1. No category

Redderen
Nr. 6 august 2012 35. årgang
Redderen 35. årgang
2
Kolofon
Indhold
Gode aftaler
REDDERNES
En lang række lokalaftaler
er med til at sikre både
arbejdspladser og rimelige
forhold, mener de i
hovedstaden.
LANDSKLUB
Redderen
Side 14
udgives af
Reddernes Landsklub
Godt i gang
Redaktion:
Ambulanceprojekt Senegal
er kommet godt i gang.
Læs beretningen fra ”Team
1” om deres ophold i det
vestafrikanske land.
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 16
Journalist:
Lys i mørket
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Sort uheld i form af to
rygskader ramte Aalborgredder Carsten Nordhald
– men opbakningen fra
kolleger og andre har
været fantastisk.
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 20
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Ildsjæle skabte splid i ”familien” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bak op om en rigtig fagforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tid til fordybelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsøg på ny luft til dykning i Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tag ansvar for medarbejdernes psykiske velbefindende . .
Så lander CF/RFK 57 lokalaftaler i hovedstaden… . . . . . . .
Ambulanceprojekt Senegal er kommet godt i gang . . . . . .
Ny trend? Reklamer på brandbiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Carsten fik optimal støtte efter sine arbejdsskader . . . . . . .
Faglig turné på Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tre Elevgames i sensommeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
6
7
8
10
14
16
18
20
22
24
Nr. 6 august 2012
3
Leder
Lavpris-helten
”Agurketiden” kalder medierne den nyhedsfattige tid om sommeren, hvor de må ty til de fnuglette reportager for at fylde
siderne og sendefladen.
En af ”agurkerne” voksede sig imidlertid stor og nærmest eksploderede i sommervarmen, nemlig sagen om Restaurant Vejlegården.
Sagen har i dén grad delt vandene, og i den ene lejr hyldes
indehaveren nærmest som en frihedshelt – selv om man kan
diskutere, hvori det heroiske i at ville slippe billigere i løn består.
Fagforeninger skal konkurrere på at skabe de bedste løn- og
arbejdsvilkår for medlemmerne, ikke på at tiltrække arbejdsgivere grundet ”billige” overenskomster. Basta.
Den sandhed kan de jo – apropos historien om Brandfolkenes
Organisation inde i bladet – også tygge lidt på hos FOA ...
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
F
ER A VERD
D
D
EN
RE
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
DA
NMARK
Redderen 35. årgang
4
Ildsjæle
skabte splid
i ”familien”
Frontfigurerne i Brandfolkenes Organisation
vejrer morgenluft efter
turbulente år
Af Flemming F. Kyster
Selv i de bedste familier kan der være
uoverensstemmelser og højlydte diskussioner, og LO-familien er ingen undtagelse.
De to ”familiemedlemmer” FOA og 3F
har haft en længerevarende kontrovers
om grænsedragning og hvem der må
organisere hvem, og det har to københavnske brandfolk en stor del af æren/
skylden for.
Jesper Bronée og Tommy Kjær, formand og næstformand i Brandfolkenes
Organisation (BO), har været blandt
hovedpersonerne i den opslidende fight,
som for alvor tog fart i 2005.
BO har som faglig organisation for
fuldtids brand- og redningsfolk i hovedstadsområdet rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet.
Stedmoderlig behandling
Den potentielle medlemsskare har af
naturlige årsager været afgrænset, så
organisationen har gennem årtierne haft
Dansk Kommunal Arbejderforbund (DKA)
og siden FOA i ryggen.
Behandlingen i det store forbund var
dog efterhånden noget stedmoderlig,
mener Jesper Bronée.
BO ønskede størst mulig selvstændighed og at bevare en organisation AF
brandfolk, FOR brandfolk, mens FOA
hellere, oplevede Bronée, ville have
medlemmerne ”opslugt” i den brede
fagkreds, hvor små faggrupper har ringe
indflydelse.
- Brandfolk kender begreberne, kender de forskellige risici og kan svare på
brandfaglige spørgsmål. Det kan andre
af gode grunde ikke på samme måde,
påpeger Jesper Bronée.
Situationen spidsede til i 2005, da
FOA ønskede at flytte brandmestrene –
omkring en femtedel af BO’s daværende
medlemsskare – over i en anden FOAafdeling.
- Det var i klar strid med den samar-
bejdsaftale, vi havde med afdelingen
– FOA 1, mener næstformand Tommy
Kjær, som også er redaktør af bladet
Brandmanden.
Uhellig alliance
Medlemmerne af BO og de lokale BKKklubber (Brandfolkenes Klub København)
sagde i første omgang nej til manøvren.
Men en uhellig alliance – set med
Jesper Bronée og Tommy Kjærs øjne
– mellem FOA og Københavns Brandvæsens ledelse fik i sidste ende gjort
så mange ”møre”, at nogle valgte BO
fra – ofte fordi man frygtede for avancementsmulighederne, hvis man blev hos
”de forkerte”.
Jesper Bronée,
formand for BO.
Nr. 6 august 2012
5
Tommy Kjær,
næstformand i BO
og redaktør af bladet
Brandmanden.
fra ansatte i kommunale brandvæsner
ude i landet, men også en hel del privatansatte deltidsbeskæftiget. De er –
meget forståeligt – dybt frustrerede over
den manglende interesse, FOA udviser
over for brand- og redningsområdet og/
eller er interesseret i ét samlet fællesskab, siger Tommy Kjær.
BO ser også gode perspektiver i det
samarbejde, der er indledt med Reddernes Landsklub, med hvem man blandt
andet har afholdt et fælles seminar, og
medlemskab af Dansk Ambulanceråd
samt en række råd og udvalg på brandområdet giver også mulighed for at
udøve indflydelse.
Nordisk forbillede
- BO/BKK var en torn i øjet på brandvæsnets ledelse, fordi der var nogle markante frontfigurer, som turde råbe op og
sige fra, og som var synlige i medierne.
Så brandledelsen sagde til FOA, at hvis
man ikke fik stoppet dem, så ville der
måske komme udlicitering, og så kunne
Falck risikere at komme ind over.
- Dét ønskede de ikke i FOA, for det
ville koste medlemmer, så man tilsidesatte sine medlemmers tarv for pengenes og medlemstallets skyld – koldt
og kynisk, lyder vurderingen fra Jesper
Bronée.
Opsagde aftale
Så i 2007 opsagde FOA samarbejdsaftalen med BO med et års varsel, og smed
dermed reelt BO på porten.
Uden aftalen havde BO ikke råd til
at betale husleje i FOA-afdelingen, og
desuden var tilliden til, at FOA var en
troværdig samarbejdspartner for brandog ambulancefolk i hovedstaden, fuldstændig væk.
Herefter fulgte hektisk mødeaktivitet, og efter gode samtaler med Jakob
Andersen fra CF/3F København, flyttede
BO i 2007 lokaler til CF’s bygning på
Svanevej i København.
- Det var naturligt at være her, hvor
Branche 7 består af reddere, altså gode
kolleger til vores medlemmer, forklarer
Tommy Kjær. Han mener, der er langt
mere der samler brand- og ambulancepersonale, end der skiller, uanset om
der er tale om privat- eller kommunalt
ansatte.’
- Det er jo de samme brande, vi
bekæmper og de samme patienter, vi
hjælper.
I de kommende år blev samarbejdet
med CF/3F intensiveret, og i 2010 blev
BO en officiel branche hos CF.
Det fik dog FOA til at indbringe sagen
for LO’s Grænseudvalg, som gav medhold i, at 3F ikke måtte optage BO.
Så skønt adressen stadig hedder
Svanevej, må der ikke laves direkte medlemskab i CF/3F, men samarbejder med
CF/3F er det ingen som kan forbyde.
- Det er naturligvis en udfordring at
stå alene. Men samtidig er vi fri fra de
snærende bånd i FOA, og vi kan tillade
os at være ”den frække dreng i klassen”
og samtidig være den samlende organisation for hele landets brand- og ambulancefolk (kommunale fuldtidsansatte og
kommunale og private deltidsansatte),
som der i mange år har været efterspørgsel på, pointerer Tommy Kjær.
Fortrøstningsfulde
De turbulente år har naturligvis givet
dønninger i BO’s medlemstal, som har
været nær smertegrænsen, erkender
formanden og næstformanden – som i
øvrigt begge er fuldtidsbrandmænd ved
siden af at varetage den daglige ledelse
i BO.
Alligevel er der flere faktorer, som gør
BO-folkene fortrøstningsfulde.
- Vi oplever, at det langsomt går
fremad med medlemstallet. Og meget
bemærkelsesværdigt er det, at vi begynder at blive kontaktet og få indmeldinger
BO er også meget aktiv på nordisk plan,
og dette samarbejde giver også inspiration og ny gejst, hvis troen på fremtiden i
nogle stunder vakler.
- Vi brænder for faget, for udvikling,
nytænkning, gode forhold – og det er
uanset ”rygmærke”. Vi drømmer om, at
brand- og ambulancefolk samler sig på
tværs af tilhørsforhold og samarbejder,
så man ikke kan spille os ud mod hinanden.
- Det lyder måske som en utopi, men
vi har set det ske blandt andet i Finland.
Her var en organisation ikke ulig vores
på en gevaldig rutsjetur – men i dag
trækker 98 procent af brand- og redningsfolkene deroppe på samme hammel, og samme tenders ser vi i Norge
og Sverige. Nogen gange skal der bare
være én pingvin, der hopper i vandet, før
resten følger efter, lyder det fra Tommy
Kjær.
Brug for os
BO bliver ind i mellem affejet med, at de
ikke har forhandlingsretten på overenskomstområdet.
- Det er også helt korrekt. Men for os
at se er en overenskomst et MINIMUM.
Vi kan jo sagtens lave lokalaftaler, sørge
for at OK efterleves, køre arbejdsskadesager, yde rådgivning med videre.
- Hvis man ser på den elendige OK,
FOA har tiltrådt sammen med KL, og når
man betænker, at FOA’s repræsentanter i
Københavns Brandvæsen har accepteret
ikke-akut og ikke-brandmandsrelateret
arbejde i beredskabstiden, så er der
mere brug for os end nogensinde før,
slutter Jesper Bronée.
Redderen 35. årgang
6
Bak op om en
rigtig fagforening
Kommentar af Vagn Flink, formand i Reddernes Landsklub
Der har hen over sommeren kørt en til
tider meget overophedet debat omkring
restaurant Vejegården, sagen handler
meget enkelt om, at på restauranten er
der en 3F overenskomst, ejeren melder
sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening
og indgår overenskomst med Krifa, en
overenskomst der på mange områder
er væsentligt dårligere end den eksisterende overenskomst med 3F.
Mange kloge mennesker – Politikere,
eksperter m.fl. har været inde og kommentere på situationen, der er dog et
enkelt spørgsmål, der aldrig er blevet
rejst: Hvor for pokker indgår andre
såkaldte fagforeninger –Krifa, Frie funktionærer m.fl dårligere overenskomster
på arbejdspladser, hvor der i forvejen er
en overenskomst?
Det at eje en overenskomst giver i sig
selv ingen medlemmer, det vil dog være
naturligt at melde sig ind i den fagforening, der har overenskomsten, ellers
har man ingen indflydelse på forholdene,
og alt andet er nasseri. Det koster at
lave og vedligeholde en overenskomst,
så dem der ikke er medlem er gratister.
På vores område har vi set – selv om
der i forvejen var en 3F overenskomst –
Frie Funktionærer indgå overenskomst
med Responce, der efter en sammenligning er dårligere betalt end vores, og vi
har også set FOA indgå en meget dårlig
overenskomst med Danske regioner, så
selvfølgeligt er vi meget interesseret i,
hvordan sagen med Vejlegården ender.
Det er op ad bakke for tiden, de borgerlige politikere vil gerne gribe ind over
for forholdene på arbejdsmarkedet, den
danske model står i disse tider for skud,
kun gennem sammenhold og solidaritet
kan vi løfte opgaven med og stå vagt om
vores løn og arbejdsvilkår.
Der skal herfra lyde en opfordring til
alle kollegaer om at bakke op om vores
fagforening 3F, de gør lige præcist, hvad
et hvert medlem må kunne forvente af
en rigtig fagforening, - nemlig kæmpe
med alle lovlige midler for at bevare de
opnåede goder.
Formand, Vagn Flink
Deltag i overrækkelsen af
Den Danske Redningsberedskabspris
og
Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk
Fredag den 5. oktober 2012 kl. 11.00 i Holmens Kirke
Begrænset antal pladser - tilmelding derfor nødvendig
Tilmeldingsfrist: Fredag den14. september 2012
Tilmelding skal ske til Beredskabsforbundet v/Line Nielsen på e-mail: [email protected]
Nr. 6 august 2012
7
RL’s bestyrelse samt gæster rundede
forskellige aktuelle emner under konferencen i Agerskov.
Tid til fordybelse
RL-bestyrelsen mødtes
til todages konference
i Sønderjylland
Af Flemming F. Kyster
Sidste efterår lavede bestyrelsen i Reddernes Landsklub lidt på forsøgsbasis en
todages konference, hvor man gik i dybden med en række aktuelle emner.
Forsøget faldt så positivt ud, at bestyrelsen har besluttet at gennemføre
denne koncentrerede mødeform et par
gange årligt.
Således var bestyrelsen i slutningen
af juni samlet på Agerskov Kro i Sønderjylland, hvor der blev diskuteret og
informeret om emner som Sikkerhedsorganisationsaftalen, arbejdsmarkedspension, døgnvagten/arbejdstidsdirektivet,
Uddannelses- og kompetencefondene,
Reddernes Udviklings Sekretariat, OKspørgsmål med videre.
Ingen bagkant
- Det giver en helt anden fordybelse, når
der ikke er en stram tidsmæssig bagkant
på drøftelser af forskellige emner, påpeger RL-næstformand Morten Andersen.
Formand Vagn Flink tilføjer, at minikonferencen også bidrager til større indbyrdes forståelse og fælles fodslag imellem
København og provinsen, mellem 3F og
RL og mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Således var Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F, med under hele mødet,
som også havde besøg af brancheformand i CF København, Jakob Andersen.
Redderen 35. årgang
8
Forsøg på
ny luft til
dykning
i Aalborg
Både rednings- og
entreprenøropgaver samt
nytænkning skal forhåbentlig give basis for
fortsat dykkertjeneste
i Limfjordsbyen
Af Flemming F. Kyster
Redningsdykning har i længere tid været
et noget trængt område i Falck og andre
steder.
Uddannelse, udstyr og beredskabstimer er ikke helt billigt, og i en tid med
økonomisk smalhals er få kommuner
parate til at betale for dykkerberedskaber, som (heldigvis) relativt sjældent er i
akut indsats.
Men hos Falck i Aalborg er man parate
til at give dykningen en ekstra chance,
og det skal ske ved at tage mange forskellige aktiviteter ind – også nogle, som
ikke nødvendigvis er ”klassiske” dykkeropgaver – for at skabe den volumen, der
skal til for at holde skruen i vandet.
- Vi har haft dykkertjeneste på denne
station, så længe jeg kan huske. Jeg
synes, det er en kompetence, som passer godt til Falck og passer godt til vores
selvforståelse, så vi forsøger ihærdigt at
beholde det som en bæredygtig aktivitet,
fortæller brandchef Torben Christensen,
Falck Region Nordjylland.
- Men nok så vigtigt er det jo også, at
det kommer de lokale borgere til gode.
Vi har en stor havnefront i Aalborg og
mange fjorde og kyster i området, så
hele regionen nyder godt af kunne mønstre fra et erfarent dykkerteam, mener
brandchefen.
Aftale med beredskabet
En af hjørnestenene i Aalborgs dykkeraktiviteter er en aftale, som blev indgået
med Aalborg Kommune/Beredskabscenter Aalborg i foråret 2010.
Den betyder, at en redder/dykker fra
Falck Aalborg i hverdagene gør tjeneste
ved Beredskabsskolen i Rørdal med
opgaver på slangecentralen, udbringning
af slanger etc.
Derfra kan dykkeren samt en kommunal lineholder hurtigt rykke ud, hvis der
er behov herfor, og på den måde er der i
kommunen et dykkerberedskab på hverdage mellem klokken 8 og 20.
Den ”gamle” stamme af redningsdykkere på station Aalborg var dog ikke
helt tilfredse med aftalen og måden den
blev indgået på (se evt. Redderen nr. 3,
2010), hvorfor der blev ansat tre mand
udefra til opgaven.
På to ben
Håbet hos Torben Christensen er, at
dykningen i det nordjyske kan hvile på to
søjler, nemlig en rednings/beredskabsdel
og en entreprenørdel.
Eksempler på det sidste er blandt
andet opgaver med at udskifte eller
opsætte de såkaldte anoder, som
beskytter havnekanter (spunsen) mod
tæring og rust under vand.
Således har Falckdykkere været i
aktion på havnen i Frederikshavn og i
Sæby. Der skal dog gerne landes flere
entreprenørdyknings-aftaler, hvis det
hele skal løbe rundt på længere sigt,
erkender Torben Christensen.
Antennerne ude
På redningssiden har Falck blandt andet
en aftale om, at dykkere tager med Redningsskibet Vestkysten ud, hvis der skal
bjærges omkomne fiskere eksempelvis.
Og så har man i sommerperioden indgået aftale med Aalborg Kommune om,
at Falck stiller med en dykker i åbningstiden i byens nye havnebad.
Nr. 6 august 2012
9
Redaktørens børn følte ikke trang til en
tur i vandet på den kølige og våde junidag, og det var der heller ikke andre,
der gjorde. Men på solskinsdage er
havnebadet særdeles godt besøgt.
Det kan virke voldsomt at have en
dykker og et antal kystlivreddere på
vagt - især på dage med dårligt vejr
og ditto besøgstal. Men et halv snes
meter dybt havnebad er en helt anden
sikkerhedsmæssig udfordring end en
svømmehal, hvor man kan se bunden.
Brandchef Torben Christensen.
Falck-dykker Martin Nepper i samtale
med et par af kystlivredderne. Samarbejdet mellem dykkerne og livredderne (som har vist sig som uhyre
kompetente og engagerede unge
mennesker ) - har været forbilledligt.
I hverdagene er det redderen i Rørdal,
der ”udlånes” til at have vagt i havnebadet i åbningstiden, og i weekenden er
det en dykker fra Falckstationen i Aalborg, der klarer vagten.
- Det er lidt utraditionelt, men det er
en god opgave for os. Og jeg mener
generelt, at hvis vi har antennerne ude
og er åbne for nye aktiviteter, så håber
jeg, vi kan sikre dykningen her i Aalborg.
Det ville være utrolig trist, hvis det skulle
glide ud af stationens liv, konstaterer Torben Christensen.
ER behov for dykkere
Brandchefen har også et lille håb om, at
kommunerne igen får større interesse for
at etablere faste dykkerberedskaber.
Angiveligt drukner der årligt flere mennesker i Danmark, end der dør i brande
(omend omstændighederne for drukneulykkerne naturligvis er meget forskellige.)
Og tesen om, at en dykker nærmest
skal sidde klar på kajen for at kunne redde nogens liv, holder ikke længere altid.
Det er blandt andet takket være bysbarnet Benedict Kjærgaard, Aalborgoverlægen som med sit team ind i mellem kan vække hypotermi-patienter til
live efter forbløffende lang tid under vand.
Redderen 35. årgang
10
Tag ansvar for
medarbejdernes
psykiske
velbefindende
Det er på tide, at ledelserne i de danske brandvæsner tager ansvar for brandfolks, parmedicineres,
behandleres og redderes
psykiske velbefindende i
stedet for at være på ”nakken” af dem og dermed
være medvirkende til at
skabe et så dårligt psykisk
arbejdsmiljø, der skubber
medarbejderne ud i sygeperioder som kunne være
undgået eller i værste fald
på varig sygepension.
Kommentar af næstformand i BO
Tommy Kjær
Det virker som om, at det er moderne
ledelsesstil i dagens Danmark, at lede
ved hjælp af frygt og pres. Det kan godt
være, at det giver færre sygedage. Det
kan også godt være, at man derved kan
få medarbejderne til at udføre arbejde ud
over rimelighedens- og fagets grænser.
På kort sigt… Men jeg er bange for, at
det giver bagslag på et tidspunkt med et
forringet dansk beredskab til følge.
Udbrændthed, akut stress, depression og en lang række andre lidelser for
den enkelte medarbejder tyder også på
at være en konsekvens af bl.a. denne
strenge og konsekvente ledelsesstil og vil
helt sikkert medvirke til øget sygefravær
og sygepensionering. Dermed handler
man uansvarligt i forhold til den ramte
medarbejder og dennes familie, med
også i forhold til hele vores samfund ved
at ”producere” mennesker til overførselsindkomster. Kære chefer, det er det modsatte Danmark har brug for… Brandfolk,
parmedicinere, behandlere og reddere i
Danmark udfører et professionelt arbejde
som kræver meget af den enkelte og det
sidste de har brug for er følelsen af, at
de ikke modtager den fornødne opbakning og respekt fra ledere og chefer. Når
arbejdspresset øges med opgaver som
intet har med faget at gøre, når trusler om
fyringer hænger og lurer hvis man ikke
”makker ret”, når ”tjenestelige samtaler”
i flæng opnår man splid, frygt og dårligt
psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Dog skal det siges, at der bestemt
findes brandvæsner hvor god tone,
respekt og godt samarbejde er det fremhærskende og det er en fornøjelse at
besøge disse arbejdspladser. Her trives
de ansatte og ledelserne side om side.
Når alle ansatte bliver hørt, får ansvar
og bliver behandlet med den respekt de
fortjener vokser moral og ”korpsånd” og
virksomheden, den ansatte og borgerne
er vinderne…
Videnscenter for Psykotraumatologi på
Syddansk Universitet med fysioterapeut
og Lektor Birgit Bonde og Professor
Ask Elklit i spidsen, har udarbejdet og
udgivet en rapport i bogform, ”Psykiske
og somatiske problemer hos mennesker
med højrisiko jobs” hvori de dokumenterer problemstillinger som kan føre til
en lang række lidelser som i værste fald
kan føre til for tidlig død for mennesker
som arbejder eller har arbejdet som
brand- og ambulancepersonale. Metoder, undersøgte grupper osv. er grundigt
dokumenteret i bogen.
I bogen står det bland andet:
I indledningen
”Arbejdsopgaverne for ambulancereddere, paramedicinere samt brandmænd
er generelt stressende. Ambulanceførere
skal kunne reagere hurtigt og velovervejet i pressede situationer, de skal
kunne holde hovedet klart til eventuel
medicinsk behandling og ofte er de på
ukendte steder, og de har måske oveni
købet publikum på. Ligeledes skal brandmænd være fysisk stærke og ofte er
deres arbejde forbundet med fare for liv
eller førlighed. Der er tunge redskaber,
løft og det er fysisk anstrengende og
psykisk belastende. Fysiske lidelser forbindes ofte med psykiske problemer, og
det er også tilfældet blandt mennesker
i højrisiko jobs. Desuden er det yderst
vigtigt hvilken opbakning og støtte, som
redderne og brandmændene føler, at de
får fra deres kolleger og foresatte samt
fra deres familie”.
Ambulance personale
”Somatiske problemer”
”I forbindelse med somatiske problemer
er det ofte muskuloskeletale (muskler og
led) aspekter, der er relevante i forbindelse med ambulancepersonale. En del
reddere klager over ryg, lænd, skulder
og nakkesmerter og i adskillige undersøgelser er der fundet forhøjet blodtryk og
kredsløbsforstyrrelser blandt deltagerne;
dette kan føre til førtidspension og højere
grad af medicinering. Desuden er ambulancereddere i forhøjet risiko for at dø af
et hjerteanfald; (forbigående mangel på
ilt til hjernen, pga. åreforkalkning som
kan være fremkaldt af højt blodtryk, rygning og forhøjet alkoholforbrug), og alle
former for kræft, ifølge en engelsk undersøgelse af 714 ambulanceførere. Det
skal tilføjes, at denne undersøgelse fandt
sted i perioden 1979-83, og at der er
kommet mere fokus på motion, rygning
og alkoholforbruget er måske også mindsket. Ambulancepersonale er disponeret
Nr. 6 august 2012
11
for flere typer af arbejdsskader: forstrækninger, forstuvninger og rygproblemer
samt overfald fra patienter, og dette leder
ofte til sygefravær af kortere eller længere tids varighed”.
”I alt 21.5 % af deltagerne mødte kriterierne for aktuel PTSD og de ambulancereddere, der havde flest PTSD symptomer, havde været længst i tjenesten.
Kendetegnene for disse ældre reddere
var, at de var mindre fleksible end kollegerne men scorede højere på viden,
intuition og ambition. De følte sig ikke
som ledertyper men følte til gengæld, at
de bidrog til fremskidt og forbedringer i
tjenesten. Desuden oplevede de mere
fysisk/psykisk stress og arbejdsbyrden
som højere end resten af deltagerne”.
”Desuden var den største faktor for
muligt PTSD, graden af stress følt på
grund af organisationsmæssige forhold.
Dette blev oftest oplevet som mangel på
støtte fra mellemledere og ledere”.
”Fra et ledelsesmæssigt synspunkt er
det værd at bemærke, at oplevet stress
på grund af organisatoriske faktorer
bidrog mere til angst og depression end
oplevelser i jobbet. Organisatoriske faktorer er af den grund rigtigt vigtige”. ”jobtilfredshed hos den enkelte skal ifølge
undersøgelsen ikke betyde, at organisationen og ledelsen ikke tager hensyn til de
kroniske stressorer, der findes i arbejdet”.
Brandmænd
”Forskerne fandt, at ved mindre traumatisk stress er personvariabler såsom
kontrolfokus mere brugbar til at forud-
sige psykisk stress end under stress,
hvor det er episode relaterede følelser
(så som oplevet livsfare), der bedre kan
forudsige psykisk stress. De deltagere
der anvender undgåelse som en coping
mekanisme, hvilket på længere sigt ikke
er gavnligt, kan have brug for hjælp til at
forbedre deres muligheder gennem anger
management og træning i afslapning”.
”Der er ganske få studier, som mener
at påvise, at jo mere personer bliver
eksponeret for traumatiske oplevelser,
jo mere robuste bliver de og jo mindre
påvirker det dem negativt. Der er til
gengæld mange studier, som har påvist,
at man ikke bliver vænnet til det, men
derimod er mere disponeret for PTSD
jo flere traumatiske oplevelser, man har
oplevet. Der er forskellige synspunkter
angående om en persons unge alder
i relation til disponering for PTSD er
afgørende, eller om det er fordi, at de
har anderledes coping strategier end
ældre kolleger. Ifølge Ditlevsen & Elklit
(2010) er mænd i alderen 40-45 den
mest udsatte aldersgruppe for at udvikle
PTSD. Generelt benytter brandmænd sig
af deres kolleger og ægtefæller til social
støtte og opbakning”.
Opsummering
”Generelt viser review’et, at ambulancereddere og brandmænd har en temmelig høj risiko for at få PTSD i forhold
til resten af befolkningen og at de har
mange arbejdsrelaterede ulykker. De har
større risiko for at dø tidligere og kan
blive tvunget til at gå på førtidspension
(Bemærk: Ind
læg til "Synsp
unkt"
og ikke nødven
digvis Reddern udtrykker debattørens
es Landsklub
s holdning.)
på grund af somatiske eller psykiske
lidelser.
I gennemgangen af forskningsundersøgelserne (tabel 1 næste side) bliver
det lidt klarere hvilke faktorer og stressorer der kan være medvirkende til, at
mennesker i højrisiko jobs får somatiske
og psykologiske problemer”.
”Somatiske problemer for ambulancereddere og brandmænd”:
• ”Der er forhøjet risiko for forhøjet blodtryk og kredsløbssygdomme samt
hjerteproblemer, og i en undersøgelse
blev der fundet forhøjet risiko for kræft.
Desuden er der klager over smerter
i muskler og led, samt lænd, ryg og
nakke, som på lang sigt kan betyde
tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet”.
”Organisatoriske faktorer i forbindelse
med arbejdsrelateret stress”:
• ”Oplevet manglende støtte og lydhørhed fra arbejdsgiver/organisation har
vist sig at være mere medvirkende til
angst og depression hos medarbejderne i højrisiko jobs, end den faktiske
eksponering til traumatiske episoder”.
• ”Det kan være en god ide at sikre, at
medarbejdere oplever en pause imellem meget traumatiske episoder, så de
har tid til at komme sig mentalt”.
”Det er tankevækkende, at mennesker,
som går ind i højrisiko job ud fra intentionen om at gøre en aktiv forskel i andre
menneskers liv, når de er allermest sårbare, selv risikerer at blive psykisk syge”.
Det overrasker ikke os i Brandfolkenes
Organisation, at psykisk velvære er en
særdeles vigtig faktor for trivsel, både
på arbejdspladsen og som privat menneske og denne rapport bør tages meget
alvorligt. Brandfolkenes Organisation
har i flere år arbejdet for bedre trivsel
for vores medlemmer, igennem blandt
andet fagligt arbejde og via eksempelvis
oplysning igennem tidligere numre af
Brandmanden.
Du burde læse rapporten i sin helhed
og du kan rekvirere den ved at sende en
e-mail til: [email protected] med
teksten ”højrisiko”. Du kan få den i papirform (begrænset antal) eller som PDF.
Redderen 35. årgang
Fakta og følelser
reflektioner efter
Hvis man lige stopper op …
… og tænker efter, eller mærker efter, som det vist også hedder på nydansk – tror jeg egentlig, det er en sund øvelse i travl
hverdag.
Man får de helt store briller på, ser de store linier og de dybe
perspektiver. Det er sundt.
Da jeg i sommerferie ferien satte mig ned og i en rolig stund
stillede mig selv spørgsmålet: ”Hvordan går det egentlig”, så var
svaret både i hovedet, i ”maven” og i Falck-hjertet, at ”det går
faktisk godt.”
Det går godt for Falck, og det går godt for os, der arbejder i
Falck.”
En påstand ?
Ja, det vil jo altid være, når man siger noget generelt om, hvordan mange mennesker har det. Og så alligevel er der selvfølgelig mange grunde til, at jeg tænkte dét, følte dét og tør sige dét.
Det er dét, denne artikel handler om. Den handler om, hvor
vi er, hvorfor vi er her og hvilken rolle vi hver især spiller i den
store Falck-sammenhæng.
Artiklen handler ikke om at rose os selv eller ”feje” de ting, vi
skal stramme op på ind under gulvtæppet. Men den handler
om, at vi skal glæde os over alt dét, vi har at glæde os over.
Jeg håber, du vil læse videre, tænke over det, og mærke efter
om det giver mening for dig også.
Det gamle slot og parcelhuset
Der er stor forskel på at eje et gammelt slot eller et parcelhus
fra 1970’erne. Begge kan være dejlige at bo i, og man kan bo
der længe.
Men der er en stor forskel.
Det gamle slot, solidt bygget af robuste sten båret af stærke og
modige hænder, omhyggeligt sat sammen fordi man vidste, og
ville, at det skulle holde – det har man kun til låns – netop fordi
det er så stærkt, så holdbart, så bevaringsværdigt og med så
stor herlighedsværdi. Det skal gives videre og dets historie skal
fortælles.
Parcelhuset, hvor dejligt og funktionelt det end måtte være, slides hurtigere og har en naturlig udløbsdato. Det gør ikke noget,
og det var ikke nødvendigvis meningen, at det skulle holde så
længe. Det holder så længe det kan.
Falck er det gamle slot. Falck har ingen udløbsdato, og derfor
har vi kun Falck til låns – OG derfor skal vi passe godt på Falck.
Til gengæld har vi lov til at nyde al den herlighedsværdi, der er.
Definition fra Wikipedia:
”Herlighedsværdi er det, der er tilbage, når alt andet er
målt, vejet og vurderet i pengeværdi”.
Jeg tror det er godt, at Falck ikke skal beskattes af herlighedsværdien, og jeg håber I er enige med mig i, at herlighedsværdien er stor.
Fra de meget nære ting – som det fantastiske kollegiale sammenhold til medarbejdergoderne og udviklingsmulighederne, til
det helt store perspektiv, nemligdét at være ansat i en virksomhed, der har Danmarks største personaleforening, tager et
samfundsmæssigt socialt ansvar og også er her i morgen.
Men herlighedsværdien er også andre ting.
Dét er at vide, at man i sin fritid stolt kan fortælle, at man arbejder i Falck og vide, at det bliver respekteret.
At man kan fortælle historien om, at vi nu er i 33 lande, har
24.000 kolleger, der taler forskellige sprog, kommer fra forskellige kulturer og har forskellige arbejdsvilkår, men som alle har
det tilfælles at være redningsfolk – af den stærke og stolte
slags – og at vi med dem deler værdierne, genet og drivet for at
hjælpe andre mennesker.
Eller som Allan Søgaard Larsen for nylig sagde i sin tale til
en samling af 150 ledende medarbejder fra de 33 lande: ”We
share in the dream of being part of something that is not just a
business, but a greater and nobler task.”
Dét har vi tilfælles med de andre 24.000, og det deler vi på
tværs af faglige, geografiske og kulturelle grænser.
Nr. 6 august 2012
13
– strøtanker og
sommerferien
Falck, fest og farver
Hit med sangen
Falck-folk er faglige folk, men også festfolk, når lejligheden
byder sig.
Der er skrevet mange sange om Falck i tidens løb.
Og det har den i høj grad gjort to gange i år: til Personaleforeningens 75 års jubilæum, hvor 1447 glade mennesker havde
pudset danseskoene og fundet vejen til Kolding – og i Vingsted,
hvor 650 ligeså glade mennesker havde haft sportstøjet på og
senere skiftede det ud med festtøj.
Jeg var med til begge fester, og igen med en konstatering af, at
når Falck-folk samles, så skabes der noget særligt.
Det kan være på et skadessted, i en kaffestue, til et møde, i en
garage eller til en fest. Men der skabes noget særligt.
Og jeg tror ikke, vi altid selv er klar over, hvor stærkt det er –
fordi vi er vant til det – fordi vi har oplevet det før og ved, vi vil
opleve det igen. Og fordi det ”ligger til os”.
Men når folk kommer udefra og oplever det, eller man fortæller
om det, ja så finder man også ud af, at det ikke er sådan alle
steder, og at det er bevaringsværdigt og værd at glædes over.
Vi gør noget
Da Region Syd fik ny Regionsdirektør, Niels Thorup, fortalte
han i sin tiltrædelsestale, hvor mange opgaver, medarbejderne
i regionen havde løst, mens vi holdt reception.
Det var et rigtig godt billede på, at selvom nogle laver noget
andet, går Falck aldrig i stå.
På samme måde kan jeg sige, at mens jeg har skrevet denne
artikel har I kørt ca. 200 ambulanceture lige fra akutte til almindelige indlæggelser. I har rykket ud til brand ca. 6 gange og løst
alt fra brandslukning til redningsarbejde med frigørelse. Og I
har mødt ca. 350 assistancekunder, repareret ni ud af ti biler og
småsludret med kunderne i den siddende patientbefordring.
Bare for at nævne et par ting. Og det er jeg stolt over. Det
gør mig tryg – både som Redningsdirektør og som borger i
Danmark.
Helt tilbage fra 1950’erne synges der i en slagsang fra Korpsinstruktør Aage Romark ”At en Falckmand yder hjælpen straks
og viser fagets kunst. Vi vil slukke, vi vil redde, glad ved Folkets
varme gunst”.
Og i igen i juni 2012, hvor ”Always There”, en ny sang skrevet
af Niall Rainey fra Group Finance er blevet ”released”. I sidstnævnte sang synges blandt andet: ”Always Here, Always Been,
Always fast to the scene. Helping you when all seems lost,
You’re in our trusted care”.
Så uden at vi fra Falck skal stille op I et af tidens reality shows
med en de sange, Falck-folk med noget på hjerte henover tid
har skrevet, så synes jeg vi skal glæde os over, at dette også er
et stykke Falck-kultur.
Summa summarum …
For at slutte som jeg startede: Når jeg stopper op, tænker og
mærker efter, så er jeg stolt. Over Falck. Over Redningskorpset. Og over, at vi i 2012 kan fejre at mere end 500 medarbejdere har jubilæum og at halvdelen af dem har været her i
mindst 25 år.
Stolt over at vores ambulancetjeneste i Øst er blevet akkrediteret uden anmærkninger, og at de andre regioner er på vej.
Stolt over at vores brandvæsen har de bedste udkaldetider i
Danmark, og at mere end ni ud af ti biler repareres på stedet.
Over at nye kontrakter kommer til og over at vide, at I gør jeres
yderste for at gøre kunderne tilfredse.
Kort sagt: jeg er stolt over jer. Og jeg håber, at I af og til også
stopper op og glæder jer over at være ansat i en virksomhed,
hvor vi sammen gør så meget godt og har så meget at være
glade for og stolte over.
Lars Vester Pedersen,
Redningsdirektør
14
Redderen 35. årgang
Så lander
CF/RFK 57
lokalaftaler
i hovedstaden …
Tilretning af overenskomsten via lokalaftaler gavner
både Falck og redderne, oplever de i København
Af Henrik Andersen, FTR RFK København / Tillidsrepræsentant Lyngby.
Anders Villadsen, Tillidsrepræsentant Ballerup / Organisationssekretær RFK København
Der er brugt mange timer ved forhandlingsbordet, men det har været
tiden værd, mener Henrik Andersen
og Anders Villadsen.
Nr. 6 august 2012
15
Det kan være et kompliceret puslespil at få det hele til at gå op...
Det har været et par travle måneder
siden overenskomstfornyelsen, men nu
er arbejdet så godt som færdigt. Chaufførernes fagforening med Konsulent Peter
Olsson og Reddernes Faglige Klub med
Brancheformand/FTR Hugo Hammel og
FTR Henrik Andersen har brugt mange
timer ved forhandlingsbordet for at lande
lokalaftaler vedr. alt fra en 5 mands dyregruppe til en driftsaftale på hele Emergencyområdet.
Filosofien bag
I CF område har vi en filosofi / strategi,
hvor vi gerne bidrager til at skabe og
fastholde arbejdspladser i Falck. Overenskomsten er ofte ikke tilrettet de specielle ønsker som både kunderne men
også redderne måtte have, og det stiller
os med to muligheder. At lave justeringer
via lokalaftaler som tilgodeser muligheden for at byde ind på områder, som
bliver sat i udbud, eller at fastholde overenskomstens formuleringer, med risiko
for at tabe arbejdsopgaver.
CF og RFK har valgt den første mulighed, og havde allerede inden OK fornyelsen tilkendegivet, at vi var villige til at
indgå et stort antal aftaler for at få sammenhæng imellem drift og aftaler.
Samtidigt giver denne arbejdsform
mulighed for at prøve alternative vagtformer af til gavn og glæde for redderne.
Vi har derfor i den forgangene overenskomstperiode kørt forsøg med en hel
station, som var selvafløsende. Vi har
alternative rytmer på både brand og assistance vagter, som videreføres.
Vi tror på, at tilretning af overenskomsten via lokalaftaler skaber både
vækst, dynamik og udviklingspotentiale
for Falck, samtidigt med bedre vilkår for
redderne. Enkelte af de lokalaftaler som
kørte i sidste OK periode, er nu medtaget
i denne OK.
Processen
I forbindelse med de første drøftelser
med Falck, hvor A-siden tilkendegav
ønske om at indgå og forlænge et stort
antal aftaler, nedsatte RFK et udvalg,
som skulle gennemgå alle de aftaler, vi
havde, og komme med forslag og krav
til ændringer. Processen blev ført helt ud
på redderniveau, hvor Tillidsrepræsentanterne spurgte de reddere, som kørte i
områder som, enten var aftalebelagt eller
områder som skulle / burde aftalebelægges om deres input.
Tillidsrepræsentanterne kom med tilbagemeldinger til forhandlingsudvalget
bestående af Peter Olsson Konsulent
/ Chaufførernes fagforening, Brancheformand Hugo Hammel og FTR Henrik
Andersen.
Der var en bred vifte af store og mindre
ting med emner fra alt imellem at flytte et
pauseinterval på en specifik vagtordning
til håndtering af normtids vagter.
Grundlaget for lokalaftalerne udspringer derfor på brugerniveau, hvilket giver
en større grad af medarbejdertilfredshed,
og hele det faglige system har været aktiveret for at finde forbedringer.
Det er det hele værd
Succeskriterierne har været at fastholde
gode løn og arbejdsvilkår og samtidigt
fastholde flest mulige arbejdspladser, og
strategien er helt sikkert lykkedes. Det
er lykkedes at fastholde alle vores nyuddannede reddere i arbejde, og endda
opsuge reddere der er fyret fra andre
regioner.
Vi har med lokalaftalerne sikret, at vi
også i fremtiden kan byde på alle de
opgaver, som vi kan blive enige med
Falck om kunne være interessante, og
vi har vist, at vi er en troværdig samarbejds-partner – det giver indflydelse i
hverdagen.
Det er ikke alle aftalerne, som isoleret
set er noget, vi vil fejre med kolde øl og
flag på bordet, men i en forhandling må
man give og tage, og samlet mener hele
RFK, at vi har vist at sikring og forbedring af løn- og arbejdsvilkår sagtens kan
gå hånd i hånd med virksomhedens evne
til at fastholde og udvide arbejdsområdet.
Der er i CF området en hel station,
hvor samtlige reddere i alle 3 rør kører på
lokalaftaler.
Samarbejdet
En væsentlig grund til at samarbejdet
har båret succes, er at de faglige repræsentanter har det fornødne antal, frihed
og råderum i deres dagligdag til at udføre det faglige arbejde.
Desuden foregår samarbejde og dialog
i et ligeværdigt forum, med respekt for
modpartens synspunkter og udfordringer.
Fremtiden
Vi er under pres af regionernes løndumpende overenskomst med FOA, og må
derfor tænke i nye baner for at fastholde
vores arbejdspladser. Regionerne og
kommunerne stiller krav, som vi ikke
tidligere har set, og derfor ikke kan tage
højde for ved overenskomstforhandlingerne.
Vi tror derfor, at det er bedre at lave
aftaler med en A-part, som vi kender
og har et tillidsforhold til end at tage
chancen med nye og ukendte spillere på
banen. Det har vist sig at med det rigtige
aftalegrundlag, kan det lykkedes at vinde
store arbejdsopgaver i et økonomisk
presset marked.
Reddernes Faglige klub kan derfor kun
anbefale at også andre tænker lidt ud af
boksen, og går i forhandlinger om lokalaftaler. Det er vejen frem - i hvert tilfælde
for os.
Redderen 35. årgang
16
Den senegalesiske hær hjalp til
med at få ambulancen på plads.
Ambulanceprojekt
Senegal er
kommet godt i gang
Dansk trio fra Redder Af
Verden afleverede ambulance og underviste kolleger
A
DER F VER
ED
N
DE
R
Af ”Team 1” – Thomas Holm, Carsten Madsen og Jarl Udsen
Aalborg den 31. maj 2012, overdragedes
ambulancen til Karambenor Danmark
ved en reception på Falck. Der var
gæster fra Aalborg Kommune, Falck,
samarbejdspartnere og mange medlemmer fra RAV. Det var dagen, hvor ambulancen blev kørt i container hos DANIDA,
sammen med en masse andet udstyr
der skal gøre nytte i kommunen Bignona,
Senegal. Det var endelig også dagen,
hvor 3 hold blev sat til Ambulanceprojekt
Senegal, der skal køre i juli og august.
Besværlig vej
DA
NMARK
Efter 1 måneds rejse ad vandvejen,
ankom ambulancen til Dakar Havn.
Containeren blev losset på en lastbil, og
kørt den lange vej til Bignona, dog med
nogen forsinkelse på den besværlige vej.
Team 1, som vi kalder os, består af
Thomas Holm, Carsten Madsen og Jarl
Udsen, der alle havde sørget for frihed fra tjenesten hos Falck i Danmark,
ankom til Dakar den 30. juni.
Vi har undervist hospitalets chauffører på ambulancerne, så de nu er
blevet reddere med færdigheder i basal
førstehjælp og læring om traume patienter, frie luftveje samt luftvejshåndtering,
patienthåndtering, løfte og bære teknik,
forflytningsteknik, og lidt om kørsel og
vedligehold af ambulancen.
Redderne Cherif Boubacar Ndiaye,
Malamine Goudiaby, Marc Adrien, Cherif
Coly, og Mamadou Lamine Boye, vil efter
Nr. 6 august 2012
17
Den danske trio havde et rigtig godt
forhold til de senegalesiske kolleger.
projektets afslutning, fortsætte undervisningen med deres kolleger, holde trænings seancer og fortsætte udviklingen
af tiltag, så befolkningen og hospitalets
personale kan udvikle samarbejdet, og
skabe et bedre flow og mindre spildtid.
Over 40 grader
Ambulancen der i øvrigt er en 10 år gammel VW Allrounder, er justeret og tjekket
til de afrikanske forhold hos DANIDAs
værksted i Aalborg. Der er blandt andet
fjernet varmeapparat i bårerummet, så
risiko for lækager undgås.
Træning og undervisning foregik under
ekstreme temperaturer, så der var pause
fra undervisningen midt på dagen. Vi
Den totalrenoverede VW ambulance
er klar til en ny "karriere" under de
sydlige himmelstrøg.
havde temperaturer på over 40 grader,
hvilket stiller store udfordringer til arbejdet som redder i Senegal.
Dybe grøfter
I regntiden frem til oktober, kan der indsættes en firehjulstrukken ambulance til
assistance. Det kan være nødvendigt,
når der skal køres i ufremkommelige
områder, der ikke egner sig for 2 hjulstræk. Den danske ambulance vil fortrinsvis køre på fast vej. Hospitalet har en
Toyota Landcruiser med et 1,5 m. lang
gulv til patienten.
Gaderne i Bignona og omegn kan
være med dybe grøfter efter de kraftige
skybrud, så kørsel kan vanskeliggøres
og gøre en tur til en ren bumle tur. Sjældent kan der køres hurtigere end 40 km/t
for der skal styres uden om huller og
kreaturer.
Mange møder
Vi har deltaget i mange møder og
repræsentationer, civilbefolkningen har
med flere ceremonier velsignet os og
ambulancen. Der har været festligheder
med maskedans til ære for ambulanceprojektet, og det frugtbare samarbejde
mellem Karambenor Danmark, ASSEAD
Senegal, og Redder Af Verden.
Vi har drøftet mulighederne og konsekvenserne for det fremtidige samarbejde
ved en afsluttende konference på Hotel
Redderen 35. årgang
18
BBC, hvor vi boede under hele perioden.
ASSEAD er dybt forankret i hele Senegal, og varetager hele landets ønsker om
hjælp. Det er derfor at stor vigtighed, at
Redder Af Verden samarbejder tæt med
ASSEAD, så ambulancen bliver holdt
kørende, så projektet løbende bliver kontrolleret, og der bliver sørget for projektets involverede fra Danmark, at de har
den fornødne hjælp og assistance.
De ofte svært fremkommelige veje giver arbejde til den
terrængående Landcruiser,
som har et 1,5 meter langt
gulv til patienten.
Godt i gang
Temperaturer på
over 40 grader var
en udfordring for de
danske gæster.
A
DER F VER
ED
N
DE
R
Et par af RAV-folkene
ved den "rustikke"
lastbil.
Team 1 vendte hjem til Danmark den 12.
juli, og vi har kunnet konstatere, at projektet er sat godt i gang. Redderne har
været meget engagerede, de ville gerne
lære så meget som muligt medens vi var
der. Vi kan også konstatere, at det ikke
er optimale forhold de senegalesiske
reddere arbejder under. Der er meget
varmt, fugtigt miljø, meget dårlig infrastruktur, veje og gader er sanddækkede
og revnede efter regnskyl, hospitalets
adgangsforhold for ambulancen er
besværlig og tidskrævende, men der er
lydhørhed for ændringer, da man kan se
muligheder i vores ideer og tanker.
Vi har naturligvis ikke i sinde, at komme og trække danske procedurer ned
over de allerede eksisterende, men vi
har givet hospitalet og redderne værktøjer med muligheder for forbedringer.
DA
NMARK
Ny trend?
Reklamer på brandbiler
Den amerikanske storby Baltimore
med godt 600.000 indbyggere er blevet
hårdt ramt af den økonomiske krise,
og tre af byens brandstationer står
i øjeblikket til at blive lukket, skriver
Beredskabsinfo.
Det har ført til en alternativ rednings-
plan, hvor et udvalg under det lokale
byråd foreslår, at Baltimore begynder
at sælge reklameplads på brandkøretøjerne. Håbet er, at det vil indbringe så
mange penge, at alle brandstationerne
kan bevares.
Men prisen er, at brandvæsenets
slukningskøretøjer fremover skal forsynes med reklamer, som så skal
finansiere dele af det akutte beredskab.
Udvalget er endda indstillet på, at
annoncører kan få lov til at ændre farven på køretøjerne, således at farven
passer til reklamerne.
Miniferie på
Agerskov Kro og Hotel
Midt i det sønderjyske
kan mod
b
u
l
k
s
d
nes Lan
r
e
rabat.
d
d
%
e
0
R
1
f
a
å
f
r
e
ce
Medlemm af denne annon
ing
fremvisn
dage)
s
n
e
g
u
e
l
l
(Gælder a
eltværelse
b
b
o
d
i
g
in
tn
3 x overna
mad
3 x morgen
erefter
d
,
u
n
e
m
s
r
3 x 2 rette
åkager
m
s
d
e
m
e
kaff
rson :
Priser pr. pe
r. 1550,k
e
ls
e
r
æ
v
Standard
,lse kr. 1750
e
r
æ
v
t
r
o
t
S
kr. 1950,d
e
h
ig
jl
le
s
Luksu
elt værelse
k
n
e
i
g
læ
il
T
Agerskov Kro og hotel • Hovedgaden 3-5 6534 Agerskov
Tlf. 74 83 32 28 fax 74 83 32 78 • [email protected] • www.agerskov-kro.dk
Redderen 35. årgang
20
Carsten fik optimal
støtte efter sine
arbejdsskader
Falck, 3F og kommune
hjalp Aalborg-redder
gennem svær periode
Af Flemming F. Kyster
En svækket, tung, ældre dame, som på
sygehuset skulle hjælpes længere op i
sengen, blev i marts 2011 uforvarende
startskuddet til en mængde problemer
for Aalborg-redder Carsten Nordhald.
- Det gav et skrald i ryggen. Jeg kunne
nærmest ”høre” det inden i mig selv, og
jeg fik smerter ned i benet og føleforstyrrelser, husker Carsten Nordhald.
Trods smerter fuldførte han sin nattevagt. Han ville nødig være pylret, og det
kunne jo være, at det blev bedre i ryggen,
tænkte han.
De følgende tre fridage løste dog ikke
problemet. Tværtimod havde han godt
ondt i ryggen og ubehag i det ene ben.
En behandling hos lægen samt smertestillende medicin hjalp lidt, og Carsten
Nordhald klarede endnu et par vagter. Den
sidste vagt, en nattevagt, var dog med
Aalborg-redderens ord et rent helvede.
Stærke smerter
Om morgenen kom han hjem til et tomt
hus; hustruen Rikke var på arbejde og
børnene i skole. Derfor var der ingen at
kalde på, da Carsten Nordhald ved mid-
Nr. 6 august 2012
21
dagstid vågnede med stærke smerter i
ryggen og helt ude af stand til at bevæge
sig.
- Jeg var fuldstændig låst, og jeg kunne
ikke nå mobilen, fortæller redderen.
Han fik sig dog rykket ud af sengen,
men anstrengelsen og smerterne fik
ham til at besvime. Da han kom til sig
selv, kravlede han, bogstaveligt talt, ud
på badeværelset i håb om at få smertelindring gennem et varmt bad.
Trods sin situation ringede redderen
ikke efter en ambulance, men fik i stedet
sin far til at køre sig til lægen.
Her fik Carsten Nordhald atter en
behandling men også en opfordring til at
lade sig indlægge med ryggen, hvad han
dog ikke ønskede.
Hurtig diagnose
- Så foreslog nogle kolleger, at jeg benyttede ordningen med Hurtig Diagnose, vi
har i Falck. Dét var godt nok effektivt: en
time efter henvisningen fra egen læge
var faxet til Falck Healthcare ringede min
kontaktperson Bente Holmgaard, at hun
havde en akuttid til mig morgenen efter
på privathospitalet Aleris i Aalborg, beretter Carsten Nordhald.
At konsultationen var nødvendig blev
demonstreret samme morgen, hvor redderen igen vågnede og var fuldstændig
låst i ryggen – denne gang var hustruen
dog hjemme og kunne hjælpe ham i gang.
Undersøgelserne på Aleris omfattede
scanninger, røntgen- og mobilitetsundersøgelser med mere, og de afslørede to
beskadigede diskus i lændehvirvlerne.
Herefter fulgte en to-tre uger lang sygeperiode, inden Nordhald blev sluset ind
igen i Falck. For at undgå de akutte personløft og bårer ud og ind af ambulancer,
fik han en DDN-vagt i assistancerøret, på
nedsat tid i starten.
- Det gik forholdsvis godt. Jeg havde
stadig lidt bøvl med ryggen – kunne
eksempelvis ikke sidde mere end to timer
ad gangen, for så låste ryggen – men det
gik ok, siger Carsten Nordhald.
Sort uheld
Men trængslerne var desværre ikke slut
for nordjyden. Som d-brandmand, holdleder og røgdykker-instruktør i Hals var han
i november 2011 med som deltager i et
nødbehandlerkursus.
I midtergangen af en bus skulle en velvoksen figurant , som agerede bevidstløs,
flyttes over på spineboard. I den proces
var Carsten Nordhald atter uheldig – han
pådrog sig tre diskusprolaps i nakken,
viste det sig senere.
Ifølge lægerne er nordjyden ikke særligt disponeret for rygskader – det var
simpelthen sort sort uheld, at han igen
blev ramt.
Trods erfaringerne fra det første uheld
bed Carsten Nordhald smerterne i sig og
afsluttede nødbehandlerkurset og evalueringen på normal vis.
”Regningen” kom natten efter, hvor redderen vågnede med et brøl på grund af
ulidelige smerter. Han besvimede og var
væk fem-ti minutter, og hustruen (som
frygtede, det var et hjertestop) ringede
straks 112.
Et rend af kolleger
Tilfældigvis var det Carsten Nordhalds
gamle døgnvagtsmakkere, der var med til
at køre ham på sygehuset, og i det hele
taget var kollegerne og ledelsen massivt
til stede i de tre uger, der fulgte på reumatologisk afdeling.
- Der var et rend af kolleger, griner redderen, som også fik en beroligende snak
med stationsleder Jørn Johannesen.
- Man er jo naturligvis meget bekymret
for sin arbejdssituation, når man ligger dér på sygehuset. Men han nævnte
overhovedet ikke en risiko for fyring eller
andet, tværtimod forsikrede han mig om,
at der nok skulle være en plads i Falck
til mig, når jeg kom tilbage. Det betød alt
for mig.
- Jeg var HELT nede i den fase, både
fysisk og psykisk. Men den fantastiske
opbakning fra min familie, kolleger, tillidsmand og ledelse var med til at bære mig
igennem. Når klokken var fire om natten,
man havde ondt og naboen snorkede,
så var det fedt at sms’e med kollegerne
i bilerne på gaden og på vagtcentralen
– vide at de var der og tænkte på en, forklarer Carsten Nordhald.
Stor forståelse
Den 16. januar var redderen kommet så
langt, at han kunne starte på ladvognen
– i første omgang tre gange tre timer
ugentligt.
Siden kom der stille og roligt flere timer
på i det tempo, Carsten Nordhald kunne
klare det.
- Man har ikke presset mig til flere timer
– tværtimod har tillidsmand og stationsleder holdt mig lidt tilbage, hvilket nok er
meget heldigt, erkender redderen.
Helt ovre rygskaderne er han nemlig
ikke, og han vil nok altid måtte døje med
visse gener.
Heldigvis har han mødt stor forståelse
for, at der – især i starten – var nogle
begrænsninger i hans virke.
- Vagtcentralen har gjort alt for at skåne mig. De har ringet og spurgt, om jeg
kunne klare den og den opgave, og der
var ingen sure miner, hvis jeg sagde nej.
Senere fik kollegerne Erik Hassing,
Morten P og Peer Rahbek, uden hans
vidende, udvirket og godkendt, at han
i stedet for DDN fik en mere skånsom
dag-dag-aften vagt.
- Det var jeg meget taknemmelig for.
Det viser, hvilken opbakning der ligger i
Falck ”familien”, når man er nede til tælling. Det vil jeg aldrig glemme, lyder det
fra Carsten Nordhald.
Skift til skadeservice
I det hele taget er Aalborg-redderen
fuld af lovord over den behandling, han
har fået af ikke bare Falck, men af hele
”systemet” efter sine arbejdsskader.
- Behandlingen på sygehuset har
været i top, der er blevet lagt en god
genoptræningsplan, og genoptræningscentret i Nørresundby fungerer perfekt,
det er er professionelle og imødekommende folk.
- Desuden har jeg fået en enestående
hjælp og opbakning af blandt andre tillidsmand Hans Jørgen Jensen, stationsleder Jørn Johannesen, socialrådgiver i
3F Bjarne Thiede og fastholdelsesmedarbejder i Aalborg Kommune Lars Hvilshøj, fortæller Carsten Nordhald.
De to sidstnævnte har udvist meget
stor fleksibilitet i de løsningsmodeller,
der er lavet for Carsten Nordhald, lyder
rosen fra fællestillidsmand Hans Jørgen
Jensen.
I øvrigt skifter Carsten Nordhald fra
den 1. september lidt spor arbejdsmæssigt.
Han skal nemlig arbejde i Falcks nye
skadeservice-del (faktisk er han ”tyvstartet” lidt på området), og det glæder han
sig meget til.
- De søgte fugtteknikere, og det er
ikke så fjernt fra min gamle profession
som elektriker. Og så vil det gavne min
ryg ikke at skulle sidde så mange timer i
træk i de røde kranbiler, konstaterer Carsten Nordhald, som også håber på længere sigt at kunne genoptage alle sine
funktioner hos brandvæsnet i Hals.
Redderen 35. årgang
22
Tillidsmand Stig Nilsson
(stribet trøje), viser det rullende
materiel i Rønne frem.
Faglig turné
på Bornholm
Repræsentanter fra RL
og 3F på vellykket besøg
Her blev blandt andet Region Hovedstadens dimensionering for øen drøftet,
ligesom man kiggede på de forskellige
køretøjer på stationen.
Af Flemming F. Kyster
Ambulance ved sygehuset
Solskinsøen Bornholm har rigtig mange
kvaliteter, men med placeringen langt
ude i Østersøen er det ikke et sted, man
lige tager hen på en indskydelse.
Men bornholmerne har naturligvis
lige så stort krav på opmærksomhed og
interesse fra faglig side som alle andre,
og det blev understreget i juni, hvor en
faglig kvartet var rundt på øen.
De fire mand var RL-formand Vagn
Flink, Jakob Andersen fra 3F/Chaufførernes Fagforening København, forhandlingssekretær i 3F Kim Poder samt
Karsten Jakobsen, fællestillidsmand i
Region Øst, Nord samt Bornholm.
Efter morgenflyveturen til Bornholm
var første stop Falckstationen i Rønne,
hvor kvartetten spiste morgenmad med
tillidsmand Stig Nilsson, stationsleder
Christian Mejlvang og de kolleger, der
var på stationen.
Næste stop var Rønne Sygehus, hvor
Falck har en paramediciner ambulance
holdende, og hvor redderne blandt andet
går til hånde på skadestue-modtagelsen
og bringer patienter ind fra den heliport,
der er ved sygehuset.
Fra sygehuset gik turen til stationen
i Nexø, hvorefter kvartetten kørte mod
Klemensker midt på den nordlige del af
Bornholm.
Her er der et forholdsvis nyetableret
ambulanceberedskab, og gruppen talte
med de to reddere på vagt om deres
arbejdshverdag, som takket være en
turnusordning ikke ”kun” foregår i Klemensker.
Alle mødte op
Dagen efter var 3F i Rønne vært for et
møde mellem de fire gæster og stort set
samtlige reddere på øen.
- Bortset fra nogle enkelte, som var
på ferie eller forhindret på anden vis,
mødte ALLE op – det var meget imponerende, fortæller fællestillidsmand Karsten
Jakobsen.
Han tilføjer, at mødet foregik i en konstruktiv, positiv atmosfære. Det rummede
en række gode drøftelser, hvor bornholmerne kunne stille spørgsmål omkring
overenskomst og andre emner, og hvor
de faglige gæster fik et godt indblik i de
lokale spørgsmål og udfordringer på øen.
En af de store bekymringer var, at otte
redderstillinger inden for siddende sygetransport ville falde væk, hvis udbuddet
på det område faldt forkert ud.
- Otte ud af cirka 35 er mange, og de
kan jo ikke lige søge til nabokommunen,
så bekymringen var meget forståelig.
Men heldigvis fik vi – netop under mødet
– meddelelse om, at Falck havde vundet
udbuddet, så stillingerne var sikret. Det
vakte naturligvis glæde, og de pågældende kunne ånde lettet op, beretter
Karsten Jakobsen.
Positivt ophold
Efter en fælles frokost, som 3F var vært
for, fulgte et ”kaffemøde” med stationsleder Christian Mejlvang, som venligst
havde stillet køretøj til rådighed for
gæsterne under besøget.
Herefter gik turen atter vestpå for de
fire faglige repræsentanter.
- Det var et virkelig frugtbart og positivt ophold, og det er bestemt ikke sidste
gang, vi laver en ”Bornholmertur”, lover
Karsten Jakobsen.
Nr. 6 august 2012
23
MEDIEINFORMATION
Deadlines og
udgivelser 2012
Størrelse B x H (Højformat)
Helside
210 x 297 mm + 3 mm til beskæring
Nr. 1
Annoncer 13. januar
Udgivelse 6. februar
Bagside
135 x 220 mm
Nr. 2
Annoncer 24. februar
Udgivelse 19. marts
Nr. 3
Annoncer 29. marts
Udgivelse 19. april
Nr. 4
Annoncer 27. april
Udgivelse 21. maj
Nr. 5
Annoncer 8. juni
Udgivelse 2. juli
Nr. 6
Annoncer 3. august
Udgivelse 27. august
Nr. 7
Annoncer 7. september
Udgivelse 1. oktober
Nr. 8
Annoncer 5. oktober
Udgivelse 29. oktober
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
185 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
185 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
58 x 58 mm
kr. 1.200,kr.
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected]
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Nr. 10
Annoncer 30 . november
Udgivelse 27. december
Profil annoncer:
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Morten Andersen
Flemming Frederiksen Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128 . 4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Journalist:
Langesøvej 67 · 7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17 · Fax. 75 21 04 10
E-mail: [email protected]
www.peoffset.dk
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Nr. 9
Annoncer 2. november
Udgivelse 26. november
Redderen læses af reddere, brandmænd, medarbejdere ved Falck koncernen, Erhvervsuddannelsescentre,
hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
B x H (Tværformat)
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Tre Elevgames
i sensommeren
Af Flemming F. Kyster
Sidste år deltog 34 redderelever fra Region
Midtjylland i den første udgave af ”Elevgame”.
Arrangementet, hvor eleverne mødtes i
Langvang i Randers til ambulancefaglige
dyster og socialt samvær, var en stor succes, og ideen har hurtigt spredt sig til andre
regioner.
Således lægger Region Sjælland for med
Elevgame den 1. september, som laves i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
Dagen krydres med et foredrag om den
såkaldte Præstø-ulykke, hvor efterskoleelever
og –lærere kæntrede på Præstø Fjord.
I skrivende stund har cirka 30 redderelever
og 25 værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen
tilmeldt sig dagen, oplyser tovholder Mike
Skjoldmose.
I Region Midtjylland, som holder Elevgame
den 8. september, er der også cirka 30 tilmeldinger, mens det går lidt mere trægt i Region
Syddanmark, som har reserveret den 22. september og Falck Nutec i Esbjerg til dagen.
Andreas Gorm Nielsen, som fik ideen til Elevgame.
Til gengæld har opbakningen fra kolleger
og andre, der ville være dommere og hjælpe
på anden måde været flot, lige som RUS
(Reddernes Udviklingssekretariat) har hjulpet
godt til.
Andreas Gorm Nielsen håber da også, at
der kommer en god ”slutspurt” i antallet af tilmeldinger, så rigtig mange kan få den faglige
og sociale oplevelse, som Elevgame er.
Ambulanceelever i Region Sjælland kan
tilmelde sig på [email protected], på
facebook.com/elevgame samt rette spørgsmål
til Mike Skjoldmose på mobil 61 68 44 24.
Region Midt: Tilmelding på mail:
[email protected]. Evt. spørgsmål til
Andreas mobil 51 91 62 17
Region Syd: Tilmelding på mail:
[email protected]. Evt. spørgsmål til
Jacob Grumsen, mobil 23 67 06 32
Husk navn, stations nr. og mand nr. ved tilmelding.
Lidt skuffende
- Vi er lidt skuffede over tilgangen, ikke mindst
i Syd, hvor der er rigtig mange elever. Med
succesen sidste år og den gode omtale kunne
man tro, at interessen ville være større, siger
Sådan så det eftertragtede trofæ, "Guldambulancen", ud ved Elevgames sidste år.