1. No category

Folkeskolereform
november 2013
Folkeskolereformen
Oplæg til politiske målsætninger og
styringsparametre for udviklingen af
folkeskolerne i Kalundborg Kommune
K o nt ak t
Sagsansvarlig:
Lærke Kibsgaard
Fagcenter Småbørn og Undervisning
Kalundborg Kommune
Holbækvej 141 B
4400 Kalundborg
E-mail:
[email protected]
www.kalundborg.dk
Telefon, omstilling: 59 53 44 00
Telefon, direkte: 59 53 49 01
1/11
Kort om reformen og målsætningerne ................................................................. 3
Hvor står Kalundborg Kommune ........................................................................... 5
Opsummering og forslag til målsætninger for Folkeskolerne i Kalundborg Kommune ........ 7
Forslag til overordnede målsætninger .................................................................. 7
Forslag til resultatmål ...................................................................................... 8
Forslag til praktiske mål ................................................................................... 8
Opfølgning på mål og resultater ............................................................................ 9
Mål hierarki ..................................................................................................... 10
2/11
NOTAT
Indhold
Reformen kan overordnet betragtes som tre sammenspillende reformelementer; en
indholdsreform, en afbureaukratiseringsreform samt en kompetencereform.
Indhold
Vi har en god folkeskole i Danmark, men reformen lægger klart op til, at vi skal gøre det
endnu bedre. Folkeskolen skal være ambitiøs på elevernes vegne. Fagligheden skal være i
fokus, og vi skal være bedre til at styrke den enkelte elevs læring.
Afbureaukratisering
Der lægges op til øget mål- og resultatstyring i folkeskolen, baseret på få klare nationale
mål og forenkling af fælles mål, samt et markant fokus på viden og resultater. Det skal
understøtte kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten og give
mulighed for at følge udviklingen samtidig med, at der gives lokal frihed til arbejdet på de
enkelte skoler.
Kompetencer
For at understøtte et højt fagligt niveau lægger reformen op til initiativer, der skal sikre, at
både lærerne, pædagogerne og skolelederne har de bedste forudsætninger og
kompetencer for undervisningen og ledelse af folkeskolen. Det er afgørende, at lærere og
pædagoger har et højt fagligt niveau, og at skolelederne har stærke pædagogiske
lederkompetencer og generelle ledelseskompetencer.
Dette notat har til formål, at præsentere de nationale målsætninger og resultat fremsat i
reformen, samt give et oplæg til hvorledes målsætningerne kan tilpasses og udvikles,
således at de bedst mulig understøtter konteksten i Kalundborg Kommune samt de øvrige
politikker og målsætninger på børne- og ungeområdet. Notatet vil derfor i mindre grad
beskrive den sideløbende udviklingsproces, der omhandler kompetenceudviklingen.
Folkeskolereformens indhold
I det følgende gives en kort beskrivelse af folkeskolereformens indhold. Først de
overordnede målsætninger, dernæst resultatmålene og afslutningsvist de temaer, som
folkeskolereformen behandler, og som er primære indsatsområder for at opnå de ønskede
resultater.
Folkeskolereformen har tre overordnede nationale mål:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel
viden og praksis
3/11
NOTAT
Kort om reformen og målsætningerne
Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem
regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig
hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen, med undtagelse af
elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden, træder i
kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også faglig fordybelse og
obligatorisk lektiehjælp i kraft.
Der er opstillet operative resultatmål, der skal gøre det muligt at følge udviklingen i forhold
til de tre overordnede målsætninger. Resultatmålene giver således viden om, hvorvidt
skolerne og kommunen som helhed bevæger sig mod de ønskede mål. Resultatmålene er
klare, enkle og målbare for at sikre klare rammer for en løbende og systematisk
evaluering, så det både på lokalt og nationalt niveau er muligt at følge udviklingen.
Reformen opstiller følgende resultatmål:
Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
matematik skal reduceres år for år.
Elevernes trivsel skal øges.
Reformen betyder overordnet set, at alle elever skal lære mere i folkeskolen.
Indholdsmæssigt betyder det, at flere undervisningstimer ikke er nok i sig selv. Eleverne
skal møde en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer eleverne, så
de lærer mere.
KL skriver i deres inspirationsmateriale ”En ny skole”, at forskning viser, at elever lærer
mere i løbet af skoledagen, når:
•
Eleverne træner selv/arbejder individuelt, og når de arbejder sammen med andre
•
Eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for
skolen
•
Eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når
de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats
•
Eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele
tiden lærer mere
I det følgende gives en kort beskrivelse af nogle af de temaer, der skal være med til at
løfte målsætningerne og styrke elevernes læring og trivsel. Temaerne er udvalgte, da det
umiddelbart vurderes, at det er under disse temaer, folkeskolerne særligt står over for en
ny opgave. Samtidig er det disse temaer, der skal medvirke til at skabe læring og trivsel
på alle niveauer og understøtte øvrige temaer i reformen.
Det er derfor vigtigt at holde for øje, at der er temaer som for eksempel
forældresamarbejde, kompetenceudvikling, fokusområder i udskolingen med flere, der ikke
er medtaget i nedenstående beskrivelse, men som også er vigtige elementer for at nå i mål
med reformen.
En længere og varieret skoledag
Målsætningerne skal blandt andet løftes gennem en længere og varieret skoledag med øget
undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer.
Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere
fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, så der kan arbejdes med en
række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation
og trivsel, og som kan udfordre både fagligt stærke og fagligt svage elever. Der skal
arbejdes med undervisningsformer, der er praktiske og anvendelsesorienterede, så de
udvikler elevens undervisningsparathed og styrker innovationen og kreativiteten.
4/11
NOTAT
Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for
eleverne og folkeskolens udvikling.
NOTAT
Den åbne skole
Som et andet element i den varierede undervisning skal der skabes en åben skole.
Folkeskolen skal åbne sig mod det omkringliggende samfund og skabe samarbejde om
aktiviteter med for eksempel foreningslivet, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet,
kulturlivet osv.
En åben skole skal blandt andet medvirke til at styrke de færdigheder og kompetencer,
som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres
arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund.
Idræt, motion og bevægelse hver dag
På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i
gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag.
Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og
læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning,
herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan for eksempel ske ved korte
sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og
kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger,
kulturforeninger mv. eller ved, at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med
fagenes indhold.
Hvor står Kalundborg Kommune
Kalundborg kommune er på mange områder godt på vej i forhold til intentionerne i den nye
folkeskolereform. Gennem Fremtidens Folkeskole samt øvrige strategier på børne- og
ungeområdet har der i den senere tid været fokus på at løfte det faglige niveau og styrke
alle unges muligheder for at gennemføre en uddannelse.
Fremtidens folkeskole
I december 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for Fremtidens Folkeskole anno
2020 i Kalundborg Kommune. Fremtidens Folkeskole var resultatet af en innovativ proces,
der med brugerinddragelse af fagfolk, ledelse, politikere, elever og forældre er nået frem
til de overordnede visioner og indsatsområder for folkeskolerne i Kalundborg Kommune.
Med Fremtidens Folkeskole blev der vedtaget følgende vision for folkeskolen i Kalundborg
Kommune:
Lærerne mestrer fremragende undervisning
Pædagoger skaber helhed i barnets liv
De bedste ledere skaber den ambitiøse skole
Alle forældre støtter op om skolen
Eleverne har ambitioner og lyst til læring
Visionerne fremsat i Fremtidens Folkeskole har på mange måder taget forskud på arbejdet
med folkeskolereformen med et fokus lærerne og ledernes kompetencer, på pædagogernes
rolle i undervisningen og ikke mindst det skærpede faglige fokus og en skole, der er
ambitiøse på elevernes vegne. Det er derfor missionen, at målsætningerne i Fremtidens
Folkeskole indgår som en del af reformens målsætninger og stadig er gældende
pejlemærker for skolerne i Kalundborg Kommune.
5/11
Som et led i strategien løftes folkeskolerne til at kunne håndtere elever med forskellige
former for vanskeligheder, og give eleverne bedre forudsætninger for at mestre en
voksentilværelse.
Resultatmålet for Inklusionsstrategien er, at:
Minimum 96 % af alle elever i Kalundborg Kommune modtager undervisning i den
almindelige folkeskole.
Inklusion er også et tema i skolereformen, og de nye muligheder for tilrettelæggelse af
undervisningen skal styrke almenundervisningens mulighederne for inklusion og for at
møde elever med særlige udfordringer. Inklusionsstrategien og målsætningerne heri skal
derfor betragtes som en del af målsætningerne omkring reformen.
Ungestrategien
Ungestrategiens overordnede formål er at hæve uddannelsesniveauet i Kalundborg
Kommune og give flere unge muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse og
styrke den unges fremtidsmuligheder. Alle skal have mulighed for at få de kvalifikationer,
der skal til for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal alle unge have
mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Ungestrategien har to overordnede målsætninger, der agerer som pejlemærker for
strategien.
Alle unge betragter uddannelse som meningsfuldt, så den unge har en indre
motivation for at lære, og ungdomsuddannelsen er det naturlige valg efter
folkeskolen.
Der er en rød tråd i hele barnets/ den unges læringsforløb. Det vil sige, at
uddannelsesforløbet i Kalundborg Kommune påbegyndes i dagtilbuddet og
afsluttes efter endt ungdomsuddannelse. Der er en rød tråd gennem det
samlede forløb og et tæt samspil mellem aktører, fritidsliv og netværk med
barnet/ den unge i centrum.
I Ungestrategien lægges der særligt vægt på den tidlige indsats, og at alle børn fra
dagtilbud og gennem folkeskolen oplever motiverende læringsforløb, der fremmer både
den faglige, sociale og personlige udvikling.
Resultatmålet for Ungestrategien er, at:
95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
En vigtig del af intentionen med folkeskolereformen er, at børn og unge rustes til et godt
voksenliv. Ungestrategien og målsætningerne heri skal derfor betragtes både som
supplerende til og som en del af målsætningerne for folkeskolereformen.
6/11
NOTAT
Inklusionsstrategien
Inklusionsstrategien i Kalundborg Kommune har til formål at understøtte, at alle børn i
Kalundborg Kommune er en del af et fællesskab i folkeskolen, og at der er fokus på at løfte
det faglige niveau for de børn, der hidtil har haft vanskeligheder ved at gennemføre et
almindeligt folkeskole- og uddannelsesforløb.
NOTAT
Opsummering og forslag til målsætninger for Folkeskolerne i Kalundborg
Kommune
Som beskrevet ovenfor, arbejdes der på mange fronter for at udvikle folkeskolerne i
Kalundborg Kommune, så de netop møder de nationale mål og resultatkrav, der
præsenteres i reformen.
Når der skal opsættes mål for folkeskolereformen og udviklingen af folkeskolerne i
Kalundborg Kommune, giver det derfor en oplagt mulighed for at samle de nuværende
kommunale målsætninger i et samlet billede. Derigennem gives en bedre sammenhæng
mellem de forskellige mål og en bedre mulighed for at se dem i en helhed blandt de øvrige
målsætninger, som de spiller sammen med.
Det anbefales derfor, at de nationale mål beskrevet i reformen suppleres med de lokale
målsætninger, der er vedtaget i Kalundborg Kommune. De opstillede mål skal betragtes
som de overordnede politiske ønsker til udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg
Kommune.
I udvælgelsen af mål er det vigtigt at holde reformens intentioner omkring
afbureaukratisering for øje. Det vil sige, at der bør udvælges få, klare og relevante mål,
der viser den politiske retning samtidig med, at der på skolerne er lokalt råderum, således
at målsætningerne kan udfoldes i den aktuelle lokale kontekst.
Det betyder samtidig, at målene ikke afspejler hele opgaveløsningen, men understøtter et
fokus i den politiske styring. Den politiske målstyring lægger således op til, at der angives
en klar retning, og der herunder gives ansvar og vises tillid.
Generelt er der opstillet mål, der understøtter og viser progressionen. Det vil sige, at
opfølgningen ikke alene skal give et billede af, hvor folkeskolen ligger i forhold til
målopfyldelsen, men også hvorvidt der er sket en udvikling for den enkelte skole samt
kommunen som helhed.
Målsætningerne bliver et år efter folkeskolereformens ikrafttrædelse underlagt et
servicetjek. Det vil sige, at de gennemgås med henblik på at sikre, at målene rammer de
relevante parametre.
Forslag til overordnede målsætninger
Nedenfor er listet et forslag til de overordnede målsætninger for udviklingen af skolerne i
Kalundborg Kommune.
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel
viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre
4. Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra
folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af
arbejdsmarkedet
Målene afspejler de nationale mål, med enkelte tilføjelser.
I mål tre er tilføjet, at folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre.
Det vil sige, at det er ønsket, at flere forældre og børn vælger folkeskolen i Kalundborg
Kommune. Der er på nuværende tidspunkt en forholdsvis stor andel af eleverne, der
7/11
Mål fire er et lokalt suppleringsmål, der viser, at der i Kalundborg Kommune også er et
særligt fokus på at ruste de unge til uddannelse og et godt voksenliv, hvor også de sociale
og personlige kompetencer betragtes som vigtige sidestykker til den faglige udvikling.
Forslag til resultatmål
Resultatmålene skal give et billede af, om de overordnede mål opfyldes. Det vil sige, at
resultatmålene afspejler de overordnede målsætninger og viser udviklingen i tal.
Nedenfor er listet et forslag til resultatmålene for udviklingen af skolerne i Kalundborg
Kommune.
1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
matematik skal reduceres år for år
4. Elevernes trivsel skal øges
5. Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger
over landsgennemsnittet
6. Mindst 96 % af alle elever går på en almindelig folkeskole i skoleåret 2016/17
7. Mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse
De fire første målsætninger afspejler de nationale resultatmål.
Der er tilføjet tre supplerende resultatmål, der skal give muligheden for at følge
udviklingen i forhold til de overordnede målsætninger, herunder Fremtidens Folkeskole,
Ungestrategi samt Inklusionsstrategi.
Forslag til praktiske mål
Ud over de overordnede målsætninger og resultatmål vurderes det hensigtsmæssigt, at der
sættes mål for de praksisændringer, som forventes at udfolde sig i forhold til de nævnte
reformtemaer.
At eleverne får flere undervisningstimer er ikke i sig selv nok til at sikre en bedre læring og
en højere kvalitet. Det er derfor vigtigt, at reformens nye muligheder ikke anvendes til
”mere af det samme”, men at der sker en reel ændring i praksis. Eleverne skal i fremtiden
møde en anden skoledag, der kan motivere og aktivere alle elever i kraft af den varierede
undervisning og med de elementer, der er beskrevet under temaerne.
For at understøtte udviklingen kan der derfor opstilles konkrete mål for de ændringer, der
ønskes i praksis, og som understøtter en reel forandring. Det anbefales, at praksismålene
er rettet mod de tidligere beskrevne temaer, der i høj grad sætter kursen for en ny og
anderledes skoledag.
Nedenfor er listet forslag til de supplerende praksismål, der kan være med til at
understøtte ændringerne.
1. Der er fokus på elevernes progression med henblik på at styrke, at der tages et
individuelt udgangspunkt, og alle elever udfordres og bliver så dygtige, de kan
8/11
NOTAT
modtager undervisningen på en privat- eller friskole. De nye fokusområder i reformen og
en øget tillid til og trivsel i folkeskolerne skal understøtte en ændring i denne fordeling.
Opfølgning på mål og resultater
Mål- og resultatstyringen i Kalundborg Kommune betyder således, at det skal være muligt
at følge udviklingen på de enkelte skoler og i kommunen som helhed i forhold til de
opstillede mål, resultatmål og praksismål.
Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Folkeskolens Kvalitetsrapport, der skal
anvendes som et dialogredskab i udviklingen af de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten skal
således give mulighed for at følge udviklingen i forhold til de politiske ønsker samtidig
med, at der gives lokal frihed til arbejdet på de enkelte skoler.
Som tidligere nævnt er det vigtigt, at der er i opfølgningen er fokus på progressionen. Det
vil sige, at opfølgningen ikke alene skal kunne give et billede af, hvor folkeskolen ligger i
forhold til målopfyldelsen, men også hvorvidt der er sket en udvikling for den enkelte skole
samt kommunen som helhed.
Der vil efter vedtagelsen af målene ske en tilpasning af den nuværende Kvalitetsrapport,
så den rummer den relevante og nødvendige viden for at følge udviklingen i forhold til de
valgte mål.
Kvalitetsrapporten kommer til at bestå af både en kvantitativ og kvalitativ opfølgning.
Den kvantitative opfølgning vil give viden om muligheden i tal, særligt med henblik på
belysningen af resultatmålene, for eksempel; Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og
matematik er steget fra XX til XX, eller XX % af alle elever modtager undervisning på en
almindelig skole.
Dog er det vigtigt, at den kvantitative opfølgning ikke står alene. Gennem løbende dialog
om resultaterne, er det væsentligt, at der indsamles viden om det, der ligger bag tallene.
Kvalitetsrapporten skal således også indeholde viden om hvad der har ført til
målopfyldelsen, eller hvad der var vanskeligt.
9/11
NOTAT
2. Pædagogernes kompetencer anvendes i den understøttende undervisning med
henblik på at styrke fokus på det hele barn
3. Den understøttende undervisning/ undervisningen tilrettelægges, så den tager
højde for elevernes forskelligheder
4. Motion og bevægelse tilrettelægges meningsfuldt i skoledagen, så det medvirker til
at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag
5. Der er fokus på en udvikling af indsatsen mod fravær
6. Samarbejdet med forældre styrkes, og der er fokus på, hvordan forældre kan
inddrages i skoledagen som en ressource
7. Skolerne skal arbejde på at skabe lokale partnerskaber med henblik på at åbne
skolerne op mod omverdenen og give varieret undervisning, der kan understøtte, at
eleverne møder forskellige voksne og udfordres i forskellige praksis læringsformer
8. Skolens ledelse tilrettelægger den sammenhængende skoledag med begrundelse i,
hvad der gavner elevens trivsel og læring bedst muligt, og så det generelt
understøtter reformens intentioner
NOTAT
Mål hierarki
Nedenstående model giver et samlet overblik over de fremsatte mål samt deres
overordnede afhængighed.
Praksis-mål
Resultat-mål
Overordnede mål
Der er fokus på elevernes progression,
med henblik på at styrke, at der tages
et individuelt udgangspunkt, og alle
elever udfordres og bliver så dygtige
de kan
Pædagogernes kompetencer anvendes
i den understøttende undervisning
med henblik på at styrke fokus på det
hele barn
Mindst 80 pct. af
eleverne skal være gode
til at læse og regne i de
nationale test
Den understøttende undervisning/
undervisningen tilrettelægges, så den
tager højde for elevernes
forskelligheder og understøtter
undervisningseffekten
Andelen af de
allerdygtigste elever i
dansk og matematik skal
stige år for år
Motion og bevægelse tilrettelægges
meningsfuldt i skoledagen, så det
medvirker til at fremme elevernes
sundhed og understøtte motivation og
læring i skolens fag
Der er fokus på en udvikling af
indsatsen mod fravær
Samarbejdet med forældre styrkes, og
der er fokus på, hvordan forældre kan
inddrages i skoledagen som en
ressource
Skolerne arbejder på at skal skabe
lokale partnerskaber med henblik på
at åbne skolerne op mod omverdenen
og give varieret undervisning, der kan
understøtte, at eleverne møder
forskellige voksne og udfordres i
forskellige praksis læringsformer
Andelen af elever med
dårlige resultater i de
nationale test for læsning
og matematik skal
reduceres år for år
Elevernes trivsel skal
øges
Fraværet nedbringes for
elever med ulovligt eller
bekymrende fravær, der
ligger over
landsgennemsnittet
Mindst 96 % af alle
elever går på en
almindelig folkeskole i
skoleåret 2016/17
Mindst 95 % af en
ungdomsårgang i 2015
gennemfører en
ungdomsuddannelse
Folkeskolen skal udfordre
alle elever, så de bliver
så dygtige, de kan
Folkeskolen skal mindske
betydningen af social
baggrund i forhold til
faglige resultater
Tilliden til og trivslen i
folkeskolen skal styrkes
gennem respekt for
professionel viden og
praksis, så folkeskolen er
et attraktivt valg for børn
og forældre
Elever får i højere grad
faglige, sociale og
personlige kompetencer
med sig fra folkeskolen til
at gennemføre en
uddannelse og være en
aktiv del af
arbejdsmarkedet
Skolens ledelse tilrettelægger den
sammenhængende skoledag med
begrundelse i, hvad der gavner
elevens trivsel og læring bedst muligt,
og så det generelt understøtter
reformens intentioner
10/11
NOTAT
11/11