1. No category

Fodring og management af heste
med PPID og EMS
Nanna Luthersson, DVM, Hestedoktoren I/S
De praktiske indslag
• Korrekt diagnose – forudsætning for god rådgivning
• EMS
– Fodring, egnede/uegnede fodermidler
– Slankekure der virker
– Eventuel Medicinering
– Motion og Management
• PPID
– Fodring
– Fodring af den utrivelige hest
– Medicinering og management
• PPID og EMS
Hvilke overvejelser skal man
gøre sig?
• Forfangenhed hyppigste årsag til
foderrådgivning
• Stil den korrekte diagnose:
– Infektioner, endotoxin påvirkning
– CHO (forædning i kulhydrat, græs eller korn)
alene eller i kombination med PPID/EMS
– EMS
– PPID
– PPID OG EMS
1
EMS definition
1. Generaliseret fedme, eller forøgede
fedtdepoter på visse steder
2. Insulinresistens (hyperinsulinæmi eller
abnorm respons på iv glucuse og
insulin-challenge
3. Klinisk eller subklinisk forfangenhed,
uden tydelig udløsende årsag
(infektion, kolik, colitis, forædning el.
lign)
Frank et al. 2010
Rådgivningsforløb
1. Hestens nuværende fodring/græsning/motion
2. Hestens absolutte vægt
3. Huldvurdering
4. Spækkammens størrelse (CNS)
5. Ratio: spækkam/højde
6. Måling af insulin (og evt. blodsukker)
7. => Fodringens formål => Foderplan
8. Eventuel medicinering
9. Planlægning af motion
10.Opfølgning: vægttab, spækkam, insulin?
1. Måling af vægt
• Absolut vægt: veje hesten eller valideret
målebånd
• Ikke vigtigt for vægttab –
vigtigt for beregning af behov
• Udregning af foderplaner
baseres på forventet
normalvægt
2
2. Huldvurdering BCS
• Vurdering af BCS (1-9)
• Fedtdepoter hals, ribben, skulder, bagpart og
inderlår
Henneke et al. 1983
• Forskellige racer deponerer fedt forskelligt. Kan
give problemer med huldvurdering
• BCS ≥ 7 disponerer for IR og EMS
• Huldvurderingen afgørende for fodring og eventuel
slankekur
3. Spækkammen – CNS
Spækkam - CNS
• Fedtvæv i spækkam mere aktivt: øget risiko
for sygdom Burns et al 2009
• Sammenhæng mellem graden af IR og
omfanget af halsen Frank et al 2006
• Spækkam ≥ 4 relaterer til forhøjede
blodparametre knyttet til EMS: insulin og
leptin Carter et al 2009
• Leptin produceres af fedtceller – Begrænser
ædelyst og stabiliserer kropsvægt
• Leptin-resistens: Høje niveauer disponerer for
fedme og EMS Kearns et al 2006
3
Danske forfangenhedsdata
• Danske data (111 laminitis: 81 kontrol)
– Case: 60 % BCS ≥ 7
– Kontrol: 33% BCS ≥ 7
– CNS ≥ 3: 75% cases og 30% kontroller
– CNS ≥ 4: 35% cases og 6% kontroller
Total dødelighed e. 12 måneder: 30% cases
Dødelighed CNS ≤ 2: 16%
Dødelighed CNS ≥ 3: 38%
Dødelighed BCS 1-6: 32%
Dødelighed BCS 7-9: 28%
4. Ratio: spækkam/højde
• NC cm/ højde cm
(målt på midten af halsen/stangmål)
– >0,65=spækkam,
– >0,71= højrisiko for laminitis
Carter et al 2009
Carter et al 2009
5. Insulin
• IR og høj [Ins] en central faktor i EMS
relateret laminitis
• Måling af insulin (fastet hest)
– Graden af EMS
– Prognosen for laminitis
– Monitorering af EMS patienter – vurdering
af fodring, motion og medicinsk behandling
• EMS med høj risiko for laminitis:
Insulin > 30 IU/ml
Carter et al 2009
4
Fodring af heste med EMS
Formål:
1. Undgå blodsukkerstigning og
insulinrespons – valg af rigtige fodermidler
2. Nedsætte koncentration af insulin på
længere sigt
3. Opnå og opretholde en foderstand på
4-5/9
4. Tilføre næringsstoffer (proteiner, vitaminer
og mineraler i korrekte mængder)
Fodring af EMS hest:
Overvægtig
Fakta:
• Ønsket vægttab på 0,7-1% af kropsvægt pr uge
• Ved BCS 8-9 tager det min 5-6 måneder før foderstand er
korrekt
• Energiindtag begrænses til 70%-50% af
vedligeholdelsesbehov
• Behov for vitaminer og mineraler, protein og aminosyrer
sættes til vedligeholdelsesbehov
• Forbrænding nedsættes ved nedsat indtag – yderligere ved
mangel på essentielle aminosyrer
Fodring af EMS hest:
Overvægtig
Fakta:
• Appetitregulering hos overvægtige heste fungerer ikke.
Kan æde op til 5% af deres kropsvægt pr dag (i tørstof)
̴ 37 kg wrap (70% tørstof) til en 500 kg hest Dugdale et al. 2008
• Foderindtag (grovfoder) skal begrænses – vejes af og
tildeles i flere mindre portioner: 1,25% pr dag Dugdale et al. 2010
• Hø foretrækkes fremfor wrap (vasoaktive aminer)
• Ved stribegræsning kan en hest indtage 40% af max
dagligt indtag på 3 timer Ince et al. 2005
• Foldarealer skal ikke indeholde græs, eller meget små
mængder
5
Fodring af EMS hest:
Ikke egnede fodermidler
• Korn (havre, byg, majs)
• Müsli - Fuldfoder
(stivelse > 15%)
• Betfor (23% sukker)
• Ensilage
• Helsædensilage
• Æbler
• Sukkerroer
• Gulerødder
• Hestebolcher
• Brød
Egnede fodermidler
• Hø (<10% sukker)
• Wrap (meget tør, lav sukker)
• Vit/Min blanding
• Soyaskrå i små mængder
Hvis hesten er for tynd:
• Lucerne (tilsat olie)
• Roepiller (uden sukker)
• Olie
Slankekur, hvordan?
Slankekur - grovfoder
• Grovfoder: 1-1,25% af anslået normalvægt pr
dag
• Analyse af grovfoder ønskes
– Sukkerindhold <10%, energiindhold <0,5 FE/kg
– Udvanding af hø kan reducere sukkerindhold op til 40%: starttemp 50
grader og i 16 timer Longland et al. 2010
• Supplement af halm: 0,25-0,5% af vægt pr
dag
• Hø + halm blandes, sættes i hønet
(små huller eller dobbelt = 22 min/kg)
• Gives i 4 daglige portioner
6
Slow Feeder
• Undersøgelser af fodringssystemer
h.h.v. traditionel fodring
(krybbefoder og hønet) og totale
rationer i Slowfeeder (tilskud plus
grovfoder, pakket i en kasse)
• Viste signifikant øget tidsforbrug på
foder: fra 3,9 til 8,8 timer pr dag
• Viste markant nedsat stressadfærd i
forbindelse med fodring
• Viste nedsat stereotypi i boks
(krybbebidning, boksvandring m.m.)
Hallam et al. 2012
Slankekur - næringsstoffer
• Koncentreret tilskudsfoder (mineraler plus
protein) med meget lavt energiindhold:
– Suregrow (120 g/100 kg hest)
– Regulator Complete (70 g/100 kg hest)
• Eller mineralblanding tilsat soyaskrå
(50 g/100
kg hest)
• Salt (fodersalt i foder eller adgang til
sliksten).
Korrekt væskebalance – nedsat indtag
pga. reduceret stråfoder
Foderplan - eksempel
7
Motion af EMS
hest
• Øget vægttab, øget følsomhed for insulin og
opbygning af muskler (øget kalorieforbrug)
• Introduceres gradvist og afhængig af
hestens tilstand (forfangenhed)
• Høj intensitet i kort tid = øget forbrænding,
forbedret stofskifte
• Motion 1-2 x dagligt
• Svømning = høj intensitet uden belastning
af hove
Overvågning af effekt –
motivation for ejer
• Vejning, ugentlig – mest præcist
• Måling af vægt, ugentlig (vægtmålebånd)
• Måling af bugomfang (cm), ugentlig (abdominalt
fedt formindskes først)
• Huldscore (BCS) ikke egnet til monitorering
- ingen ændring i score på trods af vægttab på 1012%
• Måling af Insulin – Falder ved vægttab, men ikke
med motion alene
Dugdale et al. 2010, Carter et al. 2010
Metformin - en yderligere hjælp
• Humant præparat: stimulerer AMP protein kinase (AMPK)
= øget forbrænding. Bruges i behandling af type II diabetes
• Heste: Undersøgelser viste signifikant lavere [Ins] og [glu]
Durham et al. 2008
• Dårlig optagelse i heste (4-7%) – ingen effekt ved IV
glukose-respons? Hustace et al. 2008
• Pre-systemisk effekt – nedsat glukose absorption i
tarmceller
• Sign. fald i [Ins], glucose absorption, og insulin respons
• Dosis 15 – (30) mg/kg Durham-Rendle 2011
8
Metformin – hvornår?
• Kræver yderligere undersøgelser
• Brugt på et stort antal heste uden kendte
bivirkninger
• Klinisk effekt i form af nedsat insulinrespons og
forbedrede kliniske symptomer
• Dosis: 15 mg/kg 1xdgl po
• Kan bruges som hjælp ved…
– Meget høje insulinkoncentrationer
– Opstart ved slankekur, indtil motion og vægttab
forbedrer insulinniveau
– Manglende respons på slankekure/motion
Fodring af EMS hest normalvægt
•
•
•
•
IKKE bruge korn eller stivelseholdigt foder
Grovfoder 1,5-2% af hestens vægt pr dag
Hø (<10% sukker), eller meget tør wrap
Koncentreret tilskud eller
vitamin/mineralblanding tilsat protein
• Evt. ekstra kalorier
– Roepiller opblødt (50-100 g/100 kg hest)
– Lucerne m. olie (100-200 g/100 kg hest)
– Olie (0,5-1 dl/100 kg hest), trappes op gradvist
EMS heste og græs
• Græssets indhold af sukker og
fruktan svinger meget
• årstid, temperatur, sol, vand
• EMS heste reagerer meget kraftig
på øget sukkerindhold
• Græs usikkert – også lavfruktan
• Brug hø hele året og udearealer
uden græs:
Små nedgnavede folde
Jord eller sandfolde
9
Cushing eller
PPID
• Baseret på anamnese,
alder, udseende og blodprøve
• Alder – 21-27% af heste over 15 år har
PPID
• 32% af heste med PPID har også IR
• Tag blodprøve for både ACTH og Insulin
PPID og laminitis
• En cushinghest bliver forfangen pga overdosis
cortisol – IKKE fodring
• Hvis hesten ikke bliver behandlet kan små
ændringer i fodring udløse forfangenhed
• Fodring skal mindske risiko for forfangenhed indtil
tilstanden er under kontrol
Praktiske overvejelser
• Er hesten forfangen?
– Ja: Fodres restriktivt indtil symptomer og PPID er
under kontrol. Fodres som hest med EMS
– Nej: Fodres som andre ældre heste
• Fodring skal tage hensyn til hestens behov
og arbejde
• Utrivelig: Gammel? – nedsat fordøjelse?
• Tænder – dårlig tyggefunktion?
• Tage på eller slankekur?
• Evt. også EMS
10
Nedsat fordøjelse
med alderen
– Nedsat fiberudnyttelse:
nedsat mikrobiel aktivitet og nedsat optagelse
(mangel på B- og C-vitamin)
– Uændret udnyttelse af stivelse
– Nedsat proteinudnyttelse:
enzymatisk nedbrydning i tyndtarm falder og
nedsat fiberfordøjelse (protein i grovfoder)
– Nedsat fosforudnyttelse: dårlig stortarmsfunktion
– Uændret calciumudnyttelse: optages i tyndtarm
Hvad skal foderet indeholde?
Foderundyttelsen faldet med 20% når hesten er ca.
20 år
Den samlede ration skal have
højere indhold af proteiner, 12-14%
Højere indhold af vitaminer og mineraler (20%
over vedligehold)
Foder med moderat indhold af stivelse
(mikroniseret) 15-20%
Seniorfoder eller foder til ungheste (Ca højt)
Nedsat
tyggefunktion
• Tænder slidt op –
løsnes og falder ud
• Diastemer: mellemrum mellem tænder –
foderpakninger og infektioner
Tandpleje 1-2xårligt
Fjerne løse tænder
Ingen drastiske korrektioner
11
Foder til dårlige
tænder
• Grovfoder fint og blødt – skal tilbydes men
udnyttes dårligt
• Grovfoder erstattes med opblødte roepiller
og grønpiller – gives gradvist ad lib.
• Pelleteret foder som kan opblødes (senior
eller unghestefoder)
• Olie (hvis leverfunktion OK)
Tage på eller slankekur?
• Hesten er overvægtig:
Fodre som EMS hest (mål Insulin)
• Hesten er for tynd:
– Fodermængde 10-20% over vedligehold
– Vægtøgning baseret på fordøjelige fibre
(roepiller, grønpiller, godt grovfoder)
– Olie: 0,5 dl/100 kg hest (obs leverproblem)
– Stivelse: max 1 g stivelse/kg hest/dag
– Stivelse: varmebehandlet=letfordøjelig
PPID og EMS
• 20-25% af heste over 15 år har PPID
• 32% af dem har også EMS
• Heste med begge dele har meget dårligere
prognose ved laminitis
– Øget produktion af cortisol
– Øget inflammationsrespons
– Vasoaktivt respons
• Medicinsk behandling af PPID
+ Fodring og management af EMS
+ (Metformin?)
12
Opfølgning af patienter
• Vurdering af kliniske symptomer
• Vurdering af vægttab (bugomfang, vægt,
BCS, CNS, ratio: CNS/højde)
• ACTH måling 4 uger efter opstart med
Pergolid
• Insulin måling (+ evt. ACTH) 8-12 uger
efter ændret fodring/Metformin
• Ændret fodring efterhånden som vægttab
sætter ind – afhængig af EMS og PPID
Tak for hjælpen
13