Markedsrapporten 2013/2014 Marktbericht 2013/2014

VVM-redegørelse og miljøvurdering
Vindmøller ved
Døstrup Vest
FEBRUAR 2015
Vindmøller ved Døstrup Vest
VVM-redegørelse og miljøvurdering
Februar 2015
Udgiver
Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Udarbejdet af
Orbicon A/S, Jens Juuls vej 16, 8260 Viby J
i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Redaktion
Henrik Skovgaard, Orbicon A/S.
Fotos
Henrik Skovgaard, Margit Bloch Avlund, Urland Aps, Siemens Wind Power A/S.
Kort
Orbicon A/S
Grundkort © Kort- og Matrikelstyrelsen
MYNDIGHED, BYGHERRE OG RÅDGIVERE
MYNDIGHED
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
[email protected]
www.mariagerfjord.dk
Rebild Kommune
Hobrovej 110
9530 Støvring
[email protected]
www.rebild.dk
BYGHERRE
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Tlf.: 96 20 70 40
4
RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG
MILJØVURDERING
Orbicon A/S
Natur og Plan
Jens Juuls vej 16
8260 Viby J
[email protected]
www.orbicon.dk
STØJBEREGNINGER
EMD International A/S
Niels Jernes Vej 10
9200 Aalborg Ø
[email protected]
www.emd.dk
TEKNISK VISUALISERING
Urland Aps
Landskab & Planlægning
Pasteursvej 24, 4. sal
1799 København
[email protected]
www.urland.dk
FORSIDEBILLEDE
Visualisering af Urland Aps
1
INDLEDNING
1.1
1.2
1.3
2
Metode og begreber i VVM-redegørelsen ........ 10
Hovedforslag og alternativer ............................ 12
Læsevejledning ................................................ 12
IKKE-TEKNISK RESUMÉ
2.1
2.2
2.3
2.4
3
4
5
6
39
Idéfasen ........................................................... 39
Høring af berørte myndigheder ........................ 39
VISUALISERINGER
6.1
6.2
28
Metode ............................................................. 28
VVM og miljøvurdering ..................................... 29
Planforhold ....................................................... 32
Forhold til anden lovgivning ............................. 34
SCOPING: MILJØVURDERINGENS FOKUS
5.1
5.2
21
Vindressourcer og produktion .......................... 21
Alternativer ....................................................... 21
Teknisk beskrivelse af mølletype ..................... 22
Anlægsfasen .................................................... 24
Driftsfasen ........................................................ 26
Skrotning .......................................................... 27
LOV- OG PLANGRUNDLAG
4.1
4.2
4.3
4.4
13
Projektbeskrivelse ............................................ 13
Temaer i miljørapporten ................................... 15
Afværgeforanstaltninger og overvågning ......... 19
Den videre proces ............................................ 20
PROJEKTBESKRIVELSE
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
8
40
Metode ............................................................. 40
Gennemgang af visualiseringer........................ 40
5
7
MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
8
66
Metode ............................................................. 66
Eksisterende forhold......................................... 66
Vurdering .......................................................... 67
Kumulative effekter........................................... 72
Afværgeforanstaltninger ................................... 72
LANDSKAB, KULTURHISTORIE OG REKREATIVE
INTERESSER
73
8.1
8.2
8.3
8.4
9
Metode ............................................................. 73
Eksisterende forhold......................................... 74
Vurdering .......................................................... 85
Afværgeforanstaltninger ................................... 92
NATUR, PLANTE- OG DYRELIV
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
10
94
Metode ............................................................. 94
Eksisterende forhold......................................... 96
Vurdering ........................................................ 102
Kumulative effekter......................................... 107
Afværgeforanstaltninger ................................. 108
OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND
10.1
10.2
10.3
10.4
11
109
Metode ........................................................... 109
Eksisterende forhold....................................... 109
Vurdering ........................................................ 109
Afværgeforanstaltninger ................................. 113
STØJ
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
11.6
6
114
Metode ........................................................... 115
Eksisterende forhold....................................... 115
Skrotning ........................................................ 115
Vurdering ........................................................ 115
Kumulative effekter......................................... 122
Afværgeforanstaltninger ................................. 122
12
LYS, SKYGGER OG BLINK
12.1
12.2
12.3
12.4
12.5
13
14
Metode ........................................................... 128
Eksisterende forhold ...................................... 129
Vurdering af driftsfasen .................................. 130
Kumulative effekter ........................................ 131
Afværgeforanstaltninger ................................. 131
Ikke-teknisk resumé af kapitlet luftkvalitet og
klima............................................................... 131
Metode ........................................................... 133
Eksisterende forhold ...................................... 133
Vurdering ....................................................... 133
Kumulative effekter ........................................ 135
Afværgeforanstaltninger ................................. 135
OVERVÅGNING
15.1
15.2
15.3
16
17
128
RÅSTOFFER, AFFALD OG FORURENET JORD
133
14.1
14.2
14.3
14.4
14.5
15
Metode ........................................................... 124
Eksisterende forhold ...................................... 124
Vurdering ....................................................... 124
Kumulative effekter ........................................ 127
Afværgeforanstaltninger ................................. 127
LUFTKVALITET OG KLIMA
13.1
13.2
13.3
13.4
13.5
13.6
124
137
Planforhold ..................................................... 137
Miljøforhold – herunder støj og
skyggepåvirkninger ........................................ 137
Naturforhold og andre beskyttelseshensyn .... 137
MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER 138
SAMMENFATTENDE VURDERING
139
7
1 Indledning
Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune har på
baggrund af en konkret henvendelse fra Eurowind
Project A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde ved Døstrup Vest vest for Hobro. Ansøger ønsker at opstille 5 vindmøller. Hver mølle vil
hver have en effekt på 3-3,5 MW og en totalhøjde
på op til 140 meter. Møllernes totalhøjde medfører,
at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse
for Vurdering af Virkninger på Miljøet.
Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere - og
om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen.
Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes både forslag til kommuneplantillæg, forslag
til lokalplan samt tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er
sammenfaldende på en lang række områder og er
derfor integreret i én samlet miljørapport. Denne miljørapport skal sammen med kommuneplantillæg og
lokalplaner i offentlig høring, inden kommunerne
eventuelt kan vedtage kommuneplantillæggene og
lokalplanerne samt meddele endelig tilladelse til
projektet.
Der var i perioden fra 15. oktober 2014 til 12. november 2014 en offentlighedsfase, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre
8
myndigheder fik mulighed for at komme med forslag
og ideer til indholdet i miljørapporten og kommuneplantillæggene. I forbindelse med debatfasen blev
der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. De indkomne forslag og ideer
fra offentligheden og andre myndigheder er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de af kommunerne er vurderet relevante for miljøvurderingen.
Miljørapporten fremlægges nu - sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan - i 8 ugers
offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for
at komme med bemærkninger til projektet.
Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende
myndighedsbehandling af projektet. Den endelige
vedtagelse forventes at foreligge i 2015.
Bilagene med støjberegninger (bilag I) og skyggeberegninger (bilag II) findes som separate filer, men
kort og nøgletal findes i selve miljørapporten.
Figur 1-1: Eurowind
Project A/S ønsker at
opsætte 5 vindmøller
med en totalhøjde på
140 meter ved
Døstrup Vest i Rebild
og Mariagerfjord
Kommune.
På billedet ses en
visualisering af
møllerne set fra
Løgstørvej.
9
1.1
Metode og begreber i VVM-redegørelsen
I denne VVM-redegørelse er en påvirkning på miljøet defineret som betydningen af påvirkninger på
modtagere før gennemførelse af afværgeforanstaltninger. Miljøbegrebet i en VVM omfatter mennesker,
flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab,
materielle goder og kulturarv.
Der eksisterer ikke nogen officiel terminologi eller
graduering vedrørende vurdering af potentielle påvirkninger. I denne VVM-redegørelse anvendes en
terminologi med tre grader af påvirkning, se Tabel
1-1: Terminologi for vurdering af påvirkninger i nærværende miljørapport. Forklaringerne læses i sammenhæng med de i brødteksten beskrevne begreber. Efter hvert kapitel i miljørapporten præsenteres
et skema, hvor påvirkningerne, som er gennemgået
i kapitlet, opsummeres og kategoriseres ud fra terminologien illustreret i tabel 1-1.
Den overordnede påvirkning vurderes ud fra en
samlet afvejning af graden af påvirkning og påvirkningens omfang, varighed m.m. Til vurdering af
dette anvendes en række begreber, der er beskrevet nedenfor.
Omfanget af miljøpåvirkningen relaterer til det geografiske område, der påvirkes og vurderes som lokal, regional, national eller grænseoverskridende.
Lokale påvirkninger er begrænset til projektområdet
og dets umiddelbare nærhed, mens regionale på-
10
Tabel 1-1: Terminologi for vurdering af påvirkninger i nærværende miljørapport. Forklaringerne læses i sammenhæng
med de i brødteksten beskrevne begreber
Terminologi
Eksempel på påvirkning
1
Påvirkningen udgør en forbedring af miljøtilstanden.
Positiv, ingen eller
meget lille påvirkning.
Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet.
Påvirkninger af lokal eller højst regionalt omfang, hvor graden af påvirkning vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger
knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet.
Påvirkninger af regionalt omfang med lav grad af påvirkning og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible.
2
Moderat påvirkning
Middel grad af påvirkning og mellemlang til lang varighed, eller høj grad af påvirkning og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område,
men kan ved middel grad af påvirkning have et større omfang i en kort periode.
3
Væsentlig påvirkning
Påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel grad af påvirkning kan også klassificeres som væsentlige, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller påvirkningerne er helt eller delvist irreversible.
virkninger kan strække sig ud til ca. 10 km fra projektområdet. Påvirkninger, der rækker ud over dette
område, betegnes som nationale eller evt. som
grænseoverskridende.
Grad og kompleksitet af påvirkningen vurderes
samlet som ingen/ubetydelig, lille (lav) eller stor
(høj). En stor påvirkning indebærer, at en vigtig miljømæssig funktion går tabt. Kompleksiteten inddrages bl.a. ved at påvirkninger af hele systemer, f.eks.
et fødenet som alt andet lige vægtes højere end påvirkninger af en enkelt art.
Der findes både direkte og indirekte påvirkninger,
hvilket kan øge kompleksiteten. Ved direkte påvirkning kan kilden påvirke modtageren direkte, mens
indirekte påvirkning forekommer ved at et mellemled
påvirkes, hvorefter påvirkningen går videre til modtageren.
Varigheden af miljøpåvirkningen vurderes som kort,
mellemlang eller lang. Kortvarige påvirkninger stopper, når den pågældende aktivitet ophører eller inden for få dage eller uger derefter, mens mellemlange påvirkninger varer op til 2 år og langvarige påvirkninger mere end 5 år. Påvirkninger, der er knyttet til et projekts driftsfase, vil som udgangspunkt
være af lang varighed, og påvirkningens reversibilitet bliver da afgørende betydning for vurderingen.
Tabel 1-2: Sammenhæng mellem vurdering af påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger.
Terminologi
Reversibilitet er nært knyttet til påvirkningens varighed. Klassificering af en påvirkning som kort eller
mellemlang forudsætter, at miljøtilstanden vender
tilbage til udgangspunktet efter påvirkningens ophør
(fuld reversibilitet), mens helt eller delvist irreversible påvirkninger altid vil blive klassificeret som
langvarige. Længerevarende påvirkninger bør således karakteriseres yderligere efter deres reversibilitet; det er dog langt fra altid, at den eksisterende viden om det økologiske system eller fysiske forhold
er tilstrækkelig til, at dette er muligt.
Hyppighed og sandsynlighed kan være relevante
begreber for påvirkninger, der ikke er konstante, såsom støj eller udslip af forurenende stoffer. Tilbagevendende begivenheder medfører alt andet lige en
større miljøpåvirkning, hvis de forekommer hyppigt,
end hvis de forekommer sjældent. Sandsynligheden
inddrages især i tilfælde, hvor påvirkningen skyldes
uheldslignende begivenheder med potentielt store
påvirkninger. Sandsynligheden vurderes som
usandsynlig (mindre end én hændelse pr. 100 år),
mulig (i størrelsesordenen én hændelse pr. 10-100
år), sandsynlig (hændelsen forekommer fra tid til anden inden for en 10-årig periode) eller definitivt (helt
sikkert, konstant eller med bestemte intervaller).
Desuden kan konfidens af datagrundlaget for vurderingerne af miljøpåvirkninger være relevant, og
vurderes som lav, middel eller høj. Lav konfidens
betyder, at datagrundlaget er begrænset og kun
1
Positiv, ingen eller meget
lille påvirkning.
Eksempel på påvirkning
Intet behov for afværgeforanstaltninger.
Ved meget lille påvirkning kan afværgeforanstaltninger gennemføres i det omfang, det ikke
er uforeneligt med andre hensyn.
2
Moderat påvirkning
Påvirkningen har et omfang, hvor afværgeforanstaltninger kan være påkrævede.
3
Væsentlig påvirkning
Påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette ikke er muligt, vil afværgeforanstaltninger være påkrævet, f.eks. udpegning af erstatningsbiotoper.
spredte data med markante huller i vidensgrundlaget er til rådighed. Ved middel er datagrundlaget tilstrækkeligt med spredte data, feltforsøg og dokumenteret viden. Konfidensen er høj, når datagrundlaget består af sammenhængende data samt veldokumenteret viden.
Disse foranstaltninger vil typisk blive knyttet til den
senere tilladelse som vilkår.
I nogle tilfælde kan vurderingen være subjektiv, og
vil i den forbindelse være baseret på faglig dømmekraft og erfaringer fra tidligere projekter af lignende
karakterer.
Den endelige miljøvurdering af et projekt, herunder
valget mellem forskellige alternativer, vil typisk være
en afvejning af positive (typisk socioøkonomiske) og
negative påvirkninger. For projekter, der forløber i
en anlægsfase og en driftsfase gælder i særdeleshed, at positive miljøpåvirkninger i en driftsfase
(f.eks. nedsat luftforurening og støjbelastning) ofte
skal vejes op mod en række negative påvirkninger i
anlægsfasen.
Afværgeforanstaltninger
Vurderingen af den overordnede betydning af en
påvirkning er nært knyttet til vurderingen af behovet
for afværgeforanstaltninger. Ved moderate eller væsentlige påvirkninger vil det som hovedregel være
nødvendigt at gennemføre foranstaltninger for at
undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige påvirkninger på miljøet, som i VVM sammenhænge
dækker mennesker, flora og fauna, jordbund, vand,
luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv.
Sammenhængen mellem den overordnede betydning af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger er skitseret i tabel 1-3.
11
1.2
Hovedforslag og alternativer
VVM-redegørelsen skal ikke blot indeholde en beskrivelse og vurdering af det påtænkte anlæg eller
projekt (hovedforslag). Ifølge VVM-bekendtgørelsen
og den tilhørende vejledning skal redegørelsen
også indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer samt oplysninger om de vigtigste grunde
til bygherrens valg af alternativ under hensyn til påvirkningerne på miljøet.
Relevante alternativer kan dels være bygherrens
egne forslag til alternative placeringer eller alternativ
udformning af anlægget, dels alternativer, der er foreslået af planmyndigheden eller andre berørte
myndigheder. Desuden skal alternativer, der er
fremført af offentligheden i forbindelse med den indledende høring (idéfasen), inddrages i det omfang,
det vurderes at være relevant.
Det er endvidere et krav, at der redegøres for de
miljømæssige påvirkninger af, at projektet ikke gennemføres (0-alternativet).
Det er ikke et krav, at der foretages en indgående
belysning af alle alternativer. Ifølge VVM-vejledningen er det tilstrækkeligt, at gennemgangen af alternativer giver mulighed for at vurdere det ønskede
projekt (hovedforslaget) i forhold til andre realistiske
alternativer, således at det fornødne grundlag for en
beslutning er tilvejebragt.
12
1.3
Læsevejledning
Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra
kriterierne i lovgivningen, jf. afsnit 4.2.
Først præsenteres det ikke-tekniske resumé i kapitel 2. Kapitlet er kortfattet og letforståeligt, men rummer stadig alle vigtige konklusioner i rapporten. Det
er et godt sted at starte for interesserede, som ønsker at forstå projektet og dets virkninger uden at
skulle sætte sig ind i alle tekniske detaljer.
I kapitel 3 præsenteres det fremlagte projekt med
mulige alternativer. I kapitel 4 gennemgås det lovog plangrundlag, som udstikker rammerne for VVM
og miljøvurdering. Inden for disse rammer tilpasses
den enkelte en miljøvurdering til de særlige forhold,
som gør sig gældende for det givne projekt. Det vil
typisk være yderligere temaer, som ønskes belyst.
Derfor præsenteres i kapitel 5 de parametre, som i
denne miljøvurdering tillægges en særlig vægt. Det
er parametre, som er fremkommet i den gennemførte scoping. I dette kapitel redegøres også for indkomne forslag fra idefasen og hvordan disse håndteres i redegørelsen (se afsnit 5.1).
Herefter følger en række kapitler, som redegør for
miljøpåvirkninger af forskellige forhold. Disse kapitler følger alle samme opbygning, se figur 1-2. De
begynder med en metodebeskrivelse efterfulgt af en
redegørelse for eksisterende miljøforhold. Herefter
følger en gennemgang af de eventuelle miljøpåvirkninger, projektet kan have. Disse sammenfattes i et
oversigtsskema. I slutningen af hvert kapitel følger
en vurdering af kumulative effekter samt forslag til
afværgeforanstaltninger, hvor dette er relevant.
Der er foretaget separat beskrivelse og vurdering af
anlægs-, drifts- og skrotningsfase i de tilfælde, hvor
påvirkninger og forhold adskiller sig væsentligt fra
hinanden, og hvor en individuel vurdering er relevant. Generelt er vurderinger af virkninger i anlægsfasen foretaget under hensyn til, at eventuelle påvirkninger af omgivelserne, i modsætning til driftsfasen, er af midlertidig karakter.
Metode
Eksisterende forhold
Vurdering
Kumulative effekter
Afværgeforanstaltninger
Figur 1-2: Generel struktur for redegørelseskapitler
2 Ikke-teknisk resumé
Dette kapitel er et resume af den samlede miljørapport.
Rapporten indeholder en VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og en miljøvurdering af de tilhørende forslag til
kommuneplantillæg og lokalplaner, som skal muliggøre opstilling af vindmøller ved Døstrup Vest (også kaldet Volstrup). Området ligger ca. 0,6 km vest for motorvej E 45 og
ca. 6 km nordvest for Hobro, se figur 2-1. I nærheden af
vindmølleområdet ved Volstrup findes en golfbane og en fiskesø. Indenfor 28 gange møllehøjden, svarende til 3.920
m, findes der 10 andre vindmøller, som er fordelt på 4 områder.
Området ved Døstrup Vest er i Kommuneplanerne 20132025 for Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udlagt som potentielt vindmølleområde som led i kommunernes generelle planer om at udbygge produktionen af vedvarende energi.
2.1
Projektbeskrivelse
De to kommuner har på baggrund af en konkret ansøgning
fra Eurowind Project A/S igangsat planlægningen for opstilling af 5 nye vindmøller. Der planlægges opstillet 5 Siemens
SWT-3.2-113 møller, eller lignende mølletype, i to rækker.
Fire møller placeres i Rebild Kommune (mølle nr. 2-5) og én
mølle i Mariagerfjord Kommune (mølle nr. 1), se figur 2-2.
Møllerne vil med en rotordiameter på op til 113 meter og en
navhøjde på 83,5 m få en totalhøjde på 140 meter. De 5 eksisterende møller ved Døstrup Vest skal fjernes for at projektet kan gennemføres. Hvis projektet ikke gennemføres,
fortsættes driften af de eksisterende møller (0-alternativet).
Figur 2-1: Potentielt vindmølleområde ved Døstrup Vest i Mariagerfjord og Rebild Kommuner.
13
Figur 2-2:
Potentielt
vindmølleområde
ved Døstrup Vest
med placering af 5
nye vindmøller og
nedtagning af 5
eksisterende
vindmøller.
De blå linjer er
adgangsveje og
arbejdsområder.
14
Da vindmøllerne har en totalhøjde på over 80 meter,
er projektet VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for
Vurdering af Virkninger pa Miljøet. Formålet med
VVM er at vurdere – og om muligt undgå, mindske
eller kompensere for – miljømæssige konsekvenser
ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og
inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og
grundlaget herfor er denne miljørapport. Sideløbende med VVM skal der laves forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet og lokalplaner med detaljer om arealudnyttelsen i hver kommune. Miljørapporten skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplaner i mindst 8 ugers offentlig
høring, inden Byrådene eventuelt kan give tilladelse
til opstilling af vindmøllerne. Kommuneplantillægget
vil tage udgangspunkt i kommuneplanerne med de
retningslinjer for vindmøller, der allerede foreligger i
planerne, og med de eventuelle ændringer og tilføjelser, der vil fremgå af kommuneplantillæggene.
Elproduktionen fra de 5 nye vindmøller er ca. 46
mio. kWh/år, som kan dække ca. 11.250 husstandes elforbrug.
Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til
vindmøllerne vil være færdigbyggede, før opstillingen begynder. De eksisterende 5 møller vil være i
drift helt frem til opstillingen af de nye møller og
nedtages, inden de nye møller sættes i drift. Den
overordnede adgang til mølleområdet sker fra
Rosbjergvej. I forbindelse med projektet etableres
eller udbygges der ca. 1,5 km nye, permanente ad-
gangsveje med diverse stikveje til de enkelte vindmøller. Vejene vil være ca. 5,5 meter brede og med
en belægning af grus. Der udlægges i lokalplanerne
et areal (arbejdsområde) omkring hver vindmølle,
inden for hvilket der kan placeres kranpladser på
hver op til ca. 3.000 m2, med en belægning af grus
samt et fælles målerhus med transformerstation ved
en af møllerne. Veje, vendepladser og kranpladser
anlægges med mindst muligt arealforbrug og kun i
det omfang, det er nødvendigt for driften af vindmøllerne. Landbrugsdriften i området vil fortsætte uden
for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne.
Selve anlægsfasen vil vare 3-5 måneder. I denne
periode kan der, primært i dagtimerne, forekomme
støj fra tung trafik og under etablering af fundament,
kranpladser og adgangsveje. Vindmøllerne vil være
automatisk betjente og fjernovervågede, men der vil
være behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt. Der
vil derfor være meget lidt trafik og støj forbundet
med drift og vedligeholdelse, når vindmøllerne først
er opstillet.
Vindmøllerne har en levetid på 20-25 år. Når driften
indstilles, skal vindmøllerne og de tilhørende anlæg
fjernes, og materialerne genbruges. Vindmøllerne
kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent efter en eventuel fornyet tilladelse.
2.2
Temaer i miljørapporten
Vindmølleprojektet har været offentliggjort med et
debatoplæg på Rebild Kommune og Mariagerfjord
Kommunes hjemmesider og i lokalaviser i perioden
fra 15. oktober 2014 til 12. november 2014. Her fik
alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og
andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten ud over
de lovpligtige temaer. I forbindelse med debatfasen
blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i
Døstrup Forsamlingshus. Desuden har Eurowind
Project A/S oprettet en hjemmeside for projektet
med informationer om projektet på www.VindparkDostrupVest.dk. De indkomne forslag og ideer er
indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de af kommunerne er vurderet relevante for miljøvurderingen.
Det drejer sig om serviceforhold, sikkerhedsforhold i
forbindelse med vingeoverslag på Rosbjergvej, støjberegninger af de eksisterende møller, støjforhold
ved forskellige vindhastigheder og problemstillinger
omkring fejludpeget fredskov, som Rebild Kommune
afklarer med Naturstyrelsen.
Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning
og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi
(VE-loven) er beskrevet i miljørapporten, men afklares i praksis i andet regi.
15
Mennesker, sundhed og samfund
I forbindelse med vurderingen af virkningerne er det
især gener for nabobeboelser, der skal belyses.
Vindmøllecirkulæret fastsatter et krav om, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelser skal være
minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til
560 meter i dette projekt. Bestemmelsen er fastsat
for at forebygge, at naboer påvirkes væsentligt.
Den nærmeste bolig med beboelse ligger ca. 570
meter fra nærmeste mølle. Vindmøllerne overholder
derfor afstandskravet til alle nabobeboelser.
Generelt er vindmølleteknologien blevet forbedret
således, at risikoen for havari eller andre uheld er
meget lille. Herudover inddrages hensynet til omkringboende samt luft- og biltrafik allerede i planlægningsfasen således, at der ved overholdelse af
en række sikkerhedsafstanden opnås en placering,
hvor sandsynligheden og risikoen for uheld eller negative påvirkning af menneskers sundhed, omkringliggende jordbrugserhverv og eventuelle rekreative
interesser er begrænset.
Vejdirektoratet har fastsat vejledende afstandskrav
for vindmøller i forhold til overordnede veje. Ved placering af vindmøller indenfor en afstand af på 1-1,7
gange totalhøjden af vindmøllen kan der være behov for en konkret vurdering af placeringen i Vejdirektoratet på grund af risiko for haveri, nedblæsning
af isstykker og visuel forstyrrelse. Vindmøllernes
korteste afstand til overordnede veje er mindst 498
16
meter til motorvej E 45 og mindst 290 meter til hovedvej 29 (Løgstørvej). Alle møllerne placeres således i en afstand på over 2 gange møllehøjden til
overordnede veje og udgør derfor ikke en risiko for
trafikken på disse veje. Den vestligste mølle (mølle
3) placeres i en afstand af ca. 55 meter fra
Rosbjergvej. Da vingerne på denne mølle i særlige
vindretninger vil have ca. 1,5 meter vingeoverslag
over Rosbjergvej, monteres der en is-sensor på
møllen af hensyn til trafiksikkerheden. Issensoren
overvåger møllevingerne og stopper møllen ved isdækning af vingerne for at forhindre nedfald af is fra
vingerne. Desuden monteres der issensor på mølle
5, som ligger ca. 115 meter fra Rosbjergvej. Der er
ingen fare for kollision mellem vindmøller og højspændingsmaster ved havari. Samlet set vurderes
det, at risikoen for befolkningen ved havari og isnedfald er meget lille, og ingen af vindmøllerne er placeret, så de udgør en risiko for trafikanterne generelt.
Slitage eller fejl på lejer i vindmøllerne kan forøge
vibrationerne i møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Moderne vindmøller forårsager ikke mærkbare vibrationer i nabobeboelser på
grund af afstandskravet på mindst 4 gange møllehøjden.
Af hensyn til flysikkerheden har Trafikstyrelsen
meddelt, at vindmøllerne ved Døstrup Vest skal
markeres med lavintensivt, fast rødt lys, der er aktiveret konstant. Der er således ikke tale om blinkende lys.
En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse
med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil kræve NaturErhvervstyrelsens tilladelse. Det er et meget lille areal,
der udgår af landbrugsdrift, og det vurderes ikke
som et væsentligt tab for landbrugserhvervet. Omkringliggende husdyrbrug eller jagtinteresser
vil ikke blive påvirket af vindmøllernes støj eller
skygge. Der er ingen større turismeerhverv i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet, ligesom der
ikke er infrastrukturplaner, som kan få betydning for
området. Golfbanen og fiskesøen ved Volstrup, hvis
ejer indgår i vindmølleprojektet, forventes at kunne
fortsætte sine aktiviteter på det nuværende niveau.
Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som
opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem
sendemasterne. En søgning på frekvensregistret
på IT- og Telestyrelsens hjemmeside viser, at vindmøllerne ikke kommer i konflikt med radiokæder i
området. Vindmøllerne vurderes ikke at ville forringe
sendeforholdene for radioamatører.
Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi (VEloven) skal bygherre udbyde mindst 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet af beboere inden
for en radius af 4,5 km af vindmøllerne, vil de blive
udbudt til beboere i kommunerne.
Kommunerne kan, med udgangspunkt i de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til
lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge
Energinet.dk om tilsagn til tilskud til aktiviteter omfattet af VE-loven. I projektet ved Døstrup Vest svarer det til et samlet beløb på ca. 1.4 mio. kr. Der
kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger
og anlæg, som ejes af en forening eller lignende, og
som benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der
gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative
aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at
fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende
energikilder i kommunen.
Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen.
Værditabsordningen kan søges af de naboer, som
ved projektets gennemførelse forventer at få en
varig værdiforringelse af deres beboelsesejendom.
Der vil blive afholdt borgermøde i høringsfasen,
hvor der bliver informeret om muligheden for køb af
anparter, værditabserstatning og den grønne ordning.
Støj og skygge
De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat
i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1284 af
15/12/2011 om støj fra vindmøller. Der er fastsat
støjgrænser for nabobeboelser i det det åbne land
og områder til støjfølsom arealanvendelse som
f.eks. boligområder og rekreative områder. Desuden
er der fastlagt støjgrænser for den lavfrekvente støj
fra vindmøller, der gælder indendørs i beboelser.
Beregninger viser, at ved vindhastigheder på 6 m/s
og på 8 m/s vil støjniveauet ligge under
grænseværdierne på henholdsvis 42 dB(A) og 44
dB(A) ved alle nabobeboelser. Grænseværdierne
for nærmeste områder til støjfølsom anvendelse på
37/39 dB(A) er ligeledes overholdt med god margin.
Både ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s ligger
den lavfrekvente støj under grænseværdien på 20
dB(A) ved alle nabobeboelser.
Der er i beregningerne ikke taget hensyn til, om der
er bevoksning eller andet mellem møller og beboelsesejendomme, som vil medvirke til at reducere støjen. Desuden vil der være perioder, hvor vindmøllerne står stille og perioder, hvor vinden bærer støjen i andre retninger. Beregningerne afspejler således ikke en vedvarende støj på den enkelte naboejendom. I øvrigt er støjniveauet fra motorvej E 45
og Løgstørvej for de nærmeste naboer til disse veje
højere end støjen fra vindmøllerne. De gældende
støjgrænser er overholdt for alle nabobeboelser, og
det vurderes derfor, at projektet ikke påvirker naboerne væsentligt med støj.
En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. I
blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne
blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Der
findes ikke bindende danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i
mere end 10 timer om året, når vingerne roterer, beregnet som reel skyggetid i et helt åbent terræn.
Hvis flere vindmøller giver skyggekast ved en nabobeboelse på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er beregnet.
Beregninger viser, at der kan være en overskridelse
af de 10 timers reel skyggetid på 2 nabobeboelser. I
de møller, som giver generne, vil der derfor blive installeret et system – et såkaldt skyggestop – som
afbryder driften af vindmøllerne i relevante perioder,
så de 10 timers skyggetid pr. år beregnet som reel
skyggetid ikke overskrides på nogen nabobeboelser.
Farven på vindmøllerne har et glanstal på maksimalt 30. Det vurderes derfor, at lysrefleksioner fra
vindmøllerne ikke påvirker nabobeboelser væsentligt.
Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold
I anlægsfasen vil påvirkningerne af landskab og rekreative interesser være lokale og midlertidige. I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige
tegn på, at der igennem flere tusinde år har færdedes mennesker i området. Derfor vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de arealer,
der inddrages til vindmøllefundamenter og adgangsveje. Herudover er der ingen særlige forhold vedrørende arkæologi, da anlægsarbejdet skal standses
ved eventuelle fund. Der bliver behov for at etablere
en permanent adgangsvej gennem et beskyttet jorddige, hvilket vil kræve en dispensation fra museumsloven. Diget retableres i forbindelse med, at
vindmølleområdet udtages af drift. Desuden findes
der et ikke fredet fortidsminde ved adgangsvejen til
den nordligste mølle. Det ansvarlige museum afgør,
om der skal yderligere udgravning til i forbindelse
med anlægsfasen af vejen.
17
I driftsfasen gør følgende forhold sig gældende:
I de indre dele af nærzonen, nærmest mølleområdet, er landskabets karakter præget af at være et
intensivt landbrugslandskab i bølget terræn, der
fremtræder åbent til transparent og med mellemstore markfelter. Landskabet er her præget af nærheden til motorvejen som et dominerende element.
Vindmøllerne vil ikke tilføre yderligere kompleksitet,
men forstærke det tekniske landskab omkring motorvejen uden, at det vil forringe landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Vindmøllerne vil blive en integreret del af det produktive landbrugslandskab ligesom de eksisterende møller, selvom de nye er
større. Den langsommere rotationshastighed for de
nye møller giver et mere roligt udtryk end den hurtigere rotationshastighed på de eksisterende møller.
Landskabet og dets karakter i den indre del af nærzonen vurderes derfor ikke at være sårbart overfor
placeringen af de nye og større møller i en sådan
grad, at det påvirker landskabet væsentligt.
Når man bevæger sig længere ud i nærzonen, er
landskabsskalaen mindre, der er mere beplantning,
og terrænet er mere afvekslende. En stor mølle vil
kunne opfattes som mere dominerende i et landskab af lille skala. Fra de steder i nærzonen, hvor
møllerne er synlige, vil de være meget dominerende. Omvendt vil møllerne også mange steder
være delvist sløret eller skjult bag hegn eller anden
beplantning og terræn. Jo større afstand og mere
beplantning, der er mellem betragteren og møllerne,
desto mere vil møllernes dominans og oplevelsen af
det tekniske landskab aftage. Fra de fleste positio18
ner vil man klart kunne erkende, at møllerne står i 2
rækker, men opstillingsmønstret kan være vanskeligere at tyde fra visse positioner, især på længere afstande. Samspillet med andre møller er begrænset,
og der er ingen vindmøllegrupper inden for afstanden af 28 gange møllehøjden, hvor der er en væsentlig kumulativ effekt.
Der er store landskabelige kvaliteter omkring Simested Ådal, og store dele af nærzonen er udpeget
som særligt værdifuldt landskab. Dalenes geologiske strukturer og de visuelle sammenhænge på
langs og på tværs vil ikke påvirkes i væsentlig grad
af projektet. Vindmøllerne vil fra nogle positioner
virke dominerende og forstyrrende i det udpegede
landskab på grund af deres størrelse, men da landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag, og størrelsen
på møllerne matcher motorvej, hovedvej og den
større skala i vindmølleområdet, vurderes møllerne
ikke at skæmme landskabsoplevelsen (og grundlaget for udpegningen som særligt værdifuldt landskab) i de udpegede områder i væsentlig grad.
Påvirkningen på landskabets karakter og oplevelsen
af landskabet i nærzone, mellemzone og fjernzone
vurderes samlet at være moderat og ikke betænkelig.
Mht. kulturarv har projektet ingen direkte påvirkning
af kendte fund, fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner. Heller ikke adgangsvejens tilstedeværelse vil berøre kendte arkæologiske interesser.
Der er ingen kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre,
fredede og bevaringsværdige bygninger, der vil på-
virkes af projektet. Der er en moderat visuel lpåvirkning ved Rørbæk Kirke, idet møllerne vil kunne ses
fra kirkegården.
Mht. de rekreative interesser vil brugere af golfbanen visuelt opleve møllerne som dominerende. Møllerne vil dog ikke påvirke golfspillet. Støj fra vindmøllerne, vil ikke påvirke den rekreative udnyttelse
af området omkring Volstrup. Dette gælder også
Volstrup Fiskepark. Påvirkningen vurderes hermed
at være lille.
Figur 2-3: Golfbanen ved Volstrup og de 5 eksisterende
vindmøller ved Døstrup Vest.
Natur og vandmiljø
Vurderingerne vedrørende naturforhold, forekomster
af sårbare arter m.m. er foretaget på grundlag af en
feltundersøgelse af dyre- og plantelivet i projektområdet i sommeren 2014 suppleret med data fra andre
undersøgelser.
De arealer, der påvirkes direkte af projektet, er landbrugsarealer, og der sker ikke et direkte tab af arealer
med væsentlig naturværdi. Projektet vil således ikke
i nogen af sine faser medføre ændringer i naturtilstanden på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fredsskovsbestemmelser eller andre
naturbeskyttelsesmæssige bindinger.
Der foreligger kun meget få eksisterende oplysninger
om områdets fugleliv, hvilket sandsynligvis kan tages
som udtryk for dets begrænsede betydning for ynglende og rastende fugle. I forbindelse med feltundersøgelsen den 28. august 2014 blev der registreret en
række forholdsvis almindelige fuglearter nær lokaliteten ved Døstrup Vest. Det er givet, at fugle af og til
passerer området i højder, der indebærer en risiko for
kollision med møllerne. Der er generelt tale om
sjældne hændelser, og med placeringen af de nye
møller i et åbent, dyrket landskab uden vigtige fuglelokaliteter i nærheden, er risikoen for kollision meget
lille og mindre end ved mange eksisterende vindmøller andre steder i landet.
En lokal fortrængning af eventuelt tilstedeværende
svaner, gæs og hjejler nærmest møllerne kan ikke
helt afvises, og disse fugle vil i givet fald skulle søge
til andre dyrkede arealer i nærområdet. Den faktiske
betydning af en sådan fortrængning vil dog i givet fald
være marginal, udstrækningen af de dyrkede arealer
i nærområdet taget i betragtning. Det kan ikke udelukkes, at der i området omkring projektområdet kan
forekomme særligt beskyttelseskrævende dyrearter,
men de tilstødende arealers beskaffenhed taget i betragtning er dette ikke sandsynligt. Der er heller ikke
fremkommet oplysninger eller tilvejebragt data, der
tyder på, at dette skulle være tilfældet. Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder fælles
EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter i henholdsvis
fuglebeskyttelses- og habitatområder.
På grund af afstanden (> 9 kilometer) mellem projektområdet og de pågældende Natura 2000-områder,
kan en påvirkning af disse afvises.
En række arter er strengt beskyttelseskrævende jf.
EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter
både planter og dyr. I forhold til projektet ved Døstrup
Vest er kun flagermus, padder, krybdyr samt odder
relevante at inddrage. Vindmølleprojektet er vurderet
med hensyn til dets eventuelle påvirkning af områdets økologiske funktionalitet, dvs. de samlede livsvilkår, som området byder de pågældende arter. Ingen bilag 4 arter er dog fundet i området, og dets potentielle egnethed for sådanne arter er yderst begrænset. For ingen af de eventuelt tilstedeværende
arter kan der som følge af projektet ske påvirkninger,
der ændrer områdets økologiske funktionalitet.
På grund af den relativt store afstand til vandløb og
søer vil projektet ikke kunne påvirke vandkvaliteten
eller naturværdierne i vandmiljøet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Da grundvandet står dybt i
området, bliver der ikke behov for en grundvandssænkning i forbindelse med støbing af fundamenter,
og dermed opstår der heller ikke risiko for forurening
af vandmiljøet med okkerholdigt vand. I anlægsfasen skal der fjernes en eksisterende mølle og støbes nyt fundament meget tæt på et eksisterende
vandhul. I forbindelse med anlægsarbejdet vil man
kunne undgå at grave i vandhullet eller foretage andre ændringer af tilstanden i vandhullet.
2.3
Afværgeforanstaltninger og overvågning
For de enkelte miljøparametre er det vurderet, om
der er behov for foranstaltninger for at undgå eller
begrænse negative indvirkninger på miljøet, de sakaldte afværgeforanstaltninger. Endvidere er det
vurderet, om der er behov for overvågning. Afværgeforanstaltningerne består af følgende tiltag:


Montering af automatisk skyggestop på udvalgte møller
Montering af issensor på mølle nr. 3 og 5 ved
Rostrupvej
Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning af møllerne
udover den automatiske driftsovervågning i møllerne og rutinemæssig service.
19
2.4
Den videre proces
Miljørapporten fremlægges til politisk behandling i
Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune sammen med forslagene til kommuneplantillæg og lokalplaner. Herefter udsendes forslagene og miljørapporten i minimum 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Der vil endvidere i løbet af høringsperioden blive holdt et borgermøde om værditabsordningen og muligheden for køb af andele, hvor
også resultaterne af miljørapporten fremlægges.
Tabel 2-1: Sammenfattende vurdering af miljøpåvirkninger ved opstilling af 5 Siemens SWT-3,2-113
vindmøller ved Døstrup Vest
INDVIRKNING PÅ MILJØET FRA 5 NYE MØLLER VED
DØSTRUP VEST
EMNE
ANLÆGSFASEN
DRIFTSFASEN
SKROTNING
1
1
1
1
2
1
Kulturhistorie
1
1
1
Rekreative interesser
1
1
1
Natur, plante- og dyreliv
1
1
1
1
1
1
1
2
1
Lys, skygger og blink
1
2
1
Luftforurening og klima
1
1
1
Råstoffer, affald og forurenet jord
1
1
1
Mennesker, sundhed og
samfund
Landskab
Overfladevand og
grundvand
Støj
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
Figur 2-4: Foto af mølleområdet, der her er præget af
rullegræsproduktion og forholdsvis nyplantede levende
hegn.
20
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
3 Projektbeskrivelse
Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har i
kommuneplanerne 2013-2015 udpeget et potentielt
område til opstilling af vindmøller ved Døstrup Vest
(også kaldet Volstrup). Området ligger ca. 0,6 km
vest for motorvej E 45 og ca. 6 km nordvest for Hobro. I nærheden af vindmølleområdet ved Volstrup
findes en golfbane og fiskesø. Indenfor 28 gange
møllehøjden svarende til 3.920 m findes der 3 kirker
(Hvilsom Kirke, Hørby Kirke og Stenild Kirke) og 10
andre vindmøller fordelt på 4 områder.
De 5 eksisterende møller ved Døstrup Vest, der er
600 kV møller med en totalhøjde på 68,5 m, skal
fjernes for at projektet kan gennemføres. Hvis projektet ikke gennemføres, fortsættes driften af de eksisterende møller.
Der planlægges opstillet 5 Siemens SWT-3.2-113
møller eller lignende mølletype i to rækker med 3
møller i den ene række og 2 i den anden. En skitse
af mølletypen kan ses på figur 3-1. Møllerne vil med
en rotordiameter på op til 113 meter og en navhøjde
på 83,5 m få en totalhøjde på 140 meter. Møllerne
er tilnærmelsesvist placeret i samme vandrette plan
i terrænet. Hver mølle vil have en effekt på 3,2 MW.
Luftfoto af møllernes placering med matrikler og adgangsveje fremgår af figur 3-2. En mere detaljeret
teknisk beskrivelse af vindmøllerne og anlægs- og
driftsfaserne fremgår af kapitel 4.
en fælles bygning ved én af møllerne med målerhus
og transformator.
Møllerne og adgangvejene omfatter følgende matrikler:


3.1
Antal møller
Matr.nre. 24b og 5a, Døstrup By, Døstrup, Mariagerfjord Kommune
Matrikel 1a, Rørbæk, Rebild Kommune.
Vindressourcer og produktion
Projektområdet har gode vindressourcer med en
beregnet middelvindhastighed på 6,7 meter pr. sekund i navhøjde 83,5 meter over terræn. Produktionen fra de 5 nye møller ved Døstrup Vest er beregnet til 46.039,8 MWh årligt. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække 11.250 husstandes årlige elforbrug.
3.2
Tabel 3-1: Sammenligning af projektforslag og 0alternativet.
0-alternativ.
Projektforslag
Eksisterende
forhold
5
5
Navhøjde
83,5
45,0
Rotordiameter
113,0
47,0
Totalhøjde
140,0
68,5
Omdrejninger
pr. minut
16,5
26,0
46.039,8 MWh
5.953,3 MWh
Årlig strømproduktion
Alternativer
Der er ingen alternative opstillingsmønstre, antal
møller eller mølletyper beskrevet i denne miljørapport. Før møllerne kan opstilles, skal der indsendes
en anmeldelse i forbindelse med ansøgning om
byggetilladelse til det konkrete projekt. Denne anmeldelse skal ledsages af støjberegninger for denvalgte mølletype, til dokumentation for, at støjbelastningen overholder grænseværdierne.
De nye vindmøller skal tilsluttes det eksisterende elnet. I den forbindelse er der mulighed for at etablere
21
Disse beregninger vil blive udført for det konkrete
projekt, som kan medføre en anden støjbelastning
end de møller, som denne miljørapport er baseret
på. Beregningerne skal dokumentere, at grænseværdierne overholdes. Den endelige støjbelastning
for den enkelte ejendom eller område kan være højere eller lavere end det, der fremgår af denne VVMrapport. Vindmøllerne vil have et ensartet udseende
og ikke afvige ubetydeligt fra de beskrevne møller
med hensyn til vingespænd og totalhøjde.
3.2.1 Fravalgte alternativer
Der er ikke beskrevet alternativer til det ansøgte
projekt. I forbindelse med 1. offentlighedsfase i
VVM-processen er der fra en privat borger indkommet forslag om at beskrive et projekt med kun 4
møller, hvor den vestlige mølle er fjernet. Dette alternativ er fravalgt, da Byrådene ønsker at udnytte
det udpegede potentielle vindmølleområde optimalt,
og det potentielle vindmølleområde har plads til placering af 5 vindmøller inden for lovens rammer i forhold til afstandskrav til nabobeboelser, støjkrav
m.m.
Figur 3-1: Tegning af en Siemens SWT-3,2-113 vindmølle med en totalhøjde på 140 meter.
3.2.2 0-alternativet
I VVM-sammenhæng betegner 0-alternativet den situation, hvor møllerne ikke opføres. Ved 0-alternativet vil det berørte areal fortsat blive anvendt til intensiv landbrugsproduktion, og de 5 eksisterende
møller vil ikke blive fjernet, men fortsætter i normal
drift, indtil de er forældede og skal nedtages.
3.3
Teknisk beskrivelse af mølletype
De 5 vindmøller, der planlægges opstillet, er alle
Siemens møller af typen SWT-3,2-113. Det er dog
22
ikke endeligt besluttet, om det bliver denne mølle eller et andet fabrikat med samme højde, f.eks. en
Vestas V112 møllen med samme højde.
Siemens SWT-3,2-113 møllen er en 3-bladet opvindsmølle, der er designet til at yde maksimalt på
lokaliteter med middelvindhastigheder mellem 6 og
8,5 m/s. Vindmøllen er gearløs.
Møllen vil være i drift indenfor temperaturintervallet
-20 °c til 40 °c og ved vindhastigheder mellem 3 m/s
og 23 m/s.
Møllen har som standard en levetid på 20-25 år.
Vingerne bestryger et areal på ca. 10.000 m2 og bevæger sig med uret set forfra. Møllen har aktiv krøjning, der drejer rotoren op mod vinden, så den står i
en ret vinkel mod denne.
Møllen har et hydraulisk pitchreguleringssystem, der
sørger for konstant at indstille vinklen på møllens
vinger, så de står optimalt i forhold til vinden. Desu-
den har møllen et system, der tillader rotorens omdrejningshastighed at variere. Det resulterer i optimal effekt under skiftende vindstyrke, samtidig med
at det minimerer uønskede udsving på elnettet, støj
fra turbinen og belastningerne af konstruktionen.
Tårnene er lavet af stål. De er koniske og rørformede og er 83,5 meter høje (navhøjde). Rotoren
har tre vinger lavet af glasfiber og kulfiber, der hver
har en længde på 55 meter. Rotoren har en diameter på 113 meter. Ifølge Vejledning om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller
(vejl. nr. 9296) skal der sikres et harmonisk forhold
mellem navhøjde og rotordiameter. Ifølge Planlægningsudvalgets rapport /3/ ligger det mellem 1:1,1
og 1:1,35. Den aktuelle mølletype og størrelse i
dette projekt giver et forhold på 1:1,35, hvilket er indenfor det anbefalede interval.
Med en koteforskel på maksimalt 5,5 m mellem den
højst og lavest placerede mølle er der ikke behov
for terrænreguleringer ved enkelte møller for at
sikre, at møllerne opleves med ens højde.
Rotoren drejer med en statisk hastighed på op til
16,5 omdrejninger/minut. Rotorerne vil have samme
omløbsretning og med uret set forfra. Omdrejningshastigheden vil under normale omstændigheder
være tilnærmelsesvist ens for møllerne, men der
kan være lidt forskel på grund af vindturbulens og
forskellige indstillinger (mode) på møllerne.
Møllehattens (nacellens) cover er lavet af fiberglas,
mens selve rammen er af støbejern.
Møllen har flere kølingssystemer. Afkøling af nacellen sker med luft fra vifter, transformatorerne afkøles ved placering i fri luft, mens de øvrige afkølingssystemer bruger afkølende væske.
pitchsystem og bremsen, 31 liter smørefedt, 136 liter nitrogen og ca. 60 liter diverse smøreolier. Hertil
kommer diverse rengøringsmidler og kemikalier til
vedligeholdelse af turbinen.
3.3.1 Elektriske systemer
Vindmøllens generator er en 3-fase 50 Hz synkron
generator. Generatoren har en nominel effekt på 3,2
MW.
3.3.4 Farver
Tårnet, vingerne og nacellen er hvidgrå: Farvekode
RAL 7035. Glansen på vingerne er < 30. Der vil ikke
være logoer eller reklameskilte på møllerne udover
mølleproducentens navn på nacellen.
3.3.2 Turbinens beskyttelsessystemer
Turbinens hovedbremse er aerodynamisk, mens der
også findes hydraulisk parkeringsbremse.
Herudover har turbinen et system til at beskytte mod
for høj hastighed, beskyttelse mod lynnedslag, jordforbindelse og beskyttelse mod korrosion i henhold
til ISO 12944-2.
Alle vindmøller, der opsættes i Danmark, skal være
certificerede og med dansk typegodkendelse. Det
Norske Veritas har certificeret Siemens SWT-3,2113 møllen. Certificeringen attesterer, at møllerne
overholder IEC 61400-22: 2010, som dækker design og fremstilling, bortset fra få emner og er lavet i
henhold til ”Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,
vedligeholdelse og service af vindmøller” (BEK nr.
651 af 26. juni 2008).
3.3.3 Indholdsstoffer
Der anvendes en række kemikalier i forbindelse
med drift af møllen; 530 liter væske, der forhindrer
kølesystemet i at fryse i koldt vejr og til afkøling
(vand/glycerol), 190 liter hydraulikolie til vingernes
23
3.4
Anlægsfasen
Kort skitseret består anlægsarbejdet i forbindelse
med opstilling af nye møller af følgende hovedelementer:
1
2
3
4
5
Etablering af adgangsforhold
Transport
Montering/støbning af fundament
Udlægning og indtrækning af kabler i fundament
Installation af mølletårn, nacelle og rotor
Desuden består anlægsfasen af nedtagning af de 5
eksisterende møller.
3.4.1 Etablering af adgangsforhold
Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede, før opstillingen
begynder. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Rosbjergvej, men der skal etableres nye
adgangsveje ud til hver enkelt mølle.
Adgangsvejene skal i anlægsfasen, hvor der kører
meget store lastbiler med mølleelementer, være
mindst 5,5 meter bred på lige stykker, og må maksimalt have en hældning på 8 grader. Vejens længdeprofil vil have radii på mindst 200 meter og en frihøjde på mindst 6,6 meter. Det vil være nødvendigt
at etablere ca. 1,5 km nye veje for at overholde de
tekniske vej- krav. Belægningen udføres med ca. 25
cm stabilgrus. Der bliver ingen overskudsjord ved
etablering af veje eller lignende, da de øverste ca.
10 cm, der skrabes af, jævnes ud på hver side af
vejen for at opnå et jævnt fald herfra.
24
Figur 3-2. Luftfoto med møllernes placering, eksempel på kranpladser, arbejdsområde, adgangsveje og matrikler.
Ved hver vindmølle bliver der indenfor lokalplanområdet anlagt arbejds- og vendepladser (kranplads)
omkring hver mølle. Arealet befæstes med stabilgrus og bliver op til ca. 3.000 m2 ved hver mølle.
Kranpladserne anlægges efter samme princip som
adgangsvejene og er permanente af hensyn til senere servicering. De nærmere vilkår for veje i
projektområdet aftales med lodsejerne, og forholdene omkring den overordnede adgangsvej fra
Rosbjergvej afklares med Rebild Kommune, der er
myndighed for lokalvejene.
Herudover skal der være områder, hvor vingerne
kan aflæsses fra lastbiler og områder til parkering af
køretøjer. Stedet skal være indenfor kranens operationsradius og være mindst 30 x 60 meter. Placering og udstrækning af arbejdsområde er endeligt
fastlagt i lokalplanerne.
3.4.2 Nedtagning af eksisterende møller
De 5 eksisterende møller nedtages i takt med, at de
nye møller opstilles. De forventes at være i funktion,
indtil de nye møller er opstillet og sat i drift. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på
genanvendelse eller anvendelse som reservedele.
Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til
en godkendt modtager af spildolie. Fundamenter,
veje og vendepladser demonteres som ved sanering af de eksisterende vindmøller. Fundamenterne
fjernes i en dybde, som miljømyndighederne kræver, det vil sige til minimum 1 m under terræn. Fundamentet ved den eksisterende nordvestlige mølle
bevares for at undgå gravearbejde i et eksisterende
beskyttet vandhul og som genbrug ved støbning af
fundament til en af de nye møller.
3.4.3 Transport
Der vil være en betydelig transport på store lastbiler
til området i anlægsfasen. Transporterne omfatter
materialer til forstærkning og etablering af nye veje
og kranpladser, levering af beton til støbning af fundamenter og levering af mølletårne og vinger på
særlige blokvogne. Der vil komme op til 50 større
lastvogne eller specialtransporter med vindmølledele pr. mølle.
3.4.4 Montering/støbning af fundament
Fundamentets præcise udseende afhænger af jordbundsforholdene, hvor vindmøllen opsættes. Dette
afklares endeligt i detailprojekteringen på baggrund
af geotekniske undersøgelser. Fundamentet vil dog
som udgangspunkt være et rundt pladefundament
med en diameter på op til 20 meter og en underkant
i ca. 3 meters dybde. Til konstruktionen skal der
bruges beton og jernarmering. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 600 m 3
armeret beton, hvilket svarer til 50-70 vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige materialer til fundamentet. Størstedelen af fundamentet bliver tildækket
med jord eller grus, så det ikke er synligt.
Overskudsjord planeres ud omkring møllerne. Hvis
der skal fjernes overskydende jord, vil denne jord
blive bortskaffet efter anvisning fra kommunen.
Grundvandet ligger så langt under terræn, at det
ikke vurderes nødvendigt at foretage en midlertidig
grundvandssænkning omkring møllerne, mens støbningen af fundamenter foregår.
digt at foretage 4 ‐ 5 løft. Først monteres mølletårnssektionerne enkeltvist på fundamentet. Herefter monteres nacelle og til sidst rotor. Når en mølle
er rejst, sker slutmontagen inde i selve møllen.
3.4.7
Nettilslutning, koblingsanlæg og servicebygninger
Nettilslutning foretages af de lokale elselskaber, der
er ansvarlige for at aftage strømmen fra ”den nærmeste mølle”. Der vil blive opstillet en servicebygning med transformerstation på ca. 10-30 m2 ved én
af de 5 møller, der rummer koblingsanlæg, server,
"Power Plant Controller" m.m. Bygningen og placeringen beskrives nærmere i lokalplanen og byggetilladelsen, når denne foreligger.
3.4.5
Udlægning og indtrækning af kabler i
fundament
Kabler leveres fra kabelfabrikken på tromler og nedgraves efter gældende praksis. Kablerne samles i
møllerne og eventuelt i et koblingshus ved mølle 3
(den sydvestligste mølle).
3.4.6 Installation af mølletårn, nacelle og rotor
Inden levering til mølleområdet foretages så stor en
del af montagen som muligt. De enkelte møllekomponenter forventes leveret på lastvognstog. Transport frem til byggepladsen sker med blokvogne og
lastvognstog.
Før mølleinstallationen samles installationskranerne
på montagepladsen. Bl.a. skal der langs jorden opbygges en kranbom med en længde i samme størrelsesorden som møllens højde. Til løftet af møllekomponenterne fra blokvognene benyttes yderligere
en hjælpekran. For at rejse en mølle er det nødven-
25
3.4.8 Sikkerhed og uheld
Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem
til idriftsættelsen blive søgt etableret adgangsforbud
for uvedkommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang.
3.4.9 Varighed af anlægsfasen
Anlæg af veje, fundamenter og opstilling af møller
forventes at vare 3-5 måneder incl. nedtagning af de
5 eksisterende møller, der forventes at være i funktion indtil de nye møller er opstillet.
3.5
Driftsfasen
I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil
der blive inddraget et samlet areal på op til ca.
3.000 m2 pr. mølle som permanent areal. Dette forsøges begrænset, således at landbrugsdriften generes så lidt så muligt. Adgangsvejen vil have en permanent bredde på ca. 5,5 meter.
Figur 3-3: Arbejdsplads med kran under opførelse
af Siemens vindmølle. Foto: Siemens Wind Power
A/S.
Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan
blive iværksat.
26
Vindmøller mellem 100 og 150 meter (140 meter i
dette projekt) kan forvente krav om markering med
konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af
hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Trafikstyrelsen har på e-mail d. 24. november 2014 meddelt, at
møllerne ved Døstrup Vest skal have dele med farven hvid (f.eks. RAL 7035) og markeres med lav intensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og
møllene skal altid, uanset vingernes placering, være
synligt 360° rundt i vandret plan. Det kræver, at der
opsættes to lamper på hver mølle.
Under drift vil møllerne være automatisk betjente og
fjernovervågede. De enkelte møller skal dog efterses og serviceres. De planlagte serviceeftersyn på
møllerne forventes at finde sted med intervaller på
6‐12 måneder afhængigt af mølleleverandørens anvisning. Udover de planlagte serviceeftersyn kommer udkald til fejlretning, reparation og udførelse af
tests.
Endelig fastlæggelse af planen for drift og vedligehold af møller skal dog ses i sammenhæng med, at
drifts‐ og vedligeholdelsesmetoderne kan ændres
gennem møllernes levetid – dels som en konsekvens af, at der udvikles nye og bedre metoder og
dels, fordi behovene kan ændre sig gennem møllernes levetid. Behovet for at efterse og vedligeholde
kabler og fundamenter vurderes at være minimalt.
3.5.1 Sikkerhed og uheld
Der er adgang til turbinen gennem en dør ved jorden. Døren vil være aflåst undtagen under tilsyn.
Adgang til toppen sker ved stige eller lift.
Før en vindmølle kan opstilles skal den certificeres
efter den tekniske certificeringsordning. Denne ordning administreres af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller - såvel på land som
på havet - er omfattet af en teknisk certificeringsordning for vindmøller i Danmark, som er oprettet af
Energistyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ordningen har til formål at sikre, at en
vindmølle sammen med det anvendte fundament er
konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. Certificeringsordningen administreres af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, der har til huse
på DTU Vindenergi i Roskilde.
Trafiksikkerhed
Vindmøllernes afstand til overordnede veje er
mindst 498 meter til motorvej E 45 og mindst 290
meter til hovedvej 29 (Løgstørvej). Alle møllerne har
en afstand på over 2 gange møllehøjden til overordnede veje. Den vestligste mølle (mølle 3) placeres i
en afstand af ca. 55 meter fra Rosbjergvej. Da vingerne i særlige vindretninger kan have ca. 1,5 meter
vingeoverslag over Rosbjergvej, monteres der en issensor på denne mølle af hensyn til trafiksikkerheden. Issensoren kan være en certificeret sensor fra
firmaet Bosch-Rexroth kaldet BLADEcontrol® /1/ eller
lignende. Issensoren moniterer vingerne og stopper
møllen ved isdækning af vingerne for at forhindre
nedfald af is fra vingerne. Når faren for isnedfald er
væk starter møllen automatisk igen, så der ikke mistes elproduktion. Læs mere om om sikkerhed i forbindelse med mølledriften i kapitel 7.
Lynnedslag
På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen –
særligt møllevingerne – beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i vindmøller indebærer
normalt ikke nogen risiko for mennesker.
Højspændingsmaster
Den nærmeste eksisterende højspændingslinie er
en 60 kV ledning, som løber nord for projektområdet. Den korteste afstand mellem elledning og møller er omkring 1,7 km. Denne afstand giver ingen
sikkerhedsmæssige problemer, hvis en mølle skulle
vælte.
Miljøuheld
Under drift kan der ske uheld i forbindelse med
sprængte olie‐ eller hydraulikslanger og ‐rør samt
ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er
f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten.
Der er en potentiel risiko for uheld i forbindelse med
servicering af møllen, hvor der kan spildes smøre‐
og kølemidler. Det forebygges gennem rutiner for
servicering og sikring af, at servicekøretøjer er styret med det nødvendige udstyr til opsamling af
eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld.
Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge
risiko for eventuel forurening.
3.6
Skrotning
Ejeren af vindmøllerne er forpligtiget til at retablere
den tidligere tilstand i opstillingsområdet samt afvikle anlægget efter en af Energistyrelsen godkendt
afviklingsplan. Det gælder også ved nedtagning og
skrotning af de 5 eksisterende møller.
Senest 1 år efter endt produktion skal møllerne fjer-
nes, og fundamentet fjernes til 1 meter under terræn. Også de til projektet etablerede adgangsveje
vil blive fjernet. Arealet genskabes til landbrugsformål. Fjernelsen og retableringen sker for mølleejers
regning.
Afviklingsplanen vil indeholde en nærmere redegørelse for fjernelse af anlæggene. Afviklingsplanen vil
endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø‐ og sikkerhedsmæssige konsekvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. Møllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er
udtjent, såfremt der foreligger en tilladelse hertil.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte
komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v.
Møllerne vil imidlertid blive etableret, så det er muligt at retablere den tidligere tilstand og håndtere de
enkelte materialer efter de til den tid gældende regler. Møllerne nedtages og genanvendes efter brug.
Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og
materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op,
opskæres og sorteres til genanvendelse. Møllevingerne kan enten genbruges eller neddeles til genanvendelse, evt. afbrænding. Der forskes i udnyttelse
af vingerne til genbrug som råmateriale i andre produkter. En mere detaljeret gennemgang af ressourceforbruget i projektet findes i kapitel 14.
27
4 Lov- og plangrundlag
Dette kapitel redegør for lovgrundlaget for denne
VVM-redegørelse og miljøvurdering og sammenhængen med øvrige planer og programmer. Desuden fremhæves eksempler på sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med planlægning og
drift af vindmøller svarende til projektet for etablering af 5 vindmøller i projektområdet ved Døstrup
Vest, heraf 4 vindmøller i Rebild Kommune og 1
vindmølle i Mariagerfjord Kommune. Udover at
sætte projektet i relation til VVM- og planproceduren
er formålet med dette kapitel at vurdere projektets
sammenhæng og indpasning i forhold til øvrig planlægning og relevant lovgivning.
4.1
Planproces
Planproces
Metode
Der er taget udgangspunkt i lovgivningens krav til
VVM-redegørelser samt miljørapporter (miljøvurdering af planer og programmer), idet disse fastsætter
rammerne for indholdet i denne rapport.
Herefter er beskrivelsen af plangrundlaget opbygget
startende med de overordnede politiske strategier
og visioner efterfulgt af hhv. statslige interesser, de
regionale udviklingsplaner (RUP) og råstofplaner
samt kommune- og lokalplanlægningen. Opbygningen afspejler dermed plansystemets hierarki i relation til de overordnede strategier og politikker, som
har indflydelse på myndighedsarbejdet ved planlægning af en vindmøllepark. Endeligt er de væsentligste sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse
med projektets realisering, beskrevet. Dette med
henblik på at klarlægge, hvordan projektets aktivite-
28
Figur 4-1: Sammenhængen mellem lov- og plangrundlag, som den fremlægges i dette kapitel.
ter fortsat kan reguleres efter, at plan- og VVM-processen er fuldført. Plansystemet og dets relationer,
som de er beskrevet i dette kapitel, er illustreret i Figur 3-1.
I kapitlet er henvisninger til love og bekendtgørelser
angivet i fodnoter for at overskueliggøre disse.
Selve lovteksten kan tilgås via www.retsinforma-
tion.dk. Øvrige referencer er angivet med henvisning til referencelisten sidst i rapporten, som det er
tilfældet for øvrige kapitler i rapporten.
Politiske dokumenter og plandokumenter er hentet
fra ministerier/styrelser, Region Nordjylland, Rebild
Kommune og Mariagerfjord Kommunes hjemmesider:





4.2
Planlovens formål er at sikre,
at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
http://naturstyrelsen.dk (Miljøministerieret,
Naturstyrelsen)
http://ens.dk (Energistyrelsen)
http://www.rn.dk/ (Region Nordjylland)
http://www.kommuneplan.rebild.dk/ (Rebild
Kommuneplan 2013-2025)
http://reader.livedition.dk/mariagerfjord/31/
(Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025)
Planloven tilsigter særligt,
at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig
udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,
at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,
at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
VVM og miljøvurdering
Projektet er omfattet af VVM-pligt, og Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har derudover
truffet afgørelse om, at der skal foretages miljøvurdering af det nye plangrundlag, hhv. forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplaner. Denne
rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVMbekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven, idet
der er stort sammenfald mellem disse. Kravene
gennemgås i det følgende.
4.2.1 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)
Planlægning for områder til placering af vindmøller
sker med udgangspunkt i VVM-bekendtgørelsen1,
som er udstedt i medfør af Planloven2.
1
Planloven
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om
planlægning (BEK nr. 1184 af 06/11/2014)
VVM bekendtgørelsen er udstedt i medfør af Planloven og uddyber planlovens bestemmelser. Den danske VVM-bekendtgørelse bygger på EU´s VVM-direktiv fra 1985 med senere ændringer.
Formålet med VVM-redegørelsen er at tilvejebringe
et oplysninggrundlag for såvel den offentlige debat
som den endelige politiske beslutning om, hvorvidt
visse typer byggerier og tekniske anlæg kan realiseres.
Anlæg opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og
2 skal anmeldes skriftligt til den kompetente myndighed. Anlæg opført på bilag 1 er VVM-pligtige, idet
denne type anlæg som udgangspunkt er vurderet at
kunne medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For bilag 2 anlæg, foretager den kompetente
myndighed en screening af det anmeldte projekt,
som afdækker væsentligheden af påvirkningerne,
hvorefter der tages stilling til eventuelt krav om
VVM-pligt.
Det anmeldte projekt ved Døstrup Vest er opført på
VVM-bekendtgørelsens bilag 1 under punkt 38:
”Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af
vindmøller med flere end 3 møller”.
Projektet er dermed omfattet af den fulde VVM-procedure med krav om udarbejdelse af en redegørelse. Forud for arbejdet med redegørelsen skal den
2
Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 587 af
27/05/2013 med senere ændringer)
29
kompetente myndighed offentliggøre projektets hovedtræk med henblik på at indhente ideer og forslag
fra offentligheden og andre myndigheder. Eventuelle input fra debatfasen skal indgå i den obligatoriske scoping (indholdet i VVM-redegørelsen), som
danner grundlaget for redegørelsen.
VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere
anlæggets direkte og indirekte virkninger på:
Oplysningskrav i VVM-redegørelsen
Jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 4:
1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder
tektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.
navnlig:
1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning
og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af
anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold.
4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som
langsigtede virkninger på miljøet, som følge af:
4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.
4.2. Luftforurening.
Mennesker, fauna og flora
Jordbund, vand, luft, klima og landskab
Materielle goder og kulturarv
samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf.
bekendtgørelsens § 5 stk. 2. Redegørelsen skal
desuden omfatte de oplysninger, som fremsættes i
bekendtgørelsens bilag 4, jf. bekendtgørelsens § 5
stk. 3, se faktaboksen.
1.2. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for
produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af
de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold.
1.3. Et skøn efter type og mængde over forventede
reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i
forbindelse med driften af det foreslåede projekt.
2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som
bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn
til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over
de væsentligste alternativer og alternative placeringer,
som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af
konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde
til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn
til virkningerne på miljøet.
3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig
grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning,
fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arki-
30
4.3. Støjbelastning.
4.4. Anvendelsen af naturlige råstoffer.
4.5. Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald.
4.6. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til
forudberegningen af virkningerne på miljøet.
5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes
anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om
muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.
6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte
oplysninger.
7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.
Oplysningskrav i miljørapporten
Jf. Miljøvurderingslovens bilag 1:
a) En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer.
g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel
væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens
eller programmets gennemførelse.
b) De relevante aspekter af den nuværende miljøsta- h) En kort skitsering af grunden til at vælge de altus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke ternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført,
gennemføres.
herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks.
c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsent- tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er
opstået under indsamlingen af de krævede oplysligt berørt.
ninger.
d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger
problemer på områder af særlig betydning for miljøet vedrørende overvågning, jfr. § 9, stk. 2, og § 11.
som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv
j) Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der
79/409/EØF og 92/43/EØF.
blev givet under ovennævnte punkter.
e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det
er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.
* Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede,
vedvarende og midlertidige, positive og negative
virkninger.
f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning* på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed,
fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer,
materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker
og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.
4.2.2 Miljøvurdering af planer og programmer
Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplaner for
vindmølleområdet skal miljøvurderes i henhold til
Miljøvurderingsloven3.
Formålet med at foretage miljøvurdering af planforslagene er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveausamt bidrage til integrationen af miljøhensyn under
udarbejdelsen og vedtagelsen af de pågældende
planer, når disse forudsættes at angive rammerne
for projekter, der kan få væsentlig indvirkning på
miljøet.
I henhold til Miljøvurderingslovens § 3 er det obligatorisk for myndigheder at foretage miljøvurdering af
planer og programmer, når disse fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter
omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 3 eller bilag
4. Vindmøller er opført på bilag 4, under punkt 3:
”Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion
(vindmøllleparker)”.
Der skal udarbejdes en miljørapport, som fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som følge af planforslagenes gennemførelse samt de rimelige alternativer med hensyn til planernes mål og geografiske
anvendelsesområde. Miljørapporten skal desuden
3
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og
programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer)
31
indeholde oplysningerne, som fremsættes i lovbekendtgørelsens bilag 1, jf. § 7 stk. 2, se faktaboksen
på forrige side.
4.3
Planforhold
4.3.1 Statslige mål og interesser
Energi, som kan produceres ved hjælpe af vindmøller og behandlingsanlæg til biomasse fremhæves i
den seneste landsplanredegørelse fra 2013 som afgørende elementer i den grønne omstilling i dansk
energiproduktion /1/. Regeringen indgik i 2012 en
energiaftale for perioden frem til 2020, som har til
fomål at omstille Danmark til en energiforsyning af
vedvarende energi i 2050 samt opfylde fælles EU
målsætninger på området /2/. En af målsætningerne
i aftalen er, at der frem mod 2020 opføres landvindmøller i et omfang, som vil medføre en samlet bruttotilførsel på 500 MW i kapaciteten. Udbygningen af
vindkraft på havet forventes herudover udbygget
med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære
havmøller. De fremtidige placeringsmuligheder sikres i energiaftalen bl.a. ved fortsat finansering af
Vindmøllerejseholdet, som har til formål at bistå
kommunerne med at fremme vindmølleplanlægningen.
Af Regeringens klimaplan 2013 fremgår det, at elproduktion fra vindmøller indgår som et konkret virkemiddel i forhold til at mindske udledningen af CO2
og dermed opfylde den statslige målsætning om, at
danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 % sammenlignet med niveauet i 1990
/3/.
32
Staten fremsætter de overordnede politiske visioner
og målsætninger for landsplanlægningen, som udgøres af de regionale udviklingsplaner (RUP) samt
kommuneplanerne. Herudover er der en række
overordnede restriktioner for arealanvendelsen i
medfør af Planloven, bl.a. friholdelse af de danske
kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er
afhængige af en kystnær placering. Kystnærhedszonen omfatter en 3 km bred zone langs alle landets kyster. Projektområdet er ikke omfattet af kystnærhedszone, idet afstanden til Mariager Fjord er
større end 6 km.
4.3.2 Regionens mål og interesser
Den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland
2012 omfatter overordnede visioner på energi- og
miljøområdet. Målsætningen på miljø- og energiområdet er, at minimum 50 % af energiforbruget i regionen i 2025 skal stamme fra vedvarende energikilder. /4/ Projektet vurderes at være i overensstemmelse med regionens udviklingsplan og målsætninger. Der er i henhold til Råstofplan 2012 ingen udlagte råstofgraveområder eller interesseområder inden for projektområdet /5/. Projektet vurderes på
baggrund heraf ikke at være i konflikt med regionens interesser i arealanvendelsen.
4.3.3 Kommunale mål og interesser
Rebild og Mariagerfjord Kommuner er blandt landets 76 klimakommuner, der har forpligtet sig til en
årlig reduktion af CO2-udledningen på minimum 2 %
i mindst 5 år. Rebild Kommune har således forpligtet sig til en årlig reduktion på 2 % i perioden 20102015, mens Mariagerfjord Kommune har forpligtet
sig til en reduktion på 2 % årligt i perioden 20082016 /6/.
I 2007 udledte Rebild Kommune 195.000 tons CO2
svarende til 6,7 tons per indbygger. I 2007 udgjorde
vedvarende energikilder 19 % af energiforsyningen i
Rebild Kommune. Ifølge Rebild Kommunes Klimastrategi 2011 er målsætningen, at 80 % af kommunens energiforsyning i 2040 skal komme fra vedvarende energikilder, mens målsætningen er 50 % for
2025. Kommunens initiativer i henhold til at bidrage
til disse målsætninger, er blandt andet at fremme
etableringen af biogasanlæg samt udbygge vindmøller på land /7/.
Ifølge Mariagerfjord Kommunes forslag til Klimastrategi 2011, vil kommunen bidrage til EU og Danmarks målsætninger om reduktion af drivhusgasudledningen med 1,5 % årligt i perioden 2007-2020.
Samtidig har Mariagerfjord Kommune en målsætning om at øge andelen af vedvarende energi med
20 % i perioden 2007-2020. En af kommunens klimastrategier er, at fremme udvidelsen af vindmøllekapaciteten i kommunen /8/.
En vurdering af CO2-udledningen i Mariagerfjord
Kommune, foretaget af Rambøll, viser, at der samlet
udledtes omkring 877.000 tons CO2 i 2007 svarende
til 20,7 tons per indbygger. Metan og lattergas fra
landbruget gav det største bidrag på ca. 37 % til
kommunens samlede udledning af drivhusgasser
/9/.
4.3.4 Kommuneplanlægning
Realisering af vindmølleprojektet ved Døstrup forudsætter, at Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udarbejder, med baggrund i retningslinjerne i
kommuneplanerne for opstilling af vindmøller, hver
sin lokalplan tilhørende kommuneplantillæg.
Kommuneplantillæggene udpeger området til vindmølleområde og fastsætter de overordnede rammer
for lokalplanerne.
Lokalplanerne udarbejdes i overensstemmelse med
kommuneplanernes retningslinjer og rammerne
fremsat i kommuneplantillæggene. Lokalplanområdet omfatter køreveje samt det nødvendige areal
omkring vindmøllerne.
Generelle krav i forhold til placering af vindmøller,
herunder afstandskrav i forhold til naboer, støjgrænser og luftfartsafmærkning m.v. gennemgås i afsnit
4.4 – Forhold til anden lovgivning.
Ved endelig vedtagelse af det nye plangrundlag skal
Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for:



hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de
udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning
hvorfor den vedtagne plan er valgt på
baggrund af rimelige alternativer, der
også har været behandlet, og
hvorledes myndigheden vil overvåge de
væsentlige miljøpåvirkninger af planernes realisering.
Rebild Kommune
Projektområdet indgår i et område, der i kommuneplanen er udpeget som potentielt vindmølleområde.
I forslaget til kommuneplantillæg for de fire vindmøller i Rebild Kommune fastlægges områdets anvendelse til tekniske anlæg i form af vindmøller. Kommuneplantillægget udstikker rammerne gennem
bl.a. retningslinjer for opstilling af 4 vindmøller, opstillingsmønster i det samlede område, totalhøjde,
udformning samt støjkonsekvenszoner i forhold til
boliger og anden støjfølsom arealanvendelse. Rammeområdet i Rebild Kommune vil omfatte køreveje
samt det nødvendige areal omkring vindmøllerne og
vil udgøre ca. 8 ha.
Nord for projektområdet ligger rammeområde
15.R900, som er et rekreativt område i form af en
golfbane. Rammeområdet regulerer lokalplan nr. 4.5
og lokalplan nr. 230, hvor sidstnævnte omfatter opførelse af ferielejligheder. Idet lokalplan nr. 230 ikke
er realiseret og projektet ikke længere er relevant,
vil lokalplan nr. 230 blive erstattet af en ny lokalplan
nr. 289, som ikke giver muligheder for ferielejligheder. Lokalplan nr. 289 vil køre sideløbende med
plangrundlaget for vindmølleprojektet. Efter lokalplan nr. 289 er vedtaget, og lokalplan nr. 230 bliver
aflyst, vil området ikke længere være klassificeret
som støjfølsom anvendelse. Området vil derfor heller ikke blive betragtet som støjfølsom anvendelse i
denne miljørapport..
Selve projektområdet omfatter ingen eksisterende
rammer for anvendelsen, men er omfattet af kommuneplanens retningslinjer for følgende udpegning:

Særligt værdifuldt landbrugsområde
I nærområdet er der desuden udpeget beskyttelseszoner om kirker med aftaleplaner, særligt værdifuldt
landskab, vandløb i større ådale, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og skovrejsningsområder /10/.
I Rebild Kommune vil lokalplanen give mulighed for
opstilling af 4 vindmøller. Det lokalplanlagte område
ligger indenfor rammeområdets afgrænsning og udgør ca. 8 ha.
Mariagerfjord Kommune
Projektområdet indgår i et område, der i kommuneplanen er udpeget som potentielt vindmølleområde.
I forslaget til kommuneplantillæg DØS.V.3 for vindmøllen i Mariagerfjord Kommune fastlægges områdets anvendelse til tekniske anlæg. Kommuneplantillægget udstikker rammerne gennem bl.a. retningslinjer for opstilling af 1 vindmølle, opstillingsmønster
i det samlede område, totalhøjde, udformning samt
støjkonsekvenszoner i forhold til boliger og anden
støjfølsom arealanvendelse.
Rammeområdet vil omfatte køreveje samt det nødvendige areal omkring vindmøllen og udgør ca. 2
ha. Ved vedtagelse af forslag til kommuneplantillægget for vindmøllen kan rammerne for det eksisterende vindmølleområde DØS.V.1 udtages af kommuneplanen i forbindelse med den næste revision
af denne. Vindmøllerne i det eksisterende vindmølleområde nedtages, inden de nye vindmøller idriftsættes.
33
Projektområdet er desuden omfattet af kommuneplanens retningslinjer for følgende udpegning:


Særligt værdifuldt landbrugsområde
Særligt værdifuldt landskab
I nærområdet er der desuden udpeget områder til
store husdyrbrug og særlige naturområder i kommuneplanen /11/.
I Mariagerfjord Kommune giver lokalplanen mulighed for opsætning af 1 vindmølle, og de eksisterende vindmøller nedtages. Det lokalplanlagte område ligger indenfor rammeområdets afgrænsning
og udgør ca. 2 ha.
4.3.5 Kommunens sektorplaner
En række sektorplaner for Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune kan omfatte projekter og/eller
restriktioner for arealanvendelsen. Der er på miljøområdet bl.a. udarbejdet planer inden for spildevand
og vandforsyning.
rådet er beliggende i hovedvandopland 1.2 Limfjorden, og er omfattet af Vandplan 2009-2015, som
blev vedtaget den 30. oktober 2014. Vandplanens
formål er at sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder
miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015
/12/.
Vindmøller indgår på statens ”tilladelsesliste”: Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og
anlæg. Dermed kan vindmøller placeres i NFI, hvis
tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelsen /13/.
4.4
Projektområdet er ikke beliggende i områder med
særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Der er ingen drikkevands- eller markboringer inden for minimum 300 m
af vindmøllerne. Der er registreret en geoteknisk boring ca. 20 m fra vindmøllen placeret længst mod
øst med beliggenhed i Mariagerfjord Kommune.
Vandplaner
Regionplanenernes retningslinjer for beskyttelse af
grundvandet er ophøjet til landsplandirektiv, og har
udgjort grundlaget for miljøregulering på vandområdet frem til den endelige vedtagelse af vandplanerne i medfør af Miljømålsloven4, som implementerer EU’s vandrammedirektiv anno 2000. Projektom-
Nærmeste målsatte, beskyttede vandløb er Skørbæk beliggende ca. 470 m nord for projektområdet.
Vandløbet er et tilløb til Simested Å, som har sit udløb i Hjarbæk Fjord, Natura 2000 område nr. 30.
Vurdering af projektets påvirkning af grundvand og
overfladevand fremgår af kapitel 10.
4
5
Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr.
932 af 24/09/2009 med senere ændringer)
34
Natura 2000-planer
Natura 2000-område nr. 30 ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Skals, Simested, Nørre Ådale” er i en afstand af mere end 7,5 km det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde i forhold til projektområdet. Natura 2000-planen for dette område er gældende i perioden 2010-2015, og de nye Natura
2000-planer er under udarbejdelse /14/. Redegørelse for eventuelle påvirkninger af internationale
naturbeskyttelsesområder fremgår af rapportens kapitel 9.
Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til
opstilling af vindmøller (CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009)
Forhold til anden lovgivning
4.4.1 Vindmøllecirkulæret
Vindmøllecirkulæret5 er udstedt i medfør af planloven. Baggrunden for cirkulæret er, at dansk klimaog energipolitik har fastsat en målsætning om, at
andelen af vedvarende energi skal forøges, og at en
del af udbygningen med vedvarende energi skal ske
med vindmøller. Således skal mindst 30 % af det
samlede energiforbrug i 2025 komme fra vedvarende energikilder. Det langsigtede mål er, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler.
Cirkulæret fastsætter bestemmelser for planlægningen af elproduktion fra vindmøller, som udgør en
vigtig del af den danske energipolitik. En bæredygtig
udbygning med vindmøller nødvendiggør, at der
gennem planlægningen og landzonesagsbehandlin-
gen tages omfattende hensyn, ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til
nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske
værdier og de jordbrugsmæssige interesser.
Af cirkulæret fremgår, at vindmøller fortrinsvis skal
opstilles i grupper. Der må ikke planlægges for vindmøller med en totalthøjde på 150 m og derover, og
afstanden til nabobeboelser skal være minimum 4
gange vindmøllens totalhøjde.
Kommuneplanen tilvejebringer rammer for lokalplanlægningen for vindmøller. Når kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen udpeger et eller flere områder til opstilling
af vindmøller, skal dette område eller områdernes
størrelse være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller den enkeltstående vindmølle. Den enkelte lokalplan skal indeholde bestemmelser om
møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende, jf. § 4.
Udvikling i retning af stadigt større og mere effektive
vindmøller har medført stigende krav til valget af
placeringsmuligheder. En fortsat udbygning med
vindmøller på land nødvendiggør derfor, at der, udover hensynet til vindressourcen tages hensyn til
både landskabelige påvirkninger og øvrige interes-
ser i det åbne land, herunder nabobeboelser. Vindmøllecirkulæret har en tilhørende vejledning, som
uddyber baggrunden for cirkulæret og præciserer de
hensyn til omgivelserne, der skal varetages gennem
planlægningen og landzoneadministrationen for
vindmøller.
landzonetilladelse eller en eventuel VVM-tilladelse.
Anmeldelsen sker i forbindelse med ansøgning om
byggetilladelse og skal ledsages af støjberegninger
for mølletypen, der viser, at støbelastningen både
indendørs og udendørs kan overholdes i henhold til
kravene i bekendtgørelsens § 4.
Af vejledningen6 fremgår det, at vindmøllecirkulæret
skal ses i sammenhæng med Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land
/15/, de statslige interesser i kommuneplanlægningen /16/, VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Vejledningen præciserer således, at de
hensyn, som cirkulæret foreskriver, skal ske i forhold til både den landskabelige påvirkning og de øvrige interesser i det åbne land. Desuden uddyber
vejledningen bl.a. forholdende vedrørende vindmøllernes højde, beliggenhed og antal samt eventuelle
undtagelser.
Støjgrænser for ”almindelig” vindmøllestøj
Boligområder, sommerhusområder o.l. (støjfølsom
arealanvendelse):
4.4.2 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med
Vindmøllebekendtgørelsen7. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for støj fra vindmøller, herunder lavfrekvent støj.
Støjgrænser for lavfrekvent vindmøllestøj
Indendørs for beboelse i det åbne land samt indendørs for al støjfølsom arealanvendelse:
Bekendtgørelsen fastsætter endvidere krav om anmeldelse af vindmøller. Anmeldelse kan tidligst ske,
når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, en
39 dB(A) / 37 dB(A) for vindhastigheder på
henholdsvis 8 m/s eller 6 m/s.
Udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelse i
det åbne land:
44 dB(A) / 42 dB(A) ) for vindhastigheder på
henholdsvis 8 m/s eller 6 m/s.
20 dB(A) for vindhastigheder på både 8 m/s
og 6 m/s.
Redegørelse og vurdering vedrørende støjpåvirkning indgår i rapportens kapitel 11.
6
Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til
opstilling af vindmøller (VEJ nr. 9296 af 22/05/2009)
7 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 1284 af
15/12/2011)
35
4.4.3 Vejloven
Offentlige veje er inddelt i hovedlandevej og kommuneveje. I henhold til Vejloven er Vejdirektoratet
ansvarlig for administrationen af hovedlandeveje,
mens kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommuneveje. Det er således kommunen
der afgør, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges. Kommnunen har desuden mulighed for at lade
almene9 veje og private fællesveje optage som kommuneveje, jf. § 23.
8
plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale
naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder).
Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre
eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet
til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i
de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der
er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål.
Vejlovens bestemmelser vedrører bl.a. bestemmelser omkring vejplanlægning, afstandskrav i forhold
til eksisterende veje, placering og forvaltning af byggelinjer samt ekspropriation.
EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har
til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for
de vilde fuglearter i EU.
Fra projektområdet skal etableres tre nye permanente vejadgange med tilslutning fra kommunevejen
Rosbjergvej. De nærmere vilkår i forbindelse med
etablering af adgangsvejene aftales mellem lodsejer(e) og den kommunale vejmyndighed.
Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og
så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområder, og hører dermed ind under Natura
2000-netværket.
4.4.4 Habitatbekendtgørelsen
Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og
8
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 1048
af 03/11/2011 med senere ændringer)
9 Almene veje, fx veje, gader, broer eller pladser, der er
åbne for almenheden, men som ikke administreres af det
offentlige iht. lov, vedtægt eller deklaration (§ 23, stk. 2)
36
EF-habitatområder er områder, der er udpeget på
baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning
for EU.
områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige
fremmes.
Jf. habitatbekendtgørelsen10 er myndighederne internationalt forpligtet til at beskytte og bevare
plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi.
Redegørelse for projektets eventuelle påvirkning af
Natura 2000 områder indgår i rapportens kapitel 9.
I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder, 261 habitatområder, 113 fuglebeskyttelsesområder samt 27 Ramsarområder. EF-habitatdirektivet11 har til formål at beskytte naturtyper og arter,
der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 12har til formål at udpege og
sikre levesteder for fugle. Områderne betegnes
samlet Natura 2000-områder.
Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale
naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe
Kommunen skal ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer til skade for de
arter og naturtyper, som Natura2000-områderne er
udpeget for. Det gælder uanset om projektet ligger
udenfor eller indenfor et Natura 2000-område. Planer og projekter skal derfor vurderes efter de
10
11
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007 med senere ændringer)
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer.
12 Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse
af vilde fugle med senere ændringer)
samme retningslinjer uanset om projektområdet ligger indenfor eller udenfor et Natura 2000-område.
Hvis det ikke kan afvises ved en foreløbig Natura
2000-konsekvensvurdering, at projektet kan medføre en påvirkning af et Natura2000-område, skal
der foretages en fuld Natura 2000-konsekvensvurdering som beslutningsgrundlag for myndighedernes sagsbehandling af betydning for Natura 2000området.
Projektområdet ligger ikke inden for internationale
naturbeskyttelsesområder. Natura 2000-område nr.
30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad bæk beliggende
sydvest for projektområdet i en afstand > 7,5 km er
det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Natura 2000-området udgøres af EF-habitatområde nr. 30 (H 30) samt EF-fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 og 24 (F 14 og F 24).
Bilag IV-arter
Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at
indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige
udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i
bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i
Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod
beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngleeller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget, og om der
13
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr.
951 af 03/07/2013 med senere ændringer)
kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for arterne efter etableringen af vindmøllerne. Forekomst
af disse arter er beskrevet i kapitel 9.
4.4.5 Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven13 har til formål at værne om
Danmarks natur og miljø. Loven omfatter særlig beskyttelse mod tilstandsændringer af en række naturtyper benævnt § 3 områder, disses vilde planter og
dyr samt deres levesteder. Naturtyperne omfatter
moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe samt
overdrev og heder, som hver for sig eller i sammenhæng med § 3 søer har et areal på mindst 2.500 m 2.
Desuden omfatter beskyttelsen søer og vandhuller
med et areal på mindst 100 m 2 samt udpegede
vandløb.
Herudover har loven til formål at beskytte de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og
undervisningsmæssige værdier. Forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder af betydning for dyr,
planter, landskabelige og kulturhistoriske interesser
samt give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet.
En række restriktioner samt beskyttelseslinjer/zoner
er gældende i medfør af Naturbeskyttelsesloven,
herunder bl.a.:
Sø- og å-beskyttelseslinjer (150 m)
Skovbyggelinjen (300 m)
14
Bekendtgørelse af lov om skove (LBK nr. 678 af
14/06/2013 med senere ændringer)
Fortidsminder (100 m)
Kirker (300 m v/ højder > 8,5 m)
Projektområdet omfatter ingen § 3 beskyttede naturtyper ud over en beskyttet sø beliggende ca 20 meter sydvest for vindmøllen længst mod øst med placering i Mariagerfjord Kommune. Projektområdet
omfatter ingen fortidsminder, kirker eller beskytteseszoner i forhold til disse. Der er et beskyttet jorddige ca. 60-180 m fra de to vindmøller med den østligste placering i Rebild Kommune. Sten- og jorddiget forløber parallelt med motorvejen.
4.4.6 Skovloven
Skovloven14 har til formål at bevare og værne landets skove, øge skovarealet samt fremme bæredygtig drift.
Når særlige grunde taler for det, kan fredskovspligten ophæves. Det er Naturstyrelsen, der afgør om
fredsskovpligten kan ophæves. Det er ligeledes Naturstyrelsen, der sætter vilkår for rejsning af erstatningsskov.
Der er fredskov ca. 60 meter øst for den nordligst
placerede vindmølle. Der bliver ikke vingeoverslag
over fredskoven, og kran-/vendeplads skal holdes
uden for fredskoven.
4.4.7 Museumsloven
Hovedformålet med Museumsloven15 er at sikre kultur- og naturarven i Danmark. Dette sker bl.a. ved at
15
Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 358 af
08/04/2014)
37
sikre, at der ikke foretages ændring i tilstanden af
sten- og jorddiger og lignende samt fortidsminder.
Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder,
skal arbejdet standses i det omfang, det berører
fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til Kulturstyrelsen eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. § 27 stk. 2.
Ifølge Museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund af søgefelter foretages en vurdering af, om et område rummer fortidsminder, der skal undersøges nærmere. Hvis forundersøgelsen ikke viser fortidsminder, frigives området til anlægsarbejdet. Med en forundersøgelse kan
bygherre undgå forsinkelser i anlægsfasen. En forundersøgelse finansieres af bygherren, og er ikke
noget lovkrav.
Der er ikke registreret fund eller fortidsminder inden
for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet.
Den nordligst placerede vindmølle ligger ca. 62 m
vest for et beskyttet jorddige. Desuden skal der lægges en adgangsvej igennem et beskyttet jorddige.
16
Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme (LBK
nr. 616 af 01/06/2010 med senere ændringer)
17 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme
(VEJ nr. 97 af 22/11/2010)
38
Etablering af vendeplads, adgangsvej m.v. kræver
dispensation fra Museumslovens 29a, såfremt en
del af et sten- og jorddige nedlægges eller ændres.
4.4.8 Landbrugslov og jordbrugsinteresser
Ophævelse af landbrugspligt sker i medfør af Landbrugsloven16. Brugs- eller lejeaftale om opstilling af
en vindmølle på en landbrugsejendom kræver
NaturErhvervstyrelsens tilladelse, hvis den enkelte
vindmølles grundareal er over 25 m2, eller hvis aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år, jf. kapitel 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme17. En ophævelse af landbrugspligten i
forbindelse med udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og eventuelle adgangsveje vil ligeledes kræve NaturErhvervstyrelsens tilladelse.
bl.a. skal lægges vægt på at bevare de bedst egnede landbrugsjorde, så vidt muligt at mindske arealinddragelsen samt at tage hensyn til de berørte
landbrugsejendomme. I lokalplanlægningen skal
dette bl.a. ske ved, at der udover køreveje så vidt
muligt kun udlægges areal til opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle.
4.4.9 Lov om luftfart
Luftfartslovens19 § 67a fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller
mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen.
Anlæggene må ikke opføres, før Trafikstyrelsen har
udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at
ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af, at hindringen afmærkes
eller dens højde nedsættes.
Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige
interesser under kommune- og lokalplanlægningen18 foreskriver blandt andet, at der ved overgang
af landbrugsjorder til ikke-jordbrugsmæssige formål
Med en totalhøjde på 140 m er de fem vindmøller i
dette projekt omfattet af loven, og skal derfor anmeldes til Trafikstyrelsen.
18
19
Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr.
9174 af 19/04/2010)
Bekendtgørelse af lov om luftfart (LBK nr. 1036 af
28/08/2013 med senere ændringer)
5 Scoping: miljøvurderingens fokus
5.1

Idéfasen
Idefasen er 1. offentlighedsfase. Vindmølleprojektet
har været offentliggjort med et debatoplæg på Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og i lokalaviser i perioden fra 15. oktober
2014 til 12. november 2014. Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer
til indholdet i miljørapporten.
I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Project A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer
om projektet på www.VindparkDostrupVest.dk. De
indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen efter aftale med kommunerne. Kommunerne har modtaget henvendelser fra følgende
parter:


Nordjyllands Historiske Museum: Risiko
for ukendte fortidsminder. Anbefaler en
arkæologisk forundersøgelse
Stutteri Volstrupgaaard: Ønske om flytning/fjernelse af projekteret mølle vest
for Rosbjergvej samt visualisering af
møllerne set fra ejendommen Løgstørvej
125.
5.2
Høring af berørte myndigheder
I forhold til miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan for projektet er der
desuden foretaget høring af berørte myndigheder,
som har haft mulighed for at komme med bemærkninger til det fremsendte scoping-notat, der danner
baggrund for vægtningen i nærværende miljørapport. Der er ikke indkommet bemærkninger fra andre myndigheder.
5.2.1
Projekttilpasning i forbindelse med miljøvurdering
Mange af de foreslåede temaer til miljørapporten er
lovpligtige at miljøvurdere, men særlige temaer og
vinkler kan inddrages. Efter en administrativ behandling af høringssvarene har Rebild Kommune og
Mariagerfjord Kommune besluttet at følgende ideer
og forslag skal inddrages i miljørapporten sammen
med de lovpligtige temaer og andre temaer, som er
beskrevet i scopingnotatet.


Reglerne for tilsyn med møllerne efter de
er sat op.
Møllen vest for Rosbjergvej har vingeoverslag ind over vejen. De sikkerhedsmæssige forhold skal beskrives i miljørapporten (isnedfald og havari), samt
hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der
kan tages.


Der skal være støjberegninger ved 0-alternativet.
Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune ser gerne, at de nye støjmålinger
ved vindmølleområdet Døstrup/Finnerup
fremgår af støjberegningerne.
Den nordligste mølle har vingeoverslag
ind over fredskovsudpegningen. Fredskovsudpegningen ser ud til, at være forrykket ift. skoven. Rebild Kommune har
skrevet til Naturstyrelsen om fredskovsudpegningen kan flyttes hen på skoven.
Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning
og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi
(VE-loven) nævnes og kommenteres i miljørapporten men afklares i praksis i andet regi.
Støjmålinger fra de eksisterende 5 vindmøller ved
Døstrup/Finnerup vil indgå i støjberegningerne af
projektet i forbindelse med, at Eurowind Project A/S
indsender den lovpligtige støjanmeldelse til kommunerne.
39
6 Visualiseringer
Visualiseringer består af fotos af projektområdet,
hvor de 5 Siemens SWT-3,2-113 møller indplaceres
med den rigtige position og højde i landskabet. Det
giver mulighed for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både for i de nære områder og
fra områder på større afstand, hvor møllerne stadig
vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet.
6.1
Metode
Der er udvalgt 12 fotopunkter omkring vindmølleområdet ved Døstrup Vest, som er anvendt til visualiseringer af projektet. Formålet har været at visualisere
de 5 møller fra forskellige vinkler og afstande, hvor
møllerne vil være synlige for offentligheden og sammenligne med de eksisterende forhold, herunder eksisterende og planlagte møller og andre tekniske
anlæg indenfor en afstand af 28 x møllehøjden, dvs.
3.920 meter. Desuden er der foretaget visualiseringer fra særlige landskabselementer til vurdering af
møllernes påvirkning af indsigt og udsigt fra Hørby
Kirke, Rørbæk Kirke og Stenild Kirke. Enkelte visualiseringer har fokus på betydningen af møllerne for
de trafikale forhold omkring E 45 og Løgstørvej. En
visualisering fra enkeltejendomme vil blive foretaget,
hvis ejerne ønsker det i forbindelse med deres
eventuelle ansøgning om erstatning for værditab
gennem den såkaldte værditabsordning.
Fotos er optaget med kamera på stativ således, at
billedet svarer omtrent til en øjenhøjde på 1,6 meter.
Alle fotos er optaget med et fast 50 mm objektiv på
et såkaldt ’full-frame’ digitalt spejlrefleks kamera, således at billedrammen så vidt muligt svarer til det
40
menneskelige synsfelt, hvis man selv stod på stedet. For bestemmelse af placeringen anvendes
GPS-aflæsning, ligesom kontrolpunkter i landskabet
optages med GPS. Kontrolpunkter, som eksempelvis eksisterende møller eller bygninger mv., bruges
til at retningsbestemme hvert enkelt foto.
Visualiseringer af møllerne er udarbejdet i WindPRO, udviklet af EMD, Energi- og Miljødata. Dette
program kan ved hjælp af bestemmelseskoordinater
opstille vindmøller på præcise placeringer, og herudfra generere visualiseringer på baggrund af fotos
optaget i de pågældende områder. Visualiseringerne er baseret på vindmøllemodeller fra Windpro’s møllekatalog, her en Siemens SWT-3.2-113
(rotordiameter 113 meter, navhøjde 83,5 meter).
Møllevingerne er på visualiseringerne generelt "drejet" efter den i Danmark fremherskende vind fra sydvest.
For at gøre visualiseringerne sammenlignelige, er
alle visualiseringer gengivet i samme forstørrelse.
Alle visualiseringer vises sammen med de tilsvarende fotos af området, som det ser ud i dag. Fra
enkelte standpunkter vil alle vindmøllerne ikke
kunne være indenfor et almindeligt billedfelt. For
disse er der udarbejdet dobbelt brede panoramavisualiseringer for så vidt muligt at få plads til projektforslaget i billedet. Visualiseringerne er dog ikke beskåret i højden, forstørret eller formindsket.
På visualiseringerne er de eksisterende 5 vindmøller
ved Døstrup Vest fjernet i programmet Photoshop,
da de skal skrottes, hvis de 5 nye møller skal opstilles som ansøgt.
6.2
Gennemgang af visualiseringer
Afstandene fra fotopunkterne til møllerne er baseret
på koordinater for placering af den nærmeste mølle
og selve fotopunktet. Afstandene til nærmeste mølle
fremgår af tabel 6-1. Fotopunkterne fremgår af kortet på figur 6-0.
I nærzonen (afstande op til 4,5 km fra møllerne) er
der taget 9 fotos og i mellemzonen (afstande 4,5-10
km) er der taget 3 fotos. Fokus har været lagt på
nærzonen, hvor møllerne er mest synlige og dominerende. Der er ikke taget fotos fra fjernzonen (afstande over 10 km), da møllerne enten ikke vil
kunne ses i det kuperede landskab eller vanskeligt
kan erkendes på en almindelig farvekopi. Muligvis
vil møllerne være synlige fra visse områder i fjernzonen i meget klart og solrigt vejr fra højtliggende,
åbne områder uden beplantning. Fotos er taget
primo oktober 2014 under optimale vejrforhold med
klart vejr. Der var dog stadig blade på træerne, og
nogle af møllerne vil kunne ses tydeligere efter løvfald. Visualiseringerne er vist i figur 6-1 til 6-12, med
den nuværende situation uden de 5 planlagte møller
(0-alternativet) og situationen med de 5 møller indplaceret på fotos. Visualiseringerne er vist på liggende A-4 side for at kunne betragtes i naturligt
størrelsesforhold ved normal læseafstand (ca. 40
cm). Visualiseringerne er nærmere kommenteret i
kapitel 8.
Figur 6-0:
Fotopunkter til
visualiseringer
indtegnet sammen
med de møller ved
Døstrup Vest.
Fotoretning fremgår
af pilene.
Nummereringen
henviser til numrene
i Tabel 6-1.
Tabel 6-1: Fotopunkter med angivelse af afstand
til nærmeste mølle
Fotopunkt
nr. og sted
Afstand til
nærmeste
mølle, km
Visualiseringszone
1: Døstrup
ved Volstrupvej
1,7
Nærzone
2: Døstrupvej
ved E 45
1,2
Nærzone
3. Hobro ved
Jeppe Aakjærs Vej
4,7
Mellemzone
4: Hvilsom
5,8
Mellemzone
5: Hørby
Kirke
2,8
Nærzone
6: Løgstørvej
2,4
Nærzone
7: Rørbæk
Kirke
3,4
Nærzone
8: Skivevej
7,1
Mellemzone
9: Snæbum
ved Skråvejen
4,3
Nærzone
10: Stenild
Kirke
1,4
Nærzone
11. Volstrupvej ved golfbane
0,7
Nærzone
12. Nordre
Ringvej ved E
45
1,0
Nærzone
41
Figur 6-1a:
1. Set fra
Døstrup ved
Volstrupvej,
eksisterende
forhold
42
Figur 6-1b:
1. Set fra
Døstrup ved
Volstrupvej,
fremtidige
forhold
43
Figur 6-2a:
2. Set fra
Døstrupvej ved
E45,
eksisterende
forhold
44
Figur 6-2b:
2. Set fra
Døstrupvej ved
E45, fremtidige
forhold
45
Figur 6-3a:
3. Set fra
Hobro ved
Jeppe Aakjærs
Vej,
eksisterende
forhold
46
Figur 6-3b:
3. Set fra
Hobro ved
Jeppe Aakjærs
Vej, fremtidige
forhold
47
Figur 6-4a:
4. Set fra
Hvilsom,
eksisterende
forhold
48
Figur 6-4b:
4. Set fra
Hvilsom,
fremtidige
forhold
49
Figur 6-5a:
5. Set fra
Hørby Kirke,
eksisterende
forhold
50
Figur 6-5b:
5. Set fra
Hørby Kirke,
fremtidige
forhold
51
Figur 6-6a:
6. Set fra
Løgstørvej,
eksisterende
forhold
52
Figur 6-6b:
6. Set fra
Løgstørvej,
fremtidige
forhold
53
Figur 6-7a:
7. Set fra
Rørbæk Kirke,
eksisterende
forhold
54
Figur 6-7b:
7. Set fra
Rørbæk Kirke,
fremtidige
forhold
55
Figur 6-8a:
8. Set fra
Skivevej,
eksisterende
forhold.
.
56
Figur 6-8b:
8. Set fra
Skivevej,
fremtidige
forhold.
Møllerne vil fra
denne position
ikke kunne ses
for bakker og
træer. I stedet er
møllerne vist
som tegninger
med den
størrelse og
position, de ville
have, hvis der
var frit udsyn til
dem fra
fotopunktet.
57
Figur 6-9a:
9. Set fra
Snæbum ved
Skråvejen,
eksisterende
forhold
58
Figur 6-9b:
9. Set fra
Snæbum ved
Skråvejen,
fremtidige
forhold
59
Figur 6-10a:
10. Set fra
Stenild Kirke,
eksisterende
forhold
60
Figur 6-10b:
10. Set fra
Stenild Kirke,
fremtidige
forhold
61
Figur 6-11a:
11. Set fra
Volstrupvej ved
golfbanen,
eksisterende
forhold
62
Figur 6-11b:
11. Set fra
Volstrupvej ved
golfbanen,
fremtidige
forhold
63
Figur 6-12a:
12. Set fra
Volstrupvej ved
Golfbane,
eksisterende
forhold
64
Figur 6-12b:
12. Set fra
Volstrupvej ved
Golfbane,
fremtidige
forhold
65
7 Mennesker, sundhed og samfund
I dette kapitel fremlægges miljørapportens resultater
for de direkte og de indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og
samfund. Fokus er rettet mod væsentlige indvirkninger for de nærmeste naboer og arealanvendelsen i
forhold til projektet, og der gøres rede for erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet.
Af VVM-vejledningen /1/ fremgår det, at miljøet eller
omgivelserne, der skal indgå i beskrivelsen og
VVM-vurderingen omfatter:
Befolkningen:
Enhver hvis tilværelse kan tænkes at blive
påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser, uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte
mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis
anlægget indebærer væsentlige ændringer af
kendte landskaber eller rekreative arealer.
Socioøkonomi:
De afledte socioøkonomiske forhold som en
mulig følge af miljøpåvirkningen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det
vil sige grundlaget for et områdes sociale
struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen
på indtægtsgrundlaget for tredjemand som
følge af de forventede miljøpåvirkninger.
66
7.1
Metode
Data- og videngrundlaget for dette kapitel er de undersøgelser og vurderinger, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af denne miljørapport,
som er en kombineret VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan. Kapitlet omfatter med udgangspunkt i disse
data en kvalitativ redegørelse for de miljøparametre,
der kan påvirke mennesker og sundhed væsentligt.
Grundlaget for den socioøkonomiske beskrivelse er
dels bygherres oplysninger om vindmøllernes etablering og drift samt Energinet.dk´s informationer om
værditabsordningen og kommunernes og statens
oplysninger om arealanvendelsen.
I projektet er det relevant at undersøge den mulige
påvirkning af landbrugsdriften som følge af ændring
i arealanvendelsen og inddragelse af landbrugsjord
til adgangsveje samt kranpladser og selve møllefundamenterne. De rekreative områder eller anlæg,
som vurderes at have betydning for det lokale turismeerhverv og befolkningen, er også undersøgt i forhold til miljøpåvirkninger.
Påvirkning af naboer er et af de vigtige emner i kapitlet. Hensynet til naboer er af stor væsentlighed,
da vindmøllerne medfører en visuel påvirkning af
landskabet samt kan medføre støj samt skyggeeffekt. Konklusionerne fra de øvrige kapitler om støj,
skyggekast og landskabspåvirkning inddrages i
dette kapitel, og der gøres rede for sikkerhedsaspekter forbundet med vindmøllernes placering
nær veje.
7.2
Eksisterende forhold
Beskrivelsen af de eksisterende forhold er i dette
kapitel koncentreret omkring arealanvendelsen, rekreative områder samt omkringliggende landsbyer
og ejendomme.
Arealanvendelsen i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er domineret af landbrugsdrift. Markerne, hvor vindmøllerne skal opstilles er privatejede. Vindmølleområder ligger ca. 1,7 km sydvest
for landsbyen Døstrup og ca. 6 km nordvest for Hobro. Indbyggertallet er pr. 1. januar 2014 opgjort til
338 personer for Døstrup og 11.736 for Hobro. /2/
Vindmølleområdet er beliggende i et område præget
af landbrugsdrift og med spredt bebyggelse i form af
enkeltboliger samt landbrugsejendomme med tilhørende driftsbygninger. Øst for projektområdet er der
5 eksisterende møller med en totalhøjde på 68,5
meter. De eksisterende vindmøller nedtages forud
for etablering af de nye vindmøller. Projektområdet
grænser op til et rekreativt område i Rebild Kommuneplan, der omfatter et rammeområde for en golfbane /3/. Området er ikke udlagt til støjfølsom anvendelse.
I afstande over 570 meter fra de planlagte vindmøller ligger en række beboelser, der karakteriseres
som beboelser i det åbne land.
7.3
Vurdering
I forbindelse med vurdering af virkninger på mennesker og samfund er det særligt gener for naboer, der
skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav
om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser
skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det
vil svare til et afstandskrav på minimum 560 meter
fra hver vindmølle i projektet vest for Døstrup. Der
ligger ingen beboelser inden for denne afstand,
hvorved afstandskravet er overholdt. Nærmeste bolig ligger ca. 570 meter fra nærmeste vindmølle.
Området, hvor vindmøllerne opstilles, er normalt tilgængeligt for offentligheden via de nye adgangsveje. Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen
blive søgt etableret adgangsforbud i forbindelse
med opsætning af mølletårn og montage af nacelle
og vinger. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i
samarbejde med de relevante myndigheder, inden
anlægsarbejdet påbegyndes. Specialtransport af
møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til
og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver
afstemt med vejmyndighederne i kommunerne. Politiet vil af hensyn til trafiksikkerheden blive orienteret
om anlægsarbejdets start og omfang, så skiltning og
andre nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan
blive iværksat.
7.3.2
7.3.1 Virkninger under anlægsfasen
Anlægsperioden forventes at vare 3-5 måneder. I
denne periode vil der lokalt være øget tung trafik og
støj i forbindelse med etablering af adgangsveje, arbejde med fundamenter og selve opsætningen af
vindmøllerne.
I projektet etableres montageveje i samme tracé
som de fremtidige permanente adgangsveje til vindmøllerne. Lokalt vil ejendommene i nærheden af vejadgangene opleve den øgede trafik og støj. I forhold til den øvrige trafik vil der være en minimal
øget risiko for farlige situationer, når lastbiler og øvrige transporter skal dreje fra landevejen og ned
mod anlægsområdet. Da generne for naboerne og
den øvrige trafik har en begrænset varighed, vurderes påvirkningerne af mennesker, og sundhed at
være moderate.
Virkninger i driftsfasen
Nærpåvirkning af naboer – støj
Driften af vindmøller kan give anledning til støj fra
gear, generator samt fra vingernes bevægelse gennem luften. Grænseværdier for støj og lavfrekvent
støj er fremsat i Vindmøllebekendtgørelsen /4/.
Der er foretaget støjberegning for alle naboejendomme i umiddelbar nærhed til projektområdet. Alle
ligger udenfor den påkrævede minimumsafstand på
4 gange vindmøllens totalhøjde, dvs. mere end 560
meter fra vindmøllerne. Ingen af de beregnede støjniveauer overskrider grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 eller 8 m/s, og kravene i bekendtgørelsen for såvel almindelig støj som lavfrekvent støj
er overholdt ved samtlige nabobeboelser, se kapitel
11.
Så længe grænseværdierne er overholdt, anses
støjen ikke for at være et sundhedsmæssigt problem. Der er ikke udpeget rekreative områder, hvor
støjkravet for støjfølsom arealanvendelse ikke kan
overholdes. Golfbanen er ikke klassificeret som støjfølsom anvendelse.
Da projektet overholder støjkravene for såvel almindelig støj samt lavfrekvent støj er det vurderet, at
støj fra vindmøllerne ikke vil udgøre et sundhedsmæssigt problem for omkringboende. Støjforholdene og forholdene omkring lavfrekvent støj er nærmere beskrevet i kapitel 11.
Nærpåvirkning af naboer – lys, skyggekast og refleksioner
Vindmøller i drift kan medføre påvirkninger fra den
lovpligtige luftfartsafmærkning med lys samt fra
skyggekast og refleksioner fra vindmøllernes vinger,
når de roterer i sollyset. Disse påvirkninger forebygges allerede i planlægningen gennem bl.a. afstandskravene til naboer på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde, jf. vindmøllecirkulæret /5/.
Trafikstyrelsen fremsætter kravene til lys- og farveafmærkning af vindmøllerne i medfør af Luftfartsloven – dette af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed /6/.
Minimumskravene for afmærkning af vindmøller i
højder op til 150 meter over terræn omfatter farveafmærkning med hvid på vinger, nacelle og de øverste 2/3 af mølletårnet samt to lavintense, faste røde
hindringslys øverst på generatorhuset (nacellen) /7/
Kravene til luftfartsafmærkning vurderes på baggrund af afstanden til naboer ikke at give anledning
til væsentlige gener for omkringboende.
67
Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har i
henhold til vejledningen til vindmøllecirkulæret /8/
fastsat en grænseværdi i kommuneplanen på 10 timers reel skyggekast pr. år for nabobeboelser. Resultaterne af de udførte skyggeberegninger, jf. kapitel 12 viser, at grænseværdierne er overholdt med
god margin i forhold til naboer med undtagelse af to
naboejendomme, som vil kunne blive udsat for
skyggekast i op til 13 timer om året. Det er derfor
påkrævet, at der foretages skyggestop af de pågældende vindmøller i de relevante tidsrum således, at
grænseværdierne kan overholdes ved alle naboer.
Driftstoppet vil medføre et mindre produktionstab,
men er af hensyn til omkringboende en forudsætning for projektets gennemførsel. Det er vurderet, at
skyggekast i mindre end 10 timer reel tid om året
ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naboer.
Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller.
Refleksioner minimeres ved, at der i lokalplanen
fastsættes en øvre grænse for overfladens glanstal.
Glanstal under 30 vurderes ikke at kunne give anledning til væsentlige gener for omkringboende i forhold til refleksion af sollys, når vindmøllerne er i
drift.
Samlet vurderes det, at afstanden til nabobeboelser
på minimum 570 m, krav om installation af skyggestop samt bestemmelser om bl.a. glanstal i lokalplanen vil betyde, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naboer i forhold til lys, skygger
og refleksioner. Den samlede redegørelse for lys,
skygger og refleksioner fremgår af kapitel 12.
68
Nærpåvirkning af naboer - visuel påvirkning
En påvirkning af naboer, som det er sværere at
gøre noget ved, er den visuelle påvirkning fra de
140 meter høje vindmøller. De visuelle gener er beskrevet og vurderet i kapitel 8 og visualiseringer af
det påtænkte projekt er fremlagt i kapitel 6. Vindmøllerne kan ændre flere naboers visuelle oplevelse
af nærmiljøet. Hvorvidt denne ændring er en gene
og i hvor høj grad, er individuelt og subjektivt. Men
der er ingen tvivl om, at der fra enkelte ejendomme
vil være en ændring i udsigten over landskabet,
samt at vindmøllerne visse steder vil kunne fremstå
som dominerende i landskabet. I kapitel 8 redegøres for, hvordan der ved enkeltejendomme eventuelt
kan etableres skærmende beplantning for at afværge de visuelle gener. Dette skal i givet fald afvejes med værdien af udsigten til landskabet i øvrigt.
Socio-økonomisk indvirkning på landbrug og turisme
I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil
der permanent blive inddraget et samlet areal på op
ti ca. 3.000 m2 pr. vindmølle. Der inddrages desuden areal til 1,5 km adgangsvej med en bredde på
5,5 meter svarende til et samlet areal på i alt 8.250
m2. Kranpladserne anlægges efter samme princip
som adgangsvejene med stabilgrus og er permanente af hensyn til senere servicering. Herudover
skal der være områder, hvor vingerne kan aflades
fra lastbiler og områder til parkering af køretøjer..
Arealet forsøges begrænset således, at landbrugsdriften påvirkes mindst muligt. Samlet set er de områder, der inddrages fra landbrugsdriften så små, at
det vurderes ikke at påvirke økonomien i lokalområdet.
Projektet vil heller ikke påvirke grundlaget for områdets sociale struktur og erhvervsliv væsentligt, idet
projektet erstatter et eksisterende vindmølleområde
med 5 ældre vindmøller, som nedtages. Placeringen
i nærområdet til golfbanen vurderes ikke at medføre
en væsentlig negativ begrænsning for denne, idet
vindmølleområdet placeres uden for natur- og landskabsudpegninger i kommuneplanerne og i landbrugsområde i retning af overordnede veje, hvor de
rekreative interesser er begrænsede.
Radiokæder
Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som
opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemaster. Sikkerhedsafstanden afhænger af de
konkrete placeringer i forhold til masterne, men en
sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m anses
normalt for at være tilstrækkelig. En søgning på
Frekvensregistret på www.itst.dk har vist, at der ikke
er radiokæder i nærheden af projektet, som møllerne kan påvirke. De nærmeste radiokæder passerer mere end 500 (syd for) fra vindmøllerne, jf. figur
7-1.
den anbefalede afstand på mindst 1,7 gange totalhøjden af vindmøllerne til overordnede veje er således overholdt.
Hvis det bliver nødvendigt med særlig kørsel med fx
blokvogne og kraner, vil trafiksikkerheden varetages
som beskrevet under anlægsfasen. Ud over at være
placeret tilstrækkeligt langt væk fra overordnede
veje og uden for sigtelinjerne fra større vejkryds, vil
vindmøllerne blive korrekt afmærket med fast rødt
lys på nacellen. Dette sikrer, at møllerne ikke vil
frembyde en sikkerhedsrisiko for luftfarten.
Sundhed – vibrationer
Figur 7-1: Radiokæder ved Døstrup Vest.
Højspænding
Vindmøllerne opstilles i en afstand af minimum 1,7
km i forhold til nærmeste, eksisterende højspændingsledning, som løber nord for projektområdet.
Der er ingen egentlige regler for afstanden fra vindmøller til højspændingsledninger. Som vejledende
afstand anbefales som minimum vindmøllens totalhøjde. Dette skal sikre, at vindmøllehavari ikke medfører nedbrud på højspændingsnettet. Med en møllehøjde på 140 meter er sikkerhedsafstanden således overholdt med god margin.
Sundhed – trafiksikkerhed
I driftsfasen vil til- og frakørsel til projektområdet
være minimal og projektforslaget vurderes ikke at
give anledning til problemer for trafiksikkerhed og
nærhed til større veje. Afstanden til overordnede
veje er mindst 498 meter i forhold til motorvej E 45
og mindst 290 meter til hovedvej 29 (Løgstørvej) og
I blæsevejr er der vibrationer i hele vindmøllens
konstruktion, men disse vibrationer er uskadelige,
fordi møllerne er dimensioneret til at optage dem.
Slitage eller fejl på lejer kan forøge vibrationerne i
møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Ifølge Delta /9/ er der ingen videnskabelige
beviser for, at moderne vindmøller kan forårsage følelige vibrationer i nabobeboelser til vindmøller med
afstandskrav på 4 gange møllehøjden.
Sundhed – isnedfald
Der kan forekomme overisning af vindmøllerne. I
disse situationer kan isklumper falde ned fra møllerne, og ved kraftig blæst blive spredt et stykke fra
møllen. Hvis møllen er i drift kan isklumper i sjældne
tilfælde blive slynget væk fra møllen. Nedfaldende
isklumper udgør dermed en potentiel risiko på tilstødende veje mv.
Den sydvestlige mølle (mølle 3) placeres i en afstand af ca. 52 meter fra Rosbjergvej. Da vingerne i
særlige vindretninger kan have vingeoverslag over
Rosbjergvej monteres der en is-sensor på denne
mølle af hensyn til trafiksikkerheden. Issensoren
kan være en certificeret sensor fra firmaet BoschRexroth kaldet BLADEcontrol® eller lignende. Issensoren moniterer vingerne og stopper møllen ved isdækning af vingerne, så vingerne er parallelle med
vejen (længst fra vejen) indtil afisningen er foretaget
og møllen igen sættes i drift automatisk.
Der er foretaget videnskabelige beregninger af risiko for nedfald af is fra vingerne fra en Vestas V90
med en rotordiameter på 90 meter. Beregningerne
viser, at isklumperne ikke kan spredes mere end
322,5 meter. Desuden vil risikoen for at blive ramt
ved passage af årligt 15.000 mennesker i nærheden
af en mølle, svare til én ulykke hvert 300 år. Denne
risiko er under en fjerdedel af den almindeligt accepterede risikofaktor på 10-6, som blandt andet anvendes i bygningsnormer. Der er ikke foretaget beregninger af udbredelsen af isnedfald fra en Siemens SWT-3,2-113 mølle, men beregningerne for
mølletypen V90 vurderes at være repræsentative.
Generelt anbefaler Vejdirektoratet en sikkerhedsafstand på 1,7 gange møllehøjden. Ved møller på 140
meters højde giver det en sikkerhedsafstand på 238
meter. I By- og Landskabsstyrelsens rapport om afstandskrav mellem vindmøller og større veje fra
2010 /10/, refereres desuden til en beregningsmodel
for sikkerhedsafstand til vindmøller i drift, hvor sikkerhedsafstanden = (navhøjde + rotordiameter) x
1,5. For en Siemens SWT-3,2-113 mølle er sikkerhedsafstanden efter denne beregning 295 meter.
Da der kun er ca. 115 meter fra mølle 5 til Rosbjergvej, monteres der også issensor på denne mølle.
69
På de øvrige 3 vindmøller er der ikke behov for
montering af issensorer på grund af placeringen ca.
340 meter fra Rosbjergvej, ca. 498 meter fra motorvej E 45 og ca. 547 meter fra Løgstørvej (mere end
1,7 gange møllehøjden og mere end 295 meter til
offentligt tilgængelige veje).
færdsel på motorveje, som er på 2·10-9 pr kørt km
/10/. Det vil sige, at risikoen er ca. 400 gange mindre pr. kørt km for at miste livet ved at blive ramt af
bortkastede vindmølledele, hvis man er i nærheden
af en sådan, end at miste livet i trafikken på motorveje.
Risikoen for skader foretaget af isnedfald over veje
vurderes derfor samlet set at være ekstremt lav.
Man skal altså opholde sig på markområderne væk
fra de offentligt tilgængelige veje for at opholde sig
inden for risikozonen. Det er således alene personer, der arbejder med driften af landbrugsjorden,
der kan være i risiko, og der er stadig tale om en
meget lille risiko. Med montering af issensorer på
mølle 3 og 5 og den ovenfor nævnte generelt lille risiko for ulykker ved isnedfald, er der ikke tale om en
væsentlig påvirkning af menneskers sundhed.
Risikoen for havari vurderes at være meget lille, og
møllerne udgør ikke en sikkerhedsrisiko for befolkningen.
Sundhed - havari
Konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller
er i Danmark omfattet af en teknisk godkendelsesordning for vindmøller, som er oprettet af Energistyrelsen. Ordningen har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er
konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav.
En undersøgelse fra Risø viser, at viser, at risikobidraget fra ’bortkastede’ vindmølledele er meget lille
(under 5·10-12 pr. kørt km. for vindmøller der står
mere end 60 meter fra vejen eller under 10-11 uden
for vingernes radius) pr kørt km sammenlignet med
den statistiske risiko for at miste livet i øvrigt ved
70
Så længe en vindmølle er i drift, skal regelmæssig
vedligeholdelse og service af vindmøllerne sikre, at
skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses
mest muligt. Det er vindmølleejerens pligt at sørge
for vedligeholdelse og service af møllen. Service
skal foretages af en godkendt virksomhed, der har
dokumenteret tilstrækkelig grundlag, erfaringer og
ekspertise inden for vedligeholdelse og service af
den specifikke mølletype.
VE-loven og socioøkonomi for nabobeboelser
Ifølge bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi /11/, skal Eurowind Energy A/S udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til
netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet
indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive
udbudt til hele kommunen. Der vil blive informeret
nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen i forbindelse med høring af denne VVMredegørelse.
Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen.
Værditabsordningen kan søges af de naboer, som
ved projektets gennemførelse forventer at få en
værdiforringelse af deres beboelsesejendom. Hvis
værditabet udgør 1 % eller mindre af beboelsesejendommens værdi, betales der ikke erstatning.
Energinet.dk skriver følgende om værditab
(www.energinet.dk):
Værditabet fastsættes af Taksationsmyndigheden,
som er en uafhængig offentlig myndighed nedsat af
klima-, energi- og bygningsministeren.
Taksationsmyndigheden består af en række formænd (jurister, der alle opfylder betingelserne for at
kunne udnævnes som dommer) samt et antal sagkyndige i vurdering af værdien af fast ejendom
(statsautoriserede ejendomsmæglere).
Formændene er ansvarlige for hver deres geografiske område og udpeger en sagkyndig til de enkelte
erstatningssager. Taksationsmyndigheden behandler sagerne ud fra en individuel vurdering af ejendommen og de aktuelle forhold på grundlag af en
besigtigelse/taksationsforretning.
Ved fastsættelsen af erstatning for værditab tages
følgende i betragtning:
 Støjgener, herunder gener fra lavfrekvent
støj
 Gener som følge af skyggekast
 Visuel påvirkning
Forud for taksationsforretningen skal opstiller udarbejde materiale, der illustrerer vindmøllernes påvirkning af den enkelte ejendom, herunder visualiseringsbilleder samt beregninger af støj og skyggekast. Efter besigtigelsen af din ejendom, vil ansøger
gennem Energinet.dk få besked om Taksationsmyndighedens afgørelse.
Vindmølleopstilleren er forpligtet til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for vindmølleprojektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme.
Energinet.dk orienterer på mødet om værditabsordningen samt om køberetsordningen, som giver mulighed for at købe ejerandele i vindmølleprojektet.
Opstilleren skal annoncere mødet i en hustandsomdelt lokalavis i det område, hvor møllerne skal opstilles.
Derudover skal opstiller sende et orienteringsbrev til
ejere af bygninger, der er beliggende helt eller delvist inden for en afstand af 6 x møllehøjden fra de
kommende møller.
Nærmere information om mulighed for at søge erstatning vil blive oplyst af Eurowind Project A/S.
sagnsramme som udbetalingsramme efter VE-lovens § 19, stk. 2 ud fra 22.000 fuldlasttimer og med
0,4 øre/kWh, jf. VE-lovens § 18, stk. 1. En ny vindmølle på 1 MW vil således opnå en ramme på
88.000 kr. I dette projekt vil det svare til et samlet
beløb på 1.408.000 kr. for de fem vindmøller.
Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på
bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og
bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller
lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere
kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
7.3.3 Skrotning
Vindmøllerne forventes at have en levetid på 20-25
år. Når vindmøllerne tages ned, vil fundamenterne
og de permanente adgangsveje bliver fjenet og arealerne tilbageføres til landbrugsdrift. Det gælder dog
ikke, hvis der opstilles nye møller, når de gamle er
udtjent.
Kommunerne kan, med udgangspunkt i de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til
lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge
Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af § 18, stk. 3 i lov VE-loven. Ordningen kaldes "Grøn Ordning".
Når nye vindmøller er tilsluttet elnettet i kommunen,
bliver der af Energinet.dk beregnet en udbetalingsramme gældende for denne kommune og nye tilsluttede vindmøller. Energinet.dk beregner såvel til-
71
7.4
Kumulative effekter
Der vil være kumulation med den eksisterende trafik
og støj fra aktiviteter i området for såvel anlægssom driftsfasen. Der er redegjort for kumulative effekter i de enkelte kapitler i rapporten. Der er ikke
identificeret eller kendskab til andre forhold, der vil
have en kumulativ effekt i forhold til påvirkning af
menneskers livskvalitet og sundhed.
7.5
Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen bør der tages de nødvendige forbehold for at sikre, at naboer bliver påvirket mindst
muligt af støj og støv. Der henvises til afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 11. Det skal sikres, at driften af vindmøllerne reguleres efter de
konkrete skyggeforhold således, at grænseværdien
for skyggekast kan overholdes ved alle naboer. Der
henvises til afværgeforanstaltninger som beskrevet i
kapitel 12.
Herudover vurderes der ikke at være behov for
yderligere afværgeforanstaltninger for driften af
vindmøllerne.
Tabel 7-1: Samlet oversigt over påvirkninger af mennesker, sundhed og samfund.
EMNE
Anlægsfasen
Mennesker
og sundhed
PÅVIRKNING
SÆRLIGE FORHOLD
Støj
1
Midlertidig påvirkning.
Landskab og
friluftsliv
Trafik
1
1
Anlægsarbejdet medfører ingen barrierer
ift. rekreative områder.
Midlertidig påvirkning.
Vibrationer
1
Midlertidig påvirkning.
Samfund
Positiv, men ikke væsentligt effekt.
Driftsfasen
Mennesker
og sundhed
Samfund
Støj
1
Lys, skygger
og reflektioner
Landskab og
friluftsliv
Trafik og sikkerhed
Vibrationer
2
Isnedfald, havari, skrotning
1
Alle støjgrænseværdier overholdt inkl. støj
fra eksisterende vindmøller.
Skyggestop påkrævet ift. at overholde
grænseværdi.
2
1
Rigelig margin ift. sikkerhedsafstande til
vej. Ingen væsentlig trafik i driftsfasen.
Ingen væsentlig risiko pga. afstand til naboer.
Ingen væsentlig risiko pga. afstand til veje
og naboer.
Ingen væsentlig påvirkning af jordbrugserhverv eller turisme.
1
1
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
72
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
8 Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser
I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabet og landskabets karakter, de arkæologiske og
kulturhistoriske interesser samt de rekreative forhold.
De eksisterende landskabelige forhold i projektområdet er kortlagt og beskrevet. Naturgrundlaget er
beskrevet ud fra landskabsdannelsen, landskabsformer, jordbundstyper og topografi. Herefter er den
kulturgeografiske og kulturhistoriske udvikling af
landskabet analyseret og beskrevet, dels i forhold til
arealanvendelse og bebyggelsesmønstre, dels i forhold til kulturhistoriske enkeltelementer som kirker,
diger, gravhøje m.m. Herefter er de rekreative interesser i landskabet beskrevet.
Landskabernes iboende kvalitet og sårbarhed er
vurderet på baggrund af områdernes naturgrundlag,
kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning
samt deres rekreative potentialer.
8.1
Metode
Landskabsdannelsen er beskrevet ud fra geomorfologiske kort /2/ og jordartskort /3/. Karakteristiske
landskabselementer og de rumlige visuelle forhold
er beskrevet ud fra feltbesigtigelse foretaget i november 2014. Der er i analysen af landskabet taget
udgangspunkt i Landskabskaraktermetoden /1/.
Undersøgelsen af kulturarv og kulturlandskab er
bl.a. baseret på oplysninger fra historiske kortblade
(høje og lave målebordsblade), som giver et billede
af landskabets udvikling. Landskabsudviklingen kan
hjælpe til at indikere tidsdybden20 af det nuværende
landskabsbillede. Desuden er der indhentet oplysninger fra Rebild og Mariagerfjord Kommuners kommuneplaner /4/ og fra Kulturstyrelsens database
Fredede og Bevaringsværdige Bygninger /6/. Oplysninger om arkæologiske forhold er indhentet fra Kulturstyrelsens databasen Fund og Fortidsminder /7/.
De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af udsynet til og eventuelt støjen fra vindmøllerne, er kortlagt og beskrevet på baggrund af feltbesigtigelse og de oplysninger om rekreative interesser og faciliteter for friluftslivet, som er tilgængelige på internettet. Bl.a. er Naturstyrelsens friluftsdatabase "Ud i naturen" /8/ benyttet, ligesom der er
søgt oplysninger fra Rebild og Mariagerfjord Kommuners kommuneplaner.
De udarbejdede visualiseringer af projektforslaget
indgår i vurderingen af projektets påvirkning af landskabet, oplevelsen af områdets kulturarv og de rekreative interesser.
8.1.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet
Undersøgelsesområdet for de eksisterende forhold
omfatter både det vindmølleområde, der er udpeget
i Rebild og Mariagefjord Kommuners Kommuneplan, og et større udsnit af de omgivende arealer.
Under de enkelte beskrivelser afgøres undersøgelsesområdets omfang af relevansen i forhold til virkningen af anlægget. Landskabets visuelle og rumlige karakter er således beskrevet inden for et område svarende til vindmøllernes synlighed. I forhold
til vurderingerne af de visuelle påvirkninger af landskabet er omgivelserne inddelt i tre zoner; nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, jf. figur 8-1.
Nærzonen er defineret til at være 4,5 km. I nærzonen er møllerne synlige mere eller mindre overalt,
medmindre man er tæt på beplantning eller andet,
der virker afskærmende. Det er ikke kun roteren der
er synlig, men også tårnet. Møllerne er ofte dominerende i landskabet i nærzonen.
I mellemzonen vil vindmøllerne opleves som synlige
i det åbne land. Det vil være roteren, der er mest
20
Tidsdybden fortæller om hvornår de dominerende landskabselementer er dannet, og siger derigennem noget om
kulturlandskabets alder.
73
dominerende, og rotorens orientering er afgørende
for, om vindmøllen er synlig eller næsten usynlig.
Mellemzonen er her defineret som 4,5 - 10 km fra
vindmøllerne. I mellemzonen kan møllerne være dominerende i landskabet, dette bl.a. fra højdedrag og
i åbent terræn.
Endelig er der fjernzonen, hvorfra møllerne fortsat
vil være synlige, men i højere grad indgår som et
baggrundselement på linje med andre landskabselementer. På det grundlag er det valgt at fokusere
på landskabet og påvirkningerne i nær- og mellemzonerne, mens landskabet i fjernzonen (mere end
10 km fra vindmøllerne) beskrives på overordnet
plan.
8.1.2 Visualiseringer
Visualiseringer, det vil sige fotos af projektområdet,
hvor de nye vindmøller indplaceres med den rigtige
position og højde i landskabet, giver mulighed for at
afdække de visuelle konsekvenser af projektet. Det
gælder både i de nære områder og fra områder på
større afstand, hvor møllerne stadig vil kunne ses
og påvirke oplevelsen af landskabet. I Kapitel 6 Visualiseringer beskrives den metode, der er anvendt
til at udarbejde visualiseringerne, der vises et kort
med fotostandpunkter, og alle 12 visualiseringer
præsenteres.
8.2
Eksisterende forhold
I det nedenstående beskrives de eksisterende forhold for landskab, kulturarv og rekreative interesser
i området. Landskabet er analyseret primært inden
for nær- og mellemzonen og overordnet i fjernzo-
74
nen, mens de kulturhistoriske interesser og rekreative forhold er beskrevet primært inden for nærzonen og overordnet inden for mellemzonen.
8.2.1 Landskabets dannelse og relief
Landskabet omkring vindmølleområdet er præget af
den østjyske morænes skiftende topografi. Svagt
bølgende moræneflader afløses af livligt, småbakket
dødisrelief med afløbsløse lavninger. Markerede
bakkestrøg ved randmoræner afløses af dybt nedskårne smeltevandsdale, jf. figur 8-2.
Landskabet blev dannet under sidste istid, hvor isen
trængte frem fra øst. For ca. 18.000 år siden nåede
isen sin maksimale udbredelse ved hovedopholdslinjen, og hele Himmerland var dækket med is. Under sin fremfærd medførte isen store mængder materiale, der efter isens tilbagesmeltning er efterladt
som usorteret morænejord indeholdende både
sand, ler og sten i varierende forhold.
Under isen samlede smeltevand sig i underjordiske
floder på sin vej til isranden mod sydvest. Under
højt tryk fra den overliggende is eroderede smeltevandsfloderne dale ned i den underliggende moræne, hvilket dannede de markante tunneldale, vi
ser i landskabet i dag.
Isens fremrykning foregik ved flere mindre fremstød,
ligesom der under tilbagesmeltningen ved afslutningen af istiden også forekom mindre genfremstød i
kolde perioder. Omkring isranden ved de enkelte
fremstød skabtes randmoræner bestående af materiale, der blev skubbet op foran den fremrykkende
is. Hvor randmorænerne ikke er eroderet væk af se-
nere isfremstød (eller i nyere tid anvendt til råstofudgravning) fremstår de i dag som markante, langstrakte bakkestrøg, der hæver sig over landskabet.
Da isen smeltede tilbage ved afslutningen af istiden,
blev der flere steder efterladt isolerede felter af is,
der langsomt smeltede - den såkaldte dødis. Materiale opblandet i isen smeltede langsomt ud, og gled
fra høje områder i dødisen til lave områder i dødisen, hvor det samledes. Da dødisen smeltede helt
væk stod et småbakket landskab tilbage med toppe,
hvor dødisen var tynd og lavninger, hvor dødisen
var tyk.
Vindmølleområdet ligger på en svagt bølgende moræneflade med en kote, der generelt svinger mellem
40 og 50 meter. Morænefladen strækker sig ubrudt
mod øst under Døstrup Søndermark, mens den
mod syd bliver brudt af et større område med småbakket dødisrelief ved Hannerup Plantage ca. 3-5
km fra møllerområdet. Mod vest og nord brydes morænefladen af en tunneldal ca. 1 km fra vindmølleområdet. Efter dalen fortsætter morænefladen i ca.
samme koteniveau. Tunneldalen huser i dag Simested Å, og den fremstår som en 500 – 1000 meter
bred og ca. 20 meter dyb irregulær dal. Nogle steder er dalsiden meget markeret, f.eks. ved Stenshøj
1.5 km nord for mølleområdet, mens den andre steder fremstår som et bredere, småbakket område,
f.eks. ved Volstrup Golfcenter lige nordvest for vindmølleområdet.
Figur 8-1:
Oversigtskort, der
viser nær-,
mellem- og
fjernzone for
projektet samt
tekniske
elementer.
75
Figur 8-2:
Vindmøllernes
placering set i
forhold til områdets
geomorfologiske
forhold
(Geografiforlaget
1978 /2/).
76
Nærmeste områder, hvor landskabet rejser sig væsentligt over niveauet på morænefladen, er Ravnhøje 5 km sydvest og Hverrestrup Bakker 9 km
nordvest for mølleområdet. Ravnhøje og Hverrestrup Bakker er begge gamle randmoræner, der
hæver sig ca. 30 meter over morænefladen.
8.2.2 Kulturlandskabets udvikling
Bosættelse og opdyrkning af området omkring Døstrup kan spores langt tilbage i tiden. Kirkerne i
landsbyerne Døstrup, Rørbæk og Stenild er alle
bygget i 1200-tallet, og Volstrup Hovedgård kan
med sikkerhed spores tilbage til 1500-tallet. På kortblade fra midten og slutningen af 1800-tallet fremstår Døstrup, Rørbæk og Stenild alle som etablerede landsbyer, der bl.a. har smedje og skole. Ca.
tre fjerdedele af ejerlavenes jorde er opdyrket, og
udbredt grøftning i bunden af Simested Ådal vidner
om intensiv udnyttelse af engene.
Udskiftningen i forbindelse med landboreformerne
kan ses tydeligt omkring landsbyerne. Mange gårde
er flyttet ud til jorden, og landskabet er præget af
spredte gårde i et typisk blokudskiftningsmønster.
På Volstrup Hovedgårds jorde, hvor vindmølleområdet ligger, er beboelsen dog koncentreret omkring
hovedgården, og området fremstår uden spredt bebyggelse. Kun den nordøstlige del af vindmølleområdet er opdyrket i slutningen af 1800-tallet. Resten
henligger som en del af et større, ekstensivt udnyttet hedeareal i den sydlige del af Døstrup ejerlav.
I 1893 kom jernbanen til egnen med åbningen af banen fra Hobro til Løgstør. Banen krydser området
fra Hobro i syd over Døstrup og Rørbæk til Nørager
i vest. På kortet fra første halvdel af 1900-tallet kan
Figur 8-3: Vindmøllernes placering set i forhold til områdets jordarter 1:200.000 (GEUS, 1999 /3/).
der ses en begyndende bydannelse omkring stationen i den nordlige del af Døstrup, hvor bl.a. et mejeri og en ny skole vokser frem. I Rørbæk blev stationen placeret 1 km syd for byen, og der opstod aldrig væsentlig bydannelse omkring den. I første
halvdel af 1900-tallet begynder den resterende hede
for alvor at blive opdyrket. Det store hedeområde i
den sydlige del af Døstrup ejerlav er nu fragmenteret, og flere nye gårde er bygget på den tidligere hedejord.
I sidste halvdel af 1900-tallet vokser Rørbæk og Døstrup langsomt, og små villakvarterer opstår. Det er
dog Hobro i syd og Nørager i vest, der bliver omdrejningspunkterne for byudviklingen i området. Den
sidste rest af hede i området opdyrkes også i denne
periode, og i dag fremstår vindmølleområdet som intensivt udnyttet landbrugsland. Der er kun få strukturer såsom læhegn og diger i landskabet i vindmølleområdet, hvilket sandsynligvis skyldes, at en væsentlig del af området historisk har hørt under én
77
gård (få skel). Uden for vindmølleområdet i de omkringliggende ejerlav bærer landskabet i dag tydeligt
vidnesbyrd om landboreformernes udskiftning. Et
stort antal levende hegn står i skellene mellem de
udskiftede jordstykker og opdeler landskabet i rektangulære mønstre.
Samlet må det nuværende kulturlandskab med intensiv landbrugsdrift overvejende karakteriseres
som gammelt (med en tidsdybde på over 200 år).
De mange kirker vidner om væsentlig bosættelse allerede i 1200-tallet, og den markante udskiftning tyder på væsentlig landbrugsudnyttelse allerede i tiden før landboreformerne.
Landskabets rumlige og visuelle forhold
– Landskabets karakter
Landskabet i og umiddelbart omkring projektområdet fremstår som et intensivt landbrugslandskab i
bølget terræn, der fremtræder åbent til transparent.
De mellemstore dyrkede markfelter omgives flere
steder af hovedsageligt enkeltrækkede levende
hegn. Læhegnene virker som rumopdelere af markfelterne. Landbrugslandskabet brydes af bevoksning
omkring små lavbundsområder og lavninger med
søer. I de ydre dele af nærzonen, er markfelterne
generelt mindre, og der er flere læhegn. Der ses
spredt landbebyggelse med middelstore til store
gårde, der ligger trukket tilbage på markerne, mens
huse og husmandssteder ligger langs vejene. I nærzonen ses flere bysamfund (Døstrup, Hørby, Stenild
og Rørbæk) samt udkanten af Hobro i sydøst. Dette
delvist sammensatte landskabsbillede med vekslende terræn og ådale, krat og mindre bevoksninger
samt enkelte plantager, mellemstore markfelter, læhegn, bysamfund, spredte mellemstore til store
gårde og spredt bebyggelse samt indslag af tekniske anlæg går igen i mellemzonen.
Som tidligere nævnt forløber Simested Ådal og sideløb umiddelbart nord og vest for projektområdet.
Dallandskabet her er karakteriseret ved, at dalbunden og de markante dalsider fremstår afgræsset eller med spredt bevoksning af skov og krat, og de
mere flade dalsider er generelt opdyrkede. I og omkring dallandskabet og de omgivende landbrugslandskaber er der vide udsigtsmuligheder på langs
og på tværs af ådalen. Fjernzonen rummer flere
store skovområder, herunder Rold Skov, og søer
samt Mariager Fjord
8.2.3
78
Tekniske anlæg
Der står i dag 5 vindmøller med en totalhøjde på
68,5 meter, umiddelbart sydøst for de planlagte
møller – disse nedtages ved gennemførsel af projektet. Øst og nordøst for Døstrup by ligger der yderligere to vindmøllegrupper med hver 5 vindmøller.
Den nærmeste ligger indenfor 28 gange møllehøjden for to af de planlagte møller. Herudover ses der
i nærzonen 2 enkeltstående møller hhv. nord og øst
for projektområdet.
Umiddelbart øst for vindmølleområdet ligger den
Nordjyske Motorvej, som forløber i retning nord-syd.
Syd for projektområdet løber en større landevej i
retning øst-vest. Når man står i vindmølleområdet,
overdøves lyden af de eksisterende vindmøller af
støjen fra motorvejen.
Simested Ådalslandskabet krydses af flere større
tekniske anlæg, herunder førnævnte motorvej og en
øst-vestgående højspændingsledning, der krydser
ådalslandskabet to gange. Nordvest for vindmølleområdet ligger et stort dambrug, og dele af dalbunden er udnyttet som golfbane.
Figur 8-4: Landskabet er et landbrugslandskab med
mellemstore markfelter, enkeltrækkede læhegn og
bevoksninger ved lavninger. Billedet er taget fra
Rosbjergvej i retning mod øst med udsigt til de
eksisterende møller.
Figur 8-5: Udsnit af Lave
Målebordsblade, der
viser området i første
halvdel af 1900-tallet
(tegnet 1928-45).
79
8.2.4 Særligt værdifulde landskaber
I Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025 /4/ er
landskaberne inddelt i landskabstyper efter landskabskaraktermetoden. Vindmølleområdet ligger i et
såkaldt småbakket landbrugslandskab – som også
strækker sig ind i Rebild Kommune og dermed dækker vindmølleområdet. Den gældende retningslinje
(2.16.5) for det småbakkede landbrugslandskab er:
Landskabets småbakkede terræn og ofte sammensatte karakter gør det muligt at indplacere nye elementer, når de underordner sig de eksisterende
strukturer og ikke tilfører yderligere kompleksitet.
Umiddelbart nord og vest for vindmølleområdet er
landskabstypen Dallandskab, som her rummer Simested Ådal og sideløb. Retningslinjen (2.16.7) lyder, at:
Dalenes geologiske strukturer bør fremstå tydeligt
og de visuelle sammenhænge på langs og på tværs
af dalene bør bevares.
I Mariagerfjord Kommuneplan er retningslinjen for
særligt værdifulde landskaber (retningslinje 2.16.1):
De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt
friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan
skæmme landskabet. Større byggeri samt større
veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås.
Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes
under særlig hensyntagen til landskabet.
Der står ydermere om retningslinje 2.16.1, at:
Selvom retningslinjen gælder det udpegede landskabsområde bør retningslinjens formål også omfatte de omkringliggende landskaber således, at der
80
Figur 8-6: Kortet viser særligt værdifulde landskaber omkring projektområdet samt de 5 foreslåede vindmøllers placering.
ikke tilføres tekniske anlæg i de omkringliggende
landskaber, der skæmmer landskabet i det udpegede, værdifulde landskab.
Om vindmøller står der, at:
Vindmøller er store tekniske anlæg, der skal undgås
inden for områder af særlig landskabelig interesse.
Vindmøllerne er i de seneste år blevet så store, at
de er synlige på meget lang afstand.
I miljøvurderingen, vedrørende udlæg af potentielt
vindmølleområde Volstrup, i Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2015 står der, at:
Også ved Volstrup har landskabet en enkel struktur,
som giver mulighed for indpasning af møller i landskabet. Nord og syd for ligger dog dallandskaber. I
forbindelse med VVM-redegørelsen vil der skulle
udarbejdes visualiseringer, som særligt vil skulle illustrere den landskabelige oplevelse af landskabet.
5.1.1 Særligt værdifulde landskaber
I Rebild Kommuneplan 2013-2025 er landskaberne
inddelt i landskabstyper. Af retningslinje 5.1.1 fremgår følgende:
De særligt værdifulde landskaber vist på kort 5.1.1
skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet.
Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg
skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg
skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.
Af redegørelsen fremgår følgende:
De særligt værdifulde landskaber består af kerneområderne i kommunens natur og er helt centrale
for oplevelsen af egnens større sammenhængende
naturområder.
Områderne er udpeget i amtets fredningsplan fra
1987, optaget i regionplanen og nærmere beskrevet
i Nordjyllands amts natur- og landskabspolitik 2005.
Som det ses på Figur 8-6 ligger den østligste af de
planlagte vindmøller umiddelbart inden for et udpeget særligt værdifuldt landskab omkring Simested
Ådal i Mariagerfjord Kommune) De resterende 4
vindmøller ligger i Rebild Kommune i umiddelbar
nærhed af et udpeget særligt værdifuldt landskab,
også omkring Simested Ådal.
8.2.5 Kulturarv
I dette afsnit beskrives de kulturhistoriske interesser
og værdier i området. De kulturhistoriske interesser
omfatter fysiske spor i form af arkæologiske fund eller synlige fysiske strukturer, der vidner om væsentlige udviklinger i samfundet, og som er vurderet til at
have en væsentlig samfundsmæssig værdi. En del
af disse værdier er allerede udpeget og omfattet af
lovgivning eller planlægning.
Arkæologi
Fund og Fortidsminder er Kulturstyrelsens landsdækkende database over arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark. De registrerede arealer og
punkter inden for en radius på ca. 2,5 km er vist på
figur 8-11.
Der er gjort flere fund af ikke fredede fortidsminder
inden for projektområdet nær de planlagte vindmøller. De nærmeste fredede fortidsminder er to gravhøje umiddelbart øst for den østligste vindmølle,
hvor den 100 m beskyttelseslinje ikke berøres. Der
ses også fredede fortidsminder i form af gravhøje
vest og syd for vindmølleområdet.
Figur 8-7: Foto af de to gravhøje set fra Rosbjergvej i
retning mod nordvest.
Kirker
Der ligger fire kirker inden for 28 gange møllehøjden
nemlig Hørby Kirke, Stenild Kirke, Døstrup Kirke og
Rørbæk Kirke.
Fra Hørby Kirke er der ca. 2,8 km til vindmølleområdet. Kirken ligger forholdsvis højt i terrænet.
Beskyttede sten- og jorddiger
Der ses et langt nord-sydgående beskyttet jorddige
langs kommunegrænsen, der gennemskærer vindmølleområdet. I tilknytning til den nordlige ende af
diget ses enkelte andre beskyttede diger. Herudover
er der ikke registreret flere beskyttede diger i nærheden af vindmølleområdet.
81
I Døstrup by ligger Døstrup Kirke, som er omgivet af
bybebyggelse uden visuel kontakt til de omgivende
landskaber. Derfor behandles den ikke yderligere
her.
Figur 8-8: Foto af Hørby Kirke
Rørbæk Kirke ligger ca. 3,4 km fra vindmølleområdet.
Fra Stenild Kirke er der ca. 1,5 km til vindmølleområdet. Kirken ligger ud til landevejen og er omgivet
af nogle steder tæt og andre steder transparant beplantning. Stenild Kirke er en såkaldt ”aftalekirke”,
hvor der er særlige hensyn i forhold til indsigt og udsigt fra kirken. Parterne har i aftalen fra 1981 truffet
aftale om at tage størst mulig hensyn til kirkens omgivelser i forbindelse med udøvelse af myndighedsbehandling indenfor den afgræsning og i overensstemmelse med det indhold, som fremgår af aftaleplanen. Især den smukke indsigt fra øst langs Løgstørvej bør fastholdes, og i fjernpåvirkningen er der
lagt vægt på, at kirken fortsat bør være synlig fra
Løgstørvej og fra højdedragene mod nord. Indsigten
bør ikke sløres af nye bygninger og andre store tekniske anlæg i og omkring Stenild (næromgivelser).
Fjernomgivelserne er overvejende det åbne landskab, men kan også omfatte mindre bebyggelser. I
disse områder vil det primært være større anlæg,
der kan virke uheldige set sammen med kirkebygningen – det gælder fx vindmøller, master, store erhvervsbygninger eller råstofgrave. Problemet kan
være såvel en sløring af kirkens synlighed som en
placering, hvor et anlæg ses bag eller ved siden af
kirken og forstyrrer dennes samspil med landskabet.
Figur 8-9: Foto af Rørbæk Kirke.
82
Figur 8-10: Foto af stenild Kirke
Figur 8-11: De
kulturhistoriske
interesser er
vist sammen
med møllernes
placering.
83
Kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre
Ca. 3,3 km nordvest for vindmølleområdet ligger det
nærmeste værdifulde kulturmiljø, som er navngivet
Boldrup og rummer en udflyttet landsby, landbrug
og dambrug. I Rebild Kommunes Kommuneplan defineres de Værdifulde kulturmiljøer som:
Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske
enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen.
Den gældende retningslinje for beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer (5.2.2) lyder:
og bevaringsværdige bygninger i nærheden af vindmølleområdet.
8.2.6 Rekreative interesser
Selve projektområdet er landbrugslandskab uden
egentlige rekreative interesser. Vest for vindmølleområdet ligger Volstrup Golfcenter med to golfbaner, restaurant, ferielejligheder, skindbutik samt Volstrup Fiskepark. Sidstnævnte er en put and take sø
med omgivende grønne arealer, hvor der er legeplads og bord-bænkesæt.
Nærmeste rekreative stier og cykelruter ses ved Døstrup By. Simested Å og sideløb benyttes rekreativt
til lystfiskeri. Der er ikke observeret store jagtinteresser i vindmølleområdet. Jagtinteresser er også
behandlet i kapitel 9 om Natur.
Inden for afgrænsningen af de udpegede områder
skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri,
anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig
grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.
Vest for vindmølleområdet ligger Volstrup Golfpark,
hvor bygningerne fortsat fremstår med herregårdspræg. Også de gamle hovedgårdsjorde, herunder
vindmølleområdet, fremstår med større markfelter
og dermed skala end det ses ca. 600 meter fra vindmølleområdet og ud efter.
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Jf. Kulturstyrelsen database over Fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) er der ingen fredede
84
Figur 8-12: Volstrup Golfpark ligger vest for
vindmølleområdet.
Figur 8-13: Volstrup Fiskepark ligger i tilknytning til
Volstrup Golfpark og fremstår som et grønt område,
hvor lokale lystfiskere mødes.
8.3
Vurdering
8.3.1 Anlægsfasen
Anlægsarbejdet vil bestå af etablering af den ca. 5,5
meter brede adgangsvej, transport af materialer til
vindmølleområdet, montering og støbning af fundament samt installation af mølletårn, nacelle og rotor.
Anlægsarbejdet vil lokalt forårsage støj og øget trafik, men det vil være afgrænset til selve vindmølleområdet og vil være af begrænset varighed på 3-5
måneder.
Det vurderes, at påvirkningerne af landskab og rekreative interesser i anlægsfasen vil være moderate, lokale og midlertidige, jf. tabel 8-1.
For den visuelle oplevelse af landskabet er der primært tale om midlertidige påvirkninger i form af opstillet arbejdsmateriel (kraner, anlægsmaskiner,
mandskabsvogne, arbejdslys mm.). Anlægsarbejdet
planlægges udført inden for normal arbejdstid, hvorfor arbejdslys ikke forventes at forekomme uden for
normal arbejdstid til evt. midlertidig gene for naboer.
Mht. jagtinteresser, som er sæsonafhængige, må
der forventes moderate ændringer i vildtets færden
pga. anlægsarbejderne. Såfremt det vurderes, at
vildtbestanden påvirkes i anlægsfasen, er der mulighed for at justere tidspunktet for aktiviteterne i projektområdet.
I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem flere tusinder af år har
færdedes mennesker i området, og de i området
mange hidtil fundne fortidsfund og eksisterende og
overpløjede gravhøje indikerer, at der i området vil
kunne findes flere genstande og spor. Derfor vil der
blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de
arealer, der inddrages til vindmøllefundamenter og
adgangsveje.
Der kan blive behov for at etablere en permanent
adgangsvej gennem et beskyttet jorddige, jf. figur 87. Dette vil kræve en dispensation fra Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger (LBK
nr. 358 af 08/04/2014) /9/ fra kommunerne. Desuden vil adgangsvejen til mølle 4 gå igennem et ikke
fredet fortidsminde. Det ansvarlige museum afgør,
om der skal yderligere udgravning til i forbindelse
med anlægsfasen af vejen.
Der skal indhentes tilladelse fra kommunerne, før
etablering af vejanlæg påbegyndes.
8.3.2 Driftsfasen
I dette afsnit beskrives den visuelle påvirkning af
landskabet inden for de definerede zoner, herunder
en vurdering af vindmøllernes synlighed fra væsentlige punkter i landskabet.
Projektforslaget omfatter opstilling af fem 5 Siemens
SWT-3.2-113 møller eller lignende mølletype der
har en totalhøjde på op til 140 meter, hvor navhøjden er 83,5 meter, og rotordiameteren er op til 113
meter.
De fem møller vil være ens og være placeret i stort
set samme niveau, så navhøjden er i samme vandrette plan. Det er hovedsageligt de fem vindmøllers
visuelle påvirkning af landskabet samt kulturhistoriske elementer, herunder kirker, samt eventuelle
støjgener i forhold til rekreativ anvendelse af området, der vurderes.
Visualiseringerne er vist i kapitel 6 ”Visualiseringer”
med den nuværende situation uden de 5 planlagte
møller (0-alternativet) og situationen med de 5 nye
møller indplaceret på fotos (uden de 5 eksisterende
møller). Visualiseringerne er lavet fra steder, hvor
mennesker færdes og med offentlig adgang.
Synlighed i nærzone, mellemzone og fjernzone
Generelt for hele landbrugslandskabet omkring
vindmøllerne gælder, at landskabet fremstår transparent med de mange læhegn i bølget og småbakket terræn, som flere steder giver mulighed for
lange kig ud over landskabet. Herudover ses flere
bevoksninger ved lavninger og mindre skovplantninger.
Hvis der er et levende hegn eller anden tæt beplantning tæt på betragteren, er vindmøllerne ikke synlige. Er der derimod et åbent areal mellem betragteren og et levende hegn eller skovområde, kan møllerne være helt eller delvist synlige, afhængigt af afstanden. Det betyder, at afhængig af hvor betragteren står, så er der stor forskel på hvor synlige møllerne er i landskabet. Da det ikke er muligt at visualisere alle positioner, er der i de udførte visualiseringer generelt forsøgt at finde standpunkter, hvor møllerne er synlige, men som det ses i kapitel 6 ”Visualiseringer” er det ikke altid tilfældet, eller de er kun i
mindre grad synlige.
Enkelte af visualiseringerne er gengivet i teksten nedenfor. Derudover henvises til kapitel 6 ”Visualiseringer”, hvor alle visualiseringerne kan ses i rette
størrelsesforhold.
85
Påvirkning i nærzonen
Landskabet i nærzonen er primært et landbrugslandskab af middel skala med bølget/småbakket terræn, hvor møllerne er placeret relativt højt. Omkring
600 meter fra møllerne ændres skalaen lidt, idet
markfelterne her er mindre. Her ses også mere rumafgrænsende beplantning.
Nogle steder vil områdets læhegn skærme for møllerne. Andre steder i nærzonen vil møllerne til gengæld opleves som meget synlige, idet man kommer
tæt på møllerne, der vil opleves dominerende og
store. Møllerne vil ikke opleves som et fremmed element i landskabet, da der i landskabet allerede i dag
ses vindmøller og andre store tekniske anlæg.
Visualiseringerne nr. 1 fra Døstrup ved Volstrupvej,
nr. 2 fra Døstrupvej ved E45, nr. 6 fra Løgstørvej og
nr. 11 fra Volstrupvej ved golfbanen viser, at når vi
er helt tæt på møllerne set fra nord og vest (og har
frit udsyn) som ved golfbanen (ca. 700 meter fra
møllerne), men også på en afstand af 2,4 km fra
møllerne som ved Løgstørvej, vil møllerne fremstå
store og dominerende i landskabet, hvor kun de
nedre dele af møllerne skærmes af beplantning. De
5 eksisterende møller opleves meget mindre tydelige, da de set fra denne retning er placeret længere
væk end de nye møller og er noget mindre. De nye
møller opleves derfor fra nord og vest som markant
mere dominerende end de eksisterende møller, dog
med en langt roligere vingerotation (se afsnit om
Vindmøllernes opstillingsmønster og omdrejningshastighed). For huse beliggende i de mellemste
dele af nærzonen, vil møllerne, hvis der er frit udsyn, fremstå store og dominerende i landskabet.
86
Fra Nordre Ringvej ved E45 (Figur 6-12b), ca. 1 km
fra de planlagte vindmøller, fremstår de eksisterende møller mere markante end de planlagte møller vil, da de eksisterende møller er tættere på betragteren. Afstanden og den mere rolige vingerotation bevirker, at de nye store møller ikke vil opleves
som en forringelse af landskabsoplevelsen, men
derimod vil opleves i et fint samspil med motorvej og
hovedvej, som begge er store tekniske anlæg.
I yderkanten af nærzonen (fotopunkt 7 og 9), hvor
afstanden er over 3 km, vil møllernes dominerende
karakter være aftaget betydeligt.
Fra sydvest ved fotopunkt 9, Snæbum ved Skråvejen, ca. 4,3 km fra de planlagte vindmøller, bevirker
afstanden, de mange læhegn og mindre bevoksninger, at mølletårnene stort ses ikke opleves, og at
det kun er møllevingerne, der ses. Ved løvfald vil
mølletårnene sandsynligvis være mere tydelige. Det
let opfattelige opstillingsmønster og afstanden gør,
at møllernes opleves som en integreret del af et produktivt landbrugslandskab.
I den indre del af nærzonen, hvor møllerne planlægges opført, er landskabets skala større end i den
ydre del. Det er også i den indre del, at motorvejen,
som et stort teknisk anlæg, sætter sit præg på landskabet. De nye møller er også et stort teknisk element i landskabet, som komplimenterer den større
skala og det i forvejen teknisk prægede landskab.
Når man bevæger sig længere ud i nærzonen (altså
væk fra herregårdspræget) og landskabsskalaen bliver mindre, der er mere beplantning, og terrænet er
mere afvekslende, vil møllernes dominans og oplevelsen af det tekniske landskab aftage.
Små 500 meter nord for vindmølleområdet er der en
sydvestgående højspændingsledning. Denne anes
på Visualisering nr. 7 fra Rørbæk Kirke (Figur 6-7b).
Ud over at højspændingsledningen sætter et teknisk
præg på landskabsoplevelsen er der ikke et egentligt visuelt samspil mellem de to typer af tekniske
elementer. Hvis de fra enkelte positioner kan opfattes som værende af samme størrelse, og uden klart
hierarki, kan det dog virke forstyrrende for landskabsoplevelsen. Dette vil kun gælde fra begrænsede positioner. Ellers er afstanden så stor, at højspændingsledningerne enten ikke er synlige eller vil
opleves som underordnede i forhold til de fem vindmøller.
Som det ses på visualisering nr. 2, Døstrupvej ved
E45, er der enkelte krydsende elledninger i nærområdet (Figur 6-2b). Det giver en vis interaktion mellem ledningsnettet og vindmøllerne, hvilket sammen
med store gårdanlæg og siloer forstærker nærlandskabets tekniske udtryk. Landskabet i nærzonen,
hvor møllerne planlægges opstillet, er pga. eksisterende tekniske anlæg ikke uberørt eller af enestående landskabelig karakter. Opstilling af de planlagte møller vurderes derfor ikke at påvirke de landskabelige værdier i væsentlig grad.
Adgangsvejene er planlagt til at dele en markflade i
mindre bidder og skaber derved en ny struktur i
nærområdets kulturlandskab med mellemstore
markflader.
Påvirkningen af Simested Ådal behandles under
særlige værdifulde landskaber nedenfor. Påvirkningen af kirkerne inden for 28 gange møllehøjden behandles ligeledes nedenfor i afsnittet om kirker.
Påvirkning i mellemzonen
Påvirkning i fjernzonen
Landskabet i de ydre dele af nærzonen fortsætter i
mellemzonen med vekslende terræn og ådale, krat
og mindre bevoksninger samt enkelte plantager,
mellemstore markfelter, læhegn, bysamfund samt
Hobro, spredte mellemstore til store gårde og spredt
bebyggelse samt indslag af tekniske anlæg.
Fra fjernzonen kan møllerne fortsat være synlige,
men de vil oftest fremstå så små, at andre elementer i stedet vil fange opmærksomheden. Der er ikke
produceret visualiseringer fra fjernzonen, da samspillet med eksisterende møller vurderes at være
uproblematisk på så store afstande.
Fra mellemzonen er der udarbejdet tre visualiseringer fra fotopunkterne 3, 4 og 8 (figur 6-3b, 6-4b og
6-8b). Fra Hobro ved Jeppe Aakjærs Vej, hvor visualisering nr. 3 er lavet, er der ca. 4,7 km til de planlagte møller. Vi befinder os her i en afstand til møllerne, hvor det bakkede terræn og ikke mindst beplantningen betyder, at møllerne her falder godt ind i
landskabet og fremstår delvist afskærmet. Ved løvfald vil de to møller til venstre i billedet fremstå mere
tydelige end om sommeren, men pga. af opstillingsmønstret fylder de ikke meget i horisonten.
Vindmøllernes opstillingsmønster og omdrejningshastighed
Fra Hvilsom, hvor visualisering nr. 4 er lavet, vil de
nye møller fremstå mere tydelige i det produktive
landbrugslandskab set i forhold til de eksisterende
vindmøller, jf figur 6-4a. Afstanden, beplantningen
og terrænet gør, at vindmøllerne ikke virker dominerende i landskabet, men indgår i et produktivt landbrugslandskab tydeligt adskilt fra de andre vindmøllegrupper i baggrunden. Masten (som ses til venstre
for de planlagte møller) og de andre vindmøllegrupper gør, at vindmøllerne indgår i et teknisk, men dog
let aflæseligt samspil.
Fra fotopunkt 8 ved Skivevej, ca. 7,1 km fra nærmeste mølle, vil møllerne grundet terræn og beplantning ikke kunne ses i landskabet, jf figur 6-8b.
De fem planlagte møller opstilles i et let opfatteligt
geometrisk mønster af to rækker.
Hvorvidt et antal vindmøller opleves som enkeltstående eller samhørende afhænger af den indbyrdes
afstand mellem møllerne. For at opnå et harmonisk
samspil anbefales det, at afstanden er ca. 3-4
gange rotordiameteren /10/. Afstanden mellem møllerne ved Døstrup Vest er ca. 391 mellem møllerne
på langs og 321 meter mellem de to møllerækker,
hvilket svarer til 2,84-3,46 gange den aktuelle rotordiameter. Med den begrænsede indbyrdes afstand,
som 391 og 326 meter er, vil de fem vindmøller opleves som samhørende i én vindmøllepark. Fra
nogle positioner vil man klart kunne erkende, at
møllerne står i 2 rækker, men opstillingsmønstret vil
være vanskeligt at tyde fra andre positioner, især på
længere afstande. Det vil dog være lettere at erkende mønstret i virkeligheden, hvor man har en
tredimensionel fornemmelse af møllerne i landskabet end på visualiseringerne.
Da de fem vindmøller er af samme model, vil omdrejningshastigheden under samme vindforhold
være tilnærmelsesvis men ikke helt ens. En variation som følge af vindturbulens og forskellig mode
vil være vanskelig at se på kortere afstande, da
møllerne i så fald skulle opleves samtidigt i synsfeltet. Når man ser møllerne på længere afstand, har
det samlede antal møller betydning. Hvis der er
mange, ses forskellene mindre tydeligt, end hvis der
kun står to eller tre møller. Ved 5 møller vil en variation i omdrejningshastighed kunne registreres på
større afstand.
I visse tilfælde, hvor vindretning og synsvinkel betyder, at de to møller og tre møller opleves på linje i
stedet for sidestillet, kan en variation i rotorernes
hastighed dog opleves som mere forstyrrende.
Med de møller, der skal opstilles ved Døstrup Vest,
vil rotationshastigheden være synligt langsommere
end de fem eksisterende møller, som ses i området
i dag. De fem nye møller vil have en omdrejningshastighed på ca. 18 gange pr. minut. De eksisterende
møller roterer 28 gange i minuttet. Den langsommere rotationshastighed for de nye møller giver et
mere roligt udtryk end en hurtigere rotationshastighed.
Påvirkning af særligt værdifulde landskaber
Som tidligere nævnt ligger den østligste af de planlagte vindmøller umiddelbart inden for et udpeget
særligt værdifuldt landskab omkring Simested Ådal.
De resterende 4 vindmøller ligger i Rebild Kommune i umiddelbar nærhed af et udpeget særligt
værdifuldt landskab, også omkring Simested Ådal.
Dallandskaber som Simested Ådal og sideløb er generelt sårbare over for store tekniske anlæg som
vindmøller, da vindmøller påvirker den visuelle ople-
87
velse af dallandskabet. I Simested Ådal er ådalsstrukturen flere steder ganske markant og af stor
oplevelsesværdi. De værdier, der knytter sig til dallandskaber, er typisk den geologiske struktur og
også arealanvendelsen, der er præget af samspillet
mellem naturgrundlag og kulturgrundlag (drift) – i
dallandskaber ses ofte ekstensiv afgræsning. Udpegningen af dallandskabet som særligt værdifuldt
landskab betyder, at dallandskabet så vidt muilgt
skal friholdes for anlæg, der kan skæmme landskabet og oplevelsen heraf.
Store anlæg som de planlagte vindmøller, men også
motorveje og højspændingsledninger, kan opleves
som et forstyrrende element i landskabsbilledet, der
bryder med landskabets skala og kan tilføre visuel
uro og evt. støj. I og med at dallanskabet har et afvekslende terræn og beplantning set i forhold til det
omgivende småbakkede landbrugslandskab, vil det
være sværere at forudsige, hvor vindmøllerne vil
have visuel effekt på landskabet, og hvor de ikke er
synlige.
Visualiseringpunkt 6 fra Løgstørvej er taget fra det
særligt værdifulde landskab hen imod de planlagte
møller, jf figur 6-6b. Visualiseringen viser, hvordan
møllerne vil opleves meget dominerende og højtliggende i landskabet set fra vejen, hvor betragteren
fornemmer dallandskabet mellem møllerne og fotopunktet. Horisonten set i retning mod møllerne fremstår uforstyrret. Til venstre i billedet anes en anden
vindmøllegruppe, den er dog på betydelig afstand.
Fotopunkt 4, Hvilsom, jf. figur 6-4b, viser en visualisering ind over de udpegede særligt værdifulde
88
landskaber. Som tidligere beskrevet bevirker afstanden, beplantningen og terrænet, at vindmøllerne
ikke dominerer landskabsoplevelsen, men dog er
langt mere markante end de fem eksisterende vindmøller. De planlagte vindmøller opleves ikke som et
fremmed element i landskabet, da andre adskilte
vindmøllegrupper samt en større mast ses i horisonten. Hermed vurderes de nye møller ikke at udgøre
en væsentlig påvirkning af landskabsoplevelsen set
herfra.
Den geologiske struktur og arealanvendelsen i dallandskabet vil ikke blive påvirket af opstillingen af
møllerne. Det samme gælder den visuelle sammenhæng på langs og på tværs af ådalen, som ikke vil
påvirkes i væsentlig grad. Vindmøllerne vil fra nogle
positioner virke dominerende og forstyrrende i landskabet, særligt grundet deres størrelse, men i og
med at landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag, og
at størrelsen på møllen komplementerer motorvej,
hovedvej og de større markfelter i vindmølleområdet, vurderes vindmøllerne ikke at skæmme landskabsoplevelsen (og grundlaget for udpegningen) i
de udpegede områder i væsentlig grad. Påvirkningen på de særligt værdifulde landskaber vurderes
hermed at være moderat, jf. tabel 8-1.
Påvirkning af kirker
Vindmøllers påvirkning af kirker hænger sammen
med, at kirkerne ofte er fremtrædende og betydningsfulde landskabselementer. Denne position kan
påvirkes, hvis vindmøllerne ses foran eller bag kirken. Tilsvarende kan udsigten fra kirkegården til et
uforstyrret landskab have en værdi, som påvirkes
negativt af vindmøller. Vindmøllernes relation til kirkerne er vurderet dels ved besigtigelse, og dels ved
visualiseringer.
Fra Hørby Kirke er der ca. 2,8 km til nærmeste planlagte vindmølle. Kirken ligger forholdsvis højt i terrænet, og som det ses på visualiseringen på figur 65b, vil enkelte af møllerne kunne anes gennem beplantningen. Ved løvfald vil enkelte af møllerne
kunne ses mere tydeligt, men de vil ikke være dominerende for udsigten og dermed ikke en væsentlig
påvirkning.
Påvirkning af arkæologiske interesser
Der er registreret fortidsminder i området, men projektet påvirker ikke fredede fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner.
Figur 8-14: Luftfoto af Stenild Kirke og visualiseringspunktet. Beplantningen omkring kirken afbøder møllernes
visuelle påvirkning af udsigten til møllerne.
Fra Stenild Kirke er der ca. 1,5 km til nærmeste
planlagte vindmølle. Visualiseringen fra kirken, som
ses i figur 6-10b, er lavet som worst case, hvor foto
er taget fra Løgstørvej og ikke inde fra selve kirkens
område grundet beplantning. Figur 8-14 viser et luftfoto af Stenild Kirke og omgivelser, hvor det ses, at
beplantningen omkring kirken afbøder møllernes visuelle påvirkning af udsigten til møllerne.
Fra Løgstørvej anes de eksisterende møller (figur 610a). De planlagte vindmøller vil fremstå mere tydeligt i baggrunden, delvist afbødet af læhegn og beplantning. Da udsigtsforholdene fra kirken er delvist
begrænset pga. beplantning, vurderes påvirkningen
af være moderat. Som tidligere nævnt findes der en
aftaleplan for Stenild Kirk i forhold til indsigt og udsigt fra kirken. Planen indeholder et oversigtskort
over kirkebygnings synsmæssige fjernvirkning i forhold til landskaberne.
For aftalekirkerne gælder følgende retningslunje
(5.2.5) i Rebild Kommunes kommuneplan 2013:
Det skal i planlægningen og administrationen sikres,
at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Kirker omfattet af retningslinjen er vist på kommuneplankort 5.2.5.
Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring
kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske
anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til
kirkernes betydning som monumenter i landskabet
og (lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes.
Som det fremgår af figur 8-15, som er et udsnit af
kommuneplankort 5.2.5, afgrænses beskyttelseszo-
nene øst for Stenild Kirke af Løgstørvej som nordgrænse. Vindmølleområdet i Døstrup Vest ligger
nord for området og vurderes derfor ikke yderligere i
denne miljørapport.
beplantning bag kirkediget vil kunne give en afbødende effekt, men det slører samtidig udsigten ud
over de åbne arealer og indsigten til kirken og kan
derfor ikke anbefales.
Fra Døstrup Kirke, som er omgivet af bybebyggelse,
vil møllerne ikke opleves, og indsigten til kirken vil ej
heller påvirkes af møllerne. Der er derfor ikke lavet
en visualisering fra denne kirke (jf. kapitel 6).
Påvirkning af kulturmiljøer, bebyggelsesmønstre og
bygninger
Der er ingen kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre,
fredede eller bevaringsværdige bygninger, der vil
påvirkes af projektet.
Påvirkning af rekreative interesser
Figur 8-15: Beskyttelseszone omkring Stenild Kirke
Fra Rørbæk Kirke er der ca. 3,4 km til nærmeste
planlagte vindmølle. Fra kirken ses i dag en enkeltstående vindmølle samt højspændingsanlægget
bag Rørbæk by (figur 6-7a), mens de eksisterende
vindmøller er gemt af beplantning og terræn. Som
det ses af figur 6-7b, vil de planlagte vindmøller
fremstå tydelige over Rørbæk by, som ligger lavt i
dallandskabet. Beplantning afbøder møllernes fremtoning, men møllerne giver et visuelt uroligt udsyn
mod syd. Beplantningen omkring Rørbæk by er lavere netop der, hvorfor møllerne ikke afskærmes på
ønskelig vis. Den eksisterende beplantning vil inden
for en årrække kunne give en yderligere afbødende
effekt især i sommerhalvåret. Påvirkningen vurderes
som acceptabel. En afværgeforanstaltning i form af
Vurderingen af påvirkningerne af de rekreative interesser omfatter dels forholdet til områder, der anvendes til rekreative formål samt eventuelle støjgener.
Selve projektområdet er landbrugslandskab uden
egentlige rekreative interesser ud over jagt. Jagtinteresserne i driftsfasen vil ikke påvirkes.
Vest for vindmølleområdet ligger Volstrup Golfcenter med to golfbaner, restaurant, ferielejligheder,
skindbutik samt Volstrup Fiskepark. Visuelt vil brugere af golfbanen opleve møllerne som dominerende, men de vil ikke påvirke golfspillet i nogen
grad. Den mængde støj, der vil komme fra driften af
vindmøllerne, vil ikke påvirke den rekreative udnyttelse af området omkring Volstrup. Dette gælder
også Volstrup Fiskepark.
89
Lystfiskeri i Simested Å og cykelrute ved Døstrup vil
ikke påvirkes af projektet. Hvad angår lystfiskeriet vil
terræn og beplantning i ådalen begrænse udsigten,
og vindmøllerne vil ikke påvirke aktiviteterne omkring åen. Golfbanen og de 6 eksisterende ferielejligheder er ikke udlagt som støjfølsomt område med
skærpede støjkrav til møllerne.
Visuelt samspil med andre vindmøller
I forhold til de fem planlagte vindmøller skal det vurderes, hvordan den kumulative effekt er. Det vil
sige, at inden for en radius af 28 gange møllehøjden
skal opstillingen af de fem møller vurderes i forhold
til de allerede eksisterende møller samt eventuelt
planlagte vindmølleområder.
Som det ses på figur 8-16 findes der inden for 28
gange møllehøjden de fem eksisterende vindmøller
(68,5 meter høje) umiddelbart sydøst for de planlagte møller – disse nedtages ved gennemførsel af
projektet. Øst og nordøst for Døstrup by ligger der
yderligere to vindmøllegrupper med hver 5 vindmøller. Den nærmeste ligger indenfor 28 gange møllehøjden med to vindmøller. Der vurderes at være et
meget begrænset visuelt samspil med denne vindmøllegruppe grundet afstanden (se visualisering 4,
Hvilsom). De to vindmøllegrupper fremstår som to
adskilte grupper. Herudover ses der i nærzonen to
enkeltstående møller hhv. nord og øst for projektområdet. Disse møller er relativt små, og der vil ikke
forekomme et egentligt samspil, der kan virke forstyrrende i landskabsbilledet. Der er ikke planlagt
for yderligere vindmølleprojekter inden for 28 gange
møllehøjden.
90
Når man kigger rundt i landskabet, kan man i horisonten (udenfor 28 gange møllehøjden) skimte møllegrupper næsten hele vejen rundt.
De udfordringer, der kan være ved dette er, hvis
møllegrupperne flyder sammen, og de geometriske
mønstre derved bliver uforståelige. Dette vil ikke
være tilfældet for møllerne ved Døstrup Vest, da
den indbyrdes afstand mellem de eksisterende og
de planlagte møller er så stor, at møllerne vil fremstå klart adskilte. Et godt eksempel er visualisering
nr. 4, Hvilsom, jf figur 6-4b, hvor terræn og beplantning også hjælper til at adskille møllegrupperne.
8.3.3
Opsamling
Anlægsfase
Det vurderes, at påvirkningerne af landskab og rekreative interesser i anlægsfasen vil være lokale og
midlertidige.
I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem flere tusinder af år har
færdedes mennesker i området, og de i området
mange hidtil fundne fortidsfund og eksisterende og
overpløjede gravhøje indikerer, at der i området vil
kunne findes flere genstande og spor. Derfor vil der
blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de
arealer, der inddrages til vindmøllefundamenter og
adgangsveje. Herudover er der ingen særlige forhold ang. arkæologi, da anlægsarbejdet skal standses ved eventuelle fund. Der er behov for at etablere en permanent adgangsvej gennem et beskyttet
jorddige, hvilket vil kræve en dispensation fra Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger
/9/.
Figur 8-16:
Eksisterende
vindmøller og
vindmølleområd
er i Rebild og
Mariagerfjord
Kommuner. 28
gange
møllehøjden er
vist med lilla
cirkel
91
Driftsfase
I de indre dele af nærzonen, i og omkring projektområdet, er landskabets karakter præget af at være
et intensivt landbrugslandskab i bølget terræn, der
fremtræder åbent til transparent og med mellemstore markfelter. Landskabet er her præget af nærheden til motorvejen som et dominerende element.
De nye møller er også et stort teknisk element i
landskabet, som komplimenterer den større skala
centralt i nærzonen og det i forvejen teknisk prægede og intensivt drevne landskab. Møllerne vil ikke
opleves som et fremmed element i landskabet, da
der i landskabet allerede i dag ses vindmøller og andre store tekniske anlæg. Vindmøllerne vil ikke tilføre yderligere kompleksitet, men forstærke det tekniske landskab omkring motorvejen, uden at det vil
forringe landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Vindmøllerne vil blive en integreret del af det produktive
landbrugslandskab som de eksisterende møller.
Den langsommere rotationshastighed for de nye
møller giver et mere roligt udtryk end den hurtigere
rotationshastighed på de eksisterende møller. Landskabet og dets karakter i den indre del af nærzonen
vurderes derfor ikke at være sårbart overfor placeringen af de nye og større møller i en sådan grad, at
det er landskabeligt betænkeligt.
Når man bevæger sig længere ud i nærzonen, er
landskabsskalaen mindre, der er mere beplantning,
og terrænet er mere afvekslende. En stor mølle vil
kunne opfattes som mere dominerende i et landskab af lille skala. Fra de steder i nærzonen, hvor
møllerne er synlige, vil de være meget dominerende. Omvendt vil møllerne også mange steder
være delvist sløret eller skjult bag hegn eller anden
beplantning og terræn. Jo større afstand og mere
92
beplantning der er mellem betragteren og møllerne,
desto mere vil møllernes dominans og oplevelsen af
det tekniske landskab aftage. Påvirkningen på landskabets karakter og oplevelsen af landskabet i nærzone, mellemzone og fjernzone vurderes samlet at
være moderat..
Samspillet med andre møller er begrænset, og der
er ingen vindmøllegrupper inden for afstanden af 28
gange møllehøjden, hvor der er en væsentlig kumulativ effekt.
Der er store landskabelige kvaliteter omkring Simested Ådal, og store dele af nærzonen er udpeget
som særligt værdifuldt landskab. Dalenes geologiske strukturer og de visuelle sammenhænge på
langs og på tværs vil ikke påvirkes i væsentlig grad
af projektet. Vindmøllerne vil fra nogle positioner
virke dominerende og forstyrrende i det udpegede
landskab, særligt grundet deres størrelse, men i og
med at landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag, og
at størrelsen på møllen komplementerer motorvej,
hovedvej og den større skala i vindmølleområdet,
vurderes vindmøllerne ikke at skæmme landskabsoplevelsen (og grundlaget for udpegningen som
særligt værdifuldt landskab) i de udpegede områder
i væsentlig grad. Påvirkningen på de særligt værdifulde landskaber vurderes at være moderat men
ikke i en sådan grad, at det er landskabeligt betænkeligt.
Mht. kulturarv har projektet ingen direkte påvirkning
af kendte fund, fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner. Heller ikke adgangsvejens tilstedeværelse vil berøre kendte arkæologiske interesser.
Der er ingen kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre,
fredede og bevaringsværdige bygninger, der vil påvirkes af projektet. Der er en moderat visuel påvirkning ved Rørbæk Kirke, hvor møllerne vil kunne ses
fra kirkegården.
Mht. de rekreative interesser vil brugere af golfbanen visuelt opleve møllerne som dominerende. Møllerne vil dog ikke påvirke golfspillet. Støj fra driften
af vindmøllerne vil ikke påvirke den rekreative udnyttelse af området omkring Volstrup. Dette gælder
også Volstrup Fiskepark. Påvirkningen vurderes
hermed at være lille.
8.4
Afværgeforanstaltninger
Før anlægsarbejdet påbegyndes, vil de områder,
der inddrages til fundamenter og adgangsvej blive
undersøgt ved arkæologiske forundersøgelser. Arbejdet udføres af Nordjyllands Historiske Museum.
Der skal etableres en permanent adgangsvej gennem et beskyttet jorddige. Dette vil kræve en dispensation fra Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger /9/. Diget skal under anlægsarbejdet påvirkes så lidt som det er muligt, og gennemtrængningen og dermed tab af dige skal være
så smal, som det er muligt. Diget bør retableres, når
møllerne om 20-25 forventes skrottet.
Mht. jagtinteresser, som er sæsonafhængig, kan det
forventet at se moderate ændringer i vildtes færden
pga. anlægsarbejderne. Såfremt det vurderes, at
vildtbestanden påvirkes i anlægsfasen, er der mulighed for at justere tidspunktet for aktiviteten i projektområdet.
Der er ikke indarbejdet yderligere forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med at begrænse
den visuelle påvirkning af landskabet samt kulturhistoriske og rekreative interesser i forhold til selve
møllerne.
Tabel 8-1: Samlet oversigt over påvirkninger af landskab, kulturarv og rekreative interesser.
EMNE
PÅVIRKNING
SÆRLIGE FORHOLD
Anlægsfasen
Landskab
1
Kulturarv
2
Rekreative
interesser
1
Landskab
2
Kulturarv
Rekreative
interesser
2
1
Lokale og midlertidige visuelle påvirkninger i form af kraner,
anlægsmaskiner, mandskabsvogne, arbejdslys mm.
Etablering af permanent adgangsvej gennem et beskyttet dige.
Herudover ingen særlige forhold, da anlægsarbejdet skal
standses ved eventuelle fund.
Lokale og midlertidige påvirkninger i form af lokal arbejdsstøj
samt øget trafik, som midlertidigt kan påvirke vildtes færden.
Driftsfasen
Vindmøllerne vil være synlige og virke dominerende fra flere
steder i nærområdet, om end de flere steder delvist afskærmes
af beplantning.
Påvirkningen på de særligt værdifulde landskaber vurderes at
være moderat, da landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag.
Den visuelle påvirkning mod syd vurderes som betydelig for
Rørbæk Kirke, men dog acceptabel.
Møllerne vil fremstå dominerende ved Volstrup Golfpark, men
vil ikke påvirke golfspillet de andre rekreative aktiviteter, hverken hvad angår støj eller med begrænsende faktorer for spillet/fiskeriet.
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
93
9 Natur, plante- og dyreliv
Dette kapitel omhandler forhold vedrørende flora og
fauna, herunder de strengt beskyttede arter som er
omfattet af habitatdirektivets artikel 12 – bilag IV,
samt fuglearter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I. Derudover omhandler kapitlet naturområder,
beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3
samt rødlistede /12/ og gullistede arter /10/,
Kapitlet indeholder også en kort Natura 2000-vurdering (væsentlighedsvurdering) for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder.
9.1
Metode
Vurderingerne af naturforhold og forekomster af sårbare arter er lavet på grundlag af en feltundersøgelse af dyre- og plantelivet i projektområdet i sommeren 2014 suppleret med data fra:
•
•
•
•
www.naturdata.dk
www.arealinfo.dk
Dansk Ornitologisk Forenings database
(www.dofbasen.dk), 1990-2014.
Faglige artikler om flagermus
Alle områder med naturpræg, dvs. større levende
hegn, småbiotoper m.m. er undersøgt i felten den
28-08-2014. Undersøgelsen omfattede såvel arealer
indenfor projektområdet, samt i mindre omfang de
nærliggende områder, hvor naturtype og naturkvalitet blev vurderet.
Et særligt fokus i feltundersøgelserne har været lagt
på vurderingen af de potentielle effekter på arter af
94
flagermus. Det vides fra flere undersøgelser, at flagermus ved særlige mølleplaceringer, kan dø i et
omfang, hvor det må formodes at kunne påvirke bestandene negativt /9/. Problemet har været genstand for ganske grundige studier i bl.a. Tyskland og
USA. Således har Hötker et al. 2004 /4/ og Brinkmann & Schauer-Weisshahn 2006 /1/ sammenstillet
data fra tidligere undersøgelser, hvor det beregnede
antal kollisionsdræbte flagermus varierede mellem 0
og 50 pr. vindmølle pr. år.
Antallet af kollisioner afhænger dog stærkt af vindmøllernes placering, idet den eksisterende viden peger forholdsvis entydigt på, at vindmøller i skove,
skovrydninger og på bjergkamme udgør en særlig
risiko for flagermus, mens kollisionsrisikoen er langt
mindre i åbne landskabstyper, hvor den højeste,
kendte kollisionsrate er 3,2 dræbte flagermus pr.
mølle pr. år (Hötker et al. 2004). Flagermusene
dræbes enten ved direkte kollisoner med rotorbladene, eller som et resultat af de dødlige lungeblødninger (barotraumer), som flagemusene riskerer at
pådrage sig, når de ved passage gennem rotorarealet, udsættes for de kraftige trykforskelle der opstår
mellem rotorbladenes for- og bagside.
Eksisterende data om flagermusene i området blev
suppleret med feltundersøgelser, foretaget natten
mellem den 26. og 27. august, hvor der blev foretaget en ”gennemlytning” af projektområdet fra solnedgang og ca. 5 timer frem. På denne årstid er
ynglesæssonen (som normalt er fra ca. 20. juni til 7.
august), afsluttet, og de flyvefærdige unger er be-
gyndt at følge med hunnerne ud og jage i landskabet /6/. I deres transportflugt mellem deres rasteområder og deres fourageringsområder følger flagemusene ledelinjer i landskabet, som f.eks. levende
hegn, skovbryn, større vandløb og lignende. En undersøgelse på denne årstid, giver derfor et godt fingerpeg om hvilke arter af flagermus der yngler i lokalområdet, og hvordan flagermusene benytter
landskabet.
Flagermus orienterer sig ved hjælp af højfrekvente
skrig. Når disse artskarakteristiske skrig optages i
tilstrækkelig god kvalitet og afspilles ved langsom
hastighed (1/10-del hastighed), er det muligt at artsbestemme flagermusene på baggrund af computeranalyser af lydoptagelsernes spektrogrammer.
Feltundersøgelserne er fortaget med avanceret detektorudstyr (Petterson D1000X), som udover stor
følsomhed, kan optage og derefter afspille optagelserne i langsom gengivelse til brug for artsbestemmelse. Det er også kendt, at vindmøller kan ramme
fugle. Vurdering af projektets potentielle påvirkninger af fuglefaunaen er foretaget ud fra feltbesigtigelser på lokaliteten, eksisterende data samt ud fra litteraturstudier om vindmøllers påvirkning af fugle.
Under feltbesøget blev alle tilstedeværende fuglearter noteret og deres flyvehøjde gennem projektområdet målt ved hjælp af en laser range kikkert af
mærket Vectronix, hvormed det er muligt at afstandsmåle fuglenes flyvehøjde og -retning gennem
projektområdet. Dermed kan riskoen, for at fugle
kolliderer med møllerne vurderes.
9.1.1 § 3-beskyttet natur
Naturbeskyttelsesloven § 3 beskytter en række naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af
bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Beskyttelsen gælder naturtyperne heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2.500
m2, søer over 100 m2 og udpegede vandløb. Vandløb og større søer behandles i kapitel 10 om vand.
De beskyttede naturtyper, der i tilfældet Døstrup
Vest blot omfatter én lokalitet (vandhul) inden for det
projekterede mølleområde, behandles i dette kapitel.
9.1.2 Natura 2000
Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for
fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og
dyrearter, i henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder. Direktiverne fastsætter et overordnet
mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at
iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de
fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor
Natura-2000 områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levesteder for arter eller medføre
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de
arter, området er udpeget for.
Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal
foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer
og projekter kan påvirke et Natura 2000-område
væsentligt.
En væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område
vil være, hvis en plan eller et projekt risikerer at
skade bevaringsmålsætningen for det pågældende
Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud
fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus, eller – når mere præcise mål er fastsat – de mål, som opstilles i Natura
2000-planen ikke kan opnås. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang.
Området ved Døstrup Vest er omgivet af en række
Natura 2000-områder, hvoraf det nærmeste ligger i
en afstand af ca. 9 km km fra det foreslåede mølleområde.
Udenfor Natura 2000-områder
Natura 2000-områders udpegningsgrundlag (bilag Ihabitatnaturtyper, bilag II-habitatarter og bilag I-fuglearter) er ikke formelt beskyttet udenfor Natura
2000-områderne, hverken af habitat- og/eller fuglebeskyttelsesdirektivet.
Der skal dog foretages en konsekvensvurdering på
sådanne arter og naturtyper, såfremt et projekt kan
påvirke ind i Natura 2000 områderne.
9.1.3 Bilag IV-arter
En række arter er strengt beskyttelseskrævende, jf.
EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter
både planter og dyr.
For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m.
og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller
ødelægges.
Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af ”afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning
– eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne
skal formere sig”. Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning for dyr eller
grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at
fungere som rastepladser”.
For planter gælder tilsvarende, at der ikke må ske
ødelæggelse af de plantearter (i alle livsstadier),
som er oplistet på Habitatdirektivets bilag IV.
I forhold til disse strengt beskyttede arter, skal alle
projekter vurderes med hensyn til dets eventuelle
påvirkning af områdets økologiske funktionalitet,
dvs. de samlede livsvilkår, som området byder den
pågældende art. Det er derfor nødvendigt at vurdere, om opstilling, drift eller skrotning af vindmøller
på det aktuelle projektområde vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter, væsentlig dødelig i bestande, eller beskadigelse
af beskyttede planter.
I vejledningen til Habitatbekendtgørelsen /5/ fremgår
det, at der skal være en klar årsagssammenhæng
for, at en aktivitet vurderes at kunne beskadige eller
ødelægge. Hvis det ikke kan godtgøres, er det ikke
omfattet af bestemmelserne i § 11. Til forskel fra
95
Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt
forsigtighedsprincip i forhold til beskyttelsen af bilag
IV-arter.
placering af vindmøllerne, adgangsveje og naturlokaliteternes beliggenhed inden for området fremgår
af figur 9-3.
Potentielt forekommende arter indenfor det UTMkvadrat på 10 x 10 km 2, der indeholder projektområdet, er identificeret ud fra, ”Håndbog om dyrearter
på habitatdirektivets bilag IV” /11/ samt vurderet ud
fra feltbesøget i sommeren 2014 Derudover er der
indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal.
Udenfor selve projektområdet ligger en mindre skov,
primært med nåletræer, samt mindre områder med
de beskyttede naturtyper mose og fersk eng og flerere mindre vandhuller. De beskyttede naturtyper er
koncenteret omkring Skørbæk, samt golfbanen, der
begge ligger nord for selve mølleområdet.
har lille naturværdi set ud fra en botanisk vinkel,
men de ældre løvtræslæhegn er fine landskabselementer. De nyplantede læhegn, med en blanding af
løvtræer og forskellige frugtbærende buske, er
brede og tætte og giver ly og fourageringsmuligheder for fugle og almindeligt vildt som rådyr, ræv, fasan og hare. Læhegnene kan ligeledes have en
funktion som ledelinje for fouragerende flagermus
eller flagermus i transport flugt.
I den nordøstlige del af mølleområdet ligger en mindre træbevoksning. De centrale dele af denne bevoksning udgøres af en helt nyplantet blandet løvtræskultur, mens randbevoksningen er midaldrende
løvtræer, med arter som bøg, stilk-eg, vinter-eg,
alm. røn. bævre-asp mfl.
9.1.4 Fugle
En række fugle er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Forekomst af disse og fuglearter i
almindelighed er undersøgt. Oplysninger om fuglearter er indsamlet via søgning på Dansk Ornitologisk Forenings online database /2/.
9.1.5 Fredede, rødlistede og sjældne arter
Oplysninger om fredede, rødlistede og sjældne arter
er indsamlet via søgning på online databaser (naturdata.dk og DOF-databasen. Eventuelle ikke publicerede informationer er indhentet fra Mariagerfjord
Kommune og Rebild Kommune.
9.2
Eksisterende forhold
Undersøgelsesområdet domineres af dyrkede marker, men rummer også nogle få småbiotoper i form
af læhegn, mindre træbevoksninger, samt et enkelt
vandhul omfattet af naturbeskyttelselovens §3.
Vindmøllerne og adgangsveje skal udelukkende placeres på de dyrkede marker eller arealer, der i 2014
blev anvendt til produktion af henholdsvis rullegræs
og forskellige foderafgrøder (majs). Den planlagte
96
Figur 9-1: Foto af mølleområdet, der her er præget af
rullegræsproduktion og forholdsvis nyplantede levende
hegn.
9.2.1 Undersøgte lokaliteter
I forbindelse med besigtigelsen er områder omfattet
af naturbeskyttelseslovens §3, levende hegn og alle
træbevoksninger i projektområdet undersøgt.
Læhegnene kan inddeles i to typer: Nyplantede flerrækkede læhegn med en blanding af løvtræer og
forskellige buske, samt ældre løvtræshegn med almindelige hjemmehørende løvtræer. Læhegnene
Figur 9-2: Træbevoksningen med en randbeplantning af
midaldrende løvtræer
Figur 9-3:
Beskyttede
naturområder
omkring
vindmølleområdet
ved Døstrup Vest.
97
Der findes blot ét areal omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 indenfor selve mølleområdet, jf. figur
9-4. Det pågældende areal er et lille vandhul, som
ligger placeret for foden af møllefundamentet på
den nordligst placerede mølle (de eksistrende møller).
De nærmeste Natura 2000-område er område nr.
30 - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal
som ligger ca. 9 km. sydvest for mølleområdet, område nr. 22 - Kielstrup Sø som ligger 11 km. mod
sydøst og område nr. 18 - Rold Skov, Lindenborg
Ådal og Madum Sø der ligger ca. 11 km nord for det
foreslåede mølleområde.
Vandhullet er meget lille og fremstår belastet af de
omkringliggende intensivt dyrkede marker, idet vandet er grumset og bunden fyldt med ildelugtende
dynd. Det er sandsynligt, at vandhullet ofte tørrer
ud, og det er ikke velegnet som ynglevandhul for
padder. I mudderet langs vandkanten var der
mange spor af hjortevildt, som åbenbart benytter lokaliteten som drikkevandhul.
De nærmeste Natura 2000-områder, der også indeholder EF-fuglebeskyttelsesområder er Natura
2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og
Madum Sø, der omfatter fuglebeskyttelsesområde
nr. 3 - Rold Skov.
Nærmeste Ramsarområde er nr. 11 - Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde, der ligger ca. 27 km øst for det foreslåede
mølleområde.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 3 - Rold Skov, er udpeget af hensyn til ynglende stor hornugle, hvepsevåge, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget
tornskade.
Habitatområderne, der som nævnt alle ligger i en afstand på mindst 9 km fra det foreslåede mølleområde, er udpeget for en lang række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat er forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus.
Figur 9-4: Det lille vandhul som er det eneste §3-område
indenfor det undersøgte mølleområde.
9.2.2 Natura 2000
Som det fremgår af Figur 9-5 ligger projektområdet
ikke i nærheden af Natura 2000-områder.
98
9.2.3 Bilag IV-arter
Følgende strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter)
vurderes at kunne forekomme i nærheden af projektområdet, på baggrund af viden om de strengt
beskyttede dyrearters udbredelse i det 10x10 kilometer UTM-kvadrat, som omfatter mølleområdet. I
parentes er angivet den enkelte arts status i forhold
til den danske rødliste (VU: Sårbar, LC: Ikke truet,
DD: Utilstrækkelig data), hvoraf det kun er VU, som
udgør en egentlig rødlistekategori /12/.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Markfirben (LC)
Stor vandsalamander (LC)
Spidssnudet frø (LC)
Odder (VU)
Sydflagermus (LC)
Damflagermus (VU)
Skimmelflagermus (LC)
Vandflagermus (LC)
Brunflagermus (LC)
Dværgflagermus (LC)
Troldflagermus (LC)
Markfirben
Markfirben, der er vidt udbredt i Danmark, forventes
at kunne forekomme på sandede jorde i lokalområdet. Selve mølleområdet rummer ikke egnede levesteder for arten og markfirben er derfor ikke eftersøgt i forbindelse med projektet.
Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af landet med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og
Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men
derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever
typisk i områder som skovbryn, diger, markskel,
gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar
jord eller sparsom vegetation. Der skal også være
spredte buske på markfirbenets levesteder, så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september. I resten af
perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte
skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går ofte i dvale længe inden ungerne påbegynder deres vinterdvale. Der er
derfor kun en meget kort periode midt-sidst på sommeren, hvor alle dyr er fremme /3/.
Figur 9-5:
Natura 2000områder
i nærheden af
vindmølleområdet
ved Døstrup
Vest.
99
Stor vandsalamander
Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig
almindelig i det østlige Danmark, hvor den findes i
10-50 % af vandhullerne, mens den forekommer
mere sparsomt vest for israndslinjen. Den kræver
rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder
sig hurtigt i nye vandhuller. Stor vandsalamander vil
under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Arten
kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og
kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest holder den sig dog indenfor en afstand af få hundrede
meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i
kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Det lille
vandhullet i selve mølleområdet er ikke egnet som
yngelvandhul for arten. Det er dog sandsynligt, at
Stor vandsalamander yngler i vandhullerne i tilknytning til Skørbæk og i vandhullerne på golfbanen lige
nord for mølleområdet. Ligeledes er det sandsynligt
at moseområderne ved Skørbæk anvendes som rastesteder for arten uden for ynglesæssonen.
Spidssnudet frø
Spidssnudet frø forekommer med stor sandsynlighed i lokalområdet. Spidssnudet frø, er trods den
omfattende beskyttelse, en paddeart som er vidt udbredt i Danmark og den findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller findes
gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler - ligesom andre padder - med størst succes i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være
lysåbne. Vandhullerne må gerne tørre ud efter
Sankt Hans i nogle år, således at det sikres, at de
forbliver fiskefrie. I større søer med fisk, kan arten
100
dog undertiden yngle i mindre omfang i afsnørede,
vegetationsfyldte dele, eller hvor rørskov beskytter
mod fiskeprædation /3/.
Det lille vandhul i selve mølleområdet er ikke egnet
som yngelvandhul for arten. Som med stor vandsalamander, er det dog sandsynligt at spidssnudet frø
yngler i vandhullerne i tilknytning til Skørbæk og i
vandhullerne på golfbanen lige nord for mølleområdet. Ligeledes er det sandsynligt at moseområderne
ved Skørbæk anvendes som rastesteder for arten
uden for ynglesæssonen.
Odder
Odder er vidt udbredt i denne del af landet og arten
har et meget stort aktivitetsområde (op til 50 km
vandløb for hanner).Odder kan til tider træffes i selv
meget små og næsten udtørrede grøfter, når de
vandrer fra det ene vandløbssystem til det næste og
vil derfor nok lejlighedsvist kunne træffes i lokalområdet – specielt i området omkring Skørbæk. Selve
mølleområdet er dog helt uden muligheder for odder, da det ikke rummer vandløb eller søer, men
næsten udelukkende består af dyrkede marker.
Der var således optimale forhold for eftersøgning af
flagermus.
Der blev ved denne undersøgelse – noget overraskende – ikke registreret nogle flagermus, på
trods af at 2 personer med hver deres lytteudstyr
undersøgte området i de første 5 timer efter solnedgang. Fraværet af flagermus kan skyldes, at der
ikke er egnede rasteområder i nærheden af mølleområdet i form af hule træer eller gamle huse, samt
at området ikke fremstår som et velegnet forurageringsområde. Derudover er der ingen vigtige ledelinjer, der krydser gennem mølleområdet.
Det kan ikke afvises, at de før nævnte arter af flagermus der er kendt fra det pågældende 10x10 kilometer UTM-kvadrat lejlighedsvist kan forekomme i
selve mølleområdet, men området er ikke vigtigt for
arter af flagermus.
De forskellige arter af flagermus har forskellige habitatpræferencer og flyvemønstre. Ifølge Vejdirektoratets vejledning "Flagermus og større veje" /7/ flyver
de aktuelle arter typiske som beskrevet nedenfor:
Flagermus
Alle danske arter af flagermus er anført på Habitatdirektivets bilag IV. Ifølge /11/, er sydflagermus,
brunflagermus, vandflagermus, damflagermus,
dværgflagermus, troldflagermus og skimmelflagermus registreret indenfor det aktuelle og de tilstødende 10 x 10 km kvadrater.
Vandflagermus og damflagermus bruger ca. 95 % af
deres jagttid lavt over vandoverfladen ved søer og
større vandløb. Over land flyver de også typisk
langs lineære landskabselementer i lav højde (ca. 15 m). Over åbne arealer flyver arterne ligeledes
jordnært.
Der blev foretaget intensive flagermusundersøgelser natten mellem den 26. og 27. august. Den pågældende nat var vejret klart, helt vindstille og tørt.
Sydflagermus flyver oftest i mellemhøjde. Arten følger gerne lineære landskabsstrukturer, men er ikke
stærkt afhængigt af dem. Sydflagermus jager mest i
det fri eller nærvegetation, men sjældent inde i eller
helt tæt på vegetationen.
Selve mølleområdet rummer ingen velegende
yngle- eller rastelokaliteter for flagermus.
Brunflagermus og skimmelflagermus flyver oftest
højt i det frie rum og flyver normalt ikke langs landskabsstrukturer.
9.2.4 Fugle
I forbindelse med feltundersøgelsen den 28. august
2014 blev der registreret følgende fuglearter på eller
nær lokaliteten: skarv, fiskehejre, musvåge, rørhøg,
hjejle, sølvmåge, ringdue, landsvale, gråkrage, råge
og stær, der alle sås overflyvende og/eller fouragerende i projektområdet.
Troldflagermus og dværgflagermus jager typisk tæt
på vegetationen (skove, parker og haver), men osse
i det åbne terræn. Begge arter følger gerne lineære
landskabstrukturer.
Sydflagermus og skimmelflagermus er begge knyttet til menneskelig bebyggelse og benytter huse
som raste- og yngleplads. Sydflagermus er en af de
almindeligste arter af danske flagermus og er vidt
udbredt i hele landet, mens skimmelflagermus typsik findes i Østdanmark.
Vandflagermus anvender udelukkede hule træer
som yngle- og rastelokalitet i sommerhalvåret. I vinterdvalen anvendes ligeledes hule træer, men i
endnu større omfang, iskældre, kasematter og kalkgruber. Vandflagermus er ligeledes en af vores
mest almindelige flagermusarter.
Damflagermus anvender både træer og huse som
yngle- og rastelokalitet i sommerhalvåret. I vinterdvalen anvendes udelukkende iskældre, kasematter
og kalkgruber. Damflagermus er en af vores
sjældne flagermusarter.
Dværgflagermus og troldflagermus anvender både
træer og huse som yngle- og rastelokaliteter både
sommer og vinter
Tabel 9-1: Observationer af fugle med beregnet flyvehøjde
gennem det foreslåede mølleområde den 28. august 2014.
ART
Skarv
Fiskehejre
Musvåge
Rørhøg
Antal obs.
1
(7 fugle)
1
4
1
1
(15 fugle)
På marker og arealerne med rullegræs sås desuden
fouragerende sanglærke og hvid vipstjert, og i tilknytning til levende hegn og træplantninger sås
sumpmejse, blåmejse, gråkrage, husskade, gransanger, bogfinke og gulspurv.
Hjejle
Sølvmåge
13
Ved undersøgelsen registreredes desuden flyvehøjden for de fugle, der passerede over projektområdet
med henblik på at vurderer, hvorvidt passage sker i
en højde, hvor der er risiko for kollision, jf. tabel 9-1.
Ringdue
Landsvale
Gråkrage
Råge
3
1
2
1
1
(45 fugle)
Stær
Målinger af flyvehøjde blev foretaget med en laser
range kikkert af mærket Vectronix. Der foreligger
meget få oplysninger om fugle, hvilket sandsynligvis
afspejler områdets lille betydning for ynglende og
rastende fugle
I varierende afstand til mølleområdet er defineret 6
forskellige DOFbaselokaliteter, hvorfra der foreligger
en begrænset mængde data: Simested Ådal Volstrup-Hannerup (2 km), Stenild (2,5 km), Døstrup
Søndermark (1 km), Volstrup Å og Dambrug (1,3
km), Døstrup, Himmerland (1,8 km) og Døstrup Møllesø (2 km).
Enkelte iagttagelser fra lokaliteterne i nærhden af
projektområdet skal fremhæves: overflyvende hjejler
højde,
meter
Gensn.,
meter
152
152
74
15, 16, 25,
40
21
74
68
68
14
21
27, 28, 29,
31, 32, 36,
40, 46, 54,
57, 80, 101,
139
9, 17, 26
10
8, 13
36
17
10
10,5
36
10
10
54
ved Stenild (1000 i 2007, 200 i 2012 og 300 i 2014)
samt enkelte observationer af overflyvende fiskeørn,
dværgfalk og vandrefalk 2003-2013, ligeledes ved
Stenild. Overflyvende hjejler er desuden set ved Døstrup Søndermark (25 i 2009), og en overflyvende
rød glente sås i september 2013 ved Døstrup, Himmerland.
Blandt de rastende fugle skal fremhæves 200-800
rastende hjejler ved Stenild (2009-2013). Fra Døstrup Himmerland og Døstrup Møllesø foreligger
desuden en række iagttagelser af isfugl 2009-2012,
101
og tilsyneladende yngler arten eller har ynglet i møllesøen. Også bjergvipstjert er set ved Døstrup Himmerland (2008-2009), dog uden at yngel er konstateret.
Musvåge og tårnfalk fouragerer i området, og et par
tårnfalke ynglede ved Stenild i 2014. Desuden skal
nævnes en fouragerende fiskeørn set ved Stenild i
2008, en fouragerende rørhøg ved Døstrup Møllesø
i 2009 og en syngende vagtel samme sted i 2014.
Af de nævnte arter er fiskeørn og hjejle anført på
den danske rødliste som værende "kritisk truet"
(CR), dog kun som ynglefugle, og rørhøg er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Rød
glente er anført på rødlisten som ”sårbar”, ligeledes
som ynglefugl og er desuden opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.
9.2.5
Fugle samt fredede, rødlistede og
sjældne arter
Det kan ikke udelukkes, at der i området omkring
projektområdet kan forekomme særligt beskyttelseskrævende arter, men de tilstødende arealers beskaffenhed taget i betragtning, er dette ikke sandsynligt. Der er heller fremkommet oplysninger eller
tilvejebragt data, der tyder på, at dette skulle være
tilfældet.
Fugle
Der fundet flere almindelige arter af småfugle i undersøgelsesområdet og desuden set enkelte mindre
almindelige arter som rørhøg.
Det er desuden sandsynligt, at flere af de trækkende og overflyvende arter af fugle, der i årenes
102
løb (1990-2014) er set på de omkringliggende lokaliteter også lejlighedsvis passerer over projektområdet.
Indenfor projektområdet, er der dog ikke registreret
fuglearter, der kræver særlige hensyn, eller indsamlert oplysninger, der tyder på, at der er særlige beskyttelsesbehov.
Krybdyr
Almindeligt firben, der er fredet, men ikke er en truet
art, lever med stor sandsynlighed i tilknytning til
selve mølleområdet – ikke mindst i forbindelse med
træbevoksningen i den nordøstlige del af mølleområdet. Også for stålorm kan der findes velegnede levesteder indenfor projektområdet. Ingen af arterne
er dog registreret – men dog heller ikke målrettet eftersøgt under feltarbejdet.
Padder
Skrubstudse, grøn frø, butsnudet frø og lille vandsalamander lever sandsynligvis i området omkring
Skørbæk og i vandhullerne på golfbanen. Arterne er
fredede, men ikke truede.
Pattedyr
Hare forkommer sandsynligvis i mølleormrådet.
Hare er rødlistet i kategorien ”sårbar”, da denne ellers almindelige art er gået kraftigt tilbage inden for
de sidste 15 år.
Planter
Der er ikke observeret fredede, rødlistede eller
sjældne plantearter i projektområdet eller fundet oplysninger om dette på www.naturdata.dk.
9.3
Vurdering
De arealer, der påvirkes direkte af projektet, er landbrugsarealer, og der sker således ikke et direkte tab
af arealer med væsentlig naturværdi. Projektet vil
heller ikke i nogen af sine faser medføre ændringer i
naturtilstanden på arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (LBK nr. 933 af 24/09/2009)
eller arealer med fredskovspligt jf. Skovlovens § 3
(LBK nr. 945 af 24/09/2009).
9.3.1 Anlægsfasen
Da møllerne udelukkende opstilles på landbrugsjord
i omdrift, arealer med rullegræs o.lign., berører det
ikke naturtyper, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der sker ikke ødelæggelse af yngleog rastelokaliteter for arter anført på Habitatdirektivets bilag IV.
Enkelt individer af padder, herunder også arter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV (spidssnudet frø
og stor vandsalamander), kan dog omkomme som
følge af arbejdskørsel, men ikke i et omfang der kan
påvirke bestandstørrelsen eller områdets økologiske
funktionalitet negativt. Forstyrrelser af lokalt ynglende eller rastende fugle i anlægsfasen, er sandsynlige, men vil noget sådant vil i givet fald være
midlertidigt og uden betydning for bestandene.
Der vil være transport og støj fra maskiner i anlægsfasen, der i en begrænset periode kan forstyrre vildtet i området.
9.3.2
Driftsfasen
Natura 2000-områder
Det vurderes, at vindmøllerne ikke vil have nogen
effekt på naturtyperne på udpegningsgrundlaget for
de nævnte Natura 2000 områder på grund af den
store afstand mellem projektområdet og de aktuelle
Natura 2000 områder.
Habitatområdernes udpegningsgrundlag, arter såvel
som naturtyper, er snævert tilknyttet de pågældende
områder, og mølleprojektet vil ikke kunne påvirke
disse negativt.
De nævnte ynglefuglearter på udpegningsgrundlaget for Rold skov har deres ynglepladser i fuglebeskyttelsesområdet ca. 11 km nord for mølleområdet.
Mølleområdet rummer heller ikke egende yngle- eller fourageringsmuligheder for disse arter.
En væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne
kan derfor afvises.
Bilag IV arter
De planlagte vindmølleplaceringer og anlægsveje
berører ikke ynglevandhuller eller egnede raste- og
fourageringslokaliteter for spidssnudet frø eller stor
vandsalamander. Disse vil således ikke blive påvirket af projektet.
Da møllerne opsættes i god afstand fra nærmeste
mulige levested for odder (Skørbæk) vil denne art ligeledes ikke blive påvirket af projektet.
Flagermusarterne er også omfattet Habitatdirektivets bilag IV, og projektets potentielle påvirkninger
af flagermus er gennemgået i det samlede kapitel
om flagermus nedenfor.
Flagermus
For flagermus er det vigtigt at bevare potentielle
yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) såsom ældre og hule træer, huse, kalkgruber
kasematter eller lignende.
Placeringen af vindmøllerne på landbrugsarealer
betyder, at der ikke skal ske fældning af træer eller
fjernelse af bebyggelse og dermed heller ikke ske
en påvirkning af eventuelle lokale bestande af flagermus og deres raste- eller ynglepladser. Der kan
højst blive tale om at fjerne enkelte træer fra læhegnene, f.eks. for at gøre plads til at dreje med de
meget lange mølletransporter, men træerne i de aktuelle læhegn rummer ikke egnede raste- eller ynglepladser for flagermus.
Ved at bevare de levende hegn i deres helhed, vil
der heller ikke ske påvirkninger af den samlede økologiske funktionalitet eller landskabets rumlige ledelinjestruktur, som i princippet kan benyttes af flagermus under deres transportflugt.
Vindmøllerne vil således potentielt kun kunne påvirke fouragerende flagermus, flagermus under transporflugt eller trækkende flagermus i form af direkte
kollisioner med møllevingerne samt riskoen for barotraumer. Da området med sikkerhed ikke er et vigtigt område for flagermus, vil der kun være tale om
meget sjældent forekommende hændelser.
De forskellige arter af flagermus er ikke lige udsatte,
da højtflyvende arter og arter, der jager i det frie luftrum, er særligt sårbare i forhold til kollision med
vindmøller. Af de arter, som lejlighedsvist kan forekomme i området (brun-, syd-, skimmel-,dværg-,
trold-, vand- og damflagermus og vandflagermus) er
risikoen for kollisioner således især aktuel for sydflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus. Arterne jager hyppigt i åbent terræn og ofte i stor
højde (> 30 m), hvilket gør artene potentielt sårbar
over for kollisioner med vindmøller.
Kollisionerne finder ofte sted ved lave vindhastigheder, da det kun er ved lave vindhastigheder, at flagermusene jager, og at insekterne er at finde i de
åbne luftmasser.
Kollisioner med møllerne af sydflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus kan derfor ikke fuldstændigt udelukkes. Da området ikke er et vigtigt
område for flagermus, vil der være tale om meget
sjældne hændelser. De nævnte højtflyvende arter er
ligeledes udbredt i store dele af landet, og de står
opført på den danske rødliste som ikke truede. Kolliosionsrarterne vurderes derfor ikke at kunne påvirke
bestandene i et omfang der kan påvirke pouplationerne negativt og områdets økologiske funktionalitet
vurderes som værende intakt for disse arter efter
projektets gennemførelse.
Også dværgflagermus og troldflagermus, jager ved
sjældne lejligheder højt i det frie luftrum. Risikoen
vurderes som for de 3 tidligere beskrevne arter at
være meget begrænset, da mølleområdet ikke fremstår velegnet som yngle- raste- eller forurageringsområde for disse arter.
103
Vandflagermus og damflagermus er ikke udsat for
kollisioner i området, idet området ikke er egnet som
fourageringsområde. Begge arter vil da kun ved
sjældne lejligheder passere gennem mølleområdet i
deres transportflugt. Transportflugten for disse arter
foregår altovervejende langs landskabelige ledelinjer i lav højde. Samlet set vurderes det, at projektet
ikke vil skade yngle- og rasteområder for arter af flagermus.
Fugle og vindmøller generelt
Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og
drift af vindmøller herunder:


Kollision og barriereeffekt.
Forstyrrelser, fortrængning og tab af levesteder.
Kollisioner og barrieeffekt
Observationerne fra Døstrup i sommeren 2014 viser, at fugle af og til passerer projektområdet i højder, der indbærer en risiko for, at fugle kolliderer
med møllerne.
Det, der afgør risikoen for kollisioner, er fuglenes
evne til at undgå kollisioner samt deres foretrukne
flyverute, flyvehøjde, flyvetidspunkt og tilpasningsevne.
Fugle flyver i meget varierende højde, men flere arter flyver i hvert fald periodevist i rotorhøjde, og de
er derfor i potentiel risiko for at kollidere med møllevingerne. Generelt gælder, at spurvefugle uden for
træktiden normalt vil flyve under rotorhøjden, mens
de i træktiden flyver højere og typisk også om natten.
104
Risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne og dør
eller såres herved er i forbindelse med det aktuelle
projekt er størst i situationer, hvor fugle fouragerer
indenfor mølleområdet, foretager lokale trækbevægelser gennem mølleområdet, eller når landfugle foretager trækbevægelser forbi eller igennem mølleområdet.
Nye undersøgelser viser, at alle flyvende fuglearter i
princippet kan kollidere med vindmøller, men at risikoen er størst for rovfugle, hønsefugle, måger og
terner. Netop måger er sandsynligvis blandt de mest
alminelige arter ved Døstrup Vest.
Fugle, der raster, yngler eller overvintrer i et område, dvs. bruger længere tid inden for et bestemt
område, løber den største risiko, og kollisionsrisikoen synes ikke at aftage over tid /8/.
Situationer, hvor fugle kolliderer med vindmøller i
drift, er dog generelt sjældne hændelser, men med
særligt uheldige mølleplaceringer kan kollisionsraten være så høj, at det kan påvirke lokale fuglebestande af visse arter.
Det er således beregnet, at en vindmølle i Europa
og Nordamerika i gennemsnit slår 2,3 fugle ihjel per
år, men at variationen er meget stor (0-60 fugle). De
fleste vindmøller slår ingen eller få fugle ihjel, og
kun få slår mange ihjel. Det er vindmøllernes placering i landskabet, der er afgørende for kollisionsrisikoen. Steder, hvor fuglene koncentreres, herunder
vådområder samt ved bakkekanter, bjergkamme,
vigtige trækruter o. lign er ”høj-risiko-områder”. I
åbne, dyrkede landskabstyper som ved Døstrup
Vest er risikoen lille /8/.
Da mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på
vindmøllerne, betyder det også, at en række vindmøller kan komme til at virke som en barriere. Det
er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en
trækrute med begrænset mulighed for at søge uden
om møllerne (f.eks. på et næs eller en odde). Dette
er ikke tilfældet ved Døstrup Vest.
Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller
samt betydningen af en eventuel barriereeffekt det
pågældende sted må samlet set anses for at være
meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet.
Det vurderes, at forstyrrelsen af lokale fugle vil være
meget begrænset, da der ikke er kendte vigtige fuglelokaliteter i eller nær projektområdet, og da fødesøgningstræk sker i dagslys, hvor fuglene er i stand
til at tage højde for vindmøllevinger. Det kan dog
ikke udelukkes, at de almindeligt forekommende lokale fugle som f.eks. måger og f.eks. overvintrende
flokke af småfugle eller andefugle i sjældne tilfælde
kan blive ramt af vindmøllerne.
Rovfugle er også i risiko for at kollidere med vindmøller. Enkelte arter er som nævnt registreret på lokaliteter få kilometer fra projektområdet, og fouragerende rovfugle blev også set i sommeren 2014, men
der er intet der tyder på, at projektområdet er af
særlig betydning for rovfugle, og derfor vil projektet
heller ikke påvirke bestandene af disse.
Eksisterende erfaringer tyder sammenfattende på,
at der med den foreslåede mølleplacering kun vil
være tale om enkelstående hændelser og få individer i et begrænset antal i forhold til f.eks. trafikdræbte fugle.
Forstyrrelser, fortrængning og tab af levesteder
Vindmøller i drift udsender støj, og rotorens bevægelse er - især under særlige lysforhold - meget synlig. Begge forhold kan påvirke fugle i møllernes nærhed, og ofte anbefales det, at der ikke opstilles vindmøller i umiddelbar nærhed af vigtige fødesøgningslokaliteter eller vigtige ynglepladser for fugle.
De fleste undersøgelser af forstyrrelser af fugle i forhold til vindmøller viser ingen påvirkninger af bestandene, men ved en undersøgelse ved Tjæreborg
faldt antallet af vadefugle omkring en opført vindmølle, mens fuglebestanden i området generelt ikke
ændredes. Undersøgelser af fugle i forhold til jernbaner og veje tyder ligeledes på, at fuglene foretrækker at bygge rede og hævde territorium på afstand fra støjkilder, når der er mulighed for det. Undersøgelser tyder på, at fuglene reagerer i op til et
par hundrede meters afstand på tilstedeværelsen af
vindmøller, men mange reagerer først, når de er under 100 m fra møllerne.
Der er dog ikke fremkommet oplysninger om, at sådanne særligt følsomme ynglefugle skulle forekomme i området ved Døstrup, og der er intet der
tyder, på at hverken mølleområdet eller de nærmeste omgivelser er vigtige fuglelokaliteter.
Selvom fuglene undgår vindmøllerne, kan møllerne
stadig have en negativ effekt på fuglene, hvis selve
projektområdet udgør et særligt godt fødesøgningseller rasteområde for fuglene. Dette skyldes, at fuglenes undvigelser fra området, reelt svarer til en reduktion i størrelsen på det egnede areal. Dette vurderes dog ikke at være tilfældet i dette projekt, da
vindmøllerne placeres i et intensivt dyrket landskab,
der ikke udgør et vigtigt fouragerings- eller yngleområde for fugle.
Den aktuelle placering af møllerne ved Døstrup er
således på marker i omdrift, rullegræs eller andre
arealer med meget begrænset værdi som levested
for fugle.
Fødesøgningsområder, der kan have særlig betydning i forhold til vindmøller, er enge samt marker
med vinterdækkende afgrøder som græs, kløver og
navnlig vinterraps, der er meget populære blandt de
store vandfugle som svaner og gæs. Desuden tiltrækker større vanddækkede arealer flere af de
større fuglearter, der er særligt udsatte for kollisionsrisiko. I det konkrete område ved Døstrup Vest
er der ikke sådanne særligt attraktive områder i
umiddelbar nærhed af møllerne, og det vurderes
derfor, at der ikke opstår problemer i forhold til dagligt træk eller fouragering.
En lokal fortrængning af eventuelt tilstedeværende
svaner, gæs og hjejler nærmest møllerne kan dog
selvsagt ikke helt afvises, og disse fugle vil i givet
fald skulle søge til andre dyrkede arealer i nærområdet. Den faktiske betydning af en sådan fortrængning vil dog i givet fald være helt marginal, udstrækningen af de dyrkede arealer i nærområdet taget i
betragtning.
grad. Vildt findes dog særligt, når diger kan fungere
som korridorer mellem små-biotoper med f.eks.
skov, krat eller overdrev, mens der i dette konkrete
tilfælde hovedsageligt er tale om intensivt dyrket
landbrugsjord, arealer med rullegræs og tilstødende
golfbaner m.m. Det er således ikke sandsynligt, at
der er tale om særligt store vildtbestande. Der er
dog givet, at der forekommer råvildt og ræv, ligesom
der må forventes at forekomme hare, ringdue og fasan. Det vildt, der findes i og omkring projektområdet, forventes at blive kortvarigt forstyrret under anlægsfasen, men effekten er midlertidig og efter anlægsfasen vil der ske en genindvandring i det omfang dyrene kan finde føde og egnede levesteder.
I driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som
hare, fasan, rådyr og ræv vil lade sig skræmme af
vindmøllerne. Til sammenligning kan henvises til, at
vildtbestande kan opretholdes langs stærkt befærdede veje, når blot der er gode forhold for fødesøgning og ophold.
Rødlistede arter
Der blev under feltarbejdet konstateret hare i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at hare bliver
generet under anlægs- og skrotningsfasen, men forstyrrelsen vil være forventes at være lille og af så
kort varighed, at projektet ikke vil udgøre en trussel
for områdets bestand.
.
Samlet vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlig effekt på lokale eller nationale bestande af
fugle.
Jagtbart vildt
I det åbne land og dermed også indenfor det planlagte projektområde lever vildt i større eller mindre
105
Figur 9-6:
Biologiske
spredningskorridorer i
nærheden af
Døstrup Vest.
106
Fiskeørn, rød glente og hjejle er ligeledes rødlistede
som ”sårbare”. Dette gælder dog deres status som
ynglefugle.
Art eller
naturtype
Lokaliteten er dog ikke egnet for som ynglepads for
hverken fiskeørn, rød glente eller hjejle, og da der
heller ikke er tale om en vigtig trækrute, forventes
projektet ikke at have væsentlig effekt på bestandene af disse arter. Desuden er odder og damflagermus listede som "sårbare". Som det fremgår af kapitlet om bilag IV arter, vil der ikke ske en påvirkning
af odder eller damflagermus.
9.3.3 Biologiske spredningskorridorer
Som det fremgår af figur 9-6 skal møllerne ikke placeres i et område, der er udpeget til biologisk spredningskorridor i kommuneplanerne. Det nærmeste
område er langs ådalene i Simested Å og Døstrup
Bæk. Det stemmer godt overens med de observationer, der er gjort på besigtigelsen og ved indsamling af data - at området ikke har rummer væsentlige værdier som levested for arter eller spredningsveje mellem naturområder i landskabet.
9.3.4 Skrotningsfasen
Effekter i skrotningsfasen forudses, at være ligeså
begrænsede som effekterne i anlægsfasen.
Påvirkninger af naturforholdene som følge af projektet vurderes som ikke væsentlige.
9.4
Kumulative effekter
Kumulative effekter omfatter i denne sammenhæng
påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng med påvirkninger fra andre aktiviteter,
Anlægsfasen
Driftsfasen
Skrotningsfasen
Flagermus
Ingen effekt
Der blev ikke ved undersøgelsen fundet flagermus i området. Det kan dog ikke udelukkes helt, at flagermus af og til
findes i området og at enkelte individer dør efter at være
kommet for tæt på møllevingerne. Det har ikke betydning på
bestandsniveau for de enkelte arter af flagermus.
Ingen effekt
Odder
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Markfirben
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Lejlighedsvist kan enkelte individer dø efter kollision.
Området ligger dog ikke på vigtige trækruter eller i vigtige
fugle-områder.
Ingen effekt
Stor vandsalamander
Spidssnudet frø
Fugle
generelt
Enkeltindivider kan
dø. Det har ikke betydning på bestandsniveau
Enkeltindivider kan
dø. Det har ikke betydning på bestandsniveau
Ingen effekt. Evt. kortvarig forstyrrelse, hvor
lokale fugle flytter sig
lidt væk fra området.
Rødlistede
arter
Kortvarig forstyrrelse
Lejlighedsvist kan individer dø efter kollision.
Ingen effekt
Jagtbart
vildt
Kortvarig forstyrrelse
Ingen effekt
Ingen eller
kortvarig forstyrrelse
projekter eller planer, herunder også de eksisterende møller i området ved Døstrup Vest.
Formålet med at inddrage de kumulative effekter er
at få en helhedsvurdering set i forhold til områdets
samlede miljømæssige bæreevne. En systematisk
og meningsfuld vurdering af samtlige kumulative effekter m.h.t de nye møller er yderst vanskelig, efter-
som projektområdet og dets dyre- og planteliv er under indflydelse af talrige andre påvirkninger, der varierer betragteligt i såvel tid som rum. Aktuelt eksisterer der da heller ikke en standardiseret metodik,
der på en meningsfuld måde kan sammenholde betydningen af alle miljøpåvirkninger.
107
Samlet set vurderes det dog, at påvirkningerne i såvel anlægs- som driftsfasen med stor sandsynlighed
vil være både tidsmæssigt og arealmæssigt meget
begrænsede. Når dertil lægges, at 5 gamle vindmøller fjernes i forbindelse med projektet, må det konkluderes, at projektet kun i yderst begrænset omfang kan siges at bidrage til de samlede miljøpåvirkninger og trusselsbilledet for naturværdierne i det
område, hvori møllerne stilles op.
9.5
Afværgeforanstaltninger
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
Tabel 9-2: Samlet oversigt over påvirkninger af natur.
EMNE
Anlægsfasen
PÅVIRKNING
SÆRLIGE FORHOLD
Natura 2000-områder
1
9 km til nærmeste Natura 2000-område.
Bilag IV-arter og bilag I-fuglearter, frederede, truede og sjældne arter
1
Natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3
Anden natur
1
Ikke fund af arter omfattet af særlig beskyttelse – arter af
flagermus kan forekomme sporadisk, men disse vil ikke
påvirkes af anlægsarbejderne. Enklete individer af
spidssnudet frø og stor vandsalamander kan omkomme
i anlægsfasen
Ingen fysisk påvirkning af § 3 natur.
1
Midlertidige forstyrrelser af fugle og pattedyr vil sandsynligvis forekomme.
Natura 2000-områder
1
Bilag IV- og bilag I-fuglearter, fredede,
truede og sjældne arter
1
Natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3
1
Anden natur
2
Ingen påvirkning af Natura 2000områder pga. afstand til
disse.
Ikke fund af arter omfattet af særlig beskyttelse i det område, der berøres af mølleprojektet. Arter af flagermus
kan forekomme sporadisk, og sjældne kollisioner med
møllerne kan ikke helt afvises.
Møllerne i drift påvirker ikke hverken § 3 natur eller anden natur, idet mølle og adgangsveje placeres på dyrkede arealer.
En mindre grad af fortrængning af eventuelt tilstedeværende svaner, gæs og hjejler kan ikke udelukkes. Risiko
for sjældne kollisioner for fugle.
Driftsfasen
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
108
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
10 Overfladevand og grundvand
Dette kapitel om vandmiljøet omfatter mulige påvirkninger af overfladevand – vandløb, søer, kystvande
og grundvand.
10.1
Metode
Der foretages en generel beskrivelse af vandmiljøet
og en mulig direkte og indirekte påvirkning fra projektområdet. Som udgangspunkt anvendes data fra
Danmarks Miljøportal /1/ og vandplanen for Limfjorden /2/.
10.2
Eksisterende forhold
På figur 10-1 ses beskyttede vandløb og søer i nærheden af Døstrup Vest.
Nærmeste vandløb er Simested Å, der løber ca 1,5
km vest for møllerne og Skørbæk, der løber ca. 1
km nord for møllerne og har udløb i Simested Å . Simested Å afvander til Hjarbæk Fjord og er dermed
en del af hovedvandopland Limfjorden. I statens
vandplan for hovedvandopland Limfjorden har Simested Å og Skørbæk målsætningen ”god økologisk tilstand”. Målsætningen er opfyldt for Skærbæk
men ikke for denne strækning af Simested Å, som
har moderat økologisk tilstand. Der er ingen målsatte søer indenfor projektområdet, men der findes
ét vandhul, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (større end 100 m 2). Vandhullet ligger tæt
på en eksisterende og kommende mølle.
Projektområdet ligger relativt højt i terrænet, uden
for lavbundsområder med høj grundvandsstand.
Jordtypen er morænsand ved to af møllerne og
smeltevandssand i den resterende del af projektområdet, jf. figur 10-2. Projektområdet ligger ovenpå et
grundvandsmagasin med drikkevandsinteresser
(OD område), jf. figur 10-3. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller nitratfølsomme indvidningsoplande (NFI) i området, og de nærmeste
drikkevandsboringer ligger ca. 5 km væk ved Døstrup. Ifølge vandplanen for Limfjorden og Vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling
af vindmøller /3/ er der ingen retningslinjer eller krav
om redegørelser for byggeaktiviteters påvirkning af
grundvandet i OD områder, men forurening skal
undgås.
I anlægsfasen skal der fjernes en eksisterende
mølle og støbes nyt fundament meget tæt på et eksisterende vandhul. I forbindelse med anlægsarbejdet vil man kunne undgå at grave i vandhullet eller
foretage andre ændringer af tilstanden i vandhullet.
Der vurderes derfor ikke at være behov for en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
10.3 Vurdering
10.3.1 Anlægsfasen
På grund af den relativt store afstand til vindmølleområdet vil projektet ikke kunne påvirke vandkvaliteten eller naturværdierne i vandløbene i hverken anlægs- eller driftsfasen. Da grundvandet står ca. 10
meter under terræn i området, bliver der ikke behov
for en grundvandssænkning i forbindelse med støbing af fundamenter, og dermed opstår der heller
ikke risiko for forurening med okkerholdigt vand.
Heller ikke i et median klimascenarium i 2021-2050,
hvor der forventes en stigning i grundvandstanden
på ca. 1 meter i området som følge af mere nedbør,
vil der være påvirkning af grundvandet.
109
Figur 10-1: Oversigtskort over vandløb og
søer vist med placering
af de 5 nye vindmøller
ved Døstrup Vest.
110
Figur 10-2.
Jordarter i projektområdet med placering af de 5 nye
vindmøller ved Døstrup Vest
111
Figur 10-3:
Oversigtskort over
drikkevandsinteresser vist med
placering af de 5
nye vindmøller ved
Døstrup Vest.
112
10.3.2 Driftsfasen
I driftsfasen under normale forhold vil der ikke være
en påvirkning af grundvand. Under drift kan der ske
uheld i forbindelse med sprængte olie‐ eller hydraulikslanger og ‐rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen, så der ikke sker
forurening af grundvandet.
Der kan være risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøre‐ og
kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende,
at der er rutiner for servicering, herunder, at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til
opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der
måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening.
Jordtypen omkring møllerne er sand, som væsker
relativt nemt kan sive igennem ned til grundvandet.
I forbindelse med skrotning af de eksisterende møller og om 20-25 år af de nye møller bør afviklingsplanen indeholde vilkår om sikring mod tab og opsamling af væsker, der kan forurene jord og grundvand.
Tabel 10-1: Samlet oversigt over påvirkninger af overfladevand og grundvand.
EMNE
Anlægsfasen
PÅVIRKNING
Støbning af fundament
1
Transport af materialer
1
Opstilling af møllerne
1
SÆRLIGE FORHOLD
Ikke behov for grundvandssækning
Driftsfasen
Oliespild fra møllen
Oliespild ved servicering
1
1
Forurening af grundvand og
overfladevand
1
Oliespild opsamles i mølletårnet
Servicevogne udstyret med opsamlingskapacitet
Ingen påvirkning
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
10.4
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
Afværgeforanstaltninger
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger.
Projektet vurderes samlet set ikke at have en væsentlig påvirkning på hverken overfladevand eller
grundvand.
10.3.3 Kumulative effekter
Der vurderes ikke at være kumulative effekter med
andre anlæg.
113
11 Støj
Støj fra vindmøller opstår ved drift af møllensgenerator samt fra vingernes bevægelse gennem luften.
Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne
og af klimatiske forhold som vindretning og -hastighed, temperatur, lufttryk og -fugtighed samt af de
tekniske forhold ved vindmøllen.
Støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, men med høje vindhastigheder vil baggrundsstøjen overstige vindmøllestøjen. Der er fastsat støjgrænser for vindhastighederne 6 og 8 m/s.
Disse støjgrænser gælder udendørs. Endvidere er
der fastsat støjgrænser for den lavfrekvente støj.
Grænseværdierne for lavfrekvent støj gælder indendørs i beboelser ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s.
Støj vil kunne forekomme i anlægsfasen under
transport af byggematerialer og under anlægsarbejderne i forbindelse med opstilling af vindmøllerne.
Figur 11-1: Illustration af støjniveauer ved forskellige støjkilder (Delta).
114
11.1 Metode
Der er gennemført en vurdering af støjpåvirkningen i
driftsfasen ved udendørs opholdsarealer i tilknytning
til beboelser i det åbne land. Endvidere er der beregnet lavfrekvent støj for disse beboelser. Støjbelastningen i driftsfasen er beregnet ud fra de i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om støj fra vindmøller"
metoder og holdt op imod de heri foreskrevne krav.
Beregninger er udført i WindPro version 2.9.282.
Støjgrænserne fastsat i bekendtgørelsen om støj fra
vindmøller gælder for alle vindmøller. Beregningerne medtager derfor støjen fra de eksisterende
vindmøller i området for at dokumentere, at den
samlede støj ikke overskrider støjgrænserne.
11.2 Eksisterende forhold
For de eksisterende vindmøller i området er anvendt
data fra vindmøllebekendtgørelsens bilag 1, der indeholder generelle data for støjudsendelse fra ældre vindmøller.
De eksisterende møller, der skal indgå i beregningen, er 5 Vestas V 90 møller ved Døstrup med en
totalhøjde på 125 meter, én Vestas 55/8 55 KW
mølle med en totalhøjde på ca. 25,5 meter samt én
Nordtank 150, 150 KW mølle med en totalhøjde på
ca. 44,5 meter. De 5 eksisterende Vestas 600 KW
møller med en totalhøjde på 68,5 meter, der står i
projektområdet, indgår ikke i støjberegningen af de
5 nye vindmøller. Det skyldes, at forudsætningen for
opstilling af de 5 nye møller er, at disse skrottes, inden de nye møller kan sættes i drift. Der er dog foretaget en beregning af støj og lavfrekvent støj fra
de 5 eksisterende møller, så støj fra vindmøller i
projektforslaget kan sammenlignes med 0-alternativet på den enkelte nabobeboelse, jf. Tabel 11-2.
Der er ikke planlagt andre vindmølleområder i nærheden af projektområdet.
11.3 Skrotning
Når vindmøllerne tages ud af drift, skal de fjernes,
og den tidligere tilstand i området skal genoprettes.
Nedtagning og bortskaffelse af de 5 eksisterende
møller og de 5 nye møller om 20-25 år skal ske efter
en afviklingsplan godkendt af Energistyrelsen.
Kravene til nedtagningen er ikke kendt, men støjbelastningen i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne vil som for anlægsfasen afhænge af afstanden
til møllerne og adgangsveje samt aktiviteternes omfang.
11.4 Vurdering
11.4.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung
trafik, gravning, betonstøbning og kraner.
Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra
Rosbjergvej, hvor der etableres en ny fælles adgangsvej til de 5 møller.
Adgangsvejene er beskrevet i kapitel 4. I anlægsfasen vil støjfølsomme anvendelser i nærheden af adgangsvejene blive belastet af støj fra tunge transporter.
Da der er tale om en belastning af begrænset varighed med et begrænset antal transporter pr. dag og
med aktiviteter hovedsagelig i dagtimerne, vil støjbelastningen medføre begrænsede gener for naboerne. Støj fra entreprenørmaskiner udgør erfaringsmæssigt 40 dB(A) i en afstand af 300 m og er derfor
ikke en væsentlig støjbelastning for nabobeboelser.
11.4.2 Driftsfasen
De lovmæssige grænser for støj fra vindmøller er
fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1284 af
15/12/2011 om støj fra vindmøller.
Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen ikke
overstige de grænseværdier, der fremgår af tabel
11-1.
Belastningen af de nærmeste boliger og andre støjfølsomme anvendelser afhænger af afstanden til
møllerne, placering af montageveje og aktiviteternes
omfang.
Fundamentets præcise udformning afhænger af
jordbundsforholdene, der hvor vindmøllen opsættes.
Dette afklares endeligt i detailprojekteringen på baggrund af de geotekniske undersøgelser, men det
forventes ikke, at der skal pælefunderes.
Anlægsperioden forventes at vare 3-5 måneder.
115
Tabel 11-1: Støjgrænser for vindmøller
Nabobeboelser i det
åbne land (1)
Områder til støjfølsom arealanvendelse
(2)
Lavfrekvent støj
Vindhastighed
6 m/s
42 dB(A)
Vindhastighed
8 m/s
44 dB(A)
37 dB(A)
39 dB(A)
20 dB(A)
20 dB(A)
Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle
vindmøller indenfor projektområdet og andre vindmøller i området, som kan bidrage med vindmøllestøj til naboerne.
Nabobeboelser i det åbne land er al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. Grænseværdien gælder i det mest støjbelastede punkt
ved udendørs opholdsarealer, højst 15 m fra beboelser i det åbne land.
Områder til støjfølsom arealanvendelse er områder,
der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt
er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder.
Den lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelser i det åbne land eller indendørs i områder til
støjfølsom arealanvendelse må ikke overstige 20
dB(A) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s.
Der er udført støjberegninger, hvor støj fra de 5 nye
vindmøller samt støj fra fortsat driftede vind møller
indgår.
116
Støjberegningerne er udført efter retningslinjerne i
støjbekendtgørelsen. Beregningerne er for følgende
vindmølletyper, hvor det er forudsat, at de 5 eksisterende Vestas V47 660/200 vindmøller ved Døstrup
Vest er skrottet som planlagt.
Kildestyrken for de 5 nye Siemens SWT-3,2-113
vindmøller er:


Vindhastighed 6 m/s: LWA=103,9-104,3
dB(A), lavfrekvent støj 95,2-95,4 dB(A)
Vindhastighed 8 m/s: LWA=105,0-106,0
dB(A), lavfrekvent støj 96,0-96,5 dB(A)
Den eksisterende mølle nordvest for projektområdet
er er typen Nordtank 150 kW. Kildestyrken for vindmøllen er:


Vindhastighed 6 m/s: LWA=97,4 dB(A),
lavfrekvent støj 85,4 dB(A)
Vindhastighed 8 m/s: LWA=98,1 dB(A),
lavfrekvent støj 86,9 dB(A)
Den eksisterende vindmølle sydøst for
projektområdet er af typen Vestas, model 55/8 55
kW. Kildestyrken for vindmøllen er:


Vindhastighed 6 m/s: LWA= 94,6 dB(A),
lavfrekvent støj 75,4 dB(A)
Vindhastighed 8 m/s: LWA= 95,0 dB(A),
lavfrekvent støj 76,6 dB(A)
De 5 eksisterende vindmøller nordøst for
planområdet ved Døstrup er typen Vestas V90 3,0
MW.


Vindhastighed 6 m/s: LWA= 101,0-104,1
dB(A), lavfrekvent støj 90,7-92,4 dB(A)
Vindhastighed 8 m/s: LWA= 103,0-105,0
dB(A), lavfrekvent støj 92,5-95,0 dB(A)
Resultaterne af beregningerne for både "almindelig"
støj og lavfrekvent støj ved opstilling af 5 nye
Siemens SWT-3,2-113 vindmøller er præsenteret
på støjudbredelseskort og i tabelform. Støj ved 6
m/s og 8 m/s fremgår af figur 11-2 og 11-3, mens
lavfrekvent støj ved 6 m/s og 8 m/s fremgår af figur
11-4 og 11-5.
Beregningsforudsætninger m.m. fremgår af bilag 1,
hvor støjudbredelseskortene også kan ses mere
tydeligt.
Ingen af de beregnede støjniveauer overskrider
grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 og 8
m/s på hhv. 42 dB(A) og 44 dB(A).
De højeste støjniveauer er beregnet ved nabobeboelse I, der ligger syd for vindmølleområdet ved Løgstørvej. Støjniveauet ved en vindhastighed på 6 m/s
er beregnet til 41,9 dB(A) og ved en vindhastighed
på 8 m/s til 43,2 dB(A). Ved denne ejendom er det
beregnede støjniveau således tæt på grænseværdierne men stadig under. Ved de fleste andre ejendomme ligger støjniveauet flere decibel under støjgrænserne både ved 6 og 8 m/s.
Den beregnede lavfrekvente støj er også højest på
nabobebeboelse ”I” med 19,2 dB(A) ved 8 m/s. Dermed ligger det under grænseværdien på 20 dB(A).
De nationale støjgrænser for nabobebeboelse er
overholdt overalt. Det vurderes derfor, at projektet
ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af
nabobeboelser med støj fra vindmøllerne.
I forhold til 0-alternativet (hvis de nye møller ikke
opstilles og de 5 eksisterende møller fortsætter i
drift) vil både ”almindelig støj” og lavfrekvent støj
støjen øges med nogle få dB(A) på 12 ud af de
beregnede 18 ejendomme. På 2 ejendomme vil
støjen være uændret og på 4 ejendomme vil den
reduceres lidt. Der sker således en forskydning af
støjen mellem de enkelte nabobeboelser. Støjkort
for ”almindelig” støj ved 8 m/s og lavfrekvent støj
fremgår af figur 11-6 og 11-7 og kan også ses i bilag
I.
Modene pitch-regulerede vindmøller er designet til
at optimere vindmøllens ydelse til en given situation
og lokalitetet og dermed udnytte vinden bedre. Der
har været udtrykt bekymringer i befolkningen for, at
vindmøllerne støjer mere ved andre vindhastigheder
end 6 og 8 m/s, hvor støjkravene er gældende i
Danmark. DELTA har derfor undersøgt støjen fra
forskellige vindmøller i Danmark for Miljøstyrelsen
ved forskellige vindhastigheder /1/. I alt er der
medtaget 74 målinger af vindmøllestøj, som DELTA
har udført siden 2010, herunder fra store møller
som dem, der planlægges opstillet ved Døstrup
Vest. I undersøgelsen sammenlignes også målt støj
fra møller med og uden støjreduktion. Målingerne er
foretaget i henhold til bekendtgørelserne ved en
måling af lydtrykket på en cirkulær plade placeret
direkte på jorden i en afstand svarende til højden på
vindmøllen. På baggrund af det målte lydtryk kan
kildestyrken beregnes. Kildestyrken er
udgangspunktet for beregningerne af støjniveauet
hos naboerne.
Konklusionen er, at generelt stiger kildestøjen fra de
lavest målte vindhastigheder på 4-5 m/s op til ca. 7
m/s, hvorefter støjen ved højere vindhastigheder
typisk enten er konstant eller let faldende. Det
konkluderes også, at der ikke er minima i vindmøllernes kildestyrker omkring de to vindhastigheder 6
og 8 m/s. Kildestyrken ved let vind (4-5 m/s) og
kraftig vind (10 og 11 m/s) er ikke væsentlig
forskellige for vindmøller i standardindstilling og
støjreducerede vindmøller, mens de typisk er 2
dB(A) lavere for støjreducerede møller ved
vindhastigheder på 6-8 m/s. Man kan derfor
konkludere, at hvis vindmøller er støjreducerede
som vindmølle 2 i indeværende projekt, vil det også
give sig udslag i støjreduktion ved de kritiske
vindhastigheder på 6 og 8 m/s, hvor nabobeboelser
potentielt kan generes mest af støj.
117
Tabel 11-2: Oversigt over beregnede støjniveauer i dB(A) ved nabobeboelser ved opstilling af 5 nye Siemens SWT-3,2-113 møller (inkl. støjbidraget fra eksisterende
vindmøller i området) og i 0-alternativet (eksisterende forhold). Nabobeboelse med højest beregnet støjniveau er markeret med kursiv. Støjniveauet kan ændres lidt i det
endelige projekt ved støjanmeldelsen til kommunerne.
NaboBeboelse
Nr.
Anvendelse
Støj
dB(A) ved opstilling
af 5 nye Siemens
SWT-3,2-113 møller
Støj
dB(A) i 0-alternativ
med 5 eksisterende
møller
Lavfrekvent støj
dB(A) ved opstilling af
5 nye Siemens SWT3,2-113 møller
Lavfrekvent støj
dB(A) i 0-alternativ
med 5 eksisterende
møller
8 m/s
6 m/s
118
8 m/s
6 m/s
8 m/s
6 m/s
8 m/s
6 m/s
A
Beboelse i det åbne land
40,4
41,8
34,9
35,6
16,6
18,0
12,1
13,2
B
Beboelse i det åbne land
36,6
37,9
33,7
34,5
13,5
15,2
11,2
12,7
C
Beboelse i det åbne land
37,4
38,7
35,1
35,8
14,0
15,7
12,2
13,5
D
Beboelse i det åbne land
39,1
40,5
39,7
40,4
15,4
16,9
16,0
16,8
E
Beboelse i det åbne land
37,6
38,9
39,0
39,6
14,2
15,7
15,5
16,2
F
Beboelse i det åbne land
39,2
40,5
40,7
41,4
15,7
17,0
16,9
17,6
G
Beboelse i det åbne land
39,5
40,8
40,6
41,3
15,9
17,2
16,9
17,5
H
Beboelse i det åbne land
41,2
42,5
41,7
42,4
17,3
18,6
17,8
18,4
I
Beboelse i det åbne land
41,9
43,2
39,3
40,0
17,9
19,2
15,7
16,4
J
Beboelse i det åbne land
40,6
42,0
32,2
32,9
16,8
18,0
10,1
11,0
K
Beboelse i det åbne land
35,4
36,7
27,4
28,2
12,5
13,9
6,6
7,9
L
Beboelse i det åbne land
30,6
31,8
23,7
24,6
8,7
10,3
4,0
5,6
M
Beboelse i det åbne land
31,7
33,0
25,2
26,1
9,6
11,2
4,8
6,5
N
Beboelse i det åbne land
38,9
40,2
31,9
32,7
15,3
16,7
9,4
10,7
O
Beboelse i det åbne land
38,8
40,1
39,8
40,5
15,3
16,7
16,2
16,9
P
Døstrup (syd)
35,7
37,1
35,3
36,6
12,5
15,7
12,0
15,3
Q
Døstrup (nord)
34,5
35,9
33,9
35,2
11,7
14,9
11,0
14,4
T
Ferielejligheder
39,1
40,5
31,8
32,6
15,5
16,9
9,4
10,7
Figur 11-2: Støjudbredelseskort (vejledende) ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor støjbidraget
fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer grænseværdien.
Figur 11-3: Støjudbredelseskort (vejledende) ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor støjbidraget
fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer grænseværdien.
119
Figur 11-4: Støjudbredelseskort (vejledende) for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 6 m/s,
hvor støjbidraget fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer
grænseværdien.
120
Figur 11-5: Støjudbredelseskort (vejledende) for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 8
m/s, hvor støjbidraget fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel
markerer grænseværdien.
Figur 11-6: Støjudbredelseskort ved en vindhastighed på 8 m/s, der viser støjbidraget fra
vindmøller under de nuværende forhold. Den røde cirkel markerer grænseværdien.
Figur 11-7: Støjudbredelseskort for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 8 m/s, der
viser støjbidraget fra vindmøller under de nuværende forhold. Den røde cirkel markerer
grænseværdien.
121
11.5 Kumulative effekter
Gener af den fremtidige støjbelastning i området afhænger ikke kun af støjen fra de planlagte vindmøller og øvrige møller i omgivelserne, men også af andre støjende anlæg i området, herunder trafik.
der ligger nærmere end 100 meter fra motorvej E 45
(f.eks. nabobeboelse D) oplever et støjniveau på ca.
Lden 65 dB(A), hvor vindmøllernes støj således også
er betydelig lavere end trafikstøjen.
Der vurderes ikke at være kumulativ støjeffekt fra
øvrige støjende anlæg.
11.5.1 Trafik
Den nærmeste større vej er motorvej E 45 øst for
vindmølleområdet og Løgstørvej (hovedvej 29) syd
for.
11.6 Afværgeforanstaltninger
11.6.1 Anlægs- og skrotningsfase
Midlertidige aktiviteter, herunder støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes
til kommunalbestyrelsen, før aktiviteterne igangsættes.
Den korteste afstand mellem hovedvej 29 og nærmeste vindmølle er ca. 300 m. Langs vejen ligger
flere boliger. Den korteste afstand mellem E45 og
nærmeste vindmølle er ca. 500 meter. Der imellem
er der ikke placeret boliger.
Den kumulative effekt fra vejtrafikstøjen for boligerne ved hovedvej 29 er vurderet på baggrund af
Vejdirektoratets statistik over trafik på rutenummererede veje, 2013. Statistikken angiver trafiktallet for
hovedvej 29 ved 4.600 biler i døgnet. Trafiktallet er
indsat i beregningsprogrammet N2kR. Ifølge N2kR
er støjniveauet fra landevejen ved en hastighed på
80-90 km/time LDEN 67 dB(A) i en afstand af 20 m.
LDEN er et udtryk for støjniveauet over et døgn, dag,
aften og nat. Derfor vil støjen fra vejen og fra vindmøllerne i perioder kunne høres samtidig for disse
boliger. Vejstøjen vil være den dominerende støjkilde for boligerne nærmest vejen. Nabobeboelser,
122
zoner berører ikke projektområdet eller de boliger
der ligger inden for vindmøllernes støjudbredelsesområde.
Figur 11-8: Miljøstyrelsens kortlægning af støj omkring
motorvej E 45 og Løgstørvej ved Døstrup Vest (Lden
dB(A)).
11.5.2 Øvrige støjende anlæg
I Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes
kommuneplaner er der fastsat støjkonsekvenszoner
omkring flyvestationer, flyvepladser, skydebaner og
militære øvelsesområder. Disse støjkonsekvens-
Anmeldelsen skal redegøre for anlægsperiodens
længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige
har foretaget eller agter at foretage for at forebygge
eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder anlægsperiodens fordeling på dag-,
aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen
kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår for aktiviteterne, herunder støj.
11.6.2 Driftfasen
Når vindmøllerne bliver ældre, kan der opstå rentoner fra møllens lejer, som skal udbedres. Bliver det
konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan støjen dæmpes ved at regulere
møllerne.
Tabel 11-3: Samlet oversigt over påvirkninger med støj.
EMNE
Anlægsfasen (3-5 måneder)
PÅVIRKNING
Anlæg af transportveje
1
Nedtagning af eksisterende
vindmøller
Transport og opstilling af nye
vindmøller
Driftsfasen (20-25 år)
1
Støj fra vindmøllerne
Lavfrekvent støj fra vindmøllerne
Servicering
2
2
1
SÆRLIGE FORHOLD
Støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner i
dagtimer
Støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner i
dagtimer
Støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner i
dagtimer
Støjkrav overholdt på alle nabobeboelser
Støjkrav overholdt på alle nabobeboelser
1
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
123
12 Lys, skygger og blink
En vindmølle kan kaster skygge, når solen skinner. I
blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne
blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem
direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne.
Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra
vingerne afhænger af de meteorologiske forhold for
så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter.
Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - kan under særlige vejrforhold være til
gene for naboer til vindmøller. Reflekser opstår især
ved visse kombinationer af nedbør og sollys.
12.1 Metode
12.1.1 Skyggekast
Miljøministeriets vejledning om planlægning for og
landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om
året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO
Shadow-programmet eller et tilsvarende program.
EMD International A/S har udført beregninger i
WindPRO Shadow, version 2.9.285.
Generne vurderes i forhold til både beboelse, udendørs opholdsarealer og rekreative områder. Hvis
flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle)
timer med skyggekast, der er angivet. Der er ikke
taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet
124
12.3.2 Driftsfase
mellem møllen og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere belastningen yderligere.
Skyggekast fra møllevinger
12.1.2 Reflektion
I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller
skal vindmøllevingernes reflektionsforhold angives,
og vingerne vil normalt være overfladebehandlet for
at opnå et lavt glanstal.
Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor
påvirkningen ved skyggekast opgøres som det samlede årlige antal timer, en nabobeboelse udsættes
for skyggekast i én meters højde indenfor et område
på 15 x 15 meter og vil variere med de vejrmæssige
årstidsvariationer. Beregningerne er udført ud fra
den forventede normalfordeling af møllernes driftstimer og solskinstimer i løbet af året.
Omfanget af reflektionsgener vurderes ud fra vindmøllevingernes glanstal.
12.2 Eksisterende forhold
Der er en foretaget en beregning af skyggetimer fra
de 5 eksisterende møller, så skyggetimer fra vindmøller i projektforslaget kan sammenlignes med 0alternativet på den enkelte nabobeboelse. Der er
ikke skyggevirkninger fra andre vindmøller i området
ved de aktuelle nabobeboelser i tabellen.
Solskinssandsynligheden, der er det gennemsnitlige
daglige antal solskinstimer, er vist i tabel 12-1.Hovedresultatet af beregningerne er vist i figur 12-1 og
tabel 12-2. De mere detaljerede beregninger og
mere tydelige kort er vist i bilag 2.
Det vurderes, at der ikke er andre kilder til skyggeog reflektionssgener i området end vindmøller.
12.3 Vurdering
12.3.1 Anlægsfase
Der er ingen lys, skygger og blink i anlægsfasen,
bortset fra en kort overgang mellem opstilling af
møllerne og drift af disse.
Tabel 12-1: Gennemsnitlige antal daglige solskinstimer fordelt over året ved Døstrup Vest
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
1,52
2,54
4,71
6,60
7,58
7,97
7,48
6,32
5,40
3,58
1,93
1,45
Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men i
Miljøministeriets vejledning nr. 9296 om
planlægning for og landzonetilladelse til
opstilling af vindmøller anbefales det, at
nabobeboelser ikke påføres skyggekast
i mere end 10 timer om året beregnet
som reel skyggetid med WindPRO Shadow programmet eller et tilsvarende program.
Figur 12-1: Kort over skyggeudbredelse. Den røde linje viser grænsen for 10 timers reel skyggetid/år.
125
Tabel 12-2: Oversigt over beregnede skyggetimer pr. år i
reel skyggetid.
Nabo
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
S
Antal skyggetimer
pr. år i gennemsnit
ved opstilling af 5
nye Siemens
SWT-3,2-113 møller
Antal skyggetimer
pr. år i gennemsnit i
0-alternativ med 5
eksisterende møller
12:20
6:44
6:43
12:46
6:11
6:17
6:57
6:03
0:00
8:20
5:26
0:00
0:00
8:19
6:16
0:00
0:00
9:41
0:00
0:00
0:00
5:18
4:11
0:00
0:00
0:00
2:26
0:00
0:00
0:00
0:00
0:00
0:00
0:00
0:00
0:00
Mariagerfjord og Rebild Kommuner har fastsat krav
om, at ingen nabobeboelser må påføres mere end
10 timers reel skygge om året.
Grænseværdien på 10 timer reel skyggetid pr. år eroverskredet ved beregningspunkterne A og D. De 2
ejendomme vil i gennemsnit kunne opleve 12-13 timers skygge om året ved deres bolig, der ligger
henholdsvis nord og vest for møllerne, jf.
126
tabel 12-2. Bolig S ligger forholdsvist tæt på grænseværdien med 9:41 timer pr. år.
Skyggekalenderne (bilag 2) viser, at skyggerne rammer bolig A i eftermiddagstimerne i december/januar og bolig D om aftenenen i april/maj og august/september.
Tabel 12-2 viser også beregningen af antal årlige
skyggetimer med de eksisterende 5 møller. De fleste nabobeboelser vil opleve en stigning i antal
skyggetimer. Stigningen vil især ske ved ejendom A,
B, C, D, F, G H, J, K, N, O og S. På ejendom I falder
antallet af skyggetimer fra 2:26 til 0:00.
Der vil blive installeret et system i de vindmøller,
som giver generne - et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så de
10 timers beregnet reel skyggetid pr. år ikke overskrides på nogen nabobeboelser.
Lysafmærkning
Af lov om luftfart, § 67a, fremgår, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller
mere over terræn uden for de for flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes til Trafikstyrelsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes
at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed.
Nærmeste offentlige flyveplads er Randers Flyveplads beliggende ca. 27 km sydøst for mølleområdet.
Vindmøller mellem 100 og 150 meter (140 meter i
dette projekt) kan forvente krav om markering med
konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af
hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Trafikstyrelsen har d. 24. november 2014 via e-mail meddelt, at
møllerne ved Døstrup Vest skal markeres med
lavintensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant.
Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen,
og møllen skal altid, uanset vingernes placering,
være synlig 360° i vandret plan. Det kræver, at der
opsættes to lamper på hver mølle.
Refleksioner
Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller.
Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af
nedbør og sollys.
Vindmøllevingernes glatte overflade kan give refleksioner. Det skal derfor tilstræbes, at glansen på vingerne bliver så lav som mulig.
Glanstal er et udtryk for, i hvilken grad en overflade
reflekterer lys. En mat overflade betegnes med et
lavt glanstal og en blank overflade med et højt glanstal. Normalt regnes et glanstal på under 30 tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøller ikke anses for et problem. Vindmøllerne har et glanstal på
mindre end 30. Det vurderes derfor, at refleksioner
fra vindmøllerne ikke vil medføre væsentlige gener
for naboerne.
Tabel 12-3: Samlet oversigt over påvirkninger fra lys, skygger og blink.
EMNE
Anlægsfasen
Opstilling af møller
PÅVIRKNING
SÆRLIGE FORHOLD
12.3.3 Skrotning
Skygge- og refleksgener kan opstå, når møllerne er
i drift. Der vil ikke være skygge- og refleksgener ved
nedtagning af møllerne.
12.4 Kumulative effekter
1
Skyggekast fra vinger og kraner
Blink og skyggeeffekt
2
Lysafmærkning af hensyn til
luftfart
Refleksion af sollys fra møllevinger og tårn
1
Maksimalt 10 timer pr. år i gennemsnit på en
nabobeboelse
Fast rødt lys på møllehatten
1
Maling med lavt glanstal < 30
Driftsfasen
Der er ingen kumulative effekter.
12.5 Afværgeforanstaltninger
Der vil blive installeret et system i de vindmøller,
som giver generne - et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne når 10 timers reel skyggetid pr. år er nået. Stop af vindmøllerne af hensyn til
skyggekast vil medføre et lille produktionstab.
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
127
13 Luftkvalitet og klima
Vindmøller er en vedvarende energikilde, idet der
ikke anvendes fossile brændsler som olie, naturgas
og kul. Elproduktion fra vindmøller kan erstatte eksempelvis elproduktion fra kulkraftværker. Miljø- og
klimamæssigt er energiproduktion fra vindmøller en
stor gevinst, da den ikke medfører udslip af CO2,
SO2, NOx og partikler og lignende /1/.
13.1 Metode
I det følgende er udelukkende driftsfasen inddraget,
idet vurderingen er, at anlægsfasen vil have en ubetydelig indvirkning på klima og luftforurening.
Situationen der vurderes i dette afsnit, er de 5 projekterede vindmøllers indvirkning på klima og luftkvalitet. Der er dog 5 nuværende vindmøller, som
skal inddrages i vurderingen. De 5 nuværende vindmøller vil formentlig være i drift 5-10 år mere, hvis
der ikke opstilles nye vindmøller. Vurderingen vil
derfor være som en nettoeffekt af de 5 nye vindmøller, i forhold til de eksisterende 5 vindmøller, de første 10 år, som et konservativt estimat. De resterende 10 år vil vurderingen baseres på de 5 nye
vindmøllers fulde effekt.
Vurderingen på klima og luftkvalitet er foretaget udfra en beregning af den reducerede udledning af
CO2, SO2, NOX og partikler i vindmøllernes estimerede levetid ved at erstatte andre elproduktionstyper
med vindkraft. Beregningerne er udført for den forventede energiproduktion fra forslaget med 5 Siemens SWT-3,2 MW vindmøller. De nye vindmøller
128
har altså en samlet effekt på 16 MW. Produktionen
vil være meget afhængig af de givne vindforhold,
møllernes højde og størrelse samt deres præcise
placering på arealet.
Den totale årlige energiproduktion er beregnet af
EMD International A/S ved hjælp af et simuleringsprogram WindPRO, som tager højde for disse forhold. Den totale årlige energiproduktion for de eksisterende 5 vindmøller er 5.953 MWh/år. Det skal
sammenlignes med en fremtidig årlig elproduktion
på 46.040 MWh/år. Bemærk, at der ikke tages
højde for den energi der forbruges ved produktion
og drift af selve vindmøllerne. En vindmølles levetid
er min. 20 år, hvor den vil producere min. 35 gange
den energiproduktion, som er anvendt i fremstilling
og drift af vindmøllen. I løbet af ca. 6 måneders drift
vil en moderne vindmølle have produceret en energimængde, der svarer til energien anvendt i hele
dens livscyklus, altså fra fremstilling til bortskaffelse
/1/.
13.1.1 CO2 udledning
CO2 er den drivhusgas, der globalt set anses som
den største årsag til den globale opvarmning. Der
udledes også andre stoffer fra energiproduktion,
som har egenskaber som drivhusgasser; metan,
CH4 og lattergas, N2O. Disse stoffer har endda en
stærkere drivhuseffekt end CO2. Et samlet udtryk for
emissionen af drivhusgasser angives derfor som såkaldte CO2-ækvivalenter, hvor CH4 og N2O omregnes med henholdsvis en faktor 25 og en faktor 298
/2/.
13.1.2 Luftkvalitet
SO2, NOx og partikler er mere lokalt forurenende
stoffer, som er både miljø- og sundhedsskadelige.
Der er fastsat en grænseværdi for, hvor meget SO2
der må være i luften, da stoffet kan give luftvejsproblemer og ved omdannelse til svovlsyre forårsagetil
sur regn. SO2 dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt
brændstof såsom kul, og udledningen vil overvejende afhænge af rensningsgraden af røggassen fra
det pågældende kulkraftværk /3/.
NOx er summen af NO og NO2, som dannes ved forbrændingsprocesser. I luften kan NO omdannes til
NO2, hvis der er tilstrækkeligt ozon tilstede. NO2 indgår i det danske system for smogvarsling, da den er
påvist sundhedsskadelig. Samtidig er NO2 miljøskadelig, da den i luften kan omdannes til salpetersyre,
HNO3 og nitrater, NO3-. Disse stoffer kan derefter afsættes på land og øge kvælstofbelastningen på land
og i vandmiljøet /4/.
Luftforurening af partikler opstår ved forbrændingsprocesser. Partiklerne opdeles i fraktionerne PM10
og PM2,5, som angiver størrelsen af partiklerne. Undersøgelser har vist, at de ultrafine partikler, PM 2,5
er særligt sundhedsskadelige, da de kan trænge dybere ned i lungerne. Forurening med partikler kan
forårsage akutte gener som astma og allergi samt
mere langsigtede skader som hjertekarsygdomme
og lungecancer /5/.
Det skal dog bemærkes at lokale og nationale emissioner ikke nødvendigvis kan relateres til luftkvaliteten i samme område. Årsagen er, at luftforurening
kan transporteres over store afstande. Især ved
høje punktkilder, som kulkraftværker, vil der være
en stor fortynding af stofferne i luften, inden de når
jordoverfladen /5/.
Tabel 13-1: Emissionsopgørelser 2013 fra Energinets miljødeklaration 2013. Begge scenarier er beskrevet i teksten.
Emissioner til luft g/kWh i
2013 /17/
El forbrug(1)
El kulkraft(2)
CO2 (Kuldioxid - drivhusgas)
358
746
CH4 (Metan - drivhusgas)
0,12
0,01
N2O (Lattergas - drivhusgas)
0,005
0,006
Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter)
363
746
SO2 (Svovldioxid)
0,06
0,08
NOx (Kvælstofilter)
0,24
0,22
CO (Kulilte)
0,14
0,08
NMVOC (Uforbrændte kulbrinter)
0,02
0,01
Partikler
0,01
0,03
Kulflyveaske
11,6
30,4
Kulslagge
3,7
9,6
Afsvovlingsprodukter
5,2
13,7
Tabel 13-2: Oversigt over netto-elproduktionen fra de
nuværende vindmøller og de projekterede vindmøller
Levetid
5 nuværende vindmøller
5 projekterede vindmøller
Netto elproduktion
0-10 år
59.530 MWh
460.400
MWh
400.870 MWh
årligt
5.953 MWh
46.040
MWh
40.087 MWh
10-20 år
Nedtaget
460.400
MWh
460.400 MWh
13.2 Eksisterende forhold
13.2.1 Emissioner
De eksisterende elproducerende anlæg kan opdeles
i anlæg, der producerer el til forbrug udfra en blanding af både fossile brændstoffer og vedvarende
energikilder samt i anlæg, der producerer el udelukkende på kulkraftværker.
I Energinets miljødeklaration for el i år 2013, er angivet de årlige emissioner fra Danmark til luften af
drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O samt emissioner
af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer SO2, NOx,
CO, VOC og partikler. Miljødeklarationen beskriver
brændselsforbrug og miljøpåvirkning ved forbrug af
én kWh el.
Emissionerne er opgjort både for el produceret til
forbrug og for el produceret udelukkende på kulkraftværker. I tabel 13-1 ses opgørelsen for 2013
/17/.
Restprodukter g/kWh
årligt
I alt driftsperioden
46.400 MWh
861.270 MWh
Ifølge WindPRO vil møllerne på årsbasis være i
stand til at producere 46.040 MWh/år21, hvilket beregningerne baseres på.I beregningerne tages der
desuden højde for en ”mistet” elproduktion fra de
nuværende vindmøller i 10 år. I 13-2 er givet et
overblik over disse antagelser og heraf netto el-produktionen.
På baggrund af data i tabel 13-1 kan reduktionen i
emissioner for de angivne stoffer estimeres ved realisering af de 5 nye vindmøller. Beregningerne tager
ikke højde for en eventuel fremskrivning af data ud i
fremtiden.
21
EMD International A/S, d. 18.08.2014, simuleringsprogram WindPRO version 2.9.279
129
Beregningerne af den reducerede luftemission er
udført for de to mulige emissionsscenarier:
1. Vindmøllernes elproduktion erstatter en nuværende el produceret til forbrug, hvor der
anvendes en blanding af fossile brændstoffer og vedvarende energikilder. I dette scenarie kendes altså ikke den præcise produktionstype, som vindmøllerne erstatter.
2. Vindmøllernes elproduktion erstatter en nuværende el produceret udelukkende på kulfyrede kraftværker. I 2013 blev 38% af den
danske el produceret ved kulkraft.
I tabel 13-3 og 13-4 ses resultatet af beregninger af
de emissionsreduktioner, der vil realiseres ved etablering af de 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest. Tabel 13-3 angiver beregningsresultaterne for emissionsreduktioner på ét år, hvor data for 0-10 års driften er anvendt som et konservativt estimat. Tabel13-4 angiver beregningsresultaterne for emissionsreduktioner, hvor der er taget højde for de eksisterende vindmøller, som angivet i tabel 13-2. Den
20 årige driftsperiode er garanteret af vindmølleproducenten. Emissionsberegningerne i de to scenarier
viser en markant forskel i niveauet af drivhusgasser
og miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der potentielt kan reduceres.
Kulkraftværker udleder mindst dobbelt så meget
CO2 som elproduktion til forbrug, i det der udelukkende er tale om afbrænding af fossile brændstoffer, hvor i mod elproduktion til forbrug også inkludere en andel af el produceret af vedvarende, CO2neutrale kilder. kulkraftværkerne er installeret med
effektive rensningsmetoder af røggassen, hvor bl.a.
130
Tabel 13-3: Emissioner til luft i ton pr. år, som reduceres
ved vindmølleprojektet ved Døstrup Vest (de vurderede parametre er vurderet som de væsentlige ift. klima og luftpåvirkning).
Tabel 13-4: Emissioner til luft i ton på 20 år, som reduceres
ved vindmølleprojektet ved Døstrup Vest (de vurderede parametre er vurderet som de væsentlige ift. klima og luftpåvirkning).
Scenarie
1. El
forbrug
2. El
kulkraft
Scenarie
1. El
forbrug
2. El
kulkraft
CO2 (Kuldioxid - drivhusgas)
14351
29905
CO2 (Kuldioxid - drivhusgas)
303634
632712
CH4 (Metan - drivhusgas)
4,810
0,401
CH4 (Metan - drivhusgas)
101,78
8,481
N2O (Lattergas - drivhusgas)
0,200
0,241
N2O (Lattergas - drivhusgas)
4,241
5,089
Drivhusgasser i alt (CO2ækvivalenter)
14552
29905
Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter)
307875
632712
SO2 (Svovldioxid)
2,405
3,207
SO2 (Svovldioxid)
50,89
67,85
NOx (Kvælstofilter)
9,621
8,819
NOx (Kvælstofilter)
203,6
186,6
CO (Kulilte)
5,612
3,207
CO (Kulilte)
118,7
67,85
NMVOC (Uforbrændte kulbrinter)
0,802
0,401
NMVOC (Uforbrændte kulbrinter)
16,96
8,481
Partikler
0,401
1,203
Partikler
8,481
25,44
Restprodukter
Restprodukter
Kulflyveaske
465,0
1218,7
Kulflyveaske
9838,4
25783
Kulslagge
148,3
384,8
Kulslagge
3138,2
8142,1
Afsvovlingsprodukter
208,5
549,2
Afsvovlingsprodukter
4410,3
11620
SO2 og NOX fjernes effektivt fra røgfanen. Udledningen af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer SO2
og NOx er derfor omtrent samme niveau for el produceret ved forbrug og for el produceret udelukkende på kulkraftværker.
13.3 Vurdering af driftsfasen
13.3.1 CO2 udledning
Ved etablering af 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest
vil der opnås en besparelse på 14.552 ton CO2
ækvivalenter på et år, når driften af vindmøllerne
sammenlignes med el produceret til forbrug (scenarie 1). Over den 20 årige driftsperiode vil der i alt
være en besparelse på 307.875 ton CO2 ækvivalenter. Hvis vindmøllerne i stedet erstatter elproduktion
udelukkende fra kulkraftværker (scenarie 2), vil den
årlige besparelse i CO2 ækvivalenter være 29.905
ton, som i den 20 årige driftsperiode svarer til en besparelse på 632.712 ton CO2 ækvivalenter.
Ifølge Energistyrelsens nøgletal for 2012, udleder
en indbygger i Danmark 7,9 ton CO2 om året /18/.
Den totale CO2 besparelse opnået i vindmøllernes
levetid svarer dermed til 1.950 danskeres udledning
af CO2 for scenarie 1 og 4.005 danskeres udledning
af CO2 for scenarie 2. Med disse tal er dog forudsat,
at indbyggerne har et forbrug svarende til nøgletallet
fra 2012.
I projektområdet Døstrup Vest er det planlagt, at 4
af de nye vindmøller placeres i Rebild Kommune og
1 placeres i Mariagerfjord Kommune. Det er dog
ikke fastlagt, hvorledes elproduktionen mellem kommunerne bliver fordelt og dermed kan CO2 besparelsen for de respektive kommuner ikke tydeligt afklares. Overordnet vil de projekterede vindmøller ved
Døstrup Vest bidrage til opfyldelse af både Rebild
og Mariagerfjords kommunale klimamål om øgning
af elforsyning fra vedvarende energikilder, reduktion
af drivhusgasudledningen samt mere konkrete politiske mål. De nye vindmøller ved Døstrup Vest vil
også kunne bidrage til både nationale og europæiske klima- og energipolitiske målsætninger, jævnfør
kapitel 4 i denne VVM redegørelse.
13.3.2 Luftkvalitet
Hvis de 5 projekterede vindmøller erstatter el produceret ved forbrug eller el produceret ved kulkraft, vil
SO2 emissionen reduceres med henholdsvis 2,4 og
3,2 ton årligt og i alt henholdsvis 50,9 og 67,9 ton
SO2 over 20 år.
Såfremt de 5 projekterede vindmøller erstatter el
produceret ved forbrug eller el produceret ved kulkraft, vil NOx emissionen reduceres med henholdsvis 9,6 og 8,8 ton årligt og i alt henholdsvis 204 og
187 ton NOx over 20 år.
13.5 Afværgeforanstaltninger
Endeligt, hvis de 5 projekterede vindmøller erstatter
el produceret ved forbrug eller el produceret ved
kulkraft, vil emissionen af partikler reduceres med
henholdsvis 0,4 og 1,2 ton årligt og i alt henholdsvis
8,5 og 25 ton partikler over 20 år.
13.6 Ikke-teknisk resumé af kapitlet luftkvalitet
og klima
Vindmøllerne vil altså bidrage til en bedre luftkvalitet, både med hensyn til SO2, NOx og partikler. Bidraget er dog beskedent, da reduktionen er en forsvindende del af den samlede emission af de pågældende stoffer til luften. Årsagen er, at elproduktionen udgør en lille andel af den totale udledning af
SO2, NOx og partikler i Danmark. Desuden kan man
ikke koble en lokal reduktion i emissionerne tilen
bedre luftkvalitet i det samme geografiske område,
da stofferne opblandes i atmosfæren og transpores
overlandegrænser.
Emissionstallene for SO2, NOx og partikler afspejler
iøvrigt, at der i dag er yderst effektive røgrensningsmetoder på elproducerende anlæg i Danmark, der
fjerner netop disse stoffer fra røggassen /19/.
13.4
Kumulative effekter
Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter
overfor klima og luftforurening ved realisering af Døstrup Vest vindmøllerne.
Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til klima og luftforurening, da de projekterede
vindmøller ved Døstrup Vest udelukkende har en
positiv indvirkning på disse forhold.
Vindmølleprojektet ved Døstrup Vest er blevet miljøvurderet i forhold til klima og luftforurening. Da vindkraft er en vedvarende energikilde, som udleder
hverken drivhusgasser eller miljø- og sundhedsskadelige stoffer, vil påvirkningen af klima og luft udelukkende være postiv.
Der er regnet på en reduktion i i CO2 ækvivalenter
som udtryk for klimagevinsten ved nedtagning af de
5 eksisterende vindmøller og opstilling af 5 nye
vindmøller. Desuden er der regnet på projektets indvirkning på udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som SO2, NOx og partikler.. De reducerede udledninger af CO2, SO2, NOx og partikler er
bestemt ved to scenarier; ét hvor vindmøllerne har
erstattet el produceret ved forbrug og ét hvor vindmøllerne har erstattet el udelukkende produceret på
et kulkraftværk. Årsagen er, at det ikke kan afgøres
hvilken type elproduktion vindmøllerne vil erstatte
ved realisering af projektet.
De resulterende besparelser i CO2 ækvivalenter er
årligt ca. 14.550 ton for el produceret ved forbrug og
ca. 29.900 ton for el produceret ved kulkraft. I vindmøllernes levetid på min. 20 år giver det samlet set
henholdsvis en reduktionpå ca. 307.875 og 632.710
ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til mellem 1.950
131
og 4.005 danskeres udledning af CO2 i samme periode. Der er altså en væsentlig klimagevinst ved at
opstille de 5 nye vindmøller, selvom det vil medføre
at 5 eksisterende vindmøller nedtages. Projektet vil
samtidig være med til at opfylde kommunale, nationale og internationale klimamål.
Besparelsen i udledning af SO2, NOx og partikler er
mere beskeden, hvilket skal ses i lyset af, at der er
effektive røgrensningssystemer på andre anlæg til
energiproduktion, herunder kulkraftværker, og at elproduktionen er en mindre andel af de samlede kilder til stoffernes tilstedeværelse i luften.
Tabel 13-5: Samlet oversigt over påvirkninger af luftforurening og klima.
EMNE
Anlægsfasen
Bygge- og anlægsaktiviteter
PÅVIRKNING
SÆRLIGE FORHOLD
1
Midlertidige gener ved emissioner fra maskinel,
som vurderes at være af uden betydning for den
samlede miljøvurdering ift. klima og luftforurening.
Klima
CO2 reduktion
1
Luftkvalitet
1
Der vil være en markant reduktion i udledningen
af drivhusgasser, angivet i ton CO2 –ækvivalenter.
En væsentlig positiv klimaeffekt.
Reduktion i emission af miljø- og sundhedskadelige stoffer som SO2, NOx og partikler.
Driftsfasen
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
132
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
14 Råstoffer, affald og forurenet jord
14.1 Metode
14.1.1 Forurenet jord
For at beskrive den eksisterende jordforurening, er
der indhentet oplysninger om V1 og V2 kortlagte
områder samt områder der er områdeklassificerede
(f.eks. områder i byzone).
Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1
(V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer,
der kan have været kilde til jordforurening på arealet.
Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2
(V2), hvis der foreligger dokumentation, i form af
analyser, for, at der på arealet er en jordforurening.
Jordforureningen skal være af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have en skadelig
virkning på mennesker eller miljø.
Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone
klassificeres som udgangspunktet som område,
hvor jorden antages at være lettere forurenet.
Når/hvis kommunen har kendskab til jordens forureningsgrad på områdeklassificerede lokaliteter, kan
der fastlægges analysefrie områder, hvor jordflytninger stadig er anmeldepligtige, men er fritaget for
analyser. Hvis området er kategori 1 (dvs. at den
betragtes som uforurenet), kan jorden anvendes frit
(dog skærpede krav ved anvendelse i særlige naturområder og på landbrugsjord), hvis området er kate-
gori 2, betragtes jorden som lettere forurenet. Kategoriseringen sker på baggrund af en konkret analyse af jord fra et specifikt områdeklassificeret sted.
Kategorierne har ikke noget med kortlægning på vidensniveau 1 og 2 at gøre.
Herudover er potentielle øvrige kilder til lokal jordforurening beskrevet.
14.1.2 Råstoffer og affald
Oplysningerne tager udgangspunkt i den tekniske
beskrivelse og er derfor generelle.
14.2 Eksisterende forhold
14.2.1 Forurenet jord
Som det fremgår af figur 14-1 er der ikke registreret
jordforurening i det område hvor møllerne skal rejses. Nærmeste område ligger ca. 1 km nordøst for
projektområdet ved Volstrup.
14.3 Vurdering
14.3.1 Anlægsfasen
Forurenet jord
Hvis der i forbindelse med gravearbejde i anlægsfasen findes forurenet jord, skal arbejdet stoppes og
kommunen underrettes for afgørelse om videre tiltag vedrørende forureningen. Dette er et krav i henhold til jordforureningslovens § 71. Der er også krav
om, at arbejdet ikke må genoptages, før tilsynsmyndigheden har accepteret dette.
Uforurenet jord, der ikke stammer fra kortlagte arealer, offentlig vej eller arealer i byzone, må flyttes
uden anmeldelse til kommunen.
Råstoffer
Vindmøllers energibalance i deres samlede levetid
vurderes gennem en livscyklusanalyse (LCA), der
omfatter energiforbrug og anden påvirkning ved produktion, opstilling, løbende drift og bortskaffelse, når
vindmøllen ikke kan eller skal producere længere. I
en sådan analyse indgår råvarer til vindmøllens
komponenter samt energiforbrug ved produktion,
transport, drift og bortskaffelse som en negativ påvirkning af miljøet. På den positive side tæller vindmøllens samlede elproduktion og de genanvendelige materialer.
Fremstilling af råvarer til vindmøllen og produktion
af møllen påvirker miljøet negativt. Møllens produktion af energi og den store procentdel af møllen, der
kan genanvendes (ca. 80 %), har derimod en positiv
indvirkning på miljøet. Vindmøllen vil i løbet af de
20-25 år typisk producere mere end 35 gange den
energiproduktion, der medgår til fremstilling og drift
m.v. af vindmøllen. En moderne MW-vindmølle vil
være 6-7 måneder om at producere den energi, der
i alt anvendes til fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse.
133
Figur 14-1:Oversigtskort med
kortlagte jordforureninger i vindmølleområdet
ved Døstrup
Vest.
134
Der vil være behov for betydelige mængder råstoffer
i anlægsfasen til konstruktion af de 5 vindmøller
samt adgangsveje til disse, både de permanente og
de midlertidige.
Møllekomponenter som mølletårn, nacelle og rotor
består hovedsageligt af stål. Rotoren, der udover
navet består af 3 vinger, indeholder også glasfiber
og kulfiber. Vindmøllen indeholder desuden forskellige typer af olie. Mængderne af olie afhænger af
mølletypen, Vindmøllerne placeres på et fundament
af armeret beton. Permanente adgangsveje etableres med en belægning af stabilgrus.
Til hver mølle skal der bruges ca. 75 tons stål til tårnet, 145 tons fiberglas og støbejern til rotor og nacelle, 600 m3 beton og 50 tons armering til fundamentet. Hertil komme yderligere materialeforbrug til
Tabel 14-1: Materialeforbrug (ca. angivelser) til 1 Siemens
SWT-3,2-113 MW mølle og i alt for 5 møller.
Stål
Fiberglas og jern
til rotor og nacelle
Armeret beton
Jernarmering
Grus og sand til
veje m.m.
1 mølle
75 ton
I alt 5 møller
375 ton
145 ton
2.900 ton
600 m3
3.000 m3
50 ton
300 ton
1,5 km adgangsveje
samt kranpladser og
arbejdsområder.
de forskellige elektroniske dele samt kabler og øvrige komponenter i møllen. Adgangsvejene skal
som udgangspunkt være grusveje. Gruset skal have
en maksimal partikelstørrelse på 32 mm. Der skal
bruges grus til ca. 1,5 km nye veje. Det er ikke muligt at vurdere mængden af grus på nuværende tidspunkt. Herudover skal der bruges materialer til at
lave en kranplatform og oplagspladser til f.eks. nacellen og vingerne. Det samlede anslåede materialeforbrug kan ses i tabel 14-1.
møllerne vil der blive lavet en afviklingsplan som beskrevet i den tekniske beskrivelse.Fundamentet kan
fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte
komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v.
Affald
Der vil blive produceret affald i forbindelse med produktion af de enkelte mølleelementer. Siemens og
Vestas har lavet et såkaldt Grønt Regnskab for ressourcer og affaldsproduktion ved produktion af vindmøller, som kan ses på f.eks. Vestas hjemmeside
www.vestas.dk.
14.4 Kumulative effekter
Der vurderes ikke at være nogen kumulative effekter.
14.5 Afværgeforanstaltninger
Ingen behov
14.3.2 Driftsfasen
I driftsfasen er materialeforbruget meget begrænset
og omhandler kun udskiftning af olie, kølevæske og
sliddele på møllen.
14.3.3 Skrotning
Vindmøllerne har en forventet levetid på 20-25 år.
Efter endt levetid nedtages møllerne og materialerne genanvendes. Materialer der ikke umiddelbart
kan genanvendes, skal bortskaffes efter de til den
tid gældende regler. Møllevingerne adskiller sig ikke
væsentligt fra andre plast artikler fra en husholdning, og kan derfor opskæres og forbrændes. Der er
endvidere opbygget en industri i Tyskland hvor
gamle glasfiber vinger neddeles, så de kan udnyttes
i cementproduktion. I forbindelse med nedtagning af
135
Tabel 14-2: Samlet oversigt over påvirkninger af råstoffer, affald og forurenet jord.
EMNE
Anlægsfasen
PÅVIRKNING
SÆRLIGE FORHOLD
Jord
1
Ingen lokaliseret forurenet jord
Veje og kranpladser
1
Stabilgrus
Materialer til møllerne
1
Stål, glasfiber m.m.
Fundamenter
1
Armeret beton
Vedligeholdelse og service
Skrotningsfasen
1
Reservedele, olie, m.m.
Fundament
Møllevinger og mølletårn
Kabler
1
1
1
Genbruges
Genbruges
Genbruges
Driftsfasen
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
136
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
15 Overvågning
15.1 Planforhold
Som der er redegjort for i kapitel 4 (Lov og plangrundlag), udgør oplysningerne om anlæggets etablering og indretning samt vurderingerne i nærværende redegørelse, grundlaget for fastlæggelsen af
de planmæssige rammer i kommuneplantillægget
og lokalplanen. Planområdet og anlægget bliver
dermed omfattet af retningslinjer i kommuneplanen,
vilkår i VVM-tilladelsen og bestemmelser i lokalplanen.
Endvidere indgår der jf. § 9, stk. 2 og § 11 i miljøvurderingsloven også overvågning af de væsentligste
miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse.
Som udgangspunkt vil det være relevant, at overvågningsprogrammet tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og
positive væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med baggrund i
dette vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de
givne tilladelser og godkendelser.
Planmyndigheden fører tilsyn med overholdelse af
vilkår i VVM-tilladelsen og udfører almindelig overvågning af, at de planmæssige rammer i kommunens planområder overholdes. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse og efterfølgende
miljøtilsyn af anlægget, udarbejdelse af byggetilladelse og byggetilsyn med anlægget, samt i forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser til
og efterfølgende tilsyn vil, de ansvarlige myndigheder indenfor de enkelte områder, overvåge, at anlægget og de nødvendige tilslutninger etableres indenfor rammerne af den fastlagte planlægning for
området.
Udover dette er det vurderet, at der ikke er behov
for overvågning.
15.2 Miljøforhold – herunder støj og skyggepåvirkninger
I VVM-tilladelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold
til Miljøstyrelsens vejledninger, som også ligger til
grund for nærværende VVM-redegørelse og miljøvurdering, der skal sikre det omgivende miljø både
med hensyn til støj og skyggepåvirkninger. Overholdelse af vilkårene overvåges ikke systematisk, men
hvis kommunen eller borgere har mistanke om, at
støjkravene ikke er overholdt, kan kommunen pålægge bygherre kontrolmålinger af støj med bistand
fra et uafhængigt konsulentfirma, der kan udføre akkrediterede støjmålinger. Såfremt kravene ikke er
overholdt kan kommunen påbyde bygherre at foretage de nødvendige støjreduktioner eller ophøre
med driften. Det er mere vanskeligt at dokumentere
eventuelle overskridelser af antal skyggetimer, da
der er tale om årsgennemsnitlige antal skyggetimer,
der vanskeligt kan efterprøves ved målinger. Her
vurderes det tilstrækkeligt, at beregningerne kan dokumenteres korrekte. På baggrund af ovenstående
vurderes det, at der ikke er behov for yderligere
overvågning.
15.3 Naturforhold og andre beskyttelseshensyn
Området og omgivelserne, herunder naturområder,
vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige
naturovervågning efter gældende lovgivning.
Kommunerne er tilsynsmyndighed for naturbeskyttelsesloven, og den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen er samlet i overvågnings-programmet NOVANA 2011-2015, der varetages af Naturstyrelsen. Programmet indebærer, at der føres løbende kontrol med en række stationer landet over.
Derudover findes en række DEVANO stationer, der
understøtter vandplanlægningen og er en væsentlig
aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i Vandrammedirektivets operationelle overvågning og Natura 2000-direktivernes behov.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der
ikke er behov for yderligere overvågning.
137
16 Manglende viden og begrænsninger
Det vurderes, at der er tilvejebragt et tilstrækkeligt
grundlag til at vurdere projektets indvirkninger på
miljøet. Der er vurderes ikke at være behov for yderligere undersøgelser.
138
17 Sammenfattende vurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af vindmølleprojektet ved Døstrup Vest. Der planlægges opstillet
5 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter. Samtidig skrottes 5 eksisterende mindre møller i projektområdet.
Tabel 17-1: Sammenfattende vurdering af miljøpåvirkninger ved opstilling af 5 Siemens SWT-3,2-113
vindmøller ved Døstrup Vest.
PÅVIRKNING FRA 5 NYE MØLLER VED DØSTRUP
VEST
EMNE
Forslag og ideer til indholdet i miljørapporten fra debatfasen og et borgermøde i Døstrup er efter en administrativ behandling i Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune indarbejdet og vurderet. Der er
foretaget feltbesigtigelser af landskab og natur, og
de lov- og planmæssige bindinger i området er undersøgt og vurderet i forhold til kommuneplanens og
vindmølleplanens retningslinjer samt lovgivning for
opstilling af vindmøller i Danmark.
Overordnet vurderes området ved Døstrup Vest
som velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i
landskabet langt omkring på grund af deres store
højde.
Virkningerne ved projektet er sammenfattet i nedenstående tabel 17.1. Virkningerne er vurderet under
forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger i rapporten sættes i værk. Virkningerne er kategoriseret som "ingen, lille, nogen, væsentlig eller
stor". Ingen af virkningerne vurderes som væsentlige eller store, bortset fra klimapåvirkningen, som
vurderes som positivt stor.
Mennesker, sundhed og
samfund
Landskab
ANLÆGSFASEN
DRIFTSFASEN
SKROTNING
1
1
1
1
2
1
Kulturhistorie
1
1
1
Rekreative interesser
1
1
1
Natur, plante- og dyreliv
1
1
1
1
1
1
1
2
1
Lys, skygger og blink
1
2
1
Luftforurening og klima
1
1
1
Råstoffer, affald og
forurenet jord
1
1
1
Overfladevand og
grundvand
Støj
SIGNATUR FOR MILJØVURDERING
1
2
3
Ingen eller meget lille påvirkning
Moderat påvirkning
Væsentlig påvirkning
139
18 Referencer
KAPITEL 3, PROJEKTBESKRIVELSE
/1/ Germanischer Lloyd Industrial Services Gmbh
(2012). Type certificate
/2/ Rexroth Bosch Group. Blade Control. Greater
output – less risk.
/3/ Regeringen, 2008: Rapport fra regeringens
planlægningsudvalg for vindmøller på land.
/6/ Danmarks Naturfredningsforening, 2014:
Klimakommuner
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=77
/7/ Rebild Kommune, 2011: Klimastrategi 2011 - Rebild Kommune (geografisk)
http://rebild.dk/sites/default/files/centre/sekretariat/re
bild_kommunes_klimastrategi_2011__tmu_120313_1_2.pdf
KAPITEL 4, LOV- OG PLANGRUNDLAG
/1/ Miljøministeriet, 2013: Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Grøn omstilling – nye
muligheder for hele Danmark, Naturstyrelsen, ISBN
978-87-7279-636-9.
/8/ Mariagerfjord Kommune, 2011: Forslag Klimastrategi 2011 http://www.mariagerfjord.dk/daDK/Borger/Natur%20og%20miljoe/Klima%20og%20
energi/Klimastrategi/~/media/5F183EECB4284DBA
817B1DDA99268AB3.ashx
/2/ Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om den danske energipolitik
2012-2020. Den 22. marts 2012.
/9/ Mariagerfjord Kommune, 2009, Plan for
klimaforebyggelse - Del 1: Kortlægning af
drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune,
2007, udarbejdet af Rambøll,
http://www.mariagerfjord.dk/Borger/Natur%20og%2
0miljoe/Klima%20og%20energi/~/media/3FB1E409
D05F4850B64BAB6DFC757F88.ashx
/3/ Regeringen, 2013: Regeringens klimaplan. På
vej mod et samfund uden drivhusgasser. August
2013. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climateco2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf
/4/ Regionsrådet, 2012: Region Nordjylland, Regional udviklingsplan 2012, vedtaget af regionsrådet i
juni 2012, http://www.rn.dk/Regional-Udvikling/Strategier-og-planer/RUP
/5/ Region Nordjylland, 2012: Råstofplan 2012 for
Region Nordjylland,
http://rn.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx
?PlanId=3
140
/10/ Rebild Kommune 2013. Rebild Kommuneplan
2013-2025 vedtaget den 27. juni 2013.
http://www.kommuneplan.rebild.dk/
/11/ Mariagerfjord Kommune 2013. Kommuneplan
2013-2025 vedtaget den 19. december 2013.
http://reader.livedition.dk/mariagerfjord/31/
/12/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011, rev. 2014:
Vandplan 2009-2015. Limfjorden. Hovedvandopland
1.2. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. ISBN nr. 978-877091-648-6.
/13/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2012: Bilag 1
til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 0g 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande.
Naturstyrelsen, oktober 2012.
/14/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011: Natura
2000-plan 2010-2015. Lovns Bredning, Hjarbæk
Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt
Skravad Bæk. Natura 2000-område nr. 30, Habitatområde H30, Fuglebeskyttelsesområde F14 og F24.
ISBN nr. 978-87-7091-115-3.
/15/ Regeringens planlægningsudvalg 2007. Rapport fra regeringen planlægningsudvalg for vindmøller på land.
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/endeligrapport020207.pdf
/16/ Miljøministeriet, 2011: Oversigt over statslige
interesser i kommuneplanlægningen 2013. Redaktion: Naturstyrelsen. ISBN 978-87-7279-070-1.
KAPITEL 7, MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND
/1/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen,
2009. Vejledning om VVM i planloven. ISBN nr.
978-87-7091-029-3.
/2/ Danmarks Statistik, Statistikbanken 2014.
BEF44: Folketal 1. januar efter byområde. http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
/3/ Rebild Kommune 2013. Rebild Kommuneplan
2013-2025 vedtaget den 27. juni 2013.
http://www.kommuneplan.rebild.dk/
/4/ Miljøministeriet, 2011. Bekendtgørelse om støj
fra vindmøller. Vindmøllebekendtgørelsen. (BEK nr.
1284 af 15/12/2011).
/5/ Miljøministeriet, 2009. Cirkulære om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009.
/6/ Transportministeriet, 2013. Bekendtgørelse af
lov om luftfart (Luftfartsloven). LBK nr. 1036 af
28/08/2013 med senere ændringer.
KAPITEL 8, LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER
/1/ Caspersen, O.H. og Nellemann, V., 2005: Landskabskaraktermetoden – et kompendium. Arbejdsrapport nr. 20-2005, Skov & Landskab, Hørsholm.
136 s. ill.
/2/ Smed, P., 1981: Landskabskort over Danmark,
Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup.
/7/ Trafikstyrelsen, 2014. Bestemmelser for Civil
Luftfart BL 3-11, udgave 2, 28. februar 2014. J.nr.
T691-000161.
/3/ GEUS, 1999: Jordartskort over Danmark,
1:200.000.
/8/ Miljøministeriet 2009. Vejledning om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
VEJ nr. 9296 af 22/05/2009.
/4/ Rebild og Mariager Fjord Kommuner 2013: Rebild og Mariager Fjord Kommunerplan 2013-2025.
/9/ DELTA, 2011. Rapport til Sundhedsstyrelsen.
Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter.
/10/ By- og Landskabsstyrelsen, 2010. Rapport om
afstandskrav mellem vindmøller og veje og jernbaner.
/11/ Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013.
Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende
energi (LBK nr. 1330 af 25/11/2013 med senere
ændringer).
/6/ Kulturstyrelsens database, 2014: www.kulturarv.dk/fbb/index.htm
/7/ Kulturstyrelsens database, 2014. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
/8/ Naturstyrelsens database, 2014: www.udinaturen.dk
/9/ Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og
jorddiger. LBK nr. 358 af 08/04/2014
/10/
Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Vejledningomplanlgningforvindmller.pdf
KAPITEL 9, NATUR, PLANTE- OG DYRELIV
/1/ Brinkmann, R. & Shauer–Weisshahn, K.F. 2006.
Untersuchungen zu möglichen be-triebsbedingten
Auswirkungen von Windkraftanlagen auf Fledermäuse im Regierungsbezirk Freiburg – Gefördert
durch Stiftung Naturschutzfonds Baden-Württemberg.
/2/ Dansk Ornitologisk Forening, 2011: DOF-basen,
www.dofbasen.dk.
/3/ Fog K., Schmedes A. & D. Rosenørn de Lasson
2001: Nordens Padder og Krybdyr - Gads Forlag
/4/ Hötker, H., K.-M. Thomsen & H. Köster 2004:
Auswirkungen regenerativer Energie-gewinnung auf
die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und
der Fledermäuse – Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornitologische Kriterien
zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. – Gefördert vom Bun-desamt für Naturschutz, Förd Nr. Z1.3-684 11-5/03. NABU, BRD.
/5/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011: Vejledning
til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
/6/ Møller J., D, H. J. Baagø & Hans J. Degn 2013:
Forvaltningsplan for flagermus – beskyttelse og forvaltning af de 17 danske arter af flagermus og deres
levesteder.
/7/ Hans J. Baagøe & Julie Dahl Møller (2011): Flagermus og større veje – registrering af flagermus og
vurdering af afværgeforanstaltninger – Vejdirektoratet.
/8/ Rydell, J., H. Engström, A. Hedenström, J. K.
Larsen, J. Pettersson & M. Green 2011: Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss – Syntesrapport. - Biologiska institutionen, Lunds
141
universitet, Sveriges Ornitologiska Förening/ Evolutionsbiologiskt Centrum, Uppsala Universitet, Vattenfall Wind Power, Fredericia.
/9/ Sterner, D., S. Orloff & L. Spiegel 2007: Wind
turbine collision research in the United States. – Pp.
81-100 i: M. de Lucas, G.F.E. Janss & M. Ferrer
(eds.): Birds and Wind Farms. Risk Assessment and
Mitigation. Quercus, Madrid, Spain.
/10 Stoltze, M. og Pihl, S. (red) 1998: Gulliste 1997
over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser.
/11/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog
om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i
administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra
DMU nr. 635. 226 s.
/12/ Wind, P. & Pihl. S. (red.) 2004: Den danske
rødliste – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet, http://redlist.dmu.dk (opdateret april
2010).
KAPITEL 10, OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND
/1/ Danmarks Miljøportal, 2014: http://Internet.miljoeportal.dk
/2/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2014: Vandplan
2009-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2.
Vanddistrikt: Jylland og Fyn.
KAPITEL 12, LYS, SKYGGER OG BLINK
KAPITEL 13, LUFTKVALITET OG KLIMA
/1/ Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen, november 2009. ISBN: 978-87-7844-820-0.
/2/ Nye global warming potential faktorer, notat,
Energistyrelsen, 13. juni 2013.
/3/ DMU, AAU, 2014, http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_svovl/svovl_generelt.asp/
/4/ DMU, AAU, 2014, http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_NOX/NOX_generelt.asp/
/5/ DMU, AAU, 2014, http://naturogmiljoe.dmu.dk/Luft/2_c1/
/6/ Danmarks Naturfredningsforening, 2014:
Klimakommuner
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=77
/7/ Rebild Kommune, 2011: Klimastrategi 2011 - Rebild Kommune (geografisk)
http://rebild.dk/sites/default/files/centre/sekretariat/re
bild_kommunes_klimastrategi_2011__tmu_120313_1_2.pdf
KAPITEL 11, STØJ
/8/ Mariagerfjord Kommune, 2011: Forslag Klimastrategi 2011 http://www.mariagerfjord.dk/daDK/Borger/Natur%20og%20miljoe/Klima%20og%20
energi/Klimastrategi/~/media/5F183EECB4284DBA
817B1DDA99268AB3.ashx
/1/ DELTA, 2014: Støj fra vindmøller ved andre
vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Teknisk notat udført for Miljøstyrelsen
/9/ Mariagerfjord Kommune, 2009, Plan for
klimaforebyggelse - Del 1: Kortlægning af
drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune,
142
2007, udarbejdet af Rambøll,
http://www.mariagerfjord.dk/Borger/Natur%20og%2
0miljoe/Klima%20og%20energi/~/media/3FB1E409
D05F4850B64BAB6DFC757F88.ashx
/10/ Regeringen, November 2011: Vores energi
http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klimaenergi-bygningspolitik/dansk-klima-energi-bygningspolitik/vores%20energi%20-%20web.pdf
/11/ Regeringen, August 2013: Regeringens klimaplan - På vej mod et samfund uden drivhusgasser
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-co2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf
/12/ Energistyrelsen, 2014: Oplæg om vindmølleudbygningen på land
/13/ Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013:
Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende
energi - LBK nr 1330 af 25/11/2013
/14/ Klima-, energi- og bygningsministeriet, 2014:
Klimaindsatsen i Danmark http://www.kebmin.dk/klima-energi-bygningspolitik/dansk-klimaenergi-bygningspolitik/klimaindsatsen-danmark
/15/ Folketinget, Marts 2012: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
om den danske energipolitik 2012-2020
/16/ Klima-, energi- og bygningsministeriet, 2014:
Energiaftale http://www.kebmin.dk/klima-energi-bygningspolitik/dansk-klima-energi-bygningspolitik/energiaftale
/17/ Energinet, Miljødeklaration af 1 kWh el,
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx
/18/ Energistyrelsen, 2014:
http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal.
/19/ Emissions Inventory, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air_pollutants/nox/.
KAPITEL 14, RÅSTOFFER, JORD OG AFFALD
/1/ Jordforureningsloven: Bekendtgørelse af lov om
forurenet jord (LBK nr. 1427 af 04/12/2009 med senere ændringer)
143
144
BILAG 1: STØJBEREGNINGER
Bilaget findes som separat fil
BILAG 2: BEREGNINGER AF SKYGGE
Bilaget findes som separat fil
144