Agenda 12.00-12.15 Introduktion til dagens program og sandwich 12.15-12.45 Risikofaktorer for smerter hos patienter med sår v/ Maj-Britt Hega 12.45-13.45 Smertefysiologi og smertebehandling v/ Anæstesilæge Thomas Reilev, Kolding Sygehus 13.45-14.00 Kaffepause 14.00-14.30 Smertefysiologi og smertebehandling – fortsat 14.30-15.30 Smertehåndtering i praksis v/ Produktspecialist Mia Lund og Sårsygeplejerske Else Sværke Henriksen Risikofaktorer for smerter hos patienter med sår Hvorfor beskæftige sig med sårsmerter? Kbh. kommune 1998 • Den hyppigst forekomne gene ved sår er smerte WUWHS 2004 • Antag at alle sår kan være smertefulde WUWHS 2007 • Vurder og håndter smerte, vælg atraumatiske bandager Price i Wound Journal 2008 • 50% gav udtryk for smerte. 40% angav at smerte ved bandageskift er det værste ved at leve med et sår Hvad betyder mest ved bandageskift? smerte 53.8% gav udtryk for smerte ved bandageskift mellem ’hyppigt' og ‘konstant'1 40.3% 1. Price P et al. Findings of an International Pain Survey. Submitted to International Wound Journal 2008 Smerte ved bandageskift er det værste ved at leve med et sår Smerte ved aftagning1 (0=ingen smerte til 10=uudholdelig smerte SELVKLÆBENDE SKUMBANDAGER HYDROCOLLOIDER ANDRE SELVKLÆBENDE PRODUKTER MEPILEX SÅRBANDAGER Smerte scorer ved besøg 1 (bandager med traditionel klæb) sammenlignet med dem opnået ved besøg 2 (bandager med Safetac® teknologi) under bandage aftagning. 1. White R., A Multinational survey of the assessment of pain when removing dressings. Wounds UK 2008; Vol 4, No 1 Principper Alle sår kan være smertefulde Smerte i sår kan forstærkes over tid Den omkringliggende hud kan blive følsom og smertefuld Selv den mindste berøring eller gennemstrømning af luft kan være yderst smertefuld Ekspertvurdering af smerten kan være nødvendig Ref. Principles of best practice: Minimising pain at wound-dressing related procedures. A consensus document. London:MEP Ltd, 2004. Den onde cirkel smertefulde sår heler dårligere Stresshormoner (katakolaminer) Kapillære trækker Pt med smerter trist og træt Mindre bevægelse Mindre ilt til såret Øget risiko for infektion Sig sammen. Ilt og næring Nedsættes til Sårområdet Smerter i såret forstyrre Nattesøvn og dermed den rytme. Hvile er kroppens Naturlige svar på smerte Cirkadiske Hvordan påvirker smerter sårhelingen? • Ubehandlet smerter sårheling skadelig virkning på • Ved at lindre smerter sårheling forudsætning for Sygeplejersken har en nøgleposition i forhold til Smertelindring af patienter med sår Hvordan påvirker smerter sårhelingen? • Smerte kan medvirke til at såret ikke bliver behandlet optimalt (reduceret compliance, manglende debridering og rensning af såret) • Smerter kan føre til oplevelse af psykisk stress • Evidens for, at stress påvirker sårhelingen negativt Sårsmerter • Mål: Øge gennemblødningen i sårområdet og perifert • Metode: Giv effektiv smertelindring. - undgå om mulig præp. Der gør pt. Døsig - anspor pt. Til dybe indåndinger og frisk luft på stuen. - forbind med atraumatiske forbindinger - støtte og tryghed for pt. – respekter pt. smerteoplevelse Forebyggelse af smerter • Smerteudredning – for korrekt smertebehandling • Fugtig sårheling • Beskyttelse af sårkanter • Kompression • Hudpleje • Lokal smertebehandling v. debridering • Evt. bandage med lokal analgetika • Antimikrobiel behandling • Atraumatisk bandagevalg Pause Smertehåndtering i praksis WUWHS vigtigste anbefalinger • Vurdér smerte 1, 2 • Håndtér smerte1, 2 • Vælg atraumatiske bandager, 2 1. Principles of best practice: Minimising pain at wound dressing related procedures. A consensus document. London: MEP Ltd, 2004 2. Minimising pain at dressing-related procedures: ”Implementation of pain relieving strategies”. A consensus document. Toronto, Ontario, Canada: ©WoundPedia Inc 2007 SårsmerteAlgoritme Udarbejdet af Dansk Selskab for Sårheling i samarbejde med Mölnlycke Health Care 1 Har pt. baggrundssmerter? Baggrundssmerte er den smerte, der føles i hviletilstand, når der ikke sker nogen manipulation af såret. • Hvilke smertesymptomer præsenterer patienten? - Følg algoritmen pkt. 3. • Hvor er smerten lokaliseret? • Hvad udløser smerten? • Hvad reducerer smerten? Smertediagnosen stilles af læge 2 Har pt. smerter ved bandageskift? Hvis der var smerter ved sidste bandageskift, hvordan kan de så beskrives? • Hvilke smertesymptomer har patienten? - Følg algoritmens punkt 3. • Hvor er smerten lokaliseret? • Hvad er mest smertefuldt ved bandageskift? • Hvad reducerer smerten? • Hvor lang tid tager det, før smerten begyndte at aftage? Følg de non-farmakologiske og evt. de farmakologiske tiltag 3 Smertetype, symptomer, monitorering og behandling (simplificeret) Smertetype: Nociceptiv smerte: Nociceptive smerter pga. vævslæsioner, fx sår eller infektion/inflammation Typiske symptomer: Dyb, dunkende, bankende, pressende, trykkende, værkende, gnavende og/eller ømhed Monitorering: VAS måling og andre smertemålinger Behandling: Non-farmakologisk og/eller farmakologisk. Ved VAS-måling > 3 bør strategien ændres. 3 Smertetype, symptomer, monitorering og behandling (simplificeret) Smertetype Neurogene smerte pga. af nerveskade. Følger anatomisk nerveudbredning. Typiske symptomer: Skarp, intens, prikkende,sviende, pludselige, spontane jag, samt brændende og murrende Monitorering: VAS måling og andre smertemålinger Behandling: Særlig farmakologisk behandling påkrævet. Non-farmakologiske tiltag kan lindre. Ved VAS-måling > 3 bør strategien ændres. Sådan måler du smerten • Visuel Analog Skala eller numerisk skala • Smertedagbog - lad patienten selv føre smertedagbog som supplement til VAS-lineal Evaluering af smertebehandlingen Ved VAS ≥ 3, bør man justere behandlingen. VAS – målingerne bør initialt finde sted ved hvert bandageskift. – senere hver 1-3 uge. Noter resultatet i journal / smertedagbog, Ved manglende effekt af smertebehandlingen, bør man genoverveje diagnosen (årsagen til smerterne) og evt. specialiseret smertebehandling. 4 Non-farmakologiske tiltag Før bandageskift: - Sørg for rolige, uforstyrrede omgivelser og undgå træk og kulde - Forklar hvad der skal ske - Undgå så vidt muligt at udløse smerte - Følg producentens anvisning ved brug af bandage - Benyt evt. akupunktur og / eller TNS 4 Non-farmakologiske tiltag Under bandageskift: - Tilbyd patienten at deltage mest muligt - Aftal at patienten til enhver tid kan få en pause - Undgå unødig manipulation samt afdækning af såret i længere tid - Observer såret og omgivelserne - Behandl evt. infektion - Forebyg tryk - Sørg for et fugtigt sårmiljø - Vælg en atraumatisk bandage fx. bandager med silikoneklæb - Vælg bandager, der ikke skal skiftes hyppigt 4 Non-farmakologiske tiltag Efter bandageskift: - Evaluer forløbet i samarbejde med patienten - Fortæl, hvad der skal ske næste gang - Fasthold patienten i troen på fremtidig øget lindring 5 Farmakologiske tiltag Nociceptive smerter: Svagere virkende analgetika, svagere opioider, stærke opioider, lokal smertebehandling Neurogene smerter: Søvnforstyrrende natlige smerter: Tricykliske antidepr. Smerter i dagtimerne: Tircykliske antidepr. Evt suppleret med antikonvulsiva Hvad gør vi i praksis? • Smertebehandling er en del af sårbehandlingen • Retningslinier for identificering og håndtering af sårsmerter • Sårsmertealgoritmen Tak for opmærksomheden
© Copyright 2024