SES I SKOLEN Annoncetillæg i Politiken Øst og Jyllands-posten Vest - en hilsen fra Skolelederforeningen til alle, der interesserer sig for vores faelles skole. . sigurds til skoleønske dagen S. 8 godt gre om inklu b sion S. 6 målet er fantasti en sk skole S. 11 ndsigt S. 4 IT giver i SES I SKOLEN De tre overordnede mål i den skolereform, der er på vej: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og 3) Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis… Klar, parat… Så starter et nyt skoleår. Det er jo, som det altid har været, vil nogle sige. Men det er ikke helt rigtigt. For folkeskolen forandrer sig hele tiden. Og i år tager vi for alvor fat på at lave tingene om – og jeg vil gerne love, at det bliver til det bedre! For målet er nemlig sat, og vejen givet. Et bredt flertal i Folketinget er enige om en reform af skolen, der peger langt frem. Den indebærer bl.a., at alle elever får en længere, men også en mere varieret skoledag – der bliver simpelthen mere ’luft’ til, at flere kan lære mere. Og de mål skal vi nå: Vi skal have en stærk faglig folkeskole, og vi skal have en skole, hvor alle elever bliver udfordret på deres evner. De kommende årgange skal kunne læse, skrive og regne endnu bedre. Flere skal tage en ungdomsuddannelse. Og vi skal have alle med, uanset social baggrund. Det er noget, der karakteriserer Danmark, når det er bedst, nemlig at vi er med i toppen, men også at vi har lige muligheder for at få succes. Og her har en god folkeskole en helt afgørende betydning. Reformer og nye regler giver nye muligheder og grundlag for forandringer i skolen. Som ledere er vi klar til at lede pædagogisk mere ‘tæt på’. Parat til at sikre bedre resultater for alle ved at styrke fokus på den enkelte elev gennem større fleksibilitet i og fællesskab om undervisningen og de øvrige aktiviteter i skolen. Alt sammen i et tæt, forpligtende og inspirerende samarbejde med alle skolens parter. Samarbejdet skal bygge på udfordring, tillid og trivsel. I forhold til eleverne, der jo er skolens hovedpersoner, og hvis indstilling til at lære er afgørende. Forældrene, uden hvis interesse for egne og andres børn ingen skole vil få succes. Men ikke mindst gælder det skolens dygtige, professionelle medarbejdere, hvis arbejde afkræver respekt. Og endelig i et frugtbart lokalt samspil med myndigheder og samfund! Mange kommuner og skoler er allerede i gang med at bruge de muligheder, der er, for at omprioritere resurserne og i det hele taget åbne for nye måder at gøre tingene på. Med denne lille avis vil vi gerne give nogle eksempler på, hvordan det foregår… læs mere! Og godt nyt skoleår! Anders Balle Formand for Skolelederforeningen Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets 3900 skoleledere, mellemledere og andre med ledelsesbeføjelser i og omkring folkeskolen. Foreningen støtter skolelederne i deres arbejde og varetager deres interesser. Se www.skolelederforeningen.org Grib fremtidens folkeskole Af børne- og undervisningsminister Christine Antorini Nu er sporene for fremtidens folkeskole lagt. Det bliver en skole, hvor eleverne vil få en mere varieret undervisning, mindst en times bevægelse hver dag, og der kommer nye fag som Håndværk & design og Madkundskab. Der kommer flere timer i dansk, matematik, i de praktiske/musiske fag og i natur og teknik – og der vil være engelsk fra 1. klasse, tysk eller fransk fra 5. klasse og flere valgfag for de ældste elever fra 7. klasse. Vi åbner skolen mod den omgivende verden, så lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet og musik- og kulturskoler bliver en SES I SKOLEN Annoncetillæg i Politiken Øst og JyllAnds-Posten Vest - en hilsen fra Skolelederforeningen til alle, der interesserer sig for vores faelles skole. . e godt greb om inklusio n sigurds ønske til skoledag en Foto: Per Andreasen (side 6) og Søren Hald. Forsidefoto: Elever på Ny Frederiksberg Skole undervises i matematik på tablets. (Foto: Søren Hald) Repro: JMS s. 8 målet er fantasti en sk skol s. 6 igt s. 10 IT giver inds s. 4 2 Ses i skolen udgives af Skolelederforeningen Kompagnistræde 22, 2. 1208 København K. Projektledere: Andreas Elkjær, 27 14 97 08 Benjamin Elkjær, 31 13 21 08 Kronprinsessegade 18 . 1306 København K Kronprinsessegade 18 1306 København www.markedsmedia.dk Markedsmedia producerer indstik i dagspressen, og vi kan også gøre det for din organisation. Kontakt Andreas Elkjær tlf. 27 14 97 08 [email protected] del af skolen. Der vil også komme et stort kompetenceløft til skolelederne, lærerne og pædagogerne i skolen. Der er rigtig mange ting, skolerne allerede kan gå i gang med nu. Hvordan bliver bevægelse en integreret del af skoledagen? Hvordan skal lektiehjælp og faglig fordybelse tilrettelægges? Hvordan bruges den nye skoledag til at give endnu bedre muligheder for undervisningsdifferentiering? Det næste år handler om ledelse og medledelse, så folkeskolen bliver klar til skolestart august 2014. Tekst: godtext.dk ved Anne-Sophie Lunding-Sørensen og Jan Kaare. Layout: JEPSEN-grafisk.dk ved Nanna Jepsen. Tryk: Trykkeriet Nordvestsjælland Oplag: 160.000 Elever fra Peder Syv Skolen undervises i privatøkonomi. Roskilde kommune tager hul på fremtidens folkeskole Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens 19 folkeskoler I det kommende år en række spændende forsøg, der gør dem til frontløbere, når den nye skolereform træder i kraft i 2014. Her er tre af dem: Unge får styr på deres økonomi Elever på Peder Syv Skolen lærer at mestre deres egen økonomi i matematik og samfundsfag. ”Vi har indledt et samarbejde med blandt andre Danske Bank om praksisnær undervisning i privatøkonomi, samfundsøkonomi og låneformer, så vores elever bliver gode til at styre finanserne, når de bliver myndige. Og næste år bygger vi ovenpå med andre samarbejdspartnere,” siger viceskoleleder Gert Rosenberg. Det åbner helt nye perspektiver, når erhvervsliv og skole samarbejder om at udvikle undervisningsforløb og –materialer, og det bliver spændende at følge afslutningen af forløbet, hvor eleverne skal overbevise medarbejdere i banken om, at de kan styre økonomien, når de indretter deres eget værelse, sælger et produkt eller flytter hjemmefra. Børn i 1. og 2. klasse lærer engelsk Engelskundervisning i de helt små klasser på Lynghøjskolen skal opmuntre eleverne og lære dem engelske ord og vendinger på en sjov måde. ”Det er afgørende, at eleverne bliver glade for at lære sprog. De kan selvfølgelig ikke læse engelske tekster, men de kan så meget andet. Undervisningen kan kobles med undervisningen i et af de praktisk-musiske fag som musik eller billedkunst. Flere tilgange til faget giver en bedre læring,” siger skoleleder Lars Søndergaard. Voksne har svært ved det, men børn kan sagtens håndtere at lære to sprog samtidig. Forsøget indebærer samtidig, at eleverne får en lektion mere om ugen til gymnastik. På den måde tager Lynghøjskolen forskud på en længere skoledag, og de tager også forskud på et tæt samarbejde med lærere og pædagoger, så der er flere kompetencer til rådighed. Elever med anderledes skoledag I det nye skoleår skal eleverne i 7. og 8. klasse på Lindebjergskolen have en uge med helt særlige skoledage, der varer op til 10 timer. ”Vi samarbejder med fritidsklubben, idrætsforeningen, kirken og ungdomsskolen om at skabe en spændende og afvekslende skoleuge i løbet af næste forår, hvor eleverne prøver nye tilgange til det at gå i skole. Noget af det interessante er, at det fungerer fint, selvom der er matematik på programmet så sent på dagen som kl. 17.30,” siger skoleleder Ralf Pultz. Et særligt element ved den anderledes skoleuge er et bevægelsesbånd, der bryder dagene op, og som giver eleverne masser af mulighed for at få rørt sig. Noget andet er, at aktiviteterne skal koordineres og planlægges sammen med klubber og andre uden for skoleverdenen. Det giver udfordringer, men skaber også helt nye muligheder. Vil du vide mere? Kontakt chefkonsulent Mette Seebach, tlf. 46 31 52 35, eller udviklingskonsulent Lars Frank Jørgensen, tlf. 46 31 41 15. SES I SKOLEN Tablets, smartphones, apps og interaktive tavler er kendte arbejdsredskaber på mange folkeskoler. Men hvad bliver informations- og kommunikationsteknologien brugt til? På Gørlev Skole giver IT eleverne mere indsigt i blandt andet demokrati og billedkunst. Lærer Karen Strauss i gang med undervisningen i 9. klasse på Gørlev Skole. Herunder: Skoleleder Lene Jeppesen. IT gør klog på en smart måde Når der holdes valg til landets kommunalbestyrelser i november, er eleverne i de ældste klasser på Gørlev Skole i Vestsjælland godt klædt på til at analysere stemmeafgivning, vælgertilslutning, prognoser og valgdemografi. De har også styr på, hvordan der i medieverdenen kan manipuleres med grafer og procenttal ved at ændre på skalaforhold og format. Den slags har de lært i matematik og samfundsfag med hjælp fra statistiske og geometriske IT-programmer og regneark, og da de skulle i gang med at bruge Excel, GeoGebra, og hvad de forskellige programmer nu hedder, var de på forhånd ordentligt forberedt. Skolen har en IT- og medieplan for hver årgang, som betyder, at der er styr på, hvad eleverne skal kunne med hensyn til informationsteknologi, uanset om de er ved at lære at læse i 2. klasse eller skal have styr på avanceret matematik i 9. ”Det handler ikke om at lære IT for teknologiens skyld, men om at kunne bruge den til det, der er relevant i de forskellige fag. Det har vi lagt vægt på, siden der for mange år siden var noget, der hed Junior PC-kørekort,” siger IKT-vejleder Karen A. Nielsen. Ikke i centrum I forhold til informationsteknologi har Gørlev Skole for længst droppet benovelsen over, hvad IT kan bruges til. Den skal være tilgængelig, der skal udvikles kompetencer, men teknikken er ikke i centrum. ”Der er investeret store formuer i IT-teknologi i den danske folkeskole, men det er ikke nogen garanti for, at den bliver brugt rigtigt i forhold til folkeskolens mål. Derfor satser vi meget bevidst på at sikre, at medier og programmer bliver brugt rigtigt i forhold til differentiering og i forhold til motivation hele skoleforløbet igennem,” siger skoleleder Lene Jeppesen. Det er lidt af en øvelse, skolen er i gang med, og den involverer alle fag. Dertil kommer, at der på hver årgang skal arbejdes med et større projekt, hvor flere fag indgår, så eleverne kommer rigtigt i IT-dybden inden for et område. Det kan for eksempel være billedkunst i 3. klasse, hvor der arbejdes med at producere billeder på computer og efterfølgende omforme dem til et diasshow. ”Vi har lånt en plan i Tønder Kommune over alle de mål i folkeskolens faghæfter, som brug af IT kan være med til at nå. Dem har vi så omsat til en medieplan for hver årgang, som lærernes team så arbejder med. På den måde sikrer vi, at eleverne får de kompetencer inden for IT, som de skal bygge videre på hele skoleforløbet,” siger skolelederen. Ledelsen følger op For at nå de faglige mål Forberedt til uddannelse ”IT skal være et middel til læring, og det tror jeg, at man på rigtigt mange skoler arbejder i retning af. Men det er ikke nemt, fordi det ikke er alle lærere og elever, der er glade for at bruge det. Derfor lægger vi vægt på, at IT indgår i alle fag og på alle årgange, hvor det er relevant. Lærernes team sørger så for at finde projekter, der følger medieplanen og ledelsen, og vores IKT-vejleder støtter og følger op.” ”IT- og mediekompetencerne skal være på plads for at kunne bruges. Derfor gør vi meget ud af, at de skal lære bestemte ting på de forskellige klassetrin. Man kan jo ikke bede elever i 8. klasse om at producere en kortfilm eller bruge Movie Maker, hvis ikke de har lært det tidligere. Det handler ikke om at have kompetencerne for deres egen skyld, men for at have dem til rådighed for at nå de faglige mål.” ”Det er meget nemmere at arbejde med IT end at have ti forskellige bøger i tasken, og det er meget hurtigere. Det giver også en stor frihed, at lærerne selv kan bestemme, hvor vi skal have vores viden fra. Skolerne er kommet ind i det 21. århundrede og følger med vores udvikling. Det er rart, og det får os til at gide skolen mere. Det forbereder os også langt bedre til at tage en uddannelse, når man helt ned fra tredje klasse bruger IT. Det kunne jeg godt have ønsket for mig selv.” Skoleleder Lene Jeppesen IKT-vejleder Karen A. Nielsen Tidligere elev på Gørlev Skole Mia Müthel 4 Herning viser vejen – også på undervisningsområdet Knæk Kurven – plads til den enkelte i fællesskabet Sammenhæng i hverdagen for alle børn mellem 0-18 år HERNING 1 HUNDRED FUTURES Investering i faglig kvalitet 4 nybyggede skoler med moderne læringsmiljøer på 10 år SES I SKOLEN Karen-Lise Høgild, til venstre, Chris Rævsgaard Hansen og Lotte Thomassen står på mål for inklusion. tig rolle på de Inklusion spiller en vig l en der er stor forske fleste folkeskoler, m kommet. på, hvor langt man er keborg har efter Hvinningdalskolen i Sil godt greb om at få flere års indsats et alle elever med. Samarbejdende teams sikrer inklusion Hvis lærerne på Hvinningdalskolen i Silkeborg oplever, at en elev forstyrrer sine kammerater og ikke følger med i undervisningen, har de en række muligheder. De kan få en kollega til at overvære undervisningen og komme med gode råd, de kan få en pædagog med i timerne til at støtte den urolige elev, eller de kan søge hjælp hos vejledere og fagpersoner tilknyttet skolens læringscenter. Resultatet er, at skolen har kunnet nedlægge sit specialcenter, og at man er i stand til at inkludere næsten alle børn, herunder 13 med en autismediagnose. ”Vi satser på at opkvalificere alle lærere og pædagoger på skolen til at løse den komplekse opgave det er at sikre, at alle børn kan deltage i den almindelige undervisning. Det er en proces, som ikke er slut, men vi øver os, og vi bliver stærkere og stærkere,” siger skoleleder Chris Rævsgaard Hansen. Ingen skal udskilles 6 Involverer hele skolen Centralt i indsatsen er det team af lærere og pædagoger, der er tilknyttet den enkelte årgang. Det er her, der træffes beslutning om, hvordan inklusionen skal foregå, og hvilke ressourcer der skal anvendes. ”Der sker også mange ting, der involverer hele skolen. For eksempel satser vi på at gøre den viden, som enkelte medarbejdere tilegner sig, tilgængelig for alle, men det er årgangsteamet, der står for inklusionen i praksis,” siger skolelederen. Når der opnås gode resultater i retning af at være rummelig over for alle børn, hænger det sammen med, at der er kort afstand fra iagttagelse til handling. ”Det er meget afgørende, at vi kan være hurtige og fleksible, så vi fra dag til dag kan gøre en indsats. Det kan være i forhold til en elev med særlige udfordringer, men det kan også være i forhold til elever, der klarer sig godt, men kan blive endnu bedre,” siger Karen-Lise Høgild, der er AKT-lærer; altså en lærer, der ved noget særligt om adfærd, kommunikation og trivsel, og også er med i teamet på 4. årgang. Mange ting i bagagen Ifølge hende starter en vellykket pædagogik hos skolens ledelse, der på alle områder skal holde fast i, at målet er inklusion, og som skal give medarbejderne den rigtige opbakning. Lærerne skal så blandt andet bidrage med at være gode til klasserumsledelse, altså til at gennemføre undervisningen i ro og orden. Tæt samarbejde På Hvinningdalskolen er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellem skolen og skolefritidsordningen. ”Det giver en masse fordele, at skolen og skolefritidsordningen smelter sammen,” siger pædagog Lotte Thomassen. ”Den støtte, en elev har brug for i skolen, kan føres videre i SFO, og lærere og pædagoger deler deres viden om, hvad der skal til for at hjælpe den enkelte elev.” Det er ganske vist, at Hvinningdalskolen er skarp til inklusion, men går det ikke ud over de faglige resultater? ”Nej,” siger Chris Rævsgaard Hansen. ”Jeg bryder mig ikke om at fortælle om karakterer og testresultater, men både når der bliver målt læseresultater, blandt de yngste og ved afgangsprøverne for de ældste ligger vi i top.” Det enkelte barns behov ”Der findes ingen positive erfaringer med at udskille børn. Derfor er visionen, at alle skal kunne være i folkeskolen. Ved at udskille ender det med, at børnene bliver fastholdt i nogle miljøer, hvor de forbliver udskilte. I det øjeblik, hvor du lader et barn med autisme komme på en skole for autister, lærer barnet at blive autist. I en almindelig folkeskole lærer du barnet at blive et barn med autisme.” ”Inklusion handler om mange ting og skal gribes forskelligt an, afhængigt af hvad det er for et barn man har foran sig. Efterhånden har vi i teamet fået mange ting i bagagen, så vi ved, hvordan vi skal bruge mulighederne og udnytte de ressourcer og den fleksibilitet, som vi har til rådighed her på skolen.” ”Vi er 13 pædagoger på skolen, og alle er tilknyttet årgangsteams. Det giver fine muligheder for at dække de behov, det enkelte barn har, set i lyset af inklusionstænkningen og for at tænke i det hele barn og i alle børn både på skolen og i skolefritidsordningen.” Skoleleder Chris Rævsgaard Hansen AKT-vejleder og lærer Karen-Lise Høgild Pædagog Lotte Thomassen Vi sørger for den bedste uddannelse … til de nye lærere Verdens bedste folkeskole begynder med en god læreruddannelse, og den har vi netop fået. ”Den nye uddannelse klæder de studerende bedre på til den konkrete virkelighed, de møder som lærere, fordi den er fagligt stærkere og mere målrettet. De får en knaldgod uddannelse, og de kan matche den nye folkeskoles behov,” siger Erik Knudsen, rektor og formand for Danske Professionshøjskoler. Den nye læreruddannelse har fokus på, hvad man skal kunne som lærer, altså de studerendes kompetencer, når de skal i gang med at bruge uddannelsen. Samtidig giver det større valgfrihed og gode muligheder for toning, at uddannelsen er opdelt i moduler, og at de studerende lettere vil kunne læse et semester i udlandet. ”Vi har skærpet kravene to steder,” siger Erik Knudsen. ”Man skal kunne mere for at komme ind på uddannelsen, og niveauet bliver højere i de enkelte fag. Det betyder mere kvalitet i uddannelsen. Der findes én læreruddannelse i Danmark, men uddannelsesstederne får mulighed for at udbyde særlige profiler, for eksempel en indskolings-, idræts- eller musikprofil eller særlige toninger for eksempel i retning af specialundervisning. ”De studerende kan vælge mellem en lang række specialiseringsmoduler, der giver mulighed for enten at fordybe sig yderligere i fag eller for at arbejde med tværfaglige problemstillinger. På den måde kan de få den lærerprofil, som de ønsker sig,” siger Erik Knudsen. I grundfagene vil de studerende dog lære det samme, og i samtlige fag er kompetencemålene ens over hele landet. Det er med til at sikre en fleksibel uddannelse med en høj standard. Erik Knudsen, rektor og formand for Danske Professionshøjskoler. ”Den nye uddannelse klæder de studerende bedre på til den konkrete virkelighed...” … til de nye studerende Det er let nok at se, hvad der står i skemaet, men alligevel kan det være vanskeligt at få overblik over, hvad man som lærerstuderende skal bruge sin studietid på. Med en landsdækkende model for studieaktivitet bliver det fremover mere tydeligt, at professionshøjskolernes uddannelser er fuldtidsstudier, og at de består af meget mere end blot almindelig undervisning. Modellen gør det mere tydeligt, hvad der forventes af en studerende på en videregående uddannelse, og at de studerende har et medansvar for egen læring. Konkret deler studieaktivitetsmodellen alle professionshøjskolernes uddannelser op i fire studieformer, som der veksles mellem i løbet af uddannelsen. De 4 studieformer er: • Underviseren er initiativtager, og underviser og studerende er sammen om aktiviteten. Det er traditionel undervisning, forelæsning og vejledning eller vejledningsaktiviteter, hvor studerende eller grupper af studerende møder underviser over nettet. • Underviser er initiativtager, men de studerende arbejder selvstændigt eller i studiegrupper med indholdet. Det kan være arbejdet med et IT-baseret læringsobjekt og arbejder med opgaver stillet af underviser. • Studerende har selvstændigt igangsat aktiviteten. Det kan være præsentationer af projektarbejder, hvor underviser er til stede og giver umiddelbar feedback på produktet. • Studerendes generelle forberedelse til projektarbejde, undervisning, eksamen samt selvstændigt arbejde med supplerende vidensøgning, videnproduktion og øvelse. ”Modellen er god, da den tager det alvorligt, at studerende har et medansvar for at få mest muligt ud af sin uddannelse, og fordi den tydeligt viser, hvor stor – eller lille en del af en videregående uddannelse, som er traditionel holdundervisning. En moderne videregående uddannelse er meget mere end det,” siger Erik Knudsen. … til lærere, der er i gang Folkeskolereformen stiller nye krav – ikke mindst til lærerne. De nødvendige kvalifikationer får de ved at efteruddanne sig på en af landets professionshøjskoler, som gennem sit tætte samarbejde med folkeskolen om udvikling af læreruddannelsen ved, hvilke kompetencer der efterspørges og har tilbud, der matcher netop det. Lærere kan også videreuddanne og specialisere sig ved at tage en diplomuddannelse og blive læsevejleder, skole- bibliotekar, SSP-medarbejder, it-vejleder eller pædagogisk konsulent. Vi ses til en af professionshøjskolernes mange efteruddannelser! Læreruddannelsen udbydes af professionshøjskolerne og kan læses 17 steder i Danmark. Se mere om den nye læreruddannelse og uddannelsesstederne på www.nylæreruddannelse.nu SES I SKOLEN Sigurds ønske-skoledag r Barret ts fem børn gå Det yngste af Sigurd ldste går i 3. g., i første klasse, det æ , hvordan en så han ved noget om r ud. rigtig god skoledag se Morg enst und guld har i mun d ”Det er gør g dejligt at lad at begyn de sy for bø r dag nge, og de dagen m en be ed en t skab gensa g s yn er sa n mme ang, det fortæ g. Træk lo de med 2 nhold 0 – 30 l om d me . DerG lle minu har s t kreve rundtvig, K m børne nes s ters mort teks im La en fe a terne r st. , og g sen, og h ngforslag, vem ør sta de rten på da r nu gen t il How do you do? Har du slugt… ”Sprogmodulet giver viden om dansk, engelsk, tysk og måske fra nsk. Nogle gange er der undervisning på hele år gangen eller klass en, nogle gange projekter i sm å hold. Nogle gang e er det sjovt, nogle gange noge t kedeligt, det de r skal læres. Lærere og pæda goger hjælper m ed at gøre det svære forståeligt og det lette til en leg. Går det for langs omt? Så skal du måske rykke ind på et hold med nogen fra klassen ovenover.” Eksakt skal det være kte fag som ma”Frisk i hovedet er det tid til eksa Og de skal tæntematik, fysik, geografi og biologi. nemt at krydre r blive det kes sammen, fagene, så Hvor lang tid . tiske prak det med det teoretiske Paris, når man tager det at cykle fra Slagelse til kilometer om 300 – uden punktering – kan køre nede te plan vand dagen? Og find en ved åen og fortæl om dens bestanddele. Går det for stærkt? Så skal du måske rykke ind på et hold med nogle fra klassen nedenunder. ecaf e lde gerne kan ho r være, så un de al sk en !” ”Sådan enneskeret i. Det er en m når de har fr a ns og Nu træ ansetime, på pr klasse ”Pyh. d r også at tømme de står n e e g r le o f i å er brug sørøv bevægelse og stole, s n, og e gårde masser af m på bord o så er og rv og flytte ku ir p a p .” bedre plads til kre ivs, til l ns e je hæ ætt ekø ens ret sr skolens g æn or e dag g h til, når ause. Hv o r d p Ma d skal deder hvile i r t e d r ”Go agefte ” ? b m g o jeru ø k ge Le kti Ogsåerder d, ven in a m r d ar ække ogle h ve n u a Vi tr m rørt. N skoler e v e li b i t ubb n til a stafet t. Der v i sk e roppe dre løber ramm n nger k ativitet ”Dagens sidste store modul er fyldt med bille kunst, drama, m dusik, danseund ervisning, mad ning, hjemmek lavundskab og slø jd. Fordybelse der være, men skal det er frit, om emnet skal væ tango, tegning re eller tomatsupp e. Plads til individ uel udfoldelse og plads til den kreativitet, som vi har brug for hele livet. Der kan frit dann es hold.” fri, Sigurd Barrett, pianist og forfatter, er aktuel med ’Sigurds verdensatlas’ og musicalen ’Valhalla’. Konkurrence 8 Send en mail med en beskrivelse af din ønske-skoledag til [email protected] senest den 23. august og deltag i lodtrækningen om BEZZERWIZZER+ Familie. SES I SKOLEN [ Lærere og pædagoger i Lolland Kommune er i gang med et flerårigt uddannelsesforløb ] Mangfoldige børn Lolland i front med efteruddannelse Folkeskolereformens fokus på professionel viden og praksis ligger i smuk forlængelse af den strategi, der er lagt for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i Lolland Kommune. I det nye skoleår er det overordnede tema læringsledelse, og for at få sammenhæng til tidligere års kompetenceudvikling er der også fokus på inklusion og digitaliseret undervisningspraksis. ”Til planlægning af den fælles pædagogiske udvikling har vi nedsat en aktionsgruppe bestående af repræsentanter fra alle niveauer i skolevæsenet. Det sikrer medarbejderinddragelse”, siger Nathasja Haldbæk, udviklingskonsulent i Lolland Kommunes Skolesektor. Den fælles pædagogiske udvikling består af to dele – en obligatorisk del for alle i skolevæsenet og en tilvalgsdel for udvalgte medarbejdere i det enkelte år. Den obligatoriske del er blevet indledt med et introforløb på hver skole og fortsætter med teamopgaver. Tilvalgsdelen, der løber af stablen i de kommende måneder, består af 8 kursusforløb med temaet ”De mangfoldige børn”. Ressource personer Ledelses understøttet Ledelses udvikling Satser stort ”I Lolland Kommune har vi de sidste tre år satset stort på efteruddannelse, så kvaliteten, den høje faglighed og dermed også trivslen sikres i vores skoler. Vi har uddannet vejledere inden for læsning, matematik, IT og AKT. PPR Eksisterende viden Konkret teamopgave Børn er forskellige. Derfor er det vigtigt, at alle lærere og pædagoger ved mest mulig om inklusion. Det sikrer Lolland Kommune gennem tilvalgsuddannelsen ”De mangfoldige børn”. Uddannelsen består af fire moduler, der handler om: •handicap og funktionsnedsættelser •børn med særlige behov inden for neuropsykologi •planlægning af undervisning af børn med generelle læringsvanskeligheder •pædagogiske retninger og opfattelser. Læs mere om Lolland Kommunes kompetenceudvikling af lærere og pædagoger på www.lolland.dk Alle vejledere får en 3-årig diplomuddannelse. Men vi mener også, at det er vigtigt, at alle lærere og pædagoger udvikles sammen. Derfor satser vi på obligatorisk kompetenceudvikling af alle vore lærere og pædagoger. Det er unikt, at så mange medarbejdere tilbydes uddannelse”, siger Nathasja Haldbæk. University College Sjælland er samarbejdspartner, og varetager alle kurserne. ”Man har i Lolland Kommune tænkt strategisk rigtigt ved at gennemføre en flerårig uddannelsesindsats. Det giver ro til at bearbejde og udvikle koncepter for de enkelte år og til at sikre sammenhæng. Det, at vi har fået lov til at være med, har givet os mulighed for i samarbejde med kommunen at nå de opstillede mål og sikre det løft i kvalitet, som der satses på. Det fremgår af de evalueringer, der bliver gennemført”, siger Peter Hjørnet, uddannelseskonsulent,UCSJ, Center for Videreuddannelse. Det er i sig selv en stor opgave at uddanne så mange professionelle, men udgifterne til efteruddannelse og kompetenceudvikling sikrer, at Lolland Kommune er godt klædt på til Folkeskolereformens implementering. Når skoleN vælger læremidler alle undervisere på skoler og uddannelsesinstitutioner kan bruge det lokale Center for Undervisningsmidler. CFU’erne udlåner årligt 3,2 millioner materialer til skolerne landet over, og centrenes mange fagkonsulenter vejleder om vurdering og valg af trykte, konkrete og digitale materialer. Foto: Thomas Arnbo CFU’erne i danmark servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find det lokale CFU på cfu.dk SES I SKOLEN TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby Sæt start på skoleskemaet Alle teenagere kan lære at genoplive et andet menneske. I den alder er børn både stærke og motiverede nok til at kunne redde liv, når det gælder. Ved hjælp af det gratis klassesæt TrygFonden Hjertestart i Skolen kan du være med til at uddanne en ny generation af førstehjælpere – nemt og hurtigt. Undervisningen kan nås inden for en almindelig lektion, og eleverne kan låne læringssættet med hjem, så de kan dele deres viden med familien. Hjælp os med at uddanne en ny generation af førstehjælpere. TrygFonden Hjertestart i Skolen består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm i hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Klassesæt med 30 læringssæt, er målrettet elever fra 7. klasse og kan bruges igen og igen. Bestil det gratis klassesæt på hjertestarter.dk og sæt hjertestart på skoleskemaet. SES I SKOLEN Skolen skal have rødder og vinger Det pædagogiske fundament på Frederiksberg Ny Skole består af tre søjler: fokus på tryghed og udfordringer for det enkelte barn, fokus på fællesskabet og den fælles historie og fokus på den nødvendige viden i et samfund i udvikling. Hvert enkelt barn skal udvikle selvbevidsthed og vide, hvem de er, samt hvad de er rundet af. Kort sagt: Det er vigtigt både at have rødder og vinger. Dorthe Junge sætter gerne flere ord på: ”De nye rammer for lærernes arbejdstid og den nye folkeskolelov giver et større ledelsesrum og et større ledelsesansvar. Som skoleledere kan vi ikke undskylde os med, at vi ikke har tilstrækkelig indflydelse. Det betyder, at vi er nødt til at kvalificere vores ledelse og i højere grad gå efter nogle bestemte resultater og sammen med det pædagogiske personale finde de måder, vi opnår dem på.” Hun er leder af Frederiksberg Ny Skole og dermed leder for en skole, der med kun et år på bagen er ved at blive bygget op. Alligevel er retningen sikker. ”Målet er at skabe en skole, der tager højde for, at børn har forskellige behov, så vi kan være med til at udvikle den enkelte elev som en kompetent og ansvarlig medspiller i fællesskabet. Vi vil arbejde med forskellige læringsveje. Men vi vil være rigtig skarpe på, om det vi gør, har effekt. Derfor skal vi hele tiden stille spørgsmålet: Hvad kommer der ud af de valg, den enkelte lærer træffer?” siger skolelederen. Innovative iværksættere Effekten vil kunne måles gennem diverse evalueringer, testresultater og ved afgangsprøver, og den vil kunne måles ved, om det lykkes Frederiksberg Ny Skole at bryde den sociale arv, så ingen elever bliver dømt ude af fællesskabet og sam- olelov og de Med den nye folkesk rnes arbejdstid kan nye rammer for lære lkeskoler, mener en der skab es bedre fo r et år siden gik i gang ny skoleleder , der fo bitiøs folkeskole. med at skab e en am fundet. Effekten vil også kunne måles, når de tidligere elever springer ud som innovative iværksættere med mod på og kompetencer til at tænke og skabe nyt. ”Det mål bliver ikke nået ved at pålægge den enkelte lærer at undervise på en bestemt måde, men som leder observerer jeg lærere og pædagoger og giver dem systematisk feedback, så der er sikkerhed for, at den valgte metode giver det ønskede resultat. På den måde skifter vi fra i dag, hvor man taler om, at lærere har metodefrihed til, at de har metodeansvar.” Med henvisning til den canadiske organisationsforsker Michael Fullan taler Dorthe Junge om, at man som skoleleder og som skole skal have et moralsk formål med sin indsats. Det handler om at skabe forpligtethed og engagement i retning af fælles mål blandt medarbejderne. Hun taler også om, at det ikke er acceptabelt blot at ville skabe en god folkeskole. ”Det er for lidt ambitiøst. Målet skal være en fantastisk skole. Det skal vi i fællesskab gøre Frederiksberg Ny Skole til, og det gør ikke noget, hvis vi en gang imellem føler os lidt forpustede,” siger Dorthe Junge. Hvad med forældrene? ”Når vi inviterer forældre til at deltage i højere grad, og når vi lytter til og værdsætter deres gode ideer og deres viden, så respekterer de også, at vi er de professionelle. Vores erfaring er, at forældrene direkte siger fra, når vi inviterer dem til at drøfte vores faglige dispositioner, men forældrene ved en masse andet, som skolen kan få gavn af,” siger skolelederen. Skole med advisory board Frederiksberg Ny Skole har som en af de første folkeskoler i Danmark ansat en strategisk administrativ chef med en akademisk baggrund som cand.scient.pol. Skolen har et advisory board, altså en rådgivende bestyrelse, der skal rådgive, sparre og forske. Med i skolens advisory board er professor Steen Hildebrandt, Aarhus School of Business, samt fire andre forskere i ledelse og indlæring. Dorthe Junge: ”Lærerne skal gå ind i klasseværelset med en helt klar idé om, hvad det er, eleverne skal lære.” Når Film og tv Får Faglig værdi Hos Centre for Undervisningsmidler kan skolerne låne spillefilm og købe tv-udsendelser til brug i undervisningen. lærerne kan også streame 1000’vis af undervisningsrelevante tv-udsendelser og vise dem online på whiteboard eller via computer. læs mere på cfufilmogtv.dk Foto: Thomas Arnbo CFU’erne i danmark servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find det lokale CFU på cfu.dk Mere sundhed på skoleskemaet Mejeriernes Skolemælksordning vil mere og andet end at sørge for skolemælk i spisefrikvarteret. Skolemælksordningen vil gerne formidle sundhed og står bag det nye Edutainmenthuset.dk, som lærer og leger sundhed ind i børnenes hverdag. Eleverne kan f.eks. rappe og lege med ord sammen med rapperen Clemens. 130.000 elever skyller hver dag madpakken ned med kold skolemælk, men Mejeriernes Skolemælksordning vil gerne have endnu mere fokus på sundhed i en tid, hvor skolebørnene snart er på vej til heldagsskolen. Edutaintmenhuset. dk bliver indgangen til at få mere sundhed ind i hverdagen. ”Der er sjov og en masse udfordringer i Edutaintmenhuset.dk. Her kan lærere og elever gå på opdagelse i nyt og anderledes undervisningsmateriale om sundhed og fællesskab. Vi vil gerne give klassen gode oplevelser, hvor alle kan være med. Der er aktiviteter, der udfordrer børnene både fysisk og mentalt. Eksempelvis kan eleverne lege med ord og komme til at lave rapmusik til efteråret sammen med Clemens,” siger Jan Hermansen, afdelingschef i Mejeriforeningen. På spørgsmålet om, hvorfor Mejeriernes Skolemælksordning ikke bare holder sig til skolemælken, siger Jan Hermansen: ”Vi ser mælk som en vigtig del af en sund livsstil, og den tankegang vil vi gerne brede ud til andre områder. Vi ønsker at bringe endnu mere sundhed ind i skolen – det bliver vigtigere og vigtigere på vejen mod fremtidens heldagsskole.” Og det koster ikke skolerne noget at deltage i de mange aktiviteter, der hele tiden er på Edutainmenthuset.dk Også undervisningsmaterialet ”Lær med mælk” finder man her. Det er populært til de yngste og er også lavet i en udvidet udgave til de større elever. ”I Edutainmenthuset.dk får lærere og elever det fulde overblik over alt det, vi tilbyder, når man gerne vil lære og lege sundhed ind i hverdagen. Vi har gjort det let for lærerne at inddrage aktiviteterne i klassens årsplan,” siger Jan Hermansen. Legat til sundhed og fællesskab I Edutainmenthuset.dk finder man også Skolemælkslegatet, som uddeler 100.000 kr. to gange om året. Her kan klasser i september søge om penge til en klassetur eller andet, som hjælper sundheden eller fællesskabet på vej. ”Brug fantasien – der er masser af gode formål at støtte, som kan være med til at give en klasse nogle ekstra oplevelser,” siger Jan Hermansen. Husk, at det er nemt at bestille skolemælk på www.skolemælk.dk Skoleelever er fremtidens førstehjælpere En ny generation af førstehjælpere er ved at blive uddannet ved hjælp af klassesæt til undervisning i førstehjælp ved hjertestop. TrygFonden står bag initiativet. ”At give livreddende førstehjælp ved hjertestop er en meget simpel praktisk færdighed, som alle kan lære, og som kan betyde forskellen mellem liv og død,” fortæller projektchef i TrygFonden, Grethe Thomas. For en person med hjertestop tæller hvert sekund. Derfor er det afgørende, at de mennesker, som befinder sig i nærheden, træder til og yder førstehjælp. Læge Carolina Malta Hansen, som forsker i hjertestartere uden for hospitalerne, fortæller: ”Vi ved fra Norge, hvor skolerne har undervist i førstehjælp siden 1930’erne, at det gør en markant forskel. I Stavanger yder op mod 73 procent førstehjælp ved hjertestop mod ca. 40 procent i Danmark. Det lidt bredere perspektiv er, at ved at lære børnene at tage ansvar og reagere, når nogen har brug for hjælp, er vi med til at gøre dem til bedre samfundsborgere.” Hvis det at give førstehjælp skal blive en integreret del af vores fælles kultur, er skolen en ideel platform. ”Når man skal handle hurtigt, skal det sidde på rygraden. Derfor er det vigtigt, at man har modtaget praktisk undervisning i det, og gerne flere gange. Eleverne synes, det er spændende og finder ud af, at det ikke er svært. En hjertestarter er også meget simpel at anvende,” siger Line Zinckernagel fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: ”Man kan simpelthen ikke gøre noget forkert. Udover altså at lade stå til.” TrygFonden hjertestart i skolen • Projektet ”TrygFonden hjertestart i skolen” skal uddanne en helt ny generation af førstehjælpere. • Målgruppen er elever i 7. til 10. klasse på landets folkeskoler samt special-, privat- og efterskoler. • TrygFondens ambition: At flest mulige danskere, også i de yngste årgange, kan træde til ved hjertestop uden for hospitalet ved at erkende et hjertestop, ringe 1-1-2, yde hjertelungeredning og bruge en hjertestarter. • Se mere på hjertestarter.dk og trygfonden.dk Grethe Thomas, projektchef, TrygFonden Line Zinckernagel, cand.scient.san.publ., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Carolina Malta Hansen, læge og ph.d.-studerende, Gentofte Hospital, Foto: Maria Laub Foto: Søren Hald. “Jeg synes, I var professionelle og havde god fornemmelse for vores organisations behov og DNA og forstod at vinkle historierne, så de både var spændende og understøttede det behov, vi har, for at brande os og de værdier, vi har valgt at lægge vægt på. I overholdt også deadlines og andre aftale krav og var endvidere effektive og vedholdende til at - Öresundskomiteen. skaffe de annoncører, vi havde talt om. Så tak for samarbejdet!” Det er os, der har lavet indstikket...! Markedsmedia producerer indstik i dagspressen, og vi kan også gøre det for din organisation. Vi vil gerne lave indstik i samarbejde med kommuner, brancheforeninger og myndigheder - f.eks. i forbindelse med jeres konference eller årsdag. Og husk, at et indstik også kan distribueres digitalt og lægges ud på avisernes hjemmesider. Kontakt os for et uforpligtende møde Andreas Elkjær, projektleder Benjamin Elkjær, projektleder Tel. 27 14 97 08 Tel. 31 13 21 08 [email protected]@markedsmedia.dk Når vejeN til læriNg er digital Hos Centre for Undervisningsmidler kan skolerne finde didaktisk inspiration til arbejdet med iPads og andre tablets i undervisningen. vi udbyder kurser og tilbyder vejledning til lærere om brugen af digitale læremidler. Foto: Helge Blom Andersen CFU’erne i danmark servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find det lokale CFU på cfu.dk HAR DU SKOLE BØRN? Amanda Bergholdt i gang med computeren og dagens første lektion. IT giver mere tid til læring I Langeland Kommune er personlige pc’er og tablets med til at give eleverne større udbytte af skoledagen. BESTIL SKOLEMÆLK TIL NÆSTE SKOLEÅR PÅ SKOLEMÆLK.DK GIV DIT BARN EN GOD VANE Man siger, at madpakken er en lille hilsen hjemmefra. Og hvis du har skolebørn, kender du betydningen af at smøre en god madpakke. Madpakken er vigtig for børnenes trivsel og læring i skolen. Men hvor vigtigt er det, hvad de drikker til maden? Mælk bidrager til madpakken med et godt tilskud af vigtige næringsstoffer og øger kvaliteten af madpakkemåltidet, så det bliver mere komplet. Med fuldkorn og grønt i madpakken og en kold skolemælk sikrer du, at dit barn får et sundt og lødigt måltid og god energi til en lang skoledag. Hvad sker der, når man på en hel årgang dropper papir og går over til IT i undervisningen? Det ved man på Ørstedskolen i Rudkøbing. Samtlige elever i skolens fem 8.-klasser har det sidste år arbejdet med personlige computere i alle fag. Resultatet er en tommelfinger opad: Der er mere tid til undervisning, når lektionerne ikke skal begynde med at finde bøger og papir frem eller få dele-computere til at fungere, og eleverne har altid styr på deres noter, når de befinder sig i en mappe på deres pc eller tablet. Godt fagligt udbytte ”De første evalueringer viser desuden, at der er et godt fagligt udbytte, og at eleverne bliver mere motiverede. Det taler til flere elever, når der anvendes IT i undervisningen, og når computeren er det centrale arbejdsredskab,” siger skoleleder Poul Nielsen. ”IT giver også bedre vilkår for undervisningsdifferentiering,” tilføjer afdelingsleder Ulrik Christensen. ”Det er nemt at finde materiale, der matcher den enkelte elevs faglige niveau, og computere og tablets stiller flere hjælpemidler til rådighed, hvis eleven har brug for særlig støtte.” IT bliver benyttet i undervisningen, hvor det er relevant, og lærerne får på interne kurser styr på, hvordan det kan foregå. De får også hjælp til at styre elevernes mediebrug. ”Alle skal lære en ny kultur. Det kan godt være fristende for eleverne at smutte på Facebook eller et andet medie i undervisningstiden, hvis de glemmer tid og sted, men det er vi ved at få hold på,” siger afdelingslederen. Tingene er ét sted Nanna Kræmer Hansen og Amanda Bergholdt er nogle af de mange elever, der har været glade for ITprojektet. ”Det er dejligt, at alle tingene er ét sted, og at man ikke skal undervises ved hjælp af gamle hæfter,” siger Nanna. Amanda fortsætter: ”Computeren kan godt være lidt tung for ryggen, hvis man vil have den med hjem, men man kan bare lade den blive på skolen.” Ørstedskolen har 850 elever, og næste år vil skolen udvide brugen af computere. Langeland Kommune satser på at være helt fremme med anvendelse af digitale læremidler i folkeskolen på alle klassetrin. Dansk producerede udendørs-møbler i høj kvalitet 9.900,- + moms. levering og montering. 12.000,+ moms. levering og montering. 7.450,- 3 STK. BORD/BÆNKESÆT 3 STK. BORD/BÆNKESÆT BORD/BÆNKESÆT 19.500,+ moms. levering og montering. 18.000,+ moms. levering og montering. 15.000,- 3 STK. BORD/BÆNKESÆT 3 STK. BORD/BÆNKESÆT 3 STK. BORD/BÆNKESÆT uden ryg med douglas planker med ryg og douglas planker med ryg og douglas planker med ryg og vedligeholdelsesfrie plastplanker Danfa udfører også gerne specialopgaver efter kundeønsker, som ex. denne plantekasse. + moms. levering og montering. med Jatoba planker inkl. kvalitetsparasol fra Zangenberg + moms. levering og montering. med vedligeholdelsesfrie plastplanker uden ryg Danfa har forhandling af “Die-Schaukel” gynger. Tilbuddene gælder august 2013. Danfa vil kendes på kvalitet ikke bare når det gælder vores produkter, men lige så meget når det gælder vores service og leveringssikkerhed. www.danfa.dk Holtevej 3, Kilde - 7490 Aulum Tlf. 96 13 00 05 Blandt de allerbedste – intet mindre - I Lejre Kommune vil vi have suveræne skoler, intet mindre. Vi har skoler, der klæder børnene på med masser af faglighed og tillid, mod og lyst til at lære mere. Skolen betyder meget for vores vej til voksenlivet, og vi vil give vores børn et afsæt, så de får lyst til at kaste sig ud i spændende eventyr og bidrage til fremtidens samfund. Mette Touborg, borgmester Samarbejde, så børnene kan mestre fremtiden I Lejre Kommune bygger samarbejdet mellem skolen og forældrene på gensidig respekt og dialog med barnet i centrum. Kompetente og ambitiøse medarbejdere skaber i et godt samarbejde med engagerede forældre de bedste rammer for barnets læring og trivsel. De voksne i børnenes liv er væsentlige rollemodeller og er afgørende for børnenes udvikling. ”Vores børn tilbringer en stor del af deres tid i skolen. Derfor er det vigtigt, at lærerne er engagerede og har en god forståelse for det enkelte barns situation. Det betyder meget for os som forældre, at vi har et godt samarbejde med skolen – vi er jo ikke sammen med børnene i de timer, de er i skole, så vi har brug for at snakke med lærerne om, hvordan vi i fællesskab ruster børnene bedst muligt til deres videre udvikling.” Ditte og Michael Tøttrup, forældre til Nicolai, Alexander og Rose på Allerslev Skole. Bæredygtighed på skoleskemaet I Lejre Kommune er økologi og bæredygtighed på skemaet for at højne undervisningen i naturfag og give eleverne en forståelse for det samfund, de er en del af. På skolerne er medarbejdere i gang med efteruddannelsesforløb, som skal styrke undervisningen i de grønne og bæredygtige temaer i natur og teknik, fysik-kemi, hjemkundskab og biologi. ”Det er skolens centrale opgave at bidrage til elevernes handlekompetencer. Vi skal ruste eleverne til at være deltagende medborgere i en bæredygtig fremtid. Derfor er det også vigtigt, at vi lærere sørger for at efteruddanne os. Jeg mener, at der er en direkte sammenhæng mellem vores muligheder for faglig dygtiggørelse og de kundskaber og evner, vi kan udvikle hos eleverne.” Annette Borch Jensen, lærer på Bramsnæsvigskolen. I Lejre Kommunes skoler - har alle klasser undervisning i det vejledende timetal - har alle klasseværelser digitale tavler - stilles i dette efterår tablets til rådighed for alle elever i 1.- 3. klasse. - får alle lærere efteruddannelse i, hvordan IT bedst fremmer elevernes udbytte af skolen - får alle lærere efteruddannelse i, hvordan berigende fællesskaber bidrager til den enkelte elevs udbytte - har vi ambitioner og planer for at have suveræne skoler, hvor alle elever udnytter deres potentialer Scan koden og se vores skolevision for ”Suveræne skoler” Se mere om Lejre Kommunes skoler på www.lejre.dk Et sundt samfund Et sundt miljø En sund økonomi