1. No category

Redderen
Nr. 7 › September 2013 ‹ 36. årgang
2
Redderen › 36. årgang
Kolofon
Indhold
Søren lagde
kursen om
Redderen
Side 8
Søren Madsens vægt
og livsstil var nærmest
livstruende for helbredet.
Men med støtte og en
stærk vilje har han fuldstændig ændret kurs.
udgives af
Reddernes Landsklub
De brænder
for HEMS
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 14
For nylig startede tre
paramedicinere på lægehelikopteren i Ringsted.
Vi har fulgt deres uddannelse til ”flyvende paramedicinere”.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Rivegilde
i Aalborg
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 17
Nordjyske reddere
uddelte hug til forhandlingssekretær Palle Thirstrup i Aalborg på grund
af nogle upopulære
protokollater.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Der er hjælp at hente hos 3F’s juridiske sekretariat . . . . . . . . . . . 4
Gamle drenge har fået ny viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Søren har tabt kilo og vundet leveår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Beskæftigelsesministeren sprang ud som røgdykker . . . . . . . . . . 12
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
I skole som flyvende paramediciner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Forsidefoto: Kenneth Meyer.
BEMÆRK: Reportagerne fra traumekursus og Elevgames, som vi
annoncerede i sidste nummer, bringes i Redderen nummer 8.
ISSN nr. 1603-1660
Protokollater i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Faglærer fik Initiativpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3
Nr. 7 › September ‹ 2013
Leder
På den nyligt afholdte 3F kongres i Aalborg, blev der igen i år kåret Årets
Arbejdsplads - Falck fik prisen i 2008. Fælles for de 4 nominerede arbejdspladser var mange fællestræk. Blandt andet udtrykte de adspurgte medarbejdere, at frugtordningen var noget de satte meget stor pris på. Det andet
var fællesskabet, på arbejdspladsen, samarbejdet med kollegaer og en
åben dialog i virksomheden, herunder nem adgang til nærmeste leder.
Det er i fællesskabet vi finder styrken. Det er nemt og knække en tændstik,
men er der hundrede i et bundt er det meget svært. Sådan er det også
med sammenhold i de organisationer der repræsentere redderne. Vi har
kun kunnet løfte de opgaver vi har gjort med baggrund i det store fællesskab, dels med kolleger, men også med 3F og andre samarbejdspartnere.
Nu bliver vores arbejdsplads Falck udfordret, fra flere sider. Der er nye
udbud i gang og der er nye aktører på markedet. Heldigvis denne gang
med en indgået overenskomst, men det kræver forandringer på arbejdspladsen, selvom vi ved godt at vi har det bedst i de vante rammer.
RL har den holdning, at de nødvendige tilpasninger/ændringer i de allerede indgåede aftaler, da vi stadigvæk har den samme arbejdsplads med
nogenlunde kendte rammer – de tilpasninger bliver lavet, også selvom det
gør lidt ondt på os alle.
RL fortsætter samarbejdet med 3F, det er nemlig her indflydelsen på kollegaernes hverdag ligger. Det er bestemt ikke alt vi er enig om, men målet
må der aldrig herske tvivl om, vi vil det samme: Så gode løn og arbejdsvilkår som muligt.
Vi har konstateret, at nogle kollegaer er så utilfredse, at de overvejer en
udmeldelse, såvel af 3F som RL. Det vil vi tage afstand fra. Man bruger
heller ikke samme metode i ægteskabet, først skilsmisse og så dialog bagefter, for hvem skal man så tale med?
Den holdning vil vi gerne kollegaerne tager til sig ...
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
Redder Af Verden er en
organisation for DIG, der brænder
for internationalt hjælpearbejde.
Bliv medlem af RAV,
hvis du vil gøre en forskel!
Se mere på www.redderafverden.dk
Husk: Også VC-medarbejdere, ledere, autohjælpsfolk
m.fl. er velkomne!
4
Redderen › 36. årgang
Advokat Else Præstegaard kan
støtte op, hvis man havner i en
sag i Patientombuddet.
Der er hjælp at
hente hos 3F’s
juridiske sekretariat
Ud over arbejdsskadesager etc. kan 3F's juridiske afdeling også bistå
ved eksempelvis sager i
Patientombuddet.
Af Flemming F. Kyster
Det er ikke tilfældigt, at 3F blandt andet
slår på den juridiske bistand, når man i
annoncekampagner skal fremhæve medlemsfordelene.
3F’s transportgruppe går nu aktivt ind
i et samarbejde med den slagkraftige
juridiske afdeling, som under ledelse
af advokat Jena Juul Holm kæmper for
medlemmernes rettigheder.
hvor man kan blive sigtet for ”grov eller
gentagen forsømmelse”, forklarer Else
Præstegaard.
Tungere sager
Har bistået sygeplejersker
For ambulanceredderne er det også
betryggende at vide, at der er potentiel
bistand at hente, hvis man skulle blive
involveret i en sag i Patientombuddet
(tidligere Patientklagenævnet).
Det er i givet fald advokat Else Præstegaard, som deler sin tid mellem 3F
og sin egen praksis, som kan træde ind i
reddernes ringhjørne.
Det er naturligvis mest i de ”tungere”
sager, hvor det kan være relevant at
have en bisidder med ved bordet. Det
kan være disciplinærsager, hvor der
tales om ”manglende omhu/under faglig
standard” eller deciderede straffesager,
Tidligere har hun igennem sine 20 år
som advokat bistået mange sygeplejersker i sager omhandlende utilsigtede
hændelser og fejl. Det er samme regelsæt og samme procedure, det i givet fald
handler om.
- Min rolle er naturligvis at hjælpe, vejlede og støtte personen igennem sagen.
Drejer det sig om en disciplinærsag, kan
jeg blandt andet hjælpe med at formulere redegørelsen til Patientombuddet.
Det har jeg prøvet mange gange, og jeg
har en erfaring for, hvad der er vigtigt og
relevant at få med. Taler vi straffesag,
så kan jeg være bisidder ved afhøringer,
5
Nr. 7 › September ‹ 2013
jeg kan sikre at al relevant information er
kommet for en dag, og i det hele taget
varetage vedkommendes interesser
undervejs i straffesagen, fortæller Else
Præstegaard.
En lettelse
Hun oplever, at det for mange er en stor
lettelse at have en professionel rådgiver
ved sin side.
- Sådanne sager kan tage hårdt på
folk. Det drejer sig om ens faglige stolthed, og ud over at man er ærekær, så
er det jo også ens levebrød, det handler
om. Men det beroliger folk at have en
erfaren og kompetent bidsidder, som
hjælper med at opnå en så god og
fair afgørelse som muligt, konstaterer
3F-advokaten.
Forløbet
Hvis du har brug for juridisk bistand,
skal du henvende dig til din tillidsmand,
fællestillidsmand, eller din lokale 3F
afdeling. Vi anbefaler, at du gør dette så
tidligt i forløbet som muligt, da det giver
den bedste mulighed for at hjælpe dig.
Langt de fleste vagter er, som her, uden problemer, men i meget sjældne tilfælde
indløber der klager fra patienter eller pårørende. Og så er det rart at have adgang
til kompetent hjælp. (Arkivfoto).
dapuc
dansk præhospital uddannelsescenter
Ring på tlf.
87 20 61 17
Kurser og
efteruddannelse
Aktuelle kurser:
• Konflikthåndtering
• Akutte patienter
• Traumekursus
• Psykiatriske patienter
• Ambulanceassistenter I og II
• Ambulancebehandlere I og II
læs mere på dapuc.dk
6
Redderen › 36. årgang
Gamle drenge
har fået ny viden
Randers-reddere roser modulbaseret kursus,
som også ”ikke-boglige” kan få glæde af
Af Flemming F. Kyster
Det har krævet time efter time foran
skærmen at blive eksamensklar, men
det har været det hele værd, mener de
to Randers-reddere.
7
Nr. 7 › September ‹ 2013
Man kan ikke lære en gammel hund nye
kunster, siges det.
Men et par reddere i Randers har
bevist, at ambulancefolk med mere end
tyve år på bagen godt kan tilegne sig ny
viden, også selv om de ikke har udpræget flair for det boglige.
49-årige Claus Christensen og 41-årige Per Laursen har været henholdsvis
26 og 23 år i Falck.
Så de har masser af erfaring og føler
sig også trygge ved, at de kan varetage
arbejdet fuldt tilfredsstillende.
Alligevel begyndte de for et par år
siden at kigge efter kurser eller efteruddannelse, som kunne klæde dem endnu
bedre på fagligt – særligt i forhold til baggrundsviden om anatomi og fysiologi:
- Vi bliver jo pustet lidt i nakken af de
unge kolleger, som har en helt anden
sundhedsfaglig bagage med end os
med den ”gamle” uddannelse. Og så har
vi en lidt ”dum” alder, hvor det bestemt
ikke skader at opkvalificere sig i disse
udbudstider, fortæller Claus Christensen
om deres overvejelser.
E-learning
Efter lidt søgen faldt de over websiden
www.anatomi-fysiologi.dk, hvor læge
Kjeld Bruun-Jensen tilbyder modulbaseret e-learning (fjernundervisning på
nettet). Målgruppen er blandt andet alternative behandlere, zoneterapeuter, massører, lægesekretærer med videre.
Med støtte fra Uddannelsesfonden og
med fuld opbakning fra stationsleder
Jan Kjær Madsen tilmeldte Randersredderne sig et forløb med 200 lektioner
i anatomi/fysiologi og 100 lektioner med
sygdomslære. Hver lektion svarer cirka
til en times studie, og hele forløbet varer
omkring 16 måneder, komplet med eksaminer.
Fungerer godt
- Det fungerer super godt. Modulerne er
delt logisk op, og der er små videoer og
hundredvis af interaktive dias med billeder og lyd, som supplerer vores lærebøger. Efter hvert emne er der en interaktiv
test, og man kan få hele pensum som
lydfiler. Vi kalder for sjov Kjeld BruunJensen for vores særlige ven, for vi har
hørt på hans stemme så mange timer,
griner Per Laursen.
Han tilføjer, at lærebøgerne også er
forfattet af Kjeld Bruun-Jensen, og at
man kan skrive med lægen, hvis der er
Skelettet døjer lidt med kæben, men for Claus Christensen
og Per Laursen hænger det med anatomi og fysiologi
bedre sammen efter kurset.
emner, man ønsker at få uddybet eller
forklaret.
Forstår sammenhænge
Også Claus Christensen er begejstret for
systemet:
- Da vi kom til Falck, var det jo mere
håndværksmæssige kvaliteter, man ledte
efter. Så for os, som ikke er så skrappe til
at pløje igennem tykke bøger, er det en
perfekt måde at lære på. Da jeg eksempelvis så den otte minutter lange video
om lymfesystemet, forstod jeg pludselig,
hvordan det hele fungerede og hang
sammen.
- Der er ikke noget i kurset, som man
ikke kan læse sig til. Men vi var sikkert
kun kommet 100 sider ind i den første
bog, hvis vi bare var henvist til en stak
bøger fra biblioteket, påpeger han.
Snart eksamen
Randers-redderne er så langt i anatomiog fysiologimodulet, at de skal til eksamen sidst i september.
Og de føler begge, at de har opnået en
helt anden platform at stå på fagligt.
- Vi har en helt anden forståelse for
baggrunde og sammenhænge, end vi
havde før. Vi forstår bedre, hvorfor vi
behandler, som vi gør, vi kan bedre gennemskue patienternes reaktioner, og vi er
ikke længere ”lost” i forhold til læge- og
sygeplejerskesprog, beretter Per Laursen.
Hans kollega tilføjer:
- Vi har fået en større selvtillid og
arbejdsglæde. Vi har fundet gnisten igen,
og vi har fået mod på at lære endnu
mere. Og hvor tanken om at blive para-
mediciner før var utænkelig, så vil vi
ikke længere afvise, at vi turde tage den
udfordring op, siger Claus Christensen.
Brugt mange timer
Selv om uddannelsen er mere tilgængelig end de fleste, så er Randers-redderne
ikke kommet sovende til resultaterne.
- Vi har vel i snit brugt 8-10 timer om
ugen, og det er jo ikke timer, vi får noget
for. Der har da været stunder, hvor vi har
spurgt hinanden, hvorfor i alverden vi
gik i gang, og hvor man hellere ville ud i
solen end at sidde ved computeren. Så
man skal være sikker på, det er noget
man VIL, før man går i gang. Men for os
har det så rigeligt været det hele værd,
understreger Per Laursen.
Uddannelsesfonden har bedt de to
ambulancefolk om at evaluere kurset, og
som det nok fremgår, så bliver der tale
om en yderst positiv tilbagemelding.
Håber på støtte
Håbet er derfor, at fonden vil åbne for
yderligere tilmeldinger til kurset. I al fald
har en række kolleger på station Randers og på Djursland fulgt interesseret
med i Claus Christensen og Per Laursens forløb, og flere har ytret ønske om
at prøve kræfter med det – endda også
relativt nyuddannede.
- Der skal ikke lyde et ondt ord om
kurserne på eksempelvis DAPUC. Men
de er efter min opfattelse mere lagt an
på repetition end på at erhverve ny baggrundsviden. Begge dele er vigtigt, og
det ene udelukker ikke det andet, mener
Claus Christensen.
8
Redderen › 36. årgang
Søren Madsen kalder jobbet i den
hektiske lufthavn for verdens bedste
job. Han får masser af ros fra passagererne for sin hjælpsomhed, og så
kan den "flytossede" 50-årige endda
være tæt på fly og flybesætninger fra
hele verden.
Søren har tabt kilo
og vundet leveår
Med jernhård vilje og
bred opbakning har
Søren Madsen fra
Falck i Københavns
Lufthavn ændret en
livstruende kurs
Af Flemming F. Kyster
Tidligere har der altid været fest og
farver omkring 50-årige Søren Madsen –
det lægger han ikke skjul på.
Han kunne konsumere øl i mængder,
som ville slå de fleste andre omkuld.
Og kosten var et tungt miks af fastfood,
sovs, kager og ”nemme” måltider.
- Jeg har aldrig manglet noget. Og
når jeg havde fri, så gav jeg den fuld
gas, fortæller Søren Madsen, som i det
hele taget er en mand med mange jern
i ilden.
Ved siden af jobbet hos Falck i Københavns Lufthavn har han hentet biler i
udlandet for et stort biludlejningsfirma.
Han er også rejsearrangør på hobbyplan
og sikkerhedsmand på Langelandsfestivalen.
Desuden har han skullet overkomme
et ”dobbeltliv” med to familier på samme
tid med i alt 12 børn, hvoraf syv er
”bonusbørn”.
I overhalingsbanen
Så der har været mange år i overhalingsbanen, og det begyndte for alvor at
kræve sin pris for et par år siden.
Vægten var over 130 kilo, og sundhedstilstanden især på grund af over-
9
Nr. 7 › September ‹ 2013
vægten var til sidst så sløj, at Søren
Madsen ofte var syg og ind i mellem
indlagt.
Han døjede med diabetes, et alarmerende højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk
og hjerteproblemer.
Da en læge vurderede, at han højst
havde to år at leve i, hvis han fortsatte i
samme spor, gik alvoren virkelig op for
ham.
Brug for hjælp
- Men det er svært, for ikke at sige umuligt, at komme ud af gamle vaner og
mønstre helt alene. Jeg erkendte, at jeg
havde hårdt brug for hjælp, og på nettet
fandt jeg et 13 ugers ophold på Ubberup
Højskole med fokus på kost, motion og
livsstil, beretter Søren Madsen.
Men han havde hverken pengene eller ferie/afspadsering til at
rive 13 uger ud af kalenderen, så han lagde kortene
på bordet over for stationsleder Birger Post,
som ifølge redderen
har været uforlignelig til at hjælpe og
støtte igennem de
svære perioder.
Lån fra personaleforening
Det er adskillige tøjstørrelser, redderen
er gået ned, og vægttabet og omlægningen i kost og livsstil har forbedret
hans helbred markant. I den forbindelse retter Søren Madsen en stor tak til
alle hos Falck i Københavns Lufthavn,
familie, venner og ikke mindst lærere
og nye venner på Ubberup Højskole.
Stationslederen tog Søren Madsens ønske meget alvorligt og
etablerede kontakt til 3F/CF og
Falcks Personaleforening.
Førstnævnte hjalp blandt andet
med at strikke en aftale sammen,
så Søren Madsen kunne få det lange
fravær til at hænge sammen arbejdstidsmæssigt, og personaleforeningen
ydede et lån på de over 20.000 kroner,
kurset kostede (under forudsætning af,
at Søren Madsen fuldførte det).
- Alle har ydet en stor indsats for mig,
og det er jeg meget taknemmelig for,
fastslår Søren Madsen, som også fik en
flot gestus fra kollegerne. De samlede
80 timer sammen til ham, så han ikke
skulle arbejde nonstop i måneder for at
indhente de 13 uger på højskole.
Det lykkedes
Og det lykkelige er, at alle anstrengelserne bar frugt. De 13 uger på Ubberup
Højskole nær Kalundborg transformerede redderen til en slankere, sundere
I Søren Madsens velmagtsdage var
kampvægten over 140 kilo, og han sparede ikke sig selv for noget. Men det
var helbredet, der betalte regningen.
mand som – vigtigst af alt – havde fået
ændret hele sit tankesæt og perspektiv
på tilværelsen.
Sund kost, timer på cykel i al slags
vejr, nul alkohol – alt sammen var det
medvirkende til, at han gik fra 133 kilo til
111 kilo i løbet af de 13 uger. Og udviklingen er fortsat, så vægten i dag ligger
under 95 kilo.
Det hele værd
Søren Madsen påstår ikke, at det har
været en nem proces. Det har tværtimod
til tider været en umenneskelig hård
proces.
Men belønningen har været så markant, at han ikke frygter et ”tilbagefald”:
- Mit blodsukker er gået fra 12,8 til 6,8.
Mit blodtryk er normalt, og hjertet slår
ikke ekstraslag mere. Jeg tager ingen
piller, hvor jeg før måtte tage ni piller
dagligt – og jeg kan cykle 100 kilometer
uden problemer, fortæller redderen med
synlig og berettiget stolthed.
Forandringen har været så stor, at
Søren Madsen har måttet få taget nyt
foto til sit id-kort i lufthavnen. Og mange
gengangere blandt passagererne spørger ”Er du syg”, hvis de ikke har set
Søren Madsen i et stykke tid.
Og svaret lyder naturligvis: ”Nej,
tværtimod”.
Redderen › 36. årgang
Med Danmark som afsæt
får Falck global succes
Falcks danske ledere arbejder i øjeblikket på livet løs for at gøre organisationen konkurrencedygtig på både
pris og kvalitet forud for udbuddene af
ambulancetjenesten i Danmarks fem
regioner.
I Falck er vi stolte over at være
redningskorps i Danmark, og vil gøre
alt for at bevare vores position, ikke
mindst på ambulanceområdet, sådan
at Falck kan bevare sine danske arbejdspladser.
Det bliver hårdt arbejde, for politisk
er der forskellige opfattelser i enkelte
regioner af, hvordan ambulancetjenesten skal indrettes. Men ét er sikkert:
Der ønskes mere konkurrence.
Imens fortsætter Falck med at anvende sine danske kompetencer globalt.
Falck har i dag aktiviteter i 36 lande
fordelt på fem kontinenter.
De tager alle udgangspunkt i de erfaringer, som Falck har opnået gennem
sit samspil med de offentlige myndigheder i Danmark.
Uden dette over 100-årige samarbejde
var Falcks globale succes aldrig blevet
til noget.
Også derfor kæmper vi i Falck for at
bevare vores stilling på ambulanceområdet i Danmark.
På kortet herunder kan du se, hvilke
aktiviteter Falck har rundt omkring i
verden her i efteråret 2013.
Louis Illum Honoré,
kommunikationsdirektør i Falck
Storbritannien
Redning
Safety Services
145 ansatte
Tyskland
Redning
Safety Services
329 ansatte
Belgien
Redning
227 ansatte
Holland
Redning
Safety Services
250 ansatte
Falck har
medarbejdere
i 36 lande
Danmark
Redning
Assistance
Healthcare
Safety Services
10.054 ansatte
Norge
Redning
Assistance
Healthcare
Safety Services
362 ansatte
Sverige
Redning
Assistance
Healthcare
2.000 ansatte
Est
Ass
21 a
Der er sket meget, siden
Sophus Falck oprettede sit
redningskorps i København 1906. I
dag hjælper knap 30.000 Falckmedarbejdere mennesker over hele
kloden. Her er et overblik over Falcks
internationale aktiviteter. Men husk –
Falck bliver hele tiden større, så
kortet kan snart se anderledes ud.
Oktober 2013
USA
Redning
Safety Services
4.328 ansatte
Mexico
Safety Services
15 ansatte
El Salvador
Redning
88 ansatte
Panama
Redning
134 ansatte
Chile
Redning
39 ansatte
Ecuador
Redning
132 ansatte
Columbia
Redning
1.681 ansatte
Venezuela
Redning
359 ansatte
Trinidad
Safety Services
39 ansatte
Uruguay
Redning
1.032 ansatte
Brasilien
Safety Services
183 ansatte
Spanien
Redning
623 ansatte
Nigeria
Safety S
125 an
land
istance
ansatte
a
Services
nsatte
11
Nr. 7 › September ‹ 2013
”Business
as usual”
duer ikke
Hvert eneste år løfter mange millioner
mennesker sig ud af fattigdom og
bliver en del af en stadigt større middelklasse.
Men selv om dette behov er universelt,
er der meget store forskelle på, hvordan lande og deres ledere generelt
imødekommer behovet.
Effekten af denne udvikling er den
samme overalt på kloden. Når man får
et hjem og permanent adgang til mad
og vand, kommer der andre behov på
banen, og et af de første er adgang til
bedre sundhedsydelser.
Jeg har ofte undret mig over, hvorfor
en service, der – når alt kommer til alt
– er baseret på samme fundamentale
menneskelige biologi, er så forskellig
fra land til land.
Det virker, som om at hvert eneste
land har sin egen måde at løse sundhedsopgaver på.
Finland
Redning
Assistance
126 ansatte
Tyrkiet
Redning
4 ansatte
Azerbaijan
Safety Services
17 ansatte
Kazakhstan
Redning
317 ansatte
Rusland
15 ansatte
Thailand
Safety Services
12 ansatte
Vietnam
Safety Services
8 ansatte
Dette er tilfældet med ambulancetjeneste, men også med alt fra praktiserende læger til hospitaler.
Det evigt voksende behov for sundhedsydelser skaber naturligvis muligheder for Falck. Men det gør de
nævnte forskelle faktisk også.
Det er meget krævende for et selskab
at have ambitioner om at sprede sig i
hele verden med alle disse forskelle,
fordi der kræves lokale løsninger
overalt.
Standardløsninger duer ikke. ”Business
as usual” duer ikke.
I stedet skal der fokuseres på kompleksitet, lokal viden, tålmodighed og en
speciel blanding af ydmyghed og mod
– og samtidig er det vigtigt at holde
fast i sine kerneværdier og fokusere på
det, man er god til.
Ikke mange selskaber kan gøre dette
så godt som Falck.
Men det er nødvendigt at huske, at
bare fordi vi er det eneste selskab, der
er draget ud på denne globale rejse,
betyder det ikke nødvendigvis, at vi
altid får succes med det.
Slovakiet
Redning
2.200 ansatte
Polen
Redning
Healthcare
3.445 ansatte
Rumænien
Redning
243 ansatte
Forenede Arabiske
Emirater
Redning
Safety Services
29 ansatte
Indien
Redning
138 ansatte
Sri Lanka
Redning
78 ansatte
Malaysia
Safety Services
83 ansatte
Singapore
Safety Services
10 ansatte
Kompleksiteten ude i verden er vores
ven. Men det er en ven, der udfordrer
os hver eneste dag.
Jakob Schmidt,
direktør for Emergency Africa
and Middle East
12
Redderen › 36. årgang
Mette Frederiksen med diplom er her
flankeret af Tommy Kjær, Jakob Andersen
og Mariah Nikole Petersen.
Beskæftigelsesministeren
sprang ud som
røgdykker
Mette Frederiksen fik
information med hjem om
sammenhængen mellem
brandfolk og kræft
Af Kenneth Jensen
Fællesarbejdsmiljørepræsentant, Hovedstaden
Foto: Kenneth Meyer
I forbindelse med projekt brandmand og
kræft er der blevet oprettet en arbejdsgruppe bestående af
Brandfolkenes organisation (BO), 3F,
Chaufførerne København, RFK København og RL.
Vi arbejder i gruppen på at holde
fokus på projektet, samt arbejder for at
få indført en fair lovgivning for brandfolk
der anerkender visse kræftformer som
arbejdsbetingede lidelser som der er tilfældet i Canada, USA og Australien.
Det har vist sig, at der er meget lidt
viden om brandfolks arbejde i Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og ikke
mindst blandt vores politikere. Det måtte
vi jo gøre noget ved.
Alt gjort klar
I forbindelse med flere møder, som blev
afholdt mellem Tommy Kjær og Jacob
Andersen og vores beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), blev ministe-
13
Nr. 7 › September ‹ 2013
ren inviteret til at se og opleve, hvad en
røgdykker laver under indsats.
MF tog imod tilbuddet og en dato blev
sat. Tirsdag den 13. august 2013 mellem
klokken 16.00 og 18.00, blev dagen hvor
vores modige beskæftigelsesminister
skulle prøve at røgdykke. Selve øvelsen
skulle foregå på Beredskabsstyrelsens
skole i Hedehusene.
Skolen havde med vanlig professionalisme gjort alt klar til øvelsen. Branddragter og apparater lå klar, sammen med
masser af drikkevand og støvmasker.
Der var fundet en ny ren branddragt i
ministerens størrelse, og støvler og hjelm
var også på plads.
Hjælpere på
Endvidere havde vi allieret os med Mariah Nikole Petersen, en frisk ung områderedder brand, som fra start af blev
hægtet på ministeren for bl.a. at hjælpe
med omklædning og som i øvrigt også
gik med ind under øvelsen sammen med
Hugo Hammel.
De to skulle være lempehold for ministeren og i øvrigt træde til som sikkerhed
under indsatsen, hvis det skulle vise sig
nødvendigt.
Tre minutter i 16.00 kom ministerbilen
kørende ind på området i Hedehusene.
Vi fik sagt pænt goddag til ministeren og
efter aftale trak vi andre os lidt i baggrunden, mens der blev klædt om og gjort
klar. 20 minutter efter ankomst var ministeren iklædt branddragt og stod med
hjelmen under armen.
lempehold på slangen (nr. 3 og 4, red).
En instruktør fra Beredskabsstyrelsen
var også med i huset hele tiden. Vi ville
ikke have, at ministeren på noget tidspunkt skulle blive bange eller utryg ved
situationen.
Sikkerhed i top
Der var også sørget for, at der stod en
behandler i skikkelse af Poul Lørup
Larsen (en tidligere brandmand ramt
af cancer, red) klar med diverse udstyr,
hvis uheldet skulle være ude. Det blev
der dog ikke behov for, men det er bedre
at være på den sikre side.
Da der var blevet varmet godt op i
huset gik ministeren og Tommy ind og
startede deres indsats. Lige efter bogen,
på knæ rundt om det ene anlagte bål,
hen og slukke et andet bål af. Det
kørte bare. Efter ca. en halv time var det
overstået og de kom begge to ud i god
behold og det samme gjorde Mariah og
Hugo, som havde været inde og passe
på ministeren.
Godt gået
At der havde været varmt kunne godt
ses. Ministeren havde fået en klædelig
rød farve i ansigtet, som dog hurtigt fortog sig, da hun kom ud i den friske luft.
Udenfor blev der hurtigt delt vand ud
og debatten gik i gang. Der blev naturligt
nok taget en del billeder af ministeren
undervejs. Det er jo ikke hver dag vi
Mandsopdækket
Vi gik ned til brandhuset, hvor ministeren
kunne se, hun skulle i indsats, før der
blev tændt op. Alle i brandhuset fik en
støvmaske på, så vi var beskyttet mod
de partikler, der nødvendigvis er til stede
i et brandhus.
Mens der blev tændt op tre steder i
brandhuset, blev ministeren ført ud for at
få et lynkursus af Tommy Kjær i brugen
af røgdykkerapparat.
Mette Frederiksen tog det hele med
ophøjet ro, men lidt sommerfugle kunne
vi godt fornemme var til stede hos hende
- det er der ikke noget at sige til.
Ministeren var mandsopdækket
Tommy Kjær og ministeren skulle være
på strålerøret (nr. 1 og 2, red) og Hugo
Hammel og Mariah Nikole Petersen som
Der blev passet godt på ministeren,
som fik stor anerkendelse for at deltage i brandøvelsen.
oplever at en minister deltager i en
brandøvelse. Det at hun gjorde det, medførte meget stor respekt for ministeren.
Alle gik rundt og talte om, at det var rigtig godt gået af hende.
God debat
Mens vi stod ude ved sprøjten, fik ministeren overrakt et diplom som røgdykker,
som bevis på, at hun nu havde prøvet at
røgdykke.
Efterfølgende var det så bare at komme i bad og skifte til civilt, inden vi samledes i kantinen. Her kom snakken hurtigt i gang og ministeren gav sig god tid
til at lytte og deltage i debatten, til trods
for at hun skulle tilbage til folketinget og
at hendes arbejdsdag først sluttede ved
22 tiden.
Tak
Herfra skal lyde stor tak til ministeren,
fordi hun involverer sig i brandfolks
arbejdsmiljø og samtidig vil jeg give
udtryk for min store respekt fordi ministeren tog udfordringen op og kom ud
til Hedehusene og fik et lille indblik i en
brandmands arbejde.
Også stor til Beredskabsstyrelsen
i Hedehusene, som lagde lokaler og
mandskab til ministerens røgdykningsøvelse. Det kørte bare i olie.
Til sidst tak til alle, som gav en hånd
med i forbindelse med øvelsen.
14
Redderen › 36. årgang
I skole
som flyvende
paramediciner
Få et indblik i, hvad
uddannelsen til besætningsmedlem på en lægehelikopter indebærer
Af Flemming F. Kyster
For tre paramedicinere i Falck var mandag den 2. september en dato, de havde
set frem til med stor spænding og sikkert
også med lidt sommerfugle i maven.
Det var nemlig første dag i deres
nye karriere som del af det team, som
bemander lægehelikopteren i Ringsted.
Det var også starten på den HEMSuddannelse (Helicopter Emergency
Medical Services), som kræves for at
være på et lægehelikopter-team.
- Det er lidt lige som første dag i
skolen, hvor man har rygsæk på og
skuldrene oppe, lød det med et smil fra
ledende paramediciner Tom Mikkelsen,
da han om morgenen bød de nye kolleger velkommen på helikopterbasen i
Ringsted.
Fagligt og socialt
Det er et meget sammentømret team,
som Dennis Kræmmer Hansen, Jacob
Lund og Lars Greve-Wilms træder ind i.
Der har været minimal udskiftning blandt
de paramedicinere, læger og piloter, som
Nr. 7 › September ‹ 2013
har bemandet helikopteren siden starten
i maj 2010.
- Så ud over de faglige kompetencer
har vi ved samtalerne også kigget meget
efter, hvem vi vurderede, der kunne
indgå i holdet uden problemer, fastslog
Tom Mikkelsen.
Leif Wiuff, direktør i Falck DRF Luftambulance A/S, bød også den nye trio
hjertelig velkommen.
Natflyvning og udbud
Hvis Leif Wiuff så en anelse træt ud, så
var det ikke kun på grund af den tidlige
køretur fra Jylland, fortalte han.
Der er nemlig mange bolde i luften
omkring helikopteren:
• Falck er i gang med at skifte samarbejdspartner fra årsskiftet – fra tyske
DRF til svenske Scandinavian Air
Ambulance, som man indgår i et delt
ejerskab med på det danske marked.
Skiftet sker uden dramatik, men det
giver naturligvis noget arbejde med
nye ejerforhold og ny organisation
• Fra 2014 skal Ringsted-helikopteren
også kunne flyve om natten (hvilket
også er årsagen til, at mandskabet
udvides). I den forbindelse erhverves
en Eurocopter EC 145 fra de svenske
samarbejdspartnere
• Fire konsortier kæmper om at skulle
drive den sjællandske lægehelikopter
fra oktober 2014 og seks år frem, så
der er stor travlhed omkring deltagelsen i udbuddet.
- Men jeg er sikker på, at vi står med en
rigtig god mulighed for at vinde opgaven,
fastslog Leif Wiuff, som har beskæftiget sig med flyvning i årtier, herunder
mange år både i Forsvaret og inden for
civil flyvning.
Frisk flyvning
Resten af ugen blev også primært afviklet på basen i Ringsted, hvor den nye
trio fik diverse praktiske informationer,
blev introduceret til resten af holdet, fik
undervisning i de mediciner, som ”de
flyvende paramedicinere” har ekstra i
kufferten.
Der blev også tid til det, det hele handler om, nemlig flyvning i helikopteren.
De tre kursister blev udfordret med en
lidt mere frisk flyvestil, end man normalt
praktiserer, men alle tog ”rutchebaneturene” med et smil.
Torsdag den 5. september var en både
lang og spændende dag, hvor der var
15
Herunder er det direktør
Leif Wiuff, som byder paramedicinerne Lars GreveWilms, Dennis Kræmmer
Hansen og Jacob Lund
velkommen. På de to
nederste billeder er det
ledende paramediciner
Tom Mikkelsen, som introducerer de nye kolleger til
deres kommende arbejdsplads i luften.
16
Redderen › 36. årgang
simulationstræning hos DIMS på Herlev
Hospital om formiddagen, højdetilvænning, selvtillids- og samarbejdstræning
på Refshaleøen om eftermiddagen og
undervisning på basen i Ringsted om
aftenen og afslutningsvis en natøvelse,
ligeledes i Ringsted.
- Vi prøvede blandt andet at køre bil i
komplet mørke med de natbriller, som vi
kommer til at anvende ved natflyvninger.
Det var en anderledes og sjov oplevelse,
fortæller Jacob Lund med et smil.
Træning i Esbjerg
Uge to i uddannelsen foregik hos Falck
Nutec træningscenter i Esbjerg.
Det startede mandag med overlevelse
til søs, hvor der i det store træningsbassin blandt andet blev simuleret en nødlanding en mørk, regnfuld og stormende
nat.
Siden fulgte teori og praktik omkring
HUET (Helicopter Underwater Escape
Training). Der blev øvet seks scenarier,
blandt andet at kunne frigøre sig og
finde ud af en helikopter under vand, og
det handlede hele tiden om at træne dét
at kunne bevare roen og omtanken selv i
pressede situationer.
Sidste dag handlede om brandslukning, hvor der blandt andet blev øvet
forskellige angrebsmåder og slukningsmidler på Falck Nutecs helikopterskrog.
Super spændende
Så det var en træt, men tilfreds Jacob
Lund, som inden en forlænget weekend
vinkede forude gjorde status over de første etaper af uddannelsen.
- Jamen det er bare svært at få armene ned. Det hele lever fuldt op til forventningerne og mere til. Det er super sjovt,
spændende og tilfredsstillende at være
med til – det var det bedste, der kunne
ske for mig arbejdsmæssigt, fastslår den
34-årige Slagelse-paramediciner.
Han tilføjer, at der meget at leve op til.
De nuværende kolleger på helikopteren
er så dygtige, at det godt kan give lidt
sved på panden.
- Men det kommer med tiden. Jeg er
stolt over, at jeg er blandt de få udvalgte
til opgaven, og jeg vil gøre alt for at leve
op til tilliden, understreger Jacob Lund.
Efter redaktionens slutning gik forløbet
videre med blandt andet radiotræning i
Roskilde Lufthavn. Det vender vi tilbage
til i næste nummer af Redderen.
17
Nr. 7 › September ‹ 2013
Per Gren og Tommy Jensen, tillidsfolk i henholdsvis Hjørring
og Frederikshavn, var blandt de mest kritiske røster på mødet i
Aalborg. De følte ikke, at de fik svar på alle deres spørgsmål, og
de finder stadig hele forløbet omkring protokollaternes tilblivelse besynderligt. De vil lige afvente udfaldet af 3F kongressen i
Aalborg, inden de foretager sig yderligere. Men alle deres kolleger har deponeret deres udmeldelse af det ”store” 3F – ikke
lokalafdelingen – og de bliver effektueret, hvis ikke i forbundet
lytter til de utilfredse røster, understregede de to tillidsfolk.
Protokollater i fokus
3F’s forhandlingssekretær forklarede sig over
for cirka 80 utilfredse
nordjyske reddere
Af Flemming F. Kyster
Hvis det ikke ligefrem var Palle alene i
verden, så var det i al fald en forhandlingssekretær i modvind, som man
kunne opleve hos 3F Aalborg den 12.
september.
De meget omdiskuterede protokollater,
som medfører ændringer/forringelser i
aftalerne omkring spisepauser, døgnvagt, tillidsmandsstruktur med mere,
er ikke blevet taget godt imod ude på
landkortet, og særligt i Nordjylland var
utilfredsheden stor.
Flere stationer havde afholdt reddermøder om sagen, og mange steder i
landsdelen rumlede det med trusler om
faglige udmeldelser.
Det var i den kontekst, at Palle Thirstrup stillede op i løvens hule og med
åben pande forsøgte at forklare sig og
klinke skårene igennem det tre timer
lange møde.
Ingen af de nordjyske deltagere i
Fredericia den 26. juni havde hørt Palle
Thirstrup annoncere de forringelser, som
altså blev underskrevet seks dage senere.
Var protokollaterne allerede lavet, da
der var landstillidsmandsmøde – uden
at man informerede om dem – og hvor
meget var RL involveret i processen?,
lød spørgsmålene flere gange.
Seks dage
Forhandlingssekretæren forsikrede, at de
IKKE var udarbejdet den 26. juni. Han
mente også, han i Fredericia havde gjort
det klart, at der ville komme tilpasninger
for at ligestille Falck-overenskomsten
med SOS’ og Responces overenskomst.
- Men kommunikation er en svær ting.
Og når budskabet ikke bliver opfattet, så
er det jo afsenderen, der bærer ansvaret, erkendte forhandlingssekretæren.
Debatten nåede at komme vidt omkring,
men blandt de centrale diskussionsemner var landstillidsmandsmødet i Fredericia i juni, og hvad der blev sagt og ikke
sagt dér.
Protokollaterne blev nemlig underskrevet den 2. juli, altså blot seks dage efter
mødet i Fredericia.
Afsenders ansvar
18
Redderen › 36. årgang
tage med til stationen i Nørresundby for
at forklare sig.
Tillidsfolk mødes
Han nævnte, og beklagede, at RL ikke
havde været med ind over i udformningen/forhandlingen af protokollaterne.
Og at der havde været forglemmelser i
udsendelsen af materialet til omverdenen.
Men han understregede også, at han
ikke var ene om at nikke til de upopulære ændringer, for forhandlingsudvalget
bakkede op om dem.
Svær prissætning
Flere deltagere spurgte til en prissætning
på de protokollater, der er blevet underskrevet. Hvad har man i kroner og øre
givet afkald på den vej rundt?
Men det er vanskeligt at prissætte
elementer, som ikke direkte har med
timeløn etc. at gøre, mente Palle Thistrup. Her erklærede RL-formand Vagn
Flink sig enig: Hvordan prissætter man
eksempelvis SIFU-princippet eller andre
lignende faktorer?
Spurgte man fire eksperter, hvad der
skulle til for at gøre to forskellige overenskomster udgiftsneutrale over for hinanden, ville man få fire forskellige svar.
Så man må komme det så tæt på,
som man kan, og forhandle alt det hjem,
man overhovedet kan, lød vurderingen.
Sikret forholdene
- Jeg har ikke noget at skjule, og jeg har
ikke dårlig samvittighed. Vores mål var
at sikre, at vi i al væsentlighed kunne
bevare løn- og arbejdsforhold på dette
område, selv hvis der kommer fire-fem
nye spillere på banen – og det er lykkedes. Men processen har ikke været
god , det erkender jeg blankt, lød det fra
forhandlingssekretæren.
Fra flere deltagere lød det dog, at de
havde mistet tilliden til forhandlingssekretæren. Blandt andre Lars Corfixen,
tillidsmand i Nørresundby, spurgte, hvad
han skulle sige til sine 60 kolleger, som
havde mistet tiltroen til Palle Thirstrup.
Dertil svarede forhandlingssekretæren,
at han straks efter mødet var parat til at
Palle Thirstrup tilføjede, at han havde
mødtes med forhandlingsudvalget, Jakob
Andersen og RL’s formand og næstformand for at rede trådene ud efterfølgende. Han har mødtes med RL-bestyrelsen,
stillet op til mødet i Aalborg og stillet sig
til rådighed, hvis andre ønsker at sætte
ham i stævne.
Desuden har han lagt op til, at han og
Vagn Flink/RL kommer tilbage til det tætte parløb, som har været fremherskende
tidligere til gavn for redderne.
- Så jeg kan ikke se, at jeg kan gøre
meget mere, lød det afsluttende fra forhandlingssekretæren, da viserne nærmede sig de tre timer.
Deltagerne på mødet enedes om, at
de nordjyske tillidsfolk på et tidspunkt
(efter redaktionens slutning) sætter sig
sammen og prøver at finde en fælles
holdning i sagen.
Nr. 7 › September ‹ 2013
Nyhedsbrev fra RUS
Præsentation af psykologprojektet
Resultaterne af den psykologiske undersøgelse af ambulancereddernes håndtering af psykiske påvirkninger er nu ved
at være klar til at blive præsenteret.
Reddernes Udviklingssekretariat vil
derfor invitere dig til at deltage i en af de
to konferencer, hvor psykolog Pernille
Blidsøe gennemgår de resultater hun er
kommet frem til.
Må vi komme
med dig på job?
Har du lyst til at få Mikkel eller Grethe med på job? Vi vil meget gerne
have lov til at komme med, så vi
kan høre om dine udfordringer,
idéer og meninger. Kontakt os på
mail eller telefon.
[email protected]
mobil 40192051
[email protected] mobil 60253415
Sæt derfor
X i kalenderen
d. 14. november i Århus og
d. 15. november i København.
Nærmere program for møderne kommer
i starten af oktober på RedderNet og
Facebook-Reddernes Udviklingssekretariat.
19
Har du læse- og
skrive vanskeligheder – kontakt RUS
Er du en af den million danskere
der har svært ved at læse eller
skrive? Vi vil meget gerne høre fra
dig, hvis du har lyst til at fortælle om
hvilke udfordringer det giver dig i dit
job og din hverdag. Der er nemlig
hjælp at hente.
Der kan skabes muligheder for behandlere og paramedicinere i London
Reddernes Udviklingssekretariat er i samarbejde
med Flemming Jensen fra
London Ambulanceservice i gang med at samle
og oversætte materiale,
så de danske uddannelser kan vurderes af det
Britiske ”Health and Care
Professions Council”.
Temamøde om UTH
Det er menneskeligt at fejle
Paramediciner Martin Rager fra region Sjælland, kontaktede i foråret Reddernes Udviklingssekretariat med en idé om
et temamøde for ambulancereddere. Redderne har behov
for mere viden om utilsigtede hændelser, sagde Martin.
Derfor inviterede vi overlæge Jørgen Hansen fra Patientombuddet til at fortælle om det system, der ligger bag indrapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.
Jørgen startede mødet med at definere at en utilsigtet
hændelse kort sagt er en fejl. Derefter slog han fast; ”det er
menneskeligt at fejle, og hvis man aldrig laver en fejl, er det
sgu nok fordi man laver for lidt”.
I 2012 modtog patientombuddet 212.000 rapporter om
utilsigtede hændelser. Man ved dog, at kun ca. 20% indrapporteres.
Systemet med indrapportering af utilsigtede hændelser er
lavet for at sundhedsvæsenet kan lære af sine egne fejl, og
dermed optimere patientsikkerheden. Patientsikkerhed er
fundamentet for kvalitet i behandlingen, så patienterne ikke
oplever at blive fejlbehandlet.
I 2001 gennemførte Thomas Schiøler fra DSI en undersøgelse, som viste at patienter i det danske sundhedsvæsen
har en risiko på 5,3% for at blive udsat for en UTH, 9% af
alle indlagte er belastet af en UTH og hver UTH giver i gennemsnit 7 ekstra sengedage. Det positive er, at 40% kan
forebygges. Dette førte til, at Folketinget pr. 1.1.2004 vedtog
Lov om patientsikkerhed, der fastslår, at i forbindelse med
UTH har sundhedspersonalet oplysningspligt, driftsherren
har handlepligt og patientombuddet har formidlingspligt.
Systemet er enestående i verden, da loven tydeligt siger,
at indberetninger er fortrolige og ikke sanktionerende. Det
står således eksplicit i loven, at arbejdsgiver, tilsynsmyndighed eller domstole IKKE må sanktionere på baggrund af
indrapportering. Den samme beskyttelse gælder, hvis man
indrapporterer en UTH man ikke selv er involveret i.
Du kan se mere på www.patientombuddet.dk
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Faglærer fik
Initiativpris
Hvert andet år har Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød via sin fond mulighed for
at uddele en initiativpris, der belønner en
medarbejder med 20.000 kroner for en særlig indsats for at udvikle og profilere skolen
samt bidrage til at skabe korpsånd.
Initiativprisen 2013 gik til tidligere Falckredder Maja Kirketerp Broløs, som siden
2011 har været ledende faglærer på redderuddannelsen.
Den kombination har skabt stor anerkendelse inden for branchen, og det var
en glad prismodtager, der som en ekstra
cadeau, fik prisen overrakt af undervisningsminister Christine Antorini (S).
Ministeren besøgte skolen og dens
medarbejdere i en glædelig anledning,
nemlig at økonomien er på vej tilbage
mod sorte tal efter fire år med underskud.
Anerkendelse
Maja Broløs har stået i spidsen for at løfte
redderuddannelsen til en succes, hvor kvaliteten er i højsædet og søgningen til uddannelsen er således fordoblet siden 2011.
Modtager af initiativprisen 2013 Maja
Kirketerp Broløs sammen med undervisningsminister Christine Antorini og
direktør Inge Prip.