1. No category

Det er et festligt skue, når årets mange ph.d.er hædres
ved Årsfest og Doktorpromovering. Se side 3.
Aalborg Universitet · 3/2012
Sopran Charlotte Hjørringgaard fornøjede
med tre arier af Puccini.
Indhold
3
14
22
30
36
Prisværdig pris- og
hædersfest 2012
To AAU-kandidater sparker
gang i karrieren i Nepal
Forskning i front
Siden Sidst
9
15
Udmøntning af AAU-Strategi
2010-15 om internationalisering og globalisering
32
37
Prismodtager ønsker
at forstå glas
Karriereeksperternes råd
Fokus på kulturelle
forskelle
Set og sket på
AAU-Esbjerg
10
Nye bøger søger
boganmeldere
38
UDDANNELSES NYT
Debat
16
Kan en robot få
lampefeber?
18
11
Studiemiljøet i top
i Juraens Hus
Studerende står bag
ny buddyordning
19
12
Studerende i fart
23
24
Nyt om navne
25
Vellykket matematisk
doktorforsvar
Træning af nytænkning
26
20
Tre nye SAMF.professorer tiltrådt
Rektors grublerier
28
33
AAU Alumnestafetten
sendt til ... Anja Wejs
34
Set og sket på
AAU-CPH
40
Danmarkspremiere
på AAU Walk of ICT
Kvote-2 slog rekord fra
sidste år
41
35
44
Åbent Hus 2012
På Plakaten
Meddelelser
AAU-profil
Udgiver
Aalborg Universitet
AAU Kommunikation
Fredrik Bajers Vej 5
Se dette og tidligere numre af UGlen på:
http://uglen.aau.dk
2
UGlen 3 · 2012
Redaktion: Alice Bonde
Tlf.: 9940 9492, [email protected]
Meddelelser og adresseændring:
Pia Pedersen
Tlf.: 9940 9489, [email protected]
Foto: Alice Bonde, Line Horndal,
Susanne H. Knudsen m.fl.
Oplag: 7.500 eksemplarer
Layout, sats og tryk: Novagraf a/s
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Denne tryksag er fremstillet med den
mindst mulige miljøbelastning.
Alt vedrørende annoncer til:
DG Media as
Tlf. 70 27 11 55
Fax 70 27 11 56
[email protected]
www.dgmedia.dk
Udgivelsesplan for UGlen 2012
Nr. 4
29/5
21/6
Nr. 5
6/8
30/8
Nr. 6
17/9
11/10
Nr. 7
5/11
29/11
Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til “UGlen - Aalborg Universitet”,
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 Aalborg eller [email protected].
Foredrag, gæsteforelæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser.
Send en notits på [email protected], og bemærk tidsfristen ovenfor.
AAU on Demand
overtog Aalborghus
ISSN 1397-291X
Trykkeriet er miljøcertificeret efter
miljøledelsesstandarden ISO 14001.
I april var AAU’s korps af studenterundervisere, AAU on Demand, på deres hidtil største opgave. Mens gymnasielærerne var på en 2-dages studietur, overtog 48 studenterundervisere 40 klasser. Her ses Steffan Toft Ohrt fra samfundsfag
og historie i færd med at undervise fire klasser på én gang i sit oplæg ”Hvorfor slår man et helt folk ihjel?”
Prisværdig prisog hædersfest 2012
Af Alice Bonde
BESTYRELSESFORMANDEN
Det er jeg stolt af…
Bestyrelsesformanden forklarede, at
han i det seneste nummer af ForskerForum var blevet omtalt som den mest
ukendte formand.
- Men heldigvis har AAU Danmarks mest
citerede og synlige forskere. AAU har
den stærkeste placering i erhvervssamarbejder. Og AAU har Danmarks bedste
og mest effektive uddannelser. Det er
jeg stolt af.
- Et universitet skal kendes for sine forskere og sine uddannelser – og ikke for
sin bestyrelsesformand eller rektor.
Bestyrelsesformanden ønskede sig, at
den offentlige mediedebat fremover får
fokus på, hvordan vi skaber god forskning og uddannelse, gode forskningsog uddannelsesmiljøer, og om hvilke
chancer vi bør tage, og hvilke muligheder vi skal forfølge frem for fokus på,
hvem der har magten og træffer de
forkerte beslutninger.
Lars Bonderup Bjørn fremdrog en
række positive eksempler på den debat,
der fylder noget i AAU’s ledelse, og som
ligger bag bestyrelsens opbakning til
udviklingen af campus både i Aalborg,
Esbjerg og København, til lægeuddannelse og andre nye uddannelser, PBL og
etablering af en effektiv administration.
Han fortalte, at bestyrelsen sidste år
havde besluttet at øge åbenheden om
Roblon Prisen: Mads Albertsen
Nordjysk Universitetsfonds
Innovationspris:
Lene Tanggaard Pedersen
Spar Nord Fondens Forskningspris:
Morten Mattrup Smedskjær
Det Obelske Familiefonds
Undervisningspris: Erik Lund
ÅRETS HÆDREDE
Honorary Fellow: Jesper Jespersen
Æresdoktorer:
❙ Prof. Günther Schmid, Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung,
SAMF
❙ Prof. Harold Vincent Poor, Princeton
University, TEK-NAT
❙ Prof. Leonard Leibovici, University of
Tel Aviv, SUND.
Årets doktorer:
❙ Dr.techn. Stephen Edward Rees, Inst.
for Medicin og Sundhedsteknologi,
Sundhedsvidenskab
❙ Dr.scient. Horia Cornean, Inst. for
Matematiske Fag, Naturvidenskab
❙ Dr.scient. Jon Johnsen, Inst. for
Matematiske Fag, Naturvidenskab
dens arbejde ved at gøre alle dagsordenspunkter offentlige. Kun efter en konkret
begrundelse, der offentliggøres sammen
med mødeindkaldelsen, kan et punkt
lukkes for offentligheden. Pressen deltager i næsten alle møder, og revisionsprotokollater fra både rigsrevisionen
og institutionsrevisor ligger offentligt
tilgængelig.
Bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn takkede de fire nordjyske fonde, som gennem deres priser viser en fantastisk opbakning til AAU og samfundet.
- Ligeledes bakker vi op om fuld ytringsfrihed til forskerne i enhver henseende.
Kritisk og konstruktiv dialog er en del
af den drivkraft, der skaber fremdrift
på universitetet. Som alle andre laver
vi også fejl, og medarbejdernes kritiske
dialog med ledelse og bestyrelse er med
til at gøre os alle sammen bedre. Selvfølgelig!
UGlen 3 · 2012
Festen forløb med velkomsttale af
bestyrelsesformand Lars Bonderup
Bjørn, taler af rektor Finn Kjærsdam og
Morten Østergaard, hvorefter festen gik
over til prisuddelinger og hædringer.
Indlagt i det to timer lange forløb var to
fornøjelige musikalske indslag, dels ved
sopran Charlotte Hjørringgaard Larsen
og pianist Natasha K. Jensen, dels ved
Amaryllis, AAU’s kammerkor, dirigeret
af Per Drud Nielsen.
ÅRETS PRISMODTAGERE
3
Dygtige forskere, undervisere og studerende samt tre nye æresdoktorer og en ny Honorary Fellow blev alle fejret ved Aalborg Universitets
Årsfest og Doktorpromovering. Årets store akademiske fest fandt sted
fredag den 13. april med 350 gæster, heriblandt uddannelsesminister
Morten Østergaard.
REKTOREN
Det glæder mig …
Rektor illustrerede med tal, hvor godt
det er gået på AAU siden sidste årsfest.
Det gælder optaget sidste år og kvote
2-tallene fra i år.
- Det glæder mig meget, at vi på denne
måde kan være med til at hæve uddannelsesniveauet i Danmark. Det bliver
der brug for i fremtidens skarpe globale
konkurrence.
Han gav lidt ekstra taletid til Aalborg
Universitet København. Med det endelige
grønne lys fra Folketingets Finansudvalg
for, at AAU kunne rykke ind i Nokias tidligere danske hovedkvarter på Frederikskaj i Københavns Sydhavn er det længe
nærede ønske opfyldt om at samle alle
AAU’s østdanske aktiviteter på et sted i
hovedstadsområdet.
- Ud over denne samling forventer jeg,
at overtagelsen af komplekset vil betyde
en styrkelse af det danske innovationsmiljø via et vel nok hidtil uset tæt samspil mellem uddannelse, forskning og
erhvervsliv. Jeg forventer også, at vi kan
tiltrække flere udenlandske investeringer
til hovedstaden. Således er der allerede
lavet aftaler med Alicent, Foxconn, SP
og Volvo, som rykker ind med innovative
udviklingsafdelinger. Endelig glæder det
os også at give Københavns sydvestkvarter en ny universitetscampus. Aalborg
Universitet har tidligere bevist, at vi kan
tiltrække studerende fra familier uden
større tradition for en højere uddannelse.
Dermed kan vi helt konkret være med til
at løfte uddannelsesniveauet for en helt
ny gruppe af unge i hovedstadsområdet.
- Også i Esbjerg ser det ud til, at der
endelig er kommet skred i udviklingen af
universitetscampus oven på stærkt stigende optagelsestal de seneste år. Begge
steder udbyder vi forskningsbaserede
uddannelser, der ikke findes i de pågældende områder.
Rektor fremsatte et stort ønske for 2012,
som universitetet ikke selv kan levere.
- Det kan kun vores uddannelsesminister.
Det drejer sig om at få hævet optagelsestallet på vores lægeuddannelse fra
50 til 100 til glæde for Nordjylland, hvor
der ikke er udsigt til at få dækket lægemanglen, uanset hvor mange læger de
udklækker i Aarhus og København. Vi
har et kompetent og dygtigt lærerkorps,
vi har alle faciliteterne, vi har det eneste
universitetshospital med ledige pladser
til den kliniske uddannelse, og vi har et
stort antal kvalificerede ansøgere. Der
var 1.000 ansøgere til 5 pladser i kvote
2. Så hr. minister. Vi er klar.
Hermed gav han ordet til ministeren,
som dog ikke havde den ønskede gave
med.
UDDANNELSESMINISTEREN
Jeg ønsker sammenhæng
i uddannelsessystemet...
Morten Østergaard gav først sin ultrakorte opfattelse af AAU, svarende til, hvad
man kan nå at fortælle en fremmed i en
elevator fra stuen til 1. sal:
- At Aalborg Universitet tilbyder uddannelse og forskning af høj kvalitet med
stærk regional forankring.
- At Aalborg Universitet viser vejen, når
det kommer til dimittenders beskæftigelsesgrad.
- Og så vil jeg - mens døren går op skynde mig at tilføje, at Aalborg Universitet bruger problemorienteret projektarbejde, der giver de studerende evner
til at samarbejde, til at være kritisk og
resultatorienteret.”
4
UGlen 3 · 2012
De studerendes hurtige gennemførelsestid på AAU fik denne bemærkning
som en let omskrivning af FAKTAsloganet "det tager kun fem minutter,
men vi vil så gerne have, at du bliver
lidt længere".
Rektor Finn Kjærsdam gav en særlig velkomst til de 137 doktorer og ph.d.er, der har forsvaret deres afhandling på
AAU inden for det sidste år.
- AAU har lavet lidt om på det slogan:
det tager kun fem år, og så behøver
du heller ikke være her længere. 86
procent af de studerende på AAU angiver, at de regner med at afslutte deres
uddannelse inden for normeret tid. Her
er I hestehoveder foran landets øvrige
universiteter.
- Min vision er at få skabt mere sammenhængende rammer for alle videregående uddannelser og give de studerende
fleksible uddannelsesvalg på langs og på
tværs af de videregående uddannelser.
Et fleksibelt uddannelsessystem skal
gøre det muligt for den enkelte at udnytte sit potentiale uden at møde barrierer
og blindgyder. Den enkelte studerende
skal kunne opbygge og videreudvikle
sine kompetencer hele livet uden unødigt tidsforbrug og dobbeltuddannelse.
Og der skal være flere afstigningsmulig-
- I de nye og forenklede udviklingskontrakter er bedre sammenhæng derfor et
af de fire overordnede mål. Og jeg ved,
at I er i gang på Aalborg Universitet.
I samarbejder fx allerede nu tæt med
UCN om at skabe sammenhæng mellem
de to institutioners studiestruktur og
om at etablere kombinerede studieforløb. Og universitetet har en lang række
kandidatuddannelser og masteruddannelser, hvor man kan blive optaget som
professionsbachelor uden supplering.
Uddannelsesministeren fremhævede,
at han efter regeringsskiftet fra dag 1
har sagt, at han vil arbejde for, at det
nye bærende princip i relationen med
uddannelsesinstitutionerne bliver mere
selvregulering og mindre kontrol.
- Det var derfor, at vi forenklede udviklingskontrakterne. Det var derfor, at
vi gav universiteterne større frihed til
at tilrettelægge optagelsessystemet.
Det er derfor, vi er gået i gang med at
afbureaukratisere akkrediteringssystemet. Og det er derfor, at vi ophæver
forbuddet mod gruppeeksamen. Jeg
kan i øvrigt tilføje, at vi netop nu er på
trapperne med en ny eksamensbekendtgørelse, der skal til høring. Jeg ved, at
der ikke mindst på AAU med jeres vægt
på gruppearbejde og den problemorienterede tilgang til uddannelse har været
et ønske om muligheden for gruppeeksamen.
ROBLON PRISEN
Studenterprisen er på 100.000 kr. og
gives til en studerende eller projektgruppe for et innovativt og nyskabende projekt.
Årets prismodtager er den 27-årige
Mads Albertsen, som blev civilingeniør
i Bioteknologi i juni 2011. Han modtager
Roblon Prisen for sit kandidatprojekt
”The metagonome of a full-scale microbial community carrying out enhanced
biological phosphorus removal”.
I indstillingen skrev hans vejleder, prof.
Per Halkjær Nielsen, bl.a.:
”Mads er et usædvanligt stort forskertalent og suverænt den bedste specialestuderende, vi nogensinde har haft
på Sektion for Bioteknologi. Han har
udviklet en banebrydende ny metode til
at studere mikrobielle samfund inden for
bæredygtig miljøbioteknologi og specielt
i forbindelse med fjernelse/genbrug af
fosfat i spildevand. Denne nye forståelse
er i høj grad efterspurgt verden over i
forbindelse med genbrug af fosfat.”
Mads Albertsen er nu ph.d.-studerende
på Inst. for Kemi og Bioteknologi og
opholder sig i øjeblikket i Australien
uden mulighed for at være til stede ved
Årsfesten.
UGlen 3 · 2012
Ministeren forklarede sin vision om mere
sammenhæng i det videregående uddannelsessystem.
heder, så man kan arbejde i en periode
for bagefter at videreuddanne sig og
blive opkvalificeret.
Og så vil jeg gerne tilføje, at gruppeeksamen og individuel bedømmelse
ikke er uforenelige størrelser, sagde
ministeren.
5
Og det ser som nævnt også godt ud for
kandidater fra AAU; for de er i høj kurs
på arbejdsmarkedet. Samtidig er I rigtig
gode til at tiltrække og fastholde unge,
der ikke kommer fra et hjem med klaver
og tunge bøger i reolen. I er det universitet i Danmark med flest af de såkaldte
mønsterbrydere. Jeg ved, at AAU arbejder målrettet med at skabe en kultur
uden universitetssnobberi. Det arbejde
har jeg stor respekt for.
Dagens uddeling af priser fra lokale og regionale fonde vidner om et universitet, stærkt
forankret i den nordjyske muld, konkluderede
Mads opholder sig i øjeblikket i Australien som led i
minister Morten Østergaard.
sin ph.d.-uddannelse.
I alt har tre forsvaret en doktorafhandling
siden årsfesten i april sidste år, fra v.
dr.scient. Jon Johnsen, dr.techn. Stephen
Edward Rees og dr.scient. Horia Cornean.
Sidstnævntes doktorforsvar er omtalt på
s. 25.
NORDJYSK UNIVERSITETSFONDS INNOVATIONSPRIS
Innovationsprisen er på 100.000 kr.
og tildeles en forsker, der gennem
innovativ forskning har ydet et
væsentligt bidrag til styrkelse af
Danmark som vidensamfund.
Prisen går i år til prof. Lene Tanggaard
Pedersen, som forsker inden for pædagogisk psykologi og er én af Danmarks
førende forskere i anvendelsen og
udviklingen af kreativitet og innovation.
Hun har siden 2001 været ansat ved
Inst. for Kommunikation, hvor hun i
2008, kun 8 år efter sin kandidatgrad i
psykologi, blev ansat som professor.
Lene Tanggaards forskning bygger på
den præmis, at kreativitet kan læres,
og at forskellige metoder og kontekster
derfor kan fremme eller hæmme kreativitet. Denne forskning har resulteret i
et bemærkelsesværdigt antal videnskabelige publikationer – indtil videre 244
– og udmøntes bl.a. gennem en række
udviklingsprojekter i skoler og andre
uddannelsesinstitutioner.
Forskningen adskiller sig fra mainstream
kreativitetsforskning ved at undersøge
kreative processer i sociale situationer
og ikke ved laboratorieeksperimenter.
Siden 2008 har Lene Tanggaard været
leder af videngruppen ”Qualitative Studies” (QS-research-gruppen), der netop
med dette udgangspunkt underviser i og
formidler en række af de resultater og
konklusioner, som hendes forskning har
bidraget med.
Herudover tæller prismodtagerens CV en
række andre videnskabelige og administrative hverv i form af bestyrelsesposter,
redaktør- og medredaktørhverv mv.,
ligesom hendes forskning og produktion
i 2011 sikrede en udvælgelse til 2. runde i
forbindelse med Grundforskningsfondens
udbud af midler til Centres for Excellence.
SPAR NORD FONDENS
FORSKNINGSPRIS
Forskningsprisen er på 250.000 kr. og
gives til en yngre forsker som anerkendelse af et særligt fremragende forskningsprojekt.
Et udvalg nedsat af rektor havde vurderet de indstilledes afhandlinger, og i år
tilfaldt prisen den 28-årige ph.d. Morten
Mattrup Smedskjær for hans afhandling
'Strukturel og Topologisk Grundlag for
Glasegenskaber og Diffusion'.
videnskabelige tidsskrifter – heraf ét i ”Physical Review Letters”, som er et af de mest
betydningsfulde tidsskrifter inden for fysik.
Ud over artiklerne i sin ph.d.- afhandling har
Morten skrevet eller medforfattet 18 andre
artikler i videnskabeligt anerkendte tidsskrifter samt indgivet 2 patentansøgninger sammen med sin hovedvejleder, Yuanzheng Yue.
Læs mere uddybende om Morten Smedskjærs forskning på side 9.
Tre nomineret til prisen
I alt havde priskomiteen nomineret tre forskere til Forskningsprisen på basis af et exceptionelt højt niveau af deres ph.d.-projekter, alle
afsluttet i 2011.
De to forskere, som har modtaget et diplom
fra Spar Nord Fonden som dokumentation
for deres nominering, er:
❙ Adjunkt, ph.d. Lise Rolandsen Agustín, Institut for Kultur og Globale Studier, for ph.d.afhandlingen ’Kønslighed og diversitet på
transnationalt niveau. Udfordringer til EU’s
politikudformning og kvinders kollektive
mobilisering’.
❙ Adjunkt, ph.d. José Alberto Biurrun Manresa, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for ph.d.-afhandlingen ‘Human
models of central sensitization assessed by
nociceptive withdrawal reflexes and receptive fields’.
6
UGlen 3 · 2012
Dekan Egon Toft fremhævede bl.a. i
motiveringen, at de faglige bedømmere
ved ph.d.-forsvaret vurderede Morten
Smedskjærs arbejde som ”enestående og
exceptionelt med hensyn til såvel originalitet, kvalitet som kvantitet af den videnskabelige publikation og dennes relevans
for fremtidig videnskabelig udvikling og
industriel applikation".
De skrev videre, at han gennem sit arbejde har ”demonstreret fortræffelige analytiske og eksperimentelle evner” og at
hans arbejde ”bidrager væsentligt og originalt til glasvidenskab og glasteknologi”.
Prof. Lene Tanggaard fik prisen overrakt af rektor
for sin uhyre kreative og produktive forskning.
Denne ph.d.-afhandling er exceptionel
med hensyn til forskningsdybde, originalitet, kvalitet, omfang samt relevans
for fremtidig industriel anvendelse.
Afhandlingen omfatter 14 artikler publiceret i internationalt højtrangerende
Direktør Steffen Nørgaard overrakte foruden check, diplom,
blomster og en bronzestatue, Vækst, til Morten Smedskjær.
De fire undervisere, som de studerende
ønsker at fremhæve som dette års bedste:
Hanne Mette Ochsner Ridder, Carsten Dahl
Mørch, Erik Lund og Mads Peter Klindt.
Den af rektor udpegede priskomite
består af en repræsentant fra hvert
hovedområde:
❙ Lektor Tove Arendt Rasmussen, HUM
❙ Prof. Jes Vollertsen, TEKNIK
❙ Prof. Jesper Møller, NATUR
❙ Prof. Jørgen Gulddahl Rasmussen, SAMF
❙ Dekan Egon Toft, SUND.
DET OBELSKE
FAMILIEFONDS
UNDERVISNINGSPRIS
Studerende ved hvert fakultet havde
udpeget deres Årets Underviser, og
disse fire blev først hyldet, nemlig
❙ Prof. Hanne Mette Ochsner Ridder, HUM
❙ Adjunkt Mads Peter Klindt, SAMF
❙ Lektor Carsten Dahl Mørch, SUND
❙ Prof. Erik Lund, TEK-NAT.
Herefter motiverede Milan Vestergaard,
formand for Studentersamfundet,
udpegningen af Erik Lund som Årets
Underviser 2012 på AAU.
Hans arbejdsplads har i gennem årtier
været en fremragende samarbejdspartner og medspiller for Aalborg Universitet, når det drejer sig om videnudveksling, virksomhedssamarbejde, byggesamarbejdspartner samt som kuvøse
og rugekasse for mange gode ideer fra
forskere på AAU.
Afsluttende har vi også lagt vægt på, at
Erik Lund, foruden sine evner som underviser, beskrives som en fremragende vejleder, hvilket i vore øjne er en nødvendig
egenskab for Årets Underviser på Aalborg Universitet, idet PBL er en så integreret del af vores undervisningskultur.
Det drejer sig om NOVI’s mangeårige
leder og direktør, Jesper Jespersen.
Jesper Jespersen har udmærket sig ved
utrætteligt at drive vores samarbejde
fremad, og han har gjort det med stort
engagement og udsyn. Han har også
evnet at udvise stor forståelse for de
helt særlige vilkår, som et universitet er
underlagt, når der skal samarbejdes.
- De sidstnævnte kvaliteter viste du til
fulde for kun få måneder siden. Nemlig
da du med stor smidighed gav os en
meget vital håndsrækning, da vi skulle
have enderne til at nå sammen i forbindelse med vores overtagelse af Nokias
bygninger i Sydhavnen. Jeg tror faktisk
ikke, at sagen var gået igennem uden
din medvirken.
Årets Underviser fik overrakt 50.000
kr. af bestyrelsesformand Christen Obel,
Det Obelske Familiefond, og de øvrige
tre fik overrakt 25.000 kr. hver.
HONORARY FELLOW 2012
Der er tradition for, at Aalborg Universitet udnævner en Honorary Fellow of
Aalborg University ved årsfesten. Æren
tilfalder en person, som har gjort en helt
særlig indsats for universitetet.
Rektor motiverede årets udnævnelsen
således:
”I år er valget faldet på en af vore kære
og meget nære naboer i Aalborg øst.
Derfor vil jeg i dag gerne have lov til
at udnævne dig til et særdeles værdigt
medlem af Aalborg Universitets eksklusive ’Honoray Fellow Group’.”
7
UGlen 3 · 2012
”Vi har i vores valg lagt stor vægt på
den enorme værdi, der for os studerende ligger i, når en underviser formår
at gøre meget vanskeligt materiale tilgængeligt for alle studerende. Erik Lund
besidder i vore øjne alle de egenskaber,
der karakteriserer en ekstraordinær
underviser: store faglige evner, engagement og entusiasme i undervisningen,
overskud til at hjælpe og forklare ud
over det forventede, originalitet i kursusmaterialet samt en praktisk organisering
af kurserne, der er med til at understøtte maksimalt udbytte af undervisningen
for os som studerende.
Bestyrelsesformand Christen Obel overrækker Årets Underviser, Erik Lund, undervisningsprisen på 50.000 kr.
Dir. Jesper Jespersen, NOVI, kan nu også titulere sig
De øvrige tre fik hver overrakt 25.000 kr. .
Honorary Fellow of Aalborg University.
Ny æresdoktor ved SAMF, prof. emeritus Günther Schmid.
ÆRESDOKTORER
AAU fik tre nye æresdoktorer promoveret.
HUM får senere lejlighed til at promovere
hovedområdets nye æresdoktor, prof. David
M. Boje, New Mexico State University.
Prof. emeritus Günther Schmid
Dekan Hanne Kathrine Krogstrup, SAMF,
begrundede udnævnelsen af æresdoktor,
prof. emeritus Günther Schmid, der især
har været tilknyttet Wissenschaftszentrum Berlin som leder af Institut for
Arbejdsmarkedsforskning og Frei Universität Berlin. Dekanen fremhævede, at
Schmid regnes for en af de førende europæiske arbejdsmarkedsforskere. Han har
bl.a. forsket i mobilitet på arbejdsmarkedet og i flexicurity. Begge områder, som
forskerne ved AAU’s Center for Arbejdsmarkedsforskning har samarbejdet med
Ny æresdoktor ved TEKNAT, dekan, prof. Harold Vincent Poor. Ny æresdoktor ved SUND, prof. Leonard Leibovici.
ham om. Hans begreb ’transitional labour
markets’ har inspireret en hel generation
af arbejdsmarkedsforskere.
Dekan, prof. Harold Vincent Poor
Dekan Eskild Holm Nielsen promoverede
dekan, prof. Harold Vincent Poor, School
of Engineering and Applied Science, and
the Michael Henry Strater University
Professor of Electrical Engineering, Princeton University, som æresdoktor ved
TEK-NAT. Poors forskning ligger inden for
trådløs netværk og han har produceret
mere end 750 artikler og 10 bøger, der
især fokuserer på den samfundsmæssige
vigtighed af højere transmissionshastigheder og øget sikkerhed i netværk. Han
var en nøgleperson, da AAU ved CTIF og
Princeton fik etableret et samarbejde
inden for mobile og trådløse netværk.
Prof. Leonard Leibovici
Dekan Egon Toft motiverede for prof.
Leibovici, Sackler Faculty of Medicine,
Tel Aviv University, Israel, hvor han er
prodekan og leder af lægeskolen ved
det medicinske fakultet.
Toft fremhævede bl.a. Leibovicis mere
end 200 publikationer i anerkendte
tidsskrifter, og at hans forskning har
betydet en international ændring i
behandling af en særlig kræftform og
forholdet til behandling med penicillin.
Æresdoktortitlen skyldes dog især hans
forskning i medicinske beslutningsstøttesystemer i et tæt samarbejde med
AAU-prof. Steen Andreassen. Bl.a. er de
begge faddere til det første beslutningssystem TREAT, som netop omhandler
brugen af penicillin.
VILLUM FoNdeNs Young Investigator Programme
Der indkaldes hermed ansøgninger til anden runde af
VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.
8
UGlen 3 · 2012
Programmet er målrettet til særligt talentfulde yngre
forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab og skal støtte dem i at skabe egne, selvstændige forskningsprofiler. Programmet omfatter ikke
sundhedsvidenskabelig, medicinsk eller biomedicinsk
forskning.
Der kan søges inden for følgende to kategorier:
Lektorer
Lektorer, der er blevet fastansat inden for de seneste
3 år, kan søge op til 7 mio. kr. i en periode på op til
5 år til finansiering af postdocs, ph.d.-studerende, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan
ikke søges egen løn.
Postdocs
Forskere på postdoc- eller adjunktniveau kan søge op
til 4 mio. kr. i en periode på op til 3 år til finansiering
af egen løn, yngre postdocs, apparatur og andre sæd-
vanlige projektudgifter. Der kan ikke søges finansiering af ph.d.-studerende. Ansøgere i denne kategori
skal have minimum 1 års postdoc-erfaring.
Projektet skal foregå ved en dansk forskningsinstitution. Udenlandske forskere kan ansøge, men
skal allerede være tilknyttet en dansk forskningsinstitution ved ansøgningstidspunktet.
Ansøgningsfrist d. 1. juli 2012.
Læs mere om Young Investigator Programme,
proceduren for ansøgning og se tidligere bevillinger:
www.villumfonden.dk/yip
VeLUX Fondenes sekretariat
tobaksvejen 10
2860 søborg
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde
stiftet af Villum Kann Rasmussen – grundlægger af bl.a. VELUX
og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe
dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
Prismodtager ønsker
at forstå glas
Har allerede bidraget væsentligt og originalt til
glasvidenskab og glasteknologi.
Af Alice Bonde
Morten Smedskkjær præsenterede efter prismodtagelsen
kort sin forskning og sin fascination ved glas.
Fascineret af glas
Prismodtageren blev fascineret af glas
i løbet af sin kandidatuddannelse inden
for kemiteknologi, stærkt inspireret af
sin vejleder. For selv om glas har været
kendt ’altid’, er forståelsen af materialets grundlæggende fysik og kemi stadig
i høj grad ukendt, og det pirrer hans
forskerhjerne. Han har allerede selv
bidraget til, at forståelsen er kommet et
skridt videre især på følgende måder:
❙ Han har gennem en kombination af
teoretiske og eksperimentelle studier
opdaget en mekanisme, der kan bruges
til at forbedre overfladeegenskaber af
glas. Hermed kan overfladen skræddersyes med bestemte egenskaber,
uden at hele glassets sammensætning
skal ændres. Disse egenskaber kan
ikke opnås med traditionelle metoder
såsom ionbytning eller coating.
❙ Han har afdækket væsentlige forhold
omkring grundlaget for, hvad der gør
glasdannende væsker skrøbelige. Dette
har længe været et problem inden for
glasfysik, og denne viden er afgørende
for at forstå, hvor gode forskellige
sammensætninger er til at danne glas.
❙ Han har gennemført detaljerede eksperimentelle og teoretiske studier af,
Her præsenterede han kort sin forskning og afslørede dermed også for
tilhørerne nogle af de mysterier, der er
ved det smukke, men meget skrøbelige
materiale, og som han med entusiasme,
ildhu og dygtighed har sat sig for at
afæske flere af dets hemmeligheder, så
materialet kan få endnu flere anvendelsesmuligheder os til glæde og gavn.
Arbejder i USA
hos verdens førende
Morten Smedskjær vidste længe, inden
ph.d.en blev afsluttet, at der ventede et
job til ham ved verdens førende producent af specialprodukter inden for glas
og keramik, Corning Inc, som ligger i
staten New York. Da han var på en konference i byen med samme navn i 2010,
blev han inviteret til et interview på
virksomheden, hvorefter han fik tilbudt
et job, som han kunne indløse, når/hvis
det passede ham. Det gjorde det 1. maj
sidste år – 3 dage efter forsvaret fandt
sted, men han har stadig bevaret en tæt
kontakt til Yuanzheng Yues glasgruppe,
som har samme mål: at forstå glas.
Corning fokuserer bl.a. på at fremstille
glasmaterialer, der bliver stadig tyndere,
men samtidig bevarer deres styrke.
- Tendensen er klar – elektronik bliver
tyndere og tyndere, og det mindsker
glassets styrke, så det er en stor
udfordring at sikre styrken. Glassets
skrøbelighed er netop et af de største
problemer ved materialet. Den teoretiske styrke af glas er meget høj, men den
praktiske styrke er meget mindre.
Det har stor betydning, når glas anvendes fx i mobiltelefoner. Når vi putter
mobiltelefonen i lommen sammen med
et bundt nøgler, ønsker vi jo ikke, at
glasskærmen er ridset, når vi tager den
op igen. Brugte vi almindeligt vinduesglas, ville det være tilfældet. Derfor har
grundforskning stor betydning i glasindustrien, forklarede den dygtige forsker
ved Årsfesten.
Morten Mattrup Smedskjær
siger om glas:
DET ULIGEVÆGTIG GLAS
Atomerne i glas ønsker slet ikke
at være i glas – de vil meget hellere være i krystal. Glas er derfor
ikke i ligevægt. Atomerne findes
i en uordnet struktur, der kendetegner glas og adskiller glas fra
ordnede krystalliske materialer.
Det giver glas sine særlige egenskaber som kemisk bestandighed
og optisk gennemsigtighed. Da
atomerne hellere vil være i en
krystal, er man nødt til at nedkøle
en glassmelte meget hurtigt, så
atomerne ikke har tid til at ordne
sig i en krystalstruktur, men i stedet danner en glas.
DET BRUGBARE GLAS
”National Academy of Engineering” opgjorde i 2003, at halvdelen
af den 20. århundredes 20 største
ingeniørbedrifter gjorde brug af
glas – og en fjerdedel af dem med
glas som en kritisk komponent.
Intet andet materiale har bidraget
så meget til moderne teknologi.
Det overrasker sikkert, da glas
ikke er et materiale, vi normalt
lægger mærke til - normalt kigger
vi jo lige igennem det.
UGlen 3 · 2012
Heri præsenterer han væsentlige nye og
originale indsigter i glas’ materialeegenskaber. Afhandlingen, der blev afleveret
4 ½ måneder før termin, omfatter 14
artikler publiceret i internationalt højtrangerende videnskabelige tidsskrifter.
Ud over disse artikler har den unge forsker skrevet eller medforfattet 18 andre
artikler i videnskabeligt anerkendte
tidsskrifter samt indgivet 2 patentansøgninger sammen med sin hovedvejleder,
Yuanzheng Yue, Inst. for Kemi og Bioteknologi.
hvad der bestemmer glasmaterialers
egenskaber. Dermed er det nu muligt
at designe glas med forudbestemte
egenskaber.
❙ Han har muliggjort udviklingen af en
ny type glas, der har potentiale til
at forbedre energieffektiviteten af
silicium-baserede solceller. Glas anvendes traditionelt som støttemateriale i
mange solceller, men nu er det muligt
at gøre glas til en aktiv del af solcellen
og dermed forbedre effektiviteten.
9
Den 28-årige ph.d. Morten Mattrup
Smedskjær fik som beskrevet på side 6
ved Årsfest og Doktorpromovering overrakt den store Spar Nord Fondens Forskningspris på 250.000 kr. af fondsdirektør Steffen Nørgaard for ph.d.-afhandlingen ”Strukturel og Topologisk Grundlag
for Glasegenskaber og Diffusion”.
Af Alice Bonde
The Geminoid seriously affects your brain – but stay human where it really matters.
Uddannelsesminister Morten Østergaard sendte hilsen i dobbelt.
Kan en robot få lampefeber?
Nyudnævnt professor blandt de 100 mest indflydelsesrige i verden ifølge Time Magazine
Det blev til dobbeltfejring, da nyudnævnt
professor mso Henrik Schärfe, Inst.
for Kommunikation, den 19. april skulle
holde sin tiltrædelsesforelæsning. Kort
for inden var en særlig nyhed nemlig
tilflydt ham: at han ville være at finde
på TIME Magazines eksklusive liste over
de 100 mest indflydelsesrige personer i
verden, som ville blive offentliggjort den
18. april.
- Det vigtigste i den forbindelse er, at
vi holder fast i vores menneskelighed,
mens vi udforsker de fantastiske muligheder, vores teknologiske fremtid byder,
understregede professoren i sin tiltrædelsesforelæsning, der meget sigende
havde fået titlen 'Stay Human – where it
really matters'.
Geminoiden er en tro kopi af den 44-årige professor, og for det utrænede øje
kan det være svært at kende forskel. Det
giver Henrik Schärfe mulighed for at forske i, hvornår vi opfatter og behandler
geminoiden som en maskine, og hvornår
vi tillægger den menneskelige egenskaber. Det er vigtigt, da vi står over for
en fremtid, hvor robotterne vil spille en
langt større rolle i samfundet, end det er
tilfældet i dag.
Så var scenen klar til at blive indtaget af
den nydelige geminoide og hans menneske. Førstnævnte blinkede og drejede
hovedet, men kunne ikke rigtig få munden på gled. Man kunne få den tanke, at
han led af lampefeber. Det viste sig dog
bagefter, at nogen ved et uheld havde
lukket for ’ilten’, dvs. havde afskåret den
elektriske forsyning. Til gengæld forelæste og illustrerede Henrik Schärfe på fornemmeste vis, hvordan hans interesser
10 UGlen 3 · 2012
Henrik Schärfe er internationalt kendt
for sin forskning i robotter og menneskets forhold til maskinerne. Til det
formål har han, som det vil være mange
AAU’er bekendt, som det første menneske uden for Japan fået skabt en
geminoid, en menneskelignende robot,
som via et computersystem gengiver et
menneskes mimik og bevægelser.
Hele festen var iscenesat på Nordkraft.
Institutleder Christian Jantzen bød
velkommen, rektor ønskede til lykke og
dekan Lone Dirckinck-Holmfeld motiverede for professorudnævnelsen. Rygtet
om den fornemme placering på Time
Magazines liste var nået frem til undervisningsministeren, der som Schärfe selv
optrådte med en dobbeltgænger, da han
via video ønskede professoren til lykke
med den fornemme placering.
Henrik Schärfe truede med at udskifte geminoiden med en ’yngre model’.
for religion, musik, computere, fortælling
og kunst pegede i retningen af hans
nuværende forskning. Denne har som
mål at finde ud af, hvad der sker, når vi
interagerer med robotter. Han forudser,
at vi om 10 år kan have robotter, der i
langt højere grad kan agere som et menneske. Det vil ske, hvis den megen forskning rundt omkring i verden samles, og
forskerne forlader deres laboratorier og
kommer ud i den støjende virkelighed.
The TIME 100
“The TIME 100 is not a list of the most
powerful people in the world, it’s not a
list of the smartest people in the world,
it’s a list of the most influential people
in the world. They’re scientists, they’re
thinkers, they’re philosophers, they’re
leaders, they’re icons, they’re artists,
they’re visionaries. People, who are
using their ideas, their visions, their
actions to transform the world and have
an effect on a multitude of people.”
Henrik Schärfe
❙ Cand.mag. i Humanistisk
Informatik i 2001 og ph.d. i
2005 på afhandlingen Computer Aided Narrative Analysis, begge på AAU
❙ Adjunkt på Inst. for Kommunikation i 2004-2008 og siden da
som lektor
❙ Han er leder af Center for
Computermedieret Erkendelse
❙ Hans forskningsmæssige indsats
ligger inden for fire områder:
1. Konceptuelle strukturer
2. Narrativitet, kultur og
kognition
❙ 3. Persuasive design
❙ 4. Sociale robotter og
geminoid-forskning.
Studerende står bag
ny buddyordning
Tekst og foto: Susanne H. Knudsen
En ny buddyordning giver danske og internationale studerende
mulighed for at forbedre deres
engelskkundskaber og bidrager
til at skabe et internationalt
miljø på AAU.
Vi lever i en globaliseret verden, og derfor burde det være helt naturligt at kommunikere på engelsk, men det kan være
en overvindelse for mange at kaste sig
ud i de fremmede gloser – særligt når
andre danskere er til stede. Det oplever
Lise Schmidt Nielsen, der er underviser
på Engelsk SIV, i stigende grad i sit
undervisningslokale.
- Nogle af de nye studerende, som ikke
har været på udlandsophold, men kommer direkte fra gymnasiet, mangler
sprogligt mod til at tale engelsk, og derfor kan de have en tendens til at holde
sig tilbage i timerne, forklarer hun.
- Vi vil gerne bidrage til at skabe et summende internationalt miljø på AAU, da
det vil give vores studerende mulighed
for at udvikle deres sproglige kompetencer, samtidig med at de internationale
studerende bliver integreret såvel fagligt
som socialt i Danmark og får en fantastisk oplevelse, når de læser her, understreger Lise Schmidt Nielsen.
Der har da også allerede været stor
interesse for den nye buddyordning.
Til det første møde i februar mødte 44
danske og internationale studerende
op, og siden har styregruppen bag
Intercambio hver måned planlagt en ny
event. Tanken er, at de sociale tiltag kan
fungere som en isbryder og skabe et
studiemiljø, der rækker ud over undervisningstimerne. Da UGlen kiggede forbi,
stod der spilaften på programmet. Her
var Camilla Paaske mødt op med sin
sydkoreanske buddy, Mikayla, der læser
International Cultural Studies (ICS).
- Før jeg tilmeldte mig Intercambio,
kendte jeg ingen danskere kun andre
udvekslingsstuderende, og jeg ville
meget gerne i kontakt med nogle danskere, fortæller hun.
Venskaber på tværs af kulturer
Foreløbig har de to studerende holdt
fælles madaftner, og planen er at mødes
hver 14. dag ud over de månedlige fællesarrangementer i forbindelse med
Intercambio.
- Jeg synes ikke længere, at det er så
pinligt at tale engelsk, og samtidig har
jeg fået en rigtig god veninde, understreger Camilla Paaske. Og det er hun
ikke den eneste, der har fået, hvis man
skal dømme ud fra de små grupper af
danske og internationale studerende,
der sidder rundt omkring de små borde i
Studenterhuset og hyggesnakker, inden
de med krum hals kaster sig over en
omgang Bezzerwizzer.
Fantastisk start
- Jeg synes, at det er vigtigt at øve
engelsk, og samtidig er det hyggeligt at
lære om andre kulturer, forklarer Camilla
Paaske, mens hendes buddy nikker
bekræftende.
Vil du vide mere…
Andre end SIF’er er meget velkomne til
at deltage i Intercambio.
Se www.facebook.com/TheIntercambioPr
ogramme?sk=wall&filter=12
11 UGlen 3 · 2012
Det er en del af baggrunden for, at hun
sammen med en gruppe engagerede
studerende fra 2. semester SIV Engelsk
tog initiativ til en buddyordning under
navnet Intercambio.
Intercambio inviterer hver måned til en ny event,
Danske Camilla har bl.a. introduceret sin koreanske buddy, Mikayla, for friskbagt dansk brød, og det vakte stor
og i den nærmeste fremtid drejer det sig både om
begejstring.
maskebal, orienteringsløb og en sommerfest.
"Open Borders" lavet af fem A&D-studerende
vandt BUILD WHAT HERE-konkurrencen, og de
fem kan nu sammen med 120.000 andre se
projektet realiseret på Roskilde Festivalen i år.
Alle vil have mobildækning overalt, men ingen
vil se på grimme antenner. Afgangsprojektet
løser problemet med et forslag til en lampe,
der integrerer design og teknik på en ny måde.
FEM A&D-STUDERENDE
DESIGNER HJØRNE AF
ROSKILDE FESTIVAL
Når de 120.000 festivalgæster strømmer til dette års Roskilde Festival, vil de
bl.a. blive mødt af ’muren’ – en kæmpe
væg lavet af døre, der slynger sig igennem Poor City-området. Den store
installation med titlen ’Open Borders’
blev vinderprojekt i designkonkurrencen
BUILD WHAT HERE, der afholdes som
et samarbejde mellem Dansk Arkitektur
Center og Roskilde Festival.
12 UGlen 3 · 2012
’Open Borders’ er lavet af ’Tegn og
Gæt Aalborg’, som dækker over Mikkel
Jensen, Louise Færch Gjerulff, Andreas
Møller Nielsen, Kasper Johannessen
og Karin Sanfridson, hvoraf de fire er
på 4. semester og en på 2. semester
af bacheloruddannelsen i Arkitektur &
Design. De ønsker med deres visuelle og
stærkt symbolladede projekt at få festivalgæsterne til at tage stilling til unge
asylansøgeres forhold i Norden. Væggen
er en hindring mellem to grænseområder. Nogle af dørene er åbne, andre står
på klem eller er aflåst. Du kan banke
på eller ringe på dørklokken. Måske
bliver du lukket ind på den anden side,
men kun måske. Værket ’Open Borders’
manifesterer Roskilde Festivals fokus på
asylansøgeres forhold i Norden. Samtidig fremmer det møder og interaktioner
festivalgæsterne i mellem.
Vil du vide mere…
❙ Se alle konkurrenceforslag etc. på
innosite.dk
❙ dac.dk/buildwhathere
TELEPRIS TIL
STUDERENDE FOR
MOBILANTENNER
I GADELAMPER
Et forslag om at bruge en ny generation
af gadelamper til at forbedre den mobile
internetdækning i byerne har givet tre
nyuddannede industrielle designere fra
Inst. for Arkitektur og Medieteknologi
den danske telebranches særlige pris til
studerende.
De kreative dygtige vindere, Anne-Sofie
Voss, Troels Rask Pedersen og Anders
Backe, fik prisen for deres afgangsprojekt ”Mobile Antennas”. Idéen fik de, da
de begyndte at se efter muligheder for
at integrere små mobilantenner i byrummet. Her fandt de ud af, at det på EUniveau er bestemt, at gadebelysningerne
skal udskiftes til mere energivenligt LED,
og så var det oplagt at slå flere fluer
med et smæk og udvikle en gadelampe
med mulighed for også at være antennestation.
Alle vil have mobildækning overalt,
men ingen kan holde ud at se på
grimme antenner. Afgangsprojektet
løser problemet med forslaget til en
lampe, der integrerer design og teknik
på en ny måde. Gruppen har desuden
analyseret forholdet mellem kommuner og teleselskaber og foreslået
forretningsmodeller, som kommer alle
parter i møde.
Prisen har givet trioen mod på at søge
støtte til at videreudvikle idéen.
- Som det ser ud nu, er interessen for
projektet enorm. Tiden vil vise, om det
bliver realiseret i den foreslåede form
som en gadelampe eller via en anden
løsning. Men det tyder helt klart på, at
konceptet med den form for implementering er et skridt i den rigtige retning,
forklarer Anders Backe.
Afgangsprojektet er resultatet af et flerårigt samarbejde med en del involverede
parter. Forskere fra Industriel Design
og Inst. for Elektroniske Systemer har
været inde over projektet sammen med
virksomhederne Telcon og Telenor.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder · 20. marts.
Juryen valgte enstemmigt ’Open Borders’ som vinder blandt de 89 indkomne
forslag fra hele verden. På en klar
og umiddelbar måde fortæller installationen historien om asylansøgeres
muligheder, usikkerheder og begrænsninger, når de ankommer til et nyt land.
Vinderprojektet udmærker sig ved at
demonstrere, hvordan arkitektur kan
være debatskabende.
I alt deltog 20 studerende fra Arkitektur
og Design / ART i BUILD WHAT HERE.
Vinderprojektet udstilles 25. maj på
Dansk Arkitektur Center i København,
hvor elementer fra konkurrenceforslagene opføres i 1:1.
Anne-Sofie Voss, Troels Rask Pedersen og Anders Backe fik overrakt prisen på telebranchens årsmøde.
STUDERENDE I
FART
Anders Bundgård Sørensen undersøger, hvorfor et bestemt gen kan betyde døden for unge sportsudøvere.
PROTEINFORSØG OG
ZEBRAFISK KAN GIVE
NY VIDEN OM PLUDSELIG HJERTEDØD
En speciel type hjertesygdom, der kun
optræder, når kroppen frigiver adrenalin ved intensiv sportsudfoldelse eller
anden stresspåvirkning, bliver nu undersøgt af Anders Bundgård Sørensen i
hans specialeprojekt. Sygdomstypen har
været meget omtalt i medierne på grund
af konkrete tilfælde, hvor tilsyneladende
sunde og raske håndboldspillere, fodboldspillere og triatlon-udøvere har fået
hjertestop i tilknytning til anstrengelserne. Anders følger op på genetiske
studier af berørte patienter.
- De tilfælde, jeg arbejder med, stammer
fra en svensk og en irakisk familie, hvor
sygdommen er arvelig. I et samarbejde
mellem AAU, AU, Statens Serum Institut
samt patienternes læger er det lykkedes
at finde frem til den genfejl, der er årsag
til symptomerne. Jeg fokuserer derfor
på at finde ud af, hvorfor genfejlen giver
netop denne hjertesygdom og ikke andre
symptomer, forklarer den 25-årige, der
studerer medicinsk bioteknologi ved
Sektion for Bioteknologi.
symptomer som hos patienterne. Det
smarte ved zebrafisken er, at den er
gennemsigtig, så man kan observere
ændringer i hjerterytmen med et mikroskop, forklarer han.
Projektet støttes med 35.000 kr. af
Novo Nordisk og Novozymes særlige
Scholarship Programme og af Siemensfonden med 19.284 kr. til måleudstyr.
med 67 kampe bag sig, man forestiller
sig, når man trykker den smilende og
elegante Jesper Christensen på næven.
Til daglig står den på International virksomhedskommunikation og Engelsk, og
til sommer skulle bachelortitlen være i
hus.
AAU-STUDERENDE
DANSK MESTER
I BOKSNING
- Mine medstuderende bakker mig flot
op, selvom de ikke helt kan se lyset i
min sportsgren. Det er også sådan, at
jeg desværre må sige nej til fester og
lignende, men når jeg som i påsken når
helt til tops, er det glemt, siger Jesper
Christensen, som dog ikke umiddelbart
har en professionel bokserkarriere som
mål.
Den 23-årige Jesper Christensen brugte
påsken til at vinde titlen i mellemvægt
ved mesterskaberne, der blev afholdt i
Aalborg Kongres & Kultur Center.
Det er ikke lige en hårdtslående bokser
I stedet er det Aalborg Universitet, der
har det primære fokus. Når bacheloruddannelsen er i hus, vil Jesper læse kandidat på en af AAU’s it-ingeniørretninger.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙13. marts
13 UGlen 3 · 2012
I praksis sker det ved at bruge særlige
bakterier til at producere det protein,
der er forbundet med genfejlen. Derefter kan det fejlbehæftede proteins
virkning undersøges i detaljer. Arbejdet
udføres med avancerede biofysiske
metoder, der kan vise forskelle helt ned
på molekylært niveau.
Forskellene kan have meget stor betydning for, hvordan proteinet opfører sig i
kroppen. Undersøgelserne er dermed en
vigtig brik i det komplicerede detektivarbejde, der skal afdække, hvordan en så
lille fejl i ét gen kan medføre så alvorligt
et symptom som pludseligt hjertestop.
Anders inddrager bl.a. akvariefisk i
arbejdet:
- Ideen er at give zebrafisk den samme
genfejl som patienterne og derefter
undersøge, om der optræder de samme
Jesper Christensen - ny dansk mester i boksning og bachelorstuderende på HUM.
Tekst og foto, Erik Bjerre
Peter Bargsteen ved velkomst på venskabsskolen.
Peter og Trine sammen med landsbyens braminpræst og
Prisforhandlinger ved tømmerpladsen.
venner.
To AAU-kandidater
sparker gang i karrieren i Nepal
Trine Bargsteen og Peter Skøtt
Pedersen er nyuddannede kandidater i Udviklingsstudier fra
AAU. De stod efter studiet uden
arbejde, men i stedet for at
vente på, at drømmejobbet blev
slået op, gik parret i gang med
at skabe deres første job.
Trine Bargsteen og Peter Skøtt Pedersen
blev kandidater i Udviklingsstudier fra
Aalborg Universitet i 2011. De stod begge
uden arbejde efter studiet, og der var
ingen opslåede job at søge. Den første
arbejdsgiver blev Ranum Efterskole, som
ønskede at få belyst effekten af skolens
udviklingshjælp og af dens rejser til
venskabsskolerne i Nepal. Trine og Peter
satte sammen med Ranum Efterskole
en fire måneder lang undersøgelse
sammen, som indebar, at Trine og Peter
boede på Ranum Efterskole i en måned,
før de i januar 2012 tog med 78 elever
og 11 lærere til Nepal.
14 UGlen 3 · 2012
Ingen opslåede job at få
Trine Bargsteen er ikke i tvivl om, at
ruten til arbejdsmarkedet godt kan gå
via en efterskole og Nepal, og hun fremhæver samtidig, at det er meget vigtigt
at bruge sit netværk, når man søger job:
- Jeg er i Nepal, fordi der ikke er job
til os nyuddannede, og så valgte Olav
Storm fra Ranum Efterskole, at han
gerne ville have lavet en undersøgelse
af effekten af skolens rejser til Nepal.
Det foregik gennem en personlig kontakt. Det er jo sådan, man får et job nu
til dags, siger Trine Bargsteen.
Peter Skøtt Pedersen er enig og tilføjer,
at man skal huske at se jobsituationen
fra arbejdsgiverens side:
- Når man er færdig med studiet, kan
man ikke bare regne med, at det perfekte job er slået op. Man skal selv ud
og være proaktiv. Skab dit eget job, hvis
du kan. En uopfordret ansøgning kan
være lige så god som en ansøgning til
et opslået job. Husk at du har en masse
kompetencer, som andre kan bruge til
noget. Det er en god ide at fortælle,
hvad arbejdsgiverne kan bruge dig til,
mener Peter og tilføjer, at det kræver
øvelse at blive god til at markedsføre sig
selv og sine kompetencer.
Vigtigt at få noget på CV´et
Peter og Trine er enige om, at det vigtigste er at få arbejdserfaring, når man
er nyuddannet, og at man får bevist,
at man kan omsætte teorierne til praksis. Ellers er der en risiko for, at man
"drukner" i mængden af nyuddannede
kandidater, der hele tiden strømmer ud
fra universiteterne. De synes samtidig
begge, at det er spændende at bruge
den teoretiske viden i praksis, og at det
giver selvtillid at have ansvaret for et
forskningsprojekt.
- Jeg håber, det fører til rigtig meget
derhjemme. Først og fremmest får man
en masse praktisk erfaring, som man har
meget brug for som nyuddannet. Både
fordi det er vigtigt på CV´et, men også
fordi man mærker de teorier, man har
lært helt ud i fingrene, når man bruger
dem i praksis, understreger Trine Bargsteen.
Brug dit netværk og ring til dem,
du ikke tør tale med
Trine Bargsteen råder nye kandidater til
at bruge alle tilgængelige hjælpemidler
for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Det gælder ens personlige og
faglige netværk, men fx også de løntilskudsordninger, der kan give en del af lønnen i det første
job. Trine uddyber:
- Min oplevelse som nyuddannet er, at de fede
job er dem, du selv skaber. Så ud og brug dit
netværk og få snakket noget arbejde i gang.
Ring til dine gamle professorer og dem, du
egentlig ikke tør snakke med. Få skabt noget.
Klø på, for det er det eneste, der rykker.
Både Peter og Trine er bevidste om, at arbejdet
med Ranum Efterskole ikke er et helt almindeligt
job. Selvom de ikke bliver rige af at lave undersøgelsen, synes de begge, at de allerede er blevet rige på oplevelser.
- Jeg vil hellere det her end at have et almindeligt job. Det er fantastisk at få lov til at tage
med på sådan en rejse her og at være med fra
start til slut. Forskellen på at have et job og på
at lave sin egen undersøgelse er, at der her er
et klart defineret start og sluttidspunkt. Og så
er de fire måneder, undersøgelsen har taget,
faktisk ikke ret lang tid. Jeg synes, det har
været en utrolig stor oplevelse selv at forme en
undersøgelse og få lov til at følge den til dørs.
Man vokser automatisk med opgaven og kommer til at tage det meget seriøst. Det er for mig
det største, man kan få lov til at lave, og for
Nepallandsby, hvor en af venskabsskolerne holder til.
Nepalesiske piger i festtøjet.
Elefantsafari i Chitwan nationalpark.
mig er det i den grad et rigtigt job, understreger Trine Bargsteen.
arbejde. Peter Skøtt Pedersen arbejdede
i sin praktiktid med skovbrug i Laos:
sit studium, og hun vil meget gerne tilbage til Asien:
Tilbage på efterskolebænken
- Jeg drømmer om at komme til at
arbejde for en udviklingsorganisation,
gerne inden for "natural ressource
management". Jeg håber, at jeg om fem
år sidder på et kontor i et uland eller i
Danmark. Jeg håber at få arbejde for en
NGO, Udenrigsministeriet, Danida eller
måske FN, siger Peter.
- Jeg kunne godt lide Indonesien, men
ikke Jakarta. Der er et godt drive i de
folk, der bor i Asien. Jeg kunne godt
arbejde i Afrika, men vil allerhelst til Sydøstasien.
Peter og Trine boede på Ranum Efterskole
og tog del i det daglige arbejde i over en
måned, før de rejste til Nepal. Peter er
selv tidligere efterskoleelev, og for ham
var det en helt speciel oplevelse at være
tilbage, selvom han denne gang næsten
altid var på arbejde.
- Det har været superfedt at bo på skolen
og at lære elever og lærere at kende. Men
samtidig har det været hårdt, fordi man er
på arbejde hele tiden. Men det gør altså
ikke noget, når man er i gang med at starte
en karriere og gerne vil vise, hvad man
kan. Det var en sjov fornemmelse at være
tilbage på efterskole, og samtidig er det
rigtig fedt at have med de unge at gøre i
dagligdagen. Det kan også være frustrerende at være på 24 timer i døgnet, men det
har overvejende været en positiv oplevelse.
Det giver flashback til min egen efterskoletid - og der er bare en god stemning på en
efterskole, slår Peter Skøtt Pedersen fast.
Nu tør vi drømme om fast arbejde
Undersøgelsen af effekten af Ranum Efterskoles dannelsesrejser var færdig i marts.
Det er meningen, at undersøgelsens
resultater efterfølgende skal publiceres
i Danmark og England i samarbejde med
en forsker ved SDU, Tue Heidemann. Trine
Bargsteen og Peter Skøtt Pedersen håber
og tror, at deres første job har bragt dem
skridtet tættere på drømmen om et fast
Trine Bargsteen var næsten et år i
Jakarta i Indonesien i forbindelse med
De to nyuddannede kandidater er desuden
sikre på, at de kommer tilbage til Nepal.
Hvis ikke for at arbejde, så for at få set
nærmere på de høje bjerge, der kun var
tid til at se på afstand denne gang.
Karriereeksperternes råd
AAU har landets største karriererådgivningscenter med 18 ansatte.
I de kommende år udvider Karrierecentret yderligere for at imødekomme uddannelsesministerens krav til universiteterne om, at de
skal være bedre til at skaffe de studerende i arbejde. Karrierekonsulent Karin Folmer Andersen giver følgende råd til de studerende.
Hvad er dit bedste råd til nyuddannede
studerende?
Gå i gang med at søge uopfordret, tag ud
og besøg de virksomheder, du synes, er
attraktive. Der er ikke så mange job i dag,
og statistikkerne viser, at 80 % af alle job
besættes via netværk.
Besøg virksomheder og vis din interesse
allerede, mens du læser. Det kan også være
en god idé at gå i praktik, fordi du derved
kan skabe et netværk og prøve dine kompetencer af. Det kan også være en god idé at
lave projekt eller speciale i samarbejde med
en virksomhed, så du får prøvet teorierne
af og får din viden omsat til noget konkret,
virksomhederne kan bruge.
Hvad kan de studerende gøre i løbet af
deres studium?
Vi oplever, at de personlige kompetencer
betyder utroligt meget, og man bliver
typisk ikke ansat alene på kandidatbevis.
Det er vigtigt, at man samtidig har et
unikt CV, hvor man kan vise, at man har
frivilligt arbejde eller har relevante studiejob eller andet, der gør, at man ikke
bare er en kandidat fra universitetet. Tidligere betød eksamensbeviset nok mere.
Mit bedste råd til de studerende er: Find
et relevant studiejob, gå i praktik og
arbejd sammen med virksomhederne. Det
gør uddannelsen mere virkelighedsnær,
at man arbejder med konkrete cases.
Både i forbindelse med studiet og med
praktik.
Hvornår skal man begynde at søge job?
Søg job, når du begynder at skrive speciale. Vores undersøgelser viser, at hvis
man venter med at søge job til efter
eksamen, er der overhængende fare for
at blive langtidsledig.
Det tager lang tid at blive god til at søge
job, så begynd allerede, mens du læser.
Jo tidligere du starter med at søge job,
jo hurtigere kommer du i job. Det er en
af vores vigtigste pointer, slutter Karin
Folmer Andersen.
15 UGlen 3 · 2012
Trine Bargsteen.
Studerende fik til opgave at lave et urbant designprojekt, og det blev til fredagsbaren Utzopia, bygget af 200 euro-paller.
Karrieremessen er populær både blandt studerende og
virksomheder og institutioner, fordi de får nærkontakt.
JURAUDDANNELSE
OM GRØNLANDSKE
FORHOLD
Aalborg Universitet er på vej med en
jurauddannelse, der specifikt er rettet mod grønlandske forhold. Den nye
uddannelse er et af elementerne i en
ny 5-årig samarbejdsaftale, som AAU i
marts indgik med Grønlands Universitet
(llisimatusarfik), der ligger i Nuuk. Med
uddannelsen forventer de 2 universiteter
at få flere grønlandske unge til at læse
jura, og behovet for jurister til det grønlandske retsvæsen er stort, oplyser Tine
Pars, rektor på Grønlands Universitet.
Det er tanken, at uddannelsen skal garneres med særlige grønlandsrelaterede
valgfag, fx i relation til fiskeri og råstofudvinding. I første omgang kører uddannelsen, der får plads til 10 studerende
årligt, i Aalborg, men det er håbet, at de
unge inden for en overskuelig fremtid vil
kunne tage 1. semester i Nuuk.
Uddannelsen er ikke forbeholdt grønlandske studerende, så alle studerende, der er
interesserede i en jurauddannelse målrettet grønlandske forhold, er velkomne.
16 UGlen 3 · 2012
FREDAGSBAREN
UTZOPIA VAR
INGEN UTOPIA
De studerende på 2. semester på Art &
Technology havde et mål for deres studium den anden uge i marts: at fredagen
den 9. kl. 15.00 skulle deres projekt have
forvandlet sig fra at være 200 euro-paller
til en udendørs bar, klar til at byde byens
folk velkommen. Baren var døbt Utzopia –
placeret som den var i Utzonparken.
Der var tale om et midlertidigt urbant
designprojekt, hvor de studerende gennem et samarbejde med kunstnerkollektivet Detours skulle skabe en platform for
social interaktion mellem de studerende
på universitetet. Formålet var, at de
studerende af den etablerede kunstnergruppe lærte, hvordan man kan skabe et
kunstprojekt som en del af byen.
Nu ville det jo have været super, om
vejrguderne også havde samarbejdet, så
bargæsterne kunne have nydt lidt forårssol. Men sådan skulle det ikke være. Den
voldsomme blæst til trods blev Utzopia
fint modtaget af et pænt fremmøde. Folk
fandt nemt de forskellige anvendelsesmuligheder i de forskellige niveauer på
møblet, som både var bænk, bord og
legeplads. Og når arbejdet er veludført,
musikken spiller, og øllet er blæstafkølet,
kan humøret alligevel godt forvandles til
et højtryk, så eftermiddagen endte på
’smukt’.
STUDERENDE
FORAN AALBORG
SYMFONIORKESTER
En ganske almindelig fredag blev et
undervisningslokale forvandlet til et
spændende laboratorium, da studerende
på Musik stod bag en workshop i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester.
Ideen med arrangementet var at give
de studerende mulighed for at lede og
instruere professionelle musikere i både
musikproduktion og performance. Umiddelbart en uvant situation for begge
parter, alligevel var det imponerede musikere, der ved dagens afslutning forlod
Kroghstræde nr. 6.
- Musikerne var overraskede over de studerendes niveau og ikke mindst over den
iderigdom, der blev udvist, og derfor taler
vi allerede om at fortsætte samarbejdet,
fortæller lektor Martin Knakkergaard fra
Musik.
GODT 2.000
TIL KARRIEREMESSEN
BS Christiansen og et hav af netværk var
det, der mødte de studerende på Karrieremessen 2012 i Gigantium den 6. marts.
300 studerende startede dagen med at
få rettet rygraden under BS Christiansens
kyndige og til tider hårde vejledning. Derefter ventede 6 timers netværk, jobsøgning og foredrag de i alt over 2000 besø-
gende, der kom forbi Gigantium den dag. Mange
nye virksomheder var med til at gøre billedet af
det lokale, regionale, nationale og internationale
arbejdsmarked endnu bredere.
Vi gentager succesen i 2013 den 5. marts!
DE FIRE KANDIDATUDDANNELSER I KINA
FIK PÆN SØGNING
76 danske studerende og i alt 104 studerende
har søgt ind på en af de fire helt nye kandidatuddannelser ved det dansk-kinesisk universitetscenter i Kina, Sino-Danish Center for Education
and Research/SDC.
AAU har hovedansvaret for Innovation Management med prof. Olav Jull Sørensen i spidsen, og
den har fået de 30 af ansøgningerne. De øvrige
uddannelser er Neuroscience & Neuroimaging,
Public Management & Social Development samt
Water & Environment.
Uddannelserne er specifikt udviklet til at
udnytte synergieffekter mellem dansk og kinesisk forskning. Ansøgningerne er ved at blive
behandlet, og de optagne studerende vil få
besked 1. maj.
STUDERENDE LÆRTE AT
DRIVE VIRKSOMHED MED
GOD SAMVITTIGHED
Gode gerninger og god forretning kan godt
kombineres. Det var budskabet til de 350 studerende fra alle dele af AAU, som 27.- 30. marts
deltog i Wofie 2012 – universitetets intensive,
tværfaglige workshop om innovation og entreprenørskab. Wofie foregik samtidigt på Nordkraft i Aalborg samt på AAU Esbjerg og AAU
Cph i Ballerup. Årets tema var social innovation
og entreprenørskab.
- Med dette tema ville vi have de studerende til
at tænke over, hvordan de fremmer sociale og
miljømæssige mål for en god sag og samtidig
tjener penge på det. Sociale entreprenører associeres ofte med nonprofit organisationer, men
det er langt fra ensbetydende med, at man ikke
kan opnå et overskud med sin socialøkonomiske
virksomhed, siger projektets leder Nanna Tribler.
UDDANNELSES
NYT
Virksomhedsgrundlæggerne, Niels Bonefeld og Henrik Smede-
Intensiteten i Nordkraft var så tyk, at den næsten var
gaard, fortalte om deres sociale virksomhed Baisikeli.
til at føle på.
Wofie er først og fremmest et nøje tilrettelagt undervisningsforløb, der følger
en forskningsbaseret pædagogisk model
udviklet til at promovere nytænkning og
give deltagerne metoder, de kan anvende
i arbejdslivet. Men Wofie er også en konkurrence i at udvikle og præsentere en
forretningsidé.
Vinderne af Wofie 2012’s 1. præmie på
15.000 kr. blev Misol fra AAU Cph med
ideen til at lave et bæredygtigt, socialt
projekt i Sri Lanka, hvor et kooperativ af
kvinder skal producere engangsbeskyttelsessokker af affaldsmaterialer fra
tekstilindustrien, som turister kan købe
og anvende ved besøg i hellige templer.
En enig jury begrundede valget med den
dybdegående research, ideens skalerbarhed og stærke CSR-profil. (Se s. 39)
2. præmien på 10.000 kr. samt Student
Choice Award gik til ADjoy for ideen, der
kombinerer hvidt lys, kendt fra behandling mod vinterdepression, med reklamer
på fx busskure og lignende reklamesøjler. 3. præmien på 5.000 kr. gik til
Time2Help for ideen om opbygningen af
et korps af lokale ”helte”, som kan alarmeres via et sms-understøttet netværk
og komme medborgere til hjælp i deres
nærområde. Præmierne var sponsoreret
af mediehuset Mandag Morgen og Roskilde Festival.
Workshoppen forløb planmæssigt og
uden udfald under live-streaming transmissionen, der bandt de tre lokationer
virtuelt sammen under hele workshoppen. Oplæg og råd fra danske og udenlandske eksperter i socialt iværksætteri
og forretningsudvikling inspirerede de
studerende til at gå deres ideer efter i
sømmene gang på gang. Energien og
engagementet var højt til det sidste på
det fjerde Wofie, og de foreløbige evalueringer fra de deltagende studerende
viser en tilfredshedsprocent på 84 %
mod 68 % i 2011. Wofies styregruppeformand, lektor Claus A. Foss Rosenstand,
sluttede da også Wofie 2012 af med
ordene The Best Wofie Ever.
JUstiCe
snow PAtroL
the stone roses
eAGLes oF deAth MetAL // eMeLi sAndé
the GAsLiGht AntheM // kAshMir // the kooks
LUkAs GrAhAM // MALk de koiJn
MArinA & the diAMonds // oh LAnd
the Asteroids GALAXY toUr // BAt For LAshes
BoMBAY BiCYCLe CLUB // Choir oF YoUnG BeLieVers // dúné
FreJA LoeB // LittLe drAGon // MiLes kAne // noAh & the whALe
tUrBoweekend // when sAints Go MAChine
Få de Bedste
nYheder Først!
15.-17. JUni 2o12
ÅDALEN //AARHUS
BY APPOINTMENT TO
THE ROYAL DANISH COURT
NorthSide udvikleS i dialog med Sit publikum. læS mere på www.northside.dk, og bliv veNNer med oS på Facebook
17 UGlen 3 · 2012
GArBAGe
the hiVes // JAMes BLAke // kAsABiAn
hiGh
MUMFord & sons // noeL GALLAGher’s FLYinG
Birds
the xx
Af Alice Bonde
Den nyindrettede Cafe Fej er udstyret med møbler til alle behov.
Simon Mogensen i den nye bar i Cafe Fej, som
byder ind hver anden fredag eftermiddag.
Studiemiljøet i top i Juraens Hus
Spørger man de studerende, som
holder til i Juraens hus, hvordan
studiemiljøet er i huset, lyder
det samlede svar, at det er i top.
Og hvem skulle vide det bedre
end dem, der ’bor’ der. Faktisk
trives de studerende på Jura og
Erhvervsjura så godt, at FEJ, de
to uddannelsers fælles studenterforening, er gået ind i opløbet
om at blive kåret med årets
Undervisningsmiljøpris.
Pennefører for indstillingen har været
studerende og bestyrelsesmedlem i FEJ
Simon Mogensen, der læser Jura på 4.
semester. Han kom til AAU efter at have
læst Erhvervsjura i Aarhus – derfor har
han også et sammenligningsgrundlag og
ved, at de forhold, som findes i Juraens
Hus, ikke findes alle steder.
Til sommer har AAU udbudt Jura i 5
år. Samtidig med, at Jura startede, blev
Erhvervsjura moderniseret. I indstillingen lægger de studerende vægt på, at
det forhold, at de to uddannelser holder
til det samme sted, er unikt.
rende. I Juraens hus er de lokaliseret i
samme bygning, og der en rent fysisk
distance på 10 m fra et undervisningslokale til underviserens kontor.
- Men fysisk distance er en ting, personlig distance er en anden ting, siger
Simon. Her er vi så heldige, at alle
ansatte på Juridisk Institut er disponible
og står til vores rådighed. Vi oplever
virkelig, at vi nemt kan komme i kontakt
med vores undervisere, enten på kontoret eller i kantinen. Endvidere deltager
underviserne også i studenterarrangementer, fx den studenterarrangerede
julefrokost og i den årlige studietur.
- Ydermere har vi, som et mindre komisk
indslag i den ellers travle hverdag, fået
lavet karikaturtegninger af nogle af
underviserne, som hænger i vores indgangsparti. Det, at underviserne udgør
en så stor del af vores sociale studieliv,
er også med til at skabe en dialog i klasselokalerne frem for en monolog – vi er
ikke helt så bange for at stille spørgsmål
og diskutere i plenum.
18 UGlen 3 · 2012
Gode fysiske rammer
- Vi er slet ikke i tvivl om, at det skaber
en synergieffekt i form af en yderst specialiseret juradel til gavn for stud.merc.
jur.erne og en specialiseret økonomisk/
juridisk del til gavn for stud.jur.erne.,
forklarer Simon og siger videre, at det
ikke kun er fagligheden, der bærer præg
af den særlige studieform på AAU, Aalborgmodellen. De studerende har også
gavn af den senere i erhvervslivet ved
at få et stærkt netværk af personer fra
begge studier.
Tæthed mellem studerende
og undervisere
En anden væsentlig faktor i forhold til
det gode studiemiljø er, at der er en kort
distance mellem underviser og stude-
Da Jurauddannelsen blev en realitet,
begyndte universitetet en større indretning af bygningen på matrikelnummeret
Niels Jernes Vej 6 til Juridisk Institut.
- Faciliteterne for det perfekte studiemiljø findes i Juraens Hus. Der er gennem tiderne sket en del forandringer,
men som det er nu, må vi sige, at vi er
nået til den sidste fase af ombygninger.
- Studiet er indrettet med et stort antal
grupperum, der benyttes flittigt af de
studerende til at skrive fælles opgaver.
Og hvis man er typen, der ønsker lidt
liv rundt omkring sig, når man læser, er
der også mulighed for at sidde behageligt på gangarealerne eller i Cafè FEJ.
Netop Café FEJ har lige gennemgået
en større renovering og er nu udstyret
med møbler til alle behov, fx komfortable sofaer, bløde fatboys, og almindelige
stole og borde, så den nu kan udgøre
rammerne om sociale arrangementer.
Café FEJ styres af ni studerende, og
hver anden fredag lukkes ugen ned med
Fredagsbar, for en bar indgår også i
møblementet. Endvidere har de studerende selv uddelegeret arbejdet med
at fylde 3 automater op, der indeholder
friskbrygget kaffe, juice, vand, chokolade
etc., som gør det ideelt at opholde sig på
studiet uden for normale tidsrum.
Og med åbningen i februar af den nye
kantine, er det nu blevet de studerendes foretrukne sted at nyde deres mad.
Netop kantinen fremhæver Simon som
et godt eksempel på, at de studerendes
ønsker bliver hørt.
- Da de studerende spurgte, om det var
muligt at få en madordning eller en
kantine i bygningen, gik der ikke lang
tid, før det var en realitet. Kantinen er
med til at gøre de lange dage på studiet
udholdelige. Samtidig har vi stor indflydelse på, hvad der bliver serveret, da der
er en tæt dialog mellem kantinebestyreren og FEJ.
- Generelt oplever vi en utrolig stor
entusiasme og opbakning fra instituttets side, og det smitter af på os studerende, så også rigtig mange yder en
frivillig indsats for studiemiljøet. Jeg
er overbevist om, at den fælles indsats
betyder, at vores uddannelser har et
højt fagligt niveau, der igen er med til
at skabe interesserede studerende og
engagerede undervisere. Samtidig er det
også vigtigt, at der er noget andet end
studiet, der trækker i en, når man skal
møde en kold vintermorgen – nemlig det
sociale fællesskab – og det bliver bedre
og bedre, slutter Simon.
Træning af nytænkning
Det er muligt at få 5 ECTS-point for et kursus i Den Kreative Platform,
og der arbejdes på, at det også bliver muligt at få ECTS-point for
et kursus i Træning af Nytænkning.
Af Lærke Lysemose Christensen
Christian Byrge i færd med at opbygge engagement.
Træningsprogrammet bygger på de samme
idéer som 3D-didaktikken og Den Kreative
Platform, som Christian Byrge ligeledes står
bag. Overordnet set arbejdes der med de
menneskelige interaktioner, og hvordan mennesker sammen kan anvende deres viden
uhæmmet og på denne måde bruge en større
del af deres viden til at få nye tanker, ideer
og videnskonstruktioner.
3D-didaktikken tager udgangspunkt i en
kropslig måde at træne sin adfærd på og
består af fire grundlæggende principper:
1) At tænke parallelt, dvs., at flere hold sideløbende udfører samme opgave og overholder samme deadlines. På denne måde
forstyrrer holdene ikke hinanden, og opgaverne behandles trinvis. Denne metode
hjælper til at indskærpe koncentrationen
om den pågældende opgave og forstyrrer
ikke alle de andre informationer, der kræver vores opmærksomhed.
2) At have opgavefokus i stedet for personfokus, hvilket indebærer at gå så lidt som
muligt op i personlige problemstillinger,
men samtidig at være opmærksom på
hinandens tilstedeværelse for sammen at
rette fokus mod opgaven.
3) Ingen skal opleve sig bedømt – hverken af
sig selv eller andre – da det virker begrænsende i forhold til at bruge viden uhæmmet.
4) At tænke horisontalt, hvor det drejer sig
om at kunne identificere viden på tværs og
bruge den til at tænke nye ideer. Hvis man
fx allerede kender til nogle mekanismer i
én sammenhæng, kan den grundlæggende
ide overføres til andre sammenhænge.
Den Kreative Platform er en proces, hvor
der arbejdes ud fra netop disse fire principper, fortæller Christian Byrge. For at over-
holde alle fire principper er nærmest
hvert sekund styret – hvordan man kommunikerer, hvordan man arbejder, og om
man står op eller sidder ned. Det skal
ses som et værktøj til at lede en proces,
hvor man som projektleder kan få andre
mennesker til at gennemgå processen
derved at opnå et resultat. Det kunne
fx være en kognitiv øvelse i form af
forskellige billedkort med motiver, der
kan sætte gang i nye og uventede ideer
og associationer, når man skal løse et
problem på en kreativ og anderledes
måde. Øvelsen virker stimulerende på
nye tanker. Den Kreative Platform har
især bredt sig inden for folkeskolen,
hvor lærere fra hele landet har været på
2-6 dages kurser.
Træningsprogrammet for
Nytænkning er ikke en proces på
samme måde. Programmet har til formål
at skabe en kultur eller en personlig
udvikling, hvor det bliver en naturlig
del af ens væremåde at tænke kreativt.
Inspirationen til træningsprogrammet
opstod bl.a. gennem henvendelser fra
brugere af Den Kreative Platform. De
gav udtryk for, at de ikke kun ønskede
at arbejde med de fire principper ved
konkrete projekter eller opgaver, men
at gøre det til en del af deres dagligdag.
Det kan imidlertid være vanskeligt, bl.a.
på grund af den konstante strøm af forstyrrende elementer.
Dette resulterede således i udviklingen
af et program, hvor principperne trænes
til at blive en kropslig del og ikke blot en
refleksiv del. Rent praktisk består træningsprogrammet af 52 træningsforløb
af 15 minutters varighed med 3 øvelser til
hvert program. Tanken er, at enhver virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution kan inddrage træningen, fx som
en del af undervisningen. Christian Byrge
fortæller, at bl.a. UCN, Aalborghus Gymnasium og Ikast/Brande Kommune allerede
er i gang med at implementere programmet. Desuden samarbejdes med Aarhus,
Aalborg, København, Odense, Esbjerg (og
Randers) om opsætning af programmet i
afdelinger rundt omkring i kommunerne.
Uanset hvor kreativ man er i
forvejen, kan træningsprogrammet
være anvendeligt. Mennesker, der har
vanskeligt ved det, bliver trænet i at
være kreative og får dermed en større
forståelse for kreativiteten. De, der har
nemmere ved det, kan i større grad få
systematiseret kreativiteten. Det kan
hjælpe én til at finde ud af, hvordan man
skal indgå i forskellige situationer for at
tænke mest muligt kreativt. Dette betegner Christian Byrge som meta-kognitiv
refleksion. Han mener endvidere, at som
udgangspunkt er mennesket naturligt
kreativt, men der er så mange ting, der
begrænser os, fx bedømmelse og manglende evne til at koncentrere os.
På spørgsmålet om, hvorvidt Den Kreative Platform og Træningsprogram for
Nytænkning medfører øget kreativitet,
henviser Christian Byrge til en kreativitetstest, som en blandet gruppe af
universitetsstuderende og ansatte har
gennemgået både før og efter deres deltagelse. Testen viser en 20 % stigning i
den generelle evne til at få ideer. Herunder evnen til at få originale ideer, ideer
inden for forskellige kategorier, evnen
til at bygge videre på ideer og evnen til
ikke at slutte en idé for tidligt.
Vil du vide mere…
Se hjemmesiden for Forskningsgruppen
for Uhæmmet Vidensanvendelse:
www.uva.aau.dk.
19 UGlen 3 · 2012
”Alle mennesker kan blive mere kreative”,
sådan lyder det fra adjunkt Christian Byrge
fra Inst. for Økonomi og Ledelse. Han har i
sin forskning fokus på kreativitet og er en af
ophavsmændene bag Træningsprogrammet
for Nytænkning.
Bl.a. Christian Byrge står bag Træningsprogrammet
for Nytænkning.
I forhold til de internationale studerende
rejser spørgsmålet sig, om vi forbedrer
det, der kan forbedres, eller det, der er
behov for at blive forbedret.
Interviewet af Alice Bonde
Rektors
grublerier
Om bl.a. frikøb fra undervisning, studiepraktik, udviklingskontrakten, kvadratmeterbehovet og de internationale studerendes behov i
forhold til vores indsats.
20 UGlen 3 · 2012
Uddannelsesministeren har sagt, at
universitetslærere ikke skal kunne frikøbe sig fra undervisning.
Det er jeg for så vidt enig i. På AAU går vi
ind for, at alle videnskabelige medarbejdere underviser i en eller anden udstrækning for at sikre, at vi har højest mulig
grad af forskningsbaseret undervisning,
og vi har den bredeste viden og portefølje i den lærerstab, som underviser.
Hvad angår basismidlerne, er formålet
jo først og fremmest at sikre den forskningsbaserede undervisning. Derfor har
AAU den regel, at forskere ikke kan frikøbe sig fra undervisning alene. Ønsker
de frikøb, gælder det frikøb fra både
undervisning og forskning, så vi i stedet
kan ansætte nye adjunkter, lektorer eller
professorer. Hertil kommer, at det jo ofte
er de mest aktive forskere, studenterne
efterspørger.
Det seneste udspil fra Morten Østergaard handler om, at der skal være en
praktikmulighed i løbet af studietiden.
Hvad er din reaktion på dette udspil?
Jeg ser ingen problemer i at give de
studerende ret til et semesters praktik
på virksomhedens betingelser, hvor hensigten er, at de skal øve sig i at være i en
virksomhed.
Når det er sagt, foretrækker jeg dog
projektpraktik, sådan som det oftest
praktiseres på AAU, hvor de studerende
gennemfører et projekt i samarbejde
med en virksomhed, og hvor projektet
er godkendt inden start af universitetet, og det er AAU-vejlederen, der har
ansvaret. Jeg er overbevist om, at de
studerende får mest ud af denne model,
det sikrer fremdriften i studiet, og måske
også virksomheden, fordi spilleregler
og indhold er gennemtænkt og aftalt
på forhånd. Jeg synes jo, det primære
må være, at de studerende i studietiden
lærer det, de ikke bagefter kan lære.
Universitetets bud på Udviklingskontrakten er netop afsendt til ministeriet. Har du kommentarer hertil?
Der har været stor opbakning til den
hele vejen rundt. Den var senest hovedemnet på personalemødet den 12. april.
Her blev der rejst det spørgsmål, hvorfor
interne ting som fx ligestilling ikke var
med. Her er mit udgangspunkt, at vi ikke
både kan bede om størst mulig selvstyre
til universitetet og samtidig ønske, at
ministeriet er involveret i, hvordan vi
styrer os selv. Forhold som ligestilling,
arbejdsmiljø og studiemiljø er en bestyrelsessag. Der skal vi ikke bede om at
blive sat under administration. Derimod
har Folketinget og regeringen et legitimt
krav på kvaliteten og mængden af den
forskning, vi præsterer, og de kandidater,
vi leverer, og derfor har vi holdt kontrakten på det samt på samarbejdet med
erhvervslivet. Det er det, vi producerer.
hvad de kan hver især. Når det er sagt,
så er måden, vi afholder eksamen på, i
mit hoved klart noget, der hører under
universiteternes selvstyre. Så loven
er egentlig meget enkel. Der skal blot
stå, at universiteterne skal sikre, at der
foretages en individuel bedømmelse af
den enkelte. Mere behøver der ikke stå.
Så vil vi gerne påtage os ansvaret for,
at det sker.
Den tidligere minister Helge Sander
sagde altid, at når man køber en spiller, så skal man vide, hvad han er værd,
selv om han skal spille holdspil. Ved
Årsfesten brugte uddannelsesministeren
også et billede fra fodboldens verden.
Østergaard sagde i stedet, at fodbold er
om noget et holdspil, men det forhindrer ikke aviserne i hver søndag at give
de enkelte spillere karakter. Selvfølgelig
kan man også have et projektarbejde
og vurdere alle deltagerne i forhold til
deres indsats.
Er der nyt til den fortsatte føljeton
om bygninger?
Bygningsstyrelsen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, har
undersøgt, hvor stort et behov vi har
for arealer, og i rapporten herom, som
kom i februar, er den nået frem til, at
vi i perioden 2010-2020 mangler i alt
110.000 m2. Det opgjorte behov stiger
fra 224.000 m2 til 334.000 m2, dvs. en
stigning på ca. 50 %, og det svarer til
stigningen i optagetallet.
Det andet er, hvordan vi producerer
det, og der vil jeg meget gerne have, at
vi selv og ikke ministeriet bestemmer,
hvordan vi skal afholde eksamen, sikre
ligestilling, etc., så for mig er der en klar
skelnen, som bestyrelsen er helt enig
med mig i.
Vi har planer for det meste, idet vi har
ca. 98.000 m2 på vej, fordelt på hovedcampus, på havnefronten i Aalborg, i
Esbjerg og København, men vi mangler
stadig 12.000 m2, som vi også er ved
at finde løsninger på. Desværre er hele
processen med udbygningen blevet forsinket med et år, fordi ministeriet først
ville have lavet denne rapport.
Nu nævnte du lige ordet eksamen.
Er der nyt om gruppeeksamen?
Nej, men jeg vil da godt lige indsparke,
at det er legitimt, at de studerende skal
bedømmes individuelt, for man skal vide,
Ministeriets bekymring gik på, om vi
fik bygget noget, vi ikke har brug for,
så vi skulle bruge penge på husleje i
stedet for til undervisning og forskning.
AAU-medarbejdere har mulighed for at
deltage samtidigt og aktivt i de rektorale
medarbejdermøder. Således er teknikken
med til at styrke netværksuniversitetet.
Direktionen er lige blevet præsenteret
for en international undersøgelse af
de internationale studerendes vurderinger af forholdene på de europæiske
universiteter og lande, de har opholdt
sig ved. Har du en kommentar til
undersøgelsen?
For mig er undersøgelsen bl.a. interessant, fordi den har en tabel over, hvordan internationale studerende synes,
universiteterne klarer sig globalt, nationalt og lokalt i forhold til en lang række
spørgsmål.
Her viser det sig, at vi på Aalborg Universitet er rigtig gode til de ting, vi har
travlt med i forhold til vores internationale strategi, fx synes 95 % af vores
internationale studerende, at vi klarer
os godt på akademisk engelsk.
Det er der ikke grund til at gøre mere
ved. Men vi har andre punkter, hvor vi
er helt i bund som fx arbejdserfaring,
karriererådgivning, sportsfaciliteter, indtjeningsmuligheder, udgifter til bolig og
leveomkostninger.
Det rejser for mig spørgsmålet, om vi
forbedrer det, der kan forbedres, eller
det, der er behov for at blive forbedret.
Der er således diskrepans mellem deres
problemer og det, vi løser. Det er, fordi
vi går i konkurrence med de andre universiteter på det universitære og vores
egen status og ikke på, at vi hjælper
dem. Om vi kan løse det, ved jeg ikke,
men det kan da godt være, vi kan finde
på begavede løsninger på nogle af disse
forhold og dermed sikre, at de får langt
mere ud af deres ophold hos os.
har du ambitioner om at styrke dit internationale
netværk, så skulle du måske overveje at påtage dig
værtskabet for en konference inden for dit fagfelt.
visitaalborg er din direkte indgang til succesfulde
konferencer i aalborg. vores rådgivning og service
er gratis og uvildig, og vi kan hjælpe med alt lige
fra bidding til de praktiske detaljer, så du kan
koncentrere dig om det faglige.
lad dig inspirere på visitaalborg.com/convention
og kontakt os allerede i dag på tel. 9931 7520.
21 UGlen 3 · 2012
vi holder
hånden under
dit globale
netværk...
Udmøntning af
AAU-Strategi 2010-15
inden for internationalisering og globalisering
Af Louise Bredgaard, Ledelsessekretariatet
Med udgangspunktet i AAU-Strategi 201015 inden for internationalisering og globalisering gennemførtes i starten af 2011 en
undersøgelse af de strategiske visioner og
planer på institut- og fakultetsniveau samt
af forventningerne til fællesadministrationens støtte af de internationale aktiviteter.
Anbefalingerne fra fakulteter og institutter danner udgangspunkt for en række
nye indsatser og en styrkelse af udvalgte
eksisterende aktiviteter, som vil bidrage til
at give internationalisering på Aalborg Universitet et løft. Disse indsatser er samlet i
'Udmøntning af AAU-Strategi 2010-15 inden
for internationalisering og globalisering'.
22 UGlen 3 · 2012
Et overordnet mål for Aalborg Universitet
er at sikre, at internationalisering og globalisering sker som en naturlig del af hverdagen i både de faglige miljøer og administrationens forskellige afdelinger, hvor det er
relevant. Det betyder, at der organisatorisk
arbejdes hen imod at integrere det internationale aspekt i alle relevante enheder
i organisationen. Internationalisering skal
ses som et middel til at sætte og nå højere
mål og præstationer inden for uddannelse
og forskning og ikke som et mål i sig selv.
Undervejs i processen frem mod den
endelige plan for udmøntningen af den
internationale strategi har indsatsområderne været løbende behandlet i rektoratet
og direktionen. Direktionen har på møde
den 16. april godkendt det videre arbejde
med indsatserne i udmøntningsplanen, og
der foreligger nu et stykke arbejde med
at få indsatserne endeligt konkretiseret
og implementeret. Dette kommer til at ske
over de næste måneder i tæt dialog med
alle de berørte parter i organisationen, dvs.
fakulteter, skoler, studienævn, institutter
m.fl. Udvalgte indsatser fra udmøntningsplanen er beskrevet her.
International Staff Office
Aalborg Universitet skal blive bedre til at
udnytte, at vi har en stærk tiltrækningskraft
på udenlandske forskere for at komme hertil, blive bedre til at forbedre deres vilkår
og lette arbejdet for tilknyttede sekretærer
m.fl., som forbereder deres ankomst og
integration på arbejdspladsen.
Internationalisering betyder stadig mere
på HR-/personaleområdet, hvor der
aktuelt opleves behov for mere og bedre
rådgivning. For bedre at kunne indfri de
forventninger, der er til AAU som international arbejdsplads nu og i de kommende
år, har HR-afdelingen valgt at oprette en
underenhed, International Staff Office,
som skal være et synligt tilbud til såvel
udenlandske som danske medarbejdere
ved universitetet. Forventningerne er, at
alle medarbejdere nemt skal kunne finde
frem til de administrative medarbejdere,
som kan hjælpe nytilkomne medarbejdere
fra udlandet og/eller nuværende medarbejdere, der skal udstationeres i kortere eller
længere perioder.
På International Staff Office vil man som
medarbejder kunne få praktisk hjælp og
information om fx sundhedssystemet, skat,
pension, danskundervisning, skoler og pasningstilbud for medbragte børn osv. Det vil
også være det sted, hvor ledere og administrative medarbejdere på institutter og
fakulteter kan rådføre sig, når de har brug
for udredninger af HR-sager, som indeholder et internationalt aspekt.
Som en af de første opgaver vil man
på International Staff Office overtage
sagsarbejdet på området for arbejds- og
opholdstilladelser til udenlandske forskere
og undervisere. Der bruges i dag mange
ressourcer rundt om i organisationen på
dette arbejde, og med hyppige ændringer i
udlændingelovgivningen/sagsgangene hos
udlændingemyndighederne er det målet, at
der kan skabes en større specialviden ved
at samle de mange sager, som gerne skulle
give sig udslag i mere effektive og mindre
fejlbehæftede sagsforløb med udlændingemyndighederne.
Derudover er det planen, at International
Staff Office inden længe skal tilbyde introkurser til nytilkomne medarbejdere, som er
rekrutteret fra udlandet. Kurserne vil give
en hurtig introduktion til Danmark, AAU
som arbejdsplads samt give deltagerne et
overblik over de øvrige statslige, regionale
og kommunale myndigheder, som de vil
komme i kontakt med. Såvel dette som de
øvrige tilbud, International Staff Office forventer
at søsætte, vil blive koordineret med de decentrale
enheder ud fra tankegangen om, at man centralt
fra kan informere om de ting, der er generelle og
fælles for alle, mens det i højere grad er lokalt,
man kan yde den nære støtte.
International Staff Office vil fra starten blive
betjent af tre af HR-afdelingens medarbejdere, og
organiseringen forventes færdig hen over denne
sommer. HR-afdelingen vil løbende orientere om
udviklingen via nyhedsbreve og på hjemmesiden.
PBL
Problembaseret læring og gruppearbejde er så
vigtig en del af læringsprocessen på AAU, at der
bør være særligt fokus på, at også de udenlandske
studerende får de rette forudsætninger for at
indgå i den problembaserede læringsform. Det
er ofte en udfordring i dag at få blandet danske
og udenlandske studerende i grupperne. Der er
behov for at forberede de udenlandske studerende på den form for PBL, der praktiseres her
så hurtigt som muligt i semesteret eller fx gennem et introduktionsforløb inden semesterstart.
Bedre og hurtigere kendskab til PBL giver bedre
forudsætninger for at indgå i gruppearbejde og
derigennem opnå højere fagligt udbytte for den
enkelte studerende. En større social integration
med danske studerende skulle gerne her ses som
en værdifuld sidegevinst. Der er igangsat en drøftelse med skolerne om at finde den bedste løsning
på at sikre, at alle udenlandske studerende får de
tilstrækkelige forudsætninger for at indgå i den
problembaserede læring på AAU.
Internationalt miljø i byen og på AAU
Et endnu tættere samarbejde med kommunerne
og kulturelle institutioner i henholdsvis Aalborg,
Esbjerg og København skal være med til at styrke
det samlede positive indtryk af det internationale
studiemiljø både på universitetet og i disse byer.
En fortsat udfordring ligger i at holde universitetet
og byerne internationalt gearet og blive endnu
bedre til at modtage og integrere de udenlandske
studerende og forskere. Den sociale integration
mellem danske og internationale studerende og
forskere har indflydelse på deres samlede vurdering af deres ophold på AAU. De udenlandske studerende og forskere har let ved at skabe kontakt
til andre internationale studerende/kolleger, men
finder det derimod vanskeligt at møde og blive
venner med de danske studerende/kolleger.
DEBAT · DEBAT
Ved de seneste ændringer af universitetsloven er
det blevet muligt at indgå uddannelsessamarbejde
med udenlandske samarbejdsuniversiteter, og
der forventes en stigning i antal indgåede aftaler
over de næste år. Planlægning af uddannelsessamarbejde og formulering af nye aftaler sker i
et samarbejde mellem de faglige miljøer og fakultetskontorerne; sidstnævnte sikrer inddragelse og
support fra relevante afdelinger. Aktuelt pågår der
et samarbejde mellem Ledelsessekretariatet og
Kontraktenheden med at formulere en vejledning
og aftaleskabelon, der gerne skal lette og kvalitetssikre arbejdet med at indgå uddannelsesaftaler med udenlandske universiteter.
Sproglige kompetencer
I universitetets sprogpolitik fremgår det, at
dansk og engelsk er ligeværdige sprog. Det er en
udfordring at håndtere det på en måde, så alle
medarbejdere inkluderes og det faglige niveau
bibeholdes. Det er derfor nødvendigt med en aktiv
stillingstagen til sprogpolitikken for det enkelte
institut/afdeling. Antallet af udenlandske ansatte
og gæster tilknyttet skal vurderes, samt hvilke
sammenhænge de indgår i. Undervisningen på
de engelsksprogede uddannelser bør varetages
af engelskkyndige undervisere. Ledelsen i afdelinger og institutter skal sikre, at både danske og
udenlandske ansatte opkvalificerer deres engelskniveau, hvis nødvendigt. Udenlandske fastansatte
skal ligeledes om nødvendigt tilbydes danskundervisning, så det sikres, at de efter 2 år kan forstå
dansk. De udenlandske midlertidigt ansatte behøver dog kun at fungere på engelsk i den periode,
de opholder sig på AAU.
Oversættelsesguidelines
Det store antal udenlandske forskere og ph.d.studerende på Aalborg Universitet nødvendiggør,
at langt mere skriftlig information og kommunikation, end det er tilfældet i dag, også sker på
engelsk. Der vil blive udarbejdet et sæt overordnede guidelines til, hvad der skal forefindes af
type dokumenter, blanketter og it-værktøjer m.m.
på engelsk.
Vil du vide mere…
'Udmøntning af AAU-Strategi 2010-15 inden for
internationalisering og globalisering' i både dansk
og engelsk version fås ved henvendelse til Louise
Bredgaard, [email protected], Ledelsessekretariatet.
Af Finn Verner Jensen, Lars Brodersen og Lars Vabbersgaard Andersen,
VIP-tillidsrepræsentanter på TekNat og Sund
Om høringsprocesserne
på Aalborg Universitet
Aalborg Universitet har netop været
igennem et par høringsrunder, der både
i form og indhold er symptomatiske
for det enstrengede ledelsessystem.
Høringsprocesserne er karakteriserede
ved, at organerne udtalte sig opad. Studienævn, samarbejdsudvalg, institutråd,
akademiske råd har udtalt sig, og disse
udtalelser er refereret opad i ledelsessystemet via ansatte ledere til rektor,
der så kommer med en indstilling til
bestyrelsen. Det giver spredte og ukoordinerede bidrag fra medarbejderne, og
modsat ledelsen er der ingen instans,
der samler dem til et sammenhængende
bidrag til bestyrelsen. Den enkelte opgiver på forhånd; der er langt til bestyrelsen.
Tag for eksempel processen omkring de
nye vedtægter. Opdraget fra regeringen
var, at universiteterne skulle øge medarbejderindflydelsen under bevarelse af
det enstrengede ledelsessystem. Det er
en rigtig svær opgave, ja vel nærmest
selvmodsigende. Hvis man som bestyrelse skulle tage dette alvorligt, skulle man
fx sætte en proces i gang, hvor ikke kun
ledelsen kan indstille forslag, men medarbejderne kan få lov til selv at indsamle
og samarbejde ideer, som efterfølgende
kan fremlægges for bestyrelsen. Dette
er ikke sket, og resultatet er blevet et
sæt vedtægter, hvor vi ikke kan finde ét
sted, der giver medarbejderne større
medbestemmelse eller mere adgang til
information, end hvad der allerede ligger i opdraget fra regeringen.
Tværtimod. Den enstrengede ledelse har
fået en ekstra tand, hvor de af dekanerne de facto ansatte skoleledere har fået
cementeret deres beføjelser på bekostning af studienævnsformændene.
Det er ikke vores ærinde i dette indlæg
at berette om, hvilke udmærkede tiltag
til forøget medarbejderindflydelse, der
er forpasset ved denne lejlighed. Vi vil
blot understrege netop dette, at processen gjorde, at lejligheden blev forpasset.
Der er generelt set tilfredshed her på
Aalborg Universitet med de ansatte
ledere, og ser man på andre universiteter kan man få indblik i, hvad vi kunne
have fået. Men ledelse har en særlig
sociologi. Helt naturligt foretrækkes det
at samarbejde med loyale underledere,
hvilket bedst sikres ved, at man selv
ansætter dem. Valgte organer har loyaliteten rettet mod dem, der har valgt
dem, hvilket ikke umiddelbart er lige
så hensigtsmæssigt for en leder som
organer med folk, man har ansat. Sammenlign fx dagsordener og debatter i
akademisk råd med de tilsvarende i forsamlingen af institutledere, og se, hvor
meninger har vægt.
Det går godt her på Aalborg Universitet;
men har ledelsen de ører og det beredskab, der gør dem i stand til at handle,
når noget går rigtig galt?
AAUshop.dk
Merchandise, gaveog konferenceartikler,
vin m.v.
23 UGlen 3 · 2012
Uddannelsesaftaler
med udenlandske universiteter
Nyt om
navne
Mark Grimshaws 5-årige professorat er
Lone Dirckinck-Holmfeld er nyudnævnt leder af
Esben Lindgaards ph.d.-projekt er kåret
sponsoreret af Det Obelske Familiefond
det europæiske forskningskonsortium TELEARC.
som det bedste på sit felt i Norden.
DOBBELT TILTRÆDELSE
Professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen,
Juridisk Institut, og adjungeret professor,
ph.d. Klaus Kaasgaard, Inst. for Kommunikation, holdt 15. marts en fælles tiltrædelsesforelæsning over emnet Vejen til innovation og vækst i den digitale økonomi.
De to professorer har begge i en længere
årrække både som teoretikere og praktikere
beskæftiget sig med de nye medier og tjenester fra henholdsvis en teknologisk/forretningsmæssig og juridisk vinkel. I forelæsningen gav de deres bud på tendenserne i den
teknologiske og markedsmæssige udvikling,
på de retlige og samfundsmæssige barrierer for vækst og innovation i den digitale
økonomi i Danmark/EU og endelig på mulige
løsninger på de skitserede barrierer.
24 UGlen 3 · 2012
Søren Sandfeld Jakobsen, der er ph.d.
og cand.jur. et merc.jur., har i en årrække
været ansat på CBS, hvor hans forskning
har været koncentreret om it-, medie- og
teleretlige emner. Før dette og i perioder
sideløbende med forskergerningen har han
været advokat. Han var tidligt i sin karriere
embedsmand i henholdsvis Erhvervsministeriet og Justitsministeriet, herunder som
kontorchef i Erhvervsministeriet.
Klaus Kaasgaard, ph.d. og cand.mag. i
Informationsvidenskab fra AAU, er medstifter af og CEO i Fundii, Inc. i Silicon Valley,
Californien. Han har i en årrække beklædt
ledelsesposter i nogle af de største internetvirksomheder i USA, herunder Yahoo og
Microsoft, samt i den største televirksomhed i Australien.
MARK GRIMSHAW NY
PROFESSOR PÅ MUSIK
HUM-DEKAN PRÆSIDENT
FOR TELEARC
Kufferterne er knap blevet pakket ud, men
Mark Grimshaw har allerede kastet sig
over arbejdet på AAU. Her er han blevet
ansat i et 5-årigt professorat på Musik
sponsoreret af Det Obelske Familiefond.
Dekan Lone Dirckinck-Holmfeld, Det Humanistiske Fakultet, er udnævnt til præsident for
TELEARC - the Technology Enhanced Learning
European Advanced Research Consortium. I
dette netværk samles førende europæiske forskere inden for Technology Enhanced Learning,
og Lone Dirckinck-Holmfeld håber, at Aalborg
Universitet også i fremtiden kan markere sig
stærkt inden for dette forskningsfelt.
Det betyder samtidig begyndelsen på et
nyt forskningsfelt, da Mark Grimshaw er
en af verdens førende forskere inden for
lyd og musik i computerspil og interaktive,
digitale medier. Han vil i løbet af sin tid på
AAU bl.a. beskæftige sig med psychoacoustics og biofeedback. Samtidig kommer
han til at spille en central rolle i udviklingen af musikstudiet i det kommende
Musikkens Hus, og det er i den forbindelse
hans håb at inddrage byens borgere så
meget som muligt i de nye aktiviteter.
Foreløbig er det dog redaktionen af den
omfattende håndbog ”Oxford Handbook
of Virtuality” på Oxford University Press
og intensive danskstudier, der lægger
beslag på det meste af hans tid.
Det er dog langt fra første gang, at den
britiske forsker finder sig til rette i et
fremmed land. Danmark er det ottende
land, han bor i. Barndommen tilbragte han
i Kenya og Botswana
Hans BA i Musik er fra University of Natal
i Sydafrika, kandidatgraden i Music Technology fra York University og en ph.d.grad i ”Acoustic Ecology of First Person
Shooters” fra Waikato University i New
Zealand.
FORSKERPRIS FOR AT
FORHINDRE BRUD I
VINDMØLLEVINGER
Adjunkt Esben Lindgaard, Inst. for Mekanik
og Produktion, er blevet hædret for sin ph.d.afhandling ”Buckling Optimization of Composite
Structures” af organisationen ”Nordic Association for Computational Mechanics” (NoACM).
Den har kåret hans projekt som det bedste på
sit felt i Norden.
Vindmøllevinger fremstilles i dag af lette glasog kulfiberarmerede plastmaterialer. Esben
Lindgaard fokuserer i sit projekt på et kendt
problem fra vindmølleindustrien. Jagten på
den rette kombination af lethed, styrke og
holdbarhed er et vigtigt konkurrenceparameter
i industrien. Derfor bliver materialer og konstruktioner bragt meget tættere på grænsen
for, hvad de kan holde til, end det tidligere har
været tilfældet.
- Jeg har arbejdet med et fænomen, der er
skyld i tab af stabilitet i vingerne, og som
får strukturen til at kollapse og miste al sin
bæreevne. For en vindmøllevinge er det meget
dramatisk, fordi det vil betyde, at vingen svigter
og dermed knækker og falder af møllen. De
automatiserede designværktøjer, jeg arbejder
med, er specielt udviklet med henblik på at tage
hensyn til dette fænomen og dermed sikre den
fornødne styrke af vingen, forklarer Esben Lindgaard. Metoderne er baseret på matematiske
teknikker og computersimulering, som gør det
muligt at designe endnu lettere samt stærkere
og stivere strukturer.
Klaus Kaasgaard (tv.), ny adjungeret professor ved Inst. for Kommunikation, og Søren Sandfeld Jakobsen, ny
Vil du vide mere…
professor ved Juridisk Institut.
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 13. april
Af Alice
Af Alice
BondeBonde
Prof. Bent Egberg Mikkelsen er med i
Lektor Horia Cornean omgivet af sine opponenter, tv. Didier Robert, CNRS, Université de Nantes, og
EU-ekspertkomite om skolemadsordning.
th. Rafael Benguria, Universitdad Católica de Chile,Santiago.
Prof. Bent Egberg Mikkelsen, forskningskoordinator for MENU centret på AAU
Cph, indgår i formandskabet for en 3-årig
ekspertkomite under EU’s landbrugsdirektorat, der skal analysere de første års
erfaringer med frugt på skemaet i de
europæiske skoler. Han deler formandshvervet med prof. Fergus Lowe, UK, og
børnelæge Margherita Caroli, IT.
Komiteen skal bl.a. give kommissionen
input til videreførelse af ordningen og til,
hvordan den bedst evalueres løbende.
- Der er ingen tvivl om, at frugt på skoleskemaet giver sundhed for pengene. Det
er vigtigt at vurdere de indhøstede erfaringer nøje og fx se, om ordningerne kan
medvirke til at udligne den sociale ulighed
i sundhed, om de såkaldte ledsageforanstaltninger som fx gårdbesøg, skolehaver
og andre madaktiviteter i skolen ligeledes
kan være med til at fremme børns maddannelse, og om hele den administrative
byrde for skolerne kan gøres mindre.
- Der er stor forskel på, hvordan ordningerne er skruet sammen i de enkelte
lande. De hidtidige erfaringer tyder på, at
det ikke er nok med EU-støtte. Også de
enkelte landes regeringer må spytte i bøssen, ligesom en diskussion om den aldersmæssige målgruppe er vigtig.
- Jeg vil opfordre til, at man overvejer
også at lade børnehavebørnene nyde
godt af ordningen. Der er god evidens for,
at jo tidligere vi sætter ind med sundhed,
jo bedre, siger Bent Egberg Mikkelsen, der
regnes for landets førende ekspert i mad
på skoler.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 3. april
Vellykket matematisk
doktorforsvar
Lektor Horia D. Cornean, Inst.
for Matematiske Fag, forsvarede
den 28. marts sin doktorafhandling inden for matematisk-fysik
med titlen "Various rigorous
results on quantum systems
with long range magnetic
fields".
Det drejer sig om grundforskning inden
for den matematiske kvantemekanik
med fokus på spektralanalysen af magnetiske Schrodinger operatorer samt
den termodynamiske opførsel af store
magnetiske kvantesystemer. Afhandlingen er baseret på 8 artikler herom og er
inddelt i fire kapitler:
❙ Spektral teori for Schrodinger og Harper operatorer med konstante magnetiske felter
❙ Spredningsteori af to dimensionelle
partikler under påvirkning af magnetiske felter med lang rækkevidde
❙ Termodynamisk opførsel af store magnetiske kvantesystemer
❙ Et stringent bevis for Landau-Peierls
formlen.
Helt centralt inden for den ikke-relativistiske kvantemekanik står spørgsmålet om energi. Hvis man kender den
bestemte Schrodinger operator, som
beskriver tidsevolutionen af et givet
kvantesystem, får man en god ide
om, hvad energispektrummet er. Her
fører doktorafhandlingen området et
væsentligt skridt fremad, som i særdeleshed har relevans for nanoteknologien. Han samarbejder da også med
flere forskere ved Inst. for Fysik og
Nanoteknologi.
Horia Cornean gennemfører også et
stringent bevis for Landau-Peierls-
formlen, som 'kom til verden' i 1930 og
siden har været udsat for flere forsøg
herpå uden held, men nu har Cornean
endegyldigt bevist den komplicerede
matematiske formel.
Forskningsinteresser
Om sin forskning fortæller den 41-årige
matematiker, at der er tre hovedemner
i matematisk-fysik, som har spillet en
væsentlig rolle i hans forskningskarriere
gennem de sidste femten år.
Det første emne er den spektrale analyse af magnetiske Schrodinger operatorer samt med den termodynamiske
opførsel af store magnetiske systemer,
som doktorafhandlingen handler om. Det
er desuden den stringente begrundelse
af forskellige modeller af lav-dimensionelle kvantesystemer med Coulomb
vekselvirkning som excitoner, trioner
og biexcitoner i kulnanorør. Det tredje
emne er eksistensen og entydigheden
af ikke-ligevægts stationære tilstande i
mesoscopiske systemer.
Den rumænskfødte doktorand har været
ansat på instituttet siden 2000. Han har
forsvaret en ph.d. i teoretisk fysik fra
Bukarest Universitet i 2000 og en fransk
fordoktorgrad i matematik fra Universite
du Sud Toulon-Var i 2006. Han er kendt
som en dygtig underviser og blev kåret
som Årets Underviser ved TekNat. allerede året efter sin ansættelse på AAU.
Cornean har været med til at planlægge
en lang række konferencer og seminarer
og har sammen med prof. Arne Jensen
fra samme institut ansvaret for International Congress on Mathematical Physics
ICMP12, som finder sted 6.-11. august i
Aalborg Kongres og Kultur Center.
25 UGlen 3 · 2012
EGBERG I SPIDSEN FOR
EU-EKSPERTKOMITÉ
Tre nye SAMF.-professorer tiltrådt
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har fået tre nye professorer, Peter Hervik inden for migration, Janne
Seemann inden for organisationssociologi og Flemming Larsen inden for evalueringsforskning. Alle tre er officielt
tiltrådt med den obligatoriske tiltrædelsesforelæsning.
Optrapning af konflikter
i den globale verden
Er det muligt at forudsige begivenheder såsom Breiviks angreb på Oslo og
Utøya? Eller de verdensomspændende
stærke reaktioner på publiceringen af
Muhammed-tegningerne? Eller den mere
eller mindre bevidste udelukkelse af indvandrere og andre udsatte i samfundet?
Til en vis grad, lød det fra Peter Hervik
i forbindelse med hans tiltrædelsesforelæsning som professor ved Inst. for
Kultur og Globale Studier. Hvis man ser
disse begivenheder som resultater af
bestemte sociale kræfter i samfundet, så
var det ikke vilkårlige begivenheder, der
opstod ud af det blå.
- Ved at være opmærksom på og forstå
bestemte mønstre i den tilsyneladende
kaotiske samfundsudvikling, så er det
muligt at genkende og forholde sig til
seriøse samfundsmæssige udfordringer
og dermed bidrage konstruktivt til fremtiden, understregede Peter Hervik.
26 UGlen 3 · 2012
Et af faresignalerne er, når den offentlige debat viser en eskalering i aggressivt
ekskluderende sprog, hvor der udtrykkes
stærk antipati og afstandstagen over for
fx islam, venstreorienterede, homoseksuelle, andre nationaliteter/racer.
Ofte hvor der benyttes en krigsterminologi med ord som fjende, forræder,
kujon, bekæmpe, sejr, nederlag. Dermed
opstår der en klar opdeling i os og dem.
Der opstår en kulturel værdikrig, hvor
hver part forherliger sin egen levevis
og værdier og ser sig som moralsk og
etisk overlegen i forhold til den anden.
Man definerer sig som modsætningen til
dem, man hader - de andre, der fremstår
som en unuanceret masse, baseret på et
karikeret fjendebillede.
- Ikke at alarmklokkerne skal ringe hver
gang, der tales nedsættende om andre i
det offentlige rum, påpegede Peter Hervik. Nogle ting går i sig selv igen uden
det store postyr. Men det er snarere,
når stridighederne bevæger sig derud,
hvor to grupperinger reagerer i tiltagende styrke på modpartens reaktioner,
og begge parter mister fokus på, hvad
selve sagen handler om. Så er der skabt
grundlag for, at radikale begivenheder
og vold kan finde sted. Det gælder om at
forhindre de eskalerende stridigheder, så
et ægteskab ikke ender i skilsmisse, og
en armlægning ender i atomkrig.
Peter Hervik er tiltrådt som professor
inden for migration ved CoMID - Center
for the Study of Migration and Diversity,
Institut for Kultur og Globale Studier.
Han har en baggrund inden for antropologien og har siden 1990’erne forsket
i forholdet mellem medier, konflikt og
migranter, herunder social eksklusion og
inklusion af indvandrere i nutidens Danmark. Herviks tiltrædelsesforelæsning
fandt sted 31. januar 2012, og emnet var
"Øget skismogenese i sameksisterende
former for social eksklusion og inklusion
af indvandrere i nutidens Danmark og
Norge".
Af Berit Fejborg
Nytiltrådt professor Peter Hervik (tv.)
sammen med institutleder Henrik Halkier.
Kronisk koordinationsbesvær
i sundhedsvæsenet
Mangel på sammenhæng er den absolut
største udfordring for det danske sundhedsvæsen! Det fastslog Janne Seemann,
da hun 9. marts afholdt sin tiltrædelsesforelæsning som professor i organisationssociologi ved Inst. for Sociologi og
Socialt Arbejde.
Selvom vi ser forbedringer og innovation
på området, er der endnu lang vej igen.
Hovedindtrykket er nemlig stadig, at
der er kronisk mangel på koordination
på tværs af sundhedsvæsenets mange
parter, herunder mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Problemet
er velkendt og har været diskuteret i årtier
– sågar helt tilbage til 1970’ernes perspektivplaner.
Forklaringerne på det kroniske koordinationsbesvær er, ifølge Janne Seemann, bl.a.
sundhedsvæsenets enorme kompleksitet.
Prof. Janne Seemann sammen med
institutleder Rasmus Antoft.
Prof. Flemming Larsen fik blomster af dekan
Hanne Kathrine Krogstrup og en varm
lykønskning af institutleder Morten Lassen.
Den øgede specialisering medfører mere
kompleksitet, og koordinering i og af sundhedsvæsenet vanskeliggøres samtidig af stærk
politisk styring og væsenets vitale betydning i
et velfærdssamfund. Også sundhedsvæsenets
grundlæggende organisering giver kroniske
koordinationsproblemer. Jo mere specialisering
og arbejdsdeling, jo mere øges behovet for
tværgående koordination. Tilmed skaber nye
koordinationsløsninger nye koordinationsbehov,
idet løsningen af én grænse- eller snitfladeproblematik har stærke tendenser til at avle
nye grænseproblemer. Også de nuværende
incitamentsstrukturer skaber manglende koordination, idet de medvirker til kassetænkning og
suboptimale løsninger.
Der er således brug for en massiv oprustning og
styrkelse af organisations- og ledelsesudvikling.
En af de allerstørste udfordringer hænger sammen med, at der ikke findes nogen overordnet
hierarkisk ledelse i sundhedsvæsenet, som vi
finder det i en traditionel organisation.
Kortfattet udtrykt mangler der langt mere
ledelseskompetence vedrørende processer,
der går på tværs af organisationer. Det er
imidlertid Janne Seemanns vurdering, at
der endnu er alt for få ledere, som tager
konsekvenserne af behovet for tværgående
ledelse, fordi det er uhyre vanskeligt at
etablere ikke alene i sundhedsvæsenet,
men i hele den offentlige sektor.
Såkaldte interorganisatoriske netværk,
som netop ’omfavner’ horisontale processer, har potentialet til at forny og erstatte
de fag- og maskinbureaukratier, som
i mange årtier har domineret danske
offentlige organisationer - på trods af utallige forbedringstiltag. Nutidens og fremtidens ledere må udvikle deres p.t. underudviklede viden om interorganisatoriske processer og netværksledelse. Afslutningsvis
var én af Janne Seemanns anbefalinger,
at der skal bores mange, mange huller i de
offentlige siloer med henblik på at skabe
flere ’grænseløse organisationer’, som ikke
lukker sig om sig selv, men netop åbner op
over for samarbejdsparterne.
COMA
I forbindelse med tiltrædelsesforelæsningen præsenterede Janne Seemann det
nye forskningscenter COMA - Centre for
Organization, Management and Administration, der er baseret på et samarbejde
på tværs af Inst. for Statskundskab og
Inst. for Sociologi og Socialt Arbejde.
Formålet med det nye forskningscenter er
at skabe bedre viden om forudsætninger
og muligheder for organisatorisk forandring og ledelsesmæssig nyskabelse i den
offentlige sektor i en national og international kontekst.
Af Lærke Rose Kamp Eriksen
Er administrative reformer
en usynlig måde at lave politik på?
De sidste 10 år er der på beskæftigelsesområdet
– ligesom på mange andre områder i den offentlige sektor – sket store ændringer inden for styringen af det administrative og det forvaltningsmæssige. Det tidligere statslige arbejdsformidlingssystem er blevet opløst, og kommunerne
har formelt overtaget ansvaret for den samlede
beskæftigelsespolitiske indsats.
Samtidig er nye styringsformer blevet introduceret, hvor der er kommet større fokus på
præstationer og effekter (outputstyring) samt
skærpede retningslinjer for, hvordan
indsatserne organiseres og gennemføres
(inputstyring). Dvs. flere retningslinjer og
mere evaluering og resultatmåling.
Selv om kommunerne formelt har overtaget ansvaret, er de statslige krav med
hensyn til indsatsområder, evalueringer
og resultatmålinger blevet så omfattende,
at det i praksis er en form for centraliseret decentralisering. Ministeransvarligheden er blevet mindsket samtidig med, at
den statslige styring i realiteten er blevet
stærkere, forklarede Flemming Larsen.
De styringsmæssige ændringer har ligeledes betydet, at arbejdsmarkedets parter
har mistet markant indflydelse.
Disse administrative reformer er ofte
blevet beskrevet som et neutralt forsøg
på at yde en mere effektiv indsats. Men
de har også både direkte og indirekte
været en central del af et markant politikskifte i beskæftigelsespolitikken, der i
stadig stigende grad retter sig mod mere
disciplinerende elementer i indsatserne
(sanktioner, krav om at stå til rådighed
mv.). Dette har medført et stærkt fokus
på kortsigtede beskæftigelseseffekter på
bekostning af en mere helhedsorienteret
indsats med fokus på langsigtet opkvalificering af den enkelte ledige, påpegede
Flemming Larsen.
Når de administrative reformer således
kan være politikforandrende i sig selv, er
det vigtigt at se nærmere på konsekvenserne for de politikker, der udarbejdes
på denne baggrund, og hvad det betyder
for de politiske værdier, understregede
professor Flemming Larsen, efterfulgt
af løftet om at forske videre inden for
problemfeltet.
Af Marie Louise Rementorp
2007
27 UGlen 3 · 2012
Med dette spørgsmål indledte Flemming Larsen
sin tiltrædelsesforelæsning som professor i evalueringsforskning ved Inst. for Statskundskab.
Flemming Larsens forskningsmæssige fokus
har koncentreret sig om arbejdsmarkedspolitik,
herunder beskæftigelsespolitik, samt implementerings- og evalueringspolitikker. Det var
også dette område, der var omdrejningspunktet
for tiltrædelsesforelæsningen den 15. marts.
AAU-profil
UGlens artikelserie, AAU-profil, foregår på den måde, at UGlens aktuelle AAU-profil sender redaktøren videre
for at interviewe den AAU’er - det være sig VIP eller TAP -, som profilen ønsker præsenteret.
AAU-profilen er denne gang chefkonsulent Lone Stoustrup, Inst. for Læring og Filosofi, ønsket af
prof. Lars Qvortrup, samme institut, som eksempel på en af AAU’s mange dygtige TAP’er.
Af Alice Bonde
Et mangesidigt og
dejligt afvekslende job
”Jeg kan godt lide at være en del af den pioneråndsbølge, som stadig ruller ind over instituttet. Det giver god
energi og gør, at ikke to hverdage er ens. Det gør mig også både glad og stolt at være på et institut, hvor det
gode arbejdsmiljø har topprioritet; hvor både institutudvalg og samarbejdsudvalg sætter fokus på arbejdsglæden og på det sociale. Det er altså rigtig fedt at arbejde et sted, hvor der bliver holdt så gode fester og
fejret så mange fødselsdage som her!”
28 UGlen 3 · 2012
Den solrige fredag sidst i juni i 1994 er
en almindelig dag på Aalborg Universitet
og en ualmindelig dag i Lone Stoustrups
liv. Her afleverer hun sit speciale inden
for Kommunikation. Denne dag har hun
også en anden termin, nemlig en fødselstermin for sit første barn. Barnet,
en datter, lader dog vente på sig en tid
endnu. Måske har hun også lyttet til vejlederens indtrængende ord om, at Lone
skal gøre sig færdig med sin uddannelse
inden fødslen, ellers vil hun skabe en
dårlig situation for sig selv som mor og
som studerende.
Næste forår kontaktes Lone af Inst. for
Kommunikation, om hun vil være undervisningsassistent et antal timer, og
svaret er ja. Året efter ansættes hun på
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og
er bl.a. med til planlægningen af fakultetets første tilbud om Livslang Læring.
En ny graviditet melder sig, og efter sin
søns fødsel søger Lone ansættelse i en
kommunes beskæftigelsesafsnit med
tilknytning til daghøjskoleområdet. Hun
skal bl.a. undervise elever, som kun har
en folkeskoleeksamen i uddannelsestasken – et stort spring i modtagergruppe.
Herom siger Lone, at hun virkelig oplever at være ude på dybt vand i begyndelsen, men hun opdager også på de
mange favne, at hun faktisk kan noget
med sin uddannelse, som hun hidtil ikke
har brugt, og som det viser sig at være
både udfordrende og indsigtsgivende at
arbejde med.
Men AAU bliver ved med at trække i
Lone. Hun bliver i efteråret 1998 ansat
som AC-støtte til udvikling af Videncenter
for Læreprocesser og er bl.a. med til at
etablere Masteruddannelse i Læreprocesser, der udbydes første gang i 2000
og efterhånden har uddannet virkelig
mange dygtige masters. Siden har hun
slået sine kraftspring på universitetet,
inklusive en barselsperiode med sit
tredje barn for 9 år siden.
Videncenter for Læreprocesser fungerede side om side med Dansk Center for
Naturvidenskabsdidaktik, IT-Indsatsen og
det daværende PUC. Aktiviteterne i de 3
centre blev siden samlet i et nyt tværfakultært institut, der nu har udviklet sig
til det nuværende Institut for Læring og
Filosofi. Et institut, som har vedvarende
vokseværk, og her har hun hjemme. Kun
flytter hun og sin legendariske sofa sig,
når instituttet flytter, som det har gjort
fra Langagervej 8 til Fibigerstræde 10 og
senest i oktober til Sohngårdsholmsvej
2, hvor det har slået sig ned, indtil en
nybygget domicil på hovedcampus står
færdig om et par år.
Mange og forskellige opgaver
Når den erfarne TAP’er med titel af chefkonsulent skal beskrive sit nuværende
job, bliver det som en pose med spændende blandede bolsjer.
- Jeg indgår i instituttets ledelsessekretariat sammen med institutleder Annette
Lorentsen og institutsekretær Lene
Bundgaard. Jeg har i det regi som noget
relativt nyt fået ansvaret for personaleledelsen af uddannelsessekretariaterne, dvs.
af medarbejdere både i Aalborg og København. Det er en rolle, som jeg glæder mig
meget til at varetage og udvikle mig i.
- Mit arbejde omfatter mange spændende
opgaver både inden for ledelse, strategisk
udvikling, eksterne samarbejder ved instituttet og i forhold til uddannelserne. På
uddannelsesområdet, som er vokset og
stadig vil vokse, arbejder jeg meget med
uddannelsesudvikling, både udvikling af
nye og videreudvikling af eksisterende
uddannelser. Rekruttering er også et
område, jeg beskæftiger mig en del med
– i sæt samarbejde med AC-fuldmægtig
Dorte Larsen, som er utrolig kompetent
og en kær kollega gennem mange år.
Fra 3 til 150 på 12 år
- Vores udfordring består bl.a. i, at instituttet er vokset meget hurtigt, både på
forsknings- og uddannelsessiden, og det
betyder, vi har rigtig mange nye medarbejdere. Da instituttet fyldte 5 år, blev det
fejret i et telt, som var fyldt på grund af
mange gæster. Da vi fejrede 10 år, fyldte
vi i vidt omfang teltet ud med vores egne
folk. Vi er nu ca. 150 ansatte. Det gør det
særligt nødvendigt at arbejde med instituttet og vores organisering, også fordi vi
jo er et netværksinstitut med medarbejdere og aktiviteter flere steder i landet,
forklarer Lone Stoustrup.
Instituttet holdt bl.a. et seminar her i
marts med fokus på, hvem de er, og hvordan de kan samarbejde på en god måde,
når de opholder sig på campus i Aalborg,
København og Esbjerg.
- Vi skal som netværksinstitut finde
måder, hvorpå vi bliver synlige for hinanden, selv om vi fysisk er langt fra
hinanden. Det er en intern kommunikationsudfordring, og vi kan bestemt blive
Chefkonsulent Lone Stoustrup har til ære for
fotografen sat sig i sofaen, som er en af flere
iøjnefaldende ’ingredienser’ på hendes charmerende kontor.
Instituttet markerede bl.a. sin fem års dag i
2008 med at udnævne Morten Albæk til
adjungeret professor, hvor Lone overrakte ham
en stak bøger, begået af instituttets forskere.
- Bl.a. inspireret af UGlens stafet, som
jeg jo har fået i hånden i dette nummer,
vil vi sætte en institutstafet i gang. Jeg
vil gerne høre, hvordan folk har det,
og hvad de laver – fra dem selv. Jeg
vil nemlig gerne være fri for at ’gøre
mig klog’ på andres verdener. Det er
langt mere spændende – mere reelt – at
vi alle bidrager hver med vores gode
fortællinger og ting, vi har på hjerte
eller finder det væsentligt at involvere
andre i. Det er heller ikke nok at skype
og holde videokonferencer, vi skal også
mødes fysisk. Det giver en del rejseri,
det tager tid, og det kan ikke være
anderledes.
- Derfor er det også vigtigt, at instituttet italesætter netværk og fællesskaber,
at man som ansat hos os ser, at det er
godt at pleje disse, så man ikke sidder
og føler sig mutters alene. For det er
et stort sted at komme til for nye, og
det kan virke uforståeligt. Vi skal vise,
hvordan man kan arbejde konstruktivt
på vores sted og få vores tavse viden
omsat til ord – til fælles gavn.
Grænsen i det grænseløse arbejde
Omskiftelighed og forskelligartethed
passer Lone rigtig godt.
- Mit job giver mig store frihedsgrader,
det betyder fx meget for mig, at jeg ikke
skal møde til et bestemt tidspunkt hver
morgen, men kan afpasse det efter mine
gøremål. Samtidig er jeg opmærksom
på, at det fleksible kan gøre det svært at
trække en streg mellem arbejde og privatliv, men mine tre børn, mand, familie,
venner, hunden og haven skal plejes, og
jeg synes, jeg godt kan finde grænsen
i det grænseløse – og spændende –
arbejde.
- Jeg vil både være med i meget, og det
skal samtidig gerne være i orden helt
ned i detaljen, og når jeg ser på mit
arbejdsliv udefra, kan det ikke lade sig
gøre for mig at nå ALT. Men det kan det
jo så oftest alligevel, og det skyldes nok
især, at jeg over årene har udviklet et
stort og tæt netværk. Jeg kan rigtig godt
lide at sparre med folk og bruge andres
viden og samarbejde. Jeg har ikke behov
for at tilegne mig roserne alene, når
noget lykkes; dem deler jeg rigtig gerne
med andre. Det er så meget sjovere at
gå på arbejde sammen end alene.
- Jeg kan godt lide at være en del af den
pioneråndsbølge, som stadig ruller ind
over instituttet. Vi har kæmpet for vores
sag, har fire fakultetstilhørsforhold, så
det er mange opmærksomhedspunkter
at have fokus på. Vi sætter meget i værk,
vi har rammerne, de mange projekter
kræver ildsjæle, dem har vi mange af.
Men når vi sætter projekter i gang, skal
de også vedligeholdes og kvalitetssikres,
og det skal gøres med både dygtighed og
med arbejdsglæden i behold. Det kræver,
at vi indimellem vover os ud i at sige nej
til nogle ting – eller måske ikke helt nej –
men ’nej – ikke lige nu’. Et ja skal betyde,
at vi leverer varen i den rigtige kvalitet.
- En udfordring for os er klart, at vi
både fortsat skal udvikle os og samtidig skal stoppe op og nyde, hvad vi
allerede har – og værne om det. Vi har
ikke holdt en pause i mange år og kommer måske aldrig til det. Men vi er nu
nået til et sted, hvor vi er så mange
og har så meget, at vi har et særligt
indsatsområde, der handler om at gøre
organisationen tydeligere internt. Instituttet skal være karakteriseret ved, at
vi er forskellige i alder, køn, nationalitet,
faglighed, erfaringsbaggrund m.m. Det
giver mange perspektiver på opgaveløsningen generelt og på fagligheden inden
for læring og filosofi, som er det centrale
for os. Rigdommen er lige uden for den
enkeltes dør på instituttet.
Det er også en anden rigdom. En lang
række af instituttets medarbejdere har
en fælles lidenskab. De drager gerne
riget rundt for at finde nye og anderledes knolde. Ikke hoveder, forstås, men
den slags knolde, der i løbet af en sommer udvikler sig til dahliaer, også kaldet
georginer. Nu blomstertiden kommer …
INSTITUTTETS UDDANNELSER
BA- og kandidatuddannelser
❙ Anvendt filosofi
❙ Teknoantropologi
❙ Læring og forandringsprocesser
Her udvides de to specialiseringer på
uddannelsens 8. semester: Organisatorisk læring og Pædagogik og pædagogisk innovation fra foråret 2013 med
en tredje: Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner
og organisationer.
Efter- og videreuddannelse
❙ Master i Ledelses- og Organisationspsykologi, LOOP
❙ Master i Organisatorisk coaching, MOC
❙ Master i Læreprocesser
❙ Tilvalgsfag i Filosofi/enkeltmoduler i
Filosofi
❙ Master in Problem Based Learning in
Engineering and Science
❙ Master i It - linjen i organisation
❙ Forandringsledelse og arbejdsmiljø
med særligt fokus på konsulentroller.
INSTITUTTETS FORSKNING
Forskningen er organiseret i 11 forskningsgrupper og -centre og centrerer
sig om disse fem forskningsfelter:
❙ Pædagogik og didaktik
❙ Organisatorisk læring og arbejdspladslæring
❙ Uddannelsesforskning
❙ Filosofi
❙ Videnskabsteori.
Næste AAU-profil …
… skal være prof. Birgitte Holm
Sørensen, leder af det nye ForskningsLab - It og LæringsDesign
(ILD), som blev indviet 20. april.
Jeg er spændt på, hvordan gruppen, der kommer fra DPU København, vil berige uddannelsessiden.
29 UGlen 3 · 2012
dygtigere. Vi arbejder med at udvikle
måder, så kommunikation ikke kun bliver
noget, som ’nogen’ sørger for, men at
det bliver til en fælles forpligtelse.
Prof. Torben Bach Pedersen arbejder sammen med bl.a. Neogrid
Forskning
Technologies på at gøre os til mere
fleksible elbrugere.
i front
AAU-CPH FORSKERE MED I
’URBAN TRANSITIONS’
I en verden, hvor 70 % af befolkningen
bor i byerne, stilles der store krav til
byplanlægning! Men hvordan planlægger
man bæredygtig byudvikling på en ny
måde, der involverer alle – også de lokale? Og hvorledes får man faktorer som
bæredygtighed, økonomi, ideer og dialog
mellem borgere og kommune til at gå
op i en højere enhed? Det er spørgsmål,
som bl.a. forskere fra Inst. for Planlægning i København under ledelse af lektor
Stig Hirsbak skal forsøge at finde svarene på i et nyt forskningsprojekt.
Urban Transitions er navnet på forskningsprojektet, som er et samarbejde
mellem 5 universiteter - AAU, RUC,
Malmø Tekniske Højskole, Lund Universitet og Sveriges Landbrugs Universitet
- og 5 kommuner - København, Malmø,
Roskilde, Ballerup og Lund. Kommunerne
har som et led i projektet stillet med
cases, som gruppen kan arbejde med. I
København skal gruppen fx se på Sankt
Kjelds Kvarter ved Østerbro i forbindelse
med energirenovering, borgerinddragelse
og byudvikling.
Projektet, der løber frem til 2014, har fået
en bevilling på 2,7 mio. Euro af Interreg
Øresund. Målet er at forankre Øresundsregionen som et sted med fokus på bæredygtig byudvikling i alle aspekter.
30 UGlen 3 · 2012
AAU MED TIL ARKITEKTUR
BIENNALE I VENEDIG
Inst. for Byggeri & Anlæg er sammen med
en europæisk partnerskabskreds omkring
projektet REcall DoW med på den 13.
Internationale Arkitektur Biennale, som
åbner ultimo august. Partnerne er arkitekturforskningsenheder fra universiteter i
Milano, Newcastle og Trondhjem.
Projektet REcall DoW er EU-finansieret
gennem Culture Programme og omhandler kollektiv hukommelse, genfortolkning
af fortiden og omformning af minder til
anvendelse for kommende generationer.
REcall DoW handler især om arkitektoniske aspekter ved den europæiske kollektive hukommelse. Det handler således
både om at beskytte det gamle og løfte
det til noget nyt.
Projektet skal få danskerne til at blive
mere fleksible med deres elforbrug og
give elselskaberne bedre mulighed for at
planlægge deres produktion og forbrug,
mens netselskaberne får mulighed for at
planlægge og styre distributionen af el
til forbrugerne.
- Jeg anser det for yderst udviklende, at
vores ingeniørfagligheder udfordres af
arkitekturens fordringer om form, æstetik
og menneskelige relationer til konstruktioner og teknik. Vi er med deltagelsen
repræsenteret i et internationalt felt af
topuniversiteter, og det viser noget om
værdien af de tværfaglige samarbejder, vi
driver her på instituttet og universitetet,
siger institutleder Peter Frigaard.
- Det handler om at bruge strømmen,
når den er der. Typisk bruges der lidt
strøm om natten, og hvis det fx blæser
meget en nat, får vi ikke nytte af den
grønne energi fra vindmøllerne, med
mindre forbrugerne lægger deres forbrug om. Selvfølgelig kan alt forbrug
ikke lægges om, for vi tænder for lyset,
når vi skal se noget, og for komfuret, når
vi skal lave mad. Men opvaskemaskinen
eller tørretumbleren kan måske lige så
godt køre om natten, og el-bilen kan
oplades om natten etc. Med den rette
teknologi i hjemmet bliver det automatisk registreret, hvornår forbrugeren
agter at bruge store strømmængder. At
flytte den enkelte forbrugers elforbrug
batter selvfølgelig ikke meget, men med
registreringer fra mange forbrugere bliver det samlet til en betydelig mængde
strøm.
Præsentationen finder sted ved en
såkaldt session den 13. september, hvor
kunstnerisk fritænkning og ingeniørfaglighed kombineres i praksis med det
arkitektoniske. Projektkredsen tæller
også en gruppe museer i Norge og Italien samt det italienske designnetværk
SNARK, der rummer arkitekter, byplanlæggere, geografer, semiotikere, økonomer og sågar journalister.
Arkitekt Anna Marie Fisker, sektionsleder på instituttet, er sammen med
kollegaer fra universitetet i Milano leder
af projektet REcall DoW og desuden
kurator for selve projektets session på
Arkitektur Biennalen.
Meldingerne vil give el-producenterne
bedre mulighed for at planlægge produktionen, og så kan den leverandør
med den bedste pris levere strømmen,
for der kan sagtens være flere leverandører af strøm til den enkelte husstand,
forklarer Torben Bach Pedersen.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 10. april
AAU HJÆLPER FLEKSIBLE
FORBRUGERE TIL LAVERE
EL-PRISER
Prof. Torben Bach Pedersen, Inst. for
Datalogi, er sammen med Neogrid Technologies samt en række partnere gået i
gang med et projekt, TotalFlex, der skal
hjælpe med til at opfylde regeringens
målsætning om, at 50 % af den danske
el-produktion i 2020 skal komme fra
vindmøller – og det vel at mærke med
begrænsede økonomiske omkostninger
for den enkelte forbruger.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 2. april
UNGE FORSKERE SKABER
NYE DELEMULIGHEDER PÅ
MOBILEN
Ny type software lover mobilbrugerne
elegante nye tekniske muligheder for at
dele fotos, musik og andet indhold med
hinanden. Takken herfor skal sendes til
ph.d.-studerende Janus Heide og Morten
Videbæk Pedersen, begge Inst. for Elektroniske Systemer. De er også iværksættere og har stiftet deres eget selskab
Steinwurf, som skal kommercialisere
Delingen af indhold er uafhængig af
platforme, så det fungerer også på
tværs af mobiler og computere.
Lektor Elisabeth De Carvalho fra Inst. for
Elektroniske Systemer er en af AAU’s
eksperter inden for signalbehandling.
Se s. 32.
Takket være gode internationale kontakter har de allerede haft en enestående
chance for at vise, hvad de kan udrette
med anderledes brug af trådløs netværksteknologi:
- Vi har været med i et delvist hemmeligt eksperiment, hvor et stort amerikansk tv-selskab installerede vores
software på en almindelig telefon. Det
gjorde dem i stand til at afspille et
videoklip fra telefonen på en masse
andre telefoner i lokalet samtidig, uden
at det skulle via telenettet, forklarer
Janus Heide.
Makkerparret har også udviklet en applikation, som kan bruges til at vise fotos
fra en telefon på andre telefoners og
computeres skærme. Samme princip kan
anvendes til deling af musik:
- Når en gruppe unge går og hører
musik på gaden, vil de kunne bruge
vores teknik til at distribuere en sang
fra én telefon ud til alle deres telefoner.
Så kan de høre det samme - og spille
højere, uden at slæbe rundt på en ghettoblaster, lover Janus Heide.
En række af patenterne på området
ejes af amerikanske og europæiske
universiteter, mens softwareudviklere
som Steinwurf omsætter idéer og
principper fra forskningsprojekterne
til anvendelige løsninger. Steinwurf
er en af de grupper i kredsen, der er
tættest på at have et brugbart kommercielt produkt, og selskabet har fået
eneret på at levere teknologien på
mobiltelefoner og mobile applikationer.
Selskabet vil understøtte alle gængse
platforme takket være smart genbrug
af kode.
Vil du vide mere…
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 27. marts
BEDRE MOBILDÆKNING
OG HURTIGERE
DATAOVERFØRSEL
Hvis man kan overføre to megabit pr.
sekund til en telefon med én antenne,
vil man kunne overføre 16 megabit pr.
sekund til en telefon med ikke én, men
otte antenner. Så enkelt er grundprincippet i det projekt, som nogle af AAU’s
førende forskere inden for trådløs kommunikation satser på vil revolutionere
markedet for mobiltelefoni og mobildata.
Men selv om grundprincippet er enkelt,
er der store tekniske udfordringer. Optimismen er dog stor blandt forskerne,
som står bag projekt MIMO (Multiple
Input, Multiple Output), som løber frem
til 2015.
- Vi har allerede gjort nogle forsøg, der
tyder på, at det kan lade sig gøre. Med
bevillingen på knap 5,7 mio. kr. fra Det
Frie Forskningsråd får vi mulighed for
at lave den nødvendige forskning, så vi
kan bevise, at det faktisk kan lade sig
gøre, selv om de fleste forskere mener,
at det slet ikke er muligt. Vi er imidlertid overbeviste om, at projektet vil
blive en succes, siger prof. Gert Frølund
Pedersen, som er ekspert på antenneteknologi og leder af MIMO.
- Udfordringerne består især i, at vi
ønsker at bruge de lave frekvenser,
når der ikke sendes tv på dem. Det klarer vi med en teknik kaldet Cognitive
Radio, der gør, at de trådløse apparater
har en funktion, så de selv kan finde
ud af, om frekvensen er ledig eller ej.
Det er nødvendigt at bruge de lave
frekvenser mere, for der er simpelthen
ikke flere ledige høje frekvenser.
- Ved lave frekvenser skal der imidlertid være markant større fysisk afstand
mellem antennerne end ved højere
frekvenser. Det er ikke noget problem
i fx en bærbar computer, men udfordringen er straks markant større i en
mobiltelefon, men vi forventer at løse
udfordringen. Til gengæld har de lave
frekvenser den fordel, at de spredes
bedre og dermed dækker et større
område, og det betyder, at vi undgår
områder uden dækning, siger lektor
Elisabeth De Carvalho, der er ekspert
inden for signalbearbejdning.
De to ph.d.-studerende Morten Videbæk Pedersen (tv) og Janus Heide har sammen med deres vejleder og en
Vil du vide mere…
forsker fra MIT skabt Steinwurf – tysk for stenkast – som ringe i vandet deles tjenesterne.
Se www.aau.dk/nyheder ∙ 16. april
31 UGlen 3 · 2012
resultaterne fra deres igangværende
forskningsprojekt. Medstiftere er deres
vejleder, prof. Frank Fitzek fra instituttet,
og prof. Muriel Médard, som er leder af
MIT’s gruppe for netværkskodning og
pålidelig kommunikation. Selskabet har
fået startkapital fra NOVI Innovation og
AAU.
Jude Carroll er ekspert i kulturelle udfordringer
Fokus på
kulturelle forskelle
i forbindelse med undervisning og læring.
Af Susanne H. Knudsen
Jude Carroll er kendt verden over for
sin viden om de udfordringer, vor tids
mobilitet giver. Hun har i den forbindelse
gæstet AAU for at dele ud af sine erfaringer til ph.d.-vejledere.
nødvendigt at skabe en bevidsthed hos
både studerende og vejledere om, at det
er det, der sker, forklarer Jude Carroll.
at teste de udenlandske studerendes
engelskkundskaber, inden de begynder
på universitet.
Grydeklare studerende er fortid
Danmark er som andre nordeuropæiske
lande blevet en populær destination for
ph.d.-studerende fra det meste af verden, fordi vi her underviser på engelsk.
Det giver i det daglige et spændende og
dynamisk miljø, men medaljen har også
en bagside, som både studerende og
undervisere mærker.
Og den britisk/amerikanske foredragsholder taler af erfaring. Hun har selv
boet og arbejdet i 25 lande, siden hun
som 16-årig rejste ud i verden for første
gang. Efterfølgende har hun specialiseret sig i kulturelle udfordringer i forbindelse med undervisning og læring og
har bl.a. arbejdet en årrække på Oxford
Brookes University.
- Når ph.d.-studerende rejser til et andet
land, er de forberedte på, at de kommer
til et land, hvor sproget og kulturen er
anderledes, men det er umuligt at forberede sig på de ”bump”, de alligevel får,
fordi de hele tiden støder mod kulturelle
barrierer, og fordi det er så anderledes
at studere her end i deres hjemland. Skal
opholdet blive en succes, er det derfor
For et år siden gik hun imidlertid på
pension, men hun fortsætter med at
rejse verden rundt og dele ud af sine
erfaringer. I den forbindelse inviterede
The Doctoral School of the Humanities
og Sprogligt RådgivningsCenter hende
til Aalborg, hvor hun holdt kursus for
en række ph.d.-vejledere. Et af hendes
konkrete råd lød i den forbindelse på
- Mange ph.d.-studerende, der kommer
fra andre dele af verden, har engelsk
som en kompetence, men har ikke
engelsk som arbejdssprog, og det er
nødvendigt, hvis de skal kunne formidle
og læse på engelsk, og det er vigtigt at
være forberedt på. Derudover gælder
det om at afdække andre mangler i
de studerendes kompetencer, inden
de begynder. I dag oplever vi, at nogle
studerende plagierer, fordi de ønsker
at glæde deres vejledere og ikke aner,
hvordan de skal gribe en akademisk
opgave an. Det kan afhjælpes, hvis vejlederne har fokus på, at de i dag ikke
får grydeklare studerende, som forstår
og kan imødekomme alle krav, men at
de er nødt til at være bevidste om de
kulturelle forskelle.
Nye bøger søger boganmeldere
32 UGlen 3 · 2012
Ønsker du at anmelde en af de omtalte bøger, skal du blot kontakte mig på [email protected],
og bogen er din – hvis du kommer først. Alice Bonde
HANDELSPOLITIKKEN SOM KAMPPLADS UNDER DEN KOLDE KRIG
KUNSTEN AT INTEGRERE KUNST
I UNDERVISNINGEN
Af Per Boje, Marianne Rostgaard,
Mogens R ∙ Aalborg Universitetsforlag ∙
424 sider ∙ 299 kr.
Af Tatiana Chemi ∙ Aalborg Universitetsforlag ∙ 192 sider ∙ 199 kr.
Bogen er den første undersøgelse af
dansk samhandel med de kommunistiske lande i 1950’erne. For Danmark var
samhandelen med Østblokken et bidrag
til løsningen af de tunge økonomiske
vækst- og balanceproblemer, landet stod
overfor i tiden efter Anden Verdenskrig.
Men den var en svær balancegang.
Eksporten var genstand for løbende strategiske overvejelser, fordi vestlige varer
kunne understøtte en modernisering af
de østeuropæiske økonomier og dermed
være med til at øge fjendens kampkraft.
Alle børn trives under de samme vilkår
for trivsel og lærer, hvis de trives godt.
Chemi ønsker at inspirere de lærere,
som mener, at kreativitet bør være et
centralt indsatsområde i skolen, og at
den kunstneriske kreativitet i høj grad
kan bidrage til en mere kreativ og reflekterende skole.
Inspirationen tilbydes både som beretninger om det store udbytte i integrationen af kunst i undervisningen som positive emotioner og kognitiv intensitet og
som konkrete anvendelige redskaber.
PRACTICAL GUIDE TO THE MIMO
RADIO CHANNEL: WITH MATLAB
EXAMPLES
By Tim Brown, Elisabeth de Carvalho
and Persa Kyritsi ∙ WILEY ∙ 284 pages ∙
£62.50 / €72.00
The book is intended to beginners in the
field of MIMO (Multiple Input Multiple
Output) and covers capacity, transceivers, channel models and antennas.
The book is structured to allow the
reader to easily progress through the
chapters in order to gain an understanding of the fundamental and mathematical principles behind MIMO. It also
provides examples, system scenarios,
trade-offs, and visual explanations.
BLÅ BOG for Anja Wejs
Job: Ph.d.-studerende
Uddannelse på AAU: Master of Environmental
Management
Dimissionsår: 2009
Fødeår: 1981
I hvor høj grad bruger du de kompetencer, som gruppe- og projektarbejdet har
givet dig i dit nuværende job?
AAU’s PBL-model ligger forholdsvis tæt op
ad en forskningstilgang og det at skrive
videnskabelige artikler. Desværre er hele
gruppearbejdet ikke en del af ph.d.-modellen, hvorfor det er meget op til en selv at
søge nogen at sparre med. Jeg sidder i en
meget aktiv forskningsgruppe, der interagerer med erhvervslivet og offentlige
myndigheder, og som vil, at deres viden
bliver brugt i praksis. At sidde i et miljø
med engagerede kollegaer betyder overordentlig meget for både processen og
resultatet.
Fortæl om en typisk arbejdsdag for dig.
Lige nu sidder jeg som ph.d.-studerende
på Columbia University i New York City.
Faktisk sidder jeg i NASA på Goddard Institute for Space Studies, GISS. Min ph.d.
omhandler i brede termer klima og byplanlægning, og jeg er tilknyttet en kendt
forsker inden for området, dr. Cynthia
Rosenzweig.
Hvor tæt er dit hidtidige karriereforløb
på de karriereforestillinger, du havde
under dit studium?
Havde man spurgt mig i 2008, om jeg skulle skrive ph.d., havde jeg sagt blankt nej;
jeg skulle i hvert fald ikke sidde i de samme
kedelige bunkerlignende bygninger, som jeg
havde studeret i. Jeg skulle ud i verden, tjene penge og gøre en forskel i PRAKSIS, forskere sidder jo bare på deres små, mørke
kontorer. At jeg endte som ph.d.-studerende
alligevel, skyldes dels en snu specialevejleder, dels at jeg griber de muligheder, der
byder sig. Det har så vist sig at være langt
mere interessant end først antaget. Jeg
befinder mig rigtig godt med at være min
egen chef og altid møde interessante mennesker, der brænder for det, de laver, om
det så er inde på de mørke kontorer eller
på konferencer i Geneve, ph.d.-kurser i Helsinki eller udlandsophold i New York.
Kan du huske nogle spændende projekter eller samarbejdsvirksomheder fra
studietiden?
Nogle gange skal man finde ildsjæle steder,
hvor man troede, de ikke fandtes. Kommunale medarbejdere. Halvt gemt væk i
en Natur- og Miljøforvaltning sidder der
en god håndfuld mennesker og udgør
et klimasekretariat, der vil alt andet end
langsommelige procedurer og mere, end
bureaukratiet næsten kan holde til. Et drive
der presser på en clean tech-udvikling og
gør klima til alt andet end fodformet. Jeg
har fulgt den gruppe på sidelinjen, siden
jeg startede der i praktik i 2008, hvor klima
lige var blevet det nye buzzword, og hvor
midler til en særskilt klimadagsorden blev
afgjort fra budgetår til budgetår. Sekretariatet er vokset på trods af et COP15 flop,
fordi medarbejdernes drive er omsat til
praksis og giver værdi.
Beskriv en god oplevelse, du havde med
gruppen ud over det faglige.
Som studerende arrangerede vi et seminar omkring miljø og klima. Vi samlede
30-40 studerende fra både Aalborg, Aarhus og København til en weekend i Lille
Vildmose. Vi havde formået at fundraise
en god slat penge og havde inviteret nogle
interessante oplægsholdere til at debattere miljø og klima med os. En gammel
amerikansk professor, Donald Hoigsin,
spredte en faldskærm ud på jorden, hvorefter vi kunne blive kastet mod den blå
himmel efter tur.
De faglige indlæg var også gode, men
det er trods alt fællesskabet, der udgør
studielivet.
Er der en underviser, du specielt husker
fra din AAU-tid? – og hvorfor?
Lone Kørnøv for sit engagement og sin
lyst til at deltage i alt, hvad der rører sig
af nye debatområder, og så er hun nok
den mest snu speciale- og ph.d.-vejleder i
’kvindes’ minde.
Hvad har indtil videre været den største
oplevelse i din karriere?
Studieformen med PBL gjorde det muligt
allerede i studietiden at fordybe sig i sine
interesseområder Jeg lavede bl.a. hjælpearbejde i Sri Lanka efter Tsunamien i det
Indiske Ocean og skrev projekt om det.
På den måde kan personlige interesser og
arbejde nogle gange have en tendens til
at overlappe hinanden, hvilket også i dag
gør det til en balancegang at huske at se
sin forskning som arbejde samtidig med,
at det skaber nogle personlige og karrieremæssige muligheder som fx at bo i verdens metropol og i centrum for den nyeste
forskning om klimaets udvikling.
Vil du kort give en begrundelse for dit
valg af næste alumne.
Jeg har valgt at pege på Lisbeth Bech Poulsen, da såvel hendes professionelle som personlige kvaliteter kendetegner en ærlig og
viljestærk person med nogle klare og velargumenterede værdier og holdninger. Hun er
med til at gøre en reel og positiv forskel for
Nordjyllands og Danmarks udvikling.
Om alumnestafetten:
De holdninger mv., der kommer til udtryk i portrættet,
tilhører udelukkende den
portrætterede alumne. AAU
og Alumneforeningen Kandidatnet deler derfor ikke nødvendigvis disse holdninger.
33 UGlen 3 · 2012
AAU Alumnestafetten sendt til …
…Anja Wejs
Kvote-2 slog
rekord fra sidste år
Af Alice Bonde
AAU har modtaget det hidtil største
antal kvote 2-ansøgninger via KOT. Med
4.907 ansøgninger er der tale om en
stigning på 14,3 % i forhold til sidste år,
hvor der ligeledes var rekordsøgning.
Samtidig er der tale om en fremgang på
12,9 % i antallet af førsteprioritetsansøgere. Fremgangen gælder for alle tre
campusser. Den største fremgang i både
antal 1. prioriteter og i antal ansøgninger
er på det samfundsvidenskabelige og
det teknisk-naturvidenskabelige område
i Aalborg.
HUM
Aalborg:
KBH:
❙ Fremgang i antal 1. prioriteter til
Humanistisk Informatik (+24)
❙ Fremgang i antal ansøgninger til
Humanistisk Informatik (+42) Kvote 2
ansøgninger
2011
334
371
1173
1087
83
59
248
206
SAMF
369
275
1266
914
TEKNAT Aalborg
225
164
525
393
TEKNAT Esbjerg
39
25
88
60
TEKNAT KBH
127
117
278
246
SUND
218
225
1329
1386
1395
1236
4907
4292
HUM KBH
Kommentar til
fakulteternes søgning
❙ Tilbagegangen i antal 1. prioriteter er
især til Art & Technology (-22) og Psykologi (-14)
❙ Fremgangen i antal ansøgninger er
især til Humanistisk Informatik (+32),
Psykologi (+36), Engelsk (+18) og
Engelsk-SIS (+18)
2011
Kvote 2
ansøgninger
2012
HUM Aalborg
I alt
1. prioritet
1. prioritet
2012
Teknoantropologi (+13) og MatematikØkonomi (+11)
Esbjerg:
❙ Fremgangen i antal 1. prioriteter er
især til Medialogy (+13)
❙ Fremgangen i antal ansøgninger er
især til Electronics and Computer
Engineering (+17)
KBH:
34 UGlen 3 · 2012
SAMF
❙ Fremgangen i antal 1. prioriteter er
bredt fordelt, men størst til Socialrådgiver (+36)
❙ Fremgangen i antal ansøgninger er
især til Socialrådgiver (+66), Politik &
Administration og Samfundsfag (+59),
Erhvervsjura (+35) og Sociologi (+38)
❙ Den nye uddannelse i Economics and
Business Administration er kommet
godt fra start med 125 ansøgninger og
53 1. prioriteter.
TEKNAT
Aalborg:
❙ Fremgangen i antal 1. prioriteter er
bredt fordelt, men størst til Software
(+12) og Medialogy (+14)
❙ Det gælder også for antallet af ansøgninger, men størst til Medialogy (+30),
status på behandlingen af deres KOTansøgning på selvbetjeningssystemet
UniStart. ❙ Fremgangen i antal 1. prioriteter er
især til Sustaniable Biotechnology (+11)
og tilbagegang til It, Communication
and New Media (-13)
❙ Fremgang i antal ansøgninger, og
fremgang til Sustaniable Biotechnology (+20) SUND
❙ Næsten status quo i antal 1. prioriteter
❙ Tilbagegangen i antal ansøgninger er
til Medicin (-69) og en lille fremgang til
de øvrige uddannelser.
Statistikkerne alene viser antallet af
ansøgere og 1. prioriteter. Det fremgår
således ikke, om ansøgerne er kvalificeret til optagelse eller ej. Denne
sagsbehandling foretages af Studiekontoret, og ansøgerne kan løbende se en
Lig 2011 er der i 2012 meldt fri adgang
for kvalificerede ansøgere til alle bachelor- og professionsbacheloruddannelser
på AAU - undtagen til Jura, Economics
and Business Administration, Medicin,
Psykologi og Humanistisk Informatik i
København. Ikke uventet er der modtaget flest kvote 2-ansøgninger til netop
disse 5 adgangsbegrænsede uddannelser.
- Da vi forventer, at en hel del danske
ansøgere, især til uddannelser med fri
adgang for kvalificerede ansøgere, venter med at søge om optagelse til kvote
1 med ansøgningsfrist den 5. juli 2012,
kan søgningen i kvote 2 ikke anvendes
som en indikator for, hvorledes kvote
1-søgningen til de enkelte uddannelser
forventes at blive til sommer, siger
områdeleder Helle Thomsen i Studieforvaltningen. Hun oplyser, at af den
samlede søgning i både kvote 1 og 2
udgjorde kvote 2-ansøgninger 43 %
i 2011 og 35 % i 2010, og modtagne 1.
prioriteter i kvote 2 udgjorde 32 % i 2011
og 28 % i 2010.
Åbent Hus 2012
- I Aalborg og København.
Åbent Hus i Esbjerg var omtalt i sidste nummer af UGlen
Af Lotte Rohde (Aalborg) og Mette Vium Asbjørn (Cph)
Veloplagte studievejledere og et solidt forberedende arbejde var nogle af de ingredienser, der gjorde Åbent Hus 2012 på campus
i Aalborg til et vellykket arrangement. Den
gode stemning satte sit præg på det 7 timer
lange arrangement, hvor AAU fik lejlighed til
at vise sig fra sin bedste side.
Dagens program
Gennem oplæg, rundvisninger og vejledning
i standene kunne de besøgende få svar på
deres spørgsmål om AAU’s uddannelser,
hvoraf næsten 70 var repræsenteret. Den
centrale Studievejledning, Karrierecentret,
Adgangskursus samt Aalborg Kollegie- og
Ungdomsboligformidling og Study Aalborg
var også til stede på dagen. Hos gæsterne
var de gratis sandwich populære, og man
kunne nyde tonerne fra studerende på
Musik. Koordinator Lene S. Agger, Den centrale Studievejledning, er meget tilfreds med
dagen og med det løft, som Åbent Hus er
blevet tilført:
- Skoler og fakulteter havde til hver stand
fremstillet flotte roll-ups, og sammen med et
ensartet udtryk i form af matchende trøjer,
plakater og lignende fik gæsterne et godt
indtryk af AAU, og det kan vi være stolte af,
siger hun.
Programmet for dagen var blevet til i samarbejde mellem skoler, fakulteter og Den
centrale Studievejledning. På universitetet
er der stor bevågenhed ved Åbent Hus, og
mange uddannelser vil gerne deltage. Faktisk betyder den store interesse, at der er
pladsmangel i de to standområder på Kroghstræde 3 og Fr. Bajers Vej 7.
Nyt i 2012
Aalborg Kommune deltog via Study Aalborg
med en stand. Desuden betalte Aalborg
Kommune som led i markedsføring af
Aalborg som studieby sms-billetter til alle
besøgende, som rejste inden for region
Nordjylland, og som deltog i et Åbent Husarrangement i Nordjylland. Omkring 350
benyttede sig af den mulighed. Som supplement til dette fine tilbud arrangerede
Aalborg Universitet i år gratis bustransport
fra udvalgte byer i Vestjylland til Aalborg
Universitet. Tilslutningen til disse busser
var dog ikke så høj som ventet, så koordinatorgruppen vil overveje, hvorvidt
tilbuddet skal gentages.
Åbent Hus i tal
En løs sammentælling viser, at der til
Åbent Hus var ca. 2.000 besøgende til
uddannelsesoplæggene, svarende til en
stigning på 10 % i forhold til sidste år.
Ca. 50 % af gæsterne var nordjyder.
- Vi er meget glade for stigningen, ikke
mindst set i lyset af, at vi i 2011 oplevede
en rekordstor stigning på hele 63 %, tilføjer Lene S. Agger.
Lene Lange bød de besøgende velkommen og gav et lille indblik i, hvad de kan
se frem til, hvis de vælger AAU Cph. Så
alt i alt var dagen en stor succes – med
et oprindeligt succeskriterium på 500
besøgende nåede vi langt over målet.
Men der lå også et hårdt arbejde bag
succesen. Næsten 100 studerende og
ansatte havde arbejdet hårdt på at sætte
spændende og kreative stande op og
forberede oplæg, plakater m.m., så de
nye lokaler tog sig bedst muligt ud. De
højere magter havde til gengæld sørget
for solskin og en flot blå himmel.
”Face to face”
På dagen havde alle gæster mulighed for
at komme med ris og ros til arrangementet. Der er generel stor tilfredshed med
dagen og særligt med den vejledning,
som gæsterne fik i standene.
KØBENHAVN – 6. MARTS
AAU-Cph holdt Åbent Hus i de flotte nye
lokaler på den nye campus i Sydhavnen.
Der kom 750 gæster til arrangementet,
hvor de havde mulighed for at tale med
ansvarlige undervisere og studerende fra
AAU-Cph’s uddannelser.
Lobby- og kantineområdet var indrettet
som messeområde med 24 uddannelsesstande, hvor de 7 bacheloruddannelser,
19 kandidatuddannelser og 3 af de 5
efter- og videreuddannelser, der vil blive
udbudt på campus til september, var
repræsenteret. Området indeholdt også
3 stande, hvor gæsterne kunne høre om
PBL, karrieremuligheder og innovationsog entreprenørskabstiltag på AAU-Cph.
Den centrale Studievejledning vejledte
endvidere om optagelse og kvote 2.
Alle uddannelser havde fået lavet rollups efter en fælles design-skabelon, så
rummet havde et samlet visuelt udtryk
med AAU’s hjernebrand i fokus.
Uddannelserne meldte om velbesøgte
stande samt stor interesse ved de uddybende oplæg, der fandt sted i tilstødende
lokaler, og der var næsten konstant kø
foran studievejlederens stand. En fuld sal
lyttede ligeledes med, da campusleder
Blandt de mange besøgende var Camilla
Jacobsen, som havde taget sin far med.
Hun var især begejstret for at møde de
studerende på AAU-Cph.
- Det har været rigtig godt – især det
at snakke med studerende var godt. Èt
er at læse om en uddannelse på nettet,
noget andet er at høre de studerende
fortælle om det – at mødes ”face to
face”, fortalte Camilla, som havde hørt
et oplæg om Humanistisk Informatik, og
som håber at blive optaget på studiet
til sommer. Hendes far virkede meget
tilfreds med, at Camilla kunne blive i
København for at læse drømmestudiet.
- Faciliteterne virker rigtigt lækre, og så
er det bare rigtig fedt, at Aalborg Universitet endelig er flyttet til København,
sagde han.
35 UGlen 3 · 2012
AALBORG - 7. MARTS
Siden
Sidst
Det nye design lab blev indviet den 15. marts
Sand er et af de materialer, der kan hjælpe ideerne på vej.
bl.a. med tale af prof. Ellen Christiansen.
”VIP”- BESØG
PÅ AALBORG UNIVERSITET
Militærpolitiet på Aalborg Kaserner er i
gang med at uddanne et ”livvagtshold”,
som skal udstationeres i brændpunkter
overalt i verden, hvor de skal beskytte
ministre, ambassadører og andre ”VIP”personer.
I træning af disse livvagter indgår arbejdsopgaver, hvor det område, der skal opereres
i, kan være meget stort arealmæssigt og
derfor svært at finde til realistiske øvelser i
Aalborgområdet.
I søgen efter områder af den art faldt Aalborg Universitet i øjnene, og universitetet
blev derfor kontaktet af uddannelseslederne fra Aalborg Kaserner for at undersøge
mulighederne for et samarbejde i forbindelse med livvagtsuddannelsen. Kontakten
blev rettet til Teknisk Forvaltning, hvor
planerne blev fremlagt for universitetets
rolle i forløbet.
36 UGlen 3 · 2012
Som mange nok har set eller været deltager i, har universitetet gennem længere tid
udarbejdet regler og procedure for evakuering i tilfælde af brand, større udslip eller
lignende hændelser, men det har ikke været
muligt at få regler for eventuelle skoleskyderier indpasset 100 % i evakueringerne,
hvorfor henvendelsen fra Aalborg Kaserner
åbnede muligheder for et samarbejde på
dette område og andre områder inden for
terrorforebyggelse.
Sikkerhedschef Arne Nielsen blev derfor
overdraget opgaven efter en positiv henvendelse til rektoratet om disse øvelser.
Ved hjælp fra en del personer på universitetet lykkedes det at tilrettelægge fem øvelsesopgaver i flere forskellige områder, og 13.
og 14. marts blev øvelserne gennemført med
3 ”hold” bestående af en ”oberst”, en ”minister” og en ”ambassadør” samt 2 livvagter
tilknyttet hver af disse ”VIP”-personer.
Øvelsen startede med et møde med rektor
den ene dag og prorektor den anden dag.
Derefter overværede hver ”VIP” en forelæsning i udvalgte seminarrum af ca. 1 times
varighed, hvorefter der blev gennemført en
rundvisning i udvalgte bygninger med hjælp
fra ansatte fra de enkelte områder.
Mange på universitetet har sikkert bemærket, at der skete noget usædvanligt i de
to dage, idet der kørte militærbiler stille
og roligt rundt, samtidig med at en del
ukendte mænd med øresnegl bevægede sig
på området og i bygningerne, alt sammen
meget mystisk, men særdeles professionelt.
Alt gik, som det var planlagt, takket være
mange ansattes positive medvirken. Tak til
alle for deres medvirken til det gode forløb.
Og tak til rektor og prorektor for deres
medvirken tidligt om morgenen.
IDEERNE FÅR FRIT LØB
I NYT DESIGN LAB
Mulighederne er mange i det nye design
lab, som eLearningLab under Inst. for
Kommunikation netop har indviet i
Nyhavnsgade/Friis. Sjove møbler, en lille
teaterscene, kasser med Lego på reolen,
smartboards på væggen, en stor sandkasse
midt i rummet og et splinternyt interactive
communication table inspirerer til at slippe
kreativiteten løs. Tanken er nemlig, at vi
lærer ved at bruge kroppen, såkaldt embodied interaction.
De første spæde skridt i den retning tog
professor Ellen Christiansen fra Inst. for
Kommunikation allerede i 2004, da hun
første gang under stor jubel trillede rundt
med sin indkøbsvogn fyldt med materialer,
der skulle hjælpe ideerne på vej.
- Min oplevelse er, at forskellige grupper har
forskellige forståelseshorisonter og bruger
forskellige ord, men gennem embodied
interaction kan vi formulere os i fællesskab
og bygge et fælles designsprog op. I den
forbindelse reagerer nogen på at udtrykke
sig i sand, andre på Lego, og derfor er det
vigtigt, at vi har forskellige materialer til
rådighed. Samtidig synes jeg, at det er
spændende at undersøge, om et specielt
materiale er særligt succesfuldt i forhold til
at udtrykke ideer, forklarer hun.
Det nye laboratorium er blevet til med økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond,
IT Vest, Humanistisk Informatik og Inst. for Kommunikation, og i fremtiden vil Ellen Christiansen og
de øvrige forskere på eLearningLab gennemføre
en række forskningsprojekter, bl.a. i samarbejde
med Stanford University.
Vil du vide mere…
Se www.ell.aau.dk eller
www.designlab.ell.aau.dk.
USA AMBASSADØR
FORELÆSTE FOR DE
STUDERENDE
Da ambassadør Laurie Susan Fulton for 2 år siden
besøgte AAU første gang, omfattede besøget især
en samtale med universitetets ledelse samt et kort
træf med to amerikanske AAU-studerende.
Ambassadøren ønskede ved sit andet besøg den
22. marts at komme i kontakt med en større gruppe studerende via en kort forelæsning efterfulgt af
mulighed for spørgsmål. Så efter et kort møde med
rektoratet spadserede ambassadøren til Kroghstræde 3, hvor et fyldt undervisningslokale med
studerende fra Skolen for Kultur og Globale Studier
med spænding tog imod gæsteforelæseren.
Efter velkomst ved studieleder Søren Dosenrode
fortalte ambassadøren om sin danske baggrund
med en jysk morfar, som var begrundelsen for hendes ønske om blive ambassadør, da muligheden bød
sig ved præsidentskiftet. Det ville give hende en rig
mulighed for at lære sin danske baggrund at kende.
I sin forelæsning illustrerede Laurie Susan Fulton
relationen mellem USA og DK ved at redegøre for
indholdet af det møde, som statsminister Helle
Thorning Schmidt og præsident Obama netop havde
haft, som hun også havde overværet. Herefter
var det op til de studerende at stille spørgsmål, en
mulighed de til fulde benyttede sig af.
THE JAN PERSSON
JAZZ COLLECTION TIL AAU
Efter halvandet års anstrengelser er det nu lykkedes Center for Dansk Jazzhistorie ved Inst. for
Kultur og Globale Studier at få en aftale i stand
med den kendte danske fotograf Jan Persson om
overdragelsen af hans fotosamling til jazzcentret.
Perssons samling udgør en enestående billeddokumentation af de sidste 50 års danske jazzhistorie,
og den er sandsynligvis den eneste af sin art i
verden, fotograferet af én og samme person over
Ambassadør Laurie S. Fulton besøgte Skolen for Kultur og Globale Studier, som kvitterede med et stort fremmøde.
SET OG
SKET på
AAUESBJERG
Samlingen omfatter ca. 12.000 bearbejdede og
digitaliserede fotos, som inden for en overskuelig
fremtid vil blive gjort offentligt tilgængelige fra
jazzcentrets egen hjemmeside.
Aftalen er kommet i stand med økonomisk støtte fra
rektor Finn Kjærsdam, Det Humanistiske Fakultet,
Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.
Karrierevalg
Vil du vide mere…
Aalborg og Esbjerg deltog i Karrierevalg i Syd- og Sønderjylland
Se www.jazz.aau.dk
SENIORKLUBBEN
VED AALBORG UNIVERSITET
Seniorklubben var den 27. marts på besøg på Aalborg Stadsarkiv. Det var én af de skønne forårsdage
med dejligt mildt vejr, så arkivar Bente Jensen startede med at fortælle om Kayerøds springvand, der
står uden for arkivet i den lille byhave, der er anlagt
inden for de seneste år.
Derefter gik vi ind i arkivets bygning og ind i læsesalen. Her fortalte Bente Jensen om, hvordan arkivets
forskellige materialer kan benyttes. Der er mange
forskellige samlinger, fx Aalborgs historie, slægtsforskning, udvandrerarkiv, Tönnis fotoarkiv og en
masse fotos fra Aalborgs fortid og nutid. Dette er
kun en lille del af, hvad man kan finde her. Mange fik
en hel del brochurer med hjem, så mon ikke der skal
nye forsyninger i arkivet?
Er du interesseret i bare nogle af de emner, der er
opremset her, kan du henvende dig i arkivet og få
mange flere og spændende oplysninger.
Senere var vi på besøg i en gammel skolestue, hvor
mange fik genopfrisket, hvordan ”vores egen” skolestue så ud. Intet manglede, end ikke spanskrøret!
Lige ved siden af skolestuen så vi resterne af det
gamle bibliotek, som arkivets bygninger oprindelig
husede.
Efter alle de spændende oplysninger og fremvisninger var vi lige parate til en kaffetår og kage, som vi
indtog i Vor Frue Kirkes konfirmandrum.
Kirsten Holgersen
Karrierevalg er Studievalg Sydjyllands
Uddannelses- og Erhvervsorientering til
unge på en ungdomsuddannelse og er
gennemført mandag til torsdag i uge 16.
Der var mødepligt for elever på næstsidste
årgang på de gymnasiale uddannelser.
Herudover var elever fra erhvervsuddannelserne og regionens højskoler inviteret.
Der var inviteret ca. 7.300 elever over de
fire dage.
Karrierevalg blev afholdt i Vejle, Esbjerg,
Fredericia og Sønderborg, og eleverne fra
regionens gymnasiale institutioner blev
fragtet til de forskellige byer i busser.
De videregående uddannelsesinstitutioner
i Syd- og Sønderjylland deltog. På AAU's
stand var der en tredeling: Esbjerg repræsenterede henholdsvis Ingeniør og Medialogi og Aalborg de øvrige uddannelser.
Her ved redaktionens afslutning var det
afholdt i Fredericia og Esbjerg samt i
gang i Vejle. Alle dage var kendetegnet
ved, at mange unge ikke har nogen ide
om deres fremtidige uddannelser og bare
søger information vidt og bredt. Der blev
derfor uddelt mange generelle Aalborgbrochurer. De fagspecifikke brochurer er
også meget efterspurgte og er en nødvendighed selv i disse digitale tider.
På Aalborgdelen var der meget stor travlhed. I Fredericia var der størst interesse
for Medicin og medicinrelaterede uddannelser, i Esbjerg var det de samfunds-
faglige uddannelser og ingeniøruddannelserne, og i Vejle var det Psykologi og kommunikationsrelaterede uddannelser.
Aktivitetsniveau på Esbjergdelen var også
høj. Spørgsmål, der gik igen var, ”Hvad er
forskellen på de forskellige uddannelser”.
Det typiske spørgsmål inden for Medialogi
var ”Hvad er Medialogi?”, ”Hvad kan man
blive” og ”Kan man lave spil”. Omkring
ingeniøruddannelserne var der i Fredericia
meget stor interesse for Kemi og Bioteknologi, og i Esbjerg var interessen størst
for Bygge- & Anlægskonstruktion samt
Energi. I Esbjerg kom mange og spurgte
direkte på ingeniør, hvilket jo er glædeligt
med det store behov, der er for ingeniører
i området. I Vejle var interessen størst for
Kemi og Bygge- & Anlægskonstruktionsuddannelserne.
I Esbjerg og Vejle deltog henholdsvis
Viking Life-Saving Equipment og ISC
Rådgivende Ingeniører A/S. I Esbjerg var
fokus på mangelen på ingeniører og også
de mange andre faggrupper, som der er
behov for. I Vejle var aktiviteten også stor
omkring ingeniøruddannelserne.
Der blev hver dag afholdt en række oplæg
2-3 gange. Campus Esbjerg deltog i flere
af oplæggene. Oplægget ”IT, elektronik
og programmering” hvor Medialogi samt
Elektronik & Datateknik var med, toppede
med op til 50 deltagere ved et oplæg. Det
forventes, at ca. 400 har hørt om en eller
flere af uddannelserne på Aalborg Universitet Esbjerg.
Af Tove Morell
37 UGlen 3 · 2012
så lang en periode. Jan Perssons fotos er internationalt anerkendte for deres høje kunstneriske niveau,
og de findes i dag på mere end 1.000 danske og
internationale LP- og CD-covers og som illustrationer i utallige bøger om jazz, herunder jazzcentrets
egen publikation, ’Fortællinger om jazzen’ fra Aalborg Universitetsforlag, 2010.
Willie the Lion Smith og Børge Roger Henrichsen, 1966.
SET OG
SKET på
AAU-CPH
Unge eliteingeniørstuderende fra Shanghai på besøg i de
Oplæg om ICT og PBL på pædagogisk dag på AAU-Cph.
nye lokaler i Sydhavnen.
STUDIESTART D. 3.9.2012
Så er datoen for studiestart blevet fastlagt. Mandag d. 3. september 2012 byder
vi nye studerende velkomne i vores nye
lokaler på Frederikskaj 12A.
Nærmere detaljer om dagen vil løbende
blive udmeldt.
BESØG AF KINESISKE ELITESTUDERENDE PÅ AAU-CPH
38 UGlen 3 · 2012
Den 29. marts besøgte talentfulde ingeniørstuderende fra universiteter i Shanghai
vores nye lokaler i Sydhavnen. De seks
studerende er alle vindere af en konkurrence afholdt af SAS, og turen er en del
af præmien. De studerende har vundet
rejsen blandt 360 ansøgere, og de er
udvalgt på baggrund af deres karaktergennemsnit, personlig motivation, engelsk
kundskaber, sociale kompetencer og personlighed. På AAU-Cph så de studerende
bl.a. et laboratorium og hørte præsentationer om vores ingeniørforskningsmiljøer.
Ud over AAU-Cph skal de studerende bl.a.
også besøge A.P. Møller Maersk og Novo
Nordisk. For de studerende selv er det en
drøm, der går i opfyldelse.
“Students like us are all top talents in our
own research field, dreaming of making a
contribution to the world by our research.
With this chance to go to Denmark and
get more knowledge about the Danish
engineering industry and research
development in the Danish engineering
universities, we can broaden our eyesight
and look further than China in accomplishing our dream and choosing the next
step in our career. I am so excited to go
to Denmark in the company of the other
five outstanding students,” siger en af
vinderne Hu Minfei, som studerer Energy
Engineering på Shanghai Jiao Tong University.
TELECOM REFORM
CONFERENCE
Den 22. marts afholdt Center for Communication, Media and Information Technologies
(CMI) fra AAU-Cph i samarbejde med Teleteknisk Selskab en konference om de nye
politiske udfordringer på teleområdet.
De 65 deltagere fik bl.a. mulighed for at
høre oplæg af Jørgen Abild Andersen, formand for ICCP/OECD, William Melody fra
Lirne.Net og CMI samt Herbert Ungerer, som
forfattede den grønbog, som for 25 år siden
startede liberaliseringen af teleområdet i
EU.
Temaet kredsede især om, hvordan fremtiden tegner sig for tele- og kommunikationsområdet og dets betydning for det øvrige
samfund. Konkurrencesituationen er på
flere markedsområder inden for telekommunikation fastlåst samtidig med, at der
sker store forandringer med nye globale
internet-baserede selskaber. Konferencen
bragte erfaringer fra deltagere i reformprocessen sammen med resultater fra forskning
inden for området og gav baggrund for en
diskussion af den nuværende status og de
fremtidige muligheder for telereformprocessen i Europa.
PÆDAGOGISK DAG
Den 14. marts bød på pædagogisk dag på
AAU-Cph. Dagen handlede om, hvordan
undervisere kan udnytte ICT og PBL i projektarbejdet. Et af de spændende diskussionsområder omhandlede bl.a. vejledning via
lyd, billede og skærm. Dagen gav samtidig
underviserne en rigtig god mulighed for at
mødes på tværs af fag og områder.
Ifølge koordinator af Pædagogisk dag på
AAU-Cph, prof. Mie Buhl, var målet med
dagen bl.a. at give deltagerne mulighed for
at videreudvikle egen pædagogisk praksis
og skabe kontakter på tværs af uddannelser
og institutter.
- I Ballerup valgte vi at fokusere på vejlederens brug af it, og hvilke nye måder man
kan designe læreprocesser på. Jeg håber, at
deltagerne har fået et nuanceret indblik i de
muligheder, men også pædagogiske udfordringer, det giver, siger hun.
VIRKSOMHEDSDAG PÅ
HUMANISTISK INFORMATIK
Den 12. marts blev der afholdt virksomhedsdag på Humanistisk Informatik. Dagen
blev bl.a. til på initiativ af to studerende på
uddannelsen, Maja Sofie Rasmussen og Sara
Brink Larsen, der selv kontaktede en række virksomheder, som de mente, kunne være spændende at møde. De fem virksomheder var: AQTIW,
BlueTown, Ballerup Kommune, Text100 og
ArtRebels. På dagen var der desuden inviteret
studerende, undervisere og vejledere – og hver
virksomhed skulle holde et kort oplæg om dem
selv og eventuelle problemstillinger, de ønskede
at få belyst af de studerende.
De vidt forskellige virksomheder fortalte om
deres arbejde og organisering, og flere kom
med cases, som de studerende kunne arbejde
med. Samtidig kunne de studerende benytte
sig af chancen for at komme i dialog med de
fremmødte repræsentanter fra virksomhederne
i forhold til projektarbejde, praktikpladser og
studiejob.
Dagen forløb godt, og både studerende, undervisere og virksomheder har givet udtryk for, at
de gerne vil deltage igen. Samtidig er der allerede kommet mindst ét projektarbejde i stand,
der udspringer af arrangementet. Humanistisk
Informatik afholder Virksomhedsdag igen til
september og håber på endnu flere deltagende
virksomheder og studerende.
FØRSTE KANDIDAT FRA
BÆREDYGTIG BIOTEKNOLOGI
Den 8. marts udklækkede Bæredygtig Bioteknologi dens første kandidat. Julie Juel Andersen
sluttede af med et imponerende 10-tal, og hun
kan nu kalde sig selv for den første Master of
Science in Engineering and Sustainable Biotechnology i Danmark.
- At få den titel indebærer, at jeg har opnået
den faglighed, jeg gik efter. At kombinere biologi
med det mere applied bioteknologi var det, jeg
søgte, siger Julie, som også har været glad for
studietiden her. - Der er en pionerånd på AAUCph, der gør det muligt at tage initiativ til både
nye fagligt relevante og sociale arrangementer,
siger hun.
Hendes drøm lige nu er at finde et relevant
ph.d.- projekt, og meget gerne på AAU, men indtil da har hun allerede et job på hånden .
- Jeg starter som forskningsassistent på KU
efter påske og skal arbejde videre inden for mit
speciale. Jeg er vild med enzymer, siger Julie
Juel Andersen.
Første kandidat på Bæredygtig Bioteknologi,
De studerende og undervisere ved Sloveniens kun 40 kilometer lange Adriaterhavskyst.
Julie Juel Andersen, sluttede af med et flot 10-tal.
MED TURISMESTUDERENDE
PÅ INNOVATION CAMP
I SLOVENIEN
NY OG UNIK KANDIDATUDDANNELSE RETTET
MOD FØDEVARESEKTOREN
Dette semester kan undervisere og studerende på Master of Tourism på AAUCph se tilbage på en 5-dages spændende
Innovation Camp i Slovenien. På turen
mødte de studerende en række entreprenører og innovative turismetiltag.
Desuden arbejdede de studerende på
en række opgaver for destinationer og
hoteller i landets kyst-, by- og bjergområder, bl.a. med at udvikle nye rejsepakker
og tilbud for mødeturisme, kommunikere
kulturarv til ikke slovensk-turisme og lancere bæredygtig kystturisme.
Når AAU-Cph til efteråret slår dørene op
til den nye campus i Sydhavnen i København, vil en helt ny gruppe af fødevarestuderende sætte sig i Nokias tidligere stole.
AAU-Cph tilbyder nemlig en ny kandidatuddannelse Integrerede Fødevarestudier,
rettet mod danske og internationale studerende med en relevant uddannelse på
bachelorniveau.
Undervejs på turen blev de studerende
introduceret for prisvindende kulinariske
oplevelser, møder med turistråd, hoteller og lokale turismeudbydere. Desuden
bød turen på et tv-indslag og et interview til en national avis om Innovation
camp og på forelæsninger på turistfakultetet på University of Primorska.
Efter hjemkomst venter den sidste hårde del af campen med at gennemarbejde de enkelte gruppers innovationsforslag, før en repræsentant for Sloveniens
New Tourism Institute til april modtager
de studerendes resultater. Målet er at få
implementeret så mange af forslagene
som muligt.
- Uddannelsen er tænkt i forhold til de
samfundsmæssige udfordringer, som vi
i de kommende år vil stå overfor inden
for fødevare- og måltidsområdet, siger
prof. Niels Heine Kristensen, som er en af
drivkræfterne bag uddannelsen. Han har
sammen med sine kolleger gennemført
grundige forstudier af både den offentlige forvaltning, fødevareerhvervene og
organisationerne. Det viste sig, at bl.a.
bæredygtighed, sundhed og madkultur
er vigtige faktorer at få tænkt ind i de
nye løsninger. Og der er derfor et behov
for en ny type af fødevarekandidater, der
kan tænke helhedsorienteret og agere
strategisk på tværs af fødevarebranchen
fra jord til bord. Uddannelsen bygger derfor på et tværfagligt samarbejde mellem
forskellige fagmiljøer på AAU-Cph - FINe,
MENU og Food+Design - og kombinerer
fødevaresociologi og -innovation, folkesundhedsvidenskab og design.
Interessen for uddannelsen har allerede
været stor.
- Det er kun tre måneder siden, vi fik at
vide, at uddannelsen var godkendt. Allerede nu har vi over 30 studerende tilmeldt,
og vi forventer, der kommer flere i løbet
af de næste måneder, siger Niels Heine
Kristensen.
For mere information se: ifs.aau.dk
WOFIE 2012
VINDER FRA AAU-CPH
Årets workshop var en stor succes på
AAU-Cph med 6 engagerede grupper. Vindergruppen fra dette års Wofie var i år fra
AAU-Cph. Gruppen vandt med en ide om
bæredygtig produktion/salg af engangstempelsokker til turismesektoren i Sri
Lanka – igennem kvindekooperativer.
Læs mere om Wofie på side 16.
Læs mere om de studerendes forventninger, arbejde og resultater på
BTPS-bloggen: http://btps-travel-logs.
blogspot.com
39 UGlen 3 · 2012
For underviserne var det tydeligt at se,
hvorledes turens ’real life’-udfordringer
fremmer de studerendes interesse,
tydeliggør relevans af de fag og teorier,
som de studerende til dagligt kæmper
med og skærper opmærksomheden
omkring de praktiske, politiske og økonomiske omstændigheder, der påvirker
udførelsen af innovation i en international kontekst. Samtidig har turen givet
anledning til at få rystet en broget flok
sammen.
Vinderne af årets Wofie vil lave tempelsokker til turister i Sri Lanka.
Danmarkspremiere på
AAU Walk of ICT
Udstillingssøjler lånes gerne ud
Ved konferencen BrainMatch 2012 den
27. marts i AKKC var der premiere på
AAU’s helt nye, unikke udstilling Aalborg
University Walk of ICT. Udstillingen giver
et spændende indblik i de mange IKTkompetencer i verdensklasse, AAU kan
byde på.
har jeg fået nu med denne udstilling –
nu har jeg en historie at fortælle!
Lars Juhl Hansen, internationaliseringsrådgiver ved Udenrigsministeriet, samtykker: - Walk of ICT var ganske enkelt
bare ’klasse’ – så kort kan det siges!”
Udlånes gerne
Udstillingen består af 8 udstillingssøjler
og en tilhørende speak (hhv. dansk og
engelsk) med brug af 3D-lyd. Hver søjle
repræsenterer et af AAU’s kerne-IKT-fagområder, og udstillingen tager således
tilskueren med på en rejse gennem en
række af universitetets forskningsområder og ikke mindst giver eksempler på,
hvor IKT-kompetencerne kan bringes –
eller er blevet bragt – i anvendelse.
Viser de gode historier
Deltagerne ved BrainMatch 2012 var
yderst positive over for udstillingen.
Carsten Helmuth, senior konsulent hos
Telenor DK, siger:
40 UGlen 3 · 2012
- Når man hører folk fra København
eller andre steder fortælle om, hvad ITvirksomhederne der kan, kan man godt
savne nogle konkrete eksempler på,
hvad det egentlig er, vi kan heroppe. Det
xx
- Tanken er, at udstillingen kan anvendes
i mange forskellige sammenhænge til at
vise AAU’s spidskompetencer inden for
IKT. Det er en udstilling, der både kan
bruges samlet, og således give et bredt
overblik over AAU’s IKT-fagligheder, og
enkeltvis, så institutter eller forskningscentre kan låne lige nøjagtig den søjle,
der viser noget om deres pågældende
IKT-felt. Der er både mulighed for at låne
søjlerne med ’ud af huset’ og for at få
dem opstillet på campus. Der er således
ingen begrænsninger for, hvor udstillingen kan anvendes. Det eneste, søjlerne
kræver, er en stikkontakt. De er desuden
enormt nemme og enkle at sætte op
og tage ned, forklarer Berit Brendborg
fra initiativgruppen bag BrainMatch, og
tilføjer:
- Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har allerede meldt sig på banen
for at låne søjlen om Digital Health Solutions til en international e-Health-messe
i maj, og Walk of ICT vil også være at
finde på ”Internet Quality”, som er en
udløber af projektet Collaborating Living
Labs, og som finder sted på Aalborg
Universitets nye campus på Frederiks Kaj
i København i juni. Er man interesseret
i at låne udstillingen eller en del deraf,
er man velkommen til at kontakte Berit
Brendborg, [email protected].
Verdensnavne på podiet
BrainMatch 2012 bød også på gæsteforlæsere af høj karat. Således var 1.
keynote speaker Alfred Biehler, Search
& GEO channel manager: NACE ved
Google. Han fortalte bl.a. om Googles
forretningsmodel og om de udfordringer
og muligheder, som Google oplever og
om markedets trends og brugeradfærd.
Eftermiddagens foredragsholder var et
verdensnavn inden for innovativ IKT,
Pranav Mistry fra MIT Media Lab. Han
har bl.a. opfundet SixthSense, intelligente post-its, der kan sende beskeder
og påmindelser, en pen, der kan tegne
i 3D og en usynlig mus til computeren.
Desuden var der temaopdelte præsentationer og aktiviteter.
Meddelelser
ObservatOr, Mag.scient. Julie Marie
vinter Hansens reJselegat
ansøgningsfrist: onsdag den 30. maj 2012.
* Målgruppe: Videregående studerende og yngre kandidater inden
for fagene astronomi, matematik og fysik. Under lige kvalifikationer
har kvinder fortrinsret fremfor mænd, og fagene prioriteres i nævnte
rækkefølge.
ansøgere forudsættes normalt at have afsluttet en bacheloruddannelse
eller anden tilsvarende uddannelse.
* støtte: til studierejser i portioner ikke under kr. 5.000. der ydes
ikke støtte til studierejser, hvis eneste formål er at deltage i kongresser,
symposier o.l.
ansøgning: i 3 eksemplarer, indeholdende oplysninger om uddannelse,
videnskabelige kvalifikationer, cpr-nummer, adresse, e-mail adr., samt
studierejsens formål, varighed og budget.
ansøgningen stiles til:
bestyrelsen for Observator, mag.scient.
Julie Marie vinter Hansens rejselegat
v/ sekretær Marianne bentsen
niels bohr instituttet
rockefeller Komplekset
Juliane Maries vej 30
2100 København Ø.
nOvO nOrdisK FOnden
FOrsKningsprOJeKter inden FOr
endOKrinOlOgi Og
eKsperiMentel FysiOlOgi
ansøgningsfrist:torsdag den 31. maj 2012 kl. 16.00.
nordisk Forskningskomite indkalder ansøgninger til:
der kan søges om forskningsmidler til projekter inden for grundvidenskabelig og klinisk forskning i norden. der er op til 38 mio. kr. til rådighed.
Yderligere oplysninger og ansøgningsskema findes på Fondens hjemmeside
www.novonordiskfonden.dk
KOng cHristian den tiendes FOnd
ansøgningsfrist: Senest udgangen af maj måned.
Fonden støtter dels udforskning, forebyggelse og bekæmpelse af
sygdomme, dels kulturelle formål. af det beløb, der er til rådighed, ydes
ca. 2/3 til medicinske formål og ca. 1/3 til kulturelle formål. de enkelte
tildelinger overstiger normalt ikke 25.000 kr.
der henvises til opslagets fulde ordlyd på Kongehusets hjemmeside
www.kongehuset.dk under legater og fonde
Maleren Knud FlØystrup’s Mindelegat
ansøgningsfrist: Senest mandag den 4. juni 2012.
i henhold til legatets kongeligt konfirmerede fundats uddeles legatet årligt
og skal tilfalde en eller flere værdige og trængende mandlige studenter
fra Bornholm til gennemførelse af studier ved universitet eller læreanstalt
eller til gennemførelse af anden uddannelse.
legatet uddeles lørdag den 30. juni 2012, og til uddeling i år vil foreligge i
alt ca. kr. 7.000,00.
Sammen med den skriftlige ansøgning udbedes skatteattest, afskrift
af eksamensbeviser, udtalelser fra skole, universitet, læreanstalt eller
lignende. ansøgningen sendes til:
Maleren Knud Fløystrup’s Mindelegat
v/ administrator Ole erlich-eriksen
legalink advokatfirma
grønningen 17, 1.
1270 København K
gigtFOreningens
intrOduKtiOnsstipendier – 4 ledige
ansøgningsfrist: onsdag den 1. august 2012.
de 4 introduktionsstipendier er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2012
eller snarest derefter. Stipendierne bevilges for op til 6 måneder. løn og
øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
der henvises til opslagets fulde ordlyd på gigtforeningens hjemmeside
www.gigtforeningen.dk under forskning
biKuben scHOlars
acadeMic guest HOuse new yOrK
ansøgningsfrist for efterårssemester 2012
og forårssemester 2013: Fredag den 15. juni 2012.
Bikubenfonden indkalder hermed ansøgere til et antal boliger fordelt i 13
mindre lejligheder i fondens academic guest House i new York.
For at blive beboer i huset skal man bl.a. opfylde følgende betingelser:
* man skal have en stærk og velargumenteret plan for sit studie
forløb
* man skal have faste (skriftlige) aftaler om et dokumenteret og
visumgivende uddannelses- eller efteruddannelsesforløb
* man skal forpligte sig til at indgå i agH’s akademiske program
* man skal have ønske om at indgå i det sociale samvær med de
øvrige beboere
Med et ophold i agH får uddannelses- og udviklingsforløbet en unik
dimension, der er med til at gøre danmark større.
ansøgningsskema og ansøgningsvejledning samt praktiske oplysninger om
huset og dets faciliteter findes på fondens hjemmeside
www.bikubenfonden.dk eller www.bikubenscholar.dk
student day 2012
besØg raMbØlls KOntOrer i
Ørestad eller aarHus
Har du lyst til at høre om muligheden for en fremtid i rambøll?
rambøll inviterer studerende fra landets tekniske universiteter og
ingeniørhøjskoler til at komme forbi deres kontorer i Ørestad eller
aarhus. du kan bl.a. høre mere om, hvilke projekter du kan blive en del
af, hvordan det er at være ung i rambøll, ligesom vi kårer de heldige
vindere af rambøll legatet på 3 x 25.000 kr. du kan også møde eksperter
inden for dit fagområde og få en snak om hverdagen som rådgiver. der
bliver serveret mad og drikke. der er begrænset antal pladser, så tilmeld
dig i dag!
tid:
torsdag den 10. maj 2012 kl. 15.30 – 18.00
sted:
rambøll Head office, Hannemanns allé 53, 2300 København S
tid:
torsdag den 10. Maj 2012 kl. 15.00 – 18.30
sted:
rambøll, olof palmes allé 22, 8200 aarhus n
Ønskes der yderligere oplysninger om invitationen til Student day 2012,
henvises der til rambølls hjemmeside www.student.ramboll.dk/
eventkalender
award
digital cOMMunicatiOn awards 2012
deadline: thursday July 12, 2012.
the digital communication awards exclusively honour achievements in
the field of digital communication throughout europe.
Further information at website www.digital-awards.eu
2nd eUropean SUMMer acadeMY
state aid 2012
date:
June 11 – 13, 2012.
place:
Berlin, germany
Further information at website www.euroacad.eu/events.html
titel
aalbOrg universitet Har eFter
beslutning i aKadeMisK råd ved det
saMFundsvidensKabelige FaKultet,
meddelt professor Jane parpart, University of Massachusetts Boston,
professor Hege skjeie, Universitetet i oslo, professor david de
vaus, executive dean, the University of Queensland, professor nira
yuval-davis, University of east london, professor edward lorenz,
the University of nice-Sophia antipolis, professor richard Jenkins,
the University of Sheffield og professor emeritus Finn borum, ret til
at betegne sig som adjungerede professorer i perioden 1. marts 2012 til
28. februar 2017.
41 UGlen 3 · 2012
Stipendier og legater
Meddelelser
Meddelelser
pH.d.-grad
aKadeMisK råd ved det HuManistisKe
FaKultet, aalbOrg universitet, har tildelt ph.d.graden til følgende:
Märith bergström-isacsson, institut for Kommunikation, for
afhandlingen: “Music
Music and Vibroacoustic stimulation in people with rett
Syndrome – a neurophysiological study” (15. november 2011)
Melody schwantes, institut for Kommunikation, for afhandlingen:
”Music therapy’s effects on Mexican Migrant Farmworkers’levels of
depression, anxiety, and Social isolation: a Mixed Methods randomized
control trial Utilizing participatory action research” (22. november
2011)
valgerdur Jonsdottir, institut for Kommunikation, for afhandlingen:
”Music-caring
Music-caring within the framework of early intervention.
intervention.the
the lived
experience of a group of mothers of young children with special needs,
participating in a music therapy group” (22. november 2011)
Karen langgård, institut for Kommunikation, for afhandlingen: ”ethnicnational discourses in greenlandic Media 1861-1920” (22. november
2011)
Knud erik andersen, institut for læring og Filosofi, for afhandlingen:
den tilsigtede funktion for elevernes karakteropdragelse af religionsfaget
i folkeskolen 1780-2010 og af Folkekirkens Skoletjeneste siden ca. 1990.
- Karakteropdragelsesbegrebets forskydninger (31. januar 2012)
pennie F. Henriksen, institut for Kultur og globale Studier, for
afhandlingen: ”Small
Small turism Firms’ inter-organisational relations and
Knowledge processes: the role of Social embeddedness in networks”
(31. �anuar 2012)
2012
42 UGlen 3 · 2012
aKadeMisK råd ved det teKnisKnaturvidensKabelige FaKultet, aalbOrg
universitet, har den 7. marts 2012 tildelt ph.d.-graden til:
steven gelineck, institut for arkitektur og Medieteknologi, for
afhandlingen: ”exploratory and creative properties of physical-ModelingBased Musical instruments”
Michael b. Holte, institut for arkitektur og Medieteknologi, for
afhandlingen: ”Vision-Based 2d and 3d Human activity recognition”
Ole Munch Johansen, institut for Byggeri & anlæg, for afhandlingen:
”eco-hydrological Modeling of Stream Valleys”
anna Joanna Marszal, institut for Byggeri & anlæg, for afhandlingen:
”life cycle cost optimization of a Bolig+Zero energy Building”
ines Olmedo cortes, institut for Byggeri & anlæg, for afhandlingen:
”indoor airflow patterns, dispersion of Human exhalation Flow and risk
of airborne crossinfection between people in a room”
Frederico araujo durão, institut for datalogi, for afhandlingen:
”exploiting tab-Based personalization for recommendation on Social
web”
søren tranberg Hansen, institut for elektroniske Systemer, for
afhandlingen: ”robot games for elderly - a case-Based approach”
lukasz Hubert Kocewiak, institut for energiteknik, for afhandlingen:
”Harmonics in large offshore wind Farms”
torben Matzen, institut for energiteknik, for afhandlingen: ”Sensorless
control of permanent Magnet Synchronous Machines”
alexandros arsalis, institut for energiteknik, for afhandlingen:
”development of next generation Micro-cHp System”
vikram sreedharan, institut for Kemi og Bioteknologi, for afhandlingen:
”cFd analysis of coal and Heavy oil gasification for Syngas production”
lelai Zhou, institut for Mekanik og produktion, for afhandlingen:
”Modeling, design and optimization of a lightweight robotic arm
toward assisted living applications”
lone stub pedersen, institut for planlægning, for afhandlingen:
”Stewarding information technology and Systems in Hospitals”
ivar lyhne, institut for planlægning, for afhandlingen: “Strategic
environmental assessment & the danish energy Sector - exploring nonprogrammed strategic decisions”
thomas borup christensen, center for industriel produktion, for
afhandlingen: ”lean, performance and Management accounting”
aKadeMisK råd ved det
saMFundsvidensKabelige FaKultet,
aalbOrg universitet, har den 12. marts 2012 tildelt
ph.d.-graden til:
Jacob rubæk Holm, institut for Økonomi og ledelse, for afhandlingen:
”adaptiv Udvikling ved Selektion: Hvordan populationer af virksomheder
tilpasser sig omvekslende miljøforhold”
aKadeMisK råd ved det
sundHedsvidensKabelige FaKultet,
aalbOrg universitet, har den 7. marts 2012 tildelt
ph.d.-graden til:
louiza bohn thomsen, institut for Medicin og Sundhedsteknologi,
for afhandlingen: ”non-Viral delivery Strategies to enable transport of
Macromolecules into and across the Brain capillary endothelial cells”
Dejan Ristić, institut for Medicin og Sundhedsteknologi, for afhandlingen:
”pharmacological Mechanisms of neck Muscle nociception in a
translational Murine Model for tension-type Headache”
award
bcg engineering award FOr
Outstanding talents –
Keep tHe cOgs turning
deadline: wednesday 9 May, 2012
Join us at the ”Bcg engineering award for outstanding talents” 7 June
2012 for a unique opportunity to learn the methodologies and approach
of the world’s leading strategy consultancy and a chance to win dKK
15,000.
we invite all talented engineers with a desire to apply their
analytical skills on complex business problems to submit their application.
the best applicants will be invited to a workshop in Bcg’s copenhagen
office, where they will be given a case project to solve in small groups.
during the subsequent dinner, the participants will have a chance to meet
Bcg consultants. the best student will be awarded dKK 15,000.
apply now to face a new challenge that will allow you to grow further.
* How to apply
to be considered, please submit your application including cV, motivation
letter – detailing your interest in participating in the event, together with
your grade transcripts from high school up until present semester via
our online application system. please, be informed that this is a general
onlineapplication system for students as well as job applicants.
You will receive a confirmation of your application.
perSonale
nyansatte deceMber
lasse rahbek Bech, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
Morten Slyngborg, ph.d.-stipendiat, Fysik
tine rostgaard, professor MSo, Statskundskab
Søren Bech, professor, elektroniske Systemer
Martin Skouboe pedersen, it-medarbejder, teKnat/SUnd
dale odiwour odeph, it-medarbejder, teKnat/SUnd
lotte christiansen, ph.d.-stipendiat, arkitektur/Medieteknologi
trine Bjerrum pedersen, afdelingsleder ii, Øa
tina andersen, akademisk medarbejder, aUB
Mehdi Bayat, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
Mikkel dahlbæk Sigurdsson, ac-fuldmægtig, aaU cpH
charlotte H. w. Jakobsen, ph.d.-stipendiat, Økonomi/ledelse
Jens christian Uggerhøj, videnskabelig assistent, Fysik
Steffan w. christensen. ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi
Majbrit Jakobsen, kontorassistent, Øa
anne Sofie Urup-Madsen, akademisk medarbejder, SF
thomas gelsing carlsen, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi
anne Mette nørgaard Sørensen, rengøringsassistent, tF
astrid trab andersen, kontorfuldmægtig, datalogi
rune Steiness, akademisk medarbejder, Hr-afd.
li thuy dao, adjunkt, Økonomi/ledelse
elisabeth dalsgaard thuesen, akademisk medarbejder, Økonomi/ledelse
Susanne Broberg Byrresen, overassistent, teKnat/SUnd
Helena lybæk gudmundsdorttir, videnskabelig assistent, Juridisk institut
Marianne Kirk, akademisk medarbejder, planlægning
arne Sestoft, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
Karina Hjørringgaard Jensen, ph.d.stipendiat, Økonomi/ledelse
christian Høyer, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi
Bjarke refslund, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
Vibeke Just andersen, ph.d.-stipendiat, Sociologi/Socialt arbejde
andreas pihl Kjærsgård, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
lena Kjeldsen, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
lise Kirk nordensgaard, overassistent, planlægning
Jonas rasmussen, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
thorsten Boeck, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion, aaU cpH
Meddelelser
Meddelelser
Fratrådte deceMber
Jette Bruun Bjerring, kontorfuldmægtig, teKnat/SUnd
emmy nielsen, rengøringsassistent, tF
lisbeth lie nielsen, kontorfuldmægtig, teKnat/SUnd
Yuka oono, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi
Mikael iversen, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
gitte Monica lynge, fuldmægtig, aUB
Kim Fiedler Vestergaard, videnskabelig assistent, datalogi
claus Krogholm, akademisk medarbejder, Kultur/globale Studier
nadja Frederiksen, akademisk medarbejder, planlægning
arne Sestoft, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
gheorghe nenciu, professor, Matematiske Fag
nikolaj Bichel, videnskabelig medarbejder, planlægning
lisbeth Suhr, kontorfuldmægtig, Sociologi/Socialt arbejde
osman Selcuk Senturk, postdoc, energiteknik
peres akrawi Hartvig, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
charlotte Høppner gundelund, fuldmægtig, Mekanik/produktion
ditte langer Hansen, fuldmægtig, Kommunikation
regis louge, videnskabelig assistent, datalogi
Martin Skouboe pedersen, it-medarbejder, teKnat/SUnd
grethe Øllgård raal, rengøringsassistent, tF
Kali Bahadur thing, rengøringsassistent, tF
Maral rahimi, ph.d.-stipendiat, institut for planlægning
andreas popp, postdoc, datalogi/ciSS
Kathryn Johnson, professor, elektroniske Systemer
Marianne lucht, fuldmægtig, lS
Hung tuan nguyen, adjunkt, elektroniske Systemer
lars peter Stricker, ingeniørassistent, datalogi
Jacob Buhl, videnskabelige assistent, Mekanik/produktion
line rostrup Herskind, akademisk medarbejder, Kommunikation
Morten H. rasmussen, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
eva ejsing-duun, kontorfuldmægtig, planlægning
astrid Søndergaard, ph.d.-stipendiat, planlægning
asiah rahi, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi
peter Vingelmann, videnskebalig assistent, elektroniske Systemer
Sarah grams, videnskabelig assistent, læring/Filosofi
Soroush afkhami Meybodi, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer
Marianne Fuglsang welling, videnskabelig assistent, Kommunikation
nyansatte Januar
Jens laurids Sørensen, adjunkt, Kemi/Bioteknologi
Bo poulsen, lektor, Kultur/globale Studier
line U. christensen, akademisk medarb., Medicin/Sundhedsteknologi
teis esben Søndergaard, adjunkt, Kemi/Bioteknologi
lone Brændgaard Hansen, overassistent, teKnat/SUnd
aida droce, ph.d-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
Karina Hedegaard Hansen, videnskabelig assistent, Juridisk institut
cecilia Honores Møller, ac-fuldmægtig, teKnat/SUnd
diego Vicinanza, lektor, Byggeri/anlæg
Kenneth Jensen, akademisk medarbejder, Mekanik/produktion
Birthe Vichit petersen, akademisk medarbejder, Statskundskab
gitte Bølling, overassistent, teKnat/SUnd
Knud Jesper engsig, videnskabelig assistent, cip
claus Hansen, ac-fuldmægtig, teKnat/SUnd
Hanne B. S. Knudsen, ph.d-stipendiat/studieadjunkt, Kommunikation
Karen Holm Jensen, overassistent, Kommunikation
nikolaj Høst ahlbom, softwareudvikler, it
Morten denaa, kontorfuldmægtig, Øa
tina Helsinghoff, ac-fuldmægtig, teKnat/SUnd
Mette grønbæk olesen, kontorfuldmægtig, lS
cristian Sevcencu, lektor, Medicin/Sundhedsteknologi
nadia Bermann, kontorfuldmægtig, teKnat/SUnd
per alstrup, specialkonsulent, tF
anne-Kirstine Mølholt, studieadjunkt, Sociologi/Socialt arbejde
eva Sjuve, videnskabelig assistent, arkitektur/Mediteknologi
Kathrin otrel-cass, lektor, læring/Filosofi
arianna azzallino, lektor, Byggeri/anlæg
alex Fomenco, videnskabelig assistent, Økonomi/ledelse
Heidi Venstrup nielsen, videnskabelig assistent, energiteknik
louis-Marie traonouez, postdoc, datalogi/ciSS
nadja lyng, ph.d.-stipendiat, SBi
anne iversen, ph.d.-stipendiat, SBi
tom nørgaard Jensen, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
Sari Haj Hussein, ph.d.-stipendiat, datalogi
petur olsen, videnskabelig assistent, datalogi/ciSS
Jannie dyring, videnskabelig assistent, Juridisk institut
Saki i. Fomsgaard, akademisk medarbejder, Statskundskab
line Maj Jensen, ac-fuldmægtig, Medicin/Sundhedsteknologi
Karina torp Møller, videnskabelig assistent, Kultur/globale studier
lone Bertelsen, overassistent, Øa
Helle Skovbjerg Karoff, adjunkt, Kommunikation
tanvir ahmed, ph.d.-stipendiat, datalogi
lars Bjerregaard Hansen, videnskabelig assistent, planlægning
cedomir Stefanovic, postdoc, elektroniske Systemer
Sebastian larraza rico, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi
christina lindgaard clausen, overassistent, SF
Kenneth Blak pedersen, betjent, tF
nuno pratas, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
asif iqbal Baba, ph.d.-stipendiat, datalogi
Jane Stevnhoved, overassistent, teKnat/SUnd.
adam roosen, it-medarbejder, SBi
alexandre pais, postdoc, læring/Filosofi
thomas thorleif Busk, akademisk medarbejder, HUM/ikt
troels Fage Hedegaard, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
Suzan Meijs, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi
tanveer ahmed Bhuiyan, ph.d.-stipendiat, Medicin/Sundhedsteknologi
Haishun Sun, videnskabelig assistent, energiteknik
tina Blondin poulsen, rengøringsasistent, tF
Julia Fernandez chozas, videnskabelig assistent, Byggeri/anlæg
abdul-Hanan Z. lassen, videnskabelig ass., Kultur/globale Studier
lelai Zhou, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
charlotte overgaard, adjunkt, Medicin/Sundhedsteknologi
rasmus wollenberg, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi 2
Xiao liu, postdoc, energiteknik
Yukiko Makihara, postdoc, Medicin/Sundhedsteknologi
torsten conrad, ph.d.-stipendiat, læring/Filosofi
Uffe Mortensen, ingeniørassistent, Byggeri/anlæg
Karina torp Møller, videnskabelig assistent, Kultur/globale Studier
Fratrådte Januar
richard arne gajhede, regnskabschef, Øa
Vikram Sreedham, ph.d.-stipendiat, Kemi/Bioteknologi
Malene Jørgensen, adjunkt, Kemi/Bioteknologi
carina Jensen, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi
prasanto Kumar de, professor, cip
peter william Stubbs, videnskabelig assistent, Medicin/Sundhedsteknologi
emmanuel c. gentil, adjunkt, planlægning
Hanne pape ovesen, overassistent, Øa
Karin Birk, kontorfuldmægtig, Medicin/Sundhedsteknologi
Kateryna Fana, laborantpraktikant, Kemi/Bioteknologi
emil Bruhn Bové, fuldmægtig, iK
Søren Stentoft Herping, videnskabelig assistent, Statskundskab
esther anhøj, assistent, it
Merethe Madsen, kontorfuldmægtig, arkitektur/Medieteknologi
Mandalika Venkata ramkumar, ph.d.-stipendiat, energiteknik
rama carl Hoetzlein, adjunkt, arkitektur/Medieteknologi
trakarn prapaspongsa, postdoc, planlægning
Francesco capozzi, videnskabelig assistent, elektroniske Systemer
lars Bo Hansen, videnskabelig assistent, Statskundskab
ioan Mosincat, akademisk medarbejder, energiteknik
Yifeng Zeng, videnskabelig assistent, datalogi
Jonas rasmussen, videnskabelig assistent, industriel produktion
tobias thyrrestrup, videnskabelig assistent, arkitektur/Medieteknologi
Bolette daniels Beck, ph.d.-stipendiat, Kommunikation
Hugo e. cancino troncoso, professor, Kultur/globale studier
Kirk Johnson, kontorassistent, teKnat/SUnd
rytaro Yamashita Matsumoto, professor, Matematiske Fag
43 UGlen 3 · 2012
annalisa Brambini, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
oksana V. Jewell, akademisk medarbejder, Kemi/Bioteknologi
Farzaneh Safavimanesh, ph.d. stipendiat, Matematiske Fag
amalie gunner, akademisk medarbejder, SBi
christian H. riiser, akademisk medarbejder, Byggeri/anlæg
Katja König, postdoc, Kemi/Bioteknologi
Frank rosenbeck, specialarbejder, energiteknik
abraham teklay gebremariam, ph.d.-stipendiat, energiteknik
Jon lystlund Halkjær, ph.d.-stipendiat, Statskundskab
Yao-chung tsao, ph.d.-stipendiat, Fysik
georgios Martakos, videnskabelig assistent, Mekanik/produktion
Seyed ehsan Shafiei, ph.d.stipendiat, elektroniske Systemer
waruna dissanayaka wijesooriyage, ph.d.-stipendiat, energiteknik
Samira rahnama, ph.d.-stipendiat, elektroniske Systemer
Shima Shahbazi, ph.d.stipendiat, Matematiske Fag
PÅ PLAKATEN
MAJ-JUNI
STUDENTERHUSET
Tirsdag den 29. maj kl. 20.00
www.studenterhuset.dk
THE PUNCH COMEDY CLUB: Vært
TORBEN CHRIS
Forsalg: Billetter kan købes på
Open mike sidste tirsdag i hver måned med
en kendt vært og en masse dygtige komikere
på scenen i caféen.
Gratis adgang
www.billetlugen.dk og i
Studenterhusets café.
KONCERTER OG ANDET
I STUDENTERHUSET
Torsdag den 3. maj kl. 21.00
LISE WESTZYNTHIUS + TONE
Forsalg kr. 90,- + evt. gebyr / Entré kr. 110,Fredag den 4. maj kl. 20.00
Støttekoncert for Red Barnet Ungdoms
projekter i Aalborg
BABY WOODROSE + SNAKE AND
JETS AMAZING BULLIT BAND +
THE GREAT TRAIN ROBBERY
Kl. 21.00 – Forsalg kr. 75,- + evt. gebyr
Entré kr. 95,Fredag den 15. juni kl. 21.00
THE ECLECTIC MONIKER
Forsalg hos Billetto kr. 50,- + evt. gebyr
Entré kr. 50,-
Lørdag d. 23. juni kl. 20.00 udendørs på
Gammel Torv
Lørdag den 5. maj kl. 21.00
SCHOOL’S OUT for summer!
TURBOWEEKEND + REPTILE YOUTH +
more to come
Forsalg kr. 60,- + evt. gebyr / Entré kr. 80,Fredag den 11. maj kl. 21.30
YOUR SHOW DJs Catania, Simon
Barber and Polignano
Fri entré
Lørdag den 12. maj kl. 21.00
DEN SORTE SKOLE + DIXONE +
FREE THE ROBOTS (us)
Forsalg kr. 60,- + evt. gebyr / Entré kr. 80,-
Sommerferien står for døren, og det fejrer
vi med et brag af en udendørs koncert på
Gammel Torv.
Der føjes flere bands til programmet,
se www.studenterhuset.dk
Arrangeret i samarbejde med
Aalborg Kommunes Eventsekretariat.
Gratis adgang
Forsalg kr. 120,- + evt. gebyr / Entré kr. 140,-
ANDRE ARRANGEMENTER
Torsdag den 17. maj kl. 21.00
Lørdag den 12. maj kl. 13.00
RUMPISTOL + HEIDI MORTENSON
TEST DIN INDRE IRONMAN
Forsalg kr. 75,- + evt. gebyr / Entré kr. 95,-
Vi cykler ud til militærområdet ved Hvorup
og prøver kræfter med øvelsesbanen.
Sted: Cykelafgang fra Studenterhuset kl. 13.
Vi er tilbage igen ca. kl. 17.
Gratis adgang, men begrænset deltagerantal.
Tilmelding nødvendig på tlf. 99 40 90 96
eller email: [email protected]
Arr.: Studenterpræsterne
Lørdag den 19. maj kl. 14.00
DAY OF DECAY: Krisiun + Mercenary + Obscura + Sylosis + The
Burning + Dyscarnate m.fl.
Forsalg kr. 250,- + evt. gebyr
Entré kr. 270,Mandag den 28. maj kl. 19.30
GAMES NIGHT
Den sidste mandag i hver måned inviterer
Studenterhuset og Games til spilaften.
Gratis adgang
Se udstillingskalender på
www.skraaningen.aau.dk
Fredag den 1. juni kl. 21.00
JØDEN & JOHNNY HEFTY + SUPERSPARK + NIELS SKOVMAND &
ANNE KEJSER
TAKO LAKO
SKRÅNINGEN UDSTILLER
Søndag den 10. juni kl. 10.00
Højmesse i Budolfi Kirke ved studenterpræst
Christen Staghøj Sinding
MAJ:
KIM BALTZER PÅ LANGAGERVEJ 2
Billedkunstneren Kim Baltzer har flere censurerede udstillinger bag sig. Han er bosat i Randers,
men tilbringer en stor del af sin tid i atelieret
ved Vesterhavet. Kim Baltzers symbolverden
kan måske bedst forstås med udgangspunkt i
centrale eksistentialistiske begreber som angst,
frihed, ansvar, valg og den menneskelige bevidsthed om både eksistens og død samt den kant,
der venter "derude" et sted. Stilen kan betegnes
som magisk realisme.
JUNI:
ELSE OLTMANN PÅ KROGHSTRÆDE 3
Else Oltmann laver bronzeskulpturer med mennesket i hverdagssituationer som foretrukket
motiv. Udtrykket er råt og rustikt og spænder fra
det tunge, næsten ubevægelige til fornemmelsen
af at lette og være i stand til at flyve. Det gamle,
det unge, det utålmodige, det frække, det trætte
og det tunge menneske - de er der alle sammen,
og genkendeligheden gør beskueren fortrolig
med skulpturen med det samme.
Lørdag den 2. juni
SOMMERUDFLUGT
Skråningens sommerudflugt går i år til gallerier
og kunsthåndværkere i Skagen/Frederikshavn.
Se mere på www.skraaningen.aau.dk