Med mere - maj 2014

MED MERE
NYT FRA SELANDIA – ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
MAJ 2014
TEMA
Reformen
Side 10
HÅNDVÆRKERE HAR
FLERE MULIGHEDER
Side 26
MENTOR FORANDREDE
JESPER OG DANIELS LIV
Side 4
INSPIRATION TIL
EFFEKTIVE MØDER
Side 28
INDHOLD
LEDER
Håndværkerne skal kunne det hele
4
6
Antorini: Jeg er helt pjattet med den ordning
Det betaler sig at gå mod strømmen
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
Af Michael Kaas-Andersen
J
eg hører det hele tiden, når jeg snak­
ker med erhvervet: Vores håndvær­
kere skal ikke bare mure, smede eller
trække kabler. De skal være selvstændige,
finde løsninger, være gode til kunder og
følge med udviklingen. Kravene til en
håndværker er mange og store. De skal
både være dygtige til deres håndværk og
samtidig mestre en lang række almene
discipliner.
Flere fagligt stærke
For at leve op til de mange krav der stilles,
er det centralt, at endnu flere af de fagligt
stærke elever starter på en erhvervsuddan­
nelse. Netop derfor er et af de vigtigste
tiltag i den nye erhvervsskolereform
muligheden for at tilbyde flere fag på
gymnasialt niveau.
Det betyder, at unge både kan få gym­
nasiale kompetencer og samtidig bestride
et håndværk. Det, tror jeg, vil tiltræk­
ke flere af de fagligt stærke elever, der
tidligere har været nervøse for at fravælge
de videreuddannelsesmuligheder, der var
forbundet med det almene gymnasium.
Nu har de både mulighed for at læse
videre, men de får samtidig en faglig
kompetence, som de kan bruge med det
2
med mere
maj 2014
samme. Jeg tror, at det vil give et stort løft
for vores elever og for de medarbejdere,
der efterfølgende skal ud i erhvervslivet.
Praktikpladsgaranti
Jeg ved, at det kan være krævende men
også givende at have en praktikelev. Uan­
set om man er tilhænger af det ene eller
det andet standpunkt, så er det uomtviste­
ligt, at der er brug for praktikpladser for
at sikre fremtidens arbejdskraft. Jeg er sik­
ker på, at manglen på praktikpladser har
medvirket til, at færre unge i de seneste
år har søgt ind på erhvervsuddannelserne.
En uddannelse, som man ikke er sikker
på, at man kan få lov at gennemføre, er
mindre attraktiv.
Derfor giver det god mening, at vi med
reformen indfører praktikpladsgaranti
på en række af de store uddannelser. For
det første har erhvervet brug for arbejds­
kraften, og for det andet er det så brede
uddannelser, at de færdiguddannede til
enhver tid kan flytte sig hen, hvor der er
brug for dem.
Derudover behøver man ikke som
virksomhed altid at binde sig til hele
praktikperioden. Det betyder, at man for
eksempel kan lave en ”kort aftale” og have
en praktikelev i et halvt år, så eleverne i
stedet for et langt forløb kan have flere
kortere forløb ved forskellige virksomhe­
der.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Erhvervsskolereform løser selvfølgelig
ikke alt, men den er et skridt i den rigtige
retning. Og jeg glæder mig meget til
at implementere reformen og få den til
at understøtte ønskerne til fremtidens
arbejdskraft.
Læs meget mere om reformen inde i
bladet. 
KOLOFON
Ansvarshavende redaktør
Maren Kaadt
10
12
13
15
16
Det indholder den nye reform
Sådan laver vi super-elever
Skole-motion – spild af tid eller ny energi og humør?
På tide med ny reform
Gymnasierne får kamp til stregen
18
21
22
25
26
28
29
31
Hellere mad end damer
Angst: Når kroppen er i konstant alarmberedskab
En trofast, men uønsket følgesvend
Vindue ud mod verden
Håndværket vinder over teoribøgerne
Sjællandske Medier giver inspiration til effektive stå-møder
Gående møder giver større engagement
Voksenuddannelse er et plus for alle parter
Journalister
Ida Mørch
Michelle Hasselbalch Pedersen
Casper Jusslin
Ninna Christina Gandrup
Tine Mikkelsen
Korrektur
Ilse Rønnekilde Overbjerg
Design
Jannerup A/S
Tryk
Jannerup Offset A/S
Oplag
2.000
Web
www.sceu.dk
maj 2014
med mere
3
FAKTA
Så let er det at blive mentor
Leif en rollemodel for Børne- og
undervisningsministeren
Eleverne Jesper Vilholm og Daniel Ravn
har, sammen med mentorerne Leif Jensen
og Tom Månsson, besøgt Børne- og un­
dervisningsministeren Christine Antorini
på Christiansborg i februar 2014. Leif
Jensen gjorde det klart til mødet, hvor­
for han blev mentor: – Personligt får jeg
virkelig meget ud af at være mentor for de
unge på Selandia. Jeg har rigtig travlt som
mentor, for der er et stort behov for os
ude på grundforløbene. Når et nyt grund­
forløbshold starter op, så er der behov for,
at vi mentorer er der hver eneste dag. Og
det bliver aldrig en sur pligt at møde op
for at følge unge og se dem vokse med
opgaven. Det er en ren fornøjelse. Derfor
vil jeg håbe, at alle brancher får øjnene
op for, hvor god en ordning det her er, så
endnu flere har lyst til at blive mentorer
for unge på erhvervsskolerne.
Fra venstre Jesper Vilholm, Leif Jensen
og Daniel Ravn. Der er ingen tvivl om,
at alle tre har fået noget positivt ud af at
lære hinanden at kende.
Foto: Ida Mørch
ANTORINI: JEG ER HELT
PJATTET MED DEN ORDNING
Frivillig mentor vendte op og ned på livet for Jesper Vilholm og Daniel Ravn
Af Ida Mørch
L
eif Jensen, 66-årig pensioneret
mekaniker, har efter et langt
arbejdsliv dårligt noget følelse til­­bage i sine fingre. Det afholder ham
alligevel ikke fra at arbejde som frivillig
mentor for unge på Selandia.
To af de elever, der har benyttet sig af
mentorordningen på Selandia, er mekani­
keleverne Jesper Vilholm og Daniel Ravn
4
med mere
maj 2014
– begge 22 år. De er ikke i tvivl om, at
hjælpen fra Leif Jensen på det nærmeste
har vendt op og ned på deres liv.
– Da jeg startede her på grundforløbet,
var jeg virkelig bange for ikke at slå til. Jeg
har haft mange nederlag i folkeskolen, og
det sidder bare i en. Så hver gang jeg gik
til en opgave, var det med indstillingen:
Det kan jeg nok ikke. Og det var her, Leif
hjalp mig. Han troede på mig og støttede
mig specielt i den første tid på skolen. I
dag hvor jeg kun har et halvt år tilbage af
uddannelsen, går jeg til opgaverne med
indstillingen: Selvfølgelig kan jeg det,
siger en smilende Jesper Vilholm.
Selve formålet med mentorordningen er
netop at gøre de unge mere sikre på sig
selv. En ny undersøgelse viser, at mentor­
ordningen har den største effekt, når de
unge støttes i overgangen fra grundskolen
til ungdomsuddannelserne.
– Hvis man hele livet har fået at vide, at
man ikke dur til noget, så sker der bare
noget helt specielt inde i en, når man så
finder ud af, at man faktisk godt kan. Jeg
har altid drømt om at få en uddannelse,
og nu har jeg kun et halvt år tilbage, så
kan jeg kalde mig mekaniker, siger Jesper.
Leif Jensen fortæller: – Der hvor pro­
blemet egentlig opstår, er, når de unge
mangler nogle stabile voksne at støtte sig
til. Daniel kan have svært ved at styre sit
temperament, og Jesper er tal- og ord­
blind, men det er nu engang det samme,
de to unge mennesker har brug for –
støtten og nogle, der tror på dem.
Hvis man hele livet har
fået at vide, at man ikke dur
til noget, så sker der bare noget
helt specielt inde i en, når man
så finder ud af, at man faktisk
godt kan.
En af dem, som med garanti bliver
mentor, når tiden er til det, er Christine
Antorini. Hun håber, at hun en dag
med sin erfaring, ligesom Leif, vil kunne
hjælpe unge. Hun er nemlig helt pjattet
med mentorordningen og ser gerne, at alle
faggrupper på erhvervsskolerne begynder
at benytte sig af ordningen.
At netop Selandia blev inviteret til et
møde om mentorordningen skyldes, at det
såkaldte ”Projekt Fagmentor” blev søsat i
Slagelse. Det har været en stor succes og
er nu bredt ud til Lolland Falster, Sønder­
jylland, København og Himmerland. 
Kunne du godt tænke dig at blive
mentor, eller kender du nogen, der
kunne være interesseret? Så kontakt
Formanden for Metal Midt- og
Vestsjælland Arne Eskild Petersen,
så vil han sætte dig i forbindelse
med de rette personer, så du hurtigt
kan komme i gang med at hjælpe
unge på erhvervsskolerne.
Telefonnummer: 2041 7636
Mail: [email protected]
FAKTA
Mentorordningen inden
for dit fagområde?
Ønsker du ordningen inden for dit
fagområde, så gå ind på hjemme­
siden fastholdelseskaravanen.dk
og se på mulighederne. Du kan se
konkrete eksempler på, hvordan
man opretter fagmentorprojekter.
Forskning på området
Når en voksen forklarer besværlige
skoleopgaver, sender en opmun­
trende mail, tror på en eller tager
en snak på en cykeltur om livets
besværligheder, så holder udsatte
elever på erhvervsskolerne fast i
skolebænken i stedet for at droppe
ud.
Det viser Danmarks største forsøg
med mentorordninger på erhvervs­
uddannelser, ”Relationer der
Forpligter”, som er en undersøgelse
gennemført af tre erhvervsskoler og
støttet af Region Hovedstaden.
I perioden 2011 til 2012 fastholdt
projektet 1.220 udsatte elever i
uddannelse ud af de 1.800 elever,
der deltog. Normalt ville halvdelen
fra denne målgruppe være faldet fra
uddannelsen undervejs. Mentor­
ordningen har fastholdt omkring 7
ud af 10 af målgruppens elever, så
mentorordninger virker.
maj 2014
med mere
5
Murer- og ingeniørfaget tiltaler mig, fordi
man er med til at skabe noget håndgribeligt.
Man er med til at udtænke, hvordan tingene
skal planlægges fra start til slut, siger Lars
Møller-Hansen. Foto: Michelle Hasselbalch
Pedersen
Lars Møller-Hansen
Frederik Christiansen
Uddannelse:
2015: Cand.scient i Architectural
Engineering, Ingeniørhøjskolen
Århus Universitet
2013: Diplomingeniør i Bygnings­
design
2009: Adgangskursus - VIA Uni­
versity College
2007: Uddannet murer fra Selandia
1993 – 2003: Korsør Byskole
Uddannelse:
2010: Bygningskonstruktør – BTH
Odense
2005: Uddannet murer fra Selandia
1992 - 2002: Dyhrs Skole
Job:
2012 – d.d.: Ingeniørstudentermed­
hjælper hos Rambøll
2011: Rambøll
2007: MTHøjgaard
2004-2007: Villy Nielsen & Søn
A/S.
I dag kan jeg selv se, at de
bedste konstruktører er dem
med en håndværkeruddannelse.
Job:
2012 - d.d.: Bygningskonstruktør
m.a.k hos Arkitektgruppen Slagelse
A/S
2011-2012: Oluf Jørgensen A/S
2005-2006: PMJ Enterprise
2002 - 2006: Finn E. Nilsen A/S
Studievejlederen mente, at
jeg skulle på gymnasiet ligesom alle andre med hovedet
skruet rigtigt på. Det, mente
min far til gengæld, var en
rigtig dårlig idé.
DET BETALER
SIG AT GÅ MOD
STRØMMEN
Af Michelle Hasselbalch Pedersen
D
en 27-årige bygningskonstruk­
tør Frederik Christiansen og
den kommende ingeniør Lars
Møller-Hansen på 26 år er begge godt i
gang med deres succesfulde karrierer efter
endt uddannelse ved Selandia.
Frederik Christiansen arbejder som byg­geleder, hvor han projekterer bygge­pro­
jekter i millionklassen, og Lars MøllerHansen arbejder i den internationale
rådgivervirksomhed Rambøll ved siden af
ingeniørstudierne.
Fælles for Frederik Christiansen og Lars
Møller-Hansen er, at de altid har vidst, at
6
med mere
maj 2014
de ville have lange uddannelser, men også
at de ville gå en utraditionel vej, nemlig
ved at tage en erhvervsuddannelse først.
De er ikke i tvivl om, at det har fået dem
til at stå langt stærkere.
De to tidligere murersvende opfordrer
flere med en erhvervsfaglig uddannelse
til at videreuddanne sig. Som håndværker
har man nemlig flere fordele – både under
uddannelsen og på arbejdsmarkedet.
Går mod strømmen
Når Lars Møller-Hansen om et års tid
afleverer sit speciale på Århus Universitet,
kan han skrive cand.scient. i Archite­
ctural Engineering på CV’et. Allerede
som 16-årig vidste Lars Møller-Hansen,
at han ville være ingeniør. Hvorvidt han
skulle vælge en erhvervsuddannelse eller
gymnasiet forud for universitetsstudiet var
der delte meninger om:
– Min far og studievejlederen på min fol­
keskole var bestemt ikke enige. Studievej­
lederen mente, at jeg skulle på gymnasiet
ligesom alle andre med hovedet skruet
rigtigt på. Det, mente min far til gengæld,
var en rigtig dårlig idé, for hvorfor ikke
styrke knægtens muligheder ved først at
tage en erhvervsuddannelse og derefter gå
på universitetet?
Lars Møller-Hansen valgte at gå mod
strømmen. Som fjerde generation i famili­
en begyndte han på mureruddannelsen.
Lommeregner blev skiftet ud med
murerske
Frederik Christiansen var i tvivl, da han
skulle vælge ungdomsuddannelse. Men
efter fire måneder på Teknisk Gymnasi­
um blev lommeregneren skiftet ud med
mørtel og murerske:
- Efter at have snakket med folk i min
omgangskreds indså jeg, at jeg med mu­
reruddannelsen ville få en faglig viden og
praktisk erfaring, som ville være guld værd
Her i Arkitektgruppen sætter min chef stor pris på, at jeg er uddannet håndværker. Han siger
ofte, at han er privilegeret, fordi han både har en tømrer og en murer ansat til at projektere,
fortæller Frederik Christiansen. Foto: Kholoud El-Set
maj 2014
med mere
7
Frederik Christiansen og Lars Møller-Hansen lagde begge grundstenene til en succesfuld karriere
på Selandias mureruddannelse. Foto: Selandia
som bygningskonstruktør. I dag kan jeg
selv se, at de bedste konstruktører er dem,
der også har en håndværkeruddannelse.
Blod på tanden
I dag er både Lars Møller-Hansen og
Frederik Christiansen glade for, at de
valgte at tage en erhvervsuddannelse som
springbræt til en videregående uddan­
nelse. De har nemlig oparbejdet nogle
faglige og personlige kompetencer via
mureruddannelsen, som betyder, at de har
klaret sig godt i mødet med den teoretiske
fordybelse.
– Da jeg begyndte på ”ingeniøren” kom
flere af mine medstuderende direkte fra
gymnasiet. De var allerede skoletrætte,
hvor jeg selv havde lidt mere blod på tan­
den, fortæller Lars Møller-Hansen.
Lars Møller-Hansen begyndte på
ingeniørstudiet sammen med 60 andre
studerende. Foruden Lars Møller-Hansen
var der kun tre andre med en håndværks­
mæssig baggrund:
– Jeg var nervøs for, om de i gymnasiet
havde oparbejdet nogle færdigheder, som
jeg manglede. Og om det ville betyde, at
jeg ville få ekstra svært ved at følge med
på studiet.
Efter kort tid på uddannelsen, fandt Lars
Møller-Hansen ud af, at han var en af de
bedste.
Fik spørgsmål fra medstuderende
– Mine medstuderende spurgte mig til
råds om praktisk udførelse af murværks­
konstruktioner. Jeg havde jo haft det i
8
med mere
maj 2014
hænderne og arbejdet med det i praksis,
så jeg havde en anden forståelse for de
praktiske problemstillinger, fortæller Lars
Møller-Hansen.
Fordelen ved at tage en erhvervsuddan­
nelse forud for en videregående uddan­
nelse er også ved at gå op for flere unge i
dagens Danmark. På Erhvervsakademiet
Lillebælt, hvor Frederik Christiansen
læste til bygningskonstruktør, var forde­
lingen af studerende med en studenter­
eksamen og en erhvervsuddannelse mere
ligelig:
– Vores klasse var skruet godt sammen, og
det gav et fint læringsmiljø. Halvdelen af
klassen kom fra gymnasiet, og den anden
halvdel havde håndværkerbaggrund. Vi
havde et godt samspil i forbindelse med
gruppearbejde, og vores baggrunde gjorde,
at vi supplerede hinanden rigtig godt.
Respekt!
Det var ikke kun under uddannelsen,
de to murersvende oplevede, at de stod
stærkt. For både Lars Møller-Hansen og
Frederik Christiansen har det ikke skortet
på jobtilbud.
– Jeg blev kontaktet uopfordret og tilbudt
et job i en mindre ingeniørvirksomhed,
udelukkende på grund af min baggrund
som håndværker. De ville have en med
erfaring fra byggebranchen, fortæller Lars
Møller-Hansen.
I sin nuværende stilling hos Arkitektgrup­
pen Slagelse A/S har Frederik Christian­
sen også oplevet adskillige fordele:
– At man er uddannet håndværker, giver
også respekt fra de andre på byggeplad­
sen, når man som 25-årig nyuddannet
konstruktør pludselig er ansvarlig for
byggeprojekter i millionklassen.
Håndværkere kan drikke
At det i dag kun er 19 procent, der vælger
en erhvervsuddannelse efter folkeskolen,
synes Frederik Christiansen og Lars
Møller-Hansen er ærgerligt – både for
de unge og for erhvervslivet. For de to
tidligere murersvende handler det om at
ændre håndværkeruddannelsernes dårlige
image.
– Da jeg under min mureruddannelse gik
til fest med dem fra min gamle folkeskole,
blev jeg ofte mødt med udtalelser som
”Han er murer. Han kan drikke”. Og det
var en total ubegrundet antagelse, for jeg
har aldrig vist nogen evner for at drikke
meget, fortæller Lars Møller-Hansen
grinende og fortsætter:
– Det er ærgerligt, når man som håndvær­
ker mødes med sådan nogle ubegrundede
fordomme, som ingen hold har i virkelig­
heden.
Frederik Christiansen mener, at særligt
vejledere og lærere i folkeskolerne har
et ansvar for at gøre op med de for­
domme og fremhæve de muligheder en
erhvervsuddannelse giver. Hverken Lars
Møller-Hansen eller Frederik Christi­
ansen havde haft de kompetencer, som
de har i dag, hvis de blindt havde fulgt
vejledernes anvisninger i folkeskolen. Lars
Møller-Hansen og Frederik Christiansen
valgte i stedet at gå mod strømmen. 
LICENCE
TO BUILD
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
TEMA:
DET INDEHOLDER
DEN NYE REFORM
Større krav, to grundforløb, mere
fleksibilitet, daglig motion og svendebrev
med studenterhue skal løfte vores
erhvervsskoler.
D
et sidste år har de erhvervsrettede uddannelser stået
højt på dagsordenen både blandt politikerne og i
medierne, og i februar lå lovforslaget om erhvervs­
skolereformen færdigt. Vi vil i dette tema af Med Mere sætte
fokus på den nye reform:
• Vi har været i kontakt med en erhvervsskole i Finland. De
var – hvor vi er i dag – for 15 år siden. Så hvad kan vi lære
af dem?
• Vi har snakket med nuværende elever på Selandia om,
hvad de synes om 45 minutters motion og bevægelse om
dagen.
• Vi har snakket med formanden for Business Slagelse og
virksomhedsejer Torben Kjerulff om den nye reform.
• Chefer på Selandia er kommet med deres bud på, hvorfor
EUX har fået en så central placering i den nye reform.
10
med mere
maj 2014
Adgangskrav for at blive optaget på en
erhvervsskole
Fra august 2015 skal elever have mindst
02 i dansk og matematik for at blive
optaget på en erhvervsuddannelse. Der
bliver også mulighed for en optagelses­
prøve og samtale, hvis man ikke opfylder
karakteradgangskravene. Samtidig er det
også muligt at begynde på en erhvervs­
skole, hvis man har en praktikaftale eller
en anden ungdomsuddannelse bag sig.
Der bliver også oprettet en erhvervsrettet
10. klasse for dem, der ikke lever op til
adgangskravet, men som ved, at de vil
have en erhvervsuddannelse.
Flere undervisningstimer og daglig
motion
Med den nye reform skal eleverne også
have flere undervisningstimer. Fra 2015
skal der være minimum 25 undervisnings­
timer om ugen, og fra 2016 bliver det
minimum 26 timer. I dag har eleverne 23
timer om ugen. I den nye reform skal de
unge have 45 minutters motion og be­
vægelse om dagen. På Selandia bliver det
integreret i den faglige undervisning.
Højniveauspor – EUX
Der bliver endnu flere uddannelser, hvor
der tilbydes højniveauspor, hvor elever­
ne kan tage en EUX-uddannelse, så de
både får deres svendebrev og flere fag på
gymnasialt niveau. Med en EUX vil der
være mulighed for at læse videre på flere
universiteters indgange direkte efter endt
uddannelse på erhvervsskolen.
Ny struktur og uddannelse til voksne
I dag er der 12 fællesindgange på er­
hvervsskolerne. I fremtiden etableres der
i stedet fire hovedindgange. På den måde
får eleverne kenskab til flere forskellige
erhvervsuddannelser og får mulighed for
at skifte retning undervejs.
Reformen lægger også op til, at det skal
være nemmere for unge over 25 år at blive
faglærte. Man arbejder på at skabe en ny
uddannelse for denne målgruppe, så de
kan bygge oven på de erhvervserfaringer,
de har i forvejen.
Ny uddannelse til unge med specielle
behov
De unge, der har svært ved at gennemføre
en almindelig ungdomsuddannelse, får
mulighed for at tage en såkaldt ”fleks-ud­
dannelse”, der kun tager to år at gennem­
føre, og som er beskæftigelsesrettet.
Garanti for praktikplads og to grundforløb
Den nye reform giver garanti for praktik­
plads på de største uddannelser. Samtidig
bliver grundforløbet splittet op i to dele.
Unge der kommer direkte fra folkeskolen
får et 40 ugers grundforløb. Andre kan
starte direkte på 2. del af grundforløbet,
som varer 20 uger.
Mindre vejledning
Et af de steder, hvor der er lavet en
konkret besparelse i den nye reform, er på
vejledningsområdet. UU-vejledningen er
beskåret med 40 procent. Det betyder, at
erhvervsskolerne skal tænke nyt i forhold
til vejledning, og at de enkelte skoler og
de lokale virksomheder fremadrettet skal
tage et større ansvar for vejledningen af de
unge. 
maj 2014
med mere
11
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
Den finske skole Omnia byder på mange spændende ting, som danske skoler kan tage ved lære af.
Foto: Ida Mørch
SÅDAN LAVER VI
SUPER-ELEVER
Af Ida Mørch
Se her hvordan finnerne gjorde
erhvervsuddannelserne til en buldrende
succes
Erhvervsskolerne i Finland var i 1990’erne
ude i det samme stormvejr, som danske
erhvervsskoler oplever i dag. De praktiske
uddannelser var ikke ”fine” nok. De unge
og ikke mindst deres forældre foretrak
den klassiske gymnasieuddannelse.
Finnerne gjorde noget drastisk ved det.
De gennemførte en meget stor reform
på erhvervsskoleområdet. Og det blev
en buldrende succes. I dag regnes det
finske uddannelsessystem for et af verdens
allerbedste.
De dygtigste går på erhvervsskole
I efteråret besøgte Samarbejdsudvalget på
Selandia flere finske skoler. Fælles tillids­
repræsentant og næstformand i Samar­
bejdsudvalget, Sofie Janning Hansen, er
begejstret:
– I Finland havde de dygtigste elever en
erhvervsuddannelse som førsteprioritet,
og kunne de ikke klare det, ja så måtte
de tage en studentereksamen. Det er en
helt anden måde at tænke uddannelse
på end herhjemme. Og der, hvor vi står i
dag, stod finnerne midt i halvfemserne. Så
der er flere ting, vi kan lære fra det finske
uddannelsessystem.
12
med mere
maj 2014
Samarbejde mellem skolerne
De finske erhvervsskoler er slet ikke i
tvivl om, hvad der har givet dem nogle af
verdens bedste erhvervsskoler:
– Vores største tiltag tilbage i halvfems­
erne var at gøre det muligt for unge på
erhvervsuddannelserne at kunne læse
videre på universitetet bagefter. Det har
været en af de største gevinster for vores
arbejdsmarked, at vores universitetsud­
dannede både har praktisk og teoretisk
erfaring. Og så satsede vi på et stærkt
samarbejde mellem skoler og landets virk­
somheder, for det er erhvervslivet, der ved,
hvad der er behov for af kvalifikationer
på arbejdsmarkedet. Det har virkelig vist
sig at virke, siger Satu Järvinen, konsulent
inden for uddannelse og samarbejde på
den finske skole Omnia.
Prestige at være lærer
Satu Järvinen fortsætter:
– I Finland er lærergerningen et højt
respekteret erhverv, og kun de dygtigste
kan blive lærere. Som lærer i Finland,
uanset niveau, skal du have en kandi­
datgrad fra universitetet og have fået
topkarakter. Samtidig skal lærerne have
tre års praktisk erhvervserfaring i de fag,
som de skal undervise i. Generelt er vores
I dag vælger over halv­
delen af alle unge i Finland at
tage en erhvervsuddannelse.
Finnerne ser erhvervsuddannelserne som en uddannelse,
der er tættere på det ”virkelige
liv” uden for skolen, og så er
det sjovere at lave noget
praktisk end konstant tavleundervisning.
læreruddannelse bare meget prestigefyldt,
og lærernes engagement smitter af på de
unge. Lærerne får også meget stor under­
visningsfrihed, så der er plads til, at alle
typer af elever kan blive dygtige.
I dag vælger over halvdelen af alle unge
i Finland at tage en erhvervsuddannel­
se. Finnerne ser erhvervsuddannelserne
som en uddannelse, der er tættere på
det ”virkelige liv” uden for skolen, og
så er det sjovere at lave noget praktisk
end konstant tavleundervisning. Der er
lagt utrolig mange kræfter i det finske
erhvervsskolesystem siden reformen midt
i halvfemserne. Forhåbentlig vil vi se den
samme tendens i Danmark om 15 år. 
En helt almindelig formiddag, hvor Diana
Andersen reflekterer over, hvad den nye
reform kommer til at betyde for hende.
Foto: Ida Mørch
SKOLE-MOTION – SPILD AF
TID ELLER NY ENERGI OG HUMØR?
Af Ida Mørch
VIDSTE DU?
I Danmark er der store geografiske
forskelle i tilmeldingerne til ung­
domsuddannelserne. Regeringens
mål om, at hver fjerde ung skal væl­
ge en erhvervsuddannelse som før­
steprioritet i 2020, er allerede nået
i 16 kommuner i 2014. Samlet set
har 25 procent af de unge i Nord­
jylland søgt ind på en erhvervsskole
i år, hvor det i Region Hovedsta­
den kun er 14 procent. I Gentofte
kommune har kun tre ud af 100
elever søgt ind på en erhvervsskole i
2014, hvorimod 93 procent har haft
gymnasiet som førsteprioritet.
F
orslaget om obligatorisk motion
på erhvervsskolerne deler i den
grad vandene.
Spild af tid og udtryk for barnepigemen­
talitet mener nogle af de Selandia-elever,
vi har talt med.
Andre ser positivt på det og tror det vil
give sammenhold og bedre trivsel – plus
forebygge de skader i specielt nakke og ryg,
som mange med manuelt arbejde risikerer.
Undersøgelser viser, at de unge på
erhvervsuddannelserne dyrker mindre
motion i deres fritid end deres jævnald­
rende på gymnasierne. Derfor bliver idræt
nu også obligatorisk på erhvervsskolerne,
ligesom det er på de fleste andre ung­
domsuddannelser.
Et af de nye tiltag i erhvervsskolerefor­
men lægger nemlig op til, at eleverne skal
have 45 minutters motion og bevægelse
om dagen. Formålet er, ifølge børne- og
undervisningsminister Christine Antorini,
at højne kvaliteten på erhvervsskolerne, da
alle fagfolk er enige om, at motion er godt
for mange ting.
Men hvad synes de nuværende erhvervs­
skoleelever egentlig om 45 minutters
motion om dagen?
Man kan ikke skære alle over en kam
– Jeg er ved at få nok af alle de ting, poli­
tikerne vil have os til. Vi skal da selv have
lov at bestemme. Så må vi ikke ryge mere
og skal stå som en lille minoritet et sted
ude i et skur. Så skal de bestemme, hvad
vi skal spise, og nu vil de fandeme også
bestemme, at vi skal dyrke motion. Det
må da være folks eget ansvar. Jeg kunne
godt tænke mig, at de i stedet tænkte lidt
alternativt. Jeg kan godt forstå, at dem,
der har tavleundervisning, skal ud at
bevæge sig, men os, der bevæger os meget,
har brug for noget andet. Vi har ikke alle
brug for det samme. Jeg er ved at uddanne
mig til industritekniker, og vi er meget fy­
sisk aktive, og der er ofte meget støj, så vi
kunne bruge en slags siesta, hvor man kan
koble fuldstændig af i en halv times tid
og komme ned i gear. Det ville gøre min
dag endnu bedre, og jeg tror, jeg så kunne
koncentrere mig i længere tid ad gangen.
Jeg synes, det er et godt tiltag, hvis man
ikke skærer alle over en kam, for vores
behov er forskellige, siger 41-årige Diana
Andersen fra Selandias grundforløb for
industriteknikere.
maj 2014
med mere
13
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
PÅ TIDE MED NY REFORM
Af Ida Mørch
F
ormanden for Business Slagelse,
bilforhandler Torben Kjerulff
er yderst tilfreds med den nye
erhvervsskolereform:
– Jeg ser utrolig mange gode elementer
i reformen, og jeg har ventet på den i
mange år.
– Der har simpelthen været behov for en
reform i flere år, men bedre sent end al­
drig. At kun 18 procent af de unge valgte
en erhvervsuddannelse sidste år, det er
alarmerende. Men nu er der kommet en
reform, som på mange punkter lægger op
til at give bedre vilkår for både elever og
for os virksomheder, siger Torben Kjerulff.
Tre fysisk stærke unge mekanikerelever, der
med hver deres holdninger, står sammen. Fra
venstre Daniel Vain, Nicklas Dideriksen og
Afram Kanoun. Foto: Ida Mørch
Spild af tid
– Jeg synes, at det er spild af tid. Her på
hovedforløbet har vi dårligt tid til at nå
alt det faglige, så jeg kan virkelig ikke
se, hvorfor vi skal bruge 45 minutter om
dagen på motion og bevægelse. Som
mekaniker bevæger man sig jo meget i
forvejen. Jeg ved godt, at vi er i risiko­
zonen for at få forskellige skader, men
allerede på grundforløbet havde vi faget
anatomi, hvor vi lærte præcist, hvordan vi
skulle bevæge os for at undgå at få skader.
Sådan siger 21-årige Daniel Vain, som går
på tredje hovedforløb på mekanikerlinjen
på Selandia.
Skal tages seriøst
Daniel Vains’ medstuderende 18-årige
Nicklas Dideriksen ser anderledes på det
nye tiltag:
– Jeg synes, det er en rigtig god ide, at det
bliver et krav, at vi skal lave en eller anden
form for fysisk aktivitet hver dag. Jeg har
eksempelvis selv haft hold i ryggen flere
gange, og der kunne daglig motion godt
have hjulpet. Det er bare vigtigt, at lærer­
ne tager det seriøst, så det bliver en fast
rutine hver dag. Han fortsætter:
14
med mere
maj 2014
– Det er noget pjat at sige, at det er folks
eget ansvar. Vi mennesker ved jo for det
meste godt, hvad der er rigtigt og forkert,
og hvad vi burde gøre og ikke burde gøre,
men alligevel gør vi det ikke. Derfor er
det en sovepude og for let bare at sige, at
det er folks eget ansvar. Jeg vidste da også,
at jeg burde have lavet øvelser hver dag
for at få mit hold i nakken til at gå væk,
men jeg gjorde det alligevel ikke. Derfor
er det en rigtig god ide, at vi bliver sparket
lidt i gang. Og motion er generelt godt.
virkelig er der, vi har et behov. Det er også
blevet rigtig populært med grine-klubber.
Måske lyder det latterligt, men det er
faktisk sjovt og gør en glad. Og så tror jeg,
det vigtigste, for at elever på erhvervssko­
lerne bliver sundere, er sammenhold og
et godt studiemiljø. Det giver i hvert fald
mig meget overskud, at vi gutter har det
så godt sammen. 
Formand for Business Slagelse, Torben
Kjerulff, glæder sig til at følge udviklin­
gen på erhvervsskoleområdet. Foto: Ida
Mørch
Vigtigere med godt studiemiljø
18-årige Afram Kanoun er derimod enig
med Daniel Vain.
– Jeg synes, at det burde være ens eget
valg, om man vil dyrke motion. Jeg føler
snart, at man lige så godt kan få stukket
en manual i hånden, når man er gammel
nok til at kunne læse: Sådan her skal du
leve dit liv. Jeg burde heller ikke ryge, men
jeg gør det alligevel, og hvis det giver mig
noget positivt nu og her, så lad mig dog.
Men hvis jeg skal prøve at være konstruk­
tiv i forhold til det nye tiltag, så er det
vigtigt, at den motion, der bliver dyrket,
relaterer sig til ryg og nakke, fordi det
Nye tider for virksomhederne
– Jeg mener personligt, at der de sidste
fem års tid har været en faldende faglig­
hed blandt vores elever. Men det tror jeg,
at den nye reform sætter en stopper for.
Først og fremmest gør karakterkravene, at
ikke alle kan komme ind på en erhvervs­
uddannelse. Desuden signalerer den til de
unge, at der nu bliver krævet mere af dem,
og det tror jeg er sundt. Jeg tror også, at
flere unge ”tør” tage en erhvervsuddannel­
se nu, hvor der bliver praktikpladsgaranti
Det er også blevet rigtig
populært med grine-klubber.
Måske lyder det latterligt,
men det er faktisk sjovt og gør
en glad.
Jeg ser utrolig mange gode
elementer i reformen, og jeg
har ventet på den i mange år.
på en del af uddannelserne, siger Torben
Kjerulff.
Han fortsætter:
– Det er altafgørende, at de unge ikke
skal gå og være nervøse for, om de kan
færdiggøre deres uddannelse, og derfor vil
flere af de dygtige elever søge mod vores
græsgange. Men den ”nye” type elever vil
også stille nye krav til virksomhederne.
Vi skal være parate til at give dem nok
udfordringer og måske inkludere dem i
flere ting.
Flere vil gennemføre en uddannelse
– Jeg tror virkelig på, at vi med denne re­
form vil se flere gennemføre en erhvervs­
uddannelse. Både på grund af praktik­
pladsgarantien, og fordi man med de nye
fire hovedindgange får stiftet bekendtskab
med flere forskellige uddannelser på hver
indgang. Og ønsker man så at skifte ret­
ning, skal man ikke starte forfra på et nyt
grundforløb. Det er jo samme princip, der
blev lavet på nogle af de danske universi­
teter – og med stor succes, mener Torben
Kjerulff. Han fortsætter:
Flere unge vil nok også turde springe
ud i at tage en EUX, hvor de både får
svendebrev og en studenterhue, for er
det for svært for den enkelte, kan de bare
hoppe over på det almene forløb. Den nye
reform lægger simpelthen op til, at færre
unge går tabt i det danske uddannelses­
system.
Det mangler reformen
– Hvis jeg skal sætte en finger på den nye
reform, så kunne jeg godt have tænkt mig
et endnu større samarbejde mellem skolen
og virksomhederne. De unge har godt af
at se den virkelige verden meget tidligt i
deres skoleophold, og det vil de også ger­
ne. Man kunne eksempelvis lave en virk­
somhedsdag, hvor skolen tager eleverne
med ud til forskellige virksomheder, som
er relevante for deres uddannelse. Her
kan de løse forskellige cases, så de får en
forståelse for dagligdagen i det virkelige
liv. Jo mere vi virksomheder involverer os,
des mere får vi ud af tingene i sidste ende,
slutter Torben Kjerulff. 
Hvis jeg skal sætte en
finger på den nye reform, så
kunne jeg godt have tænkt mig
et endnu større samarbejde
mellem skolen og virksomhederne. De unge har godt af at
se den virkelige verden meget
tidligt i deres skoleophold, og
det vil de også gerne.
maj 2014
med mere
15
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014
GYMNASIERNE FÅR KAMP
TIL STREGEN
Af Ida Mørch
E
UX er en uddannelsesretning på
erhvervsskolerne. Her kombi­
neres en erhvervsuddannelse
med en gymnasial uddannelse. I den nye
erhvervsskolereform kommer EUX til at
spille en endnu større rolle, end den har
gjort hidtil. Det er der, ifølge vicedirektør
på Selandia Mette Tram Pedersen, flere
gode grunde til:
– Jeg er overbevist om, at man med de
nye muligheder for at udbyde EUX på
endnu flere af uddannelserne vil tiltræk­
ke langt flere ressourcestærke elever til
erhvervsskolerne. Samtidig vil det betyde,
at erhvervsuddannelserne får en anden
status i de unges opfattelser, da de vil
sidestille EUX-uddannelserne med de
gymnasiale retninger, som vi ellers kender
i dag. Gymnasierne vil med EUX få kamp
til stregen.
Den nye reform lægger op til, at endnu
flere af de nuværende erhvervsuddan­
nelser kan tilbyde EUX-forløb, og at de
overordnede rammer bliver mere ens. Fra
august 2015, når den nye reform træder
i kraft, vil det også være muligt at tage
Det er gået op for
politikerne, at man begrænser
de unge ved at dele dem op i
grupperne – de praktiske og de
boglige. Der er faktisk rigtig
mange, som kan begge ting, og
det er misundelsesværdigt.
16
med mere
maj 2014
en EUX-uddannelse på det merkantile
område, og det er uddannelseschef på
Selandias Handelsskole Merete Christof­
fersen glad for:
– Jeg tror, at EUX på det merkantile om­
råde vil stille nogle helt andre krav til alle
de unge, der fremover vil gå på Handels­
skolen, og så tror jeg samtidig også, at det
er gået op for politikerne, at man begræn­
ser de unge ved at dele dem op i grupper­
ne – de praktiske og de boglige. Der er
faktisk rigtig mange, som kan begge ting,
og det er misundelsesværdigt. Derfor er
det fantastisk, at de unge får EUX som
uddannelsesmulighed. Jeg mener også, at
den nye reform tager de unge mere seri­
øst. For de elever, der har hovedet skruet
ordentligt på, og som også har et godt
håndelag, får en unik mulighed.
Dobbelt så mange vælger EUX i 2014
– De nuværende EUX-elever på Selandia
har siden uddannelsesstart været i både
Go’ morgen Danmark, aviser og magasi­
ner. Der har været et stort fokus på disse
drenge, og det er uden tvivl fordi, de på
mange måder, bliver de nye ”vindere” i
uddannelsessystemet. Man har så mange
muligheder med en EUX-eksamen. Og
det er også ved at gå op for de unge og
deres forældre derude. På Selandia har
vi fået dobbelt så mange tilmeldinger til
EUX, sammenlignet med sidste år, udtaler
uddannelseschef på Strøm, Styring og It,
Jens Olsen.
På landsplan har EUX også været lidt af
en revolution med en stigning på knap 60
procent sammenlignet med sidste år.
Hvad skyldes denne popularitet?
– Populariteten skyldes flere ting, men
den skyldes i hvert fald, at der nu er
Jeg er overbevist om, at
man med de nye muligheder
for at udbyde EUX på
endnu flere af uddannelserne
vil tiltrække langt flere
ressourcestærke elever til
erhvervsskolerne. Samtidig vil
det betyde, at erhvervsuddannelserne får en anden status i
de unges opfattelser, da de vil
sidestille EUX-uddannelserne
med de gymnasiale retninger,
som vi ellers kender i dag.
kommet en uddannelse, som der indirekte
har været behov for i årevis. Nu hvor ud­
dannelsen er blevet italesat og sat i søen,
tænker de fleste: – Hvorfor kommer den
først nu? Og så tror jeg, at de folkesko­
leelever, der var bogligt stærke, men som
mest havde lyst til at blive håndværkere,
blev vejledt af forældre og deres lærere
til at tage en gymnasial uddannelse. Det
bedste ved denne reform er egentlig, at
man vil se langt flere unge være glade for
deres uddannelsesvalg og føle, at de har
valgt rigtigt, slutter Jens Olsen. 
Om disse EUX-fyre er fremtidens vindere på arbejdsmarkedet, vil tiden vise. Fra venstre Michael
Mogensen, Mathias Askholm og Patrick Graugart. Nederst fra højre Malthe Johansen, Mikael Olsen
og Joachim Raahauge. Foto: Evan Hemmingsen
maj 2014
med mere
17
HELLERE MAD
END DAMER
Klaus og Kristoffer er to Selandia-talenter, der brænder for gastronomi
– og nu skal de til Italien og dyste mod verdens bedste kokkeelever.
Af Ida Mørch
M
ed ét satte Klaus Jonas
Ladeby sig op i sengen. Han
kunne se, at det stadig var
mørkt udenfor, så pulsen faldt igen, og
hans fornuft fortalte ham, at han nok ikke
havde sovet over sig. På den ene side var
han utrolig træt, da han havde kørt i et
højt gear i flere uger – og på den anden
side havde han aldrig været mere klar i
hovedet.
Datoen sagde den 17. marts 2014, og
dagens overskrift lød: Danmarksme­
sterskabet for kokkelever. Det vildeste
var nok egentlig, at Klaus Ladeby selv
skulle deltage. Han havde kvalificeret sig
til mesterskabet sammen med sin gode
ven Kristoffer Ringsing, som også går
på Kokke- og Tjenerskolen på Selandia.
De to unge talenter er på mange punkter
som dag og nat, men de brænder begge
grænseløst for gastronomi.
Umiddelbart lå det ikke til højrebenet, at
Kristoffer Ringsing skulle tage en uddan­
nelse som kok, i hvert fald ikke, hvis man
spørger hans forældre:
– Mine forældre så nok helst, at jeg gik
den samme vej, som de fleste andre unge
– nemlig gymnasiet. Men jeg mener,
at man ofte skal gøre det modsatte af
flertallet, og så skal man følge sit hjerte.
...Først troede vi,
at han var nede at drikke øl
og se på damer, men vi blev
klogere.
18
med mere
maj 2014
… Mine forældre så nok
helst, at jeg gik den samme
vej, som de fleste andre unge
– nemlig gymnasiet. Men jeg
mener, at man ofte skal gøre
det modsatte af flertallet, og så
skal man følge sit hjerte.
Jeg brænder så sindssygt meget for mit
fag, og det er også en af grundende til, at
jeg nu har deltaget i DM for kokkeelever
to år i træk, og at Klaus og jeg skal dyste
mod nogen af verdens bedste kokkelever i
Milano her til foråret.
Mor måtte gi’ sig
– I dag er vi meget glade for, at Kristoffer
valgte at uddanne sig til kok, for når vi
ser tilbage på hans opvækst, så har han jo
været interesseret i at lave mad lige siden,
han fysisk set kunne. Sådan siger Kristof­
fer Ringsings mor Anne Ringsing.
Hun fortsætter:
– Vi har ofte undret os over, at Kristoffer
så tit rejste sydpå. Først troede vi, at han
var nede at drikke øl og se på damer, men
vi blev klogere. Han var nede at smage
på olivenolier og se på diverse lækre og
delikate råvarer. Og hvor har vi dog grinet
meget af det.
Presset var (for) stort
Klaus Ladeby og Kristoffer Ringsing gik
efter en plads i top tre til DM, men sådan
blev det desværre ikke.
– Det, at vi ikke kom derfra med en
medalje, er selvfølgelig skide ærgerligt,
men måske også lidt sundt. Både Klaus
og jeg ved, vi er dygtige, men at vi var
enormt tidspressede. Vores hovedret var
ikke tilberedt tilstrækkeligt, så vi fortjente
heller ikke en medalje, men vi har lært af
det og skal simpelthen være skarpere på
tilberedning. Og vil vi være blandt eliten,
så skal vi et skridt højere op. Den sandhed
var måske ikke gået op for os, hvis vi
havde fået medalje til DM ligesom sidste
år, siger Kristoffer Ringsing.
Dommerne til DM for kokkelever er nogen af landets mest kendte kokke: Fra venstre Michael Jørgensen (3F), Jeppe Foldager (Alberto K), Henrik Skov­
lund Jacobsen (3F), Per Hallundbæk (Falsled kro – overdommer), Mette Hvarre Gassner (Restaurant 10 trin ned), Michael Forsø Kragh (3F) og Daniel
Kruse (Stammershalle Badehotel). Foto: Ida Mørch
Fandens talentfulde
Kristian Arlet, faglærer på Kokke- og Tje­
nerskolen på Selandia udtaler efter DM:
– Jeg er virkelig ærgerlig over, at drengene
ikke fik en medalje, for de er så fandens
talentfulde. Havde projekt talentvejen
eksisteret, da de startede, så ville de uden
tvivl havde været en del af talentsporet også selvom de er meget forskellige. Klaus
er kreativ, han tænker sindssygt hurtigt,
og så er han stærk i desserter. Han er
praktikelev på Pluto i København, som
er en lækker tapas-restaurant. Og det
praktiksted har skærpet hans kreativitet.
Han fortsætter:
Køkkenet var nyt, og en masse interesserede mennesker var med, da
Kristoffer og Klaus skulle tilberede deres mad til DM for kokkelever
2014. Foto: Ida Mørch
Kokketalenterne fra hele landet skulle bruge følgende råvarer i
deres retter: Forret: Kongekrabbe og Østers. Hovedret: Vagtler og
svinekam. Dessert: Noget bagt og frossent og ingredienserne skyr og
chokolade skulle indgå. Foto: Ida Mørch
– Kristoffer er mega detaljeorienteret og
omhyggelig. Han er praktikelev på et af
Danmarks bedste og dyreste spisesteder –
Falsled Kro. Her kan han udleve sin store
passion for mad – og han har lært at gøre
hver ret ekstravagant og til noget helt
specielt. 
Scan QR-koden og oplev
stemningen ved DM.
Der er tænkt på detaljerne i Selandia
talenternes første ret. Foto: Ida Mørch
Kristoffer og Klaus’ lækre hovedret med
vagtel og svinekam peppet op med mari­
nerede jordskokker. Foto: Ida Mørch
Desserten bestod af bagt pærer med ti­
mian-is, chokolade ganach, marengskys og
hjemmelavet marchmellos. Foto: Ida Mørch
maj 2014
med mere
19
ANGST: NÅR KROPPEN ER I
KONSTANT ALARMBEREDSKAB
Af Michelle Hasselbalch Pedersen
M
MEKANIK
PÅ HJERNEN
BENZIN
I BLODET
ange mennesker slås med
psykisk sårbarhed. I dag er en
af de mest udbredte psykiske
lidelser angst. Omkring 350.000 danskere
lider af en form for angst, og omkring
dobbelt så mange vil få angst på et eller
andet tidspunkt i livet. Alligevel er angst
tabubelagt og ofte en uopdaget og ube­
handlet sygdom. I dette nummer af Med
Mere stiller vi skarpt på diagnosen og
Selandias psykolog, Janne Risager Jensen,
giver gode råd til arbejdsgivere, der har
ansatte med angstlidelser.
Som at blive kørt ned af en lastbil
Vi kender alle følelsen, når man bliver
bange eller forskrækket. Hjertet banker
hurtigere, sveden pibler frem, hænderne
ryster og man får en knude i maven. Det
er en helt naturlig kropslig reaktion i fa­
retruende situationer, men hos mennesker
med angst opleves det næsten konstant.
– Mange rammes af angst i sociale sam­
menhænge. Hvis man lider af social angst,
kan det at gå ind i kantinen til ens kol­
leger sætte de samme reaktioner i gang,
som hvis man var ved at blive kørt ned af
en lastbil. Derfor er angst invaliderende
og kan føre til isolation, så lidelsen skal
selvfølgelig tages seriøst, fortæller Janne
R. Jensen.
Flere og flere får angst
– Vi oplever flere med angst i dag, end
man gjorde førhen. Det skyldes blandt
andet samfundets øgede kompleksitet,
men også at stadig flere rammes af stress,
fortæller Janne R. Jensen.
I konsultationsværelset møder Janne R.
Jensen mange unge med social angst,
eksamensangst og præstationsangst:
– Det skyldes i høj grad en ungdomskul­
tur, hvor vi alle sammen skal klare os godt.
Samtidig er der rift om praktikpladser
og stor ungdomsarbejdsløshed. Det kan
være angstfremkaldende, hvis man ikke
Psykolog på Selandia, Janne Risager Jen­
sen. Foto: Michelle Hasselblach Pedersen
føler, at man lever op til egne og andres
forventninger.
angstramte, når der er åbenhed omkring
diagnosen.
Nøgleordene er forståelse, respekt og
anerkendelse
Janne R. Jensen fremhæver, at mennesker
med angst oftest er meget kompetente og
dygtige medarbejdere:
Derfor opfordrer hun også angstramte
til ærligt at fortælle om lidelsen. Det er
nemlig gennem åbenhed, at arbejdsgi­
ver får mulighed for at stille opklarende
spørgsmål:
– Rigtig mange med angst, særligt
præstationsangst, vil gerne gøre tingene
perfekt. De er meget fokuserede på at løse
deres arbejdsopgaver rigtigt og ordent­
ligt. Derfor er de også nogle fantastiske
medarbejdere.
– Arbejdsgiver kan bedst hjælpe ved at
gå ind i en dialog om, hvad den specifik­
ke angstlidelse betyder for den enkelte
medarbejder.
Ifølge Janne R. Jensen kan arbejdsgiverne
hjælpe ansatte med at håndtere angsten
i hverdagen. Nøgleordene er forståelse,
respekt og anerkendelse:
– Den største hjælp er at respektere og
udvise forståelse for det at have angst.
Det værste man kan gøre er at ligegyldig­
gøre og undervurdere diagnosen. Det er
vigtigt, at omverdenen anerkender, at der
er tale om en reel lidelse. Og at man ikke
”bare kan tage sig sammen”, for så havde
man allerede gjort det.
Spørg, spørg, spørg og forstå
Mange angstramte skjuler deres diagnose
over for kolleger og chefen på grund af
de fordomme, der er relateret til psykiske
lidelser. Det er, ifølge Janne R. Jensen,
en skam, da det er lettest at hjælpe
Janne R. Jensen anbefaler, at arbejdsgiver
søger at forstå, hvad angsten betyder for
medarbejderen i hverdagen, hvad man
kan gøre for at forebygge angstanfald
i arbejdstiden, og hvordan og hvorfor
angsten opstår.
Gode råd
• Forsøg at forstå: Spørg ind til medar­
bejderens angst
• Udvis respekt for medarbejderens
angstdiagnose
• Anerkend at angstlidelsen er reel
– undgå at ligegyldiggøre og undervur­
dere diagnosen
• Lav aftaler med medarbejderen om,
hvad man kan gøre på arbejdsplad­
sen for at undgå angstanfald og aftal,
hvordan medarbejderen skal agere, hvis
han/hun får et angstanfald i arbejdstiden
• Søg viden, så du kan adskille fordom
fra fakta 
maj 2014
med mere
21
Angst er en af de mest almindelige psy­
kiske sygdomme i Danmark og skyldes
en kombination af arvelig sårbarhed og
livshistoriske begivenheder, såsom en
utryg barndom eller stress. (Modelfoto –
Colourbox)
Af Michelle Hasselbalch Pedersen
U
tabuet og gøre op med de fordomme, der
ofte, på grund af uvidenhed, forbindes
med psykiske diagnoser. Sofie har derfor
også nogle helt klare anbefalinger til
ledere, der har ansatte med angst:
– Jeg ved, at det lyder voldsomt, men jeg
ville hellere sidde i kørestol resten af mit
liv, hvis bare jeg kunne få angsten til at
forsvinde. Så kontant lyder meldingen fra
Sofie, der lider af generaliseret angst.
– Det er vigtigt, at arbejdsgiver anerken­
der, at det er et stort skridt, hvis man som
angstramt vælger at fortælle åbent om sin
diagnose på arbejdspladsen. Som arbejds­
giver skal man tage angsten seriøst og
forholde sig nysgerrigt til, hvad angstli­
delsen betyder for medarbejderen.
Sofie fremhæver, at som angstramt er
det særlig vigtigt, at man får konstruktiv
feedback på sit arbejde:
denpå kan ingen se det. Sofie
er nemlig ekspert i at bevare
facaden udadtil. Men in­
deni myldrer de negative tanker rundt.
Bekymringer, frygt og ængstelse fylder
meget, og til tider alt, i den 20-åriges
bevidsthed. Angsten har været en trofast
men uønsket følgesvend, lige siden hun
var fire år, hvor Sofies far forlod den lille
familie på Sjælland.
Hjernen er fluefanger
Som barn var Sofie den søde, og på over­
fladen, glade pige, der fik fine karakterer
og spillede fodbold i sportsklubben. Men
Sofie har altid følt sig anderledes. Det var
imidlertid først i de sene teenageår, at hun
fik stillet diagnosen angst:
– Når man har angst, har man et skrø­
beligt sind. Hjernen bliver fluefanger for
alle de dårlige oplevelser, fortæller Sofie,
der i de perioder, hvor angsten var værst,
overvejede selvmord.
…jeg ville hellere sidde i
kørestol resten af mit liv, hvis
bare jeg kunne få angsten til
at forsvinde.
EN TROFAST
MEN UØNSKET
FØLGESVEND
22
med mere
maj 2014
– Det er virkelig pinefuldt, når man
konstant er bange. Og jeg kan godt synes,
at det er pinligt at fortælle om alle de ting,
jeg er bange for. Det kan nemlig være
svært for folk at forstå, hvis de ikke selv
har prøvet det. Så er det lettere at forhol­
de sig til fysiske sygdomme, der er mere
konkrete og synlige, siger Sofie.
Gode råd til arbejdsgiver
Eftersom psykiske lidelser fortsat er vold­
somt tabubelagt på arbejdspladsen, håber
Sofie, at hun kan medvirke til at bryde
Når man har angst, har
man et skrøbeligt sind.
Hjernen bliver fluefanger for
alle de dårlige oplevelser.
– Når man som jeg er bange for, at folk
siger grimme ting om en, er det rart, at
jeg får ros, når jeg har lavet et godt stykke
arbejde. Hvis jeg derimod ikke har udført
mit arbejde godt nok, så er det vigtigt, at
kritikken gives på en respektfuld måde,
så jeg ikke bare bliver banket hårdt i
hovedet.
Åbenhed dæmper angsten
Ifølge Sofie er det også en hjælp, hvis
ledere og kolleger viser hensyn og spørger
ind til det at have angst, så man får mu­
lighed for at snakke om diagnosen. Som
kollega til en angstramt skal man ikke
være bange for at stille spørgsmål.
– Det gør mig rolig, at folk vil lytte. Det
kan godt være, at de ikke forstår, hvordan
det er at have angst, men hvis bare de
prøver at forstå. Det er nemlig min erfa­
ring, at åbenhed gør mig rolig og dæmper
angsten, slutter Sofie.
Sofie er et opdigtet navn, men hendes
identitet er kendt af redaktionen. 
maj 2014
med mere
23
TJEK
WWW.SCEU.DK
VINDUE UD MOD VERDEN
Af Casper Jusslin
S
elandia har gennem længere tid
været aktiv på de sociale medier.
Det har dog primært været på
Facebook, hvor vi har fokuseret på at
kommunikere med og til vores kom­
mende elever. De gode erfaringer med
digital kommunikation, vil vi videreføre
i kommunikationen med det lokale
erhvervsliv, samarbejdspartnere og andre
erhvervsaktører.
Et af de steder, hvor vi har særligt fokus
på, hvad LinkedIn kan bruges til, er på
kursus- og efteruddannelsesområdet.
Her har vi flere forskellige tilbud, som er
interessante for virksomheder, og det er
oplagt at synliggøre dem via LinkedIn. Vi
vil også løbende lægge erhvervsrelaterede
nyheder op på siden, slå ledige stillinger
op og i det hele taget dele ud af vores
viden og erfaringer.
Det er derfor med glæde, at vi nu kan
fortælle det lokale erhvervsliv, samarbejds­
partnere og ikke mindst vores kursister,
at vi har oprettet en LinkedIn-virksom­
hedsprofil.
Som virksomhed vil man for eksempel
kunne holde sig orienteret om behovet for
at opkvalificere medarbejderne i forbin­
delse med, at der kommer ny lovgivning
på området. Det kunne være på nærings­
området, inden for arbejdsmiljø og sik­
kerhed, køre-hviletidsregler eller lignende,
hvor nye regler er ensbetydende med, at
medarbejderne skal uddannes.
LinkedIn-virksomhedsprofilen og den
nye hjemmeside er på mange måder tænkt
sammen, hvor det blandt andet er muligt
at dele indhold fra hjemmesiden direkte
på sin personlige LinkedIn-profil. Det
kunne for eksempel være direktøren for
en praktikvirksomhed, der har fundet de
nødvendige informationer til at udforme
en uddannelsesaftale via www.sceu.dk.
Omvendt vil vi også fra LinkedIn linke
videre til www.sceu.dk og dele informati­
oner fra hjemmesiden på LinkedIn.
Prøv vores nye hjemmeside, der er tilpasset til mobil, tablet og computer. Det er nu endnu nemmere at finde uddannelser og kurser. Husk også at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Alle kommentarer er velkomne på [email protected].
På praktikområdet ser vi også muligheder
i at koble elever og praktikvirksomheder
tættere sammen via LinkedIn. Det er ikke
noget, som vi gør nu, men vi håber inden
alt for længe at kunne søsætte de første
initiativer. En af de ting, som vi overvejer,
er at profilere de elever, som leder efter
en praktikvirksomhed. Det vil gøre det
nemmere for virksomhederne at spotte
den rigtige elev. Profilerne på LinkedIn vil
bestå af en god blanding af tekst, billeder
og video.
Vi er først lige begyndt på LinkedIn, og
som virksomhed har du mulighed for at
påvirke, hvad vi bruger profilen til. Hvis
du synes, at der mangler noget, eller du
gerne ser, at vi gør noget anderledes, så
er du velkommen til at skrive til Casper
Jusslin ([email protected]). 
FAKTA OM LINKEDIN
– virksomhedsprofil
En virksomhedsprofil på LinkedIn
består af to grundelementer. En ho­
vedside, hvor man som virksomhed
løbende poster forskellige nyheder
og andre former for opdateringer.
Derudover kan man som virksom­
hed oprette op til 10 fremvisnings­
sider, som er en specifik side for
bestemte produkter eller tjenester.
Hvor hovedsiden primært er til de
nye og korte nyheder, er fremvis­
ningssiderne et sted, hvor der er
plads til at præsentere sit produkt
eller sin tjeneste på en god og grun­
dig måde.
De seneste tal fra Socialbakers
viser, at der pr. 1.april 2014 er
ca. 1.500.000 danske profiler på
LinkedIn. Det svarer til lidt over
27% af befolkningen. Det er kun
mere udbredt i USA med 33% og
Holland med 30%.
En international undersøgelse har
vist, at LinkedIn står for 64% af
alle besøg på B2B-virksomhedens
hjemmeside, der kommer fra de so­
ciale medier. Twitter står for 14% og
Facebook for 17%. Flickr, Youtube,
Google+ og SlideShare deles om de
sidste 5%.
maj 2014
med mere
25
HÅNDVÆRKET
VINDER OVER
TEORIBØGERNE
Af Ninna Christina Gandrup
M
ads Rasmussen er uddannet
maskinarbejder og direktør
hos maskinfabrikken ODIN
i Slagelse. Han er håndværker helt ind i
knoglerne. Og det er håndværket og er­
faringen, der placerer ODIN helt i front,
når det gælder gennemtænkte specialma­
skiner til industrien.
– Hvis ikke man ved, hvordan en maskine
skal bruges, kan man heller ikke lave den
ordentligt. Det er ikke noget, man kan
læse i teoribøgerne eller slå op på Google.
Det er noget, man skal have arbejdet og
erfaret med egne hænder, fortæller Mads
Rasmussen.
Mads Rasmussens farfar byggede ODIN
op, hans far overtog, og nu sidder Mads
Rasmussen bag roret. ODINs hjerte er
Vi starter alle som håndværkere, når vi som børn
kommer hjem med tegninger, askebægre og lerfigurer.
Men alt for få tænker over, at
håndværket kan være indgangen til rigtig meget, siger
Mads Rasmussen.
26
med mere
maj 2014
produktionshallen og medarbejdernes
omhyggelige arbejde. Overalt hersker
faglig stolthed manifesteret i det gamle
smedeværktøj fra farfarens gamle smedje,
der hænger på gangene.
Håndværket giver kunderne
brugervenlighed
– Mange kunne ikke forstå, hvorfor jeg
ville have en håndværkeruddannelse. Jeg
skulle jo bare overtage og administrere
virksomheden og skulle jo derfor gå i
gymnasiet og efterfølgende på økono­
mistudiet. Men jeg har hele tiden stået
fast på, at håndværket ligger til grund for
produktet, og at den håndværksmæssige
baggrund er vigtig, siger en holdningsfast
Mads Rasmussen.
Hos ODIN produceres specialfremstil­
lede maskiner fra idé til færdigt produkt
med alt fra tegninger og programmering
til brugsanvisning og el-arbejde. Ma­
skinerne er forudbestilt, og kunden har
allerede solgt de produkter, som maskinen
skal producere, inden maskinen er færdig.
Derfor er det helt afgørende, at håndvær­
ket er på plads, så produktionstiden ikke
forlænges.
– Vores erfaringer gør, at vi for eksempel
med det samme kan vurdere, om noget er
godt eller skidt, når vi snakker løsninger
med kunderne. Vi ved, at det har stor
betydning, om håndtaget sidder i venstre
eller højre side, fordi vi selv har stået og
brugt en lignende maskine. Håndværket
ligger på rygraden, og vi tænker det ind
Mads Rasmussen i hjertet af virksomheden:
produktionshallen. Foto: Ninna Christina
Gandrup
i brugervenligheden i alt, hvad vi laver,
fortæller Mads Rasmussen.
Mange døre åbner sig med en
håndværkeruddannelse
Direktøren blev selv erklæret uegnet til
gymnasiet og tog en uddannelse til ma­
skinarbejder. Derefter fortsatte han som
maskiningeniør med topkarakterer. Efter
hans mening overser mange de mulighe­
der, en håndværkeruddannelse giver.
– Vi starter alle som håndværkere, når vi
som børn kommer hjem med tegninger,
askebægre og lerfigurer. Men alt for få
tænker over, at håndværket kan være ind­
gangen til rigtig meget. Tidligere kunne
man ikke bliver lokomotivfører, tekniku­
mingeniør eller maskintekniker uden at
være håndværker. I dag er der stort fokus
på gymnasiet, som adgang til uddannelser,
men man overser, at håndværket giver en
særlig erfaring, som man ikke kan læse sig
til. Det er simpelthen nemmere at koble
teori på en håndværker, end det er at kob­
le håndværk på en teoretiker, siger Mads
Rasmussen og fortsætter med at uddybe
fordelene ved håndværkeruddannelsen:
– Som håndværker starter man arbejdsli­
vet på en helt anden måde. Man skal tage
ansvar og præstere fra dag ét. Første gang
man træder ind ad døren på en læreplads,
bliver man voksen. En af de bedste dage
i mit liv var faktisk min første arbejdsdag
på Nilpeter som lærling. Det var fanta­
stisk at arbejde en hel dag og præstere det,
jeg havde lært.
Hos ODIN har man altid haft praktik­
elever. I øjeblikket har de to industritekni­
kerelever fra Selandia i praktik. Og det er
ikke med hovedet under armen, at de bli­
ver svende. Det kræver sprogkundskaber,
men i høj grad også avanceret matematik
at arbejde hos ODIN.
matematik eller engelsk, siger Mads
Rasmussen.
– Vores elever skal bruge praktisk mate­
matik fra dag ét og kunne udregne præcis,
hvor hullerne i en plade skal sidde på
baggrund af radius og vinkler. Det er ikke
altid, at man i gymnasiet ser brugen af
matematikken, og derfor kan den opgave
være svær for en gymnasieelev. Desuden
skal vores lærlinge arbejde selvstændigt
og tage ansvar, fordi andre er afhængige
af, at de præsenterer deres. Viljen er nok
det vigtigste, så kan de altid lære ekstra
– Der er ingen tvivl om, at jeg vil råde
ham til at blive håndværker først. Gerne
kombineret med gymnasiale fag, sådan
som EUX-uddannelsen for eksempel
giver mulighed for. Derefter skal han
uddanne sig til ingeniør og til sidst gerne
en uddannelse med fokus på økonomi, så
han også lærer om administration. Det
vil give ham det bedste grundlag, slutter
Mads Rasmussen. 
Håndværkergenerne fortsætter
Stod det til Mads Rasmussen, skal også
hans søn gå håndværkervejen, hvis han en
dag skal overtage virksomheden.
maj 2014
med mere
27
På Sjællandske Medier har stå-møderne
ikke erstattet de traditionelle, stillesidden­
de og mere dybdegående møder.
– Vi holder fortsat traditionelle salgs­
møder, hvor vi følger en dagsorden og
fokuserer på salgstal, resultater og deadli­
nes. Her følger vi også op på nogle af de
projekter, der blev introduceret ved sidste
stå-møde, hvis der er behov for det, siger
Svend-Kristensen og fortsætter:
– Det giver god mening at kombinere de
to mødeformer, for det gør både de ståen­
de og siddende møder mere effektive.
På Sjællandske Medier sparkes ugen i
gang med et stå-møde. Det er effektivt
og øger trivslen blandt medarbejderne.
SJÆLLANDSKE MEDIER
GIVER INSPIRATION TIL
EFFEKTIVE STÅ-MØDER
Har du også oplevet frustrationen over møder med overskredne tidsplaner og ustrukturerede
diskussioner? I denne artikel får du inspiration til, hvordan du ved hjælp af stående møder
skaber en effektiv mødekultur og samtidig øger trivslen blandt medarbejderne.
Af Michelle Hasselbalch Pedersen
P
å Sjællandske Medier Slagelse er
stående møder et hit. Her begyn­
der ugen ved, at alle medarbejdere
samles omkring kontorets to meter lange
velkomstskranke. Salgschef Svend-Erik
Kristensen indleder mødet, og i de
efterfølgende otte minutter går ordet på
skift blandt de ansatte, der hver især kort
informerer om den forgangne uge og
kommende projekter.
– Stå-møderne er af meget informativ
karakter, da de fungerer som briefings- og
orienteringsmøder. Det er otte minutters
koncentreret information, hvor vi hver
især kort fortæller om ugen, der gik og
ugen, der kommer, fortæller salgschef på
28
med mere
maj 2014
Sjællandske Medier, Svend-Erik Kristen­
sen.
Og på Sjællandske Medier er den gode
stemning ikke til at tage fejl af.
Halvdelen af arbejdsdagen er skæg og
ballade
Ifølge Svend-Erik Kristensen er de korte
møder glimrende til at få sparket en
arbejdsuge i gang, da de giver overblik og
et godt øjebliksbillede.
– Jeg plejer at sige, at hvis 50 procent af
arbejdsdagen er skæg og ballade, så pro­
ducerer medarbejderne 100 procent på de
sidste 50 procent. Når man har det godt,
så yder man også bedst, påpeger SvendErik Kristensen.
– Stående møder er en knusende god
måde at informere og motivere afdelingen
på. Hver medarbejder har et minut. Så det
er hurtige skud fra hoften og store grin.
Det giver en god start på ugen og skaber
en god stemning, fortæller Svend-Erik
Kristensen.
Han fremhæver, at der er en anden dy­
namik ved stående møder sammenlignet
med traditionelle møder. Det skyldes net­
op det, at møderne gennemføres stående.
De er planlagte til at være korte, effektive
og uformelle.
Stå-møder skaber trivsel
På Sjællandske Medier har møderne også
haft en positiv indvirkning på medar­
bejdernes trivsel, da sammenholdet i
afdelingen er blevet styrket. Og det har
Christina Købmand, der er annoncekon­
sulent på Sjællandske, bemærket:
– Stå-møderne fungerer rigtig godt, fordi
vi hurtigt får overblik over hinandens
opgaver. På den måde kan vi tage bedre
hensyn til hinanden, da vi har god føling
med, hvad det er for nogle opgaver, vi
har travlt med hver især. Vi er simpelthen
mere obs på organisationen som helhed.
Sådan kommer du i gang
Føler du dig inspireret? Så giver SvendErik Kristensen her nogle gode råd til,
hvordan du bedst kommer i gang med
stå-møder:
– For at lykkes skal mødedeltagerne være
indforstået med at stående møder er en
anderledes mødeform, der kræver at alle
følger nogle simple retningslinjer.
• Aftal et fast mødested, hvor alle sam­
les. Mødestedet skal være på ”neutral
grund”, hvor ingen har mulighed for at
tjekke mails på PC’en samtidig
• Hver mødedeltager har ordet en gang i
et eller to minutter
• Det er ikke tilladt at bede om ordet
igen
• Der føres ikke referat
• Formålet er en kort briefing og de­
briefing. Komplekse problemstillinger
hører til på de traditionelle møder eller
tages på tomandshold efterfølgende
• Fokus er på: ”Hvad skete der, hvad er
status og hvad er fokus i denne uge”
• Det er tilladt, at give ordet videre til
den næste mødedeltager, hvis man ikke
har noget nyt at fortælle
• Mødedeltagerne skal ikke forberede
sig til mødet
• Stil uret og afslut mødet, når det ring­
er.
• Stående møder passer godt til grupper
af seks til syv personer eller flere
– De ansatte vil helt sikkert synes, at det
er rigtig skægt, så det er bare om at kom­
me i gang, slutter salgschefen. 
GÅENDE MØDER GIVER STØRRE
ENGAGEMENT
Selandia gør Apples grundlægger Steve Jobs kunsten efter og har indført
”walk & talk møder”.
E
fter at studievejleder Søs Maurit­
sen er begyndt at holde gående
møder med de unge på Mekanik,
Transport og Logistikuddannelserne,
står eleverne nu i kø ude foran hendes
vejlederkontor.
koncentration og engagement. Mødedel­
tagerne danner også en tættere relation
end ved traditionelle møder. Det skyldes,
at når man går side om side bekræftes
man i, at man er i gang med et fælles
projekt.
Selandia er ikke en salgsvirksomhed, men
principperne er de samme: God kommu­
nikation og stærke relationer giver gladere
kunder og hos Selandia – mere engagere­
de elever.
Eleverne står i kø
På Selandia har eleverne taget så godt
imod de gående møder, at der nu er rift
om at komme til i studievejledningen på
Dalsvinget 18.
– Når jeg vejleder elever, går vi en tur ned
til søen, hvor vi snakker undervejs. Ved de
gående møder er eleverne mere afslappede
og nærværende. De åbner sig hurtigere,
fordi møderne er mere uformelle, fortæl­
ler Søs Mauritsen.
– Eleverne spørger ”er det ikke snart min
tur”. De synes, det er fedt og kigger også
uanmeldt forbi og ønsker god weekend.
De gående møder betyder simpelthen, at
jeg kommer tættere ind på livet af elever­
ne, og på den måde kan jeg vejlede dem
endnu bedre, fortæller Søs Mauritsen, der
fremhæver at møderne også giver motion
og frisk luft. 
Undersøgelser bekræfter, at gående møder
øger mødedeltagernes energiniveau,
Studievejleder Søs Mauritsen anbefaler
andre at afprøve gående møder. Studier
viser, at gående møder medvirker til at øge
kreativiteten og koncentrationen.
Selandia gør Apples
grundlægger Steve Jobs
kunsten efter
maj 2014
med mere
29
VOKSENUDDANNELSE ER
ET PLUS FOR ALLE PARTER
Af Tine Mikkelsen
Kamilla Hansen uddannede sig til
faglært kok på blot 17 ugers skoleforløb
via et GVU-forløb. GVU er til gavn for
både virksomheden og den ansatte.
Foto: Tine Mikkelsen
D
a den 40-årige køkkenassistent
Kamilla Hansen fik muligheden
for at blive voksenelev (GVU’er)
på Selandias Kokke-og Tjenerskole, slog
hun straks til.
– Jeg har arbejdet inden for faget i mange
år, og med kokkeuddannelsen kan jeg få
det mere kreative ind i mit arbejde. Det
synes jeg er spændende. Et andet plus
er selvfølgelig de jobmæssige mulighe­
der, det giver mig i fremtiden, fortæller
Kamilla Hansen, der de sidste 12 år har
arbejdet på Kunsthøjskolen i Holbæk.
EN LYS
Kok på 17 uger
Inden uddannelsesstart fik Kamilla Han­
sen foretaget en Individuel Kompeten­
cevurdering (IKV). Hendes mangeårige
erhvervserfaring, tidligere uddannelse og
kurser gav hende mulighed for efter blot
17 ugers skoleforløb og en bestået svende­
prøve at kalde sig faglært kok.
FREMTID
FAKTA
Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU):
Du kan tage en GVU og få et
uddannelsesbevis som faglært,
hvis du er:
• Ufaglært, men har praktisk
erfaring
• Faglært med en forældet
uddannelse
• Faglært med en udenlandsk
uddannelse, der ikke kan
godkendes direkte i Danmark
Læs mere på: www.gvu.dk
En win-win situation
– En GVU er et kæmpe plus for alle
parter. Vi får en medarbejder hjem, der
har udviklet sig inden for sit felt. Som
arbejdsplads ejer man jo ikke sine medar­
bejdere og ved at give vores medarbejder
mulighed for at få et svendebrev, har hun
også bedre forudsætninger for et job i
fremtiden, siger højskolens køkkenchef
Ole Hansgaard Vorm. Han foreslog selv
Kamilla Hansen at uddanne sig til kok på
et GVU-forløb. 
En GVU er et kæmpe plus
for alle parter. Vi får en medarbejder hjem, der har udviklet sig inden for sit felt . Og
ved at give vores medarbejder
mulighed for at få et svendebrev, har hun bedre forudsætninger for et job i fremtiden.
maj 2014
med mere
31
made
for
ervervs
livet