1. No category

Rapport til Vækstforum Nordjylland
Skaldyrsklækkeri
Carsten Fomsgaard Nielsen
Jens Kjerulf Petersen
Sammenfatning
Nærværende rapport er resultatet af en undersøgelse af de teknologiske og økonomiske
forudsætninger for etablering af et storskala skaldyrsklækkeri gerne med multiple funktioner.
Undersøgelsen afdækker muligheden for etablering af nye faciliteter til dyrkning af skaldyrsyngel i
stor skala.
Rapporten konkluderer, at den opnåede viden omkring dyrkning af østersyngel i recirkulerede
landbaserede opdrætsanlæg er så langt fremme, at etableringen af et storskala-klækkeri er næste
skridt på vejen til at få en økonomisk rentabel yngelproduktion af den europæiske østers (Ostrea
edulis).
På baggrund af de positive resultater i tidligere forsknings- og udviklingsprojekter og ikke mindst
med gentagelse af succesfuldt yngelproduktion i nærværende projekt, har Dansk Skaldyrcenter
demonstreret, at de teknologiske forudsætninger for kontinuerlig klækning af østers i
landbaserede klækkerier er til stede. Dermed er der grundlag for en stabil produktion af
østersyngel med henblik på afsætning både nationalt og internationalt. Der er identificeret et
indsatsområde efter settling, hvor overlevelse af ynglen kan forbedres, men dette vurderes ikke at
udgøre en betydende produktionsbarriere.
Markedsanalysen viste et meget utraditionelt og usikkert marked for yngel, men at der generelt er
et stort ønske om sygdomsfrit østersyngel. Limfjorden er erklæret fri for parasitterne Bonamia og
Martelia og Danmark har derfor en enestående mulighed for at producere sygdomsfri yngel af
europæisk østers, noget der ellers er meget vanskeligt andre steder i Europa. Dansk produceret
østersyngel vil kunne bruges til opdrætserhvervet i Danmark og til ophjælpning af den naturlige
bestand af østers, men vurderes primært at være en eksportvare.
På baggrund af dette feasibility studie anbefales etablering af nyt klækkeri med plads til opdræt af
flere forskellige skaldyrsarter. Etableringsomkostningerne er estimeret til et sted mellem 25-30
millioner kr. for et storskala klækkeri placeret i tilknytning til Dansk Skaldyrcenter, der har stor
erfaring indenfor opdræt af europæisk østers, hummere, tang mm. Værdien af den årlige
produktion af østersyngel i et nyetableret klækkeri er sat til omkring 1.500.000 kr. (8 millioner stk.
østersyngel) og de årlige driftsudgifter er estimeret til ca. 1.370.000 kr. Dertil kommer
omsætningen i forbindelse med forskningsprojekter.
Et nyt klækkeri, der er designet til opdræt af flere arter og derudover med mulighed for
opdræt/hold af eksotiske arter, vil ligeledes have en positiv oplevelsesmæssig potentiale ikke
mindst i samspil med formidlingscenteret på Dansk Skaldyrcenter.
Et nyt storskala-klækkeri vil give mulighed for at involvere industrien, fiskerierhvervet,
forskningsrelaterede projekter, formidling og produktion på et og samme sted, hvilket kan skabe
en vigtig synergi-effekt. Dette kan på sigt øge østersbestanden og yngeleksporten samt skabe
vækst og arbejdspladser i Danmark.
Projekt idé
Som følge af forekomst af parasitter i europæisk østers (Ostrea edulis) i flere europæiske farvande
og store naturlige fluktuationer i bestanden i danske farvande, er der en stigende efterspørgsel
efter alternative måder at fremskaffe østersyngel på. Desuden er der generelt mangel på
europæisk østers og østersyngel i hele Europa. Dette skyldes dels, at størstedelen af bestanden af
europæisk østers i Europa syd for Danmark er ramt af parasitterne Bonamia ostrea og Martelia
refringens, dels at det har været vanskeligt at udvikle stabile klække-metoder for europæisk
østers. Da Limfjorden er erklæret sygdomsfri, giver det Danmark mulighed for at udnytte en unik
ressource.
Produktion af den europæiske østers i landbaserede anlæg har i mange år været forbundet med
meget varierende udbytte, men med de lovende resultater for testforsøgene i projektet
NordOstron, støtte af Interreg og Vækstforum, var der tegn på, at Dansk Skaldyrcenter var
kommet et skridt videre. I NordOstron projektet var målet ikke at undersøge muligheden for store
kvantitative udbytter, men primært at udvikle metoder. Følgelig har der været behov for at
dokumentere metoderne med fokus på at skabe en produktion af europæisk østers på
kommercielle betingelser.
Sammenfaldende med udvikling af den bioteknologiske kapacitet på Dansk Skaldyrcenter har
Morsø Kommune vedtaget en plan for udviklingstiltag for kommunen omfattende 7 business
cases, hvoraf etablering af et skaldyrsklækkeri er en af dem. Ideen i projektet er at skabe øget
indtjening og nye arbejdspladser ved produktion af skaldyrsyngel (østers og hummer) og
tangplanter til human ernæring i tilknytning til Dansk Skaldyrcenter (DSC). Første skridt for
business casen er et feasibility studie af de økonomiske muligheder i etablering af et
skaldyrklækkeri.
Vækstforum Nordjylland bevilgede i december 2012 DKK 400.000 kr. til et feasibility studie (J.nr.
2012-000118) og med egenfinansiering fra DSC og Vilsund Blue var det samlede budget på DKK
500.000. Nærværende rapport er resultatet af et sådant feasibility studie og tager udgangspunkt i
klækning af østers, og vil især vurdere mulighederne for etablering af en lønsom produktion af
europæisk østersyngel. Det vil sige, at projektet vil omsætte resultaterne fra det F&U-orienterede
”Nordostron”-projekt til sidste skridt før iværksættelse af en egentlig produktion.
Hovedfokus er et klækkeri til østers, men rapporten vil også inddrage muligheden for at etablere
klækning af hummer og andre skaldyrsarter samt muligheden for dyrkning af tang.
Projektbeskrivelsen omfatter følgende aktivitetsmål:
1. Etablering af testproduktion af østersyngel på DSC med henblik på at afdække
markedsmulighederne for produktet og omkostningerne ved en opskaleret produktion.
2. Markedsundersøgelse og præ-salgsaktivitet med kontakt til potentielle kunder i DK og Europa.
3. Erfaringsopsamling via studietur til Holland.
4. Vurdering af anlægsmæssige og tekniske behov i etape 2.
5. Vurdering af anlægs- og driftsomkostninger, herunder krav til bemanding.
6. Sammenfatning af de kommercielle vilkår for at udvikle, etablere og drive klækkeriet.
7. Finansieringsforhold, herunder mulighed for fondsstøtte.
8. Modeller for fremtidig organisering og ejerskab.
9. Vurdering af oplevelsesøkonomisk potentiale.
3
1. Etablering af testproduktion og omkostninger ved produktion
En central parameter for etablering af et stor skala klækkeri er, at det er muligt teknisk at
gennemføre klækningen af østers. Dansk Skaldyrcenter har siden 2002 arbejdet med dyrkning af
europæisk østers i et recirkuleret, landbaseret anlæg. Der er siden starten af klækkeriet sket store
ændringer i måden, hvorpå østers dyrkes på land. Der er kommet mere fokus på moderdyrene,
vandkvaliteten og foderet. Der er endvidere udviklet nye effektive gennemstrømningssystemer til
hold af larver, der gør det muligt at holde langt flere larver i et mindre vandvolumen.
Det helt store problem har tidligere været at få nyklækkede østerslarver til at overleve længe nok
til, at de kan slå sig ned. Med deltagelse i flere klækkeri-relaterede projekter og senest i projektet
NordOstron, har Dansk Skaldyrcenter erhvervet sig stor erfaring inden for dyrkning af den
europæiske østers. Denne erfaring gør det muligt for Dansk Skaldyrcenter at teste og beskrive de
forskellige processer i østersdyrkningen.
På Dansk Skaldyrcenter har der med baggrund i erfaringerne fra NordOstron i nærværende projekt
i to omgange været gennemført testproduktion af østersyngel, nemlig i 2012 og 2013. Samlet har
testproduktionen i projektet resulteret i, at en meget stor andel af østerslarverne har overlevet i
tilstrækkelig lang tid til, at de kunne settle som yngel i klækkeriet. Dette åbner op for store
muligheder såsom at ophjælpe den naturlige bestand af østers i nedgangstider, samt muligheden
for at forsyne akvakulturen ikke alene i Danmark, men i hele Europa med den eftertragtede yngel
af europæisk østers, der grundet de omtalte sygdomme har vanskelige kår. Erfaringerne fra
pilotproduktionen (bilag 1) i 2013 har bevirket, at Dansk Skaldyrcenter har lavet en protokol til
dyrkning af europæisk østersyngel i Danmark (bilag 2).
I 2013 lykkedes det på baggrund af optimerede procedurer, som beskrevet i bilag 1 at få 1,5 mio.
østerslarver til at settle som østersyngel. Dette resultat er opnået gennem flere separate
gydninger, og Dansk Skaldyrcenter er overbeviste om, at denne helt centrale proces for klækning
kan gentages i de kommende år. Imidlertid viser pilotproduktionen også, at der stadig er en del
arbejde, der skal læres. Således døde en stor del østers efter settling. Normalt er post-settlement
dødelighed meget lav og den primære årsag til den overraskende høje mortalitet er, at det
eksisterende klækkeri på Dansk Skaldyrcenter ikke er dimensioneret til så store mængder yngel på
én gang, hvilket bevirkede, at foderproduktionen m.v. havde svært ved at følge med. Resultaterne
fra pilotproduktionen 2013 er samlet i bilag 1.
På baggrund af resultatet fra 2013 er der foretaget en beregning af tidsforbrug og omkostninger
forbundet med klækkeri-drift ved produktion af ca. 1.500.000 stk. østersyngel (Tabel 1 og Tabel 2).
I forhold til pilot-produktionen i 2013 vil det være en fordel at sprede produktionen over en
længere periode både for, at intensiteten af arbejdet ikke bliver for voldsom og for, at klækkeriet
ikke bliver overbelastet, som det var tilfældet i 2013. Tidsforbruget til den efterfølgende pasning
og kontrol af udhængt yngel i fjorden vil i høj grad afhænge af salgsstørrelsen for ynglen.
Endvidere må der indregnes en vis mortalitet jo større ynglen er ved salg. I beregningen er det
forudsat, at langt den største fraktion af ynglen afsættes i de mindste størrelsesfraktioner for at
reducere omkostningerne ved pasning af yngel.
4
Tabel 1. Udgifter i forbindelse med pilotproduktion af 1.500.000 stk. østersyngel.
Produktion af alger
Klækkeri
Udhængning og pasning
Materialer (se tabel 2)
Timer
800
900
350
Timepris
236
236
236
I alt
I alt
188.800 kr.
212.400 kr.
82.600 kr.
131.000 kr.
614.800 kr.
Tabel 2. Materialeudgifter i forbindelse med produktion af 1.500.000 stk. østersyngel.
Materialer og drift
Vitaminer, sporstoffer mm.
CO2 + leje af flasker
Algefolie
El, vand og varme
Pumper mm.
Stamkultur alger + Instant alger mm.
Diverse materialer, UV-rør, filtre mm
Udgift
4.000 kr.
13.500 kr.
18.000 kr.
35.000 kr.
10.000 kr.
10.500 kr.
40.000 kr.
Materialer totalt
131.000 kr.
Indtægterne ved produktion af 1,5 millioner østersyngel er anslået i tabel 3. Prisniveau for
østersyngel er beskrevet under markedsanalysen og fremgår endvidere af bilag 3. Der er ved
beregning af omkostningerne ikke taget højde for indirekte omkostninger, men udelukkende de
direkte driftsomkostninger.
Tabel 3. Priser for de forskellige størrelsesgrupper. Prisforskel for østersyngel under 1 cm. skyldes, at der ved køb af
store kvantum gives mængderabat, samt at der er en større størrelsesforskel (ikke så grundig sorteret) for den billige
østersyngel.
Størrelse
Antal
Stk. pris
Ialt
Under 1 cm
600.000
0,15
90.000 kr.
Under 1 cm
400.000
0,3
120.000 kr.
Ca. 2 cm (2 g)
250.000
0,68
170.000 kr.
Over 2 cm
250.000
1
250.000 kr.
I alt
1.500.000
630.000 kr.
Prisen for østersyngel over 2 cm kan muligvis øges, hvis østersynglen inden salg har været udsat i
fjordsystemet og det er påvist, at det er levedygtigt østersyngel, der kan klare sig i de naturlige
omgivelser. Således har opkøbere vist interesse for østers, der er 3-4 cm store. Under de
nuværende produktionsforhold på Dansk Skaldyrcenter med en produktion på 1,5 mio. stk. yngel
er der ikke umiddelbart mulighed for at lave en lønsom produktion.
5
Imidlertid er kapaciteten af det recirkulerede anlæg på Dansk Skaldyrcenter, som omtalt ovenfor,
ikke skaleret til en kommerciel produktion. Begrænsningerne har medført, at der er brugt for
mange mandskabstimer til pasning og fodring pr. produceret yngel. Endvidere er faciliteterne til
dyrkning af fodringsalger på Dansk Skaldyrcenter ikke dimensioneret til produktion i denne
størrelsesorden, hvilket også påvirker produktionsomkostningerne.
Ved etablering af et nyt storskala-klækkeri er der således betydelige muligheder for at
rationalisere driften og øge mængderne, hvorved omkostningerne kan nedbringes pr produceret
yngel. En placering af et stort klækkeri i nær tilknytning til Dansk Skaldyrcenter vil have flere
fordele herunder, at det igangværende arbejde kan videreføres og at der kan knyttes forskningsog udviklingsaktiviteter til produktionen bl.a. med henblik på yderligere at optimere produktionen.
2. Markedsanalyse
Markedet for yngel af europæisk østers er ikke et klassisk marked svarende til fx salg af konsum
østers eller andre skaldyr. Især to forhold gør det europæiske marked for yngel specielt. For det
første er det et lille og meget specialiseret marked med få aktører. Der findes klækkerier for
europæisk østers i Norge, UK, Holland, Frankrig og Spanien, men alle klækkerierne har oplevet
meget variabel succes med klækning og har derfor ikke formået at etablere stabile produktioner
og faste afsætningskanaler. Derudover er østersyngel en vare, hvor indtjeningen for køberen
typisk først vil komme efter flere år (2-4 år for at nå konsumstørrelse), og hvor der kan forventes
et tab undervejs, især i områder, hvor der er parasitter. Derfor stilles der meget variable krav til
størrelse, kvalitet og mængder fra de fleste potentielle købere. Imidlertid er der generelt et stort
ønske om udvikling af opdræt/dyrkning af europæisk østers mange steder i Europa. Dansk
Skaldyrcenter og Vilsund Blue har i løbet af projektet været i kontakt med adskillige europæiske
producenter af europæiske østers (spanske, franske, norske og svenske) for at undersøge
afsætningsmulighederne, og der har været flere positive tilbagemeldinger. Der har ligeledes været
sendt østersyngel til flere potentielle opkøbere, hvorfra der er kommet positiv respons. En
væsentlig barriere for udvikling af markedet er den manglende stabilitet i produktionen af yngel.
Hvis opkøberne ikke har sikkerhed for stabile leverancer fra år til år, er det svært at planlægge en
stabil afsætning af konsumøsters over en længere årrække og dermed svært at etablere en
acceptabel forretningsplan for opdræt af europæisk østers.
Prisniveau for de forskellige størrelsesgrupper af yngel er fundet ved at tage kontakt til forskellige
europæiske producenter og aftagere af østersyngel (se bilag 3). Priserne er brugt til beregning af
indtægter ved produktion af østersyngel i forskellige størrelsesgrupper (Tabel 3).
Udover salg af yngel i større mængder til opdrættere af østers i Europa er der yderligere et par
afsætningskanaler for yngel. Den stigende interesse for østers i Danmark har fået en række mindre
danske opdrættere, typisk foreninger, til at henvende sig til Dansk Skaldyrcenter med henblik på
køb af østersyngel til fx lokale maritime nyttehaver eller lignende. Dette marked vil alene kunne
dækkes af de nuværende produktionsfaciliteter. En anden dansk afsætningskanal er
fiskeriforeningerne i Limfjorden. Bestanden af europæisk østers i Limfjorden er gennem de senere
år faldet, primært som følge af klimatiske forhold. Sådanne svingninger er kendt fra historisk tid,
men har i perioder betydet, at fiskeriet har været lukket eller reduceret til et meget lavt niveau i
6
mange år af gangen. Svingningerne gør det meget svært at foretage langsigtede investeringer i
østersfiskeri og salg af østers, og fiskeriforeningerne i Limfjorden har vist interesse for at etablere
bestandsplejeprogrammer. Aktuelt vil en del af de producerede østers i 2013 blive udlagt på
banker i Nissum Bredning med henblik på at studere overlevelse og vækst. En forudsætning for at
dette kan blive et reelt marked for et landbaseret klækkeri, vil dog være, at prisen på yngel kan
nedbringes og at der kan produceres i meget store mængder. Mængderne vil afhænge af
overlevelsen af ynglen, men vurderes med den nuværende viden, til at være min. 5 mio. stk. om
året.
En alternativ forretningsmodel bygger på et samarbejde mellem et klækkeri og et såkaldt nursery.
I denne model skal klækkeriet udelukkende stå for klækning og settling af larverne og ved en
størrelse på blot 2 mm sendes yngel til de specialiserede ”nurseries”, som står for vækst af ynglen
til en størrelse af ca. 25 mm yngel i store udendørs kar. Denne forretningsmodel er en del af
forretningsgrundlaget for Sunnhordland Havbruk, Norge, der tidligere har forsøgt at etablere
aftaler med et norsk klækkeri om levering af yngel i størrelsen 2 mm. Sunnhordland Havbruk har
aftaler om afsætningen af yngel på ca. 25 mm med aftagere i England, Norge og Sverige, hvilket
illustrerer, at der potentielt er et stort marked for østersyngel. En kombination af klækkeri og
nursery vil også kunne etableres i tilknytning til et klækkeri på Dansk Skaldyrcenter, evt. i
forskellige selvstændige selskaber.
3. Erfaringsopsamling
I projektbeskrivelsen indgår en studietur til Holland, men denne kunne ikke gennemføres inden
produktionen skulle igangsættes. Som alternativ fik Dansk Skaldyrcenter mulighed for at invitere
en af Europas førende eksperter inden for produktion af den europæiske østers (Rene Robert,
Frankrig) til Nykøbing Mors. Besøget gav os mulighed for at gennemgå vores landbaserede
recirkulerede system og få kommentarer til, hvor vi skulle udføre forbedringer for at opnå succes.
Gennemgangen af klækkeriet var en væsentlig faktor for den efterfølgende succes med
produktion af yngel. Efterfølgende, i foråret 2013, blev turen til det hollandske klækkeri
gennemført. Derudover har Dansk Skaldyrscenter haft personale på besøg i klækkerier i Frankrig
og Sverige. Alle steder er der variationer i måden at drive klækkeri på, men det kan konkluderes, at
klækkeriet på Dansk Skaldyrcenter i dag bioteknologisk er med i front i Europa og producerer på et
højt niveau.
4. Vurdering af anlægsmæssige og tekniske behov i etape 2
Etablering af en kommerciel produktion af østersyngel vil kræve etablering af et storskala
klækkeri. Det anlægsmæssige og tekniske behov til etablering af et nyt storskala-klækkeri, vil
udover en ny bygning, omfatte en lang række avanceret udstyr, men vil ved korrekt design fra
7
starten, kunne bruges til flere forskellige formål, som på sigt vil styrke klækkeriets samlede
anvendelse.
Et nyt klækkeri kan designes således, at det ønskede produktionspotentiale kan nås, uden at
anlæggets kapacitet bliver presset. Dette reducerer risikoen for, at der sker uventede nedbrud og
klækkeriet kan dimensioneres til flere formål. Det kan indrettes, så det både kan bruges til
kommerciel produktion samt til forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for både skaldyr og tang.
Desuden vil et nyt klækkeri have den fordel, at det kan udstyres med teknologi, der nedsætter
udgifterne fx i forbindelse med algedyrkning, hvor mere kontinuerte systemer som biofence,
bioreaktor mm. kan nedbringe behovet for mandskab og dermed nedsætte driftsomkostningerne.
Det er ikke muligt at udbygge/ombygge det eksisterende klækkeri på Dansk Skaldyrcenter og
derfor er der behov for etablering af nye bygninger og rørføringer samt ekvipering af klækkeriet.
Klækkeriet bør udstyres med fotobioreaktorer til algeproduktion og der skal være mulighed for
hold af moderdyr, larveopdrætsbeholdere og yngelfaciliteter for opdræt af europæisk østers og
andre skaldyrsarter samt tang. Derudover skal der etableres karantæne muligheder således, at
mere eksotiske arter kan holdes/produceres i klækkeriet.
For at kunne opfylde flere forskellige behov, er det afgørende, at rørføring, vandtilførsel,
filterstationer, kar osv. er dimensioneret, så alle ønskede behov kan opfyldes. Der skal være
mulighed for at køre med flere forskellige temperaturer i de forskellige rørføringer til saltvand.
Derudover skal der være flere typer af opbevaringsbeholdere både til produktion og forskning
inden for skaldyr.
Udstyr til nyt klækkeri vil omfatte:



















Recirkulerede systemer
Diverse varmevekslere
Avancerede filtreringssystem
UV-systemer
Luftsystem
CO2 system
Sedimentationstanke
Buffertanke
Proteinskimmere
Racveways
Akklimatiserings rum
Test rum med styring af lys, temperatur mm.
Fotobioreaktorer til algedyrkning
Laboratorie
Akklimatiseringsrum
Karantænestation
Diverse kar og beholdere
Diverse pumper
Sorteringsborde
Det ovennævnte tekniske udstyr vil kunne danne ramme om ikke blot klækning af østers, men
også af andre skaldyr, herunder hummer. Desuden vil faciliteten kunne anvendes til produktion af
tangsporer med henblik på senere udhængning og dyrkning.
8
5. Vurdering af anlægs- og driftomkostninger
Det vurderes, at etablering af bygninger (omkring 2000 m2) og udstyr til klækkeri som beskrevet
ovenfor vil beløbe sig til 25-30 millioner kr. Der er ikke foretaget detaljerede overslag i dette
feasibility studie, men priserne baserer sig på omkostningerne ved det tekniske udstyr, herunder
saltvandsindtag, samt erfaringer med byggeri af vådlaboratorium og algedyrkningsfacilitet i
forbindelse med etableringen af Dansk Skaldyrcenter i 2002-04. Endvidere har vi brugt
omkostningerne til etablering af et klækkeri på Nordkoster i 2009 på den svenske vestkyst som
rettesnor for estimat af etableringsomkostningerne. Præcise etableringsomkostninger vil afhænge
af de aktuelle forhold på etableringstidspunktet, fx aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen.
De årlige driftsomkostninger afhænger af, hvor mange projekter der kører af gangen, og hvilke
arter der opdrættes i klækkeriet. I det nedenstående eksempel er det udelukkende indtægter og
udgifter for produktion af østersyngel (ved en årsproduktion på 8 millioner østersyngel) der er
medtaget. Mandskabsbehov til østersproduktionen vil svare til ca. 3.455 timer (Tabel 4).
Driftsomkostningerne forventes at bliver højere i et nye klækkeri sammenlignet med det
eksisterende klækkeri, da et nyt klækkeri vil være betydeligt større. Til gengæld er
materialeforbruget og mandskabsbehovet mindre (ved den samme produktionsmængde), da
eksempelvis algeproduktionen kan automatiseret. I et større klækkeri vil det være muligt at have
en større østersyngel produktion og der kan dyrkes flere forskellige arter.
Tabel 4. Udgifter og indtægter ved en produktion af 8 millioner østersyngel. Prisen for østersyngel er generelt lavere
end priserne angivet i markedsanalysen. Dette skyldes den store mængde yngel og dermed store mængderabat. Kun
en lille andel af ynglen kan forventes at sælges i små portioner til en højere stk. pris.
Udgifter
Indtægter
Mandskabstimer
815.000 kr.
Østersyngel
Materialer
315.000 kr.
Under 1 cm (6 millioner)
600.000 kr.
Drift. El vand og varme
239.000 kr.
Under 2 cm (1,5 million)
600.000 kr.
Over 2 cm (500.000)
300.000 kr.
I alt
1.369.000 kr.
1.500.000 kr.
Der er i de beskrevne indtægter og udgifter ikke taget højde for indtægter fra forskningsprojekter,
der benytter klækkerifaciliteterne eller fra produktion af andre arter som tang og hummer.
6. Vilkår for at udvikle, etablere og drive et storskala klækkeri
I akvakulturstrategien for Nordjylland og i den oprindelige business case for Morsø Kommune er
der beskrevet behov for etablering af klækkeri faciliteter af flere årsager end kommerciel
9
produktion af europæisk østers. På trods af, at danske farvande giver særdeles gunstige
betingelser for produktion af skaldyr og tang, er der ingen klækkerier i Danmark, der kan være
udgangspunkt for forskning, udvikling og produktion heraf. Den danske produktion af skaldyr er
således næsten udelukkende baseret på fiskeri på vilde bestande, med alt hvad der følger af
denne produktionsform.
Et eksempel på en anden type aktivitet i et klækkeri er produktion af hummer. Dansk
Skaldyrcenter besidder i dag kundskaberne og udstyr til at producere hummeryngel. Hele
klækningsprocessen og den efterfølgende overlevelse af hummeryngel er gennemført og danner
en af grundpillerne i Oplevelses- og Formidlingscentret på Dansk Skaldyrcenter. Etablering af et
storskala klækkeri vil kunne huse en hummerproduktion med henblik på bestandspleje af hummer
i Limfjorden eller på andre lokaliteter i Danmark. Forudsætningerne er tilstede og et
hummerklækkeri vil ikke fordyre et storskala klækkeri i betydende grad, fordi Dansk Skaldyrcenter,
allerede i dag har det nødvendige apparatur. På tilsvarende vis kan faciliteterne i et storskala
klækkeri bruges til produktion af fx tang eller andre organismer, hvor der allerede i dag findes et
kommercielt grundlag for produktionen. En produktion af tang kan ske ved, at kommercielle
selskaber benytter faciliteterne mod betaling af fx leje. For både hummer og tang gør det sig
imidlertid gældende, at der ikke i dag foregår rent kommercielle aktiviteter på området af
betydning. For hummer er der ingen kommercielle aktiviteter og for tang foregår der en mindre
produktion af sporeliner i relation til havbrug i Horsens Fjord, men der er endnu ikke etablerede
markeder for tangprodukter. Det er derfor ikke sandsynligt, at der alene på kommercielle vilkår
kan bibringes investeringer i etablering af et storskala klækkeri fra disse nye potentielle
akvakulturområder. Det er derimod sandsynligt, at den type virksomhed kan anvende faciliteterne
på lejebasis og dermed bidrage til driften.
Den vigtigste funktion ved et storskala klækkeri, udover produktion af europæisk østers o.a. arter,
er at være ramme for forskning og udvikling indenfor opdræt af lavere trofisk niveau-organismer
som skaldyr og tang. Der mangler i Danmark faciliteter til denne type forskning og udvikling, hvis
visionerne om, at en øget del af fødevareproduktionen og produktion af andre organiske
produkter (fx foderkomponenter) og ingredienser (fx bioessentielle stoffer) skal komme fra havet.
Hvis et storskala klækkeri skal have flere funktioner involverende både offentlige og private
aktører, vil det stille krav om en tydelig struktur. Fx hvor en offentlig institution ejer faciliteterne,
men udlejer dele heraf til private selskaber, der driver kommerciel produktion af fx østersyngel
eller andre organismer. Modeller fra fx forskerparker kan være en mulighed. Et klækkeri vil således
kunne fungere som en specialiseret forskerpark, der huser et innovativt miljø med både private
aktører og offentligt støttet forskning. Konsekvensen heraf er, at et klækkeri skal etableres for
offentlige midler eller gennem fondsbevillinger. Dansk Skaldyrcenter bliver pr. 1. januar 2014 en
del af Danmarks Tekniske Universitet, og etablering af et klækkeri har på et møde været forelagt
prorektor og universitetsdirektøren. Begge er positive overfor en etablering, men universitetet kan
p.t. ikke selv stå for hele etableringsomkostningen. En etablering af et klækkeri vil således
forudsætte fondsfinansiering. Danmarks Tekniske Universitet har givet tilsagn om at understøtte
ansøgningsprocessen.
10
7. Finansieringsforhold
Som det fremgår af ovenstående, er der p.t. ikke så stabile og rentable markedsforhold tilstede på
markedet for opdræt af europæisk østers (eller tang og hummer), at der alene på kommercielle
vilkår er basis for etablering af et storskala klækkeri til 25-30 mio. kr. I en situation med produktion
af 8 mio. stk. salgbare østers pr år er der således et overskud i størrelsesordenen <1 mio. kr. og
dermed vil der være så lav return of investment, at anlægget ikke kan forrentes på mindre end 30
år. Ved en diskussion med større aktører på det danske marked har der derfor heller ikke vist sig
umiddelbar interesse for - alene på kommercielle vilkår og på det foreliggende grundlag - at indgå i
en sådan satsning.
På baggrund af den viden, der er genereret i nærværende projekt, har markedet for yngel af
europæisk østers vist sig så ustabilt, at der alene på kommercielle vilkår ikke er basis for etablering
af et storskala klækkeri. Imidlertid kan der af en lang række andre årsager være basis for en
satsning gennem etablering af et klækkeri, som vil kunne give en hel anden type afkast og på sigt
være en drivkraft for udvikling af opdrætserhvervet i og omkring Limfjorden. Der vil blive skabt
øget beskæftigelse og etablering af et storskala klækkeri vil sikre, at Danmark kan være med i den
europæiske superliga, hvad angår skaldyrsforskning. Uden et klækkeri i den nævnte skala vil det
ikke være muligt at udvikle opdræt af andre organismer som fx knivmusling, abelone eller
kammusling.
Forudsætningen for, at der kan etableres et storskala klækkeri med opdræt af flere forskellige
arter og med forskning og udvikling som vigtige parametre er dermed, at hele etableringen af
klækkeriet alene kan finde sted gennem fondsstøtte. Fondsfinansieringen kan være enten gennem
regionale fonde med regional, lokal eller universitets medfinansiering eller gennem private fonde.
Fonde der i denne forbindelse kunne være relevante er: Den europæiske fiskerifond, Den
Europæiske Fond for Regional Udvikling, Vækstforum, Danmarks Innovationsfond,
Højteknologifonden, den Obelske Fond eller lignende private fonde.
8. Modeller for fremtidig organisering og ejerskab
Der kan opstilles forskellige modeller for fremtidig organisering og ejerskab i afhængighed af
finansiering af etableringsomkostningerne. Én model er, at et selvstændigt selskab fx den
erhvervsdrivende fond Dansk Skaldyrcenter (eller en tilsvarende nydannet fond) bliver projektejer
for etablering af et storskala klækkeri. Fonden står følgelig med ansvaret for klækkeriets
vedligeholdelse og drift. Da fonden derudover ikke i sig selv driver hverken forskning eller
produktion, laves der en længerevarende lejeaftale med Danmarks Tekniske Universitet om brug
af faciliteterne til forskningsaktiviteter. Derudover kan fonden leje faciliteterne ud til
produktionsselskaber, der ønsker at drive produktion af fx østersyngel. Vilsund Blue har i den
forbindelse udtrykt interesse for at indgå i et samarbejde om produktion af østersyngel i klækkeri.
Alternativt kan Danmarks Tekniske Universitet tage ejerskab til etableringen og stå som ejer.
Universitetet er dermed ansvarlig for driften og kan ved siden af den forskning, der drives evt. for
projektmidler, endvidere leje dele af klækkeriet ud til private produktionsselskaber. Den første
11
model vil sikre den smidigste og mest effektive udnyttelse af faciliteterne, fordi driften ikke vil
være begrænset af offentlige konkurrence- og udbudsregler. Denne model vil imidlertid være
mere sårbar økonomisk, fordi fonden vil have begrænsede ressourcer til at drive klækkeriet uden
indtægter fra offentlige eller private lejere. Den anden model vil have større økonomisk garanti,
men vil være mindre fleksibel i forhold til kommerciel udnyttelse af faciliteterne.
En række forudsætninger skal være på plads inden et etableringsprojekt kan igangsættes:



Brug af forskningsfaciliteterne skal beskrives, og der skal foreligge en længerevarende
aftale med universitetet enten i form af et ejerskab eller som et tilsagn om en lejeaftale.
Prorektor for DTU har givet tilsagn om universitetets støtte til etablering af et klækkeri
såfremt de nødvendige etableringsomkostninger kan tilvejebringes.
Det skal sandsynliggøres, at der vil kunne etableres privat produktion af yngel i faciliteterne
og der skal foreligge aftaler med relevante virksomheder. Med interessetilkendegivelsen
fra Vilsund Blue er det meget sandsynligt, at der kan etableres en finansiering af driften af
et klækkeri flere år ud i fremtiden.
Oplevelses- og formidlingscentret ved Dansk Skaldyrcenter skal kunne bruge faciliteterne i
forbindelse med centrets aktiviteter, og der skal kunne laves en længerevarende aftale
herom involverende leje af dele af faciliteterne. En sådan aftale vil kun i mindre grad kunne
dække driftsomkostningerne.
Hvis der foreligger garantier for en drift af et klækkeri, vil det i høj grad øge sandsynligheden for,
at der kan findes fondsmidler til etablering af klækkeriet.
9. Vurdering af oplevelsesøkonomisk potentiale
Klækkeriet vil kunne opbygges således, at visse områder er tilgængelige for besøgende uden, at
dette går ud over den produktion eller det forskningsarbejde, der foregår i klækkeriet. Åbne
områder, hvor dyrene kan undersøges og betragtes, vil øge interessen for at besøge Dansk
Skaldyrcenter og oplevelses- og formidlingscenteret. En forudsætning herfor er, at et klækkeri
fysisk er placeret tæt på Dansk Skaldyrcenter.
Et nyt klækkeri med etableret karantænestation giver endvidere mulighed for at opdræt/hold af
arter, der ikke ses så ofte i Danmark, fx abelone. Hvilket ligeledes vil styrke oplevelses- og
formidlingscenteret og dermed øge attraktionsværdien af oplevelses- og formidlingscentret.
12
Konklusion
Projektet har vist, at der teknologisk er grundlag for etablering af et østersklækkeri. Projektet har
resulteret i en dyrkningsmanual, der kan bruges til opdræt af østersyngel i Danmark.
Markedsanalysen viser, at der er et stort potentielt marked for europæisk østersyngel, men
fortrinsvis under forudsætning af mulighed for stabile leverancer af yngel med en høj overlevelse.
Priserne er på et niveau, hvor det vil være muligt at drive et klækkeri rentabelt under
forudsætning af store produktionsmængder. Især for europæisk østersyngel i de større
størrelsesklasser er afregningsprisen god, hvilket gør landbaseret opdræt af europæisk østersyngel
til et interessant produkt.
Det er ikke muligt at udbygge det eksisterende klækkeri på Dansk Skaldyrcenter, således at det er i
stand til at opfylde kravene til en økonomisk rentabel produktion af østersyngel i tilstrækkelige
mængder til at drive en produktionsvirksomhed. Etablering af et klækkeri, der kan tilfredsstille
kravene til lønsom produktion i tilstrækkelige mængder, vil koste i størrelsesordenen 25-30 mio.
kr. På baggrund af et meget diffust og fluktuerende marked og givet de forholdsvise nye
bioteknologiske landvindinger på området, er det ikke sandsynligt, at der p.t. er privat risikovillig
kapital til rådighed for etablering af et privatejet klækkeri. En forudsætning for etablering vil
således aktuelt være, at klækkeriet kan bruges til flere formål, herunder forskning og udvikling.
Finansiering til etablering af et klækkeri med flere funktioner kan være gennem fondsbevillinger.
Indholdet i et stor skala klækkeri skal udover produktion af østersyngel være produktion af andre
arter som hummer og tang samt af nye arter, forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor opdræt
af lavere trofiske niveau-organismer og formidling. Det oplagte valg til placering af et nyt stor skala
klækkeri er i nær tilknytning til Dansk Skaldyrcenter, hvor erfaringen og viden indenfor
skaldyrsopdræt er til stede.
13
Bilag 1. Resultater af pilotproduktion 2013.
Fra det første hold moderdyr blev den første gydning observeret den 26. maj 2013 og den sidste
store gydning blev registreret 15. juni 2013. I alt kom der 7.415.000 larver fra første hold
moderdyr og 3.535.000 larver fra det andet hold moderdyr.
Larver fra første hold moderdyr var generelt i meget fin stand og havde en rigtig god størrelse og
der var mange, der slog sig ned som østersyngel. I starten var der lidt problemer med at få flow og
fodring stabiliseret i larvebeholderne og derfor var der også nogle hold larver, der gik til. De
bedste resultater var i 15 liters larvebeholderne og derfor blev disse efter kort tid fortrukket frem
for de mindre beholdere. Efter at problemerne med fodring, flow mm. blev løst, var overlevelsen
fra lille larve (180 µm) til stor larve (280-300 µm) med øjeplet, klar til at bundslå ganske stor (80-85
%). Når over 50 % af larverne havde øjeplet blev de sat til settling. I bunden af settlingsbeholderne
var der fint skalgrus som settlingsmateriale (Figur 6).
Den totale settling fra det første hold moderdyr var 1.476.000 stk. østersyngel. Dette er i stor
kontrast til andet hold moderdyr. Andet hold moderdyr blev taget ind i klækkeriet den 15 juli 2013
og ganske kort tid efter begyndte gydningerne. Larverne var desværre i en dårlig stand og de var
generelt mindre (mindre end 180 µm) end larver fra første hold moderdyr. Da gydningerne kom
ganske kort tid efter, de var taget ind i klækkeriet, nåede moderdyrene ikke at blive konditioneret
og det er formentlig dette, der resulterede i meget dårlige larver. Der var ingen settling af larver
fra andet hold moderdyr.
I forbindelse med et møde i Holland (inden larver var settlingklar) blev vi introduceret for
muligheden for at forbedre settlingsraten ved at tilføre forskellige induktionsstoffer. I Frankrig var
der opnået det bedste resultat ved brug af stoffet GABA. Stoffet blev testet på Dansk
Skaldyrcenter ved de første hold larver, men dette var uden succes, da under 1 % af de
settlingsklare larver slog sig ned på bunden af settlingsbeholderne med skalgrus. Efter disse forsøg
blev der ikke brugt inducerende stoffer.
De bedste settlinger blev lavet på skalgrus, der havde stået i saltvand fra larvesystemet i flere
dage, inden de skulle bruges.
Ved en størrelse på 0,5 cm. blev ynglen overført til væksthallen, hvor ynglen blev vænnet til
naturligt foder, i form af mikroalger fra grovfiltreret fjordvand, inden udsætning i fjorden.
Efter at østersynglen havde opnået en alder på omkring 2 måneder og var blevet sorteret af flere
omgange og efterfølgende blev hængt ud i opdrætssystemer i fjorden, blev der registreret en
dødelighed på op mod 80 %. Dette er ikke tilfredsstillende eller hvad der var forventeligt. Grunden
til denne urimelige høje dødelighed skyldes mangel på erfaring med arbejde med yngel og
generelt pladsproblemer i klækkeriet og væksthal, herunder manglende evne og plads til
produktion af tilstrækkeligt foder.
14
Bilag 2. Protokol for optimal dyrkning af europæisk østersyngel i Danmark.
Moderdyr
Moderdyr tages ind fra den vildtlevende bestand af østers gerne i oktober/november måned.
Disse placeres i bakker på langliner, der normalvis bruges i forbindelse med muslingeproduktion
og hænger her vinteren over. I begyndelsen af marts måned tages østers ind. Her renses de først
ved at børste skallerne rene og efterfølgende placeres de i et let klorbad (1 liter klor til 10 liter
vand) i ca. 30 sekunder. Herefter skylles østers grundigt i ferskvand, indtil alt klor lugt er væk.
Efterfølgende placeres de i 1 × 1 × 0,6 meter store beholdere og konditionering påbegyndes (figur
1). Saltvandet fra det recirkulerede vand UV-behandles og filtreres, således at det er meget rent og
uden nogle foderpartikler eller andet. Vandet varmes langsomt op, ca. 0,5 grader pr. dag indtil en
temperatur på omkring 20 grader nås.
Moderøsters fodres dagligt med hvad der svarer til 6 % af deres tørvægt (vævsvægt). Fodret
består af mikroalger der bliver produceret på Dansk Skaldyrcenter (Figur 2). Foderet gives i
følgende fordeling: 65 % Chaetoceros calcitrans, 29 % Rhodomonas salina, 3 % Isochrysis galbana
T-iso og 3 % Pavlova lutheri. Der holdes en vandgennemstrømning på omkring 20 liter i timen i
hver tank. Tankene rengøres dagligt og der kontrolleres samtidig for om der skulle være larver i
vandet eller i opsamlingsfiltret. Når der observeres larver overføres disse til specieldesignede
upwellingsbeholdere med vandgennemstrømning (Figur 3).
Figur 1. Moderøstersbeholder med larveopsamler.
Figur 2. Mikroalgeproduktion
Larver
Larverne har på dette tidspunkt en størrelse på omkring 170-180 µm (Figur 4). De mest aktive og
store larver er som regel dem der opnås det bedste resultat med. Larvetætheden i
larvebeholderne (Figur 3) holdes på maksimalt 30.000 larver pr. liter vand. Larvebeholderne kan
have forskellig vandvolumen, men ens for alle typer er, at der er tale om beholdere med
vandgennemstrømning. Der bliver benyttet vandgennemstrømning på 15-25 liter i timen og
placering af filter (for at tilbageholde larverne i beholderen) er meget afgørende for at opnå en
jævn vandgennemstrømning og en vis selvrensende effekt, uden larverne bliver fanget på filteret.
Beholderen får tilført luft med langsomme bobler, der hjælper med at holder filteret fri for larver.
Temperaturen holdes på omkring 25 grader. Larverne fodres dagligt med mikroalger svarende til
100.000 celler pr. ml. med følgende fordeling: 50 % Chaetoceros calcitrans, 25 % Isochrysis
galbana T-iso og 25 % Pavlova lutheri. Filtrene på larvebeholderene rengøres dagligt for at undgå
15
at filtrene stopper til og vandet løber over i tanken. Fra dag otte kontrolleres larverne dagligt i
mikroskop for at kontrollere om de er klar til settling. Dette ses ved at larverne udvikler en mørk
plet, kaldet øjeplet (Figur 5), samt en fod. Larven begynder på dette tidspunkt at ændre adfærd og
begynder at kravle mere rundt nede på bunden, for at finde et egnet sted at sætte sig.
Figur 3. Larvebeholdere med vandgennemstrømning på vandvolumen på henholdsvis 5 liter (venstre) og 15 liter (højre)
Figur 4. Svømmende østers larve
Når 50 % af larverne i larvebeholderen har udviklet øjeplet samles de i en bakke og filtreres
gennem et 250 µm filter for at adskille store øjeplet-larver fra små larver, der endnu ikke har
udviklet øjeplet.
16
Figur 5. Larve med markeret øjeplet.
Settling
Larverne placeres i settlingstanke. Disse settlingstanke er placeret i vækstkar, der modtager vand
fra samme system som larverne. Settlingskarrene med skalgrus i bunden står i vandet i mindst 14
dage, før de skal bruges. Dette gøres for at skalgrus-materialet (Figur 6) kan få opbygget en
mikrofilm af de bakterier, der findes i systemet. Skalgruset fungerer som settlingsmateriale for
larverne, og omkring 75 % af bunden af beholderne er dækket af det fine skalgrus.
Settlingsbeholderne fungere som downwelling-beholdere, hvor vand strømmer ned langs siden af
beholderen og ud gennem bunden. Dette bruges for at få larverne til at søge mod bunden.
Larverne er i beholderen i omkring 7 dage, hvor de ikke bliver forstyrret. Under hele
settlingsperioden tilføres der foder til beholderen. Efter 7 dage filtreres skalgrusmaterialet med de
settlede østers gennem et 500 µm filter. Alt hvad der bliver tilbageholdt på filteret, er skalgrus
med østersyngel.
Figur 6. Settlingsbeholder med skalgrus
17
Bilag 3. Priser for østersyngel.
European Oyster Seed oplyser følgende priser for østersyngel (under 1 cm.)
18
Fra Norge oplyser Trond Svenn, Sunnhordland Havbruk følgende størrelser/priser (fra 2012):
2 g. (ca. 20mm) kr. 0,68 pr. stk.
2-5 g. kr. 0,84 pr. stk.
>5 g. kr. 1,00 pr..stk.
19