1. No category

KØBENHAVNS UNIVERSITET
Budget
2015
Godkendt af bestyrelsen den 2. december 2014
Koncern-økono
INDHOLD
1. INDLEDNING ...................................................................................................................................... 2
2. REKTORS BUDGETBERETNING OG INDSTILLING ................................................................................... 2
2.1 REKTORS SAMLEDE INDSTILLING ...................................................................................................................... 8
3. BUDGET 2015 ..................................................................................................................................... 9
3.1 RESULTATBUDGET ........................................................................................................................................ 9
3.2 BALANCEBUDGET ....................................................................................................................................... 16
4. BUDGETPROCES, -FORUDSÆTNINGER OG -USIKKERHEDER ................................................................ 20
4. 1 BUDGETPROCES ........................................................................................................................................ 20
4.2 BUDGETFORUDSÆTNINGER .......................................................................................................................... 21
4.3 BUDGETUSIKKERHEDER ............................................................................................................................... 22
BILAG
Bilag 1. Bestyrelsens Strategisk e pulje og 2016 Puljen
Bilag 2. Specifikation af indtægter
Bilag 3. Hovedområdernes resultat og egenkapital for B201 4, Q3 201 4 og B2015
Bilag 4. Fakulteternes flerårsbudgettering 2015 -2018
Bilag 5. Bygningsbudget 201 5
1
1. Indledning
Budget 2015 er struktureret som følger:



I afsnit 2 gennemgås rektors budgetberetning og rektors samlede budgetindstilling til bestyrelsen.
I afsnit 3 præsenteres universitetets samlede budget for 2015 i form af resultat- og balancebudget.
I afsnit 4 gennemgås proceduren for budgettets udarbejdelse, budgetforudsætninger og generelle
budgetusikkerheder.
I tilknytning til budgetnotatet findes et bilagsmateriale, som nærmere gennemgår elementerne i Bestyrelsens
Strategiske Pulje og 2016 Pulje (bilag 1). Desuden specificeres Københavns Universitets (KU) forventede indtægter (bilag 2) og forventede resultat og egenkapital for 2014 og 2015 på hovedområderne (bilag 3), fakulteternes flerårige budget 2015-2018 (bilag 4) og endelig beskriver bilag 5 den tekniske baggrund bag KU´s
samlede bygningsbudget.
2. Rektors budgetberetning og indstilling
I de seneste år er der med regeringens finanslove skabt relativ sikkerhed om KU´s tilskudsindtægter med
videreførelse af treårige bevillingsperioder både i forhold til basisforskningsmidler fra forskningsreserven og
takst 1-forhøjelsen.
Regeringen har med finanslovsforslag 2015 videreført budgetsikkerheden til 2017 i relation til forskningstilskud og takst 1-forhøjelsen og fastholder dermed den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på lidt
mere end 1 procent af BNP. I 2015 er den budgetteret til at ligge på 1,09 procent og er dermed på niveau
med 2014.
Det endelige finanslovsforlig 2015 blev indgået den 13. november 2014 (mellem regeringen, Enhedslisten og
Socialistisk Folkeparti).
KU´s finanslovstilskud forventes at stige med ca. 90 mio. kr. fra 2014 til 2015 i løbende priser, som hovedsageligt kan tilskrives KU´s egen budgettering af stigende uddannelsesindtægter og huslejeregulering som
følge af ibrugtagning af det nye KUA 2 & 3, der er dyrere end oprindeligt lejemål. KU´s samlede indtægter
stiger med 239 mio. kr., som udover en stigning i finanslovstilskuddene kan forklares ved en forventning om
flere eksterne midler fra 2014 til 2015 samt en vækst af øvrige indtægter.
Regeringens ministerielle dimensioneringsmodel, som i første omgang blev udmeldt den 24. september
2014, skaber dog en ny form for budgetusikkerhed. Modellen indebærer en dimensionering af visse videregående uddannelser, som en del af ´Aftale om Vækstpakke 2014´. Den 4. november 2014 blev ministeriet og
DKUNI enige om et fælles grundlag for dimensioneringsmodellen, der indeholdt kompromisser i forhold til
den oprindelige udmelding. Optaget på en række af KU´s kandidatuddannelser bliver reguleret fra optaget
2018, og som en afledt effekt bliver studiepladserne på en række bacheloruddannelser endvidere dimensioneret. Universiteterne begynder at reducere optaget på de berørte bacheloruddanneler allerede fra sommeroptaget 2015. Indfasningen af dimensioneringen på kandidatuddannelserne sker i årene 2018-2020. Dimensioneringen sker på baggrund af en måling af ledighed blandt dimittender, og modellen vil blive evalueret
efter tre år, ligesom udviklingen på arbejdsmarkedet følges nøje. Modellens økonomiske konsekvenser for
uddannelsesindtægterne er af væsentlig betydning. Foreløbige beregninger af modellens implikationer viser
alt andet lige en forventet indtægtsnedgang for KU på op imod 111 mio. kr. - når modellen er fuld indfaset i
2019 - svarende til en nedgang på ca. 614 kandidatstuderende og som konsekvens heraf en nedgang på 884
bachelorstuderende.
For budget 2015-2018 indgår den ministerielle dimensionering endnu ikke i STÅ-prognosen eller KU´s indtægtsestimat. Det skyldes, at det endnu er uvist, hvilke uddannelser og fakulteter den rammer og derfor usikkert, hvilket økonomisk omfang dimensioneringen får. Pt. foregår der fortsat et politisk afklaringsarbejde for
fakulteterne og institutterne i forhold til modellens endelige udformning og udmøntning. KU skal aflevere sit
konkrete forslag til dimensionering til ministeriet den 1. december, og den endelige dimensionering forventes forhandlet på plads i løbet af december. Herefter kan de budgetmæssige konsekvenser for 2016 og årene
derefter estimeres. Der forventes ingen indtægtsnedgang som følge af dimensioneringsmodellen i 2015.
2
KU besluttede allerede inden den ministerielle dimensioneringsmodel at reducere bacheloroptaget. I indeværende budget har KU derfor nedsat optaget med 50 i 2014 og 350 i 2015.
Samtidig har KU nedjusteret fakulteternes mulighed for at trække på egenkapitalen i perioden 2016-2018 i
forhold til tidligere. Dimensioneringsmodellen medfører, at KU´s egenkapital fremadrettet skal sikres i forhold
til eventuel behov for at anvende egenkapital til delvist at afbøde modellens forventede omkostninger, såfremt en fuld tilpasning af omkostningerne i takt med indtægtsnedgangen, ikke kan gennemføres.
Foruden dimensioneringsmodellen er der økonomiske uvisheder forbundet med Studiefremdriftsreformen.
KU´s egne forventninger til Studiefremdriftsreformen er fortsat, at de økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne er neutrale. Endelig kan den igangværende Omkostningsstrukturanalyse medføre en omlægning af den nuværende taxameterstruktur fra 2016; ministeren har dog tilkendegivet, at det ikke er en
spare øvelse.
Indførelsen af et nyt økonomisystem gør det muligt med budget 2015, at hele organisationen indtægts- og
omkostningsbudgetterer i et flerårigt perspektiv, som vil understøttes systemisk i et budgetværktøj. Den
flerårige budgettering er afgørende i forhold til at sikre, at der kan arbejdes med langsigtede planer indenfor
alle elementer af universitetets kerneopgaver. I relation hertil vil det også fremadrettet være afgørende at
opretholde og løbende udvikle et stærkt fundament i relation til forskning, uddannelse og innovation og
gennemføre investeringer og fornyelser af organisationen. I det lys er det også en styrke, at det flerårige
perspektiv systemunderstøttes.
Budget 2015 giver ikke i sig selv anledning til universitetsbrede strukturelle tilpasninger af personalet. Årene
2016-2018 er behæftet med betragtelig usikkerhed i indtægtskilderne, som gør, at der fortsat kan blive behov for at justere på strukturen og forbruget af ressourcer lokalt, så der sikres balance mellem omkostninger
og fremtidig indtægtsgrundlag i alle enheder.
Forskning
Selvom forskningstilskuddet er prioriteret gennem en videreførelse af den treårige bevillingsperiode til 2017,
bliver de frie forskningsmidler løbende reduceret, og flere finanslovsmidler øremærkes og konkurrenceudsættes.
KU forventer, at forskningstilskuddet samlet set er nogenlunde stabilt i de kommende år. I 2015 er tilskuddet
på 2,9 mia. kr., dvs. tilnærmelsesvist status quo med 2014. Forskningstilskuddet består bl.a. af basisforskningsmidler fra forskningsreserven og af midler fra Omstillingsreserven. Omstillingsreserven indeholder den
årlige 2 procents reduktion af universiteternes tilskud, der er tilbageført til universiteterne. I KU´s budget er
der indarbejdet en forventning om, at basisforskningsmidlerne videreføres efter 2017 på det nuværende
niveau. Med Finansloven for 2015 er der givet et engangstilskud fra Omstillingsreserven på 47 mio. kr. i 2017.
Forskningstilskuddet består endvidere af en fast profil på 384 mio. kr. til ph.d. og post. docs. Disse midler er
øremærket med henblik på at fastholde universitetets ph.d.-optag på et højt niveau. Ved ansættelse af ph.d.studerende følger en række omkostninger i form af vejledning, drift, husleje, bygningsdrift og administration.
De reelle udgifter er således langt højere end de midler, der afsættes i forskningstilskuddet til ph.d. og
post.docs. Regeringens ambitiøse plan forudsætter et samlet optag af 2.400 ph.d´ere årligt i sektoren, hvoraf
KU´s andel er et årligt optag på 820 ph.d´ere, om end dette niveau ikke længere er kontraktligt fastlagt i Udviklingskontrakten.
Som led i finanslovsforhandlingerne indgik alle folketingets partier den 30. oktober 2014 en aftale om fordeling af 857 mio. kr. fra forskningsreserven. Regeringen havde forlods lagt op til, at reserven skulle anvendes til
at styrke den forskning, som virksomhederne direkte kan anvende og at fremme virksomhedernes samarbejde med forskningsinstitutionerne. Med aftalen opprioriteres forskningen i bl.a. biologisk produktion, fødevarer og strategiske vækstteknologier samt transport, infrastruktur og miljøteknologi via Danmarks Innovationsfond, som gennem aftalen sikres 455 mio. kr. Der er ikke yderligere frie basisforskningsmidler til universiteterne, så KU kan således kun forvente at få andel i de midler, der uddeles efter universiteternes ansøgning
til Danmarks Innovationsfond.
3
Eksterne midler
Københavns Universitet har i en længere periode haft en gennemsnitlig vækst i de eksterne midler på 11
procent årligt, dog har væksten siden 2013 været på 3-5 procent. Det skyldes bl.a. en overgang mellem programmer i EU (fra 7. rammeprogram til Horizon2020).
Fra budget 2014 til 2015 ses en forventet vækst på 4 procent i de estimater, fakulteterne har indarbejdet i
forventning til de eksterne midler. Herefter falder væksten i tiltrækningen af eksterne projektmidler til ca. 2
procent årligt frem til 2017. 2018 er stagnerende på 2017-niveau. Ser man på hele perioden 2014 til 2018, er
den gennemsnitlige vækst på 2 procent for tiltrækning af eksterne midler.
Udviklingen hen over årene er forbundet med en vis usikkerhed i relation til flerårsbudgetteringen. For første
gang er de eksterne midler budgetteret af det decentrale niveau (fakulteter og institutter) i budgetoverslagsårene, hvor der hidtil fra centralt hold er indlagt en forventning om 5 procent stigning årligt. Den meget lille
stigning i den eksterne virksomhed for budgetoverslagsårene ved budget 2015, kan bl.a. forklares ved, at der
på institutniveauet ofte anlægges et vist forsigtighedsprincip i forhold til indtægtsniveauet ud i årene.
Fakulteterne er fuldt ud bevidste om nødvendigheden af at tiltrække eksterne midler ikke mindst i lyset af
usikkerheden omkring uddannelsesindtægterne. Der er en positiv forventning om fremadrettet at øge projektindtægter bl.a. fra Grundforskningsfonden, Innovationsfonden, Centre of excellence, Horison2020, private
fonde og fra udenlandske fonde. Der er på fakultetsniveauet igangsat et arbejde med decideret ledelsesudvikling og kulturbearbejdning i forhold til, at institutniveauet opnår en mere strategisk tilgang og systematisk
sikring af ansøgninger om eksterne bevillinger. Fremadrettet er det nødvendigt at supplere de gængse bevillingsgivere og tænke nyt i forhold til ansøgninger og eksterne fonde. Der er en tro på, at det i endnu højere
grad end i dag er muligt at opdyrke det internationale marked for eksterne fondsbevillinger, finde uopdyrkede markeder for eksterne bevillinger internt i Danmark og styrke de tværfakultære ansøgninger. Ud over EU
gøres der forsøg på at opdyrke det amerikanske marked, herunder National Institutes of Health (NIH), som
kan være med til at sikre en fortsat finansiering af forskningsmiljøerne og støtteaktiviteterne. Tiltrækningen af
store internationale forskernavne til KU har ofte den positive effekt, at det genererer yderligere tiltrækning af
eksterne midler fra det internationale marked.
Generelt er der på KU stor opmærksomhed omkring udviklingen i de eksterne projektmidler, og realiseringen
af forventningerne til denne indtægtskilde følges nøje. KU er på nuværende tidspunkt et stykke fra at nå en
målsætning om en vækst på 4 procent i alle år, men der arbejdes i den retning.
Uddannelse
I de seneste år har der været en pæn fremgang i sommeroptaget på bachelorstuderende og en stigende STÅ
produktion. Det endelige optag i 2014 viser imidlertid, at optaget er identisk med optaget i 2013.
I forhold til forventningen til KU's produktion af studenterårsværk (STÅ) ses en mindre vækst fra TB2014 til
2015 svarende til en forbedring af STÅ-produktionen på 1,7 procent (ca. 33 mio. kr. i heltidsuddannelsesindtægter). De stigende forventninger til en øget STÅ produktion i 2015 skyldes først og fremmest at STÅproduktionen i 2014 blev lidt bedre end forventet, og det har en positiv effekt på forventningen til 2015.
Fra 2015 til 2018 er der indarbejdet en STÅ-prognose, som er let nedadgående. Dette er først og fremmest et
udtryk for, at de ambitiøse forventninger, som har kendetegnet de seneste års produktion, er blevet nedtonet, ligesom de politiske signaler er helt ændret.
I STÅ-prognosen for budget 2015 er den ministerielle dimensionering ikke direkte indarbejdet, men KU har
dog i et forsøg på at imødekomme ønsket om at reducere optaget, nedsat kapaciteten på bacheloruddannelserne med 50 i 2014 og 350 i 2015 og frem, for de tørre fakulteter. Studiefremdriftsreformen er ikke indregnet med nogen økonomiske konsekvenser for budget 2015 og frem, da beregningsgrundlaget endnu er
for usikkert, givet de pågående forhandlinger om dimensionering. Samtidig må det forventes, at Studiefremdriftsreformen vil få en effekt, men tidligst fra 2. halvår 2017.
Regeringen har med finansloven for 2015 videreført taxameterforhøjelsen på 5.000 kr. (takst 1), som hovedsageligt går til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, frem til og med 2017. Dog er midlerne placeret på en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Udmøntningen af reserven
er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisnings- og vejledningstimer samt bedre forsker4
dækning. De faktiske betingelser er pt. ikke nærmere defineret. KU forventer dog, at takst-1 forhøjelsen bibeholdes og har derfor indarbejdet den som en forventning frem til og med budget 2018. Som sædvanligt
reduceres uddannelsestaxameteret generelt med 2 procent årligt.
Med de mange ukendte faktorer i forhold til universiteternes uddannelsesfinansiering, taxameterstruktur,
dimensionering af optag samt krav om fremdrift og kvalitetsudvikling, er KU uddannelsesproduktion og uddannelsesøkonomi efter 2015 væsentlig mere usikre end vanligt.
Strategiske satsninger
Internt på KU er det fortsat Strategi 2016, som er med til at sætte rammerne for universitetets udvikling og
fornyelse. Strategien sætter fokus på uddannelse, samarbejdet med omverdenen samt det interne samarbejde og den fælles identitet på universitetet.
Et af de centrale initiativer i Strategi 2016 er en opprioritering af det tværfakultære samarbejde på både
forskning- og uddannelsesområdet. Gennem 2016 Puljen er der siden 2013 igangsat en række interne tværgående uddannelses- og forskningsprojekter. Samlet set er der afsat 468 mio. kr. i perioden 2013 til 2017.
I 2013 og 2014 har der været en mindre aktivitet end forventet, hvilket skyldes en række opstartsvanskeligheder for projekterne. Dels er denne type interne projekter nye for organisationen, og dels har overgangen
til Navision Stat udfordret opfølgningen og styringen af projekterne. Dertil kommer, at ansættelser af videnskabeligt personale er en langstrakt proces. Det er forventningen at disse udfordringer løses i 2015, og at
aktiviteten stiger markant.
I forhold til ledelses- og organisationsudvikling vil der i 2015 fortsat være fokus på videreudvikling af en
´tenure track´-model for karriereforløb for videnskabeligt personale. Derudover afsættes der igen midler til
ledelsesudvikling og ledelsesevaluering til fortsættelse af KU´s ledelsesudviklingsprogram. Som noget nyt
arbejdes der særligt med ledelsesudvikling inden for forskningsledelse. Dertil kommer indsatsen i forhold til
karriereudvikling og udstationering samt ledelses- og organisationsudvikling.
På uddannelsesområdet prioriteres studiemiljøstrategien gennem en større afsætning - og som noget nyt afsættes dels midler til et talentprogram og dels til en kommunikationsindsats i relation til de studerende. I
2015 prioriteres midler til en ny plan for integrering af innovation og entreprenørskab (I&E) i uddannelserne.
Der videreføres endvidere en række udvalgte projekter som ´uddannelsesdag´, kandidatmarkedsføring, projekt ´viden i udvikling´ samt studie- og karriereudvikling. Samtidig fortsætter indsatsen for udvikling af pædagogik og didaktik.
Internationaliseringen styrkes bl.a. gennem afsætning af midler til KU´s sprogstrategiske satsning ´flere sprog
til flere studerende´.
På forskningsområdet fortsætter prioriteringen af aktiviteter, der øger mangfoldigheden blandt forskere og
ledere på KU. Derudover afsættes der - ligesom i 2014 - midler til initiativet ´kvinder i forskning´ samt ´Proof
of Concept´. Sidstnævnte anvendes til videreudvikling af forskningsresultater med nyttiggørelse for øje, og
puljen havde en god efterspørgsel i 2014.
I Bilag 1 er der redegjort for afsætningerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP). Heraf fremgår det, at den
formidlingsmæssige indsats prioriteres bl.a. bliver gennem en fælles strategi for prærekruttering på gymnasieniveau og skoletjenester.
Den interne EU-præmiering ved hjemtagelse af større EU-projekter blev i 2014 afløst af Horizon 2020, hvor
større samarbejdsprojekter med Københavns Universitet som koordinator, udløser én mio. kr. i belønning pr.
projekt. Yderligere forudsætninger for at udløse præmiering er, at den samlede projektbevilling skal være
større end én mio. Euro, og KU´s andel skal være mere end 200.000 Euro. I 2014 har der i årets første 11 måneder ikke været hjemtagelse af Horizon 2020 projekter, der udløser præmiering. Forventningen er, at aktiviteten øges i 2015, og der er konkret afsat 12 mio. kr. årligt til denne ordning. Der har været i 2014 været et
afløb af den tidligere præmieringsordning, som dog stopper med årets udgang.
5
Fusioner
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (HUM)
fusionerede pr. 1. januar 2013. I budget 2014 tilgik finanslovsmidlerne i relation til IVA, Det Humanistiske
Fakultet som en konkret afsætning på 85,4 mio. kr.
Ud fra et ønske om at opnå mest mulig ensartethed og standardisering i KU´s processer, er IVA fra 2015 – i
dialog med Det Humanistiske Fakultet - indarbejdet i KU´s budgetmodel på samme vis som KU´s andre enheder og uddannelser. Indarbejdelsen bygger på forudsætning om, at hverken HUM eller de øvrige fakulteter
må stilles økonomisk dårligere, end hvis IVA fortsat blev behandlet udenom KU´s budgetmodel. Det har resulteret i en varig afsætning til Det Humanistiske Fakultet på 32 mio. kr. i 2015, faldende til 26 mio. kr. i 2016
og fremefter.
Personale
Budget 2015 øger lønsummen til videnskabelige medarbejdere (VIP) med ca. 5,8 procent i forhold til Q3
2014, svarende til 174 mio. kr. Det afspejler de seneste års indsats for at øge antallet af fastansat videnskabeligt personale samt en øget aktivitet i relation til ansættelser i forbindelse med 2016 Puljen. Dog er der blandt
fakulteterne en forventning om, at der fremadrettet ikke sker en stigning i antallet af videnskabeligt personale på samme niveau som de seneste to år. Ansættelser af videnskabeligt personale er i høj grad påvirket af
fakulteternes generelle økonomi, og derfor er det også i relation til VIP ansættelser af fast personale helt
afgørende, at den eksterne virksomhed øges. Et væsentligt element i den nye udviklingskontrakt er ansættelse af flere faste VIP, hvilket vil blive prioriteret højt i den samlede styring af institutter mv.
Det teknisk-administrative personale er opdelt i to personaletyper; TAP-FU (forskning og uddannelse) og
TAP-AS (administration og service). TAP-FU er ansatte, der er meget tæt knyttet til forskning, undervisning
eller formidling f.eks. medarbejdere, der udvikler apparatur eller beregninger, der anvendes direkte i forskningen. TAP-FU udviser en stigning fra Q3 2014 til budget 2015 på 15,8 mio. kr. svarende til en vækst på 2,0
procent.
Fakulteterne gav overordnet set udtryk for, at de har stor opmærksomhed på TAP-AS udviklingen. Nogle
steder kan der ikke aktuelt effektiviseres mere i relation til TAP-AS udgifterne, mens der andre steder er fokus
på fortsat at udvikle og effektivisere det administrative område. Udviklingen i TAP-AS udgifterne skal fortsat
ses i relation til omsætningen.
Øgede eksterne midler giver i mange tilfælde et øget behov for administration og flere og mere omfattende
ministerielle analyser og reformer ligger også beslag på administrativt personale. I det lys er det positivt, at
TAP-AS forbruget budgetteres på nogenlunde samme niveau i 2015 som ved Q3 2014 – 24,1 procent i 2014
og 23,8 procent i 2015 af årets samlede lønomkostning.
Budget 2015 lægger ikke op til universitetsbrede strukturelle tilpasninger af personalet, men der kan fortsat
opstå lokale behov for omstrukturering og tilpasning af ressourcer, som nævnt tidligere.
Bygningsområdet
Der er i budget 2015 udarbejdet et 10-årigt bygningsbudget, der indeholder vedtagne beslutninger i forbindelse med KU´s campusplaner og investeringsplaner. Gennemførelsen af et teknologisk løft til universiteterne, der blev vedtaget med Finanslov 2010, er i proces. De store byggeprojekter er defineret og påbegyndt.
KU´s planlagte, men endnu - ikke i alle tilfælde – effektuerede, fraflytninger medfører, at universitetets fortætningsplaner forventes opfyldt, hvilket også er tilkendegivet fra henholdsvis BYGST og Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS). KU fortsætter arbejdet med den besluttede campusplan samt videreudvikling
med fortsat fortætning. Byggeri af KUA3 og Niels Bohr Bygningen er påbegyndt, og aktstykke om Copenhagen Plant Science Center II forventes vedtaget i 2015. Gennemførelsen af nybyggerier til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ventes at medføre, at de resterende fortætninger kan gennemføres. Statens Naturhistoriske Museum er dog fortsat ikke fuldt finansieret, men museumsløsningen indgår fortsat i den samlede
fortætning i henhold til aktstykke 148.
6
KU er i samarbejde med HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) ved at etablere fjernkøling til syv
af KU´s bygninger ved Nørre Campus for at sikre veltempererede bygninger med et mindre energiforbrug.
Første etape er i efteråret 2014 ibrugtaget med fjernkøling til Panum.
KU har i 2013 ansøgt om bygningsselveje og Uddannelsesministeren har meddelt, at KU kan forvente en
tilbagemelding og afklaring medio 2014. Denne tilbagemelding afventes inden bestyrelsesmødet primo december.
It og overgang til nyt økonomi- og budgetsystem
KU har i en årrække arbejdet på at optimere de fælles it systemer. Foruden en varig afsætning til at sikre en
stabil og sikker it-drift, er der afsat yderligere midler til en fælles it pulje med en årlig profil på 35 mio. kr. i
2014 og 2015, 40 mio. kr. i 2016 og 45 mio. kr. i 2017-1018. Denne pulje skal understøtte KU´s fælles it, herunder KU´s digitaliseringsstrategi.
KU vil, med den nye digitaliseringsstrategi, fokusere på i højere grad at dække de behov, som både VIP, TAP,
studerende, alumni og eksterne har for velfungerende og stabile it-løsninger. Fokus er på brugernes behov,
og ikke så meget på det tekniske, som i den hidtil gældende it-strategi. Udfordringen er, at KU skal lave nogle endnu bedre it-løsninger, end vi har i dag.
For at sikre de bedst mulige it-rammer for KU´s økonomistyring overgik universitetet til Navision Stat den 1.
januar 2014. Implementeringen af Navision Stat på Københavns Universitet er den største i Danmark. Formålet med overgangen til Navision er at opnå en bedre og mere ensartet økonomistyring ved anvendelse af et
sammenhængende standardsystem på KU.
I forbindelse med overgangen til Navision Stat er der samtidig ibrugtaget en ny, økonomisk styringsmodel
for Københavns Universitet, som implementeres trinvist over de kommende år og forventes fuld indfases i
2017. Målet med KU's nye styringsmodel er at skabe overblik over og give indblik i sammenhængen mellem
universitets formål, ydelser, aktiviteter og de ressourcer og omkostninger, som er forbundet hermed. Ved at
koble informationer fra den faglige planlægning af ydelser og ressourcer til den økonomiske planlægning og
budgettering, øges sammenhængen mellem den økonomiske styring og planlægningsprocesserne.
I forlængelse af overgangen til Navision Stat introduceres et nyt budgetsystem, Prophix, som netop kan understøtte og skabe sammenhæng mellem planlægning og budgettering indenfor forskning og uddannelse i
et flerårigt perspektiv. Prophix skulle have været implementeret allerede med budget 2015. KU har været
præget af overgangen til Navision Stat i 2014, hvorfor budgetsystemet er udskudt til budget 2016.
I forbindelse med overgangen til budgetsystemet Prophix er der udviklet et midlertidigt budgetværktøj, som
systemunderstøtter flerårsbudgettering. Derfor har det allerede til budgetteringen af 2015 været muligt at
igangsætte den flerårige indtægts- og omkostningsbudgettering. Det har betydet, at alle budgetenheder i
budgetteringen af 2015 samtidig har udarbejdet – og fået systemunderstøttet - et indtægts- og omkostningsbudget for årene 2016-2018.
Budgetsikkerhed og risikoafdækning
Det samlede resultat for 2015 viser et underskud på 170 mio. kr. Foruden et træk på KU´s centrale egenkapital på 35 mio. kr. til at finansiere KU´s fælles it- og digitaliseringsstrategi har fakulteterne indarbejdet et træk
på egenkapitalen på 135 mio. kr. I perioden 2016 til 2018 er der pt. indarbejdet et træk på egenkapitalen på
230 mio. kr. i 2016, 140 mio. kr. i 2017 og 70 mio. kr. i 2018.
Egenkapitalforbruget ligger i dette budget for årene 2014-2018 på 730 mio. kr., mod sidste års forventede
forbrug på 800 mio. kr. Det er et fald på 70 mio. kr. Nedsparingen i de kommende år af KU´s egenkapital skal
foruden at sikre afsætning til KU´s it systemer samtidig sikre en opretholdelse af et højt aktivitetsniveau indenfor uddannelse og forskning. Dertil kommer, at træk på egenkapitalen endvidere skal sikre nødvendige
flytte- og indretningsomkostninger i relation til KU´s samlede bygningsfornyelse primært i 2016. Til budget
2015 er fakulteternes blevet bedt om at kvalificere deres forventede træk på egenkapitalen ved at indberette
behovet for disponering af egenkapitalen til bl.a. afholdelse af flytteudgifter, ibrugtagning af nye bygninger,
køb af forskningsudstyr mv.
7
Udsigten for økonomien efter 2015 er forbundet med øget usikkerhed særligt pga. den ministerielle dimensionering. De konkrete økonomiske effekter af såvel dimensioneringsmodellen, Studiefremdriftsreformen og
den igangværende Omkostningsstrukturanalyse er endnu usikre og næppe positive. Fakulteternes indarbejdede træk på egenkapitalen ifm. budget 2015, må derfor uundgåeligt ses i sammenhæng med, hvordan
usikkerhedsmomenterne omkring uddannelsesindtægterne udvikler sig. Trækket på KU´s egenkapital må
vurderes løbende, og der kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at den fremadrettet til en vis grad skal
anvendes til at sikre en balanceret indfasning af dimensionering og de dertil knyttede aktivitetstilpasninger.
I afsnit 3 står der beskrevet mere om KU´s forventede egenkapital i perioden 2015-2018.
Budgetsikkerheden i de kommende år er for KU endvidere udfordret ved, at forventningen til den eksterne
virksomhed har en lavere vækst end tidligere efter 2015. Det er set i lyset af udfordringerne på uddannelsesområdet ret kritisk, da de eksterne midler alt andet lige får en større og større betydning for KU´s budgetsikkerhed og vækst. Fakulteterne er bevidste om, at det skal sættes fuld fokus på at øge tiltrækningen af de
eksterne forskningsmidler og fremadrettet supplere de gængse bevillingsgivere og tænke nyt i forhold til
ansøgninger og eksterne fonde.
Foruden fakulteternes forventede træk på egenkapitalen i de kommende år, er de til budget 2015 blevet
bedt om at foretage en risikovurdering af deres indtægter i forhold til budget 2015. Dette ligger i forlængelse af Rigsrevisionens anbefalinger ovenpå undersøgelsen af universiteternes generering af overskud, der har
medført en stigende egenkapital i de seneste år. Fakulteternes indmeldinger indgår som element i den konsoliderede risikovurdering for KU.
2.1 Rektors samlede indstilling
Rektor indstiller:

At bestyrelsen vedtager det samlede budget for Københavns Universitet for 2015 således som det aktuelt
foreligger. I kvartalsrapporteringerne i løbet af 2015 vil bestyrelsen blive orienteret om de løbende prognoser.

At bestyrelsen betragter budgetforslaget for budgetoverslagsårene 2016-2018 som vejledende, som
følge af de generelle usikkerheder der knytter sig til indtægtsgrundlaget.

At bestyrelsen betragter brug af egenkapitalen for budgetoverslagsårene 2016-2018 som vejledende.
8
3. Budget 2015
3.1 Resultatbudget
Tabel 1. Resultatbudget 2015-2018
Budget
2014
Prognose
Q3-2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Budget
2018
Uddannelsesindtægter
Forskningstilskud
Basistilskud
Eksterne midler
Bygningsrelaterede indtægter
Andre indtægter
2.014.687
2.911.153
339.192
2.612.446
63.941
244.967
2.032.290
2.924.610
337.320
2.589.850
112.960
246.430
2.061.329
2.923.882
369.089
2.714.564
72.306
284.164
2.063.514
2.903.946
366.849
2.761.781
76.712
295.181
2.061.459
2.889.658
403.344
2.814.086
76.712
307.240
2.054.435
2.787.402
394.914
2.842.109
76.712
326.694
Indtægter
8.186.386
8.243.460
8.425.334
8.467.982
8.552.497
8.482.265
Løn - VIP
Løn - TAP-FU
Løn - TAP-AS
Bygningsdrift
Øvrig drift
Afskrivninger
2.997.725
770.550
1.215.178
1.685.364
1.609.048
128.089
2.982.050
804.180
1.203.720
1.728.620
1.541.070
126.410
3.156.100
820.063
1.242.925
1.693.171
1.593.876
108.225
3.190.885
798.977
1.220.772
1.741.943
1.650.496
113.936
3.129.763
805.780
1.213.112
1.829.709
1.622.062
111.096
3.081.969
786.997
1.187.172
1.825.481
1.581.550
108.124
Ordinære driftsomkostninger i alt
8.405.955
8.386.050
8.614.359
8.717.008
8.711.523
8.571.292
-219.569
-142.590
-189.025
-249.027
-159.026
-89.027
19.569
22.870
19.025
19.027
19.026
19.027
-200.000
-119.720
-170.000
-230.000
-140.000
-70.000
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Budget
2018
0
-16.000
-40.000
-74.000
1.000 kr./løbende priser
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster
Årets budgetterede resultat
1.000 kr./løbende priser
Ministeriel dimensioneringsmodel (forventet reduktion af indtægter)
Note:
Den ministerielle dimensioneringsmodel er beregnet ud fra det grundlag der foreligger november 2015.
I 2019 forventes dimensioneringsmodellen, at koste KU op imod 111 mio. kr. Det forventes, at KU kan nå at tilpasse
omkostningerne i takt med bortfald af indtægter.
Indtægter
På indtægtssiden tilvejebringes universitetets samlede økonomiske råderum primært via 3 hovedkilder: 1)
Finanslovstilskud inkl. uddannelsesindtægter, 2) Eksterne
midler og 3) øvrige indtægter. I figur 1 er indtægtskilderne illustreret.
Finanslovstilskud
Den væsentligste del af KU´s indtægter stammer fra finansloven. Finanslovsindtægterne består dels af aktivitetsafhængige tilskud (uddannelsesindtægter), hvorved
der kan opstå usikkerhed omkring tilskuddets størrelse,
som følge af ændret produktion og/eller takstfastsættelse, dels af forsknings- og basistilskud, hvor der er en noget større sikkerhed om tilskuddenes størrelse. Til gengæld er disse ofte udsat for besparelser og styret af politiske forhandlinger sent i budgetprocessen.
9
Uddannelsesindtægter
Prognosen er beregnet på baggrund af antallet af optagne studerende pr. 1. oktober 2014, de eksisterende
studerende samt forventninger til deres adfærd i form af beståede eksaminer. Budgettet er baseret på den
forventede STÅ-produktion, som fremgår af tabel 2, som har været i høring og til justering på fakulteterne.
Tabel 2. STÅ udvikling pr. fakultet 2014-2018
STÅ-udvikling
pr. fakultet
HUM
JUR
SCIENCE
SAMF
SUND
TEO
I alt
TB2014
B2015
2016
2017
2018
6.892
3.032
5.617
4.299
5.932
426
6.999
3.099
5.728
4.507
5.898
408
6.811
3.129
5.850
4.494
5.964
405
6.652
3.109
5.902
4.444
5.983
410
6.554
3.110
5.914
4.390
6.003
443
26.198
26.639
26.652
26.498
26.414
Uddannelsesindtægten er afhængig af den endelige STÅ-produktion, hvorfor der er usikkerhed forbundet
med midlerne. Generelt har STÅ-prognosen på det korte sigt været rimelig pålidelig. Tabel 2 viser, at forventningen til STÅ-produktionen i 2015 er opjusteret med 441 STÅ siden 2014. Til gengæld viser tabellen en
faldende STÅ produktion i 2016-2018, hvilket er et udtryk for, at de ambitiøse forventninger der har været
tidligere til heltidsuddannelsesindtægterne er markant nedtonet.
I budget 2015 er eventuelle effekter af studiefremdriftsreformen vurderet til at være neutrale. Gevinsten ved,
at nogle studerende kan forbedre deres effektivitet, modsvares af manglende STÅ for de studerende, der må
forventes at blive udskrevet. Den ministerielle dimensionering er ikke indarbejdet i STÅ-prognosen, da de
økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt er uvisse.
Den forventede udvikling i KU´s samlede STÅ- produktion i perioden 2015-2018 er illustreret i figur 2.
I forhold til 2014 er uddannelsestaxameteret generelt reduceret med 2 procent. Alligevel
vækster uddannelsesindtægterne samlet set i forhold til
2014 grundet indarbejdelsen
af en ny STÅ-prognose.
I uddannelsesindtægterne
indgår endvidere takst 1forhøjelsen for hele perioden,
som hovedsagligt går til de
tørre fakulteter. Taxameterforhøjelsen på 5.000 kr. er med
finansloven videreført frem til
og med 2017. Midlerne for
2017 er dog placeret på en
reserve til kvalitetssikring af de
videregående uddannelser, og
er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisning- og vejledningstimer samt bedre forskerdækning. De faktiske betingelser er endnu ikke defineret, men KU forventer, at få andel i takst 1-forhøjelsen
på samme niveau som hidtil, og har som følge heraf indarbejdet den i budget 2018.
10
Udover uddannelsesindtægten for heltidsuddannelse (STÅ) genererer KU også uddannelsesindtægter for
deltidsuddannelse, ind- og udrejsende studerende (internationaliseringstaxameter) samt færdiggørelsesbonus.
Taxameterbonusmodellen for færdiggørelse af bachelorer og kandidater blev fuldt indfaset i 2011. Bonustaksten bliver reguleret efter det faktiske antal kandidater og bachelorer som opfylder betingelserne om studiegennemførelse og vil først blive endelig fastsat på Tillægsbevillingsloven 2015 (TB15) i november 2015.
I alt er der i 2015 810 mio. kr. på finansloven til færdiggørelsesbonus til fordeling mellem universiteterne. Der
er generelt stor usikkerhed omkring fordelingen af de 810 mio. kr. mellem universiteterne, da disse er baseret
på gennemførelsestiderne for det enkelte universitets studerende. Ligeledes er der tale om en fast pulje for
sektoren samlet, så bedre præstation i hele sektoren vil ikke udløse mere bonus til KU. Generelt opleves der i
sektoren en stadig forbedring af bachelorer, der udløser bonus, hvorved taksterne nedsættes. Omvendt opleves der en svag stigning i forhold til kandidat-bonussen. Fakulteternes stigende estimat af bonus hen over
årene, skyldes takstforhøjelser i relation til bachelor- og kandidatbonus.
Med Studiefremdriftsreformen er der varslet en markant forøgelse af afsætning til færdiggørelsesbonus. KU´s
andel af denne pulje følger præstationen i forbindelse med de mål, som er afsat i reformen og afhænger
endvidere af hele sektorens præstation i forhold til færdiggørelse af bachelorer og kandidater. Forudsætninger for at få andel i puljen og den endelige afsætning hertil er endnu uvis, hvorfor den ikke er indarbejdet i
forventningerne til budget 2015 og fremefter.
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) i KU´s budgetmodel
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (HUM)
fusionerede pr. 1. januar 2013. I budget 2014 fik IVA/HUM en konkret afsætning på 85,4 mio. kr., svarende til
den økonomiske profil, hvormed IVA er indarbejdet i KU´s finanslovsparagraf.
Ud fra et ønske om at opnå mest mulig ensartethed og standardisering i KU´s processer, bør en indfusioneret
enhed indarbejdes og behandles på lige fod med de øvrige institutter på KU. Fra og med budget 2015 er IVA
derfor indarbejdet i KU´s budgetmodel på samme vis som KU´s andre enheder og uddannelser. Det betyder
dels, at IVA´s uddannelser vil indgå i modellen med en 80-20 fordeling af heltidstaxametrene, og dels at IVA´s
bygninger indgår i KU´s fælles bygningsbudget og den deraf følgende udlægning af husleje og ejendomsskatter på 50 procent.
Indarbejdelsen af IVA i KU´s budgetmodel bygger på forudsætningen om, at en indarbejdelse, hverken må
stille HUM eller de øvrige fakulteter økonomisk dårligere end, hvis IVA fortsat blev behandlet udenom KU´s
budgetmodel.
Koncern-økonomi har i dialog med HUM udarbejdet en model for indarbejdelsen, som har resulteret i, at
IVA/HUM tildeles en øremærket ramme på 32 mio. kr. i 2015, faldende til 26 mio. kr. i 2016 og fremefter.
Denne kompensation sikrer, at IVA/HUM ikke stilles dårligere end udenfor modellen samtidig med, at IVA´s
uddannelser bidrager til de tværgående aktiviteter gennem budgetmodellens 80-20 fordeling af heltidstaxametrene.
Uddannelsesindtægter fra andre statslige institutioner
KU forventer følgende uddannelsesproduktion fra Undervisningsministeriet (UVM):
Uddannelsesproduktion finansieret af Undervisningsministeriet (UVM), Årslever
Uddannelse
Institut
Skov og Naturteknikerudd., EUD, hovedforløb Skovskolen
Skov og Naturteknikerudd., EUD, praktikforløb Skovskolen
Skov- og Naturområdet, AMU
Skovskolen
Natur- og Kulturformidler
Skovskolen
Beslagsmedsuddannelsen, EUD
Institut for Produktionsdyr og Heste
Tandklinikassistentuddannelsen
Fakultet
SCIENCE
SCIENCE
SCIENCE
SCIENCE
SUND
Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere SUND
B2015
85
90
29
30
5
2016
80
85
30
60
5
2017
80
80
30
75
5
2018
80
75
30
75
5
190
200
200
200
11
KU forventer følgende uddannelsesproduktion fra Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM), som ligger
udenfor § 19.2 (Forskning- og Universitetsuddannelser):
Uddannelsesproduktion finansieret af Undervisnings- og Forskningsministeriet (UFM), STÅ
Uddannelse
Tandplejer
Viderudd. i odontologisk praksis
Have- og Parkingeniør
Friluftvejlderuddannelsen
Master i Friluftsliv
Institut
Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere
Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere
Skovskolen
Skovskolen
Fakultet
SUND
SUND
SCIENCE
SCIENCE
SCIENCE
B2015
176
16
70
10
6
2016
177
18
75
11
6
2017
179
20
80
12
6
2018
180
20
80
13
6
Aktiviteterne, finansieret af UVM/UFM, indgår som en del af ´Uddannelsesindtægter´. Aktiviteterne er prognosticeret af fakulteterne.
Forskningstilskud
KU´s forskningstilskud i 2015 er tilnærmelsesvist på niveau med 2014. Heri er indregnet et forventet forbrug
af forskerskolemidler (FUP) fra balancen (ca. 15 mio. kr. i 2015).
I forskningstilskuddet er der indarbejdet 198 mio. kr. i basisforskningsmidler fra forskningsreserven og 162
mio. kr. i forskningsmidler fra omstillingsreserven, som indeholder den årlige 2 procents reduktion af KU´s
tilskud. KU har i 2015 fra tidligere globaliseringsforlig fået i alt 369,9 mio. kr. til ph.d., 13,8 mio. kr. til post.doc.
og 178,1 mio. kr. i forskningsmidler, hvoraf de 50,0 mio. kr. på KU udmøntes specifikt til ph.d. på de ´tørre´
fakulteter. Derudover er der i forskningstilskuddet 30,3 mio. kr. fra tidligere globaliseringsforlig årligt i 2015
og fremover.
I forliget ultimo oktober 2014 vedr. fordeling af forskningsreserven er der udmøntet 218 mio. kr. til fri forskning med fokus på talentudvikling mv., hvoraf de 196 mio. kr. afsættes til Det Frie Forskningsråd. Danmarks
Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation tildeles 455 mio. kr.
Med ændringsforslaget til Finanslov 2011 skete der en teknisk omlægning fra Øvrige formål til Forskning, og
for 2015 udgør den nu samlet set 57 mio. kr., hvilket i forhold til 2014 er et fald på knap 7 mio. kr. Der er tale
om en ren teknisk omlægning fra basistilskud på finansloven, der falder tilsvarende. Med finansloven for
2015 udgør midler til forskeruddannelsesprogrammer (FUP) knap 70 mio. kr. årligt i 2015 og fremover.
Modsat rettet er forskningstilskuddet generelt beskåret med 2 procent, hvilket i 2015 er på 47 mio. kr.
Efter forliget om forskningsreserven og en endelig vedtagelse af Finansloven 2015 ligger forskningstilskuddet
fast for året.
Basistilskud
KU´s basistilskud dækker dels over Øvrige formål, Forskningsbaseret myndighedsbetjening samt Administrative effektiviseringer.
KU er underlagt en årlig administrativ besparelse på 84 mio. kr., som har til hensigt at sikre en fortsat effektivisering af det administrative område. Den administrative besparelse er fordelt efter en fast, årlig negativ
profil pr. fakultet.
KU udfører Forskningsbaseret Myndighedsbetjening for Fødevareministeriet vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedrørende skovovervågning; i 2015
overføres der 22 mio. kr. til myndighedsbetjening KU som går til SCIENCE.
Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over en teknisk omlægning af det tidligere kapitaltilskud. Øvrige formål dækker således bl.a. tilskud til bygningsvedligeholdelse, tilskud til ejendomsskatter, tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker m.m. I 2015 er Øvrige formål endvidere opskrevet, som følge af at 2. og 3.
etape af KUA udløser en huslejeregulering. I perioden 2016 til 1018 forventes yderligere huslejereguleringer i takt
med, at KUA-bygningerne ibrugtages.
12
Eksterne midler
Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Retsmedicinske ydelser og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Disse
midler tilfalder den enkelte optjenende enhed. De bidrager til den ordinære virksomhed via overhead/ administrationsbidrag. Siden 2008 er alt optjent overhead tilfaldet det enkelte fakultet.
Alle eksterne midler er budgetteret af fakulteterne. Der
forventes i 2015 eksterne
midler for ca. 2.715 mio. kr.,
hvilket er en stigning i forhold
til budget 2014 på ca. 102
mio. kr. (i løbende priser),
svarende til 4 procent.
Den tilskudsfinansierede
forskning udviser i alt en stigning på 125 mio. kr. i løbende
priser (svarende til 5 procent)
fra budget 2014 til budget
2015. Der er generelt knyttet
relativ stor usikkerhed til
budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate i forbindelse med ansøgninger,
dels afhænger af den aktuelle produktion og dermed overførsel af løn og drift til forskningsaktiviteter på de
enkelte projekter i budgetåret.
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter udviser et fald på 25 mio. kr. svarende til 35 procent. Retsmedicinske
ydelser udviser et svagt fald 3,6 mio. kr. svarende til 2 (procent), mens der for kommerciel indtægtsdækket
virksomhed stiger med godt 6 mio. kr. dvs. ca. 14 procent i løbende priser. Udviklingen i de eksterne midler
kan ses i bilag 2.
Efter en periode med en gennemsnitlig vækst på 11 procent i de eksterne midler, viser figur 3, at væksten
flader ud fra 2015. I perioden 2014 til 2018 svarer stigningen til en årlig vækst på 2 procent.
Den aftagende vækst i forhold til projektmidler, må anses for at være et udtryk for den usikkerhed, som er
forbundet med flerårsbudgetteringen. Som noget nyt foregår budgetteringen af de eksterne midler decentralt på institutniveauet, hvor der kan være en tendens til at budgettere forsigtigt i forhold til kommende
indtægter. Med andre ord skal der tages forbehold for den afmatning, som figuren umiddelbart udtrykker.
Overgangen mellem programmer i EU er dog en reel årsag til, der er en usikkerhed i forhold til fremtidens
projektindtægter.
Såvel fakulteter som institutter har fokus på at øge de eksterne projektmidler ikke mindst i takt med at basisog forskningsmidler i stigende grad mindskes og øremærkes, og der arbejdes henimod målsætningen om en
vækst på 4 procent i alle år.
Øvrige indtægter
Bygningsrelaterede indtægter
De bygningsrelaterede indtægter stammer fra KU´s udlejning af lokaler til eksterne lejere. Udover huslejebetaling indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål, da KU opkræver ejendomsskat og bidrag
til vedligeholdelse.
Andre indtægter
KU´s Andre indtægter består primært af salg af varer og tjenester, kompendier, deltagerbetaling samt øvrige
indtægter. Der er en vis usikkerhed forbundet med budgetteringen af Øvrige indtægter, som stiger hen over
13
årene. Usikkerheden relaterer sig til ændret registreringspraksis i forbindelse med overgangen til en ny registreringsramme. Andre indtægter budgetteres af det decentrale niveau.
Ordinære driftsomkostninger
Institutterne har foretaget konkret budgettering af udgifterne i 2015. Sammenholdt med forventningerne til
investeringsomfanget og ændring i feriepengehensættelse er fakulteternes konsoliderede budgetter korrigeret, så de optræder omkostningsbaseret. De ordinære omkostninger forventes at ligge på 8.614,4 mio. kr. i
2015.
Lønomkostninger
De samlede lønomkostninger er budgetteret til 5.219,1
mio. kr. i 2015. Lønomkostningerne udgør knap 60,6
procent af de samlede ordinære omkostninger. Lønnen
er fordelt på løn til videnskabeligt personale (VIP) og
teknisk-administrativt personale (TAP), hvoraf VIP lønnen udgør 60,5 procent af de samlede lønomkostninger og den samlede TAP-løn udgør 39,5 procent.
Der er i 2015 budgetteret med løn til TAP-FU på 820,0
mio. kr. svarende til 15,7 procent og løn til TAP-AS på
1.242,9 mio. kr. svarende til 23,8 procent af de samlede
omkostninger.
VIP-lønnen og den samlede TAP løn er steget marginalt fra 2014 til 2015 – begge set i forhold til årets samlede lønomkostninger. For begge ses en stigning på 0,3 procentpoint.
De samlede lønomkostninger er budgetteret knap 235,6 mio. kr. højere end ved budget 2014 (løbende priser). Der er dog generelt knyttet stor usikkerhed til fordelingen mellem løn og drift, ikke mindst i den eksterne virksomhed, hvor endnu ikke realiserede projekter skal estimeres og budgetteres. I den ordinære virksomhed er der lavet tentative fordelinger mellem løn- og driftsomkostninger på diverse puljeafsætninger,
hvilket også er behæftet med usikkerhed.
Bygningsdrift og øvrig drift
Driftsomkostninger er samlet budgetteret til 3.395,2 mio. kr. i 2015, hvilket er et lille fald på knap 27,2 mio. kr.
ift. budget 2014. Driften udgør 39,4 procent af de ordinære omkostninger og omfatter bygningsdrift, øvrig
drift og afskrivninger. Driftsomkostningerne i 2015 er budgetteret på niveau med driften i 2014-Q3 (løbende
priser).
Der er budgetteret med bygningsrelaterede omkostninger på 1.693,2 mio. kr. Fra og med budget 2014 udlægges 50 procent af huslejen og ejendomsskatterne til fakulteterne. I 2015 er fakulteternes andel af huslejebetalingen på 502,8 mio. kr. Omvendt får fakulteterne tilført en øremærket afsætning til huslejeudgiften på
499,8 mio. kr. Den øremærkede afsætning til husleje er ikke identisk med den andel af huslejen, som fakulteterne bliver opkrævet i huslejebetaling. Differencen skyldes dispositioner foretaget af fakulteterne, der har
indflydelse på deres husleje. Det kan være nye lejemål, ændringer i udlejning, etc. Udgangspunktet for fastsættelsen af omkostninger til husleje og dermed størrelsen af den øremærkede afsætning til husleje, tager
afsæt i de gældende campusplaner, dvs. at der kan forekomme ændringer i udlægningen, hvis disse allerede
indgår i campusplanerne f.eks. aftale om nyt museum.
Bygningsomkostningerne er nærmere beskrevet i bygningsbudgettet, jf. bilag 5.
14
Afskrivninger
Afskrivningerne i 2015 er baseret på den eksisterende aktivmasse, og på det forventede investeringsomfang i
2015. I årene 2016-2018 er afskrivningerne beregnet i forhold til den eksisterende aktivmasse og det forventede investeringsomfang 2016-2018.
Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne og opgøres i tabel 3.
Tabel 3. Afskrivninger 2014-2018
Prognose
mio kr./løbende priser
Bruttoinvesteringer
Donationsneutralisering
Nettoinvesteringer
2014-Q3
203,5
67,8
135,7
B2015
176,7
39,7
137,0
2016
153,3
38,7
114,6
2017
108,9
28,9
80,0
2018
115,5
31,9
83,6
Bruttoafskrivninger
241,4
190,2
193,3
178,3
155,4
Donationsneutralisering
115,3
82,1
79,5
67,4
47,4
Nettoafskrivninger
126,0
108,2
113,9
111,1
108,1
Note: På grund af afrundinger afviger totalen for nettoinvesteringer og nettoafskrivninger fra delsummerne.
Forskellen mellem brutto- og nettoafskrivninger skyldes donationsneutraliseringen, der i stedet påvirker
donationsforpligtelsen på balancen.
Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne. Bruttoinvesteringerne fordeler sig gennemsnitligt med ca.
60 procent til forskningsudstyr og maskiner, ca. 21 procent til IT-investeringer, ca. 16 procent til bygningsrelaterede investeringer samt ca. 3 procent til øvrige investeringer (inventar, transportmateriel og patenter)
henover perioden. Forskningsudstyrets, maskinernes og IT-investeringernes andel er nogenlunde konstant
gennem perioden; mens de bygningsrelaterede investerings andel er relativt betydelig i 2015 (33 procent).
De bygningsrelaterede investeringer er relateret til nye byggerier på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet og
Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet.
Fakulteternes indmeldinger viser et stagnerede investeringsniveau frem mod 2018. Nye estimeringer baseret
på mere sikker viden efterhånden, som vi rykker nærmere 2018 vil formentlig vise et større investeringsniveau, end det der fremgår af oversigten.
Afskrivningerne forbliver på et relativt højt niveau gennem perioden pga. det betydelige investeringsniveau
primo perioden.
Primo perioden er afskrivningerne relativt betydelige. Det skyldes ændrede afskrivningshorisonter fra 10 til 5
år i forbindelse med forskningsudstyr og maskiner pr. ultimo 2013. Som følge af ændringen straks afskrives
en betydelig anlægsmasse i 2014.
Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto
Der er i 2015 budgetteret med finansielle poster på 19,0 mio. kr., hvilket tilnærmelsesvist er på niveau med
2014. Det forventes, at stort set alle udbetalinger vedrørende byggeriet på Panum finder sted i 2015, hvilket
vil give et større træk på likviditeten. Det kan medføre et fald i de forventede finansielle nettorenter.
Der forventes ikke mærkbare udsving i renteniveauet. Der er stadig stor fokus på at optimere afkastet af de
likvide midler samtidig med, at fokus er øget på muligheden for at få anvist forskud på projekter samt hurtigere opfølgning på tilgodehavender.
15
3.2 Balancebudget
Med udgangspunkt i 3. kvartalsrapport for 2014, er der opstillet et balancebudget for den resterende del af
2014, samt for året 2015.
Tabel 4. Balancebudget
1.000 kr./løbende priser
Immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver i alt
Varebeholdning
Tilgodehavender
Kortfristede obligationer
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
Egenkapital
Regulering direkte i egenkapital (gældsbreve)
Periodens resultat
Henlæggelser
Egenkapital
Hensatte forpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser
Passiver i alt
Primo
2014
Forventet
ultimo
2014
Forventet
ultimo
2015
9.554
849.449
112.152
3.000
817.848
112.152
3.000
804.548
715.452
971.156
933.000
1.523.000
0
1.113.094
1.474.675
1.190.830
0
1.220.000
1.700.000
947.000
0
1.220.000
1.700.000
457.000
3.778.599
3.867.000
3.377.000
4.749.755
4.800.000
4.900.000
560.708
86.509
-23.375
535.544
671.978
86.509
-119.700
400.900
698.378
689.809
-170.000
254.800
1.159.387
1.039.687
1.472.987
36.376
40.000
40.000
218.150
3.335.841
167.000
3.553.313
127.000
3.260.013
3.553.991
3.720.313
3.387.013
4.749.755
4.800.000
4.900.000
Aktiver
Anlægsaktiver
Samlet forventes immaterielle og materielle anlægsaktiver at blive formindsket med 25,4 mio. kr. som følge
af, at de samlede investeringer anslås til 176,7 mio. kr., mens bruttoafskrivningerne er budgetteret med 190,2
mio. kr. i 2015. Donerede investeringer forventes at udgøre 39,7 mio. kr. og donationsafskrivningerne vil være
på 82,1 mio. kr. i 2015. Stigningen i finansielle anlægsaktiver på 603,3 mio. kr. i 2015 som følge af donation til
Mærsk Bygning, der er forventet færdiggjort i 2015.
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender på i alt 1.220,0 mio. kr. ultimo 2015 vedrører hhv. husleje deposita på i alt 60,0 mio. kr., tilgodehavender vedrørende salg på 200,0 mio. kr., tilgodehavender vedr. eksterne projekter på 650,0 mio. kr.
og andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter på i alt 310,0 mio. kr.
De likvide beholdninger og investeringerne i kortfristede obligationer forventes samlet at udgøre 2.157 mio.
kr. ultimo 2015, og de forventes samlet set at ændre sig med -490 mio. kr. i 2014 fra 2.647 mio. kr. ultimo
2014.
Nedbringelsen af de likvide beholdninger i 2015 skyldes primært betaling til Bygningsstyrelsen af 603,3 mio.
kr. vedr. Maersk-bygningen, idet KU dog også forventer at modtage en donation hertil på 303 mio. kr. i 2015
16
En anden årsag er et fortsat højt investeringsniveau på 137,0 mio. kr. i 2015, som ikke er finansieret via donerede projekter. Desuden forventes der et underskud på 170 mio. kr. i 2015, som også trækker på likviditeten,
selv om en betydelig andel på ca. 108,1 mio. kr. stammer fra ikke-likvide afskrivninger.
Der kan desuden forventes betydelige udsving i de likvide midler gennem året, og fordelingen kan ændre sig
mellem investering i obligationer og likvide midler.
Passiver
Egenkapitalen
Periodens budgetterede resultat overføres til egenkapitalen.
Der er budgetteret med et driftsmæssigt underskud på 119,7 mio. kr. ved 2014-Q3, samt et driftsmæssigt
underskud i 2015 på 170,0 mio. kr., opgjort efter indmeldinger fra fakulteterne og Fællesadministrationen.
KU´s egenkapital primo 2014 er på 1.159,4 mio. kr. og forventes ultimo 2015 at blive på 1.473,0 mio. kr. Ændringen skyldes dels ovennævnte forventninger om underskud i 2014 og 2015, og dels en stigning på 603,3
mio. kr. i egenkapitalen, når staten (Bygningsstyrelsen) udsteder gældsbreve til KU vedr. Mærsk-donationen.
Fra budget 2013 og de kommende år er der med den øgede budgetsikkerhed i tilskudsindtægterne indregnet et træk på egenkapitalen til forskellige strategiske initiativer og aktiviteter. Disse skal dels være med til at
opretholde et højt aktivitetsniveau på uddannelses- og forskningsområdet, dels imødekomme de betydelige
indflytningsomkostninger som følge af KU´s samlede bygningsfornyelse og dels sikre at niveauet for egenkapitalen er på en forsvarlig størrelse set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel.
Ministeriets dimensioneringsmodel (revideret primo november) introducerer dog en betydelig usikkerhed på
uddannelsesindtægterne fra 2016 og frem. Årsagen er en reduktion af kandidatoptaget - begyndende i 2018
- som gør, at den indfødende bachelorproduktion skal reduceres allerede 3 år tidligere dvs. fra sommeroptaget 2015. Overslagsberegningerne på dimensioneringsmodellen, på det grundlag der forelå primo november, viser økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne på op imod 111 mio. kr. i 2019.
Rigsrevisionen har i løbet af 2013 gennemført en større undersøgelse af universiteternes stigende egenkapital og årsagerne hertil, foranlediget af en anmodning fra Statsrevisorerne i august 2012. Rigsrevisionen ønskede at analysere og vurdere sammenhængen mellem universiteternes generering af overskud, stigende
egenkapital og økonomistyring. Konklusionen på Rigsrevisionens undersøgelse blev, at de fortsat vil følge
udviklingen i universiteternes egenkapital bl.a. i forhold til universiteternes arbejde med at fastsætte mål for
egenkapitalen bundet op på risikoberegninger på indtægts- og udgiftssiden.
Risikovurdering og fastlæggelse af egenkapitalniveau i budgetperioden
I forlængelse af Rigsrevisionens rapport i 2013 skal universiteterne foretage en vurdering af risikoen i indtægter og udgifter for budgetperioden samt vurdere hvad der bør henlægges til fremtidige investeringer,
herunder indretningsudgifter ved indflytning i nye laboratorier og bygninger.
KU har i budget 2015 opgjort henlæggelser til indretning og nye bygninger for alle fakulteter og indarbejdet
dette i opstillingen over den forventede egenkapital, som vises i tabel 5.a. og 5.b.
Risiko i indtægter
Hovedkilderne til indtægter på KU er projektindtægter, uddannelsesindtægter og tilskudsindtægter. Projektindtægterne har gennem de seneste år været pænt stigende med ca. 5 procent dog med en stagnation i
perioden 2013 til 2014. Fra 2014 til 2015 stiger projektindtægterne med 4 procent. I budget 2015 er der for
overslagsårene budgetteret med en mindre vækst i de eksterne projektindtægter. Der er fuld fokus på de
eksterne midler og udviklingen følges nøje. Usikkerheden i den flerårige budgettering af eksterne midler er
begrundet i skiftet i EU´s rammeprogrammer, omlægninger i Danida samt varierende uddelingsmønster i
forskellige fonde.
Uddannelsesindtægter plejer at udvikle sig efter et bestem mønster, der er lagt ind i den frekvensrækkemodel, der bruges til at prognosticere uddannelsesindtægterne. Den nye studiefremdriftsreform, den igangværende Omkostningsstrukturanalyse men først og fremmest den ministerielle dimensionering giver markante
udfordringer med prognosticering af indtægterne i den kommende budgetperiode frem til 2018. Den ministerielle dimensionering er ikke direkte indarbejdet i STÅ-prognosen for budget 2015 og frem, da de økonomiske konsekvenser er uvisse. De politiske drøftelser på uddannelsesområdet følges nøje.
17
Tilskudsindtægterne er med undtagelse af uddannelsesindtægterne relativt sikre grundet den treårige budgetsikkerhed. Det forventes, at den treårlige sikring af takst 1-forhøjelsen og forskningsmidler fra forskningsreserven fortsætter efter 2017.
Samlet sættes usikkerheden på indtægterne i budgetperioden til 600-900 mio. kr.
Risiko på omkostninger
I budget 2015 går godt og vel 60 procent af KU´s samlede omkostninger til løn. KU ønsker at undgå strukturelle og nedskæringsbegrundede personaletilpasninger. Især på det videnskabelige område er det nødvendigt at drive universitet med en vis kontinuitet, dels for at kunne rekruttere internationalt og dels grundet et
meget specialiseret marked. Det er ikke ønskværdigt at komme i en situation, hvor det er nødvendigt med
hurtige tilpasninger, dels af personalepolitiske grunde, og dels fordi det tager meget lang tid at reetablere et
højt fagligt niveau på det videnskabelige område. Lønomkostningerne betragtes derfor som en fast omkostning, hvor der ikke er mulighed for fleksible kortsigtede ændringer. Nedgang i indtægter, kan derfor ikke
umiddelbart modsvares af nedgange i lønomkostninger.
Driftsomkostninger ligger i budget 2015 på ca. 39 procent fordelt omtrent ligeligt på generelle driftsomkostninger og bygningsomkostninger. Bygningsomkostningerne er langsigtede, og kan ikke tilpasses hurtigt.
Opsigelser af bygninger på et universitet kræver rømninger af kerneaktiviteter, opsigelser og derefter udfasning af huslejen. Bygningsudgifterne og især KU´s nybygningsportefølje rummer imidlertid betydelige risici,
da det viser sig, at de priser nybyggerierne besluttes på meget ofte stiger inden bygningerne er færdige,
hvilket fører til stigende huslejeudgifter i SEA-ordningen over de kommende år.
De almindelige driftsudgifter er for ca. halvdelens vedkommen forholdsvis fleksible på kort sigt. De vil således
kunne reduceres gennem ledelsesbeslutninger i en krisesituation og holdes lave i et års tid. Derefter skal der
findes et nyt leje, der sikrer opretholdelse af kerneydelserne.
Udstyrsindkøb der aktiveres er grundlæggende ikke fleksible på kort sigt. Her vil udsættelsen af indkøb først
have effekt efter budgetperiodens udløb.
Samlet set vurderes, at det kun er muligt i betydende omfang at reducere hurtigt på de ordinære driftsudgifter, ligesom vi må konstatere, at der er risiko for stigende huslejeudgifter på porteføljen af byggesager.
Det er således vurderingen, at ledelsen ved reducerede indtægter vil kunne regulere omkostningerne ned
med 100-300 mio. kr. i løbet af forholdsvis kort tid.
Henlæggelser til indflytningsudgifterne og infrastruktur
KU har flere byggesager i gang end nogensinde før. Dels Mærsk-bygningen, Niels Bohr Bygningen, CPSC 1
og 2, KUA3 og de mange laboratoriesager. Og med nogen sandsynlighed vil også det nye museum blive sat i
gang indenfor budgetperioden. Udgifter til indretning af laboratorier og studieområder samt indflytningsudgifter er i øvrigt ikke ubetydelige. Derfor har fakulteterne sparet op gennem de senere år, så afholdelse af
disse udgifter ikke skal belaste det enkelte indflytningssår og dermed kerneopgaverne. Hertil kommer, at de
våde fakulteter har behov for betydelige indkøb af udstyr og infrastruktur, dels ved indflytningen i de nye
laboratorier og dels som følge af nye forskningsområder.
Det samlede behov for opsparing til disse formål skønnes at være på 300-400 mio. kr.
Ledelsen vurderer således samlet, at der er behov for en egenkapital på ca. 800- 1.000 mio. kr. med det risikobillede og henlæggelsesbehov, der kendes og skønnes for budgetperioden 2015 til 2018.
Forventninger til udvikling i egenkapital, herunder donationer
KU har siden overgangen til selveje og omkostningsbaserede regnskaber arbejdet med balanceposter svarende til virksomheder, herunder opgørelse af egenkapital.
I flere år er der på KU arbejdet for at øge egenkapitalen, så KU kunne blive uafhængig af statsforskrivningen,
der udløb i 2011. Siden Rigsrevisionens undersøgelse af universiteternes egenkapital begyndende i 2012,
arbejdes der i retning af at finde balance mellem på den ene side at have et reelt egenkapitalberedskab til
afdækning af risici i indtægter og udgifter og på den anden side at imødekomme det politiske fokus, der er
på KU´s egenkapitalstørrelse.
18
Fakulteterne er til budget 2015 blevet bedt om at kvalificere deres træk på egenkapitalen i de kommende år i
relation til bl.a. flytte- og indretningsomkostninger, køb af forskningsudstyr mv. Fakulteterne indmeldinger
vedr. egenkapitalen ses nedenfor i tabel 5.a og 5.b.
I nedenstående tabeller ses udviklingen i egenkapitalen på baggrund af to forskellige scenarier: Tabel 5.a.
skitserer KU´s egenkapital ud fra det forventede træk på egenkapitalen, som fakulteterne har indarbejdet i
budget 2015 og frem samt donationer til Mærsk bygningen fra A.P. Møller Fonden. Tabel 5.b. indeholder
endvidere forventede donationer til et nyt Statens Naturhistoriske Museum.
Tabel 5.a Forventet udvikling i egenkapitalen uden nyt museum
mio. kr./løbende priser
Forventet egenkapital primo
Forventet resultat, heraf:
R2013
1.183
-23
Q3 2014
1.159
-120
- flytte og indretningsomkostninger
- drift
A.P. Møller Fonden donation
Egenkapital ultimo
Fastlagt egenkapitalbehov ift. B2015
Fleksibel kapital
1.159
1.040
B2015
1.040
-170
2016
1.473
-230
2017
1.243
-140
2018
1.103
-70
-47
-123
-144
-86
-80
-60
-34
-36
603
1.473
800 - 1.000
473 - 673
1.243
800 - 1.000
243 - 443
1.103
800 - 1.000
103 - 303
1.033
800 - 1.000
33 - 233
2016
1.473
2017
1.393
2018
1.403
Tabel 5.b Forventet udvikling i egenkapital med nyt museum
mio. kr./løbende priser
Forventet egenkapital primo
Forventet resultat, heraf:
R2013
1.183
Q3 2014
1.159
B2015
1.040
-23
-120
-170
-230
-140
-70
-47
-123
-144
-86
-80
-60
-34
-36
150
1.393
800 - 1.000
393 - 593
150
1.403
800 - 1.000
403 - 603
150
1.483
800 - 1.000
483 - 683
- flytte og indretningsomkostninger
- drift
A.P. Møller Fonden donation
Statens Naturhistoriske Museum donation
Egenkapital ultimo
Fastlagt egenkapitalbehov ift. B2015
Fleksibel kapital
603
1.159
1.040
1.473
800 - 1.000
473 - 673
Noter:
R2013 er inklusiv IVA´s egenkapital på knap 12 mio. kr.
A.P. Møller Fonden donerer 603,3 mio. kr., hvoraf anvendes 603,3 mio. kr. anvendes i 2015.
Der indgår forventede donationer til opførelse af Statens Naturhistoriske Museum på i alt 450 mio. kr., heraf 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017,
150 mio. kr. i 2018. Forventet gældsbrev for Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. i 2020 i henhold til aktstykke 148 tilfører yderligere 250 mio. kr.
til egenkapitalen.
Mærsk Bygningen
Københavns Universitet opfører sammen med Bygningsstyrelsen en udbygning af Panumkomplekset (Mærsk
Bygningen). Københavns Universitet har i forbindelse med projektet modtaget en donation fra A.P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 655 mio. kr. I 2014 har fonden øget donationen med 70 mio. kr. til 725 mio. kr. Af donationen anvendes 603,3 mio. kr. til finansiering af byggeriet og
121,7 mio. kr. anvendes til indretning, bestykning og aptering. Den samlede anlægssum udgør 1.664 mio. kr.,
hvor staten bidrager med 672 mio. kr. fra midler til laboratoriemodernisering, 725 mio. kr. finansieres af Fonden, og det resterende beløb på ca. 267 mio. kr. lejefinansieres af KU.
Fonden indbetaler donationsbeløbet på 725 mio. kr. til KU, og KU overfører midler til Bygningsstyrelsen i takt
med forbruget, hvorved midlerne til opførelsen af Mærsk Bygningen kan føres på KU´s egenkapital i det år,
som de er brugt.
Donationen indgår som medfinansiering af nybyggeriet og håndteres efter donationsmodellen, således at
Bygningsstyrelsen udsteder et simpelt gældsbrev til universitetet svarende til donationens størrelse, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning om håndtering af donationer, januar 2011.
Gældsbrevet udstedes betinget af indbetalinger til byggesagen hos Bygningsstyrelsen. Gældsbrevet udformes således, at det løbende bliver ubetinget for den andel af donationen, der er indbetalt til Bygningsstyrelsen på det pågældende tidspunkt. Der udarbejdes en årlig opgørelse.
19
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet arbejder, sammen med Bygningsstyrelsen, på at samle og udbygge Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. Københavns Universitet har i forbindelse med projektet fået positive forhåndstilkendegivelser fra fonde på omkring 450 mio. kr., betinget af opførsel af det samlede projekt. Bestyrelsen har i august 2013 tiltrådt, at universitetet kan anvende 200 mio. kr. af universitetets egenkapital til
medfinansiering af byggeriet. Der arbejdes nu på at opnå den resterende bevilling, ligesom på eventuelle
projektbesparelser.
Bidrag forudsættes håndteret efter samme model som ved opførelse af Mærsk Bygningen beskrevet ovenfor.
Der anvendes således en gældsbrevsmodel, hvilket indebærer, at KU´s egenkapital forudsættes opskrevet
med 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017 og med 150 mio. kr. i 2018 svarende til donationerne. Hertil
kommer, at aktstykke 148 hjemler overførslen af værdien af Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. til KU, hvilket forventes gennemført ved byggeriets afslutning i 2020.
KU´s eget indskud af midler vil ikke have konsekvenser for egenkapitalen, men vil reducere likviditeten til
fordel for øgede finansielle aktiver.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til åremålsforpligtelser samt reetablering af lejemål. I forbindelse
med indretning af lejede lokaler, kan der ved fraflytning pålægges Københavns Universitet at reetablere lejemålene til den stand de havde før lejemålets indgåelse. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med
ombygninger, der i højere grad var tilpasset de ønsker undervisningen eller forskningen krævede. I den forbindelse er der hensat et beløb til tilbageførsel af lejemål til den oprindelige anvendelse.
Gældsforpligtelser
Den langfristede forpligtelse vedrører den langfristede del af de periodiserede donationer vedr. anlægsinvesteringer. Den kortfristede del svarende til et års afskrivninger er opført under de kortsigtede gældsforpligtelser.
I de kortsigtede gældsforpligtelser indgår der gæld til leverandører og anden almindelig varegæld, indbetalte legater til senere udbetaling, hensatte beregnede feriepenge til ansatte, forudindbetalte beløb af finanslovsindtægterne (12.-dels rate), forud indbetalte beløb til forskningsprojekter og forskeruddannelsesprogrammer (forskerskoler), opgørelseskonto (gæld) for Retsmedicinske ydelser samt anden gæld mv. Til den
kortfristede gæld indgår også skyldige feriepenge til fratrådte medarbejdere og kortvarige periodiserede
beløb.
Den kortfristede gæld ultimo 2015 på i alt 3.260,0 mio. kr. består af gæld til kreditorer på i alt 300,0 mio. kr.,
feriepengeforpligtelse med i alt 657,0 mio. kr., forud indbetalte bundne tilskud til forskningsaktiviteter og
forskeruddannelsesprogrammer med i alt 1.500,0 mio. kr., forud indbetalte finanslovsindtægter (12.-dels rate)
med 465,0 mio. kr. og anden gæld m.v. med i alt 338,0 mio. kr.
4. Budgetproces, -forudsætninger og -usikkerheder
4. 1 Budgetproces
Budget 2015 er udarbejdet på baggrund af KU´s budgetmodel. Modellen består af to elementer: Uddannelsestilskud efter 80-20 modellen, dvs. at 80 procent af taxameteret tilgår det optjenende fakultet og 20 procent går til finansiering af de tværgående aktiviteter. Øvrige aktivitetsafhængige uddannelsestilskud tilfalder
100 procent det optjenende fakultet. Efter afsætning til de tværgående aktiviteter, herunder bygninger og
øremærkede fakultetsafsætninger, fordeles de resterende finanslovsmidler (residualbeløbet) til fakulteterne.
Formålet er at gøre tildelingen til fakulteterne mere enkel, gennemsigtig og let kommunikerbar og samtidig
give fakulteterne øgede incitamenter til indtægtsgenerering på uddannelsesområdet og de eksterne projekter. Denne nye forenklede budgetmodel blev indført neutralt i 2011 og blev modificeret i dialog med fakulteterne i 2012. Fra 2014 er modellen udvidet til at omfatte udlægning af 50 procent af husleje og ejendomsskatter til de respektive fakulteter.
20
Fra 1. januar 2011 overgik fakulteterne til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Omkostningsstyringen
betyder, at fakulteternes driftsomkostninger skal reduceres med årets anlægsinvesteringer, men til gengæld
tillægges omkostninger i form af afskrivninger for eksisterende og nye anlægsinvesteringer. Dertil skal tillægges en omkostning til ændring i feriepengehensættelsen.
Med udgangspunkt i finanslovsforslaget for 2015, der blev offentliggjort d. 26. august 2014, blev der udarbejdet en 1. indtægtsfordeling, som LT tilsluttede sig d. 10. september 2014 (1. budgetkørsel).
På baggrund af den endelig STÅ-opgørelse for 2014 blev STÅ-prognosen for 2015-2018 opdateret, og der
blev udarbejdet en 2. revideret indtægtsfordeling (2. budgetkørsel). Den opdaterede STÅ-prognose har været
til høring og justering hos fakulteterne, således at de STÅ-prognoser, som fakulteterne arbejder i retning af,
udtrykker en fælles og realistisk forventning til KU´s samlede STÅ-produktion.
Indtægtsfordelingen (2. budgetkørsel) fordeler knap 5,3 mia. kr., heraf ca. 3,9 mia. kr. til fakulteterne jf. figur
6.
Institutterne m.v. har på den baggrund
udarbejdet indtægts- og udgiftsbudgetter for 2015-2018. Sideløbende med indtægts- og udgiftsbudgetteringen i den
ordinære virksomhed er der foretaget
budgettering af den eksterne virksomhed.
Institutternes budgetter er aggregeret og
valideret af fakulteterne.
Med budget 2015 er det for første gang
blevet muligt at systemunderstøtte et
flerårigt indtægts- og omkostningsbudget. Alle budgetenheder har som følge
heraf budgetlagt for perioden 2015 til
2018.
Der har den 6. og 7. november 2014 været afholdt budgetmøder med fakulteterne i forhold til at kvalificere fakulteternes budgetter. På baggrund af
hovedområdernes budgettering er der centralt aggregeret og konsolideret et omkostningsbaseret resultatbudget, som for budget 2015 viser et flerårigt perspektiv frem til og med 2018. Det er dette aggregerede
resultatbudget, der tillige med et balancebudget nu fremlægges for bestyrelsen til godkendelse.
Den 13. november 2014 faldt den endelige aftale om Finansloven for 2015 på plads. Den endelige Finanslov
2015 giver ikke anledning til en ændret indtægtsprognose for Københavns Universitet.
Universitetets hovedsamarbejdsudvalg (HSU) er blevet holdt orienteret gennem budgetprocessen og budgetudkastet er drøftet ved et budgetseminar den 26. november 2014.
4.2 Budgetforudsætninger
Herværende budget omfatter alle KU´s aktiviteter. Budgettet er internt omsat til henholdsvis et bygningsbudget og en intern fordelingsmodel i den ordinære virksomhed, hvor primært universitetets forventede
finanslovstilskud udmøntes til fakulteterne.
Budgettet er udarbejdet på grundlag af Forslag til Finanslov for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018,
der blev offentliggjort d. 26. august 2014. Budgettet er udarbejdet i løbende priser. Der er tale om et ét-årigt
budget, med overslag over universitetets forventede indtægter og omkostninger i årene 2016-2018. Der er
foretaget eliminering af intern handel. Intern handel mellem universitetets fakulteter er beløbsmæssigt budgetteret til knap 222 mio. kr.
Der sker ligeledes eliminering af interne overførsler, dvs. overførsler fra den eksterne virksomhed til den ordinære. Dette sker for at sikre at såvel indtægter som omkostninger kun indregnes i budgettet én gang. Der er
i alt foretaget eliminering af interne overførsler for knap 462 mio. kr.
21
4.3 Budgetusikkerheder
Den forventede budgetusikkerhed for finanslovsmidlerne i 2015 er relativ lav. Samlet set stiger finanslovsmidlerne fra 2014 til 2015 med ca. 90 mio. kr., som dels skyldes KU´s egen budgettering af stigende uddannelsesindtægter og dels huslejereguleringen som følge af ibrugtagning af det nye KUA 2 & 3. KU´s samlede
indtægter stiger med 239 mio. kr. fra 2014 til 2015, som foruden stigende finanslovsindtægter bl.a. kan tilskrives en forventning om øget vækst i de eksterne midler.
På trods af at Finanslov 2015 umiddelbart tegner et optimistisk billede af en fortsat høj prioritering af forskning og uddannelse, er der en væsentlig budgetusikkerhed forbundet med ministeriets dimensioneringsmodel på uddannelsesområdet. De økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne er uvisse, men formentlig af væsentlig betydning. Når modellens konsekvenser er fuld indfaset i 2019, viser foreløbige beregninger en forventet indtægtsnedgang for KU på op imod 111 mio. kr. Det kan have betydelige økonomiske
implikationer for enkelte fakulteter og i særdeleshed for udvalgte institutter. Allerede på nuværende tidspunkt er der igangsat tilpasninger af fag og uddannelser, og det forventes, at enkelte uddannelser vil blive
nedlagt som følge af dimensioneringen.
KU har i de seneste år opbygget en fornuftig egenkapital, og fakulteternes indarbejdede træk på egenkapitalen i forbindelse med budget 2015, skal nødvendigvis ses i sammenhæng med, hvordan usikkerhedsmomenterne omkring uddannelsesindtægterne udvikler sig. Trækket på KU´s egenkapital må vurderes løbende, og
det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at egenkapitalen fremadrette til en vis grad skal anvendes til
at sikre en balanceret indfasning af dimensionering og de dertil knyttede aktivitetstilpasninger.
Foruden den ministerielle dimensionering er der endvidere økonomiske usikkerheder forbundet med Studiefremdriftsreformen og den igangværende Omkostningsstrukturanalyse, hvor sidstnævnte kan resultere i en
omlægning af den eksisterende taxameterstruktur.
Færdiggørelsesbonus er som vanligt forbundet med en stor usikkerhed, idet de endelige takster først fastlægges i forbindelse med tillægsbevillingsloven (TB15). Når der samtidig er tale om en fast pulje for hele
sektoren, vil en øget præstation fra KU´s side ikke udløse mere bonus, men bevirke at taksterne nedsættes. I
øjeblikket oplever sektoren en forbedring af bachelorproduktionen, som gør at taksterne nedsættes. Det
omvendte gælder for kandidatproduktionen.
I modsætning til de seneste år opleves der et fald i væksten af eksterne midler fra 2015 og frem. KU´s ambition har været en årlig vækst på 4-5 procent i den tilskudsfinansierede virksomhed, men fakulteternes indarbejde estimat viser, at der i perioden 2015 til 2018 blot forventes en 2 procent stigning. Der er en konkret
usikkerhedsfaktor i relation til overgangen mellem programmer i EU (fra 7. rammeprogram til Horizon 2020),
men derudover er det forventningen, at den lave vækst er et udtryk for forsigtighed i den flerårige indtægtsbudgettering. Der arbejdes på alle niveauer for at udvide kilderne til eksterne finansiering og øge de eksterne
midler.
Formålsbestemte finanslovstilskud i form af tilskud til forskeruddannelsesprogrammer er periodiseret, således
at indtægterne bliver indtægtsført i takt med aktiviteternes udførelse. Der er for budget 2015 ikke længere
midler direkte på finansloven til indtægtsførelse, men der indtægtsperiodiseres 15 mio. kr. fra tidligere år,
svarende til merforbrug (til mobilitetsstipendier samt afløb af tidligere forskeruddannelsesprogrammer). Der
er generel usikkerhed knyttet til det forventede forbrug. Fra 2011 er ordningen omlagt, så nye midler til forskeruddannelser udmøntes som en del af Københavns Universitets ordinære basisforskningstilskud. Der er i
herværende budget indarbejdet knap 70 mio. kr. til forskeruddannelse i 2015. Midlerne er udmøntet til fakulteterne via KU´s interne budgetmodel.
Generelt er der i forbindelse med budget 2015 en vis usikkerhed forbundet med flerårsbudgetteringen og
som følge heraf en budgetusikkerhed i relation til budgetoverslagsårene. I forhold til indtægtsestimeringen
ses to usikkerhedselementer; dels er det usikkert, hvorvidt regeringen fremadrettet viderefører de treårige
bevillingsperioder for KU´s tilskudsindtægter; dels er der en tendens til det decentrale niveau er forsigtige i
forhold til budgettering af de egen genererede indtægter og eksterne midler.
Dertil kommer, at overgangen til et nyt økonomisystem og ny registreringspraksis kan medføre en vis usikkerhed i forhold til generering af budgetter og brug af systemværktøjerne mv.
22
Samlet set – og også med inddragelse af fakulteternes risikovurdering i forhold til budget 2015 – vurderes
graden af budgetusikkerheden i estimatet til at være ´lille´ i forhold til budget 2015. Usikkerheden i forhold til
budgetoverslagsårene 2016-2018 vurderes til at være ´høj´ særligt pga. den ministerielle dimensionering.
23