Agenda
12.00-12.15 Introduktion til dagens program og sandwich
12.15-12.45 Risikofaktorer for smerter hos patienter med sår
v/ Maj-Britt Hega
12.45-13.45 Smertefysiologi og smertebehandling
v/ Anæstesilæge Thomas Reilev, Kolding Sygehus
13.45-14.00 Kaffepause
14.00-14.30 Smertefysiologi og smertebehandling – fortsat
14.30-15.30 Smertehåndtering i praksis
v/ Produktspecialist Mia Lund og
Sårsygeplejerske Else Sværke Henriksen
Risikofaktorer for smerter hos
patienter med sår
Hvorfor beskæftige sig med sårsmerter?
Kbh. kommune 1998
• Den hyppigst forekomne gene ved sår er smerte
WUWHS 2004
• Antag at alle sår kan være smertefulde
WUWHS 2007
• Vurder og håndter smerte, vælg atraumatiske bandager
Price i Wound Journal 2008
• 50% gav udtryk for smerte. 40% angav at smerte ved
bandageskift er det værste ved at leve med et sår
Hvad betyder mest ved bandageskift?
smerte
53.8% gav udtryk for smerte
ved bandageskift mellem
’hyppigt' og ‘konstant'1
40.3%
1. Price P et al. Findings of an International
Pain Survey. Submitted to International
Wound Journal 2008
Smerte ved bandageskift er
det værste ved at leve med
et sår
Smerte ved aftagning1
(0=ingen smerte til 10=uudholdelig smerte
SELVKLÆBENDE SKUMBANDAGER
HYDROCOLLOIDER
ANDRE SELVKLÆBENDE PRODUKTER
MEPILEX SÅRBANDAGER
Smerte scorer ved besøg 1 (bandager med traditionel klæb) sammenlignet med dem opnået
ved besøg 2 (bandager med Safetac® teknologi) under bandage aftagning.
1. White R., A Multinational survey of the assessment of pain when removing dressings. Wounds UK 2008; Vol 4, No 1
Principper
Alle sår kan være smertefulde
Smerte i sår kan forstærkes over tid
Den omkringliggende hud kan blive følsom og smertefuld
Selv den mindste berøring eller gennemstrømning af luft kan
være yderst smertefuld
Ekspertvurdering af smerten kan være nødvendig
Ref. Principles of best practice: Minimising pain at wound-dressing related procedures. A consensus
document. London:MEP Ltd, 2004.
Den onde cirkel
smertefulde sår heler dårligere
Stresshormoner
(katakolaminer)
Kapillære trækker
Pt med smerter trist og træt
Mindre bevægelse
Mindre ilt til såret
Øget risiko for
infektion
Sig sammen.
Ilt og næring
Nedsættes til
Sårområdet
Smerter i såret forstyrre
Nattesøvn og dermed den
rytme.
Hvile er kroppens
Naturlige svar på
smerte
Cirkadiske
Hvordan påvirker smerter sårhelingen?
• Ubehandlet smerter sårheling
skadelig virkning på
• Ved at lindre smerter sårheling
forudsætning for
Sygeplejersken har en nøgleposition i forhold til
Smertelindring af patienter med sår
Hvordan påvirker smerter sårhelingen?
• Smerte kan medvirke til at såret ikke bliver
behandlet optimalt (reduceret compliance,
manglende debridering og rensning af såret)
• Smerter kan føre til oplevelse af psykisk stress
• Evidens for, at stress påvirker sårhelingen negativt
Sårsmerter
• Mål: Øge gennemblødningen i sårområdet og
perifert
• Metode: Giv effektiv smertelindring.
- undgå om mulig præp. Der gør pt. Døsig
- anspor pt. Til dybe indåndinger og frisk luft
på stuen.
- forbind med atraumatiske forbindinger
- støtte og tryghed for pt. – respekter pt.
smerteoplevelse
Forebyggelse af smerter
• Smerteudredning – for korrekt smertebehandling
• Fugtig sårheling
• Beskyttelse af sårkanter
• Kompression
• Hudpleje
• Lokal smertebehandling v. debridering
• Evt. bandage med lokal analgetika
• Antimikrobiel behandling
• Atraumatisk bandagevalg
Pause
Smertehåndtering i praksis
WUWHS vigtigste anbefalinger
• Vurdér smerte 1, 2
• Håndtér smerte1, 2
• Vælg atraumatiske bandager, 2
1. Principles of best practice: Minimising pain at wound dressing related procedures. A consensus document. London: MEP Ltd, 2004
2. Minimising pain at dressing-related procedures: ”Implementation of pain relieving strategies”. A consensus document. Toronto, Ontario, Canada: ©WoundPedia Inc 2007
SårsmerteAlgoritme
Udarbejdet af Dansk Selskab for Sårheling
i samarbejde med Mölnlycke Health Care
1 Har
pt. baggrundssmerter?
Baggrundssmerte er den smerte, der føles i hviletilstand, når der
ikke sker nogen manipulation af såret.
• Hvilke smertesymptomer præsenterer patienten?
- Følg algoritmen pkt. 3.
• Hvor er smerten lokaliseret?
• Hvad udløser smerten?
• Hvad reducerer smerten?
Smertediagnosen stilles af læge
2 Har
pt. smerter ved bandageskift?
Hvis der var smerter ved sidste bandageskift, hvordan kan de så
beskrives?
• Hvilke smertesymptomer har patienten?
- Følg algoritmens punkt 3.
• Hvor er smerten lokaliseret?
•
Hvad er mest smertefuldt ved bandageskift?
• Hvad reducerer smerten?
• Hvor lang tid tager det, før smerten begyndte at aftage?
Følg de non-farmakologiske og evt. de farmakologiske tiltag
3 Smertetype, symptomer, monitorering og behandling
(simplificeret)
Smertetype:
 Nociceptiv smerte:
Nociceptive smerter pga. vævslæsioner, fx sår eller infektion/inflammation
Typiske symptomer: Dyb, dunkende, bankende, pressende, trykkende,
værkende, gnavende og/eller ømhed
Monitorering: VAS måling og andre smertemålinger
Behandling: Non-farmakologisk og/eller farmakologisk.
Ved VAS-måling > 3 bør strategien ændres.
3 Smertetype, symptomer, monitorering og behandling
(simplificeret)
Smertetype
Neurogene smerte pga. af nerveskade.
Følger anatomisk nerveudbredning.
Typiske symptomer: Skarp, intens, prikkende,sviende, pludselige,
spontane jag, samt brændende og murrende
Monitorering: VAS måling og andre smertemålinger
Behandling: Særlig farmakologisk behandling påkrævet.
Non-farmakologiske tiltag kan lindre.
Ved VAS-måling > 3 bør strategien ændres.
Sådan måler du smerten
• Visuel Analog Skala eller numerisk skala
• Smertedagbog
- lad patienten selv føre smertedagbog som
supplement til VAS-lineal
Evaluering af smertebehandlingen
 Ved VAS ≥ 3, bør man justere behandlingen.
 VAS – målingerne bør initialt finde sted ved hvert
bandageskift. – senere hver 1-3 uge.
 Noter resultatet i journal / smertedagbog,
 Ved manglende effekt af smertebehandlingen, bør man
genoverveje diagnosen (årsagen til smerterne) og evt.
specialiseret smertebehandling.
4 Non-farmakologiske tiltag
Før bandageskift:
- Sørg for rolige, uforstyrrede omgivelser og undgå
træk og kulde
- Forklar hvad der skal ske
- Undgå så vidt muligt at udløse smerte
- Følg producentens anvisning ved brug af bandage
- Benyt evt. akupunktur og / eller TNS
4 Non-farmakologiske tiltag
Under bandageskift:
- Tilbyd patienten at deltage mest muligt
- Aftal at patienten til enhver tid kan få en pause
- Undgå unødig manipulation samt afdækning af såret i længere tid
- Observer såret og omgivelserne
- Behandl evt. infektion
- Forebyg tryk
- Sørg for et fugtigt sårmiljø
- Vælg en atraumatisk bandage fx. bandager med silikoneklæb
- Vælg bandager, der ikke skal skiftes hyppigt
4 Non-farmakologiske tiltag
Efter bandageskift:
- Evaluer forløbet i samarbejde med patienten
- Fortæl, hvad der skal ske næste gang
- Fasthold patienten i troen på fremtidig øget lindring
5 Farmakologiske tiltag
Nociceptive smerter:
Svagere virkende analgetika, svagere opioider, stærke opioider, lokal
smertebehandling
Neurogene smerter:
Søvnforstyrrende natlige smerter: Tricykliske antidepr.
Smerter i dagtimerne: Tircykliske antidepr. Evt suppleret med
antikonvulsiva
Hvad gør vi i praksis?
• Smertebehandling er en del af sårbehandlingen
• Retningslinier for identificering og håndtering af
sårsmerter
• Sårsmertealgoritmen
Tak for
opmærksomheden