1. No category

Fælles ansvar - fælles indsats
Indsatsområder for arbejdet med børn og unge
i Hjørring Kommune 2013 - 2015
Hvorfor denne publikation?
Om Fælles Ansvar og de tre indsatsområder
Denne publikation henvender sig til alle medarbejdere,
der arbejder med børn og unge i dagligdagen i Hjørring Kommunes skoler og dagtilbud. Publikationen
beskriver tre indsatsområder, som alle distrikter og områder skal arbejde med i de kommende år.
Siden 2011 har Børne- og Undervisningsforvaltningen i
Hjørring Kommune arbejdet målrettet på at sætte Fælles Ansvar øverst på dagsordnen. Tanken er, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles
ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge
i kommunen.
De tre indsatsområder er:
• Brobygning og overgange
• Pædagogisk analysemodel
• Tværfagligt distriktssamarbejde
Indsatsområderne er en del af kommunens arbejde
med Fælles Ansvar, der sigter mod at skabe de bedste
betingelser for at leve op til kravene i Den Sammenhængende Børnepolitik og for at nå de Skolepolitiske
mål.
Indsatsområderne udpeger strategi og retning for det
videre arbejde med Fælles Ansvar. Denne publikation
giver en kort præsentation af de tre indsatsområder og
angiver konkrete mål og handlinger for indsatsen frem
til 2015.
At løfte det fælles ansvar kræver, at vi arbejder sammen
om at skabe de bedst mulige forhold for alle børn på
tværs af områder og faggrænser. Hvis vi arbejder sammen, har vi mulighed for at sikre, at der er helhed og
sammenhæng i vores handlinger i forhold til det enkelte barn og barnets familie. Et øget samarbejde skal
samtidig skabe de bedste forudsætninger for, at vi hurtigt bliver opmærksomme på børn, der ikke trives optimalt, så vi kan sætte ind så tidligt som muligt.
Ledere og medarbejdere på tværs af Børne- og Undervisningsforvaltningen har gennem længere tid arbejdet
på at udpege strategi og retning for det videre arbejde
med Fælles Ansvar. Det er der kommet de tre indsatsområder ud af: Brobygning og overgange, Pædagogisk
analysemodel og Tværfagligt distriktssamarbejde.
De tre indsatsområder handler hver især om at skabe
et fælles sprog og fælles metodikker i det daglige
samarbejde omkring børn og unge, så vi kan løfte det
fælles ansvar for vores børn og dermed sikre trivsel og
læring.
For hvert indsatsområde er der opstillet konkrete mål
og handlinger, som skal virkeliggøres ude i distrikterne
og områderne frem til 2015. Indsatsområderne angiver samtidig en række fælles retningslinjer – en fælles
ramme – som arbejdet med indsatserne skal tage udgangspunkt i. Det skal sikre, at vi alle arbejder i samme
retning, ud fra samme værdier og mod samme mål.
På baggrund af den fælles ramme er det op til de enkelte skoler og dagtilbud at udmønte målene og tilpasse
indsatserne til de lokale forhold. Det er derfor ledelsen
på de enkelte områder og i de enkelte distrikter, der
sammen med medarbejderne skal omsætte målene for
indsatsområderne til praksis.
Det er med andre ord ude på skolerne, i daginstitutionerne og i dagplejen, at det vigtigste arbejde skal udføres. Det er her, de gode intentioner skal omsættes til
handling, hvis de tre indsatsområder reelt skal gøre en
forskel og skabe endnu bedre trivsel for vores børn.
Med de fælles indsatsområder er vi godt på vej med vores Fælles Ansvar. Det er hensigten, at alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge, med denne fælles
retning for det videre arbejde, støttes i at yde den størst
mulige kvalitet i den daglige indsats overfor børn og
unge i almindelighed og overfor udsatte børn og unge
i særdeleshed.
Rigtig god arbejdslyst!
Martin Østergaard Christensen
Børne- og Undervisningsdirektør,
Hjørring Kommune
Sådan gør vi
Mål
Brobygning og overgange
Der er mange gange i et barns liv, hvor hverdagen skifter fra en sammenhæng til en anden. I Hjørring Kommune ønsker vi, at alle børn og unge skal opleve de
bedst mulige overgange og brobygninger, så de skift,
de går igennem, opleves som positive og trygge.
Hensigten er, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser ved alle overgange i barnets liv udvikler fælles
metoder, der bl.a. sikrer overlevering af information om
barnet, forventningsafklaring i forhold til mål og indsatser samt tydelig kommunikation med forældrene.
Hvorfor fokus på brobygning
og overgange?
Det skal være muligt for alle børn at bevæge sig fra det
sikre og kendte til det endnu nye og ukendte på en
måde, hvor barnets kompetencer bringes i spil, anerkendes og værdsættes.
Skift og overgange er hverken gode eller
dårlige i sig selv, men afhænger i høj grad af,
hvordan man pædagogisk håndterer dem i dialog
med børnene og forældrene.
Den gode brobygning og overgang er en vigtig pædagogisk opgave, der blandt andet består i at udvikle en
fælles metode, som sikrer, at viden om barnet bringes
videre mellem vuggestue/dagpleje, børnehave, skole/
SFO og ungdomsuddannelse. Det handler altså om at
• I 2015 har de enkelte områder og distrikter
fælles pædagogiske mål og aftaler for
arbejdet med overgange og brobygning.
finde en fremgangsmåde, der sørger for, at viden om
ressourcer, erfaringer og potentialer hos barnet bringes
med i de forskellige skift, det går igennem. Dermed kan
barnet og den pågældende medarbejder tage afsæt i
kendte erfaringer, viden og kunnen. Ved at skabe en
pædagogisk systematik i overgangen/brobygningen
er det muligt at sikre oplevelsen af helhed, mening og
sammenhæng i de forskellige skift i børnenes liv.
•
I 2015 har alle områder og distrikter en
evalueringsmodel, der sikrer, at samarbejdet om overgange/brobygninger i barnets
liv hele tiden tilpasses og udvikles.
•
I 2015 er der få skoleudsættelser. Antallet
af omgængere i børnehavklasserne er
mindsket, og de unges valg af uddannelse
er kvalificeret.
God brobygning og gode overgange forudsætter,
at der skabes et fælles sprog blandt de medarbejdere,
der arbejder med børns overgange.
En god overgang og brobygning kræver derfor, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser arbejder tæt
sammen og får skabt gode betingelser for videndeling
og samarbejde om den pædagogiske praksis på tværs.
Det vil vi opnå
Målet er, at der mellem samtlige dagtilbud, skoler og
ungdomsuddannelser med udgangen af 2015 er etableret ensartede og velfungerende overgange og brobygninger.
I Hjørring Kommune arbejder vi ikke med én bestemt
model for brobygning og overgange, men med et overordnet fælles afsæt for, hvad arbejdet med brobygning
og overgange skal indeholde. Det fælles afsæt bliver
præsenteret nærmere i afsnittet nedenfor. På baggrund af det fælles afsæt, er det op til skoler, dagtilbud
og ungdomsuddannelser at arbejde videre med, hvad
der gør den gode overgang god set ud fra lokale forhold, og hvordan brobygningen med fordel kan se ud
i praksis.
Fælles afsæt for arbejdet med
brobygning og overgange
Det fælles afsæt består af fire fokusområder, som skal
ligge til grund for udviklingen af den gode brobygning
og overgang i Hjørring Kommune:
2. Pædagogiske
opmærksomhedspunkter:
3. Forældresamarbejde:
Tillid, tryghed & dialog
4. Børn i udsatte
positioner
Engagement, kompetencer
og læringsstrategier; Position/
venskaber; Historie/parathed
1. Fælles pædagogisk indsats på baggrund af:
Fælles kultur, fælles indsatser og fælles værdier
Om de fire fokusområder
1. Fælles pædagogisk indsats
3. Forældresamarbejde
4. Børn i udsatte positioner
Den fælles pædagogiske indsats er fundamentet for
arbejdet med at skabe den gode overgang og brobygning i barnets liv. Den fælles pædagogiske indsats
handler om at skabe et fælles sprog, en fælles kultur
og en fælles systematik for arbejdet. Det kræver, at der
er fokus på at skabe tætte relationer og gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af dagtilbud, skoler og
ungdomsuddannelser.
Forældrene er vigtige samarbejdspartnere – de skal
være trygge ved at aflevere deres børn i dagtilbud
og skoler. Hver eneste overgang er en ny situation for
mange forældre. Derfor er kommunikation, dialog og
orientering om barnets hverdag af afgørende betydning for samarbejdet og dermed også for barnets udvikling, trivsel og læring.
Det er væsentligt, at fokus i særlig grad rettes mod
udsatte børn, som har brug for en særlig indsats i forbindelse med overgange fra en sammenhæng til en
anden. Det er derfor vigtigt at få skabt et samarbejde,
som sikrer kendskabet til de børn, der ved et skifte skal
have ekstra opmærksomhed.
Den fælles indsats skal derudover have fokus på:
2. Pædagogiske
opmærksomhedspunkter
Når et barn står foran en overgang, er der en række faste pædagogiske opmærksomhedspunkter, som skal
indgå i overvejelserne hos de medarbejdere, der arbejder med brobygning:
• Engagement, kompetencer og læringsstrategier
Hvad engagerer barnet? Hvilke kompetencer og
styrkesider besidder barnet, og hvilke strategier
benytter barnet sig af i læringssituationer?
• Position/venskaber
Hvilken plads indtager eller tildeles barnet i sociale
fællesskaber?
• Historie/parathed
Er der særlige fortællinger, der er vigtige at få fortalt
og forholdt sig til? Er barnet klar til at møde en over gang til noget nyt? Er der særlige opmærksomheds punkter, som medarbejderne skal have fokus på for
at støtte barnet?
Sådan kommer vi videre
For at nå i mål med at skabe systematiske og succesfulde brobygninger og overgange ud fra de fire ovennævnte
fokusområder, skal der i den kommende tid arbejdes med følgende konkrete tiltag:
• Der udarbejdes årsplaner med fælles læringsmål for kvalitetsudvikling af overgange for børnene.
• Indsatsen skal løbende evalueres og på denne baggrund tilpasses og styrkes.
•Medarbejdere og ledere i dagtilbud, på skoler og ungdomsuddannelser arbejder for at udvikle kendskabet til
hverdagsarbejdet hos hinanden, som en del af brobygningsarbejdet, blandt andet gennem mødevirksomhed,
fællesarrangementer og jobbytteordninger.
•Medarbejdere i dagtilbud, på skoler og ungdomsuddannelser samarbejder med forældrene om at gøre
overgangene gode for børnene, og forældrene kender til planen for brobygning. Handleplaner ved skoleudsæt telse og omgang i børnehaveklasserne udarbejdes i samarbejde med forældrene.
•Medarbejdere i dagtilbud, på skoler og ungdomsuddannelser skal have øget fokus på de udsatte børn, som
har brug for en særlig indsats i forbindelse med overgange.
Sådan gør vi
Mål
Pædagogisk analysemodel
I Hjørring Kommune ønsker vi, at alle børn og unge skal
være en del af et læringsmiljø, der skaber de bedste betingelser for personlig, social og faglig læring. Derfor
sætter kommunen fokus på pædagogisk analyse som
et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre de faglige
og sociale læringsmiljøer.
Hensigten er, at alle medarbejdere i dagtilbud og på
skoler anvender en pædagogisk analysemodel som
redskab til at forstå og arbejde med pædagogiske udfordringer i hverdagen.
Hvorfor pædagogisk analyse?
En pædagogisk analysemodel handler om
systematisk at arbejde med eksisterende viden
som afsæt for nye pædagogiske indsatser.
Pædagogisk analyse er en vigtig forudsætning for god
pædagogisk praksis. Ved at arbejde systematisk med
pædagogisk analyse vil de forskellige faglige team
få et redskab til at tydeliggøre mønstre og relationer
omkring en given pædagogisk udfordring. Det vil give
teamet mulighed for at opnå en ny fælles indsigt, som
det kan bruge til at forandre eksisterende mønstre og
dermed fremme trivsel, læring og udvikling for alle
børn.
Anvendelsen af analysemodeller bidrager til en øget
forståelse af, hvordan børn og unges læring og adfærd
kan ændres i positiv retning.
Det handler derfor om at se børnene i den sammenhæng, de indgår i, og forstå, hvordan børnene hele tiden er i samspil med omgivelserne. Ved at ændre på
forhold i omgivelserne vil det være muligt at ændre
på børnenes læringssituation. Det kan en pædagogisk
analysemodel bidrage til.
•
I 2014 er alle områder og distrikter i gang
med at udvikle og indføre en analysemodel, der ligger indenfor et fælles afsæt
for indhold, som er besluttet i Hjørring
Kommune.
•
I 2015 kender alle medarbejdere i skoler
og dagtilbud elementerne i den valgte
analysemodel og arbejder aktivt og
systematisk på baggrund af den.
•
I 2015 indgår alle medarbejdere i et dialogbaseret teamsamarbejde med den hensigt
at løse opgaver og udfordringer på baggrund af pædagogisk analyse.
En pædagogisk analysemodel er med til at skabe
et fælles fagsprog, som kan styrke samarbejdet både
internt på skoler og i dagtilbud og på tværs.
Fælles afsæt for arbejdet med
pædagogisk analyse
Det fælles afsæt består af fire fokusområder, der skal
ligge til grund for udviklingen/valget af en pædagogisk
analysemodel på skoler og i dagtilbud i Hjørring Kommune. De fire fokusområder betragtes som hinandens
forudsætning. Det vil sige, at der skal tages højde for
alle fire områder i det videre arbejde med valg af analysemodel. Fokusområderne illustreres nedenfor:
1. Teamsamarbejde
Det vil vi opnå
I perioden 2013-2015 arbejder alle dagtilbud og skoler med at vælge, udvikle og indføre en pædagogisk
analysemodel i dagligdagens arbejdsform. Målet er, at
samtlige skoler og dagtilbud ved udgangen af 2015 anvender en pædagogisk analysemodel som et praktisk
værktøj til at udvikle og forbedre de faglige og sociale
læringsmiljøer.
I Hjørring Kommune arbejder vi ikke med én bestemt
analysemodel, men med et fælles afsæt for, hvad en
analysemodel skal indeholde. Det er derfor muligt at
vælge både eksisterende modeller og at udarbejde
egne lokale modeller, så længe de ligger indenfor det
fælles afsæt, som uddybes nedenfor.
2. Dialog
Arbejdet i teamet skal være baseret
på dialog. Fokus skal være rettet mod:
• Kommunikation • En anerkendende
tilgang • En beskrivelse af konteksten
Teamsamarbejdet er omdrejningspunktet
og skal være: • Helhedsorienteret • Tværfagligt
• Orienteret mod løsning af opgaver
(fx elevers læring) • Med en fast
mødestruktur
4. Konklusion, handling,
evaluering og opfølgning
3. Analytisk arbejde
Den pædagogiske analyse skal
systematisere og sætte fokus på:
• Udfordringen • Målsætningen
• Dokumentation og refleksion
• En positiv tilgang
På baggrund af analysen udarbejdes:
• Konklusion og handleplan • Evaluering
og opfølgning • Nye handlinger
og indsatser
Om de fire fokusområder
1. Teamet som omdrejningspunkt
3. Analytisk fokus
Teamet er omdrejningspunktet, når det kommer til
at arbejde med pædagogisk analyse. Det vil sige, at
teamet skal tage udgangspunkt i den pædagogiske
analyse, når det samarbejder omkring opgave- og problemløsning. Fokus er dermed rettet mod at skabe et
professionelt teamsamarbejde, som sikrer kvalitet og
sammenhæng i børnenes hverdag, og som fastholder
og videreudvikler de bedste læreprocesser.
Det er væsentligt for analysearbejdet, at teamet altid
besvarer en bestemt række af analytiske spørgsmål,
som er følgende:
2. Dialogen i centrum
Samarbejdet i teamet skal være baseret på dialog. Dialogen giver mulighed for at forstå hinandens måde at
tænke på og åbner for, at der kan komme flere perspektiver på en udfordring. Det er dermed i dialogen,
at teamet kan opnå en fælles forståelse af opgaver, udfordringer, mål og planer for det enkelte barn, en gruppe børn eller klassen/stuen som helhed. Dialogen i de
enkelte team bør være kendetegnet ved samtaler, hvor
parterne er åbne og anerkendende overfor hinandens
perspektiver og fagligheder.
10
• Hvad er udfordringen?
• Hvilke konkrete mål arbejder vi efter at nå?
• Hvad ved vi (fra flere perspektiver, fx iagttagelser,
vurderinger mm.)?
• Hvilke forhold udløser, påvirker eller opretholder
situationen?
• Hvilke styrkesider og potentialer ser vi hos barnet/
børnegruppen?
4. Konklusion, handling,
evaluering og opfølgning
Det er afgørende, at analysearbejdet munder ud i en
konklusion og handleplan, som hurtigt afspejles i praksis. Alle involverede parter skal forholde sig til, arbejde
med og samarbejde om handleplanen, og der skal
være tydelige mål med de aktiviteter, der sættes i værk.
Endelig er det vigtigt, at der er planer for evaluering og
opfølgning, hvor det vurderes, om udfordringen er løst,
eller om der bør arbejdes videre med at finde den bedste pædagogiske løsning.
Sådan kommer vi videre
Ud fra de fire fokusområder skal skoler og dagtilbud i den kommende tid arbejde med følgende
konkrete tiltag:
• I alle distrikter og områder vælges en analysemodel, der ligger indenfor det fælles afsæt for indhold,
som er besluttet i Hjørring Kommune.
•Alle distrikter og områder udarbejder en klar handleplan for arbejdet med en pædagogisk analysemodel.
•Ledelsesteamet på skoler og i dagtilbud kompetenceudvikler deres medarbejdere, så de bliver i stand til at
arbejde med den valgte pædagogiske analysemodel på et højt fagligt niveau.
•Alle medarbejdere indgår i et dialogbaseret teamsamarbejde og arbejder systematisk og kontinuerligt med den
valgte model på teammøderne.
•Ledelsesteamet på skoler og i dagtilbud følger systematisk op på teamenes arbejde med analysemodellen
og sparrer med teamene.
11
Sådan er det tværfaglige distriktssamarbejde organiseret
Lederforum
Tværgående
ledergruppe
Tværfagligt distriktssamarbejde
I Hjørring Kommune ønsker vi at give alle børn og unge
et godt børne- og ungdomsliv. En vigtig forudsætning
for det er, at alle medarbejdere omkring børn og unge
har fokus på helhed, sammenhæng og samarbejde
omkring det enkelte barn og den enkelte familie.
Derfor sætter Hjørring Kommune fokus på det tværfaglige distriktssamarbejde, der skal sikre gode rammer for
samarbejdet omkring børn på tværs af områder og fagprofessioner.
Hensigten er, at alle distrikter og områder etablerer og
benytter lokale tværfaglige distriktsteam som et forum
til at drøfte tværfaglige bekymringer om et barn. Ønsket er, at børn og forældre får den nødvendige hjælp
så tidligt som muligt – og helst inden udfordringen har
udviklet sig til en sag.
Når et barn eller en ung ikke trives, har
de voksne, der omgiver barnet, et fælles ansvar
for at handle så tidligt som muligt.
12
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Tværfagligt
distriktsteam
Mål
• Fra august 2013 arbejder alle distrikter og
områder efter en fast struktur for tværfagligt
distriktssamarbejde.
•
I 2014 kender og benytter alle medarbejdere på skoler og i dagtilbud struktur,
indhold og procedurer for det tværfaglige
distriktssamarbejde.
•
I 2015 er der færre sager. De tværfaglige distriktsteam benyttes hensigtsmæssigt. Det
betyder, at der handles rettidigt på bekymringer, og at der derfor er færre sager.
De følgende sider beskriver, hvordan det tværfaglige
distriktssamarbejde er organiseret, og hvad det kan
bruges til.
Lederforum består af direktøren og samtlige chefer og
ledere i Børne- og Undervisningsforvaltningen. Lederforum udstikker de overordnede rammer for det tværfaglige distriktssamarbejde.
Den tværgående ledergruppe består af lederen af
PPR, lederen af Sundhedsplejen, lederen af socialrådgiverne, én skoledistriktsleder, én områdeleder, en leder
af Hjørring Ungdomscenter, lederen af Dagplejen, en
konsulent, chefen for Det Specialiserede Område samt
chefen for Faglig udvikling og konsultativ praksis. Den
tværgående ledergruppe har ansvaret for at udvikle og
evaluere arbejdet i de tværfaglige distriktsteam.
De tværfaglige distriktsteam består af 10 lokale team
- ét i hvert skoledistrikt. Det er op til det enkelte skoledistrikt at sammensætte det enkelte team og gøre
medarbejderne opmærksomme på, hvad de kan bruge
teamet til.
Teamet er et tilbud til medarbejdere i både skolen, daginstitutionerne og dagplejen i området.
De tværfaglige distriktsteam består af: Skoledistriktsleder (overordnet ansvarlig), områdeleder, PPR-psykolog, sundhedsplejerske, socialrådgiver og dagplejepædagog.
Afhængig af bekymringens art kan følgende indkaldes
ad hoc: SSP-konsulent, Ungdomsskolen/klubdelen/
Den musiske skole, UU-vejleder, tandlæge, fysioterapeut, tale/høre/læse-konsulent eller øvrige relevante
fagpersoner.
De tværfaglige distriktsteam mødes én gang om måneden. Hvert distrikt har en mødekalender for et skoleår ad gangen.
13
Det kan medarbejdere bruge det
tværfaglige distriktsteam til
Medarbejdere, der er bekymrede for, om et barn trives,
har mulighed for at søge vejledning i det tværfaglige
distriktsteam. Her er det muligt at få flere faglige vinkler på en problemstilling og drøfte, hvad der kan gøres
for at forbedre barnets trivsel og udvikling.
Bekymringer tages op, inden
de bliver til en sag
Som udgangspunkt er bekymringer, som tages op i det
tværfaglige distriktsteam, anonyme. Hensigten er, at
tage bekymringer op så tidligt som muligt for at undgå
at bekymringen eventuelt udvikler sig til en sag. Forudsætningen for at få en bekymring drøftet i det tværfaglige distriktsteam er derfor også, at der ikke allerede er
oprettet en sag om den aktuelle bekymring.
Vejen til de tværfaglige distriktsteam
Alle medarbejdere har en forpligtelse til at gøre opmærksom på en bekymring omkring et barn. Men
det er en ledelsesopgave at bringe problemstillingen
videre ind i det tværfaglige distriktsteam, hvis det er relevant. Inden problemstillingen drøftes i det tværfaglige distriktsteam skal den pågældende medarbejder i
samarbejde med sit team eller den nærmeste leder udfylde et skema, hvor bekymringen kort beskrives: Hvad
handler bekymringen om? Hvad har der været af tiltag?
Hvilken udvikling har der været?
Derudover skal medarbejderen tage stilling til følgende
handlemuligheder:
•Om samtalen skal foregå anonymt, så rådgivningen
har fokus på den pågældende medarbejder.
•Om forældrene er orienterede om problem stillingen.
Det tværfaglige distriktsteams rolle
•Om der med forældrenes samtykke kan tales åbent
om problemstillingen – dvs. med navns nævnelse.
Det tværfaglige distriktsteam har en rådgivende rolle,
mens det er den involverede medarbejder, der beslutter og har den fulde kontrol over, hvordan eventuelle
forslag skal omsættes i hverdagen.
•Om forældrene og barnet er interesseret i at deltage
i rådgivningen.
Inddrag børn og forældre
Det er vigtigt, at både barnet og forældrene inddrages
tidligt i forløbet og hvis hensigtsmæssigt deltager i
mødet. Vejledningen kan godt være anonym, selv om
barnet og forældrene deltager.
14
Skemaet sendes i samarbejde med den enkeltes leder
eller team til skoledistriktslederen for det pågældende
distrikt, som er den overordnet ansvarlige. Derfra er det
skoledistriktslederen, der vurderer, om sagen kan vente
til næste planlagte møde, eller om der skal indkaldes til
et særligt møde.
Sådan kommer vi videre
Arbejdet med at etablere det tværfaglige distriktssamarbejde er allerede godt i gang. Det er dog væsentligt for
samarbejdets succes, at distrikter og områder arbejder målbevidst og ud fra en fælles tilgang og struktur. Samtidig
er det vigtigt, at alle medarbejdere bliver bekendte med, hvordan de konkret kan bruge de tværfaglige distriktsteam
fremadrettet. I det følgende opsummeres derfor kort, hvad hhv. distrikter/områder og den tværgående ledergruppe
skal have fokus på i den kommende tid:
• De enkelte distrikter og områder afklarer, hvem der skal sidde i deres lokale tværfaglige distriktsteam, og
hvordan roller, indhold og proces skal være.
• Den tværgående ledergruppe har ansvaret for, at det tværfaglige distriktsteam uddannes til at varetaget arbejdet
i teamet.
• Den tværgående ledergruppe følger systematisk op på de tværfaglige distriktsteams arbejde.
•Ledelsesteamet på skoler og i dagtilbud sikrer, at alle medarbejdere kender til mulighederne i det tværfaglige
distriktsteam og kompetenceudvikles til at benytte teamet.
•Alle medarbejdere i distriktet/området har fokus på at benytte det tværfaglige distriktsteam, som
en mulighed for at drøfte en bekymring for et barn så tidligt som muligt.
15
Svanemærket tryksag 541-238
På Hjørring Kommunes intranet kan du læse meget mere om de tre
indsatsområder og de strategier, der ligger bag. Du finder intranettet på webadressen:
intranet.hjoerring.dk. Klik herefter ind under fanen Børn og Undervisning.
Du kan også komme på kommunens intranet via Skoleintra.
Du kan desuden altid kontakte din nærmeste leder, hvis du har spørgsmål til indsatsområderne. Det er også din nærmeste leder, der kan fortæller mere om, hvor du finder
blandt andet mødeplan og indstillingsskema til de tværfaglige distriktsteam.
Hjørring Kommune
Børne- og Undervisningsforvaltningen
Nørregade 2
9800 Hjørring
Telefon 72 33 33 33
[email protected]
www.hjoerring.dk
Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Offset
Vil du vide mere?