MDT og ekstremiteterne – et inspirationsreferat fra første dag på den 12. internationale MDT konference I
Austin, Texas
MDT metoden (anamnese og fysisk undersøgelse kombineret med klinik ræsionnering) er for mange et
første valg i arbejdet med patienter med nakke- og lændegener. At benytte samme metode, virker dog på
mange udfordrende når det drejer sig om gener relateret til regioner ude i ekstremiteterne (skulder, albue,
hånd, hofte, knæ, fod)
Dette indlæg vil tage udgangspunkt i to præsentationerpå den først dag af den 12. International McKenzie
konference, der blev afholdt i Austin Texas. Konference der strækker sig over 2½ dag valgte igen, i et
væsentligt omfang, at fokusere på ekstremitets problemer.
Er der anatomisk forklaringer og overvejelser der kan hjælpe os til at forstå derangement problematikken i
relation til knæproblemer? Derangement i MDT systemet definer den type problem af muskuloskeltal
oprindelse hvor der ved testning med bevægelse og stillinger formås at udvikle tiltagende symptombillede
og parallelt med tab af bevægelse og ligeledes har evnen til, ofte med andre bevægelser, at mindske
symptombilledet og opnå øget bevægelighed.
Susan Mercer,Departmenet of Clinical Research, Newcastle Bone & Joint Institute, The Royal Newcastel
Center, Australia, satte med præsentationen “Knee Joint Derangement: Anatomical Possibilities” fokus på
enuddybende forståelsen af knæleddet og de strukturer der findes her, kan bidrage til forklaring af det
patienter angiver at opleve, når knæet ”låser” - og ”låser op” Med baggrund i anatomistudie på knæ
(kadaver af mennesker) suppleret med refleksion til litteraturen, redgjorde hun for at der findes menisk,
fedtmasser og plica, der kan komme i klemme – og komme ud af klemme igen (Eckstein et al. 2012, Dragoo
et al. 2012 Brooker at al. 2009 Kent and Khanduja 2010)og dermed kunnen udløser symptomer og
biomekaniske forhold der kan klassificeres som derangement.
Referencer:
Eckstein F, Englund M, Hudelmeier M, Kwoh K, Wenger A, Wirth W (2010) Relationship of 3D meniscal
morphology and position with knee pain in subjects with knee osteoarthritis: a pilot study. European
Radiology 22.211
Drago J, Jonson C, McConnel J, (2012) Evaluation and treatment of disorder of the infrapatellar fat pad.
Sportsmedicin 42. 51-67.
Brooker B Morrison H, Bukner P, Mazen F, Bunn J, (2009) The macroscopic arthroscopic anatomy of the
infrapatellar fad pad. Arthroscopy 25. 839-845.
Kent M, Khanduja V (2010) Synovial plica around the knee joint. The Knee 17, 97-102
Med denne uddybende viden om knæleddets funktion og mekanismer fremlagde Richard Rosedale, London
Health Sciences Center, London, ON, Canadaforskningsprojektet ”Exploring the Potential for Derangement
in OA Knees: An RCT.
I den randomiserede kontrollerede undersøgelse har Richard sammen med kollegaer sat sig for at:



Bruge MDT til at klassificer individer med knæ arthrose som ”derangements” eller ”ikke
responder”.
Kvantificer smerte og funktion, føre og efter behandling, ved hjælp at selv-reporterede måling.
Rapportere resultat af MDT behandling af derangements sammenlignet med guidelines-baserede
terapi og kontrol.
Formålet med studiet var med baggrund i den høje hyppighed af knæarthrose og den dermed forbundne
samfundsøkonomiske udgift at undersøge om konservativ behandling effektiv kan behandle en specifik
subgruppe. Ved at identificere responder til denne type intervention vil muliggøre at omkostningstung
undersøgelse og behandling kunne blive dirigeret mere målrettet til relevante patienter.
Da resultaterne ikke er publiceret endnu (forventes publiceret i 2013) har jeg bed Richard Rosedale om at
komme med ”den korte udgave” af det undersøgelsen viser:
Derangements were statistically significantly better at 2 weeks than control and non
responders in ALL outcomes.
At 3 months they were statistically significantly better than control AND non
responders in regards to both of the pain measures.
At 3 months they were statistically significantly better than control in regards to
function (KOOS ADL)
Significance level was >0.05.
This was all after the intention to treat analysis was done to account for the dropouts.
Som tidligere nævnt kan der være udfordringer med at arbejde med MDT klassifikationsmodellen –
Postural, Derangement, Dysfunktion eller Andet i relation til ekstremitetsproblematikker.
Som supplerende inspiration i arbejdet med MDT og ekstremiteter er der nu– ud over bogene om lænd,
nakke og skulder – kommet en selvbehandlingsbog ”Treat Your Own Knee” der er udgivet af Robin
McKenzie i samarbejde med Grant Watson og Robert Lindsay. Bogen fokuserer på hvordan patinter kan
testesig selv, få indsigt og overblik over situationer hvor knægener indgår. Denne bog kan med fordel læses
af fysioterapeuter, der gerne vil udvikle deres forståelse og kompetence af ekstremitetsproblematikker og
MDT.
Med baggrunde i de to tidligere nævnet præsentationer er der med bogen som inspirator mulighed for at
få en guidet tur i MDT´s tilgang til problemet. I bogen findes der b.la. et udsnit der fokuseres på
”Ostearthritis”.
I USA findes der flere ende 33 millioner mennesker med ostearthritis. Denne diagnose er ofte baseret på
røntgenundersøgelse der leder efter aldersforandringer i knæet som en forklaring på generne. Men som i
andre regioner af kroppen er aldersforandringer dokumenteret med røntgen ikke særlig præcis i evnen til
at vurder sammenhæng mellem forandringerne og smerte og gener. Disse forandringer behøves ikke at
være årsagen til generne. Med baggrund i MDT undersøgelsen som i bogen er gjort tilgængelig for alle, er
der mulighed for at fortage en vurdering om en aktiv indsats kan hjælpe.
Bogen skal vurderes ud fra, at den henvender sig til den der måtte have knægener- over en bred kam.
Bogen indeholder god information og forslag til en forståelse at knæet og generne relateret til knæet og
kommer med i forslag til testning af knæet både via spørgsmål (anamnese) men ikke mindst med
bevægelser det tage udgangspunkt i gentagende testbevægelser – som er en hjørnesten i MDT-metoden.
Hvad kan man sige mere end – læs den og prøv det.