Lokalaftale
FENSKÆR EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN 2013-2014 1 Indholdsfortegnelse side 002 Indledning side 004 Skolens værdigrundlag side 004 Skolens formål side 005 Baggrund for skolens virke side 005 Skolens organisering side 012 Organisering af skoledagen side 013 Indholdsplaner – undervisning Værksteder side 014 side 014 Billedkunst side 014 Dansk side 020 Drama side 021 Friluftsliv side 027 Gartneri side 032 Idræt side 034 Matematik – N/T side 036 Metal side 037 Musical side 037 Musik side 038 Stenhugning side 040 Storkøkken side 042 Textil side 045 Træ side 047 Valgfag side 048 Badminton side 048 Billedsyning side 049 Bogcafe side 050 Cykelværksted side 052 Engelsk side 053 Fiskeri side 054 Fodbold side 055 Geografi og naturfænomener side 056 Guitar-bas side 057 2 Gymnastik side 058 Hudpleje side 059 Jagt og natur side 061 Kend din egn side 062 Klaver/keyboard side 062 Lege/småspil side 063 Ler side 065 Læder side 066 Løb/orienteringsløb side 067 Maling side 068 Metal side 069 Miljø side 069 Multibane side 070 Pileflet side 071 Skitse og akvarel side 072 Svømning side 073 Sy kurve side 075 Sy og strik side 076 Tegning side 076 Trommer og stomp side 077 Tryk side 078 Udslusningsprojekter side 080 Dansk og matematik side 080 Drama- og musikprojekt side 081 Gartneriprojekt side 082 Kommunikation side 082 Læderprojekt side 084 Musikprojekt side 086 Textilprojekt side 087 Træprojekt side 089 Udeprojekt side 090 3 Anden undervisning side 090 Emneuger side 090 Hustimer efterskoleafdelingen side 093 Hustimer udslusningsafdelingen side 094 Introdage side 095 Morgentime side 096 Oplevelsesdag side 097 Praktik side 098 Skoleweekender side 099 Vinterlejrskole side 100 Øvrigt samvær Klubaftener på 3U side 101 side 102 Trivselspolitik side 102 Vejledning side 104 Evaluering side 105 Indledning Skolens værdigrundlag og formål Værdigrundlag Skolen har som grundlag for sit virke en respekt for den enkeltes ret til en alsidig personlig udvikling inden for rammerne af et forpligtende fællesskab, der bygger på gensidig tillid og ansvar. 4 Skolens formål Skolens mål er, gennem en praktisk-musisk betonet undervisning, at give de unge mulighed for at gøre erfaringer, der kan styrke deres selvtillid og aktive engagement i tilværelsen, samt øge deres muligheder for at klare dagliglivets opgaver i arbejde og fritid. Undervisningen lægges således tilrette, at den tager særligt sigte på elever, der har modtaget specialundervisning i den almindelige folkeskole. Baggrund for skolens virke Fenskær Efterskoles undervisning og samvær bygger på et dynamisk grundsyn. Det forudsætter: at mennesker lærer og udvikler sig i samspil at mennesker har sin egen tilegnelsesvirksomhed at mennesker opfattes som en person frem for en ting, og at det ikke reduceres til en af sine funktioner at udvikling og læring opfattes som en vekselvirkende proces Dynamisk grundsyn: Mennesket set ud fra muligheder Fælles erfaringer Læreren lærer også Fælles handling Selv at gøre noget – dannelse Lærer og elev i dialog Naturlig virksomhed Mekanisk grundsyn: Mennesket set ud fra mangler Lærerens erfaringer Lærerens magt – elevens afmagt Behandling Total tilpasning 5 Læreren som vogter Eleven udskiftelig syntetisk virksomhed Målgruppe Uddannelsen lægges således til rette, at den tager særlig sigte på elever, som har modtaget specialundervisning, samt unge, som derudover kan have mindre fysiske handicaps. Det er med andre ord unge, som har ringere mulighed for at finde beskæftigelse, især som følge af manglende eller utilstrækkelig erhvervsuddannelsesmuligheder. Definition af sent udviklet De sent udviklede er ikke et præcist defineret begreb. De kan karakteriseres ved at sige, at det drejer sig om en gruppe unge mellem 15 og 25 år, som ikke har kunnet skaffe sig uddannelse eller beskæftigelse. De er “uddannelsessvage” og har særlige behov for at skaffe sig uddannelse og beskæftigelse. Om gruppen kan generelt siges: Unge, de kan forvente at forlade uddannelsessystemet efter folkeskole- eller efterskole uden at påbegynde en uddannelse, eller Har forladt en ungdomsuddannelse uden at påbegynde en ny uddannelse, eller At kun meget få er gået ind i en erhvervsuddannelse og er i fare for at afbryde den. Mange har ud over at være sent udviklede, uddannelsessvage følgehandicaps af fysisk art, knyttet til bevægelse, syn, hørelse, tale osv. Sammenfattende kan siges: Når vi taler om sent udviklede, er det en gruppe mennesker, der har svært ved at leve op til skolens og andre uddannelsesinstitutioners boglige krav, men som på andre områder har udviklingsmuligheder, hvis man giver dem lov og rammer til at udfolde sig i. Hvorfor uddannelse Det er vigtigt at forsøge at forny mulighederne for uddannelse for de sent udviklede, at afprøve nye skole-, erhvervs-, eller uddannelsesprofiler. Muligheder for personlig udvikling skal først og fremmest øges således, at den sociale og erhvervsmæssige integrationsproces lettere kan foregå. 6 Alle unge har krav på ligeværdighed i ungdomsuddannelserne. Derfor må der også gives sent udviklede unge tilbud om et treårigt uddannelsesforløb, der er afpasset efter de unges evner og anlæg, og som indeholder opgaver, som kan løses med de praktisk/musiske dimensioner i undervisningen, og derved give personlig udvikling og erhvervskompetence. Uddannelsen skal gives de unge på en sådan måde, at de på en realistisk måde kan realisere deres evner og anlæg optimalt. Der skal i uddannelsen stilles relevante og individuelle krav til eleverne. Kravene til eleven skal blive naturligt større i uddannelsesforløbet. Uddannelsen sigter med andre ord på at forebygge, at de unge nødvendigvis skal frekventere beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, og at de i stedet virkelig erhverver sig personlig kompetence og en “viden i fingrene kvalifikation” – en kvalifikation, der kræves til udøvelse af en eller flere former for beskæftigelse/arbejde. De uomgængelige krav er, at alle unge stilles over for udfordringer, og at den voksne omverden i handling demonstrerer/siger til dem, at samfundet har brug for dem. Det drejer sig ikke om udbygning af behandlingssystemer, men i stedet om at bruge ressourcerne til at give de unge udviklingsmuligheder. Hvis dette udgangspunkt lægges til grund, vil der kunne spares penge, og vigtigst: mange menneskelige tragedier vil kunne undgås. Indsatsen kan bl.a. begrundes i følgende forhold: Det er urimeligt for den unge selv og uværdigt for samfundet, at han eller hun ikke ligesom andre unge udvikler sig i overensstemmelse med, hvad der er grundlæggende muligt. Det vil i længden blive dyrt for samfundet, at menneskelige ressourcer forbliver uudnyttede, og at samfundet mister produktionseffekt. Det må undgås, at samfundet påføres perspektivløse sociale udgifter, ved at forsørgerbyrden mere eller mindre permanent forskydes fra personen selv over på samfundet. Afsluttende skal det påpeges, at det er forkert at forestille sig, at sent udviklede vil kunne kvalificere sig på allerede eksisterende uddannelser. De kræver i større udstrækning tid, og uddannelse skal i størst mulig udstrækning være bredt personlighedsudviklende, hvilket specialefterskoler kan. Hvilken slags undervisning Det er vigtigt at finde sammenfattende, overordnede ideer for undervisningsprojekter. Ud fra disse overordnede ideer bliver det så lærerens – skolens vigtigste opgave sammen med 7 eleverne at tilrettelægge undervisningen. Denne skal foregå på en måde, så eleverne kan se sammenhænge, mønstre eller planer i det, de skal beskæftige sig med. Således bliver undervisningen ikke en ørkesløs vandring fra detalje til detalje i lærebøger. Den bliver heller ikke en flygtig skiften fra den ene enkeltaktivitet til en anden, uden at noget opdages som værende vigtig. Men derimod ledes det af en central tanke, som giver retning og mening. Bearbejdningen af relevante problemer fra dagligdagen og fra undervisningsprojekterne vil opleves meningsfyldt af eleverne, og eleverne bør ikke præsenteres for kunstige problemstillinger, som regel mundtligt formuleret af læreren. Underordnede metoder Det er svært at finde eller pege på bestemte metoder, hvorpå undervisningen kan baseres, med lovprisning af en metode på den ene side og fordømmelse på den anden. Undervisningen for den enkelte i den konkrete situation kan blive tilfredsstillende eller mangelfuld næsten uafhængig af den specielle teknik, der anvendes. Endvidere findes der jo mange arbejdsmetoder, som vanskeligt lader sig beskrive og indordne i et bestemt system, men som alligevel virker efter hensigten. Som specialefterskole er dog formålstjenligt at forsøge at klargøre sig, hvordan man teoretisk og praktisk vil gribe sagen an. Undervisningens indhold Undervisningens indhold må vælges således, at den rummer konkrete og udadvendte handlemuligheder for eleven, og her er det vigtigt, at der i stor udstrækning er tale om handlinger sammen med andre – i et fællesskab. Undervisningen må tage udgangspunkt i elevens egen verden og erfaringer og må sættes i forhold til elevens aktuelle miljø- uddannelsessituation – og samfundet som helhed. Undervisningsmål for samtlige elever i gruppen kan danne grundlaget for et fælles indhold i arbejdet. Formålet med at vælge et fælles indhold er, at lade eleven opleve fællesskab, og det hensigtsmæssige i at samarbejde om løsning af fælles opgaver. Samtidig får eleverne mulighed for at lære af hinanden og lære at hjælpe hinanden. Udgangspunktet tages i noget, eleverne kender – og kan drage sammenligning med. Emnerne og opgaverne bør række ud over skolens rammer, og der kan arbejdes med helheder, der kan nedbrydes i elementer og atter – på baggrund af elevens viden og erfaringer – samles til nye helheder. Helheden skal afsluttes på en sådan måde, at alle oplever et 8 brugbart resultat af de fælles anstrengelser. Det betyder, at eleverne lærer at bygge på hinandens handlemuligheder, så de kan fordele arbejdsopgaverne imellem sig, således at alle yder et bidrag til den fælles løsning. Det betyder ikke, at alle kan eller skal løse alle opgaver, og det betyder heller ikke, at individuelle undervisningsopgaver ikke kan formuleres, og at individuelle løsninger af en undervisningsopgave ikke kan accepteres. Men igennem arbejdet med et fælles indhold og fælles opgaveløsning sættes eleverne bedre i stand til at løse konflikter. Viden om hvad andre tilsvarende aldersgrupper, hold og enkeltpersoner er optaget af, kan evt. inspirere til valg af emne- og arbejdsområde, der kan danne grundlag for størst mulig personlighedsudvikling og berøringsflade med samfundet – arbejdslivet. En bredere forståelse af begrebet “Undervisning” Undervisningens formål må være, at give eleven nogle handle- og indsigtsmuligheder, han/hun ikke havde før, samt at bygge videre på den sum af oplevelser, viden og erfaring, som eleven allerede inden undervisningsstarten besidder. Det er undervisningens opgave at give optimale muligheder for personlighedsudvikling, for derved at øge elevens sociale kompetence, uanset hans/hendes funktionsniveau, og dermed give eleven muligheder overfor omverdenen. Mulighederne skal gøre vedkommende bedre i stand til at fungere socialt i familie- og arbejdsmæssige sammenhænge. Dette mål nås ved at satse på social kompetence og ikke alene på faglige specifikke erhvervsrettede mål, der bygger på den enkelte som isoleret individ. Undersøgelsen viser, at folk, som skifter arbejde, oftest gør det på grund af mistrivsel på arbejdspladsen, og ikke er begrundet i manglende faglige kvalifikationer. Derfor kan man med rette forsvare ovennævnte prioritering mellem faglig og social kompetence. At lære/”læring” – undervisning “Læring” som begreb understreger elevens selvaktivitet og bygger som nævnt på et dynamisk udviklingssystem, der lægger vægt på, at elevens hele personlighed udvikles i en vekselvirkning mellem de nære omgivelser og det omgivende samfund. I denne dynamik bør der ligge ét mere gensidigt forhold mellem lærer og elev i forhold til de fastlagte mål. Således lærer læreren også af elevernes erfaringer og aktive udspil, og netop ved at knytte handling til elevens erfaringssum, opnås en stadig større indsigt af begge parter. “Læring” bliver meningsfuld – giver indsigt – og åbner for forståelse ved at foregå i helheder, der reelt oplevet af eleven. Grundtanken kan sammenfattes således: 9 Vil lærer og elev noget nyt sammen, ved hjælp af hinanden og til gensidig tilfredshed – kan (vil) en “læring” finde sted. Det bør derfor være karakteristisk for undervisningssituationerne, at eleven opfatter, at hans/hendes udgangspunkt bliver accepteret, og at vedkommende har tillid til sine muligheder for at lære, er motiveret for at gå i gang, løbende forstår fremgangsmåden og har indflydelse undervejs, således at der til slut foreligger en øget kompetence – socialt såvel som fagligt, som også erkendes af eleven selv. Det er vigtigt, at eleven gennem hele sin uddannelse på skolen oplever skolen, som sin allierende i sin egen bestræbelse på at forstå og lære. Ved at tage udgangspunkt i et så bredt undervisningsgreb gives mulighed for alle elever uanset individuelle forudsætninger. Der er altså ikke længere tale om, at undervisningen bygger på en kategorisering af eleverne, idet udgangspunkter for al undervisning er eleven og hans/hendes samlede sum af oplevelser, viden og erfaringer. Indholdet må opleves som vigtigt og nødvendigt af både lærer og elever, og den naturlige virksomhed bliver derfor den, der er nødvendig, for at livet kan fungere – i stort og småt, altså: arbejde, leg og læring. Elevernes egne aktiviteter og trang til at gøre noget ved deres livssituation, deres konkrete oplevelse af, hvad der er vigtigt i den helhed, som underviseren må støtte og stimulere i sit samvær med eleverne og i sin undervisning. Det fælles arbejde må være noget naturligt. Lærer og elever arbejder med sammenhænge- og får derigennem erfaringer, som bearbejdes i et fællesskab. Lærerens – institutionens opgave Det er lærernes opgave at sikre, at undervisningen og de fysiske rammer er præget af: Variation, stimulering, åbenhed, tryghed og provokation. Der nå stilles forventninger til eleven – læreren må lytte og svare – indgå i en dialog. Den undervisningsmæssige helhed, aktiviteterne og lærernes medstyring af undervisningen skal enten i videst muligt omfang sikre den enkelte elev mulighed for at deltage i et almindeligt forpligtende fællesskab med andre elever – på egen undervisningsmæssige præmisser eller sikre uforstyrrethed, hvis eleven har foretrukket individuel opgaveformulering/løsning. Om indholdet af det treårige uddannelsesforløb kan sammenfattende siges: Hovedsigtet må være at give de unge færdigheder – social og faglig kompetence, fremme deres modenhed og selvstændiggørelse gennem udfordringer, de stilles over for. Det drejer sig ikke om opbevaring og behandling, men om noget aktivt og engagerende. Det er vigtigt at fastslå, at det treårige forløb kan variere i indhold og opbygning. Der må råde 10 betydelig frihed. Det nytter ikke, man forsøger at uniformere en uddannelse beregnet for sent udviklede, som ikke i samme udstrækning som andre er i stand til at kompensere for evt. manglende muligheder. Det drejer sig om opbrud fra kendte former og forestillinger om uddannelse, og det må fordres, at myndighederne og organisationerne accepterer stor frihed til at udnytte eksisterende muligheder på tværs af det opsplittede samfund – med sigte på at udbygge samspillet mellem praktiske arbejdsopgaver og undervisning. Det er en erfaring, at selvtilliden og motivationen også til systematisk intellektuelt arbejde f. eks. danskundervisning kan vende tilbage, når eleverne får mulighed for praktisk/musisk udfoldelse inden for områder, der interesserer dem. Samarbejde med kommuner En forudsætning for en god vejledning og for, at uddannelsen hele tiden bliver planlagt/målrettet/fremadskuende, er samarbejdet med hjemkommunernes kuratorer, og kommunernes og sidst, men ikke mindst, forældrene. Målet er jo på længere sigt at få de unge i arbejde efter efterskoleopholdet. Samtidig skal eleverne bomæssigt placeres forsvarlig. Det vil være umuligt for skolen at påtage sig andet end funktioner omkring ovennævnte, idet en forudsætning for et godt forløb efter efterskolen vil kræve et godt lokalt kendskab og de forskellige kommuner. Dette arbejde er af en sådan vigtighed, at det må frarådes, at lade personer fra efterskolen påtage sig andet end rådgivende funktioner. Kommunerne er selv ansvarlige for at etablere rådgivningsfunktioner for sent udviklede, men for at sikre tilstrækkelig dækning af denne gruppe unge, bør kommunerne på forhånd øremærke en indsats ved efterskoleopholdets begyndelse til rådgivning i hjemkommunerne. De kommuner, som selv i forvejen yder meget på dette område, har lettere ved at få unge i arbejde efter efterskole ligesom sådanne ordninger er med til at forebygge ungdomsbander, kriminalitet, narkomisbrug, prostitution osv. Praktik Der kan i uddannelsesforløbet være indlagt praktik på virksomhederne i området med respekt for lovgivningen skal varigheden af praktikforholdet aftales individuelt med eleverne. En bred personlighedsudvikling – fritiden 11 Det bliver undervisningsinstitutionernes opgave at udvikle elevernes personlighed generelt, og give eleverne mulighed for at udfolde sig kreativt, dels gennem undervisningstilbud i dagtimerne og ved sammen med eleverne at planlægge og tilbyde forskellige kreative/musiske fag, hobbyfag og idræt i fritiden. Litteratur Formning 2/78, tema: Børn, billeder kultur. Dansk pæd. Tidsskrift: 3/75. Tema om barnet og kunsten Undervisningsministeriet: Undervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Betænkning nr. 1018: Skolegangens opbegyndelse. Uddannelse 4/76: Den nye dimension i uddannelsen. Kvan 12/85: Billeder, billedmedie og uddannelse. Kvan 11/85: Børn billeder, litteratur. Kvan 9/84: Tegning, natur, kultur. Manus af John Andersen: Leg. Unge pædagoger 1966 nr, 6,7,8. Undervisningsministeriet. Høring om udkast til handleplan vedrørende unge med særlige behov (sent udviklede). K. Helveg Pedersen m. fl.: Om ligeværdighed i uddannelsen. Organisering af skoledagen Eleverne på Fenskær Efterskole er i praksis opdelt i to grupper: efterskoleeleverne og udslusningseleverne. Eleverne optages for et år ad gangen. Hvis Fenskær Efterskole kan skabe yderligere pædagogisk udvikling for eleven, er det muligt at få endnu et år på efterskolen. Eleverne bor i elevhuse, piger og drenge hver for sig. Der bor 11 elever i hvert hus. Til hvert elevhus er knyttet to kontaktlærere, som varetager undervisningen i hustimerne, og som har en meget tæt kontakt til de enkelte elever mht. vejledning, personlige forhold m.m.. Udslusningsforløbet, 3U, fungerer som en overbygning til efterskoleafdelingen, og er et alment dannende projekt, hvor bl.a. elevens interesseområder og arbejdsevne kan blive afklaret. Der bliver fra skolestart udfærdiget en individuel undervisningsplan. Eleverne har mulighed for at have medbestemmelse på indholdet i denne. 12 På 3U er det målet gennem et alsidigt undervisningsprogram at give de unge mulighed for at gøre erfaringer, der kan styrke deres selvtillid og aktive engagement i tilværelsen, at øge deres muligheder for at klare dagliglivets opgaver i arbejde og fritid samt at give dem større social kompetence. Eleverne på 3U bor lettere adskilt i deres egen del af efterskolen – men er stadig en del af Fenskær Efterskole. Et udslusningsforløb kan vare et eller to år, men eleverne kan kun indskrives for at år ad gangen. Der er tilknyttet 2 kontaktlærere til hvert elevhus, lærerne varetager på skift undervisningen i hustimerne i elevhusene. Hustimerne ligger hver eftermiddag. Her undervises bl.a. i botræning (indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask m.m.)økonomi og samfundsrelevante emner. Gennem kontaktlærerne vejledes den enkelte elev omkring personlige forhold, økonomi, videre uddannelse, fritid og fremtidsplaner. Organisering af skoledagen Som udgangspunkt har den enkelte elev 38 lektioner om ugen. Lektionerne læses som værksteds- valgfags- og hustimer, se nedenstående skema. Alle elever skal have valgfag tre eftermiddage og tre aftner. Onsdag eftermiddag er dog obligatorisk for alle, da vi skal sikre, at kravene til en hel kursusuge er indfriet for alle elever. mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 7.30-7.50 morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad 8.10-8.45 morgentime morgentime morgentime morgentime morgentime 8.45-9.00 formiddagsmad formiddagsmad formiddagsmad formiddagsmad formiddagsmad 9.00-10.30 værksted værksted hustime værksted værksted 10.30-10.50 pause pause pause pause pause 10.50-11.50 værksted værksted hustime værksted værksted 12.00-12.30 middag middag middag middag middag 12.30-13.00 pause pause pause pause pause 13.00-13.45 hustime hustime pause hustime hustime 13.45-14.00 pause pause pause pause hustime* 14.00-14.45 hustime hustime pause hustime 15.00-15.30 eftermiddagsmad 15.30-17.00 valgfag valgfag valgfag valgfag 18.00-18.30 aftensmad aftensmad aftensmad aftensmad 19.15-20.15 valgfag valgfag valgfag valgfag 20.15-21.00 pause pause pause pause 21.00-21.30 aftenkaffe aftenkaffe aftenkaffe aftenkaffe eftermiddagsmad eftermiddagsmad eftermiddagsmad 13 21.30-22.00 pause pause pause pause 22.00 på eget værelse på eget værelse på eget værelse på eget værelse 23.00 god nat Godnat god nat god nat * Om fredagen afvikles hustimerne i et modul uden pause, kl. 13.00 – 14.30. Undervisning - Indholdsplaner Skoleåret er inddelt i fire perioder. I hver periode skal eleverne i efterskoleafdelingen vælge to værksteder. Udbuddet ændres efter årstiderne. Værksteder: BILLEDKUNST Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for praktiske, kreative og billedmæssige udtryk, er det værkstedets mål igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Det er desuden målet at styrke elevernes praktiske/kreative og sociale færdigheder. Det er desuden formålet med undervisningen, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Stk. 2 Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Stk. 3 Som led i den æstetiske udvikling og som medskabere af kultur, udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og fremmede kulturer. Det er målet, at eleverne får lyst til at udtrykke sig gennem billedkunsten, både i undervisningen og i fritiden. 14 Værkstedet billedkunst skal med alt, hvad det indeholder, bidrage til elevens positive selvfortælling og tro på sig selv. Det er samtidig vigtigt, at elevernes billedmæssige udtryksmuligheder udvikles således, at eleverne får mulighed for at udtrykke tanker, følelser og ord gennem det billedskabende arbejde. Indholdsplan: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag – og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der lægges vægt på, at eleverne introduceres for andre kunstnere og kunstperioder og får forståelse af, at kunsten afspejler historien og samfundet og hænger sammen med f.eks. de litterære perioder, som de kender fra dansk. Der lægges desuden vægt på fælles samtaler om processen således, at eleverne lærer at udtrykke sig mundtligt og reflektere over egen og andres proces samt, at de lærer at give positiv kritik og modtage denne. De faglige indlæg i form af f.eks. teknikker og brug af redskaber vil forsøgsvis inddrages, når der er behov for det således, at eleverne er motiverede for at lære det. Undervisningen omfatter dels billedfremstilling og billedaflæsning samt billedkommunikation. Discipliner som farvelære, øvelse i at arrangere udstillinger og opstillinger af elevernes arbejder indgår naturligt i undervisningen. Desuden indgår fremvisning af kunstbilleder og kunstnere i form af dias og f.eks. besøg på museer og udstillinger. Der arbejdes primært med tegning, maling, grafik, skulptur, keramik og blandform. Der arbejdes i skolens værksted og i naturen. Der arbejdes med billedkomposition og forskellige billedarbejder i form af rumlige, plane og elektroniske billeder. Der skal være plads til fordybelse. Det overordnede emne er fælles, men der vil blive lagt stor vægt på differentiering, og forløbet tilpasses den enkelte elev undervejs i processen – herunder vægtes den fælles og den individuelle samtale højt og skal være en integreret del af undervisningen. 15 Pædagogisk praksis: Følgende er eksempel på, hvordan et undervisningsforløb for en afgrænset periode kan se ud. Undervisning i værkstedet billedkunst torsdag og fredag fra 9-12 torsdag 1 Naturalistisk forløb om Det skal bruges Mål fugle Lave mappe til deres Store stykker pap og Fremstille skitser og farver billeder på baggrund af ideer, følelser, skitser og ting Bøger, billeder, Inspirations oplæg. holdninger og ved computer, udstoppede direkte iagttagelse. fugle Billedserie med fugle. Hvad er naturalistisk kunst? Oplæg om naturalisme –eks. på kunstnere Hurtigtegning Der placeres en udstoppet fugl, de skal iagttage og tegne forskellige dele og forskellige vinkler. fredag Introduktion til arbejde Husk at tjekke, at der Styrke selvstændigt med ler (æltning og arbejde med er ler nok hjemme tørring) formgivning Ud fra et billede eller Selvstændigt arbejde udstoppede fugle, med formgivning modelleres i ler en naturalistisk fugl Teknikker 16 Eleverne skal ud fra det naturalistiske bruge sanser og viden i fremstillingen af fugle Lære at bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør ler og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces torsdag 2 Der arbejdes videre Anvende skulpturelle med fuglene, undervejs materialer, hvor der vises billeder og arbejdes med teknikker og redskaber modellering, introduceres sammenføjning og udhugning fredag Der arbejdes videre med fuglene (De skal udhules) torsdag 3 Der arbejdes videre med fuglene fredag Der arbejdes videre med fuglene torsdag 4 Fuglene færdiggøres Fredag forløb om Fortælling om Carl- Power point, computer, Anvende faglige abstrakt kunst med Henning Pedersens bøger og billeder. Pap begreber i samtaler om udgangspunkt i Carl- billeder. og rivepapir, lim. billeders indhold og Henning Pedersens billeder form Hvad er fantasi? Undersøge, analysere og kategorisere og 17 Lave en parafrase af et vurdere egne og af hans billeder med andres billeder. rivepapir. Stifte bekendtskab med kulturens billeder Torsdag 5 Oplæg om farver og Farveskala, farver (Olie Forstå brug af farve og farvevalg pastel) papir, dennes betydning tegnebræt, malertape. (varme, kolde farver, komplementær farver osv.) De skal arbejde med farveskalaen. Hvis godt vejr skal vi ud og male. De vælger tre farver og maler kun med disse. Hvilken betydning har farverne for billedet Fredag Torsdag 6 Hvis muligt besøg på Møde kulturens billeder Carl-Henning Pedersen og ” kunstnere” på Museum i Herning udstilling og museum. Opsamling på besøg Lave skitse til deres Skitsepapir og Lærer at lave skitser forskellige tegne- og bruge forskellige redskaber farver. egen fantasifugl og Udvikle deres fantasi farvevalg og evnen til at udtrykke sig i et billedsprogligt arbejde. fredag Tegne skitsen over på Lærreder og lærred tegneredskaber Med akrylfarve 18 Torsdag 7 Der males videre akrylfarver fredag Malerierne færdiggøres akrylfarver Torsdag 8 Ler fuglene sværtes Skosværte med skosværte fredag Fremlæggelse og Fremme samtale og udstilling – på holdet dialog gennem hver og skolen elevs fremlæggelse Skabe rum for at fortælle om sit eget projekt Undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk Ved starten af hver time snakkes igennem, hvad vi skal. Ved slutningen af hver time evaluerer vi på dagen og deres egen proces – dette skal virke som en vigtig del af min og elevernes proces og evaluering af forløbene. Det er målet, at eleverne forstår forskellen mellem abstrakt og naturalistisk kunst og de værdier, der ligger i de to forskellige kunstarter. I det naturalistiske forløb arbejdes der hovedsageligt med ler og blyantstegning til brug for skitser. Eleverne skal introduceres for de muligheder, der er ved at arbejde med rumligt billedarbejde. I det abstrakte forløb er farverne i fokus, eleverne skal gøres opmærksomme på, hvad man kan udtrykke med farver, og hvilken betydning, de forskellige farver har. Vi skal desuden snakke om fantasi, og hvilken betydning, fantasien har for det enkelte menneske. Væsentligt for begge forløb er, at dette tilpasses til den enkelte elev undervejs, og at der bliver tilpasse udfordringer for alle. Samtidig vil jeg vægte den fælles løbende samtale højt, for at eleverne skal blive i stand til at reflekter over egen og andres proces. Jeg vil løbende tage 19 billeder af processen og inddrage disse i samtalerne. DANSK Formål: Med udgangspunkt i elevens interesse for at forbedre sine danskfærdigheder, er det værkstedets mål, igennem en individuelt tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk. (Jf. Fælles mål). Herudover er det målet: At den enkelte elev udvikler sin læsefærdighed gennem sproglig opmærksomhed, læsetræning og evt. med computeren som kompenserende hjælpemiddel. At den enkelte elev udvikler sine evner til og muligheder for at udtrykke sig skriftligt evt. med computeren som hjælpemiddel. At eleven får nogle gode arbejdsvaner, som motiverer og giver selvtillid til egen formåen. At opnå/styrke sociale kompetencer som accept af andre, hjælpsomhed og samarbejde. Indhold: Læsning. ( Lettere romaner, noveller, digte, artikler, aviser m.m.) Sproglig opmærksomhed og sprogforståelse Stavetræning Grammatiske øvelser Historieskrivning Referater Boganmeldelser Skrivetræning Fortælle/skrive tekst til billeder Dagbogsskrivning Bruge computeren som hjælpemiddel Diverse spil, der støtter sprog og læsning 20 Pædagogisk praksis: Der er normalt 8 elever og 1 lærer i danskværkstedet. Undervisningstiden er fra 9.00 til 11.45 i to på hinanden følgende dage om ugen. Der tages udgangspunkt i det eleven kan, og undervisningen starter der. Der gives individuel undervisning, fællesundervisning samt i visse tilfælde undervisning i mindre grupper. Computerens mange muligheder som hjælpemiddel forsøges indarbejdet som muligt værktøj. Der bruges forskellige træningsprogrammer bl.a. fra Mikroværkstedet. Let læste tekster og adapteret litteratur vælges ud fra den enkelte elevs interesser. Egne historier forfattes, nedskrives og måske illustreres de. Opslagstavler bruges til præsentation af skriftlige arbejder. Hver formiddag arbejdes der med så mange facetter af dansk som muligt (lytte, tale, læse, stave, skrive), og der afsluttes med dagbogsskrivning. DRAMA Mål: Med udgangspunkt i elevernes interesse for de praktiske opgaver indenfor faget drama, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål). Målet for undervisningen At udvikle evnen til at give udtryk for indtryk. At kunne reflektere over oplevelser At dyrke evnen til kritisk tænkning At stimulere den enkelte til at udvikle sine evner og kompetencer, individuelt og i samarbejde med andre. At stimulere elevernes medbestemmelse og fremme deres evne til at foretage bevidste og værdibaserede valg. At lære noget om sig selv, kommunikation, det at fortælle noget 21 At træne koncentration, opmærksomhed og det at være tilstede At udvikle glæde og lyst til drama At udvikle evnen til at bruge og forstå kroppen som fortæller At træne sanser, fantasi, forestillingsevne og fysiske færdigheder. Arbejdsmetoder og arbejdsformer Undervisningen vil udover teori og basisøvelser på gulv bestå af elevernes selvstændige arbejde med en række små forestillinger, hvor der undervejs vil blive arbejdet med den fysiske karakter, status og kropssprog. Vi vil arbejde med elementer i formidling – hvordan formidle et budskab så publikum forstår det. Vi vil arbejde med forståelsen for at det aldrig handler om den personlige succes, men altid om gruppens fælles arbejde mod målet. Inddragelse af danskfaget Teater rummer mange elementer fra faget dansk – teater er mundtlig kommunikation både i og udenfor rolle. Eleverne skal snakke sammen, lytte til hinanden og udforske små tekster gennem mundtligt arbejde. I stedet for at snakke om lærestoffet arbejder vi i stoffet – mundtlige færdigheder handler netop om at være i stoffet, om at beherske øjeblikket og improvisationen. Et andet element fra dansk faget er tekstanalysen, den dramaturgiske forståelse der er nødvendig for at afkode en tekst dens budskab og gennem formidling videregive det til andre. De sociale mål Da udtryksmidlerne i teater er krop og stemme og refleksionsmidlerne er følelser og intellekt giver det store muligheder for at hjælpe eleverne i deres personlige udvikling og identitet. Gennem det at optræde i rolle kan eleverne udtrykke alle mulige og umulige meninger, som eleven ikke personligt skal stå til ansvar for. Samtidig åbner det at være i rolle for empati og nærhed til de personer og situationer og temaer, der arbejdes med. I eftersnakken og refleksionen, om det der skete i spillet, skabes den distance, der er nødvendig for at kunne udvikle egen personlig identitet og evnen til etisk tænkning – det dramatiske spil giver mulighed for at stille spørgsmåls-tegn ved etiske valg og mellemmenneskelige forhold. 22 Teater er elevaktiv undervisning, hvor eleverne i meget stor grad er med til at påvirke det, der sker – forskellige vanskelige situationer, valg og konsekvenser kan udforskes, og gennem refleksioner over, hvad der skete i spille-situationerne, kan de blive bevidste om, hvad de selv ville vælge i lignende situationer – de kan lære at aflæse og afkode deres omverden. Samlet set vil arbejdet med dramaværkstedet fremme samarbejde, koncentration, opmærksomhed, disciplin, det at tage ansvar og at være til stede – interaktion, samspil og samarbejde står som centrale punkter i undervisningen. En væsentlig faktor er den forudsætning for at lave drama og teater der hedder ”vi er alle ligeværdige – enhver er vigtig, og enhver er lige så vigtig som enhver anden” Status og evalueringsformer Gennem undervisningsforløbet vil eleverne selvstændigt skulle arbejde med opsætning af mindre opgaver. Dette giver mulighed for evaluering af de færdigheder, der er indlært forud. Derudover er der to individuelle samtaler med eleverne i starten af perioden og i slutningen af perioden, som har til formål at opstille mål for den enkelte og evaluere med eleven, samt danne grundlag for udarbejdelse af en værkstedsudtalelse. Pædagogisk praksis Dramaværkstedet tilbydes to dage om ugen i tidsrummet 9.00-11.45. Formiddagen er bygget op således: Opvarmning, øvelser, aktiviteter, evaluering og afspænding. Undervisning er tilrettelagt ud fra, at der skal være kontinuitet for den enkelte elev, og de forskellige øvelser og aktiviteter skal have en tydelig relevans for opnåelse af de forskellige færdigheder, som faget drama forudsætter. Således afstemmes kravene til den enkelte elev ud fra de færdigheder, der er indlært forud. Uge 38. Torsdag Torsdag 9. gang Middel Mål Rekvisitter o. lign. Kl. 9 Opvarmning og Opvarmning og Samarbejde, 9 kegler og 6 goddag til kroppen goddag til kroppen og opmærksomhed, hulahopringe i 2 stemmen. Biancas samtidighed, at tage forskellige farver. sang. ansvar, at være bevidst, Kl. 9.10 Kryds og bollestafet. at være til stede. Ting i spil: fra drama kufferten (avis, kop, 23 Kl. 9.20 Katten efter Ting i spil øvelsen og musen Kryds og bolle stafet: improøvelsen udføres Eleverne inddeles i to som sidst, men nu med Kl. 9.30 Kluddermor hold med hver sin mobiltelefon, billede/foto, bluse, hat, frakke, større krav til den enkelte sjippetov, notesbog, farve hulahopringe. Kl. 9.40 Statuer Kl. 9.50 Inden jeg har om at få tingene i spil så magasin, kuglepen Det hold, der først får det virker naturligt og ect.) tre på stribe, har virkeligt. vundet. talt til ti skal alle Øvelsen træner Impro og Katten efter musen Kl. 10.00 Ting i spil Bed alle bevæge sig Kl. 10.20 Impro-leg KL. 10.30 Pause Kl. 10.45 Improleg fortsat. KL. 11.15 Improlegen: Sagde han/Sagde hun Kl. 11.30Eksekutions pelotonen KL 11.40 Hey-legen frit rundt på gulvet – især det at ”føre/lede” den anden i den retning man ønsker. bed dem danne Improvisation i fokus og grupper af 2. De 2, ikke mindst der sidst når dette, opmærksomheden på vælger du til kat og hinanden. mus, øvrige stiller sig nu i en rundkreds Impro fordi: med siden til hinanden og med armene i ”armkrog” – katten og musen står gruppen i midten.Legen startes og katten skal fange næste gang. Tak for i – musen kan dag! undslippe og gøre en anden til mus med at lave ”armkrog” med Fælles forestilling ingen stjerner musen – fanges Kl. 11.45 Evaluering og musen, bliver den kat ansvar over for Forpligtigelse af den enkelte Tankens frihed Udnyttelse af spillerens fantasi Spontanitet og kreativitet. en af de deltagere, der står sammen 2 og 2. Den deltager, der står modsat, hvor 24 musen låser sig på, bliver ny mus. Kluddermor: gruppen deles i 2 hold. Det ene hold laver ”kluddermor”, medens det andet hold vender ryggen til – øvelsen er nu, at hold 2 skal kravle, krybe og på anden måde komme igennem gruppe 1 som ”Kongens efterfølger”. Gruppe 1 må ikke slippe taget i hinanden. Afslutningsvis beder man hold 1 om selv at løse sig selv op. Statuer 2 hold – medens det ene hold er udenfor, stiller det andet op som en ”statue” – hold 2 får lov til at komme ind og studere statuen i ca. 30 sekunder og sendes så igen udenfor – medens de 25 er ude, skifter hold 1 stilling. Hold 2 kaldes ind og skal nu efter bedste evne arrangere holdet, som de oprindelig stod – dette arbejde er ikke slut, før hele holdet er enige om det rette udtryk hos statuen. Inden jeg har talt til ti skal alle: Eleverne mellem hinanden og skal udføre mine komandoer. -Ting I spil Impro-leg Sagde han/Sagde hun: 2 pers.Beslut sted og deltager ( Hos Frisøren; indehaver og kunde) Se s. 64 fra blå mappe. Eksekutions pelotonen Alle deltagerne stiller op på en lang række, 26 undtagen den, der skal “straffes”, som stiller sig foran rækken. Første deltager kaster et ord i hovedet på offeret, offeret skal svare, lynhurtigt, med det første ord, hun kommer til at tænke på – næste deltager kaster så et andet ord i hovedet på offeret og sådan fortsættes, indtil alle har smidt ord efter offeret. Ordene skal ikke nødvendigvis have noget med hinanden at gøre – offeret kan frit associere og kan om nødvendigt ”passe”, hvis et ord ikke giver associationer. FRILUFTSLIV Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor friluftsliv, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt også i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). 27 Det er desuden målet - at inspirere og motivere unge mennesker til at færdes i naturen på en hensynsfuld og ansvarlig måde. - at give eleverne en række nødvendige færdigheder og viden, således at de selvstændigt, på en tryg og sikker måde, kan trives i naturen. - at lægge grunden til et venskab med naturen – et venskab, som kan føre til ansvar for naturens mangfoldighed og kvalitet. Med baggrund i denne definition vil friluftsundervisningen være præget af positive oplevelser, samvær og trivsel i naturen For at opnå dette mål er det i planlægningsfasen nødvendigt, at der tages højde for følgende: Tid - der skal være tid til at fordybe sig, at være spontane, at komme hinanden ved, tid til at være sammen i gruppen ude i naturen. En lille gruppe – ved at færdes i mindre grupper i naturen opnås en større intensitet. I en stor gruppe vil der være risiko for at det sociale samvær vil komme i centrum og derved blive som et frikvarter. Enkelhed – der vil blive lagt vægt på det primitive – det enkle – det være sig i forhold til indhold, udstyr og anlæg. Fællesskab og - der vil blive lagt vægt på at alle er med – med det den enkelte kan byde ind med. Samarbejde Alsidighed og - elevernes forudsætninger for at færdes og finde interesse ved naturen vil være Variation meget forskellige, derfor er det vigtigt med alsidighed i friluftsaktiviteterne. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag – og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. 28 Friluftsliv er et meget bredt fag – det kan være alt, der foregår i det fri friluftsliv. I Klosterheden Statsskovdistrikt skal vi studere dyre- og plantelivet. Endvidere skal vi opleve hav og fjord, og deres forskellige planter og dyr. At færdes i naturen er en helhedsoplevelse, alle sanser er i brug, der sker hele tiden noget nyt. Det er den enkelte, der bestemmer fokus. Det er måske vinden i træet eller frøen i græsset, der fanger opmærksomheden. Jo mere man ved om naturens mangfoldighed, jo mere vil man vide. Derved bliver opmærksomhed et nøglebegreb. Eleverne skal føre logbog over de enkelte forløb, det være sig i form af billeder, tegninger eller det skrevne sprog. For at visualisere det lærte vil vi tage forskellige ting fra skoven med hjem. Der vil blive arbejdet med kortlæsning, herunder afstande såvel i centimeter som i kilometer. Forskellige former for måleenheder vil skulle følges i forbindelse med opskrifter. Vores base vil være den store friluftsplads ved siden af hallen. Her skal vi arbejde med bål, forskellige former for træforarbejdning, områdets fugleliv og deres livsbetingelser. De forskellige årstider lægger op til forskellige aktiviteter i de forskellige perioder. Det er meget vigtigt med en god påklædning, når man færdes i naturen. Hvis man fryser eller er våd, kan det være rigtig svært at nyde en stille stund ved bålet. Vi vil derfor snakke om praktisk påklædning med udgangspunkt i årstiden og vejret generelt. Eksempel på pædagogisk praksis: 1. periode: august, september, første halvdel af oktober: Vand-aktiviteter I de første 4 uger vil vi koncentrere os om at lære at sejle i kajakker og kanoer. Her det vigtigt, at man er en rimelig stabil svømmer – at du kan svømme200 muden bælte. Det altafgørende, når vi skal sejle, er vindens styrke og ikke, om det f.eks. regner. Derfor vil du også få indsigt i vind- og vejrforhold. Vi vil fortrinsvis sejle fra Remmerstrand og Gjellerodde. Inden vi tager på fjorden, tager vi i svømmehallen, hvor du skal svømme200 msamt prøve at have redningsvest på. Vi vil lave forskellige lege og øvelser, så du bliver fortrolig med at være i og på vandet. 29 Rent sikkerhedsmæssigt er vi to lærere på holdet i disse fire uger. Naturen som spisekammer . Vi skal i skoven for at finde svampe. I skoven er der mulighed for at finde rigtig mange forskellige svampe. Der er spiselige svampe, og der er dødeligt giftige svampe, så der er god grund til at være forsigtige. Vi skal artsbestemmer svampene, herunder se på kendetegn ved de enkelte arter. Efter endt studie skal vi tilberede de mest almindelige spisesvampe. Det er meget væsentligt, at køkkenhygiejnen er i top – der må aldrig spises rå svampe fundet i naturen. Derfor vil vi riste dem på pande over et skovkomfur, og efterfølgende vil der være mulighed for at smage svampene, der serveres på et stykke brød. Under forløbet tages der billeder, der efterfølgende skal bruges i de enkeltes logbøger. Efteråret er den årstid, hvor det er muligt at finde såvel bær som frugter i naturen. Vi skal plukke hyldebær, koge dem til saft og lave hyldebærsuppe. Efter endt forarbejdning er der selvfølgelig mulighed for at smage varm hyldebærsaft og spise hyldebærsuppe med kammerjunkere. Vi skal samle æbler, koge dem til grød og lave vores egen æblekage med makroner og flødeskum. Flødeskummet skal vi selv ryste/piske i et syltetøjsglas med en hasselnød i eller i en almindelig frysepose. Det er rigtig lækkert at sidde i naturen og spise noget, man selv har lavet. 2. periode: anden halvdel af oktober samt november og december. Skovens dyr og træer - kendskab til skovens mange dyr og deres levevis - kendskab til skovens træer Bål aktiviteter - båltyper og deres anvendelsesmuligheder - brændetyper og deres forskellige egenskaber Træforarbejdning 30 - snittearbejde - pileflet 3. periode: januar, februar og marts. Bål aktiviteter - båltyper og deres anvendelsesmuligheder - bålet som samlingspunkt Sneaktiviteter - spor i sneen - dyrenes betingelser, herunder fodring Redekasser i området - fremstilling af redekasser Safari - hugormesafari - gåsesafari 4. periode: april, maj og juni: Skovens dyr og planter - forårstegn i skoven - bæversafari Orienteringsløb - på cykel og til fods Primitivt lejrliv - bivuak bygning - lejraktiviteter 31 GARTNERI MÅL: Med udgangspunkt i elevernes interesse for de praktiske opgaver indenfor gartneri/jordbrug, er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene (Jf. fælles mål) Det er desuden målet: at eleverne i et trygt og forpligtende fællesskab indføres i og udvider deres interesse og forståelse for planter, afgrøder og økosystemer. Gennem praktisk arbejde med planter og gennem undervisning i faserne i planternes udvikling samt arbejdet med de færdige produkters anvendelsesmuligheder, søges det at skabe forståelse for, at det kan ”betale” sig at lave eller skabe produkter til brug i dagligdagen. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Udgangspunktet er et lille gartneri med væksthus og teoribygning, hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra en pædagogisk vinkel og ikke ud fra kommercielle interesser. Pædagogisk praksis: Det er vigtigt at de opgaver, vi vælger, er noget der lykkes for den enkelte elev. Samtidig er det vigtigt, at opgaverne udfordrer den enkelte elev enten fagligt eller socialt, så der skabes basis for udvikling: Derfor arbejder vi både med individuelle og fælles opgaver. Opgaverne løses ved: - At skabe undervisningssituationer, hvor eleven oplever sig selv som ”vellykket” – som en, der laver noget rosværdigt. - At lære eleven, gennem undervisning, forståelsen for det grønne, de økologiske sammenhænge samt betydningen heraf. - At skabe forståelse for og glæde ved selv eller i et socialt samarbejde at dyrke blomster og grøntsager til brug i den daglige husholdning. 32 - At undervise eleverne i årets gang i haven, tidspunkter for forskellige gøremål, undervisning i vedligeholdelse og små reparationer, herunder en forståelse for at passe bedre på tingene. - At undervise eleverne i maskinernes funktion og vedligeholdelse. - Fagene dansk, matematik, biologi samt natur og teknik er integrerede dele af værkstedets undervisning. På jordbrugslinien dyrkes alm. køkkenhaveafgrøder såsom kartofler, gulerødder, porrer, løg, kål m.m. Frugttræer og bærbuske indgår som en del af jordbrugsliniens område, hvor pleje, beskæring, podning, høst og anvendelse indgår i undervisningen som et naturligt aspekt. Både gartneri og jordbrug drives så vidt muligt økologisk uden gift og andre kemiske produkter. Vekseldrift indgår som et nødvendigt aspekt i undervisningen. Der vil i undervisningen i værkstedstimerne blive lagt vægt på en praktisk/teoretisk arbejdsgang. Skolens areal indgår som arbejdsområde, hvor eleverne slår græs, beskærer buske og træer – samt vedligeholder bedene. Forskellige dyrkningsformer f.eks. højbede vil indgå i undervisningen. På gartnerilinien arbejder vi med varm- og koldhus. Der undervises i formering med frø og stiklinger. Desuden dyrkes der frilandsplanter til jordbrugslinien, eksempelvis porrer, kål og løg. I drivhusene dyrkes bl.a. blomster, tomat og agurk. Tilrettelæggelse af hvad og hvornår de forskellige afgrøder dyrkes, er indeholdt i undervisningen. Plantepleje indgår som et naturligt aspekt. Vedligeholdelse og oprydning er ligeledes et nødvendigt arbejdsområde i undervisningen omkring væksthusene. Det vil i væksthusene blive eksperimenteret med ikke hervoksende planter, blomster og træer (fersken – vin – kiwi o.l.). 33 Indenfor de nævnte områder tilbydes opgaver af forskellige sværhedsgrader, afpasset efter den enkelte elevs forudsætninger, formåen, grænser og ønsker. Det er nødvendigt, at eleverne lærer at løse problemerne i den rækkefølge de opstår, da det kan være svært at forudsige, hvordan naturen/planterne reagerer. Der lægges vægt på, at eleverne undervises i arbejdets gang året rundt i gartneri og jordbrug. IDRÆT Overordnede mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor idræt, er det værkstedets mål igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Det er desuden målet for faget: At opleve glæde og lyst til at udøve idræt. At give eleverne forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. At eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. At undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Læseplan – indhold: I faget vil vi arbejde ud fra forskellige perspektiver blandt andet det legende, det konkurrenceprægede, det eksperimenterende og det sundhedsmæssige. Eleverne arbejder i faget med bevægelse i mange forskellige situationer og former. Hovedvægten ligges på arbejdet med motorisk udvikling og styrkelse af koordination samt sanseapparatet. Desuden skal eleverne arbejde med at udvikle deres fysiske styrke og taktiske forståelse i idrætslige aktiviteter og discipliner. Kroppen og dens muligheder: Eleverne arbejder med at: 34 afprøve forskellige former for løb, spring og kast. udøve forskellige opvarmnings- og grundtræningsforløb. følge rytme og bevægelsesforløb. udføre og øve forskellige lege. afprøve forskellige gymnastiske færdigheder. udvikle og træne enkelte tekniske færdigheder i forskellige boldspil. anvende enkle taktiske elementer. forstå og handle efter taktiske oplæg og anvisninger. udtrykke sig kropslig med og uden musik, herunder anvende de rytmiske bevægelseselementer. udforske mulighederne i aktiviteter og idræt udendørs/naturen. inddrage naturen i forbindelse med fysisk aktivitet. træne udholdenhed, styrke og smidighed. Idræts traditioner og værdier: Eleverne arbejder med at: udvikle accept af forskelligheder inden for gruppen. indgå i enkle konkurrenceprægede aktiviteter. afprøve nye og gamle lege forstå og respektere forskellige reaktioner i forbindelse med idrætslige aktiviteter. undersøge behovet for fysisk aktivitet. afprøve alternative idrætsaktiviteter. Undervisningen omfatter: nye og gamle lege, fx regellege og fangelege eksperimenterende lege og spil introduktion af forskellige opvarmningsformer boldbasis traditionelle og utraditionelle boldspil, fx fodbold, rugby, slagboldspil behændigheds øvelser og gymnastiske færdigheder, fx håndstand, balancere og spring atletik discipliner, fx sprint, boldkast og længdespring. rytmiske forløb løb og leg i naturen elementær forståelse af sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet. træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition. 35 Indsigt i kroppens opbygning og organernes funktion. Personlig hygiejne. MATEMATIK-N/T (biologi, geografi, fysik) Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for at forbedre sine faglige færdigheder, er det værkstedets mål igennem en individuelt tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag med fokus specielt på matematik, biologi, geografi og fysik. (Jf. Fælles mål). Det er endvidere målet: - at den enkelte elev udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at han/hun bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold - at den enkelte elev opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv - at styrke den enkelte elevs alsidige udvikling Undervisningen bygger bl.a. på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirker til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Der vil i undervisningen være mulighed for at styrke elevens forskellige kompetencer, idet der både vil være konkrete og mere boglige materialer at arbejde med. Pædagogisk praksis: Hver værkstedstime vil være bygget op på samme måde: individuelt arbejde med matematik, alternativ matematik, introduktion til det naturvidenskabelige emne, praktisk arbejde, Efter hvert emne vil eleverne evaluere forløbet enten mundtligt eller skriftligt. Det er vigtigt, at undervisningen foregår i et anerkendende rum og giver anledning til succesoplevelser i forhold til elevernes læring, således at eleverne opnår større tro på egne evner. Det er endvidere vigtigt, at der i undervisningen helt lavpraktisk tages højde for elevernes forskellige udfordringer, fx berøringsangst over for ukendt materiale, lydfølsomhed m.m.. 36 METAL Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor metal, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt også i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden formålet med undervisningen, at eleverne tilegner sig håndværksmæssige arbejdsmetoder og teknikker, der kan give dem erfaringer med enkelte af fagets materialer og værktøjer, således at de får mulighed for at udvikle deres evner samt fornøjelsen og lysten til at indgå i et samarbejde eller at arbejde individuelt. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der undervises i selvformulerede eller lærerstillede opgaver ud fra egne skitser eller tegninger, alt efter elevernes kunnen og formåen. Følgende teknikker vil kunne indgå i undervisningen:- opmåling - afkortning - klipning - bukning - fiting - drivning - popnitning - skruning Ligeledes vil problematikken om hensigtsmæssige arbejdsstillinger samt faren og risikoen ved brugen af de forskellige værktøjer og materialer indgå. MUSICAL Værkstedet ses som et fag hørende under indholdsplanerne for hhv. Musik og Drama. 37 Mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for musik og drama, sammensmeltet til en musical, er det værkstedets mål at stimulere den enkelte til at udvikle sine evner og kompetencer, individuelt og i samarbejde med andre. I forløbet trænes samarbejdets kunst via koncentration, opmærksomhed og det at være til stede, da alle andre på holdet er afhængig af ens parathed. Det er samtidig vigtigt at bevare og udvikle elevernes fantasi, lyst og nysgerrighed til at turde eksperimentere både med dramatiske og musiske udtryk. Indhold Sang/ stemmetræning samt lettere korsatser Grundlæggende rytmisk træning samt evt. bevægelse dertil Sammenspil og udtryk med musikken ift. tekstens indhold Dans og bevægelse (koreografi) Selve opførelsen, hvor der regnes med min. 3 forestillinger for publikum Formidling af et budskab – og nå ud over scenekanten Træne sanser, fantasi, forestillingsevne og fysiske færdigheder Træne koncentration, opmærksomhed og vedholdenhed Udenadslære Improvisation Samarbejde – både musisk og dramatisk Pædagogisk praksis: At skabe undervisningssituationer, hvor eleven føler sig som ”vellykket” og som en del af den større helhed, da kunstnerisk, kreativ udfoldelse til hver en tid vil udspringe af en kombination af personlig spontanitet og faglighed i et anerkendende rum. Den enkelte elev skal føle sig værdsat for det, de byder ind med og hjælpes til at turde tage mod nye udfordringer, da der gennem det musisk-dramatiske udtryk gives mulighed for at afprøve valg og deres konsekvenser, som man i undervisningen kan udforske og reflektere over. MUSIK Formål: Med udgangspunkt i elevernes interesse for musik, er det værkstedets mål igennem en 38 individuel tilrettelagt undervisning, at udvikle elevens viden, kundskaber og erfaring inden for almene skolefag, – herunder dansk, matematik og naturfagene – igennem musikfagets mangfoldighed. I denne mangfoldighed ligger, at eleverne udvikler deres evner for – og bevarer – deres lyst og nysgerrighed til at beskæftige sig med musik, samt udvikler deres bevidsthed om musiske virkemidler. Det tilstræbes, at eleverne får lejlighed til både som lytter og som udøvende at indgå i et aktivt forhold til musik i forskellige udtryksformer. Eleverne får mulighed for gennem musikfaget at samarbejde med andre og at nå til forståelse af egen musikkultur og – tradition samt indblik i fremmed musikkultur. Generelle synspunkter: Musik er et udtryksfag – et fag, der rumme en mulighed som et non-verbalt udtryksmiddel i en verden styret af sproglig kommunikation. Samtidig har faget store muligheder som hjælpemiddel ved opbygning af motoriske, sociale og sproglige færdigheder. Det er vigtigt, at eleverne får en oplevelse af, at den enkeltes arbejdsindsats har en betydning for helheden. Der arbejdes fortløbende på, at eleven opnår realistiske, håndværksmæssige færdigheder, og at de igennem denne proces opnår en reel indsigt, der kan hjælpe dem med at gennemskue mediernes glamourøse musikudbud. – Kunstnerisk, kreativ udfoldelse vil til hver en tid udspringe af en kombination af spontanitet og faglighed, der samtidig udvikler den enkeltes handlekompetencer. Indhold: Undervisningen har afsæt i ovennævnte mål og generelle synspunkter, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsmål med evaluering. sang/stemmetræning: i undervisningen indgår et bredt repertoire af især danske, men nu og da også engelske sange af såvel ældre som nyere dato. Der arbejdes med elementær sangteknik. Endvidere arbejdes der med indhold/fortolkning/stemning i de enkelte sange, der anvendes. Sammenspil Folkedans/dans/bevægelse Selvstændig musikalsk skaben: musik/IT – og i nogle tilfælde improvisation i forbindelse med sammenspil. Musikorientering og aktiv lytning Opførelse af musik ved både større og mindre arrangementer. – Herunder nogle gange samarbejde musik-drama (musical) og musik-video. 39 På valgfag kan der tilbydes instrumentalundervisning på mindre hold i f.eks. guitar, bas, klaver, trommer. Der kan endvidere tilbydes skolekor. Pædagogisk praksis: Med udgangspunkt i ”det hele menneske” og den enkelte elevs musikalske formåen, tilrettelægges en undervisning, som er baseret på kontinuitet og overskuelighed. Med princippet om, at ”kæden er ikke stærkere end det svageste led”, trænes eleven i ansvar for egen læring og for helheden og oplever derigennem betydningen af eget og andres værd i helhedsperspektivet. Som opfølgning på denne praksis laves der løbende mundtlige evalueringer, der støtter eleven i den personlige udvikling – som f.eks. at turde sætte sig nogle mål og arbejde hen imod dem. STENHUGNING Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse inden for de praktiske og kreative opgaver inden for stenhusning, er det også fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder Dansk, Matematik og Naturfag. Målet med faget er endvidere, at eleverne individuelt og i grupper stifter bekendtskab både med fagets håndværksmæssige krav og muligheder samt lærer at tænke kreativt, eksempelvis i processen fra marksten til skulptur – en proces, som forener opøvet håndværksmæssig kunnen og den enkelte elevs kreative tænkning. Målet er ligeledes, at ovennævnte kan overføres til andre almene og musisk/praktiske fag og på sigt være med til at skabe et rigere og mere indholdsrigt voksenliv. Indhold: Undervisningen foregår på relativt små hold, hvor eleverne arbejder både med individuelle opgaver samt med større fælles projekter, hvor også evnen til samarbejde udvikles og styrkes. Der undervises og arbejdes med følgende teknikker og fagområder: Værktøjslære, hvor eleverne får grundigt kendskab til stenhuggerværktøjets muligheder og dets pleje. Fra marksten til skulptur. Fremstilling af stenbilleder/relieffer. Udsmykning af fællesarealer med natursten som et af grundelementerne. 40 Sten i naturen. Geologisk basisviden om forskellige stenarter, hvor de stammer fra og deres anvendelsesmuligheder. Indsamling af natursten. Pædagogisk praksis: Det er vigtigt, at de opgaver, vi vælger, er noget, som lykkes for den enkelte elev. Samtidig er det vigtigt, at opgaverne udfordrer den enkelte elev både fagligt og socialt, så der skabes basis for udvikling. Derfor både individuelle og fælles projekter. De individuelle opgaver tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og interesser, hvor undervisningen søger at udfordre eleven med stigende sværhedsgrad i opgaverne. Eller sagt på en anden måde: Bruge det, man har lært, i nye og måske mere komplekse sammenhænge. Den enkelte opgave planlægges i samarbejde med eleven, og det tilstræbes at fremme såvel fagligheden som det kreative udtryk. Inspirationen til opgaverne kan f.eks. hentes fra udstillinger, kunsten, forslag fra eleverne samt oplæg fra læreren. Undervisningen foregår i praksis ved, at den enkelte elev både får en mundtlig forklaring og praktiske anvisninger om, hvordan en opgave påbegyndes og løses. Noget som skridt for skridt følges op i undervisningen. Når de grundlæggende færdigheder er på plads, opfordres eleven til at søge sit eget udtryk gennem en mere eksperimenterende tilgang. Flere gange i et undervisningsforløb vil det være hensigtsmæssigt at stoppe op for at evaluere de foreløbige resultater og evt. give gode ideer til den fortsatte proces. Fællesopgaverne har oftest som mål dels at lære eleverne nye færdigheder og arbejdsmetoder, dels at lære eleverne at arbejde sammen om en specifik opgave. Et eksempel kunne være opbygning af et stendige. Her skal der både graves ud, hentes store sten, beregnes vinkler og hældninger, og stenene skal tilpasses en for en – en proces, som er afhængig af alle hænder og hoveder. Ved sådanne projekter evalueres forløbet fælles, hvor både proces og produkt diskuteres. At skabe undervisningssituationer, hvor eleven oplever succes og derved får mod på videre læring, må have højeste prioritet. 41 STORKØKKEN Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor storkøkken, er det værkstedets mål, gennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål) Det er desuden målet: - at eleverne bliver fortrolige med arbejdet i et institutionskøkken - at eleverne opnår kendskab til og gør erfaringer med forskellige arbejdsprocesser i f. m. madlavning, herunder mål og vægt - at eleverne erhverver viden om de forskellige varegrupper, der anvendes i køkkenet – herunder datomærkning - at eleverne opnår en forståelse for vigtigheden af kostens sammensætning - at eleverne erhverver viden om og færdighed i brugen af de forskellige køkkenmaskiner og redskaber - at eleverne opnår en forståelse for vigtigheden af god hygiejne (se bilag) - at den enkelte elev får mod og lyst til at lave mad - at den enkelte elev udvikler sine evner til samarbejde og evner til at indgå i det sociale fællesskab, som de også vil finde andre steder, f.eks. på en arbejdsplads Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Køkkenundervisningen foregår i et velindrettet storkøkken samt i et mindre teorilokale. Køkkenholdet – 8-10 elever – laver middagsmad til skolens elever, bager brød og kager til de øvrige måltider og forbereder aftenret. Herudover deltager de i borddækning, anretning og servering af formiddagskaffe og middagsmad samt opvask og rengøring efter middagsmad. Pædagogisk praksis: Året er inddelt i 4 perioder 1. periode – alle skolens elever er på skift på køkkenhold én uge (halvdelen 2. års-elever) 2. periode – max 2 elever fra hver af de andre værksteder på køkkenhold én uge 42 3.-4. periode – eleverne vælger køkkenet som værksted I alle perioder arbejder vi ud fra samme målsætning og er beviste om, at vi ikke når i dybden i de to første perioder. En elev opnår f.eks. lidt fortrolighed med arbejdet i et storkøkken i løbet af en uge og senere større fortrolighed. Det er vigtigt, at de opgaver, vi vælger, lykkes for den enkelte elev både fagligt og socialt. Derfor er opgavernes sværhedsgrad afhængig af dels, om det er først på året eller sidst på året, og dels elevens forudsætninger. Eleverne arbejder for det meste sammen to og to om en opgave. Processen vil typisk være, at eleverne efter en introduktion læser opskriften og finder varerne frem. Herefter skal varerne måles op og vejes. Eleverne tilskyndes at vurdere om forholdet mellem mængderne ser rimelige ud. Fremgangsmåden læses igennem punkt for punkt, og så følger den egentlige madfremstilling. I løbet af en uge får eleverne mulighed for at afprøve de teknikker, de bliver undervist i. Ligeledes får de mulighed for at håndtere mange forskellige råvarer under vejledning. I løbet af processen fortsættes undervisningen i relevante emner, f.eks. hygiejneregler, håndtering af de enkelte råvarer, brug af redskaber og maskiner. Fremstilling af et middagsmåltid kræver forskellige delopgaver, og hér lærer eleverne bl.a. at samarbejde om at anrette maden, så det ser indbydende ud. Vi tilskynder, at eleverne hjælper hinanden, så alle får mulighed for at bidrage med det, de formår. En dag i køkkenet er typisk: 8.10 undervisning i teorirum - dagens opgaver gennemgås og fordeles blandt eleverne - teoriemne 8.45 praktisk arbejde i køkkenet – herunder løbende evaluering 12.00 middagsmad 12.30 oprydning, opvask og rengøring Bilag Hygiejneundervisning i forbindelse med madlavning. 43 Mål: At eleverne forstår vigtigheden af god køkkenhygiejne i almindelighed, men i særdeleshed i forbindelse med arbejdet i storkøkkener, hvor der laves mad til mange mennesker. Indhold: Personlig hygiejne generelt: Tjek af bad, opsat hår, ingen smykker. Lukket fodtøj, køkken beklædning. Det at vaske hænder. Brug af engangshandsker ved små rifter o. lign. Brug af æg: Vask hænder efter berøring af rå æg. Anvendelse af pasteuriserede æg. Adskillelse af kød, fisk og grønt. Adskilte arbejdspladser. Brug af rene knive og skærebrædder – ingen sammenblanding. Give eleverne forståelse for hygiejne ved skift af karklude og vask af disse. Centrumstemperatur ved tilberedning af kødretter. Opbevaring af madvarer. Herunder temperatur i kølerum, køleskabe og frysebokse. Optøning af frostvarer. Afkøling af tilberedt mad. Opvask: vigtigheden af god opvask, gennemgang af Opvaskmaskine, temperaturer og manuel afskygning. Give eleverne forståelse for rengøring i køkken, specielt køleskabe, kølerum og pålægsmaskinen. Gennemgang af plancher med egenkontrol. Metoder: Da eleverne har svært ved at læse, indlæres forhold angående hygiejne ved at fremvise, demonstrere og gentage anvisninger og regler, når eleverne arbejder i køkkenet. I mindre omfang anvendes skriftlig/teoretisk materiale. 44 TEXTIL Mål: Med udgangspunkt i elevernes interesse for de praktiske opgaver indenfor textilfaget, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfag. (Jf. fælles mål) Det er desuden målet, at eleverne i et trygt og forpligtende fællesskab udvider deres interesse for textile materialer, så de bliver motiveret for indlæring af grundlæggende fremstillingsteknikker samt får en viden om de redskaber og materialer faget anvender. Gennem arbejdet med forskellige materialer skal det tilstræbes, at eleverne kan arbejde frit, personligt, eksperimenterende og kreativt med såvel brugsting som ting af mere dekorativ art, f.eks. billeder. Udover at lære nogle praktiske færdigheder, er det ligeledes et mål, at eleverne kommer til at opleve succes ved at mestre et håndværk, opleve det givende ved at kunne fordybe sig i processen, og senere kunne bruge det til at skabe sig et rigere og mere indholdsrigt voksenliv. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Textil har sit udgangspunkt i et velindrettet værksted, hvor der arbejdes både teoretisk og praktisk. Derudover tages der på ture ud af huset for at besøge relevante udstillinger og foretage indkøb af materialer. Der undervises i forskellige teknikker indenfor det textile fag, såsom: Syning: -symaskinens brug og vedligeholdelse -mønsterarbejde og forståelse for syvejledning, samt måltagning og tilretning -syning af beklædnings- og brugsting -tekstile billeder Dekoration: -maskinsyning -håndbroderi -applikation 45 -ramme- og pigmenttryk, derunder også farvelære -fremstilling af trykrammer og egne motiver Vævning, strikning og snorearbejde: -primitiv vævning -skaftevævning -båndvævning -snoning og fletning Filtning: -nunofiltning -filtning af både flade og rummelige emner -maskinfiltning Pædagogisk praksis: Det er vigtigt, at de opgaver, vi vælger, er noget der lykkes for den enkelte elev. Samtidig er det vigtigt, at opgaverne udfordrer den enkelte elev både fagligt og socialt, så der skabes basis for udvikling. Derfor arbejdes der både med individuelle og fælles opgaver. De individuelle opgaver tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og interesser, hvor undervisningen søger at udfordre eleven med stigende sværhedsgrad i opgaverne. Den enkelte opgave planlægges i samarbejde med eleven, og det tilstræbes at fremme såvel fagligheden som det frie kreative udtryk. Inspirationen til opgaverne kan f.eks. hentes fra udstillinger, mode, kunst, tidsskrifter, trends, oplæg fra underviseren osv. Undervisningen foregår i praksis ved, at eleven, udover en mundtlig og skriftlig forklaring, konkret vises, hvordan opgaven skal gribes an og udføres. Herefter arbejder eleven selvstændigt med opgaven og afprøver de pågældende teknikker, naturligvis med mulighed for hjælp og støtte. Der lægges i undervisningen vægt på, at eleven opnår forståelse for vigtigheden af at gøre arbejdet færdigt. Når de grundlæggende færdigheder er på plads, opfordres der til, at eleven søger at finde sit eget udtryk gennem en mere eksperimenterende tilgang. Den daglige undervisning startes oftest med fælles samling, hvor hver elev fremlægger og fortæller, hvad eleven har arbejdet med sidste gang. Der evalueres på hvad, der er gået godt, og hvad, der skal ændres, hvorefter næste skridt planlægges. 46 Fællesopgaverne har oftest som mål dels at lære eleverne nye færdigheder og arbejdsmetoder, dels at lære eleverne at arbejde sammen om en specifik opgave. Et eksempel kunne være symaskinekursus, hvor eleverne undervises fælles i brug af symaskinen, men arbejder ved hver deres maskine. Andre gange kan et fælles projekt bestå i, at alle eleverne arbejder sammen mod et fælles mål, f.eks. en udsmykningsopgave. Ved sådanne projekter evalueres forløbet fælles, hvor både proces og produkt diskuteres. Fokus lægges i alle tilfælde på at skabe undervisningssituationer, hvor eleven oplever succes og derved får mod på videre læring. TRÆ Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor sløjd, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder også dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er endvidere målet - at eleverne får større kendskab til træs muligheder, egenskaber og prisniveau - at eleverne oplever glæden ved at arbejde, kontrollere og formgive - at eleverne oplever glæden ved at skabe et produkt alene eller sammen med andre - at eleverne får kendskab til almindeligt håndværktøj – dets brug og vedligeholdelse - at eleverne bliver i stand til at lave en arbejdsskitse og benytte denne - at eleverne bliver i stand til at tilrettelægge et mindre arbejdsforløb, således at de senere selv kan arbejde med det i deres fritid - at eleverne får kendskab til faremomenter i forbindelse med brug af forskellige værktøjer samt overfladebehandlinger Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der undervises i: - tegning og skitsefremstilling - opmåling: brug af lineal, vinkel, passer m.m. 47 - savning: langs, tværs, stik, dekupør - samlingsformer: søm, lim, skruer, fældning, dyvling - overfladebehandling: pudsning, dekoration, olie, lak (herunder faremomenter) - værktøjslære og vedligeholdelse Pædagogisk praksis : I undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs håndværksmæssige formåen. Opgaverne formuleres elev-lærer imellem. Der undervises i grupper og individuelt. Valgfag Efterskoleeleverne skal vælge valgfag om eftermiddagen og om aftenen. For at lære den enkelte elev at overskue at have fri tid er en eftermiddag og en aften i hver uge fri fra valgfag. Udbuddet af valgfag skifter for hver periode i skoleåret. 3U-eleverne må deltage i aftenvalgfagene, hvis de har lyst. BADMINTON Mål for faget badminton Øje-hånd koordination Acceleration i bevægelser Reaktionsevne Eksplosiv styrke Koncentrationsevne Motorisk træning Kondition Fortrolighed med bold, ketcher og grundlæggende fodarbejde Træne spillets grundslag: drop, clear, serv og smash Opnå overblik over spillets regler Glæde og lyst til fysisk aktivitet Indhold og formål med undervisningen i badminton Vi finder det væsentligt, at der tages særligt hensyn til de unges fysiske, psykiske og sociale udvikling, så de undgår unødvendige nederlag og så deres naturlige motoriske udvikling ikke forstyrres af en for tidligt påbegyndt specialtræning. Der vil overvejende blive arbejdet ud fra helhedsmetoden, så eleverne oplever spillet i sin helhed og dermed får tilegnet sig færdigheder 48 i forhold til spillet i spillet. Spilleglæden skal stimuleres samtidig med, at eleverne tilegner sig færdigheder og kompetencer på området. Badminton er en fortrinlig enkeltmandsidræt, hvor igennem den enkelte elev får sat fokus på sig selv og sin egen formåen. Herved adskiller spillet sig væsentligt fra de etablerede boldspil, idet eleven ikke i sin præstation skal yde noget for holdet, men netop for sig selv. Pædagogisk praksis Valgfaget badminton udbydes gennem hele skoleåret som eftermiddagsvalgfag og som aftenvalgfag. Eftermiddagsvalgfaget er fra kl. 15.30-17.00 og aftenvalgfaget er fra kl. 19.1520.15 Undervisningen foregår i skolens egen idrætshal. Undervisningen starter med fælles opvarmning, der sætter fokus på de muskel-områder, der især arbejdes med i badminton spillet. Derudover vil der være fælles aktiviteter, der indebærer brugen af ketcher og bold, og som også vil have elementer af konkurrence i sig. I arbejdet med at opnå færdigheder i de forskellige grundslag, drop, clear, serv og smash, vil undervisningen starte med øvelsestyper, der kræver anvendelse af det færdige slag, uden at indøve forskellige delbevægelser først. Dette skal sikre elevernes motivation for deltagelse, og eleverne vil efterfølgende og løbende få feedback og vejledning på deres slag, så de opnår færdigheder indenfor de pågældende områder. Derudover vil der blive arbejdet med forspændingen i forbindelse med benarbejdet, så der opnås muligheder for afsæt i den rigtige retning. Vi udnytter de kraftige ben-, bug- og rygmuskler til at give kroppen en stor bevægelsesenergi, der senere i slagfasen overføres direkte til bolden. Yderligere arbejder vi med kropsdrejningen for at opnå en god udnyttelse af forspændingen, som er med til at øge muligheden for at forlænge ketcherhovedets bevægelsesretning. Der arbejdes med spillet i forhold til single og double, og disse regler gennemgås før og under spillet. Efter endt træning og spil er der fælles udstrækning og kort evaluering. BILLEDSYNING Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor billedsyning, er det 49 værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden målet at give eleven glæde ved at arbejde med textile fag, samt opnå færdigheder indenfor forskellige billedsyningsteknikker, dels ved symaskinen og dels i hånden. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der vil i billedsyning blive undervist i fremstilling af textile billeder af forskellig slags. Der arbejdes med opbygning af billedet: baggrund, mellemgrund, forgrund. Der arbejdes med farvekomposition og betydningen af anvendelse af forskellige materialer som kan indgå i billedet. Derudover undervises der i de teknikker som er relevante for faget, Bla. anvendelse af forskellige strygepapirer, evt. at omsætte fotos til textil billeder, samt broderiteknik på symaskinen og til sidst montering og indramning af billedet. Pædagogisk praksis : De første undervisningstimer i en periode vil indeholde undervisning i de teknikker som er nødvendige at kunne for at gå i gang med billedfremstillingen. Det vil foregå dels ved mundtlig instruktion, dels ved at vise i praksis hvordan tingene gøres og derefter ved forskellige øvelser tilrettelagt for den enkelte elev. Senere i perioden vil der hver gang indledes med at samle op på hvor langt den enkelte er nået og hvad næste trin i processen er, hvorefter der fortrinsvis vil blive arbejdet individuelt med fremstilling af billeder. BOGCAFÉ Mål Opnå kendskab til litteratur, som har højere sværhedsgrad, end hvad det er muligt for eleven selv at læse Styrke fantasi Skærpe evnen til at lytte Være aktiv lyttende Være medskabende 50 Udbygge ordforråd Opnå forståelse for syntaks Analytisk forståelse Oplevelse Indlevelse Fortolkning Udvikling af identitet Etisk tænkning (mellemmenneskelige forhold) Empati Indhold og formål Fagets omdrejningspunkt er højtlæsning forestået af underviseren. Bogcafé har som formål at arbejde med tekster af en sværhedsgrad, der ligger over, hvad mange elever på skolen kan læse, men som de indholdsmæssigt sagtens kan forholde sig til. Højtlæsningen vil da have til formål at være elevernes første møde med nye ord og syntaks – et sprog, der åbner for nye sammenhænge og problemstillinger, og oplæsningen får da en værdi som et fælles erkendelsesmiddel og som en ramme om individuelle og fælles fortolkninger af tekstens indhold og kraft, som er af afgørende betydning for udviklingen af nyt sprog. Endvidere bliver ordet levende og skaber tilsvarende billeder i de unges sind. Det er deres egne billeder, som vil vokse frem fra dybderne i deres eget sind, og som de kan genkende og identificere sig selv ved. Eleverne tager del i fortællingen ved at spejle og forholde sig til de forskellige personer, som de møder i bogen, og der arbejdes med en begyndende analytisk forståelse af sammenhænge mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø samt synsvinkel, som spiller en vigtig rolle i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer. Pædagogisk praksis Valgfaget udbydes i efterår og vinterperioden som et eftermiddagstilbud eller aftentilbud. Eftermiddagsvalgfaget er fra kl. 15.30-17.00 og aftenvalgfaget er fra kl. 19.15-20.15. Der læses højt fra bøger, der har hjemme i fantasy-genren. Historierne er fængslende og har et blomstrende sprogbrug, der lægger op til meddigtning og dramatisering. Genren vælges ud fra at kunne tilgodese både piger og drenges interesser, idet genrens kendetegn er, at historien udspiller sig i et tidløst eller mytologisk univers, hvor kampen 51 mellem det gode og det onde er fremherskende. Endvidere har genren også tydelige dilemmaer i forhold til livssyn, livsværdier, kærlighed og smerte, følelser i det hele taget, og en søgen efter opnåelse af identitet og det at finde rodfæste i livet. Elevholdet får til opgave at vælge mellem tre forskellige bøger, som underviseren på forhånd har udvalgt, og som præsenteres for eleverne for at skabe fælles forståelsesramme. Dernæst påbegyndes højtlæsningen fra den valgte bog. Undervejs i læsningen stilles der krav til eleverne om at være aktiv lyttende og tage del i de fælles samtaler, som har fokus på handlingsforløb, personer og miljø, samt etiske dilemmaer og moralske spørgsmål. Derudover vil eleverne få til opgave at illustrere personer og passager fra bogen i form af tegninger og dramatisering. I forbindelse med personkarakteristik vil der blive arbejdet med ”den røde stol”, hvor eleverne på skift skal vælge en person ud fra bogen, som de forestiller sig at være. De øvrige på holdet skal gætte, hvilken person, der er tale om, ved at stille spørgsmål til eleven i ”den røde stol”. Eleven må kun svare ja eller nej. Oplæsningen vil fungere som underholdning og oplevelse, men har først og fremmest sit mål og sin berettigelse i forhold til at møde litteraturen. CYKELVÆRKSTED Mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for cykling og reparation/vedligeholdelse af disse, er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning, at give eleverne forståelse for cyklens mekanik og vedligeholdelse. I denne undervisning indgår fagene dansk, matematik/geometri og naturfagene (Jf. fælles mål). I undervisning i cykelværkstedet, søges at skabe forståelse for, at det kan ”betale” sig at vedligeholde og reparere egen cykel. Pædagogisk praksis Det er vigtigt, at de opgaver, vi vælger, er noget, der lykkes for den enkelte elev. Samtidig er det vigtigt, at opgaverne udfordrer den enkelte elev enten fagligt eller socialt, så der skabes basis for udvikling: Derfor arbejder vi både med individuelle og fælles opgaver. Opgaverne løses ved: 52 - At skabe undervisningssituationer, hvor eleven oplever sig selv som ”vellykket” – som en, der laver noget rosværdigt. - At lære eleven, gennem undervisning, forståelse for cyklens vedligeholdelse – herunder lapning, rengøring, smøring, div. små reparationer m.m. Indenfor de nævnte områder tilbydes opgaver af forskellige sværhedsgrader, afpasset efter den enkelte elevs forudsætninger, formåen, grænser og ønsker. ENGELSK Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor engelsk, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag. Det er desuden målet, at eleverne bliver i stand til at: - Kommunikere på engelsk, dvs. lære helt simple samtaleteknikker. - Svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole. - Læse korte, sprogligt helt enkle tekster om dagligdags emner. Herunder sangtekster. - Have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner. - Udtale de engelske ord der arbejdes med. - Arbejde med og forstå enkelte grammatiske begreber som ental/flertal, nutid/datid. - Stave enkle ord og udtryk. - Turde udtrykke sig på engelsk, selvom den sproglige formåen ikke slår til. - Lære at bruge ordbøger. Oversætte eng/dansk og da/eng. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Indholdet i undervisningen varierer meget alt efter niveau. Undervisningen indeholder typisk et fælles oplæg/fælles start, hvor en dialog på engelsk anvendes. Man snakker om ”vind og vejr” og fortæller lidt om sig selv og ”dagsformen”. Hvordan går det? osv. 53 ”Dagens ord” eller sætning skrives i kladdehæfte på engelsk. Med hjælp fra ordbog og lærer. Grammatik præsenteres, f.eks. bøjning af udsagnsord. Der leges: ordjagt, ordlege m.m. Der arbejdes med korte og lette tekster, evt. sangtekster. Til tider bruges computer til audio-støtte eller anden illustrativ understøttelse. Der arbejdes individuelt i arbejdsbøger tilpasset den enkeltes niveau. Der læses artikler med tilhørende opgaver, såsom puzzles og kryds og tværs. Der synges sange på engelsk. Pædagogisk praksis : Eleverne modtager 1,5 times undervisning ad gangen. Det tilstræbes, at undervisningen bliver så varieret som mulig, så motivationen og engagementet bevares. Der arbejdes fælles på klassen, parvis og individuelt, med mulighed for at gå i afskærmede rum og separate rum. Undervisningen er en vekslen mellem kommunikation fælles og med de enkelte elever, og individuelle skriftlige opgaver. FISKERI Valgfaget er tildelt 1,5 timer 2 gange ugentlig i sommerhalvåret. Med udgangspunkt i elevens interesse for lystfiskeri er det valgfagets mål, gennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål). Desuden er målet: - at eleverne, gennem undervisningen i fiskeri, får en større forståelse for naturen og dens mangfoldighed, ikke mindst i vandet. - at eleverne bliver fortrolige med de forskellige biotoper, de møder under fagets udøvelse. - at eleverne finder glæde ved at være aktiv i naturen. - at eleverne lærer om de forskellige fiskearter og deres levesteder. - at de lærer, hvordan fiskegrejet skal bruges i de forskellige situationer og hvordan det skal behandles og vedligeholdes. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med de individuelle undervisningsplaner samt evaluering. 54 Der undervises i: Fiskegrejets anvendelse og vedligeholdelse. De forskellige fiskearters levesteder og muligheden for at fange dem. Fangsten og brugen af forskellige agntyper. Rensning af evt. fangst. Tilberedning af evt. fangst. Pæd. praksis: Undervisningen tilrettelægges sådan, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forståelse for fagets indhold og udførelse. Der gives både individuel undervisning samt undervisning i små grupper. Forberedende aktiviteter og opgaver, eksempelvis ormegravning og pakning af grej, går på skift blandt de deltagende elever. FODBOLD Overordnede mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for de praktiske opgaver indenfor fodbold, er det fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfag. Det er desuden målet for faget: At opleve glæde og lyst til at udøve idræt. At give eleverne forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. At undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Indholdsplan I faget vil vi arbejde ud fra forskellige perspektiver blandt andet det legende, det konkurrenceprægede og det eksperimenterende. Eleverne arbejder i faget med bevægelse i forskellige former og situationer. Hovedvægten lægges på arbejdet med motorisk og fodboldteknisk udvikling. Desuden skal eleverne arbejde med at udvikle deres fysiske styrke, udholdenhed og taktiske forståelse i forskellige fodboldaktiviteter. Eleverne arbejder i faget med at: 55 udøve opvarmnings- og grundtræningsforløb træne og udvikle fodboldtekniske færdigheder, som f.eks. indersidespark, hovedstød og tæmning afprøve forskellige former for fodboldrelaterede spil og øvelser træne udholdenhed, hurtighed og smidighed anvende enkle taktiske elementer forstå og handle efter fodboldtaktiske oplæg og anvisninger Undervisningen omfatter: opvarmning boldbasis-øvelser stimulering af sanse- og bevægeapparatet, som f.eks. balance, hoppe og drible træning af tekniske færdigheder fodboldtaktiske øvelser træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition udstrækning og smidighedsøvelser traditionel fodbold GEOGRAFI OG NATURFÆNOMENER Faget er tildelt 1 time ugentligt. Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for Geografi og naturfænomener, er det valgfagets mål, gennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål). Det er desuden målet: - at eleverne gennem undervisningen i faget Geografi og naturfænomener bliver bevidste om de naturkræfter, vi er udsatte for. - At eleverne får kendskab til geografien, både den nære og den fjerne. 56 - At eleverne bliver bevidste om, at jorden er en levende organisme, som menneskene gennem deres handlinger kan påvirke både positivt og negativt. - At eleverne gennem tillært viden i faget, føler større glæde ved at følge eksempelvis TVprogrammer, der omhandler emner relateret til faget Geografi og naturfænomener. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der undervises i: Verdens- geografien med udgangspunkt i nogle af de naturkræfter som er på spil. Vulkaner og vulkanudbrud og årsagerne hertil. Jordskælv og dens følger samt årsagerne hertil. Vejrfænomener, deres opståen og deres følger. Jordklodens udvikling. Menneskets rolle og evt. påvirkning på naturkræfterne. Pæd. praksis: Undervisningen foregår på små hold (8-10 elever). Undervisningen understøttes af følgende hjælpemidler: Tavle, plancher, vægatlas, video/dvd-film. Undervisningen tager af og til udgangspunkt i aktuelle hændelser i verden. Eksempelvis kunne det være en tsunamikatastrofe et eller andet sted i verden. GUITAR/BAS Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor Guitar/Bas, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Desuden tilstræbes det, at skærpe og udvikle elevernes lyst og interesse samt færdigheder til at spille et instrument, både individuelt og i samspilssituationer. Her tænkes bl.a. i musikalske sammenhænge som Musikværksted og/eller Musical og fritiden hvor disse færdigheder kan bruges. 57 Det er målet her igennem til stadighed, at udvikle deres bevidsthed om musiske virkemidler, og styrke den personlige udvikling. Indhold : Undervisningen indeholder områder inden for: - Rytme og pulstræning. Grov og fin motorisk. - Node/takt/notations forståelse. - Gennemgang og opbygning af 6-strenget akk.guitar og 4-strenget basguitar. - Stemning af instrumenterne. - Akkordlære/harmonilære. Herunder grebsmodeller til guitar. - Enkelt fingerspil/melodispil. - Arbejdet med enkle basgange/ostinater/grooves. Pædagogisk praksis : Undervisningen foregår på hold, med mulighed for inddeling på mindre hold. Starten er fælles med opvarmning og introduktion til dagens arbejde. Herefter opdeling i mindre grupper med vejledning og instruktion. Efter øve-sessioner i grupperne, samles vi til sidst og sætter tingene sammen til samspil. GYMNASTIK Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor idræt og gymnastik i særdeleshed, er det værkstedets mål igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Formålet med faget gymnastik er desuden, at eleverne gennem alsidige Idrætslige oplevelser, med særligt fokus på gymnastik, skal gøre sig erfaringer og refleksioner, så de opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at arbejde med gymnastik og dans, og de skal udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med kultur og samfund. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtigende fællesskab. 58 Undervisningsmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer - anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse - udføre forskellige danse og koreografier - anvende planer, rum, retning, tid, og bevægelsesudslag med musik som ledsagelse - udtrykke stemninger med kroppen - udføre grundlæggende springgymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, spring og vægtoverføring - anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring - forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat - udvise samarbejdsevne Læseplan Eleverne arbejder med de motoriske færdigheder, som skal videreudvikles og automatiseres. Hovedvægten i undervisningen lægges på udvikling og styrkelse af elevernes koordination, balance, motorik samt rytmesans. Eleverne arbejder med at - følge rytme og bevægelsesforløb - udvikle gymnastiske færdigheder - perfektionere de tekniske færdigheder - udtrykke sig kropsligt med og uden musik - afprøve og vurdere forskellige samarbejdsformer Undervisningen omfatter især - gymnastiske serier med forskellig sværhedsgrad og teknik - behændighedsøvelser og gymnastiske færdigheder, fx håndstand, balancer, ruller og spring - træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition HUDPLEJE Mål: At den enkelte elev oplever betydningen af god hygiejne, og får en oplevelse af større velvære 59 og større social accept ved at blive opmærksom på de grundlæggende regler for god renholdelse og pleje af kroppen som helhed. Målet er, at eleven gennem undervisningen bliver motiveret for at holde en acceptabel hygiejnisk standard, og tilegner sig nogle metoder som vil være brugbare for eleven fremover. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der vil blive undervist teoretisk i hvordan man opnår god personlig hygiejne, hvordan man holde kroppen ren og hvilken betydning det har både for personlig velvære og for deltagelse i socialt samvær. Undervisningen vil desuden indeholde oplysninger om: Hvordan man passer sine tænder bedst muligt; snak om tandbørster, hvor tit bør de skiftes, hvordan børstes tænderne bedst, hvor ofte … Oplysning om forskellige produkter, hvad er vigtigt at være opmærksom på, hvad kan skabe overfølsomhed, hvilke tilsætningsstoffer er anvendt…….. Hvordan bruges de forskellige produkter, Hvordan renses huden bedst, hvordan lægges en ansigtsmaske. Hvordan plejer man bedst sine fødder og undgår/behandler alm. Skavanker som fodvorter, hård hud, o.lign. Pædagogisk praksis: Det er vigtigt at eleven på sin egen krop oplever at god hygiejne giver større velvære og også kan give større selvtillid i mødet med andre mennesker. Derfor vil der også blive arbejdet praktisk i så stor del af undervisningen som det overhovedet er muligt, og igennem praktiske øvelser vil der bla. blive arbejdet med hvordan man børster sine tænder så det ønskede resultat opnås. Der vil blive undervist i hvordan man renser og plejer sin hud, og herefter vil eleverne blive sat sammen to og to hvor de skal hjælpe hinanden med rensning af huden, ansigtsmasker og ansigtsmassage, så alle i løbet af perioden bliver helt fortrolig med arbejdsgangen, og forhåbentlig får indarbejdet nogle rutiner som kan forbedre den enkeltes hygiejne. Ofte er eleverne ikke opmærksom på betydningen af at pleje fødderne, og der vil hver undervisningsgang være mulighed for at få et fodbad, og øve sig i selv at klippe negle både på hænder og fødder. 60 JAGT OG NATUR Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor jagt/natur, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden hensigten at skærpe elevernes interesse for og viden om jagtens etiske, moralske og praktiske regler og dens gennemførelse. At eleverne får større indsigt i og viden om det danske og udenlandske dyrevildt samt metoder til pleje og pasning af vildtet. At eleverne oplever og fornemmer betydningen af naturens pasning og pleje til fordel for dyrevildtets trivsel og mulighed for overlevelse i den danske natur. At eleverne skærper deres interesse for vildt og natur med evt. henblik på senere erhvervelse af jagttegn. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Gennem praktiske øvelser og teoretiske gennemgange at få indblik i natur og vildtpleje, jagtformer og jagtvåben. Gennem tekst og billeder samt praktiske øvelser og ture i naturen give eleverne mulighed for at tilegne sig viden om og forståelse for den danske natur og dens vildtbestand. Pædagogisk praksis : Gennemgang af den danske vildtbestand via billeder og tekst. Forevisning af DVD og video om jagt på og pleje af vildtet i Danmark og i udlandet. Ture i naturen, hvor vildtet og naturen besigtiges. Jagtformer og jagtvåben gennemgås. Sikkerhed i forbindelse med jagt/våbenbrug gennemgås. 61 KEND DIN EGN Mål: Med udgangspunkt i naturen omkring os er det fagets mål at styrke elevernes standpunkt I almene skolefag ( JF fælles mål) Det er desuden målet dels at give eleverne kendskab til den meget varierede natur som omgiver os med skov, fjord, skrænter og sødale, og dels at eleverne oplever glæden ved at bevæge sig og få sund motion og frisk luft i naturen, og derigennem opnå bedre fysisk form samt styrke den motoriske udvikling. Indhold: Eleverne skal arbejde med at øge deres kendskab til, og glæde ved, den nære natur; hvordan er de forskellige landskabsformer opstået – hvad finder vi i skoven og på stranden – hvordan bruger vi naturen rekreativt – hvilke kulturminder findes der i vores område – hvad er en gravhøj, og hvordan skildres den natur vi bevæger os i på et kort. Som en del at undervisningen udforskes nærområdet gennem traveture i forskellige landskabsformer, hvor vi udfordrer både kondition, udholdenhed og motorik. Pædagogisk praksis: Faget udbydes som et eftermiddags valgfag, og strækker sig fra kl. 15.30 – 17.00. Undervisningen vil typisk starte med et fælles oplæg fra underviseren hvor eleverne orienteres om dagens udfordringer, der fortælles om netop den del af omegnen som vil være mål for dagens tur, kortet undersøges og den aktuelle strækning udpeges. Ved hjælp af skolens bus vil vi ta’ på ture hvor omegnen udforskes, og hvor vi tilrettelægger traveture ved skov og strand, klatring i klitterne og lign. fysiske udfoldelser. Det tilstræbes naturligvis at undervisningen tilrettelægges så alle kan have udbytte af faget, uanset fysisk formåen. Undervejs snakker vi om de ting som vi møder: skovens vegetation, forsteninger vi finder på stranden, landskabets tilblivelse og mm. KLAVER/KEYBOARD Et fag hørende under indholdsplanen for musik: 62 Mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for musik, er det valgfagets mål igennem en individuel tilrettelagt undervisning at udvikle elevens kundskaber omkr. klaverspil og instrumentelt sammenspil. I valgfaget får eleverne mulighed for at dyrke interessen omkring et enkelt instrument, og fordybe sig i de muligheder, vi sammen finder. Det tilstræbes, at eleverne er med til at sætte et individuelt præg på undervisningen og udvikler deres lyst til at eksperimentere og improvisere, så de også kan få glæde af det i fritiden sammen med andre elever. Indhold At betjene et specitikt instrument og anvende så mange af dets funktioner som muligt Finmotorik – håndens position og bevægelser på tastaturet samt anslaget Lettere node og rytmelæsning Træning af grundlæggende rytmefornemmelse – at kunne tælle til det spillede Øve højre-venstre hånds koordination Små melodiforløb – både solo- samt sammenspil, tilpasset den enkeltes niveau Små rytmiske akkompagnementer, tilpasset den enkeltes niveau Træne koncentration, opmærksomhed og vedholdenhed Lettere gehør samt improvisationsøvelser Vedholdenhed – at få ”hjemmearbejde” / skulle øve i fritiden Pædagogisk praksis At skabe undervisningssituationer, hvor eleven føler, de går fra hver lektion med ny kunnen og viden – og en tro på, at de kan. Der tages udgangspunkt i den enkeltes indgangsvinkel til, hvad ”god klavermusik” er – forstået som hhv. melodiske forløb eller akkompagnement, – klassisk såvel som rytmisk musik. Ud fra disse valg sammensættes små hold, som dog alle begynder med den samme grundtræning. Undervisningen foregår på hold, hvor 2-3 elever af gangen sidder ved instrumenterne. Nogle gange træner de individuelt, med høretelefoner på, mens andre instrueres, for at minimere ventetiden inden alle spiller sammen, da ikke alle indlærer i samme tempo. LEGE/SMÅSPIL Mål : Positive sociale samværsformer Regler for diverse lege 63 Regler for diverse småspil Fysisk aktivitet Formål med undervisningen: Under særlig hensyntagen til elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling er formålet med valgfaget ”Lege og småspil” at fremme og udvikle elevernes kendskab til den mangfoldighed af muligheder, der findes på Fenskær for at lege og spille sammen med kammeraterne, og i de fleste tilfælde også at være fysisk aktive. Der arbejdes hovedsagelig efter helhedsmetoden, idet reglerne for legen/spillet gennemgås og umiddelbart derefter gennemføres aktiviteten i sin helhed. Det er vigtigt, at stimulere glæden ved at spille og lege sammen med andre – at være sociale – under kontrollerede former og efter på forhånd aftalte regler, som skal indlæres og overholdes, for at det sociale samvær omkring aktiviteten kan fungere. Hver lektion skal afsluttes med en evaluering, hvor fokus vil ligge på, hvordan eleverne selv kan anvende den aktuelle aktivitet i fritiden. Pædagogisk praksis: Valgfaget ”Lege og småspil” udbydes i 1. periode og måske også senere på skoleåret som et aftenvalgfag fra kl. 19.15 til 20.15. Undervisningen foregår dels udendørs, dels i vores idrætshal og spisesal. Hvor og hvornår der undervises i de forskellige aktiviteter er vejrafhængig, men udendørs foregår følgende: Sparke til dåsen Ståtrold med knus Kædetagfat Petanque Kubb/vikingespil To mand frem for en enke Banke bøf Rundbold I hallen foregår følgende: Ståtrold 64 Kædetagfat Høvdingebold Stikbold I spisesalen afholdes spillecafe`, så eleverne stifter bekendtskab med de mange forskellige spil, skolen har, og desuden skal de lære, hvordan man arrangerer en turnering. LER Mål Med udgangspunkt i elevernes interesse inden for de praktiske og kreative opgaver inden for ler er det fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forberede elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder Dansk, Matematik og Naturfag. Det er desuden målet for faget, at eleverne: Oplever glæde og lyst til at arbejde med ler Anvender skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning Henter inspiration i billedkunsten, både fra vores egen kultur og andre kulturer Indhold: Eleverne skal arbejde med: At anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling og forestilling, iagttagelse og form og struktur i en vekselvirkning At eksperimentere med forskellige former for billedflader og collage, herunder billefladens opbygning og materiales og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog At modellere, sammenføje eller udhugge former At bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces Undersøge og skaffe viden om forskellige kulturers billeder Arbejde med ler i forskellige former f.eks. håndværk, design og billede udtryk Samt forstå den kulturelle betydning af de forskellige former At give konstruktiv kritik til de andre samt at modtage konstruktiv kritik At reflektere over egen proces 65 Pædagogisk praksis: Der laves ofte fælles oplæg, hvor eleverne f.eks. arbejder ud fra et emne. I arbejdet bliver der lagt vægt på en differentieret undervisning med tilpasse udfordringer for hver enkelt elev. Den fælles og den individuelle samtale skal være udgangspunkt for dette. LÆDER Mål: Med udgangspunkt i elevernes interesse inden for de praktiske og kreative opgaver inden for læder, er det fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forberede elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder Dansk, Matematik og Naturfag. Det er desuden målet for faget, at eleverne: Oplever glæde og lyst til at arbejde med læder og skind. Lærer at forarbejde og forme materialet til brugs og pyntegenstande eksempelvis penalhus, punge, armbånd, bælter, bogomslag, æsker, tasker. Opnår et nærmere kendskab til de forskellige materialer og deres anvendelses former. Indhold: Eleverne skal arbejde med: Fagets forskellige redskaber og lære deres korrekte brug, eksempelvis udskæring, kantning, syning, farvning, limning. Formning af læder i våd tilstand. Vedligeholdelse og plejning af læder artikler. Introduktion til garvning. Hvor og hvilke dyr de forskellige læder og skindtyper stammer fra. At give konstruktiv kritik til de andre samt at modtage konstruktiv kritik. At reflektere over egen proces. Pædagogisk praksis: Undervisningen vil som udgangspunkt tage afsæt i den enkelte elevs interesse og hvad den ønsker at arbejde med. Ud fra dette planlægges en differentieret undervisning med tilpasse udfordringer for hver enkelt elev. Derudover vil der fælles undervises i grundlæggende arbejdsmetoder, som giver eleverne den grundlæggende viden for at arbejde med faget. 66 LØB/ORIENTERINGSLØB Overordnet mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for de praktiske opgaver indenfor løb og orienteringsløb, er det fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfag. Det er desuden målet for faget: At opleve glæde og lyst til at udøve idræt i naturen. At give eleverne forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. At eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med at bevæge og orientere sig i naturen. At undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Indholdsplan Eleverne arbejder i faget med bevægelse og orientering i naturen. Hovedvægten ligges på arbejdet med at kunne orientere sig i naturen og i byområder ved hjælp af kort og kompas. Desuden skal eleverne arbejde med at udvikle deres løbeteknik samt fysiske styrke, udholdenhed og smidighed. Eleverne arbejder i faget med at: inddrage naturen i forbindelse med fysisk aktivitet afprøve forskellige former for løbeteknikker træne udholdenhed forstå, hvordan et kompas fungerer og kan bruges forstå og anvende forskellige typer kort og orientere sig herefter bruge naturens forskellige pejlemærker Undervisningen omfatter: orientering i forskelligt terræn løb i by og natur traditionelt og utraditionelt orienteringsløb elementær forståelse af kompas træning af løbestil, teknik og muskeludholdenhed 67 elementær forståelse af forskellige korttyper (kortlæsning), f.eks. terrænkort og bykort udstrækning og smidighedsøvelser MALING Formål: Med udgangspunkt i elevernes interesse inden for de praktiske, og kreative opgaver inden for maling er det også fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forberede elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder Dansk, Matematik og Naturfag. Det er desuden målet for faget: At eleverne får lyst til at male. At eleverne lærer teknikker, som kan hjælpe dem i deres egen proces. At eleverne lærer noget om form, farve og komposition. At eleverne lærer at deltage i billedarbejde sammen med andre. At eleverne lærer at modtage og give konstruktiv kritik. At eleverne lærer at se på – analysere og vurdere andres billeder, herunder kulturens. Indhold: Eleverne skal arbejde med forskellige tegne og male redskaber som f.eks. tusch, akrylfarve, oliekridt og akvarelmaling. Jeg vil gennemgå forskellige teknikker og metoder, som de kan bruge i deres eget billedarbejde. Jeg vil desuden give dem små individuelle og fælles opgaver undervejs. Eleverne skal arbejde med: At udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk. Skitser. Forskellige teknikker, materialer og værktøjer. Kulturens billeder bl.a. som inspiration til egne billeder. Forskellige tegneseriefigurer. Fantasi og iagttagelse. Forskellige billedflader som lærred, papir, stof osv. Forskellige farver og disses betydning og egenskaber. 68 METAL Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor metal, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt også i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden formålet med undervisningen, at eleverne tilegner sig håndværksmæssige arbejdsmetoder og teknikker, der kan give dem erfaringer med enkelte af fagets materialer og værktøjer, således at de får mulighed for at udvikle deres evner samt fornøjelsen og lysten til at indgå i et samarbejde eller at arbejde individuelt. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der undervises i selvformulerede eller lærerstillede opgaver ud fra egne skitser eller tegninger, alt efter elevernes kunnen og formåen. Følgende teknikker vil kunne indgå i undervisningen:- opmåling - afkortning - klipning - bukning - fiting - drivning - popnitning - skruning Ligeledes vil problematikken om hensigtsmæssige arbejdsstillinger samt faren og risikoen ved brugen af de forskellige værktøjer og materialer indgå. MILJØ Indholdsplan for valgfaget Miljø (affaldssortering). Faget er 1-1,5 timer ugentlig. 69 Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor affaldssortering, er det valgfagets mål, gennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elvernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål). Mål: - at eleverne gennem undervisning i affaldssortering opnår viden om sammensætningen af alm. genanvendeligt husholdningsaffald. - at eleverne bliver bevidste om forskellige materialers sammensætning og beskaffenhed. - at eleverne gennem undervisningen bliver mere bevidste forbrugere. - at eleverne oplever glæde ved at bidrage til miljørigtig omgang med vort affald. - at eleverne i dagligdagen bliver mere bevidste om ”brug og smid væk” kulturen. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der undervises i: Sortering af skolens genanvendelige affald. D.v.s. pap/papir, glas, metaller, hård/blød plast, elektronik, miljøfarligt affald samt brændbart affald. Undervisningen foregår i et dertil indrettet værksted. Endvidere er der tæt kontakt til kommunens genbrugstation. Pædagogisk praksis: Undervisningen tilrettelægges sådan, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forståelse for fagets indhold og udførelse. Der gives både individuel undervisning samt undervisning i små grupper, så alle kommer gennem samtlige produkters sortering og behandling. MULTIBANE Overordnede mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for de praktiske opgaver indenfor multibaneaktiviteter, er det fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfag. Det er desuden målet for faget: 70 - At opleve glæde og lyst til at udøve idræt. - At give eleverne forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. - At undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Indholdsplan I faget vil vi arbejde ud fra forskellige perspektiver blandt andet det legende, det konkurrenceprægede og det eksperimenterende. Aktiviteterne vil typisk være tilpasset de fysisk afgrænsede rammer som en multibane tilbyder, såsom fodbold, basketball, hockey, stikbold m.m. Eleverne arbejder i faget med Udøve opvarmnings- og grundtræningsforløb Træne og udvikle fodboldtekniske færdigheder, som f.eks. indersidespark, hovedstød og tæmning. Relevante dribletricks. Anvende enkle taktiske elementer, herunder placering på bane, brug af banderne. Kaste og gribeøvelser. Drible med basketball. Skyde mod kurv. Brugen af hockeystave og bolde hertil. Herunder tekniske og taktiske ideer. Undervisningen omfatter: opvarmning boldbasis-øvelser stimulering af sanse- og bevægeapparatet, som f.eks. balance, hoppe og drible træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition udstrækning og smidighedsøvelser PILEFLET Mål: - At få kendskab til flettepilens ”liv” - At få kendskab til pilefletteværktøj - At lære grundlæggende fagudtryk - At lære forskellige fletteteknikker - At forbinde forskellige positionsudtryk med praksis 71 - At styrke skaberglæde - At styrke finmotorikken - At vurdere og evaluere eget produkt Formål Under særlig hensyntagen til elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling er formålet med undervisning i pileflet, at eleverne får kendskab til, hvordan flettepil gror, høstes, opbevares, behandles og bruges. Formålet er også, at eleverne – via praktisk flettearbejde – får indarbejdet positionsudtryk som f. eks. højre, venstre, foran, bagved, mellem, under, over osv. samtidig med, at de styrker motorikken og skaber et produkt, som kan vurderes og evalueres. Desuden er formålet at styrke elevernes skaberglæde og lære dem noget af et gammelt håndværk, som de senere kan have glæde af. Indhold og pædagogisk praksis Pileflet tilbydes som værkstedsfag i 3. periode – altså i januar, februar og marts – to formiddage pr. uge. Hvis vejret tillader, starter vi med at høste de flettepil, som vi selv dyrker. Derefter lærer eleverne at sortere pilen, og så bliver en del af den stillet til tørre. En anden del af de nyhøstede pil anvendes til at lære eleverne at flette ”levende” træer, og en lille del klippes til stiklinge, som plantes i marts. På denne praktiske måde lærer eleverne om flettepilens ”cyklus”. Tørret, opblødt pil fra foregående års høst anvendes til fremstilling af mange forskellige produkter såsom fuglekuglekræmmerhuse, lygtehuse, diverse bakker og kurve af forskellig observans. En del produkter flettes på finerbunde, og der er mulighed for at kombinere pileflettet med andre materialer som f.eks. cykelslange eller kastanjer. SKITSE OG AKVAREL Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor Skitse/Akvarel, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden målet med undervisningen: 72 At eleverne oplever lyst til kreativ udfoldelse. At eleverne lærer teknikker som de kan anvende i forbindelse med egen billedfremstilling. At eleverne bliver i stand til at give og modtage konstruktiv kritik. At eleverne lærer om lys og skygge og om at skabe dybde i akvarelbilleder. At eleverne lærer at se på – at analysere og vurdere kulturens billeder herunder store mestre som bl.a. Nolde. At eleverne bliver i stand til at indramme egne billeder og lave et pas-partout. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Skitse/Akvarel har sit udgangspunkt i et velindrettet billedkunstværksted, hvor der arbejdes både teoretisk og praktisk. Undervisningen er en del af efterskolens valgfagstilbud med en varighed af 1 time. Eleverne introduceres for adskillige teknikker, materialer og værktøjer som anvendes indenfor akvarelmaleri. Igennem hele forløbet arbejder eleverne individuelt med egen billedproduktion. Eleverne skal øve sig i både at iagttage og fabulere ved egen billedproduktion. Pædagogisk praksis : Undervisningen starter med at de introduceres for en eller to nye teknikker indenfor akvarel. Da eleverne arbejder i meget forskellige tempi gives der kun korte instruktioner, så eleverne kan komme i gang med selv at øve sig i praksis. Oftest får eleverne på holdet en konkret opgave som de skal øve den anviste teknik på. Eleverne introduceres til, hvordan de hurtigt og enkelt kan tegne en skitse som de siden kan anvende til afsæt for et akvarelbillede. Dette hjælper bl.a. de elever som arbejder langsomt og som ikke når at blive færdige med et billede på en enkelt time. Eleverne modtager både fælles og individuel instruktion afhængig af hvad de har behov for. Det er vigtigt at eleverne øver sig i at finde kvaliteter i deres egne arbejder så de til sidst kan indrammes og siden udstilles. SVØMNING Mål: Udvikle svømmefærdigheder Skabe tryghed i vandet Styrke motorisk udvikling Træne koordinering Opnå bedre fysisk form 73 Udvikle det sociale aspekt i forhold til samarbejde og fællesskab Styrke selvværd og selvtillid Reflektere ud fra oplevelser med egen krop Bjergning og sikkerhed i vand Glæde og lyst til fysisk aktivitet Vi finder det væsentligt, at der tages særligt hensyn til de unges fysiske, psykiske og sociale udvikling, så de undgår unødvendige nederlag, og så deres naturlige motoriske udvikling ikke forstyrres af en for tidligt påbegyndt special træning. Eleverne har ofte meget forskellige forudsætninger og færdigheder i forhold til svømning og i det hele taget i forhold til at begå sig i elementet. Derfor vil undervisningen tage udgangspunkt i hver enkelt elevs færdigheder. Derudfra vil den enkelte elev blive vejledt og trænet. Glæden ved svømning skal stimuleres samtidig med, at eleverne tilegner sig færdigheder og kompetencer på området. Vand er et pragtfuldt element, der giver et hav af oplevelser. Der er masser af udfordringer, og der er sejre såvel for den enkelte som for holdet – uanset niveau. Det er en sejr at lære at svømme og blive fortrolig med elementet. Pædagogisk praksis Valgfaget svømning udbydes som et eftermiddagsvalgfag, to gange i ugen, og strækker sig fra kl. 15.30-17.00 i Seminariets svømmehal, der ligger i gå afstand fra efterskolen. Der undervises i brystsvømning, crawl og rygcrawl. Der kan også tilbydes undervisning i butterfly for de øvede elever. Undervisningen starter med fælles opvarmning, som kan være i form af vand-aerobic, stafet og andre aktiviteter, der sikrer at kroppen varmes op. Dernæst kan der stilles fællesopgaver, holdopgaver eller parvisopgaver, som alle har til formål at lede hen mod at opfylde målet for undervisningen, samt træne delelementer af de forskellige svømmestilarter. Det kan være aktiviteter som: Boldspil, ”løb” i svømmehallen med poster, Kampen om den store plade, Kimsleg, fangelege, Stjæle guldstykker, dykke-aktiviteter, udsprings-aktiviteter og lign. Efterfølgende er der ca. 15 min. med decideret svømmetræning, hvor elevholdet undervises og instrueres i den pågældende svømmestilart og dernæst svømmer eleverne og instrueres undervejs. Der afsættes ca. 5-10 minutters frisvømning i slutningen af undervisningstiden, hvor eleverne kan blive tilbudt undervisning i for eksempel udspring fra vippe, udspring fra kant, dykning 74 eller anden udfordrende aktivitet. Eleverne kan også få tilbudt tidtagning på deres svømmedistance og tidtagning på dykning. SY KURVE Mål: Med udgangspunkt i elevernes interesse for de skabende fag er det værkstedets mål, gennem individuel tilrettelagt specilundervisning, at forbedre elevernes standpunkter i almene skolefag (JF fælles mål). Det er desuden målet med undervisningen: At eleverne lærer nye teknikker indenfor de textile fag At styrke elevernes lyst til kreativ udfoldelse At eleverne eksperimenterer med at lave rumlige ting af ”flade” materialer At give eleverne kendskab til de værktøjer og materialer som anvendes ved kurvesyning At eleverne arbejder med farvesammensætning At eleverne føler glæde ved den skabende proces, og oplever succes ved at fremstille egne brugbare produkter. Indhold: Der vil blive undervist teoretisk i hvordan symaskinen kan anvendes på utraditionelle måder, og hvordan de forskellige muligheder kan udnyttes til at skabe sjove, brugbare og farverige kurve og skåle. Materiale-og farvelære vil indgå i undervisningen, hvor der anvendes tørresnor og forskellige stofrester til fremstilling af skåle, kurve og fade. Derefter vil der gives plads til elevernes frie eksperimenteren, så de gennem praksis og tæt vejledning dels tilegner sig de teknikker som anvendes i dette fag, og dels føler glæden ved at arbejde kreativt. Pædagogisk praksis: Undervisningen vil typisk starte med fælles oplæg, hvor teknikker og metoder gennemgåes, dels mundtligt og dels ved at vise i praksis hvordan tingen gribes an. Det tilstræbes at hver enkelt elev udfordres i passende mængde, da succes og udvikling er tæt forbundne og hinandens forudsætninger i arbejdet på værkstedet. Derefter vil tiden udnyttes til elevernes praktiske arbejde med de opgaver som stilles, og der vil undervejs løbende blive givet relevant instruktion og kritik. Undervisningen vil typisk sluttes af med en opfølgning på, hvor langt hver enkelt nåede, og hvad næste trin skal være. 75 SY OG STRIK Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor håndarbejde, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden målet at eleven fatter interesse for textile fag. og oplever glæden ved fordybelsen og den skabende proces, samt bliver introduceret til forskellige metoder og teknikker som kan give eleven mulighed for på længere sigt at bruge faget som en mulighed for at få et kvalificeret indhold i fritiden. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der vil i undervisningen blive arbejdet med de grundlæggende teknikker indenfor strikning, og med udgangspunkt i elevens evner fremstilles mindre arbejder såsom strikkeprøver, sjaler, halstørklæder, hjemmesko mm. I forbindelse hermed snakkes om design, farver og materialer. Derudover vil der blive undervist i syning, dels i hånden i form af broderi og anden udsmykning, og dels projekter som involverer brug af symaskine; f.eks. tasker, forklæder, grydelapper o.lign. Pædagogisk praksis: Undervisningen indledes med en fælles samling hvor dagens opgave fremlægges og evt. nye teknikker gennemgåes, dels ved verbal instruktion og dels ved at vise tingene praksis. Det tilstræbes at hver enkelt elev stilles de opgaver som udfordrer netop ham/hende i passende mængde, så eleven både oplever at blive udfordret og oplever succesen ved at lykkes. Derefter snakkes der om hvor lang den enkelte elev er nået og hvad næste trin i arbejdet er, og herefter arbejdes der individuelt eller i grupper resten af tiden. TEGNING Mål: Med udgangspunkt i elevernes interesse inden for de praktiske og kreative opgaver 76 inden for tegning er det fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forberede elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder Dansk, Matematik og Naturfag. Det er desuden målet for faget: At eleverne oplever glæde og lyst til at tegne At give eleverne forudsætninger for og lyst til at udtrykke sig gennem det billedskabende arbejde At eleverne lærer at anvende forskellige teknikker og metoder i plant billedarbejde At anvende praktisk erfaring og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form og komposition. At deltage i billedarbejde sammen med andre Indhold: Eleverne skal arbejde med: Forståelse af teknikken i f.eks. tegneserier samt kopi af disse. Skildre virkeligheden og indre forestillinger i skitser og billeder. Skærpe deres iagttagelsesevner ved brug af forskellige iagttagelsesprincipper f.eks. figur/grund, hel form/delform og ligheder og forskelle. Eksperimentere med komposition, perspektiv og rum i billedform. Arbejde med skygger og dybde i billedet. Arbejde med forskellige tegneredskaber som kul, grafik, blyanter, tusch osv. At tegne ting, de ser i naturen. At tegne forskellige opstillinger. Give samt modtage konstruktiv kritik fra andre. At reflektere over egen proces gennem f.eks. samtaler. Pædagogisk praksis: Der udarbejdes fælles oplæg, hvor eleverne f.eks. arbejder ud fra et emne. Under emnet lægges vægt på en differentieret undervisning med tilpasse udfordringer for hver enkelt elev. Den fælles og den individuelle samtale skal være udgangspunkt for dette. TROMMER OG STOMP Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver inden for Trommer/Stomp, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre 77 elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Desuden tilstræbes det, at skærpe og udvikle elevernes lyst og interesse samt færdigheder til at spille et instrument, både individuelt og i samspilssituationer. Her tænkes bl.a. i musikalske sammenhænge som Musikværksted og/eller Musical og fritiden hvor disse færdigheder kan bruges. Det er målet her igennem til stadighed, at udvikle deres bevidsthed om musiske virkemidler, og styrke den personlige udvikling. Indhold : Undervisningen indeholder områder indenfor: - Grovmotorisk og finmotorisk rytme og pulstrænning. - Node/takt/notations forståelse. - Grundrytme/beat/breaks. - Arbejdet med lydbilleder og rytmiske virkemidler. - Dynamik og andre musikalske udtryk. - Gennemgang af trommesættet. - Gennemgang af percussion, samt øvrige rytmeinstrumentarium. - Introduktion og arbejdet med ”hverdagsinstrumenter”. Herunder lydjagt og dramatiske virkemidler. = Stomp. Pædagogisk praksis : Undervisningen foregår i musiklokalet og vi starter altid fælles med opvarmning i form af rytme og puls øvelser. Trommeholdene inddeles ofte i mindre grupper og øver forskellige rytmer med passende sværhedsgrader. Nogle gange bruges der musikcd´er eller keyboardrytmer til støtte og inspiration i trommeundervisningen. Stomp undervisningen tager udgangspunkt i rytmiske grundelementer og der eksperimenteres med lyde fra ”hverdagsting”. F.eks. koste, dåser, baljer, stokke osv. Stomp holdene slutter gerne af med at lave/vise et show. TRYK Formål Med udgangspunkt i elevernes interesse inden for de praktiske, og kreative opgaver inden for 78 tryk er det også fagets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forberede elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder Dansk, Matematik og Naturfag. Det er desuden målet for faget: At eleverne oplever glæde og lyst til at arbejde med grafik. At eleverne tilegner sig viden og indsigt, som de kan bruge i deres egne tryk. At eleverne lærer at give samt at modtage konstruktiv kritik. At eleverne får forståelse af grafikken som en måde, hvorpå man kan mangfoldiggøre f.eks. et kunstværk, en plakat eller et logo, og hvilke fordele, der var ved dette inden fotografiet. Indhold Undervisningen i tryk vil være en introduktion til forskellige tryk indenfor billedkunsten. Dog med hovedvægt på linoleumstryk. Eleverne skal desuden: Stifte bekendtskab med grafikkens historie, herunder introduceres for forskellige grafiske værker. Lære at arbejde med forskellige værktøjer indenfor f.eks. linoleumstryk. Tilegne sig grafiske teknikker og disses særlige formsprog f.eks. sort/hvid kontrast. Eleverne skal arbejde med: Forskellige former for tryk f.eks. Linoleumstryk, sandpapirstryk og billedoverføring. Komposition og dennes virkemidler. Skitser. Forskellige snit og metoder alt efter, hvad de vil udtrykke. Forskellige værktøjer og materialer. 79 Udslusningsprojekter Formålet er gennem et alsidigt program at give de unge mulighed for at gøre erfaringer, der kan styrke deres selvtillid og aktive engagement i tilværelsen, at øge deres muligheder for at klare dagliglivets opgaver i arbejde og fritid samt give dem social kompetence. DANSK OG MATEMATIK Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for at forbedre sine dansk/matematikfærdigheder, er det værkstedets mål, igennem en individuelt tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk/matematik. (Jf. Fælles mål). Herudover er det målet: At den enkelte elev udvikler sin læsefærdighed gennem sproglig opmærksomhed, læsetræning og evt. med computeren som kompenserende hjælpemiddel. At den enkelte elev udvikler sine matematiske færdigheder gennem træning/brugen af regnearterne. At den enkelte elev udvikler sine evner til og muligheder for at udtrykke sig skriftligt evt. med computeren som hjælpemiddel. At eleven får nogle gode arbejdsvaner, som motiverer og giver selvtillid til egen formåen. At opnå/styrke sociale kompetencer som accept af andre, hjælpsomhed og samarbejde. Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Indhold: Sproglig opmærksomhed og sprogforståelse Læsning. ( Lettere romaner, noveller, digte, artikler, aviser m.m.) Stavetræning Grammatiske øvelser Historieskrivning Skrivetræning . Brug af regnearterne . Opøve forståelse af hverdagsmatematik (pengeforståelse, gennemskue tilbud,egen økonomi ) 80 . Arbejde med tid Bruge computeren som hjælpemiddel Diverse spil, der støtter sprog og læsning/matematik. Pædagogisk praksis : Der tages udgangspunkt i det eleven kan. Der gives individuel undervisning, fællesundervisning samt i visse tilfælde undervisning i mindre grupper. Computerens mange muligheder som hjælpemiddel forsøges indarbejdet som muligt værktøj. Der bruges forskellige træningsprogrammer bl.a. fra Mikroværkstedet. Der anvendes hverdagsting (annoncer, tilbudsaviser m.m.) i undervisningen. DRAMA- OG MUSIKPROJEKT Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver inden for Musik/Drama, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden målet : At den enkelte elevs interesse for fagene skærpes, både som forbruger og som aktiv udøvende. At den enkelte elev får en større indsigt i sit eget liv – i sine relationer. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Det overordnede og gennemgående tema er overgangen fra ung til voksen. Pædagogisk praksis: Meget praktisk orienteret undervisning. Dvs. mange dramaøvelser, cases og arbejde med sang, rytmik og sammenspil 81 GARTNERIPROJEKT Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor gartneri er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Projektet tager udgangspunkt i at give eleverne kendskab, forståelse og praktisk kunnen omkring faget gartneri. Der undervises i en bred vifte indenfor området. Alt fra plantning af træer til såning af frø, pasning og pleje. Der undervises i årets gang i gartneriet. Brugen af egne afgrøder er en naturlig ting af faget. Der kan også indgå andre elementer i undervisningen – eksempelvis græsslåning og beskæring af træer og buske. Pædagogisk praksis : Der lægges stor vægt på, at eleverne gennem egne erfaringer udvikler evner, de kan bruge fremover, og at de udvikler evner til at arbejde individuelt og samarbejde med andre. Relevante ekskursioner kan indgå i projektet. KOMMUNIKATION Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor Kommunikation, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er desuden målet at eleverne får kendskab til Transaktionsanalyse og får en forståelse for begreber som Voksen – Barn – Forældre (begreber anvendt i Transaktionsanalyse). Det er desuden målet med undervisningen at eleverne tilegner sig viden om forskellige former for kommunikation som f.eks. det verbale og det non-verbale sprog. Med udgangspunkt i elevernes hverdag har undervisningen til hensigt at give eleverne større selvindsigt samt indsigt i, hvordan de udtrykker sig i samvær med andre. 82 Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Undervisning i ”Kommunikation” strækker sig over en periode på 4 uger, hvor timerne er placeret torsdag fra 9 – 14 samt fredag fra 9 – 12:15. Undervisningen er inddelt i 3 emner: Mig og mine jævnaldrende/gruppen Ung/voksen – forældre Dreng/pige – seksualmoral Pædagogisk praksis: Det er vigtigt at de opgaver og ideer vi arbejder med er udvalgt sådan at eleverne har mulighed for at finde eksempler fra deres egen hverdag. Med eksempler fra det nære og kendte miljø har eleverne rig mulighed for at få et godt afsæt for de nye begreber som der arbejdes med i undervisningen. Der arbejdes både med fælles og individuelle opgaver. I undervisningen arbejdes der med mange forskellige begreber som f.eks.: - Attituder - Tillid og tryghed - Overbegreber - Sprog, verbalt og non-verbalt - Sociale netværk - Identitet - Erfaren/Uerfaren - Viden/Ikke-viden - Transaktionsanalyse (Barn – Voksen – Forældre) - Respek/Disrespekt - Øjenhøjde - Kælenavne/Øgenavne - Ansvarlighed/Fornuft – konsekvenser - Fordomme (Altid – Aldrig) - Argumentationsteknikker 83 I undervisningen indgår forskellige pædagogiske arbejdsmetoder som f.eks.: - Fællesundervisning - Individuel undervisning - Drama øvelser - Små cases som indøves - Korte skriftlige opgaver - Abstraktions øvelser - Walk & Talk - Gruppe arbejde - Fællesoplevelser - ”Rosestolen” - Tillidsøvelser - Tegneopgaver Fokus lægges i alle undervisningssituationer på, at eleverne oplever succes og indsigt og derved får større lyst og mod på videre læring. LÆDERPROJEKT Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse i de praktiske opgaver indenfor Læder, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. fælles mål) Det er desuden målet, at eleverne i et trygt og forpligtende fællesskab udvider deres interesse for læder og skind materialer, så de bliver motiveret for indlæring af grundlæggende fremstillingsteknikker samt får en viden om de redskaber og materialer faget anvender. Gennem tilrettelagte projekter med udgangspunkt i fremstilling af f.eks. tasker, bælter, sandaler, luffer, penalhuse og pyntegenstande tilstræbes det, at eleverne lære at arbejde projektorienteret med et givet emne og opnå et større kendskab til de enkelte teknikker, der bruges ved forarbejdningen. Udover at lære nogle praktiske færdigheder, er det ligeledes et mål, at eleverne kommer til at opleve succes ved at mestre et håndværk, opleve det givende ved at kunne fordybe sig i processen, og senere kunne bruge det til at skabe sig et rigere og mere indholdsrigt voksenliv. 84 Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Læder har sit udgangspunkt i et velindrettet værksted, hvor der arbejdes både teoretisk og praktisk. Derudover tages der på ture ud af huset for, at besøge relevante udstillinger og foretage indkøb af materialer. Der undervises i forskellige teknikker indenfor læder såsom: - brug og vedligeholdelse af værktøj og redskaber - mønsterarbejde og forståelse for syvejledning, samt måltagning og tilretning - syning af brugsting - forskellige håndsyning teknikker - indfarvning af læder - forming af vådt læder Pædagogisk praksis: Det er vigtigt, at de valgte opgaver, er noget der lykkes for den enkelte elev. Samtidig er det vigtigt, at opgaverne udfordrer den enkelte elev både fagligt og socialt, så der skabes basis for udvikling. Projekterne tilrettelægges inden for forskellige textile emner og tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og færdigheder. Der skal tilgodeses at der kan arbejdes på forskellige sværhedsgrader og at eleverne løbende udfordres. Undervisningen foregår i praksis ved, at eleven, udover en mundtlig og skriftlig forklaring, konkret vises, hvordan opgaven skal gribes an og udføres. Herefter arbejder eleven selvstændigt med opgaven og afprøver de pågældende teknikker, naturligvis med mulighed for hjælp og støtte. Der lægges i undervisningen vægt på, at eleven opnår forståelse for vigtigheden af at gøre arbejdet færdigt. Derudover er det ofte vigtigt i projekt arbejde, at alle udfører deres del af et samlet arbejde, for at hele projektet lykkes. Dette opnår eleverne også forståelse for. Den daglige undervisning startes oftest med fælles samling, hvor hver elev fremlægger og fortæller, hvad eleven har arbejdet med sidste gang. Der evalueres på hvad, der er gået godt, og hvad, der skal ændres, hvorefter næste skridt planlægges. Selve projektet evalueres løbende, hvor både proces og produkt diskuteres. 85 Fokus lægges i alle tilfælde på at skabe undervisningssituationer, hvor eleven oplever succes og derved får mod på videre læring. MUSIKPROJEKT Formål: Med udgangspunkt i elevernes interesse for musik, er det værkstedets mål igennem en individuel tilrettelagt undervisning, at udvikle elevens viden, kundskaber og erfaring inden for almene skolefag, – herunder dansk, matematik og naturfagene – igennem musikfagets mangfoldighed. I denne mangfoldighed ligger, at eleverne udvikler deres evner for – og bevarer – deres lyst og nysgerrighed til at beskæftige sig med musik, samt udvikler deres bevidsthed om musiske virkemidler. Det tilstræbes, at eleverne får lejlighed til både som lytter og som udøvende at indgå i et aktivt forhold til musik i forskellige udtryksformer. Eleverne får mulighed for gennem musikfaget at samarbejde med andre og at nå til forståelse af egen musikkultur og – tradition samt indblik i fremmed musikkultur. Indhold: Undervisningen har afsæt i ovennævnte mål, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsmål med evaluering. Sang/stemmetræning/opvamning: i undervisningen indgår et bredt repertoire af især danske, men nu og da også engelske sange af såvel ældre som nyere dato. Der arbejdes med elementær sangteknik. Endvidere arbejdes der med indhold/fortolkning/stemning i de enkelte sange, der anvendes. Enkelte flerstemmige satser og kanons inddrages også i arbejdet med sangen. Sammenspil Instrumentlære/gennemgang Dans/bevægelse Selvstændig musikalsk skaben: improvisation i forbindelse med rytmekurser, skalagennemgang og sammenspil. Musikorientering og aktiv lytning Opførsel/koncert Pædagogisk praksis: Det er indenfor de 6 uger projektet løber, målet at nå så vidt omkring som muligt i de musikfaglige discipliner. Med udgangspunkt i ”det hele menneske” og den enkelte elevs musikalske formåen, tilrettelægges en undervisning, som er baseret på kontinuitet og 86 overskuelighed. Med princippet om, at ”kæden er ikke stærkere end det svageste led”, trænes eleven i ansvar for egen læring og for helheden og oplever derigennem betydningen af eget og andres værd i helhedsperspektivet. TEXTILPROJEKT Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse i de praktiske opgaver indenfor Textil, er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. fælles mål) Det er desuden målet, at eleverne i et trygt og forpligtende fællesskab udvider deres interesse for textile materialer, så de bliver motiveret for indlæring af grundlæggende fremstillingsteknikker samt får en viden om de redskaber og materialer faget anvender. Gennem tilrettelagte projekter, f.eks. indenfor buksesyning, patchwork, billedsyning, pigment tryk tilstræbes det at eleverne lære at arbejde projekt orienteret med et givet emne og opnå et større kendskab til de enkelte teknikker der bruges ved forarbejdningen. Udover at lære nogle praktiske færdigheder, er det ligeledes et mål, at eleverne kommer til at opleve succes ved at mestre et håndværk, opleve det givende ved at kunne fordybe sig i processen, og senere kunne bruge det til at skabe sig et rigere og mere indholdsrigt voksenliv. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Textil har sit udgangspunkt i et velindrettet værksted, hvor der arbejdes både teoretisk og praktisk. Derudover tages der på ture ud af huset for at besøge relevante udstillinger og foretage indkøb af materialer. Der undervises i forskellige teknikker indenfor det textile fag, såsom: Syning: -symaskinens brug og vedligeholdelse -mønsterarbejde og forståelse for syvejledning, samt måltagning og tilretning -syning af beklædnings- og brugsting -tekstile billeder Dekoration: -maskinsyning 87 -håndbroderi -applikation -ramme- og pigmenttryk, derunder også farvelære -fremstilling af trykrammer og egne motiver Vævning, strikning og snorearbejde: -primitiv vævning -skaftevævning -båndvævning -snoning og fletning Filtning: -nunofiltning -filtning af både flade og rummelige emner -maskinfiltning Pædagogisk praksis: Det er vigtigt, at de opgaver, vi vælger, er noget der lykkes for den enkelte elev. Samtidig er det vigtigt, at opgaverne udfordrer den enkelte elev både fagligt og socialt, så der skabes basis for udvikling. Projekterne tilrettelægges indenfor forskellige textile emner og tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og færdigheder. Der skal tilgodeses at der kan arbejdes på forskellige sværhedsgrader og at eleverne løbende udfordres. Undervisningen foregår i praksis ved, at eleven, udover en mundtlig og skriftlig forklaring, konkret vises, hvordan opgaven skal gribes an og udføres. Herefter arbejder eleven selvstændigt med opgaven og afprøver de pågældende teknikker, naturligvis med mulighed for hjælp og støtte. Der lægges i undervisningen vægt på, at eleven opnår forståelse for vigtigheden af at gøre arbejdet færdigt. Derudover er det ofte vigtigt i projekt arbejde, at alle udfører deres del af et samlet arbejde, for at hele projektet lykkes. Dette opnår eleverne også forståelse for. Den daglige undervisning startes oftest med fælles samling, hvor hver elev fremlægger og fortæller, hvad eleven har arbejdet med sidste gang. Der evalueres på hvad, der er gået godt, og hvad, der skal ændres, hvorefter næste skridt planlægges. 88 Selve projektet evalueres løbende, hvor både proces og produkt diskuteres. Fokus lægges i alle tilfælde på at skabe undervisningssituationer, hvor eleven oplever succes og derved får mod på videre læring. TRÆPROJEKT Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor sløjd, er det projektets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder også dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Det er endvidere målet - at eleverne får større kendskab til træs muligheder, egenskaber og prisniveau - at eleverne oplever glæden ved at arbejde, kontrollere og formgive - at eleverne oplever glæden ved at skabe et produkt alene eller sammen med andre - at eleverne får kendskab til almindeligt håndværktøj – dets brug og vedligeholdelse - at eleverne bliver i stand til at lave en arbejdsskitse og benytte denne - at eleverne bliver i stand til at tilrettelægge et mindre arbejdsforløb, således at de senere selv kan arbejde med det i deres fritid - at eleverne får kendskab til faremomenter i forbindelse med brug af forskellige værktøjer samt overfladebehandlinger Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Der undervises i: - tegning og skitsefremstilling - opmåling: brug af lineal, vinkel, passer m.m. - savning: langs, tværs, stik, dekupør - samlingsformer: søm, lim, skruer, fælning, dyvling 89 - overfladebehandling: pudsning, dekoration, olie, lak (herunder faremomenter) - værktøjslære og vedligeholdelse Pædagogisk praksis : I undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs håndværksmæssige formåen. Opgaverne formuleres elev-lærer imellem. Der undervises i grupper og individuelt. UDEPROJEKT Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for de praktiske opgaver indenfor anlægsarbejde/træarbejde er det værkstedets mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål – trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner samt evaluering. Projektet tager udgangspunkt i at give eleverne kendskab, forståelse og praktisk kunnen omkring anlægsarbejde. Der undervises i en bred vifte indenfor området. Eleverne arbejder/stifter bekendtskab med jordarbejder, fliselægning – herunder udgravning, nivellering, opmåling m.m. Desuden arbejdes med diverse træ/tømrer arbejder herunder opsætning af stakit m.m. Eleverne lærer at møde til tiden, medbringer madpakker – altså generelt hvordan det er at være på en arbejdsplads. Pædagogisk praksis: Der lægges stor vægt på, at eleverne gennem egne erfaringer udvikler evner, de kan bruge fremover, og at de udvikler evner til at arbejde individuelt og samarbejde med andre. Relevante ekskursioner kan indgå i projektet. Anden undervisning EMNEUGER Årsplan: På efterskolen afvikles i skoleåret 2013-14 tre emneuger, uge 49, uge 6 og uge 24. 90 Uge 49: Hvad er Fenskær? Fagligt mål: At eleverne oplever at være en del af en større sammenhæng At eleverne lærer at se sammenhænge i tilværelsen At eleverne udvikler evnen til at opsøge æstetiske indtryk og udtryk At eleverne tager del i det fælles ansvar omkring udarbejdelsen af udstilling og optrædender til forældrearrangementet Socialt mål: At eleverne lærer at forholde sig til nyt og ukendt At eleverne lærer at samarbejde med elever, de ikke tidligere har haft fællesskab med Personligt mål: At den enkelte elev øver sig i at sætte ord på følelser At den enkelte elev udvikler sin tolerance og dermed sin evne til at møde sin omverden positivt Organisering af dagene: I emneugerne er al undervisning formiddag og eftermiddag koncentreret om et enkelt emne. Eleverne deles på hold efter interesse i forhold til de på forhånd oplyste værkstedsmuligheder. Valgfagene om aftenen afvikles som normalt, hvis tiden ikke er inkluderet i det fastlagte emne. Pædagogisk tilrettelagt samvær: Træning i fremlægning for andre, herunder fortælle klart og forståeligt om et fastlagt emne. Undervisning: Undervisningen starter i morgentimerne, hvor fortællingerne relaterer til ugens emne. Efter morgentimen fortsætter undervisningen på de forskellige værksteder, hvor der arbejdes videre indtil kl. 17, kun afbrudt af middags- og kaffepausen. Tilsyn med eleverne: I undervisningstiden har de implicerede lærere tilsyn med de elever, de underviser. Efter undervisningstiden har den almindelige vagt tilsynet. Uge 6: Lommefilm Formål At give eleverne redskaber til at lave mindre filmproduktioner via en forståelse for filmproduktionens faglighed og faser. Herigennem udbygges den enkelte elevs kompetencer til 91 at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab med andre unge under vejledning af en lærer. Med et kendskab til filmproduktionens fagligheder og faser vil eleverne have et udgangspunkt for at producere og kommunikere via mange forskellige medietyper samt at kunne se bag om film og medier generelt. Indhold Vores dagligdag er præget af et væld af informationer ofte formidlet via levende billeder. Det er derfor vigtigt, at eleverne opnår evnen til at analysere og vurdere de levende billeders virkemidler. Den bedste måde at give dem denne faglighed er ved at lade dem få ”hands on” med praktisk filmproduktion. Overordnede genrer Fiktion, dokumentar, animation Film-UGE 6 2014 Filmpædagogikken er i fokus, og lærerne springer ud i en ny lærerrolle, hvor mange elever kommer med større kendskab til mediet/teknikken. Lærerens undervisningskompetencer er basis for, hvordan man bedst iscenesætter et komplekst projektbaseret gruppearbejde, som en filmproduktion er. Der inddrages filmteori (f.eks. Berettermodellen el. Aktantmodellen) og udformes storyboards. Udfordringen i filmugen bliver at udnytte elevernes ressourcer konstruktivt – at tage udgangspunkt i eleverne og skabe dybde i deres filmproduktion. Målet er at producere små videoproduktioner, som vises til Gallapremieren sidst på ugen. Eleverne vælger interesseområder inden for genrerne og fordeles derefter i grupper med ca. 9 elever og 2 lærere. Hver gruppe får et fast lokale med min. 1 computer med programmet Pinnacle Studie 15 samt stabil internetadgang. Elevernes egne mobiler og bærbare pc’er kan også anvendes i undervisningen. Eleverne får i denne uge åbent internet fra kl. 9 – 22:30 alle hverdagene, og de opfordres til også på egen hånd at producere film i deres fritid i ugens løb, som de vil få mulighed for at vise til Gallapremieren (i kategorien Elevproducerede værker), idet alle har mulighed for en gratis 30-dages adgang til Pinnacle Studie på egen bærbare pc. Gallapremieren afholdes som en festaften for alle elever og lærere på skolen – med gallamiddag, rød løber og fremvisning af produktionerne/film. 92 Uge 24: Produktion til markedsdag Fagligt mål: At fremstille varer, der kan sælges til markedsdagen At opnå et kvalitetsmæssigt håndelag Socialt mål: At eleverne får en fælles oplevelse og derigennem større fællesskab Personligt mål: At den enkelte elev oplever sin egen rolle i fællesskabet som meningsfuld og nødvendig At den enkelte elev føler succes At den enkelte elev føler sig som ansvarlig del af et produktionsmæssigt fællesskab Organisering af dagene: Undervisningen strækker sig over formiddags- og eftermiddagstimerne. Pædagogisk tilrettelagt samvær: Overvejelser og diskussion af hensigtsmæssig opstilling af salgsbod og tilrettelæggelse af salg. Undervisning: Undervisningen tager udgangspunkt i skoleweekendens emne. Der undervises i praktiske værksteder med produktion for øje. Tilsyn med eleverne: I undervisningen har den enkelte lærer tilsyn med sine elever. Herudover er der almindelig vagtordning. HUSTIMER EFTERSKOLEAFDELINGEN Overordnet formål: Undervisningen har som formål at udvikle elevernes demokratiske dannelse. Mål: Det er hustimernes mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder bl.a. dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). 93 Det er desuden målet med undervisningen, at den enkelte elev * tilegner sig sociale redskaber * bliver bevidst om egen rolle og forpligtelser i det større fællesskab * tilegner sig redskaber til rent praktisk at kunne få en hverdag til at fungere Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål for de almene fag. Undervisningen er tilrettelagt med obligatoriske emner i hver periode og desuden undervisning i geografi, biologi, dansk, matematik og samtids- og samfundsorientering. Herudover er en stor del af undervisningen fokuseret på bo-træning og livsduelighed. De fastlagte obligatoriske emner i løbet af året er: færdsel, miljøundervisning, uddannelses- og erhvervsvejledning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, rusmidler, kriminalitet, fremmede religioner og fremmede kulturer samt kristendom. Pædagogisk praksis: Undervisningstiden er: mandag, tirsdag og torsdag kl. 13.00 – 13.45 samt 14.00 – 14.45, onsdag kl. 9.00 – 10.30 samt 10.50 – 11.50 fredag kl. 13.00 – 14.30 indtil efterårsferien. Herefter erstattes hustimerne tirsdag og torsdag kl. 14.00 – 14.45 af obligatorisk dansk. Undervisningen foregår i elevhusene, hvor der bor 11 drenge eller piger sammen. Der tages udgangspunkt i de enkelte elevers kompetencer. Computeren og andre IT-redskaber indgår i undervisningen. HUSTIMER UDSLUSNINGSAFDELINGEN, 3U Overordnet formål: Undervisningen har som formål at udvikle elevernes demokratiske dannelse. Mål: Det er hustimernes mål, igennem en individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevernes standpunkt i almene skolefag, herunder bl.a. dansk, matematik og naturfagene. (Jf. Fælles mål ). 94 Det er desuden målet med undervisningen, at eleverne * tilegner sig sociale redskaber * bliver bevidste om egen rolle og forpligtelser i det større fællesskab * tilegner sig redskaber til rent praktisk at kunne få en hverdag til at fungere Indhold : Specialundervisningen har afsæt i fælles mål for de almene fag. Undervisningen er tilrettelagt med obligatoriske emner i hver periode. Herudover er en del af undervisningen fokuseret på bo-træning (indkøb, madlavning, personlig hygiejne, tøjvask, rengøring) og livsduelighed. De fastlagte obligatoriske emner i løbet af året er: personlig økonomi og budgetlægning, fælles økonomi i boenheden, praktikforberedelse, forsikringsforhold. Pædagogisk praksis: Undervisningstiden er: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 15.00 – 17.30 indtil efterårsferien. Herefter er undervisningstiden kl. 15.00 – 17.00.Undervisningen foregår i elevhusene, hvor der bor 8 drenge og piger sammen. Der tages udgangspunkt i de enkelte elevers kompetencer. INTRODAGE Baggrund: På efterskolen afvikles 2 introdage, man-tirs, i den første uge, eleverne er på skolen. Introugen afsluttes med overnatningstur med to overnatninger. Fagligt mål: At eleverne kan finde rundt på skolen på egen hånd At eleverne lærer rytmen i dagligdagen at kende At eleverne lærer at vælge skema ud fra kendskab til skolens værksteder 95 Socialt mål: At eleverne lærer hinanden at kende At eleverne accepterer hinanden trods indbyrdes forskelle At der opbygges relationer mellem huslærerne og deres elever Personligt mål: At den enkelte elev føler sig godt tilpas på skolen At den enkelte elev får overblik og føler sig tryg At den enkelte elev hurtigt får opbygget relationer til andre elever Organisering af dagene: Undervisningen varer hele dagen. Eleverne er fortrinsvis sammen med elever fra eget hus og med huslærerne. Om aftenen er der undervisning på tværs af husene. Pædagogisk tilrettelagt samvær: Præsentation af sig selv i forhold til nye mennesker. Undervisning: Undervisningen fokuserer på kendskab til skolen og til det geografiske nærområde. Rytmen i huset og dagligdagen på efterskolen indarbejdes. Tilsyn med eleverne: I undervisningstiden har huslærerne tilsyn med egne elever. Hen på aftenen og om natten er der almindeligt tilsyn. MORGENTIME Mål: Målet for morgentimerne er at give de unge en forståelse af sig selv i et historisk perspektiv. De skal have en kulturoverlevering, der kan være med til at skabe en historisk nysgerrighed og oplevelsen af sig selv som historieskabende. Målet er endvidere, at de unge i fællesskab oplever den danske sangskat og finder glæde ved sang. Indhold: 96 De unge er meget historiesvage, enkelte har ikke oplevet historie som fag eller været bevidst om historieundervisningen. Det er derfor vores primære opgave at skabe interesse og forståelse for historiens betydning Med udgangspunkt i Undervisningsvejledningen for faget historie er historie en væsentlig og integreret del af undervisningen i Morgentimerne. Det er ligeledes i morgentimerne, at væsentlige, aktuelle samfundsmæssige begivenheder tages op i historisk perspektiv. Morgentimerne skal også bidrage til, at de unge stifter kendskab til den danske sangskat og oplever den som en fælles arv. Pædagogisk praksis: Morgentimen er fra kl. 8.10 til kl. 8.45 fire dage om ugen i 36 uger. Den er delt i to sektioner. De første 20 min. er fokus på historie – de resterende 15 min. er det sangen, der er grundlag for undervisningen. Gennem fortælling, oplæsning og med udgangspunkt i aktuelle begivenheder gives der en historisk indføring til stofområdet. Historien bliver sat i kronologisk sammenhæng. Der bliver fortalt fra den før skriftlige tid med udgangspunkt i vores arkæologiske og etniske viden på området. Saxos Danmarkskrønike danner baggrund for overgangen til de skriftlige kilder og videre forløbet til i dag. Der bliver benyttet en del skønlitteratur, der ved oplæsning er med til at danne billeder, der hjælper de unge i deres historiedannelse. Med udgangspunkt i DGI sangbogen og med oplæg til de mange danske sange vil de unge få overleveret en væsentlig del af den danske folkelige sang-arv. Undervisningen er lagt med udgangspunkt i årstiderne og de dertil hørende sange. Der er ligeledes begivenheder og situationer, der refererer til bestemte sange, både af menneskelig karakter og historiske. De unge får endvidere hver dag muligheder for at vælge sange, de holder meget af, eller som relaterer til deres liv. ALTERNATIVE DAGE Årsplan: På efterskolen afvikles i skoleåret 2013-14 alternative dage d. 19. september og 23. januar 97 Fagligt mål: At eleverne fordyber sig i et emne en hel dag At eleverne lærer, hvordan forskellige arbejdsprocesser er blevet udført i forskellige tider Socialt mål: At eleverne lærer at samarbejde med elever, de ikke tidligere har haft fællesskab med At eleverne får en fælles oplevelse og derigennem større fællesskab At eleverne magter samspillet med de øvrige elever og lærerne i nye fysiske rammer Personligt mål: At den enkelte elev oplever sin egen rolle i fællesskabet som meningsfuld og nødvendig At den enkelte elev magter at indgå i en arbejdsproces omkring et ikke-selvvalgt emne Organisering af dagene: Undervisningen strækker sig fra kl. 9.00 til 17.00. Der er valgfag om aftenen som sædvanligt. Eleverne inddeles i hold på værksteder efter eget valg. Holdene dannes, så der er ca. 8 elever pr. lærer. Pædagogisk tilrettelagt samvær: Deltagelse i fremstilling af forskellige produkter, der hver især er relateret til dagens emne. Træning i fremlægning for andre, herunder fortælle klart og forståeligt om et specielt fremstillet produkt. Undervisning: Undervisningen tager udgangspunkt i dagenes emner, som belyses fra mange vinkler og ud fra et praktisk-musisk udgangspunkt. Der er fremlægning for hinanden i værkstederne eller evt. for alle elever og lærere. Tilsyn med eleverne: I undervisningstiden har de implicerede lærere tilsyn med de elever, de underviser. Efter undervisningstiden har den almindelige vagt tilsynet. PRAKTIK Formålet med praktikken er blandt andet at give den enkelte elev praktiske erfaringer, der kan bidrage til at inspirere, afklare og afprøve elevens valg af uddannelse og erhverv. Endvidere er målet, at vores elever gennem praktikken får mulighed for større indsigt i det omkringliggende samfund og får lov til at opleve den ”virkelige verden”. 98 Vores elevgruppe har generelt brug for god tid og stor tryghed for at kunne tilegne sig noget nyt og efterfølgende gøre videre brug af det tilegnede. I løbet af 2. år på efterskolen har eleverne mulighed for en praktikperiode, der afvikles med hensyn til den enkelte elevs kompetencer. På 3U har eleverne mulighed for 4 ugers praktik i efteråret og 2 uger i foråret. Erhvervspraktikken forberedes og efterbehandles af elev og kontaktlærer. I praktikperioden støtter kontaktlæreren tæt op om forløbet. Elevernes undervisning eftermiddag og aften fortsætter også i praktikperioden for at få et realistisk billede af, hvad den enkelte magter. SKOLEWEEKENDER Årsplan: På efterskolen afvikles i skoleåret 2013-14 flg. skoleweekender: 9.-10. marts: Vinterlejrskole, jf. indholdsplan for Vinterlejrskole 24.-25. maj: Flygtningeweekend Fagligt mål: at eleverne får en fornemmelse for den usikkerhed, flygtninge udsættes for Socialt mål: at eleverne lærer at være i en social sammenhæng på en hensigtsmæssig måde på trods af pres Personligt mål: at den enkelte elev lærer sig selv at kende under pres Indhold: I hustimerne op til skoleweekenden undervises i flygtningeproblematikkerne. Eleverne forberedes på at skulle ud af deres vante rammer og finde sig til rette i mindre komfortable omgivelser. Elevernes døgnrytme brydes, og der vil være flere usikkerhedsmomenter, som eleverne skal lære at tackle. Lærerne er sammen med eleverne og har fælles undervisning og tilsyn hele weekenden. 99 VINTERLEJRSKOLE Baggrund: 400.000 danskere bruger skiture som en aktiv ferieform. For at højne vores elevers livskvalitet og give dem mulighed for at deltage i forskellige fællesskaber, der også indebærer aktive ferieformer, har vi valgt at introducere dem til skisporten. Fagligt mål: at alle elever bliver i stand til at køre på alpin ski – hver på sit niveau Socialt mål: at eleverne lærer hinanden at kende i nye situationer at eleverne lærer at holde fri sammen på en positiv måde at den enkelte elev lærer at begå sig i et ikke-dansktalende land at den enkelte elev lærer at begå sig i et turistområde Personligt mål: at den enkelte elev overskrider grænser, der virker hæmmende for ham/hende at den enkelte elev udfylder sin rolle i fællesskabet i de nye omgivelser Praktiske forhold: Lejrskolen til Idre Fjäll i Sverige varer fra torsdag morgen til den efterfølgende torsdag ved midnatstid. Efterskolen stiller alpin ski, støvler og hjelm til rådighed for alle deltagerne og indkøber liftkort efter behov. Efterskolen stiller også udstyr til sneaktiviteterne til rådighed. Organisering af dagene: Eleverne bor sammen i ’huse’, som på efterskolen. Huslærerne er knyttet til egne elever. Herudover er der tilknyttet 1-2 ekstra voksne pr. hus. Dagen struktureres af hovedmåltiderne. Der er morgenmad kl. 8, frokost kl. 12 og aftensmad kl. 18. Pædagogisk tilrettelagt samvær: 100 Eleverne tilbereder sammen med deres huslærere hovedmåltiderne til eget hus. På skift deltager eleverne i forberedelsen af måltiderne og oprydningen herefter. Undervisning: Skiundervisningen starter efter morgenmaden hver dag og varer indtil frokost. Der er igen undervisning efter frokost indtil sen eftermiddag. Undervisningen foregår på små hold: 4-5 elever og en lærer. Eleverne starter på bakker, hvor de føler sig helt sikre. Efterhånden som de mestrer at stå på ski, avancerer de til sværere bakker. Der er skiundervisning hver dag. De to første dage er skiløb obligatorisk. Herefter vil der være sneaktiviteter for de elever, der ikke ønsker/magter at stå på ski hele dagen. Sneaktiviteter er bl.a. langrend, hulebygning, kælkning, lejrbål i det fri og vandreture i sneen. Tilsyn med eleverne: Huslærerne har tilsynet med eleverne i dagstimerne frem til kl. 20 hver aften. Herefter er der en vagt, som eleverne kan henvende sig til. Øvrigt samvær På Fenskær efterskole arbejder vi med en meget sårbar gruppe af unge, som ofte ikke har haft mange sociale relationer før Fenskær Efterskole. Vi har på den baggrund prioriteret øvrigt samvær højt. De unge får mange muligheder for at skabe og udvikle sociale relationer i et ligeværdigt og trygt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er det nødvendige antal voksne på tilsyn til guidning i det sociale rum samt til igangsætning af aktiviteter. I weekenderne er der aktiviteter, hvis mål er ”læring gennem hverdagsaktiviteter eller socialisering” (jvf. Indholdsplaner i de frie kostskoler – anledning til pædagogisk refleksion). En weekend, hvor en del af eleverne bliver på skolen, kan forme sig som følgende: Fredag eftermiddag samles alle de blivende elever til kaffen. Weekendens opgaver, fx madlavning til de forskellige måltider, uddeles i samarbejde mellem elever og lærere. 101 Weekenden skal bære præg af, at der ikke stilles så store krav til eleverne som i hverdagen. Der skal være tid til afslapning og rekreation og mulighed for at dyrke spirende venskaber. For at udvide elevernes kulturelle baggrund tilbydes ofte deltagelse i et arrangement: sportskamp, teaterforestilling, lokal markedsdag, tur til Vesterhavet eller andet. Deltagelsen kan være frivillig, hvilket vurderes fra gang til gang. KLUBAFTENER PÅ 3U Formål: At eleverne gennem klubaftener får mulighed for at udvikle og træne deres evner og kompetencer i at kunne iværksætte, opsøge og deltage i fælles aktiviteter for herigennem at opnå større indsigt i kammeratskab, netværk og den enkeltes betydning og rolle i fællesskabet. Indhold: Undervisningen vil bl.a. indeholde udendørsaktiviteter som bål, gåture m.m. Indendørs vil vi lave spilleaftener med diverse brætspil, boldspil, wii, samtale over aktuelle emner, filmaftener, fællesspisning m.m. Pædagogisk praksis: Eleverne er på skift med til at foreslå indhold og være med til at arrangere fællesaktiviteterne, som alle er forpligtede til at deltage i. Trivselspolitik Alle har et medansvar for trivslen og det sociale miljø på efterskolen. Vi accepterer ikke mobning af nogen art på efterskolen! Vi er helt klar over, at det kan være svært for nogle at finde et ståsted blandt mange andre unge mennesker, men dette må aldrig findes via mobning. Skolens definition af mobning 102 Mobning er en eller flere individers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er “tvunget” til at opholde sig. Mobning er gentagne bevidste handlinger – fysiske/psykiske såvel som verbale/nonverbale – rettet mod enkeltpersoner, som ikke på ligeværdigt niveau kan tage til genmæle. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: man kalder det ikke mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. I arbejdet med unge vil debatten om forskel på drilleri og mobning jævnligt blive sat på dagsordenen – også af de unge selv, og det er her vigtigt, at vi vejleder dem i at kunne skelne mellem begreberne. Aktiviteter mod mobning I løbet af året deltager alle elever på efterskolen i aktiviteter, der skal understøtte, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af køn og ‘hus’. Disse aktiviteter betegnes ofte som “Fællesarrangementer” og kan betyde, at alt fra nogle timer til en hel dag tages ud af det sædvanlige skema og bruges til f.eks. konkret samtale, gruppearbejde og øvelser omkr. trivsel – eller til vidt forskellige aktiviteter som dans, film eller udendørsaktiviteter. Disse aktiviteter skal alle styrke fællesskabsfølelsen i elevgruppen. Hvis det alligevel skulle ske Hvis en elev bliver mobbet eller ser eller hører andre blive det, er det vigtigt, at han/hun henvender sig til en voksen/huslæreren og fortæller om det skete. Dette anses ikke for at sladre, men for at hjælpe med til at bygge en god kultur op på skolen. Hvis/når lærerne får kendskab til mobning, er han/hun forpligtet på at gribe ind. Hvis forældre får kendskab til, at der foregår mobning på efterskolen, er det utroligt vigtigt, at de henvender sig til deres barns huslærer og bringer denne viden videre, så der kan handles på den. Hvad gør vi på efterskolen, hvis nu…. Huslæreren tager en snak med den elev, der mobbes, sammen med den/de elever, der mobber vedkommende. Gennem denne samtale forsøger alle at få sat en stopper for mobningen. Huslæreren følger op på sagen i de kommende hustimer. 103 Hvis mobningen fortsætter eller bliver grov, tages mobberens fortsatte ophold på efterskolen op til vurdering. Forældrene til mobberen og den mobbede bliver underrettet om evt. episoder. Vejledning Organisering af vejledningen De enkelte huslærere står for vejledningen af eleverne. Lærerne forsøger gennem samtaler at afdække elevernes ønske om videre skoleforløb/uddannelse. Gennem vejledning og evt. afklarende praktikforløb forsøger lærerne at bibringe eleven så stor erkendelse som muligt om realiteterne bag fremtidsønskerne. Uddannelsesplanens funktion Uddannelsesplanen fungerer som en ’logbog’, hvor lærerne løbende skriver elevens ønsker ned efterhånden, som de opstår. Evt. praktikforløb nedskrives ligeledes i uddannelsesplanen. Inden 1. marts skal uddannelsesplanen være underskrevet af elev, forældre og huslærer(vejleder). Praktik- og brobygningsforløb Praktik i løbet af 1. og 2. år i efterskoleforløbet kan aftales med huslæreren, men er i øvrigt obligatorisk i udslusningsforløbet, 3U. I udslusningsforløbet, 3U, er brobygnings- og praktikforløb en integreret del af undervisningen. Eleverne har stor mulighed for at være med til at bestemme, hvor de enkelte forløb skal afvikles. Forløbene bruges som afklaring af elevens interesseområder og arbejdsevne. Samarbejde med UU-centre I de sene efterårs- eller vintermåneder arrangeres et møde med eleven, forældre, UU-vejleder og evt. sagsbehandler/socialrådgiver for at afklare forløbet for eleven det følgende år, hvis ikke eleven blot fortsætter på efterskolen. 104 Ved afbrydning af skoleforløb kontaktes elevens hjemlige UU-center, som herefter overtager vejledningsforpligtelsen. Evaluering Evaluering med den enkelte elev: Den enkelte elev evaluerer løbende sit undervisningstilbud sammen med kontaktlæreren. Hvis det er nødvendigt at lave ændringer i elevens skema for, at han/hun kan få så stort udbytte af undervisningen som muligt, er kontaktlæreren ansvarlig for at foranstalte en brugbar ændring. Gennem skemalagte individuelle relationssamtaler 8 gange i løbet af året evaluerer den enkelte elev sammen med en kontaktlærer sit samlede efterskoleophold. Evaluering med forældrene: For at få så gode samarbejdsrelationer med forældrene som muligt tager kontaktlærerne telefonisk kontakt til forældrene og får en snak om den enkelte elevs skolestart efter ca. 14 dages skoleforløb. Hvis der i snakken opstår ønske om at imødekomme specielle forhold for den enkelte elev, udmøntes disse så vidt muligt efterfølgende. I løbet af hvert skoleår afholdes to skole-hjemsamtaler: lørdag i uge 40 og sidste lørdag i februar. Ved disse samtaler evalueres elevens foreløbige undervisningsforløb og med afsæt i denne evaluering lægges der planer for elevens fremtidige undervisning. Gennem hele skoleåret er kontaktlærerne i stadig kontakt med forældrene telefonisk og pr. mail, så der til stadighed sker en evaluering af elevens fulde efterskoleophold. Evaluering af den samlede undervisning: Evalueringen sker på baggrund af en løbende evaluering af samtlige undervisningsprojekter. Den mundtlige evaluering foregår på lærermøder, teammøder og afdelingsmøder/projektmøder. Den del af evalueringen, der ikke kræver en aktuel handling, bliver samlet og gennemgået på lærermøde i januar og februar måned. Evalueringen af den samlede undervisning på Fenskær efterskole er afsluttet ved udgangen af februar måned og evt. ændringer kan implementeres i den kommende årsplan. 105 106
© Copyright 2024