1. No category

Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
3
2. KARAKTERISTIK OG BEBOERSAMMENSÆTNING I RIDDERSBORGPARKEN
4
2.1 KARAKTERISTIK AF RIDDERSBORGPARKEN
2.2 BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I RIDDERSBORGPARKEN
4
4
3. KARAKTERISTIK OG BEBOERSAMMENSÆTNING I NØRREVÆNGET II
13
3.1 KARAKTERISTIK AF NØRREVÆNGET II
3.2 BEBOERSAMMENSÆTNING I NØRREVÆNGET II
13
13
4. KARAKTERISTIK OG BEBOERSAMMENSÆTNING I NØRREVOLD
22
4.1 KARAKTERISTIK AF NØRREVOLD
4.2 BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I NØRREVOLD
22
22
5. UDLEJNINGSSITUATIONEN I AFDELINGERNE
23
5.1 UDLEJNINGSSITUATIONEN I RIDDERSBORGPARKEN
5.2 UDLEJNINGSSITUATIONEN I NØRREVÆNGET II
5.3 UDLEJNINGSSITUATIONEN I NØRREVOLD
5.4 OPSAMLING PÅ UDLEJNINGSSITUATIONEN
5.5 FLEKSIBEL UDLEJNING
23
24
25
26
27
6. PROBLEMSTILLINGER I AFDELINGERNE
28
6.1 PROBLEMSTILLINGERNE I RIDDERSBORGPARKEN OG NØRREVÆNGET II
6.2 PROBLEMSTILLINGERNE I NØRREVOLD
28
32
7. OVERORDNEDE VISIONER, INTERESSENTER OG MILEPÆLE
34
7.1 OVERORDNEDE VISIONER
7.2 HELHEDSPLANENS OVERORDNEDE MÅL
7.3 INTERESSENTANALYSE
7.4 MILEPÆLSPLAN
34
34
36
36
8. RESSOURCER OG POTENTIALER
37
9. HELHEDSPLANENS STRATEGI
39
1
10. DEN BOLIGSOCIALE INDSATS
41
10.1 PERSONALE I HELHEDSPLANEN
10.2 FÆLLESINDSATSER
FÆLLESINDSATS 1 – HELHEDSPLANENS PROCES, OPSTART OG FORANKRING
FÆLLESINDSATS 2 – UDDANNELSE AF MEDARBEJDERE OG BEBOERDEMOKRATER
FÆLLESINDSATS 3 – IMAGEPLEJE OG INFORMATION
FÆLLESINDSATS 4 – AKTIVITETSMIDLER TIL HELHEDSPLANEN
FÆLLESINDSATS 5 – INTEGRATION MELLEM HELHEDSPLAN OG DRIFT I DE TRE AFDELINGER
10.3 INDSATSER I NØRREVÆNGET II OG RIDDERSBORGPARKEN
10.3.1 INDSATSOMRÅDE 1 – BØRN OG UNGE I NAKSKOV
10.3.2 INDSATSOMRÅDE 2 – NAKSKOV I JOB
10.3.3 INDSATSOMRÅDE 3 – LOKAL SUNDHED
10.3.4 INDSATSOMRÅDE 4 – EVNEN TIL AT BO
10.3.5 INDSATSOMRÅDE 5 – UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING AF BEBOERE
10.3.6 INDSATSOMRÅDE 6 – HJÆLP TIL BEBOERNE I AFDELINGERNE
10.3.7 INDSATSOMRÅDE 7 – FÆLLESSKAB OG NABOSKAB
10.4 INDSATSER I NØRREVOLD
10.4.1 INDSATSOMRÅDE 1 – INTEGRATION
10.4.2 INDSATSOMRÅDE 2 – FÆLLESSKAB OG NABOSKAB
42
44
44
46
48
51
53
55
55
74
81
89
96
97
105
112
112
115
11. HELHEDSPLANENS ORGANISATION
118
12. ØKONOMI
123
13. EVALUERING
124
2
1. Indledning
Nakskov Almennyttige Boligselskabs afdelinger Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold
er alle beliggende i Nakskov. Byen, der ligger ved Lollands vestlige kyst, har omkring 14.000
indbyggere, og har karakter af at være et udkantsområde.
Boligafdelingerne – og i særdeleshed Riddersborgparken og Nørrevænget II er kendetegnet ved
at være relativt hårdt belastede. I Riddersborgparken er tæt på 50 % af beboerne indvandrere
og efterkommere, mens andelen af indvandrere og efterkommere i Nørrevænget II udgør 28 %.
Derudover er der en særdeles stor andel modtagere af indkomsterstattende ydelser i både Riddersborgparken og Nørrevænget II – henholdsvis 88 % og 82 %. Alle tre afdelinger kæmper
desuden med store sociale problemer: Riddersborgparken og Nørrevænget II er plaget af kriminel adfærd, hærværk, graffiti, støj og svineri, og der er mange børn og unge i afdelingerne, der i
deres fritid blot opholder sig på afdelingernes arealer og har tendens til uhensigtsmæssig adfærd.
I Nørrevold koncentrerer problemerne sig primært omkring manglende integration mellem afdelingens mange ældre beboere og en forholdsvis stor andel af psykisk syge. Herudover gælder det
for alle afdelinger, at beboerne generelt mangler ejerskab til deres respektive afdelinger, ligesom
der ikke er noget fællesskab beboerne imellem.
Der ligger derfor en stor udfordring i at få afdelingerne til at fungere bedre, så beboernes trivsel
og tryghed kan forbedres markant. Afdelingerne skal danne ramme om det gode liv og være
udgangspunkt for en god opvækst for afdelingernes mange børn og unge, men det kræver en
massiv indsats nu, så afdelingerne ikke i stedet forfalder, og i værste fald ender som ghettoer.
Riddersborgparken og Nørrevænget II har i 2008 fået tilsagn om støtte til et nålestiksprojekt,
der løber fra 2009-2011. Dette er et skridt i den rigtige retning, men det er dog langt fra tilstrækkeligt til at løse de mange problemer, afdelingerne slås med. Der er derfor brug for en mere massiv indsats, der rækker længere end de få år, nålestiksprojektet kører. Samtidig er der
behov for, at den forholdsvis lille afdeling Nørrevold kobles på den boligsociale indsats, der allerede er opstartet i de to andre afdelinger, da denne afdeling har nogle sociale problemer, der
med fordel vil kunne løses i samarbejde med Riddersborgparken og Nørrevænget II. Landsbyggefonden søges derfor om tilskud til at videreføre den boligsociale indsats i afdelingerne.
Den boligsociale helhedsplan for Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold er udarbejdet
i dialog med bestyrelserne og beboerne i de tre afdelinger. Helhedsplanen er samtidig blevet
godkendt af de tre afdelingers beboere på et beboermøde, af afdelingsbestyrelser og af selskabsbestyrelsen.
3
2. Karakteristik og beboersammensætning i Riddersborgparken
2.1 Karakteristik af Riddersborgparken
Nakskov Almennyttige Boligselskabs afdeling 9, Riddersborgparken,
består af henholdsvis etagebyggeri i tre etager og nogle få rækkehuse
i to plan opført i perioden 1973-1982. Der er 413 lejemål i afdelingen1
- alle familieboliger. 194 lejemål er 2-værelses boliger, 169 er 3værelses boliger og endelig er 50 lejemål 4-værelses boliger.
Der er i afdelingen fælles grønne arealer og bede, ligesom der er legepladser og boldbaner. Afdelingen ligger 200 meter fra fjorden og tæt
på rekreative områder. Der er et beboerhus og et fællesvaskeri i afdelingen, ligesom der er et styrketræningsrum og et fælleslokale kaldet
Caféen. Derudover er der en billardklub med 40 medlemmer samt en
ungdomsklub – Klub 212.
2.2 Beboersammensætningen i Riddersborgparken
Beboersammensætningen i Riddersborgparken er kendetegnet ved at have en høj andel af børn
og unge i alderen 0-17 år (23,5 %), og af disse er der mange, der kun har en enkelt forsørger
(49,4 %). Derudover er beboersammensætningen præget af, at der er mange husstande med
enlige, både med og uden børn (68,1 %), og mange af beboerne udgøres af pensionister (35,4
%), hvoraf mere end halvdelen af førtidspensionister. Der er endvidere en høj andel af indvandrere og efterkommere (45,8 %), og mere end en tredjedel af disse er børn under 18 år. Endelig
er Riddersborgparken kendetegnet ved, at der i afdelingen er en lav gennemsnitlig bruttoindkomst, idet 67,5 % af de skattepligtige personer over 15 år har en bruttoindkomst på mindre
end 150.000 kr. Herudover er der mange modtagere af indkomsterstattende ydelser – 87,7 % af
afdelingens beboere over 18 år modtager således indkomsterstattende ydelser.
I det følgende redegøres mere fyldestgørende for beboersammensætningen i Riddersborgparken.
Analysen vil være på baggrund af de nyeste KÅS-tal fra Danmarks Statistik fra januar 2009, men
der vil ligeledes blive trukket på tallene fra 2008 for at se, om der er sket markante ændringer.
1
Der er uoverensstemmelse mellem Danmarks Statistiks opgørelse af antal husstande og Boligkontoret Danmarks opgørelse af antal lejemål. Danmarks Statistik har opgjort antallet af husstande til 375, mens Boligkontoret Danmark har opgjort antallet af lejemål til 413.
4
Beboernes aldersfordeling
Aldersfordeling pr. 1.1.2009
30,0
25,0
Procent
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
0-6 år
7-17 år
18-24 år
25-34 år
35-49 år
50-64 år
65 år og
ældre
Riddersborgparken
10,2
13,3
9,7
12,0
20,5
20,1
14,3
Lolland Kommune
6,3
12,7
6,2
8,3
19,7
24,8
22,0
Figur 1. Aldersfordeling i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune pr. 1.1.2009 (KÅS-tal 2009, tabel 1)
Riddersborgparken er kendetegnet ved at have en høj andel af børn og unge. Andelen af 0-17årige udgør således 23,5 % af afdelingens beboere, mens de 18-24-årige og 25-34-årige tilsammen udgør 21,7 %. Derudover er der i afdelingen relativt mange beboere i alderen 35-49 år
(20,5 %) og 50-64-årige (20,1 %), mens andelen af 65-årige og ældre kun udgør 14,3 % af
beboerne.
Sammenlignet med Lolland Kommune har Riddersborgparken procentvis flere børn og unge,
samtidig med at der procentvis er en del færre beboere i alderen 50 år og derover. Dermed er
aldersfordelingen i afdelingen temmelig skævvredet set i forhold til Kommunen.
5
Husstandstyper
Husstande fordelt på husstandstyper pr. 1.1.2009
60,0
50,0
Procent
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Enlige
uden børn
Enlige med
børn
Par uden
børn
Par med
børn
Øvrige
husstande
Husstande
med
indvandrer
e/efterkom
mere
Riddersborgparken
56,5
11,6
14,3
9,7
7,8
28,6
Lolland Kommune
41,2
5,4
30,6
16,8
5,9
6,2
Figur 2. Husstande i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune fordelt på husstandstyper pr. 1.1.2009 (KÅS-tal
2009, tabel 2)
Riddersborgparken har, som det fremgår af ovenstående figur, en stor overvægt af husstande
bestående af enlige uden børn – denne gruppe udgør 56,5 % af husstandene i afdelingen. Derudover er der i afdelingen 11,6 % husstande bestående af enlige med børn, 14,3 % husstande
bestående af par uden børn og 9,7 % husstande bestående af par med børn. Derudover er der
7,8 % af husstandene, der hører under kategorien ”øvrige husstande”. I 28,6 % af husstandene
bor der indvandrere/efterkommere.
Set i forhold til Lolland Kommune ligger den største forskel på husstandstyperne i Kommunen og
Riddersborgparken inden for grupperne ”enlige med børn”, ”par uden børn” og ”husstande med
indvandrere/efterkommere”. I Lolland Kommune er husstandstypen ”enlige uden børn” ligesom i
Riddersborgparken den dominerende husstandstype, men den udgør kun 41,2 % i Kommunen
mod 56,5 % i Riddersborgparken. Der er samtidig væsentligt flere par uden børn i Lolland Kommune end det er tilfældet i Riddersborgparken. I Kommunen udgøres 30,6 % af husstandene af
par uden børn og dette er kun tilfældet for 14,3 % af husstandene i Riddersborgparken. Endvidere er det kun i 6,2 % af husstandene i Lolland Kommune, hvor der bor indvandrere/efterkommere, mens dette gælder for 28,6 % af husstandene i Riddersborgparken.
6
Eneforsørgere
Børn fordelt efter antal forsørgere pr. 1.1.2009
80,0
70,0
Procent
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Én forsørger
To forsørgere
Ikkehjemmeboende
børn under 18 år
Riddersborgparken
49,4
50,6
0,0
Lolland Kommune
22,5
74,3
3,2
Figur 3. Børn i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune fordelt efter antal forsørgere pr. 1.1.2009 (KÅS-tal
2009, tabel 3)
I Riddersborgparken er der som tidligere nævnt mange børn og unge, og på trods af, at det kun
er i 11,6 % af husstandene, der bor enlige med børn, er det alligevel relevant at få klarhed over
andelen af børn med kun én forsørger.
Som det fremgår af figuren ovenfor, er andelen af børn i Riddersborgparken med enlige forsørgere 49,4 %. Dette adskiller sig væsentligt fra andelen i Lolland Kommune, hvor det kun er 22,5
% af børnene, der vokser op med én forsøger.
Sammenlignes tallene fra 2009 med tallene fra 2008 er der sket en lille stigning på 3,1 % i antallet af børn med kun én forsørger i Riddersborgparken, hvorimod denne stigning kun har været
på 0,8 % i resten af Kommunen.
En høj andel af børn og unge med én forsørger kan ofte ses som én af flere indikationer på, at et
områdes beboere ikke er så ressourcestærke. Boligafdelingen Riddersborgparken er karakteriseret ved at have over dobbelt så mange børn med enlige forsørgere, end det er tilfældet i Lolland
Kommune, hvilket indikerer, at en stor del af afdelingens beboere ikke er nær så ressourcestærke som den gennemsnitlige borger i Lolland Kommune.
7
Arbejdsstyrken/arbejdsstilling
Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling pr. 1.1.2008
60,0
50,0
Procent
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Selvstæ
ndige og Lønm.
medarb. høj/mel.
Ægtefæl niveau
ler
Lønm.
grundni
veau
Øvrige
lønmodt
agere
Arbejdsl
øse
Arbejds
styrken
i alt
Pensioni
ster
Øvrige
uden for
erhverv
Riddersborgparken
0,5
2,0
13,0
8,3
4,7
28,5
44,1
27,4
Lolland Kommune
4,5
11,1
21,9
13,4
2,2
53,2
37,6
9,3
Figur 4. Personer over 15 år i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune fordelt efter arbejdsstilling pr.
1.1.2008 (KÅS-tal 2009, tabel 7)
Riddersborgparkens beboere er kendetegnet ved, at kun få beboere er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er således kun 28,5 % af afdelingens beboere over 15 år, der indgår som en del af arbejdsstyrken. Derudover er der 44,1 % pensionister og 27,4 % ”øvrige uden for erhverv”, hvoraf
de 14 % er uddannelsessøgende.
Størstedelen af de beboere i Riddersborgparken, der indgår som en del af arbejdsstyrken, befinder sig på grundniveau rent lønmæssigt. Dette gælder således 13 % af afdelingens beboere over
15 år. Derudover kategoriseres 8,3 % af beboerne som ”øvrige lønmodtagere” og endelig er 4,7
% arbejdsløse.
Set i forhold til Lolland Kommune udgør den procentvise andel af arbejdsstyrken i Riddersborgparken (28,5 %) kun omkring det halve af, hvad den procentvise andel af arbejdsstyrken i
kommunen udgør (53,2 %). Der er således markant flere pensionister og beboere i gruppen ”øvrige uden for erhverv” i afdelingen, end det er tilfældet i Lolland Kommune.
Sammenlignet med tallene fra 2008 er der sket en lille forbedring i beboernes generelle indkomstniveau, idet andelen af beboere med en lønindtægt på højt/mellem niveau er steget med
1,4 %. Der er dog tale om en mindre forbedring, der ikke ændrer på, at beboerne i Riddersborgparken har en langt dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom deres lønniveau generelt
også er markant lavere end i resten af Kommunen.
8
Pensionister
Pensionister fordelt på aldersgrupper pr. 1.1.2008
70
60
Procent
50
40
30
20
10
0
0-24 år
25-34 år
35-49 år
50-64 år
65 år og
ældre
Førtidspen
sionister i
alt
Riddersborgparken
0,4
4,9
21,6
35,5
37,6
59,2
Lolland Kommune
0,4
1,3
6,9
28,2
63,3
24,2
Figur 5. Pensionister i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune fordelt på aldersgrupper pr. 1.1.2008 (KÅStal 2009, tabel 4)
Som nævnt ovenfor er der en høj andel af pensionister i Riddersborgparken. 37,6 % af pensionisterne er i aldersgruppen 65 år og ældre, 35,5 % hører under aldersgruppen 50-64 år, mens
21,6 % hører under aldersgruppen 35-49 år. Samlet set udgør gruppen af førtidspensionister
desuden hele 59,2 % af afdelingens samlede andel af førtidspensionister.
Riddersborgparkens høje andel af førtidspensionister adskiller sig væsentligt fra andelen af førtidspensionister i Lolland Kommune. I Kommunen udgør denne andel blot 24,2 % og dermed er
andelen af førtidspensionister i Riddersborgparken mere end dobbelt så høj som i Lolland Kommune. I Riddersborgparken er der tillige en større spredning i aldersfordelingen af pensionister,
og der er således flere pensionister i de yngre aldersgrupper (25-64-årige) i Riddersborgparken
end i Lolland Kommune.
Der er i KÅS-tallene fra 2009 sket en lille stigning i andelen af førtidspensionister i forhold til
tallene fra 2008 på 1,6 %, mens der i Kommunen har været et lille fald på 0,1 %.
9
Indkomst
Skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt på
bruttoindkomst i 2007, pr. 1.1.2008
50,0
45,0
40,0
Procent
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
0-99.999 kr.
100.000149.999 kr.
150.000199.999 kr.
200.000299.999 kr.
300.000 kr.
og mere
Riddersborgparken
21,4
46,1
16,0
13,0
3,6
Lolland Kommune
16,1
23,4
14,4
25,2
20,8
Figur 6. Skattepligtige personer pr.1.1.2008 på 15 år og derover i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune
fordelt på bruttoindkomst i 2007 (KÅS-tal 2008, tabel 9)
I Riddersborgparken har størstedelen af beboerne en relativt lav bruttoindkomst. 67,5 % af afdelingens skattepligtige beboere over 15 år har således en indkomst på mindre end 150.000 kr.
Der er samtidig kun en ganske lille andel af beboerne (3,6 %), der har en indkomst på 300.000
kr. eller mere.
Til sammenligning har borgerne i Lolland Kommune generelt en væsentligt højere indkomst end
beboerne i Riddersborgparken. I Lolland Kommune er det kun 39,5 % af de skattepligtige personer over 15 år, der har en indkomst på under 150.000 kr. Der er samtidig væsentligt flere med
en indkomst på 300.000 kr. eller mere i Kommunen: I Lolland Kommune har 20,8 % af borgerne
en indkomst på 300.000 kr. eller mere, og det er således næsten seks gange så mange som i
Riddersborgparken.
Det lave indkomstniveau i Riddersborgparken er med til at give en indikation af, at beboerne i
afdelingen generelt ikke har så mange ressourcer som den gennemsnitlige borger i Lolland
Kommune. Der er i tallene fra 2009 sket en lille forbedring i beboernes bruttoindkomst, idet andelen af beboere med en indtægt under 150.000 kr. er faldet med 5,3 %, mens den i Kommunen
kun er faldet med 1,9 %. Der er dog stadig tale om, at det generelle indkomstniveau i Riddersborgparken er markant lavere end i resten af Kommunen.
10
Indkomsterstattende ydelser
Personer på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende
ydelser pr. 1.1.2008
70,0
Procent
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Arbejdsløshe
dsdagpenge
Øvrige
dagpenge
Kontanthjæl
p
Revalidering
s- og
aktiveringsy
delser
Antal
modtagere
af
midlertidige
ydelser
Antal
modtagere
af varige
ydelser
Riddersborgparken
10,8
7,3
21,1
7,1
46,2
53,8
Lolland Kommune
8,9
15,0
7,3
2,8
34,0
66,0
Figur 7. Personer på 18 år og derover i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune, der modtager indkomsterstattende ydelser pr. 1.1.2008 (KÅS-tal 2009, tabel 11)
I Riddersborgparken modtager 87,7 % af afdelingens beboere over 18 år indkomsterstattende
ydelser. Ydelserne er fordelt således, at 46,2 % udgøres af midlertidige ydelser og 53,8 % af
varige ydelser. Størstedelen af de midlertidige indkomsterstattende ydelser er i form af kontanthjælp (21,1 %) og arbejdsløshedsdagpenge (10,8 %). Herudover udgøres 7,3 % af de indkomsterstattende ydelser af øvrige dagpenge (sygedagpenge og barselsdagpenge) og 7,1 % af
revaliderings- og aktiveringsydelser.
Til sammenligning modtager 62,5 % af Lolland Kommunes borgere indkomsterstattede ydelser
og disse er fordelt sådan, at 34 % er midlertidige ydelser og 66 % er varige ydelser. Heraf er de
15 % øvrige dagpenge, 8,9 % arbejdsløshedsdagpenge, 7,3 % kontanthjælp og 2,8 % revaliderings- og aktiveringsydelser.
Som det fremgår af ovenstående, er der dermed i Riddersborgparken en større andel af modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser end i Lolland Kommune som helhed. Beboersammensætningen i Riddersborgparken er dermed kendetegnet ved at være forholdsvis skæv i
forhold til Kommunen som helhed, hvilket bevirker, at afdelingen socialt set har vanskelige vilkår, og at der derfor er behov for hjælp til at løse udfordringerne, der følger af, at så mange
socioøkonomisk svage beboere bor i samme afdeling.
Sammenlignes KÅS-tallene fra 2009 med dem fra 2008, er der sket et fald i andelen af beboere
på kontanthjælp i Riddersborgparken på 7,6 %. Det skal dog bemærkes, at man hos Danmarks
Statistik har foretaget en ændring i aldersgrænsen for, hvem der tælles med i opgørelsen fra 17
år i 2008 til 18 år i 2009.
11
Indvandrere/efterkommere
Riddersborgparken
46%
54%
Lolland Kommune
6%
Øvrige
beboere
Indvandrere
og
efterkommere
Øvrige
beboere
94%
Indvandrere
og
efterkommere
Figur 8. Indvandrere/efterkommere i hhv. Riddersborgparken og Lolland Kommune pr. 1.1.2009 (KÅS-tal 2009,
tabel 6)
I Riddersborgparken er der som tidligere nævnt 28,6 % husstande med indvandrere og efterkommere. Samtidig udgør indvandrere og efterkommere næsten halvdelen af afdelingens beboere. Til sammenligning er Lolland Kommunes andel af indvandrere og efterkommere kun blot 5,8
%.
Aldersfordelingen blandt afdelingens beboere med indvandrerbaggrund er relativt jævn, men der
er dog en lille overvægt i aldersgrupperne 0-6 år og 35-49-år.
Der er i tallene fra 2009 sket et lille fald i andelen af indvandrere/efterkommere i Riddersborgparken sammenlignet med tallene fra 2008 på 2,4 %. I Kommunen er der omvendt sket en lille
stigning på 0,1 %. Det ændrer dog ikke på, at der er i afdelingen er en markant større andel af
indvandrere/efterkommere end i Lolland Kommune.
12
3. Karakteristik og beboersammensætning i Nørrevænget
II
3.1 Karakteristik af Nørrevænget II
Nakskov Almennyttige Boligselskabs afdeling 5,
Nørrevænget II er etagebyggeri i tre etager, opført i perioden 1964-1972. Afdelingen består af
225 lejemål2, der alle familieboliger. Heraf er der
15 1-værelses boliger, 15 2-værelses boliger, 147
3-værelses boliger og 48 4-værelses boliger.
Nørrevænget II ligger i udkanten af Nakskov, og
der er fælles grønne områder, legeplads og boldbane i afdelingen. Der er et fællesvaskeri og et
stort beboerhus i afdelingen, ligesom der er kælderlokaler, der kan bruges som klublokaler. Herudover er der en dartklub og en pensionistklub i afdelingen, og der arrangeres bankospil og fællesspisning med jævne mellem.
3.2 Beboersammensætning i Nørrevænget II
Beboersammensætningen i Nørrevænget II er kendetegnet ved at have en høj andel af børn og
unge i alderen 0-17 år (33,1 %), hvoraf der er mange med kun én forsørger (66,2 % af børnene). Der er samtidig mange husstande med enlige med børn (25,7 %) men i særdeleshed også
enlige uden børn (46,8 %). Der er endvidere mange pensionister i afdelingen – en tredjedel af
beboerne - og heraf er 46,2 % førtidspensionister. Nørrevænget II har desuden en relativt høj
andel af indvandrere og efterkommere (27,7 %). Afdelingen er ydermere kendetegnet ved at
have en lav gennemsnitlig bruttoindkomst, idet 62,8 % af de skattepligtige personer over 15 år
har en bruttoindkomst på mindre end 150.000 kr. Endelig er der mange modtagere af indkomsterstattende ydelser i afdelingen – 81,9 % af beboerne over 18 år modtager således indkomsterstattende ydelser.
Nedenfor følger en mere detaljeret analyse af beboersammensætningen i Nørrevænget II.
2
Der er uoverensstemmelse mellem Danmarks Statistiks opgørelse af antal husstande og Boligkontoret Danmarks opgørelse af antal lejemål. Danmarks Statistik har opgjort antallet af husstande til 218, mens Boligkontoret Danmark har opgjort antallet af lejemål til 225.
13
Beboernes aldersfordeling
Aldersfordeling pr. 1.1.2009
30,0
25,0
Procent
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Nørrevænget II
Lolland Kommune
0-6 år
7-17 år
18-24 år
25-34 år
35-49 år
50-64 år
65 år og
ældre
12,3
20,8
7,1
16,4
14,6
13,2
15,5
6,3
12,7
6,2
8,3
19,7
24,8
22,0
Figur 9. Aldersfordeling i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune pr. 1.1.2009 (KÅS-tal 2009, tabel 1)
Nørrevænget II er, som det ses på ovenstående figur, karakteriseret ved at have en stor andel af
børn og unge. En tredjedel af afdelingens beboere udgøres således af børn og unge i alderen 017 år. Derudover er der relativt mange beboere i alderen 25-34 år, der udgør 16,4 % af afdelingens beboere. Endvidere udgør andelen af beboere i alderen 35-49-år 14,6 %, mens andelen af
beboere i alderen 50-64 år udgør 13,2 %. Endelig udgør andelen af beboere på 65 år og derover
15,5 %.
Som det fremgår af figur 9 har Nørrevænget II sammenlignet med Lolland Kommune en væsentligt højere andel af børn og unge. Samtidig er der tilsvarende en mindre andel af ældre beboere i
Nørrevænget II end i Lolland Kommune.
14
Husstandstyper
Husstande fordelt på husstandstyper pr. 1.1.2009
Procent
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Enlige
uden børn
Enlige med
børn
Par uden
børn
Par med
børn
Øvrige
husstande
Husstande
med
indvandrer
e/efterkom
mere
Nørrevænget II
46,8
25,7
9,6
12,4
5,5
18,3
Lolland Kommune
41,2
5,4
30,6
16,8
5,9
6,2
Figur 10. Husstande i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune fordelt på husstandstyper pr. 1.1.2009 (KÅS-tal
2009, tabel 2)
I Nørrevænget II er den dominerende husstandstype ”enlige uden børn”, idet denne gruppe udgør 46,8 % og dermed næsten halvdelen af husstandene. Derudover er der en stor andel af husstande bestående af enlige med børn – denne gruppe udgør 25,7 % af husstandene. Afdelingen
har relativt få husstande bestående af par – både med og uden børn. Disse grupper udgør henholdsvis 12,4 % og 9,6 % af husstandene, og endelig udgør andelen af ”øvrige husstande” 5,5
%. I Nørrevænget II udgøres 18,3 % af husstandene endvidere af indvandrere/efterkommere.
Sammenlignet med Lolland Kommune er den væsentligste forskel, at der i Nørrevænget II er en
langt højere andel af husstande med enlige, både med og uden børn, ligesom der tilsvarende er
en lavere andel af husstande med par med og uden børn i Nørrevænget II. Derudover er andelen
af husstande med indvandrere/efterkommere i Nørrevænget II omkring tre gange så stor som i
Lolland Kommune.
Samlet set tegner dette et billede af, at Nørrevænget II med de mange enlige beboere set i forhold til Kommunen synes at have en højere andel af beboere med begrænsede ressourcer, end
det er tilfældet i kommunen.
15
Eneforsørgere
Børn fordelt efter antal forsørgere pr. 1.1.2009
Procent
80,0
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Én forsørger
To forsørgere
Ikkehjemmeboend
e børn under
18 år
Nørrevænget II
66,2
33,1
0,7
Lolland Kommune
22,5
74,3
3,2
Figur 11. Børn i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune fordelt efter antal forsørgere pr. 1.1.2009 (KÅS-tal
2009, tabel 3)
Med Nørrevænget II’s høje andel af husstande bestående af enlige, både med og uden børn, må
det forventes, at en stor del af de mange børn i Nørrevænget II kun har én forsørger. Dette er,
som det fremgår af ovenstående figur, også tilfældet, idet 66,2 % af afdelingens børn kun har én
forsørger. Til sammenligning er dette kun tilfældet for 22,5 % af Lolland Kommunes børn.
Nørrevænget II har dermed procentvis næsten tre gange så mange børn med enlige forsørgere
som Lolland Kommune. Dette indikerer, at mange lever på én indkomst, og derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved mængden af ressourcer rent økonomisk.
Sammenlignet med KÅS-tallene fra 2008 er der i 2009 sket et lille fald i andelen af børn med én
forsørger på 5,4, mens der i Kommunen har været en mindre stigning på 0,8 %. Det ændrer dog
ikke på, at det er en markant større andel af børnene i Nørrevænget II, der vokser op med én
forsørger, end det er tilfældet i Kommunen.
16
Arbejdsstyrken/arbejdsstilling
Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling pr. 1.1.2008
60,0
Procent
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Selvstæ
ndige og
medar.
ægtefæll
er
Lønm.
Lønm.
høj/mel. grundniv
niveau
eau
Øvrige
lønmodt
agere
Arbejdsl
øse
Arbejdss
tyrken i
alt
Pensioni
ster
Øvrige
uden for
erhverv
Nørrevænget II
0,3
2,7
13,7
10,0
4,3
31,1
48,5
20,4
Lolland Kommune
4,5
11,1
21,9
13,4
2,2
53,2
37,6
9,3
Figur 12. Personer over 15 år i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune fordelt efter arbejdsstilling pr. 1.1.2008
(KÅS-tal 2009, tabel 7)
Som det fremgår af ovenstående figur er det kun 31,1 % af beboerne over 15 år i Nørrevænget
II, der indgår i arbejdsstyrken. Derudover er der 48,5 % pensionister og 20,4 %, der hører under gruppen ”øvrige uden for erhverv”, hvoraf de 7,4 % er uddannelsessøgende.
Af de 31,1 % af Nørrevænget II’s beboere over 15 år, der tilhører arbejdsstyrken, er størstedelen lønmodtagere på grundniveau (svarende til 13,7 % af beboerne over 15 år) og øvrige lønmodtagere (10 % af beboerne over 15 år). Derudover er der 2,7 % lønmodtagere på
højt/mellemniveau og 4,3 % arbejdsløse.
Sammenlignet med Lolland Kommune er den væsentligste forskel størrelsen på arbejdsstyrken. I
Lolland Kommune udgør arbejdsstyrken 53,2 %, mens den er markant mindre i Nørrevænget II,
hvor den som nævnt kun udgør 31,1 %. Derudover er der i Lolland Kommune en mindre andel af
pensionister end i afdelingen – i Kommunen er der 37,6 % pensionister mod 48,5 % i afdelingen.
Dermed er beboerne i Nørrevænget II økonomisk set lidt ringere stillet end beboerne i Lolland
Kommune samlet set. Afdelingen rummer desuden en stor gruppe af beboere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og som derfor må formodes at bruge en stor del af deres tid inden for boligafdelingens område.
Der er sket en lille forværring i tallene fra 2009 sammenlignet med 2008, idet arbejdsstyrken i
afdelingen er faldet med 1,6 %. Dog er der samtidig sket en forbedring, idet andelen af arbejdsløse er faldet med 0,8 %, mens andelen af lønmodtagere på højt/mellem niveau er steget med
17
0,8 %. Der er dog tale om mindre forandringer, der ikke ændrer på, at Nørrevænget II’s beboere
generelt har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end det er tilfældet i Lolland Kommune.
Pensionister
Pensionister fordelt på aldersgrupper pr. 1.1.2008
70,0
60,0
Procent
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
0-24 år
25-34 år
35-49 år
50-64 år
65 år og
ældre
Førtidspen
sionister i
alt
Nørrevænget II
0,0
4,8
15,9
29,0
50,3
46,2
Lolland Kommune
0,4
1,3
6,9
28,2
63,3
24,2
Figur 13. Pensionister i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune fordelt på aldersgrupper pr. 1.1.2008 (KÅS-tal
2009, tabel 4)
Med Nørrevænget II’s store gruppe af pensionister (48,5 %) er det yderst relevant at se på,
hvordan aldersfordelingen blandt disse er.
Størstedelen af pensionisterne i Nørrevænget II er i aldersgruppen 65 år og ældre (50,3 %), og
generelt er andelen af pensionister i de øvrige aldersgrupper i Nørrevænget II større end i Lolland Kommune (på nær gruppen med de 0-24-årige).
Samlet set er der en stor andel af førtidspensionister blandt pensionisterne i Nørrevænget II.
Denne gruppe udgør 46,2 % af det samlede antal pensionister, og til sammenligning er andelen
af førtidspensionister i Lolland Kommune kun 24,2 %. Den store andel af førtidspensionister i
Nørrevænget II betyder derfor, at der formodentlig er tale om en relativt stor gruppe af beboere,
der sandsynligvis er relativt ressourcesvage.
Der er sket en stigning i andelen af pensionister i tallene fra 2009 i forhold til 2008 på 3,1 %.
18
Indkomst
Skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt på
bruttoindkomst i 2007, pr.1.1.2008
45,0
40,0
35,0
Procent
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
0-99.999 kr.
100.000149.999 kr.
150.000199.999 kr.
200.000299.999 kr.
300.000 kr.
og mere
Nørrevænget II
22,1
40,7
19,2
13,7
4,2
Lolland Kommune
16,1
23,4
14,4
25,2
20,8
Figur 14. Skattepligtige personer pr.1.1.2008 på 15 år og derover i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune
fordelt på bruttoindkomst i 2007 (KÅS-tal 2009, tabel 9)
Indkomstniveauet blandt beboerne i Nørrevænget II er, som det fremgår af figuren ovenfor, væsentligt lavere end blandt borgerne i Lolland Kommune generelt. Som udgangspunkt har 62,8 %
af afdelingens skattepligtige personer over 15 år en bruttoindkomst på mindre end 150.000 kr.
om året. Til sammenligning gælder dette kun for 39,5 % af borgerne i Lolland Kommune.
Samtidig har Nørrevænget II markant færre beboere med en indtægt på 300.000 kr. eller mere i
forhold til Kommunen. Andelen udgør således 4,2 % i afdelingen, mens andelen i Kommunen er
20,8 %.
Samlet set tegner der sig dermed et billede af, at beboerne i Nørrevænget II generelt er økonomisk dårligere stillet end den gennemsnitlige borger i Lolland Kommune.
19
Indkomsterstattende ydelser
Personer på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende
ydelser pr. 1.1.2008
70,0
Procent
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Arbejdsløshe
dsdagpenge
Øvrige
dagpenge
Kontanthjæl
p
Revaliderings
- og
aktiveringsyd
elser
Antal
modtagere af
midlertidige
ydelser
Antal
modtagere af
varige
ydelser
Nørrevænget II
7,9
5,4
20,0
5,0
38,3
61,7
Lolland Kommune
8,9
15,0
7,3
2,8
34,0
66,0
Figur 15. Personer på 18 år og derover i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune, der modtager indkomsterstattende ydelser pr. 1.1.2008 (KÅS-tal, tabel 11)
Som udgangspunkt modtager 81,9 % af beboerne i Nørrevænget II over 18 år indkomsterstattende ydelser. Dette fordeler sig på henholdsvis 38,3 %, der modtager midlertidige ydelser, og
61,7 %, der modtager varige ydelser. Modtagerne af de midlertidige ydelser dækker primært
kontanthjælp (20 %) og arbejdsløshedsdagpenge (7,9 %), mens der er 5 %, der modtager revaliderings- og aktiveringsydelser og 5,4 %, der modtager øvrige dagpenge.
I Lolland Kommune modtager 62,5 % af borgerne over 18 år indkomsterstattende ydelser, og
andelen af modtagere af midlertidige ydelser udgør 34 % af denne andel. De indkomsterstattende ydelser fordeler sig på henholdsvis 8,9 %, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, 15 %, der
modtager øvrige dagpenge, 7,3 %, der modtager kontanthjælp og 2,8 % der modtager revaliderings- og aktiveringsydelser.
Dermed er der i Nørrevænget II en markant højere andel, der modtager indkomsterstattende
ydelser end i Lolland Kommune set under et, og andelen af midlertidige indkomsterstattende
ydelser er lidt højere i afdelingen end i kommunen.
20
Indvandrere/efterkommere
Nørrevænget II
Lolland Kommune
6%
28%
Øvrige beboere
Øvrige beboere
72%
Indvandrere og
efterkommere
94%
Indvandrere og
efterkommere
Figur 16. Indvandrere/efterkommere i hhv. Nørrevænget II og Lolland Kommune pr. 1.1.2009 (KÅS-tal 2009,
tabel 6)
Nørrevænget II har som tidligere nævnt en høj andel af husstande med indvandrere og efterkommere (18,3 %). Samtidig udgør indvandrere og efterkommere 27,7 % af afdelingens beboere. Til sammenligning er kommunens andel af indvandrere og efterkommere kun på blot 5,8 %.
Aldersfordelingen blandt afdelingens og Kommunens indvandrere/efterkommere er til gengæld
forholdsvis jævn, og der er ikke nogen aldersgrupper der er specielt overrepræsenteret.
21
4. Karakteristik og beboersammensætning i Nørrevold
4.1 Karakteristik af Nørrevold
Nakskov Almennyttige Boligselskabs afdeling
16, Nørrevold, består af byhuse (etage og rækkehuse) opført i 1988. Afdelingen ligger centralt
i Nakskov – tæt på både fjord som indkøbsmuligheder og børneinstitutioner. Der er 39 lejemål
i afdelingen. Heraf er de 30 lejemål familieboliger – 21 2-værelses boliger og 9 3-værelses
boliger – og 9 ungdomsboliger.
Afdelingen har fælles grønne arealer med en
sandkasse samt et fritidslokale. Der er desuden elevator i afdelingens huse. Der er endvidere et
fælleshus i kælderen, men der er kun adgang via trapper, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da
der er mange gangbesværede beboere i afdelingen. Dette vil der blive søgt om eksterne midler
til at forbedre, så tilgængeligheden til fælleslokalet øges.
4.2 Beboersammensætningen i Nørrevold
Beboersammensætningen i Nørrevold er kendetegnet ved en meget høj andel af beboere over 65
år – denne aldersgruppe omfatter således mere end 60 % af beboerne.
Beboere i Nørrevold pr. 1.1.2008
30
Antal
25
20
15
10
5
0
Nørrevold
0-6 år
7-17 år
0
0
18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år
7
1
5
3
65 år og
ældre
25
Figur 17. Beboere i Nørrevold pr.1.1.2008 (KÅS-tal 2008, tabel 1)
Som det fremgår af figuren ovenfor er der i alt 41 beboere i afdelingen – heraf er de 25 beboere
65 år eller derover, 7 beboere er mellem 18 og 24 år, 1 beboer er mellem 25 og 34 år, 5 beboere er mellem 35 og 49 år og endelig er 3 beboere mellem 50 og 64 år.
Beboersammensætningen i Nørrevold afspejler, at afdelingen primært har ældrevenlige boliger
og nogle få ungdomsboliger.
22
5. Udlejningssituationen i afdelingerne
5.1 Udlejningssituationen i Riddersborgparken
Fraflytninger i Riddersborgparken
120
Antal fraflytninger
100
80
60
40
20
0
Fraflytninger inkl. intern
flytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
76
82
67
70
69
105
Figur 18. Fraflytninger i Riddersborgparken
Udlejningssituationen i Riddersborgparken er gennem flere år blevet forbedret lidt, men er til
gengæld blevet markant forværret i 2009. Ud af afdelingens 413 lejemål var der i 2008 69 fraflytninger, hvilket svarer til en fraflytningsprocent på 17, mens der i 2009 var 105 fraflytninger,
hvilket svarer til 25 %. Årsagen til de mange fraflytninger skal findes i afdelingens relativt dårlige ry, ligesom der efter udskiftning af køkken i lejlighederne er sket en huslejestigning på 500600 kr. I Riddersborgparken er de 4-værelses lejligheder, som der er 50 af, de mest attraktive,
mens afdelingens 2- og 3-værelses lejligheder er knap så attraktive. Der er ingen tomgang i afdelingen.
23
5.2 Udlejningssituationen i Nørrevænget II
Fraflytninger i Nørrevænget II
100
90
Antal fraflytninger
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fraflytninger inkl. intern
flytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
73
74
87
65
60
51
Figur 19. Fraflytninger i Nørrevænget II
Som det fremgår af figuren ovenfor, er antallet af fraflytninger fra Nørrevænget II faldet gennem
de sidste par år. Fraflytningsprocenten er dog stadig høj – 51 boliger ud af afdelingens 225 lejemål i 2009, hvilket svarer til 23 %. Afdelingen befinder sig derfor stadig i en ret ringe situation
rent udlejningsmæssigt.
Den primære begrundelse for fraflytningerne har været, at huslejen har været for høj og boligerne for dårlige (fugt og manglende varme), ligesom nogle beboere har begrundet deres fraflytning med utryghed som følge af, at et fællesvaskeri er blevet brugt som varmestue/ølstue, og
senere er bænke i området ligeledes blevet indtaget af alkoholikere. De mest attraktive boliger i
afdelingen er de 1- og 2-værelses lejligheder, mens de 3-værelses lejligheder er mindst attraktive. Der er ingen tomgang i afdelingen.
24
5.3 Udlejningssituationen i Nørrevold
Fraflytninger i Nørrevold
25
Antal fraflytninger
20
15
10
5
0
Fraflytninger inkl. intern
flytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
18
8
21
13
11
14
Figur 20. Fraflytninger i Nørrevold
Udlejningssituationen i Nørrevold er, som det fremgår af figuren, blevet forbedret lidt gennem de
seneste år i forhold til 2006, hvor antallet af fraflytninger var helt oppe på 54 %. I 2009 var der
dog 14 fraflytninger fra afdelingens 39 lejemål, hvilket svarer til en fraflytningsprocent på 36.
Denne fraflytningsprocent er relativt høj, men årsagen hertil skal primært findes i, at størstedelen af afdelingens beboere er ældre mennesker, og der er derfor en del dødsfald blandt afdelingens beboere.
Derudover er en begrundelse for beboernes fraflytning, at huslejen er for høj. De mest attraktive
boliger i afdelingen er de 2-værelses lejligheder, mens de 3-værelses lejligheder er de mindst
attraktive. Der er ingen tomgang i afdelingen.
25
5.4 Opsamling på udlejningssituationen
Fraflytningsprocent for Riddersborgparken, Nørrevænget II
og Nørrevold
60
50
Procent
40
30
20
10
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Riddersborgparken
18
20
16
17
17
25
Nørrevænget II
32
33
39
29
27
23
Nørrevold
46
21
54
33
28
36
Figur 21. Fraflytninger i Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold
Som figuren viser, er antallet af fraflytninger i de tre afdelinger forholdsvis høj. Mens fraflytningsprocenten er faldet en smule i Nørrevænget II i 2009, er den steget i både Riddersborgparken og Nørrevold med otte procentpoint. Den høje fraflytningsprocent i Nørrevold skyldes i høj
grad, at afdelingen bebos af ældre mennesker, hvilket betyder, at der er en del dødsfald blandt
beboerne, men i Riddersborgparken og Nørrevænget II er forklaringerne blandt andet dårlige
boliger, for høj husleje, utryghed og afdelingens dårlige ry.
26
5.5 Fleksibel udlejning
Der er i Lolland Kommune indgået aftale omkring fleksible udlejningsregler med alle almene boligselskaber og almene boligforeninger i Lolland Kommune. Aftalen trådte i kraft d. 1. juni 2007
og er gældende i 4 år. Den fleksible udlejning omfatter en tredjedel af alle udlejninger.
Denne aftale gælder således også Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold. Aftalen er
vedlagt som bilag 8, faneblad 9.
Aftalen indeholder følgende kriterier:
Beboere, som er skrevet op på boligorganisationens oprykningsventeliste, har fortrinsret
til en anden bolig i afdelingen. Herefter har lejere, som bor i en anden afdeling i boligselskabet, fortrinsret frem for øvrige ansøgere. I overensstemmelse med almindelige bestemmelser for udlejning.
Børnefamiliers fortrinsrettigheder ophæves.
Der er ikke begrænsninger i boligens størrelse til par uden børn.
Ældre- og bevægelseshandikappede har fortrinsret til alle afdelingers stuelejligheder og
elevatorbetjente lejligheder.
Der er fortrinsret for personer over 60 år, der søger bolig på grund af salg af nuværende
bolig.
Der er fortrinsret for personer i arbejde, der tilflytter fra andre kommuner.
Til etværelses lejligheder er der fortrinsret for unge under uddannelse.
Herefter udlejes efter boligorganisationens almindelige venteliste, hvor lejlighederne udlejes efter dato for opskrivning, eller efter medlemsnummer.
Herudover benytter Lolland Kommune den kommunale anvisningsret, hvilket betyder, at 10 % af
de ledige boliger i alle afdelinger og i samtlige boligselskaber i Lolland Kommune tilbydes Lolland
Kommune. Se i øvrigt aftalen i bilag 8, faneblad 9.
Om de fleksible udlejningsregler har en effekt på beboersammensætningen, således at udviklingen i afdelingerne med stadig flere ressourcesvage beboere kan bremses, er endnu for tidligt at
vurdere, da aftalen kun har været gældende i knap to år. Udlejningssituationen i afdelingerne vil
dog blive fulgt nøje i forbindelse med helhedsplanen, og det tilstræbes, at der etableres et udvalg sammen med Lolland Kommune, der skal se på dette.
27
6. Problemstillinger i afdelingerne
De tre afdelinger Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold står på nuværende tidspunkt
med en lang række problemer og udfordringer, der kræver en omfattende boligsocial indsats.
Udfordringerne i afdelingerne er blevet større gennem en længere årrække som følge af, at der
ikke har været et tilstrækkeligt boligsocialt fokus i afdelingerne. Derudover er andelen af ressourcesvage beboere i afdelingerne steget markant, og i takt hermed er de sociale problemer i
afdelingerne vokset støt. Hvis der ikke inden for den nærmeste fremtid bliver sat ind over for de
mange problemer og det stigende behov for socialt arbejde i afdelingerne er risikoen, at fraflytningen i afdelingerne stiger, at afdelingerne begynder at forfalde, eller i værste fald at afdelingerne ender som ghettoer.
Derudover har beboerne på beboermøder selv ytret ønske om, at der tages hånd om de problemer, der i dag er i de tre afdelinger.
6.1 Problemstillingerne i Riddersborgparken og Nørrevænget II
De udfordringer der er i Riddersborgparken og Nørrevænget II omhandler især:
Manglende ejerskab til afdelingerne
Der er i Riddersborgparken og Nørrevænget II en generel mangel på ejerskab overfor afdelingerne. Dette kommer især til udtryk ved hærværk på afdelingernes bygninger og fællesarealer –
der er således gentagne eksempler på samt problemer med graffiti og tilfældigt henkastet affald
på afdelingernes områder. Mange opgange i afdelingerne er ligeledes plaget af lugtgener på
grund af placering af skrald i opgangsarealerne, ligesom knallertreparationer i kældrene giver
problemer med olie- og benzinlugt. Derudover er der flere eksempler på smadrede rollatorer og
cykler i afdelingerne.
I Riddersborgparken er det endvidere et problem, at ikke alle beboere respekterer parkeringsreglerne. Der er gentagne eksempler på, at folk parkerer ulovligt – på græsarealerne og mellem
boligblokkene – hvilket betyder, at skraldevognen ikke kan passere og derfor har problemer med
at afhente affald i afdelingen.
Mange ressourcesvage beboere
I både Riddersborgparken og Nørrevænget II er der en stor andel af ressourcesvage beboere.
Afdelingerne har mange beboere udenfor arbejdsmarkedet, ligesom der er mange beboere på
indkomsterstattende ydelser. Der er mange svage familier med børn i afdelingerne, ligesom der
er en stor andel af enlige beboere i afdelingerne – og herunder mange psykisk syge, misbrugere
og ensomme beboere. Derudover er der i afdelingerne en høj andel beboere med anden etnisk
baggrund end dansk, der er dårligt integreret.
De mange ressourcesvage beboere i afdelingerne betyder, at der er et stort behov for opsøgende
arbejde blandt disse beboere – og særligt de beboere, der hører under matchgruppe 4 og 5. Behovet for opsøgende arbejde forstærkes endvidere af, at der snart opstartes en stor byggesag i
Nørrevænget II, hvorfor beboerne i en periode skal bo i byggerod. Det er derfor særligt vigtigt,
28
at de beboere, der ikke har så mange ressourcer, ikke bliver tabt i denne proces, og dette kan
imødekommes med opsøgende arbejde.
Mange beboere i afdelingerne der ikke kan tale dansk
I forlængelse af behovet for opsøgende arbejde blandt de ressourcesvage beboere er der i særdeleshed behov for opsøgende arbejde blandt de beboere, der ikke taler dansk. Det skyldes, at
denne gruppe af beboere har vanskeligt ved at forstå og kommunikere med offentlige myndigheder, og netop derfor er der brug for en ekstra indsats på dette punkt. Samtidig skal indsatsen
medvirke til at skabe større fokus på nye tiltag i afdelingerne.
Kriminel adfærd blandt nogle beboere
Der er gentagne eksempler på kriminel adfærd blandt nogle beboere i både Riddersborgparken
og Nørrevænget II. Dette omfatter som tidligere nævnt hærværk på afdelingernes bygninger og
inventar, men der er ligeledes store problemer med stoffer i afdelingerne. Der bliver således
solgt hash og hårde stoffer i afdelingerne. Dette resulterer i, at der ind i mellem ligger kanyler
rundt omkring i afdelingerne, og det er i høj grad uheldigt med de mange børn og unge, der opholder sig meget på fællesområderne. Der må derfor sættes ind over for disse kriminelle forhold
i afdelingerne.
Manglende fællesskab og dårligt naboskab
Der er generelt set en mangel på fællesskab blandt beboerne i både Riddersborgparken og Nørrevænget II. Dette kommer blandt andet til udtryk ved en manglende tolerance beboerne imellem, og der er mange fordomme over for de beboere, der har anden etnisk baggrund. Afdelingerne har ligeledes en gruppe af beboere, der ikke besidder ’evnen til at bo’, og som derfor skaber problemer for de øvrige beboere. Det kommer blandt andet til udtryk ved at husordenen ikke
overholdes, der udøves truende adfærd, affald henkastes i afdelingerne og der udvises generelt
ikke hensyn til de øvrige beboere. Dette er medvirkende til, at der er et dårligt sammenhold og
naboskab i afdelingerne. Dette fremgår også tydeligt af naboskabsundersøgelsen i Nørrevænget
II.3 Naboskabsundersøgelsen viser i den sammenhæng, at kun 27 % af beboerne i Nørrevænget
II mener, der er en høj eller meget høj grad af accept af beboere, der har sociale problemer,
ligesom næsten 40 % af beboerne ikke anser boligområdet for et sted, hvor beboere med forskellig baggrund kommer godt ud af det med hinanden. Disse forhold resulterer i en forringelse
af afdelingernes sociale kapital, og det er dermed medvirkende til, at fællesskabet i afdelingerne
er så lille.
Mangel på aktiviteter
Der mangler generelt aktiviteter til beboerne, som kan være med til at skabe det fællesskab, der
ikke er i afdelingerne i dag. Der er på nuværende tidspunkt aktiviteter i form af blandt andet
forskellige klubber i afdelingerne, men det er til dels de forkerte aktiviteter i forhold til behovet,
og det er næsten udelukkende etnisk danske beboere, der deltager. I Riddersborgparken er der
en bankoklub og en billardklub, en håndarbejdsklub, en motionsklub, en spilleklub og en månedlig fællesspisningsklub. Derudover er der en klub for børn og unge mellem 9 og 18 år, Klub 212,
der er en kommunalt forankret klub. I Nørrevænget II er der en dartklub, en pensionistklub og
fællesspisning med jævne mellemrum målrettet børnefamilier. Derudover er der planer om at
3
Der er endnu ikke lavet en naboskabsundersøgelsen i Riddersborgparken, men den vil blive gennemført i forbindelse med
opstarten af helhedsplanen.
29
opstarte en bankoklub i løbet af foråret 2009. I Nørrevænget II er der endvidere en aldersintegreret klub for 0-14-årige, Falken, som er kommunal forankret.
Der mangler dog generelt aktiviteter for børn og unge i begge afdelinger, ligesom der er behov
for fælles aktiviteter i afdelingerne, der appellerer til et bredere spektrum af beboermassen.
Derudover er der i Riddersborgparken et særligt behov for at få opstartet nogle aktiviteter til de
ensomme og psykisk syge beboere.
Det skal bemærkes, at der allerede på nuværende tidspunkt arbejdes på at opstarte flere aktiviteter i Riddersborgparken og Nørrevænget II i forbindelse med det nålestiksprojekt, der kører i
afdelingerne. Denne indsats skal der med helhedsplanen bygges ovenpå, men nålestiksprojektet
er en forholdsvis lille indsats i forhold til de omfattende problemer, der skal løses.
Børn og unge ’hænger ud’ i afdelingerne
Som følge af at der ikke er aktiviteter til afdelingernes børn og unge, er der mange af dem, der
bruger deres fritid i afdelingerne uhensigtsmæssigt. Der er således en del børn og unge, der opholder sig på afdelingernes områder og blot ’hænger ud’ i eftermiddags- og aftenstimerne. Der
er også gentagne eksempler på, at unge kører rundt på knallert på stierne i afdelingerne. Denne
opførsel skaber utryghed blandt andre af afdelingernes beboere, og det er ikke hensigtsmæssigt
for trivslen generelt i afdelingen. Samtidig skaber en adfærd præget af hærværk, graffiti og en i
øvrigt dårlig adfærd ikke grobund for at skabe ansvarlige, unge samfundsborgere. Det er dermed
endnu et argument for, at der er behov for at opstarte nogle aktiviteter i afdelingen målrettet
børn og unge, så de får nogle mere positive aktiviteter at bruge deres tid på.
Utrygge beboere
Der er i både Riddersborgparken og Nørrevænget II mange utrygge ældre beboere. Utrygheden
skyldes i høj grad knallertkørslen på afdelingernes stier, og for mange ældre med hund gælder
det, at den kun bliver luftet i døgnets lyse timer, da de ikke tør færdes ude, efter mørket er faldet på. I Nørrevænget II er der ligeledes eksempler på, at alkoholikere, der opholder sig på
bænke i afdelingen, skaber utryghed blandt de andre beboere.
Naboskabsundersøgelsen i Nørrevænget II viste således også en vis utryghed blandt afdelingens
beboere. 67 % af de beboere, der har besvaret spørgeskemaet, føler sig tryg eller meget tryg
ved at bo i boligområdet, men det efterlader stadig en tredjedel af beboerne, der dermed ikke
føler sig trygge. Der bør derfor laves en indsats, der kan medvirke til at skabe større tryghed
blandt beboerne.
Mangel på frivillige
Der er en generel mangel på interesse for boligområdet og beboerdemokratiet i afdelingerne, og
som følge heraf er der også en mangel på frivillige i afdelingerne. Der skal derfor gøres en indsats med henblik på at gøre det mere attraktivt at deltage i det beboerdemokratiske arbejde i
afdelingerne. Dette kan eksempelvis være i form af mere ad hoc deltagelse eller forskellige arbejdsgrupper, så arbejdet ikke bliver så tungt og tidskrævende, at det eksempelvis afskrækker
unge og ressourcestærke beboere fra at deltage.
30
Dårligt image og ry
Både Riddersborgparken og Nørrevænget II har problemer med et dårligt image. Typisk opfatter
folk, der ikke selv bor i afdelingerne, områderne som værre, end beboerne egentlig selv opfatter
dem. Det er et problem i og med, at beboerne som udgangspunkt bliver nødt til at forsvare, at
de bor i boligområdet, og i værste fald kan italesættelsen af afdelingerne som et dårligt sted at
bo få en selvforstærkende effekt, der kan resultere i, at beboerne også selv begynder at opfatte
deres afdeling som et dårligt sted at bo. Samtidig er der en reel risiko for, at det dårlige image
påvirker udlejningssituationen negativt, og hvis fraflytningsprocenten, der i forvejen er høj, stiger yderligere, betyder den hyppige udskiftning blandt beboerne, at det bliver endnu sværere at
skabe en fællesskabsfølelse i afdelingerne. Der må derfor gøres en indsats med henblik på at
forbedre afdelingernes dårlige ry, så der i stedet kan fokuseres på at gøre noget ved de problemer, afdelingerne i øvrigt har.
Ingen integration mellem afdelingerne og det omkringliggende samfund
Som forholdene er i dag er der ingen integration mellem afdelingerne og det omkringliggende
samfund. Det skal der ændres på. Det skyldes, at afdelingerne bliver nødt til at samarbejde mere med eksempelvis Lolland Kommune, det lokale forenings- og erhvervsliv, Ungdomsskolen,
SSP mv., hvis de problemer afdelingerne har i dag skal løses. Afdelingerne skal derfor til at tænke i retning af netværksdemokrati og samarbejde med alle de parter, der kan bidrage til at løse
problemerne i afdelingerne. Samtidig skal relationen dog også gå den anden vej, så afdelingerne
kan bidrage med lokale viden til eksempelvis politiet. Der bliver dermed tale om et gensidigt
samarbejde mellem afdelingerne og det omkringliggende samfund.
Udlejningssituationen
Udlejningssituationen i de to afdelinger er langt fra optimal – der er således, som det fremgik i
kapitel 5, høje fraflytningsprocenter i begge afdelinger. Hvis der skal skabes mere stabilitet i
afdelingerne er det derfor nødvendigt at nedbringe fraflytningsprocenten og ligeledes på længere
sigt sigte mod en mere blandet beboersammensætning. Der er allerede indført fleksibel udlejning
i de to afdelinger, men det kan ikke stå alene, og det er nødvendigt at opstarte flere tiltag, der
kan hjælpe til at fastholde beboerne i afdelingerne.
Information og kommunikation
Der bliver på nuværende tidspunkt ikke gjort så meget i forhold til information til beboerne i afdelingerne. Der har i Riddersborgparken tidligere været et beboerblad, men det er blevet nedlagt, da der ikke længere var folk til at udarbejde det. Der bør derfor gøres en indsats i forhold til
at forbedre kommunikationen og informationen internt i afdelingerne. Særligt i forbindelse med
opstarten af helhedsplanen vil der blive et stort behov for at informere beboerne. Derudover er
der som tidligere nævnt mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk i afdelingen, og
det er derfor nødvendigt også at udarbejde informationer på andre sprog end dansk, hvorfor der
ligeledes bliver behov for tolkearbejde.
Generelt dårlig sundhed blandt beboerne
Mange af beboerne i Ridderborgparken og Nørrevænget II har generelt set en dårlig sundhedstilstand. Der er ofte en tendens til, at ressourcesvage folk ikke har nær så god en sundhed som
folk med flere ressourcer, og de to afdelinger har netop mange ressourcesvage beboere – bl.a.
mange uden for arbejdsmarkedet, misbrugere, overvægtige og mange beboere med anden et-
31
nisk baggrund end dansk. For denne gruppe af beboere kan deltagelse i sundhedsfremmende
tiltag måske være bremset af forskellige barrierer, men der er behov for, at beboerne i afdelingerne tilbydes forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter, så sundheden i afdelingerne generelt
bliver højnet. Det skyldes, at hvis beboernes sundhedstilstand øges, så formodes de også have
mere energi og overskud i hverdagen til andre aktiviteter, og dette er vigtigt for beboernes almene trivsel.
6.2 Problemstillingerne i Nørrevold
I Nørrevold er problemerne ikke nær så omfattende som i Riddersborgparken og Nørrevænget II,
og det skyldes til dels, at afdelingen er meget mindre end de to andre, ligesom beboersammensætningen hovedsagligt består af ældre mennesker. I Nørrevold er problemstillingerne derfor
koncentreret om følgende:
Manglende fællesskab mellem afdelingens beboere
Nørrevolds beboere består primært af unge, der bor i ungdomsboligerne, og ældre, der bor i
afdelingens familieboliger. Denne beboersammensætning har medført, at afdelingens beboere er
meget opdelt, og der er i dag ingen integration mellem ungdomsboligernes beboere og de øvrige
boligers beboere. Det betyder, at der ikke umiddelbart er nogen basis for et socialt fællesskab
mellem afdelingens beboere, men fællesskabet er nødvendigt, hvis problemerne i afdelingen skal
afhjælpes. Det bliver derfor nødvendigt at opstarte nogle sociale aktiviteter, der kan bidrage til
at skabe et fællesskab ved i første omgang at skabe kontakt mellem beboerne på tværs af aldersgrupper. Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne sigter mod at ramme beboersammensætningen så bredt, at både de unge og de ældre beboere har lyst til at deltage.
Ingen integration mellem afdelingens ældre og psykisk syge
Der er i Nørrevold en del af beboerne, der føler sig utrygge som følge af de psykisk syge beboere, der ligeledes bor i afdelingen. At beboerne føler sig utrygge fremgår af den naboskabsundersøgelse, der blev lavet i foråret 2008. Til trods for at 77 % af respondenterne giver udtryk for, at
de føler sig trygge eller meget trygge ved at bo i boligområdet, så er der stadig 23 % af beboerne, der ikke følger sig trygge. Samtidig er tolerancen over for beboere, der har lettere psykiske
problemer ikke særligt stor, idet kun 20 % mener, at der er en meget høj grad eller en høj grad
af accept af denne type beboere. Det er et problem for begge grupper af beboere, og det bliver
derfor nødvendigt med opsøgende arbejde blandt beboerne, så der kan blive løsnet op for eventuelle fordomme og utrygheden blandt de ældre beboere kan afhjælpes. Derudover ønsker beboerne selv at arbejde med fællesskab og integration, og de ressourcestærke beboere vil gerne
hjælpe de psykisk syge i afdelingen.
Manglende naboskab og ejerskab til afdelingen
I forlængelse af problemet med den manglende integration mellem Nørrevolds beboere, er der
ligeledes problemer med, at der generelt er et ringe naboskab beboerne imellem. Der er samtidig problemer med hærværk i afdelingen – særligt i form af graffiti på afdelingens miljøhus. Disse forhold understreger vigtigheden af, at det er helt nødvendigt med nogle aktiviteter, der skal
bringe afdelingens beboere sammen, så både naboskabet og ejerskabet til afdelingen kan forbedres.
32
Aktiviteter til beboerne
Som det fremgår af ovenstående er der et stort behov for at opstarte aktiviteter til afdelingens
beboere. Men det er i den sammenhæng et problem, at der i afdelingen kun er et fælleslokale,
der ligger i en kælder med dårlig tilgængelighed, hvorfor mange af de gangbesværede ældre
ikke kan komme dertil. Dermed er der ikke mange muligheder for at afholde sociale og fællesskabsgivende aktiviteter i afdelingen. Dette er et problem for specielt de ældre beboere, da en
stor del af dem som nævnt er dårligt gående og derfor ikke rent fysisk magter at deltage i arrangementer – medmindre de sker i umiddelbar nærhed af afdelingen. På trods af dette er der
stadig et behov for sociale arrangementer, og manglen på et tilgængeligt samlingssted skal ikke
være afgørende for indsatsen omkring aktiviteter til beboerne. Det er derfor hensigten, at der
søges om eksterne midler til at få etableret en bedre adgang til fælleslokalet.
33
7. Overordnede visioner, interessenter og milepæle
7.1 Overordnede visioner
Visionen for Riddersborgparken og Nørrevænget II er som udgangspunkt, at afdelingerne skal
være rammen om det gode liv og en god opvækst for beboerne. I den sammenhæng er det desuden vigtigt, at beboerne selv er med til at definere, hvad de anser for at en god ramme. Det er
samtidig visionen, at der skal skabes et bedre fællesskab og en øget trivsel i afdelingerne gennem en styrkelse af det sociale liv, ligesom beboernes medansvar og ejerskab for deres afdeling
skal styrkes. Derudover er det visionen at løfte de nuværende beboere – og særligt de mange
ressourcesvage – så afdelingerne styrkes på flere punkter. Endvidere skal det forebygges, at
beboersammensætningen i de to afdelinger bliver mere skæv end den allerede er på nuværende
tidspunkt – der er således en reel fare for, at afdelingerne ender som ghettoer hvis ikke tilkomsten af ressourcesvage beboere bremses.
Den primære vision for Nørrevold er, at afdelingen skal være et sted, hvor beboerne trives og
føler sig trygge. Det skal samtidig være et sted, hvor der er rummelighed, og hvor fællesskab
dyrkes gennem deltagelse i aktiviteter i afdelingen.
I forlængelse af visionerne for de tre afdelinger er der i kapitel 10 ”Den boligsociale indsats” til
hver indsats opstillet en række målbare succeskriterier og milepæle. Disse er ligeledes oplistet i
milepælsplanen, jf. afsnit 7.3.
7.2 Helhedsplanens overordnede mål
Denne helhedsplan har nogle overordnede målsætninger som skitseres i det følgende. Derudover
er der mål for hver indsats, ligesom der for alle handlinger og projekter er målbare succeskriterier. Disse er oplistet i forbindelse med hver indsats.
De overordnede målsætninger for helhedsplanen er:
Nørrevold, Riddersborgparken og Nørrevænget II skal målt på beboernes tilfredshed med
at bo i afdelingen være et attraktivt sted at bo (der skal være mindst 80 % tilfredshed efter 5 år i hver afdeling).
Riddersborgparken og Nørrevænget II skal være afdelinger hvor beboerne bliver boende,
uanset om man er barn, ung, voksen, eller ældre beboer (maks. 15 % fraflytning pr. år i
2014-2015).
Mindst 20 % af afdelingernes børn og unge, der i dag er udenfor foreningslivet skal indsluses i eksisterende klub- og fritidstilbud (Riddersborgparken og Nørrevænget II).
Afdelingernes børn og unge (Riddersborgparken og Nørrevænget II) skal bidrage til at
skabe egne aktiviteter, og der skal være tilbud, man kan tage sig til som ung eller barn i
afdelingen (mindst 3 aktiviteter pr. år).
34
Beboerne i alle tre afdelinger skal føle sig trygge ved at færdes i afdelingen på alle tider
af døgnet (maks. 5 % af beboerne må have oplevet kriminalitet i afdelingen efter 5 år).
De tre afdelinger skal opleves som en tryg ramme om beboernes liv (80 % af beboerne
skal opleve afdelingen som tryg eller meget tryg efter 5 år).
De tre afdelinger drift og helhedsplanen er tænkt sammen, og helhedsplanen bidrager til
at optimere driften i afdelingerne, hvilket måles på udgiftsniveauet, samt niveauet af
renholdelse.
Helhedsplanen er i 2014-2015 forankret i driften, således at personalet i de tre afdelinger
i højere grad end i dag (2010) er i stand til at tænke og arbejde boligsocialt.
Antallet af mandetimer fra ejendomsmester-teamet til renholdelse og oprydning af ekstraordinært skrald skal være nedbragt med 75 % i 2014-2015.
Udgifterne til fjernelse af graffiti skal være reduceret med 75 % i 2014-2015.
I de tre afdelinger skal kendskabet til beboerdemokratiet være godt (over 50 % af beboerne i afdelingerne skal kende til beboerdemokratiet og egen mulighed for indflydelse efter 5 år).
Det frivillige engagement og fællesskab blandt beboerne i de tre afdelinger skal styrkes –
det vil sige, at der skal skabes flere aktive beboere end i dag (årligt skal gruppen af frivillige, der har deltaget i afdelingen udgøre min. 25 personer for de to store afdelinger og
mindst 5 personer for Nørrevold).
Riddersborgparken og Nørrevænget IIs dårlige image er forbedret markant og afdelingerne har været omtalt positivt i pressen i projektperioden (se milepæle under Image).
Antallet af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser, skal reduceres med min. 5 %.
Beboere med psykiske lidelser er blevet mere accepteret i alle tre afdelinger.
Der er skabt dynamiske og udbytterige lokale samarbejder og netværk, som har integreret Riddersborgparken og Nørrevænget II mere i omkringliggende samfund (der skal som
minimum være opstartet et nyt lokalt samarbejde pr. år mellem afdelingen og en aktør i
kommunen, som afdelingen ikke i dag har samarbejde med).
Beboere og beboerdemokrater skal være repræsenteret i de lokale samarbejder og netværk, herunder styregruppen og ansættelsesudvalget.
35
7.3 Interessentanalyse
Der er til helhedsplanen udarbejdet en interessentanalyse – denne er vedlagt som bilag 3, faneblad 4. Det er i interessentanalysen søgt vurderet, hvem der påvirker og påvirkes af helhedsplanen, og de nævnte interessenter vil få betydning for helhedsplanens succes, ligesom samarbejdet mellem de involverede interessenter er af stor betydning. Af den grund vurderes det i interessentanalysen hvilke motiver de forskellige interessenter har for at deltage samt hvilke ressourcer, de kan bidrage med i forbindelse med projekterne. Samtidig vurderes det hvilke risici,
der er forbundet med de enkelte aktørers engagement i projekterne, så vi langt hen ad vejen er
på forkant med eventuelle konflikter. Endelig vurderes det i interessentanalysen hvilke forebyggende og afværgende handlinger, der kan foretages i forhold til at afværge de nævnte risici. Det
skal dog bemærkes, at interessentanalysen ikke nødvendigvis er fyldestgørende, da alle interessenter endnu ikke er lokaliseret. Derudover kan der opstå situationer, som vi ikke på nuværende
tidspunkt kan forudse.
7.4 Milepælsplan
Helhedsplanen for Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold er udarbejdet i dialog med
bestyrelserne og beboerne i de tre afdelinger. Udarbejdelsen af mål og succeskriterier i helhedsplanen har taget afsæt i SMART-modellen, og det er vægtet højt, at alle målene er målbare, så
der efterfølgende kan evalueres på resultatet. Målene og succeskriterierne for de enkelte indsatser fremgår af milepælsplanen, der er vedlagt som bilag 4, faneblad 5.
Milepælsplanen er helhedsplanens styringsdokument. I milepælsplanen er helhedsplanens indsatser, milepæle og succeskriterier oplistet, og det er præciseret, hvad der skal opnås og hvornår. Det er samtidig angivet, hvem der er involveret i de forskellige indsatser, og hvem der har
ansvaret. Det er desuden tilstræbt, at alle milepæle og succeskriterier i helhedsplanen er tidsbaserede og målbare efter SMART-modellen.
I milepælsplanen er helhedsplanens indsatser kortet ned og gjort anvendelsesorienterede. Milepælsplanen er således det primære styringsredskab for både projektlederen og styregruppen.
Det skal dog bemærkes, at milepælsplanen er et dynamisk dokument, idet der undervejs i processen kan blive behov for at ændre en målsætning eller en hel indsats. Det skyldes, at det sociale liv, som helhedsplanens indsatser omhandler, ikke er statisk, hvorfor milepælsplanen naturligvis heller ikke kan være det. Hvis der afviges fra milepælsplanen, skal det tages op i styregruppen, ligesom det skal begrundes over for projektkoordinatoren og overfor Landsbyggefonden.
36
8. Ressourcer og potentialer
Alle tre afdelinger rummer i dag en lang række af ressourcer og potentialer, der skal udnyttes,
hvis helhedsplanen skal blive en succes. Først og fremmest har alle tre afdelinger nogle gode
bestyrelser, der er meget engagerede og opsatte på, at helhedsplanen skal være med til at give
afdelingerne et løft. Det er dog vigtigt, at det ikke udelukkende er bestyrelserne, der skal være
engagerede i helhedsplanen – det er i lige så høj grad beboerne i afdelingen, der skal motiveres,
så de får et større ejerskab til deres afdeling og de mange indsatser i helhedsplanen. På nuværende tidspunkt en der en lang række beboere, der gerne vil deltage i fællesaktiviteter, men flere
skal engageres til at deltage. Det skyldes, at potentialet til forandring i afdelingerne ligger hos
beboerne selv, og de skal derfor opmuntres til at bidrage med de kvaliteter, ressourcer og idéer,
de har.
En stor ressource i forbindelse med denne helhedsplan er uden tvivl beboerrådgiveren, der allerede på nuværende tidspunkt er tilknyttet Riddersborgparken og Nørrevænget II. Hun har gennem flere år været tilknyttet disse afdelinger og kender derfor til alle de problemer og muligheder, der er i afdelingerne. Derudover samarbejder hun i forvejen sammen med flere forvaltninger
i Lolland Kommune. Særligt for Nørrevold bliver beboerrådgiveren en ekstra ressource, idet afdelingen dermed får tilknyttet en erfaren beboerrådgiver, der kender til forholdene i lokalområdet,
og som i forvejen kender beboerne i afdelingen.
I afdelingerne er der desuden tilknyttet flere engagerede ejendomsmestre, der allerede nu er en
stor ressource for afdelingerne. Med opstarten af helhedsplanen bliver ejendomsmestrene som
ressource om end endnu vigtigere, da de er en aktiv del af flere af helhedsplanens indsatser.
Derudover er ejendomsmestrene i Riddersborgparken og Nørrevænget II i forvejen et godt samarbejde med beboerrådgiveren, og det er i sig selv en ressource for helhedsplanen og de planlagte indsatser.
Riddersborgparken og Nørrevænget II har i afdelingerne to velfungerende klubber for børn og
unge – henholdsvis Klub 212 i Riddersborgparken og Falken i Nørrevænget II. Disse klubber er
en vigtig ressource for de to afdelinger, idet de danner rammen om aktiviteter og sociale arrangementer for afdelingernes unge beboere. Klubberne vil blive inddraget som en naturlig del af
indsatsen omkring børn og unge i de to afdelinger, og i den relation er medarbejderne i klubberne en særlig stor ressource.
Derudover er der mange faciliteter i både Riddersborgparken og Nørrevænget II, der vil spille en
stor rolle i forbindelse med helhedsplanens mange tiltag. I Riddersborgparken er der en lang
række af lokaler, der kan bruges til forskellige formål og aktiviteter i helhedsplanen, og i Nørrevænget II har de et stort og velfungerende beboerhus, der ligeledes skal bruges til arrangementer i forbindelse med helhedsplanens indsatser. Særligt i Riddersborgparken er der i dag en række aktiviteter så som billardklub, sprogskole, fællesspisning, kvindeskole, håndarbejde, motionslokale, lørdagscafé og bankospil og hyggeklub. I Nørrevænget II har de også deres café, fællesspisning og ældreklub, og alle disse arrangementer samler i dag en række beboere som deltagere og frivillige, hvilket bliver centralt for helhedsplanen at bygge videre på.
37
Derudover har både Riddersborgparken og Nørrevænget II store grønne områder, som kan bruges til fællesarrangementer.
Afdelingskontoret i Sakskøbing og lokalkontoret i Nakskov udgør desuden en ressource for afdelingerne, da de har stor viden om afdelingerne, ligesom de rent administrativt vil være en større
undervejs i hele processen.
Endelig er det gode samarbejde med Lolland Kommune en vigtig ressource i helhedsplanen.
Kommunen er en central samarbejdspartner i mange af indsatserne, og der bliver udvist stor
interesse og engagement i forhold til at få afdelingerne til at blive mere velfungerede. Derudover
bidrager Lolland Kommune med mange ressourcer i form af mandetimer til helhedsplanen.
38
9. Helhedsplanens strategi
Den boligsociale helhedsplan for Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold bygger på en
strategi, der tager afsæt i empowerment-begrebet og social kapital-begrebet.
Empowerment er processer hvorigennem underprivilegerede sociale grupper og lokalområder
forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. I empowerment-tilgangen er omdrejningspunktet derfor ressourcemobilisering
gennem facilitering af individuel og kollektiv handlingskapacitet og aktivt advocacy i forhold til
relevante barrierer for inklusion4. På baggrund af dette er strategien i helhedsplanen, at der tages udgangspunkt i de enkelte afdelingers beboere og de ressourcer, der er i afdelingerne.
I helhedsplanen sættes der fokus på at løfte beboerne – og særligt i de indsatser hvor beboerne
er med til at definere projekterne. Der er endvidere fokus på at flytte mulighederne i forhold til
eksempelvis beskæftigelse og sundhed ud i afdelingerne, så barriererne for de svage beboere
fjernes – den lettere adgang betyder dermed større mulighed for empowerment blandt beboerne. Det essentielle i empowerment-tilgangen er derfor, at beboerne sættes i stand til at handle i
deres eget liv – og dernæst at de kan gøre en indsats for afdelingen, idet de inddrages i beslutningerne. Herved kommer også social kapital-begrebet i spil.
Når det relevant at anvende social kapital-begrebet som en del af strategien i denne og andre
boligsociale helhedsplaner skyldes det især effekterne af social kapital – sociale netværk har
værdi: ”Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og
tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte
fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål” (Rådgivende Sociologer 2009)5.
Det at social kapital opstår i netværk af sociale relationer betyder derfor, at social kapital er en
ressource, der rækker ud over individet frem for at være en egenskab ved individet. Dermed har
et individ, der står alene uden netværk, ingen tilgang til social kapital.
I helhedsplanen er der lagt an til en række indsatser, der skal bidrage til at løfte afdelingerne på
forskellige måder. Indsatserne kræver deltagelse fra beboere, beboerdemokrater og ejerskab
lokalt. Skabelsen af netværk og fællesskab blandt beboerne i afdelingerne er en vigtig del af
indsatserne i helhedsplanen, og dermed falder det fint i tråd med social kapital-teorien, da det er
gennem relationer samt deltagelsen i indsatser og fællesskabet, der giver den sociale kapital.
Strategien i helhedsplanen tager således udgangspunkt i en bottom-up-tilgang i forhold til deltagelse og forankring af helhedsplanen, hvorved målet er gennem beboernes deltagelse i processen at skabe social kapital og et bedre boligområde.
4
Andersen, John (2008): Oplæg om ’Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik – strategier og erfaringer fra udsatte
boligområder. 20.11.2008. http://www.bpfnet.dk/filer/empowermentibeskpolitikkenbpfnet2008ja.ppt
5
Rådgivende Sociologer (2009): Om social kapital. http://socialkapital.dk/omsocialkapital.html
39
Rent metodemæssigt anvendes i helhedsplanen en tilgang baseret på naboskabet.dk og de syv
parametre, der her anvendes til at måle den sociale kapital i afdelingerne. Med helhedsplanens
indsatser tilstræber vi derfor at løfte afdelingerne på alle de parametre, der indgår i naboskabet.
De syv parametre i naboskabet er følgende:
Den generelle tilfredshed med at bo i området
Naboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?
Beboernes forbindelser ud af området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.
Trygheden – og hvor meget fylder kriminaliteten i området?
Det fysiske miljø – hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?
Fra idé til handling – hvor meget laver man sammen i området? Er der lyst og energi til mere?
Plads til alle – er det ok, at vi ikke alle er ens?
Der er allerede på nuværende tidspunkt foretaget naboskabsundersøgelser i Nørrevænget II og
Nørrevold, og ved helhedsplanens start vil der ligeledes blive lavet en naboskabsundersøgelse i
Riddersborgparken. Ved at tage udgangspunkt i resultaterne fra disse undersøgelser, er dette
dermed helhedsplanens strategiske redskab. Alle helhedsplanens indsatser skal søge at påvirke
de parametre, der er i naboskabet, for derved at løfte afdelingerne på de syv parametre. Når der
sættes ind på samtlige syv parametre i denne helhedsplan - om end der ikke opstartes en lige
stor indsats på alle parametre – forventes det at bidrage til at højne afdelingernes sociale kapital.
Udover dette anvendes også andre tilgange i helhedsplanen, herunder:
Rådgivning – Vi agerer som rådgivende instans i de konkrete indsatser.
Beboerdemokrati – Beboerne inddrages i processerne omkring deres lokalområde.
Opsøgende arbejde – Beboerne opsøges i deres bomiljø og lokalområde.
Netværkstilgang – Lokale aktører i både afdelingerne deres lokalområde bidrager til helhedsplanen og indsatserne.
Helhedsplanen har dermed flere metoder og tilgange, der skal bidrage til at sikre, at de tre afdelinger får det bedre.
40
10. Den boligsociale indsats
Den boligsociale indsats har til formål at iværksætte en række aktiviteter, arrangementer og
tiltag, der skal styrke den enkeltes trivsel og gøre afdelingerne til et bedre sted at bo. Udgangspunktet og hele fundamentet i helhedsplanen er beboerne, der bor i afdelingerne, og det er deres ideer og ressourcer, der skal i spil i hele processen.
Indsatserne i helhedsplanen skal forsøge at imødegå de problemstillinger, som de tre afdelinger
står over for. For alle indsatsområder gælder det, at der er opstillet en række målsætninger.
Disse er tænkt sammen med Lolland Kommunes politiske målsætninger, fordi vi på mange områder har samme mål; herunder at få flere i arbejde, skabe bedre boligområder, hjælpe udsatte
familier mm. Det er med udformningen af de enkelte indsatser tilstræbt, at der er frihed for de
ansatte og beboerne til selv at kunne sætte deres præg på dem. Dette er ud fra tanken om, at
hvis beboerne skal kunne føle ejerskab til helhedsplanen og engagere sig i den, er det nødvendigt, at de tages med på råd og inddrages aktivt gennem hele processen - og ikke kun i starten
med tilblivelsen af helhedsplanen.
De enkelte indsatser i helhedsplanen skal ses som en flersidet, men sammenhængende, indsats,
der, som beskrevet under strategien i kapitel 9, har til formål at forbedre de syv parametre i
naboskabsundersøgelsen. Indsatserne hænger altså sammen på den måde, at de alle har til formål at afhjælpe de udfordringer og problemstillinger, afdelingerne står over for, om end ud fra
forskellige tilgange.
Den boligsociale indsats i Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold er tænkt som en
samlet indsats i de tre afdelinger, om end der er indsatser i de tre afdelinger, der er forskellige.
Det skyldes, at afdelingerne har mange af de samme problemstillinger, og derfor er mange af
helhedsplanens indsatser fælles og parallelle for de tre afdelinger. Særligt i Riddersborgparken
og Nørrevænget II er det samme indsatser, der er planlagt, og det er en helt bevidst strategi.
Beboersammensætningen i de to afdelinger er meget lig hinanden, og det samme gælder for
problemstillingerne. Hvis denne meget omfattende helhedsplan skal lykkes – og med de forudsætninger vi står med – er det derfor mest hensigtsmæssigt, at indsatserne koordineres i form
af en samlet strategi for de to afdelinger.
I Nørrevold er problemerne noget mindre end i Riddersborgparken og Nørrevænget II, men da
afdelingen er for lille til at få sin egen beboerrådgiver og samtidig har problemer, der læner sig
op ad de problemer, der er i de to andre afdelinger, er afdelingen medtaget i helhedsplanen.
Nedenfor følger en gennemgang af de indsatser, der er i helhedsplanen for Riddersborgparken,
Nørrevænget II og Nørrevold.
41
10.1 Personale i helhedsplanen
Der er i dag ansat en fuldtids beboerrådgiver til deling mellem Nørrevænget II og Riddersborgparken. Den nuværende beboerrådgiver bruger i øjeblikket meget af sin tid på opsøgende arbejde og på at hjælpe beboere med at udfylde blanketter, søge boligstøtte mv. Derudover er hun
travlt beskæftiget med at implementere milepælsplanen i nålestiksprojektet og alle de aktiviteter, der er i denne.
I helhedsplanen er der budgetteret med, at der skal ansættes en fuldtids projektleder samt en
ekstra beboerrådgiver, der dog ansættes i en deltidsstilling. Begge stillinger bliver slået op og
den nuværende beboerrådgiver Lilli får naturligvis muligheden for at søge. Bestyrelserne er dog
meget opsatte på at beholde hende, og hun er da også i besiddelse af et stort kendskab til afdelingerne og disses beboere, ligesom hun taler andre sprog, der kan være gavnlige for helhedsplanen, som helhedsplanen kan trække på.
De to medarbejdere skal, udover at styre helhedsplanen, lave opsøgende arbejde, igangsætte
indsatserne og koordinere med lokale aktører for at sikre, at helhedsplanen gennemføres som
lovet over for Landsbyggefonden og kommunen.
Derudover er der afsat midler til at ansætte en diætist på timebasis til sundhedsindsatsen, da
denne fylder meget i den samlede indsats, og endeligt giver helhedsplanen mulighed for at samarbejde med kommunens jobcenter om fleksjobs, praktikantstillinger og små ’prøvejobs’ i det
omfang, det bliver nødvendigt og muligt.
Mål: Der er i helhedsplanens to stillinger ansat fagligt kvalificeret personale, der sammen med beboerne, samarbejdsparterne og de lokale aktører kan sikre gennemførelsen af helhedsplanen ud fra den fastlagte strategi og konkrete mål samt sikre, at helhedsplanen forankres i afdelingerne.
Tidsplan
Det forventes at projektlederen er ansat til 1. januar 2011, alt afhængig af tilsagn fra landsbyggefonden, således at helhedsplanen erstatter nålestiksprojektet og derved forlænger indsatsen.
Det er målsætningen, at beboerrådgiveren er ansat i 2011 i samarbejde med projektlederen.
Helhedsplanen opstartes ved projektlederens ansættelse og løber fem år frem.
Projektperioden for helhedsplanen er 1.1.2011 til 31.12.2015.
Der oprettes kontor til projektlederen i forbindelse med ansættelsen.
Projektlederen ansættes fra efteråret 2010 (måske 1-1-2011) til efteråret 2015, hvilket vil sige
alle fem år.
42
Mål og succeskriterier
Projektlederen er hovedansvarlig for gennemførelse af helhedsplanen og milepælsplanen i
samarbejde med boligselskabet, afdelingsbestyrelserne, helhedsplanens styregruppe,
kommunen og Boligkontoret Danmark.
Projektlederen er ansvarlig for den daglige drift af helhedsplanen og refereret til styregruppen vedrørende fremdrift og strategi.
Det er ved ansættelsen afklaret, hvem projektlederen refererer til som chef.
De endelige målsætninger for projektlederens ansættes fastlægges i projektlederens kontrakt og funktionsbeskrivelse
Projektlederen er ansat i hht. overenskomsten på området.
Projektlederen holder løbende (mindst én gang pr. måned) møder med afdelingsbestyrelserne for at sikre koordineringen mellem deres opgaver og helhedsplanen, således at disse integreres med henblik på at arbejde i samme retning til gavn for afdelingen.
Projektlederen har samarbejdet med ejendomsfunktionærerne løbende (mindst ét møde
pr. måned) for at sikre integration mellem helhedsplanens indsatser og driften til gavn
for afdelingen.
Projektlederen har i ansættelsesperioden modtaget sparring fra udviklingsafdelingen i Boligkontoret Danmark, og har deltaget i Boligkontoret Danmarks ERFA gruppe for projektledere med helhedsplaner.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Projektleder
2.500.000
-
2.500.000
Opsøgende medarbejder
1.000.000
200.000
1.200.000
Kontorhold alle kontorer
50.000
3.000
53.000
Ansættelsesprocedure
10.000
-
10.000
Møder i styregruppen
10.000
-
10.000
Kørsel og administrative opgaver
medarbejdere
50.000
-
50.000
3.620.000
203.000
3.823.000
I alt
43
10.2 Fællesindsatser
Fællesindsats 1 – Helhedsplanens proces, opstart og forankring
For at sikre forankring af helhedsplanen i de tre afdelinger er det nødvendigt, at beboerne inddrages fra starten af projektet, ligesom de er med i processen omkring den endelige helhedsplan. Det er vigtigt, at opstarten af helhedsplanen markeres i afdelingerne, og at beboerne får
mulighed for at komme til orde, så de bakker op om indsatserne i afdelingerne. Dette skal ske
gennem beboermøder, særlige fællesaktiviteter og beboermøder i afdelingerne. Her skal beboerne gives mulighed for at lufte alle eventuelle tanker, bekymringer, erfaringer og spørgsmål, som
de måtte have i forbindelse med helhedsplanen, i et åbent og fordomsfrit forum. Under hele processen med helhedsplanens gennemførelse skal det desuden tilstræbes, at man udnytter de ressourcer, der er i afdelingerne.
Beboernes ideer skal i hele processen tages seriøst, og det skal være muligt for alle beboere at
melde sig til de aktiviteter og projektgrupper, de har interesse i, og at være med i det, de hver
især brænder for. Samtidig skal der være en anerkendelse af, at for nogle beboere kan selv de
mindste opgaver virke store. Helhedsplanen skal udvise rummelighed over for disse, og alle beboere skal have mulighed for at deltage i det omfang, de er i stand til.
Det overordnede mål med indsatsen skal forstås på baggrund af den empowerment-strategi, der
ligger til grund for helhedsplanen, der søger at agere som en form for hjælp til selvhjælp til afdelingernes beboere. Der er med andre ord en masse uudnyttede ressourcer og potentialer i afdelingerne, og det er helhedsplanens mål at få disse i spil.
For at sikre, at så mange beboere som muligt deltager aktivt i helhedsplanen og har ejerskab til
helhedsplanen og dens indsatser, er det nødvendigt med en massiv indsats inden for kommunikationen af helhedsplanen, ligesom der skal gøres en stor indsats i forhold til rekruttering. Ifølge
en større kortlægning af det frivillige arbejde i Danmark6 konkluderes det, at det har stor betydning, når det drejer sig om at rekruttere frivillige, at blive opfordret. Derfor vil der blive lagt særlig vægt på opsøgende arbejde i forhold til at få beboerne inddraget i helhedsplanen.
Mål: Helhedsplanen har fra start til slut inddraget og engageret beboerne i afdelingerne og søgt at udnytte de ressourcer, der ligger hos disse.
Tidsplan
Så snart afdelingerne har fået godkendelsen, planlægges og gennemføres opstartsdagen for alle
beboere, det vil sige 1. kvartal 2011.
Helhedsplanen er hvert år drøftet på de tre afdelingers beboermøder.
Mål og succeskriterier
6
Frivilligt arbejde – Den frivillige indsats i Danmark, Inger Koch-Nielsen m.fl., Socialforskningsinstituttet, 2005
44
At der er skabt kontakt til minimum 30 % af beboerne i hver afdeling på opstartsdagen.
At der er oprettet minimum tre arbejdsgrupper med frivillige beboere.
At der er fremkommet minimum 10 ideer til nye projekter eller udvikling af allerede eksisterende projekter for alle tre afdelinger i alt.
At beboerne er orienteret om strukturen og indholdet i helhedsplanen.
At beboerne ved, hvem de kan henvende sig til, hvis de vil deltage eller bidrage.
At projektlederen og den opsøgende medarbejder deltager på opstartsdagen sammen
med alle øvrige medarbejdere, der har med helhedsplanen at gøre.
At afdelingsbestyrelserne i de tre afdelinger og projektlederen samt medarbejderne i helhedsplanen har mødtes i 1. kvartal 2011 med henblik på at koordinere indsatserne i afdelingerne.
At helhedsplanen for Nørrevolds vedkommende så småt er startet i 2010.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Opstartsdage beboere
10.000
-
10.000
I alt
10.000
-
10.000
45
Fællesindsats 2 – Uddannelse af medarbejdere og beboerdemokrater
I forbindelse med gennemførelsen af denne helhedsplan ligger der en masse udfordringer for
både medarbejdere og beboerdemokrater. Særligt i de tre afdelinger Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold kan arbejdet med den samlede helhedsplan virke som en stor mundfuld.
Ikke nok med at helhedsplanens længde og omfattende størrelse stiller store krav til Nakskov
Almennyttige Boligselskab, er det også en kæmpe udfordring for de tre afdelingsbestyrelser, der
skal arbejde sammen om projektet. Derudover kommer, at afdelingerne, som beskrevet i kapitel
6, står over for massive udfordringer og problemstillinger. Der er dog solid opbakning til helhedsplanen i både boligselskabet og de tre afdelingsbestyrelser og en massiv tilkendegivelse af,
at man ønsker at deltage aktivt.
Men god vilje alene skaber ikke nødvendigvis en succes. Beboerdemokraterne er fundamentet i
helhedsplanen, idet det er dem, der sammen med medarbejderne skal bære projektet frem, og
derfor er det nødvendigt at sikre et massivt og holdbart fundament – som også vil kunne stå
stærkt på trods af udskiftning i bestyrelserne. Dette skal opbygges gennem uddannelse af beboerdemokraterne og medarbejderne, hvor de bliver klædt på til at kunne gennemføre en helhedsplan, ligesom de skal lære om samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Herudover
skal både beboerdemokrater og medarbejdere have mulighed for at udveksle erfaringer og sparre med andre afdelinger, der er i lignende situationer.
Mål: Alle medarbejdere og beboerdemokrater i helhedsplanen har været i stand til at
gennemføre helhedsplanen.
Tidsplan
Indsatsen er løbende, men vil have særlig vægt på første halvdel af projektperioden.
Mål og succeskriterier
At beboerdemokraterne i afdelingerne, projektlederen og beboerrådgiveren har gennemgået et kursus om styring af helhedsplanen samt kursus i kommunikation og konflikthåndtering senest i 2012.
At der er afholdt mindst et fællesseminar i perioden 2011-2012 om helhedsplanens styring i en af afdelingerne for alle nøglepersoner i projektet.
At demokratiprocesser og helhedsplanens proces har haft høj prioritet blandt beboerdemokraterne og medarbejderne, hvilket måles på aktiv deltagelse i kurser og møder.
46
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Uddannelse af beboerdemokrater
25.000
10.000
35.000
Uddannelse af helhedsplanens
50.000
-
50.000
75.000
10.000
85.000
medarbejdere
I alt
47
Fællesindsats 3 – Imagepleje og information
De tre afdelinger Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold har generelt set et dårligt
image i lokalsamfundet, hvilket skyldes mange af de problemstillinger, der beskrives i kapitel 6.
De mange indsatser i helhedsplanen skal samlet set være med til at give afdelingerne et løft og
kan dermed samtidig skabe et bedre image omkring afdelingerne. Der er dog også behov for en
særskilt indsats i forhold til dette. Det skal blandt andet ske ved hjælp af en holdningskampagne,
der skal skabe et positivt image i lokalområdet. Her kan nogle af de positive tiltag, som helhedsplanen vil skabe, generere positiv omtale af afdelingerne – både i lokale medier og i lokalområdet generelt.
Men hvis afdelingerne skal opnå et bedre image, skal beboernes eget billede af områderne også
ændres. Med helhedsplanen skal beboerne få en følelse af, at der er igangsat en positiv forandring. Dette kan dog kun ske, hvis helhedsplanen bliver kommunikeret ud til beboerne, således
at beboerne kan føle et ejerskab for helhedsplanen. I denne forbindelse er det vigtigt, at information om tiltag, arrangementer og indsatser gøres synlig og relevant for alle beboere.
Fællesindsatsen drejer sig således også særskilt om information til beboerne, hvorfor fokus indadtil både handler om at bidrage med positive fortællinger, der kan løfte områdernes selvforståelse, men også om at viderebringe vigtige informationer, så beboerne bliver - og vel at mærke
også føler sig - informeret om de forandringer og indsatser, der sker i afdelingerne. Det er specifikt for disse afdelinger nødvendigt, at informationen gøres tilgængelig på flere platforme og på
flere sprog.
Ligeledes kan områdets image ikke forbedres, uden at indholdet følger med. Et bedre image bør
derfor opbygges på de forbedringer og det styrkede sammenhold, der følger med helhedsplanens
indsatser, ligesom de værdier, beboerne allerede tillægger området, bør fremhæves og videreformidles både ud ad området og indadtil. Det er således vigtigt, at der oparbejdes en god fortælling om området, både gennem historier relateret direkte til helhedsplanen og indirekte gennem aktiviteter, events og historier fra området.
Det er samtidig nødvendigt, at imageopbygningen sker løbende og med løbende positive fortællinger fra området, således at det forbedrede image af afdelingerne bliver en integreret del af
lokalområdets forbedrede image.
I forbindelse med imagekampagnen skal der i starten af projektperioden nedsættes en projektgruppe, bestående af beboere og relevante aktører, der skal være med til at definere kampagnens temaer og tiltag. Med hensyn til at forbedre den interne kommunikation skal der oprettes
nyhedsbreve og en hjemmeside, hvori beboerne kan modtage og bidrage med al relevant information. Denne information skal gøres tilgængelig på flere sprog.
Mål: Afdelingernes image er forbedret fra 2010-2015 - både internt i boligafdelingerne
og eksternt i lokalområdet.
48
Tidsplan
Indsatsen forløber i hele projektperioden 2011-2015 med særligt fokus i opstartsfasen 20112012.
Der er i 2011 nedsat en projektgruppe, der i 2011 har planlagt hvordan indsatsen skal gennemføres.
Mål og succeskriterier
Der er i 2011 planlagt en kampagne, der er iværksat senest foråret 2012, der henvender
sig til beboerne, lokalområdet og Lolland Kommunes borgere. Kampagnen er fulgt op i
2013 og 2014 og evalueret i 2015.
Beboerne har været inddraget i forhold til at definere imagekampagnens temaer.
Der er skrevet mindst to pressemeddelelser om året i 2011-2015 om helhedsplanen til
lokale medier.
Helhedsplanen, afdelingerne eller boligselskabet har været omtalt positivt i lokale medier
mindst én gang om året i alle fem år.
Mængden af information til beboerne i alle tre afdelinger er øget med 50 % i 2015.
Helhedsplanen har fået en hjemmeside i senest i foråret 2012
Der er senest i december 2012 udarbejdet en plan for, hvordan hjemmesiden løbende
bliver vedligeholdt og af hvem både i helhedsplanens funktionsperiode, samt efter denne.
Der er oprettet nyhedsbreve om helhedsplanen senest i 2011.
Der er udgivet mindst 4 nyhedsbreve om året i 2011-2015.
Beboerne er blevet inddraget i arbejdet med at skrive nyhedsbreve og historier til hjemmesiden.
Beboerne har skrevet mindst 2 historier årligt til disse to medier.
Al relevant information om helhedsplanen og om muligheden for deltagelse i arbejdet har
været tilgængelig på opslagstavler, på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på møder i hele
projektperioden.
49
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Image og branding
100.000
-
100.000
Tolkebistand (evt.)
25.000
-
25.000
Information, nyhedsbreve og
hjemmeside for helhedsplanen
25.000
25.000
50.000
150.000
25.000
175.000
I alt
50
Fællesindsats 4 – Aktivitetsmidler til helhedsplanen
Der er i budgettet afsat aktivitetsmidler for i alt 300.000 kr. Det er ikke midler der kan bruges til
hvad som helst. Nogle af midlerne skal indgå som projektmidler til de planlagte aktiviteter, herunder aktiviteter for unge mødre, børn og unge samt i sundhedsindsatsen, men der kan inden
for budgettet afholdes flere aktiviteter og arrangementer, der ikke er planlagt endnu. Midlerne
skal støtte den empowerment-strategi, helhedsplanen har; at beboerne undervejs får ideer, som
kan realiseres, fordi alle midlerne ikke er båndlagt på forhånd. Strategien skal forstærke beboernes ejerskab, fordi de kan se, at det nytter at deltage, og at der er midler til de indsatser, de
finder på og brænder for.
Endvidere vil aktivitetsmidlerne være projektlederens råderum til at iværksætte aktiviteter i afdelingerne sammen med og for beboerne. Al brug af midlerne skal godkendes af styregruppen,
men det kan være gavnligt, at projektlederen har et råderum over en del af midlerne til aktiviteter.
Der vil blive evalueret på, hvorledes midlerne er blevet anvendt, samt hvad der er kommet ud af
de enkelte projekter, hvortil der er brugt aktivitetsmidler. Styregruppen skal derfor sikre, at der
opsættes mål, milepæle og succeskriterier for alle de projekter, der får del i aktivitetsmidlerne,
og der skal løbende afrapporteres til styregruppen om brug af midlerne. Alle indsatser, der får
aktivitetsmidler, skal dokumenteres.
Tidsplan
Aktivitetsmidlerne skal bruges til både planlagte og ikke planlagte aktiviteter, og skal dække hele
projektperioden på de fem år fra 2011-2015.
Mål og succeskriterier
At der er gennemført aktiviteter, som afdelingernes beboere selv er kommet med ideer
til.
At der er gennemført flere aktiviteter end de i helhedsplanen på forhånd planlagte.
At det opsøgende arbejde er støttet, hvis der er behov.
At støtte de indsatser, der er planlagt, som af reelle grunde kan have behov for flere midler.
At der af projektlederen er udarbejdet dokumentation for behovet for brug af aktivitetsmidler i en konkret indsats/aktivitet.
At der er sat målbare mål for de projekter, der ikke fremgår af milepælsplanen og som
får del i midlerne.
51
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Aktivitetsmidler til alle tre afdelinger.
300.000
-
300.000
I alt
300.000
-
300.000
52
Fællesindsats 5 – Integration mellem helhedsplan og drift i de tre
afdelinger
Formålet med denne helhedsplan er at hjælpe afdelingerne på vej mod noget bedre. Gennem et
konstant fokus på at afhjælpe negative sociale processer og ved at forebygge uhensigtsmæssig
adfærd, skal helhedsplanen bidrage til at optimere ressourcerne i afdelingerne. Det gælder de
menneskelige ressourcer samt timeforbruget hos medarbejderne i afdelingerne til at rette op på
den uhensigtsmæssige adfærd, og endeligt er formålet, at afdelingernes nuværende afsatte midler rækker til mere end drift.
Vi tror på, at en indsats på det sociale område kan hjælpe driften i afdelingerne, ligesom vi tror
på, at en indsats i driften rent boligsocialt kan hjælpe afdelingerne med at udvide driften til også
at omfatte det forebyggende sociale arbejde. Driften og helhedsplanen skal altså tænkes sammen.
Dette skyldes endvidere, at et af helhedsplanens centrale aspekter er holdbarheden i indsatserne. Målet med alle indsatser er, at de så vidt muligt kan være selvbærende, når helhedsplanens
periode udløber. Med dette for øje kommer ejendomsfunktionærerne til at spille en afgørende
rolle som dem, der kan bære afdelingernes ændrede/forbedrede kultur videre. Det er dem, der
er i afdelingerne i hverdagen, og det er dem der kender beboerne bedst.
Derfor skal de indgå i helhedsplanen således at driften og helhedsplanen integreres, således at
driftens medarbejdere i afdelingerne kan blive sporet ind på den boligsociale tankegang og indgå
i det sociale og pædagogiske arbejde, der er en del af helhedsplanen. F.eks. er det oplagt at lade
ejendomsfunktionærerne indgå i lommepengeprojekter, da opgaven som regel vil dreje sig om
renholdelse af de områder, som er funktionærerne daglige arbejdsplads. Men det er ikke tilstrækkeligt at kunne sætte de unge i gang - funktionærerne skal også forstå og have lyst til at
indgå i de sociale og opdragelsesmæssige aspekter, som indgår i eksemplet med lommepengeprojektet.
Det er den ansvarshavende ejendomsfunktionær i afdelingerne, der har ansvaret for bidraget til
helhedsplanen, om end der i de tre afdelinger er tilknyttet mange medarbejdere i driften. Han
kan vælge at uddelegere nogle af de timer, der skal ydes, til en af medarbejderne i sin stab, og
denne indsats lægger vægt på at driftens medarbejdere arbejder ud fra følgende forhold:
1. De deltagende medarbejdere skal være dem, der naturligt relaterer sig til den aktivitet,
der er tale om at deltage i (i lommepengeprojektet ville man vælge den funktionær, der
har mest styr på renholdelsen og affaldshåndteringen og samtidig vil de unge)
2. Det skal være dem, der har lyst til at bidrage til den boligsociale proces (en funktionær,
som synes det er relevant med en boligsocial indsats og som synes det kunne være meningsfyldt at bidrage til den sociale proces for at forbedre forholdene for børnene)
3. Det skal være dem, der gerne vil videreudvikle sine pædagogiske og sociale evner i forhold til beboerne og det alderssegment, som aktiviteten handler om (godt og naturligt
forhold til børnene i afdelingerne og gerne vil lære mere)
4. Det skal være dem, der i overensstemmelse med helhedsplanens formål kan se det fornuftige i at tænke det sociale i helhedsplanen sammen med driften i forsøget på at øge
den sociale kapital og samtidig optimere ressourcerne, herunder også optimere driften
53
(projektet vil højst sandsynligt reducere uhensigtsmæssig bortkastning af affald og emballage på området, og børnenes indsats kan reducere den tid, ejendomsfunktionærerne
skal bruge på oprydning)
Ejendomsfunktionæren(e) skal samarbejde med helhedsplanens styregruppe og ejendomsfunktionæren er som nævnt selv medlem af styregruppen. Det vigtige for denne helhedsplan er, at
både medarbejderne i Riddersborgparken og Nørrevænget II er repræsenteret. Hans rolle i styregruppen er at tage del i helhedsplanen og være med til at sikre, at de beboerinitiativer, der
igangsættes, er hensigtsmæssige ud fra en driftsmæssig og beboermæssig synsvinkel. Ejendomsfunktionæren skal endvidere formidle til sine kolleger, hvor vigtigt det er, at driften i afdelingerne har den boligsociale dimension med i det daglige arbejde i afdelingerne.
Ejendomsfunktionærens indsats skal derfor ikke være svarende til det praktiske arbejde, han til
daglig og i forvejen udfører. Der skal være et beboerinddragende aspekt, hvorfor der er tale om
en ekstra indsats i helhedsplanen, og sigtet skal også være at skabe større beboeraktivitet, involvering og trivsel, da dette på lang sigt forventes at smitte af på ejerskabet til afdelingerne
og dermed den uhensigtsmæssige adfærd, der koster afdelingerne ekstra ressourcer.
Tidsplan
Indsatsen gælder i hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Ejendomsmesteren(e) har siddet i styregruppen i hele projektperioden 2011-2015.
Der er det første år og senest i 2011 drøftet, hvordan samspillet mellem driften i afdelingerne og helhedsplanen skal forløbe. På baggrund af denne drøftelse er der senest i 2011
udarbejdet mindst tre målsætninger for arbejdet.
Ejendomsmestrene har deltaget i helhedsplanens indsatser som beskrevet i denne plan.
Indsatsen her har bevirket, at målsætningerne for driften af afdelingerne (skrald, vand,
graffiti, hærværk og ejerskab samt naboskab) er indfriet i 2015.
Økonomi
Der er ingen særskilt økonomi i denne indsats, da midlerne er placeret i de konkrete indsatser.
Denne indsats skal ses som en overordnet forudsætning for helhedsplanens succes, fordi der
tænkes på tværs, og fordi helhedsplanen og driften ikke kan adskilles i praksis.
54
10.3 Indsatser i Nørrevænget II og Riddersborgparken
I det følgende gennemgås de indsatser der er i helhedsplanen for de to afdelinger Riddersborgparken og Nørrevænget II. Da mange af afdelingernes problemer og udfordringer er de samme
er indsatserne parallelle, om end de skal koordineres hvor det er ønskeligt, ligesom at indsatserne kan have forskellige varianter, når de skal implementeres i de to afdelinger hver for sig.
10.3.1 Indsatsområde 1 – Børn og unge i Nakskov
Ser man på beboersammensætningen for Riddersborgparken og Nørrevænget II er der en markant stor andel børn og unge. I Riddersborgparken er 23 % af beboerne under 18 år, mens det i
Nørrevænget II er 33 %. Som masser af andre børn og unge i resten af landet har disse også
store armbevægelser og et behov for at markere sig. Dette sammenholdt med det store antal og
det faktum, at mange bruger meget af deres fritid i afdelingerne, betyder, at børn og unge fylder
voldsomt i afdelingerne.
Mange af afdelingernes børn og unge har ringe eller ingen tilknytning til det etablerede forenings- og klubliv, og bruger i stedet deres tid i boligområderne, hvor de ”hænger ud”. Dette
medfører et stort slid på boligområderne, ligesom de manglende aktiviteter for de mange børn
og unge betyder, at en del af disse bruger deres tid på lave hærværk på afdelingerne. Derfor
skal helhedsplanen skabe aktiviteter og arrangementer, der kan samle de unge om sunde fritidsinteresser, ligesom den skal arbejde på at få dem udsluset i de etablerede fritidstilbud.
En af de indsatser, der er afsat penge til i budgettet, er at samarbejde med de lokale klubber,
herunder evt. lave en årlig aktivitet for de unge. At projektet ikke er formuleret mere konkret
skyldes, at det er vigtigt, at de er de unge selv, der kommer med ideer til, hvad de kunne tænke
sig, der blev arrangeret. På den måde sikres det, at det bliver et projekt, som afspejler de unges
interesser og som de føler ejerskab til.
Projekterne skal afspejle de mange børn og unges forskelligheder. Nogle går måske rundt med
en indre kunstner eller performer i maven, mens andre har talent for at planlægge, koordinere,
opmuntre eller få ting til at ske. Projekterne skal tilstræbe at få alle de forskellige talenter og
interesser i spil.
Mål: Der er årligt arrangeret en event, der anerkender og iscenesætter børnenes forskellige ressourcer i perioden 2011-2015.
Der satses i denne helhedsplan massivt på børne- og ungeindsatsen, hvilket skyldes, at mange
af de problemer, som afdelingerne står over for, er knyttet til denne gruppe. Her tænkes der
især på problemer med hærværk, larm, utryghed og afdelingernes dårlige image. Men samtidig
er det også i erkendelsen af, at afdelingernes børn og unge er fremtiden, og at de har krav på at
få de bedste betingelser i deres videre færd. Her bakker helhedsplanen op omkring de værdier,
der formuleres i Lolland Kommunes Børn og Ungepolitik, som siger at:
55
”Alle børn og unge har ret til:
At blive anerkendt og værdsat for blot at være til
En omsorgsfuld, tryg og sund opvækst
Medindflydelse på forhold som vedrører deres egen situation
At være en del af det sociale fællesskab og udvikle sig i det miljø hvor familie
og venner er stimulerende og med lærende omgivelser som tager udgangspunkt i barnets ressourcer”
Mange af afdelingernes børn og unge kommer fra ressourcesvage hjem. Ved at lave en massiv
indsats for børn og unge er det helhedsplanens mål at hjælpe til med at bryde den negative sociale arv, der ofte gives videre til børnene. Dette skal blandt andet opnås ved at tilbyde de unge
positive rollemodeller og ved hjælp af helhedsplanens strategi om empowerment. Det betyder, at
det er de unge selv, der skal deltage aktivt i udformningen og gennemførelsen af de enkelte indsatser. Derigennem lærer de om demokratiske processer, ligesom de udvikles til at blive ansvarlige borgere, der tager ansvar for deres eget liv.
Mål: Afdelingernes børn og unge har opnået anerkendelse for dem, de er og øget selvværd, ligesom indsatserne har bidraget til at gøre målgruppen mere opmærksomme på
og ansvarlige for eget liv.
Tidplan
Der skal i løbet af 2011 være afholdt idéseminar, hvor afdelingernes børn og unge er kommet
med ideer til, hvilke events de kunne tænke sig at afholde, og hvor det drøftes og planlægges,
hvordan disse føres ud i livet.
Der er i 2011-12 udarbejdet en handlingsplan for børe og ungeindsatsen i 2012-2015, og denne
skal være godkendt på styregruppemøde i 2011.
Mål og succeskriterier
Afdelingernes børn og unge har kunnet komme med ideer til, hvilke arrangementer de
ønsker.
At indsatsen er udarbejdet i samarbejde med Klub 212, Falken og Ungdomsskolen.
Afdelingernes børn og unge har selv truffet beslutningen om, hvilke aktiviteter der skal
laves.
Afdelingernes børn og unge har selv været med til at planlægge og gennemføre arrangementerne.
56
Minimum 40 % af afdelingernes børn og unge har deltaget i et arrangement på den ene
eller anden måde i projektperioden 2011-2015.
Forældrene har støttet projekterne, børnene er kommet med.
Økonomi
Økonomien til indsatsen omkring børn og unge er specificeret ud under de forskellige indsatser.
Midlerne til idéseminar kan afholdes af aktivitetsmidlerne eller opstartsdage for beboere.
57
Børne- og ungeklubber i samarbejde med Klub 212 og Falken
Falken er en aldersintegreret institution for 0-14-årige beliggende i Nørrevænget II. Den har
plads til 43 børn, der er fordelt på to børnegrupper med 0-6-årige og en fritidshjemsgruppe for
de 7-14-årige. Falken driver endvidere de to børne- og ungdomsklubber Klub 212 i Riddersborgparken og Natklubben i Falkens lokaler i Nørrevænget II, der begge er for de 10-18-årige. Begge
klubber er kommunalt drevet og gør et godt stykke arbejde for områdets unge. Derfor skal indsatsen omkring børne- og ungeklubber bakke op om den indsats, der gøres her, og samarbejde
med de to klubber.
En stor del af afdelingernes børn og unge benytter sig dog ikke af klubberne. Derfor vil en del af
indsatsen bestå i at samarbejde med klubberne om at få flere af disse unge integreret i klubberne. Det kunne være ved at skabe aktiviteter sammen med klubberne, der kunne tiltrække de
børn og unge, der på nuværende tidspunkt ikke benytter de eksisterende tilbud. Spillestedet
Huset og Filmklubben Lolland hører desuden også ind under Falken, og vil også kunne indgå i
klubsamarbejdet.
Der skal i starten af projektperioden laves opsøgende arbejde i forhold til de unge, der ikke benytter klubtilbuddene, ligesom der i samarbejde med klubberne skal udvikles en handlingsplan
for fremtidige tiltag og aktiviteter. Her er det vigtigt, at de unge bliver taget med på råd, så aktiviteterne afspejler deres interesser og de føler ejerskab til klubberne.
I Riddersborgparken arbejder man i øjeblikket på at etablere et børne- og ungdomsråd, så de
unge selv kan være medbestemmende i klubben, og denne idé bør indtænkes i arbejdet i begge
klubber, så de unge får et talerør eller en kanal for kommunikation i afdelingerne, og herigennem kan give deres mening til kende.
I forbindelse med klubberne er der den udfordring, at klubberne ikke har åbent i weekenderne,
hvilket betyder at afdelingens børn og unge ofte ikke har noget sted at være. Det skal i projektperioden drøftes, om man på forsøgsbasis kunne holde åbent i noget af weekenden, samt hvordan dette finansieres. I andre ungdomsklubber i landet har nogle klubber åbent fast om søndagen, ligesom der er forsøg med åbent fredag aften, uden der dog er tale om at der holdes fest
eller drikkes alkohol. Kommunen og Ungdomsskolen skal derfor inddrages i drøftelserne om muligheden for at holde åbent andre dage end hverdage som en del af helhedsplanen for at imødese nogle af de udfordringer der er i weekenderne.
Endeligt ønsker flere unge, at der i forbindelse med klubberne i afdelingerne etableres et knallertværksted, hvor de unge under opsyn af voksne.
Tidsplan
Indsatsen omkring børne- og ungeklubber forløber under hele projektperioden, men der vil i
starten være ekstra vægt på opsøgende arbejde i forhold til de børn og unge, der ikke benytter
sig af klubberne, og grundlæggelse af samarbejdet med Klub 212 og Falken.
58
Mål og succeskriterier
At afdelingernes børn og unge gennem klubberne har lært om demokrati, medbestemmelse og fællesskab.
At der er lavet opsøgende arbejde i forhold til de børn og unge, der ikke benytter sig af
klubtilbuddene.
At der er skabt kontakt til minimum 40 % af afdelingernes børn og unge i projektperioden.
At klubberne har et deltagerantal på minimum 20 % af målgruppen på ugentlig basis i
2011-2015, dog lavere i 2011.
At der i samarbejde med klubberne er arrangeret aktiviteter, der henvender sig til de
børn og unge, der ikke benytter sig af klubtilbuddene.
Det er i 2010-2011 drøftet, om der skal etableres børneråd/ungdomsråd i de to afdelinger i forbindelse med klubberne. Hvis dette ønskes, skal arbejdet foregå i samarbejdet
med målgruppen af børn og unge og i regi af klubberne.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Børn- og unge klub RP i samarbejde med Klub 212 – drift og
aktiviteter
125.000
-
125.000
Børn- og unge klub NV II i samarbejde med Falken – drift og
aktiviteter
125.000
-
125.000
I alt
250.000
-
250.000
59
Lektiecafé
Riddersborgparken og Nørrevænget II har en markant stor andel af børn og unge på hhv. 24 %
og 33 %, og op mod halvdelen af disse er i skolealderen (hhv. 56 % og 63 % af børnene er i
aldersgruppen 7-17 år). Derudover er en høj andel af børnene indvandrere eller efterkommere af
indvandrere, i Riddersborgparken har hvert andet barn således anden etnisk baggrund end
dansk, mens det for Nørrevænget II gælder omkring hver fjerde.
Samtidig viser boligområdernes beboersammensætning, at en stor del af disse børn har enlige
forsørgere (hhv. 66 % og 49 %).
En lektiecafé kan for mange af disse børn og unge være en stor hjælp, i forhold til at kunne følge
deres skolegang, med et alternativ til hjemmet, hvor det er muligt at opsøge hjælp til de daglige
skoleopgaver, hvad enten det skyldes manglende ressourcer forstået i tid, faglighed eller overskud i hjemmet.
Som en del af børne- og ungeindsatsen skal der derfor etableres lektiecaféer i de to afdelinger til
denne målgruppe. Dette skal på den ene side hjælpe de unge til en sund fremtid, hvori uddannelse indgår som en naturlig del, og ligeledes skabe et rum for faglig udvikling, hvor igennem
Riddersborgparkens og Nørrevænget IIs børn og unge kan lægge grundstenene til en positiv
social mobilitet, gennem den øgede mulighed for uddannelse.
På den anden side skal indsatsen være med til at afhjælpe problemer forbundet med, at de unge
’hænger ud’ i afdelingerne og blandt andet skaber utryghed for områdets øvrige beboere.
Lektiecaféerne skal være et frirum for læring for afdelingernes børn og unge, og skal være det
sted, de kan få hjælp til skolearbejdet– en hjælp, mange ikke kan få hjemmefra.
Lektiecaféerne skal oprettes i samarbejde med de eksisterende klubber(212 og Falken) og de
lokale skoler, men etableres ude i afdelingerne for at skabe ejerskab for caféerne – både hos
børn og voksne - og for at muliggøre at lektiecaféerne bliver en integreret del af de unges dagligdag.
Skolerne skal inddrages i organiseringen af lektiecaféerne, så man opnår den bedst mulige indsats, og caféerne skal tilstræbe en seriøs, men sjov, tilgang til læring. Den daglige drift af caféerne skal ske i samarbejde med lokale foreninger og frivillige, men det er vigtigt, at lektiecaféerne også er forankrede blandt beboerne i afdelingerne, hvorfor det vil være vigtigt at undersøge,
om der blandt beboerne er interesserede, der vil drive eller hjælpe med projektet.
Tidsplan
Lektiecaféerne er opstartet i 2011.
Lektiecaféerne har kørt alle år i projektperioden.
Der kommer mindst 3 børn pr. dag, lektiecaféerne har åbent.
60
Mål og succeskriterier
At lektiecaféerne har bidraget positivt til at forbedre skole-hjem samarbejdet, fordi der er
etableret samarbejde mellem caféerne og skolerne.
At lektiecaféerne i løbet af de fem år har haft kontakt til minimum 50 % af de skolesøgende børn (6-16 år), der har størst behov.
At der i hver afdeling er fundet mindst to frivillige pr. år til at hjælpe med lektiecaféen.
At lektiecaféerne har hjulpet de børn, der har benyttet tilbuddet (målt på skolernes, børnenes og forældrenes tilfredshed).
At der er samarbejdet med de lokale skoler om tilbuddet, ligesom frivillige foreninger har
haft mulighed for at byde ind på opgaven.
At lektiecaféerne har været åbne for andre end målgruppen, således at Riddersborgparken og Nørrevænget II giver tilbage til lokalområdet.
At lektiecaféerne har åbent minimum 1 gang pr. uge i perioden 2011-2015.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Lektiecafé RP
25.000
-
25.000
Lektiecafé NV II
25.000
-
25.000
I alt
50.000
-
50.000
61
Pigeaftener
Den nuværende beboerrådgiver i Riddersborgparken og Nørrevænget II fortæller, at der er behov for en indsats sammen med afdelingernes unge piger. En gruppe af disse piger står over for
en række forskellige problemstillinger, som de har brug for hjælp til at løse. Det kan være, at de
er droppet ud af deres uddannelse, fordi det blev for svært, det kan være problemer i hjemmet,
som eksempelvis arrangerede ægteskaber eller høje forventninger og krav, det kan være, at de
er kommet i dårligt selskab i form af for eksempel pigebander, eller det kan være, at de kæmper
med lavt selvværd eller manglende venner.
For at afhjælpe nogle af de unge pigers problemer skal der arrangeres særlige pigeaftener i afdelingerne, hvor pigerne kan få støtte og vejledning. Disse aftener skal skabe et frirum for pigerne,
hvor de kan mødes og tale åbent med hinanden og med eksperter, ligesom aftenerne kan bestå
af mindre ture.
Gennem pigeaftenerne bliver det muligt for pigerne at finde ligesindede, og de får muligheden
for at sætte ord på og tale ud om de problemer, de hver især står overfor.
Ved at pigerne får en større forståelse af dem selv og det samfund, de lever i, bliver det nemmere for dem at tackle de udfordringer, de støder på i hverdagen. Ligeledes vil pigeaftenerne skabe
mulighed for nye netværk og venskaber. Indsatsen vil dermed kunne bidrage med at hæve selvværdet hos nogle af pigerne.
Gennem løbende at involvere de unge piger i planlægningen, vil de kunne vokse med opgaven
og herigennem skabe en forståelse af dem selv som aktiv aktør i deres eget liv. Dette lægger sig
ligeledes i forlængelse med empowerment-tankegangen.
Pigeaftenerne vil ikke være begrænset til bestemte aldersgrupper. Beboerrådgiveren oplever, at
de unge piger er seksuelt aktive helt ned til 12 års alderen, og derfor vil det være naturligt, at
indsatsen henvender sig helt ned til disse. Omvendt kan de ældre piger i afdelingerne også have
problemer, som de har brug for hjælp eller støtte til at klare, hvorfor indsatsen skal have en bred
målgruppe, også aldersmæssigt.
Tidsplan
Pigeaftenerne opstartes i 2011-2012 efter dialog med målgruppen, og vil foregå gennem hele
perioden.
Mål og succeskriterier
At der er skabt kontakt til 25 % af målgruppen af piger i alderen 9-18 år.
At pigeaftenerne har et deltagerantal på minimum 4 piger pr. gang.
62
At der er oprettet et netværk blandt pigerne, som pigerne kan benytte, hvis de står i situationer, hvor de har brug for hjælp.
Økonomi
Udgifterne til pigeaftener afholdes enten over aktivitetsmidlerne eller over midlerne for indsatsen
børn og unge.
63
Forældremøder og forældrekurser
Nogle af de problemer, som afdelingerne står over for, med hensyn til børn og unge, hænger
sammen med, at forældrene ikke tager ansvar for deres børn. Det kan der være flere grunde til.
Der kan være kulturelle eller sproglige barrierer, der gør, at forældrene ikke forstår alvoren i
børn og unges handlinger, hverdag og problemer, og at der dermed skabes afstand mellem forældrene, deres børn og det samfund, børnene lever i. Det kan være manglende ressourcer til at
sætte sig ind i deres børns aktiviteter og færden. Eller det kan skyldes afmagt over for, at deres
børn måske er kommet ud i en (små)kriminel løbebane.
Ligegyldigt hvad grunden er, er der behov for en indsats, der sætter fokus på forældreansvaret
og forældrerollen. Denne indsats skal foregå i samarbejde med de lokale kræfter og de professionelle på området, herunder klubber, skoler, SSP og kommunale familierådgivere. Som i alle
andre indsatser i helhedsplanen følger denne indsats også empowerment-strategien, og har fokus på inddragelse og hjælp til selvhjælp og selvudvikling. Ved at skabe et fundament for, at
forældrene selv kan gribe ansvaret for deres børn, og dermed også være med til at forbedre
forholdene i afdelingen, vil indsatsen betyde en styrkelse af både børnene og deres forældre.
Således sættes der ind mod den afmagt, der kan være opstået i forældre-barn-relationerne.
Indsatsen støtter dermed i høj grad forældrene, ligesom der skabes mulighed for at forældrene
møder andre ligesindede, der står med lignende problemer.
Indsatsen skal søge at give forældrene viden om børn og unges hverdag, problemer og opdragelse og give dem værktøjerne til at tackle de udfordringer, der opstår i opdragelsesprocessen.
Målgruppen er dog ikke alene forældre til de børn, der laver uro i afdelingerne, men ressourcesvage forældre generelt.
Indsatsen vil have fokus på at inddrage eksterne aktører. Det kan være i forbindelse med foredrag eller debataftener, hvor forskellige aspekter af forældreansvaret tematiseres.
Denne indsats knytter sig også til indsatsområde 4: Evnen til at bo, hvor fokus ligeledes er at
skabe et engagement i at passe på afdelingerne og en følelse af ejerskab for området.
Tidsplan
Indsatsen planlægges i 2011, opstartes i 2012 og løber i perioden 2012-2015.
Mål og succeskriterier
At der minimum er arrangeret 1 arrangement hvert år i perioden 2011-2015, der sætter
fokus på forældrerollen.
At arrangementerne har et deltagerantal på minimum 20 % af målgruppen.
At arrangementerne afvikles i samarbejde med lokale og professionelle aktører, frivillige
og kommunens familieafdeling.
64
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Forældremøder og forældrekurser RP
40.000
-
40.000
Forældremøder og forældrekurser NV II
25.000
-
25.000
I alt
65.000
-
65.000
65
Teater, musik og bevægelse
Et af de temaer, som helhedsplanen ønsker at implementere i børne- og ungeindsatsen er kreativitet. Boligafdelingerne skal være et sted, hvor børnene og de unge har mulighed for at udforske deres kreative sider og bruge deres kroppe på en anden måde.
Indsatsen Teater, musik og bevægelse er allerede en del af det nålestiksprojekt, der er i gang i
Riddersborgparken og Nørrevænget II, og derfor skal indsatsen ses som en styrkelse og forlængelse af det arbejde, der er igangsat i Nålestiksprojektet. Her er der på nuværende tidspunkt en
række teaterevents og ture på tegnebrættet. Der har ligeledes været afholdt en musik-aften og
ture ud af afdelingerne i 2009 og 2010, i forbindelse med det eksisterende nålestiksprojekt.
Den kreative tilgang er ikke blot et spørgsmål om at underholde børn og unge, men at skabe en
grobund for kreativ tænkning. En styrke, der på længere sigt vil gavne de unge i de fremtidige
udfordringer, som samfundet stiller. Kreativiteten skal ligeledes forstås som en læreproces og
som en måde at opnå læring ved hjælp af nye tilgange og redskaber. Derved bliver teater, musik
og bevægelse måder at skabe succesoplevelser på andre områder end ved fx skole og sport.
Indsatsen trækker herigennem ligeledes på en anerkendende pædagogisk tilgang til de unge og
deres forståelsesrammer.
Indsatsen har samtidig det proces- og produktorienterede mål, at den kreative proces skal munde ud i løbende opsætninger og events. Her igennem får de unge muligheden for at deltage i
hele projektforløb.
Indsatsen Teater, musik og bevægelse er ligeledes en oplagt mulighed for afdelingernes børn og
unge til at opbygge social kapital gennem et fælles projekt og fælles mål.
Tidsplan
Indsatsen er løbende i hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Der skal være opsat mindst et teaterstykke om året i projektperioden for begge afdelinger.
Der skal være afholdt mindst en kreativ event om året i projektperioden i hver afdeling.
At minimum 25 % af afdelingernes børn og unge har deltaget i det kreative miljø gennem
enten et teaterarrangement eller en musik- og bevægelsesevent.
66
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Teater, musik og bevægelse RP
50.000
-
50.000
Teater, musik og bevægelse NV
II
25.000
-
25.000
I alt
75.000
-
75.000
67
Sommerferieaktiviteter
I medierne hører man ofte om, at der bliver begået hærværk i forbindelse med skolernes ferier.
Og ofte er det en flok unge, der mangler noget konstruktivt at tage sig til, der står bag. For at
komme dette dobbeltsidede problem til livs, skal der i helhedsplanen laves en indsats for at skabe positive aktiviteter for afdelingernes børn og unge i ferierne, herunder en særlig indsats i
sommerferieperioden.
Størstedelen af afdelingernes børn og unge vokser op i hjem med lave indkomster, og for en stor
dels vedkommende i hjem med kun en forsørger. Det betyder, at der sjældent bliver råd til rejser og ture ud af afdelingerne, og at mange af børnene og de unge derfor tilbringer hele ferien i
boligområdet, uden nye inputs eller nye oplevelser.
Lolland Kommune tilbyder hvert år en række aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien. Dette foregår gennem et idékatalog, hvor børnene kan udvælge aktiviteter, som de ønsker at deltage i. Nogle af dem er gratis og andre har en egenbetaling, og for ressourcesvage
familier kan det have stor betydning, om det koster noget at deltage og endvidere hvor langt
væk aktiviteterne finder sted.
I helhedsplanen er der afsat midler til at skabe særlige aktiviteter for afdelingernes børn og unge
i sommerferien, som dog ikke skal ses som konkurrerende med Kommunens aktiviteter. Her vil
der blive lagt vægt på, at alle aktiviteter er gratis og foregår i boligområderne. Hvilke aktiviteter,
der konkret skal skabes, vil være op til børnene og de unge, men det kunne eksempelvis være
overlevelsesture, sportsstævner eller byggeprojekter. Således giver indsatsen en mulighed for at
komme i dialog med børnene og de unge og samarbejde om at skabe en sommerferie med positive oplevelser. Det er målet at aktiviteterne kan give afveksling og variation for de unge i en
sommerferie, der i stedet for at betragtes som et frirum, bliver lang og uinteressant. Samtidig er
det en støtte til de ressourcesvage familier som ikke kan tilbyde de nødvendige aktiviteter og
stimulering af børn og unge i sommerferien. Forældrene kan i denne sammenhæng i stedet betragtes som en ressource, man kan trække på i forbindelse med aktiviteterne.
Sommerferieaktiviteterne kan både være enkeltstående arrangementer, aktiviteter, der løber
over hele sommerferien og tilbagevendende årlige aktiviteter.
Tidsplan
Indsatsen opstartes i sommeren 2011 og kører hver sommer i hele projektperioden frem til og
med 2015.
Mål og succeskriterier
Afdelingernes børn og unge har haft mulighed for at komme med ideer til aktiviteter til
sommerferieaktiviteterne.
Der er minimum skabt tre aktiviteter i sommerferien pr. år.
68
Sommerferieaktiviteterne har et deltagerantal på 25 % af målgruppen.
At sommerferieaktiviteter er planlagt og drøftet med kommunen i 2011.
At sommerferieaktiviteter er startet op senest i 2012.
De konkrete mål er besluttet i styregruppen sammen med projektlederen.
At sommerferieaktiviteter er koordineret med kommunen og Ungdomsskolen samt de
omkringliggende boligafdelinger, således at det undgås at have parallelle forløb af samme
indsatser i området.
Der har i alle årene og under planlægningen været et samarbejde med Klub 212 og Falken om aktiviteterne i sommerferierne.
Det er i 2011-2012 drøftet med kommunen, om eksisterende indsatser kan flyttes ud i
Riddersborgparken og Nørrevænget II for at gøre afdelingerne mere attraktive for børnefamilier.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Sommerferieaktiviteter RP
25.000
-
25.000
Sommerferieaktiviteter NV II
25.000
-
25.000
I alt
50.000
-
50.000
69
Sportspas
En stor del af afdelingernes børn og unge har ringe eller ingen tilknytning til det etablerede klubog foreningsliv. Dette kan skyldes økonomi, men det kan også skyldes, at de unge ikke er blevet
introduceret til de mange fritidstilbud. Dette skal projektet Sportspas afhjælpe.
Projektet går ud på at give alle afdelingernes børn og unge et sportspas, der giver fri adgang til
en eller flere måneders træning i forskellige sportsklubber. Sportspassene tilbyder de unge sunde fritidsinteresser og giver dem muligheden for at snuse til foreningslivet. Projektet skal være
et samarbejde med lokale sportsforeninger, hvis interesse i projektet er at værge nye medlemmer.
Projektet forventes at have flere positive effekter. Først og fremmest kan det medvirke til en
forbedring af børnenes og de unges generelle sundhed. Derudover vil de unge i mindre grad blot
”hænge ud” på boligafdelingernes fællesarealer, men i stedet have positive måder at bruge deres
energi på, frem for at bruge deres energi negativt i afdelingerne.
Der er dog også et integrationsmæssigt sigte med projektet, idet det kan bidrage til større integration – både blandt afdelingernes børn og unge og blandt deres forældre, der gennem børnene
får mulighed for at få kendskab til og tilmed at engagere sig i foreningslivet, som anses for at
være en central del af den danske kultur.
Projektet Sportspas vil også have den positive effekt, at børn og unge i afdelingerne kan få udvidet deres netværk uden for afdelingen og få nye bekendtskaber og venskaber med udgangspunkt i konstruktive og positive aktiviteter. I de forskellige klubber og foreninger kan afdelingernes børn og unge samtidig møde positive rollemodeller og få succesoplevelser, der kan styrke
deres selvværd og selvtillid.
En sidste mulig effekt af projektet er, at det kan skabe grobund for idrætsaktiviteter i afdelingerne. Det kunne eksempelvis være, at en flok drenge, der havde prøvet at være til træning i den
lokale fodboldklub, løbende mødtes ved siden af foreningsaktiviteterne for at spille fodbold sammen.
Tidsplan
Projekt Sportspas er opstartet i 2011 og er et tilbud hvert år indtil 2015.
Mål og succeskriterier
At 50 % af afdelingernes børn og unge i projektperioden har afprøvet mindst en ny
sportsgren.
At mindst 25 % af afdelingernes børn og unge er sluset ind i det etablerede foreningsliv,
hvilket kan måles ud fra medlemslisterne.
70
At der er opstartet konkrete samarbejder mellem afdelingerne og foreningerne i kommunen, der kan skabe flere aktiviteter i afdelingerne.
At det er koordineret med kommunens projekt ”sportspas”, således at de to ordninger
supplerer hinanden frem for at være to tilbud af det samme.
At beboerne, herunder særligt børn og børnefamilier, senest i 2011 er orienteret om ordningen.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Sportspas RP
25.000
-
25.000
Sportspas NV II
25.000
-
25.000
I alt
50.000
-
50.000
71
Juniorpædagoger
Under mottoet ”Vildt er godt” indledte man i 2006 i Vallensbæk Kommune et pilotprojekt med
juniorpædagoger. Projektet gik ud på at uddanne 14 drenge, der gik i 7. klasse, til juniorpædagoger, og dernæst sende dem i en form for praktik i kommunens børnehaver.
Formålet med projektet var dels at tilbyde børnene mandlige rollemodeller og mere kropslighed
gennem vilde lege og dels at give drengene, der blev uddannet som juniorpædagoger, arbejdserfaring og mulighed for personlig udvikling. Pilotprojektet blev efterfølgende evalueret af Stig Brostrøm fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der kunne konkludere, at alle parter havde været
meget tilfredse med ordningen. Projektet er godkendt af KL, BUPL og PMF/FOA, der er glade for
ordningen.
Der er i helhedsplanen afsat midler til at starte et lignende projekt i Riddersborgparken og Nørrevænget II. I første omgang skal der laves et pilotprojekt i samarbejde med ungdomsklubben
Falken, der ligger i Nørrevænget II (se indsats om klubber i afdelingen). Her har man i afdelingen for de mindste børn erfaring med at have drengepraktikanter, og lederen af Falken er da
også positiv over for ideen.
I pilotprojektet skal 2-3 af afdelingernes drenge i alderen 14-16 år gennemføre et kursus i,
hvordan hverdagen ser ud i en børnehave, og hvad det indebærer at arbejde i en institution –
både hvad angår ansvar og relationer. Drengene modtager et kursusbevis og der laves en kontrakt med dem, inden de sendes i praktik i Falken. Her møder drengene nogle timer hver uge for
at være sammen med og lege med børnene.
Vurderes pilotprojektet til at være en succes, skal det efterfølgende udvides til at omfatte 5-10
drenge pr. år.
Formålet med indsatsen er således at uddanne drengene som juniorpædagoger og derigennem
give dem en bredere forståelse af ansvar, samt skabe mulighed for, at drengene kan agere positive rollemodeller. En position, der kan skabe ringe i vandet og derved have en positiv effekt på
boligområderne generelt.
Desuden kan juniorpædagogprojektet være med til at skabe forståelse for, at uddannelse er en
vigtig del af de unges fremtid.
Da Riddersborgparken og Nørrevænget II begge er afdelinger med mange udsatte unge, kan det
betyde, at det vil kræve ekstra ressourcer at gennemføre juniorpædagogprojektet. Her vil det
være en fordel, at Falken allerede har erfaringer med drengepraktikanter, man kan trække på,
ligesom der i budgettet er afsat penge til at frikøbe pædagogtimer til projektet.
Juniorpædagogerne kan desuden kobles på kommunens kost- og bevægelsespolitik, hvor denne
forpligter sig til at ”bevæge” børnene en halv time dagligt i daginstitutionerne.
Juniorpædagogerne får ikke løn. Med fagforeningerne er det aftalt, at de får en bonus efter endt
praktikforløb. Der skrives kontrakt med den unge og forældre i institutionerne skal naturligvis
informeres, ligesom institutionen skal ønske at have en juniorpædagog.
Der hentes inspiration til implementering fra de kommuner, hvor projektet har været en succes.
72
Tidsplan
Pilotprojektet er planlagt i 2011 og er forløbet i perioden 2011-2012.
Fortsættelsen af projektet er forløbet i 2013-2015, hvis pilotprojektet bliver en succes.
Mål og succeskriterier
Der er uddannet 2-3 juniorpædagoger i pilotprojektfasen.
Uddannelsen er sket i samarbejde med Klub Falken.
Uddannede pædagoger har undervist på kurset.
Der er sammen med Lolland Kommune foretaget en evaluering af projektet efter første
år.
Under forudsætning af, at pilotprojektet bliver en succes, er der efterfølgende uddannet
5-10 juniorpædagoger om året i perioden 2013-2015.
At mindst 50 % af juniorpædagogerne efter gennemført praktik får et nyt fritidsjob
Der er senest i 2012 lagt en plan for, hvordan projektet, klubberne og projektlederen
hjælper juniorpædagogerne til at få andre fritidsjobs efterfølgende.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Juniorpædagoger – informationsmateriale RP
5.000
-
5.000
Juniorpædagoger – informationsmateriale NV II
5.000
-
5.000
Pulje til bonusordning til de unge
RP
150.000
-
150.000
Pulje til bonusordning til de unge
NV II
150.000
-
150.000
Kursus juniorpædagoger og pædagogisk bistand RP
25.000
-
25.000
Kursus juniorpædagoger og pædagogisk bistand NV II
25.000
-
25.000
360.000
-
360.000
I alt
73
10.3.2 Indsatsområde 2 – Nakskov i job
Social kapital er i høj grad knyttet til det at være på arbejdsmarkedet, idet der er en direkte
sammenhæng mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og sociale forbindelser. Står man uden for,
er der en risiko for social isolation.
Der er i afdelingerne en meget stor andel af beboerne, der er uden for arbejdsmarkedet. Som
det fremgår af figur 7 i kapitel 2 og figur 15 i kapitel 3 modtager 88 % af beboerne over 17 år i
Nørrevænget II indkomsterstattende ydelser og 84 % i Riddersborgparken. Især andelen af beboere på kontanthjælp er voldsomt stor. Endvidere viser naboskabsundersøgelsen fra Nørrevænget II, at beboerne generelt set har meget få sociale forbindelser og ringe tilknytning til samfundet uden for boligafdelingen, hvilket må formodes også at blive en af konklusionerne af den forestående undersøgelse i Riddersborgparken.
Der er derfor behov for en massiv beskæftigelsesindsats i de to afdelinger, hvis afdelingernes
sociale kapital skal forøges.
Helhedsplanens beskæftigelsesindsats henvender sig dels til de voksne beboere, der står uden
for uddannelses- eller arbejdsmarkedet, og dels til afdelingernes unge beboere, der er i risiko for
at komme til det.
Mål: ”Nakskov i job” er en flersidet beskæftigelsesindsats, der har medvirket til at øge
beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet.
74
Fremskudt beskæftigelse i afdelingerne
På baggrund af beboersammensætningerne i de to afdelinger ligger der en stor udfordring i at
øge beskæftigelsen blandt beboerne. Afdelingerne har en meget stor andel af beboere på indkomsterstattende ydelser, ligesom de har en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund.
Den lave tilknytning til arbejdsmarkedet kan påvirke den enkelte beboers trivsel, men den påvirker desuden afdelingernes sociale kapital i en negativ retning. Derfor er der behov for en massiv
og koordineret indsats mellem afdelingerne og kommunens jobcenter.
Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges ud fra Lolland Kommunes Beskæftigelsesplan, men
derudover skal der tilrettelægges særlige tiltag ude i afdelingerne. Der skal arrangeres jobdage
og redskabskurser i afdelingerne, hvor beboerne kan få hjælp til at skrive CV, virksomhedskonsulenter kan komme og give gode råd til jobsøgning og jobsamtaler, og det lokale erhvervsliv
kan komme og fortælle om, hvad det er, de efterspørger. Derudover kan der arrangeres virksomhedsbesøg, hvor de ledige kan få indblik i, hvordan der er ude i en virksomhed, og de får
mulighed for at stille spørgsmål til dette.
Der vil desuden opstå en række småjobs i helhedsplanen, som det på baggrund af empowerment-strategien vil være oplagt at uddanne beboere til. På den måde vil man både kunne lave
en beskæftigelsesindsats over for disse beboere, og man vil få kanaliseret nogle af de ressourcer, der ligger hos afdelingernes beboere, ind i helhedsplanens aktiviteter.
Det vil endvidere være helhedsplanens mål at samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner,
såsom VUC, om at lægge uddannelsesaktiviteter ud i afdelingerne. Dette ville betyde, at den
barriere, det kan være for nogle beboere at skulle ud af afdelingerne for at modtage undervisning, ikke i samme grad er til stede.
I samarbejde med jobcentret skal hele jobindsatsen tilrettelægges ud fra overvejelser om:
Hvor mange beboere i målgruppen drejer det sig om i tal.
Hvordan er de grupperet (enlige, enlige forsørgere, kontanthjælp, førtidspension) i tal.
Hvad er gruppernes etniske baggrund i tal.
Alle der modtager overførselsindkomster har i forvejen kontakt med jobcentret, og her
skal det vurderes, hvordan vi optimerer den kontakt.
Hvordan vi bedst servicerer de udsatte beboere, herunder særligt matchgruppe 4 og 5.
Tidsplan
Indsatsen er løbende i hele projektperioden frem til 2015.
75
Mål og succeskriterier
Langvarigt ledige er forsøgt hjulpet tilbage i arbejdsstyrken i henhold til ”Ny chance til alle”.
At helhedsplanen i projektperioden 2011-2015 har skabt rammerne for formidling af job
til afdelingernes beboere.
At helhedsplanen har medvirket til at skabe små jobs i afdelingerne
At der er gjort en særlig indsats overfor beboere udenfor arbejdsmarkedet, herunder
særligt beboere med anden etnisk baggrund end dansk
Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes med 5 %. Den procentvise målsætning er i 2011, i samarbejde med jobcentret, omskrevet til antallet af personer.
10 % af gruppen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere skal være i gang med en
uddannelse eller et job i 2014. Denne indsats er set i forhold til fraflytningsmønstret i hele perioden, ligesom indsatsen hænger sammen med indsatsen omkring beboerkontinuiteten.
At der i samarbejde med jobcentret i 2012 er kontakt til 90 % af målgruppen, og at dette
er fortsat til 2015.
Antallet af personer på selvforsørgelse uden støtte fra det offentlige skal være steget
med min. 10 % i forhold til i dag.
Det gennemsnitlige lønniveau skal være hævet med mindst 50.000 kroner årligt i gennemsnit i 2015 i forhold til i dag.
Alle punkterne og særligt de tre sidste viser noget om beskæftigelse og uddannelse, og samtidig
er det formålet at se, om helhedsplanen har virket efter hensigten. Det skal jo gerne være blevet
nogle attraktive steder at bosætte sig på sigt.
Jobcentret har været med til at definere disse målsætninger, og bliver den primære sparringspartner når indsatsen skal planlægges i detaljer. Kommunens jobcenter har allerede nogle gode
projekter, der især henvender sig til de unge, hvorfor der skal ske en koordinering under projektperioden, således at samtlige projekter kan udnyttes optimalt.
76
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Fremskudt beskæftigelse i afdelingen RP
125.000
-
125.000
Fremskudt beskæftigelse i afdelingen NV II
100.000
-
100.000
Jobdage og jobbank RP
25.000
-
25.000
Jobdage og jobbank NV II
25.000
-
25.000
275.000
-
275.000
I alt
77
Lommepengeprojekt
Lommepengeprojektet henvender sig til de unge drenge, der bruger meget af deres tid på at
”hænge ud” i afdelingerne. Det er et projekt, der går igen i Boligkontoret Danmarks helhedsplaner, da det er en indsats, der har vist sig at have stor effekt i forhold til at lære de unge om ansvarsfølelse, pligter og ejerskabsforhold til det sted, de bor. Det har endvidere vist sig i andre
lommepengeprojekter, at de unge, der deltager, holder op med at smide affald og lave hærværk
og i stedet begynder at værne om området.
Projektet går ud på, at de unge drenge bliver ansat til en til to gange om ugen at hjælpe ejendomsmestrene og deres teams med at holde afdelingernes bygninger og udearealer pæne og
rene. For dette arbejde tjener de lommepenge, hvilket kan være springbrættet til et efterfølgende fritidsjob.
Projektet skal give de unge erhvervsrelateret erfaring, som de kan bruge, når de senere skal ud
og finde job. Men derudover har projektet også et kriminalpræventivt sigte, da det kan medvirke
til en reduktion i tilfældene af hærværk og graffiti.
Da der i den endelige helhedsplan ikke er midler til ansættelse af en person til at varetage denne
indsats, skal der tænkes bredt i at aktivere de ressourcer, der er blandt de voksne i afdelingerne.
Både ejendomsfunktionærer og frivillige beboere kan være tovholdere på et lommepengeprojekt,
og helhedsplanens projektleder kan være sparringspartner på projektet og processen. Om ejendomsfunktionærernes bidrag til lommepengeprojekter, se indsatsen i fællesindsats 5: om samspil mellem helhedsplan og drift.
I projektperioden vil deltagerantallet ligge på omkring 4-6 deltagere pr. år, hvilket betyder, at
projektet i hele den femårige periode, helhedsplanen kører, vil kunne beskæftige op i mod 30
unge – dog under forudsætning af, at der ikke er nogen, der falder fra.
Som en del af projektet skal de involverede voksne hjælpe de unge, når de er ved at være parate til et egentligt fritidsjob. Primært med gode ideer, råd og vejledning. Ofte kan SSP, kommunens ungeinitiativer og de lokale handlende være en hjælp i søgningen efter et fritidsjob.
Tidsplan
Lommepengeprojektet løber over alle helhedsplanens fem år 2011-2015 med forventet start
medio 2011.
Mål og succeskriterier
At projektet er planlagt i 2011.
At der er gennemført lommepengeprojekt hvert år i perioden 2012-2015.
78
At min. 4 frivillige voksne beboere i løbet af de første 2 år har været aktivt engagerede i
lommepengeprojektet, og at yderligere 4 er involveret ved projektets slutning.
At der – med opbakning fra afdelingsbestyrelsen – er en vis form for formaliseret organisation i beboerregi for fortsættelse af lommepengeprojekter i årene fremover.
At min. 4 unge har deltaget i lommepengeprojektet pr. år i perioden 2012-2015.
At 35 % af deltagerne i lommepengeprojektet er sluset ud i andre fritidsjob.
At de unge er opsøgt til projektet.
At det er vurderet, om lommepengeprojektet skal videreføres efter helhedsplanens femårige forløb. Skal projektet videreføres er der senest i 2014 udarbejdet en handleplan for
dette.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Lommepengeprojekt – lommepengepulje RP
150.000
-
150.000
Lommepengeprojekt – lommepengepulje NV II
150.000
-
150.000
I alt
300.000
-
300.000
79
Unge i arbejde
Som det tidligere er nævnt udgør gruppen af unge under 30 år en stor andel af de ledige på kontanthjælp i Lolland Kommune. Således tilhørte 25 % af alle arbejdsmarkedsparate ledige, gruppen af unge under 30 år i marts 2008. Der er i kommunen derfor stort fokus på netop denne
gruppe. Her forsøger man at styrke kontakten og vejledningen til denne gruppe, således at den
opkvalificeres til at kunne gennemføre uddannelse eller komme i ordinær beskæftigelse 7.
Derudover har Jobcentret i 2007 oprettet en jobklub, der er specielt rettet mod de unge kontanthjælpsmodtagere, ligesom der er indgået samarbejde med Lolland Produktionsskole i forhold
til denne gruppe. Målet er, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes med 20 %.
Både Riddersborgparken og Nørrevænget II har mange beboere under 30 år, og derfor er det
relevant, at der laves en særlig beskæftigelsesindsats for denne gruppe. Indsatsen skal koordineres med de tiltag, der allerede er i kommunen, men skal have fokus på at være lokaliseret ude
i afdelingerne. Det kan være ved at invitere det lokale erhvervsliv eller positive rollemodeller ud i
afdelingerne og ved at lave særlige jobbazarer for de unge.
Tidsplan
Indsatsen forløber 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Der skal laves en ungeindsats omkring job, uddannelse og arbejdsmarkedet for unge i
afdelingerne i alderen 15-30 år.
Antallet af ledige under 30 år i afdelingerne skal reduceres med 20 %.
Mål i denne indsats er et supplement til de tidligere anførte under beskæftigelsesindsatsen
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Unge i arbejde RP
50.000
-
50.000
Unge i arbejde NV II
50.000
-
50.000
100.000
-
100.000
I alt
7
For nærmere beskrivelse af kommunens beskæftigelsesindsats se Beskæftigelsesplan 2009 for Jobcenter Lolland
80
10.3.3 Indsatsområde 3 – Lokal sundhed
Den gamle vending om En sund sjæl i et sundt legeme er ikke længere blot en løftet pegefinger,
men en videnskabelig erkendelse af, at et godt helbred og psykisk velbefindende forudsætter en
sund levevis og en god fysisk form. Sundhed er af WHO defineret som ”en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom”. Denne brede sundhedsdefinition ligger til
grund for helhedsplanens indsats for at forbedre den generelle sundhed i afdelingerne.
Når sundhed er et indsatsområde i helhedsplanen, skyldes det, at adskillelige undersøgelser dokumenterer, at der er social ulighed inden for sundhed. De dårligst stillede grupper i samfundet
er dem, der statistisk set også er dårligst stillede i forhold til de fire vigtigste faktorer, når det
gælder det sunde liv, nemlig kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Socialt belastede boligområder som Riddersborgparken og Nørrevænget II har en stor andel af beboere, der tilhører de
dårligst stillede grupper, og det må derfor forventes, at der er et generelt dårligt sundhedsniveau
i afdelingerne.
I en redegørelse foretaget for Sundhedsstyrelsen af Institut for Folkesundhed om forebyggende
sundhedsindsatser for socialt udsatte grupper8 konkluderes det blandt andet, at almene boligområder er særdeles velegnede arenaer for sundhedsindsatser. Derfor er det oplagt at gennemføre
en sundhedsindsats i afdelingerne.
Mål: Helhedsplanen har ud fra en bred sundhedsbeskrivelse været med til at skabe
rammerne for en forbedring af beboernes sundhed.
8
Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed – planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper, Sundhedsstyrelsen, 2007
81
Sundhed og forebyggelse
I helhedsplanens sundhedsindsats skal kommunens sundhedsfremmende tiltag lægges ud i afdelingerne. Der skal etableres samarbejde mellem lokale aktører på området, men der skal samtidig være fokus på, at aktiviteterne afspejler beboernes opfattelser, ønsker og ideer til sundhedsfremme. Ligeledes skal der være fokus på, at beboerne er forskellige, og at der derfor skal være
mangfoldighed i tilbuddene.
Sundhedsindsatsen skal tænkes ind i helhedsplanens andre aktiviteter, herunder at der eksempelvis tilknyttes en diætist til fællesspisningsarrangementerne eller til foredrag om sund livsstil.
Derudover skal der arrangeres særlige aktiviteter med fokus på sundhed, som for eksempel foredrag og kampagner.
Der er i budgettet afsat penge til, at der arrangeres særlige sundhedsdage og projekter. Her
kunne afdelingerne eksempelvis lade sig inspirere af projektet Chris og chokoladefabrikken, hvor
sundhedsguruen Chris McDonald havde til opgave at forbedre sundheden for de ansatte på Toms
chokoladefabrik. Man kunne her forestille sig at lave et lignende eksperiment i en almen boligafdeling. Samme Chris McDonald ville også kunne være et hovednavn på det stormøde, helhedsplanen ønsker at arrangere for afdelingerne og lokalområdet i samarbejde med kommunen.
Tidsplan
Sundhedsindsatsen er løbende i hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
At der er arrangeret sundhedsfremmende og forebyggende tiltag og aktiviteter i afdelingerne mindst to gange om året i projektperioden.
At minimum 25 % af beboerne har deltaget i en sundhedsfremmende aktivitet i projektperioden.
At de sundhedsfremmende tiltag og aktiviteter har afspejlet beboernes ønsker og behov.
At der har været en mangfoldighed i tilbuddet af sundhedsfremmende aktiviteter.
At lokale samarbejder mellem afdelingerne og andre aktører har været afprøvet i indsatsen.
82
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Sundhed og forebyggelse – information, foredrag og oplysning
RP
10.000
-
10.000
Sundhed og forebyggelse – information og oplysning NV II
10.000
-
10.000
Konsulentbistand – diætist RP
75.000
-
75.000
Konsulentbistand – diætist NV II
75.000
-
75.000
Sundhed i Nakskov RP - stormøde
25.000
-
25.000
Sundhed i Nakskov NV II - stormøde
25.000
-
25.000
Sundhedsdage og sundhedsprojekter & rygestop RP
100.000
-
100.000
Sundhedsdage og sundhedsprojekter & rygestop NV II
100.000
-
100.000
I alt
420.000
-
420.000
83
Så du røgen? – rygestopkurser
Undersøgelser af danskernes rygevaner viser, at der er stor sammenhæng mellem uddannelsesog indkomstniveau og rygning. Jo lavere uddannelsesniveau og indkomst, jo flere rygere. I almene boligområder som Riddersborgparken og Nørrevænget II, hvor uddannelses- og indkomstniveauet er lavt, vil der statistisk set være mange rygere, og det er derfor relevant at gøre en
indsats på dette område.
I en undersøgelse af danskernes rygevaner 2008 foretaget af Gallup svarer 59 %, at de har planer om at holde op med at ryge. I samme undersøgelse svarer 56,6 %, at de ikke har kendskab
til offentlige rygestoptilbud i den kommune, de bor i.
Lolland Kommune tilbyder gratis rygestopkurser, der primært afvikles på apotekerne i Nakskov,
Maribo og Rødby. De består af fem mødegange, hvor temaer inden for rygestop tages op af en
konsulent.
Som en del af helhedsplanens sundhedsindsats skal der arrangeres rygestopkurser i samarbejde
med kommunen ude i afdelingerne i Riddersborgparken og Nørrevænget II. Ved at afholde rygestopkurser i afdelingerne bliver det praktisk talt nemmere for beboerne at deltage i rygestopkurser, og derved også at gennemføre et rygestop, hvilket tilmed kan ske i fællesskab med andre
beboere. Desuden kan kurserne være rammen omkring at skabe opmærksomhed og fokus på
sundhed generelt, og gennem en positiv spiral at motivere rygere blandt beboerne til at søge
støtte og hjælp til at stoppe rygningen. At gennemføre et rygestop vil for manges vedkommende
ikke blot betyde en bedre sundhed, men også være en personlig succesoplevelse.
Med indførslen af rygeforbuddet i Danmark, er det nu endnu vigtigere at opfordre til rygestop, da
rygning efterhånden har fået en stigmatiserende karakter.
Indsatsen skal således forstås i sammenhæng med det overordnede indsatsområde om lokal
sundhed, hvor de enkelte indsatser vil have en forstærkende effekt på hinanden, og hvor en øget
sundhed kan medføre en større social accept.
Tidsplan
Der skal i samarbejde med Lolland Kommune løbende tilbydes rygestopkurser til beboerne i perioden 2012-2015.
Mål og succeskriterier
75 % af beboerne skal kende til tilbuddet om gratis rygestopkurser i 2014.
Der har hvert år fra 2012-2015 været afholdt rygestopkurser i afdelingerne.
Alle beboere i målgruppen af rygere er blevet tilbudt at deltage gratis i kurserne.
Kommunens sundhedsafdeling har været med til at definere indsatsen i afdelingerne.
84
Økonomi
Budgettet afholdes af midlerne under indsatsområde 3 – Lokal Sundhed, under sundhedsdage,
sundhedsprojekter og rygestop (se ovenfor).
Finansiering kan også ske ved at eksisterende kurser flyttes ud i afdelingerne.
85
Sundhed for ældre – projekter
De fleste ældre i dag er klar over, hvordan man lever sundt i alderdommen. De hører om det i
medierne dagligt. Der er mange faktorer, der er bestemmende for, om de ældre lever efter
sundhedsforskrifterne. Ofte er tristhed, ensomhed, manglende netværk og manglende økonomisk formåen faktorer, der forhindrer den ældre i at leve sundt.
Indsatserne over for de ældre skal derfor have en tydelig vinkel på fællesskab og netværksdannelse og også på at knytte den ældre til eksisterende tilbud til ældre i lokalområdet. At starte ud
med aktiviteter i afdelingerne er en fornuftig start på den proces.
Af mulige indsatser kan nævnes: oprettelse af motionshold for denne målgruppe, evt.
med en fysioterapeut som igangsætter, så dem i afdelingen, der skal stå for holdet, er
bragt på det rette spor af en professionel.
Evt. etablering af motionsrum i afdelingen, hvor ældre i dagtimerne har fortrinsret.
Særlige motionshold for overvægtige kvinder med indvandrerbaggrund, da de har helt
særlige sundhedsmæssige problemer og ofte ved betydeligt mindre om sundhed i alderdommen og om kroppen som helhed end etnisk danske ældre
Særlige hold – evt. gåtur eller andre udendørs aktiviteter – for enlige mænd (mænd er
ofte mere alene og føler sig mere ensomme end enlige kvinder)
Foredrag om sundhed og sygdom
Foredrag om tilbud i lokalområdet og besøg dertil
Stavgangshold
Andre motionsgivende tiltag.
Projekterne igangsættes og drives af frivillige i afdelingerne eller af frivillige udefra. Det kunne
være lokale afdelinger af Ældresagen, DGI lokalafdelinger, diætister fra ældreinstitutioner etc.
Projektlederen har en koordinerende og igangsættende rolle her. Det er vigtigt, at nogle af de
ældre der deltager, også over tid vil gå ind i at være med til at drive ældrearbejdet.
Tidsplan
Indsatsen opstartes i begyndelsen af projektperioden senest i 2012.
Det er ideen, at indsatsen skal løbe fra 2012-2015.
Mål og succeskriterier
Der er etableret projekter med fokus på sundhed for ældre i alle 3 afdelinger, som involverer de ældre fysisk eller i forhold til madlavning.
Inden udgangen af 2013 har alle 3 afdelinger en fast ældremobiliserings-gruppe, som er
ansvarlige for alle ældreaktiviteter i afdelingerne.
Afdelingernes ældre beboere er selv kommet med ideer til projekterne.
86
Økonomi
Indsatsen Sundhed for Ældre – projekter finansieres over indsatsområde 3, Lokal Sundhed.
87
Sundhedsambassadører
Denne indsats har udover et sundhedsfremmende sigte også fokus på beskæftigelse og integration. Projektet går ud på at uddanne beboere i afdelingerne til såkaldte sundhedsambassadører,
der efterfølgende kan oplyse og rådgive andre beboere i afdelingerne om sundhed. Projektet
udformes i samarbejde med Lolland Kommune og tager form af et aktiveringsprojekt rettet mod
ledige kvinder med anden etnisk baggrund i Riddersborgparken og Nørrevænget II. Når det er
disse, der er valgt, hænger det sammen med, at undersøgelser viser, at der er en tendens til, at
kvinder med anden etnisk baggrund har et gennemsnitligt lavere sundhedsniveau og generelt
bevæger sig alt for lidt. Sundhedsambassadørerne skal fungere som rollemodeller for de andre
beboere og skal hjælpe med at formidle viden om sundhed. Her vil kvindernes anden etniske
baggrund kunne bevirke, at de kan nå ud til grupper, som det ellers kan være svært at nå.
Der vil i forbindelse med uddannelsen til sundhedsambassadør være en del kursusaktivitet, ligesom der vil være motivationsbearbejdning og vejledning til videre uddannelse eller job.
Der har været oprettet forsøg med lignende projekter i andre boligafdelinger, hvor det har været
en stor succes, og det vil derfor være oplagt at konsultere disse inden opstarten.
Tidsplan
Indsatsen er løbende i hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Der er inden slutningen af 2012 uddannet et hold på 8-10 sundhedsambassadører.
Indsatsen er evalueret efter sommeren 2012, hvorefter et nyt hold uddannes, hvis ordningen er en succes.
I alt er 3 hold uddannet i projektforløbet, hvis ordningen er en succes.
Uddannelsen af sundhedsambassadører er sket i samarbejde med Jobcenter og sundhedscenter i Lolland Kommune.
Minimum 20 % af deltagerne i projektet er efterfølgende sluset ud i andet job eller er påbegyndt en uddannelse
Der er søgt ekstern finansiering til at støtte projektet med.
Økonomi
Indsatsen finansieres under indsatsområde 3 – Lokal sundhed under posten sundhedsprojekter
eller via eksterne midler.
88
10.3.4 Indsatsområde 4 – Evnen til at bo
Dette indsatsområde handler om afdelingernes behov for at sætte fokus på miljøet i afdelingerne
– både inde og ude. Derudover handler det også om at sætte fokus på, hvordan man bedst bor i
en almen bebyggelse, hvilket beskrives som ”evnen til at bo”.
Indsatsen hænger sammen med Lommepengeprojektet, hvor unge arbejder i afdelingerne, og
sammen med indsatserne for at skabe godt naboskab, da naboskabet får bedre vilkår, hvis beboerne trives i deres bomiljø.
På nuværende tidspunkt hersker der desværre vidt forskellige normer og holdninger til, hvad
eksempelvis god opførsel er, og hvordan man bor i et fællesskab. Det er derfor nødvendigt at
finde nogle fælles værdier og normer for, hvordan ”man” bor i afdelingerne for derigennem at
skabe en fælles diskurs om håndtering af skrald, udearealer og afdelingernes renholdelse. De
planlagte indsatser bygger på holdningsbearbejdelse, uddannelse, oplysning og konkret handling. Der tages udgangspunkt i hverdagen og beboerne, der er den afgørende part.
Indsatsen har fokus på håndtering af skrald, forbrug af ressourcer og hvordan, der kan spares på
disse, miljø og klima, godt naboskab, hvordan man passer på afdelingerne og hvad der skal gøres for at komme problemer med stoffer og graffiti i afdelingerne til livs.
Mål: Helhedsplanen har forbedret beboernes evne til at bo i de tre afdelinger.
89
Evnen til at bo alment – fokus på ejerskab og miljø i afdelingen
Afdelingerne er plaget af store mængder uhensigtsmæssigt placeret skrald og svineri på fællesarealerne og manglende ejerskab over for afdelingerne. Mange beboere har desuden et lille
kendskab til ressourceforbrug og adfærd i forbindelse med miljøproblematikken. Der er derfor
behov for en holdningskampagne, der sammen med et vedvarende adfærdsarbejde, sætter fokus
på disse temaer og på evnen til at bo i en almen boligafdeling. Indsatsen vil have et opdragende
udgangspunkt, hvor beboerne skal lære, hvordan man retmæssigt håndterer skrald og forbrug af
ressourcer som el, vand mm. Samtidig skal beboerne bevidstgøres om, at det er deres afdelinger, og dermed deres ansvar, at holde dem rene og pæne, og at det modsatte kan have negative
konsekvenser. Holdningsarbejdet kan tage udgangspunkt i beboermøder, nyhedsbreve, hjemmeside, opslagstavler og temadage, og kan formidles gennem lærerige og sjove slogans.
Derudover ønsker beboerne som et led i denne indsats at gøre mere ud af muligheden for at
opholde sig på fællesarealerne. Der skal derfor som et led i denne strategi gøres mere for, at
beboerne kan samles ude herunder opsættes flere borde og bænke i både Nørrevænget II og
Riddersborgparken. I Nørrevold ligger allerede en plan for forskønnelse af arealet med borde og
bænke, således at udeområdet opfordrer til mere socialt samvær beboerne imellem.
Tidsplan
Indsatsen er løbende under hele projektperioden i 2011-2015.
Mål og succeskriterier
At afdelingerne i projektperioden har arbejdet aktivt med begrebet ’evnen til at bo’, ressourceforbrug, miljø og dét at holde afdelingen ren og pæn. Indsatserne er dokumenteret
og målbare.
Ejendomsmesterteamet har nedsat deres forbrug af mandetimer til oprydning med
mindst 75 % i 2015.
Beboerne oplever, at afdelingerne fremstår pænere, og de er generelt mere tilfredse med
at bo i afdelingerne i 2015.
At effekterne af indsatsen kan måles og er målt.
At der er ført logbog over timer til oprydning i afdelingerne.
90
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Evnen til at bo alment – fokus på
miljøet i afdelingen RP
75.000
-
75.000
Evnen til at bo alment – fokus på
miljøet i afdelingen NV II
75.000
-
75.000
150.000
-
150.000
I alt
91
Stoffer ud af afdelingen!
Der er desværre problemer med stoffer i både Riddersborgparken og Nørrevænget II. Der foregår salg af hash og hårdere stoffer fra visse lejemål, ligesom der af og til findes kanyler i boligområderne. Dette skaber en høj grad af utryghed, og er på alle måder uacceptabelt.
For at komme dette problem til livs skal der iværksættes en kampagne, der entydigt kommunikerer til beboerne, at stoffer ikke er velkomne i afdelingerne. Formålet med en sådan kampagne
er ikke at lade projektleder eller beboere påtage sig rollen som politi eller lignende, men derimod
at skabe en tydelig markering af, at stoffer ikke accepteres i et boligområde. Begrundelserne for
dette er mange: Utryghed blandt beboerne, usikkerhed og sundhedsrisici for alle, men især for
børn, der leger i området, let adgang til stoffer for de unge, der endnu ikke har en realistisk forståelse af stoffernes virkning og farer.
Der skal derfor også, som en del af indsatsen, informeres om stoffers skadelige virkninger.
Indsatsen handler således både om at gøre boligområderne til et mere trygt sted for de almindelige beboere og om forebyggende at undgå at flere, fx de unge beboere, bliver viklet ind i stofmisbrug/forbrug eller salg.
Samtidig skal der i indsatsen tænkes ind, hvordan man afvikler salg og brug af stoffer i de lejemål, hvor dette finder sted, og hvordan disse beboere kan styrkes. Det er derfor vigtigt at se på,
hvordan vi med professionelle kræfter kan hjælpe de beboere, der er afhængige. Dette drejer sig
i høj grad om, at sundhedscenteret bliver inddraget som en væsentlig aktør i dette arbejde.
Der skal i forbindelse med indsatsen opstartes et samarbejde med skole og SSP, idet de unge
anses som en væsentlig målgruppe for kampagnen og for indsatsen generelt. Ligeledes skal forældrene inddrages for at sikre, at der også hjemmefra er en opmærksomhed om de unge og
stoffer.
Tidsplan
Indsatsen er etableret i 2011 af projektperioden.
Der er løbende fulgt op på indsatsen i hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Handleplan for indsatsen er udarbejdet i 2011.
Der er iværksat en kampagne imod stoffer i afdelingerne i 2011-2012.
Politiet er inddraget i indsatsen senest i 2012.
Sundhedscenteret er inddraget senest i 2012.
92
At vi klart har signaleret, at det er unormalt eller uhensigtsmæssigt at benytte ulovlige
rusmidler ved indsatsens afslutning
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Stoffer ud af afdelingen – kampagne, information og koordinering RP
25.000
-
25.000
Stoffer ud af afdelingen – kampagne, information og koordinering NV II
25.000
-
25.000
I alt
50.000
-
50.000
93
Nul tolerance over for graffiti
Afdelingerne er desværre plaget af ulovlig graffiti, hvilket, ud over at det koster penge at fjerne,
også skaber utryghed, avler mere graffiti og eventuelt andet kriminalitet, og giver et negativt
billede af afdelingerne. Der er derfor behov for en indsats, der sætter ind over for den skadelige
graffiti med nul tolerance. Det betyder, at al graffiti skal være fjernet inden for et døgn, efter det
er malet. Det har den effekt, at der både signaleres til de unge, der maler, at graffiti ikke tolereres, og at det ikke kan betale sig for de unge at male der, da det ikke får lov at blive siddende.
Graffitien, har ofte til formål at skabe spænding gennem den ulovlige graffitimaling, eller som de
såkaldte ’tags’ at markere territorium med spraydåsen, og er derved på mange måder præget af
konkurrence. En konkurrence, der kun fungerer, hvis graffitien er synlig. Derfor er den hurtige
indgriben i graffitihærværket en central faktor i kampen mod graffiti.
Ligeledes skabes der med nul-tolerance-indsatsen en opfattelse af området som jævnligt kontrolleret og benyttet, hvilket også mindsker incitamentet til at lave ulovlig graffiti.
En sådan strategi har med stor succes været afprøvet i flere kommuner, og nogle kommuner er
endda kommet graffiti-hærværket helt til livs, idet det ikke længere kan betale sig at male på
bygningerne.
Der skal fra starten af projektperioden lanceres en kampagne, der synliggør afdelingernes nultolerance-politik til beboerne. Denne er en del af den generelle holdningskampagne i afdelingerne.
Derudover er indsatsen mod graffiti en del af lommepengeprojektet, hvor det er hensigten, at de
unge, der ansættes til at hjælpe til i afdelingerne, får et større ejerskab til deres afdeling, og at
de unge derved mister lysten til at lave hærværk på bebyggelsen, da det er dem selv eller deres
venner, der skal rydde op. Indsatsen skal desuden omtales i nyhedsbreve og på hjemmesiden.
Ejendomskontoret er drivkraften i den del af projektet, der ligger ud over selve kampagnen.
Kampagnen løber i hele projektperioden og det er projektlederen der er tovholder.
Som en særlig indsats for at komme svineriet og ressourcespildet i afdelingerne til livs skal der
arrangeres Rene dage, hvor beboerne hjælper til med at rydde op i afdelingerne. Disse kan gøres
interessante ved at indlægge sjove og lærerige events, ligesom der kan laves konkurrencer om
at samle mest skrald, hvor der eksempelvis kunne vindes biografbilletter.
Formålet med denne begivenhed er at åbne beboernes øjne for, hvor meget skrald, der smides i
afdelingerne, ligesom det skal give en følelse hos beboerne af at ”løfte i flok”.
Tidsplan
Kampagnen er lanceret af projektlederen i 2011, og nul-tolerance-politikken har kørt hele projektperioden frem til 2015.
Projekt Rene dage har været en tilbagevendende begivenhed i hele projektperioden frem til
2015.
94
Mål og succeskriterier
At kampagnen er opstartet i første halvår efter ansøgningen er godkendt.
At udgifterne til fjernelse af graffiti er reduceret med 75 % i 2015.
At graffiti i afdelingerne er reduceret med 75 % i 2015, målt på fotodokumentation.
At politikken er omtalt i nyhedsbreve og på hjemmesiden løbende i projektperioden.
At beboerne kender nul-tolerance-politikken (75 % af beboerne skal kende indsatsen i
2012).
Der har været afholdt Rene dage, hvor beboerne har hjulpet til med at rydde op i afdelingerne.
Minimum 10 % af beboerne har deltaget i Rene dage.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Nul tolerance over for graffiti og
rene dage RP
25.000
-
25.000
Nul tolerance over for graffiti og
rene dage NV II
25.000
25.000
I alt
50.000
50.000
Økonomien i denne indsats skal primært anvendes til kampagnen. Indsatsen har til formål at
reducere omkostningerne i driften til fjernelse af graffiti, hvorfor der skal måles på indsatsen via
udgifterne fra start til slut. Indsatsen integrerer driften i afdelingen i helhedsplanen, hvor udgifterne i dag holdes.
95
10.3.5 Indsatsområde 5 – Uddannelse og opkvalificering af beboere
Ifølge en større kortlægning af frivilligheden i Danmark udfører omkring en tredjedel af den danske befolkning frivilligt arbejde. Ser man på naboskabsundersøgelsen for Nørrevænget II er billedet dog et andet. Her svarer 58 %, at de meget sjældent eller aldrig deltager i frivilligt arbejde
uden for boligområdet. Dette er en kedelig tendens, da det frivillige arbejde kan skabe sunde
relationer og givtige netværk. Samtidig er der en sammenhæng mellem frivilligt arbejde og positiv social kapital.
Når det handler om at rekruttere frivillige, konkluderer undersøgelsen, at ”det
er af stor betydning at blive opfordret til at deltage i frivilligt arbejde. Rekruttering er afhængig
af sociale netværk eller social kapital, som øger chancen for at blive opfordret.”
Som et led i at øge den sociale kapital i afdelingerne og ud fra helhedsplanens empowermentstrategi skal der gøres en massiv indsats for at rekruttere beboerne til frivilligt arbejde i afdelingerne. Her vil der blive lagt særlig vægt på det opsøgende arbejde, hvor medarbejderne i helhedsplanen aktivt skal opfordre beboerne til at deltage. De frivillige beboere skal modtage kompetencegivende uddannelse, der kan bruges uden for afdelingerne.
Mål: Helhedsplanen har aktivt opfordret beboerne til frivilligt arbejde og hjulpet dem
til at udnytte de ressourcer, de besidder.
Tidsplan
Indsatsen er løbende i hele projektperioden 2011-2015, men vil have ekstra vægt i opstartsfasen de to første år.
Mål og succeskriterier
At alle beboere har haft mulighed for at melde sig som frivillige i afdelingen.
At frivillige beboere er uddannet til at hjælpe med helhedsplanens indsatser.
At der har været tilbudt kompetencegivende kurser i afdelingerne til beboerne.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Beboeruddannelse – opkvalificering af frivillige i RP
75.000
-
75.000
Beboeruddannelse – opkvalificering af frivillige i NV II
50.000
-
50.000
125.000
-
125.000
I alt
96
10.3.6 Indsatsområde 6 – Hjælp til beboerne i afdelingerne
Ifølge naboskabsundersøgelserne fra Nørrevænget II og Nørrevold er der en større gruppe af
beboere, der ikke føler sig trygge ved at bo i afdelingerne. Hvorvidt der er grund til at være
utryg eller ej, er ligegyldigt. Føler man utryghed, går det udover ens trivsel, og derfor er der
behov for at iværksætte tiltag, der kan imødegå dette problem og skabe større tryghed i afdelingerne. Dette skal blandt ske ved, at der oprettes en tryghedslinje, hvor beboerne kan ringe til
andre beboere i afdelingerne, hvis de føler sig utrygge, og ved at oprette indsatsen Beboere for
ro, hvor ressourcestærke beboere færdes i boligområderne på udsatte tidspunkter.
Derudover er der en gruppe af udsatte beboere, der er psykisk eller socialt belastede, og som
derfor har brug for ekstra hjælp. Der er behov for i samarbejde med kommunen at lave opsøgende arbejde blandt de psykisk syge og de beboere, der ikke er i stand til at udfylde dokumenter og blanketter til kommunen, eller har andre problemer i forhold til at kommunikere med
myndighederne eller generelle problemer med det at bo.
Mål: Helhedsplanen har gjort en indsats for at forbedre trygheden for den enkelte beboer, ligesom den har hjulpet afdelingernes udsatte beboere gennem opsøgende arbejde.
97
Beboere for ro
Beboere for ro er en indsats, der skal medvirke til at skabe større tryghed blandt de to store
afdelingers beboere. Projektet er inspireret af Natteravnene, hvis primære formål er at medvirke
til at skabe større lokal tryghed, integration og livsglæde. Dette gøres ved, at boligområdernes
beboere færdes i lokalområdet på tidspunkter, hvor der er behov for det – ofte i eftermiddags-,
aften- og nattetimer, og ligesom Natteravnene skal beboerne i dette projekt være en slags rollemodeller og gå foran i forsøget på at skabe tryggere boligområder.
Det er tanken, at de deltagende beboere skal være både etniske danskere og beboere med anden etnisk baggrund end dansk, og at disse skal gennemføre et kursus, der blandt andet omhandler formålet med projektet og hvilke retningslinjer, der er for arbejdet.
Beboerne skal ikke fungere som vagtværn, men udelukkende være til stede i afdelingerne og
snakke med de unge, hvis disse har lyst til det. De skal give de unge muligheden for at få en
fordomsfri snak om eventuelle problemer, hvis det er det, de unge ønsker, og i øvrigt stimulere
til forebyggende ansvarlighed, så hærværk og småkriminalitet mindskes i områderne.
Det er tanken, at deltagerne i Beboere for ro på samme måde som Natteravnene skal være synlige i afdelingerne ved at være iført ens jakker påtrykt ”Tryghed”.
Projektet skal planlægges i samarbejde med Natteravnene og beboernes indsats skal indgå som
en del af områdernes samlede forebyggende arbejde, hvorfor det skal ske i samarbejde med de
relevante nøglepersoner inden for dette felt i kommunen, eksempelvis politiet og SSPmedarbejdere.
Tidsplan
Indsatsen opstartes 2010, og hvis der er behov, er indsatsen fortsat i årene frem til og med
2015.
Mål og succeskriterier
At beboernes opfattelse af utryghed er faldet med 20 % i 2015.
At alle beboere, der deltager, har gennemgået tryghedskursus, der udbydes i samarbejde
med Natteravnene.
At minimum 30 beboere er engageret i projektperioden.
At beboerne, der deltager, går minimum to sammen ad gangen.
At alle beboere har fået muligheden for at melde sig til projektet.
98
At beboerne har haft dialog med SSP og kommunen.
At kurset er planlagt sammen med Natteravnene.
At Beboere for ro har en kontaktperson.
At beboerne har været synlige i boligområderne gennemsnitligt en gang om ugen i projektperioden.
At indsatsen koordineres med Natteravnene i Nakskov.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Beboere for ro RP
-
10.000
10.000
Beboere for ro NV II
-
10.600
10.600
I alt
-
20.600
20.600
99
Brug for en livline? – Ring til en ven/tryghedskald
Denne indsats gælder alle tre afdelinger i helhedsplanen.
Som beskrevet i indsatsområdet, oplever mange beboere utryghed og manglende trivsel i afdelingerne. Som en del af målsætningen om at skabe større tryghed blandt afdelingernes beboere
skal der oprettes en såkaldt tryghedslinje.
Ideen med indsatsen er, at en række beboere fra afdelingerne melder sig frivilligt til at måtte
blive ringet op af andre beboere, hvis disse føler sig utrygge, enten i boligen eller på området.
Utryghed hænger ikke nødvendigvis sammen med den faktiske situations risici, og kan derfor
ofte afbødes ved at beboerne gennem telefonopkaldet på den ene side ikke længere er ene om
situationen, og på den anden side kan få talt den givne situation igennem, således at der skabes
en realistisk forståelse af forholdene.
Formålet med at have en ”ven” eller et mindre, lokalt netværk, man kan ringe til, når man føler
sig utryg, er at skabe et sikkerhedsnet, der i den givne situation kan berolige en og lytte til ens
bekymringer. Tryghedslinjen skal dog ikke forveksles med eller udvides til nødkald eller støttesamtaler, der rækker ud over den umiddelbare målsætning om at skabe tryghed i boligområderne i hverdagen.
Det er en vigtig pointe i indsatsen, at de ”venner”, man kan ringe til, er lokale beboere i boligområdet, således at tryghedslinjen ikke er placeret for langt væk fra der, hvor utrygheden opstår.
Tryghedslinjen vil på længere sigt kunne skabe en større forståelse hos de enkelte beboere om
beboersammensætningen i afdelingerne. Færdsel på området vil på længere sigt kunne blive
betragtet som en naturlig del af boligområdernes liv.
Tidsplan
Indsatsen løber under hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Der er senest i december 2011 oprettet en tryghedslinje, der består af frivillige beboere i
afdelingerne.
Muligheden for at ringe til en anden beboer i tilfælde af utryghed er kommunikeret ud til
beboerne i afdelingerne inden opstart.
100
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Ring til en ven/tryghedskald RP
-
5.000
5.000
Ring til en ven/tryghedskald NV
II
-
5.000
5.000
Ring til en ven/tryghedskald NV
5.000
-
5.000
5.000
10.000
15.000
(Indsatsområde 2)
I alt
101
Drop in – værested og indsats for psykisk syge og udsatte beboere
Som en del af det toårige nålestiksprojekt i Riddersborgparken og Nørrevænget II er der åbnet
et tilbud 1 gang ugentligt for demente og psykisk syge. Fremmødet er pænt. Tilbuddet er i Riddersborgparkens café. Værestedet er etableret i samarbejde med distriktspsykiatrien og er et
tilbud til psykisk syge og udsatte beboere. Det er meningen, at tilbuddet på sigt kan udvides til
flere gange ugentligt, hvis der er et behov for det.
Værestedet er et skridt i retningen mod et større fokus på psykisk syge og udsatte beboere, som
afdelingerne rummer mange af. Det er en gruppe, der har stort behov for, at der løbende foretages opsøgende arbejde, idet mange har brug for hjælp til at kontakte kommunen, få klaret problemer i hjemmet eller have en at tale med.
Det har igennem de fleste af de naboskabsundersøgelser, som Boligkontoret Danmark har gennemført, vist sig, at beboernes tolerance over for psykisk syge og misbrugere generelt er meget
lav. Derfor kæmper disse beboere ikke kun med deres sygdom, problemer og sociale deroute,
men også med at blive stigmatiseret af medbeboerne. Det gør beboerne endnu mere ensomme,
og det skal der sættes ind overfor. Dette kan bl.a. gøres ved at forsøge at integrere nogle af
disse beboere i aktiviteter, hvor beboerne bredt er repræsenteret.
Helhedsplanen skal have fokus på i samarbejde med kommunen at udspinde et netværk for de
udsatte beboere. I dag oplever mange beboere i Nørrevænget II, at bænkene i afdelingen besættes af alkoholikere, hvilket skaber utryghed i afdelingen. Denne indsats skal derfor også
rumme en stillingtagen til, hvordan dette problem løses, uden at det netværk beboerne på bænken har nødvendigvis må ophøre. Derfor bliver det vigtigt, at afdelingen i samarbejdet med
kommunen finder en løsning på, hvordan denne udfordring håndteres så de alkoholikere der
kommer i afdelingen og samles på bænkene ikke skaber utryghed i afdelingen.
I forlængelse af dette oplever beboerne problemer med andre beboere, der drikker og som samles i kældrene. Dette skaber utryghed, men kommer af, at de drikkende beboere ikke har noget
sted at samles i dag. Som med ovenstående udfordring skal der arbejdes på en samlet indsats
for denne gruppe af alkoholmisbrugere, således at de ikke yderligere stigmatiseres, men så
trygheden genoprettes for de øvrige beboere i afdelingen.
I den forbindelse skal der oprettes en Misbrugskontakt, som misbrugere kan ringe til og få professionel hjælp. Også den budgetterede beboerrådgiver kan være til hjælp over for denne gruppe beboere, og kommunens tilbud om støtte-kontaktpersonordningen skal bringes i spil her.
De udfordringer der er med de psykisk syge og misbrugerne skal løftes delvis af medbeboernes
skuldre, så de føler, at de ikke er alene om at magte opgaven, men at mange instanser, primært
det kommunale system, går ind og hjælper.
102
Tidsplan
Indsatserne er løbende under hele projektperioden og de skal løbende evalueres og tilpasses de
faktiske behov
Mål og succeskriterier
Afdelingernes psykisk syge og udsatte beboere har i projektperioden fra 2012-2015 haft
et værested i afdelingerne, Riddersborgparken og Nørrevænget II, hvor de som minimum
kan mødes en gang om ugen. Fokus for samværet kan være samtaler omkring:
Misbrug
Angst
Hygiejne
Opførsel i et fællesskab – hensyn
Sundhed
Ensomhed
Beboerne er i indsatsen gjort mere synlige i afdelingen og inddrages i almindelige aktiviteter i det omfang, det er muligt.
Der er i 2015 skabt større tolerance (målt med naboskabet, hvor stigningen skal være
min. 15 % i begge afdelinger) over for målgruppen blandt de øvrige beboere.
Der er i 2011 udarbejdet en handleplan for indsatsen for perioden 2011-2015.
Det er senest i 2011 drøftet med kommunen, hvordan vi kommer udfordringen med alkoholikere der skaber utryghed i afdelingerne til livs. Udfordringen er løst senest i 2012,
og som følge heraf oplever beboerne i afdelingen en mærkbar ændring.
Tolerancen overfor folk med alkoholproblemer er steget med min 20 % i 2015 i afdelingerne Riddersborgparken og Nørrevænget II (målt ved naboskabet).
Beboerne får en tættere tilknytning til de ansatte i helhedsplanen og til kommunens ressourcepersoner på dette område.
Der er opnået kontakt med min 30 % af målgruppen for indsatsen i 2015.
Der er etableret en Misbrugskontakt, hvor afdelingernes misbrugere kan få professionel
hjælp
103
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Misbrugskontakten RP
25.000
-
25.000
Misbrugskontakten NV II
25.000
-
25.000
Drop in – værested for psykisk
syge og udsatte beboere RP
Værested for psykisk syge NV II
I alt
100.000
100.000
25.000
-
25.000
175.000
-
175.000
104
10.3.7 Indsatsområde 7 – Fællesskab og naboskab
For at skabe et bedre fællesskab i afdelingerne og en bedre forståelse mellem afdelingernes beboere er det vigtigt, at fællesskab og naboskab er et særligt indsatsområde i helhedsplanen. Det
er vigtigt, at der stables nogle fællesarrangementer og aktiviteter på benene, så beboerne får
mulighed for at møde hinanden i nogle uformelle rammer.
Helhedsplanen ønsker gennem en række aktiviteter at løfte afdelingerne socialt. Disse aktiviteter
bliver i form af fællesspisningsarrangementer med lav brugerbetaling, juleaftensarrangementer
og et særligt fokus på fællesskab for beboerne i hver af de tre afdelinger. Derudover er der afsat
midler til endnu ikke fastlagte aktiviteter – af den grund, at det er vigtigt for både ejerskabet til
projekterne i helhedsplanen og det sociale engagement, at beboerne selv har medindflydelse på
aktiviteterne.
Mål: Helhedsplanen har gennem fælles aktiviteter styrket fællesskabet og naboskabet i
afdelingerne.
105
Fællesspisningsarrangementer
Et gammelt ordsprog lyder, at ”vejen til en mands hjerte går gennem hans mave”. Dette ordsprog ønsker helhedsplanen at omskrive til ”vejen til din nabos venskab går gennem maven”.
Gennem en række fællespisningsarrangementer skal helhedsplanen skabe rammerne for at beboerne uformelt kan mødes og skabe kontakter til andre i afdelingerne.
Der foregår allerede i dag fællesspisnings i afdelingerne, men det er vigtigt at huske på, at helhedsplanens fællesspisningsarrangementer har flere formål. De skal forstås ud fra skabelsen af
fællesskabs- og naboskabsfølelse i afdelingerne. De skal indgå som led i processen om at skabe
bredere og stærkere netværk inden for beboerområdet. Og de skal forstås som del af den empowerment-strategi, der skal finde ressourcerne frem i beboerne.
Ved at inddrage beboerne i planlægning og afvikling af fællesspisningsarrangementerne, skabes
der således mulighed for, at ellers ressourcesvage beboergrupper eller eksempelvis etniske minoriteter kan bidrage til arrangementerne. Man kan tale om en kulturudveksling gennem maden.
Fællesspisningsarrangementerne skal planlægges sammen med sundhedsindsatsen. Arrangementerne skal have en lav brugerbetaling, så de ikke udelukker nogen beboergrupper. Det er
ligeledes vigtigt at tænke børnene ind i arrangementerne, således at fællesspisning også bliver
muligt for familier.
Tidsplan
Fællesspisningsarrangementerne skal være en tilbagevendende begivenheder under hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Der har hvert kvartal været afholdt fællesspisningsarrangementer i de to store afdelinger.
Beboere og bestyrelserne har været tovholdere på arrangementerne hver gang i 20112015.
Arrangementerne har haft en lav brugerbetaling, der ikke er oversteget 40 kroner pr.
gang.
Arrangementerne har samlet set henvendt sig bredt til beboerne, frem for kun enkelte
beboergrupper.
Der har minimum været 20 deltagere pr. spisning.
106
Hvis sundhedsmyndigheden kræver det, er køkkenerne i både Riddersborgparken og Nørrevænget II, senest i 2011 tilpasset krav fra Fødevareregionen.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Ombygning af køkken RP
-
15.000
15.000
Ombygning af køkken NV II
-
15.000
15.000
Fællesspisningsarrangementer
m/brugerbetaling RP
25.000
-
25.000
Fællesspisningsarrangementer
m/brugerbetaling NV II
25.000
-
25.000
I alt
50.000
30.000
80.000
107
Juleaften- et samarbejde mellem alle tre afdelinger
Denne indsats gælder for alle tre afdelinger.
En læserundersøgelse i Beboerbladet i februar 2009 (se dokumentation om afdelingerne under
faneblad 6) viser, at 20 % af læserne, og dermed beboerne i den almene sektor, holder jul alene
hvert år. Selvom mange vælger dette selv, må det dog alligevel formodes, at rigtig mange ønsker at fejre julen med andre i fællesskab. Som et særligt arrangement gennemføres der derfor i
samarbejde med frivillige foreninger og evt. Lolland Kommune fælles juleaften for de beboere og
borgere i kommunen, der ikke selv magter at afholde juleaften eller ikke har andre steder at
være denne aften. Det skal være en juleaften, der foregår på dansk vis, men andre kulturer kan
inddrages i arrangementet, hvis beboerne ønsker det.
Juleaftenarrangementet skal være åbent for alle beboere i de tre afdelinger, og ligeledes give
plads til enlige beboere fra lokalområdet, der måtte ønske at deltage.
Der skal arrangeres transportmuligheder for de beboere, der ikke selv magter at stå for transporten til arrangementet.
Tidsplan
Fælles juleaften vil være en tilbagevendende begivenhed i hele projektperioden.
Mål og succeskriterier
Der har i samarbejde med de tre afdelinger og frivillige foreninger samt Lolland Kommune været afholdt fælles juleaften i en af de store afdelinger mindst to gange i projektperioden.
Arrangementet skal være en tilbagevendende begivenhed.
Der er i 2014 udarbejdet en plan for, hvordan arrangementet kan holdes fra 2015 og
frem, herunder hvordan aktiviteten finansieres.
Juleaftenarrangementet har været tilbudt til relevante beboere i afdelingerne og lokalområdet.
Arrangementet har haft minimum 25 deltagere.
108
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Juleaften RP
15.000
-
15.000
Juleaften NV II
15.000
-
15.000
Juleaften Nørrevold
10.000
-
10.000
I alt
40.000
-
40.000
109
De unge mødre
Der er i afdelingerne en del unge mødre, der har brug for ekstra hjælp. Det er unge piger, som
tidligt har manglet støtte, og som ingen rigtigt har taget sig af. Pigerne står over for store udfordringer og omvæltninger i forhold til at være blevet mødre. Disse piger har brug for stærke personer med erfaringer at trække på, som de kan søge støtte og vejledning hos. Derfor skal der
oprettes en mentorordning, hvor de unge mødre hver især bliver tildelt en mentor.
Mentoren skal ikke erstatte sundhedsplejerskerne eller løse problemerne for pigerne, men i stedet støtte og vejlede dem til selv at klare de udfordringer, de møder.
Mange af de unge mødre er havnet i en ond spiral, hvor de har svært ved at få økonomien til at
hænge sammen, og heller ikke har ressourcerne til at få taget sig eller færdiggjort en uddannelse. Samtidig kan det være en udfordring i en så ung alder at give det optimale til et barn, og
vide hvad det optimale er.
Mentorerne vil her kunne hjælpe de unge mødre med at lægge budgetter, ligesom de kan hjælpe
og opfordre dem til at lave handleplaner for deres fremtid. En meget væsentlig del af mentorordningen er dog, at de unge mødre i deres mentor får en person, som vil lytte til dem og støtte
dem.
Med støtte fra mentorerne løftes pigerne til at tage hånd om deres eget liv – og det liv, de har
sat i verden.
Mentorerne skal så vidt, det er muligt, findes blandt ressourcestærke kvinder i afdelingerne og
via beboerrådgiveren.
I forbindelse med indsatsen for de unge mødre skal der endvidere afholdes særlige arrangementer for denne målgruppe. Det kunne eksempelvis være at invitere positive rollemodeller ud og
holde foredrag for mødrene i afdelingerne.
Idet mentorerne findes inden for boligområderne, ligger der både en udfordring i at ruste disse
til opgaven, og en positiv effekt i boligområderne i at kunne trække på og styrke disse kvinder
gennem deres nye rolle som mentorer.
Tidsplan
Indsatsen for de unge mødre er løbende i hele projektperioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
At der er foretaget opsøgende arbejde i forhold til målgruppen.
At beboerrådgiveren er tovholder på indsatsen i hele projektperioden 2011-2015.
At der er fundet mindst 1 kvinde fra hver af afdelingerne, som kan være kontaktperson.
At kommunen er sparring på indsatsen.
110
At der er søgt eksterne midler til at støtte indsatsen.
At der er opstartet en mentorordning for de unge mødre.
At der har været afholdt særlige arrangementer for de unge mødre.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
De unge mødre RP
10.000
-
10.000
De unge mødre NV II
10.000
-
10.000
I alt
20.000
-
20.000
111
10.4 Indsatser i Nørrevold
Da afdelingen Nørrevold adskiller sig væsentligt fra de to øvrige afdelinger har Nørrevold udover
fællesindsatserne nogle indsatser for sig selv i denne helhedsplan. Disse er skitseret i det følgende.
10.4.1 Indsatsområde 1 – Integration
Nørrevold er en lille afdeling, hvis problemer i høj grad bunder i beboersammensætningen. Der
er hovedsageligt tre grupper i afdelingen: De ældre, de psykisk syge og de unge. Der er i afdelingen behov for at integrere de mange ældre beboere med de beboere, der har en anden alder.
Særligt de psykisk syge i afdelingen skaber problemer for naboskabet og giver utryghed for beboerne. Det skal der arbejdes med i helhedsplanen og både fællesskabsarrangementer, naboskabskampagner og aktiviteter skal sammen med det opsøgende arbejde skabe bedre integration beboerne imellem.
Mål: Helhedsplanen har sikret en bedre integration mellem Nørrevolds beboere.
112
Besøgsven
Der skal i samarbejde med kommunen laves forsøg med en besøgsvensordning, så de beboere,
der ønsker det, kan få en besøgsven, der eksempelvis kan komme til kaffe og lidt hyggesnak
nogle gange om måneden. Det er ofte ældre, der føler sig ensomme eller uden for fællesskabet,
der ønsker en besøgsven, og rollen som besøgsven har således hovedfokus på samværet.
I og med besøgsvensordningen også kan foregå internt i boligområdet, skabes der mulighed for
et bedre fællesskab og naboskab mellem beboerne. At være besøgsven sætter samtidig krav om
stabilitet og lydhørhed, og meningen er også, at besøgsvensordningen skal være til glæde og
måske lærerigt for begge parter. Ordningen er tænkt som ældre-til-ældre-relation, men kan udmærket udvides til at omfatte flere aldersgrupper som besøgsvenner. Det er dog over 60 % af
beboerne i Nørrevold, der er over 65 år, hvorfor det er mest nærliggende at skabe relationen
mellem de ældre. Besøgsvensordningen kan bruges på mange måder, selvom der dog skal laves
nogle retningslinjer for, hvilke forhold, der skal være gældende for ordningen, og hvad både den
besøgte og besøgsvennen må og ikke må.
Besøgsvensordningen skal bidrage til fællesskabet mellem de ældre beboere, og der satses på at
køre projektet i samarbejde med kommunen og frivillige foreninger. Mange ældreråd og Ældre
Sagen har erfaring fra lignende projekter, hvorfor der skal samarbejdes med disse parter. Hvis
projekterne bliver en succes, kan de danne skole for resten af kommunen.
Tidsplan
Besøgsvensordningen opstartes i starten af projektperioden (2011) og er løbende gennem hele
perioden 2011-2015.
Mål og succeskriterier
Der er etableret en besøgsvensordning senest i 2011.
Beboere i afdelingen har haft mulighed for at melde sig til ordningen.
Der er i indsatsen i 2012-2015 oprettet samarbejde med lokale aktører på området, evt.
Ældre Sagen eller Røde Kors.
Mindst 25 % af målgruppen af ældre over 60 år har deltaget.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Besøgsven
10.000
-
10.000
I alt
10.000
-
10.000
113
Kendskab giver venskab
Under mottoet ”Kendskab giver venskab” søger helhedsplanen at øge integrationen mellem de
ældre beboere og afdelingens øvrige beboere. Mange ældre føler sig utrygge, men ofte er det på
grund af uvidenhed, selvom følelsen er reel. Den manglende kontakt mellem beboerne kan også
virke fremmedgørende og betyde manglende ejerskab for området. Derfor skal beboernes kendskab til hinanden øges, for derigennem at skabe tryghed, tillid, engagement og større social kapital – og dermed en større sammenhængskraft.
Gennem målrettede arrangementer for beboerne i afdelingen skal der åbnes op for fællesskaber
mellem forskellige beboergrupper. Mange ældre har ressourcer og et langt liv med mange erfaringer, som kan danne grobund for givtige bekendtskaber, og omvendt kan et indblik i livet hos
en psykisk syg give den ældre et andet syn på personen og afmystificere det ukendte. Det skal
være lysten til at udforske det ukendte – også naboerne.
Arrangementerne kan være store, eller det kan være små, løbende og mere uforpligtende arrangementer. Det er dog vigtigt, at arrangementerne kommer ud over de enkelte beboergrupper,
og at der skabes kontakter på tværs. Afdelingens størrelse gør det muligt at lave aktiviteter for
hele afdelingen, og der skal tænkes i arrangementer og tiltag, der henvender sig bredt og skaber
interesse hos mange. Ofte er den umiddelbare og overfladiske kontakt, der opstår ved sådanne
arrangementer, et godt skridt på vejen til et bedre naboskab og til et tryggere boligområde.
Tidsplan
Indsatsen for at øge kendskabet mellem de forskellige beboergrupper er løbende i hele projektperioden.
Mål og succeskriterier
Der er iværksat tiltag i afdelingen i 2011-2015, der fremmer beboernes kendskab til hinanden.
Den generelle utryghed er faldet i afdelingen således, at under 5 % svarer at det er
utrygt eller meget utrygt at bo i afdelingen i 2015.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Kendskab giver venskab
15.000
5.000
20.000
I alt
15.000
5.000
20.000
114
10.4.2 Indsatsområde 2 – Fællesskab og naboskab
Sundhed for ældre
Beboerne i Nørrevold vil gerne have flere tilbud om aktiviteter og tiltag i afdelingen, der ophandler sundhed. Der er derfor i helhedsplanen afsat penge til en indsats omkring sundhed for ældre,
eftersom langt størstedelen af beboerne i afdelingen hører til i denne aldersgruppe. Tilbuddene
kan være i form af konkrete aktiviteter som eksempelvis fælles stavgang-ture, gymnastik eller
måske yoga i samarbejde med Ældre Sagen, aktivitetscenteret i Nakskov eller Lolland Kommune.
Det kan også være tilbud om foredrag om eksempelvis ”sådan holder du dig frisk” eller måske
interaktive arrangementer om sund kost, hvor beboerne under vejledning af en kok laver sund
og spændende mad på en ny måde. Dette kan ligeledes tænkes at ske i samarbejde med eksempelvis Ældre Sagen.
Det primære i indsatsen er dog, at de ældre selv er med til at beslutte, hvilke tilbud der skal
være.
Andre forslag til indsatser på ældreområdet er omtalt under indsatsen om sundhed for ældre.
Tidsplan
Tilbuddene skal være løbende men primært i helhedsplanens år 1-3, idet det forudsættes, at
nogle af de ressourcefulde ældre til den tid er klar til at overtage arbejdet med ældretilbud som
en frivillig indsats.
Mål og succeskriterier
Der er iværksat sundhedsfremmende tiltag for de ældre beboere. Det drejer sig om områderne motion og kost, psykisk velvære og trivsel.
Ved udgangen af 2011 har min. 20 ældre været aktive i indsatserne, enten ved at deltage eller være med til at arrangere dem.
Ved udgangen af 2013 kører der daglige faste aktiviteter for de ældre beboere, drevet
udelukkende af de ældre selv, dog med mulighed for sparring med helhedsplanens projektleder
Der er i indsatsen samarbejdet med kommune og lokale aktører.
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Sundhed
10.000
-
10.000
I alt
10.000
-
10.000
115
Fællesskab i gården og fællesarrangementer
I tilknytning til Nørrevold ligger et rigtig hyggeligt gårdmiljø, som beboerne kan bruge til forskellige aktiviteter. Aktiviteterne skal medvirke til at bringe afdelingens beboere tættere på hinanden, og der er således mulighed for at afholde arrangementer, der kan bidrage til fællesskabet i
afdelingen. Det er intentionen, at alle beboerne i afdelingen skal have mulighed for at deltage,
hvorfor det er helt ideelt at benytte den hyggelige, fælles gård, som er lige uden for beboernes
egen hoveddør. Der kan eksempelvis arrangeres fælles grillaftener eller ’skovtur’ i gården, hvor
beboerne kan mødes om at spise middag eller frokost sammen. Der kan ligeledes spilles forskellige spil på gårdens arealer – det være sig petanque, kroket eller måske bare backgammon under en parasol i skyggen.
Beboerne i Nørrevold – og særligt de ældre – vil gerne deltage i forskellige aktiviteter, men der
er ikke så mange muligheder for udfoldelse i den forholdsvis lille afdeling. Til gengæld ligger der i
nærheden af Nørrevold et aktivitetscenter, hvor der er mange tilbud til ældre. Her kan de ældre
mødes om forskellige aktiviteter eller blot til en sludder, ligesom der bliver afholdt særlige arrangementer til denne målgruppe. Det er dog et problem, at mange af de ældre beboere er meget
dårligt gående, og derfor ikke har mulighed for at komme hen til aktivitetscenteret. Derfor er der
i helhedsplanens budget afsat penge til transport mellem boligafdelingen og aktivitetscenteret.
De ældre kan dermed benytte en særlig vogn, der kører til aktivitetscenteret, og på denne måde
få mulighed for at deltage i centrets aktiviteter.
Der kan være med til at styrke fællesskabet blandt beboerne, ligesom det på længere sigt kan
være med til at give et bedre naboskabet i afdelingen.
Tidsplan
Indsatsen omkring at skabe større fællesskab i gården er løbende under hele projektperioden
2011-2015.
Tilbuddet om transport skal være løbende i hele projektperioden.
Mål og succeskriterier
Den fælles gård har i 2011-2015 dannet rammen ramme om flere aktiviteter i afdelingen.
Antallet af beboere, der benytter den fælles gård, er steget.
Der er arrangeret transport mellem Nørrevold og kommunens aktivitetscenter.
116
Økonomi
LBF
Medfinansiering
Budget
Fællesskab i gården
25.000
-
25.000
Fællesarrangementer
70.000
-
70.000
I alt
95.000
-
95.000
117
11. Helhedsplanens organisation
Boligkontoret Danmark er en administration af almene boliger og administrerer således boliger
for medlemmerne, der består af boligselskaber og boligforeninger. I relation til denne helhedsplan ser organisationsdiagrammet for Boligkontoret Danmark derfor ud som følger:
Boligkontoret Danmark
Hovedkontoret Lundsgade
Afdelingskontor Sakskøbing
Lokalkontor
Nakskov
Nakskov Almennyttige
Boligselskab
Riddersborgparken
Nørrevænget II
Nørrevold
Som følge af denne organisation bliver personalet i helhedsplanen derfor ansat decentralt i boligselskabet og placeret fysisk i afdelingerne, så tæt på beboerne som muligt.
Organisationen i denne helhedsplan er som i vores øvrige helhedsplaner for medlemmerne i Boligkontoret Danmark opbygget for at sikre nedenstående mål:
At der skabes en helhedsorienteret indsats i afdelingerne i hele projektperioden.
At der i hele projektperioden samarbejdes aktivt med Lolland Kommune og foreningslivet
i kommunen.
At der kan sikres fremdrift i de enkelte delprojekter og aktiviteter, således at der arbejdes for at indfri helhedsplanens overordnede mål og succeskriterier.
At der sker relevant koordinering og kommunikation om helhedsplanens mange indsatser
med relevante samarbejdspartnere.
At initiativer og aktiviteter tilpasses hinanden ud fra hvad der er bedst for afdelingerne.
At alle relevante aktører inddrages i processen.
At beboerne får relevant information i løbet af hele projektperioden samt at de er inddraget i aktiviteterne.
At de lovede indsatser iværksættes.
118
At helhedsplanen er fleksibel således, at hvis et behov ændrer sig, kan indsatsen ændres
tilsvarende. Dette betyder også, at hvis et nyt behov opstår, kan midler kanaliseres herover. Dette skal altid drøftes i styregruppen og tage hensyn til aftalerne med Landsbyggefonden.
At beboerne ved, hvordan de kan bidrage, og hvor de kan henvende sig, når de ønsker at
bidrage.
At indsatserne sker gennem beboerne og i kraft af beboerne og ikke alene på grund af
projektlederens handlinger.
At projektlederen har sin daglige gang i afdelingerne, og derfor har kontor ude i afdelingerne tæt på beboerne.
At lokalområdet tænkes ind i helhedsplanen og inddrages så netværksdemokratiet styrkes.
At der sker systematisk kvalitetssikring, afrapportering, registrering og evaluering både
løbende og ved projektets afslutning.
At der arbejdes på at videreføre projektet efter projektperioden på 5 år.
At der efter de første tre år er udarbejdet en plan for, hvordan delprojekter kan fortsætte
efter 2015, når projektets bevilling udløber.
At økonomien administreres kvalificeret og forsvarligt efter Landsbyggefondens regulativer, ligesom der leves op til årlig afrapportering via reguleringskontoen for den boligsociale helhedsplan.
At få størst mulig udbytte af helhedsplanens indsatser og økonomi.
At give projektlederen mulighed for i samarbejde med beboerne, at tilpasse helhedsplan
til den virkelighed de arbejder i til hverdag og de udfordringer, de oplever.
Følgende parter udgør helhedsplanens organisation:
Styregruppe (repræsentanter fra politisk niveau i boligselskabet og afdelingerne, beboere
og kommune mv.).
Afdelingskontor Sakskøbing og lokalkontoret i Nakskov.
Ansatte i afdelingerne.
Udviklingsafdelingen i Boligkontoret Danmark.
Projektleder for helhedsplanen.
Beboerrådgiveren i helhedsplanen.
Opstart af helhedsplanen
For at sikre, at helhedsplanen kommer godt fra start, skal beboerne inddrages så hurtigt som
muligt. Der skal holdes opstartsmøder og idéseminarer. Boligselskabet går forrest i dette arbejde, og Lolland Kommune er med fra starten af processen. Det vigtigste er, at styregruppen nedsættes hurtigst mulig, samt at projektlederen ansættes. Udviklingsafdelingen er ansvarlig for
opstarten af helhedsplanen og forestår alle indkaldelser og møder i forbindelse med dette. Arbejdet sker i tæt samarbejde med afdelingskontor Sakskøbing og lokalkontoret i Nakskov. Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Sakskøbing og lokalkontoret i Nakskov har til ansvar at sikre en
positiv opstart af helhedsplanen ved at støtte projektet og udviklingsafdelingen i at få nedsat
styregruppen og ansat projektlederen.
Opstart af helhedsplanen regnes efter aftale med Landsbyggefonden fra den dato hvor projektlederen er ansat i sin stilling, og helhedsplanen løber 5 år fra denne dato.
119
Mål og succeskriterier
At projektlederen er ansat i 2010
At projektlederens stillings annonceres bredt og i relevante medier.
Ansættelsen af projektleder foregår i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og boligselskabets bestyrelse.
At beboerrådgiveren er ansat i samarbejde med projektlederen, når projektlederen har
haft sin opstart.
At ansættelsesudvalget sammensættes med beboere, beboerdemokrater, de ansvarlige
ledere, ejendomsmesteren og evt. andre relevante aktører.
At der bliver ansat en fagligt kvalificeret person, der både kan det boligsociale arbejde
samt det administrative.
At projektlederen får den nødvendige sparring og hjælp i den første tid af både forretningsføreren og udviklingsafdelingen.
At der kommunikeres til beboerne om opstart af projektet, bevillingen og ansættelsen af
projektlederen
Udviklingsafdelingen indkalder til konstitueringsmøde af styregruppe og sikrer, at de
nødvendige parter får mulighed for at få sæde i styregruppen.
Fremdrift og ansvarsområder
Helhedsplanens styregruppe er politisk ansvarlig for helhedsplanens gennemførsel, mens projektlederen er daglig leder af planens indsatser og ansvarlig for helhedsplanens fremdrift og
overholdelse af samarbejdsaftaler. Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling er ansvarlig for alt
arbejde omkring evaluering, målinger og kvalitetssikring, jf. milepælsplanen, ligesom udviklingsafdelingen har det overordnede ansvar for at sikre administrationen af bevillingen overfor Landsbyggefonden.
Det er boligselskabet der ejer helhedsplanen, mens afdelingerne skal have gavn af midlerne.
Derudover er der følgende ansvarsfordeling i helhedsplanen:
Projektlederen er ansvarlig for helhedsplanens fremdrift, gennemførelse og ledelse af aktiviteter i afdelingerne, koordinering af aktiviteter, ideer, arrangementer og skal sikre samarbejde
mellem nøgleaktørerne i helhedsplanen. Derudover skal projektlederen løbende dokumentere
indsatserne i forhold til tilslutning og øvrige målsætninger, samt sikre samarbejde og kommunikation om indsatserne. Projektlederen refererer til forretningsføreren, mens forholdet til udviklingsafdelingen er at hjælpe projektlederen med faglig sparring politisk og socialfagligt.
Projektlederen er ansvarlig for økonomistyringen, alle fremlæggelser i styregrupper, bogføring
sammen med afdelingskontoret, samt overholdelse af det, der i denne helhedsplan er lovet
Landsbyggefonden.
Opsøgende medarbejder
Som den anden af helhedsplanens to ansatte skal der ansættes en medarbejder/beboerrådgiver,
der skal bistå projektlederen, men som primært skal varetage det opsøgende arbejde i afdelingerne i forbindelse med helhedsplanen. Det tilstræbes derfor, at der bliver ansat en medarbejder
med en socialfaglig profil til at besidde denne stilling.
120
Ejendomskontoret er ansvarlig for at deltage ekstraordinært i helhedsplanen og indberette
data om udviklingen i hærværk, indbrud, graffiti mv., hvortil der, om nødvendigt benyttes fotodokumentation. Derudover er kontoret ansvarlig for at indberette udviklingen i tidsforbrug til
håndtering af skrald, samt følge op på udviklingen i forekomsten af svineri, forkert placering af
skrald, og følge udviklingen af projekterne i afdelingerne, herunder særligt, lommepengeprojektet, antigraffiti indsatsen og indsatserne omkring ’evnen til godt naboskab’. For uddybning se
indsatsen om ”helhedsplanens integration i afdelingernes daglige drift” i denne helhedsplan.
Udviklingsafdelingen/Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark administrerer helhedsplanen for Boligselskabet og er derfor ansvarlig
overfor Landsbyggefonden og skal derfor sikre, at alle krav efterleves.
I praksis vil ansvaret ligge i udviklingsafdelingen, der skal samarbejde med styregruppen og projektlederen samt afdelingskontoret.
Styregruppe
Der nedsættes en styregruppe for helhedsplanen med repræsentanter fra mindst følgende parter:
- repræsentant fra Boligselskabet.
- repræsentant(er) fra afdelingerne.
- repræsentant(er) fra Lolland Kommune.
- forretningsføreren/chefkonsulenten.
- beboerrepræsentant(er).
- repræsentant fra ejendomsmesterteamet.
- repræsentant fra Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling.
Derudover kan indkaldes
- evt. repræsentant fra skolerne.
- evt. repræsentant fra foreningslivet.
- evt. repræsentant fra SSP (ad hoc).
- evt. repræsentant fra politiet (ad hoc).
Styregruppen er den øverste ledelse i projektet og skal sikre gennemførelsen af milepælsplanen
og helhedsplanen generelt. En hel central rolle i helhedsplanen er projektlederen, der som sekretariatsfunktion sikrer, at styregruppen fungerer, holder relevante møder, når der er behov, samt
sikrer, at styregruppen får relevante kvalificerede oplæg til drøftelse og beslutning samt information. Styregruppens rolle er overordnet og skal bestræbe sig på ikke at detailstyre.
Sagsbehandlingen af de enkelte punkter ligger i arbejdsgrupper, netværksgrupper i mellem styregruppemøderne.
Det forventes, at styregruppen mødes 3-4 gange årligt, dog med flere møder det første år.
121
Daglig ledelse af helhedsplanen
Projektlederen har den daglige styring og arbejder som samlende nøgleaktør på tværs af afdelingsbestyrelsen, hovedbestyrelsen, administrationen, kommunen, samt øvrige aktører.
Der etableres kontor til projektlederen i afdelingerne, der koordinerer det daglige arbejde og har
ansvaret for indsatserne i praksis. Projektlederen har ansvaret for kommunikation til beboerne
og skal løbende føre dialog med afdelingsbestyrelsen, som en af helhedsplanens vigtigste medspillere.
Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Sakskøbing og til dels i Nakskov har til ansvar at bidrage med den administrative hjælp, som projektlederen har behov for, så beboerne ikke oplever projektorganisationen som bureaukratisk. Der skal være kort fra idé til handling, hvilket skal
sikre maksimal udnyttelse af ressourcerne.
Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling har, sammen med styregruppen, og særligt projektlederen og forretningsføreren i sidste ende ansvaret for at styre budget og regnskab forsvarligt i
overensstemmelse med ansøgningen.
Al administration af helhedsplanen sker i henhold til Boligkontoret Danmarks forretningsgang for
administration af helhedsplanen.
Helhedsplanens succes afhænger af samarbejdet mellem alle nøgleaktører, styregruppe, administration, kommune og ansatte. Til trods for at helhedsplanens styregruppe er øverst ansvarlig for
helhedsplanen, og i samarbejde med Boligkontoret Danmarks projektkoordinator har til opgave
at få gennemført helhedsplanen, afhænger succesen af alle involverede aktører.
122
12. Økonomi
Den boligsociale helhedsplan for Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold har et samlet
budget på 10.000.000 kroner. Heraf søges Landsbyggefonden om tilskud på 7.500.000 kroner
mens Lolland Kommune bidrager med 1.224.800 kroner og boligselskabet bidrager med
1.275.200 kroner. Den samlede egenfinansiering er dermed 2.500.000 kroner, hvilket svarer til
25 % af budgettet. Se i øvrigt de vedlagte budgetter A og B under bilag 1, faneblad 2.
Landsbyggefonden har i sit bemærkningsbrev påpeget, at den ønsker uddybning af, hvorfra den
erlagte medfinansiering stammer, samt hvordan den spiller sammen med og ind i indsatserne i
helhedsplanen. For at svare på dette har vi specificeret den erlagte egenfinansiering for denne
helhedsplan i budgetnotat A, der ligger under faneblad 2.
I forhold til indsatsen fra ejendomsmestrene i afdelingerne har vi ydermere betegnet dette som
et særskilt indsatsområde jf. kapitel 10.
Mål og succeskriterier
At økonomien i projektperioden er administreret efter Landsbyggefondens krav og regler.
At projektlederen i det daglige er økonomiansvarlig, mens forretningsfører og udviklingsafdelingen fører budgetkontrol.
At styregruppen er øverst ansvarlig for økonomien i helhedsplanen, hvorfor budget fremlægges på alle styregruppemøder.
123
13. Evaluering
Denne helhedsplan har som alle andre en evalueringsstrategi, hvori det sikres, at der måles både
før og efter indsatserne. Samtidig vil der i forbindelse med helhedsplanens indsatser ske en løbende evaluering af de forskellige projekter. Der vil løbende blive afholdt evalueringsmøder med
henholdsvis afdelingerne, projektlederen, de ansatte i helhedsplanen samt styregruppen.
De primære delelementer i evalueringen er følgende:
Naboskabsundersøgelser
Der er allerede i foråret 2008 lavet naboskabsundersøgelser for Nørrevænget II og Nørrevold. Ved helhedsplanens opstart laves desuden en naboskabsundersøgelse for Riddersborgparken (2010). Ved afslutningen af helhedsplanen foretages igen naboskabsundersøgelser for alle tre afdelinger, og der laves en sammenligning af undersøgelserne før
og efter helhedsplanen. Naboskabsundersøgelserne indgår i evalueringen
Evaluering af de enkelte indsatser
Hver af helhedsplanens indsatser skal evalueres enkeltvis, og der skal ved projektets afslutning være ført logbog over alle indsatserne. Derudover skal helhedsplanens indsatser
evalueres i forhold til målsætningerne i milepælsplanen.
Evaluering af det kommunale samarbejde
Helhedsplanen bygger på et bredt samarbejde med Lolland Kommune, og det er derfor
vigtigt, at dette samarbejde om indsatserne i Riddersborgparken, Nørrevænget II og Nørrevold evalueres. Derudover vil samarbejdet med kommunen naturligt også komme til at
handle om styringsdialogen fra 2010. Vi skal sikre, at helhedsplanen bliver brugt som aktivt redskab for kontrakten mellem boligselskabet og kommunen, således at der ikke laves dobbeltarbejde, men at vi bruger helhedsplanen som et eksempel på hvordan der
kan samarbejdes.
Landserfa i BL
Projektlederen skal indgå i arbejdsgrupperne i BL’s landsdækkende erfaringsudveksling
for beboerrådgivere og projektledere.
Helhedsplanens organisation skal opbygges, således at indsatserne gennemføres med størst mulig gevinst. Der lægges vægt på en smidig organisation, hvor der er plads til flere tiltag end dem,
der er nævnt her, ligesom der kan ændres på de eksisterende indsatser undervejs, så de bliver
tilpasset beboernes behov og livet i afdelingerne generelt, når de skal implementeres.
Der vil ske en løbende evaluering af alle indsatser, herunder opfølgning og registrering. Der er
dog i helhedsplanen lagt vægt på at have en evalueringsstrategi, der sikrer, at der måles før og
efter indsatserne, ligesom der er afsat midler til at yde bistand til beboerdemokrater, projektleder og styregruppe, der er de primære drivkræfter i helhedsplanen.
Derudover indeholder evalueringen følgende elementer:
124
At bruge naboskabsundersøgelserne til dialog på beboermøder, hvilket fører til tilpasning
af de konkrete mål for afdelingens arbejde.
Opsøgende arbejde blandt børn og unge samt ældre med henblik på at afdække behovet
for aktiviteter.
Logbog over hærværk, vold, trusler og graffiti fra ejendomskontoret og politiet.
Løbende evalueringer i styregruppe.
Løbende evaluering af, hvordan helhedsplanens implementering forløber, herunder hvordan organisationen bakker op om helhedsplanen.
Løbende evaluering af samarbejdet mellem styregruppens parter.
Evaluering af alle indsatser og alle aktiviteter jf. de konkrete målsætninger aktiviteterne
har i milepælsplanen.
Midtvejsevaluering af alle indsatserne til styregruppe.
Slutevaluering på alle delprojekter og aktiviteter jf. milepælsplanen.
Samlet slutevaluering og undersøgelse af social kapital i forhold til første undersøgelse.
Mål og succeskriterier
At der gennemføres naboskabsundersøgelse to gange i løbet af projektperioden (start og
slut), samt at resultatet indarbejdes i milepælsplanen som rettelser.
At der i projektperioden er ført logbog over alle aktiviteter.
At alle medarbejdertimer i helhedsplanen er registreret på Boligkontoret Danmarks timeregistreringsfiler.
At kommunen har registreret egne timer i vores timeregistreringsskema.
At milepælsplanen er brugt som helhedsplanens styringsredskab i hele projektperioden.
At milepælsplanen er gennemført i projektperioden, samt at det er dokumenteret, hvis
der har været afvigelser.
At afvigelser fra milepælsplanen er konkretiseret, begrundet og dokumenteret.
At der er udarbejdet en midtvejsevaluering af helhedsplanen senest i januar 2013.
At der er gennemført en grundig slutevaluering af helhedsplanen i hht. krav fra Landsbyggefonden.
At helhedsplanen har bidraget til den nationale evaluering i hht. krav fra Landsbyggefonden.
Evalueringsarbejdet udføres i det daglige af projektlederen, men overordnet af Boligkontoret
Danmarks udviklingsafdeling.
125