Fremstillingsformer i akademiske tekster – korte definitioner

Sundhedsvejledningsmetode
Gennem en treårig periode har projektet KRAMS 4U, der var en del af Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet (Ung & Sund), arbejdet på Mariagerfjord Kommunes to produktionsskoler. En af
hjørnestenene i projektet har været udarbejdelse af en sundhedsvejledningsmetode, der
særligt sigter på målgruppen af unge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Disse unge er en sundhedsmæssigt udsat gruppe, og de er bl.a. kendetegnet ved mang lende evne til at tage vare på sig selv og til at foretage aktive tilvalg. De får således skabt
uhensigtsmæssige vaner, der betyder, at flere af dem er i dårligere fysisk form, de er overvægtige, de ryger mere, de debuterer tidligere med at drikke alkohol, får tidligere seksuel
debut og dyrker usikker sex, og de har et større forbrug af hash og stoffer end jævnaldren de unge. Når dette kombineres med en manglende evne til selv at skabe motivation for adfærdsændringer, kan det spille ind på de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og fastholde en kontakt til arbejdsmarkedet.
Til trods for denne viden, er der utilstrækkelige erfaringer med, hvordan tilbud til unge kan
tilrettelægges, så de favner og imødekommer de behov, gruppen af udsatte unge har.
Dette er baggrunden for, at der i projektet KRAMS 4U har været særligt fokus på udviklingen af en vejledningsmetode indenfor sundhedsområdet, der tager højde for de pro blemstillinger, de unge uden for uddannelsessystemet repræsenterer. Metoden skal i første omgang give de unge redskaber, så de i højere grad kan håndtere egen sundhed. På
langt sigt er det metodens formål at øge den enkelte unges mulighed for at opnå fodfæste
i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
Vejledningsmetoden er blevet udviklet gennem hele projektperioden. Projektteamet udarbejdede ved projektstart et forløb, der strakte sig over 6 gange én times vejledning. Ideen
var, at projektets to sundhedsvejleder skulle afprøve metoden på de to produktionsskoler,
hvorefter den skulle overtages af skolernes to faste vejledere. Det viste sig hurtigt, at me toden var for tidskrævende til at kunne implementeres i skolernes i forvejen travle hverdag.
Indholdet i metoden var ligeledes for krævende til at man kunne forvente, at alle de elever,
der modtog vejledningen kunne få det fulde udbytte af den. Derfor revurderede teamet metoden ved årsskiftet 2009-2010 og udviklede en lettere model, som er den, vi med enkelte
justeringer og ændringer, præsentere her.
Præsentationen indeholder dels en del, der beskriver tankerne bag metoden samt de in spirationskilder, der har været brugt i udviklingen af den. Vil man nøjes med at dykke ned i
selve metodens gennemførelse, kan man finde en beskrivelse af hele forløbet i afsnit 5.
Metodens arbejdsark kan findes på KRAMS 4U´s hjemmeside på denne adresse:
http://www.krams4u.dk/aktiviteter%20sundhedsvejledning.shtml
1
1. Sundhedssyn_______________________________________________3
2. Teorier og metoder bag sundhedsvejledningen___________________3
2.1. AI - Appreciative inquiry ................................................................................................................... 3
2.2. Motivationssamtalen .......................................................................................................................... 4
2.3. ”Du bestemmer”- metoden................................................................................................................. 6
3. Sundhedsvejlederens rolle og personlige kompetencer_____________7
3.1. Sundhedsvejlederens spørgeteknik.................................................................................................... 7
3.2. Reflekterende lytning.......................................................................................................................... 9
3.3. Bekræftelse ........................................................................................................................................ 10
3.4. Opsummering.................................................................................................................................... 10
4. Teori om arbejdsredskaber__________________________________11
4.1. Pædagogiske Sol................................................................................................................................ 11
4.2. Hjulet.................................................................................................................................................. 12
4.3. Vægt.................................................................................................................................................... 14
4.4. Mål og delmål..................................................................................................................................... 15
4.5. Motivationsskalaen............................................................................................................................ 16
4.6. Målforstærkelse................................................................................................................................. 17
5. Sundhedsvejledningen______________________________________17
5.1. Møde 1 (ca. 1 time)............................................................................................................................ 17
5.2. Møde 2 (ca. 1 time)............................................................................................................................ 19
5.3. Møde 3-5 (ca. 15 min) ....................................................................................................................... 21
5.4. Møde 6 (ca. 30 min)........................................................................................................................... 22
2
1. Sundhedssyn
KRAMS 4U-vejledningsmetoden tager udgangspunkt i det positive, brede og åbne sund hedsbegreb. Den sigter på både sundhedsfremme og forebyggelse og har fokus på at
styrke den enkeltes handlekompetence.
Et positivt sundhedsbegreb betyder, at sundhed både er psykisk, fysisk og social velvære
samt fravær af sygdom.
Et bredt sundhedsbegreb betyder, at sundheden påvirkes både af livsstil og levevilkår.
Et åbent sundhedsbegreb betyder, at det anerkendes, at der er forskellige opfattelser af,
hvad sundhed er, og hvad der påvirker sundhed.
Sundhedsfremme opfattes som et demokratisk sundhedsbegreb, der har til formål at fremme og styrke sundhed, mens forebyggelse sigter på at mindske risikoen for sygdom gennem ændringer i og regulering af miljø og levevilkår samt gennem oplysning.
Handlekompetence gør den enkelte i stand til at løse en bestemt opgave eller opnå et bestemt mål inden for en bestemt social sammenhæng.
2. Teorier og metoder bag sundhedsvejledningen
Med udgangspunkt i AI - Appreciative Inquiry, Motivationssamtalen og ”Du Bestemmer”metoden er der udviklet en vejledningsmodel, der rummer en helhedsanalyse af den un ges situation, som kan følge og støtte den unges udvikling. Aspekter fra AI bliver brugt til
at forstærke de positive valg og gode ressourcer, den unge har. Redskaber fra Motivationssamtalen hjælper den unge til at afdække ambivalens i forhold til de dilemmaer, de
oplever i forbindelse med valg, og elementer fra ”Du Bestemmer”-metoden understreger
den unges ansvar for eget liv og egen sundhed.
2.1. AI - Appreciative inquiry
AI bygger på fem principper. Principperne anviser en metode til, hvordan vejlederen skal
forholde sig i samtalen.
1. Princip
Ethvert menneske har betydning i den organisation, de indgår i, men det er ikke nødven digvis givet, at den enkelte oplever sig betydningsfuld. Det gør, at vejlederen i sit møde
med de unge skal give dem en forståelse af, at deres tilstedeværelse er betydningsfuld for
os og andre omkring dem. I praksis kan vejlederen rette fokus hen på den positive betyd ning, en adfærdsændring kan havde for personer, der står den vejledet nær. ”Hvem tror du
vil blive mest glad for, at du er holdt op med at ryge?”
2. Princip
Tanken er, at der skabes energi, og at evnen til nytækning øges ved at fokus flyttes fra at
tale om at løse problemet til at tale om, hvad den unge kunne ønske sig i fremtiden. Der
laves en vision for udfordringen, og der arbejdes med at sætte mål og delmål. Der tales i
nutid: hvad er muligt, når visionen er opfyldt? Oplevelsen af at det kan lade sig gøre, giver
positiv energi. Hjælpespørgsmål til at fremme denne proces skrives i nutid.
3
3. Princip
Forandringen sker allerede ved første spørgsmål. Ideen er, at samtalen starter forandringen. Kimen til forandring findes i de spørgsmål, som vejlederen stiller til den unge. Det vi
taler om, præger vores billeder af fremtiden.
4. Princip
Det positive princip. Der tales om positive oplevelser i fortiden for at opbygge selvtilliden.
Ideen er, at når man taler om tidligere erfaringer, hvor den unge har oplevet, at han/hun
kunne overkomme udfordringer og skabte forandringer i sit liv, så bliver det tydeligere for
den unge, at det har været muligt at skabe forandringer, ligesom den unge ser, hvordan
han/hun har klaret at gennemføre disse forandringer.
5. Princip
Det poetiske princip. Det er ikke kun et spørgsmål om at få opgaven løst, men om at få det
gjort med glæde og stolthed. Man har lov til at være stolt over sit arbejde. Vejlederen skal
anerkende den unges succeser, uanset hvor små de er.
KRAMS 4U´s sundhedsvejledningsmetode indeholder flere elementer fra AI. For eksempel
er fokus i samtalen flyttet fra at tale om den unges udfordring, til at tale om, hvad der skaber forandring i den unges liv. Det vil sige, at fokus i samtalen skal flyttes fra at tale om
problemet, til at tale om, hvordan den unge kunne ønske sig at få det bedre. Det er ligele des vigtigt, at vejlederen undersøger, hvad der lykkes for den unge og derved værdsætter
og forstærker selv de mindste succeser. Grundtanken er, at selv i de mindste succeser er
der potentiale for en positiv udvikling. Resultatet af sundhedsvejledningen vil være, at den
unge bliver bedre til at forstå, hvordan han/hun kan skabe forandring i sit liv. (Carsten
Hornstrup, Jesper Loehr-Petersen: Appreciative Inquiry. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007)
2.2. Motivationssamtalen
Motivationssamtalen er en rådgivningsteknik, der søger at fremkalde en persons indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag, 2004)
Ambivalens
Ambivalens er et almindeligt menneskeligt fænomen. Vi er ambivalente omkring mange
ting i vores tilværelse og kan fx se både fordele og ulemper ved vores arbejde, vores bolig,
ja, måske endda vores partner. En sådan ambivalens skal man ikke nødvendigvis forsøge
at undgå.
Er man derimod fanget og sidder fast i en ambivalent situation, kan konflikten mellem tiltrækkende og frastødende aspekter være vanskelig at løse på egen hånd.
Motivationssamtalen tilbyder redskaber, der kan hjælpe med at gøre en person klogere på
sig selv, afdække værdier, afklare ambivalensen og dermed øge motivationen og trangen
til forandring.
Det er med andre ord personens egen opgave at afklare og løse ambivalensen, ikke vejlederens.
4
Ambivalensens dynamik
Ambivalente mennesker reagerer måske ikke på en måde, der synes logisk. Medmindre
man forstår ambivalensens dynamik, kan en persons reaktioner virke mærkelige og uforklarlige. Skræk og advarsel får ikke altid mennesker til at handle rationelt, men ofte får det
dem til at holde endnu mere fast i problemet. Indsigt i ambivalensens dynamik giver os alt så et alternativ til at opfatte mennesker som ”umotiverede”. Folk er altid motiverede for et
eller andet. Konflikten opstår, når to mennesker (lærer og elev) er motiverede for forskelli ge mål.
Det rigtige spørgsmål er derfor ikke ”hvorfor er denne person ikke motiveret?”, men snarere, ”hvad er denne person motiveret til?”
En del af ambivalensens natur er at forsøge at tvinge afklaringen i en bestemt retning
(overtale, skræmme eller straffe). Dette kan medføre paradoksale reaktioner og faktisk
styrke netop den adfærd, de havde til hensigt at reducere.
Antag derfor ikke at du allerede kender fordele og ulemper ved en andens situation eller
ved, hvilken relativ vægt personen tillægger disse faktorer.
Det er også vigtigt at anerkende, at det at befinde sig i en ambivalent situation ikke er ne gativt men tværtimod et udtryk for, at man er ved at undersøge muligheden for en ændring.
Motivation
Den motivation, som samtaleformen søger, består af mindst tre afgørende elementer: villighed, evne og parathed.
Villighed, vigtigheden af forandring: Hvordan opleves vigtigheden af at foretage en ændring? En persons selvoplevede vigtighed af en given ændring ses i forhold til, hvor langt
fra den nuværende situation målet ligger. Med andre ord ligger der i arbejdet med afklaringen af ambivalensen en tydeliggørelse af diskrepansen mellem den givne virkelighed og
målet i form af en ændring eller forandring. Jo større afstand der er mellem status quo og
det ønskede ideal, jo større er villigheden og motivationen til forandring.
Evne, tro på succes: Når vigtigheden og villigheden er stor nok, vil personen søge at finde
en fremgangsmåde i forhold til at foretage en ændring. Her kommer troen i spil; troen på
den valgte fremgangsmåde og ikke mindst troen på egne evne i forhold til at gennemføre
ændringen. Er denne tro til stede, vil personen ofte begynde at foretage ændringen.
Hvis personen er villig men ikke tror på muligheden for forandring, ændrer personen ikke
adfærd, men reducerer sit ubehag ved at ændre tankegang, ved at benægte problemstillingen, ved at bortforklare eller projicere. I dette tilfælde må man tilbage og genoptage ar bejdet med at øge diskrepansen og afklare ambivalensen.
Parathed: Man kan være både villig og i stand til at ændre sig, men ikke parat. Man kan
godt opleve at være villig og have evner til at foretage en ændring i adfærd, men at relative
prioriteringer i situationen gør, at paratheden ikke er til stede. En ændring kan med andre
5
ord være vigtigt men måske ikke det allervigtigste i det givne øjeblik. Prioriteringsniveau
kan fortælle noget om, hvad der er det næste skridt mod forandring.
Alle tre elementer – villighed, evne og parathed – kan være kilder til ambivalens.
I KRAMS 4U´s sundhedsvejledningsmodel vælger den unge et emne for forandring. De tre
parametre villighed, evne og parathed undersøges løbende ved hjælp af visuelle arbejdsark, og derefter arbejdes med at øge diskrepansen og afklare ambivalensen i forhold til det
valgte emne. (Se afsnit 4, Teori om arbejdsredskaber)
2.3. ”Du bestemmer”- metoden
”Du bestemmer”- metoden er resultatet af et udviklingsprojekt, der havde til opgave at fin de en effektiv metode til sundhedsundervisning baseret på adfærdsvidenskabelig teori og
erfaring (Arborelius 1988, 1992, 1993, 2002a og 2002b).
”Du bestemmer”- metoden blev udviklet af psykolog og adfærdsforsker Elisabeth Arborelius i samarbejde med en gruppe lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere og elever i
9.klasse.
”Du bestemmer”- metoden er sundhedsundervisning, der støtter personlige og sociale
kompetencer ved at træne deltagerne i selv at træffe de sunde valg. Antagelsen er, at en
sundhedsundervisning med dette fokus er mere effektiv end metoder, der bygger på for midling af viden. ”Du bestemmer”-metoden tager udgangspunkt i deltagernes opfattelser af
sundhed. Gennem et guidet samtaleforløb får deltagerne bedst mulige forudsætninger for
at vælge det gode og sunde liv og tage konsekvenserne af deres valg. Der arbejdes med
at se på sammenhænge i livet (Antonovsky 2000). Der er fokus på, at deltagerne udar bejder en handleplan, træner evnen til problemløsning, danner netværk og styrker troen på
egne evner til at gennemføre en bestemt adfærd og til at opnå et bestemt mål.
Teorien bag ”Du bestemmer”-metoden tager afsæt i:
- Den sociale kognitive model (Bandura 1977, 1997)
- Den transteoretiske model - stages of change (Prochaska et al. 1992)
- Sence of coherence-oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000)
- Systemisk og socialkonstruktionistisk teori og metode-spørgeteknik (Bateson 1990)
Ligesom ”Du bestemmer”-metoden tager KRAMS 4U´s sundhedsvejledningsmodel udgangspunkt i de unges egen opfattelse af sundhed. I forløbet bruges primært ”Du bestemmer”- metodens afsæt i den social kognitive model (Bandura 1977, 1997), og det er fordi,
den synliggør og arbejder med den unges ansvar for eget liv – self efficacy.
Et af kernebegreberne i Den sociale kognitive model er self-efficacy, som er troen på, at
man kan udføre en bestemt handling ud fra de forestillinger, man har om det resultat, der
vil komme ud af handlingen. Self-efficacy er altså en slags tanke-handleberedskab, hvor
det ikke er de faktiske evner men tanken om og troen på, hvad man kan gøre med de forhåndenværende evner, der er afgørende. Jo større og stærkere self-efficacy man har, jo
6
større er ens tro på eller forventninger til, at man kan mestre en opgave. Og jo større er
chancen for, at man rent faktisk kaster sig ud i den.
3. Sundhedsvejlederens rolle og personlige kompetencer
Indlevelsesevne og rummelighed
Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er i stand til at indleve sig i deltagerens situation og til
at rumme den enkeltes personlighed og holdninger, uanset hvor forskellige de er fra sundhedsvejlederens egne.
Respekt
Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er i stand til at møde deltageren på en tillids-vækkende og respektfuld måde, der inviterer til, at deltageren selv handler og tager ansvar.
Sundhedsvejlederen må også kunne rumme og respekterer, at deltageren evt. vælger at
fortsætte som hidtil.
Selvindsigt.
Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er en reflekterende person, der følelsesmæssigt kan
adskille sig selv og sine egne erfaringer og reaktioner fra deltagerens.
Faglig indsigt.
Det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er i stand til at vurdere, om den enkelte deltager i for løbet får brug for anden hjælp end den, der ligger i et sundhedsvejledningsforløb.
Sundhedsvejlederen må kende lokale henvisningsmuligheder og være opmærksom på
lovene om tavshedspligt og underretningspligt.
3.1. Sundhedsvejlederens spørgeteknik
Tanken med sundhedsvejledningens spørgeteknik er, at de unge ved at fortælle til en lyt tende og interesseret sundhedsvejleder, selv får overblik over deres eget liv og bliver klar
over, om der er noget, de ønsker at lave om på. Sundhedsvejledningen holdes på det ni veau, de unge angiver, og tonen skal være let, undrende og respektfuld. For at opnå den
ønskede tone er spørgeteknikken i sundhedsvejledningsmetoden baseret på spørgsmål,
der stimulerer til selvrefleksion og personlig ansvarlighed. Det er derfor vigtigt, at sundhedsvejlederne primært anvender åbne spørgsmål, cirkulære spørgsmål og hv-spørgsmål.
Åbne spørgsmål:
Åbne spørgsmål er spørgsmål, der lægger op til, at den unge frit kan fortælle om sine tanker, følelser og meninger. Man kan blot gentage den unges sidste udsagn:
- Du siger, at skolen er dårlig…...og så forholde sig afventende og lyttende
- Skolen er dårlig, siger du, kan du sige lidt mere om det?
- På hvilken måde er skolen dårlig?
Så længe vejlederen holder sig til de åbne spørgsmål, gives den unge maksimal mulighed
for at komme til orde uden at give samtalen retning.
7
Cirkulære spørgsmål:
Cirkulære spørgsmål bygger på bevidstheden om, at der ikke findes en endegyldig sandhed om en given situation. Der findes tværtimod mange sandheder helt afhængigt af, hvil ken synsvinkel situationen anskues fra.
Når der spørges cirkulært, spørges der til, hvordan deltageren tror, andre af de implicere de oplever situationen.
Ved at spørge på denne måde, giver man den unge mulighed for at overveje nye perspek tiver på den samme situation. Deltagerens refleksion stimuleres, og deltageren hjælpes til
at udforske situationen. Der spørges efter ligheder og forskelle.
Eks.
Sundhedsvejlederen:
Du siger, at læren altid er på nakken af dig
Den unge:
Ja
Sundhedsvejleder:
Kan du huske en bestemt situation, hvor læreren har været på nakken af dig?
Den unge:
Ja, i morges, da jeg kom ind i klassen. Han var bare efter mig med det samme!
Sundhedsvejleder:
Hvad tror du, læreren ville sige om den samme situation?
Den unge:
Han ville måske sige, at jeg er provokerende. Han ville sige, at jeg altid kommer for sent.
Sundhedsvejleder:
Er der nogen af de andre i klassen, der ville være enig med ham i det?
Den unge:
Ja, det er der nok.
Sundhedsvejleder:
Hvem ville være mest enig?
Den unge:
Pigerne
Sundhedsvejlederen:
Hvad ville de sige om situationen?
8
Den unge:
De ville nok sige, at jeg altid kommer for sent
Sundhedsvejlederen:
Gør du da det?
Den unge:
Ja, for det meste
Sundhedsvejlederen:
Hvor ofte gør du det?
Den unge:
Måske tre- fire gange om ugen
Sundhedsvejleder:
Hvem ville være mest uenig i, at du er provokerende?
Den unge:
Det ville Jesper, han synes også, at Jens er helt hysterisk.
HV spørgsmål
Hv- spørgsmålene er gode til at afklare, hvilke faktorer der indgår i en bestemt problema tik.
-
Hvem indgår i situationen?
Hvor foregår den?
Hvad foregår der?
Hvornår skete det?
Sundhedsvejlederen må så vidt muligt undgå at bruge spørgsmålet hvorfor. Det kan virke
forhørsagtigt, og det er ikke sikkert, den unge kan svare på det.
Hvis man ønsker at spørge til årsager, så kan man med fordel anvende en blød formulering:
- Gad vidst, hvorfor du oplever det sådan?
Det åbner mulighed for, at situationen også kan beskrives på andre måder.
3.2. Reflekterende lytning
Reflekterende lytning er en aktiv lyttemetode, der har til formål, at give et bud på, hvad den
talende mener. Når vi udtaler os, har vi en bestemt mening at udtrykke. De fleste af os har
dog svært ved at udtrykke vores mening helt eksakt. Den lyttende er nødt til at høre orde ne præcist og derefter afkode deres betydning. Den reflekterende lytter formulerer et rime ligt gæt på, hvad den talendes oprindelige mening var og formulerer derefter dette gæt
som et udsagn.
9
Dette udsagn har en dobbelt betydning i samtalen med den unge. For det første er det et
udtryk for anerkendelse fra den lyttende til den unge. ”Jeg hører, hvad du siger, jeg prøver
at forstå dig”. Den anden effekt af udsagnet er, at det virker som et sprogligt spejl for den
unge. Det vil sige, at den unge hører, hvordan hans/hendes mening opfattes af andre. Det
åbner mulighed for, at den unge kan korrigere eller uddybe sin mening.
For at kunne lytte reflekterende skal vejlederen først øve sig i at tænke reflekterende. Det
indebærer en konstant bevidsthed om, at det man tror eller antager, andre mener, ikke
nødvendigvis er det, de faktisk mener. Når vejlederen hører et udsagn, må han/hun over veje, hvad det kan betyde, gætte på den mest sandsynlige mening og sluttelig reagerer
derefter. Reflekterende lytning er en måde at afprøve sit gæt på i stedet for bare at gå ud
fra, at man allerede ved, hvad en anden person mener.
Refleksion er ikke en passiv proces, men den kan være meget styrende. Vejlederen væl ger, hvad der skal reflekteres over, og hvad der skal ignoreres, hvad der fremhæves, og
hvad der nedtones, hvilke ord der anvendes til at fange meningen. Refleksion kan derfor
anvendes til at styrke visse aspekter af, hvad den unge har sagt eller ændre meningen en
smule. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004, kapitel 8)
3.3. Bekræftelse
Direkte bekræftelse af og støtte til den unge under vejledningen er også en måde at op bygge fortrolighed og understøtte en åben udforskning på. Dette kan ske i form af kompli menter eller udsagn, der udtrykker anerkendelse og forståelse. Reflekterende lytning kan
være ret bekræftende i sig selv, men direkte bekræftelse har også sin plads i vejledning.
Her er nogle eksempler:
”Tak, fordi du kom til tiden”
”Du er helt klart en stærk person, når du har kunnet klare at leve med så store vanskelig heder i så lang tid”
”Jeg må sige, at hvis jeg var i din situation, ville jeg nok have haft svært ved at leve med
så meget stress.”
3.4. Opsummering
Opsummering stammer fra Den motiverende samtale og bruges til at sammenknytte og
styrke temaer, der har været diskuteret. Opsummering skal bruges gennem hele forløbet.
Periodiske sammenfatninger styrker det, der er blevet sagt, viser at vejlederen har lyttet
opmærksomt, og forbereder den unge på at uddybe det sagte. Den unge får også lejlighed
til at høre sine egne udsagn for tredje gang.
Der er tre typer af opsummeringer i den motiverende samtale:
Samlende opsummering
Bruges især når flere temaer har været berørt i den unges forandringsudsagn. Samlende
opsummering bør være kort og gøres med korte sætninger. Den samlende opsummering
må ikke bremse den unges fremdrift. Det er en god ide at afslutte dem med det åbne
spørgsmål ”Hvad tænker du ellers?”
10
Sammenknyttende opsummeringer
Knytter det, den unge lige har sagt sammen med tidligere udsagn. Sammenknyttende opsummering har til hensigt at opmuntre den unge til at reflektere over forholdet mellem to
eller flere punkter, der er blevet nævnt i samtalen. Sammenknyttende opsummering kan
især være en god hjælp til at tydeliggøre og afklare en persons ambivalens.
Overgangsopsummeringen
Anvendes til at markere og annoncere et skift fra ét fokus til et andet. Overgangsopsummering kan bruges som en opsamling hen imod slutningen af samtalen og ved overgangen fra et emne til et andet. Ved afslutning af samtalerne er det især hensigtsmæssigt at
foretage en overgangsopsummering, hvor man opsummerer, hvad der er sket indtil nu.
Vejlederen skal huske, at ved en sådan opsummering vælger vejlederen, hvad der skal
fremhæves, og hvad der skal nedtones. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen, Hans
Reitzels Forlag, 2004,
4. Teori om arbejdsredskaber
4.1. Pædagogiske Sol
Den pædagogiske sol består af en cirkel, hvori den ufuldstændige sætning: ”For mig er
sundhed…” er placeret. Det er nu den unges opgave at fuldføres sætningen og på solens
stråler skrive de ord, begreber, associationer og emner, som sætningen fuldføres med.
Hensigten med den pædagogiske sol er at lede den unges opmærksomhed mod et aktuelt
emne. Når der fokuseres ved hjælp af den pædagogiske sol, kan holdninger, følelser, as sociationer, reaktioner og lignende, som har betydning for os i forbindelse med det valgte
fokus bevidstgøres. Derefter kan bevidstgørelsen føre til mulighed for valg i forhold til konsekvenser af opdagelsen, for eksempel valg i forhold til at ville ændre noget. Opmærksomhed kan på denne måde være et middel til bevidst forandring.
At sætningen inde i cirklen er ufuldstændig, skaber ifølge gestaltpsykologien et behov for
at fuldføre sætningen. Dermed stimuleres tankerne til at associere og finde fortsættelser
på sætningen, indtil så mange stråler som muligt er fyldte. Det er derfor en pointe i sig selv
at tegne solen med strålerne, før man begynder at arbejde med at fuldføre sætningen. De
fuldførte sætninger er udtryk for noget i en selv, og man kan opdage og blive opmærksom
på, hvad sætningen udtrykker.
Den pædagogiske sol kan bruges i alle faser i vejledningen, når der er behov for, at den
unge bliver opmærksom på sig selv og sine egne holdninger, reaktioner, associationer, eller hvad noget indebærer for dem.
I denne vejledning bruges den til, at den unge bliver opmærksom på, hvilket syn han/hun
har på sin egen sundhed.
11
Eksempel:
4.2. Hjulet
Hjulet er en cirkel indeholdende otte ”lagkagestykker”.
Hjulet er inspireret af Livsbalancehjulet, som er udviklet af Amundson (Poehnell & Amundson, 2001).
12
Til forskel fra Livsbalancehjulet er hjulet i denne vejledning tomt. Det præsenterer nemlig
en visualisering af, hvor tilfreds den unge er med de emner, der dukkede op i arbejdet med
den pædagogiske sol. Det bruges således til at lave en kvantificering af emnerne. Den
unge skriver først emnerne fra den pædagogiske sol over i hvert ”lagkagestykke”. Derefter
vurderer den unge hvert emne og udfylder hvert lagkagestykke i forhold til, hvor tilfreds
den unge er med emnets plads i tilværelsen. Er den unge fuldt tilfreds med, fx hvor meget
motion han/hun dyrker, udfyldes lagkagestykke helt. Synes den unge derimod, at der dyr kes fx for lidt motion i hverdagen, sættes en streg i lagkagestykket, så det udfyldes pas sende i forhold til på den en side tilfredshed, på den anden side så der vises, at tilfredshe den kan øges. Den grafiske fremstilling af hjulet gør det let for den unge at overskue hvilke
områder, der er mest utilfredsstillende, og som dermed udgør mulige relevante emner for
den videre sundhedsvejledningsproces. I eksemplet herunder kunne emnet for den videre
vejledning være vægttab med fokus på Motion og/eller Kost.
Eksempel:
13
Det er værd at bemærke, at det ikke er nødvendigt hverken i arbejdet med solen eller hju let, at alle stråler eller lagkagestykker udfyldes. Det er helt op til den unge at afgøre, hvor
mange emner han/hun synes er relevante, og det er muligt at reflektere sig frem til.
4.3. Vægt
Vægten bruges til at undersøge ambivalens i forhold til dens unges valg af emne til forandring. Ambivalens er en konflikt med fordele og ulemper forbundet med begge sider af en
problemstilling. Problemstillingen skal forstås som en vægt med afvejning af fordele og
ulemper.
En central opgave er at udforske begge sider af vægten dybdegående. Det gør man bedst
ved at gøre det klart, at man sammen undersøger en mulighed ad gangen. Det valgte mål
sættes således i fokus, og den unge får mulighed for ”at lægge lodder i vægtens skåle” i
forhold til hvilke fordele, der kan opnås ved at nå målet, og hvilke ulemper man vil møde
på den samme vej. Til dette arbejde kan anvendes en fysisk vægt med tilhørende lodder,
der på glimrende vis visualiserer ambivalensen. Alternativt, eller sammen med den fysiske
vægt kan arbejdsarket Beslutningsbalancen anvendes og udfyldes af den unge sammen
med vejlederen.
Afvejning af fordele og ulemper - Vægten
Omkostninger ved status quo
Udbytte ved forandring
omkostninger ved forandring
udbytte ved status quo
Afvejning af fordele og ulemper - Beslutningsbalancen
Fordele ved at blive hvor du er nu
Ulemper ved at blive hvor du er nu
Fordele ved at lave forandringen
Ulemper ved at lave forandringen
4.4. Mål og delmål
Det er vejlederens opgave at inspirere og støtte den unge til at nå sit mål. Dette indebærer, at den unge selv skal komme frem til, hvad netop han/hun har det godt med og siden
14
vælge, hvilke indsatser han/hun eventuelt vil gøre for at nå dertil. Det betyder endvidere, at
den unge benytter sundhedsvejlederen på den måde, han/hun selv ønsker for at nå sit
mål.
Målene skal være klare, motiverende og opnåelige. Vejlederen skal hjælpe den unge med
at sætte konkrete delmål og også med at have fokus på det endelige mål.
Når man skal sætte mål, kan spørgsmålet lyde: ”Hvad vil du gerne?” Eller ”Hvad har du
lyst til?” Som oftest er der i arbejdet med den pædagogiske sol og hjulet fremkommet klare
emner, der kan fungere som både mål og delmål i den videre vejledning.
Det er væsentligt i forbindelse med dette målarbejde at den unge:
- siger hvad han/hun gerne vil, og ikke hvad han/hun gerne vil undgå
- gør målene udfordrende og realistiske
- har direkte indflydelse på resultatet
- måler sine fremskridt
- udforsker ambivalensen (se under punktet ”vægt” på næste side)
- synes, at mål og delmål er opnåelige inden for en overskuelig tidsramme
- synes at mål og delmål er attraktive
Formålet er, at den unge opnår en ønsket ændring ved at:
- blive bevidst om, hvordan man kan arbejde med delmål
- får mulighed for at indkredse og konkretisere et mål
- blive opmærksom på sin egen motivation
Til visualisering af arbejdet med mål og delmål anvendes følgende arbejdsark kaldet mål trappen. (Se næste side)
15
Mit endelige mål er:
Jeg vil
gerne nå
hertil i
forløbet
Her står
jeg nu
Det er vigtigt at være omhyggelig med at slå opgaven i stykker ved hjælp af arbejdsarket,
så den bliver forståelig og overskuelig. Den øverste rude på arbejdsarket: ”Mit endelige
mål er:…” skal omfatte det overordnede mål, mens det sidste trappetrin ”Jeg vil gerne nå
hertil i forløbet…” skal rumme det konkrete mål for sundhedsvejledningen. De øvrige trappetrin udfyldes efterhånden med delmål. I eksemplet fra før kunne det overordnede mål
være et generelt vægttab, målet med vejledningsforløbet kunne være at lave små ændringer i livsstilen i en sundere retning, og delmålene ville repræsentere disse små ændringer,
f. eks. at cykle i skole, skære ned på cola m.v., som den unge arbejder med fra gang til
gang i vejledningsforløbet.
4.5. Motivationsskalaen
For at bevidstgøre den unge om dennes motivation spørges ind til hans/hendes opfattelse
af vigtigheden og troen på forandring. Motivationsafklaring kan skabe en klarhed over,
hvorvidt den unge er villig, tror på og er parat til ændring. Afklaringen får den unge til at
gøre op med sig selv om han/ hun er villig, parat og tror på ændring.
Motivationsafklaringen styrker den unges frie valg, som er nødvendig for ”oprigtig” ændring.
Til dette formål anvendes motivationsskalaen, hvor den unge på en skala fra 0 til 10 skal
afgøre hhv hvor vigtig forandringen er, og hvor sikker den unge er på at kunne gennem føre denne forandring.
16
Ofte vil vigtigheden af ændringen ligge højere på skalaen ligge højere end troen på at æn dringen kan lykkes. Kunsten er gennem vejledningsforløbet at få de to krydser til at mødes
så højt som muligt på skalaen. (Miller & Rollnick: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004, side 153)
4.6. Målforstærkelse
Er eleven særlig visuel og ”røre”-”gøre”-orienteret i sin måde at arbejde på, kan man i forbindelse med mål-arbejdet lave øvelsen ”At stå på målet”. På et farvet ark papir er med
store bogstaver skrevet ordet ”MÅL”. Papiret lægges på gulvet og vejlederen beder nu den
unge om at stå op på papiret. Så bedes den unge lukke øjnene og forstille sig for sit indre
blik, hvordan det ville føles og se ud, hvis målet var nået. Den unge bestemmer selv, hvilke billeder han/hun ser inde i hovedet, men det er vigtigt, at den unge mærker efter, hvilke
følelser det ”at nå målet” vækker i kroppen. Således har vejleder og den unge forstærket
målet
5. Sundhedsvejledningen
Til rekruttering af unge deltagere til sundhedsvejledningen, har KRAMS 4U projektet med
held gennemført en sundhedsprofil på produktionsskolernes elever. Formålet med sundhedsprofilen er at få et billede af de unges sundhedstilstand med udgangspunkt i deres
egen opfattelse og holdninger. Profilen fører naturligt over i et tilbud om videre frivillig
sundhedsvejledning. (Se Bilag 1)
Sundhedsvejledningen består af 6 møder. Dette antal er valgt, fordi der hermed både er
plads til at gennemgå de udvalgte redskaber og samtidig er en afgrænsning af sundheds vejledningsforløbet. Hvert møde har et bestemt indhold, som er en del af en proces, som
skal følges, fordi der er ting, der skal være afklarede, før man kan gå videre til næste fase.
Det betyder dog ikke, at sundhedsvejledningen ikke kan forkortes eller forlænges med et
møde.
5.1. Møde 1 (ca. 1 time)
Formål
- At lave en samtalekontrakt
- At præsentere den brede sundhedsopfattelse
17
- At den unge finder frem til hvilket sundhedsemne han/hun gerne vil arbejde med i sund hedsvejledningen
Arbejdsredskaber
- Den pædagogiske sol
- Hjulet
Indhold
1. Indledningsvist laves der en samtalekontrakt mellem den unge og sundhedsvejlederen.
Samtalekontrakten består af en forventningsafstemning om den tid, der er til rådighed, roller og mål med mødet. Sundhedsvejlederen vil ikke ”optræde” som rådgiver, og det er vigtigt at gøre den unge dette klart, da han/hun ellers risikere at blive skuffet, når vejlederen i
højere grad kommer med spørgsmål end svar. Målet med sundhedsvejledningsmødet bliver kort ridset op ved hvert møde, så den unge er klar over, hvad der skal foregå.
2. Vejlederen præsenterer den brede sundhedsopfattelse, som der skal arbejdes videre ud
fra. Denne præsentation skal bruges som en indledning til en samtale om den unges
sundhed, hvor udgangspunktet er, at sundhed er mange ting. Det er også hensigten med
dette at ”styre” sundhedsvejledningsprocessen i retning af sundhed. Teksten er et udgangspunkt, og det anbefales, at sundhedsvejlederen bruger de ord, der falder ham/hende
naturligt. Erfaringer viser, at det ofte er en fordel at udtrykke sig i korthed. Det er dog væsentligt, at vejlederen får fortalt den unge, at her er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert.
Når vi i daglig tale snakker om sundhed, så har vi oftest den opfattelse af sundhed som
værende et spørgsmål om fravær af sygdom og svaglighed. I de sidste 20 år har den op fattelse af sundhed ændret sig til en bredere forståelse af, hvad sundhed er.
WHOs´ definition: Sundhed er et tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og
ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.
Det vil sige, at sundhed handler om at vi har det godt med og i vores krop. Vi har en god
følelse af os selv, og det liv vi lever. Vi indgår i nogle gode sociale sammenhænge med
vores familie, venner/kammerater, fritidsliv og uddanelses-/arbejdesliv.
Aaron Antonovsky (professor i medicinsk sociologi) går så vidt som til at sige, at sund hed drejer sig om, at man forstår den verden man lever i, oplever at man kan håndtere
den og oplever livet som meningsfuldt.
En måde til at finde ud af dette på er at tænke over sin egen sundhed og finde ud af,
hvad sundhed betyder for en selv.
3. Den pædagogiske sol giver den unge mulighed for at sætte ord på egen sundhed.
Spørgsmålet i solen er ” For mig er sundhed…..” . Den unge eller sundhedsvejlederen
skriver herefter for enden af solstrålerne de sætninger, som den unge kommer på. Herved
18
kommer den unges opfattelse af sundhed til udtryk. Den pædagogiske sol er god til at få
de emner frem, som den unge er umiddelbart optaget af. Det er hensigtsmæssigt, fordi
den videre sundhedsvejledning er afhængig af, at der bliver valgt et emne ud, som giver
mening for den unge.
Det kan være godt allerede i forbindelse med, at den unge udfylder solen, at vejleder spørger ind til, hvad der ligger bag de valgte emner/ord.
4. Hjulet er en øvelse, der kan hjælpe den unge til at få et indblik i, hvor tilfreds han/hun
selv er med de valgte sundhedsemner. Med andre ord skal de fuldførte sætninger fra solen nu vurderes kvantitativt. Sætningerne fra den pædagogiske sol føres over i hjulet. Hver
sætning skal nu vurderes af den unge. Er de valgte sundhedsområder tilfredsstillende eller
utilfredsstillende? Den grafiske fremstilling af hjulet gør det let for den unge at overskue,
hvilke områder der er mest utilfredsstillende og dermed mulige relevante emner for den videre sundhedsvejledningsproces.
5. Mødet rundes af med en foreløbig aftale om, hvilket område der skal arbejdes med i
sundhedsvejledningen.
5.2. Møde 2 (ca. 1 time)
Formål
- Kontrol af om det valgte sundhedsemne stadig er ”det rigtige”
- Motivationsafklaring
- Måltrappen introduceres
Arbejdsredskaber
- Beslutningsbalance/vægt
- Måltrappen
Indhold
1. Mødet indledes med at afklare, om det stadig er det valgte emne, der er i fokus, da fo kus sagtens kan have ændret sig siden sidste samtale.
2. Beslutningsark/vægt er et værktøj til at bevidstgøre den unge om sin egen ambivalens
omkring den valgte sundhedsproblematik. Hvis ambivalensen bevidstgøres og bearbejdes,
er det et skridt på vejen til forandring.
Ideen bag dette er, at det kan være hensigtsmæssigt at få den unge til at diskutere både
de positive og de negative aspekter af den nuværende adfærd. Det er en god start at bede
den unge om at opregne, hvad han/hun godt kan lide ved sit nuværende mønster, som en
indledning til at spørge til bagsiden af medaljen. Det har den fordel, at det får den unge til
at snakke og løsne op. Ofte vil det, at man spørger til den ene side, automatisk føre til en
afdækning af den anden. Til dette kan en fysisk vægt med lodder med fordel anvendes til
at synliggøre ambivalens i forhold til det valgte mål.
3. Motivationsskalaen. For at bevidstgøre den unge om dennes motivation spørges ind til
hans/hendes opfattelse af vigtigheden og troen på forandring. Motivationsafklaring kan
19
skabe en klarhed over, hvorvidt den unge er villig, tror på og er parat til ændring. Afklaringen får den unge til at gøre op med sig selv om han/ hun er villig, parat og tror på ændring.
Motivationsafklaringen styrker den unges frie valg, som er nødvendig for ”oprigtig” ændring.
Til dette formål anvendes motivationsskalaen.
Sundhedsvejlederen spørger først: ”Hvor vigtigt vil du sige, det er for dig at……..? På en
skala fra 0 til 10, hvor 0 står for slet ikke vigtigt, og 10 står for ekstremt vigtigt, hvor ville du
så sige, at du befinder dig?” Der sættes et kryds ovenfor talrækken.
Dernæst spørges: ”Og hvor sikker ville du sige, at du er på, at du kunne gennemføre det,
hvis du besluttede dig for det? På den samme skala fra 0 til 10, hvor 0 står for slet ikke sikker, og 10 står for helt sikker, hvor ville du så sige, at du befinder dig?” Der sættes kryds
nedenfor talrækken.
Der arbejdes nu videre med at mindske afstanden mellem de to krydser, således at vigtigheden stemmer mest muligt overens med troen på, at ændringen kan gennemføres.
4. Måltrappen er et arbejdsark, der introduceres når villighed, evne og parathed er gennemgået med den unge. Måltrappen er et værktøj, der konkret sætter mål for, hvad det er,
den unge gerne vil forandre og hvordan. Med måltrappen opsætter den unge delmål for,
hvordan han/hun kan nå sit mål. Herved er chancerne for succes større.
Vis den unge måltrappen og sig f.eks.:
-
De fleste af os kender til at drømme om ændringer i vores liv. Nogle oplever måske at
stå et helt liv på nederste trin og drømme om store ændringer, men får aldrig gjort sig
klart, hvad der kunne være første skridt på vejen. Det kan være en hjælp at lave en
plan for det, man gerne vil ændre. Man kan dele ændringerne op i små overkommelige
trin i stedet for at forsøge at opnå en kæmpestor forandring på én gang. Og det kan
være vigtigt at gøre sig klart: hvor kan jeg hente støtte, og hvilke forhindringer kan jeg
støde på?
Dernæst skal målet konkretiseres.
Sundhedsvejlederen hjælper den unge med at konkretisere målet ved at spørge om:
- Hvad er dit endelige mål?
Svaret udfyldes i kassen. ”Mit endelige mål er…”
I forhold til det endelig mål, definerer den unge nu, hvad han/hun gerne vil opnå vejled ningsperioden. Dette mål skrives ind i det sidste trappetrin ”Jeg vil gerne nå hertil i forløbet”
Efterfølgende skal den unge udfylde det første trappetrin ”Her står jeg nu” med hjælp fra
følgende spørgsmål:
20
-
Hvor står du nu i forhold til målet?
Endeligt skal den unge formulere mål i 2. trappetrin, som er det næste skridt for den unge i
retningen af at fremkalde en forandring. Det er ved formuleringen af 2. trappetrins mål vigtigt at få snakket igennem, hvad det er, som gør det lettere, og hvad som gør det sværere
for den unge at nå netop 2. trappetrin. Sundhedsvejlederen hjælper den unge ved at spørge:
-
Hvad kunne være første skridt på vejen?
Hvornår vil du tage dette skridt?
Har skridtet en tilpas størrelse?
Tror du på, at du kan klare det?
Hvad kunne gøre det lettere for dig?
Hvad kunne gøre det sværere for dig?
Det er muligt at sætte det antal trappetrin på, der er nødvendige, for at den unge når sit
mål.
5.3. Møde 3-5 (ca. 15 min)
Formål
- At finde ud af hvor den unge er på måltrappen
- Ved positiv udvikling arbejdes der med næste trin på måltrappen og evt. målforstærkelse.
- Ved stilstand arbejdes der med ambivalens igen
Arbejdsredskaber
- Måltrappen
- ”At stå på målet”
Indhold
1. Indledes med en opsummering af arbejdet med måltrappen, for at finde ud af hvordan
arbejdet med processen skrider frem.
Mødet kan have to retninger:
- Hvis den unge ikke har fremdrift i forhold til processen, så må der vendes tilbage til motivationsafklaring vha. værktøjerne fra 2. møde. Her er det vigtigt at fremhæve det der er
lykkedes i forbindelse med at opnå fremdrift, fordi det viser og bevidstgør den unge om,
hvad der skal til for at lykkes med at nå det endelige mål.
- Hvis den unge har fremdrift, så defineres et nyt delmål for næste trappetrin. Man kan her
inddrage øvelsen ”At stå på målet” for at hjælpe den unge med at forstærke følelsen af
at kunne nå målet.
21
5.4. Møde 6 (ca. 30 min)
Formål
- At tale med den unge om hvad han/hun har opnået med sundhedsvejledningen, herun der handlekompetencer, der også kan bruges i andre af livets situationer
- At den unge evaluerer sundhedsvejledningen
Arbejdsredskaber
- Sundhedshjul
- Elevevalueringsskema
Indhold
1. Der indledes med at fokusere på de positive erfaringer den unge har fået i forbindelse
med sundhedsvejledningen. For den unge der har flyttet sig på måltrappen vil udgangspunktet være de succeser, han/hun har oplevet ved at nå et eller flere af sine delmål. For
den unge, der ikke har opnået nogle af sine delmål, fokuseres der på andre små opnåede
succeser. Sundhedshjulet tages frem igen og udfyldes endnu engang. Igen er det sætningerne fra solen fra 1. møde, der skrives ind og den unge skal nu vurdere, hvordan udsag nene passer i forhold til i dag. Er områderne tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Denne
øvelse laves for at den unge rent visuelt kan se resultatet af sundhedsvejledningen. Målet
med dette er at bevidstgøre den unge om den faktiske ændring, fordi målgruppen typisk
ikke umiddelbart kan i-tale-sætte oplevede forandringer.
2. Handlekompetence er et væsentligt element i målet med sundhedsvejledningen, derfor
er det væsentligt at fokusere på de handlekompetencer, den unge har opnået i sundhedsvejledningsprocessen. Den unge skal forsøge at sætte ord på, hvad det er hun/han nu
kan. Den unge kan hjælpes til at tænke på måltrappen, hvor han/hun selv formulerede et
mål og delmål samt fandt løsninger til at nå dertil. Sundhedsvejlederen skal herefter søge
at bevidstgøre den unge om, at de opnåede handlekompetence kan bruges i andre af livets sammenhænge. Dette gøres ved f.eks.at spørge ind til, hvordan man også kan bruge
øvelsen med at sætte sig et mål…. Hvor vil det være relevant at lave en lignende øvelse i
sit liv…
3. Elevevaluering
22