1. No category

sKatteKroner
misbrUgt i
traWlfisKeriet
hvordan støttekroner stik
mod hensigten førte til mere
ødelæggende fiskeri
Nordic
sammenfatning
Udgivet af Greenpeace Norden
Dato: November 2012
Greenpeace, Bredgade 20, baghuset 4. sal, 1260 Kbh K
Kontakt: Hanne Lyng Winter, havbiolog.
E-mail: [email protected]
Forsidefoto: Anita Corpas / Greenpeace
Denne rapport undersøger EU støttemidler, der blev givet til dansk fiskeri som følge af Rådets forordning Nr.
744/2008. Det er ikke tilladt at bruge EU støttemidler
til nybygning af fartøjer eller til installationer, der øger
et fartøjs kapacitet. Alligevel viser rapporten, at den
danske implementering af brændstofpakken resulterede i nybygning af syv fartøjer med EU støtte, og at
84% af en samlet pulje på 226 millioner kroner er gået
til kapacitetsforøgende tiltag på fartøjerne.
• At Danmark fremadrettet stopper støtten til destruktive fartøjer og i stedet investerer offentlige midler
til tiltag, der er i samfundets overordnede interesse
såsom dataindsamling, kontrol, genopretning af
fiskebestande, genopretning af marin natur samt det
nødvendige skift til skånsomt bæredygtigt fiskeri.
62 fartøjer fik installationer, der øgede trækkraften med
op til 75%. Større trækkraft betyder større fangstpotentiale og mulighed for at trække et større trawl. Resultatet
af brændstofpakken betyder, at fartøjerne kan fange
flere fisk på kortere tid med et større trawl. Det medfører
et potentielt forøget pres på de i forvejen hårdt befiskede bestande og den forarmede natur på havbunden.
This report examines EU funds which were allocated
to Danish fishing vessels as a result of Council Regulation 744/2008.
Det var langt overvejende trawlfartøjer, der blev moderniseret, og kun trawlfartøjer der blev nybygget og
importeret. To garnbåde blev ophugget. Garnbåde og
snurrevodsfartøjer har et lavere energiforbrug, mindre
negativ påvirkning af havbunden og mindre bifangst end
trawlfartøjer. Dermed er den store overvægt af trawlfartøjer, der blev tilgodeset med brændstofpakken, et tilbageskridt for den økologiske bæredygtighed af fiskeriet.
EU’s fiskeripolitik, EU’s hav og fiskerifond samt den
danske kvotefordeling bør i langt højere grad fremadrettet tilgodese og støtte det skånsomme samt det
bæredygtige fiskeri. Og ikke ensidigt fortsat tilgodese
det tunge og mere natur- og miljøskadende trawlfiskeri.
Ud fra resultaterne af undersøgelsen kræver Greenpeace:
• En undersøgelse af, om tilskuddene givet under
brændstofpakkerne samt øvrige moderniseringstilskud
givet under det danske fiskerifondsprogram har øget
fartøjernes evne til af fange fisk og/eller trække tungere
trawl.
• En undersøgelse af om EU-midler fra brændstofpakken er brugt til at bygge nye fartøjer og i så fald
hvor mange.
• At det i fremtiden fremgår tydeligt af de offentlige
oversigter, hvordan støttemidlerne er brugt, hvem der
har modtaget pengene, samt hvilke fiskerier og fartøjer
støttemidlerne er gået til.
• At Danmark i arbejdet med reformen af den fælles
fiskeripolitik arbejder for, at der kommer en bredere
definition af kapacitet; eksempelvis fangstredskab,
udstyr om bord, trækkraft mm.
English summary
The European Fisheries Fund does not allow EU funds
to be used for the construction of new vessels or for
installations which increase the fishing capacity of
existing ones, but many vessel owners managed to
circumvent the spirit, if not the letter, of this regulation
thanks to a narrow definition of fishing capacity.
The following report reveals that the Danish implementation of the fuel aid package, Council Regulation (EC)
No 744/2008, has not only resulted in the construction
of 7 new vessels with EU support, but 84% of a total
pool of 30 million EUR (226 million Kr) has also been
used to enhance boats’ fishing capacity.
Thanks to this scheme, 62 vessels received financial
support for modernizations that increased their traction
by up to 75%. More traction means the ability to pull a
larger trawl, which in turn means greater catch potential. The result of these improvements is that, thanks to
a larger trawl, vessels potentially can catch more fish
in less time. This leads to more pressure on already
overfished stocks and damaged marine habitats.
The report also shows it was predominantly trawl
vessels that were modernized and only trawl vessels
that were constructed and imported. Two vessels
with net as their primary gear were scrapped. These
low-impact gear vessels have lower energy consumption, less negative impact on the seabed, and smaller
bycatch than trawlers. Thus the large predominance
of trawlers amongst the vessels in receipt of funds,
coupled with the scrapping of boats deploying lowimpact gear, marks an overall setback for the ecological sustainability of fisheries.
A reformed fisheries policy, and a reformed fisheries
fund, should acknowledge and support low-impact
and sustainable fishing, and not remain one-sided
in the support of destructive and industrial fishing
practices.
—3
indhold
“Fiskeriet i Europa er hverken økonomisk, socialt eller miljømæssigt bæredygtigt. 30 års
fælles fiskeripolitik har resulteret i, at 47% af de kendte bestande i Atlanten er overfisket,
14 bestande er uden for biologiske sikre grænser og for 8 bestande er den videnskabelige
rådgivning at fiskeriet stoppes” (EU Kommissionen, 2012)
— Corpas / Greenpeace
4Anita
2 6 10 12 14 18 20 26 28 Sammenfatning
Baggrund
2008: Indsats
mod stigende
brændstofpriser
Formål med
undersøgelsen
Metode
Resultater
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
—5
baggrund
I 2007 blev der givet 240 millioner kroner i forbinelse med en anden støtteordning
til ophugning af danske fartøjer for at få en ”bedre balance mellem fiskernes
fangstmuligheder og antallet af fiskerfartøjer”. I 2009 og 2010 giver man så støtte til at øge
kapaciteten igen. Til trods for at Danmark holder sig inden for de fastsatte kapacitetslofter
målt i bruttotonnage og kilowatt, kan man godt sætte et stort spørgsmålstegn ved, om
denne brug af støttemidler til dansk fiskeri er hensigtsmæssig i økonomisk forstand, og om
man får nok bæredygtighed for pengene.
—
6Christian
Åslund / Greenpeace
Fiskeriet i Europa er hverken økonomisk, socialt eller
miljømæssigt bæredygtigt. 30 års fælles fiskeripolitik har resulteret i, at 47% af de kendte bestande
i Atlanten er overfisket, 14 bestande er uden for
biologiske sikre grænser og for 8 bestande er den
videnskabelige rådgivning at fiskeriet stoppes. (EU
Kommissionen, 2012)
Overfiskeri har resulteret i, at de europæiske fiskere
i dag fanger færre fisk. Europæiske fiskere landede
i 1995 otte millioner tons fisk. I 2010 var dette tal
faldet til fem millioner tons. (Eurostat, 2011) Også for
danske fiskere er landingerne faldet markant som
bestandene er svundet ind. Fra 1,4 mio. tons i 2000
til 800.000 tons i 2010. (Danmarks Statistik, 2011)
Ifølge EU Kommissionen er overkapaciteten i den
europæiske fiskeflåde den helt grundlæggende
årsag til, at EU’s fiskeri er ubæredygtigt. (EU Kommissionen, 2009) Der er for mange fartøjer, og de er
for effektive. Det betyder, at de kan fange for meget
i forhold til den mængde fisk, der er til rådighed.
Trods vedvarende bestræbelser er flådeoverkapacitet fortsat det grundlæggende
problem i den fælles fiskeripolitik. Generelt
er den europæiske flåde fortsat alt for stor
til de disponible ressourcer, og denne uligevægt er roden til alle problemer med dårlige
økonomiske resultater, mangelfuld håndhævelse og overudnyttede ressourcer.
EU Kommissionen, 2009
Overkapacitet øger det politiske pres for at sætte
kvoterne højere, end bestandene kan bære. Fra
2003 til 2011 var kvoteoverskridelsen, i forhold til
den kvote der ville give en bæredygtig fangst, i
gennemsnit 47%. Dette er i de seneste år blevet
lidt bedre, men i 2011 var dette stadig et problem.
Her var kvoteoverskridelsen i forhold til bæredygtig
fangst 23%. (EU Kommissionen, 2011)
Bestandene overfiskes derfor, og dermed er der
endnu færre fisk til rådighed. Der er altså tale om en
ond cirkel, der med den kroniske overkapacitet er
svær at bryde.
Der ydes en betydelig offentlig finansiel
støtte til fiskeriet, både via EU’s fiskerifonde
og forskellige bistands- og støtteforanstaltninger i medlemsstaterne, herunder skattefritagelser. Den er også ofte i modstrid med
den fælles fiskeripolitiks mål, bl.a. behovet
for at mindske overkapaciteten, og den har
til tider tilsyneladende gjort de strukturelle
problemer værre snarere end bidraget til at
afhjælpe dem.
EU Kommissionen, 2009
Det er paradoksalt, at det til dels er EU’s egen
fiskeristøtte, der har understøttet denne udvikling,
idet fiskeristøtte anerkendes som en af årsagerne til
EU-flådens dybt forankrede overkapacitetsproblem.
Nedbringelse af kapacitet -et krav i EU’s fælles fiskeripolitik
Medlemslandene er via EU’s fælles fiskeripolitik
pålagt at ”træffe foranstaltninger til at justere deres
flåders fiskerikapacitet, så der skabes en stabil og
varig balance mellem fiskerikapaciteten og deres
fiskerimuligheder”. (Rådet, 2002)
I dag er det muligt at bruge støtteordninger til at
ophugge eller omstrukturere flåden. Idet en af
målsætningerne med EU’s fiskerifond er, at ”fremme
en bæredygtig balance mellem ressourcerne og
EF-fiskerflådens fiskerikapacitet. Den nuværende
fiskerifond er gældende i perioden 2007 – 2013 og
har et budget på 4,3 milliarder Euro. (Rådet, 2006)
Men overkapaciteten er ikke bragt ned
På trods af det store fokus, støtteordninger og politiske målsætninger er det ikke overordnet lykkedes
EU’s medlemslande at nedbringe overkapaciteten.
Danmark har reduceret i sin fiskerflåde og siden
indførelsen af omsættelige kvoter, har denne reduktion taget fart. Siden 1995 er antal fartøjer faldet med
45%, og der er sket en reduktion på 32% i tonnagen
og 43% i motorkraften. (Fødevareøkonomisk Institut
2011) Til EU Kommissionen har Danmark redegjort for,
at der ikke længere er fysisk overkapacitet i den danske flåde, men der er indikatorer, der antyder, at der er
en faldende rentabilitet. (EU Kommissionen 2012)
—7
Reduktion i flåden har ikke betydet, at Danmark
ikke fanger deres kvoter. Indførelsen af omsættelige
kvoter og kapacitetsreduktionen har dog betydet,
at fiskeriet er blevet koncentreret på færre og større
fartøjer. Sammenholdes fordelingen med tidligere
år, er der sket en yderligere koncentration i løbet
af 2010, hvor hovedparten af fangstmængder og
værdier er blevet samlet på færre fartøjer. (Fødevareøkonomisk Institut 2011)
I forbindelse med indførelsen af omsættelige kvoter
blev der samtidig oprettet en kystfiskerordning, der
skulle sikre en udvikling af det danske kystnære
fiskeri. Til trods for denne ordning sker der i disse
år en afvikling af det kystnære skånsomme fiskeri.
(Kystfiskerudvalget, 2009)
Den Europæiske Revisionsret konkluderer i december 2011, at selvom Europas formelle fiskekapacitet
- målt i bruttotonnage og maskineffekt - er faldet
med 29 % i 1992-2008, så er den faktiske kapacitet,
altså hvor effektive fiskefartøjerne er til at fange fisk,
steget med 14 %. (Europæiske Revisionsret, 2011)
På trods af at der siden 1990erne er brugt
1700 millioner EUR på ophugning, er der
stadig overkapacitet i EU’s fiskeriflåde,
da fjernelsen af fartøjer blev opvejet af en
teknologisk opgradering af den resterende
flåde.
EU Kommissionen, 2011b
Dette sker, fordi de samme fartøjer med den samme
motor på grund af forskellige effektiviseringer fx kan
trække et større trawl eller flere trawl, sætte redskaberne hurtigere eller nemmere finde fiskene. Dette
kaldes også ”the technological creep”. (Marchal
m.fl. 2007) I Danmark er denne teknologiske udvikling heller ikke et led i vurderingen af kapacitet, idet
kapacitet vurderes ud fra tonnage (BT), motorkraft
(kW), længde og forsikringsværdi. (Fødevareøkonomisk Institut 2011)
8—
Hvorfor er overkapaciteten ikke bragt ned?
Den Europæiske Revisionsret konkluderede i december 2011, at nogle af grundene til overkapaciteten ikke er blevet bragt ned skyldes, at medlemsstaterne har bevilget støtte til investeringer om bord
på fiskefartøjer, der har øget fartøjernes fangstpotentiale; at indholdet af planerne for nedbringelse
af fiskerikapacitet, som de enkelte medlemslande
skal udfærdige, ikke sikrer en målrettet reduktion af
fiskeriindsatsen, og at de eksisterende definitioner
af flådekapacitet ikke i tilstrækkelig grad afspejler
et fartøjs evne til at fange fisk. (Europæiske Revisionsret, 2011) En anden grund er, at de hidtidige
ophugningsordninger ikke effektivt har reduceret
kapaciteten, da fartøjsejerne blot har brugt ophugningspræmien til nye investeringer. (EU Kommissionen, 2009)
“Vi gik fra en topfart på 7,5 til 10,3 knob, og vi forøgede trækkraften med 75%. Førhen
havde vi problemer med at trække de store hummertrawl på 160 fod. Vi havde vodbinderen
til at kigge dem efter, men der var ikke noget i vejen med trawlet. Det hjalp heller ikke at
smide de tunge kæder, så vi måtte bruge de små 130 fods trawl. Nu trækker vi de store
uden problemer.” Peter Mørk, efter energioptimering af sin kutter, FN 206 Maren Mørk.
—9
Christian Åslund / Greenpeace
2008: indsats
mod stigende
brÆndstofPriser
hVad er
fisKeriKaPaCitet?
Fiskerikapacitet defineres som et fartøjs kapacitet eller evne til at fange fisk. (FAO,
2010) I den fælles fiskeripolitik (Rådet, 2002) bestemmes et fartøjs fiskerikapacitet ud
fra fartøjets bruttotonnage - et mål for den indvendige volumen af et skib udtrykt i tons
og maskineffekt (udtrykt i kilowatt). En af de største ulemper ved at bruge tonnage og
maskineffekt er, at sådanne indikatorer ikke tager hensyn til virkningerne af den teknologiske udvikling. (Europæiske Revisionsret, 2011; EU Kommissionen, 2008)
Forbedringer, der giver øget kapacitet uden at øge hverken kilowatt eller bruttotonnage, er blandt andet installation af stilbare skruer eller dyser. Installationerne øger
ikke maskineffekten, som defineret i EU-bestemmelserne, men installationerne gør, at
effekten udnyttes mere effektivt, så der kan fanges flere fisk. (EU Kommissionen, 2007)
Der kan med samme maskineffekt altså opnås større træk eller højere sejlhastighed,
når der trawles. FN’s Fødevareorganisationen, FAO, estimerer, at trækkraften ved en
korrekt installeret skruedyse forøges med 25-30 %. (FAO, 1999)
10 —
I juli 2008 vedtog EU’s Ministerråd nogle midlertidige undtagelser fra de gældende regler i fiskerifonden. Dette muliggjorde, at medlemsstaterne kunne
gennemføre en omstrukturering af fiskerflåden, som
man mente var nødvendig grundet den økonomiske
krise og stigende brændstofpriser. (Rådet, 2008)
Danmark stemte ikke for ordningen, men valgte at
benytte sig af den.
Med denne såkaldte Brændstofpakke blev det
blandt andet muligt for danske fiskere at deltage i
flådetilpasningsprogrammer, hvor det var meningen
at de dele af flåden, der var mest brændstofkrævende, blev ophugget. Det blev ligeledes muligt at søge
penge til brændstofreducerende moderniseringer,
at søge støtte til midlertidigt ophør af fiskeri samt få
lavet et energieftersyn af sit fartøj. I Danmark blev
det muligt at benytte sig af flådetilpasninger, moderniseringer og energieftersyn (NaturErhverv, 2011a;
NaturErhverv 2011b). Ifølge forordningen skulle
støtten gives, så den både afhjalp den økonomiske
situation og nedbragte overkapaciteten. Heraf følger,
at man under denne forordning overholder bestemmelserne for EU’s fiskerifond, der foreskriver, at det
ikke er tilladt at yde støtte til moderniseringer, der
øger fartøjets kapacitet til at fange fisk, og det heller
ikke er tilladt at bruge støttemidler til at bygge nye
fartøjer. (Rådet, 2006)
...investeringer kan vedrøre forbedringer
af sikkerheden ombord, arbejdsforholdene,
hygiejnen, produktkvaliteten, energieffektiviteten og selektiviteten, forudsat at det ikke
øger fartøjernes fiskerikapacitet.”
Rådet, 2006
Anvendelsen af stilbare skruer eller dyser øger
ikke maskineffekten som defineret i EU-bestemmelserne, men den gør, at effekten udnyttes
mere effektivt. Der kan med samme maskineffekt
opnås større træk, når der trawles, eller højere
sejlhastighed,
I modsætning til fiskerifonden, hvor der for støttemodtagere er en selvfinansiering på 60 % eller
derover, var brændstofpakkerne finansieret med
95% fra EU. (Rådet, 2008).
EU Kommissionen, 2007
— 11
formål med
undersøgelseN
Forklaringerne og de faktiske forhold for støttetilkendegivelserne fra Fødevareministeriet
har derfor ændret sig fra støttetilkendelserne er givet, til dokumentationen til Kommissionen
er blevet indleveret. Således er nybygningerne pludselig ikke en del af det, som fiskerne
får penge til, og der fokuseres ensidigt på ren ophugning, hvilket bestemt ikke har været
signalet fra starten. Denne senere ændring gør imidlertid ikke en forskel for konsekvenserne
og de faktiske forhold af støttetilkendegivelserne.
— Corpas / Greenpeace
Antia
12
I Danmark blev der, som følge af EU’s Brændstofpakke, lavet 2 brændstofpakker (på engelsk
kaldet Fleet Adaptation Scheme, FAS). Den ene,
Brændstofpakke 1, blev givet til at modernisere
flåden med et mål om at opnå brændstofbesparelser og dermed en bedre økonomi for fiskerne. Den
anden, Brændstofpakke 2, havde til formål at skabe
fornyelse af fiskeriflåden ved hjælp af ophugninger,
nybygninger og import af fartøjer, sådan at flåden
blev nyere og mere brændstofeffektiv. For at få
adgang til Brændstofpakke 2 skulle mindst to fartøjer gå sammen om en omstruktureringsplan, hvor
mindst et fartøj i den samlede plan skulle ophugges
(NaturErhverv, 2011b). Ifølge forordningen skulle der
samtidig ske en nedjustering af fiskerikapaciteten.
For at komme i betragtning til Brændstofpakke 1
skulle den planlagte investering øge energieffektiviteten ombord med mindst 5%. For at komme i
betragtning til Brændstofpakke 2 skulle fartøjerne i
omstruktureringsplanen i gennemsnit have energiudgifter på mindst 30% af produktionsudgifterne.
Formålet med denne rapport er at undersøge:
• om moderniseringer gennemført i Brændstofpakke 1 har medført en forøget fiskerikapacitet,
hvilket er i strid med bestemmelserne i den europæiske fiskerifond.
• om der i forbindelse med Brændstofpakke 2
er givet tilskud til nybygning af fartøjer samt om
Brændstofpakke 2 har forøget kapaciteten i den
danske fiskeriflåde. Selv om det ikke er tilladt at yde
penge til nybygninger med midler fra fiskerifonden,
fremgår det af de danske tilskudsinformationer,
at netop nybygninger er en betingelse for at opnå
tilskud indenfor Brændstofpakke 2. Derfor undersøges det om der, med Brændstofpakke 2, faktisk
er givet penge til bygning af nye fiskefartøjer i tråd
med naturerhvervsstyrelsens første guidelines,
hvilket er i strid med bestemmelserne i den europæiske fiskerifond.
• hvorvidt garnfartøjer er blevet ophugget som
en del af Brændstofpakke 2 og ophugningspengene investeret i større kapacitet på bundtrawlere,
idet en sådan ophugning og erstatning vil have en
meget negativ effekt på brændstofforbrug, bifangst
og naturen på havbunden.
• hvorvidt man med brændstofpakkerne ensidigt
har investeret i trawlfiskeriet
— 13
metoder
Trawlere har været de helt store vindere i forhold til de 226 millioner, der blev givet i
forbindelse med brændstofpakkerne. Dette er sket på bekostning af en udvikling af det mere
kystnære, skånsomme og selektive fiskeri, der også har et langt mindre brændstofforbrug.
—Bertelsen Christensen / Landsforeningen Levende Hav
Kurt
14
De danske støttetilsagn givet i brændstofpakkerne
i 2009 og 2010 er gennemgået (bilag 1, bilag 2). De
officielle lister over støttetilsagn har et lavt kvalitetsniveau. Det har derfor været nødvendigt, at søge
ekstra information via aktindsigt (bilag 3) samt at
søge information om fartøjerne via fartøjsregistret,
Fiskerforum, Fiskeritidende, skibsregistret samt
anden tilgængelig information på internettet indeholdende citater fra fiskere og værfter.
Dette er gjort for at finde ud af, hvilket fangstredskab de enkelte fartøjer brugte som primært redskab, for at undersøge de egentlige ejerforhold og
for at vurdere om projekterne var ført ud i livet. I en
del tilfælde var der uoverensstemmelse mellem ejer
i fartøjsregister og støttemodtager ifølge de officielle
oplysninger fra listerne over støttetilsagn.
Vurderinger af støttetilsagn
I opgørelsen undersøges de enkelte støttetilsagn på
fartøjsniveau. Dette er gjort på grund af informationernes ringe kvalitet i oversigterne over støttetilkendegivelser.
Det er ikke alle støttetilsagn, der fremgår i den officielle oversigt, der er taget med i beregningerne,
hvor der i støttetilsagnene er noteret nybygning eller
import som formål. Aktindsigter fra NaturErhvervstyrelsen (bilag 3) oplyser, at nogle af støttetilsagnene
har ændret formål inden udbetalingen. Et eksempel
herpå er import af trawleren Magnarsson, som aldrig
fandt sted. I stedet blev fartøjet Allesøe moderniseret. (Bilag 4)
Ved uoverensstemmelser er ejeren ifølge fartøjsregistret på støttetidspunktet vurderet som værende
tilskudsmodtageren. I andre tilfælde var historierne
i medierne forskellige fra de angivne oplysninger. I
de tilfælde er der søgt aktindsigt for at få de rette
oplysninger.
Det oplyses fra NaturErhvervsstyrelsen (bilag 3), at
der ikke er givet penge til nybygninger. Dette er efter
alt at dømme ikke korrekt. Fiskernes egne udmeldinger (bilag 5) samt det faktum at geninvestering var
et krav fra NaturErhvervstyrelsen (NaturErhvervstyrelsen, 2011b), underbygger denne konklusion. (Se
mere om dette i diskussionen)
Støttetilkendegivelserne er opdelt efter type i to
grupperinger: På den ene side kapacitetsforøgende
tiltag, på den anden side øvrige tiltag som ny hjælpemotor, havnegeneratorer, ecometer m.m., hvor
effekten på fiskerikapaciteten er uvis.
Et beløb svarede til tilskuddet til ophugning
skal geninvesteres til modernisering af fartøj, nybygning af fartøj eller import af fartøj
Støttetilsagnene er vurderet ud fra den samlede
effekt af hele moderniseringen på det pågældende
fartøj. Fiskerikapaciteten er i overensstemmelse
med EU Kommissionen defineret som et fartøjs evne
til at fange fisk, (EU Kommissionen 2007).
En trawlers evne til at fange fisk er afhængig af
trækkraftens størrelse (Hansen, 1986; Prado &
Dremiere, 1990). Installation af skruedyse har stor
betydning for et fartøjs trækkraft (FAO, 1999; MAN
Diesel A/S, 2007; Den Europæiske Revisionsret,
2011). Derfor er installation af skruedyse defineret
som et kapacitetsforøgende tiltag. Forlængelse af
fartøjer, nybygninger og import af fartøjer er ligeledes defineret som kapacitetsforøgende, da disse giver en forhøjet tonnage for den samlede fiskeriflåde.
Opdelingen i garnbåde og trawlere er foretaget ud
fra fartøjsdatabasen samt vurderinger af billederne
på Fiskerforum.
Fra: NaturErhvervstyrelsen, betingelser for tilskud i omstrukturering af erhvervsfiskeriet
(NaturErhvervstyrelsen, 2011b)
I stedet er ejerforholdene på de ophuggede skibe
samt ejernes nye installationer de efterfølgende
år undersøgt for at klarlægge, hvad der er sket i
praksis på fiskerfartøjerne. Således er fiskernes egne
udmeldinger accepteret som fakta, når de beskriver,
at de har brugt pengene til at investere i fiskeriet.
Et eksempel på dette er Verner Møllers køb af Jette
Mona (bilag 5). NaturErhvervstyrelsen skriver i svar
på anmodning om aktindsigt (bilag 3), at der ikke er
givet penge til nybygninger under Brændstofpakke 2.
Verner Møller beskriver i modsætning til dette i en
artikel i Fiskeritidende, at han var tvunget til at geninvestere sit tilskud i fiskeriet, og derfor bestilte sin
nybyggede rødspættetrawler (bilag 5). Det samme
er tilfældet for bl.a. Jens Frich. (bilag 6) Derudover er
der i de officielle oversigter (bilag 1, bilag 2) direkte
noteret, at hensigten er, at der nybygges til partsrederierne Inger Kathrine, Mallemukken samt partsrederiet Anders Nees.
— 15
Rejetrawlerne Inger Kathrine og Mallemukken blev
således erstattet med nye fartøjer i samme størrelse
men ny standard. Import af fartøjer er vurderet på
samme vis.
Alle fartøjer er slået op i fartøjsregistret og på Fiskerforum i forsøg på at få et overblik over de faktiske
ejerforhold. Der er også medtaget beløb, som efter
alt at dømme har indgået i medfinansiering til nye
fartøjer umiddelbart efter støttetilkendegivelsen.
Et eksempel på dette er købet af Silvervåg. Silvervåg blev importeret i oktober 2009 af Søren og Alice
Godtliebsen. Købet falder sammen med at Alice
Godtliebsen samt Finita, ejet af Søren Godtliebsen,
netop har modtaget tilsammen 6.050.256,50 kr.
fra Brændstofpakke 2. (bilag 7) Det antages derfor,
at pengene er blevet reinvesteret. Antagelsen er
bestyrket i en foreløbig oversigt (bilag 8), hvor der
direkte er noteret, at et skib importeres i sammenhæng med de givne støttetilkendegivelser.
Alle de undersøgte tilkendegivelser kan ses i bilag 8,
hvori kategoriseringen også ses. De støttetilkendegivelser, som ikke har kunnet kategoriseres, tælles
med som ikke-kapacitetsforøgende. I regneark er
beløbene for de forskellige typer af støttetilkendegivelser lagt sammen, og procentandelen af de samlede tilkendegivelser til fiskere er fundet. Der er ikke
medtaget beløb, som ikke er givet direkte til fiskere,
dvs. Fiskeriforeningens brændstofeftersyn. Beløb,
som i de officielle oversigter er talt med i både 2009
og 2010, er kun talt med en gang. Derfor er der
forskel på de samlede beløb i de officielle oversigter
og de summerede beløb i denne rapport.
konsekvenser
for naturen
Fiskerikapaciteten er et udtryk for, hvor
mange fisk et fartøj kan fange. En øget
fiskerikapacitet øger altså et fartøjs evne til
at fange fisk. En alt for stor fiskerikapacitet
er, ifølge EU Kommissionen, den grundlæggende årsag til, at EU’s fiskeri ikke er
bæredygtigt. Der er derfor ikke behov for
at øge fiskerikapaciteten, men derimod at
sænke den. Dette er også anbefalingen
fra EU Kommissionen. (EU Kommissionen,
2009)
Fiskerikapaciteten kan øges ved at forøge
maskinkraften eller trækkraften. (Marchal
m.fl., 2002) Bundtrawlerne har udvidet
deres fiskeområder gennem lang tid på
grund af den højere trækkraft og de stadig
mere robuste redskaber og kan trawle på
mere hård bund med tungere redskaber
(Collie, 2000; Auster m.fl. 1996). Udover
hvor mange fisk fiskerne fanger, så har
bundtrawling også direkte konsekvenser
for naturen på havbunden, såsom stenrev,
muslingebanker og bundlevende dyr, som
også er fiskenes levegrundlag. (Kayser m.fl.
2002)
Et større trawl forøger det trawlede areal,
og samlet set gør det mere skade på naturen på havbunden. (Collie, 2000; Jennings
m.fl., 2005; Auster m.fl., 1996)
En forøgelse af trækkraften giver altså, ud
over en potentiel forøget fangsteffektivitet,
også en større belastning af den marine
natur. Disse effekter skal man lægge oven i
problemet med den forøgede fiskerikapacitet, når man vurderer brændstofpakkernes
konsekvenser for naturen.
16 —
“En af de væsentligste årsag til, at havnaturen er truet er de effektive trawl some fiskerne bruger.
Trawlfiskeri er nærmest uhyrligt effektivt og brug af bundtrawl fører en uhyrlig ødelæggelse af
havbunden med sig” Jens Peder Jeppesen, marinbiolog og chef for Øresundsakvariet.
— 17
Anita Corpas / Greenpeace
resultater
Undersøgelsen viser, at to af de ophuggede fartøjer var garnfartøjer. Garnfartøjer har et
lavere energiforbrug, mindre negativ påvirkning af havbunden og mindre bifangst og
dermed mindre udsmid end trawlfartøjer. En udskiftning af garnfartøjer med trawlere
forøger dermed den negative effekt af fiskeriet på naturen samt brændstofforbruget. Til
trods for at garnfartøjerne er taget ud som del af en større plan, er udskiftningerne, isoleret
set, et tilbageskridt for den økologiske bæredygtighed af fiskeriet.
—
Greenpeace
18
I Danmark betød brændstofpakkerne, at der, ifølge de
officielle oversigter over tilsagn, blev givet 259 millioner kroner til modernisering, ophugning og nybygning
af fartøjerne i årene 2009 og 2010.
Gennemgangen i denne rapport omhandler samlet støttetilsagn for 226 millioner kroner. Beløbet er
mindre end i de officielle oversigter, fordi der ikke er
medtaget dobbelte noteringer af samme journal de to
år samt beløb givet til fiskeriforeninger.
Under Brændstofpakke 1 blev der i 2009 og 2010 givet
86 støttetilkendegivelser for tilsammen 74.258.661,41 kr.
En gennemgang af støttetilkendegivelserne viser, at minimum 62.563.157,88 kr., svarende til 84% af pengene,
blev givet til projekter, der medførte forøget trækkraft og
altså forøget fiskerikapacitet. (se fig. 1 og fig. 2)
I Brændstofpakke 2 blev der uddelt i alt 152.108.916
kr. fordelt på 36 støttetilkendegivelser. 128.053.349 kr.
svarende til 84% af det samlede beløb blev investeret i ny kapacitet eller højere trækkraft (ny dyse eller
propel). Herunder 112.468.087 kr. til nybygninger,
forlængelser af fartøjer eller import af fartøjer, og
15.585.261,50 kr. til trækkraftforøgende tiltag.
I alt blev 89 fartøjer moderniseret, 31 fartøjer ophugget, 4 fartøjer importeret og 7 fartøjer nybygget og 1
forlænget. 6 af de nybyggede fartøjer er kendt af Den
Europæiske Revisionsret. Det har ikke været muligt at
bestemme, hvilket fartøj Den Europæiske Revisionsret
ikke har med i sin optælling. (Se bilag 9 for udregninger)
140 mill.
120 mill.
100 mill.
Brændstofspakke 1
Brændstofspakke 2
80 mill.
60 mill.
40 mill.
20 mill.
0
Kapacitetforøgene
Ikke kapacitetforøgene/Neutral
Fig. 1: Tilskud givet som følge af Brændstofpakke 1 og 2 der gik til henholdsvis
kapacitesforøgende tiltag og tiltag der ikke forøgede kapaciteten, hvor det ikke
kunne bestemmes ud fra tilgængelig data om tiltaget var kapacitetsforøgende eller
hvor instalationen var neutral i forhold til kapacitet.
De officielle oversigter indeholder kun tydelige tilkendegivelser af nybygningerne Mallemukken, Inger Kathrine
og Anders Nees. Resten af nybygningerne er fundet og
bekræftet ved søgning i medier, en foreløbig oversigt (bilag 8) samt fartøjsregistret og fiskerforum. Nybygninger-
ne er trawlerne Lisbeth Frich (RI236), Jette Mona (RI568),
Kristine Vendelbo (HM292), Trine Malene (HM68), Anders
Nees (L426), bomtrawlerne Mallemukken (L299) og
Inger Kathrine (L610). Herudover blev trawleren Jeanne
(FN462) forlænget med 3,5 meter, hvilket gav dem en
større fryselast, så de kan fiske mere på hver tur.
90%
80%
70%
60%
50%
Brændstofspakke 1
Brændstofspakke 2
40%
30%
20%
10%
0%
Øgning af kapacitet
Neutral/Ikke øgning
Fig. 2: Fordelingen i pct. i Brændstofpakke 1 og 2 imellem kapacitetsforøgende
tiltag samt tiltag, der enten var neutrale, tiltag der ikke var kapacitetsforøgende eller
tiltag der ikke kunne bestemmes ud fra tilgængelig data.
To af de ophuggede fartøjer, Anette-Louise (Laura
Frich) RI230 og Grete KA 122 var garnfartøjer. De
kvoter, som før blev fanget med disse både, vil således
efterfølgende blive fanget med en trawler, idet alle de
blivende fartøjer var trawlere. 75 af fartøjerne, som blev
moderniseret i de to brændstofpakker, var trawlere, 3
var kombinationsfartøjer mellem garn og trawl, 6 var
garnbåde, 1 var et snurrevodsfartøj. De sidste fire har
det ikke været muligt at kategorisere ud fra det tilgængelige materiale.
Den faktiske forøgelse af fiskekapaciteten vil være afhængig af det enkelte skib. FN’s Fødevareorganisation
(FAO, 1999), MAN (Skibsteknisk selskab, 2009), værfter
og fiskerne selv (bilag 10) angiver kapacitetsforøgelse i
trækkraften på mellem 24 og 75% som følge af installeret skruedyse og/eller skrue (se desuden bilag 11).
62 fartøjer fik installeret skruedyse og/eller ny skrue.
Hvis man antager, at en trækkraft forøgelse på 24%
(det mest konservative estimat) svarer til en ca. 24%
faktisk forøgelse af evnen til at fange fisk, i det trawlet
kan være 24% tungere, så kan man få et groft estimat
over, hvor mange fartøjer af samme type, kapacitetsforøgelsen svarer til. Hvis man går ud fra de fartøjer, som
får støttetilkendegivelserne, og ganger dem med 24%.
Så vil en 24% kapacitetsforøgelse (24% af 62 fartøjer)
svare til 15 nye fartøjer af samme type som dem, der
indgår i denne undersøgelse.
— 19
diskussion
Millioner af kroner er blevet målrettet fiskeriet med de store problemer, imens det
fiskeri, der er mest bæredygtigt, er afskåret fra at søge midler til at udvikle sig. Dette
skaber en unfair konkurrence, der i dette tilfælde desuden går ud over den overordnede
bæredygtighed af fiskeriet.
—Bertelsen Christensen / Landsforeningen Levende Hav
Kurt
20
De officielle lister over støttetilsagn viste sig at have
et meget lavt kvalitetsniveau. Det er fra de offentlige lister ikke muligt at danne sig et reelt overblik
over, hvad der reelt er givet af tilskud. Hvem der har
modtaget støtte. Hvor mange fartøjer der er blevet
nybygget. Hvad mange af projekterne reelt gik ud på
eller hvilke dele af fiskeriet – evt. ved at oplyse primært fangstredskab og størrelse – der er tilgodeset i
støttetilsagnene. Det er under al kritik, at der ikke er
mere gennemsigtighed med offentlige støttemidler.
Det er indiskutabelt, at begge brændstofpakker
havde positive effekter på de parametre og de flådesegmenter, den var designet til at støtte. Primært en
reduktion i brændstofforbrug på de fartøjer (trawlerne) med et meget højt brændstofforbrug, samt
bedre arbejdsmiljø, bedre hygiejne og en bedre
håndtering af fangsterne. (Teknologisk Institut 2011)
Rapporten her belyser de ulemper, som de to
brændstofpakker har haft, der ikke er belyst i andre
rapporter.
Fiskerikapaciteten, altså hvor mange fisk en fisker
potentielt kan fange, er blevet forhøjet som følge af
de 62 installationer af skruedyse og/eller ny skrue,
der er blevet en realitet som følge af støttetilsagn i
Brændstofpakke 1.
Vi gik fra en topfart på 7,5 til 10,3 knob, og vi forøgede
trækkraften med 75%. Førhen havde vi problemer
med at trække de store hummertrawl på 160 fod. Vi
havde vodbinderen til at kigge dem efter, men der var
ikke noget i vejen med trawlet. Det hjalp heller ikke at
smide de tunge kæder, så vi måtte bruge de små 130
fods trawl. Nu trækker vi de store uden problemer
Peter Mørk, efter energioptimering af sin kutter,
FN 206 Maren Mørk (bilag 10).
Fiskerne, som har indgået i støtteordningerne, har
fået penge til at opjustere deres fangstpotentiale,
dvs. den faktiske fiskerikapacitet. Dette er stik imod
formålet for støttemidlerne, som er at ”reducere
presset på fiskebestandene” (EU rådet, 2008).
Den Europæiske Revisionsret har også undersøgt
disse forhold og konkluderede i en rapport fra
december 2011, at de fleste fiskere selv har angivet,
at deres fangster forventeligt ville stige som følge
af moderniseringer under Brændstofpakke 1. (Den
Europæiske Revisionsret, 2011)
Revisionsretten kunne ikke bevise en højere fangst
som følge af disse installationer. Et uddybende svar
fra revisionsretten på dette (bilag 12) understreger
dog, at denne konklusion udelukkende baserer sig
på det faktum, at landingerne ikke er steget. Der
kunne med andre ord ikke findes en direkte sammenhæng mellem EU-finansierede investeringer om
bord og stigende fangster.
Dette er ikke overraskende, idet fiskeriet er reguleret
ved kvoter samt tilladte fangstmængder, og øgede
officielle landinger ikke vil være at forvente. Det
afgørende er dog, at den potentielle fiskerikapacitet
i den danske flåde er blevet forøget betragteligt med
EU-midler. Det er direkte modstridende med hensigten bag EU’s støttemidler, som blandt andet er at
reducere fiskerikapaciteten. Den forøgede trækkraft
vil desuden få en negativ effekt på den marine natur
(jf. boks: konsekvenser for naturen).
Energieffektiviseringerne gør også, at fartøjerne kan
sejle længere på literen. Dette var et af hovedargumenterne for moderniseringerne. Fiskerne kan, som
med alt andet kapacitet, vælge fra dag til dag ikke
at bruge den. Derfor kan der spares brændstof i forhold til forbruget før installationen af skruedysen. En
skruedyse kan dermed, efter fiskerens valg, resultere i følgende konsekvenser: Besparelse af brændstof, forøgelse af hastighed og/eller forøgelse af
trawlstørrelse. De tre muligheder er dagligt tilstede,
alt efter om motivationen for at fange fisk eller for at
spare brændstof er højest. Dermed er fangstpotentialet uomtvisteligt hævet.
For nuværende er fiskeriet omkring Danmark reguleret af både kvoter og indsatsregulering, altså hvor
lang tid de enkelte fartøjer må være om at fange
deres kvote.
Der arbejdes på at indføre et forbud mod udsmid af
fisk i Skagerrak fra 1. januar 2013 og på sigt også
i EU. Et udsmidsforbud kan blive kombineret med
at indsatsreguleringen afskaffes og kvoterne øges,
hvis en række betingelser er opfyldt. Det arbejder
den danske fødevareminister for og støttes i dette
af Danmarks Fiskeriforening. (Danmarks Fiskeriforening, 2010)
Et udsmidsforbud med forøgede kvoter, mere
selektive redskaber samt en afskaffelse af indsatsregulering kan, sammenkoblet med de energieffektiviseringer der analyseres i denne rapport, føre til at
langt større dele af havbunden påvirkes negativt af
fiskeriet, idet fartøjerne kan sejle længere på literen
og trække et større trawl.
— 21
Støttemidler til nybygninger er en del af det, fiskerne
får penge til under Brændstofpakke 2. (Natur Erhvervstyrelsen, 2011b). Det er også en klar præmis
i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet (bilag
13). Det bekræftes af fiskerne, som helt tydeligt fortæller, at det er et krav at geninvestere pengene fra
Brændstofpakke 2 (FAS2) i fiskeriet ved eksempelvis
nybygninger. Dette er også hvad Den Europæiske
Revisionsret finder frem til, og EU Kommissionen
konkluderer da også, at ordlyden af de danske
nationale bestemmelser ikke er i overensstemmelse
med artikel 25 i EFF-forordningen, der udtrykkeligt
beskriver, at EU-midler ikke kan bruges til bygning
af nye fartøjer. Dog fremgår det af samme rapport,
at Kommissionen har været i kontakt med Danmark
vedrørende Revisionsrettens undersøgelse, og konkluderer følgendew: ”Oplysninger, som Danmark har
stillet til rådighed vedrørende disse fartøjer, beviste
dog rent faktisk, at EU-støtten ikke blev genanvendt
til bygning af fartøjer”. (Den Europæiske Revisionsret, 2011)
Ved henvendelse til Den Europæiske Revisionsret
er det ikke muligt at få uddybet, hvilke oplysninger
Danmark har stillet til rådighed til at bevise dette.
(bilag 12)
Forklaringerne og de faktiske forhold for støttetilkendegivelserne fra Fødevareministeriet har derfor
ændret sig fra støttetilkendelserne er givet, til dokumentationen til Kommissionen er blevet indleveret.
Således er nybygningerne pludselig ikke en del af
det, som fiskerne får penge til, og der fokuseres
ensidigt på ren ophugning, hvilket bestemt ikke har
været signalet fra starten.
Denne senere ændring gør imidlertid ikke en forskel
på konsekvenserne og de faktiske forhold af støttetilkendegivelserne.
8 fartøjer er ifølge denne undersøgelse nybygget,
og 4 er importeret. Nybygninger og importer der i
alle tilfælde var sammenfaldende med støttetilkendegivelser i millionklassen - spændende fra to til 17
millioner uddelt til enkeltpersoner eller projekter. Til
trods for at der, ifølge Fiskerifondens bestemmelser,
ikke bør ydes støtte til nybygning af fartøjer. Det er i
alle tilfælde en dårlig anvendelse af støttekroner, når
et af de vigtigste mål for EU er at nedbringe kapaciteten - ikke til at bygge nyt.
Revisionsretten kommer desuden frem til at den
samlede kapacitet, som følge af Brændstofpakke 2,
faktisk har givet en forhøjelse af den danske fiskerikapacitet fra 5.742 bt til 6.639 bt. Dette hænger
22 —
sammen med, at Danmark har benyttet sig af både
ophugget kapacitet, som følge af de EU-finansierede ophugninger i Brændstofpakke 2, samt såkaldt
”skuffe-kapacitet” til at bygge og importere nye
fartøjer til landet.
Skuffekapacitet er en konsekvens af de kapacitetslofter for de enkelte medlemslande, der blev indført
med fiskeripolitikken i 2002. Danmark ligger langt
under det fastsatte loft, og har derfor mulighed for,
fuldt indenfor rammerne af fiskeripolitikken, at øge
den faktiske kapacitet betydeligt. EU Kommissionen
forsvarer Danmark med, at Danmark kan medtage
nogle skuffe-rettigheder på nogle ikke eksisterende
fartøjer. Dette giver dog ikke mening i forhold til at
nedbringe den reelle fiskerikapacitet, og det er da
heller ikke revisionsrettens vurdering (Den Europæiske Revisionsret, 2011).
I 2007 blev der givet 240 millioner kroner i forbindelse med en anden støtteordning til ophugning af
danske fartøjer for at få en ”bedre balance mellem
fiskernes fangstmuligheder og antallet af fiskerfartøjer” (bilag 14). I 2009 og 2010 giver man så støtte
til at øge kapaciteten igen. Til trods for at Danmark
holder sig inden for de fastsatte kapacitetslofter
målt i bruttotonnage og kilowatt, kan man godt
sætte et stort spørgsmålstegn ved, om denne brug
af støttemidler til dansk fiskeri er hensigtsmæssig i
økonomisk forstand, og om man får nok bæredygtighed for pengene.
Kapacitetslofterne er blevet kraftig kritiseret af Den
Europæiske Revisionsret (Den Europæiske Revisionsret, 2011), der konkluderede, at kapacitetslofterne kun havde ringe effekt på tilpasningen af flådens
fiskerikapacitet til fiskerimulighederne.
Så selv på papiret, og med de formelt medtagne
nybygninger, har Brændstofpakke 2 givet en højere
kapacitet, når man lægger nybygningerne og de
importerede fartøjer sammen. Revisionsretten har
ret i deres kritik af den forhøjede tonnage. I denne
undersøgelse kan der endvidere tilføjes et ekstra
nybygget fartøj i forhold til revisionsrettens oplysninger, og så bidrager det fartøj, som blev forlænget, også til en forhøjet kapacitet. Derudover viser
nærværende analyse, at trækkraften i fiskeriflåden er
forøget med det, som svarer til 15 fartøjer.
Den Europæiske Revisionsret konkluderede i december 2011, at en af grundene til overkapaciteten i den europæiske flåde ikke er blevet bragt ned skyldes, at medlemsstaterne
har bevilget støtte til investeringer om bord på fiskefartøjer, der har øget fartøjernes
fangstpotentiale. Præcis som det vises i denne rapport, at det er sket i Danmark.
— 23
Anita Corpas / Greenpeace
Samlet set betød begge brændstofpakker, at fartøjerne kan fange flere fisk på kortere tid
med et større trawl. Det medfører et potentielt forøget pres på de i forvejen hårdt befiskede
bestande og den forarmede natur på havbunden.
—
Christian
24
Åslund / Greenpeace
Undersøgelsen understreger desuden endnu
engang, at den nuværende definition af kapacitet,
der bruges i EU’s fælles fiskeripolitik ikke er en
fyldestgørende definition, da kapaciteten sagtens
kan øges, uden at det ses i kilowatt og/eller bruttotonnage. EU’s fælles fiskeripolitik er for nuværende
i gang med en revision. En ny fiskeripolitik forventes
at være forhandlet færdig i løbet af 2013. Denne
undersøgelse viser, at der er brug for en bredere
definition af et fartøjs reelle kapacitet. Dette kunne
være fangstredskab, udstyr om bord og andre karakteristika som fx trækkraft.
Undersøgelsen viser, at to af de ophuggede fartøjer,
Anette-Louise (Laura Frich) RI230 og Grete KA 122,
var garnfartøjer. Garnfartøjer har et lavere energiforbrug, mindre negativ påvirkning af havbunden (Seas
at Risk, 2009) og mindre bifangst og dermed mindre
udsmid end trawlfartøjer, idet fiskeri med bundtrawl
giver langt mere udsmid end fiskeri med garn. (Folketinget, 2011) En udskiftning af garnfartøjer med
trawlere forøger dermed den negative effekt af fiskeriet på naturen samt brændstofforbruget. Til trods
for at garnfartøjerne er taget ud som del af en større
plan, er udskiftningerne, isoleret set, et tilbageskridt
for den økologiske bæredygtighed af fiskeriet.
Garnfiskeri er heller ikke problemfrit, idet der fx
er problemer med bifangst af marsvin. Dette er et
problem, der skal løses. Dette kunne evt. gøres ved
at udvikle alternative redskaber, der ikke fanger marsvin, lukning af visse områder i perioder m.m. Den
overordnede bæredygtighed af fiskeriet løses ikke
ved at afvikle garn og støtte trawlfiskeri, men ved
at udvikle og støtte de fiskerier, der overordnet set
er bedst for den marine natur og for et bæredygtigt
fiskeri for fiskebestandene.
I Brændstofpakke 1 er alle nybygninger og alle
importerede fartøjer trawlere. Der er desuden en klar
overvægt af trawlfartøjer i Brændstofpakke 1. Dette
er ikke overraskende, da formålet med forordningen var at imødegå stigende brændstofpriser, og
trawlfiskeriet er det fiskeri med det højeste brændstofforbrug.
Ved at designe brændstofpakken som man gjorde,
blev resultatet, at de fiskerier, der har de mindste
problemer med brændstofforbrug, ikke fik adgang
til midlerne da de ikke relativt set bruger særlig
meget brændstof. Under Brændstofpakke 2 blev
der bevilget 152.108.916 kr. Men en betingelse for
at søge denne pulje var, at fartøjerne i omstruktureringsplanen i gennemsnit skulle have energiudgifter
på mindst 30% af produktionsudgifterne. Dette
udelukker stort set alle andre fartøjer end trawlere
og flyshootere.
For at komme i betragtning til Brændstofpakke
1 skulle den planlagte investering øge energieffektiviteten ombord med mindst 5%. Der er nogle
ikke-trawlere, der har fået tilskud i denne pulje, men
de udgør en lille del.
Trawlere har dermed været de helt store vindere i
forhold til de 226 millioner, der blev givet i forbindelse med brændstofpakkerne, på bekostning af en
udvikling af det mere kystnære og det skånsomme
fiskeri.
Fremadrettet bør EU’s fælles fiskeripolitik samt i
EU’s hav- og fiskerifond, der begge for øjeblikket
forhandles i EU, i langt højere grad tilgodese det
skånsomme og kystnære fiskeri. Dette bør man
ligeledes gøre i dansk fiskeripolitik. For EU´s fiskeripolitik og dansk fiskeripolitik kan dette blandt andet
gøres ved at betinge adgang til kvoter og fiskeri
med opfyldelse af en række bæredygtighedskriterier
såsom udsmid, brændstofforbrug og habitatpåvirkning. EU’s hav- og fiskerifond bør udformes på
en sådan måde, at det skånsomme segment kan
komme i betragtning, når midlerne uddeles. Udformningen af brændstofpakken, som er behandlet i
denne rapport, viser, at selve præmissen for støtten
betyder, at de fiskere der ikke har problemer, ikke
har adgang til EU-støtten. Dermed opleves den paradoksale situation, at millioner af kroner målrettes
det fiskeri med de store problemer, imens det fiskeri,
der er mest bæredygtigt, er afskåret fra at søge midler til at udvikle sig. Dette skaber en unfair konkurrence, der i dette tilfælde desuden går ud over den
overordnede bæredygtighed af fiskeriet.
I fiskeri med garn, krog, tejner og snurrevod er der
et mindre brændstofforbrug end ved bundtrawl.
Disse fiskerier har samtidig en lang række andre
fordele. Blandt andet mindre ødelæggelse af den
marine natur, mindre bifangst og bedre kvalitet af
fangsten.
— 25
konklusion
Den overordnede bæredygtighed af fiskeriet løses ikke ved at afvikle eksempelvis
garnfiskeri og støtte trawlfiskeri, men ved at udvikle og støtte de fiskerier, der overordnet
set er bedst for den marine natur og for et bæredygtigt fiskeri for fiskebestandene.
— Corpas / Greenpeace
Anita
26
Kvalitetsniveauet af de offentligt tilgængelige oversigter over støttetilsagn har et meget lavt kvalitetsniveau, og det er ud fra listerne ikke muligt at danne
sig et reelt billede af konsekvensen eller retningen af
støttemidlerne. En analyse af hvordan støttemidler
er brugt og hvilke dele af flåden, der er tilgodeset,
kan reelt kun opnås via anmodning af aktindsigt og
krydscheck af fakta. Det er kritisabelt, at der ikke er
mere gennemsigtighed med offentlige støttemidler.
Denne analyse viser, at den danske implementering
og brug af støttemidler under brændstofpakken
stik imod retningslinjerne i EU’s fiskerifond har øget
kapaciteten i den danske flåde. Fiskerikapacitet er
øget ved at give støttetilkendegivelser til installationer af skruedyser, nybygninger og import af fartøjer
uden at sikre sig, at fiskerikapaciteten forblev på
samme niveau eller faldt. Således gik 84% af en
samlet pulje på 226 millioner kroner direkte til kapacitetsforøgelse af den danske fiskeriflåde.
Den Europæiske Revisionsret har i slutningen af
2011 kritiseret, at tonnagen er steget samlet set for
de fartøjer, som var med i Brændstofpakke 2. Denne
undersøgelse viser, at tonnagen reelt er steget yderligere, da en af nybygningerne ikke fremgår af de
officielle lister. Gennemgangen viser også en stor
yderligere kapacitetsforøgelse på trækkraften som
følge af installationer af skruedyse.
Samlet betød begge brændstofpakker, at fartøjerne
kan fange flere fisk på kortere tid med en større
trawl. Det medfører et potentielt forøget pres på de i
forvejen hårdt befiskede bestande og den forarmede
natur på havbunden.
Forordningen betød også, at langt den største del af
støttemidlerne gik til at bygge, importere eller modernisere trawlflåden til at blive en lille smule bedre,
frem for at udvikle den del af flåden, der ikke har
problemer med et stort brændstofforbrug, og som
samtidig ikke har trawlflådens problemer med meget
bifangst og ødelæggelse af havbundens natur.
Undersøgelsen bekræfter, at den nuværende definition af kapacitet, der bruges i EU´s fælles fiskeripolitik, ikke er fyldestgørende. Der er brug for en
bredere definition af kapacitet. Disse kunne fx være
fangstredskab, udstyr om bord og andre karakteristika som fx trækkraft.
— 27
litteraturliste
Auster, P.J., m.fl. 1996:
Europa Kommissionen, Pressemeddelelse, En ny europæisk fond for EU’s
The Impacts of Mobile Fishing Gear on Seafloor Habitats in the Gulf of
hav‑og fiskeripolitik.IP/11/1495. Europa Kommissionen
Maine (Northwest Atlantic): Implications for Conservation of Fish Population.
Reviews in Fisheries Science 4: 185-202.
EU Kommissionen. 2012:
Meddelelse fra Kommissionen - Høring om fiskerimuligheder, KOM(2012) 278
Collie, J.C., m.fl. 2000:
endelig. EU Kommissionen
A quantitative analysis of fishing impacts on shelf-sea benthos. Journal of
Animal Ecology, 69: 785-798.
EU Kommissionen. 2012:
Report from the Commission to the European Parliament and the Council
Danmarks Fiskeriforening. 2010:
on Member States’ efforts during 2010 to achieve a sustainable balance
Dansk fiskeri og kilowattdage-begrænsningerne, Synspunkter, eksempler og
between fishing capacity and fishing opportunities. Com (2012) 368 final.
fakta.
Europa Kommissionen.
Danmarks Statistik. 2011:
FAO, 1999:
Statistisk Årbog 2011. Danmarks Statistik.
Fuel and financial savings for operators of small fishing vessels.
http://www.fao.org/docrep/x0487e/x0487e00.htm
Europæiske Revisionsret. 2011:
Har EUs Foranstaltninger bidraget til at tilpasse fiskeriflådens kapacitet til
FAO. 2010:
de disponible fiskerimuligheder? Special report No 12. Den Europæiske
Implementation of the 1995 FAO Code of Conduct for Responsible Fisheries
Revisionsret
- Web site. Code of Conduct for Responsible Fisheries. FI Institutional Websites. In: FAO Fisheries and Aquaculture Department [online]. Rome. Updated .
EUROSTAT. 2011:
[Cited 28 March 2012]. http://www.fao.org/fishery/topic/2898/en
Agriculture and fishery statistics 2011 edition, EUROSTAT, European Commission.
Folketinget. 2011:
FLF alm. del Svar på Spørgsmål 157, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Duplisea, D.E., Jennings, S., Warr, K.J. & Dinmore, T. 2002:
Fiskeri 2010-11. Fødevarerministeriet. http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=1
A sized-based model of the impacts of bottom trawling on the benthic com-
8481&PID=167617&year=2006&NewsID=4241
munity structure. Can. J. Fish. Aquat. Sci. 59: 1785-1795.
Fødevareøkonomisk Institut. 2011:
EU kommissionen. 2007:
Fiskeriets Økonomi 2011. Fiskeridirektoratet.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet (2007) om
bedre fiskerikapacitets- og fiskeriindsatsindikatorer inden for den fællesfiskeri-
Hansen, U.J:
politik. EU Kommissionen
Fiskeri med trawl. Direktoratet for søfartsstyrelsen i samarbejde med Dansk
Fiskeriteknologisk Institut og Nordsømuseet
EU Kommissionen, 2008:
Commission Working Document. Reflections on further reform of the Com-
Jennings, S., Freeman, S., Parker, R., Duplisea, D.E. & Dinmore, T.A.
mon Fisheries Policy. EU Kommissionen (http://www.cfp-reformwatch.eu/
2005: Ecosystem Consequences of Bottom fishing Disturbance. American
pdf/reflection_cfp_08_mid.pdf)
Fisheries Symposium, 41: 73-95.
EU Kommissionen. 2009:
Kaiser, M.J., Collie, J.S., Hall, S.J., Jennings, S. & Poiner, I.R. 2002:
Grønbog - Reform af den fælles fiskeripolitik. KOM(2009)163 endelig. EU
Modification of marine habitats by trawling activities: prognosis and solutions.
Kommissionen.
FISH and FISHERIES 3: 114-136.
EU Kommissionen. 2011:
Kystfiskerudvalget. 2009:
Meddelelse fra Kommissionen - Høring om fiskerimuligheder, KOM(2011) 298
Evaluering af kystfiskerordningen 2007 – 2009. Kystfiskerudvalget
endelig. EU Kommissionen
MAN Diesel A/S. 2007:
EU Kommissionen. 2011(b):
CP Propeller Product information. http://www.mandiesel.de/files/news/
Rapport fra Kommissionen til Europa Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
filesof11812/CPP.pdf
økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget, om rapporteringsforpligtelserne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december
Marchal, P., m.fl. 2002:
2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i
A comparison of three indices of fishing power on some demersal fisheries of
den fælles fiskeripolitik, KOM(2011) 418 endelig. EU Kommissionen
the North Sea. ICES Journal of Marine Science, 59: 604–623.
EU Kommissionen. 2011:
Marchal, P., m.fl. 2007:
Impact of technological creep on fishing effort and fishing mortality, for a
selection of European fleets. ICES Journal of Marine Science, 64, 192–209.
NaturErhvervstyrelsen. 2011a:
Forbedring af energieffektivitet, Betingelse for tilskud http://2.naturerhverv.
fvm.dk/betingelser_for_tilskud.aspx?ID=52854, besøgt 10 april 2012
NaturErhvervstyrelsen. 2011b:
Omstrukturering af erhvervsfiskeriet, betingelse for tilskud. http://2.naturerhverv.fvm.dk/betingelser_for_tilskud.aspx?ID=52936
Nielsen, J. R. 2006:
Nye propeller- og fremdrivningskoncepter http://www.skibstekniskselskab.
dk/public/dokumenter/Skibsteknisk/Download%20materiale/2006/15%20
nov%20Jens%20Ring%20Nielsen.pdf
Nielsen, J.r. 2009:
Propeller Retrofit Løsninger for Reduktion af Brændstofforbrug. http://www.
skibstekniskselskab.dk/public/dokumenter/Skibsteknisk/Download%20materiale/2009/Er%20groen%20teknologi%20en%20god%20forretning/Jens%20
Ring%20Nielsen.pdf
Prado, J. & Dremiere, P. Y. 1990:
Fishermans’s workbook, Fishery Industries Division, FAO
Rådet. 2002:
Rådets forordning (EF) Nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse
og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Rådet. 2006:
Rådets Forordning (EF) Nr.1198/2006 af 27.juli2006 om Den Europæiske
Fiskerifond. De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Rådet. 2008:
Rådets forordning (EF) Nr. 744/2008 af 24. juli 2008 om et midlertidigt særligt
initiativ til fremme af omstruktureringen af EF-fiskerflåderne, som er berørt af
den økonomiske krise. De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Seas at Risk. 2009:
Moving Towards Low Impact Fisheries In Europe. Seas at Risk
Teknologisk institut. 2011:
Mellemliggende evaluering af Fiskeriudviklingsprogrammet 2007 – 2013.
Teknologisk Institut
Bilag 1
Bilag 2
Tilsagn 2009
Tilsagn 2010
http://2.naturerhverv.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeri/EFF/Lister%20
http://2.naturerhverv.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeri/Tilsagn_EFF_2010.pdf
over%20afgivne%20tilsagn/150310_Tilsagn_EFF_2009_til_hjemmeside.pdf
Bilag 3
Aktindsigt i ”brændstofpakke I og II”
Svar Plan 14 omfattede ophugning af 10 fartøjer og modernisering af 1
Ved E-mail af 14. februar 2012 har Greenpeace anmodet NaturErhvervsty-
fartøj. Midlerne til ophugning gik til ophugning, dvs. som kompensation for
relsen om aktindsigt.
ejerens kapitaltab ved ophugning af fartøjet.
Den pågældende modernisering vedrørte anskaffelse og montering af
”På Jeres hjemmeside vedr. fiskeristøtte er støttetilsagn for 2007, 2008,
strømlog kombineret med energisyn.
2009 og 2010 oplyst.
7. Hvilken båd er noteret som Laura Frich (Journalnr.: 3725-09-OPHDer er dog oplysninger, som mangler i oversigterne. Jeg ville derfor høre,
0057)?Vi har i brev fra Naturstyrelsen, 27. januar 2012 fra Annelise Ander-
om I kunne supplere oplysningerne med følgende:
sen fået oplyst at EU-identen DNK000008622 ikke har modtaget støtte i
forbindelse med brændstofpakke2, så vi er interesseret i at vide, om det er
1. Hvad blev pengene givet til vedrørende energieffektiviseringer til Strøm-
en anden båd, som har modtaget støtte, eller om støtten aldrig blev givet.
fjord i brændstofpakke 1, og hvad blev de brugt til i praksis?
Det ser nemlig ud til i fartøjsregistret, at det er den, der blev hugget op, vi
Journalnr: 3725-09-1M-0043 vedrørende Asbjørn /Strømfjord, med samme
kan ikke finde andre Laura Frich, der er ophuggede på det tidspunkt.
støttetilsagn givet i både 2009 og 2010. Der står ”energieffektiviseringer”
for et beløb på kr. 7.947.480,00. Jeg vil gerne vide, hvad pengene er gået
Svar J.nr. 3725-09-OPH-0057. Laura Frich er et fartøj og ejeren har fået
til, om der har været tale om en ny maskine eller ny skrue eller skruedyse
tilsagn til ophugning af dette. EU-identen DNK000008622 er ophørt den
eller lignende. Og om penge er givet begge år? Eller kun det ene?
24.09.2009.
Svar J.nr. 3725-09-1M-0043 Asbjørn /Strømfjord
8. Hvilken modernisering blev foretaget på Kirstine Vendelbo
Der er bl.a. givet tilskud til nyt køleanlæg, frekvensregulering af pumper,
(L492,Journalnr.: 3725-09-OPH-0040, brændstofpakke 2, 2009)? Vi vil
automatisk styring af reguleringsventiler, frekvensstyring af maskinrums-
gerne vide, om det er skruedyse, der er blevet installeret eller hvordan. Og
ventilator styret af ladelufttryk, variabel frekvens, udskiftning af skrue og
hvis ingen modernisering, hvad blev pengene givet til omstrukturering fra
dyse, udnyttelse af spildvarme til opvarmning af aptering.
Jette Broe vil Kirstine vendelbo så brugt til?
Tilsagnet er givet i 2009,og der er ikke givet tilsagn til Asbjørn / Strømfjord
i 2010.
Svar 3725-09-OPH-0040. Der er givet tilskud til ophugning af fartøjet Jytte
Broe under plan 18. Modernisering af Kirstine Vendelbo indgik i omstruktu-
2. Er Silvervåg importeret som en del af plan 12 i brændstofpakke 2
reringsplanen, men der blev ikke ydet tilskud til denne investering.
(2009)? og hvis ikke, hvad blev pengene i plan 12 i så tilfælde brugt til? Der
er ikke nogen indikation af moderniseringer i informationerne (journalnr.
9. Hvilken modernisering blev foretaget på Line H? (FN341) og hvis ingen,
3725-09-OPH-0005 og 3725-09-OPH-0007).
hvad blev pengene i plan 7 så brugt til?(Journalnr.3725-09-2M-00037,
Brændstofpakke 2, 2009)
Svar Silvervåg er ikke en del af plan 12 i brændstofpakke 2.
J.nr. 3725-09-OPH-0005. Der er givet et tilsagn til ophugning af fiskerfartøj
Svar J.nr. 3725-09-2M-00037. Der er givet et tilsagn til modernisering af
plan 12. J.nr. 3725-09-OPH-0007. Der er givet et tilsagn til ophugning af et
motoranlæg og el-installation til ”Jeanne” og ”Line H” under plan 7. Plan 7
fiskerfartøj plan 12.
omfattede endvidere ophugning af 2 fartøjer.
3. Blev Magnarsson importeret som en del af plan 4? Og hvis ikke, hvad
Endvidere har jeg et spørgsmål affødt af en rapport, som Den Europæiske
blev pengene så brugt til? (Journalnr. 3725-09-OPH-0049, Brændstof-
Revisionsret udgav i december sidste år (særberetning nr. 12, 2011).
pakke 2, 2009).
I rapporten fremgår det, i Kommissionens svar på side 56 at:
Svar J. nr. 3725-09-OPH-0049. Magnarsson er en del af plan 4 i brændstofpakke 2, og der blev givet tilskud til ophugning af fiskerfartøjet.
Med hensyn til de seks nybyggede fartøjer undersøgte Kommissionen
omhyggeligt, om denne forbindelse var i overensstemmelse med artikel 25
4. Der blev givet over 11 millioner til Tamme Bolt under Plan 2, hvad blev de
i EFF-forordningen, der udtrykkeligt forbyder al offentlig støtte til bygning
penge brugt til?(journalnr. 3725-09-OPH-0027, Brændstofpakke 2, 2009).
af fiskerfartøjer: Konklusionen af denne undersøgelse var, at ordlyden af
de danske nationale bestemmelser ikke er i overensstemmelse med artikel
Svar: J. nr. 3725-09-OPH-0027. Der er givet tilsagn til ophugning af et
25 i EFF-forordningen. Oplysninger, som Danmark har stillet til rådighed
fiskerfartøj (Tamme Bolt) under plan 2.
vedrørende disse fartøjer, beviste dog rent faktisk, at EU-støtten ikke blev
genanvendt til bygning af fartøjer.
5. Hvad gik Hvidesandeplanen (Plan 14) til af nybygninger og moderniseringer? Der er givet penge direkte til ejere af ophuggede skibe, hvad gik
EU kommissionen har altså modtaget dokumentation på, at der ikke er an-
de penge konkret til?(flere journalnumre, spørgsmålet gælder hele plan 14,
vendt støtte til nybygninger under brændstofpakken i Danmark. Dette er i
Brændstofpakke 2, 2009).
strid med de oplysninger, vi har fået af jer. I materialet på Jeres hjemmeside
Bilag 4
er der opgivet flere tilsagn til import og nybygninger. Det betyder, at enten
oplysningerne er ufuldstændige (pengene må være brugt på andre ting end
der står i tilsagnene), eller også er deres oplysninger forkerte. Kan i hjælpe
Telefonsamtale imellem Iben Wiene Rathje med
Lars Christensen Clink fra NaturErhvervstyrelsen
d. 27 februar 2012.
mig med at afklare dette? Og i fald, at pengene ikke er brugt til nybygninger
og import, hvad er de så brugt til?
Her oplyses, at Magnarsson i modsætning til oplysningerne i aktindsigten
alligevel ikke er blevet importeret. I stedet er pengene brugt på modernise-
I vores oplysninger fremgår det, at både plan 2, 3, 4, 6, 9, 12, 14, 15 og 16
ring af Allesøe.
(brændstofpakke 2, 2009) indehold nybygning eller import af fartøjer.”
Her oplyses også, at pengene, der er givet til Laura Frich er brugt på opSvar
hugning af EU ident DNK000007756. Denne båd hedder ifølge Fartøjsregi-
Ifølge ordningen kunne tilskud gives til modernisering eller ophugning
stret Anette Louise og ejes af Jens Frich.
af fiskerfartøjer. Der var ikke hjemmel til at give tilskud til nybygning af
fiskerfartøjer.
Projekterne, som der blev ansøgt om tilskud til, skulle indgå i en omstruktureringsplan med henblik på energieffektivisering af fiskeriet. I planerne
kunne indgå andre investeringer, som var relevante for gennemførelsen af
omstruktureringsplanen.
Tilskuddene er således ydet til ejerens udgifter til modernisering eller som
kompensation for kapitaltabet i forbindelse med ophugning af fiskerfartøj.
Oplysningerne er udleveret i henhold til § 4, stk. 1.
Vi har sendt kopi af dette brev til følgende:
• Strømfjord, Skagerak Holding A/S, Sindalvej 5, 9850 Hirtshals
• Alice Snebang Godtliebsen, Røllikevej1, 9970 Strandby
• Fn 356 Finita, Anemonevej 22, 9970 Strandby
• Heidi Malene L 530, Mc Revision A/S, Havnegade 26,1 7680 Thyborøn
• Tamme Bolt, Sprogøvej 133, 7680 Thyborøn
• Jens Frich, c/o Chr. Knudsen, Stormgade 8,1, 6960 Hvide Sande
• Cyrano ApS, Kai Lindbergs Gade 69, 7730 Hanstholm
• Klaus Hansen, Campingpladsvej 17, 9940 Østerby
Du kan klage skriftligt over denne afgørelse til Fødevareministeriets Klagecenter. Du skal sende klage til:
Fødevareministeriets Klagecenter
c/o NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
NaturErhvervstyrelsen sender herefter din klage sammen med NaturErhvervstyrelsens kommentarer til Fødevareministeriets Klagecenter, som
træffer afgørelse i sagen.
Med venlig hilsen
Center for Projekttilskud
Bilag 5
Bilag 6
RI 568 Jette Mona
RI 236 Lisbeth Frich
Kopieret fra http://fiskerforum.dk/nybygninger/ri568_ jette_mona.asp
Kopieret fra: http://fiskerforum.dk/nybygninger/ri236_lisbeth_frich.
asp
I fredags blev RI 568 Jette Mona døbt og forventes afleveret til
Fiskeskipper Verner Møller i kommende uge, som også har hoved-
Så er nybygning nr. 287 fra Vestværftet navngivet og leveret til
part i RI 468 Juli-Ane.
næstformanden i Sydvestjysk Fiskeriforening, Jens Frich.
RI 409 Karen Kinch, H 276 Savannah, RI 268 Jette Mona II og RI 568 Juli
Ny Lisbeth Frich er navngivet. Så er nybygning nr. 287 fra Vestværftet
Ane II er alle blevet ophugget i forbindelse med FAS2-pakken. Ophugnin-
navngivet og leveret til næstformanden i Sydvestjysk Fiskeriforening, Jens
gerne medførte et tilskud, som skulle geninvesteres i fiskeriet, så Verner
Frich. Fartøjet er en 19,95 meter lang, 6,60 meter bred og 3,20 meter dyb
Møller fik for et års tid siden bestilt nybygning nr.286 fra Vestværftet.
trawler, som bl.a skal fiske MSC-certificerede Nordsørødspætter ligesom 7
”Vi bestilte et nyt fartøj, for at få en bedre driftsøkonomi, og det var muligt i
andre vestjyske trawlere under navnet North Sea MSC.
forbindelse med brændstofpakke FAS2, hvor vi var tvunget til at geninvestere vort tilskud i et projekt, som kunne dokumentere en reducering i
I juli måned 2009 begyndte forhandlingerne mellem Jens Frich og Vest-
kapaciteten og en brændstofbesparelse på minimum 30%, ” siger Fiske-
værftet i forbindelse med et nybygningsprojekt til over 35 mio. for fartøj
skipper Verner Møller.
og kvoter. ”At skulle geninvestere så mange penge i fiskeriet på toppen af
Skibet er udrustet, så det både kan fiske efter rejer, og fiske med to-trawl.
finanskrisen, er selvfølgelig en speciel situation at stå i, men vi må være
RI 568 Jette Mona starter med at fiske med to-trawl efter konsum, og
optimister, og tro på erhvervets fremtid,” siger skipper og reder Jens Frich
venter med rejefiskeriet indtil priserne på rejer forhåbentlig bliver bedre. ”Vi
fra Hvide Sande. Den 26. april 2010 ankom skroget til Hvide Sande fra Riga
må tro på, at bølgedalen snart er ved at have ende, og priserne på rejer, vil
i Letland, og udrustningen kunne begynde.
stige igen,” siger Verner Møller.
RI 236 Lisbeth Frich er endnu et afkom af FAS2-Pakken, hvor tilskuddet
skulle geninvisteres i fiskeriet. ”Jeg har fået 4 skibe ophugget, og samler
rettighederne på et nyt, opdateret og moderniseret fartøj, som får nok af
fisk at fange,” siger Jens Frich der bl.a. beretter om rettigheder på 250 tons
torskekvoter i danske farvande.
Som en del af FAS2-tilskudsordningens fokuspunkter, har Jens Frich og
Vestværftet også lagt stor vægt på brændstofbesparelse, større trækkekraft, og generelt en bedre driftsøkonomi.
Det er det 5. skib som Jens Frich skal til at sejle med under navnet Lisbeth
Frich. Efter at have haft halvpart i et fiskfartøj i 1979, overtog Jens sit første
skib i 1980, som fik navnet Lisbeth Frich. I alt har Jens Frich ejet over ti
fiskefartøjer, og ejer i dag nybygningen og RI 524 Ingrid Frich.
Når RI 236 Lisbeth Frich skal på første rejse i denne uge. 5 besætningsmedlemmer står klar -deriblandt to lærlinge. Lisbeth Frich er bl.a. udstyret
med en hoved-og hjælpemotorer fra Mitsubishi, skruetøj fra Hundested
Propeller og styremaskine fra AS Scan.
Bilag 7
Ozue silverväg
Kopieret fra: http://skibsregister.dma.dk/Main.asp?CSR=5173201&SID
=5483547&VID=5475285&A=1&D=4
Skibet er optaget i Dansk Skibsregister
med kendingsbogstaver OZUE
DbNr
Anmeldt
Registreret
Begæring om optagelse af skib i Dansk
Skibsregister
2490
08-10-09
20-10-09
Adkomster:
DbNr
Anmeldt
Registreret
1Skøde
2428
01-10-09
20-10-09
af dato 18-09-09
Køber
Kontrolnummer H 1679
Fiskeskib
01-10-09
Navn SILVERVÄG
2490
08-10-09
20-10-09
Hjemsted STRANDBY
2490
08-10-09
20-10-09
BT 158,5
NT 65,1
21-10-09
Alice Snebang Godtliebsen
9970 Strandby
Køber
Søren Trolle Godtliebsen
9970 Strandby
Dybde 4,10 m, Dimensionstal 151,40,
Længde overalt 22,94 m
Panterettigheder
1 Ejerpantebrev
21-10-09
DbNr
Anmeldt
1 Ejerpantebrev
2429
01-10-09
Pantesum
Ved VESTVÆRFTET APS
Udsteder
Hvide Sande Danmark
22-10-09
Distrikt Frederikshavn
Jernbanegade 4-8, 9900, Frederikshavn
Variabel rente
Indført fra Norge
1. Prt. , Oprykning om muligt efter
som SILVERVÄG af Norge
med udenlandsk register i Norge
Tidligere optaget som OZUE, RAYTHEON - udslettet 2007
Ejerrettigheder
Nuværende ejer: Partrederi med 2 partredere
Part i skib: 1 / 3
Alice Snebang Godtliebsen
Røllikevej 1, 9970 Strandby
Erhvervelse ved adkomst 1
Part i skib: 2 / 3
Søren Trolle Godtliebsen
Anemonevej 22, 9970 Strandby
Erhvervelse ved adkomst 1
Søren Trolle Godtliebsen
Anemonevej 22, 9970 Strandby
Søren Trolle Godtliebsen
Modtager af retslige meddelelser
Nordjyske Bank A/S
Havnekendingsnummer FN 384
Bestyrende reder (Managing owner)
20.000.000,00 DKK
Alice Snebang Godtliebsen
Optaget i særregister over fiskerfartøjer
Repræsentant:
20.000.000,00 DKK
Panthæftelser
Byggenr 216, År 1999
Partreder
Part i skib: 2 / 3
Nordjyske Bank A/S
Længde 20,21 m, Bredde 6,60 m,
Partreder
Part i skib: 1 / 3
DbNr
20-10-09
Anmeldt
Registreret
Bilag 8
Bilag 9
Oversigt over omstruktureringsprojekter
Udregninger
Http://www.fvm.dk/Files/Filer/Fiskeri/Fiskerfartoejer/Oversigt_over_
Excelark kan fås ved henvendelse til Greenpeace. Skriv til Hanne
tilsagn_til_omstrukturering_af_erhvervsfiskeriet_24_7_2009.pdf
Winther på [email protected]
Bilag 10
Energioptimering gav billigere, bedre og hurtigere
kutter
Bedre trækkraft
Allerede på de første ture kunne han konstatere, at både tophastighed og
trækkraft var forøget betydeligt.
Kopieret fra http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/print.
- Vi gik fra en topfart på 7,5 til 10,3 knob, og vi forøgede trækkraften med 75
asp?mode=erhverv&id=2707
procent. Førhen havde vi problemer med at trække de store hummertrawl på
160 fod. Vi havde vodbinderen til at kigge dem efter, men der var ikke noget i
Peter Mørk ser med glæde frem til de kommende års fiskeri. Ved fremtidig
vejen med trawlet. Det hjalp heller ikke at smide de tunge kæder, så vi måtte
sejlads kan han nemlig stryge gevinsten af en større energioptimering af sin
bruge de små 130 fods trawl. Nu trækker vi de store uden problemer, forklarer
kutter, FN 206 Maren Mørk af Frederikshavn.
Peter Mørk, der for nylig landede 29 tons tobis.
Optimeringen af rordyse og propel stod Vestergaard Marine Service A/S i
Halveret brændstofforbrug
Frederikshavn for.
Fuldt lastet kan Karen Mørk med en tonnage på knap 60 tons tage 55 tons
last.
Det begyndte med montering af den nye rordyse, som samtidig gjorde det
- Der er ikke længere problemer med kavitation, og brændstofforbruget er
nødvendigt at forlænge skrueakslen med cirka 40 centimeter.
blevet halveret ved syv knob. På årsbasis er der vel sparet 25-30 procent. Det
giver en besparelse på 135.000 kr. alene i brændstof. Det er jo penge, der tik-
- Skibet var for fyldigt i bagenden. Det gav problemer med kavitation, når vi
ker ind, hver gang, jeg kobler propellen til. Og med den ekstra trækkraft oveni
ændrede hastighed, fortæller Peter Mørk, der har fisket siden 1970, og med en
lover det godt for det fremtidige fiskeri, fortæller en tilfreds Peter Mørk.
besætning på to-tre mand primært fisker hummere i Kattegat.
Han fandt en passende rordyse i Spanien, og på værkstedet hos Vestergaard
Niels Arne Hounisen fik i 2009 605.376,00 kr. til opgradering af propel
Marine Service A/S i Frederikshavn blev dysen tilpasset de faktiske forhold på
og dyse. MAN, der udførte installationen har målt trækkraften til at være
Karen Mørk, blandt andet minimering af højde og udskæringer for at kunne
forøget med 23,5 %.
dreje tilstrækkeligt.
Kopieret fra MANs hjemmeside:(http://mandieselturbo.com/files/
Specialdesignet propel
news/filesof15976/3010-0143_JETTE%20KRISTINE_upgrade.pdf)
Propellen blev skiftet ud med en specialdesignet trebladet propel, der igen
blev tilpasset dysen med mindst mulig tolerance. Udformningen af bladene
JETTE KRISTINE Won 23.5% Bollard Pull. Propeller and nozzle for top
blev vifteformede, da denne form er den, der giver optimal trækkraft. Dysen
performance. New blades and nozzle: A full-scale bollard pull test,
er monteret med nogle få graders hældning for at have optimal funktion ved
showed an increase in bollard pull performance of impressive 23.5%.
skibets normale deplacement i vandet.
General potential for greater efficiency
I påsken 2010 sendte Peter Mørk kutteren på værft til en større ombygning.
Propellers designed more than 10 years ago normally offer great improve-
Blandt andet fik trækutteren, der er bygget i Bønderup i 1982, etableret et
ment potential in retrofit projects, where fuel consumption reductions of up
shelterdæk i aluminium, ligesom styrehuset blev bygget ud på lønningen,
to 12.5% for free running propeller upgrades have been reported – simply by
hvilket gav plads til både toilet og en større messe. Endelig blev agterskibet
exchanging the existing propeller blades to today’s optimised and advanced
forlænget og ombygget fra krydserhæk til fladt agterspejl.
designs.
Et helt andet skib
A relatively small investment with short payback time and radical impact on
Ombygningen blev udført af C.J. skibs- & bådebyggeri i Egernsund. Energiop-
the ships’ future operational economy, fuel consumption and exhaust gas
timeringen blev gennemført i samme forbindelse og med støtte fra energipak-
emissions. The green impact and environmental benefit of lower consumption
ken FAS2.
is not to be neglected.
- Det er et helt andet skib. Det kan nærmest ikke sammenlignes, siger Peter
In this case with JETTE KRISTINE and in similar cases with other fishing traw-
Mørk, der fik sin kutter tilbage efter endt ombygning i januar i år.
lers, offshore vessels, tugs and dredgers – bollard pull is the key performance
parameter. MAN Diesel & Turbo’s upgrade solutions can include bollard pull
Han fik en tidligere værftsejer i Frederikshavn til at kigge den nye propel efter i
optimised propeller blades alone – or bollard pull optimised blades in connec-
sømmene, og den blev rost af fagmanden, fortæller Peter Mørk.
tion with a propeller nozzle upgrade. Optimised propeller blade profiles applied
together with the newly designed high-efficient AHT (Alpha High Thrust) nozzle
- Det var virkelig fint arbejde af Vestergaards folk. Han sagde, at han slet ikke
is the ultimate solution.
kunne se, hvor svejsningerne var. Og så gav det altså væsentlig mere trækkraft.
Selv siger fiskeren i Nordjyske d. 17. december 2009, at der er leveret
mere trækkraft end lovet fra MANs side, og det giver en højere topfart og
bedre trækkraft under trawling.
Bilag 11
Bilag 12
Yderligere dokumentation: Forhold mellem installationer og fiskerikapaciteten
Svar fra Den Europæiske Revisionsret
Dear Ms Winter,
Der er en logisk sammenhæng mellem trækkraften og den størrelse og
Thank you for your interest and questions.
tyngde på trawlen, en trawler kan trække. Jo større trækkraft, desto større
Please find below (in red) our answers to those questions. We hope that
trawl. Derfor vil forbedringer af trækkraften give fiskerne mulighed for at
they will be useful.
benytte en større trawl. Lærebøger for fiskere anfører netop gearet, propellens størrelse og dysen som værende af betydning for trækkraften og altså
Also, please be aware that in some cases we are unable to provide infor-
trawlens størrelse (Hansen, 1986; Prado & Dremiere, 1990). Fns Fødeva-
mation that might infringe on confidentiality requirements under EU and
reorganisation, FAO (1999) estimerer, at en korrekt installeret skruedyse
international law and auditing standards.
resulterer i en forøgelse af den potentielle trækkraft på 25-30 procent.
Kindest regards,
Dette betyder et større fangstpotentiale og større påvirkning af havbund og
Aidas Palubinskas
natur. En forøgelse af trækkraften giver en mulighed for at forøge trawlstørrelse og dermed fangst, i det fiskerikapaciteten pr. tid er direkte afhængig
From:
af trawlstørrelse.
To:[email protected]
Fiskerne kan dog, som med alt andet kapacitet vælge fra dag til dag ikke
Hanne Lyng Winter <[email protected]>
Date:
29/02/2012 11:52
Subject:
Question to: Special Report No 12 2011
at bruge den. I så tilfælde kan de spare brændstof i forhold til forbruget før
installationen af skruedysen. En skruedyse kan altså, efter fiskerens valg,
Hello
resultere i følgende konsekvenser:
I am writing to you about the report on capacity that was published in December last year on the EU countries effort to adjust the fishing capacity to
Besparelse af brændstof, forøgelse af hastighed eller forøgelse af trawlstør-
fishing resources (http://eca.europa.eu/portal/pls/portal/docs/1/10952727.
relse. De tre muligheder er dagligt tilstede, alt efter om motivationen for at
PDF)
fange fisk eller spare brændstof er højest, og dermed er fangstpotentialet
uomtvisteligt hævet.
First question
It deals with the regulation Council Regulation (EC) No 744/2008, and on
Sammenhængen mellem trækkraft og gear, propeller og skruedyser er
Denmark the report concludes that:
heller ikke betvivlet blandt specialister. Hele formålet med en skruedyse
er, at trækkraften pr. hestekræft bliver større (skibsteknisk selskab, 2006).
”Of 40 original fishing vessels in the Danish FAS, 34 were decommissioned
Forøgelsen af pæletrækket på Jette Kristine (modtog 605.000 kr i 2009
with aid and six were modernised between 2009 and 2010. Beneficia-
brændstofpakke 2) var ifølge MAN på 24% (Skibsteknisk selskab, 2009).
ries were required to invest at least the amount of any public aid
I det hele taget er fokus ved udskiftning af propel og installation af skru-
received for fishing vessel decommissioning in modernisation or the con-
edyse blandt andet at øge fremdrivningskraften (MAN Diesel A/S, 2007).
struction/import of new fishing vessels. The construction of six new fishing
vessels and four imported fishing vessels was partially financed in this way.
Fiskerne lægger heller ikke skjul på denne motivation, og er helt ærlige
Although direct funding for the construction of fishing vessels is not per-
omkring, at trækkraften øges ved forbedringerne. Således Peter Mørk
mitted by the EFF, the effect of these transactions, taken as a whole, was
efter ombygning med midler fra EU-brændstofpakkerne, at trækkraften er
that EFF funding indirectly contributed to the construction of new vessels.
forøget med 75%.
This was against the objectives of the EFF regulation”
In the regulation in question Council Regulation (EC) No 744/2008, its
stated in article 17 that:
”Public aid to vessel owners permanently withdrawing one or more
vessels included in a Fleet Adaptation Scheme in order to build a new vessel of lesser fishing capacity and lesser energy consumption (hereinafter
referred to as partial decommis¬sioning) may be granted until 31
December 2010 according to the rules laid down in this Chapter,.....”
My question is: Does Article 17 in 744/2008 not open up for the possibility
of member states to fund constructions of new vessels and in a way outcancels the prohibition to do so in the general EFF?
This question could be better answered by the responsible Commission
services (DG MARE), but the basic EFF Regulation (Council Regulation
1198/2006) and subsequent Council Regulation 744/2008 are clear
Bilag 13
about this point: EFF funds (which includes operations under Regulation
Pressemeddelelse fra Fødevareministeriets
744/2008) should not be used to fund construction of new vessels. This is
a requirement of Article 25.2 of Council Regulation 1198/2006.
http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=167232&year=&New
While Article 17 of Regulation 744/2008 referred to in your question in
sID=5684
theory opens up the possibility for Member States to fund the scrapping of
larger vessels in order to build smaller vessels, this option was not followed
De danske fiskerfartøjer bliver mere miljøvenlige - 06.08.2009
in the Member States audited by the Court. (This Article refers to the
specific case of ”Partial decommissioning”, where Member States could
Fødevareministeriet har igangsat en række brændstofbesparende projekter
target vessels representing 70% of capacity of fleets using specific fishing
der skal modernisere fiskerflåden og ophugge en række ældre fartøjer.
gear.) So the basic requirement of the EFF Council Regulation, not to use
EFF funds to construct new vessels, remains.
Der skal moderniseres en række fiskerfartøjer, så de bliver mere brændstof-
I would refer you also to the Commission’s response to paragraph 66 of the
effektive og i alt 31 ældre fartøjer udgår af den danske fiskerflåde. De tilskud,
Court’s Special Report.
som gives til ophugning af dem, skal geninvesteres i fiskeriet. Det betyder, at
fiskeriflåden tilføres fem nybyggede fartøjer og yderligere fem nyere fartøjer
Second question:
fra udlandet.
I also have a question about the conclusion:
”In Portugal and Denmark, applicants for EFF aid for on-board investment
”Med omstruktureringsprojekterne får vi en mere moderne flåde, der er
projects often indicated that catches would increase, although for the
tilpasset fiskerimulighederne, og samtidig en fiskeriflåde, der er mere brænd-
projects examined by the Court in Denmark there was no evidence of
stofeffektiv end tidligere. Faktisk kan erhvervet nedbringe forbruget med 4,6
such an increase”
millioner liter olie pr år”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det svarer til
Is it possible to see or hear more about the specific projects that the court
40 fiskekutteres årlige forbrug for brændstof
examined and how the court concluded that no increase was evident?
In Denmark, applicants for EFF aid for on - board investments had to con-
Fødevareministeriet har prioriteret de projekter, som medfører den største
firm on their aid application forms that the investments would not increase
reduktion i brændstofforbruget. I alt støttes der projekter for knap 150 mil-
fishing ability. However they were also asked to indicate their expected fish
lioner kroner.
captures in the years after the investment. In the sample examined by the
Se oversigt over de projekter, som i 2009 har modtaget tilskud til ophugning
Court, more often than not, they indicated that captures would increase.
og modernisering via ordningen. (Linket med oversigten må ikke vises)
After analysis of catch data from a large sample of Danish fishing vessels
which had benefited from on board investments, the Court found that
Andre aktiviteter
no direct causal link could be established between EU funded on board
Omstrukturering af erhvervsfiskeriet er ikke den eneste brændstofbespa-
investments and catch increases (catches also decreased). See the last
rende aktivitet Fødevareministeriet har igangsat i år. 15. oktober er der
sentence of paragraph 45 of the Report for an explanation of this.
ansøgningsfrist på ordningen ”Tilskud til fremme af energieffektiviteten inden
for fiskeriet og akvakultursektoren”. Her kan ejere af fiskerfartøjer få op til 60
Third question:
% i tilskud til energibesparende investeringer i udstyr ombord på fiskerfartø-
I dont know if it is possible - but in the report its stated in the part where
jer. Investeringerne skal forøge energieffektiviteten ombord med mindst 5 %.
the Commission replies that ”.. the information provided by Denmark
concerning these vessels proved de facto that EU aid was not reused for
”Med disse initiativer fremmer vi en reduktion i fiskerfartøjernes brændstof-
the construction of vessels”. Is it possible to see the information provided?
afhængighed til glæde for både miljøet og fiskerierhvervets økonomi”, siger
If you have it - or maybe its with the commission?
Eva Kjer.
Due to the confidential nature of the auditee / auditor relationship, we cannot provide information on specific cases. If you need more information you
Fakta om tilskudsordningen
may want to address yourself to the responsible Commission services (DG
Tilskudsordningerne ”Omstrukturering af erhvervsfiskeriet” og ” Tilskud til
MARE) and Danish authorites.
fremme af energieffektiviteten inden for fiskeriet og akvakultursektoren” ind-
Greenpeace
går i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-13. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklings-
Att.: Hanne Lyng Winter
programmet skabe rammerne for det størst mulige bæredygtige udbytte af
Bredgade 20, baghuset 4. Sal
den danske fiskeri- og akvakultursektor.
1260 København K
26. oktober 2012
Læs mere om tilskudsordningerne på www.fiskeriudvikling.dk
J.nr.:
Yderligere oplysninger:
Sagsb.init.: EKE
Pia Jørgensen, FødevareErhverv, 33 95 83 31, [email protected]
Ref.: Hanne Lyng Winter
Pressekontakt.
Nicolai Schacke, pressesekretær, 33 92 42 83 / 20 91 59 01
Bilag 14
Pressemeddelelse fra Fødevareministeriet
http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18481&PID=167617&year=2006&
NewsID=4241
Danmark hugger fartøjer op for 240 mio. kroner - 20.07.2006
Alle ansøgninger om ophugning af fiskerfartøjer bliver imødekommet.
Resultatet bliver en bedre balance mellem fiskernes fangstmuligheder og
antallet af fiskerfartøjer.
Direktoratet for FødevareErhverv vil i de kommende uger sende et tilsagn
om ophugningsstøtte til alle, der har søgt om støtte til permanent at trække
deres fartøj ud af dansk fiskeri.
I første runde i april blev der meddelt tilsagn for 100 mio. kroner, men
kun 43 mio. kroner blev anvendt. I denne anden runde vil der således
blive meddelt tilsagn om godt 197 mio. kroner, hvilket betyder at hele den
afsatte ramme på 240 mio. kroner bliver opbrugt, hvis alle tager imod den
ophugningsstøtte, som de har søgt om. Alle ansøgninger, som ikke blev
prioriteret i den første runde, men overflyttet til anden runde, bliver således
imødekommet nu.
Ophugningsrunden tager en mærkbar del af Danmarks kapacitet ud, så
der nu kommer bedre balance mellem fiskernes fangstmuligheder og
antallet af fiskerfartøjer. De 240 mio. kroner til ophugning af fiskerfartøjer
blev afsat i forbindelse med den fiskeripolitiske aftale af 3. november 2005
mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Formålet er at lette overgangen til
den Ny Regulering, der træder i kraft den 1. januar 2007.
Yderligere oplysninger:
Udviklingschef Mogens Schou tlf: 2261 0575