitet.
“Børn skal have lov til at lege for at lege.
Idealet er leg for legens egen skyld. Det er et
problem, hvis man kun ser legen som middel
og ikke som et mål i sig selv. Det er en
dannelsesproces, og det er vigtigt for det at
være menneske, og nu bliver det formentlig
også vigtigt for det at være kreativ,”
21
Stadig flere politikere, forskere m.fl mener , at kimen til det
kreative samfund i dag bliver lagt i førskolen, men hvorfor
så mere skoleparathed, når skolen aflære kreativitet?
Altså....Det legende og kreative er kommet i centrum, set i
forhold til
•innovation (vækst)
•sundhed
•læring,
•kreativitet og fantasi,
•samarbejdsevne,
som kompetencer der vil blive efterspurgt i fremtidens
samfund.
Kan det kreative og fantasifulde potentiale, der er tilstede i legen få bedre vilkår i den
institutionaliserede barndom?
22
Hvordan påvirker disse argumenter det pædagogiske
arbejdes grundvilkår i “førskolen”.....? Nye økonomiske argumenter = investering i det
pædagogiske arbejde med udvikling af børn og unges
kreative evner.
Danske erhvervsledere = børns læring og udvikling i
børnehaver er i høj grad er med til at skabe innovative
medarbejdere i fremtiden.
Grundlaget for kreativitet og innovation lægges i
daginstitutionerne.
23
Hvilke mennesker er der “brug for”....?
!
Idemageren
Analysatoren er den kreative arketype, den, der ser
fremad og tænker visionært.
laver lange lister over fordele og ulemper
Formidleren
er meget socialt orienteret og har altid
fokus på stemningen
i teamet og på arbejdspladsen
Specialisten fordyber sig let og sætter en stor ære
i at forfølge noget nyt.
Opstarteren Koordinatoren er god til at sætte ting i gang.
er den målrettede person
Organisatoren Afslutteren er utroligt god til processer, systemer og rammer.
er omhyggelig og detaljeorienteret og tænker
på, at det der afleveres er i orden.
Kontaktskaberen
er lidt ligesom en bi, der flyver ud efter honning.
BELBINS 9 TEAMROLLER 24
Hvad kan pædagoger gøre for at skabe kreativitet?!
»Jeg ser 8-9 årige, der ikke ’leger’ mere, fordi de ikke bliver opfordret og
inspireret til det. Børn tror, at de gerne vil blive hurtigt voksne, og derfor er det
de voksnes pligt at få børn til at holde fast i legen så længe som muligt. Jeg!
tror, man kan inspirere ved at fortælle historier, for ting bliver altid sjovere,
når man skaber et univers. Når det, man tegner eller bygger, omdannes til en
figur, i et hus, i en by, på en planet, i et univers, der for eksempel lever i næsen
på et kæmpe monster!«!
NAVN: Shane Brox!
JOB: Designer, børnebogsforfatter og vært i børneprogrammet!
”Shanes verden” på DR1
NAVN: Margit Saltofte Nielsen!
JOB: antropolog, adjunkt på Aalborg Universitet og har!
skrevet ph.d-afhandlingen »Kreativitet i klasserum og mellemrum
Hvordan ser kreativitet ud i din forskning?!
»Jeg har undersøgt kreativitet i skolen, men det kan godt overføres til
daginstitutioner. Jeg skelner mellem kreativitet i klasserummet, hvor kreativitet
er institutionaliseret og typisk foregår i bestemte lokaler med en voksen som
en kyndig læremester, der sætter aktiviteter i gang, som børn skal lære noget
bestemt af. Og så er der mellemrums-kreativitet, der sker blandt børn, og
som voksne ofte har svært ved at få øje på, fordi det ser ud som om, der ikke
sker noget eller, at børnene laver ballade. Det kan imidlertid være udtryk for en
form for fordybelse, en slags frikvarter med plads til associationer, fordi
man ikke skal noget bestemt.«!
Hvilken rolle har daginstitutioner i forhold til at udvikle kreativitet?!
»Børn er som udgangspunkt nysgerrige over for livet og kan lege den
samme leg igen og igen, selvom de bliver slået omkuld. Institutionsverdenens opgave er at gribe den lyst og præsentere børn for det, de ikke
anede fandtes, eller som de ikke får med hjemmefra. Det er generelt en af
styrkerne i daginstitutioner og også, når vi snakker kreativitet.«
NAVN: Christine Antorini!
JOB: Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, bl.a. uddannelsesordfører
25
Jesper Just Jensen!
Ansvarlig for den yngste
målgruppe i Lego Education,
der udvikler læringsmaterialer til
daginstitutioner og skoler
Dansk Industri, Lars Goldschmidt.
Hvilken rolle spiller leg for kreativitet?!
»Børn lærer, når de er motiverede for det, og det er blandt
andet gennem leg. Leg kan få børn til at glemme tid
ogsted, så de kommer i det, man kalder flow, og når børn
er i flow, så lærer de mest. Det er den leg, vi gerne vil
bygge ind i læreprocesser og skabe rammerne for, at
børnene lærer det, vi gerne vil have dem til at lære noget
om.!
“Jeg mener, at det er vigtigt, at det, man fremstiller ved
hjælp af sine kreative evner, også har en etisk og æstetisk
appel til andres sanser og følelser. Pædagoger og lærere
skal være kvalificerede og brænde for deres fag, hvis
børnenes kreative potentialer skal indfries. De skal med
deres personlige praksis og vilje til at forstå verden uden
for dem selv engagere børnene,«
26
27
“Mennesket leger kun, når det i ordets
fulde betydning er et menneske, og det
er kun et fuldstændigt menneske, når
det leger”
Friedrich Schiller!
1759-1805
Slut
28
Hvis vi får et forøget fokus på det kreative og innovative,
som noget der kan læres, hvordan kan vi så fortsat skabe
plads til alt det andet, der er på spil i den frie leg?
Kan vi forhindre legen i at blive et redskab for
formaliseret læring?
29