1. No category

VARMEPLAN – TVIS
Oktober 2014
TVIS er ejet af
Kolding Kommune · Fredericia Kommune · Vejle Kommune · Middelfart Kommune
Varmeplan TVIS
TVIS bestyrelse og ejer kommuner har planlagt og besluttet en ny varmeproduktion med tilsluttet varmegrundlag frem til 2037.
TVIS. Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S
Tonne Kjærsvej 11, 7000 Fredericia, www.tvis.net, [email protected]
TVIS ejere
Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia
Kolding Kommune, Akseltorv 1, 6000 Kolding
Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart
Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle
TVIS bestyrelsen 2013, med stedfortrædere
TVIS bestyrelse 2013
Beslutning om Ny aftale om varmeleverance fra et biomassefyret kraftvarmeværk og dermed Varmplan TVIS.
6 medlemmer inhabile i proces om ny varmeleverance.
Fredericia Kommune
Kenny Bruun Olsen, Borgmester
Bente Ankersen, Byrådsmedlem
Mads Lund, Viceborgmester
Fredericia Kommune
Finn Muus
Henning Due Lorentzen, Byrådsmedlem
Mads Lund, Viceborgmester
Kolding Kommune
Jørn Pedersen, Borgmester
Anker Klaaby
Kolding Kommune
Carl C. Poulsen
Charlotte Uhrskov
Middelfart Kommune
Hanne Lauritsen, Viceborgmester
Middelfart Kommune
Steen Dahlstrøm, Borgmester
Vejle Kommune
Leif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem
Vagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), Byrådsmedlem
Lars Schmidt, Byrådsmedlem
Vejle Kommune
Henning Lindved Jensen
Vagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), Byrådsmedlem
Leif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem
TVIS formandsskab
Leif Skov
Vagn Åge Jensen
Hans Bjørn, Direktør
Procesgruppe, varmegrundlag og produktion
TVIS har nedsat en gruppe til gennemførelse af arbejdet med tilbudsgrundlag på ny biomassebaseret kraftvarmeproduktion, herunder fremtidigt varmegrundlag, produktionsprognoser og evaluering af tilbud på produktion.
Hans Bjørn, TVIS
Jan B. Willumsen, TVIS
Søren Jellesø, TVIS
Konsulenter:
COWI A/S, senior projektleder Else Bernsen og vice president Bjarne Korshøj
Ernst & Young, statsautoriseret revisor Henrik Kofoed
Holst, Advokater, advokat Katrine Møller Jacobsen
Ad hoc. konsulenter:
Advokat Erik Hørlyck
Varmeselskaber der er tilsluttet TVIS
Gårslev Fjernvarme a.m.b.a., Fredericia Fjernvarme a.m.b.a., Gauerslund Fjernvarme a.m.b.a., Middelfart Fjernvarme a.m.b.a.,
Mølholm Varmeværke a.m.b.a., Vejle Fjernvarme a.m.b.a. og TRE-FOR Varme A/S
COWI A/S har været konsulenter i forbindelse med udarbejdelse af Varmeplan TVIS
FORORD
TVIS har i 2013 besluttet fremtidens fælles varmeproduktion til
TVIS samt det tilhørende grundlag.
Beslutningerne er truffet med baggrund i en omfattede
planlægning gennemført af TVIS over de seneste år.
I ”Varmeplan – TVIS” beskriver vi planprocessen og
beslutningsgrundlaget.
”Varmeplan – TVIS” repræsenterer den samlede dokumentation
for, hvad ejer kommunerne, herunder TVIS’ bestyrelse har
besluttet i 2012- 2013 i relation til varmegrundlag og fremtidig
varmeproduktion.
”Varmeplan – TVIS” giver Ejer kommuner, bestyrelsen og
tilknyttede varmeselskaber en samlet beskrivelse af den
planlægning, man har bidraget til.
TVIS’ ejer kommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed
for planens gennemførelse ved at bevilge TVIS, at kunne optage
lån til den del af projektet, der omfatter ny varmeproduktion
på Skærbækværket. Den endelige anlægsbevilling kan dog
først gives af TVIS’ bestyrelse når ombygningsprojektet for
Skærbækværket er modnet i juni 2014.
”Varmeplan – TVIS” giver TVIS, myndigheder og offentligheden
en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning
i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde og kan som
sådan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter.
TVIS’ vision er at levere en sikker og miljøvenlig fjernvarme til
konkurrencedygtige priser i hele Trekantområdet.
Med ”Varmeplan – TVIS” har vi skabt et solidt grundlag, der
sikrer udviklingen i overensstemmelse med vores vision.
Vi vil gerne sige tak for det samarbejde vi har haft med de
kommunale forvaltninger, varmeselskaberne og andre der har
bidraget til at sikre planlægningen.
Og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med alle
vores partnere således, at vi kan gennemføre planen og sikre
fremtidens varmeforsyning i vores 4 ejer kommuner.
FormandDirektør
Leif Skov
Hans Bjørn
V A R M E P L A N T V I S – 3
INDHOLD
INDLEDNING6
TRANSMISSION- OG PRODUKTION 2013
8
VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE
11
Vejle Kommune varmegrundlag
13
Fredericia Kommunes varmegrundlag
17
Middelfart Kommunes varmegrundlag 20
Kolding Kommunes varmegrundlag 21
PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION
23
Samlet varmeproduktionsstruktur
23
Nyt biomassekraftvarmeanlæg 24
Andre fremtidige varmeproduktionsmuligheder 26
IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN
27
Regulering af varmeplanlægningen
27
Aftalegrundlag for varmeforsyningen 28
TVIS’ administrations og forretningsgrundlag 28
Prognose for varmeprisen ab TVIS
30
Miljøkonsekvenser af varmeplanens implementering 30
FREMTIDIG PROCES
31
4 – V A R M E P L A N T V I S
BILAG – seperat blad
4
BILAG A Planlægning og beslutningsprocessen
6
BILAG B Tekniske data for transmissionssystemet
7
B.1
Vekslerstationer – Vejle Kommune
8
B.2 Vekslerstationer – Fredericia Kommune
9
B.3
Vekslerstationer – Middelfart Kommune
9
B.4
Vekslerstationer – Kolding Kommune
10
B.5
Pumpestationer i det samlede system
10
B.6
Kedelcentraler i det samlede system
13
BILAG C TVIS’ vedtægter
22
BILAG D Varmegrundlag – områdeafgrænsning
26
BILAG E Forudsætninger for projektforslag
V A R M E P L A N T V I S – 5
INDLEDNING
I Trekantområdet har Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle
Kommuner været bundet sammen af et underjordisk net af
fjernvarmerør siden 1986. De mange forbundne rør vidner om et
usædvanligt sammenhold, hvor kommunerne har set fordelen i
at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at
TVIS har kunnet forsyne Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfarts
husstande og virksomheder med fjernvarme, billigt og miljøvenligt i 27 år.
Siden stiftelsen af TVIS i 1983 har selskabets idegrundlag været, at udnytte og udvikle potentielle muligheder for at levere
miljøvenlig fjernvarme fra Trekantområdets industri og kraftvarmeleverandører til borgerne i Trekantområdet. Målsætningen
om at levere billig og stabil varme er til fulde lykkedes.
TVIS gør det muligt at transportere overskudsvarme fra
Shell-Raffinaderiet (Shell), Skærbækværket og Trekantområdets
Affaldsselskab I/S (TAS) og fremtidens nye produktioner rundt i
fjernvarmenettet. Syv lokale fjernvarmeselskaber i de fire kommuner sørger for at sende varmen videre til borgerne, mens Vejle Sygehus, Gartneriet Gårslev A/S og Funktionærbyen får varme direkte fra Skærbækværket
TVIS vision er:
• at indkøbe varme og koordinere TVIS’ varmeleverance
på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde til
gavn for varmeforbrugerne
• a
t sikre en varme med høj forsyningssikkerhed på kort
og lang sigt på en økonomisk hensigtsmæssig måde
for selskabet
• a
t arbejde for en CO2 fri varmeleverance, implementering af ny
overskudsvarme samt vedvarede energi produktion til TVIS
• a
t eje, drive og vedligeholde transmissionsnettet og de
tilhørende stationsanlæg.
Antallet af fjernvarmeforbrugere er stigende, og når behovet for
energiressourcer stiger, så stiller det et politisk krav til miljøhensyn og energibesparende foranstaltninger.
TVIS overvåger nøje udviklingen for at gøre alle led i fjernvarmen
så effektive og tidssvarende som muligt. Det gælder også udviklingen til fordelagtige energikilder. Selvom fjernvarme i forvejen er en effektiv måde at sikre billig, stabil og miljøvenlig varme
på, så er det i dag primært fossile brændsler, som er grundlaget
for varmen i Trekantområdet.
6 – V A R M E P L A N T V I S
DONG Energy/Skærbækværket er den største leverandør af
fjernvarme til Trekantområdet. I de kolde måneder aftager TVIS
en betydelig mængde overskudsvarme fra den naturgasbaserede el-produktion fra DONG Energy/Skærbækværket. Aftalen
med DONG Energy, der blev indgået i 1995, udløber i 2017.
For at sikre en solid langsigtet udvikling har TVIS gennem de seneste år foretaget en omfattende planlægning og truffet beslutninger omkring det fælles varmegrundlag og den tilhørende fælles produktion for TVIS. Beslutningerne er truffet sammen med
ejer kommuner.
Varmegrundlag er udarbejdet i samarbejde med varmeselskaber og kommunale forvaltninger og den fælles fremtidige produktionsstruktur er besluttet sammen med ejer kommunerne.
Det detaljerede proces- og beslutningsforløb er beskrevet i et
bilag til Varmeplanen.
Mulighederne for alternativer til den nuværende aftale med
DONG Energy/Skærbækværket om levering af fjernvarme er
således blevet analyseret i en række planlægningsprocesser si-
den foråret 2008. TVIS har gennem planlægningsforløbet løbende involveret de relevante parter og i 2013 har TVIS besluttet
fremtidens varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag.
plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat
udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser
sig at være attraktivt.
Fra 2018 har TVIS valgt at investere i et nyt biomassekraftvarmeværk da biomasse opfylder TVIS’ krav til sikkerhed, pris og
miljø. Udover at bidrage til den grønne omstilling har det været
et krav fra TVIS’ side, at prisen ikke må blive påvirket af andet
end udgifterne til at produktionen af varme. Det sikrer en fornuftig balance mellem prisniveau og miljøhensyn. TVIS investerer i
80% af anlægsomkostningerne og erhverver retten til varmekapaciteten fra værket.
Planlægningsgrundlaget samt de beslutninger, der over de
kommende år sikrer udviklingen af varmegrundlaget og produktionen til TVIS, er dokumenteret i denne ”Varmeplan – TVIS”.
”Varmeplan – TVIS” giver TVIS, myndigheder og offentligheden
en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning
i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde. ”Varmeplan –
TVIS” kan dermed indgå i og danne grundlag for myndighedsbehandlingen af andre projekter.
TVIS undersøger løbende mulighederne for at udnytte overskudsvarme også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår
undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen er at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området.
Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med beslutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes
V A R M E P L A N T V I S – 7
TRANSMISSIONOG PRODUKTION 2013
TVIS gør overskudsvarme til en ressource, så borgerne i Trekantområdet får miljøvenlig fjernvarme til nogle af landets billigste
priser. TVIS køber overskuds- og affaldsvarme og leder den ud
til syv lokale fjernvarmeselskaber via 82 kilometer transmissionsledninger og 54 tekniske stationsanlæg.
TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af to parallelle
fjernvarmerør på op til 660 mm i diameter, som strækker sig fra
Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. I alt en længde på 82
km, som er gravet ned i jorden.
De syv lokale fjernvarmeselskaber fordeler varmen til virksomheder, institutioner og husstande svarende til cirka 280.000 borgere i trekantsområdet . Endvidere sælges varme til enkelte storforbrugere.
5 pumpestationer og 29 varmevekslerstationer sikrer, at varmen
overføres til de lokale fjernvarmesystemer i kommunerne. 26
spids- og reservelastanlæg sørger for, at der i særligt kolde perioder eller ved manglende leveringsmulighed fra de største leverandører er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne. Det
hele overvåges og optimeres mht. sikkerhed og varmepris fra et
døgnbemandet kontrolrum og dette sikrer en meget høj forsyningsstabilitet hele året.
TVIS udnytter overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiets kølevands- og raffineringsprocesser, fra affaldsforbrændingsanlægget hos TAS i Kolding samt fra el-produktionen på DONG Energy’s kraftværk i Skærbæk.
Figur 2.1 – Transmissionssystemet, afsætningspunkter samt produktionsanlæg.
8 – V A R M E P L A N T V I S
TVIS’ transmissionssystem er i udgangspunktet dimensioneret ud fra en fremløbstemperatur på mellem 80° C og maksimalt
120° C og en returtemperatur til producent på 57 – 63° C. I dag
opereres i nettet med en lavere returløbstemperatur og løbende
optimering af temperatur – og driftsforhold betyder at transmissionsnettet har større kapacitet end oprindeligt antaget.
Nettet er dimensioneret ud fra et driftstryk på 25 bar (overtryk).
Laveste tryk i ledningerne under drift er normalt 2,9 bar (overtryk) og holdetrykket er fastsat til 15,5 bar (overtryk).
Bilag B indeholder en detailoversigt over veksler stationer i TVIS’
transmissionssystem samt tilknyttede produktionskapaciteter
med tilhørende tekniske data i 2013 situationen.
Skærbækværket mellem Fredericia og Kolding og har siden
midten af 90’erne været den største leverandør til Trekantområdets varme. Shell Raffinaderiet har ligeledes været leverandør fra starten, mens Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) be-
gyndte at levere varme til transmissionsnettet i 2012. Før dette
tidspunkt og fra starten af TVIS var TAS alene koblet til fjernvarmedistributionssystemet i Kolding.
TAS bidrager således til dækning af varmebehovet i ”Varmeplan
– TVIS” dels ved direkte leverance til TRE-FOR’s distributionsnet i Kolding dels via varmeleverancer til TVIS’ transmissionsnet.
TAS afbrænder husstands- og erhvervsaffald og supplerer med
flis og biomasse til anlæggets el- og varmeproduktion. Da overskudsvarmen fra TAS er billigst, prioriterer TVIS denne leverance højt.
En ændret driftsdisponering i sommeren 2013 har betydet, at
TAS og Shell Raffinaderiet i sommermånederne kan levere hele
varmeproduktionsbehovet i systemet. Nedenstående produktionskurve illustrerer produktionsfordelingen til det samlede system i driftsåret 2013.
Varme produktion MW 2013
MW
Dong Opladning
Kedel produktion
Carlsberg
Skærbækværket
Shell
TAS TVIS
TAS TRE-FOR
500
400
300
200
100
0
Figur 2.2 – Varmeproduktionsfordeling 2013
Shell Raffinaderiet (SHELL) (gul markering) og Trekantområdets
Affaldsselskab (TAS) (blå og brun markering) leverer hele året
TVIS’ grundlast. Skærbækværket/DONG Energy leverer som
vist den største mængde overskudsvarme til TVIS-systemet
(grøn markering).
I de meget kolde måneder, eller hvis der sker et udfald, på grund
af havari hos de grund- og mellemlast leverandørerne, står lokale kedler klar til at producere varme (rød markering). Herunder
kedler ved Carlsberg Bryggeriet (markeret med sort).
5.401 TJ. Denne leverance udgjorde 84.4% af den samlede
fjernvarmeproduktion til fjernvarmeselskaberne indenfor TVIS’
forsyningsområde. De resterende 15.6% blev leveret direkte til
TRE-FOR Koldings distributionsnet fra TAS.
Fordelingen af den samlede fjernvarmeproduktion i forsyningsområdet fremgår af nedenstående tabel. Varmetabet fra TVIS’
transmissionssystem er i 2013 opgjort til 153 TJ svarende til
2,83%. Varmeleverancen ab TVIS udgjorde således 5.248 TJ i
2013.
Den årlige varmeproduktion til TVIS’ transmissionssystem udgjorde i 2013
V A R M E P L A N T V I S – 9
Tabel 2.1 – Produktionsfordeling i TVIS’ forsyningsområde 2013
Produktionsfordeling
TJ
%
Trekantområdets Affaldsselskab (TAS)
• Til Kolding distributionsnet, TRE-FOR
998
15,60% Af områdets totalproduktion
• Til transmissionsnet
236
3,69% Af områdets totalproduktion
Shell Raffinaderiet
1173
18,33% Af områdets totalproduktion
Skærbækværket
3637
56,84% Af områdets totalproduktion
På Carlsberg og lokale fjernvarmecentraler
355
5,55% Af områdets totalproduktion
Total produktion i TVIS’ forsyningsområde
6399
Varmeproduktion an TVIS
5401
Varmetab transmissionsnet
153
Varmeleverance ab TVIS
5248
Spids- og reserve
10 – V A R M E P L A N T V I S
100,00%
84,40% Af totalproduktion
2,83% Af TVIS produktion
VARMEGRUNDLAG OG
VARMEBEHOVS PROGNOSE
TVIS, kommuner og de fjernvarmeselskaber, der forsynes fra
TVIS har i samarbejde udarbejdet en opdateret analyse af det
fremtidige varmegrundlag. Analysen bygger bl.a. på input om
planer vedr. konvertering til fjernvarme samt tilslutning af nybyggeri. Med baggrund i analyserne er der etableret en opdateret
prognose for varmebehovets udvikling over de næste 25 år i
TVIS’ forsyningsområde.
TVIS transmissionssystem forsyner de 4 ejer kommuner med
varme til 38 vekslerområder fordelt på 6 selskaber i de 4 kommuner.
Prognosen danner udgangspunkt for jævnlige drøftelser med
kommuner, fjernvarmeselskaber og varmeproducenter og udgør grundlaget for planlægningen af fremtidige kapacitetsbehov
for ledningsstrækninger og vekslerstationer.
Analysen af varmemarkedet samt vurderingen af prognosegrundlaget ajourføres systematisk hvert andet år.
Der er til formålet udviklet en detaljeret regnearksmodel og følgende input anvendes i analyserne:
• Data for det seneste års varmeleverance for hvert vekslerområde. Data anvendes til at opgøre den nuværende varmeleverance fra TVIS. Behovsgrundlaget opgjort i denne
varmeplan, der har været grundlaget for TVIS’ analyser og
vurdering af et nyt biomassekraftvarmeanlæg på Skærbækværket, er baseret på data for kalenderåret 2010. I
fremtidige analyser vil det løbende være korrigerede driftsdata, der anvendes som input. Input om det eksisterende
varmebehov for hvert vekslerområde stammer således fra
TVIS data for varme leveret fra vekslerstationer og kedler.
ne. Det er valgt, at effektbehovet ikke påvirkes af energibesparelserne således at effektbehovet for eksisterende varmebehov
er konstant i hele analyseperioden.
Input om eksisterende byggeri eller nybyggeri som i fremtiden
forventes tilsluttet fjernvarmen stammer fra møder med kommuner og fjernvarmeselskaber. Ud over nettovarmebehovet resulterer udbygningsprojekterne i nettab i distributionssystemerne.
Nettabet estimeres ud fra generelle nøgletal og der skelnes mellem eksisterende byggeri, der ofte har en højere varmetæthed
og nybyggeri, der ofte har en lavere varmetæthed
Analyserne giver følgende resultater:
• Varme- og effektbehov for hvert år i analyseperioden for
hvert vekslerområde fordelt på eksisterende varmegrundlag, konkrete udbygningsprojekter og potentielle udbygningsprojekter. Data summeres op således at de også angives for hvert fjernvarmeselskab og hver kommune
• V
armebehov, effektbehov og tilslutning af nye bygningsarealer for hvert fjernvarmeselskab
Prognosen for udviklingen af det samlede varmebehov i TVIS’
forsyningsområde er illustreret i nedenstående figur. Det fremgår, at varmebehovet samlet for TVIS set over hele analyseperioden stort set uændret. Der sker en reduktion i det eksisterende
varmebehov grundet energibesparelser men til gengæld kompenseres der for dette med udbygningsprojekter.
Samlet varmegrundlag
TVIS forsyningsområde
TJ
8.000
7.000
• D
ata for fremtidige tilslutninger af nybyggeri samt konvertering af eksisterende byggeri (udbygningsprojekter). Data
indhentes fra kommuner og fjernvarmeselskaber og omsættes i regnearksmodellen til konkrete varme- og effektbehov i konkrete år.
Analysen forudsætter, at der i det eksisterende nettovarme­
behov forekommer energibesparelser (1% p.a. i 20 år) således
at denne del af varmebehovet reduceres i analyseperioden. Dette gælder ikke for nybyggeri, der i forvejen har et meget lavt varmebehov.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Potentielle projekter
Konkrete projekter
Eksisterende varmebehov
Det eksisterende maksimale effektbehov for hvert vekslerområde baseres på indhentede information fra fjernvarmeselskaber-
Transmissionstab TVIS
Figur 3.1 – Prognose for TVIS’
samlede varmegrundlag
V A R M E P L A N T V I S – 11
TVIS samlet varmegrundlag 2036 - kommuner
Fordelingen på de 4 kommuner. af varmebehovet i TVIS forsyningsområde er illustreret i viste figur 3.2.
Ved opgørelsen i Kolding indgår det samlede varmebehov, der
dækkes af leverancer dels direkte fra TAS dels fra TVIS’ transmissionssystem idet TAS, som nævnt tidligere indgår i produktionen til varmegrundlaget. Leverancen til TRE-FOR Kolding
fordeler sig omtrent ligeligt mellem leverancer direkte fra TAS og
leverancer fra TVIS. TAS afregner den del, der leveres til direkte
distributionsnettet i Kolding direkte med TRE-FOR.
Transmissionstab 2%
Kolding kommune
33%
Middelfart kommune
8%
Ses der på fordelingen af det samlede varmebehov mellem de
fire kommuner bemærkes det at Kolding kommune i analysens
slut år er den største aftager af varme (modtaget fra TAS og
TVIS) efterfulgt af Vejle og Fredericia der modtager hele leverancen fra TVIS. Nedenstående fordeling ændrer sig ikke nævneværdigt over den 25-årige periode.
Vejle kommune
30%
Fredericia kommune
27%
Figur 3.2 – Varmegrundlaget (bruttovarme )
i 2036 fordelt på kommuner
Tabel 3.1 viser hvorledes selskabernes varmebehov udvikler
sig forskelligt gennem analyseperioden. Mens der samlet set er
vækst i varmebehovet i TRE-FOR Vejle, Mølholm varmeværk,
TRE-FOR Fredericia og Middelfart Fjernvarme bliver varmebehovet reduceret i de øvrige selskaber. Nederst i Tabel 3.1 ses
den samlede udvikling for TVIS i procent hvor det tydeliggøres,
at der for TVIS’ forsyningsområde samlet set kun er tale om meget små ændringer i varmebehovet.
Tabel 3.1 – Bruttovarmebehov (an transmissionsnet)
i analyseperioden fordelt på aftagepunkter i TVIS
Bruttovarmebehov
fordelt på Kommune
Selskaber
Årstal
Vejle kommune
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2020
2025
2030
2035
2036
Vækst i
perioden
1839
1850
1887
1922
1950
1976
2047
2038
1975
1977
1977
TREFOR Vejle
TJ
521
530
545
560
575
590
660
685
679
681
681
131%
Vejle Sygehus
TJ
35
35
34
34
33
33
32
30
29
29
29
83%
Vejle Fjernvarme
TJ
751
753
768
780
786
791
778
745
710
710
710
95%
Mølholm varmeværk
TJ
208
207
212
217
221
225
240
252
245
245
245
117%
Gauerslund Fjernvarme
TJ
300
300
303
306
309
312
314
303
292
292
292
97%
Gartneri - Kirkegade
TJ
25
25
24
24
24
24
23
22
21
21
21
84%
1785
1778
1791
1797
1801
1805
1799
1768
1749
1798
1798
Fredericia kommune
TREFOR Fredericia
TJ
610
606
611
617
622
625
642
653
658
688
688
Fredericia Fjernvarme
TJ
1175
1173
1179
1180
1179
1180
1157
1116
1090
1111
1111
95%
Middelfart kommune
Middelfart Fjernvarme
TJ
495
516
528
541
553
563
584
561
538
538
538
109%
Kolding kommune
TREFOR Kolding
TJ
2373
2355
2349
2343
2336
2327
2272
2209
2138
2141
2141
90%
TJ
153
153
153
153
153
153
153
153
153
153
153
100%
6652
6708
6756
6793
6824
6855
6729
6552
6607
6607
99%
103% 103% 101%
99%
99%
99%
Transmissionstab TVIS
Samlet bruttovarmebehov ab værk
Udvikling (2010=100%)
12 – V A R M E P L A N T V I S
Total ab værk
TJ
6645
100%
100% 101%
102% 102%
113%
Ses der på effektbehovet er fordelingen mellem kommuner og
mellem selskaber sammenlignelig med den viste for bruttovarmebehovet. Det egentlige effektbehov derimod stiger for alle
selskaber (med undtagelse af Gartneriet i Gårslev hvor der ikke
er udbygningsprojekter). Dette skyldes at det er forudsat at
energibesparelserne ikke påvirker effektbehovet.
MW
TVIS samlet effektbehov
800
700
Varmebehovs- og prognosemodellen foreligger som detaljerede data for hver kommune idet prognoserne angives for hvert
vekslerområde og for hvert distributionsselskab. Værktøjet er
således et vigtigt grundlag for den løbende dialog omkring udviklingen og realiseringen af varmeplanen.
I nedenstående figurer illustreres områdeafgrænsningen i de 4
kommuner opdelt på vekslerniveau (kortene fremgår desuden i
større opløsning af rapportens bilag og foreligger digitalt, således at de kan anvendes i den senere dialogproces).
600
500
400
300
200
100
0
Potentielle projekter
Konkrete projekter
Eksisterende varmebehov
Transmissionstab TVIS
Figur 3.3 – Prognose for det
samlede effektbehov i TVIS’
forsyningsområde
VEJLE KOMMUNE
Det forventes, at Vejle Kommunes varmegrundlag stiger med i
alt 7% gennem perioden 2010-2036. I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Vejle Kommune.
Figur 3.5 – Forsyningsstruktur i Vejle kommune
V A R M E P L A N T V I S – 13
TRE-FOR VARME A/S
Stigningen foregår i vekslerområderne Nørremarken og især
Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allerede i 2020. Den store stigning skyldes konvertering af ca. 2.300
boliger i Bredballe samt tilslutning af ca. 175.000 m² ved Nørremarken (Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej). Tallene for
hvert vekslerområder, er vist i 3.2.
Tabel 3.2 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Bredballe (V06)
Bruttovarmebehov
TJ
99
183
226
228
Nørremarken (V01)
Bruttovarmebehov
TJ
212
272
264
264
Søndermarken (V05)
Bruttovarmebehov
TJ
210
206
189
189
Total
Bruttovarmebehov
TJ
521
660
679
681
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
127%
130%
131%
Bredballe (V06)
Effektbehov
MW
10
19
25
26
Nørremarken (V01)
Effektbehov
MW
23
27
27
27
Søndermarken (V05)
Effektbehov
MW
20
22
22
22
Total
Effektbehov
MW
53
68
74
75
Total
Effektbehov
%
100%
128%
140%
142%
2010
2020
2030
2036
VEJLE SYGEHUS
Der sker et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Vejle Sygehus. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at der kun udbygges med 1.000 m² på sygehuset,
som tilsluttes veksleren. Den store udvidelse af den psykiatriske
afdeling er ikke med, eftersom den antages tilsluttet Vejle Fjernvarme A.m.b.a.
Tabel 3.3 – Varme- og effektbehov for Vejle Sygehus
Vekslerområde
Sygehus: (V10)
Bruttovarmebehov
TJ
35
32
29
29
Total
Bruttovarmebehov
TJ
35
32
29
29
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
92%
83%
83%
Sygehus: (V10)
Effektbehov
MW
3
3
3
3
Total
Effektbehov
MW
3
3
3
3
Total
Effektbehov
%
100%
100%
100%
100%
14 – V A R M E P L A N T V I S
VEJLE FJERNVARME A.M.B.A.
Varmebehovet forventes at stige en anelse i Vejle Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder
grundet energibesparelser.
syning af Planetbyens nybyggeri. Ligeledes er det forudsat, at
den store udvidelse af den psykiatriske afdeling på Vejle Sygehus tilsluttes Langelinie vekslerstation.
Der sker frem til omkring 2020 en udbygning af fjernvarmen i
specielt Langelinie vekslerstation (se Tabel 3.4). En væsentlig
del af udbygningen af Langelinie vekslerområde foregår ved tilslutning af eksisterende boliger i Stjerne Kvarteret samt ved for-
Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over
hele analyseperioden, skyldes det, at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2022 ikke forekommer flere udbygningsprojekter.
Tabel 3.4 – Varme- og effektbehov for Vejle Fjernvarme A.m.b.a.
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Langelinie (V02)
Bruttovarmebehov
TJ
558
593
542
542
Toldbodvej (V07)
Bruttovarmebehov
TJ
163
158
143
143
Stribæk (V03)
Bruttovarmebehov
TJ
30
27
24
24
Total
Bruttovarmebehov
TJ
751
778
709
709
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
104%
94%
94%
Langelinie (V02)
Effektbehov
MW
58
66
66
66
Toldbodvej (V07)
Effektbehov
MW
17
18
18
18
Stribæk (V03)
Effektbehov
MW
3
3
3
3
Total
Effektbehov
MW
78
87
87
87
Total
Effektbehov
%
100%
112%
112%
112%
MØLHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A.
Der sker frem til ca. 2025 en væsentlig stigning i varmemarkedet på Mølholm Varmeværk A.m.b.a.. Stigningen skyldes især
de to potentielle udbygningsprojekter omkring Fredericiavej/
motorvejen (Etape I og Etape II).
Tabel 3.5 – Varme- og effektbehov for Mølholm Varmeværk A.m.b.a.
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Mølholm (V04)
Bruttovarmebehov
TJ
208
240
245
245
Total
Bruttovarmebehov
TJ
208
240
245
245
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
115%
117%
117%
Mølholm (V04)
Effektbehov
MW
21
26
30
30
Total
Effektbehov
MW
21
26
30
30
Total
Effektbehov
%
100%
124%
143%
143%
V A R M E P L A N T V I S – 15
GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A.
Varmebehovet forventes at stige en anelse i Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser.
Tabel 3.6 viser, at der frem til omkring 2020 forventes en mindre
udbygning af fjernvarmen i specielt Børkop vekslerstation. Ud-
bygningen af varmeforsyningen i Børkop kan henføres til tilslutning af nybyggeri (Børkop Masterplan). Når varmebehovet trods
udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes, det at der indregnes energibesparelser, samt at der efter
2021 ikke forekommer flere udbygningsprojekter.
Tabel 3.6 – Varme- og effektbehov for Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a.
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Kellers Park (B12)
Bruttovarmebehov
TJ
35
36
33
33
Brejning (B11)
Bruttovarmebehov
TJ
77
75
69
69
Børkop (B13)
Bruttovarmebehov
TJ
157
168
157
157
Gårslev (B14)
Bruttovarmebehov
TJ
31
35
33
33
Total
Bruttovarmebehov
TJ
300
314
292
292
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
105%
97%
97%
Kellers Park (B12)
Effektbehov
MW
4
4
4
4
Brejning (B11)
Effektbehov
MW
7
7
7
7
Børkop (B13)
Effektbehov
MW
14
16
16
16
Gårslev (B14)
Effektbehov
MW
4
5
5
5
Total
Effektbehov
MW
29
32
32
32
Total
Effektbehov
%
100%
110%
110%
110%
GARTNERIET I KIRKEGADE
Der forventes et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på
Gartneriet i Kirkegade. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at det forventes, at fjernvarmen ikke
udbygges.
Varmebehovet forventes at falde med ca. 16% i 2030, mens effektbehovet vurderes konstant i analyse perioden. Dette kan ses
i Tabel 3.7.
Tabel 3.7 – Varme- og effektbehov for Gartneriet
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Kirkegade (B15)
Bruttovarmebehov
TJ
25
23
21
21
Total
Bruttovarmebehov
TJ
25
23
21
21
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
93%
84%
84%
Kirkegade (B15)
Effektbehov
MW
2
2
2
2
Total
Effektbehov
MW
2
2
2
2
Total
Effektbehov
%
100%
100%
100%
100%
16 – V A R M E P L A N T V I S
FREDERICIA KOMMUNES
VARMEGRUNDLAG
Det forventes, at Fredericia Kommunes varmegrundlag er tæt
ved konstant gennem perioden 2010-2036. I de følgende afsnit
gennemgås prognosen for hvert selskab i Fredericia Kommune.
Figur 3.6 – Forsyningsstruktur i Fredericia kommune
V A R M E P L A N T V I S – 17
TRE-FOR VARME A/S - FREDERICIA
Varmebehovet forventes i mindre omfang at stige i TRE-FOR
Varme A/S - Fredericia analyseperioden
Som det ses af
Tabel 3.8, er det primært i Erritsø, Snoghøj og Taulov, at varmebehovet stiger. Stigning skyldes de potentielle udbygningsprojekter i Kongens, Dronningens og Prinsessens Kvarter.
Tabel 3.8 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR A/S Fredericia
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Egeskov (F21)
Bruttovarmebehov
TJ
30
33
31
31
Ullerup (F28)
Bruttovarmebehov
TJ
67
69
64
64
Erritsø (F22)
Bruttovarmebehov
TJ
257
262
275
290
Snoghøj (F23)
Bruttovarmebehov
TJ
108
114
116
122
Skærbæk (F25)
Bruttovarmebehov
TJ
57
60
56
56
Taulov (F24)
Bruttovarmebehov
TJ
91
103
116
125
Total
Bruttovarmebehov
TJ
610
642
658
688
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
105%
108%
113%
Egeskov (F21)
Effektbehov
MW
3
3
3
3
Ullerup (F28)
Effektbehov
MW
6
6
6
6
Erritsø (F22)
Effektbehov
MW
26
28
32
34
Snoghøj (F23)
Effektbehov
MW
11
12
14
14
Skærbæk (F25)
Effektbehov
MW
8
9
9
9
Taulov (F24)
Effektbehov
MW
9
10
13
14
Total
Effektbehov
MW
46
49
55
57
Total
Effektbehov
%
100%
107%
120%
124%
18 – V A R M E P L A N T V I S
FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A.
Samlet set er der i Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. et mindre fald
i varmebehovet i analyseperioden. Gammelhavn vekslerstation
aftager langt den største del af varmen.
Det er Treldevej, Vejlevej og Gammelhavn, der aftager næsten al
varmen, mens de resterende vekslerstationer hver især kun har
effektbehov på 1 MW eller mindre (se Tabel 3.9).
Det ses også, at samtlige vekslerstationer har faldende varmebehov i analyseperioden med undtagelse af Vejlevej, som med
den potentielle tilslutning af nybyggeriet vest for Stoustrup får et
øget varmebehov efter 2025.
Tabel 3.9 – Varme- og effektbehov for Fredericia Fjernvarme A.m.b.a.
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Treldevej (F27)
Bruttovarmebehov
TJ
97
96
87
87
Vejlevej (F29)
Bruttovarmebehov
TJ
256
242
251
271
Gammelhavn (F26)
Bruttovarmebehov
TJ
807
804
739
739
Skanseparken (F17)
Bruttovarmebehov
TJ
1
1
1
1
Danmarksgade (F18)
Bruttovarmebehov
TJ
7
7
7
7
Friggsvej (F19)
Bruttovarmebehov
TJ
3
3
3
3
Indre Ringvej (F20)
Bruttovarmebehov
TJ
3
3
3
3
Total
Bruttovarmebehov
TJ
1175
1157
1091
1111
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
98%
93%
95%
Treldevej (F27)
Effektbehov
MW
8
8
8
8
Vejlevej (F29)
Effektbehov
MW
21
21
24
26
Gammelhavn (F26)
Effektbehov
MW
65
72
72
72
Skanseparken (F17)
Effektbehov
MW
0,1
0,1
0,1
0,1
Danmarksgade (F18)
Effektbehov
MW
1
1
1
1
Friggsvej (F19)
Effektbehov
MW
0,2
0,2
0,2
0,2
Indre Ringvej (F20)
Effektbehov
MW
0,3
0,3
0,3
0,3
Total
Effektbehov
MW
95,3
102,3
105,3
107,3
Total
Effektbehov
%
100%
107%
110%
113%
V A R M E P L A N T V I S – 19
MIDDELFART KOMMUNES
VARMEGRUNDLAG
Varmebehovet forventes at stige i Middelfart Fjernvarme
A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder igen
grundet energibesparelser.
Figur 3.7 – Forsyningsstruktur i Middelfart kommune
Tabel 3.10 viser, at varmebehovet i Middelfart Fjernvarme
A.m.b.a. stiger med 18% frem til 2020. Stigningen skyldes primært de to potentielle udbygningsprojekter for konvertering af erhverv og boliger henholdsvis syd for motorvejen og i Øvængerne.
Tabel 3.10 – Varme- og effektbehov for Middelfart Fjernvarme A.m.b.a.
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Middelfart: (M41)
Bruttovarmebehov
TJ
495
584
538
538
Total
Bruttovarmebehov
TJ
495
584
538
538
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
118%
109%
109%
Middelfart: (M41)
Effektbehov
MW
48
61
61
61
Total
Effektbehov
MW
48
61
61
61
Total
Effektbehov
%
100%
127%
127%
127%
20 – V A R M E P L A N T V I S
KOLDING KOMMUNES
VARMEGRUNDLAG
Det forventes, at varmebehovet falder i analyseperioden for
TRE-FOR Varme A/S - Kolding. Reduktionen af varmebehovet
skyldes energibesparelser.
Tabel 3.11 viser, at varmebehovet i samtlige vekslerstationer i
TRE-FOR Varme A/S - Kolding falder over de næste 25 år. Samlet set falder varmebehovet med ca. 10% på trods af udbygning
med forsyning af mere end 430.000 m².
Figur 3.8 – Forsyningsstruktur i Kolding kommune
V A R M E P L A N T V I S – 21
Tabel 3.11 – Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S - Kolding
Vekslerområde
2010
2020
2030
2036
Strandhuse (K36)
Bruttovarmebehov
TJ
295
288
280
281
Hvidsminde (K37)
Bruttovarmebehov
TJ
227
210
193
193
Skovparken (K31)
Bruttovarmebehov
TJ
254
246
230
231
Brogård (K39)
Bruttovarmebehov
TJ
3
3
3
3
Dampcentralen (K33)
Bruttovarmebehov
TJ
534
496
456
456
City (K34)
Bruttovarmebehov
TJ
272
271
261
261
Kolding Syd (K35)
Bruttovarmebehov
TJ
771
743
701
701
Kolding Vest (K32)
Bruttovarmebehov
TJ
15
14
13
13
Kolding Øst (K38)
Bruttovarmebehov
TJ
2
1
1
1
Total
Bruttovarmebehov
TJ
2373
2272
2138
2141
Total
Bruttovarmebehov
%
100%
96%
90%
90%
Strandhuse (K36)
Effektbehov
MW
17
19
20
20
Hvidsminde (K37)
Effektbehov
MW
13
13
13
13
Skovparken (K31)
Effektbehov
MW
45
46
46
46
Brogård (K39)
Effektbehov
MW
0,2
0,2
0,2
0,2
Dampcentralen (K33)
Effektbehov
MW
34
34
34
34
City (K34)
Effektbehov
MW
48
48
49
49
Kolding Syd (K35)
Effektbehov
MW
62
62
62
63
Kolding Vest (K32)
Effektbehov
MW
1
1
1
1
Kolding Øst (K38)
Effektbehov
MW
0,1
0,1
0,1
0,1
Total
Effektbehov
MW
220
223
225
226
Total
Effektbehov
%
100%
101%
102%
102%
22 – V A R M E P L A N T V I S
PROGNOSE FOR
VARMEPRODUKTION
SAMLET VARMEPRODUKTIONSSTRUKTUR
Ved at anvende prognosen for varmebehov i simuleringsværktøjet energyPRO kan der opstilles en opdateret varmeproduktionsprognose for TVIS for perioden 2012 – 2036 fordelt på produktionsenheder.
Tabel 4.1 – Produktionsenheder
anvendt i modellen for TVIS
Produktions-enhed
Data angives på årsbasis og fordeles over året ud fra udetemperaturen samt ud fra et behovsprofil med en morgenspids. Det
er forudsat at nettab samt varmtvandsbehov (30% af nettovarmebehovet) ikke er temperaturafhængigt.
Tabel 4.1 viser produktionsenhederne hos TVIS samt de forudsætninger der er anvendt i modellen for de enkelte enheder.
Kapacitet
[MW varme]
Brændsel
Prioritet
TAS, ovnlinje 2
16,5
Affald
1
TAS, ovnlinje 5
28
Affald
2
50/55
Overskudsvarme
3
2 uger i marts og 2
uger i november
Shell
Ny varmeproduktion på
320
Biomasse
4
1 dag/måned oktober-marts samt
3 uger om sommeren
750
Olie/naturgas
5
Ingen
Skærbæk værket
Spidslastkedler
TJ
Fremtidig varmeproduktion i TVIS’ forsysningsområde
8.000
7.000
6.000
Udetid
1 dag/måned oktober-marts samt
3 uger om sommeren
20% af varmeproduktionen. Spidslastproduktionen er gennem
hele perioden lav 0,1 – 0,2% men i prognosen for produktionsfordelingen er antaget at det samlede spids- og reservelastbehov fastholdes på det nuværende niveau på 4 – 5%.
5.000
Prognosen har dannet grundlaget for, at TVIS i 2013 besluttede at indhente tilbud på etablering af ny biomassefyret varmeproduktion til erstatning af leverancerne fra Skærbækværket når
den gældende aftale udløber i 2017. I udbuddet blev det præciseret, at der skulle etableres kapacitet til at dække et årligt varmebehov fra 2017 – 2037 på ca. 3850 TJ/år. Udbudsprocessen samt de efterfølgende aftaleforhandlinger er kort beskrevet i
rapportens bilag A. Den nye biomassebaserede produktionskapacitet placeres på Skærbækværket.
4.000
3.000
2.000
1.000
-
Spidslast
Skærbæk
Shell
TAS 5
TAS 2
Figur 4.1 – Varmeproduktion 2013-2036
skematisk fordelt på produktionsenheder
Det samlede produktionsbehov i TVIS’ forsyningsområde ligger
over perioden således i intervallet 6470 – 6900 TJ/år. Den højeste samlede varmeproduktion forventes i de første prognoseår
men på grund af energibesparelser falder varmeproduktionen
igen over perioden således at den ligger nogenlunde konstant
på niveauet fra 2013 regnskabet. Skærbækværket dækker ca.
56% af varmeproduktionen, mens Shell og TAS hver dækker
Den fælles fremtidige produktion er besluttet sammen med TVIS
ejerkommuner og det skal for beslutningen bemærkes, at der
efter politisk ønske er plads til ny vedvarende energi produktioner og overskudsvarme til TVIS.
Det er en forudsætning, at der er plads til ny overskudsvarme
og vedvarede energiproduktion til TVIS i fremtiden. TVIS undersøger sammen med relevante parter forskellige muligheder. Et
rimeligt mål for andelen af ny grøn produktion kan f.eks. være
1000 TJ i 2030.
V A R M E P L A N T V I S – 23
I Figur 4.2 er vist et eksempel på en skematisk varighedskurve
for 2036 hvor man bl.a. kan se at sommerlasten kan dækkes
udelukkende af affaldsvarme fra TAS og overskudsvarme fra
Shell.
Varighedskurve TVIS
MW
600
550
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
Time [Hours]
TAS 2
TAS 5
Shell, sommer
Shell, vinter
Skærbæk-bio
Spidslastkedler
Figur 4.2 – Skematisk varighedskurve for TVIS i 2036 (simulering i EnergyPro)
NYT BIOMASSEKRAFTVARMEANLÆG
Varmeleveringstilbuddet fra DONG Energy A/S tager udgangspunkt i, at der foretages en ombygning af Skærbækværket,
hvorefter produktion af el og varme vil være baseret på biomasse, dog med mulighed for fortsat drift med gas som brændsel
som ekstra forsyningssikkerhed.
24 – V A R M E P L A N T V I S
Der etableres anlæg for fyring med biomasse, og samtidig skal
Skærbækværket ombygges i mindre omfang. Der etableres et
antal biomassefyrede kedler, og det samlede anlæg kan producere biomassebaseret varme som kraftvarme og som varme i
bypass.
DONG Energy’s anlæg ligger på en eksisterende kraftværksgrund, der ejes af DONG Energy.
Myndighedsplanen beskriver alle lokalplanforhold i relation til såvel anlægsudformningen som i forhold relateret til brændselshåndteringen på anlægget.
– 2037 til TVIS specificeret på relevante priselementer. Det er
med baggrund i denne prisprognose samt anlæggets tekniske
forhold i øvrigt, at der i perioden medio 2013 – medio 2014 har
været gennemført en forhandlingsproces omkring den fremtidige varmeaftale mellem DONG Energy og TVIS for varmelevering
i perioden 2017 – 2037.
DONG Energy forventer i deres tilbud dokumenteret reel drift i
begyndelsen af 2017, hvis DONG Energy’s investeringsbeslutning foreligger og varmekontrakten underskrives medio 2014.
I forbindelse med omlægningen af brændselsforbruget skal
der foretages en række investeringer i ombygningen af Skærbækværket.
Biomassekedlerne forsynes med røggaskondenseringsanlæg
og kan levere en maksimal varmeeffekt på 320 MJ/s som krævet af TVIS i udbudsgrundlaget.
DONG Energy har angivet anlægsbudgettet for den samlede
ombygning til DKK. mio, 1.777 i faste 2012-priser.
Biomassekedlerne er dampproducerende, og anlægget kan,
afhængig af forskellige markedsbetingelser for el-, varme og
brændselsleverance, drives på forskellige måder:
Tilbuddet fra DONG Energy forudsætter, at TVIS afholder 80%
af investeringerne i ombygningen, dvs. DKK mio. 1.422 i faste
2012-priser som straksbetaling.
Kraftvarme baseret på biomasse
Fliskedlerne leverer damp til turbinen på Skærbækværkets Blok
3. Fliskedlerne producerer damp til en fælles dampskinne, hvorfra dampen enten kan ledes til en separat fjernvarmeveksler eller
til turbinen.
Ved beregningen af investeringsomfanget anvender DONG
Energy en investeringsprognose, der indebærer investeringer i
årene 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017. Med baggrund
i DONG Energy’s forudsætning om straksbetaling forudsætter
DONG Energy i prisberegningseksemplet at lån optages i de enkelte år.
Biomassebaseret varme i bypass
Den producerede damp fra de biomassefyrede kedler kan ledes
direkte i en fjernvarmeveksler. Herved leveres 100% biomassebaseret varme.
Anlæggene på Skærbækværket vedligeholdes i henhold til en
fastlagt vedligeholdelsesstrategi. DONG Energy har i tilbuddet
oplyst, at levetiden af fliskedlerne og af Skærbækværkets blok 3
ikke forventes at ville udløbe inden 2038.
Kombineret produktion med biomasse og naturgas
Varmen kan produceres ved, at damp fra biomassekedlerne
blandes med damp fra Skærbækværkets Blok 3’s naturgasfyrede kedel til kraftvarmeproduktion baseret på både naturgas og
biomasse.
DONG Energy har i deres tilbud angivet et årligt budget for faste
driftsomkostninger med tilhørende fordelingsnøgler.
Kraftvarme baseret på naturgas
Anlægget kan endvidere, som i dag, efter ombygningen stadig
producere alene baseret på naturgas.
Ombygningen til biomasse samt muligheden for fortsat at kunne
anvende naturgas i kombination med biomasse kan sikre stor
fleksibilitet af anlægget i såvel det fremtidige varmemarked som
det fremtidige el-marked med øget indfasning af vind.
I forbindelse med tilbudsafgivningen og som grundlag for et
prisberegningseksempel har DONG Energy gennemført en produktionssimulering med anlæggets tekniske forudsætninger,
prognoser for brændselsprisudvikling.
Prognosen for leveringsprisen er beregnet på baggrund af Energistyrelsens udmeldte brændselsprisforudsætninger. DONG
Energy har oplyst, at der kan anvendes forskellige kvaliteter af
flis i anlægget.
TVIS har baseret den fremtidige varmepris på en brændselspris
der forudsætter at 30% baseret på grovflis til en pris der svarer
til 80% af Energistyrelsens oplyste flispris.
I relation til evalueringsprocessen er varmeleveringsprisen evalueret med baggrund i eksempelberegningen samt den produktionsprognose som DONG Energy har angivet med baggrund
i en simulering af de fremtidige markedsforhold. I forbindelse med en egentlig aftale samt efterfølgende drift og afregning
vil afregningen være baseret på realiserede driftsforhold og
den driftsoptimering som DONG Energy vil foretage for Skærbækværket.
DONG Energy har med baggrund i simuleringen samt forudsætninger omkring afregningen i forskellige driftssituationer opstillet
en samlet prognose for varmeleveringsprisen i perioden 2017
V A R M E P L A N T V I S – 25
ANDRE FREMTIDIGE VARMEPRODUKTIONSMULIGHEDER
TVIS undersøger som nævnt løbende mulighederne for at udnytte overskudsvarme og vedvarende energi også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne
for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi,
geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen
er, at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang
sigt i området.
Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med beslutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes
plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat
udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser
sig at være attraktivt.
Med denne varmeplan og beslutningerne omkring det fremtidige varmegrundlag og den overordnede fremtidige produktionsstruktur, er der etableret et solidt grundlag for at analysere og
vurdere attraktiviteten af fremtidige muligheder for øget udnyttelse af overskudsvarme og nye VE kilder såvel teknisk –, økonomisk og miljømæssigt som i relation til systemets forsyningssikkerhed. De økonomiske analyser, der skal gennemføres som
grundlag for indpasningen af nye produktionsmuligheder, skal
afspejle samfunds- , selskabs- og brugerøkonomiske konsekvenser. Dette kan gøres når de nye teknologiers kapacitet og
produktionsmønster analyseres i samspil med varmeplanens
produktionssystem under forskellige markedsforhold.
26 – V A R M E P L A N T V I S
IMPLEMENTERING
AF VARMEPLANEN
TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale
og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen
fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni 2014. Ved beslutningen implementeres varmeplanen for TVIS.
Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell,
Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skærbækværket – og fremtidigt mere VE og overskudsvarme.
REGULERING AF VARMEPLANLÆGNINGEN
TVIS er etableret på grundlag af varmeplanlægningen i 80’erne.
Energikrisen i 70’erne var i frisk erindring og der var behov for
ændring af energisystemerne.
Varmeforsyningslovens plansystem gav grundlaget for varmeplanerne. Kommuner og amter skulle udarbejde varmeplaner
med det formål, at spare brændsel og substituere olie til f.eks.
kul.
I TVIS blev brændselsbesparelserne opnået ved udnyttelse af
overskudsvarme fra industrien og fra el-produktionen på Skærbækværket. Olie blev substitueret med kul på Skærbækværket.
Da Danmark med baggrund i myndighedsprocesserne i 80’erne
var varmeplanlagt, blev der etableret et opfølgningsgrundlag
i form af en række bekendtgørelser omkring udarbejdelse og
godkendelse af varmeforsyningsprojekter i henhold til varmeforsyningsloven. Dette system har i en lang årrække dannet grundlag for den videre udvikling hos relevante aktører dvs primært
hos varmeproduktions- og forsyningsselskaber med kommunerne som myndighedsansvarlig på varmeforsyningsområdet.
Kommunerne er i dag ikke pligtige til at udarbejde nye varmeplaner. Varmeforsyningsloven sikrer, at kommunerne holder
plangrundlaget ajour. Plangrundlaget skal ligge til grund for
myndighedsbehandling af projektforslag for udvidelse eller ændring af kollektive forsyningsanlæg.
Projekter skal naturligvis opfylde betingelserne i varmeforsyningsloven, projektbekendtgørelsen mm. og de målsætninger
om eksempelvis CO2 udledning, som er udstukket af regeringen og ejerkommunerne.
Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti for perioden 2012 -2020.
Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i vedvarende
energi, energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvikling og demonstration af ny grøn energiteknologi.
Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens
initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om at
energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres.
Regeringen har fastsat som delmål frem mod 2050, at el- og
varmeforsyningen i 2035 skal være 100 pct. baseret på VE. I
2030 skal olie til opvarmning og kul være udfaset. Det kræver
nye væsentlige initiativer for perioden efter 2020 og Varmeplan
TVIS er et af de vigtige tiltag, som bidrager til realiseringen af de
nationale målsætninger.
TVIS og det tilhørende geografiske forsyningsområde har status
af centralt kraftvarmeværks område jf. varmeforsyningsloven.
Det betyder at grundlast normalt skal produceres ved kraftvarme eller overskudsvarme.
V A R M E P L A N T V I S – 27
AFTALEGRUNDLAG FOR VARMEFORSYNINGEN
Det primære aftalemæssige grundlag for TVIS udgøres af aftaler om varmelevering fra henholdsvis Shell og DONG Energy (Skærbækværket). TVIS har desuden indgået aftale om
varmeleverancer med TAS og som ansvarlig for den samlede
varme-leverance til forsyningsområdet har TVIS aftaler med de
enkelte distributionsselskaber om leverancer af spids- og reservelast fra selskabernes kedelcentraler.
Som nævnt tidligere er aftalen med Skærbækværket opsagt
med virkning ultimo 2017 – og der er gennemført en ny planlægning omkring varmeproduktionen.
Varmeplanens grundlag er besluttet i TVIS i samordning med
selskabets ejerkommuner i forbindelse med etablering af til-
budsgrundlag og proces for udvælgelse af tilbud på varmeleverance for ny kraftvarmeproduktion.
DONG Energy er principielt udvalgt som leverandør og ejerkommunerne har i 2013 givet bevilling til, at TVIS kan optage lån til
investering i etablering af ny produktion på Skærbækværket.
TVIS forventer, at træffe endelig beslutning om leveringsaftale
og investeringsbeslutning i forbindelse med varmeleverancen
fra nye biomassekedler på Skærbækværket i juni 2014. Ved beslutningen implementeres varmeplanen for TVIS.
Varmeplan TVIS bygger herefter på overskudsvarme fra Shell,
Affaldsvarme fra TAS, biomassebaseret kraftvarme fra Skærbækværket – og fremtidigt mere VE og overskudsvarme.
TVIS’ ADMINISTRATIONS OG FORRETNINGSGRUNDLAG
TVIS er et interessentskab, der kendetegnes ved at være et
kompagniskab, sammenslutning af personer eller organisationer, der med kapitalindskud virker for et fælles økonomisk formål. Ved ansvarligt interessentskab hæfter samtlige deltagere
personligt eller organisatorisk med hele deres formue og solidarisk, ”en for alle og alle for en”. Interessentskabets deltagere er:
I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter hver interessent for selskabets forpligtelser svarende til det forhold,
hvorefter de samlede anlægsudgifter i det fælleskommunale
transmissionssystem fordeles på forsyningsområderne i de respektive kommuner. I den forbindelse opdeles Transmissionsnettet i 3 hovedledninger, nemlig:
• Fredericia kommune
• Kolding kommune
• Middelfart kommune
• Vejle kommune
• Kolding – Skærbækværket
• Vejle – Børkop – Fredericia
• Middelfart – Fredericia
Selskabet har til formål gennem etablering af et fælleskommunalt transmissions system, at levere fjernvarme baseret på udnyttelse af overskudsvarme og kraftvarme, suppleret med lokal
spids- og reserveproduktion til interessent-kommunernes fjernvarmeforbrugere.
samt en regional samleskinne, der forbinder de forskellige forsyningskilder og hovedledninger, jfr. Kortskitsen:
Figur 5.1 – Strækningsopdelt transmissionssystem jf
TVIS’ vedtægter
VEJLE
Selskabet er uafhængigt af eksisterende forsyningsselskaber
og skal økonomisk hvile i sig selv. Selskabet kan indtræde i et
landsdækkende eller regionalt samarbejde med andre selskaber og organisationer.
JYLLAND
SHELL
Regional samleskinne
Hovedledning - opdelt i strækninger
Grundlaget for fastsættelsen af varmeleveringsbetingelser og
priser ab TVIS er fastlagt i TVIS’ vedtægter pr januar 2009. Vedtægterne fremgår samlet af bilag B men i de følgende refereres
specifikt de bestemmelser, der har relation til hæftelser og afregningsstruktur idet disse forhold er afgørende for varmeplanens
beskrivelse af de nuværende og fremtidige afregningsforhold.
28 – V A R M E P L A N T V I S
FREDERICIA
Vekslerstation
FYN
KOLDING
SKÆRBÆKVÆRKET
MIDDELFART
Varmen aftages af interessentkommunerne til en pris, der sammensættes af følgende elementer:
I. Variable omkostninger (forbrugsuafhængige udgifter)
a.Den del af indkøbsprisen, der i henhold til indgåede kontrakter med varmeleverandørerne og spids- og reservelastproducenterne afregnes som variable produktionsomkostninger.
De samlede udgifter til hovedledningerne henføres strækningsopdelt til de enkelte interessentkommuner. Hvor udgifterne til
en ledningsstrækning henføres til flere kommuner sker fordelingen disse imellem i forhold til det af de pågældende kommuner
angivne aftag af varme ved fuld udbygning fra den pågældende
ledningsstrækning.
Udgifterne til vekslerstationer ved overgang til lokale distributionsnet henføres til den enkelte kommune.
b. Selskabets egne variable driftsomkostninger.
II. Faste omkostninger (forbrugsuafhængige udgifter)
A.Omkostningerne ved planlægning, projektering, anlæg og
bygning af transmissionssystemet, alle til anlægget hørende
installationer og finansieringsomkostninger i anlægsfasen.
Fordelingsnøglen for fællesudgifter er tillige bestemmende for
det interne hæftelsesforhold interessenterne imellem og for hvor
stor en ideel andel af selskabet hver interessentkommune ejer,
samt for hvor stor en del af de af selskabet optagne lån den enkelte interessentkommune skal stille garanti for.
B.De andele af varmekøbsprisen, der i henhold til indgåede
kontrakter med varmeleverandørerne afregnes som faste
produktionsomkostninger.
C. Selskabets egne faste driftsomkostninger.
Den variable andel af varmeprisen opgøres årligt og fordeles
mellem interessent-kommunerne i forhold til den af hver enkelt
kommune aftagne varme, heri medregnet spids- og reserveproduktion.
De faste omkostninger fordeles løbende mellem interessentkommunerne efter en fordelingsnøgle defineret i TVIS’ vedtægter. Fordelingsnøglen tager udgangspunkt i en opdeling af transmissionssystemet i strækninger samt de varmeaftag, hvormed
hver enkelt af de pågældende interessentkommuner belaster de
pågældende ledningsstrækninger ved fuld udbygning.
Fordelingen af udgifterne til den regionale samleskinne samt faste drifts- og produktionsomkostninger er, med baggrund i dette baseret på en fast fordelingsnøgle der fremgår af vedtægternes bilag D og nedenstående tabel.
Tabel 5.1 Fordelingsnøgle for faste fællesomkostninger jf TVIS’ vedtægter
Vedtægterne
bilag D
Aftag fra TVIS ved
fuldudbygning
Andel af
fællesomkostninger
Fredericia
Kolding
Middelfart
Vejle
I alt
TJ/år
1926
1755
495
1904
6080
%
31,68%
28,87%
8,14%
31,32%
100,00%
V A R M E P L A N T V I S – 29
PROGNOSE FOR VARMEPRISEN AB TVIS
Udviklingen i varmeprisen for TVIS’ leverancer til interessentkommunerne er angivet i nedenstående figur 5.2 der angiver
den samlede ækvivalente varmepris for TVIS total. Prisen for
2014 afspejler prisen baseret på TVIS’ budget 2014 inklusiv forsyningssikkerheds afgift. Prisen er således baseret på de gældende leveringsaftaler med de enkelte varmeproducenter.
For prognoseårene 2018, 2025 og 2035 er prisen baseret på
prognosen for den fremtidige prisstruktur for det nye biomassefyrede kraftvarmeværk samt en direkte fremskrivning af budgetprisen for alle varmeleverancerne fra de øvrige leverandører og
de variable omkostninger i selve transmissionssystemet.
Ud over den variable varmepris betales som nævnt de faste
produktions- og driftsomkostninger. Den faste andel af varmeprisen ab Skærbækværket afspejler faste driftsomkostninger
samt varmeprisens investeringsandel. For de øvrige producenter indgår ligeledes en fast produktionspris mens de faste driftsudgifter er baseret på TVIS budget for faste administrations,
drifts- og vedligeholdelsesudgifter for transmissionssystemet.
TVIS total kr/GJ
Ækvivalent varmepris 2014 niveau
kr/GJ
140,00
120,00
100,00
De enkelte interessentkommuner betaler TVIS’ regninger og
opkræver betaling for varmen ved de respektive distributionsselskaber. Den variable betaling til distributionsselskab svarer
direkte til TVIS’ variable pris til interessentkommune, mens den
faste betaling fordeles på kommunerne og distributionsselskaberne i henhold til Vedtægternes fordelingsprincipper beskrevet
i afsnit 5.3.
Strukturen i TVIS afregningssystem er omkostningsægte, dvs
faste omkostninger dækkes som faste betalinger og variable
omkostninger dækkes ved variable tariffer. Dette kombineret
med vedtægternes bestemmelser omkring fordeling af de faste
omkostninger indebærer, at det faktiske varmesalg, sammenholdt med det prognosticerede, har stor betydning for størrelsen
af den ækvivalente varmepris i de enkelte kommuner. Lavere
varmesalg medfører ikke lavere andel af de faste omkostninger
og den samlede ækvivalente varmepris i interessentkommunerne stiger. Det er således væsentligt for varmeprisernes udvikling
at prognoserne for varmesalg opfyldes og at varmemarkederne
ikke udhules. Det omvendte argument er imidlertid også meget
væsentligt. TVIS har, med baggrund i prognosegrundlaget etableret i fællesskab med ejerkommuner og varmeselskaber ”købt”
en kapacitet, der sikrer at fremtidens varmepriser bliver stabile
såfremt varmegrundlaget udvikler sig som/eller bedre end prognosticeret.
80,00
60,00
40,00
20,00
0,00
2014
2018
2025
2035
Figur 5.2 Total ækvivalente varmepriser ab TVIS (an interessentkommuner).Prisen forudsætter at forsyningssikkerhedsafgiften
ikke indføres.
MILJØKONSEKVENSER AF VARMEPLANENS IMPLEMENTERING
Indenfor TVIS’ nuværende forsyningsområde er fjernvarmeproduktionen baseret på 20% affald, 18% industriel overskudsvarme, 57% naturgasbaseret kraftvarme og 5% kedelproduktion
primært baseret på naturgas.
Ved implementeringen af varmeplanen erstattes de 57% naturgasbaserede kraftvarme med biomassebaseret kraftvarme.
Dette betyder at 95% af den fremtidige fjernvarmeproduktion i
området er baseret på ikke fossile brændsler.
Tilbuddet fra DONG om etablering af ny biomassebaseret kraftvarme omfatter en beskrivelse af brændselsanvendelse, logistik
i forbindelse med brændselsleverancer samt miljøaspekter såvel
ved anlægget som ved sourcing af brændsel.
30 – V A R M E P L A N T V I S
Der forventes i gennemsnit anvendt 450.000 ton/år træflis.
DONG har vurderet dette forbrug overfor forventede ressourcer
i Europa, Rusland og Nordamerika. Det er godtgjort, at anlæggets miljømæssige forhold opfylder alle myndighedskrav såvel
under etablering som under drift. Der er redegjort for brændselsleverancernes bæredygtighed eventuelt i form af certificering. DONG Energy forventer, at sammensætte en balanceret
portefølje af brændselskontrakter, der består af både lange og
korte kontrakter. Det skal både sikre, at de nødvendige mængder er til rådighed, og at udsving i forbrug kan justeres gennem
korte kontrakter.
FREMTIDIG PROCES
Varmeplanen omfattet af dette dokument er udarbejdet som et
element i og grundlag for beslutningsprocessen for den fremtidige forsynings- og produktionsstruktur i TVIS’ forsyningsområde.
Prognose- og analyseprocesserne startede allerede i 2008. Varmemarkedsprognosen anvendt som grundlag for planen er således baseret på faktiske salgsdata fra 2010.
Der er sket en løbende opdatering af grundlaget og det er løbende blevet vurderet, hvorvidt der er sket ændringer, der kan
have afgørende betydning for de beslutninger der er truffet/skulle træffes under processen. Følsomhedsanalyser har således
været en væsentlig del af hele analyseprocessen.
I den videre proces er det væsentligt at ”vedligeholde
plangrundlaget” og samtidig opdatere med realiserede udviklinger samt nye muligheder. Planen skal således løbende opdateres, så den afspejler virkeligheden samtidig med at den fastholder stabiliteten i beslutningsgrundlaget.
Varmemarkedsprognoserne opdateres minimum hvert andet år
i et samarbejde mellem de involverede parter. Der er igangsat
en opdateringsproces således at opdaterede prognoser etableres med baggrund i registrerede udviklinger med udgangen af
2012. Prognosemodellen udviklet i 2012 anvendes til dette arbejde.
De økonomiske analyser er i planen baseret på analysearbejdet
i 2012 som grundlag for beslutningerne om etablering af et ny
biomassefyret kraftvarmeproduktion.
TVIS’ budget for 2014 er anvendt til at illustrere konsekvenser
for varmepriserne for interessentkommuner i perioden ­
2014 – 2017 mens prisanalyserne for perioden 2018 – 2037 tager udgangspunkt i DONG’s tilbud og prisberegningen for leverancerne fra den nye produktionsenhed.
Varmeplanen vil udgøre TVIS’ eget og kommunernes grundlag
for projektforslag på fjernvarme fra TVIS, dvs. nye forsyningsområder, ledninger mm. I løbet af efteråret 2014 vil der blive
udarbejdet et konsistent grundlag i form af samfunds- og selskabsøkonomiske forudsætninger for projektforslag, der skal
udarbejdes og behandles i TVIS’ forsyningsområde.
Fremtidige nye produktionsmuligheder vil blive analyseret med
baggrund varmeplanens forudsætninger og data for den tekniske og økonomiske varmeforsyningsstruktur etableret som en
konsekvens af varmeplanens implementering.
V A R M E P L A N T V I S – 31