lokalplan 548 fra 2012

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget
Beslutningsprotokol
12-01-2015 08:00
Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus
Afbud fra:
.
Silkeborg Kommune
Søvej 1, 8600 Silkeborg
Tif.: 8970 1000
www.silkeborgkommune.dk
Indholdsfortegnelse
1 (Offentlig) Godkendelse af dagsorden..........................................................................3
2 (Offentlig) Drøftelse af forslag til lokalplan 13-009 for boligområde Bakkeborg i
Gødvad .......................................................................................................................4
3 (Offentlig) Endelig behandling af lokalplan 10-021 for et område til boliger og
offentlige formål ved Sanatorievej i Silkeborg og kommuneplantillæg 7 ....................6
4 (Offentlig) Godkendelse af forslag til lokalplan 33-004 Solbo i Resenbro samt
tilhørende kommuneplantillæg 20 ..............................................................................8
5 (Offentlig) Vindmøller ved Marsvinslund – resultat af debatperiode. .........................11
6 (Offentlig) Ophævelse af del af lokalplan 51, delområde VII udlagt til erhverv, på
Søndergade i Kjellerup .............................................................................................13
7 (Offentlig) Godkendelse af landsbyanalyse og beslutning om igangsætning af
lokalplan nr. 15-006 for Sejling landsby ...................................................................15
8 (Offentlig) 0ffentlighed før igangsætning af lokalplan for Rytterholt og Holten .........17
9 (Offentlig) Godkendelse af anlægsbevilling til undersøgelser og færdiggørelse af
byggemodning ..........................................................................................................19
10 (Offentlig) Udtalelse til Naturstyrelsen vedrørende udvidelse af et område med
særlige drikkevandsinteresser..................................................................................21
11 (Offentlig) Ansøgning om tilladelse til andet (selvbygget) fartøj i Sejs....................23
12 (Offentlig) Ansøgning om tilladelse til andet (selvbygget) fartøj i Svejbæk .............25
13 (Offentlig) Orientering om badevandskvalitet 2014 .................................................27
14 (Offentlig) Orientering om naturture og naturformidling i 2014...............................29
15 (Offentlig) Orientering om sagsbehandling og pleje af beskyttet natur i 2014 .........31
16 (Offentlig) Orientering om klagesager......................................................................34
17 (Offentlig) Til orientering .........................................................................................37
Side 2
1 (Offentlig) Godkendelse af dagsorden
Sagsbehandler: Dr07096
SagsID: EMN-2014-07488
Beslutning
Godkendt, idet Casper Mouritsen anførte, at han ikke finder beskrivelsen af de faktuelle forhold
retvisende i sag 12, hvorfor han ikke kan godkende punktets formuleringer.
Ej til stede
,
Leif Lund.
Sagen
Side 3
2 (Offentlig) Drøftelse af forslag til lokalplan 13-009 for
boligområde Bakkeborg i Gødvad
Sagsbehandler: Dr16104
SagsID: EMN-2014-04153
Resume
Drøftelse af forslag til lokalplan 13-009 for et boligområde i det nordlige Gødvad. Punktet har
tidligere været behandlet.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at forslag til lokalplan 13-009 for et boligområde Bakkeborg drøftes.
Beslutning
Spørgsmålet om Teresa Jørgensens inhabilitet i den konkrete sag blev drøftet og sat til
afstemning. Udvalget besluttede, at der ikke jf. Forvaltningsloven foreligger inhabilitet i sagen.
Lars Faarup og Johan Brødsgaard stemte imod. Sagen genoptages i øvrigt på næste møde.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Lokalplanens formål
Formålet med lokalplanens bestemmelser er at muliggøre en blanding af forskellige boligtyper i
form af parcelhuse samt række-, gårdhave-, kæde- og dobbelthuse. Der kan i alt opføres op til
110 boliger.
Forslag til lokalplan 13-009 samt relevante bilag kan læses HER
Side 4
Det er hensigten med lokalplanen, at skabe et varieret boligområde samtidig med, at der tages
hensyn til områdets beliggenhed og karakter. Lokalplanen fastlægger derfor nogle overordnede
krav til områdets disponering, mens den enkelte grundejer i rimelig stor udstrækning har frihed til
at opføre den ønskede bolig, dog under hensyn til områdets terræn. Det kan således ikke
forventes, at alle former for type og parcelhuse vil kunne indpasses i området.
Miljøvurdering
Lokalplanforslaget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Screeningens indhold
fremgår som et bilag til lokalplanen.
Miljøscreeningen ligger i lokalplanforslaget under ”bilag”
Udbygningsaftale
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen udarbejdet et udkast til en frivillig
Udbygningsaftale efter planlovens § 21 B. Udbygningsaftalen sikrer en hensigtsmæssig og sikker
trafikafvikling på den del af Kalmarvej, som allerede er bebygget og beboet, når den fremover
skal vejbetjene det nye boligområde.
Gennem udbygningsaftalen forpligter grundejer sig blandt andet til at etablere
hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af hævede flader eller chikaner/indsnævring på
Kalmarvej, samt at etablere en venstresvingsbane på Stockholmsvej.
Forslag til udbygningsaftalen samt trafiksikkerhedsrevision og trafikanalyse ligger i
lokalplanforslaget under ”bilag”.
Økonomi
Med Udbygningsaftalen forpligter den til enhver tid værende ejer af ejendommene Kalmarvej 50
og 52, at etablere og betale for hastighedsnedsættende foranstaltninger på Kalmarvej, samt
svingbane på Stockholmsvej i overensstemmelse med udbygningsaftalen.
Side 5
3 (Offentlig) Endelig behandling af lokalplan 10-021 for et
område til boliger og offentlige formål ved Sanatorievej i
Silkeborg og kommuneplantillæg 7
Sagsbehandler: Dr17208
SagsID: EMN-2013-68166
Resume
Behandling af høringssvar til forslag til lokalplan 10-021 og kommuneplantillæg 7, med henblik på
endelig vedtagelse.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,

at lokalplan 10-021 og kommuneplantillæg 7 godkendes med de nævnte ændringer.
Beslutning
Indstilling anbefales.
Ej til stede
,
Leif Lund.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Forslag til lokalplan 10-021 og kommuneplantillæg 7 har været udsendt i offentlig høring i
perioden 29. september – 24. november 2014. Der er modtaget 10 høringssvar i forbindelse med
høringsperioden.
Teknik- og Miljøafdelingen har kommenteret de indkomne indsigelser og bemærkninger i ”Notat
vedrørende høringssvar til forslag til lokalplan 10-021 for et område til boliger og offentlige formål
ved Sanatorievej i Silkeborg samt kommuneplantillæg 7”. På baggrund af indsigelserne anbefaler
Teknik- og Miljøafdelingen, at lokalplanen tilføjes følgende rettelser:

Forløbet af stien p-q tilrettes på kortbilag 2, lokalplankortet, så den ikke går ind over
Side 6





plejecenterets p-arealer og der indsættes en ny illustrationsplan i kortbilag 3, hvor stien
er indtegnet korrekt.
Byggefelt A og B rykkes 2 m mod syd og 3,5 m mod vest. Afstande fra byggefelterne til
skel markeres på kortbilag 2.
Kortbilag 2: Den røde markering af p-klæderen tilrettes.
§ 6.2 ”Der kan opføres max. 11.500 m2” ændres til ”Der kan opføres max. 13.000 m2”.
Ad. 6.2 Bebyggelsesprocenten ændres fra 81 % til 82 %.
Højdeangivelsen på kortbilag 2 og § 6.3 ændres til 20 m.
Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget med tilhørende bilag kan ses HER.
Indkomne bemærkninger og Teknik- og Miljøafdelingens notat herom, kan ses i venstre side
under ”kommentarer”. Udkast til tilrettede kortbilag 2, Lokalplankort og Kortbilag 3,
Illustrationsplan findes ligeledes under ”kommentarer”.
Vurdering af bæredygtighed
Projektet er vurderet i forhold til Silkeborg Kommunes Bæredygtighedsværktøj. Vurderingen kan
ses på lokalplansitet i venstre side under fanen ”Bæredygtighedsvurdering”.
Miljøscreening
Der er ikke indkommet klager over beslutningen om, at lokalplanen ikke er miljøvurderet.
Borgerinddragelse
Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været udsendt i offentlig høring i 8 uger, herunder
til naboer, grundejere og foreninger indenfor området.
Der har været afholdt orienteringsmøde for områdets klubber og foreninger på rådhuset 1.
september 2014.
Der har desuden været afholdt borgermøde i Sydbyhallen 3. november 2014. Der mødte ca. 50
personer op. Stemningen var positiv, og flere konstruktive forslag kom frem.
Side 7
4 (Offentlig) Godkendelse af forslag til lokalplan 33-004
Solbo i Resenbro samt tilhørende kommuneplantillæg 20
Sagsbehandler: Dr10412
SagsID: EMN-2014-07209
Resume
Teknik- og Miljøafdelingen har udarbejdet forslag til lokalplan 33-004 for et område til offentlige
formål ved Dybdalsvej i Resenbro med tilhørende forslag til tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan
2013-2025.
Udvalget skal beslutte om forslagene skal sendes til byrådet, med henblik på 8 ugers offentlig
høring. Lokalplanforslaget kan ses her.
Indstilling
Teknik-og Miljøchefen indstiller til byrådet,
 at forslag til lokalplan 33-004 for Solbo med tilhørende forslag til Tillæg 20 til Silkeborg
Kommuneplan 2013-2025 godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger.
Beslutning
Indstilling anbefales under forudsætning af, at lokalplanen ikke kommer i strid med afgørelsen i
fredningssagen. Den offentlige høring igangsættes først, når afgørelsen i fredningssagen
foreligger. Der afholdes særskilt møde med Danmarks Naturfredningsforening om mulighederne
for at projektet kan nyde fremme hurtigst muligt.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte 6. oktober 2014 igangsætning af lokalplan for
børneinstitutionen Solbo, på baggrund af en plan for udvidelse af institutionen. Efterfølgende har
Teknik- og Miljøafdelingen udarbejdet et forslag til lokalplan.
Lokalplanens formål og indhold:
Lokalplanen skal give mulighed for udvidelse og ombygning af institutionen Solbo.
Side 8
Som 1. etape opføres en ny tilbygning. Tilbygningen skal rumme 16 bo-enheder fordelt på fire
levegrupper, samlet omkring et nyt industrikøkken. I alt ca. 1.000 m2.
2. etape omfatter ombygning af den eksisterende hovedbygning til aflastningsafdeling i
stueetagen og administrative funktioner på 1. etage. Ved ombygningen vil der blive indrettet 8
døgnpladser i den eksisterende bygning, så det samlede antal pladser på institutionen bliver 24.
Medarbejderantallet forventes øget med ca. 4 medarbejdere. Herudover forventes det, at ca. 20
administrative medarbejdere, der er tilknyttet Solbo, fremover vil få kontorplads i bygningerne.
Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil opstå behov for at udvide Solbo yderligere. Projektet
omfatter derfor også forslag til en mulig placering af yderligere bebyggelse på ca. 1000 m2.
Samlet vil lokalplanen give mulighed for bebyggelse med et etageareal på ca. 3.400 m2
svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 30 %.
Det er hensigten med lokalplanens bestemmelser, at der skal være brede rammer for udformning
og placering af bebyggelse, så Børnecenter Solbo kan udvikle sig i takt med nye behov og
muligheder. Herunder at institutionen og de tilhørende udendørs opholdsarealer kan udvikles og
udbygges med udgangspunkt i den eksisterende bygning.
Lokalplanen skal samtidigt sikre, at ny bebyggelse og nye legeområder udformes og placeres,
under hensyn til beliggenheden ud til skoven og de omliggende naboer. Bebyggelsen skal placeres
i en hensigtsmæssig afstand fra nabobebyggelse. Der er fastlagt byggefelter og der er krav til
brede beplantningsbælter i skel mod naboer, på den sydligste del af området.
En del af arealerne syd for institutionen er pålagt fredskovspligt. En forudsætning for etablering af
bebyggelsen vil derfor være, at Naturstyrelsen ophæver fredskovspligten. Området er tillige
omfattet af det forslag til fredning af dalene ved Hårup og Resenbro, som Danmarks
Naturfredningsforeningen har rejst. Forslag til lokalplan kan ikke vedlægges og realiseres, med
mindre forslaget til fredning bliver ændret.
På baggrund af ønsker fra naboerne, er de parkeringspladser, der vil være behov for ved en evt.
yderligere udvidelse af institutionen, placeret i skoven nord for Dybdalsvej, og dette område er
derfor inddraget i lokalplanen. P-pladserne kan muligvis placeres her uden ophævelse af
fredskovspligten, da der er tale om bynære fredskovsarealer. Pladserne skal være offentligt
tilgængelige og etableres i tilknytning til Gjernbanestien. Det er Naturstyrelsen, der skal give
tilladelse hertil.
Denne del af området ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 33-R-01. Arealerne er i dag
ejet af BaneDanmark, men forventes overdraget til Silkeborg Kommune indenfor kort tid.
Tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2925
Lokalplanen omfatter arealer syd for den nuværende ejendom, som i dag er omfattet af
kommuneplanramme 33-R-03 og udlagt til rekreativt område. For at bringe lokalplanen i
overensstemmelse med kommuneplanen er der derfor udarbejdet forslag til tillæg 20 til
kommuneplan 2013-2025, der inddrager den del af fredskovsarealet, der bliver omfattet af
lokalplanen, i rammeområdet til offentlige formål.
Kommuneplantillæg 20 omfatter lokalplanens delområde I og III, og offentliggøres samtidig med
lokalplanen.
Bæredygtighedstiltag
Arkitekterne har redegjort for bæredygtighedstiltag i bebyggelsen. Redegørelsen kan ses på
lokalplansiden under ”Andre sagsbilag”.
Som udgangspunkt skal regnvand håndteres indenfor lokalplanområdet. Såfremt områdets
jordbund ikke er egnet til nedsivning skal det sikres at regnvand kan håndteres på anden vis
indenfor området. Der er derfor i lokalplanen bestemmelser om begrænsning af faste
belægninger.
Miljøvurdering
Side 9
Lokalplanforslaget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det
vurderes at planen ikke skal miljøvurderes.
Kommuneplan
Lokalplanen omfatter dele af kommuneplanens rammeområde 33-O-02, 33-R-01 og 33-R-03.
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammerne, hvad angår udstrækningen af
rammeområde 33-O-02. Der er derfor i tilknytning til lokalplanforslaget udarbejdet forslag til
tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2015, der sikrer den nødvendige overensstemmelse.
Borgerinddragelse
Der har været afholdt et indledende møde, hvor naboer og andre interesserede blev orienteret om
planerne.
Lokalplanforslaget vil efter byrådets godkendelse blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Der vil
blive afholdt yderligere borgermøde 25. februar 2015 kl. 19.00 på Solbo.
Side 10
5 (Offentlig) Vindmøller ved Marsvinslund – resultat af
debatperiode.
Sagsbehandler: DR16055
SagsID: EMN-2013-63747
Resume
Der er udsendt debatoplæg og afholdt borgermøde om tre vindmøller ved Marsvinslund.
Debatperioden er slut og der er indkommet bemærkninger til det ansøgte.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at planlægningsarbejdet fortsætter med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg,
lokalplan og miljøvurderinger.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Der er ansøgt om tre vindmøller ved Marsvinslund. Området er ikke i forvejen udpeget i
kommuneplanen som vindmølleområde. Hvis der skal opstilles vindmøller kræver det derfor at der
gennemføres et planlægningsarbejde og laves kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurderinger.
Som start på planlægningsarbejdet er der afholdt en indledende debatperiode hvor der er udsendt
debatoplæg og afholdt borgermøde.
De indkomne bemærkninger er behandlet i indsigelsesnotatet.
Samlet set vurderer Teknik- og Miljøafdelingen, at den indledende debatperiode har givet
værdifulde input til den videre afklaring af det ansøgte projekt.
Side 11
Borgerinddragelse
Debatoplægget blev udsendt til alle inden for en afstand af 2,5 km rundt om møllerne. På
borgermødet mødte omkring 45 personer op. Kommunen og ansøger fortalte om projektet,
hvorefter der var en givtig debat og mange spørgsmål fra de fremmødte.
Borgermødet gav et indtryk af, hvilke emner naboer er usikre på, og der blev svaret på mange
gode spørgsmål.
Efterfølgende har borgerne haft mulighed for at indsende bemærkninger til projektet. Disse
indsendte bemærkninger gennemgås i indsigelsesnotatet, som er vedlagt som bilag.
Det er Teknik- og miljøafdelingens vurdering, at de fleste emner som blev drøftet på borgermødet
vil blive bedre beskrevet i de kommende planer og miljøvurderinger.
Når forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurderinger er lavet vil der komme en endnu
længere offentlighedsperiode på mindst 8 uger, hvor borgerne på baggrund af planmaterialet og
miljøvurderingerne igen vil kunne komme med indspark til den videre proces. I den forbindelse vil
der også blive holdt endnu et borgermøde, hvor blandt andet værditabsordningen vil blive
gennemgået af Energinet.dk, som er myndighed for den ordning.
Ansøger har afholdt ekskursion til tilsvarende møller ved Randers.
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
PMK 12. januar 2014 Indsigelsesnotat – debatoplæg
Peter Jensen og Lene Bertelsen vindmølle indsigelse
Birgitte Myrthue
Lemvigegnens Landboforening
Tina Dam og medunderskrivere
Jysk analyse rapport
Supplerende materiale til Jysk Analyses rapport
Viborg Kommune
Bevaringsforeningen
Jysk Landskabsrådgivning
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur
Side 12
6 (Offentlig) Ophævelse af del af lokalplan 51, delområde VII
udlagt til erhverv, på Søndergade i Kjellerup
Sagsbehandler: Dr14120
SagsID: EMN-2014-05581
Resume
Ophævelse af del af lokalplan 51, delområde VII udlagt til erhverv, på Søndergade i Kjellerup,
samt forslag til Tillæg 26 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025.
Forslag til ophævelse af del af lokalplan 51 og forslag til Tillæg 26 kan ses HER
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet


at forslag til ophævelse af del af lokalplan 51 og forslag til Tillæg 26 til Silkeborg
Kommuneplan 2013-2025 sendes i offentlig høring i 8 uger,
at Teknik-og Miljøafdelingen bemyndiges til at vedtage Tillæg 26 samt ophæve del af
lokalplan 51, såfremt der ikke indkommer væsentlige indsigelser mod forslagene i
høringsperioden.
Beslutning
Indstilling anbefales.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Landinspektør Søren Kieldsen har, på vegne af ejeren af ejendommen Søndergade 124 i Kjellerup,
søgt om delvis ophævelse af lokalplan 51, så det bliver muligt at udstykke ejendommen. Hermed
kan boligen adskilles fra det erhverv, som er registreret på grunden med henblik på efterfølgende
salg.
Side 13
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at lokalplanens bestemmelser om erhverv er utidssvarende,
da områderne i dag primært består af åben lav boligbebyggelse.
Ophævelse af lokalplan 51 forventes ikke at medføre øgede krav til støjgrænser for den
eksisterende servicestation, uanset at området planmæssigt overgår fra erhverv til boligformål.
Årsagen er, at kravene til støjgrænser, i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra
virksomheder, fastsættes efter et områdes faktiske anvendelse. I dette tilfælde ligger
servicestationen allerede i et boligområde.
Kommuneplantillæg
Områderne er omfattet af rammeområde 23-B-29 i Kommuneplan 2013-2025, der fastsætter
anvendelsen til tæt-lav boligbebyggelse.
For at skabe overensstemmelse mellem bebyggelsens karakter inden for de områder, hvor
lokalplan 51 ophæves og Kommuneplan 2013-2025, er der sideløbende udarbejdet forslag til
Kommuneplantillæg 26. Tillægget overfører områderne til rammeområde 23-B-28, som fastsætter
anvendelsen til åben-lav boligbebyggelse.
Borgerinddragelse
Der har været afholdt et orienteringsmøde med ejerne af servicestationen. Lokalrådet er blevet
hørt i sagen, og er ikke kommet med bemærkninger.
Forslag til Tillæg 26 vil sammen med forslag til ophævelse af del lokalplan 51 bliver fremlagt i
offentlig høring i 8 uger efter byrådets godkendelse.
Side 14
7 (Offentlig) Godkendelse af landsbyanalyse og beslutning
om igangsætning af lokalplan nr. 15-006 for Sejling landsby
Sagsbehandler: Dr14759
SagsID: EMN-2014-05610
Resume
Godkendelse af landsbyanalysen for Sejling og beslutning om igangsætning af lokalplan 15-006
for Sejling landsby samt drøfte rammerne for ny bebyggelse.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,
 at landsbyanalysen godkendes og lokalplan 15-006 for Sejling landsby igangsættes.
 at udvalget drøfter rammerne for ny bebyggelse samt bæredygtige tiltag.
 at der ikke udarbejdes miljøvurdering.
Beslutning
Indstilling tiltrådt.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Der er behov for at udarbejde en lokalplan, hvor den eksisterende landsby Sejling overføres til
byzone. Samt hvor mulighederne for omdannelse og udstykning af gårdmiljøerne i byen
fastlægges.
Som baggrund for lokalplanarbejdet har Teknik- og Miljøafdelingen udarbejdet en landsbyanalyse
for Sejling. Her er karakteristiske og værdifulde bygninger, elementer og sammenhænge
beskrevet.
Landsbyanalysen kan ses på lokalplansiden HER, under ”Bilag” i venstre kolonne.
Side 15
Udvalget bedes drøfte rammerne for ny bebyggelse i Sejling. Se eksempler på omdannelse af
gårdmiljøer til boliger på lokalplansiden HER, under ”Bilag” i venstre kolonne, hvor der også ligger
en uddybende beskrivelse af sagen herunder lokalplanens formål.
Bæredygtighed
I henhold til Silkeborg Kommunes bæredygtighedsværktøj, skal der også indarbejdes klima- og
miljøhensyn. Det kan eksempelvis være krav om lavenergibyggeri, lokal håndtering af regnvand
med rekreativt formål, vandgennemtrængelig belægning på parkeringsarealer, fælles
affaldssorteringspladser m.v.
Udvalget bedes drøfte, hvilke miljø- og klimahensyn der skal indarbejdes i lokalplanen for Sejling.
Miljøscreening
Teknik- og Miljøafdelingen har screenet lokalplanområdet efter Lov om Miljøvurdering af planer og
programmer. På baggrund af screeningen vurderer Teknik- og Miljøafdelingen at planen ikke skal
miljøvurderes. Se screeningsskema på lokalplansiden HER, under ”Bilag” i venstre kolonne.
Konsekvenser for landbrugsejendom
Lokalplanlægningen for Sejling betyder, at en nærliggende landbrugsejendom (Ørevadbrovej 14)
har begrænsede udvidelsesmuligheder på grund af risikoen for lugtgener. Begrænsningen er
allerede sket med vedtagelsen af kommuneplanen, hvor Sejling er udlagt til fremtidig byzone i en
kommuneplanramme.
Borgerinddragelse
I forbindelse med landsbyanalysen har kommunen i juni 2014 afholdt en byvandring i Sejling for
alle interesserede borgere i samarbejde med lokalrådet.
Lokalrådet, Sejling Borgerforeningen, Menighedsrådet og Forsamlingshusets bestyrelse har haft
landsbyanalysen til kommentering. Virksomheder samt grundejere, der har mulighed for
udstykning, er kontaktet i forbindelse med analysen. Derudover har analysen været på Facebook
med opfordring til borgerne om at komme med bemærkninger og input til den fremtidige
planlægning af Sejling.
Der udarbejdes et forslag til lokalplanen som fremlægges i offentlig høring i 8 uger. I den
forbindelse forventes afholdt et lokalt borgermøde.
Side 16
8 (Offentlig) 0ffentlighed før igangsætning af lokalplan for
Rytterholt og Holten
Sagsbehandler: DR20218
SagsID: EMN-2014-05648
Resume
Det fremgår af kommuneplanen, at 2 mindre sommerhusklynger syd for Svejbæk er udlagt til
boligområde 36-B-10 og 36-B-12. Det fremgik ved tidligere sagsfremstilling, at der er en række
udfordringer forbundet hermed, hvorfor der træffes beslutning om, at igangsætte en offentlig
høring af berørte lodsejere, naboer, lokalråd og Danmarks Naturfredningsforening.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,


at der igangsættes offentlig høring inden igangsætning af lokalplan ved Rytterholt og
Holten, Svejbæk 12. marts 2015,
at der afholdes et offentligt møde.
Beslutning
Indstilling tiltrådt. Der afholdes offentligt møde 3. februar.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Plan- Miljø- og Klimaudvalget besluttede 1. december 2014, at der skal udarbejdes et oplæg til en
offentlig høring, således at det bliver tydeligt, hvad grundejerne og områdets beboers ønsker til
den fremtidige planlægning
Det vil ved sagens behandling blive fremlagt et oplæg til de spørgsmål, der ønskes rejst i den
offentlige debat.
Side 17
Borgerinddragelse
Der afholdes borgermøde 3. februar 2015 i Multihuset, Sejs.
Bilag
Bilag 1 For-offentlighed
Bilag 2 Eksisterende forhold kortbilag 1
Bilag 3 Lokalplankort kortbilag 2
Side 18
9 (Offentlig) Godkendelse af anlægsbevilling til
undersøgelser og færdiggørelse af byggemodning
Sagsbehandler: DR13927
SagsID: EMN-2014-07505
Resume
Godkendelsen af anlægsbevilling på 3 mio. kr. til forundersøgelser, færdiggørelse,
tilslutningsbidrag og mindre ad hoc opgaver/projekter i 2015.
Indstilling
Teknik-og Miljøchefen indstiller til byrådet,

at anlægsbevilling på 3 mio. kr. godkendes.
Beslutning
Indstillingen anbefales.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
I budget 2015 er der afsat 3 mio. kr. til forundersøgelser, færdiggørelse og ad hoc formål
Arbejderne i 2015 vil bl.a. omfatte udgifter i forbindelse med:




Tilslutningsbidrag ved salg af erhvervsgrunde der er byggemodnet eller tidligere ordning
Vedligeholdelse af usolgte grunde med henblik på salg
Vedligeholdelse af beplantning mv, hvor der ikke er oprettet grundejerforening
Diverse ad hoc opgaver
Borgerinddragelse
Borgerne inddrages i etablering af grønne områder og oprettelse af grundejerforeninger. Ved
arbejder i lokalplanlagte områder er borgerne blevet inddraget i høringsfasen
Side 19
Økonomi
Økonomistaben oplyser, at anlægsbevilling på 3 mio. kr. kan gives på bevilling 82 Planlægning og
byggemodning, med rådighedsbeløb inden for budgettets rammer i 2015.
Administrativt sikres efterfølgende, at bevilling og rådighedsbeløb til færdiggørelse af de konkrete
projekter henføres til de enkelte anlægsregnskaber, hvor det er hensigtsmæssigt.
Side 20
10 (Offentlig) Udtalelse til Naturstyrelsen vedrørende
udvidelse af et område med særlige drikkevandsinteresser
Sagsbehandler: DR10481
SagsID: EMN-2014-07436
Resume
Naturstyrelsen påtænker, at udvide et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) som
kommer til at omfatte lokalplanlagte erhvervsarealer og et areal til biogasanlæg. Udvidelsen kan
betyde en begrænsning af hvad der kan planlægges for på erhvervsarealerne hvis lokalplaner skal
revideres, og kan betyde, at der stilles skærpede vilkår til indretning og drift af virksomheder.
Naturstyrelsen ønsker Silkeborg Kommunes udtalelse til den påtænkte udvidelse.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at Silkeborg Kommune ikke har indvendinger mod udvidelsen, hvis de allerede udlagte
byområder og områderne imellem dem, kan udnyttes som angivet i kommuneplanen.
Beslutning
Indstilling tiltrådt, idet det ønskes, at OSD-områdets afgrænsning sker ved Hovedvej A13.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
I forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning af området med særlige
drikkevandsinteresser (forkortet til OSD) ”Karup-Grønhøj-Frederiks”, beliggende primært i Viborg
Kommune, påtænker Naturstyrelsen med baggrund i kortlægningen at udvide OSD.
Kortlægningen anvendes af kommunen til at udarbejde indsatsplaner, som skal beskrive hvordan
grundvandet skal beskyttes i OSD. Udvidelsen af OSD Karup-Grønhøj-Frederiks skyldes, at
kortlægningen har vist, at der findes et større regionalt grundvandsmagasin i området samt, at
grundvandet i dette område også strømmer ind i det eksisterende OSD som kortlægges.
Udvidelsen foretages således for både at beskytte det kortlagte grundvandsmagasin, men også for
Side 21
at kunne udføre en effektiv beskyttelse af grundvandet i OSD ved at sikre en beskyttelse af alt
grundvand der strømmer ind i OSD.
I den østlige del af udvidelsen er der i ”Kommuneplan 2013-2025 for Silkeborg Kommune”
kommuneplanrammer for erhverv (21-E-01, erhverv ved Højgårdsvej, 21-E-02, Bommen,
Thorning og 21-E-03, Foghsvej, Thorning) – se på bilag 1. Dele af 21-E-02 er ligeledes
sammenfaldende med et område udlagt i kommuneplanen til etablering af et biogasanlæg.
Jf. Statens udmelding til vandplanens retningslinje 40, som udgør rammerne for hvad der kan
planlægges for indenfor OSD, betyder udvidelsen for erhvervsarealerne, at der ved etablering af
nye virksomheder og revidering af eksisterende miljøgodkendelser kan blive stillet skærpede
vilkår til indretning og drift af virksomhederne. Retningslinjen betyder også, at der ved revidering
af en lokalplan i OSD ikke kan planlægges for aktiviteter der er mere grundvandstruende end den
gældende lokalplan giver mulighed for.
For at der kan etableres et biogasanlæg i rammeområdet 21-E-03 kræver dette en revidering af
lokalplanen. Med baggrund i statens udmelding vurderer Teknik- og Miljøafdelingen, at
Naturstyrelsen ikke vil gøre indsigelse mod dette, da et biogasanlæg ikke anses for mere
grundvandstruende i forhold til hvad der kan planlægges for i den gældende lokalplan. For
området der via en retningslinje i kommuneplanen er udpeget som et område, hvor der kan
planlægges for et biogasanlæg, antages det ligeledes, at der kan lokalplanlægges for et
biogasanlæg jf. retningslinjen da området er godkendt af Naturstyrelsen i seneste kommuneplan.
Silkeborg Kommune har rettet henvendelse til Naturstyrelsen for at få bekræftet at dette er
korrekt forstået. Naturstyrelsen har imidlertid ikke besvaret denne henvendelse.
Bilag
Bilag 1, kort med udvidelse af område med særlige drikkevandsinteresser.
Side 22
11 (Offentlig) Ansøgning om tilladelse til andet (selvbygget)
fartøj i Sejs
Sagsbehandler: DR19454
SagsID: EJD-2014-04064
Resume
Teknik- og Miljøafdelingen har modtaget ansøgning om tilladelse til at sejle med et selvbygget
fartøj, som ønskes fortøjret ved ansøgers matrikel ved Sejs Søvej 62, Silkeborg v. Borresø .
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at sagen drøftes.
Beslutning
Udsat.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune har mulighed for at give tilladelse til fartøjer, som ikke kan betragtes som
almindelig fartøjer, jf. sejladsbekendtgørelsen for Gudenåen. Andre fartøjstyper kan f.eks. være
tømmerflåder, flydende terrasser, pontonbåde eller lignende. Silkeborg Kommune har ingen
retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om ”andet fartøj”, men den tværkommunale
Teknikergruppe for sejlads på Gudenåen arbejder på dette.
Teknik- og Miljøafdelingen giver årligt tilladelser til tidsbegrænset sejlads med f.eks.
tømmerflåder, men der er ikke tidligere givet permanente tilladelser. Der er dog for nyligt givet
afslag til 2 ansøgninger. Én hvor fartøjet var sammenligneligt med en bådebro, som ansøger
tidligere havde fået afslag på fra Fredningsnævnet, og én hvor det ansøgte var et selvbygget
erhvervsfartøj med kran, som ønskedes fortøjret ved beboelsesområde ved en meget smal grund.
Nærværende ansøgning er til et selvbygget pontonfartøj, som er firkantet i udformning med kahyt
(se billede i bilag 1). Fartøjet får fast liggeplads på ansøgers egen matrikel, som er ca. 10 meter
Side 23
bred. Naboerne er orienteret om ansøgningen, og ingen af naboerne vil acceptere fartøjet, som vil
få fast liggeplads tæt på naboskel. Det skyldes blandt andet, at naboerne mener, at fartøjet vil
forringe udsigten fra deres matrikler.
Ved vurdering af ansøgningen, har Teknik- og Miljøafdelingen inddraget en række kriterier,
herunder om fartøjet vil kunne anvendes som bådebro, og om fartøjet vil kunne give gener for
naturen og andre brugere af søerne. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at fartøjet er
sammenligneligt med en bro eller en terrasse, og at det vil kunne give gener for naboer samt
andre brugere af søerne.
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1.
2.
3.
4.
Udkast til afslag til andet fartøj, Sejs Søvej 62
Høringsvar fra nabo Sejs Søvej 64
Høringssvar fra nabo Sejs Søvej 62
Høringssvar fra ansøger
Side 24
12 (Offentlig) Ansøgning om tilladelse til andet (selvbygget)
fartøj i Svejbæk
Sagsbehandler: DR19454
SagsID: EJD-2014-04752
Resume
Teknik- og Miljøafdelingen har modtaget ansøgning om lovliggørende tilladelse til et allerede
eksisterende selvbygget fartøj, som har fast liggeplads ved Ålekroen, Julsøvænget 5, Silkeborg
ved Svejbæk Snævringen.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at sagen drøftes.
Beslutning
Ansøgning imødekommet. Tilladelse i øvrigt omfattet af de generelle bestemmelser for tilladelse til
andet fartøj, som kommer til udvalgets behandling.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune har mulighed for at give tilladelse til fartøjer, som ikke kan betragtes som
almindelig fartøjer, jf. sejladsbekendtgørelsen for Gudenåen. Andre fartøjstyper kan f.eks. være
tømmerflåder, flydende terrasser, pontonbåde eller lignende. Silkeborg Kommune har ingen
retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om ”andet fartøj”, men den tværkommunale
Teknikergruppe for sejlads på Gudenåen arbejder på dette.
Teknik- og Miljøafdelingen giver årligt tilladelser til tidsbegrænset sejlads med f.eks.
tømmerflåder, men der er ikke tidligere givet permanente tilladelser. Der er dog for nyligt
givet afslag til 2 ansøgninger. Én hvor fartøjet var sammenligneligt med en bådebro, som
ansøger tidligere havde fået afslag på fra Fredningsnævnet, og én hvor det ansøgte var et
Side 25
selvbygget erhvervsfartøj med kran, som ønskedes fortøjret ved et beboelsesområde ved en
meget smal grund.
Nærværende ansøgning er til et selvbygget pontonfartøj, som er firkantet i udformning med
kahyt (se billede i bilag 1). Der er tale om en saunabåd/badebro, som kun sjældent sejler fra
den faste liggeplads. Fartøjet har fast liggeplads ved Ålekroen i Svejbæk, som er en lokalitet,
hvor der er offentlig adgang, flere private bådebroer og megen aktivitet. Fartøjet har været i
Gudenåsystemet siden 2008.
Ved vurdering af ansøgningen, har Teknik- og Miljøafdelingen inddraget en række kriterier,
herunder om fartøjet vil kunne anvendes som bådebro, og om fartøjet vil kunne give gener for
naturen og andre brugere af søerne. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at fartøjet er
sammenligneligt med bro eller terrasse (som der ikke vil kunne opnås tilladelse til), og at den
vil kunne give gener for andre brugere af søerne.
Bilag
Bilag 1. Udkast til afslag på ansøgning om andet fartøj, Svejbæk Snævringen
Side 26
13 (Offentlig) Orientering om badevandskvalitet 2014
Sagsbehandler: Dr19454
SagsID: EMN-2014-00011
Resume
Silkeborg Kommune fører kontrol med badevandskvalitet i de fleste af kommunens
badevandssøer. Der er udarbejdet en beretning om badevandskvaliteten 2014, som er vedhæftet
som bilag.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udsat.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Der er udført kontrol med badevandskvaliteten på 16 prøvetagningssteder, fordelt på 12 af 16
søer med badevandsmålsætning i kommuneplanen. Tilsynet går primært på vandets indhold af
tarmbakterier E. Coli og enterokokker og graden af algevækst. Årets kontrol har vist, at
badevandet i kommunens badesøer er god, idet alle badesøer opnår karakter som ”udmærket”
(højeste niveau).
I mange af søerne har der dog været en ganske kraftig algevækst i perioder, og det blev
nødvendigt at fraråde badning i Thorsø og Hinge Sø en del af sommeren. Det blev også
nødvendigt at fraråde badning i Schoubye Sø i ca. 4 uger, fordi ikter (parasit) i vandet
forårsagede ”svømmers kløe”. Kommunens reneste badesøer ser ud til at være under pres. Ikke
blot Almindsø og Thorsø, men også søer som Kalgård Sø og Hundsø viser tegn på, at der er
forandringer på vej. Badesøerne er et vigtigt aktiv for Silkeborg Kommune, og søerne vil også i de
kommende år blive fuldt meget nøje.
Side 27
Bilag
Beretning om badevandskvaliteten 2014
Side 28
14 (Offentlig) Orientering om naturture og naturformidling i
2014
Sagsbehandler: Dr16520
SagsID: EMN-2014-07189
Resume
Orientering om afholdte naturture og naturformidling i 2014
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udsat.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune har i 2014 afholdt 7 offentlige naturture. Det er gratis at deltage på turene,
der guides af medarbejdere fra Teknik- og Miljøafdelingen, nogle gange i samarbejde med lokale
foreninger.
Turenes emner i 2014 har spændt bredt, fra vandløbsrestaurering og fisk, til beskyttet natur,
naturgenopretning, fugle, botanik, svampe og stilleområderne.
De fleste af turene har været velbesøgte, der har deltaget fra 8 til over 180 personer pr.
arrangement.
Folk er glade for at deltage på turene, og giver udtryk for taknemmelighed over at kommunen
yder denne service. Turene er en oplagt mulighed for Teknik- og Miljøafdelingen for at få kontakt
med borgerne, og ved turene besvarer vi mange spørgsmål om natur og miljøforhold generelt i
kommunen.
Silkeborg Kommunes naturture annonceres på kommunens hjemmeside
(http://silkeborgkommune.dk/Borger/Natur/Ud-i-naturen/Naturture ), i dagspressen samt i en
Side 29
trykt folder. Folderen, der trykkes i 1500 eksemplarer, udgives to gange årligt i samarbejde med
Naturstyrelsen Søhøjlandet, og en række andre tur-aktører, såsom AQUA Sø- og Naturcenter,
Høgdal og foreningen Gjern Natur.
Folderen udleveres gratis til interesserede på kommunens biblioteker, på Rådhuset og på
turistinformationen i Silkeborg.
Øvrig formidling (Foldere, plancher mv.)
Der er opsat flg. nye infotavler i 2014:
Tavle om gravhøje langs Hærvejen nordvest for Hvam.
Tavle om gravhøje og natursti ved Vium.
Hertil er der opsat 6 nye infotavler langs Kjellerupbanen.
Der er sket fornyelse af ca. 20 år gamle tavler ved:
 Alling Kloster
 Hjortsballe Høje (jernalderagre)
 Givehøje (2 markante langdysser ved Vinding)
 Vinding Ottehøje (Gruppe af bronzealderhøje 145 m over havet)
I løbet af 2014 er folderen om Gjern Bakker og Gudenådalen blevet udgivet i en trykt version.
Folderen der er udgivet i et samarbejde med Naturstyrelsen Søhøjlandet, har hidtil kun været
tilgængelig i en net-version (på Silkeborg Kommunes hjemmeside
Økonomi
Udgifter til tavler, plancher og folder afholdes via driftskontoen Naturforvaltningsprojekter.
Side 30
15 (Offentlig) Orientering om sagsbehandling og pleje af
beskyttet natur i 2014
Sagsbehandler: Dr16520
SagsID: EMN-2014-07293
Resume
Orientering om sagsbehandling og pleje af beskyttet natur i 2014
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udsat.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Naturpleje.
Der er udført pleje på ca. 160 ha naturbeskyttede arealer.
Heraf udgør hedeafbrænding 8 ha og slåning af gyvel ca. 55 ha, alle 63 ha indenfor Natura 2000områder.
Der er ryddet opvækst af birk to gange på 40 ha højmose i Natura 2000-område, et led i
Silkeborg Kommunes delvist EU-finansierede Life-projekt.
Der er ryddet selvsået nåletræ på 20 ha hede i Tingdalen ved Vrads, og der er ryddet pil og andet
løvtræ på 5 ha eng som forberedelse til genindførelse af kreaturgræsning, alle 25 ha i Natura
2000-områder.
Endelig er der skåret opvækst af løvtræ ned på i alt 15 ha fordelt på diverse lokaliteter såvel
indenfor som udenfor Natura 2000. Vedligeholdende pleje hvor græsning enten ikke lader sig gøre
eller hvor dyrene ikke vil spise vortebirk.
Der er indført kreaturgræsning på 12 ha kommunalt ejet, fredet og beskyttet natur syd for
Gødvad.
Side 31
Silkeborg Kommune har græsningsaftaler på i alt ca. 190 ha fredede arealer, hvoraf de 116 ha
ligger i Natura 2000. kommunens bidrag til aftalerne består i vedligeholdelse af hegn og tilsyn
med græsningsplejen. Der er tilsvarende aftaler på ca. 240 ha ikke-fredet men beskyttet natur.
Heraf ligger de 126 ha i Natura 2000-områder.
Der er anvendt ca. 1,5 mio. kr. på naturpleje i 2014.
Besigtigelser af beskyttet natur
Teknik- og Miljøafdelingen har besigtiget ca. 100 beskyttede naturområder i 2014. Ved
besigtigelserne registreres planter og dyr på arealerne, der indsamles oplysninger om arealernes
struktur (fugtighed, tilgroning, anvendelse m.v.) og områderne fotograferes. Registreringerne er
indtastet i naturdatabasen (http://www.naturdata.dk/). Arealerne, der er besigtiget, samt den
vejledende registrering af de beskyttede naturområder, kan fremsøges på Danmarks Miljøportal
og Silkeborg Kommunens webkort.
Hvad har vi registreret?
Besigtigelserne af beskyttet natur har i 2014 været koncentreret i ådale, hvor der skal udføres
vandplanprojekter. Her er der besigtiget godt 40 naturområder. 10 naturområder ved
Østerlundvej i Virklund er undersøgt i forbindelse med lovliggørelse af en række aktiviteter i
området. Herudover er der i løbet af året besigtiget yderligere 50 områder. Besigtigelserne er især
foretaget i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger og anmeldelser, samt
naturplejeaktiviteter.
Håndhævelse
Ulovlige aktiviteter i de beskyttede naturområder registreres både ved Teknik- og Miljøafdelingens
besigtigelser af naturområderne, og ved at borgere, organisationer m.fl. henvender sig. F.eks.
aflæsning af fyldjord, opdyrkning, tilplantning eller bebyggelse. På baggrund af de nævnte tilsyn i
2014 er der registreret 3 ulovlige forhold, som har medført sagsbehandling i Teknik- og
Miljøafdelingen.
Endvidere er der registreret 8 sager på baggrund af anmeldelse og lign. 4 af sagerne er afsluttet
uden en egentlig afgørelse. Typisk ved at ejer retablerer området efter den første henvendelse fra
kommunen. I 6 tilfælde er der truffet afgørelse om påbud f.eks. om retablering af området. I 1
tilfælde er der udført en selvhjælpshandling efter naturbeskyttelseslovens § 74 stk. 3-5.
Dispensationer
Der er i løbet af året færdigbehandlet 56 ansøgninger om dispensation fra
Naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af disse har været ansøgninger fra lodsejere om
dispensationer til oprensning eller udvidelse af eksisterende vandhuller. 17 af sagerne har drejet
sig om myndighedsbehandling af vandplanprojekter, hvor der er ansøgt om forskellige former for
indgreb i og ved de beskyttede vandløb, med henblik på at forbedre naturforholdene i vandløbene.
Side 32
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan man finde information om beskyttet natur og de
gældende regler for områderne.
http://silkeborgkommune.dk/Borger/Natur/Naturbeskyttelse-og-naturpleje
Side 33
16 (Offentlig) Orientering om klagesager
Sagsbehandler: Dr07096
SagsID: EMN-2014-00664
Resume
Orientering om klagesager.
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udsat.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet:
7. januar 2015 nævnet afviser at behandle klagen over Silkeborg Kommunes afgørelse af 27.
oktober 2014 om offentliggørelse af lokalplanforslag 42-008 for Lystruphave Efterskole, idet
klagen ikke indeholder retlige spørgsmål om afgørelsen efter planloven. Nævnet afviser at
behandle klage over miljøvurderingen på nuværende tidspunkt, idet den knytter sig til forslaget.
22. december 2014 har nævnet stadfæstet Silkeborg Kommunes påbud om fjernelse af badebro
Skærbækvej 58.
Silkeborg Kommune har 28. februar 2014 givet påbud til ejerne af Skærbækvej 58 om at fjerne
en bådebro, der var opført i Gudenåen. Broen var opført inden for habitatområde H45 Gudenå og
Gjern Bakker. Desuden gav kommunen påbud om at fjerne en sti på en dæmning ned til åen
igennem et beskyttet naturområde (§ 3). Stien er senere fjernet, men ejerne klagede over
påbuddet om at fjerne bådebroen, da de mente, at der kun var tale om renovering af en
eksisterende bro.
Side 34
Nævnet er enig i kommunens vurdering af, at der er tale om nyopførelse af en bådebro samt af,
at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Nævnet lægger
desuden vægt på det af kommunen anførte om, at bådebroen vil være et væsentligt indgreb i
naturen.
19. december 2014 har nævnet stadfæstet Silkeborg Kommunes afgørelser vedr. modernisering
af Resendalvej. Afgørelserne var påklaget af Danmarks Naturfredningsforening – både af
lokalafdelingen og hovedforeningen:
 VVM-tilladelse af 19. december 2013 og de dertil hørende kommuneplanretningslinjer med
tilhørende VVM-redegørelse
 Dispensation af 5. marts 2014 fra naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur) § 16 (søog åbeskyttelseslinjen)
 Tilladelse af 5. marts 2014 efter planlovens § 35 til etablering af nedsivningsområde
 Tilladelse af 5. marts 2014 efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til nedsivning af regnvand i
nedsivningsområdet
Ad. VVM-tilladelse: Ifølge planloven kan der kun klages over retlige spørgsmål. NMKN finder ikke,
at der i klagen er anført forhold, der kan give grund til at tilsidesætte kommunens VVM-tilladelse.
Ad. dispensation fra naturbeskyttelsesloven: NMKN finder ikke, at der med klagen er peget på
væsentlige oplysninger, som ikke allerede er indgået i Silkeborg Kommunes vurdering af
projektet, eller at der i øvrigt er peget på forhold, som kan føre til en anden faglig vurdering.
NMKN finder, at der er tale om væsentlige indgreb i beskyttet natur, som der normalt ikke kan
meddeles dispensation til. Nævnet finder dog, at der i den konkrete sag må lægges vægt på, at
der er behov for en forbedring af trafiksikkerheden, og at projektet er minimeret og tilpasset
under hensyntagen til bl.a. områdets natur- og landskabsinteresser. Afgørelsen er enstemmigt
vedtaget af nævnets 10 medlemmer.
Ad. planlovstilladelse til nedsivningsområde: NMKN har lagt vægt på, at der i forbindelse med
modernisering af Resendalvej er behov for et nedsivningsanlæg for at beskytte mod tilløb til
Gudenåen, og at der ikke er peget på mulige alternative placeringer.
Ad. tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven: NMKN finder, at nedsivningen kan ske uden
miljømæssige problemer. Dog tilføjer de et yderligere vilkår om, at der som minimum hvert 10. år
skal udtages jordprøver fra regnvandsbassinet til analyse for tungmetaller, PAH mv.
Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere 7. juli 2014 stadfæstet Fredningsnævnets dispensation af
27. november 2013 fra Gødvad-fredningen til modernisering af Resendalvej.
19. december 2014 har nævnet stadfæstet Fredningsnævnets afgørelse om ikke at godkende de
opsatte solfangere på ejendommen Resendalvej 16, Silkeborg.
16. december 2014 har nævnet stadfæstet Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. marts 2014 om
afslag på ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til en legeplads samt klage over påbud
om fjernelse af skurvogne, legeplads m.v. Lystruphavevej 10, Bryrup.
Det overlades til Silkeborg Kommune at fastsætte en ny frist for fjernelse af skurvogne og
legeplads m.v.
16. december 2014 har nævnet ændret Silkeborg Kommunes landzonetilladelse af 3. februar 2014
til udskiftning af et sommerhus Lynggårdsvej 41, Svejbæk, til et afslag.
Nævnet har vurderet at det ansøgte sommerhus er væsentlig større, end der normalt meddeles
tilladelse til i landzone, at ejendommen ligger i et landskabsinteresseområde,
og afgørelsen vil få betydning for fremtidige lignende sager.
Side 35
16. december 2014 har nævnet ophævet Silkeborg Kommunes afgørelser i 2 sager om
offentlighedens adgang til skovområder i Laven:
Kommunen har 26. august 2013 efter naturbeskyttelseslovens § 26 truffet afgørelse om, at
offentligheden har adgang til færdsel på stien på ejendommen Puksøvej 10. Ejer har påklaget
afgørelsen.
Nævnet finder at stien er så tilgroet, at den ikke længere er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§§ 23 eller 26. Offentligheden har derfor ikke adgang til at færdes på stien, og klager har således
ikke været afskåret fra at opsætte adgangsbegrænsende skilte på stien.
Kommunen har 25. februar 2014 efter naturbeskyttelseslovens § 23 givet påbud om at fjerne
adgangsbegrænsende skiltning og hegn på ejendommen Anebjergvej 22, da det var kommunens
vurdering at offentligheden havde adgang til skoven. Ejer har påklaget afgørelsen.
Nævnet finder det ikke godtgjort, at der er etableret en lovlig passage til færdselsbanen i
skovparcellen fra en ridesti beliggende syd for skovparcellen. Offentligheden har derfor ikke ret til
at passere skellet til vejen/stien på klagers ejendom, og klager har således ikke været afskåret fra
at foretage beplantning og opsætte adgangsbegrænsende skiltning/hegn.
Side 36
17 (Offentlig) Til orientering
Sagsbehandler: Dr07096
SagsID: EMN-2014-07490
Beslutning
Intet.
Ej til stede
,
.
Sagen
Beskrivelse af sagen
Orientering om diverse meddelelser til udvalget.
KL inviterer i samarbejde med Miljøministeriet til konference for kommunalpolitikere om
Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald” 6. marts 2015 i København. Se link
Side 37