1. No category

Kinesiotapes effekt
på sekundært lymfødem
efter brystcancer
Bachelorprojekt juni 2011
University College Lillebælt
Udarbejdet af: Cecilie Erga, Janni Langelund og
Trine Overgaard Sørensen
Bacheloropgave juni 2011
Kase 2006, 24.
Intern vejleder: Lene Lønnerup
Ekstern vejleder statistik: Anders Drejer Lønbæk
Antal anslag: 76.548
Antal anslag tektsbokse: 436
Antal anslag bilag: 7.902
”Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i
Odense, University College Lillebælt som led i
et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og
ukommenteret fra skolens side og er således
udtryk for de studerendes egne synspunkter”.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
”Vi giver hermed tilladelse til at opgaven må
indgå i opgavebanken på biblioteket
Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af
opgaven bedømmes bestået, kan den således
stilles til rådighed for interesserede”.
Side 2 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 5
2. Problembaggrund .......................................................................................................................................... 5
2.1 KT ............................................................................................................................................................. 6
2.1.1. Ideén bag KT ................................................................................................................................... 6
2.1.2. Tapens egenskaber ......................................................................................................................... 6
2.2. Evidens indenfor KT og lymfødem ......................................................................................................... 7
2.2.1. Gennemgang af artikler .................................................................................................................. 8
2.2.2. Evidens hierarki – Klassifikation af evidens og styrke................................................................... 10
2.3. Objektiv evaluering af lymfødem ......................................................................................................... 10
3. Teori ............................................................................................................................................................. 11
3.1. Armens naturlige svingninger .............................................................................................................. 11
3.2. Lymfødem ............................................................................................................................................ 11
3.2.1 Lymfesystemet ............................................................................................................................... 12
3.2.2 Lymfesystemets opgaver og ødemdannelse ................................................................................. 12
3.3. Hvordan lymfødem ses i et klinisk billede ............................................................................................ 13
3.4. Fysioterapeutisk behandling af lymfødem ........................................................................................... 13
3.4.1 Lymfatiske kvadranter ................................................................................................................... 14
3.5. Behandling af brystcancer og dens påvirkning på lymfesystemet. ...................................................... 14
4. Formål .......................................................................................................................................................... 15
4.1. Problemformulering ............................................................................................................................. 15
4.2. Hypoteser ............................................................................................................................................. 15
4.3. Begrebsforklaring ................................................................................................................................. 16
5. KT og lymfødem ........................................................................................................................................... 16
5.1. KT på lymfødem ................................................................................................................................... 16
5.1.1. Tapeteknikken............................................................................................................................... 16
5.1.2. Individuelle tapeninger ................................................................................................................. 17
6. Metode ........................................................................................................................................................ 18
6.1. Studiets design ..................................................................................................................................... 18
6.2. Litteratur søgning ................................................................................................................................. 20
6.3. Udarbejdning af målemetoder............................................................................................................. 21
6.3.1. Armmåling..................................................................................................................................... 21
6.3.2. Spørgeskema................................................................................................................................. 21
6.4. Pilotstudie ............................................................................................................................................ 22
6.5. Udførelse af dataindhentning .............................................................................................................. 22
6.6. Målgruppen .......................................................................................................................................... 23
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 3 af 51
Bacheloropgave juni 2011
6.7. Etiske overvejelser ............................................................................................................................... 24
6.7.1. Indhentning af data ...................................................................................................................... 24
6.7.2. Påsætning af tapen ....................................................................................................................... 24
7. Databearbejdning ........................................................................................................................................ 25
7.1. Volumen ............................................................................................................................................... 25
7.1.1. Udvikling lymfatisk arm ................................................................................................................ 27
7.1.2. Udvikling ikke-lymfastisk arm ....................................................................................................... 28
7.1.3. Udvikling af lymfødem. ................................................................................................................. 29
7.2. Selvoplevet symptomniveau ................................................................................................................ 29
7.2.1. Selvoplevet urinering .................................................................................................................... 30
7.2.2. Selvoplevet hvile ........................................................................................................................... 30
7.2.3 Selvoplevet smerte ........................................................................................................................ 31
7.2.4 Selvoplevet tyngdefornemmelse ................................................................................................... 31
7.2.5 Selvoplevet spændthedfornemmelse ............................................................................................ 32
7.2.6 Selvoplevet hårdhedsfornemmelse ............................................................................................... 32
7.2.7. Selvoplevet størrelse .................................................................................................................... 33
7.3. Opsummering databearbejdning ......................................................................................................... 33
8. Diskussion .................................................................................................................................................... 33
8.1. Målgruppen .......................................................................................................................................... 33
8.2. Armvolumen......................................................................................................................................... 33
8.2.1. Udgangsstilling .............................................................................................................................. 34
8.2.2. Armmålinger ................................................................................................................................. 34
8.3. Selvoplevet symptomniveau ................................................................................................................ 35
8.4. Interventionen ..................................................................................................................................... 35
8.5. Resultater ............................................................................................................................................. 36
8.6. Litteratur .............................................................................................................................................. 39
9. Konklusion ................................................................................................................................................... 39
10. Perspektivering .......................................................................................................................................... 40
11. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 41
Bilag 1 – Billeder af tapening ........................................................................................................................... 44
Bilag 2 – Udgangsstilling og måleskema .......................................................................................................... 45
Bilag 3 - Spørgeskema...................................................................................................................................... 46
Bilag 4 - Samtykkeerklæring ............................................................................................................................ 47
Bilag 5 – Rådata armmålinger, despriptiv statistik og t-test ........................................................................... 48
Bilag 6 – Rådata spørgeskema og deskriptiv statistik...................................................................................... 51
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 4 af 51
Bacheloropgave juni 2011
1. Indledning
I løbet af vores fysioterapiuddannelse har vi gentagne gange set, kinesiotape (KT) blive brugt af danske
fysioterapeuter. Vi har set det på sportsfolk, neurologiske patienter og lymfødempatienter, men har på
forhånd meget lidt erfaring med den såkaldte vidunder tape. Vi har blot undret os over, hvad det er den
kan, siden den bruges på så mange forskellige ting.
Selvom vi alle var let kritiske overfor tapen, valgte vi at deltage på de officielle kurser i brugen af KT. På
første kursus blev vi klogere på tapens egenskaber og de simple teknikker, men her blev vores nysgerrighed
ikke tilstrækkelig tilfredsstillet, og vi deltog derfor i kurset med avanceret teknikker. Her blev vi
introduceret til ødembehandling. Vi var dog stadig kritiske, men nysgerrige overfor hvor godt tapen virkede
på dette. Derfor besluttede vi at undersøge, hvor godt KT er til ødemfjernelse, og valgte derfor
lymfødempatienter som målgruppe i vores studie.
Vi havde forskellige erfaringer med, hvordan og hvorfor KT blev brugt i behandlingen af lymfødem. Nogle af
fysioterapeuterne, vi havde observeret, brugte tapen uden helt at kunne forklare præcist, hvorfor de
brugte den som de gjorde, men at det var en del af behandlingen. Andre fysioterapeuter forklarede, at
dens hensigt var at løfte huden, samt at danne kanaler fra det område, hvor lymfødemet befandt sig, og
derfra hjælpe med, at føre det hen til en anden del af kroppen, hvor lymfesystemet fungerede optimalt.
De fysioterapeuter, vi var i kontakt med, brugte KT i deres behandling af lymfødempatienter, men der var
ingen af dem der vidste, hvor meget af lymfødemets reduktion, der skete pga. KTen. De brugte det, da de
havde set andre behandlere bruge det til samme formål. Fysioterapeuterne anvendte KT i deres
behandling, og troede på at den ville være gavnlig, som supplerende behandling til lymfødem. Dette øgede
vores interesse for både tapen og patientgruppen.
Derfor beskæftiger dette studiet sig med målforskning, også kaldt anvendt forskning, med den hensigt at
skabe større og mere overskuelig viden på området. Studiet beskæftiger sig med lymfødempatienter, da
der i denne patientgruppe, forventes en ødemdrænende effekt, i modsætning til raske personer, ved brug
af KT.
KT, der er benyttet i dette studie, er sponsoreret af Sports Pharma A/S, dog uden at have indvirkning på
problemformulering eller studiets konklusion. fælles
Der er angivet med initialer, hvem der har forfatteransvaret for hvert afsnit. Cecilie Erga = CE , Janni
Langelund = JL og Trine Overgaard Sørensen = TS. Afsnit der er skrevet i fællesskab er markeret med = fælles.
2. Problembaggrund
I 2009 blev 5752 danske kvinder ramt af brystcancer, og tallet er stigende (sst.dk - Cancerregisteret 2009).
Der regnes med at ca. 40 % af brystcancerbehandlede kvinder får lymfødem (lægehåndbogen.dk). Hvis vi
skal tage udgangspunkt i disse tal, betyder det, at ca. 2300 kvinder kom i lymfødembehandling. Dette viser,
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 5 af 51
Bacheloropgave juni 2011
at der er behov for stort fokus på denne patientgruppe mhp. udviklingen af både traditionelle og nye
behandlingsmetoder. CE
Som senere vil blive beskrevet er behandling af lymfødem opdelt to faser: den intensive- og den
vedligeholdende fase (3.4.), hvor behandlingsformene i begge faser er meget indgribende i patienternes liv.
I en intensive fase har patienterne behov for daglig behandling af fysioterapeut, noget der både er tids- og
energikrævende. I den vedligeholdende fase er der ikke behov for daglig behandling, men patienterne skal
stadig bære kompressionsstrømpe hver dag. Nogen har derudover brug for andre hjemmebehandlingsmetoder, så som øvelser eller pulsatorbehandling. Dette kan være en motiverende faktor for at finde nye
behandlingsmetoder, som letter patienternes hverdag og øger deres livskvalitet. KT er en af de nye
behandlingsmetoder, og det er derfor relevant at vurdere den, som en metode indenfor lymfødembehandling. JL
KT er en meget anerkendt behandlingsmetode i Asien, hvor tapen stammer fra. Her er den vurderet god og
valid ved empiri. Dette står i skarp kontrast til den dokumentation, der bliver forlangt af danske
fysioterapeuter mhp. grundlag for anvendte behandlingsmetoder. I Danmark bliver en behandlingsform
først anerkendt efter, at den er blevet valideret gennem forskning med høj evidens. TS
Der findes få studier, der undersøger effekten af KT, og endnu færre studier der undersøger KT og dens
effekt på lymfødem, og deraf stammer idéen til dette studie. TS
2.1 KT
I de følgende afsnit beskrives, hvordan tapen er udviklet, og hvilke egenskaber den har. CE
2.1.1. Ideén bag KT
Kinesio® Tex Tape blev udviklet i 70´erne af en allerede da anerkendt kiropraktor og akupunktør; Dr. Kenzo
Kase. Hans tankegang angående udviklingen af KT var, at han ville udvikle en tape, der i modsætning til
anden tape, ikke begrænsede patienternes bevægelighed, men derimod fremmede musklernes
arbejdsbetingelser. I tillæg til dette ville han opfinde en tape, som kunne forlænge behandlingstiden, idet
tapen efterlignede hans hænder, og de behandlingsprincipper han brugte. Efter to års forskning udviklede
han derved en tape, som efterligner vores huds kvaliteter og elasticitet pga. dens strækbarhed, tykkelse og
adhæsion til huden (kinesiotaping.com/about). CE
2.1.2. Tapens egenskaber
Tapens tykkelse er ca. den samme som epidermis i vores hud, for at begrænse kroppens perception og
undgå sensorisk stimuli, når den er lagt præcist. Efter ca. 10 min. vil patienten generelt ikke mærke KT. KT
er lavet af polymerer1 elastik og 100 % bomuld, der gør, at kropsfugtighed fordamper, og tapen tørrer
hurtig. De elastiske kvaliteter af KT har virkning i 3-5 dage, hvor derefter de elastiske polymerer mindskes.
Derfor varer en behandling med KT typisk 3-5 dage, hvorefter der kan sættes en ny tape. Der er ingen latex
1
En polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved
sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Eks. en limtype, som skal hærde (da.wikipedia.org).
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 6 af 51
Bacheloropgave juni 2011
i tapen, og limen er 100 % acryl, som aktiveres ved varme, og bliver, til en vis grad, mere adhærent desto
længere tapen er på huden. JL
Tapen kan strækkes i longitudinal retning, men ikke i bredderetningen. Limen er lagt i et bølgelignende
mønster, for både at assistere i at løfte huden, samt at fugtigheden bedre kan fordampe. Når man fjerner
tapen fra huden, vil der ikke være nogen rester af lim tilbage, hvilket gør det muligt at tape flere gange
uden irritation på huden (Kase 2003, 12). Man bør forinden teste med en stribe tape, hvordan patienten
reagerer på tapen, hvis de har problemer med sensitiv hud. TS
Da tapen har mange egenskaber, kan den bruges til meget forskelligt, så som:
* Genindlæring til det neuromuskulære system
* Reducering af smerte
* Forbedring af præstationer
* Forebygge mod skader
* Hjælper til bedre cirkulation og healing
(kinesiotaping.com/kinesio/about)
Kinesio® Tex Tape fås i 4 forskellige farver, som påstås at have forskellig virkning. Blandt vestlige
behandlere er der skepsis angående valg af farve, pga. dens eventuelle betydning for virkning. Ud fra den
naturvidenskabelige tilgang, er det svært at forklare, at farven faktisk har en betydning. Endvidere er der
mange terapeuter, der lader patienten selv vælge, hvilken farve de vil have. Dette kan påvirke
behandlingsforløbet i positiv retning, fordi patienten føler sig inkluderet i behandlingen, samt give en
placebo virkning. CE
I følge Dr. Kenzo Kase er der ingen forskel på KT, uanset hvilken farve den er, men pga. kinesiologiens
anerkendelse i Asien har farverne en stor betydning der. Sort betyder power, og sort KT vil dermed tilføre
vævet kraft. Beige er neutral, da der ikke er stor farveforskel på denne og huden. Den blå er kølende, og
den røde tilfører vævet energi. JL
Selvom kinesiologiens farveterapi ikke anerkendes i vesten, vil vi dog ikke udelukke, at det kan have en
virkning. Derfor er det undladt at bruge den røde tape, da tilførsel af energi til vævet, kan have betydning
for lymfødemets udvikling og dermed også størrelse. TS
2.2. Evidens indenfor KT og lymfødem
I disse afsnit gennemgås kort anvendte artikler, samt deres relevans for vores studie. Derudover
gennemgås evidens hierarkiet indenfor videnskabelige artikler. Dette gøres for at give et billede af, hvilken
evidens og styrke artiklerne er af. Artiklerne er fundet ved systematisk søgning i relevante databaser, samt
ved kædesøgning (6.2.).CE
Som det ses i vores litteratursøgning findes der meget få artikler, der omhandler brugen af KT på
lymfødem. Der fandtes ingen, der udelukkende omhandler effekten af KT på mennesker. Derimod fandtes
et enkelt studie udført på kaniner. JL
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 7 af 51
Bacheloropgave juni 2011
2.2.1. Gennemgang af artikler
”Could Kinesiotape …” Tsai et al. 2009.
Formålet med studiet var at undersøge om KT kunne erstatte bandagering. Studiet var randomiseret,
enkelt-blindet og kontrolleret design. 41 forsøgspersoner blev ved randomisering inddelt i 2 grupper. En
gruppe modtog intervention med decongestive lymfatisk terapi (DLT) og bandagering, den anden med
modificeret DLT, som indebar KT. DLT bestod af hudpleje, manuel drænage og 1 times pulsatorbehandling.
Studiet var opbygget af en 4 ugers kontrol periode uden intervention, 4 ugers interventionsperiode, og
opfølgning efter 3 måneder. Der blev ikke fundet statistik signifikant forskel på de to grupper. Der var dog
udregnet at forsøget skulle indeholde 228 forsøgspersoner, for at der kunne ses en signifikant forskel. Der
sås dog signifikante forskelle i størrelsen af lymfødem og selvoplevethed i begge grupper. Det sidste dog
forværret ved opfølgning. Det blev konkluderet, at KT kunne erstatte bandagering ved de patienter, som
havde dårlig compliance efter 4 ugers behandling.
I vores studie bruger vi denne artikel for at se, om vi kan finde ændringer i volumen svarende til de fund de
gør. Dermed har vi noget at holde vores resultater op imod. De måler på en række faktorer som måler på
livskvalitet, samtidig nævner de en række symptomer, og her har vi fundet inspiration til vores
spørgeskema (6.3.2.). TS
”Effect of Kinesio Taping…” Slupik et al. 2007
Formålet med studiet var at undersøge, om der var øget EMG-aktivitet i m. vastus med. ved brug af KT. I
forsøget deltog 17 kvinder og 19 mænd uden nuværende eller tidligere skader i knæ og omliggende
strukturer. De blev inddelt i to grupper. I den første gruppe deltog 12 kvinder og 15 mænd. Denne gruppe
fik taget EMG-målinger, derefter fik de lagt tape herpå, og blev målt efter 10 min, 24 timer, 72 timer og 96
timer. I den anden forsøgsgruppe deltog 5 kvinder og 4 mænd. Her blev der foretaget EMG-målinger,
hvorefter der blev pålagt tape. Der blev målt igen efter 24 timer, og efter denne måling blev tapen fjernet.
48 timer, efter fjernelse af tapen, blev der igen målt. Resultaterne for den første forsøgsgruppe viste
statistisk signifikant stigning i aktivering af motoriske enheder efter 24 timer. Disse faldt over de følgende
dage, men endte højere end baseline. I anden forsøgsgruppe sås store forbedringer både mens tapen sad
på, men også 48 timer efter tapen blev fjernet. Konklusionen lød, at der var signifikant stigning i
bioelektrisk aktivitet i m. vastus. med. efter 24 timer med tapen påsat. Der sås nedsat muskel tonus efter 4
dage med tapen på.
Vi har valgt at tage denne artikel med, da den viser, hvad KT kan gøre ved en muskel over kort tid. Selvom
dette studie er baseret på muskelaktivitet, mener vi alligevel, at kunne bruge det, da det ikke kan
udelukkes, at lymfødemtapening kan have en virkning på musklerne. Ved ekspertudtalelse ved vi, at
virkningen burde blive mere superficielt jo smallere tapen klippes (5.1.1.), men da der ikke er lavet målinger
på dette, kan vi med sikkerhed ikke sige, om vi påvirker muskelaktiviteten. Hvis vi påvirker muskel
aktiviteten, i form af øget aktivitet, kan dette være med til at fremme lymfedrænagen (3.2.1.). CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 8 af 51
Bacheloropgave juni 2011
”Lymphatic taping and seroma…” Bosman et al. 2010
Formålet med forsøget var at undersøge, om lymfetapening virkede på seroma2. Der var i alt 9 kvinder, som
alle blev opereret for brystcancer, der deltog i forsøget. De 9 kvinder blev inddelt i to grupper, hvoraf en
gruppe var best-practice, og den anden var lymfetapening gruppe. Lymfetapening gruppen fik påsat tape
dag 1 postoperativt. De blev opfordret til at lave øvelser med armen, og at genoptage deres ADL. Der var et
frafald blandt forsøgspersoner, pga. komplikationer efter operationen. Ud af de i alt 9 forsøgspersoner
udviklede 4 seroma. Resultaterne viste, at lymfetapening havde en bedre effekt på fjernelse af
ekstracellulær væske end best-practice efter 16 dage. Samtidig sås der fald, i den gennemsnitlige volumen,
hos de lymfetapede efter 16 dage. Der sås ifølge artiklen, væsentlig forbedring i livskvaliteten undervejs på
de 16 dage. Det blev konkluderet, at det stadig ikke vides, hvilken type af behandling mod seroma der var
den bedste.
Det er valgt at inddrage artiklen i vores studie, da det er noget af det tætteste vi kommer på en forventelig
effekt af KT på lymfødem. Seroma er et mere lokalt ødem, men teknikken til at fjerne seromaet, er det
samme som ved lymfødem. Mange af de symptomer, som er beskrevet i artiklen, er de samme som ved
lymfødem. JL
”Kinesiotapes effekt på lymfødem…” Mouritsen et al. 2009
Formålet med forsøget var at undersøge om KT kan hjælpe kvinder med lymfødem efter operation for
livmoderhalscancer. Forsøget omfattede i alt 45 kvinder behandlet for cervixcancer. De 49 kvinder blev delt
ind i to grupper, en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Der blev på begge grupper målt på omfang,
uro, tyngdefornemmelse og smerter i benene. De foreløbige resultater viste en nedsatte gener i benene
målt subjektivt.
Der står ikke i dette abstract, om KT har en effekt på omfangsmålingerne, men vi ved fra KT underviser
Kristian Seest3, at der har været rigtig god effekt på disse mål. Ydermere ved vi, at de i Mouritsen et al.
2009 eksperimenterede med at bruge mere tape pr. tapening. Dette har en god effekt på lymfødemet, men
forsøgspersonerne blev rigtig dårlige, da bl.a. deres nyrefunktion ikke tilstrækkelig til at håndtere det øgede
lymfeflow (3.4.1.). TS
De gennemgåede artikler er et godt eksempel på, hvor lidt evidens der findes indenfor effekt af KT på
lymfødem. Den eneste artikel der findes om KT på lymfødem, på engelsk, tysk eller dansk, er Tsai et al
2009. Denne artikel, samt de andre gennemgåede artikler, bliver brugt til at holde vores studies
intervention og resultater op imod. CE
2
Seroma: En serøs væskeansamling, som typisk opstår i hulrum efter operation.
Kristian Seest er uddannet fysioterapeut og ansat hos Sports Pharma A/S. Han er uddannet i KT på flere forskellige
kurser i udlandet og certificeret i at uddanne andre fysioterapeuter i brug af KT. Han anses for at være en af de
førende inden for brug og viden af KT i Danmark.
3
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 9 af 51
Bacheloropgave juni 2011
2.2.2. Evidens hierarki – Klassifikation af evidens og styrke
Evidens hierarkiet siger noget om graden af studiernes gyldighed. Evidens niveauet er klassificeret på
baggrund af den videnskabelige metode, og styrken siger noget om, hvor meget tiltro man har til studiet
(Andersen 2010, 57).
Publikations type
Meta analyse eller systematisk oversigt over randomiserede forsøg
Randomiseret klinisk forsøg
Kontrolleret, ikke-randomiseret forsøg
Observerende kohorteundersøgelse (follw-up-undersøgelse)
Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode)
Case-kontrol-undersøgelse
Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode)
Beslutningsanalyse
Deskriptiv undersøgelse
Mindre serie
Kasuistik
Traditionel lærebog
Ekspertvurdering
Ledende artikel
Tabel 1 - klassifikation af evidens og styrke
Evidens
Ia
Ib
IIa
IIb
IIb
Styrke
A
III
C
IV
D
B
Som vist i ovenstående tabel (tabel 1) er der i vores studie brugt evidens af lav rang. En stor del af vores
viden kommer fra ekspertudtalelser, artikler af lav styrke, traditionelle lærebøger, samt meget af den
benyttede litteratur kan betragtes som inhabil, da forfatteren er opfinderen af tapen. Som hovedekspert og
flere gange refereret til i denne opgave er Kristian Seest. Det har på grund af det lille udvalg af studier på
området, ikke været muligt at opnå højere evidens rang inden for de valgte og gennemgåede artikler.
I den fundne litteratur (2.2.1.) er der et abstract, som stammer fra et endnu ikke offentliggjort studie. Det
vil sige at konklusionerne kun er foreløbige. Dermed kan vi ikke sige, af hvilken evidens og styrke studiet er.
JL
2.3. Objektiv evaluering af lymfødem
Det vigtigste objektive kriterium til evaluering af lymfødemets størrelse er måling (Engeset 2000, 102). Men
målingen kan foretages på mange forskellige måder. Her i blandt omkredsmåling, fotografering med
optoelektrisk apparat eller ved Archidemes metoden, hvor volumen udregnes vha. væske (Engeset 2000,
102). Denne har hidtil været den mest valide metode (Taylor 2006). TS
I Taylor et al 2006 sammenlignes omkredsmåling og udregning, med måling vha. væske. De fastlægger
nogle anatomiske landemærker, som skal være præferencer for omkredsmålinger. De erfarer, at måling
med disse landemærker er, til dels, ligeså valid og reliabelt som måling vha. væske. De erfarer yderligere, at
denne type måling også har den laveste standard error measurement (SEM). Det eneste minus er, at der
kræves en viden omkring anatomi, for at kunne finde disse landemærker. CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 10 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Dette studies objektive måling laves derfor med omkredsmåling ved anatomiske landemærker, da denne er
den enkleste metode. Dette er en metode, som vi hver især enkelt kan praktisere ude hos vores
forsøgspersoner (FP), og vil blive beskrevet under afsnit 6.3.1.. De andre målemetoder stiller større krav til
apparater, og da der er til dels lige så stor validitet og reliabilitet ved omkredsmåling, er det klart at
foretrække. JL
3. Teori
I de følgende afsnit vil der blive gennemgået, hvad vi ved om lymfødem, og hvad der er vigtigt for den
fysioterapeutiske behandling, og dermed behandlingen med KT. Dette gøres for at skabe et overblik over
hvad et lymfødem er, og hvad der kan gøres ved det, samt teori om den naturlige arms svingninger.
3.1. Armens naturlige svingninger
Der kan opleves forskel i volumen i ekstremiteterne, som følge af fysiologiske forandringer. Disse kan ses i
den lymfatiske såvel som den ikke-lymfatiske arm, og bør tages i betragtning i forhold til vores hypoteser. TS
Den normale arm ændrer størrelse alt efter temperaturforholdene i kroppen. Disse vil altid være 37-41C,
uanset om det er koldt eller varmt. Legemstemperaturen svinger i en døgnrytme, hvor temperaturen vil
være på sit mindste om morgenen (Schibye 2007, 286). JL
Forholdene påvirkes af ydre og indre temperaturforhold. De indre specielt ved aktivitet. Ved øget aktivitet
øges blodtrykket i kapillærerne, og dermed filtreres der mere væske ud i det omkringliggende væv. Det,
som er med til at afgøre forøgelsen, er vævets eftergivelighed. Jo større eftergivelighed, jo større stigning.
Derfor ses forøgelsen oftest i ”løst væv” i subcutis. Disse faktorer har indvirkning på den almindelige arms
volumen (Schibye 2007, 283 + 370f). JL
En anden faktor som kan påvirke armens størrelse, er det hydrostatiske tryk. Ved armene langs siden er
blodtrykket i kapillærerne højere end blodtrykket i hjertet. Dette har betydning for filtrationen af væske ud
i vævet. Dette beskrives nærmere under 3.2.2. (Schibye 2007, 368). For at ophæve forskellen i det
hydrostatiske tryk, skal armen være i hjertehøjde. De fleste har erfaret en øget volumen, som følge af øget
hydrostatisk tryk, ved at få hævede fingre under en lang gåtur. Personer med begrænset bevægelighed i
f.eks. skulderen, vil have svært ved at ophæve det øgede hydrostatiske tryk. TS
3.2. Lymfødem
Hvis man skal simplificere forklaringen af et lymfødem kan man sige, at lymfødemet er som et "almindeligt"
ødem, som pga. defekt lymfesystem, ikke forsvinder "af sig selv". Et lymfødem udvikles over længere tid, og
kroppen har en utrolig evne, til at kompensere for de ændringer der sker. Dette er ikke særlig fordelagtigt
for personen, der udvikler lymfødem. Et lymfødem er meget mere end "bare" en væskeansamling, men en
tilstand, som aldrig kan fjernes, kun reduceres (Engeset 2000, 68). Det er derfor relevant, at der i det
følgende gives en detaljeret forklaring på, hvordan lymfesystemet fungerer, hvordan lymfødem opstår,
samt hvilke konsekvenser der kan forekomme, hvis ødemet ikke forsøges reduceret. CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 11 af 51
Bacheloropgave juni 2011
3.2.1 Lymfesystemet
Lymfesystemet er et ensrettet finmasket system, der ligger
superficielt og profundt i huden. Profundt ligger det tæt
ved blodårer og vener, og superficielt ligger det lige under
epidermis (ca. 3mm). Systemet består af lymfekapillærer,
små lymfeårer, samleårer (figur 1), og de 2 store lymfeårer
ductus thoracius og ductus lymphaticus dexter, som
munder ud i henholdsvis venstre og højre nøglebensvene
(Schibye 2007, 340). Åbningen i kapillærerne dannes af
Figur 1 lymfesystemet (da.wikipedia.7valg.com)
væggene, som overlapper hinanden, og danner en
passage, hvor proteinmolekyler, cellefragmenter og hele
celler frit kan passere, pga. trykforskellene i lymfekapillærene og interstielvæsken (ISV) (Engeset 2000, 23).
JL
Væsken bevæger sig i lymfekarrene pga. muskelaktivitet fra den glatte muskulatur i karrenes vægge,
desuden bevæges den også af det tryk, som bliver skabt af åndedrættet og af skeletmuskulaturen gennem
aktivitet. Lymfestrømmen ensrettes med klapper i retning mod blodbanen, og den passerer undervejs
gennem en eller flere lymfeknuder (Schibye 2007, 342). Knuderne varierer i størrelse, og der ligger ca. 600
stk. spredt rundt i kroppen. På strategiske steder ligger de samlet i grupper, f.eks. på halsen, i axillen og i
lysken (Engeset 2000, 32). Lymfeknuderne indeholder lymfocytter, fagocytter og makrofager, som fordøjer
de bakterier, der bliver optaget i lymfen, så lymfen bliver renset, inden den vender tilbage til blodbanen.
Lymfocytter danner desuden også antistoffer, som direkte angriber de fremmede stof eller celler, som
kroppen anser som en trussel. Lymfesystemet og alle dets processer spiller en meget vigtig rolle i kroppens
forsvarssystem (Schibye 2007, 339). TS
3.2.2 Lymfesystemets opgaver og ødemdannelse
Som grundlæggende fysiologisk viden ved vi, at udvekslingen af vand fra blodbanen til det omkringliggende
væv sker igennem kapilærmembranen. Herigennem passerer der 10-20 L væske per døgn (ultrafiltrat), hvor
90 % af denne væske bliver trukket tilbage til blodbanen igen. De resterende 1-2 L væske kaldes
nettofiltrat, og det er denne mængde væske, lymfesystemet har til opgave, at transportere tilbage til
blodbanen (Engeset 2000, 22). Nettobevægelsen af væske, igennem kapilærmembranen, foregår ved
filtation af væske ud af kapillærene, og trækkes tilbage til blodbanen igen ved osmose. Filtrationen er
bestemt af blodtrykket, og reguleres af det kolloidosmotiske tilbagesug, hvor plasmaproteiner suger
væsken tilbage i blodbanen igen. Blodtrykket og det kolloidosmotiske tryk har normalt samme tryk- og
trækkraft, men hvis der filtreres mere væske ud fra blodbanen, end der suges væske ind, dannes der ødem,
idet mængden af ISV øges (Schibye 2007, 31). CE
Det er ikke kun udveksling af vand, der foregår imellem blodbanen og det omkringliggende væv. Der
transporteres også bl.a. næringsstoffer og affaldsstoffer, proteinmolekyler, enzymer og enkelte hormoner.
Efter disse er blevet transporteret ud fra cellen fragtes de, sammen med nettofiltratet, tilbage til blodbanen
igen via lymfekarrene (ekstravaskulær cirkulation) (Engeset 2000, 19). Denne samlede mængde lymfevæske
kaldes "lymphatic load" (Földi 2006, 202). Udvekslingen af næringsstoffer og affaldsstoffer sker vanligvis
meget hurtig over korte afstande, men hvis der opstår ødem i vævet, øges diffusionsafstanden mellem
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 12 af 51
Bacheloropgave juni 2011
kapillærerne og cellerne. Der bliver dermed dårlig stofudveksling mellem blod og væv, og vævet kan pga.
dette blive underernæret, samt at affaldsstofferne kan ophobes i ISV (Schibye 2007, 373). Foregår dette
over længere tid, opstår der et patohistologisk billede af kronisk inflammation, hvor der sker infiltration af
bindevæv, og der kan bl.a. opstå fibrose og fibrosclerose i vævet (Földi 2006, 217). JL
Pga. de overnævnte faktorer ændres altså trykforholdene i det ødematøse væv, og trykreceptorer i huden
bliver derved påvirket, specielt de langsomt adapterende, der sender signaler i så lang tid, som
trykpåvirkningen finder sted (Schibye 2007, 68). Nociceptorer bliver også påvirket, idet disse bl.a. bliver
påvirket af de kemiske forandringer, der opstår i vævet ved inflammatoriske processer (Schibye 2007, 70).
TS
3.3. Hvordan lymfødem ses i et klinisk billede
Der er ingen standardmål for, hvor stort et ødematøst kropsområde skal være, for at en person får
diagnosen lymfødem. Diagnosen stilles, ud fra anamnese og klinik, og behandles individuelt. Patienters
beskrivelser af deres symptomer er bl.a. spændthedsfornemmelse, tyngdefornemmelse, smerte,
hårdhedsfornemmelse og "fylde" altså, at de føler armen er større end den anden (Tsai 2009). Efter
diagnosticeringen bliver lymfødemet først og fremmest klassificeret efter årsag i primært- og sekundært
lymfødem. CE
Primært lymfødem skyldes medfødte lymfangiodysplasier i lymfesystemet, og udgør mindre end 1/3 af
tilfældene. Dysplasierne kan være forskellige udviklingsdefekter som f.eks. hypoplastiske lymfeårer. Primær
lymfødemer er næsten altid lokaliseret til underekstremiterne, og progrationen er langsommere end ved
sekundære. Primær lymfødem har færre invaliderende komplikationer (Engeset 2000, 45). JL
Sekundært lymfødem udgør mere end 70 % af tilfældene, og den væsentligste årsag er skader på
lymfeårene, som følge af cancerbehandling (Engeset 2000, 50). Som det senere vil blive nævnt, har alle
vores FP sekundært lymfødem, som følge af brystcancer, og den efterfølgende behandling. Vi vil derfor
videre koncentrere os om lymfødem, som følge af brystcancerbehandlingen. TS
3.4. Fysioterapeutisk behandling af lymfødem
Ved lymfødem er der forskellige stadier, som differentierer lymfødemets "tilstand og opførsel". Ud fra disse
kan klinikeren tage udgangspunkt i, hvilken og hvor meget behandling, der er nødvendigt for de forskellige
patienter (jobst.se). En fysioterapeutisk behandling har til hensigt at hjælpe videretransporten af ISV fra det
ødematøse området. Behandlingen af lymfødem falder i 2 dele – en intensivfase og en vedligeholdsfase. I
intensivfasen behandles patienten med manuel behandling dagligt, og er bandageret indtil den ønskelige
reduktion af volumen er opnået. Reduktionen af ødemet sker proksimalt fra. Den ønskelige reduktion
opnås sædvanligvis efter 2-6 uger. Når den ønskelige reduktion er nået, afsluttes der med måltagning til en
kompressionsstrømpe, og derved er behandlingen gået over i den vedligeholdende fase. Behandlingen i
denne fase foregår lejlighedsvis, og har bl.a. til formål at kontrollere ødemets udvikling, og behandle
herefter (Engeset 2000, 67). CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 13 af 51
Bacheloropgave juni 2011
3.4.1 Lymfatiske kvadranter
Ved behandling af lymfødem er det vigtigt, at have kundskab om
lymfestrømmens forløb i kroppen. Der skal behandles efter retningslinjer, der
relaterer sig til lymfatiske kvadranter, som er afgrænset med vandskiller. Hver
kvadrant har ansvar for en del af kroppens lymfesystem. I hver kvadrant, er
der en større samling af lymfeknuder. Truncus består af 4 kvadranter, som
grænser op til underekstremitetens kvandranter (figur 2) (Kase 2006). JL
Hvis der i et kvadrant fjernes lymfeknuder kan "lymphatic load" blive for stort Figur 2 – vandskiller og
til, at lymfesystemet har kapacitet at transportere den nødvendige mængde kvadranter (Kase 2006, 20)
lymfevæske tilbage til blodbanen. Lymfevæsken staser sig i dette kvadrant, og trykket øges, fordi
lymfevæsken ikke uden videre kan passere vandskillerne. Man kan ved bl.a. manuel
lymfødembehandling/lymfedrænage prøve at ændre på trykforholdene, og flytte den stasede lymfevæske
fra et kvadrant til et andet, hvor lymfeknuder er tilstede og funktionelle (Engeset 2000, 68). TS
Efter denne type behandling oplever patienter som oftest en bedring i symptombilledet, hvor deres
subjektive fornemmelse af tyngde, spændthed, hårdhed og ødemets størrelse, i den ødematøse kropsdel,
er blevet mindre. De nævner ligeså, at de efter behandlingen som regel, får et stort behov for at urinere,
samt at hvile. Fysioterapeuterne, vi har snakket med, begrunder opståen af disse behov med, at
patienternes indre organer, kommer på overarbejde, når lymfesystemet stimuleres, og at det autonome
nervesystem derved bliver påvirket. CE
Nyrernes vigtigste funktion er at vedligeholde væskebalancen og udskille affaldsstoffer. Disse kommer til
nyrerne via. arterier (Pedersen 1998, 154), og affaldsstofferne kommer bl.a. fra lymfesystemet. I takt med
øget lymfeflow vil der automatisk transporteres flere affaldsstoffer til nyrerne og urinering øges dermed. JL
Vi ved fra flere områder af vores fysiologi, at der under øget organaktivitet samt kredsløbsaktivitet,
herunder øget lymfeflow, forbruges mere energi. I og med, at der forbruges mere energi i organerne, er der
mindre energi til andre processer i kroppen (Schibye 2007). Efter lymfødembehandling kan dette udtrykke
sig i træthed. TS
3.5. Behandling af brystcancer og dens påvirkning på lymfesystemet.
Som tidligere nævnt beskæftiger vi os i denne opgave med personer, der har lymfødem, som følge af
brystcancer og dens behandling. Efter behandlingen af brystcancer skal der tages mange hensyn mhp.
behandling af lymfødem. Vi vil derfor videre beskrive, hvad behandling af brystcancer indebærer, og hvilke
konsekvenser den har for lymfesystemet. CE
Patienter med brystcancer gennemgår kirurgiske indgreb, hvor svulsten, og det omkringliggende væv, bliver
fjernet. Da metastaser kan flyde med lymfen, bliver der som regel også fjernet regionale lymfeknuder.
Uundgåeligt bliver lymfekapillærer, små lymfeårer og til tider de store samleårer skåret over.
Lymfekapillærerne formår at regenerere, men hverken lymfeårerne eller lymfeknuderne har denne
egenskab (Engeset 2000, 50). JL
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 14 af 51
Bacheloropgave juni 2011
De fleste behandles efterfølgende med strålebehandling på de inficerede områder, hvilket bl.a. resulterer i
dannelse af arvæv. Arvævet fra operationen og strålingen danner en blokade for lymfestrømmen, men
lymfen vil stadigvæk forsøge at komme udenom. Dette kræver dog et kraftigere tryk end den glatte
muskulatur i væggene og klapperne kan klare, og derved ophober lymfen sig ved blokaden (Kase 2006, 22).
En lymfødemterapeut udtaler, at en anden problematik, der kan opstå, som følge af strålebehandling er, at
lungerne bliver beskadiget, så de enten ikke fungerer optimalt eller kan indtage væske. TS
Udover de indvendige skader, som opstår ved behandling af brystcancer, er der også udvendige skader,
man skal være opmærksom på, hvor den væsentligste er stråleskadet hud. Dette har stor betydning for,
hvordan den manuelle behandling bør foregå, og dermed også stor betydning for, hvordan vores
intervention med KT bør foregå. Strålebeskadiget hud er meget tynd og overfølsom for ydre påvirkning.
Derfor kan der under både påsætning og aftagning af KT, meget nemt forekomme sårdannelse og
infektioner, der kan give alvorlige konsekvenser for patienten. CE
4. Formål
Formålet med dette studie er at undersøge om KT har en effekt på unilateralt lymfødem i OE efter
beskadigelse af lymfesystemet, som følge af brystcancerbehandling. Vores formål er at se på, hvilken
teoretisk baggrund der er for brugen af KT på lymfødem, og afprøve det i praksis.
Vi vil gerne fordybe os i emnet, da der findes meget lidt litteratur af teoretisk og praktisk karakter. Vi håber,
med dette studie, at kunne skabe større forståelse både teoretisk og praktisk, samt være inspirerende for
andre sundhedsprofessionelle, som giver sig i kast med brugen af KT på lymfødem patienter. fælles
4.1. Problemformulering
Hvilken effekt har brugen af KT, målt på rumfang og selvoplevet symptomniveau, på 10
kvinder med sekundært lymfødem efter brystcancer? fælles
4.2. Hypoteser
Med afsæt i ovenstående problemformulering og teori omkring sekundært lymfødem og KT, får vi følgende
hypoteser:
Vi forventer, at den lymfatiske arms totale volumen vil mindskes. Samtidig forventer vi en begrænset
ændring i den ikke-lymfatiske arm pga. armens naturlige svingninger.
I FPernes selvoplevet symptomniveau forventer vi at se en stigning i urinering og hvile, og reduktion i
smerte, tyngdefornemmelse, spændthedsfornemmelse, hårdhedsfornemmelse og størrelse. fælles
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 15 af 51
Bacheloropgave juni 2011
4.3. Begrebsforklaring
KT: Kinesio® Tex Tape
Lymfødem: Unilateralt sekundært dianogsticeret ødem i OE efter beskadigelse af lymfesystemet, som følge
af brystcancerbehandling.
Effekt: Ændring i tilstand, målt ved objektive og subjektive evalueringsmetoder. JL
5. KT og lymfødem
Vi vil i dette afsnit redegøre for hvorfor og hvordan KT kan bruges på lymfødem, for at formidle viden om
hvad KT kan ændre på vævet.
5.1. KT på lymfødem
Lymfesystemet er i modsætning til kredsløbet et ensrettet system, som er afhængig af optimale trykforhold
i det omkringliggende væv. Trykforholdene sørger for, at lymfevæsken bliver transporteret rundt, og
vævets indre miljø dermed holder sig stabilt. Formålet med at tape patienter med lymfødem er at mindske
ødemet ved, at lede væskeansamlingen mod en anden del af kroppen, hvor trykforholdene er lavere, og
lymfesystemet har bedre betingelser for optimale arbejdsforhold. TS
Dette opnås pga. KTens løftende virkning, og dens elasticitet, hvor hudens mest superficielle lag løftes, og
det underliggende høje tryk i vævet dermed mindskes. Der skabes bedre forhold for lymfekar til at forflytte
væske, samt at tapen også har en masserende effekt ved aktiv bevægelse. CE
Som tidligere beskrevet, beskæftiger den manuelle behandling sig med at tømme lymfødemet proksimalt
fra, og føre væsken mod de raske lymfeknuder. Det samme gør KT, dog i et mindre målestoksforhold og er
knap så intens for lymfesystemet. Fordelen ved tapen er, at den arbejder på lymfedrænagen i flere dage,
mens en manuel behandling tager ca. 30min. med en efterfølgende virkning på 7 timer, fortæller
lymfødemterapeut på et mellemstort sygehus. JL
5.1.1. Tapeteknikken
Da vores hensigt med KT er at øge lymfedræneringen, klipper vi tapen med en
base og fire smalle haler. Denne teknik kaldes ”fan” eller ”vifteformet
tape”(figur 3), en teknik, som Kristian Seest fortæller, arbejder superficielt. KT
bruges ofte til at skabe bedre arbejdsforhold for muskler, hvor den ikke er
splittet i longitudinal retning, og hermed arbejder mere profundt. Dermed
burde tapeningen for lymfedrænage ikke have indvirkning på muskelaktivitet. TS
Figur 3- "Fan"-tape
(athletictapeinfo.com)
Ved ”fan”- teknikken pålægges basen først i det kvadrant, hvor vi vil fragte væsken imod. Basen lægges på
huden, uden stræk på hverken denne eller tapen. Halerne lægges i det lymfatiske område og har som
funktion at løfte huden og danne kanaler, så væsken kan fragtes imod basen, altså det ikke-lymfatiske
område. Ved påsætning af halerne skal der være så meget stræk på huden som muligt, og let stræk på
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 16 af 51
Bacheloropgave juni 2011
tapen. Dermed løfter tapen huden, når denne ikke længere er på stræk. Ved et godt løft af huden ses
mange folder i tapen (bilag 1).
Det anbefales, at der ikke lægges mere stræk på KT end optil 25 %, når det bruges til lymfødembehandling
(Kase 2006, 143). CE
5.1.2. Individuelle tapeninger
Som tidligere beskrevet, er der udvendige skader efter brystcancerbehandling, der skal tages hensyn til ved
brug af KT på lymfødempatienter (3.5.). I dette afsnit beskrives der, hvilke fremgangsmåder der er anvendt,
for at opnå en optimal pålægning af tapen. Udførelsen af de individuelle tapeninger, samt begrundelser for
disse, bliver også beskrevet. JL
Vi havde et udvalg af tape, så FPen selv kunne vælge, hvilken farve de gerne ville have påført. Dette gjorde
vi for at sikre større compliance, og udnytte en evt. placebo effekt.
For at opnå så meget stræk på huden som muligt, havde vi forskellige udgangsstillinger, alt afhængig af
hvilken del af tapen vi lagde. For nogle af FPerne var det at være i disse udgangsstillinger en udfordring.
Specielt var bevægeligheden i skulderen en begrænsning for, hvor meget stræk de kunne opnå. Ved dem,
som havde nedsat bevægelighed, eller meget løs hud, hjalp vi manuelt med at sætte stræk på huden. Her
var det en fordel at være mere end en person, da det kunne være nødvendigt at have et sæt assisterende
hænder, til at strække huden yderligere. TS
Den umiddelbare vurdering af den netop påsatte KT, så vi på mængden af folder, når FP stod i en oprejst
afslappet stilling, samt under bevægelse. Hvis der ikke var en ønskelig mængde folder under aktivitet, lagde
vi tapen om med mere eller anderledes stræk på huden.
Vi lagde tapen efter individuelle forudsætninger (5.1.2.), men hvis udgangspunktet tages i den tape vi lagde
flere gange, startede vi med en ”fan”-tape der krydsede over sternum. For at sætte så meget stræk som
muligt på huden, lavede FP ekstension og abduktion af skulderen bilateralt. For yderligere stræk lavede de
ekstension af cervical columna. CE
For en tilsvarende tapening over samme vandskille på ryggen lavede FP fleksion og adduktion i skulderen
bilateralt samt fleksion af cervical columna.
For at krydse vandskillet ved clavicula udførte FP lateral fleksion samt rotation af cervical cloumna til
modsatte side. Hvis dette ikke gav nok stræk tilføjedes depression af skulderen.
For at krydse vandskillet, der går fra umbillicus til T12, lavede FP fuld fleksion og abduktion af skulderen
samtidig med lateral fleksion af columna til modsatte side. JL
Som det ses ved FP4 (bilag 1) er der en variation af, hvordan tapen krydser vandskillet ved clavicula, og at
der ikke er tapet ved vandskillet ved sternum. Dette er undladt pga. stråleskadet hud anteriort. Krydset
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 17 af 51
Bacheloropgave juni 2011
over vandskillet ved clavicula er lavet posteriort fra, dermed krydser en enkelt strimmel tape to forskellige
vandskiller. TS
Ved FP5 (bilag 1) ses der ingen krydsning af sternum fortil. Dette er fravalgt pga. stråleskader. Derudover
døjer FP5 med ødem i hele den lymfatiske side. Derfor er det valgt at krydse til flere kvadranter på ikkelymfatisk side end ved den oftest lagte tape, som er beskrevet ovenfor. Vi vælger at tape hen over
abdomen, da der ses og palperes tydeligt ødem her. CE
FP6 (bilag 1) har stråleskader fortil, og derfor er tapen, som krydser sternum fravalgt. Derudover er der
gjort meget ud af, ikke at tape i nærheden af OE kvadrantet i modsatte side af lymfødemet, pga. at der også
her, er fjernet lymfeknuder. Derfor koncentreres tapen imod at føre lymfe mod UE kvadranterne. JL
Da FP8 (bilag 1) er behandlet med stråler for ovariecancer er der let lymfødem i begge UE kvadranter.
Derfor ledes lymfen til ikke-lymfatiske OE kvadrant og over claviculakvadrantet. Da der er stråleskader
fortil, er der ikke lavet krydsning af sternum. TS
6. Metode
I disse afsnit vil der bl.a. blive gennemgået det optimale design af studiet, og udarbejdelse af dets
målemetoder. Dette gøres for at skabe et overblik over, hvordan vi beregner KTs effekt på lymfødem.
Derudover præsenteres målgruppen, og de etiske overvejelser vedr. interventionen.
6.1. Studiets design
Dette studie er opstillet som et kvantitativt eksperimentelt same-subjekt design. Den kvantitative metode
er optimal for at opnå en målbar effekt af KT på lymfødem (Hicks 2009, 7).
I studiet er der brugt eksperimentelt design, da det er at fortrække ved et studie, der indebærer en før- og
efter måling af en intervention. Den uafhængige variabel, KT, kan vi ændre på, og derefter undersøge
hvilken effekt det har på den afhængige variabel, lymfødemet. (Hicks 2009, 74). Ud fra studiets formål
bruges same-subject design, da effekten af KT måles på samme gruppe FPer før og efter tapening (Hicks
2009, 95). CE
I dette studie er der målt på armvolumen, på begge arme, og selvoplevet symptomniveau. Data for før- og
efter målinger for hver FP er indhentet over en ca. tre dages periode. Data for alle FPer er indhentet i løbet
af tre uger. JL
Til udregning af armvolumen brugte vi formlen:
V = volumen
h = armlængden mellem C1 og C2
C1 = omkredsen ved et anatomisk landemærke
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 18 af 51
Bacheloropgave juni 2011
C2 = omkredsen ved et anatomisk landemærke lige proksimalt for C1
For at undersøge om der er en forskel i armvolumen og selvoplevet symptomniveau, er der benyttet
parametriske test. Disse er beregnet i excel 2007 ved t-test med forudgående F-test, hvor dette har været
nødvendigt. Med disse kan der beregnes statisk signifikante forskelle fra 1. til 2. test. TS
Vi laver i dette studie parametriske test, da denne er mere følsom over for data forskellene. Denne vil
dermed være bedre til at finde de statisk signifikante forskelle (Hicks 2009, 124). For at kunne udføre
parametriske test skal 4 kriterier være opfyldt:
1.
2.
3.
4.
Data er ratiointerval skaleret.
Test personer er tilfældigt udvalgt
Data er normalfordelt
Variansen på data skal være ens.
Kriterium 1 skal være opfyldt, mens 2-4 kan antages opfyldt med datasæt med mange observationer (Hicks
2009, 124). Da vores datasæt ikke har mange observationer, vurderer vi på hver enkelt hypotese, om vi
med nogenlunde sikkerhed kan antage at kriterierne er opfyldt. CE
Vores målemetoder er ratioskaleret. Målet for armvolumen er ratioskaleret, da det er lige langt imellem
hver mL., og det har et naturligt 0-punkt. VAS er ratioskaleret, da den er sammenlignelig med et målebånd.
VAS har et naturligt 0-punkt (6.3.).
Vores FPer er tilfældigt udvalgte. Der er ikke ekskluderet nogen FPer eller data fra disse (6.6.).
Kriterium 1 og 2 er dermed ens for hver hypotese, og vil derfor ikke blive nævnt herunder.
Kriterium 3 og 4 er forskellige i hver hypotese, og vil derfor blive beskrevet herunder. JL
Som nævnt skal resultaterne være normalfordelte, for at der kan udføres parametrisk test. Vi undersøger
normalfordelingen ved deskriptiv statistik i excel 2007. For at data skal kunne opfattes som normalfordelt,
skal middelværdien være tæt på medianen, kurtosis ca.3 og skævheden ≈ 0. Disse gennemgås før hver
parametrisk test.
For at teste om variansen er nogenlunde ens, benyttes F-test i excel 2007. Denne beregner om variationen
er statistisk forskellig. Denne giver en eksakt p-værdi. TS
P-værdien er sandsynligheden for at sammenligningen mellem to variables værdier (varians eller
middelværdi) er forskellig ved tilfældighed (signifikans.dk). Vi accepterer i dette studie en p-værdi på
p<0,10, svarende til en tilfældighed på 10 %. Normale statistiske analyser vil anvende p<0,05, mens
kontrollerede analyser typisk anvender et endnu lavere signifikansniveau, for at sikre at deres resultater er
statistisk signifikante. Dette er gældende for t-test. CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 19 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Når det er fastlagt om variansen er ens, kan vi beregne om resultaterne vi har fra 1. og 2. test har en
signifikans forskel i middelværdi. Dette gøres via. t-test i excel 2007. T-test kræver, at data er
normalfordelte (statnoter.biolyt.dk). Vi bruger to forskellige t-test. Den ene (parvis dobbelt stikprøve for
middelværdi) benyttes, når vi har to variable at holde op imod hinanden. Denne form for t-test forudsætter
ikke, at variansen er ens (Microsoft 2007). Den anden t-test, students t, benyttes når der er en forskel, som
skal holdes op imod 0. Ved p-værdi <0,10 er der statistisk signifikans for at middelværdien ≠ 0.
Formlen for students t er som følger: JL
= middelværdi
μ0 = hypotetisk værdi
SD = standard deviation
n = antal
6.2. Litteratur søgning
Der er søgt med OR imellem rækker og med
AND imellem kolonner.
KT
Kinesio
Kinesiotape
KT
Kinesio taping
Tape
Elastic tape
Carpo tape
Lymfødem
Lymphoedema
Lymphedema
Oedema
Upper arm
Forearm and elbow
Shoulder or shoulder girdle
Continence and womens health
Lymfødem
Secondary arm lymphoedema
Compressive sleeve
Rehabilitation
Vi har i perioden 07.03.11 til den 24.05.11 søgt på forskellige relevante databaser. Resultatet af søgningen
er som følger:




PubMed
Cochrane
Cinahl
PeDro
995 fund
205 fund
220 fund
76 fund
Der er udført yderligere kædesøgning via google schoolar, samt litteraturfortegnelser i de forskellige
artikler. TS
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 20 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Inklusionskriterier
KT
Eksklusionskriterier
Artikler ældre end år 2000
Dyreforsøg
KT er inklusionskriterium, da dette er studiets interventionsområde.
Artikler der er ældre end år 2000 er ekskluderet, da der ønskes den nyeste viden på området. Der er dog
også søgt uden dette eksklusionskriterium, hvilket giver samme antal fund.
Dyreforsøg er ekskluderet pga. af deres irrelevans.
Den fundne litteratur fra litteratursøgningen giver grundlag for vores problemstillinger og udarbejdelse af
studiet. For gennemgang af valgte artikler se 2.2.1.. CE
6.3. Udarbejdning af målemetoder
Nedenfor beskrives hvordan studiets målemetoder er udarbejdet ud fra artikler og teoretisk forankring i
andre målemetoder.
6.3.1. Armmåling
Med udgangspunkt i Taylor et al 2006 udarbejdede vi et måleskema, som havde fokus på måling ud fra
bestemte anatomiske landemærker. Dette gjorde vi da Taylor et al 2006 havde erfaret, at der var stor
reliabilitet mellem udregning med anatomiske landemærker, og måling af volumen vha. væske, som
tidligere beskrevet er den mest valide. Formlen vi har benyttet til at udregne volumen ud fra anatomiske
landemærker er fra Taylor et al 2006, men denne formel (6.1.) er set benyttet i flere artikler. JL
Vi valgte at udføre målingerne i en udgangsstilling, som vi var sikre på at alle vores FPer kan udføre. Det var
vigtigt, at FP kan sidde afslappet og sidde der i længere tid, da målingerne var let tidskrævende. Vi valgte en
udgangsstilling, som stillede få krav til bevægelighed i skulder, og ikke stillede krav til hverken styrke eller
udholdenhed i arm eller skulder. TS
Udgangsstillingen (bilag 2) var med FP siddende på en stol uden armlæn ved et spisebord el. lign.. FP måtte
ikke bruge ryglænet, men skulle sidde med neutral stilling i columna. Overarmen skulle holdes afslappet
langs siden. Håndfladerne skulle lægges på bordpladen, mens underarmen skulle være fri fra bordet.
Derefter blev stolehøjden justeret med puder el. lign., til der opnåedes en vinkel på 90˚ i albuen. Dette
valgte vi, for at undgå at bruge ledmåler, da denne ikke er valideret til led i OE. Vi vurderede, at vores
øjemål var i stand til at måle en vinkel tæt på de 90˚. Udgangsstillingen var nem at reproducere. CE
6.3.2. Spørgeskema
Udover at måle på lymfødemets størrelse, kunne vi også tænke os at måle på, om det havde en effekt på
symptomer. Derfor udarbejdede vi et spørgeskema, som var teoretisk forankret i den viden, vi havde om
KTs virkning, sammenholdt med de subjektive fornemmelser patienter med lymfødem døjer med (bilag 3).
JL
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 21 af 51
Bacheloropgave juni 2011
For at kunne måle og sammenholde de forskellige subjektive fornemmelser, skulle intervallerne på skalaen
være lige store og sammenlignelige. Intervallet blev lavet med udgangspunkt i VAS, og derved fik vi en
ratioskala (bilag 3). Dermed kan vi måle kvantitativt på spørgeskemaets resultater. TS
VAS er et valideret redskab til måling af smerte, udviklet til kroniske smertepatienter (Carlsson 1983). Der
ses også i Bosman et al. 2010 at VAS er benyttet til at måle på selvoplevede symptomer, lignende dem der
er målt på i dette studie. Vi har vurderet, at den kan bruges på andet end smerte, og har derfor valgt at
benytte den til subjektive målinger af følgesymptomer til lymfødem. CE
Symptomerne der måles på i vores studie, er hentet med inspiration fra Tsai et al 2009. Der bliver 11
følgesymptomer nævnt. Heraf har vi valgt at måle på seks symptomerne. Dette begrunder sig i vores viden
om KT virkning på fysiologiske faktorer. Virkningen af de fysiologiske faktorer på de seks symptomer er
begrundet i teoriafsnittet. JL
6.4. Pilotstudie
Som udgangspunkt var tanken, at målingerne skulle foretages med et almindeligt målebånd,
og vi udformede en detaljeret beskrivelse om, hvordan målebåndet skulle lægges og
strammes til, for at sikre intertesterreliabiliteten. TS
Efter et pilotstudie på en gruppe fysioterapeutstuderende, erfarede vi, at alle tre fik meget
forskellige måleresultater, med forskel på flere cm. Derfor valgte vi i stedet at bruge en
armmåler, som gav betydeligt mindre afvigelser. CE
Figur 4 - Billede af
armmåler
(normedica.cu.uk)
Vi erfarede, at armmåleren strammede forskelligt efter hvilken størrelse løkke man lavede. For at sikre at vi
alle strammede lige meget, valgte vi at stramme armmåleren til, for derefter at løsne den et enkelt hak, og
stramme til igen (bilag 2). Hermed blev målingerne mere reliable. JL
6.5. Udførelse af dataindhentning
I dette afsnit vil der kort blive gennemgået, hvordan der blev skabt kontakt til FPerne samt, hvordan data
blev indhentet.
FP blev kontaktet telefonisk, og der blev aftalt to dage med dem, hvor vi ville komme hjem til dem privat.
De to dage, blev planlagt så der gik ca. tre dage imellem vores besøg.
Der var afsat god tid til hver FP til at snakke, og blive fortrolige med dem. Vi forsøgte at komme ud til FP
mindst to personer, hvor der forinden var aftalt, hvem der skulle måle, samt at ligge KT. Derfor var det også
vedkommende, som førte ordet, og de andre var med som ekstra øjne og hænder. TS
FP startede med at udfylde spørgeskemaet (bilag 3), som vi gennemgik sammen. For at fremme forståelsen
af spørgeskemaet forklarede vi kort, hvad der konkret mentes med hvert symptom, og beskrev med
udgangspunkt i VAS, hvordan hvert spørgsmål kunne besvares.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 22 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Derefter målte vi begge arme, og snakkede med FPerne om, hvor ødemet var mest markant og
problematisk. Vi erfarede, at det var godt at være flere af sted samtidig, så vi alle kunne vurdere, hvor det
ville være bedst at ligge tapen. CE
Vi forklarede dem, hvordan retningslinjer for tapen var, og hvis de oplevede irritation, rødme, kløen, øget
tyngde eller spændthed inden vores næste besøg, skulle de kontakte os, og vi ville komme og fjerne tapen.
Når vi kom ud til FPerne anden gang, skulle de igen svare på spørgeskemaet. Den samme person, som
målte første gang, målte anden gang, for at opnå højere validitet. Igen valgte vi at måle begge arme. Til
sidst pillede vi KT af hos dem som ønskede det. JL
6.6. Målgruppen
Som et inklusionskriterium for at deltage i studiet, skulle man være kvinde og +45år, da incidensen for
brystcancer for kvinder stiger markant i aldersgruppen +45 år, sammenlignet med yngre aldersgrupper
(sst.dk - cancerregisteret 2009). Det ses i samme kilde, at der findes meget få tilfælde af brystcancer hos
mænd, og for at få så homogen en gruppe, fravalgte vi derfor mænd. TS
Et inklusionskriterium, for at deltage i studiet, var at være dianogsticeret med lymfødem. Der stilles ingen
krav om størrelsesforskel på lymfastiske og ikke-lymfatiske arm eller hvornår lymfødemet var opstået.
Pga. tapens påvirkning på fysiologiske faktorer ekskluderede vi diabetikere med føleforstyrrelser, patienter
med nyreproblemer eller stærkt overbelastet hjerte. Diabetikerne eksluderes, da risikoen for sår eller
vabler, under tapen, er forøget pga. sensibilitetsændringerne. Nyre- og hjertepatienterne var fravalgt pga.
den øgede belastning på lymfesystemet, dermed også hjertet og nyrerne. CE
Alle FPerne er behandlet med stråler og operativ fjernelse af lymfeknuder i axillen. Størstedelen har også
fået lavet mastektomi4. 7 ud af de 10 har modtaget kemoterapi, og en enkelt har fået stamceller.
Derudover har 2 i en periode fået herceptin5.
7 ud af de 10 FPer, som indgår i studiet, er tilknyttet et mellemstort sygehus i Region Syddanmark.
Kontakten til disse, er gået gennem fysioterapeuterne i rehabiliteringsafdelingen. Efter accept fra de
adspurgte, modtog vi kontaktoplysningerne fra fysioterapeuterne. 2 ud af de 10 FPer er tilknyttet
behandling på en privatpraktiserende klinik, hvor kontaktproceduren har været den samme. Den sidste FP
er en bekendt. JL
Efter hvad FPerne har fortalt, ved vi, at det er vidt forskelligt hvor lang tid siden, de er behandlet for
brystcancer, og derefter har fået det følgende lymfødem. Den tidligste operation er foretaget for 16 år
siden, og den seneste er foretaget for 1 år siden. Langt størstedelen af FPerne vurderer vi til at være i
4
Fjernelse af bryst.
Herceptin er et stof som bruges ved aggressiv brystcancer. Ved aggressiv brystcancer har cancercellerne et stort
antal af HER2-receptorer, hvor der kan binde sig vækstfaktorer. Dette resulterer, i at de bliver overstimuleret og deler
sig hæmmet. Herceptinen binder sig til disse celler, og ændre overfladen, så immunforsvaret kan skelne disse celler fra
de normale, og ødelægge dem.
5
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 23 af 51
Bacheloropgave juni 2011
lymfødemstadie 2. I dette stadie er lymfødemet spontant irreversibelt, hævelsen varer ved, og der opstår
ansamling af bindevæv (kaldet fibrosering) (jobst.se).
2 deltagere, som deltager i studiet, er kendt med diabetes. Vi har før tapeningen forsikret os, at disse ikke
har sensibilitetsændringer.
Alle deltager frivilligt i studiet, og har underskrevet samtykkeerklæring. TS
6.7. Etiske overvejelser
6.7.1. Indhentning af data
Igennem hele processen indhentede vi ny kundskab, og fik bedre indsigt i vores FPers sygdomstilstand. Vi
havde gjort os etiske overvejelser mht. at denne viden og information, ikke sker på bekostning af vores
FPers integritet og velbefindende.
Vi udarbejdede en samtykkeerklæring (bilag 4), hvor vi skriftligt præsenterede os selv, samt hvad FP kunne
forvente foregik i den forestående interventionsperiode. Forløbet blev dog også uddybet mundtligt. CE
Det blev tydeligt formidlet, at de til enhver tid kunne afbryde deltagelsen i studiet, og at den indhentede
data, i så tilfælde, ville blive slettet.
FPerne blev yderligere gjort opmærksomme på, at de blev fuldt anonymiseret i alle typer dataformidling, og
at der ikke blev offentliggjort nogen personfølsomme oplysninger.
FPerne blev forsikret om, at alt personfølsomt data ville blive slettet efter færdiggørelsen af studiet. JL
6.7.2. Påsætning af tapen
Vores FPer havde udover tilstanden lymfødem også andre fysiske skader, som følge af cancerbehandling.
Disse skader stillede etiske overvejelser til påsætning af tapen. Det var ikke muligt at ligge tapen samme
sted på alle FPerne, da de bl.a. kunne have stråleskader, fjernet lymfeknuder andre steder på kroppen eller
have kritiske hudinfektioner.
Derfor valgte vi, at påsætningen af tapen skulle være individuel, og tog hensyn til FPernes evt. andre
problematikker, for ikke at forværre deres symptomer og sygdomsbillede. TS
Vi har været meget opmærksomme på påsætningen af KT på flere af FPerne, da de mangler funktion af
lymfeknuder i flere kvadranter. Først gik vores overvejelser på, om vi overhovedet ville lægge KT på dem,
men endte med en løsning som gjorde, at vi ifølge teorien, kunne være sikre på, ikke at føre lymfe over i de
ikke-fungerende kvadranter. CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 24 af 51
Bacheloropgave juni 2011
7. Databearbejdning
I de følgende afsnit vil data og statistisk bearbejdning heraf blive præsenteret. Først gennemgås alle data
og bearbejdninger af armenes volumen, og derefter af selvoplevet symptomniveau.
7.1. Volumen
Vi har, som tidligere beskrevet, målt armens volumen ud fra anatomiske landemærker. Vi vil i dette afsnit
beskrive vores umiddelbare fund på disse data, både på lymfatisk og ikke-lymfatisk arm. I statistik afsnittet
vil lymfatisk arm fremstå som L i tabeller, ligeledes vil ikke-lymfatisk arm fremgå som IL. Volumen vil fremgå
som V og middelværdien som MV. JL
FP V L 1. test
V L 2. test
1
2777,69
2553,24
2
3256,92
3383,33
3
2696,49
2649,70
4
4046,05
4043,24
5
4287,40
4223,83
6
4261,24
4306,76
7
4687,46
4599,45
8
3591,44
3972,68
9
3202,81
3153,68
10 2277,22
2316,20
MV 3508,47
3520,21
Tabel 2 Volumen armmålinger
V IL 1. test
2555,52
2682,09
2306,90
2933,18
3516,14
3235,34
3124,86
3357,63
2203,69
1988,10
2790,35
V IL 2. test
2481,36
2562,18
2229,91
2997,37
3506,05
3273,80
3153,24
3484,24
2423,90
2136,40
2824,84
Forskel i V L-IL
-150,29
246,31
30,21
-67,00
-53,47
7,06
-116,38
254,63
-269,33
-109,32
-22,76
Fundene for den lymfatiske arm viser, at middelværdien (MV) fra den 1. test er 3508,47mL, hvor den
mindste observation er 2277,22mL og den største 4687,46mL. For 2.test er MVen 3520,21mL. Her er den
mindste observation 2316,20mL, og den største 4599,45mL.
Den ikke-lymfatiske arm har ved 1. test en MV på 2790,35mL. Den mindste observation er 1988,10mL, og
den største 3516,14mL. Ved 2. test ses der en MV på 2814,84mL. Her er den mindste observation
2136,40mL, og den største 3506,05mL. TS
Nedenfor ses grafisk fremstilling af resultaterne for udviklingen af den lymfatiske arm over testperioden på
ca. 3 dage (figur 5).
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 25 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Udvikling i L
5000
FP1
4500
FP2
FP3
mL
4000
FP4
FP5
3500
FP6
FP7
3000
FP8
2500
FP9
FP10
2000
1.test
2.test
Middelværdi
Figur 5 Udvikling i lymfatisk arm
Der ses på den grafiske fremstilling af lymfatisk arms umiddelbare udvikling, at det er vidt forskelligt, om
der er stigning, fald eller ingen ændring i volumen. MVen ses stort set uændret.
Som tidligere beskrevet har armen naturlige svingninger i størrelse. Ved at have målt ikke-lymfatisk arm
ved både 1. og 2. test, har vi et mål for disse naturlige svingninger. Vi antager, at både den lymfatiske og
ikke-lymfatiske arm er påvirket af disse svingninger og forventer, at de vil påvirkes i lige stor grad. CE
For at få et mål, udelukkende på lymfødemets udvikling, har vi taget højde for disse naturlige svingninger,
og har fraregnet disse fra forskellen i lymfatisk arms umiddelbare udvikling (figur 6). Hermed mener vi at
kunne måle på selve lymfødemet. Se grafisk fremstilling nedenfor.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 26 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Udvikling L2-1-IL2-1
1800
FP1
1600
FP2
1400
FP3
mL
1200
FP4
1000
FP5
800
FP6
600
FP7
400
FP8
FP9
200
FP10
0
1. test
2. test
Middelværdi
Figur 6 Udvikling i L, hvor der er taget højde for naturlige svingninger.
I den ovenstående grafiske fremstilling, hvor der er taget højde for armens naturlige svingninger, ses der en
tendens til at lymfødemets volumen bliver mindre, dog med enkelte undtagelser. Der ses et fald i MVen. JL
7.1.1. Udvikling lymfatisk arm
Det antages, at data for 1. test lymfatisk arm er normalfordelte. Dette antages på baggrund af at MV, og
median er tæt på hinanden og at skævheden ≈ 0 (bilag 5). Der antages for 2. test, at data er normalfordelte.
Dette antages på baggrund af, at MV og median er tæt på hinanden, og at skævheden ≈ 0 (bilag 5).
For at beregne om variansen er nogenlunde ens benyttes excels F-test. Ved F-test fås p-værdien:
P(F<=f) en-halet = 0,47
P>0,10, altså er der ikke statistisk signifikant bevis for at variansen er forskellig. Dette betyder, at variansen
kan være nogenlunde ens, hvilket medfører at vi kan benytte parametrisk test.
For at afgøre om der er statistisk signifikant forskel på 1. og 2. test af lymfatisk arm, opstiller vi
nedenforstående hypotser. Disse af- eller bekræftes via. t-test: Parvis stikprøve for MV.
H0: Lymfatisk arms volumen stiger eller er uændret
H1: Lymfatisk arms volumen falder
Vores oprindelige hypotese var, at lymfatisk arm ville falde i volumen fra 1. til 2. test. Da der her ses en
stigning i MV, kan vi afvise vores H1 hypotese. Derimod regnes der på, om lymfatisk arms volumen er
statistisk signifikant steget. Der med bliver H0 og H1:
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 27 af 51
Bacheloropgave juni 2011
H0: Lymfatisk arm falder eller har uændret volumen.
H1: Lymfatisk arm stiger i volumen.
Det testes, om der er sket en signifikant stigning i volumen for den lymfatiske arm, ved at udføre en t-test i
excel. For at kunne sige, om der er signifikant stigning skal |t-stat| være større end |t-kritisk en-halet|.
Samt at p<0,10 opfyldes.
|t-stat|= 0,23
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,41
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dette medfører, at der ikke er signifikant stigning på den lymfatiske arm ved 1. og 2. test. TS
7.1.2. Udvikling ikke-lymfastisk arm
Det antages, at data for 1. test ikke-lymfatiske arm er normalfordelte. Dette antager vi på baggrund af, at
MVen og median er tæt på hinanden. Samt at skævheden ≈ 0 (bilag 5). Det antages også, at data for 2. test
er normalfordelte på baggrund af, at MV er tæt på medianen, samt at skævhed ≈ 0.
For at beregne om varianserne er nogenlunde ens benyttes excels F-test. Ved F-test fås p-værdien:
P(F<=f) en-halet = 0,48
Da p<0,10 betyder det, at data ikke er signifikant forskellige, og dermed kan være ens. Dette medfører, at vi
kan benytte parametrisk test på følgende hypoteser.
H0: Ikke-lymfatisk arms volumen falder eller er uændret.
H1: Ikke-lymfatisk arms volumen stiger.
Da der ses stigning imellem MVerne, testes det, om der er sket en signifikant stigning i volumen, for den
ikke-lymfatiske arm, ved at udføre en t-test i excel. For at kunne sige, at der er signifikant stigning skal |tstat| være større end |t-kritisk en-halet|. Samt at p<0,10 opfyldes.
|t-stat|= 1,00
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,17
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dette medfører, at der ikke er signifikant stigning i den ikke-lymfatiske arm mellem 1. og 2. test. JL
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 28 af 51
Bacheloropgave juni 2011
7.1.3. Udvikling af lymfødem.
Som beskrevet under teoriafsnittet har armene forskellige størrelser afhængig af forskellige forhold. Vi
antager, at forskellen mellem 1. og 2. test af ikke-lymfatisk arm, er et udtryk for størrelsesforskellen pga.
armens naturlige svingninger. Da den lymfatiske arm må reagere på de samme faktorer, må den ændre
størrelse, tilsvarende den ikke-lymfatiske arm over samme tidsperiode.
Derfor antager vi, at det reelle billede af lymfødemets udvikling vil være forskellen i den lymfatiske arm fra
1. til 2. test fratrukket de naturlige svingninger, som er ikke-lymfatisk arms forskel fra 1. til 2. test. Dette
giver os følgende hypoteser.
H0: Der er ingen fald i lymfødemets volumen.
H1: Der er fald i lymfødemets volumen.
For at kunne benytte parametriske test skal de nye data være normalfordelte. MVen og medianen ligger i
nærheden af hinanden, og skævheden er tilnærmelsesvis sammenlignelig med 0. Data er ud fra kriterierne
tilnærmelsesvis normalfordelte (bilag 5). Dermed kan vi udføre parametrisk test.
Resultat for students t:
|t-stat|= 0,43
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,24
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dette medfører, at der ikke er signifikant fald i lymfødemet mellem 1. og 2. test. CE
7.2. Selvoplevet symptomniveau
I nedenstående tabel ses alle data for forskellene mellem 1. og 2. test ved selvoplevet symptomniveau. JL
Forskel
FP Ur Hv Sm Ty Sp Hå St
1 -1,3 1,6 -0,2 -0,2 -1,3 -2,2 1,9
2 -0,4 -1,9 -1,2 -0,1 2,1 -0,2 0,8
3 0,1 -0,2 0,0 0,4 0,0 0,8 -0,6
4 0,9 0,6 0,2 -0,1 1,3 1,2 1,2
5 2,3 0,1 0,4 -0,3 -0,4 0,2 1,7
6 1,5 2,2 -1,9 -8,2 -8,5 -6,7 -6,0
7 0,9 -3,3 0,3 -0,6 -2,4 -8,1 -1,4
8 -3,5 -2,2 0,1 0,2 0,7 0,3 -0,4
9 -0,6 0,0 1,7 -1,2 -1,0 -0,7 1,7
10 -0,2 -2,3 0,4 -0,2 0,5 -2,3 -4,5
MV 0,0 -0,5 0,0 -1,0 -0,9 -1,8 -0,6
Tabel 3 Data selvoplevet symptomniveau
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Ur = urinering
Hv = hvile
Sm = smerte
Ty = tyngde
Sp = spændthed
Hå = hårdhed
St = størrelse
MV = middelværdi
Side 29 af 51
Bacheloropgave juni 2011
7.2.1. Selvoplevet urinering
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet urinering fra 1. til 2. test er tilnærmelsesvis normalfordelte.
MV og median ligger tæt på hinanden, kurtosis nærmer sig 3, og skævheden er tilnærmelsesvis tæt på 0
(bilag 6). Som tidligere beskrevet forventes det, at den selvoplevede urinering vil stige, deraf følgende
hypoteser:
H0: Der er fald eller ændring i mængden af selvoplevet urinering
H1: Der er stigning i mængden af selvoplevet urinering
Da MVen er negativ, kan H1 forkastes. Derfor regnes der på, om der er statistisk signifikant fald i selvoplevet
urinering. Deraf er de nye hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i mængden af selvoplevet urinering.
H1: Der ses fald i mængden af selvoplevet urinering.
Vi ser på om MVen for forskellen i selvoplevet urinering er statistisk signifikant ≠0. Dette gøres via students
t.
Resultat students t:
|t-stat|= 0,06
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,48
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dermed er det ikke statistisk signifikant, at der er fald i selvoplevet urinering. Hermed kan H0 ikke forkastes.
TS
7.2.2. Selvoplevet hvile
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet hvile fra 1. til 2. test tilnærmelsesvis normalfordelte. MVen
og median ligger tæt på hinanden, skævheden ligger tæt på 0 (bilag 6). Som tidligere beskrevet forventes
det, at den selvoplevede hvile vil stige, deraf følgende hypoteser:
H0: Der er fald eller ændring i mængden af selvoplevet hvile
H1: Der er stigning i mængden af selvoplevet hvile
H1 kan forkastes, da forskellen i MVerne er negativ. Derfor regnes der på, om der er statistisk signifikant
fald i selvoplevet hvile. Heraf fremkommer nye hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i mængden af selvoplevet hvile.
H1: Der ses fald i mængden af selvoplevet hvile.
Vi ser på om MVen for forskellen i hvile er statistisk signifikant ≠ 0. Dette gøres via students t.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 30 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Resultat student t:
|t-stat|= 0,94
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,19
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Det er ikke statistisk signifikant, at der er fald i selvoplevet hvile. Hermed kan H0 ikke forkastes. CE
7.2.3 Selvoplevet smerte
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet smerte fra 1. til 2. test, er tilnærmelsesvis normalfordelt.
MVen og median ligger tæt på hinanden, kurtosis er tilnærmelsesvis 3, og skævheden er tæt på 0 (bilag 6).
Som tidligere beskrevet forventer vi et fald i den selvoplevede smerte, deraf følgende hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i selvoplevet smerte.
H1: Der ses fald i selvoplevet smerte.
Vi ser på om MVen for forskellen i selvoplevet smerte er statistisk signifikant ≠ 0. Dette gøres via students t.
Resultat students t:
|t-stat|= 0,07
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,47
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dermed er det ikke statistisk signifikant, at der er fald i selvoplevet smerte. Hermed kan H0 ikke forkastes. JL
7.2.4 Selvoplevet tyngdefornemmelse
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet tyngde er fra 1. til 2. test er tilnærmelsesvis normalfordelte.
MV og median er acceptabelt tæt på hinanden, kurtosis er acceptabelt tæt på 3 (bilag 6). Som tidligere
beskrevet forventes der et fald i den selvoplevede tyngde, deraf følgende hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i selvoplevet tyngde.
H1: Der ses fald i selvoplevet tyngde.
Vi ser på om MVen for forskellen i selvoplevet tyngde er statistisk signifikant ≠ 0. Dette gøres via students t.
Resultat students t:
|t-stat|= 1,27
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,12
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 31 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Dermed er det ikke statistisk signifikant, at der er fald i selvoplevet tyngde. P-værdien ligger dog meget tæt
på 0,10, og H1 er dermed tæt på at være statistisk signifikant. TS
7.2.5 Selvoplevet spændthedfornemmelse
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet spændthed fra 1. til 2. test er normalfordelte. MV og
median er tilnærmelsesvis tæt på hinanden og kurtosis er tilnærmelsesvis tæt på 3 (bilag 6). Som tidligere
beskrevet forventes der et fald i den selvoplevede spændthed, deraf følgende hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i selvoplevet spændthed.
H1: Der ses fald i selvoplevet spændthed.
Vi ser på om MVen for forskellen i selvoplevet spændthed er statistisk signifikant ≠ 0. Dette gøres via
students t.
Resultat students t:
|t-stat|= 0,96
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,18
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dermed er det ikke statistisk signifikant, at der er fald i selvoplevet spændthed. Dermed kan H0 ikke
forkastes. CE
7.2.6 Selvoplevet hårdhedsfornemmelse
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet hårdhed fra 1. til 2. test er normalfordelte. MVen og
median er acceptabelt tæt på hinanden, kurtosis er tilnærmelsesvis tæt på 3 og skævheden er tæt på 0
(bilag 6). Som tidligere beskrevet forventes der et fald i den selvoplevede hårdhed, deraf følgende
hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i selvoplevet hårdhed.
H1: Der ses fald i selvoplevet hårdhed.
Vi ser på om MVen for forskellen i selvoplevet hårdhed er statistisk signifikant ≠0. Dette gøres via students
t.
Resultat af students t:
|t-stat|= 1,75
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,06
|t-stat|>|t-kritisk en-halet|  H0 kan forkastes.
P(T<=t) en-halet < 0,10  H0 kan forkastes.
H1 er dermed statistisk signifikant, hvilket betyder at der ses et signifikant fald i den selvoplevede
hårdhedsfornemmelse. JL
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 32 af 51
Bacheloropgave juni 2011
7.2.7. Selvoplevet størrelse
Det antages, at data for forskellen i selvoplevet størrelse fra 1. til 2 test er tilnærmelsesvis normalfordelte.
MVen og median er tæt på hinanden, og kurtosis er acceptabelt tæt på 3 (bilag 6). Som tidligere beskrevet
forventes der et fald i den selvoplevede størrelse, deraf følgende hypoteser:
H0: Der ses stigning eller ingen ændring i selvoplevet størrelse.
H1: Der ses fald i selvoplevet størrelse.
Vi ser på om MVen for forskellen i selvoplevet størrelse er statistisk signifikant ≠ 0. Dette gøres via students
t.
Resultat students t:
|t-stat|= 0,65
|t-kritisk en-halet|= 1,38
P(T<=t) en-halet = 0,27
|t-stat|<|t-kritisk en-halet|  H0 kan ikke forkastes.
P(T<=t) en-halet > 0,10  H0 kan ikke forkastes.
Dermed er der ikke statistisk signifikant fald i selvoplevet størrelse kan H0 kan ikke afvises.
7.3. Opsummering databearbejdning
Vi har under databearbejdning fundet statistisk signifikans for at den selvoplevede hårdhedsfornemmelse
er faldet fra 1. til 2. test. Derudover er den selvoplevede tyngdefornemmelse fra 1. til 2. test tæt på at være
statistisk signifikant. Ved resten af hypoteserne findes der ingen signifikante forskelle fra 1. til 2. test. TS
8. Diskussion
I de følgende afsnit vil vi diskutere studiets metode, data, intervention og litteratur. Her vil blive diskuteret
fordele og ulemper ved de valg, vi har taget undervejs. Derudover vil vi diskutere, hvad der kunne have haft
en virkning på vores resultater.
8.1. Målgruppen
FPerne i studiet er en meget homogen gruppe. De er alle indenfor inklusionskriterierne, og er
sammenlignelige på flere punkter. Fordelen ved at have en homogen gruppe er, at vi i højere grad, kan
sammenligne resultaterne, end ved en ikke homogen gruppe. Dog giver dette studie ikke et overblik over
effekt på alle patienter med sekundært lymfødem efter brystcancerbehandling. Vi kan dermed ikke vide,
hvordan effekten ville være på f.eks. mænd eller kvinder i alle aldre. Hvis vi skulle have set på den generelle
effekt af KT på lymfødem, skulle patienter med primær- og sekundær lymfødem, grundet anden årsag end
brystcancerbehandling, inkluderes i dette studie. CE
8.2. Armvolumen
Målingerne, af FPerne, blev lagt i en periode, hvor de ikke gik til manuel behandling. Begrundelsen for dette
var, at vi ville fokusere på den effekt, vi kunne skabe med KT, og derfor ville ekskludere indvirkning fra
andre behandlingsmetoder. Hvis vores FP umiddelbart før, eller i perioden, hvor vi målte, havde fået
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 33 af 51
Bacheloropgave juni 2011
manuel behandling, kunne vi ikke afgøre, om det var KT eller den manuelle behandling, som gav effekten.
Udover bad vi vores FP om ikke at lave om i deres daglige gøremål, men at de skulle foretage sig det, de
normalt ville. De skulle derfor også bruge deres kompressionsstrømpe, da det ikke ville være etisk
forsvarligt, hvis vi bad dem om ikke at bruge den. JL
8.2.1. Udgangsstilling
Vi valgte ikke, at bruge standardiseret højde på stol og bord, pga. kvindernes forskellige højde og drøjde.
Hvis vi havde brugt samme stole- og bordhøjde til alle, ville vi ikke opnå en vinkel i albuen på 90˚, og
dermed kommet væk fra den forudbestemte udgangsstilling. Målingerne foregik ved samme stol og bord
ved 1. og 2. test, da dette sikrede højere validitet og reliabilitet.
Siddestillingen var svær at få ens ved begge tests, da følelsen af neutral columna kan være forskellig. Vi
havde dog forsøgt at standardisere siddestillingen, så grundigt som muligt, ved at have flere krav, som
skulle opfyldes, f.eks. overarm langs flanke og 90˚ i albuen (bilag 1). Da der var begrænsede krav til
udgangsstillingen, var den nem at reproducere, og dermed opnåede vi høj reliabilitet. TS
Vi kunne have undgået dette ved at vælge en udgangsstilling med let abduktion i skulderen, men dette ville
betyde, at FP ikke ville sidde afslappet. Vi valgte derfor at holde os til vores forsøgsprotokol, og måle efter
den beskrevne udgangsstilling. Vi afhjalp problemet ved at lade FP lave en let abduktion i skulderen, mens
vi placerede målebåndet, for derefter at vende tilbage til udgangsstilling, mens vi målte. Armmåleren
kunne ikke stramme til, på det stykke af armen som lå op ad flanken, men med denne metode kom vi
tættere på et reelt axilmål. CE
8.2.2. Armmålinger
På baggrund af vores pilotstudie (6.4.) valgte vi at bruge armmåleren. Fordelen ved denne var, at den
kunne stramme ens hver gang. Der blev erfaret et problem med armmåleren ift. måling af armen ved
axillen. Her kunne selve målebåndet komme i klemme mellem FPs arm og flanke pga. den valgte
udgangsstilling. Vi forventede et mindre axilmål, hvis dette ikke havde forekommet
For at imødekomme de små måleforskelle vi hver især havde, på trods af udførlig protokol, havde vi valgt,
at det var den samme person, som testede ved 1. og 2. test på den pågældende FP. Hermed burde de
samme ”fejl” komme på både lymfatisk arm og ikke-lymfatisk arm ved 1. og 2. test. Dette sikrede høj
reliabilitet. For at have opnået den højest mulige reliabilitet, skulle alle FPer have været målt af den samme
person. Dette havde dog ikke været muligt. JL
I vores pilotstudie havde vi ingen problemer med at finde de anatomiske landemærker på vores
klassekammerater. Dog erfarede vi, at det på vores FPer var sværere. Landemærkerne var ofte skjult pga.
lymfødem, og nogle gange adipøst væv. Størstedelen af FPerne var af ældre generation, og havde derved
løsere hud. Man kunne ikke udelukke, at armen tidligere havde været større, og at den løse hud også kom
som følge af en reducering i rumfang. Den løse hud gjorde det svært at placere målebåndet på de
anatomiske landemærker, uden at der blev en forskydning i huden. Det var også svært at ligge målebåndet
indtil huden, uden at presse målebåndet ind i huden.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 34 af 51
Bacheloropgave juni 2011
En faktor, som kunne have haft indvirkning på målingerne af volumen af den lymfatiske arm, var rundingen
af lymfødemet på længdemålingerne af under- og overarm. Længden, ville i tilfældet af større lymfødem
ved 1. test end ved 2. test, resultere i længere under- og overarms længde. Det ville resultere i større
udregnet volumen pga. formlens opbygning. TS
8.3. Selvoplevet symptomniveau
Fordelen ved at vælge symptomerne, der var benyttet i Bosman et al 2006, frem for livskvalitet, der var
målt på i Tsai et al 2009, er at vi forventede at kunne måle en ændring over kortere tid, end hvad der
behøves, for at måle en ændring i livskvalitet.
Vi erfarede et problem med at vores smiley gik fra  til , som det er valideret i VAS. Hos vores FP var der
tendens til at scoresystemet blev opfattet modsat, altså at skalaen gik fra  til . Dette resulterede i, at de
oftest svarede sig dårligere end de havde intentioner om. Derfor valgte vi at gennemgå spørgeskemaet med
FP både før og under udfyldelsen. I og med at vi gjorde det på denne måde, kunne vi ikke være sikre på
ægtheden af scoren, da vores indblanding, under besvarelsen, muligvis påvirkede FP. CE
Noget andet der kunne påvirke FPernes besvarelse var vores tilstedeværelse. Det faktum, at der sad tre
personer i lokalet, som FPerne ved, var interesseret i gode resultater, kan have påvirket svarenes ægthed.
Vi fornemmede, at de gerne svarede mere til fordel for vores resultater, frem for et oprigtigt svar på
symptomet.
Under udfyldelsen ved 2. test, måtte FP ikke se deres svar fra 1. test. Dette skyldes, at de ikke skulle
påvirkes af deres tidligere svar. De skulle derimod svare, som de havde det i det øjeblik, hvor de besvarede
spørgsmålet. Ulempen ved at det var samme spørgeskema, de skulle svare på to gange, var at der opstod
en genkendelsesproblematik. Nogle af FPerne læste ikke skemaet ved 2. test, men forsøgte at huske, hvad
de havde svaret sidste gang, og gengav det, hvilket var det, vi ville undgå. JL
8.4. Interventionen
Vores første tanke med tapeningen var, at FPerne skulle tapes flere gange, men da vi først meget sent i
forløbet fik kontakt til dem, valgte vi kun at gøre det en enkelt gang. Da KTens elasticitet aftager efter 3-5
dage, valgte vi en interventionsperiode på 3 dage for dermed at kunne forsikre os om, at tapens elastiske
kvalitet stadig ville være til stede ved 2. test.
Ulempen ved at lade KT sidde i 3 dage kunne være, at der ville være mindre effekt, end hvis den blev
fjernet efter 24 timer, som det ses Slupik et al 2007. Dette er dog foretaget på et muskelstudie, men vi kan
ikke udelukke, at det ville være det samme ville være gældende for lymfødembehandling med KT. TS
I det, at vi brugte vifteformet tape, regnede vi med at tapen arbejdede i de superficielle vævslag. Hvis vi
antager, at dette er tilfældet, påvirkede vi derfor ikke muskelaktiviteten. Vi kunne dog ikke påvise eller
afvise, om vi påvirkede denne i de tapede områder. En øget muskelaktivitet kunne ligeledes have givet en
positiv effekt på vores resultater, da dette hjælper til øget lymfeflow. CE
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 35 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Vedrørende påsætning af KT, i kombination med kompressionsstrømpe, har vi mødt to modstridende
meninger fra to forskellige eksperter. Vores første tanke var, at KT skulle lægges på hele armen, og at de så
stadig skulle bære kompressionsstrømpen. Dette anbefalede en af lymfødemterapeuterne på sygehuset os
ikke at gøre, da effekten af KT ville ophæve virkningen af kompressionstrømpen. Vi erfarede dog, på kurset
i KT, at man godt kunne gøre dette, og få den ønskede effekt af KT, pga. den masserende egenskab KT har
ved bevægelse. Derved stod vi med to modstridende meninger og et spørgsmål om, hvem vi skulle stole på.
Vi valgte, af de etiske årsager, at lade være med at lægge KT under kompressionsstrømpen, men at ligge
den helt ned til, hvor strømpen sluttede. JL
For at opnå så standardiseret en tapening som muligt, burde vi have lagt tapen ens på alle FPer. Vi blev dog
hurtigt klar over, at vi med denne type FPer ikke kunne ligge den ens på alle. Begrundelsen for at vælge
individuelle tapeninger var, at selve tapeteknikken var standardiseret, og det derved ville give samme
effekt, uafhængig af placeringen. FPernes lymfødem var forskelligt placeret samtidig med, at de hver især
havde andre problematikker. Derfor tog vi hensyn til hver enkelt FP. TS
Der fandtes i litteraturen ikke en anbefaling af, hvor meget eller hvor lidt KT, der var nødvendig for at opnå
en lymfødemdrænende effekt. Kenzo Kase udtalte dog – jo mindre jo bedre. Derudover ved vi, at
Mourtisen et al har 2009 har dårligere erfaringer med brugen af meget tape på lymfødem. Vi ved dog ikke,
hvor meget KT der i disse tilfælde blev brugt. Derfor måtte vi selv vurdere, hvor meget KT det var forsvarligt
at lægge. Ulempen ved dette var, at vi i realiteten kunne påvirke FPernes nyrefunktion. Vi oplevede dog
ingen tilfælde af, at FPerne blev dårlige og følte ubehag. Dermed kan vi konkludere, at vi ikke har lagt for
meget tape, på trods af, at vi lagde mere KT end vi havde observeret i andre behandlinger. CE
Nogle af FPerne havde så kraftige stråleskader, at deres bevægelighed i skulderen, var voldsomt reduceret.
Ved disse FP havde KT ikke de bedste arbejdsforhold, da den arbejder bedst under bevægelse, og de derved
ikke fik optimal udnyttelse af KT. FPerne fortalte alligevel, at de havde mærket en effekt, men spørgsmålet
er, om der ville have været en større effekt, ved større bevægelighed. JL
8.5. Resultater
Vi erfarede, at man på den korte tid ikke kunne finde nogen målbar reducering i rumfanget, og derfor
havde en længere tidsperiode været at foretrække, så vi havde haft mulighed for at ligge KT, og måle FP
flere gange. En længere tidsperiode ville stille større krav til FP med henblik på at de skulle afsætte flere
dage til studiet, og at dette kunne gøre, at nogle valgte deltagelsen fra. Dog vurderer vi ikke, at det ville
have været gældende for vores FPer pga. deres ønske om at blive tilbudt nye effektive
hjemmebehandlingsmetoder. De var meget positivt indstillet til vores interesse for, at udforske om KT
kunne være et alternativ. TS
Det ikke statistiske signifikante fald vi fandt på 22,8 mL i lymfødemets udvikling (tabel 2), tilskrives
tilfældigheder. Her tænkes på måleusikkerhed, aktivitetsniveau, og evt. ekstra hjemmebehandling. For at
kunne have klarlagt mulige elementer, som kunne have indflydelse på resultaterne, kunne vi med interview
eller spørgeskema have kortlagt deres hverdag i en periode før tapeningen, og det samme under
tapeningen.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 36 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Da der ikke ses statistiske signifikante forskelle i armvolumen eller lymfødemets udvikling, kan vi reelt ikke
sige at KT virker. Vi kan dog, i nogle tilfælde, hvis vi ser på FPernes individuelle resultater, se en stor forskel
fra 1. til 2. test. Dette tyder på, at KT har en effekt på lymfødemet i disse tilfælde se 7.1.. CE
At vi fandt en statisk signifikant forskel fra 1. til 2. test på hårdhed kunne skyldtes, at FP7 havde et fald i
hårdhed på 8,1. Derudover kunne MVens normalfordeling have haft en indvirkning på resultatet, da vi
brugte parametrisk test. Det samme sås ved spændthed, hvor vi var tæt på at opnå en statistisk signifikant
forskel fra 1. til 2. test. Igen skyldtes dette ringe normalfordeling, og at en enkelt FP skilte sig ud. JL
Da der sås store udsving i udviklingen af lymfødem hos FP2 og FP8 kunne vi have valgt at ekskludere disse
pga., da resultaterne var stærkt tvivlsomme. Hvis vi havde gjort dette ville der være statistisk signifikans for
at KT virkede på lymfødem. Der blev benyttet students t til at udregne p-værdien. Resultaterne var som
følger:
|t-stat| = 1,6
|t-kritisk en-halet| = 1,42
P(T<=t) en-halet = 0,08
Fordelen ved at evt. have ekskluderet FP2 og FP8, ville være at vi dermed havde en signifikant effekt af KT
på volumen over en tre dages periode. Vi kan dog ikke argumentere for udelukkelsen af disse FPer, og vi
har dermed valgt at bruge resultaterne, som de fremstår i studiet. Vi har derfor valgt at diskutere videre på
disse. TS
Resultaterne tydede på, at lymfødemet blev drænet proksimalt fra, og at der ved en tre dages periode
dermed ikke kunne ses resultater i armens volumen. Vi mærkede ved palpation af lymfødemet, en ændring
hos flere FPer andetsteds end, der hvor vi foretog målingerne. For at kunne have fundet disse ændringer,
skulle vi have udvidet vores måleskema til at indeholde f.eks. brystmål, taljemål og palpation af væv og
hud.
Dr. Kenzo Kase udtaler om vores resultater:
”My experience is, that there will be a noticeable difference in arm volume after approximately one week. I
believe that there will be a difference after three days, but this will not be measurable in the arm because of
the lymphoedema empties proximately first.” København den 6. juni 2011. CE
Dette understøtter vores ovenstående tanker og erfaringer med KT, og hvordan lymfødemet påvirkes af
den.
Vi kunne ikke helt opnå de samme resultater, som i Tsai et. al 2009, på lymfødemets mindskelse i volumen,
men vi tilregner dette, at vores studie er mindre, og at der er blevet tapet over væsentligt kortere tid. De
opnåede et fald i volumen, over en fire ugers periode, på 34,1mL i en gruppe på 20 FPer. Vi fandt en
stigning over ca. tre dages interventionsperiode på 11,7mL på lymfatisk arm.
De resultater vi fandt på selvoplevet symptomniveau, er væsentligt bedre end dem de fandt i Bosman et al
2010. De fandt forværring i selvoplevede symptomer fra dag 1 til dag 5 postoperativt, men meget lille
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 37 af 51
Bacheloropgave juni 2011
forbedring fra dag 9 til dag 16. Fordelen, i forhold til vores studie, er hermed, at vi på vores målinger kan
bekræfte, at VAS på selvoplevet symptomniveau kan måle en forskel over 3 dage, såvel som 16. JL
Da der på nogle FPer sås forholdsvis stor forskel i volumen på ikke-lymfatisk arm fra 1. til 2. test, kunne
dette tyde på usikkerhed i måleresultatet. Vi kunne ikke finde et studie, der sagde noget om, hvor store
armens naturlige svingninger kan være. Dermed kunne den ikke-lymfatiske arms måling også være et
udtryk for usikkerhed i måleresultater. F.eks. sås en øgning i volumen på 220mL på FP9. Hvis man holder
det op imod, at hun ikke var en af de FPer med størst volumen, virker det usandsynligt, at den ikkelymfatiske arm kan ændre sig med 220mL på 3 dage.
Da der blev målt på begge FPernes arme to gange, gav dette i alt 40 volumen målinger. Med tanke på vores
øgede erfaring, og indlæring i at udføre målingerne, kunne vi forestille os, at der i de sidste målinger
optrådte færre måleusikkerheder, og dermed var mere valide. Dette var dog ikke i øjenfaldende i vores
data. Hvis vi havde udført et større studie, over en længere interventionsperiode, ville vi dermed opnå
mere valide målinger pga. det ovenforstående. TS
Vi kunne ikke udelukke, at FPerne udførte forskellige aktiviteter før målingerne. Dermed kunne vi ikke
udelukke, at målingerne ved den ene test eksempelvis kunne være større pga. øget fysisk aktivitet samme
morgen. Derudover kunne vi ikke beregne på FPernes compliance i forhold til ændret aktivitetsniveau efter
påsætning af KT, og heller ikke på den øgede opmærksomhed, der gives til at armen. Det kan ikke vides,
med vores metode til indsamling af data, om der var ændret aktivitetsniveau, og om dette påvirkede
resultatet.
Vi kan ikke vide, om FPerne var ekstra gode til, at anvende yderligere hjemmebehandling, som fx
kompressionsstrømpe eller pulsator i et forsøg på, at hjælpe resultaterne i den positive retning. Vi
opfordrede til, at FPerne udførte deres normale aktiviteter, og ikke gjorde noget anderledes fra 1. til 2. test.
Vi tror ikke på, at vi vil kunne mindske den øgede opmærksomhed, der skabes ved brugen af KT, og ved
deltagelse i et studie. CE
Ved at FP først blev kontaktet af deres respektive fysioterapeut, kunne dette have den bivirkning, at FPerne
følte sig tvunget til at deltage i vores studie, og ikke gjorde det af lyst, men bare for at glæde
fysioterapeuten og os. Dette oplevede vi ikke, som være gældende. FPerne var meget interesseret i at
deltage i studiet, bl.a. fordi de har et ambivalent forhold til kompressionsstrømpen. At de blev præsenteret
for muligheden for, at deltage i studiet, gennem deres fysioterapeut, var fordelagtig for os, da de dermed
på forhånd havde tillid til deltagelsen.
Vi ved fra kontakt med en af fysioterapeuterne på sygehuset, at KT har haft en større effekt, end den vi
umiddelbar har kunnet måle. Nogle af FPerne har ønsket videre behandling med KT, da de kunne mærke en
kraftig forbedring i lymfødemet og dets symptomer. JL
Ved behandling hos fysioterapeut på sygehuset bruges der flere gange på at finde hvor en optimale tape
ligger, hermed menes hvor der er flest åbne kanaler. Ved at vi kun lagde tapen en enkelt gang, var
chancerne for at ligge den, hvor der var størst transportmulighed af lymfe, begrænset. Dermed mener vi, at
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 38 af 51
Bacheloropgave juni 2011
vi med en længere interventionsperiode og flere tapeningsgange kunne finde bedste transportmuligheder,
hvor kanalerne blev holdt åbne i længere tid, og vi dermed kunne have opnået en bedre effekt. TS
Hvis vi havde valgt et kvalitativt studie, kunne der have været nogle andre fordele end ved et kvantitativt.
Fordelene kunne bl.a. have været at denne type studie tager flere hensyn til FPernes subjektive meninger
og dermed kunne deres opfattelse af symptomerne bedre specificeres. Dette ville muligvis have givet andre
resultater, da FPernes udtalelser var mere positive end, hvad vi har kunne måle kvantitativt. Ydermere
kunne vi have kortlagt FPernes daglige aktiviteter og grad af hjemmebehandling, hvilket ville have givet os
et mere reelt billede af, hvad der kunne have påvirket ændringen i lymfødemet. CE
8.6. Litteratur
Vores videnssøgning indenfor området lymfødem har givet os et godt grundlag for de
undersøgelsesmetoder, vi har brugt. Vores målemetoder giver god praktisk mening set både i et
fysioterapeutisk- og et patientperspektiv.
Som tidligere nævnt er de fundne artikler af lav evidensrang. Samtidig er kvaliteten af artiklerne meget
svingende. Der er generelt brugt få FPer, og der har ikke været tilstrækkelig blinding. Som det ses, er der
meget få af artiklerne, der relaterer sig til KT på lymfødem. Derfor har vi benyttet andre artikler, som
beskæftiger sig med KT, men ikke nødvendigvis lymfødem. JL
Vores grundlitteratur kan betragtes som inhabil, da opfinderen af KT også er forfatter af disse bøger. Da
forfatteren har mange års erfaring i brugen af KT, og der ikke findes anden specifik litteratur, vælger vi at
bruge den som reel litteratur.
Vi henviser flere gange til ekspertudtalelser, hvilket har fordele og ulemper. Fordelen er at vi har udtalelser
fra personer, som bruger det hverdag, og er ekspert på hvert deres vidensområde. Heri ligger også
ulempen, da de ikke er ligeså erfarne på hinandens vidensområder. Dette kommer til udtryk i, at de hver
især argumenterer for, at deres vidensområde er det bedste. Det optimale ville have været udtalelser fra
en fysioterapeut, som var ekspert både på lymfødembehandling og KT.
Da den brugte baggrundsviden ikke besidder højere evidensrang end IV D (2.2.2. tabel 1), kan vores studie
aldrig opnå højere evidensrang end denne. TS
9. Konklusion
Ud fra de indsamlede data kan vi se, at KT har haft en indvirkning på vores FP, men spørgsmålet om hvilken
effekt KT har, står endnu ubesvaret.
I vores studie var der ikke en målbar effekt af KT på sekundært lymfødem over en periode på ca. tre dage
målt på rumfang og selvoplevet symptomniveau.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 39 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Studiets resultater af volumen-målinger på de 10 kvinder viser intet statisk signifikant fald i den lymfatiske
arm. Det kan dog ikke afkræftes, at KT har en drænende effekt på lymfødem.
Der ses ingen statistisk signifikant forskel på den ikke-lymfatiske arm under de to test.
På det selvoplevede symptomniveau er der blandede resultater. På symptomet hårdhedsfornemmelse
finder vi et statistisk signifikant fald. Det kan dog diskuteres om dette er et reelt resultat, da der ses et
exceptionelt stort fald i hårdhedsfornemmelsen hos FP7. Dermed påvirker hun i høj grad MVen og dermed
resultatet. Ved urinering ses ingen ændring i MV, og der ses ingen signifikant stigning i urinering. Ved hvile
ses et let fald i MV, hvor vi forventede en stigning. Faldet er dog ikke signifikant. I oplevelsen af smerte ses
en uændret MV, hvilket medfører at der ikke er et signifikant fald i smerte. Ved tyngdefornemmelse ses der
et tilfredsstillende fald i MV, hvilket også udmærker sig i, at dette er tilnærmelsesvis signifikant. Ved
oplevelse af spændthedsfornemmelsen ses et betydeligt fald i MV, hvilket udmærker sig i, at det nærmer
sig et signifikant fald. Ved den subjektive vurdering af størrelsen ses et let fald i MV, dette dog ikke
tilstrækkeligt til at nærme sig et signifikant fald. Kvindernes udtalelser var mere positive end hvad
målingerne viser. fælles
10. Perspektivering
Vores studie sammenholder teori og praksis, og giver et overskueligt billede af, hvordan tapen påføres og
baggrunden for dens placering. Dette gør vores studie brugbart for behandlere, der arbejder indenfor
samme problemfelt. Efter grundig gennemgang af dette studie bør enhver fysioterapeut være i stand til at
lægge en korrekt KT på en lymfødempatient.
Videncenteret for lymfødem, på Bispebjerg hospital, benyttes af alle sundhedsprofessionelle indenfor
området. Videncenteret forøger at skabe klare og fælles retningslinjer for behandlingen af lymfødem på
landsplan. Dermed er videncenteret på forkant med sundhedsministeriets Kræftplan III.
Kræftplan III dækker alle aspekter af cancer, både forbyggende, behandlende og rehabiliterende. Den
rehabiliterende del fokuserer i høj grad på at skabe ens landsdækkende behandlingsstrategier, for at opnå
den mest optimale rehabilitering. Hvis KT skulle være en del af denne behandlingsstrategi ville det kræve
mere forskning, hvor evidensen for effekten er markant.
Det er ikke kun cancerramte, der kan have nytte af KT, som supplerende behandling af lymfødem og ødem.
Flere andre patientgrupper som f.eks. hårdt skadede traumepatienter eller personer med primært
lymfødem kan også have nytte af KT. fælles
_________________________
Cecilie Erga
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
___________________________ __________________________
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 40 af 51
Bacheloropgave juni 2011
11. Litteraturliste
Primær litteratur:
Andersen., I., Matzen, P., Evidensbaseret medicin, 2010, 3.udg. 1.opl, u.s., Gads Forlag
Bosman, J., Piller, N., Lymph taping and seroma formation post breast cancer, Journal of Lymphoedema
vol. 5 nr. 2 46-52, 2010
Carlsson, A., Assessment of chronic pain. I. Aspects of the reliability and validity of the visual analogue scale,
Pain vol.16 nr. 1, 1983
da.wikipedia.org/wiki/Polymer
Downloadet den 19.05.11
Engeset, A., Petlund, C.F., Lymfødem – Klinikk og behandling, 2000, 1.udg. 1. opl., Oslo, Gyldendal
Akademisk
Földi, M., Földi, E., Földi’s Textbook of Lymphology for Physicians and Lymphedema Therapists, 2006, 2.
udg., München, Elsevier
Hicks, C., Research Methods for Clinical Therapists – Applied Projekt Design and Analysis, 2009, 5.udg.,
United Kingdom, Churchill Livingstone Elsevier
jobst.se/index.cfm/sv/lymfodem/
Downloadet den 17.05.11
Kase, K., Stockheimer, K., Piller, N., Kinesio Taping® for Lymphoedema and Chronic Swelling, 2006, USA,
Kinesio® taping
Kase, K., Wallis, J., Kase, T., Clinical therapeutic applications of the kinesio taping® method, 2003, 2.udg.,
u.s., Kinesio® taping
kinesiotaping.com/kinesio/about.html
Downloadet den 30.05.11
kinesiotaping.com/kinesio/faqs.html
Downloadet den 30.05.11
laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=1575
Lymfødem. Downloadet den 30.05.11
Microsoft 2007, Excel hjælp
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 41 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Mouritsen, B., Kjærgård, B., Nielsen, G., Kinesiotapes effekt på lymfødem efter operation for
livmoderhalskræft, http://www.sportspharma.dk/lymfoedem/ Downloadet den 17.03.11
Pedersen, C., Lundgren, J., Medicinske sygdomme, 1998, 11. udg., 1. opl., København, Nyt nordisk forlag
Arnold Busk
Schibye, B., Klausen, K., Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, 2007, 2. udg 2. opl, København, FADL’s
Forlag
signifikans.dk
Uddannelsesnotat om p-værdi, version 000a, 25. marts 2010. Downloadet den 20.05.11
Slupik, A., Dwornik, M., Bialoszewski, D., Zych., E., Effect of Kinesio Taping on bioelectrical activity af
vastus medialis muscle. Preliminary report. Ortopedia, traumatologia, rehablilitacja, vol. 9, nr. 6. 644-651,
2007
sst.dk/publ/Publ2010/DOKU/Registre/Cancerregisteret2009.pdf
Cancerregisteret 2009 – tal og analyse. Downloadet den 30.05.11
www.statnoter.biolyt.dk
Downloadet den 18.05.11
Taylor R., Jayasinghe, U. W., Koelmeyer, L., Ung, O., Boyages, J., Reliability and Validity of Arm Volume
Measurement for Assessment og Lymphedema, Physical Therapy, vol. 86 nr. 2 205-214, 2006
Tsai, H-J., Hung, H-C., Yang, J-L., Huang, C-S., Tsauo, J-Y., Could Kinesio tape replace the bandage in
decongestive lymphatic therapy for breast-cancer-related lymphedema? A pilot study, Support Care Cancer
nr. 17: 1353-1360, 2009
Sekundær litteratur:
Andersen, D., Havsteen, B., Riis, P., Almind, G., Bock, E., Hørder, M., Sundhedsvidenskabelig forskning – En
introduktion, 1999, 5. udg., 1. opl., København, FADLs forlag, kap. 24
Beyer, N., Magnusson, P., Målemetoder i fysioterapi, 2010, 1.udg 3. opl., København, Munksgaard
Danmark
Rienecker, L., Jørgensen, P., Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser,
2005, 3. udg, u.s., Forlaget Samfundslitteratur
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 42 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Figurer:
Figur 1:
www.da.wikipedia.7valg.com/wiki/blodkredsl%c3%B8bet
Billede af lymfesystem. Downloadet den 31.05.11
Figur 2:
Kase, K., Stockheimer, K., Piller, N., Kinesio Taping® for Lymphoedema and Chronic Swelling, 2006, USA,
Kinesio® taping
Figur 3:
www.athletictapeinfo.com/kinesiology-tape-information/693-how-to-cut-kinesio-tape-4-the-fan-strip/
Vifteformet tape. Downloadet den 31.05.11
Figur 4:
www.normedica.cu.uk/products/scales-and-height-measures/baby-scales_measuringinstruments/a_d_e_baby_circumference_meter_mz10021.aspx
Billede af armmåler. Downloadet den 31.05.11
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 43 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Bilag 1 – Billeder af tapening
FP
1
Tapening
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 44 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Bilag 2 – Udgangsstilling og måleskema
Udgangsstilling (se billede)
Pt. siddende på stol uden brug af ryglæn. Den siddende
udgangstilling er neutralstilling i columna. Begge arme placeres med
humerus følgende truncus, albuen er i 90˚. Hånden placeres med
håndfladen i bordet og underarmen er dermed proneret. Kun
håndfladerne er i kontakt med bordet.
Målemetode: Målebåndet påføres. Optag slacken, træk ud til den har
sagt klik en gang, optag slacken og aflæs.
Der måles med en betydende decimal.
Anatomisk landemærke
Venstre i cm
Højre i cm
Styloideus ulnae: måles lige distalt for styloideus, så målebåndets
øverste kant ligger helt op til styloideus.
Underarms længde: Afstanden fra styloideus ulnae distalis til
olécranon (den spidse del)* måles.
Underarm: Ved 50 % af denne afstand markeres. Der måles lige
proksimalt for mærket. Omkredsen af underarmen i udgangsstilling.
Albue: Omkredsen måles med målebåndet på den spidse del af
olécranon og i fugen og den mindste omkreds måles.
Axil: Omkredsen måles med målebåndet helt i axillen. Målebåndet
skal ligge vandret omkring overarmen. Makér med tusch lige
proksimalt for målebåndet dorsalt på armen.
Overarms længde: Afstanden fra olécranon proksimalis til
tuschmærket. Mærke ved 50%
Overarm: Ved 50% af denne afstand måles omkredsen, lige
proksimalt for mærket.
* Pegefinger følger dorsalside af olécranon, der laves pincetgreb om målebåndet, og der aflæses.
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 45 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Bilag 3 - Spørgeskema
Urinering
Sæt en / på linjen, som svarer til den fornemmelse af hvor meget du urinerede i går sammenlagt!
÷
+
Hvis du urinerede mere eller mindre i går end du plejer, var der da en forklarlig/naturlig grund til dette?
Ja Nej. Hvis Ja: Hvorfor: ______________________________________________________________
Hvile
Sæt en / på linjen efter hvor stort behov du føler for at hvile i løbet af dagen.
÷
+
Hvis du hvilede mere eller mindre i går end du plejer, var der da en forklarlig/naturlig grund til dette?
Ja Nej. Hvis Ja: Hvorfor: ______________________________________________________________
Fornemmelse
Sæt en / på linjen, som svarer til den fornemmelse du føler netop nu.
er det værst tænkelige.
 Er det bedst tænkelige og 
Smerte, pga. lymfødem


Tyngdefornemmelse:


Spændthedsfornemmelse


Hårdhedsfornemmelse


Ødemets størrelse:


Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 46 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Bilag 4 - Samtykkeerklæring
Tak fordi du vil deltage i vores bachelorprojekt, og dermed afgangsprojekt, om ”kinesiotapens effekt på
lymfødem”
Dit forløb i projektet består af:
 1-1½ time til intro, målinger og tapening (1.møde)
 1 time til fjernelse af tape og afsluttende målinger (2.møde)
Du kontakter os når du ikke længere ønsker at have tapen på eller den begynder at falde af. Vi laver
målinger umiddelbart efter tapen er fjernet. Du bedes venligst ikke selv fjerne tapen, medmindre du
oplever ubehag eller allergiske reaktioner. Dette giver urenheder i vores målinger.
Hvis det er tidsmæssigt muligt ønsker vi at kunne gentage processen to gange. Vi er meget fleksible og
indretter vores møder efter hvornår du kan. Vi er også meget fleksible i forhold til hvor det skal foregå. Vi
kan komme hjem til dig, eller du kan møde os på fysioterapiskolen Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.
På forhånd tak.
Fysioterapeutstuderende
Cecilie Erga, Janni Langelund og Trine Overgaard Sørensen
Samtykke
“Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget information,
mundtligt og skriftligt, indvilger i at deltage i det beskrevne projekt.
Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst kan trække mit tilsagn om
deltagelse tilbage.
Jeg er informeret om, at alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt under fuld anonymitet.
Jeg er informeret om at alle målinger, resultater og evt. billedmateriale slettes efter endt eksamen”
Dato:
_________________________________
Navn
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
________________________________
Underskrift
Side 47 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Bilag 5 – Rådata armmålinger, despriptiv statistik og t-test
1. test
FP SU
1 17,8
2 18,8
3 16,2
4 19,1
5 17,5
6 20,0
7 18,2
8 17,4
9 17,5
10 16,7
Lymfatisk arm
UL
MU
25,4
25,0
24,0
28,3
26,6
23,0
25,7
29,4
24,8
30,2
25,2
22,1
27,3
27,3
27,8
24,5
25,9
25,1
23,5
23,3
FP
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Ikke lymfatisk arm
UL
MU
AL
24,3
23,4 26,0
23,5
23,9 29,5
25,4
20,6 25,3
25,4
24,2 29,1
24,4
27,3 30,8
24,2
26,1 30,6
25,5
24,7 29,6
26,8
23,7 29,4
22,7
20,0 25,4
23,7
20,3 25,1
SU
18,0
17,2
15,4
18,1
16,9
17,8
18,5
16,4
16,2
15,4
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
AL
27,2
30,2
26,8
32,5
32,2
36,0
34,7
31,4
27,7
26,7
OL
26,2
25,0
27,4
26,8
25,6
24,8
28,0
25,2
26,6
23,7
OL
25,4
24,5
27,4
24,0
25,4
23,0
25,5
26,2
23,0
23,0
MO
26,4
31,5
27,2
34,9
38,0
39,9
36,6
33,4
30,1
26,1
MO
26,5
28,0
25,9
29,9
34,3
33,0
30,2
32,5
27,3
25,0
AX
31,0
30,5
28,1
33,4
38,6
38,9
40,4
35,2
35,1
26,7
AX
31,5
29,6
25,8
32,4
32,9
35,2
32,3
34,5
31,9
27,2
V SU-MU
479,5
536,8
410,7
610,4
574,6
444,7
569,7
490,1
472,5
377,4
V SU-MU
416,6
398,4
329,7
455,2
482,9
469,4
476,6
433,4
297,0
302,3
V MU-AL
688,9
817,3
657,5
980,3
960,9
862,3
1048,8
868,5
718,8
585,3
V MU-AL
590,4
669,0
534,2
719,8
820,3
775,5
749,9
754,6
467,6
487,7
V AL-MO
748,8
946,8
794,8
1211,5
1257,8
1422,4
1416,3
1052,9
884,5
657,3
V AL-MO
696,4
805,9
714,5
831,1
1071,8
925,9
907,1
999,4
635,7
574,3
V MO-AX
860,5
956,0
833,6
1243,8
1494,2
1531,9
1652,7
1179,9
1127,0
657,3
V MO-AX
852,0
808,8
728,5
927,1
1141,1
1064,5
991,2
1170,3
803,4
623,8
Side 48 af 51
V i alt
2777,7
3256,9
2696,5
4046,0
4287,4
4261,2
4687,5
3591,4
3202,8
2277,2
V i alt
2555,5
2682,1
2306,9
2933,2
3516,1
3235,3
3124,9
3357,6
2203,7
1988,1
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
V
Rumfang i mL
SU
Styloideus ulnae
UL
Underarmens længde
MU Midt-underarm
AL
Albue
OL
Overarmens længde
MO Midt-overarm
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
AX
Axil
Bacheloropgave juni 2011
2. test
Lymfatiske arm
FP SU
UL
MU
AL
1 17,1 25,7 24,7 25,7
2 18,4 24,5 28,4 31,5
3 16,1 26,2 23,2 26,7
4 18,5 26,7 29,5 32,1
5 17,4 24,8 29,4 32,2
6 19,4 25,4 23,4 35,4
7 18,1 26,2 28,0 34,4
8 17,8 27,7 25,4 31,8
9 17,8 25,0 24,5 29,7
10 16,4 23,9 23,8 26,9
OL
24,6
26,0
27,2
25,9
25,7
25,2
27,5
27,8
24,7
23,5
MO
25,8
30,8
27,0
35,3
38,3
39,1
36,8
34,7
30,6
26,2
AX
31,4
30,2
27,8
34,1
37,3
39,9
40,4
34,5
35,6
26,8
V SU-MU
451,6
541,9
406,9
622,6
552,2
464,2
562,4
519,5
448,7
388,5
V MU-AL
649,5
875,2
650,0
1008,4
936,7
885,7
1018,3
905,3
732,8
611,9
V AL-MO
649,0
1003,8
780,2
1171,2
1273,8
1392,4
1387,3
1223,7
893,4
659,1
V MO-AX
803,2
962,4
812,6
1241,0
1461,2
1564,5
1631,5
1324,2
1078,8
656,7
V i alt
2553,2
3383,3
2649,7
4043,2
4223,8
4306,8
4599,5
3972,7
3153,7
2316,2
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
Ikke lymfatisk arm
UL
MU
AL
24,5 22,7 26,0
24,0 23,8 28,3
25,8 19,7 25,4
24,9 24,5 28,6
23,9 26,6 30,5
25,1 25,5 30,1
25,5 23,5 30,1
27,2 24,5 30,1
23,5 21,7 26,1
24,7 21,3 25,4
OL
26,0
24,5
25,8
25,2
25,9
23,4
25,5
26,8
24,0
23,8
MO
26,0
27,3
25,8
30,4
34,7
32,6
31,2
32,5
27,8
25,4
AX
30,5
28,6
26,9
32,3
32,9
35,9
32,4
33,6
32,1
27,1
V SU-MU
375,8
397,4
319,5
439,0
455,4
491,6
441,4
464,8
336,4
335,5
V MU-AL
578,9
649,6
524,8
699,8
776,3
773,6
732,4
809,4
535,6
537,2
V AL-MO
699,3
753,5
672,8
872,8
1096,7
915,5
953,3
1045,2
693,8
610,9
V MO-AX
827,3
761,7
712,9
985,8
1177,6
1093,0
1026,1
1164,9
858,0
652,8
V i alt
2481,4
2562,2
2229,9
2997,4
3506,0
3273,8
3153,2
3484,2
2423,9
2136,4
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
mL
FP
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
SU
16,4
16,8
15,5
17,4
16,8
18,7
18,1
16,7
16,1
15,5
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
Side 49 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Deskriptiv statistik armmålinger
V L 1. test
Middelværdi
3508,47
Median
3424,18
Standardafvigelse
797,59
Kurtosis
-1,25
Skævhed
-0,04
Minimum
2277,22
Maksimum
4687,46
Antal
10
Konfidensniveau(95,0%) 570,56
V L 2.test
3520,21
3678,00
820,05
-1,60
-0,26
2316,20
4599,45
10
586,63
V IL 1.test
2790,35
2807,63
523,58
-1,37
-0,15
1988,10
3516,14
10
374,55
t-test: Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi
test af H1: L falder
L 1. test
Middelværdi
3508,470299
Varians
636146,014
Observationer
10
Pearson-korrelation
0,980823223
Hypotese for forskel i middelværdi
0
fg
9
t-stat
-0,232082378
P(T<=t) en-halet
0,410832618
t-kritisk en-halet
1,833112923
P(T<=t) to-halet
0,821665236
t-kritisk to-halet
2,262157158
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
V IL 2. test
2824,84
2779,77
517,86
-1,75
0,07
2136,40
3506,05
10
370,46
L 2. test
3520,210576
672481,35
10
V forskel L2-1 - IL2-1
-22,76
-60,24
166,42
0,01
0,67
-269,33
254,63
10
119,05
test af H1: IL stiger
IL 1. test
IL 2. test
2790,345044
2824,842891
274138,5357
268181,9786
10
10
0,978151939
0
9
-1,000856684
0,17152199
1,833112923
0,343043979
2,262157158
Side 50 af 51
Bacheloropgave juni 2011
Bilag 6 – Rådata spørgeskema og deskriptiv statistik
Rådata for spørgeskema vedr. selvoplevet symptomniveau
1. test
2. test
FP Ur
Hv Sm Ty
Sp
Hå St
FP Ur
Hv
1
4,6 0,4 3,1 7,3 7,8 9,8 3,8
1
3,3 2,0
2
5,1 6,8 5,2 5,2 2,9 3,4 4,1
2
4,7 4,9
3
5,0 1,2 0,1 1,3 0,1 0,5 2,0
3
5,1 1,0
4
4,5 6,4 0,3 1,7 0,3 0,2 1,0
4
5,4 7,0
5
5,4 5,2 5,7 7,1 6,9 5,7 4,9
5
7,7 5,3
6
1,6 2,8 2,6 9,2 9,2 7,7 8,0
6
3,1 5,0
7
4,1 8,3 0,7 3,0 2,8 8,9 8,3
7
5,0 5,0
8
5,5 7,2 2,2 1,6 0,9 1,3 2,0
8
2,0 5,0
9
5,4 4,8 0,1 2,8 2,5 4,9 4,7
9
4,8 4,8
10 5,5 7,7 1,0 4,4 4,4 4,5 6,5
10 5,3 5,4
Deskriptiv statistik selvoplevet symptomniveau
ForskelUr
Middelværdi
-0,03
Median
-0,05
Standardafvigelse
1,62
Kurtosis
1,48
Skævhed
-0,85
Minimum
-3,50
Maksimum
2,30
Antal
10,00
Konfidensniveau(95,0%)
1,16
Cecilie Erga
Janni Langelund
Trine Overgaard Sørensen
ForskelHv
-0,54
-0,10
1,81
-1,14
-0,03
-3,30
2,20
10,00
1,30
Sm
2,9
4,0
0,1
0,5
6,1
0,7
1,0
2,3
1,8
1,4
Ty
7,1
5,1
1,7
1,6
6,8
1,0
2,4
1,8
1,6
4,2
Sp
6,5
5,0
0,1
1,6
6,5
0,7
0,4
1,6
1,5
4,9
Hå
7,6
3,2
1,3
1,4
5,9
1,0
0,8
1,6
4,2
2,2
St
5,7
4,9
1,4
2,2
6,6
2,0
6,9
1,6
6,4
2,0
ForskelSm ForskelTy
-0,02
-1,03
0,15
-0,20
0,97
2,56
1,44
9,21
-0,46
-3,00
-1,90
-8,20
1,70
0,40
10,00
10,00
0,69
1,83
Ur = urinering
Hv = hvile
Sm = smerte
Ty = tyngde
Sp = spændthed
Hå = hårdhed
St = størrelse
ForskelSp
-0,90
-0,20
2,97
5,31
-2,10
-8,50
2,10
10,00
2,13
Side 51 af 51
ForskelHå
-1,77
-0,45
3,20
0,58
-1,31
-8,10
1,20
10,00
2,29
ForskelSt
-0,56
0,20
2,73
0,45
-1,21
-6,00
1,90
10,00
1,95