1. No category

Redderen
Nr. 1 › januar 2013 ‹ 36. årgang
2
Redderen › 36. årgang
Kolofon
Indhold
Tid til
opsamling
De mange erfaringer og
resultater fra projektet
Redder uden skader blev
præsenteret på en afslutningskonference.
Redderen
Side 4
udgives af
Reddernes Landsklub
Lær
signalerne
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Psykiske belastninger i
ambulancetjenesten var
temaet, da psykolog Pernille Blidsøe mødte reddere i Aarhus.
Side 18
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Fokus på
arbejdsmiljø
Der blev drøftet arbejdsmiljø og vist udstyr og
køretøjer frem, da arbejdsmiljørepræsentanterne
mødtes i Silkeborg.
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 22
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
Forsidefoto:
Kenneth Jensen
ISSN nr. 1603-1660
Punktum for ”Redder uden skader” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Ny sprøjte til Falck Tåstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Her er finalisterne i logo-konkurrencen . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Nina slap gennem nåleøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Forskning på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Supervisor: Inspirerende symposium . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Se signalerne i tide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Vi skal finde løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Nyhedsbrev fra Reddernes Udviklingssekretariat . . . . . . . 21
Fra spildevand til røropdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3
Nr. 1 › januar ‹ 2013
Leder
Noter
Inddragelse virker
Har du en
god historie?
Det var en fornøjelse at deltage på afslutningskonferencen for ”Redder
uden skader” projektet, som vi omtaler inde i bladet.
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Den ildhu og entusiasme, som redderne på ”forsøgs-stationerne” og alle
andre involverede i forløbet har lagt i projektet, var både imponerende og
smittende.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Man må håbe, at alle de gode resultater, ideer og erfaringer netop ”smitter” gevaldigt – blandt andet gennem den gode internet-portal, der er
oprettet – så alle landets reddere får glæde af dem.
Der blev desværre ikke fundet et Columbusæg på alle områder, blandt
andet med hensyn til indladning af bårer – men ikke desto mindre er der
taget vigtige skridt i den rigtige retning.
Redder uden skader projektet viser med al tydelighed, hvilket engagement
og hvilken idérigdom det udløser, når man inddrager redderne fuldt ud i
arbejdet med at forbedre deres egen arbejdshverdag.
Det er opbygningen af den nye sprøjte i Tåstrup i øvrigt blot endnu et skoleeksempel på, og det bør mane til kraftig eftertanke i ledelsen, når det
eksempelvis handler om et så væsentligt område som opbygning og indretning af ambulancer.
Brug redderne, inddrag redderne, giv dem reel indflydelse på beslutningsprocessen – FØR indkøbene sker. Det er dem, der har ekspertisen fra
hverdagen, og en tilfreds medarbejder er en effektiv medarbejder.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
F
ER A VERD
D
D
EN
RE
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
DA
NMARK
4
Redderen › 36. årgang
En garage på station Randers dannede
rammen om afslutningskonferencen.
Punktum for
”Redder uden skader”
Deltagerne præsenterede
deres resultater og erfaringer på afslutningskonference
Af Flemming F. Kyster ”Projektet stopper her – men processen
fortsætter”.
Sådan lød det fra teknisk direktør i
Falck, Peter Sørensen, da der før jul blev
afholdt afslutningskonference vedrørende
projekt ”Redder uden skader”.
I garagen på station Randers var
mange af de projektinvolverede samt
repræsentanter for samarbejdspartnere,
faglige organisationer, leverandører,
uddannelsessteder, offentlige instanser
med videre samlet for at høre om erfaringerne med ”Redder uden skader”.
Det ambitiøse projekt, som har fået
støtte fra Forebyggelsesfonden, blev
skudt i gang i 2010.
Ud over Falck og Center for Arbejdsliv
har den drivende kraft i projektet været
Teknologisk Institut, som har haft seks
konsulenter involveret.
Med ude at køre
Blandt andet har ergoterapeut Susanne
Rasmussen været med ude at køre et
par dage i ambulancetjenesten i alle fem
regioner, for derved at få et billede af
de belastninger, arbejdsstillinger og løft,
redderne er udsat for – både i storbyen
og på landet.
Teknologisk Institut har blandt andet
også bidraget gennem deres omfangsrige netværk med universiteter og andre
institutioner. Instituttet har søgt og forespurgt vidt og bredt for at finde de nyeste
løsninger inden for gulv-til-båre hjælpe-
5
Nr. 1 › januar ‹ 2013
midler, vægtreduktion på udstyr og båre
og andre mulige forbedringer.
Søgningen viste, at vi faktisk er ganske godt på forkant herhjemme, fortalte
Eva-Carina Nørskov, faglig leder hos
Teknologisk Institut.
En succes
Både sikkerhedsleder Bjørn Ølgod og
teknisk direktør Peter Sørensen bedømte
projektet som en succes, ikke mindst
takket være entusiastisk medvirken af
redderne på ”test-stationerne” Slagelse,
Tårnby/Vesterbro, Sønderborg, Aarhus
og Thisted.
Projektet har afspejlet sig positivt i
skadesudviklingen på de relevante stationer, og en undersøgelse af reddernes
eget udbytte af projektet har givet meget
positive tilbagemeldinger, fortalte Falcklederne.
Blandt andet tilkendegiver 60 procent
af de spurgte, at de har oplevet forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø i projektperioden.
Jesper Friis Pedersen, TR på station
Vesterbro, Eva-Carina Nørskov fra Teknologisk Institut og sikkerhedsleder
Bjørn Ølgod kigger på Slagelses nye,
vægtreducerende oppakning.
Vægtreduktion
Ud over fremlæggelsen af resultater og
erfaringer var konferencen krydret med
et antal ”stande”, hvor der var demonstrationer af de indsatser, der er afprøvet
gennem projektforløbet.
Station Slagelse havde blandt andet
arbejdet med vægtreduktion i den akutte
ambulancetjeneste.
Projektdeltagere fra station Aarhus
viser frem til nogle danske og norske fagfolk.
”Tunge tasker er ikke altid en fordel”,
konstaterede sjællænderne med et glimt
i øjet, og det havde de så gjort noget
ved.
Ved nøje at vurdere samtlige elementer i behandlertasken – blandt andet
reducere mængden af isotonisk saltvand
fra to til en halv liter – havde de skaffet
plads til, at iltflasken kan være i behandlertasken i en lille isyet lomme.
Vægt som en elefant
Det gør ganske vist behandlertasken lidt
tungere – fra 10,38 kilo til 12,48 kilo –
men til gengæld undgår man så iltbræt
med iltflaske på 8,2 kilo.
Samlet vægtreduktion er 6,1 kilo, plus
at man nu kun har to ting at bære på.
Samtidig har man opdaget, at vakuummadrasserne typisk ”tager på”, når de
bliver sendt til reparation. Det skyldes, at
der bruges et kraftigere og dermed tungere materiale til reparationen, og i Slagelse opdagede man, at madrasserne
fra 8,5 kilo røg op på 10-11 kilo – én var
helt oppe på 12,5 kilo.
Besparelserne i udstyr og madrasser
lyder måske ikke af meget. Men når man
opgør, at en redder fra projektgruppen
har kørt 552 kørsler på et år, så giver det
en samlet vægtreduktion på 4471 kilo
på et år – svarende til en velvoksen afrikansk han-elefant!
Lettere og mere fit
I Sønderborg havde de blandt andet kigget på kost, motion og sundhed.
Redderne på stationen sluttede flot op
6
Redderen › 36. årgang
om en klub, som blandt andet arbejdede
med sunde madpakker, ”Sundwich”, sund
kost i det hele taget, fysisk træning efter
morgenbriefinger, motion med videre.
Man havde haft stor gavn af at have
en såkaldt sundhedscoach med over i
forløbet, som rådgav og blandt andet
analyserede den enkeltes BMI og energibehov.
Forløbet resulterede i, at 24 deltagere
smed i alt knap 89 kilo undervejs, hvoraf
én havde tabt sig næsten 12 kilo.
Ikke et alternativ pt.
Målet var dog ikke nødvendigvis vægttab, understregede de fremmødte fra Als
(nogle havde faktisk behov for at tage lidt
på). Målet var at have et sundt og stærkt
bevægeapparat, for det er også en effektiv måde at undgå skader på, lød det.
I øvrigt havde Sønderborg også testet
Pensi-båren med automatisk indtrækning
(som tidligere omtalt i Redderen), og der
var mange positive ting at sige om den.
Dog var konklusionen, at den med de
lidt smalle hjul (forårsagende lidt ustabilitet) og for få højde-indstillingsmuligheder
ikke pt. var et gangbart alternativ i stor
skala.
Redder uden sult
Tårnby/Vesterbro havde også kigget på
kosten, og det resulterede blandt andet
i folderen ”Redder uden sult”, som ifølge
projektdeltagerne selv kunne blive en
hjørnesten i mange stationers sundhedspolitik.
Folderen giver inspiration til en sund
og varieret kost, som sikrer, at der er
”brændstof på motoren” dagen igennem.
Dette er faktisk med til at mindske risikoen for arbejdsskader, for god energi og
et stabilt blodsukker niveau gør, at man
kan tænke klart og holde koncentrationen selv i pressede situationer.
På de to teststationer havde projektet generelt resulteret i vægttab, færre
rygere, større bevidsthed om kostens
betydning, udskiftning af sodavand med
vand etc.
Desuden gennemførte man fysiske
tests af elever, og det blev godt modtaget, fortalte projektdeltagerne fra hovedstaden, som også havde undersøgt rollefordelingen på skadesteder, gennemført
interviews om hvor i processen arbejdsskader sker etc.
Tårnby/Vesterbro var i øvrigt også
involveret i ”Extreme Academy” på
Ergoterapeut Susanne Rasmussen
fra Teknologisk Institut var ikke bange
for at lade Thisted-reddere vise deres
kunnen hvad angår forflytning.
Korsør Brandskole - et træningsforløb
om reaktioner på krop og den mentale
kapacitet under stresspåvirkning, samt
samarbejde, kommunikation og beslutningstagen i makkerpar og teams.
Fra gulv til båre
I Aarhus havde de blandt andre ting
arbejdet med forflytning fra gulv til båre,
og i den forbindelse testede aarhusianer-
Troels Nygaard fra Slagelse med
vandflasker, hvis vægt svarer til
den vægtreduktion, sjællænderne har opnået i ambulancereddernes udstyr.
ne blandt andet hjælpemidlet ELK, som
er en oppustelig løftepude til opsamling
fra gulv.
Samme princip ligger bag HoverJack
løftepuden, som også blev afprøvet.
Redderne fandt, at der var tale om
gode produkter. Der var dog udfordringer
med, at det kunne føles lidt ”vuggende”
og utrygt at være i den øverste position.
Tilmed gjaldt det begge løsninger, at
de ikke helt kunne nå op til ”båre-højde”.
7
Nr. 1 › januar ‹ 2013
hjælpe til så vidt muligt og at skåne sig
selv optimalt.
Der var også afholdt fire-timers kurser
i Evac stol, glidebræt med videre.
Se mere på nettet
Man kan selv studere de mange gode
erfaringer og anvisninger, som projektet har kastet af sig, på en meget flot
e-learning portal med masser af pjecer,
videoer, actioncards med videre.
Den kan findes på denne internetadresse:
http://demo.e-guides.dk/falck
Man har ikke været bange for at gå
nye veje under projekt Redder uden
skader. Eksempelvis har feltrationer,
som dem man har i Forsvaret, vist sig
at være en god løsning eller et godt
alternativ, så man kan "holde motoren
i gang" på en lang vagt.
Så vurderingen var, at de var uegnede
til akut brug. Men ikke mindst HoverJack kunne være en god løsning til den
såkaldte XL-bil, fortalte deltagerne, som
i øvrigt var meget glade for glidebrættet
som værktøj.
Fokus på forflytning
Thisted, herunder Nykøbing Mors og
Hurup, havde ikke mindst forflytning på
programmet under ”Redder uden skader” projektet,
herunder flytning fra seng
til båre og fra stol til båre.
I det nordvestjyske havde
man brugt 15-20 minutter
efter hver morgenbriefing til
at gennemgå og øve brugen
af glidelagen, CAMEL løftepude-stol etc.
Redderne havde trænet at identificere
kroppens trykpunkter, at lade patienterne
HUSK Årsmøde 2013
i Reddernes Landsklub
Årsmødet afholdes
den 26. februar, kl.13.00
Sted:
Mødecenter Odense, Skibhus 17:48
Buchwaldsgade 48, Odense C
8
Redderen › 36. årgang
Ny sprøjte til
Falck Tåstrup
Opbygning af nyt køretøj
var på mange måder et
skoleeksempel, som forhåbentlig kan inspirere andre
steder i landet
Tekst og fotos af Kenneth Jensen
Fællesarbejdsmiljørepræsentant
Falck region øst
I 2010 besluttede Ishøj, Høje Tåstrup
og Vallensbæk kommuner, at udskifte
brandkøretøjerne på Falck stationen i
Tåstrup.
Falck Tåstrup har brandkontrakt med
de nævnte kommuner. I den forbindelse
har kommunerne leaset køretøjer via
Falck. Men denne gang har kommunerne
valgt at finansiere køretøjerne via kommune leasing. Det er almindeligt kendt,
at kommunerne fattes penge og man
kunne via kommune leasing spare mange penge. Denne trend er i øvrigt ved at
sprede sig til andre brandvæsener, hvor
Falck er entreprenører.
Fra dag et af, blev de forskellige
brandhold involveret i opbygningen af
køretøjerne. Faktisk er der indkøbt to
sprøjter, en drejestige og en miljøvogn.
Fokus på ergonomi
Denne artikel vil primært dreje sig om
den ene sprøjte (M1) og hvorfor så det?
Ganske enkelt fordi den nye sprøjte er
opbygget på en måde, så der fra start
af har været stor fokus på ergonomi og
arbejdsmiljø. Det var egentligt ikke planlagt fra starten, men det kom stille og
roligt ind i processen.
Med baggrund i denne opbygning, fik
jeg etableret et møde med beredskabschef Jan Bentzen, Ishøj kommune og
AMR Morten Lund, for på den måde få et
større indblik i projektet. Min tanke med
artiklen er, at så mange som muligt får en
viden om den nye sprøjte, så andre kan
få gavn af de gode tiltag, som er lavet.
værktøj er som bekendt meget tungt og
uhåndterligt.
Det brandhold som var med i opbygningen af sprøjten tog på ture ind til
Københavns Brandvæsen og ud til Falck
Gentofte.
Begge steder havde man kigget på
ergonomi under opbygningen. Man valgte at montere frigørelses værktøjet på
sækkevogne. Solide vogne, som kunne
bære byrden, i stedet for at brandfolkene
gjorde det. En eller flere havde på et
tidspunkt set en skraldevogn, som kunne
sænke kassen hydraulisk. Det blev
derfor foreslået kommunerne at finde
en lignende løsning til det ene skab på
sprøjten. Det lykkedes. Nu kan højre side
skab køres ned og stå på underlaget og
materiellet kan køres direkte ud og hen
til skadestedet. En genial løsning.
Meget lys
Udover det, så var det ønsket, at der
kom meget lys i køretøjet. Alle skabe er
således forsynet med lange diode lys.
Bagklappen kan åbnes op ad, så pumpepasser står i tørvejr og i loftet er der
også to rækker med diodelys.
Alt materiel, som benyttes akut er
anbragt på solide glideskinner. Der er
indkøbt en speciel kædesav, som kan
justeres i dybden og som kan skære i
tagpap og metal tag. B slanger er pakket på en vogn, som hejses ud med et
lille spil - vognen er proppet med Dewalt
værktøj, som ligger nede og som er
nemt at få fat på.
Genial løsning
Kompositflasker
Det som startede processen med at
bygge køretøjet op med fokus på ergonomi, var frigørelses værktøjet. Dette
I ti år har man forgæves forsøgt at få
komposit luftflasker til brandfolkene, i
stedet for de tunge jernflasker. Det lyk-
9
Nr. 1 › januar ‹ 2013
Umiddelbart skiller sprøjten sig ikke
så meget ud, men den er proppet
med praktiske og arbejdsmiljøvenlige
løsninger.
kedes ikke. Men nu blev det et ønske
fra brandfolkene som en del af køretøjs
udrustningen. Der er nu sørget for at
brandfolkene har fået kompositflasker, til
stor glæde for brugerne. Herligt, at vores
kunde tænker arbejdsmiljø.
Som Ishøjs beredskabschef Jan Bentzen sagde:
- Det er risikabelt at være brandmand,
så lad os dog finde løsninger som kan
medvirke til færre arbejdsskader og mindre nedslidning i det daglige.
Målestok for AT
En repræsentant fra Arbejdstilsynet fik gennemgået sprøjten
fra A til Z. Forhåbentlig kan den
blive et forbillede for fremtidige
opbygninger landet over.
Det være hermed gjort. Faktisk er den
nye sprøjte så godt ergonomisk indrettet,
så Arbejdstilsynet (AT) gerne vil ud og se
den. Dette med baggrund i at tilegne sig
viden om, hvordan vi finder konstruktive
løsninger på et forbedret arbejdsmiljø
for brandfolk. Det er, set med mine øjne
vigtigt, at tilsynsmyndigheder får lejlighed
til at se, hvordan det kan lade sig gøre at
opbygge en sprøjte, så den opfylder nogle basale krav om bedre ergonomi. AT får
på den måde mulighed for at holde andre
væsener op på de tiltag som kan laves.
Burde være et krav
Noget andet er, at det burde være en del
af alle brandkontrakter, at der stilles krav
10
Redderen › 36. årgang
om det bedst mulige arbejdsmiljø for
brandfolk. Der skal fremadrettet være
mere fokus på dette meget vigtige element.
Jeg fik lavet en aftale med Jan Bentzen, Ishøj kommune, om at Arbejdstilsynet kunne komme til Tåstrup for at se
vores nye sprøjte.
Vi fandt en dato hvor vi alle kunne
deltage, stationsleder, arbejdsmiljørepræsentant, Jan Bentzen og undertegnede var til stede under besøget, som
var en succes. Bo Saarde fra AT fik
gennemgået sprøjten fra A til Z.
Skabet kan sænkes, og
så kan frigørelsesværktøjet, som er monteret på
solide sækkevogne, trilles
hen til stedet.
En invitation
På turen rundt om sprøjten fik Michael
Nyrand den tanke at invitere den tilsynsførende til at komme og følge en
døgnvagt på vagt. Dette med baggrund
i at give Arbejdstilsynet et lang bedre
indblik i de arbejdsforhold, som brand
og rednings folk arbejder under.
Det skulle naturligvis klares af med
ledelsen i AT. Vi kunne så under vagten
lave en øvelse, med at klippe en bil i
stykker. Jeg håber da at denne gode
ide bliver til noget.
Bo Saarde har fået beredskaberne
som tilsynsområde og er samtidig blevet landskoordinator inden for beredskaberne. Jan Bentzen var også med
på ideen om at får den tilsynsførende
med ud på en døgnvagt.
Vi fik vist et fantastisk stykke værktøj
frem for en tilsynsmyndighed og det er
ikke nogen skade til. Tvært imod.
Bagklappen kan åbnes
op, så pum­pepasser står i
tørvejr, og i loftet er der to
rækker med diodelys. I det
hele taget er der prioriteret
masser af lys i køretøjet.
Tillykke!
Et rigtig godt arbejde udført af de
tre kommunale beredskabschefer og
brandfolkene samt alle andre som har
været involveret i opbygning af de nye
køretøjer. Brandfolkene fik frie hænder
til at komme med ideer og der er sparet
meget lidt på de ønsker som brandfolkene havde til deres nye køretøjer.
Nu håber jeg, at de vil få glæde af
det nye arbejdsredskab mange år fremover og at den fokus der har været på
ergonomi og arbejdsmiljø i forbindelse
med opbygningen vil sprede sig ud til
andre, som skal i gang med opbygning
og indretning af brandkøretøjer.
Tillykke med jeres nye materiel.
Brandholdet, der har
deltaget i opbygningen,
var været på et par studieture for at finde og
sammensætte de mest
optimale løsninger.
11
Nr. 1 › januar ‹ 2013
Her er finalisterne
i logo-konkurrencen
RL-bestyrelsen skal vælge
mellem to sydvestjyske
forslag
Af Flemming F. Kyster
Den lille konkurrence om at udforme et
bud på Reddernes Landsklubs nye logo
– og vinde en kroweekend for to personer – nærmer sig sin afslutning.
Vi har som nævnt været begunstiget
af mange gode indsendelser, og her kan
vi så præsentere de to forslag, som RL’s
redaktionsudvalg har udvalgt til ”finalen”.
Fart og synlighed
Det ene forslag er designet af Britta
Adsersen i Tjæreborg, som af sin mand,
paramediciner Palle Christensen, st.
Esbjerg, blev gjort opmærksom på konkurrencen.
Hun har tænkt i fart, synlighed og
udrykning, da hun satte sig til pc’en, og
resultatet er ifølge redaktionsudvalget
blevet et meget dynamisk og moderne
udtryk.
Åbent præg
Parret bag det andet finaleforslag er også
bosat i det sydvestjyske, nemlig i Højer.
Jesper Tonnesen er redder på st. Tønder, og hans hustru Majbritt har udfær-
Fart, synlighed og udrykning er nøgleordene bag Britta Adsersens forslag.
diget logoet. Hun har brugt klassiske
skrifttyper med henblik på at videreføre
seriøsiteten i det nuværende logo.
Samtidig har hun efterstræbt et mere
moderne og ”åbent” præg (blandt andet
med fravalg af ramme), som symboliserer åbenhed for omverdenen, åbenhed
for udvikling og medlemmernes forskellighed.
Begge logoer kan laves i forskellige
farver/nuancer, så farvekombinationen
bliver ikke nødvendigvis magen til de to
viste eksempler her på siden.
Bestyrelse afgør
Majbritt og Jesper Tonnesen har
villet signalere troværdighed og
åbenhed med deres forslag.
Det er RL’s bestyrelse, som på et kommende bestyrelsesmøde vil vælge mellem de to forslag – og også på et tidspunkt tage stilling til, OM vinderforslaget
vitterlig skal indfases som landsklubbens
nye ”ansigt” ud ad til.
Redderen › 36. årgang
Falck-ånden
Falck-ånd og Falck-kultur er ikke statiske begreber.
De kan opfattes vidt forskelligt af medarbejdere med
samme arbejde på samme station, og de udvikler sig
over tid både i takt med udviklingen i samfundet og i takt
med den enkeltes tilknytning til Falck efterhånden, som
han eller hun vokser op sammen med Falck.
Ældre medarbejdere har tilsyneladende altid haft den opfattelse, at deres forståelse af Falck-ånden er den rigtige,
og at de unge slet ikke lever op til idealet. Sådan er det,
og sådan bliver det nok ved med at være.
Af samme årsag kan Falck-ånden ikke defineres, men jeg
kan måske sætte nogle ord på.
Falck-ånden er glæden ved at hjælpe andre og at gøre
mere end der forventes, forankret i et forpligtende fællesskab om at passe på hinanden og at passe på Falck.
Men økonomien stod det imidlertid ikke godt. Non profit
lyder godt, men der må også passes på pengene. Bl.a.
derfor måtte Falck-familien i 1988 sælge Falck til forsikringsselskabet Baltica.
Efter 1988 skete der en kommercialisering af Falck.
I stedet for non-profit, blev der nu lavet omfattende markedsføringstiltag for at vende den økonomiske udvikling,
og Falck gik ind i sikkerhedsbranchen.
På samme måde som man 25 år tidligere kunne vende
Zonen ryggen, kunne redderne nu vende sikkerhedsfolkene ryggen, men det var mere mudret, fordi redderne
også selv skulle udføre sikkerhedsopgaver. Følelsen af
at være en del af en humanitær hjælpeorganisation blev
virkelig sat på prøve. Det blev den stærke hjælpekultur
der vandt, G4 blev udskilt og Falck kom i 2004 tilbage til
sine rødder.
Falcks styrke og særkende er ikke mindst at medarbejderne over en bred kam til alle tider har haft denne tilgang
til deres arbejdsplads.
Undervejs gennem Falcks historie er der sket mange
forandringer, der har påvirket kulturen.
I de 32 år, Falck var i konkurrence med Zonen, blev
Falck-ånden styrket ved, at vi kunne definere os selv som
meget bedre end Zonen. Zonen var noget negativt, man
ikke ville have indenfor dørene.
Den fælles forståelse heraf var virkelig med til at skærpe
fællesskabsfølelsen. Bagsiden var, at Falck blev en lidt
selvfed organisation, som ikke rigtig udviklede sig.
Den udvikling fortsatte efter 1963, hvor Falck dygtigt af
Falck-familien blev markedsført som "Hele Danmarks
Non-profit Redningskorps".
Alle ansatte kunne i bedste mening få lov til virkelig at
gøre en forskel og yde hjælp ud over det, der stod skrevet
i abonnementsvilkårene. Det gik så godt, at Falck i 1984
blev kåret som Danmarks mest populære virksomhed.
Poul, Anæstesisygeplejerske i
Lund, foreviser en helt ny og
specielt udstyret ambulance.
13
Nr. 1 › januar ‹ 2013
Autosupervisor Leif Petersen fra Hvidovre
lapper udstødningen på en bil ved hjælp af
dele, redderne selv har fået konstrueret, så
abonnenten sparer en tur på værkstedet.
MoME-trainer (Management of Major Emergencies)
Bas Poelmann viser rundt i Falck Hollands nye
state-of-the-art kontrolrum, som netop er blevet certificeret af de hollandske myndigheder til uddannelse
af katastrofeledelse ved hjælp af simulerede ulykker.
I dag synes jeg, at der er mange forskellige faktorer, der
påvirker Falck-kulturen.
En stor udfordring vi står med, er at øge følelsen af forpligtende fællesskab på tværs af både lande og forretningsområder.
På alle områder er det blevet muligt virkelig at gøre en
forskel og yde mere kvalificeret hjælp end tidligere. Det er
min klare opfattelse, også fra besøg i udlandet, at dét der
kendetegner Falck-folk på tværs af grænserne, er ønsket
om at kunne levere hjælp i høj kvalitet.
Her kunne jeg godt ønske mig, at både korpset, Personaleforeningen og de faglige organisationer kunne være
mere aktive med etablering af netværk, kommunikationsplatforme, udveksling, studiebesøg m.v.
Lige så vel som høj uddannelse og godt udstyr er med til
at skabe glæde ved arbejdet, lige så vel kan der opstå en
negativ spiral, hvis det modsatte er tilfældet.
I de kritiske perioder af Falcks historie har det stærke
medarbejderengagement været livsvigtigt, og sørget for at
bringe Falck videre.
Det er vigtigt, at Falck fortsat kan udvikle sig i retning
af øget skærpelse af kvaliteten, for det er her, vi virkelig
har en mulighed for både at gøre en forskel og samtidig
styrke den interne passion. Historien bag billederne her
på siderne er små vidnesbyrd, samlet af forfatteren fra
hverdagen i Falck.
Lige nu går det godt for Falck, og vi har en ledelse, som
passer på Falck og bringer Falck videre. Derfor er det
også nu, at de interne relationer skal styrkes, så vi står
rustet til fremtidens kritiske udfordringer.
Men jeg synes til gengæld også, at specialiseringen har
ført nogle ting med sig, som der er behov for at modvirke.
Således fornemmer jeg, at professionaliseringen af ambulancefaget har medført en strøg af arrogance, som ikke
rigtig passer til Falck. Før så man patienterne som "abonnenter" nu er relationen blevet mere "professionaliseret".
Det kan også ind i mellem virke som om, at nogen af
kranfolkene er blevet noget mere ligeglade med, hvordan
både de selv og deres arbejdsplads tager sig ud.
Den pæne Falck-mand i ren kedeldragt er vigtig for
kunden og vores fremtræden, og det skal vi ikke glemme.
Ydmygheden overfor den tillid der udvises, er det vigtigt
at holde fast i.
Frederik Madsen
Kulturchef
14
Redderen › 36. årgang
Nina slap
gennem nåleøjet
Det kræver en stærk
psyke at være elev og
nyuddannet ambulanceredder i disse år
Af Flemming F. Kyster
Man er lidt ilde stedt, hvis man som
nyuddannet ambulanceredder ikke
kan finde job i ambulancetjenesten,
for uddannelsen kan ikke rigtig bruges til andre jobtyper. Det burde
blandt andet være muligt - som også
3F/RL arbejder for - at kunne få merit
på eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen, hvis man står i den situation,
mener Nina Hornbæk.
Uden at redningskorpset nødvendigvis
kan bebrejdes for det, så har 27-årige
Nina Hornbæks få år i Falck været præget af nogen turbulens og følelsesmæssige ture i rutschebanen.
Den 1. december blev hun ansat som
fast vagt i Ruds Vedby, så hendes historie er heldigvis endt godt.
Men vejen har været hård og præget
af usikkerhed, og Ninas historie er samtidig historien om den nye generation af
ambulancefolk, hvoraf mange stadig er
langt fra at nå målet: At arbejde med det,
de har uddannet sig til.
Selv om Falck og det faglige system
kæmper og tænker kreativt for at skaffe
pladser til de unge kolleger, så er der – i
al fald i nogle regioner – bare for mange
reddere til for få job i denne tid.
Afvekslingen tiltalte
Nina Hornbæk var 24 år, da hun fik
øjnene op for uddannelsen som ambulanceredder. Hun havde blandt andet
arbejdet som handicaphjælper og på
et plejehjem, men afvekslingen og de
forskelligartede udfordringer i det præhospitale tiltalte hende.
For at være sikker i sin sag fik hun
arrangeret, at hun kørte en ”prøvedag”
med en paramediciner i en akutbil.
Dagen bekræftede hende i, at det var
det, hun ville, så hun søgte ind til Falck.
15
Nr. 1 › januar ‹ 2013
Blandt omkring 1200 ansøgere var hun
en af de 14, der slap gennem nåleøjet,
så jublen var stor hos Nina Hornbæk, der
bor i Holbæk i Vestsjælland.
pegede på ”solgt”, så i stedet for at glæde
sig til at få svendebrevet, så blev det
noget, man kunne få lidt ondt i maven
over.
Blev annulleret
Ikke nogen sjov tid
Glæden varede dog kort. På grund af
Samaritens udbudssejr blev optagelsen
annulleret.
- Jeg blev naturligvis dybt skuffet. Jeg
var blevet så opsat på at arbejde præhospitalt, at jeg var ude i spekulationer om,
hvorvidt jeg skulle forsøge mig i udlandet,
fortæller Nina Hornbæk.
I mellemtiden rullede Samariten som
bekendt tilbage til Sverige, og den unge
sjællænder fik atter chancen.
Der var dog ikke noget med, at hendes
tidligere ansættelse bare blev ”genoptaget”. Hun måtte forfra med at søge, og på
grund af hendes alder var det sidste skud
i bøssen, lod man forstå.
Så lettelsen og glæden var kæmpestor,
da hun i april 2010 igen var så heldig og
dygtig at blive ansat som Falckredder-elev.
Nina Hornbæk blev færdiguddannet i juni,
hvorefter hun og de andre fik tre måneders ansættelse i Falck.
- Det var ikke nogen sjov tid. Fra at
være nære holdkammerater blev vi nyuddannede pludselig benhårde konkurrenter
til de få jobåbninger, der måtte være. Alle
holdt kortene tæt ind til kroppen, og selv
uskyldige bemærkninger blev tolket og
overtolket. Samtidig gik der en masse
rygter om, hvor der måske kom jobs,
hvem man skulle tale med, hvem man
IKKE skulle tale med og så videre. Det
var temmelig frustrerende, siger Nina
Hornbæk, som oplevede venskaber kuldsejle i hele den proces.
Målte sig med kolleger
- Der sad selvfølgelig en lille usikkerhed,
om det nu også blev til noget denne
gang. Men jeg startede i Slagelse efter
planen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg
havde fundet min rette hylde. Jargonen,
arbejdet, fællesskabet, udfordringerne –
det var bare mig, konstaterer Nina Hornbæk.
Da hun startede på uddannelsen,
havde hun ikke spekuleret noget videre
på jobmulighederne bagefter. Hun tog
det nærmest for givet, at man blev ansat
i Falck – ikke nødvendigvis i Slagelse –
men som ambulanceredder et eller andet
sted i det sjællandske.
Hun behøvede dog ikke mange uger
i uddannelsen for at opdage, at den
”automatik” ikke længere var til stede.
Tværtimod gik snakken blandt elevkammeraterne om, hvor dystert det egentlig
tegnede med hensyn til jobmuligheder.
Hun oplevede også, at man ubevidst målte sig med kolleger, sammenlignede egne
forcer med andres. Alt sammen såre
menneskeligt i et udskilningsløb, men det
er selvsagt ikke noget, man taler højt om.
Den unge redder gjorde sig naturligvis
også nogle tanker omkring SIFU-princippet i det forløb:
- Jeg forstår godt tanken bag princippet, og jeg har stor respekt for de ældre
ambulanceassistenter. Jeg har selvfølgelig en nyere og bredere uddannelse end
dem, men til gengæld har de en kæmpe
erfaring og lokalkendskab, og jeg har
lært utrolig meget af dem. Omvendt tænker jeg, at man stopper fødekæden og
bremser muligheden for frisk blod og nye
tanker i firmaet, hvis man kun kigger på
anciennitet.
- Den er svær. Men jo, selvfølgelig har
jeg i mit stille sind tænkt over rimeligheden i systemet – når alt kommer til alt, så
er man jo sig selv nærmest, lyder det fra
Nina Hornbæk.
”Beskyttet” som elev
Job i København
- Så jeg satte mig for at nyde og få så
meget ud af min elevtid som muligt, for
der var jeg trods alt ”beskyttet” ansættelsesmæssigt. Men det er klart, at vi alle
havde nogle frustrationer over, at vi ikke
anede, om vi var købt eller solgt, når vi
var færdige, bemærker Nina Hornbæk.
Efterhånden stod det klart, at pilen
I august fik den unge redder sat punktum
for fremtidsspekulationerne. Og så alligevel ikke helt.
Hun, og flere andre nyuddannede, fik
nemlig ansættelse i København, hvor
Falck havde vundet den store opgave
med siddende sygetransport.
- Jeg sagde ærligt til samtalen, at min
Ingen automatik
drøm var at køre ambulance, og at jeg
ville forfølge den drøm, hvis muligheden
bød sig.
Nina Hornbæk var glad for jobbet i den
siddende sygetransport i den forstand,
at hun dermed bevarede tilknytningen
til Falck. Det var, følte hun, vigtigt for at
bevare muligheden for at nå målet om at
blive ambulanceredder. For næste færdige elevhold er altid lige på trapperne...
Plan B
Hun nåede at køre et par måneder i
København, men vild med det blev hun
aldrig. Tankerne om måske at arbejde i
udlandet dukkede op igen, og hun søgte
også ind på sygeplejerskestudiet, hvor
hun i øvrigt ind til videre stadig er studerende via fjernundervisning. For hun
kunne ikke se sig selv arbejde mange år
frem i den siddende patienttransport.
- Jeg håber ikke, det lyder forkælet,
men det var jo ikke det, jeg har uddannet
mig til og brænder for. Jeg har den største respekt for kollegerne dér, og jeg ved,
at mange er rigtig glade for jobbet – det
var bare ikke mig.
Drømmejobbet
Derfor var der nærmest tale om eufori, da
hun søgte og fik stillingen som fast vagt i
Ruds Vedby med start 1. december. Efter
sigende blandt over 100 ansøgere, hvoraf
16 var til samtale.
- Det var som at komme hjem. Nu
glæder jeg mig til at tage på arbejde om
morgenen – jeg har fået drømmejobbet,
konstaterer Nina Hornbæk.
- Jeg har været enormt heldig, og jeg
er taknemmelig for den hjælp og støtte,
jeg har fået af tillidsfolk, kolleger og
ledere. Jeg føler virkelig med alle dem,
som ikke kan komme ind i det fag, de har
uddannet sig til og som de brænder for.
- Jeg synes, det er spild af ressourcer
og kompetencer, at der går nyuddannede
rundt, som ikke kan få job, og som måske
helt opgiver faget. Det undrer mig, at man
stadig starter elevhold, når situationen er,
som den er, men jeg kender selvfølgelig
ikke overvejelserne bag det til bunds,
siger Ruds Vedby-redderen.
Nu håber hun blot på alles vegne, at
samfundet får gang i hjulene igen, så der
bliver større udskiftning i tropperne og
dermed flere chancer for den nye generation af ambulancefolk.
Se også kommentar nederst side 20
16
Redderen › 36. årgang
Der var god interesse for Præhospitalets symposium i Aarhus.
Forskning
på dagsordenen
Præhospitalet i Region
Midtjylland afholdt
Forskningssymposium
Af Flemming F. Kyster
”Hvad nyt i præhospital forskning?” lød
overskriften, da Præhospitalet i Region
Midtjylland den 9. januar inviterede til
forskningssymposium i Aarhus.
Præhospitalet har siden 2009 haft
ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats, indtil regionens
borgere modtages på hospitalet, samt
ansvaret for patientbefordring til og fra
behandling.
Præhospitalet driver også forskning,
og det var dén side af butikken, der var
fokus på ved symposiet, som samlede
60-70 deltagere i et auditorium på Aarhus Universitetshospital.
Svensk og norsk
Konferencen blev ledet af Præhospitalets
chef, Erika Frischknecht, og det var en
mangeårig bekendt og fagfælle til hende,
der lagde ud som oplægsholder, nemlig
den finsk/svenske professor i akutmedicin Maaret Castrén.
Hun arbejder på det svenske Karolinska Instituttet og fortalte om de seneste
17
Nr. 1 › januar ‹ 2013
præhospitale forskningsprojekter på den
anden side Øresund.
Og det var med at holde ørene stive,
for det gik rask derudaf på svensk med
en imponerende opremsning af en bred
vifte af forskningsstudier.
Gennemgangen lod ikke deltagerne i
tvivl om, at de blågule på dette felt har
væsentligt flere skibe i søen end vi har
herhjemme.
Deltagerne fik i øvrigt også et indblik
i norsk forskning gennem professor hos
Stiftelsen Norsk Luftambulance Hans
Morten Lossius, som trods forsinkelse
i flyafgangen fra Norge nåede frem til
symposiet.
Studie om 112
Fra den hjemlige front var der blandt
andet oplæg fra læge Mikkel Andersen,
der som led i et treårigt ph.d. projekt for
Præhospitalet belyser, hvordan den rette
indsats sikres når borgeren ringer 112.
Mikkel Andersen undersøger blandt
andet, hvilke diagnoser der gemmer sig
bag kategorierne i Dansk Indeks, hvordan overlevelsen er for patienterne, og
hvordan vurderingen og visitationen af
patienterne kan gøres endnu bedre.
Projektet er endnu i en tidlig fase, men
en af strømpilene – baseret på en foreløbig opgørelse af data – er ifølge Mikkel
Andersen, at Dansk Indeks faktisk synes
at fungere ganske godt i forhold til at
bedømme og prioritere alvorligheden af
de mange 112-opkald.
Luftvejshåndtering
En anden ph.d. studerende, Leif Rognås, er i gang med at undersøge forhold
omkring præhospital luftvejshåndtering.
Han vil blandt andet prøve at afdække,
hvor hyppigt en vanskelig præhospital
intubation forekommer, hvor hyppigt det
sker unødigt, og hvor ofte ambulancelæger afstår fra at intubere.
Ifølge Leif Rognås er der en vis konservatisme hos speciallæger omkring
brug eller ikke brug af intubation, så
han vil også undersøge, om en form for
standardprocedure kan få lægerne til at
ændre adfærd.
Resultatet af studiet kan ventes til
efteråret, oplyste Leif Rognås, som
understregede, at studiet ikke havde til
hensigt at starte eller vælge side i en
faggruppe-diskussion omkring brugen af
intubation.
Diskussion
Mødet dannede også rammen om indlæg om præhospital forskning set ud
fra en anæstesiologisk vinkel, en almen
medicinsk vinkel, en akutmedicinsk vinkel samt en kardiologisk vinkel, inden
der blev rundet af med spørgsmål og
diskussionsforum.
Supervisor:
Inspirerende
symposium
Blandt deltagerne til forskningssymposiet i Aarhus var Søren Holmgård Knudsen, ambulancesupervisor i Aarhus.
Hans oplevelse af mødet var, at
der var meget at hente, også set med
ambulanceredderbriller. Så det var lidt
ærgerligt, at ikke flere ambulancefolk
var mødt op – men det kan måske skyldes det lidt uvante tidspunkt, nemlig fra
klokken 15 til 19, funderer Søren Holmgård Knudsen.
Han fandt formen med mange korte
fremlæggelser god, fordi man ikke ”faldt
hen” i lange redegørelser, og han roser
oplægsholderne for at være kompetente og godt forberedte.
- Jeg synes faktisk også, at alle indlæg var relevante for ambulancefolk.
Og det var dejligt at høre, at ambulan-
cepersonel blev fremhævet for deres
rolle med hensyn til at indsamle informationer til et par af studierne, tilføjer
supervisoren.
Centralisering?
Blandt oplægsholderne fremhæver
Søren Holmgård Knudsen blandt andre
den norske professor, Hans Morten
Lossius, som stillede gode spørgsmål til
fremtidens tiltag præhospitalt, eksempelvis CT-scannere i specialambulancer.
- Han stillede også det relevante
spørgsmål, om det altid er en fordel at
specialisere specialafdelinger, herunder
traumecentre, fortæller Søren Holmgård
Knudsen, som også hæftede sig ved,
at triage og specielt telefontriage er et
aktuelt fokusområde både på AMK og i
lægevagten.
- Ellers må man sige, at mødet
anskueliggjorde, hvordan præhospital
forskning prioriteres højere i Sverige og
især Norge end herhjemme. I Norge
bruges 80 millioner kroner årligt på
området, og der kan vi slet ikke være
med. Men det stod dog også klart, at
der ER kommet større fokus på dette
felt herhjemme i de seneste år, konstaterer ambulancesupervisoren, som
håber på flere, lignende præhospitale
fora i fremtiden.
18
Redderen › 36. årgang
Se signalerne
i tide
Psykolog fortalte om
mentale belastninger og
hvordan man kan spotte,
at bægeret er fuldt
Af Flemming Kyster
Fremmødet var ikke voldsomt,
men de, der kom, fik en spændende aften ud af det.
Emnet var psykologiske påvirkninger
i ambulancetjenesten, da Reddernes
Udviklingssekretariat den 8. januar havde inviteret til aftenmøde med psykolog
Pernille Andrés Blidsøe.
Stedet var 3F’s lokaler på Sommervej
i Århus, og selv om fremmødet kunne
have været bedre, så fik de omkring 20
deltagere en spændende og tankevækkende aften ud af det.
Pernille Blidsøe definerede psykiske belastninger som ”Oplevelser af
andre menneskers håbløse tilstand,
svært syge, ulykker, mennesker i chok,
aggressioner, krise og sorg, eller blot at
blive mindet om vanskelige situationer
fra sit eget liv”.
Store krav
Som bekendt udsættes ambulancefolk
for store doser af alt dette mellem år og
dag, og selv i de sværeste situationer
kræves det, at de kan præstere og yde
professionel bistand.
De skal kunne håndtere deres egne
følelser, kunne leve sig ind i andres situation, være empatiske, medfølende og
19
Nr. 1 › januar ‹ 2013
forstående og støtte mennesker, som føler
sig i en udsat og sårbar situation.
Det stiller store krav til ambulancefolkenes faglige og personlige kompetencer.
Og det kan være vanskeligt hele tiden at
optræde professionelt og ikke komme til
at involvere sig eller blive følelsesmæssigt
påvirket/belastet.
Risiko for udbrændthed
- Når man har en slags følelsesmæssig
relation til patienter og/eller har et ansvar
for deres velbefindende, kan man risikere
at udvikle en udbrændthedstilstand, fortalte Pernille Blidsøe.
Udbrændthed kan opstå ved mange
følelsesmæssige belastninger over lang
tid, og de typiske kendetegn er følelsesmæssig udmattelse, kynisme og negative
holdninger, reduceret præstationsevne og
selvværd samt tab af humor.
- Så er der vist mange, der er udbrændte, lød det med et smil fra én – med
henvisning især til dét med kynisme og
negative holdninger.
Ok med sort humor
Psykologen slog dog fast, at lidt sort humor
og en karsk omgangstone kolleger imellem
ikke skal forveksles med udbrændthed. I
jobs med belastninger ud over det sædvanlige er det en almindelig måde at skabe
lidt distance til sine oplevelser.
- Det findes bestemt også blandt
eksempelvis læger og sygeplejersker,
fortalte Pernille Blidsøe, som har været
projektansat på Bispebjerg Hospitals anæstesiafdeling.
Den sorte humor er naturligvis ikke
tiltænkt patienterne, tilføjede psykologen,
som nævnte at det er naturligt at gribe til
en humor man kan distancere sig med,
når man ikke gennem sin uddannelse har
lært andre måder at håndtere følelsesmæssigt svære oplevelser på.
Godt klædt på
Risikoen for udbrændthed er størst,
hvis man føler, at man har svært ved at
håndtere de krav, der stilles, og hvis man
oplever, at man ikke har mulighed for at
påvirke eller ændre sin arbejdsmæssige
situation.
Redderne omkring bordet følte sig dog
generelt godt klædt på til de udfordringer,
de stilles overfor, og de oplevede at have
udmærket indflydelse på deres arbejdshverdag.
Psykolog Pernille
Blidsøe fortalte om de
mentale belastninger i
ambulancetjenesten.
Til gengæld kunne det ind i mellem
nappe lidt, hvis man kom til en situation,
som var helt anderledes eller langt alvorligere end meldingen lod forstå.
Det modsatte kunne såmænd også
dræne lidt, berettede én: Hvis man
eksempelvis sætter sig op til at yde 100
procent ved udkald til et diskotek halv
fire om morgenen, og så kommer frem
til en pige som er ulykkelig over at have
knækket en negl.
Det er naturligvis sat på spidsen, og
netop variationen i opgaverne er en del
af det fascinerende ved at være ambulancemand, lød det. Men der var enighed
om, at så præcise meldinger som muligt
er vigtige, så man mentalt kan forberede
sig bedst muligt undervejs til stedet.
Konkrete tjeklister
De følelsesmæssige belastninger for
ambulancefolk ER utvivlsomt større end
for de fleste andre faggrupper, fastslog
Pernille Blidsøe.
Jobbet kræver stærke faglige kompetencer, og man har et stort ansvar for
andres liv og førlighed, samtidig med at
man må undertrykke sine egne følelser.
Men hvornår er man så belastet, at
man skal reagere? Og hvordan spotter man, hvis en kollega er ved at have
bægeret fyldt?
Her havde Pernille Blidsøe en række
konkrete symptomer, man kan kigge
efter, både i forhold til selvvurdering og til
andres reaktioner (se bokse).
De to ”tjeklister” vakte tydeligvis til
eftertanke blandt de forsamlede. Flere
så ud til, på egne eller kollegers vegne,
at lave små optællinger på, hvor mange
flueben de kunne sætte i listerne.
Gå tættere på
Hvis man oplever, at en kollega ændrer
adfærd til det værre, så er der altid en
årsag. Derfor bør man i den situation
undersøge, stille spørgsmål, gå tættere
på, lød opfordringen fra Pernille Blidsøe.
- Men ofte gør vi det modsatte. Når
folk ændrer sig, så tager vi stille og roligt
afstand. ”Hun er da blevet for mærkelig”
eller ”hvor er han da blevet sur”, siger vi
til hinanden og distancerer os fra vedkommende.
- Men personen har brug for det stik
modsatte. Han eller hun har brug for
opmærksomhed og samtale. Vi skal gå
tættere på; spørge ”Hvad sker der med
dig?”, eller bare ”Hvordan har du egentlig?”, påpegede psykologen.
Hvad gør man?
Netop det med at opdage signalerne hos
en kollega, og hvad man så stiller op,
hvis man gør, blev et af aftenens mest
debatterede emner.
Som én sagde: Hvis en kollega bræk-
20
ker benet, så er vi der straks. Men hvis
nogen døjer med det psykiske, så ved
man ikke rigtig, hvad man skal stille op.
Vi synes ikke, at vi har værktøjerne.
Nogle påpegede, at hvis man er på
en lille station og har haft en fast døgnvagtsmakker i årevis, så er det altså sin
sag lige at lade bomben springe. Og
hvad bliver konsekvenserne, både for
kollegaen og for den trygge arbejdshverdag, man har haft i mange år?
Desuden sker ændringer i adfærd ikke
fra dag til dag, og mange vil nok bare
indrette sig efter makkerens ”særheder”
eller manglende energi uden at erkende,
at noget fundamentalt er galt, lød det.
Dertil blev det nævnt, at det – uanset
om det er en lille eller stor station – kan
føles lidt grænseoverskridende at spørge
”dybt” ind til en kollegas velbefindende.
Og hvad hvis man bare bliver afvist?
Vil gerne spørges
Hertil svarede Pernille Blidsøe, at man
skal passe på med at fantasere og skabe skræmmebilleder om, hvad der kan
ske ved at få åbnet op for en kollegas
eventuelle mistrivsel.
Det er væsentligt bedre at opdage
signalerne og få sat gang i en helingsproces, INDEN en kollega går helt ned
med flaget, sagde psykologen, som
også nævnte, at de fleste, der døjer med
psyken, faktisk gerne VIL spørges. Det
er vanskeligt selv at erkende og fortælle
om sine problemer, så det kan være en
enorm lettelse, hvis en anden tager det
første skridt.
Redderen › 36. årgang
I øvrigt bør det jo ikke være en stort
opsat konfrontation – bare en stilfærdig
snak om, hvordan det egentlig går, tilføjede hun.
En af deltagerne konstaterede, at reddere er fantastisk gode til at tolke og
Selvvurdering
10 symptomer på, at man er følelsesmæssigt belastet:
1) Søvnproblemer
2) Drømme med mareridt
3) Nedtrykthed, tristhed, modløshed,
initiativløshed
4) Farer sammen ved pludselige lyde
og bevægelser
5) Tendens til at isolere sig
6) Irritabilitet/vrede/aggressivitet
7) Oplevelse af at følelserne svinger
op og ned
8) Selvbebrejdelser, dårlig samvittighed, skyldfølelser
9) Frygt for/undgåelse af bestemte
situationer
10) Anspændthed i kroppen, evt.
spændingshovedpine
Symptomerne angiver hvor belastet
man er, og antallet angiver hvad man
skal gøre ved det:
• Man kan sagtens have et eller to af
symptomerne uden at det er alarmerende
spørge til deres patienter, men de har
nok sværere ved at vende de kompetencer ind mod det kollegiale felt.
Men det billede kunne aftenen med
Pernille Blidsøe måske være med til at
rokke lidt ved.
• Har man mellem tre og fem ”flueben”,
bør man tage en snak med en fortrolig eller en psykolog.
• Kan man genkende seks eller flere
symptomer, bør man straks opsøge
hjælp hos sin læge, en psykolog
eller tilsvarende
Andres reaktioner
Man kan naturligt nok ikke vide, om
andre døjer med eksempelvis søvnproblemer eller anspændthed, vi kan
kun se deres adfærd og lytte til det de
fortæller. Signaler, man som kollega
kan være opmærksom på er bl.a.:
• Demotivering, manglende initiativ
• Irritation, opfarenhed
• Kyniske og negative udtryk/
holdninger
• Reduceret præstationsevne
• Hurtigt vægttab/vægtforøgelse
• Forøget brug af stimulanser
• Glemsomhed, manglende evne til
at færdiggøre opgaver
• Tab af humor
Vi skal finde løsninger
Morten Andersen, fællestillidsmand i Vestsjælland og næstformand i Reddernes
Landsklub, knytter denne kommentar til artiklen om Nina Hornbæk (side 14-15)
og den generelle problematik omkring unge redderes jobmuligheder.
Det er selvfølgelig en problematik, at
der ikke umiddelbart er plads til alle
vores nyuddannede kolleger, og derfor har det også været os magtpåliggende at finde løsninger. Aftalen om
siddende sygetransport i København
har været en af de løsninger, der har
ligget til højrebenet – i et godt samarbejde med fællestillidsmænd og
ledelse i region Hovedstaden.
Men på længere sigt må vi prøve
at finde løsninger, der holder vores
nyuddannede kolleger i ambulancetjenesten, så de kan opnå den rutinering der skal til for at komme videre
i uddannelsessystemet og i sidste
ende blive paramedicinere.
Krisen har betydet, at arbejdsmarkedet er gået mere eller mindre i stå,
og de ældre kolleger bliver længere
i Falck, og udskiftningen er meget
beskeden – formentlig på nuværende
tidspunkt under én procent, hvor den
tidligere lå på seks-otte procent.
Vi må ikke "gå i panik", selv om krisen nu har varet længe (nok). Det er
erfaringsmæssigt sådan, at vi meget
vel kan komme i den situation, at vi
mangler reddere om ganske få år.
21
Nr. 1 › januar ‹ 2013
Nyhedsbrev
fra Reddernes
Udviklingssekretariat
RUS har i det sidste år haft størst fokus
på ambulanceområdet. Dette har blandt
andet afstedkommet, at vi i oktober fik
præsenteret KORA’s analyse af det præhospitale beredskab – hvem redder dig?
Rapporten gjorde det helt klart, at
alle samarbejdspartnere er enige om,
at ambulanceredderne gør et fantastisk
stykke arbejde.
KORA rapporten fik som direkte
konsekvens, at akutudvalget valgte at
udsætte deres møde til dagen efter rapporten var offentliggjort og præsenteret,
da man ønskede at have resultaterne
med i drøftelserne. Desuden har vi nu
opnået, at paramedicinere nævnes på
lige fod med sygeplejersker og læger i
akutudvalgets indstilling til sundhedsministeriet vedrørende akutbiler.
Væsentlig argumentation
En yderligere konsekvens af KORA rapporten er, at redderne nu er inviteret til
en paneldebat om fremtidens akutberedskab, på lige fod med lægerne og sygeplejerskerne.
Du kan finde yderligere oplysninger om debatten her http://www.kora.
dk/kalender/debatseminar-hvordandesigner-vi-et-effektivt-akutberedskab-idanmark/
KORA rapporten er målrettet det politiske niveau og embedsmændene. Med
rapporten i hånden kan vi nu dokumentere, at de præhospitale ledere er yderst
tilfredse med det arbejde redderne laver,
og samtidig påpege den store økonomiske forskel der er på sygeplejerske
og paramediciner bemandede akutbiler.
Rapporten udgør altså en væsentlig argumentation i det store politiske
arbejde 3F, laver for at sikre reddernes
arbejdspladser og opgaver.
transport kører godt. Forskerne på projektet kan allerede nu pege på, at det er
væsentligt for kvaliteten, at mandskabet
er veluddannede inden for områder som
ergonomi og hygiejne. Projektet bliver
præsenteret for politikere og embedsmænd, samt andre interesserede i 3Fs
hovedkontor d. 27. maj.
Samarbejde om Auto
Reddernes Udviklingssekretariat vil
også meget gerne
lave udviklingsarbejde for de andre
områder i redderfaget.
Derfor har vi nu
lavet en aftale med
Morten Andersen
og John Jørgensen
om et samarbejde
på autoområdet.
Dette vil i løbet
af 2013 medføre,
at vi også på dette
område begynder
at lave projekter
og undersøgelser,
der kan bruges
som løftestang for
fagets udvikling.
Behov for
uddannelse
Vores samarbejde med Teknologisk Institut
om uddannelsesbehov i
den liggende syge-
Pia Kürstein Kje
llberg og Jakob
Kjellberg
Præhospital
indsats
– hvem redd
er dig?
Pris og effekt
af forskellige
komponenter
i det præhosp
itale beredska
b
22
Redderen › 36. årgang
Fra spildevand
til røropdeling
Arbejdsmiljørepræsentanterne mødtes til konference i Silkeborg
Af Flemming F. Kyster
Når kloakkerne bliver overbelastede,
ryger der kloakvand op i kældere og på
gader og stræder.
Ud over det, vi skyller ud i toiletterne
rummer kloakvandet mange andre
uhumskheder.
Alene i København anslås der ifølge
Lars Mikkelsen at være omkring en million rotter i kloaksystemet, og deres urin
er ikke just sundhedsfremmende.
Rammer oversvømmelsen også eksempelvis industrikvarterer, kan der komme
diverse affaldselementer med i vandet,
så alt i alt kan det være en halvfarlig
cocktail af sygdomsfremmende mikroorganismer og kemiske stoffer/dampe,
man står i.
Derfor er det helt nødvendigt at
beskytte huden med blandt andet gummihandsker og støvler og eventuelt
waders.
Ved risiko for gasser/dampe anvendes
maske, og ved nedstigning i brønde og
andre lukkede rum anvendes fuld åndedrætsbeskyttelse.
Desuden er det vitalt med grundig
hygiejne både under og efter indsatsen.
Sektionsleder Lars Mikkelsen,
Beredskabsstyrelsen.
Teknisk chef Peter Sørensen.
Giftig cocktail
Emnerne spændte vidt, da arbejdsmiljørepræsentanterne før jul afholdt deres
årlige sikkerhedskonference.
Blandt de inviterede oplægsholdere
var sektionsleder Lars Mikkelsen fra
Beredskabsstyrelsen Herning.
Han fortalte om de risici der er, når
man skal rydde op og pumpe vand væk
efter oversvømmelser.
Som bekendt er hyppigheden og
voldsomheden af regnskyl og skybrud
herhjemme vokset ganske meget de
senere år, så det er vigtigt at kende de
sikkerhedsmæssige udfordringer, der er,
betonede Lars Mikkelsen.
Ofte er det nemlig meget mere end
bare uskadeligt regnvand, som man
vader rundt i, når vandmasserne skal
fjernes.
23
Nr. 1 › januar ‹ 2013
På brs.dk kan man under ”Viden”,
”Publikationer” downloade en vejledning
om indsats i forbindelse med spildevand.
Prøveordninger
På konferencen blev der også orienteret
om to prøveordninger, som er på tegnebrættet.
Den ene omhandler oprettelsen af
et antal stillinger i Falck Region Øst og
Region Sjælland med betegnelsen ”Stationsassistent”.
Titlen svarer nogenlunde til det, der i
andre værn hedder ambulancemester,
og tanken er, at stationsassistenten skal
være bindeled mellem stationsleder og
ambulancereddere og både virke i driften og løse administrative opgaver.
Den anden prøveordning handler om,
at fællesarbejdsmiljørepræsentanterne
i første omgang specialiserer sig efter
rørdelingen, lige som det gælder for
stationslederne, herefter tænkes samme
rørdeling videreført til arbejdsmiljørepræsentanterne når der er høstet erfaring.
Bekymring
De pågældende skal så dække flere
stationer inden for deres ”speciale”, og
det vakte nogen bekymring blandt de
forsamlede i Silkeborg.
Man var bange for, at det ville koste i
forhold til nærhed – at det eksempelvis
ville blive sværere at opdage problemer
på de små stationer, fordi man ikke
kendte redderne dér godt nok.
Desuden blev det spurgt, hvordan der
skulle blive tid til at dække flere stationer – også med den kørsel, det involverer – når det i forvejen er vanskeligt at
skaffe tid nok til arbejdsmiljøarbejdet.
Teknisk chef Peter Sørensen mente
dog, at denne model ER vejen til at
reducere antallet af arbejdsskader, og
han understregede, at der ikke var tale
om en spareøvelse.
Nu må det prøves af, og så må man
evaluere på fordele og ulemper ved ordningen, lød det fra den tekniske chef.
Deltagerne på konferencen kunne
i pausen kigge nærmere på indretningen af et autosupervisor-køretøj.
være repræsenteret, og de skal arbejde
med ideer og gode råd til opbygningen/
indretningen af ambulancer.
Der lød dog fra salen kritik af, at redderne ikke er repræsenteret niveauet
højere, nemlig der hvor der træffes konkrete beslutninger om indkøb, indretning
med videre.
”Det er trods alt os, der kører i bilerne
til daglig”, lød det.
Den tekniske chef bemærkede, at han
som ansvarlig for koncernindkøb har
mange hensyn at tage, og at man med
en kort beslutningsvej kan købe stort
ind og dermed opnå den rette pris, leveringstid og kvalitet.
Gerne med ved bordet
Peter Sørensen fortalte i øvrigt også om
ambulancestyregruppen, hvorunder der
løbende tilknyttes projektbrugergrupper i
forhold til de konkrete opgaver.
I projektgrupperne kan både reddere,
sikkerhedsfolk og tillidsrepræsentanter
Også en skadeservice-bil var opstillet til nærmere granskning, lige som
man kunne kigge ind i et XL-køretøj
og en ny morsvogn.
Han tilføjede, at der hele tiden sker forbedringer. Han nævnte som eksempel,
at da han startede på posten, var der
megen snak om bærestole – dén debat
er ikke aktuel længere, påpegede han.
Stor ros
Peter Sørensen udtalte i øvrigt også
stor ros til AMR-folkene og redderne i
det hele taget for den meget vellykkede
akkrediteringsproces, Falck har gennemgået. Det har været krævende at
indarbejde de mange nye standarder
og rutiner, men opgaven er blevet løst til
UG, konstaterede han.
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
M E D I E I N F O R M AT I O N
UMM ID-nr. 42 506
Størrelse B x H (Højformat)
B x H (Tværformat)
Helside
210 x 297 mm + 3 mm til beskæring
Bagside
135 x 220 mm
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
185 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
185 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
kr. 1.200,-
58 x 58 mm
kr.
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected]
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Morten Andersen
Flemming Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Journalist:
Langesøvej 67
7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17
E-mail: [email protected]
www.peoffset.dk