FAMILIECENTRET - Opholdsstedet Porsgaard

MED MERE
NYT FRA SELANDIA – ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER NOVEMBER 2014
TEMA
Samarbejde
Side 9
GRIB CHANCEN
OG DRØM LØS
Side 4
SÅDAN KOMMER
DU TIL TOPS
Side 28
LUDOMANI:
DET SKJULTE MISBRUG
Side 22
INDHOLD
LEDER
Det hele starter i skolen men ender i erhvervslivet
4
6
Grib chancen og drøm løs
Lokale virksomheder muliggjorde nødhjælpstur
TEMA: SAMARBEJDE
Af Michael Kaas-Andersen
H
vad kræver arbejdsmarkedet
af sine medarbejdere i 2064?
Det ærlige svar er, at ingen
ved det. Men som uddannelsesinstitution
skal vi alligevel give et bud, for så længe
skal kompetencerne nemlig holde for en
gennemsnitlig elev på Selandia.
For at give det bud skal erhvervslivet og
andre interessenter helt ind i hjertet af
Selandia – og det er de også. De sidder i
vores bestyrelse, i lokale uddannelsesudvalg, og så er de en vigtig del af de unges
uddannelser i form af praktikpladser. Det
er på baggrund af denne tætte relation, at
vi vover at forudsige nogle af de udfordringer, som fremtidens arbejdskraft
kommer til at stå overfor.
Viden bliver til kompetencer
Vi kan lære de unge meget i værkstederne
og i klasselokalerne, men den viden bliver
først til kompetencer, når den omsættes
i konkrete opgaver. For eksempel kan
eleverne på Handelsgymnasiet lære meget
om sprog, slogans, billeder og branding
i skolen, men når REMA 1000 stiller
en konkret opgave i forhold til at stoppe
madspild, så omsættes deres viden til
kompetencer.
2
med mere
november 2014
Ved hele tiden at give vores elever opgaver
fra den virkelige verden, udvikler vi også
vores uddannelser. Det betyder, at de unge
er endnu bedre i stand til at løse de opgaver, der efterspørges i erhvervslivet, når de
er færdige i skolen.
Mange små virksomheder på Selandia
Det er ikke nok at ruste de unge til konkrete opgaver i virksomhederne. De skal
også rustes til den samarbejdsform og arbejdsmetode, der bruges i den branche, de
efterfølgende skal ud i. Erhvervsuddannelserne sikrer det gennem både praktik
og løbende samarbejde, og gymnasierne
har også et tæt samarbejde med erhvervslivet.
Derudover er alle Selandias uddannelser
tilrettelagt, så de emmer af den branche,
der vil møde eleverne efter uddannelsen.
Kokke- og Tjenerskolen er for eksempel
bygget op som flere små restauranter,
køkkener og caféer, og kulturen minder
om den, der vil møde eleverne i den
virkelige verden. Altså en helt anden
kultur, end den der er på Landbrugs- og
Gartnerskolen eller på vores gymnasier.
Eleverne skal rustes til forskellige kulturer
og samarbejdsformer, og det bliver de
ved, at vi hele tiden inviterer erhvervslivet
og andre interessenter med i den daglige
undervisning og i tilrettelæggelsen af
uddannelserne.
Det er vores fremtid
Det er oplagt, hvad det giver eleverne at
have et aktivt erhvervsliv, en samarbejdsvillig kommune og engagerede interessenter, som vi er så heldige at have her i
Slagelse og omegn. Men det er også en
investering, der giver vores samarbejdspartnere mulighed for at påvirke den
arbejdskraft, der skal tegne fremtiden
for vores virksomheder. Udviklingen af
de rette kompetencer til fremtiden er et
fælles ansvar og en fælles investering.
God fornøjelse med temaet om samarbejde. 
9
10
13
14
16
18
20
Mere virkelighed i skolen – ja tak
Selandia-boller kan blive international succes
Det kan Selandias elever tilbyde jer
Vinder-ide: Kan deform mad stoppe madspild?
Sådan skaber vi vindere
Det får vi ud af at samarbejde med Selandia
Teamsamarbejde giver større lyst til at eksperimentere
22
26
28
30
Ludomani: Det skjulte misbrug
VVS – det så mere spændende ud
Selandia-eleven Sadik tog Netto med storm
Vælg den bedste elev
KOLOFON
Ansvarshavende redaktør
Maren Kaadt
Journalister
Ida Mørch
Marianne Marie Andersen
Mie Weber Andersen
Peter Rosendahl
Michelle Hasselbalch Pedersen
Design
Jannerup A/S
Tryk
Jannerup Offset A/S
Oplag
2.300
Web
www.sceu.dk
november 2014
med mere
3
der har skabt et bestemt produkt, så det
er 100 procent dit ansvar – uanset om det
giver ris eller ros. Det kan være hårdt, men
også utroligt givende, så med tiden kom
jeg til at holde af mit fag, som også giver
en stor mobilitet inden for en række jobs.
Du står 100 procent på
mål for din indsats
- uanset om det giver ris eller
ros. Det kan være hårdt men
også utroligt givende.
Verden er blevet mindre
Senere udviklede drømmene sig i retning
af at være noget for andre, hvilket betød,
at Arne Petersen først blev tillidsmand på
Frese og senere ansat i Dansk Metal.
– Jeg vil gerne se og bidrage til, at mennesker blomstrer. Min drøm er, at jeg på
Selandia, for medlemmerne af Dansk
Metal – ja faktisk for beboerne i hele
kommunen og nabokommunerne, er med
til at skabe nogle rammer, der giver folk
de bedste muligheder for at udnytte deres
kompetencer. Verden er blevet mindre, og
mine ambitioner er blevet større, griner
Arne Petersen, der samtidig forsikrer os
om, at når drømmen går i opfyldelse, vil
han gå på pension med god samvittighed
og lade nye idéer og kræfter komme til.
Arne Petersen er god til at lytte og gør
det gerne, for alle har en betydning.
Foto: Evan Foto
GRIB CHANCEN OG DRØM LØS
60-årige Arne Petersen, der i foråret 2014 blev formand for bestyrelsen på Selandia,
har indtil nu haft et arbejdsliv, hvor det at være en vigtig brik i samfundet har været et
gennemgående tema.
Af Maren Kaadt
A
rne Petersen er vokset op på en
gård. Men at hakke roer og arbejde i døgndrift var ikke noget
for den unge dreng. Han valgte i stedet
en uge i erhvervspraktik som maskinarbejder hos Frese, og efter det var han lidt
mere sikker, for maskinarbejder skulle han
heller ikke være. Det var for kedeligt.
Da han nogle måneder senere stod med
et tilbud fra Frese om en læreplads,
4
med mere
november 2014
besluttede han sig alligevel for at springe
ud i det, og i dag har han en uddannelse
som industritekniker. Arne Petersen ved
ikke, om han i dag ville have valgt samme
vej, men han fortryder heller ikke sine
valg. De har bragt ham til søs, givet ham
en spændende tid hos Frese, og i dag er
han formand for Metal Midtsjælland og
bestyrelsesformand for Selandia. Alt sammen oplevelser og udfordringer, han ikke
ville have undværet. Dog ville bestyrelses-
formanden nok have overvejet en EUX,
hvis det havde eksisteret, da han var ung.
– De unge skal være nysgerrige og gribe
de chancer, der kommer. De kan meget
vel bringe dem andre steder hen, end
de havde troet. Men de skal heller ikke
blive flygtige og gå fra drøm til drøm,
for alle drømme kræver sit. De skal gøre
en ting færdig ad gangen, siger Arne
Petersen.
Sæt ord på drømmene
Arne Petersen mener ikke, at man skal
gå og gemme på sine drømme. De skal
frem i lyset, for på den måde er det mere
sandsynligt, at de går i opfyldelse:
– Vi skal have drømme, for de holder os
i gang. Men vi skal også huske at fortælle
andre om dem. Det er ofte i det samspil, at de enten går i opfyldelse, fordi
nogle kan hjælpe, eller bliver udviklet og
udfordret, så de bliver realiserbare. Det at
fortælle om sine drømme kan også hjælpe
til ikke at tabe dem af syne.
Drømmen om at skabe
Da Arne Petersen var ung, drømte han
om at skabe noget med sine hænder, som
var hans helt eget.
– Som håndværker lærer du at tage ansvar.
Det er umuligt at løbe fra, at det er dig,
Speed på udviklingen
På Selandia ser Arne Petersen de næste
fire år som særligt centrale, fordi det er en
tid med reformer, mindre årgange og øget
fokus på erhvervsuddannelserne.
Verden er blevet mindre,
og mine ambitioner
er blevet større.
– Jeg tror ikke, hovedfokus bliver på
økonomien, for som udgangspunkt ser det
rigtig fint ud. Hovedfokus i min fireårige
periode bliver på, hvordan vi tiltrækker
og bevarer de dygtige lærerkræfter og
tiltrækker dygtige elever. Jeg tror også, at
vi kommer til at fokusere endnu mere på
efteruddannelse og omskoling, så vi bliver
ved med at have den fornødne arbejdskraft, siger bestyrelsesformanden.
Privat drømmer Arne Petersen om at
krydse USA på motorcykel sammen med
sin bror. Men selv efter sin pension vil
han nok stikke hovedet frem hist og her.
De unge skal være
nysgerrige og gribe de chancer,
der kommer. Men de skal også
gøre en ting færdig ad gangen.
– Jeg har tænkt mig at trække mig tilbage
efter min fireårige periode ved Selandia,
men jeg tror ikke, at det kommer til at
betyde, at der bliver hel radiostilhed fra
min side. Måske bliver jeg mentor for
nogle unge eller engagerer mig i noget
andet spændende, for at ligge på sofaen
og tage den ene morfar efter den anden,
bliver aldrig noget for mig, slutter Arne
Petersen. 
KORT OM
ARNE PETERSEN
• Født i Slagelse den 20. juni 1954.
• Uddannet industritekniker fra
Frese.
• Formand for Dansk Metal
Midtsjælland og bestyrelsesformand på Selandia.
• Tog til søs fra 1975 til 1980 som
chef i maskinen på en coaster.
Turene i Indien og Afrika lærte
ham at sætte pris på selvfølgelige
ting som mad, rent vand og en
god infrastruktur. Samtidig lærte
han at være kreativ, for til søs er
det ikke altid, der er mulighed
for at vælge den oplagte eller
”rigtige” løsning.
• Den personlige drivkraft er at
gøre en forskel og være en vigtig
brik i samfundet. Han brænder
for at skabe et samfund, hvor alle
kan være.
• Gift med Mai-Britt Hansen.
• Har fire voksne børn, hvor et
af dem er et bonusbarn. De har
valgt så forskellige uddannelser
som: Landmand, offentlig administration på Metropol, receptionist og vagtmand.
• Drømmer om mere tid til at
fiske i sin fritid.
november 2014
med mere
5
sådan en studietur, fortæller leder Malan
Weihe Esbesen fra Everdrup Nødhjælpsgruppe, der ofte selv kører lignende ture
til Polen.
3 SKARPE
OM STUDIETUREN
• Idéen er vakt til live af faglærer
Lars Bo Meng, men eleverne har
selv sørget for al forberedelse,
fra budgettering til selv at køre
lastbilen ud til destinationerne
• Eleverne kørte forbi tre besøgssteder i Polen, hvor de delte ud
af forskelligt materiale til daglig
brug til udsatte i rehabiliteringscentre og familier med mindre
gode levevilkår
• Pengene til studieturen kommer
primært fra elevernes egen lommer, men de retter også en stor
tak for hjælp og støtte til de tre
sponsorer: Slagelse Transportcenter A/S, KP Logistik A/S og
Everdrup Nødhjælpsgruppe
Udover Everdrup Nødhjælpsgruppes
bidrag med materialer og kontakter til
besøgssteder har Slagelse Transportcenter A/S og KP Logistik A/S støttet med
nyttige kroner til turen.
Indtryk med i bagagen
De behjælpelige virksomheder har fulgt
med i elevernes tur til Polen, og JensOle Larsen fra Slagelse Transportcenter
kunne godt mærke på eleverne ved deres
hjemkomstreception, at de var rørte over
de oplevelser, de fik på turen.
Vi kunne ikke blive andet
end glade og taknemmelige for
idéen om at lave sådan
en studietur.
Selandias transportelever har selv
planlagt deres studietur med hjælp fra
faglærer Lars Bo Meng og med støtte fra
lokale virksomheder.
Foto: Peter Rosendahl
LOKALE
VIRKSOMHEDER
MULIGGJORDE
NØDHJÆLPSTUR
med mere
– Vi har haft mange af Selandias elever
i lære hos os, så da vi læste, at de ville
lave denne studietur om til en tur med
humanitær hjælp, så tog jeg det op i vores
lokale uddannelsesudvalg. Konklusionen
blev, at vi ville støtte turen, fortæller en af
sponsorerne, Jens-Ole Larsen fra Slagelse
Transportcenter A/S.
En glæde at støtte de unge
Det var elevernes opgave at planlægge og
arrangere hele studieturen, men interesse-
Af Peter Rosendahl
6
M
ed hjælp og støtte fra lokale
virksomheder er ni transport­
elever fra Selandia kommet på
en studietur, de aldrig glemmer. Eleverne
pakkede en lastbil med senge, bleer, cykler,
legetøj og skolemøbler og drog afsted på
nødhjælpstur til Polen.
november 2014
organisationen Everdrup Nødhjælpsgruppe har også været involveret i forberedelserne.
– Vi har så mange kontakter i Polen, og
flere beder om hjælp, så vi kunne ikke
blive andet end glade og taknemmelige
for den rigtig gode idé, det var at lave
Det giver mig altid en
personlig glæde, hvis jeg ved,
at vi som firma har været med
til at gøre en forskel for andre
mennesker
– Det har gjort et stort indtryk på dem
alle at blive hjerteligt modtaget af beboerne på besøgsstederne. Det har gjort, at
flere af dem gerne vil bevare kontakten til
familierne og hjælpe dem så vidt muligt.
Det er dejligt, at turen har givet transporteleverne lyst til at hjælpe andre, men jeg
tror også, det har givet dem en forståelse
for, hvor glade vi skal være i Danmark
for vores sikkerhedsnet, siger Jens-Ole
Larsen.
UDDRAG FRA
Helge Kunzes
Facebookopdatering
I dag var vi ude at aflevere en personlig form for nødhjælp. Moren har to
piger, der begge er handicappede. Den
ene er kronisk sengeliggende, fordi lægerne, da hun blev født for tidligt, ikke
havde en kuvøse ledig til hende.
Der er næsten ingen hjælp til handicappede i Polen, så moderen har
nu i 30 år været bundet til deres lille
lejlighed for at passe sin datter. Vi
afleverede en kørestol til den anden
datter, som er meget gangbesværet.
Den kan hjælpe hende med at komme
rundt og dermed gøre det lettere for
hende at færdiggøre sin uddannelse. Vi
havde også en cykel med til moderen,
så hun kan komme ud af huset. Til
den sengeliggende datter havde vi en
latex-madras, som forhindrer liggesår
og er nem at rengøre. Deres liv sætter
vores små problemer i relief, og jeg tror
ikke, det er den sidste hjælp, de får fra
os. En stor tak til familien Glinka for
den venlighed, de har vist os ved at
lukke os ind i deres lejlighed (og liv).
Sponsorerne og de elever, der deltog i
studieturen, kunne hurtigt bekræfte, at
det har været en spændende og tankevækkende oplevelse at være en del af. Og
både Slagelse Transportcenter A/S og
Everdrup Nødhjælpsgruppe var enige om,
at de godt kunne forestille sig at støtte
lignende projekter i fremtiden.
– For mit eget vedkommende giver det
mig altid en personlig glæde, hvis jeg ved,
at vi som firma har været med til at gøre
en forskel for andre mennesker, slutter
Jens-Ole Larsen. 
De polske beboere og Selandias elever
hjælper hinanden med at bære gaverne ud.
Foto: Elevfoto
november 2014
med mere
7
TEMA:
SAMARBEJDE
Mere virkelighed i skolen – ja tak
I dag er der større fokus på samarbejde end nogensinde før.
TRE ÅR
FOR LIVET
– Vi kan næsten kun samarbejde for lidt. Vi bestræber os på
at være mest muligt i virkeligheden, så vores elever ved, hvad
det er for en verden, de kommer ud til. Sådan siger rektor på
Selandias Gymnasier Niels-Erik Hybholt.
Samarbejdet sker på flere niveauer. Indbyrdes imellem elever,
mellem lærer og elev, mellem forskellige uddannelsesinstitu­
tioner, med kommunen og mellem skolen og erhvervslivet.
På de kommende sider vil vi se på:
• Hvordan et samarbejde mellem elever fra Kokke- og
Tjenerskolen, et lokalt mølleri og en stor døgnbutik-kæde
kan skabe kommerciel succes.
• Hvordan to Handelsgymnasie-elever fik førstepladsen i
en konkurrence om at hjælpe REMA 1000 med at stoppe
madspild.
• Hvad elever fra vores Tekniske Gymnasium kan tilbyde
erhvervslivet - allerede før de er færdiguddannede.
• Hvad chefer fra erhvervslivet mener, de får ud af at samarbejde med Selandia.
• Det spændende samarbejde – Dialogforum – hvor Slagelse
er foregangskommune.
• De udfordringer og muligheder der er, når vi lever i en tid
med utallige reformer.
november 2014
med mere
9
TEMA: SAMARBEJDE
TEMA: SAMARBEJDE
SELANDIA-BOLLER
KAN BLIVE
INTERNATIONAL
SUCCES
Går du rundt i en hvilken som helst lidt
større by i Norden og shopper, og får du lyst
til en lækker sandwich, så er der stor sandsynlighed for, at sandwich-bollen er udviklet
af elever fra Selandias Kokke- og Tjenerskole
i Slagelse. Foto: Ida Mørch
Selandias Kokke- og Tjenerskole, det lokale mølleri
– Mejnerts Mølle og en af nordens største døgnbutik-kæder
er ved at udvikle et helt nyt koncept.
Af Ida Mørch
D
et her er boller, som man lavede
dem i bronzealderen. De smager
af utrolig meget og er på ingen
måde manipuleret med. De er lavet på
sundt og nænsomt stenkværnet korn – og
hævet og bagt med respekt for fibrenes
gavnlige virkning på mennesker.
DERFOR ER BRØD
SUNDT
På Selandia lærer eleverne at bage
med gamle ur-hvedesorter, som
ølandshvede, spelt og almindelig hvede, som Mejnerts Mølle
producerer. Møllen maler hele korn
på stenkværne, som man gjorde i
gamle dage, og det giver et langt
sundere brød, da vitaminer og
mineraler i skaldele og kim bliver
malet med. Mange mener også,
at det har en forebyggende effekt
på både hjertekarsygdomme, flere
kræftformer og diabetes 2. Man ser
også, at glutenallergikere i langt højere grad kan tåle brød, der er lavet
af de gamle ur-hvedesorter. Førhen
brugte alle denne metode. I dag er
det kun ca. fem procent, som bruger
metoden.
10
med mere
november 2014
Frokost-bollerne er resultatet af et spændende samarbejde mellem Selandias Kokke- og Tjenerskole, en stor skandinavisk
døgnbutik-kæde og et lokalt økologisk
mølleri drevet på solceller.
BAG S
ELV
– Samarbejdet går simpelthen ud på, at
vi alle gør det, vi er bedst til, fortæller
salgschef Tom Pedersen fra den lokale
Mejnerts Mølle.
Møllen, faglærer på Kokke- og Tjenerskolen Line Pernille Agerbo og hendes elever fik til opgave at skabe en ny
frokost-bolle til en international kæde. De
eneste krav, der blev stillet fra koncernens
side, var, at bollen skulle laves af sunde
økologiske produkter, være vel­smagende,
og så skulle bollen ikke ligne noget, der
bare tilnærmelsesvis var set før.
– Det er utroligt fedt, at vi får så frie rammer, men det er også lidt skræmmende. Vi
er eksperter i at producere kvalitetskorn
på en bæredygtig måde, men mangler
bage-teknisk viden, og derfor er det ideelt,
at vi i flere år har fået hjælp fra Selandia,
siger Tom Pedersen.
Spiste vikingerne rugbrød?
Eleverne brugte en hel dag på at besøge
Mejnerts Mølle. De så, hvordan Danmarks eneste 100 procent bæredygtige
mølleri producerer koldformalet mel. De
fik også viden om fremstillingen af de
forskellige kornsorter for at kunne blive
endnu skarpere på, hvordan de skulle skabe den helt rigtige frokost-bolle. Ejer og
stifter af Mejnerts Mølle Niels Mejnertsen rejste to år rundt i Europa for at se på
møller. Han ville nemlig finde frem til de
helt gamle principper. Eleverne fik også
en fortælling om kornets historie. Det
kom bag på dem, at danskerne har spist
rugbrød siden vikingetiden, og at man
først i starten af 1800-tallet begyndte at
spise hvedebrød i de finere hjem.
– Eleverne var vilde med at være ude på
møllen, og det var langt nemmere for dem
Eleverne var
simpelthen så engagerede og
ville hjem og prøve de
forskellige meltyper af.
ØLAN
Fordej:
DSBRØ
D
2 dl van
d eller ø
kologis
7 g gær
k kærne
mælk
125 g M
ejn
125 g M erts ølandshv
ede
ejnerts
rugmel
1½ tsk
honnin
g
Det hele
røres sa
mmen
køkken
o
bordet
i tre dag g stilles dereft
er tildæ
e.
kket på
Dej:
6 dl van
d
15 g gæ
r
En por
tion
200 g M fordej
ejnerts
ølandsf
200 g r
uldkorn
evet gu
smel
le
r
od
20 g salt
Ca. 700
g Mejn
erts sig
tet ølan
Start m
d
ed at rø
re gære
resten a
n ud i v
f ingred
and
iensern
på en rø
e. Dejen et og tilsæt de
remask
rnæst
køres i
ine, ind
skal hæ
cirka ti
til den
ve tildæ
minutte
er smid
kket i 4
to brød
r
ig o
0 minu
og lægg
tter, hvo g glat. Dejen
es i brø
dobbelt
r
e
f
d
t
e
f
o
r den d
størrels
rme, hv
ele
e.
or de så
Til sids
efterhæ s i
t sættes
ver til
brøden
bages v
e ind i o
ed 230
vne
grader i
30-35 m n ved 250 gra
der og
inutter.
11
TEMA: SAMARBEJDE
TEMA: SAMARBEJDE
at forstå, hvorfor bagning på denne måde
er anderledes og sundere. Eleverne var
simpelthen så engagerede og ville hjem og
prøve de forskellige meltyper af, fortæller
Line Pernille Agerbo.
Det, der overraskede eleverne mest, var
smagen på de forskellige boller, og det
skyldes i høj grad, at kornet er mindre
forarbejdet og mere naturligt.
Det er ikke så farligt at samarbejde, og det er altid godt at
alliere sig med andre såkaldte nørder, for vi kan ikke alle være
eksperter i det hele, og derfor tror jeg, at man kommer længst ved
at gøre det, man er bedst til.
Sammen kan man alt
– Da vi gerne ville skabe noget nyt og
anderledes, var det oplagt at få Selandia
og deres elever indover. Og så er det
også vigtigt, at vi som lokalsamfund står
sammen og udnytter hinandens styrker,
understreger Tom Pedersen.
kan pludselig også forholde sig til det
produkt, de arbejder med til daglig, og
gøre sig miljømæssige overvejelser om
det arbejdsmarked, de bliver uddannet til.
Det, tror jeg, er meget sundt og viser bare,
at samarbejdet er frugtbart for os, siger
Line Pernille Agerbo.
– Mine elever har lært langt mere ved at
være ude at se møllen og produktionen
af melet, end hvis jeg kun havde givet
dem tavleundervisning om emnet. De
– Det er ikke så farligt at samarbejde, og
det er altid godt at alliere sig med andre
såkaldte nørder, for vi kan ikke alle være
eksperter i det hele. Men jeg tror, at vi
kommer længst ved at gøre det, man er
bedst til, slutter Tom Pedersen.
Inden for de næste par måneder bliver
det afgjort, om døgnbutik-kæden vælger
Selandia og Mejnerts Mølles frokostbolle. Hvis det bliver et ja, vil man kunne
købe lækre frokost-boller over hele landet,
opfundet af faglærer Line Pernille Agerbo
og hendes elever fra Selandia. Det var
aldrig blevet til noget uden et lokalt
samarbejde. 
Denne bioteknologi-klasse har mod på livet.
Foto: Ida Mørch
DET KAN SELANDIAS
ELEVER TILBYDE JER
Her fortæller elever fra en bioteknologi-klasse på vores
Tekniske Gymnasium, hvad de kan tilbyde erhvervslivet ved
et samarbejde. Læs også hvad de mener, er deres generations
styrker og svagheder.
Af Ida Mørch
Vi er ikke bundet
– Jeg kunne godt tænke mig mere samarbejde med erhvervslivet. Selvom vi stadig
er under uddannelse, kan vi faktisk rigtig
meget forskelligt. Og det, vi lærer her,
minder meget om det, de også laver ude i
den virkelige verden, siger Anna Petersen.
Hun fortsætter:
– Jeg kunne godt tænke mig at bidrage til
noget omkring fødevarekontrol. Det er vi
gode til, og der er et reelt behov for det.
Og da vi ikke er bundet af faste rammer, så
kan vi tænke endnu mere kreativt.
Kantine-tjek
Büsra Kilic kunne godt tænke sig at tage
ud på virksomheder og lave et kvalitetstjek
af deres kantinemad:
Fra højteknologisk mølle til frisk stenkværnet mel. Foto: Ida Mørch
12
med mere
november 2014
– Folk ved ikke altid, hvad de putter i
munden, og viden er nu engang forudsætningen for forandring. Det ville være
spændende, hvis vi kunne tage ud og fortælle virksomhederne om indholdet i deres
kantinemad. Vi kunne også udarbejde
madplaner til dem og vejlede dem i, hvad
de skal indtage alt afhængigt af, hvilken
type arbejde de har. Det ville kræve noget
af os, men vi kan sagtens.
Penge at spare
– Jeg kunne godt tænke mig at lave noget
for Novo Nordisk. Vi kan være med til at
finde bakterier, der kan noget helt nyt, og
det kan påvirke hverdagen og klimaet. Vi
kan også teste ting. Hvis vi laver en eller
anden bestemt bakterie, kan vi undersøge,
Jeg kunne godt tænke mig
mere samarbejde med erhvervslivet. Selvom vi stadig
er under uddannelse, kan vi
faktisk rigtig meget forskelligt.
Og det, vi lærer her, minder
meget om det, de også laver
ude i den virkelige verden.
hvordan den reagerer på antibiotika. Eller
vi kan undersøge, hvordan man udvikler
gærceller, som så producerer enzymer til
bagepulver. Det er sådan noget, vi sagtens
kan. Vi kan også komme med idéer til
optimering, så der er også penge at spare,
siger Bjarke Andersen.
Åbne men kildekritiske
– Det, der er vores styrke, er også vores
svaghed. Vi lever i en verden, hvor teknologi og sociale medier spiller en stor rolle.
Vi er på hele tiden, og vi er meget oplyste
omkring, hvad der sker i verden. Det er
en kæmpe fordel, men det gør også, at det
kan være svært at være nærværende, siger
Büsra Kilic.
– En af vores generations store styrker er
åbenheden. Vi tror på, at de fleste ting kan
lade sig gøre. Samtidig er vi vant til at være
kildekritiske. Vi ved godt, at vi ikke skal
tage alt det, vi finder på Google, for gode
varer. Men jeg er stolt af at være af den
generation, der tør tænke nyt, og som ser
muligheder, fortæller Bjarke Andersen.
Vi kan handle hurtigt
Han fortsætter:
– Udenadslære tror jeg ikke, vores generation er så stærke i som den ældre generation. Men vi kan handle hurtigt, og vi ved
med garanti, hvor vi kan finde svarene på
de ting, vi gerne vil vide.
– For mig er vores største styrke vores
samarbejdsevner. Vi er vant til at samarbejde og have en god dialog omkring en
opgave, men vi tænker ikke engang over
det, fordi det er så naturligt for os. Og det
at have flere øjne på en opgave må være en
styrke, slutter Peter Hansen. 
november 2014
med mere
13
TEMA: SAMARBEJDE
TEMA: SAMARBEJDE
VINDER-IDE:
KAN DEFORM MAD
STOPPE MADSPILD?
800 millioner mennesker verden over er underernærede og føler konstant sult.
Samtidig smider vi danskere god mad ud som aldrig før.
VIDSTE DU:
At 90 % af danskerne finder det
vigtigt eller meget vigtigt at mindske
madspild generelt.
Af Ida Mørch
At madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året.
En gennemsnitlig dansk familie med
to voksne og to børn smider mad ud
for 10.000 kroner om året.
At i forhold til klimaproblematikker
giver verdens madspild anledning til
lige så meget drivhusgasudledning
som hele verdens transportsektor.
S
tatsministeren lagde i sin åbningstale 1. oktober 2013 vægt på, at vi alle
har et ansvar for at bekæmpe madspild, og at det ikke klares med regler og
sanktioner, men ved at vi ændrer adfærd.
Et spændende samarbejde om netop dét
emne deltog Selandia i – sammen med
Business College Syd og discountkæden
REMA 1000.
Discount-kæde fik hjælp
I september var 110 handelsgymnasie­
elever fra Selandia og Business College
Syd på Innovationscamp i Mommark på
Als. Campen gik ud på at udfordre eleverne på deres kreativitet og innovative evner.
De skulle forholde sig til det overordnede
emne madspild og komme med forslag
til nye tiltag, omkring madspild, som
REMA 1000 så kan introducere i deres
butikker.
Eleverne havde ingen anelse om, hvad
de skulle, før de fik den konkrete opgave,
stillet af Stefan Skurup, HR-chef hos
REMA 1000. Discountkæden kører lige
nu kampagnen ”Discount med holdning”,
og netop problematikken om at få forbrugerne til at undgå madspild kunne de
godt bruge lidt hjælp til. Eleverne havde
24 timer til at tænke ud af boksen, og det
skulle de gøre i grupper blandet på kryds
og tværs.
– En ting er at samarbejde godt med dem,
man arbejder sammen med til daglig.
Noget andet er at gøre det med helt fremmede. Det kan være en udfordring i sig
selv, men de unge er gode til at samarbejde, siger lektor fra Handelsgymnasiet på
Selandia Jens Jakob Holm.
Det kølige overblik
De unge arbejdede utrolig fokuseret, og
de gode idéer var ikke få, da eleverne
efter et døgn skulle præsentere dem for
dommerne. Nogle af idéerne var: Sådan
effektiviserer du din husholdning og
passer bedre på miljøet. Scan en QR-kode
på bonen i REMA 1000, få en liste med
holdbarhedsdatoen og få samtidig et bud
på, hvilke retter du bør lave for at undgå
madspild.
Selandia-vinderne, fra venstre:
Niklas Johannes Andersen og Henrik Piper.
Foto: Ida Mørch
14
med mere
november 2014
Med sloganet ”Gør deform til norm”
vandt eleverne, Henrik Piper og Niklas
Johannes Andersen, fra Handelsgymnasiet
på Selandia og en elev fra Handelsgymnasiet i Sønderborg Innovationscampen.
De 110 handels-gymnasieelever er i fuld gang med at tænke kreativt. Foto: Ukendt
– Idéen spirede allerede efter en dag, hvor
jeg besøgte min far på hans arbejdsplads
Danfrugt. Der så jeg masser af frugt og
grønt, som de ikke kunne sælge, fordi det
ikke har den normale form. Det smager jo
lige så godt og ser faktisk meget festligere
ud, så hvorfor ikke sælge det i butikkerne?
Jeg er utrolig stolt over
at kunne stå som 19-årig og
være med til at samarbejde
og give gode råd til en kæmpe
discountkæde. Det bedste af
det hele har nok været at finde
ud af, at vores idé virkelig kan
bruges.
– Folk, der har drivhuse og urtehaver,
spiser jo også deres frugt og grønt, selvom
det er deformt. Og da vi havde brainstormet og finpudset i gruppen, blev det til
sloganet ”Gør deform til norm”, fortæller
Henrik Piper.
salgbart, og så var det en god løsning både
for REMA 1000, for forbrugerne og for
samfundet generelt. Gruppen havde det
kølige overblik, og idéen er enkel og realiserbar, siger HR-chef Stefan Skurup.
– Jeg er utrolig stolt over at kunne stå som
19-årig og være med til at samarbejde og
give gode råd til en kæmpe discountkæde. Det bedste af det hele har nok været
at finde ud af, at vores idé virkelig kan
bruges. Men hvis vi unge ikke skulle vide,
hvad der sker derude, hvem skulle så? Vi
er jo selv de kommende forbrugere, og
jeg er skam ligeglad med, om en pære har
form som et æble, hvis jeg både kan spare
penge og være med til at mindske drivhusgasudledningen, siger Niklas Johannes
Andersen.
Også vicerektor på Selandias Handels­
gymnasium Tove Johnsen er glad for
samarbejdet:
– Der bliver snakket meget om, at de
unge skal blive bedre og uddannes til den
virkelighed, der er derude, og det er jeg
fuldstændig enig i. Men sådan er det faktisk allerede – i hvert fald her på Selandia.
Det er denne Innovationscamp et godt
eksempel på, understreger hun. 
– Grunden til, at netop denne gruppe
vandt, var, at konceptet konkret kan
gennemføres. Sloganet gør det utrolig
november 2014
med mere
15
TEMA: SAMARBEJDE
TEMA: SAMARBEJDE
SÅDAN SKABER VI VINDERE
Lokalt samarbejde fastholder unge på uddannelserne og efteruddanner de ansatte.
Af Ida Mørch
D
ialogforum er et tværfagligt
samarbejde, som vejledere,
ledere på Selandia, socialrådgivere fra kommunen, jobcentret og
UU-vejledere møder op til en gang om
måneden. Som regel kommer alle, for
det er et samarbejde, alle får noget ud af.
Konceptet kører i Slagelse Kommune og
er skabt af Selandias chefpsykolog, Janne
Risager Jensen.
– Nogle gange inviterer vi også elever
med til Dialogforum, og deres reaktioner
har været meget positive. Det, at de får
lov til at folde deres historie ud, og vi så
kommer med konstruktiv feedback på
tværs af organisationer og fagområder, gør,
at de føler sig taget seriøst og anerkendt.
Derfor står eleverne som vindere ved at
deltage, siger chefpsykolog fra Selandia,
Janne Risager Jensen.
jeg at gøre med en elev, som har ondt i
sjælen, er det rart at kunne snakke med
mine kolleger i Dialogforum om problematikken, siger vejleder fra Selandias
Kokke- og Tjenerskole Laila Hansen.
Også lærere får noget ud af at deltage i
forummet:
Hvem gør hvad?
I teamet har man troen på, at man ikke
kan klare alting alene, men at det er bedre
at løfte i flok. Og derfor arbejdes der med
anerkendende kommunikation og systemtænkning. Janne Risager Jensen fortæller:
– Personligt får jeg meget ud af at deltage
i Dialogforum, og jeg betragter det lidt
som en slags efteruddannelse, der har
gjort mig til en endnu bedre vejleder. I
stedet for at være så handlingsorienteret,
er jeg blevet bedre til at lytte og er mere
til stede i samtalerne med eleverne. Har
– Konkret betyder det, at der i teamet
reflekteres over, hvordan vi skaber vindere
i stedet for tabere. Derfor ender det oftest
Deltagerne fra Dialog Forum. Fra venstre Kirsten Hansen fra Selandia, Janne Risager Jensen chefpsykolog fra Selandia, Ivan Kousholt uddannelseschef for Kokkeog Tjenerskolen på Selandia, Gry Christensen fra Ungehuset, Rene Leppanen fra Slagelse jobcenter, Jan Vilhelm Nielsen vejleder på Selandia, og Per Christensen
og Poul Fridan begge fra Selandia. Foto: Ida Mørch
også med en konkret handleplan, hvor det
fremgår, hvem der gør hvad. Det medfører,
at eleverne ikke står med en oplevelse af,
at de bliver smidt rundt mellem forskellige
fagpersoner og instanser. Både den enkelte
unge og de professionelle opnår derved
en win win situation, som giver og skaber
succeshistorier.
Janne Risager Jensen, chefpsykolog og ophavskvinde til Dialogforum.
Foto: Ukendt
16
med mere
november 2014
Slagelse kommune har
været en slags forgangsby
på det her område, og jeg ser
det som en klar styrke, at vi
arbejder på tværs af kommunens enheder. Vi står sammen
og tager et konkret ansvar i
forhold til en stor og vigtig
udfordring – nemlig vores
unge.
Hun fortsætter:
– Vi prøver at gøre vores bedste for at
støtte de unge. Vi har flere mentorordninger på skolen, vi har en erhvervsklasse,
hvor unge kan gå, hvis de endnu ikke er
helt klar til en konkret uddannelse, og
så har vi også haft et tiltag, hvor unge
hjælper andre unge. I Dialogforum er
fordelen, at vi, fordi vi kommer fra flere
instanser med forskellige fagligheder og
efterhånden kender hinanden og hinandens kompetencer, har bedre øje for de
unge, så de – så at sige – ikke bliver væk i
systemet, siger Janne Risager Jensen.
Borgmester: Slagelse er en forgangsby
På mange måder er Slagelse foran mange
andre kommuner.
– Slagelse kommune har været en slags
forgangsby på det her område, og jeg ser
det som en klar styrke, at vi arbejder på
tværs af kommunens enheder. Vi står
sammen og tager et konkret ansvar i
forhold til en stor og vigtig udfordring
– nemlig vores unge, siger Slagelses borgmester, Sten Knuth.
Janne Risager Jensen er enig med Sten
Knuth, men understreger også, at man
med det her forum er et skridt foran i forhold til hele processen om at have fokus
på den fælles skole, hvor man både sørger
for videreuddannelse af lærerne og gør
noget for eleverne. Og derfor fortsætter
Dialogforum, som det har gjort de sidste
fire år. 
I Dialogforum er fordelen, at vi, fordi vi kommer fra
flere instanser med forskellige
fagligheder, og efterhånden
kender hinanden og hinandens
kompetencer, har bedre øje med
de unge, så de – så at sige –
ikke bliver væk i systemet.
november 2014
med mere
17
TEMA: SAMARBEJDE
TEMA: SAMARBEJDE
DET FÅR VI UD AF
AT SAMARBEJDE MED
SELANDIA
Af Ida Mørch
Selandia er blandt
Danmarks største erhvervsskoler og tilbyder over 100
forskellige uddannelser. For
at vi kan gøre vores uddannelser endnu bedre og give
vores elever de kompetencer, der bliver efterspurgt i
erhvervslivet, samarbejder
vi med andre uddannelses­
institutioner og virksom­
heder.
18
med mere
november 2014
P
å de næste sider kan du læse, hvad
institutleder fra CBS Alex Klinge,
ejer af Slagelse Transportcenter
Jens-Ole Larsen og Salgs- og Marketingchef Mette Rasmussen fra BonBon-Land
får ud af et samarbejde med Selandia.
Lektorerne Jørgen Theibel Østergaard og
René Nordin Bloch, begge fra Nationalt
Center for Erhvervspædagogik, fortæller
også om, hvorfor alle i erhvervslivet skal
tage samarbejde meget seriøst.
Ejer af Slagelse Transportcenter
Jens-Ole Larsen:
– Det betyder meget for os at samarbejde
med Selandia. Vi har samarbejdet med
skolen i rigtig mange år, både i forhold
til elever, hvor vi snart får vores Selandia-elev nummer 200, og i form af efter-
uddannelseskurser. Der er mange grunde
til, at vi skal samarbejde med skolen, men
en af de vigtigste er, at vi ved at involvere
os kan få indflydelse på planlægningen af
skoleophold og undervisning, så den passer til virkeligheden herude i erhvervslivet.
Overordnet betyder et godt samarbejde
med Selandia flere gode forløb for både os
og eleverne. Og har vi gode og velfungerende elever, som vi kan ansætte, når de er
færdiguddannede, så har vi også en bedre
forretning.
Institutleder af Department of
International Business Communication
på CBS Alex Klinge:
– At samarbejde med Selandia giver os
mulighed for på et tidligt tidpunkt at
plante et frø hos de unge elever, som
kan blive potentielle studerende på vores
uddannelser. Ved at vise de unge og
deres lærere, hvad vi forventer af dem
på en videregående uddannelse, kan vi
hjælpe dem med det rigtige karrierevalg.
Samarbejdet kan også styrke den direkte
sammenhængskraft i uddannelsessystemet, og både Selandia og vi kan holde
hinanden opdaterede på, hvad der sker på
de forskellige uddannelsesniveauer.
eleverne får noget ud af det her samarbejde, og det er nu engang altid sjovere for
eleverne at lave noget, ”som bliver brugt” i
erhvervslivet.
Salgs- og Marketingchef fra
BonBon-Land Mette Rasmussen:
– For os er et samarbejde med Selandia
en sjov og anderledes måde at arbejde på.
Vi har masser af skoleelever på besøg her
i BonBon-Land. Ved at få unge fra Selandia til at komme med deres idéer på nye
opgaver til netop skoleelever tror vi på, at
Tanken om samarbejde og vidensdeling
er ikke ny. Allerede i 1990’erne begyndte
mange virksomheder at have fokus på fordelene ved samarbejde. Man så det som
mere effektivt, at de ansatte kunne løse
flere problemstillinger i de enkelte afdelinger eller produktionsenheder ved hjælp
af samarbejde, uden at deres nærmeste
leder behøvede at blive involveret og tage
den endelige beslutning.
At samarbejde med Selandia giver os mulighed for på
et tidligt tidpunkt at plante et
frø hos de unge elever, som kan
blive potentielle studerende på
vores uddannelser. Ved at vise
de unge og deres lærere, hvad
vi forventer af dem på en
videregående uddannelse, kan
vi hjælpe dem med det rigtige
karrierevalg.
vi får nogle tiltag, der er i øjenhøjde med
vores gæster. Fordelen ved et samarbejde
er også, at vi kan få nogle andre – og forhåbentlig lidt skæve – vinkler på tingene i
forhold til, hvis vi havde samarbejdet med
et bureau om opgaven.
Hun fortsætter:
– Vi valgte også at gå ind i et samarbejde
med Selandia, fordi vi tidligere har haft et
samarbejde med skoler omkring idéer til
aktiviteter, som vi kunne bruge i parken.
Og så selvfølgelig fordi Selandia kom
med nogle gode idéer til os. Både vi og
Gode råd til at samarbejde
Lektorerne Jørgen Theibel Østergaard og
Rene Nordin Bloch fra Nationalt Center
for Erhvervspædagogik fortæller her om
samarbejde:
Ejer af Slagelse Transportcenter Jens-Ole
Larsen. Foto: Ukendt
Det er de færreste virksomheder i dag,
som ikke på den ene eller anden måde
samarbejder både internt og eksternt. For
os at se er kommunikation og planlægning mellem mennesker forudsætningen
for en velfungerende virksomhed. Tænk
på, hvordan en byggeplads ville se ud, hvis
det ikke var et tværgående sjak, som stod
for planlægning og koordinering. Hvornår
skal elektrikerne gå i gang, hvornår skal
der leveres materialer og hvilke? Samarbejde er simpelthen forudsætningen for
en velfungerende arbejdsplads.
Man skal skelne imellem at arbejde i
grupper og i teams. Grupper forstås som
en række mennesker, der arbejder mod et
fælles mål. I en gruppe er medlemmerne
bevidste om hinandens styrker og kan
hurtigt udpege den rette person til at løse
forskellige opgaver. Ved teamsamarbejde
opstår en tættere psykologisk kontakt,
så her kender folk hinandens styrker og
svagheder og arbejder løbende med at løse
konflikter.
Institutleder af Department of International
Business Communication på CBS Alex
Klinge. Foto: Ukendt
De fleste, som er en del af et samarbejde,
tænker: Hvad får jeg ud af det her. Og
det er vigtigt, at den enkelte føler, at han/
hun selv får noget ud af det. Her er det
en leders opgave at være fødselshjælper, så
alle medarbejdere kan se, at de faktisk får
et udbytte af samarbejdet. 
Salgs- og Marketingchef fra BonBon-Land
Mette Rasmussen. Foto: Ukendt
november 2014
med mere
19
TEMA: SAMARBEJDE
TEAMSAMARBEJDE
GIVER STØRRE LYST TIL
AT EKSPERIMENTERE
Af Ida Mørch
Mange fordele
– Al begyndelse kan være svær, men det er
gået forbløffende godt med det her samarbejde. Der er simpelthen så mange fordele
ved det, siger Peter-Georg Rasmussen.
Han fortsætter:
– Vi smider lektier op på Fronter, så både
eleverne og vi ved, hvad klassen sidste
gang blev undervist i. Det gør, at vi undgår gentagelser i undervisningen, og skulle
det forekomme alligevel, så sidder det
bare endnu bedre fast hos eleverne.
Det engagerede
makkerpar Frederikke
Tom-Petersen og Peter
Georg Rasmussen.
Foto: Ida Mørch
F
olkeskole-reform, Beskæftigelses-reform, Vejleder-reform, OK13
og Erhvervsskole-reform 2015
er blot nogle af de reformer og overenskomster, vi har fået i Danmark det sidste
stykke tid.
– Selandia er som alle andre erhvervsskoler midt i en reformtid, og det kræver, at
vi arbejder på nye måder med nye pædagogiske metoder og mål. Derfor bliver alle
nødt til at være ekstra omstillingsparate,
og det har blandt andet medført et øget
fokus på teamsamarbejde. Jeg er sikker på,
at når teamsamarbejdet for alvor fungerer,
som det allerede gør flere steder på Selandia, så inspirerer man som team hinanden
og får større lyst til at eksperimentere
og prøve nye metoder af. Sådan siger
vicedirektør på Selandia, Mette Tram
Pedersen.
20
med mere
november 2014
Lærerne har været vant til i højere grad at
arbejde individuelt. Mange har forberedt
sig derhjemme, og nogle har lavet deres
eget materiale og undervist alene. Nu
arbejdes der på, at lærere skal forberede
sig endnu mere sammen og lave fælles
undervisningsmateriale. Flere steder på
Selandia er man allerede i fuld gang med
teamsamarbejdet, og her fortæller lektor
Frederikke Tom-Petersen og lektor Peter
Georg Rasmussen fra Teknisk Gymna­
sium om deres erfaringer:
– Det er første år, vi prøver med en makkerpar-ordning. Vi har lagt årspensum
sammen, og derfor har vi fået dobbelt så
mange hold, som vi ellers skulle have haft
hver for sig. Og vi fordeler så lektioner
imellem os, siger Frederikke Tom-Petersen.
– Vi har også hver vores kompetencer, når
det kommer til undervisningen. Så vi kan
hver især undervise i det, vi er stærkest i,
og den måde, vi har det bedst med. Jeg
bruger mest tid på tavleundervisning, og
Peter Georg er mere til at undervise med
digitale medier, siger Frederikke TomPetersen.
Hun fortsætter:
– Fordi vi er to lærere, er det også meget
sjældent, at vores elever har vikartimer
eller aflysninger. Er den ene syg, til møde
eller lignende, så tager den anden bare
over, og det gør makkerskabet utroligt
fleksibelt.
– Karaktergivning er det virkelig også en
fordel at være to om. Jeg føler i hvert fald,
at det er en langt bedre vurdering af eleverne og langt mere professionelt, slutter
Peter Georg Rasmussen.
Mette Tram Pedersen ser teamsamarbejde som en stor fordel for både eleverne,
lærerne, Selandia og ikke mindst det
erhvervsliv, eleverne skal virke i, når de er
færdige. 
MADE
FOR
ERHVERVS
LIVET
O ndt i maven, hjertebanken, hovedpine, svedeture,
koncentrationsbesvær og
søvnproblemer. Det er fysiske tegn, der ofte forveksles
med stress, nervøsitet eller
blot en travl periode på jobbet. Men årsagen kan være
en helt anden. Symptomerne kan også være et tegn på
spilleafhængighed.
Af Marianne Marie Andersen
S
iden 2006 er antallet af danskere
med lidelsen ludomani tidoblet. Det
betyder, at hver 13. dansker over
18 år lider af ludomani eller spilletrang.
I dette nummer af Med Mere sætter vi
fokus på afhængigheden, og Selandias
chefpsykolog, Janne Risager Jensen, giver
gode råd til, hvordan man hjælper en
medarbejder eller kollega, der lider af en
spilleafhængighed.
LUDOMANI:
DET SKJULTE MISBRUG
Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug,
fordi det er en afhængighed, som kan forveksles med andre problemer. Mennesker
reagerer ofte forskelligt på ludomani, fortæller Janne Risager Jensen og fortsætter:
– Mennesker, som lider af ludomani, lever
ofte et dobbeltliv, hvor økonomiske vanskeligheder, rastløshed og humørsvingninger fylder det meste af hverdagen.
Spilletrang kan også være et spørgsmål
om at tjene de penge ind, som blev tabt
på tidligere spil. Foto: Colourbox
22
med mere
november 2014
Hvad betyder det at være
spilleafhængig?
Kender du tanken? – Bare en sidste gang!
Tanken strejfer tit personer, der lever med
en spilleafhængighed, og den tager ofte
overhånd.
For pårørende eller kolleger kan det være
svært at forstå, at personen ikke bare kan
november 2014
med mere
23
DE TRE TYPER
Risikospilleren:
Er optaget af muligheden for
gevinst. Personens spil er overvejet
og planlagt. Det betyder, at spillet
ikke påvirker personens privat- eller
arbejdsliv voldsomt.
Problemspilleren:
Har et stigende forbrug af penge i
forhold til spil. Problemspilleren er
analytisk og udregner muligheder
i forhold til vinderchancer. Denne
type spiller bliver ofte mærket både
fysisk og psykisk af sin trang til spil.
Den ludomane person:
Er så afhængig af pengespil, at det
bliver det centrale i hverdagen. Familie, venner, fritidsinteresser og arbejdsliv nedprioriteres, og personen
begynder ofte at isolere sig, mens
den økonomiske gæld vokser.
Kilde: Center for Ludomani
– http://ludomani.dk/
lade være med at spille. Det er en kompleks situation for pårørende at forstå.
Det er ofte en lettelse, når du spørger
Det kan være en svær situation, hvis man
har mistanke om, at en kollega eller en
medarbejder lider af spilleafhængighed.
Man skal ikke påtage sig
en behandlerrolle, men huske
at man bare med sin opmærksomhed kan være med til at
sætte gang i en gavnlig proces.
– Hvis man vil konfrontere nogen med
sin mistanke om, at de lider af ludomani,
kan det være en god idé at starte med at
sige, at man måske tager fejl, fordi det for
begge parter, kan være ubehageligt at stille
spørgsmålet. Men det er vigtigt at huske
på, at personen har et problem, og han
24
med mere
november 2014
eller hun har brug for, at nogen tør spørge
til det, forklarer Janne Risager Jensen og
fortsætter:
– Man skal ikke påtage sig en behandlerrolle men huske, at man bare med sin
opmærksomhed kan være med til at sætte
gang i en gavnlig proces.
Det vigtigste man kan
gøre, som kollega og leder, er,
at støtte op om forløbet og
forstå at det er en proces, som
kræver tid, selverkendelse og
motivation fra den der er
ramt og hans eller hendes
omverden.
Flere af de personer, som Janne Risager
Jensen har hjulpet i forhold til ludomani,
fortæller, at de har været afhængige af spil
i mange år, inden de har bedt om hjælp.
Men de ville ønske, at nogen havde spurgt
ind til deres problem, inden de var så
forgældede, at de var tvunget til at bede
om hjælp.
spilletrang og kommer til at leve et normalt liv igen. Det vigtigste, man kan gøre
som kollega og leder, er, at støtte op om
forløbet og forstå, at det er en proces, som
kræver tid, selverkendelse og motivation
fra den, der er ramt, og hans eller hendes
omverden, slutter Janne Risager Jensen.
Center for Ludomani behandler årligt ca.
700 personer. Kvinder udgør kun 11 procent af det samlede antal. Har du brug for
mere viden om ludomani, og hvilke muligheder du har for at hjælpe en kollega
eller medarbejder, så kan du læse mere på
hjemmesiden for Center for Ludomani.
Redaktionen har under tilblivelsen af dette nummer af Med Mere været i kontakt
med Casper, som kæmper med spilleafhængighed. Casper er, mens redaktionen
har kendt til hans historie, begyndt i
behandling på Center for Ludomani. Det
er seks måneder siden, at Casper erkendte
sit problem, men først nu er han klar til at
modtage hjælp.
Caspers historie skulle bringes i dette
nummer af Med Mere, men da ludomani
kan være svært at tale om, valgte han at
takke nej.
Casper er et opdigtet navn. 
DU VOKSER
MED
Benægter men vil gerne opdages
Spilleafhængighed er tit forbundet med
pinlighed. Derfor reagerer mange ofte
med modstand, når nogen spørger ind til
deres spillevaner. Alligevel ser de fleste
det som en stor lettelse, når de endelig
kan tale med nogen om det. Ikke mindst
fordi de opdager, at de kan komme i
behandling, så de igen kan leve et liv, hvor
spilletrangen ikke er det centrale.
Center for Ludomani peger på, at det rent
praktisk kan være svært for den afhængige at søge hjælp. Derfor kan det være en
stor håndsrækning, hvis man sørger for at
have fundet telefonnummer eller anden
praktisk information frem til den kollega
eller medarbejder, som kæmper med
spilleafhængighed.
Motiver og forstå det kræver tid
– Spilleafhængighed rammer bredt,
men det gode er, at langt de fleste, som
kommer i behandling, bliver fri for deres
EN FREMTID
Selandias Chefpsykolog Janne Risager
Jensen. Foto: Peter Mørch
VVS – DET SÅ MERE
SPÆNDENDE UD
Af Mie Weber Andersen
JEG VIL
VÆR’ VVS
J
eg er tidligere uddannet maler,
men når jeg gik på byggepladserne,
så VVS’ernes arbejde langt mere
spændende ud. Jeg tog beslutningen
– og nu er jeg i gang. Jeg skal helt sikkert
arbejde med noget inden for vand og
varme. Det er det, der giver mest mening
for mig. Der er stor alsidighed i jobbet,
og det betyder meget, da jeg planlægger
at arbejde i samme fag i mange år. På
sigt vil jeg gerne have min egen virksomhed. Fortæller Nikolaas Poulsen, elev på
VVS-uddannelsen på Selandia.
Fakta om uddannelsen til VVS
VVS-faget spænder vidt. Her er både
noget for dig, der vil arbejde praktisk, og
for dig, der ønsker teknisk krævende og
kreative udfordringer.
Når man vælger en VVS-uddannelse, kan
det føre flere muligheder med sig. Du kan
vælge at specialisere dig som VVS- og
energispecialist, VVS og blikkenslager,
Ventilationstekniker eller Rustfast industrimontør.
Varmer op
Selandia har ikke hovedforløbet på VVS,
men ifølge uddannelseschef på Bygge og
Anlæg Niels Bøgeblad bliver der kæmpet
for det, og det er hans håb, at Selandia
bliver godkendt til hovedforløbet i 2017.
Se flere uddannelser og kurser på
www.sceu.dk
– Det giver ikke mening, at vores unge
skal til Næstved, så jeg håber meget, at
der bliver lyttet til os, så vi fra 2017 kan
tilbyde hovedforløbet. Vi er allerede ved
at varme op med de mange gode argumenter, siger Niels Bøgeblad. 
Jeg håber meget, at der bliver lyttet til os, så vi fra 2017
kan tilbyde hovedforløbet.
26
med mere
november 2014
Foto: Mie Weber Andersen
SELANDIA-ELEVEN SADIK
TOG NETTO MED STORM
Engagement, mod og hårdt arbejde kan føre én langt.
Det er Sadik Gödes karriere et godt eksempel på.
Af Michelle Hasselbalch Pedersen
I
en alder af blot 21 år satte Sadik
Göde sig godt til rette i chefstolen
i Nettobutikken på Ndr. Ringgade
i Slagelse. På mindre end tre år gik den
målrettede handelsskoleelev fra en hverdag på skolebænken til en stilling som butikschef med ansvar for 30 medarbejdere
og den daglige drift.
Nørrevangsskolen tog han et sabbatår. Og
det var her, han som ungarbejder første
gang stiftede bekendtskab med den særlige kultur, der præger supermarkedskæden.
han hurtigt tilbage til Netto, da han i
2000 afsluttede Handelsskolens merkantile grundforløb:
– Netto er en helt unik arbejdsplads. Der
er et godt samarbejde, og vi har det sjovt,
samtidig med at tingene går stærkt, siger
han og fortsætter:
– Efter Handelsskolen gik jeg faktisk
fuldstændig amok med Netto. Og det
bemærkede min chef og distriktschefen,
som sendte mig på en række af Nettos
interne kurser, fortæller han begejstret.
– Jeg kan huske, at noget af det, jeg rigtig
godt kunne lide ved at arbejde i Netto
som 15-årig, var, at ledelsen stolede på én.
Og det var også på det første kursus, at
Sadik Gödes ambition om at blive butikschef for alvor begyndte at spire:
– Jeg har både været med til at starte
nye Netto-butikker og ”vende skuden” i
butikker, hvor der har været driftsmæssige udfordringer. Det er aldrig en nem
opgave. På få dage skal man skabe sig et
overblik og finde en løsning. Men i denne
her branche går det stærkt, og hvis ikke
man følger med, så taber man i kampen
om kunderne, fortæller Sadik Göde.
Inden du går i gang med
noget, skal du selv tro på
projektet. Tror du ikke på det,
kan det ikke have fremtidig
effekt.
– Hver gang jeg havde været på et kursus,
voksede jeg femten centimeter, og det
gjorde, at jeg blev endnu mere bidt af
det. Det var fedt, når man vendte tilbage
til butikken og skulle omsætte alt det,
man havde lært i praksis. Men inden du
går i gang med noget, skal du selv tro på
projektet. Tror du ikke på det, kan det
ikke have fremtidig effekt, fortæller Sadik
Göde.
Han prøver altid at træffe de rigtige
beslutninger, inden det går galt, og stå
fast på dem. Og det er netop de mange
beslutninger, det resultatorienterede miljø
og det faktum, at to dage sjældent er ens,
der driver butikschefen.
Man fik ansvar. Også selvom man ikke
var ret gammel eller havde særlig meget
erfaring. Og sådan er det stadigvæk, fremhæver butikschefen.
I dag, fjorten år senere, kan den erfarne
leder se tilbage på en spændende lynkarriere i en af Danmarks mest succesfulde
butikskæder inden for dagligvarer. En
karriere, der har budt på faglige udfordringer og et utal af succeser.
Fik ansvar med det samme
Sadik Göde har boet i Slagelse på Vestsjælland hele sit liv. Efter 10. klasse på
28
med mere
november 2014
Amok med Netto
Sadik Göde begyndte oprindeligt på
Selandias Handelsskole med en drøm om
at arbejde med regnskab. Alligevel vendte
Og Sadik troede på projektet, så udviklingen gik hurtigt, fra han som 18-årig blev
sendt på de interne kurser, til han blev
butikschef som 21-årig. I dag gør han selv
meget ud af at spotte de unge talenter,
der har modet og evnerne til at drive det
vidt hos Dansk Supermarked, der står bag
Netto.
Opskriften på succes
Listen over Netto-butikker, hvor Sadik
Sadik Göde fortæller: – Man skal tage ansvar for sin egen udvikling og læring. Gør man det, ja så hjælper Netto en godt på vej. De, der gerne vil, de får også 100
procent opbakning. Foto: Michelle Hasselbalch Pedersen
Göde har haft ansvar for driften og den
administrative hverdag, er efterhånden
lang. Derfor har han også en helt klar
idé om, hvad det kræver at være en god
leder:
– Som leder skal du gå foran og vise vejen
for medarbejderne. Du skal aldrig lave
Du skal turde træffe de
hårde beslutninger, men der
skal også være plads til sjov og
spas.
om på din personlighed, men være åben
for nye udfordringer. Og så skal du turde
træffe de hårde beslutninger, men der
skal også være plads til sjov og spas,
understreger butikschefen, der gerne selv
sætter sig bag kassen, når der er behov for
det.
Ifølge Sadik Göde er nøglen til succes
motiverede medarbejdere, der udviser
samme arbejdsglæde som ham selv. En
arbejdsglæde, der forstærkes, når der er
harmoni mellem arbejds- og privatliv:
I dag er Sadik Göde butikschef i Netto
på Korsørvej. Og står det til ham, slutter
karrieren ikke foreløbig.
– Jeg fortsætter i hvert fald ti år endnu,
men derefter vælger jeg måske at lægge
min koncentration et andet sted og giver
plads til nye og yngre kræfter, lyder det fra
den erfarne butikschef, der sagtens i fremtiden kan forestille sig at arbejde for en
butikschef, der er yngre end ham selv. 
– For mig handler det om at holde
arbejdsliv og privatliv adskilt. Når jeg er
på arbejde, så fokuserer jeg 100 procent på
opgaverne, og jeg yder 100 procent, fordi
jeg koncentrerer mig.
november 2014
med mere
29
Takket være Frank Humble (th) og hans idé,
kunne Carsten D. Nielsen og Gitte Rasmussen frit vælge den elev, der bedst passede til
deres arbejdsplads.
Foto: Peter Rosendahl
VÆLG DEN BEDSTE ELEV
Christian Haugaard kan varmt anbefale
andre at følge Frank Humbles metode. Fordi
den giver virksomheden et bedre indblik i
elevens kompetencer og færdigheder.
Foto: Peter Rosendahl
For Flådestation Korsør har udvælgelsesmetoden ført til et godt samarbejde
med Selandias transportelev Christian
Haugaard. Og selvom der på et tidspunkt
var tæt løb blandt de fremmødte elever,
så blev det Christian Haugaard, der
samlet set passede bedst til opgaverne og
kulturen.
Af Peter Rosendahl
D
er er en grund til, at de fleste
virksomheder bruger energi på
at ansætte de rette medarbejdere. Det er afgørende for virksomhedens
effektivitet, at medarbejderne har de rette
kompetencer og passer ind i kulturen. At
finde det rette match er også vigtigt, når
man skal have en praktikelev. Derfor har
VEU-konsulent Frank Humble iværksat
en ny udvælgelsesmetode.
Metoden går ud på, at eleverne besøger
den pågældende virksomhed inden selve
samtalen. Her bliver de vist rundt på virksomheden og giver en uformel præsentation af dem selv.
30
med mere
november 2014
– I første omgang var idéen opstået for
at skabe tryggere rammer for eleverne,
men metoden gør det også mere sikkert
for arbejdsgiverne, da de via en uformel
introduktion kan få et førstehåndsindtryk
Den times arbejde giver vi
gerne ud, for vi er sikre på, at
den vil gavne os i
det lange løb.
af ansøgerne i en social sammenhæng,
siger Frank Humble.
Det koster en time og giver så meget
Flådestation Korsør er en af de første, der
har testet udvælgelsesmetoden, da de for
nylig havde besøg af tre dygtige transportelever.
– Det har været rigtig positivt at have
eleverne på besøg. Det gjorde det nemmere at tale med dem til samtalen, fordi de
på det tidspunkt kendte os i forvejen, og
den unødige nervøsitet var rystet af på
forhånd, fortæller lagerchef for Flådesta­
tion Korsør Carsten D. Nielsen.
Det er ulykkeligt for alle,
når man for sent i processen
opdager, at arbejdspladsen og
eleven ikke er et godt match.
– Vi vil klart anbefale denne metode til
andre virksomheder. Det er nemmere at
finde den rigtige person til jobbet, når
man kan sætte ansigt på de elever, der
ansøger. Og den times arbejde giver vi
gerne ud, for vi er sikre på, at den vil
gavne os i det lange løb, fortæller disponent for Flådestation Korsør Gitte
Rasmussen.
En fordel for alle
Også Christian Haugaard, der nu er elev
på Flådestationen, fremhæver metodens
fordele:
– Det er godt for både virksomheden og
for os elever, fordi man meget bedre kan
vise sit værd end ved en skriftlig ansøgning.
Frank Humble har i andre sammenhænge
oplevet elever, der har fået praktikplads,
men ikke har kunnet leve op til kravene
på arbejdspladsen.
– Det er ulykkeligt for alle, når man for
sent i processen opdager, at arbejdspladsen og eleven ikke er et godt match. Med
denne udvælgelsesmetode er det lettere
at sikre det rette match, slutter Frank
Humble. 
FORDELE VED DEN
NYE UDVÆLGELSESMETODE
1. Du får en bedre og mere personlig introduktion til eleven
2. Ingen grund til nervøsitet ved
næste jobsamtale med eleven
3. En enkelt time på din hjemmebane kan resultere i et godt
fremtidigt samarbejde
VI KOMMER GERNE
PÅ BESØG HOS DIG
Hvis du ønsker et møde med
potentielle elever, kan du kontakte
VEU-konsulent Frank Humble på
tlf. 58 56 70 69 eller e-mail:
[email protected]
november 2014
med mere
31
ÅBENT HUS
LØRDAG
DEN 29. NOVEMBER
FRA 10.00 TIL 13.00
Hør om Selandias uddannelser og oplev julehygge
i værkstederne. Du kan købe pyntegrønt, julepynt,
julegodter eller lave dine egne julegaver.