1. No category

Læreplan
Hadbjerg området
Børnehuset Hadbjerg
Voldum børnehave
Fakta om området.
Dagtilbud Hadbjerg området består af tre enheder, som er beliggende i
den nordøstlige del af Favrskov kommune. Med Hadsten som den nærmeste større by. Alle tre enheder er fast forankret i lokalsamfundene, og har
en betydelig rolle i byernes selvforståelse. De tre enheder er meget forskellige både i størrelse og opbygning, og der er forskellige forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Byerne består mest af villakvarterer. Vi
er i det seneste år begyndt at modtage en del børn af udenlandske forældre som arbejder på gårdene i området. Områdeinstitutionen ligger i
Hadbjerg Skoledistrikt, hvor størstedelen af børnene fortsætter efter børnehaven. For Voldum Børnehave gælder det dog at de fleste børn starter
i Voldumegnenes Friskole. Personalet er fordelt med pædagoger og pædagogmedhjælpere i ca. 70/30 % af hver.
Voldum Børnehave er ren børnehave med børn fra 3-6 år, den er normeret til 45 børn, og er fordelt i to basisgrupper, som udvides med en
tredje gruppe efter behov.
Hadbjerg Børnehus er en integreret institution med børn fra 0-6 år og
er normeret til 66 børnehave børn og 12 vuggestuebørn, de er fordelt i
tre børnehavegrupper og en vuggestuegruppe.
Selling Børnehus er ligeledes en integreret institution med børn fra 06 år, de er normeret til 38 børnehave børn og 12 vuggestuebørn. De er
fordelt i to børnehave grupper og en vuggestuegruppe.
Indholdsfortegnelse.
Fakta om området………………………………….....side 2
Dagtilbuddets værdier, principper og mål….side 3
Læreplaner……..……………………………...………...side 4
Indsatsområder…………………………….……….....side 5
Ressourcepersoner…………………………………....side 5
Personlig udvikling…………………………..…….....side 6
Sociale kompetencer…………………………........side 7
Sproglig udvikling………………………………........side 8
Krop og bevægelse………………………………......side 9
Natur og naturfænomener…………………….....side 10
Kulturelle udtryksformer og værdier…….....side 11
Børnemiljø………………………………………………....side 12
Pædagogiske værktøjer……………..……….…...side 13
LP-arbejdet…………………………………………….....side 14
Dokumentation..………………………………...…....side 15
2
Dagtilbuddets værdier.
 Positivt livssyn, glæde og humor
 Medbestemmelse og respekt gennem dialog.
 Omsorg, nærhed og tryghed.
 Høj faglighed og udvikling.
 Anerkendelse og inklusion.
Dagtilbuddets pædagogiske principper.
1.
Områdeinstitutionen skal være et rart og varmt sted at være, med
en god tone og en god atmosfære.
2.
Børnene skal opleve sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.
3.
Børn, forældre og medarbejdere skal mødes med åbenhed og tillid.
4.
Vi arbejder hen imod, at barnet kan udvikle sig til en selvstændig,
stærk og alsidig person, som selv kan tage initiativer.
5.
Vi tilbyder børnene et stimulerende læringsmiljø.
6.
Vi vægter udeliv og natur højt.
7.
Vi lægger stor vægt på bevægelse, motoriske og sansemæssige
udfordringer.
Dagtilbuddets læringsforståelse.
Basis for børnenes læring er, at de trives og har det godt. Børn lærer
mens de leger, og i legen bearbejder de indtryk, afprøver forskellige roller og justerer sig i forhold til de andre børn og knytter venskaber. Områdets læreplan tager afsæt i enhedernes hverdagsliv, hvor der er tid til
børnenes leg, og de har mulighed for at eksperimentere og undersøge.
Den voksne justerer sig i forhold til barnet, støtter op, og udfordrer det,
der hvor det er lige nu. Der vil være en kombination af deltagelse i enhedens hverdagsliv, gøremål, aktiviteter og oplevelser.
Dagtilbuddets overordnede læringsmål.
 Børn skal mødes med glæde og anerkendelse, og alle børn skal føle
sig som en værdsat del af gruppen.
 Børn skal lære sociale spilleregler, herunder hvordan man er en god
ven.
 Vi støtter børnene i deres tilegnelse af sprog, begreber og symboler
som redskab til tænkning, kommunikation og planlægning.
 Vi styrker barnets naturlige glæde ved bevægelse.
 Børn skal kende til, og tage vare på naturen.
 Børn skal have erfaring med en bred vifte af forskellige kulturelle udtryksformer.
3
Læreplaner:
Regeringen indførte læreplaner i de danske daginstitutioner 1. august
2004.
Læreplanen indeholder seks temaer
Alsidig personlige udvikling.
Sociale kompetencer.
Sproglig udvikling.
Krop og bevægelse.
Natur og naturfænomener.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Hadbjerg områdets læreplan tager overordnet udgangspunkt i kommunens børn og unge politik.
Det øvrige omdrejningspunkt har været, medarbejdernes og ledelsens
tanker om, hvordan vores hverdag med børnene skal være.
Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen. Hvert 2. år vil forældrebestyrelsen evaluere læreplanen. Ud fra medarbejdernes dokumentation
af arbejdet og forvaltningens tilsynsrapport.
Børnemiljø:
I 2006 vedtog folketinget desuden, at alle dagtilbud skal arbejde med
børnemiljøet (BMV). Der skal arbejdes med det fysiske, psykiske og
æstetiske børnemiljø. I vores læreplan er arbejdet med børnemiljøet blevet en integreret del af læreplanen. (se også side 14)
Børn med særlige behov:
Vores mål er at børn med særlige behov skal have samme muligheder for
udvikling, som alle andre børn. Vi er meget opmærksomme på, at børn
med særlige behov har andre forudsætninger, som der skal tages hensyn
til.
Tosprogede børn/børn med sproglige udfordringer:
Vores mål er at tosprogede børn/børn med særlige udfordringer skal have
samme muligheder for udvikling som alle andre børn. Vi er meget opmærksomme på, at tosprogede børn/børn med sproglige udfordringer har
andre forudsætninger, som der skal tages hensyn til.
4
Indsatsområder:
Favrskov kommune vælger nogle indsatsområder, som institutionerne
skal arbejde med for nogle år af gangen. Se dem på hjemmesiden.
Særligt fokus har arbejdet med inklusion for alle børn. Der er udarbejdet
en inklusions plan i tæt samarbejde med forældrebestyrelsen, som de tre
enheder arbejder ud fra. Den kan ses på hjemmesiden.
En del af inklusions planen er arbejdet med overgange, i Hadbjerg skoledistrikt arbejder vi i øjeblikket med en helheds strategi omkring overgange. Vi bruger distrikts gruppen som forum for arbejdet, her deltager dagplejen, dagtilbuddet og distrikts skolen.
Ressourcepersoner:
Ud over vore dygtige medarbejdere, har vi nogle ressource personer, der
har et særligt ansvar omkring læreplans arbejdet.
Sprogansvarlig:
Favrskov kommune har en sprog ansvarlig i hver institution, disse medarbejdere har et særligt fokus og ansvar omkring sprog arbejdet i institutionen, de er i netværk med andre sprog ansvarlige, og bliver løbende
uddannet på deres felt.
Sundhedsambassadør:
Favrskov kommune har en sundhedsambassadør i hver institution, disse
medarbejdere har et særligt fokus og ansvar omkring sundhedsarbejdet i
institutionen, de er i netværk med andre sundheds ambassadører, og bliver løbende uddannet på deres felt.
Ressourcepædagog:
Favrskov kommune har en ressourcepædagog i hvert område. I Hadbjerg
området er Liselotte ansat som ressourcepædagog, Liselotte er omdrejningspunktet for arbejdet med inklusion i de tre enheder, hendes hovedopgave er at vejlede pædagogerne i det daglige arbejde med grupperne,
og arbejdet med børn der har særlige behov.
It inspirator:
Favrskov kommune er ved at uddanne en It administrator i hver institution. Favrskovs grundholdning er, at It ikke er et mål i sig selv, men et
middel i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med iPads og Xbox, i alle
institutioner.
5
Alsidig personlig udvikling.
Vores mål er:
Børnene skal opleve sociale relationer og føle sig betydningsfulde, og
derved drage sociale og kulturelle erfaringer.
Det sociale og kulturelle liv i børnehaven skal give plads til, at børnene
kan udfolde sig som selvstændige og alsidige personer.
Det sociale liv i børnehaven skal give mulighed for, at børn oplever sig
som værdifulde deltagere i fællesskabet.
For at opnå dette er personalets menneskesyn baseret på, at være positiv
og anerkendende, vi går ud fra at hvert enkelt barn, gør det bedste de kan
i situationen. Vi finder de positive fortællinger om børnene, da vi ved, at
når barnet er positivt beskrevet, og barnets ressourcer bliver set og anerkendt, kan det udvikle sig i en positiv retning. På denne måde arbejder vi
med barnets selvtillid, og arbejder med at styrke det selvværd, der gør
dem i stand til at hvile i sig selv. Vi arbejder med det psykiske børnemiljø,
i forhold til børnenes trivsel, de inddrages og opmuntres til medbestemmelse.
De tiltag vi bruger:
Vores vigtigste værktøj i arbejdet er at
være nærværende, og udvise et anerkendende og positivt livssyn. Derudover
er vi opmærksomme på hvert enkelt
barns næste udviklings trin, og det at
støtte dem i at nå derhen, ved opmuntring og nærvær.
Vi holder samling i grupper hver dag,
hvor børnene oplever at de er betydningsfulde deltagere i fællesskabet.
Vi bruger ”Trin for trin” eller ”fri for mobberi”, begge redskaber bruges til dialog
om følelser, der arbejdes med opmærksomhed både på egne, og andres følelser.
De tegn vi kikker efter:
Børn der udviser
robusthed,
Børn der udviser selvtillid
og selvværd.
Børn der er harmoniske
og kan indgå i fællesskabet
Børn der kan give udtryk
for egne følelser og
behov.
6
Sociale kompetencer.
Vores mål er.
Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og de
skal opleve at høre til i et fællesskab.
Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne
og andre børn i en daginstitution, der kendetegnes ved rummelighed.
Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der
samarbejder med andre, og har medbestemmelse.
Vi arbejder med at styrke børnenes relations kompetencer, gennem leg
og læring. Børn udvikler sig gennem leg, ved at de spejler sig i legen, og
herigennem udvikler social forståelse og lærer de sociale spilleregler. Det
er vigtigt at personalet er rollemodeller, og at vi mødes i øjenhøjde for at
indgå i de sociale relationer vi arbejder hen mod at udvikle. I vores arbejde med børnenes sociale kompetencer, ligger en stor del af arbejdet
med det psykiske børnemiljø, som især er relateret til børn og venskaber.
De tiltag vi bruger:
Vi arbejder med relationer og venskaber.
Vi arbejder med anerkendelse.
Børnene har medindflydelse på aktiviteter og udsmykning, vi arbejder med
den demokratiske proces, ved at tage
børnenes udtryk alvorligt og medinddrage dem i beslutnings processer.
Vi arbejder med at løse konflikter.
Vi voksne er meget bevidste om, at vi
er gode rollemodeller.
Tegn vi kikker efter.
Robuste børn med mange venner.
Børn med kendskab til sociale
spilleregler.
Empatiske børn med indlevelsesevne.
Børn som er aktive deltagere i
fællesskabet.
Børn der viser omsorg og ansvarlighed overfor hinanden.
7
Sproglig udvikling.
Vores mål er.
Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle
hverdagens aktiviteter.
Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig
på forskellige måder.
Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for
tegn, symboler og den skriftlige verden, herunder bogstaver og tal.
Børnene skal stifte bekendtskab med forskellige kommunikationsmidler
og udtryksformer.
I alt kommunikation er sproget en vigtig faktor, sproget baner vej og
bygger bro, vi forstår hinanden gennem sproget. Vi træner dialogen, så
børn i fællesskabet taler, lytter og stiller spørgsmål. Børnene opfordres
til sproglig aktivitet og kreativitet verbalt såvel som nonverbalt, kommunikation bæres af kropssprog, mimik og attituder. De tosprogede børn
og børn med sprogvanskeligheder, kan især være med, når det nonverbale sprog også bliver brugt.
Tiltag vi bruger:
Vi arbejder med sange, rim og remser.
Vi har forskellige materialer til at skabe
et stimulerende sprogligt miljø.
Højtlæsning med elementer fra dialogisk læsning.
Medarbejderne har et aktivt og nuanceret sprog i samværet med børnene.
Medarbejderne er gode rollemodeller,
der guider børnene til en hensigtsmæssig kommunikation
Tegn vi kikker efter:
Børn med et alderssvarende
sprog.
Børn der selv kan løse små
konflikter.
Børn der bruger bøger, rim
og remser.
Børn der bruger skriftsprog
på et alderssvarende niveau.
8
Krop og bevægelse.
Vores mål er.
Børnene skal have mulighed for at opleve glæden ved deres krop, og ved
at være i bevægelse.
Børnene skal have en hverdag, der styrker deres fysiske sundhed.
Børnene skal have mulighed for, ved hjælp af sanserne, at udforske verden.
Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner, og
gennem deres børnehaveliv udvikle disse.
Børnene skal støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres
måder at udtrykke sig kropsligt på.
Børnene skal udvikle selvhjulpenhed.
Det fysiske børnemiljø er meget vigtigt for børnenes udvikling, og vi arbejder både med krop, kost og hygiejne. Vi planlægger aktiviteter, så børnene
har mulighed for bevægelse, som en naturlig del af deres hverdag, vi arbejder med bevægelse både ude og inde. Vi tager udgangspunkt i børnenes naturlige behov for bevægelse, og veksler mellem aktiviteter hvor bevægelse indgår, og aktiviteter som er mere stillesiddende.
De tiltag vi bruger:
Vi har en motorisk udfordrende legeplads, og arrangerer ture i alt slags
terræn.
Vi udfordrer både sanser og motoriske
færdigheder.
Vi fokuserer på sundhed og god hygiejne.
Medarbejderne er fysisk aktive og gode rollemodeller, vi viser børnene, at
det er sjovt at bevæge sig i mange
forskellige lege.
Tegn vi kikker efter:
Børnene udvikler sig motorisk alderssvarende.
Børnene udtrykker viden om
sundhed
Børnene udviser glæde ved
at være fysisk aktive.
Børnene har lavt sygefravær.
9
Natur og naturfænomener.
Vores mål er:
Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen, og
udvikle respekt for natur og miljø.
Børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser, og opleve den som et
rum for leg og fantasi, og som et rum for både vilde og stille aktiviteter.
Børnene skal have mulighed for at få mange forskelligartede erfaringer
med naturen og naturfænomener, samt mulighed for at opleve naturen
som et rum for at udforske verden.
For at opnå dette, har personalet fokus på, at børnene mærker alt slags
vejr på deres egen krop, dette giver både fysisk og mental robusthed. Vi
har fokus på naturen som pædagogisk rum, der med plads og ”højt til loftet” fremmer både muligheden for motorisk udfoldelse, og plads til fordybelse. Det fysiske børnemiljø bakkes op af nogle inspirerende og indbydende
legepladser.
De tiltag vi bruger.
Vi arbejder med naturrelaterede emner.
Årets gang italesættes og opleves.
Legepladser og nærmiljø inddrages
og bruges.
Vi tager naturen og naturens materialer med hjem til undersøgelse, bearbejdelse og refleksion.
Tegn vi kikker efter:
Børnene er nysgerrige og undersøger naturen.
Børnene har respekt og forståelse for naturen.
Børnene er glade for at være
ude.
Børnene har fornemmelse for
årstidernes skiften.
10
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Vores mål er:
Børnene skal møde aktive voksne, som understøtter lysten til kulturelle
udtryksformer.
Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier.
Børnene skal have kendskab til kulturelle traditioner og have kunstneriske tilbud.
Alle medarbejdere er bevidste om, at vi er kulturbærere. Vi finder det vigtigt at børnene er sikre på vores danske kultur, og vi introducerer andre
kulturer og anden levevis. Derudover er det vigtigt at børnene udfordres
kreativt, de skal prøve mange forskellige kreative aktiviteter. Vi arbejder
med det æstetiske børnemiljø, og prøver at kikke på vores kunstneriske
udtryk fra børnehøjde. De fysiske rammer indenfor, skal være inspirerende
og indbydende
De tiltag vi bruger:
Vi holder danske traditioner og
lege i hævd.
Vi laver kulturelle og kreative aktiviteter.
Vi arrangerer udflugter med kulturelt indhold, f.eks. til bibliotek,
teater m.m.
Børnene har adgang til kreative
materialer.
Vi arbejder med pædagogisk It.
Tegn vi kikker efter:
Kreative børn.
Børnene ved hvordan materialerne anvendes.
Børnene har kenskab til traditioner og dansk kultur.
Børnene vil gerne være med til at
læse, de kender historier og eventyr.
11
Børnemiljø - uddybning til læreplanstemaerne.
Vores mål er.
at skabe gode rammer for udvikling, både fysisk, psykisk og æstetisk,
set ud fra et børneperspektiv.
Vi lytter til børnenes tanker, ideer og meninger, som bruges til at tilrettelægge det gode børnemiljø i institutionerne. Vi mener det er vigtigt
at børnene bliver hørt i deres hverdagsliv, og indgår i demokratiske beslutnings processer. Vi kan på forskellig vis hjælpe med at skabe det
gode børnemiljø, når vi arbejder med:
Personlige og sociale kompetencer: Venskaber er vigtige for børn og
vi kan hjælpe med at finde venner og støtte op om de venskaber der allerede er etableret.
Sproglig udvikling: I hverdagen kan vi indgå i dialog med børnene,
hvor vi inddrager og opmuntrer børnene til at give udtryk for deres tanker, så de får medbestemmelse:
Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi kan hænge børnenes tegninger og andre kreative udtryk op i huset, så det pynter og værdsættes og
skaber et rum præget af børn. Vi finder det vigtigt, at de fysiske rammer
er inspirerende, indbydende og godkendt til børn, så de kan lege frit og
lade sig inspirere til både leg og aktiviteter.
Natur og naturfænomener: Naturen giver mange muligheder for stimulation af krop og sanser, de fysiske rammer for udfoldelse udenfor, er
med til at give sunde og robuste børn, børnene er ude i alt slags vejr.
Legepladsen skal være indbydende og sikkerhedsmæssigt i orden.
Krop og bevægelse: For at et barn trives, er det vigtigt, at vi arbejder
med hygiejnen og sundhed i almindelighed, så børnene føler sig veltilpas
og har overskud til at indgå i hverdagens udfordringer og udvikle sig
Tegn vi kikker efter:
At børnene trives og har venner.
At børnene føler ejerskab og er
deltagende.
At husene er udsmykket med
børnenes kreative udtryk.
At vi har sunde og raske børn.
At vi har børn der fordyber sig i
leg og aktiviteter.
12
Pædagogiske værktøjer:
I det daglige pædagogiske arbejde i områdets institutioner bruger personalet følgende værktøjer:
ICDP: At arbejde ud fra ICDP vil sige, at vi som personale arbejder ud fra
et menneskesyn som er baseret på at være positiv, anerkendende og
nærværende.
Der tages udgangs punkt i de 8 samspilstemaer som er:
Den følelsesmæssige dialog
Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet.
Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ.
Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at få gang i en
”følelsesmæssig samtale".
Vis anerkendelse og ros barnet for det, det kan.
Den meningsskabende dialog
Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, således at I får en fælles
oplevelse i forhold til omgivelserne.
Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.
Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet
Den vejledende/guidende dialog
Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for det på
en positiv måde - ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at
planlægge sammen.
Alle Med: ALLE MED er et redskab som kan bruges i forbindelse med at
vurdere børnenes udvikling 1-6 år.
Det indeholder et cirkelskema, som viser barnets udviklingsprofil, det er et
overskueligt redskab for personale i dialogen omkring barnet, og ved møder med eksterne samarbejdspartnere.
ALLE MED skemaet dækker seks udviklingsområder:
• Sprog
• Socio emotionel udvikling
• Leg
• Trivsel
• Hverdagsaktiviteter
• Sansning/motorik
TRAS: Er et skema som kan bruges til at vurdere den sproglige udvikling
hos børn. Skemaet giver et overblik over barnets stærke og svage sider,
og er en god måde at sikre, at man har gennemtænkt de væsentlige trin i
den sproglige udvikling. Vi bruger det i samarbejdet med vores talepædagoger, det giver et fælles afsæt for at vurdere barnets sproglige kompetencer.
13
LP–arbejde.
LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse, hvor der arbejdes efter
en model.
Modellen er en forskningsmæssigt dokumenteret indsats for at opnå
bedre og mere inkluderende pædagogiske læringsmiljøer i institutionerne. Det centrale i modellen er, at personalet uddanner sig til at blive
bedre til at analysere det, der foregår i hverdagen med det mål at skabe
et læringsmiljø, som giver bedst mulige betingelser for børnenes personlige, sociale og faglige læring.
Praktisk udførelse: Modellen indeholder en række pædagogiske grundtanker og principper, og en systematisk analysemodel, som pædagoger
kan bruge i fællesskab til at løse pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer.
Efterfølgende besluttes en række strategier og handlinger, og her tages
meget udgangspunkt i omgivelserne og deres måde at agere på, som
efterfølgende gennemføres og evalueres for at løse hverdagens udfordringer.
LP har en implementeringsplan, som skal følges i tre år, før modellen
kan siges at fungere som en integreret del af institutionens måde at arbejde på. I Hadbjerg området har vi arbejdet med LP siden januar 2013.
Fordele:
Gennem uddannelse og det konkrete arbejde i LP-grupperne etableres et
fælles sprog for den pædagogiske beskrivelse af institutionens læringsmiljøer.
LP-modellen sikrer en systematik i analysen af faktorer, der opretholder
bestemte handlinger, adfærdsmåder og for forståelser i mødet med pædagogiske problemstillinger.
I vores arbejde med PPR er LP vores fælles sprog, det bruges af psykologer, talepædagoger og ressourcepædagoger.
14
Dokumentation:
Medarbejderne planlægger, dokumenterer og evaluerer arbejdet.
Planlægningen sker især på stuemøder og til personale møder, ud fra et
årshjul.
Medarbejderne dokumenterer deres arbejde i løbet af året, det kan være
på tavlerne, eller i dagbøger, med billeder, børnetegninger, nyhedsbreve
og andet.
Personalet bruger ”SMTTE-modellen” i arbejdet, til planlægning, dokumentering og evaluering af aktiviteter, der arbejdes med—
sammenhænge—mål—tiltag—tegn—evaluering.
De møder der er omdrejningspunktet for planlægning, dokumentation og evaluering er:

Personale møder.

LP-møder.

Stuemøder.

Pædagogerne har 1 time om ugen til planlægning og skriftligt arbejde.
Den måde vi formidler vores arbejde til forældregruppen:

Dagligt ved at vi skriver på tavlerne eller i bogen.

Når børnene laver kreative ting, som kan ses i institutionen, eller
de får ting med hjem.

Ved den daglige snak omkring børnene.

Ved forældresamtaler.

Ugentligt/månedligt ved nyhedsbreve.

Den digitale formidling er under udvikling, vi lægger nyhedsbreve
og billeder på vores hjemmeside.
15
”hver gang du gør noget
for et barn, som barnet
selv kunne have gjort,
er du med til at stjæle
udviklingen af færdigheder hos barnet” citat af
John Aasted Halse
Denne pjece er udarbejdet i marts
2014. Af personalet i Hadbjerg områdets institutioner
16