Fælles ansvar - fælles indsats Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2013 - 2015 Hvorfor denne publikation? Om Fælles Ansvar og de tre indsatsområder Denne publikation henvender sig til alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i dagligdagen i Hjørring Kommunes skoler og dagtilbud. Publikationen beskriver tre indsatsområder, som alle distrikter og områder skal arbejde med i de kommende år. Siden 2011 har Børne- og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune arbejdet målrettet på at sætte Fælles Ansvar øverst på dagsordnen. Tanken er, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i kommunen. De tre indsatsområder er: • Brobygning og overgange • Pædagogisk analysemodel • Tværfagligt distriktssamarbejde Indsatsområderne er en del af kommunens arbejde med Fælles Ansvar, der sigter mod at skabe de bedste betingelser for at leve op til kravene i Den Sammenhængende Børnepolitik og for at nå de Skolepolitiske mål. Indsatsområderne udpeger strategi og retning for det videre arbejde med Fælles Ansvar. Denne publikation giver en kort præsentation af de tre indsatsområder og angiver konkrete mål og handlinger for indsatsen frem til 2015. At løfte det fælles ansvar kræver, at vi arbejder sammen om at skabe de bedst mulige forhold for alle børn på tværs af områder og faggrænser. Hvis vi arbejder sammen, har vi mulighed for at sikre, at der er helhed og sammenhæng i vores handlinger i forhold til det enkelte barn og barnets familie. Et øget samarbejde skal samtidig skabe de bedste forudsætninger for, at vi hurtigt bliver opmærksomme på børn, der ikke trives optimalt, så vi kan sætte ind så tidligt som muligt. Ledere og medarbejdere på tværs af Børne- og Undervisningsforvaltningen har gennem længere tid arbejdet på at udpege strategi og retning for det videre arbejde med Fælles Ansvar. Det er der kommet de tre indsatsområder ud af: Brobygning og overgange, Pædagogisk analysemodel og Tværfagligt distriktssamarbejde. De tre indsatsområder handler hver især om at skabe et fælles sprog og fælles metodikker i det daglige samarbejde omkring børn og unge, så vi kan løfte det fælles ansvar for vores børn og dermed sikre trivsel og læring. For hvert indsatsområde er der opstillet konkrete mål og handlinger, som skal virkeliggøres ude i distrikterne og områderne frem til 2015. Indsatsområderne angiver samtidig en række fælles retningslinjer – en fælles ramme – som arbejdet med indsatserne skal tage udgangspunkt i. Det skal sikre, at vi alle arbejder i samme retning, ud fra samme værdier og mod samme mål. På baggrund af den fælles ramme er det op til de enkelte skoler og dagtilbud at udmønte målene og tilpasse indsatserne til de lokale forhold. Det er derfor ledelsen på de enkelte områder og i de enkelte distrikter, der sammen med medarbejderne skal omsætte målene for indsatsområderne til praksis. Det er med andre ord ude på skolerne, i daginstitutionerne og i dagplejen, at det vigtigste arbejde skal udføres. Det er her, de gode intentioner skal omsættes til handling, hvis de tre indsatsområder reelt skal gøre en forskel og skabe endnu bedre trivsel for vores børn. Med de fælles indsatsområder er vi godt på vej med vores Fælles Ansvar. Det er hensigten, at alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge, med denne fælles retning for det videre arbejde, støttes i at yde den størst mulige kvalitet i den daglige indsats overfor børn og unge i almindelighed og overfor udsatte børn og unge i særdeleshed. Rigtig god arbejdslyst! Martin Østergaard Christensen Børne- og Undervisningsdirektør, Hjørring Kommune Sådan gør vi Mål Brobygning og overgange Der er mange gange i et barns liv, hvor hverdagen skifter fra en sammenhæng til en anden. I Hjørring Kommune ønsker vi, at alle børn og unge skal opleve de bedst mulige overgange og brobygninger, så de skift, de går igennem, opleves som positive og trygge. Hensigten er, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser ved alle overgange i barnets liv udvikler fælles metoder, der bl.a. sikrer overlevering af information om barnet, forventningsafklaring i forhold til mål og indsatser samt tydelig kommunikation med forældrene. Hvorfor fokus på brobygning og overgange? Det skal være muligt for alle børn at bevæge sig fra det sikre og kendte til det endnu nye og ukendte på en måde, hvor barnets kompetencer bringes i spil, anerkendes og værdsættes. Skift og overgange er hverken gode eller dårlige i sig selv, men afhænger i høj grad af, hvordan man pædagogisk håndterer dem i dialog med børnene og forældrene. Den gode brobygning og overgang er en vigtig pædagogisk opgave, der blandt andet består i at udvikle en fælles metode, som sikrer, at viden om barnet bringes videre mellem vuggestue/dagpleje, børnehave, skole/ SFO og ungdomsuddannelse. Det handler altså om at • I 2015 har de enkelte områder og distrikter fælles pædagogiske mål og aftaler for arbejdet med overgange og brobygning. finde en fremgangsmåde, der sørger for, at viden om ressourcer, erfaringer og potentialer hos barnet bringes med i de forskellige skift, det går igennem. Dermed kan barnet og den pågældende medarbejder tage afsæt i kendte erfaringer, viden og kunnen. Ved at skabe en pædagogisk systematik i overgangen/brobygningen er det muligt at sikre oplevelsen af helhed, mening og sammenhæng i de forskellige skift i børnenes liv. • I 2015 har alle områder og distrikter en evalueringsmodel, der sikrer, at samarbejdet om overgange/brobygninger i barnets liv hele tiden tilpasses og udvikles. • I 2015 er der få skoleudsættelser. Antallet af omgængere i børnehavklasserne er mindsket, og de unges valg af uddannelse er kvalificeret. God brobygning og gode overgange forudsætter, at der skabes et fælles sprog blandt de medarbejdere, der arbejder med børns overgange. En god overgang og brobygning kræver derfor, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser arbejder tæt sammen og får skabt gode betingelser for videndeling og samarbejde om den pædagogiske praksis på tværs. Det vil vi opnå Målet er, at der mellem samtlige dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser med udgangen af 2015 er etableret ensartede og velfungerende overgange og brobygninger. I Hjørring Kommune arbejder vi ikke med én bestemt model for brobygning og overgange, men med et overordnet fælles afsæt for, hvad arbejdet med brobygning og overgange skal indeholde. Det fælles afsæt bliver præsenteret nærmere i afsnittet nedenfor. På baggrund af det fælles afsæt, er det op til skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser at arbejde videre med, hvad der gør den gode overgang god set ud fra lokale forhold, og hvordan brobygningen med fordel kan se ud i praksis. Fælles afsæt for arbejdet med brobygning og overgange Det fælles afsæt består af fire fokusområder, som skal ligge til grund for udviklingen af den gode brobygning og overgang i Hjørring Kommune: 2. Pædagogiske opmærksomhedspunkter: 3. Forældresamarbejde: Tillid, tryghed & dialog 4. Børn i udsatte positioner Engagement, kompetencer og læringsstrategier; Position/ venskaber; Historie/parathed 1. Fælles pædagogisk indsats på baggrund af: Fælles kultur, fælles indsatser og fælles værdier Om de fire fokusområder 1. Fælles pædagogisk indsats 3. Forældresamarbejde 4. Børn i udsatte positioner Den fælles pædagogiske indsats er fundamentet for arbejdet med at skabe den gode overgang og brobygning i barnets liv. Den fælles pædagogiske indsats handler om at skabe et fælles sprog, en fælles kultur og en fælles systematik for arbejdet. Det kræver, at der er fokus på at skabe tætte relationer og gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere – de skal være trygge ved at aflevere deres børn i dagtilbud og skoler. Hver eneste overgang er en ny situation for mange forældre. Derfor er kommunikation, dialog og orientering om barnets hverdag af afgørende betydning for samarbejdet og dermed også for barnets udvikling, trivsel og læring. Det er væsentligt, at fokus i særlig grad rettes mod udsatte børn, som har brug for en særlig indsats i forbindelse med overgange fra en sammenhæng til en anden. Det er derfor vigtigt at få skabt et samarbejde, som sikrer kendskabet til de børn, der ved et skifte skal have ekstra opmærksomhed. Den fælles indsats skal derudover have fokus på: 2. Pædagogiske opmærksomhedspunkter Når et barn står foran en overgang, er der en række faste pædagogiske opmærksomhedspunkter, som skal indgå i overvejelserne hos de medarbejdere, der arbejder med brobygning: • Engagement, kompetencer og læringsstrategier Hvad engagerer barnet? Hvilke kompetencer og styrkesider besidder barnet, og hvilke strategier benytter barnet sig af i læringssituationer? • Position/venskaber Hvilken plads indtager eller tildeles barnet i sociale fællesskaber? • Historie/parathed Er der særlige fortællinger, der er vigtige at få fortalt og forholdt sig til? Er barnet klar til at møde en over gang til noget nyt? Er der særlige opmærksomheds punkter, som medarbejderne skal have fokus på for at støtte barnet? Sådan kommer vi videre For at nå i mål med at skabe systematiske og succesfulde brobygninger og overgange ud fra de fire ovennævnte fokusområder, skal der i den kommende tid arbejdes med følgende konkrete tiltag: • Der udarbejdes årsplaner med fælles læringsmål for kvalitetsudvikling af overgange for børnene. • Indsatsen skal løbende evalueres og på denne baggrund tilpasses og styrkes. •Medarbejdere og ledere i dagtilbud, på skoler og ungdomsuddannelser arbejder for at udvikle kendskabet til hverdagsarbejdet hos hinanden, som en del af brobygningsarbejdet, blandt andet gennem mødevirksomhed, fællesarrangementer og jobbytteordninger. •Medarbejdere i dagtilbud, på skoler og ungdomsuddannelser samarbejder med forældrene om at gøre overgangene gode for børnene, og forældrene kender til planen for brobygning. Handleplaner ved skoleudsæt telse og omgang i børnehaveklasserne udarbejdes i samarbejde med forældrene. •Medarbejdere i dagtilbud, på skoler og ungdomsuddannelser skal have øget fokus på de udsatte børn, som har brug for en særlig indsats i forbindelse med overgange. Sådan gør vi Mål Pædagogisk analysemodel I Hjørring Kommune ønsker vi, at alle børn og unge skal være en del af et læringsmiljø, der skaber de bedste betingelser for personlig, social og faglig læring. Derfor sætter kommunen fokus på pædagogisk analyse som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre de faglige og sociale læringsmiljøer. Hensigten er, at alle medarbejdere i dagtilbud og på skoler anvender en pædagogisk analysemodel som redskab til at forstå og arbejde med pædagogiske udfordringer i hverdagen. Hvorfor pædagogisk analyse? En pædagogisk analysemodel handler om systematisk at arbejde med eksisterende viden som afsæt for nye pædagogiske indsatser. Pædagogisk analyse er en vigtig forudsætning for god pædagogisk praksis. Ved at arbejde systematisk med pædagogisk analyse vil de forskellige faglige team få et redskab til at tydeliggøre mønstre og relationer omkring en given pædagogisk udfordring. Det vil give teamet mulighed for at opnå en ny fælles indsigt, som det kan bruge til at forandre eksisterende mønstre og dermed fremme trivsel, læring og udvikling for alle børn. Anvendelsen af analysemodeller bidrager til en øget forståelse af, hvordan børn og unges læring og adfærd kan ændres i positiv retning. Det handler derfor om at se børnene i den sammenhæng, de indgår i, og forstå, hvordan børnene hele tiden er i samspil med omgivelserne. Ved at ændre på forhold i omgivelserne vil det være muligt at ændre på børnenes læringssituation. Det kan en pædagogisk analysemodel bidrage til. • I 2014 er alle områder og distrikter i gang med at udvikle og indføre en analysemodel, der ligger indenfor et fælles afsæt for indhold, som er besluttet i Hjørring Kommune. • I 2015 kender alle medarbejdere i skoler og dagtilbud elementerne i den valgte analysemodel og arbejder aktivt og systematisk på baggrund af den. • I 2015 indgår alle medarbejdere i et dialogbaseret teamsamarbejde med den hensigt at løse opgaver og udfordringer på baggrund af pædagogisk analyse. En pædagogisk analysemodel er med til at skabe et fælles fagsprog, som kan styrke samarbejdet både internt på skoler og i dagtilbud og på tværs. Fælles afsæt for arbejdet med pædagogisk analyse Det fælles afsæt består af fire fokusområder, der skal ligge til grund for udviklingen/valget af en pædagogisk analysemodel på skoler og i dagtilbud i Hjørring Kommune. De fire fokusområder betragtes som hinandens forudsætning. Det vil sige, at der skal tages højde for alle fire områder i det videre arbejde med valg af analysemodel. Fokusområderne illustreres nedenfor: 1. Teamsamarbejde Det vil vi opnå I perioden 2013-2015 arbejder alle dagtilbud og skoler med at vælge, udvikle og indføre en pædagogisk analysemodel i dagligdagens arbejdsform. Målet er, at samtlige skoler og dagtilbud ved udgangen af 2015 anvender en pædagogisk analysemodel som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre de faglige og sociale læringsmiljøer. I Hjørring Kommune arbejder vi ikke med én bestemt analysemodel, men med et fælles afsæt for, hvad en analysemodel skal indeholde. Det er derfor muligt at vælge både eksisterende modeller og at udarbejde egne lokale modeller, så længe de ligger indenfor det fælles afsæt, som uddybes nedenfor. 2. Dialog Arbejdet i teamet skal være baseret på dialog. Fokus skal være rettet mod: • Kommunikation • En anerkendende tilgang • En beskrivelse af konteksten Teamsamarbejdet er omdrejningspunktet og skal være: • Helhedsorienteret • Tværfagligt • Orienteret mod løsning af opgaver (fx elevers læring) • Med en fast mødestruktur 4. Konklusion, handling, evaluering og opfølgning 3. Analytisk arbejde Den pædagogiske analyse skal systematisere og sætte fokus på: • Udfordringen • Målsætningen • Dokumentation og refleksion • En positiv tilgang På baggrund af analysen udarbejdes: • Konklusion og handleplan • Evaluering og opfølgning • Nye handlinger og indsatser Om de fire fokusområder 1. Teamet som omdrejningspunkt 3. Analytisk fokus Teamet er omdrejningspunktet, når det kommer til at arbejde med pædagogisk analyse. Det vil sige, at teamet skal tage udgangspunkt i den pædagogiske analyse, når det samarbejder omkring opgave- og problemløsning. Fokus er dermed rettet mod at skabe et professionelt teamsamarbejde, som sikrer kvalitet og sammenhæng i børnenes hverdag, og som fastholder og videreudvikler de bedste læreprocesser. Det er væsentligt for analysearbejdet, at teamet altid besvarer en bestemt række af analytiske spørgsmål, som er følgende: 2. Dialogen i centrum Samarbejdet i teamet skal være baseret på dialog. Dialogen giver mulighed for at forstå hinandens måde at tænke på og åbner for, at der kan komme flere perspektiver på en udfordring. Det er dermed i dialogen, at teamet kan opnå en fælles forståelse af opgaver, udfordringer, mål og planer for det enkelte barn, en gruppe børn eller klassen/stuen som helhed. Dialogen i de enkelte team bør være kendetegnet ved samtaler, hvor parterne er åbne og anerkendende overfor hinandens perspektiver og fagligheder. 10 • Hvad er udfordringen? • Hvilke konkrete mål arbejder vi efter at nå? • Hvad ved vi (fra flere perspektiver, fx iagttagelser, vurderinger mm.)? • Hvilke forhold udløser, påvirker eller opretholder situationen? • Hvilke styrkesider og potentialer ser vi hos barnet/ børnegruppen? 4. Konklusion, handling, evaluering og opfølgning Det er afgørende, at analysearbejdet munder ud i en konklusion og handleplan, som hurtigt afspejles i praksis. Alle involverede parter skal forholde sig til, arbejde med og samarbejde om handleplanen, og der skal være tydelige mål med de aktiviteter, der sættes i værk. Endelig er det vigtigt, at der er planer for evaluering og opfølgning, hvor det vurderes, om udfordringen er løst, eller om der bør arbejdes videre med at finde den bedste pædagogiske løsning. Sådan kommer vi videre Ud fra de fire fokusområder skal skoler og dagtilbud i den kommende tid arbejde med følgende konkrete tiltag: • I alle distrikter og områder vælges en analysemodel, der ligger indenfor det fælles afsæt for indhold, som er besluttet i Hjørring Kommune. •Alle distrikter og områder udarbejder en klar handleplan for arbejdet med en pædagogisk analysemodel. •Ledelsesteamet på skoler og i dagtilbud kompetenceudvikler deres medarbejdere, så de bliver i stand til at arbejde med den valgte pædagogiske analysemodel på et højt fagligt niveau. •Alle medarbejdere indgår i et dialogbaseret teamsamarbejde og arbejder systematisk og kontinuerligt med den valgte model på teammøderne. •Ledelsesteamet på skoler og i dagtilbud følger systematisk op på teamenes arbejde med analysemodellen og sparrer med teamene. 11 Sådan er det tværfaglige distriktssamarbejde organiseret Lederforum Tværgående ledergruppe Tværfagligt distriktssamarbejde I Hjørring Kommune ønsker vi at give alle børn og unge et godt børne- og ungdomsliv. En vigtig forudsætning for det er, at alle medarbejdere omkring børn og unge har fokus på helhed, sammenhæng og samarbejde omkring det enkelte barn og den enkelte familie. Derfor sætter Hjørring Kommune fokus på det tværfaglige distriktssamarbejde, der skal sikre gode rammer for samarbejdet omkring børn på tværs af områder og fagprofessioner. Hensigten er, at alle distrikter og områder etablerer og benytter lokale tværfaglige distriktsteam som et forum til at drøfte tværfaglige bekymringer om et barn. Ønsket er, at børn og forældre får den nødvendige hjælp så tidligt som muligt – og helst inden udfordringen har udviklet sig til en sag. Når et barn eller en ung ikke trives, har de voksne, der omgiver barnet, et fælles ansvar for at handle så tidligt som muligt. 12 Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Tværfagligt distriktsteam Mål • Fra august 2013 arbejder alle distrikter og områder efter en fast struktur for tværfagligt distriktssamarbejde. • I 2014 kender og benytter alle medarbejdere på skoler og i dagtilbud struktur, indhold og procedurer for det tværfaglige distriktssamarbejde. • I 2015 er der færre sager. De tværfaglige distriktsteam benyttes hensigtsmæssigt. Det betyder, at der handles rettidigt på bekymringer, og at der derfor er færre sager. De følgende sider beskriver, hvordan det tværfaglige distriktssamarbejde er organiseret, og hvad det kan bruges til. Lederforum består af direktøren og samtlige chefer og ledere i Børne- og Undervisningsforvaltningen. Lederforum udstikker de overordnede rammer for det tværfaglige distriktssamarbejde. Den tværgående ledergruppe består af lederen af PPR, lederen af Sundhedsplejen, lederen af socialrådgiverne, én skoledistriktsleder, én områdeleder, en leder af Hjørring Ungdomscenter, lederen af Dagplejen, en konsulent, chefen for Det Specialiserede Område samt chefen for Faglig udvikling og konsultativ praksis. Den tværgående ledergruppe har ansvaret for at udvikle og evaluere arbejdet i de tværfaglige distriktsteam. De tværfaglige distriktsteam består af 10 lokale team - ét i hvert skoledistrikt. Det er op til det enkelte skoledistrikt at sammensætte det enkelte team og gøre medarbejderne opmærksomme på, hvad de kan bruge teamet til. Teamet er et tilbud til medarbejdere i både skolen, daginstitutionerne og dagplejen i området. De tværfaglige distriktsteam består af: Skoledistriktsleder (overordnet ansvarlig), områdeleder, PPR-psykolog, sundhedsplejerske, socialrådgiver og dagplejepædagog. Afhængig af bekymringens art kan følgende indkaldes ad hoc: SSP-konsulent, Ungdomsskolen/klubdelen/ Den musiske skole, UU-vejleder, tandlæge, fysioterapeut, tale/høre/læse-konsulent eller øvrige relevante fagpersoner. De tværfaglige distriktsteam mødes én gang om måneden. Hvert distrikt har en mødekalender for et skoleår ad gangen. 13 Det kan medarbejdere bruge det tværfaglige distriktsteam til Medarbejdere, der er bekymrede for, om et barn trives, har mulighed for at søge vejledning i det tværfaglige distriktsteam. Her er det muligt at få flere faglige vinkler på en problemstilling og drøfte, hvad der kan gøres for at forbedre barnets trivsel og udvikling. Bekymringer tages op, inden de bliver til en sag Som udgangspunkt er bekymringer, som tages op i det tværfaglige distriktsteam, anonyme. Hensigten er, at tage bekymringer op så tidligt som muligt for at undgå at bekymringen eventuelt udvikler sig til en sag. Forudsætningen for at få en bekymring drøftet i det tværfaglige distriktsteam er derfor også, at der ikke allerede er oprettet en sag om den aktuelle bekymring. Vejen til de tværfaglige distriktsteam Alle medarbejdere har en forpligtelse til at gøre opmærksom på en bekymring omkring et barn. Men det er en ledelsesopgave at bringe problemstillingen videre ind i det tværfaglige distriktsteam, hvis det er relevant. Inden problemstillingen drøftes i det tværfaglige distriktsteam skal den pågældende medarbejder i samarbejde med sit team eller den nærmeste leder udfylde et skema, hvor bekymringen kort beskrives: Hvad handler bekymringen om? Hvad har der været af tiltag? Hvilken udvikling har der været? Derudover skal medarbejderen tage stilling til følgende handlemuligheder: •Om samtalen skal foregå anonymt, så rådgivningen har fokus på den pågældende medarbejder. •Om forældrene er orienterede om problem stillingen. Det tværfaglige distriktsteams rolle •Om der med forældrenes samtykke kan tales åbent om problemstillingen – dvs. med navns nævnelse. Det tværfaglige distriktsteam har en rådgivende rolle, mens det er den involverede medarbejder, der beslutter og har den fulde kontrol over, hvordan eventuelle forslag skal omsættes i hverdagen. •Om forældrene og barnet er interesseret i at deltage i rådgivningen. Inddrag børn og forældre Det er vigtigt, at både barnet og forældrene inddrages tidligt i forløbet og hvis hensigtsmæssigt deltager i mødet. Vejledningen kan godt være anonym, selv om barnet og forældrene deltager. 14 Skemaet sendes i samarbejde med den enkeltes leder eller team til skoledistriktslederen for det pågældende distrikt, som er den overordnet ansvarlige. Derfra er det skoledistriktslederen, der vurderer, om sagen kan vente til næste planlagte møde, eller om der skal indkaldes til et særligt møde. Sådan kommer vi videre Arbejdet med at etablere det tværfaglige distriktssamarbejde er allerede godt i gang. Det er dog væsentligt for samarbejdets succes, at distrikter og områder arbejder målbevidst og ud fra en fælles tilgang og struktur. Samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere bliver bekendte med, hvordan de konkret kan bruge de tværfaglige distriktsteam fremadrettet. I det følgende opsummeres derfor kort, hvad hhv. distrikter/områder og den tværgående ledergruppe skal have fokus på i den kommende tid: • De enkelte distrikter og områder afklarer, hvem der skal sidde i deres lokale tværfaglige distriktsteam, og hvordan roller, indhold og proces skal være. • Den tværgående ledergruppe har ansvaret for, at det tværfaglige distriktsteam uddannes til at varetaget arbejdet i teamet. • Den tværgående ledergruppe følger systematisk op på de tværfaglige distriktsteams arbejde. •Ledelsesteamet på skoler og i dagtilbud sikrer, at alle medarbejdere kender til mulighederne i det tværfaglige distriktsteam og kompetenceudvikles til at benytte teamet. •Alle medarbejdere i distriktet/området har fokus på at benytte det tværfaglige distriktsteam, som en mulighed for at drøfte en bekymring for et barn så tidligt som muligt. 15 Svanemærket tryksag 541-238 På Hjørring Kommunes intranet kan du læse meget mere om de tre indsatsområder og de strategier, der ligger bag. Du finder intranettet på webadressen: intranet.hjoerring.dk. Klik herefter ind under fanen Børn og Undervisning. Du kan også komme på kommunens intranet via Skoleintra. Du kan desuden altid kontakte din nærmeste leder, hvis du har spørgsmål til indsatsområderne. Det er også din nærmeste leder, der kan fortæller mere om, hvor du finder blandt andet mødeplan og indstillingsskema til de tværfaglige distriktsteam. Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Nørregade 2 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 [email protected] www.hjoerring.dk Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Offset Vil du vide mere?
© Copyright 2024