”Rosin-øvelsen” anvendes til at skærpe opmærksomheden
Formål:
Deltagerne oplever, hvordan nærvær og opmærksomhed kan styrke bevidstheden og ændre kvaliteten af vores
oplevelser.
Effekt:
Der opstår mange refleksioner om kvaliteten i samvær og relationer. Øvelsen kan kalde smil og/eller hovedrysten
frem.
Tid:
Et sted mellem 15 - 30 minutter.
Aktører:
Fra 2 – 40 deltagere – i plenum.
Materiale:
Et fad(e) med lidt flere rosiner end der er deltagere, bredt ud så de ligger enkeltvis.
Introduktion:
Spørg om deltagerne er med på et sjovt lille eksperiment. Øvelsen er non-verbal, bortset fra instruktionerne. Lad fadet
gå rundt og bed folk om at udvælge sig én rosin, men ikke spise den. Fortæl om at rosiner er lige så forskellige som
menneskers fingeraftryk, og det derfor er muligt at kende dem fra hinanden. Nu skal deltagerne lære sin rosin at
kende gennem iagttagelse, farve, facon, fordybninger med mere, så de vil kunne kende den blandt andre rosiner. Den
oplysning får de fleste til at tro, at rosinerne skal blandes sammen igen (hvilket ikke er tilfældet). Når alle mener at
kunne genfinde sin rosin, skal den puttes i munden, ikke spises, men føles, bevæges rundt og ”opbevares” i nogle
minutter. Der tales imens om, at den måske svulmer lidt op og bliver blødere.
Nu tygges der én gang i rosinen, og man lader smagen brede sig og koncentrerer sig om oplevelsen. Herefter tygges
rosinen langsomt og synkes.
Den efterfølgende proces og pointerne afhænger meget af deltagerne. Stil åbne spørgsmål og vær imødekommende
og accepterende overfor kritik af øvelsen (vær eventuelt selv med på at gøre lidt grin med den) Hvad oplevede I?
Hvordan var det at spise rosinen på den måde? Hvad ville der ske, hvis vi overførte samme nærvær og
opmærksomhed i alle vores oplevelser og relationer?
KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB FOR ARBEJDSMILJØGRUPPER – ROSIN-ØVELSEN