1. No category

Center for Undervisning
Kvalitetsrapport for Midtskolen
Faxe Kommune i skoleåret 2012 / 2013
1
Center for Undervisning
Indholdsfortegnelse
Politisk forord ...................................................................................................................... 3
Summary............................................................................................................................. 5
I Faxe Kommune arbejder vi med – afprøvning af nye ideer ....................................... 6
Handleplaner kommende år – evaluering af de udarbejdede handleplaner for
indeværende år.................................................................................................................6
Det faglige niveau........................................................................................................... 18
Aktuelle politiske fokusområder: 2012/2013 .................................................................. 25
Harmonisering i de tre nye skoler.................................................................................. 25
Digitalisering ..................................................................................................................... 28
I Faxe Kommune arbejder vi med udvikling af hele og kompetente mennesker ... 33
SFO .................................................................................................................................... 33
I Faxe Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle....................................... 36
Skolen ved Skoven ...................................................................................................... 36
Øen ................................................................................................................................ 39
Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder ................... 41
Ak10vet ......................................................................................................................... 44
Tal og faktadel ................................................................................................................. 46
I Faxe Kommune arbejder vi med - undervisning af høj kvalitet ................................ 46
Evaluering: .................................................................................................................... 46
Skole/hjemsamarbejdet: ............................................................................................ 46
Hvordan anvender skolen elevplaner: .................................................................... 46
Specialpædagogiske processer: ............................................................................. 47
Lærernes uddannelsesniveau ................................................................................... 48
Efteruddannelse og kompetenceudvikling: ........................................................... 49
SFO: ................................................................................................................................ 50
I Faxe Kommune arbejder vi med – lige muligheder for alle ...................................... 51
Børn i specialklasser og specialskoler: ...................................................................... 51
Fakta om skolerne og økonomi: .................................................................................... 52
Tidsforbrug, ressourcer og økonomi:......................................................................... 52
Klassetrin og spor ......................................................................................................... 52
Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev. ......................... 52
Vikardækning af aflyste timer ................................................................................... 53
Budget: ............................................................................................................................. 54
Bilagsoversigt.................................................................................................................... 56
Evalueringsplan Midtskolen ........................................................................................... 57
Værdigrundlag................................................................................................................ 70
2
Center for Undervisning
Politisk forord
I Faxe Kommune er der tidligere udarbejdet kvalitetsrapporter for 11 folkeskoler i kommunen, samt
en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Det ser nu anderledes ud, da kvalitetsrapporterne
fra og med skoleåret 2012/13 dækker de tre skoler; Øst-, Midt- og Vest. Desuden er der udarbejdet
en samlet kvalitetsrapport.
Kvalitetsrapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger en evaluering af de handleplaner, der
har været sat op som arbejdsgrundlag for dels de tre skoler, som blev etableret med ændringen af
skolestrukturen, der trådte i kraft i august 2012 og dels skolevæsnet som helhed.
Faxe Kommune har holdt fast i, at kvalitetsrapporternes opbygning afspejler kommunens politiske
mål for folkeskoleområdet. De beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne
arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt
evaluering af disse.
Kvalitetsrapport nummer 6 ser naturligvis anderledes ud end de tidligere udgaver, men Uddannelsesudvalget vil fortsat benytte kvalitetsrapporten som et styrings- og dialogredskab, der kan understøtte det politiske arbejde med at udvikle kvaliteten af vores folkeskole og skabe optimale rammer
for vore børn og unges læring.
Med den kommende folkeskolereform, som træder i kraft august 2014, må vi forvente, at der vil ske
justeringer i, hvordan kommende kvalitetsrapporter kommer til at se ud, ligesom det vil være naturligt at tage de kommunale mål for skolevæsnet op til en revision.
Faxe Kommunes nuværende mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder:
Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til
… undervisning af høj kvalitet:
Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med
skolens samarbejdspartnere.
Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere.
… til en rummelig folkeskole:
Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion.
Der sættes individuelle mål for den enkelte elev.
… til lige muligheder for alle:
Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det
enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene:
- mindsteindgrebsprincippet
- nærhedsprincippet
- specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.
... til gode resultater:
Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende
undervisningsformer både på skolen og udenfor.
Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der
tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens.
… til udvikling af hele og kompetente mennesker:
I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker.
3
Center for Undervisning
… til afprøvning af nye idéer:
Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler.
God læselyst!
Henrik Christensen,
Udvalgsformand
4
Center for Undervisning
Summary
Midtskolen er kommet godt fra start. Skolebestyrelsen har med inddragelse af forældre, elever og
personale udarbejdet et værdigrundlag for Midtskolen (se bilag 2). Skolebestyrelsen har også vedtaget principper for skole/hjemsamarbejde og for klassedannelse. Der arbejdes i indeværende år
videre med udarbejdelse af principper også på andre områder.
Handleplaner udarbejdet sidste forår eller i starten af skoleåret har bl.a. ført til:
•
Udarbejdelse af ledelsesgrundlag
•
Udarbejdelse af evalueringsplan (se bilag 1)
•
Videndeling blandt lærerne i faglige netværk
•
Indkøb af nyt fælles undervisningsmateriale
•
Samarbejde på tværs af de tre SFO’er
•
Arbejde med elevtrivsel i regi af PALS og helhedsskoleprojektet
•
Nytænkning af valgfag som optakt til linje- og profilskoler
•
Deltagelse i Ny Nordisk Skole i samarbejde med Midtsjællands Gymnasieskole, ZBC og Køge
Handelsskole. Et samarbejde EUC tilslutter sig kommende år
•
Møder blandt eleverne på tværs af afdelinger – på 6. årgang, i korprojekt og elevrådsregi
•
Udvikling af den forebyggende alkoholindsats
•
Videndeling og stor aktivitet på skolens kommunikationsplatform, Intra
•
Forbedring af lærernes IT kompetencer gennem forsøg med tablets som arbejdsredskab
•
Fælles budget og regnskab
•
Fælles Midtaftale på arbejdstid
•
Udvikling af kommunalt kompetencecenter for læsning
•
Synliggørelse af Skolen ved Skovens resultater
•
Udvikling af forældrekurser i regi af ØEN
•
Etablering af Ak10vet Plus
Kommende år forventer vi at skulle bruge en del ressourcer på implementering af ny folkeskolelov
og ny arbejdstidslov. Vi forventer dog også at bruge tid, energi og økonomi på egne projekter. Se
mere om dette i rapporten s. 6.
5
Center for Undervisning
I Faxe Kommune arbejder vi med – afprøvning af nye ideer
Midtskolen har i skoleåret 2012/13 arbejdet med handleplaner på følgende områder:
•
Højnelse af det faglige niveau
•
Harmonisering mellem afdelinger
•
PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil)
•
IT og digitalisering
•
Forebyggende alkoholindsats
Hvordan de enkelte handleplaner bidrager til at højne det faglige niveau i Midtskolen vil kunne ses
nedenfor, hvor handleplanerne samt evalueringen af disse sættes ind. I dette afsnit indsættes
handleplaner samt disses evalueringer for områderne Højnelse af det faglige niveau, PALS samt
forebyggende alkoholindsats.
Handleplaner for Harmonisering mellem afdelinger samt IT og digitalisering indsættes under det
afsnit i rapporten, hvor der er fokus på netop disse områder.
For skoleåret 2013/14 vil vi gerne have særligt fokus på og udarbejde handleplaner for følgende
områder:
•
Harmonisering mellem afdelinger (fortsætter)
•
Højnelse af det faglige niveau (fortsætter)
•
IT og digitalisering (fortsætter)
•
Linjer og profilskoler, herunder Ny Nordisk Skole (ny)
•
Ak10vet Plus (ny)
•
Helhedsskoleprojekt på afd. Møllevang (Skal beskrives og evalueres nøjere)
•
Kompetencecenter for læsning (ny)
Herudover forventer vi at implementering af ny folkeskolelov og nye tjenestetidsregler kommer til at
sluge en stor del af vores ressourcer.
Handleplaner kommende år – evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år
Handleplaner for kommende år ses ovenfor.
Nedenfor de handleplaner der er udarbejdet for i år samt evaluering af disse.
6
Center for Undervisning
Tema: Højnelse af det faglige niveau
Periode og deadlines: Projektet er flerårigt med start 2012.
Analyse:
Hvilke forpligtigelser har vi?
Vi har en forpligtigelse til at sørge for, at eleverne lærer så meget de kan og at de inden udgangen
fra skolen bliver uddannelsesparate. Vi har en forpligtigelse til at medvirke til at eleverne bevarer
motivationen for at gå i skole.
Hvilke problemer vil vi afhjælpe?
Vi vil arbejde for at sikre at undervisningen tager sit udgangspunkt i valid og evidensbaseret viden.
Vi må derfor arbejde aktivt for, at viden udefra tilflyder organisationen, at viden deles internt i organisationen samt at vi løbende evaluerer og systematisk følger op på de evalueringsresultater, vi
har. For at opnå dette må vi i højere grad arbejde samme og erhverve fælles holdninger til, hvad
god praksis er.
Vi vil afhjælpe, at beslutninger om undervisning og særlige indsatser for eleverne træffes på et for
spinkelt grundlag. Undervisning er ikke en smagssag.
Vi vil afhjælpe, at elever mister motivationen undervejs i forløbet.
Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget?
I skoleåret 2012/13 er afsat:
•
Vi sender 38 lærere på 30 timers kursus indenfor de humanistiske fag (269.040 kr.)
•
Vi sender 145 lærere på andre kurser udbudt i det lokale kursuskatalog (136.880 kr.)
•
Tre lærere er i gang med uddannelse på diplomniveau (135.436 kr.)
•
Lærere indenfor fagene matematik, engelsk, tysk, biologi, geografi og fysik tildeles 10 timer
til deltagelse i faglige netværk (188.800 kr.)
•
Der er afsat 10 timer til udvalgte læreres deltagelse i arbejdsgrupper vedrørende Udvikling
af kvalitetssikringssystemer og udvikling af overbygningspædagogik (47.200 kr.)
•
Der er afsat timer til udvikling og implementering af en skakprofil (18.800 kr.)
I alt 736.156 kr.
I beregningen er brugt en timeløn på 236 kr. I beregningen af øvrige kurser er anvendt et estimat
på 4 timers kursus varighed. Ved beregningen af diplomuddannelser er regnet med to moduler pr.
person og et estimat på halv time løn til vikardækning, idet vi hjemtager SVU.
Mål
Vi vil opnå at…
•
Der hentes viden udefra
•
Der deles viden internt
•
Der er fælles holdninger til hvad god undervisning er og at beslutninger træffes ud fra disse
•
Vi i fællesskab sætter i system, hvordan vi følger op på de resultater, vi opnår
•
Vi får påbegyndt en drøftelse af, hvordan vi får udviklet overbygningspædagogikken og
har de første udviklingstiltag klar, så de kan iværksættes kommende skoleår
•
At vi får påbegyndt arbejdet med en skakprofil
7
Center for Undervisning
Delmål
Metode
Succeskriterier
Målemetoder
Det betyder at…
Vi sender medarbejdere
på efter/videreuddannelse for
at hente viden udefra
Det vil vi gøre ved…
At sende medarbejdere
på længere kurser
At sende medarbejdere
på kortere kurser
At sende enkelte ”spydspidser” på videreuddannelse
Det er godt nok når…
Den viden de erhverver
bringes med tilbage og i
spil i organisationen
Vi vil måle det ved…
At se på resultatet af
arbejdet i de netværk vi
sætter i spil på det humanistiske fagområde
kommende skoleår.
Antallet af socialfagsforløb der sættes i værk
kommende år.
Brugen af pictogrammer
Vi opsætter rammer, der
muliggør systematisk videndeling og stiller krav til,
hvad der skal komme ud
af arbejdet
Vi nedsætter faglige netværk indenfor fagene
matematik, naturfag, engelsk og tysk.
Vi stiller krav om, at arbejdet tager sit afsæt i et
fastformuleret kommissorium udarbejdet af ledelsen
og drøftet i KPU*.
Der deltager repræsentanter for ledelsen i alle
netværk
Vi nedsætter et udvalg
bestående af repræsentanter for ledelsen, læsevejledere, ressourcecenter, koordinatorer, matematikvejleder, engelsk
vejleder med den opgave
at drøfte området igennem og finde fælles forslag
Netværkene afslutter
arbejdet med en vision
for faget.
De konkrete tilbagemeldinger vi får
Vi deler viden om hvordan vi har testet arbejdet
med løbende evaluering,
og fulgt op på resultater i
de tre gamle skoler for
med udgangspunkt heri
at finde fælles afsæt
Vi deler viden om, hvordan overbygningspædagogikken udspiller sig i de
tre gamle skoler og i
Ak10vet.
Vi taler fremadrettet med
inddragelse af mulige
scenarier vedrørende ny
skolelov og den lokale
tanke om profil/linje skoler.
Vi iværksætter pilotprojekter
Der spilles skak i hverdagen og tilgangen fra dette spil afspejler sig, som
motivation i matematikundervisningen.
Der samarbejdes med
skakklubben
Vi nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver årgang 7. 9. på de tre afdelinger,
repræsentanter fra
Ak10vet samt repræsentanter fra ledelsen
Tre lærere tildeles tid til
dels at udvikle arbejdet
og dels at udføre det på
de tre afdelinger
Netværkene afslutter arbejdet med fælles holdninger til hvilke undervisningsmaterialer vi bør
satse på i de kommende
år
Vi har fundet en fælles
form for afholdelse af
klassekonferencer.
Vi har fundet fælles afsæt til drøftelserne i form
af tests og fælles dagsorden for drøftelserne.
Vi har fundet fælles måder at følge op på.
Vi udnytter de vejlederkompetencer vi har til
gavn for alle afdelinger.
Vi har udarbejdet fælles
læsehandleplan
Vi med udgangspunkt i
debatten får beskrevet
et par forsøg der kan
afprøves allerede kommende skoleår
Ved de konkrete output
der kommer ud af arbejdet
At elevgrupper spiller
skak i hverdagen på de
tre afdelinger.
At opgaver og tilgange
herfra er med til at motivere de involverede
elever i forhold til matematikundervisningen
Antallet af elever, der på
den ene eller anden
måde er involveret i
projektet.
Tilbagemeldinger fra
matematiklærerne
At der kører forsøg med
ændret overbygningspædagogik kommende
år
* KPU: Koordinerende Pædagogisk Udvalg
8
Center for Undervisning
Evaluering
I hvilken grad er målene nået?
Efter- og videreuddannelse. Vi har haft de medarbejdere på efteruddannelse, som vi planlagde at
sende afsted i skoleåret 2012/13, ligesom der har været afholdt flere interne læringsforløb med
inddragelse af alle medarbejdere eller grupper af medarbejdere.
Faglige netværk. Vi har nedsat de faglige netværk vi planlagde. Sidste del af arbejdet blev for et
par af netværkene forstyrret af lockouten i foråret. Vi har dog opnået det resultat, at der er foregået en vid udstrækning af videndeling, vi har fået faglige profiler i de netværk, der nåede at færdiggøre deres arbejde. Alle netværk er blevet enige om, at pege på de undervisningsmaterialer,
der skønnes at være bedst at indkøbe med den viden, vi har til rådighed.
Udvalg bestående af vejledere etc. Vi har fundet en fælles form at holde klassekonferencer på
samt en fælles testplan. Arbejdet har resulteret i en evalueringsplan for Midtskolen. Planen er vedhæftet kvalitetsrapporten som bilag 1. Vi har påbegyndt udarbejdelsen af en læsehandleplan.
Arbejdet færdiggøres i dette skoleår. Vi har fået indkøbt en lang række materialer til understøttelse
af læseindlæringen, herunder et helt nyt materiale til faglig læsning i overbygningen til alle afdelinger.
Overbygningspolitik. Gruppen, der beskæftigede sig med overbygningspædagogik har sat to nye
projekter i søen i skoleåret 2013/14. Det ene er ny valgfagsordning og det andet er Ny Nordisk Skole.
Begge projekter har udover det faglige indhold til formål at øge elevernes motivation ved at give
dem valg og fordybelsesmuligheder. Erfaringerne fra begge projekter tænkes at skulle bidrage til
udformningen af vores måde at arbejde med linje- og profilskole på.
Skakprofil. Det lykkedes kun at finde to lærere til projektet og det er derfor kun på de to af afdelingerne at profilen er synlig det første år. Det gøres der dog noget ved i indeværende skoleår.
Hvordan ved vi det?
Efter- og videreuddannelse. Værdien af det lærte vil i store træk først vise sig i det videre. Vi kan
dog allerede se, at der i vid udstrækning arbejdes med pictogrammer, sociale historier og socialfag. Dette er med til at styrke inklusionsindsatsen.
Medarbejdere på videreuddannelse har som en del heraf arbejdet med projekter, der også har
inddraget kolleger, hvorved deres viden spredes.
Faglige netværk. Der blev for sidste års restbudget købt nyt matematiksystem til alle klassetrin og
afdelinger i Midtskolen. Her i efteråret købes nyt engelsksystem til alle klassetrin på 3. – 6. klasse i alle
afdelinger. Der indkøbes endvidere nye tyskmaterialer.
Udvalg bestående af vejledere etc. Se evalueringsplanen bilag 1 bagerst i rapporten.
Overbygningspædagogik. Der foreligger to forløb, der er klar til at løbe af staben.
Hvad har vi lært?
Efter- og videreuddannelse. Vi har fået positive evalueringer fra personalet på de forløb, der har
været iværksat og fortsætter derfor uddannelsesindsatsen kommende år.
Faglige netværk. Vi har positive evalueringer fra medarbejderne, der finder det værdifuldt at have
mulighed for at dele viden og lægge faglige strategier sammen med kolleger indenfor samme
fagområde. Vi fastholder derfor arbejdet i de allerede nedsatte netværk kommende skoleår. Ligesom vi nedsætter netværk på øvrige fagområder. Netværkene arbejder ud fra et fast kommissorium og repræsentanter fra ledelsen deltager i alle netværk med en tovholderfunktion.
Udvalg bestående af vejledere etc. Vi har lært af de meget forskellige praksiser, der har været på
de tre afdelinger. Ud af en stor mængde viden har vi taget det, vi skønnede var det bedste og
gjort det fælles.
9
Center for Undervisning
Overbygningspædagogik. Vi afventer, at forløbene er afviklet.
Skakprofil. Skak indgår som en integreret del af undervisningen og SFO’en på de to af afdelingerne. Her er der også oprettet skakklubber i samarbejde med Haslev Skakklub.
10
Center for Undervisning
Tema: PALS – Positiv Adfærd i Læring og Samspil
Periode og deadlines: Opstart i 2010.
Analyse:
Hvilke forpligtigelser har vi?
I de tre skoler som er fusioneret til Midtskolen, er to af afdelingerne PALS-skoler; det drejer sig om
afdeling Sofiendal og afdeling Bavne. Det har fra skoleårets start været meningen at skabe viden
om hinandens praksis og på sigt danne harmoniseringer omkring en del af områderne i PALS for de
to skoler.
PALS er et pædagogisk projekt, der fremmer og understøtter inklusion og positiv adfærd, samt at
skabe gode relationer imellem medarbejdere, forældre og elever. Vores forpligtigelse har været at
skabe en helhedsomfattende model, der skaber positiv trivsel og mere ro for elever og medarbejdere igennem tydelige forventninger – lavet i samarbejde med elever, medarbejdere og forældre i
starten af projektet.
Samtidig er der en række tiltag i PALS der påbegyndes, som fremmer et godt skolehjemsamarbejde.
I et lidt større perspektiv arbejder vi meget tæt sammen med PPR og familieterapeuter i at skabe
relationer og handleplaner til eleverne/forældrene så eleverne kan få en adfærd, der fremmer en
bedre skolegang og dermed læring.
Hvilke problemer vil vi afhjælpe?
Vores fokus er at bygge videre på det, vi i forvejen gjorde godt. Projektet arbejder proaktivt i forhold til at undgå elev/medarbejderkonflikter. Vi vil skabe mere ro i timerne, så lærerne får mere
undervisningstid.
Vi vil undgå lærerne handler ud fra egenpraksis, men at de i stedet for reagerer ud fra de fælles
regler hele afdelingen har været med til at lave samt den evidens, der virker. Alle trækker på samme ”hammel”.
Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget?
I skoleåret 2012/13 har vi afsat følgende ressourcer i forhold til PALS i Midtskolen:
•
Forældrerådgivning 6 x 21 timer (29.736 kr.)
•
Supervision 3 x 10 timer (7.080 kr.)
•
FAV (Funktionel Adfærds Vurdering) 3 x 10 timer (7.080 kr.)
•
Kommunale netværksmøder 3 x 6 timer (4.248 kr.)
•
Netværksmøde 3 x 6 timer (4.248 kr.)
•
Deltagelse i ressourcecenterteam 4 x 10 timer (9.440 kr.)
•
Studiebesøg for team 3 x 6 timer (4.248 kr.)
•
SWISteam 2 x 10 timer (4.720 kr.) (SWIS: School-Wide-Information-System)
•
PALSteam 7 x 20 timer (33.030 kr.)
•
Tovholderfunktion 4 x 100 timer (94.400 kr.)
•
PALS-lærermøder 73 x 10 timer (172.280 kr.)
I alt: 370.510 kr.
I beregningen er brugt en timeløn på 236 kr.
11
Center for Undervisning
Mål
Vi vil opnå at…
-
at hente viden udefra
-
at dele viden internt
-
at skabe fælles fundament for pædagogisk praksis – give plads til refleksioner
-
at afdække konflikter mht. hvor, hvornår, hvem, hvad og hvor ofte
-
at skabe et fælles sprog
-
at arbejde proaktivt for at skabe ro, positiv adfærd og god trivsel
-
at deltage i kurser nationalt og internationalt
Delmål
Metode
Succeskriterier
Målemetoder
Det betyder at…
Vi sender medarbejdere
på kurser for at hente
viden udefra.
Det vil vi gøre ved…
At sende medarbejderne
på kommunale kurser
samt vi sender tovholderne på nationale/internationale internater
Det er godt nok når…
Den viden de erhverver
bringes tilbage og er
med til at skabe et fælles sprog.
Vi vil måle det ved…
Den daglige samtale om
pædagogik.
Der sendes evalueringer
ud til lærere og elever.
Ny praksis i undervisningen
Vi deler viden i mellem
medarbejderne i afdelingerne
PALS-vejlederen/
Tovholderne/ PALS-teamet
holder oplæg for resten af
personalegruppen.
Nye tiltag inkluderes i
lærerne/elevernes dagligdag.
Vi har et fælles sprog
Daglig samtale
Observation af undervisning.
Uddybende samtaler i
ressourcecenter og til
klassekonferencer
Vi opsætter rammer for
arbejdet med PALS
Ledelsesdeltagelse i PALSteam, SWIS og FAV.
Forventningsafstemme
arbejdsopgaver
Vi afdækkede problemfelter og konflikter
Brug af SWIS
Synliggøre analysediagrammerne.
Udarbejder handleplaner
for årgange/klasser.
Brug af ressourcecenter,
distriktsteam osv.
Medarbejderne ikke er i
tvivl om den retning, vi
bevæger os imod i forhold til elevernes trivsel
og adfærd.
Færre konflikter
Bedre trivsel og glade
børn
Mere undervisningstid.
Evalueringskemaer til
medarbejderne.
Positivt engagement
omkring arbejdet med
PALS
Færre hændelsesrapporter.
Evalueringsrapporter
(ledelsesevaluering)
Vi arbejder for at skabe
ro, bedre trivsel og god
adfærd
Arbejde med skoleforbedrende mål.
Arbejde med problemløsningsmodeller m.m.
Arbejde med klasseledelse
Skabe tydelige forventninger
Involvering af forskellige
udvalg og kompetencecentre
Løbende information omkring PALS
Forældrerådgivning
Lærerne føler der er
mere ro i timerne og
færre konflikter.
Eleverne er glade.
Alle fortæller den gode
historie
Positive tilbagemeldinger fra lærere og elevråd samt forældre
Evalueringsskemaer lokalt og politisk
Forældrene bakker op
omkring PALS
Positiv stemning i skolehjem-samarbejdet
Vi skaber anledninger til
at forældre kan få viden
omkring PALS
12
Center for Undervisning
Evaluering
I hvilken grad er målene nået?
Målene har været at skabe bedre trivsel, skabe mere ro i timerne og undgå lærerne laver egen
praksis. I forhold til disse mål er vi godt med. Der er en tydelig tendens blandt lærerne, at de oplever, at fælles regler og procedurer hjælper i forhold til at mindske elev-medarbejder konflikter.
Hvordan ved vi det?
I foråret 2013 er alle PALS-skolerne via et spørgeskema blevet evalueret i forhold til effekten med
arbejdet af PALS. Afdeling Sofiendal og afdeling Bavne afleverede en 100% evaluering (dvs. alle
lærere havde svaret) og på baggrund af disse besvarelser ses der overordnet generelle tegn på,
at lærerne oplever en positiv udvikling i arbejdet med implementeringen af PALS.
Særligt kan følgende markante positive forandring fremhæves:
•
Højere grad af tydelighed i forhold til fælles procedurer
•
Flere elever opfylder skolens forventninger
I den anden ende af skalaen ses også områder, som vi med fordel kunne arbejde videre med at
styrke og forbedre. Følgende forhold kan give anledning til et sådan fokus:
•
Elevernes engagement
•
Frigørelse af tid til at hjælpe eleverne
•
Styrkelse af det tværfaglige samarbejde med PPR og sagsbehandlere
Endelig fremhæves en tydelig tendens mellem resultaterne fra de enkelte skoler sammenholdt med
besvarelserne fra Benchmark of Quality. Heraf fremgår det, at jo bedre de enkelte PALSkomponenter er implementeret jo mere positiv besvarelse i spørgeskemaundersøgelsen.
Yderligere kan tilføjes at der igennem samtaler med tværfaglige samarbejdspartnere også opleves
en markant ændring i ”stemningen” på skolen/samarbejdet (positivt)
Hvad har vi lært?
Det er vigtigt i disse pædagogiske projekter, at vi vidensdeler vores erfaringer på tværs af afdelingerne, der er med i PALS. Ligeledes kræver det et meget tæt samarbejde på alle niveauer – fra
chef til medarbejder.
Konkret har PALS givet medarbejderne en værktøjskasse af handlemuligheder – lavet i samarbejde
med andre kollegaer – i forhold til at skabe bedre trivsel for eleverne og undgå konflikter.
13
Center for Undervisning
Tema: Alkoholprojekt – Modelskole for alkoholindsats
Periode og deadlines: Projektet er flerårigt med start 2012.
Analyse:
Hvilke forpligtigelser har vi?
Vi er forpligtet til - og ønsker at:
•
Skolen skal danne trygge rammer for børns udvikling, trivsel og læring.
•
Skolen skal bidrage til, at alle børn trives.
•
Skolen ønsker at understøtte, at børn ikke drikker alkohol, før de er 16 år.
•
Skolen vil udbrede kendskabet til støtte- og behandlingsmuligheder til børn og familier, hvor
alkohol fylder for meget.
Som en del af indsatsen har vi forpligtiget os til, at være modelskole for alkoholindsatsen. Alkoholindsatsen er en bred, tværgående politisk og administrativ indsats i Faxe Kommune.
Aftalen indebærer, at alt pædagogisk personale har været på kursus. Dette forløb har haft fokus
på, at opbygge viden om alkohol generelt, at kunne rette fokus på de problematikker som alkohol
giver i familierne samt hjælpe både barnet og familien videre.
Vi vil udarbejde informationsskrivelser til forældre, som kan bruges på samtlige skoler.
Ligeledes har vi som skole medvirket som sparringspartner til koordinationsgruppens udarbejdelse af
Faxe Kommunes alkoholpolitik.
Fremadrettet har vi en forpligtelse til at understøtte processen, når de øvrige skoler i Faxe Kommune
indarbejder alkohol som et fokusområde blandt lærere, pædagogisk personale og ledelse.
Hvilke problemer vil vi afhjælpe?
Trivsels- og udviklingsproblematikker.
Mange børn og unge vokser op i familier, der er belastet af alkohol. Det skønnes, at der i Faxe
Kommune er ca. 800 børn og unge, som vokser op i familier, hvor én eller begges forældres brug af
alkohol giver problemer. Det svarer til, at to til tre elever i hver klasse oplever en uhensigtsmæssig
brug af alkohol i hjemmet. De børn oplever et omsorgssvigt - først og fremmest et følelsesmæssigt
svigt. Ofte betyder det, at de isolerer sig og tier om problemet. At tage fat på forældrenes alkoholproblemer er et nødvendigt skridt for at støtte børnene, så de trives og udvikler sig - også dermed
kan have energi og overskud til at have et højt fagligt fokus.
Skadevirkningerne for børnene er forskellige men kan være oplevelse af skyld og skam, angst,
tristhed, dårlig trivsel, lavt selvværd og depression. For børn i familier med alkoholproblemer gælder
det at:
•
10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn
•
40 % har symptomer på belastning – og
•
50 % klarer sig som andre børn
(Bygholm et al., 2000).
En stor del af disse 800 børn og unge i Faxe Kommune er elever på Midtskolen og det er vores ansvar og forpligtigelse at understøtte dem i en optimal opvækst, således at de fagligt udvikler sig og
gennemfører en ungdomsuddannelse.
14
Center for Undervisning
Midtskolen følger Faxe Kommunes alkoholretningslinje, som i februar 2013 blev vedtaget således:
I Faxe Kommunes egne dagtilbud, skoler, fritidstilbud og institutioner med
driftsoverenskomst, serveres, sælges, medbringes eller indtages der ikke alkohol, når børn og unge under 18 år deltager, eller når der afholdes forældremøder/forældrearrangementer, eller andre arrangementer hvor Faxe Kommune er vært.
Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget?
I skoleåret 2012/13 er der afsat:
- 156 timer til kursusforløb for afd. Bavnes lærere
- 145 timer til information af alle lærere på Midtskolen
I alt 71.000 kr.
I beregningen er brugt en timeløn på 236 kr.
Udgifter til kursusholder er 12.000 kr., men ikke indregnet, da det er afholdt af budget for alkoholindsatsen via Center for Beskæftigelse og Omsorg.
Mål
Vi vil opnå at…
•
Understøtte børn og unge i en tryg opvækst, så der kan være fokus på læring og trivsel
•
Vi får vedtaget en god og brugbar alkoholpolitik
•
Opnå viden om alkohol og de problematikker det skaber for vores børn og unge
•
Klart og tydeligt at kunne signalere, at der ikke er en naturlig og kulturel sammenhæng imellem børn og alkohol
•
At blive rustet til at håndtere den vanskelige samtale
•
At blive klogere på de handlemuligheder, der er i Faxe Kommune for at hjælpe børn i familier med alkoholproblemer
•
At fremme en kultur, hvor det bliver lettere at tale om alkohol blandt pædagogisk personale og således bidrage til at bryde tabu om alkoholproblemstillinger.
15
Center for Undervisning
Delmål
Metode
Succeskriterier
Målemetoder
Det betyder at…
Vi uddanner medarbejdere
Det vil vi gøre ved…
At lave lokalt kursusforløb
Det er godt nok når…
Den viden de erhverver sig
bringes i spil som en naturlig
del af arbejdet i organisationen.
Vi griber ind, når vi bliver
bekymrede for, at forældre
er berusede fx ved samtaler, sociale arrangementer
samt ved aflevering eller
afhentning af børn.
Vi vil måle det ved…
At se på antallet af børn
og unge, der hjælpes til
en øget trivsel og læring
At medvirke som sparringspartner til koordinationsgruppens udarbejdelse
af et forslag til Faxe Kommunes alkoholpolitik
Vi udarbejder informationsskrivelser til forældrene.
Vi har en klar og tydelig
alkoholpolitik der understøtter, at børn og unge under
18 år kan færdes i alkoholfrie miljøer
Vi ser, at forældre er bekendt med information og
bakker op
Der politisk er en vedtaget alkoholpolitik
At den vanskelige samtale tages hvis nødvendigt
At medarbejdere har en
grundig viden om alkohol
og dens påvirkninger i
familien samt kender de
tilbud der er i kommunen
Der tages hånd om de børn
og unge vi er bekymrede
for i forhold til alkohol i
hjemmet og relevant fagpersonale inddrages
Vedvarende fokus
Informere på forældremøder.
SSP deltager i møderne på
5 og 7. årgang, hvor alkohol er tema.
Inddrage alkohol som
emne i undervisningen fra
6. – 9. klasse, når det er
relevant
Emnet inddrages i undervisningen og ved møder.
Der drøftes og arbejdes
med fælles holdning til brug
af alkohol.
Fælles holdninger, retningslinjer og handlemåde for alkohol på
institution
Udbrede viden om at
børn og alkohol ikke
hører sammen
At medarbejdere henvender sig til alkoholnetværket på børneområdet med henblik på sparring.
At vi ikke længere mødes
med et ønske/krav om,
at der skal være alkohol
til skolearrangementer
At se på resultatet af
samtalernes indvirkning
og effekt.
At flere børn og familier
henvises til relevante
behandlingstilbud – herunder familieorienteret
alkoholbehandling.
At de forskellige indsatser
afvikles som planlagt
Evaluering
I hvilken grad er målene nået?
Målet har været at sætte alkohol på dagsordenen på skolen for lærere og pædagoger med henblik på at bryde det tabu, som kan hæmme personalet, når der ses tegn på mistrivsel hos et barn
eller en ung, samt ruste personalet til at tage den ofte svære; men nødvendige samtale.
Vi er kommet langt i arbejdet med at nå de opstillede og forventede mål og delmål. I langt overvejende grad er det opfyldt; men der er også områder, som der kontinuerligt og fremadrettet vil
blive arbejdet med.
Hvordan ved vi det?
Der er et vedvarende fokus på, at understøtte børn og unge i en tryg opvækst, så der kan være
fokus på læring og trivsel. Dette sker i en løbende proces.
16
Center for Undervisning
Vi ved at der er vedtaget alkoholretningslinjer i kommunen og en revideret overordnet alkoholpolitik forventes vedtaget i slutningen af dette år.
Gennemførte kursusforløb det sidste halvandet år for det pædagogiske personale betyder, at der
er opnået en faglig viden om alkohol og de problematikker, det kan skabe for vores børn og unge i
deres opvækst. Det er nu naturligt at drøfte alkohol, som en mulig faktor, når der opleves mistrivsel.
Det sættes på som punkt, som en selvstændig del af trivselsdagsordenen.
Ligeledes har der været fokus på, at personalet er rustet til, at håndtere den vanskelige samtale
med forældrene, når der er en bekymring. Vi ser, at disse samtaler tages, hvis det er nødvendigt og
der er gode tilbagemeldinger på, at den uddannelse personalet har været igennem gør, at samtalen tages med en meget professionel indgangsvinkel.
Ved forældremøder og arrangementer på skolen signaleres klart, at der ikke er en naturlig- og kulturel sammenhæng imellem børn og alkohol.
Ved forældremøder informeres forældre om Faxe Kommunes alkoholretningslinje og modtager
ligeledes skriftlig materiale med yderligere informationer.
Uddannelsen har klart givet et løft til at debattere - og forholde sig åbent og fordomsfrit til at drøfte
emnet.
Vi ser i højere grad, at der er fremmet en kultur, hvor det er blevet naturligt at tale om alkohol
blandt det pædagogiske personale og således er der brudt et tabu om alkoholproblemstillinger.
Der er skabt en kendskab til de handlemuligheder der er i Faxe Kommune for at hjælpe børn og
familier med alkoholproblemer samt til de professionelle, som den voksne kan søge henvende sig til.
Der er fremmet en kultur, hvor vi kan løfte os op over skolen og se på tværs af børneområdet i
kommunen med henblik på at hjælpe barnet og den voksne bedst muligt.
Hvad har vi lært?
Vi har lært, at det er vigtigt, at der samarbejdes tæt på tværs og på alle niveauer om så omfattende en indsats. Des tydeligere de politiske signaler er, des stærkere og bedre rustet står frontpersonalet i samarbejdet om børn og unge med forældrene.
Det er vigtigt, at der er en klar rollefordeling mellem skolens opgave og behandlingsopgaven. Ligeledes at der er helt klarhed over, hvilke muligheder forældre med alkoholproblematikker kan forvente og at disse muligheder tidsmæssigt hurtigt er tilgængelige.
Konkret har alkoholindsatsen givet medarbejderne en stor og omfattende viden samt klarhed over
de handlekrav - og muligheder der er ved en bekymring. Denne uddannelse har været utrolig givtig at gennemføre i den samlede personalegruppe på én gang.
17
Center for Undervisning
Det faglige niveau
Vurdering af skolens faglige niveau
1. de målbare faglige resultater (afgangsprøvekarakterer, læseresultater, m.m.)
Den væsentligste kapacitet en organisation kan have er evnen og viljen til at blive klogere på
baggrund af de målbare resultater, der forefindes. Vi har i Midtskolen en række fora, hvor resultater
analyseres og drøftes med henblik på at blive klogere og planlægge nye indsatser, hvis vi har en
mistanke om, at det vi gør, ikke virker.
Her er tale om faglige netværk, afdelingsmøder og klassekonferencer. Ledelsen deltager alle steder og vi har uddannede vejledere til at hjælpe os på vej.
Der er en fast plan for testning i dansk. Resultaterne gøres op af læsekonsulenten og holdes op
mod et kommuneresultat og et landsresultat. Læsekonsulenten har mødtes med ledelsesteamet for
at fremlægge resultater og for at vejlede os. Læsekonsulenten mødes med læsevejlederne i september med samme formål og skoleleder er med her.
Testene viser, at læseresultaterne i Midtskolen overordnet set er fine. De viser også, at der er variationer. Nogle klasser klarer sig bedre end andre. Her bruger vi resultaterne til at iværksætte særlige
indsatser.
I år er vi stødt på en særlig problemstilling. Det lader til at overgangen fra indskoling til mellemtrin
medfører et brud, således at læsekompetencerne i et par år ikke er på niveau for så at rette sig
igen. Årsagerne kan være mange. Vi har derfor besluttet at have særligt fokus på overgangen
mellem indskoling og mellemtrin for at blive klogere på og rette op på dette.
Der har i skoleåret været testet i matematik på alle årgange. Testresultaterne er også her overordnet positive med lokale variationer. Resultaterne af testene har været drøftet på klassekonferencer
på alle årgange og på alle afdelinger og der er planlagt særlige indsatser, hvor vi har skønnet det
fornødent.
I de fora vi har, drøftes resultatet af andre evalueringsformer, også de danner udgangspunkt for
tilrettelæggelse af nye handlinger.
Overvejelser indenfor læsning og matematik har i år ført til, at vi har foretaget en større investering i
nyt matematiksystem og nye materialer til at understøtte læse- og matematik indlæring.
Vi har truffet beslutningen om, hvad der er bedst på baggrund af viden hentet ind udefra og drøftelser i de faglige netværk. Vi skulle nu på disse områder have tidssvarende materialer, der relaterer
sig fælles mål.
Afgangsprøverne er slutresultatet. Også det forholder vi os analytisk til. Her kan der være variationer
fra år til år. Kan vi imidlertid se problemstillinger, der er graverende et enkelt år eller problemstillinger
indenfor enkelte fag eller fagområder, der viser sig over flere år forholder vi os kritisk til det og handler på det.
Vi vil gerne som en del af vores analyse sammenligne os med andre og her står vi overfor et stort
problem. Vi har i Midtskolen ca. 150 specialelever, som går til afgangsprøve på lige vilkår med alle
andre. De kommer fra hele kommunen. Det betyder, at vi vanskeligt udelukkende kan læne os op
af den sammenligning vi modtager, som er opgjort i forhold til socioøkonomisk baggrund, fordi den
statistik kun medtager populationen, der er bosat i distriktet. For os ville det give bedre mening, hvis
vi kunne få adgang til en statistik relateret de elever, der faktisk går på skolen. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke forholder os til resultaterne og handler på dem. Det betyder blot at analyseredskaber altid kan forbedres og det arbejder vi for.
18
Center for Undervisning
Læseresultater 0.-9.årgang, Midtskolen skoleåret 2012/13
På 0. årgang er anvendt materialer, der vurderer elevernes forudsætninger for den skriftsproglige
udvikling. Eleverne er vurderet ved skolestart samt i foråret 2013. Diagrammet viser de 4 væsentligste delprøver fra maj 2013. Delprøven lytteforståelse viser, 76 % af eleverne kan fastholde og forstå
indholdet, når de fx skal lytte til en instruktion og en fortælling. Ved udgangen af 0. klasse er der
tale om et tilfredsstillende bogstavkendskab, og en del elever kan skrive små enkle ord. 51 % af eleverne har et begrænset ordforråd, hvilket er opmærksomhedskrævende.
Bortset fra resultatet af ordkendskabsprøven er der tale om resultater, der kan forventes ved udgangen af 0. klasse.
0.årgang. Sprogvurdering. Midtskolen maj 2013.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
49
76
70
62
30
38
Bogstavkendsk.
orddiktat
51
18
Lytteforståelse
Ordkendskab
I 1. og 2. klasse anvendes ordstillelæsningsprøver med forskellig sværhedsgrad. I 1. klasse er 83 % af
eleverne blevet sikre læsere, når der er tale om små enkle ord. Samtidig er der tale om en gruppe
elever, (9 %), som er særligt udfordret samt 8 %, der læser langsomt. Ved udgangen af 2. klasse,
læser 78 % af eleverne ubesværet flerstavelsesord. På denne årgang er der også elever, som er
særligt udfordret i forhold til den skriftsproglige udvikling (12 %). Når der sammenlignes med landsgennemsnittet fra 2003 er der tale om et bedre resultat for både 1. og 2. årgang.
1.årgang. OS64 . Midtskolen maj 2013.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
7
14
49
69
19
25
8
9
DPU maj 03
Midtsk.maj 13
Meget sikre hurtige læsere
Sikre hurtige læsere
2.årgang. OS120. Midtskolen maj 2013
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
10
12
52
66
21
17
10
12
DPU 03
Midtskolen 13
Langsomme sikre læsere
Problematisk læseudvikling
OS64: Ordstillelæsningsprøve med 64 enkelt opbyggede ord
OS120: Ordstillelæsningsprøve med 120 ord (flerstavelsesord med konsonantklynger)
DPU:
Danmarks Pædagogiske Universitet. Landsgennemsnit maj 2003
19
Center for Undervisning
På 3. – 5. årgang anvendes sætningslæseprøver med forskellig sværhedsgrad.
På 4. årgang læser eleverne både en let og en lidt sværere tekst. På 5. årgang gentages SL40, som
også blev anvendt i 4. klasse.
På 3. årgang læser 83 % af eleverne sætningerne med god forståelse og god hastighed. Men på 4.
og 5. årgang er der for få elever, der placeres i bedste kategori. Kun 18 % opnår det bedste resultat
i 5. klasse, hvor der således er en stor gruppe elever, der ikke har øget læsehastigheden i tilstrækkelig grad. Det samme gælder i SL60 og SL40 på 4. årgang. Dertil kommer de elever, der er særligt
udfordret, - nemlig 23 % på 4. årgang og 13 % på 5. årgang.
4.årgang.SL60. Midtskolen nov. 2012
3.årgang.SL60. Midtskolen nov. 2012
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
26
26
37
57
20
17
10
7
DpF 87
Midtskolen 12
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9
24
41
50
27
15
11
DpF 87
Meget sikre hurtige læsere
SL60:
SL40:
DpF 87:
23
58
54
27
8
7
9
5
DpF 87
Midtskolen 12
5.årgang.SL40. Midtskolen nov. 2012
4.årgang.SL40. Midtskolen nov. 2012
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
32
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Midtskolen 12
Sikre hurtige læsere
18
46
63
43
6
5
DpF 87
Langsomme sikre læsere
6
13
Midtskolen 12
Problematisk læseudvikling
Sætningslæseprøve med 60 sætninger (lix 20).
Sætningslæseprøve med 40 sætninger (lix 31).
Dansk psykologisk Forlag – landsafprøvning 1987
20
Center for Undervisning
På 6. - 9. årgang anvendes opgavehæfter (Tekst-Læseprøver), som hver indeholder sværere
faglige tekster, der stiller større krav til elevernes læsefærdigheder, end opgaverne i 5. klasse.
I nedenstående diagrammer er medtaget et’ resultat fra hver årgang. Overordnet er der
nogenlunde overensstemmelse mellem landsgennemsnittet i 97 og Midtskolens resultater.
For en stor gruppe elever er der tale om et svingende – men acceptabelt resultat i 6. - 8. klasse. På
7. - og 8. årgang er der 19 % af eleverne, der læser teksterne rigtigt og hurtigt.
På 9. årgang gennemfører en meget stor andel af eleverne med fint resultat.
7.årg. TL2. "Råolie". Midtsk. sept.12
6.årg. TL1 "Gedden". Midtsk. sept.12
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
5
55
11
2
64
7
29
27
DpF sept.97
Midtsk.sept.12
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
34
19
2
6
35
67
18
7
DpF sept.97
9
3
Midtsk.sept.12
Godt læsetempo og sikre resultater
Langsomt læsetempo og sikre læseresult.
Godt læsetempo. Svingende læseresult.
TL1-4:
DpF:
19
1
4
48
65
15
5
6
9
DpF sept.97
Midtsk.sept. 12
9.årg. TL4. "Kong Arthur". Midtsk. sept.12
8.årg. TL3. "Marias rejse". Midtsk. sept.12
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
28
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
48
48
9
27
48
13
3
DpF sept.97
2
2
Midtsk.sept.12
Langsomt læsetempo svingende læseresult
Svingende læsetempo. Meget usikre læseresult.
Tekstlæseprøve til 6.-9.årgang.
Dansk psykologisk Forlag. Landsafprøvning 1997
21
Center for Undervisning
Karaktergennemsnit, 9. klasse
9. årgang
Midtskolen
Midtskolen
2011/12
2012/13
Disciplin
ST
FSA
ST
FSA
Dansk - Mundtlig
6,8
7,7
6,49
7,45
Dansk - Retskrivning
6,6
6,3
6,73
6,31
Dansk - Læsning
6,5
6,0
6,55
6,01
Dansk - Orden
6,8
5,7
Dansk - Skr. fremstilling
7,2
6,5
6,37
5,66
Engelsk - Mundtlig
6,3
6,7
6,34
6,29
Engelsk - Skriftlig
6,1
6,6
6,35
3,00
Tysk – Mundtlig
4,8
3,93
4,60
Tysk - Skriftlig
4,7
5,7
4,39
Kristendomskundskab
6,3
4,9
6,26
5,5
5,5
5,77
Kristendomskundskab – Mundtligt
Historie
7,20
Historie – Mundtligt
Samfundsfag
6,63
6,9
5,74
Samfundsfag - Mundtlig
6,0
Matematik - Mundtlig
5,7
Matematik - Problem
6,5
Matematik - Færdighed
Fysik/kemi - Praktisk/mund.
Geografi
6,1
5,54
6,2
5,76
5,45
6,7
6,0
6,46
6,74
5,6
5,7
5,50
5,38
5,84
Geografi - Skriftlig
Biologi
5,48
5,56
5,7
5,9
6,43
5,98
Biologi - Skriftlig
6,5
5,51
Obligatorisk projektopgave
6,8
6,76
Karaktergennemsnit, 10. klasse, Ak10vet
10. årgang
Disciplin
2011/12
2012/13
ST
FS10
ST
FS10
Dansk - Mundtlig
4,45
5,93
4,11
6,29
Dansk - Skr. fremstilling
5,07
4,60
4,92
5,04
Engelsk - Mundtlig
4,41
6,59
5,40
6,19
Engelsk - Skriftlig
5,19
5,43
6,26
5,42
Tysk - Mundtlig
4,31
4,50
4,00
4,75
Tysk - Skriftlig
4,62
3,22
5,33
4,50
Matematik - Mundtlig
4,89
4,86
5,00
5,57
Matematik - Skriftlig
5,12
4,04
5,07
2,79
Fysik/kemi - Praktisk/mund.
4,31
4,38
5,04
3,48
Obl. selvvalgt opgave
6,71
6,03
ST = Årskarakter
FS10 = Karakter ved Folkeskolens prøve efter 10. klasse
22
Center for Undervisning
2. Indvirkninger på det faglige niveau (undervisningsmiljøet, lærertrivsel, pædagogiske
udviklingstiltag, de fysiske rammer )
Vi har ikke udarbejdet en egentlig elevmiljøundersøgelse i 2012/13. Det skal man ikke lovpligtigt
gøre hvert år. Vi skal således gøre det i indeværende år og er i gang med planlægningen heraf. Vi
har i indeværende år arbejdet videre med de handleplaner, der er affødt af tidligere undersøgelser.
En væsentlig indsats på dette område er arbejdet med PALS på to afdelinger. Se beskrivelsen og
evalueringen heraf tidligere i rapporten. Af dette ses, at indsatsen har givet gode resultater i forhold
til elevmiljøet. Vi har fået en roligere hverdag og er inklusionsmæssigt bedre rustede. Vi planlægger
kommende år at udbrede særlige indsatser til afdeling Møllevang også uden her at starte forfra
med alle elementer af PALS og inddrage interessenter udefra. Vi vil blot dele viden internt i vores
organisation.
Vi har i Midtskolen fuldtids inklusions pædagoger ansat ved to af afdelingerne. Ved MUS (medarbejder udviklingssamtaler og TUS (temaudviklingssamtaler) bliver det klart udtrykt, at det giver en
roligere hverdag og forbedrer det psykiske arbejdsmiljø. Tilsvarende får vi ofte og uopfordrede tilkendegivelser fra forældrene, der føler sig hjulpne i svære situationer. Vores anbefaling vil derfor
være at der afsættes ressourcer, således at hver afdeling på såvel Midtskolen men for den sags
skyld også de andre skoler råder over en fuldtids inklusionspædagog på hver afdeling.
Helhedsskoleprojektet på afd.Møllevang bruges tilsvarende. Herfra kan vi alle høste erfaringer, der
kan bruges ved implementering af den nye folkeskolelov.
Vi har ikke udarbejdet undersøgelse på lærertrivsel i 2012/13. Sidste blev udarbejdet i regi af projekt
mistillid og trivsel i efteråret 2011. Alle tre afdelinger lå i den undersøgelse pænt og udarbejdede på
det tidspunkt handleplaner i forhold til de problemstillinger, der tegnede sig på det pågældende
tidspunkt. Dem har vi arbejdet videre med. Vi gennemførte i november og december 2012 lederevaluering på alle afdelinger i Midtskolen. De var overvejende positive, men affødte også at vi
lagde handleplaner på udvalgte områder.
Vi har i skoleåret 2012/13 været ude for to begivenheder af afgørende betydning for arbejdsmiljøet.
Implementering af ny skolestruktur og lockout.
Hvad angår det første har alle parter vist stor vilje til at se de muligheder, det gav os og høste frugterne heraf. Vi har naturligvis også drøftet evt. negative konsekvenser og gjort os umage med at
undgå dem i det omfang, det har kunnet lade sig gøre.
Det, mener vi, er lykkedes i vidt omfang. Vi er kommet godt fra start. Som et tegn herpå kan ses, at
vi, i den nyligt overståede arbejdsfordeling er lykkedes med at få udnyttet medarbejderkompetencer på tværs af skolen og at dette er sket af frivillighedens vej, fordi den enkelte har kunnet se muligheder i det og har været tryg ved det.
Lockouten har sat sig dybe spor i oplevelsen af anerkendelse fra samfundet i forhold til den arbejdsopgave den enkelte er sat til at løse og har ambitioner i forhold til i hverdagen. Det kommer til
at tage tid og kræve omhu at klinke de skår.
De fysiske rammer i Midtskolen er nogle steder og på nogle områder rigtigt fine og befordrende for
et godt læringsmiljø. På andre punkter har vi nogle udfordringer. Dette kommer til udtryk i forskellige
sammenhænge fx når vi lægger budget. Fra elevside er det især udtrykt i den proces, vi tilrettelagde i forbindelse med udarbejdelse af værdigrundlag. Nedslidte bygninger og forældede faglokaler er et stort problem også for dem. Det nok allerstørste problem er de voldsomme temperatursvingninger, der forekommer i de gamle bygninger på Bavne og Sofiendal. Her kan være op til 40
grader i klasselokalerne om sommeren og så koldt, at man må have overtøj på om vinteren. Det
har stor betydning for elevernes muligheder for læring og lærernes muligheder for at lære fra sig.
Det betyder kort sagt en stor forringelse af arbejdsmiljøet for alle parter.
23
Center for Undervisning
3. Overgang til ungdomsuddannelser (særlige udfordringer, samarbejde med UU)
Alle elever der forlader skolen er i dag ved UU’s mellemkomst tilmeldt en ungdomsuddannelse eller
andet relevant. Udfordringen i vores område synes at være om, det er den rigtige uddannelse og
om, de derfor kan forventes at gennemføre den. For at arbejde med den problemstilling har vi
valgt at tilmelde os Ny Nordisk Skole med et projekt, hvor vi i samarbejde med Ungdomsuddannelser i lokalområdet arbejder med at give dem et konkret kendskab til uddannelserne og hvor lærere
fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne arbejder sammen. Se også beskrivelsen på skolens
hjemmeside.
Overgang til ungdomsuddannelserne
Midtskolen: 9. kl. + Ak10vet
Antal elever der har ønsket/fra afgangsskole
Midtskolen 9. kl.
Ak10vet 10. kl.
antal
i%
antal
I%
10. kl. Folkeskole
27
22
0
0
10. kl. Kommunale ungdomsskole
0
0
0
0
10. kl. Specialskole for børn
0
0
0
0
10. kl. Husholdnings- ell. Håndarbejdsskole
0
0
0
0
10. kl. Friskole ell. private grundskole
0
0
0
0
10. kl. Efterskole
29
24
0
0
Bil, fly og andre transportmidler
4
3
3
3
Bygge og anlæg
1
1
4
4
Bygnings- og brugerservice
0
0
0
0
Dyr, planter og natur
1
1
1
1
Krop og stil
0
0
0
0
Mad til mennesker
3
2
1
1
Medieproduktion
0
0
1
1
Merkantil
1
1
18
19
Produktion og udvikling
0
0
2
2
Strøm, styring og IT
1
1
4
4
Sundhed, omsorg og pædagogik
3
2
3
3
Transport og logistik
0
0
0
0
Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse
0
0
0
0
STX
36
30
22
23
EUX
0
0
0
0
HF
0
0
13
14
STK
0
0
0
0
HTX
4
3
4
4
HHX
10
8
10
11
Meddelelse om andre aktiviteter
2
2
8
9
122
100
94
100,0
I alt
24
Center for Undervisning
Aktuelle politiske fokusområder: 2012/2013
Harmonisering i de tre nye skoler
Periode og deadlines: Skoleåret 2012/13
Analyse:
Hvilke forpligtigelser har vi?
Vi er gået fra at være tre skoler til at være en. Det betyder, at vi må harmonisere på en række områder. Vi er nu at betragte som én økonomi og vi har en forpligtigelse til at få mest muligt ud af vores fælles ressourcer. Samtidigt har vi en mulighed for med en større volumen, at foretage større
investeringer. Vi skal også være i stand til at styre og følge op. Det er derfor nødvendigt at lægge
et budget og aflægge et regnskab.
Vi har tre lokalaftaler, hvor der er prioriteret forskelligt i forhold til, hvordan tiden anvendes og nogle
steder afsættes forskellig tid til løsning af den samme opgave. Vi har en opgave i at harmonisere
disse således, at medarbejdere kan føle sig retfærdigt behandlet, borgerne kan opleve at modtage samme serviceniveau og vi i vores ressourceallokering støtter op omkring den fælles kurs vi
lægger.
Vi har i udgangspunktet tre kulturer, der gerne skulle smelte sammen til én uden folk af den grund
skal være ens
Vi har i de tre gamle skoler organiseret os forskelligt. Det skal vi have analyseret, så vi vælger de
mest hensigtsmæssige organisationsformer. Samtidigt har vi brug for at skabe organisationsformer
på tværs af skolen så medarbejderne kan dele viden på kryds og tværs.
Hvilke problemer vil vi afhjælpe?
Harmoniseringsproblemer.
Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget?
Meget af arbejdet foregår i ledelsen eller i allerede eksisterende fora. Overordnet koordineres arbejdet i Midtskolen det første år af et udvalg bestående af de tre tillidsrepræsentanter, afdelingsskolelederne og skoleleder. Her følges arbejdet i de nedsatte arbejdsgrupper, her arbejdes med
harmonisering/udvikling på områderne, årshjul og møder for kommende år, fagudvalg og tilsyn
samt fester, her aftales indsatsområder i Midtskolen for kommende år og meget andet. Udvalget
mødes 10 gange årligt i 2 timer. Der afsættes 20 timer pr. lærer til deltagelse.
Pris. 18.880 kr.
25
Center for Undervisning
Mål
Vi vil opnå at føle os som og fremstå som én skole
Delmål
Metode
Succeskriterier
Målemetoder
Det betyder at…
Det vil vi gøre ved…
Det er godt nok når…
Vi vil måle det ved…
Vi lægger et budget og
aflægger et regnskab
Der udarbejdes fælles
retningslinjer for budgetlægning. Retningslinjerne
sikrer, at medarbejderne
kan komme med ønsker til
anvendelsen af ressourcer
til undervisningsmidler og
elevaktiviteter. Økonomisk/
administrativ afdelingsleder udarbejder med udgangspunkt heri og med
udgangspunkt i det fra
center for undervisning
udmeldte budgetoplæg til
et budget. Ledelsesteamet, KPU, MED-udvalg og
skolebestyrelse kommer
med input og ændringsforslag.
Retningslinjerne er udarbejdet og anvendt.
Et kig i referater fra fx
MED.
Der er indflydelse og
åbenhed omkring budgettet og de udfordringer vi står med.
Graden af ansvarlighed i
forhold til budgettet.
Vi udnytter ressourcerne
effektivt på tværs af
skolen.
Budgetoverholdelse.
Større problemstillinger
afhjulpet i fællesskab.
De enkelte afdelinger,
fagudvalg etc. agerer
ansvarligt i forhold til de
udmeldte budgetter
Økonomisk/administrativ
leder udarbejder et endeligt budget. Budgettet
indeholder fælles udgifter,
som holdes centralt. Øvrige ressourcer lægges ud i
de enheder, hvor de skal
anvendes.
Der aflægges til slut et
regnskab
Lokalaftalerne harmoniseres til en Midtaftale
Ledelse, tillidsrepræsentanter og KPU drøfter aftalens
forskellige dele igennem i
løbet af året. Øvrige medarbejdere inddrages hvor
det er relevant.
Vi arbejder efter fælles
årshjul
Ledelse og KPU udarbejder
et fælles årshjul med angivelse af hvornår og hvem
der kan afgive ønsker til
budget, hvornår ledelsen
aflægger klassebesøg,
hvornår der afholdes TUS
og MUS samt hvornår hvilke faser i arbejdsfordelingen afvikles
Der udarbejdes en fælles Midtskole kalender for
skoleåret 13/14. Den
tilføjes herefter lokale
særpræg
Oplæg udarbejdes af
skoleleder og drøftes i KPU
Vi har en fælles Midtaftale med få lokale afvigelser
At den foreligger i underskrevet form inden arbejdsfordelingen
Om de forskellige ting
afvikles som planlagt
Kalenderen er udarbejdet og offentliggjort
At medarbejdere ved,
hvornår der er fokus på
hvad
26
Center for Undervisning
Vi skaber anledninger til
at medarbejdere kan
mødes på tværs i skolen
omkring fagligt pædagogiske spørgsmål
Vi skaber anledninger til
at elever kan mødes på
tværs af afdelinger
Ledelsesteamet tilrettelægger i samarbejde med
KPU tværorganisatoriske
begivenheder. De kan
være mere eller mindre
festlige, men har alle kerneydelsen for øje og dermed et fagligt/pædagogisk indhold
Vi kan fornemme, at
medarbejderne føler sig
som en del af et større
”vi” end det der ses i den
enkelte afdeling
Vi tilrettelægger at 6. årgang mødes på tværs for
at lære hinanden at kende inden klasseoptimeringen efter skoleåret.
Eleverne kan se muligheder i mødet på tværs.
Tilbagemeldinger fra
eleverne.
Kender de forskellige
adresser og turen derhen
Tryghed i forhold til mulige skift fra en afdeling til
en anden
At elevrådene mødes på
tværs for at bidrage til
skolens værdigrundlag.
Vi deltager i et kor projekt
for 4. 5. årgang initieret af
musikskolen
Vi kommunikerer målrettet til alle medarbejdere
og til grupper af medarbejdere
Ledelsen benytter sig af
jævnlig kommunikation på
intra.
At medarbejdere melder
sig frivilligt og af lyst til at
løse opgaver i andre
afdelinger end den oprindeligt primære.
At medarbejderne melder positivt tilbage fra
arrangementer på
tværs, de har været en
del af
Yder et bidrag til skolens
værdigrundlag.
At eleverne kommer
med input i forhold til
nye initiativer
Når medarbejderne føler
sig velinformerede og
trygge ved det der sker
Et positivt resultat af
kommende APV vedrørende disse punkter
Ledelsen udarbejder ledelsesgrundlag, der kommunikeres ud til alle
Der udsendes månedsbreve på intra
Der er fokus på kommunikation vedrørende Midtskolen på møder i alle
afdelinger. Skoleleder og
skole TR deltager så meget
som muligt på personalemøder i afdelingerne.
Funktionsledere deltager,
når det er relevant
Evaluering
I hvilken grad er målene nået?
Budget. Der er for budgetår 12 aflagt et regnskab. Der er for budgetår13 lagt et budget, hvor der er
lagt vægt på såvel fælles investeringer, som lokale handlemuligheder. Der er udarbejdet retningslinjer for budgetlægning. Der er nedsat grupperinger, hvor medarbejdere kan få indflydelse på
budget. Centralt fagudvalg på tværs, MED-udvalg, KPU, Lokalt afdelingsteams, PU.
Lokalaftale. Vi har en lokalaftale med få lokale afvigelser.
Årshjul. Der er udarbejdet et fælles årshjul, som alle afdelinger arbejder efter. Vi har dog ikke været
i stand til at overholde alle frister i foråret grundet konflikten.
Møder på tværs. Der er lavet et koncept for samarbejde på 6. årgang og de har mødtes i løbet af
året. Vi har deltaget i korprojekt og gør det også kommende år. Elevrådene har mødtes på tværs
bl.a. for, at komme med deres input til skolens værdigrundlag. Se bilag 2 bagerst i rapporten.
27
Center for Undervisning
Kommunikation. Der udarbejdes månedligt nyhedsbrev og kommunikeres i hverdagen centralt og
decentralt om alle former for spørgsmål. Ledelsen har udarbejdet et ledelsesgrundlag, som er
meldt ud. Dette er netop revideret og skal med på kommende MED møde. Det har været vanskeligt for skoleleder og TR, at deltage i personalemøder, da de ofte lå samtidigt. Det har vi gjort noget
ved i indeværende år ved også at inddrage torsdag til mødedag.
Hvordan ved vi det?
Budget. Det ses af budgettet, referatet og ønsker til budgettet
Lokalaftale. Det foreligger i underskrevet form og skoleåret er planlagt efter den
Årshjul. Det ligger på intra og har været i anvendelse hele skoleåret
Kommunikation. Vi har gennemført en lederevaluering med et gennemgående positivt resultat
Hvad har vi lært?
Budget. Det er en stor kulturforandring, der let giver anledning til konflikter. Vi er i stand til at prioritere større investeringer
Lokalaftale. Det er ikke blot et teknisk projekt, men en kulturændring, der kræver inddragelse af
mange interessenter. Den lære kan vi drage nytte af i arbejdet med at implementere de nye tjenestetidsregler
Årshjul. Når det kan overholdes skaber det ro og mulighed for medindflydelse
Kommunikation. Der skal hele tiden være fokus på kommunikation centralt og decentralt
Digitalisering
Periode og deadlines: Projektet er flerårigt med start i 2012.
Analyse:
Hvilke forpligtigelser har vi?
Anvendelsen af IT er beskrevet i:
•
Faghæfte 48 ”IT- og mediekompetencer i folkeskolen”.
•
Fælles mål for de enkelte fag. I fagenes faghæfter er inddragelsen af IT i faget nærmere
beskrevet.
•
Faxe kommunes IT-strategi ”Den digitale skole” (Strategien er under udarbejdelse)
IT-strategien tager bl.a. udgangspunkt i KL’s ”En digital folkeskole – en national strategi for IT i
folkeskolen” samt Faxe kommunes ”Læreplan for it og medier”
Hvilke problemer vil vi afhjælpe?
Vi vil understøtte:
•
at IT understøtter og udvikler elevernes læreprocesser
•
at eleverne udvikler en digital dannelse
•
at skolegangen forbereder børnene på en global verden
•
at skriftlig kommunikation som udgangspunkt foregår digitalt
•
at lærerne besidder opdaterede professionsfaglige kompetencer
•
at vi deler viden lokalt og på tværs af afdelinger
28
Center for Undervisning
Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget?
I skoleåret 2012/2013 er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra alle Midtskolens 6
afdelinger. Arbejdsgruppen har primært haft til opgave at udvikle den fælles kommunikationsplatform; men har også behandlet andre IT-aspekter.
8 medarbejdere har deltaget i arbejdsgruppen – hver med 10 timer (18.880,- kr.)
I beregningen er brugt en timeløn på 236,- kr.
Midtskolen bidrager på samme måde som kommunens øvrige skoler til det fælles IT-budget for skoleområdet.
Der afsættes endvidere på hver af Midtskolens afdelinger midler til IT – såvel hardware som software.
Midtskolen er på ledelsesniveau repræsenteret i projektet ”Digital forandringsledelse”.
Projektet er et samarbejde mellem KL, Ministeriet for Børn og Undervisning og Skolelederforeningen.
Projektets formål:
•
Deltagerne i netværket udarbejder og afprøver en strategisk/pædagogisk implementeringsplan for øget og forbedret anvendelse af IT i undervisningen på deres egen skole.
Implementeringsplanen udarbejdes således, at en udvikling i skolens anvendelse af IT og bevægelse hen mod mere teknologiunderstøttet læring på skolen, kan evalueres i forhold til en effekt i lærernes arbejde og den undervisning, eleverne møder.
Mål
Vi vil opnå at…
•
der arbejdes efter faghæfte 48 samt de enkelte fags faghæfter – bl.a. med udgangspunkt i
”Læreplan for it og medier”.
•
mulighederne for digital videndeling videreudvikles
•
lærernes professionsfaglige kompetencer løbende udvikles
•
IT-vejlederne (og de faglige vejledere) understøtter lærerne i forhold til inddragelse af IT i
undervisningen
•
der igangsættes lokale udviklingsprojekter inden for IT-området
•
skriftlig kommunikation som udgangspunkt er digital
•
at brugen af IT ikke begrænses af tekniske problemer.
29
Center for Undervisning
Delmål
Metode
Succeskriterier
Målemetoder
Det betyder at…
Det vil vi gøre ved…
Det er godt nok når…
Vi vil måle det ved…
IT anvendes til videndeling, kommunikation og
skole-hjem samarbejde
at stille SkoleIntra til rådighed
alle medarbejdere er
daglige brugere og alle
forældre og elever er
regelmæssige brugere –
d.v.s. flere gange om
ugen
brugerstatistik
afdelingerne har fokus
på IT som hhv. et fagligt
og et pædagogisk redskab
at have pædagogiske ITvejledere der tager del i
undervisningsprocesser
og virker som inspiratorer.
Lærerne føler sig godt
hjulpet i forhold til inddragelsen af IT i undervisningen
afdækkes ved medarbejdersamtalerne
(IT-vejlederne beskæftiger sig kun i meget begrænset omfang med
tekniske IT-forhold).
klassernes årsplaner beskriver IT-inddragelsen i
de enkelte fag
at stille krav til udformningen af klassernes årsplaner
Klassernes årsplaner beskriver anvendelsen af IT i
de enkelte fag
Gennemgang af klassernes årsplaner samt ved
teamsamtalen
vi har en velfungerende
og tilstrækkelig itinfrastruktur på afdelingerne
at samarbejde med – og
stille krav til IT-afdelingen.
Når systemets ”oppe-tid”
er 95 % - samt når fejl
udbedres inden for 24
timer.
registrering
Der er trådløs adgang fra
alle skolens lokaler.
vi har computere og
andet it-udstyr i et antal,
der gør det muligt for
lærerne at anvende IT i
den daglige undervisning
prioritere området i det
omfang det årlige budget tillader dette.
95 % af skolens computere hele tiden er i drift.
registreringssystem, der
bl.a. viser fejltyper samt
reparationstid.
medarbejdernes brug af
iPad eller anden tabletpc giver en lettelse i
dagligdagen – samt
fører til et kvalitetsløft
såvel fagligt som pædagogisk.
medarbejdesamtalerne
Sørge for at reparationer
udføres hurtigt. Dette sker
via IT-afdelingen.
Vi er ved at udvikle et nyt
fejlmeldings-system, der
letter lærernes indberetning samt gør det muligt
at få en detaljeret oversigt over fejlmeldingerne
vi kvalificerer medarbejdernes brug af digitale
medier til egne arbejdsopgaver.
alle fastansatte medarbejdere på afdeling
Bavne har fået udleveret
en iPad til personligt arbejdsbrug.
Skolens øvrige medarbejdere tænkes fremadrettet at få tilbudt lignende vilkår.
Medarbejderne oplever
en lettelse i forhold til
udførelsen af administrative opgave.
30
Center for Undervisning
lærernes IT-kompetencer
afdækkes udbygges
At benytte et lokalt udarbejdet spørgeskema
samt anvende værktøjet
”Skolementor”, der er
stillet til rådighed i forbindelse med projekt ”Digital forandringsledelse”
Der vil hele tiden være
nye IT-emner, der kan
bringes i spil
analyse af resultaterne fra
spørgeskemaundersøgelse
og brugen af ”Skolementor”.
klassebesøg
At omstrukturere således
at vores IT-vejledere primært har til opgave at
understøtte kollegernes
brug af IT i undervisningen
At afholde lokale ”kurser”
hvor kompetencepersoner giver viden videre til
kolleger
At animere til IT-videndeling i de enkelte fagudvalg
At stille digitale hjælpemidler til rådighed – f.eks.
LærIt
Evaluering
I hvilken grad er målene nået?
Med hensyn til anvendelse af IT til videndeling, kommunikation og skole-hjemsamarbejde er det
tydeligt at vi som skole er nået meget langt.
Der er i gennemsnit ca. 15.000 login fra medarbejdere til skolens Intranet hver måned.
Den enkelte medarbejder logger gennemsnitligt på Intranettet 2 – 3 gange hver dag.
Skolens forældre er ligeledes aktive bruger af ForældreIntra. I den langt overvejende del af klasserne er der tale om at samtlige forældre regelmæssigt – d.v.s. flere gange ugentligt benytter ForældreIntra.
Elevernes brug af ElevIntra varierer en del fra klasse til klasse. Systemet er mest anvendeligt for eleverne på mellemtrin og i overbygningen.
Anvendelse af IT i undervisningen - Skolens lærere og pædagoger meget gerne vil inddrage IT i
den daglige undervisning. Med hensyn til software råder skolen via kommunale licenser over en
række anvendelige undervisningsprogrammer.
Det er forbundet med store problemer at gennemføre planlagt undervisning, hvor IT indgår. Dette
skyldes især følgende forhold:
Skolerne har endnu ikke en velfungerende IT-infrastruktur
1. Computernes ”oppe-tid” lever endnu langt fra op til målet (95 %)
2. Antallet af tilgængelige – funktionsduelige – computere svarer ikke til behovet.
Medarbejdernes kvalifikationer med hensyn til brug af digitale medier ved løsning af egne arbejdsopgaver er tydeligt forbedret for de medarbejdere, der har et personligt arbejdsredskab i form af
iPad eller andet tablet. Dette værktøj giver den enkelte lærer en lettelse i dagligdagen – eksempelvis i forbindelse med planlægning af undervisning, informationssøgning, mødedeltagelse og ved
administrative opgaver – f.eks. fraværsindberetning.
31
Center for Undervisning
En grundigere afdækning af lærernes IT-kompetencer er endnu ikke gennemført. Dette planlægges til afvikling i efteråret 2013 i form af bl.a. en spørgeskemaundersøgelse.
Hvordan ved vi det?
SkoleIntra-systemets statistikfaciliteter danner grundlag for vurderingen af brugens af systemet til
videndeling m.v.
Vores viden omkring brug af IT i undervisningen stammer fra ledelsens besøg i klasserne, teamsamtaler og medarbejdersamtaler.
De medarbejdere, der har egen iPad / tablet giver ved medarbejdersamtalerne tydeligt udtryk for
de fordele de herigennem har fået.
Hvad har vi lært?
At der er brug for at kvalitetssikre skolens IT-infrastruktur, således at dette ikke er en barriere, der generer IT-inddragelse i den daglige undervisning.
At antallet af funktionsduelige elev-pc’er må øges betydeligt, for at vi kan inddrage IT i undervisningen i henhold til eksempelvis ”Fælles Mål – IT- og mediekompetencer i folkeskolen” (Faghæfte
48).
At brugen af iPad / tablet giver et kvalitetsløft i forhold til såvel lærernes administrative opgaver
som i undervisningssammenhænge. Alle lærere bør have en iPad / tablet som personligt arbejdsredskab.
32
Center for Undervisning
I Faxe Kommune arbejder vi med udvikling af hele og
kompetente mennesker
SFO
Mål - og indholdsbeskrivelsen for SFO indeholder overvejelser om, hvordan der i SFO’en arbejdes
med:
•
Lektiestøtte
•
Inklusion - herunder målrettet indsats i forhold til børn med særlige behov
•
Inddragelse af krop, bevægelse og sundhed i hverdagen - herunder eventuelt samarbejde
med idrætsforeninger o. lign.
•
At skabe balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter.
Handleplaner for SFO-MIDT (Hvepsereden, Pastinakken, SFO-din)
Periode og deadlines: skoleåret 2012-13
Folkeskolens formål er grundlaget for arbejdet i skole og SFO
Faxe Kommunes målsætninger udmøntes i den enkelte institution
Delmål
Metode
Succeskriterier
Målemetoder
Det betyder at…
Det vil vi gøre ved…
Det er godt nok når…
Vi vil måle det ved…
Brobygning: der er et
tæt samarbejde mellem
skole/SFO og daginstitutioner, således at der i
samarbejde med forældrene skabes bedst mulige betingelser for overgangen mellem daginstitution og skole/SFO.
At sikre afholdelse af brobygningsmøder mellem
Daginstitution/SFO/Skole
Der er etableret et gensidigt forpligtende samarbejde mellem Daginstitution/SFO/Skole.
At evaluere i personalegruppen, samt SFO ledergruppen.
•
Skattekiste
•
Udviklingsskema
•
Overlevering
•
Besøg
At gennemføre gensidige
besøg med børn, mellem
Daginstitution/SFO og
SFO/Skole.
At deltage i indskrivningsmøde på Skolen (forældre), samt i Info/Velkomstmøde i Skolen (børn og
forældre).
Samarbejdet mellem forældre og SFO bliver ”sat i
gang” hurtigt.
Der bliver sikret en tryg og
hensynsfuld overgang, for
børn og forældre, mellem
Daginstitution/SFO/Skole.
Deltage i fælles overleveringsmøder (Daginstitution,
SFO, Skole), samt netværksmøder, med fokus på
inklusion af børn med særlige behov.
At udsende velkomstbrev til
forældre.
Det sunde liv: I SFO er der
særlig vægt på trivsel,
kost og motion
•
Trivsel
•
Kost og motion
•
SFO og civilsamfund
At arbejde refleksivt omkring skabelse af aktiviteter,
som er med til at bevidstgøre børn om vigtigheden
trivsel, sund kost, motion og
bevægelse.
Når børnene trives og der
er skabt mulighed for udvikling af deres individuelle
kompetencer.
At fokusere på trivsel med
aktivt brug af PALS eller ud
Når der dagligt arrangeres
mulighed for motion/be-
Når der dagligt tilbydes
sund kost
Planlagte aktiviteter
stemmer overens med
gennemførte.
Evaluering af aktivitetstilbud.
At spørge børnene.
33
Center for Undervisning
fra helhedsskoleper-spektiv.
vægelse.
At tilbyde sund morgenmad, som er med til at øge
trivsel og læringsparathed i
skole og SFO.
Når de ”lokale” fritidstilbud
er synliggjort i SFO.
At tilbyde daglig mulighed
for fysiske aktiviteter, som
eksempelvis, brug af
Hal/Gymnastiksal, Udeliv,
cykelture og boldspil.
At præsentere børn for de
lokale foreninger igennem
opslag og at hjælpe forældre med at ”sende”
børn til fritidsaktiviteter.
SFO og skole er et fælles
tilbud og hænger sammen i et forpligtende
fællesskab
•
Der er én indgang:
udveksling af relevante bekymringer, informationer mm mellem SFO og skole
•
Lektiestøtte i SFO’en
•
Enkel og klar kommunikation
At have fokus på vigtigheden i det forpligtigende
samarbejde.
At udveksle relevante informationer og drøfte bekymringer på tværs af Skole/SFO og faggrupper.
At deltage i netværksmøder og andre relevante
møder.
At bruge Personale-Intra
At deltage i planlægning
og udførsel af undervisning
i skolen.
At tilbyde daglig mulighed
for lektiestøtte i SFO.
Børn og forældre har en
forståelse/fornemmelse af
at Skole og SFO er ét fællesskab.
Alle har adgang til alle
relevante informationer.
At løbende evaluere
samarbejde.
At spørge forældrene.
At spørge personalet.
Alle har mulighed for at
give relevante informationer.
Når det er et ligeværdigt
samarbejde.
Når lektiestøtte er et dagligt tilbud.
Når alle arbejder i samme
retning (sammen er vi
bedst).
At sikre forståelse og samarbejde i en helhedsorienteret indsats, i forhold til
”det hele barn”.
Inklusion: er det bærende princip i alt arbejde
med børn og unge i
Faxe Kommune
At sikre forståelsen og brugen af inklusion igennem
brug af PALS eller Helhedsskoleperspektiv.
herunder målrettet
indsats i forhold til
børn med særlige
behov
At fokusere på ”det sunde
liv”, ”SFO og skole er et
fælles tilbud” og ”SFO Aktiviteter”
SFO’ens aktiviteter skifter
mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter
At tilrettelægge det pædagogiske arbejde med
respekt for børnenes egne
valg af kammerater og
aktiviteter.
•
•
Balance mellem frie
og voksenstyrede aktiviteter
At arbejde med sikring af
aktiviteter, som kan afvikles
i mindre grupper, så der
samtidig med selve aktiviteten, kan udvikles god omgangstone og trivsel.
Når inklusionen giver mening for de relevante børn,
deres forældre og SFO’en
generelt.
At kigge på børnenes
generelle trivsel, samt
forældrenes tilfredshed.
At se ”glade børn”
At se ”rummelige” børn.
Når alle ”er i gang”
At evaluere.
Når planlægningen af
aktiviteter foregår udfra
børnenes ønsker og behov,
samt en pædagogisk vurdering.
At se på balance mellem
de frie og voksenstyrede
aktiviteter.
Når børnene selv vælger
aktiviteter.
Når aktiviteter er planlagt
med øje for at udvikle dannelse, trivsel, relationer og
sociale kompetencer.
34
Center for Undervisning
Evaluering
I hvilken grad er målene nået?
Generelt er målene nået i det 1. år som Midtskole-SFO’er.
Hvordan ved vi det?
Evaluering (Personale, Ledelse), Generel brugertilfredshed.
Hvad har vi lært?
Vi har behov for at videreudvikle de ”gode takter”.
Der er plads til udvikling. Især inden for Skole/SFO samarbejde, hvor en kommende skolereform vil
give nye muligheder for et tættere samarbejde (teammøder) og deraf mulighed for et mere udbygget fællesskab.
Der er også udviklingsmuligheder i kommunikation, samt fælles personaleudvikling.
35
Center for Undervisning
I Faxe Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle
Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det
enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene:
• Mindsteindgrebsprincippet
• Nærhedsprincippet
• Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.
Skolen ved Skoven
Målgruppen
Målgruppen er børn med normal begavelse med psykosociale vanskeligheder, hvilket dækker over
et meget bredt spektrum af tilknytningsforstyrrelser og diverse følelsesmæssige skader.
Blev oprettet i 2003 af daværende Haslev kommune. Formålet var, at hjemtage børn, som var anbragt i diverse foranstaltninger, private og andre tilbud udenfor kommunen. Målene for virksomheden er derfor også, at skabe et behandlingstilbud i nærmiljøet, som gør det lige så godt eller bedre, men billigere, end private og andre anbringelser udenfor kommunen.
Skolen startede i en spejderhytte, men har siden 1. december 2003 haft til huse i de nuværende
lokaler, som blev bygget specielt til formålet. I 2009 blev skolen slået sammen med Skolen ved vandet. Ved samme lejlighed blev der til afdelingen knyttet to pavilloner.
Åbningstiden er 8:00-16:00, fredag dog til 15:00.
Tilbuddet er normeret til 20 børn i alderen 6-12 år svarende til 0. – 6. klasse.
4 lærere á 37 timer, 6 pædagoger á 37 timer, 1 sekretær á 15 timer, 1 psykolog á 7 timer, 1 afdelingsleder.
Organisering:
Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de
enkelte børn på behandlingskonference.
I hverdagen er eleverne delt op i tre grupper med faste voksne på hver. Undervisningen tager sit
udgangspunkt i den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med Faxe Kommunes læsevejleder,
ligesom vi i forskellige sammenhænge søger supervision hos fageksperter indenfor forskellige fag.
Lærerne er i forskellige sammenhænge tilknyttet de fagmiljøer, der er på Midtskolen og deltager
også i udviklingsvirksomhed her. Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi arbejder med opbygning af organisationen.
De fleste medarbejdere på Skolen ved Skoven er uddannede miljøterapeuter. Derudover modtager medarbejderne jævnligt supervision.
Børnene på Skolen ved Skoven har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Nogle har tilknytningsforstyrrelser, mens andre af skolens børn har diagnoser, f.eks. ADHD, mens andre igen er antisociale og derfor har brug for en hel anden tilgang.
Skolen ved Skovens børn kan have svært ved at mærke kropsfornemmelser og de har ofte ikke
udviklet følelser og har svært ved at sætte ord på følelser. Derfor har de svært ved at mærke f.eks.
tilfredshed, glæde, nysgerrighed, kulde, varme, sult, mæthed, vrede, skuffelser, sorg og savn.
36
Center for Undervisning
I stedet mærker de frustration og angst, som kommer til udtryk på mange måder. Det er et gennemgående træk ved børnene, at de er meget impulsstyrede, dvs. at de er styret af simple behov,
der melder sig pludseligt og med stor styrke, som kræver omgående tilfredsstillelse.
Derfor er det vigtigt, at skolen har så mange metoder til rådighed som muligt. De tre hyppigste anvendte metoder er:
Miljøterapi: Psykodynamisk behandlingsmetode, hvor der anvendes spejling og jeg-støtte.
Adfærdsregulerende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stoppe destruktiv adfærd.
Anerkendende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stimulere tillid til egen læring
og selvværd.
Metoderne anvendes afhængig af barnets muligheder og vanskeligheder.
Skolen ved Skoven fungerer som kompetencecenter i Faxe Kommune.
Mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed
Skolen ved skoven er et undervisnings- og behandlingstilbud, som tilbyder børn mulighed for at arbejde på egen udvikling, samt arbejder for at bevare de kompetencer og ressourcer, børnene har
i nærmiljøet.
Det tilstræbes, at Skolen ved Skoven giver barnet mulighed for at komme i så god trivsel, at det
videre skoleforløb kan foregå i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt. For at opnå
dette, er det vigtigt, at vi under forløbet arbejder tæt sammen med hjemmet, så vi kan skabe nogle trygge og sunde rammer som børnene kan udvikle sig i såvel fagligt som socialt og personligt.
Nøgleordene er: tryghed, nærhed, livsglæde, selvværd.
Undervisning og fritid er organiseret efter en nøje tilrettelagt struktur i et genkendeligt miljø, der er
præget af forudsigelighed og med tydelige voksne.
Skolen ved skovens primære arbejdsopgave:
At skabe og udvikle et behandlings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at arbejde på egen udvikling, såvel emotionelt, socialt, intellektuelt og fagligt, og bliver i stand til:
-
at etablere, udvikle og opretholde barnets relationer til omverdenen
-
at udvikle positivt selvværd og selvfølelse
-
at udvikle færdigheder, der tilstræber alderssvarende kompetencer og selvstændighed
-
at blive parat til at kunne udsluses til andet skoleforløb.
Skolen ved skoven kan tilbyde:
-
at give eleverne mulighed for at fungere i sociale samspil, kan udvikle deres evne til at
fungere socialt
-
at tilbyde eleverne undervisning med udgangspunkt i den enkelte
-
at tilbyde potentialer og kompetencer udvidet forældresamarbejdet, med henblik på,
at opnå en fælles forståelse af barnets problematikker og udviklingsmuligheder
-
at medvirke ved udslusning til ”normalområdet” når det er tid for det.
Vurdering af tilbuddets faglige niveau
Et overordnet mål for Skolen ved Skoven er at eleverne hurtigst muligt såvel fagligt som socialt bliver
i stand til at begå sig i normalområdet eller i et mindre vidtgående tilbud. Vi fører derfor statistik på
om dette mål nås.
37
Center for Undervisning
Data omkring udslusning af elever
I perioden februar 2010 – juli 2013 er 24 elever udsluset til andre tilbud end Skolen ved skoven:
Udsluset til
Antal elever
Procent
Normalklasse
6
25
Specialklasse
6
25
Centerklasse
2
8,3
Øen
1
4,2
Heldagsskole
8
33,3
Fraflyttet Faxe kommune
1
4,2
I alt:
Kilde: Skolen ved skoven 2013.
24
100
Som det fremgår af ovenstående skema, er 6 elever påbegyndt skolegang indenfor normalområdet i en af Faxe kommunes folkeskoler, svarende til 25 % af alle udslusede elever fra Skolen ved skoven i tiden 2010 – 2013.
Yderligere 8 elever er i samme periode påbegyndt skoletilbud i special- eller centerklasse. I alt er
altså 14 elever – og dermed 58,3 % af alle udslusede elever, henvist til mindre vidtgående skoletilbud i Faxe kommune. Heraf flere med realistisk mulighed for inklusion i normalklasse.
8 elever er startet på heldagsskole, med henblik på yderligere social og faglig udvikling og 1 er startet på Øen som er Faxe Kommunes tilbud til autister. 33,3 % af eleverne, skønnes altså fortsat, at
have brug for et struktureret skolemiljø og en indsats som på Skolen ved skoven.
Hovedparten af disse 8 elever er kommet til Skolen ved Skoven sent i deres skoleforløb 0. – 6. klasse.
Det synes signifikant, at jo tidligere eleverne visiteres til Skolen ved Skoven, jo kortere tid er de elever
i skolen og jo større er muligheden for at udsluse dem til et mindre vidtgående tilbud og/eller til
normalområdet
Alle elever på Skolen ved Skoven bliver læsetestet 2 gange årligt. Der bliver 3 gange om året lavet
individuelle handleplaner og opsat nye faglige og sociale mål.
Vi har meget fokus på det faglige og vægter det højt, men vores elever er ikke altid i stand til at
modtage undervisningen. Ofte er det de sociale mål der er de primære og som skal indfries, før vi
kan sætte faglige mål.
De faglige resultater er derfor meget individuelle og derfor svære at vurdere.
I samarbejde med resten af Midtskolen er vi hele tiden opmærksomme på at vi skal udvikle os fagligt og være med i de fagteam, der bliver oprettet.
38
Center for Undervisning
Øen
Elever på Øen har en diagnose indenfor autismespektret med kognitive potentialer indenfor normalområdet. Eleverne har varierende grad af vanskeligheder og forskellige funktionsniveauer indenfor et eller flere af følgende områder: Sprog, kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne.
Altså elever, der har brug for en struktureret pædagogik.
Der er tilknyttet 28 elever til Øen i alderen 6-15 år. De er fordelt på 5 grupper. 4 autistgrupper og 1
ADHD-gruppe. Øen består af et skole-og fritidstilbud og har åbent fra kl. 6:45-16.15.
Dagligdagen er organiseret, så forudsigelighed og fast struktur er en væsentlig del af elevernes
hverdag. Visuel støtte er af stor betydning for elevernes trivsel. Der arbejdes indenfor såvel faglige
områder, som sociale områder.
Mål er opsat for specialtilbuddets virksomhed
At skabe en overskuelig og forudsigelig hverdag for elever, som har behov for særlig hensyntagen
og støtte i deres faglige, personlige og sociale/emotionelle udvikling.
Formålet med undervisningen er helt parallelt med Folkeskolelovens formål. Eleverne har krav på
og ret til en undervisning, der svarer til den enkelte elevs kompetencer og potentialer, hvilket betyder, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages specielle hensyn.
Ved hjælp af et særligt tilbud om individuel undervisning, hvor undervisningens indhold, metoder
og arbejdsformer i høj grad tager udgangspunkt i elevens forudsætninger, arbejdes der på at ruste
eleven til senere i livet at klare kravene i dagligdagen med et så begrænset behov for støtte som
muligt. For at understøtte dette formål integreres eleverne så vidt muligt i undervisningen i normalklasserne.
Lærerne og pædagogerne fungerer som tovholdere omkring den enkelte elev, og de har et tæt
samarbejde med forældre, PPR samt skolens ledelse. For de ældste elever også i samarbejde med
en STU-vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Sjælland Syd.
Metode
Vores grundlæggende arbejdsmetode tager udgangspunkt i ”TEACH princippet” for netop at skabe tryghed og tillid for/hos eleven med autismespektrumforstyrrelse og dermed skabe forudsætninger for læring.
TEACH principperne omhandler: Forudsigelighed, visualisering, struktur, rutiner, regelmæssighed,
tydelighed og omsorg.
Anerkendelse, med inddragelse og ansvar er vigtige elementer i den pædagogiske praksis.
Værktøj: Boardmaker, social historie, tegneseriesamtale, katkassen, arbejdssedler, arbejdsskema, ur
osv.
Undervisningen på Øen tilrettelægges efter den enkelte elevs ressourcer, udviklingstrin og særlige
behov. Det betyder, at hvis en elev fx har brug for en fysisk aktivitet for bedre at kunne koncentrere
sig, tilføjes dette i elevens arbejdsplan.
Da vores pædagogik, som tidligere nævnt tager sit udgangspunkt i TEACH pricipper, skaber vi forudsigelighed ved at lave faste rutiner med faste gøremål. Eleverne forberedes på, hvad der skal
ske i løbet af dagen ved hjælp af dagsskemaer. Dagsskemaet udarbejdes med piktogrammer,
som understøtter eleven visuelt i såvel skoletiden som i fritiden.
Vurdering af tilbuddets faglige niveau
Øen tilbyder de almindelige undervisningsfag og der udarbejdes individuelle undervisningsplaner.
Udover de almindelige skolefag tilbydes eleverne på Øen Social-/Ungdomsfag. Dette gøres, fordi
netop børn med diagnoser indenfor AFS har særlige vanskeligheder indenfor områderne; kommu-
39
Center for Undervisning
nikation, forestillingsevne og socialt samspil. Børn med autisme er nødt til at lære intellektuelt, hvad
børn uden autisme allerede ved instinktivt.
Overordnet mål for socialfag:
At fremme elevernes sociale færdigheder og styrke udviklingen af selvforståelse, selvstændighed,
selvhjulpenhed og egen identitet.
Formål med socialfag:
•
At fremme elevernes evne til at bruge tillærte sociale færdigheder personligt og i samspil
med andre i den rette kontekst
•
At eleven forstår sig selv som et individ og som en del af et fællesskab
•
At eleven bliver opmærksom på, hvordan andre mennesker generelt forventer, at man
agerer i forskellige sammenhænge
•
At undervisning i selvforståelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og svagheder
•
At eleven oplever følelsen af ejerskab og motivation, når der udarbejdes individuelle og
fælles strategier.
Øen er hele tiden inde i en løbende udvikling. Vi har i 2011 fået Faxe Kommunes tilbud til elever
med ADHD ind under Øen. De er i alderen 6-12 år. Disse elever har brug for den samme pædagogik som resten af eleverne på Øen, så formålet med at sammenlægge de to foranstaltninger, er
bl.a. også, at opbygge et stærkt, professionelt fagmiljø blandt de ansatte, som så kommer alle eleverne til gode.
Et andet udviklingspunkt er, at Øen også fra 2011 har fungeret som kompetencecenter. Vi har i den
forbindelse løbende sendt medlemmer af personalet på efteruddannelse på et PD modul og har
også i år sendt to medarbejdere afsted.
Øens personale afholder kurser for lærere, pædagoger og forældre. De er efterspurgte som oplægsholdere på Sikon konferencen, de fungerer som sparringspartnere for kolleger fra Faxe Kommunes folkeskoler, for labyrintens personale og på ungdomsuddannelserne. Der produceres og
udgives løbende materiale af forskellig art. Alt i alt vurderer vi at Øen er i solid og positiv udvikling.
Vurdering af hvordan eleverne klarer sig fagligt i forhold til aldersvarende elever
Eleverne på Øen bliver ligesom alle andre elever tilbudt at tage folkeskolens afgangsprøve. Vi har
nu i to år haft afgangselever og alle har klaret det flot. Det er selvfølgelig altid en individuel vurdering i samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere.
40
Center for Undervisning
Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Målgruppe
Målgruppen er primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der desuden kan have en
række specifikke funktionsvanskeligheder, som nødvendiggør en relevant og kompenserende støtte i en mindre klasse.
De specifikke funktionsvanskeligheder kan være følelsesmæssige, sproglige, sociale, og / eller fysiske, men ikke i så høj grad, at der er behov for tilbud i kommunens centerklasse, på en specialskole
eller i et undervisnings- og behandlingstilbud.
Organisering
Organiseringen af tilbuddet til eleverne i specialklasserne tager udgangspunkt i at skabe de bedste
betingelser for, at eleverne oplever sig på lige fod med skolens øvrige elever, som deltagere i skolens inkluderende fællesskab. For den enkelte elev forsøges det på bedste vis inden for skolens
rammer at finde den optimale vægtning af intentionerne i de tre overordnede principper, som
Faxe Kommune politisk har vedtaget at lægge til grund for sin inklusions praksis; mindsteindgreb,
nærhed og specialisering.
Inden for skolens fællesskab tilstræbes at skabe et trygt, anerkendende, stimulerende og udfordrende miljø omkring den enkelte specialklasseelev. Dette for at give den enkelte elev et godt
grundlag for at yde sit bedste og udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Specialklasserne er fysisk placeret på Midtskolens afdeling Sofiendal og afdeling Møllevang.
På hver af de to afdelinger er en indskolings-klasse (0. – 3. årgang), en mellemgruppe-klasse (4. – 6.
årgang) og en udskolings-klasse (7. – 9. årgang). Hver af de tre specialklasser har indskrevet elever
svarende til de angivne årgange. Der kan med udgangspunkt i pædagogiske overvejelser forekomme enkelte undtagelser i forhold til dette.
De tre specialklasser på hhv. afdeling Sofiendal og afdeling Møllevang er fysisk placeret i den afdeling af skolen, som eleverne aldersmæssigt relaterer sig til.
Som udgangspunkt er alle eleverne, som er indskrevet i en specialklasse, tilknyttet en almenklasse (i
daglig tale stamklasse). Den enkelte specialklasseelev følger stamklassens undervisning og øvrige
arrangementer i så vid udstrækning, eleven kan profitere heraf. Nogle elever kan inkluderes i deres
stamklasse i forholdsvis mange sammenhænge og timer mens andre har brug for forholdsvis mange timer i specialklassen. Aftaler om og mål med inklusion i stamklassen skriftliggøres og evalueres
løbende.
Uanset grad af inkludering er det lærerne i specialklasserne som er ansvarlige for arbejdet og samarbejdet omkring specialklasseeleverne.
Specialklasselærerne samarbejder i fornødent omfang med skolens specialister omkring udviklingen
af klassens og den enkelte elevs faglige, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Derudover
samarbejdes med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og andre konsulenter.
Omdrejningspunktet i dette samarbejde er afdelingens ressourcecenter.
Pædagogisk udgangspunkt for arbejdet med eleverne
Undervisningen i specialklasserne bygger stort set på samme pædagogiske principper som undervisningen i almenundervisningen.
Alle skolens elever ses som elever med hver deres særlige undervisningsmæssige og udviklingsmæssige behov, som det tilstræbes at tilgodese med udgangspunkt i:
•
en anerkendende tilgang til den enkelte elev
•
bevidsthed om at læring og udvikling er betinget af gode og positive relationer
41
Center for Undervisning
•
afsæt i elevens ressourcer ved tilrettelæggelsen af undervisningen
•
en kultur på skolen hvor alle føler sig ansvarlige for hinandens trivsel og udvikling
•
tydelighed og forudsigelighed i elevernes skoledag, da bl.a. elever med generelle indlæringsvanskeligheder har behov for dette.
Mål for specialtilbuddets virksomhed
I bestræbelserne på at leve op til skolens formål for specialklassernes virke er opstillet følgende mål
og udviklingsområder:
•
Skolens specialklasseelever skal støttes i at udvikle gode og positive relationer til klassekammerater og til skolens øvrige elever
•
Det er et mål at skolens specialklasseelever af sig selv og andre opfattes som elever der i
visse sammenhænge og i større eller mindre grad har brug for at modtage undervisning på
et mindre hold (specialklassen) - på lige fod med at skolens øvrige elever modtager holdundervisning
•
Planlægningen af undervisningen for skolens specialklasseelever skal bygge på positive forventninger til elevernes udvikling og læring
•
Undervisningen skal planlægges bl.a. med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i
elevens oplevelse af skoledagen samt i elevens udvikling og læring
•
Undervisningen af den enkelte specialklasseelev tilrettelægges så fleksibelt som muligt, i bestræbelserne på at tilbyde det optimale undervisningstilbud for den enkelte elev. Dette indebærer, at skolens ansatte bl.a. bestræber sig på i alle sammenhænge at indtænke inklusionsmuligheder for skolens specialklasseelever. I den sammenhæng bør det huskes, at en
specialklasseelevs deltagelse i et forløb i stamklassen, på årgangen eller i afdelingen ikke altid skal have et primært fagligt sigte. Formålet med deltagelse kan også for en periode være socialt begrundet
•
Forældre og elev inddrages aktivt i samarbejdet om elevens udvikling og læring
•
Skolens specialklasseelever skal støttes i at blive livsduelige.
Handling for at opnå målene
•
Den enkelte elevs faglige udvikling følges løbende med pædagogiske prøver og andet
•
I den udstrækning specialklasseeleven kan følge evalueringsplanen for sin stamklasse deltager eleven her. I den udstrækning det er muligt deltager specialklasseeleven i nationale
test, terminsprøver, projektopgaver og afgangsprøver – jf. intentionerne i lovgivningen på
området
•
Der udarbejdes en årlig statusbeskrivelse på den enkelte specialklasseelev. Denne danner
sammen med undervisningsplanerne udgangspunkt for den årlige revisitation dvs. stillingtagen til hvorvidt eleven er velplaceret i og har brug for specialtilbuddet
•
Undervisningsplanen for en specialklasseelev anvendes til at evaluere de opstillede mål for
undervisningen.
•
Kompenserende IT indtænkes i undervisningen af den enkelte elev i de sammenhænge,
hvor det er relevant
•
For hver specialklasse udarbejdes en årsplan, som løbende og fremadrettet ajourføres med
angivelse af fælles arrangementer, ture, perioder hvor der arbejdes temaorienteret mm.
•
Forældre til elever i specialklasserne opfordres til ud over deltagelse i skole/hjem arrangementer i specialklassen også at deltage i sociale arrangementer i elevens stamklasse
•
I indskolingsklasserne er der særlig indsats i forhold til elevernes sproglige udvikling
42
Center for Undervisning
•
I udskolingsklasserne er der særligt fokus på uddannelsesvejledning.
Vurdering af tilbuddets faglige niveau
Jf. målgruppebeskrivelsen har eleverne i specialklasserne generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket vil sige vanskeligt ved at indlære fagligt stof. Det giver derfor mening, at se på tilbuddets potentiale i forhold til at give den enkelte elev de bedste udviklingsmuligheder.
I den sammenhæng skal samarbejdet mellem almen- og specialundervisning fremhæves, da det
gør, at de specialklasseelever, der har et fagligt potentiale inden for et eller flere områder, har mulighed for at blive passende udfordret fagligt i en almenklasse – med den for eleven nødvendige
støtte og opbakning i specialklassen.
På de to afdelinger med specialklasser, har man nu arbejdet med denne form for inklusion i en del
år og med mange gode erfaringer, men det er også et tema, som til stadighed har brug for fokus
blandt både special- og almenlærere samt pædagoger.
Derudover er der udviklingspotentiale i forhold til, at underviserne i specialklasserne til stadighed
bliver opkvalificeret på det at undervise en blandet gruppe af elever med særlige behov - særligt
inden for området grundlæggende specialpædagogiske metoder og tilgange til eleverne.
Vurdering af hvordan eleverne klarer sig fagligt i forhold til aldersvarende elever
Jf. ovenstående har specialklasseeleverne generelle indlæringsvanskeligheder og det giver derfor
kun mening, at vurdere hvorvidt den enkelte elev udvikler sig tilfredsstillende fagligt i specialklasserne.
Det vurderes, som det gerne skulle fremgå af ovenstående, at organisering, mål og handlinger i høj
grad sikrer denne udvikling for den enkelte elev. Bl.a. kan nævnes, at flere specialklasseelever går
til afgangsprøve i et eller flere fag og at det indimellem lykkes at udskrive en elev fra en specialklasse til almenundervisningen.
Samtidig er der som nævnt bevidsthed om udviklingspotentiale bl.a. inden for området grundlæggende specialpædagogiske metoder og tilgange til eleverne. Et område inden for hvilket en opkvalificering af personalets kompetencer selvfølgelig vil kunne indvirke positivt på den enkelte elevs
faglige udvikling.
43
Center for Undervisning
Ak10vet
Ak10vet er Faxe Kommunes 10. klassetilbud. Et tilbud til unge, der har afsluttet 9. klasse.
Ak10vet er en afdeling i Midtskolen, med fysisk selvstændig placering på Skolegade i Haslev.
Ak10vet er en del af Campus Haslev - samarbejde omkring ungdomsuddannelser og studiemiljø. Med i dette campus samarbejde er: Ak10vet, Haslev Gymnasium og HF, EUC Sjælland,
Køge Handelsskole, ZBC Næstved, VUC Storstrøm og UU Sjælland Syd.
Målgruppe
Ak10vets målgruppe er de elever, der efter 9.klasse
•
•
endnu ikke er afklaret omkring, hvilken ungdomsuddannelsesretning, de skal vælge
der ønsker at forbedre deres karakterer, så de har mulighed for at starte en ungdomsuddannelse.
Formål
Ak10vets formål er at give eleverne et fagligt og socialt udviklende 10. skoleår.
Formålet er at skabe en hverdag for eleverne, der afklarer deres ønsker og muligheder for fremtidig
uddannelse og erhverv, samtidig med at eleverne udvikles og modnes til at kunne påbegynde en
ungdomsuddannelse.
Eleverne introduceres til ungdomsuddannelserne gennem brobygning og målrettet undervisning.
Organisering
Alle eleverne er i en stamklasse, hvor der er tilknyttet en klasselærer. Undervisningen i de obligatoriske fag, dansk, matematik og engelsk foregår som udgangspunkt i stamklasserne.
I den daglige undervisning bruges IT. I alle klasselokaler er computere til eleverne og smartboards.
Derudover er eleverne i en del af tiden fordelt på Ak10vets fem temalinjer:
•
•
•
•
•
Idrætslinje
Medielinje
Krop, livsstil og sundhedslinje
Kreativlinje
Håndværkerlinje
Som en del af undervisningen tilrettelægges særlige linjefagsbrobygningsforløb, der er målrettet
uddannelser inden for hvert fagområde.
A10vet tilbyder undervisning i tysk og fysik/kemi.
Der tilbydes en række valgfag og særlig tilrettelagte forløb i halvårlige perioder.
Fx ekstra dansk, ekstra matematik, ekstra engelsk, samfundsfag, privat økonomi, musik, idræt og
svømning.
I Ak10vet arbejder vi på at få alle elever til at gå op til 10. klasseprøverne.
Mål for specialtilbuddets virksomhed
Målsætning: At give den enkelte elev mulighed for at udvikle sine kompetencer, så eleven føler sig
godt rustet til at fortsætte sit uddannelsesforløb, sit fritidsliv og sit samfundsliv.
Ak10vet skal således gennem et målrettet pædagogisk arbejde ruste eleverne til – både alene og i
fællesskab – at løse udfordringer og tage et medansvar for at få et godt liv.
Denne målsætning søges opnået ved:
•
at have en anerkendende tilgang til eleverne
44
Center for Undervisning
•
at møde den enkelte fagligt og socialt netop, der hvor de er
•
skabe et godt læringsmiljø
•
tilbyde et fællesskab med varierede oplevelser
•
styrke elevernes mod
•
skabe en hverdag med rammer og mål.
For at dette lykkes, er det vigtigt, at eleven tager et medansvar. Derfor stiller vi også krav til eleverne om:
•
at deltage aktivt i undervisningen og skolens øvrige liv
•
at udvise ansvarlighed i samværet med andre
•
at være åbne og imødekommende.
Vurdering af tilbuddets faglige niveau – hvor ser tilbuddet sine udviklingsmuligheder?
Det faglige niveau tager udgangspunkt i den enkelte elev. Der arbejdes for at alle så vidt muligt
aflægger FS10 prøver i fagene dansk, engelsk og matematik.
Linjefagene evalueres gennem en udtalelse.
Vi har som andre 10. klassecentre deltaget i EVAs undersøgelser, der konkluderer at flere elever, der
har taget en 10. kl., gennemfører en ungdomsuddannelse.
Udviklingsmuligheder:
•
mere målrettet undervisning i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser
•
at få skabt holdbare løsninger om at få vores IT til at fungere optimalt
•
Fortsat fokus på elevernes fravær. Udvikling af E-protokol i retning af større involvering af
forældre
•
Fortsat udvikling af samarbejdet omkring Campus.
45
Center for Undervisning
Tal og faktadel
I Faxe Kommune arbejder vi med - undervisning af høj kvalitet
Evaluering:
Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af tilrettelæggelse
af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse (§ 8 stk. 2.1):
På hvilken måde evaluerer skolen elevernes udbytte af undervisningen, udover de nationale test
Ja
Diagnostiske prøver
x
Egne tests
x
Karakter
x
Skoleudtalelser
x
Klassekonferencer
x
Elevsamtaler
x
Andet
x
Nej
Skole/hjemsamarbejdet:
Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer, herunder beskrivelse af tilrettelæggelse
af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner (§ 8 stk.
2.2):
Ja
Har skolen vedtaget regler om telefonisk kontakt (forældre/lærere)
x
Har skolen principper/retningslinier for kontakt via mail
x
Muligheden for personlig kontakt på skolen
x
Anvendes hjemmebesøg
x
Nej
Hvordan anvender skolen elevplaner:
Ja
Nej
til orientering
som baggrund for skole-hjem samtale
x
som journal der løbende føres af elev, forældre og lærere
andet
46
Center for Undervisning
Specialpædagogiske processer:
Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af den specialpædagogiske bistand (§ 8 stk. 2.3)
Specialpædagogisk bistand
Ja
Nej
Er der udarbejdet principper for specialpædagogisk bistand
x
Har skolen en koordinerende lærer for specialpædagogisk bistand/indsats
x
Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen
x
Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold
x
Specialpædagogisk
Lektionsforbrug
Specialklasserække
Andre specialklasser
Antal lektioner forbrugt på
specialpædagogisk bistand.
9.400
800
4.560
0
0
1.600
bistand
Optalt for et skoleår
Antal lektioner forbrugt på
AKT
Hvor meget tid anvender skolen til (Ikke UV.Tid)
Timer
Testlærerne
200
AKT lærerne
136
Læsevejleder
370
Specialcenterkoordinator
95,5
SSP lærerne
450
Holddannelse
Ja
Er der udarbejdet principper for holddannelse
Lektionsforbrug
Nej
x
Specialklasser
Normalklasser
80
1.200
Antal lektioner forbrugt på holddannelse
Optalt for et skoleår
Dansk som andet sprog
Ja
Er der udarbejdet principper for dansk som andet sprog
Nej
x
Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen
x
Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold
X
47
Center for Undervisning
Lektionsforbrug
Antal
Antal elever med dansk som 2. sprog
45
Antal lektioner forbrugt på dansk som andet sprog
220
Optalt for et skoleår
Lærernes uddannelsesniveau
I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget, eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (§ 7 stk. 5.2)
Antal lærere med eller uden linjefag
Dansk
Engelsk
Ty/Fr
Hist
Krist
Samf
Mat
N/T
A: Antal lærere der underviser i faget
55
21
8
29
39
12
37
23
B: linjefag
43
18
6
14
15
6
25
5
C: eller kompetencer svarende hertil*
6
0
0
1
5
1
3
6
D: ikke linjefag
6
3
2
14
19
5
9
12
Antal lærere med eller uden linjefag
Geo
Bio
Fy/Ke
Idræt
Mu
Billed
Hånd
Sløjd
Hjem
A: Antal lærere der underviser i faget
11
8
10
32
14
22
9
6
8
B: linjefag
6
6
6
18
9
8
6
5
3
0
2
4
1
4
0
1
0
2
2
10
4
10
3
0
5
C: eller kompetencer svarende hertil*
D: ikke linjefag
5
* minimum 5 års uv. erfaring
Specialpædagogik
I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte,
varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse (§ 7 stk.5.3)
Special-
Andre
Specialpædagogisk
klasserække
specialklasser
bistand
Antal lærere med linjefag eller
særlig efteruddannelse,
26
0
24
Antal lærere uden særlig efteruddannelse
0
0
0
Uddannelsesniveau
Dansk som andetsprog
I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. (§ 7 stk. 5.4)
Antal tilknyttede lærer
1
Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag
1
Antal lærere uden særlig efteruddannelse
0
48
Center for Undervisning
Efteruddannelse og kompetenceudvikling:
Lærersammensætning
Kvinder
Mænd
I alt
Procent
0 - 30 år
1
0
1
0,96
31-40 år
25
7
32
30,77
41-50 år
20
2
22
21,15
51-60 år
29
12
41
39,43
61-70 år
3
5
8
7,69
i alt
78
26
104
100
Kvinder
Mænd
I alt
Procent
0 - 30 år
0
0
0
0
31-40 år
2
0
2
25
41-50 år
1
0
1
12,5
51-60 år
4
1
5
62,5
61-70 år
0
0
0
0
i alt
7
1
8
100
Kvinder
Mænd
I alt
Procent
0 - 30 år
0
0
0
0
31-40 år
0
0
0
0
41-50 år
3
2
5
71,43
51-60 år
1
1
2
28,57
61-70 år
0
0
0
0
i alt
4
3
7
100
Pædagogisk personale (ikke SFO)
Ledelsen (kun skoledel)
Efteruddannelse og kompetenceudvikling
I hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne (§ 7 stk.5.5)
Fagfaglig efter/videreuddannelse
Anden kompetenceudvikling
Antal timer
Antal kroner
888
37.310
1.817,71
138.210
49
Center for Undervisning
SFO:
Ja
Nej
Er der udarbejdet principper for SFO/Skole samarbejdet
x
Er der brobygningsordning i SFO´en
x
Er der brobygningssamarbejde mellem daginstitutioner/SFO
x
Pædagogisk personale
Kvinder
Mænd
I alt
Procent
0 - 30 år
0
2
2
9,09
31-40 år
3
1
4
18,18
41-50 år
4
1
5
22,73
51-60 år
8
0
8
36,36
61-70 år
3
0
3
13,64
i alt
18
4
22
100
Kvinder
Mænd
I alt
Procent
0 - 30 år
0
0
0
0
31-40 år
0
0
0
0
41-50 år
1
1
2
66,67
51-60 år
0
0
0
0
61-70 år
1
0
1
33,33
i alt
2
1
3
100
Ledelsen SFO
50
Center for Undervisning
I Faxe Kommune arbejder vi med – lige muligheder for alle
Angivelse af hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler indenfor kommunens eget skolevæsen, specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelser (§ 7 stk. 6):
Børn i specialklasser og specialskoler:
Internt
Antal elever
Specialklasser
72
Læseklasser
8
Enkeltintegreret elever
2
Skolen ved skoven
20
Autistklassen Øen, afd. Sofiendal
28
51
Center for Undervisning
Fakta om skolerne og økonomi:
Tidsforbrug, ressourcer og økonomi:
Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger)
lærere
111,76
pædagoger
1,27
TAP´ere
4,92
ledelse
6,5
Antal elever opgjort pr. 20.08.
2011
2012
1.502
1.472
Antal klasser
Antal elever
0. kl.
6
138
1. kl.
7
124
2. kl.
6
147
3. kl.
7
123
4. kl.
6
106
5. kl.
7
132
6. kl.
7
142
7. kl.
6
150
8. kl.
7
166
9. kl.
8
137
10. kl.
4
107
Sum
71
1.472
Klassetrin og spor
Klassetrin og spor 2012/2013
Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev.
Antal elever
pr. 31.7.2013
Sygefravær
Ulovligt
fravær
Lovligt
fravær
1.325
10.037
3.552
4.532
Total antal FraværsSygedage Sygedage i %
Fravær i %
fraværs- dage i snit
i snit pr.
af samlet
pr. elev
dage
pr. elev
elev
fravær
18.121
13,7
6,8
7,6
55,4
52
Center for Undervisning
Vikardækning af aflyste timer
Fravær
Antal lektioner der er aflyst
30
Antal lektioner læst med timelønnede vikarer
4.810
Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere
1.761
Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene
208
Lektioner i alt med vikar behov
6.809
Samlet antal undervisningslektioner
72.199
Fravær i procent
Vikar behov i procent af planlagte timer
17,67
Antal lektioner der er aflyst i % af vikarbehov
51,45
Antal lektioner læst med timelønnede vikarer i % af vikar behov
34,45
Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere
12,61
Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene
1,49
Tallene adskiller sig væsentligt fra andre år grundet konflikten i foråret
Lærerens undervisningstimetal
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand)
Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til
Procent
undervisning og planlagte lektioner
35,24
Planlagte og aflyste skematimer
Planlagte/afholdte skematimer opgjort i lektioner
Planlagt
Aflyst
0. kl.
6.000
495
1. kl.
7.000
519
2. kl.
6.000
567
3. kl.
7.000
486
4. kl.
6.640
419
5. kl.
7.920
841
6. kl.
7.840
780
7. kl.
6.960
1.306
8. kl.
8.960
674
9. kl.
10.240
884
10. kl.
4.480
253
Sum
79.040
7.184
Gennemførelsesprocent hele skolen
90,91
53
Center for Undervisning
Tallene afviger markant fra andre år grundet konflikten
Budget:
Midtskolen
Struktur og tekst
301004 MIDTSKOLEN I ALT
Korr. budget
Forbrug
Forb.pct.
88.149.588
88.110.245
100,0
2.308.900
2.683.402
116,2
80.758.600
81.629.483
101,1
4.185.580
2.906.819
69,4
896.508
890.541
99,3
4.497.400
2.308.900
2.188.500
5.294.289
2.683.402
2.610.888
117,7
116,2
119,3
301004 Sofiendal
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
23.744.890
22.611.690
1.057.700
75.500
24.259.687
23.367.742
886.200
5.744
102,2
103,3
83,8
7,6
301016 Ak10vet 10. klasse
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
3.411.000
3.212.200
191.000
7.800
3.144.407
3.023.539
103.175
17.693
92,2
94,1
54,0
226,8
308017 Skolen ved skoven (Sofiendal)
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
6.595.346
6.479.346
113.500
2.500
6.421.806
6.305.998
60.213
55.595
97,4
97,3
53,1
2223,8
308015 Autistklassen - Øen (Sofiendal)
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
6.099.563
5.969.183
116.872
13.508
6.001.634
5.893.784
85.961
21.889
98,4
98,7
73,6
162,0
301003 Bavne
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
14.638.281
13.201.481
775.700
661.100
14.103.002
12.788.285
714.780
599.937
96,3
96,9
92,1
90,7
301002 Møllevang
18.678.272
18.615.847
99,7
17.589.472
952.700
136.100
17.750.362
762.985
53.887
100,9
80,1
39,6
001 Ledelse og administration
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
301018 Distrikt Midtskolen
001 Ledelse og administration
400 Personale
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
54
Center for Undervisning
305002 SFOdin - Dalby
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
3.863.782
3.515.929
347.853
0
3.568.839
3.422.177
82.786
63.877 -
305004 Hvepsereden - Kongsted
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
3.697.632
3.357.424
340.208
4.357.705
4.171.882
121.947
0
63.876,65
2.923.422
2.633.375
290.047
0
2.391.642
2.294.826
88.773
8.043
600 It, inventar og materiel
305012 Pastinakken SFO - Haslev
400 Personale
500 Materiale- og aktivitetsudgifter
600 It, inventar og materiel
92,4
97,3
23,8
117,9
124,3
35,8
81,8
87,1
30,6
55
Center for Undervisning
Bilagsoversigt
Bilag 1
Evalueringsplan Midtskolen 2013/14
Bilag 2
Værdigrundlag
56
Center for Undervisning
Bilag 1 (side 57 – 70)
Midtskolen
Evalueringsplan Midtskolen
Skoleåret 2013-14
I Midtskolen evalueres på 3 niveauer.
Hvem skal kende til hvad på de enkelte niveauer?
Skoleniveau.
Resultaterne fra skolens klasser skal være kendt hos skoleleder og skolebestyrelse.
Giver resultaterne anledning til skoleinitiativer, enten internt på skolen eller ved inddragelse af PPR og anden ekstern bistand og rådgivning?
Klasseniveau.
Klassens resultat skal være kendt af dansklærer og klassens øvrige lærere, hvor disse
bruges til – i samarbejde med eleverne og forældrene - at opnå stadig større indsigt,
der kan komme eleverne til gavn.
Giver resultatet anledning til initiativer, enten internt i klassen eller ved inddragelse af
skoleledelse, PPR eller anden ekstern bistand og rådgivning?
Elevniveau.
På dette niveau skal eleven og dennes forældre kende til, elevens resultater
- og ikke hvordan de andre elevers resultater
57
Center for Undervisning
Formål med anvendelse af prøveredskaber vedr. læsning og matematik på klasse
– og elevniveau
-
Ved lærernes undervisningsplanlægning.
Med en mere præcis og nuanceret viden om klassens og den enkelte elevs forudsætninger og
potentialer kan der sigtes mod en undervisning tilpasset hele klassen og den enkelte elev.
-
Ved vejledning af eleven om egne mål og egen arbejdsindsats.
Når læreren inviterer eleven til medindsigt, kan eleven påtage sig et medansvar for og medindflydelse på sit eget arbejde.
-
Ved information til elevens forældre om standpunkt og udvikling.
Samarbejdet mellem skole og hjem bør hvile på gensidig tillid, og læreren bør lægge op til, at
forældrene kan erhverve medindsigt, medansvar og medindflydelse, når der informeres om
den enkelte elevs færdigheder.
-
I en vurdering af elever med vanskeligheder.
Det diagnosticerende arbejde omkring eleverne er en forudsætning for, at der kan udarbejdes
en kvalificeret, individuel handleplan.
Resultater og deres anvendelse i den pædagogiske vurdering og
evaluering.
-
Evalueringen sker i den årlige klassekonference, samt i den interne løbende evaluering i den
enkelte klasse.
-
Overordnet handler det om at kvalificere undervisningen og elevernes udvikling.
-
Evalueringen er ikke et eksternt anliggende eller en slags eksamen for nogen.
-
Prøverne og deres resultater er beregnet til intern pædagogisk evaluering. Det drejer sig
om, hvad der kan og skal gøres for den enkelte elev og klassen.
-
Resultaterne må ikke få karakter af kontrol. Resultaterne skal anvendes til at justere undervisningen i forhold til eleverne. Derfor drøftes læse, matematik, natur og teknik og engelskresultater i klassekonferencen med henblik på justering af pædagogisk praksis. Deltagernes
medvirken i konferencen er betinget af gensidig tillid.
-
Det er vigtigt at fastholde, eleverne ikke bliver bedre til fx at læse eller til matematik, fordi
der anvendes prøver. Det er processen mellem de enkelte prøver, der skal give eleverne
udviklingsmuligheder.
58
Center for Undervisning
Klassekonferencen som pædagogisk værktøj
•
•
•
Klassekonferencen er et vigtigt møde om den enkelte klasses læseudvikling og læseundervisning samt andre fag med det formål at støtte lærerne i at give en differentieret undervisning
Klassekonferencen skal være med til at sikre flest mulige elever kan modtage undervisningen inden for klassens rammer.
I forbindelse med evalueringen i klassekonferencen gives råd og vejledning om, på hvilken
måde en ændret pædagogisk praksis kan tilgodese klassens elever.
Lovgivningsmæssigt knyttes der an til § 13 stk.2 og § 18 stk.1 og 2 i folkeskoleloven.
Klassekonferencen er den platform, der handles ud fra både i den enkelte klasse og i ressourcecenteret. Det er resultatet af bl.a. gruppelæseprøverne, matematikprøverne og trivselsundersøgelserne der danner grundlag for drøftelserne.
Målet er:
• at belyse elevernes undervisningsmæssige behov i relation til læse/skrive/stave/matematikudviklingen. Trivsel og anden faglig udvikling
• at evaluere undervisningens tilrettelæggelse
• at evaluere indsatsen i undervisningen.
• Og på baggrund af ovenstående, at planlægge og prioritere den fremadrettede indsats.
Konferencen omhandler hele klassens læse/matematikudvikling og aktuelle læse/matematikresultat, hvilket skal sammenholdes med undervisningens indhold, organisering og
materialer. Der skal træffes beslutning om tiltag overfor elever, som kræver en yderligere indsats.
Deltagerne i klassekonferencen er ledelsen, dansklærer, matematiklærer og evt. andre faglærere
fra klassens team, læsevejleder og evt. koordinatoren. Læsekonsulenten kan deltage i nogle klassekonferencer efter aftale med de enkelte afdelinger.
Mens dansk og matematiklærerne altid deltager i klassekonferencen deltager også andre nøglepersoner på udvalgte årgange for også at kaste lys på andet end dansk og matematik..
• Matematikvejleder deltager på 4,1 og 7. årgang
•
Engelskvejleder, engelsklærer på 5,8 årgang
•
Naturfagsvejleder og natur og tekniklærer på 2 årgang
•
AKT lærer på 3 og 7. årgang. Her foretages op til konferencen en trivselsundersøgelse, hvis
resultat ligger til grund for drøftelsen
Klassekonferencen udvides på 2, 3, 5, 7 og 8 årgang med en halv time, fra en til halvanden time.
Faglærere udover dansk og matematiklærer deltager kun sidste halve time.
Resultaterne af diverse læseprøverne drøftes med henblik på justering af pædagogisk praksis. Der
er fokus på hele klassens udvikling og hvilke justeringer, der skal ske for at tilgodese de 3 følgende
kategorier:
1) eleverne med uproblematisk udvikling
2) eleverne med opmærksomhedskrævende udvikling
3) eleverne med vanskeligheder
59
Center for Undervisning
Ledelsens opgave i klassekonferencen.
Ledelsen er ansvarlig for, at mødet afholdes og skal ved mødets afslutning samle trådene.
Ledelsen er mødeleder.
Ledelsen har til opgave at sikre, samtalen foregår i en tryg og afslappet atmosfære, hvor hensigten
er, at deltagerne sammen finder de bedste pædagogiske løsninger på undervisningsopgaverne
Faglærerens opgave i klassekonferencen.
Faglærerens vigtigste forudsætning er kendskabet til eleverne og deres formåen.
På den baggrund skal faglæreren redegøre for undervisningen.
Desuden kan følgende belyses:
Hvilke arbejdsformer har f.eks. været anvendt i forbindelse med bl.a. læsetræning og det skriftlige
arbejde? (Klasseundervisning, individuelt arbejde, makkerpar, arbejde i grupper, hjemmearbejde?).
Klassens måde at arbejde på: - gode til selvstændigt arbejde? - gode til at hjælpe hinanden? interesse for frie opgaver/bundne opgaver?
Lærerne følger klassekonferencen op gennem samtaler med elev og forældre.
________________________________________________________________________________
Læsevejlederens opgave i klassekonferencen.
Inden konferencen:
• koordinere alle aftaler før, under og efter konferencen og udarbejde dagsorden
• i samarbejde med dansklæreren stå for prøvetagningen i klassen til de aftalte terminer
• i samarbejde med dansklæreren rette og kategorisere prøveresultater samt udfylde samtaleark.
• analysere prøvematerialet, som baggrund for fremsættelse af hypoteser om klassens og
den enkelte elevs læsekompetence
• udarbejde en liste over de elever fra den pågældende klasse, der modtager eller har modtaget undervisning på hold, supplerende undervisning eller anden faglig støtte
Under konferencen:
I samarbejde med ledelsen er læsevejlederen primært ansvarlig for konferencens indhold ved at:
• være referent, herunder notere beslutning om, hvilke elever, der skal drøftes på et efterfølgende møde.
Efter konferencen:
• samle klassens resultater i klassejournaler – hvor klassens resultater mv. opbevares fortroligt
• viderebringe informationer om beslutninger til ressourcecenteret
60
Center for Undervisning
Læsekonsulentens opgave i klassekonferencen.
Læsekonsulenten er kommunens ressourceperson vedrørende læsning, og kan som sådan indgå
som ekstern medarbejder i konferencen.
Læsekonsulentens forudsætninger er viden og indsigt vedrørende læsning.
_______________________________________________________________________________
Dagsorden for klassekonferencen.
EN GRUNDMODEL
Grundmodellen justeres på 2,3, 5,7 og 8. årgang til også at omfatte øvrige fag
Dato:
Skoleår:
Klasse:
Ledelsen:
Klasselærer/dansklærer:
Matematiklærer:
Øvrige deltagere:
Referent: læsevejleder
Mål:
• At belyse elevernes behov og undervisningens tilrettelæggelse
• At planlægge og prioritere den samlede ressourceindsats i forhold til dette
• At evaluere indsatsen i almenundervisningen og i inklusionsundervisningen samt
samarbejdet mellem disse
• At belyse implementeringen af Fælles Mål 2009
1. Oplæg ved læsevejleder
Hvordan ser udviklingen ud på baggrund af resultaterne fra sidste prøvetagning?
- a) vurdering af klassens/den enkelte elevs læsestandpunkt
- b) den fortsatte udvikling: kommentarer og/eller hypotese
- c) særlige hensyn og forhold, der har betydning for elevernes læse-/skrivekompetence herunder f.eks. kompenserende IT)
2. Dansklærerens redegørelse (10-15 min):
Læse-/skriveundervisningen, klassens måde at arbejde på generelt, og hvordan den enkelte elev
tilgodeses – undervisningsdifferentiering
• Hvilke aktiviteter er indgået i undervisningen?
• Hvilke materialer er anvendt?
• Hvordan var undervisningen organiseret? Klasseundervisning, individuelt arbejde, makkerpar, arbejde i grupper, CL. Beskrivelse og vurdering.
•
•
•
•
•
Hvordan praktiseres målsætning og den løbende evaluering?
Hvordan praktiseres læsepolitikken – de 20 minutter daglig læsning?
Hvordan undervises der i faglig læsning og læseforståelse?
Hvordan tilgodeses den enkelte elev – undervisningsdifferentiering
Hvordan samarbejdes der mellem normal- og specialundervisningen?
61
Center for Undervisning
3. Evaluering/matematik
Diverse tests og om tiden siden sidst
• vurdering af klassens generelle matematikstandpunkt
• kommentarer til den fortsatte udvikling/hypoteser
Hvordan ser udviklingen ud på baggrund af resultaterne fra sidste prøvetagning?
4. Matematiklærerens oplæg og redegørelse (10-15 min.)
Matematiklærerens vigtigste forudsætning i klassekonferencen er kendskabet til eleverne og deres
formåen.
På den baggrund skal matematiklæreren redegøre for undervisningen, klassens måde at arbejde
på generelt, og hvordan den enkelte elev tilgodeses – undervisningsdifferentiering.
Hvordan benyttes Fælles mål 2009 som et hjælpemiddel i det daglige fx i forhold til
• kompetencetænkningen
• løbende evaluering
• faglig læsning
Hvilke aktiviteter er indgået i undervisningen?
Hvilke materialer er anvendt?
Hvordan har undervisningen været organiseret?
Succeshistorien: Beskriv et særligt vellykket undervisningsforløb i din klasse.
5. De pædagogiske konsekvenser. (ca.20 min.)
a) Enkeltelever
• Elever med behov for foregribende undervisning
• Elever med behov for indgribende undervisning (drøftes efterfølgende på
specialcentermøde)
• Elever med særlige forudsætninger
• Elever med problematisk læringsmotivation
b) Hvilke behov har undervisningen?
• Er der brug for ændringer i læse-/skriveundervisningen, som dansklæreren selv klarer,- evt. i kraft
af vejledning og rådgivning?
• Er der brug for ændringer i matematikundervisningen, som matematiklæreren selv klarer,- evt. i
kraft af vejledning og rådgivning?
6. Konklusion.
Aftaler og evaluering
62
Center for Undervisning
Evalueringsplan; Læsning skoleåret 2013-14
Prøver og prøvetidspunkt for læseundersøgelsen i Faxe kommune 0.-9.kl. skoleåret
13-14
Resultater indberettes på skemaer, der leveres af læsekonsulenten.
Evalueringsmateriale, der kan leveres efter aftale. Resultater indberettes ikke.
Materialet findes på skolerne. Resultater indberettes ikke.
Klasse trin
0.kl.:
Klassekonf.
Sept. /okt.
maj
prøvemateriale
KTI
Læseeva.Begynd.trin (Store bogst.;Vokaler; Find
Billedet)
Læseeva.Begynd.trin. (Alle bogst.; konsonanter;
Forlyd-rimdel; Find billedet)
Sprogforståelse (IL-basis grp.pr. delprøve 2+3)
1.kl.
Maj
OS 64
OS 64
Læseeva. på Begyndertrin. Delpr. ”Ordlæs” og
”Dinodiktat”
Mini SL 1
2.kl.
Maj
OS 64
OS 120
Læseeva. på Begyndertrin. Delpr.: Sætningslæs og
Prøvetidspunkt
Sept. og
maj
Aug. - okt.
Marts maj
Marts maj
Okt./Nov.
Medio
marts medio maj
1.kl. slutn.
Indberet ning
senest
1.dec. 13
1.juni 14
1.juni 14
1.juni 14
April/maj
Okt./ nov.
Medio
marts medio maj
2.kl. slutn.
1.juni 14
Sætningsdiktat
Mini SL 2
April/ maj
3.kl.
Nov.
SL60
DVO: diktat. 25 nonsensord
Okt./nov.
Sept.
1.dec.13
4.kl.
Nov.
SL60 og SL40
Okt./nov.
1.dec.13
Okt./nov.
februar
1.dec.13
5.kl.
Nov. -marts SL 40
LÆS5
6.kl.
Sept.
TL1
August/
sept.
1.dec.13
7.kl.
Sept.
TL2
August/sept.
1.dec.13
8.kl.
Sept.
TL3
August/sept.
1.dec.13
63
Center for Undervisning
9.kl.
Sept.
TL4
August/sept.
1.dec.13
KTI: Kontrolleret Tegne - Iagttagelse
Læseevaluering på begyndertrinnet: Et materiale til afdækning af elevernes sproglige færdigheder
samt læse- og stavefærdigheder. Anvendes i perioden 0.-2.kl.
IL-basis: materialer der belyser elevernes sproglige forudsætninger for læsning. (Delpr.2+3 anvendes i slutn. af 0.kl.).
OS64/OS120: Ordstillelæsningsprøve med henholdsvis 64 små ord og 120 ord.
Mini SL1 og 2: vurderer sætningslæsning, skriftlig fremstilling, staveudvikling og elevernes læselyst i 1.
og 2.klasse
DVO: Diktat med 25 vrøvleord. Side 40-43 i den samlede rapport fra Dansk Videncenter f. Ordblindhed. ( Sendt til læsevejleder m.fl.).
SL60 /SL40: sætningslæseprøver med henholdsvis 60 og 40 sætninger.
Læs5: vurderer færdigheder i tekstlæsning samt temaer vedr. læser - selvvurdering.
TL 1-5: tekstlæseprøver til 6.-10.klassetrin. Elevens besvarer desuden spørgsmål vedr. læsevaner.
Evalueringsplan matematik 2013/14
Matematikvejleder indkøber testmateriale (mat) til 1, 4 og 7. årgang. Matematiklærerne tester efter
dette materiale inden klassekonferencen og resultatet skal foreligge og fremlægges på konferencen.
På øvrige klassetrin i matematik samt engelsk og natur/teknik fremlægge faglæreren på klassekonferencen evalueringsresultater. Der er her frit valg i forhold til evalueringsmetode. Det kan være
frivillige nationale tests eller andet. Samtale med vejleder tager sit udgangspunkt i denne fremlæggelse og har som ramme samme dagsorden som det der gælder for læsning og matematik.
Evalueringsplan for elever i specialiserede tilbud
Nogle elever i skolens specialiserede tilbud vil helt eller delvist være i stand til at følge evalueringsplanen for eleverne i almenundervisningen – både hvad angår nationale test og gruppeprøver. Er
dette tilfældet skal det naturligvis tilstræbes – evt. med forsinkelse i forhold til klassetrin (kan det mon
forstås???). For andre elever gælder, at evalueringen må tilpasses den enkelte elevs særlige behov
og forudsætninger.
For eleverne, hvor det ikke giver mening at følge evalueringsplanen gældende for det klassetrin,
eleven er indskrevet på, gælder, at de minimum en gang om året testes / evalueres inden for
fagområderne dansk og matematik. Derudover laves trivselsundersøgelse i de specialiserede tilbud en gang om året ????.
I valget af test-/evalueringsmateriale tilstræbes det at vælge et materiale, som er i nærheden af
elevens nærmeste udviklingszone. Der opnås herved indsigt i den enkelte elevs forudsætninger og
potentialer og der kan fremadrettet sigtes mod en undervisning tilpasset den enkelte elev.
Skolens testlærer kan rådgive og vejlede vedrørende valg af relevant test- og evalueringsmateriale
samt i forhold til tolkning af testresultater.
Vedhæftede oversigt over evalueringsmateriale kan bl.a. være til inspiration ved valg af materiale
(se bilag)
64
Center for Undervisning
Statusmøde - klassekonference
1. Hvordan har klassen udviklet sig siden sidste statusmøde? Oplæg ved lærerteam 10 - 15 min
- Vurdering af klassens trivsel og undervisningsmiljø
- Klassens måde at arbejde på: Er de gode til at hjælpe hinanden og er de fx gode til selvstændigt arbejde?
- Kommentarer til den fortsatte udvikling - hypoteser
- Hvilke organisationsformer har f.eks. været anvendt? (Klasseundervisning, individuelt arbejde,
makkerpar, arbejde i grupper, CL)
2. Uddybning af Statusbeskrivelse på den enkelte elev (5 - 10 min.pr. elev)
• Fortæl om den største udfordring i forhold til hver enkelt elev
• Er der brug for yderligere sparring til at løfte nævnte udfordring?
• Er der behov for opstart af Pædagogisk Notat?
3. De pædagogiske konsekvenser. (15 -20 min.)
Passer undervisningen / organiseringen til elevgruppen / den enkelte elev?
• Er der brug for ændringer i undervisningen – for klassen / for den enkelte elev?
• Er der behov for rådgivning / vejledning fra skolens vejledere? – eller andre?
6. Konklusion.
Hvilke aftaler er der mellem hvem, om hvad, hvornår?
Bilag 1
Nationale test og elever med særlige behov
Nationale test skal med mindre der søges fritagelse gennemføres i følgende fag / på følgende årgange – dette gælder også for elever i specialklasser:
• Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse
• Matematik for 3. og 6. klasse
• Engelsk for 7. klasse
• Biologi for 8. klasse
• Fysik/kemi for 8. klasse
• Geografi for 8. klasse
Ofte stillede spørgsmål vedr. de nationale test:
Kan en elev fritages for test?
De nationale test er obligatoriske. Da testene tilpasser sig elevens niveau undervejs og eleven må
anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være
nødvendigt at skulle fritage en elev fra at deltage i en test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis
skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens
alder og modenhed. Der skal fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test. De nærmere regler er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om test (se menupunktet ’Love og regler’). Testene gennemføres så fleksibelt, at hvis en elev ikke kan være til stede den dag, hvor resten af klassen skal gennemføre testen, kan eleven gennemføre testen, når
eleven er tilbage igen.
65
Center for Undervisning
Skal PPR inddrages ved fritagelse?
Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, a t
det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at
forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.
Er specialklasser medregnet i gennemsnitsresultaterne?
Ja, de gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. En del af intentionen med indsatsen for at fremme
evalueringskulturen er at sikre bedre tilbud til dem, der fagligt set er ringe stillet i folkeskolen i dag.
Derfor skal de obligatoriske test også anvendes af specialklasseelever. Disse elever er en del af folkeskolen og skal derfor medregnes i alle sammenhænge. Elever i specialklasser vil også blive medregnet i de gennemsnitsresultater for hele landet, der indgår i den nationale præstationsprofil.
Link til mere viden om nationale test og elever med særlige behov:
http://www.evaluering.uvm.dk/templates/laerereOgLedere_layout.jsf
På ovennævnte link findes bl.a. specifikke vejledninger i forhold til elever inden for de forskellige
handicapgrupper
Bilag 2:
Oversigt over test-/ evaluerings- og inspirationsmateriale som kan være egnede i forbindelse med den løbende pædagogiske evaluering i specialiserede tilbud.
Nedenstående er en liste med materialer, som speciallærerne under vejledning fra skolens læsevejleder eller testlærer selv kan anvende. Både ved valg af materiale samt ved tolkningen af resultaterne anbefales det at inddrage skolens læsevejleder / testlærer. Det er ligeledes vigtigt at sætte
sig ind i, hvordan en given test skal afvikles.
Mange af prøverne/materialerne er udviklet til brug i almenundervisningen, men kan sagtens bruges til elever i specialiserede tilbud. Ved valg af prøve / evalueringsmateriale er det vigtigt at finde
et materiale, som rammer det niveau den enkelte elev er på – angivelsen af klassetrin er derfor ikke
nødvendigvis relevant.
Mere omfattende testmateriale, som er beregnet til individuel testning, er ikke medtaget i listen, da
det anbefales at skolens læsevejleder eller testlærer forestår denne testning.
Materialer vedr. dansk:
Niveau i almen
undervisningen
0.kl
Materiale
Fag / område
Bemærkninger i øvrigt
DLB-kendskab
Lyd- og bogstavkendskab
http://materialeplatfor
m.emu.dk/materialer/p
ublic_bogkort.do?id=7055
0
0. kl.
BSO – Børns Skriftsproglige Opmærksomhed
Iagttagelse af børns kendskab til læse- og skrivefunktionen ved skolestart
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=18&
Category=1&TestCollection=10
6
0. – 1. kl.
IL-basis (gruppeprøven)
Beskrivelse og vurdering af
børns læseforudsætninger
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=18&
66
Center for Undervisning
og begyndende læseudvikling
Indskoling
Læseevaluering på
begyndertrinnet
Til afdækning af elevernes
sproglige færdigheder
samt læse- og stavefærdighed
Til afdækning af elevernes
sproglige færdigheder
samt læse- og stavefærdighed
0. – 6. kl.
Skriftsproglig udvikling
0. – 2. kl.
Vis, hvad du kan
Sprogscreening af tosprogede skolestartere
1. kl
1. kl.
OS64
MiniSL1
2. kl.
2. kl.
OS120
MiniSL2
3.kl.
4. kl.
5. kl.
SL60
SL40
LÆS5
6. – 10. kl
TL1 - 5
Indskoling
Bogen ”Det gode læseforløb”
Ordlæseprøve
Sætningslæseprøve m.
læse- og skriveopgaver
Ordlæseprøve
Sætningslæseprøve m.
læse- og skriveopgaver
Sætningslæseprøve
Sætningslæseprøve
Tekstlæsning af to tekster
samt læserselvvurdering
Beskrivelse og vurdering af
større børns og unges læsning – inden for mange
forskellige genrer og
Af Katarina Herrlin og Ingvar Lundberg, Alinea
Indskoling / mellemgruppe
Indskoling / mellemgruppe
Indskoling / mellemgruppe
Indskoling
Læseraketten
Evalueringsmateriale
Skriveraketten
Evalueringsmateriale
Staveraketten
Evalueringsmateriale
Skemaet ”Kan/kan
næsten/kan ikke”
Til iagttagelse af den begyndende skriftsprogsudvikling
Indskoling
Læsemåleren
Af Jørgen Frost, Gyldendal
Bl.a. til faslæggelse af hvilket lixtal (sværhedsgrad)
eleven magter at læse
Category=1&TestCollection=18
5
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=18&
Category=2&TestCollection=24
0
Dele af materialet kan
også bruges til danske
elever - materialet
downloades fra nettet
http://pub.uvm.dk/2007
/sprogscreening/
Enkelte delprøver fra
dette materiale kan
evt. bruges til enkelte
elever
http://www.folkeskolen.
dk/ObjectShow.aspx?O
bjectId=39781
Findes på Skolekomkonferencen – ”Læsning Faxe” under evaluering
http://www.folkeskolen.
dk/ObjectShow.aspx?O
bjectId=38915
Materialer vedr. matematik:
67
Center for Undervisning
Bh.kl.. – 10. kl.
MG/FG-prøverne
Af Kim Foss Hansen,
Psykologisk Forlag
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=18&
Category=3&TestCollection=12
7
1. – 9 kl.
MAT-prøverne Psykologisk Forlag
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=18&
Category=3&TestCollection=22
0
0. – 1. kl.
FOM-begreb Psykologisk Forlag
FOM95
Psykologisk Forlag
1. – 4. kl.
Indskoling
Specialundervisning
”Matematik for mig”
Alinea
Indskoling
Mellemgruppe
Specialundervisning
Bøgerne ”Rummelighed i matematik” 1 - 3
Af Olav Lunde, Maling
Beck
Indskoling
Specialundervisning
TIM – Tidlig Indsats i
Matematik
Af Berit Pedersen m. fl
Individuel prøve til afdækning af forudsætninger/
områder inden for matematik
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=18&
Category=3&TestCollection=11
7
Specialundervisningsmateriale for elever med særlige
behov.
Materialet indeholder
en test à la KTI til kortlægning af elevens
vanskeligheder
http://www.folkeskolen.
dk/ObjectShow.aspx?O
bjectId=37852
En af de tre bøger
handler om kortlægning af matematikvanskeligheder
http://www.folkeskolen.
dk/ObjectShow.aspx?O
bjectId=20489
.
http://www.gyldendaluddannelse.dk/product.aspx?me
ta_id=66560&folder_id=
6512&folder_path=Grun
dskolen%2FMatematik%2FA
ndre+materialer%2FTIM
++Tidlig+Indsats+i+Mate
matik
68
Center for Undervisning
Materialer vedr. trivsel:
1. – 4. kl.
Mig og skolen – SUPprøve
Gruppeprøve som måler
elevens selvopfattelse og
selvvurdering – det sociale
klima i klassen
http://www.dpf.dk/Item
.aspx?Department=19&
Category=6&TestCollection=13
0
69
Center for Undervisning
Bilag 2
Værdigrundlag
11.juni 2013
Vision
Midtskolen vil i samarbejde med forældrene arbejde for at udvikle eleverne til dygtige, socialt
kompetente og livsduelige mennesker.
Værdigrundlag
I Midtskolen
•
Tror vi på fællesskabet som bærende enhed, hvortil alle – voksne og børn - forventes at bidrage og hvorfra alle kan suge næring
•
Skaber vi rammer og tilrettelægger processer med fokus på sundhed
•
Ser anerkendelse, respekt, ansvar, omsorg, tillid og åbenhed som væsentlige forudsætninger for trivsel
•
Udvikler vi skolen ved at inddrage viden udefra, tænke nyt, sætte mål og evaluere resultater
•
Har forældre og skole i fællesskab ambitioner om, at eleverne udvikler sig og bliver så dygtige, de kan.
70