Motivationspædagogik FASTHOLDELSES TASKFORCE – lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et pædagogisk værktøj, som FastholdelsesTaskforce tilbyder erhvervsskolerne. Værktøjet er udviklet med udgangspunkt i Fastholdelseskaravanens indsatser 2008–2012. FastholdelsesTaskforce samarbejder fra 2013-16 med en række erhvervsskoler om implementering af flere pædagogiske værktøjer. Samarbejdet omkring det enkelte værktøj strækker sig typisk over et skoleår. I forløbet indgår kompetenceudvikling og støtte i praksis til at anvende værktøjet i egen undervisning. Desuden mødes deltagende skoler på tværs til gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Målgruppe Motivationspædagogik er målrettet undervisere og pædagogiske ledere på erhvervsskoler, der støttes i at arbejde med motivation i undervisningen. Dermed får den samlede elevgruppe udbytte af indsatsen med særligt fokus på FastholdelsesTaskforces målgruppe. Mål Målet er at give underviserne gode pædagogiske metoder og støtte i praksis til at tilrettelægge en spændende og udbytterig undervisning, der motiverer elevmålgruppen til at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Om Fastholdelses Taskforce Hvad er motivationspædagogik? Motivationspædagogik er en metodisk tilgang til at tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning, så elevernes lyst til læring øges. Under implementeringen af værktøjet får underviserne støtte i praksis til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Forankring i undervisningspraksis har høj prioritet. Centralt for motivationspædagogik er: • Undervisningen bliver planlagt og gennemført med baggrund i læringsstile FastholdelsesTaskforce er en udgående konsulentenhed i Ministeriet for Børn og Undervisning, der fra 2013-2016 skal bistå en række erhvervsskoler med at øge kvaliteten i undervisningen og styrke skolernes fastholdelse af målgruppen. FastholdelsesTaskforce har primært fokus på unge mellem 15 og 25 år, der har potentiale for en erhvervsfaglig uddannelse, men som af forskellige grunde har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Det kan for eksempel være begrundet i begrænset forældreopbakning, etnisk minoritetsbaggrund eller opvækst i socialt udsatte eller uddannelsesfremmede miljøer. og styrkebaseret læring for at skabe lyst til læring hos eleven • Underviserne får metoder til at skabe aktiverende, differentierede og meningsfyldte læreprocesser og læringsfællesskaber med tydelig feedback og hyppige succesoplevelser • Skolen styrkes i en positiv, ressourceorienteret tilgang til eleverne, så alle støtter op om øget motivation og læring i hverdagen • Der indtænkes fysiske aktiviteter og energizere i undervisningen for at øge elevens indlæring Rammer for samarbejdet med FastholdelsesTaskforce En samarbejdsaftale med FastholdelsesTaskforce indebærer, at erhvervsskolen i implementeringsperioden modtager bistand fra en ekstern specialist til at virkeliggøre indsatsen i den konkrete undervisning, deltager i seminarer og indgår i netværk. Den eksterne specialist understøtter, at skolen udbreder værktøjet til større dele af skolen. FastholdelsesTaskforce deltager med egne konsulenter ved udformning af implementeringsforløbet og løbende opfølgning. Skolen indgår med ordinær tid i undervisningen samt tid til eksterne møder og transport. Derudover kan skolen være vært for møder, hvor der deltager ledere og undervisere fra typisk fire andre skoler.
© Copyright 2024