1. No category

STATENS HAANDVERKS" KUNSTINDUSMISKOLE
I KRIMANIA
AARSBERETNING
FOR SKOLEAARET 1915-1916
•
MORTEN
JOHANSENS
BOKTRYKKERI
KRISTIANIA
1916
Skoleøefterretninger
for skoleaaret 1915-1916.
Skolens overbestyrelse: Kirkedepartementet.
Skolens forstanderskap:
Formand: skolens direktør.
Valgt av Kirkedepartementet:
Prytz, Torolf, arkitekt, fra
1904.
Due, Olaf, arkitekt, fra 14/11911.
Valgt av Kristiania kommune:
Davidsen, Halfdan, dekorationsmaler, fra høsten 1910.
Martins, Oluf A., fabrikant, fra høsten 1912.
Skolens direktør: Bull, Henrik, arkitekt, f. 1864,a.
1912.
Overlærere:
Harald,
maler,
f. 1850,a. 1884 (1873). Frihaands%
Petersen,
klasse I.
Peters, Wilhelm Otto, maler, f. 1851, a. 1884. Dekorativt
maleri (akvarelklassen).
Nordhagen, Johan, 1itograf og raderer, f. 1856, a. 1899.
Raderklassen.
Horn, Fin, arkitekt, f. 1861, a. 1899. Konstruktionsklassen.
Utne, Lars, bilkdhugger, f. 1862,a. 1912 (1898). Modeller.
klassen.
—4 —
Nielsen, Eivind, maler, f. 1864, a. 1912 (1890). 3dje fri
haandsklasse.
Eiebakke, August, maler, f. 1868, a. 1912 (1910). 2den fri.
haandsklasse.
Stray, Asmund G., dekorationsmaler, f. 1860, a. 1912. lste
ornamentklasse.
Wold.Torne, Oluf, maler, f. 1867, a. 1912. Klasse for kom.
position av flatornament og stilisering av planter.
Prytz, J. Tostrup, guldsmed, f. 1886, a. 1914. Fagklassen
for finere metalarbeide.
Wilberg, Theodor Ludvig, dekorationsmaler,f. 1859,a. 1912.
D ekorationsmalerklassen.
Stein, Ole E., arkitekt, f. 1867, a. 1912. 2den ornamentklasse.
Lærere i dagskolen:
Bull, Henrik, arkitekt. Haandverksklasse I.
Lærere i aftenskolen:
Klingenberg, K. S., kaptein, a. 1902. Konstruktionsklassen.
Colban, Severin,interiørarkitekt, a. 1915. HaandverksklasseI.
Hjerlow, Ragnvald Amandus, maler, f. 1863, a. 1912 (1908).
2den frihaandsklasse.
Dahl, Einar Bernhard, ciselør, f. 1876, a. 1912. Ciseler.-
klassen.
Syversen, Anton Theodor, billedskjærer, f. 1870, a. 1912.
Dekupørklassen.
Mayer, Gottfried, billedhugger, f. 1868,a. 1912. Ornament.
modellerklassen.
ødegaard, Hans, maler, f. 1876, a. 1912. 3dje frihaands.
klasse.
Gleditsch, Eivind, arkitekt, f. 1885,a. 1913. Bygningsklassen.
Timelærere
i den 3 aarige aftenskole:
frihaandstegning: tegnelærerneJohan Sirnes, Hans G. Moe
og arkitekt G. Heiberg Magnus.
I konstruktionstegning: ingeniør Sigv. Jordfald, kaptein
N. Ruud, kaptein H. Leken og ingeniør Einar Olafsen.
I
5
I
I
I
I
I
I
regning: kand. Fr. Bugge.
utmaalingslære: ingeniør Nils Jacobsen.
norsk: cand. filos. Søren S. Marstrander.
regnskapsførsel: bankfuldmægtig V. Tschudi.
fagtegning for skræddere: skrædder N. Mittet.
materiallære: ingeniør Trygve Stansberg.
Munthe, Inger, a. 1915.
Skolens sekretær:
Theiste, I.K.F. S.,bureauchef,a. 1893.
kasserer:
bibliotekar: Krogvik, Anders, cand.filos., f.1880,
a. 1909.
Assistent: Waldal, M., a. 1909.
vagtmester: Østre, Ellef, a. 1908.
varmemester:Nielsen, J., a. 1903.
Dagskolen
begyndte den 15de september 1915 og sluttet den 15de
mai 1916.
Undervisningen fandt sted:
I frihaandsklasse I og II og ornamentklasse II kl. 9
til 113/4form.
I konstruktionsklassen og ornamentklasseI kl. 12-2V2
eftermiddag.
I de øvrige klasser foregik undervisningen hele for.
middagen fra kl. 9.
Antallet av elever ved dagskolen var 268, av hvilke
159 samtidig besøkte flere discipliner.
Besøket i de forskjellige dagklasser sees av bilag 1.
Av dagelevene var 159 kvinder.
17 elever hadde friplads. Elevenes livsstilling vil sees
av bilag 3. Bilag 6 viser antallet av elever.ved dagskolen,
fordelt efter fødselssteder.
6 —
Aftenskolen
begyndte den 15de september 1915 og sluttet den 15de mai
1916. Undervisningen foregik fra kl. 6-8 aften.
Antallet av elever i den almindelige aftenskole var 411.
Av aftenelevene var 130 kvinder.
Frekventsen til de forskjellige aftenklasser sees av
bilag 2.
5 elever hadde friplads. Elevenes livsstilling vil sees
av bilag 4.
I den 3=aarige affenskole for læregutter var alle klasser
igang. Elevantallet var tilsammen 244. Bilag 5 viser an,
tallet av elever, fordelt efter fag.
Til optagelse i Iste klasse meldte der sig 153 lære,
gutter, hvorav 110 bestod optagelsesprøven i norsk og
regning. Desuten meldte der sig fra foregaaende aar 12
elever som ikke hadde bestaat opflytningseksamentil 2den
klasse og 1 elev som paa grund av bortreise hadde maattet
slutte foregaaende aar uten at ta eksamen. lste klasse be,
gyndte saaledes med 123 elever; 24 av disse sluttet i aarets
løp. Til opflytningseksamenmøtte 95 elever, der under,
kastet sig prøve i alle fag og 76 av disse bestod eksamen.
3 var sykmeldt, 1 uteblev.
Av de 69 eIever, som i 1914/15 hadde bestaat opflyt,
ningseksamen i lste klasse, meldte der sig 59 til opta.
gelse i 2den klasse. 3 elever som ikke hadde fuldført
eksamen blev optat efter at ha underkastet sig prøve høsten
1915. Desuten meldte der sig fra foregaaende aar 1 elev
som ikke hadde bestaat opflytningseksamentil 3dje klasse.
Likeledes blev optat 6 elever der i længere tid hadde be,
søkt teknisk aftenskole. 2den klasse begyndte saaledes med
69 elever. 7 elever sluttet i aarets løp. 1 var sykmeldt
til eksamen, 11 elever strøk.
Av de 55 elever som i 1914115hadde bestaat opflyt,
ningseksamen i 2den klasse, meldte 50 sig til optagelse i
3dje klasse. Desuten blev optat 1 elev, som paa grund
av sygdom var sluttet i 3dje klasse foregaaende skoleaar
—7 —
og 1 elev, der hadde gjennemgaat 2den klasse i skoleaaret
1913/14, saaledes at elevantallet ved skoleaarets begyndelse
var 52. 2 elever sluttet i aarets løp. Ved avgangseksamen
var 2 elever sykmeldt. 2 var hindret i at fuldføre eksamen.
1 elev strøk.
Undervisningen av de realstuderende er nu henlagt til
Universitetet, dog avgir skolen fremdeles lokale til under:
visningen.
Foredrag.
Perspektiv.
Foredrag over perspektiv i forbindelse med undervise
ning i perspektivtegning har i skoleaaret været holdt av
landskapsmaler H. Petersen 3 ganger ukentlig i eftermid,
dagstimene fra kl. 4-6.
Anatomi.
Foredrag over anatomi har av overlærer Eivind Nielsen
i likhet med foregaaende aar været avholdt høsten 1915 i
eftermiddagstimenefra kl. 4-6. Ialt 40 timer.
samlinger
Kunstindustrimuseets
har været forevist for lærere og elever i forbindelse med
en række veiledende foredrag av direktør H. Grosch.
Den aarlige utstilling av elevarbeider
fandt sted den 18de, 19de, 20de og 21de mai 1916.
Skolens bibliotek
har været holdt aapent i skoleaaret hver dag undtagen ler
dag i timene fra 11 form. til 3 em, og fra 5-9 aften.
—8 —
Lærerstipendier.
Det bevilgede beløp kr. 1000.00 blev av økonomiske
grunde inddraget av departementet.
Stipendier for elever av skolen.
Aarlig utdeles skolestipendier til elever av skolen, der
er trængende, og som ved talent, flid og god opførsel har
vist sig værdige dertil. I dette øiemed var for budget,
terminen bevilget kr. 2000.00, der utdeltes i stipendier paa
kr. 400.00 til guldsmedsvend Lars Meum, snekkerlærling
Ansgar L. Evensen og bokbinderlærling Ragnvald Wollen
haupt og i stipendier paa kr. 200.00 til ciselør 0. W. An
dersen, gravør Karl Nordhagen, træskjærer Ole E. Kjellstad
og malersvend Einar Bergquist.
Horns legat.
Legatkapitalen utgjør kr. 2000.00. De aarlige renter
skal efter statuttene utdeles som præmier til skolens bedste
elever blandt haandverkslærlinger eller svender.
Rentene for avvikte budgetaar anvendtes til præmie
for følgende elever av den 3 aarige aftenskole: bygnings.
snekkerlærlingKristianNielsen, kemigraflærlingPaul Jensen,
ciselørlærlingSigurd Alf Eriksen og skrædderlærling Holger
Jensen samt for elev av ornamentklasse 11 møbelsnekker,
lærling Gunstein Lerdal.
Johan Finnes legat.
Legatet er tillagt skolen og bestyres av Kirkedeparte.
mentets chef i forbindelse med skolens forstanderskap.
Legatets kapital utgjør for tiden ca. kr. 81000.00. De aar.
lige renter skal hvert aar paa testators fødselsdag, den 26de
oktober, utdeles til værdige, trængende norske kunstnere
— 9 -—malere, litografer og kunstnere som med disse kan sættes
i klasse
til befordring av deres studium i fødelandet.
Av rentene for avvikte budgetaar utdeltes stipendier
paa kr. 400.00 til malerne Marcellius Førland, Guido
Schjelberg, Karl Strømme,Henrik Rom, Olav Alouis Flatabø
og radererne Alfred Hammarbæk, Inger Sverdrup og Arnt
Christensen samt paa kr. 300.00 til maleren Charles Strøm.
—
10 —
Skolen har i den forløpne budgettermin (lste juli 1915
til 30te juni 1916) ifølge kasserens regnskap hat følgende
indtægter og utgifter:
Indtægter:
1. Beholdning fra forrige regnskap
Kr.
2. Skolepenger:
i dagskolen
Kr. 5 687
i aftenskolen
» 2 440
2 226.75
8 127.00
3. Refusion av Kristiania kunstindustrimu%
seum for utlæg til opvarmning og varme
mesterens løn
»
6 962.34
4. Tilfældige indtægter
»
99.07
5. Kristiania kommunes bidrag
» 43 171.96
6. Statens tilskud
»
58 000.00
Kr. 118587.12
Utgifter:
1. a) Faste lønninger
Alderstillæg
Timeundervisning
2. Biblioteket
3. Fripladser
Kr. 51 502.02
» 6 843.76
» 11640.00
Kr. 69 985.78
»
973.20
»
541.00
Overføres Kr. 71 499.98
—
11 —
Overført Kr. 71 499.98
4. Stipendier:
for direktør og lærere . . . Kr.
» 2 000.00
» elever
2 000.00
4 865.50
5. Inventar og samlinger
6. Lys og brænde:
Kr. 3 243.05
Lys
Brænde
i forening med museet
Kr. 19237.01
for skolens
740.78
egen regn. »
» 19977.79
23 220.84
» 3 063.30
7. Utgifter ved bygningen
8. Blandede og tilfældige utgifter:
Kontor, og tilfældige ut,
Kr. 2 952.97
gifter
» 3 089.56
Renhold
» 489.75
Levende model
» 1 143.43
Trykning m v
7 675.71
Kr. 112325.33
6 261.79
9. Beholdning pr. 30te juni 1915
Kr. 118587.12
Kristiania i september 1916.
H.
*) I mai er elevantallet
arbeider blir færdige.
ikke opgit,
da elevene
FrihaandsklasseI
do.II
do.III
Konstruktionsklassen
Ornamentklasse I
do.II
Modellerklassen
Haandverksk1asseI
II (flateornament)
do.
DekorationsmalerklasseI.
(akvarelklassen)
do.II
Rader, og litografiklassen
Guldsmedklassen
deres
eftersom
tid,
til forskjellig
slutter
5
57
19
17
11
9
20
3
10
15
7
25
20
17
38
48
21
23
9
11
18
12
11
13
41
28
38
35
16
19
9
11
18
13
15
17
6
37
42
37
59
18
15
11
8
18
12
14
17
7
42
30
30
59
18
18
11
8
20
8
17
17
7
43
32
23
60
18
19
11
9
21
8
12
16
7
49
25
April
52
20
21
57
17
16
10
8
19
2
10
12
7
Mars
Febr.
Jan.
Dcc.
Nov.
Okt.
i de fleste klasser
5
7
8
52
14
16
25
16
14
8
7
15
1Sde-30te
Sept.
Tabel over elevantallet i dagSkolens klasser ved utgangen av hver maaned
i skoleaaret.*)
Bilag 1.
Frihaandsklasse I
do.II
do.III
Konstruktionsklassen
Ornamentklasse I
II
do.
Modellerklassene
Bygningsklassen
Haandverksklasse I
do.
DekorationsmalerklasseI
do.II
(akvarelklassen)
Rader, og litografiklassen
Guldsmedklassen
Ciselørklassen
Dekupørklassen
50
39
25
24.
20
20
14
31
32
4
15
6
9
21
19
2
15de-30te
Sept.
42
54
34
42
20
19
15
35
33
9
16
6
14
20
21
3
Okt.
52
42
43
43
21
21
17
36
33
9
18
7
15
23
21
3
Nov.
44
42
44
37
22
21
17
38
33
15
18
7
13
22
19
3
Dec.
52
49
45
33
23
21
17
43
32
11
18
8
16
23
15
1
Jan.
55
38
48
28
26
20
13
47
53
14
23
8
18
22
15
1
Feb.
51
24
57
26
23
21
15
51
32
16
18
9
19
22
16
3
Mars
Bilag 2.
Tabel over elevantallet i aftenskolens klasser ved utgangen av hver maaned
i skoleaaret.
25
23
49
23
20
21
14
49
27
16
20
7
16
19
16
3
April
— 14 —
Bilag 3.
Tabel over dagsskoleeleverneslivsstil1ing.
Billedhuggere
1
Billedskjærere og træskjærere
3
Bokbindere
1
Boktrykkere
1
Bygningshaandverkere
6
Dekupører
1
Emaljører
1
Gaardbrukere
1
Guldsmeder, gravører og ciselører
11
Ingeniører
1
Kemigrafer
1
Kontorister
1
Kunstmalere
31
Kunstvæversker
1
Litografer og raderere
10
Lærere og lærerinder
8
Malere
26
Mekanikere
1
Militære
1
Modellører
Postekspeditører
2
Skomakere
1
Snekkere
4
Stenhuggere
1
Studenter
Tegnere (herunder mebel, og tekstiL,
tegnere)
75
Teknikere
1
mænd
9
Ubestemte
kvinder
63
Tilsammen 268
— 15 —
Bilag 4.
Tabel over aftenskoleelevenes livsstilling.
Den almindelige
aftenskole.
Billedhuggere
2
Billedskjærere og træskjærere
9
Bokbindere
1
Boktrykkere
1
Bygningshaandverkere
30
Ciselører
20
Emaljører
2
Etsere
1
Fotografer og retouchører
4
Gaardbrukere
2
Gravører
7
Guldsmeder
13
Ingeniører
3
Kemigrafer
1
Konditorer
1
Kontorister
17
Korpusarbeidere
5
Kunstmalere
29
Litografer og raderere
13
Lærere og lærerinder
16
Malere
41
Marmorslipere
1
Mekanikere
5
Metalarbeidere
1
Militære
2
Modellører
1
Skoleelever
8
Skomakere
3
Skræddere
1
Snekkere
20
Stenhuggere
3
Overføres 263
— 16 —
Overføres 263
Studenter (deribl. realstuderende)
43
Tapetserere og salmakere
4
Tegnere (herunder møbel, og tekstil
tegnere)
70
Teknikere
2
Trykkere
3
Volontører
6
Andre erhverv
5
1 mænd
13
Ubestemte
kvinder
32
Tilsammen 441
— 17 —
Bilag 5.
Tabel over elevene i den 3.-aarige,aftenskole
for læregutter, fordelt efter fag.
Blikkenslagere
Bokbindere
Bygningshaandverkere
Ciselører
Emaljører
Filigransarbeidere
Glasmestre
1
Gravører
Guldsmeder
Hjulmakere
Kemigrafer
Konditorer
Korpusarbeidere
Kunstsmede
Kurvmakere
Litografer
Malere
Retouchører
Skomakere
Skræddere
Snekkere
Stenhuggere
Sølvarbeidere
Tapetserere
Trykkere
14
5
19
8
1
1
11.
16
1
10
1
1
2
2
5
37
2
5
14
59
2
15
8
Tilsammen 244
— 18 —
Bilag 6.
Tabel over elever ved dagskolen, fordelt efter fødsels.
steder.
Aalesund
Akershus amt
Arendal
Bergen
Bratsberg amt
Buskerud amt
.Drammen
Finmarken
Fredrikshald
Fredriksstad
Hammerfest
Hedemarkens amt
Jarlsberg og Larviks amt
Kongsberg
Kristiania
Kristians amt
Kristiansand
Lillehammer
Lister og Mandals amt
Nedenes amt
Nordlands amt
Nordre Bergenhus amt
Nordre Trondhjems amt
Porsgrund
Romsdals amt
Røros
Sarpsborg
Smaalenenes amt
2
14
2
11
4
6
6
1
1
4
1
7
9
1
114
10
5
1
2
1
5
5
1
1
4
1
2
1
Overføres 222
— 19 —
Stavanger
Stavanger amt
Søndre Bergenhus amt
Søndre Trondhjems amt
Tromsø
Trondhjem
Tønsberg
Amerika
Danmark
Rusland
Spanien
Sverige
Tyskland
Ungarn
Østerrike
Overført 222
6
5
2
1
9
2
5
6
2
1
1
1
1
1
Tilsammen 268
— 20 —
Bilag 7.
Statutter
Haandverks.
og undervisningsplaner
for
og Kunstindustriskolen
i Kristiania.
Statutter.
§ 1.
Skolens formaal.
Haandverks: og Kunstindustriskolen i Kristiania har til
formaal at utdanne mænd og kvinder for haandverk og kunst:
industri samt lærere og lærerinder i tegning ved undervisning i :
Frihaandstegning.
Konstruktionstegning.
Ornamentlære.
Modellering.
Grafisk kunst.
Dekorativt maleri.
Fagtegning med tilhørende undervisning for haandverkere.
for kunstindustri (i metal, træ, glas, keramik
do.
og tekstilarbeide).
Praktiske kurser for kunstindustri.
fototeknik.
do.
lærere og lærerinder i tegning.
do.
Desuten meddeles undervisning i :
Norsk.
Regning.
Materiallære.
Regnskabsførsel.
§ 2.
Skolens ordning.
Skolen omfatter:
3.aarige aftenskoler for haandverkere og fabrikarbeidere.
2:aarig dagskole for forskjellige grupper av -haandverkere.
1:aarig kunstindustriskole med dagundervisning.
Kurser til utdannelse av lærere i tegning.
— 21 —
5. Skolen byder desuten baade i aften, og dagskolen vei,
ledning i de i § 1 anførte fag 1-10, saavidt skolens for:
hold tillater det.
Foruten den ordinære dag: og aftenundervisning kan
skolen med Kirkedepartementets samtykke la avholde særlige
undervisningskurser, saafremt dertil er git bevilgning.
Skolens undervisningstid.
Skolens regulære undervisning, der foregaar saavel om
dagen som om aftenen, fmder sted 8 maaneder av aaret fra
15de september til 15de mai med ca. 14 dages ferie ved jul,
8 dage ved paaske og 4 dage ved pinse.
Elevers optagelse og forhold.
Ingen optages i aftenskolen før det fyldte 14de aar, i
dagskolen 16de aar. Fra den sidste bestemmelse kan dog av
skolens direktør dispenseres under særegne omstændigheter.
Om en optagelsesprøve skal kræves og i tilfælde dennes
ordning, bestemmes ved undervisningsplanen for de forskel:
lige avdelinger av skolen.
Enhver elev erholder et av skolens direktør underskrevet
adgangstegn, der forevises læreren i vedkommende klasse.
Elevene har at følge skolens disciplinærreglement, der ut:
færdiges av direktøren med Kirke. og Undervisningsdeparte,
mentets approbation.
Hospiterende elever.
Saafremt det kan ske uten ulempe for skolens arbeide og
uten at bevirke eller bidrage til klassedeling, kan i den 2:aarige
dagskole, den 1,aarige kunstindustriskole og den 3:aarige aften,
skole optages hospiterende elever i enkelte fag. Hospiterende
elever maa i tilfælde staa tilbake for elever som følger den
planmæssige undervisning.
Hospiterende elever i den 2:aarige dagskole gruppe A,
B og C maa ha fyldt 18 aar for at kunne delta i fagunder.
visningen.
— 22 —
§ 6.
Elevenes opflytning og skolens vidnesbyrd.
Opflytning fra en lavere til en høiere klasse finder sted,
naar eleven viser sig at være i besiddelse av de færdigheter
og kundskaper, der fornødiges, for at han kan følge under.
visningen i den heiere klasse.
Bedømmelsen av elevarbeidene skal finde sted av læreren
i den klasse, hvor eleven har nydt undervisning, i forening
med læreren i den klasse, hvortil han opflyttes. Skolens
direktør kan naarsomhelst la sig de omhandlede arbeider fore.
vise og i tilfælde av dissens avgjøre, om eleven skal opflyt.
tes eller ei.
Avgangsvidnesbyrd meddeles kun den, der har bestaat
samtlige for hans fag bestemte prøver. Hospitanter meddeles
attest for de fag, hvori de har deltat.
7.
Skolepenger.
Enhver elev har at erlægge forskudsvis de skolepenger,
som til enhver tid av Kirke. og Undervisningsdepartementet
er bestemt.
Efter derom indgit ansøkning kan trængende elever, som
dertil maatte findes værdige, erholde friplads. Fripladser be%
vilges i det længste for et skoleaar ad gangen, ved hvis utløp
fornyet ansøkning maa indsendes. For nyoptagne elever kan
fripladser kun bevilges for et kvartal.
Stipendier for elever av skolen.
Aarlig utdeles skolestipendier til elever av skolen, der er
trængende, og som ved talent, flid og god opførsel har vist
sig værdige dertil.
Skolens utstilling.
Efter hvert skoleaars slutning finder en offentlig utstilling
av elevarbeider sted i skolens lokale.
Ved utstillingens slutning erholder elevene sine i aarets
løp utførte arbeider utlevert, med undtagelse av dem der er
valgt av skolen som eiendom.
— 23 —
Skolens bestyrelse.
Skolen staar umiddelbart under Kirke- og Undervisnings,
departementet som overstyre.
efterat forstander,
Skolen bestyres av en direktør, der
skapets erklæring er indhentet ansættes med et aars opsigelse,
og hvem skolens indre administration er undergit.
Ved siden av direktøren staar et forstanderskap, hvis for••
mand han er. Forstanderskapet bestaar, foruten av direktøren,
av 4 medlemmer, av hvilke 2 vælges av Kirke og Under:,
visningsdepartementet og 2 av Kristiania kommune. Forman,dens stemme er i tilfælde av stemmelikhet den avgjørende.
De valgte medlemmer fungerer i 4 aar; hvert andet aar ut,træder av forstanderskapet det ene av departementet og det
ene av kommunen valgte medlem. Hvem der første 'gang skal
uttræde, avgjøres ved lodtrækning; de uttrædende kan vælges
paany. Saa ofte direktøren finder det tjenlig, mindst 2 ganger
i hvert skoleaar, sammenkalder han forstanderskapet for at
gjøre medlemmene bekjendt med skolens indre forhold og
virksomhet; forstanderskapets medlemmer kan naarsomhelst
inspicere skolen og fi'alge undervisningen. Direktøren har
aarlig at la utarbeide forslag til skolens budget og forelægge
samme for forstanderskapet, der fatter den endelige avgjørelse
desangaaende, hvorpaa det oversendes av direktøren til Kirke,;
og Undervisningsdepartementet. Likesaa har direktøren aarlig
at avgi indberetning om skolens virksomhet i det forløpne
skoleaar, hvilken indberetning, efter at være forelagt forstander,
skapet, indsendes til departementet og til Kristiania magistrat.
Skolens lærere og funktionærer.
Skolens faste lærere deles i to klasser, overlærere og
lærere. Desuten ansættes timelærere. De faste lærere antages
med 6 maaneders gjensidig opsigelse, timelærerne med 1 maa,neds gjensidig opsigelse.
De faste lærere ansættes av Kirke, og Undervisnings,..
departementet efter indstilling av direktøren, og efterat han
har git forstanderskapet anledning til at uttale sig. Time
lærerne ansættes av forstanderskapet med departementets god,
kjendelse. Blir der spørsmaal om opsigelse eller avskedigelse,
— 24
forholdes paa samme maate. For kortere tid kan direktøren
konstituere en vikar.
Ved skolen ansættes en kasserer og sekretær samt for
biblioteket en bibliotekar.
Kasserer og sekretær samt bibliotekar ansættes av Kirke,og Undervisningsdepartementet efter direktørens indstilling
med 6 maaneders gjensidig opsigelse.
Ovennævnte funktionærers instruks utfærdiges av direk.
tøren med departementets approbation.
Skolens kasserer utfører kassererforretningene, indkræver
skolepengene og utbetaler alle lønninger. Enhver regning an
vises av direktøren.
Vaktmesteren, varmemesteren samt skolens øvrige under,..
ordnede betjenter antages og avskediges av direktøren,
som deres instruks• utfærdiges av ham.
Skolens direktør, overlærere, lærere, vaktmester og varme.
mester er forpligtet til at gjøre maanedlige indskud i pensions::
kassen for statens bestillingsmænd, overensstemmende med de
regler som i henhold til lov eller av Kongen med Stortingets
samtykke bestemmes.
Ingen fast lærer blir staaende ved skolen ut over det
skoleaar, hvori han fylder sit 65de
Undtagelse fra denne regel kan dog bestemmes av Kirkes
departementet, i saadanne tilfælder hvor vedkommende lærers
fortsatte virksomhet maa ansees særdeles ønskelig for skolen.
Til bestridelse av lønning av vikar i sygdomstilfælde eller
andet tvingende forfald av indtil 2 maaneder skal der oprettes
en vikarkasse, hvori samtlige lærere gjør indskud (ordinært 10/0)
av sin løn efter nærmere bestemmelse av forstanderskapet.
Forsaavidt der til skolens kasse er stillet til raadighet et
bidrag til kassen, svarende til lærerens indskud, har enhver
lærer ret til fri vikar i et tidsrum av indtil 3 maaneder i et
skoleaar.
§ 12.
Skoleraadet.
Skolens fast ansatte lærere danner under direktørens for::
sæte et skoleraad. Det sammenkaldes til de tider direktøren
finder det hensigtsmæssig, mindst 1 gang hvert halvaar. I
vigtigere saker vedkommende undervisningen, fordelingen av
fripladser og skolestipendier har han stedse at høre skoleraadet,
men kan i tilfælde ta en fra samme forskjellig beslutning —
dog maa han i saa tilfælde i protokollen motivere sin dissens.
— 25 —
Timelærerne tilkaldes skoleraadet, naar dette behandler
saker specielt vedkommende den 3.aarige aftenskole.
Skoleraadets forhandlingsprotokol forelægges forstander.
skapet.
Lærerstipendier.
For at skolens direktør og lærere skal faa leilighet til
personlig at gjøre sig bekjendt med undervisningen ved ut,
landets skoler, utdeles aarlig reisestipendier, i regelen 2, saa.
fremt bevilgning dertil er git. Størrelsen av disse stipendier
og deres utdeling bestemmes av Kirkedepartementet efter for.
slag av forstanderskapet.
Om forandringer og nye bestemmelser i skolens plan.
Forandringer og nye bestemmelser i skolens plan maa
ikke finde sted uten at der først er git skoleraadet og for.
standerskapet anledning til at uttale sig desangaaende.
Undervisningsplan.
Undervisningstid.
Undervisningen begynder 15de september og varer til
15de mai. I dagskolen er skoletiden hver ukedag kl. 9-3;
i aftenskolen hver ukedag undtagen lørdag fra kl. 6-8.
Skolepenger.
For den 2.aarige dagskole og 1 aarige kunstindustriskole
betales skolepenger forskudsvis ved hver maaneds begyndelse
med kr. 5.00 pr. maaned.
For den 3.a.arige aftenskole og for den almindelige aften.
skole betales skolepenger ved skoleaarets begyndelse med
kr. 4.00 for hele skoleaaret.
For den almindelige dagskole betales skolepenger forskuds.
vis ved hver maaneds begyndelse med kr. 5.00 pr. maaned, •
— 26 —
dog saaledes, at der for frihaandsklasse I og II samt for
konstruktionsklassen betales kr. 2.00 pr. maaned pr. klasse.
Undervisningen.
Ved skolen undervises i følgende klasser:
Frihaandsklasse I.
Tegning efter forelæggeblade uten skygge. Eleven behøver
ingen forkundskaper, men drives frem til i linjer at kunne
gjengi de almindelige former for symetrisk og usymetrisk
utviklede ornamenter (kalkformer, bladformer, spiraler etc.).
Tegning av legemer (frihaandsperspektiv)
med enkel an.
givelse av lys og skygge. Eleven drives frem til at kunne
gjengi i linjer og enkel skyggeangivelse forskjellige bruks.
gjenstande, redskaper, verktøi etc.
Frihaandsldasse II.
Tegning efter plastisk ornament med helt utarbeidet lys
og skygge (reflekser). Tegning efter levende planter og blom:
ster med bruk av pensel.
Eleven maa ha gjennemgaat Frihaandsklasse I.
Frihaandsklasse III.
Tegning med skygning efter avstøpninger, masker hænder,
føtter, byster og hel figur i forbindelse med anatomisk
tegning efter kranier, skelet og muskelmand.
Tegning efter levende model, portræt eller hel figur.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II.
Konstruktionsklassen.
•
Øvelse i bruk av tegneapparater og optrækning.
Plan.
geometrisk tegning.
Projektionstegning med anvendelse paa legemer, begrænset
av plane og krumme flater.
Plansnit og utfoldinger.
Skjæring mellem legemer.
Skyggelære med anvendelse paa de i elevens fag almin%
delig forekommende former.
Perspektivlære med anvendelse paa de enkleste former.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
— 27 —
Ornamentklasse I.
Elementær ornamentlære.
Ornamentets bygning uten
hensyn til stilperioder, men under hensyn til materiale og
teknik.
Eleven maa ha giennemgaat frihaandsklasse I og kon,
struktionsklasse a, b og c.
Ornamentklasse II.
Ornamentets historiske utvikling, dets funktion og for,
hold til de forskjellige materialer. Den græsk:romerske stil
og formlære.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandklasse I, konstruk:
struktionsklasse a, b, c, d og e, undertiden ogsaa f.
Modellerklasse I.
Kopiering av enklere og rikere plastiske ornamenter
(relief).
Modellering efter grafiske fremstillinger av ornamentet.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
Modellerklasse II.
Kopiering av figuraystøpninger, masker, hænder, føtter,
byster og hele figurer i relief og fritstaaende i forbin:
delse med modellering eftet: anatomiske avstøpninger.
Modellering efter levende model i relief og fritstaaende.
I forbindelse med undervisningen i modellering under:
vises eleven i formtagning og avstøpning i gips samt over:
føring i andet materiale (punktering).
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I.
Haandverksklasse I.
For møbelsnekkere, dreiere, tapetserere, possementmakere,
vognmakere, træskjærere, stenhuggere, keramiske arbeidere etc.
Oprnaaling og tegning efter modeller og gjenstande inden
elevens haandverk.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser og opgaver,
hentet fra elevens fag med utførelse av detaljtegninger.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruk:
tionsklassen, ornamentklasse II og undertiden ornamentklasse I
og frihaandsklasse II.
— 28 —
Haandverksklasse II.
For mønstertegnere, bokbindere, emaljører, glasmestre etc.
Tegning av flatornament inden elevens haandverk i for,
bindelse med mere og mindre selvstændig bearbeidede op,
gaver. Stilisering av naturformer etc.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruk,
tionsklasse a og ornamentklasse I.
Guldsmedklassen.
For guldsmeder og gjørtlere :
Tegning av gjenstande inden elevens haandverk, utført
som verkstedstegninger.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser av opgaver,
hentet fra elevens fag.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, konstruk:
tionsklasse a, b, c og undertiden d samt som regel ornament::
klasse I.
Bygningsklassen.
(Kun aftenskole). For murere, tømrere og indrednings:
snekkere. Eletnentær bygningslære.
For murere almindelig forekommende murkonstruktioner
tillikemed de arbeider, der ved en almindelig murbygning
staar i forbindelse med murerhaandverket, isolation, forank%
ringer, fundarnentering o. s. v.
For temrere de almindelig forekommende bjelkelag, væg%
konstruktioner og takkonstruktioner.
For bygningssnekkere dører, vinduer og trapper.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og kon%
struktionsklasse a, b, c og d.
Dekorationsmalerklasse
I.
Dekorativ tegning og maling efter plastiske ornamenter.
Mere og mindre selvstændige bearbeidelser av dekorative op.
gaver i farver. Skriftøvelser.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II, som
regel ornamentklasse I og konstruktionsklasse a, b, c og e.
Dekorationsmalerklasse
IL
Maling i akvarel, guasch o. 1. efter blomster, frugter, dyr
etc. samt efter bruksgjenstande, kunstindustrielle gjenstande o. 1.
— 29 —
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II, som
regel ogsaa frihaandsklasse III.
Rader.. og litografklassen.
øvelse i tegning med pen, blyant og kul efter raderin,
ger, fotografier, gipsavstøpninger og naturen.
Radering, etsning og arbeide med gravstik og kold naal.
øvelse i haandtryk paa kobberpresse.
Tegning paa sten. Farvelitografi og sorttryk.
Desuten for viderekomne radering og litografering direkte
efter levende model.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I, II og III
samt undertiden konstruktionsklasse a.
Ciselørldassen.
(Kun aftenskole).
Praktisk kursus i hamring og cisele
ring i metal.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og II samt
som oftest ornamentklasse I.
Dekupørklassen.
(Kun aftenskole). Praktisk kursus i dekupørarbeide.
Eleven maa ha gjennemgaat frihaandsklasse I og som oftest
ornamentklasse I.
Timeplan for den 3%aarigeaftenskole.
Fag
Norsk og regnskapsførsel
Regning med utmaalings,
lære
Konstruktionstegning . .
Frihaandstegning
Fagtegning
Materiallære
Autal timer pr. uke
lste aar
2
4
4
10 timer
2det aar
3dje aar
2
2
2
6
6
2
10 timer
10 timer
— 30
I den 3.aarige aftenskole optages læregutter tilhørefide
følgende haandverksfag:
Billedskjærere og træskjærere.
Blikkenslager og kobberslagere.
Bokbindere og portefeljemakere.
Bygningshaandverkere (murere, tømrere og indrednings.
snekkere).
Dreiere.
Forgyldere.
Fotografer og retouchører.
Gipsmakere.
Gjørtlere.
Glasmestre.
Guldsmeder (selv og guldarbeidere, emaljører, ciselører,
filigransarbeidere og gravører).
Grafiske haandverksfag (litografer, raderere, kobberstik.
kere, kemigrafer og zinketsere).
Keramikere.
Konditorer.
Kunstsmeder.
Kurvmakere.
Lærarbeidere.
Malere (derunder vognlakerere, majolika., porselæns,,
glasmalere).
Modellører.
Møbelsnekkere.
Possementmakere.
Salmakere.
Skræddere.
Skomakere.
Stentrykkere.
Stenhuggere og marrnorarbeidere.
Tapetserere.
Time og undervisningsplan
for den 2aarige dagskole for haandverkere.
Man gaar ut fra, at de anmeldte ved en prøve eller paa
anden maate godtgjør, at de har den dygtighet i norsk og
regning, som kræves ved optagelsen i skolene for haandver:
kere og fabrikarbeidere.
— 31
Gruppe A.
Møbelsnekkere, dreiere, tapetserere, possementmakere og
vognmakere.
1ste aar. Frihaandstegning I
0 timer
13860
Konstruktionstegning
Frihaandstegning II
280 —
Fagtegning med tilhørende under,
visning
290 —
Modellering eller frihaandsteg:
ning III
150 —
Materiallære
60
1 320
2det aar. Ornatnent I
360 timer
Fagtegning med tilhørende under:
visning og modellering eller
frihaandstegning
930 —
Regnskapsførsel
30
—
1 320
Gruppe B.
Træskjærere, stenhuggere, gipsmakere, forgyldere, kondi:
torer, keramiske arbeidere.
1ste aar. Frihaandstegning I .......
180 timer
Konstruktionstegning
360 —
Frihaandstegning II
260 —
Modellering
240 —
Fagtegning med tilhørende under
visning
220 —
Materiallære
60
—
1 320
2det aar. Ornament I
360 timer
Modellering
300 —
Frihaandstegning III
360 —
Fagtegning med tilhørende under
visning
270 —
Regnskapsførsel
30 —
1 320
Gruppe C.
Finere metalarbeide: Guldsmeder (korpusarbeidere, fili:
gransarbeidere, guldarbeidere, skearbeidere, selvgraverer, staal:
gravører, ciselører), gjørtlere, kunstsmeder.
— 32 —
lste aar.
Frihaandstegning I
180 timer
Konstruktionstegning
180 —
Frihaandstegning II
280 —
Fagtegning med tilhørende under%
visning og modellering
620 —
Materiallære
60
—
2det aar.
Ornament I
Frihaandstegning III
Fagtegning og modellering
Regnskapsførsel
1 320
360
300
630
30
timer
—
—
—
1 320
Gruppe D.
Malere, litografer, xylografer, fotografer, kemigrafer, kob.
berstikkere, bokbindere, mønstertegnere, emaljører, kunstglas.
mestre.
1ste aar. Frihaandstegning I
180 timer
Frihaandstegning II
280—
Konstruktionstegningmedper
spektivkonstruktion
200—
Frihaandstegning III
280—
Fagtegning med tilhørende under
visning
320—
Materiallære
60—
1 320
2det aar. Ornament I
360—
Frihaandstegning III
300—
Fagtegning
630—
Regnskapsførsel
30 —
1 320
Andre haandverkere saasom bødkere, blikkenslagere, bok%
trykkere, gartnere o. fl. vil paa skolen kunne faa for dem av%
passet undervisning ved lempning i planen.
— 33 —
Tirne%og undervisningsplan
for kunstindustriskolen.
Gruppe A.
Ornament II
360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved
tegning og modellering, perspektivkon:
struktion og akvarellering
960 —
1 320
Gruppe B.
Ornament II
360 timer
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved
tegning og modellering
960 —
1 320
Gruppe C.
360 timer
Ornament II
Fagundervisning: Løsning av opgaver ved
tegning og modellering
960 —
1 320
Gruppe D.
Ornament II
Frihaandstegning III og fagundervisning
under perspektivkonstruktion)
360 timer
960 —
1 320
Bemerkning.
For dagskolens hospiterende og for kunstindustriskolens
elever kan i særegne tilfælder direktøren i forbindelse med
vedkommende faglærere besternme en efter elevens standpunkt
eller evner avpasset forandring i den regulære undervisning.
Eleven gis adgang til at fortsætte i kunstindustriskolen ogsaa
efter gjennerngaat kursus.
Den for alle grupper fælles undervisning.
Ornamentlære II. Gjennemgaaelse i foredrag og teg:
ning av ornamentets historiske utvikling. (Stilperioderne, dets
funktion og forhold til de forskjellige materialer).
— 34
Frihaandstegning III (som i dagskolen).
Modellering som i dagskolen, desuten modellering efter
levende model.
Akvarellering efter blomster, planter, stilleben og levende
model.
Perspektivkonstruktion.
Den fagdelte undervisning.
Gruppe A. Løsning av opgaver i de respektive fag ved
tegning, modellering og akvarellering.
Gruppe B. Likesaa.
Gruppe C. Likesaa.
Gruppe D.
Malere. Løsning av opgaver, hvor grundformen er git,
utført i akvarel med maalestok.
Utførelse i naturlig størrelse efter akvarelskisser.
Litografer, raderere, kobberstikkere, xylografer, kemigrafer.
Radering, etsning, arbeide med gravstikke. Tegning og
gravering paa sten og tegning paa aluminium samt ets:.
ning. Øvelse i haandtryk. Radering og litografering
efter levende model.
Bokbindere, menstertegnere, emaljører. Komposition i de
respektive fag, utført i tegning og akvarellering.
— 35
—
Bilag 8.
Haandverks. og Kunstindustriskolens
og Kunstindustrimuseets
bibliotek.
Den væsentligste tilvækst juli 1915—juni 1916.
(Bøker merket tilhører Kunstindustrimuseetsbibliothek.)
Tidsskrifter
og periodiske
publikationer.
Jahrbuch des deutschen Werkbundes 1915. Deutsche Form im
Kriegsjahr. Illustr. München 1915*.
16 o. f. Illustr. London 1914—
dato.
Konsthistoriska sllskapets publikation 1915. Illustr. Sthm. 1915*.
Kunstgewerbeblatt.
Neue Folge. 23 o. f. Illustr. Lpz.
1912—dato*.
New York. Metropolitan museum of art. Bulletin. 10 o. f.
Illustr. New York 1915—dato*.
Nordisk tidsskrift for literatur og kunst. Udg. av L. Dietrich:
son. I. Kbh. 1863. (Gave fra direktør W. Holter.)
Das Plakat. 6 o. f. Illustr. Berlin 1915—dato*.
Skønvirke. Meddelelser fra Selskabet for dekorativ Kunst.
1 o. f. Illustr. Kbh. 1914—dato.
The journal of indian art.
Æstetik
og kunstfilosofi.
Kleine Galleriestudien. Neue Folge. V. Lie.
ferung. Zur Methodik und Psychologie des Gemälde:.bestimmens. Illustr. Lpz. 1897. (Gave fra dir. W. Holter.)
Frimmel, T. v. Die modernsten bildenden Kiinste und die
Kunstphilosophie. Lpz. 1900. (Gave fra samme.)
Lindegren, il. Konsten och samhället. Sthm. 1913*.
Nyrop, C. Haandverkskunst og Kunsthaandverk. Illustr.
S.—a. Kbh. 1914*.
Rathgen, F. Die Konservierung von Altertumsfunden I.
Stein und steinartige Stoffe. 2. Aufl. Illustr. Berlin 1915*.
Tschudi, H. v. Gesammelte Schriften zur neueren Kunst.
Miinchen 1912.
Wöljjlin, H. KunstgeschichtlicheGrundbegriffe. Illustr. Miin:chen 1915.
Frimmel, T. v.
— 36 —
Kunst og kunstindustri
i almindelighet.
Ahrem, M. Das Weib in der antiken Kunst. Illustr. Jena 1914.
Beckett, F. Verdenskunstens historie i grundtræk. Illustr.
Kbh. 1911*.
Burger, F. (utg.). Handbuch der Kunstwissenschaft.
Illustr.
Berlin 1914—.
Under
utgivelse.
De bildande konsternas historia från slutet
af 18. årh. til våra dagar. Sthm. 1867. (Gave fra direktør.
W. Holter.)
Fuchs, E. und Kind, A. Die Weiberherrschaft in der Ge.
schichte der Menschheit. 1-2. Illustr. Miinchen 1913*.
Johansson, A. Ornamentet. Kortfattad stillåra. Illustr. Sthm.
1913*.
Lacroix, P. Les arts du moyen age et a l'epoque de la re.
naissance. Illustr. 6. ed. Paris 1877*.
Lacroix, P. Meurs, usages et costumes au moyen age et a
l'epoque de la renaissance. Illustr. Paris 1871*.
Lacroix, P. Vie militaire et religieuse au moyen age et a
l'epoque de la renaissance. Illustr. 3. ed. Paris 1876*.
Lacroix, P. Sciences et lettres au moyen age et a l'epoque de
la renaissance. Illustr. 2. ed. Paris 1877*.
Lacroix, P. Directoire, consulat et empire. Moeurs et usages
lettres sciences et arts. France 1795-1815. Illustr. Paris
1884*.
Miiller, S. Nordens billedkunst. Illustr. Kbh. u. a. (Gave
fra direktør W. Holter.)
(Gave
Smaa Kunstboger. 1-13. Illustr. Kbh. 1910-16.
fra samme.)
Woermann, K. Geschichte der Kunst aller Zeiten und Völker.
1—. Illustr. 2. Aufl. Lpz. 1915—*.
Estlander, C. G.
Under
utgivelse.
Arkitektur.
Bugge, A.
Kirkerne i Bærum.
Under
Illustr. S.—a. Kra.
1916*.
utgivelse.
Ekhof, E. Svenska stavkyrkor, jämte iaktagelser över de norska
samt redogörelse för i Danmark och England kånda
ningar av stavkonstruktioner. Illustr. Sthm. 1914-16.
Engelbrektskyrkan. Minnesblad vid kyrkoinvigningen. Illustr,
Sthm. 1914*.
Kolsrud, 0. Olavskyrkja i Trondheim. Illustr. Kra. 1914*
— 37 —
Kongstad, K.
Helsingør. Med tekst av H. G. Olrik. Kbh.
1915*.
Ksbenhavn som den er og som den burde være. Illustr. Kbh.
1914*.
Soldatengr:iber und Kriegsdenkmale. Illustr. Wien 1915.
Stockholms rådhus och råd. Festskrift. Illustr. 1915*.
Sveriges kyrkor. Konsthistoriskt inventarium utg. av S. Cur.
man och J. Roosval. 1—. Illustr. Sthm. 1912—.
Under utgivelse.
Skulptur.
Akademie der Kiinste. Schadow.Ausstellung 1909.
[Illustr. katalog.] Berlin 1909. (Gave fra direktør W.
H olter.
Bode, W. Die italienische Plastik. 5. Aufl. Berlin 1911*,
Hammerich, M. Thorvaldsen og hans kunst. Illustr. Kbh.
1870. (Gave fra direktør W. Holter.)
Berlin.
Malerkunst.
La peinture å l'eau. Aquarelle lavis, gouache,
miniature. Illustr. Paris u. a. (Gave fra direktør W. Holter.)
Aubert, A. Caspar David Friedrich. Aus dem Nachlass des
Verfassers hg. im Auftrage des Deutschen Vereins für
Kunstwissenschaft von G. J. Kern. Illustr. Berlin 1915.
Berlin. Kaiser Friedrich.Museum. Vollståndiger beschreibender
Katalog mit Abbildungen såmtlicher Gemålde. 1-2. Ber.
lin 1909-11. (Gave fra direktør W. Holter.)
Bombe, W. Perugino. Des Meisters Gemålde in 249 Abb.
Stuttgart 1914.
Adeline, J.
Klassiker der Kunst in Gesamtausgaben,Bd. 25.
Frimmel, T. v. Kleine Galeriestudien. Neue Folge. III. Lie.
ferung. Die gräflich Schonborn.Buchheimsche Gemålde.
sarnmlung in Wien. Illustr. Lpz. 1896. (Gave fra direk.
tør W. Holter.)
Gussow, C. Maltechnische Winke und Erfahrungen. Mün
chen 1907. (Gave fra samme.)
Joster, H. H.
Mathias Griinewald. Illustr. Bielefeld und
Lpz21914.
Knackfuss' Künstlermonographien No. 108.
Liibbecke, F. Wilhelm Steinhausen. Illustr. Bielefeld und
Lpz. 1914.
Knackfuss' Künstlermonographien No. 109.
— 38 —
La peinture fraNaise au debut du 18 siecle.
1690-1721. Ilustr. Paris u. a. (Gave fra direktør W. Holter.)
Philippi, A. Die Bliite der Malerei in Holland. Illustr.
Lpz. 1901. Gave fra samme.
Stahl, F. Altenglische Meister. Illustr. Berlin u. a. (Gave
fra samme.)
Marcel, P.
Tekstilarbeider.
Dietrich, B. KleinasiatischeStickereien. Illustr. Plauen 1911*.
Julien, R. Die deutschen Volkstrachten. Illustr. Miinchen 1912*.
1llustrationsverker.
Grafisk kunst. Boktryk.
Coszmarm, A. Keller, G.: Die drei gerechten Kammacher.
Wien 1915.
Engström, A. Riksdagsgubbar. Sthm. 1915*.
Frolich, L. Billeder til Bibelen. Kbh. 1867. (Gave fra di
rektør W. Holter.)
Sept fables de La Fontaine. Paris u. a. (Gave fra samme.)
Oehlenschläger, A.: De tvende Kirketaarne. Kbh. 1844*.
Leipzig.
Akademie fiir graphische Kiinste und Buchgewerbe.
Mitteilungen. 1 o. f. Illustr. Lpz. 1914—doto*.
Lippmann, F. Der Kupferstich. Illustr. 4. Aufl. Berlin 1914*.
Meyer, E. F. Modern reklam. Illustr. Sthm. 1916*.
Minnen och tankar tillågnade boktryckaren
[Nyholm,
Fredrik Nyholm på hans åttiårsdag. Sthm. 1915*.
Scheibler, H. Reklamen. Illustr. Kra. 1915*.
Tegner, H. Tegner Udgave af Holbergs samtlige Comoedier.
1-2. Kbh. 1896. (Gave fra direktør W. Holter.)
Winther, C. (utg.). Billedbog for Store og Smaa. Kbh. 1871.
(Gave fra samme.)
Fotografi.
Weimar, W.
Illustr.
Die Daguerreotypie in Hamburg 1839-60.
Hamburg 1915*.
Keramik.
English porcelain of the 18. century. Illustr.
London 1911*.
Falke, 0. v. Majolika. Illustr. 2. AufL Berlin 1907*.
Falke, 0. v. Das rheinische Steinzeug. 1-2. Illustr. Berlin
Franks, A. W. Japanese pottery. Illustr. London 1911*.
Heine, A. Meissner tabatierer fra det 18.aarh. Illustr. Kbh. 1915*.
Church, A. H.
— 39 —
Victoria and Albert Museum. Catalogue of english
porcelain, earthenware, enamds etc. collected by Ch. Schrei.
ber. I. Porcelain by B. Rackham. Illustr. London 1915*.
Westerström, T. Samlingar af keramik. [Illustreret auktions%
katalog.] Sthm. 1916*.
London.
Glas.
Schmidt, R. Die Glåser der Sammlung Miihsam. Beschreiben%
der Katalog. Illustr. Berlin 1914*.
Møbler og andre træarbeider.
Altbergische Heimatkunst. 1-3. Illustr. Elberfeld u. a.*
Dumonthier, E. Le mobilier national. Bois de sièges. Illustr.
Paris u. a.*
Chats on cottage and farmhouse furniture. Illustr.
London 1912.
Leixner, 0. v. Einfiihrung in die Geschichte des Mobiliars und
Möbelstile. Illustr. Lpz. 1909. (Gave fra dir. W. Holter.)
Molinier, E. Le mobilier francais du 17. et 18. siècle. Illustr.
Paris u. a.*
Simmang, K. Alte Biirger. und Bauernmöbel. 1-2. Illustr.
Dresden 1914*.
Hayden, A.
Metalarbeider.
Burgess, F. W. Chats on old copper and brass. Illustr.
London 1914.
Hayden, A. Chats on old silver. Illustr. London 1915.
Hübener, M. Lehrbuch der Gravierkunst. Illustr. Lpz. 1916.
Lessing, J. Gold und Silber. Illustr. 2. Aufl. Berlin 1907*.
Stettiner, R. Das Kleinodienbuch des Jacob Mores. Illustr.
Hamburg 1916*.
Ure.
Bassermann.Jordan, E. Uhren. Illustr. Berlin 1914*.
Forskjellig.
Aasen, J. Norsk ordbok.
Kra. 1873*.
— 40 —
Fortegnelse over Kunst og haandverksskolens
Kunstindustrimuseets
tidsskrifter.
og
(De sidst utkomne nr. findes utlagt i tidsskrifthylden
paa læsesalen.
betegner at tidsskriftet holdes av Kunstindustrimuseet.)
Amtliche Berichte aus den kgl.
preussischen Kunstsamm:
lungen*.
Architekten (dansk)*.
Archiv für Buchgewerbe*.
Archiv für Kunstgeschichte.
Arkitekten (finsk)*.
Arkitektur (svensk)*.
Arkitektur og dekorativ kunst
(norsk).
Art et d&oration*.
L'art d&oratif.
L'art flamand et hollandais.
Les arts.
Bokbindernes blad*.
Le bulletin de l'art.
The Burlington magazine.
Der Cicerone*.
Deutsche BauZeitung.
ExAibris*.
Fataburen*.
Fornvännen*.
Fra Archiv og Museum*.
Die graphischen Kiinste.
The journal of Indian art.
Konst*.
Die Kunst*.
Kunstchronik.
Kunstgewerbeblatt*.
Der Kunstmarkt.
Kunst og Kultur.
Kunst und Kunsthandwerk.
Kunst und Kiinstler*.
Metropolitan Museum of art
New York Bulletin*.
Mitteilungen des Erzherzog
Rainer Museums*.
Museum of fine arts bulletin,
Boston*.
Museumskunde*.
Nordisk Trykkeritidende*.
Norsk tidsskrift for haandverk
og industri.
Das Plakat*.
La revue de l'art.
Skønvirke*.
Stickerei,Zeitung*.
Svenska slöjdföreningens tid
skrift*.
The Studio.
Teknisk ukeblad.
Tidsskrift for industri.
Wieland.
Zeitschrift des nordböhmi.
schen Gewerbemuseums*.
Zeitschrift für bildende Kunst.
Zeitschrift für Bücherfreunde*.