IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 [email protected] www.cpr.dk Dato 05-09-2013 Kære CPR Direkte kunde CPR-systemet migreres til en ny platform søndag den 15. december 2013. Som brugere af produktet CPR Direkte er det nødvendigt, at I tilpasser jeres it-system. Der vil løbende blive informeret om migreringen på www.cpr.dk, men I bør allerede nu forberede jer på følgende: Ny IP-adresse og portnummer: I dag tilgår I CPR på IP-adressen 147.29.11.81, port 820. Efter migreringen af CPR skal I tilgå en ny IP-adresse og port. Oplysning om IP-adresse og port vil blive offentliggjort på www.cpr.dk i uge 41. I kan først tilgå den nye IP-adresse og port, når migreringen af CPR er afsluttet. Det præcise tidspunkt vil blive meddelt på www.cpr.dk Nye regler for opbygning og skift af password I dag skal password være 8 tegn og indeholde både bogstaver og tal. Der er ikke kontrol for store eller små bogstaver. Efter migreringen skal password fortsat være 8 tegn. Mindst 2 skal være bogstaver (az), mindst 1 skal være stort bogstav (A-Z), mindst 1 tal (0-9) og mindst et specialtegn (` ! @ # $ % ^ & * ( ) _ - + = , . / \ { } [ ] ; : < > ? " '). I skal fortsat skifte password mindst hver tredje måned, og I fortsætter med jeres nuværende personkode/userID. For jer, som anvender CPR-kontorets CPR Direkte klient CprDirSrv.exe I skal senest ved idriftsætningen af den migrerede løsning tage den nye version af CprDirSrv.exe (version 2.2.0.2 eller højere) i brug. I kan godt installere og anvende den allerede fra nu af. I skal efter migreringen ændre til den nye IP-adresse og portnummer. For jer, som anvender selvudviklet CPR Direkte klient Jeres klient skal kunne håndtere de nye regler for password. I skal efter migreringen ændre til den nye IP-adresse og portnummer. På CPR serveren vil der ligge et nyt server certifikat, som skal ”trustes” i klienten. Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til CPR-kontorets Kundecenter på [email protected] eller 72 26 97 45. Med venlig hilsen Carsten Grage CPR-kontoret 2
© Copyright 2024