1. No category

FORSYN
nyhedsbrev til FORSYNINGSSELSKABER
#7 oktober 2013
nedbrydning af renseanlæg
håndtering af
miljøfremmede stoffer
Læs mere på s. 2
fokus på
grundvandsmodeller
Læs mere på s. 3
forsyn #7
Håndtering af miljøfremmede
stoffer ved nedbrydning
af rensningsanlæg
Renseanlæg kan være opført eller renoveret i en periode, hvor man anvendte
miljøfremmede stoffer som asbest og PCB i byggematerialerne.
Liste over de miljøfremmede stoffer
Mandskabsbygninger
Asbest
fliseklæber, rørisolering,
tagplader, vægplader og
aftrækskanaler
(anvendt frem til 1980-1986)
Metaller
klinker og maling
(anvendes stadig)
PCB
fugemasse, maling og
forseglingslim i termoruder
(anvendt 1950-1977)
Klorparaffiner
fugemasse og maling
(anvendt efter 1977).
Når man nedbryder et renseanlæg
skal man være opmærksom på, om
asbest, epoxy, metaller, klorparaffiner
og PCB er anvendt i de byggematerialer, som anlæggene er opført af. Hvis stofferne er anvendt,
skal bygherren tage særlige foranstaltninger, således at de personer,
der skal forestå nedbrydningen, kan
foretage arbejdet uden risiko for
deres helbred og med hensyn til
det omkringliggende miljø.
På baggrund af oplysninger om
renseanlæggets opførelsestidspunkt
og eventuelt anlægstegninger
gennemgår Rambøll systematisk
bygninger og bygværker på anlæggets areal og udtager stikprøver af
relevante materialer til analyse for
indhold af miljøfremmede stoffer.
På baggrund af en gennemgang af
analyseresultaterne kan rådgiveren
kortlægge de miljøfremmede stoffer
og beskrive hvilke foranstaltninger,
der skal til for at beskytte arbejderne
mod sundhedsskadelige påvirkninger, og hvordan man bedst sikrer, at
stofferne ikke spredes til miljøet.
Rambøll udfærdiger en samlet rapport, som indeholder en beskrivelse
af det udførte arbejde, resultater af
de udførte laboratorieundersøgelser
og retningslinjer for håndtering og
bortskaffelse af de byggematerialer,
som indeholder farlige stoffer.
Rambøll har bl.a. gennemført undersøgelser for Silkeborg Forsyning og
Energi Viborg.
Henning Lehmann Pedersen,
[email protected], T 5161 3914
Jacob Tørring Damsgaard,
[email protected], T 5161 3946
Bygværker
Asbest
fliseklæber (anvendt til 1980)
Epoxy
maling (anvendes stadig)
Metaller
klinker og maling
(anvendes stadig)
PCB
fugemasse og maling
(anvendt 1950-1977)
Klorparaffiner
fugemasse og maling
(anvendt efter 1977).
Listen er ikke udtømmende.
forsyN #7
Grundvandsmodel for forsyninger og kommuner
Såvel vandforsyningerne som kommunerne har behov for at kunne vurdere
påvirkningen af vandindvindingen på naturen, og her udgør en grundvandsmodel et meget centralt værktøj.
Fire vandforsyninger og seks
kommuner nord for København
er gået sammen om at opstille en fælles grundvandsmodel for
vandløbsoplandet til Mølleåen og
Nivå. Et meget vigtigt element i
samarbejdet er, at få en fælles forståelse for grundvandsmodellens
muligheder og begrænsninger,
samt at sikre, at der arbejdes på
det samme grundlag.
Det er målet med grundvandsmodellen, at den kan anvendes
til at:
• vurdere nye vandindvindings-
tilladelser og VVM-processen
• planlægge indvindings-
strategier og beregninger af indvindingsoplande
• udpege boringsnære be skyttelsesområder (BNBO)
•
•
vurdere risikoen for forureninger
i forhold til grundvandsindvinding
vurdere mulighederne for nedsivning af regnvand og effekterne på grundvandsressourcen.
Samarbejdet og modelopstillingen
tager udgangspunkt i en af de
mange grundvandsmodeller, som
Naturstyrelsen har opstillet og
anvendt i forbindelse med den
nationale grundvandskortlægning.
Samarbejdet mellem forsyninger og
kommuner medfører et ejerskab til
modellen, som sikrer, at der løbende
sker en opdatering af datagrundlaget
for grundvandsmodellen. Følgegruppemøder har givet en fælles forståelse af, hvordan modellen er opbygget, og hvordan den fremadrettet kan
anvendes og opdateres. Nordvand
A/S har været leder af styregruppen
Nedenfor: Usserød Å ved Nive Mølle / Øverst: Modelområde
og har faciliteret processen, mens
Rambøll har haft den faglige rolle
med indsamling af data, opdatering og opstilling af grundvandsmodellen.
Kristian Bitsch,
[email protected], T 5161 6777
forsyn #7
få overblik før du detailprojekterer
anlægsprojekter
Øget nedbør, lovkrav, klimasikring af bygninger og
infrastruktur samt hensyn til natur og befolkning
stiller store krav til planlægning og gennemførelse
af projekter, som forsyningsselskaberne i disse år
gennemfører.
Mange af de projekter, som forsyningerne gennemfører, finder sted i tæt befolkede områder og i nærheden af – eller i nogle tilfælde igennem - naturområder,
der er omfattet af national eller international naturbeskyttelse. Det stiller krav til håndtering af myndighedernes krav, påvirkninger af befolkningen og implementering af passende afhjælpende foranstaltninger.
Rambølls koncept
Rambøll har udviklet et koncept for forundersøgelser,
der indeholder en screening og indledende
vurderinger af mulige bindinger og begrænsninger,
der skal iagttages under projekteringen. Forundersøgelsernes dækker over et bredt spektrum af
emner, der spænder fra naturbeskyttelse over fredninger til trafikale påvirkninger. Forundersøgelsen
giver overblik over de myndigheder, der skal involveres, og indeholder de krav, der til stilles til indholdet
af fx dispensationsansøgninger, ligesom de forventede sagsbehandlingstider indgår. Alt i alt er det med
til at gøre det lettere for forsyningerne at planlægge
myndighedskoordineringen i takt med projektering
og projektets tidsplan i øvrigt, ligesom særlige udfordringer kommer frem i lyset på et tidligt tidspunkt,
så projektet om nødvendigt kan tilrettes.
munalt ejede forsyningsselskab mødes med stadigt
skrappere krav til håndtering af spildevandet, og
investerer derfor betydelige beløb i fx ledninger og
bassiner og gennemfører i disse år en række store
projekter. I forbindelse med forundersøgelserne har
Rambøll, i flere sammenhænge, levereret rådgivning
om projekternes bindinger og begrænsninger, myndighedskrav osv. Projektchef hos VandCenter Syd,
Niels Overgaard, udtaler: ”I Vand Center Syd gennemfører vi hvert år mange anlægsprojekter. I samarbejde med Rambøll har vi, på de større projekter,
som en del af forundersøgelserne fået lavet en screening for eventuelle bindinger. Screeningen har omfattet alt fra planforhold over natur og landskab til miljø.
Resultatet af Rambølls arbejde har givet os et godt
overblik over det nødvendige plan- og miljøarbejde i forbindelse med projekternes gennemførelse.”
Simon Bruun,
[email protected], T 5161 8787
Ydelsen giver værdi
VandCenter Syd forsyner borgerne i og omkring
Odense med drikkevand, og håndterer spildevandet
i både Odense og Nordfyns Kommuner. Det kom-
fælles digital beredskabsplan
Rambøll har i samarbejde med Falck udviklet online værktøjet ”Vandrisk”, der samler beredskabsplan,
dokumenteret drikkevandssikkerhed og opgavestyring i ét system.
Formålet med ”Vandrisk” er, at vandforsyningen enkelt kan skabe overblik over og styre de risici, som
kan føre til driftsforstyrrelser samt håndtere en beredskabssituation, hvis den skulle opstå. Endvidere indeholder ”Vandrisk” et opgavestyringsmodul, som kan anvendes til løbende drift og vedligeholdelse samt
forebyggende handlinger.
Rambøll er i gang med at implementere Vandrisk hos 12 vandforsyninger i Hillerød Kommune.
Lise Cold,
[email protected], T 5161 8307
forsyn #7
nedsivning af regnvand
påvirker grundvandet
Vejsaltning
Saltning af veje er en udfordring
for grundvandet, hvis det besluttes at frakoble vejvandet fra kloaksystemet. Klorid transporteres
direkte til grundvandet, hvor indholdet vil stige. Men måske er bidraget fra nedsivningen acceptabelt i forhold til øvrige bidrag
fra saltkilder, så grundvandet
ikke påvirkes væsentligt og fortsat kan bruges til drikkevand? Og
hvordan påvirker de øvrige stoffer i regnvand grundvandets kvalitet?
Som en del af klimatilpasningen planlægger forsyningerne
at nedsive en del af regnvandet i LAR-løsninger, så de større
regnmængder ikke belaster kloaksystemet. Men hvad bliver
konsekvenserne for grundvandets kvalitet og grundvandsspejlet, når der fremover skal nedsives væsentligt mere
regnvand fra forskellige områder end i dag?
En lang række parametre har
betydning for, hvor og hvor meget regnvand, der kan nedsives
forskellige steder. Jordbundsforhold og geologi, beliggenhed
af grundvandsspejl, forureninger, afstandskrav til fx bygninger
og regnvandets kvalitet er nogle af dem.
Stigende grundvandsspejl
Grundvandsspejlet vil stige også i de terrænnære grundvandsmagasiner. I nogle områder
kan det betyde, at der trænger vand ind i kældre, eller at der
bliver mere vådt på terræn. En
grundvandsstand tæt på terræn
reducerer samtidig muligheden
for at nedsive regnvandet. Risikoen for at mobilisere kemiske stoffer
fra jord- og grundvandsforureninger
vil blive øget, hvis grundvandsspejlet stiger og kan udvaske mere forurening.
Men nedsivning af regnvand øger
også grundvandsdannelsen, så det
måske bliver muligt at indvinde mere
grundvand til produktion af drikkevand i de bynære områder. Det reducerer belastningen på vandområderne i det åbne land, hvor der er krav
til vandføringer i vandløb. Endvidere
påvirkes vandbalancen, og udvekslingen af vand mellem grundvand og
vandløb, søer og andre vandområder ændres.
Integrerede modeller
Påvirkningen af grundvandet fra
nedsivning af regnvand er kompleks. Rambøll bruger integrerede grundvands-, overfladevandsog stoftransportmodeller til at
vurdere risikoen for grundvandet,
hvis der fremadrettet nedsives
mere regnvand. Med modellerne
kan vi udpege områder, hvor der
er mindst risiko for, at nedsivningen af regnvand påvirker grundvandet set over en længere tidshorisont.
Dette er vigtig viden for at kunne
planlægge den fremtidige håndtering af regnvand og etablere LAR-løsninger i områder, hvor
det er optimalt både i forhold til
klimatilpasning, kloaksystem og
grundvand.
Marianne B. Marcher Juhl,
[email protected], T 5161 6428
www.ramboll.dk
forsyN
Nyhedsbrev til
forsyningsselskaberne
#7 oktoBER 2013
Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om
året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev
til vand- og spildevandsforsyninger.
Ansvarshavende redaktør:
Kirsten Nørgaard,
[email protected],
tlf. 5161 6074
Yderligere eksemplarer
kan bestilles på:
www.ramboll.dk
Oplag: 1.200
ISSN: 1904-691X