LÆREPLAN
Vuggestuen Solstrålen
2014
BARNETS ALSIDIGE & PERSONLIGE UDVIKLING
Indledning:
Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende.
Børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er
en del af et fællesskab. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere
nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både
som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udvikler sig til.
Målbeskrivelse:
 Alle børn skal anerkendes som nysgerrige og eksperimenterende.
 Børnene skal opleve at livet er meningsfuldt og begribeligt.
 Børnene skal lære at tage ansvar for sig selv og hinanden og de ting de omgiver sig med.
 At barnet udfolder sig selvstændigt, aktivt og alsidigt
Metode og læringsmiljø
Børnene færdes både i sammenhænge med forskellige aldre og opdelte grupper og har derved
mange forskellige arenaer at udvikle sig på.
Børn er forskellige og vi møder det enkelte barn på det stadie, hvor barnet befinder sig. I
samarbejde med forældrene har vi i vuggestuen og hjemmet opmærksomhed på barnets trivsel
og udvikling, med respekt for barnets personlighed og familiers forskelligheder.
Personalet er sammen med børnene i små enheder, for at give læringsrum med nærværd og ro
til fordybelse. Vi bruger hele husets forskellige rum at fordele os på.
Vi bruger aktivt personalets personligheder, kompetencer, oplevelser og relationer til børnene
med henblik på, at komme hele vejen rundt om barnet og skabe fælles forståelse.
Når barnet er kommet godt i gang med sit vuggestueliv har vi en samtale med forældrene hvor
barnets trivsel og udvikling gennemgås med afsæt i ”Dansk udviklingsbeskrivelse”.
Børnemiljø
 ”Jeg er stor nu – jeg skal i børnehave”.
 ”Må jeg være med”.
 Børnene tager os i hånden og fører os hen til guitaren.
 ”Må jeg komme i Solsikken”.
 ”Nej – ikke dig – Birgit”.
 ”Du læse bog igen”
Digitalisering
 Kommunikation med forældrene via Børneintra.
 Ophængte billeder af aktivitet og fordybelse.
 Eksperimentering med historier/billeder i digitale ”Barnets bog”.
Succeskriterier:
 At barnet er i stadig udvikling og det kan noget mere end det kunne før
 At barnet modnes følelsesmæssigt og kan håndtere forskellige situationer i livet.
 At barnet tør eksperimentere og udforske nye områder.
SOCIALE KOMPETENCER
Indledning:
Børns sociale kompetencer udvikles igennem relationer og fællesskaber med andre børn og
voksne. Når børn føler sig trygge i disse relationer og fællesskaber, knytter de sig og danner
venskaber, samt udtrykker egne grænser.
Målbeskrivelse:
 At barnet føler sig anerkendt og respekteret og oplever at have deltagelsesmuligheder
 At barnet oplever at have mindst en ven og herved glædes ved samværet med andre.
Metode og læringsmiljø:
Det lille vuggestuebarn møder en helt ny verden når det starter. Dets behov er få primære
voksne og tryghed i mindre enheder. Med tiden vækkes barnets interesse for andre børn og
spirende samspil opstår.
Vuggestuebørn er eksperimenterende i deres sociale udvikling og har brug for, at de voksne
hjælper og guider dem. Vi har udarbejdet en politik i forhold til, når børn i perioder har
uhensigtsmæssig adfærd som bid, skub, slå, krads m.v. Det er ikke ualmindelig adfærd for børn i
den alder og vores tilgang er anerkendende både for den som ”slår” og bliver slået.
De voksne er ofte et vigtigt bindeled, medspiller, rammesætter for, at alle børn er en del af
fællesskabet. F.eks. hvis et barn uden talesprog tager initiativ til at deltage i en køkkenleg og de
andre børn ikke ser det, italesætter den voksne barnets handling og intention. Herved fremstår
barnet tydeligere og inddrages i legen.
Børnemiljø:
 ”Det er min vuggestue”
 Børnene nævner hinanden og krammer
 Børnene løber forskellige voksne i møde
 ”Kom” – siger børnene til hinanden
 ”Hvor er …?” – siger de store om hinanden
Digitalisering:
 Børnene kan gennem billeder/plancher gense det sociale fællesskab.
 Børnene genkender sig selv og andre i fællesskabet via videoklip.
 Børnene laver små videoklip på Ipad for eksempel ved sang.
Succeskriterier:
 Når vi som pædagogisk personale ser det enkelte barn modnes og trives i fællesskaber.
 Når vi oplever, at børnene benytter de pædagogiske anvisninger, vi som rollemodeller
lærer dem.
 Når børnene viser at de gerne vil deltage i sociale aktiviteter og tager imod udfordringer.
 Når vi oplever at børn udviser empati, omsorg, støtte og giver hinanden plads.
SPROG
Indledning:
Kommunikation og sprog er genstand for fælles opmærksomhed i det daglige pædagogiske
arbejde. At børn bliver forstået og lyttet til er vigtige forudsætninger for udvikling.
Målbeskrivelse:
 Vi arbejder bevidst og konkret med barnets sproglige udvikling og sprogtilegnelse.
 At barnet kan udtrykke deres følelser og behov.
 At barnet bevidstgøres om egne og andres verbale og nonverbale udtryksformer.
 At barnet opnår grundlæggende kommunikative færdigheder
 At vi har viden om alle 3-åriges sprogkundskaber
Metode og læringsmiljø
I hverdagen sammen med børnene er de voksne vigtige i forhold til at aflæse, tolke og
italesætte barnets ønsker, handlinger, følelser og behov. Dette for at barnet opbygger et solidt
kommunikativt fundament, som forudsætning for videre udvikling af sprog.
Vi er opmærksomme på at være nærværende gode rollemodeller. Vi lærer børnene turtagning,
giver tydelig øjenkontakt og derved signalerer vi til barnet, at det, barnet fortæller har en værdi
og er interessant.
Vi har boghylder på stuen, hvor børnene har mulighed for at vælge hvilken bog de ønsker at
”læse”, få læst højt eller kigge i. Som metode benyttes dialogisk oplæsning. Vi bruger
fortællerkufferter med visuelt materiale som f.eks. fingerdukker eller bordteater.
Sang er en stor del af vores hverdag. Vi ”fanger” børnenes interesser fx hvis et barn begynder at
nynne en melodi eller benytter fagter. For at børnene bliver opmærksomme på sprogmelodien
og lyde benyttes rim og remser. Forældrene inddrages via ”månedens rim og remse” som
forefindes i papirform i garderoben.
Vi opdeler børnene i små konstellationer, for at det enkelte barn har nemmere ved at blive hørt
i dialogen og sammenspillet fx i forbindelse med formiddagsfrugt og diverse aktiviteter
Børnemiljø
 ”Muh – det er koen”
 ”Det er mig deroppe” – siger barnet og peger på et billede.
 ”Øj – a-de?”
 Barnet falder og peger på gulvet ”a – a” – ”ja du faldt på gulvet”
 ”Maad” – peger på rullebordet eller skynder sig op på pladsen.
Digitalisering
Information på Børneintra om dagen i vuggestuen. Via tekst og billeder, har forældrene
mulighed for at samtale med barnet om dagens oplevelser, ligesom vi i vuggestuen ser billeder
sammen og samtaler herom.
Vi benytter I-pads med app´s hvor barnet kan trykke på billeder/symboler og få gentaget f.eks.
sange, begreber og dyrelyde mange gange.
Succeskriterier:
 Når børnene viser de føler sig mødt.
 Når barnets kommunikative og sproglige kompetencer udvikles.
 Når børn viser at de gerne vil deltage i samspil og udveksling af budskaber.
 Når børnene viser glæde ved at bruge kroppen i samspil med sproget.
 Når børnene fanger interesse for sproglige symboler i deres lærings rum.
KROP & BEVÆGELSE
Indledning:
Gennem kroppen tilegner barnet sig evner og færdigheder og lærer sig selv og sine omgivelser
at kende. Fornemmelsen af, at ens egen krop reagerer motorisk hensigtsmæssigt i forskellige
sammenhænge, er med til at give barnet mod på og lyst til at tage nye udfordringer op,
udforske verden og sig selv.
Målbeskrivelse:
 At barnets motoriske udvikling stimuleres i forhold til alder og udviklingsniveau.
 At barnet mestrer relevante udfordringer
 At barnets færdigheder, udholdenhed og bevægelighed styrkes
 At barnet oplever glæde ved egen krop, sanseapparat og bevægelse.
Metode og læringsmiljø
 Barnets motoriske og kropslige udvikling har mange stadier i vuggestuen fra trille, krybe,
rejse sig, kravle, kravle op, gå, løbe, hoppe og springe.
 Vi har forskellige legeredskaber der stimulerer og understøtter den grov- og finmotoriske
udvikling. F.eks. scootere, gåvogne, puslespil, Duplo, tegneredskaber, skummoduler,
underlag, hængekøjer og bolde.
 Indretningsmæssigt har vi fokus på mange stationer børnene kan rejse sig ved, stå ved og
lege ved. Der er miljøer der udfordrer børnene forskelligt - f.eks. miljøer der indbyder til
vilde lege, fordybelse, selvbevidsthed, temaleg, putte med en voksen.
 Børnene motiveres til selvhjulpenhed idet de selv kravler op og ned ved pusleborde,
krybber, højstole/taburetter. Børnene øver sig i forhold til at mestre færdigheder gennem
f.eks. udklædningslege, af- og påklædning, spisning, køkkenleg og toiletbesøg.
 Generelt i huset bruger vi en bred vifte af tilbud bl.a vores motorikrum, varmtvandsbassin
og fantastiske legepladser.
Børnemiljø
o ”Hjælpe mig”
o ”Ud lege nu” – Står ved døren og pege mod tøjet i garderoben.
o ”Mer’” ”Ae–Ae” – ”så-så” - ”han griner”- ”ked af det” – i forhold til hvad de ser ved de
andre børn
o ”Kan selv” – ”Dygtig” - når barnet øver sig og lykkes
o ”Vandet er vådt” – Barnet i bassinet
o ”Nu kan jeg godt” - barnet hopper med samlede ben
o ”Jeg er stor nu” - Mange af børnene, når de har lært noget nyt
o ”Jeg tør godt med dig” - Barnet om at rutche
Digitalisering
 På Ipaden finder vi musik og sange og danser Bomtikkabom, Gangnamstyle og laver
fagtesange vi ser.
Succeskriterier:
 Barnet viser bevægeglæde
 Bruger sine sanser og udforsker verden
 Følger en alderssvarende motorisk udvikling
NATUR & NATURFÆNOMENER
Indledning:
Naturen rummer rig mulighed for læring, leg og udvikling. Vi ønsker at give barnet et
tilhørsforhold til naturen hvor igennem barnet udviser respekt og glæde.
Målbeskrivelse:
 Barnet føler glæde ved at være i naturen
 Barnet lærer at færdes/lege i naturen med respekt for alt det levende.
 Barnet udvikler nysgerrighed for naturen og naturfænomener.
 Barnet lærer at naturen er levende – planter, træer og dyr.
 Barnet bruger naturen med omtanke.
Metode og læringsmiljø
 På legepladsen er der rig mulighed for at bruge alle sine sanser når børnene på forskellig vis
indtager naturen. Vi har bakket terræn, forskelligt underlag, frugtbuske og krydderurter,
skov og vildnæs.
 Vi er ude i al slags vejr og mærker vinden bide, solen varme, den våde regn og kold sne.
 Under sten og træstubbe findes biller og kryb, i træerne sidder fugle og pipper og sand og
jord bliver nøje undersøgt.
 Når bålet tændes oplever børnene røg, lugte, ild, flammer, farver, varme, mad og
fælleskabet omkring bålet.
 På ture ud af huset oplever børnene f.eks. andre lyde og naturområder.
 De voksne er aktive deltagere i leg, følger børnenes nysgerrighed, italesætter
sanseoplevelser, lærer børnene at værne om naturen og tager naturen med indenfor.
Børnemiljø
- ”Træet går i stykker” – siger barnet om træet i bålet
- ”Fuglene får ondt i maven, når de spiser skrald” - storegruppen på affaldsjagt
- ”Ad!” - mellemgruppen om snegl
- ”Edderkopper har mange mange ben”
- ”Græsset er vådt”
Digitalisering
- Konkreter inden projektstart (billeder, sange, samtaleemner etc.)
- Vi genoplever og dokumenterer oplevelser billeder, video, lyd.
- Billeder og film af fremmede fænomener i naturen (skrald, vulkaner, kæmpehagl)
Succeskriterier:
 Når vi kan se barnets interesse for at komme ud i naturen
 Når barnet finder noget interessant i naturen som skal undersøges.
 Børnene skal ved brug af deres sanser kunne fornemme de skiftende årstider.
 Når børnene er eksperimenterende.
 Når børn får forståelsen af at passe på dyr og natur samt kan skelne natur og affald.
KULTUR & KULTURELLE UDTRYKSFORMER
Indledning:
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet
med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender sin
egen kultur. Mødet med andre kulturer giver barnet kendskab til, at menneskers
sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige.
Målbeskrivelse:
 Barnet oplever og deltager i dansk kultur og traditioner, samt stifter bekendtskab med
andre kulturer og udtryksformer.
 Barnet oplever at nærmiljøet også repræsenterer kulturelle forskelligheder
 Barnet oplever, at være medborger i et demokratisk samfund.
 Barnet oplever og udfolder kunst og kultur.
Metode og læringsmiljø.
I vuggestuen afholder vi traditionelle arrangementer: Juleklippedag, børnejulefrokost, kirkebesøg,
børnepåskefrokost, fastelavn, bedsteforældredag, OL-uge, fødselsdage og markedsdag.
Vi har følgende aktiviteter som løbende inddrages i den pædagogiske hverdag: Fælles
fredagsmorgensang med guitarspil, vi lytter til musik på boomblaster og på ipad, vi synger sange,
danser til sanglege og synger fagtesange. Børnebøger er en stor del af vores hverdag, herunder
pegebøger, sangbøger og højtlæsningsbøger.
I forhold til det tværfaglige samarbejde i Møllebakken dannes der grupper og aktiviteter hvor begge
afdelinger er repræsenteret med børn og voksne. Eksempelvis: Gris-projektet og Ko-projektet,
morgensang, musikgrupper, ture ud af huset.
Vi tegner og maler med børnene og gennem aktiviteterne sanser barnet materialernes form,
konsistens og virke og barnet ser sit færdige produkt ophængt og til udsmykning af rum.
Vi følger det enkeltes barnets interesser fx hvis et barn er optaget af eksempelvis en traktor eller en
fugl i træet italesætter vi og undersøger dette. Ligeledes får børnene så vidt det er muligt lov til at
vælge fx om de vil være ude eller inde at lege eller hvilken sang de vil synge i forbindelse med
samling.
Vi vægter måden vi taler til hinanden på højt og anerkender barnet for dets individualitet. F.eks.
hvis et barn er utryg ved at sove i krybberummet, bliver der fundet en anden løsning. Barnet får
mulighed for blive hørt og mødt.
Børnemiljø.
 ”Mig vaske hænder”
 ”Stop” – når et andet barn kommer ”for tæt på”.
 ”Min mor” – Kigger på huse med familiemedlemmer.
 ”Det min” – Stolt over det skabte.
 ”Osse mig – mig med – jeg vil osse”
Digitalisering.
Vi tager billeder af diverse aktiviteter og traditioner og lægger på Børneintra. Ligeledes ophænges
der billeder i vuggestuen, så det enkelte barn kan genkende sig selv og aktiviteten
Succeskriterier:
 Når barnet genkender og nyder traditioner.
 Når barnet bruger sin kreativitet og fantasi.
Børn med særlige behov - Vi bruger betegnelsen fokusbørn.
Mål




At der skabes deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi skaber anerkendende og inkluderende udviklings- og læringsmiljøer.
At alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og selv bidrager aktivt til
fællesskabet.
At udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde.
At opkvalificere de pædagogiske handlekompetencer.
Metode:
Vi er godt på vej med at opbygge en inkluderende kultur og som udgangspunkt er
det altid den anerkendende tilgang, vi har til barnet og familien.
Inklusion handler bl.a. om den struktur, der er tilrettelagt i Børnehusene.
Der arbejdes med dagstavler, en fast dagsrytme og funktionsopdeling. Det
pædagogiske personale har funktioner såsom praktiskperson, vinkeperson og
overbliksperson, som er medvirkende til at skabe ro, overblik og tid til fordybelse for
det øvrige personale.
Vi har gode erfaringer med at lave inklusionsforløb, hvor børnene danner nye
legerelationer og tilegner sig sociale erfaringer i børnefællesskaber.
Børnene fra specialgrupperne Valmuerne og Solsikken er også inkluderet i de mange
forskellige aktiviteter og fællesskaber, vi tilbyder i Børnehusene Aarup.
Hvis et barn i en periode ikke trives eller har særlige udfordringer, analyserer vi
miljøet, relationerne og barnets deltagelsesmuligheder.
Vi holder Interne dialogmøder ad hoc, hvor den daglige leder inviterer barnets
kontaktpædagog og relevante kompetencepædagoger fra området. Der kan også
inviteres en medarbejder fra kompetencecentret til møderne.
Formålet med møderne er via dialog (vækstmodellen) at sikre en så tidlig indsats som
muligt og ændre på de faktorer, der kan være medvirkende til barnets mistrivsel eller
særlige udfordringer. Vi ser på om der er progression i barnets udvikling og læring. Vi
ser på de sammenhænge barnet er i og søger at skabe differentierede tilbud og
deltagelsesmuligheder for barnet.
Det er på dialogmøderne, vi bliver enige om en evt. indstilling til
kompetencecenteret. På hvert dialogmøde udarbejdes en smtte/handleplan for
barnet og den videre intervention.
Når der er fokus på et barn, går vi altid i dialog med forældrene om deres erfaringer
og oplevelser. Skal der iværksættes en særlig indsats, er det altid i samarbejde med
forældrene.
Der er et godt samarbejde med kompetencecenteret, hvor vi oplever en hurtig
respons, hvis vi har brug for en særlig indsats i forhold til et barn. Vi har stor gavn af
det tætte samarbejde med psykologen fra PPR, som også er tilknyttet
specialgrupperne og har kendskab til alle vores børn i området.
Der er også mulighed for at bringe sager til det tværfaglige team, hvor vi bestræber os
på at invitere forældrene med til dialogen.
Der videndeles på tværs af kompetencer og det er en stor styrke for området, at vi
både har specialpædagoger, almen pædagoger og terapeuter - alle grupper beriger og
inspirerer hinanden og styrker inklusionsarbejdet.
Vi har 4 pædagoger som er i gang med uddannelsen PD i Inklusion. De er i fuld gang
med at dele deres nye viden og sparre med kollegaer. Der holdes samarbejdsmøder
med inklusionsvejlederne, hvor udviklingsmuligheder og arbejdsopgaver drøftes,
samt hvordan deres nye viden kan sættes i spil.
Bilag 1
SMTTE-MODEL
UDVIDET SMTTE-MODEL
Dato for opstart:
Voksne ansvarlige:
Dato for evaluering:
Børnegruppe:
BESKRIV AKTIVITETEN/FOKUSFELTET I NEDENSTÅENDE SMTTE-MODEL
Sammenhæng:
Mål:
Tiltag:
Tegn:
Dokumentation:
Evaluering:
BØRNEMILJØ: Ved evalueringen skal I reflektere og beskrive børnemiljøet i barnets
perspektiv.
(Hvordan oplevede børnene det fysiske miljø under aktiviteten?)
Fysisk:
Psykisk:
Æstetisk:
Retningslinjer for udarbejdelse af evalueringsmodellen
SMTTE:
 Ved tiltag i forhold til læreplanstemaet skal der altid
udarbejdes SMTTE.
 I løbet af planlægningsugen skal SMTTEN mailes til den
daglige leder.
 På SMTTEN skal der datosættes for løbende evaluering og
slutevaluering.
 I Børnemiljøafsnittet skal man sikre barnets perspektiv.
 SMTTERNE skal på til orientering og evaluering på
afdelingsmøder.
 De ansvarlige for SMTTERNE skal maile slutevaluering til
daglig leder og områdeleder.
 Ved de interne dialogmøder skal der udarbejdes en SMTTE.