1. No category

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden
Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved
Dalgaarden 7., 8. og 9. februar 2012
27. februar 2012
Oplysninger om tilbuddet
Tilbuddets navn
Dalgaarden
Tilbudstype og form
Dalgaarden er en selvejende institution med driftsoverenskomst med
Aarhus Kommune og drives efter Servicelovens paragraf 66.
Adresse
Oddervej 249, 8270 Højbjerg
Telefonnummer
86 27 17 22
E-mail adresse
[email protected]
Web adresse
www.dalgaarden.info
Lederens navn
Per Ruby
Antal pladser:
42 pladser fordelt på afdelingerne
Bakken
Krathuset
Længen
Solsiden
Der oplyses ved tilsynet om, at Dalgaarden pr. 1. januar 2012 er udvidet fra 38 til 42 pladser,
at der ikke foreligger en fordeling af disse pladser på de eksisterende afdelinger, da man ønsker at kunne være fleksible i forhold til hvor mange børn, som bor i de enkelte huse.
Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn
Tidspunkt for tilsynets start og afslutning
Dette varslede tilsyn finder sted 7. februar 2012 fra kl. 17 til kl. 20, 8. februar 2012 fra kl.
14.30 til kl. 16.30 og 9. februar 2012 fra kl. 9 til kl. 12.
Hvornår og hvordan er tilsynet varslet
Efter dialog med Per Ruby 19. december 2011 er tilsynet aftalt, og samme dag varslet ved
brev. Den 13. januar 2012 er det endelige program for besøg ved de enkelte afdelinger justeret, og ændringerne meddelt ved brev.
Dalgaarden har på bagsiden af ”Dalgaards Nyt, Januar - februar 2012” – der sendes til de pårørende - orienteret om tidspunktet for tilsynet ved de enkelte afdelinger, og om de pårørendes mulighed for dialog med de tilsynsførende ved besøget den 7. februar 2012. Samtidigt
oplyses Tilsynsenhedens mailadresse og telefonnummer.
Deltagere i tilsynet
Ved besigtigelsen af afdelingerne deltager de børn og unge og de medarbejdere, som er til
stede ved tidspunktet for tilsynet. Der er ved alle fire afdelinger mange børn og unge til stede.
Ved tilsynsmødet deltager stedfortræder Lisbeth Frederiksmose, forstander Per Ruby og pædagog ved Afdeling Længen Peter Christiansen. Arbejdsmiljørepræsentant og socialrådgiver Knud
Jørgensen, samt pædagog ved Afdeling Krathuset tillidsrepræsentant Carsten Skovgaard deltager i dele af tilsynsmødet.
Fra Tilsynsenheden deltager konsulenterne Maria Rosenhagen Sørensen og Gunner Simonsen.
Tilbuddets brugergruppe
På Dalgaardens hjemmeside findes følgende målgruppebeskrivelse:
”Vi modtager børn og unge mellem 5 og 12 år på indskrivningstidspunktet, med omfattende sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder.
Nogle af børnene har udadrettede reaktionsmønstre, der giver sig udslag i motorisk uro,
store vanskeligheder med at styre temperamentet, lav frustrations-tærskel og et højt
konfliktniveau. Andre er mest præget af indre uro, angst, tristhed, tvangstanker og psykosomatiske problemer.
Nogle af de henviste børn har desuden lettere organisk betingede kognitive vanskeligheder og specifikke indlæringsvanskeligheder. Og næsten alle børnene har et meget lavt
selvværd og negative opfattelser af sig selv.”
Fra det uanmeldte tilsyn i december 2011 er tilsynet vidende om, at Dalgaarden i oktober og
november 2011 har modtaget seks børn, der alle kommer fra Afdeling Rishøj under Døgncentret Børn og familier; en afdeling der nu er lukket. Det oplyses her i forhold til målgruppe at de
børn, som Dalgaarden har modtaget fra Rishøj, generelt har større vanskeligheder, end de
børn, som i øvrigt er indskrevet på Dalgaarden. Her nævnes eksempler på indlæringsvanskeligheder og flere børnepsykiatriske diagnoser.
Materiale der har indgået i forberedelse og bearbejdelse af tilsynet
Informationer om tilbuddet på Tilbudsportalen.
Informationer om tilbuddet på Dalgaardens hjemmeside.
Rapporter fra varslet tilsyn ved Dalgaarden 16. og 17. august 2010, og fra uanmeldt tilsyn 28. december 2011.
Referater fra MED møder 8. september og 1. december 2011.
Referat fra husmøder ved Afdeling Bakken 3. og 10. januar 2012.
Referat fra husmøder ved Afdeling Krathuset 11. og 18. januar 2012.
Referat fra husmøder ved Afdeling Længen 4. og 11. januar 2012
Referat fra husmøder ved Afdeling Solsiden 10. og 17. januar 2012.
Kopi af de senest udarbejde handleplaner - udviklingsplaner - statusrapporter for det
barn eller den unge, der har været indskrevet længst på hver af de fire afdelinger.
Kopi af ”Dalgaards Nyt”, januar - februar 2012.
Notat om politik i forhold til at rygning ikke skal være et social samlingspunkt for børn.
Kopi af intern vejledning i forhold til hvorledes afdelingerne ved sygdom blandt personalet skal forholde sig under forbrugsstop i MSB 2011.
2
På hvilke måder har det været muligt at opleve det sociale liv og samspil i tilbuddet
Dette varslede tilsyn er tilrettelagt således, at de enkelte afdelinger besøges på tidspunkter,
hvor der forventeligt vil være mange børn og unge tilstede. Ved alle afdelinger oplever de tilsynsførende såvel samspillet børnene i mellem som samspillet mellem medarbejderne og børnene.
Ved Afdeling Krathuset er der indskrevet 11 børn, heraf en pige. Et barn er på hjemmebesøg.
Der er tre medarbejdere på arbejde mod normalt fire. Ved Krathuset opleves det sociale liv,
som det udspiller sig sidst på eftermiddagen, og hvor børnene er delt op i mindre grupper til
forskellige aktiviteter. Eksempelvis opleves, hvorledes nogle børn assisterer en medarbejder
med at tilberede aftensmaden, og andre spiller Wii i fjernsynsstuen. En tredje gruppe spiller
spil sammen med en medarbejder ved spisebordet. Der er flere børn, som ved besøget viser
de tilsynsførende deres værelse. Der bor nu to børn fra det tidligere Rishøj på afdelingen, og
en tredje overflyttes snart fra en anden afdeling. Medarbejdergruppen er sammensat at medarbejdere fra såvel Dalgaarden som Rishøj, og besøget efterlader et indtryk af, at børnene og
medarbejderne gensidigt har et godt kendskab til hinanden.
Ved Afdeling Bakken er der otte børn, heraf tre piger. To af de unge er ude af huset på besøg.
Der er tre medarbejdere og en praktikant på afdelingen. De tilsynsførende ankommer til spisetid og bliver inviteret med til at spise, og oplever her det liv og samspil, som er ved afdelingen
før, under og efter aftensmaden. Ved måltidet er gruppen af børn og unge delt op, således at
de to piger spiser sammen med en medarbejder og en praktikant. Drengene spiser sammen
med to medarbejdere, hvor også de tilsynsførende spiser med. Stemningen her er meget
hjemlig med stearinlys og samvær personale og børnene imellem.
Ved Afdeling Længen opleves midt på eftermiddagen hvorledes stilletime på værelset og efterfølgende rengøring på eget værelse forløber. Ved Længen er der 11 børn og unge i alderen fra
ni til 16 år, og her er to piger og ni drenge. Her ud over er en pige på efterskole stadig delvist
indskrevet. De tilsynsførende møder en skolepædagogen, som er på døgnafdelingen for at tilgodese, at alle medarbejdere ved Længen samlet kan være til afdelingsmøde. Der overværes
et overlap til de tre medarbejdere, som møder ind. Der er mange planlagte aktiviteter denne
dag, og meget praktisk koordinering medarbejderne imellem. Efterfølgende opleves, hvorledes
samspillet i forhold til effektueringen af den ugentlige rengøringsforpligtelse forløber mellem
medarbejderne og børnene.
Ved Afdeling Solsiden oplever de tilsynsførende det liv og samspil, som udspiller sig ved en
planlagt aktivitet omkring et bord. De tilstedeværende børn er tre drenge i seks-syv års alderen og to piger på 11 og 15 år. De fem børn og to medarbejdere er under stor koncentration
ved at tegne, klippe og klistre pynt til fastelavnsris, der skal anvendes som en del af udklædningen ved tøndeslagningen senere på måneden. De øvrige børn og en medarbejder er på dette tidspunkt til sportsaktivitet i hallen ved Dalgaardens interne skole.
Alle boenheder ved Dalgaarden er således besigtiget ved dette varslede tilsyn.
På hvilke måder har der været kontakt og dialog med tilbuddets brugere, pårørende,
medarbejdere og ledelse
Ved alle afdelinger er der ved tilsynet kontakt til de fleste af børnene og dialog med flere børn
og unge i fællesrum og ved besøg på deres værelser.
Der er ikke kontakt til eller dialog med pårørende til de anbragte børn før, under eller efter
dette tilsyn.
3
Der er ved de enkelte afdelinger kontakt til og dialog med de medarbejdere, som er til stede
på tidspunktet for besøgende, og der er ved tilsynsmødet en dialog med medarbejdere og ledelse om en række forhold af betydning for børnenes forløb på Dalgaarden.
Modtagere af denne rapport
Tilsynsenheden sender denne rapport til forstander Per Ruby, som sikrer at rapporten er til
rådighed for Dalgaardens brugere og medarbejdere. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er
genstand for orientering og drøftelse på kommende afdelingsmøder, MED-udvalgsmøder og
bestyrelsesmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til orientering til socialdirektør Erik
Kaastrup-Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Steinar Eggen Kristensen og Lotte
Lyhne, og til Driftsområdet Familier, Børn og Unge ved søjlechef Ann-Britt Wetche.
Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside:
www.aarhuskommune.dk/tilsyn
Pædagogik, omsorg og pleje
Tilbuddets pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige målsætninger og praksis
Målet for børnenes ophold på Dalgaarden tager ved indskrivning udgangspunkt i den handleplan, som myndigheden i den anbringende kommune har lavet i forlængelse af en undersøgelse af barnets forhold. Denne handleplan omsættes på Dalgaarden i delhandleplaner, der danner grundlag for det konkrete arbejde, og disse delhandleplaner justeres to gange om året,
hvor der afrapporteres og holdes opfølgningsmøder.
Tilsynsenheden har i forbindelse med tilsynet ønsket at se eksempler på beskrivelser af forløb,
og har valgt at se de senest udarbejdede delhandleplaner, udviklingsplaner og statusrapporter
for det barn eller den unge, som aktuelt har været indskrevet i den længste periode på hver af
de fire afdelinger. Dette skriftlige materiale efterlader generelt et indtryk af seriøsitet og grundighed, og fremstår med nuancerede forståelser af børnenes vilkår og situation. Beskrivelser af
børnenes vanskeligheder suppleres med bud på deres udviklingsmuligheder.
Aktuelt er der ved Dalgaarden fokus på processen med assimilering af børn og medarbejdere
fra det tidligere Rishøj, og på hvilke konsekvenser dette kan eller skal have for indholdet af
Dalgaardens tilbud. Processen med at modtage beskrives i positive vendinger; det er i de store
linjer gået godt og mere smertefrit, end man kunne forvente. Der er stadig stor opmærksomhed på, hvorledes alle de ændringer, der har været i de sociale hierarkier efter at Rishøj er
kommet til, har betydning for børnene ved afdelingerne. Som eksempel på en pædagogisk
udfordring nævnes et forløb med et barn, som reagerer på alt det nye med at have flere problemer i skolen, at koble sig mere på det negative, og som er begyndt at ryge. Barnet er i opposition til medarbejderne, og har været voldelig – og kan trække andre med i samme retning.
Der er fundet en løsning, hvor der i en periode har været et skolepraktikforløb ved pedellen,
og nu er barnet trinvist på vej tilbage til at gå i den interne skole igen.
Der orienteres ved tilsynet om, at man er optaget af den nye faglighed, som der vurderes nødvendig i forhold til fremover at kunne matche en ny bredere målgruppe, som blandt andet
modtagelsen af børnene fra Rishøj er en indikator for. Denne målgruppe har en anden type
vanskeligheder end de børn, som Dalgaarden tidligere har modtaget. Børnene er testede, udredte og velbeskrevne, hvilket medfører, at man ser deres behov mere klart og specifikt, og
4
hvor flere er i grænselandet i mellem handicapområdet og normalområdet. Der formuleres i
denne sammenhæng et ønske om at kunne stimulere børnene korrekt så tidligt som muligt, og
her nævnes at specialviden om sansestimulation, sansemotorik og neuropsykologi bliver mere
aktuelt. Der bliver givet udtryk for, at det bliver mere vigtigt at have en pædagogisk tilgang,
hvor udvikling af færdigheder og læring af normer både tager afsæt i struktur, rammer og ydre
styring, og senere gennem refleksion hjælpe børnene til en indsigt og dermed en indre styring.
Det nævnes, at det særlige fokus fra systemet side, som der er i forhold til, om der sker en
udvikling med barnet under opholdet, en udvikling som løbende skal vurderes ved resultatdokumentation, er sammen med indskrivning af børn med større vanskeligheder, med til at etablere et krydspres. På den ene side forventes det, at børn og unge efter et døgnophold har udviklet sociale færdigheder, så de kan stå på egne ben og klare sig efter opholdet. På den anden
side har mange af disse børn nogle store vanskeligheder ved at lære netop de sociale kompetencer, som er nødvendige for at kunne begå sig i uddannelsessystemet eller på en arbejdsplads.
Med baggrund i besøgene ved afdelingerne og dialogen med børnene og medarbejdere, og
efter dialogen med medarbejdere og ledelse ved tilsynet, er det de tilsynsførendes oplevelser
og indtryk, at modtagelsen af børnene fra Rishøj på Dalgaardens afdelinger er forløbet på en
sådan måde, at alle de implicerede udtrykker tilfredshed med løsningerne, og med den måde,
som processen er foregået på.
Aktiviteter og kontakt
Tilsynet undersøger ved dette varslede tilsyn hvordan tilbuddet spiller sammen med civilsamfundet, lokalområde, skole, klubber og erhvervsliv samt de frivillige organisationer. Som en del
heraf ses der på, hvilke muligheder børnene og de unge ved Dalgaarden har for deltagelse i
det almindelige samfundsliv. Dette både i form af aktiviteter, der ikke er organiseret og iværksat af Dalgaarden og aktiviteter, der er organiseret og iværksat af Dalgaarden, med et inkluderende perspektiv. Samtidig undersøges det, i hvilken udstrækning og hvordan tilbuddet motiverer og understøtter børnenes deltagelse heri.
Dalgaarden er et døgntilbud, hvor næsten alle de indskrevne børn går i den interne skole, og
hermed har mange aktiviteter på matriklen, og her har store muligheder for kontakt med de
øvrige anbragte børn og medarbejderne. Der arrangeres aktiviteter internt på institutionen, og
der er fælles aktiviteter ud af huset, eksempelvis tur til svømmehallen. Her ud over er der fokus på, at børnene også individuelt kommer af sted til aktiviteter, som matcher deres interesser, og som kan give nogle positive oplevelser.
Der orienteres ved tilsynet om, at man overordnet søger at tilbyde aktiviteter for at skabe mulighed for samspil, hvor børnene kan udvikle deres sociale kompetencer. Der er aktiviteter på
Dalgaarden, som børnene skal deltage i, eksempelvis tur til svømmehallen, og der er arrangeret aktiviteter, som man kan deltage i, hvis man har lyst; ridning, fodbold, skydning, styrketræning.
I forhold til samspil med samfundet uden for er der eksempelvis et samarbejde med en ungdomsklub i Holme, som beskrives som gode til at tage imod børnene fra Dalgaarden. Klubberne er generelt gode til at tage imod og til at integrere børnene. Som eksempel nævnes styrketræning gennem ungdomsskolen som foregår en til to gange om ugen, hvor der altid er nogle
stykker af sted.
5
Det beskrives som mere vanskeligt for børnene at møde op individuelt ved idrætsforeninger,
hvor de ofte kommer uden helt at have de tekniske færdigheder og sociale egenskaber, som
forventes for at være en del af holdet. Overordnet er det en svær opgave at få børnene kvalificeret til at kunne deltage i sådanne sammenhænge, da nogle af børnene har så store vanskeligheder, at de har svært ved at lære de nødvendige kompetencer, der her beskrives som både
det at vide, hvordan man opfører sig socialt, og at have opnået de tekniske færdigheder som
er nødvendige for at kunne deltage.
For at kvalificere at børnene får positive oplevelser ud af samspillet med andre børn og unge
uden for Dalgaarden, er der i hele forløbet fokus på at finde og dyrke det enkelte barns muligheder, ressourcer og interesser.
Som eksempel på hvordan dette omsættes i praksis, nævnes hvorledes deltagelse i aktiviteter
uden for Dalgaarden tilrettelægges for børnegruppen ved Afdeling Krathuset. Medarbejderne
motiverer børnene til aktiviteter, som de finder, giver god mening for barnet, og som barnet
har lyst til og vurderes at kunne magte. En er ved at lære at tage en bybus, og en anden går
til Taekwondo, noget som passer lige til ham; det at han kan se på bælternes farve, at han
stiger i graderne. Aktuelt er der fem ud af 11 som går til en aktivitet ud af huset. Det har en
positiv afsmittende virkning, at nogle af dem går til noget, men det er ikke noget, der sker
over en weekend. De øvrige børn har endnu ikke helt fundet ud af, hvad de kunne tænke sig,
og kan ikke helt magte det sociale. Af de børn som har været på afdelingen i lang tid, er der
kun en eller to som ikke går til noget.
Det beskrives som et vigtigt element og integreret i den pædagogfaglige indsat, at medarbejderne er motiverende, støttende og ved start på en aktivitet tager med ind i hallen, venter
uden for og kører til og fra. Det vurderes derfor at være en opgave, som man ikke kan sætte
en udefrakommende til. Der udtrykkes bekymring for tanken om at frivillige pensionister kan
bidrage her. Det er særligt vanskeligt for denne gruppe børn at forholde sig til nye voksne.
Eksempelvis tager det tid før de praktikanter, som starter hvert halve år, bliver accepteret og
respekteret af børnene.
Integration kan også ses omvendt, at man lige så gerne ser, at samspil og liv ude fra kommer
ind på Dalgaarden. Tilbuddet ønsker et konstruktivt samspil med naboerne, hvorfor der inviteres til fælles aktiviteter på Dalgaarden; cirkus, udlån af kælkebakke og boldbane. En frivillig
laver eksempelvis et festivalarrangement på Dalgaarden en gang om året. Børnene motiveres
også til at få besøg af venner. Nogle børn har det. For andre er det for sårbart at have besøg.
Dalgaarden har sammen med Bøgholt være deltagere i et motiverende sportsprojekt sammen
med AGF, og det er stadig en aktivitet at tage til AGFs hjemmekampe og få autografer af spillerne. Der er også kontakter til Bakken Bears, hvor man prøver at få foden lidt indenfor, så her
måske bliver mulighed for at møde spillerne og få autografer.
Dalgaarden er involveret i Børnehjælpsdagen, hvor man samarbejder med andre døgntilbud
om at lave arrangementer hvor børnene kan mødes om oplevelser med andre anbragte børn.
Der er tre af børnene der går i skole et andet sted. Op mod 75 % af alle børnene ved Dalgaarden går til noget uden for institutionen – med eller uden voksen ledsagelse.
Ud fra de oplysninger og indtryk, som de tilsynsførende får ved dette tilsyn, er det oplevelsen
og vurderingen, at Dalgaarden forholder sig aktivt og konstruktivt i forhold til at skabe relevante aktivitets- og kontaktmuligheder for de anbragte børn.
6
Brugernes forhold og indflydelse
De tilsynsførende spørger i dialogen med børnene blandt andet ind til, om Dalgaarden er et
godt sted at være, om de føler sig godt behandlet af de voksne.
Ved Afdeling Krathuset er der samtale med et barn, som er overflyttet fra Rishøj. Han udtrykker tilfredshed med de nye forhold, og med den måde, som det er foregået på. Adspurgt hvad
der er forskellen ved at bo på Dalgaarden i forhold til Rishøj, er der mange paralleller, med det
opleves anderledes, at forældre er mere velkomne på Dalgaarden, end de var på Rishøj.
Et andet barn giver ved samtale udtryk for stor utilfredsheds med den måde, som han bliver
behandlet på. Der er særligt utilfredshed med at muligheden for at kunne tale i telefon med sin
mor er begrænset af medarbejderne ved Dalgaarden. Han må kun ringe hjem en gang dagligt.
Der er ligeledes utilfredshed med, at sagsbehandleren ved den anbringende kommune har begrænset samværet med moren, så han nu kun må komme hjem hver anden weekend. Barnet
fortæller, at han i situationer, hvor han har været ked af det og vred over disse nye regler, er
gået for sig selv på værelset, og hvor han ikke har kunnet få lov til at være i fred for medarbejdere, hvilket har gjort ham endnu mere frustreret og vred. Der fortælles om, at sådanne
situationer i tre tilfælde er endt som episoder med magtanvendelse, hvor medarbejdere har
siddet på ham i op til en halv time, indtil han var rolig igen. De oplysninger, som barnet her
kommer med, er videregivet til og drøftet med medarbejdere og ledelse ved dette tilsyn.
Der er dialog med et tredje barn, som overvinder sin skepsis i forhold til, hvad de tilsynsførende er for nogle, og udviser interesse for tilsynet og det vi gerne vil vide noget om.
Ved Afdeling Bakken er der dialog med et barn, som har været syg og hjemme hele dagen.
Han har tidligere boet på Rishøj, og fortæller om hvordan det er at komme som ny på Bakken.
Her er der ikke så højt et serviceniveau fra medarbejderne, som han er vant til; der er flere
pligter og regler, herunder at man selv skal gøre rent på sit værelse og vaske sit tøj. Han udtrykker tilfredshed med skiftet til Dalgaarden, og er rigtig glad for at være på Afdeling Bakken.
Under spisningen oplever de tilsynsførende, hvorledes medarbejderne informerer og kommunikerer med børnene, og der bliver blandt andet talt om muligheden for at komme på efterskole.
En mulighed som flere børn finder spændende og interessant. Forespurgt hvordan man har
indflydelse som ung på Bakken, fortælles om ugentlige børnemøder, som ud over at indeholde
information fra dem der bestemmer, til dem der bestemmes over, bruges til at snakke om
børnenes trivsel på afdelingen. Her er mulighed for at børnene kan komme med bemærkninger
og forslag. Der nævnes, at man ved børnemøder har brugt ”Den Røde Sofa”, hvor et barn på
skift indtager sofaen, hvorefter de øvrige alene skal sige noget positivt om vedkommende.
Eksempelvis at han er god til at spille fodbold, er rar at være sammen med, er sød til at hjælpe.
Der er to børn, som viser de tilsynsførende deres værelser, og her er der dialog om opholdet
og om hvilke fritidsinteresser børnene har. Alle børn, som de tilsynsførende er i dialog med ved
tilsynet på afdelingen, giver udtryk for at de synes, at det er okay at være på Bakken.
Ved Afdeling Længen er kontakten til børnene ved tilsynet karakteriseret ved at børnene på
besøgstidspunktet er meget optaget af den ugentlige rengøringsforpligtelse, som er en skal
opgave. Det opleves svært at komme i dialog med børnene, når der er krav om, at der er noget andet, som de skal deltage i.
7
Ved Afdeling Solsiden er der ligeledes aktivitet hvor de tilstedeværende fem børn og to medarbejdere er i gang med at lave pynt til deres fastelavnsris. Vi bliver inviteret med ved bordet og
overværer børnene koncentrere sig om at klippe og klistre i en hel time. Der bliver snakket og
hygget, og det opleves at børn og pædagoger er gode til at hjælpe hinanden, og det forgår i
en god og varm atmosfære.
Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet
Ved tilsynet oplyses om, at det at have fokus på børnenes sprog og adfærd altid er en integreret del i at forholde sig til og udvikle børnenes sociale kompetencer.
Ved besøgene på afdelingerne og efter dialog med medarbejdere og ledelse ved tilsynet, er det
de tilsynsførendes oplevelser og indtryk, at medarbejderne omtaler og tiltaler børnene og de
unge i et varmt, indfølende og meget respektfuldt sprogbrug.
Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne
Der orienteres ved tilsynet om, at opbevaring og håndtering af medicin følger de retningslinjer
som er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning og yderligere præciseret af driftsområdet.
Ved indflytning indskrives børnene ved den samme praktiserende læge, med mindre forældrene har et særligt ønske om at de ikke skifter læge. Der er aftale om, at sundhedsplejersken og
skolelæge besøger Dalgaarden fire gange året.
Der er ved dette tilsyn et barn, som adspurgt hvorfor han har sin ene hånd bundet ind, fortæller, at han dagen før har slået hånden, at han har ønsket at komme på skadestuen for at få
undersøgt, hvad der er sket, at medarbejderne ikke ville imødekomme dette ønske, men bad
ham se tiden an til næste dag. Disse oplysninger er videregivet til og drøftet med medarbejdere og ledelse ved dette tilsyn. Her oplyses det, at det er en politik ved Dalgaarden, at medarbejderne hellere må ringe en gang for meget end en gang for lidt til skadestuen, så man ikke
kommer til at stå usikkert i forhold til det omsorgsmæssige ansvar for barnet. Dette administreres og vurderes naturligt lidt forskelligt ud fra de enkelte medarbejderes kendskab til det
enkelte barn.
Brugerøkonomi
I forhold til udbetaling af tøj- og lommepenge til børnene oplyses der ved tilsynet om, at dette
administreres efter gældende vejledning. Taksterne i disse vejledninger er ikke store, og Dalgaarden ser sig nødt til at spæde til med ekstra tøjpenge til teenagere, og til de børn, som
vokser hurtigt. Det er en løbende udfordring at lære børnene at administrere lommepenge.
Disse overføres til barnets nemkonto med hævekort, og ved flere afdelinger er der eksempler
på, at børn har foretaget mindre heldige internetkøb af blandet andet computerspil.
Der oplyses om, at det forhold, at Aarhus Kommune har afskaffet kontantkasser på døgntilbuddene giver nogle meget uheldige virkninger i forhold til børnenes almene deltagelse i samfundslivet. Som eksempel på dette orienteres om tøj indkøb i H&M, hvor en medarbejder skal
bede forretningen om at fremsende en elektronisk faktura til Dalgaardens EAN-nummer. Et
ønske der oftest resulterer i, at ekspedienten rekvirerer butikkens leder for at kunne honorere
ønsket, og hvor der opstår ekstra kø af kunder, og opmærksomhed omkring at barnet og
medarbejderen kommer fra en institution. De samme forhold gør sig gældende, hvis man skal i
biografen med nogle børn. Der er desuden mange steder, som helt afviser at modtage EANnummer og fremsende en elektronisk faktura. I den lokale sportsklub får børnene tilsendt en
kontingentopkrævning i form at et girokort, en udgift som Dalgaarden afholder. Den admini8
strative sagsgang ved anvisning af betalingen har som hovedregel den konsekvens, at kontingentet ikke bliver betalt inden for den frist, som klubben har fastsat. En praksis, hvor børnene
bringes i en situation, hvor de skiller sig negativt ud.
På baggrund af ovenstående oplysninger vil tilsynet henstille at Driftsområdet Familier Børn og
Unge undersøger muligheden for en praksis i forhold til betaling, der i højere grad bør tage
hensyn til, at børnene og de unge inkluderes som medborgere, og ikke urimeligt kommer i
situationer, hvor de påkalder sig særlig opmærksomhed og stigmatiseres.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Tilsynet undersøger ved dette tilsyn, hvorledes der arbejdes med konflikthåndtering ved Dalgaardens tilbud, herunder magtanvendelse og håndtering af og opfølgning ved sådanne episoder, samt kendskab til regelsæt om magtanvendelse.
Der oplyses at konflikthåndtering ved Dalgaardens tilbud tager udgangspunkt i, hvordan man
undgår konflikter. Der arbejdes med dette i forhold til det enkelte barn og til samspillet mellem
børnene i gruppen. Man tilstræber at se bag ved årsager til handlinger, og i høj grad være forebyggende. Det handler om hvordan man forstår børnenes reaktioner, og her bruges såvel
PPR som psykolog til at formidle og præcisere, hvad kan man stille af krav over for barnet, og
om der er andre veje man kan gå. Rent praktisk søger man i overført betydning ved konfrontation at undgå at trænge barnet op i krog.
Der forekommer magtanvendelser, og det oplyses, at disse indberettes til driftsområdet, når
der har været sådanne episoder. Magtanvendelser er ikke noget, der fylder meget i dagligdagen. Det er som regel i forhold til enkelte børn i perioder. Hvordan man vælger konfliktløsning
er afhængig af kendskabet til barnet, relationen mellem medarbejderen og barnet og den situation, som det udspiller sig i. Jo længere tid de har haft børnene, jo bedre ved man hvordan de
skal håndteres, og hvornår medarbejderen skal gå med ind på værelset, og hvornår barnet
skal have 10 minutters tænkepause på værelset.
Forstanderen benytter lejligheden til at bemærke, at det er blevet vældig kompliceret at udfylde og indrapportere magtanvendelserne, da de første sider af skemaet, uden medarbejderoplysninger, skal fremsendes straks til den anbringende kommune, og det samlede skema indeholdende medarbejderoplysningerne skal fremsendes til driftsområdet, og hvor er det så lige
at man skal journalisere hvad.
På baggrund af ovenstående problemstilling vil tilsynet anbefale, at Dalgaarden ved driftsområdet afsøger forventningerne til, hvorledes materiale i forbindelse med registrering og indberetning af magtanvendelse skal journaliseres.
Tilsynet undersøger, hvorledes kendskabet til indholdet af Vejledningen om magtanvendelse
over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet - 25. februar 2011, er hos medarbejderne ved døgnafdelingerne.
Ledelsen orienterer at ikrafttræden af vejledningen er orienteret på MED-møde og at vejledningen er distribueret til personalet vedhæftet referat. Personalet på afdelingerne er orienteret
om de væsentligste ændringer, men disse er ikke drøftet særskilt bland medarbejderne. Det
oplyses, at der ikke har været situationer det seneste år, hvor det har været nødvendigt at
ransage værelser. De nye beføjelser med eksempelvis hjemmel til tilbageholdelse de første 14
dage af et ophold, er drøftet i ledelsen.
9
På baggrund af ovenstående oplysninger er det tilsynets opfattelse, at medarbejderne ved
Dalgaarden ikke har det fornødne kendskab til Vejledning om magtanvendelse. Tilsynet vil derfor anbefale, at Dalgaarden sikrer at medarbejdere, som potentielt kan komme i situationer,
hvor de må anvende magt over for de anbragte børn og unge, har det nødvendige kendskab til
hvilke beføjelser, de kan agerer ud fra.
Samarbejde med pårørende
Som tidligere nævnt er der ikke pårørende, som ved dette tilsyn benytter sig af muligheden for
at have en dialog med de tilsynsførende.
Der orienteres ved tilsynet om, at indholdet af samarbejdet med de pårørende over tid har
ændret sig. Tidligere havde forældrene ressourcer til at deltage i grupper i udviklingsforløb
med erfaringsudveksling på Dalgaarden. Nu kommer børnene også fra familier, hvor en del af
indsatsen er at forholde sig til forældrene for at passe på barnet.
Det er primært socialrådgivere der har den koordinere kontakt til forældrene og forvaltningen,
og overvejelser om at nedlægge en socialrådgiverstilling i forbindelse med naturlig afgang er
lagt på hylden, da der er brug for en til at gå ind i det svære arbejde.
Eksternt samarbejde
I forhold til eksterne samarbejdspartnere nævnes den psykiatriske bistand, som Dalgaarden
benytter sig af for at kvalificere forløbene med børnene. Det er en og samme person, som er
gennemgående i forhold til eventuel udredning og medicinering, og som formidler resultater og
vurderinger såvel til forældrene som til medarbejderne. Den psykiatriske ekspertise anvendes
også til undervisning og supervision af personalet.
Klager over tilbuddet
Ved tilsynet oplyses det, at der ikke i perioden siden seneste varslede tilsyn august 2010 er
indgivet klager over Dalgaardens tilbud.
Her nævnes, at en forælder efter mange henvendelser til Dalgaarden vedrørende forhold, som
vedkommende er utilfreds med, gentagne gange er rådgivet og vejledt i forhold til, hvordan og
til hvem klagen skal rettes, men der er endnu ikke modtaget en klage.
Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer
Fysiske rammer
Ved besøget på Dalgaardens afdelinger besigtiger de tilsynsførende de fysiske rammer, som
børnene tilbydes. Her undersøges blandt andet standarden ved de fælles opholdsrum i forhold
til hjemlighed kontra institutionsmiljø, og her opleves der forskel ved de enkelte afdelinger, og
en forskel som ikke alene har baggrund i at enkelte afdelinger er bygget eller ombygget senere
end andre. I den positive ende opleves Afdeling Bakken med meget lidt institutionspræg, og
modsat opleves Afdeling Længen som noget mere spartansk indrettet og udsmykket; der er
eksempelvis intet på væggene i afdelingens TV-stue.
Disse indtryk og vurderinger drøftes ved tilsynet, og der gives udtryk for at man vil følge op på
disse indtryk. Her nævnes, at der er et stort slid på flere afdelinger, at der senest er ansat en
altmuligmand nogle timer til at rette op på afdelingernes slitage i form af huller i væggene og
skabslåger der hænger.
10
Struktur
Ved tilsynet orienteres om, at der er taget initiativ til at se på den driftsoverenskomst, som
Dalgaarden har med Aarhus Kommune, og måske lave en ny aftale.
Forstanderen giver udtryk for at man set fra Dalgaarden er rigtig tilpas med den nye struktur
på driftsområdet, og etablering af Børnecenteret. Det giver mulighed for at børneinstitutionsspørgsmål kan blive løftet til et højere niveau, og hvor der kan være helhedstænkning på området. Dette imødekommer, at det tidligere har kunnet opleves som om, at der har manglet en
forståelse i forvaltningen for døgnområdet, og som har bremset i udviklingen.
Udvidelsen af antallet af pladser fra 38 til 42 børn har ikke medført ændringer i den struktur,
som er på Dalgaarden. Man har bevidst valgt ikke at fastsætte hvor mange pladser der er i
hver boenhed, da det er ønsket fremover at kunne være fleksible i sammensætning af børnegrupper i husene, og det kan lade sig gøre at være op til 12 på hver afdeling.
Ledelsen udtrykker den holdning at man ved omlægninger og tilpasninger af tilbuddene søger
at optimere ressourcerne tæt på børnene, og man har således i 2011 været i stand til at flytte
en million lønkroner fra ledelsesniveau og praktisk- og administrativt personale til det pædagogiske arbejde med børnene.
Internt samarbejde og kommunikation
Samarbejdet i mellem medarbejderne ved afdelingerne foregår i det daglige ved afdelingsmøder og overlap, og der noteres i elektroniske dagbøger, således at medarbejdere løbende kan
opdatere sig. Der er fra tre til fire medarbejdere på arbejde samtidigt, og disse aftaler fortløbende, hvordan der samarbejdes.
Der er også samarbejde på tværs af afdelingerne, eksempelvis i mellem Bakken og Længen,
hvor der omtales et konstruktivt samvær. Afdelingerne Solsiden og Længen har et samarbejde
på grund af at søskende er placeret på begge afdelinger. Der er også samarbejde med andre
døgntilbud, hvor der er anbragt søskende, eksempelvis Chr. IX’s Børnehjem.
I forbindelse med drøftelsen af modtagelsen af børn og medarbejdere fra Rishøj, udtrykkes der
er stor ros fra kollega til de nye medarbejdere og deres faglige kompetencer.
Arbejdstilrettelæggelse
Arbejdet ved Dalgaardens døgnafdelinger tilrettelægges ud fra de arbejdstidsaftaler, der er
indgået i mellem de faglige organisationer. Der er som udgangspunkt tre medarbejdere ved
hver afdeling med 10 børn i eftermiddags- og aftentimerne, og en sovende rådighedsvagt på
hver afdeling om natten.
Arbejdsmiljø
Af referater fra MED møder ved Dalgaarden fremgår det at drøftelser af arbejdsmiljøet er en
integreret del af det formelle samarbejde i mellem ledelsen og medarbejderne, og referaterne
efterlader indtryk af, at relevante emner såsom sygefravær og voldstrusler og krænkelser mod
personalet drøftes i åbenhed.
Det er ved dette tilsyn de tilsynsførendes indtryk, at der blandt medarbejderne ved Dalgaarden
er et godt arbejdsmiljø, som kommer til udtryk ved et stort engagement og en parathed blandt
andet til at tage i mod nye kolleger, og til at se det afdelingsopdelte tilbud som en samlet enhed, hvor man søger at gøre hinanden tjenester.
11
Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere
Der er på tidspunktet for dette tilsyn ansættelsesstop ved Aarhus Kommunes Magistrat for
Sociale forhold og Beskæftigelse, og fastholdelse af medarbejdere og rekruttering af nye har
ikke været et tema ved dette tilsyn.
Personaleudvikling – personaleuddannelse
I forhold til udvikling og uddannelse af personalet orienterer ledelsen ved tilsynet om, at der er
fokus på ledelsen og på hvordan fagligheden kan udvikles i en tid, hvor der er meget fokus på
økonomien.
Der oplyses om, at flere af de nye medarbejdere fra det tidligere Rishøj har kurser i konflikthåndtering, at man er opmærksomme på, at det er lang tid siden, at man ved Dalgaarden har
uddannet folk i konflikthåndtering, og at man har meget fokus på dette.
Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført
Her understreger en medarbejder fra en døgnafdeling, at betingelserne ved betaling, hvor man
ikke har mulighed for at have kontanter, og hvor alt skal elektronisk faktureres, er et forhold
som negativt har stor betydning. Det opleves ofte at et girokort ikke bliver betalt, at børnene
kommer i restance og kommer i fokus på en negativ måde. Det giver et dårligt omdømme. Det
er frustrerende; sådan noget skal virke og skal ikke være bøvlet. Aktuelt bruges megen energi
på at ringe og maile for at udrede konsekvenserne. Det er også uheldigt i forhold til forældrene, da de er med på mail, og kan følge med i, at der mangler betaling. Det kan udmunde i klager.
Kvalitet og udvikling af tilbuddet
Igangværende eller planlagte udviklingstiltag
Der har i sidste halvdel af 2011 været fokus på kompetenceudvikling under forbrugsstop, og
de vanskeligheder dette medfører. Der er den kultur ved Dalgaarden, at hver afdeling har minimum to stop dage, hvor de kan gå i dybden med forhold af relevans for tilbuddets udvikling.
Der er taget initiativ til drøftelser af, hvorledes Dalgaarden skal agere i akut beredskab.
Der er planer om at holde fælles personaledag med Bøgholt.
Ledelsen orienterer om, at man organisatorisk er optaget af arbejdsgruppers trivsel og hvorledes de forskellige team fungerer.
Man er optaget af, hvad kan man gøre når målgruppen ændrer sig, og hvordan kan man indbygge en større fleksibilitet ved de enkelte afdelinger, eksempelvis ved behov for ekstra sengeplads. Der er fokus på børnegruppernes sammensætning, og det at kombinere storenhedsfordelen med at opdele i mindre grupper.
Tilsynets vurdering
Dalgaarden har over en kort periode i efteråret 2011 modtaget 6 børn og 5 medarbejdere fra
det tidligere Rishøj under Døgncentret Børn & Familier. Ud fra oplysninger, oplevelser og indtryk ved dette tilsyn, er det tilsynets vurdering, at dette er forløbet til alle de involveredes tilfredshed.
12
Med baggrund i besøgene ved afdelingerne og dialogen med børnene og medarbejdere, og
efter dialogen med medarbejdere og ledelse ved tilsynet, er det de tilsynsførendes oplevelser
og indtryk,
at modtagelsen af børnene fra Rishøj på Dalgaardens afdelinger er forløbet på en sådan måde,
at alle de implicerede udtrykker tilfredshed med løsningen, og med den måde, som det er foregået på.
at de børn, som Dalgaarden har modtaget fra Rishøj, generelt har større vanskeligheder, end
de børn, som i øvrigt er indskrevet på Dalgaarden.
at man er optaget af den nye faglighed, som der vurderes nødvendig i forhold til fremover at
kunne matche en ny bredere målgruppe.
at det skriftlige materiale med eksempler på beskrivelser af forløb for børn og unge efterlader
generelt et indtryk af seriøsitet og grundighed, og fremstår med nuancerede forståelser af
børnenes vilkår og situation.
at det er oplevelsen og vurderingen, at Dalgaarden forholder sig aktivt og konstruktivt i forhold
til at skabe relevante aktivitets- og kontaktmuligheder for de anbragte børn.
at medarbejderne omtaler og tiltaler børnene og de unge i et varmt, indfølende og meget respektfuldt sprogbrug.
at der blandt medarbejderne ved Dalgaarden er et godt arbejdsmiljø, som kommer til udtryk
ved et stort engagement og en parathed
at Aarhus Kommunes instruks til tilbuddene i forhold til elektronisk fakturering har nogle meget uheldige sidevirkninger i forhold til børnenes almene deltagelse i samfundslivet.
at der rejses usikkerhed i forhold til, hvorledes materiale i forbindelse med magtanvendelse
skal journaliseres.
at medarbejderne ved Dalgaarden ikke har det fornødne kendskab til Vejledningen om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet - 25. februar 2011.
Der er i forbindelse med dette varslede tilsyn ved Dalgaarden ikke orienteret om eller oplevet
forhold, der giver anledning til påbud, men tilsynsenheden har følgende henstilling og anbefalinger.
Det henstilles at Driftsområdet Familier Børn og Unge undersøger muligheden for en
praksis i forhold til betaling, der i højere grad bør tage hensyn til, at børnene og de unge inkluderes som medborgere, og ikke kommer i situationer, hvor de eksponeres og
påkalder sig stigmatiserende særbehandling.
Det anbefales at Dalgaarden ved driftsområdet afsøger forventningerne til, hvorledes
materiale i forbindelse med registrering og indberetning af magtanvendelse skal journaliseres.
Det anbefales at Dalgaarden sikrer at medarbejdere, som potentielt kan komme i situationer, hvor de må anvende magt over for de anbragte børn og unge, har det nødvendige kendskab til hvilke beføjelser, de kan agerer ud fra.
13