Markedsrapporten 2013/2014 Marktbericht 2013/2014
VVM-redegørelse og miljøvurdering Vindmøller ved Døstrup Vest FEBRUAR 2015 Vindmøller ved Døstrup Vest VVM-redegørelse og miljøvurdering Februar 2015 Udgiver Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune Udarbejdet af Orbicon A/S, Jens Juuls vej 16, 8260 Viby J i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune Redaktion Henrik Skovgaard, Orbicon A/S. Fotos Henrik Skovgaard, Margit Bloch Avlund, Urland Aps, Siemens Wind Power A/S. Kort Orbicon A/S Grundkort © Kort- og Matrikelstyrelsen MYNDIGHED, BYGHERRE OG RÅDGIVERE MYNDIGHED Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro [email protected] www.mariagerfjord.dk Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring [email protected] www.rebild.dk BYGHERRE Eurowind Project A/S Mariagervej 58 B 9500 Hobro Tlf.: 96 20 70 40 4 RÅDGIVER PÅ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls vej 16 8260 Viby J [email protected] www.orbicon.dk STØJBEREGNINGER EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 9200 Aalborg Ø [email protected] www.emd.dk TEKNISK VISUALISERING Urland Aps Landskab & Planlægning Pasteursvej 24, 4. sal 1799 København [email protected] www.urland.dk FORSIDEBILLEDE Visualisering af Urland Aps 1 INDLEDNING 1.1 1.2 1.3 2 Metode og begreber i VVM-redegørelsen ........ 10 Hovedforslag og alternativer ............................ 12 Læsevejledning ................................................ 12 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 2.2 2.3 2.4 3 4 5 6 39 Idéfasen ........................................................... 39 Høring af berørte myndigheder ........................ 39 VISUALISERINGER 6.1 6.2 28 Metode ............................................................. 28 VVM og miljøvurdering ..................................... 29 Planforhold ....................................................... 32 Forhold til anden lovgivning ............................. 34 SCOPING: MILJØVURDERINGENS FOKUS 5.1 5.2 21 Vindressourcer og produktion .......................... 21 Alternativer ....................................................... 21 Teknisk beskrivelse af mølletype ..................... 22 Anlægsfasen .................................................... 24 Driftsfasen ........................................................ 26 Skrotning .......................................................... 27 LOV- OG PLANGRUNDLAG 4.1 4.2 4.3 4.4 13 Projektbeskrivelse ............................................ 13 Temaer i miljørapporten ................................... 15 Afværgeforanstaltninger og overvågning ......... 19 Den videre proces ............................................ 20 PROJEKTBESKRIVELSE 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 8 40 Metode ............................................................. 40 Gennemgang af visualiseringer........................ 40 5 7 MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 8 66 Metode ............................................................. 66 Eksisterende forhold......................................... 66 Vurdering .......................................................... 67 Kumulative effekter........................................... 72 Afværgeforanstaltninger ................................... 72 LANDSKAB, KULTURHISTORIE OG REKREATIVE INTERESSER 73 8.1 8.2 8.3 8.4 9 Metode ............................................................. 73 Eksisterende forhold......................................... 74 Vurdering .......................................................... 85 Afværgeforanstaltninger ................................... 92 NATUR, PLANTE- OG DYRELIV 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 10 94 Metode ............................................................. 94 Eksisterende forhold......................................... 96 Vurdering ........................................................ 102 Kumulative effekter......................................... 107 Afværgeforanstaltninger ................................. 108 OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND 10.1 10.2 10.3 10.4 11 109 Metode ........................................................... 109 Eksisterende forhold....................................... 109 Vurdering ........................................................ 109 Afværgeforanstaltninger ................................. 113 STØJ 11.1 11.2 11.3 11.4 11.5 11.6 6 114 Metode ........................................................... 115 Eksisterende forhold....................................... 115 Skrotning ........................................................ 115 Vurdering ........................................................ 115 Kumulative effekter......................................... 122 Afværgeforanstaltninger ................................. 122 12 LYS, SKYGGER OG BLINK 12.1 12.2 12.3 12.4 12.5 13 14 Metode ........................................................... 128 Eksisterende forhold ...................................... 129 Vurdering af driftsfasen .................................. 130 Kumulative effekter ........................................ 131 Afværgeforanstaltninger ................................. 131 Ikke-teknisk resumé af kapitlet luftkvalitet og klima............................................................... 131 Metode ........................................................... 133 Eksisterende forhold ...................................... 133 Vurdering ....................................................... 133 Kumulative effekter ........................................ 135 Afværgeforanstaltninger ................................. 135 OVERVÅGNING 15.1 15.2 15.3 16 17 128 RÅSTOFFER, AFFALD OG FORURENET JORD 133 14.1 14.2 14.3 14.4 14.5 15 Metode ........................................................... 124 Eksisterende forhold ...................................... 124 Vurdering ....................................................... 124 Kumulative effekter ........................................ 127 Afværgeforanstaltninger ................................. 127 LUFTKVALITET OG KLIMA 13.1 13.2 13.3 13.4 13.5 13.6 124 137 Planforhold ..................................................... 137 Miljøforhold – herunder støj og skyggepåvirkninger ........................................ 137 Naturforhold og andre beskyttelseshensyn .... 137 MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSNINGER 138 SAMMENFATTENDE VURDERING 139 7 1 Indledning Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune har på baggrund af en konkret henvendelse fra Eurowind Project A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde ved Døstrup Vest vest for Hobro. Ansøger ønsker at opstille 5 vindmøller. Hver mølle vil hver have en effekt på 3-3,5 MW og en totalhøjde på op til 140 meter. Møllernes totalhøjde medfører, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes både forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Denne miljørapport skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplaner i offentlig høring, inden kommunerne eventuelt kan vedtage kommuneplantillæggene og lokalplanerne samt meddele endelig tilladelse til projektet. Der var i perioden fra 15. oktober 2014 til 12. november 2014 en offentlighedsfase, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre 8 myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten og kommuneplantillæggene. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. De indkomne forslag og ideer fra offentligheden og andre myndigheder er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de af kommunerne er vurderet relevante for miljøvurderingen. Miljørapporten fremlægges nu - sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan - i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge i 2015. Bilagene med støjberegninger (bilag I) og skyggeberegninger (bilag II) findes som separate filer, men kort og nøgletal findes i selve miljørapporten. Figur 1-1: Eurowind Project A/S ønsker at opsætte 5 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter ved Døstrup Vest i Rebild og Mariagerfjord Kommune. På billedet ses en visualisering af møllerne set fra Løgstørvej. 9 1.1 Metode og begreber i VVM-redegørelsen I denne VVM-redegørelse er en påvirkning på miljøet defineret som betydningen af påvirkninger på modtagere før gennemførelse af afværgeforanstaltninger. Miljøbegrebet i en VVM omfatter mennesker, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Der eksisterer ikke nogen officiel terminologi eller graduering vedrørende vurdering af potentielle påvirkninger. I denne VVM-redegørelse anvendes en terminologi med tre grader af påvirkning, se Tabel 1-1: Terminologi for vurdering af påvirkninger i nærværende miljørapport. Forklaringerne læses i sammenhæng med de i brødteksten beskrevne begreber. Efter hvert kapitel i miljørapporten præsenteres et skema, hvor påvirkningerne, som er gennemgået i kapitlet, opsummeres og kategoriseres ud fra terminologien illustreret i tabel 1-1. Den overordnede påvirkning vurderes ud fra en samlet afvejning af graden af påvirkning og påvirkningens omfang, varighed m.m. Til vurdering af dette anvendes en række begreber, der er beskrevet nedenfor. Omfanget af miljøpåvirkningen relaterer til det geografiske område, der påvirkes og vurderes som lokal, regional, national eller grænseoverskridende. Lokale påvirkninger er begrænset til projektområdet og dets umiddelbare nærhed, mens regionale på- 10 Tabel 1-1: Terminologi for vurdering af påvirkninger i nærværende miljørapport. Forklaringerne læses i sammenhæng med de i brødteksten beskrevne begreber Terminologi Eksempel på påvirkning 1 Påvirkningen udgør en forbedring af miljøtilstanden. Positiv, ingen eller meget lille påvirkning. Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet. Påvirkninger af lokal eller højst regionalt omfang, hvor graden af påvirkning vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet. Påvirkninger af regionalt omfang med lav grad af påvirkning og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible. 2 Moderat påvirkning Middel grad af påvirkning og mellemlang til lang varighed, eller høj grad af påvirkning og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område, men kan ved middel grad af påvirkning have et større omfang i en kort periode. 3 Væsentlig påvirkning Påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel grad af påvirkning kan også klassificeres som væsentlige, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller påvirkningerne er helt eller delvist irreversible. virkninger kan strække sig ud til ca. 10 km fra projektområdet. Påvirkninger, der rækker ud over dette område, betegnes som nationale eller evt. som grænseoverskridende. Grad og kompleksitet af påvirkningen vurderes samlet som ingen/ubetydelig, lille (lav) eller stor (høj). En stor påvirkning indebærer, at en vigtig miljømæssig funktion går tabt. Kompleksiteten inddrages bl.a. ved at påvirkninger af hele systemer, f.eks. et fødenet som alt andet lige vægtes højere end påvirkninger af en enkelt art. Der findes både direkte og indirekte påvirkninger, hvilket kan øge kompleksiteten. Ved direkte påvirkning kan kilden påvirke modtageren direkte, mens indirekte påvirkning forekommer ved at et mellemled påvirkes, hvorefter påvirkningen går videre til modtageren. Varigheden af miljøpåvirkningen vurderes som kort, mellemlang eller lang. Kortvarige påvirkninger stopper, når den pågældende aktivitet ophører eller inden for få dage eller uger derefter, mens mellemlange påvirkninger varer op til 2 år og langvarige påvirkninger mere end 5 år. Påvirkninger, der er knyttet til et projekts driftsfase, vil som udgangspunkt være af lang varighed, og påvirkningens reversibilitet bliver da afgørende betydning for vurderingen. Tabel 1-2: Sammenhæng mellem vurdering af påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger. Terminologi Reversibilitet er nært knyttet til påvirkningens varighed. Klassificering af en påvirkning som kort eller mellemlang forudsætter, at miljøtilstanden vender tilbage til udgangspunktet efter påvirkningens ophør (fuld reversibilitet), mens helt eller delvist irreversible påvirkninger altid vil blive klassificeret som langvarige. Længerevarende påvirkninger bør således karakteriseres yderligere efter deres reversibilitet; det er dog langt fra altid, at den eksisterende viden om det økologiske system eller fysiske forhold er tilstrækkelig til, at dette er muligt. Hyppighed og sandsynlighed kan være relevante begreber for påvirkninger, der ikke er konstante, såsom støj eller udslip af forurenende stoffer. Tilbagevendende begivenheder medfører alt andet lige en større miljøpåvirkning, hvis de forekommer hyppigt, end hvis de forekommer sjældent. Sandsynligheden inddrages især i tilfælde, hvor påvirkningen skyldes uheldslignende begivenheder med potentielt store påvirkninger. Sandsynligheden vurderes som usandsynlig (mindre end én hændelse pr. 100 år), mulig (i størrelsesordenen én hændelse pr. 10-100 år), sandsynlig (hændelsen forekommer fra tid til anden inden for en 10-årig periode) eller definitivt (helt sikkert, konstant eller med bestemte intervaller). Desuden kan konfidens af datagrundlaget for vurderingerne af miljøpåvirkninger være relevant, og vurderes som lav, middel eller høj. Lav konfidens betyder, at datagrundlaget er begrænset og kun 1 Positiv, ingen eller meget lille påvirkning. Eksempel på påvirkning Intet behov for afværgeforanstaltninger. Ved meget lille påvirkning kan afværgeforanstaltninger gennemføres i det omfang, det ikke er uforeneligt med andre hensyn. 2 Moderat påvirkning Påvirkningen har et omfang, hvor afværgeforanstaltninger kan være påkrævede. 3 Væsentlig påvirkning Påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette ikke er muligt, vil afværgeforanstaltninger være påkrævet, f.eks. udpegning af erstatningsbiotoper. spredte data med markante huller i vidensgrundlaget er til rådighed. Ved middel er datagrundlaget tilstrækkeligt med spredte data, feltforsøg og dokumenteret viden. Konfidensen er høj, når datagrundlaget består af sammenhængende data samt veldokumenteret viden. Disse foranstaltninger vil typisk blive knyttet til den senere tilladelse som vilkår. I nogle tilfælde kan vurderingen være subjektiv, og vil i den forbindelse være baseret på faglig dømmekraft og erfaringer fra tidligere projekter af lignende karakterer. Den endelige miljøvurdering af et projekt, herunder valget mellem forskellige alternativer, vil typisk være en afvejning af positive (typisk socioøkonomiske) og negative påvirkninger. For projekter, der forløber i en anlægsfase og en driftsfase gælder i særdeleshed, at positive miljøpåvirkninger i en driftsfase (f.eks. nedsat luftforurening og støjbelastning) ofte skal vejes op mod en række negative påvirkninger i anlægsfasen. Afværgeforanstaltninger Vurderingen af den overordnede betydning af en påvirkning er nært knyttet til vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. Ved moderate eller væsentlige påvirkninger vil det som hovedregel være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige påvirkninger på miljøet, som i VVM sammenhænge dækker mennesker, flora og fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv. Sammenhængen mellem den overordnede betydning af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger er skitseret i tabel 1-3. 11 1.2 Hovedforslag og alternativer VVM-redegørelsen skal ikke blot indeholde en beskrivelse og vurdering af det påtænkte anlæg eller projekt (hovedforslag). Ifølge VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning skal redegørelsen også indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer samt oplysninger om de vigtigste grunde til bygherrens valg af alternativ under hensyn til påvirkningerne på miljøet. Relevante alternativer kan dels være bygherrens egne forslag til alternative placeringer eller alternativ udformning af anlægget, dels alternativer, der er foreslået af planmyndigheden eller andre berørte myndigheder. Desuden skal alternativer, der er fremført af offentligheden i forbindelse med den indledende høring (idéfasen), inddrages i det omfang, det vurderes at være relevant. Det er endvidere et krav, at der redegøres for de miljømæssige påvirkninger af, at projektet ikke gennemføres (0-alternativet). Det er ikke et krav, at der foretages en indgående belysning af alle alternativer. Ifølge VVM-vejledningen er det tilstrækkeligt, at gennemgangen af alternativer giver mulighed for at vurdere det ønskede projekt (hovedforslaget) i forhold til andre realistiske alternativer, således at det fornødne grundlag for en beslutning er tilvejebragt. 12 1.3 Læsevejledning Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra kriterierne i lovgivningen, jf. afsnit 4.2. Først præsenteres det ikke-tekniske resumé i kapitel 2. Kapitlet er kortfattet og letforståeligt, men rummer stadig alle vigtige konklusioner i rapporten. Det er et godt sted at starte for interesserede, som ønsker at forstå projektet og dets virkninger uden at skulle sætte sig ind i alle tekniske detaljer. I kapitel 3 præsenteres det fremlagte projekt med mulige alternativer. I kapitel 4 gennemgås det lovog plangrundlag, som udstikker rammerne for VVM og miljøvurdering. Inden for disse rammer tilpasses den enkelte en miljøvurdering til de særlige forhold, som gør sig gældende for det givne projekt. Det vil typisk være yderligere temaer, som ønskes belyst. Derfor præsenteres i kapitel 5 de parametre, som i denne miljøvurdering tillægges en særlig vægt. Det er parametre, som er fremkommet i den gennemførte scoping. I dette kapitel redegøres også for indkomne forslag fra idefasen og hvordan disse håndteres i redegørelsen (se afsnit 5.1). Herefter følger en række kapitler, som redegør for miljøpåvirkninger af forskellige forhold. Disse kapitler følger alle samme opbygning, se figur 1-2. De begynder med en metodebeskrivelse efterfulgt af en redegørelse for eksisterende miljøforhold. Herefter følger en gennemgang af de eventuelle miljøpåvirkninger, projektet kan have. Disse sammenfattes i et oversigtsskema. I slutningen af hvert kapitel følger en vurdering af kumulative effekter samt forslag til afværgeforanstaltninger, hvor dette er relevant. Der er foretaget separat beskrivelse og vurdering af anlægs-, drifts- og skrotningsfase i de tilfælde, hvor påvirkninger og forhold adskiller sig væsentligt fra hinanden, og hvor en individuel vurdering er relevant. Generelt er vurderinger af virkninger i anlægsfasen foretaget under hensyn til, at eventuelle påvirkninger af omgivelserne, i modsætning til driftsfasen, er af midlertidig karakter. Metode Eksisterende forhold Vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Figur 1-2: Generel struktur for redegørelseskapitler 2 Ikke-teknisk resumé Dette kapitel er et resume af den samlede miljørapport. Rapporten indeholder en VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og en miljøvurdering af de tilhørende forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner, som skal muliggøre opstilling af vindmøller ved Døstrup Vest (også kaldet Volstrup). Området ligger ca. 0,6 km vest for motorvej E 45 og ca. 6 km nordvest for Hobro, se figur 2-1. I nærheden af vindmølleområdet ved Volstrup findes en golfbane og en fiskesø. Indenfor 28 gange møllehøjden, svarende til 3.920 m, findes der 10 andre vindmøller, som er fordelt på 4 områder. Området ved Døstrup Vest er i Kommuneplanerne 20132025 for Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udlagt som potentielt vindmølleområde som led i kommunernes generelle planer om at udbygge produktionen af vedvarende energi. 2.1 Projektbeskrivelse De to kommuner har på baggrund af en konkret ansøgning fra Eurowind Project A/S igangsat planlægningen for opstilling af 5 nye vindmøller. Der planlægges opstillet 5 Siemens SWT-3.2-113 møller, eller lignende mølletype, i to rækker. Fire møller placeres i Rebild Kommune (mølle nr. 2-5) og én mølle i Mariagerfjord Kommune (mølle nr. 1), se figur 2-2. Møllerne vil med en rotordiameter på op til 113 meter og en navhøjde på 83,5 m få en totalhøjde på 140 meter. De 5 eksisterende møller ved Døstrup Vest skal fjernes for at projektet kan gennemføres. Hvis projektet ikke gennemføres, fortsættes driften af de eksisterende møller (0-alternativet). Figur 2-1: Potentielt vindmølleområde ved Døstrup Vest i Mariagerfjord og Rebild Kommuner. 13 Figur 2-2: Potentielt vindmølleområde ved Døstrup Vest med placering af 5 nye vindmøller og nedtagning af 5 eksisterende vindmøller. De blå linjer er adgangsveje og arbejdsområder. 14 Da vindmøllerne har en totalhøjde på over 80 meter, er projektet VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger pa Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere – og om muligt undgå, mindske eller kompensere for – miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget herfor er denne miljørapport. Sideløbende med VVM skal der laves forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet og lokalplaner med detaljer om arealudnyttelsen i hver kommune. Miljørapporten skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplaner i mindst 8 ugers offentlig høring, inden Byrådene eventuelt kan give tilladelse til opstilling af vindmøllerne. Kommuneplantillægget vil tage udgangspunkt i kommuneplanerne med de retningslinjer for vindmøller, der allerede foreligger i planerne, og med de eventuelle ændringer og tilføjelser, der vil fremgå af kommuneplantillæggene. Elproduktionen fra de 5 nye vindmøller er ca. 46 mio. kWh/år, som kan dække ca. 11.250 husstandes elforbrug. Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede, før opstillingen begynder. De eksisterende 5 møller vil være i drift helt frem til opstillingen af de nye møller og nedtages, inden de nye møller sættes i drift. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Rosbjergvej. I forbindelse med projektet etableres eller udbygges der ca. 1,5 km nye, permanente ad- gangsveje med diverse stikveje til de enkelte vindmøller. Vejene vil være ca. 5,5 meter brede og med en belægning af grus. Der udlægges i lokalplanerne et areal (arbejdsområde) omkring hver vindmølle, inden for hvilket der kan placeres kranpladser på hver op til ca. 3.000 m2, med en belægning af grus samt et fælles målerhus med transformerstation ved en af møllerne. Veje, vendepladser og kranpladser anlægges med mindst muligt arealforbrug og kun i det omfang, det er nødvendigt for driften af vindmøllerne. Landbrugsdriften i området vil fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne. Selve anlægsfasen vil vare 3-5 måneder. I denne periode kan der, primært i dagtimerne, forekomme støj fra tung trafik og under etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Vindmøllerne vil være automatisk betjente og fjernovervågede, men der vil være behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt. Der vil derfor være meget lidt trafik og støj forbundet med drift og vedligeholdelse, når vindmøllerne først er opstillet. Vindmøllerne har en levetid på 20-25 år. Når driften indstilles, skal vindmøllerne og de tilhørende anlæg fjernes, og materialerne genbruges. Vindmøllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent efter en eventuel fornyet tilladelse. 2.2 Temaer i miljørapporten Vindmølleprojektet har været offentliggjort med et debatoplæg på Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes hjemmesider og i lokalaviser i perioden fra 15. oktober 2014 til 12. november 2014. Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten ud over de lovpligtige temaer. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Project A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer om projektet på www.VindparkDostrupVest.dk. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de af kommunerne er vurderet relevante for miljøvurderingen. Det drejer sig om serviceforhold, sikkerhedsforhold i forbindelse med vingeoverslag på Rosbjergvej, støjberegninger af de eksisterende møller, støjforhold ved forskellige vindhastigheder og problemstillinger omkring fejludpeget fredskov, som Rebild Kommune afklarer med Naturstyrelsen. Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi (VE-loven) er beskrevet i miljørapporten, men afklares i praksis i andet regi. 15 Mennesker, sundhed og samfund I forbindelse med vurderingen af virkningerne er det især gener for nabobeboelser, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsatter et krav om, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til 560 meter i dette projekt. Bestemmelsen er fastsat for at forebygge, at naboer påvirkes væsentligt. Den nærmeste bolig med beboelse ligger ca. 570 meter fra nærmeste mølle. Vindmøllerne overholder derfor afstandskravet til alle nabobeboelser. Generelt er vindmølleteknologien blevet forbedret således, at risikoen for havari eller andre uheld er meget lille. Herudover inddrages hensynet til omkringboende samt luft- og biltrafik allerede i planlægningsfasen således, at der ved overholdelse af en række sikkerhedsafstanden opnås en placering, hvor sandsynligheden og risikoen for uheld eller negative påvirkning af menneskers sundhed, omkringliggende jordbrugserhverv og eventuelle rekreative interesser er begrænset. Vejdirektoratet har fastsat vejledende afstandskrav for vindmøller i forhold til overordnede veje. Ved placering af vindmøller indenfor en afstand af på 1-1,7 gange totalhøjden af vindmøllen kan der være behov for en konkret vurdering af placeringen i Vejdirektoratet på grund af risiko for haveri, nedblæsning af isstykker og visuel forstyrrelse. Vindmøllernes korteste afstand til overordnede veje er mindst 498 16 meter til motorvej E 45 og mindst 290 meter til hovedvej 29 (Løgstørvej). Alle møllerne placeres således i en afstand på over 2 gange møllehøjden til overordnede veje og udgør derfor ikke en risiko for trafikken på disse veje. Den vestligste mølle (mølle 3) placeres i en afstand af ca. 55 meter fra Rosbjergvej. Da vingerne på denne mølle i særlige vindretninger vil have ca. 1,5 meter vingeoverslag over Rosbjergvej, monteres der en is-sensor på møllen af hensyn til trafiksikkerheden. Issensoren overvåger møllevingerne og stopper møllen ved isdækning af vingerne for at forhindre nedfald af is fra vingerne. Desuden monteres der issensor på mølle 5, som ligger ca. 115 meter fra Rosbjergvej. Der er ingen fare for kollision mellem vindmøller og højspændingsmaster ved havari. Samlet set vurderes det, at risikoen for befolkningen ved havari og isnedfald er meget lille, og ingen af vindmøllerne er placeret, så de udgør en risiko for trafikanterne generelt. Slitage eller fejl på lejer i vindmøllerne kan forøge vibrationerne i møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Moderne vindmøller forårsager ikke mærkbare vibrationer i nabobeboelser på grund af afstandskravet på mindst 4 gange møllehøjden. Af hensyn til flysikkerheden har Trafikstyrelsen meddelt, at vindmøllerne ved Døstrup Vest skal markeres med lavintensivt, fast rødt lys, der er aktiveret konstant. Der er således ikke tale om blinkende lys. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil kræve NaturErhvervstyrelsens tilladelse. Det er et meget lille areal, der udgår af landbrugsdrift, og det vurderes ikke som et væsentligt tab for landbrugserhvervet. Omkringliggende husdyrbrug eller jagtinteresser vil ikke blive påvirket af vindmøllernes støj eller skygge. Der er ingen større turismeerhverv i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet, ligesom der ikke er infrastrukturplaner, som kan få betydning for området. Golfbanen og fiskesøen ved Volstrup, hvis ejer indgår i vindmølleprojektet, forventes at kunne fortsætte sine aktiviteter på det nuværende niveau. Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemasterne. En søgning på frekvensregistret på IT- og Telestyrelsens hjemmeside viser, at vindmøllerne ikke kommer i konflikt med radiokæder i området. Vindmøllerne vurderes ikke at ville forringe sendeforholdene for radioamatører. Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi (VEloven) skal bygherre udbyde mindst 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet af beboere inden for en radius af 4,5 km af vindmøllerne, vil de blive udbudt til beboere i kommunerne. Kommunerne kan, med udgangspunkt i de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn til tilskud til aktiviteter omfattet af VE-loven. I projektet ved Døstrup Vest svarer det til et samlet beløb på ca. 1.4 mio. kr. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende, og som benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen. Værditabsordningen kan søges af de naboer, som ved projektets gennemførelse forventer at få en varig værdiforringelse af deres beboelsesejendom. Der vil blive afholdt borgermøde i høringsfasen, hvor der bliver informeret om muligheden for køb af anparter, værditabserstatning og den grønne ordning. Støj og skygge De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. Der er fastsat støjgrænser for nabobeboelser i det det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse som f.eks. boligområder og rekreative områder. Desuden er der fastlagt støjgrænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller, der gælder indendørs i beboelser. Beregninger viser, at ved vindhastigheder på 6 m/s og på 8 m/s vil støjniveauet ligge under grænseværdierne på henholdsvis 42 dB(A) og 44 dB(A) ved alle nabobeboelser. Grænseværdierne for nærmeste områder til støjfølsom anvendelse på 37/39 dB(A) er ligeledes overholdt med god margin. Både ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s ligger den lavfrekvente støj under grænseværdien på 20 dB(A) ved alle nabobeboelser. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møller og beboelsesejendomme, som vil medvirke til at reducere støjen. Desuden vil der være perioder, hvor vindmøllerne står stille og perioder, hvor vinden bærer støjen i andre retninger. Beregningerne afspejler således ikke en vedvarende støj på den enkelte naboejendom. I øvrigt er støjniveauet fra motorvej E 45 og Løgstørvej for de nærmeste naboer til disse veje højere end støjen fra vindmøllerne. De gældende støjgrænser er overholdt for alle nabobeboelser, og det vurderes derfor, at projektet ikke påvirker naboerne væsentligt med støj. En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Der findes ikke bindende danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, når vingerne roterer, beregnet som reel skyggetid i et helt åbent terræn. Hvis flere vindmøller giver skyggekast ved en nabobeboelse på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er beregnet. Beregninger viser, at der kan være en overskridelse af de 10 timers reel skyggetid på 2 nabobeboelser. I de møller, som giver generne, vil der derfor blive installeret et system – et såkaldt skyggestop – som afbryder driften af vindmøllerne i relevante perioder, så de 10 timers skyggetid pr. år beregnet som reel skyggetid ikke overskrides på nogen nabobeboelser. Farven på vindmøllerne har et glanstal på maksimalt 30. Det vurderes derfor, at lysrefleksioner fra vindmøllerne ikke påvirker nabobeboelser væsentligt. Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold I anlægsfasen vil påvirkningerne af landskab og rekreative interesser være lokale og midlertidige. I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem flere tusinde år har færdedes mennesker i området. Derfor vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de arealer, der inddrages til vindmøllefundamenter og adgangsveje. Herudover er der ingen særlige forhold vedrørende arkæologi, da anlægsarbejdet skal standses ved eventuelle fund. Der bliver behov for at etablere en permanent adgangsvej gennem et beskyttet jorddige, hvilket vil kræve en dispensation fra museumsloven. Diget retableres i forbindelse med, at vindmølleområdet udtages af drift. Desuden findes der et ikke fredet fortidsminde ved adgangsvejen til den nordligste mølle. Det ansvarlige museum afgør, om der skal yderligere udgravning til i forbindelse med anlægsfasen af vejen. 17 I driftsfasen gør følgende forhold sig gældende: I de indre dele af nærzonen, nærmest mølleområdet, er landskabets karakter præget af at være et intensivt landbrugslandskab i bølget terræn, der fremtræder åbent til transparent og med mellemstore markfelter. Landskabet er her præget af nærheden til motorvejen som et dominerende element. Vindmøllerne vil ikke tilføre yderligere kompleksitet, men forstærke det tekniske landskab omkring motorvejen uden, at det vil forringe landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Vindmøllerne vil blive en integreret del af det produktive landbrugslandskab ligesom de eksisterende møller, selvom de nye er større. Den langsommere rotationshastighed for de nye møller giver et mere roligt udtryk end den hurtigere rotationshastighed på de eksisterende møller. Landskabet og dets karakter i den indre del af nærzonen vurderes derfor ikke at være sårbart overfor placeringen af de nye og større møller i en sådan grad, at det påvirker landskabet væsentligt. Når man bevæger sig længere ud i nærzonen, er landskabsskalaen mindre, der er mere beplantning, og terrænet er mere afvekslende. En stor mølle vil kunne opfattes som mere dominerende i et landskab af lille skala. Fra de steder i nærzonen, hvor møllerne er synlige, vil de være meget dominerende. Omvendt vil møllerne også mange steder være delvist sløret eller skjult bag hegn eller anden beplantning og terræn. Jo større afstand og mere beplantning, der er mellem betragteren og møllerne, desto mere vil møllernes dominans og oplevelsen af det tekniske landskab aftage. Fra de fleste positio18 ner vil man klart kunne erkende, at møllerne står i 2 rækker, men opstillingsmønstret kan være vanskeligere at tyde fra visse positioner, især på længere afstande. Samspillet med andre møller er begrænset, og der er ingen vindmøllegrupper inden for afstanden af 28 gange møllehøjden, hvor der er en væsentlig kumulativ effekt. Der er store landskabelige kvaliteter omkring Simested Ådal, og store dele af nærzonen er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Dalenes geologiske strukturer og de visuelle sammenhænge på langs og på tværs vil ikke påvirkes i væsentlig grad af projektet. Vindmøllerne vil fra nogle positioner virke dominerende og forstyrrende i det udpegede landskab på grund af deres størrelse, men da landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag, og størrelsen på møllerne matcher motorvej, hovedvej og den større skala i vindmølleområdet, vurderes møllerne ikke at skæmme landskabsoplevelsen (og grundlaget for udpegningen som særligt værdifuldt landskab) i de udpegede områder i væsentlig grad. Påvirkningen på landskabets karakter og oplevelsen af landskabet i nærzone, mellemzone og fjernzone vurderes samlet at være moderat og ikke betænkelig. Mht. kulturarv har projektet ingen direkte påvirkning af kendte fund, fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner. Heller ikke adgangsvejens tilstedeværelse vil berøre kendte arkæologiske interesser. Der er ingen kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre, fredede og bevaringsværdige bygninger, der vil på- virkes af projektet. Der er en moderat visuel lpåvirkning ved Rørbæk Kirke, idet møllerne vil kunne ses fra kirkegården. Mht. de rekreative interesser vil brugere af golfbanen visuelt opleve møllerne som dominerende. Møllerne vil dog ikke påvirke golfspillet. Støj fra vindmøllerne, vil ikke påvirke den rekreative udnyttelse af området omkring Volstrup. Dette gælder også Volstrup Fiskepark. Påvirkningen vurderes hermed at være lille. Figur 2-3: Golfbanen ved Volstrup og de 5 eksisterende vindmøller ved Døstrup Vest. Natur og vandmiljø Vurderingerne vedrørende naturforhold, forekomster af sårbare arter m.m. er foretaget på grundlag af en feltundersøgelse af dyre- og plantelivet i projektområdet i sommeren 2014 suppleret med data fra andre undersøgelser. De arealer, der påvirkes direkte af projektet, er landbrugsarealer, og der sker ikke et direkte tab af arealer med væsentlig naturværdi. Projektet vil således ikke i nogen af sine faser medføre ændringer i naturtilstanden på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fredsskovsbestemmelser eller andre naturbeskyttelsesmæssige bindinger. Der foreligger kun meget få eksisterende oplysninger om områdets fugleliv, hvilket sandsynligvis kan tages som udtryk for dets begrænsede betydning for ynglende og rastende fugle. I forbindelse med feltundersøgelsen den 28. august 2014 blev der registreret en række forholdsvis almindelige fuglearter nær lokaliteten ved Døstrup Vest. Det er givet, at fugle af og til passerer området i højder, der indebærer en risiko for kollision med møllerne. Der er generelt tale om sjældne hændelser, og med placeringen af de nye møller i et åbent, dyrket landskab uden vigtige fuglelokaliteter i nærheden, er risikoen for kollision meget lille og mindre end ved mange eksisterende vindmøller andre steder i landet. En lokal fortrængning af eventuelt tilstedeværende svaner, gæs og hjejler nærmest møllerne kan ikke helt afvises, og disse fugle vil i givet fald skulle søge til andre dyrkede arealer i nærområdet. Den faktiske betydning af en sådan fortrængning vil dog i givet fald være marginal, udstrækningen af de dyrkede arealer i nærområdet taget i betragtning. Det kan ikke udelukkes, at der i området omkring projektområdet kan forekomme særligt beskyttelseskrævende dyrearter, men de tilstødende arealers beskaffenhed taget i betragtning er dette ikke sandsynligt. Der er heller ikke fremkommet oplysninger eller tilvejebragt data, der tyder på, at dette skulle være tilfældet. Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter i henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder. På grund af afstanden (> 9 kilometer) mellem projektområdet og de pågældende Natura 2000-områder, kan en påvirkning af disse afvises. En række arter er strengt beskyttelseskrævende jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter både planter og dyr. I forhold til projektet ved Døstrup Vest er kun flagermus, padder, krybdyr samt odder relevante at inddrage. Vindmølleprojektet er vurderet med hensyn til dets eventuelle påvirkning af områdets økologiske funktionalitet, dvs. de samlede livsvilkår, som området byder de pågældende arter. Ingen bilag 4 arter er dog fundet i området, og dets potentielle egnethed for sådanne arter er yderst begrænset. For ingen af de eventuelt tilstedeværende arter kan der som følge af projektet ske påvirkninger, der ændrer områdets økologiske funktionalitet. På grund af den relativt store afstand til vandløb og søer vil projektet ikke kunne påvirke vandkvaliteten eller naturværdierne i vandmiljøet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Da grundvandet står dybt i området, bliver der ikke behov for en grundvandssænkning i forbindelse med støbing af fundamenter, og dermed opstår der heller ikke risiko for forurening af vandmiljøet med okkerholdigt vand. I anlægsfasen skal der fjernes en eksisterende mølle og støbes nyt fundament meget tæt på et eksisterende vandhul. I forbindelse med anlægsarbejdet vil man kunne undgå at grave i vandhullet eller foretage andre ændringer af tilstanden i vandhullet. 2.3 Afværgeforanstaltninger og overvågning For de enkelte miljøparametre er det vurderet, om der er behov for foranstaltninger for at undgå eller begrænse negative indvirkninger på miljøet, de sakaldte afværgeforanstaltninger. Endvidere er det vurderet, om der er behov for overvågning. Afværgeforanstaltningerne består af følgende tiltag: Montering af automatisk skyggestop på udvalgte møller Montering af issensor på mølle nr. 3 og 5 ved Rostrupvej Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning af møllerne udover den automatiske driftsovervågning i møllerne og rutinemæssig service. 19 2.4 Den videre proces Miljørapporten fremlægges til politisk behandling i Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune sammen med forslagene til kommuneplantillæg og lokalplaner. Herefter udsendes forslagene og miljørapporten i minimum 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Der vil endvidere i løbet af høringsperioden blive holdt et borgermøde om værditabsordningen og muligheden for køb af andele, hvor også resultaterne af miljørapporten fremlægges. Tabel 2-1: Sammenfattende vurdering af miljøpåvirkninger ved opstilling af 5 Siemens SWT-3,2-113 vindmøller ved Døstrup Vest INDVIRKNING PÅ MILJØET FRA 5 NYE MØLLER VED DØSTRUP VEST EMNE ANLÆGSFASEN DRIFTSFASEN SKROTNING 1 1 1 1 2 1 Kulturhistorie 1 1 1 Rekreative interesser 1 1 1 Natur, plante- og dyreliv 1 1 1 1 1 1 1 2 1 Lys, skygger og blink 1 2 1 Luftforurening og klima 1 1 1 Råstoffer, affald og forurenet jord 1 1 1 Mennesker, sundhed og samfund Landskab Overfladevand og grundvand Støj SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 Figur 2-4: Foto af mølleområdet, der her er præget af rullegræsproduktion og forholdsvis nyplantede levende hegn. 20 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 3 Projektbeskrivelse Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har i kommuneplanerne 2013-2015 udpeget et potentielt område til opstilling af vindmøller ved Døstrup Vest (også kaldet Volstrup). Området ligger ca. 0,6 km vest for motorvej E 45 og ca. 6 km nordvest for Hobro. I nærheden af vindmølleområdet ved Volstrup findes en golfbane og fiskesø. Indenfor 28 gange møllehøjden svarende til 3.920 m findes der 3 kirker (Hvilsom Kirke, Hørby Kirke og Stenild Kirke) og 10 andre vindmøller fordelt på 4 områder. De 5 eksisterende møller ved Døstrup Vest, der er 600 kV møller med en totalhøjde på 68,5 m, skal fjernes for at projektet kan gennemføres. Hvis projektet ikke gennemføres, fortsættes driften af de eksisterende møller. Der planlægges opstillet 5 Siemens SWT-3.2-113 møller eller lignende mølletype i to rækker med 3 møller i den ene række og 2 i den anden. En skitse af mølletypen kan ses på figur 3-1. Møllerne vil med en rotordiameter på op til 113 meter og en navhøjde på 83,5 m få en totalhøjde på 140 meter. Møllerne er tilnærmelsesvist placeret i samme vandrette plan i terrænet. Hver mølle vil have en effekt på 3,2 MW. Luftfoto af møllernes placering med matrikler og adgangsveje fremgår af figur 3-2. En mere detaljeret teknisk beskrivelse af vindmøllerne og anlægs- og driftsfaserne fremgår af kapitel 4. en fælles bygning ved én af møllerne med målerhus og transformator. Møllerne og adgangvejene omfatter følgende matrikler: 3.1 Antal møller Matr.nre. 24b og 5a, Døstrup By, Døstrup, Mariagerfjord Kommune Matrikel 1a, Rørbæk, Rebild Kommune. Vindressourcer og produktion Projektområdet har gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 6,7 meter pr. sekund i navhøjde 83,5 meter over terræn. Produktionen fra de 5 nye møller ved Døstrup Vest er beregnet til 46.039,8 MWh årligt. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække 11.250 husstandes årlige elforbrug. 3.2 Tabel 3-1: Sammenligning af projektforslag og 0alternativet. 0-alternativ. Projektforslag Eksisterende forhold 5 5 Navhøjde 83,5 45,0 Rotordiameter 113,0 47,0 Totalhøjde 140,0 68,5 Omdrejninger pr. minut 16,5 26,0 46.039,8 MWh 5.953,3 MWh Årlig strømproduktion Alternativer Der er ingen alternative opstillingsmønstre, antal møller eller mølletyper beskrevet i denne miljørapport. Før møllerne kan opstilles, skal der indsendes en anmeldelse i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til det konkrete projekt. Denne anmeldelse skal ledsages af støjberegninger for denvalgte mølletype, til dokumentation for, at støjbelastningen overholder grænseværdierne. De nye vindmøller skal tilsluttes det eksisterende elnet. I den forbindelse er der mulighed for at etablere 21 Disse beregninger vil blive udført for det konkrete projekt, som kan medføre en anden støjbelastning end de møller, som denne miljørapport er baseret på. Beregningerne skal dokumentere, at grænseværdierne overholdes. Den endelige støjbelastning for den enkelte ejendom eller område kan være højere eller lavere end det, der fremgår af denne VVMrapport. Vindmøllerne vil have et ensartet udseende og ikke afvige ubetydeligt fra de beskrevne møller med hensyn til vingespænd og totalhøjde. 3.2.1 Fravalgte alternativer Der er ikke beskrevet alternativer til det ansøgte projekt. I forbindelse med 1. offentlighedsfase i VVM-processen er der fra en privat borger indkommet forslag om at beskrive et projekt med kun 4 møller, hvor den vestlige mølle er fjernet. Dette alternativ er fravalgt, da Byrådene ønsker at udnytte det udpegede potentielle vindmølleområde optimalt, og det potentielle vindmølleområde har plads til placering af 5 vindmøller inden for lovens rammer i forhold til afstandskrav til nabobeboelser, støjkrav m.m. Figur 3-1: Tegning af en Siemens SWT-3,2-113 vindmølle med en totalhøjde på 140 meter. 3.2.2 0-alternativet I VVM-sammenhæng betegner 0-alternativet den situation, hvor møllerne ikke opføres. Ved 0-alternativet vil det berørte areal fortsat blive anvendt til intensiv landbrugsproduktion, og de 5 eksisterende møller vil ikke blive fjernet, men fortsætter i normal drift, indtil de er forældede og skal nedtages. 3.3 Teknisk beskrivelse af mølletype De 5 vindmøller, der planlægges opstillet, er alle Siemens møller af typen SWT-3,2-113. Det er dog 22 ikke endeligt besluttet, om det bliver denne mølle eller et andet fabrikat med samme højde, f.eks. en Vestas V112 møllen med samme højde. Siemens SWT-3,2-113 møllen er en 3-bladet opvindsmølle, der er designet til at yde maksimalt på lokaliteter med middelvindhastigheder mellem 6 og 8,5 m/s. Vindmøllen er gearløs. Møllen vil være i drift indenfor temperaturintervallet -20 °c til 40 °c og ved vindhastigheder mellem 3 m/s og 23 m/s. Møllen har som standard en levetid på 20-25 år. Vingerne bestryger et areal på ca. 10.000 m2 og bevæger sig med uret set forfra. Møllen har aktiv krøjning, der drejer rotoren op mod vinden, så den står i en ret vinkel mod denne. Møllen har et hydraulisk pitchreguleringssystem, der sørger for konstant at indstille vinklen på møllens vinger, så de står optimalt i forhold til vinden. Desu- den har møllen et system, der tillader rotorens omdrejningshastighed at variere. Det resulterer i optimal effekt under skiftende vindstyrke, samtidig med at det minimerer uønskede udsving på elnettet, støj fra turbinen og belastningerne af konstruktionen. Tårnene er lavet af stål. De er koniske og rørformede og er 83,5 meter høje (navhøjde). Rotoren har tre vinger lavet af glasfiber og kulfiber, der hver har en længde på 55 meter. Rotoren har en diameter på 113 meter. Ifølge Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (vejl. nr. 9296) skal der sikres et harmonisk forhold mellem navhøjde og rotordiameter. Ifølge Planlægningsudvalgets rapport /3/ ligger det mellem 1:1,1 og 1:1,35. Den aktuelle mølletype og størrelse i dette projekt giver et forhold på 1:1,35, hvilket er indenfor det anbefalede interval. Med en koteforskel på maksimalt 5,5 m mellem den højst og lavest placerede mølle er der ikke behov for terrænreguleringer ved enkelte møller for at sikre, at møllerne opleves med ens højde. Rotoren drejer med en statisk hastighed på op til 16,5 omdrejninger/minut. Rotorerne vil have samme omløbsretning og med uret set forfra. Omdrejningshastigheden vil under normale omstændigheder være tilnærmelsesvist ens for møllerne, men der kan være lidt forskel på grund af vindturbulens og forskellige indstillinger (mode) på møllerne. Møllehattens (nacellens) cover er lavet af fiberglas, mens selve rammen er af støbejern. Møllen har flere kølingssystemer. Afkøling af nacellen sker med luft fra vifter, transformatorerne afkøles ved placering i fri luft, mens de øvrige afkølingssystemer bruger afkølende væske. pitchsystem og bremsen, 31 liter smørefedt, 136 liter nitrogen og ca. 60 liter diverse smøreolier. Hertil kommer diverse rengøringsmidler og kemikalier til vedligeholdelse af turbinen. 3.3.1 Elektriske systemer Vindmøllens generator er en 3-fase 50 Hz synkron generator. Generatoren har en nominel effekt på 3,2 MW. 3.3.4 Farver Tårnet, vingerne og nacellen er hvidgrå: Farvekode RAL 7035. Glansen på vingerne er < 30. Der vil ikke være logoer eller reklameskilte på møllerne udover mølleproducentens navn på nacellen. 3.3.2 Turbinens beskyttelsessystemer Turbinens hovedbremse er aerodynamisk, mens der også findes hydraulisk parkeringsbremse. Herudover har turbinen et system til at beskytte mod for høj hastighed, beskyttelse mod lynnedslag, jordforbindelse og beskyttelse mod korrosion i henhold til ISO 12944-2. Alle vindmøller, der opsættes i Danmark, skal være certificerede og med dansk typegodkendelse. Det Norske Veritas har certificeret Siemens SWT-3,2113 møllen. Certificeringen attesterer, at møllerne overholder IEC 61400-22: 2010, som dækker design og fremstilling, bortset fra få emner og er lavet i henhold til ”Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller” (BEK nr. 651 af 26. juni 2008). 3.3.3 Indholdsstoffer Der anvendes en række kemikalier i forbindelse med drift af møllen; 530 liter væske, der forhindrer kølesystemet i at fryse i koldt vejr og til afkøling (vand/glycerol), 190 liter hydraulikolie til vingernes 23 3.4 Anlægsfasen Kort skitseret består anlægsarbejdet i forbindelse med opstilling af nye møller af følgende hovedelementer: 1 2 3 4 5 Etablering af adgangsforhold Transport Montering/støbning af fundament Udlægning og indtrækning af kabler i fundament Installation af mølletårn, nacelle og rotor Desuden består anlægsfasen af nedtagning af de 5 eksisterende møller. 3.4.1 Etablering af adgangsforhold Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede, før opstillingen begynder. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Rosbjergvej, men der skal etableres nye adgangsveje ud til hver enkelt mølle. Adgangsvejene skal i anlægsfasen, hvor der kører meget store lastbiler med mølleelementer, være mindst 5,5 meter bred på lige stykker, og må maksimalt have en hældning på 8 grader. Vejens længdeprofil vil have radii på mindst 200 meter og en frihøjde på mindst 6,6 meter. Det vil være nødvendigt at etablere ca. 1,5 km nye veje for at overholde de tekniske vej- krav. Belægningen udføres med ca. 25 cm stabilgrus. Der bliver ingen overskudsjord ved etablering af veje eller lignende, da de øverste ca. 10 cm, der skrabes af, jævnes ud på hver side af vejen for at opnå et jævnt fald herfra. 24 Figur 3-2. Luftfoto med møllernes placering, eksempel på kranpladser, arbejdsområde, adgangsveje og matrikler. Ved hver vindmølle bliver der indenfor lokalplanområdet anlagt arbejds- og vendepladser (kranplads) omkring hver mølle. Arealet befæstes med stabilgrus og bliver op til ca. 3.000 m2 ved hver mølle. Kranpladserne anlægges efter samme princip som adgangsvejene og er permanente af hensyn til senere servicering. De nærmere vilkår for veje i projektområdet aftales med lodsejerne, og forholdene omkring den overordnede adgangsvej fra Rosbjergvej afklares med Rebild Kommune, der er myndighed for lokalvejene. Herudover skal der være områder, hvor vingerne kan aflæsses fra lastbiler og områder til parkering af køretøjer. Stedet skal være indenfor kranens operationsradius og være mindst 30 x 60 meter. Placering og udstrækning af arbejdsområde er endeligt fastlagt i lokalplanerne. 3.4.2 Nedtagning af eksisterende møller De 5 eksisterende møller nedtages i takt med, at de nye møller opstilles. De forventes at være i funktion, indtil de nye møller er opstillet og sat i drift. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Fundamenter, veje og vendepladser demonteres som ved sanering af de eksisterende vindmøller. Fundamenterne fjernes i en dybde, som miljømyndighederne kræver, det vil sige til minimum 1 m under terræn. Fundamentet ved den eksisterende nordvestlige mølle bevares for at undgå gravearbejde i et eksisterende beskyttet vandhul og som genbrug ved støbning af fundament til en af de nye møller. 3.4.3 Transport Der vil være en betydelig transport på store lastbiler til området i anlægsfasen. Transporterne omfatter materialer til forstærkning og etablering af nye veje og kranpladser, levering af beton til støbning af fundamenter og levering af mølletårne og vinger på særlige blokvogne. Der vil komme op til 50 større lastvogne eller specialtransporter med vindmølledele pr. mølle. 3.4.4 Montering/støbning af fundament Fundamentets præcise udseende afhænger af jordbundsforholdene, hvor vindmøllen opsættes. Dette afklares endeligt i detailprojekteringen på baggrund af geotekniske undersøgelser. Fundamentet vil dog som udgangspunkt være et rundt pladefundament med en diameter på op til 20 meter og en underkant i ca. 3 meters dybde. Til konstruktionen skal der bruges beton og jernarmering. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 600 m 3 armeret beton, hvilket svarer til 50-70 vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige materialer til fundamentet. Størstedelen af fundamentet bliver tildækket med jord eller grus, så det ikke er synligt. Overskudsjord planeres ud omkring møllerne. Hvis der skal fjernes overskydende jord, vil denne jord blive bortskaffet efter anvisning fra kommunen. Grundvandet ligger så langt under terræn, at det ikke vurderes nødvendigt at foretage en midlertidig grundvandssænkning omkring møllerne, mens støbningen af fundamenter foregår. digt at foretage 4 ‐ 5 løft. Først monteres mølletårnssektionerne enkeltvist på fundamentet. Herefter monteres nacelle og til sidst rotor. Når en mølle er rejst, sker slutmontagen inde i selve møllen. 3.4.7 Nettilslutning, koblingsanlæg og servicebygninger Nettilslutning foretages af de lokale elselskaber, der er ansvarlige for at aftage strømmen fra ”den nærmeste mølle”. Der vil blive opstillet en servicebygning med transformerstation på ca. 10-30 m2 ved én af de 5 møller, der rummer koblingsanlæg, server, "Power Plant Controller" m.m. Bygningen og placeringen beskrives nærmere i lokalplanen og byggetilladelsen, når denne foreligger. 3.4.5 Udlægning og indtrækning af kabler i fundament Kabler leveres fra kabelfabrikken på tromler og nedgraves efter gældende praksis. Kablerne samles i møllerne og eventuelt i et koblingshus ved mølle 3 (den sydvestligste mølle). 3.4.6 Installation af mølletårn, nacelle og rotor Inden levering til mølleområdet foretages så stor en del af montagen som muligt. De enkelte møllekomponenter forventes leveret på lastvognstog. Transport frem til byggepladsen sker med blokvogne og lastvognstog. Før mølleinstallationen samles installationskranerne på montagepladsen. Bl.a. skal der langs jorden opbygges en kranbom med en længde i samme størrelsesorden som møllens højde. Til løftet af møllekomponenterne fra blokvognene benyttes yderligere en hjælpekran. For at rejse en mølle er det nødven- 25 3.4.8 Sikkerhed og uheld Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelsen blive søgt etableret adgangsforbud for uvedkommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang. 3.4.9 Varighed af anlægsfasen Anlæg af veje, fundamenter og opstilling af møller forventes at vare 3-5 måneder incl. nedtagning af de 5 eksisterende møller, der forventes at være i funktion indtil de nye møller er opstillet. 3.5 Driftsfasen I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der blive inddraget et samlet areal på op til ca. 3.000 m2 pr. mølle som permanent areal. Dette forsøges begrænset, således at landbrugsdriften generes så lidt så muligt. Adgangsvejen vil have en permanent bredde på ca. 5,5 meter. Figur 3-3: Arbejdsplads med kran under opførelse af Siemens vindmølle. Foto: Siemens Wind Power A/S. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. 26 Vindmøller mellem 100 og 150 meter (140 meter i dette projekt) kan forvente krav om markering med konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Trafikstyrelsen har på e-mail d. 24. november 2014 meddelt, at møllerne ved Døstrup Vest skal have dele med farven hvid (f.eks. RAL 7035) og markeres med lav intensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og møllene skal altid, uanset vingernes placering, være synligt 360° rundt i vandret plan. Det kræver, at der opsættes to lamper på hver mølle. Under drift vil møllerne være automatisk betjente og fjernovervågede. De enkelte møller skal dog efterses og serviceres. De planlagte serviceeftersyn på møllerne forventes at finde sted med intervaller på 6‐12 måneder afhængigt af mølleleverandørens anvisning. Udover de planlagte serviceeftersyn kommer udkald til fejlretning, reparation og udførelse af tests. Endelig fastlæggelse af planen for drift og vedligehold af møller skal dog ses i sammenhæng med, at drifts‐ og vedligeholdelsesmetoderne kan ændres gennem møllernes levetid – dels som en konsekvens af, at der udvikles nye og bedre metoder og dels, fordi behovene kan ændre sig gennem møllernes levetid. Behovet for at efterse og vedligeholde kabler og fundamenter vurderes at være minimalt. 3.5.1 Sikkerhed og uheld Der er adgang til turbinen gennem en dør ved jorden. Døren vil være aflåst undtagen under tilsyn. Adgang til toppen sker ved stige eller lift. Før en vindmølle kan opstilles skal den certificeres efter den tekniske certificeringsordning. Denne ordning administreres af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller - såvel på land som på havet - er omfattet af en teknisk certificeringsordning for vindmøller i Danmark, som er oprettet af Energistyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ordningen har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. Certificeringsordningen administreres af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, der har til huse på DTU Vindenergi i Roskilde. Trafiksikkerhed Vindmøllernes afstand til overordnede veje er mindst 498 meter til motorvej E 45 og mindst 290 meter til hovedvej 29 (Løgstørvej). Alle møllerne har en afstand på over 2 gange møllehøjden til overordnede veje. Den vestligste mølle (mølle 3) placeres i en afstand af ca. 55 meter fra Rosbjergvej. Da vingerne i særlige vindretninger kan have ca. 1,5 meter vingeoverslag over Rosbjergvej, monteres der en issensor på denne mølle af hensyn til trafiksikkerheden. Issensoren kan være en certificeret sensor fra firmaet Bosch-Rexroth kaldet BLADEcontrol® /1/ eller lignende. Issensoren moniterer vingerne og stopper møllen ved isdækning af vingerne for at forhindre nedfald af is fra vingerne. Når faren for isnedfald er væk starter møllen automatisk igen, så der ikke mistes elproduktion. Læs mere om om sikkerhed i forbindelse med mølledriften i kapitel 7. Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen – særligt møllevingerne – beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker. Højspændingsmaster Den nærmeste eksisterende højspændingslinie er en 60 kV ledning, som løber nord for projektområdet. Den korteste afstand mellem elledning og møller er omkring 1,7 km. Denne afstand giver ingen sikkerhedsmæssige problemer, hvis en mølle skulle vælte. Miljøuheld Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie‐ eller hydraulikslanger og ‐rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. Der er en potentiel risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøre‐ og kølemidler. Det forebygges gennem rutiner for servicering og sikring af, at servicekøretøjer er styret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening. 3.6 Skrotning Ejeren af vindmøllerne er forpligtiget til at retablere den tidligere tilstand i opstillingsområdet samt afvikle anlægget efter en af Energistyrelsen godkendt afviklingsplan. Det gælder også ved nedtagning og skrotning af de 5 eksisterende møller. Senest 1 år efter endt produktion skal møllerne fjer- nes, og fundamentet fjernes til 1 meter under terræn. Også de til projektet etablerede adgangsveje vil blive fjernet. Arealet genskabes til landbrugsformål. Fjernelsen og retableringen sker for mølleejers regning. Afviklingsplanen vil indeholde en nærmere redegørelse for fjernelse af anlæggene. Afviklingsplanen vil endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø‐ og sikkerhedsmæssige konsekvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. Møllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent, såfremt der foreligger en tilladelse hertil. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v. Møllerne vil imidlertid blive etableret, så det er muligt at retablere den tidligere tilstand og håndtere de enkelte materialer efter de til den tid gældende regler. Møllerne nedtages og genanvendes efter brug. Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse. Møllevingerne kan enten genbruges eller neddeles til genanvendelse, evt. afbrænding. Der forskes i udnyttelse af vingerne til genbrug som råmateriale i andre produkter. En mere detaljeret gennemgang af ressourceforbruget i projektet findes i kapitel 14. 27 4 Lov- og plangrundlag Dette kapitel redegør for lovgrundlaget for denne VVM-redegørelse og miljøvurdering og sammenhængen med øvrige planer og programmer. Desuden fremhæves eksempler på sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med planlægning og drift af vindmøller svarende til projektet for etablering af 5 vindmøller i projektområdet ved Døstrup Vest, heraf 4 vindmøller i Rebild Kommune og 1 vindmølle i Mariagerfjord Kommune. Udover at sætte projektet i relation til VVM- og planproceduren er formålet med dette kapitel at vurdere projektets sammenhæng og indpasning i forhold til øvrig planlægning og relevant lovgivning. 4.1 Planproces Planproces Metode Der er taget udgangspunkt i lovgivningens krav til VVM-redegørelser samt miljørapporter (miljøvurdering af planer og programmer), idet disse fastsætter rammerne for indholdet i denne rapport. Herefter er beskrivelsen af plangrundlaget opbygget startende med de overordnede politiske strategier og visioner efterfulgt af hhv. statslige interesser, de regionale udviklingsplaner (RUP) og råstofplaner samt kommune- og lokalplanlægningen. Opbygningen afspejler dermed plansystemets hierarki i relation til de overordnede strategier og politikker, som har indflydelse på myndighedsarbejdet ved planlægning af en vindmøllepark. Endeligt er de væsentligste sektorlove, som finder anvendelse i forbindelse med projektets realisering, beskrevet. Dette med henblik på at klarlægge, hvordan projektets aktivite- 28 Figur 4-1: Sammenhængen mellem lov- og plangrundlag, som den fremlægges i dette kapitel. ter fortsat kan reguleres efter, at plan- og VVM-processen er fuldført. Plansystemet og dets relationer, som de er beskrevet i dette kapitel, er illustreret i Figur 3-1. I kapitlet er henvisninger til love og bekendtgørelser angivet i fodnoter for at overskueliggøre disse. Selve lovteksten kan tilgås via www.retsinforma- tion.dk. Øvrige referencer er angivet med henvisning til referencelisten sidst i rapporten, som det er tilfældet for øvrige kapitler i rapporten. Politiske dokumenter og plandokumenter er hentet fra ministerier/styrelser, Region Nordjylland, Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes hjemmesider: 4.2 Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. http://naturstyrelsen.dk (Miljøministerieret, Naturstyrelsen) http://ens.dk (Energistyrelsen) http://www.rn.dk/ (Region Nordjylland) http://www.kommuneplan.rebild.dk/ (Rebild Kommuneplan 2013-2025) http://reader.livedition.dk/mariagerfjord/31/ (Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025) Planloven tilsigter særligt, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. VVM og miljøvurdering Projektet er omfattet af VVM-pligt, og Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har derudover truffet afgørelse om, at der skal foretages miljøvurdering af det nye plangrundlag, hhv. forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplaner. Denne rapport opfylder oplysningskravene iht. såvel VVMbekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven, idet der er stort sammenfald mellem disse. Kravene gennemgås i det følgende. 4.2.1 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Planlægning for områder til placering af vindmøller sker med udgangspunkt i VVM-bekendtgørelsen1, som er udstedt i medfør af Planloven2. 1 Planloven Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1184 af 06/11/2014) VVM bekendtgørelsen er udstedt i medfør af Planloven og uddyber planlovens bestemmelser. Den danske VVM-bekendtgørelse bygger på EU´s VVM-direktiv fra 1985 med senere ændringer. Formålet med VVM-redegørelsen er at tilvejebringe et oplysninggrundlag for såvel den offentlige debat som den endelige politiske beslutning om, hvorvidt visse typer byggerier og tekniske anlæg kan realiseres. Anlæg opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2 skal anmeldes skriftligt til den kompetente myndighed. Anlæg opført på bilag 1 er VVM-pligtige, idet denne type anlæg som udgangspunkt er vurderet at kunne medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. For bilag 2 anlæg, foretager den kompetente myndighed en screening af det anmeldte projekt, som afdækker væsentligheden af påvirkningerne, hvorefter der tages stilling til eventuelt krav om VVM-pligt. Det anmeldte projekt ved Døstrup Vest er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 under punkt 38: ”Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller”. Projektet er dermed omfattet af den fulde VVM-procedure med krav om udarbejdelse af en redegørelse. Forud for arbejdet med redegørelsen skal den 2 Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013 med senere ændringer) 29 kompetente myndighed offentliggøre projektets hovedtræk med henblik på at indhente ideer og forslag fra offentligheden og andre myndigheder. Eventuelle input fra debatfasen skal indgå i den obligatoriske scoping (indholdet i VVM-redegørelsen), som danner grundlaget for redegørelsen. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Oplysningskrav i VVM-redegørelsen Jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 4: 1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder tektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. navnlig: 1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: 4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. 4.2. Luftforurening. Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 2. Redegørelsen skal desuden omfatte de oplysninger, som fremsættes i bekendtgørelsens bilag 4, jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 3, se faktaboksen. 1.2. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. 1.3. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arki- 30 4.3. Støjbelastning. 4.4. Anvendelsen af naturlige råstoffer. 4.5. Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald. 4.6. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Oplysningskrav i miljørapporten Jf. Miljøvurderingslovens bilag 1: a) En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. b) De relevante aspekter af den nuværende miljøsta- h) En kort skitsering af grunden til at vælge de altus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke ternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, gennemføres. herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsent- tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysligt berørt. ninger. d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger problemer på områder af særlig betydning for miljøet vedrørende overvågning, jfr. § 9, stk. 2, og § 11. som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv j) Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der 79/409/EØF og 92/43/EØF. blev givet under ovennævnte punkter. e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. * Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning* på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. 4.2.2 Miljøvurdering af planer og programmer Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplaner for vindmølleområdet skal miljøvurderes i henhold til Miljøvurderingsloven3. Formålet med at foretage miljøvurdering af planforslagene er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveausamt bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af de pågældende planer, når disse forudsættes at angive rammerne for projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til Miljøvurderingslovens § 3 er det obligatorisk for myndigheder at foretage miljøvurdering af planer og programmer, når disse fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 3 eller bilag 4. Vindmøller er opført på bilag 4, under punkt 3: ”Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøllleparker)”. Der skal udarbejdes en miljørapport, som fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet som følge af planforslagenes gennemførelse samt de rimelige alternativer med hensyn til planernes mål og geografiske anvendelsesområde. Miljørapporten skal desuden 3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer) 31 indeholde oplysningerne, som fremsættes i lovbekendtgørelsens bilag 1, jf. § 7 stk. 2, se faktaboksen på forrige side. 4.3 Planforhold 4.3.1 Statslige mål og interesser Energi, som kan produceres ved hjælpe af vindmøller og behandlingsanlæg til biomasse fremhæves i den seneste landsplanredegørelse fra 2013 som afgørende elementer i den grønne omstilling i dansk energiproduktion /1/. Regeringen indgik i 2012 en energiaftale for perioden frem til 2020, som har til fomål at omstille Danmark til en energiforsyning af vedvarende energi i 2050 samt opfylde fælles EU målsætninger på området /2/. En af målsætningerne i aftalen er, at der frem mod 2020 opføres landvindmøller i et omfang, som vil medføre en samlet bruttotilførsel på 500 MW i kapaciteten. Udbygningen af vindkraft på havet forventes herudover udbygget med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. De fremtidige placeringsmuligheder sikres i energiaftalen bl.a. ved fortsat finansering af Vindmøllerejseholdet, som har til formål at bistå kommunerne med at fremme vindmølleplanlægningen. Af Regeringens klimaplan 2013 fremgår det, at elproduktion fra vindmøller indgår som et konkret virkemiddel i forhold til at mindske udledningen af CO2 og dermed opfylde den statslige målsætning om, at danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 % sammenlignet med niveauet i 1990 /3/. 32 Staten fremsætter de overordnede politiske visioner og målsætninger for landsplanlægningen, som udgøres af de regionale udviklingsplaner (RUP) samt kommuneplanerne. Herudover er der en række overordnede restriktioner for arealanvendelsen i medfør af Planloven, bl.a. friholdelse af de danske kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en kystnær placering. Kystnærhedszonen omfatter en 3 km bred zone langs alle landets kyster. Projektområdet er ikke omfattet af kystnærhedszone, idet afstanden til Mariager Fjord er større end 6 km. 4.3.2 Regionens mål og interesser Den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland 2012 omfatter overordnede visioner på energi- og miljøområdet. Målsætningen på miljø- og energiområdet er, at minimum 50 % af energiforbruget i regionen i 2025 skal stamme fra vedvarende energikilder. /4/ Projektet vurderes at være i overensstemmelse med regionens udviklingsplan og målsætninger. Der er i henhold til Råstofplan 2012 ingen udlagte råstofgraveområder eller interesseområder inden for projektområdet /5/. Projektet vurderes på baggrund heraf ikke at være i konflikt med regionens interesser i arealanvendelsen. 4.3.3 Kommunale mål og interesser Rebild og Mariagerfjord Kommuner er blandt landets 76 klimakommuner, der har forpligtet sig til en årlig reduktion af CO2-udledningen på minimum 2 % i mindst 5 år. Rebild Kommune har således forpligtet sig til en årlig reduktion på 2 % i perioden 20102015, mens Mariagerfjord Kommune har forpligtet sig til en reduktion på 2 % årligt i perioden 20082016 /6/. I 2007 udledte Rebild Kommune 195.000 tons CO2 svarende til 6,7 tons per indbygger. I 2007 udgjorde vedvarende energikilder 19 % af energiforsyningen i Rebild Kommune. Ifølge Rebild Kommunes Klimastrategi 2011 er målsætningen, at 80 % af kommunens energiforsyning i 2040 skal komme fra vedvarende energikilder, mens målsætningen er 50 % for 2025. Kommunens initiativer i henhold til at bidrage til disse målsætninger, er blandt andet at fremme etableringen af biogasanlæg samt udbygge vindmøller på land /7/. Ifølge Mariagerfjord Kommunes forslag til Klimastrategi 2011, vil kommunen bidrage til EU og Danmarks målsætninger om reduktion af drivhusgasudledningen med 1,5 % årligt i perioden 2007-2020. Samtidig har Mariagerfjord Kommune en målsætning om at øge andelen af vedvarende energi med 20 % i perioden 2007-2020. En af kommunens klimastrategier er, at fremme udvidelsen af vindmøllekapaciteten i kommunen /8/. En vurdering af CO2-udledningen i Mariagerfjord Kommune, foretaget af Rambøll, viser, at der samlet udledtes omkring 877.000 tons CO2 i 2007 svarende til 20,7 tons per indbygger. Metan og lattergas fra landbruget gav det største bidrag på ca. 37 % til kommunens samlede udledning af drivhusgasser /9/. 4.3.4 Kommuneplanlægning Realisering af vindmølleprojektet ved Døstrup forudsætter, at Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udarbejder, med baggrund i retningslinjerne i kommuneplanerne for opstilling af vindmøller, hver sin lokalplan tilhørende kommuneplantillæg. Kommuneplantillæggene udpeger området til vindmølleområde og fastsætter de overordnede rammer for lokalplanerne. Lokalplanerne udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanernes retningslinjer og rammerne fremsat i kommuneplantillæggene. Lokalplanområdet omfatter køreveje samt det nødvendige areal omkring vindmøllerne. Generelle krav i forhold til placering af vindmøller, herunder afstandskrav i forhold til naboer, støjgrænser og luftfartsafmærkning m.v. gennemgås i afsnit 4.4 – Forhold til anden lovgivning. Ved endelig vedtagelse af det nye plangrundlag skal Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for: hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planernes realisering. Rebild Kommune Projektområdet indgår i et område, der i kommuneplanen er udpeget som potentielt vindmølleområde. I forslaget til kommuneplantillæg for de fire vindmøller i Rebild Kommune fastlægges områdets anvendelse til tekniske anlæg i form af vindmøller. Kommuneplantillægget udstikker rammerne gennem bl.a. retningslinjer for opstilling af 4 vindmøller, opstillingsmønster i det samlede område, totalhøjde, udformning samt støjkonsekvenszoner i forhold til boliger og anden støjfølsom arealanvendelse. Rammeområdet i Rebild Kommune vil omfatte køreveje samt det nødvendige areal omkring vindmøllerne og vil udgøre ca. 8 ha. Nord for projektområdet ligger rammeområde 15.R900, som er et rekreativt område i form af en golfbane. Rammeområdet regulerer lokalplan nr. 4.5 og lokalplan nr. 230, hvor sidstnævnte omfatter opførelse af ferielejligheder. Idet lokalplan nr. 230 ikke er realiseret og projektet ikke længere er relevant, vil lokalplan nr. 230 blive erstattet af en ny lokalplan nr. 289, som ikke giver muligheder for ferielejligheder. Lokalplan nr. 289 vil køre sideløbende med plangrundlaget for vindmølleprojektet. Efter lokalplan nr. 289 er vedtaget, og lokalplan nr. 230 bliver aflyst, vil området ikke længere være klassificeret som støjfølsom anvendelse. Området vil derfor heller ikke blive betragtet som støjfølsom anvendelse i denne miljørapport.. Selve projektområdet omfatter ingen eksisterende rammer for anvendelsen, men er omfattet af kommuneplanens retningslinjer for følgende udpegning: Særligt værdifuldt landbrugsområde I nærområdet er der desuden udpeget beskyttelseszoner om kirker med aftaleplaner, særligt værdifuldt landskab, vandløb i større ådale, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og skovrejsningsområder /10/. I Rebild Kommune vil lokalplanen give mulighed for opstilling af 4 vindmøller. Det lokalplanlagte område ligger indenfor rammeområdets afgrænsning og udgør ca. 8 ha. Mariagerfjord Kommune Projektområdet indgår i et område, der i kommuneplanen er udpeget som potentielt vindmølleområde. I forslaget til kommuneplantillæg DØS.V.3 for vindmøllen i Mariagerfjord Kommune fastlægges områdets anvendelse til tekniske anlæg. Kommuneplantillægget udstikker rammerne gennem bl.a. retningslinjer for opstilling af 1 vindmølle, opstillingsmønster i det samlede område, totalhøjde, udformning samt støjkonsekvenszoner i forhold til boliger og anden støjfølsom arealanvendelse. Rammeområdet vil omfatte køreveje samt det nødvendige areal omkring vindmøllen og udgør ca. 2 ha. Ved vedtagelse af forslag til kommuneplantillægget for vindmøllen kan rammerne for det eksisterende vindmølleområde DØS.V.1 udtages af kommuneplanen i forbindelse med den næste revision af denne. Vindmøllerne i det eksisterende vindmølleområde nedtages, inden de nye vindmøller idriftsættes. 33 Projektområdet er desuden omfattet af kommuneplanens retningslinjer for følgende udpegning: Særligt værdifuldt landbrugsområde Særligt værdifuldt landskab I nærområdet er der desuden udpeget områder til store husdyrbrug og særlige naturområder i kommuneplanen /11/. I Mariagerfjord Kommune giver lokalplanen mulighed for opsætning af 1 vindmølle, og de eksisterende vindmøller nedtages. Det lokalplanlagte område ligger indenfor rammeområdets afgrænsning og udgør ca. 2 ha. 4.3.5 Kommunens sektorplaner En række sektorplaner for Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune kan omfatte projekter og/eller restriktioner for arealanvendelsen. Der er på miljøområdet bl.a. udarbejdet planer inden for spildevand og vandforsyning. rådet er beliggende i hovedvandopland 1.2 Limfjorden, og er omfattet af Vandplan 2009-2015, som blev vedtaget den 30. oktober 2014. Vandplanens formål er at sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015 /12/. Vindmøller indgår på statens ”tilladelsesliste”: Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Dermed kan vindmøller placeres i NFI, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelsen /13/. 4.4 Projektområdet er ikke beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Der er ingen drikkevands- eller markboringer inden for minimum 300 m af vindmøllerne. Der er registreret en geoteknisk boring ca. 20 m fra vindmøllen placeret længst mod øst med beliggenhed i Mariagerfjord Kommune. Vandplaner Regionplanenernes retningslinjer for beskyttelse af grundvandet er ophøjet til landsplandirektiv, og har udgjort grundlaget for miljøregulering på vandområdet frem til den endelige vedtagelse af vandplanerne i medfør af Miljømålsloven4, som implementerer EU’s vandrammedirektiv anno 2000. Projektom- Nærmeste målsatte, beskyttede vandløb er Skørbæk beliggende ca. 470 m nord for projektområdet. Vandløbet er et tilløb til Simested Å, som har sit udløb i Hjarbæk Fjord, Natura 2000 område nr. 30. Vurdering af projektets påvirkning af grundvand og overfladevand fremgår af kapitel 10. 4 5 Bekendtgørelse af lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr. 932 af 24/09/2009 med senere ændringer) 34 Natura 2000-planer Natura 2000-område nr. 30 ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Skals, Simested, Nørre Ådale” er i en afstand af mere end 7,5 km det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde i forhold til projektområdet. Natura 2000-planen for dette område er gældende i perioden 2010-2015, og de nye Natura 2000-planer er under udarbejdelse /14/. Redegørelse for eventuelle påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af rapportens kapitel 9. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009) Forhold til anden lovgivning 4.4.1 Vindmøllecirkulæret Vindmøllecirkulæret5 er udstedt i medfør af planloven. Baggrunden for cirkulæret er, at dansk klimaog energipolitik har fastsat en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal forøges, og at en del af udbygningen med vedvarende energi skal ske med vindmøller. Således skal mindst 30 % af det samlede energiforbrug i 2025 komme fra vedvarende energikilder. Det langsigtede mål er, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler. Cirkulæret fastsætter bestemmelser for planlægningen af elproduktion fra vindmøller, som udgør en vigtig del af den danske energipolitik. En bæredygtig udbygning med vindmøller nødvendiggør, at der gennem planlægningen og landzonesagsbehandlin- gen tages omfattende hensyn, ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Af cirkulæret fremgår, at vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper. Der må ikke planlægges for vindmøller med en totalthøjde på 150 m og derover, og afstanden til nabobeboelser skal være minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde. Kommuneplanen tilvejebringer rammer for lokalplanlægningen for vindmøller. Når kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen udpeger et eller flere områder til opstilling af vindmøller, skal dette område eller områdernes størrelse være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller den enkeltstående vindmølle. Den enkelte lokalplan skal indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende, jf. § 4. Udvikling i retning af stadigt større og mere effektive vindmøller har medført stigende krav til valget af placeringsmuligheder. En fortsat udbygning med vindmøller på land nødvendiggør derfor, at der, udover hensynet til vindressourcen tages hensyn til både landskabelige påvirkninger og øvrige interes- ser i det åbne land, herunder nabobeboelser. Vindmøllecirkulæret har en tilhørende vejledning, som uddyber baggrunden for cirkulæret og præciserer de hensyn til omgivelserne, der skal varetages gennem planlægningen og landzoneadministrationen for vindmøller. landzonetilladelse eller en eventuel VVM-tilladelse. Anmeldelsen sker i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og skal ledsages af støjberegninger for mølletypen, der viser, at støbelastningen både indendørs og udendørs kan overholdes i henhold til kravene i bekendtgørelsens § 4. Af vejledningen6 fremgår det, at vindmøllecirkulæret skal ses i sammenhæng med Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land /15/, de statslige interesser i kommuneplanlægningen /16/, VVM-bekendtgørelsen samt Miljøvurderingsloven. Vejledningen præciserer således, at de hensyn, som cirkulæret foreskriver, skal ske i forhold til både den landskabelige påvirkning og de øvrige interesser i det åbne land. Desuden uddyber vejledningen bl.a. forholdende vedrørende vindmøllernes højde, beliggenhed og antal samt eventuelle undtagelser. Støjgrænser for ”almindelig” vindmøllestøj Boligområder, sommerhusområder o.l. (støjfølsom arealanvendelse): 4.4.2 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med Vindmøllebekendtgørelsen7. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for støj fra vindmøller, herunder lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent vindmøllestøj Indendørs for beboelse i det åbne land samt indendørs for al støjfølsom arealanvendelse: Bekendtgørelsen fastsætter endvidere krav om anmeldelse af vindmøller. Anmeldelse kan tidligst ske, når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, en 39 dB(A) / 37 dB(A) for vindhastigheder på henholdsvis 8 m/s eller 6 m/s. Udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelse i det åbne land: 44 dB(A) / 42 dB(A) ) for vindhastigheder på henholdsvis 8 m/s eller 6 m/s. 20 dB(A) for vindhastigheder på både 8 m/s og 6 m/s. Redegørelse og vurdering vedrørende støjpåvirkning indgår i rapportens kapitel 11. 6 Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (VEJ nr. 9296 af 22/05/2009) 7 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 1284 af 15/12/2011) 35 4.4.3 Vejloven Offentlige veje er inddelt i hovedlandevej og kommuneveje. I henhold til Vejloven er Vejdirektoratet ansvarlig for administrationen af hovedlandeveje, mens kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommuneveje. Det er således kommunen der afgør, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges. Kommnunen har desuden mulighed for at lade almene9 veje og private fællesveje optage som kommuneveje, jf. § 23. 8 plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Vejlovens bestemmelser vedrører bl.a. bestemmelser omkring vejplanlægning, afstandskrav i forhold til eksisterende veje, placering og forvaltning af byggelinjer samt ekspropriation. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Fra projektområdet skal etableres tre nye permanente vejadgange med tilslutning fra kommunevejen Rosbjergvej. De nærmere vilkår i forbindelse med etablering af adgangsvejene aftales mellem lodsejer(e) og den kommunale vejmyndighed. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområder, og hører dermed ind under Natura 2000-netværket. 4.4.4 Habitatbekendtgørelsen Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og 8 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 1048 af 03/11/2011 med senere ændringer) 9 Almene veje, fx veje, gader, broer eller pladser, der er åbne for almenheden, men som ikke administreres af det offentlige iht. lov, vedtægt eller deklaration (§ 23, stk. 2) 36 EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Jf. habitatbekendtgørelsen10 er myndighederne internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Redegørelse for projektets eventuelle påvirkning af Natura 2000 områder indgår i rapportens kapitel 9. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder, 261 habitatområder, 113 fuglebeskyttelsesområder samt 27 Ramsarområder. EF-habitatdirektivet11 har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 12har til formål at udpege og sikre levesteder for fugle. Områderne betegnes samlet Natura 2000-områder. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe Kommunen skal ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer til skade for de arter og naturtyper, som Natura2000-områderne er udpeget for. Det gælder uanset om projektet ligger udenfor eller indenfor et Natura 2000-område. Planer og projekter skal derfor vurderes efter de 10 11 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007 med senere ændringer) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer. 12 Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) samme retningslinjer uanset om projektområdet ligger indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. Hvis det ikke kan afvises ved en foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering, at projektet kan medføre en påvirkning af et Natura2000-område, skal der foretages en fuld Natura 2000-konsekvensvurdering som beslutningsgrundlag for myndighedernes sagsbehandling af betydning for Natura 2000området. Projektområdet ligger ikke inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad bæk beliggende sydvest for projektområdet i en afstand > 7,5 km er det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde. Natura 2000-området udgøres af EF-habitatområde nr. 30 (H 30) samt EF-fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 og 24 (F 14 og F 24). Bilag IV-arter Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngleeller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget, og om der 13 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013 med senere ændringer) kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for arterne efter etableringen af vindmøllerne. Forekomst af disse arter er beskrevet i kapitel 9. 4.4.5 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven13 har til formål at værne om Danmarks natur og miljø. Loven omfatter særlig beskyttelse mod tilstandsændringer af en række naturtyper benævnt § 3 områder, disses vilde planter og dyr samt deres levesteder. Naturtyperne omfatter moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe samt overdrev og heder, som hver for sig eller i sammenhæng med § 3 søer har et areal på mindst 2.500 m 2. Desuden omfatter beskyttelsen søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 samt udpegede vandløb. Herudover har loven til formål at beskytte de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder af betydning for dyr, planter, landskabelige og kulturhistoriske interesser samt give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet. En række restriktioner samt beskyttelseslinjer/zoner er gældende i medfør af Naturbeskyttelsesloven, herunder bl.a.: Sø- og å-beskyttelseslinjer (150 m) Skovbyggelinjen (300 m) 14 Bekendtgørelse af lov om skove (LBK nr. 678 af 14/06/2013 med senere ændringer) Fortidsminder (100 m) Kirker (300 m v/ højder > 8,5 m) Projektområdet omfatter ingen § 3 beskyttede naturtyper ud over en beskyttet sø beliggende ca 20 meter sydvest for vindmøllen længst mod øst med placering i Mariagerfjord Kommune. Projektområdet omfatter ingen fortidsminder, kirker eller beskytteseszoner i forhold til disse. Der er et beskyttet jorddige ca. 60-180 m fra de to vindmøller med den østligste placering i Rebild Kommune. Sten- og jorddiget forløber parallelt med motorvejen. 4.4.6 Skovloven Skovloven14 har til formål at bevare og værne landets skove, øge skovarealet samt fremme bæredygtig drift. Når særlige grunde taler for det, kan fredskovspligten ophæves. Det er Naturstyrelsen, der afgør om fredsskovpligten kan ophæves. Det er ligeledes Naturstyrelsen, der sætter vilkår for rejsning af erstatningsskov. Der er fredskov ca. 60 meter øst for den nordligst placerede vindmølle. Der bliver ikke vingeoverslag over fredskoven, og kran-/vendeplads skal holdes uden for fredskoven. 4.4.7 Museumsloven Hovedformålet med Museumsloven15 er at sikre kultur- og naturarven i Danmark. Dette sker bl.a. ved at 15 Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) 37 sikre, at der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende samt fortidsminder. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til Kulturstyrelsen eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. § 27 stk. 2. Ifølge Museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund af søgefelter foretages en vurdering af, om et område rummer fortidsminder, der skal undersøges nærmere. Hvis forundersøgelsen ikke viser fortidsminder, frigives området til anlægsarbejdet. Med en forundersøgelse kan bygherre undgå forsinkelser i anlægsfasen. En forundersøgelse finansieres af bygherren, og er ikke noget lovkrav. Der er ikke registreret fund eller fortidsminder inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Den nordligst placerede vindmølle ligger ca. 62 m vest for et beskyttet jorddige. Desuden skal der lægges en adgangsvej igennem et beskyttet jorddige. 16 Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme (LBK nr. 616 af 01/06/2010 med senere ændringer) 17 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) 38 Etablering af vendeplads, adgangsvej m.v. kræver dispensation fra Museumslovens 29a, såfremt en del af et sten- og jorddige nedlægges eller ændres. 4.4.8 Landbrugslov og jordbrugsinteresser Ophævelse af landbrugspligt sker i medfør af Landbrugsloven16. Brugs- eller lejeaftale om opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver NaturErhvervstyrelsens tilladelse, hvis den enkelte vindmølles grundareal er over 25 m2, eller hvis aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år, jf. kapitel 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme17. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og eventuelle adgangsveje vil ligeledes kræve NaturErhvervstyrelsens tilladelse. bl.a. skal lægges vægt på at bevare de bedst egnede landbrugsjorde, så vidt muligt at mindske arealinddragelsen samt at tage hensyn til de berørte landbrugsejendomme. I lokalplanlægningen skal dette bl.a. ske ved, at der udover køreveje så vidt muligt kun udlægges areal til opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle. 4.4.9 Lov om luftfart Luftfartslovens19 § 67a fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen. Anlæggene må ikke opføres, før Trafikstyrelsen har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af, at hindringen afmærkes eller dens højde nedsættes. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen18 foreskriver blandt andet, at der ved overgang af landbrugsjorder til ikke-jordbrugsmæssige formål Med en totalhøjde på 140 m er de fem vindmøller i dette projekt omfattet af loven, og skal derfor anmeldes til Trafikstyrelsen. 18 19 Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr. 9174 af 19/04/2010) Bekendtgørelse af lov om luftfart (LBK nr. 1036 af 28/08/2013 med senere ændringer) 5 Scoping: miljøvurderingens fokus 5.1 Idéfasen Idefasen er 1. offentlighedsfase. Vindmølleprojektet har været offentliggjort med et debatoplæg på Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og i lokalaviser i perioden fra 15. oktober 2014 til 12. november 2014. Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde d. 29. oktober 2014 i Døstrup Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Project A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer om projektet på www.VindparkDostrupVest.dk. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen efter aftale med kommunerne. Kommunerne har modtaget henvendelser fra følgende parter: Nordjyllands Historiske Museum: Risiko for ukendte fortidsminder. Anbefaler en arkæologisk forundersøgelse Stutteri Volstrupgaaard: Ønske om flytning/fjernelse af projekteret mølle vest for Rosbjergvej samt visualisering af møllerne set fra ejendommen Løgstørvej 125. 5.2 Høring af berørte myndigheder I forhold til miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan for projektet er der desuden foretaget høring af berørte myndigheder, som har haft mulighed for at komme med bemærkninger til det fremsendte scoping-notat, der danner baggrund for vægtningen i nærværende miljørapport. Der er ikke indkommet bemærkninger fra andre myndigheder. 5.2.1 Projekttilpasning i forbindelse med miljøvurdering Mange af de foreslåede temaer til miljørapporten er lovpligtige at miljøvurdere, men særlige temaer og vinkler kan inddrages. Efter en administrativ behandling af høringssvarene har Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune besluttet at følgende ideer og forslag skal inddrages i miljørapporten sammen med de lovpligtige temaer og andre temaer, som er beskrevet i scopingnotatet. Reglerne for tilsyn med møllerne efter de er sat op. Møllen vest for Rosbjergvej har vingeoverslag ind over vejen. De sikkerhedsmæssige forhold skal beskrives i miljørapporten (isnedfald og havari), samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der kan tages. Der skal være støjberegninger ved 0-alternativet. Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune ser gerne, at de nye støjmålinger ved vindmølleområdet Døstrup/Finnerup fremgår af støjberegningerne. Den nordligste mølle har vingeoverslag ind over fredskovsudpegningen. Fredskovsudpegningen ser ud til, at være forrykket ift. skoven. Rebild Kommune har skrevet til Naturstyrelsen om fredskovsudpegningen kan flyttes hen på skoven. Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi (VE-loven) nævnes og kommenteres i miljørapporten men afklares i praksis i andet regi. Støjmålinger fra de eksisterende 5 vindmøller ved Døstrup/Finnerup vil indgå i støjberegningerne af projektet i forbindelse med, at Eurowind Project A/S indsender den lovpligtige støjanmeldelse til kommunerne. 39 6 Visualiseringer Visualiseringer består af fotos af projektområdet, hvor de 5 Siemens SWT-3,2-113 møller indplaceres med den rigtige position og højde i landskabet. Det giver mulighed for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både for i de nære områder og fra områder på større afstand, hvor møllerne stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. 6.1 Metode Der er udvalgt 12 fotopunkter omkring vindmølleområdet ved Døstrup Vest, som er anvendt til visualiseringer af projektet. Formålet har været at visualisere de 5 møller fra forskellige vinkler og afstande, hvor møllerne vil være synlige for offentligheden og sammenligne med de eksisterende forhold, herunder eksisterende og planlagte møller og andre tekniske anlæg indenfor en afstand af 28 x møllehøjden, dvs. 3.920 meter. Desuden er der foretaget visualiseringer fra særlige landskabselementer til vurdering af møllernes påvirkning af indsigt og udsigt fra Hørby Kirke, Rørbæk Kirke og Stenild Kirke. Enkelte visualiseringer har fokus på betydningen af møllerne for de trafikale forhold omkring E 45 og Løgstørvej. En visualisering fra enkeltejendomme vil blive foretaget, hvis ejerne ønsker det i forbindelse med deres eventuelle ansøgning om erstatning for værditab gennem den såkaldte værditabsordning. Fotos er optaget med kamera på stativ således, at billedet svarer omtrent til en øjenhøjde på 1,6 meter. Alle fotos er optaget med et fast 50 mm objektiv på et såkaldt ’full-frame’ digitalt spejlrefleks kamera, således at billedrammen så vidt muligt svarer til det 40 menneskelige synsfelt, hvis man selv stod på stedet. For bestemmelse af placeringen anvendes GPS-aflæsning, ligesom kontrolpunkter i landskabet optages med GPS. Kontrolpunkter, som eksempelvis eksisterende møller eller bygninger mv., bruges til at retningsbestemme hvert enkelt foto. Visualiseringer af møllerne er udarbejdet i WindPRO, udviklet af EMD, Energi- og Miljødata. Dette program kan ved hjælp af bestemmelseskoordinater opstille vindmøller på præcise placeringer, og herudfra generere visualiseringer på baggrund af fotos optaget i de pågældende områder. Visualiseringerne er baseret på vindmøllemodeller fra Windpro’s møllekatalog, her en Siemens SWT-3.2-113 (rotordiameter 113 meter, navhøjde 83,5 meter). Møllevingerne er på visualiseringerne generelt "drejet" efter den i Danmark fremherskende vind fra sydvest. For at gøre visualiseringerne sammenlignelige, er alle visualiseringer gengivet i samme forstørrelse. Alle visualiseringer vises sammen med de tilsvarende fotos af området, som det ser ud i dag. Fra enkelte standpunkter vil alle vindmøllerne ikke kunne være indenfor et almindeligt billedfelt. For disse er der udarbejdet dobbelt brede panoramavisualiseringer for så vidt muligt at få plads til projektforslaget i billedet. Visualiseringerne er dog ikke beskåret i højden, forstørret eller formindsket. På visualiseringerne er de eksisterende 5 vindmøller ved Døstrup Vest fjernet i programmet Photoshop, da de skal skrottes, hvis de 5 nye møller skal opstilles som ansøgt. 6.2 Gennemgang af visualiseringer Afstandene fra fotopunkterne til møllerne er baseret på koordinater for placering af den nærmeste mølle og selve fotopunktet. Afstandene til nærmeste mølle fremgår af tabel 6-1. Fotopunkterne fremgår af kortet på figur 6-0. I nærzonen (afstande op til 4,5 km fra møllerne) er der taget 9 fotos og i mellemzonen (afstande 4,5-10 km) er der taget 3 fotos. Fokus har været lagt på nærzonen, hvor møllerne er mest synlige og dominerende. Der er ikke taget fotos fra fjernzonen (afstande over 10 km), da møllerne enten ikke vil kunne ses i det kuperede landskab eller vanskeligt kan erkendes på en almindelig farvekopi. Muligvis vil møllerne være synlige fra visse områder i fjernzonen i meget klart og solrigt vejr fra højtliggende, åbne områder uden beplantning. Fotos er taget primo oktober 2014 under optimale vejrforhold med klart vejr. Der var dog stadig blade på træerne, og nogle af møllerne vil kunne ses tydeligere efter løvfald. Visualiseringerne er vist i figur 6-1 til 6-12, med den nuværende situation uden de 5 planlagte møller (0-alternativet) og situationen med de 5 møller indplaceret på fotos. Visualiseringerne er vist på liggende A-4 side for at kunne betragtes i naturligt størrelsesforhold ved normal læseafstand (ca. 40 cm). Visualiseringerne er nærmere kommenteret i kapitel 8. Figur 6-0: Fotopunkter til visualiseringer indtegnet sammen med de møller ved Døstrup Vest. Fotoretning fremgår af pilene. Nummereringen henviser til numrene i Tabel 6-1. Tabel 6-1: Fotopunkter med angivelse af afstand til nærmeste mølle Fotopunkt nr. og sted Afstand til nærmeste mølle, km Visualiseringszone 1: Døstrup ved Volstrupvej 1,7 Nærzone 2: Døstrupvej ved E 45 1,2 Nærzone 3. Hobro ved Jeppe Aakjærs Vej 4,7 Mellemzone 4: Hvilsom 5,8 Mellemzone 5: Hørby Kirke 2,8 Nærzone 6: Løgstørvej 2,4 Nærzone 7: Rørbæk Kirke 3,4 Nærzone 8: Skivevej 7,1 Mellemzone 9: Snæbum ved Skråvejen 4,3 Nærzone 10: Stenild Kirke 1,4 Nærzone 11. Volstrupvej ved golfbane 0,7 Nærzone 12. Nordre Ringvej ved E 45 1,0 Nærzone 41 Figur 6-1a: 1. Set fra Døstrup ved Volstrupvej, eksisterende forhold 42 Figur 6-1b: 1. Set fra Døstrup ved Volstrupvej, fremtidige forhold 43 Figur 6-2a: 2. Set fra Døstrupvej ved E45, eksisterende forhold 44 Figur 6-2b: 2. Set fra Døstrupvej ved E45, fremtidige forhold 45 Figur 6-3a: 3. Set fra Hobro ved Jeppe Aakjærs Vej, eksisterende forhold 46 Figur 6-3b: 3. Set fra Hobro ved Jeppe Aakjærs Vej, fremtidige forhold 47 Figur 6-4a: 4. Set fra Hvilsom, eksisterende forhold 48 Figur 6-4b: 4. Set fra Hvilsom, fremtidige forhold 49 Figur 6-5a: 5. Set fra Hørby Kirke, eksisterende forhold 50 Figur 6-5b: 5. Set fra Hørby Kirke, fremtidige forhold 51 Figur 6-6a: 6. Set fra Løgstørvej, eksisterende forhold 52 Figur 6-6b: 6. Set fra Løgstørvej, fremtidige forhold 53 Figur 6-7a: 7. Set fra Rørbæk Kirke, eksisterende forhold 54 Figur 6-7b: 7. Set fra Rørbæk Kirke, fremtidige forhold 55 Figur 6-8a: 8. Set fra Skivevej, eksisterende forhold. . 56 Figur 6-8b: 8. Set fra Skivevej, fremtidige forhold. Møllerne vil fra denne position ikke kunne ses for bakker og træer. I stedet er møllerne vist som tegninger med den størrelse og position, de ville have, hvis der var frit udsyn til dem fra fotopunktet. 57 Figur 6-9a: 9. Set fra Snæbum ved Skråvejen, eksisterende forhold 58 Figur 6-9b: 9. Set fra Snæbum ved Skråvejen, fremtidige forhold 59 Figur 6-10a: 10. Set fra Stenild Kirke, eksisterende forhold 60 Figur 6-10b: 10. Set fra Stenild Kirke, fremtidige forhold 61 Figur 6-11a: 11. Set fra Volstrupvej ved golfbanen, eksisterende forhold 62 Figur 6-11b: 11. Set fra Volstrupvej ved golfbanen, fremtidige forhold 63 Figur 6-12a: 12. Set fra Volstrupvej ved Golfbane, eksisterende forhold 64 Figur 6-12b: 12. Set fra Volstrupvej ved Golfbane, fremtidige forhold 65 7 Mennesker, sundhed og samfund I dette kapitel fremlægges miljørapportens resultater for de direkte og de indirekte påvirkninger, som projektets realisering kan medføre for mennesker og samfund. Fokus er rettet mod væsentlige indvirkninger for de nærmeste naboer og arealanvendelsen i forhold til projektet, og der gøres rede for erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet. Af VVM-vejledningen /1/ fremgår det, at miljøet eller omgivelserne, der skal indgå i beskrivelsen og VVM-vurderingen omfatter: Befolkningen: Enhver hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser, uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. Socioøkonomi: De afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. 66 7.1 Metode Data- og videngrundlaget for dette kapitel er de undersøgelser og vurderinger, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af denne miljørapport, som er en kombineret VVM-redegørelse og miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan. Kapitlet omfatter med udgangspunkt i disse data en kvalitativ redegørelse for de miljøparametre, der kan påvirke mennesker og sundhed væsentligt. Grundlaget for den socioøkonomiske beskrivelse er dels bygherres oplysninger om vindmøllernes etablering og drift samt Energinet.dk´s informationer om værditabsordningen og kommunernes og statens oplysninger om arealanvendelsen. I projektet er det relevant at undersøge den mulige påvirkning af landbrugsdriften som følge af ændring i arealanvendelsen og inddragelse af landbrugsjord til adgangsveje samt kranpladser og selve møllefundamenterne. De rekreative områder eller anlæg, som vurderes at have betydning for det lokale turismeerhverv og befolkningen, er også undersøgt i forhold til miljøpåvirkninger. Påvirkning af naboer er et af de vigtige emner i kapitlet. Hensynet til naboer er af stor væsentlighed, da vindmøllerne medfører en visuel påvirkning af landskabet samt kan medføre støj samt skyggeeffekt. Konklusionerne fra de øvrige kapitler om støj, skyggekast og landskabspåvirkning inddrages i dette kapitel, og der gøres rede for sikkerhedsaspekter forbundet med vindmøllernes placering nær veje. 7.2 Eksisterende forhold Beskrivelsen af de eksisterende forhold er i dette kapitel koncentreret omkring arealanvendelsen, rekreative områder samt omkringliggende landsbyer og ejendomme. Arealanvendelsen i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er domineret af landbrugsdrift. Markerne, hvor vindmøllerne skal opstilles er privatejede. Vindmølleområder ligger ca. 1,7 km sydvest for landsbyen Døstrup og ca. 6 km nordvest for Hobro. Indbyggertallet er pr. 1. januar 2014 opgjort til 338 personer for Døstrup og 11.736 for Hobro. /2/ Vindmølleområdet er beliggende i et område præget af landbrugsdrift og med spredt bebyggelse i form af enkeltboliger samt landbrugsejendomme med tilhørende driftsbygninger. Øst for projektområdet er der 5 eksisterende møller med en totalhøjde på 68,5 meter. De eksisterende vindmøller nedtages forud for etablering af de nye vindmøller. Projektområdet grænser op til et rekreativt område i Rebild Kommuneplan, der omfatter et rammeområde for en golfbane /3/. Området er ikke udlagt til støjfølsom anvendelse. I afstande over 570 meter fra de planlagte vindmøller ligger en række beboelser, der karakteriseres som beboelser i det åbne land. 7.3 Vurdering I forbindelse med vurdering af virkninger på mennesker og samfund er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det vil svare til et afstandskrav på minimum 560 meter fra hver vindmølle i projektet vest for Døstrup. Der ligger ingen beboelser inden for denne afstand, hvorved afstandskravet er overholdt. Nærmeste bolig ligger ca. 570 meter fra nærmeste vindmølle. Området, hvor vindmøllerne opstilles, er normalt tilgængeligt for offentligheden via de nye adgangsveje. Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen blive søgt etableret adgangsforbud i forbindelse med opsætning af mølletårn og montage af nacelle og vinger. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunerne. Politiet vil af hensyn til trafiksikkerheden blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så skiltning og andre nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan blive iværksat. 7.3.2 7.3.1 Virkninger under anlægsfasen Anlægsperioden forventes at vare 3-5 måneder. I denne periode vil der lokalt være øget tung trafik og støj i forbindelse med etablering af adgangsveje, arbejde med fundamenter og selve opsætningen af vindmøllerne. I projektet etableres montageveje i samme tracé som de fremtidige permanente adgangsveje til vindmøllerne. Lokalt vil ejendommene i nærheden af vejadgangene opleve den øgede trafik og støj. I forhold til den øvrige trafik vil der være en minimal øget risiko for farlige situationer, når lastbiler og øvrige transporter skal dreje fra landevejen og ned mod anlægsområdet. Da generne for naboerne og den øvrige trafik har en begrænset varighed, vurderes påvirkningerne af mennesker, og sundhed at være moderate. Virkninger i driftsfasen Nærpåvirkning af naboer – støj Driften af vindmøller kan give anledning til støj fra gear, generator samt fra vingernes bevægelse gennem luften. Grænseværdier for støj og lavfrekvent støj er fremsat i Vindmøllebekendtgørelsen /4/. Der er foretaget støjberegning for alle naboejendomme i umiddelbar nærhed til projektområdet. Alle ligger udenfor den påkrævede minimumsafstand på 4 gange vindmøllens totalhøjde, dvs. mere end 560 meter fra vindmøllerne. Ingen af de beregnede støjniveauer overskrider grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 eller 8 m/s, og kravene i bekendtgørelsen for såvel almindelig støj som lavfrekvent støj er overholdt ved samtlige nabobeboelser, se kapitel 11. Så længe grænseværdierne er overholdt, anses støjen ikke for at være et sundhedsmæssigt problem. Der er ikke udpeget rekreative områder, hvor støjkravet for støjfølsom arealanvendelse ikke kan overholdes. Golfbanen er ikke klassificeret som støjfølsom anvendelse. Da projektet overholder støjkravene for såvel almindelig støj samt lavfrekvent støj er det vurderet, at støj fra vindmøllerne ikke vil udgøre et sundhedsmæssigt problem for omkringboende. Støjforholdene og forholdene omkring lavfrekvent støj er nærmere beskrevet i kapitel 11. Nærpåvirkning af naboer – lys, skyggekast og refleksioner Vindmøller i drift kan medføre påvirkninger fra den lovpligtige luftfartsafmærkning med lys samt fra skyggekast og refleksioner fra vindmøllernes vinger, når de roterer i sollyset. Disse påvirkninger forebygges allerede i planlægningen gennem bl.a. afstandskravene til naboer på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde, jf. vindmøllecirkulæret /5/. Trafikstyrelsen fremsætter kravene til lys- og farveafmærkning af vindmøllerne i medfør af Luftfartsloven – dette af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed /6/. Minimumskravene for afmærkning af vindmøller i højder op til 150 meter over terræn omfatter farveafmærkning med hvid på vinger, nacelle og de øverste 2/3 af mølletårnet samt to lavintense, faste røde hindringslys øverst på generatorhuset (nacellen) /7/ Kravene til luftfartsafmærkning vurderes på baggrund af afstanden til naboer ikke at give anledning til væsentlige gener for omkringboende. 67 Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har i henhold til vejledningen til vindmøllecirkulæret /8/ fastsat en grænseværdi i kommuneplanen på 10 timers reel skyggekast pr. år for nabobeboelser. Resultaterne af de udførte skyggeberegninger, jf. kapitel 12 viser, at grænseværdierne er overholdt med god margin i forhold til naboer med undtagelse af to naboejendomme, som vil kunne blive udsat for skyggekast i op til 13 timer om året. Det er derfor påkrævet, at der foretages skyggestop af de pågældende vindmøller i de relevante tidsrum således, at grænseværdierne kan overholdes ved alle naboer. Driftstoppet vil medføre et mindre produktionstab, men er af hensyn til omkringboende en forudsætning for projektets gennemførsel. Det er vurderet, at skyggekast i mindre end 10 timer reel tid om året ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naboer. Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner minimeres ved, at der i lokalplanen fastsættes en øvre grænse for overfladens glanstal. Glanstal under 30 vurderes ikke at kunne give anledning til væsentlige gener for omkringboende i forhold til refleksion af sollys, når vindmøllerne er i drift. Samlet vurderes det, at afstanden til nabobeboelser på minimum 570 m, krav om installation af skyggestop samt bestemmelser om bl.a. glanstal i lokalplanen vil betyde, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naboer i forhold til lys, skygger og refleksioner. Den samlede redegørelse for lys, skygger og refleksioner fremgår af kapitel 12. 68 Nærpåvirkning af naboer - visuel påvirkning En påvirkning af naboer, som det er sværere at gøre noget ved, er den visuelle påvirkning fra de 140 meter høje vindmøller. De visuelle gener er beskrevet og vurderet i kapitel 8 og visualiseringer af det påtænkte projekt er fremlagt i kapitel 6. Vindmøllerne kan ændre flere naboers visuelle oplevelse af nærmiljøet. Hvorvidt denne ændring er en gene og i hvor høj grad, er individuelt og subjektivt. Men der er ingen tvivl om, at der fra enkelte ejendomme vil være en ændring i udsigten over landskabet, samt at vindmøllerne visse steder vil kunne fremstå som dominerende i landskabet. I kapitel 8 redegøres for, hvordan der ved enkeltejendomme eventuelt kan etableres skærmende beplantning for at afværge de visuelle gener. Dette skal i givet fald afvejes med værdien af udsigten til landskabet i øvrigt. Socio-økonomisk indvirkning på landbrug og turisme I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der permanent blive inddraget et samlet areal på op ti ca. 3.000 m2 pr. vindmølle. Der inddrages desuden areal til 1,5 km adgangsvej med en bredde på 5,5 meter svarende til et samlet areal på i alt 8.250 m2. Kranpladserne anlægges efter samme princip som adgangsvejene med stabilgrus og er permanente af hensyn til senere servicering. Herudover skal der være områder, hvor vingerne kan aflades fra lastbiler og områder til parkering af køretøjer.. Arealet forsøges begrænset således, at landbrugsdriften påvirkes mindst muligt. Samlet set er de områder, der inddrages fra landbrugsdriften så små, at det vurderes ikke at påvirke økonomien i lokalområdet. Projektet vil heller ikke påvirke grundlaget for områdets sociale struktur og erhvervsliv væsentligt, idet projektet erstatter et eksisterende vindmølleområde med 5 ældre vindmøller, som nedtages. Placeringen i nærområdet til golfbanen vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ begrænsning for denne, idet vindmølleområdet placeres uden for natur- og landskabsudpegninger i kommuneplanerne og i landbrugsområde i retning af overordnede veje, hvor de rekreative interesser er begrænsede. Radiokæder Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemaster. Sikkerhedsafstanden afhænger af de konkrete placeringer i forhold til masterne, men en sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m anses normalt for at være tilstrækkelig. En søgning på Frekvensregistret på www.itst.dk har vist, at der ikke er radiokæder i nærheden af projektet, som møllerne kan påvirke. De nærmeste radiokæder passerer mere end 500 (syd for) fra vindmøllerne, jf. figur 7-1. den anbefalede afstand på mindst 1,7 gange totalhøjden af vindmøllerne til overordnede veje er således overholdt. Hvis det bliver nødvendigt med særlig kørsel med fx blokvogne og kraner, vil trafiksikkerheden varetages som beskrevet under anlægsfasen. Ud over at være placeret tilstrækkeligt langt væk fra overordnede veje og uden for sigtelinjerne fra større vejkryds, vil vindmøllerne blive korrekt afmærket med fast rødt lys på nacellen. Dette sikrer, at møllerne ikke vil frembyde en sikkerhedsrisiko for luftfarten. Sundhed – vibrationer Figur 7-1: Radiokæder ved Døstrup Vest. Højspænding Vindmøllerne opstilles i en afstand af minimum 1,7 km i forhold til nærmeste, eksisterende højspændingsledning, som løber nord for projektområdet. Der er ingen egentlige regler for afstanden fra vindmøller til højspændingsledninger. Som vejledende afstand anbefales som minimum vindmøllens totalhøjde. Dette skal sikre, at vindmøllehavari ikke medfører nedbrud på højspændingsnettet. Med en møllehøjde på 140 meter er sikkerhedsafstanden således overholdt med god margin. Sundhed – trafiksikkerhed I driftsfasen vil til- og frakørsel til projektområdet være minimal og projektforslaget vurderes ikke at give anledning til problemer for trafiksikkerhed og nærhed til større veje. Afstanden til overordnede veje er mindst 498 meter i forhold til motorvej E 45 og mindst 290 meter til hovedvej 29 (Løgstørvej) og I blæsevejr er der vibrationer i hele vindmøllens konstruktion, men disse vibrationer er uskadelige, fordi møllerne er dimensioneret til at optage dem. Slitage eller fejl på lejer kan forøge vibrationerne i møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Ifølge Delta /9/ er der ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan forårsage følelige vibrationer i nabobeboelser til vindmøller med afstandskrav på 4 gange møllehøjden. Sundhed – isnedfald Der kan forekomme overisning af vindmøllerne. I disse situationer kan isklumper falde ned fra møllerne, og ved kraftig blæst blive spredt et stykke fra møllen. Hvis møllen er i drift kan isklumper i sjældne tilfælde blive slynget væk fra møllen. Nedfaldende isklumper udgør dermed en potentiel risiko på tilstødende veje mv. Den sydvestlige mølle (mølle 3) placeres i en afstand af ca. 52 meter fra Rosbjergvej. Da vingerne i særlige vindretninger kan have vingeoverslag over Rosbjergvej monteres der en is-sensor på denne mølle af hensyn til trafiksikkerheden. Issensoren kan være en certificeret sensor fra firmaet BoschRexroth kaldet BLADEcontrol® eller lignende. Issensoren moniterer vingerne og stopper møllen ved isdækning af vingerne, så vingerne er parallelle med vejen (længst fra vejen) indtil afisningen er foretaget og møllen igen sættes i drift automatisk. Der er foretaget videnskabelige beregninger af risiko for nedfald af is fra vingerne fra en Vestas V90 med en rotordiameter på 90 meter. Beregningerne viser, at isklumperne ikke kan spredes mere end 322,5 meter. Desuden vil risikoen for at blive ramt ved passage af årligt 15.000 mennesker i nærheden af en mølle, svare til én ulykke hvert 300 år. Denne risiko er under en fjerdedel af den almindeligt accepterede risikofaktor på 10-6, som blandt andet anvendes i bygningsnormer. Der er ikke foretaget beregninger af udbredelsen af isnedfald fra en Siemens SWT-3,2-113 mølle, men beregningerne for mølletypen V90 vurderes at være repræsentative. Generelt anbefaler Vejdirektoratet en sikkerhedsafstand på 1,7 gange møllehøjden. Ved møller på 140 meters højde giver det en sikkerhedsafstand på 238 meter. I By- og Landskabsstyrelsens rapport om afstandskrav mellem vindmøller og større veje fra 2010 /10/, refereres desuden til en beregningsmodel for sikkerhedsafstand til vindmøller i drift, hvor sikkerhedsafstanden = (navhøjde + rotordiameter) x 1,5. For en Siemens SWT-3,2-113 mølle er sikkerhedsafstanden efter denne beregning 295 meter. Da der kun er ca. 115 meter fra mølle 5 til Rosbjergvej, monteres der også issensor på denne mølle. 69 På de øvrige 3 vindmøller er der ikke behov for montering af issensorer på grund af placeringen ca. 340 meter fra Rosbjergvej, ca. 498 meter fra motorvej E 45 og ca. 547 meter fra Løgstørvej (mere end 1,7 gange møllehøjden og mere end 295 meter til offentligt tilgængelige veje). færdsel på motorveje, som er på 2·10-9 pr kørt km /10/. Det vil sige, at risikoen er ca. 400 gange mindre pr. kørt km for at miste livet ved at blive ramt af bortkastede vindmølledele, hvis man er i nærheden af en sådan, end at miste livet i trafikken på motorveje. Risikoen for skader foretaget af isnedfald over veje vurderes derfor samlet set at være ekstremt lav. Man skal altså opholde sig på markområderne væk fra de offentligt tilgængelige veje for at opholde sig inden for risikozonen. Det er således alene personer, der arbejder med driften af landbrugsjorden, der kan være i risiko, og der er stadig tale om en meget lille risiko. Med montering af issensorer på mølle 3 og 5 og den ovenfor nævnte generelt lille risiko for ulykker ved isnedfald, er der ikke tale om en væsentlig påvirkning af menneskers sundhed. Risikoen for havari vurderes at være meget lille, og møllerne udgør ikke en sikkerhedsrisiko for befolkningen. Sundhed - havari Konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller er i Danmark omfattet af en teknisk godkendelsesordning for vindmøller, som er oprettet af Energistyrelsen. Ordningen har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. En undersøgelse fra Risø viser, at viser, at risikobidraget fra ’bortkastede’ vindmølledele er meget lille (under 5·10-12 pr. kørt km. for vindmøller der står mere end 60 meter fra vejen eller under 10-11 uden for vingernes radius) pr kørt km sammenlignet med den statistiske risiko for at miste livet i øvrigt ved 70 Så længe en vindmølle er i drift, skal regelmæssig vedligeholdelse og service af vindmøllerne sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Det er vindmølleejerens pligt at sørge for vedligeholdelse og service af møllen. Service skal foretages af en godkendt virksomhed, der har dokumenteret tilstrækkelig grundlag, erfaringer og ekspertise inden for vedligeholdelse og service af den specifikke mølletype. VE-loven og socioøkonomi for nabobeboelser Ifølge bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi /11/, skal Eurowind Energy A/S udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til hele kommunen. Der vil blive informeret nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen i forbindelse med høring af denne VVMredegørelse. Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen. Værditabsordningen kan søges af de naboer, som ved projektets gennemførelse forventer at få en værdiforringelse af deres beboelsesejendom. Hvis værditabet udgør 1 % eller mindre af beboelsesejendommens værdi, betales der ikke erstatning. Energinet.dk skriver følgende om værditab (www.energinet.dk): Værditabet fastsættes af Taksationsmyndigheden, som er en uafhængig offentlig myndighed nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Taksationsmyndigheden består af en række formænd (jurister, der alle opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer) samt et antal sagkyndige i vurdering af værdien af fast ejendom (statsautoriserede ejendomsmæglere). Formændene er ansvarlige for hver deres geografiske område og udpeger en sagkyndig til de enkelte erstatningssager. Taksationsmyndigheden behandler sagerne ud fra en individuel vurdering af ejendommen og de aktuelle forhold på grundlag af en besigtigelse/taksationsforretning. Ved fastsættelsen af erstatning for værditab tages følgende i betragtning: Støjgener, herunder gener fra lavfrekvent støj Gener som følge af skyggekast Visuel påvirkning Forud for taksationsforretningen skal opstiller udarbejde materiale, der illustrerer vindmøllernes påvirkning af den enkelte ejendom, herunder visualiseringsbilleder samt beregninger af støj og skyggekast. Efter besigtigelsen af din ejendom, vil ansøger gennem Energinet.dk få besked om Taksationsmyndighedens afgørelse. Vindmølleopstilleren er forpligtet til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for vindmølleprojektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energinet.dk orienterer på mødet om værditabsordningen samt om køberetsordningen, som giver mulighed for at købe ejerandele i vindmølleprojektet. Opstilleren skal annoncere mødet i en hustandsomdelt lokalavis i det område, hvor møllerne skal opstilles. Derudover skal opstiller sende et orienteringsbrev til ejere af bygninger, der er beliggende helt eller delvist inden for en afstand af 6 x møllehøjden fra de kommende møller. Nærmere information om mulighed for at søge erstatning vil blive oplyst af Eurowind Project A/S. sagnsramme som udbetalingsramme efter VE-lovens § 19, stk. 2 ud fra 22.000 fuldlasttimer og med 0,4 øre/kWh, jf. VE-lovens § 18, stk. 1. En ny vindmølle på 1 MW vil således opnå en ramme på 88.000 kr. I dette projekt vil det svare til et samlet beløb på 1.408.000 kr. for de fem vindmøller. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. 7.3.3 Skrotning Vindmøllerne forventes at have en levetid på 20-25 år. Når vindmøllerne tages ned, vil fundamenterne og de permanente adgangsveje bliver fjenet og arealerne tilbageføres til landbrugsdrift. Det gælder dog ikke, hvis der opstilles nye møller, når de gamle er udtjent. Kommunerne kan, med udgangspunkt i de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af § 18, stk. 3 i lov VE-loven. Ordningen kaldes "Grøn Ordning". Når nye vindmøller er tilsluttet elnettet i kommunen, bliver der af Energinet.dk beregnet en udbetalingsramme gældende for denne kommune og nye tilsluttede vindmøller. Energinet.dk beregner såvel til- 71 7.4 Kumulative effekter Der vil være kumulation med den eksisterende trafik og støj fra aktiviteter i området for såvel anlægssom driftsfasen. Der er redegjort for kumulative effekter i de enkelte kapitler i rapporten. Der er ikke identificeret eller kendskab til andre forhold, der vil have en kumulativ effekt i forhold til påvirkning af menneskers livskvalitet og sundhed. 7.5 Afværgeforanstaltninger I anlægsfasen bør der tages de nødvendige forbehold for at sikre, at naboer bliver påvirket mindst muligt af støj og støv. Der henvises til afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 11. Det skal sikres, at driften af vindmøllerne reguleres efter de konkrete skyggeforhold således, at grænseværdien for skyggekast kan overholdes ved alle naboer. Der henvises til afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 12. Herudover vurderes der ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger for driften af vindmøllerne. Tabel 7-1: Samlet oversigt over påvirkninger af mennesker, sundhed og samfund. EMNE Anlægsfasen Mennesker og sundhed PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Støj 1 Midlertidig påvirkning. Landskab og friluftsliv Trafik 1 1 Anlægsarbejdet medfører ingen barrierer ift. rekreative områder. Midlertidig påvirkning. Vibrationer 1 Midlertidig påvirkning. Samfund Positiv, men ikke væsentligt effekt. Driftsfasen Mennesker og sundhed Samfund Støj 1 Lys, skygger og reflektioner Landskab og friluftsliv Trafik og sikkerhed Vibrationer 2 Isnedfald, havari, skrotning 1 Alle støjgrænseværdier overholdt inkl. støj fra eksisterende vindmøller. Skyggestop påkrævet ift. at overholde grænseværdi. 2 1 Rigelig margin ift. sikkerhedsafstande til vej. Ingen væsentlig trafik i driftsfasen. Ingen væsentlig risiko pga. afstand til naboer. Ingen væsentlig risiko pga. afstand til veje og naboer. Ingen væsentlig påvirkning af jordbrugserhverv eller turisme. 1 1 SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 72 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 8 Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabet og landskabets karakter, de arkæologiske og kulturhistoriske interesser samt de rekreative forhold. De eksisterende landskabelige forhold i projektområdet er kortlagt og beskrevet. Naturgrundlaget er beskrevet ud fra landskabsdannelsen, landskabsformer, jordbundstyper og topografi. Herefter er den kulturgeografiske og kulturhistoriske udvikling af landskabet analyseret og beskrevet, dels i forhold til arealanvendelse og bebyggelsesmønstre, dels i forhold til kulturhistoriske enkeltelementer som kirker, diger, gravhøje m.m. Herefter er de rekreative interesser i landskabet beskrevet. Landskabernes iboende kvalitet og sårbarhed er vurderet på baggrund af områdernes naturgrundlag, kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning samt deres rekreative potentialer. 8.1 Metode Landskabsdannelsen er beskrevet ud fra geomorfologiske kort /2/ og jordartskort /3/. Karakteristiske landskabselementer og de rumlige visuelle forhold er beskrevet ud fra feltbesigtigelse foretaget i november 2014. Der er i analysen af landskabet taget udgangspunkt i Landskabskaraktermetoden /1/. Undersøgelsen af kulturarv og kulturlandskab er bl.a. baseret på oplysninger fra historiske kortblade (høje og lave målebordsblade), som giver et billede af landskabets udvikling. Landskabsudviklingen kan hjælpe til at indikere tidsdybden20 af det nuværende landskabsbillede. Desuden er der indhentet oplysninger fra Rebild og Mariagerfjord Kommuners kommuneplaner /4/ og fra Kulturstyrelsens database Fredede og Bevaringsværdige Bygninger /6/. Oplysninger om arkæologiske forhold er indhentet fra Kulturstyrelsens databasen Fund og Fortidsminder /7/. De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af udsynet til og eventuelt støjen fra vindmøllerne, er kortlagt og beskrevet på baggrund af feltbesigtigelse og de oplysninger om rekreative interesser og faciliteter for friluftslivet, som er tilgængelige på internettet. Bl.a. er Naturstyrelsens friluftsdatabase "Ud i naturen" /8/ benyttet, ligesom der er søgt oplysninger fra Rebild og Mariagerfjord Kommuners kommuneplaner. De udarbejdede visualiseringer af projektforslaget indgår i vurderingen af projektets påvirkning af landskabet, oplevelsen af områdets kulturarv og de rekreative interesser. 8.1.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet for de eksisterende forhold omfatter både det vindmølleområde, der er udpeget i Rebild og Mariagefjord Kommuners Kommuneplan, og et større udsnit af de omgivende arealer. Under de enkelte beskrivelser afgøres undersøgelsesområdets omfang af relevansen i forhold til virkningen af anlægget. Landskabets visuelle og rumlige karakter er således beskrevet inden for et område svarende til vindmøllernes synlighed. I forhold til vurderingerne af de visuelle påvirkninger af landskabet er omgivelserne inddelt i tre zoner; nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, jf. figur 8-1. Nærzonen er defineret til at være 4,5 km. I nærzonen er møllerne synlige mere eller mindre overalt, medmindre man er tæt på beplantning eller andet, der virker afskærmende. Det er ikke kun roteren der er synlig, men også tårnet. Møllerne er ofte dominerende i landskabet i nærzonen. I mellemzonen vil vindmøllerne opleves som synlige i det åbne land. Det vil være roteren, der er mest 20 Tidsdybden fortæller om hvornår de dominerende landskabselementer er dannet, og siger derigennem noget om kulturlandskabets alder. 73 dominerende, og rotorens orientering er afgørende for, om vindmøllen er synlig eller næsten usynlig. Mellemzonen er her defineret som 4,5 - 10 km fra vindmøllerne. I mellemzonen kan møllerne være dominerende i landskabet, dette bl.a. fra højdedrag og i åbent terræn. Endelig er der fjernzonen, hvorfra møllerne fortsat vil være synlige, men i højere grad indgår som et baggrundselement på linje med andre landskabselementer. På det grundlag er det valgt at fokusere på landskabet og påvirkningerne i nær- og mellemzonerne, mens landskabet i fjernzonen (mere end 10 km fra vindmøllerne) beskrives på overordnet plan. 8.1.2 Visualiseringer Visualiseringer, det vil sige fotos af projektområdet, hvor de nye vindmøller indplaceres med den rigtige position og højde i landskabet, giver mulighed for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet. Det gælder både i de nære områder og fra områder på større afstand, hvor møllerne stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. I Kapitel 6 Visualiseringer beskrives den metode, der er anvendt til at udarbejde visualiseringerne, der vises et kort med fotostandpunkter, og alle 12 visualiseringer præsenteres. 8.2 Eksisterende forhold I det nedenstående beskrives de eksisterende forhold for landskab, kulturarv og rekreative interesser i området. Landskabet er analyseret primært inden for nær- og mellemzonen og overordnet i fjernzo- 74 nen, mens de kulturhistoriske interesser og rekreative forhold er beskrevet primært inden for nærzonen og overordnet inden for mellemzonen. 8.2.1 Landskabets dannelse og relief Landskabet omkring vindmølleområdet er præget af den østjyske morænes skiftende topografi. Svagt bølgende moræneflader afløses af livligt, småbakket dødisrelief med afløbsløse lavninger. Markerede bakkestrøg ved randmoræner afløses af dybt nedskårne smeltevandsdale, jf. figur 8-2. Landskabet blev dannet under sidste istid, hvor isen trængte frem fra øst. For ca. 18.000 år siden nåede isen sin maksimale udbredelse ved hovedopholdslinjen, og hele Himmerland var dækket med is. Under sin fremfærd medførte isen store mængder materiale, der efter isens tilbagesmeltning er efterladt som usorteret morænejord indeholdende både sand, ler og sten i varierende forhold. Under isen samlede smeltevand sig i underjordiske floder på sin vej til isranden mod sydvest. Under højt tryk fra den overliggende is eroderede smeltevandsfloderne dale ned i den underliggende moræne, hvilket dannede de markante tunneldale, vi ser i landskabet i dag. Isens fremrykning foregik ved flere mindre fremstød, ligesom der under tilbagesmeltningen ved afslutningen af istiden også forekom mindre genfremstød i kolde perioder. Omkring isranden ved de enkelte fremstød skabtes randmoræner bestående af materiale, der blev skubbet op foran den fremrykkende is. Hvor randmorænerne ikke er eroderet væk af se- nere isfremstød (eller i nyere tid anvendt til råstofudgravning) fremstår de i dag som markante, langstrakte bakkestrøg, der hæver sig over landskabet. Da isen smeltede tilbage ved afslutningen af istiden, blev der flere steder efterladt isolerede felter af is, der langsomt smeltede - den såkaldte dødis. Materiale opblandet i isen smeltede langsomt ud, og gled fra høje områder i dødisen til lave områder i dødisen, hvor det samledes. Da dødisen smeltede helt væk stod et småbakket landskab tilbage med toppe, hvor dødisen var tynd og lavninger, hvor dødisen var tyk. Vindmølleområdet ligger på en svagt bølgende moræneflade med en kote, der generelt svinger mellem 40 og 50 meter. Morænefladen strækker sig ubrudt mod øst under Døstrup Søndermark, mens den mod syd bliver brudt af et større område med småbakket dødisrelief ved Hannerup Plantage ca. 3-5 km fra møllerområdet. Mod vest og nord brydes morænefladen af en tunneldal ca. 1 km fra vindmølleområdet. Efter dalen fortsætter morænefladen i ca. samme koteniveau. Tunneldalen huser i dag Simested Å, og den fremstår som en 500 – 1000 meter bred og ca. 20 meter dyb irregulær dal. Nogle steder er dalsiden meget markeret, f.eks. ved Stenshøj 1.5 km nord for mølleområdet, mens den andre steder fremstår som et bredere, småbakket område, f.eks. ved Volstrup Golfcenter lige nordvest for vindmølleområdet. Figur 8-1: Oversigtskort, der viser nær-, mellem- og fjernzone for projektet samt tekniske elementer. 75 Figur 8-2: Vindmøllernes placering set i forhold til områdets geomorfologiske forhold (Geografiforlaget 1978 /2/). 76 Nærmeste områder, hvor landskabet rejser sig væsentligt over niveauet på morænefladen, er Ravnhøje 5 km sydvest og Hverrestrup Bakker 9 km nordvest for mølleområdet. Ravnhøje og Hverrestrup Bakker er begge gamle randmoræner, der hæver sig ca. 30 meter over morænefladen. 8.2.2 Kulturlandskabets udvikling Bosættelse og opdyrkning af området omkring Døstrup kan spores langt tilbage i tiden. Kirkerne i landsbyerne Døstrup, Rørbæk og Stenild er alle bygget i 1200-tallet, og Volstrup Hovedgård kan med sikkerhed spores tilbage til 1500-tallet. På kortblade fra midten og slutningen af 1800-tallet fremstår Døstrup, Rørbæk og Stenild alle som etablerede landsbyer, der bl.a. har smedje og skole. Ca. tre fjerdedele af ejerlavenes jorde er opdyrket, og udbredt grøftning i bunden af Simested Ådal vidner om intensiv udnyttelse af engene. Udskiftningen i forbindelse med landboreformerne kan ses tydeligt omkring landsbyerne. Mange gårde er flyttet ud til jorden, og landskabet er præget af spredte gårde i et typisk blokudskiftningsmønster. På Volstrup Hovedgårds jorde, hvor vindmølleområdet ligger, er beboelsen dog koncentreret omkring hovedgården, og området fremstår uden spredt bebyggelse. Kun den nordøstlige del af vindmølleområdet er opdyrket i slutningen af 1800-tallet. Resten henligger som en del af et større, ekstensivt udnyttet hedeareal i den sydlige del af Døstrup ejerlav. I 1893 kom jernbanen til egnen med åbningen af banen fra Hobro til Løgstør. Banen krydser området fra Hobro i syd over Døstrup og Rørbæk til Nørager i vest. På kortet fra første halvdel af 1900-tallet kan Figur 8-3: Vindmøllernes placering set i forhold til områdets jordarter 1:200.000 (GEUS, 1999 /3/). der ses en begyndende bydannelse omkring stationen i den nordlige del af Døstrup, hvor bl.a. et mejeri og en ny skole vokser frem. I Rørbæk blev stationen placeret 1 km syd for byen, og der opstod aldrig væsentlig bydannelse omkring den. I første halvdel af 1900-tallet begynder den resterende hede for alvor at blive opdyrket. Det store hedeområde i den sydlige del af Døstrup ejerlav er nu fragmenteret, og flere nye gårde er bygget på den tidligere hedejord. I sidste halvdel af 1900-tallet vokser Rørbæk og Døstrup langsomt, og små villakvarterer opstår. Det er dog Hobro i syd og Nørager i vest, der bliver omdrejningspunkterne for byudviklingen i området. Den sidste rest af hede i området opdyrkes også i denne periode, og i dag fremstår vindmølleområdet som intensivt udnyttet landbrugsland. Der er kun få strukturer såsom læhegn og diger i landskabet i vindmølleområdet, hvilket sandsynligvis skyldes, at en væsentlig del af området historisk har hørt under én 77 gård (få skel). Uden for vindmølleområdet i de omkringliggende ejerlav bærer landskabet i dag tydeligt vidnesbyrd om landboreformernes udskiftning. Et stort antal levende hegn står i skellene mellem de udskiftede jordstykker og opdeler landskabet i rektangulære mønstre. Samlet må det nuværende kulturlandskab med intensiv landbrugsdrift overvejende karakteriseres som gammelt (med en tidsdybde på over 200 år). De mange kirker vidner om væsentlig bosættelse allerede i 1200-tallet, og den markante udskiftning tyder på væsentlig landbrugsudnyttelse allerede i tiden før landboreformerne. Landskabets rumlige og visuelle forhold – Landskabets karakter Landskabet i og umiddelbart omkring projektområdet fremstår som et intensivt landbrugslandskab i bølget terræn, der fremtræder åbent til transparent. De mellemstore dyrkede markfelter omgives flere steder af hovedsageligt enkeltrækkede levende hegn. Læhegnene virker som rumopdelere af markfelterne. Landbrugslandskabet brydes af bevoksning omkring små lavbundsområder og lavninger med søer. I de ydre dele af nærzonen, er markfelterne generelt mindre, og der er flere læhegn. Der ses spredt landbebyggelse med middelstore til store gårde, der ligger trukket tilbage på markerne, mens huse og husmandssteder ligger langs vejene. I nærzonen ses flere bysamfund (Døstrup, Hørby, Stenild og Rørbæk) samt udkanten af Hobro i sydøst. Dette delvist sammensatte landskabsbillede med vekslende terræn og ådale, krat og mindre bevoksninger samt enkelte plantager, mellemstore markfelter, læhegn, bysamfund, spredte mellemstore til store gårde og spredt bebyggelse samt indslag af tekniske anlæg går igen i mellemzonen. Som tidligere nævnt forløber Simested Ådal og sideløb umiddelbart nord og vest for projektområdet. Dallandskabet her er karakteriseret ved, at dalbunden og de markante dalsider fremstår afgræsset eller med spredt bevoksning af skov og krat, og de mere flade dalsider er generelt opdyrkede. I og omkring dallandskabet og de omgivende landbrugslandskaber er der vide udsigtsmuligheder på langs og på tværs af ådalen. Fjernzonen rummer flere store skovområder, herunder Rold Skov, og søer samt Mariager Fjord 8.2.3 78 Tekniske anlæg Der står i dag 5 vindmøller med en totalhøjde på 68,5 meter, umiddelbart sydøst for de planlagte møller – disse nedtages ved gennemførsel af projektet. Øst og nordøst for Døstrup by ligger der yderligere to vindmøllegrupper med hver 5 vindmøller. Den nærmeste ligger indenfor 28 gange møllehøjden for to af de planlagte møller. Herudover ses der i nærzonen 2 enkeltstående møller hhv. nord og øst for projektområdet. Umiddelbart øst for vindmølleområdet ligger den Nordjyske Motorvej, som forløber i retning nord-syd. Syd for projektområdet løber en større landevej i retning øst-vest. Når man står i vindmølleområdet, overdøves lyden af de eksisterende vindmøller af støjen fra motorvejen. Simested Ådalslandskabet krydses af flere større tekniske anlæg, herunder førnævnte motorvej og en øst-vestgående højspændingsledning, der krydser ådalslandskabet to gange. Nordvest for vindmølleområdet ligger et stort dambrug, og dele af dalbunden er udnyttet som golfbane. Figur 8-4: Landskabet er et landbrugslandskab med mellemstore markfelter, enkeltrækkede læhegn og bevoksninger ved lavninger. Billedet er taget fra Rosbjergvej i retning mod øst med udsigt til de eksisterende møller. Figur 8-5: Udsnit af Lave Målebordsblade, der viser området i første halvdel af 1900-tallet (tegnet 1928-45). 79 8.2.4 Særligt værdifulde landskaber I Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025 /4/ er landskaberne inddelt i landskabstyper efter landskabskaraktermetoden. Vindmølleområdet ligger i et såkaldt småbakket landbrugslandskab – som også strækker sig ind i Rebild Kommune og dermed dækker vindmølleområdet. Den gældende retningslinje (2.16.5) for det småbakkede landbrugslandskab er: Landskabets småbakkede terræn og ofte sammensatte karakter gør det muligt at indplacere nye elementer, når de underordner sig de eksisterende strukturer og ikke tilfører yderligere kompleksitet. Umiddelbart nord og vest for vindmølleområdet er landskabstypen Dallandskab, som her rummer Simested Ådal og sideløb. Retningslinjen (2.16.7) lyder, at: Dalenes geologiske strukturer bør fremstå tydeligt og de visuelle sammenhænge på langs og på tværs af dalene bør bevares. I Mariagerfjord Kommuneplan er retningslinjen for særligt værdifulde landskaber (retningslinje 2.16.1): De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Der står ydermere om retningslinje 2.16.1, at: Selvom retningslinjen gælder det udpegede landskabsområde bør retningslinjens formål også omfatte de omkringliggende landskaber således, at der 80 Figur 8-6: Kortet viser særligt værdifulde landskaber omkring projektområdet samt de 5 foreslåede vindmøllers placering. ikke tilføres tekniske anlæg i de omkringliggende landskaber, der skæmmer landskabet i det udpegede, værdifulde landskab. Om vindmøller står der, at: Vindmøller er store tekniske anlæg, der skal undgås inden for områder af særlig landskabelig interesse. Vindmøllerne er i de seneste år blevet så store, at de er synlige på meget lang afstand. I miljøvurderingen, vedrørende udlæg af potentielt vindmølleområde Volstrup, i Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2015 står der, at: Også ved Volstrup har landskabet en enkel struktur, som giver mulighed for indpasning af møller i landskabet. Nord og syd for ligger dog dallandskaber. I forbindelse med VVM-redegørelsen vil der skulle udarbejdes visualiseringer, som særligt vil skulle illustrere den landskabelige oplevelse af landskabet. 5.1.1 Særligt værdifulde landskaber I Rebild Kommuneplan 2013-2025 er landskaberne inddelt i landskabstyper. Af retningslinje 5.1.1 fremgår følgende: De særligt værdifulde landskaber vist på kort 5.1.1 skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Af redegørelsen fremgår følgende: De særligt værdifulde landskaber består af kerneområderne i kommunens natur og er helt centrale for oplevelsen af egnens større sammenhængende naturområder. Områderne er udpeget i amtets fredningsplan fra 1987, optaget i regionplanen og nærmere beskrevet i Nordjyllands amts natur- og landskabspolitik 2005. Som det ses på Figur 8-6 ligger den østligste af de planlagte vindmøller umiddelbart inden for et udpeget særligt værdifuldt landskab omkring Simested Ådal i Mariagerfjord Kommune) De resterende 4 vindmøller ligger i Rebild Kommune i umiddelbar nærhed af et udpeget særligt værdifuldt landskab, også omkring Simested Ådal. 8.2.5 Kulturarv I dette afsnit beskrives de kulturhistoriske interesser og værdier i området. De kulturhistoriske interesser omfatter fysiske spor i form af arkæologiske fund eller synlige fysiske strukturer, der vidner om væsentlige udviklinger i samfundet, og som er vurderet til at have en væsentlig samfundsmæssig værdi. En del af disse værdier er allerede udpeget og omfattet af lovgivning eller planlægning. Arkæologi Fund og Fortidsminder er Kulturstyrelsens landsdækkende database over arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark. De registrerede arealer og punkter inden for en radius på ca. 2,5 km er vist på figur 8-11. Der er gjort flere fund af ikke fredede fortidsminder inden for projektområdet nær de planlagte vindmøller. De nærmeste fredede fortidsminder er to gravhøje umiddelbart øst for den østligste vindmølle, hvor den 100 m beskyttelseslinje ikke berøres. Der ses også fredede fortidsminder i form af gravhøje vest og syd for vindmølleområdet. Figur 8-7: Foto af de to gravhøje set fra Rosbjergvej i retning mod nordvest. Kirker Der ligger fire kirker inden for 28 gange møllehøjden nemlig Hørby Kirke, Stenild Kirke, Døstrup Kirke og Rørbæk Kirke. Fra Hørby Kirke er der ca. 2,8 km til vindmølleområdet. Kirken ligger forholdsvis højt i terrænet. Beskyttede sten- og jorddiger Der ses et langt nord-sydgående beskyttet jorddige langs kommunegrænsen, der gennemskærer vindmølleområdet. I tilknytning til den nordlige ende af diget ses enkelte andre beskyttede diger. Herudover er der ikke registreret flere beskyttede diger i nærheden af vindmølleområdet. 81 I Døstrup by ligger Døstrup Kirke, som er omgivet af bybebyggelse uden visuel kontakt til de omgivende landskaber. Derfor behandles den ikke yderligere her. Figur 8-8: Foto af Hørby Kirke Rørbæk Kirke ligger ca. 3,4 km fra vindmølleområdet. Fra Stenild Kirke er der ca. 1,5 km til vindmølleområdet. Kirken ligger ud til landevejen og er omgivet af nogle steder tæt og andre steder transparant beplantning. Stenild Kirke er en såkaldt ”aftalekirke”, hvor der er særlige hensyn i forhold til indsigt og udsigt fra kirken. Parterne har i aftalen fra 1981 truffet aftale om at tage størst mulig hensyn til kirkens omgivelser i forbindelse med udøvelse af myndighedsbehandling indenfor den afgræsning og i overensstemmelse med det indhold, som fremgår af aftaleplanen. Især den smukke indsigt fra øst langs Løgstørvej bør fastholdes, og i fjernpåvirkningen er der lagt vægt på, at kirken fortsat bør være synlig fra Løgstørvej og fra højdedragene mod nord. Indsigten bør ikke sløres af nye bygninger og andre store tekniske anlæg i og omkring Stenild (næromgivelser). Fjernomgivelserne er overvejende det åbne landskab, men kan også omfatte mindre bebyggelser. I disse områder vil det primært være større anlæg, der kan virke uheldige set sammen med kirkebygningen – det gælder fx vindmøller, master, store erhvervsbygninger eller råstofgrave. Problemet kan være såvel en sløring af kirkens synlighed som en placering, hvor et anlæg ses bag eller ved siden af kirken og forstyrrer dennes samspil med landskabet. Figur 8-9: Foto af Rørbæk Kirke. 82 Figur 8-10: Foto af stenild Kirke Figur 8-11: De kulturhistoriske interesser er vist sammen med møllernes placering. 83 Kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre Ca. 3,3 km nordvest for vindmølleområdet ligger det nærmeste værdifulde kulturmiljø, som er navngivet Boldrup og rummer en udflyttet landsby, landbrug og dambrug. I Rebild Kommunes Kommuneplan defineres de Værdifulde kulturmiljøer som: Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen. Den gældende retningslinje for beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer (5.2.2) lyder: og bevaringsværdige bygninger i nærheden af vindmølleområdet. 8.2.6 Rekreative interesser Selve projektområdet er landbrugslandskab uden egentlige rekreative interesser. Vest for vindmølleområdet ligger Volstrup Golfcenter med to golfbaner, restaurant, ferielejligheder, skindbutik samt Volstrup Fiskepark. Sidstnævnte er en put and take sø med omgivende grønne arealer, hvor der er legeplads og bord-bænkesæt. Nærmeste rekreative stier og cykelruter ses ved Døstrup By. Simested Å og sideløb benyttes rekreativt til lystfiskeri. Der er ikke observeret store jagtinteresser i vindmølleområdet. Jagtinteresser er også behandlet i kapitel 9 om Natur. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Vest for vindmølleområdet ligger Volstrup Golfpark, hvor bygningerne fortsat fremstår med herregårdspræg. Også de gamle hovedgårdsjorde, herunder vindmølleområdet, fremstår med større markfelter og dermed skala end det ses ca. 600 meter fra vindmølleområdet og ud efter. Fredede og bevaringsværdige bygninger Jf. Kulturstyrelsen database over Fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) er der ingen fredede 84 Figur 8-12: Volstrup Golfpark ligger vest for vindmølleområdet. Figur 8-13: Volstrup Fiskepark ligger i tilknytning til Volstrup Golfpark og fremstår som et grønt område, hvor lokale lystfiskere mødes. 8.3 Vurdering 8.3.1 Anlægsfasen Anlægsarbejdet vil bestå af etablering af den ca. 5,5 meter brede adgangsvej, transport af materialer til vindmølleområdet, montering og støbning af fundament samt installation af mølletårn, nacelle og rotor. Anlægsarbejdet vil lokalt forårsage støj og øget trafik, men det vil være afgrænset til selve vindmølleområdet og vil være af begrænset varighed på 3-5 måneder. Det vurderes, at påvirkningerne af landskab og rekreative interesser i anlægsfasen vil være moderate, lokale og midlertidige, jf. tabel 8-1. For den visuelle oplevelse af landskabet er der primært tale om midlertidige påvirkninger i form af opstillet arbejdsmateriel (kraner, anlægsmaskiner, mandskabsvogne, arbejdslys mm.). Anlægsarbejdet planlægges udført inden for normal arbejdstid, hvorfor arbejdslys ikke forventes at forekomme uden for normal arbejdstid til evt. midlertidig gene for naboer. Mht. jagtinteresser, som er sæsonafhængige, må der forventes moderate ændringer i vildtets færden pga. anlægsarbejderne. Såfremt det vurderes, at vildtbestanden påvirkes i anlægsfasen, er der mulighed for at justere tidspunktet for aktiviteterne i projektområdet. I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem flere tusinder af år har færdedes mennesker i området, og de i området mange hidtil fundne fortidsfund og eksisterende og overpløjede gravhøje indikerer, at der i området vil kunne findes flere genstande og spor. Derfor vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de arealer, der inddrages til vindmøllefundamenter og adgangsveje. Der kan blive behov for at etablere en permanent adgangsvej gennem et beskyttet jorddige, jf. figur 87. Dette vil kræve en dispensation fra Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger (LBK nr. 358 af 08/04/2014) /9/ fra kommunerne. Desuden vil adgangsvejen til mølle 4 gå igennem et ikke fredet fortidsminde. Det ansvarlige museum afgør, om der skal yderligere udgravning til i forbindelse med anlægsfasen af vejen. Der skal indhentes tilladelse fra kommunerne, før etablering af vejanlæg påbegyndes. 8.3.2 Driftsfasen I dette afsnit beskrives den visuelle påvirkning af landskabet inden for de definerede zoner, herunder en vurdering af vindmøllernes synlighed fra væsentlige punkter i landskabet. Projektforslaget omfatter opstilling af fem 5 Siemens SWT-3.2-113 møller eller lignende mølletype der har en totalhøjde på op til 140 meter, hvor navhøjden er 83,5 meter, og rotordiameteren er op til 113 meter. De fem møller vil være ens og være placeret i stort set samme niveau, så navhøjden er i samme vandrette plan. Det er hovedsageligt de fem vindmøllers visuelle påvirkning af landskabet samt kulturhistoriske elementer, herunder kirker, samt eventuelle støjgener i forhold til rekreativ anvendelse af området, der vurderes. Visualiseringerne er vist i kapitel 6 ”Visualiseringer” med den nuværende situation uden de 5 planlagte møller (0-alternativet) og situationen med de 5 nye møller indplaceret på fotos (uden de 5 eksisterende møller). Visualiseringerne er lavet fra steder, hvor mennesker færdes og med offentlig adgang. Synlighed i nærzone, mellemzone og fjernzone Generelt for hele landbrugslandskabet omkring vindmøllerne gælder, at landskabet fremstår transparent med de mange læhegn i bølget og småbakket terræn, som flere steder giver mulighed for lange kig ud over landskabet. Herudover ses flere bevoksninger ved lavninger og mindre skovplantninger. Hvis der er et levende hegn eller anden tæt beplantning tæt på betragteren, er vindmøllerne ikke synlige. Er der derimod et åbent areal mellem betragteren og et levende hegn eller skovområde, kan møllerne være helt eller delvist synlige, afhængigt af afstanden. Det betyder, at afhængig af hvor betragteren står, så er der stor forskel på hvor synlige møllerne er i landskabet. Da det ikke er muligt at visualisere alle positioner, er der i de udførte visualiseringer generelt forsøgt at finde standpunkter, hvor møllerne er synlige, men som det ses i kapitel 6 ”Visualiseringer” er det ikke altid tilfældet, eller de er kun i mindre grad synlige. Enkelte af visualiseringerne er gengivet i teksten nedenfor. Derudover henvises til kapitel 6 ”Visualiseringer”, hvor alle visualiseringerne kan ses i rette størrelsesforhold. 85 Påvirkning i nærzonen Landskabet i nærzonen er primært et landbrugslandskab af middel skala med bølget/småbakket terræn, hvor møllerne er placeret relativt højt. Omkring 600 meter fra møllerne ændres skalaen lidt, idet markfelterne her er mindre. Her ses også mere rumafgrænsende beplantning. Nogle steder vil områdets læhegn skærme for møllerne. Andre steder i nærzonen vil møllerne til gengæld opleves som meget synlige, idet man kommer tæt på møllerne, der vil opleves dominerende og store. Møllerne vil ikke opleves som et fremmed element i landskabet, da der i landskabet allerede i dag ses vindmøller og andre store tekniske anlæg. Visualiseringerne nr. 1 fra Døstrup ved Volstrupvej, nr. 2 fra Døstrupvej ved E45, nr. 6 fra Løgstørvej og nr. 11 fra Volstrupvej ved golfbanen viser, at når vi er helt tæt på møllerne set fra nord og vest (og har frit udsyn) som ved golfbanen (ca. 700 meter fra møllerne), men også på en afstand af 2,4 km fra møllerne som ved Løgstørvej, vil møllerne fremstå store og dominerende i landskabet, hvor kun de nedre dele af møllerne skærmes af beplantning. De 5 eksisterende møller opleves meget mindre tydelige, da de set fra denne retning er placeret længere væk end de nye møller og er noget mindre. De nye møller opleves derfor fra nord og vest som markant mere dominerende end de eksisterende møller, dog med en langt roligere vingerotation (se afsnit om Vindmøllernes opstillingsmønster og omdrejningshastighed). For huse beliggende i de mellemste dele af nærzonen, vil møllerne, hvis der er frit udsyn, fremstå store og dominerende i landskabet. 86 Fra Nordre Ringvej ved E45 (Figur 6-12b), ca. 1 km fra de planlagte vindmøller, fremstår de eksisterende møller mere markante end de planlagte møller vil, da de eksisterende møller er tættere på betragteren. Afstanden og den mere rolige vingerotation bevirker, at de nye store møller ikke vil opleves som en forringelse af landskabsoplevelsen, men derimod vil opleves i et fint samspil med motorvej og hovedvej, som begge er store tekniske anlæg. I yderkanten af nærzonen (fotopunkt 7 og 9), hvor afstanden er over 3 km, vil møllernes dominerende karakter være aftaget betydeligt. Fra sydvest ved fotopunkt 9, Snæbum ved Skråvejen, ca. 4,3 km fra de planlagte vindmøller, bevirker afstanden, de mange læhegn og mindre bevoksninger, at mølletårnene stort ses ikke opleves, og at det kun er møllevingerne, der ses. Ved løvfald vil mølletårnene sandsynligvis være mere tydelige. Det let opfattelige opstillingsmønster og afstanden gør, at møllernes opleves som en integreret del af et produktivt landbrugslandskab. I den indre del af nærzonen, hvor møllerne planlægges opført, er landskabets skala større end i den ydre del. Det er også i den indre del, at motorvejen, som et stort teknisk anlæg, sætter sit præg på landskabet. De nye møller er også et stort teknisk element i landskabet, som komplimenterer den større skala og det i forvejen teknisk prægede landskab. Når man bevæger sig længere ud i nærzonen (altså væk fra herregårdspræget) og landskabsskalaen bliver mindre, der er mere beplantning, og terrænet er mere afvekslende, vil møllernes dominans og oplevelsen af det tekniske landskab aftage. Små 500 meter nord for vindmølleområdet er der en sydvestgående højspændingsledning. Denne anes på Visualisering nr. 7 fra Rørbæk Kirke (Figur 6-7b). Ud over at højspændingsledningen sætter et teknisk præg på landskabsoplevelsen er der ikke et egentligt visuelt samspil mellem de to typer af tekniske elementer. Hvis de fra enkelte positioner kan opfattes som værende af samme størrelse, og uden klart hierarki, kan det dog virke forstyrrende for landskabsoplevelsen. Dette vil kun gælde fra begrænsede positioner. Ellers er afstanden så stor, at højspændingsledningerne enten ikke er synlige eller vil opleves som underordnede i forhold til de fem vindmøller. Som det ses på visualisering nr. 2, Døstrupvej ved E45, er der enkelte krydsende elledninger i nærområdet (Figur 6-2b). Det giver en vis interaktion mellem ledningsnettet og vindmøllerne, hvilket sammen med store gårdanlæg og siloer forstærker nærlandskabets tekniske udtryk. Landskabet i nærzonen, hvor møllerne planlægges opstillet, er pga. eksisterende tekniske anlæg ikke uberørt eller af enestående landskabelig karakter. Opstilling af de planlagte møller vurderes derfor ikke at påvirke de landskabelige værdier i væsentlig grad. Adgangsvejene er planlagt til at dele en markflade i mindre bidder og skaber derved en ny struktur i nærområdets kulturlandskab med mellemstore markflader. Påvirkningen af Simested Ådal behandles under særlige værdifulde landskaber nedenfor. Påvirkningen af kirkerne inden for 28 gange møllehøjden behandles ligeledes nedenfor i afsnittet om kirker. Påvirkning i mellemzonen Påvirkning i fjernzonen Landskabet i de ydre dele af nærzonen fortsætter i mellemzonen med vekslende terræn og ådale, krat og mindre bevoksninger samt enkelte plantager, mellemstore markfelter, læhegn, bysamfund samt Hobro, spredte mellemstore til store gårde og spredt bebyggelse samt indslag af tekniske anlæg. Fra fjernzonen kan møllerne fortsat være synlige, men de vil oftest fremstå så små, at andre elementer i stedet vil fange opmærksomheden. Der er ikke produceret visualiseringer fra fjernzonen, da samspillet med eksisterende møller vurderes at være uproblematisk på så store afstande. Fra mellemzonen er der udarbejdet tre visualiseringer fra fotopunkterne 3, 4 og 8 (figur 6-3b, 6-4b og 6-8b). Fra Hobro ved Jeppe Aakjærs Vej, hvor visualisering nr. 3 er lavet, er der ca. 4,7 km til de planlagte møller. Vi befinder os her i en afstand til møllerne, hvor det bakkede terræn og ikke mindst beplantningen betyder, at møllerne her falder godt ind i landskabet og fremstår delvist afskærmet. Ved løvfald vil de to møller til venstre i billedet fremstå mere tydelige end om sommeren, men pga. af opstillingsmønstret fylder de ikke meget i horisonten. Vindmøllernes opstillingsmønster og omdrejningshastighed Fra Hvilsom, hvor visualisering nr. 4 er lavet, vil de nye møller fremstå mere tydelige i det produktive landbrugslandskab set i forhold til de eksisterende vindmøller, jf figur 6-4a. Afstanden, beplantningen og terrænet gør, at vindmøllerne ikke virker dominerende i landskabet, men indgår i et produktivt landbrugslandskab tydeligt adskilt fra de andre vindmøllegrupper i baggrunden. Masten (som ses til venstre for de planlagte møller) og de andre vindmøllegrupper gør, at vindmøllerne indgår i et teknisk, men dog let aflæseligt samspil. Fra fotopunkt 8 ved Skivevej, ca. 7,1 km fra nærmeste mølle, vil møllerne grundet terræn og beplantning ikke kunne ses i landskabet, jf figur 6-8b. De fem planlagte møller opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster af to rækker. Hvorvidt et antal vindmøller opleves som enkeltstående eller samhørende afhænger af den indbyrdes afstand mellem møllerne. For at opnå et harmonisk samspil anbefales det, at afstanden er ca. 3-4 gange rotordiameteren /10/. Afstanden mellem møllerne ved Døstrup Vest er ca. 391 mellem møllerne på langs og 321 meter mellem de to møllerækker, hvilket svarer til 2,84-3,46 gange den aktuelle rotordiameter. Med den begrænsede indbyrdes afstand, som 391 og 326 meter er, vil de fem vindmøller opleves som samhørende i én vindmøllepark. Fra nogle positioner vil man klart kunne erkende, at møllerne står i 2 rækker, men opstillingsmønstret vil være vanskeligt at tyde fra andre positioner, især på længere afstande. Det vil dog være lettere at erkende mønstret i virkeligheden, hvor man har en tredimensionel fornemmelse af møllerne i landskabet end på visualiseringerne. Da de fem vindmøller er af samme model, vil omdrejningshastigheden under samme vindforhold være tilnærmelsesvis men ikke helt ens. En variation som følge af vindturbulens og forskellig mode vil være vanskelig at se på kortere afstande, da møllerne i så fald skulle opleves samtidigt i synsfeltet. Når man ser møllerne på længere afstand, har det samlede antal møller betydning. Hvis der er mange, ses forskellene mindre tydeligt, end hvis der kun står to eller tre møller. Ved 5 møller vil en variation i omdrejningshastighed kunne registreres på større afstand. I visse tilfælde, hvor vindretning og synsvinkel betyder, at de to møller og tre møller opleves på linje i stedet for sidestillet, kan en variation i rotorernes hastighed dog opleves som mere forstyrrende. Med de møller, der skal opstilles ved Døstrup Vest, vil rotationshastigheden være synligt langsommere end de fem eksisterende møller, som ses i området i dag. De fem nye møller vil have en omdrejningshastighed på ca. 18 gange pr. minut. De eksisterende møller roterer 28 gange i minuttet. Den langsommere rotationshastighed for de nye møller giver et mere roligt udtryk end en hurtigere rotationshastighed. Påvirkning af særligt værdifulde landskaber Som tidligere nævnt ligger den østligste af de planlagte vindmøller umiddelbart inden for et udpeget særligt værdifuldt landskab omkring Simested Ådal. De resterende 4 vindmøller ligger i Rebild Kommune i umiddelbar nærhed af et udpeget særligt værdifuldt landskab, også omkring Simested Ådal. Dallandskaber som Simested Ådal og sideløb er generelt sårbare over for store tekniske anlæg som vindmøller, da vindmøller påvirker den visuelle ople- 87 velse af dallandskabet. I Simested Ådal er ådalsstrukturen flere steder ganske markant og af stor oplevelsesværdi. De værdier, der knytter sig til dallandskaber, er typisk den geologiske struktur og også arealanvendelsen, der er præget af samspillet mellem naturgrundlag og kulturgrundlag (drift) – i dallandskaber ses ofte ekstensiv afgræsning. Udpegningen af dallandskabet som særligt værdifuldt landskab betyder, at dallandskabet så vidt muilgt skal friholdes for anlæg, der kan skæmme landskabet og oplevelsen heraf. Store anlæg som de planlagte vindmøller, men også motorveje og højspændingsledninger, kan opleves som et forstyrrende element i landskabsbilledet, der bryder med landskabets skala og kan tilføre visuel uro og evt. støj. I og med at dallanskabet har et afvekslende terræn og beplantning set i forhold til det omgivende småbakkede landbrugslandskab, vil det være sværere at forudsige, hvor vindmøllerne vil have visuel effekt på landskabet, og hvor de ikke er synlige. Visualiseringpunkt 6 fra Løgstørvej er taget fra det særligt værdifulde landskab hen imod de planlagte møller, jf figur 6-6b. Visualiseringen viser, hvordan møllerne vil opleves meget dominerende og højtliggende i landskabet set fra vejen, hvor betragteren fornemmer dallandskabet mellem møllerne og fotopunktet. Horisonten set i retning mod møllerne fremstår uforstyrret. Til venstre i billedet anes en anden vindmøllegruppe, den er dog på betydelig afstand. Fotopunkt 4, Hvilsom, jf. figur 6-4b, viser en visualisering ind over de udpegede særligt værdifulde 88 landskaber. Som tidligere beskrevet bevirker afstanden, beplantningen og terrænet, at vindmøllerne ikke dominerer landskabsoplevelsen, men dog er langt mere markante end de fem eksisterende vindmøller. De planlagte vindmøller opleves ikke som et fremmed element i landskabet, da andre adskilte vindmøllegrupper samt en større mast ses i horisonten. Hermed vurderes de nye møller ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af landskabsoplevelsen set herfra. Den geologiske struktur og arealanvendelsen i dallandskabet vil ikke blive påvirket af opstillingen af møllerne. Det samme gælder den visuelle sammenhæng på langs og på tværs af ådalen, som ikke vil påvirkes i væsentlig grad. Vindmøllerne vil fra nogle positioner virke dominerende og forstyrrende i landskabet, særligt grundet deres størrelse, men i og med at landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag, og at størrelsen på møllen komplementerer motorvej, hovedvej og de større markfelter i vindmølleområdet, vurderes vindmøllerne ikke at skæmme landskabsoplevelsen (og grundlaget for udpegningen) i de udpegede områder i væsentlig grad. Påvirkningen på de særligt værdifulde landskaber vurderes hermed at være moderat, jf. tabel 8-1. Påvirkning af kirker Vindmøllers påvirkning af kirker hænger sammen med, at kirkerne ofte er fremtrædende og betydningsfulde landskabselementer. Denne position kan påvirkes, hvis vindmøllerne ses foran eller bag kirken. Tilsvarende kan udsigten fra kirkegården til et uforstyrret landskab have en værdi, som påvirkes negativt af vindmøller. Vindmøllernes relation til kirkerne er vurderet dels ved besigtigelse, og dels ved visualiseringer. Fra Hørby Kirke er der ca. 2,8 km til nærmeste planlagte vindmølle. Kirken ligger forholdsvis højt i terrænet, og som det ses på visualiseringen på figur 65b, vil enkelte af møllerne kunne anes gennem beplantningen. Ved løvfald vil enkelte af møllerne kunne ses mere tydeligt, men de vil ikke være dominerende for udsigten og dermed ikke en væsentlig påvirkning. Påvirkning af arkæologiske interesser Der er registreret fortidsminder i området, men projektet påvirker ikke fredede fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner. Figur 8-14: Luftfoto af Stenild Kirke og visualiseringspunktet. Beplantningen omkring kirken afbøder møllernes visuelle påvirkning af udsigten til møllerne. Fra Stenild Kirke er der ca. 1,5 km til nærmeste planlagte vindmølle. Visualiseringen fra kirken, som ses i figur 6-10b, er lavet som worst case, hvor foto er taget fra Løgstørvej og ikke inde fra selve kirkens område grundet beplantning. Figur 8-14 viser et luftfoto af Stenild Kirke og omgivelser, hvor det ses, at beplantningen omkring kirken afbøder møllernes visuelle påvirkning af udsigten til møllerne. Fra Løgstørvej anes de eksisterende møller (figur 610a). De planlagte vindmøller vil fremstå mere tydeligt i baggrunden, delvist afbødet af læhegn og beplantning. Da udsigtsforholdene fra kirken er delvist begrænset pga. beplantning, vurderes påvirkningen af være moderat. Som tidligere nævnt findes der en aftaleplan for Stenild Kirk i forhold til indsigt og udsigt fra kirken. Planen indeholder et oversigtskort over kirkebygnings synsmæssige fjernvirkning i forhold til landskaberne. For aftalekirkerne gælder følgende retningslunje (5.2.5) i Rebild Kommunes kommuneplan 2013: Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Kirker omfattet af retningslinjen er vist på kommuneplankort 5.2.5. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Som det fremgår af figur 8-15, som er et udsnit af kommuneplankort 5.2.5, afgrænses beskyttelseszo- nene øst for Stenild Kirke af Løgstørvej som nordgrænse. Vindmølleområdet i Døstrup Vest ligger nord for området og vurderes derfor ikke yderligere i denne miljørapport. beplantning bag kirkediget vil kunne give en afbødende effekt, men det slører samtidig udsigten ud over de åbne arealer og indsigten til kirken og kan derfor ikke anbefales. Fra Døstrup Kirke, som er omgivet af bybebyggelse, vil møllerne ikke opleves, og indsigten til kirken vil ej heller påvirkes af møllerne. Der er derfor ikke lavet en visualisering fra denne kirke (jf. kapitel 6). Påvirkning af kulturmiljøer, bebyggelsesmønstre og bygninger Der er ingen kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre, fredede eller bevaringsværdige bygninger, der vil påvirkes af projektet. Påvirkning af rekreative interesser Figur 8-15: Beskyttelseszone omkring Stenild Kirke Fra Rørbæk Kirke er der ca. 3,4 km til nærmeste planlagte vindmølle. Fra kirken ses i dag en enkeltstående vindmølle samt højspændingsanlægget bag Rørbæk by (figur 6-7a), mens de eksisterende vindmøller er gemt af beplantning og terræn. Som det ses af figur 6-7b, vil de planlagte vindmøller fremstå tydelige over Rørbæk by, som ligger lavt i dallandskabet. Beplantning afbøder møllernes fremtoning, men møllerne giver et visuelt uroligt udsyn mod syd. Beplantningen omkring Rørbæk by er lavere netop der, hvorfor møllerne ikke afskærmes på ønskelig vis. Den eksisterende beplantning vil inden for en årrække kunne give en yderligere afbødende effekt især i sommerhalvåret. Påvirkningen vurderes som acceptabel. En afværgeforanstaltning i form af Vurderingen af påvirkningerne af de rekreative interesser omfatter dels forholdet til områder, der anvendes til rekreative formål samt eventuelle støjgener. Selve projektområdet er landbrugslandskab uden egentlige rekreative interesser ud over jagt. Jagtinteresserne i driftsfasen vil ikke påvirkes. Vest for vindmølleområdet ligger Volstrup Golfcenter med to golfbaner, restaurant, ferielejligheder, skindbutik samt Volstrup Fiskepark. Visuelt vil brugere af golfbanen opleve møllerne som dominerende, men de vil ikke påvirke golfspillet i nogen grad. Den mængde støj, der vil komme fra driften af vindmøllerne, vil ikke påvirke den rekreative udnyttelse af området omkring Volstrup. Dette gælder også Volstrup Fiskepark. 89 Lystfiskeri i Simested Å og cykelrute ved Døstrup vil ikke påvirkes af projektet. Hvad angår lystfiskeriet vil terræn og beplantning i ådalen begrænse udsigten, og vindmøllerne vil ikke påvirke aktiviteterne omkring åen. Golfbanen og de 6 eksisterende ferielejligheder er ikke udlagt som støjfølsomt område med skærpede støjkrav til møllerne. Visuelt samspil med andre vindmøller I forhold til de fem planlagte vindmøller skal det vurderes, hvordan den kumulative effekt er. Det vil sige, at inden for en radius af 28 gange møllehøjden skal opstillingen af de fem møller vurderes i forhold til de allerede eksisterende møller samt eventuelt planlagte vindmølleområder. Som det ses på figur 8-16 findes der inden for 28 gange møllehøjden de fem eksisterende vindmøller (68,5 meter høje) umiddelbart sydøst for de planlagte møller – disse nedtages ved gennemførsel af projektet. Øst og nordøst for Døstrup by ligger der yderligere to vindmøllegrupper med hver 5 vindmøller. Den nærmeste ligger indenfor 28 gange møllehøjden med to vindmøller. Der vurderes at være et meget begrænset visuelt samspil med denne vindmøllegruppe grundet afstanden (se visualisering 4, Hvilsom). De to vindmøllegrupper fremstår som to adskilte grupper. Herudover ses der i nærzonen to enkeltstående møller hhv. nord og øst for projektområdet. Disse møller er relativt små, og der vil ikke forekomme et egentligt samspil, der kan virke forstyrrende i landskabsbilledet. Der er ikke planlagt for yderligere vindmølleprojekter inden for 28 gange møllehøjden. 90 Når man kigger rundt i landskabet, kan man i horisonten (udenfor 28 gange møllehøjden) skimte møllegrupper næsten hele vejen rundt. De udfordringer, der kan være ved dette er, hvis møllegrupperne flyder sammen, og de geometriske mønstre derved bliver uforståelige. Dette vil ikke være tilfældet for møllerne ved Døstrup Vest, da den indbyrdes afstand mellem de eksisterende og de planlagte møller er så stor, at møllerne vil fremstå klart adskilte. Et godt eksempel er visualisering nr. 4, Hvilsom, jf figur 6-4b, hvor terræn og beplantning også hjælper til at adskille møllegrupperne. 8.3.3 Opsamling Anlægsfase Det vurderes, at påvirkningerne af landskab og rekreative interesser i anlægsfasen vil være lokale og midlertidige. I forhold til de kulturhistoriske interesser er der tydelige tegn på, at der igennem flere tusinder af år har færdedes mennesker i området, og de i området mange hidtil fundne fortidsfund og eksisterende og overpløjede gravhøje indikerer, at der i området vil kunne findes flere genstande og spor. Derfor vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på de arealer, der inddrages til vindmøllefundamenter og adgangsveje. Herudover er der ingen særlige forhold ang. arkæologi, da anlægsarbejdet skal standses ved eventuelle fund. Der er behov for at etablere en permanent adgangsvej gennem et beskyttet jorddige, hvilket vil kræve en dispensation fra Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger /9/. Figur 8-16: Eksisterende vindmøller og vindmølleområd er i Rebild og Mariagerfjord Kommuner. 28 gange møllehøjden er vist med lilla cirkel 91 Driftsfase I de indre dele af nærzonen, i og omkring projektområdet, er landskabets karakter præget af at være et intensivt landbrugslandskab i bølget terræn, der fremtræder åbent til transparent og med mellemstore markfelter. Landskabet er her præget af nærheden til motorvejen som et dominerende element. De nye møller er også et stort teknisk element i landskabet, som komplimenterer den større skala centralt i nærzonen og det i forvejen teknisk prægede og intensivt drevne landskab. Møllerne vil ikke opleves som et fremmed element i landskabet, da der i landskabet allerede i dag ses vindmøller og andre store tekniske anlæg. Vindmøllerne vil ikke tilføre yderligere kompleksitet, men forstærke det tekniske landskab omkring motorvejen, uden at det vil forringe landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Vindmøllerne vil blive en integreret del af det produktive landbrugslandskab som de eksisterende møller. Den langsommere rotationshastighed for de nye møller giver et mere roligt udtryk end den hurtigere rotationshastighed på de eksisterende møller. Landskabet og dets karakter i den indre del af nærzonen vurderes derfor ikke at være sårbart overfor placeringen af de nye og større møller i en sådan grad, at det er landskabeligt betænkeligt. Når man bevæger sig længere ud i nærzonen, er landskabsskalaen mindre, der er mere beplantning, og terrænet er mere afvekslende. En stor mølle vil kunne opfattes som mere dominerende i et landskab af lille skala. Fra de steder i nærzonen, hvor møllerne er synlige, vil de være meget dominerende. Omvendt vil møllerne også mange steder være delvist sløret eller skjult bag hegn eller anden beplantning og terræn. Jo større afstand og mere 92 beplantning der er mellem betragteren og møllerne, desto mere vil møllernes dominans og oplevelsen af det tekniske landskab aftage. Påvirkningen på landskabets karakter og oplevelsen af landskabet i nærzone, mellemzone og fjernzone vurderes samlet at være moderat.. Samspillet med andre møller er begrænset, og der er ingen vindmøllegrupper inden for afstanden af 28 gange møllehøjden, hvor der er en væsentlig kumulativ effekt. Der er store landskabelige kvaliteter omkring Simested Ådal, og store dele af nærzonen er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Dalenes geologiske strukturer og de visuelle sammenhænge på langs og på tværs vil ikke påvirkes i væsentlig grad af projektet. Vindmøllerne vil fra nogle positioner virke dominerende og forstyrrende i det udpegede landskab, særligt grundet deres størrelse, men i og med at landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag, og at størrelsen på møllen komplementerer motorvej, hovedvej og den større skala i vindmølleområdet, vurderes vindmøllerne ikke at skæmme landskabsoplevelsen (og grundlaget for udpegningen som særligt værdifuldt landskab) i de udpegede områder i væsentlig grad. Påvirkningen på de særligt værdifulde landskaber vurderes at være moderat men ikke i en sådan grad, at det er landskabeligt betænkeligt. Mht. kulturarv har projektet ingen direkte påvirkning af kendte fund, fortidsminder eller tilknyttede beskyttelseszoner. Heller ikke adgangsvejens tilstedeværelse vil berøre kendte arkæologiske interesser. Der er ingen kulturmiljøer og bebyggelsesmønstre, fredede og bevaringsværdige bygninger, der vil påvirkes af projektet. Der er en moderat visuel påvirkning ved Rørbæk Kirke, hvor møllerne vil kunne ses fra kirkegården. Mht. de rekreative interesser vil brugere af golfbanen visuelt opleve møllerne som dominerende. Møllerne vil dog ikke påvirke golfspillet. Støj fra driften af vindmøllerne vil ikke påvirke den rekreative udnyttelse af området omkring Volstrup. Dette gælder også Volstrup Fiskepark. Påvirkningen vurderes hermed at være lille. 8.4 Afværgeforanstaltninger Før anlægsarbejdet påbegyndes, vil de områder, der inddrages til fundamenter og adgangsvej blive undersøgt ved arkæologiske forundersøgelser. Arbejdet udføres af Nordjyllands Historiske Museum. Der skal etableres en permanent adgangsvej gennem et beskyttet jorddige. Dette vil kræve en dispensation fra Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger /9/. Diget skal under anlægsarbejdet påvirkes så lidt som det er muligt, og gennemtrængningen og dermed tab af dige skal være så smal, som det er muligt. Diget bør retableres, når møllerne om 20-25 forventes skrottet. Mht. jagtinteresser, som er sæsonafhængig, kan det forventet at se moderate ændringer i vildtes færden pga. anlægsarbejderne. Såfremt det vurderes, at vildtbestanden påvirkes i anlægsfasen, er der mulighed for at justere tidspunktet for aktiviteten i projektområdet. Der er ikke indarbejdet yderligere forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med at begrænse den visuelle påvirkning af landskabet samt kulturhistoriske og rekreative interesser i forhold til selve møllerne. Tabel 8-1: Samlet oversigt over påvirkninger af landskab, kulturarv og rekreative interesser. EMNE PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Anlægsfasen Landskab 1 Kulturarv 2 Rekreative interesser 1 Landskab 2 Kulturarv Rekreative interesser 2 1 Lokale og midlertidige visuelle påvirkninger i form af kraner, anlægsmaskiner, mandskabsvogne, arbejdslys mm. Etablering af permanent adgangsvej gennem et beskyttet dige. Herudover ingen særlige forhold, da anlægsarbejdet skal standses ved eventuelle fund. Lokale og midlertidige påvirkninger i form af lokal arbejdsstøj samt øget trafik, som midlertidigt kan påvirke vildtes færden. Driftsfasen Vindmøllerne vil være synlige og virke dominerende fra flere steder i nærområdet, om end de flere steder delvist afskærmes af beplantning. Påvirkningen på de særligt værdifulde landskaber vurderes at være moderat, da landskabet ikke fremstår uforstyrret i dag. Den visuelle påvirkning mod syd vurderes som betydelig for Rørbæk Kirke, men dog acceptabel. Møllerne vil fremstå dominerende ved Volstrup Golfpark, men vil ikke påvirke golfspillet de andre rekreative aktiviteter, hverken hvad angår støj eller med begrænsende faktorer for spillet/fiskeriet. SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 93 9 Natur, plante- og dyreliv Dette kapitel omhandler forhold vedrørende flora og fauna, herunder de strengt beskyttede arter som er omfattet af habitatdirektivets artikel 12 – bilag IV, samt fuglearter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Derudover omhandler kapitlet naturområder, beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 samt rødlistede /12/ og gullistede arter /10/, Kapitlet indeholder også en kort Natura 2000-vurdering (væsentlighedsvurdering) for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. 9.1 Metode Vurderingerne af naturforhold og forekomster af sårbare arter er lavet på grundlag af en feltundersøgelse af dyre- og plantelivet i projektområdet i sommeren 2014 suppleret med data fra: • • • • www.naturdata.dk www.arealinfo.dk Dansk Ornitologisk Forenings database (www.dofbasen.dk), 1990-2014. Faglige artikler om flagermus Alle områder med naturpræg, dvs. større levende hegn, småbiotoper m.m. er undersøgt i felten den 28-08-2014. Undersøgelsen omfattede såvel arealer indenfor projektområdet, samt i mindre omfang de nærliggende områder, hvor naturtype og naturkvalitet blev vurderet. Et særligt fokus i feltundersøgelserne har været lagt på vurderingen af de potentielle effekter på arter af 94 flagermus. Det vides fra flere undersøgelser, at flagermus ved særlige mølleplaceringer, kan dø i et omfang, hvor det må formodes at kunne påvirke bestandene negativt /9/. Problemet har været genstand for ganske grundige studier i bl.a. Tyskland og USA. Således har Hötker et al. 2004 /4/ og Brinkmann & Schauer-Weisshahn 2006 /1/ sammenstillet data fra tidligere undersøgelser, hvor det beregnede antal kollisionsdræbte flagermus varierede mellem 0 og 50 pr. vindmølle pr. år. Antallet af kollisioner afhænger dog stærkt af vindmøllernes placering, idet den eksisterende viden peger forholdsvis entydigt på, at vindmøller i skove, skovrydninger og på bjergkamme udgør en særlig risiko for flagermus, mens kollisionsrisikoen er langt mindre i åbne landskabstyper, hvor den højeste, kendte kollisionsrate er 3,2 dræbte flagermus pr. mølle pr. år (Hötker et al. 2004). Flagermusene dræbes enten ved direkte kollisoner med rotorbladene, eller som et resultat af de dødlige lungeblødninger (barotraumer), som flagemusene riskerer at pådrage sig, når de ved passage gennem rotorarealet, udsættes for de kraftige trykforskelle der opstår mellem rotorbladenes for- og bagside. Eksisterende data om flagermusene i området blev suppleret med feltundersøgelser, foretaget natten mellem den 26. og 27. august, hvor der blev foretaget en ”gennemlytning” af projektområdet fra solnedgang og ca. 5 timer frem. På denne årstid er ynglesæssonen (som normalt er fra ca. 20. juni til 7. august), afsluttet, og de flyvefærdige unger er be- gyndt at følge med hunnerne ud og jage i landskabet /6/. I deres transportflugt mellem deres rasteområder og deres fourageringsområder følger flagemusene ledelinjer i landskabet, som f.eks. levende hegn, skovbryn, større vandløb og lignende. En undersøgelse på denne årstid, giver derfor et godt fingerpeg om hvilke arter af flagermus der yngler i lokalområdet, og hvordan flagermusene benytter landskabet. Flagermus orienterer sig ved hjælp af højfrekvente skrig. Når disse artskarakteristiske skrig optages i tilstrækkelig god kvalitet og afspilles ved langsom hastighed (1/10-del hastighed), er det muligt at artsbestemme flagermusene på baggrund af computeranalyser af lydoptagelsernes spektrogrammer. Feltundersøgelserne er fortaget med avanceret detektorudstyr (Petterson D1000X), som udover stor følsomhed, kan optage og derefter afspille optagelserne i langsom gengivelse til brug for artsbestemmelse. Det er også kendt, at vindmøller kan ramme fugle. Vurdering af projektets potentielle påvirkninger af fuglefaunaen er foretaget ud fra feltbesigtigelser på lokaliteten, eksisterende data samt ud fra litteraturstudier om vindmøllers påvirkning af fugle. Under feltbesøget blev alle tilstedeværende fuglearter noteret og deres flyvehøjde gennem projektområdet målt ved hjælp af en laser range kikkert af mærket Vectronix, hvormed det er muligt at afstandsmåle fuglenes flyvehøjde og -retning gennem projektområdet. Dermed kan riskoen, for at fugle kolliderer med møllerne vurderes. 9.1.1 § 3-beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven § 3 beskytter en række naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Beskyttelsen gælder naturtyperne heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2.500 m2, søer over 100 m2 og udpegede vandløb. Vandløb og større søer behandles i kapitel 10 om vand. De beskyttede naturtyper, der i tilfældet Døstrup Vest blot omfatter én lokalitet (vandhul) inden for det projekterede mølleområde, behandles i dette kapitel. 9.1.2 Natura 2000 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, i henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder. Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor Natura-2000 områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levesteder for arter eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. En væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område vil være, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus, eller – når mere præcise mål er fastsat – de mål, som opstilles i Natura 2000-planen ikke kan opnås. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang. Området ved Døstrup Vest er omgivet af en række Natura 2000-områder, hvoraf det nærmeste ligger i en afstand af ca. 9 km km fra det foreslåede mølleområde. Udenfor Natura 2000-områder Natura 2000-områders udpegningsgrundlag (bilag Ihabitatnaturtyper, bilag II-habitatarter og bilag I-fuglearter) er ikke formelt beskyttet udenfor Natura 2000-områderne, hverken af habitat- og/eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Der skal dog foretages en konsekvensvurdering på sådanne arter og naturtyper, såfremt et projekt kan påvirke ind i Natura 2000 områderne. 9.1.3 Bilag IV-arter En række arter er strengt beskyttelseskrævende, jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Beskyttelsen omfatter både planter og dyr. For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af ”afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning – eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig”. Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser”. For planter gælder tilsvarende, at der ikke må ske ødelæggelse af de plantearter (i alle livsstadier), som er oplistet på Habitatdirektivets bilag IV. I forhold til disse strengt beskyttede arter, skal alle projekter vurderes med hensyn til dets eventuelle påvirkning af områdets økologiske funktionalitet, dvs. de samlede livsvilkår, som området byder den pågældende art. Det er derfor nødvendigt at vurdere, om opstilling, drift eller skrotning af vindmøller på det aktuelle projektområde vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter, væsentlig dødelig i bestande, eller beskadigelse af beskyttede planter. I vejledningen til Habitatbekendtgørelsen /5/ fremgår det, at der skal være en klar årsagssammenhæng for, at en aktivitet vurderes at kunne beskadige eller ødelægge. Hvis det ikke kan godtgøres, er det ikke omfattet af bestemmelserne i § 11. Til forskel fra 95 Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip i forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter. placering af vindmøllerne, adgangsveje og naturlokaliteternes beliggenhed inden for området fremgår af figur 9-3. Potentielt forekommende arter indenfor det UTMkvadrat på 10 x 10 km 2, der indeholder projektområdet, er identificeret ud fra, ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” /11/ samt vurderet ud fra feltbesøget i sommeren 2014 Derudover er der indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal. Udenfor selve projektområdet ligger en mindre skov, primært med nåletræer, samt mindre områder med de beskyttede naturtyper mose og fersk eng og flerere mindre vandhuller. De beskyttede naturtyper er koncenteret omkring Skørbæk, samt golfbanen, der begge ligger nord for selve mølleområdet. har lille naturværdi set ud fra en botanisk vinkel, men de ældre løvtræslæhegn er fine landskabselementer. De nyplantede læhegn, med en blanding af løvtræer og forskellige frugtbærende buske, er brede og tætte og giver ly og fourageringsmuligheder for fugle og almindeligt vildt som rådyr, ræv, fasan og hare. Læhegnene kan ligeledes have en funktion som ledelinje for fouragerende flagermus eller flagermus i transport flugt. I den nordøstlige del af mølleområdet ligger en mindre træbevoksning. De centrale dele af denne bevoksning udgøres af en helt nyplantet blandet løvtræskultur, mens randbevoksningen er midaldrende løvtræer, med arter som bøg, stilk-eg, vinter-eg, alm. røn. bævre-asp mfl. 9.1.4 Fugle En række fugle er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Forekomst af disse og fuglearter i almindelighed er undersøgt. Oplysninger om fuglearter er indsamlet via søgning på Dansk Ornitologisk Forenings online database /2/. 9.1.5 Fredede, rødlistede og sjældne arter Oplysninger om fredede, rødlistede og sjældne arter er indsamlet via søgning på online databaser (naturdata.dk og DOF-databasen. Eventuelle ikke publicerede informationer er indhentet fra Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune. 9.2 Eksisterende forhold Undersøgelsesområdet domineres af dyrkede marker, men rummer også nogle få småbiotoper i form af læhegn, mindre træbevoksninger, samt et enkelt vandhul omfattet af naturbeskyttelselovens §3. Vindmøllerne og adgangsveje skal udelukkende placeres på de dyrkede marker eller arealer, der i 2014 blev anvendt til produktion af henholdsvis rullegræs og forskellige foderafgrøder (majs). Den planlagte 96 Figur 9-1: Foto af mølleområdet, der her er præget af rullegræsproduktion og forholdsvis nyplantede levende hegn. 9.2.1 Undersøgte lokaliteter I forbindelse med besigtigelsen er områder omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, levende hegn og alle træbevoksninger i projektområdet undersøgt. Læhegnene kan inddeles i to typer: Nyplantede flerrækkede læhegn med en blanding af løvtræer og forskellige buske, samt ældre løvtræshegn med almindelige hjemmehørende løvtræer. Læhegnene Figur 9-2: Træbevoksningen med en randbeplantning af midaldrende løvtræer Figur 9-3: Beskyttede naturområder omkring vindmølleområdet ved Døstrup Vest. 97 Der findes blot ét areal omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 indenfor selve mølleområdet, jf. figur 9-4. Det pågældende areal er et lille vandhul, som ligger placeret for foden af møllefundamentet på den nordligst placerede mølle (de eksistrende møller). De nærmeste Natura 2000-område er område nr. 30 - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal som ligger ca. 9 km. sydvest for mølleområdet, område nr. 22 - Kielstrup Sø som ligger 11 km. mod sydøst og område nr. 18 - Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø der ligger ca. 11 km nord for det foreslåede mølleområde. Vandhullet er meget lille og fremstår belastet af de omkringliggende intensivt dyrkede marker, idet vandet er grumset og bunden fyldt med ildelugtende dynd. Det er sandsynligt, at vandhullet ofte tørrer ud, og det er ikke velegnet som ynglevandhul for padder. I mudderet langs vandkanten var der mange spor af hjortevildt, som åbenbart benytter lokaliteten som drikkevandhul. De nærmeste Natura 2000-områder, der også indeholder EF-fuglebeskyttelsesområder er Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, der omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 3 - Rold Skov. Nærmeste Ramsarområde er nr. 11 - Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde, der ligger ca. 27 km øst for det foreslåede mølleområde. Fuglebeskyttelsesområde nr. 3 - Rold Skov, er udpeget af hensyn til ynglende stor hornugle, hvepsevåge, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade. Habitatområderne, der som nævnt alle ligger i en afstand på mindst 9 km fra det foreslåede mølleområde, er udpeget for en lang række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat er forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Figur 9-4: Det lille vandhul som er det eneste §3-område indenfor det undersøgte mølleområde. 9.2.2 Natura 2000 Som det fremgår af Figur 9-5 ligger projektområdet ikke i nærheden af Natura 2000-områder. 98 9.2.3 Bilag IV-arter Følgende strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme i nærheden af projektområdet, på baggrund af viden om de strengt beskyttede dyrearters udbredelse i det 10x10 kilometer UTM-kvadrat, som omfatter mølleområdet. I parentes er angivet den enkelte arts status i forhold til den danske rødliste (VU: Sårbar, LC: Ikke truet, DD: Utilstrækkelig data), hvoraf det kun er VU, som udgør en egentlig rødlistekategori /12/. • • • • • • • • • • • Markfirben (LC) Stor vandsalamander (LC) Spidssnudet frø (LC) Odder (VU) Sydflagermus (LC) Damflagermus (VU) Skimmelflagermus (LC) Vandflagermus (LC) Brunflagermus (LC) Dværgflagermus (LC) Troldflagermus (LC) Markfirben Markfirben, der er vidt udbredt i Danmark, forventes at kunne forekomme på sandede jorde i lokalområdet. Selve mølleområdet rummer ikke egnede levesteder for arten og markfirben er derfor ikke eftersøgt i forbindelse med projektet. Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af landet med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder, så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september. I resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går ofte i dvale længe inden ungerne påbegynder deres vinterdvale. Der er derfor kun en meget kort periode midt-sidst på sommeren, hvor alle dyr er fremme /3/. Figur 9-5: Natura 2000områder i nærheden af vindmølleområdet ved Døstrup Vest. 99 Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark, hvor den findes i 10-50 % af vandhullerne, mens den forekommer mere sparsomt vest for israndslinjen. Den kræver rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest holder den sig dog indenfor en afstand af få hundrede meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Det lille vandhullet i selve mølleområdet er ikke egnet som yngelvandhul for arten. Det er dog sandsynligt, at Stor vandsalamander yngler i vandhullerne i tilknytning til Skørbæk og i vandhullerne på golfbanen lige nord for mølleområdet. Ligeledes er det sandsynligt at moseområderne ved Skørbæk anvendes som rastesteder for arten uden for ynglesæssonen. Spidssnudet frø Spidssnudet frø forekommer med stor sandsynlighed i lokalområdet. Spidssnudet frø, er trods den omfattende beskyttelse, en paddeart som er vidt udbredt i Danmark og den findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler - ligesom andre padder - med størst succes i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne. Vandhullerne må gerne tørre ud efter Sankt Hans i nogle år, således at det sikres, at de forbliver fiskefrie. I større søer med fisk, kan arten 100 dog undertiden yngle i mindre omfang i afsnørede, vegetationsfyldte dele, eller hvor rørskov beskytter mod fiskeprædation /3/. Det lille vandhul i selve mølleområdet er ikke egnet som yngelvandhul for arten. Som med stor vandsalamander, er det dog sandsynligt at spidssnudet frø yngler i vandhullerne i tilknytning til Skørbæk og i vandhullerne på golfbanen lige nord for mølleområdet. Ligeledes er det sandsynligt at moseområderne ved Skørbæk anvendes som rastesteder for arten uden for ynglesæssonen. Odder Odder er vidt udbredt i denne del af landet og arten har et meget stort aktivitetsområde (op til 50 km vandløb for hanner).Odder kan til tider træffes i selv meget små og næsten udtørrede grøfter, når de vandrer fra det ene vandløbssystem til det næste og vil derfor nok lejlighedsvist kunne træffes i lokalområdet – specielt i området omkring Skørbæk. Selve mølleområdet er dog helt uden muligheder for odder, da det ikke rummer vandløb eller søer, men næsten udelukkende består af dyrkede marker. Der var således optimale forhold for eftersøgning af flagermus. Der blev ved denne undersøgelse – noget overraskende – ikke registreret nogle flagermus, på trods af at 2 personer med hver deres lytteudstyr undersøgte området i de første 5 timer efter solnedgang. Fraværet af flagermus kan skyldes, at der ikke er egnede rasteområder i nærheden af mølleområdet i form af hule træer eller gamle huse, samt at området ikke fremstår som et velegnet forurageringsområde. Derudover er der ingen vigtige ledelinjer, der krydser gennem mølleområdet. Det kan ikke afvises, at de før nævnte arter af flagermus der er kendt fra det pågældende 10x10 kilometer UTM-kvadrat lejlighedsvist kan forekomme i selve mølleområdet, men området er ikke vigtigt for arter af flagermus. De forskellige arter af flagermus har forskellige habitatpræferencer og flyvemønstre. Ifølge Vejdirektoratets vejledning "Flagermus og større veje" /7/ flyver de aktuelle arter typiske som beskrevet nedenfor: Flagermus Alle danske arter af flagermus er anført på Habitatdirektivets bilag IV. Ifølge /11/, er sydflagermus, brunflagermus, vandflagermus, damflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og skimmelflagermus registreret indenfor det aktuelle og de tilstødende 10 x 10 km kvadrater. Vandflagermus og damflagermus bruger ca. 95 % af deres jagttid lavt over vandoverfladen ved søer og større vandløb. Over land flyver de også typisk langs lineære landskabselementer i lav højde (ca. 15 m). Over åbne arealer flyver arterne ligeledes jordnært. Der blev foretaget intensive flagermusundersøgelser natten mellem den 26. og 27. august. Den pågældende nat var vejret klart, helt vindstille og tørt. Sydflagermus flyver oftest i mellemhøjde. Arten følger gerne lineære landskabsstrukturer, men er ikke stærkt afhængigt af dem. Sydflagermus jager mest i det fri eller nærvegetation, men sjældent inde i eller helt tæt på vegetationen. Selve mølleområdet rummer ingen velegende yngle- eller rastelokaliteter for flagermus. Brunflagermus og skimmelflagermus flyver oftest højt i det frie rum og flyver normalt ikke langs landskabsstrukturer. 9.2.4 Fugle I forbindelse med feltundersøgelsen den 28. august 2014 blev der registreret følgende fuglearter på eller nær lokaliteten: skarv, fiskehejre, musvåge, rørhøg, hjejle, sølvmåge, ringdue, landsvale, gråkrage, råge og stær, der alle sås overflyvende og/eller fouragerende i projektområdet. Troldflagermus og dværgflagermus jager typisk tæt på vegetationen (skove, parker og haver), men osse i det åbne terræn. Begge arter følger gerne lineære landskabstrukturer. Sydflagermus og skimmelflagermus er begge knyttet til menneskelig bebyggelse og benytter huse som raste- og yngleplads. Sydflagermus er en af de almindeligste arter af danske flagermus og er vidt udbredt i hele landet, mens skimmelflagermus typsik findes i Østdanmark. Vandflagermus anvender udelukkede hule træer som yngle- og rastelokalitet i sommerhalvåret. I vinterdvalen anvendes ligeledes hule træer, men i endnu større omfang, iskældre, kasematter og kalkgruber. Vandflagermus er ligeledes en af vores mest almindelige flagermusarter. Damflagermus anvender både træer og huse som yngle- og rastelokalitet i sommerhalvåret. I vinterdvalen anvendes udelukkende iskældre, kasematter og kalkgruber. Damflagermus er en af vores sjældne flagermusarter. Dværgflagermus og troldflagermus anvender både træer og huse som yngle- og rastelokaliteter både sommer og vinter Tabel 9-1: Observationer af fugle med beregnet flyvehøjde gennem det foreslåede mølleområde den 28. august 2014. ART Skarv Fiskehejre Musvåge Rørhøg Antal obs. 1 (7 fugle) 1 4 1 1 (15 fugle) På marker og arealerne med rullegræs sås desuden fouragerende sanglærke og hvid vipstjert, og i tilknytning til levende hegn og træplantninger sås sumpmejse, blåmejse, gråkrage, husskade, gransanger, bogfinke og gulspurv. Hjejle Sølvmåge 13 Ved undersøgelsen registreredes desuden flyvehøjden for de fugle, der passerede over projektområdet med henblik på at vurderer, hvorvidt passage sker i en højde, hvor der er risiko for kollision, jf. tabel 9-1. Ringdue Landsvale Gråkrage Råge 3 1 2 1 1 (45 fugle) Stær Målinger af flyvehøjde blev foretaget med en laser range kikkert af mærket Vectronix. Der foreligger meget få oplysninger om fugle, hvilket sandsynligvis afspejler områdets lille betydning for ynglende og rastende fugle I varierende afstand til mølleområdet er defineret 6 forskellige DOFbaselokaliteter, hvorfra der foreligger en begrænset mængde data: Simested Ådal Volstrup-Hannerup (2 km), Stenild (2,5 km), Døstrup Søndermark (1 km), Volstrup Å og Dambrug (1,3 km), Døstrup, Himmerland (1,8 km) og Døstrup Møllesø (2 km). Enkelte iagttagelser fra lokaliteterne i nærhden af projektområdet skal fremhæves: overflyvende hjejler højde, meter Gensn., meter 152 152 74 15, 16, 25, 40 21 74 68 68 14 21 27, 28, 29, 31, 32, 36, 40, 46, 54, 57, 80, 101, 139 9, 17, 26 10 8, 13 36 17 10 10,5 36 10 10 54 ved Stenild (1000 i 2007, 200 i 2012 og 300 i 2014) samt enkelte observationer af overflyvende fiskeørn, dværgfalk og vandrefalk 2003-2013, ligeledes ved Stenild. Overflyvende hjejler er desuden set ved Døstrup Søndermark (25 i 2009), og en overflyvende rød glente sås i september 2013 ved Døstrup, Himmerland. Blandt de rastende fugle skal fremhæves 200-800 rastende hjejler ved Stenild (2009-2013). Fra Døstrup Himmerland og Døstrup Møllesø foreligger desuden en række iagttagelser af isfugl 2009-2012, 101 og tilsyneladende yngler arten eller har ynglet i møllesøen. Også bjergvipstjert er set ved Døstrup Himmerland (2008-2009), dog uden at yngel er konstateret. Musvåge og tårnfalk fouragerer i området, og et par tårnfalke ynglede ved Stenild i 2014. Desuden skal nævnes en fouragerende fiskeørn set ved Stenild i 2008, en fouragerende rørhøg ved Døstrup Møllesø i 2009 og en syngende vagtel samme sted i 2014. Af de nævnte arter er fiskeørn og hjejle anført på den danske rødliste som værende "kritisk truet" (CR), dog kun som ynglefugle, og rørhøg er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Rød glente er anført på rødlisten som ”sårbar”, ligeledes som ynglefugl og er desuden opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. 9.2.5 Fugle samt fredede, rødlistede og sjældne arter Det kan ikke udelukkes, at der i området omkring projektområdet kan forekomme særligt beskyttelseskrævende arter, men de tilstødende arealers beskaffenhed taget i betragtning, er dette ikke sandsynligt. Der er heller fremkommet oplysninger eller tilvejebragt data, der tyder på, at dette skulle være tilfældet. Fugle Der fundet flere almindelige arter af småfugle i undersøgelsesområdet og desuden set enkelte mindre almindelige arter som rørhøg. Det er desuden sandsynligt, at flere af de trækkende og overflyvende arter af fugle, der i årenes 102 løb (1990-2014) er set på de omkringliggende lokaliteter også lejlighedsvis passerer over projektområdet. Indenfor projektområdet, er der dog ikke registreret fuglearter, der kræver særlige hensyn, eller indsamlert oplysninger, der tyder på, at der er særlige beskyttelsesbehov. Krybdyr Almindeligt firben, der er fredet, men ikke er en truet art, lever med stor sandsynlighed i tilknytning til selve mølleområdet – ikke mindst i forbindelse med træbevoksningen i den nordøstlige del af mølleområdet. Også for stålorm kan der findes velegnede levesteder indenfor projektområdet. Ingen af arterne er dog registreret – men dog heller ikke målrettet eftersøgt under feltarbejdet. Padder Skrubstudse, grøn frø, butsnudet frø og lille vandsalamander lever sandsynligvis i området omkring Skørbæk og i vandhullerne på golfbanen. Arterne er fredede, men ikke truede. Pattedyr Hare forkommer sandsynligvis i mølleormrådet. Hare er rødlistet i kategorien ”sårbar”, da denne ellers almindelige art er gået kraftigt tilbage inden for de sidste 15 år. Planter Der er ikke observeret fredede, rødlistede eller sjældne plantearter i projektområdet eller fundet oplysninger om dette på www.naturdata.dk. 9.3 Vurdering De arealer, der påvirkes direkte af projektet, er landbrugsarealer, og der sker således ikke et direkte tab af arealer med væsentlig naturværdi. Projektet vil heller ikke i nogen af sine faser medføre ændringer i naturtilstanden på arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (LBK nr. 933 af 24/09/2009) eller arealer med fredskovspligt jf. Skovlovens § 3 (LBK nr. 945 af 24/09/2009). 9.3.1 Anlægsfasen Da møllerne udelukkende opstilles på landbrugsjord i omdrift, arealer med rullegræs o.lign., berører det ikke naturtyper, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der sker ikke ødelæggelse af yngleog rastelokaliteter for arter anført på Habitatdirektivets bilag IV. Enkelt individer af padder, herunder også arter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV (spidssnudet frø og stor vandsalamander), kan dog omkomme som følge af arbejdskørsel, men ikke i et omfang der kan påvirke bestandstørrelsen eller områdets økologiske funktionalitet negativt. Forstyrrelser af lokalt ynglende eller rastende fugle i anlægsfasen, er sandsynlige, men vil noget sådant vil i givet fald være midlertidigt og uden betydning for bestandene. Der vil være transport og støj fra maskiner i anlægsfasen, der i en begrænset periode kan forstyrre vildtet i området. 9.3.2 Driftsfasen Natura 2000-områder Det vurderes, at vindmøllerne ikke vil have nogen effekt på naturtyperne på udpegningsgrundlaget for de nævnte Natura 2000 områder på grund af den store afstand mellem projektområdet og de aktuelle Natura 2000 områder. Habitatområdernes udpegningsgrundlag, arter såvel som naturtyper, er snævert tilknyttet de pågældende områder, og mølleprojektet vil ikke kunne påvirke disse negativt. De nævnte ynglefuglearter på udpegningsgrundlaget for Rold skov har deres ynglepladser i fuglebeskyttelsesområdet ca. 11 km nord for mølleområdet. Mølleområdet rummer heller ikke egende yngle- eller fourageringsmuligheder for disse arter. En væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne kan derfor afvises. Bilag IV arter De planlagte vindmølleplaceringer og anlægsveje berører ikke ynglevandhuller eller egnede raste- og fourageringslokaliteter for spidssnudet frø eller stor vandsalamander. Disse vil således ikke blive påvirket af projektet. Da møllerne opsættes i god afstand fra nærmeste mulige levested for odder (Skørbæk) vil denne art ligeledes ikke blive påvirket af projektet. Flagermusarterne er også omfattet Habitatdirektivets bilag IV, og projektets potentielle påvirkninger af flagermus er gennemgået i det samlede kapitel om flagermus nedenfor. Flagermus For flagermus er det vigtigt at bevare potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) såsom ældre og hule træer, huse, kalkgruber kasematter eller lignende. Placeringen af vindmøllerne på landbrugsarealer betyder, at der ikke skal ske fældning af træer eller fjernelse af bebyggelse og dermed heller ikke ske en påvirkning af eventuelle lokale bestande af flagermus og deres raste- eller ynglepladser. Der kan højst blive tale om at fjerne enkelte træer fra læhegnene, f.eks. for at gøre plads til at dreje med de meget lange mølletransporter, men træerne i de aktuelle læhegn rummer ikke egnede raste- eller ynglepladser for flagermus. Ved at bevare de levende hegn i deres helhed, vil der heller ikke ske påvirkninger af den samlede økologiske funktionalitet eller landskabets rumlige ledelinjestruktur, som i princippet kan benyttes af flagermus under deres transportflugt. Vindmøllerne vil således potentielt kun kunne påvirke fouragerende flagermus, flagermus under transporflugt eller trækkende flagermus i form af direkte kollisioner med møllevingerne samt riskoen for barotraumer. Da området med sikkerhed ikke er et vigtigt område for flagermus, vil der kun være tale om meget sjældent forekommende hændelser. De forskellige arter af flagermus er ikke lige udsatte, da højtflyvende arter og arter, der jager i det frie luftrum, er særligt sårbare i forhold til kollision med vindmøller. Af de arter, som lejlighedsvist kan forekomme i området (brun-, syd-, skimmel-,dværg-, trold-, vand- og damflagermus og vandflagermus) er risikoen for kollisioner således især aktuel for sydflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus. Arterne jager hyppigt i åbent terræn og ofte i stor højde (> 30 m), hvilket gør artene potentielt sårbar over for kollisioner med vindmøller. Kollisionerne finder ofte sted ved lave vindhastigheder, da det kun er ved lave vindhastigheder, at flagermusene jager, og at insekterne er at finde i de åbne luftmasser. Kollisioner med møllerne af sydflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus kan derfor ikke fuldstændigt udelukkes. Da området ikke er et vigtigt område for flagermus, vil der være tale om meget sjældne hændelser. De nævnte højtflyvende arter er ligeledes udbredt i store dele af landet, og de står opført på den danske rødliste som ikke truede. Kolliosionsrarterne vurderes derfor ikke at kunne påvirke bestandene i et omfang der kan påvirke pouplationerne negativt og områdets økologiske funktionalitet vurderes som værende intakt for disse arter efter projektets gennemførelse. Også dværgflagermus og troldflagermus, jager ved sjældne lejligheder højt i det frie luftrum. Risikoen vurderes som for de 3 tidligere beskrevne arter at være meget begrænset, da mølleområdet ikke fremstår velegnet som yngle- raste- eller forurageringsområde for disse arter. 103 Vandflagermus og damflagermus er ikke udsat for kollisioner i området, idet området ikke er egnet som fourageringsområde. Begge arter vil da kun ved sjældne lejligheder passere gennem mølleområdet i deres transportflugt. Transportflugten for disse arter foregår altovervejende langs landskabelige ledelinjer i lav højde. Samlet set vurderes det, at projektet ikke vil skade yngle- og rasteområder for arter af flagermus. Fugle og vindmøller generelt Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og drift af vindmøller herunder: Kollision og barriereeffekt. Forstyrrelser, fortrængning og tab af levesteder. Kollisioner og barrieeffekt Observationerne fra Døstrup i sommeren 2014 viser, at fugle af og til passerer projektområdet i højder, der indbærer en risiko for, at fugle kolliderer med møllerne. Det, der afgør risikoen for kollisioner, er fuglenes evne til at undgå kollisioner samt deres foretrukne flyverute, flyvehøjde, flyvetidspunkt og tilpasningsevne. Fugle flyver i meget varierende højde, men flere arter flyver i hvert fald periodevist i rotorhøjde, og de er derfor i potentiel risiko for at kollidere med møllevingerne. Generelt gælder, at spurvefugle uden for træktiden normalt vil flyve under rotorhøjden, mens de i træktiden flyver højere og typisk også om natten. 104 Risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne og dør eller såres herved er i forbindelse med det aktuelle projekt er størst i situationer, hvor fugle fouragerer indenfor mølleområdet, foretager lokale trækbevægelser gennem mølleområdet, eller når landfugle foretager trækbevægelser forbi eller igennem mølleområdet. Nye undersøgelser viser, at alle flyvende fuglearter i princippet kan kollidere med vindmøller, men at risikoen er størst for rovfugle, hønsefugle, måger og terner. Netop måger er sandsynligvis blandt de mest alminelige arter ved Døstrup Vest. Fugle, der raster, yngler eller overvintrer i et område, dvs. bruger længere tid inden for et bestemt område, løber den største risiko, og kollisionsrisikoen synes ikke at aftage over tid /8/. Situationer, hvor fugle kolliderer med vindmøller i drift, er dog generelt sjældne hændelser, men med særligt uheldige mølleplaceringer kan kollisionsraten være så høj, at det kan påvirke lokale fuglebestande af visse arter. Det er således beregnet, at en vindmølle i Europa og Nordamerika i gennemsnit slår 2,3 fugle ihjel per år, men at variationen er meget stor (0-60 fugle). De fleste vindmøller slår ingen eller få fugle ihjel, og kun få slår mange ihjel. Det er vindmøllernes placering i landskabet, der er afgørende for kollisionsrisikoen. Steder, hvor fuglene koncentreres, herunder vådområder samt ved bakkekanter, bjergkamme, vigtige trækruter o. lign er ”høj-risiko-områder”. I åbne, dyrkede landskabstyper som ved Døstrup Vest er risikoen lille /8/. Da mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på vindmøllerne, betyder det også, at en række vindmøller kan komme til at virke som en barriere. Det er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en trækrute med begrænset mulighed for at søge uden om møllerne (f.eks. på et næs eller en odde). Dette er ikke tilfældet ved Døstrup Vest. Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller samt betydningen af en eventuel barriereeffekt det pågældende sted må samlet set anses for at være meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet. Det vurderes, at forstyrrelsen af lokale fugle vil være meget begrænset, da der ikke er kendte vigtige fuglelokaliteter i eller nær projektområdet, og da fødesøgningstræk sker i dagslys, hvor fuglene er i stand til at tage højde for vindmøllevinger. Det kan dog ikke udelukkes, at de almindeligt forekommende lokale fugle som f.eks. måger og f.eks. overvintrende flokke af småfugle eller andefugle i sjældne tilfælde kan blive ramt af vindmøllerne. Rovfugle er også i risiko for at kollidere med vindmøller. Enkelte arter er som nævnt registreret på lokaliteter få kilometer fra projektområdet, og fouragerende rovfugle blev også set i sommeren 2014, men der er intet der tyder på, at projektområdet er af særlig betydning for rovfugle, og derfor vil projektet heller ikke påvirke bestandene af disse. Eksisterende erfaringer tyder sammenfattende på, at der med den foreslåede mølleplacering kun vil være tale om enkelstående hændelser og få individer i et begrænset antal i forhold til f.eks. trafikdræbte fugle. Forstyrrelser, fortrængning og tab af levesteder Vindmøller i drift udsender støj, og rotorens bevægelse er - især under særlige lysforhold - meget synlig. Begge forhold kan påvirke fugle i møllernes nærhed, og ofte anbefales det, at der ikke opstilles vindmøller i umiddelbar nærhed af vigtige fødesøgningslokaliteter eller vigtige ynglepladser for fugle. De fleste undersøgelser af forstyrrelser af fugle i forhold til vindmøller viser ingen påvirkninger af bestandene, men ved en undersøgelse ved Tjæreborg faldt antallet af vadefugle omkring en opført vindmølle, mens fuglebestanden i området generelt ikke ændredes. Undersøgelser af fugle i forhold til jernbaner og veje tyder ligeledes på, at fuglene foretrækker at bygge rede og hævde territorium på afstand fra støjkilder, når der er mulighed for det. Undersøgelser tyder på, at fuglene reagerer i op til et par hundrede meters afstand på tilstedeværelsen af vindmøller, men mange reagerer først, når de er under 100 m fra møllerne. Der er dog ikke fremkommet oplysninger om, at sådanne særligt følsomme ynglefugle skulle forekomme i området ved Døstrup, og der er intet der tyder, på at hverken mølleområdet eller de nærmeste omgivelser er vigtige fuglelokaliteter. Selvom fuglene undgår vindmøllerne, kan møllerne stadig have en negativ effekt på fuglene, hvis selve projektområdet udgør et særligt godt fødesøgningseller rasteområde for fuglene. Dette skyldes, at fuglenes undvigelser fra området, reelt svarer til en reduktion i størrelsen på det egnede areal. Dette vurderes dog ikke at være tilfældet i dette projekt, da vindmøllerne placeres i et intensivt dyrket landskab, der ikke udgør et vigtigt fouragerings- eller yngleområde for fugle. Den aktuelle placering af møllerne ved Døstrup er således på marker i omdrift, rullegræs eller andre arealer med meget begrænset værdi som levested for fugle. Fødesøgningsområder, der kan have særlig betydning i forhold til vindmøller, er enge samt marker med vinterdækkende afgrøder som græs, kløver og navnlig vinterraps, der er meget populære blandt de store vandfugle som svaner og gæs. Desuden tiltrækker større vanddækkede arealer flere af de større fuglearter, der er særligt udsatte for kollisionsrisiko. I det konkrete område ved Døstrup Vest er der ikke sådanne særligt attraktive områder i umiddelbar nærhed af møllerne, og det vurderes derfor, at der ikke opstår problemer i forhold til dagligt træk eller fouragering. En lokal fortrængning af eventuelt tilstedeværende svaner, gæs og hjejler nærmest møllerne kan dog selvsagt ikke helt afvises, og disse fugle vil i givet fald skulle søge til andre dyrkede arealer i nærområdet. Den faktiske betydning af en sådan fortrængning vil dog i givet fald være helt marginal, udstrækningen af de dyrkede arealer i nærområdet taget i betragtning. grad. Vildt findes dog særligt, når diger kan fungere som korridorer mellem små-biotoper med f.eks. skov, krat eller overdrev, mens der i dette konkrete tilfælde hovedsageligt er tale om intensivt dyrket landbrugsjord, arealer med rullegræs og tilstødende golfbaner m.m. Det er således ikke sandsynligt, at der er tale om særligt store vildtbestande. Der er dog givet, at der forekommer råvildt og ræv, ligesom der må forventes at forekomme hare, ringdue og fasan. Det vildt, der findes i og omkring projektområdet, forventes at blive kortvarigt forstyrret under anlægsfasen, men effekten er midlertidig og efter anlægsfasen vil der ske en genindvandring i det omfang dyrene kan finde føde og egnede levesteder. I driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som hare, fasan, rådyr og ræv vil lade sig skræmme af vindmøllerne. Til sammenligning kan henvises til, at vildtbestande kan opretholdes langs stærkt befærdede veje, når blot der er gode forhold for fødesøgning og ophold. Rødlistede arter Der blev under feltarbejdet konstateret hare i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at hare bliver generet under anlægs- og skrotningsfasen, men forstyrrelsen vil være forventes at være lille og af så kort varighed, at projektet ikke vil udgøre en trussel for områdets bestand. . Samlet vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlig effekt på lokale eller nationale bestande af fugle. Jagtbart vildt I det åbne land og dermed også indenfor det planlagte projektområde lever vildt i større eller mindre 105 Figur 9-6: Biologiske spredningskorridorer i nærheden af Døstrup Vest. 106 Fiskeørn, rød glente og hjejle er ligeledes rødlistede som ”sårbare”. Dette gælder dog deres status som ynglefugle. Art eller naturtype Lokaliteten er dog ikke egnet for som ynglepads for hverken fiskeørn, rød glente eller hjejle, og da der heller ikke er tale om en vigtig trækrute, forventes projektet ikke at have væsentlig effekt på bestandene af disse arter. Desuden er odder og damflagermus listede som "sårbare". Som det fremgår af kapitlet om bilag IV arter, vil der ikke ske en påvirkning af odder eller damflagermus. 9.3.3 Biologiske spredningskorridorer Som det fremgår af figur 9-6 skal møllerne ikke placeres i et område, der er udpeget til biologisk spredningskorridor i kommuneplanerne. Det nærmeste område er langs ådalene i Simested Å og Døstrup Bæk. Det stemmer godt overens med de observationer, der er gjort på besigtigelsen og ved indsamling af data - at området ikke har rummer væsentlige værdier som levested for arter eller spredningsveje mellem naturområder i landskabet. 9.3.4 Skrotningsfasen Effekter i skrotningsfasen forudses, at være ligeså begrænsede som effekterne i anlægsfasen. Påvirkninger af naturforholdene som følge af projektet vurderes som ikke væsentlige. 9.4 Kumulative effekter Kumulative effekter omfatter i denne sammenhæng påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng med påvirkninger fra andre aktiviteter, Anlægsfasen Driftsfasen Skrotningsfasen Flagermus Ingen effekt Der blev ikke ved undersøgelsen fundet flagermus i området. Det kan dog ikke udelukkes helt, at flagermus af og til findes i området og at enkelte individer dør efter at være kommet for tæt på møllevingerne. Det har ikke betydning på bestandsniveau for de enkelte arter af flagermus. Ingen effekt Odder Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Markfirben Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Lejlighedsvist kan enkelte individer dø efter kollision. Området ligger dog ikke på vigtige trækruter eller i vigtige fugle-områder. Ingen effekt Stor vandsalamander Spidssnudet frø Fugle generelt Enkeltindivider kan dø. Det har ikke betydning på bestandsniveau Enkeltindivider kan dø. Det har ikke betydning på bestandsniveau Ingen effekt. Evt. kortvarig forstyrrelse, hvor lokale fugle flytter sig lidt væk fra området. Rødlistede arter Kortvarig forstyrrelse Lejlighedsvist kan individer dø efter kollision. Ingen effekt Jagtbart vildt Kortvarig forstyrrelse Ingen effekt Ingen eller kortvarig forstyrrelse projekter eller planer, herunder også de eksisterende møller i området ved Døstrup Vest. Formålet med at inddrage de kumulative effekter er at få en helhedsvurdering set i forhold til områdets samlede miljømæssige bæreevne. En systematisk og meningsfuld vurdering af samtlige kumulative effekter m.h.t de nye møller er yderst vanskelig, efter- som projektområdet og dets dyre- og planteliv er under indflydelse af talrige andre påvirkninger, der varierer betragteligt i såvel tid som rum. Aktuelt eksisterer der da heller ikke en standardiseret metodik, der på en meningsfuld måde kan sammenholde betydningen af alle miljøpåvirkninger. 107 Samlet set vurderes det dog, at påvirkningerne i såvel anlægs- som driftsfasen med stor sandsynlighed vil være både tidsmæssigt og arealmæssigt meget begrænsede. Når dertil lægges, at 5 gamle vindmøller fjernes i forbindelse med projektet, må det konkluderes, at projektet kun i yderst begrænset omfang kan siges at bidrage til de samlede miljøpåvirkninger og trusselsbilledet for naturværdierne i det område, hvori møllerne stilles op. 9.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Tabel 9-2: Samlet oversigt over påvirkninger af natur. EMNE Anlægsfasen PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Natura 2000-områder 1 9 km til nærmeste Natura 2000-område. Bilag IV-arter og bilag I-fuglearter, frederede, truede og sjældne arter 1 Natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 Anden natur 1 Ikke fund af arter omfattet af særlig beskyttelse – arter af flagermus kan forekomme sporadisk, men disse vil ikke påvirkes af anlægsarbejderne. Enklete individer af spidssnudet frø og stor vandsalamander kan omkomme i anlægsfasen Ingen fysisk påvirkning af § 3 natur. 1 Midlertidige forstyrrelser af fugle og pattedyr vil sandsynligvis forekomme. Natura 2000-områder 1 Bilag IV- og bilag I-fuglearter, fredede, truede og sjældne arter 1 Natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 1 Anden natur 2 Ingen påvirkning af Natura 2000områder pga. afstand til disse. Ikke fund af arter omfattet af særlig beskyttelse i det område, der berøres af mølleprojektet. Arter af flagermus kan forekomme sporadisk, og sjældne kollisioner med møllerne kan ikke helt afvises. Møllerne i drift påvirker ikke hverken § 3 natur eller anden natur, idet mølle og adgangsveje placeres på dyrkede arealer. En mindre grad af fortrængning af eventuelt tilstedeværende svaner, gæs og hjejler kan ikke udelukkes. Risiko for sjældne kollisioner for fugle. Driftsfasen SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 108 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 10 Overfladevand og grundvand Dette kapitel om vandmiljøet omfatter mulige påvirkninger af overfladevand – vandløb, søer, kystvande og grundvand. 10.1 Metode Der foretages en generel beskrivelse af vandmiljøet og en mulig direkte og indirekte påvirkning fra projektområdet. Som udgangspunkt anvendes data fra Danmarks Miljøportal /1/ og vandplanen for Limfjorden /2/. 10.2 Eksisterende forhold På figur 10-1 ses beskyttede vandløb og søer i nærheden af Døstrup Vest. Nærmeste vandløb er Simested Å, der løber ca 1,5 km vest for møllerne og Skørbæk, der løber ca. 1 km nord for møllerne og har udløb i Simested Å . Simested Å afvander til Hjarbæk Fjord og er dermed en del af hovedvandopland Limfjorden. I statens vandplan for hovedvandopland Limfjorden har Simested Å og Skørbæk målsætningen ”god økologisk tilstand”. Målsætningen er opfyldt for Skærbæk men ikke for denne strækning af Simested Å, som har moderat økologisk tilstand. Der er ingen målsatte søer indenfor projektområdet, men der findes ét vandhul, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (større end 100 m 2). Vandhullet ligger tæt på en eksisterende og kommende mølle. Projektområdet ligger relativt højt i terrænet, uden for lavbundsområder med høj grundvandsstand. Jordtypen er morænsand ved to af møllerne og smeltevandssand i den resterende del af projektområdet, jf. figur 10-2. Projektområdet ligger ovenpå et grundvandsmagasin med drikkevandsinteresser (OD område), jf. figur 10-3. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller nitratfølsomme indvidningsoplande (NFI) i området, og de nærmeste drikkevandsboringer ligger ca. 5 km væk ved Døstrup. Ifølge vandplanen for Limfjorden og Vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller /3/ er der ingen retningslinjer eller krav om redegørelser for byggeaktiviteters påvirkning af grundvandet i OD områder, men forurening skal undgås. I anlægsfasen skal der fjernes en eksisterende mølle og støbes nyt fundament meget tæt på et eksisterende vandhul. I forbindelse med anlægsarbejdet vil man kunne undgå at grave i vandhullet eller foretage andre ændringer af tilstanden i vandhullet. Der vurderes derfor ikke at være behov for en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. 10.3 Vurdering 10.3.1 Anlægsfasen På grund af den relativt store afstand til vindmølleområdet vil projektet ikke kunne påvirke vandkvaliteten eller naturværdierne i vandløbene i hverken anlægs- eller driftsfasen. Da grundvandet står ca. 10 meter under terræn i området, bliver der ikke behov for en grundvandssænkning i forbindelse med støbing af fundamenter, og dermed opstår der heller ikke risiko for forurening med okkerholdigt vand. Heller ikke i et median klimascenarium i 2021-2050, hvor der forventes en stigning i grundvandstanden på ca. 1 meter i området som følge af mere nedbør, vil der være påvirkning af grundvandet. 109 Figur 10-1: Oversigtskort over vandløb og søer vist med placering af de 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest. 110 Figur 10-2. Jordarter i projektområdet med placering af de 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest 111 Figur 10-3: Oversigtskort over drikkevandsinteresser vist med placering af de 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest. 112 10.3.2 Driftsfasen I driftsfasen under normale forhold vil der ikke være en påvirkning af grundvand. Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie‐ eller hydraulikslanger og ‐rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen, så der ikke sker forurening af grundvandet. Der kan være risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøre‐ og kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende, at der er rutiner for servicering, herunder, at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening. Jordtypen omkring møllerne er sand, som væsker relativt nemt kan sive igennem ned til grundvandet. I forbindelse med skrotning af de eksisterende møller og om 20-25 år af de nye møller bør afviklingsplanen indeholde vilkår om sikring mod tab og opsamling af væsker, der kan forurene jord og grundvand. Tabel 10-1: Samlet oversigt over påvirkninger af overfladevand og grundvand. EMNE Anlægsfasen PÅVIRKNING Støbning af fundament 1 Transport af materialer 1 Opstilling af møllerne 1 SÆRLIGE FORHOLD Ikke behov for grundvandssækning Driftsfasen Oliespild fra møllen Oliespild ved servicering 1 1 Forurening af grundvand og overfladevand 1 Oliespild opsamles i mølletårnet Servicevogne udstyret med opsamlingskapacitet Ingen påvirkning SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 10.4 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Projektet vurderes samlet set ikke at have en væsentlig påvirkning på hverken overfladevand eller grundvand. 10.3.3 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter med andre anlæg. 113 11 Støj Støj fra vindmøller opstår ved drift af møllensgenerator samt fra vingernes bevægelse gennem luften. Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne og af klimatiske forhold som vindretning og -hastighed, temperatur, lufttryk og -fugtighed samt af de tekniske forhold ved vindmøllen. Støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, men med høje vindhastigheder vil baggrundsstøjen overstige vindmøllestøjen. Der er fastsat støjgrænser for vindhastighederne 6 og 8 m/s. Disse støjgrænser gælder udendørs. Endvidere er der fastsat støjgrænser for den lavfrekvente støj. Grænseværdierne for lavfrekvent støj gælder indendørs i beboelser ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Støj vil kunne forekomme i anlægsfasen under transport af byggematerialer og under anlægsarbejderne i forbindelse med opstilling af vindmøllerne. Figur 11-1: Illustration af støjniveauer ved forskellige støjkilder (Delta). 114 11.1 Metode Der er gennemført en vurdering af støjpåvirkningen i driftsfasen ved udendørs opholdsarealer i tilknytning til beboelser i det åbne land. Endvidere er der beregnet lavfrekvent støj for disse beboelser. Støjbelastningen i driftsfasen er beregnet ud fra de i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om støj fra vindmøller" metoder og holdt op imod de heri foreskrevne krav. Beregninger er udført i WindPro version 2.9.282. Støjgrænserne fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller gælder for alle vindmøller. Beregningerne medtager derfor støjen fra de eksisterende vindmøller i området for at dokumentere, at den samlede støj ikke overskrider støjgrænserne. 11.2 Eksisterende forhold For de eksisterende vindmøller i området er anvendt data fra vindmøllebekendtgørelsens bilag 1, der indeholder generelle data for støjudsendelse fra ældre vindmøller. De eksisterende møller, der skal indgå i beregningen, er 5 Vestas V 90 møller ved Døstrup med en totalhøjde på 125 meter, én Vestas 55/8 55 KW mølle med en totalhøjde på ca. 25,5 meter samt én Nordtank 150, 150 KW mølle med en totalhøjde på ca. 44,5 meter. De 5 eksisterende Vestas 600 KW møller med en totalhøjde på 68,5 meter, der står i projektområdet, indgår ikke i støjberegningen af de 5 nye vindmøller. Det skyldes, at forudsætningen for opstilling af de 5 nye møller er, at disse skrottes, inden de nye møller kan sættes i drift. Der er dog foretaget en beregning af støj og lavfrekvent støj fra de 5 eksisterende møller, så støj fra vindmøller i projektforslaget kan sammenlignes med 0-alternativet på den enkelte nabobeboelse, jf. Tabel 11-2. Der er ikke planlagt andre vindmølleområder i nærheden af projektområdet. 11.3 Skrotning Når vindmøllerne tages ud af drift, skal de fjernes, og den tidligere tilstand i området skal genoprettes. Nedtagning og bortskaffelse af de 5 eksisterende møller og de 5 nye møller om 20-25 år skal ske efter en afviklingsplan godkendt af Energistyrelsen. Kravene til nedtagningen er ikke kendt, men støjbelastningen i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne vil som for anlægsfasen afhænge af afstanden til møllerne og adgangsveje samt aktiviteternes omfang. 11.4 Vurdering 11.4.1 Anlægsfasen I anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Rosbjergvej, hvor der etableres en ny fælles adgangsvej til de 5 møller. Adgangsvejene er beskrevet i kapitel 4. I anlægsfasen vil støjfølsomme anvendelser i nærheden af adgangsvejene blive belastet af støj fra tunge transporter. Da der er tale om en belastning af begrænset varighed med et begrænset antal transporter pr. dag og med aktiviteter hovedsagelig i dagtimerne, vil støjbelastningen medføre begrænsede gener for naboerne. Støj fra entreprenørmaskiner udgør erfaringsmæssigt 40 dB(A) i en afstand af 300 m og er derfor ikke en væsentlig støjbelastning for nabobeboelser. 11.4.2 Driftsfasen De lovmæssige grænser for støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen ikke overstige de grænseværdier, der fremgår af tabel 11-1. Belastningen af de nærmeste boliger og andre støjfølsomme anvendelser afhænger af afstanden til møllerne, placering af montageveje og aktiviteternes omfang. Fundamentets præcise udformning afhænger af jordbundsforholdene, der hvor vindmøllen opsættes. Dette afklares endeligt i detailprojekteringen på baggrund af de geotekniske undersøgelser, men det forventes ikke, at der skal pælefunderes. Anlægsperioden forventes at vare 3-5 måneder. 115 Tabel 11-1: Støjgrænser for vindmøller Nabobeboelser i det åbne land (1) Områder til støjfølsom arealanvendelse (2) Lavfrekvent støj Vindhastighed 6 m/s 42 dB(A) Vindhastighed 8 m/s 44 dB(A) 37 dB(A) 39 dB(A) 20 dB(A) 20 dB(A) Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller indenfor projektområdet og andre vindmøller i området, som kan bidrage med vindmøllestøj til naboerne. Nabobeboelser i det åbne land er al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. Grænseværdien gælder i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer, højst 15 m fra beboelser i det åbne land. Områder til støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Den lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelser i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse må ikke overstige 20 dB(A) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Der er udført støjberegninger, hvor støj fra de 5 nye vindmøller samt støj fra fortsat driftede vind møller indgår. 116 Støjberegningerne er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen. Beregningerne er for følgende vindmølletyper, hvor det er forudsat, at de 5 eksisterende Vestas V47 660/200 vindmøller ved Døstrup Vest er skrottet som planlagt. Kildestyrken for de 5 nye Siemens SWT-3,2-113 vindmøller er: Vindhastighed 6 m/s: LWA=103,9-104,3 dB(A), lavfrekvent støj 95,2-95,4 dB(A) Vindhastighed 8 m/s: LWA=105,0-106,0 dB(A), lavfrekvent støj 96,0-96,5 dB(A) Den eksisterende mølle nordvest for projektområdet er er typen Nordtank 150 kW. Kildestyrken for vindmøllen er: Vindhastighed 6 m/s: LWA=97,4 dB(A), lavfrekvent støj 85,4 dB(A) Vindhastighed 8 m/s: LWA=98,1 dB(A), lavfrekvent støj 86,9 dB(A) Den eksisterende vindmølle sydøst for projektområdet er af typen Vestas, model 55/8 55 kW. Kildestyrken for vindmøllen er: Vindhastighed 6 m/s: LWA= 94,6 dB(A), lavfrekvent støj 75,4 dB(A) Vindhastighed 8 m/s: LWA= 95,0 dB(A), lavfrekvent støj 76,6 dB(A) De 5 eksisterende vindmøller nordøst for planområdet ved Døstrup er typen Vestas V90 3,0 MW. Vindhastighed 6 m/s: LWA= 101,0-104,1 dB(A), lavfrekvent støj 90,7-92,4 dB(A) Vindhastighed 8 m/s: LWA= 103,0-105,0 dB(A), lavfrekvent støj 92,5-95,0 dB(A) Resultaterne af beregningerne for både "almindelig" støj og lavfrekvent støj ved opstilling af 5 nye Siemens SWT-3,2-113 vindmøller er præsenteret på støjudbredelseskort og i tabelform. Støj ved 6 m/s og 8 m/s fremgår af figur 11-2 og 11-3, mens lavfrekvent støj ved 6 m/s og 8 m/s fremgår af figur 11-4 og 11-5. Beregningsforudsætninger m.m. fremgår af bilag 1, hvor støjudbredelseskortene også kan ses mere tydeligt. Ingen af de beregnede støjniveauer overskrider grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s på hhv. 42 dB(A) og 44 dB(A). De højeste støjniveauer er beregnet ved nabobeboelse I, der ligger syd for vindmølleområdet ved Løgstørvej. Støjniveauet ved en vindhastighed på 6 m/s er beregnet til 41,9 dB(A) og ved en vindhastighed på 8 m/s til 43,2 dB(A). Ved denne ejendom er det beregnede støjniveau således tæt på grænseværdierne men stadig under. Ved de fleste andre ejendomme ligger støjniveauet flere decibel under støjgrænserne både ved 6 og 8 m/s. Den beregnede lavfrekvente støj er også højest på nabobebeboelse ”I” med 19,2 dB(A) ved 8 m/s. Dermed ligger det under grænseværdien på 20 dB(A). De nationale støjgrænser for nabobebeboelse er overholdt overalt. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af nabobeboelser med støj fra vindmøllerne. I forhold til 0-alternativet (hvis de nye møller ikke opstilles og de 5 eksisterende møller fortsætter i drift) vil både ”almindelig støj” og lavfrekvent støj støjen øges med nogle få dB(A) på 12 ud af de beregnede 18 ejendomme. På 2 ejendomme vil støjen være uændret og på 4 ejendomme vil den reduceres lidt. Der sker således en forskydning af støjen mellem de enkelte nabobeboelser. Støjkort for ”almindelig” støj ved 8 m/s og lavfrekvent støj fremgår af figur 11-6 og 11-7 og kan også ses i bilag I. Modene pitch-regulerede vindmøller er designet til at optimere vindmøllens ydelse til en given situation og lokalitetet og dermed udnytte vinden bedre. Der har været udtrykt bekymringer i befolkningen for, at vindmøllerne støjer mere ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s, hvor støjkravene er gældende i Danmark. DELTA har derfor undersøgt støjen fra forskellige vindmøller i Danmark for Miljøstyrelsen ved forskellige vindhastigheder /1/. I alt er der medtaget 74 målinger af vindmøllestøj, som DELTA har udført siden 2010, herunder fra store møller som dem, der planlægges opstillet ved Døstrup Vest. I undersøgelsen sammenlignes også målt støj fra møller med og uden støjreduktion. Målingerne er foretaget i henhold til bekendtgørelserne ved en måling af lydtrykket på en cirkulær plade placeret direkte på jorden i en afstand svarende til højden på vindmøllen. På baggrund af det målte lydtryk kan kildestyrken beregnes. Kildestyrken er udgangspunktet for beregningerne af støjniveauet hos naboerne. Konklusionen er, at generelt stiger kildestøjen fra de lavest målte vindhastigheder på 4-5 m/s op til ca. 7 m/s, hvorefter støjen ved højere vindhastigheder typisk enten er konstant eller let faldende. Det konkluderes også, at der ikke er minima i vindmøllernes kildestyrker omkring de to vindhastigheder 6 og 8 m/s. Kildestyrken ved let vind (4-5 m/s) og kraftig vind (10 og 11 m/s) er ikke væsentlig forskellige for vindmøller i standardindstilling og støjreducerede vindmøller, mens de typisk er 2 dB(A) lavere for støjreducerede møller ved vindhastigheder på 6-8 m/s. Man kan derfor konkludere, at hvis vindmøller er støjreducerede som vindmølle 2 i indeværende projekt, vil det også give sig udslag i støjreduktion ved de kritiske vindhastigheder på 6 og 8 m/s, hvor nabobeboelser potentielt kan generes mest af støj. 117 Tabel 11-2: Oversigt over beregnede støjniveauer i dB(A) ved nabobeboelser ved opstilling af 5 nye Siemens SWT-3,2-113 møller (inkl. støjbidraget fra eksisterende vindmøller i området) og i 0-alternativet (eksisterende forhold). Nabobeboelse med højest beregnet støjniveau er markeret med kursiv. Støjniveauet kan ændres lidt i det endelige projekt ved støjanmeldelsen til kommunerne. NaboBeboelse Nr. Anvendelse Støj dB(A) ved opstilling af 5 nye Siemens SWT-3,2-113 møller Støj dB(A) i 0-alternativ med 5 eksisterende møller Lavfrekvent støj dB(A) ved opstilling af 5 nye Siemens SWT3,2-113 møller Lavfrekvent støj dB(A) i 0-alternativ med 5 eksisterende møller 8 m/s 6 m/s 118 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s A Beboelse i det åbne land 40,4 41,8 34,9 35,6 16,6 18,0 12,1 13,2 B Beboelse i det åbne land 36,6 37,9 33,7 34,5 13,5 15,2 11,2 12,7 C Beboelse i det åbne land 37,4 38,7 35,1 35,8 14,0 15,7 12,2 13,5 D Beboelse i det åbne land 39,1 40,5 39,7 40,4 15,4 16,9 16,0 16,8 E Beboelse i det åbne land 37,6 38,9 39,0 39,6 14,2 15,7 15,5 16,2 F Beboelse i det åbne land 39,2 40,5 40,7 41,4 15,7 17,0 16,9 17,6 G Beboelse i det åbne land 39,5 40,8 40,6 41,3 15,9 17,2 16,9 17,5 H Beboelse i det åbne land 41,2 42,5 41,7 42,4 17,3 18,6 17,8 18,4 I Beboelse i det åbne land 41,9 43,2 39,3 40,0 17,9 19,2 15,7 16,4 J Beboelse i det åbne land 40,6 42,0 32,2 32,9 16,8 18,0 10,1 11,0 K Beboelse i det åbne land 35,4 36,7 27,4 28,2 12,5 13,9 6,6 7,9 L Beboelse i det åbne land 30,6 31,8 23,7 24,6 8,7 10,3 4,0 5,6 M Beboelse i det åbne land 31,7 33,0 25,2 26,1 9,6 11,2 4,8 6,5 N Beboelse i det åbne land 38,9 40,2 31,9 32,7 15,3 16,7 9,4 10,7 O Beboelse i det åbne land 38,8 40,1 39,8 40,5 15,3 16,7 16,2 16,9 P Døstrup (syd) 35,7 37,1 35,3 36,6 12,5 15,7 12,0 15,3 Q Døstrup (nord) 34,5 35,9 33,9 35,2 11,7 14,9 11,0 14,4 T Ferielejligheder 39,1 40,5 31,8 32,6 15,5 16,9 9,4 10,7 Figur 11-2: Støjudbredelseskort (vejledende) ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor støjbidraget fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer grænseværdien. Figur 11-3: Støjudbredelseskort (vejledende) ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor støjbidraget fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer grænseværdien. 119 Figur 11-4: Støjudbredelseskort (vejledende) for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 6 m/s, hvor støjbidraget fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer grænseværdien. 120 Figur 11-5: Støjudbredelseskort (vejledende) for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 8 m/s, hvor støjbidraget fra 7 eksisterende møller indgår i beregningen. Den røde cirkel markerer grænseværdien. Figur 11-6: Støjudbredelseskort ved en vindhastighed på 8 m/s, der viser støjbidraget fra vindmøller under de nuværende forhold. Den røde cirkel markerer grænseværdien. Figur 11-7: Støjudbredelseskort for lavfrekvent støj ved en vindhastighed på 8 m/s, der viser støjbidraget fra vindmøller under de nuværende forhold. Den røde cirkel markerer grænseværdien. 121 11.5 Kumulative effekter Gener af den fremtidige støjbelastning i området afhænger ikke kun af støjen fra de planlagte vindmøller og øvrige møller i omgivelserne, men også af andre støjende anlæg i området, herunder trafik. der ligger nærmere end 100 meter fra motorvej E 45 (f.eks. nabobeboelse D) oplever et støjniveau på ca. Lden 65 dB(A), hvor vindmøllernes støj således også er betydelig lavere end trafikstøjen. Der vurderes ikke at være kumulativ støjeffekt fra øvrige støjende anlæg. 11.5.1 Trafik Den nærmeste større vej er motorvej E 45 øst for vindmølleområdet og Løgstørvej (hovedvej 29) syd for. 11.6 Afværgeforanstaltninger 11.6.1 Anlægs- og skrotningsfase Midlertidige aktiviteter, herunder støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, før aktiviteterne igangsættes. Den korteste afstand mellem hovedvej 29 og nærmeste vindmølle er ca. 300 m. Langs vejen ligger flere boliger. Den korteste afstand mellem E45 og nærmeste vindmølle er ca. 500 meter. Der imellem er der ikke placeret boliger. Den kumulative effekt fra vejtrafikstøjen for boligerne ved hovedvej 29 er vurderet på baggrund af Vejdirektoratets statistik over trafik på rutenummererede veje, 2013. Statistikken angiver trafiktallet for hovedvej 29 ved 4.600 biler i døgnet. Trafiktallet er indsat i beregningsprogrammet N2kR. Ifølge N2kR er støjniveauet fra landevejen ved en hastighed på 80-90 km/time LDEN 67 dB(A) i en afstand af 20 m. LDEN er et udtryk for støjniveauet over et døgn, dag, aften og nat. Derfor vil støjen fra vejen og fra vindmøllerne i perioder kunne høres samtidig for disse boliger. Vejstøjen vil være den dominerende støjkilde for boligerne nærmest vejen. Nabobeboelser, 122 zoner berører ikke projektområdet eller de boliger der ligger inden for vindmøllernes støjudbredelsesområde. Figur 11-8: Miljøstyrelsens kortlægning af støj omkring motorvej E 45 og Løgstørvej ved Døstrup Vest (Lden dB(A)). 11.5.2 Øvrige støjende anlæg I Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommunes kommuneplaner er der fastsat støjkonsekvenszoner omkring flyvestationer, flyvepladser, skydebaner og militære øvelsesområder. Disse støjkonsekvens- Anmeldelsen skal redegøre for anlægsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder anlægsperiodens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår for aktiviteterne, herunder støj. 11.6.2 Driftfasen Når vindmøllerne bliver ældre, kan der opstå rentoner fra møllens lejer, som skal udbedres. Bliver det konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan støjen dæmpes ved at regulere møllerne. Tabel 11-3: Samlet oversigt over påvirkninger med støj. EMNE Anlægsfasen (3-5 måneder) PÅVIRKNING Anlæg af transportveje 1 Nedtagning af eksisterende vindmøller Transport og opstilling af nye vindmøller Driftsfasen (20-25 år) 1 Støj fra vindmøllerne Lavfrekvent støj fra vindmøllerne Servicering 2 2 1 SÆRLIGE FORHOLD Støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner i dagtimer Støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner i dagtimer Støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner i dagtimer Støjkrav overholdt på alle nabobeboelser Støjkrav overholdt på alle nabobeboelser 1 SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 123 12 Lys, skygger og blink En vindmølle kan kaster skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne. Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger af de meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - kan under særlige vejrforhold være til gene for naboer til vindmøller. Reflekser opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. 12.1 Metode 12.1.1 Skyggekast Miljøministeriets vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO Shadow-programmet eller et tilsvarende program. EMD International A/S har udført beregninger i WindPRO Shadow, version 2.9.285. Generne vurderes i forhold til både beboelse, udendørs opholdsarealer og rekreative områder. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet 124 12.3.2 Driftsfase mellem møllen og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere belastningen yderligere. Skyggekast fra møllevinger 12.1.2 Reflektion I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller skal vindmøllevingernes reflektionsforhold angives, og vingerne vil normalt være overfladebehandlet for at opnå et lavt glanstal. Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor påvirkningen ved skyggekast opgøres som det samlede årlige antal timer, en nabobeboelse udsættes for skyggekast i én meters højde indenfor et område på 15 x 15 meter og vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer. Beregningerne er udført ud fra den forventede normalfordeling af møllernes driftstimer og solskinstimer i løbet af året. Omfanget af reflektionsgener vurderes ud fra vindmøllevingernes glanstal. 12.2 Eksisterende forhold Der er en foretaget en beregning af skyggetimer fra de 5 eksisterende møller, så skyggetimer fra vindmøller i projektforslaget kan sammenlignes med 0alternativet på den enkelte nabobeboelse. Der er ikke skyggevirkninger fra andre vindmøller i området ved de aktuelle nabobeboelser i tabellen. Solskinssandsynligheden, der er det gennemsnitlige daglige antal solskinstimer, er vist i tabel 12-1.Hovedresultatet af beregningerne er vist i figur 12-1 og tabel 12-2. De mere detaljerede beregninger og mere tydelige kort er vist i bilag 2. Det vurderes, at der ikke er andre kilder til skyggeog reflektionssgener i området end vindmøller. 12.3 Vurdering 12.3.1 Anlægsfase Der er ingen lys, skygger og blink i anlægsfasen, bortset fra en kort overgang mellem opstilling af møllerne og drift af disse. Tabel 12-1: Gennemsnitlige antal daglige solskinstimer fordelt over året ved Døstrup Vest Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1,52 2,54 4,71 6,60 7,58 7,97 7,48 6,32 5,40 3,58 1,93 1,45 Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men i Miljøministeriets vejledning nr. 9296 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid med WindPRO Shadow programmet eller et tilsvarende program. Figur 12-1: Kort over skyggeudbredelse. Den røde linje viser grænsen for 10 timers reel skyggetid/år. 125 Tabel 12-2: Oversigt over beregnede skyggetimer pr. år i reel skyggetid. Nabo A B C D E F G H I J K L M N O P Q S Antal skyggetimer pr. år i gennemsnit ved opstilling af 5 nye Siemens SWT-3,2-113 møller Antal skyggetimer pr. år i gennemsnit i 0-alternativ med 5 eksisterende møller 12:20 6:44 6:43 12:46 6:11 6:17 6:57 6:03 0:00 8:20 5:26 0:00 0:00 8:19 6:16 0:00 0:00 9:41 0:00 0:00 0:00 5:18 4:11 0:00 0:00 0:00 2:26 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 Mariagerfjord og Rebild Kommuner har fastsat krav om, at ingen nabobeboelser må påføres mere end 10 timers reel skygge om året. Grænseværdien på 10 timer reel skyggetid pr. år eroverskredet ved beregningspunkterne A og D. De 2 ejendomme vil i gennemsnit kunne opleve 12-13 timers skygge om året ved deres bolig, der ligger henholdsvis nord og vest for møllerne, jf. 126 tabel 12-2. Bolig S ligger forholdsvist tæt på grænseværdien med 9:41 timer pr. år. Skyggekalenderne (bilag 2) viser, at skyggerne rammer bolig A i eftermiddagstimerne i december/januar og bolig D om aftenenen i april/maj og august/september. Tabel 12-2 viser også beregningen af antal årlige skyggetimer med de eksisterende 5 møller. De fleste nabobeboelser vil opleve en stigning i antal skyggetimer. Stigningen vil især ske ved ejendom A, B, C, D, F, G H, J, K, N, O og S. På ejendom I falder antallet af skyggetimer fra 2:26 til 0:00. Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne - et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så de 10 timers beregnet reel skyggetid pr. år ikke overskrides på nogen nabobeboelser. Lysafmærkning Af lov om luftfart, § 67a, fremgår, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn uden for de for flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes til Trafikstyrelsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Nærmeste offentlige flyveplads er Randers Flyveplads beliggende ca. 27 km sydøst for mølleområdet. Vindmøller mellem 100 og 150 meter (140 meter i dette projekt) kan forvente krav om markering med konstant lys. Dette lys er en luftfartsafmærkning af hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Trafikstyrelsen har d. 24. november 2014 via e-mail meddelt, at møllerne ved Døstrup Vest skal markeres med lavintensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og møllen skal altid, uanset vingernes placering, være synlig 360° i vandret plan. Det kræver, at der opsættes to lamper på hver mølle. Refleksioner Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Vindmøllevingernes glatte overflade kan give refleksioner. Det skal derfor tilstræbes, at glansen på vingerne bliver så lav som mulig. Glanstal er et udtryk for, i hvilken grad en overflade reflekterer lys. En mat overflade betegnes med et lavt glanstal og en blank overflade med et højt glanstal. Normalt regnes et glanstal på under 30 tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøller ikke anses for et problem. Vindmøllerne har et glanstal på mindre end 30. Det vurderes derfor, at refleksioner fra vindmøllerne ikke vil medføre væsentlige gener for naboerne. Tabel 12-3: Samlet oversigt over påvirkninger fra lys, skygger og blink. EMNE Anlægsfasen Opstilling af møller PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD 12.3.3 Skrotning Skygge- og refleksgener kan opstå, når møllerne er i drift. Der vil ikke være skygge- og refleksgener ved nedtagning af møllerne. 12.4 Kumulative effekter 1 Skyggekast fra vinger og kraner Blink og skyggeeffekt 2 Lysafmærkning af hensyn til luftfart Refleksion af sollys fra møllevinger og tårn 1 Maksimalt 10 timer pr. år i gennemsnit på en nabobeboelse Fast rødt lys på møllehatten 1 Maling med lavt glanstal < 30 Driftsfasen Der er ingen kumulative effekter. 12.5 Afværgeforanstaltninger Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne - et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne når 10 timers reel skyggetid pr. år er nået. Stop af vindmøllerne af hensyn til skyggekast vil medføre et lille produktionstab. SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 127 13 Luftkvalitet og klima Vindmøller er en vedvarende energikilde, idet der ikke anvendes fossile brændsler som olie, naturgas og kul. Elproduktion fra vindmøller kan erstatte eksempelvis elproduktion fra kulkraftværker. Miljø- og klimamæssigt er energiproduktion fra vindmøller en stor gevinst, da den ikke medfører udslip af CO2, SO2, NOx og partikler og lignende /1/. 13.1 Metode I det følgende er udelukkende driftsfasen inddraget, idet vurderingen er, at anlægsfasen vil have en ubetydelig indvirkning på klima og luftforurening. Situationen der vurderes i dette afsnit, er de 5 projekterede vindmøllers indvirkning på klima og luftkvalitet. Der er dog 5 nuværende vindmøller, som skal inddrages i vurderingen. De 5 nuværende vindmøller vil formentlig være i drift 5-10 år mere, hvis der ikke opstilles nye vindmøller. Vurderingen vil derfor være som en nettoeffekt af de 5 nye vindmøller, i forhold til de eksisterende 5 vindmøller, de første 10 år, som et konservativt estimat. De resterende 10 år vil vurderingen baseres på de 5 nye vindmøllers fulde effekt. Vurderingen på klima og luftkvalitet er foretaget udfra en beregning af den reducerede udledning af CO2, SO2, NOX og partikler i vindmøllernes estimerede levetid ved at erstatte andre elproduktionstyper med vindkraft. Beregningerne er udført for den forventede energiproduktion fra forslaget med 5 Siemens SWT-3,2 MW vindmøller. De nye vindmøller 128 har altså en samlet effekt på 16 MW. Produktionen vil være meget afhængig af de givne vindforhold, møllernes højde og størrelse samt deres præcise placering på arealet. Den totale årlige energiproduktion er beregnet af EMD International A/S ved hjælp af et simuleringsprogram WindPRO, som tager højde for disse forhold. Den totale årlige energiproduktion for de eksisterende 5 vindmøller er 5.953 MWh/år. Det skal sammenlignes med en fremtidig årlig elproduktion på 46.040 MWh/år. Bemærk, at der ikke tages højde for den energi der forbruges ved produktion og drift af selve vindmøllerne. En vindmølles levetid er min. 20 år, hvor den vil producere min. 35 gange den energiproduktion, som er anvendt i fremstilling og drift af vindmøllen. I løbet af ca. 6 måneders drift vil en moderne vindmølle have produceret en energimængde, der svarer til energien anvendt i hele dens livscyklus, altså fra fremstilling til bortskaffelse /1/. 13.1.1 CO2 udledning CO2 er den drivhusgas, der globalt set anses som den største årsag til den globale opvarmning. Der udledes også andre stoffer fra energiproduktion, som har egenskaber som drivhusgasser; metan, CH4 og lattergas, N2O. Disse stoffer har endda en stærkere drivhuseffekt end CO2. Et samlet udtryk for emissionen af drivhusgasser angives derfor som såkaldte CO2-ækvivalenter, hvor CH4 og N2O omregnes med henholdsvis en faktor 25 og en faktor 298 /2/. 13.1.2 Luftkvalitet SO2, NOx og partikler er mere lokalt forurenende stoffer, som er både miljø- og sundhedsskadelige. Der er fastsat en grænseværdi for, hvor meget SO2 der må være i luften, da stoffet kan give luftvejsproblemer og ved omdannelse til svovlsyre forårsagetil sur regn. SO2 dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof såsom kul, og udledningen vil overvejende afhænge af rensningsgraden af røggassen fra det pågældende kulkraftværk /3/. NOx er summen af NO og NO2, som dannes ved forbrændingsprocesser. I luften kan NO omdannes til NO2, hvis der er tilstrækkeligt ozon tilstede. NO2 indgår i det danske system for smogvarsling, da den er påvist sundhedsskadelig. Samtidig er NO2 miljøskadelig, da den i luften kan omdannes til salpetersyre, HNO3 og nitrater, NO3-. Disse stoffer kan derefter afsættes på land og øge kvælstofbelastningen på land og i vandmiljøet /4/. Luftforurening af partikler opstår ved forbrændingsprocesser. Partiklerne opdeles i fraktionerne PM10 og PM2,5, som angiver størrelsen af partiklerne. Undersøgelser har vist, at de ultrafine partikler, PM 2,5 er særligt sundhedsskadelige, da de kan trænge dybere ned i lungerne. Forurening med partikler kan forårsage akutte gener som astma og allergi samt mere langsigtede skader som hjertekarsygdomme og lungecancer /5/. Det skal dog bemærkes at lokale og nationale emissioner ikke nødvendigvis kan relateres til luftkvaliteten i samme område. Årsagen er, at luftforurening kan transporteres over store afstande. Især ved høje punktkilder, som kulkraftværker, vil der være en stor fortynding af stofferne i luften, inden de når jordoverfladen /5/. Tabel 13-1: Emissionsopgørelser 2013 fra Energinets miljødeklaration 2013. Begge scenarier er beskrevet i teksten. Emissioner til luft g/kWh i 2013 /17/ El forbrug(1) El kulkraft(2) CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 358 746 CH4 (Metan - drivhusgas) 0,12 0,01 N2O (Lattergas - drivhusgas) 0,005 0,006 Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 363 746 SO2 (Svovldioxid) 0,06 0,08 NOx (Kvælstofilter) 0,24 0,22 CO (Kulilte) 0,14 0,08 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,02 0,01 Partikler 0,01 0,03 Kulflyveaske 11,6 30,4 Kulslagge 3,7 9,6 Afsvovlingsprodukter 5,2 13,7 Tabel 13-2: Oversigt over netto-elproduktionen fra de nuværende vindmøller og de projekterede vindmøller Levetid 5 nuværende vindmøller 5 projekterede vindmøller Netto elproduktion 0-10 år 59.530 MWh 460.400 MWh 400.870 MWh årligt 5.953 MWh 46.040 MWh 40.087 MWh 10-20 år Nedtaget 460.400 MWh 460.400 MWh 13.2 Eksisterende forhold 13.2.1 Emissioner De eksisterende elproducerende anlæg kan opdeles i anlæg, der producerer el til forbrug udfra en blanding af både fossile brændstoffer og vedvarende energikilder samt i anlæg, der producerer el udelukkende på kulkraftværker. I Energinets miljødeklaration for el i år 2013, er angivet de årlige emissioner fra Danmark til luften af drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O samt emissioner af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer SO2, NOx, CO, VOC og partikler. Miljødeklarationen beskriver brændselsforbrug og miljøpåvirkning ved forbrug af én kWh el. Emissionerne er opgjort både for el produceret til forbrug og for el produceret udelukkende på kulkraftværker. I tabel 13-1 ses opgørelsen for 2013 /17/. Restprodukter g/kWh årligt I alt driftsperioden 46.400 MWh 861.270 MWh Ifølge WindPRO vil møllerne på årsbasis være i stand til at producere 46.040 MWh/år21, hvilket beregningerne baseres på.I beregningerne tages der desuden højde for en ”mistet” elproduktion fra de nuværende vindmøller i 10 år. I 13-2 er givet et overblik over disse antagelser og heraf netto el-produktionen. På baggrund af data i tabel 13-1 kan reduktionen i emissioner for de angivne stoffer estimeres ved realisering af de 5 nye vindmøller. Beregningerne tager ikke højde for en eventuel fremskrivning af data ud i fremtiden. 21 EMD International A/S, d. 18.08.2014, simuleringsprogram WindPRO version 2.9.279 129 Beregningerne af den reducerede luftemission er udført for de to mulige emissionsscenarier: 1. Vindmøllernes elproduktion erstatter en nuværende el produceret til forbrug, hvor der anvendes en blanding af fossile brændstoffer og vedvarende energikilder. I dette scenarie kendes altså ikke den præcise produktionstype, som vindmøllerne erstatter. 2. Vindmøllernes elproduktion erstatter en nuværende el produceret udelukkende på kulfyrede kraftværker. I 2013 blev 38% af den danske el produceret ved kulkraft. I tabel 13-3 og 13-4 ses resultatet af beregninger af de emissionsreduktioner, der vil realiseres ved etablering af de 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest. Tabel 13-3 angiver beregningsresultaterne for emissionsreduktioner på ét år, hvor data for 0-10 års driften er anvendt som et konservativt estimat. Tabel13-4 angiver beregningsresultaterne for emissionsreduktioner, hvor der er taget højde for de eksisterende vindmøller, som angivet i tabel 13-2. Den 20 årige driftsperiode er garanteret af vindmølleproducenten. Emissionsberegningerne i de to scenarier viser en markant forskel i niveauet af drivhusgasser og miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der potentielt kan reduceres. Kulkraftværker udleder mindst dobbelt så meget CO2 som elproduktion til forbrug, i det der udelukkende er tale om afbrænding af fossile brændstoffer, hvor i mod elproduktion til forbrug også inkludere en andel af el produceret af vedvarende, CO2neutrale kilder. kulkraftværkerne er installeret med effektive rensningsmetoder af røggassen, hvor bl.a. 130 Tabel 13-3: Emissioner til luft i ton pr. år, som reduceres ved vindmølleprojektet ved Døstrup Vest (de vurderede parametre er vurderet som de væsentlige ift. klima og luftpåvirkning). Tabel 13-4: Emissioner til luft i ton på 20 år, som reduceres ved vindmølleprojektet ved Døstrup Vest (de vurderede parametre er vurderet som de væsentlige ift. klima og luftpåvirkning). Scenarie 1. El forbrug 2. El kulkraft Scenarie 1. El forbrug 2. El kulkraft CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 14351 29905 CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 303634 632712 CH4 (Metan - drivhusgas) 4,810 0,401 CH4 (Metan - drivhusgas) 101,78 8,481 N2O (Lattergas - drivhusgas) 0,200 0,241 N2O (Lattergas - drivhusgas) 4,241 5,089 Drivhusgasser i alt (CO2ækvivalenter) 14552 29905 Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 307875 632712 SO2 (Svovldioxid) 2,405 3,207 SO2 (Svovldioxid) 50,89 67,85 NOx (Kvælstofilter) 9,621 8,819 NOx (Kvælstofilter) 203,6 186,6 CO (Kulilte) 5,612 3,207 CO (Kulilte) 118,7 67,85 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,802 0,401 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 16,96 8,481 Partikler 0,401 1,203 Partikler 8,481 25,44 Restprodukter Restprodukter Kulflyveaske 465,0 1218,7 Kulflyveaske 9838,4 25783 Kulslagge 148,3 384,8 Kulslagge 3138,2 8142,1 Afsvovlingsprodukter 208,5 549,2 Afsvovlingsprodukter 4410,3 11620 SO2 og NOX fjernes effektivt fra røgfanen. Udledningen af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer SO2 og NOx er derfor omtrent samme niveau for el produceret ved forbrug og for el produceret udelukkende på kulkraftværker. 13.3 Vurdering af driftsfasen 13.3.1 CO2 udledning Ved etablering af 5 nye vindmøller ved Døstrup Vest vil der opnås en besparelse på 14.552 ton CO2 ækvivalenter på et år, når driften af vindmøllerne sammenlignes med el produceret til forbrug (scenarie 1). Over den 20 årige driftsperiode vil der i alt være en besparelse på 307.875 ton CO2 ækvivalenter. Hvis vindmøllerne i stedet erstatter elproduktion udelukkende fra kulkraftværker (scenarie 2), vil den årlige besparelse i CO2 ækvivalenter være 29.905 ton, som i den 20 årige driftsperiode svarer til en besparelse på 632.712 ton CO2 ækvivalenter. Ifølge Energistyrelsens nøgletal for 2012, udleder en indbygger i Danmark 7,9 ton CO2 om året /18/. Den totale CO2 besparelse opnået i vindmøllernes levetid svarer dermed til 1.950 danskeres udledning af CO2 for scenarie 1 og 4.005 danskeres udledning af CO2 for scenarie 2. Med disse tal er dog forudsat, at indbyggerne har et forbrug svarende til nøgletallet fra 2012. I projektområdet Døstrup Vest er det planlagt, at 4 af de nye vindmøller placeres i Rebild Kommune og 1 placeres i Mariagerfjord Kommune. Det er dog ikke fastlagt, hvorledes elproduktionen mellem kommunerne bliver fordelt og dermed kan CO2 besparelsen for de respektive kommuner ikke tydeligt afklares. Overordnet vil de projekterede vindmøller ved Døstrup Vest bidrage til opfyldelse af både Rebild og Mariagerfjords kommunale klimamål om øgning af elforsyning fra vedvarende energikilder, reduktion af drivhusgasudledningen samt mere konkrete politiske mål. De nye vindmøller ved Døstrup Vest vil også kunne bidrage til både nationale og europæiske klima- og energipolitiske målsætninger, jævnfør kapitel 4 i denne VVM redegørelse. 13.3.2 Luftkvalitet Hvis de 5 projekterede vindmøller erstatter el produceret ved forbrug eller el produceret ved kulkraft, vil SO2 emissionen reduceres med henholdsvis 2,4 og 3,2 ton årligt og i alt henholdsvis 50,9 og 67,9 ton SO2 over 20 år. Såfremt de 5 projekterede vindmøller erstatter el produceret ved forbrug eller el produceret ved kulkraft, vil NOx emissionen reduceres med henholdsvis 9,6 og 8,8 ton årligt og i alt henholdsvis 204 og 187 ton NOx over 20 år. 13.5 Afværgeforanstaltninger Endeligt, hvis de 5 projekterede vindmøller erstatter el produceret ved forbrug eller el produceret ved kulkraft, vil emissionen af partikler reduceres med henholdsvis 0,4 og 1,2 ton årligt og i alt henholdsvis 8,5 og 25 ton partikler over 20 år. 13.6 Ikke-teknisk resumé af kapitlet luftkvalitet og klima Vindmøllerne vil altså bidrage til en bedre luftkvalitet, både med hensyn til SO2, NOx og partikler. Bidraget er dog beskedent, da reduktionen er en forsvindende del af den samlede emission af de pågældende stoffer til luften. Årsagen er, at elproduktionen udgør en lille andel af den totale udledning af SO2, NOx og partikler i Danmark. Desuden kan man ikke koble en lokal reduktion i emissionerne tilen bedre luftkvalitet i det samme geografiske område, da stofferne opblandes i atmosfæren og transpores overlandegrænser. Emissionstallene for SO2, NOx og partikler afspejler iøvrigt, at der i dag er yderst effektive røgrensningsmetoder på elproducerende anlæg i Danmark, der fjerner netop disse stoffer fra røggassen /19/. 13.4 Kumulative effekter Det vurderes, at der ikke er kumulative effekter overfor klima og luftforurening ved realisering af Døstrup Vest vindmøllerne. Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til klima og luftforurening, da de projekterede vindmøller ved Døstrup Vest udelukkende har en positiv indvirkning på disse forhold. Vindmølleprojektet ved Døstrup Vest er blevet miljøvurderet i forhold til klima og luftforurening. Da vindkraft er en vedvarende energikilde, som udleder hverken drivhusgasser eller miljø- og sundhedsskadelige stoffer, vil påvirkningen af klima og luft udelukkende være postiv. Der er regnet på en reduktion i i CO2 ækvivalenter som udtryk for klimagevinsten ved nedtagning af de 5 eksisterende vindmøller og opstilling af 5 nye vindmøller. Desuden er der regnet på projektets indvirkning på udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som SO2, NOx og partikler.. De reducerede udledninger af CO2, SO2, NOx og partikler er bestemt ved to scenarier; ét hvor vindmøllerne har erstattet el produceret ved forbrug og ét hvor vindmøllerne har erstattet el udelukkende produceret på et kulkraftværk. Årsagen er, at det ikke kan afgøres hvilken type elproduktion vindmøllerne vil erstatte ved realisering af projektet. De resulterende besparelser i CO2 ækvivalenter er årligt ca. 14.550 ton for el produceret ved forbrug og ca. 29.900 ton for el produceret ved kulkraft. I vindmøllernes levetid på min. 20 år giver det samlet set henholdsvis en reduktionpå ca. 307.875 og 632.710 ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til mellem 1.950 131 og 4.005 danskeres udledning af CO2 i samme periode. Der er altså en væsentlig klimagevinst ved at opstille de 5 nye vindmøller, selvom det vil medføre at 5 eksisterende vindmøller nedtages. Projektet vil samtidig være med til at opfylde kommunale, nationale og internationale klimamål. Besparelsen i udledning af SO2, NOx og partikler er mere beskeden, hvilket skal ses i lyset af, at der er effektive røgrensningssystemer på andre anlæg til energiproduktion, herunder kulkraftværker, og at elproduktionen er en mindre andel af de samlede kilder til stoffernes tilstedeværelse i luften. Tabel 13-5: Samlet oversigt over påvirkninger af luftforurening og klima. EMNE Anlægsfasen Bygge- og anlægsaktiviteter PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD 1 Midlertidige gener ved emissioner fra maskinel, som vurderes at være af uden betydning for den samlede miljøvurdering ift. klima og luftforurening. Klima CO2 reduktion 1 Luftkvalitet 1 Der vil være en markant reduktion i udledningen af drivhusgasser, angivet i ton CO2 –ækvivalenter. En væsentlig positiv klimaeffekt. Reduktion i emission af miljø- og sundhedskadelige stoffer som SO2, NOx og partikler. Driftsfasen SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 132 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 14 Råstoffer, affald og forurenet jord 14.1 Metode 14.1.1 Forurenet jord For at beskrive den eksisterende jordforurening, er der indhentet oplysninger om V1 og V2 kortlagte områder samt områder der er områdeklassificerede (f.eks. områder i byzone). Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der foreligger dokumentation, i form af analyser, for, at der på arealet er en jordforurening. Jordforureningen skal være af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have en skadelig virkning på mennesker eller miljø. Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Når/hvis kommunen har kendskab til jordens forureningsgrad på områdeklassificerede lokaliteter, kan der fastlægges analysefrie områder, hvor jordflytninger stadig er anmeldepligtige, men er fritaget for analyser. Hvis området er kategori 1 (dvs. at den betragtes som uforurenet), kan jorden anvendes frit (dog skærpede krav ved anvendelse i særlige naturområder og på landbrugsjord), hvis området er kate- gori 2, betragtes jorden som lettere forurenet. Kategoriseringen sker på baggrund af en konkret analyse af jord fra et specifikt områdeklassificeret sted. Kategorierne har ikke noget med kortlægning på vidensniveau 1 og 2 at gøre. Herudover er potentielle øvrige kilder til lokal jordforurening beskrevet. 14.1.2 Råstoffer og affald Oplysningerne tager udgangspunkt i den tekniske beskrivelse og er derfor generelle. 14.2 Eksisterende forhold 14.2.1 Forurenet jord Som det fremgår af figur 14-1 er der ikke registreret jordforurening i det område hvor møllerne skal rejses. Nærmeste område ligger ca. 1 km nordøst for projektområdet ved Volstrup. 14.3 Vurdering 14.3.1 Anlægsfasen Forurenet jord Hvis der i forbindelse med gravearbejde i anlægsfasen findes forurenet jord, skal arbejdet stoppes og kommunen underrettes for afgørelse om videre tiltag vedrørende forureningen. Dette er et krav i henhold til jordforureningslovens § 71. Der er også krav om, at arbejdet ikke må genoptages, før tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Uforurenet jord, der ikke stammer fra kortlagte arealer, offentlig vej eller arealer i byzone, må flyttes uden anmeldelse til kommunen. Råstoffer Vindmøllers energibalance i deres samlede levetid vurderes gennem en livscyklusanalyse (LCA), der omfatter energiforbrug og anden påvirkning ved produktion, opstilling, løbende drift og bortskaffelse, når vindmøllen ikke kan eller skal producere længere. I en sådan analyse indgår råvarer til vindmøllens komponenter samt energiforbrug ved produktion, transport, drift og bortskaffelse som en negativ påvirkning af miljøet. På den positive side tæller vindmøllens samlede elproduktion og de genanvendelige materialer. Fremstilling af råvarer til vindmøllen og produktion af møllen påvirker miljøet negativt. Møllens produktion af energi og den store procentdel af møllen, der kan genanvendes (ca. 80 %), har derimod en positiv indvirkning på miljøet. Vindmøllen vil i løbet af de 20-25 år typisk producere mere end 35 gange den energiproduktion, der medgår til fremstilling og drift m.v. af vindmøllen. En moderne MW-vindmølle vil være 6-7 måneder om at producere den energi, der i alt anvendes til fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse. 133 Figur 14-1:Oversigtskort med kortlagte jordforureninger i vindmølleområdet ved Døstrup Vest. 134 Der vil være behov for betydelige mængder råstoffer i anlægsfasen til konstruktion af de 5 vindmøller samt adgangsveje til disse, både de permanente og de midlertidige. Møllekomponenter som mølletårn, nacelle og rotor består hovedsageligt af stål. Rotoren, der udover navet består af 3 vinger, indeholder også glasfiber og kulfiber. Vindmøllen indeholder desuden forskellige typer af olie. Mængderne af olie afhænger af mølletypen, Vindmøllerne placeres på et fundament af armeret beton. Permanente adgangsveje etableres med en belægning af stabilgrus. Til hver mølle skal der bruges ca. 75 tons stål til tårnet, 145 tons fiberglas og støbejern til rotor og nacelle, 600 m3 beton og 50 tons armering til fundamentet. Hertil komme yderligere materialeforbrug til Tabel 14-1: Materialeforbrug (ca. angivelser) til 1 Siemens SWT-3,2-113 MW mølle og i alt for 5 møller. Stål Fiberglas og jern til rotor og nacelle Armeret beton Jernarmering Grus og sand til veje m.m. 1 mølle 75 ton I alt 5 møller 375 ton 145 ton 2.900 ton 600 m3 3.000 m3 50 ton 300 ton 1,5 km adgangsveje samt kranpladser og arbejdsområder. de forskellige elektroniske dele samt kabler og øvrige komponenter i møllen. Adgangsvejene skal som udgangspunkt være grusveje. Gruset skal have en maksimal partikelstørrelse på 32 mm. Der skal bruges grus til ca. 1,5 km nye veje. Det er ikke muligt at vurdere mængden af grus på nuværende tidspunkt. Herudover skal der bruges materialer til at lave en kranplatform og oplagspladser til f.eks. nacellen og vingerne. Det samlede anslåede materialeforbrug kan ses i tabel 14-1. møllerne vil der blive lavet en afviklingsplan som beskrevet i den tekniske beskrivelse.Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v. Affald Der vil blive produceret affald i forbindelse med produktion af de enkelte mølleelementer. Siemens og Vestas har lavet et såkaldt Grønt Regnskab for ressourcer og affaldsproduktion ved produktion af vindmøller, som kan ses på f.eks. Vestas hjemmeside www.vestas.dk. 14.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være nogen kumulative effekter. 14.5 Afværgeforanstaltninger Ingen behov 14.3.2 Driftsfasen I driftsfasen er materialeforbruget meget begrænset og omhandler kun udskiftning af olie, kølevæske og sliddele på møllen. 14.3.3 Skrotning Vindmøllerne har en forventet levetid på 20-25 år. Efter endt levetid nedtages møllerne og materialerne genanvendes. Materialer der ikke umiddelbart kan genanvendes, skal bortskaffes efter de til den tid gældende regler. Møllevingerne adskiller sig ikke væsentligt fra andre plast artikler fra en husholdning, og kan derfor opskæres og forbrændes. Der er endvidere opbygget en industri i Tyskland hvor gamle glasfiber vinger neddeles, så de kan udnyttes i cementproduktion. I forbindelse med nedtagning af 135 Tabel 14-2: Samlet oversigt over påvirkninger af råstoffer, affald og forurenet jord. EMNE Anlægsfasen PÅVIRKNING SÆRLIGE FORHOLD Jord 1 Ingen lokaliseret forurenet jord Veje og kranpladser 1 Stabilgrus Materialer til møllerne 1 Stål, glasfiber m.m. Fundamenter 1 Armeret beton Vedligeholdelse og service Skrotningsfasen 1 Reservedele, olie, m.m. Fundament Møllevinger og mølletårn Kabler 1 1 1 Genbruges Genbruges Genbruges Driftsfasen SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 136 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 15 Overvågning 15.1 Planforhold Som der er redegjort for i kapitel 4 (Lov og plangrundlag), udgør oplysningerne om anlæggets etablering og indretning samt vurderingerne i nærværende redegørelse, grundlaget for fastlæggelsen af de planmæssige rammer i kommuneplantillægget og lokalplanen. Planområdet og anlægget bliver dermed omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, vilkår i VVM-tilladelsen og bestemmelser i lokalplanen. Endvidere indgår der jf. § 9, stk. 2 og § 11 i miljøvurderingsloven også overvågning af de væsentligste miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse. Som udgangspunkt vil det være relevant, at overvågningsprogrammet tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og forventede negative og positive væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommunen gennemfører allerede en lang række overvågninger af forskellig karakter, og med baggrund i dette vil det ofte være muligt at basere overvågningen på de oplysninger, som myndighederne får i forbindelse med det løbende tilsyn, der følger af de givne tilladelser og godkendelser. Planmyndigheden fører tilsyn med overholdelse af vilkår i VVM-tilladelsen og udfører almindelig overvågning af, at de planmæssige rammer i kommunens planområder overholdes. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse og efterfølgende miljøtilsyn af anlægget, udarbejdelse af byggetilladelse og byggetilsyn med anlægget, samt i forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser til og efterfølgende tilsyn vil, de ansvarlige myndigheder indenfor de enkelte områder, overvåge, at anlægget og de nødvendige tilslutninger etableres indenfor rammerne af den fastlagte planlægning for området. Udover dette er det vurderet, at der ikke er behov for overvågning. 15.2 Miljøforhold – herunder støj og skyggepåvirkninger I VVM-tilladelsen vil der blive fastsat vilkår i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger, som også ligger til grund for nærværende VVM-redegørelse og miljøvurdering, der skal sikre det omgivende miljø både med hensyn til støj og skyggepåvirkninger. Overholdelse af vilkårene overvåges ikke systematisk, men hvis kommunen eller borgere har mistanke om, at støjkravene ikke er overholdt, kan kommunen pålægge bygherre kontrolmålinger af støj med bistand fra et uafhængigt konsulentfirma, der kan udføre akkrediterede støjmålinger. Såfremt kravene ikke er overholdt kan kommunen påbyde bygherre at foretage de nødvendige støjreduktioner eller ophøre med driften. Det er mere vanskeligt at dokumentere eventuelle overskridelser af antal skyggetimer, da der er tale om årsgennemsnitlige antal skyggetimer, der vanskeligt kan efterprøves ved målinger. Her vurderes det tilstrækkeligt, at beregningerne kan dokumenteres korrekte. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke er behov for yderligere overvågning. 15.3 Naturforhold og andre beskyttelseshensyn Området og omgivelserne, herunder naturområder, vandmiljø og grundvand indgår i den almindelige naturovervågning efter gældende lovgivning. Kommunerne er tilsynsmyndighed for naturbeskyttelsesloven, og den nationale overvågning af vandmiljøet og naturen er samlet i overvågnings-programmet NOVANA 2011-2015, der varetages af Naturstyrelsen. Programmet indebærer, at der føres løbende kontrol med en række stationer landet over. Derudover findes en række DEVANO stationer, der understøtter vandplanlægningen og er en væsentlig aktivitet i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i Vandrammedirektivets operationelle overvågning og Natura 2000-direktivernes behov. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for yderligere overvågning. 137 16 Manglende viden og begrænsninger Det vurderes, at der er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere projektets indvirkninger på miljøet. Der er vurderes ikke at være behov for yderligere undersøgelser. 138 17 Sammenfattende vurdering Der er gennemført en miljøvurdering af vindmølleprojektet ved Døstrup Vest. Der planlægges opstillet 5 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter. Samtidig skrottes 5 eksisterende mindre møller i projektområdet. Tabel 17-1: Sammenfattende vurdering af miljøpåvirkninger ved opstilling af 5 Siemens SWT-3,2-113 vindmøller ved Døstrup Vest. PÅVIRKNING FRA 5 NYE MØLLER VED DØSTRUP VEST EMNE Forslag og ideer til indholdet i miljørapporten fra debatfasen og et borgermøde i Døstrup er efter en administrativ behandling i Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune indarbejdet og vurderet. Der er foretaget feltbesigtigelser af landskab og natur, og de lov- og planmæssige bindinger i området er undersøgt og vurderet i forhold til kommuneplanens og vindmølleplanens retningslinjer samt lovgivning for opstilling af vindmøller i Danmark. Overordnet vurderes området ved Døstrup Vest som velegnet til opstilling af vindmøller, selvom møllerne på grund af deres størrelse vil være synlige i landskabet langt omkring på grund af deres store højde. Virkningerne ved projektet er sammenfattet i nedenstående tabel 17.1. Virkningerne er vurderet under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger i rapporten sættes i værk. Virkningerne er kategoriseret som "ingen, lille, nogen, væsentlig eller stor". Ingen af virkningerne vurderes som væsentlige eller store, bortset fra klimapåvirkningen, som vurderes som positivt stor. Mennesker, sundhed og samfund Landskab ANLÆGSFASEN DRIFTSFASEN SKROTNING 1 1 1 1 2 1 Kulturhistorie 1 1 1 Rekreative interesser 1 1 1 Natur, plante- og dyreliv 1 1 1 1 1 1 1 2 1 Lys, skygger og blink 1 2 1 Luftforurening og klima 1 1 1 Råstoffer, affald og forurenet jord 1 1 1 Overfladevand og grundvand Støj SIGNATUR FOR MILJØVURDERING 1 2 3 Ingen eller meget lille påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning 139 18 Referencer KAPITEL 3, PROJEKTBESKRIVELSE /1/ Germanischer Lloyd Industrial Services Gmbh (2012). Type certificate /2/ Rexroth Bosch Group. Blade Control. Greater output – less risk. /3/ Regeringen, 2008: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. /6/ Danmarks Naturfredningsforening, 2014: Klimakommuner http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=77 /7/ Rebild Kommune, 2011: Klimastrategi 2011 - Rebild Kommune (geografisk) http://rebild.dk/sites/default/files/centre/sekretariat/re bild_kommunes_klimastrategi_2011__tmu_120313_1_2.pdf KAPITEL 4, LOV- OG PLANGRUNDLAG /1/ Miljøministeriet, 2013: Forslag til Landsplanredegørelse 2013, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Naturstyrelsen, ISBN 978-87-7279-636-9. /8/ Mariagerfjord Kommune, 2011: Forslag Klimastrategi 2011 http://www.mariagerfjord.dk/daDK/Borger/Natur%20og%20miljoe/Klima%20og%20 energi/Klimastrategi/~/media/5F183EECB4284DBA 817B1DDA99268AB3.ashx /2/ Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020. Den 22. marts 2012. /9/ Mariagerfjord Kommune, 2009, Plan for klimaforebyggelse - Del 1: Kortlægning af drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune, 2007, udarbejdet af Rambøll, http://www.mariagerfjord.dk/Borger/Natur%20og%2 0miljoe/Klima%20og%20energi/~/media/3FB1E409 D05F4850B64BAB6DFC757F88.ashx /3/ Regeringen, 2013: Regeringens klimaplan. På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August 2013. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climateco2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf /4/ Regionsrådet, 2012: Region Nordjylland, Regional udviklingsplan 2012, vedtaget af regionsrådet i juni 2012, http://www.rn.dk/Regional-Udvikling/Strategier-og-planer/RUP /5/ Region Nordjylland, 2012: Råstofplan 2012 for Region Nordjylland, http://rn.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx ?PlanId=3 140 /10/ Rebild Kommune 2013. Rebild Kommuneplan 2013-2025 vedtaget den 27. juni 2013. http://www.kommuneplan.rebild.dk/ /11/ Mariagerfjord Kommune 2013. Kommuneplan 2013-2025 vedtaget den 19. december 2013. http://reader.livedition.dk/mariagerfjord/31/ /12/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011, rev. 2014: Vandplan 2009-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. ISBN nr. 978-877091-648-6. /13/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2012: Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 0g 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Naturstyrelsen, oktober 2012. /14/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011: Natura 2000-plan 2010-2015. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Natura 2000-område nr. 30, Habitatområde H30, Fuglebeskyttelsesområde F14 og F24. ISBN nr. 978-87-7091-115-3. /15/ Regeringens planlægningsudvalg 2007. Rapport fra regeringen planlægningsudvalg for vindmøller på land. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/endeligrapport020207.pdf /16/ Miljøministeriet, 2011: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. Redaktion: Naturstyrelsen. ISBN 978-87-7279-070-1. KAPITEL 7, MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND /1/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2009. Vejledning om VVM i planloven. ISBN nr. 978-87-7091-029-3. /2/ Danmarks Statistik, Statistikbanken 2014. BEF44: Folketal 1. januar efter byområde. http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 /3/ Rebild Kommune 2013. Rebild Kommuneplan 2013-2025 vedtaget den 27. juni 2013. http://www.kommuneplan.rebild.dk/ /4/ Miljøministeriet, 2011. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Vindmøllebekendtgørelsen. (BEK nr. 1284 af 15/12/2011). /5/ Miljøministeriet, 2009. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009. /6/ Transportministeriet, 2013. Bekendtgørelse af lov om luftfart (Luftfartsloven). LBK nr. 1036 af 28/08/2013 med senere ændringer. KAPITEL 8, LANDSKAB, KULTURARV OG REKREATIVE INTERESSER /1/ Caspersen, O.H. og Nellemann, V., 2005: Landskabskaraktermetoden – et kompendium. Arbejdsrapport nr. 20-2005, Skov & Landskab, Hørsholm. 136 s. ill. /2/ Smed, P., 1981: Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget, Brenderup. /7/ Trafikstyrelsen, 2014. Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-11, udgave 2, 28. februar 2014. J.nr. T691-000161. /3/ GEUS, 1999: Jordartskort over Danmark, 1:200.000. /8/ Miljøministeriet 2009. Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. VEJ nr. 9296 af 22/05/2009. /4/ Rebild og Mariager Fjord Kommuner 2013: Rebild og Mariager Fjord Kommunerplan 2013-2025. /9/ DELTA, 2011. Rapport til Sundhedsstyrelsen. Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. /10/ By- og Landskabsstyrelsen, 2010. Rapport om afstandskrav mellem vindmøller og veje og jernbaner. /11/ Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013. Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 1330 af 25/11/2013 med senere ændringer). /6/ Kulturstyrelsens database, 2014: www.kulturarv.dk/fbb/index.htm /7/ Kulturstyrelsens database, 2014. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ /8/ Naturstyrelsens database, 2014: www.udinaturen.dk /9/ Museumsloven - § 29a om beskyttede sten- og jorddiger. LBK nr. 358 af 08/04/2014 /10/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Vejledningomplanlgningforvindmller.pdf KAPITEL 9, NATUR, PLANTE- OG DYRELIV /1/ Brinkmann, R. & Shauer–Weisshahn, K.F. 2006. Untersuchungen zu möglichen be-triebsbedingten Auswirkungen von Windkraftanlagen auf Fledermäuse im Regierungsbezirk Freiburg – Gefördert durch Stiftung Naturschutzfonds Baden-Württemberg. /2/ Dansk Ornitologisk Forening, 2011: DOF-basen, www.dofbasen.dk. /3/ Fog K., Schmedes A. & D. Rosenørn de Lasson 2001: Nordens Padder og Krybdyr - Gads Forlag /4/ Hötker, H., K.-M. Thomsen & H. Köster 2004: Auswirkungen regenerativer Energie-gewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse – Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornitologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. – Gefördert vom Bun-desamt für Naturschutz, Förd Nr. Z1.3-684 11-5/03. NABU, BRD. /5/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011: Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /6/ Møller J., D, H. J. Baagø & Hans J. Degn 2013: Forvaltningsplan for flagermus – beskyttelse og forvaltning af de 17 danske arter af flagermus og deres levesteder. /7/ Hans J. Baagøe & Julie Dahl Møller (2011): Flagermus og større veje – registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger – Vejdirektoratet. /8/ Rydell, J., H. Engström, A. Hedenström, J. K. Larsen, J. Pettersson & M. Green 2011: Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss – Syntesrapport. - Biologiska institutionen, Lunds 141 universitet, Sveriges Ornitologiska Förening/ Evolutionsbiologiskt Centrum, Uppsala Universitet, Vattenfall Wind Power, Fredericia. /9/ Sterner, D., S. Orloff & L. Spiegel 2007: Wind turbine collision research in the United States. – Pp. 81-100 i: M. de Lucas, G.F.E. Janss & M. Ferrer (eds.): Birds and Wind Farms. Risk Assessment and Mitigation. Quercus, Madrid, Spain. /10 Stoltze, M. og Pihl, S. (red) 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. /11/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. /12/ Wind, P. & Pihl. S. (red.) 2004: Den danske rødliste – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010). KAPITEL 10, OVERFLADEVAND OG GRUNDVAND /1/ Danmarks Miljøportal, 2014: http://Internet.miljoeportal.dk /2/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2014: Vandplan 2009-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. KAPITEL 12, LYS, SKYGGER OG BLINK KAPITEL 13, LUFTKVALITET OG KLIMA /1/ Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen, november 2009. ISBN: 978-87-7844-820-0. /2/ Nye global warming potential faktorer, notat, Energistyrelsen, 13. juni 2013. /3/ DMU, AAU, 2014, http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_svovl/svovl_generelt.asp/ /4/ DMU, AAU, 2014, http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/6_NOX/NOX_generelt.asp/ /5/ DMU, AAU, 2014, http://naturogmiljoe.dmu.dk/Luft/2_c1/ /6/ Danmarks Naturfredningsforening, 2014: Klimakommuner http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=77 /7/ Rebild Kommune, 2011: Klimastrategi 2011 - Rebild Kommune (geografisk) http://rebild.dk/sites/default/files/centre/sekretariat/re bild_kommunes_klimastrategi_2011__tmu_120313_1_2.pdf KAPITEL 11, STØJ /8/ Mariagerfjord Kommune, 2011: Forslag Klimastrategi 2011 http://www.mariagerfjord.dk/daDK/Borger/Natur%20og%20miljoe/Klima%20og%20 energi/Klimastrategi/~/media/5F183EECB4284DBA 817B1DDA99268AB3.ashx /1/ DELTA, 2014: Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Teknisk notat udført for Miljøstyrelsen /9/ Mariagerfjord Kommune, 2009, Plan for klimaforebyggelse - Del 1: Kortlægning af drivhusgasudslippet i Mariagerfjord Kommune, 142 2007, udarbejdet af Rambøll, http://www.mariagerfjord.dk/Borger/Natur%20og%2 0miljoe/Klima%20og%20energi/~/media/3FB1E409 D05F4850B64BAB6DFC757F88.ashx /10/ Regeringen, November 2011: Vores energi http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klimaenergi-bygningspolitik/dansk-klima-energi-bygningspolitik/vores%20energi%20-%20web.pdf /11/ Regeringen, August 2013: Regeringens klimaplan - På vej mod et samfund uden drivhusgasser http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/climate-co2/Klimaplan/klimaplan_2013_web.pdf /12/ Energistyrelsen, 2014: Oplæg om vindmølleudbygningen på land /13/ Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013: Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi - LBK nr 1330 af 25/11/2013 /14/ Klima-, energi- og bygningsministeriet, 2014: Klimaindsatsen i Danmark http://www.kebmin.dk/klima-energi-bygningspolitik/dansk-klimaenergi-bygningspolitik/klimaindsatsen-danmark /15/ Folketinget, Marts 2012: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 /16/ Klima-, energi- og bygningsministeriet, 2014: Energiaftale http://www.kebmin.dk/klima-energi-bygningspolitik/dansk-klima-energi-bygningspolitik/energiaftale /17/ Energinet, Miljødeklaration af 1 kWh el, http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx /18/ Energistyrelsen, 2014: http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal. /19/ Emissions Inventory, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air_pollutants/nox/. KAPITEL 14, RÅSTOFFER, JORD OG AFFALD /1/ Jordforureningsloven: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK nr. 1427 af 04/12/2009 med senere ændringer) 143 144 BILAG 1: STØJBEREGNINGER Bilaget findes som separat fil BILAG 2: BEREGNINGER AF SKYGGE Bilaget findes som separat fil 144
© Copyright 2024