SårDebatten – FOR VIDENSBA SERE T OG PR AK TISK SÅRBEHANDLING Nummer 1 | 2010 Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling? . . . . . . . . . side 2-3 Reportageartikel Behandling på patientens præmisser . . . . . . . . . side 4-5 Patientreportage Fornyet livsglæde med den rette bandage . . . . . side 5 Ny patienthjemmeside Information om sårbehandling . . . . . . . . side 6 LEDER Patientdialog afhjælper stress Mölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sårpleje: www.molnlycke.dk/patient/, som du kan læse om på side 6-7. På hjemmesiden kan de mange danskere, der lider af kroniske sår, få svar på spørgsmål om sår og behandling. Kroniske sår er ofte forbundet med både fysiske og psykiske gener, men erfaringer viser, at patienter ofte ikke gør opmærksom på, hvor svært de egentligt har det. Med den nye hjemmeside ønsker vi at ruste patienter til at gå i dialog med det sundhedsfaglige personale, så der kan opstå et samarbejde mellem patient og behandler om en effektiv og fornuftig behandling. Netop patientdialogen er et område, som sundhedspsykolog Professor Dominic Upton på Worcester Universitet i England fokuserer på. På side 2-3 kan du læse om et nyt forskningsprojekt om stress og kroniske sår, som han har sat i gang. Professor Upton mener, at der er sammenhæng mellem smerte, stress og forsinket sårheling. Derfor er det vigtigt, at et bandageskift sker så smertefrit som muligt, men det kræver, at patienten formår at sætte ord på sine tanker og behov. På side 4-5 kan du møde sårsygeplejerske Maria Plaschke, som i praksis kender til sammenhængen mellem stress og forsinket sårheling. Hun arbejder dagligt med patienter, der frygter bandageskift. Hendes erfaring er, at behandlingssucces hænger uløseligt sammen med, hvor godt plejepersonalet er til at forstå og tale med patienten. Du kan også på side 5 læse om Lone Neira, som kan se tilbage på 25 år med op til 30 operationer i benene og dertil hørende smerter og mange, store kroniske sår. En ny bandage-teknologi har i dag givet Lone livet tilbage, men hun ville ønske, at hun tidligere havde været bedre til at forklare behandlerne om sine behov. Lone tror, at mange patienter vil få gavn af den nye hjemmeside. Kan stress forsinke sårheling? At få skiftet bandage kan være en smertefuld oplevelse for mange patienter. Den uro, bandageskiftet medfører, kan påvirke behandlingen negativt. Det er årsagen til, at forskere i England nu undersøger sammenhængen mellem smerte, stress og sårheling. Stress kan påvirke mennesker forskelligt. I nogle tilfælde kan stress have en positiv indvirkning og få mennesker til at præstere bedre til for eksempel en eksamen, mens det hos andre kan virke paralyserende. Når det gælder sårbehandling har stress meget sjældent nogle fordele, fordi det oftest forbindes med smerte. For patienter med kroniske sår er det frygten og forestillingerne om smerten lige så meget som smerterne i sig selv, der udløser stress før og under bandageskift. Kombinationen af angst og frygt forværrer ofte stress hos patienterne, når et bandageskift nærmer sig. Forskningsprojekt påbegyndes At mindske smerter og stress kan derfor være vigtigt for at forbedre behandlingen. Professor Dominic Upton, sundhedspsykolog ved Institut for Sundhed og Samfund ved Worcester Universitet i England, starter nu et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan stress påvirker patienter med kroniske sår som ben- og tryksår. ”Det har vist sig, at det allervigtigste, som påvirker disse patienter, er sårrelateret smerte og smerte forbundet med God læselyst! Jesper Laier Country Manager, Mölnlycke Health Care Professor Dominic Upton, sundhedspsykolog ved Worcester Modtager du ikke SårDebatten, eller ønsker du ﬂere eksemplarer tilsendt, kan du sende os en e-mail på [email protected] 2 Universitet i England, har startet et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan stress påvirker patienter med kroniske sår. I pilotstudiet deltager 30 patienter med kroniske sår. Inden et bandageskift måler forskerne både fysiske og psykiske stressindikatorer bl.a. cortisolniveau, blodtryk, puls, åndedræt m.m. bandageskift,” siger professor Upton. ”Vi tror, at der ﬁndes en sammenhæng mellem smerte, stress og forsinket sårheling. Det vil være en fordel for patienterne, hvis vi kan løse op for denne sammenhæng.” I medicinske termer deﬁneres stress bedst som en manglende evne til at reagere relevant på følelsesmæssige eller fysiske trusler. En vigtig fysiologisk indikation på stress er et øget niveau af hormonet cortisol, som kan forårsage forhøjet hjertefrekvens og blodtryk. Endnu mere kritisk for behandlingen er det, at et højt cortisolniveau kan resultere i svækket immunforsvar og anti-inﬂammatoriske reaktioner i kroppen, som kan hindre vævsdannelse og forsinke sårheling. Professor Upton og hans kollegaer ved universitetet er ved at afslutte et pilotstudie med 30 patienter, som har kroniske sår. Inden et bandageskift måler forskerne både fysiske og psykiske stressindikatorer. For eksempel tages en spyttest for at bestemme cortisolniveauet. Der måles også blodtryk, puls og åndedræt, samt hvor meget patienten sveder. I takt med at levealderen i Vesten stiger, rammes ﬂere og ﬂere af diabetes, hjertekarsygdomme og andre aldersrelaterede lidelser. Professor Upton påpeger, at behandling af disse sygdomme, som i stigende grad vil omfatte pleje af kroniske sår, vil lægge endnu mere pres på sundhedssystemets budgetter. Sygeplejersker spiller en vigtig rolle En betydelig reduktion af smerte under bandageskift vil naturligvis bidrage til at mindske stress. Hvis patienterne oplevede mindre smerte, ville deres negative forventninger blive bedre, og de ville opleve bandageskift som mindre stressende. Moderne bandager, som for eksempel Safetac-bandager kan hjælpe med at mindske smerterne. Professor Upton mener også, at sygeplejerskerne selv kan spille en vigtig rolle i forsøget på at reducere den stress og de smerter, som patienten oplever. ”Sygeplejerskerne bør være opmærksomme på patienternes fysiske og psykiske tilstand, når bandager skiftes,” siger han. Udover at mindske smerten når bandager skiftes, eller sår renses, bør sygeplejersken, ifølge Professor Upton, give patienterne tid til at tilkendegive sine følelser, ved at give dem mulighed for at beskrive, hvad de føler. ”Patienterne bør opfordres til at sige, hvad de føler uden at tænke på, om de belaster sygeplejersken eller lægen unødigt,” siger han. ”Patienterne bør også involveres i hele sårbehandlingen og bandageskiftet, da dette hjælper med at give dem en følelse af at have mere kontrol over, hvad der sker.” Rolige omgivelser I praksis bør en bandage altid fjernes omhyggeligt og på en rolig og afslappet måde. At tage en pause eller et pusterum kan hjælpe patienten med at få pulsen ned, tilpasse sig situationen - og det kan også bidrage til at mindske stressreaktioner. Omgivelserne i behandlingsrummet bør generelt være rolige - ingen mobiltelefoner, og der bør være passende baggrundsmusik, selv aromaterapi eller andre ting, som patienten siger hjælper, kan være en fordel. ”Det skal gøres så behageligt som muligt for patienten,” tilføjer professor Upton. ”Alt plejepersonale bør være opmærksomme på signaler på stress og forsøge at tilpasse deres behandling til den enkelte patients behov.” 3 Sårbehandling på patientens præmisser Sårsygeplejerske og konsulent Maria Plaschke arbejder i hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Hun arbejder dagligt med patienter, der oplever sårrelaterede smerter, ikke mindst når en bandage skal skiftes. Marias erfaring er, at det er alfa omega for patientens oplevelse af forløbet, at sygeplejersken er nærværende, taler med patienten og er opmærksom på de nonverbale signaler, patienten giver. Kun derved kan sygeplejersken komme den sårrelaterede stress til livs og forbedre sårbehandlingen. Længerevarende stress forsinker sårhelingen Maria ser tydeligt koblingen mellem stress og smerte i sit daglige arbejde. Der er tale om en ond cirkel, hvor stress gør smerten værre, og smerten så igen øger stressniveauet. ”Jeg er ikke i tvivl om, at stress forsinker sårheling. Stress påvirker patientens livskvalitet i høj grad ved at mindske appetit og give dårlig søvn. Hvis patienten ikke får ordentlig næring og søvn, kommer kroppen sig langsommere, og sårhelingen forsinkes.” Maria forklarer, at man kan skelne mellem to typer stress. Der er den konkrete stress, som er relateret til bandageskift. Og så er der en dybere- liggende stress, som vedrører patientens bekymring om helbredet, og om såret nogensinde vil hele. Ved stress ophobes hormonet cortisol i kroppen, og det kan påvirke immunforsvaret negativt og dermed også muligheden for, at sår heler. ”I dag er der slet ikke nok fokus på at komme stress til livs. I stedet fokuserer man på at behandle de fysiske symptomer. Men længerevarende stress kan give mavesår og forårsage depressioner. Ofte vil det være gavnligt, hvis man sideløbende med den fysiske behandling forholder sig til de psykiske symptomer og opnår synergi mellem det fysiske og psykiske. Her er dialog med patienten et vigtigt værktøj.” Lyt til patientens kropssprog Det er nemmere at forholde sig til den stress, der helt konkret er relateret til selve sårbehandlingen og angsten for den akutte smerte, når en bandage skal skiftes, end det er at håndtere den dybereliggende stress. ”Nogle gange, når jeg kommer ind af døren, kan jeg se, at patienten knuger hænderne sammen og trækker skuldrene op om ørerne. Så tænker jeg, hvad har denne patient været udsat for? Her er min største udfordring at vinde patientens tillid. Det er vigtigt at sætte sig ned og give sig tid til at tale den forestående sårbehandling igennem og lytte til patientens kropssprog samt sikre sig, at patienten har fået den tid til ro og dialog, der er brug for.” Når Maria skifter bandage på en patient, ser hun efter tegn på stress ved at lytte til patientens vejrtrækning og spørge ind til, hvordan patienten har det undervejs. Hvis patienten hiver efter vejret, bider tænderne sammen, krummer tæerne og vender hovedet væk, når såret behandles, er det tid til at tage en pause. Maria laver fra start af en aftale med de patienter, der har sårsmerter. Aftalen er, at patienten afgør både, hvornår der skal holdes pause, og hvornår dagens behandling skal stoppes. Det gælder om at lade patienten styre tempoet. ”En gang besøgte jeg og mine kolleger en lille dreng på fem år, som begyndte at græde, så snart han så os i døren. Han ville ikke have, at vi skulle røre ved hans ben, da det gjorde ondt at få skiftet bandagen. Men vi brugte alle lidt tid på at lege med ham først, så han ﬁk tid til at indstille sig på bandageskiftet. Det virkede, og snart blev vi mødt med et lille smil i stedet for tårer.” Bandager skal være af god kvalitet Udover at patienten skal være i centrum, er det en selvfølge for Maria, at de bandager, som benyttes, er af den bedste kvalitet. ”Det er vigtigt at bruge en bandage, som ikke klæber sig fast i såret og ikke gør ondt, når den fjernes fra den Sårsygeplejerske Maria Plaschke fra Gentofte Kommune arbejder med afstressende metoder i sårbehandlingen. 4 omkringliggende hud. Det er også en fordel for mange patienter med en bandage, der kan sidde et par dage ekstra, for så skal patienten ikke igennem lige så mange bandageskift.” Moderne, skånsomme bandager er en af metoderne til at mindske smerter og dermed også stress hos patienten. En ny bandage-teknologi gav Lone fornyet livsglæde Da Lone som 27-årig bliver gravid med sit andet barn, er hendes lykke gjort. Men barnet presser så voldsomt på venerne i underlivet, at veneklapperne går i stykker og forårsager åreknuder i benene. Dermed er en lang kamp mod åreknuder og store bensår, der ikke vil hele op, sat i gang. I dag kan Lone, som nu er 51 år gammel, se tilbage på et langt forløb med op til 30 operationer i benene, fejlbehandling, smerter og mange sår på størrelse med femkroner. Men en ny bandage-teknologi har givet Lone livet tilbage, som hun selv siger. Urimeligt mange smerter Lone viser sjældent sine ben offentligt. De mange år med åreknuder og væskende sår har sat sit præg på selvtilliden. Ikke sjældent har hun fået upassende kommentarer fra helt fremmede, som gerne ville høre historien bag hendes skæmmende sår og arrede ben. Om sommeren går hun derfor altid med lange bukser. Og når hun en sjælden gang tager på stranden, er det ikke i badedragt. Men selvom Lone er forfængelig og ked af sine skamferede ben, fylder smerterne alligevel langt, langt mere: ”Hvis man ikke selv har prøvet at have store væskefyldte sår, som i månedsvis ikke vil hele, kan man ikke forestille sig, hvor ondt det gør, og hvor meget det kan ødelægge humøret. Jeg kan bedst beskrive smerten, som at et lille dyr gnaver i mig og aldrig holder pause. Jeg har grædt mange gange og ofte opgivet håbet om, at et sår ville hele op.” Følelsen af opgivelse kommer bl.a. fra, at Lone har haft mange dårlige oplevelser med læger og plejepersonale, som ikke helt har taget hendes situation alvorligt. Lone har følt, at eksperterne bare har accepteret, at et sår kan være op til et halvt år om at hele, og at bandageskift bare skal være forfærdelige. Nænsomhed og forstå- Lone Neira har i mange år haft smertefulde bensår og viser i dag sjældent sine ben offentligt, selvom sårene i dag er helet op. Mölnlyckes bandager har hjulpet hende til en hverdag uden smertefulde sår. else i plejesektoren er en mangelvare, slår Lone fast. En ny bandage, der går i ét med huden ”Det er vigtigt, at de store bensår ikke tørrer ud. Det gør nemlig urimeligt ondt,” fortæller Lone. I mange år har hun uden held søgt efter en bandage, der både fugter, heler og kan blive skiftet, uden at sidde fast. Men en dag bliver hun introduceret for Mölnlyckes silikonebandager med Safetac-teknologi. Det var en sårsygeplejeske, som kunne se, hvor svært Lone havde det og ikke mente, det var acceptabelt. ”Den bandage har revolutioneret min hverdag. Intet mindre. Det er som om, den bliver til den hud, jeg ikke har. Den lægger sig som en dyne over mine sår og hjælper med en hurtig opheling. Og så gør den ikke ondt at få skiftet. Derudover er bandagen hudfarvet og tynd og derfor meget pænere, end de plastre og bandager, som jeg ellers har prøvet.” I dag frygter Lone ikke at få nye sår, for hun ved, at hun kan få den nye bandage på. Hun ville blot ønske, at muligheden havde været der for mange år siden, for så havde hun sluppet for en masse problemer igennem tiden. 5 Ny patienthjemmeside giver vejledning om sårpleje Mölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sårpleje: www.molnlycke.dk/patient/ Hjemmesiden henvender sig til patienter og pårørende, som her kan ﬁnde svar på de mest almindelige spørgsmål om sår og behandling. Formålet er at øge kendskabet til sårbehandling blandt patienter for at skabe en mere kvaliﬁceret dialog mellem patienter og sundhedsfagligt personale. Tanken er, at sygdomsindsigt ruster patienter til i samarbejde med plejepersonale at ﬁnde frem til den mest effektive sårpleje. Fra eksem til kroniske bensår På hjemmesiden beskrives forskellige typer sår, lige fra overﬂadiske hudafskrabninger til dybere og mere vanskelige sår, som har svært ved at hele. Bl.a. er der afsnit, som henvender sig særligt til patienter med kræft og sukkersyge, der udover at leve med en alvorlig sygdom ofte også har problemer med alvorlige sår som følge af sygdom og behandling, fx med stråler. Der er også særlige afsnit, som omhandler børn med eksem og ældre med kroniske sår. ”Sårpleje er et stort område, der er relevant for rigtig mange mennesker. Det varierer meget, hvad årsagen til et sår er, hvad konsekvenserne er og hvordan det skal behandles. Ofte vil patienterne gerne selv undersøge mulighederne for behandling. En hjemmeside, der giver bred information om alle mulige former for sårtyper, og som henvender sig til patienter på en nem På den nye hjemmeside www.molnlycke.dk/patient/ kan patienter læse mere om forskellige typer sår, deres behandling og sårrelaterede emner, som smerte og ar. 6 SPØRGSMÅL & SVAR Mere information på www.molnlycke.dk/patient/ Vi håber, du har lyst til at besøge den nye hjemmeside og give os dine kommentarer under Kontakt Os. Såfremt du gerne vil informere dine patienter, kan du automatisk sende en mail videre under ”Fortæl en ven” nederst på hjemmesiden. I hvert nummer af SårDebatten svarer Mölnlycke Health Care på spørgsmål om sårbehandling. Hvis du har spørgsmål, som du gerne vil have, at vi besvarer, kan du sende dem til [email protected]. I dette nummer af SårDebatten har Afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen fra Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital svaret på spørgsmål om smertevurdering af patienter. Interviewet er foretaget af produktspecialisterne Anette Spottag & Kirstine Kaiser fra Mölnlycke. ? ! og tilgængelig måde, er længe ventet,” siger Britta Østergaard, sårspecialist og afdelingssygeplejerske på Videnscenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital. Patienter er ﬂove over sår Erfaringer viser, at mange patienter har svært ved at tale med lægen om deres sår, fordi de synes, det er ulækkert, og de er pinligt berørt over det. ”Nogle patienter har bensår i årtier fra åreknuder eller diabetes uden at have en helt ærlig og uddybende dialog med lægen om det. Det handler ofte om, at patienterne er ﬂove over deres sår og derfor helst ikke vil have for meget fokus på det. Men nu kan man i ro og mag selv undersøge sygdom og behandlingsformer nærmere online og på den måde ruste sig til mere kvaliﬁcerede samtaler med sundhedspersonalet,” siger Britta Østergaard. Udover de fysiske konsekvenser som smerter og infektioner giver, oplever mange patienter også psykiske og sociale problemer som konsekvens af et kronisk sår. ”Væskende og ildelugtende sår betyder ofte, at patienter trækker sig fra sociale sammenhænge og ikke har lyst til at være intime med deres partner. Så udover at skulle leve med smerterne og eventuelt en svær sygdom som fx diabetes, skal patienterne også klare mindsket selvværd. Det gør det endnu vigtigere, at patienterne får mulighed for at søge information om optimal behandling fra starten af,” slutter Britta Østergaard. Indsigt får patienter til at tage ansvar Udviklingen af websitet er skabt ud fra en ﬁlosoﬁ om, at jo større sygdomsindsigt patienter selv har, jo større mulighed har de for at påvirke behandlingen positivt. Lone Neira, som i dette nummer af SårDebatten fortæller om sine erfaringer med sårbehandling, kommenterer: ”Efter mange år med kroniske sår har jeg endelig fået den viden og hjælp, som jeg har brug for. Men jeg ville ønske, at jeg tidligere havde haft mere indsigt på området, så jeg kunne supplere lægernes og sygeplejerskernes rådgivning med min egen research. Som patient i dagens Danmark må man ofte selv tage ansvar for sit sygdomsforløb. Internettet er et godt sted at søge information, og jeg tror, at mange patienter vil få gavn af den nye hjemmeside.” ? ! ? ! Hvordan sikrer I, at der bliver lavet smertevurdering af ambulante patienter? Dette er en tværfaglig indsats. Vi anvender et standardiseret skema til at dokumentere bl.a. smertestatus. Hvis der beskrives sårsmerter, uddybes vurderingen af sårsmerter i forhold til: lokation, intensitet (styrke), skala (visuel analog skala) samt subjektiv vurdering ved personalet. Hvis der optræder smerter, som er relateret til såret både ved bandageskift samt mellem bandageskiftene, dokumenteres det i den sundhedsfaglige dokumentation, som patienten får med til primærsektors behandlere. Hvordan sikres kontinuitet i forhold til patientens oplevelser af bandageskiftrelaterede sårsmerter siden sidst? Dette er relevant i forhold til det ambulante besøg, evt. indlæggelse og hjemmepleje. Ved hver konsultation her på Videncenter for Sårheling tages udgangspunkt i den patientoplevede erfaring siden sidste besøg samt i den sundhedsfaglige dokumentation, som blev foretaget ved sidste besøg. Hvordan vælger I bandager, hvis patienten har bandageskift-relaterede sårsmerter? Bandager vælges ud fra patientens oplevelser af smerter/gener. Endvidere vælges bandage ud fra sårets helingsfase med særligt fokus på infektion og kredsløb. Det bliver endvidere vurderet, hvor hyppigt bandageskiftene skal foretages samt smertelindrende metoder til fjernelse af bandager. Alle anvendte bandageringer og behandlinger underbygges af EWMA dokumenterne. 7 Mepilex Border ® NY SE REL STØR 5 cm 10x2 Nu ﬁndes Mepilex Border til postoperative sår i en ny størrelse, 10x25 cm De største fordele ved Mepilex Border: =²[iZgh^``Zgi!bZcc²chdbibZYHV[ZiVX"iZ`cdad\^ 6ai"^"ZcWVcYV\Z!YZgZgZc`Zad\cZbViVckZcYZ :[[Z`i^kk²h`Z]cYiZg^c\d\b^c^bZgZig^h^`d[dg maceration Sæt X i kalenderen allerede nu. IN IO N THE RN DchYV\''#hZeiZbWZg i Århus (Skejby Sygehus) MY I^ghYV\'&#hZeiZbWZg i København (Rigshospitalet) LEA Traditionen tro har vi igen i år valgt at samle alle, der dagligt beskæftiger sig med sårbehandling. Så kom og oplev vores erfarne foredragsholdere og mød andre kollegaer fra hele landet. Der afholdes to identiske symposier begge dage kl.11.30-17.00: ND CARE A U C O E AD Sårsmertesymposium 2010 W Kort nyt AT Mepilex Border til postoperative sår er en alt-i-en, selvklæbende og absorberende bandage, som forebygger blæredannelse og minimerer smerte. Størrelserne 10x20 cm, 10x25 cm og 10x30 cm er specielt udviklet til kirurgiske sår på eksempelvis hofter, thorax og knæ. Bandagen har en effektiv væskehåndtering, som minimerer risikoen for lækage. Mepilex Border har den unikke, patenterede og bløde Safetac® klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume mod såret. GA IR N D INSP SårDebatten – Nyhedsbrevet om vidensbaseret og praktisk sårbehandling, nummer 1, juni 2010. 8 Udgivet af Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Redaktør: Danijela Antonijevic Mölnlycke Health Care Redaktion: Effector Communications Design: GCI Sverige Layout og produktion: Effector Communications a/s Tryk: Uldahl Oplag: 6.000 eksemplarer Få mere info om sårbehandling I SårDebatten forsøger vi at afdække alle de områder, som kan tænkes at interessere, så som nyheder inden for forskning, sårbehandling samt produkter, og vi forsøger samtidig at have nogle interessante cases med i SårDebattten. Men det kan være en udfordring at komme i dybden med det hele. Derfor har du muligheden for at bestille yderligere information om særlige produkter eller emner, som du gerne vil have uddybet. Jeg vil gerne bede om at få tilsendt: 1: Information om Mepilex Border postoperative bandager 2: Studie: Review of the relationship between stress and wound healing part 1 3: Studie: Psycological stress and pain in wound care, part 2: a review of pain and stress assessment tools 4: Studie: Psycological stress and pain in wound care, part 3: management 5: 25 stk. visitkort på patienthjemmesiden 6: Andet Lær mere om sårsmerter SKRIV MED BLOKBOGSTAVER NAVN TITEL HOSPITAL/AFD./ADRESSE/POSTNR./BY TELEFON E-MAIL Jeg accepterer, at mine kontaktoplysninger gemmes, så jeg fremover modtager nyhedsmail fra Mölnlycke Health Care Mölnlycke Health Care ApS + + + 14486 + + + 0893 Sjælland USF B Udfyld kuponen og modtag yderligere info om de ønskede emner. Portoen er betalt. Gydevang 33, 3450 Allerød Nu ﬁndes der en hjemmeside, hvor du kan lære mere om sårsmerter og sårheling. Hjemmesiden hedder less-pain.com og er udviklet af Mölnlycke Health Care i samarbejde med EWMA (European Wound Management Association). På hjemmesiden kan du ﬁnde speciﬁkke uddannelsesmoduler, hvor du for eksempel kan lære mere om huden samt diabetiske og venøse bensår. Her ﬁnder du også de nyeste artikler om forskning inden for sårområdet, og du har mulighed for at deltage i forskellige live-seminarer. I øjeblikket ﬁndes hjemmesiden kun på engelsk, men i løbet af 2010 kommer der en dansk udgave. Hjemmesiden er rigtig god til dem, der ønsker at holde sig opdateret indenfor sårområdet. Læs mere på: www.less-pain.com _________________________________________ _________________________________________