Dagsorden 20120322
Bandager som aktivt påvirker helingen Helingsfremmende: Metode: • fjerne nekroser • reducere bakteriebyrden • fjerne biofilm • stimulere helingsprocessen • fjerne skadelige enzymmer fra sårsekret • påfører såret et elektrisk potentiale • fremme sårbundsvaskulariteten • fjerne sårbundsødem - “fugtig sårheling” - sølv, PHMB, jod, honningpræp -? - vækstfaktor, stamcelle - sugende bandager - meget tvivsomt - vakum - vakum Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 1 Honning i sårbehandling Biers nærings og overvintringsprodukt Hentet fra blomsternektar – og bladluse-ekskrementer (honningdug) Honang (germansk): den gyldne Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 2 Mesopotamien – ca 2000 f Kr Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 3 Honning i sår – er ikke en nyhed.. Mesopotamien (landet mellem floderne) - Ægypten sårbehandling for 4000 år siden: • Honning • Honning opblandet med ler • Honning opblandet med harpiks Det græske rige – Hippokrates (460 – 377 BC): • Honning/olier/dyrefedt/vin/vineddike som lokalbehandling af sår • Bomuld som forbinding Alexander Fleming 1928 - penicillin • Honningbehandling af sår gik i glemmebogen Nutiden – mere end 20 år • Medicinsk honning anvendes i human sårbehandling Richard Forrest: Early history of wound treatment. Journal of the Royal Society of Medicine Vol 75 marts 1981 Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 4 Egenskaber ved honning: • osmolaritet er høj, vandsugende (opsuger sekret/lymfe/vand ud af bakterier) antinflammatorisk • danner brintoverilte (hydrogen-peroxid/ H2O2)(glucose-oxidase) (katalase i sår spalter til vand og ilt!) - antibabakterielt • Phytokemikalier – med antibakterielle egenskaber! (Specielle honningarter?) + • Bredspektret naturprodukt • Stimulerer vævsvækst, epithelialisering • Reducerer ardannelse • Sænker prostaglandin niveau • Øger nitrit-oxid slutprodukt Phytos (gr): plante – phytokemikalier plante kemi med biologiske egenskaber (ex cancerhæmmende/smertestillende) Ex.: Salicin I piletræsblade (smertestillende), antibakt I tranebær (påvirker urothel) 10.000 forsk beskrevne fytokemikalier! Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 5 Leptospermo scoparium – tea tree – manuka tree Blomster og blade: Antibakteriele- og antifungale egenskaber (Phytokamikalier) Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 6 Unique Manuka Factor (UMF) UMF 5 – svarer til 5% phenols antibakterielle effekt I medicinsk honning tilstræbes en UMF 10 Brintoverilte: Dannes i meget svag koncentration (0,003%) Varme nedbryder Phytokemikalier – derfor evt gamma-stråling, som også dræber Clostridium-sporer (butolisme) Opvarmning over 45 grader ødelægger væsentlige indholdsstoffer (traditionel Honningproduktion respekterer dette) USA: FDA godkendelse af honning til sårbehandling (2007) Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 7 Centre for forskning I honning og sårbehandling New Zealand Holland Tyskland Antibakterielle honningtyper: Manuka (New Zealand), Tualang (Malaisia), Revamil (Holland) Cochrane metanalyse 2008: “Honning kan muligvis (may) fremme sårheling i brandsår (overfl. + delhuds) – sammenlignet med konventionelle bandager. Honning som adjuvant til kompressionsbehandling for venøse bensår, fremmer Ikke sårheling på 12 uger. Utilstrækkelig evidens” Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 8 Produkt eksempler Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 9 Videncenter for Sårheling, BBH Honning i sårbehandling (2012) Hvornår: • Inficerede sår – når manglende effekt af traditionel lokalbehandling • Tilstande med bakteriel resistens (MRSA – ESBL) • Biologisk adaptation af anden behandling (effekt udebliver) • Allergi/intolerance overfor de traditionelle sårbehandlingsprodukter Hvornår ikke: • I forvejen smertefulde sår • Allergi overfor bistik/indholdsstoffer (kommercielle produkter ofte sammensatte) Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 10 Honning i human sårbehandling - epilog • honning er et naturprodukt med antibakterielle egenskaber • bakteriel resistens er usandsynlig (endnu ikke set) • et ret billigt produkt (skulle man forvente) • glimrende alternativ i sårbehandlingen • muligt potentiale overfor resistente bakterier • tåler ikke opvarmning – men gamma-sterilisering • historisk sårbehandlingsprodukt • efter gængse forskningsmetoder – ingen evidens (det gælder jo også det meste andet som vi bruger!) • måske potentiale overfor overfladiske brandsår • risiko for allergisk reaktion • kan udløse sårsmerter Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 11 Honning i veterinær sårbehandling - epilog • honning er et naturprodukt med antibakterielle egenskaber • bakteriel resistens er usandsynlig (endnu ikke set) • et ret billigt produkt (skulle man forvente) • glimrende primærprodukt i sårbehandlingen • muligt potentiale overfor resistente bakterier • tåler ikke opvarmning – men gamma-sterilisering • historisk sårbehandlingsprodukt • efter gængse forskningsmetoder – ingen evidens (det gælder jo også det meste andet som vi bruger!) • måske potentiale overfor overfladiske brandsår • risiko for allergisk reaktion • (kan udløse sårsmerter) • risiko for at dyret - og dets familie slikker produktet af Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 12 Honning i veterinær sårbehandling - epilog Smagsprøver hos: Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 13 Lokal sårbehandling Sårbehandling og sølv Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 14 Lokalbehandling af inficerede sår Ag+ 3000 år siden: søvmønter I drikkevandskar 1617: Kirurghåndbog (JohnWodall): sølvnitrat til sårheling 1880: Credé: sølvnitrat som øjendråber mod gonokokkonjunktivit 1895: Kirurg (Halsted) brugte sølvsuturer 100 år siden sølv(folie mm) I brandsårsbehandling 1965 Moyer: sølvnitrat I gaze mod brandsårsinfektion (staph., strept., pseudomonas) 2001 White: Der synes ikke at udvikles sølvresistens! Ag+ I sårbehandling: påvist antibakteriel effekt – med lav toxiditet Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 15 Lokalbehandling af infiserede sår Ag+ - virkningsmekanismer: 1. Sølvionen (Ag+) bindes til bakterievæggen som nedbrydes = bakteriedrab 2. Ag+ binder sig til bakterielle enzymer – og forhindrer deres nedbrydende effekt 3. Ag+ binder sig til bakteriens DNA-streng – og forhindrer celledelingen Den multifaktorielle virkningsmekanisme er forklaringen på lav resistensudvikling! Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 16 Sølvbandager Ag+ i bandager: Krystallinsk sølv = stor overflade (Acticoat) Kemisk bundet: (Biatain Ag – Mepillex Ag – Seasorb Ag – Aquacel Ag – Atrauman – PhysiothylleAg) (foams og alginater og kontaktlag) Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV Bo Jørgensen [email protected] 17
© Copyright 2024