Bruscetta med torskerilette (Ca. 12-15 stk) Det skal du bruge: 1 flutes eller 10 skiver rugbrød i tynde skiver 250 g torskefilet (du kan også bruge kuller eller lyssej) 4 spsk mayonnaise 2 stængler bladselleri 3 forårsløg 1 bundt dild 1 bundt purløg ½ friskpresset citron Salt og peber Sådan gør du: Tænd ovnen på 200 grader. Skær flutes i skiver á ca. 1 cm. Bag dem 10 min., til de er sprøde og gyldne. Damp torskefilet i ca. 8 min. Fjern eventuelle ben. Krydr med salt og peber. Afkøles og findeles med en gaffel. Hak forårsløg, bladselleri, dild og purløg fint. Bland det med mayonnaise og citronsaft. Bland torsken i og rør det hele sammen med en gaffel. Smag til med salt og peber. Anret torskerilette på brødskiver. Tip: Kan bruges som ’nytårstorsk’ til champagne og Dronningens tale Wraps med parmaskinke (4 pers.) Det skal du bruge: 4 wraps (madpandekager, tortillas) 160 g parmaskinke (eller laks eller bresaola) 4 spsk pesto 50-100 g salatblade eller spidskålsblade 2 avocado skåret i tynde skiver 250 g frisk mozarella (hvis laks – undlad mozarella) Sådan gør du: Vend wraps hurtigt på panden. Afkøl let. Smøres med pesto. Læg skiver af parmaskinke, salatblade, avocado og frisk mozarella henover. Rul stramt sammen i madfilm og læg koldt i mindst ½ time. Wraps med kylling (4 pers.) Det skal du bruge: 4 wraps (madpandekager, tortillas) 4 kyllingebryst Saft fra 1 lime Friskkværnet peber Evt. brøndkarse til pynt Salsa: 2 avocado i tern 200 g cherry tomater i tern 1 finthakket rødløg 1 spsk finthakket jalapeno peber 1 bundt frisk koriander 1 tsk spidskommen 1 fed hakket hvidløg Saft fra 1 lime Salt og friskkværnet peber Sådan gør du: Bland ingredienserne til salsaen i en skål. Dækkes med madfilm og lad trække i køleskab. Flæk kyllingebryst og kom limesaft over samt friskkværnet peber. Grill kødet til det er gennemstegt. Enten på grill pande eller i ovnen (15-20 cm. fra grill elementet i ca. 2 min. på hver side). Kan også steges på en pande. Varm wraps på en pande og anret med kyllingebryst i tynde skiver med salsa henover. Pynt evt. med brøndkarse. Banan muffins (12 stk.) Det skal du bruge: 250 g hvedemel (eller 200 g hvedemel og 50 g groft mel) 100 g sukker 3 tsk bagepulver 1 tsk natron ½ tsk kanel 1 dl (80 g) vindruekerneolie 250 g banankød (2-3 godt modne bananer) 1,5 dl kærnemælk 2 æg 50 g valnøddekerner, hakket Sådan gør du: Bland mel, sukker, bagepulver, natron og kanel i en skål. Tilsæt vindruekerneolie og rør rundt med en gaffel, til dejen ligner brødkrummer/smuldredej. Mos bananerne med en gaffel på en tallerken. Pisk kærnemælk og æg sammen i en skål. Bland bananmos i. Hæld væden i melblandingen og bland det løst og forsigtigt med en gaffel. Dejen må ikke røres ret meget sammen. Ellers bliver dejen ikke luftig. Drys hakkede valnøddekerner i og bland forsigtigt med en gaffel. Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem 25 min. ved 190 grader (alm. ovn). Energiindhold pr. muffin = 900 kJ/215 kcal
© Copyright 2024