1. No category

/ marts 2014 /
MAGASINET
Fokus på mekanisk
ukrudtsbekæmpelse
Nu skal teknikken finpudses
por træt
David Straadt måler udbytte på den enkelte mark
gode
r åd
/ Udsyn / Nyheder / Information / Forskning / Branchen / Annoncer /
2013.11
Når der er
behov for
ekstra
beskyttelse
Anbefaling: 2,0 l/ha Proxanil
+ 0,25 l/ha Ranman Top
✔ Ved risiko for jordsmitte og tidlige angreb.
✔ Ved høj risiko for angreb af kartoffelskimmel.
✔ Ved forlænget sprøjteinterval.
Nordisk Alkali
Anemonevænget 2
4330 Hvalsø
Tlf. 4649 1171
[email protected]
www.nordiskalkali.dk
Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår
af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.
Leder
Potato Network
Det er positivt, når noget udvikler sig i den rigtige retning.
Uanset hvad man beskæftiger sig med. Vi kan til daglig
glæde os på vores bedrifter
og i vores virksomheder, når
de planer, vi lægger, og al den
kraft vi investerer, bevirker,
at det går den rigtige vej. Og
det er dejligt at dele denne
oplevelse med kolleger, medarbejdere, forretningsforbindelser og andre.
I Danske Kartofler har vi
grund til at være stolte over
det, vi opnår. Selv om vi synes, at resultaterne er det vigtigste, gør vi i Danske Kartoflers bestyrelse og sekretariat
meget for at dele denne stolthed først og fremmest med
medlemmer. Vi forstærker til
stadighed kommunikationen med nyhedsbreve, vores
hjemmeside www.danskekartofler.dk udvikles fortsat
og vores blad sendes til alle
medlemmer og samarbejdspartnere. Vi er hele tiden
travlt optaget af de mange
emner, der løbende skal løses
- så tjek selv på hjemmesiden
en gang imellem og find god
og relevant information.
Den 30. januar havde vi
udnævnt til Store Kartoffeldag, og dagen blev fejret i
Vingstedcentret med generalforsamling, en lang række
faglige indlæg og en stribe
virksomhedsudstillinger. Vi
havde en rigtig god dag, hvor
alle viste stor og positiv velvilje over for vores forening.
Vi fik flere store skuldeklap,
og det er altid rart. Et af de
helt store symbolske skulderklap kom fra ”Kartoffelspecialisterne, foreningen
af virksomheds- og private
rådgivere” da de fra talerstolen oplyste, at de havde opløst
deres forening og donerede
deres betydelige kassebeholdning til vores forening.
Ud over den kæmpeanerkendelse og opbakning til
vores arbejde og forening ,
der ligger i denne handling,
er også pengebeløbet vigtigt,
da vi forsøger at blive ”selvkørende” økonomisk.
Vi vil forsøge at anvende
pengene med respekt til noget specielt, som kan komme
alle i foreningen til gode.
Vi fik også roser fra Natur­
erhvervstyrelsen. Kirstine
Riskær anbefalede fra talerstolen at bakke op om Danske Kartofler og roste vores
samarbejdsrelationer. Vi er
langt fra enige om alting,
men tager diskussionen i en
positiv ånd, hvor fagligheden
normalt sejrer.
Foreningen skylder stor
tak til to afgående bestyrel-
sesmedlemmer, Jørgen Nederby og Johan Mikkelsen,
der på generalforsamlingen
takkede af som bestyrelsesmedlemmer og samtidig skal
der lyde en stor velkomst til
Søren Just og Frants Langhoff, der er nyvalgte.
Netværk og alliancer er
bare en nødvendighed og vi
gør mere og mere brug af det.
Senest har vi samarbejdet
med Brancheudvalget for Frø
og Dansk Gartneri om alt lige
fra høringssvar vedrørende
betaling for dispensationer
og eksportcertifikater til forordninger i EU regi.
Vi har store opgaver foran
os. Lad mig lige i flæng nævne et par stykker: Revision af
strategien for bekæmpelse af
cystenematoder, indførelse af
nye EU-direktiver og igangsætning af madspildsprojekt
og benchmarking.
Det ser generelt lysere ud
for fødevareproduktionen.
I løbet af foråret deltager
adm. direktør i Landbrug &
Fødevarer Søren Gade i Master Chef konkurrencen på
TV3. Vi håber, han bliver sat
på opgaver med kartofler det ville være skønt. n
AF CARL HEISELBERG
FORMAND FOR DANSKE KARTOFLER
“
Vi kan til daglig
glæde os på vores
bedrifter og i
vores virksomheder, når de planer,
vi lægger, og al
den kraft vi investerer, bevirker,
at det går den
rigtige vej.
Godt forår til jer alle.
3
/marts
i ndhold
Foreningen
Danske Kartofler
Spørgsmål til foreningen bedes rettet til:
Att: Sektorchef Karl Christian Kjær
Videncentret for Landbrug
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
e-mail: [email protected]
Meld dig ind i Danske Kartofler
ved at gøre ét af følgende:
• Ring til Karl Chr. Kjær på mob. 2724 5824.
• Send en SMS til mob. 2724 5824 med teksten
“Danske Kartofler” – så vil du blive ringet op.
• Send en e-mail til [email protected] med emnet
“Danske Kartofler” og skriv dit navn og tlf. nr.
i e-mailen – så vil du blive ringet op.
MAGASINET
Magasinet Danske Kartofler er officielt organ
for f­ oreningen Danske Kartofler. Artiklerne
i bladet afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdning.
Magasinet udgives af Pressebureauet Århus
for foreningen Danske Kartofler.
Redaktionsudvalg:
Carl Heiselberg, formand for Danske Kartofler
Jørgen Nederby, kartoffelavler
Steen Bitsch, DANESPO A/S
Henrik Pedersen, AKV Langholt
Lars Bødker, Videncentret for Landbrug
Karl Chr. Kjær, Landbrug & Fødevarer
Redaktør:
Helge Lynggaard (ansvh.)
Telefon: 86 19 37 11
Mail: [email protected]
Redaktionen er afsluttet d. 20. februar 2014
Design: Datagraf Communications
Oplag: 3.000 eksemplarer
Tryk: Scanprint
Annoncesalg:
Brian Markwall
Telefon 61 14 25 30
Mail: [email protected]
Tak for jeres
kæmpe indsats
Kristine Riskær, NaturErhvervsstyrelsen
10
5
6
8
8
11
12
13
14
15
16
20
21
27
28
30
Generalforsamling: Vi er blevet hørt
Danske kartofler for over to milliarder kroner
Gave på 20.000 kr. til Danske Kartofler
Vi vil holde fast i stramme krav til læggekartofler
Kartofler har sneget sig ind i kostrådene
Skrappere krav til læggekartofler
Vi skal selv gøre noget for at øge eksporten
Hver dansker køber cirka 17 kg kartofler om året i butikkerne
Danske Kartofler i innovationskonsortium
Kvalitet af læggekartofler – fokus fra lægning til lægning
Tidlig prognose for kartoffelvirus Y med bladtest
To strategier til bekæmpelse af cikader i kartofler
Dispensation til Titus WSB
Klar til at lægge 500 hektar med kartofler
David Straadt måler stivelsesudbytte på den enkelte mark
foku s
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens
­tilladelse og med tydelig kildeangivelse.
ISSN: 2245-5515
Forsiden:
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er lige
så god som kemisk
Tre grunde til at
vælge mekanisk
rensning
Vejledning
i mekanisk
rensning
Mekanisk rensning af kartoflerne vinder frem
– i Nordjylland er det omkring 15 procent, der
bliver renset mekanisk. Foto: AKV.
24
25
26
/marts
4
generalforsamling
Af Helge Lynggaard,
redaktør
Generalforsamling i Danske Kartofler:
Vi er blevet hørt
- Vi har ikke fået alle vores krav igennem, men vort hovedkrav om en lukket præbasisavl og en begrænsning
på antallet af generationer i basisavlen ser ud til at komme igennem,
fortalte Carl Heiselberg på generalforsamlingen i Danske Kartofler
Fotos: Helge Lynggaard.
”Jeg vil have kvalitet
og udbytte i
top - det giver den
bedste bundlinie!”
Laurits Rosenlund
Uldallund, Skrydstrup
Det danske kartoffelerhverv
arbejder nu med én stemme,
og Danmark er blevet hørt i
forbindelse med EU's planer
om harmonisering af reglerne for avl af læggekartofler.
Det glædede formanden
for Danske Kartofler, Carl
Heiselberg, der på generalforsamlingen mindede om,
at Danmark i sammenligning med Holland, Frankrig
Tyskland og Skotland kun
har en mindre produktion
af læggekartofler.
- Vi har ikke fået alle vores
krav igennem, men vort hovedkrav om en lukket præbasisavl og en begrænsning
på antallet af generationer i
basisavlen ser ud til at komme igennem, fortalte Carl
Heiselberg.
Danske Kartofler har i det
forløbne år arbejdet på at få
sit budskab igennem via kontakter til arbejdergrupper
under EU-kommissionen,
Copa Cogeca, som er EUavlerorganisation, Europat,
som er en EU-organisation
for kartoffeleksportører, ESA,
som er en EU-organisation
for frøproducenter og forædlere og sidst ESPG, som er en
EU- organisation for læggekartoffelavlere.
Der tillades stadig alt for
meget virus og bakteriesygdomme i de certificerede
generationer, men der må vi
må have så meget selvjustits,
at vi holder os fra disse generationer. Vi kan, som i dag,
ikke forhindre markedsføringen af udenlandske læggekartofler med mindre vi
opgradere hele Danmark til
såkaldt “high grade area”,
hvor man kun tillader op til
basisklassen. Så arbejdet er
langt fra færdigt – Udvalget
for læggekartofler har fortsat
en stor opgave fremadrettet,
understregede Carl Heiselberg. n
”Det får jeg ved at følge
BJ-Agros koncept for kartoffelavl”
Besøg os på Agromek.
BJ-Agro
forhandler
Stand 6332
i hal H markedets bedste
jordforbedringsmidler,
(hallen for kartoffelavlere!)dvs. Proradix
Grain-Set,
Stub-Set
Crop-Set.
Ring og få tilsendt
en og
billet.
Vorbassevej 2 • DK-6682 Hovborg
Tlf.: 75 19 15 80
[email protected] • www.bj-agro.dk
5
/marts
//
generalforsamling
Generalforsamlingen i Vingstedcen­
tret blev overværet af 135 medlem­
mer. Herunder er det formanden Carl
Heiselberg, der aflægger beretning.
Danske kartofler
for over to milliarder
kroner
Betydningen af den danske produktion af kartofler inddrages i
kampen om at undgå kontrolgebyr
- Værdien af dansk kartoffelproduktion
udgør ud fra et groft skøn over to milliarder kroner, hvor eksporten udgør mere
end 1,5 milliarder kroner. Danske Kartofler har derfor en stor opgave i at fortælle
omverden om den store samfundsmæssige betydning af vores produktion, sagde foreningens formand Carl Heiselberg
på generalforsamlingen.
Den aktuelle baggrund er, at der i EU
arbejdes på at indføre en kontrolordning
for læggekartoffelavlere med fuld brugerbetaling for bedrifter over ti ansatte
/marts
6
og en omsætning på godt 15 mio. kroner.
- De forskellige EU-lande kæmper
hver deres kampe, og vi kæmper også
på alle fronter for fortsat delvis offentlig
støtte til kontrollen af læggekartofler.
- En fuld brugerbetaling vil gøre danske læggekartofler cirka 5 procent dyrere,
men i forvejen er dansk produktion af
læggekartofler i modsætning til de øvrige medlemsstater pålagt eksempelvis
pesticidafgifter, fortsatte Carl Heiselberg.
- Hvis produktionsomkostningerne
igen øges via øgede kontrolgebyrer, vil
det have mærkbar indflydelse på både eksporten af
læggekartofler og stivelse
samt den danske produktion af spisekartofler, sagde
Carl Heiselberg.
Han fortalte, at den
danske regering indtil videre har forholdt sig meget
generelt til forslaget men
bakker op om en model,
som nok betyder fuld brugerbetaling. n
generalforsamling
Fokus på afsætning
af kartofler
- I Danske Kartofler har vi fuld fokus på
afsætningen af kartofler, og vi havde
også håbet, at handlerforeningen
ville have været med, sagde Danske
Kartoflers formand Carl Heiselberg
på foreningens generalforsamling og
uddybede:
- Handlerforeningen har erkendt,
at vi ikke arbejder på samme måde i
de to foreninger. I Danske Kartofler er
det vores opgave at favne hele kartoffelsektoren og støtte hinanden, derfor
har handlerforeningen meldt sig ud af
foreningen.
Carl Heiselberg roste de forhandlere,
der holder ud og deltager konstruktivt.
- De får mange hug, som bestemt
ikke er berettigede, men de viser ansvar
og hjælper med at løse problemerne,
sagde formanden. n
Der bliver lyttet til for­
manden, der understre­
gede, at Danske Kartofler
skal favne hele sektoren.
//
Crop Protection
Klaus Nielsen
40 71 84 32
Jakob Skodborg
Jensen
40 16 81 63
Thomas Ory Nielsen
24 81 30 07
Kvalitets kartofler
Flavia
Princess
Rafaela
Romera
Verdi
Mirage
Asparges
mange flere
www.agro.basf.dk
Command CS +
Stomp CS anvendes
i en behandlingsstrategi med andre
ukrudtsmidler efter
lægning og
færdighypning
af kartoflerne.
®
®
+45 75 73 47 84
7
/marts
generalforsamling
Gave på 20.000 kr.
til Danske Kartofler
En glad giver og en glad modtager. Så kort kan det beskrives, da Jan Baunsgaard, BJ-Agro i forbindelse med generalforsamlingen overrakte cirka 20.000 kr. til Danske
Kartofler.
- Jeg repræsenterer en lille forening med et svært navn:
Foreningen af privatansatte hos selvstændige kartoffelspecialister., fortalte Jan Baunsgaard fra talerstolen.
- Foreningen havde sin storhedstid op gennem 00'erne,
men nu er tiden løbet fra foreningen, og derfor har vi besluttet at nedlægge den. Problemet er bare, at vi har oparbejdet en lille egenkapital i foreningen, som vi overvejede
at tage ud og spise for. Men i vores vedtægter står der, at
en eventuel formue ved ophør skal tilfalde et egnet projekt
inden for kartoffelavl.
- Vi har ikke brugt penge på at få lavet en stor check.
Vi overfører dem til Danske Kartoflers konto i morgen,
sagde Jan Baunsgaard til Danske Kartoflers formand, Carl
Heiselberg, der takkede for gaven. n
Vi vil holde fast i stramme krav
til læggekartofler
Dansk kartoffelerhverv har igennem mange år betalt en
overpris for læggekartofler på grund af de strammere fremavlsregler,
og det kan vi i dag høste frugterne af
Danske Kartofler arbejder intenst for, at
EU's harmonisering inden for avl af læggekartofler ikke betyder en slækkelse af
de danske regler.
Det understregede foreningens formand Carl Heiselberg på Danske Kartoflers generalforsamling i VingstedCenteret den 30. januar.
- I EU er der et stort ønske om at
harmonisere nationale regler for planteformering, plantesundhed og de nationale kontrolsystemer. Derfor arbejder udvalget for læggekartofler hårdt på
i dialog med NaturErhvervsstyrelsen at
harmoniseringen ikke ødelægger det
fremavlssystem, som vi har opbygget
/marts
8
siden 1980'erne til værn mod primært
ringbakteriose. Det har samtidig sikret,
at vi har en generel høj kvalitet med lav
forekomst af andre bakteriesygdomme,
sagde Carl Heiselberg.
Han understregede, at det er vigtigt, at
Danmark har mulighed for at opretholde
de strenge produktions- og kvalitetskrav
samt strengere regler for certificering.
- Dansk kartoffelerhverv har igennem
mange år betalt en overpris for læggekartofler på grund af de strammere fremavlsregler med adskillelse af præbasis og
bases, tvungen udskiftning med videre.
Men vi mener, at det har været nødvendig og at vi i dag kan høste frugterne i
form af et tolerancekrav på for eksempel
0,5 procent i sortbensyge i certificeret
avl mod de fire procent, som er vedtaget
i det nye direktiv i december 2013, sagde
Carl Heiselberg.
Han påpegede, at lavere tolerancekrav
i EU er uacceptabelt, da det for eksempel
kan øge risikoen for ringbakteriose, som
opformeres og spredes på samme måde
som sortben.
- Danske Kartofler har derfor understreget, at harmoniseringen kun bør
gælde minimumskravne og at det fortsat er muligt at opretholde strammere
nationale krav, sagde Carl Heiselberg. n
generalforsamling
Der var fuld koncentration blandt
deltagerne på generalforsamlingen.
Ti år uden
ringbakteriose
Danske læggekartofler burde være i en kategori helt for sig selv.
Det understregede formanden for Danske
Kartofler, Carl Heiselberg på foreningens generalforsamling.
- Nu har vi haft ti år uden ringbakteriose, og
det burde vi egentlig drage stor nytte af ved
eksport af læggekartofler. Vi kæmper derfor
på EU-plan for at få oprettet en kategori for
kartofler uden ringbakteriose. I øjeblikket er
den bedste kategori “sporadisk forekomst”.
Vi har et konstruktivt samarbejde med NaturErhvervsstyrelsen om blandt andet dette
spørgsmål – et samarbejde, der er bedre end
nogensinde, fastslog Carl Heiselberg. n
Thorsens Chipskartofler
Søger ekstra kartofler…
Kartofler i chipssorter af sund kvalitet købes. For
chipsegnede afregnes kr. 120,- pr. hkg afhentet fra­
trukket smuds, små og frasortering. Ikke chipsegnede
afregnes med op til kr. 68,- pr. hkg. fratrukket smuds.
Thorsens Chipskartofler A/S er midt i en positiv udvikling, og forventer løbende at øge produktionen yderligere de kommende år.
Derfor tilbyder vi nye avlere muligheden for at købe sig
ind i ejerkredsen, og dermed få sikkerhed for at kunne
levere kartofler til en dynamisk virksomhed, der samtidig er Skandinaviens største indenfor chipskartofler.
En investering i Thorsens Chipskartofler A/S er en
investering i fremtiden.
Kontakt os for yderligere oplysninger:
Thorsens Chipskartofler A/S V. Sneptrupvej 3 7541 Sunds
www.thorsens.dk mail: [email protected] Tlf.: 97143244
9
/marts
//
generalforsamling
Chef i NaturErhvervsstyrelsen:
Tak for jeres kæmpe indsats
- Gå hjem og sig til jeres naboer og kolleger, at de
skal slutte op om foreningen, sagde Kristine Riskær
Der var ros til medlemmerne i Danske Kartofler fra en noget
uventet side, da enhedschef for Planter i NaturErhvervstyrelsen, Kristine Riskær, kom på talerstolen efter generalforsamlingen i Vingstedcentret.
- Jeg vil gerne sige tak for kartoffelmedlemmernes indsats i udvalget for planter og plantesundhed. Der bliver lagt
engagement i det, og det er en kæmpe indsats I yder. Det er
en meget stor hjælp for os til at finde ud af, hvad der rør sig
i branchen, sagde Kristine Riskær, der samtidig opfordrede
tilhørerne til at bakke op om Danske Kartofler.
- Det er et vigtigt arbejde I laver, og jeg synes I skal gå
hjem og sige til jeres naboer og kolleger, at de skal slutte op
om foreningen. Så står I mere tydeligt som dialogpartner
på kartoffelområdet.
- Jo mere velorganiserede I er, jo lettere er det for os at
få klar besked, når vi skal lave de rammebetingelser, I skal
drive jeres virksomheder inden for, sagde Kristine Riskær. n
Kristine Riskær
fra NaturErhvervs­
styrelsen opfor­
drede til at bakke
op om foreningen.
Udenlandske øko-kartofler favoriseres
- Der skal ikke herske tvivl om, at vi også er organisationen, der varetager økologisk kartoffelavl, understregede Carl Heiselberg på Danske
Kartoflers generalforsamling.
Men han beklagede, at andre lande har mulighed for at bruge kobbersulfat mod skimmel og stadig kan bevare økomærket, mens økologiske
avlere herhjemme ikke har samme mulighed for at bekæmpe skimmel.
- Det er ikke rimeligt for de danske avlere, der trods en stor indsats
høster et meget varierende resultat. Man kan jo en stille stund ønske
sig unge, moderne politikere, der har hørt efter i skolen og dermed ved,
at man ikke kan høste uden også at tilføre noget og beskytte planterne,
så de optager den tildelte gødning, sagde Carl Heiselberg. n
/marts
10
Store kartoffeldag
Else Nørgaard
fortalte på Sto­
re Kartoffeldag
om tiltag til at
øge forbruget
af kartofler.
Kartofler har sneget sig
ind i kostrådene
Officielt er de røget ud – men de er der alligevel
I de nye kostråd, der blev introduceret
sidste år, er kartoflerne slet ikke nævnt.
Ikke med ord i hvert fald.
Men Else Nørgaard, chefkonsulent i
Landbrug & Fødevarer, Projekt og Udvikling, kunne på Store Kartoffeldag i
Vingstedcentret afsløre, at kartoflerne
har sneget sig ind alligevel.
- Når I ser de officielle billeder af kost­
rådene, er der på billedet med frugt og
grønsager også kartofler. Og går man
længere ind i anbefalingerne af kost til
børn og unge, er der masser af kartofler,
fortalte Else Nørgaard.
Hun mente, at kartoflerne røg ud af
kostrådene på bekostning af fuldkorn,
som har været mål for en kampagne, der
har haft vind i sejlene.
- Kartofler hører med i en varieret
kost. Det har jeg Fødevarestyrelsens ord
for, at jeg gerne må sige, selv om de ikke
er med i kostrådene.
- Kartoflerne har stor næringsværdi
med masser af stivelse og følgestoffer
samt c-vitamin, så længe de er nye.
- Kartofler er også en af de fødevarer,
der mætter mest. Og om de er sunde, –
det afhænger af, hvordan man tilbere-
der dem. Den allerbedste måde er bagte
kartofler, derefter følger kogte kartofler
og nederst kommer chips, fortalte Else
Nørgaard.
Hun benyttede også lejligheden til at
fortælle om Danske Kartoflers stand på
Food Contest i MCH Messecenter Herning, hvor der var fokus på forskellige
udgaver af fyldte bagekartofler.
- Tænk hvis supermarkedet havde
sådan en bod, hvor forbrugerne kunne
smage på forskellige kartofler, sagde Else
Nørgaard. n
11
/marts
//
Store kartoffeldag
Chr. Feder fortalte, at den
fysiske kontrol af kvaliteten
af læggekartofler kommer
avlerne til selv at stå for.
skrappere krav
til læggekartofler
KMC skærper kravene til læggekartofler ud over,
hvad myndighederne kræver
- Vi stiller nogle skrappere krav end dem
NaturErhvervsstyrelsen stiller til læggekartoflerne. Og de er endda skrappere
end EU’s, sagde konsulent Christian Feder, KMC, i et indlæg om læggekartofler
på Store Kartoffeldag i
Vingstedcentret.
Om baggrunden for de skrappere krav forklarede han:
- Nu har vi
undgået ringbakteriose i ti år,
og det er resultatet af en fremsy net indsats.
Derfor er vores læggekartofler nu også
væsentlig bedre end
/marts
12
for år tilbage. Men vi skal passe på ikke
at læne os tilbage og tro, at det går godt.
- Vi skal sikre en god kvalitet i fremtiden, og derfor har vi behov for at få endnu mere fokus på nogle af de ting, der
kan være med til at fastholde kvaliteten.
Det drejer sig blandt andet om at få dem
taget tidligt op, sagde Christian Feder og
gennemgik KMC’s krav.
- De indebærer blandt andet, at vi
kræver nul procent med sortbensyge. Vi
har også indført et krav om nedvisning
senest den 10. august, hvis kartoflen skal
være i klasse E. Skal den i klasse A, er der
ikke noget krav. Desuden har vi indført
krav om optagelse senest den 20. september for klasse E og den 1. oktober for
klasse A.
- Når det gælder virustest stiller vi
også skrappere krav, for vi tester alle
partier, mens myndighederne kun tager
stikprøver.
Vi skal selv kontrollere
Christian Feder understregede, at avlerne skal vænne sig til, at folk fra Natur­
Erhvervsstyrelsen ikke længere kører
rundt og foretager partikontrol.
- De foretager i stedet for virksomhedskontrol, som mere går på om indberetninger og regnskaber er i orden, og
den slags. Så vi skal regne med, at den
fysiske kontrol af kvaliteten af læggekartofler kommer til at ligge hos os selv.
Derfor skal vi også være med til at sætte
reglerne og få det til at fungere. Vi skal
dermed være gode til at holde hinanden
i ørerne, sagde Christian Feder. n
Store kartoffeldag
Læggekartofler:
Vi skal selv gøre noget for at øge eksporten
Søren B. Jørgensen, Unipatatas A/S pegede på flere
forhold, der kan tages fat på for at forbedre mulighederne for eksport af danske læggekartofler
Skal den danske eksport af
læggekartofler øges, skal vi
ikke gå og vente på at andre
lande nedsætter deres produktion, for at vi kan øge vores eksport.
Det gjorde direktør Søren
B. Jørgensen, Unipatatas A/S
det meget klart, da han i et
indlæg på Store Kartoffeldag
gav sine bud på de fremtidige
eksportmuligheder for læggekartofler.
- Hvis vi skal øge eksporten, skal vi gøre det ved egen
hjælp. I Holland er arealet
med læggekartofler syv-otte
gange større end i Danmark,
og derfor kunne man godt få
den tanke, at hollænderne
snart ikke har jord til flere
læggekartofler. Men de har
forstået at håndtere arealerne og kontrollere tingene og
nogle taler endda om, at de
vil udvide arealet med læggekartofler.
Mulige forbedringer
Søren B. Jørgensen pegede på
flere forhold, der kan tages fat
på for at forbedre mulighederne for eksport af danske
læggekartofler.
- Det er også vigtigt, at der
er et fornuftigt erhvervsklima
– for det betyder noget, når
man skal i banken. I øjeblikket vil Eksportkreditrådet for
eksempel ikke garantere for
eksport til Ægypten, fordi man
ikke vil løbe nogen risiko.
- Det er godt, at vi nu kan
få en positiv dialog med Na-
turErhvervsstyrelsen om,
hvordan vi opbygger det danske system hensigtsmæssigt
inden for EU-rammerne, så
vi får reduceret vores omkostninger i produktionsleddet.
- Men desværre giver den
begrænsede adgang til pesticider nogle problemer for
læggekartoffelavlen, for vi har
ikke de samme midler til rådighed, som vores konkurrenter. For eksempel markedsføres Monceren Pro i Holland
som det mest effektive middel
mod rodfilsvamp, men det er
et middel, som producenten
slet ikke har tænkt sig at bringe til Danmark.
Behovet for
læggekartofler
vil i fremtiden
ligge på sorter til
forarbejdning.
fremtiden vil ligge på sorter
til forarbejdning.
- Skal man have større
kontrakter i hus, skal man
have sorter som egner sig til
forarbejdning i kartoffelindustrien til pommes frites,
chips med videre. Og vi må
konstatere, at på stivelsesområdet er det gået den modsatte vej, for her har vi kun
udenlandske sorter i dag. n
SE HER
Øge produktiviteten
- Vi har også behov for at øge
produktionen pr. arealenhed,
og det kræver blandt andet, at
vi får udryddet sygdomsproblemer. Vi er på cirka 15 tons
pr. hektar i læggekartofler, og
vi skal over 30 tons. Det kræver målrettet gødskning og
optimering af produktionsforholdene – når vi ikke dette
mål, taber vi konkurrencen
mod vores udenlandske kolleger.
- Vi skal desuden passe
på kvaliteten, for vi kan have
meget uensartede jordtyper
inden for den samme mark.
Og skal vi konkurrere med
andre, kan vi ikke sælge til
en højere pris, understregede
Søren B. Jørgensen.
Han pegede på, at det store behov for læggekartofler i
Nyt udstyr
for
bejdsning
Einböck
stjernerullerenser
fra 2-12 rækker
Yding Smedie 3x187 Nyt udstyr.indd 1
21-02-2013 13:23:01
13
/marts
Store kartoffeldag
Hver dansker køber
cirka 17 kg kartofler om året i butikkerne
Det er et usikkert bud, men det faldet godt i tråd
med tyskernes indkøb, mener Bjarne Risvig
Danskernes indkøb af kartofler i butikskæderne falder med cirka tre procent om året.
Ifølge kartoffelkonsulent Bjarne
Risvig, Jysk Landbrugsrådgivning, betyder det, at indkøbet af kartofler i poser
eller løssalg nu ligger på omkring 17 kg
pr. person om året.
- Der findes ikke valide tal for kartoffelforbruget i Danmark, og derfor har
jeg regnet mig frem til forbruget. I 2000
havde jeg et rimeligt godt indtryk af, hvor
meget der blev forbrugt pr. år. Og det var
cirka 27 kg. Derefter har jeg regnet med
nedgangen i forbruget på tre procent, og
kommer frem til de nuværende cirka 17
kg. Om det er rigtigt, er der ingen der ved,
understregede Bjarne Risvig i et indlæg
på Store Kartoffeldag i Vingstedcentret.
Han støttede sig dog til nye undersøgelser fra Tyskland, som kommer frem
til nøjagtigt det samme forbrug på 17 kg
pr. person.
- Heldigvis bliver der også spist andre
kartofler end dem, der bliver købt gennem kæderne. Der bliver solgt en del ved
stalddøren, og det er blevet mere udbredt
med salg på stadepladser i byerne, så måske er noget af faldet blot flyttet herover,
sagde Bjarne Risvig.
Han gjorde samtidig opmærksom på,
at der er kommet langt flere arbejdspladser med egne kantiner, hvor der også bliver serveret varm mad og måske er noget
af forbruget af kartofler flyttet herover.
Bjarne Risvig tog udgangspunkt i, at
der er et samlet areal med konsumkartofler på godt 14.000 hektar i Danmark.
Med 400 tønder pr. hektar vil det give 6
millioner tønder kartofler og med 450
tønder pr. hektar 6,5 millioner tønder
kartofler, der skal omsættes.
1,5-2 mio. kg til anden omsætning
Med et forbrug på 17 kg pr. person årligt vil der være 1,5 – 2 millioner tønder
kartofler, som skal omsættes på anden
måde.
Bjarne Risvig fortalte, at det seneste
høstår har været præget af meget regn
i store dele af Europa, og derfor har der
været mindre avl i kartoflerne undtagen
i Holland og Belgien.
- Hele Europa har færre kartofler,
og det fik før jul priserne til at løfte sig,
men de er siden faldet noget igen. Tidligere manglede svenskerne kartofler,
men efter de kom med i EU har de fået
overskud af kartofler. De mangler dog
stadig lyse pakkekartofler, og det gælder
stort set hele Europa. Til gengæld er der
rigtig mange sandjordskartofler og andre
kartofler, der skal findes afsætning for,
sagde Bjarne Risvig, der sluttede med at
vise den årlige kartoffelstrøm.
- Høsten starter i det tidlige forår i det
nordlige Afrika i blandt andet Ægypten
og Marokko. Omkring påske kommer
kartoflerne fra Mallorca og det øvrige
Spanien og Italien på markedet, og senere følger Tyskland, Danmark og sidst
Norge og Sverige. Og priserne følger
samme strøm. Jo nordligere vi kommer,
jo mere falder priserne, sagde Bjarne
Risvig. n
Dødsfald
Folmer Jensen, fhv. gårdejer og tidligere
formand for Landbrugets Kartoffelfond.
Folmer Jensen havde ved siden af
sit landbrug i Ravnstrup ved Hjallerup
mange tillidsposter inden for landbruget, og i perioden 1973-1990 var han
formand for Landbrugets Kartoffelfond,
der står bag forsøgsstationen i Vandel.
En af de nyudviklede kartoffelsorter
fra Vandel i hans formandsperiode var
Folva, som stadig er meget udbredt.
Det siges, at navnet på sorten netop er
opkaldt efter Folmer Jensen og Vandel.
Folmer Jensen blev 94 år.
”For mig er det resultaterne der
tæller i både majs og kartofler!”
Benny Jespersen
Ommose Vestergård, Hodsager
”Derfor følger jeg
BJ-Agros dyrkningskoncepter”
BJ-Agro forhandler markedets bedste
jordforbedringsmidler, herunder
Grain-Set, Stub-Set og Crop-Set.
Vorbassevej 2 • DK-6682 Hovborg
Tlf.: 75 19 15 80
[email protected] • www.bj-agro.dk
Store kartoffeldag
Danske Kartofler
i innovationskonsortium
Danske Kartofler er netop
kommet med i et innovationskonsortium, der skal
arbejde med strategier og
teknologier til at begrænse madspild i spisekartofler og grøntsager.
Konsortiet, der bliver
koordineret af AgroTech,
har et samlet budget på
37,4 millioner kroner og
har som formål at forbedre erhvervets konkurrenceevne ved at reducere
spildet af bl. a. kartofler
fra dyrkning til forbru-
ger. Projektet støttes af
en bevilling fra Rådet for
Teknologi og Innovation.
I de kommende uger
bliver projektets aktiviteter planlagt og gennemføres herefter over de kommende fire år.
Danske Kartofler vil
med sin deltagelse lægge
vægt på at få gennemført
aktiviteter, der sætter
fokus på de forskellige
dele af kartoflens rejse
fra mark til forbruger. Vi
vil derved medvirke til,
at projektet helt konkret
bidrager til at spildet i de
forskellige led i produktion og omsætning af kartofler mindskes og således
forøger sektorens samlede
indkomst. Samtidig vil vi
være med til at sikre, at
forbrugerne til stadighed
får mulighed for at købe
kvalitetskartofler – og at
de køber flere af dem. n
Nærmere oplysninger hos
sektorchef Karl Christian Kjær,
[email protected]
Læggekartofler
Brørup Kartofler
• Meget
tidlige spisesorter
• Tidlige spisesorter
• Middeltidlige spisesorter
• Middelsene spisesorter
• Salatsorter
Tidlige sorter bestilles NU!
Tlf.: 86 69 13 28 • www.danespo.com
Quality from the Top of Europe
DANESPO A/S • Ryttervangen 1 • DK-7323 Give • Denmark
Tel. +45 7573 5900 • Fax +45 7573 5901 • [email protected] • www.danespo.com
Kartofler
som madspild
- Kartofler er sammen med brød de to
fødevarer, der oftest bliver smidt ud i
England. Vi har ikke tilsvarende tal fra
Danmark, hvor vi først og fremmest kan
se, at det er tilbehør til middagsretter,
der ryger ud.
Det fortalte chefkonsulent Marianne
Gregersen, Landbrug & Fødevarer, Markedsanalyser, på Store Kartoffeldag i
Vingstedcentret i et indlæg om madspild
og kartofler.
- I 2006 estimerede vi, at hver dansker årligt smider 63 kg brugbar mad ud
og i en familie med to børn svarer det til
10.000 kr. om året. Men der er noget der
tyder på, at danskerne er blevet mere bevidste og har mindsket deres madspild,
sagde Marianne Gregersen.
- I England har man mindsket madspildet med 21 procent over fem år, men
der bliver stadig smidt meget ud, og der
er et stort potentiale for at mindske madspildet.
- Danske supermarkeder smider årligt
25.000 tons mad ud, og det er nok ikke
blevet mindre siden lukkeloven blev
ændret med udvidede åbningstider, for
butikkerne ønsker ikke, at kunderne skal
møde tomme hylder, påpegede Marianne Gregersen.
- Rema 1000 har som den første detailhandel sagt stop for mængderabatter og
her kan man for eksempel købe en enkelt
porre, så man i højere grad kan købe det,
man får spist hjemme i sin husholdning,
for der har aldrig været så mange singlehusstande, som der er nu, fortalte Marianne Gregersen. n
15
/marts
Avlerinfo
AF LARS BØDKER,
LANDSKONSULENT,
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
Kvalitet af læggekartofler
– fokus fra lægning til lægning!
Vi ved alle, at læggekartoflernes kvalitet
er helt afgørende for udbytte og kvalitet og i sidste ende økonomien i kartoffelproduktion. Det har vi godt nok hørt
mange gange. Så mange gange, at vi ikke
gider høre det mere, for vi gør det jo så
godt, som vi kan!? Men er det godt nok?
konventionelt. Kontrolmarken viste, at
der er større variation i udbyttet og kvaliteten af spisekartofler, som bygger på
både konventionelt og økologisk dyrkede
læggekartofler, end forventet. Mange
partier var præget af dårlig fremspiring
og ni partier (26 %) havde et bruttoudbytte på under 250 hkg pr. ha.
Kontrolmark
I 2013 blev der med støtte af Kartoffelafgiftsfonden anlagt en kontrolmark
med 34 forskellige spisesorter, hvoraf 25
partier var dyrket økologisk og 28 partier
/marts
16
Fokus på hele kæden
Observationer i en kontrolmark er altid
behæftet med stor usikkerhed, når der
kun udtages i alt 80 knolde fra et parti.
Derfor sker det nogle gange, at et parti
kommer til at fremstå dårligere, end det
viser i den praktiske avl (knoldprøven
kan eksempelvis være taget et sted, hvor
kartoflerne har været udsat for kondensfugt). Kontrolmarken i 2013 viser, at der
er mange gode partier læggekartofler i
Danmark, men at det forsat er muligt at
øge antallet af partier af højeste kvalitet,
både i den økologiske såvel som i den
konventionelle dyrkning af læggekartofler. Dette skal gøres ved at fokusere
på hele kæden fra lægning til lægning. n
Avlerinfo
Figur 1.
Udby%e, hkg/ha 400 Sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni og bruttoudbytte
for tre partier af tre sammenlignelige sorter.
300 I figur 1 ses sammenhængen mellem fremspiring den 17. juni
200 og bruttoudbytte for tre partier af tre sammenlignelige mid-
100 0 deltidlige sorter. Sorterne er anonymiseret, da kontrolmarken
ikke kan anvendes til at sige noget om sorternes indbyrdes
0 20 40 60 80 100 forskelle. Der var for alle tre sorter en tydelig sammenhæng
mellem fremspring og udbytte, hvilket understreger betyd-
Fremspiring, % ning af vitalitet og hurtig fremspring.
Sort A Sort B Sort C Figur 2.
Fremspring af otte partier af samme sort, hvor syv partier er
dyrket økologisk (Ø) og et parti er dyrket konventionelt (K)
100 80 Ø1 Ø2 Ø3 Ø4 Ø5 Ø6 Ø7 16/jun 14/jun 12/jun 10/jun 08/jun 06/jun 04/jun 02/jun 0 31/maj er dyrket økologisk (Ø) og ét parti er dyrket konventionelt (K).
29/maj 20 27/maj læggekartofler af samme middeltidlige sort, hvor syv partier
25/maj I figur 2 ses en stor forskel i fremspiringen af otte partier
40 23/maj 60 21/maj Fremspiring, % 120 K1 Automatisk drejeplade
– optimerer dobbelt kassefyldning
Ingen af de otte partier var forspiret. Der var både ét økologisk
og konventionelt dyrket parti, som ikke nåede 100 procent
fremspiring. For disse otte partier er der en tydelig sammenhæng mellem fremspiringen den 6. juni og både bruttoudbyttet og udbyttet i fraktionen 35-50 mm (figur 3).
//
- we’ll sort it out!
• Jævn fyldning af brede kasser
• Lav højde sikrer nem indbygning
• Fjernbetjent
NYHED
A/S Skals Maskinfabrik · DK-8832 Skals · tlf.: 87 25 62 00 · www.skals.dk · [email protected]
17
/marts
Avlerinfo
300 200 100 0 0 20 40 60 80 100 Fremspiring den 6. juni, % Bru,oudby,e Angreb af
rodfiltsvamp
(indeks) ved
fremspiring
for økologisk
og konventio­
nel dyrkede
kartofler
Par$er, % Figur 4.
100 80 60 40 20 0 < 10 10-­‐20 35 -­‐ 50 mm 20-­‐30 > 30 Rodfiltsvamp, indeks Økologisk Resultaterne fra kontrolmarken
indikerer, at der er tendens
til øget forekomst af rodfiltsvamp på økologisk dyrkede
læggekartofler. I figur 4 ses, at
henholdsvis 50 og 80 procent
af henholdsvis de økologisk og
konventionelt dyrkede kartofler
havde et sygdomsindeks på mindre end 10 ved fremspring. Dette
skal dog tages med stort forbe-
Konven7onel hold, da alle partier ikke blev udtaget af den samme person. Den
lidt højere forekomst af rodfiltsvamp i økologiske partier kan
sandsynligvis forklares med at
økologiske læggekartofler ikke
bejdses kemisk, og at der er en
tendens til at økologisk dyrkede
læggekartoflerne høstes senere
af hensyn til risikoen for kartoffelskimmel.
REGN MED FASTERHOLT
Fasterholt vandingsmaskiner, op til 1000 meter.
Bording vandingsmaskiner, op til 750 meter.
• 2 års garanti
• Dansk kvalitet
• Høj driftssikkerhed • God gensalgsværdi
Vi henviser til nærmeste forhandler
Ejstrupvej 22 · Fasterholt · 7330 Brande · Tlf. 97 18 80 66 . www.fasterholt.dk
/marts
18
I figur 5 ses en sammenhæng
mellem fremspiring den 17. juni
samt forekomst af rodfiltsvamp
ved fremspiring (indeks). Den
højeste forekomst af rodfiltsvamp findes i de partier med
lavest fremspiring. Dog ses det,
at parti nr. 52 og 53 har en fremspringsprocent mellem 40 og 60
procent men en angrebsindeks
af rodfiltsvamp på 0 ved fremspiring. Der kan derfor være
mange årsager til den nedsatte
fremspiring herunder utallige
udsædsbårne lagersvampe
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 samt uhensigtsmæssige optageog lagerforhold. Rodfiltsvamp
er således langtfra den eneste
eller primære forklaring på
forringet spireevne. Der fandtes
eksempelvis bakteriesygdomme (sortben) i tre partier (9 %),
hvoraf de to partier var importerede udenlandske certificerede
læggekartofler. Kvaliteten af
udenlandske partier er derfor
ikke bedre end den danske,
tværtimod er forekomsten af
eksempelvis sortben ofte større
i importerede læggekartofler.
60 50 40 30 20 10 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 Rodfiltsvamp, indeks 400 Udby%e, hkg/ha Bruttoudbyt­
te og udbytte
i fraktionen
35-50 mm for
otte partier af
samme sort.
Fremspiring (17. juni), % Figur 3.
0 Par>nummer Fremspiring Rodfiltsvamp Figur 5.
Sammenhæng mellem fremspiring den 17. juni samt forekomst af
rodfiltsvamp ved fremspiring (indeks)
6
58 206
Ring 75 m vores
o
og hør valg !
d
store u
www.h-andersen.dk
Reserve- og sliddele til
kartoffel-/rodfrugtmaskiner
H. Andersen A/S | Klochsvej 67, Bording Kirkeby | 7441 Bording
Tlf. 7558 2066 | [email protected] | www.h-andersen.dk
Bejdsning med
Prestige
– giver dine kartofler effektiv beskyttelse
imod skadedyr og rodfiltsvamp
bayercropscience.dk
Avlerinfo
Ole Søgaard Lund
lektor,
Københavns Universitet
Tidlig prognose for kartoffelvirus
Y med ny bladtest
Kartoffelvirus Y (PVY) er en udfordring for avlen af læggekartofler. Især
mange sorter af spisekartofler er modtagelige for PVY, som nedsætter udbyttet. Hvert år må læggepartier kasseres, fordi infektionsniveauet er kommet for højt op i forhold til tolerancegrænserne i certificeringsprogrammet.
Grænserne er to procent virus i basisavl og otte procent for certificeret avl.
Virusinficerede planter er svære at se
Virusinficerede planter kan i nogle sorter
være svære at se med det blotte øje, så
lugning af syge planter kan kun løse en
del af problemet og er samtidigt meget
arbejdskrævende.
Hvis man tidligt i dyrkningssæsonen
kan udpege marker med høj og lav virusinfektion, vil det givere avleren mulighed
for bedre at prioritere sin indsats. Enkelte
marker med højt niveau af virus kan med
fordel opgives som læggemateriale og i
stedet dyrkes målrettet til konsum.
Bladtest for varsling af virus
I 2012 og 2013 er der i et samarbejde mellem Danespo A/S, Københavns Universitet og Kartoffelafgiftsfonden udviklet
en bladtest, som netop kan give en tidlig
varsling for virus, mens planterne stadig er i vækst, uanset om virus kan ses
i planterne eller ej. Metoden måler virusindholdet i 400 blade pr. mark ved at
/marts
20
presse plantesaft på et stykke trækpapir
(FTA-kort) og måle indholdet af virus i
laboratoriet (RT-PCR).
set er der sammenhæng mellem målinger i bladtesten og den efterfølgende vintertest, og der er god reproducerbarhed
af målingerne i bladtesten.
Hvad viser forsøgene
Tabel 1 viser hvilke niveauer af virus, der
blev målt for otte marker af læggekartofler i sorterne Fakse og Folva.
Indholdet af virus blev målt på tre
tidspunkter: Første gang før lægning i
knoldene (vintertest 2012), anden gang i
bladene midt i vækstsæsonen (bladtest,
ca. 1 juli) og endelig i knoldene efter optagning (vintertest 2013).
Resultatet viste, at de to partier, der
efter optagning overskred tolerancegrænsen på otte procent (vintertest)
også blev identificeret i bladtesten som
værende de mest inficerede partier midt
i vækstsæsonen. Omvendt fandt vi også,
at partier, der viste nul procent i vintertesten efter optagning, også fandtes at
være lave i bladtesten (0-0,7 %). Statistisk
Kan den bruges i praksis
Metoden er stadig under udvikling,
men resultater fra 2013 tyder på, at
bladtesten kan være et redskab, der kan
bruges som beslutningsstøtte. Indsamlingen af blade og presning af plantesaft kan udmærket gøres af avleren selv,
og svaret på prøven kan foreligge inden
for 1-2 uger. Prisen for en prøve anslås
at blive på niveau med eller lavere end
for den knoldtest, der bruges i vinterafprøvningen. Hvis metoden skal blive
kommercielt tilgængelig, vil en egentlig
demonstrationsfase med et større antal
sorter og eksempelvis integration med
bladlusedata være ønskeligt.
Projektdeltagerne forsøger i 2014-2015
at finde midler hertil. n
Avlerinfo
Tabel 1
Tabel 1. Resultater
fra otte marker af
læggekartofler, hvor
indholdet af kartof­
felvirus Y (PVY) er
målt i knoldtest (før
og efter dyrkning)
samt i test af blade
udtaget i marken.
Til bladtesten ind­
samles småblade
fra 400 tilfældige
planter jævnt for­
delt over marken.
Vælg mellem flere end
170 forskellige
vandingsmaskiner
Projektdeltagere:
Du finder Danmarks største program
af vandingsmaskiner hos Agrometer.
Med mere end 170 forskellige
modeller at vælge imellem er der
med sikkerhed også en maskine, der
passer nøjagtigt til dit behov.
Agrometer mobil
Københavns Universitet:
Ole Søgaard Lund
(kontakt: [email protected]),
Lene Klem, Ib Skovgaard og Jakob
Ulstrup (Specialeafhandling 2012).
Irtec indtræk
Danespo A/S: Kim Madsen og Jakob
Gaarde Uth.
Rainstar indtræk
Finansiel støtte: Kartoffelafgiftsfonden.
21
/marts
Avlerinfo
AF LARS BØDKER,
LANDSKONSULENT,
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
To strategier til bekæmpelse
Cikader udgør et betydeligt problem i stivelsesproduktionen. I perioden 2008 til 2013 er der
derfor i alt udført 16 forsøg, hvor effekten af henholdsvis 1,2 liter Prestige FS 370 pr. ha er
sammenlignet med to behandlinger med 0,25 liter Mospilan SG. Formålet med forsøgene er at
undersøge den nettoøkonomiske gevinst ved brug af to strategier til bekæmpelse af cikader.
Prestige optages systemisk af rødderne og har en anslået virkning på syv til otte uger efter fremspiring. Mospilan optages
ligeledes systemisk men via bladene og har en virkning på to
til tre uger efter udsprøjtningen. Som det fremgår af figur 2 er
der en lille stigning i cikadenymfer sidst for sæsonen ved brug
af Prestige, som gennemsnit af to forsøg i 2013.
Optæl­
ling af
cikader
på blade.
Økonomisk merudbytte
Forskellige midler og forskellige strategier
Prestige FS 370 er et bejdsemiddel som indeholder en blanding
af svampemidlet pencyceron og insektmidlet imidacloprid.
Imidacloprid optages af kartoflernes rødder og har en systemisk
virkning (optages og transpores rundt i planten). Mospilan
SG er et sprøjtemiddel indeholdende aktivstoffet acetamiprid,
som tilhører gruppen af neonicotinoider og er i familie med
imidacloprid i Prestige.
Varsling for indflyvning af cikader
Brugen af Mospilan bygger på en varsling for indflyvning af
vingede cikader fra læhegn til kartoflerne ved brug af gule
limplader. Flyvningen af cikader er meget påvirket af temperaturen, som kan være forskellig fra region til region. I figur
1 ses indflyvning i to forsøg i 2013 med 15 km afstand, hvor
flyvningen sker på samme tid.
Cikadenyferne forårsager skaden
De vingede cikader lægger æg på bladende, som efter 7-14 dage
bliver til cikadenymfer uden vinger. De første symptomer ses
ved, at bladranden begynder at visne i august, som følge af at
cikadenymferne afsætter et toksin i bladcellerne, når de suger
på bladene.
/marts
22
Det økonomiske merudbytte i de 16 forsøg ligger på ca. 3.0003.500 kr. pr. ha ved brug af Mospilan SG og Prestige FS 270, når
udgifter til midler er fratrukket. Der er ingen sikker forskel
mellem de to strategier eller midler. I alle behandlinger er der
tilsat flydende Monceren FS 250 ved bejdsning, så den totale
mængde aktivt stof af pencycuron svarer til 1,5 liter Monceren
pr. ha. Stigningen i udbytte sker både som følge af en stigning
i knoldudbyttet men også en stigning i stivelsesindholdet på
mellem 0,5-1,0 procent. I 2011 og 2012 er første behandling
med Mospilan SG udført 17 til 20 dage efter begyndende indflyvning, hvilket er en uge senere end i forsøgene 2008 til 2010.
I de syv forsøg som er udført, når første sprøjtning ligger en uge
senere, er der er et nettomerudbytte på ca. 4.300-4.400 kr. pr.
hektar ved brug af de to bekæmpelsesstrategier og ingen forskel
mellem strategierne.
Fordele og ulemper
Der er fordele og ulemper ved brug af de to bekæmpelsesstrategier. For at opnå den optimale effekt af Mospilan skal man
sprøjte i henhold til varsling og dermed fangst af cikader på
limplader. Som tommelfingerregel bør første behandling med
Mospilan ligge 17 til 20 dage efter begyndende indflyvning,
hvilket svarer til henholdsvis en uge før og efter sankthans i et
varmt og koldt forår. Mospilan kan kombineres med forskellige
bejdsemetoder og midler, men kræver brug af varsling. Prestige
anvendes rutinemæssigt ved lægning, forebygger både cikader
og rodfiltsvamp og kræver ingen varsling. n
Avlerinfo
Kraftige
sugeskader
af cikader
i 2013.
af cikader i kartofler
Optælling af
vingede cika­
der på gule
limplader.
figur 1
figur 2
Fangst af uvingede cikader på gule limplader
som gennemsnit af to forsøg i 2013.
Effekten af Prestige FS 250 og Mospilan SG på det
gennemsnitlige antal af cikader i to forsøg i 2013.
23
/marts
Avlerinfo
Mekanisk ukrudtsbek
er lige så god som kemisk
Nu skal vi skal have finpudset teknikken, siger Henrik Pedersen, AKV
Af Helge Lynggaard // Fotos: AKV
AKV har i de sidste par år foretaget en
række forsøg med mekanisk rensning af
kartofler for at få data på, hvordan den
mekaniske rensning klarer sig overfor
den kemiske.
- Vi har kigget på effektiviteten, og vi
må sige, at mekanisk rensning er lige så
god som kemisk rensning, siger agrochef
Henrik Pedersen, AKV.
- Ved flerårig ukrudt har vi bedre effekt af den mekaniske rensning end den
kemiske. Men vi har faktisk heller ingen
pesticider med god effekt på for eksempel gråbynke og sort natskygge.
Han peger på, at et minus ved mekanisk rensning er, at der opstår større
risiko for mere ukrudt ved optagning.
- Det skyldes, at enårig rapgræs pibler
frem, så snart kartoffelplantens blade
begynder at visne, og der trænger lys ned.
Er der områder i marken, hvor kartoffelplanterne afmodner hurtigere end andre
steder, vil græsset trænge voldsomt frem.
Almindelig ukrudt som mælder kan det
være svære at bekæmpe mekanisk, men
de kan til gengæld klares ved at sprøjte
med MCPA.
Udbytte
Henrik Pedersen mener, at et mindre
udbytte nok er den største ulempe ved
mekanisk rensning.
- I otte ud af ni forsøg var udbyttet ved
mekanisk rensning dårligst, så det er en
udfordring at få udbyttet op.
Henrik Pedersen har en forklaring
på, hvorfor udbyttet ved mekanisk rensning var lavere end ved kemisk rensning.
- I to af forsøgene med det største udbyttetab havde der været frøgræs året
forinden. Renserne slæber så græsrester
med sig og river blade af planterne.
Jordløsning
Ved at måle jordens fasthed viste forsøgene, at jorden bliver hårdere, når der
køres med mekanisk rensning.
- I andre forsøg har vi så prøvet at
løsne jorden inden rensning, så den kun
bliver halvt så hård, og det burde være et
plus. Men når man løsner jorden sker der
det, at man skubber til kartoflerne i kammen, og så risikerer man at ramme kartoflerne, når man renser dem. Resultatet
blev en negativ effekt af jordløsningen,
fortæller Henrik Pedersen.
Han understreger, at hvis man ser
bort fra de forsøg, hvor græstuer og jordløsning har sat deres negative præg på
udbyttet, ser udbyttet ud til at nærme sig
resultatet ved kemisk rensning,
Flere typer rensere
Henrik Pedersen og hans medarbejdere
vil i den kommende sæson lave nye forsøg med mekanisk rensning for at få finpudset teknikken.
- Vi vil se, om der er forskel på renseprincipperne og om der er forskel på
udbytterne afhængig af den type renser,
der benyttes. Vi har hidtil benytte en
“
Vi har kigget på effektiviteten, og vi må sige, at mekanisk rensning er lige så
god som kemisk rensning …
Et problem ved rensning er, at
enårig rapgræs spirer frem ved
afmodning af kartoflerne.
/marts
24
Avlerinfo
æmpelse
3
grunde til
at vælge mekanisk rensning
Renseren var forsynet med stjerne
renser med strigle og stjerner, og
vi vil se, om der er andre, som er
mere skånsomme.
- Vi vil også prøve at indstille
jordløseren anderledes, så renseren
ikke skubber til kartoffelkammen.
Der er oplagte fordele ved jordløsningen, så vi skal se, om de kan
passe bedre sammen.
Med gammeldags hypper
Henrik Pedersen fortæller, at der
sidste år også blevet lavet forsøg
med mekanisk rensning.
- og med strigle
- Vi startede med en lav og flad
kam, hvor der kun blev renset én
gang i stedet for normalt to gange
ved hjælp af en gammeldags kartoffelhypper. Det blev kombineret
med brugen af Fenix sammen med
Roundup.
- På den måde kan man afprøve
mekanisk rensning uden at skulle
ud og investere i specialudstyr, siger Henrik Pedersen.
Dele af ovennævte undersøgelse
af finansieret af Kartoffelafgiftsfonden. n
En af de væsentligste grunde til at interessere
sig for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler
er, at brugen af Titus måske synger på sidste
vers. Der er givet dispensation til brug i år, men
derefter ved vi ikke, hvad mulighederne er.
- Samtidig kan basismidlet Fenix kun bruges
med en 30 meter sprøjtefri zone ved vandløb, så
det sætter mange steder begrænsninger. Men
der er også to andre væsentlige grunde til at
bruge mekanisk rensning, siger agrochef Henrik Pedersen, AKV.
- Med de nye pesticidafgifter er det blevet
3-400 kr. billigere at bruge mekanisk rensning
i stedet for pesticider. Kan man opnå miljøtilskud til køb af udstyr til mekanisk rensning,
kan besparelsen endda vise sig endnu større,
fortsætter Henrik Pedersen, der peger på endnu
en fordel:
- Nogle synes, det er mere rationelt at foretage mekanisk rensning. Skal der sprøjtes, skal
det være vindstille, og derfor bedst i de tidlige
morgentimer. Det giver ret få timer til rådighed.
Ved mekanisk rensning er der mulighed for at
køre i langt flere timer og vejret skal være rigtigt
dårligt, for at man ikke kan køre med renseren.
AKV vil forsøge at
kombinere me­
kanisk rensning
med jordløsning.
25
/marts
Avlerinfo
Vejledning i mekanisk
Af Niels Jørgen Kristensen,
agrokonsulent,
AKV Langholt
ukrudtsbekæmpelse
Kartoflerne skal lægges med lille kam, og de skal ikke hyppes bagefter.
1. Inden kartoflernes fremspiring sprøjtes arealet f.eks. med 1½ l Roundup.
2. Ca. 7-10 dage herefter renses kartoflerne første gang. Det er en fordel, at
jorden er fugtig, da ukrudtet herved
dækkes bedre.
3. Ca. 7-10 dage herefter renses kartoflerne igen. Denne gang fjernes striglerne
for ikke at lave skade på kartoflerne.
Der lægges igen 3-4 cm jord på kammen for at kvæle det nyfremspirede
ukrudt.
Er kammen lille, er det tilstrækkeligt
at lægge 3-4 cm jord på toppen af kammen (der skal være plads til, at der kan
lægges samme mængde jord på anden
gang). Er kammen for stor til, at der kan
“lægges ovenpå” to gange, skal toppen
strigles ned, inden de 3-4 cm jord lægges på.
Det er vigtigt at forstå, at der ved en
rensning forstås en behandling, hvor
kammene først strigles ned og derefter
bygges op igen (i samme arbejdsgang).
Det vil sige, at man ikke kan bruge en
almindelig hypper til opgaven.
Opskriften er egentlig den samme
som ved med almindelig ukrudtsbekæmpelse, blot er sprøjtningen med
Titus erstattet med mekanisk bekæmpelse, og for begge metoder gælder, at
ukrudt bedst bekæmpes på små ukrudtsplanter. Mekanisk bekæmpelse tager lidt
længere tid, men til gengæld kan der køres mange timer hver dag. Udfordringen
kan ligge i at tilpasse renseren til forskellig kamform og kartoffelstørrelse.
Kapaciteten ved rensning ligger på
ca. 3 ha/time, når der køres på regulære
marker. n
Vi udvikler og bygger selv vore maskiner. Så vi kan tage ansvaret
for hele produktionslinier. For yderligere oplysninger, kontakt os:
Uffe Christiansen
23 22 79 96
[email protected]
Uffe Nielsen
23 22 79 92
[email protected]
Siden 1979 har EKKO A/S
leveret produktionsanlæg
for grøntsager til frisk­
markedet.
I 2012 tog vi skridtet ind i
procesindustrien
med
overtagelsen af det finske
selskab Formit, med mere
end 20 års erfaring i kniv­
skrælning og profilering af
rodfrugter.
Kim Petersen
23 22 79 93
[email protected]
EKKO maskiner A/S • Pottemagervej 14 • 7100 Vejle • 75 88 19 11 • [email protected] • www.ekkoas.dk
“-Vi har Anlæg for Rodfrugter”
/marts
26
Avlerinfo
Dispensation til Titus WSB
Som de fleste allerede ved, gav Miljøstyrelsen en dispensation til brug af Titus
WSB, men kun gældende fra den 15.
marts 2014 til den 12. juli 2014. Dispensationen er således kun gældende for 2014.
Betingelserne for dispensationen er:
• Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i kartofler og ikke senere end 30
dage før høst.
• Husk at det kun Titus WSB med reg.
nr. 3-189.
• Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides.
•M
å ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet.
• Må ikke anvendes og opbevares på bedriften efter den 12. juli 2014.
• Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
• Tom emballage kan bortskaffes med
dagrenovationen.
• Vær opmærksom på den endelige etikettetekst.
Dupont arbejder videre med at fremskaffe yderligere udvaskningsdata for
nedbrydningsprodukterne, så Miljøstyrelsen kan give en almindelig godkendelse. Det er endnu uvist, om dette er
muligt for 2015. n
AF LARS BØDKER,
LANDSKONSULENT,
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
K e m ig e by r e r :
Miljøstyrelsen har indført gebyrer for
ansøgning om blandt andet dispensation
og ”minor use” for sprøjtemidler.
Selv om Danske kartofler og Dansk
Gartneri ved hjælp af en høringsskrivelse
fik nedsat gebyrerne, betyder det alligevel, at Danske Kartofler skal ud at finde
29.000 kr. til dækning af omkostningerne
til alene Spotlight Plus og Titus WSB.
Danske Kartofler vil søge kartoffelafgiftsfonden om støtte, da dispensationer er til
gavn for hele kartoffelerhvervet.
Vi er eneforhandler af Hortisens
Trådløs digital overvågning
af temperaturen i kulen for at
sikre bedre kartoffelkvalitet
og bedre afregning.
Arjen Baars
Rådgivning/ salg
4028 1361
[email protected]
Løvhegnet 9-11 Rødkærsbro T +45 8665 8499 [email protected] www.grimme.dk
27
/marts
avlerinfo
Fotos: David Straadt
Klar til at lægge
500 hektar med kartofler
David Straadt er med en 8-rækkers lægger godt
klædt på til opgaven
Af Helge Lynggaard,
redaktør
Den otte rækkers op­
tager skal lægge 500
ha kartofler i år. Som
det ses på billedet
nederst til højre kan
siderne slås op, så
den umiddelbart kan
køre på landevejen.
/marts
28
Når foråret melder sin ankomst for alvor,
er David Straadt og hans medarbejdere
klar til at gå i gang med kartoffellæggeren.
Efter at hans areal med kartofler er
blevet udvidet næsten år for år, har han
nu selv 280-290 hektar, hvor der skal lægges kartofler. Desuden arbejder han tæt
sammen med en anden avler, for hvem
han også lægger kartofler, så han samlet
skal lægge 500 hektar.
Men David Straadt er godt klædt på
til opgaven. Han har en 8-rækkes kartoffellægger, og da kartoflerne skal lægges
på mange mindre arealer i området, er
det en stor fordel, at læggeren kan klappes sammen, så den uden problemer kan
køre på vejen.
- Tidligere har jeg selv lagt alle kartofler, men to af mine medarbejdere er nu
oplært til at køre den. Den har autostyring, og det er med til at gøre det lettere
at køre den, da man stort set kan koncentrere sig om selve læggeren, siger David
Straadt.
Han har gennem årene overtaget en
række mindre ejendomme i området,
fordi han gerne vil udvide arealet med
kartofler. Han dyrker stivelseskartofler
til fabrikken i Karup, og sidste år havde
han 266 hektar med kartofler og 462 hektar med vårbyg.
- Mit mål er 33 procent kartofler i
sædskiftet, men det mangler jeg meget
jord for at kunne opfylde. Jeg er ikke
blind overfor, at det kan gå galt med så
avlerinfo
“
Mit mål er 33 procent kartofler i
sædskiftet, men
det mangler jeg
meget jord for at
kunne opfylde.
Structural
Underhaug
Behov for yngre avlere
Ifølge David Straadt er det ikke kun ham,
men også mange andre af Karups andelshavere, der har et presset sædskifte.
- Derfor har vi behov for at få nogle
nye, unge avlere ind, så vi også kan få nye
arealer ind til kartoffeldyrkningen, siger
Davis Straadt.
Han har selv 26 hektar med læggekartofler til opformering. Sammen med sin
samarbejdspartner har han lejet tre huse
til opbevaringen af læggekartoflerne, der
består af sorterne Kuras og Kardal. n
Broekema
AVR 8200
stramt sædskifte. Alternativet er, at der
skulle være mere korn og færre kartofler,
men så længe det bedre kan betale sig at
have kartofler, vælger jeg det.
Scanstone
Leverandør af maskiner til danske
kartoffelavlere
Vi har Danmarks største reservedelslager til grønne kartoffelmaskiner
Tlf.: 75 34 33 00
www.hovensmede.dk
Innovation × Passion
=
BREEDING
SOLUTIONS
KWS POTATO B.V.
Breeding Solutions
INOVA: Tidlig spisekartoffel (koge type A), højt udbytte, god skindfinish.
PICCOLO STAR: Småfalden spisekartofler. Meget højt antal
knolde. Gult kød og skind.
RAMOS: Høj tørstof spisekartofler. Koge type B (C).
Min. 1250 kg salg.
Henrik Larsen:
+45 50 99 80 82
[email protected]
Jesper Blaabjerg:
+45 20 20 99 53
[email protected]
www.kws.com
29
/marts
avlerinfo
David Straadt måler:
Stivelsesudbytte
på den enkelte mark
Snart får alle avlere af stivelseskartofler mulighed for at se informationer
om de enkelte læs og udbyttet for hele marken
Af Helge Lynggaard,
redaktør
Glemt alt om udbyttet i tønder på den
enkelte mark. For avlere af stivelseskartofler er det udbyttet af stivelse pr. hektar, der skal fokus på, siger David Straadt.
Han har brugt langt tid ved computerskærmen og udviklet et system, så han
kan fremvise det ene søjlediagram efter
det andet over udbytte, smuds og indhold af sten fra de enkelte marker.
Et imponerende stykke udviklingsarbejde, som han gik i gang med fordi han
som medlem af bestyrelsen af kartoffelmelsfabrikken i Karup havde sat sig
for at kigge på fordele og ulemper ved at
avlerne dropper mandskabet på kartoffeloptageren, der sorterer sten fra.
For der er et udbredt ønske blandt
avlerne om, at de kan levere kartofler
uden frasortering af sten. En opgave,
som stivelsesfabrikkerne for tiden forsøger at løse.
- Jeg har foretaget beregninger over,
hvornår det kan betale sig at have mandskab på optageren for at sortere sten fra.
Vi får jo et fradrag i afregningen, når der
er over en vis mængde sten, og derfor
gælder det om at finde ud af, hvornår
der er økonomi i selv at sortere sten fra.
Sidste år havde jeg sortermandskab på
optageren ved blot 25 procent af leveringerne, og det kunne nok have været
endnu mindre, siger David Straadt.
/marts
30
Søjlediagrammer viser forskellen
Opgaven med at lave beregninger over
fordele og ulemper ved at avlerne leverer kartofler med sten greb om sig, og
efterhånden fik David Straadt samlet
så mange informationer om de enkelte
marker, at han så helt andre muligheder
end bare mængden af sten.
- Jeg havde fået samlet en masse tal,
men så længe de blot lå som tal, var det
svært at bruge dem. Men da jeg fik dem
lavet om til søjlediagrammer, blev det
helt tydeligt, hvordan der er forskel på
markerne, siger David Straadt, der er
begejstret for de nye muligheder for at
se, hvordan udbyttet er på de enkelte
marker.
Hjemmeside til alle avlere
Snart får alle andre avlere af stivelseskartofler også samme mulighed for at se
deres udbytte på markniveau.
Stivelsesfabrikkerne vil i samarbejde
med Videncentret for Landbrug tilbyde
et tilsvarende system til alle avlerne.
- Her vil avlerne kunne gå ind på
en hjemmeside og se resultaterne for
hvert enkelt læs kartofler og totalt for
hele marken. Det kræver blot, at man
selv skriver marknummeret ind på den
gule seddel fra brovægten. Så får man
serveret alle informationer om udbyt-
tet med videre på en overskuelig måde,
siger David Straadt.
Han bruger nu informationerne til at
vurdere, hvad der kan være baggrunden
for et godt eller mindre godt resultat på
den enkelte mark.
- Min gennemsnitlige stivelsesprocent lå sidste år på 19,1 procent, men der
var for eksempel en mark med blot 17,2
procent. Så kan jeg gå ind og undersøge,
hvad grunden var. Her var det et voldsomt skimmelangreb, der havde sat sine
spor. Men man kan også bruge diagrammerne til at vurdere, om der er forskel på
de enkelte sorter og på, hvornår kartoflerne er leveret.
David Straadt håber, at den nye
hjemmeside med systemet bliver klar til
august.
- Jeg håber, at den lette tilgang får
gjort flere interesseret i at gå ind på markniveau og foretage egne sammenligninger, for kun ved at se på de forskellige
parametre kan man se, hvor det måske
kan gøres bedre, siger David Straadt. n
avlerinfo
David Straadt håber,
at alle stivelsesavlere
senere på året får mulig­
hed for at se udbytte på
markniveau ved hjælp
af en ny hjemmeside.
31
/marts
BEDST
I TEST
Euroblight 2014*
Gambling eller Revus?
Hvorfor gamble med din kartoffelhøst, når du kan bruge Revus med
dokumenteret slagkraft over for skimmel? Revus holder toppen grøn,
sikrer høj tilvækst og medvirker til et godt resultat.
Syngenta Crop Protection A/S
Tel. 32 87 11 00
www.syngenta.dk
For advarselssætninger
og symboler læs etiketten
eller se revus.syngenta.dk
Medlem af Dansk Planteværn
* Kilde: www.euroblight.net/FungicideComparison.asp (Fungicide comparison – Updated 4 Feb. 2014).
Bedst i test af godkendte danske midler.