LYDBØGER PÅ CD OG MP3
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010- juni 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Benedicte Fundrup Hold 3.2 og 3.3 Titel 1 Tema.1: Periodelæsning 1920-45 Titel 2 Mytemotiver i dansk litteratur Titel 3 Værklæsning: Nordkraft Titel 3 Studieområde 2, tværfagligt projekt:Dansk-teknikfag Titel 4 Temalæsning: Nyeste tid Side 1 af 7 Titel 1 Tema 1: Periodelæsning 1920-45 Indhold Baggrundsstof: Fra runer til graffiti. Keld B Jessen.fl. Systime 1996. S 172-200 Dansk Læsebog. Steen Lassen m.fl. Systime.1997: Hans Kirk: En plads i verden Harald Herdal. Kolonihaven Kjeld Abell: af ”Melodien der blev væk” Halfdan Rasmussen: Skal de ha’ lov til det? Sikken et perspektiv. Anne Birgitte Richard og Søren Schou. Dlf.1993: Thit Jensen: af Frivilligt moderskab A.S. Neill: af Vanskelige børn Hans Scherfig; af Idealister (Kap. 34) Hagekorset i Norden. Karsten Koch. Dlf. 1983: Ukendt: Brydningstid De bedst egnede. Om race og racehygiejne. Mette Borits. Tendenser i Mellemkrigstiden. Skoletjenesten 2008. Analyser af nazistisk kunst. Analyse af surrealistisk kunst, Opgaver til funktionalisme og kulturradikalisme Omfang Særlige fokuspunkter Digtere, dæmoner og dogmebrødre, Udsendelsesrække fra DR2 Perioden 1920-30, 1930-40 Udsendelse: PH som samfundsrevser August -oktober Faglige mål – tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte – læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier – genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster – anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form − anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analySide 2 af 7 sere og perspektivere dem med henblik på indhold og form Kernestof: Det tekstuelle stofområde – fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa. Væsent ligste arbejds former Klassesamtale Individuelt arbejde Gruppefremlæggelser Individuelle fremlæggelser Titel 2 Mytemotiver i dansk litteratur Indhold Mytemotiver i dansk litteratur. Ove Benn m.fl. Systime 1999: 1.Mosebog, kap. 2: Mennesket i Edens have Naja Marie Aidt: Den blomstrende have af Ovids ”Forvandlinger”: Daedalus og Icarus Naja Marie Aidt: Som englene flyver af Ovids ”Forvandlinger”: Narcissus og Ekko Bjarne Reuter: af Lille spejl på væggen der... Martin A. Hansen: Paradisæblerne. Samlerens antologi Omfang Særlige fokuspunkter Vintereventyr : Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling (Ikarosmyten) Højskolesangbogen: Steen Steensen Blicher: Hulde Engel (syndefaldsmyten) November-december Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål : – tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte – læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier – genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster – anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form Kernestof: Side 3 af 7 Det tekstuelle stofområde – fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa. Væsentligste arbejdsformer Klassesamtale Individuelt arbejde Gruppefremlæggelser Individuelle fremlæggelser. Titel 3 Værklæsning 5. hovedværk: Nordkraft af Jacob Ejersbo, Gyldendals Paperback, 2002 Omfang November Særlige fokuspunkter Faglige mål – tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte – læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier – genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster Kernestof: Det tekstuelle stofområde – fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa. Væsent ligste arbejds former Klassesamtale Gruppefremlæggelser Titel 4 Tværfagligt projekt (studieområde 2). Dansk - Teknikfag Indhold Først læstes en række debattekster om behovet for formidling af naturvidenskabeligt stof som optakt til de artikler, eleverne selv skal skrive i dette projekt. Weekendavisen den 1-6, 2007: Vågn op (Lone Frank) Weekendavisen den 15-6, 2007: diverse læserbreve Omfang Januar Side 4 af 7 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Faglige mål : – tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte – læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier – genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster – anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form Kernestof: Det tekstuelle stofområde – fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa. Væsentligste arbejdsformer Klassesamtale Individuelt arbejde Gruppefremlæggelser Individuelle fremlæggelser. Side 5 af 7 Titel 4 Indhold Periodelæsning: Nyeste tid. 1980-2004 Fra runer til graffiti. Keld B. Jessen m.fl. Systime 1996. Kilde: Nye eventyr. Red.: Jette K. Thomsen m.fl. Munksgaard 1995: Michael Strunge: Drøn Michael Strunge: Den hæslige by Danske Forfatterskaber 1985-2005, Susan Mose m. fl. Systime 2005: Christina Hesselholdt: Af Køkkenet, gravkammeret og landskabet Christina Hesselholdt: Af Det skjulte Charlotte Weitze: Flammer Naja Marie Aidt: Betragtning Helle Helle: To kilometer Kilde: Fem års litteratur. 1998-2002. Stefan Emkjær m.fl. Systime 2005 Kristian Ditlev Jensen: af Det bliver sagt Jens Blendstrup: Manden der blandt andet var en sko TV-udsendelserne ”Digtere, divaer og dogmebrødre” 1980-2000 6.Hovedværk:Jan Sonnergaard: Radiator. Gyldendal Omfang Februar-maj Særlige fokuspunkter – tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte – læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier – genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster – anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form Kernestof: Det tekstuelle stofområde – fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa. Side 6 af 7 Side 7 af 7
© Copyright 2024