1. No category

14
NYE
PARTNERSKABER
MAGASIN
MARTS 2014
1
Inspiration er første skridt på
vejen til positiv forandring
Kære Læser
DANSIC er sat i verden for at inspirere til social innovation – nye bæredygtige løsninger
på samfundets sociale og miljømæssige udfordringer. DANSIC i sig selv er ikke løsningen.
DANSIC er platformen – din platform – for inspirerende eksempler på socialt innovative
løsninger, for samarbejde og mødet på tværs af fagligheder og sektorer, og for debatten
omkring hvad social innovation er og kan. I DANSIC tror vi på, at inspiration er første skridt
på vejen til positiv forandring – de følgende er skridt, vi tager sammen.
Du kan følge med og blive opdateret på social innovation online hele året rundt, og du
kan deltage i DANSIC’s aktiviteter, heriblandt Danmarks største årlige studenterdrevne
konference om social innovation, DANSIC’s idékonkurrence pitch@DANSIC og en række
mindre events rundt omkring i København. Det nyeste initiativ er DANSIC-magasinet, som
du kan bruge som opslagsværk, inspiration eller som værktøj til at komme videre med en
god idé.
Som platformen for social innovation søger vi både at nå bredere ud og samtidig komme
mere i dybden. Indsatsen sker på flere forskellige områder, og med dette magasin har
vi forsøgt at koge feltet om social innovation ned til et unikt overblik anno marts 2014.
I Magasinets første del kan du læse om DANSIC som organisation, og du kan få indsigt
i den socialt innovative verden med definitioner og gode eksempler. Magasinets anden
del er konferenceprogrammet for DANSIC14: Nye Partnerskaber. Her præsenteres
dagens temaer, talere og konkurrencer. Dette suppleres af magasinets tredje del, hvor
du finder indlæg relateret til DANSIC14-programmet. Magasinets fjerde og sidste del
er ”værktøjsdelen” – her får du viden om, hvor du kan finde redskaber til blandt andet
idégenerering, og der er gode råd til dig, der gerne selv vil være social iværksætter.
Med magasinet håber vi at inspirere endnu flere til at tage næste skridt i retning af en
positiv forandring i samfundet – før, under og efter konferencen. Hvad end dit bidrag er at
sprede budskabet om potentialet ved social innovation eller selv at være social intraprenør
eller iværksætter, så er bidraget nødvendigt. Sammen – og på tværs – kan vi skabe en
bæredygtig fremtid. Vores fremtid.
God læselyst.
DANSIC’s bestyrelse
Mia Pallisgaard Hansen, Mathias Bruhn Lohmann og Signe Sofie Hansen
INDHOLD
MILJØ
Om DANSIC 6
Motivationen bag DANSIC7
Social innovation – definitioner og eksempler 8
PROGRAM
INDHOLD
Dagens program 16
Konferencens fire fokusområder 20
Oversigt over talere 22
KEYNOTE
Keynote: Jesper Nygård, adm. direktør Realdania
Keynote interview: Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF)
PANELDEBAT
FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning?
24
25
INTERNATIONAL UDVIKLING
NGO 2.0 40
Teknologi som driver for social forandring
46
NGO 2.0 NGO’ernes integritet og uafhængighed Af Knud Vilby82
Teknologi som driver for social forandring
VELFÆRD
Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber
Velfærd er ikke udelukkende et offentligt anliggende Af John René Keller Lauritzen
84
Socialt udsatte: Fra byrde til ressource
Flere sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte – TAK! Af Anne Sørensen85
Alle har ret til et meningsfyldt liv Af Mogens Seider86
Et nyt syn på socialt udsatte Af Preben Brandt87
ØKONOMI
Katalytisk filantropi: Fremtidens funding?
Nye partnerskaber og katalytisk filantropi Af Anker Brink Lund88
Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? Af Henrik Mahncke
89
Fra iværksætteri til socialt iværksætteri
52
58
ØKONOMI
Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? 64
Fra iværksætteri til socialt iværksætteri
70
PANELDEBAT
FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning?
INTERNATIONAL UDVIKLING
26
MILJØ
Bæredygtighed og ressourcer 32
INDLÆG
Byttemarkeder Af Nicholas Krøyer Blok78
Grøn dannelse Af Rane Baadsgaard Lange79
Omstillingen til en cirkulær økonomi –80
Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren Af Mathias Vang Vestergaard
Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder Af Anne Krøijer83
pitch@DANSIC
Om konkurrencen 29
Dommerpanel 30
VELFÆRD
Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber
Socialt udsatte: Fra byrde til ressource
Bæredygtighed og ressourcer Nye veje at gå, man ikke har gået før Af Martin B. Justesen90
Studerende i det klassiske iværksættermiljø Af Ida Wærling91
SOCIALT IVÆRKSÆTTERI
Iværksætterguide
92
pitch@DANSIC
93
Ideas That Matter
blog@DANSIC
En god sags hverdag
DANSIC-frivillige
Bliv frivillig
98
99
100
102
103
77
Skal de private virksomheder redde verden?
Af Troels Dam Christensen
(oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92)
Om DANSIC - Danish Social
Innovation Club
Motivationen bag DANSIC
Finanskrise, klimakrise, arbejdsløshed, sundhedsproblemer, fattigdom etc. Listen over
langvarige udfordringer, vi som samfund står overfor, er lang. Udsvingene i klimaet, den
globale økonomi og demografien sætter vores samfund under pres. Der er et uomgængeligt
behov for nye idéer, partnerskaber og innovative løsninger. Der er i højere grad brug for,
at alle – private, offentlige som frivillige – hver for sig og sammen udvikler nye, effektive
og bæredygtige løsninger, der fører os gennem kriserne. Heri ligger motivationen bag den
voksende bevægelse af sociale entreprenører og bag stiftelsen af DANSIC.
De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der
arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder
ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i
deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser.
DANSIC’s mission er at inspirere til social innovation samt opstart af og videreudvikling
af sociale virksomheder, der bæredygtigt kan medvirke til at løse de udfordringer, vores
samfund står overfor.
DANSIC er en frivillig, politisk neutral, non-profit organisation, som drives af et team af
ambitiøse studerende, der tror på, at det lønner sig at smøge ærmerne op og gøre en
forskel i samfundet.
DANSIC ønsker et samfund, der er bæredygtigt på tre parametre: Socialt, miljømæssigt
og økonomisk. For at sætte skub i udviklingen imod dette, er der alvorligt behov for, at vi i
Danmark får mere viden om social innovation, at vi diskuterer potentialet og mulighederne,
samt at vi tør udfordre status quo.
DANSIC skaber gennem diverse aktiviteter en unik online og fysisk platform for social
innovation, hvor netværk opstår, idéer udveksles og viden spredes. Dette er DANSIC’s
bidrag til, at der udvikles et velfærdssamfund med nye ressourcer og bedre muligheder og
vilkår for alle. Vil du være med?
6
Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang
række lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af
finanskrisen og de globale klimaforhandlinger, hvis konsekvenser endnu er ukendte.
Det gamle styringsparadigme har med andre ord fejlet. Men ser vi på det nuværende
uddannelsessystem, hvad tyder så på, at fremtidens ledere vil ændre på dette?
DANSIC blev stiftet, fordi vi så behovet for en ambitiøs, tværfaglig platform, der samler
nutidige og fremtidige ledere for at udforske udfordringer og muligheder inden for social
innovation. Inspirationen kom særligt fra vores studieophold i USA på henholdsvis Harvard
og New York University, hvor vi oplevede en enorm interesse for socialt entreprenørskab
både på uddannelserne og i samfundet generelt.
For at minimere risikoen for, at DANSIC selv taber innovationshøjde, valgte vi at designe
organisationen, så den årligt nulstilles med en ny bestyrelse og et nyt team af mangfoldige
frivillige. Håbet er således at de årlige konferencer, workshops, iværksætterkonkurrencer
m.m. forbliver inspirerende og udfordrende i mødet mellem nutidige og fremtidige ledere.
Steffen Thybo Møller og Lasse Zobel, stiftere og tidl. formænd for DANSIC
7
Social innovation
Sociale virksomheder
”Social innovation er nye løsninger på samfundets udfordringer” DANSIC 2011
Sociale virksomheder – eller socialøkonomiske virksomheder, opererer som nævnt på
markedet, men stræber efter at skabe social eller miljømæssig værdi og er derfor drevet
af formål frem for profit. Sociale virksomheder har overordnet set følgende kendetegn:
De har som formål at bidrage med løsninger til konkrete samfundsudfordringer, de
er økonomisk bæredygtige, de ansatte er aflønnede og de har ofte tæt kontakt med
målgruppen for at sikre reel effekt. Desuden geninvesteres hele eller dele af profitten ofte
i organisationen.
Social innovation betyder – kort sagt – nye ideer, produkter, tiltag, ydelser, organisationer
eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige udfordringer
i samfundet. Det primære formål med social innovation er at opnå en social effekt for
samfund og miljø. Profitskabelse er sekundært - purpose before profit. For at sikre
levedygtigheden af de sociale innovationer er økonomisk bæredygtighed dog afgørende.
I DANSIC søger vi en bred debat og forståelse for, hvad social innovation er. Uanset form,
må løsningerne dog være bedre eller mere effektive end traditionelle offentlige, velgørende
eller markedsbaserede løsninger. Kun gennem innovation kan vi udfordre status quo og
løse, hvad der hidtil har forekommet uløseligt.
Vi ser social innovation i mange afskygninger – blandt andet gennem sociale entreprenører,
i sociale virksomheder og ved socialt innovative partnerskaber.
Sociale entreprenører arbejder målrettet på tværs af organisationstyper og sektorer for at
opnå reelle virkninger for samfundet (social impact). Sociale entreprenører er ofte idérige
og handlekraftige ildsjæle, men de behøver ikke stå alene. Mange sociale entreprenører
kan opnå stor effekt ved at samarbejde med eksisterende organisationer – eller ved at
udvikle organisationer eller virksomheder indefra (intraprenørskab).
Sociale virksomheder – eller socialøkonomiske virksomheder, som de oftest betegnes i
Danmark – opererer på markedet, men stræber efter at skabe social og/eller miljømæssig
værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Læs nærmere på næste side.
Ved socialt innovative partnerskaber forstås partnerskaber internt eller på tværs af
de traditionelle sektorer – civil, offentlig og privat. Ved sådanne partnerskaber prøver
aktørerne at danne fælles strategier og indsatser for at løse udfordringer i samfundet,
som alle parter ser som relevante.
Det geniale ved sociale virksomheder er, at de formår at se muligheder, hvor andre ser
kriser, og det gør social innovation til et væsentligt bud på, hvordan et samfund kan udvikle
sig på trods af udfordringer.
Sociale virksomheder har mange fællestræk med såvel NGO’er (Non-Governmental
Organisations) som tankerne bag CSR-projekter (Corporate Social Responsibility), men
der er afgørende forskelle.
NGO’er er ofte non-profit organisationer og ofte afhængige af frivillige og donorer.
Fællestrækket for sociale virksomheder og NGO’er findes i ønsket om at forbedre
sociale eller miljømæssige forhold. Forskellen mellem de to tilgange kan ofte ses i
et tidsperspektiv. NGO’er vil for eksempel, på baggrund af isolerede kampagner og
landsindsamlinger, støtte en række enkeltstående projekter, der stemmer overens med
NGO’ens formål, og efterfølgende fortsætte til andre projekter. Sociale virksomheder
vil derimod ofte udvikle et nyt produkt eller en ny service, hvilket kan gøre indsatsen
eller relationen længerevarende. Derudover kan NGO’ers virke kaldes velgørenhed,
mens sociale virksomheder er virksomheder. NGO’er og sociale virksomheder
udelukker ikke hinanden, men har forskelligartede tilgange og styrker – og dermed
forskellige potentialer.
Non-profit eller for-profit?
Social innovation handler i høj grad om at finde nye hybridmodeller mellem traditionel
velgørenhed (”charity”) og ren ”for-profit”-virksomhed. Sociale virksomheder kan både
være ”non-profit” eller ”not-for-profit”, men beskrives måske allerbedst gennem termen
”for-benefit”.
CSR-projekter tager udgangspunkt i en norm om virksomhedernes samfundsansvar.
Samme norm gør sig gældende ved social innovation. Forskellen skal ses i, at CSR ofte er
sideprojekter, hvorimod sociale virksomheder er karakteriseret ved at sætte den sociale
eller miljømæssige mission i centrum for hele virksomhedens forretning.
8
9
Socialt innovative
partnerskaber
Eksempler på
social innovation
De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der
arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder
ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i
deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser.
Bevægelsen indenfor social innovation er ikke længere isoleret til lande som USA
og England. Resten af Europa, inklusiv Danmark, er for alvor ved at få øjnene op for
potentialerne i social innovation og socialt entreprenørskab. Af den grund beriges verden
hele tiden med nye samfundsforbedrende initiativer, hvorfor der heldigvis findes mange
gode eksempler på social innovation. Nedenstående eksempler er et lille og illustrativt
udsnit af dem, men husk at opsøge de gode initiativer selv – og deltag på DANSIC’s
konferencer, hvor du altid kan finde masser af gode eksempler på social innovation.
Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang række
lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af finanskrisen og
de globale klimaforhandlinger, hvis langvarige konsekvenser endnu er ukendte.
At skabe nye banebrydende og samfundsforbedrende initiativer er og bliver en stor
udfordring, men måske er løsningen ganske enkel: Med socialt innovative partnerskaber
følger en tro på, at vi kan skabe store forandringer ved at arbejde sammen og dele vores
viden med hinanden. Social innovation kræver, at vi bryder med silotænkningen i vores
samfund og begynder at samarbejde indenfor og imellem den offentlige, private og civile
sektor. Hvis nye ideer skal kunne realiseres og blive til sociale innovationer, kræver det, at
forskelligartede kompetencer bringes i spil for at sikre kvalitet og robusthed i skabelsen
og skaleringen af initiativerne.
DANSIC består af en ambitiøs og tværfaglig gruppe studerende med forskellige baggrunde
og politiske overbevisninger. Vi kender værdien af at samarbejde på tværs, og vi tror på, at
nye partnerskaber er nødvendige for at sikre, at aktørerne i samfundet ikke modarbejder,
men styrker, hinanden. Dette leder også til en ny forståelse af bæredygtighed, fordi
tværgående partnerskaber fordrer, at forståelsen af bæredygtighed nuanceres og bredes
ud.
Målet med social innovation er, at nye løsninger er bæredygtige på tre parametre: Socialt,
miljømæssigt og økonomisk. Social innovation handler ikke bare om at sikre sorte tal
på bundlinjen, men om at tænke social og miljømæssig ansvarlighed sammen med
økonomisk profit eller levedygtighed.
Muhammed Yunus fra Bangladesh fremhæves ofte som faderen inden for socialt
entreprenørskab. Yunus er et klassisk eksempel på en ildsjæl, der, indigneret af verdens
tilstand, besluttede sig for at ændre den til det bedre. Yunus er grundlægger af Grameen
Bank, en institution, der tilbyder mikrokreditter (dvs. små lån) til fattige mennesker i
udviklingslandene uden store krav til sikkerhed. I 2006 modtog Yunus og Grameen Bank
Nobels Fredspris. I dag er banken etableret i mere end 40 lande.
Projekt Mikrolån er en dansk socialydelse, udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS, som
tog Yunus’ klassiske mikrolånsmodel, vendte det på hovedet og tilpassede det en dansk
kontekst. I stedet for at tilbyde mikrolån til mennesker i udviklingslandene gør Projekt
Mikrolån socialt udsatte på offentlig forsørgelse til selvstændige erhvervsdrivende. De
udsatte får hjælp til at starte deres egen virksomhed gennem rådgivning og lån på op til
50.000 kroner. En analyse viser, at kun 2 ud af 10-12 låntagerne skal blive selvstændige,
før kommunen har tjent pengene ind igen. Projektet startede i Århus Kommune, men
udbredes nu til en lang række andre danske kommuner.
Liter of Light er et godt eksempel på et teknisk social (og grøn) innovation. Produktet er
udviklet af filippinske Ami Valdemoro, som startede med en enkelt plastikflaske installeret
i en hytte i et af Manilas fattigste områder. Liter of Light er en lampe, der udelukkende
består af en 1-liters-plastikflaske, klor og vand. Flasken fastspændes i taget, hvor den
fanger og anvender sollys til indendørsbelysning i områder uden elforsyning. Lampen er
et eksempel på, at bæredygtige løsninger kan implementeres forholdsvis enkelt i områder,
der normalt ikke har ressourcer til udbygning af infrastruktur. I dag er 350.000 lamper
udbredt i over 10 lande. Succesen har gjort, at Liter of Light har videreudviklet teknologien
og tilkoblet et solcelle-panel, så lampen kan lyse videre efter solnedgang.
Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, hvor 75% af deres ansatte har en
diagnose indenfor autismespektret. Gennem fokus på denne gruppe af mennesker, der
normalt er udsat for et vanskeligt møde med arbejdslivet, sætter Specialisterne fokus
på autisternes absolutte styrker, som f.eks. deres sans for detaljer, koncentrationsevne
og stærke logiske og analytiske tankegang. Specialisterne blev stiftet af danske Thorkil
Sonne i 2003, efter at hans søn Lars som treårig fik en autismediagnose. Siden stiftelsen
har Specialisterne startet den globale fond, Specialist People Foundations (SPF), hvis
formål er at skabe en million jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende
udfordringer igennem socialt entreprenørskab, partnerskaber med det private erhvervsliv
og en global påvirkning af samfundet. SPF står for processen bag at starte nye afdelinger
op af Specialisterne i en lang række nye lande.
10
11
14
NYE
PARTNERSKABER
13.03.14
PROGRAM
Velkommen til DANSIC14
Vi er utrolig glade for at kunne byde dig velkommen til endnu en DANSIC-konference;
denne gang i de historiske og festlige gemakker på Københavns Universitet. Her i Festsalen
er der højt til loftet, og det er der brug for, når det drejer sig om social innovation.
Vi er i dag samlet 300 studerende og 60 progressive ledere og iværksættere, der på tværs
af fagligheder og sektorer skal finde ud af, hvordan vi skaber nye og bedre løsninger på de
sociale og miljømæssige udfordringer, som vores samfund står overfor.
Temaet for DANSIC14-konferencen er Nye Partnerskaber. Dette tema sætter rammen for
dagens oplæg og debatter, og er valgt for at understrege, at bredt samarbejde og nye
partnerskaber, på tværs af traditioner og sektorer, er helt centralt for udbredelsen af
social innovation – og en nødvendighed for udviklingen af et bæredygtigt samfund. Disse
nødvendige partnerskaber vil vi i DANSIC gerne inspirere til – og vi begynder med os selv,
da vi som organisation er drevet af mere end 30 top-motiverede studerende på tværs af
både uddannelsesinstitutioner og politiske overbevisninger.
Lad dig inspirere af temaet og omgivelserne og byd ind med din viden, dit drive og dine
ambitioner og visioner på vores samfunds vegne. Sammen kan vi gøre en forskel!
Vi ønsker alle en fantastisk dag, og vi sender en stor tak vores Advisory Board, partnere
og sponsorer samt alle andre personer og organisationer, der har bidraget til DANSIC’s
aktiviteter og gjort denne dag mulig.
DANSIC
Venue-partner ved DANSIC14
14
15
INDHOLD
MILJØ
Dagens program 16
Konferencens fire fokusområder
20
Oversigt over talere
22
Bæredygtighed og ressourcer Workshop 32
NGO 2.0 Debat 40
Teknologi som driver for social forandring Inspiration 46
Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Debat
52
Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Inspiration 58
Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Debat 64
Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Inspiration 70
KEYNOTE
Keynote: Jesper Nygård, adm. direktør Realdania
24
Keynote interview: Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF)
25
PANELDEBAT
FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning?
INTERNATIONAL UDVIKLING
26
VELFÆRD
pitch@DANSIC
Om konkurrencen
29
Dommerpanel
30
ØKONOMI
CHECK IN
7.45 - 8.30
VELKOMST
8.30 - 8.40
KEYNOTE
8.40 - 9.15
pitch@DANSIC
9.15 - 10.00
Nye Partnerskaber
Finale
MILJØ
10.15 - 12.15
INTERNATIONAL UDVIKLING
10.15 - 12.15
VELFÆRD
10.15 - 12.15
ØKONOMI
10.15 - 12.15
Bæredygtighed og
ressourcer
Workshop
NGO 2.0
Debat
Offentlig innovation:
Nye eksperimenter og
partnerskaber
Debat
Katalytisk filantropi:
Fremtidens funding?
Debat
FROKOST
13.00 - 15.45
13.00 - 15.45
13.00 - 15.45
13.00 - 15.45
Bæredygtighed og
ressourcer
Workshop
Teknologi som driver for
social forandring
Inspiration
Socialt udsatte:
Fra byrde til ressource
Inspiration
Fra iværksætteri til
socialt iværksætteri
Inspiration
PANELDEBAT
16.00 - 16.45
KEYNOTE INTERVIEW
16.50 - 17.15
pitch@DANSIC
17.15 - 17.30
NETWORKING
17.30 - 19.00
FN’s post-2015 agenda:
Social innovation
Kåring af vindere
Hvor filantropi møder forretning?
VELFÆRD
14
NYE
PARTNERSKABER
MILJØ
Offentlig innovation:
Nye eksperimenter og partnerskaber
Bæredygtighed og ressourcer
Danmarks høje velfærdsniveau er i øjeblikket
udfordret af den demografiske udvikling og
kravet om besparelser i den offentlige sektor.
Derfor er det nødvendigt at udvikle nye og
mere effektive velfærdsløsninger i fremtiden.
Men hvordan? Dette spor sætter fokus på, i
hvor høj grad offentlig innovation afhænger
af nye tværsektorielle partnerskaber. Kan det
offentlige innovere uden nye partnerskaber?
Og skal det være nemmere at eksperimentere
med nye velfærdsløsninger i (og med)
den offentlige sektor, hvis visionen om et
højtudviklet velfærdssamfund skal realiseres
i fremtiden?
På dette spor ønsker vi at gå fra snak til handling.
Inspireret af regeringens ressourcestrategi vil vi gennem
en intensiv workshop fokusere på nye, socialt innovative
løsninger, der kan bidrage positivt til overgangen fra
affaldsøkonomi til ressourceøkonomi.
En række udvalgte eksperter vil indgå i workshoppen
med realitetstjek og perspektiver på de udviklede ideer.
Workshoppen er samarbejdsbaseret og er for de 50
mest handlingsivrige og idérige deltagere på DANSIC14konferencen.
Socialt udsatte: Fra byrde til ressource
13.03.14
Hvordan kan udsatte mennesker blive en
ressource fremfor en byrde for samfundet?
Og hvordan kan vi gennem partnerskaber
med og omkring den udsatte vende sårbarhed
til styrke? Via innovative måder at anskue
og takle udsathed på, ønsker vi at inspirere
til en holdningsændring, hvor sårbare
mennesker ikke bliver gemt væk, men bliver
medinddraget og får støtte til selvhjælp. Det er
på tide at fokusere på det enkelte menneskes
muligheder fremfor dets begrænsninger.
INTERNATIONAL
UDVIKLING
NGO 2.0
Gennem mange år har forholdet mellem danske
udviklingsorganisationer og private virksomheder været
præget af modsatrettede interesser og et uudnyttet potentiale
for samarbejde. Men hvordan ser fremtiden ud for de
danske udviklingsorganisationer? Hvad er mulighederne
og ulemperne ved at fremme samarbejde og vidensdeling
mellem NGO’er og det private erhvervsliv? Og hvad betyder
det for NGO’ernes arbejde i fremtiden, hvis der sættes
mere fokus på klassiske forretningsmetoder og økonomisk
bæredygtighed? Er det i orden, hvis NGO’er begynder at tjene
penge på at ’gøre godt’?
ØKONOMI
Teknologi som driver for social forandring
Fra iværksætteri til socialt iværksætteri
Afrika handler ikke kun om borgerkrig, hungersnød og
børn med store maver, der spiller fodbold med en appelsin.
Høje vækstrater, en mia. mennesker (halvdelen under 20
år), fiberbånd rundt om hele kontinentet og 700 millioner
mobiltelefoner får mobilmarkedet i Afrika til at boome med
fire gange så mange solgte smartphones som computere.
Teknologi som driver for social forandring omhandler,
hvordan teknologi skubber Afrika ind i en ny æra med bedre
uddannelse, samfund og livsvilkår.
Hvilken forestilling om socialt iværksætteri gør sig gældende i det almene
iværksættermiljø? Hvorfor er der stadigvæk relativt få iværksætterorganisationer,
der aktivt fokuserer på socialt iværksætteri? Og kan iværksætterorganisationer
inspireres til at tænke det sociale formål mere ind i opstarten af nye virksomheder
og projekter? Målet med dette spor er at vise, at man godt kan kombinere
økonomisk profit med social ansvarlighed, og sporet vil derfor ende ud i en række
ideer til, hvordan socialt iværksætteri kan implementeres i de eksisterende
iværksætterorganisationer.
Katalytisk filantropi: Fremtidens funding?
Katalytisk filantropi er et uundgåeligt emne, når man snakker fremtidig social
innovation. Det nyopståede begreb dækker over et nyt partnerskab mellem fond
og modtager, hvor fonden agerer projektdesigner og aktiv partner og deler ud af
både penge, netværk og know-how. Metoden giver blandt andet mulighed for at
velgørende organisationer kan indgå i nye partnerskaber med fonde og fokusere
på langsigtede projekter fremfor ’her og nu’-løsninger. Men er katalytisk filantropi
for alle, og er det ligeså godt, som det lyder?
Oversigt over talere
Amalie Jedig, Krebitat
Anders Bjørn, DTU
Anders Mogensen, Seismonaut
Andreas Hjort Frederiksen, Social+
Anker Brink Lund, CBS
Anne Krøijer, On Frontiers
Anne-Louise Thon Schur, PwC
Anne Sørensen, Social+
Annette Farrenkopf, WeiberWirtschaft
Annette Lendal, Creature
Birgitte Bruun, Nykredit
Bolette Christensen, BØRNEfonden
Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening
Claus Skytt, Merkur Andelskasse
Connie Hasemann, Telehandelshuset
Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Miljøstyrelsen
Erik Hersman, BRCK
Erik Micheelsen, Innovation Embassy
Hans Henrik Agger, Copenhagen Living Lab
Henrik Skovby, Dalberg
Henrik Olsen, fødevareBanken
Henrik Thiesen, Rådet for Socialt Udsatte
Human Shojaee, Venture Cup
Ida Wærling, Gate to Create
Ida Elisa Bode, Københavns Kommune
Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv
Jesper Nygård, Realdania
John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut
Kasper Honore, Lejdet.dk
Kate Maria Vinther, Det Lærende Fængsel
Lars Engberg-Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier
Lars Normann Jørgensen, Amnesty International Danmark
Mads Kjær, MYC4
22
Marie Klifoth, Creature
Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship
Mikael Lodberg, ILLEGAL MAGASIN
Mogens Seider, Fountain House
Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet
Nicholas Krøyer Blok, Sustainia
Nicolaj Vraa Jochumsen, Gadens Stemmer
Nils Wang, Forsvarsakademiet
Peter Holm, Skandia
Peter Hummelgaard, Socialdemokratiet
Peter Martin Jakobsen, Creature
Philip Hahn-Petersen, Habitats
Preben Brandt, projekt UDENFOR
Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole
Rikke Sønder Larsen, Samfundsinvestor
Sine Astrid Morris, ITU Innovators
Steen Lohse, Den Sociale Kapitalfond
Stine Helles, Stine Helles
Stine K. Junge, UNDP
Stine Lund, Wired Mothers
Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden
Tania Ellis, The Social Business Company
Tenna Korsbek Andreasen, Region Midtjylland
Thor Rigtrup, Creature
Trine Pertou Mach, Socialistisk Folkeparti
Uffe Elbæk, Alternativet
Vagn Berthelsen, IBIS
KONFERENCIER
Kasper Worm-Petersen, GRASP
23
Keynote
Keynote interview
Løsningerne til de store samfundsudfordringer i dagens velfærdssamfund findes kun, når
visse betingelser er opfyldt: Social innovation får ofte først rigtig fat, når der opereres i
spændingsfeltet mellem den private, offentlige og civile sektor. Dette kræver unægtelig
nye partnerskaber og betinger, at siloerne brydes ned, og der tænkes på tværs over sektorog fagskel. Det tværstrukturelle partnerskab, som Jesper Nygård finder elementært for
de nødvendige løsninger, kan med analogi til den biokemiske verden beskrives som det
sociale enzym.
Alternativet adresserer social innovation direkte i deres politiske fokus med Iværksætteri
og social opfindsomhed som en af sine tre politiske mærkesager. Intet andet parti har
før fremhævet social innovation så centralt i sin politiske agenda. Men hvad betyder
det egentligt for Alternativet at have dette fokus? Hvorledes adskiller dét, at italesætte
begrebet så tydeligt, sig fra at drive almindelig politik, som i sagens natur altid har handlet
om at arbejde med samfundets udfordringer?
Er det et udtryk for, at Alternativet tror på, at løsninger på vores samfundsudfordringer i
større grad skal findes i den civile og private sektor fremfor i Folketinget og den offentlige
sektor?
Interviewet vil tage livtag med Uffe Elbæks tanker om ovenstående og udfordre ham på
løst og fast.
Jesper Nygård, adm. direktør Realdania
Jesper Nygård har en bred baggrund inden for det byggede
miljø. Han har siden august 2013 været adm. direktør for
Realdania, hvor han også fra 2003 har været medlem af
bestyrelsen (bestyrelsesformand fra 2009) og har før det
været adm. direktør for KAB i 16 år. Derudover sidder Jesper
i bestyrelsen for Fonden for Socialt Ansvar. Før han forlod den
almene sektor havde han været aktiv i sektoren i mere end
30 år og sad bl.a. i bestyrelsen for Danmarks Almene Boliger
(BL) og var bestyrelsesformand for Landsbyggefonden.
Kasper Worm-Petersen chefredaktør og medstifter GRASP
INTERVIEWER
Grasp er et engelsksproget online magasin, der søger
at fremme en humanistisk tilgang til business. Kasper
er medlem af World Economic Forum’s Global Shapers
Community og udpeget som Young Fellow af Global Economic
Symposium. Han er ved at færdiggøre sin kandidat i filosofi og
erhvervsøkonomi fra CBS.
Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF)
Uffe har gennem hele sit liv været drevet af, at “dét” må kunne
gøres bedre. Om det var bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed
i 80’erne, et mere motiverende uddannelsesmiljø i 90’erne,
mangfoldigheds-strategier i nullerne eller en ny progressiv
og gennemsigtig politisk kultur her i starten af 10’erne. Og
svarene var både visionære, socialt opfindsomme og ikke
mindst konkrete. Fra kulturorganisationen Frontløberne
over iværksætteruddannelsen KaosPiloterne til LGBTarrangementet Outgames og her, sidst men ikke mindst, det
nye politiske parti, Alternativet. Gennem alle disse initiativer
løber der en rød tråd af social innovation og en overbevisning
om at “det kan gøres bedre”.
24
25
FN’s post-2015 agenda:
Hvor filantropi møder
forretning?
Kort tid efter DANSIC14 skal FN’s medlemslande forhandle de nye globale bæredygtighedsog udviklingsmål efter 2015-målenes udløb. FN’s High Level Panel har inden disse
forhandlinger åbnet op for et fokus på social impact investment og hybridmodeller
mellem en udelukkende for-profit sektor og den traditionelle velgørenhedssektor. Denne
åbning imod social innovation er interessant, og debatten vil derfor sætte særligt fokus
på sammenspillet mellem filantropi og forretning: Hvordan kan det private erhvervsliv
bidrage til udviklingsagendaen? Er handel eller bistand vejen frem? Og kan Danmark
blive et foregangsland for international udvikling via social innovation og tværsektorielle
partnerskaber?
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker Dansk Institut for
Internationale Studier
MODERATOR
Lars forsker i dansk og internationalt udviklingssamarbejde.
Han har tidligere været international chef i Mellemfolkeligt
Samvirke og udsendt af Danida som rådgiver i
Indenrigsministeriet i Burkina Faso. I forbindelse med post2015-dagsordenen har han været medlem af en FN-udpeget
international rådgivende gruppe om ulighed.
Henrik Skovby, bestyrelsesformand og medstifter Dalberg
Henriks hovedopgave er at videreudvikle Dalberg gennem
virksomhedsstrategi og organisationsreformer. Han har ledt
en lang række institutionelle reviews i udviklingssektoren
og har været involveret i lanceringen af adskillige globale
kommissioner og ledelsesinitiativer. Desuden er Henrik en
del af DANSIC’s Advisory Board.
Stine K. Junge, privatsektor medarbejder FN’s
Udviklingsprogram (UNDP) i de nordiske lande.
Stine står for virksomhedskontakt i UNDP, hvor hun også
har arbejdet med kommunikation og liaison. Tidligere har
hun arbejdet for Udenrigsministeriet, Danmarks Radio
og Zentropa. Hun er uddannet kandidat i internationale
udviklingsstudier og har certifikat som privatpilot.
Trine Pertou Mach, udviklings- og skatteordfører SF (MF) og
tidligere forkvinde MS
Supplerende artikel
Skal de private virksomheder redde verden? s. 77
Af Troels Dam Christensen,
(oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92)
26
Fra 2007-13 var Trine forkvinde for Mellemfolkeligt
Samvirke. I dag sidder hun i bestyrelsen i det internationale
ActionAid. Trine har specialiseret sig i demokratiudvikling og
menneskerettigheder, og har tidligere været ansat i Nordic
Innovation og på International Media Support og Institut for
Menneskerettigheder.
27
Om konkurrencen
En vigtig del af social innovation er sociale iværksættere, der med en klar social agenda
forstår at vende samfundets udfordringer til muligheder igennem innovative og økonomisk
bæredygtige løsninger, produkter og forretningsmodeller.
pitch@DANSIC er DANSIC’s årlige idekonkurrence, som går ud på at finde den bedste socialt
innovative idé, der bidrager med løsninger på lokale og/eller globale samfundsudfordringer.
Igennem flere måneder er adskillige ideer blevet sendt ind til konkurrencen. De tre
bedste idéer er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af eksperter inden for social
innovation og socialt entreprenørskab.
pitch@DANSIC
Vinderen af pitch@DANSIC får hjælp til at få sin socialt innovative idé realiseret. Det sker
igennem eksklusiv sparring og rådgivning fra Society Network, som er den danske Harvard
University alumneforening, hvis medlemmer bl.a. har modtaget Kronprins Frederiks legat.
Ydermere stiller det socialt entreprenante fællesskab Impact HUB Copenhagen gratis
kontorfaciliteter til rådighed for vinderne.
Bedømmelseskriterier
Social impact
Hvordan løser ideen en social eller miljømæssig udfordring?
Originalitet
Hvordan adskiller ideen sig fra andre lignende løsninger på problemet?
Økonomisk bæredygtighed
Hvordan kan ideen skabe indtjening uafhængigt af fondsmidler og opstartskapital?
Realiserbarhed
Hvad er de største udfordringer på vejen mod at realisere ideen?
28
29
pitch@DANSIC
dommerpanel
Andreas Hjort Frederiksen, leder Social+
Steen Lohse, investeringschef Den Sociale Kapitalfond
Andreas
uddannelsesbaggrund
er
cand.mag
i
minoritetshistorie samt uddannelser i multimediedesign og
ledelse. Andreas har bl.a. arbejdet i Socialt Udviklingscenter
SUS, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet og er medstifter
af FrivilligJob.dk.Senest har Andreas været leder af KPH - en
platform for unge kulturelle og sociale iværksættere.
Steen har analyseret over 220 socialøkonomiske
virksomheder og sociale iværksættere i Danmark. Han har i
mere end 25 år beskæftiget sig med udvikling og skalering af
iværksættervirksomheder i både Europa, USA og Asien. Steen
var i 5 år europæisk investeringschef for Singapore-baserede
Vertex Venture Holdings - en af de største aktører indenfor
global venturekapital - og leder af fondens
nordiske aktiviteter. Steen har desuden besat ledende stillinger
i en række virksomheder i Danmark og udlandet primært på
teknologiområdet, bl.a. som Vice President i Olicom, og har
derudover erfaring fra flere år som selvstændig konsulent og
iværksætter. Han er tidligere bestyrelsesformand i over 20
private selskaber.
Erik Micheelsen, Vision Maker Innovation Embassy
Erik har udviklet forretningsideen bag Innovation Embassy og
webplatformene Co- Creator & CareCubicle. Han har mere
end 14 års erfaring med bruger-dreven innovation, står bag
flere startups, har været mentor for startups og har rådgivet
virksomhedsledere om innovationsstrategi. Erik har ledet flere
innovationsprojekter, og som Technology Officer hos Coloplast
A/S var han ansvarlig for virksomhedens Radical Innovation.
Som innovation management konsulent hos ImagineThis
ApS har han inspireret og guidet virksomhedsledere.
Erik arbejder i øjeblikket på crowdsourcing kampagnen
HøjreSvingsInnovation, der har til formål at reducere
højresvingsulykker vha. af nye produkter og initiativer.
Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company
Tania har igennem en årrække arbejdet målrettet på at få sat
socialt iværkætteri, social innovation og CSR på dagsordenen.
Hun har over 20 års erfaring fra erhvervslivet, hvoraf 12 af
dem har været i ledende stillinger indenfor bl.a. luftfart- og
reklameindustrien. I dag arbejder Tania bl.a. som strategisk
rådgiver, hvor hun bruger sin ekspertise og pragmatiske
fremgangsmåde til at hjælpe en bred vifte af virksomheder
med at kombinere forretning, innovation og bæredygtighed.
Mikael Lodberg, social iværksætter
Mikael har siden 1990 arbejdet med social innovation og
udvikling af velfærd i et brugerperspektiv. Hans projekter
har fået flere priser - sidst der blev kåret til Årets Innovative
Projekt i København 2012 og fik Årets Brugerven Det Mobile
Fixerum, pris af BrugerForeningen for aktive stofbrugere.
Michael arbejder i øjeblikket på projektet ILLEGAL MAGASIN.
30
31
Creature
MODERATOR
Annette Lendal, projektleder
Marie Klifoth, projektleder
Peter Martin Jakobsen, partner
Thor Rigtrup, partner og adm. direktør
MILJØ
BÆREDYGTIGHED
OG RESSOURCER
32
Anders Bjørn, PhD studerende DTU
Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder
Danmarks Naturfredningsforening
Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef Miljøstyrelsen
Henrik Olsen, konstitueret direktør fødevareBanken
Ida Elisa Bode, sagsbehandler Københavns Kommune
Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef Dansk Erhverv
Kasper Honore, stifter Lejdet.dk
Nicholas Krøyer Blok, projektleder Mandag Morgen
Sustainia
Philip Hahn-Petersen, medstifter Habitats
Rane Baadsgaard Lange, lærer Vestjyllands Højskole
33
Bæredygtighed og
ressourcer
På dette spor ønsker vi at gå fra snak til handling.
Inspireret af regeringens ressourcestrategi vil
vi gennem en intensiv workshop fokusere på
nye, socialt innovative løsninger, der kan bidrage
positivt til overgangen fra affaldsøkonomi til
ressourceøkonomi. En række udvalgte eksperter
vil indgå i workshoppen med realitetstjek og
perspektiver på de udviklede ideer. Workshoppen
er samarbejdsbaseret og er for de 50 mest
handlingsivrige og idérige deltagere på DANSIC14konferencen.
Supplerende artikler
Creature, MODERATOR
Creature designer og faciliterer skræddersyede workshop-oplevelser med fokus på
social innovation, bæredygtighed og iværksætteri. Fokus er på at finde nye løsninger
på tværs af sektorer og baggrunde med skelen til de tre bundlinjer: Den sociale, den
økonomiske og den miljømæssige.
Annette Lendal,
projektleder
Marie Klifoth,
projektleder
Peter Martin Jakobsen,
partner
Thor Rigtrup,
partner, adm. direktør
Byttemarkeder s. 78
Af Nicholas Krøyer Blok, Mandag Morgen Sustainia
Grøn dannelse s. 79
Af Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole
Omstillingen til en cirkulær økonomi – Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren s. 80
Af Mathias Vang Vestergaard, Omstilling Nu
34
35
36
Anders Bjørn, PhD studerende DTU
Henrik Olsen, konstitueret direktør fødevareBanken
Anders har igennem sit studie i miljøteknologi og sit
nuværende PhD-studie haft fokus på at forstå naturens
kredsløb, hvordan vi mennesker forstyrrer dem og hvad vi kan
gøre teknologisk og politisk for at mindske denne forstyrrelse
til et acceptabelt niveau. Anders er blandt andet ekspert i
affaldshåndteringsteknologier, men ved også hvordan man
tænker miljøforhold ind i produktdesign.
Fra vision til praksis. Fra madspild til måltid. fødevareBanken
indsamler overskudsfødevarer før sidste salgsdato fra
fødevarevirksomheder og bringer dem ud til organisationer,
der arbejder for og med socialt udsatte. Henrik har været
fundraiser og udviklingsmedarbejder i fødevareBanken siden
starten i 2008, og var med i arbejdsgruppen, der udarbejdede
forretningsplanen for at gøre fødevareBanken landsdækkende
frem mod 2017.
Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder
Danmarks Naturfredningsforening
Ida Elisa Bode, sagsbehandler Københavns Kommune
Christian arbejder med den bæredygtige omstilling.
Indsatserne spænder bredt fra energipolitik over ressourcer,
kemikalier, industrimiljø, jordforurening og bæredygtig
produktion og forbrug. Arbejdet omfatter hele spektret fra
rådgivning og støtte af frivillige til påvirkning af politikere i
udformningen af ny lovgivning.
Ida arbejder i afdelingen Bæredygtighed og Udvikling konkret
med at realisere det politiske ønske om at ændre fokusset
fra affald til ressource. Hun arbejder med at implementere
Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2018,
gennem flerfunktionelle og innovative løsninger samt
partnerskaber, der kan bidrage til en mere bæredygtig
udvikling af affaldsområdet.
Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef Miljøstyrelsen
Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef Dansk Erhverv
Elisabeth arbejder i afdelingen Jord og Affald, som har været
essentielle i udviklingen af regeringens ressourcestrategi
’Danmark uden affald’. Hun har været ansat i adskillige
offentlige myndigheder, og har bl.a. været kontorchef i By- og
Landskabsstyrelsen og senest Naturstyrelsen.
Udover interessevaretagelsen af miljøpolitikken arbejder
Jakob med vejledning og rådgivning af ansvarlig
forretningsudvikling inden for miljø- og bæredygtighed,
herunder også grøn markedsføring. Jakob sidder i
Formandskabet for Miljøministeriets Forum for Bæredygtigt
Indkøb, der fremmer bæredygtigt indkøb i Danmark, og sidder
desuden i Miljømærkenævnet.
37
Kasper Honore, stifter Lejdet.dk
Rane Baadsgaard Lange, lærer Vestjyllands Højskole
Kasper har stærke politiske- og miljømæssige holdninger.
Derfor har han brugt de sidste 15 måneder på at opbygge
EU’s største lejedatabase, med Danmarks største netværk
af professionelle og private udlejere. ’Adgang er bedre end
ejerskab’ er drivkraften bag initiativet. Hjemmesiden og
app’en er udviklet for at gøre det nemmere for folk at finde de
produkter de har brug for i kortere perioder.
Rane er cand.scient.pol og underviser i ’økologisk
iværksætteri’ på Vestjyllands Højskole. Rane er optaget af at
skabe en undervisningspraksis rettet mod ’grøn dannelse’ af
skolens kursister, hvilket integrerer både social innovation,
forandringsledelse og indre omstilling. Rane har tidligere
forsket i bæredygtighed på Dansk Institut for Internationale
Studier.
Nicholas Krøyer Blok, projektleder Mandag Morgen
Sustainia
Nicholas’ primære fokus er på spild som ressource. Han
er passioneret omkring cirkulær og dele-økonomi, både
nationalt og internationalt. Nicholas er engageret i flere
miljøprojekter og forsøger at skabe bevidsthed omkring
relevans og muligheder for et mere effektivt ressourcebrug.
Nicholas er uddannet KaosPilot og har tidligere været leder i
NGO’en CradlePeople.
Philip Hahn-Petersen, medstifter Habitats
Habitats udvikler synergier mellem biodiversitet og
byudvikling. Philip er uddannet projektleder, procesfacilitator
og social iværksætter ved KaosPiloterne i Århus. Under
uddannelsen har han specialiseret sig i bæredygtig udvikling
fra både et forretnings- og samfundsmæssigt perspektiv.
38
39
INTERNATIONAL
UDVIKLING
NGO 2.0
40
Vagn Berthelsen, generalsekretær IBIS og formand NGO-FORUM
MODERATOR
Anne-Louise Thon Schur, CSR chef PwC
Bolette Christensen, adm. direktør BØRNEfonden
Lars Normann Jørgensen, generalsekretær Amnesty International Danmark
Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet
Nils Wang, kontreadmiral og chef Forsvarsakademiet
41
NGO 2.0
Gennem
mange
år
har
forholdet
mellem
danske
udviklingsorganisationer og private virksomheder været
præget af modsatrettede interesser og et uudnyttet potentiale
for samarbejde. Men hvordan ser fremtiden ud for de danske
udviklingsorganisationer? Hvad er mulighederne og ulemperne ved
at fremme samarbejde og vidensdeling mellem NGO’er og det private
erhvervsliv? Og hvad betyder det for NGO’ernes arbejde i fremtiden,
hvis der sættes mere fokus på klassiske forretningsmetoder og
økonomisk bæredygtighed? Er det i orden, hvis NGO’er begynder at
tjene penge på ’at gøre godt’?
Supplerende artikel
NGO’ernes integritet og uafhængighed s. 82
Af Knud Vilby, journalist og konsulent i udviklingsbranchen
Vagn Berthelsen, generalsekretær IBIS og
formand NGO-FORUM
MODERATOR
Vagn har med IBIS været primus motor for nye samarbejder
med danske virksomheder. Eksempelvis et banebrydende
samarbejde mellem IBIS, Danida, Toms Chokolade og
nyligst Coop om et stort uddannelsesprojekt for 15.000
børn af kakaobønder i Ghana. Vagn var medstifter af den
udviklingspolitiske Alliance 2015, som består af syv markante
europæiske udviklings- og nødhjælpsorganisationer med
aktiviteter i 80 lande kloden over. Med en omsætning på
tre milliarder kroner er alliancen Europas næststørste
udviklingssamarbejde.
Anne-Louise Thon Schur, CSR chef PwC
Anne-Louise er uddannet inden for international marketing
samt CSR kommunikation. Anne-Louises kompetenceområde
er primært det globale marked, due diligence, kommunikation
og forankring. Hun har mere end 15 års erfaring med CSR
rådgivning i national og international kontekst, heraf 10 år
som selvstændig rådgiver. Anne-Louise har desuden været
forfatter og redaktør på flere bøger om CSR.
Bolette Christensen, adm. direktør BØRNEfonden
Bolette arbejder for en bæredygtig udvikling for børn,
familier og deres lokalsamfund i udviklingslande. Bolette har
tidligere været direktør i Dansk Industri og har stor erfaring
med organisations- og ledelsesudvikling. Hun har tidligere
været i bestyrelsen for Dannerhuset og er initiativtager til
Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder. Bolette er fortsat
medlem af en række bestyrelser og hendes arbejde med
afrikanske og danske unge kommer bl.a. til udtryk som
bestyrelsesformand for c:NTACT og Greve Gymnasium.
42
43
Lars Normann Jørgensen, generalsekretær Amnesty
International Danmark
Lars er uddannet biolog, men har været aktiv i internationalt
ulandsarbejde de sidste 30 år, bl.a. som bestyrelsesmedlem
af det internationale ulandsnetværk ICDA i 70’erne,
ulandskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd i 80’erne og
generalsekretær i Brundtland-kampagnen “Vor Fælles
Fremtid” i 90’erne. Siden 1992 generalsekretær i Amnesty
International. Lars er udpeget til et Global Management Team
med særligt ansvar for den globale vækststrategi.
Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet
Morten leder Udenrigsministeriets arbejde med facilitering af partnerskaber mellem danske virksomheder,
civilsamfundsorganisationer og lokale partnere med henblik på
at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande.
Morten har siden 1986 arbejdet med udvikling i Afrika, Asien
og Latinamerika indenfor områder som privatsektorudvikling,
finansiering, landbrug og uddannelse - senest som Danmarks
ambassadør i Bolivia.
Nils Wang, kontreadmiral og chef Forsvarsakademiet
Niels har været chef i Forsvarsakademiet siden 2010.
Forinden var han i fem år chef for det danske Søværn og var
i den periode bl.a. med til at starte den danske indsats mod
pirateri ud for Afrikas Horn. Det er ikke mindst erfaringerne
herfra, der har fået Nils Wang til at engagere sig personligt i
det private udviklingsinitiativ Somali Fair Fishing, der har til
formål at skabe en bæredygtig fiskerisektor i Somaliland.
44
45
INTERNATIONAL
UDVIKLING
Teknologi som driver
for social forandring
46
Anders Mogensen, direktør og medstifter Seismonaut
MODERATOR
Anne Krøijer, direktør og stifter On Frontiers
Erik Hersman, direktør og stifter BRCK
Mads Kjær, adm. direktør og medstifter MYC4
Stine Lund, direktør og stifter Wired Mothers
47
Teknologi som driver for
social forandring
Afrika handler ikke kun om borgerkrig, hungersnød og børn med
store maver, der spiller fodbold med en appelsin. Høje vækstrater,
en milliard mennesker (halvdelen under 20 år), fiberbånd rundt om
hele kontinentet og 700 millioner mobiltelefoner får mobilmarkedet
i Afrika til at boome med fire gange så mange solgte smartphones
som computere. Teknologi som driver for social forandring
omhandler, hvordan teknologi skubber Afrika ind i en ny æra med
bedre uddannelse, samfund og livsvilkår.
Supplerende artikel
Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder s. 83
Af Anne Krøijer, On Frontiers
Anders Mogensen, direktør og medstifter Seismonaut
MODERATOR
Seismonaut er et digitalt konsulenthus med kontor i Aarhus,
København og Abuja, Nigeria. Anders har stort kendskab til
den digitale udvikling i Nigeria og stod i 2011 i spidsen for
arbejdet med at nytænke præsidentvalgkampen for Nigerias
tidligere vicepræsident Atiku Abubakar. Han har ydermere
arbejdet med udrulningen af $100 laptoppen på skoler i
Nigeria i regi af projektet One Laptop Per Child.
Anne Krøijer, direktør og stifter On Frontiers
Anne leder sin egen virksomhed On Frontiers med base i New
York. On Frontiers er en digital platform som forbinder lokale
fagfolk med organisationer, der søger specifik viden om et
udviklingsmarked. Anne har en HA-IB og en MPA International
Development og har tidligere arbejdet i Verdensbanken, JP
Morgan og Root Capital. Desuden er Anne en del af DANSIC’s
Advisory Board.
Erik Hersman, direktør og stifter BRCK (video-indlæg)
Erik er en verdensanerkendt teknolog, blogger og
kommentator, med speciale i virkning og anvendelse af
teknologi i Afrika. The White African, som han bliver kaldt,
er Senior TED Fellow, Pop!Tech Social Innovation Fellow,
medstifter af Ushahidi (banebrydende crowdsourcing side
oprettet for at kortlægge evt. vold under valg eller generel
monitorering under valg - vha. e-mail og sms) og iHub i Nairobi
- et åbent kontor for tech-folk, investorer, tech-virksomheder
og hackere i Nairobi. Han har ydermere opfundet en backup
generator til internettet, BRCK.
48
49
Mads Kjær, adm. direktør og medstifter MYC4
MYC4 er en international digital organisation, som formidler
mikrokredit via internettet til små virksomheder i afrikanske
udviklingslande. Mads har i 30 år arbejdet og boet i
mange afrikanske lande og udover sin rolle i MYC4 er han
bestyrelsesformand for familievirksomheden Kjaer Group,
som sælger biler og servicerer dem i Afrika, konsul for
Etiopien i Danmark, talte på World Economic Forum i januar
2014 og har modtaget Schwab Social Entrepreneurship
Foundations pris som Social Entrepreneur of the year 2013.
Stine Lund, direktør og stifter Wired Mothers
Stine er læge og PhD studerende på Københavns Universitet.
Stine er førende ekspert i at nedsætte mødredødeligheden
blandt afrikanske kvinder. Hun er stifter og direktør i
Wired Mothers i Tanzania, som hjælper gravide med
fødselsvanskeligheder vha. sms og kan derved nedsætte
komplikationer og dødsfald for både mor og barn.
50
51
VELFÆRD
Offentlig innovation:
Nye eksperimenter og
partnerskaber
52
Rikke Sønder Larsen, direktør og stifter Samfundsinvestor
MODERATOR
Hans Henrik Agger, adm. direktør Copenhagen Living Lab
John René Keller Lauritzen, projektleder Teknologisk Institut
Stine Helles, Stine Helles
Tenna Korsbek Andreasen, projektleder Region Midtjylland
53
Offentlig innovation:
Nye eksperimenter og
partnerskaber
Danmarks høje velfærdsniveau er i øjeblikket udfordret af den
demografiske udvikling og kravet om besparelser i den offentlige
sektor. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye og mere effektive
velfærdsløsninger i fremtiden. Men hvordan? Dette spor sætter
fokus på, i hvor høj grad offentlig innovation afhænger af nye
tværsektorielle partnerskaber. Kan det offentlige innovere uden nye
partnerskaber? Og skal det være nemmere at eksperimentere med
nye velfærdsløsninger i (og med) den offentlige sektor, hvis visionen
om et højtudviklet velfærdssamfund skal realiseres i fremtiden?
Supplerende artikel
Velfærd er ikke udelukkende et offentligt anliggende s. 84
Af John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut
Rikke Sønder Larsen, direktør og stifter Samfundsinvestor
MODERATOR

Rikke er uddannet Cand.scient.pol. og projektleder.
Samfundsinvestor bruger innovation i det offentlig-private
samarbejde som et middel til alternativ offentlig finansiering
med henblik på et smartere velfærdssamfund. Virksomheden
specialiserer sig i netværksprojekter og i at adressere
komplekse samfundsproblemstillinger, der har svært ved at
finde en ejer og dermed en løsning.

Hans Henrik Agger, adm. direktør Copenhagen Living Lab
Copenhagen Living Lab arbejder med brugerdrevne
innovationsprocesser og bistår offentlige og private
virksomheder
med
at
realisere
innovationsog
forretningspotentiale. Hans Henrik har en lang karriere som
iværksætter og har startet en lang række virksomheder,
herunder De Grønne Bude og i 2009 Man Kind - et frivilligt,
socialøkonomisk projekt, der arbejder med kriminelle i
København.
John René Keller Lauritzen, projektleder Teknologisk
Institut
John arbejder med social innovation og uddannelse. Han
hjælper bl.a. offentlige institutioner med at fremme, facilitere
og drage nytte af social innovation. John er projektleder for et
stort internationalt forskningsprojekt om social innovation og
koordinator af ’Det kommunale netværk for social innovation’.
Han er desuden forfatter til en bog om velfærdsløsninger via
social innovation.
54
55
Stine Helles, konsulent Stine Helles
Stine er antropolog og gennem mange år leder i offentlige
og halvoffentlige virksomheder. Hun har særlig interesse for
innovation i den offentlige sektor i samarbejde med private
virksomheder, forskning og borgere. Stine er optaget af de
kulturelle og menneskelige faktorer, som er afgørende for, om
vi formår at udløse det innovative potentiale, som opstår når
forskellige interesser samles om fælles mål.

Tenna Korsbek Andreasen, projektleder Region Midtjylland
Tenna er projektleder for velfærds- og sundhedsinnovation i
Region Midtjylland. Hun har de seneste fem år arbejdet med
innovation inden for velfærdsområdet. Herunder dannelsen
af strategiske, tværfaglige partnerskaber, arbejdet med
rammerne for offentlig-privat innovation og senest begyndt at
arbejde med kommunerne om mulighederne inden for social
impact investment. Hun er i øvrigt medstifter og blogger på
samfundsagenda.dk.
56
57
VELFÆRD
Socialt udsatte:
Fra byrde til ressource
Anne Sørensen, medstifter Social+
MODERATOR
Henrik Thiesen, overlæge og medlem Rådet for Socialt Udsatte
Kate Maria Vinther, adm. direktør og stifter Det Lærende Fængsel
Mogens Seider, leder Fountain House
Nicolaj Vraa Jochumsen, direktør og medstifter Gadens Stemmer
Preben Brandt, bestyrelsesformand og stifter projekt UDENFOR

58
59
Socialt udsatte:
Fra byrde til ressource
Hvordan kan udsatte mennesker blive en ressource fremfor en
byrde for samfundet? Og hvordan kan vi gennem partnerskaber med
og omkring den udsatte vende sårbarhed til styrke? Via innovative
måder at anskue og takle udsathed på, ønsker vi at inspirere til en
holdningsændring, hvor sårbare mennesker ikke bliver gemt væk,
men bliver medinddraget og får støtte til selvhjælp. Det er på tide
at fokusere på det enkelte menneskes muligheder fremfor dets
begrænsninger.
Supplerende artikler
Alle har ret til et meningsfyldt liv s. 86
Af Mogens Seider, Fountain House
Flere sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte – TAK! s. 85
Af Anne Sørensen, Social+
Et nyt syn på socialt udsatte s. 87
Af Preben Brandt, projekt UDENFOR
Anne Sørensen, medstifter Social+
MODERATOR
I Social+ brænder Anne for at skabe flere og bedre sociale
opfindelser til gavn for socialt udsatte i Danmark. Det gør
hun gennem co-creation, sparring, kreative processer og
vidensformidling. Anne har været involveret i en række
udviklingsprocesser for socialt udsatte i Danmark i
samarbejde med bl.a. kommuner og frivillige organisationer.
Anne er også medstifter af netværket SIX Nordic - Nordic
network for social innovation
Henrik Thiesen, overlæge og medlem Rådet for Socialt
Udsatte
Henrik er stifter og leder af Københavns Kommunes opsøgende
Sundheds Team for hjemløse samt læge i Sundhedsrum
Vesterbro, som primært behandler stofbrugere og andre
socialt udsatte. Henrik er også medlem af Lægeforeningens
forebyggelsespolitiske udvalg, bestyrelsesmedlem i Dansk
Selskab for Addiktiv Medicin og medstifter af Dansk Fagligt
Netværk for Dobbeltdiagnose. Endvidere involveret i de
internationale initiativer Street Medicine Institute (Chicago)
og European Network of Homeless Health Workers.

Kate Maria Vinther, adm. direktør og stifter Det Lærende
Fængsel
Det Lærende Fængsel arbejder med indsatte og eksindsatte.
For at få sat målgruppens iværksætter-ressourcer i spil har
de fokus på: Hvem de udsatte er? Og hvorfor fokus ofte er på
offerroller fremfor at få deres særlige ressourcer i spil? Kate
er den første, danske kvindelige indsatte, som har taget en
kandidatgrad (cand.mag) under lukket fængselsafsoning.
60
61
Mogens Seider, leder Fountain House
Fountain House er et rehabiliteringstilbud i København til
mennesker fra 18-60 år med psykiske problemer. Fountain
House mener, at alle kan komme sig, få det bedre og komme
videre i livet ved hjælp af meningsfyldte relationer, fællesskaber
og arbejde. Desuden er Mogens bestyrelsesformand for
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering og direktør i
den socialøkonomiske virksomhed ALLEKAN.
Nicolaj Vraa Jochumsen, direktør og medstifter Gadens
Stemmer
Gadens Stemmer udbyder byvandringer og foredrag af
socialt udsatte borgere, som det ordinære arbejdsmarked
ikke formår at rumme. Gadens Stemmer arbejder for øget
livskvalitet gennem mødet mellem mennesker, og at bringe
den enkelte tættere på uafhængighed af offentlige ydelser.
Nicolaj har tidligere været ansat i Udsatsen for at udvikle
bæredygtige socialøkonomiske virksomheder.
Preben Brandt, bestyrelsesformand og stifter projekt
UDENFOR

Preben er speciallæge i psykiatri og har stor erfaring med
hjemløshed, socialpsykiatri, udsathed og ulighed. Tidligere
socialoverlæge ved hjemløseinstitutionen Sundholm. Fra
2002-10 var han formand for Rådet for Socialt Udsatte
og efterfølgende formand for Udsatterådet i Københavns
Kommune. I de sidste 20 år har han deltaget aktivt i den
offentlige debat, herunder talrige foredrag om hjemløshed,
socialpsykiatri og socialt udsattes forhold.
62
63
ØKONOMI
Katalytisk filantropi:
Fremtidens funding?
64
Anker Brink Lund, professor CBS
MODERATOR
Birgitte Bruun, vicedirektør Nykredit
Jesper Nygård, adm. direktør Realdania
Peter Hummelgaard, folketingskandidat Socialdemokratiet
Søren Kaare-Andersen, adm. direktør Bikubenfonden
65
Katalytisk filantropi:
Fremtidens funding?
Katalytisk filantropi er et uundgåeligt emne, når man snakker
fremtidig social innovation. Det nyopståede begreb dækker over
et nyt partnerskab mellem fond og modtager, hvor fonden agerer
projektdesigner og aktiv partner og deler ud af både penge,
netværk og know-how. Metoden giver blandt andet mulighed for at
velgørende organisationer kan indgå i nye partnerskaber med fonde
og fokusere på langsigtede projekter fremfor ’her og nu’-løsninger.
Men er katalytisk filantropi for alle, og er det ligeså godt, som det
lyder?
Supplerende artikler
Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? s. 89
Af Henrik Mahncke, CBS Department of Business and Politics
Nye partnerskaber og katalytisk filantropi s. 88
Anker Brink Lund, professor CBS
MODERATOR
Anker er professor dr.phil. og forskningskoordinator ved CBS
Center for Civil Society Studies ved Copenhagen Business
School, hvor han bl.a. forsker i almennyttig værdiskabelse
og filantropisk fondsvirksomhed. Anker vil både fungere som
moderator og objektiv part i debatten.
Birgitte Bruun, vicedirektør Nykredit
Birgitte er ansvarlig for udmøntningen af Nykredits
samfundsansvar, hvor hun bl.a. varetager Nykredits rolle
i Råd til Livet (voldsramte kvinder) i partnerskab med Mary
Fonden, Mødrehjælpen og LOKK (Landsorganisationen
af Kvindekrisecentre). Hun medvirker også i andre
partnerskaber, bl.a. Økonomisk Overblik (tidl. udsendte
soldater) i partnerskab med Soldaterlegatet, KFUMs
Soldatermission og Veteranhjem København.
Af Anker Brink Lund, CBS Center for Civil Society Studies
Jesper Nygård, adm. direktør Realdania
Jesper har været meget involveret i Realdanias for nyligt
omlagte filantropiske strategi, hvor de nu fokuserer på at
arbejde med samfundsmæssige udfordringer ud fra en
katalytisk og problemdreven tankegang og på at arbejde i
partnerskaber med andre aktører.

66
67
Peter Hummelgaard, folketingskandidat Socialdemokratiet
Peter har tidligere været forbundsformand for Danmarks
Socialdemokratiske Ungdom (DSU). I dag arbejder han som
politisk rådgiver i Fagforbundet 3F. Han er kendt som en
aktiv debattør, der bl.a. er fast skribent for Politiken og fast
medvært i DR2 programmet “Jersild i Tiden”.
Søren Kaare-Andersen, adm. direktør Bikubenfonden
Søren er adm. direktør for Bikubenfonden, hvis formål er
at støtte og udvikle projekter af høj kvalitet inden for dansk
kulturliv og socialt arbejde. Som led i bestræbelserne på at
skabe flere partnerskaber og mere transparens i den danske
fondsverden har Bikubenfonden sammen med 7 andre fonde i
2013 etableret Fondenes Hus.

68
69
ØKONOMI
Fra iværksætteri til
socialt iværksætteri
Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company
MODERATOR
Annette Farrenkopf, bestyrelsesmedlem WeiberWirtschaft
Claus Skytt, afd. direktør Merkur Andelskasse
Connie Hasemann, direktør Telehandelshuset
Ida Wærling, formand Gate to Create
Martin B. Justesen, medstifter Copenhagen School of
Entrepreneurship
Peter Holm, vicedirektør Skandia
Iværksætterorganisationer:
Venture Cup, Krebitat, ITU Innovators
70
71
Fra iværksætteri til socialt
iværksætteri
Hvilken forestilling om socialt iværksætteri gør sig gældende i det
almene iværksættermiljø? Hvorfor er der stadigvæk kun relativt
få iværksætterorganisationer, der aktivt fokuserer på socialt
iværksætteri? Og kan iværksætterorganisationer inspireres til at
tænke det sociale formål mere ind i opstarten af nye virksomheder
og projekter? Målet med dette spor er at vise, at man godt kan
kombinere økonomisk profit med social ansvarlighed, og sporet vil
derfor ende ud i en række ideer til, hvordan socialt iværksætteri
kan implementeres i de eksisterende iværksætterorganisationer.
Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company
MODERATOR
Tania
er
direktør
for
trendformidlingsog
rådgivningsvirksomheden The Social Business Company,
og en af Skandinaviens førende social business- eksperter.
Hendes internationale bog ’The New Pioneers - Sustainable
business success through social innovation and social
entrepreneurship’ kom i 2010 på Cambridge’s Top 40 liste
over verdens bedste bøger om bæredygtig business.
Annette Farrenkopf, bestyrelsesmedlem WeiberWirtschaft
Supplerende artikler
Studerende i det klassiske iværksættermiljø s. 91
Af Ida Wærling, Gate to Create
Nye veje at gå, man ikke har gået før s. 90
Af Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship
Annette er adm. direktør i reklamebureauet Agentur 33 og
bestyrelsesmedlem i WeiberWirtschaft eG i Berlin - Europas
største kvindelige iværksætterplatform. På 1.700 m2 har
65 virksomheder installeret sig under kvindelig ledelse.
Platformen har siden 1989 banet vejen for nye støttemuligheder
for kvindelige iværksættere. Iværksættercentralen fungerer
som det første kontaktsted til kvinder i Berlin, der ønsker at
blive selvstændige iværksættere.
Claus Skytt, afd. direktør Merkur Andelskasse
Claus har arbejdet i den finansielle sektor siden 1984, først
i Danske Bank og siden 1999 i Merkur Andelskasse; som
direktør siden 2011. Merkur Andelskasse arbejder med
finansiering af projekter indenfor økologi, vedvarende energi,
sociale projekter og kultur. Andelskassen har desuden en
lang række private kunder og har i alt 23.000 kunder.
72
73
Connie Hasemann, direktør Telehandelshuset
Peter Holm, vicedirektør Skandia
Telehandelshuset er en af landets førende socialøkonomiske
virksomheder, hvor forretning og socialt ansvar kombineres.
Telehandelshuset ansætter og uddanner mennesker med
handicap (særligt synshandicap), som har særlige evner inden
for virksomhedens forretningsområder: telemarketing og
kundeservice. Connie blev i 2013 hædret med ’Erhvervslivet
Nobelpris’ - Oslo Business for Peace Award - som den første
dansker nogensinde.

Peter har ansvar for kommunikation og samfundsansvar
i Skandia. Peter er desuden aktiv i bestyrelsesarbejde og
forskellige frivillige organisationer. I 2013 blev Peter nomineret
af Mandag Morgen til at være en af Danmarks mest innovative
ledere, for hans arbejde med samfundsansvar i Skandia.
Ida Wærling, formand Gate to Create
Gate to Create er en studenterdrevet non-profit organisation,
som arbejder for at styrke iværksætterkulturen på danske
universiteter igennem otte lokale iværksætterorganisationer.
Gate to Create tror på at iværksætterkulturen styrkes nede fra
og op, igennem aktiviteter der sker uden for klasseværelserne
og på tværs af studieretninger.
Martin B. Justesen, medstifter Copenhagen School of
Entrepreneurship
Iværksætterorganisationer:
Human Shojaee
Amalie Jedig
Martin har siden 2005 arbejdet med startups og nye ideer ved
landets universiteter og øvrige videregående uddannelser.
Martin startede forretningsnetværket In2Business i 2003,
kampagne StudieVirk i 2005 og studentervæksthuset CSE
Lab i 2008. CSE Lab optager årligt 100+ nye startups teams.
Martin har omfattende erfaring med at give feedback til
forretningsideer fra studerende.
Sine Astrid Morris
74
75
Skal de private virksomheder
redde verden?
Af Troels Dam Christensen, koordinator 92-gruppen (oprindeligt bragt i 92-gruppens
nyhedsbrev nr. 92)
14
NYE
PARTNERSKABER
Supplerende artikler
relateret til DANSIC14programmet
Hvis der er en trend i disse år, så er det, at de private virksomheder skal redde verden.
Overalt ser vi den samme diskussion, nemlig hvordan erhvervslivet kan mobiliseres til
at udrydde fattigdom, standse klimaproblemet og skabe bæredygtig udvikling. Det er
som om, at regeringerne efter en række mislykkede topmøder for klima og bæredygtig
udvikling og med finanskrise og økonomisk afmatning har opgivet og kastet håndklædet i
ringen, og nu må den private sektor så løse problemerne.
På klimafronten diskuterede vi for få år siden statsligt regulering som afgifter på fly
og skibstrafik, nu taler vi om den private sektors rolle og mobilisering af finansiering
herfra. Danmark er med helt i front med konferencer om privatsektorfinansiering, og i
klimaforhandlingerne forsøger de rige lande at skubbe deres finansieringsforpligtelse
over på den private sektor.
Inden for udviklingsbistanden ser vi samme tendens. Ingen tror på, at de rige lande vil nå
deres løfte om 0,7% statslig ulandsbistand i 2015 og privatsektorprogrammer blomstre
op både i Danmark og internationalt. Også på højeste plan i FN er der kommet en stærk
privatsektorfokus, med diverse initiativer og konferencer med erhvervslivet, ikke mindst i
forbindelse med forhandlingerne om de nye globale udviklingsmål efter 2015.
Det er fint, at den private sektors rolle og ansvar sættes på dagsordenen, for de private
firmaer må løfte deres del, hvis det skal lykkes at skabe en bæredygtig udvikling på kloden.
Men det er et problem, når regeringerne bruger det til at løbe fra deres eget ansvar.
Dels er der mange steder, hvor en privatsektorindsats ikke kan erstatte regeringernes
rolle. Indsatser i de fattigste dele af verden og klimatilpasning er eksempler, hvor private
firmaer har begrænsede interesser pga. deres naturlige fokus på fortjeneste. Dels giver
en ensidig privatsektortilgang ofte problemer med rettigheder netop for de fattige og
mest marginaliserede. Og sidst men ikke mindst, så kan den private sektor kun spille den
nødvendige rolle, hvis regeringerne sætter de rette rammebetingelser. I den nuværende
snak om den private sektors rolle, er der en tendens til kun at se på guleroden og ikke
pisken – til kun at se på incitamenterne og ikke den regulering, der er regeringernes
ansvar.
Der er derfor behov for lande, der går foran og holder regeringerne fast på deres eget
ansvar i snakken om den private sektors rolle for at skabe en bedre verden. Her må
Danmark og den danske regering gå i front.
76
77
Byttemarkeder
Grøn dannelse
Af Nicholas Krøyer Blok, Mandag Morgen Sustainia
Af Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole
En social innovativ ide af nogle studerende, der for fire år siden i en baggård startede en
bevægelse for mere samarbejde mellem borgere. Og det ville aldrig have været lykkedes
uden nye partnerskaber mellem borgere, virksomheder og det offentlige.
Højskolens fader, N.F.S. Grundtvig, levede i en brydningstid. Hans folkeoplysning handlede
om at klæde bønderne på til at blive medborgere i det spæde danske demokrati og han
satte dannelse af det hele menneske på dagsordenen. Nutidens udfordringer kalder på
begge dele, men nu med grønt fortegn.
Da vi afholdt det første byttemarked i Aarhus i oktober 2010, forventede vi kun 50 personer
ville deltage og bytte deres gamle dvd’er og bøger for noget bestik og kjoler. Der dukkede
dog hele 1.000 deltagere op, i følgeskab med pressen, og vi havde tydeligvis ramt noget
rigtigt her.
I dag er det en social virksomhed, der sælger byttemarked-konceptet til kommuner og
virksomheder, med økonomisk støtte fra staten og affaldsbranchen, og vi har været med
til at påvirke den nye ressourcestrategi fra regeringen. Vi har afholdt verdens største
byttemarked på Rådhuspladsen i København i forlængelse af modeugen, og frivillige
byttemarkeder har spredt sig som en bevægelse over hele landet, fra Slagelse til Silkeborg.
Hvad skete der?
Som medstifter af byttemarkederne ser jeg én primær faktor til successen. Partnerskaber.
Da vi startede projektet aftalte vi, at alle var velkomne til at byde ind med forbedringer, og
konceptet var frit for alle at kopiere og bruge i andre henseender. Vi ønskede ikke ejerskab,
men i stedet gav vi fuld råderet til alle der ville lave deres egne byttemarkeder.
Det er stadig en af de styrende kræfter bag byttemarkederne, da en del tid i sekretariatet
går med gratis rådgivning til frivillige, der vil lave deres eget byttemarked. Der går også
meget tid med at pleje de mange byttemarked-grupper på facebook, hvor de fleste byer
har fået deres egen, og sekretariatet sætter frivillige sammen med kommunen og andre
aktører, for at få gang i bytningen.
De kommuner som er gået i samarbejde med byttemarkederne, har ikke kun fået et
hyggeligt arrangement, der sætter fokus på affald som en ressource. De har også været
nødt til at indgå i nye partnerskaber med ildsjæle, frivillige organisationer og virksomheder.
Det har presset kommunerne til at gå i dialog med folk de normalt ikke ville have talt
med, og har styrket kommunens kontakt til deres indbyggere. Det har skabt en bedre
samarbejdsvilje mellem myndighed og borgere. Dannelse berører både krop, sind og ånd, og den manifesterer sig gennem de små og store
valg i hverdagen. Vi skal have fat i os selv fra et dybere sted. Vi skal have fat i hinanden,
for det er livet i fællesskab der gør forskellen. Ofte skal en mere bæredygtig livsform dog
opleves for at blive til en reel handlemulighed og her har uddannelsesinstitutionerne et
ansvar. Det pædagogiske spørgsmål bliver derfor, hvordan vi kan røre mennesker i hjertet
og bygge livskraftige fællesskaber, så det bliver meningsfuldt at slå ind på vejen mod et
mere bæredygtigt samfund?
I over 15 år har Vestjyllands Højskole arbejdet målrettet på at skabe undervisningstilbud i
økologi og bæredygtighed, omlægge driften og lave demonstrationsprojekter. Kursisterne
kan vælge fag, hvor der arbejdes med grøn omstilling, social innovation, mad og
fødevarekvalitet. Højskolen har investeret i en vindmølle, solfangeranlæg og jordvarme,
hvilket gør driften CO2-neutral. På de tilstødende jorde er anlagt en økologisk forsøgshave,
der drives af frivillige. De hjemmedyrkede grøntsager bruges i skolens økologiske køkken,
som dagligt giver kursisterne en kulinarisk oplevelse i særklasse. Sidste skud på stammen
er at bygge bro til universiteterne, så højskolen kan blive rugekasser for fremtidens
forskere og grønne iværksættere. Dette har blandt andet resulteret i et samarbejde med
Center for Entreprenørskab og Innovation ved Århus Universitets, FOSIA og DANSIC
Alumni omkring et intensivt kursus i ’Bæredygtig og social innovation’ i sommeren 2014.
Grøn dannelse på Vestjyllands Højskole kobler det æstetiske, kreative og bæredygtige så
grøn omstilling bliver sjovt, smagfuldt og interessant at fordybe sig i. Men der er brug for et
fælles ’remtræk til virkeligheden’. Andre højskoler og uddannelsesinstitutioner må også
tage fat og udvikle en ’bæredygtighedens pædagogik’, gerne sammen med virksomheder
og lokalsamfund. Vi er kun lige begyndt.
Det kræver tålmodighed at arbejde sammen med mange personer, men det kan betale sig
i sidste ende, da man har et fælles mål, som alle føler ejerskab for. Som det afrikanske
ordsprog siger: ’Hvis du gerne vil gå hurtigt, så gå alene, hvis du gerne vil gå langt, så gå
sammen.’
78
79
Omstillingen til en cirkulær
økonomi – Goddag
til brugeren, farvel til
forbrugeren
af Mathias Vang Vestergaard, Omstilling Nu
En ny cirkulær bevidsthed er begyndt at penetrere mainstream virksomheds-modeller.
Affald er blevet et tabu og helhedstænkning er begyndt at forplante sig i selv de største
virksomheder verden over. I princippet har naturen gjort det siden livets oprindelse.
Altså, været baseret på recirkulering af ressourcer og symbiotiske fælleskaber mellem
organismer. Så hvorfor er vi mennesker først begyndt at blive klar til det nu? Eller
havde vi måske bare glemt det for en stund?
Det er som om affald altid har været et ”naturligt” resultat af det at producere og forbruge.
Så snart en ting blev sendt på markedet, har man som virksomhed hurtigst muligt skulle
spekulere på hvornår forbrugeren mon ville være villig til købe den næste. Som forbruger
har man længe være indirekte bevidst om, at det alligevel ikke kunne betale sig at reparere
”den gamle”. At ”den nye” investering stort set var den eneste og rigtige løsning, for at få
dækket sit materielle behov. Nyt TV, ny bil, ny smartphone, ny sofa.
Ude af syne ude af sind?
For virksomheden har øget indtjening været lig med et større salg af fysiske produkter og
dermed udvidede markedsandele. I denne verdensforståelse har virksomhederne således
næsten udelukkende skulle øge omsætningen gennem konkurrenceparametre såsom
teknologiske opdatereringer på den ene side og sikringen af intellektuel ejendomsret,
image, brand og produktets æstetiske design på den anden. Grundlæggende har det
betydet et stadigt stigende ressource- og energiforbrug og samtidig et indædt fokus
på at øge produktiviteten igennem effektivisering – eksempelvis via globale varekæder.
De åbenlyse problemer er blevet skjult i feel good CSR rapporter og suboptimering af
produkternes livscyklus eller mangel på samme.
Problemet er bare, at jorden er et lukket system. Der kommer ikke flere ressourcer
og affaldet forsvinder ikke bare. Som resultat har vi oplevet eksponentielt stigende
ressourcepriser, igennem især det sidste årti, og det massive pres på økosystemer,
klimaet og mennesker er blevet et naturligt billede på vores verden i dag. Der er sandeligt
behov for at tænke nyt – og ja, det er nok umuligt at lukke øjnene meget længere. ’Tag og
smid væk’, må og skal omstilles til ’lån og giv tilbage’ samfundet.
80
The Circle of Life – og en ny servicebaseret ressourceøkonomi
Derfor handler den cirkulære økonomi om at dræbe ordet affald og neutralisere de negative
omkostninger forbundet med konstant produktion af nye råmaterialer. Det handler for
virksomhederne om at kontrollere ressourcen og føde sine produktionskanaler med
resterne af gamle produkter. Danne nye partnerskaber mellem dem som laver produktet
og dem som bruger det. Igennem nye forretningsmodeller, der i højere grad bygger på
koncepter som deleordninger, leasing, udlejning, serviceaftaler eller pantsystemer, vil
virksomhederne kunne skabe nye stærkere bånd til deres kundebase. Forbrugeren bliver
i stedet delagtiggjort som bruger af produktet, modsat det at være dekraderet til simpel
konsument af jordens værdifulde naturressourcer.
Hvis man eksempelvis i stedet lejer et TV, bil, smartphone eller møbelsortiment,
betaler man for at få ”adgang” til et funktionelt produkt. Ja, som kunde mister man
derfor ejerskabet, som virksomheden selvfølgelig beholder, men man slipper også for
alle bekymringerne. Virker telefonen ikke mere, kan man hurtigt få den ombyttet eller
opgraderet. Det kunne reelt modsvare de samlede omkostninger til abonnement og
afbetalingsordning, som mange har i dag. Den model har teleudbydergiganten Vodafone
f.eks. luret og introduceret sidste år. Samtidig inkluderer de en billig mobilforsikring med
lav selvrisiko i den samlede deal.
Producenterne får derfor chance for at tilbagetage deres gamle produkter, kannibalisere
råmaterialer, genbruge hele komponenter, eller, bedst af alt, servicere dem før de sendes
ud i en anden runde hos brugerne. Det vil i mange tilfælde også skabe et nyt tillidsforhold
mellem virksomhed og kunde, hvor konkurrenceparametrene bliver flyttet over på
’servicen der tilbydes’. Bliver virksomhederne ligefrem bæredygtighedsaktivister, kan det
jo ske at de en dag praler med det i god samvittighed, uden at skulle gemme sig bag et
hav af uoverskuelige eco-labels, som dagens forbruger alligevel ikke kan forholde sig til.
De må derfor også starte med at knytte tættere bånd til genbrugsvirksomheder og
forhandlere, så de på sigt kan føde egne råmaterialer til deres underleverandører. McKinsey
& Co. og The Ellen MacArthur Foundation har i deres nyeste rapport, ligeledes estimeret
at der kan spares op imod 1 trillion USD globalt i år 2025, alene i materialeomkostninger,
med relativt simple initiativer og den nuværende teknologi. På den måde må det siges, at
virksomhederne her har en unik chance for at øge modstandsdygtigheden overfor usikre
ressourcepriser på verdensmarkedet og samtidig sikre en bæredygtig profil. I det 21.
århundrede siger vi derfor ”goddag til brugeren, og farvel til forbrugeren”.
81
NGO’ernes integritet og
uafhængighed
Af Knud Vilby, journalist og konsulent i udviklingsbranchen
Vilkårene for civilsamfundets internationale udviklingsorganisationer er under hastig
forandring, og der er voldsomt behov for at tænke nyt. Internationale rapporter taler om
udsigten til ”disruptive changes” i vilkårene over de næste 10-15 år. Udviklingsbistand
spiller i dag en mindre rolle i den internationale økonomi end tidligere, og organisationerne
kan ikke på samme måde som før satse på regeringsfinansiering. Der er samtidig tendens
til, at bistanden bruges til nye formål, herunder handelsfremme, eksport og jobskabelse
i giverlandene. Flere og flere midler går også til mellemindkomstlande, bl.a. som led i
klimaindsatser. De rige landes løfter var, at bistand til klimaindsatser skulle komme som
nye penge, der skulle lægges oveni traditionel bistand, men regeringerne har ikke kunnet
leve op til løfterne. Derfor er der også en trussel mod bistandens fattigdomsorientering.
Klimaændringerne er en af de store overordnede trusler. De kan føre til flere katastrofer
og flere flygtninge i verden og dermed også til, at flere bistandsmidler må bruges til
kortsigtet, nødvendig humanitær hjælp og ikke til langsigtet udvikling i fattige samfund.
Positivt i den lange række af udfordringer er det, at mange udviklingslande i dag er meget
bedre til selv at mobilisere penge blandt andet via deres skattesystemer, men også via
øgede eksportindtægter. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er omkring en milliard
fattige. Mange af dem bor nu i mellemindkomstlande, og det gør det også vanskeligere at
hjælpe dem via en traditionel målretning af bistand til de fattigste lande.
Der er mange grunde til, at organisationerne skal tænke nyt. I Danmark går tænkningen
blandt andet i retning af tættere internationale NGO-alliancer eller egentlig indmeldelse
i internationale organisationer. Mellemfolkeligt Samvirke er eksempelvis blevet medlem
af ActionAid International.
Men udfordringen vil også på anden vis være at finde nye alliancepartnere, som kan være
med til at levere finansiering af arbejdet. Der skal skaffes mange flere penge fra kilder
uden for regeringerne. Øget erhvervssamarbejde diskuteres mange steder, herunder
samarbejde mellem civilsamfundet og virksomhederne som led i deres Corporate Social
Responsibility. Men civilsamfundsorganisationer skal samtidig sikre, at deres integritet og
uafhængighed fastholdes. Ellers går det ud over den helt afgørende troværdighed.
82
Digital netværksbaseret
vidensdeling om nye
markeder
Af Anne Krøijer, On Frontiers
Det er spændende at få lov at være med på DANSIC i år, og dele hvad vi løbende erfarer
om nye partnerskabsmodeller igennem min virksomhed, On Frontiers. On Frontiers er et
globalt netværk af eksperter, der hjælper organisationer, med interesse i udviklingslande,
med en af deres største udfordringer: at finde målrettet information af kvalitet på kort
tid. En typisk problemstilling kunne være, at du arbejder hos Danida fra dit skrivebord i
København og har brug for at få en hurtig og god forståelse af en industri i et land som
Myanmar med totalitært styre igennem årtier. Der kan det være udfordrende at identificere,
hvilke lokale fagfolk der har den viden du søger.
Traditionelt set indebærer dette at flyve til landet, hyre konsulenter eller arbejde med
internationale partnere – en tidskrævende og dyr proces med ofte blandede resultater.
Samtidig er der fagfolk i disse lande, som sidder med et hav af viden, men uden
forbindelserne til at udnytte dette.
On Frontiers forbinder organisationer til lokale fagfolk med vores ekspertnetværk, og
frigør viden igennem VOIP opkald, webinars og workshops – dette bidrager til en voksende
database af klientforespørgsler og ekspertprofiler. Samtidig med at eksperterne bliver
betalt for deres viden og revideret af klienter, betaler klienter gebyrer, der er en brøkdel af
deres sædvanlige udgifter.
Efterhånden som vi får flere forespørgsler, har vi en god fornemmelse af hvilke emner og
lande, der er mest efterspurgte, og vi kan derigennem lave dybere undersøgelser af disse
emner og dele resultaterne mere bredt.
Teknologien er ikke ny. Det som er nyt er de lande vi målretter samt folks åbenhed overfor
at bruge disse teknologier i nye sammenhænge. Vi stræber efter at skabe en dynamisk
“markedsplads” af viden, som kan forbedre kvaliteten af information og gøre udveksling
mere effektiv.
83
Velfærd er ikke udelukkende
et offentligt anliggende
Af John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut
På dagen for DANSIC14 udkommer bogen, ’Sammen om velfærd: bedre løsninger
med social innovation’. Bogen diskuterer, hvordan social innovation kan udgøre et
vigtigt bidrag til at imødekomme de mange velfærdsudfordringer, vi står overfor som
samfund. Én af bogens forfattere, John René Keller Lauritzen, skriver her, hvorfor vi
i den offentlige sektor og i samfundet som helhed er nødt til at tage social innovation
alvorligt.
Vi ved alle, at velfærdsstaten er under pres. De, der skal forsørges, bliver flere. Samtidig
bliver der færre til at forsørge. Det er ingen hemmelighed, at situationen er uholdbar – selv
på den korte bane. Social innovation handler om at udnytte den innovations- og drivkraft,
der findes blandt samfundets virksomheder, foreninger, frivillige, pårørende mv. til at skabe
nye og bedre velfærdsløsninger. I ’Sammen om velfærd’ argumenterer min medforfatter
og jeg for, at det er på tide, at den offentlige sektor slipper sit velfærdsmonopol og i højere
grad træder ind i rollen som facilitator for nye partnerskaber mellem aktører på tværs af
sektorer. Men mobiliseringen af- eller samspillet med de ikke-offentlige aktører om nye
velfærdsløsninger må aldrig ske vilkårligt eller ureflekteret. Vi må ikke gå på kompromis
med kvaliteten, transparensen og pålideligheden.
Vi fremkommer derfor med en række konkrete anvisninger til, hvordan offentlige ledere
strategisk kan arbejde med at fremme social innovation – på de rigtige områder, så
det skaber størst mulig samfundsmæssig værdi. Bogen beskriver bl.a., hvordan social
innovation kan understøttes, udbredes og kvalitetssikres. Samtidig præsenteres en række
eksempler på velfungerende social innovation fra ind- og udland.
Vi tager i bogen et nødvendigt opgør med forestillingen om, at velfærd udelukkende er et
offentligt anliggende. Vi er fælles om løsningerne og sammen om velfærden!
Bogen vil kunne købes på konferencen med en særlig rabat.
Flere sociale opfindelser til
gavn for socialt udsatte –
TAK!
Af Anne Sørensen, Social+
I Social+ brænder vi for at fremme sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte i Danmark.
Sociale opfindelser er banebrydende initiativer, der – gennem innovation – forebygger
eller løser sociale problematikker.
Socialt udsatte hjælper hinanden og andre…
En nyere tendens inden for frivilligt socialt arbejde er, at socialt udsatte er ’frivillige’ for
hinanden. Et dansk eksempel er ULF Vennetjenester, hvor ULF (Udviklingshæmmedes
Landsforbund) giver mennesker med udviklingshæmning mulighed for at gøre en frivillig
indsats for andre i samme situation. Et andet eksempel er Family by Family fra Australien:
Et netværk af familier, hvor familier, der har været ramt af social udsathed, hjælper familier,
der er ramt af social udsathed. Tanken bag de nye initiativer er, at alle har ressourcer; alle
har noget at give. Og ikke mindst, at mennesker føler sig værdifulde, når de får mulighed
for at hjælpe andre.
For nylig stødte jeg på et norsk blogindlæg, der hævdede at den bedste medicin mod
psykiske vanskeligheder netop er, at hjælpe andre – at føle sig værdifuld. Det leder
bloggeren frem til følgende idé (frit oversat til dansk):
”Tænk hvis vi – som supplement til centre, der tilbyder hjælp – oprettede centre, hvor man
kan give hjælp?”.
Tænk omvendt…
Et sådan center vil naturligvis ikke betyde et endeligt opgør med socialt udsathed. Men
måske vil det være et skridt på vejen til ikke at se socialt udsatte som hjælpeløse stakler,
der skal pakkes ind i velmenende ’normaliserende’ initiativer.
Hvad sker der, hvis vi tænker omvendt? Hvis vi holder op med at samle alle andre end
socialt udsatte selv for at finde på gode idéer til, hvordan de ’normaliseres’? Hvad nu hvis
det er alle andre, der gør udsatte til udsatte? Hvad sker der, hvis vi beder socialt udsatte
om at komme med idéer til, hvad alle andre skal gøre for at komme udsatheden til livs?
I Social+ kan vi godt lide at tænke omvendt. Prøv det! Vi håber, det kan bidrage til flere og
bedre sociale opfindelser med og for socialt udsatte i Danmark.
84
85
Alle har ret til et
meningsfyldt liv
Af Mogens Seider, Fountain House
Borgeren er aldrig problemet, de er en del af løsningen.
Det er jeg ret overbevist om skulle være grundlærdom på alle studier, der uddanner
mennesker til at indgå i den sociale indsats. Vi ved det måske godt, men kan man
konstatere, at når professionelle taler om, ”at inddrage borgeren”, ”at vi arbejder med
empowerment”, eller at ”vi vil give dem medbestemmelse”, så er der, i min optik,
et småarrogant bedrevidende udgangspunkt i den tilgang. Man kan ikke give andre
mennesker medbestemmelse. Det har de altså fra start af.
FN’s handicapkonvention er et vigtigt dokument. Jeg syntes rigtig godt om konventionens
artikel 10: Deltagerstaterne bekræfter på ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til
livet og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap
effektivt kan nyde denne rettighed på lige fod med andre.
Det er vel ikke til at tage fejl af? Det giver mulighed for at reflektere over: ”Hvad er et liv?”
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad livet er for andre. Et sådant spørgsmål kan det enkelte
menneske kun selv svare på. Til gengæld kan jeg, sammen med andre professionelle
og brugere, bidrage til, at der kan findes svar ved at videregive vores levede erfaringer
og viden. Men valgene skal tages af det menneske, der lever det pågældende liv. Vi
professionelle i Danmark mangler viden og kompetencer, der gør os i stand til at udvikle
løsninger sammen med de borgere, der har behov for en støttende indsats, inden de igen
kan leve et liv, der giver mening for dem.
Jeg tror, at vi mennesker ligner hinanden mere end vi er forskellige fra hinanden, og det
skal efter min mening medføre, at der tænkes almindeligt, inden der tænkes specielt – i
forhold til udviklingen af støtte og organisering til borgere med sindslidelser.
Det er efter min mening ikke nødvendigt at udvikle specielle løsninger til almindelige
mennesker. Det er klart, at der er handicap, som medfører behov for specielle
kompensationer, men grundlæggende mener jeg, at udgangspunktet for organisering og
tilrettelæggelse af støtte og service må være, at alle først og fremmest er mennesker
og derfor ikke ønsker et liv, der leves parallelt med de øvrige i samfundet. Som Patricia
Deegan, der selv har været bruger af det psykiatriske system siger: ”Vi vil ikke have det I
gir’ os – vi vil have det samme som jer!”
Et nyt syn på socialt udsatte
Af Preben Brandt, projekt UDENFOR
I gennem 35 år har jeg beskæftiget mig med hjemløse og socialt udsattes forhold. Der
har i løbet af disse mange år ikke været den store ændring i holdningen til socialt udsatte
og hjemløse, hverken i befolkningen, hos politikkere eller fagfolk. Overskriften har til
stadighed været: Hjemløse og andre socialt udsatte skal modtage behandling og social
træning, så de kan blive som flertallet. De skal helbredes før de kan få lov til at deltage.
Jeg er ikke i tvivl om, at det forhindrer, at man ser værdierne og ressourcerne hos hjemløse.
Vi gør dem til stakler og fratager dem retten til selv at vælge. Det kan kaldes udstødelse.
De udstødte udstødes af os. De stigmatiseres og holdes i en skabt magtesløshed. Jeg har
i bogen ’Udelukkende velfærd’ i 1999 beskrevet dette og denne udstødelsesform og må
desværre konstatere, at bogen stadig er lige aktuel. Vi kan ikke lide dem, der er anderledes,
vi er bange for dem, vi dæmoniserer og fordømmer. Af frygt for vores pengepung – de er
for at nævne et par områder ikke produktive på en arbejdsplads og ikke værdiskabende
i vores boligforeninger. Så et andet sted hen med dem end lige der hvor jeg er, synes et
vedvarende, ganske vist forsøgt skjult, synspunkt at være.
Vi vil gerne have at vores initiativer kan betale sig. Profittankegangen hærger og forhindrer
inddragelse. Derfor elsker vi konvertitten, altså mønsterbryderen. Fint nok, men det giver
bagslag for dem, der ikke har heldet til at ændre sig selv. Det fremmer foragten for dem,
for der er jo nogle der kan, og så må du jo også kunne, tænker vi.
Og så er virkeligheden, at vi alle – socialt udsatte, hjemløse eller hvordan det nu betegnes
– har meget mere til fælles end det, der adskiller os. Virkelyst er lige så udbredt blandt
hjemløse som blandt ikke-hjemløse. Drømme om noget mere eller mindre opnåeligt har
langt de fleste af os uanset socialt udsathed eller ej. Fællesskaber forsøger vi alle, de såvel
som os, at etablere.
Skal vi skabe nye partnerskaber og se ressourcerne hos de, der ellers bliver udstødt, er
rummelighed og gensidig respekt nødvendig. Men da det er os, de ikke-udstødte, der
sidder på flertallet og magten må det også være os, der skal være villige til at ydmyge os og
forstå, at der er livsformer og måder at forstå verden på, som vi kan lære af og som vi kan
være fælles om. Der er en rigdom, af en anden slags end økonomisk ganske vist, at hente.
Men det kræver noget af os at indse og forstå det.
Jeg tror på fremtidens velfærds/social indsatser skal udvikles og skabes i
samarbejdsprocesser, hvor ligeværdige parter arbejder sig ind på både problemet
og handlinger. Borgere, professionelle og civilsamfund må sammen skabe nye
velfærdsløsninger, der har merværdi for alle parter.
86
87
Nye partnerskaber og
katalytisk filantropi
Af Anker Brink Lund, CBS Center for Civil Society Studies
Filantropi er på nutidsdansk et forholdsvis sjældent anvendt ord, der trækker på den
oldgræske betegnelse for gavmildhed og menneskekærlighed. Sagnhelten Prometeus,
der stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene, er blevet symbolet på socialt
entreprenørskab og almennyttig godgørenhed. Under 1400-tallets republikanske
renæssance og de følgende århundreders protestantiske reformation blev filantropisk
virksomhed sat i system som supplement til og afløser for den katolske kirkes velgørenhed.
De nye bølger af almennyttig virksomhed kan også tolkes som et værnemiddel mod
revolutionære samfundsomstyrtere.
Det 21. århundrede har budt på spændende nytolkninger af forholdet mellem offentlig
virksomhed og privat filantropi. Med Bill Gates og Bill Clinton i spidsen gav 40 amerikanske
milliardærer i 2010 løfte om at donere mindst halvdelen af deres private formuer til gode
formål. I USA har det givet anledning til heftig offentlig debat.
Nu er disse tanker også nået til Danmark, hvor man kalder den nye trend for katalytisk
filantropi. Utraditionelle partnerskaber mellem private fonde og beslutningstagere fra
stat og kommuner forsøger målrettet at løse besværlige samfundsproblemer. I stedet for
blot at afvente ansøgninger udefra tager filantroperne nu selv vidtrækkende initiativer,
f.eks. ved at tilbyde en milliard til folkeskolen og tilsvarende summer til renovering af
bebyggede rum i med- eller modspil til beboerne.
Derved aflastes de offentlige budgetter, og det er der et skrigende behov for i en tid, hvor
skatteindtægterne har svært ved at holde trit med velfærdsudgifterne. Men katalyse
af denne art sker ikke uden bivirkninger – tilsigtede såvel som utilsigtede. Den private
filantropi bevæger sig nemlig i stigende grad ind på områder, som vi i Danmark normalt
har underlagt demokratisk kontrol. Derfor er der god grund til at sætte den katalytiske
filantropi og de dertil hørende partnerskaber under konkret, kritisk og konstruktiv debat.
88
Hvem har egentlig
ansvaret for at løse vores
samfundsproblemer?
Af Henrik Mahncke, CBS Department of Business and Politics
I de sidste knap 100 år har vi bekræftet hinanden i en fælles opfattelse af, at
samfundsproblemer bedst løses af den offentlige sektor. Og bevares, der er store
fremskridt at anerkende og hylde. Men er vi i mål? Ikke hvis vi skal tro på de meste
innovative erhvervsfolk, civilsamfundsaktører og filantroper, der forenes i katalytisk
filantropi.
Det er de færreste danskere, der kender forrentningsmanden John Arnold. For tre år
siden valgte han som 37-årig at blive pensioneret efter en fantomkarriere på Wall Street
og offentliggjorde samtidigt, at hans formue på 25 milliarder kroner skulle indgå i en fond,
der også bærer konens navn. The Laura & John Arnold Foundation er navnet på fonden,
der allerede opnåede at blive Amerikas tredje mest uddelende fond sidste år.
Hos Laura & John Arnold Foundation er der ikke en hjemmeside med glade børn eller
billeder af hjemløse med nye soveposer. For fonden arbejder ikke med de umiddelbare og feel
good agtige formål. I stedet har de kastet sig over en række helt store samfundsproblemer
som fedme, pensionsreformer, kriminalitet etc. På den måde repræsenterer fonden en ny
bølge af fonde, der ønsker at tage et større ansvar.
Og metoderne er naturligvis hentet fra den verden, der skabte formuen. Nemlig hårde data
og fravær af sentimentalitet. Hermed ligger en kritik af den mere traditionelle filantropi.
Incitamentsstrukturerne vender nemlig helt forkert. I traditionel filantropi får modtageren
hele gevinsten når bevillingen udløses, hvorefter fonden håber på, at resultaterne opstår.
Samtidig kritiserer de nye fonde andre fonde for at være risiko-sky i deres jagt efter
målbare resultater, der kan vise deres effektivitet og handlekraft. Det er for nemt. Det
er i de store samfundsproblemer at den største kompleksitet findes, hvor risikoen for
at fejle er størst og hvor det er sværest at måle din succes. Og det er dér, hvor Laura &
John Arnold Foundation finder sin mission om at løse ’systemic problems without easy
answers’.
89
Nye veje at gå, man ikke har
gået før
Studerende i det klassiske
iværksættermiljø
Af Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship
Af Ida Wærling, Gate to Create
Vil man hjælpe andre, må man starte med at hjælpe sig selv. For uagtet hvad man vil skabe
og hvad der motiverer én, er det vigtigt at komme godt i gang. Vil man hjælpe andre, må
man først bygge en solid platform at hjælpe andre fra.
Gate to Create er en frivillig studenterdreven NGO, der arbejder med studenteriværksætteri.
Vi er en medlemsorganisation bestående af lokale studenterdrevne netværk og foreninger
på de danske universiteter – alle fokuseret på iværksætteri i forskellige former. Gate to
Create’s formål er at skabe kontakt, opsamle viden og best practice på tværs af det til tider
fragmenterede og kaotiske græsrodsmiljø på danske universiteter. Derudover bygger Gate
to Create bro til resten af økosystemet, ved at skabe en stabil, kontinuerlig og støttende
gateway, der virker som et entry-point for både økosystem og medlemmer.
I de senere år har vi hørt mere og mere om sociale entreprenører og om virksomheder, der
vil gøre verden til et bedre sted. Men uanset hvad man vil skabe og hvad der motiverer én,
er det vigtigt at komme godt i gang. Vil man hjælpe andre, må man bygge en solid platform
at hjælpe fra.
Når man starter på noget nyt, er der typisk en masse ting, man ikke ved nok om. Og det er
måske endda en del af charmen, at man må sætte sig ind i området og på den vis starte
forfra. Man må prøve sig frem. Noget går godt og andet går mindre godt. Man lærer af
begge dele.
Men man behøver ikke nødvendigvis lave de samme ti fejl, som andre har lavet før én.
I stedet kan man spørge folk med brancheerfaring, om de vil mødes og drøfte et par
spørgsmål over en kop kaffe. Man kan i det hele taget søge mod folk, der har gået noget af
vejen før. Dermed springer man de første, banale fejl over og man lærer omkostningsfrit
fra andres fejl. Derfra kan man så lave egne fejl, når man går glad ud af nye veje.
Men hvordan kommer man så lige i kontakt med de her folk, når man ikke kender dem?
Det er ærligt talt vanskeligt. I særdeleshed når man ikke ved, hvad vejen bringer og hvad
man ikke ved. Her kan en mellemmand – en matchmaker – yde en uvurderlig hjælp. En
person, der lytter til vedkommendes udfordringer og derfra sætter ham i kontakt med
folk, der kan hjælpe på rette vej.
Gate to Create arbejder også med at udbrede opmærksomheden og interessen
for iværksætteri i det brede perspektiv. Heriblandt start-ups, der baserer deres
forretningsmodel på at løse sociale udfordringer. Vi og vores medlemsorganisationer
leder bl.a. de studerende til de forskellige tilbud, som andre aktører i miljøet står for. Gate
to Create øger dermed den sociale kapital i innovationsmiljøet, ved at styrke relationerne
mellem det etablerede økosystem og vores medlemmer. Vi tror på, at dette skaber en
bedre grobund for få flere studerende til at vælge iværksætteri.
Vi vil åbne døre og invitere mange flere studerende indenfor i det fantastiske
innovationsmiljø, med dets utallige forbindelser og samarbejder på kryds og tværs.
Innovationsmiljøet i Danmark udbyder mange fantastiske tilbud til studerende, som er
interesserede i at starte virksomhed. Problemet er, at talentmassen for de studerende, der
rent faktisk ønsker at blive iværksættere ikke er nær så stor, som den er i f.eks. Sverige. I
foråret 2014 lancerer vi derfor en online platform som opsamler og deler viden, så det er
let tilgængeligt for alle. Målet er, at skabe overblik og guide vej gennem innovationsmiljøet
for studerende og nye frivillige i iværksætterorganisationer, som er uden for miljøet og
interesserede i at vide mere om entreprenørskab.
Jeg tænker, at repræsentanter for det etablerede erhvervsliv med fordel kan organisere
et matchmaker-program – gerne landsdækkende – hvor erfarne erhvervsfolk stiller op til
at give et råd med på vejen. De etablerede virksomheder og deres ansatte kan helt sikkert
gøre en stor forskel her. De kan på fineste vis række ud til alle, der foreslår nye veje at gå,
men som ikke har gået vejen før. Til fordel for begge parter.
90
91
DANSIC: Hvor gode ideer
mødes
En central del af social innovation er sociale iværksættere, der med en klar social agenda
forstår at vende samfundets udfordringer til muligheder igennem innovative og økonomisk
bæredygtige løsninger. Med idékonkurrencen pitch@DANSIC ønsker vi at hjælpe de mest
lovende sociale iværksættere på den svære vej fra idé til realisering. På baggrund af
indsendte idébeskrivelser udvælges tre finalister, der alle vinder attraktive præmier, får
værdifuld feedback fra et kompetent dommerpanel samt muligheden for at skabe sig et
netværk, der kan hjælpe med at tage ideen skridtet videre.
Vi tror på, at fremtidens velfærdsstat vil blive defineret af sociale iværksættere og
innovatører. Det er derfor afgørende, at vi som samfund prioriterer og kultiverer de
kompetencer, der er udslagsgivende indenfor disse hverv. Et eksempel på en af disse
kompetencer er evnen til at tænke kreativt og få gode (samfundsforbedrende) ideer. Når
man snakker om kreativitet støder man ofte ind i en gængs opfattelse af, at det er en
medfødt evne, der kun besiddes af en lille og unik gruppe af mennesker. Naturligvis er
kreativitet noget man kan være mere eller mindre disponeret for at have, men ofte viser
det sig at langt de fleste kan lære at blive mere kreative, hvis blot de får en metodisk
introduktion til det.
Guide til socialt
iværksætteri
En sådan introduktion søgte vi at facilitere til vores event Ideas That Matter, som løb af
stablen henover en weekend i november 2013. Her sammenbragte vi 40 mennesker med
vidt forskellige baggrunde og stillede dem en række sociale udfordringer, der var blevet
leveret af: Miljøministeriet, Kræftens Bekæmpelse, Ungdommens Røde Kors, Egedal
Kommune, DGI og Ældre Sagen. Igennem forskellige workshops introducerede vores
samarbejdspartnere Social+ og Innovation Embassy deltagerne for en række metoder til at
idegenerere, idekonkretisere og slippe fantasien løs. Forløbet endte med at blive ekstremt
intensivt, og det lykkedes vores deltagere, på blot to dage, at udvikle løsningsforslag med
en sådan kvalitet, at de blandt andet blev komplementeret af daværende Miljøminister Ida
Auken.
Hvis du har fået mod på at springe ud som social iværksætter eller allerede har en
samfundsforbedrende og socialt innovativ idé, men mangler et sted at starte - så tjek
vores mini-iværksætterguide på de næste sider. God fornøjelse!
92
93
Find den nyeste version af kortet på CIELs hjemmeside
Platforme for sociale
iværksættere
Udover DANSIC vil vi gerne fremhæve følgende platforme for sociale iværksættere:
FOSIA – www.fosia.dk
FOSIA er en studenterdrevet non-profit organisation, der blev stiftet i august 2012 i Århus.
FOSIA’s formål er at inspirere og engagere danske studerende til social innovation. Dette
sker gennem afholdelsen af en årlig case competition på Århus Universitet for 100 af de
mest motiverede danske studerende, der brænder for at skabe nye løsninger i samfundet.
Visionen er at bygge bro mellem den akademiske og professionelle verden og inspirere
samt give redskaber til at innovere og løse samfunds- og miljømæssige udfordringer. I
FOSIA’s Advisory Board sidder blandt andre DANSIC’s stifter, Steffen Thybo Møller.
Social+ www.socialeopfindelser.dk
Hvis du endnu ikke har fået den gode idé, bør du kigge nærmere på Social+’
hjemmeside. Her har de nemlig udviklet og indsamlet et stort kartotek af kreativitetsværktøjer der med garanti kan sætte gang i de små grå. Hvis du på den anden side allerede
sidder inde med en fantastisk idé er deres hjemmeside også et besøg værd, da de udbyder
co-creation og sparringsforløb til de mest lovende sociale innovationer.
Impact HUB Copenhagen – www.copenhagen.impacthub.net
The Hub er et kontorfællesskab for sociale iværksættere beliggende på Nørrebro.
Konceptet startede i London tilbage i 2005 og der ligge nu Impact Hubs i mere end 45
storbyer verden over. Udover at være et kontorfælleskab afholder The Hub ofte workshops
og andre arrangementer der åbne for alle og som har relation til socialt iværksætteri.
KPH – www.kph-projects.dk
KPH er et fælleskab for innovative startups og små virksomheder i vækst, der arbejder
med sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer. KPH er beliggende på Vesterbro og har
blandt andet Creature og TAG DEL som beboere.
TAG DEL – www.tagdel.dk
Tanken bag TAG DEL er, at det skal være nemmere for alle at bidrage med løsninger til
en lang række af de udfordringer, vi, som samfund, står overfor. Konceptet er bygget
op omkring et online fællesskab, hvor man som organisation eller enkeltperson kan
bede andre om løsningsforslag til en udfordring, man står overfor eller har observeret
i samfundet. Som TAG DEL-bruger er der god mulighed for at engagere sig i forskellige
projekter, bidrage med en god ide eller selv få hjælp til at overkomme et problem.
SED – www.sociale-entreprenører.dk
Sociale Entreprenører i Danmark fungerer som et forum og netværk, hvor sociale
iværksættere kan finde viden, hjælp og støtte, udveksle erfaringer og ideer, og gensidigt
inspirere hinanden. Tilmeld dig deres nyhedsbrev og bliv opdateret på nyheder, viden og
arrangementer indenfor socialt entreprenørskab, social innovation og socialøkonomiske
virksomheder fra Danmark og resten af verden.
94
95
Model over sociale
opfindelsesprocesser
Ny værktøjskasse til innovation
og entreprenørskab i
undervisningen
Sneglen
Opfindelsesproces
Research
Kritik
Reducering til praksis
Idéudvikling
Konceptdesign
Blending
Kreativitet
Crowd resourcing
Open innovation
Social opfindelse
Dataindsamling
Omverdensanalyse
Fokusgruppe
Idé
Workshops
Bricolage
Visualisering
Co-creation
Inspiration
Brugerinvolvering
Interessentanalyse
Kritisk ven
MERE INNOVATION I UNDERVISNINGEN Undervisere og studerende på Københavns
Universitet bliver bedre klædt på til at arbejde med innovation og entreprenørskab i deres
undervisning. Innovationsenhederne Katapult og Katalyst fra Københavns Universitet har
udviklet en ny webbaseret Værktøjskasse til undervisere med interesse for innovation og
entreprenørskab. Flaneur
Trendspotting
Intuition
Mulighed/problem
Marketing
Brugerinvolvering
Omkostningsberegning
Institutionalisering
Forskningsresultater
Socialøkonomi
Lovgivning
Social franchising
Organisationsdannelse
Timing
Funding
Distribuerede organisationer
Virksomhed
NGO
Socialøkonomisk virksomhed
Crowd funding
Pilotprojekt
Adoption
Intraprenørskab
Partnerskaber
Socialt entreprenørskab
Skalering
Social innovation
Markedsintroduktion
Brugertest
Værktøjskassen er en del af projektet Next Generation. Udviklingen er sket i samarbejde
med undervisere fra Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet
(DTU) og Københavns Universitet (KU).
Beskyttelse & licens
Grafisk identitet
Crowd sourcing
Kritisk ven
Innovationshøjde
Open source
Trial & error
Bæredygtighed
Evaluering
Dokumentation
CC 2012 Social+ // Inspireret af Young Foundation
Formidling
Adaption & tilpasning
Værdiskabelse
96
Vi håber med Værktøjskassen at fremme innovation og entreprenørskab i undervisningen,
og ikke mindst gøre både kursusplanlægning og projektarbejdet nemmere og mere
tilgængeligt for undervisere og studerende. Værktøjskassen er under konstant udvikling
og vil løbende blive opdateret med nye og aktuelle metoder, modeller og instruktioner
tilpasset undervisningssituationen.
Organisatorisk vækst
Konceptuel identitet
Netværk
Værktøjskassen gør det nemmere og mere overskueligt for den enkelte underviser
eller studerende på Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School
(CBS) eller Danmarks Tekniske Universitet (DTU) at planlægge og gennemføre faglige
undervisningsforløb med brug af processer og metoder fra innovation og entreprenørskab. Værktøjskassen består af en række innovations- og kursusmodeller, mere end 35 konkrete
øvelser til at arbejde med innovationsprojekter - fra den indledende problemstilling til den
endelige løsning. Derudover er der cases, eksempler på metoderne i brug, skabeloner og
guides til caseudvikling, kursusplaner, drejebøger mm.
Research
Forandringsteori
Kompetenceafklaring
Business case
Indikatorer
Lobby
Systemisk forandring
Social fantasi
Opfindelseshøjde
Prototype
Norm
Idégenerering
Æstetik
Projektdesign
Social konvention
DIY guides
Spredning
Implementering
97
Ideas That Matter –
et idégenereringsevent
En weekend i november inviterede DANSIC alle interesserede til idégenereringsworkshoppen Ideas That Matter. Her blev idégenerering introduceret som metodisk
værktøj, og 40 deltagere blev stillet over for nogle konkrete samfundsudfordringer, som
der blev fundet potentielle løsninger på. Alle kunne tilmelde sig uden nogle særlige
forudsætninger andet end en interesse for social innovation. Konceptet var funderet på
opfattelsen af, at alle kan få en god idé, men de bedste idéer opstår i det tværfaglige felt
iblandt folk med forskellige sociale og faglige baggrunde.
Forskellige samfundsudfordringer blev fremlagt af bl.a. Kræftens Bekæmpelse,
Miljøministeriet, Ældre Sagen og Egedal Kommune. Via TAG DEL’s online platform kunne
deltagerne byde ind med løsningsforslag, hvoraf nogle allerede kort efter fandt anvendelse.
Det gælder f.eks. et forslag om optimering af den digitale borgerservice for den yngre
befolkning i Egedal Kommune, som Ideas That Matter leverede i form af konkret output.
Ligeledes er bl.a. forslaget ’Green Coins’, som har til formål at mindske ressourcespild,
taget videre af Miljøministeriet.
Kompetente og seje workshopmagere fra Social+ samt oplægsholder Erik Micheelsen
fra Innovation Embassy understregede engagementet for nye, alternative løsninger på
samfundsudfordringer samt det store potentiale, der ligger i det tværfaglige møde. Ideas
That Matter bragte løsningerne til live.
blog@DANSIC
Blog@DANSIC tilføjer en dybdegående dimension til platformen ved at give rum for
længere indlæg til debatten om social innovation.
Blog@DANSIC henvender sig til dig, der er interesseret i hvilke muligheder og udfordringer,
der ligger i social innovation. Indlæg på bloggen kommer dels fra DANSIC’ere med noget
på hjertet, omkring det de går og arbejder med, og dels fra relevante personer med viden
og budskab inden for social innovation.
Udsnit af indlæg på bloggen
Tanne Nørgaard, Presse Director i DANSIC og statskundskabsstuderende ved Københavns
Universitet: “DANSIC gør du og jeg entreprenante”.
Anders Houman, studerende på CBS og Naima Yasin, studerende på CBS og Formidling og
Dialog Director i DANSIC: “Tværfaglighedens nødvendighed, når idéer skal vokse”.
Christian Vintergaard og Pål Fernvall, Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise:
“Socialt Entreprenørskab – Uddannelsernes sociale ansvar”.
Thomas Bisballe, Københavns Erhvervsservice: “Et lys i mørket – iværksætteri og social
innovation i ”ghettoen”?”.
Anne Kjær Skovgaard, Senioranalytiker, Mandag Morgen: “Borgerne er løs i Kolding”.
Christian Bason, Director of Innovation, MindLab: “Social innovation by design”.
98
99
En god sags hverdag
DANSIC startede i januar en stafet på Instagram, hvor interesserede kunne få et indblik
i arbejdet med social innovation. Projektet blev kaldt ‘En god sags hverdag’, og mange
spændende og forskellige organisationer bidrog. Læs her, hvad Imagine Nørrebro siger
om deres begrundelse for at være med :
“Imagine Nørrebro valgte at være med i DANSIC’s Instagram-initiativ “En god sags
hverdag”, fordi vi synes, at DANSIC har en inspirerende tilgang til social innovation. Vi
ønskede med vores deltagelse at sætte fokus på vores arbejde med kulturel og social
iværksætteri gennem bl.a. vores alternative projektlederuddannelse, Projektakademiet
og som en del af innovationszonen, KBH+. Ved at overtage DANSIC’s Instagram fik vi
skabt kontakt til en gruppe mennesker, som er interesserede i social innovation, men
som ikke nødvendigvis kender vores arbejde. Dermed fik DANSIC og Imagine Nørrebro
gensidigt udbredt kendskabet til vores fælles ønske om at engagere unge i at skabe
innovative løsninger på sociale udfordringer i samfundet. Vi tror på gode samarbejder, og
samarbejdet med DANSIC er i den grad et eksempel på det.”
Tea Fromholt Hansen
Projektleder
Imagine Nørrebro, Projektakademiet
Se alle billederne på @DANSIC_instagram
100
101
102
DANSIC’s frivillige 2013/14
Bliv frivillig i DANSIC
Casper Quvang Hansen
Partnership Director
Cecilie Bro Tellefsen
HR
Christina Lykke Ørgaard
Program
Damun Mostofifard
Sponsor, fonde og in-kind
Elise Maria Tønsberg
HR Director
Fie Lyster Nielsen
Online Marketing
Ida Jepsen
Workshop Director
Ina Johanne Mønsted
Workshop
Isabella Maria Jørgensen
Grafik Director
Jakob Skovbo Høegh
Sponsor, fonde og in-kind
Jelis Walentin Bosse
Pitch
Jesper Svejgaard Jensen
Presse
Jonas Poulsen
Online Marketing
Jonas Schwarz Lausten
Program
Josephine Poulsen
Kommunikation
Katrine Engdal Pedersen
Logistik
Kristine Berger Horn
Sponsor, fonde og in-kind
Lasse Köhler Pitch Director
Line Skyum-Jensen
Presse
Louise HansenHR
Loiuse Lundtang Hansen
Budget Director
Louise Meincke Thøgersen
HR
Marie-Louise Mølbak
Program
Marieke MichelProgram
Mathias Bruhn Lohmann
Næstformand
Mia Pallisgaard Hansen
Næstformand
Naima Yasin
Formidling og Dialog Director
Nicolai Lund Nygaard
Online Marketing Director
Sara Lockhart Gammelgaard
Program
Sarah Oppenlænder Lørup
Workshop
Signe Sofie Hansen
Formand
Søren Enghoff-Poulsen
Program Director
Søs Vith Hansen
Pitch
Tanne Nørgaard
Presse Director
Ulrik Rosenkvist Schultz
Logistik Director
Victoria Amalie Nygart
Program
Som frivillig i DANSIC bliver du en del af en tværfaglig, ambitiøs og topmotiveret
frivilliggruppe med studerende fra mange forskellige uddannelsesretninger og
-institutioner. Sammen stræber vi efter at udvikle den bedst mulige platform for social
innovation, der hvert år kulminerer med DANSIC-konferencen.
I DANSIC får du som frivillig en unik mulighed for at netværke både professionelt og socialt
med andre engagerede studerende, samt centrale aktører inden for social innovation og
entreprenørskab. DANSIC kan derfor – udover at bidrage til en stejl læringskurve - klæde
dit CV og være et springbræt til dit næste job.
Vigtigst af alt får du mulighed for at være med til at sprede budskabet om social
innovation, og dermed skubbe gang i udviklingen af nye og effektive løsninger på vores
samfundsudfordringer.
Ønsker du at være en del af en handlingsorienteret, professionel, studenterdrevet
organisation, hører vi meget gerne fra dig! For mere information om DANSIC, klik ind på
vores hjemmeside: www.dansic.org
103
Produceret bæredygtigt af