BMT Skimmeltest Udtagning af prøver - Bygge

28-31
INUIT:
Inger
Bruun
INUIT AVIISIAT 1861-IMIILLI • www.sermitsiaq.AG • PINGASUNNGORNEQ • ONSDAG • MAA JIP 29AT 2013 • NR. 22 • UGE 22
Radon namminneq
suliarissavaat 8-9
30 kr.
Eks-ministre chikaneres:
De spytter
og truer os
Må selv klare
radon-problem
6-7
Unnia quppernerit
arfineq-marluk
Naalakkersuisuusimasut:
Syv sider
med
Unnia-historier
Unnia atuaruk | Læs Unnia
Qitserarlutillu
sioorasaarisarput
DHL TELE-POST STAFET · KALAALLIT NUNAAT
DHL TELE-POST stafet
6. juni nal. 18:00/6. juni kl. 18:00
QR kode scan-eruk takullugulu
kikkut peqataalernersut.
dhl-telepost.gl
Scan QR koden og se
hvem der er tilmeldt.
2 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
AG isumaqarpoq AG mener
Immikkoortitsineq
NALuNEQANNGITSuTuT inissaaleqineq inuit amerlasuut ulluinnarni inuunerannik, nalinginnaasumillu
inuunerisa pitsaassusaannik ajortisaarisuusarpoq. Pisortat illuliaannut utaqqisutut allatsissimasut amiilaarnaannartumik amerlapput, inissiallu namminersortunik
pigineqartut amiilaarnaannatumik akisullutik. Allatulli
ajornaqaaq. Tamattami ineqartariaqarpugut. Taamaammat sulisoqarlunilu ileqqaartoqartariaqarpoq. ullut ilaanni inissarsiornersuaq ungersimaarutigiunnaarlugu,
matukkut nammineq pigisakkut iserluni inuuneqalernissamik neriuuteqaraanni allamik aqqutissaqanngilaq.
Namminersorlutik Oqartussat suna tamaat sakkugalugu
tamatta pisortat issiaataannik sanaartornermi naligiimmik periarfissaqalernissarput sulissutigisariaqaraluarpaat. Taamatulli ingerlasoqanngilaq.
INISSIAATILEQATIGIIFFIuP Illuut A/S-ip Namminersorlutik Oqartussat inissiaatai illoqarfiup immikkoortortaani nutaami Qinngutsinni inissisimasut qularnaveeqqusernissaannut qaammatini arfinilinni akiliutip nalinganik akiliisitsisalernera isornartorujussuuvoq, naak
pisortat inissiaatileqatigiiffiat alla, INI, »taamaallaat«
qu larnaveeqqusiisitsinermini, qaammatini pingasuni
akiliutit nalinganik akiliisitsisaraluartoq. Tamanna Olafur P. Nielsen, Illuummi siulersuisuni siulittaasoq qanorluunniit sapaatip akunnerani uani aviisimi saqqummersumi Illuut namminersortutut attartortitsinerarlugu,
taamaalillunilu inissiaatileqatigiiffiit taakku marluk imminnut assersuunneqarsinnaannginnerannik oqalutsi-
gigaluarpat, immikkoortitsineruvoq.
ASuLI OQALuNNERINNAAVOQ. Matumanimi Illuut
A/S INI-lu tamarmik innuttaasunit, taamaalillunilu pisortanit pigineqarput. Taamaalillunilu assigiinngitsunik
toqqammaveqartumik qularnaveeqqusiinissamut piumasaqarnissamut toqqammavissaqartoqanngilaq. Assigiinngisitsinerit kingunerannik amerlasuut illoqarfiup
immikkoortortaani nutaami inissiani nutaani pilerigineqaqisuni najugaqarsinnaanissaminnut akissaqanngillat. Taamaalillunilu illoqarfiup immikkoortortaa taanna
inunnut nammineq inissaminnut akissalinnut imaluunniit inunnit 50.000 kr-it missannik annertussusilimmik
qularnaveeqqusiisinnaasunit taamaallaat najorneqarsinnaavoq. Aningaasallu taamak amerlatigisut inuit ikinnerit kisimik aningaaserivimminni toqqortaraat.
NAMMINERSORLuTIK OQARTuSSAT Illuummik piginnittuunertik aqqutigalugu inunnik nalinginnaasunik,
aningaasatigullu sanngiinnerusumik inissisimasunik,
Nuummi inissianik amigaateqarfioqisumi initaarsinnaanerannik taamaaliornermikkut mattussinerat paasiuminaalluinnarpoq. Matumanimi sooq Illuut qaammatini arfinilinni inissiamut akiliutip annertoqqataanik qul
arnaveeqqusiisitsisariaqarneranut, uffa INI affaannarmik
akiliisitsisartoq paasiuminartumik nassuiaatissaqartikkuminaammat. Matumanili Illuut – taamaalillunilu Namminersorlutik Oqartussat – qaammatit arfinillit ineqarnermut akiliutip annertoqqataanik qularnaveeqquteqar-
titsinertik atorlugu aningaasaqarnikkut artukkiisut, Qinngutsinnimi illoqarfiup immikkoortua illoqarfiit pingaarnersaanni akissaateqqortuunut taamaallaat inigitikkusuneqarpoq. Akissaatikitsut – naamerluinnaq.
SuNALuuNNIILLu MATuMuNNGA toqqammavigineqaraluarpat, inernera assiissoq mianersornissamik
pissusissaqalersitsivoq. Inissiaatileqatigiiffissuup Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartup siumut inissiamut akiliutissat ima annertutigisut piumasarilerpai, allaat SIK-mi ilaasortat imaluunniit innuttaasut amerlanerussuteqartut allaat Illuummi aqqutigalugu initaarsinnaanerannit mattullugit. Tamanna allanngortinneqartariaqarpoq. Tamannalumi Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisumut Mette Lyngemut, Partii Inuimmi ilaasortaqatini assigalugit inuuniarnikkut assigiimmik atugassaqarnissamik pingaartitsisunut politikikkut qanoq iliuuseqarfissaqqivippoq. Matumanili politikikkut ima periataallaqqitsiginera, allaat
pisortat inissiaataanni assigiimmik atugassaqarnermik
angusaqarluni qularnakuluppoq. Kujataanimi radonimik inuit atugarliuuteqarnerannut tunngatillugu suliami Mette Lynge Narsap atuarfiata iluarsartuunneqarnissaanut atatillugu, aningaasaliivigineruneqarnissamut
tunngasunik ikiuuttorsuunngilaq. Atuarfimmimi tassani
radoni kræfteqalersitsisartoq, killigititanit procentini
untritikilikkaanik qaffasinnerusoq uppernarsaatissaqartinneqaraluarpoq. Tupaallatsinneqarsinnaanerli neriuutigiinnarneqarsinnaavoq.
Forskelsbehandling
BOLIGMANGLEN er som en pest, der som bekendt ødelægger mange menneskers hverdag og livskvalitet. Ventelisterne er håbløst lange til det offentlige boligbyggeri,
og huslejerne i det private byggeri tårnhøje. Men der er
ingen vej udenom. Vi skal alle have tag over hovedet.
Derfor må der arbejdes og spares op. Det er betingelserne, hvis man en dag skal gøre sig håb om, at kunne
lukke sin egen dør bag sig og få en tilværelse, hvor jagten på en bolig ikke længere er en konstant stressfaktor.
En opgave, som Selvstyret med al magt burde støtte op
omkring ved at sikre, at alle har lige adgang til en bolig i det offentlige udlejningsbyggeri. Men sådan spiller
klaveret ikke.
lEiff JOSEfSEN
DET ER STÆRKT kritisabelt, at boligselskabet Illuut A/S
kræver seks måneders husleje for en af Selvstyrets boliger
i den nye bydel Qinngorput i Nuuk, mens vores andet
offentligt ejede boligselskab, INI, kan »nøjes« med at
opkræve tre måneders husleje i depositum. Det er slet
og ret forskelsbehandling uanset Olafur P. Nielsen, bestyrelsesformand hos Illuut, hårdnakket hævder i ugens
avis, at der hos Illuut er tale om privat udleje, og at man
derfor ikke kan sammenligne de to boligselskaber.
SLuDDER. POINTEN ER, at både Illuut A/S og INI er
ejet af borgerne, altså det offentlige. Der er således ingen
argumenter for at indføre forskellige depositum-krav.
Forskelle, der reelt betyder, at mange ikke har råd til at
leje en af Illuuts lejligheder i det nye og eftertragtede
boligmekka i Qinngorput. En bydel, der således bliver
forbeholdt den del af befolkningen, som har råd til at
købe sin egen bolig eller betale i omegnen af 50.000 kroner i depositum for en lejelejlighed. Et beløb, som kun
de færreste har stående på bankkontoen.
NAQITERISITSISOQ | UDGIVER
sermitsiaq.Ag
Sipisaq Avannerleq 10B
Postbox 39, 3900 Nuuk
tlf.: 38 39 50 • fax: 32 24 99
CvR. Reg.nr. erf 387083
ger nr. og se.nr.: 12341954
AviiSi nammineq pigisumit Ag-mit naqitertinneqartarpoq
pingasunngornerit tamaasa saqqummertarluni.
Naalakkersuinikkut aningaasatigulluunniit immikkut
soqutigisalinnut attuumassuteqanngilaq.
Aaqqissuisoqarfiup ilanngussassat namminerisamik
nassiunneqarsimasut utertinnissaat
akisussaaffigisinnaanngilaa.
AviSEN udgives af den selvejende institution Ag,
og udkommer hver onsdag. Avisen er uafhængig af
politiske og økonomiske særinteresser.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for returnering
af stof, der uopfordret er fremsendt til bladet.
AMMASARFIIT | ÅBNINGSTIDER:
Ataas.-tall. / Mandag-fredag
nal./kl. 10.00-15.00.
Arf./sap. matoqqavoq.
lørdag/søndag lukket.
ALLAFFIK | ADMINISTRATION
tlf.: 38 39 40 • fax: 32 24 99
Repse H. larsen, mobil 55 42 00
Saalat geisler, vianne Heilmann
tlf.: 38 39 40 • fax: 32 24 99
[email protected]
www.sermitsiaq.Ag
DET ER uFORSTÅELIGT, at Selvstyret via sit ejerskab af
Illuut rask væk vælger at sortere almindelige mennesker
med mindre økonomisk formåen fra at komme i betragtning til en række lejligheder i et bolighungrende Nuuk.
Særligt fordi der ikke er noget logisk argument for, at
Illuut har behov for at opkræve seks måneders depositum, når INI kan klare sig med det halve. Forklaringen
kan dog være, at Illuut – og dermed Selvstyret – bruger
kravet om seks måneders depositum som en økonomisk
stopklods, fordi man gerne ser, at Qinngorput skal være
en eksklusiv bydel for hovedstadens økonomiske velbjergede. Lavtlønnede – nej tak.
uANSET HVAD DER ligger til grund, er det alarmerende resultat det samme. Et stort selvstyreejet boligselskab
opkræver så meget i forudbetalt husleje, at hverken SIKmedlemmer eller andre store befolkningsgrupper har en
chance for at komme igennem nåleøjet til en bolig i Illuut. Det må der laves om på. En oplagt politisk opgave for
naalakkersuisoq for bolig, natur og miljø, Mette Lynge,
der som sine andre partikolleger i Partii Inuit har større
social retfærdighed som deres mærkesag. Om hun så har
politisk gennemslagskraft til at gennemtrumfe lige adgang til de offentlige lejeboliger, kan man have sine tvivl
om. I sagen om de radon-udsatte borgere i Sydgrønland
har der i hvert fald ikke været nogen hjælp at hente fra
Mette Lynge, når det gælder yderligere penge til renoveringen af Narsaq Skole. En skole, hvor det kræftfremkaldende radon har været påvist i koncentrationer på flere
hundrede procent over det anbefalede. Men der er jo
ikke noget som positive overraskelser…
AAQQISSUISUUNEQ | ANSVARSHAVENDE
CHEFREDAKTØR
Christian Schultz-Lorentzen tlf.: 38 39 57
Mobil +45 21 40 84 68 [email protected]
NUTSERISUT | OVERÆTTERE
Gâbánguak Johansen,
tlf.: 38 39 66
[email protected]
TUNINIAANERMI
IMMIKKOORTORTAQARFIK
SALGAFDELINGEN
[email protected]
AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION
Paornanguaq Kleist tlf.: 383952 / 554438
[email protected]
Benedikte Thorsteinsson,
tlf.: 38 39 67
[email protected]
Jesper Krogh Kjeldsen
tlf.: 38 39 69
Louise Møller Kleemann tlf.: 383953
[email protected]
Stina Sørensen,
tlf.: 38 39 66
[email protected]
Niels Ole Qvist tlf.: 383954
[email protected]
Inuuteq Kriegel tlf.: 383983
[email protected]
Praktikant
DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK
DANMARKSREDAKTION
folketinget, 33 91 38 78
ASSILIISOQ | FOTOGRAF
leiff Josefsen,
tlf.: 38 39 73 / 55 27 10
[email protected]
Peter S. Rasmussen
tlf.: 38 39 70
Martin Møller Kristensen
tlf.: 38 39 71
Neqeroorutinik sapaatip ak.
tullermi ilanngutassanik
tunniussivissaq kingulleq:
sisamanngorneq nal. 12.00.
Sidste indleveringsfrist for
annoncer er torsdag kl. 12.00.
PILERISAARINERMUT
IMMIKKOORTORTAQARFIK
MARKETINGAFDELINGEN
tlf.: 38 39 71
Marketingchef
Nicolai Jacobsen tlf.: 70 79 13
SULIARINNITTOQ | PRODUKTION
David Petersen tlf.: 38 39 55
[email protected]
Linda Rachlitz tlf.: 38 39 75
[email protected]
NAQITERNEQARFIA | TRYK
trykkeriet - Nordvestsjælland
Microvej 4
4300 Holbæk
GRøNLANDSPOSTEN
pingasungorneq maajip 29-at 2013
3
nutaarsiassat nyheder
Attartortut qularnaveeqqummik
angisoorujussuarmik akiliisarnissaat
piumasaraa
Isikkivik alianaaqaaq, qularnaveeqqutilli annertoqqaat.
Attartortut Nuummi Qinngorpumi inissiani nutaani ineqarsinaassagunik qularnaveeqqummik qaammatini arfinilinni attartornerup nalingata annertoqqataanik akiliisariaqarput.
Namminersorlutik Oqartussat
inissiaatileqatigiiffiat, Illuut A/S,
qanoq akileraasitsisinnaanermik
toqqammavinnik nutaanik aalajangersaasuuvoq.
Tamanna konsulent Lars Jørgen
Petersen-imut Igimami inissiamut
naqqarlerniittumi 92 kvadratmeterisut annertussuseqartumut nuunnerminut atatillugu 44.513 kr-inik
akiliisariaqarneranik kinguneqarpoq.
- Tassaliuna uannut aappannullu
tamanna »akikitsoq« . Inissiamummi qullermiittumut 60.000 kr-inik
qularnaveeqqusiisariaqarputit, Lars
Jørgen inissiat portusiartortumik
inissisimanerannut atatillugu akitsoriartortarnerat innerussuussutigalugu oqaluttuarpoq.
Inissiaq qulleq akisunerpaaq
qaammammut 7.500 kr-ik missaannik attartornermut akiliiffiusarpoq.
Utaqqineq sivisooq
Naak qularnaveeqqusiinermut akiliutissaq ingasattumik qaffasissuseqaraluartoq, Nuummiut inuusuttut
aappariit taakku inissiamut nuussallutik aalajangerput. Naallu aamma
inissiamut sapaatip akunnerata ataa siinnaap qaangiunnerani nuullutillu akiliisariaqarsimagaluarlutik.
- INI-imi utaqqisut allattorsimaffiani ukiuni sisamani- tallimani allatseqqasimavunga, taamaammat
naak periarfisinneqarnerput sivikikkaluaqisoq, inissamik neqeroorummik kiisami takkuttoqarnerani,
naaggaarsinnaaneq ajornakusoorsimavoq. Qujanartumik akiliinissannut akissaqarsimavunga, ilaqutariippassuilli akissaqarsimanavianngillat. Taamaaliornikkut inuppassuit
periarfissaannit mattunneqartarput. SIK-mi naapertorlutu akissarsiaqartoq nalinginnaasoq, aningaa-
lEiff JOSEfSEN
40.000 60.000 kr-illu akornanni
qularnaveeqqusiinerit.
Attartortut Qinngutsinni
Namminersorltuik Oqartussat
inissaataannut nutaanut nuussagunik taamak akiliissapput.
sanik 50.000 kr-inik annertussuseqartunik tiguinnariaateqarteqarneq
ajorpoq, taamaalillutillu inissianut
pilerinartunut nuussinnaanermut
mattuneqartarput, Lars Jørgen oqar poq.
Lars Jørgen Petersenillu periusaasut eqqumiiginartippai:
- Sooq INI A/S-ip inissiaataani nalinginnaasuni najugaqartut qaammatinut pingasunut qularnaveeqqusiisartut, uunga qaammatinut arfinilinnut qularnaveeqqusiissaagut?
Lars Jørgen aperivoq.
Lars Jørgen Petersenip, pingasunik initalimmi, Kuup Kangerluanut
kiisalu Nuup illoqarfiani illut portusuunut isikkivilimmi ineqarnini iluarisimaarlugu erseqqissarpaa. Attartornermut akiliut qaammammut
6.359 kr-inik annertussuseqarpoq.
– Attartortitsisulli ataatsikkut aningaasanik taamak amerlatigisunik
ataatsikkut akiliuteqarnissamik piumasaqartarnera pitsaanngilaq. INIp attartortui qularnaveeqqummik
qaammatini aqqaneq marlunni akilersuisinnaanermut periarfissaqar-
tartillugit, Illuummi attartortut
qaam matini arfiniliinnarni nafferaallutik akilersuisinnaatitaapput,
tamannalu eqqumiigaara, Lars Jørgen oqarpoq.
Attartortitsinermut
peqqussut atorluarpaat
AG-p INI Illuut A/S-ilu suliaq pillugu oqaloqatigai. Illuummi siulersuisut siulittaasuat Olafur P. Nielsen
naapertorlugu, attartortitsineq pillugu peqqussummi »namminersortut attartortitsinerat« peqqutigalugu qaammatini arfinilinni ineqarnermut akiliutit annertoqqataannik
qularnaveeqqusiisoqarsinnaanermik piumasaqartoqarsinnaavoq.
Matumanili Illuut A/S naak pisortanit tamakkiisumik pigineqaraluartoq, taamaattoq matumani namminersortut attartortitsisutut inissisimanerat aalajangiusimavaa. Akiat
nalingi 10 mio. kr-iusut Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarput,
ingerlatseqatigiiffillu siulersuisunit
ilaasortanit pingasunit Naalakkersuisoqarfiit qullersaattut inissisima-
sunit aqunneqarpoq.
- Ilumoortutut inissisimallutit isumaqarputit, soormiuna taamak annertutigisumik akilersuititsisusi?
- Taamaaliornikkut attartortoq attartukkaminik akilersuinerminik
su miginnaalluniluunniit inissiami
aserugaqarsimappat, aningaasat uteritsissinaanerat qulakeeqqavarput.
- Taamak qaffasitsigisumik akilersillugit attartortissinnaavisigit?
- Soorunami, taamaattoqanngikkaluarpammi Nuummi inissaaleqisoqarsimanavianngikkaluarpoq. Inuit inissiamut akilersuinissamut
ajornartorsiuteqartut ineqarnermut
tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput, akiliullu kvadratmeterimut agguarlugu qaffasissorsuunngilaq, matumanimi kiassarnermut
aningaasartuutit inissianit Nuup
qeqqaniittunit pisoqqanit, oqorsarnerlutanillu appasinnerunerat eqqarsaatigineqartariaqarmat, Olafur
P. Nielsen akivoq.
Niels Ole qvist
[email protected]
Kræver kæmpe depositum af lejere
Mellem 40.000 og 60.000 kroner i depositum. Det skal lejere punge ud med,
hvis de vil flytte ind i selvstyrets nyopførte boliger i Qinngorput
udsigten er ekstraordinær, men det
er indskuddet også.
Lejere må punge ud med seks måneders leje i depositum for at komme i betragtning til nye lejligheder
i Nuuk-forstaden Qinngorput.
Det er selvstyrets ejendomsselskab, Illuut A/S, som sætter en helt
ny standard for, hvad man kan tillade sig at kræve ind.
For konsulent Lars Jørgen Petersen betyder det, at han må betale
44.513 kroner ved indflytningen i
en 92 kvadratmeter lejlighed beliggende i stueplan på Igimaq.
- Det er oveni købet »billigt« sluppet for mig og min kæreste. For en
tilsvarende lejlighed på øverste etage i vores ejendom skal du betale op
mod 60.000 kroner i depositum, for-
tæller han med henvisning til, at lejen stiger i takt med etagerne.
Dyrest er penthouselejligheden:
Cirka 7500 kroner i månedlig leje.
Lang ventetid
På trods af det eksorbitant høje depositum valgte det unge Nuuk-kærestepar at slå til. Også selv om at
de skulle overtage lejligheden – og
betale leje – allerede en uge senere.
- Jeg har stået på INIs venteliste i
fire-fem år, så det er svært at sige nej,
når der endelig kommer et tilbud,
uanset at det var et kort varsel. Heldigvis havde jeg råd til at betale beløbet, men mange familier vil ikke
have råd. På den måde udelukker du
rigtigt mange. Folk på almindelige
SIK-lønninger har sjældent 50.000 til
at lægge på bordet, i princippet bliver de udelukket fra de attraktive boliger på den her måde, siger han.
Lars Jørgen Petersen undrer sig
over fremgangsmåden:
- Hvorfor skal man kun betale tre
måneders depositum for almindelige INI-lejligheder og så seks måneder for den her? spørger han.
Lars Jørgen Petersen understreger, at han er udmærket tilfreds
med tre-rums-lejligheden, hvorfra
der er udsigt ud over Godthåbsfjorden og Nuuk skyline. Den månedlige leje er på 6.359 kroner.
- Men det er altså ikke i orden, at
udlejer kan kræve så mange penge
på én gang. Det undrer mig også, at
mens lejerne i INIs lejeboliger har
mulighed for at afbetale depositum-
met over 12 måneder, så kan man
kun gøre det over seks måneder hos
Illuut, bemærker han.
Udnytter lejeforordning
AG har talt med både INI og Illuut
A/S om sagen. Ifølge bestyrelsesformand hos Illuut, Olafur P. Nielsen,
tillader lejeforordningen, at udlejer
kan opkræve et halvt års leje, fordi
der er tale om »privat udleje«.
Og han fastholder, at der ER tale
om privat udleje, selv om Illuut A/S
er et 100 procent offentligt selskab.
Aktiekapitalen på 10 mio. kroner
besiddes af selvstyret, og selskabet
drives af en bestyrelse bestående af
tre departementschefer.
- Du mener altså at have retten på din
side, men hvorfor overhovedet opkræve
så højt et beløb?
- Vi har dermed en garanti for, at
få pengene ind, hvis lejer misvedligeholder lejemålet eller ødelægger
noget i lejligheden.
- Kan I overhovedet leje dem ud til den
pris?
- Naturligvis, ellers ville der jo ingen boligmangel være i Nuuk. Folk,
som har besvær med at betale, har
muligheden for at søge boligsikring,
og faktisk er huslejen pr. kvadratmeter ikke særlig høj, når man påtænker, at varmeudgiften er langt lavere
end i de ældre, dårligere isolerede
lejligheder inde i Nuuk, svarer Olafur P. Nielsen.
Niels Ole qvist
[email protected]
4 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
nutaarsiassat nyheder
Niviarsiaraq qimuttunit
upanneqartoq
Ajoraluartumik taama pisoqaqqippoq: Niviarsiarannguaq qimuttunit pitussimasunit kimmarneqarujussuarpoq.
Qimuttut ingerlaatiinnaq toqunneqarput
Sverigemiu niviarsiaraq sisamanik
ukiulik siorna aasakkut Ilulissani qimuttoqatigiinnut qanillivallaarluni
uppisinneqarpoq qimuttumillu qungatsigimigut kiineqarluni.
Maannalu taama pisoqaqqippoq.
Niviarsiaraq sisamanik ukiulik sapaatip-akunnerani kingullermi Ilulissani Mathias Storchip Aqqutaata
killingani – aqquserngup killingani
pinnguareerluni – qimuttut pitoqqasut marluk saavanni pangallalluni
orlugami kimmarneqarujussuarpoq.
Pisoq alianarluinnartumik kinguneqangajalluinnarpoq, qujanartumilli niviarsiaqqap pisoq anigorpaa,
ajoraluartumilli tallini napisimallugu.
Sanioqqutit marluk silatusaarlutik
qimuttut issimissarlugit peersippaat,
niviarsiararlu napparsimmaviliaanneqarluni.
Vicepolitikommissær Karl Vinther
naapertorlugu Sverigemiup niviarsiaqqap pineratut nalaatsortumik
pisoqarneratigut ajutoortoqarpoq.
Piginnittoq akisussaatinneqarsinnaanngilaq, qimmiili toqunneqarlutik.
Ajutoornerit pinaveersaakkit
uumasut nakorsaat Sanne Eline
Wennerberg Ilulissani nammineq
qimuttunik qimmeqartoq ilisimatitsilluni oqarpoq, ajutoortoqartarnera qaqutigoortuusoq.
- ukiumut suliassat ataaseq mar-
lulluunniit pisartut ilisimaaraakka.
Amerlanertigut pisut nalaatsortunut atatillugu pisarput, meeqqat inersimasulluunniit orluneranni –
imaluunniit arlaatigut qimmit ataatsimoortut akornannut pisoorneranni. Inuit nikorfasut annikitsuararsuarmik aarlerinartorsiortitaasarput,
aap, allaallu saassunneqarnissaat
aarlerinaateqassanani, Sanne Eline
Wennerberg nassuiaavoq.
- Sooq taama pisoqartarpa?
- Inuit uppisimatillugit immaqalu
aamma aalatillugit qimmip pisassamik misikkarissusaa aallartinneqarsinnaasarpoq. Kisianni pisassanik
misikkarissuseq tunngavigalugu kiisineq aamma toqqaannartumik
saas sussinikkut kimmaarujussu-
arneq immikkoortinneqartariaqarput. Inatsisinili immikkoortitsisoqanngilaq. Qimmeq inummik kiisisoq toqunneqassaaq. uumasut nakorsaqarnikkut isigalugu qimmeq
aatsaat kiisortutut isigilersarparput
arlaleriarluni kiisisimappat, tassa
»kiisinissamut nangaassuteqanngippat«, uumasut nakorsaat nassuiaavoq, ilanngullugulu oqaatigalugu
inummik kiineqartoqaraangat tamanna tamatigut alianartuusartoq:
- Kiineqartoq inuunermi sinnerani timikkut eqqarsartaatsikkullu
ajoqutissarsisinnaavoq.
- Ajutoornerit qanoq iliornikkut pinngitsoorneqarsinnaappat?
- Inunnik tatiginnittumik inunnillu toqqissisimanarinnilerluni akuli-
ulluarsimasumik qimmeqarnissaq
piginnittup akisussaaffigaa. Pisartunut alianartunut tamakkununnga illersuutissatta pitsaanersaraat. Qimuttoq qimmiuvoq inussiarnersoq
silassorissorlu, saassussisarneq pinngortitaassutsimini pissuserinngilaa. Kisianni uumasutut allatulli tatineqartutut misigisimalersinnaavoq, taavalu ajutoornernik pisoqarsinnaalersarluni, Sanne Eline Wennerberg ilassuteqarluni oqarpoq.
Niels Ole qvist
[email protected]
Hunde angreb pige
Så skete det desværre igen: Lille pige skambidt af lænkede slædehunde, som straks efter blev aflivet
Karl Vinther var der – som det var
tilfældet med den svenske pige –
tale om et hændeligt uheld. Ejeren kan ikke gøres ansvarlig, men
hundene blev aflivet.
Undgå ulykker
Embedsdyrlæge Sanne Eline
Wennerberg, som selv har et hundespand i Ilulissat, oplyser, at det
er sjældent, der sker ulykker.
- Jeg er bekendt med en eller to
sager om året. Oftest sker det i forbindelse med meget uheldige situationer, hvor børn eller voksne
falder – eller på anden vis havner
inde i en flok af hunde. Mennesker, som står ret op og ned har
en minimal risiko, ja,
stort set ingen risiko for angreb,
forklarer Sanne Eline Wennerberg.
- Hvorfor sker det?
- Når mennesket ligger ned og
måske også er i bevægelse kan
hundens bytte-instinkt aktiveres.
Men det er væsentligt at skelne
mellem bid forårsaget af bytte-instinktet og skambidning ved et direkte angreb. Lovgivningen skelner dog ikke. Bider en hund et
menneske skal den aflives. I veterinærfaglig forstand anser vi dog
først en hund for at være bidsk,
Inequnassusii! Piffissallu annersaani inequnartaqalutik. Ajoraluartumilli alianartunik pisoqartarpoq
– soorlu sapaatip-akunnerani kingullermi Ilulissani niviarsiarannguaq saassunneqarmat.
Søde ser de ud! Og søde er de det meste af tiden. Men der kan ske tragiske ulykker
– som den i sidste uge i Ilulissat, hvor en lille pige blev angrebet.
hvis den bider flere gange, altså er
uden »bide-hæmninger«, forklarer embedsdyrlægen, som tilføjer,
at det altid er tragisk, når et menneske bliver bidt:
- Offeret kan blive efterladt med
fysiske og psykiske mén for livet.
- Hvordan kan ulykker undgås?
- Det er ejerens ansvar at have
hunde, der har tillid til mennesker, og som er socialiseret, så de
er trygge ved mennesker. Det er
vores bedste værn mod disse ulykkelige hændelser. Slædehunden
er en venlig og intel-
ligent hund, det er ikke dens natur at angribe. Men som et hvilket
som helst andet dyr, kan den føle
sig presset, og så er det, ulykker
kan opstå, tilføjer Sanne Eline
Wennerberg.
Niels Ole qvist
[email protected]
lEiff JOSEfSEN
Forrige sommer blev en fireårig,
svensk pige bidt i halsen af en slædehund i Ilulissat, da hun i sin
iver bevægede sig for tæt på et
hundespand og væltede omkuld
på jorden.
Nu gentager historien sig.
I sidste uge blev en fireårig, lokal pige bidt, da hun – efter at
have leget i vejkanten – snublede
og faldt ned foran to lænkede
hunde ved Mathias Storchip
Aqqutaa i Ilulissat.
Det kunne være endt i en tragedie, men heldigvis slap pigen fra
episoden med en brækket arm.
To forbipasserende greb snarrådigt ind og fik sparket hundene
væk, pigen blev kørt til sygehuset.
Ifølge vicepolitikommissær
t
ii
n
n
a
a
g
n
in
n
n
ffi
a
im
s
Angerlar
t
pisiniarsimaguit pisia
t
u
p
r
a
v
a
s
is
t
u
u
p
a
t
u
n
ilin
Vi bringer din pakke,
efra
m
m
je
h
r
e
p
p
o
h
s
u
d
r
å
n
pingasungorneq maajip 29-at 2013
Qarasaasiakkut pisiniartarfiit nunatsinneersut
nunaniluunniit allaneersut pisiniarfigisimagukkit,
poortugaatitit pilertortumik isumannaatsumillu
ilinnut apuunneqassapput
Hurtig og sikker levering af pakker,
både når du handler i grønlandske
og udenlandske webshops
post.gl
130128
GRøNLANDSPOSTEN
5
6 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
politikki politik
EKS-MiNiStRE CHiKANERES:
De spytter og truer os
Toppolitikere udsættes for grov chikane. – Det var så ubehageligt, at min kone begyndte
at græde, fortæller eks-råstofminister Ove Karl Berthelsen
Har den barske og til tider ophidsede valgkamp øget polariseringen
og fjendskabet i samfundet?
Noget tyder på det.
I hvert fald har to tidligere topmedlemmer af Naalakkersuisut været offer for både trusler og spytklatter i den forgangne uge.
Begge episoder er meldt til politiet.
- Man mister kortvarigt lysten til
at fortsætte i politik efter sådan en
omgang, erkender tidligere råstofminister Ove Karl Berthelsen, IA.
Men når så folk begynder at jagte én
privat og også generer ens familie,
bliver prisen altså for høj. På den
måde berøves man friheden. Lige
nu har jeg i hvert fald ikke megen
lyst til eksempelvis at gå på værtshus
eller bare gå en tur i byen. Tænk på,
at personen er en fuldstændig fremmed for mig. Det er en mand, jeg
aldrig har haft en politisk debat
med. Og pludselig står han så der
og råber skældsord efter mig, lyder
det fra en tydeligvis berørt Ove Karl
Berthelsen.
lader mig kyse. uanset om folk går
efter manden i stedet for bolden.
- Hvad synes du om den her udvikling?
- Vi ved jo, at Kuupik også blev
truet på et tidspunkt. Det er en meget stor uskik, som vi må gøre alt for
at bekæmpe. Politikere skal kunne
tåle kritik og også en ophedet debat. Men grænsen går, når folk begynder at true eller spytte. Det er
bare ikke i orden. Det tror jeg heller
ikke 99,9 procent af befolkningen
mener, svarer han.
»Chokerende«
Ove Karl Berthelsen er rystet over
et verbalt overfald, som han blev
udsat for i sidste uge. Sammen med
hustruen havde han været i Brugseni i Nuuk for at handle. udenfor
ventede en stærkt ophidset mand på
ham. Den pågældende begyndte at
råbe op foran de mennesker, som
tilfældigt var samlet på stedet.
- Det var meget krænkende tilråb
fra en for mig totalt ukendt mandsperson, fortæller Ove Karl Berthelsen.
- Hvad råbte han?
- Se, der har vi ham! Ove Karl fra
Inuit Ataqatigiit! Han har ødelagt
Grønland. Spyt på manden! Han
fortjener ikke at være iblandt os!
- Var han fuld?
- Nej, det virkede ikke sådan. Han
var i hvert fald ikke stærkt beruset.
Men han blev ved med at gentage
sine råb.
- Hvordan reagerede du?
- Det var en chokerende oplevelse.
Meget ubehagelig. Ikke mindst for
min kone, som begyndte at græde.
Jeg mener, det er helt uantageligt, at
politikere udsættes for den slags. Så
er tingene ved at nå til et punkt,
hvor man har lyst til at sige stop! Så
mister man lysten til at være en offentlig figur. Jeg har forsøgt i en del
år at gøre en indsats for mit land.
Spytklatten
Demokraternes formand, Jens B.
Frederiksen, var udsat for et tilsvarende angreb dagen forinden. Her
blev det ikke ved truslerne. Kvinden
ramte ham med en spytklat, hvor
efter hun forsvandt ud af Brugseni.
Efter lidt betænkningstid valgte
Jens B. Frederiksen – som selv er politimand – at melde det til ordensmagten.
- Min første reaktion var vrede.
Men jeg lagde bånd på mig selv, fortæller han.
- Hvorfor tror du, det gik ud over dig?
- Der var en milliard mennesker i
Brugseni på det tidspunkt, og hun
gik målrettet efter mig. Om det var
politisk betonet, kan jeg ikke sige.
Men stærkt ubehageligt var det. Der
kan jo også gemme sig smittestoffer
i spyt. Den slags kan man heller ikke
lade være med at tænke på. Jeg
skyndte mig i hvert fald direkte
hjem under bruseren, svarer Jens B.
Frederiksen.
I modsætning til Ove Karl Berthelsen har det ikke fået Jens B. Frederiksen til at overveje, om det er
umagen værd at være en kendt person. Tværtimod.
- Den slags styrker kun min lyst til
at være i politik. Når folk begynder
at blive personlige, er det for mig
vigtigt at demonstrere, at jeg ikke
Trafik og råstoffer
En anden af oppositionens markante politikere, Naaja Nathanielsen, har også oplevet den skærpede
tone.
- Jeg får en del hademails og oplever, at folk taler stærkt nedsættende til mig. Hvis det er ting, som
jeg modtager på mails, sletter jeg
det bare. Heldigvis har jeg ikke været udsat for deciderede trusler, forklarer hun.
- Hvad skriver folk til dig?
- At jeg er underbegavet, en forfærdelig person, at jeg burde rejse
væk fra landet. Al den slags. Dét,
som Jens B. Frederiksen og Ove
Karl Berthelsen har været udsat for
ved Brugseni er langt over grænsen.
En spytklat er klamt. Sådan kan
man ikke opføre sig.
- Hvordan påvirker chikane dig?
- Folk udtrykker sig sjældent ansigt til ansigt. Jeg tager gerne en politisk debat med hvem som helst,
men står helt af, når det udarter sig
i skældsord. Især trafikpolitikken
vækker stærke følelser. Men også råstofpolitikken kan få folk til at gå
over gevind, svarer Naaja Nathanielsen.
Niels Ole qvist
[email protected]
Står til hårde
sanktioner
- Taamak pisoqarnera tupassutigaara.
Inuit nuimasut aamma eqqissillutik
ingerlasinnaasariaqarput, siornatigut
naalakkersuisunut ilaasortaasimasoq
Ove Karl Berthelsen (IA) oqarpoq.
- Jeg er chokeret over det her. Også
offentlige personer bør kunne gå i
fred, siger tidligere minister Ove Karl
Berthelsen, IA.
Spytklatter og trusler straffes ekstraordinært hårdt,
når det går ud over folkevalgte. Det bekræfter vicepolitimester
Morten Nielsen fra politimesterembedet i Nuuk
- Det er naturligvis altid alvorligt,
når folk udsættes for trusler. Når
chikanen og forulempelserne går
ud over politikere betragtes det som
en skærpende omstændighed. Det
skal sikre, at folkevalgte kan passe
deres hverv uden at risikere den
slags, siger Morten Nielsen.
- Er de pågældende blevet sigtet?
- Det har jeg ingen oplysninger
om. Først skal de identificeres og efterfølgende er det et spørgsmål om,
hvad vi kan bevise, og hvad efterforskningen vil godtgøre, svarer
Morten Nielsen.
- Hvor går grænsen for chikane?
- Meninger skal kunne brydes. Og
man skal kunne være meget passioneret i en sag. Men når det går over
til noget direkte kriminelt, må politiet gribe ind.
I varetægt
I Danmark har der været flere politiker-overfald. Blandt andet oplevede tidligere statsminister Anders
Fogh Rasmussen at blive overhældt
med rød maling på Christiansborgs
gange.
Gerningsmændene sad i varetægt
i 70 dage og endte med at få en straf
på henholdsvis tre og fire måneders
ubetinget fængsel.
I fjor blev Dansk Folkepartis eks-
formand, Pia Kjærsgaard, ramt af
en spytklat, da hun var til Dolly Parton-koncert i Forum. Gerningskvinden blev tiltalt efter paragraffen om
trusler og vold mod en person i offentlig tjeneste.
Anklageren krævede fængselsstraf. Det endte med, at kvinden
blev idømt 20 dagbøder af 200 kroner. Den relativt milde sanktion
blev af dommeren begrundet med,
at spytklatten ikke – som i Jens B.
Frederiksens tilfælde – ramte Pia
Kjærsgaards hoved, men kroppen
Niels Ole qvist
[email protected]
GRøNLANDSPOSTEN
pingasungorneq maajip 29-at 2013
7
politikki politik
NAAlAKKERSUiSUUSiMASUt:
Qitserarlutalu sioorasaarpaatigut
Politikerit nuimasut sakkortuumik uumissorneqarput. – Ima ingasatsigaaq, aallaat nuliara qissaserluni,
aatsitassanut naalakkersuisuusimasoq Ove Karl Berthelsen oqaluttuarpoq
»Tupannaqaaq«
Ove Karl Berthelsenip sapaatip-akunnerani kingullermi sakkortuumik oqaasipiluffigineqarnini aalassassutigaa. Nulianilu Nuummi
Brugsenimut niuerniarput. Silataanilu angutip kamattupilussuup
utaqqivaa. Angut taanna inuit nalaatsornikkut piffimmiittut saanni
nillialerpoq.
- Angut ilisarisimanngilluinnagara uannut ajuallannartunik nilliavoq, Ove Karl Berthelsen oqaluttuarpoq.
- Qanoq nilliagami?
- Takusiuk, tassa aana! Ove Karl
Inuit Ataqatigiinneersoq! Taassuma
Kalaallit Nunaat aserorpaa. Qitserarniarsiuk! uagut akornatsinniittariaqanngivippoq!
- Aalakoorami?
- Naagga, taamaappasinngilaq.
Aalakoortorujussoorpasinngilaq.
Oqaatsilli suaartaatigisani uteqattaartuarpai.
- Qanoq qisuariarpit?
- Taamatut misigisaqarneq tupaallannartorujussuuvoq. Nuanninngitsorujussuuvoq. Ingammik nuliannut, taanna qissaserpoq. Isumaqarpunga politikerit taamatut taamatut
iliuuseqarfigineqartarnerat akuersaarneqarsinnaanngitsuusoq. Taamaattoqalissappammi taava uunga
killissaagut, allaat peqataarusukkunnaarluta! Taava nuimasutut inissisimanissaq kajungernarunnaassaaq. ukiuni arlalinni nunaga pillugu suliniartuarsimavunga. Inuilli
inuttut inuttarsiuillutik malersuilerpata, ilaquttallu akornusersulerugit,
taava pilliutiginninneq angivallaa-
lissaaq. Taamaaliortoqarneratigut
kiffaanngissuusiiaasoqartarpoq.
Soorlu massakkorpiaq imerniartarfiliarusuppallaanngilanga imaluunniit pisuttuarusuppallaarnanga. Eqqaamassavarpummi inuk
uanga ilisarisimanngilluinnagara
taamaasiormat. Inuk politikimut
tunngasumik oqalliseqatiginikuunngisaannagara. Tassanngaannarli
angut siuninni nikorfalluni uannut
akerartuileriasaarpoq, Ove Karl
Berthelsen pisumik attortissimarpaseqisoq oqaluttuarpoq.
Qisertinneq
ulloq sioqqullugu Demokraatit siulittaasuat Jens B. Frederiksen aamma taamatut saassutsippoq.
Matumani siorasaariinnartoqanngilaq. Arnap Jens B. Frederiksen
qiserpaa, Brugsinimillu qimagulluni.
Eqqarsatsialaareerlunilu Jens B.
Frederiksenip – nammineerluni
politiiusup – pisoq politiinut nalunaarutigissallugu aalajangerpoq.
- Kamak qisuariaatigeqqaarpara.
uannulli aqunniartariaqarsimavunga, Jens B. oqaluttuarpoq.
- Sooq illit taamak pineqarsorivit?
- Taamaasinerani inuit milliardit
Brugsinimiipput, arnarlu uannorpiaq taamaasiorpoq. Taamasiornera
politikimut attuumassuteqarnersoq
naluara. Nuanneeqaarli. Qisermimi
tunillaassuuttunik peqarsinnaavoq.
Tamannalumi eqqarsaatiginartorujussuuvoq. Tuaviorlungalumi angerlarlunga uffapallappunga, Jens B.
Frederiksen oqarpoq.
Ove Karl Berthelsenilli eqqarsarnera assiginagu, Jens B. Frederikseni niumasuuneq ilumut pisariaqarnersoq eqqarsanngilaq. Naamerluinnaq.
- Taamatut pisoqartarnerata politikimik sulerusussusera nukittunerulersiinnartarpaa. Inuit inuttarsiuileraangata, tamakkunannga sunnerneqarneq ajornera nittarsaatissallugu uannut pingaaruteqartarpoq. Matumanilu pisoq eqqartornagu inuttaanik saassussineq pigaluarpalluunniit.
- Pissutsit taamatut ineriartornerat
qanoq isumaqarfigaajuk?
- Nalunngilarpummi piffissap ilaani Kuupik qunusaarneqarnikuusoq. Ileqqorlunneq taamak annertu-
tigisoq suna tamaat sakkugalugu
akiorniartariaqarparput. Politikerit
isornartorsiorneqarnertik tigusinnaasariaqarpaat, aamma oqallinnerup sakkortusinerani. Inuilli qunusaaralutillu qitseraalerpata, taava
pissutsit akuersaarneqarsinnaajunnaartumut inissisimalissapput. Taamaasiorneq ajorpoq. Isumaqarpungalu inuttaasut 99,9 %-ii aamma
taama isumaqartut, Jens B. Oqarpoq.
Demokraatit
siulittaasuata Jens B.
Frederiksenip
qiserneqarnini politiinut
suliassanngortippaa.
Demokraternes formand,
Jens B. Frederiksen,
har meldt et
spyt-overfald
til politiet.
Angallanneq aatsitassallu
Illuatungiliuuttuni politikeri nuimasoq alla, Naaja Nathanielsenip
aamma oqallinnerup sakkortunerulersimanera misigaa.
- uumissuisunik amerlasuunik allagarsisarpunga, inuillu suunngitsutut ammut oqaluffigisarpaannga.
Allakkatigooraangata ingiinnartarpakka. Qujanartumilli toqqaanna r t u m ik qu nu sa a r neqa r ni kuunngila-nga, Naaja nassuiaavoq.
- Inuit ilinnut qanoq allattarpat?
- Ilisimasakitsuusunga, inupalaajusunga,
nuna manna qimattariaqariga. Taamatut. Jens
B. Frederiksenip Ove
Karl Berthelsenillu Brugsinimi misigisimasaat akuersaarneqarsinnaanngilluinnarput. Qitseraaneq maajunnartuuvoq.
Taa-matut pissusilersortoqarneq ajorpoq.
- Uumissuineq ilinnut sunniiva?
- Inuit qaqutikkut toqqartumik
oqartarput. Kinaluunniit politik imut tunngasumik oqalliseqatigisinnaavara, oqaa sipiluillu atorneqaleraangata
uanga peqataarusukkunnaartarpunga. Ingammik angallannermut politikki misigissutsinik
sakkortuunik annitsiviusarpoq.
Aatsitassanulli politikip aamma inuit puuallatsivissorsinnaasarpai,
Naaja Nathanielsen naggasiivoq.
lEiff JOSEfSEN
Qineqqusaarneq sakkoortooq ilaatigullu kamannguuttoorfiusartoq
inuiaqatigiinni akerleriinnermik
akeqqassarnermillu pililersitsiva?
Pissutsit ilaasa taamaannera ilimanarsisippaat.
Nuimasumik inissisimallutik
Naalakkersuisuusimasut marluk sapaatip akunnerani qaangiuttumi siorasaarneqarnermik qitserarneqarnermillu nalaataqarput.
- Taamatut nalaataqarluni piffissami sivikitsumi politikimik suliaqaq qinnissaq nakernarunaartarpoq, aatsitassanut naalakkersuisuusimasoq Ove Karl Berthelsen
(IA) nassuerpoq.
Niels Ole qvist
[email protected]
Sakkortuumik pineqartussat
Qisersinerit aamma qunusaarutit immikkut sakkortussusilerlugit pillarneqaataasarput qinikkat taamannak pineqartillugit.
Taamak oqarpoq vicepolitimester Morten Nielsen, Nuummi politimestereqarfimmit
- Soorunami inuit qunusaarneqartillugit suliassat taamaattut ilungersunartutut isigineqartarput. Ajorsaarutit qajassuanngitsumillu pissusilersuutit politikerinut tusinneqartillugit tamakkua immikkut
nakkut ig ineqart ar iaqar put.
Politikerit annilaanngassuteqaratik inuussutissarsiutiminnik
ingerlatsinissaanissaannut qulakkeerisussaapput, Morten Nielsen
oqarpoq.
- Taamannak pissusilersorsimasut
unnerluutigineqarpat?
- Tamanna pillugu paasissutissaateqanngilanga. Siullermik kinaassuseqqaarneqassapput kingorna
apeqqutaassaaq uagut uppernarsaatissaqarnersugut aamma paasiniaanerup suut takutissinnaanerai,
Morten Nielsen akivoq.
- Qagugukkut ajorsaarisoqarneranik
oqarsinnaalissaagut?
- Isummat allanngortinneqarsinnaasariaqarput. Aamma sammisamut soqutiginnilluinnartoqarsinnaa-
voq. K isianni pinerluttuilio rninngortillugu politiit akuleruttariaqartarput.
Tigummisaasut
Danmarkimi politikerit arlallit saassunneqartarnikuupput. Ilaatigut siornatigut statsministeriusimasoq
Anders Fogh Rasmussen, Christiansborgip paarlersuisa ilaanni qalipaammik aappalaartumik kuerarneqarnikuuvoq.
Ajortuliortut ulluni 70-ini parnaa-
runneqarput eqqartuunneqaramillu qaammatini pingasuni sisamanilu parnaarussassanngortinneqarlutik.
Siorna Dansk Folkepartimi siulittaasuusimasoq Pia Kjærsgaard qisertippoq, Forumimi Dolly Partonip tusarnaartitsineranut ornigulluni. Arnaq qisersisimasoq pisortanik atorfilimmik qunusaarinermut persuttaanermullu paragrafi atorlugu pillarneqarluni.
unnerluussisussaatitaasup par-
naarunneqarnissaa piumasaqaatigaa. Eqqartuussinerullu inerneraa
ulluni 20-ni ullormut 200 koruuninik akiligassinneqarluni. Eqqartuussinerup inernerata sakkukinneranut eqqartuussisup tunngavilersuutigaa qiseq - Jens B. Frederiksenip
kiinnamigut qisertinneratut pinnani - Pia Kjærsgaardip timaanut
tussimammat.
Niels Ole qvist
[email protected]
8 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
peqqinneq sundhed
Paasissutissat:
Narsami atuarfik 200 sinnerlugit atuartoqarneq, Narsami illut radoneqarnerpaat ilagigunarpaat. Pigasuartumilli aaqqiisinnaaneq imaluunniit nutaamik atuarfiliorneq
­imaasiallaannarlutik pisinnaanngillat. Aningaasaliisoqarsimavoq; naammanngitsunilli.
Suliap eqikkarnera
Fakta:
Sagen kort
AG har i en række artikler de seneste uger beskrevet udfordringerne
med Radon i Sydgrønland.
Allerede i 2005 blev der konstateret koncentrationer af det kræftfremkaldende stof, som klart overskrider den anbefalede grænse på
200 bq per kubikmeter i en lang
række boliger især i Narsaq og
Qaqortoq.
På Narsaq skole, der har mere
end 200 elever, er der konstateret
koncentrationer på op mod 800 bq
per kubikmeter.
Flere lokaler er nu afspærret på
skolen, ligesom man har forsøgt at
imødegå de værste problemer med
øget ventilation. Flere kilder har dog
i AG peget på, at der fortsat er problemer. Blandt andet i sidste uges
avis, hvor Peter Larsen, der er far til
en 12-årig elev kritiserede, hvad han
kaldte »Hazard med elevernes helbred«.
Radon vurderes af verdenssundhedsorganisationen WHO som den
næststørste årsag til lungekræft efter rygning.
Eksperter i strålefare sammenligner risikoen med et lotteri. Selv små
mængder radon øger risikoen, og jo
større koncentration, jo flere lodder
har man.
Landslæge Flemming Kleist
Stenz har understreget, at radon er
farligt og, at begrænsning af skadevirkningerne bør prioriteres.
Skolen i Narsaq med over 200 elever er formentlig er en af de mest radon-plagede
bygninger i byen. Men nogen hasteløsning for en renovering eller ny skole ligger ikke
lige om hjørnet. Der er afsat penge. Men ikke nok.
JOHN RASMUSSEN
AG-p sapaatit akunnerini qaa­
ngiuttuni allaasersiani arlalinni kujataani radoneqarneranut atatillugu
unammilligassat saqqummiussorpai.
2005-imili Ingammik Narsami
Qaqortumilu illuutini arlalinni silaannaap akuanik kræfteqalersitsisartumik kubikmeterimut killissarititaasutut kaammattuut 200 bq-mik annertussuseqartoq qaangerneqarsimasoq paasineqarpoq.
Narsap atuarfiani, 200 sinnerlugit
atuartulimmi, kubikmeterimut 800
bq sinnerlugu silaannaq akoqartoq
paasineqarpoq.
Maannalu atuarfiup iniutai arlallit
iserfigeqqusaajunnaarsimapput, taamattaarlu ajornartorsiutit annerit
silaannarissaanerunikkut aaqqiiviginiarneqarsimapput. Tusarfiilli arlallit
suli ajornartorsiuteqarnera AG-mut
saqqummiuppaat. Tamannalu ilaatigut sapaatip akunnerani kingullermi,
Peter Larsenip, aqqaneq marlunnik
ukiulimmik atuartuutillip »Atuartut
peqqissusiannik navianartorsutitsineq «-mi allaasersiami isornartor­
siuineratigut pivoq.
FN-ip peqqinissamut suliniaqatigiiffissuata WHO-p Radoni pujortartarnermut tulliulluni, puatsigut
kræfteqalersarnermut patsisaasut
annerpaartaanut tullertut inissisimasoq nalilerpaa.
Qinngornernut ulorianartunut immikkut ilisimasallit aarlerinaat eqquiniaasarnermi periutsinut assingunerarpaat. Radoni annikitsumik piutilluguluunniit napparsimalernissap
aarlerinaataa annertusisarpoq, silaannaallu
akua
alliartortillugu,
eqqugaanissamut aarlerinaat annertusiartortarpoq.
Nakorsaanerup Flemming Kleist
Stenzip radonip navianartuunera,
taamatullu akornutaasinnaasut sunniutaannik
annikillisaaniarnerit
pingaarnerutinneqartariaqartut erseqqissaatigaa.
Radon er kommunens
helt egen hovedpine
Der er ikke meget hjælp at hente i Selvstyret for de radon-udsatte borgere og skoleelever i Sydgrønland
Naalakkersuisut har ikke nogen
central plan for at begrænse den
sundhedsskadelige effekt af det
kræftfremkaldende grundstof, radon, der i store mængder er konstateret i sydgrønlandske bygninger.
Blandt andet i den i forvejen stærkt
nedslidte og svampebefængte Narsaq Skole.
I et skriftligt svar, som det har taget tre uger at udforme, slår minister for bolig, natur og miljø Mette
Lynge (PI) således fast, at radon er
bygningsejerens ansvar, hvorefter
hun afviser, at der skulle være problemer i de boliger, som Selvstyret
har driftsansvar for.
- Selvstyret har lavet undersøgelser på Selvstyrets boliger/udlejningsboliger, hvor man har konstateret, at anbefalingerne til radon-
niveauet i indeklima ikke er overskredet, skriver Mette Lynge og understreger videre, at man i tilfælde,
hvor der konstateres overskridelser
af grænseværdierne i Selvstyrets
bygninger straks vil gribe ind.
Det fremgår ikke af besvarelsen,
hvor mange bygninger, Selvstyret
har undersøgt for radon, eller i hvor
mange tilfælde, der er grebet ind
for at sænke radonniveauet, og hverken departement eller minister er
vendt tilbage med svar på vores opfølgende spørgsmål. Til gengæld indeholder den skriftlige besvarelse
flere ord om situationen på Narsaq
skole, og også her fritager Mette
Lynge Selvstyret for ansvar.
- I finanslov 2013 er der afsat 45
millioner kroner til renovering af
Narsaq Skole. Selvstyret har aftalt
Politiker kræver
klare radon-svar
Landspolitisk har der på trods af de alvorlige sundhedsmæssige perspektiver kun været begrænset fokus på radon-problemet, en enkelt
politiker går dog nu ind i sagen. Kalistat Lund, der er tidligere borgmester i Narsaq for Siumut og i dag sidder i Inatsisartut for Inuit
Ataqatigiit har flere gange påpeget, at radon bør være et samfundsansvar, og fredag stillede han så et paragraf37-spørgsmål til Naalakkersuisut om sagen. Her efterlyser han en plan for at afhjælpe skadevirkningerne af de store radonkoncentrationer blandt andet på skolen
i Narsaq, hvor der er afsløret store mængder af det giftige stof.
- Har Naalakkersuisut planer om konkrete tiltag og tilførsel af midler, der her og nu kan begrænse skadevirkningerne af radon på Narsaq Skole, lyder det blandt andet i spørgsmålet, hvor Kalistat Lund
også ønsker svar på, hvilke konkrete tiltag borgerne kan forvente for
at begrænse skadevirkningerne af radon i andre offentlige byggerier
som daginstitutioner, alderdomshjem og skoler.
- Radonproblemet er ikke den enkeltes ansvar , men et samfundsproblem vi skal løse i fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for at der laves
en konkret national handlingsplan, så problemet løses og borgerne
kan føle sig trygge omkring sundheden, siger Kalistat Lund om baggrunden for hans spørgsmål.
Som det fremgår af dagens avis, har Naalakkersuisut på nuværende
tidspunkt ingen planer om at foretage sig yderligere på radonfronten.
Kalistat Lund håber dog, at hans spørgsmål kan føre til, at det standpunkt genovervejes.
- Det er mit håb at Naalakkersuisut vil påtage sig ansvaret og prioritere indsatsen mod radon i Sydgrønland, siger han.
med kommune Kujalleq, at de står
for projekteringen af Narsaq Skole.
Selvstyret er kun bevillingsmyndighed. Derfor kan Selvstyret ikke svare på, om kommunen vil gennemføre den oprindelige plan for renovering, hvornår renoveringen kommer i gang, eller hvordan kommunen vil begrænse radonniveauet i
indeklimaet i Narsaq skole, skriver
ministeren, men det svar vækker
dyb skuffelse i Sydkommunen:
- Vi bør have en debat om det her.
Alderdomshjemmet i Narsaq ligger
jo tæt på skolen, så det kan jo også
være udsat. Borgerne er utrygge, situationen på skolen er uholdbar for
både elever og personale, siger formand for skoleudvalget i Kommune
Kujalleq Karla E. Bisgaard (Siumut).
Hun fremhæver desuden, at den
oprindelige plan for renovering af
skolen bygger på 65 millioner kroner, og at nedskrivningen af bevillingen til 45 millioner kroner er en
væsentlig årsag til at arbejdet endnu
ikke er kommet i gang.
- 45 millioner er slet ikke nok, og
der er ingen alternativer. Vi kan
ikke bare flytte skolen til en anden
bygning, siger kommunalpolitikeren.
Langt til Nuuk
Kommunalbestyrelsen i Kujalleq gjorde efter valget radon til et
punkt i kommunens politiske slagplan. Her udtrykkes der et ønske om
at løse problemet i samarbejde med
Selvstyret, men den plan bliver altså
ikke realiseret.
- Jeg synes, at Naalakkersuisut er
meget langt væk i denne sag. Jeg
ved, at kommunens folk flere gange
har været i Nuuk for at få fremrykket de her ting, og jeg synes, at vi er
kommet i klemme i den her sag på
grund af vores trængte økonomiske
situation, siger Karla E. Bisgaard,
der håber, at Naalakkersuisut når
frem til, at øge bevillingen til Narsaq skole - et ønske som Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukit-
soq også har fået med hjem fra sit
netop overståede officielle besøg i
Sydgrønland.
- Vi har ikke fået at vide, hvornår
vi kan forvente svar, men nok ikke
før efterårssamlingen, siger Karla E.
Bisgaard og fortsætter:
- I mellemtiden vil jeg gerne være
med til at undersøge, hvilke muligheder, der er for at omprioritere
kommunens anlægsbudget, og det
vil jeg arbejde for bliver et punkt på
vores næste kommunalbestyrelsesmøde i august.
Gammelt problem
Indtil da må borgere, skolelærere,
elever og forældre altså gå i venteposition, men det er de, som AG har
beskrevet de seneste uger, også vant
til. Allerede i 2005 afslørede en rapport fra Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, at der er problemer med
radon i Narsaq og Qaqortoq, og
først i 2013 skete der noget på området, da daværende minister for boliger og infrastruktur Jens B. Frederiksen (D) iværksatte en oplysningskampagne, hvor borgene kunne
læse i en hustandsomdelt folder, at
de skulle huske at lufte grundigt ud.
Som AG tidligere har beskrevet
skal der ifølge internationale eksperter mere effektive - og dyrere midler end almindelig udluftning i
brug, hvis radonkoncentrationen
overstiger 200 såkaldte bq per kubikmeter. Rapporten fra Asiaq påviste, at det var tilfældet i op til 28
procent af boligerne, og på Narsaq
skole har undersøgelser vist radonkoncentrationer på op til 800 bq per
kubikmeter. Alligevel afrunder den
nuværende ansvarlige politiker sit
svar med samme gode råd:
- Man kan med enkle tiltag reducere radonniveauet i indeklima
blandt andet ved forbedring af ventilation, lyder det fra Mette Lynge.
Martin Poul Pedersen
[email protected]
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
9
peqqinneq sundhed
Radon kommunip
nammineerluinnarluni
niaqorluutissaraa
Kalaallit Nunaata kujataani innuttaasut atuartullu radonimik atugarliuuteqartut
Namminersorlutik Oqartussanit ikiorneqarpiarsinnaanngillat
Kujataani inissiani annertuumik radonimik, kræfteqalersitsisartumik,
naammattuugassaqarneranik paasisanut atatillugu, peqissutsimut sunniutaasa annikillisarneqarnissaanut
Naalakkersuisut tunngaviusumik
pilersaaruteqanngillat. Ilaatigullu
aamma tamanna Narsap atuarfianut, aserfallassimaqisumut oqunnikooqisumullu tunngatillugu a­
tuuppoq.
Allakkatigut akissummi, sapaatit
akunneri pingasut atorlugit sulia­
rineqartumi, Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naa­
lakkersuisup Mette Lynge (PI) radonimut ajornartorsiutit illumik
piginnittup ajornartorsiutigigaat
oqaatigaa, tamatumunngalu peqatigitillugu Inissiat Namminersorlutik Oqartussat akisussaaffigalugit
ingerlataasa ajornartorsiutitaqan­
nginnerarlugit.
- Namminersorlutik Oqartussat illuutiminnik /inissianik attartortittakkaminnik misissuisimapput, mi­
sissuinermilu tassani illup iluata radoneqarsinnaaneranut kaammat­
tuutigineqartut qaangerlugit radoneqannginnera paasineqarpoq,
Mette Lynge allappoq, nangillunilu
Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni silaannap akuata killissa­
rititaasunik qaangiisimanera paa­
sineqarpat, ingerlaannartumik i­
liuuseqartoqassasoq oqaatigalugu.
Illuutit qanoq amerlatigisut Nam-
Ineqarnermut, Pin­
ngortitamut Avata­
ngiisinullu Naalakkersuisoq Mette
Lynge: - Namminer­
sorlutik Oqartussat
aningaasaliisuinnartut inissisimapput.
Taamaammallu pilersaarutaaqqaartutut iluarsartuussisoqassanersoq
Namminersorlutik
Oqartussat akineqarsinnaanngilaq.
Naalakkersuisoq for
bolig, natur og miljø
Mette Lynge: - Selvstyret er kun bevillingsmyndighed.
Derfor kan Selvstyret ikke svare på,
om kommunen vil
gennemføre den oprindelige plan for
renovering.
minersorlutik Oqartussanit rado­
neqarneranik misissuiffigineqarsimanerat, qasseriarluniluunniit radoneqassusaa appaaviginiarlugu i­
liuuseqartoqarsimanersoq akissummi oqaatigineqanngilaq, Naalakkersuisoqarfillu imaluunniit Naalakkersuisoq malitseqaatitut apeqqutigisatsinnut akissuteqanngillat. Allakkatigulli akissummi Narsap a­
tuarfianut pissutsit arlaleriarluni
­t aakkartuiffigineqarput, matumanili aamma Mette Lyngep Nammi­
nersorlutik Oqartussat pisumi aki­
sussaaffeqannginnerarpai.
- 2013-imut aningaasanut inatsimmi Narsap atuarfiata iluarsartuunneqarnissaanut aningaasat 45 mio.
kr-inik annertussuseqartut immikkoortinneqarput. Namminersorlutik Oqartussallu Kommune Kujal­
lermik, taakku Narsap Atuarfiata
suliarineqarnissaanut akisussaa­
suunissaannik isumaqatigiissuteqarput. Taamaalilluni Namminersorlutik Oqartussat aningaasaliisuin­
nartut inissisimapput. Taamaammat
kommunip iluarsartuussinissamut
pilersaarutaaqqaartoq atorneqassanersoq, qaqugu iluarsartuussineq
aallartinneqassanersoq imaluunniit
kommunip qanoq ililluni Narsap a­
tuarfiani radoneqassutsimik appaaniarnersoq Namminersorlutik
Oqar­t ussat akisinnaanngikkaat,
Naalakkersuisunut ilaasortaq allappoq, taamali akissuteqarnera Kom-
muni Kujallermi annertuumik
pakat ­sisitsivoq:
- Manna oqalliseqatigiissutigisa­
riaqarparput. Narsami utoqqaat il­
luat atuarfiup qanittuaniippoq, taamaammallu aamma radoneqarneranik eqqugaaqqasinnaalluarluni. I­
nuuttaasut toqqissisimanngillat, pissutsillu atuarfimmut tunngasut a­
tuartunut sulisunullu akuersaaruminaatsumiipput, Kommune Kujal­
lermi atuarfeqarnermut ataatsi­
miititaliap siulittaasua Karla E. Bisgaard (Siumut) oqarpoq.
Taassumattaaq atuarfiup iluarsartuunneqarnissaanut pilersaaru­
taaqqaartup 65 mio. kr-inik ani­
ngaasartaqartoq, taamaammallu
aningaasaliissutit 45 mio. kr-inut appartinneqarnerat, suliap suli aallartinnginneranut annertuumik patsisaaqataanerarpaa.
- 45 mio. kr-it naammanngilluinnarput, allatullu ilusiliisoqarsinnaanngilaq. Atuarfik illutanut allanut imaasiallaannarlugu nuussinnaanngilarput.
Nuuk ungaseqaaq
Kommune Kujallermi kommunalbestyrelsip radoni kommunip politikikkut pilersaarutissatut angu­
niaa­
nut ilanngussimavaa. Tassani
ajornartorsiut Namminersorlutik
Oqartussat suleqatigalugit aaqqinneqassasoq kissaatigineqarpoq, pi­
lersaarulli taanna taamaasilluni pi­-
viusunngortinneqarsinnaajunnaarpoq.
- Isumaqarpunga suliami matumani Naalakkersuisut ungasippallaartumi inissisimasut. Kommunimeersut arlallit, arlaleriarlutik mak­
kuninnga siuarterinissamik siunertaqarlutik Nuummiittarnikuusut nalunngilara, isumaqarpungalu ani­
ngaasatigut inissisimanerlunnerput
pissutigalugu suliami matumani
akunnattoortugut, Karl E. Bisgaard
oqarpoq, taannalu neriuppoq Naa­
lakkersuisut Narsap atuarfianut aningaasaliissutinik annertuliissasut –
kissaatigisarlu taanna Aningaasanut
Naalakkersuisup Vittus Qujaukitsup
qanittumi kujataani pisortatigoortumik angalanerminut atatillugu
nuum­mut oqquppaa.
- Qaqugu akineqarnissatsinnik i­
limasussinnaanerluta oqarfigine­
qanngilagut, ukiaaneranili ataat­
simiinnissaq sioqqullugu tamanna
pisinnaajunnanngilaq, Karla E. Bisgaard oqarpoq, nangillunilu:
- Tamannali pitserlugu kommunip sanaartornermut missinger­
suutai qanoq ililluni allanngortinneqarsinnaanersut misissornissaanut peqataarusuppunga, tamatuma­
lu kommunalbestyrelsip tullissaanik
augustimi ataatsimiinnissaanut oqaluuserisassanngortissavara.
Ajornartorsiutitoqaq
Tamannalu pitserlugu innuttaasut,
ilinniartitsisut, atuartut angajoq­
qaallu utaqqigallartariaqarput, tamannalu soorlu AG-p sapaatit akunnerini kingullerni allaasereriigaatut
sungiusimalluarpaat. 2005-imi Kalaallit Nunaanni misissueqqaartar­
fiup Asiap nalunaarusiaani Narsami
Qaqortumilu radoni ajornartorsiutaasoq paasineqarpoq, 2013-imili aatsaat Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisuusimasoq
Jens B. Frederiksen (D) innuttaasunut agguaassakkut igalaanik ammarterillutik silaannarissarluartarnissap eqqaamasariaqarneranik,
paasisitsiniaalluni aallartitsimmat
pisumi iliuuseqarneq aallartippoq.
Radoneqassutsilli kubikmete­r i­
mut 200 bq qaangersimappagu, ilisimatuut nunarsuarmi allaneersut
oqarnerat naapertorlugu silaannarissarnermit pitsaanerusumik – kii­
salu akisunerusumik – iliuuseqartoqartariaqarpoq. Asiallu nalunaarusiaa naapertorlugu inissiat 28 %-iini
kiisalu Narsap atuarfiani misissui­
nerit kubikmeterimut 800 bq sinnerlugu rodoneqartoq ersersippaat.
Taamaakkaluartorli maanna akisussaalluni Naalakkersuisup akissuteqaanni ima naggaserpaa:
- Iliuutsit pisariitsut atorlugit illup
iluani radoneqassuseq appartinneqarsinnaavoq, tamannalu ilaatigut
pitsaanerusumik silaannarissaanikkut pisinnaavoq, Mette Lynge oqarpoq.
Naalakkersuinermik
suliaqartoq radon
pillugu ersarissumik
akineqarusuppoq
Naak radon peqqussutsimut tunngalluinnaraluartoq ajornartorsiutaa­
nera nuna tamakkerlugu politikerinit sammineqartorsuunngilaq,
maannakkulli naalakkersuinermik sulialik ataaseq akuliuppoq. Siumut sinnerlugu Narsami borgmesteriusimasoq ullumikkullu Inuit
Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortaasoq Kalisat Lund arlariarluni oqariartuuteqartarsimavoq radon inuiaqatigiinnit akisussaaffigineqartariaqartoq, tallimanngormallu § 37 naapertorlugu tamanna pillugu naalakkersuisunut apeqquteqarpoq. Ilaatigut Narsap
atuarfiani radoneqarnerujussuata kingunipiluisa iliuuseqarfigine­
qarnissaat ujartorpaa.
- Naalakkersuisut tigussaasunik pilersaaruteqarpat maannakkullu
Narsap atuarfiani radoneqarnerujussuata ajoqusiinerata killilersimaarnissaanik aningaasaliillutik, ilaatigut apeqquteqarpoq, Kalistat
Lundillu aamma akissutiserusullugu innuttaasut pisortat illuutaanni
soorlu meeqqerivinni, utoqqaat illuini atuarfimmilu radonip ajoqusiinerata killilersimaarnissaanut iliuuseriniakkat suut isumalluutigisinnaaneraat.
- Radonimik ajornartorsiuteqarneq inuit ataasiakkaat akisussaaffiginngilaat ajornartorsiutaavorli ataatsimoorfigalugu iliuuseqarfigisariaqartoq ajornartorsiullu aaqqinneqarluni innuttaasullu peqqinnissamut atatillugu toqqissimallutik, Kalisat Lund apeqquteqarnerminut tunngavilersuivoq.
Soorlu ullumikkut aviisimi allaaserineqartoq naalakkersuisut maannakkut radonimut tunngatillugu iliuuseqalersaanngillat. Kalitsat
Lund­illi neriuutigaa apeqquteqarnermigut suliaq nalilersoqqinneqarsinnaassasoq.
- Neriuutigaara naalakkersuisut akisussaaffik tigussagaat kujataa­
nilu radonimut iliuuseqarnissartik pingaartinnerulerlugu, oqarpoq.
10 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
inuussutissarsiutit erhverv
Puisit amii tunineqartartut
ikippallaarput
Kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi tapiissuteqarnissamut amerlassutsinik naammassinninnissamut
puisit amiinik naammattunik ukiuni kingullerni tunisisoqartarsimanngilaq. Piniartut pitsaassutsimik
piumasaqaatinit akinillu appasissunit tatineqarput
Puisinniartarneq ukiuni arlalinni
nunat tamalaat akornanni ilungersunartorsiortinneqarsimagaluartoq
amernillu avammut tunisaqartar­
neq tammakangajalluinnarsimagaluartoq nunatsinni politikkikkut tapersersuiartoqarpoq tunisinermut
tapiissuteqartarneq aqqutigalugu.
Kiffartuussinissamilli isumaqatigiissutini pisiassatut isumaqatigiissutigineqartut ukiuni kingullerni nungunneqanngitsoortarput. 2011-mi
pisiassatut isumaqatigiissutigine­qar­
tut 60.000-iupput, kisiannili 52.000it sinneqalaaginnartut tunineqarlutik, Great Greenlandimullu pisor­
taa­
neq Lars Berg naapertorlugu
2012-imi assingusumik pisoqarpoq.
- Uninngasuutivut maanna ikiliartorput, pisiarisartakkatsinnit tu­ni-
sartakkavut amerlanerummata, tamanna pitsaallunilu ajorpoq, ator­
tus­siassanik nutaanik pitsaassuse­
qar­luartunik tigooraarusukkaluaratta, Lars Berg oqarpoq, kisitsisillu i­su­maqatigiissutini allassimasut
anguniarnissaat suliffeqarfimmit siunniunneqarsimanera erseqqissaatigalugu.
Tamatuma ukiuni arlalinni iluatsinngitsoorsimanera KNAPK-p siulittaasua Leif Fontaine naapertor­
lugu pingaartumik silamik pissuteqarpoq.
- Nunami maani sila naalagaavoq,
tamatumanilu silagissiorpallaarsimanngilagut, kisianni soorunami
atugassarititaasut allat aamma sunniuteqarsimapput. Atugassarititaasut pitsaatillugit pinngortitami isu­
malluutit iluaqutiginissaannut a­
merlanerit periarfissaqartarput,
paarlattuanillu, oqarpoq.
Suleqatigiinneq pitsaasoq
Leif Fontaine nassuerluni oqarpoq,
piffissaq suliffigisaq pingaarnersius­
sagaanni akit soorunami apeqqutaasartut. Akillu »qangatut« puisinniarneq tapiiffigineqassanani imminut napatikkallarmatulli qaffasitsigeqqajannginnerarlugit.
- Tamanna Brigitte Bardot aallarnerfigalugu qaangiuppoq, kisianni ullumikkut ukiualuit matuma siornamut sanilliullugu malunnartumik qaffassinerungaatsiartunik
akeqartitsisoqarpoq, siunissarlu ullumikkut ukiunut kingullernut pingasunut sisamanulluunniit sanilli-
ullugu aatsaat taama isumalluarnartigaaq, oqarpoq.
Leif Fontain taamaalilluni Great
Greenlandip aningaasaqarnikkut
tatineqartup siunissaanut isumalluarpoq, ukioq mannalu siusinnerusukkut suliffeqarfiup KNAPK-llu
akornanni suleqatigiinnissamut isu­
maqatigiissutigineqartoq pillugu
oqaatsit kusanartut atorlugit nersualaarlugu. Tunisinermut tunngasut
saniatigut pitsaassutsimik qaffassaanissaq ilaatigut ataatsimoorullugit
suliniutigineqassasoq kiisalu Skandinaviami Europamilu paasisitsiniaanermi suleqatigiinnerup ingerlateqqinneqarnissaa isumaqatigiissummi aalajangersarneqarpoq.
- Tunisinermut qaammarsaarnermullu, paasisitsiniaanikkut politik-
kikkullu ingerlanneqartumut, atatillugu Great Greenland malunnartumik pitsaanerujussuarmik suleqati­
gilersimavarput, Leif Fontaine oqar­
poq.
Great Greenland sapaatip-akunnerani matumani ataatsimeersuassaaq. Tassanilu amigartoortoqassaaq. Kisianni suliffeqarfimmi siu­
nissamut isumalluartoqarpoq. Aviisimi quppernerni allani suliffeqarfiup pisortaanerata Lars Bergip a­peq­
qarissaarfigineqarnera aamma atuaruk.
Martin Poul Pedersen
[email protected]
Puisit amiinik tunisineq 2011-mi 2012-imilu appariarpoq.
Amerlassusiliunneqartulli tamarmik ukioq manna
pissarsiarineqarnissaat Great Greenlandimit naatsorsuutigineqarpoq.
Indhandlingen af sælskind faldt i 2011 og 2012. Men i år forventer
Great Greenland at hele kvoten bliver opbrugt.
Der indhandles for få sæler
leiff josefsen
De seneste år er det ikke blevet indhandlet tilstrækkeligt med sælskind til at opfylde kvoten for
tilskud i servicekontrakten. Kvalitetskrav og lave priser presser fangerne
KNAPK-p siulittaasua Leif Fontaine: - Nunami maani sila naalagaavoq,
silagissiorpallaarsimanngilagullu.
Leif Fontain, formand for KNAPK: - Vejret bestemmer i dette land, og
der har naturens luner ikke helt været med os.
Selv om jagten på sæler gennem flere år har været i internationalt stormvejr, og eksporten af skind derfor
næsten er forsvundet, har der hele
tiden været hjemlig politisk opbakning i form af tilskud til indhandlingen. De seneste år, er det dog ikke
lykkedes at opbruge de aftalte kvoter i servicekontrakterne. I 2011 var
kvoten således på 60.000 skind, mens
det kun lykkedes at indhandle lige
over 52.000 styk, og ifølge den administrerende direktør i indhandlingsvirksomheden Great Greenland Lars
Berg viser 2012 et lignende billede.
- Vi har nedgang i lageret lige nu,
fordi vi sælger mere, end vi indhandler, men det er både positivt og
negativt, fordi vi gerne vil have indhandlet friske råvarer af høj kvalitet, siger Lars Berg og understreger,
at virksomheden stiler efter at nå de
tal, der ligger i aftalerne.
At det ikke er lykkedes i flere år
skyldes ifølge formanden for fangerne i KNAPK, Leif Fontain primært
vejret.
- Vejret bestemmer i dette land, og
der har naturens luner ikke helt været med os, men det klart, at det
også er påvirket af andre vilkår. Når
betingelserne er gode har flere mulighed for at udnytte ressourcerne i
naturen og omvendt, siger han.
Godt samarbejde
Leif Fontain erkender, at prisen
selvfølgelig spiller ind, når man skal
prioritere sin arbejdstid. Og priserne er langt fra niveauet i de »gode
gamle dage«, da sæljagt var en selvbærende industri helt uden tilskud.
- Det sluttede med Brigitte Bardot, men i dag får vi markant bedre
priser end for få år siden, og fremtiden har ikke været lysere de seneste
tre-fire år, end den er nu, siger han.
Leif Fontain ser således også fortrøstningsfuldt på fremtiden for det
økonomisk pressede Great Greenland, som han i roser i flotte vendinger for den samarbejdsaftale, der
blev indgået mellem virksomheden
og KNAPK tidligere i år. Aftalen
fastslog, udover de rent indhandlingstekniske ting, blandt andet, at
højnelse af kvaliteten fremover er
en fælles opgave, ligesom samarbejdet om kampagnefremstød i både
Skandinavien og Europa skal fortsættes.
- Vi har fået et markant bedre
samarbejde med Great Greenland
både i forhold til indhandling og i
forhold til det oplysningsarbejde,
som laves både i form af kampagner
og på politisk niveau, siger Leif Fontain.
Great Greenland har senere i
denne uge generalforsamling. Også
her vil tallene være blodrøde. Men
virksomheden ser optimistisk på
fremtiden. Læst stort interview med
virksomhedens direktør Lars Berg
længere inde i avisen.
Martin Poul Pedersen
[email protected]
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
11
12 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
inooriaaseq livsstil
Peqqusiileqinaqaaq
Kuka Kristensen Hendriksenip
meerartaarnissamik kissaatini piviusunngortippaa,
kisiannili erninermut atatillugu nanertisimarujussualernermik akiorniagassaqalerluni.
Misigissutsit amerlanertigut paqumigineqartartut
matumani AG-mit oqaluttuarineqarput
Angutip asasap meerartaaqatiginissaanik takorluugaq piviusunngortussaasutut ilimagineqarajuttarpoq.
Meerarli kissaatigisaq inunngoraa­
ngat suna tamarmi tamatigut tipaatsualaarnartuusanngilaq. Kuka Kristensen Hendriksen naartulerami
pilluartorujussuuvoq. Meerartaassani siulleq 1999-imi annaasimavaa,
taamaattumillu 2002-mi ernerata
inunngornera tassaaniartussaaga­lu­
ar ­poq takorluukkap piviusun­ngor­
nera.
- Ernisunnerma nalaanili arlaannik ajortoqarnera malugisinnaavara. Kamassaqartorujussuuvunga.
Erninera naammassiniaannagassanngorpoq. Ernera inunngormat
ti­gorusunngikkaluarpara, sunillu
tamalaanik utoqqatsissutissarsiorlunga. Naammassimmat oqiliallaatigiinnarpara.
- Aatsaat ernisussiortoq oqarmat:
»Kuka, tigusariaqarpat, maannak­
korpiaq illit kisivit toqqissisimaffigaatit«, tunniuppunga. Tiguara ka­jumissuseqarnanga.
Kuka Kristensen Hendriksen
erninermut atatillugu nanertisimanermik sianiginngisamik taa­ne­
qartartumik atugaqarsimavoq. Nukappiaraatini kisimeeqatigisinnaanngilaa, taamalu uia sapaatipakunnerini pingasuni erninermut
atatillugu sulinngiffeqarnerminit
sapaatip-akunnerinik marlunnik
sivisunerusumik angerlarsimasaria­
qarluni.
Allamut saasarnerit
- Uiga suliartormat ernera kisimee­
qatigiumanagu arlaannik suliassarsiortualerpunga. Anaanaqatigiinnut orniguttuartarpunga, sivisuumik pisuttuartarluni tamalaanillu
al­lamut saasaatigisinnaasannik nas-
saarsiortarlunga. Ajornerpaavoq
­qaammatit pingajussaanni milutsissinnaajunnaarakku. Ilimagaara er­
ninermut atatillugu nanertisimaneq pissutaasimassasoq, Kuka Kris­
ten­sen Hendriksen oqarpoq.
Ernera sisamanik qaammateqa­
lerami miluffittortalerpoq. Arnami
angajoqqaavini tukkusalerpoq. Ku­
ka imigassamut qimaasalerpoq sapaatip-akunnerisalu naanera ta­
mak­k iapajaarlugit illoqarfiliartalerluni.
- Misigissutsikka eqqartunngilakka. Tamanna peqqusiileqinaraara.
Ikiorneqanngilanga, aamma nakorsamut ikiortissarsiunngilanga.
Arlaatigulli nalunngikkaluarpara
ajorluinnartoqartoq. Ikiortissar­
siornissarali saperpara, nukissaqan­
nginnama.
- Meerassara siulleq annaagakku
Sanamit kommunimillu ikiortissarsiorlunga tamaviaartorujussuuvu­
nga. Tamatumuunali assingusumik
ikiortissarsiornissara saperpara,
tamatumalu peqatigisaanik meera­
qarluni unnuakkut arlaleriarluni
itertartumik.
Ernermi inunngorneraniit ukioq
ataaseq qaangiummat Kuka anga­
joq­qaani imerajuttuni ingerlal­lu­an­
ngitsuniluunniit peroriartorsimasut
ikorfartoqatigiiffiannut ornigutta­
ler­poq. Tassani imminut asa­nissani
ilinniarpaa, ernermi asanissaa tassuuna ilinniarsinnaajumallugu.
- Soorunami asavara, kisianni nu­
kittunerulerumallunga imminut
sulissutigisariaqarpunga. Ima nukittutigilerlunga allaat enera 120 procentimik isumagisinnaalissallugu,
Kuka Kristensen Hendriksen, 2009mi paasineqartumik ullumikkut
nanertisimanermik atugaqartoq,
oqarpoq.
Kuka Kristensen Hendriksen erninilu ullumikkut Danmarkimi
najugaqarput.
Kuka Kristensen Hendriksen bor
i dag i Danmark med sin søn.
- Meeraq annaasara inuunermilu
pissutsit allat pissutigalugit nanertisimanermik atugaqarpunga. Immaqa aamma ikiorneqannginnama.
Taamatut atugaqarnerma nalaani
uinnit angajoqqaannillu ikorfartorneqarsimanera nuannaarutigiin-
narpara.
- Angajoqqaanngorlaat allat siunnersorusuppakka imminnut pillutik, kisiannili aamma meerartik pillugu, toqqissisimanarisaminnik
oqaloqateqartaqqullugit. Kisimiittutummi misigimanartorujussuusar-
poq. Piaarnerusumik ikiortissar­
sioruit, piaarnerusumik qaangissavat.
af både Sana og kommunen. Denne
gang magtede jeg slet ikke at søge
hjælp på samme måde, samtidig
med at jeg havde et barn, som vågnede fire gange om natten.
Et år efter sønnens fødsel begyndte Kuka at gå til en selvhjælpsgruppe for personer som er vokset op
hos alkoholikere eller dysfunktionelle forældre. Her fik hun lært at
elske sig selv, så hun den vej kunne
lære at elske sin søn.
- Jeg elskede ham selvfølgelig,
men jeg skulle arbejde med mig
selv, for at blive stærkere. Så stærk at
jeg blev i stand til at være der for
min søn 120 procent, fortæller Kuka
Kristensen Hendriksen, som i dag
lider af en depression, som hun fik
konstateret i 2009.
- Jeg lider af depression på grund
af det barn jeg mistede og andre
ting i livet. Men også fordi jeg ikke
fik hjælpe. Jeg er bare glad for al
den støtte jeg fik af min mand og
mine forældre, mens det stod på.
- Jeg vil råde andre nybagte forældre til at tale med nogen de føler sig
tryg ved, for deres egen skyld, men
også for deres barns skyld. Man føler sig virkelig alene. Jo hurtigere du
søger hjælp, jo hurtigere kommer
du over det.
Paornánguaq Kleist
[email protected]
Det var flovt
Kuka Kristensen Hendriksens store ønske om et barn blev til virkelighed,
men måtte kæmpe med en overvældende fødselsdepression.
AG fortæller her om de ofte tabubelagte følelser
Drømmen om et barn med den
mand man elsker, er noget man
nærmest forventer bliver opfyldt.
Men det er ikke altid rosenrødt, når
ønskebarnet kommer til verden. For
Kuka Kristensen Hendriksen var
det lykken, da hun blev gravid. Hun
havde mistet sit første barn i 1999
så sønnens fødsel i 2002 skulle være
drømmen der blev til virkelighed.
- Jeg kunne mærke allerede under
fødslen, at der var noget galt. Jeg var
meget vred. Fødslen skulle bare
overstås. Da min søn var blevet født
ville jeg ikke tage ham, og kom med
alle mulige undskyldninger. Jeg var
bare lettet over, at det var overstået.
- Først da jordemoderen sagde:
»Kuka du bliver nødt til at tage
ham, for du er den eneste han føler
sig tryg ved lige nu«, at jeg gav mig.
Jeg tog ham - uden at have lyst.
Kuka Kristensen Hendriksen havde det, hun kalder for ubevidst fødselsdepression. Hun frygtede at miste endnu et barn. Hun kunne ikke
være alene med sin lille dreng, så
manden blev hjemme to uger længere end de tre ugers barsel.
Afledninger
- Da min mand kom på arbejde igen
skulle jeg hele tiden finde på noget
at lave, for ikke at være alene med
min søn. Jeg gik flittigt til mødregruppe, gik lange ture og hvad jeg
ellers kunne finde på. Det værste
var, da jeg ikke kunne amme ham
længere i tredje måned. Jeg tror det
var pga. fødselsdepressionen, siger
Kuka Kristensen Hendriksen.
Da drengen var fire måneder begyndte han at få vælling i flaske.
Hendes forældre begyndte at have
ham overnattende. Kuka flygtede
ind i alkoholen og ville i byen stort
set hver weekend.
- Jeg fik ikke talt om mine følelser.
Jeg var flov over det. Jeg fik ikke noget hjælp, og søgte heller ikke læge.
Et eller andet sted vidste jeg jo godt
at der var noget som var fuldstændig galt. Jeg magtede dog ikke at
søge hjælp, for jeg havde ikke overskud.
- Da jeg mistede mit første barn
kæmpede jeg meget for at få hjælp
Paornánguaq Kleist
[email protected]
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
13
inooriaaseq livsstil
Arlaleriarlutik ernereernikut
nanertisimaleqqajaanerusut
Ilisimasallit ilimagisaat akimorlugu, ingammik arlaleriarlutik ernereernikut erninermik kingorna nanertisimanermik
­eqqorneqarnerusarput. Taamak Nuummi Meeqqerisut siullermeertik ilisimatuussutsikkut misissuinerat inerneqarpoq
Meeqqerisut Iben Motzfeldt
Sabina Andreasenilu.
Sundhedsplejerskerne Iben Motzfeldt
og Sabina Andreasen.
Paornánguaq Kleist
Nuummi ukiumut ernisartunit
200-juusunit ataasiinnaq marluinnaallunniit erninerminnut atatillugu nanertisimaleqqajaanerusut
Dronning Ingridip Peqqissaaviani
Meeqqerisunit naammattoorneqartarput. Tamannalu 0,5–imit 1 procentimut annertussuseqarpoq, taamaalillunilu nunani allani kisitsimmit 10 procentimit appasinneroqa­
luni. Taamaannera meeqqerisut
Iben Motzfeldtip Sabina Andreasenillu eqqumiigisimavaat, taamaammallu kisitsisit ilumoortuunerat
misissuiffigilersimallugu.
- Kalaallit arnartaat nunarsuar­
miuna pilluarnersaasut, imaaluunniit ajornartorsiut toqqortuinnar­
neqarpa? Misissuinitta inernissaa ilisimatuussutsikkut misissukkatut
akueritinniarlugu, Danmarkimut
paasisassarsiorpugut misissueriaaseq Edinbourgh Postnatale Depression Scale (EPDS), erninerup ki­
ngor­na nanertisimalersimasinnaa­
sunik qanoq nassaarniarsinnaanerput ilinniarniarlugu. Erninerup
kingorna nanertisimasarnerup ajor­
nartorsiutaanera kiisalu arnat ikior­
neqarnissamik pisariaqartitsisartut
paasivarput, Iben Motzfeldt, Nuummi meeqqerisutut atorfeqartoq
oqar­poq.
Nuummi arnat 2011-mi ernisut
217-it tamarmik peqataarusunnersut aperineqarput, taakkunanngalu
80 procentit peqataanissamik akuer­
sipput. Meeqqerisup qaammatit pi­
ngasut qaangiunnerani pulaarneranut atatillugu anaanan­
n gortut
apeq­qutinik krydsiliinikkut akisassianik, misigissutsiminnut tunnga­
sunik apeqqutinik akisassaannik
tunineqarput.
0-imit 9-mut pointinnappata ajun­
ngitsutut misigisimassapput, kisialli
nalorninartumiillutik 9-mit 12-mut
pontinnappata, taamalu meeqqe­r i­
sumit pulaarneqaqqittussanngortarlutik. 13 pontinimiilli qaffasinnerusumiippata nakorsamut nalilertin­
nissamut ingerlateqqinneqartarput.
Peqataasunit 80 procentit missaat
ajunngitsutut misigisimapput, 12
procentillu nalorninartumiillutik.
Taakku misigissutsitigut qanoq innerat paasiniarlugu meeqqerisumit
pulaarneqaqqipput, ajunnginneru­
lersimasullu paasineqarlutik.
Qulingiluat paasineqarput
- Peqataasut 8,6 procentii – tassa arnat 15-it – akissutaat 13 pointimit
annertunerupput. Taakkunanngali
arfinillit inuunerminnut tunngatillugu ajornartorsiuteqarput, taamalu arnat qulingiluat – tassa 5,2 pro-
centii – nakorsamut innersuunne­
qar­put ernereernermi nanertisima­
lersinnaanerannik katsorsarneqarlutik.
- Nunani allanisulli amerlatigin­
ngillat, tamatumanili aamma ukioq
ataasiinnaq kiisalu Nuummiinnaq
misissuinerup ingerlanneqarnera
aamma eqqumaffigineqartariaqarpoq, Iben Motzfeldt nassuiaavoq,
­t aassumalu arnat taakku qulingiluat
ikiorneqarlutik ajunnginnerulersimasut aamma oqaluttuaraa.
Danmarkimi misissuinermi takutinneqarsimavoq siullermeertumik
ernisut aamma ukioqqortunerullutik anaananngortut apeqqutinik
akissuteqarnerminni pointinnannerusartut, nunanilu allani isuma­
ginninnikkut ajornartorsiuteqartut
pontinnannerusarlutik.
- Nunamit nunamut pissutsit assigiinngeqaat, taamaammat qanoq
paasisaqarnissarput assut pissangagisimallutigu. Uagut misissuinitsinni anaanat inuuniarnermikkut ajor­
nartorsiutillit siullermeerlutillu
anaa­nanngortut arlaannaalluunniit
erninerminnut atatillugu nanertisimalernissamut aarlerinartorsiortuniinnerannik takusaqanngilagut.
Isumaqarpunga Inuusuttunut naartusunut kiisalu ilaqutariinnut ajor­
nartorsiuteqartunut siusissukkut suliniutit assorsuaq iluaqutaasimasut.
- Misissuinerlu naapertorlugu arnat arlaleriarlutik meerartaartut er­
ninerminnut atatillugu nanertisimalernissamut ulorianartorsiorsinnaanerat ilimanarnerusoq paasi­
neqarpoq. Taakku tatisimaneqarnerunnguatsiarput, tamannalu erni­
nerup nalaani sulinngiffeqar­ner­
mut sivikitsumut immaqalu meeq­
qerivimmi inissarsinngitsoornissa­
mut atatillugu stressimik akuneratigut, arlaleriarlutik meerartaarsimasut navianartorsiornerusarnerat
kingunerisinnaavaa. Naluarpulli.
Misissuinerit
ingerlaqqissapput
Erninerup kingorna nanertisima­
lersarneq Kalaallit Nunaanni ajor­
nartorsiutaasoq kiisalu anaanat ulorianartorsiortut akisassiaq atorlugu
nanineqarsinnaasut misissuinermi
inerniliunneqarpoq. Anaanat er­ni­
nerminnut atatillugu nanertisima­
lersartut siusinnerusukkut paasine­
qarsinnaanerat angujumallugu
apeq­­qutinik akisassianik tunioraa­
nerup ingerlaqqinnissaa aammalu
sineriammut siaruarneqarnissaa
kaammattuutigineqarpoq.
- Apeqqutinik suliaqarnerup
nanginneqarnera meeqqerisunut
nukinnik atuiffiuvoq. Tamatumami
kingunerisaanik meeqqerisut taakkoqqinnaat atorlugit ukiumut pulaarnerit 200-nik amerlanerussapput. Tamannali imminut akilersinnaavoq, anaanammi ikiorneqanngikkunik sianiutimikkut qasusuu­
lernerannik tamanna kinguneqassammat. Tamannalu milutsitsine­
rannut akornutaalissaaq soorluttaaq
tamanna meeqqap ineriartorneranut aamma kingusinnerusukkut
akornusiissasoq.
- Erninermut atatillugu nanertisimasarneq paqumigineqarpoq,
ernineq inuunermi misigisani pilluarnarnerpaatut isigineqartarmat.
Maannakkulli anaanat ikiorneqar­
nissamik pisariaqartitsisut nassaarinissaannut periarfissagissaarne­
rulerpugut. Taakkununnga ikiuul­
luta kiisalu ilaquttanut qaninneru­
lerluta misigisimavugut, Iben
Motzfeldt oqarpoq.
Iben Motzfeldt Sabina Andreasenilu Australiami Melbournemi
peqqissaasut ataatsimeersuarneranni maajip 18-annit 23-at ilanngullugu peqataapput ilaatigut ilisimatusarnermik inernerinik oqalugiaateqarlutik. Qanittukkut aamma Alaskamiipput paasisaminnik oqalut­
tuariartorlutik. Suleqatigiillu taakku ilisimatusarnikkut aviisimi allaaserisaqarnissaminnut atatillugu
psykologimit Amalie Lynge Pedersenimit aamma ph.d.-mik nakorsa­
mit Michael Lyngemit ikiorneqarput, allaaserisallu siunissami qaninnermi saqqummersinneqarnissaa i­
limagineqarpoq.
Paornánguaq Kleist
[email protected]
Flergangsfødende i større risici
Modsat fagfolks forventning er det især flergangsfødende, som får fødselsdepression.
Det viser den første videnskabelige undersøgelse hos Sundhedsplejen i Nuuk
Sundhedsplejen i Nuuk oplevede
kun en til to kvinder med efterfødselsdepression ud af omkring 200
fødende om året. Det var 0,5 til 1
procent, altså noget mindre end de
10 procent i andre lande. Det undrede sundhedsplejerskerne Iben
Motzfeldt og Sabina Andreasen, og
satte sig til at undersøge om det lave
antal var rigtigt eller ej.
- Var grønlandske kvinder bare de
lykkeligste i verden, eller blev problemet skjult? Vi tog på studietur i
Danmark, for at lære at bruge screeningredskabet Edinbourgh Postnatale Depression Scale (EPDS), for at
lærer at finde dem der er i risiko for
at få en efterfødselsdepression. Vi
kom frem til, at efterfødselsdepression er et problem, og at kvinderne
havde brug for hjælp, fortæller Iben
Motzfeldt, sundhedsplejerske i
Nuuk.
Alle de 217 fødende kvinder i
Nuuk i 2011 blev spurgt om de ville
deltage, og hele 80 procent gik med
til det. Ved sundhedsplejerskens tre
måneders besøg fik mødrene et afkrydsningsskema, hvor de besværede spørgsmål om hvordan de har
det følelsesmæssigt.
Scorer man mellem 0-9 point har
man det godt, men er i gråzonen
hvis man scorer 9-12 point og har
dermed brug for yderligere såkaldte
lyttebesøg af sundhedsplejersken.
Scorer man til gengæld over 13
point bliver man henvist til lægen til
vurdering.
Knap 80 procent af deltagerne
havde det godt, mens 12,6 procent
var i gråzonen. De fik lyttebesøg af
sundhedsplejersken og havde mellemtiden fået det bedre.
Fandt ni
- 8,6 procent af deltagernes – altså
15 af kvindernes – besvarelser scorede mere end 13 point. Men de seks
af dem havde en naturlig livskrise,
så ni mødre – altså 5,2 procent –
blev henvist til lægen for mulig ef-
terfødselsdepression og fik videre
behandling.
- Antallet er ikke nær så højt som
i andre lande, men vi skal tage højde for, at undersøgelsen kun varede
et år, og foregik kun i Nuuk, forklarer Iben Motzfeldt, som kunne fortælle, at de ni kvinder fik hjælp og
fik det bedre.
En dansk undersøgelse har vist at
førstegangs mødre og ældre mødre
har tendens til at score højest, og i
andre lande er det mødre i socialt
belastede miljøer, som scorede højt.
- Der er stor forskel fra land til
land, så vi har været spændt på at se
vores resultater. I vores undersøgelse var der ingen mødre med sociale
problemer og førstegangsfødende
som var i risikogruppen for efterfødselsdepression. Jeg tror at Tidlig
Indsats for unge gravide og socialt
belastede familier hjælper rigtig
meget.
- Det var faktisk flergangsfødende, som i fleste tilfælde i undersø-
gelsen scorede højest ved besvarelse
af spørgeskemaet. De er nok mere
pressede og sammenlagt med en
kort barsel og måske stress over problemer med at finde institutionsplads gør flergangsfødende måske
mere udsatte. Det ved vi ikke.
Spørgeskema fortsætter
Konklusionen af undersøgelsen var
at fødselsdepression var et problem
i Grønland og at mødre med risiko
kan findes ved at udfylde spørgeskemaet. Det anbefales derfor at uddeling af spørgeskema fortsætter og
spredes ud til resten af landet, for
at blive i stand til at finde mødre
med risiko for fødselsdepression
tidligere.
- Det er ressourcekrævende for
Sundhedsplejen, at fortsætte med
spørgeskemaet. Det betyder faktisk
200 ekstra besøg om året med de
samme antal sundhedsplejersker.
Men det er det værd, for hvis mødrene ikke får hjælp kan de ende
med at få rigtig depression. Det kan
gå ud over deres amning og i sidste
ende deres barns udvikling.
- Fødselsdepression er tabubelagt,
for det at få et barn skulle være det
lykkeligste begivenhed i livet. Nu er
vi bedre i stand til at finde frem til
de mødre med behov. Jeg føler vi
hjælper dem og vi kommer tættere
på familierne, siger Iben Motzfeldt.
Iben Motzfeldt og Sabina Andreasen er i Melbourne i Australien i dagene 18-23. Maj, for blandt andet at
holde foredrag om deres undersøgelse ved Den Internationale Kongres for Sygeplejersker, ICN. Tidligere har de også været i Alaska for
at fremlægge deres forskningsresultater. Iben og Sabina har ved hjælp
af psykolog Amalia Lynge Pedersen
og ph.d. læge Michael Lynge fået
skrevet et videnskabelig artikel som
bliver trykt i et videnskabeligt tidskrift i den nærmeste fremtid.
Paornánguaq Kleist, [email protected]
14 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
politikki politik
28 milliarder koruunit
isumaqatigiinniutigigaat
Siumup aatsitassarsiornikkut isertaqalersitsinissaa – ajornanngippallu sukkanerpaamik – qinersisartunit
isumalluarfigineqartorujussuuvoq. Maanna ingerlatseqatigiiffiit annnerpaat matoqqasumik isumaqatigiinniarfigineqalerput
Grønlands undergrund er guld værd, hvis mineselskaberne ellers
kan komme i gang med at udvinde råstofferne. Det er stadig et
tvivlsspørgsmål, hvornår det kan lade sig gøre.
leiff josefsen
Aatsitassarsioqatigiiffiit qalluilersinnaasuugaluarpata Kalaallit
Nunaanni aatsitassat nalilerujussuussagaluarput. Tamannali
qaqugu pisinnaalissanersoq suli nalunarpoq.
Suna piviusuua, suna takorluugaannaava? Takorluugaq piviusorluunniit?
Apeqqut tamanna aatsitassanut
naalakkersuisup Jens-Erik Kirke­
gaardip aatsitassarsioqatigiiffinnik
uuliasioqatigiiffissuarnillu nunat­
sin­nut kajungilersitsiniarneq pillugu killiffimmik saqqummiussiniarluni tusagassiortunik katersortitsigami – aamma – annerusumik qulaajarsinnaanngilaq.
Isumalluarpaluttumilli neriuttoqar­
poq. Jens-Erik Kirkegaard naa­pertorlugu Nuup Kangerluata qinnguani
saviminissarsiorfiliornissa­mut piumasaqaatit Naalakkersui­sunit London
Miningimut toqqaannartumik isu­ma­
qatigiinniutigine­qar ­put. Suliniut
taan­na London Mi­ningip nammineq
missingersuutai malillugit nunatta
karsiata ukiut 15-it ingerlaneranni
akitsuutitigut suliffeqarfiullu akile­
raarutaasigut 28 milliarder koruu­
ninik isertitaaqatigisinnaassavaa.
Taamaattorli siunissami aarlerinartoqarpoq:
- Aningaasat Danmarkimik avitseqatigiissutigineqarnissaat eqqaama­
neqassaaq. Aatsitassarsiornermit isertitat – 50 procentit – namminersornermut inatsit naapertorlugu –
ataatsimoortumik tapiissutinit ilan­
ngaatigineqartussaapput, Jens-Erik
Kirkegaard erseqqissaavoq.
Naalakkersuisooqatigiit London
Miningimut toqqaannartumik isu­
maqatigiinniarnerat IA-mit eq­qumiigineqarpoq.
- Tulleriiaarinerup erseqqissusia.
Pingaartumik Naalakkersuisut akile­r aartitseriaasissamittut ilimasaarutigisaminnut atatillugu suleriaqqinnissaminni aatsitassanik akit­suu­
sersuinerup iluani immikkut ilisimasalinnik peqataatitsisoqassaneranik apeqqut IA-mit suli akissutissarsineqarsimanngimmat, IA-meersoq
Naaja Nathanielsen oqarpoq.
Aningaasarsianik
apparsaaneq?
Isumaqatigiinniarnerit qanorpiaq
ingerlanerat AG-p Jens-Erik Kirke­
gaardimut itisilertinniaraluarpaa.
Aningaasarsiat aamma oqaluuseri­
ne­qarpat? Siorna isumaqatigiissuti­
gineqartutut 80 koruuninik akunnermusiaqartitsinissap isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaa ammaan­neqarpa.
- Naamik, taannartaa aalajangersi­
ma­suuvoq. Inatsisartuni taasissutigi­
neqarluni akuersissutigineqarpoq,
Jens-Erik Kirkegaard akivoq.
Taanna ilisimatitsilluni oqarpoq,
aatsitassanut akitsuusersueriaasissap »aasap ingerlanerani« inissinneqarnissaa naatsorsuutigineqartoq.
Taama siunniussaqarneq anguniagaqarpalaarpoq, minnerunngitsu­
mik atorfilittat aasaanerani sulin­
ngif­feqassallutik aallararpata Namminersorlutik Oqartussani allaffiit
inueruttussaanerat eqqarsaatigissagaaanni.
Naalakkersuisooqatigiit tuaviupiluussaattut oqaatigisani IA-meersup
Naaja Nathanielsen eqqissisimanngis­sutigaa:
- Inatsisiliornermi aatsaat taama
sukkatigisumik suliaqarniartoqalerunarpoq tamatumunngalu ikiortissatut aatsitassarsiornermi suliffissua­qarneq aggersarneqarsimalluni.
Nuffasersimaneq eqqartorneqartillugu ullut 100-t sivisupput, kisianni
inatsimmik taama pingaaruteqartigisumik sunniuteqartigisumillu allanngortitsinissaq pineqartillugu tamanna sivisunngilaq, ilassuteqar­
lunioqarpoq.
Piffissaq isumalluarnartoq
Aatsitassarsiornermit isertitaqaler­
nissaq takorluugaannaanersoq piffissami kingullermi kingumut sak­
kortuumik apeqquserneqarpoq. Kalaallit Nunaata aatsitassarsiorner-
mit isaatitaqalernissaanut ukiut 25-t
angullugit ingerlasinnaanerannik
aviisi ullormut saqqummersartoq
Politiken qanittukkut naliliivoq.
Jens-Erik Kirkegaard isumalluar­
neruvoq. Qineqqusaarnermi neriorsuutigineqartutut siunissami ungasinngitsumi aningaasanik isaatitsiso­qalissagunarpoq.
- Danmarkimi aviisit sunik allaaserisaqarnerat soqutigivallaartor­
suunngilara. Nunarsuarmi ineriartorneq tamarmiusoq isiginiarpara,
aatsitassallu siunissami piumaneqar­
torujussuanngornissaat tamatuma­
ni maluginiagassaavoq. Nunarsuarmi akunnattumik isertitallit 3 milli­
ardinik amerleriaateqarnissaat immikkut ilisimasalinnit naatsorsuutigineqarpoq. Taakku illuliornissa­
mut biilisinissamullu akissaqalissapput. Tamakkununngalu aatsitassanik atuisoqassaaq. Nunarput aatsitassaqarfiit pitsaanerpaartaasa ila­
gaat, taamaattumik inissisimalluarpugut, naalakkersuisunut ilaasortaq
Siumumeersoq erseqqissaavoq.
Jens-Erik Kirkegaardip »aatsitassarsiornermik ilisimatitsissuteqar­
nerminut« atatillugu suliffissaaleqisunut 4.000-ingajannik amerlassuseqartunut Naalakkersuisut qanoq iliulersaarnerat aamma iserfigaa. Taanna nassuiaalluni oqarpoq, suliffissaqartitsiniarnermut immikkut
ittumik suliniuteqarnermut 33 millioner koruunit immikkoortinneqar­
simasut.
Tamannali Naaja Nathanielsenip
isumaqatigivallaanngilaa:
- Quianaannangajappoq. Aningaa­sat taakkut immikkut ittuunngillat. Aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqareersimapput, erseq­qissaavoq.
Niels Ole Qvist
[email protected]
Forhandler om 28 milliarder kroner
Forventningerne er tårnhøje i vælgerkorpset til, at Siumut kan skaffe nogle råstofindtægter – og gerne i eksprestempo.
Nu forhandles der bag lukkede døre med de største selskaber
Hvad er fakta, og hvad er fatamorgana? Drøm eller virkelighed?
Det spørgsmål var råstofminister
Jens-Erik Kirkegaard – heller ikke
– i stand til at kaste lys over, da han
indkaldte pressen for at gøre status
over, hvordan det egentlig går med
at lokke mineselskaber og oliegiganter til Grønland.
Håbet er dog lysegrønt. Ifølge
Jens-Erik Kirkegaard forhandler
Naalakkersuisut nu direkte med
London Mining om vilkårene for at
anlægge jernminen i bunden af
Godthåbsfjorden. Et projekt, som
ifølge London Minings egne kalkulationer kan indbringe landskassen
28 milliarder kroner over 15 år via
royalties og selskabsskat.
En sort sky er der dog i horisonten:
- Man skal huske på, at beløbet
skal deles med den danske statskas-
se. Råstofindtægterne bliver jo ifølge selvstyreloven – for 50 procents
vedkommende – trukket fra bloktilskuddet, understreger Jens-Erik Kirkegaard.
At den nye koalition har valgt at
forhandle direkte med London
Mining vækker forundring hos IA.
- Det er da en klar prioritering.
Særligt fordi det endnu ikke er lykkes IA at få svar på, om Naalakkersuisut vil inddrage eksperter indenfor råstofbeskatning i deres arbejde
med den nye, varslede beskatningsmodel, siger IAs Naaja Nathanielsen.
Løndumpning?
AG har forsøgt at udfritte Jens-Erik
Kirkegaard nærmere om, hvordan
det præcist skrider frem med forhandlingerne. Diskuterer man også
løn? Er der åbnet op for en ny-for-
handling af de 80 kroner i timen,
som man blev enige om i fjor.
- Nej, den del ligger fast. Det er
stemt igennem i Inatsisartut, svarer
Jens-Erik Kirkegaard.
Han oplyser, at man forventer at
have den nye royality-beskatningsmodel på plads »i løbet af sommeren«. Et ambitiøst mål, ikke mindst
set i lyset af, at selvstyrets kontorer
affolkes, når embedsmændene rejser på sommerferie.
IAs Naaja Nathanielsen er foruroliget over dét, som hun betegner
som koalitionens store hastværk:
- Nu skal der åbenbart sættes rekord i hastighed for lovgivningsarbejde og til at hjælpe har man så
indkaldt råstofindistrien. 100 dage
er lang tid, hvis vi taler om en forkølelse, men det er ikke lang tid, når
det gælder så vigtig og betydningsfuld en ændring af lovgivningen,
tilføjer hun.
Gyldne tider
Den seneste tid er der – endnu engang – blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om råstofindtægterne
blot er et fatamorgana. Dagbladet
Politiken anlagde fornylig den vurdering, at der kan gå op til et kvart
århundrede, før Grønland høster en
fortjeneste på undergrunden.
Jens-Erik Kirkegaard er mere optimistisk. Som lovet i valgkampen
ER der angiveligt penge på vej indenfor en overskuelig fremtid.
- Jeg er ikke så optaget af, hvad
aviser i Danmark finder på at skrive.
Jeg betragter den samlede verdensudvikling, og der må man konstatere, at råstoffer bliver voldsomt efterspurgte i fremtiden. Eksperterne
regner med, at den globale middelklasse vil vokse med tre milliarder
mennesker. De får råd til at bygge
huse og købe biler. Og det skal der
bruges råstoffer til. Grønland er et
af de bedste steder for råstoffer, så
vi ligger lunt i svinget, understreger
Sumut-ministeren.
I forbindelse med »råstof-orienteringen« kom Jens-Erik Kirkegaard
også ind på, hvad Naalakkersuisut
har tænkt sig at gøre for de næsten
4.000 ledige. Han forklarede, at der
er afsat 33 millioner kroner til en
ekstraordinær beskæftigelsesindsats.
Det giver Naaja Nathanielsen dog
ikke meget for:
- Det er nærmest ufrivilligt komisk. De penge er ikke ekstraordinære. De er i forvejen afsat på finansloven, fremhæver hun.
Niels Ole Qvist
[email protected]
GRøNLANDSPOSTEN
pingasungorneq maajip 29-at 2013
Ullumikkut AG-mik Sermitsiamilluunniit
pisartagaqalernissannut inniminniigit,
taava angalanissamut tunissummik
pissarsissaatit
1.000,- kr.
AIR GREENLANDIMIT
Angalanissannut tunissutip saniatigut Air Greenlandimit angalanissanik
assigiinngitsunik neqerooruteqarfigineqassaatit taamaalillutit suli
pitsaanerusumik neqeroorfigineqarlutit.
KIngusinnerpaa
m
juunip 5-ani ukiu ik
m
ataatsimi aviisim i
ik
pisartagaqarlers
ut
tamarmik Air
Greenlandimit
tunissutisissapp
ut!
WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT
aqqutigalugu pisartagaqalernissat inniminneruk
QARASAASIAKKUT INNIMINNIIGIT
www.airgreenland.gl aqqutigalugu
•
Nammineerluni inniminniineq akikinneruvoq
•
Ulloq unnuarlu qarasaasiakkut inniminniisoqarsinnaavoq
•
Utaqqisariaqassanngilatit
•
Aallarnissannut akunnerit marluk tikillugit bilitsissat inniminnersinnaavat
•
Aallarninissat angalanissamullu periarfissat tamaasa takusinnaassavatit
Neqeroorut una amerlassutsimigut killeqarpoq ’tigoqqaaraa pisaraa’ tunngavigalugu, taamaallaallu ukiumi ataatsimi pisartagaqarniartunut nutaanut inoqutigiinnullu qaammatini kingullermi pingasuni aviisinik pineqartunik pisartagaqarsimanngitsunut
tunngalluni. AG imaluunniit Sermitsiaq uani neqeroorummi pisartagarilersinnaavat. Angalanissannut uppernarsaat aviisimillu pisartagaqalerneq uppernarsarneqassaaq aviisimut pisartagaqarnissannut akiligassaq tigugukku. Pisartagaqalernissaq
atuutilissaguni akilerneqaqqaarsimassaaq angalanissamullu uppernarsaat ilinnut nassiunneqarluni. Angalanissamut uppernarsaat tigussavat aviisimik pisartagaqarnerup akilerneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit.
Pisartagaqarnermut piumasaqaatit pillugit www.Sermitsiaq.AG -mi pisartagaqarnissamut piumasaqaatit atuupput.
MEEQQATTA TAKORLUUGAAT
Meeqqat oqaasiinik issuaanerit
VORES BØRNS DRØMME
Citater fra børn
aarnanga nu­
”Neriuppunga maanaannaq atuarunn
rlatiinnassagi­
annaarlunga atuariartortarnera inge
sunga”
ga aamma pilluarlunga inuuneqassa
gå glad i skole
”Jeg håber at jeg vil blive ved med at
liv”
eligt
og ikke stoppe i utide og få et lykk
(Tasiilaq)
titaarnissaq”
“Asaneqaarnissaq aamma qimmiaraa
“At være elsket, at have en hund”
(Paamiut)
iagaqarlunga
“Pujortartalinnginnissara aamma ilinn
naammassinissara”
får en uddan­
“At jeg undgår at blive ryger og at jeg
nelse”
Meeqqat inuusuttullu takorluugaat Kommuneqarfik Sermer­
suumi pilersinneqarsinnaallutillu piviusunngortinneqarsin­
naassapput.
Kommuneqarfik Sermersooq skal være et sted, hvor børn og
unges drømme bliver skabt og muliggjort.
(Ittoqqortoormiit)
llu pikkoris­
”Mekanikerisut tumerparpaartartutu
erparpaartar­
tum
sunngornissara – nunarsuatsinni
ajunngitsu­
para
tut pikkorinnersaat naapikkusup
a”
lung
sul
millu nalinginnaasumik inooru
trommeslager
”At blive en rigtig god mekaniker og
meslager og
– og mødes med verdens bedste trom
få et almindeligt liv”
(Nuuk)
u · Uddrag fra: Mit liv og mine drømme.
Tigulaariffik: Inuunera takorluukkakkal
Asii Chemnitz Narup
Borgmesteri
Meeqqat ulluannut atatillugu oqaaseqaat
I anledningen af børnenes dag
15
16 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
inuussutissarsiorneq erhverv
Ammeriviup pisortaanera
isumalluarpoq
Saniatigooralugit tunisassiat kalaallit puisaasa amiisa siunissaat qulakkiissavaat, Great Greenlandimi pisortaaneq
isumaqarpoq, taanna sapaatip-akunnerata tulliani ataatsimeersuarnermi millionilikkuutaanik amigartoornermik
saqqummiussinissaminut kissasserpoq. Ingerlatsivik tunitsivissaqanngilaq puisaaqqanillu anaataalluni toqoraasarneq
suli aliortuasitsivoq
Great Greenlandip ajornartorsior­
nera 2012-imi suli atuuppoq aamma
tassani pisortat tatisimaneqartut,
sapaatip-akunnerani uani aammaasiit amigaartoorutit piginnittunut
saqqummiutissavaat – kalaallinut
in­nuttaasunut. Taamaakkaluartoq
pisortaaneq Lars Berg siunissamik
qaamasumik isigisaqarpoq, naak
Europami tuniniaaviup 2009-mi
puisit amiinik eqqusseqqusiunnaar­
nerata niuerneq nungulluinnalera­
luaraa, aamma »Inuit« eqqorneqan­
nginnissaannik eqqartuinerugaluaq – suliniutit arlallit ingerlanne­
qartaraluartut – suli ilatsissiman­
ngikkaluartoq.
Pissutsit imaakkamik, 2006-imiilli puisit amiinik nunanut allanut tunisineq 90 procentimik appariarpoq. Great Greenlandimi kisitsisit
aappalaartuinnaagamik minus 9,5
millioninik amigartoortoqarpoq
aamma Lars Bergip oqaatigaa, ul-
lutsinni nunarsuarmi puisit amiinik
tunitsivissaqanngitsoq.
Unammisassaq marloqiusaavoq.
Nunat ilaanni »misigissutsit« aallaavigineqarput, qanorluunniit pitsaatigisunik tunngavilersuigaluaruit i­
nuit isaanni, canadamiut aattaqaqi­
sumik puisinniartarnerat kisimi
takussaavoq, nunanilu tamakkuna­
ni Great Greenland tuniniaasussaal­
luni, tamaani suut piumaneqarnersut ilisimaneqassaaq kiisalu pitsaassuseq nakkutigineqarluni, taamatullu puisimit pinngortitameersumit
tunisassiat minkinik uumasuuteqar­
fissuarneersunut unammillertus­
saallutik, naak tamakkua uumasu­
nik illersuiniaqatigiinnit suliniarfi­
gineqartuaraluarlutik ilaatigut Ki­
nami piumaneqartorujussuupput.
Puisit amiinik suliassaqarfimmi
niuerneq misigissutsillu imminnut
ata­
qatigiipput. Niuernerup silarsuaani kukkuluttoruit misigissutsit
Puisit amiinik suliat Great Greenlandimut ussassaarutaalluarput.
Niuernerpiarli suli puisit amiinik aallaaveqarpoq. Assimi ilusilersuisartup
Benedikte Utzonip suliaasa kingulliit ilaat. Assi: Great Greenland
Sælskindskreationerne er et vigtigt reklamenummer for Great
Greenland. Men den egentlige forretning ligger i salg af hele sælskind,
Her en af de seneste kreationer designet af Benedikte Utzon.
silarsuaanni kukkuluttussaatit taakkualu tamaasa ajornartorsiorfigiler­
lugit. Pisortatut karsiutinni misissuil­luartariaqarputit: Nutaanik piler­
sitsineq, attaveqaqatigiinneq, tuniniaaneq aamma pilersugassat. Taaguutit immaqa silaannarmit tigu­
saar­paluttut kisianni piviusumi nalunanngitsunnguit.
- Great Greenland akilersinnaasunik saniatigooralugu tunisassi­
aateqarpoq taakkualu nunarsuup
sinneranut oqaluttuarinissaat pikkorinnerulerfigisariaqarparput, ta­
matuma saniatigut pitsaassutsip tu­
ngaagut ineriartortuarluta, Lars
Berg oqarpoq.
2012-imut naatsorsuutit aatsaat sisamanngorpat saqqummiunneqartussaammata amigartoorutit pillugit pisortaaneq ataatsimilluunniit
oqartitassaanngilaq, paarlattuanik
ki­ngullermik ukiumi naatsorsu­i f­
fimmi kingumut amigartoornermik
tusarliussisoqassagaluaq pitsaasunik
angusaqarnermik oqaasini issuar­
neqaqquai. Europami tunitsivinnut
tunisavut 2012-imi tunitsatsinnit
marloriaammik amerlanerupput.
- Soorunami ilisimaqqissaarpara
procentit annerusumik oqaluttuartuunnginnerat, qaffariaat taamak
annikitsigitillugu aamma marloriaatinngornerat immini pingaarnerpaajunngimmat, kisiannili tamanna
tu­
n isassiativut pisisartut ilaannit
suli soqutigineqarnerannik ersersitsimmat. Piumaneqarmata, Lars
Berg erseqqissaavoq, pisisartullu
taak­kua pigiinnarnissaasa pingaaruteqarnerat aamma tunisassianik
nutaanik taakkununnga naleqquttunik pilersitsisariaqarnerup pingaaruteqarnera erseqqissaatigaa.
Pequtit nutaaliallu
Ingerlatseriaatsitut atorneqartussaa­
voq saniatigooralugu tunisassiaatit
ineriartorteqqinnerisigut aamma
ilusilersuinermik ingerlatsiviit soorlu, Fritz Hansen suleqatiginerati­
gut. Taassuma ungasinngitsumi issiavik tusaamasarsuaq »Ægget« puisip amianik qallerlugu suliaraa, taamatuttaaq atisassiassanik ilusilersui­
sartoq Benedikte Utzon suleqatigineqarpoq, taassuma ukioq manna
siusinnerusukkut Copenhagen
Fashion Weekimi puisit amiinik atisaliat nutaaliaalluinnartut saqqummersippai. Inerisaaneq suleqateqar­
nerlu tuniniaanertut ingerlapput
aamma tunisassiat pingaarnerit –
puisit amiinik atisassiassatut nunarsuup sinneranut tuniniaaneq - sani­
a­tigut tuniniaavittut nammineersortutut ingerlanneqarlutik.
- Apeqqutaaginnarpoq atuisut nutaamik periuseqarluni pisariniarnissaat aamma tunisassiaatigut naammassisat tassaassapput aningaasatigut iluanaarniarfissavut, tamatu-
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
17
inuussutissarsiorneq erhverv
tik tappiiffiginngilaa, taamaattumik
tunitsivissaq nutaaq Kina, suli niu­
er­f ittut ineriartortinneqanngilaq kisianni Great Greenland 2012-imi allaffimmik tuniniaaviusumik ammaalluni. Nunarsuarmi atuisut ilisimanngilluinnarpaat kalaallit pui­
saat piujuaannartitsinermik aallaaveqarluni piniagaammat aamma i­
leqqorissaarnissamik piumasaqaatinik naammassinnilluni ingerlatsisoqarmat. Quersuarni puisit amii
200.000-t qaleriiaapput qanoq naleqartiginerat nalileruminaalluni ta­
matumalu saniatigut quersuarni pisianilu nutaani pitsaassutsit nike­rartorujussuullutik. Tamaattumik ukioq 2012 ukiut qassiit assigalugit
ajornartorsiorfiuvoq.
Brigitte puigunnigsaannaruk
2006 sioqqullugu Great Greenland­
ip ukiumut 100 millioner koruunit
kaaviiaartitarai pisartut suli amerliartortut. Tamatuma saniatigut
Avannaani silap pissusaanik aallaavilimmik pisat ikilineri pissutigalugit, taamani pisortaanerusoq Michael K. Nielsen, piginnittut tassaasut namminersorlutik oqartussat
pe­
qatigalugit Canadamiut amiu­
taan­nik eqqussuimmata tunisassior­
nermut ineriartornermullu malinnaajumalluni. Kisianni siornatigut
akerliunermik suliniutaasarsimasut
qanoq kimittutiginerat naatsorsuutiginngitsoorpaat. Brigitte Bardot,
Greenpeace aamma »nunat misigissutsimik aallaavillit« puigorsima-
vaat. Tamakkua tusagassiorfinnit
eqqaamaneqarput, ajunaarnersuarlu aallartilluni: Tuniseqqusaajunnaangajalluinnarput. Nunani arlalinni puisit amii eqqunneqaqqusaajunnaarput, 2009-mi EU ilanngul­
luni 2011-milu ukiumut sinneqartoorutaasartut 10 millioner koruu­
nit – amigartoorutinngorlutik aappalaartuinnanngorsimapput.
- Tunisassiaaterput misigissutsinut
malussajasuuvoq ajoraluartumik
taa­m aattussakkaluarluni kukkusumik tunngavilimmik inissinneqar­
luni. Ullumikkut uumasunik illersuiniat suliniaqatigiiffii ataasiinnaalluunniit kalaallit puisaat ajorinngikkaat isumaqarpunga. Ukiut amer­
lan­ngitsut matuma siorna eqqarsariartaaseq taanna aserorluinnarpaat, tamannali oqallisigissanngilarput.
Maannakkut taanna matusaria­
qarparput ingerlaqqillutalu taamaasiussaagullu pisisartut piumasaannik sanaartorluta, Lars Berg oqarpoq.
Akit allanngujaatsut
Puisit amiinik tunisassiorfiup siu­
nis­saani pingaaruteqarluinnarpoq
tunitsivissamik aalajaatsumik aki­
lersuisumik nassaarnissaq. Siornati­
gut puisip amia 1.500 koruunit missaannik akeqartoq ullumi 360 koruunit missaannik akeqarluni.
Great Greenlandip aningaasaqarne­ranut aalajaassuseq akit qaffasissusaannit pingaarneruvoq:
- Pingaaruteqarpoq niuernermi
akimik qaffassaaqqinniarnermi ua­
gut aamma unneqqarissaarnissarput. Ilisimallugu uagut amiuterput
qanoq naleqarnersoq, pisortaaneq
oqarpoq. Taanna neriuppoq siunissami tunisassiaq isiginiarneqarnerussasoq, politikkimik isummersuutit tunulliunneqarlutik.
- Inuulluataartunut pitsassuarnik
tunisassiornissaq tunaartaralugu
suli ineriartortuassaagut, immaqa
minkinik atuisut ataannut kisianni
pisiumasunik suli eqquiniarsaraluta, Lars Berg oqarpoq. Taassuma
upperaa ukiup naatsorsuiffiup uu­
ma naanginnerani ingerlatsivik pitsaasumik angusaqassasoq – kiffartuussinissamik isumaqatigiissut
ilanngullugu – naatsorsuutinik oqimaaqqatigiissunik takutitsisinnaalluni immaqa allaat sinneqartuulaarluni.
Tamanna iluatsissappat piumasa­
qaataavoq, kalaallit puisaannik oqaluttuaq siaruarterneqarsimassasoq
aamma ingerlatsiviup ilaatigut Ki­
nami ilisimaneqarlernissaa. Niuerfiit, misigissutsinit poorneqarsimanngitsut sulili pitsaassutsimik
qaf­fasissumik siumasaqarfiusut.
- Uagut tunisassiaaterput minki­
mit allaassutigalugu pinngortitameersuuvoq tamannalu aallaaviul­
luni pissarsiarinissaanut qulakkee­
rinninnissaq killeqarluni aamma
ammit pissarsiarisartakkatta pitsaassusaannut tunngatillugu, Lars Berg
oqaluttuarpoq aalisartut piniartullu
kattuffiannik KNAPK-mik suleqateqarluni siunertalimmik suliniut i­
ngerlanneqartoq, tunitsivinni a­v in­
ngarusimanerpaani pitsaassutsimut
piumasaqaatit pitsaanerpaamik oqariartuutiginiarlugit.
Great Greenland maannakkorpiaq Tyrkiami tunisassiortunut tu­ni­sa­
qartarnermigut ingerlaqqarpoq,
tamatumali saniatigut qullersat ka­
ngiani kitaanilu tunitsivinnik nutaanik ujaarsillutik. Sorsunneq misigissutsinik eqqarsartaatsimillu eqqui­
sar­toq tapertaaniarluni aaqqis­suus­
sinernik, atisanik nutaalianik aammalu tuniniaanermik sakkortuumik
imalik.
- Pitsaaqqutigaa uagut ingerlatsi­
viuterput pillugu pissutsit piviusut
oqaluttuarissagatsigit aamma ukiuni tusindelikkuutaanik taamannak
inooriaaseqarsimaneq, Lars Berg
oqarpoq.
Martin Poul Pedersen
[email protected]
kal. Stina Sørensen
Paasissutissat:
Great Greenland Furhouse
Namminersorlutik oqartussat i­
ngerlatsiviutaat Qaqortumi angerlarsimaffeqartoq.
Ukiut 20-t sinnerlugit puisit
amiinik tuniniaaneq uumasunik illersuiniaqatigiit paatsuuillutik suliniutaannit tatisimaneqarsimavoq.
Akerliunerni Canadami puisaaq­
qanik piniartarneq pingaartinneqaqaaq suliniutinilli tamakkunan­
nga Nunatsinni piniartut saqqortuumik eqqorneqarput, puisit
amii Canadamit imaluunniit Kalaallit Nunaannit pisaasimanersut
takusinnaannginnamikkik.
Ajunaarnersuaq 2006-imi ki­
ngumut aallarteqqippoq, paasineqarmat Great Greenlandip ammit toqqortaataasa ilaat Canadamit pisiaanerat, taavalu 2009-mi
EU-mit puisit amiineq eqqusseq­
qusiunnaarneq atuutilerluni. Eq­
qusseqqusiunnaarnermi »Inuit«
eqqorneqannginnissaat atuukkaluarpoq kalaallit puisittaasa amii
eqqussorneqarsinnaallutik.
Nassuiaat taanna atuisunut
paa­sitikkuminaaqaaq paarlattuanimmi puisaaqqanik anaataalluni
toqoraaneq pisisartunit eqqaamaneqarpoq.
Great Greenlandip 2011-mi 8,8
millioner koruunit kaaviiaartippai,
9,4 millioner koruuninik amigar­
toorluni.
Sisamanngorneq maajip 30-at
Great Greenland 2012-imut ukiumut nalunaarut saqqummiutissavaa.
Great Greenland
ma­li saniatigut puisit amiinik tunitsiveqaqqilernissatsinnut napatitsi­
suusussat, pisortaq oqarpoq. Taassuma nuannaarutigaa »Inuit« eqqor­neqannginnissaat aallaavigalugu tunisassiat uppernarsaasersugaa­
lernissaat. Puisit amii Kalaallit Nunaanneersut normulersorneqalerput taamaasilluni tunitsivimmit sorlermit pisiaasimanersoq paasineqar­
sinnaalissaaq imminullu napatissinnaasumik piniarneqarsimanera uppernarsarneqarsinnaalerluni.
- EU-mi nalunaaqqutsersuisarnertut nalinginnartut inngilaq, uanga
juullimut kissaatigisimasaraluattut,
kisianni eqqortup tungaanut alloriarneq ajunngilluinnarpoq, Berg
oqarpoq.
-Apeqqutaaginnalerpoq puisit a­mii allatut saqqummerseqqinneqarsinnaanersut kalaallit piorsarsimassutsikkut oqaluttuarisaanerannit allaanerusumik?
- Apeqqut tunngavissaqarluarpoq.
Tunisassiaq imminut annassimava?
Isumaqarpunga tassunga paatsuugassaanngitsunik uppernarsaatissaqarlunga, Lars Berg oqarpoq er­
seq­qissarlugu ilusilersuisartut inuusunnerit tunisassiassap oqaluttuassartaanik aamma tunisassiamik soqutiginninnerat malugisimallugu.
- Eqqarsaatit nuannersut Euro­pa­
milu tuniniaaviup pitsanngorsiartortunganerata nukissaqalersittarpaannga, upperaaralu puisip amiata
siunissaa pitsaalluinnaqqissaartoq.
Kisianni Lars Bergip Europami
tuniniaavimmit mangiarneqarner-
18 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
inuussutissarsiorneq erhverv
Great Greenlands krise fortsatte
i 2012, og det er en ledelse under
pres, der i denne uge fremlægger
endnu et underskud for ejerne - den
grønlandske befolkning. Alligevel
ser administrerende direktør Lars
Berg lys forude, selv på det europæiske marked, hvor importforbuddet
fra 2009 næsten har udslettet forretningen, og hvor historien om den
såkaldte inuit-undtagelse, trods flere kampagner, endnu ikke er slået
igennem.
Fakta er, at eksporten af sælskind
er faldet med 90 procent siden
2006. I 2011 udviste bundlinjen i
Great Greenland et blodrødt minus
på 9,5 millioner kroner og Lars
Berg erkender, at der i dag ganske
enkelt ikke findes et globalt marked
for sælskind.
Udfordringen er todelt. Det er
»føle-land« - hvor selv de bedste argumenter kommer til kort overfor
billeder af blodplettede canadiske
isflager, og samtidigt er det kynisk
forretning, hvor Great Greenland
skal navigere i udbud, efterspørgsel
og kvalitetskontrol, og hvor naturproduktet sæl har en række udfordringer i forhold til de mere industrialiserede minkfarme, der trods
konstante dyreværns-kampagner
storsælger i blandt andet Kina. I sælskindsbranchen er forretning og følelser bundet sammen. Fejler du i
den ene verden, får du problemer i
den anden, og har du problemer
begge steder, skal der kigges dybt i
kassen med ledelsesværktøjer: Innovation, kommunikation, salg og forsyningskæde. Svævende begreber
måske, men i virkeligheden er det
ganske enkelt:
- Great Greenland har et bæredygtigt nicheprodukt, og det skal vi blive bedre til at fortælle omverdenen,
samtidigt med, at vi hele tiden udvikler os på kvaliteten, siger Lars
Berg.
Da regnskabet for 2012 først fremlægges torsdag, er direktøren hverken til at hugge eller stikke i for et
konkret tal på årets underskud, til
gengæld vil han gerne citeres for
nogle af de positive takter, som
trods alt kendetegner det forgangne
regnskabsår. Eksporten til det europæiske marked er således fordoblet
i 2012, fortæller han.
- Jeg er selvfølgelig klar over, at
procenter ikke siger så meget, når
stigningen kommer fra et lavt niveau, men det er heller ikke selve
fordoblingen, der er det vigtige,
men det, at den viser os, at der er
kundegrupper, som er interesserede
i vores produkt. At der er en efterspørgsel, siger Lars Berg og forklarer, at det nu handler om at holde
fast i de kundegrupper, og om at
udvikle produkter, der matcher
dem.
Sæl-direktør tror på lys
i mørket
Nye nicheprodukter kan sikre
fremtiden for grønlandsk
sælskind, mener direktøren
i Great Greenland, der varmer
op til at fremlægge endnu
et millionunderskud på
generalforsamlingen i
denne uge. Virksomheden
mangler et reelt marked,
og kølledræbte babysæler
spøger stadig i kulissen
Great Greenland har gennem flere år oplevet problemer med kvaliteten af
de indhandlede skind. Målrettet samarbejde med fangerorganisationen KNAPK
har dog løftet niveauet.
Great Greenland
Great Greenlandip ukiuni
arlalippassuarni ammit tunineqartartut pitsaassusaasa
assigiinnginnerat ajornartorsiutigisarpaa. Aalisartut
Piniartullu kattuffiat
KNAPK suleqatigalugu siunertalimmik suliniut pitsaassutsimik qaffaallatsitsivoq.
Møbler og mode
Det skal gøres, siger han, ved fortsat at satse på udviklingen af nye
nicheprodukter og samarbejde
med designvirksomheder som Fritz
Hansen, der for nylig har lavet en
version af den berømte »Ægget«stol i sælskind, og tøjdesignere som
Benedikte Utzon, der ved den københavnske modeuge tidligere i år
lancerede en moderne sælskindskollektion. Tiltag og partnerskaber,
der både skal fungere som markedsføring og som en selvstændig forretning ved siden af kerneforretningen
- salg af sælskind til beklædningsproducenter i hele verden.
- Det er et spørgsmål om at fange
forbrugerne på en ny måde, og vores færdigvarer er et forretnings-
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
19
inuussutissarsiorneq erhverv
For mange fangere er sælfangsten helt afgørende for at få
økonomien til at hænge sammen. Men priserne er styrtdykket
for Great Greenland. Tidligere
solgte virksomheden sælskind for
1500 kroner stykket. I dag er
­prisen omkring 360 kroner.
Glem aldrig Brigitte
Før 2006 omsatte Great Greenland
for cirka 100 millioner kroner og efterspørgslen var stigende. Samtidigt
pressede vejrforholdende i Nordgrønland leverancen af råvarer, og
daværende direktør Michael K. Nielsen igangsatte - sammen med ejerne
i landsstyret - import af canadiske
skind for at kunne opretholde produktion og vækst. Men de undervurderede fortidens kampagner. De
havde glemt Brigitte Bardot, Greenpeace og »føle-land«. Det havde medierne ikke, og så indtraf katastrofen: Tæt på total boykot. Importforbud i flere lande - herunder hele EU
i 2009, og i regnskabet for 2011 var
de cirka 10 millioner på bundlinjen
blevet til et blodrødt minus.
- Vi har et meget følelsesmæssigt
produkt, som desværre helt uretmæssigt er havnet på den forkerte
følelsesmæssige hylde. I dag tror jeg
ikke, at der er dyreværnsorganisationer, der har en anden holdning
end, at grønlandsk sæl er helt OK.
At man så har splittet det hele ad for
nogle år siden, er en anden snak.
Nu må vi lukke den og komme videre, og det gør vi først og fremmest
ved at lave et produkt som kunderne
vil have, siger Lars Berg.
Stabil pris
Et af de vigtigste elementer i skindvirksomhedens nærmeste fremtid
bliver at finde frem til en stabil markedspris. Tidligere blev et sælskind
solgt for omkring 1.500 kroner, i
dag er prisen 360 kroner. For Great
Greenlands økonomi er stabilitet
Great Greenland
ben, som vi satser kommercielt på,
men som samtidigt skal være med til
at bære igennem, at vi får genopbygget et marked for sælskind generelt,
siger direktøren. Han glæder sig
over, at der nu endelig er blevet lavet
en certificeringsordning på baggrund af den såkaldte inuit-undtagelse. Grønlandsk sælskind kan nu
via et nummer spores helt tilbage til
indhandlingsstedet og bæredygtigheden kan dermed dokumenteres.
- Det er ikke en decideret EUmærkningsordning, som er mit helt
store juleønske, men det er et stort
skridt på vejen, siger Lars Berg.
Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at genopfinde
sælskind som andet end et stykke
stærkt grønlandsk kulturhistorie?
- Det er jo et helt reelt spørgsmål.
Har vores produkt overlevet sig selv?
Det mener jeg, at der er klare beviser på, at det ikke har, siger Lars
Berg og fremhæver, at han oplever
interesse fra flere yngre designere,
som finder både historien og produktet interessant.
- Sammen med positive takter i
den europæiske afsætning styrker
det mig i, at der er en stærk fremtid
i sælskind, siger han.
Men Lars Berg er ikke blind for,
at den europæiske afsætning stadig
skraber bunden, ligesom det »nye«
marked Kina, hvor Great Greenland
i 2012 åbnede salgskontor, endnu
ikke for alvor har udviklet sig til en
forretning. Verdens forbrugere ved
ganske enkelt ikke, at grønlandsk
sæl er både bæredygtigt og etisk forsvarligt. Lagrene bugner stadig med
200.000 skind, som det er meget
svært at værdisætte, og samtidigt
præges både lager og nye leverancer
af svingene kvalitet. Derfor blev
2012 endnu et kriseår i en lang række.
Lars Berg, Great Greenlandimi pisortaanertut 2011-mi sulilerpoq,
tamatumali kingorna ukiorpassuarni uumasunik illersuinianit
akerlilersorneqarsimaneq sorsuffigilerpaa. – Maannakkut tunisassiat
sammineqarnerussapput, taanna oqarpoq.
Lars Berg tiltrådte som administrerende direktør i Great Greenland
i 2011, siden har han skulle forholde sig til følgerne årtiers modstand
fra dyreaktivister. - Nu skal der fokus på produktet, siger han.
dog vigtigere end prisniveau:
- Det er afgørende, at den genskabning af markedsprisen, vi har
haft også er reel. At vi ved, hvad vores skind er værd, siger direktøren,
der håber på, at han fremover får
lov til at holde fokus på produktet,
så det politiske aspekt kommer i
baggrunden.
- Vi skal fortsat udvikle os mod et
eksklusivt nicheprodukt af høj kvalitet, der måske ligger under mink,
men som rammer en efterspørgsel,
lyder det. Lars Berg tror på, at virksomheden ved afslutningen af indeværende regnskabsår kan levere et
resultat, der - inklusive servicekontrakten - balancerer omkring nul,
og måske endda et lille overskud.
Hvis det skal lykkedes, kræver det
både, at fortællingen om den grønlandske sæl vinder øget udbredelse
samt, at virksomheden lykkedes
med at genetablere fodfæste i
blandt andet Kina. Markeder, hvor
følelserne ikke på samme måde sidder udenpå pelsen, men hvor der
stadig stilles høje krav til kvalitet.
- Vores produkt er jo i modsætning til mink et naturprodukt, og
det giver nogle udfordringer i forhold til leveringssikkerhed og også
i forhold til kvaliteten af de skind, vi
får ind, siger Lars Berg og fortæller,
at virksomheden i samarbejde med
fangerorganisationen KNAPK arbejder målrettet på at få kommunikeret kvalitetskravene ud til de fjerneste indhandlingssteder.
Great Greenland lever lige nu primært på at sælge skind til producenter i Tyrkiet, men samtidigt arbejder
ledelsen altså med at vinde markedet tilbage i både øst og vest. En
kamp på både følelse og fornuft, der
føres med lige dele støttearrangementer, modeshows og benhård
salgsteknik.
- Fordelen er, at det, vi skal ud og
fortælle, dybest set bare er sandheden om vores virksomhed og den
tusindårige historie, der ligger bag,
siger Lars Berg.
Martin Poul Pedersen
[email protected]
Fakta:
Great Greenland Furhouse
Selvstyreejet virksomhed med
hovedsæde i Qaqortoq
I over 20 år har markedet for
sælskind været under massivt
pres fra misforståede dyrevelfærdskampagner.
Kampen har primært fokuseret
på jagten af babysæler i Canada,
men også fangerne i Grønland
blev hårdt ramt af de blodige
kampagner, fordi forbrugerne
ikke skelnede mellem grønlandske og canadiske sælskind.
I 2006 gentog katastrofen sig,
da det kom frem, at Great Greenland supplerede lageret med
skind importeret fra Canada, og i
2009, da EU indførte et importforbud mod sælskind. Med forbuddet fulgte den såkaldte inuitundtagelse, der frikender og tillader grønlandsk sælskind.
Den forklaring er dog svær at
bringe ind i forbrugernes bevidsthed, hvor kølledrabene til gengæld er brændt fast.
I 2011 omsatte Great Greenland for 8,8 millioner kroner og fik
et underskud på 9,4 millioner
kroner. Virksomheden beskæftiger 40 personer.
Torsdag den 30. maj fremlægger Great Greenland årsrapporten for 2012.
leiff josefsen
Piniartorpassuarnut aningaa­sa­
qarneq imminut napasinnaassappat puisinniarneq pingaaruteqarluinnarpoq. Kisianni Great Greenlandip tunisinermi akigititai
­appariarujussuarsimapput. Siornatigut puisip amia ingerlatsivimmit 1.500 koruunilerlugu tunineqartarpoq. Ullumikkut 360
­koruunit missaannik akeqarpoq.
20 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
nutaarsiassat naatsut kort nyt
Timmisartuussinermi
unamillernissamut
piareertoq
(NOQ) Greenland Express pilersaarutimini ima siuarsimatigilerpoq
Jyllandimiit Kangerlussuarmut timmisartornerup qanoq akeqarnissaa
kisitsisitalersimallugu.
Piffissami ilisarititsiviusumi siumut utimullu bilitsi 3725 koruuninik akeqassaaq.
Timmisartuutileqatigiiffiup piler­
saarutai Arctic Business Networkip
Aalborg Havnip nerisarfiani ataatsimeersuarnerani saqqummiunne­
qarput.
Greenland Express isornartor­
siorneqarsimavoq pilersaarutiminil­
lu piviusunngortitsisinnaanersoq
nalornissutigineqarsimalluni. Suliffeqarfiup pisortaanit isumaliutit
tamakkua akerlilerneqarput. Piler­
saarutit naapertorlugit timmisartuutileqatigiiffik kingusinnerpaamik
ukioq manna juulip 15-iani timmi­
sartuussilissaaq.
Asi kajungernartoq – minnerunngitsumik ukiup qanoq ilinerani
matumani. Matumani Ilulissani, kigaakkaluartumik aasariartortumi.
Naturen lokker – ikke mindst på denne årstid. Her fra Ilulissat,
hvor sommeren langsomt er på vej.
Uffep Aleqa
avoqqaarigaa
(NOQ) Nunanut allanut ministeriu­
simasoq Venstremeersoq Uffe Ellemann-Jensen Aleqa Hammondip Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut
peqataajumannginneranut isornartorsiuisunut ilannguppoq.
- Siunnersuisoqatigiinni sapaatipakunnerani kingullermi ataatsimiittoqarnerani ajoraluartumik nuanniitsumik pisoqarpoq. Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut nutaat ner­
ri­v immi namminerisaminnik inissaqannginnerminnik ima ajuallaatiginnitsigaat ataatsimiinnermut
peqataanngitsoorluinnarlutik. Aaq­
qiissutissamik iluaqutissaasumik
nassaarnissap iluatsinnginnera
uggor ­narlunilu eqqumiiginarpoq.
Naalagaaffeqatigiinnermi issiaqatigiissinnaaneq siornatigut tamatigut
ajornanngitsumik aaqqissinnaasarparput, ullumikkullu Issittumi Siunnersuisoqatigiit arfineq-pingasunik
ilaasortaqarnerat avaqqutiinnar­
neqarsinnaanngilaq. Kalaallit Nu­
naat immikkut nerrivissaliuunneqartalerpat taava Ålandip Qeqertai
Savalimmiullu ingerlaannaq assi­
ngusumik piumasaqaateqalissaga­
luarput, Uffe Ellemann-Jensen Berlingskep nittartagaani blogimini allappoq – imalu ilassuteqarluni:
- Naalakkersuisuni ima nutaajutigisuni allaat nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnermut malittarisassanik suli ilikkagaqarsimanngitsumi aallartisarnermi ajornartorsiutit pineqasimanissaat neriuutigineqaannarsinnaavoq.
Atuartunut iPads-it
(NOQ) Qeqqata Kommuniani
Kommuneq Kujallermilu atuartut
3.000-it iPadsinik tunineqartussanngorput. Qarasaasiaaraq ilua­
qutigalugu meeqqat IT-mik ilisimasaat nukittorsarneqassapput, tamatumalu peqatigisaanik teknikkimit
ungasianit atuartinneqarnissamut
periarfissat ammaanneqassapput.
Villum Fondenimit 17 millioner
koruuninik tunissuteqartoqarneratigut siunniussaqarnissaq pisinnaa­
lersimavoq.
KNR naapertorlugu borgmester
Hermann Berthelsen isumassarsiamik alutorinnilluinnarpoq:
- Kalaallit Nunaat silarsuarmut i­
laavoq, internettilu Kalaallit Nu­
naannut naleqqulluinnarpoq.
Maanna silarsuarmi ineriartorne­
rup malinnaaviginissaanut atuarfik
periarfissinneqarpoq atuartitsinermilu tamatuminnga isumassarsior­
sinnaanngortinneqarluni. Atuar­
tuutitta oqaatsinik allanertanik ilikkagaqarnerunissaat ilaatigut naatsorsuutigaara, oqarpoq.
Jens B. oqalliseqati­
giumanngikkaa
(NOQ) Aleqa Hammond qiner­
sinermi ajugaanermi kingorna imminut pingaartorsuartut isigilersimava?
KNR-imi Siumup siulittaasuata
Demokraatit siulittaasuannik aallakaatitsivimmi oqalliseqateqarumanngereersorlu Jens B. Frederiksen taama isumaqarpoq.
Aleqa naapertorlugu Kuupik
Kleistip Issittumi Siunnersuisoqatigiinni ataatsimeeqataajumannginneq pillugu aallakaatitsivimmi oqalliseqatiginissaa periarfissiissutigineqarsimavoq. Puammigulli nipititsisimalluni uninngammat tassunga
taarsiullugu Jens B. aggersarneqarsimavoq.
Tamanna Aleqa Hammondip ilua­
rinngilaa. Nutaarsiassaqartitsivimmi aaqqissuisoqarfimmut nalunaarpoq, Kuupik Kleist oqalliseqatigerusunneruguni. Tassa Jens B. Issittumi
Siunnersuisoqatigiittut pineqarpoq
– mattunneqarpoq!
- Malunnarsigaluttuinnarpoq qineqqussaarnermi ammanerunissa­
mut tamallu oqartussaaqataaneru­
lernissaannut Aleqa Hammondip
neriorsuutai asuli oqalunnerusut.
Uani pisumi arlaannaalluunniit isumasiorneqanngilaq. Illuatungiliuttut imaluunniit ataatsimiititaliaq.
Aleqap kisimiilluni mattussinissaq
aalajangerpaa. Maannakkullu partiip siulittaasua allamik isumaqartoq toqqaannartumik oqalliseqatigissallugu qunugaaluunniit, Jens
B. Frederiksen oqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangernini Sermitsiaq.AG -mut
tunngavilersorlugu oqaatigaa Jens
B.-p oqalliseqatiginissaa »tulluartuunngitsutut« isigisimagini.
Enoksenip Aleqa
appisaluukkaa
(NOQ) Siumumi nuimanerpaat i­
laat naalakkersuisunut siulittaasuu­
simasoq Hans Enoksen parteeqati­
minut uissuumminartumik isornartorsiuivoq.
Enoksen amerlaqisut tupaallaatigisaannik naalakkersuisooqati­
giinni naalakkersuisunut ilaasortan­
ngortinneqanngitsoq Naalakkersui­
sunut paragraf 37 naapertorlugu arlalissuarnik apeqquteqaateqarpoq.
– Qinersisartorpassuit maannakkut oqallipput IA-p aalisarnermut
politikkianik ingerlatseqqittuune­
rarluta. Aamma qineqqusaaratta
nunaqarfinni pissutsit aaqqiivigisal­
lugit qineqqusaaruuteqarpugut,
soorlu aamma suliffissaaleqisut suliffissaqartinneqarnissaannik qineq­
qusaaruteqarluta. Ajoraluartumik
tamakku qanoq aaqqiivigissallugit
Naalakkersuisunit maannamut suli
erseqqissumik tikkuussisoqanngilaq, Hans Enoksen apeqqutini pillugit nutaarsiassaqartitsivimmut
­Qalorsaq.gl-imut nassuiaavoq.
Suliffissaaleqisut amerliartuin­
nartut Aleqap naalakkersuisullu qanoq iliuuseqarfiginiarneraat Enok-
senip ilaatigut akissuteqarfigeq­
quaa.
- Naalakkersuisooqatigiilernissamut isumaqatigiissummi suliffissaaleqisut piaarnerpaamik suliler­
sinnissaannik allassimasoqaraluarpoq, erseqqisaavoq.
Aalisarneq
nuannarilluinnaraat
(NOQ) Suna kajungernarnerpaava? Silamiinneq imalunniit nalaa­
saarfik?
Qularnanngitsumik asi!
Pingaartumik KNI-p nittartakkakkut pisiniarfianit Pisisa.gl-imit
allattorsimaffik isiginnaaraanni,
tassanimi nittartakkakkut pisinia­
raangaratta sunik piserusunnerusarnerput takutinneqarpoq.
Pisisa ukiumik ataasinngortor­
siornerminut atatillugu nioqqutissat
sorliit qaammatini kingullerni aqqaneq-marlunni pisiarineqarnepaasimanerannik kisitsisimavoq.
Nallerneqanngitsullu tassaapput
– qassutit qimissersorneqanngitsut.
Tullersortaapput nalaasaarfiit,
malitsigalugit nillataartitsiviit qeri­
titsiviillu. Sisamaattut inissisimapput – gummibådit! Oqarasuaatillu
angallattakkat tallimaattut inissillutik.
KNR nutsertoq
(NOQ) KNR-ip aaqqissuisoqarfia
Nuummiittoq ulluni makkunani
inis­
samik sapinngisamik annikinnerpaamik atuiffiuvoq.
Init arlallit oqummik ima eq­qu­
gaatigisimapput, qimanneqarnissaat aqutsisunit aalajangiunneqarlu­
ni.
Taamaalillutik Qanorooq, Radiu­
aviisi KNR.gl-illu aaqqissuisoqarfia
ajornartorsiutinut aaqqiissutissanik
nassaarniartoqarnerani K NR-ip
akia­ni ininut nutserallarput.
Uumasut nakorsaannik
piumasaqartut
(NOQ) Kujataani ukiut tamaasa savarpassuarnik toqoraasoqartarpoq.
Kisianni uumasunut nakorsaqan­
ngilaq.
Tamanna Siumut sinnerlugu Inatsisartunut ilaasortap Finn Karlsenip
allanngortikkusuppaa. K NR.gl
naapertorlugu paragraf 37 naapertorlugu apeqqummi Kujataani nu­
na ­lerinermik ingerlataqarfiusumi
siornatigut aalajangersimasumik
uumasut nakorsaannik atorfeqartitsisoqarsimanera tikkuarpaa:
- Nunalerinermik ingerlataqarfigisatsinni uumasut nakorsaannik
aalajangersimasumik atorfeqartitsisoqannginnera eqqarsarnartorujussuartut isumaqarfigaara.
Aasaanerani savaaqqat 50.000-it
missaanniittarput, taakkualu saniatigut aamma nersussuaarluni, hiisteqarluni allanillu nunaateqarnermi
uumasoqarluni. Taamaattumik uumasut nakorsaannik aalajangersimasumik atorfeqartitsisoqannginnera eqqumiiginartutut isumaqar­
figaara, Finn Karlsen erseqqissaavoq.
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
21
Niels Ole Qvist
nutaarsiassat naatsut kort nyt
Klar til luftkrig
(NOQ) Greenland Express er så
langt i deres planer, at de nu har sat
beløb på, hvad det skal koste at flyve
fra Jylland til Kangerlussuaq.
Prisen bliver – i en introduktionsperiode – på 3725 kroner for en returbillet.
Selskabets planer blev præsenteret på Arctic Business Networks generalforsamling i Aalborg Havns
kantine.
Greenland Express har været udsat for kritik, og der har været rejst
tvivl om firmaet nogensinde fik realiseret sine planer. Firmaets direktør
afviser den slags spekulationer. Efter planen er selskabet i luften senest 15. juli i år.
Uffe revser Aleqa
(NOQ) Tidligere udenrigsminister,
Venstremanden Uffe Ellemann-Jensen har meldt sig i koret af kritikere, som langer ud efter Aleqa Hammonds boykot af Arktisk Råd.
- Desværre sneg der sig en mislyd
ind i sidste uges møde i rådet. Den
nye grønlandske regering blev så
fornærmet over ikke at få sin egen
plads ved bordet, at den blev helt
væk fra mødet. Man kan ærgre og
undre sig over, at det ikke lykkedes
at finde en pragmatisk løsning. Tidligere har vi altid kunnet finde ud af
at sidde sammen i rigsfællesskabet,
og man kommer nu engang ikke
uden om, at der er otte medlemmer
af Arktisk Råd. Hvis man begyndte
at lave et særligt bord for Grønland
ville Ålandsøerne og Færøerne
straks melde sig med lignende krav,
skriver Uffe Ellemann-Jensen i sin
blog på Berlingskes hjemmeside –
med tilføjelsen:
- Forhåbentlig er der tale om begyndervanskeligheder i en regering,
der er så ny, at den måske endnu
ikke har lært spillereglerne at kende
i det internationale samarbejde.
iPads til skoleelever
(NOQ) 3.000 elever i kommunerne, Qeqqata og Kujalleq, får nu en
iPad. Minicomputeren skal styrke
børnenes it-kendskab, og samtidig
vil teknikken åbne mulighed for
fjernundervisning.
Det er en donation fra Villum
Fonden på 17 millioner kroner, som
har gjort satsningen mulig.
Ifølge KNR er borgmester Hermann Berthelsen begejstret over
idéen:
- Grønland er en del af verden, og
internettet er som skabt til Grønland. Nu giver vi skolen mulighed
for at følge verdens udvikling og
lade sig inspirere af dette i undervisningen. Jeg forventer blandt andet,
at vores elever bliver mere fortrolige
med fremmedsprog, udtaler han.
Boykotter Jens B.
(NOQ) Har Aleqa Hammond fået
storhedsvanvid efter, at hun har
vundet valget?
Det mener Jens B. Frederiksen efter et intermezzo hos KNR, hvor Siumut-formanden nægtede at være i
samme studie som Demokraternes
formand.
Ifølge Aleqa var hun blevet stillet
i udsigt, at hun for åben mikrofon
skulle debattere boykotten af Arktisk Råd med Kuupik Kleist. Da han
var sengeliggende med lungebetændelse, var Jens B. i stedet blevet indbudt.
Men det bekom ikke Aleqa Hammond. Hun meddelte nyhedsredaktionen, at hun kun ønskede at duellere med Kuupik Kleist. Jens B. fik
altså samme behandling som Arktisk Råd – en boykot!
- Der tegner sig efterhånden et
billede af, at Aleqa Hammonds
valgløfter om medinddragelse og
mere demokrati går mere og mere
fløjten. I denne sag blev ingen hørt.
Hverken koalitionspartnerne eller
udvalg. Aleqa Hammond traf ene
og alene beslutningen om boykot.
Og nu tør hun ikke engang stå mål
for sin beslutning i en direkte udsendelse med deltagelse af en partiformand, udtaler Jens B. Frederiksen.
Overfor Sermitsiaq.AG begrunder landsstyreformanden sin beslutning med, at hun fandt det »upassende« at diskutere med Jens B.
Vilde med at fiske
(NOQ) Hvad lokker mest? Friluftsliv eller sofaen?
Tilsyneladende naturen!
I hvert fald hvis man kigger på en
liste fra KNIs Pisisa.gl, som viser,
hvad vi egentlig går efter, når vi
handler ind på nettet.
Pisisa har i forbindelse med sin
et-års-dag lavet en optælling af, hvilke varer, som der er solgt flest af de
seneste tolv måneder.
Absolut vinder er – umonteret fiskegarn.
Først på andenpladsen kommer
sofaerne. Efterfulgt af hårde hvidevarer som køleskabe og frysere. På
fjerdepladsen kommer – gummibåde! Mens mobiltelefoner indtager
femtepladsen.
Enoksen ude
efter Aleqa
(NOQ) En af Siumuts absolutte topfigurer, tidligere landsstyreformand
Hans Enoksen, retter nu en opsigtsvækkende kritik af sine partifæller.
Enoksen, som til manges overraskelse ikke fik en ministerpost i den
nye koalition, har sendt en byge af
paragraf 37-spørgsmål afsted til Naalakkersuisut.
- Mange vælgere har i den seneste
tid talt om, at vi viderefører IAs fiskeripolitik. Og vores mærkesager
under valgkampen var blandt andet, at forholdene i bygderne skal
blive bedre og de arbejdsløse skal
aktiveres. Desværre er Naalakkersuisut indtil videre ikke fremkommet
med konkrete løsninger på problemerne, forklarer Hans Enoksen til
nyhedssiden Qalorsaq.gl om sine
spørgsmål.
Enoksen beder blandt andet om
svar på, hvad Aleqa & Co. har tænkt
sig at gøre ved den voksende ledighed.
- Der står i koalitionsaftalen, at
man vil sørge for en hurtig og målrettet indsats for folk, der er ramt af
arbejdsløshed, så disse kan komme
i beskæftigelse, påpeger han.
KNR flytter
(NOQ) KNRs hovedredaktion i
Nuuk minder i disse dage om en
svampestuvning.
Flere lokaler er så hårdt ramt af
skimmelsvamp, at ledelsen nu har
truffet beslutning om, at de skal
rømmes.
Det betyder, at Qanorooq, Radioavisen og redaktionen bag KNR.gl
midlertidigt har slået sig ned i ledige lokaler på den anden side af gaden, mens man finder en løsning på
problemerne.
Kræver dyrlæge
(NOQ) I sydgrønland slagtes der årligt tusindvis af får.
Men der er ingen dyrlæge.
Det vil Siumuts medlem af Inatsisartut, Finn Karlsen, have ændret.
Ifølge KNR.gl peger han i et paragraf 37-spørgsmål på, at der tidligere har været en fastansat dyrlæge
i landbrugsområderne i syd, men at
det er blevet ændret af den forrige
koalition:
- Jeg finder det dybt betænkeligt,
at der ikke er en fastansat dyrlæge i
vores landbrugsområde.
I sommermånederne er der omkring 50.000 lam, ligesom der også
er køer, heste og andre landbrugsdyr. Derfor finder jeg det forunderligt, at der ikke er en fastansat dyrlæge, påpeger Finn Karlsen.
22 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
inooriaaseq livsstil
Kvadratmeterini
amerlanngitsuni
angerlarsimaffik
(IK) Nuummi kollegiani ineeqqat 700-t missaanniipput illuni
15-ini assigiinngitsuni agguataagaallutik – Kalaallit Nunaanni
illoqarfiit ilinniartoqarfiusut annersaanni. Ilinniartut pingaartumik Nuup avataaneersut kollegiani ineeqqani najugaqartinneqartarput.
Kollegiat assigiinngissusaat
ersarilluarpoq. Sumiiffii piinnarnagit aamma angissusaat.
AG kollegianut assigiinngitsunut alakkarterivoq ilinniartut
kollegiani najugallit tamaani najugaqarnerannik paasisassarsiorfigalugit. Inuuneq inissakilliortuarnermik unammillernartulik.
Et hjem med få
kvadratmeter
Kim Eriksen, 28-nik ukiulik ukiut aappassaani Ilinniarfissuarmi
atuarpoq.
Sisimiuneersuuvoq ukiuni kingullerni tallimani kollegiani assigiinngitsuni marlunni
najugaqarsimalluni, siullermi Sisimiuni kingorna Nuummi. ullumikkut Kim
Julemærkekollegiami najugaqarpoq, siullermik najugaqarfigeqqaakkaminit Nypigekollegiamit annerumaamik ineqarluni.
- Ineeqqamik ataatsimik anginermi najugaqartuuguma iluarnerussagaluarpoq. Ineeraq ataaseq igaffigalugulu, sinittarfigalugulu najugaralugulu qasunarsisinnaavoq. Aamma
kollegiami ineeqqanni igasimagaanni qipiit erniinnaq nerisassarsunnilersinnaapput. Taamaattumik igalaaq qiverlugu emhættelu tamakkersortillugu igasarpunga.
Kim oqaluttuarpoq Sisimiuni ilinniarnertuunngorniarnermi nalaani ineeqqani maannakkut najugaqarfimminit annerusoq.
Kimip inuunerani guitari pingaaruteqaqaaq ineeqqamini sisamanik tallimanilluunniit guitareqarami taakkununngalu nipigissaaterpassuaateqarluni soorunami guitarit
eqqaanngitsoorneqarsinnaanngillat.
- ullormut nal. ak. marluk missaat guitarertarpunga taamaattumik sapaatip-akunneranut nalunaaqquttap akunnerpaalui tassunga atortarpakka.
iNUUtEq KRiEgEl
genheden samt på størrelserne
af værelserne.
AG været rundt til de forskellige kollegier for at snakke med
de studerende om at bo i et kollegieværelse. En tilværelse, hvor
mangel af plads er en evig udfordring.
Kim Eriksen, 28 år, studerer på andet år på lærerseminariet.
Han er oprindeligt fra Sisimiut, men har de sidste fem år boet på to forskellige kollegier
først i Sisimiut og siden i Nuuk. I dag bor Kim på Julemærkekollegiet, hvor han i modsætning til sit første kollegieværelse på Nypigekollegiet har et større værelse.
- Det kunne ellers være dejligt med et værelse mere. Det kan godt blive trættende, at
man laver mad, sover og opholder sig i det samme rum hele tiden. Det sker også, at hvis
man har lavet mad i kollegieværelset, begynder sengetøjet hurtigt at lugte af mad. Så jeg
laver mad med åbent vindue samt emhætten på højeste evne.
Kim fortæller at hans kollegieværelse under gymnasietiden i Sisimiut var større end det,
han bor i nu.
For Kim er guitaren den vigtigste i hans værelse og med 4-5 guitarer på værelset, samt
en masse effektpedaler er det klart at guitaren spiller en rolle.
- Jeg bruger sammenlagt en til to timer om dagen med at spille guitar, så det er en del
timer i løbet af ugen.
Joan Jensen, 20-nik ukioqarpoq
Ilinniarfissuarmi atuarluni.
Joan Kangaatsiameersuuvoq ukioq siulleq ilinniartitsisunngorniartuulluni.
Joan kollegiani inissat minnerpaat ilaanni
najugaqarpoq, Nypigekollegiami.
- Siniffiga sofamik taarserakku ineeqqamut
taama mikitigisumut sofap eqqunniarnera ilungersunarpoq. Ineeqqami taama mikitigisumi pequtsersorneq ilungersunartuuvoq
pingaartumik nutaanik pequtsersorumatuujulluni.
Joanimut pingaarnerpaavoq ilaquttami assingi iikkani nivinnganissaat, kiisalu skuui
tarngutaalu.
- Skuunut inissaqartuaannarpoq, Joan illariarluni oqaluttuarpoq.
Joan Jensen, 20 år, studerer på
lærerseminariet
Joan kommer fra Kangaatsiaq og læser på sit
første år. Joan bor i et af de mindste kollegieværelser i Nypigekollegiet.
- Jeg skiftede min seng ud med en sofa, og
det var faktisk en stor opgave at få en sofa ind
i det lille værelse. Det er altid problematisk at
have møbler på så lille et sted, især når man
ellers er fristet til at få nye møbler.
For Joan er fotos af sin familie, som hænger
på væggen det vigtigste, samt hendes sko og
make-up.
- Der skal altid være plads til mine sko, fortæller Joan med et grin.
iNUUtEq KRiEgEl
(IK) Der er op mod 700 kollegieværelser fordelt på 15 forskellige kollegiekomplekser i Nuuk –
Grønlands uddannelsesby nummer ét. Det er primært studerende uden for Nuuk, som beboer
kollegieværelserne.
Forskellen på kollegierne er
iøjnefaldende. Både med belig-
pingasungorneq maajip 29-at 2013
23
inooriaaseq livsstil
Gitte Jensen Olrik, 17 år,
studerer på gymnasiet
Gitte læser på sit første år og har besluttet at
bo på kollegiet, selvom hendes familie bor i
Nuuk.
- Mit ønske var ellers at gå på Aasiaats Gymnasium, men da min adresse er i Nuuk kunne
jeg desværre ikke starte i Aasiaat.
Gitte bor i Gu-kollegiet og deler toilet-og
badfaciliteter sammen med andre fra hendes
gang.
- Det kan være irriterende at have så lidt
plads, især når man skal have besøg af venner.
Men man vænner sig til det med tiden.
For Gitte er bærbaren det vigtigste i hendes
værelse, da hun både bruger den i skolen,
samt til at gå på nettet og se film.
- udover min bærbar, er der selvfølgelig min
mobil, der også er vigtig, fortæller Gitte til
AG.
Nina-Vivi Møller Andersen, 23-nik ukiulik
Ilimmarfimmi tusagassiuinermik
ilisimatusarpoq.
Nina-Vivi piffissami matumani Nuuk TV-mi tusagassiornermik ilinniarnerminut atatillugu suliffimmi sungiusartoq ilinniarnermi affaa ingerlatereerpaa.
- Kujallerpaani kollegiani nutaani najugaqarnera nuannaaraara, tamaani kollegiat allat aserfallassimanertik
pissutigalugit tusaamanerlugaagamik.
Nina-Vivi kollegianut nutaarluinnarnut siullertut nuuttunut akuuvoq, najugaqarfinni taakkunani ineeqqat tamarmik errorsiveqarlutillu erruiveqarput.
- Kollegiami inima angissusaa naammagisimaarpara.
Kisianni siornatigut alla kollegiami najugaqatiginikuuara
taamani erniinnaq tattorliuunnarsivoq.
Nina-Vivip kollegiami ineeqqamini ilaquttami assingi
pigisaasa pingaarnersaraat.
- Assit meeraaninnit anaanamalu inuugallarneranit
eqqaamasarpassuarnik pilersitsisarput. Kisianni aamma
oqaatigisariaqarpara nipilersukkat inuuninnut pingaaruteqaqimmata.
Nina-Vivi Møller Andersen, 23 år, studerer
journalistik på Ilimmarfik
Nina-Vivi er nu i praktik på Nuuk TV som journalist og
er halvejs gennem sin uddannelse.
- Jeg er glad for at bo i de nye kollegier her i Kujallerpaat, da de ældre kollegier på samme område har så
dårligt ry med deres forfaldenhed.
Nina-Vivi var én af dem som flyttede ind til de helt nye
kollegier, hvor der både er vaskemaskine og opvaskemaskine i hvert kollegieværelse.
- Jeg er tilfreds med størrelsen af kollegieværelset. Men
jeg har før i tiden boet sammen med en anden på samme
kollegieværelse og hurtigt bliver stedet også lille.
Af alle hendes ting er fotografiet med hendes familie
det vigtigste for Nina-Vivi.
- Fotografiet giver en masse minder fra dengang, jeg
var barn og min mor var i live. Men jeg vil også sige at
musik betyder rigtigt meget for mig.
iNUUtEq KRiEgEl
Gitte Jensen Olrik, 17-inik ukiulik
ilinniarnertuunngorniarpoq.
Gitte atuarnermi ukiua siulleq ingerlappaa,
naak ilaqutai Nuummi najugaqaraluartut kollegiani najugaqarnissi aalajangiussimavaa.
- Aasianni Ilinniarnertuunngorniarfimmi
atualerusussimagaluarpunga, Nuummili adresseqarnera pissutigalugu ajoraluartumik
Aasianni allartissinnaasimannginnama.
Gitte Gu-kollegiami najugaqarpoq perusuersartarfiit uffarfiillu gang-eqatiillutik tamarmik atugaralugit.
- Taamak inissap mikitiginera ilaanni uuminartarpoq pingaartumik kammalaatinik
pulaartoqassatilluni. Kisianni piffissap ingerlanerani sungiussassaavoq.
Gittep ineeraani qarasaasiaq angallattagaq
pingaarnerpaavoq, taanna atuarfimmi atortarpaa aamma internettissutigisarpaa filmerfigalugulu.
- Qarasaasiama saniatigut soorunami mobili pingaarnerpaavoq, Gitte AG-mut oqaluttuarpoq.
iNUUtEq KRiEgEl
GRøNLANDSPOSTEN
24 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
avatangiisit miljø
Tony Reames, misissukkani
ingerlanniarlugit Nuummiinnerminit
paasisani videoliorluni nittartakkakkut
saqqummiussimavai, taakkua uani
takuneqarsinnaapput:
http://posterhall.org/igert2013/posters/409
PRivAt
Tony Reames var i Nuuk for at
gennemføre sit studie, og har lagt en
videopræsentation af resultaterne på
nettet, hvor de kan ses på
http://posterhall.org/igert2013/posters/409
Nuummi kiassarnerup atornerlunneqarnera
ilisimatusarnermit paasineqarpoq
Amerikamiup ph.d-mik allaaserisaqartup uuttortaaneranit paasineqarpoq ukiukkut
Nuummi illoqarfiup qeqqa timmisartoqarfimmit gradimik ataatsimik kiannerusartoq
Nuummi illut ima ajortigisumik ussissagaapput illoqarfiup innuttaasui
amerliartortillugit silaannaap kissassusaa qaffariartorsimasoq.
Taamak inerniliussaqarpoq amerikamiu ph.d-mik allaaserinnittoq Tony Reames, university of Kansas School of Public Affairs and Administration. Taassuma illoqarfiup
qeqqanit silaannaap kissassusaanik
uuttortaanerit timmisartoqarfiullu
eqqaani inunnit najugaqarfigineqannginnerpaamit uuttortaanernut
90-ikkunniilli ingerlanneqartut imminnut sanilliussimavai.
uuttortaanerit paasinarsisippaat
Nuummi innuttaasut 1993 -imi
12.000-tit sinneqalaarlugit amerlassuseqariarlutik ullumikkut 16.000-t
sinnersimalerlugit amerliartorneri
ilutigalugu, illoqarfiup silaannaata
kissassusaa malinnaasutullusooq
2,3 gradinik qaffassimammat.
Timmisartoqarfimmi uuttortaavimmi silaannap kissassusaanik paasisanut sanilliukkaanni, ukiukkut
assigiinngissuteqarnerat ersarilluarpoq seqerngup kissarnga annermik
sunniuteqarneq ajormat aamma
Nuummiut kiassarnermik atuillualersarmata.
Agguaqatigiissillugu illoqarfiup
qeqqata silaannaa timmisartoqarfiup silaannaanit gradip affaanik kissarneruvoq ukiukkullu 0,9 gradinik.
Februaarimi illoqarfiup qeqqata silaannaa Quassunnguamit 1,1 gradinik kianneruvoq.
- Nuummi timmisartoqarfimmut
naleqqiullugu »inunnit aallaavilim-
mik kissarneruneranut« uppernarsaatissaqarluarpoq. Taamaakkaluartoq silaannap kissassusaanik uuttortaanernit assigiinngissutsit Alaskami Barrowimi uuttortaanernit appasinneruvoq, taakkanimi assigiinngissut gradinik marlunnik annertussuseqarmat, Tony Reames oqarpoq.
Illoqarfinni nunap
qeriuaannartoqarfinni
mianersoritsi
Taanna isumaqarpoq issittumi illoqarfinni marlunni assigiinngissut
aallaaveqartoq Barrowimi uuliamik
ikummateqarneq aallaaviummat
taamatullu illunik sanariaaseq.
Kisianni Nuummi illoqarfimmik
pilersaarusiortartut inernerit ma-
luginiartariaqaraluarpaat, ph.d-mik
allaaserinnittoq oqarpoq, ilanngullugu oqaatigalugu sanaartornermik
aqutsinerup qitiusumik ingerlanneqarnera aallaavigalugu, sanaartorner mi nukissamik atuivallaannginnissaq ajornannginnerusumik ingerlanneqarsinnaagaluartoq uSAmit sakkortuumik namminersornermit ingerlatsinermit.
- Imminut napatissinnaaneq aallaavigalugu sanaartornissaq annermik eqqarsaatigineqartariaqaraluarpoq aamma sanaartugassatut pilersaarutini imminut akilersinnaanerusunik nukissiorneq, Tony Reames oqarpoq, nangilluni »inunnit
aallaavilimmik kissarnerulersitsisarneq« avannarpariartorneq ilutigalugu annermik maluginiarneqar-
tariaqartoq, nuna qeriuaannartoq
eqqarsaatigalugu.
Barrowimi innuttaasut 4.000-t sinnilaaginnarpaat imminnut qaneqalutik najugaqatigiittut, illoqarfimmilu taamaattumi silaannaap kissassusaa taama assiginngitsigisinnaappat, Kalaallit Nunaanni illoqarfinni
avannarpasissuni aamma taamaassimassaaq.
- Silaannaap kissassusaa aallaaviulluni nuna qeriuaannartoq aappat
sanaartukkanut sunniuteqarsinnaalluarpoq, Tony Reames oqarpoq.
Kalaallit affai 2050-imi Nuummi
najugaqalersimanissaat naatsorsuutigineqarpoq.
Andreas lindqvist
[email protected]
Forskning viser, at Nuuk fyrer for fuglene
En amerikansk ph.d.-studerende har målt sig frem til, at der om vinteren er
en halv grad varmere i midten af hovedstaden end ved lufthavnen
Nuuks huse er så dårligt isolerede,
at byen er blevet en såkaldt varmeø
i takt med befolkningsstigningen.
Det er konklusionen fra den amerikanske ph.d.-studerende Tony
Reames fra university of Kansas
School of Public Affairs and Administration, som har sammenlignet
temperaturmålinger fra midtbyen
og det langt mindre befolkningstætte område ved lufthavnen fra halvfemserne og fremefter.
Og målingerne viser, at hvor Nuuks befolkning er steget fra lige over
12.000 i 1993 til over 16.000 men-
nesker nu, er byens temperatur i
takt med den stigende udvikling steget med 2,3 grader.
Sammenligner man temperaturen ved målestationen i lufthavnen
og tre andre i og tæt ved byen, er
der også tydelige udsving om vinteren, hvor solen ikke har synderlig
indflydelse, og Nuummiutterne giver den gas med opvarmningen.
I gennemsnit er centrum en halv
grad varmere end området ved lufthavnen, og i vintermånederne hele
0,9. I februar måned er centrum 1,1
grad varmere end ude ved Lille
Marlene.
- Der er tydelig bevis for »urban
warming« i Nuuk sammenlignet
med området i lufthavnen. Men
temperaturforskellen er lavere end
i et lignende studie fra Barrow i
Alaska, hvor den er hele to grader,
siger Tony Reames.
Pas på i permafrostbyer
Han mener at forskellen mellem de
to arktiske byer kan tilskrives at Barrow opvarmes med fossile brændstoffer, ligesom byggeteknologien r
anderledes.
Men også i Nuuk bør byplanlæggerne skrive sig resultatet bag øret,
siger den ph.d.-studerende, som tilføjer at den relativt centrale styring
af byggeaktiviteter bør gør det nemmere at bygge energibesparende
end i det stærkt liberaliserede uSA.
- Der bør tænkes i mere bæredygtig udvikling og energieffektive byggeprojekter, lyder det fra Tony
Reames, som tilføjer at det for alvor
er vigtigt at være opmærksom på
»urban warming« længere mod
nord, hvor der er permafrost.
Barrow har kun lige over 4.000
indbyggere som bor meget tæt, og
når en by som den kan have så drastisk temperaturforskel, kan det
også være tilfældet i grønlandske
byer mod nord.
- Hvis temperaturen betyder at
permafrosten smelter, kan det få
indflydelse på infrastrukturen, siger
Tony Reames.
Halvdelen af alle grønlændere
forventes at bo i Nuuk i 2050.
Andreas lindqvist
[email protected]
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
25
avatangiisit miljø
Robotti Grover
sermersuarmi atugarissaarpoq
Robotti ilisimatusarnermi atorneqartoq inuttaqanngitsoq sermersuarmi
5 kilometerit ingerlaarsimavai erniinnarlu nammineerluni
paasisassarsiornini nangeqqissallugu
Nasap tankaria Grover ungasianiit
aqunneqartartoq aallartisarnermi­
ni ajornartorsiutinik naapitaqaraluarluni sermersuup qatsinnerpaaffiani Summitimi ulapileruttorpoq.
Taama oqaluttuarpoq Lora Koenig, NASA-mi Goddard Institute for
Space Studiesimi sermersiooq. Taanna sermersuup qatsinnerpaaffianit suliamik aallartitsereerluni a­
ngerlamut apuuteqammerpoq.
Robotti sermersuup qatsinnerpaaffiani maajip aallartinneraniilli
ingerlaarpoq juunip arfineq-pingajuata tungaanut tamanna angalaar­
figissallugu. Teknologimik misilittaanerup saniatigut, Groverimi ra­
dari nunasiuut atorlugu – satellitsinit timmisartumiillu nakkutilliinernit akikinnerujussuarmik – aasaanerani 2012 sermersuup qaavata sukkasoorujussuarmik aakkiartornerata sunniutaanik misissuinerit ingerlanneqassapput, taamani sermer­
suup qaavata 97 procentia aakkiartornermit sunnerneqarmat.
- Ingerlaarnera ajunngitsorujussuuvoq. Uanga aamma nammineerlunga angallatigisinnaasimavara.
Ulluni kingullerni pingasuni ingerlaarsinnaassusaanut tunngasut aaq­
qissuuteqqissimavagut, kisianni a­
junngitsumik ingerlavoq. Maannak­
korpiaq ilinniartut marluk taassuma
ingerlaarneranik nakkutiginnipput,
pingaartumik sangusarneri nakkutigineqarlutik, Lora Koenig oqarpoq.
Taanna oqaluttuarpoq, naak 2030-nik issikkaluartoq robotti kilometerinik tallimanik ingerlaarsimasoq elektronikkimi ajornartorsi­
u­tit maannakkut iluarsineqarsimasungasut eqqaassanngikkaanni a­
junngilluinnartumik
- Maannakkut sapaatip-akunneri
marluk nammineertingajalerparput. Nammineq ingerlaarsinnaavoq
inglerlaarfissaata siumungaaq inissitsitersimaneri malillugit. Ajornartorsiuleruni nammineerluni suleqatigiinnut e-mailimik nassitsissaaq,
Lora Koenig oqarpoq.
Seqinermit
nukissiortinneqartoq
Robotti, ilinniartunit nassaarsia­ri­
neqartoq seqerngup qinngornerinit
nukissiortinneqartoq nunat tamalaat akornanni tusagassiorfinnit
ma­luginiarneqarpoq, ingerlatinut
Marsimut nassiunneqartartunut assingutinneqarluni.
Grover meterinik marlunnik ta­
kis­suseqarpoq 400 kilonik oqimaassuseqarluni nalunaaqquttap akunneranut kilometerit marluk ingerlasinnaallugit. Ingerlaavartumik
paa­sissutissanik angerlamut nassiussuiuarpoq, taamaattumik ingerlaar­
nera nakkutigineqarsinnaalluni
paa­sissutissalli annerpaartaat ingerlaarfissaata naajartornerani aaneqarumaarput.
Siullermeernermini Summit basimi kilometerinik amerlanngitsu­
nik ingerlaassaaq, tamaani ilisimatuunit aputikkut ingerlaarsinnaassusaa nakkutigineqasssaaq aamma
Wi-fi atorlugu attaveqarfigineqartassalluni.
Ungasinnerusumut ingerlasalerpat tassunga attaveqartarneq satellitsit aqqutigalugit ingerlanneqassaaq. Taamaaliornikkut siunissami
tassunga tulliukkumaartussat ilisimatusartut allaffimminniit malinnaavigisinnaassavaat.
Sulianik ingerlatsisinnaaff ik
naam­massiartulerpat 100 kilome­te­
rit missaannik ingerlaarsimanissaa
Lora Koenigimit neriuutigineqarpoq, uuttortaalluni Nasap timmisartumit nakkutilliineranit paasissutissanut assersuunneqarsinnaasunik.
- Manna tikillugu paasissutissanik
pissarsiffigereerparput, kisianni
Grover ilungersornerulaartariaqarpoq, maannakkummi Nasa timmi­
sartumit nakkutilliinerminit paasissutissarpassuarnik pissarsereerpoq,
taannalu paarlanneqassappat su­
miif­
f ik annertoorujussuaq ingerlaarfigisinnaalertariaqarpaa, Lora
Koenig oqarpoq.
Grover juunimi sikumi Cool Robottimit suleqateqalissaaq taanna
Nasap robottiliaanit paasissutissa­
nik amerlanernik tigusisinnaan­
ngor­lugu ineriartortinneqarsimavoq.
Grover manna tikillugu
sermersuup qatsinnerpaaffiani
kilometerit tallimat
ingerlaareerpai, suliaqarfissatut
piffissaliussaq naatinnagu 100
kilometerinik
ingerlaarsimanissaa
naatsorsuutigineqarpo.
Grover har indtil videre
tilbagelagt fem kilometer på
indlandsisens højeste punkt,
men forventes at køre godt 100
før sæsonen slutter.
Andreas Lindqvist
[email protected]
Isrobotten Grover har
det godt på indlandsisen
Efter et par startproblemer er Nasa’s
fjernstyrede tank Grover i fuld gang
på indlandsisens højeste punkt
Summit.
Det fortæller Lora Koenig, som er
glaciolog ved NASA’s Goddard Institute for Space Studies, og netop er
hjemvendt fra basen på toppen af
isen, hvor hun satte projektet i gang.
Her har robotten været i drift siden starten af maj, og skal køre indtil 8. juni. Ud over at få afprøvet teknologien, som kan spare mange
penge i forhold til satellit og flyovervågning, er meningen, at Grover
ved hjælp af jordradar skal skaffe ny
viden om effekterne af den voldsomme afsmeltning som skete i sommeren 2012, da overfladen på 97
procent af indlandsisens areal smeltede.
- Det går ret godt. Jeg har også
fået lov at køre med den. De seneste
tre dage har vi været i gang med
småjusteringer i forhold til køreegenskaberne i sneen, men den klarer det godt. Lige nu holder to studerende øje med den, når den kører
rundt, især i forhold til hvordan den
klarer svingene, siger Lora Koenig.
Hun fortæller at robotten trods
20-30 minusgrader har kørt fem kilometer uden andet end nogle vanskeligheder med elektronikken, som
lader til at være rettet.
- Nu slipper vi den snart ud på
egen hånd i to uger. Den kan klare
sig selv, når bare man udstyrer den
med nogle markører for hvor den
skal hen. Får den problemer, sender
den en e-mail til holdet, siger Lora
Koenig.
Kører på solenergi
Robotten, som er opfundet af studerende og får sin energi fra solceller,
har vakt opsigt i internationale medier, som sammenligner den med
de køretøjer, som opsendes til Mars.
Grover er to meter lang, godt 400
kilo tung, og kan køre omkring to
kilometer i timen. Den sender løbende små bidder data hjem, så det
er muligt at tjekke at den stadig er i
gang, men hovedparten af informationen hentes ud i slutningen af sæsonen.
I første omgang har den kørt
rundt få kilometer fra Summit basen, hvor forskerne kan holde øje
med dens evner til at køre i sneen
og kommunikere med den via Wi-fi
Når den begynder at køre længere væk, sker kommunikationen med
den via satellit. Dermed kan forskere i fremtiden styre dens efterfølgere fra deres skrivebord.
Før sæsonen slutter håber Lora
Koenig, at den har tilbagelagt omkring 100 kilometer og lavet målinger, som kan sammenlignes med
dem som Nasa får fra flyovervågning.
- Vi har allerede fået data fra den,
men Grover skal virkelig strenge sig
an, for lige nu får Nasa meget data
fra flyovervågning, og skal den kunne erstatte det, skal den dække rigtigt store områder, siger Lora Koenig.
I juni får Grover i øvrigt selskab
på isen af Cool Robot, som er udviklet til at udføre endnu flere prøvetyper end Nasa’s robot.
Andreas Lindqvist
[email protected]
leiff josefsen
Det lille ubemandede forskningskøretøj har tilbagelagt
fem kilometer og kan snart tage på eventyr på egen hånd
26 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
piorsarsimassuseq kultur
Atuakkiortunngornermi
atornerlunneqarnermut
tunngasunik eqqarsaatersuutit
Cecilia-Karla Olsenip eqqaamasalikkersaarutitut atuakkiani siulleq »Avalanneq«
maanna saqqummersissimalerpaa. Oqaluttuaq nammineq misigisimasanit aallaaveqarpoq,
atuagarlu kalaallisuinnaq saqqummersinneqassaaq
»Isumaqarpunga sunaluunniit allanit pingaarnerunngitsoq. Meeraq
eq­qamini apuserilluni, aputip inuliorniarluni apummik katersisoq,
inatsisartuni naalakkersuisorput,
tuluit premierministeriat imaluunniit USA-mi præsidenti suliaminnik
najoqqutassiortut, arlaanaalluunniit pingaarnerusorinngilara, ta­
marmik immikkut qanoq iliuusaat
pingaaruteqarmata... «
Taamatut Cecilia-Karla Olsenip
eqqaammasalikkersaarutitut atuakkiaa sapaatip akunnerani kingul­
lermi saqqummersoq aalartippoq.
Atuataq taanna niviarsiaqqap Danmarkimi ilaqutariinni takornakkamini ukioq ataaseq najugaqartussanngorlugu aallartinneqarneranik
piviusuusaarusiaavoq. Tassani ki­
nguaassiutitigut atornerlunneqarpoq, tamannalu inersimasun­ngor­
nissami tungaanut isertuuppaa.
- Atuakkap imarisaa illit meeraanerni
nammineerlutik misigisimaviuk?
- Ilaatigut. Atuagaq uanga nammineq misigisimasannit aallaave­
qar­tumik piviusuusaarusiaavoq. O­
qaluttuamilu uanga misigisannit
sorliit aallaaveqarnersut, uanga
nuu­nermi ajortumik pikkunaatsumillu kisima misigisaqarnikuun­
nginnama.
- Atuakkami ingerlaqqeriarto­
qarsinnaanera kiisalu inuunermi assumoorsimagaluaraanniluunniit
pit­saasumik nuannersumillu inuu­
neqartoqarsinnaanera takutikkusuppara, Cecilia-Karla Olsen, nassuiaavoq, tamatumunngalu atatillugu inersimasut meeqqap peroriartornermini sunik misigisaqarnissaanik aalajangiisartut erseqqissaatigalugu.
- Innarliinerit assigiinngitsut arlaqarsinnaapput – oqaatsikkut, ti­
mikkut kinguaassiutitigullu tamanna pisinnaammat. Tamannalu
meeq­qat qanoq iliuuseqarfigisinnaaneq ajorpaat. Meeqqap Danmarkimut aallartinneqartup kinguaassiutitigut atornerlunneqarnera as­
sersuutitut atorpara. Atornerluinerlu inunnit ilaqutariinni qanigisanit
imaluunniit ikinngutinit ilisarisimasanilluunniit iliuuserineqarsinnaa­
galuarpoq. Qanorluunniit pisoqarsimagaluarpat, meeqqap pisut pi­
suus­suteqarfiginngilai.
nammineq pigerusuppara, CeciliaKarla Olsen oqaluttuarpoq. Atuakkap qulequtaa »Avalanneq« ulluinnarni oqalunnermi inunnut Danmarkimut angalasunut atorneqartartoq, matumanilu sunaluunniit siunertaralugu angalanermi ator­ne­
qartartoq atuakkiortuata nassuiaatigaa.
- Angalaneq inuunermi inuiaqatigiinnulluunniit nutarterinermik ki­
nguneqarsinnaavoq, matumanili
aamma qamani ilutsinni angalaneq
aamma pineqarsinnaavoq. Taamaammat atuagaq Danmarkimuinnaq avalannermik imaqarani »I­nuu­
nermi angalanermik« imaqarpoq.
Aqerluusamit qarasaasiamut
Cecilia-Karla Olsenip atuakkiani
1980-ikkunni aqerluusaq atorlugu
allallugu aallartippaa. Kingornalu
naqiterivik atulerpaa, naggataagullu ineriartorneq peqatiglaugu qara­
saasiami allallugu.
- Kisimiittutut misigineq inuppassuarnik misigineqartartoq misi­
gaanga. Taamaammat inuuninni
mi­sigisakka inoqatinnut avitseqatigiissutigerusuppakka, uangami i­
Tuluttuunngorlugu
Cecilia-Karla Olsenip atuakkiami
saq­qummersinneqarnera kiisalu Arnannguaq Høeghimit kusanartumik titartagalersorneqarsimanera,
tulluusimaarutigalugulu nuannaarutigaa. Atuagaq bogforlag Atuakkiorfiusimasumut 1998-imi tunniussimagaluarpaa, taakkuli ukiumi tassani atuakkat naqiterneqartussat pi­
areersareersimagamikkit, atuagaq
inissaqartissimanngilaat.
- Misilillugu milik publishingimut
nassiuppara, tamannalu iluatsippoq, tulluusimaaqaluni oqarpoq.
- Uannut atuakkamik saqqummersitsinissamut naleqquttuut isigisimanngilanga, taamaammallu uppernaatsoornaqaaq. Uangaannarmiuna. Iluatsinnerali misigisaavoq
nuannersoq.
- Atuagaq kalaallisuinnaq saqqu­
mersinneqarpoq. Danskisuungortinneqassava?
- Neriuppunga atuagaq tulut­
tuunngortinneqassasoq, inuimmi
amerlanerit tuluit oqaasiinik atuartartuupput, Cecilia-Karla Olsen,
danskisuunngortitsinissamut akuer­
saanngitsoq oqarpoq.
Eqqumiitsuliortup atuagaq »Avalanneq« titartagartalersorsimavaa,
taakkulu ilusilersornerat grafikerimit Ivalu Risagerimit suliarineqarpoq.
Kunstneren Arnannguaq Høegh
har illustreret bogen »Avalanneq«
og det er sat op af grafiker Ivalu
Risager.
Eqqaamasalikkersaarutitut atuakkiaq Sisimiuni Kulturikkut illorsuarmi Taseralimmi ilasseqatigiinnermi tamanut saqqummiunneqarpoq.
Atuakkap assiliartai aviisip naanerani Unniamik quppernerni takukkit.
Paornánguaq Kleist
[email protected]
Tanker om overgreb bag nyt forfatterskab
Cecilia-Karla Olsen har udgivet sin første erindringsroman »Avalanneq«.
Historien er inspireret af egne oplevelser, og bogen udkommer kun på grønlandsk
»Ingen person er vigtigere end andre. Et barn der samler sne sammen
for at lave en snemand i nærheden,
formanden for Naalakkersuisut,
den britiske premierminister eller
den amerikanske præsident, som
arbejder med retningslinjer, ingen
af dem er vigtigere end andre, da
deres indsats hver især er vigtige…«
(oversat til dansk fra bogen »Avalanneq« - »En rejse i livet«, red.).
Sådan starter erindringsromanen, som Cecilia-Karla Olsen offentliggjorde i sidste uge. Det er en fiktiv fortælling om en pige, som sendes til Danmark for at bo hos en
fremmed familie i et år. Her oplever
hun et seksuelt overgreb, som hun
holder hemmeligt til hun bliver voksen.
- Bogens indhold, er det noget du selv
har oplevet som barn?
- Delvist. Det er en fiktiv fortælling med inspiration fra mine oplevelser. Hvilke dele af mine egne oplevelser jeg har ladet mig inspirere
af, vil jeg gerne holde for mig selv,
siger Cecilia-Karla Olsen. Hun for-
leiff josefsen
Cecilia-Karla Olsen Sisimiuni 1954imi inunngorpoq, peqqissaasutullu
bacheloritut ilinniarsimasuulluni.
Katissimavoq, paneqarluni,
ningaaqarluni ernutaqarlunilu.
Cecilia-Karla Olsen er født i Sisimiut i 1954, og er uddannet
sygeplejerske, med en bachelor i
sygepleje. Hun er gift og har en
datter, svigersøn og barnebarn.
klarer at bogens titel »Avalanneq«,
som man i daglig tale bruger om
folk der rejser til Danmark i denne
forbindelse bruges som udtryk for
en hvilken som helst rejse.
- En rejse kan være en fornyelse i
livet eller i samfundet, men det kan
også være en indre rejse. Derfor
handler bogen ikke kun om en rejse
til Danmark, men handler også om
»En rejse i livet«.
Fra blyant til PC
Cecilia-Karla Olsen startede med at
skrive sin bog i 1980’erne med en
blyant. Senere brugte hun en skrivemaskine, indtil hun fulgte udviklingen og skrev i computer.
- Jeg tænkte at følelsen af at være
alene er noget som rigtig mange
mennesker oplever. Derfor ønskede
jeg at dele mine egne oplevelser
med mine medmennesker, for jeg er
jo ikke den eneste som har oplevet
noget dårligt og kedeligt.
- Jeg ville vise med bogen, at man
sagtens kan komme videre og få et
godt og dejligt liv, selvom man har
oplevet modgang, forklarer CeciliaKarla Olsen, som gør opmærksom
på, at det er voksne, som afgør, hvad
et barn skal igennem, mens det vokser.
- Overgreb kan være mange ting
– verbalt, fysisk og seksuelt. Det er
noget som børnene ikke er herre
over. Jeg brugte eksemplet med et
barn som sendes til Danmark og udsættes for seksuelle overgreb. Overgrebet kunne sagtens have været
sket i den nærmeste omgangskreds
hos familien eller hos venner og bekendte. Hvorom alting er, har barnet ikke skylden for hvad der sker i
sådan situation.
Til engelsk
Cecilia-Karla Olsen er stolt og glad
for at hendes bog udgives, og at den
er blevet så flot, med Arnannguaq
Høeghs illustrationer. Hun afleverede ellers bogen til det daværende
bogforlag Atuakkiorfik i 1998, men
det havde ikke plads til bogen, da
årets udgivelser allerede var planlagt.
- Jeg prøvede at sende til milik
publishing, og det lykkedes, siger
hun stolt.
- Jeg havde ellers ikke betragtet
mig som egnet til at udgive en bog,
så det er uvirkeligt. Det er jo bare
mig. Det er en virkelig dejlig oplevelse at det lykkedes.
- Bogen udgives kun på grønlandsk.
Skal den oversættes til dansk?
- Jeg håber på at bogen oversættes
til engelsk, for der er flere læsere på
engelsk, siger Cecilia-Karla Olsen,
som er afvisende overfor en dansk
oversættelse.
Erindringsromanen blev offentliggjort ved en reception i kulturhuset Taseralik i Sisimiut. Se billeder
derfra på Unnia-siderne bagerst i
avisen.
Paornánguaq Kleist
[email protected]
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
27
Bestil et avisabonnement på AG eller Sermitsiaq i dag, så modtager du
et rejsegavekort til en værdi af
1.000 kr. fra Air Greenland
Udover rejsegavekortet vil du modtage forskellige tilbud på pakkerejser
fra Air Greenland, som vil give dig et endnu bedre tilbud.
Bestil et avisabonnement via
WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT
BOOK ONLINE
www.airgreenland.gl
• Det er billigere at booke sin rejse selv
• Vores onlinebooking har åbent 24 timer i døgnet
• Du behøver ikke længere at stå i kø
• Bestil din billet helt op til 2 timer før afgang
• Overblik over alle afgange og
kombinationsmuligheder
Tilbuddet gælder et begrænset antal abonnementer efter “først-til-mølle” princippet, og gælder kun for nye årsabonnenter og husstande der ikke har haft abonnement på den valgte avis de seneste 3 måneder. Du kan vælge et årsabonnement på enten
AG eller Sermitsiaq i denne kampagne. Du får en bekræftelse på, at du får både rejsegavekort og avisabonnement, når du modtager din faktura på avisabonnementet. Avisabonnementet skal være betalt inden abonnementet begynder og rejsegavekortet
fremsendes til dig. Du modtager rejsegavekortet senest 4 uger efter avisabonnementet er betalt. For abonnementsbetingelser henvises til medehusets abonnementsbetingelser på www.Sermitsiaq.AG
28 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
inuit
Aasaanerani 2000 aneerasaartarfimmi ukioq
taanna Inger Bruunip paasivaa sclerosemik
nappaateqalersimalluni.
En sommerdag i gården i 2000, året hvor
Inger Bruun fik sin sclerosediagnose.
Kalaallit Nunaanni illoqarfiit nuannarilluakkami ilaanni Qeqertarsuarmi, uini Jørgen
qatanngutinilu Elisabeth ilagalugit.
På ferie i en af sine grønlandske yndlingsbyer, Qeqertarsuaq på Diskoøen, sammen
med manden Jørgen og søsteren Elisabeth.
67-ilik soraarninngoriaannaq
sulili kamassalik
Københavnimi Kalaallit Illuutaanni ukiut 40-t ingerlaneranni pisortaq Inger Bruun
tallimanngormat taamaatippoq. Soqutiginnilluni peqataasoq inooqatigiinnermilu pissutsit aaqqitassat
aallaavigalugit suli ukiuni 40-ni ingerlaqqissinnaagaluarpoq
Inunnik nalinginnaasumik ilisa­
r i­
titsinermi inuk suliaannit salliutinneqarnerusaraluarpoq. Kisianni I­
nger Bruun, Københavnimi Kalaallit Illuannut assersuunneqarsinnaasumik oqaloqateqaraanni taakkua
marluk imminnut immikkoortikkuminaapput.
67-inik ukioqarluni suli pisinnaagallartilluni taamaatinnissi soraar­
ninngornissanilu aalajangersimavai.
Sclerose peqqarniippallaanngitsoq
paarisariaqarpoq aamma nutaanik
ilisimasassarsiornissamut piffissa­
qartariaqarpoq, Inger oqarpoq.
Taamaakkaluartoq peqataanera,
inooqatigiinnermilu pissutsinut
naammagisaqannginnera pilersitsinissamullu kamaqarnera aallaavigalugit suli ukiuni 40-ni ingerlatseq­
qissinnaagaluarpoq.
- Kamaatiginerpaasama annersaraat kalaallit Danmarkimut aallartinneqartartut, parnaarussivinnut
imaluunniit tarnikkut napparsimasut uninngaviinut inissinneqarlutik,
Inger Bruun kissasimaaleriarami ili­
sarnarseriivilluni aallartippoq.
- Inatsiseqarnermut ministeriaqar­
fik, iluamik oqaatigalugu sussaajunnaarlunga kamaappara. Oqarnikuuvunga, ulloq taanna pissutsit taakkua kammatigisinnaajunnaarukkit
taava taamaatittariaqarpunga, ajortissimassagamami. Aamma oqarnikuuvunga pissutsit taakkua aaqqinneqartinnagit unikkallarnaviarna­
nga. Kisianni taakkua tamarmik
man­
n akkut ataatsikkut piviusun­
ngu­lerput, Inger oqarpoq Nuummi
matoqqasumik parnaarussiviliortoqarnissaa innersuussutigalugu.
Inger Bruun 27-nik ukioqarluni
Kalaallit Illuutaanni pisortatut qinnuteqarpoq. Vesterbromi Kristelig
Studenter Settlement illu akuleriimmik atuuffilik piorsarsimassutsimik
inooqatigiinnermullu attuumassutilinnik suliaqarfiusoq qimallugu.
- 1973-imi atorfinikkama kalaalinngorsaaneq aallartisalersimavoq
namminersornerulluni oqartussaanermik oqallinnerit aallartisar­ne­
risa nalaanni. Siunnersuinermik i­
ngerlatsivimmi allaffiup siulersuisui
tassaapput – Grønlandsministeria­
mit sinniisoq ataaseq eqqaassan­
ngikkaanni – kalaaliinnaat. Taakkua inunnik isumaginnittumik allaffimmik aqutsisussamik amigaateqarput aalajangersimallugu inummik Kalaallit Nunaanniisiman­
ngisaannartumik atorfinitsitsiniarlutik, Inger oqaluttuarpoq.
- Oqarfigaannga ilisimasassaanik
oqaluttuuttassallunga. Nunasiaati­
littut pissusilimmik Kalaallit Nu­
naannit atorfimmi naalagarsuartut
pissusilersornikuunngitsumik suliffik inuttalerneqassammat. Taamaattumik uanga atorfinitsippaan­
nga. Ataatsimilluunniit ilisimasa­
qanngilanga meeqqat atuarfianni
Kalaallit Nunaata assingata ilusaa-
nik nalunngisama saniatigut, Inger
Bruun oqarpoq.
Angalaannartutut inuusoq
Taamani allaffik anginngilaq. Pisortaq, inunnik isumaginnittoq ullup
affaani sulisartoq, allatsi aamma
sakkutuujumanani suleqataasoq taamaallaat sulisuullutik. Tamatuma
saniatigut nuna tamakkerlugu atta­
veqarfeqarpugut. Danmarkimi kalaallit illui allat suliffimmik sungiusartunik ilinniartunillu allanik isu­
maginnittuupput taamaattumik i­
nunnik isumaginninnermut tun­
nga­
sut tamarmik Københavnimi
al­laffeqarfimmit isumagineqarlutik.
Taakkua saniatigut napparsimmavinni pulaartartutut atuuffiit.
1973-imi kalaallit »imerajuvissut«
naammattuugassaapput, imerajuttuiit uninngaartarfinni ataasituutigalutik sanioqquasunik akerartui­
sartut, tamakkualu aallaaviullutik
qallunaat Kalaallit Nunaannut at­
tuu­massuteqanngitsut, suli kalaalli­
nik taamaattutut nalilersuinerannut
pissutaapput. Taamani aqqusinerni
angalaannartuunngillat aamma
imig­a ssaannarmik silaaruteqartarput.
- Inuit qulit missaanniittut taama­
ni ataatsimooqatigiiupput ilaatigut
angalaannartutut inuusoq nunaannarmi aqqusinerni angalaartuartoq
peqatigisarlugu. Taamanili tamakkua allaapput. Uanga Kofoed Skole­
mi sulinikuugama qallunaat ataatsimooqatigiittartut assingusut ilisarisimalluarakkit ataatsimik uissuummisutigisaqarpunga, tassalu kalaallit tamarmik eqqiluisaarnersuat.
Taa­mani aningaasanik atortitsisarpugut – isumassarsiatsialaanngikkaluarpoq taamaaliortarpugulli –
aqqusinermi angalaannartoq taanna, ilaanni takkuttarpoq ullaakkut
immiarartugassani pisimatinnagu
timaa imigassagunnermit sajuttuinnaalluni. 10 kruunimik atorniartarpoq uffarniassagami. Uffartarporlu,
Inger Bruun oqaluttuarpoq paasisimanngisaannarpaali eqqiluisaar­
neq taamak angitigisoq sumit pin­
ngorfeqarsimanersoq.
Kingorna imerajuttut takusartakkat amerliartorput ullumikkut Kø­
benhavnimi kalaallit ilungersunartunik ajornartorsiutillit 100-t missaanniillutik. Tamakkua qaqutikkut
ikiaroornartunik sakkortuunik atui­
sarput kisianni iisartakkanik, hashimik imigassamillu akoorilluni ator­
nerluisut amerlaqaat.
- Suut oqummiunneqarsinnaasut
tamaasa qanerminnut pisittarpaat.
Isumaqarpunga illoqarfissuarmut
sumulluunniit nuukkaani taamannak inuulersarneq nalinginnaasuu­
soq, soorlu Danmarkimi illoqarfippassuit Kalaallit Nunaanni illoqar­
finnut naleqqiullugit angineroqisut.
Inuit nukissaaruttarput. Taamaattut
amerlinerusimapput aamma maan-
nakkut paasinikuuarput ajornartorsiutit suli oqimaannerit aallaaviusartut. Qanga atornerluinermik ajor­
nartorsiutit isiginiarnerusimavavut
maannakkulli tamakkununnga
tunuliaqutit isiginiarnerullutigit.
Nalunngilarput inuit ilaat inuiaqatigiinni ineriartortuartuni appasinnerpaanut nakkaattoortartut. Aamma inuit peroriartornerminnit atu­
gaat apeqqutaasarput, soorlu Kalaallit Nunaanni meerarpassuit
atugarissaarpallanngitsut aamma
sivisuumik taamaattoqarsimasoq.
Qallunaat atornerluisunngortartut
aamma taamannak aallartiffeqakkajupput, Inger oqarpoq.
Ullumikkut Københavnimi kalaallit atugalliortut tassaajunnaarput ilinniartut ilinniarnerminnit taamaatiinnarlutik nakkaattoortut,
tassaalerlutilli »inuit nunaannit qimarrattut«.
- Ilinniartut angerlartarput. Naak
ilinniakkaminnik naammassinninngikkaluarlutik suli nukissaqartarput taannami aqqutigalugu ilinniakkagassaminnut isersinnaasimasaramik. Maannakkut takusartakkavut tassaanerupput inuit inuppassuit akornannut toqqorsimajartorlutik illoqarfissuarmut nuuttut, isu­
maqarlutik aqquserngit immummik
igutsaallu tungusunnitsuinik kuu­
gaartuinnaasut inunnullu ikiorsiissut qaffasissorujussuusoq. Paatsoor­
neqartartut nalinginnaalluinnartut
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
29
inuit
ilagaat isumaqartoqartarmat Danmarkimi ajornanngitsuinnarmik inissarsisoqarsinnaasoq. Taava allat
uanga aliasuutigisartakkakka tassaapput ilinniakkamik naammassinnissimagaluartut Danmarkimi akuerineqarneq ajortut. Taakkua ilaat
aamma nakkaannartarput, Inger
Bruun oqaluttuarpoq.
Ilaqutariit
pilersaarusiorsimanngitsut
Aqqusinerni angallaffinnilu kalaallit imerajuttut takusartakkat amerlanerit 30-40-kkunni ukioqartara­
luartut taakkua oqaluttuassamik tamakkiinngillat.
- Akornutaat ima angitigilersimavoq takussaallutik. Ajoraluartumilli
taakkua inuusuttuaqqanik ilaqarput. Uagut maluginiakkagut naa­
pertorlugit amerliartuinnavipput
aamma ernummatigilaarparput
­meeqqisarlutik nuuttartut amerlavallaarnerat, pilersaarusiorsimanatik. Taamaattut siunissami ajornartorsiutaalersinnaapput. Inuit Kalaallit Nunaanni tunisinnaasatik
tuneriarlugit initik taamaatiinnarlugit aallartarput isumaqarlutik maa­
ni atugarissaarnerussallutik. Imaa­
sinnaavoq anaanat kisimiittut meeqqisarlutik uiminnit persuttaasartumit qimaasut. Taamaattut ilaat
meeqqaminnik arsaarneqarnissaq
ulorianartorsiutigilersarpaat. Taamaattut ajoraluartumik amerliartuinnartut takusalerpavut, Inger
oqaluarpoq.
Qujanartumilli ukiuni makkunani paarlattuanik aamma pisoqariartulerpoq, taanna taavaa inuiaassusermik pingaartitsinertut, soorlu
qinersinermi kingullermi sammi­
neqartut aamma Partii Inuit iluat­
sitserujussuarnerinut aallaaviusoq,
qanganisarsiorneruvoq.
- Ilinniartuni inuusuttuni taamannak eqqarsartaaseqariartorneq ta­
kussaanngilaq. Tamakkua angalarusupput misigisassarsiorlutik, ilinniarniarlutik ilikkakkatillu nassarlu-
1983-imi ukiut qulinngortorsiortoq. Inger Bruunip
talerpiani ataatarigalua saamerlianilu uia.
10 årsjubilæum i 1983. Til højre for hende, sidder
Inger Bruun nu afdøde far og til venstre, hendes mand.
git angerlaqqikkusullutik. Qanga pisimasut nukissanik atuiffiginianngilaat ingerlaqqikkusukkamik. Uanga
maani aallartikkama ilinniartut
tikittut tassaasaput, inuit mikisut taartunik pisatallit. Sallunngilanga
timikkut tarnikkullu allanngoriartorneq takuneqarsinnaavoq. Piffissap ingerlanerani meterip affaanik
anginerulerput taamatuttaaq tar­
nimikkut nukittunerulerlutik, Inger
Bruun oqarpoq.
Inger Bruun aperigaanni ukiuni
taamak amerlatigisuni Kalaallit Illuutaanni sulisimalluni suna nuannernerpaajunersoq, illartoqartar­
nerujussua eqqaaqqaarpaa, qallunaamut matoqqasumut tusangiusaariumatuumullu peqqaataani ilinniartariaqarsimasoq.
- Ilinniaqqaartariaqarsimavara ki-
sianni kalaallit akornanni sulinissamut kajumissuseq aamma illar­
nerniippoq. Aamma suna illaatigineqarnersoq paasinngikkaluarlugu,
Inger Bruun, ilungersorsimaga­
luaqaluni kalaallisut ilikkanngitsoorsimasoq oqarpoq.
- Illartarnivut maqaasissavakka.
Kalaallit ilagalugit illarnartarnermik, oqarpoq.
Alianarnerpaaq apeqqutigigakku
Inger Bruun nipaallivoq eqqarsarpalulerlunilu.
- Toqusartut tamarmik, imminut
toquttut aamma inuit siumut aalla­
leraluarlutik nakkaqqikkaangata.
Inuit piginnaanernik qalaartut imigassamik aserornerat. Soorunami
inuit uannut assut sunniuteqarsimasut aamma siusippallaamik toqukkut qimaguttut. Illumut maanga at-
tuumassuteqarput aamma atuisuu­
nikuupput, suleqatit ikinngutigisallu. Eqqissillunga ingillunga eqqarsaatigisuugukkit aqqi puttussuutilissagaluarput, oqarpoq.
Illarneq aliasuullu
Inger Bruun isumaqarpoq Kalaallit
Nunaanni oqitsumik illaqqajaallu­
nilu aliasuuteqarlunilu inooriaaseqarneq aallaavigalugu taakkua immikkoortinneqarsinnaanngitsut.
Taas­
suma arlaleriarluni takusimavaa kalaallip oqalutsip sullitaq pi­
ngaa­r uteqartorujussuarmik oqaloqatigisinnaagaa nipitoorsuarmik illalaartaajutigatik.
- Kalaallit Nunaanni inuiaqati­
giinni sakkortuumik pisoqarsimanera pissutaavoq, ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ingerlasimavoq
Naak assiliisoq immikkut qaaqqusat marluk
ulapputigigaluaraat 1999-imi illu nalliuttorsiormat Inger Bruun ataqqinartunik pulaartulik takuneqarsinnaavoq.
Selv om fotografen har haft mere travlt med de
to æresgæster, aner man Inger Bruun i fint selskab til husets jubilæum i 1999.
taa­valu pinngortitaq peqqarniilluni.
Illarneq aliasunnerlu imminnut ata­
qatigiipput. Uummaannarsinnaa­
nermut tunngavik. Isumaqarpunga
qangaanniilli inuiaqatigiinni ikittunnguani suut tamaasa avitseqatigiiffigisarsimagaat – nuannersut nuanniitsullu – aamma imminnut nakussassaqatigiittarlutik. Isumaqarpunga illarsinnaaneq isumatorujussuusoq isumaqarpungalu tamannarpiaq uanga nuannarinerpaallugu,
naak avataanit isiginnaartuinnaagaluarlunga, pisortaaneq oqarpoq.
Tallimanngormat Inger Bruunip
ukiorpassuarni Kalaallit Illuutaani
sulinini taamaatippaa, peqatigiif­
finni siulersuisutut ilaasortaanermi
saniatigut imminut neriorsorsimavoq paarlersuarni aliortugaaniarnani. Aamma aqutsikatakkami,
­t aan­na oqarpoq.
- Maannakkut 67-inik ukioqalernikuuvunga 2000-mili sclerosemik
nappaateqalerpunga ammasumik
oqaluuserisartakkannik, taamaa­
liunngikkumami illup iluani angalaartillunga inuit isumaqaannassammata assorsuaq aalakoortunga.
Inuusussiartunngilanga aamma
aserfallakkiartorpunga inuunermi
nutaanik paasisassarsiunngikkuma
maannakkut aallartittariaqarpunga,
Inger Bruun oqarpoq.
- Isertuunneqarsinnaanngilaq
maani sulineq ulloq naallugu sulinermit pisariunerulaarmat imminut ilaquttannullu piffissaqarfigissaguma taava… Uiga aamma unga­
sinngitsumi soraarninngussaq taava
nuannarisatsinnik sammisassarsiussaagut, Inger oqarpoq taassuma
qilanaaraa kalaallit eqqumiitsuliaa­
nik nuannarilluakkaminik sammisa­
qalernissani aamma ikinngutinut
pulaartalernissani.
Taava aamma aappaagu Kalaallit
Nunaannukassuunga, Inger Bruun
oqarpoq Nuuk Tunulu uinnut takutikkusukkakkit.
Københavnimi Kalaallit Illuutaan­
ni pisortanngussaaq Leise Johnsen,
49-nik ukiulik, taanna Nuummi Napami pisortatut atorfimmit septembarip aallaqqaataani atorfinissaaq.
Andreas Lindqvist
[email protected]
30 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
inuit
Inger Bruun inuusoqisoq inunnik attavigineqartartunik seminarertitsisoq 1974-imi ukioq ataaseq atorfimmini issiareerluni.
En meget ung Inger Bruun til venstre holder seminar for kontaktpersoner i 1974, året efter sin tiltrædelse.
67 og pensionsmoden, men stadig vred
Direktør gennem 40 år i Det Grønlandske Hus i København Inger Bruun stoppede i fredags.
Engagementet og den sociale indignation kunne dog sagtens holde 40 år mere
Et klassisk portræt handler mere
om personen end om sagen. Men
når man taler med Inger Bruun,
som gennem 40 år har været synonym med det Det Grønlandske Hus
i København, er det umuligt at adskille de to.
I en alder af 67 år har hun valgt at
stoppe og gå på pension, imens legen er god. En nogenlunde venligtsindet sclerose skal plejes, og der
skal også være tid til nyorientere sig,
som hun siger.
Alligevel er det tydeligt, at indle-
Jonathan
Motzfeldt qiimmisaaqisoq
atisaginnerpaalluni assiliseqatigaa.
I selskab med
en munter Jonathan Motzfeldt iført fuld
galla.
velsen, den sociale indignation og
den konstruktive vrede er intakt
nok til mindst 40 år mere på posten.
- Det, der virkelig gør mig harm,
er de grønlændere, som bliver deporteret til Danmark til fængsler og
psykiatriske hospitaler, begynder
Inger Bruun et karakteristisk udbrud, da hun har fået talt sig varm.
- Jeg er decideret rasende på justitsministeriet. Jeg sagde engang, at
den dag jeg holdt op med at blive
vred over det, måtte jeg hellere holde op herinde, for så var der noget
galt med mig. Så sagde jeg også, at
de ikke skulle slippe af med mig, før
de har løst det problem. Men nu
sker begge dele samtidig, siger hun
med henvisning til den kommende
lukkede anstalt i Nuuk.
Inger Bruun var 27 år gammel da
hun søgte jobbet som leder af Det
Grønlandske Hus. Hun kom fra et
job hos Kristelig Studenter Settlement på Vesterbro, som også er en
blanding af kulturhus og socialt
hus.
- I 1973, da jeg blev ansat, var
grønlandiseringen, som førte til
hjemmestyrediskussionerne, lige
begyndt. Rådgivningskontorets bestyrelse bestod, bortset fra en enkelt
repræsentant fra Grønlandsministeriet, af grønlændere. Og da de skulle bruge en socialrådgiver til at lede
kontoret, havde de besluttet, at de
kun ville ansætte en, som aldrig havde været i Grønland, fortæller hun.
- De sagde, at de selv ville fortælle
hende, hvad hun skulle vide. De ville ikke have en kolonisator på den
post, som kom fra et eller andet job
i Grønland, og havde været overherre deroppe. Derfor ansatte de mig.
Jeg vidste absolut ingenting, ud over
at kende faconen på grønlandskortet fra skolen, siger Inger Bruun.
Den rene vagabond
Kontoret var ikke så stort dengang –
en leder, en halvtids socialrådgiver,
en sekretær og en militærnægter
var hvad det kunne blive til. Derudover var der kontakter landet over.
Landets øvrige grønlandske huse
havde kun at gøre med lærlinge og
andre under uddannelse, så alt socialarbejde lå hos københavnerkontoret. Dertil kom besøgstjeneste på
hospitalerne.
Også i 1973 fandtes der grønlandske »sutter«, de udbrændte alkoholikere, som drikker bajere på bænkene og råber af forbipasserende, og
for mange danskere uden berøring
med Grønland fortsat er hovedindtrykket af inuit. Dengang hang de
dog ikke på gaderne, og der var kun
alkohol inde i billedet.
- Der fandtes en gruppe på omkring 10, blandt andet en vagabond,
som vandrede på landevejene. Men
de var anderledes dengang. Jeg hav-
de arbejdet på Kofoed Skole og
kendte godt samme gruppe af danskere, og en ting der overraskede
mig meget, var, at grønlænderne allesammen var rene. Dengang lånte
vi penge ud – det var ikke en god
ide, men vi gjorde det - og vores vagabond kunne godt komme fuldstændigt rystende af abstinenser,
fordi han ikke havde fået sin morgenbajer, og låne ti kroner til at gå i
bad for. Og det gjorde han, siger Inger Bruun, som ikke ved hvor den
udprægede renlighed kom fra.
Siden er fænomenet med sutterne
vokset, og hun vurderer at der i dag
er 100 alvorligt belastede grønlændere i København. Alle andre større
byer i Danmark har også deres kvote. Gruppen tager sjældent hårde
stoffer, men der er mange som har
et blandingsmisbrug af piller, hash
og alkohol.
- Alt hvad der kan gå ind gennem
munden. Jeg tror at det er en naturlig følge af at være en storby, og
mange danske byer er storbyer i forhold til Grønland. Folk går simpelthen under jorden. Der er kommet
flere af dem, og nu har vi fået øje
for at problemerne er mere komplekse. Hvor vi dengang først og
fremmest forholdte os til misbrugsproblemerne, ser vi jo nu på det,
som ligger bagved. Vi ved at der falder nogle ud i bunden af alle samfund, som udvikler sig. Men det har
jo også at gøre med folks opvækstvilkår, for der er jo mange børn i
Grønland der ikke har det særligt
godt, og sådan har det jo været længe. Sådan opstår danske misbrugere
også, siger hun.
I dag består gruppen af socialt
udstødte grønlændere i København
Grønlandsposten
pingasungorneq maajip 29-at 2013
31
inuit
Inger Bruun allaffimmi saavani ulloq suliffigisami kingulliup tulliani, assilisinneq nuannarinngikkaluaqalugu ’naakkinnissummik’
assilisippoq.
Inger Bruun bag sit skrivebord på næstsidste arbejdsdag, da hun
endelig forbarmer sig og accepterer at få taget et billede, selv
om hun hader det.
ikke længere af fallerede studerende, der gik i sump, men af de som
flygter væk fra ’menneskenes land’.
- De studerende rejser hjem. Selv
om de misser deres uddannelse, har
de stadig ressourcer, som gjorde at
de overhovedet kvalificerede sig til
at komme ind på uddannelsen. Vi
ser snarere folk som rejser ned for at
gemme sig i storbyen, fordi de tror
at gaderne flyder i mælk og honning, og at socialhjælpen er meget
høj. En meget almindelig misforståelse er også, at det er nemt at få en
bolig i Danmark. Og så er der en
gruppe, som jeg synes er meget trist,
og det er dem som har en uddannelse, som bare ikke er anerkendt i
Danmark. Og så går nogle af dem til
bunds, siger Inger Bruun.
Familier uden plan
Selv om de grønlandske sutter man
ser på gader og stræder typisk er i
trediverne og fyrrerne, er det dog
ikke hele historien.
- Det er fordi de er blevet så skadede at du ser dem. Men desværre
er der også unge iblandt. Vores fornemmelse er at der bliver flere, og
vi er lidt bekymrede over, at vi synes
der kommer for mange folk ned
med børn, som ikke har deres planlægning i orden. Og det kan blive
fremtidens problem. Folk sælger
rub og stub i Grønland og siger boligen op, fordi de tror det er bedre
hernede. Det kan også være enlige
kvinder med børn, som rejser fra en
voldelig mand. Og så ender det med
børn som er i fare for at blive fjernet. Der ser vi desværre en stigende
tendens til, siger hun.
Heldigvis er der også en modsatrettet tendens i de her år, som får
hende til at kalde den genopfundne
nationalisme, som manifesterede
sig ved det netop afholdte valgs temaer og Partii Inuits succes, for
gammeldags.
- Det er i hvert fald ikke en tendens jeg ser hos vores unge uddannelsessøgende. De vil ud og opleve
noget, og lære og hjem igen med
det de har lært. De gider ikke bruge
kræfter på fortiden – de vil videre.
Da jeg startede herinde var de studerende, som kom ned, små lavstammede og sortsmudskede, og det
er ikke engang løgn, for ændringerne er både sket fysisk og psykisk. De
er blevet en halv meter højere siden
og deres psyke er vokset med, siger
hun.
Når man spørger Inger Bruun
om, hvad det sjoveste har været ved
at arbejde så mange år i Det Grønlandske Hus, fremhæver hun den
meget latter, som indledningsvist er
en tilvænningssag for en tilknappet
og sarkastisk dansker
- Det var noget jeg skulle lære,
men noget af tiltrækningen ved at
være i grønlandske regi er grinene.
Også selv om jeg ikke forstår hvad
der grines af, siger Inger Bruun,
som trods ihærdige forsøg aldrig
har fået lært sig grønlandsk.
- Grinene kommer jeg til at savne.
Man griner så meget sammen med
grønlændere, siger hun.
Spørger man til det sørgeligste,
bliver Inger Bruun stille og eftertænksom.
- Det er alle de dødsfald, selvmordene, og folk som har været på vej
op, og som pludselig ryger ned igen.
Folk med utrolige ressourcer, som
lod dem opløse i spiritus. Der er
selvfølgelig mennesker, som har betydet meget og som er døde meget
tidligt. Det hænger sammen med
huset her, og det har været både
brugere, samarbejdspartnere og
venner. Hvis jeg sætter mig ned og
tænker over det, tror jeg virkelig
navnene kommer marcherende, siger hun.
Grinet og tragedien
Men i Grønland er der en klar sammenhæng mellem den lette og smittende latter og det tragiske, som gør
at man ikke kan skille det ad, mener
Inger Bruun. Hun har ofte set hvordan en grønlandsk tolk og en klient
kunne sidde og grine højlydt under
den mest alvorlige samtale.
Dronningi Kalaallit Illuata ukiunik
25-nngortorsiorluni 1999-imi nalliuttorsiorneranit.
Dronningen på besøg til Det Grønlandske Hus’ 25 års jubilæum i 1999.
- Det er voldsomheden i det grønlandske samfund, både fordi udviklingen er gået så hurtigt, og på
grund af naturen. Grinet og det tragiske hænger tæt sammen. Det er
regulær overlevelse. Jeg tror man
traditionelt har delt det hele i de
små samfund, både glæde og sorger,
og hevet hinanden op ved hårene.
Jeg tror latteren betyder uendeligt
meget, og jeg tror også at det er det
jeg holder så meget af, selv om jeg
kun kan se det udefra, siger direktøren.
I fredags sluttede Inger Bruunæraen i Det Grønlandske Hus, og
ud over et par foreningsposter har
hun lovet sig selv ikke at ’gå rundt
som et spøgelse i gangene’. Hun er
også træt af at styre, siger hun.
- Nu er jeg blevet 67, og jeg har
siden 2000 haft sclerose, som jeg
har været meget åben om, for ellers
tror folk bare jeg er døddrukken,
når jeg går rundt i huset. Jeg bliver
jo ikke yngre og jeg bliver heller
ikke mindre slidt. Det her har været
og er stadig en meget stor del af mit
liv, og hvis jeg skal nå at nyorientere
mig i livet, skal jeg i gang nu, siger
Inger Bruun.
- Det er jo ikke nogen hemmelighed at det her er mere end et fuldtidsjob, så hvis man vil have lidt tid
til sig selv og familien, så... Min
mand går også snart på pension, så
vi skal finde på noget sjovt at lave,
siger Inger Bruun, som glæder sig til
at dyrke sin passion for grønlandsk
kunst og besøge venner.
Og så skal jeg til Grønland næste
år, siger Inger Bruun, som vil vise
sin mand både Nuuk og Østkysten.
Ny direktør i Det Grønlandske
Hus bliver 49-årige Leise Johnsen,
som kommer fra en stilling som direktør i Napa i Nuuk, og tiltræder 1.
september.
Andreas Lindqvist
[email protected]
Inger Bruun, Kalaallit Illuani allaffigeqqaakkami siulliup saavani.
Inger Bruun bag sit allerførste skrivebord på første sal af Det Grønlandske Hus.
32 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
Ullumikkut AG-mik Sermitsiamilluunniit
pisartagaqalernissannut inniminniigit, taava
angalanissamut tunissummik pissarsissaatit
1.000,- kr.
AIR GREENLANDIMIT
Angalanissannut tunissutip saniatigut Air Greenlandimit angalanissanik
assigiinngitsunik neqerooruteqarfigineqassaatit taamaalillutit suli
pitsaanerusumik neqeroorfigineqarlutit.
WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT
aqqutigalugu pisartagaqalernissat inniminneruk
QARASAASIAKKUT INNIMINNIIGIT
www.airgreenland.gl aqqutigalugu
•
Nammineerluni inniminniineq akikinneruvoq
•
Ulloq unnuarlu qarasaasiakkut inniminniisoqarsinnaavoq
•
Utaqqisariaqassanngilatit
•
Aallarnissannut akunnerit marluk tikillugit
bilitsissat inniminnersinnaavat
•
Aallarninissat angalanissamullu periarfissat
tamaasa takusinnaassavatit
Ullumikkut AG-mik Sermitsiamilluunniit
pisartagaqalernissannut inniminniigit, taava
angalanissamut tunissummik pissarsissaatit
1.000,- kr.
AIR GREENLANDIMIT
Neqeroorut una amerlassutsimigut killeqarpoq ’tigoqqaaraa pisaraa’ tunngavigalugu, taamaallaallu ukiumi ataatsimi pisartagaqarniartunut nutaanut inoqutigiinnullu qaammatini kingullermi pingasuni aviisinik pineqartunik pisartagaqarsimanngitsunut
tunngalluni. AG imaluunniit Sermitsiaq uani neqeroorummi pisartagarilersinnaavat. Angalanissannut uppernarsaat aviisimillu pisartagaqalerneq uppernarsarneqassaaq aviisimut pisartagaqarnissannut akiligassaq tigugukku. Pisartagaqalernissaq
atuutilissaguni akilerneqaqqaarsimassaaq angalanissamullu uppernarsaat ilinnut nassiunneqarluni. Angalanissamut uppernarsaat tigussavat aviisimik pisartagaqarnerup akilerneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit.
Pisartagaqarnermut piumasaqaatit pillugit www.Sermitsiaq.AG -mi pisartagaqarnissamut piumasaqaatit atuupput.
Grønlandsposten
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
Sapaatip akunneri tamaasa AG-mi inuit pingasut nikittaallutik tamalaanik, maluginiakkaminnik, eqqarsaatersuutiminnik misigisaminnillu allattarput.
Hver uge skiftes AG’s tre klummeskribenter til at skrive om vidt og bredt, om observationer, overvejelser og oplevelser.
33
»isumaga« »klummen«
Issittumi ataatsimoorullugit soqutigisat
Sapaatit akunneri marluk
matuma siorna, Greenpeace
Kirunami »Peoples Arctic«
qu­lequtsiullugu isumasioqatigiisitsivoq.
Issittumi Siunnersuisooqatigiit Kirunami ataatsimiin­
nissaat sioqqullugu Greenpeace isumasioqatigiinnermik ingerlatsinissaminut arlalinnik tunngavissaqarsimassajunnarsivoq (tamannalumi
ar­laannik ataatsimik marlunnilluunniit allaaserisaqarnissamut pissusissaqalersitsisimassajunnarsivoq), matumanilu assersuutigalugu tappavani najuunnerat pillugu).
Uanga Greenpeacemut su­
na tamaat angullugu uumissuisunut ilaanangalu taassuma suliai tamarmik ajortuusut akornusiisullu isumaqan­
ngilanga; taamaattoq suliniaqatigiiffiup aningaasarpassu­
it inunnit isumakuluuteqartunit (sianiitsunillu) pissarsiaminit, suliniaqatigiiffisuup
1971-imi USA-p atomimik
qaar­t artulianik misiliilluni
qaartitsisarneranik akerliul­
luni pilersinneqartup ullumikkut nunarsuaq tamakker­
lugu suliniaqatigiiffissuan­
ngorluni aningaasanik milliardilikkaanik kaaviiaatitaqar­
tup ingerlanneqarneranut a­
torpai. Greenpeace nittartak-
kami quppernerani paasissutissat naapertorlugit 2010-mi
Sverigemi, Norgemi, Find­
land­imi Danmarkimilu 133
mio. kr-inik isertitaqarpoq,
taamaasillunilu suliniaqati­
giif­fik aningaasanik atuisinnaasoq pilersinneqarpoq.
Soorunami matumani allatulli isertitanik aningaasartuutinillu oqimaaqatigiisitsi­
niartutut, sukkut aningaasanik isertitaqarsinnaanermut
siunertat nalimmassarneqar­
ta­r iaqartarnerat paasinarpoq.
Nå, Greepeace isumasioqat ig i i n ner m i k
»Pe ople s
Arctic«-imik ingerlataqartoq
tusagassiutitigut tusarpara.
Paasisakka naapertorlugit
»We <3 Arctic« qulequtsiunne­
qarpoq, Inuillu kattuffii arlallit issittumit tamarmeersut,
ki­
i salu Indigenous Peoples
Se­c retariat peqataapput,
soor­luttaaq avatangiisinut suliniaqatigiiffiit aamma taamatut amerlassuseqartut, tassani avatangiisinut suliniaqatigiiffik Avataq, aamma peqataasut oqaatigineqartoq. Siorna eqimattat taakku marluk
– Inuit avatangiisinillu illersuiniaqatigiit – Issittumi ineriartornermut tunngatillugu
ataatsimut soqutigisaqarneq
pillugu ataatsimoorluni oqa-
riartuut, suliniaqatigiiffinnit
kattuffinnillu arlalinnit atsi­
or­neqartoq, maanna isumasi­
o­
qatigiinnermi allanik 15inik ilannguffigineqarpoq:
»Issittoq Inuit nunagaat,
nunarsuullu immikkoortuani
tassani aatsitassanik atuiso­
qar­nissaanik suliniuteqartoqaleraangat, piumasaqartar­
lutalu apeqqusiisinnaassaagut; tamatumalu saniatigut
imaani uuliasiorluni qillerine­r it tamarmik unitsinneqartariaqarput« (nunamili uuli­a­
siorluni qillerinerit pisuni a­
taa­siakkaani akuerineqarsinnaasutut inissisimapput).
Tamakkulu tamarmik tusarnersorujussuartut uannut
ikkaluarput, tassa piumasaqar­toqartarlunilu apeqqusii­
soqarsinnaasassasoq il.il. A­va­
tangiisinilli illersuiniaqatigiiffiit uppernartutut inissisimanertik naammagineq ajorpaat, taakkuli nunarsuup immikkoortuata, tassanilu aamma Kalaallit Nunaata, mia­
nernartup – kusanartorsuullu
– sapinngisamik annerpaartaata, qillerutinik aningaasatigullu soqutigisalinnit allanit
attorneqannginnissaa angutserlugu sorsunnissaat ajoraluartumik ilimagisariaqarparput. Matumanili avatangiisi­
nik illersuiniaqatigiit Inuit
(kattuffiinik) piumasaqaatinik akerliuniarnernillu aallartinneqartunik maanna isu­
maqataalersitsinerat matuma­
ni ajornartorsiutaavoq.
Taamaalillunilu Greenpeace nunarsuup sinneranut
sassarluni ima oqariartuuteqarsinnaalerpoq: »Takkuuk
qanga akeqqavut Inuit maanna ikinngutigilerlugillu issittumi avatangiisit allanngutsaalineqarnissaannut atatillugu siunertami kusanartumik
sorsoqatigilerpavut «.
Uaniliuna sajulaartunngu­
amik nipeqarlunga apeqqut
killuussisoq una anikkusukkiga: Issittoq tamakkerlugu
Inuit tamatigut assigiimmik
soqutigisaqartarpat? Issittup
sinnerani Inuit kattuffiisa
isumaat soqutigisaallu pillugit Kalaallit Nunaanni sor­
suu­t iginninniarpugut? Aamma uagut nammineq pin­
ngor­titami pisuussutitta iluaqutigineqarnissaannut tunngatillugu?
Uagut nunatsinni anner­
tuumik namminersortutut
inissisimavugut. Uagut nammineerluta naalakkersuiso­
qarnermik oqartussaassuseqartuuvugut, taamaalillutalu
Issittup sinneranut Nordka­
lot­t enimullu sanilliulluta,
nunami allanik naalakkersu-
isoqartumi, uatsinnullu sanilliullutik allarluinnarnik soqutigisaqartuni kattuffittut inissisimanngilagut. Uagut nu­
natsinni nammineersinnaa­
lernissarput siunertaralugu
isertitassanik pissarsiniarnissamut tunngatillugu namminerisatsinnik soqutigisaqarpugut. Nunarsuup immik­
koor­tuani naggueqatitsinnut
allanut sanilliulluta aatsitassarsiornermut tunngassutillit
tamaasa eqqarsaatigalugit nalilersuisariaqarpugut, ilua­
rinngisatsinnillu sunniutipiloqarnerat piinnarlugu sulini­
u­t it ingerlaannartumik tunuartissinnaanatigit. Soqutigi­
sat imminnut akerleriit toq­
qammavigalugit qaqugukkut
aatsitassanik atui­
neq illersorneqarsinnaanersoq, qaqugukkullu illersor­ne­q arsinnaan­nginnersoq aalajangertariaqarparput.
Taamaammallu ICC, i­
ngammillu ICC Kalaallit Nunaata ataatsimoorluni oqariartuummut »Peoples Arctic«imut qanoq isumaqarnera
tusassallugu pissusissamisuussagaluarpoq: Oqariartuut
kiisalu Inuit pingortitamillu
illersuiniaqatigiit suleqatigiinnerat tapersersorneqarpa,
imaluunniit naggueqatigiiat
Inuit assigiinngitsunik soqu-
region, herunder Grønland,
holdes uberørt af borerigger
og økonomiske interesser.
Problemet er også, at miljøorganisationerne nu er lykkedes med at indgå en hellig alliance med inuit(-organisationer), som tilsyneladende
støtter helt op om de krav og
protester, som iværksættes.
Det kan Greenpeace så gå
ud i verden og fortælle: »Se,
vi er blevet venner med vore
fordums fjender, inuitterne,
og vi kæmper på samme side
i den noble sag for bevaring
af det arktiske miljø«.
Her er det så, at jeg, med
nogen bæven i stemmen, stiller det forræderiske spørgsmål: Har inuit i hele Arktis
altid samme interesser? Vil vi
i Grønland nødvendigvis slås
i hartkorn med de synspunkter og interesser, som inuitorganisationer i resten af Arktis
har? Også når det kommer til
udnyttelsen af vore naturressourcer?
Vi er et – ret – selvstændigt
land. Vi har selv regeringsmagten her og udgør ikke en
organisation i et land med en
regering, der har helt andre
interesser, end vi har, sådan
som tilfældet meget højere
grad er i de øvrige dele af
Arktis, inklusive Nordkalotten, for den sags skyld. Vi har
en selvstændig interesse i at
vort land som sådant kan
skaffe indtægter, som gør det
muligt, at vi kan klare os – og
klare os selv. Vi er derfor
nødt til, på en helt anden
måde end inuit i andre dele
af regionen at inddrage samtlige aspekter af råstofudvinding og til ikke straks at forkaste projekter, fordi de kan
have sideeffekter, vi ikke bryder os om. Vi er nødt til at
holde hensynene op mod
hinanden og på det grundlag
beslutte, hvornår det er forsvarligt og hvornår det ikke
er forsvarligt at udnytte ressourcerne.
All. / Af: Naja Paulsen
tigisaqarnerat akuerineqarpa, taamaalillunilu illuinnaasiortumik toqqammaveqarluni ataatsimoortumik oqaaseqaat akerlerineqarpa? Tamanna siunissami suleqati­
giinnissamut, immaqalu aamma ICC-mut tunngatillugu
aar­lerinaateqarpa, imaluunniit pissutsinik pingaarutilinnik, isumaqatigiinngiffiusunillu, oqallittarneq kattuf­f im­
mut nukittsorsaataaginnarpa? Imaluunniit ICC-p apeq­
qut nalilersoreerlugu peqa­
taa­nissaq soqutiginaateqarna­
nilu pisariaqanngitsutut nalilerpaa? Neriuinnarsinnaavugummi.
Fælles interesser i Arktis
For et par uger siden holdt
Greenpeace en konference
i Kiruna, som havde temaet:
»Peoples Arctic«.
Greenpeace har sikkert
haft udmærkede grunde til at
holde en konference i Kiruna
umiddelbart inden Arctic
Councils møde (som godt
nok, en passé sagt, også giver
anledning til og mulighed for
en enkelt klumme eller to!),
for eksempel at de var der alligevel.
Nu hører jeg ikke til dem,
der bevidstløst hader Greenpeace og mener, at alt, organisationen foretager sig, er
ondt eller skadeligt; jeg forholder mig blot til, at organisationen har brug for fantastiske summer fra omsorgsfulde (læs: og naive) mennesker for at kunne køre det
maskineri, som er stablet på
benene fra man startede i
1971 med at protestere mod
atomprøvesprængninger i
USA til man i dag har en ver-
densomspændende milliardforetagende. I 2010 udgjorde
indtægterne i alene Sverige,
Norge, Finland og Danmark
til Greenpeace ifølge organisationens hjemmeside 133
mio. kr., og det har man så
skabt en organisation, som
kan forbruge. Derfor er den
forståeligt nok, ligesom alle
os andre, der skal tjene penge
nok til at få indtægter og udgifter til at balancere, nødt til
at gå på kompromis med
hvad, man tjener penge på.
Nå, men jeg hørte altså nyheden om, at Greenpeace
holdt denne her konference,
»Peoples Arctic«. Sloganet
var, så vidt jeg kan forstå »We
<3 Arctic«, og en lang række
inuitorganisationer fra hele
Arktis, herunder i øvrigt Indigenous Peoples Secretariat,
deltog efter sigende sammen
med lige så mange miljøorganisationer, herunder miljøorganisationen Avataq. Der lå
en fælles erklæring fra sidste
år, som en række organisationer havde skrevet under på,
og som yderligere 15 nu tilsluttede sig, om at de to grupper – inuit og miljøorganisationerne – har en fælles sag i
forhold til udviklingen af
Arktis:
»Arktis er inuitternes land,
og vi skal stille krav og kritiske spørgsmål, når der tages
initiativ til at udnytte råstofferne i verdensdelen; og så
skal alle off-shore-boringer
stoppes« (mens on-shore-boringer vist nok kan tillades
under visse omstændigheder).
Altså, jeg synes jo sådan set,
at det lyder meget tilforladeligt, at der skal stilles krav og
kritiske spørgsmål osv. Problemet er blot, at miljøorganisationerne jo ikke stopper
ved tilforladeligheden, men
givetvis vil kæmpe til det sidste for at forhindre, at størst
mulige dele af den sårbare –
og ikke mindst pittoreske –
Det ville derfor i øvrigt
også være vældig fint at høre,
hvordan ICC, og særligt ICC
Grønland, forholder sig til
fælleserklæringen fra »Peoples Arctic«: Støtter man den
og samarbejdet mellem inuitog miljøorganisationerne, eller accepterer man, at forskellige grupper inuit har forskellige interesser, sådan at en
énsidet udtalelse som fælleserklæringen må forkastes? Vil
dét indebære en risiko for det
fremtidige samarbejde og
måske for ICC som sådan, eller vil det netop styrke organisationen, at man diskuterer
og er uenige om emner, der
virkelig betyder noget? Eller
har ICC forholdt sig til
spørgsmålet og blot ikke fundet det interessant eller væsentligt nok til at gå ind i?
Man har lov til at håbe.
34 onsdag 29. maj 2013
illit isummat din mening
atuagagdliutit
Tlf.: 34 38 50
Fax: 32 54 83
e-mail: [email protected]
Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede
af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses
den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten.
Ullut 100-t nipangersimaneq
Inatsisiliornermik
rekorti?
Qineqqusaarnerup nalaani
Siumumiit tusartuarparput,
»Kalaallit Nunaanngooq ake­qanngilaq«. Kisianni qiner­
sinermiit qaammatit marluk
ullullu qulingiluat qaangiuttullu aatsitassalerinermut
naa­lakkersuisorput tusagassiortunik katersuutsitsinermi
oqarpoq: »ingerlatseqatigiif­
fissuit tatamissanngilagut«
taavalu aatsitassaqarnermut
tunngasutigut akileraarusii­
sar­nisamut ilusiliussassaq nu­
taaq eqqaallugu: »siunissami
i­ngerlatseqatigiiffiit siornatigutorluinnaq annertussusilimmik akileraassapput taamaallaalli allatut ittumik akiliisassallutik«.
Akileraarusersuinermut i­
lu­siliussaq nutaaq naalakkersuisooqatigiit ullut siulliit
100-t atareerneranni naammassineqariissasoq pilersaarutigineqarpoq. Nuakkaanni
ullut 100-t sivisugaluaqisut i­
nat­sisiliorneq pineqartillugu
sivisunngeqaat. Suliaq sukumiisumik suliarineqassappat
piffissaliunneqartoq sivikip­
pal­laarpoq, pingaartumik allannguinissaq taamak pi­
ngaaruteqartiginera aammalu annertuumik sunniuteqassamaarnera eqqarsaatigi­
gaanni. Decemberimi IA Siumumiit sakkortuumik isor­
nar­torsiorneqarpoq inatsisissaq atorfilittat ukiuni arlalinni suliarisimasaat, Inatsisartu­
nilu marloriarluni oqallisaasi­
masoq akueriniaratsigu. Tamakku tamarmik puigor­ne­
qarput. Maanna inatsisilior­
ner­mik rekortiliiniartoqalerpoq, ikiortissatullu aatsitassarsiornermik suliffissuaqar­
fiit aggersarneqarlutik. Qi­
ner­sinermiit ullut 35-it qaa­
ngiuteriartullu tusagassiortunik katersuutsitsinermi
Naa­lakkersuisut siulittaasuat
nutaaq oqarpoq, aatsitassarsiornerup iluani akileraartar­
nissaq nutaaq pillugu i­ngerlat ­seqatigiiffiit ataatsimeeqatigineqareersimasut. Oqarta­
riaqarpugut tamanna pi­
ngaar ­nersiuinermut ersarissumut takussutissaasoq. Tamanna eqqarsariarnan­ngit­
suunngilaq, pingaartumik
aatsitassarsiortitseqati­g iit aki­
leraarusersorneqarnissat pillugu immikkut ilisimasallit siunnersortiginiarneqarnissaat
eqqarsaatigalugu Inuit A­t a­qa­
tigiit Naalakkersuisunut a­
peq­qutigisarsimasaat maannamut akineqarsimanngitsut
aamma eqqarsaatigigaanni.
Ammasuuneq
oqaasiinnaanngilaq
Qineqqusaarnerup nalaani
eq­qartorneqarpoq, aalaja­
ngii­
nerit innuttaasut qulaa­
tiinnarlugit pisartut. Innut­
taa­sut akuutinnerunissaat ersarissumik piumasarineqarpoq. Taamaammat aatsitassat
qinngornernik ulorianartu­
nik akoqannginnissaasa atorunnaarsinnissaa pillugu innuttaasut akuutinneqarlutik
qaammarsaav igineqarnis ­
saannut piffissaliunneqartoq
ersernerluttorujussuusoriva­
ra. Uranimik piaanissaq illersoraanni, apeqqusersoraanni
imaluunniit akerlilersoraanni isumaqarpunga apeqqut
pillugu peqqissaartumik paasititsiutigineqartariaqartoq.
Apeqqummimi pineqartoq
tassaavoq ukiut 20-it sinnerlugit politikkikkut aalajangiusimaneqartuarsimasup atorunnaarsinniarneqarnera danskit oqartussaasuisa aamma
susassaqarfigisaat. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisunit
nalunaarutigineqarpoq aatsaat julip qiteqqusimalereer­
nerani innuttaasut akuutin­
ne­qarlutik qaammarsaavig­i­
ne­qarnissaannut pilersaarut
saqqummiunneqalersaarne­
qar­
toq. Taamaammat apeq­
qut pillugu Inatsisartut uki­
aa­nerani ataatsimiinnermi
isummernissaat suli pilersaarutaappat, tamatuma nassata­
rissavaa innuttaasut peqataatinnissaannut paasititsiniaavigineqarnissaannullu taa­
maal­laat sapaatip-akunneri
ar­f ineq-pingasut periarfissiissutaassasut. Aasaanerani inuppassuit politikkilerinatik
ilaquttatik ikinngutitillu ila­
galugit qasuersaarfiisa ukiassamullu pilinerisa nalaani.
Qu­lequtarisaq taama ajorna­
kusoortigisoq pillugu aasarisseruttornerani oqallinnissamut piffissaliussaq taa­
maam­m at pitsaanngilaq.
Qin­ngornernik ulorianartu­
nik akoqartitsinngilluinnar­
nissap atorunnaarsinnissaanut oqallitsitsinissamik isum-
mereerfiunngitsumik, paasissutissiilluarfiusumik innut­
taasunillu tamanit peqataaf­
fi­g ineqartumik qularnaa­r i­
sup pilersaarutertavia apeq­
qu­­s issallugu taamaammat
pis­sutissaqarsorivunga. Sulili
tupigineruara Naalakkersui­
sut aatsitassat qinngornernik
ulorianartunik akullit pillugit nalunaarusiaq maanna tigoreernikuummassuk, innuttaasunut oqallissutigisassatut
saqqummiuteriaannaq. Nalunaarusiaq taanna Inatsisartut
siuliinit isumaqatigiittumit
suliakkiissutaavoq, uranimik
piiaaneq pillugu arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik nalunaarusiortoqarnissaa kissaatigamikku.
Kisianni Naalakkersuisut nalunaarusiaq tamanut saq­
qum­miukkumanngilaat, saq­
qummersinnissaali danskit
naalagaaffiallu ataqatigiissarumallugu. Tamanna pissutigalugu qularilerpara ilumut
Naalakkersuisut innuttaasut
pineqartoq sammisallu allat
pillugit isumaat tusarumaneraat.
Innuttaasut amigarluinnartumik akuutinneqarlutik
qaam­marsaavigineqarneran­
nut assersuutissaqqissoq alla
London Miningip ISUK ASIA-ni suliniutaanut tunngasuuvoq. Jens Erik Kirkegaard
ilisimatitsivoq, London Mi­
ning­ip qinnuteqaataata sulia­
rinera Naalakkersuisooqatigiit ullut siulliit 100-it sule­
reer ­neranni naammassissasoq ilimagineqartoq. Taama­
tulli avammut nalunaaruteqarnerup isumaliulersippaa­
nga ilumut Naalakkersuisut
inatsisit atuuttut ilisimaarineraat. Aatsitassat pillugit i­
natsit malillugumi imaappoq
Naalakkersuisut Inatsisartut
ataatsimiititaliaat susassaqartoq suliani »inuiaqatigiinnut
avatangiisinulluunniit pi­
ngaa­r utilimmik sunniuteqartussani« ilisimatittassagaat.
Oqaasertaliussat taakku as­si­
ngajaat suliniutit annertuut
pillugit inatsimmi aamma
atorneqarput, tassani allaqqagami »Naalakkersuisut Inatsisartut ataanni ataatsimiititaliaq susassaqarfimmut attuumassutilik ilisimatittassagaat,
ingerlatseqatigiiffimmut a­ku­
er­sissummik tunniussisoqartinnagu«. Aalajangernissaq
qaammatip aappaata affaannanngortup iluani pisussaq
aammalu piffissami Inatsisartuni ataatsimiititaliaq attuumassuteqartoq akuutinneqar­
nissaa eqqarsaatigigaanni,
taa­maammat isumaqarnavippoq Inatsisartut ilisimasaat
atorumaneqanngilluinnartut. Imaalluarsinnaagaluarpormi Ataatsimiititaliaq aalajangiisoqartinnagu Naalakkersuisunut naapertuuttunik
eqqarsaatersuutiminnut ilua­
qutaasumik ilanngussinnaa­
saannik siunnersuutissaqartoq.
Inuiaqatigiinni inuppas­
suu­v ugut peqataatinneqarumasut, oqaloqataarusuttut tu­
saa­neqarusuttullu. Tassaavugullu inuiaqatigiinni innut­
taaqataasut, peqatigiiffiit,
kat­tuffiit aammalu politikkikkut qinikkatut suleqataasut.
Eq­qaamaniartigumi suleqati­
giin­neq pitsaasoq aatsaat pi­
lersinneqarsinnaammat ammasumik pissuseqarnikkut
aammalu ilisimasanik avitseqatigiinnikkut.
mand for Naalakkersuisut at
man allerede havde holdt møder med råstofselskaber om
den nye beskatning på råstofområdet. Det er da en klar
prioritering. Særligt fordi det
endnu ikke er lykkedes IA at
få svar på om Naalakkersuisut vil inddrage eksperter indenfor råstofbeskatning i deres arbejde med den nye beskatningsmodel.
ret enighed om i mere end
20 år og som også vedrører
den danske stat. Alligevel
udmelder Naalakkersuisut
at de først i midten af juli vil
kunne fremlægge en plan for
borgerinddragelse. Men hvis
det er planen at Inatsisartut
skal tage stilling til emnet
på efterårssamlingen giver
det kun 8 uger til at borgerinddrage og informere. Vel
at mærke i en periode hvor
de fleste her i landet bruger
tiden på at indsamle forråd
og være sammen med familie og venner. Sommeren
er ikke et godt tidspunkt at
starte en landsdækkende debat om så vanskeligt et emne.
Jeg ser derfor med en vis portion skepsis frem til at se den
plan der skal sikre en bred
upartisk, informativ og folkelig debat om ophævelse af
nultolerancen. Hvad der undrer mig endnu mere er, at
Naalakkersuisut allerede nu
sidder med en rapport om
netop radioaktive mineraler,
som ellers er klar til udgivelse. Denne rapport er bestilt
af et enigt Inatsisartut, der
ønskede en uvildig rapport
om uranbrydning. Men Naa­
lakkersuisut har besluttet at
de ikke vil offentliggøre rapporten, men afvente og koordinere udgivelsen med den
danske stat. Denne beslutning får mig til at tvivle på, at
Naalakkersuisut reelt ønsker
at høre folkets mening om
denne og andre sager.
Et andet eksempel på
manglende borgerinddragelse og information er arbejdet
med London Minings ansøgning. Jens Erik Kirkegaard
har meddelt, at London
Minings ansøgning forventes
færdigbehandlet indenfor
koalitionens første 100 dage.
Det får mig til at overveje, om
Naalakkersuisut er bekendt
med den gældende lovgivning. Ifølge Råstofloven skal
Naalakkersuisut orientere et
relevant Inatsisartutudvalg i
sager der får »væsentlig indflydelse på samfund eller miljø«. Næsten samme formulering findes i storskalaloven.
Her står der at Naalakkersu-
isut skal »orientere et relevant udvalg under Inatsisartut inden Naalakkersuisut
meddeler tilladelse til et selskab«. Det virker derfor ikke
som om man reelt vil bruge
Inatsisartuts viden til, noget,
når der kun er halvanden måned til der skal falde en afgørelse og udvalget endnu ikke
er inddraget. Det er ellers
ikke utænkeligt at udvalget
kunne komme med nogle relevante input som kan bruges
i Naalakkersuisuts overvejelser inden der træffes beslutning.
Vi er mange som gerne vil
inddrages, høres og i dialog.
Borgere, foreninger, organisationer og politikere. Åbenhed og vidensdeling er selve
kernen for et godt samarbejde.
Naaja H. Nathanielsen,
Inuit Ataqatigiit
leiff josefsen
Illuatungiliuttuni politikerit
ilaattut suliassama ilagaat
Naa­lakkersuisut politikkiat
pillugu apersuusersuinissaq.
Tamannali ajornakusuu­
ngaat­siarpoq, naalakkersui­
sut suliariniagaat pillugit
paa­sissutissanik pissarsiniar­
neq maanna taamak ajorna­
ku­soortigitillugu. Paarlattuanilli aatsitassarsiortitseqatigiiffimmik ingerlatsisuugalu­
a­r uma peqataatinneqassagaluarpunga, kisiannili maanna peqataatinneqanngilanga
tassaaginnarpungami Inatsisartuni ilaasortaq qinersisartut qinigaat. Taamaattorli kii­
sami Naalakkersuisooqatigiit
ivertinneqarnerminnit ulluni
siullerni 100-ni suliariniagaat
pillugit avammut nalunaaru­
te­
qareermata tamanna tup­
pal­lersaatigigallarpara, taamaalillungami 16. juli tu­
ngaa­
nut ullut kisissinnaan­
ngorpakka piffissarlu tupigusunnissamut atortariaqassal­
lugu.
100 dages tavshed
Som oppositionspolitiker
er det blandt andet min opgave at forholde mig kritisk
til Naalakkersuisuts politik.
Desværre er dette en meget
vanskelig opgave fordi det er
utroligt svært at få oplysninger om denne. Hvis jeg havde været et råstofselskab ville
jeg blive inddraget, men nu
er jeg bare en Inatsisartutpolitiker. Jeg trøster mig derfor
med, at koalitionen har meddelt, at de indenfor de første
100 dage af deres levetid, vil
være klar med svar – jeg tæller derfor ned til den 16. juli
og ventetiden bruger jeg på at
undre mig.
Rekord i
lovgivningsarbejde?
Under valgkampen lød det
igen og igen og igen fra Siumut, at »Grønland er gratis«. Men kun to måneder
og ni dage efter valget udtalte vores råstofminister på
et pressemøde: »vi må ikke
skræmme de store selskaber
væk« og derefter løftede han
sløret for den nye beskat-
ningsmodel på råstofområdet: »fremover skal selskaberne betale nøjagtigt det samme som før – de skal bare betale det på en anden måde«.
Det er Naalakkersuisuts
plan, at den nye beskatningsmodel skal være færdiggjort
indenfor koalitionens første
100 dage ved roret. 100 dage
er lang tid hvis vi taler om en
forkølelse, men det er ikke
lang tid når det gælder lovgivningsarbejde. Det virker meget ambitiøst at bruge så kort
tid på at udarbejde så vigtig
og betydningsfuld en ændring. I december måned
modtog IA meget hård kritik
fra Siumut, fordi vi ville godkende en lov som embedsværket havde arbejdet med i flere
år og som havde været to gange til debat i Inatsisartut. Alt
dette er nu glemt. Nu skal der
sættes rekord i hastighed for
lovgivningsarbejde og til at
hjælpe har man så indkaldt
råstofindustrien. På et pressemøde 35 dage efter at koalitionsaftalen blev offentligg jort fortalte den nye for-
Åbenhed er ikke
bare et ord
Under valgkampen blev der
talt om, at beslutninger blev
truffet hen over hovedet på
befolkningen. Der var klare
krav om mere borgerinddragelse. På den baggrund
har jeg meget svært ved at
gennemskue tidsplanen for
borgerinddragelse omkring
ophævelse af nultolerancen.
Uanset om man er tilhænger,
skeptiker eller modstander af
brydning af uran vil jeg mene
at der er brug for en grundig
informationskampagne. Der
er trods alt tale om et brud
med en politik der har væ-
Naaja H. Nathanielsen,
Inuit Ataqatigiit
Grønlandsposten
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
35
illit isummat din mening
Eqqaamallugu ativit najukkavillu allannissaa. Aamma assinnik nassissinnaavat­sigut.
AG-mi allakkiat ilanngussallu innersuutigigukkit ulloq saqqummerfiat
nalu­naarutigisaruk. Allakkiavit aaqqissuunnissaanut periarfissaqartippugut.
Inuiaqatigiit tamatta ilisimasatsituut pisuussutit uumassusillit inuiaqatigiinnit pigineqartutut naalakkersuinikkut
aaliangersagaapput. Tamannalu annertunerusumik as­
sor­t orneqarsinnaanngilaq.
Taakkumi Nunatta avammut
niivernermini annertunerpaamik isaatitsissutigai.
Tassanilu inuiaqatigiit kalaallit pigisaat tunitsivik suliffeqarfissuaq Royal Greenland A/S Nunatsinni aamma­
lu Nunarsuup ilaani sulif­fe­q ­
arfinnik aalisakkanik qaleru­
alinnillu tunisassiornermi
pi­g isaqartoq qitiusumik inissisimasoq ilisimaaraarput.
Inuiaqatigiit ilisimaaraarput Nunatsinni selskabit ta­
mangajalluinnarmik Nunatsinniit avammut pingaartumik aalisakkanik qalerualinnillu qeritiinnakkanik tuniniaanerminni nunani allani
namminneq tunitsiviutiminnut tunisigaangamik aatsaat
naleqartitsinerulertartut. Pissutsit taamaannerat tunngavigalugu Nunatsinni aalisakkanut qalerualinnullu aali­
sartunut akigitinneqartut
Nu­narsuarmi appasinner­paa­
j­upput, aalisartummi naleqatitsinerulernermi pissarsisinneqarneq ajormata.
Taamatut pissutsit inissisi­
ma­nerat inuiaqatigiinnut naammaginangilluinnarpoq –
tamatsinnullu pingaarner­
paasutut anguniartuartaria­
qagaq tassaavoq aalisakkat
qa­leruallillu imartatsinnit
qa­qitatta nalingata annerpaartaata nunatsinnut iluaqutissiinissaa siunertaralugu suliuartariaqartugut. Imaappoq
qulaajaajuartariaqarpugut –
nunatsinni imaaneersunik
tunisassiornermi Nunarsuarmilu annertuumik sakkortuu­
millu unammilleqatigiiffiusumi akinut, pitsaassutsinut
pisisartullu eqqarsariartaa­
siannut pisariaqartitaannullu
tunngasunik ilisimatusartuartariaqarpugut piumasaqaatinut angummanniarluta. Soorlumi sanilerput Island-i a­
taa­vartumik taamaaliortuarnermigut aalisakkanik aannertoqisumik aningaasarsiornikkut inissisimasoq asser­
suu­t issaavoq.
Ukiorpassuarni aalisarnerup nunatta aningaasarsiorneranut pingaarnerpaajuarsimanera tunngavigalugu ullumikkut annertuumik tamakkunatigut ilisimasaqalereersimanissarput pissusissami­
soor­t utut isigisariaqaraluartoq – ajoraluartumik taa­
maanngilaq. Tamanna inuiaqatigiit iliuuseqarfigisariaqalerpaat.
Taamaattumik pisuussutitta avammut niiverutigineranni tunisassiaq qanoq iliornikkut nalitusarneqarnersoq,
qanorlu akitigut ingerlaase-
leiff josefsen
Nunatsinni aalisakkat qaleruallillu akiinik
misissuisitsinerit ineriartorteqqittariaqarput
qarnersoq paasisariaqarluinnarparput. Naleqartitsinerulernermi aningaasat qanoq
ingerlaaseqarpat, sumullu
pisarpat? Aningaasartuutit
qanoq isikkoqarpat?
Tamakku ataavartumik misissoqqissaarneqartariaqarput, tamannalu inuiaqatigiit
isumagisariaqarpaat. Inuia­
qa­t igiimmi pisuussutit pigisaraat, inuiaqatigiillu akisussaa­
qataasariaqarput.
Ukiuni kingullerni KNAPK
nammineerluni aalisakkat
qaleruallillu akiinik ukiuk­
Nunatsinni suliariumannittussarsiuussisarneq
nunatsinniillu annissukkat
aaqqiivigineqarlik
Ullutsinni tusarsaaleraluttu­
in­narpoq suliffeqarfiit annerit suliassanik tigooqqaalera­
luttuinnartut, tamannalu isu­
maqarpoq suliffeqarfiit mikinerusut suliassaarukkiartor­
nerannik.
Suliffeqarfiit minnerit suliassaarukkiartornermik malitsigisaanik ingerlatsinissamut
akissaqarumallutik allatut a­
jornartumik sulisunik ikili­
saanerit aallartittarpaat, ilu­
at­sitsinngikkaangamillu naggataagut suliffeqarfiup matu­
in­narnissaanik nalunaaruteqartarlutik.
Suliffeqarfeeqqat matugaa­ngata sulisut arlallit sulif­
feeruttarput suliffissarsiortunngorlutillu, uffa illuatungaani suliffeqarfiit annerit
qallunaanik tikisitanik atorfinitsitsiortut.
Ukiunilu kingullerni politikkikkut suliniuteqartunit
tu­s aqqusaarutigineqartuar­
poq nunatta namminiilivinnissaa piffissami qaninnerusumi anguneqarsinnaasoq,
ua­
nga tamanna isumaqati­
ginngilluinnarpara.
Qanormi ililluta nammi­
nersulivinneq angussavarput
nunaqavissut suliffeqarfinni
mikinerusuni sulisimasut suliffissaaruteriarlugit suliffe­
qar­f iit annerit kisermaassile­
raluttuinnarpata tikisitanillu
atorfinitsitsiortuarpata?
Uanga isumaqarpunga nu­
narput namminersulivissappat suliariumannittussarsiuussisarneq allannguiffigine­
qartariartoq imaasillugu, suliffeqarfiit annerit, akunnattut minnerillu agguataakkamik suliassanik tuniorarneqalersillugit.
Tamattami nalunngilarput
politikkikkut suliniuteqartut
tamarluinnarmik nunatta
kar­siata immernissaa suliniutiginiaraat, tamatumunngalu siunnersuutigerusuppara
suliariumannittussarsiuussisarnermik ingerlariaaseq allanngortequllugu.
Kiisalu siunnersuutigerusuppara nunatta imartaani
pisanik annissuineq akitsuuserneqartariaqalersoq, pif­
fissamimi matumani aalisakkanik nunatsinniit annissi­
nermi akitsuummut akiliisitsi­
soqarneq ajorpoq. Uffa Qallunaat Nunaanni aalisakka­
nik pisisimasut nunanut alla-
nut tuniniaaqqikkaangamik
annikigisassaanngitsumik a­
kitsuusersuillutik tuniniaaqqittartut malitsigisaanillu an­
ni­k igisassaanngitsumik iluanaaruteqartarlutik.
Nunatsinniit annissukkat
eqqartortillugit iluatsillugu
aamma eqqaarusuppara,
ujaq­qat nalillit matumani, rubinit, kuultit nipaarsaaruta­
mik annissorneqartuarput.
Soornguna tamakku nakkutigineqaratillu akitsuusersorneqarnianngitsut?
Tassa uagut Kalaallit pi­g i­
satta tigooqqaannagaaju­a r­
nerat oqassanatalu isiginnaa­
gin­nassanerlutigu?
Uanga isumaqarpunga tamanna killeqartariaqalersoq
oqarlutalu, kalaallit sapin­
ngitsorsuuvugut nipangersimaannarunnaartariaqalerpugut iliuuseqartariaqalerlutalu
nunattami pissarititai qanoq
uagutsinnut iluaqutaasinnaaneri eqqartortariaqalerpagut
aammalu pigisavut iluanaarutigisariaqalerpagut.
Angutinnguaq Heilmann
kaartumik misissuisitsisarsimavoq. Tamannali akisummat aammalu Nunatsinni aalisakkanik tigoorasut suleqataajumanerat killeqarmat
KNAPK isumaqarpoq Namminersorlutik Oqartussat suleqataasariaqartut akilersueqataallutillu.
K NAPK-lu isumaqarpoq
inuiaqatigiit suliffeqarfiutaa­
ta Royal Greenland A/S-p
su­l iffeqarfissuarmi pissutsit
ammasumik tamanit ilisimaneqarnissaannik siunertaqarnera aqqutissiisoq, aammalu
tamanna tunngavigalugu i­
nu­iaqatigiit tamatta ammasumik pineqartoq pillugu suleqatigiittariaqartugut.
KNAPK-mi isumaqarluinnarpugut Nunatta aalisarnermik inuussutissarsiutitut pi­
ngaarnerpaamik ingerlata­
qar­tuunini ilisarnaatigissaguniuk pissutsit eqqartukkavut
anguniartariaqarai.
Nunattami imartaani pi­
suus­sutitsinnik atorluaanerulerniarnitsinni suliat taamaattut akinik misissuisitsinerit
inuiaqatigiinnut sakkussaammata aalisakkat pingaarnerit
akiisa ineriartornerannik ersersitsiinnaratik, aammali
akit ingerlaarnerannik ineriartornerannilu siumut isigisumik inuiaqatigiit oqallinneranni, inuiaqatigiillu kalaallit
aningaasarsiornikkut ineriartornerannik tunngavissiisussaammata, tamatuma pingaaruteqarluinnarnera erseqqissaatigiinnartariaqarpoq.
Taamaattumik K NAPK­miit siunnersuutigaarput ukiukkaartumik aalisakkat qaleruallillu akii niiverutigineqarnerilu pillugit misissuisitsinerit Namminersornerullutik Oqartussanit K NAPK
aam­
m alu Royal Greenland
A/S peqatigalugit isumagineqartalissasut.
Tassuunakkut KNAPK suleqataanissaminut piareersima­
voq.
Leif Fontaine, KNAPK-mi siulittaasoq
A/S Boligselskabet INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Tlf.: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl
ISAAVIK 15 saqqummerpoq
Aviisi pisiniarfinni ukunani
tiguneqarsinnaavoq:
Pilersuisoq, Brugsen, Pisiffik
AKEQANNGILAQ! Atuarluarina
ISAAVIK 15 er udkommet
Avisen kan fås i disse butikker:
Pilersuisoq, Brugsen, Pisiffik
DEN ER GRATIS! God læselyst
Aamma INIp
nittartagaaniippoq
Den er også på
INIs hjemmeside
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Oqarasuaat: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: [email protected] – www.ini.gl
36 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
Tlf.: 34 38 50
Fax: 32 54 83
e-mail: [email protected]
Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede
af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses
den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten.
danmark-ip, Kalaallit Nunaata aamma Savalimmiut issittumi
siunnersuisooqatigiinni suleqatigiinneranni peqataanerat
Svenskit Issittumi Siunnersuisooqatigiinni siulittaasuutitaqartut maajip 15-ani 2013 Kiruna, Sverige-mi ministerit ataatsimiinnerat aaqqissuuppaat. Matumani Issittumi Siunnersuisoo-qatigiinni siulittaasoqarneq Sverige-p Canada-mut tunniuppaa
Kalaallit Nunaata ministerit
ataatsimiisinneqarneri sioqqullugu ministerit ataatsimiisinneqarneranni peqataajumannginnini nalunaarutigaa, kiisalu Issittumi Siunnersuisooqatigiinni peqataanini
tamaat unitsikkallarniarlugu
siunissaq isigalugu Kalaallit
Nunaannut akueriuminartumik aaqqiisoqarnissaata tungaanut, tamanna sapaatip
akunnerani qaangiuttumi oqallisaangaatsiarpoq, aamma
danskit tusagassiorfiini.
Tamatuma kingunerisaanik danskit nunanut allanut
mi nisteriat Villy Søvndal,
Savalimmiuni lagmand Kaj
Leo Holm Johannesen aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunut siulittaasoq
Aleqa Hammond Issittumi Siunnersuisooqatigiinni pisut
pillugit erseqqissaassutinik
nalunaaruteqarniarput:
- Issittoq nunarsuarmi soqutigineqalersimavoq pissutsinik arlalinnik tunngavilimmik: Siullertut silap pissusaa-
ta allanngoriartorneranik
tunngaveqartumik Issittumut
annertuunik kinguneqarsimavoq. Aappaattut Issittoq
nunarsuaq tamakkerlugu
sammineqalersimavoq. Tamanna tunngavigalugu Issittumi Siunnersuisooqatigiinni
nunarsuaq tamakkerlugu soqutiginninneq takussaalerpoq, Issittumilu Siunnersuisooqatigiinni aalajanger neqar tartut annertunerujartuinnartumik pingaaruteqalersimapput, aamma nunanut
NUTAARSIASSAQ
Sermitsiaq.AG JOB + Ofir.dk
Sermitsiaq.AG JOB aqqutigalugu sulisussarsiornerit Danmarkimi
suliffissarsiortunut 199.000-nut takutiguk.
Ofir.dk-mi ussassaarut 1.500 koruuniinnarnik akeqarpoq
Sermitsiaq.AG JOB aqqutigalugu sulisussarsiornerit
saqqummersereersimagukku.
Ofir.dk tassaavoq Danmarkimi sulisussarsiortarfiit pisoqaanersaat
qaammatit tamaasa 199.000*-nit amerlanerusunit takuniarneqartartoq.
NYHED
Sermitsiaq.AG JOB + Ofir.dk
Få dit stillingsopslag fra Sermitsiaq.AG JOB vist overfor 199.000
jobsøgende i Danmark.
Prisen for en profilannonce på Ofir.dk er kun 1.500 kr., når du
allerede har en stillingsannonce indrykket hos Sermitsiaq.AG JOB
Ofir.dk er Danmarks ældste jobportal med mere end 199.000* jobsøgende hver måned iflg. FDIM.
[email protected]
Issittup avataaniittunut.
- Issittoq pillugu soqutiginninnerulersimaneq tunu liaqutaralugu, nunat assigiinngitsut oqaluttuarisaanikkut
immikkut ittumik periarfissaqalersimapput issittumi innuttaasut ineriartornerat tapersersussallugu, taakku piumasaat tunngavigalugit aammalu piujuartitsinissaq tunngavigalugu pisussamik.
- Ministerit Kirunami maajip 15-ani ataatsimiisinneqarneranni angusat annertuut
naammassineqarput svenskit
2011-2013 siulittaasuutitaqarneranni piareersarneqarsimasut, ilaatigut uuliamik maqisoortitsineq pillugu isumaqatigiissummik atsiuineq, tamanna tassaavoq aappassaaneertumik Issittumi Siunnersuisooqatigiinni peqataasunut pisussaaffiliisumik isumaqatigiissutaasoq. Tamanna siullermeertumik alloriarneruvoq issittumi nunat akornanni uuliamik mingutsitsisoqassagaluarpat qaninnerusumik
aammalu sunniuteqarnerusumik suleqatigiissinnaanerannut tunngav iliisussaq.
Aam mattaaq nunat paaliornermik mingutsitsinerup annikillineqarnissaa pillugu suliniuteqarnissaq aallarnisarneqarpoq. Ataatsimoorussamik Arctic Business Forumimik pilersitsinissamik suliniartoqalerpoq – suliffiit Issittumi ingerlataqartut akornanni attaveqaqatigiiffiusussaq. Maanna aamma Issittumi
Siunnersuisooqatigiit ataavartumik allatseqarfeqalerput, taamaasilluni sulineq siunissaq isigalugu suli sunniuteqalerner uniassammat.
Nu nat pineqartut aammattaaq issittumi uumassusillit
assigiinngiiaarnerat aammalu immat seernartunik akoqalersimanerat pillugit suleqatigiinnerup annertusarnissaa
isumaqatigiissutigaat.
- Issittumi Siunnersuisooqatigiinni nunat ilaasortat aamma Issittumi Siunnersuisooqatigiinni alaatsinaatsutut aalajangeeqataasinnaanatik peqataasinnaasunik ilaasortaqalernissaq isumaqatigiissutigaat. Tamanna tunngavigalu-
gu nunat amerlanerusut periarfissippai apeqqutinik Issittumi Siunnersuisooqatigiinni
oqaluuserineqartunik tunngavissaqartumik soqutiginnittut peqataatinneqalernissaat.
Kalaallit Nunaata Kirunami ministerit ataatsimiisinneqarneranni peqataannginnissamik kiisalu Issittumi Siunnersuisooqatigiinni suleqatigiinnermut tamanut peqataanerminut unitsitsigallarnissamik aalajangernera pillugu,
ataatsimoorluta tulliullugit
taaneqartut erseqqissaaffiginiarpavut:
- Sivitsortumik ileqquliunneqarsimavoq, naalagaaffeqatigiinnermi nunat immikkoortui pingasut Issittumi Siunnersuisooqatigiit suleqatigiinneranni peqataasarnerat,
aammalu naalagaaffeqatigiinnermi nunat immikkoortui pingasut naligiillutik Issittu mi Siunnersuisooqatigiit
ataatsimiinneranni sinniisuutitaqartarlutik assersuutigalugu ataatsimiiffiusumi issiaqataanikkut. Periuseq tamanna
ukiuni marlunni kingullerni
allanngortinneqarsimavoq.
Ataatsimoorluta danskit, kalaallit savalimmiullu tungaannit piffissami sivitsortumi svenskit Issittumi Siunnersuisooqatigiinni siulittaasuutitaqartut paasitinniarsimavavut ileqquusup taassuma attatiinnarnissaata pingaaruteqarneranik, matumunnga
ilanngullugu minnerunngitsumik nerrivimmi isumaqatigiinniarfiusumi inissanik pingasunik peqarnissaata qulak keerneqarnissaa ataatsimiittarnerni ammasuni matoqqasunilu isumaqatigiinninniarfiusuni.
- Neriuutigaarput, sapinngisamik piaartumik toqqammaviliisoqassasoq, Kalaallit
Nunaata Issittumi Siunnersuisooqatigiit sulineranni tamakkiisumik peqataaqqileqqissinnaanera pillugu – tamannalu pimoorullugu sulissutiginiarparput.
- Danmark-ip, Kalaallit Nunaata Savalimmiullu taamaattumik maanna Canada-miut
siulittaasuutitaqartut peqati-
galugit sulissutigaat naalagaaffeqatigiit Issittumi Siunnersuisooqatigiit suleqatigiinneranni sinniisuutitaqar nerisa siunissaq isigalugu iluarinartumik aaqqiivigineqarnissaa. Tamanna sapinngisamik
piaartumik pisariaqarpoq,
Kalaallit Nunaata suleqatigiinnermut peqataaqqilernissaa tunngavissinniarlugu, kingusinnerpaamillu Canadamiut siulittaasuutitaqartut
2015-mi Ministerit ataatsimiinnissaat sioqqullugu.
- Kunngeqarfiup tungaanit
periarfissat tamaasa atorlugit
suliniartoqarsimavoq, ileqquu sup ingerlatiinnarnissaa
pillugu, tamannami malillugu naligiissumik sinniisoqartitsisoqarsimavoq, suliniutillu
tamakku ingerlateqqinneqassapput.
- uatsinnut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu, Issittumi Siunnersuisooqatigiinni
sulinitsinni isumaqatigiissutigigutsigu, Issittumi inuit saller paatinneqassasut, taava
aamma suliaqarnermi uatsinnut Danmark-imit, Kalaallit
Nunaannit Savalimmiunillu
sinniisuutitanut ima isumaqarpoq Issittumi Siunnersuisooqatigiinni naligiissumik
peqataasinnaaneq, soorlu tamanna taamaassimasoq svenskit siulittaasuutitaqalernissaasa tungaanut. uatsinnut
assut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu akuersaarnanngilluinnarmat Kalaallit
Nunaat Savalimmiullu – issittumi nunatat 20 %-nit minnerunngitsumik angissuseqartut, Issittumi Siunnersuisooqatigiinni isumaqatigiinniarnerni tamani toqqaannartumik peqataasinnaajunnaarsinneqarmata. Neriuppugut
Canadamiut siulittaasuutitaqartut tamassuma ilungersunarnera paasissagaat, ataatsimoorlutalu ajornartorsiutip
taassuma aaqqinneqarnissaanut akuersaarnartumik nassaarsinnaassasugut.
Aleqa Hammond,
Naalakkersuisut siulittaasuat
lEiff JOSEfSEN
illit isummat din mening
Grønlandsposten
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
37
Danmark, Grønland og
Færøernes deltagelse i
Arktisk Råd samarbejdet
Det svenske formandskab for Arktisk Råd afholdt d. 15. maj
2013 ministermøde i Kiruna, Sverige. Her overdragedes
formandskabet for Arktisk Råd fra Sverige til Canada
ne til at nedbringe forurening fra sodpartikler. Der er
taget initiativ til at skabe et
fælles Arctic Business Forum
– et netværk mellem virksomheder, der har aktiviteter i
Arktis. Og Arktisk Råd har nu
fået etableret et permanent
sekretariat, så arbejdet fremadrettet kan blive endnu
mere effektivt. Landene blev
også enige om at intensivere
samarbejdet om biodiversitet
og forsuring af havene i det
arktiske område.
- Arktisk Råds medlemslandelande nåede også frem til
en beslutning vedr. optagelse
af observatører i Arktisk Råd.
Dette skaber nu grundlaget
for en bred involvering fra
lande, der har legitime interesser i de spørgsmål, der
drøftes i Arktisk Råd.
Med hensyn til Grønlands
beslutning om ikke at deltage
ved ministermødet i Kiruna,
samt berostillelsen af sin samlede deltagelse i Arktisk Råd
samarbejdet, ønsker vi sammen at gøre følgende klart:
- Der har været en lang tradition for, at alle tre rigsdele
har deltaget i Arktisk Råds arbejde, og at alle tre rigsdele
har været repræsenteret på
lige fod ved møder i Arktisk
Råd med hensyn til f.eks.
pladser ved mødebordet.
Denne praksis er blevet ændret de seneste to år. Vi har i
fælleskab fra dansk, grønlandsk og færøsk side igennem lang tid forsøgt at overbevise det svenske formandskab for Arktisk Råd om vigtigheden af at bevare den
praksis, der har været for repræsentation af alle tre rigsdele på lige fod i Arktisk Råd,
herunder ikke mindst med
hensyn til sikring af tre pladser ved forhandlingsbordet til
både formelle og uformelle
møder.
- Vi håber, at der snarest
muligt vil blive skabt grundlag for, at Grønland igen kan
deltage fuldt ud i Arktisk
Råds arbejde – og det vil vi
arbejde aktivt for.
- Danmark, Grønland og
Færøerne arbejder derfor nu
med det canadiske formandskab for at finde en tilfredsstillende løsning på rigsfællesskabets repræsentation i
Arktisk Råd samarbejdet
fremover. Dette skal ske så
hurtigt som muligt, for at skabe grundlag for at Grønland
kan genindtræde i samarbejdet, så vi alle tre vil kunne
deltage i det næste ministermøde, som det canadiske formandskab planlægger at afholde i 2015
- Fra Kongerigets side er
der blevet gjort alt, hvad der
var muligt for at opretholde
den praksis, der har været for
en ligelig repræsentation, og
de bestræbelser vil fortsætte.
- Det er vigtigt for os at understrege, at når vi i Arktisk
Råd er enige om, at menneskene i Arktis skal have topprioritet i vores arbejde, så
betyder det også i praksis for
os at repræsentanter for Danmark, Grønland og Færøerne
bør kunne deltage på lige fod
i arbejdet i Arktisk Råd, således som det har været tilfældet indtil det svenske formandskab. Det er meget vigtigt for os at gøre klart at det
er uacceptabelt at Grønland
og Færøerne - som dækker
ikke mindre end 20 % af det
arktiske territorium, ikke
længere tillades at deltage direkte i alle aspekter af forhandlingerne i Arktisk Råd.
Vi håber at det canadiske formandskab vil tage dette meget alvorligt, og at vi sammen
kan finde en tilfredsstillende
løsning på dette problem.
Aleqa Hammond,
Formand for Naalakkersuisut
Tamanut ammasumik
suliariumannittussarsiuussineq
”Sermiligaami qatserisarfik”
Kommuneqarfik Sermersuup sanaartugassaq ataani allaaserineqartoq ammasumik suliariumannittussarsiuunneqarpoq:
Suliassaavoq Sermiligaami qatserisarfik nutaaq 70 kvadratmeteriusoq.
Qatserisarfik biilinut qatserissutinut inissiiveqarpoq, isersimaartarfeqarluni, perusuersartarfeqarluni kuutsittagaanngitsumik/uffarfeqarluni kiisalu atortuusiveqarluni.
Suliassaq ataatsimoortillugu suliarineqassaaq.
Suliakkerneqarnissami ”aki appasinnerpaaq” tunngavigineqassaaq.
Neqeroorutit isiginiarneqassappata piumasaqaataavoq akileraaruseriffimmit nalunaajaasoqarnissaa sulisitsisoq pisortanut akiitsoqanngitsoq akilerneqarsimanngitsunik 100.000
koruuninit amerlanerusunik. Aamma neqeroortup aningaaserivimmit sillimmasiisarfimmilluunniit qularnaveeqquserneqarnissamik periarfissaqarnini neqeroorumminut ilanngutissavaa
suliassaq tunniunneqartinnagu.
Suliassaq aggustimi 2013-mi aallartinneqartussatut naatsorsuutigineqarpoq aggustimilu
2014-imi naammassisimassalluni.
Neqerooruteqarnissamut atortut tallimanngornermiit maajip 24-aniit aaneqarsinnaapput
nittartakkami www.tntnuuk.gl -mi imaluunniit akiliinikkut tnt nuuk illussanik titartaasarfik
a/s-imut pappialanngorlugit piniarneqarsinnaallutik mailikkut [email protected] imaluunniit faxikkut +299 32 16 31.
Suliarinnittussanik toqqaaneq sumi qaqugulu pissanersoq neqeroornissamut atortussani allassimassaaq.
Offentlig licitation
”Brandstation i Sermiligaaq”
Kommuneqarfik Sermersooq udbyder hermed nedenfor nævnte byggeopgave i offentlig
licitation:
Opgaven omfatter opførelse af ny brandstation på 70m² i bygden Sermiligaaq.
Brandstationen indeholder garage til slukningskøretøj, samt velfærdsrum, toilet/baderum
med tørkloset samt teknikrum.
Arbejdet udbydes i hovedentreprise.
Opgaven vil blive tildelt efter kriteriet ”laveste pris”.
For at få sit tilbud taget i betragtning skal tilbudsgiver ved erklæring fra skattevæsenet
dokumentere, at han ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over 100.000 kr.
Endvidere skal tilbudsgiver vedlægge tilbuddet en tilkendegivelse fra et pengeinstitut eller
forsikringsselskab om hans mulighed for garantistillelse, inden arbejdets overdragelse.
Arbejdet forventes påbegyndt august 2013 og forventes afsluttet august 2014.
Udbudsmaterialet kan fra fredag den 24. maj hentes på hjemmesiden www.tntnuuk.gl,
eller mod betaling bestilles i papirtryk hos tnt nuuk illussanik titartaasarfik a/s på mail
[email protected] eller fax +299 32 16 31.
Tid og sted for licitation vil fremgå af udbudsskrivelse.
SERMITSIAQ.AG
Grønlands udmelding før ministermødet om at det ikke
ville deltage ved ministermødet, samt at det ville stille sin
samlede deltagelse i Arktisk
Råd samarbejdet i bero indtil en tilfredsstillende løsning
fremadrettet for Grønlands
deltagelse i Arktisk Råd samarbejdet bliver fundet, har i
den forløbne uge skabt en del
debat, også i danske medier.
I lyset heraf ønsker den
danske udenrigsminister Villy Søvndal, Færøernes lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og Grønlands Formand for Naalakkersuisut
Aleqa Hammond at komme
med følgende afklaring i forhold til situationen i Arktisk
Råd:
- Arktis er kommet i verdens fokus af flere grunde:
For det første på grund af klimaforandringernes særlig
store konsekvenser i Arktis.
For det andet at Arktis er blevet et globalt emne. Derfor
ser vi nu en global interesse
for Arktisk Råd, og beslutningerne i Arktisk Råd får større
og større betydning, også for
lande udenfor Arktis.
- Med det fornyede fokus på
Arktis, har det internationale
samfund fået en historisk mulighed for at støtte de arktiske
folks udvikling, så den sker
på deres præmisser og på en
bæredygtig måde.
- Ministermødet i Kiruna
15. maj nåede frem til nogle
meget væsentlige resultater
som har været forberedt under det svenske formandskab
2011-2013, bl.a. underskriften
af en oilespildsaftale, som er
den anden bindende aftale i
for Arktisk Råd regi. Den er
det første skridt i retning af et
tættere og mere effektivt samarbejde mellem de arktiske
lande i tilfælde af en olieforurening. Der er også igangsat
et arbejde, der skal få lande-
38 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
illit isummat din mening
Utidigt og umodent boykot af Arktisk Råd
I sidste uge tog formanden
for Naalakkersuisut en enerådig beslutning om, at Grønland og vores befolkninger
ikke skulle være politisk repræsenteret ved Arktisk Råds
ministermøde. Arktisk Råds
ministermøde afholdes hvert
andet år. Netop i disse tider
tager Arktisk Råd vigtige
skridt ved hvert af rådets møder. I år fik ikke færre end 6
nye lande observatørstatus i
rådet, og rådets anden juridisk bindende aftale kom i
hus sammen med et nyt fælles
visionspapir for Arktis’ fremtid. Mødet var således et historisk møde, hvor vigtige aftaler for Grønland og resten
af Arktis blev indgået.
Alligevel valgte Formanden
for Naalakkersuisut at blive
væk fra ministermødet. Godt
nok var Inatsisartuts udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
udvalg orienteret om overvejelserne om ikke at deltage,
men der var ikke tale om en
drøftelse som udvalgets medlemmer kunne påvirke. Beslutningen om at blive væk
tog Aleqa Hammond uden
opbakning fra udvalget. En
beslutning som mildest talt
virker umoden og utidig. Naalakkersuisut har ellers bebudet, at man vil søge dialog,
åbenhed og bred inddragelse
i beslutningsprocesser. Derfor virker det endnu mere
mærkværdigt, når man endvidere erfarer, at de to koalitionspartier ikke havde været
inddraget i beslutningen om
udeblivelsen. Man kan ikke
fortænke Atassut og Partii
Inuit i at føle sig som ligegyldige støttekort til en enerådig
formand.
I Inuit Ataqatigiits øjne tager man ikke en sådan beslutning uden at have sit parlamentariske grundlag i orden,
og man træffer ikke en beslutning om at boykotte
Grønlands deltagelse ved så
vigtige møder, når man ikke
har afsøgt alle andre muligheder. Og det har Aleqa
Hammond næppe efter kun
en måned i stolen som formand for Naalakkersuisut.
Fra Inuit Ataqatigit vil vi
gøre det meget klart, at vi
også mener, at Grønland skal
sidde med ved forhandlingsbordet i Arktisk Råd. Det gælder alle internationale fora,
hvor sager som vedrører
Grønland drøftes og forhandles om. Derfor har Inuit
Ataqatigiit de foregående fire
år arbejdet utrolig hårdt for
at sætte Grønland og vores
rettigheder på verdenskortet.
Men vi er ikke enige i, at
løsningen på Arktisk Råd
problemet er, at sætte Grønlands arbejde i rådet i bero
og dermed sætte os selv uden
for indflydelse, og vi er slet
ikke enige i boykottet af ministermødet.
Vi finder det også vigtigt, at
gøre opmærksom på, hvad
der er op og ned i Arktisk
Råd. Det er nemlig sådan, at
der er ministermøde hver andet år. Ministermødet er det
højeste mødeorgan i Arktisk
Råd. Her deltager Grønland
og der er tre stole til Rigsfællesskabet. I år benyttede
Grønland ikke sin stol, mens
Færøernes stol var besat af
Lagmand Kaj Leo Johannesen, der talte på vegne af Færøerne. Aleqa Hammond havde således ellers også mulighed for at udtrykke sig på
vegne af Grønland ved ministermødet i Kiruna. Men denne mulighed blev ikke brugt,
og det på trods af, at det var
det første ministermøde efter
den ændring i praksis som
Naalakkersuisut påpeger i deres pressemeddelelse som begrundelse for boykottet. Det
vil sige, at Aleqa Hammond
valgte at tage skridtet til boykot før hun gav sig selv muligheden for at italesætte pro-
blemet direkte over for de
andre Arktisk Råd ministre.
Derfor mener vi klart, at boykottet, ud over at være et
umodent kneb, også er aldeles utidigt.
På embedsmandsplan findes de såkaldte SAO (Senior
Arctic Officials) møder, som
finder sted oftere end ministermøderne. Her er de otte
lande repræsenteret af en
SAO fra hver medlemsstat.
Det betyder, at der på embedsmandsniveau normalt
sidder en SAO, som taler på
vegne af Riget. Naturligvis er
det ikke tilfredsstillende, at
Grønland i den seneste tid
ikke har siddet med ved disse
embedsmands-forhandlinger. Dette har været en intern
sag i Rigsfællesskabet længe.
Nogle gange har Grønland
siddet med og andre gange
ikke.
Netop derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit arbejdet på at
styrke de interne strukturer i
Rigsfællesskabet, særligt på
det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, som vi inden valget nåede at indlede
forhandlinger med den danske regering om. Vi har også
lagt op til, at Grønland selv
styrker sin udenrigspolitiske
indsats. Hvis vi vil ses som en
ligeværdig part er vi også
nødt til at opføre os som en
ligeværdig part.
Fra Inuit Ataqatigiit mener
vi at Grønland skal sidde med
ved samtlige SAO møder.
Men samtidig må vi erkende,
at Grønland endnu ikke er en
stat og da Arktisk Råd er et
mellemstatsligt samarbejdsforum er det svært at acceptere
for de øvrige stater, som også
har Selvstyre-lignende ordninger (som i Canada) og regionale regeringer (f.eks.
Rusland), at selvstyrende nationer skal sidde med på lige
fod med staterne.
Derfor bliver det en lang
kamp for Grønland, og vi bliver selvfølgelig ved med at
kæmpe denne kamp. Men det
korte af det lange er, at det
ikke hjælper at vi bliver væk
fra møderne. Tværtimod skal
vi lade vores stemme blive
hørt, og hvor kan vi så særligt
det? Ja, det kan vi ved ministermøderne, hvor formanden for Naalakkersuisut valgte at blive væk. Det møde,
hvor Grønlands stol var tom.
Det møde, hvor der var mulighed for at skabe dialog og
forståelse hos f.eks. uSA’s
udenrigsminister John Kerry
og det canadiske formandsskab ledet af Leona Agluk-
kaq.
Vi mener således ikke, at
Aleqa Hammonds beslutning
var velovervejet eller klog. For
det første, tror vi ikke, at den
vil skabe andet et skuldertræk
fra de øvrige stater, som da
også har udtalt, at vi må finde
ud af det internt med Danmark. Og det er hér en stor
del af opgaven ligger. Lad os
finde en ordning, hvor vi sikrer, at både Danmark, Færøerne og Grønlands stemme
er tydelig, også på embedsmandsplan. Det må vi da
kunne finde ud af at samarbejde om, uden at boykotte
store politiske møder.
Vi vil anbefale Naalakkersuisut, at man søger opbakning hos sin arbejdsgiver Inatsisartut, hvis man ønsker at
foretage sig drastiske handlinger på vegne af Grønland;
at man søger dialog og indflydelse ved at repræsentere
Grønland ved politiske møder; at man forstår sin rolle
og ikke skader landets mulighed for indflydelse.
Vi beklager situationen og
håber Naalakkersuisut lærer
med tiden.
På vegne af Inuit Ataqatigiit:
Maliina Abelsen og Sara Olsvig,
Medlemmer af Inatsisartut
Selvstyrets økonomiske spareiver bygger på et falsum.
Det er efterhånden blevet ligeså almindeligt at forlange
økonomisk balance i de offentlige budgetter som at
mene at markedet under de
frie markedskræfter regulerer sig selv. Ingen af delene
holder for en nærmere prøvelse og i det mindste er den
første påstand nu bevist ikke
at holde for videnskabelige
beviser som højt estimerede
sagkyndige har foreholdt de
besluttende politikere.
De to Harvard-økonomer
Ken Rogoff og Carmen Reinhart analyserede i 2010 historiske fakta fra 20 udvalgte
lande angående bruttonatio-
nalprodukters faldende tendens når værdien af statsgælden overstiger 90 procent af
BNP. Og disse analyser har
været brugt som politisk argument for at føre en meget
stram økonomisk politik uanset konsekvenser for befolkningerne i vældigt mange
lande kloden rundt. Det virker da også besnærende for
enhver kræmmersjæl, at økonomisk smalle tider fordrer
besparelser hele vejen rundt,
hvis det ikke var fordi at forhold ikke omhandler vores
individuelle husholdning eller lille kiosk, men derimod
samfundsøkonomierne –
større eller mindre.
Imidlertid kom en opvakt
økonomistuderende på et
mindre amerikansk universitet ved et tilfælde til at gennemregne analysen og påviste derved, at de to Harvardøkonomer havde regnet forkert indtil flere gange – samt
udeladt væsentlige forhold hvorfor konklusionen rettelig
burde hedde at selv lande
med en gæld over 90 procent
af BNP havde vækst – om end
den var en anelse mindre end
lande med en gæld på mellem 60-90 procent. En senere
gennemregning af Harvardøkonomernes reviderede bag-
grundstal viser, at netop lande med mere end 90 procent
statsgæld havde større vækst
end tilsvarende med mindre
statsgæld.
Dette kan omskrives til
jævnt dansk således, at et
samfund ikke har nogen fordel i groft at beskære de offentlige udgifter i økonomiske nedgangstider idet en sådan besparelse alene vil styrke en tendens til recession
grundet den mindre økonomiske aktivitet. Den kløgtige
og proaktive beslutningstager
vil tværtimod forsøge at dirigere de offentlige pengestrømme over i langsigtede
investeringer der KAN blive
produktive for samfundet
frem for i driftsøkonomiske
poster og/eller i infrastrukturelle investeringer der alligevel skal afholdes i den nære
fremtid.
På ovennævnte baggrund
må man konstatere, at ikke
mindst den afgåede finansminister Moster Skrap – den
nuværende finansminister
har endnu til gode at bevise
sin bedre forståelse for de
økonomiske kredsløb! – har
forfulgt en helt forkert restriktiv linje hvorved landets
økonomi er blevet fastholdt
på en uholdbar stram spare-
politik med sikker recession
ude i landet til følge frem for
en begrænset gældsat aktivitet. Havde den forrige regering forstået samfundsøkonomiens sagligt objektive sammenhæng – og ikke ideologisk dikterede pseudovidenskabelige ditto udlagt af administrationens DJøF´ere –
så havde IA-koalitionsregeringen måske stadig siddet
ved magten.
Henrik Lund-Andersen, Saqqaq
Grønlandsposten
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
39
illit isummat din mening
nut siulittaasuuneq qaangiuttorlu Aleqa Hammond-ip taamaaliorsimanissaa ilimanaa­
te­qanngilaq.
Inuit Ataqatigiit tungaanniit ersarissumik oqaatigerusupparput Issittumi Siunnersuisoqatigiinni isumaqati­
giinniartoqartillugu nunatta
peqataanissaanik isumaqarluinnaratta. Tamannalu su­
milluunniit nunat tamalaat a­
taatsimiinnerini nunatsinnut
tunngasunik eqqartuinerni
isumaqatigiinninniarnernilu
atuuppoq. Taamaammallu u­
kiuni sisamani qaangiuttuni
nunarput nunatsinnilu pisinnaatitaaffiit nunarsuaq tamak­kerlugu nittarsaanniarlugit Inuit Ataqatigiinni annertuumik ilungersortarsimavugut.
Nunattali Siunnersuisoqatigiinni sulinerata unitsinne­
ratigut taamatullu o­qar­t us­
saa­junnaartinnera­t i­g ut Issittumi Siunnersuisoqatigiit tu­
ngaa ­sigut ajornartorsiornermik aaqqiiniarnermut isu­ma­
qataangilagut, aammalu mi­
nisterit ataatsimiinneranni
ilaginnikkumajunnaarneq i­
su­maqatiginngilluinnarlugu.
Issittumi Siunnersuisoqatigiinni sorpiaat pineqarnersut
oqaatigissallugu aamma pi­
ngaaruteqartutut isigaarput.
Imaappormi ukiut allortarlugit ministerit ataatsimeeqatigiittartut. Ministerit ataatsi­
miinnerat tassaavoq Issittumi
Siunnersuisoqatigiinni pi­
ngaa­r uteqarnerpaamik ataat­
simiittarneq. Taakkunani nu­
nar­put peqataasarpoq, taamatullu Naalagaaffeqatigiif­
fip­put pingasunik inissaqartitaalluni. Issiavissaatitaasoq
ukioq manna nunatsinnit a­
tor­neqanngilaq, Savammiu­
nulli issiavik Savalimmiuni
Naalakkersuisut siulittaasuannit Kal Leo Johannesenimit atorneqarpoq, Savalimmiullu sinnerlugit oqaaseqarnermut atorneqarluni. Taamaammat Kiruna-mi mini­s­te­
rit ataatsimeeqatigiinneranni
Aleqa Hammond nunarput
sinnerlugu oqaaseqarnissaminut periarfissaqarsimagaluarpoq. Periarfissarli taanna
atorneqanngilaq, tamannalu
pivoq naak Naalakkersuisut
ilaginnikkumajunnaarnerat
pissutissarsiorlugu tusagassiorfinnut nalunaaruteqarner-
minni periusit allanngorsimanerisa kingorna ministerit
siullerpaamik ataatsimiinni­
ar­tut oqaatigineqaraluartoq.
Allatut oqaatigalugu Aleqa
Hammond Issittumi Siunneruisoqatigiinni ministerinut
allanut ajornartorsiutaasup
saqqummiunissaanut toqqaa­
nartumik periarfissaq atornaguluunniit ilaginnikkuma­
jun­naarneq toqqarniarlugu
aalajangiisimavoq. Taamaattumik isumaqarluinnarpugut
ilaginnikkumajunnaarnermik aalajangerneq nuka­
ngaan­narani aamma tamakkiisumik aassinganerusoq.
Atorfillit immikkut ataatsi­
miinnerni SAO-mik taane­
qar­tuni (Senior Arctic Officials) ministerit ataatsimiit­
tar­nerinit akulikinnerusumik
ataatsimiittarput. Tamatumani nunat arfineq pingasut i­
laasortaasut tamarmik SAOmi ataatsimik sinniisoqarput.
Taamaalillunilu atorfillit a­
taat­simiinnerini Naalagaaffe­
qatigiit sinnerlugit atorfilimmik ataatsimik peqataasoqar­
tarluni. Piffissami kingullermi atorfillit akornanni isu­ma­
qatigiinniartarnerni nunatta
peqataasarsimannginnera
soorunami naammaginartutut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Tammanna Naalagaaeqa­
ti­g iiffiup iluani sivitsortumik
ajornartorsiutaasimavoq. Nunarput ilaatigut peqataasarniarluni ilaatigut peqataasarsimanngilaq.
Tamannarpiarlu patsisigalugu Inuit Ataqatigiinnit ua­
gut Naalagaaffeqatigiiffiup i­
luani akunnitsinni aaqqis­
suus­sinerit nukittorsarniarlugit suliniuteqarsimavugut,
tas­sanilu nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut
pingaartinnerusimallugit, qi­
nersinerlu sioqqullugu apeq­
qu­t it danskit Naalakkersuisuinik isumaqatigiissutiginiar­
nerat aallartissimallugu. Taamatuttaaq nunatta nammi­
neerluni nunanut allanut atatillugu iliuuseqarnissai nukittorsarniarlugit aallarniisimavugut. Naligiimmik suleqa­
taa­sutut isigineqarusukkutta
naligiimmik suleqataasutut
aamma pissusilersortariaqarpugut.
Inuit Ataqatigiinni isuma­
qar­pugut nunarput SAO-mi
ataatsimiinnerni tamani pe­
qataasassasoq. Taamaattorli
aamma nunatta suli nammi­
nersulivissimannginnera nassuerutigisariaqarparput. Issittumi Siunnersuisoqatigiimmi
tassaavoq naalagaaffiit akornanni suleqatigiiffik naala­
gaaffinnut allanut eqqaanartunik namminersornernik
aaq­qissuussiffiusunut (soorlu
Canada) aamma nunat immikkoortuini naalakkersuisoqartunut (soorlu Rusland)
nu­nat namminersortut naala­
gaaffiit nalingisut ataatsimee­
qataasassappata akueriuminaappoq.
Tamakku pissutigalugit akiuunneq nunatsinnit sivisuumik ingerlanneqartariaqassaaq, ilungersornerli sooru­
na­mi nangissavarput. Naatsu­
milli oqaatigissagaanni ataat­
si­m iinnerni peqataanngitsoornerit iluaqutaanngillat.
Killormut - oqaaseriumasavut
tusartissavagut, taamaaliorniaruttalu tamanna suni pi­
ngaarnerua? Tassami, ministerit ataatsimiinnerini Naalakkersuisut siulittaasuata pe­
qataaffiginngisaani tamakku
pisinnaapput. Ataatsimiin­
ner­mi nunatta inissaani inuttaqanngitsumi. Ataatsimiinnermi oqaloqateqarnissanut
paasinnittoqarnissaanut periarfissaqarfiusumi, soorlu
USA-mi nunanut allanut minis­teria John Kerry imaluunniit Canada-mi siulittaasoqar­
fik Leona Aglukkaq-imit siuttuuffiusoq eqqarsaatigalugit.
Taamaammat isumaqarpugut Aleqa Hammond-ip aalajangernera eqqarsaatigilluagaanngitsoq, taamatullu isumatuutut oqaatigineqarsinnaanngitsoq. Siullermik naa­
la­g aafinnit allanit soqutigineqarpallaanginnissaa ilima­
gaarput, taakkumi akornanni
oqartoqarpoq tamanna Danmark-ip iluani aaqqinniarta-
riaqartoq. Suliassallu annertunersaa tassaniippoq. Danmark-ip, Savalimmiut nunattalu nipaata ersarinnerunissanut aaqqissuussineq nassaariniartigu, taamatuttaaq atorfillit akornanni. Politikkikkut
ataatsimiinnerit ilaginnikkumaffigiunnaanngikkaluarlugit tamassuma suleqatigiissutiginissaa soorlu ajornarpallaassanngikkaluartoq.
Naalakkersuisunut makku
siunnersuutigerusussavagut:
Nunarput sinnerlugu pipallattunik iliuuseqarusukkunik
sulisitsisutik Inatsisartut isumasioqqullugit siunnersortillutillu; politikkikkut ataat­si­
miinnerni nunatta sinniisoqarneratigut oqaloqatigiin­
nissat sunniuteqarsinnaaneralu ujartoqqullugu: inissisimaffipput paasillugu nunatta
oqartussaaqataaneranik innarliinnginnissaq eqqarsaatigeqqullugu.
Pisimasoq ajusaarnartutut
isigaarput, Naalakkersuisullu
piffissap ingerlanerani ilikkariartorumaarnerat neriuutigalugu.
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit,
Maliina Abelsen aamma Sara Olsvig,
Inatsisartuni ilaasortat
Chat med Michael Binzer
Tirsdag den 4. juni kl. 14.00 – 17.00
Michael Binzer, øverste direktør for TELE POST,
chatter med læserne på www.Sermitsiaq.AG
Deltag i debatten og følg med live på Sermitsiaq.AG
fra kl. 14.00 tirsdag den 4. juni.
Mediehuset
FOTO JENS ANDERSEN
Sapaatip akunnera kingulleq
Naalakkersuisut siulittaasuat
allanik isumasiueqqaarani Issittumi Siunnersuisoqatigiini
ministerit ataatsimiinnerat
nu­natsinnit nunatsinnilu innuttaasunit politikkikkut pe­
qataaffigineqassanngitsoq
aa­
lajangerpoq. Issittumi Siunnersuisoqatigiinni mini­s ­
te­r it ukiut allortarlugit ataat­
simeeqatigiittarput. Ukiuni
makkunanerpiaq Issittumi Siunnersuisoqatigiit ataatsi­
miin­nerni tamani pingaaru­
te­qartumik alloriartarput. U­
kioq manna nunat arfinilissuit Siunnersuisoqatigiinni
alaat ­si­n aattussatut akueri­
saap­put, taamatullu Siunnersuisoqatigiit pituttuisumik i­
su­maqatigiissummik aalajangigaqarlutik, tassaasoq Issittu­mi siunissaq pillugu ataat­
si­moortumik siunnerfeqartumik isumaqatigiissut. Taamaalilluni ataat­si­miinneq Siunnersuisoqatigiit oqaluttua­
ri­s aanerannut pingaarute­
qar­poq, tassanimi isumaqatigiissutit nunatsinnut Issittullu sinneranut pi­ngaaru­te­qar­
tut tamanit aalajangiunneqarput.
Taamaattorli Naalakkersui­
sut siulittaasuat ministerit a­
taatsimiinneranni peqataarusunnani najuutinngilaq.
Naak Inatsisartut Nunanut
Al­lanut Sillimaniarnermullu
Ataatsimiititaliaat ataatsimee­
qatigiinnermi peqataanngissaq pillugu ilisimatinneqara­
luartoq ataatsimiitaliami ilaasortat apeqqut oqaluuserisimanngilaat sunniuteqarfigi­
sinnaasimanagulu. Ataatsi­
miinnermi peqataannginnissaq ataatsimiititaliamit isummerf igiqanngitsoq A leqa
Ham­mond-ip nammineerluni aalajangiuppaa. Taamatut
aalajangiineq ingasattajaarnani oqaatigineqarsinnaavoq
nukangasoq aassinganerusorlu. Naalakkersuisunit oqaatigineqartaraluarpoq aalaja­
ngii­niarnerni oqaloqatigiinnerit, ammasumik pissuseqar­
neq annertuumillu peqa­taa­
tit­si­neq pisassasut. Taamaammat eqqumiiginanngitsuun­
ngilaq paasillugu partiit
Naalakkersuisoqatigiinni pe­
qataatita­qar­t ut ataatsimiinnermi pe­qataannginnissaq
pillugu aalajangiinermut pe­
qataatinneqarsimanngimmata. Atassut aamma Partii Inuit siulittaasumut namminiivilluni pissusilersortumut ki­me­
qanngitsumik tapersersuisuinnartut misigissappata tamanna tupigisariaqanngilaq.
Inuit Ataqatigiinni isigin­
nit­t aaserput malillugu taama
aalajangerneq Inatsisartuni
amerlanerussuteqarneq qu­
lakkeeqqaarnagu pisinnaa­
ngilaq, taamatullu periarfis­
sa­nik allanik aqqutissaqarner­
soq misissoqqaartinnagu a­
taat­
s imiinnerni taama pingaa­r uteqartigisuni nunatta
peqataannginnissaa pillugu
aalajangiisoqarsinnaanani.
Qaammallu ataaseq sinnilaa­
ginnarlugu Naalakkersuisu-
politken.dk
Issittumi Siunnersuisoqatigiinnik ilaginnikkumajunnaarneq
aassinganerusoq nukangasorlu
40 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
illit isummat din mening
Suliaq tunngavigalugu attaviitsutullu
innuttaasunut qaammarsaneq
Inuit Ataqatigiit Naalakker­
sui­sut paasissutissiisarnermi
pe­riusaannut paatsuungavoq.
Inuit Ataqatigiit tun­ngaviusu­
mik isumagivaat, innuttaasut
qanorluunniit naalakkersuinikkut isumaqaraluarunik
qularutissaqannguaratik pisortanit assigiimmik sullinneqassasut. Naatsorsuutigisinnaa­s ariaqarparput Naalak­
ker­suisut tamatta sinnerluta
sulissasut, tamattami naalakkersuisoraagut.
Namminersorlutik Oqartussani avammut attaveqartarnermut ataqatigiissaarisussamik atorfinitsitsiniarnermi
ersarissumik nassuiaasoqareeraluartoq, isumaqarpugut
atorfinitsitsiniarnermi ingerlariaaseq isornartortaqarsi­
ma­qisoq.
Siullertut paasiuminaatsipparput sooq tusagassiuinermik suliaqarfiup atorfeqartitsivioreersup suliassaq naammassisinnaanngikkaa. Atorfi­
littanimmi sulisoqarpoq tusagassiorfinnik sullissisussanik
innuttaasunullu paasissutissiisartussanik. Taamaattoqar­
nerani suliap asserluinnaanik
suliaqartussamik atorfinitsitsiniarneq aningaasanik pisa­
riaqanngitsumik atuinertut
isigaarput, ingammik ingerlatsinermi aningaasartuutikillisaasariaqarnerup nalaani inuutilluta.
Uggornartututtaaq isigaarput suliassap suliarinnittussa
rsiuunneqarsimannginne­r a,
qularnanngimmammi attaveqaqatigiinerup iluani mi­
si­l ittagaqarluartunik, taamaattumillu suliamik sulia­
qar­nissaminnik pilerisussinnaasunik.
Tupaallaatigivarput aamma Naalakkersuisut siulittaasuata pisortatigoortumik
Dan­markimut tikeraaqqaar­
nermini, assit nassiussuunneqartut naapertorlugit, Namminersorlutik Oqartussaniit
ataasiinnavimmik ingiallorteqarmat, avataaniit utaqqiisaasumik atorfinitsitaagallartumik kiisalu Partiip Siumup siunnersortitut atorfeqartitaa­
nik. Isumaqarpugut tamanna
Naalakkersuisut siunnersortinnermut pingaarnersiuinerannut ernumanartumik inissiisoq. Pissusissamisoorsorinarpoq Naalakkersuisut siu­
littaasuat Naalakkersuisoqataalu eqqaasissallugit nuna
ta­makkerlugu sinniisuummata innuttaasullu parti taper­
ser­sugaq apeqqutaatinnagu
sulisussaammata, partii ataaseq kisiat sullinnagu partiillu
taassuma qinersisai kisiisa
pinnagit.
Tamassuminnga ernummateqarneq naqissuserneqar­
poq KNR-ikkut tusaratsigu
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq kujataani innuttaasunut Siumup aaqqissugaanik
innuttaasunut ataatsimisitsisaqattaarpaluttoq. Tupinna­
qu­tigaa innuttaasunut ataatsi­m iisitsineq qulequtserne­
qar­simammat innuttaasunut
tamanut sanaartorneq pillugu nalinginnaasumik paasissutissiineq. Isornaquteqanngilluinnarpoq partiimi nuimasup parteeqatini su­m iif­
finni assigiinngitsuneersut
naapikkusussappagit, isornarluinnarporli Naalakkersuisut sinnerlugit suliaqarnermi
partiip soqutigisai taputartuunneqarpata.
Ullumi nunatta pitsaasumik tusaamaneqaatigaa naa­
lakkersuinikkut toqqissisimanartutut ingerlatsiviunini
ingerlanneqarnerminilu partiinut ataasiakkaanut pituttoqannginnini.
Tamakku tusaamaneqaatit
ilaatigut aatsitassarsiorfinnut
aningaasaliiffigineqarnissat­
Michael Binzer Chatteqatigiuk
sinnut pilerinartunngortippaatigut, naak aningaasaliif­
fi­g issalluta akisuupilussuugaluartugut. Tusaamaneqarnerput innarlerneqarpat tamassuma ajornartorsiortupilussuanngortissavaatigut.
Nunatta tusaamaneqarne­
rata pitsaasuunissaa tamatta
sulissutigisariaqarparput.
Tassa naalakkersuinikkut a­
nguniakkanut politikerit i­
summersortassapput sulif­fe­
qarfiit allaffeqarfiillu ingerlat­sinerinut akulerunnatik.
Atorfillillu sulianut tunnga­
suteqartunik suliaqassapput
naalakkersuinikkut suliaasunut akulerussuunnatik. Naa­
lakkersuinikkut suliaqartutut
qulakkeertariaqarput ki­n a­
luunniit isumaqalissanngitsoq partiitut soqutigisat, allaffeqarfiit ingerlanneqarne­
rat politikerillu ingerlatsi­nermut akulerusuunniartut a­
kor­nanni oqimaaqatigiissutsip killup tungaanut saaleqisoq.
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit
Inatsisartuni ilaasortaat
Saglig og upartisk
oplysning til borgerne
Marlunngorneq 4. juni nal. 14.00 – 17.00
TELE POST-ip pisortaanera Michael Binzer
www.Sermitsiaq.AG-mi atuartartunik chatteqassaaq
Marlunngornermi 4. juni nal.14.00-imiit
Sermitsiaq.AG-mi oqallinnermut peqataagit
toqqaannartumillu malinnaallutit.
FOTO JENS ANDERSEN
Mediehuset
Inuit Ataqatigiit undrer sig
meget over Naalakkersuisuts
informationsstrategi. Det er
Inuit Ataqatigiits grundlæggende holdning, at borgerne
skal være trygge ved, at den
offentlige administration servicerer alle borgere ens, uanset deres partifarve. Og vi må
forvente, at Naalakkersuisut
repræsenterer os alle – de er
vores alles regering.
Selvom Inuit Ataqatigiit er
glade for at der endelig kommer en klar udmelding på situationen omkring den nye
pressekoordinatorstilling i
Selvstyret, mener vi at hele
forløbet omkring pressekoordinatorstillingen har været
kritisabelt.
For det første forstår vi ikke
hvorfor opgaven med at servicere pressen ikke kan løftes
af den stab, der allerede er
ansat i Selvstyret. Der findes
jo allerede en personalegruppe der har til opgave at servicere pressen og sikre at den
politiske kurs bliver formidlet
til befolkningen. Så når der
ansættes en privat person til
at gøre præcist det samme,
mener vi at der er tale om en
unødvendig ekstraudgift i en
tid, hvor der ellers er behov
for tilbageholdenhed med
det offentliges udgifter.
Vi finder det også ærgerligt
at man ikke har fundet det
nødvendigt at sende opgaven
i udbud, da der sikkert sidder
andre med erfaring inden for
kommunikation, som gerne
ville have haft mulighed for
at få så spændende en opgave.
Vi er også overraskede
over, at landsstyreformanden
på hendes første officielle besøg i Danmark ifølge de fremsendte pressebilleder ledsages af én repræsentant fra
Selvstyret, den eksterne og
midlertidigt ansatte pressekoordinator og en partikonsulent fra partiet Siumut. Vi synes det sender et problematisk signal om hvordan Naa­
lakkersuisut prioriterer den
rådgivning de får. Vi vil gerne minde om, at landstyreformanden og Naalakkersuisut
skal repræsentere hele landet
og alle borgerne, og ikke kun
et enkelt parti og dette partis
vælgere.
Denne bekymring bliver
forstærket når vi i KNR kan
høre, at landets Naalakkersuisoq for Finanser afholder
borgermøder i Sydgrønland,
der er arrangeret af Siumut.
Det er især bemærkelsesværdigt fordi formålet med borgermødet er at give »generel
information« om politikken
på anlægsområdet til alle in-
teresserede borgere. Der er
intet mærkeligt i, at et fremtrædende medlem af et parti
gerne vil mødes med de lokale partistøtter, men det bliver et problem når det bliver
blandet sammen med generel
oplysning til borgerne fra
Naa­lakkersuisut.
I dag har Grønland ry for
at være et stabilt politisk land
med en upartisk administration. Det er blandt andet dette ry der har gjort os attraktive for råstofbranchen selvom vi er et meget dyrt land at
investere i. Hvis vores ry på
nogen måde plettes, vil vi stå
i store vanskeligheder. Der er
brug for at vi alle bidrager til
at opretholde landets gode
ry. Det betyder, at politikerne
skal bruge tiden på at udstikke den politiske kurs og ikke
på at blande sig i driften af
hverken selskaber eller departementer. Og de ansatte skal
bruge tiden på faglige opgaver og på drift og ikke på politik. Og vi må som politikere
sikre, at ingen får grund til at
tro, at denne magtbalance er
ved at tippe, til fordel på partipolitiske interesser, et politisk embedsværk eller driftsorienterede politikere.
Inatsisartutgruppen, Inuit Ataqatigiit
Grønlandsposten
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
41
Nuummi umiarsualiviup allilerneqarnissaa
Sermersuup Kommuniani
umiarsualiviup allilernissaat
annertunerusumik kinguarsarneqarnissaa, Nuuk Atassummiit kissaatiginngeqaarput.
Naalakkersuisuusimasut su-
liaq pilersaarusiaq 2016-mi
naammassisussatut, Sermersuup Kommunianut suliffissaqartitsisussaq minnerun­
ngit­sumillu Nunatta sinneranut, pitsaanerusumik eqaannerusumillu assartuilersitsi­
Horoskop
susaq, Transportkommissionillu innersuussutigissaa pi­
aartumik aallarteqqunaqaaq.
Ullumikkut pissutsit piviu­
sut angallatit tattorliortut, ki­
lisaatit angisuut, umiarsuit a­
nginerit assartuutit, allallu
umiarsuit Nunatsinnut tikittartut misissuiniat, Nuup ta­
lit­t arfianut talissinnaanngitsut akuersaaginnarsinnaan­
ngilagut.
Ilanngullugu siunissaq qaninnerusoq, ungasinnerusor-
lumi pillugu aatsitassarsiulivinnissami, kiisalu aamma
olie-mik qalluilernissami pi­
sariaqavippoq talittarfik annertussutsimigut malinnaa­
soq piffissami qaninnerpaami pigilersimanissaa.
juunip 3.-anniit - 9.-annut 2013
VÆDDEREN (20. marts - 19. april)
En uge hvor der i høj grad kan
opstå forvirring på grund af for
mange valgmuligheder, og det er
en god ide ikke at træffe beslutninger, specielt i forbindelse med fami-
KREBSEN (21. juni - 21. juli) Både
kommunikationsplaneten Merkur
og kærlighedsplaneten Venus
befinder sig i dit tegn… det skaber
varme mellem dig og en vigtig
anden. Lidt stress i luften kræver
Nuuk Atassut sinnerlugu
Margreth Kruse Jensen
Siulittaasoq
all. / af Adrian Duncan
VÆGTEN (23. september - 22. oktober) En uge med afgørende begivenheder i din karriere og generelt
er der inspiration at finde. Kollegaer omkring dig starter konstruktivt
ud, men kan ende med at blive en
STENBUKKEN (21. december - 19.
januar) Din opmærksomhed er i
øget grad rettet mod en partner
eller en potentiel, og romantikken
melder sig på banen. Dog kan kommunikation kræve indsigt og tål-
lieområdet.
ANGUTERALAK Qinigassat amerlavallaarnerat
pissutigalugu sapaatip-akunnera annertuumik
paatsiveerusimaarfiusinnaavoq, pingaartumillu
ilaqutariinnermut tunngasunut atatillugu aalajangiinissaq isumassarsiatsialaanngilaq.
strategi.
PEQQUK Merkur attaveqarnermut tunngasoq
Venusilu asanninnermut tunngasoq ilisarnaatinniipput … tamanna illit allallu pingaarutillip
akor­nanni kissalaarnermik pilersitsissaaq. Uippakajaatsiarneq periusissaqarfigineqartariaqarpoq.
udfordring.
OQIMAALUTAAVIK Sapaatip-akunnera suliffinni nalinginnaasumillu aalajangiisuusumik pisoqarfiusoq isumassarsiorfiusinnaavoq. Suleqatitit ineriartornartumik aallartissapput, tamannali
naggataatigut unammilligassanngorsinnaalluni.
modighed.
SAVAASAQ Eqqumaffiginninnerit suleqammut
suleqatissamulluunniit annertusisamik sammivoq, asaqatigeerujoornerlu takkutissaaq. Attaveqarnerli ilisimasaqarnermik naammagiggarnermillu piumasaqarsinnaavoq.
TYREN (20. april - 20. maj) Der er
i denne uge megen fokus på kommunikation med familiemedlemmer og den kan vise sig at bringe
nogle dejlige såvel som udfordrende øjeblikket. Nogen er måske i kri-
LØVEN (22. juli - 22. august) Der
kan være et øget behov for at slappe af og planlægge klogt i denne
uge, da der kan være meget at se til.
Søde familiemedlemmer overrasker måske på den gode måde.
LØVEQ Suliassat amerlasinnaammata sapaatipakunnerani matumani eqqissisimaarnissaq sila­
tuumik pilersaarusiornissaq pisariaqarnerusin­
naapput. Ilaquttat saamasut immaqa nuannersumik tupaallatsitsissapput.
SKORPIONEN (23. oktober - 21.
november)
Kærlighedsforhold
rummer både omsorg og sensitivitet i denne uge, mens du nyder at
forståelsen fungerer på et instinktivt plan. Rejser må tages op til fornyet overvejelse.
SKORPIOONI Paaseqatigiinnerup ingerlalluarneranik alutorsaatiginninnini asanninnermut
tunngasut sapaatip-akunnerani matumani isumassuineq misikkarinnermillu imaqassapput.
Angalanerit isumaliutigineqaqqittariaqarput.
VANDBÆREREN (20. januar - 18.
februar) Søde kolleager gør indtryk på dig og der er hjælp at hente
i forbindelse med de daglige rutiner for tiden. Opgaver presser sig
på sidst på ugen, og det gælder om
at være forberedt.
IMERTARTARTOQ Suleqatit saamasut sunnertissutigissavatit piffissamilu matumani ulluinnarni suliarisartakkanut atatillugu ikiortissaqassaaq.
Suliassat sapaatip-akunnerata naalernerani takkutissapput, piareersimanissarlu pisariaqarpoq.
SKYTTEN (22. november - 20.
december) Der er chance for øget
intimitet og nærhed i denne uge,
hvilket er med til at blødgøre dig.
Der er intense øjeblikke, men sidst
på ugen er en partner under pres.
IGERIALLAQQI Sapaatip-akunnerani matumani sammeqatigiinnerunissamut qanilaarnerunissamullu periarfissat annerussapput, tamannalu
aqilissutigissavat. Pisut sukumiisuussapput, sapaa­
tip-akunneratali naalernerani suleqat tatineqassaaq.
FISKENE (19. februar - 19. marts)
Nu hvor Venus er i harmoni med
dig tegn er der en god kontakt med
vigtige andre i dit liv, og det er tid
til at hygge sig sammen. Et presserende problem løses sidst på ugen.
AALISAKKAT Venus ilisarnaatinni oqimaaqatigiilermat inuuninni pingaaruteqartunut allanut
attaveqarneq pitsaasuussaaq, nuannisaqatigeerujoornissamullu piffissaassaaq. Ajornartorsiut nu­­
kinginnartoq naggataatigut aaqqinneqassaaq.
se.
ANGUTIKULOOQ Ilaqutariinnut ilaasunut attaveqarneq sapaatip-akunnerani matumani
pi­ngaartinneqarluassaaq, tamannalu nuannersunik unammilligassaasunillu aamma kinguneqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq ajornartorsiortoqartoq.
TVILLINGERNE (21. maj - 20.
juni) Nu hvor Mars befinder sig i
dit tegn er du klar til at kæmpe for
dine projekter eller dine synspunkter. Det begynder struktureret og
kreativt, men planer må revurderes
undervejs.
MARLULISSAT Mars ilisarnaatinniilermat sulinitivit isummavilluunniit sorsuutiginnissaannut
piareerputit. Tamanna aaqqissuussaasumik nassaarsiorpaluttumillu aallartissaaq, pilersaarutilli
nalilersorneqartassapput.
JOMFRUEN (23. august - 22. september) Ugen begynder med en
god indsats i en gruppe og der er
en fornemmelse af at noget fungerer optimalt. Senere kan der være
pres på og en procedure må
ændres.
NIVIARSIAQ Sapaatip-akunnera aallartissaaq
ataatsimooqatigiinni suliniuteqarluarnermik
ingerlalluartoqarneranillu misigisimasoqassaaq.
Kingusinnerusukkut tatisisoqarsinnaavoq suleriaaserlu allanngortittariaqalerluni.
Bestil et avisabonnement på AG eller Sermitsiaq i dag,
så modtager du et rejsegavekort til en værdi af
1.000 kr. fra Air Greenland
Udover rejsegavekortet vil du modtage forskellige tilbud på pakkerejser
fra Air Greenland, som vil give dig et endnu bedre tilbud.
Bestil et avisabonnement via
WWW.SERMITSIAQ.AG/ABONNEMENT
BOOK ONLINE www.airgreenland.gl
•
Det er billigere at booke sin rejse selv
•
Vores onlinebooking har åbent 24 timer i døgnet
•
Du behøver ikke længere at stå i kø
•
Bestil din billet helt op til 2 timer før afgang
•
Overblik over alle afgange og kombinationsmuligheder
Alle
der bestiller et n
yt
årsabonnement
senest den 5. ju
ni får
et gavekort!
Tilbuddet gælder et begrænset antal abonnementer efter “først-til-mølle” princippet, og gælder kun for nye årsabonnenter og husstande der ikke har haft abonnement på den valgte avis de seneste 3 måneder. Du kan vælge et årsabonnement på enten
AG eller Sermitsiaq i denne kampagne. Du får en bekræftelse på, at du får både rejsegavekort og avisabonnement, når du modtager din faktura på avisabonnementet. Avisabonnementet skal være betalt inden abonnementet begynder og rejsegavekortet
fremsendes til dig. Du modtager rejsegavekortet senest 4 uger efter avisabonnementet er betalt. For abonnementsbetingelser henvises til medehusets abonnementsbetingelser på www.Sermitsiaq.AG
»U
NN
I
A«
42 onsdag 29. maj 2013
atuagagdliutit
UNNIA
Nuannersumik, tissinartumik allaasumilluunniit inuttut oqaluttuassartaqarpit inunnut amerlanernut
siaruaakkusutannik, taamaappat AG saaffigiuk [email protected] allallutit. Saaffiginnissutit aallartillugu allassaatit UNNIA assitalersinnaavallu. Aamma 39 39 52 sianerfigisinnaavat allakkamilluunniit nassiussillutit: Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Sipisaq Avannerleq 10 B, Postboks 39, 3900
Nuuk.
Unniami atinut tunngasut suulluunniit sammivavut. Sammineqarsinnaasut tassaasinnaapput katinnerit, toqusumik eqqaaniaaneq, ilasseqatigiinnerit, marlulissanik ernisut, akunnaalliliillutik inuuissiortut, atorfinittut minnerunngitsumillu inuttut oqaluttuassat immikkuullarissut – qungujunnarsinnaasut.
UNNIA
Har du kendskab til en glædelig, sjov eller anderledes personhistorie, som fortjener opmærksomhed
i en større kreds, så kontakt AG på [email protected]. Start din meddelelse med at skrive UNNIA og
send gerne et foto med. Du kan også ringe 38 39 52 eller sende et brev: Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Sipisaq Avannerleq 10 B, Postboks 39, 3900 Nuuk.
På Unnia omtaler vi stort set alt navnestof. Emnerne kan være bryllupper, nekrologer, receptioner, Unniami aaqqissuisoq
Paornánguaq Kleist.
tvillingefødsler, runde fødselsdage, udnævnelser og ikke mindst specielle personhistorier – gerne
Navneredaktør Paornánguaq Kleist.
fortalt med et glimt i øjet.
Taninnersuaq
Store sminkedag
Inuuteq Kriegel
Inuuteq Kriegel
(IK) Fredag aften var der lagt frem til en stor make-up event i
Torrak Fashion i Nuuk med kvinden bag »Miss Dalager Beauty«, Dagmar Mørch Dalager som vært.
Der var mødt cirka 70 kvinder op til aftenens event, hvor der
i to timer blev lagt massevis af make-up på de nysgerrige
fremmødte, der samtidig blev budt på snacks, frugt og mousserende vin.
Torrak Fashion havde i samarbejde med Dagmar arrangeret
en aften til kvinder med interesse for at lære noget nyt indenfor
make-up.
- Der var flere deltagere end jeg troede, så det var en rigtig
god oplevelse. Det er første gang jeg afholder en make-up aften og hele aftenen har gået bedre end forventet, fortæller
Dagmar til AG.
Dagmar Mørch Dalager har via Facebook, Youtube og blogs
fået mange tilhængere i Grønland, hvor hun guider og viser
make-up metoder til de interesserede.
Aftenen sluttede af med, at alle deltagerne fik en giftbag
med hjem bestående af make-up og et lille tørklæde.
Inuuteq Kriegel
Inuuteq Kriegel
(IK) Tallimanngormat unnukkut Torrak Fashionimi taninnissamik aaqqissuussisoqarsimavoq arnaq »Miss Dalager Beautymik« pilersitsisoq Dagmar Mørch Dalager aqutsisoralugu.
Unnukkut aaqqissuussinermi arnat 70-t missaanniittut takussimapput akunnernilu marlunni takkuttut taninneqarput,
tamulugassanik, paarnanik viinnimillu puaasalimmik sassaallii­
soqarluni.
Torrak Fashion Dagmar suleqatigalugu unnukkut arnanut
aaqqissuussisimavoq arnat taninnermik soqutigisallit nutaanik
ilinniartinneqarlutik.
- Ilimagisanniit amerlanerusut takkussimapput, nuanne­
qaarlu. Siullermeertumik unnukkut taninnermik sammisaqartitsivunga unnullu ilimagisanniit pitsaanerusumik ingerlavoq,
Dagmar AG-mut oqaluttuarpoq.
Dagmar Mørch Dalager Facebook, Yuotube bloggilu aqqutigalugit nunatsinni soqutigineqarlualersimavoq, tassani soqutiginnittut qanoq taninnissamik ilinniartittarlugit.
Unnuk naggaserlugu peqataasut tamarmik tarngutinik qu­
ngusequteeqqamillu pinnatsinneqarput.
GRøNLANDSPOSTEN
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
43
Kigutaasat ernumananngillat
iNUUtEq KRiEgEl
(CSL) Olina Hansen nuuttussanngorpoq. Septembarip aallaqaataani Peqqissutsimut pitsaaliuinermullu aqutsisoqarfimmi kigutilerisuunertut atorfinissaaq.
Olina Hansen Qeqertarsuup tunuani kigutigissaanermut pisortaanerugallartutut
atorfeqarpoq. Nunatsinni kigutilerisutut sulinermi misilittagaqarluarpoq,
piffissamilu 1993-miit 2011-mut
nunap immikkoortuani kigutilerisuunertut sulisimaluni.
Olina kigutigissaasutut kigutilerisutullu ilinniarsimavoq.
Kingullermik innuttaasut peqqissusaat pillugu qaffasissumik ilinniarsimavoq.
Olina Hansenip kigutilerisuuneq Frank Senderovitz ukiut
25-t sinnerlugit atorfeqareerluni
soraarninngortussaq kingoraassavaa.
Fran Senderovitz 2013-p naanerani
suliunnaassaaq.
Styr på gebisserne
(CSL)Olina Hansen skal snart til at finde flyttekasserne frem.
Den 1. september tiltræder hun som cheftandlæge i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse.
Olina kommer fra en stilling som fungerende leder for regionstandplejen i Disko. Hun har stor erfaring med arbejdet
som tandlæge i Grønland, og har i perioden 1993-2011 arbejdet som chefdistriktstandlæge.
Olina er oprindeligt uddannet tandplejer og tandlæge. Senest har hun taget en Master Of Public Health.
Olina Hansen afløser cheftandlæge Frank Senderovitz
som efter mere end 25 år på posten har valgt at gå på pension.
Frank Senderovitz fratræder med udgangen af 2013.
iNUUtEq KRiEgEl
Tapersersuineq ingerlaqqittoq
(PK) Carsten Olsen, Elite Sport Greenlandimi pisortaq,
nuannaarsimassaaq, tassami Grønlandsbanip tapersersuilluni aningaasaliinera ukiunik pingasunik sivitsorneqarmat.
- Grønlandsbanki ukiuni qassiini timersornerup silarsuaani
patajaatsumik eqinnaatsumillu tapersiiuartarsimavoq. Ukiut
ingerlanerini timersornikkut kattuffiit assigiinngitsut qanimut
Grønlandsbanki tutsuiginartumik suleqatigisarsimavaat. Suliffeqarfik taamaattoq timersoqatigiiffinnut timersortartunullu
tapersiisarnermigut, VM-imi EM-imi aamma Pan-Amerikami
unammersuarnernut sungiusarnissanut peqataanissanullu
piviusunngortitsinissanut aalajangiisooqataavoq, taamaalilluni timersortartut takutitsilluarnermikkut kiinnertarnermikkullu nunarput avammut nittarsaattarlugu, Carsten Olsen
oqarpoq.
Elite Sport Greenlandip timersornerup iluani avatangiisinik
pitsannguinissanut akisussaasussatut Tupaarnaq Kreutzmann atorfinitseqqammerpaa, taassumalu qujarutigaa
Grønlandsbanki qanimut suleqatigiumaarnissaanut.
Elite Sport Greenland ukiuni qassiini timersortartunut neriunaatilinnut, timersortartunullu qaffasissumik timersuutiminnik aallutaqartunut aningaasatigut tapiisarsimavoq.
Taakkunannga timersuutit ilaatigut makkuullutik; sisoraatinik
ujakkaarneq sangusaarnerlu, assammik arsarneq taekwondo timersuutillu assigiinngitsut allat.
iNUUtEq KRiEgEl
Støtte fortsætter
(PK) Carsten Olsen, generalsekretær i Elite Sport
Greenland, er en glad
mand, for Grønlandsbanken har forlænget sponsoraftalen med tre yderligere år.
- Grønlandsbanken
har i rigtigt mange år været sportsverdenens sikre
og stabile sponsor, og der
har igennem årene været et
forbilledligt samarbejde mellem sportens organisationer og
Grønlandsbanken. Det den slags
virksomhed der gør det muligt for vores
udøvere at træne til og deltage i VM, EM og PAN-Amerikanske mesterskaber og derigennem være gode ambassadører for Grønland, siger Carsten Olsen.
Elite Sport Greenland der netop har ansat Tupaarnaq
Kreutzmann til at udvikle elite miljøet er meget glade for at
dette sker i samarbejde med GrønlandsBANKEN.
Elite Sport Greenland har i flere år ydet økonomisk støtte
til talenter og eliteudøvere i mange forskellige idrætsgrene,
såsom, langrend, alpin, håndbold, taekwon-do og andre.
44 onsdag 29. maj 2013
ATuAGAGDLIuTIT
Atuakkiortunngorlaap ullua
(PK) Cecilia-Karla Olsenip eqqaamasalikkersaarutini »Avalanneq« sapaatit akunnerani kingullermi tallimanngornermi Sisimiuni kulturikkut illorsuarmi Taseralimmi saqqummersitani siulleq saqqummersippaa. Atuakkanik saqqummersitsisarfiup milik publishingip piginnittua Lene Thekildsen qaaqqusat allat
peqatigalugit kaffillertumut takkuppoq.
Nunatsinni inuiaqatigiit ineriartorneranni piffissamit aalajangersimasumit pisunit oqaluttuaq kalaallisut atuakkianngormat
ulloq nuannersuuvoq. Quppernermi 26-mi atuakkiortup atuakkani pillugu eqqarsaatai atuarsinnaavatit.
Forfatterspirens dag
(PK) Cecilia-Karla Olsen, aktuel med sin erindringsroman
»Avalanneq«, kunne fredag i sidste uge offentliggøre sin første
udgivelse på kulturhuset Taseralik i Sisimiut. Bogforlaget milik
publishings ejer Lene Therkildsen troppede op til kaffemikken,
sammen med andre inviterede gæster.
Det var en glædens dag, hvor en skildring af en bestemt
tidsperiode i samfundsudviklingen blev tilgængelig i bogform
på grønlandsk. Du kan læse om forfatterens tanker om sin bog
på side 26.
Pilersaarutit aatsaat
taama pitsaatigisut
(CSL)Nunarsuarmi aliikkusiartarfiit pisoqaanersaanni, Tivolimi Københavnimiittumi, kalaallinut ukioq manna ulloqartitsinissarsuarmut pilersaarutit inissikkiartuaalerput.
Peqatigiiffimmi Grønland i Tivolimi aqutsisoqatigiit pilersaarutinik inaarsaaleruttorput, tulliuttunili taaneqartut
aalajangiunneqareerlutik:
Qarsoq, ukiut 30-t sinnerlugit nipilersoqatigiiusimasut
qanittukkullu Nuummi Katersortarfimmi inunnik ulikkaarluinnartumi tusarnaartitsisut, Tivolimi isiginnaartitsisarfimmi anginermi tusarnaartitsissapput. Aamma Jenseeraq, nipilersoqatigiinni »Uummat«-mi erinarsortoq, kisimiillunilu saqqummersitamini iluatsitsilluarsimasoq,
tusarnaartitsissaaq. Taamatuttaaq erinarsoqatigiit Tunumeersut Inngeratsiler tusarnaartitsissapput.
Taakkua saniatigut aaqqissuussaq sammisassanik allarpassuarnik minnerunngitsumillu nuisitsivinnik tamalaarpassuarnik Kalaallit Nunaannut attuumassutilinnik
imaqassaaq.
Grønland i Tivolimi aqutsisoqatigiit ukioq manna nutaarluinnaapput. Taakkua tassaapput Miki Jensen, Pipaluk Lind aamma Kim Falck-Petersen. Taakkua sapaatipakunnerani matumani kingusinnerusukkut pilersaarutinik
tamarmiusunik qulaarissapput.
- Ukioq manna aaqqissuussineq ullunik marlunnik sivisussuseqassaaq – juulip 31-ani aggustillu aallaqqaataani
– kalaallillu piorsarsimassusaannut tunngasunik pitsaanerpaanik imaqartunik ukiuni arlaqalersuni aatsaat pitsaatigisumik pilersaarusiorsimanerput upperilluinnarparput. Tamanna annerusumik oqaluttuarisinnaajumaarparput, Tivoli ataatsimeeqatigereerutsigu, Miki Jensen oqarpoq.
Bedre end nogensinde
(CSL)Programmet for årets store grønlænderarrangement i verdens ældste forlystelseshave, Tivoli i København, er så småt ved at falde plads. Styregruppen i foreningen Grønland i Tivoli er ved at planlægge de sidste
ting, men følgende ligger fast:
Qarsoq, der har mere end 30 år bag sig og for nyligt
spillede en udsolgt koncert i Forsamlingshuset i Nuuk,
fyrer den af fra Tivolis store scene. Det samme gør Jenseeraq, forsanger i bandet Uummat, og som har haft
stor succes med sin soloplade. Og endelig optræder det
østgrønlandske kor fra Tasiilaq: Ingeratsiler.
Herudover vil arrangementet som sædvanligt blive
præget af mange andre aktiviteter og ikke mindst alskens boder med relation til Grønland.
Styregruppen i Grønland i Tivoli er i år helt ny. Den består af Miki Jensen, Pipaluk Lind og Kim Falck-Petersen.
De vil senere i denne her uge løfte sløret for det samlede
program.
- Arrangementet i år kommer til at vare i to dage – 31.
juli og 1. august - og vi er overbeviste om at vi har lavet
det bedste program i flere år, med det bedste af grønlandsk kultur. Det kan vi fortælle nærmere om, når vi har
holdt møde med Tivoli, siger Miki Jensen.
»UNNIA«
GRøNLANDSPOSTEN
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
45
Nuuk Centerimi skakkimik takutitsisut
Gruble-møde
Der blev flyttet med brikker på både skakbrættet og i hjernen, da den islandske skakforening »HRÒKURINN« afholdt en skak-event i Nuuk Center lørdag eftermiddag.
Robert Lagerman, skakmesteren fra Island, fik spillet en masse partier, hvor modstanderne var en blanding af ihærdige skak-entusiaster og folk som tilfældigvis var i Nuuk Center på det tidspunkt.
Det var tydeligt at se, at flere forbipasserende lige skulle bruge noget tid på at kigge på
skakspillerne, inden de selv lod sig overtale af lysten til at spille et parti mod skakmesteren.
Selvom de fleste måtte erkende, at den islandske skakudfordrer var næsten umulig at
slå, var der dog en enkelt, som vandt et parti over ham,
- Jeg tror bare jeg var heldig, sagde manden beskedent og smilende efter sejren til AG.
Skakklubben er ved at forberede en international skaktræf i Nuuk, hvor der efter planen
skal afholdes i september måned.
Nuuk Skakforening var med til at assistere skakopvisningen.
Erinarsortartoq nutaaq
saqqummilersoq
»UNNIA«
(IK) Rina Møller Lorentzen erinarsortartuuvoq inuusuttoq nutaaq nunatsinni nipilersornikkut
saqqumilaangajalersoq. Rinap saqqummersitassaa siulleq »Rina – Unnuaru« qaammatip matuma naalernerani saqqummissaaq.
Rina nipilersornerup silarsuaani ilisimaneqanngilaq, tamannalu pissutissaqarluarluni.
- 2009-mi Ilinniarnertuunngorniarfimmi aallartinnissama tungaanut erinarsortarsimanngilluinnarpunga. Atuaqatitaarpunga nipilersornermik nuannarisalissuarnik, taamaattumillu erinarsortalerlunga. Siornatigut timersorneq kisiat aalluppara, Rina qungujulluni oqaluttuarpoq.
Rinap piginnaaneri John G. Sandgreenip »Sussat«-neersup takulertorpai erinarsugaanillu immiussisarfimmini immiussilluni.
- Saqqummersitami erinarsukkat qiimasut sallaatsullu atorneqarput. John oqarpoq, nipilersoriaaseq R’n’b-mut eqqaanarsinnaasoq, kisianni aamma ataaseq rockerpalaarnerusoq.
Saqqummersitaq John G. Sandgreenimit immiunneqarpoq masteringilu Danmarkimi Atlantic
Musicimi suliarineqarluni.
- Naluara qaqugu sumiluunniit, kisianni siunissami tusarnaartitsisarnissaq mattunnianngilara,
Rina siunissaq tusarnaartitsisarsinnaaneq pillugu AG-mut oqarpoq.
En ny sangfugl i sigte
(IK) Rina Møller Lorentzen er en ny ung sangerinde der snart har sit indtog på den grønlandske
musikscene. Rinas debutalbum udkommer i slutningen af måneden under navnet »Rina – Unnuaru«.
Rina er ikke et kendt ansigt i musikskens verden, men der er en god grund til det.
- Jeg har faktisk aldrig sunget indtil jeg startede på GU i 2009. Jeg fik klassekammerater
med hang til musik, så jeg begyndte at synge. Før i tiden dyrkede jeg kun sport, fortæller Rina
med et grin.
John G. Sandgreen fra bandet »Sussat« øjnede hurtigt Rinas talent og begyndte at indspille
hendes musik i hans studie.
- Der er både glade og stille sange i albummet. John siger at genren kan minde om »Rythm
and blues«, men der også et enkelt sang som er mere rocket.
Albummet er indspillet af John G. Sandgreen og mastering blev lavet af Atlantic Music i Danmark.
- Jeg ved ikke helt hvornår eller hvor, men jeg vil ikke udelukke at der vil komme koncerter i
fremtiden, fortæller Rina til AG.
Toqusunit makittoq
Genopstod fra de døde
(CSL) Jesus kisimi toqusunit makissinnaasimagunanngilaq.
Ilaqutariit ikinngutillu Zimbabwemi ilisisoqarnerani aliasuleruttortut tupannartumik nuannaajallannartumillu pisoqarpoq.
Illerfiummi matuneqannginnerani naggammik inuulluaqqusinermi angutip 34-nik ukiullip Brighton Dama Zanthep illerfimmiitilluni niuata illuata aalariarnera ilisisut ilaata malugaa.
Angut taanna sivisuumik napparsimasimavoq sapaatipakunneratalu siuliani »toqulluni«. Illerfiup oqaluffiliaanneqannginnerani angerlarsimaffimmi illerfik kaajallallugu najuuttut paasisartik tunngavigalugu ingerlaannaq ambulancenik
aggersaapput. Angut napparsimmaviliaanneqarpoq, tassanilu paatsiveerutaasaqqallluni iterluni. Toqusunit makittoq illoqarfimmi aviisimut The Chroniclemut oqaluttuarpoq, toqunermini ilisaanissaminilu pisut eqqaamasaqarfiginagit. Taamaallaat napparsimmavimni iternini eqqaamanerarpaa misigisanilu periarfissinneqaqqinnertut isigalugu.
(CSL) Det er åbenbart ikke kun Jesus, der genopstår fra de
døde.
Det var således en blanding af chok og glæde, der løb
gennem familie og venner, da de sørgede ved en begravelse
i Zimbabwe. Ved det sidste farvel, før kisten blev lukket, opdagede en af dem nemlig, at den 34-årige mand, Brighton
Dama Zanthe, i kisten spjættede med sit ene ben.
Manden havde været syg længe og »døde« ugen forinden.
Opdagelsen fik gæsterne, der var samlet omkring kisten i
hjemmet, inden den skulle transporteres til kirken, til at tilkalde en ambulance med det samme. Den kørte manden til
hospitalet, hvor han noget fortumlet vågnede op. Den genopståede mand fortæller til den lokale avis, The Chronicle, at
han ikke husker forløbet med død og begravelse. Han husker kun, at han vågnede op på hospitalet og ser oplevelsen
som at have fået en ny chance.
filiP giEldA
(IK) Islandimi skakkertartut peqatigiiffiat »Hrókurinn« arfininngormat ualikkut Nuuk Centerimi skakkimik takutitsivoq skakkimik soqutigisaqartut Islandimi skakkimik pissartaasoq Robert Lagerman unammisinnaallugu.
2003-miilli skakkimik peqatigiiffiup skak nunatsinni sammisalersimavaa ilaatigut ukiut tamaasa poorskikkunni Illoqqortormiuni skakkimik pikialaartitsisarluni.
Akunnermi marlunni skakkimik pissartaasoq Nuuk Centerimi unammivoq, ilaannikkut
ataatsikkut arfineq marlunnut unammilluni, amerlanerillu nassuerutigisarlugu ajugaaffigineq
ajornangajattoq.
Skakkimik peqatigiiffik nunarsuaq tamakkerlugu skakkimik pikialaartitsiniarpoq Nuummi
pilersaarutit malillugit septembarimi ingerlanneqartussamik.
Nuuk Skakforeningimi skakkimik takutitsinermi ikiuuppoq.
46 onsdag 29. maj 2013
AtlAN tiC MUSiC
ATuAGAGDLIuTIT
Ilisarisimaneqarluartoq saqqummeqqippoq
(IK) Peter O. Petersen sivisuumik pilersaarutigisaminik cd-mik nutaamik saqqummersitsivoq.
Cd taaguuteqarpoq »Kalaallinaasiit«, tassaavorlu 80-ikkut aallartinneranniilli erinarsuutinik nutaanik saqqummersitsineq siulleq.
- Cd sivisujaamik suliarisimavara nuanneqaarlu kiisami eriniarsuutinik nutaanik saqqummersitsilluni, Peter AG-mut oqarpoq.
Ukiorpaaluit matuma siornagut Peter erinarsuusiaminik nutaanik saqqummersitsivoq,
inuusukkunnaarlunili malugisinnaallugu.
- Erinarsorsinnaassusera qangatuulli pitsaatiginngilaq, piffissallu ilaani isumaqarsimavunga pivusunngornavianngitsoq, iluatsipporli. Suli allanik erinartuusinik pitsaanerusumik peqarpunga immiunneqanngitsunik, ukioqqortusereerlunili immiussiniarneq ajornaatsuinnaanngilaq, Peter illarlunioqarpoq.
Cd Atlantiv Musicip iniutaanni immiunneqarpoq Joorsi Sørensenip studioani.
Comeback af en gammel kending
(IK) Peter O. Petersen har udgivet et album som har været længe undervejs.
Albummet under navnet »Kalaallinaasiit« er den første udgivelse med nye sange siden
starten af firserne.
- Jeg har arbejdet på albummet i længere tid og det er dejligt at endelig få de nye sange
udgivet, fortæller Peter til AG.
Det er efterhånden mange år siden Peter udgav nye sange og han kan også mærke at
han ikke er så ung længere.
- Mine sangevner er ikke som de har været, så der var tidspunkter hvor jeg troede at det
ikke ville blive til noget, men det lykkedes. Jeg har faktisk bedre sange i vente som ikke er
blevet indspillet, men det er ikke så nemt at indspille når man er kommet så godt op i alderen, siger Peter med et grin.
Albummet er indspillet i Atlantic Musics lokaler og i Jorsi Sørensens studio.
Naliliisartunit
nersualaarneqartoq
(CSL) Iben Mondrup, atuakkiortoq assilialiortutut ilinniarsimasoq taamallu eqqumiitsuliornermi teorimik sullissinermilu cand.phil, atuakkiami kingulliup »Store Malene« saqqummersinnerata kingorna atuakkanik naliliisartunit assorsuaq nersualaarneqarpoq.
Naliliisartunit sakkortunerpaatut isigineqartartut ilaat
Lars Bukdah, Week-endavisiminngaanneersoq allappoq »Ilinnut qimuttoorusuppunga«.
»Iben Mondrupip inuit uumasorujunngortillugit aamma piniagassanngortillugit kiisalu pinnguanngortillugit
takutittarpai«, Kamilla Löfström Informationimi allappoq.
46-nik ukiulik Iben Mondrup, Kalaallit Nunaanni alliartortup atuakkami pisut Nuummi pisuusaartippai, pingaarnertut inuttarititaa tassaavoq eqqumiitsuliortoq
Justine, taanna atuakkiaata siuliani aamma pingaarnertut inuttaasoq illumik attartorsimavoq.
Justine qallunaat eqqumiitsuliortut silarsuaanni akuuniarsarivoq aamma atuakkiami »Store Malene« misigissutsikkut eqquivoq atuakkiaallunilu peqqarniippoq takusat, kissaatit aamma atuineq kiisalu atorneqarneq
pillugu allaaserisaalluni. Kisianni aamma Kalaallit Nunaannik pingaartumik Nuummik eqqartuivoq illuni qisuinnarni qalipaatigissunilu pisartut suulluunniit eqqartorneqarlutik, illoqarfimmik pilersaarusiornequp iluatsinngitsoortoq, inuusuttut mutiusut illoqarfiup pisinniarfissuani aalakoortunik sanileqarput, Gyldendal atuakkiamik 160-inik quppernilimmik tusagassiivinnut saqqummiussinerminni allapput. Atuakkiaq »En to tre – Justine« nanginneraa immikkut atuarneqarsinnaalluni.
Saamerlernit: borgmester Heðin Mortensen, Tórshavn, borgmester Asii Chemnitz Narup,
Kommuneqarfik Sermersooq (qiterleq) aamma borgmester Jón Gnarr, Reykjavik, Jonathan
Motzfeldt eqqaaniarlugu skakkernermik aaqqissuussinermut tapersersuisut.
Fra venstre: borgmester Heðin Mortensen, Tórshavn borgmester Asii Chemnitz Narup,
Kommuneqarfik Sermersooq i midten og borgmester Jón Gnarr, Reykjavik, som alle støtter
et skakarrangement til minde om Jonathan Motzfeldt.
Jonathan eqqaaniarlugu
(CSL)Jonathan Motzfeldt, Kalaallit Nunaanni politikerini oqaluttuarisaanermi aalajangiisuunerpaaq, skakfestivalimi eqqaaniarneqalerpoq. Islandimi skakkertartut klubbiat Hrókurinn Skakklub, aaqqissuussinermut Kalaallit Nunaanni skakkertarnermik ileqqut nukittorsarneqarnissaannik, Islandip Kalaallit Nunaatalu akornanni ikinngutiginnermi qilerutit nukittorsarneqarnissaannik kiisalu Jonathan Motzfeldtip eqqaaneqarnerata ataqqineqarnissaanik siunertaqartumut, suliniuteqartuuvoq.
Skakkertartut klubbiat Nunani avannarlerni killerni illoqarfiit pingaarnersaasa Nuup, Reykjavikip Torshavnillu aningaasaateqarfiannit 35.000 koruuningajannik tapiiffigineqarpoq. Suliniutinut
piorsarsimassutsimut atuartitsinermullu atatillugu nunanik avannarlernik killernik nukittorsaataasunut kikkut tapiiffigineqarnissaat nalilersorniarlugu illoqarfinni taakkunani pingasuni borgmesterit katersuussimaqqammerput.
Suliniutinut katilllugit 13-inut tapiissutinik agguaasoqarpoq. Suliniutip tamatuma saniatigut
ilaatigut NAPA 50.000 koruuninik tapiiffigineqarpoq »Nuummi nunat avannaarliit killiit ullui«-nik
aaqqissuussinissamut, nerisassiornerup, nipilersornerup filmiliornerup ilulani eqqumiitsuliortut
Nuummi 13.-15. September naapisimaaqatigiiffigisassaannut.
Til minde om Jonathan
(CSL)Jonathan Motzfeldt, Grønlands mest afgørende politiker gennem tiderne, bliver nu mindet
ved en skakfestival. Det er den islandske skakklub Hrókurinn Skakklub, der har taget initiativ til
arrangementet, som har til formål at styrke skaktraditionen i Grønland, styrke venskabsbåndene mellem Island og Grønland samt ære Jonathan Motzfeldts minde.
Skakklubben har modtaget knap 35.000 kroner fra Vestnordisk Hovedstadsfond Nuuk, Reykjavik og Torshavn. De tre byers borgmestre har netop været samlet for at vurdere, hvem der
skulle have legater til projekter, som styrker de vestnordiske lande i forbindelse med kultur og
undervisning.
I alt blev der uddelt legater til 13 projekter. Foruden skal projektet fik blandt andet NAPA
50.000 kroner til arrangementet »Vestnordiske dage i Nuuk«, hvor kunstnere inden for mad, musik og film mødes i Nuuk den 13.-15. september.
Iben Mondrup
atuakkiami pingajussaat »Store Malene«
pillugu nersualaarneqaqaaq – atuakkap
aqqa ilisarineqassaqqooqaaq.
Iben Mondrup får
masser af ros for sin
tredje roman »Store
Malene« – et navn
der nok vil give
umiddelbar genlyd.
»UNNIA«
Anmelderros
(CSL) Iben Mondrup, forfatter og uddannet
billedkunstner samt cand.phil i kunstteori
og formidling, har fået anmelderne til at flyde over af begejstring, efter hendes seneste bog »Store Malene« er kommet på hylderne.
»Jeg vil være din slædehund«, skriver en
begejstret boganmelder Lars Bukdah – en
af branchens hårdeste halse – i Weekendavisen.
»Iben Mondrup viser billedet af mennesker som rovdyr og byttedyr, sågar tøjdyr«,
konkluderer en tilfreds Kamilla Löfström i
Information.
46-årige Iben Mondrup, der er opvokset
i Grønland, har henlagt handlingen til Nuuk,
hvor hovedpersonen kunstneren Justine,
der også var i front i hendes forrige roman,
har lejet et hus.
Justine forsøger at begå sig i den danske kunstverden, og »Store Malene« er en
sanselig og voldsom roman om at se, at
begære og om at bruge og blive brugt.
Men det er også en skildring af Grønland
og Nuuk i særdeleshed med alt, hvad dertil
hører af kulørte træhuse, mislykket byplanlægning, moderne ungdom side om side
med forhutlede drukkenbolde foran byens
supermarked, skriver Gyldendal i sin presseomtale af den 160 sider lange roman,
der er en selvstændig fortsættelse af »En
to tre – Justine«.
Grønlandsposten
(CSL) Københavnimi Kalaallit Illuutaani pisortaq Inger Bruun
Løvstrædemi Kalaallit Illuutaani ukiuni 40-ni sulereerluni so­
raarnerminut atatillugu tallimanngormat ilasseqatigiinnermi ullorsiorluavippoq.
Inuit untritilikkaat tassussuussimapput, attaveqarfigisarsimasai, ilaquttat, siulersuinut ilaasortat, peqatigiiffinneersut,
suleqatai, ikinngutai Københavnimilu borgmesteriuneq Frank
Jensen. Tunissutissaqarpullu. Ileqquusutut qaaqqusat 67-inik
ukiulimmut Inger Bruunimut 1970-ikkunnili Illuni atorfinittumut
tunissutissamik nassarput.
- Inuit taama amerlatigimmata tuppallernaqaaq. Viinnerpassuarnik, champagnemik imigassanillu tunissutisivunga. Atua­
garpassuarnillu naasunik mamartorpassuarnillu. Ilami tunissutisiakka ima amerlatigupput nammineq biilinni inissaqaratik.
Nuunnermi karsinut poortortariaqarsimavakka nutserisullu biilinut assartortillugit, Inger Bruun oqaluttuarpoq, naallu tallimanngormat kingullermik suligaluarluni allaffigisimasamini isikkivimmi ilaa piginnassallugu. Siulersuisunit suleqatinillu tunissutit tassaapput aajup Buutillu qalipagaat ukiorpassuarni Kalaallit Illuutaani Inger Bruunip allaffiani nivingasimasut.
47
»UNNIA«
Qaaqqusat tamulugassinneqarput najugassaqarlutillu. Silagimmat illup kaajaluisaa nutarteqqammersoq atorneqarsinnaavoq.
Søren Thalund, Det Grønlandske Hus
Tunissutisiai nutserisut
biilersuinik assartorneqarput
pingasunngorneq maajip 29-at 2013
Gæsterne blev budt på vand og sandwich. Det gode vejr betød, at Huset kunne bruge sin relativt nyrenoverede gård.
Flyttebil til gaver
(CSL)Inger Bruun, direktør i Det Grønlandske Hus i København, fik en forrygende dag, da hun i fredags holdt reception i
anledning af, at hun stopper i jobbet efter 40 år i Huset Løvstræde.
Flere hundrede mennesker mødte op. Alt fra gamle kontaktpersoner, familie, bestyrelsesmedlemmer, foreningsmennesker, arbejdskolleger, venner og selv Københavns overborgmester Frank Jensen. Og de kom ikke tomhændet. Som det
hør og bør havde gæsterne naturligvis en gave med til 67-årige
Inger Bruun, der tilbage i 1970-erne blev ansat i Huset.
- Det var overvældende med de mange mennesker. Jeg fik
floder af vin, champagne og spiritus. Bunker af bøger. En have
af blomster og oceaner af lækkerier. Ja, der var så mange gaver, at jeg ikke kunne have dem i min egen lille bil. Jeg måtte
pakket det ned i flyttekasser og have en lille flyttebil til at hjælpe med transporten, fortæller Inger Bruun, der nok har sidste
arbejdsdag på fredag, men stadig vil kunne beholde noget af
sin gamle udsigt fra kontoret derhjemme. Gaven fra bestyrelsen og medarbejderne var således to malerier af aaju og Buuti,
som i mange år har hængt på Inger Bruuns kontor i Det Grønlandske Hus.
Siulersuisuni siulersuisoq Taner Yilmaz siulersuisunit tunissut
Kristian Aaju Olsenip qalipagaa tigumiaraa.
Inger Bruun oqalugiaatissani tigumiarlugu assimi qiterliusoq aamma ullormi
tassani inuppassuarnit inuulluaqqusiniarlutik takkuttunit sammineqarluarpoq.
Inger Bruun, som ses midt i billedet med
et talepapir i hånden, var så absolut dagens midtpunkt med flere hundrede gæster, som kom forbi for at sige farvel.
Søren Thalund, Det Grønlandske Hus
Søren Thalund, Det Grønlandske Hus
Bestyrelsesformand Taner Yilmaz med gaven fra bestyrelsen, et maleri af Kristian Aaju Olsen.
Atuartut Taseralimmi
saqqummersitsisut
Skoleelever udstiller
i Taseralik
(IK) 2008-mi Sisimiuni kulturikkut illorsuaq ammarneqarmalli ileqquulersimavoq Taseralimmi meeqqat suliaminnik
saqqummersitsisarnerat, ukiorlumi manna aamma taa­
maappoq.
Ukioq manna aallaanerulaartumik aaqqissuussisoqarsimavoq Ålandimi Nordens Institut Sisimiuni Nalunnguarfiup Atuarfia suleqatigiissimallutik.
Saqqummersinneqarput Ålandimi meeqqat atuartut
atornikut atorlugit timmissanut illuliaat Sisimiunilu atuartut
suliniummi peqataanissaminnut periarfissaqarsimapput
timmissanut illuaraliortoqarsimalluni Ålandimiit eqqu­miit­
suliortut marluk Minna Annalu peqatigalugit sanasoqar­
luni.
Suliniummi siunertaavoq atortussat atornikut atorlugit
meeqqat atuartut suliaqartinnissaat Ålandimilu eqqumiit­
suliortunik suleqateqarluni.
Saqqummersitsineq aallartissaaq maajip 31-ani juunillu
9-ata tungaanuussalluni.
(IK) Siden kulturhuset i Sisimiut åbnede i 2008,
er det blevet en tradition at børn udstiller værker i Taseralik og i år er det ingen undtagelse.
Dette års arrangement bliver opført lidt anderledes, hvor Nordens Institut i Åland samarbejder med folkeskolen Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut.
Udstillingen vil byde på fuglehuse af genbrugsmaterialer som er lavet af skoleelever i
Åland, og elever fra Sisimiut får muligheden for
at deltage i et projekt hvor man bygger fuglehuse sammen med to ålandske kunstnere –
Minna og Anna.
Projektets formål er at lade skolebørn arbejde med genanvendeligt materiale, samt at arbejde med ålandske kunstnere.
Udstillingen vil starte den 31. maj og vil kunne
ses indtil den 9. juni.
PINNGASUNNGORNERIT
TAMAASA
HVER ONSDAG
AVIISI ATAASEQ
LØSSALG:
30 KR.
INTERNETTIKKOORLUGU
PISARTAGAQARNEQ
VIA INTERNET-ABONNEMENT:
UKIOQ 1 ÅR: 1,550,- KR.
Isumassat siunnersuutilluunniit pissanganartut? Allaaserisinnasanik
isumassarsiaqaruit pissanganartunilluunniit siunnersuutissaqaruit AG-p
tusarusuppai. Allaffigisinnaavatsigut uunga: [email protected]
Gode ideer eller spændende tips? AG vil gerne høre dine ideer og tips
til hvad vi kan skrive om. Du er meget velkommen til at sende os en
e-mail til [email protected]
Iluliaq Canadamut
»UNNIA«
(PK) Eqqumiitsuliortoq tamatigoortoq Inuk Silis Høegh
ukiualuit matuma siornagut Nordatlantisk Bryggemi ilulialiamisut »Iluliatut« ittumik nutaamik suliaqaleruttorpoq. Ilulialiaa nutaaq nunarsuarmi tamarmi nunat inoqqaavisa
eqqumiitsuliaasa saqqummersinneranni Canadami naalagaaffiup eqqumiitsulianut katersugaasiviani atorneqassaaq.
- Katersugaasiviup qalia igalaavilu taarserneqartussaapput taamaattumik katersugaasivimmit aperineqarpunga illorsuup qallernissaanut ilulialiorsinnaanersunga. Ilulialiara saqqummersitsinermut ilisarnaatitut atorusuppaat,
Inuk Silis Høegh Unniamut oqaluttuarpoq.
Periarfissaq manna atorluarlugu Inuk Silis Høeghip sermip neeqqulunnerata qanngulunneratalu, aannerata qupisarneratalu nipaa ilaatissavaa.
- Ilulissap eqqaaniilluni allaaneq ajorami qulloorpaluttoq. Imminut aperisarsimavunga sermip aannera ajornersoq imaluunniit qaaraluttuarnersoq. Inuimmi ilulissamik
takugaangamik silaannaap kissatsikkiartornera eqqaasarpaat. Apeqqitaavoq silaannaap kissatsikkiartornera
ajortutut isigineqassanersoq, paarlattuami aamma ajornartorsiutaassaaq.
- Nunarsuarmik isiginneriaaserput takusatsinnit paasitinneqarnitsinnillu katitigaasarpoq. Taamaattumik ilulissanit assilisat assigiinngitsut atorpakka, assilisaqattaarlugillu
katiterlugit. Taamaaliornikkut assigiinngitsorpassuarnit assilisanik amerlaqisunik suliaqarpunga, Inuk Silis Høegh
nassuiaavoq.
Canadami naalagaaffiup eqqumiitsulianik katersugaasiviata nunatsuarmit tamarmit nunat inoqqaavisa eqqumiitsuliaanit saqqummersitsinera Sakahan maajip 17-aniit
septembarip 2-anut 2013-mut ingerlassaaq. Inuk Silis
Høegh taamaattoq aatsaat juunip aallaqqaataata missaani Canadaliassaaq suliani ikkussoriartorlugu. Ikkussornera
ullut qulit missaanniittunik sivisussuseqassaaq, ilaatigull
Canadami sialleqattaaneranit kinguarsarneqarluni.
Inuk Silis Høeghip suliaa »Iluliaq« Canadami naalagaaffiup
eqqumiitsulianik katersugaasiviatata saqqummersitsinerani
Sakahanimi ilisarnaataassaaq.
Inuk Silis Høeghs »Iluliaq« skal være kendetegnet for
Sakahan udstillingen i National Gallery of Canada.
Iluliaq til Canada
Quppernerni
kingullerni aamma allanik
nutaarsiassaqarpoq
(PK) Multikunstneren Inuk Silis Høegh er i fuld gang
med at lave en ny version af »Iluliaq«, det isbjerg han
udstillede på Nordatlantisk Brygge for nogle år siden. Den nye version skal bruges som en del af National Gallery of Canadas udstilling af kunstværker
fra oprindelige folk i hele verden.
- Museets tag og vinduer skal skiftes ud, så museet har i den forbindelse spurgt mig, om jeg kunne lave
et isbjerg til at dække bygningen med. De vil faktisk
bruge isbjerget som kendetegn for den udstilling, fortæller Inuk Silis Høegh til Unnia.
Denne gang benytter Inuk Silis Høegh også lyden af
isen der knager og brager, smelter og revner.
- Når man kommer tæt på isbjerget, lyder det som om
at den er ved at revne. Jeg har spurgt mig selv, om det er
synd for isen at den smelter, eller truer den med at
sprænge. For folk tænker global opvarmning, når de ser
et isbjerg. Spørgsmålet er om global opvarmning skal ses
som noget dårligt, for det omvendte ville også være et
problem.
- Vi sammensætter vores syn på verden ud fra det vi
har fået samlet af indtryk og brudstykker af oplysninger.
Derfor har jeg brugt fotomanipulation af forskellige billeder
af isbjerge, og samlet dem ved at kopiere dem rigtig mange gange. På den måde har jeg opbygget et billede af
noget virkeligt af mange forskellige bidder af mange forskellige ting, forklarer Inuk Silis Høegh.
National Gallery of Canada udstiller kunst af oprindelige
folk fra hele verden med titlen Sakahan i perioden 17. maj
til 2. september 2013. Inuk Silis Høegh tager dog først til
Canada omkring den 1. juni for at samle sit værk og få
den sat op. Opsætningen vil tage omkring ti dage, og er
blevet forsinket blandt andet på grund af meget regn i Canada.
Mere navnestof på de
bagerste sider
eqqaamajuk
husk
Brugsenip arpatsitsinera
BrugseniløB
eqqugassatsialannik
eqquigit
vind FEdE
pr æMiEr
eqqaamallugu
kiosk-imi
allatsissagavit
husk
til
at melde dig
ved kiosken
2%
t
siAssA
Ar
AgguAg
De
DiviDen
Pisiniaruit kortit
EQQA AMAJUK
HUSK kortet når
du handler
Arfininngorneq · Lørdag 15. juni 2013
Peqataasut tamarmik allagaatannassapput
Diplom til alle tilmeldte
100%-imik kalaallit piat · 100% ejet af det grønlandske folk