1. No category

Professionslæring:
Et casestudie om E-læring i sundhedsvæsenet
Af Søren Brink
1
Forord
Denne rapport handler om et casestudie i professionslæring gennemført på tre afdelinger på to
hospitaler i Region Hovedstaden. Omdrejningspunktet i denne case er et e-learning kursus, der er
rettet mod at lære sygeplejersker og sygeplejestuderende hvordan man i praksis samler og
anlægger et CPAP system, der understøtter små børn med vejrtrækningsbesvær. Casen er en
evaluering af e-learning kurset og brugen af dette kursus ude på hospitalernes børneafdeling og
neonatal afsnit.
Afsættet i rapportens casestudie skal til dels findes i en undersøgelse, som jeg foretog i forbindelse
med mit kandidatspeciale i pædagogik fra Københavns Universitet og til dels i denne
kandidatuddannelses modul 10; Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse. I dette forløb,
hvor jeg kom i praktik på Rigshospitalets produktionsenhed for e-learning, deltog jeg i udviklingen
og produktionen af e-learning kurset om nasal CPAP til børn. Rapporten er således en forkortet
udgave af mit speciale, der udover den indsamlede empiri, også baserer sig på erfaring i
forbindelse med udviklingen og produktionen af e-learning kurset.
E-learning kurset som har titlen "Nasal CPAP til børn" er udviklet på initiativ af neonatal afsnittet
på Hvidovre Hospital og er blevet til i et samarbejdet i mellem afdelingssygeplejersken herfra og
fra gruppe 7 på børneafdelingen og fra børneafdelingen på Rigshospitalet i København.
Uviklingsarbejdet blev styret af e-learningenheden i Rigshospitalets IT afdeling som også stod for
produktionen af e-learning kurset. Det er således neonatal afsnittet på Hvidovre Hospital, der ejer
e-learning kurset om CPAP hvorimod det er alle tre afdelinger, der hver især har stået for
implementering af kurset ude på hospitalerne.
I forbindelse med mit praktikophold på IT-afdelingen på Rigshospitalet sad jeg i arbejdsgruppen
som udover mig og Camilla Stevns Bøje, produktionsmedarbejder fra e-learningenheden havde de
tre afdelingssygeplejersker. I forbindelse med det efterfølgende casestudie og specialet fik jeg i
gennem sidstnævnte, en uvurderlig hjælp i adgang til feltet. Jeg vil således takke, Benedikte
Pallesgaard og Mette Kiær fra Hvidovre Hospital samt Lise Hvidt fra Rigshospitalet. Jeg vil også
takke speciallæge i pædiatri, overlæge Lene Hesse Rasmussen og udviklingskonsulent Karsten
Friis, begge fra Hvidovre Hospital for at dele ud af deres store indsigt. Ikke mindst vil jeg takke
min vejleder professor Karen Borgnakke, Københavns Universitet for solid støtte i processen. Sidst
skal jeg også takke personalet på de tre hospitalsafdelinger som velvilligt lod sig observere og ikke
mindst lod sig interviewe. Sidstnævnte er efterfølgende anonymiseret i denne rapport.
Søren Brink
februar 2011
2
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1
Spørgsmål og udgangspunkt
Side 5
Problemstillinger
Udgangspunktet
Positioner
Det teoretiske perspektiv
Side 5
Side 6
Side 7
Side 7
Kapitel 2
Praksisfeltet og e-learning kurset
Side 10
Professionslæring
Høj/lav-intensive arbejdsgange
Patienterne og CPAP
CPAP kurset
Side 10
Side 10
Side 12
Side 13
Kapitel 3
Observationer og multible-choise,
-Tæt på hospitalsafdelingerne
Side 15
Deltagende observationer
Observationer, Rigshospitalets børneafdeling
Observationer, Hvidovre Hospitals neonatal afdelingen
Observationer, Hvidovre Hospitals børneafdelingen
Opsummering
Spørgeskemaundersøgelserne
Side 15
Side 15
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Kapitel 4
Interview og informanter
Side 22
Informanterne
Interview med Informant A.
Interview med informant B.
Interview med informant C.
Interview med informant D.
Interview med informant E.
Interview med Informant F.
Interview med informant G.
Interview med informant H.
Interview med informant J.
Side 22
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 27
Side 27
Side 28
Side 29
Side 29
3
Kapitel 5
Læringsmiljøet, vidensdelingen,
computeren og kommunikation
Side 32
Miljøet
Vidensdeling
Computer
Kommunikationen
Konsekvenserne
Side 32
Side 32
Side 32
Side 33
Side 33
Kapitel 6
De praktiske færdigheder, indlært?
Side 35
Semistruktureret forskningsinterviews.
Side 35
Kapitel 7
E-learning, kan det diskuteres?
Side 38
De mange og de andre
Som læringsrum
Om indhold
Konklusion
Slutning
Side 38
Side 38
Side 39
Side 40
Side 42
Litteratur
4
Kapitel 1
Spørgsmål og udgangspunkt
Problemstillinger
Som indledning til en rapport om brugen af e-learning som et nyt læringsredskab i
sundhedsvæsenet, er det nok sin plads at nævne, at det altid har været en del af den menneskelige
ambition at finde på snilde metoder til at øge kapacitet og effekt, når viden skal formidles fra
nogen der ved, til nogen som skal lære det. Historisk set har alt, fra de første hulemalerier, der
antageligt skulle styrke fortællinger, frem til middelalderens kalkmalerier og anskuelige
tableauopstilling, der var tiltag der skulle skærpe begribelsen af det hellige budskab, været forsøg
på tilføre det talte ord en lærings forstærkende dimension. Amos Comenius’s (1592 – 1670) tanker
om Orbis sensualium pictus var at indføre anskuelighedstavler i klasseværelset, der skulle løfte
læringsudbytte hos de små elever.
I vor tid er jagten på det instrument, der skulle kunne levere en lærings merværdi forsat. Sidst i
halvtresserne spåede den visionære amerikanske psykolog og professor B. F. Skinner (1904 –
1990) at: - Inden længe hævdede jeg, at eleverne med hjælp fra undervisningsmaskiner og
programmerede instruktioner kunne lære dobbelt så meget på samme tid og med samme indsats
som i et normalt klasseværelse(i H. L. Dreyfus 2001 s. 45). En af Skinners maskiner var en lille
boks, der gjorde det muligt for eleven, individuelt og interaktivt, at løse opgaver og få øjeblikkelig
respons i form af et rigtig eller forkert, uden en undervisers indblanding.
Tidens reaktion på den mekaniske lærer var skepsis og frygt for det fremmedgørende i moderne
teknologi, men drømmen levede. Forestillingen om mere effektiv undervisning er i vor tid vokset
og det i takt med den teknologiske udvikling. Det lærerløse, effektive og fleksibel
undervisningsredskab har dog først for alvor materialiseret sig med opkomsten af IT-teknologien.
E-learning kom det til at hedde, selvom det mere passende kunne kaldes e-teaching eller eeducation. E-learning udmærker sig ved at være anderledes end den velkendte undervisning, der
forudsætter et undervisningslokale og et tidspunkt at indfinde sig på. Væsentligt for e-learning er
dog, at undervisning ikke alene foregår som en sproglig kommunikation, men også bruger billeder,
billeder der bevæger sig, lyd og mulighed for at den lærende aktivt kan deltage.
Med den stigende brug af IT-teknologi i vores hverdag og i arbejdslivet, er interessen for at bruge
e-learning også taget til. Selv om e-learning er et relativt nyt fænomen og erfaringerne med brugen
er sparsom, er der stor enighed om, at man har fået en ny og bedre måde at undervise.. Med elearning og computerens enorme rækkevidde kan man nå mange og gøre det nemt for mange at
lære noget. Tiltroen til e-learning gå ikke alene på, at der kan undervises i de klassiske teoretiske
fag, men også - og i stigende grad på - at e-learning er velegnet til at videregive og oplære
praktiske færdigheder. Troen på e-learning har også sat sig igennem i sundhedssektoren. Her er der
mange, der skal lære praktiske færdigheder, og der er mange, der skal lære de samme færdigheder
forskellige steder rundt om på afdelinger, afsnit og sengestuer. Derfor har man troen på e-learning
og man er begyndt at bruge e-learning i oplæring af klinisk plejerpersonale på landets hospitaler og
sygehuse.
Det særegne ved at indføre e-learning i hospitalsvæsnet er, at der allerede forgår undervisning og
oplæring ude på afdelingerne. Der er i det den danske model for hospitaler og sygehuse en tradition
for at oplære eget personale. Ikke alene de sygeplejestuderende fra sygeplejeskolen, som kommer
ud i praktik, men også de ansatte som kommer fra andre afdelinger eller institutioner. Ligeledes
påligger det de ansvarlige på den enkelte afdeling at sørge for, at personale bliver ført ajour når nye
procedurer eller teknisk udstyr indføres. Indtil nu er dette forgået ved gammelkendte
5
undervisningsmetoder såsom sidemandsoplæring, fremmødeundervisning og undervisning på
færdighedsstuer.
Hvad kan e-learning? Er e-learning et læringsredskab, der kan hamle op med traditionelle former
for undervisning såsom fremmødeundervisning? Er e-learning et egnet redskab til
kompetenceudvikling på et hospital? Er det egentlig nødvendigt at indføre en undervisningsmetode
mere i en praksisfelt som i sig selv er et læringsmiljø med mange forskellige undervisnings
traditioner? Disse spørgsmål og spørgsmålet om, hvorvidt e-learning har potentiale i forhold til
praktisk oplæring set i forhold til allerede kendt læringsteori på dette område, vil jeg forsøge at
belyse i denne rapport.
Udgangspunktet
Det centrale i undersøgelsen er et e-learning kursus der skal give sygeplejersker og
sygeplejestuderende kvalificeret baggrundsviden før de skal samle og anlægge et CPAP system på
et barn med vejrtrækningsproblemer. E-learning kurset hedder "Nasal CPAP til børn" og blev
produceret af e-learningenheden på Rigshospitalets IT afdeling. Undersøgelsen af e-learning
kursets implementering blev afgrænset til tre hospitalsafdelinger på Rigshospitalet og Hvidovre
hospital. Brugen af e-learningkurset "Nasal CPAP til børn" blandt de ansatte på de tre afdelinger
udgør således den samlede case i nærværende rapport.
Det er intentionen, at casestudiet skal kaste lys over e-learning, både som fænomen, som
undervisningsmetode og som en aktivitet relateret til professionslæring. Herigennem er det
hensigten at casestudiet skal belyse den praktiske kontekst, hvor e-learning er i brug. I
undersøgelsen blev der derfor sat fokus på e-learningkursus "Nasal CPAP til børn", der både er
designet til at lære kursisten en praktisk færdighed og gennem CPAP-systemet er relateret direkte
til hospitalsafdelingen, som den praktiske kontekst.
Således har jeg begrænset mig til at kigge nærmere på implementeringen af et bestemt elearningkursus og på tre udvalgte hospitalsafdelinger og derfra forsøgt at udfolde en mere generel
forståelse af e-learning som fænomen. Da undersøgelsen både omhandler et e-læringsprodukt og
en brugergruppe valgte jeg at bruge mere end en metode til indsamling af data. Jeg har derfor
gennemført såvel feltobservationer som interviews og spørgeskemaer.
Metodisk karakteriseres casestudiet som ’metodemangefold’, dels inspireret af de etnografiske
metoder i læringsforskningen (Borgnakke 1996, 2004) dels inspireret af metodediskussionen i
evalueringsforskningen (Kristiansen, Krogstrup 2005, Dahler-Larsen 2003). I metodemangefolden
indgik således en spørgeskemaundersøgelse, som jeg selv har designet og som et supplement en
spørgeskemaundersøgelse lånt af e-learningenheden. Det er et design hentet i freeOnlineSurveys
(www. freeOnlineSurveys.com). I datagenereringsprocessen hentede jeg inspiration Steiner Kvales
beskrivelser af det kvalitative forskningsinterview (Kvale og Brinkmann 2009).
Desuden har jeg samlet data igennem det åbne og ustrukturerede faktuelle interview, der har
karakter af almindelig samtale (ibid.s.171). Jeg har således snakket med overlæge Lene Hesse
Rasmussen på neonatalafdelingen og Karsten Friis, uddannelsesansvarlig fra Learning lab., begge
fra Hvidovre Hospital. Disse to faktuelle interview har givet mig indsigt i, hvordan der undervises i
praktiske færdigheder både ude på afdelingen og i hospitalets undervisningslokaler. Både det
kvalitative forskningsinterview og ustrukturerede faktuelle interview blev optaget på bånd. Det
transskriberede materiale indgår også i en senere diskussion.
6
Kendetegnene for det samlede metodemangefold er den kvalitative forskningsdisciplin. Jeg har dog
forsøgsvis lagt et mere kvantitativt aspekt ind i mit undersøgelsesdesign. Ligeledes har jeg i den
semistrukturerede interviewundersøgelse benyttet mig af en fri kombination af iagttagelse,
eksperiment og interview, idet jeg lod informanten løse en praktisk opgave samtidig med
interviewet. Mit design i den samlede vidensproduktion er altså et metodemangefold med et miks
af kvalitativt med en snert af kvantitativ metode. Det læringsteoretiske grundlag som casestudiet
især trækker på er brødrene Hubert L. Dreyfus og Stuart E. Dreyfus's teori om læringsprocessens
fem stadier. Denne stadieteori er centralt placeret i min analyse af det potentielle læringsudbytte
ved brug at e-learning i sundhedssektoren.
Positioner
Min adgang til feltet gik igennem et praktikophold. I forbindelse med mit kandidatstudie valgte jeg
på tredje semester modul 10; Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse. Jeg fik kontakt
til e-learningenheden på Rigshospitalet, der afveg fra det ellers gældende princip om ikke at have
praktikanter. Det gjorde de, det vil jeg i hvert fald selv fortrække at tro, af det simple grund, at jeg
kan tegne. Jeg kunne som praktiker bidrage til produktionen af e-learning kurser, og det var også
det jeg var interesseret i.
Min interesse for e-learning udspringer nemlig af min tidligere profession og min
uddannelsesmæssige baggrund. Jeg er filminstruktør, uddannet fra Den Danske Filmskole og har
specielt beskæftiget mig med animationsfilm. I mit arbejde har opgaven ofte været at lave
animation til informationsfilm og animerede visualiseringer, der blev brugt i kampagner eller
deciderede undervisningsfilm. Med computerteknologiens indtog kom også fænomenet "leg og
lær", der også kom til at gå under navnet Edutainment. Jeg tog som både instruktør og animator del
i udviklingen af dette nye format, der så at sige var forløberen til e-learning. Jeg tog initiativ til en
række udgivelser af det, man dengang kaldte Cd-rom børnebøger og som alle havde emner inden
for naturfag som underliggende læringsmål. Min interesse for e-learning er således en ambition om
at deltage i det løbende udviklingsarbejde produktion af e-learning materialer repræsenterer.
Dette fik jeg afprøvet i en praktikperiode på e-learningenheden på Rigshospitalet, hvor jeg blev
involveret i udviklingen og produktion af e-learningkurset "Nasal CPAP til børn". Jeg fik sat mit
fingeraftryk på produktionen og det på både indholdssiden og i det grafiske udtryk for elearningkurset. I forbindelse med udviklingsarbejdet kom jeg som nævnt også med i
arbejdsgruppen og fik der kontakt med afdelingssygeplejerskerne fra det tre afdelinger. Denne
kontakt åbnede døren til feltet og gjorde det betydeligt lettere for mig at gennemføre empiriindsamling ude på afdelingerne.
Afdelingssygeplejerskerne havde, ligesom jeg, interesse i at få afprøvet og vurderet det elearningkursus, som de selv have taget initiativ til, været med til at udvikle og nu havde
implementeret ude på deres respektive afdelinger. På denne baggrund lykkes det mig at gøre
casestudiet meget konkret fokuseret på e-learningkurset "Nasal CPAP til børn" og på den kontekst,
hvori dette kursus er taget i brug. Jeg kunne gennemføre mine ’brugsstudier’ og undersøgelser
samt belyse det endnu ikke dokumenterede læringspotentiale og det i en
professionslæringskontekst, hvor der i forvejen oplæres i praktiske kvalifikationer.
Det teoretiske perspektiv
Før jeg går til sagen og begiver mig over i casen vil jeg kort præsenterer den inspirationsgivende
teori om læringsprocessens fem stadier.
7
Hubert L. Dreyfus er professor emeritus i filosofi ved University of California i Berkeley og Stuart
E. Dreyfus er professor emeritus i ingeniørvidenskab og operationsanalyse samme sted. Sammen
har brødrene udviklet en læringsmodel til forståelse af, hvordan mennesker bliver kompetente og som de udtrykker det - når intuitiv ekspertise. Brødrene Dreyfus har igennem studier af mennesker
i forskellige professioner - deriblandt sygeplejersker – undersøgt, hvordan disse tilegner sig
færdigheder. Fokusundersøgelserne var selve den proces voksne mennesker går i gennem, når de
tilegner sig nye færdigheder ved hjælp af enten skriftlig eller mundtlig instruks. Det brødrene
opdagede var, at der er et fælles mønster som de kaldte de fem stadier i færdighedstilegnelse (ibid.
s.43). Denne færdighedsmodel, som den også kaldes (K. Borgnakke 2005 s. 225), er: "..de faser
som en studerende tilsyneladende gennemgår for via instruktion, øvelse og til sidst mesterlære at
blive ekspert i et eller andet område og i dagliglivet" (H. L. Dreyfus 2001 s.51). Teorien om,
hvordan man bliver ekspert i noget, er egentligt en model til forståelse af de processer, der fører det
menneske, som skal lære, fra ingenting at kunne til at være ekspert i et eller andet. Altså fra
’nybegynder til ekspert’ over fem stadier.
Det er som Nybegynder man befinder sig på første stadium i læringsprocessen. De kontekstuafhængige regler eller kontekstfri elementer læres. Dette kan ske uden at det indebærer en
forståelse af den kontekst, hvori disse regler eller informationer giver mening. Der er, så at sige,
ingen tankemæssig forbindelse imellem teori og praksis.
Anden stadie kalder Dreyfus og Dreyfus for Avanceret begynder. Her kan elementerne fra teorien
kobles, situativt med praksis. Den lærende begynder at tilegne sig erfaring ved at forholde sig til
virkelige situationer og relevant kontekst. Enten ved, at den lærende selv bemærker, eller at en
underviser udpeger eksempler fra andre betydningsbærende situationer. Når den lærende har
oplevet et tilstrækkeligt antal eksempler bliver den avancerede begynder i stand til at genkende
disse nye aspekter.
Stadie tre er Kompetence. De mange potentielt relevante aspekter oparbejdet på forrige stadier må
nødvendigvis begrænses og sorteres i relevante og betydningsfulde og i de aspekter, der kan
ignoreres. Den lærende må træffe beslutning i de enkelte situationer om hvilket perspektiv, de vil
vælge - uden sikkerhed for, at valget er hensigtsmæssigt. På dette stadie kræves en særlig form for
engagement og det giver, dersom det valgte giver det ønskede resultat, den kompetente lærende en
opløftende følelse, som var fraværende på forrige stadier.
Kyndighed kaldes det fjerde stadie. Den lærende på dette niveau kan erkende det problem, der skal
løses, men må stadig tænke og ræsonnere sig frem til, hvad en løsning består i. Den lærende kan nu
fornemme intuitivt, men må stadig bero sine beslutninger på overvejelse. Det er med andre ord på
dette stadie, at det bliver lettere og mindre belastende, simpelthen at handle end at gennemføre en
kalkulation.
Ekspertise er læringsprocessens femte stadie. Den lærende kan her træffe raffinerede og subtile
afgørelse og er nu eksperten. En ekspert ved i almindelighed, hvad der skal gøres og det på basis af
indsigt og erfaring. Eksperten gør også det rigtige på det rigtige tidspunkt, og det er baseret på et
situationsberedskab. Den lærende, der er nået til ekspertise stadiet kan efter at have tilegnet sig
materiale umiddelbart se problemets løsning. Ud fra små tilfælde af afvigelser kan den lærende
følgende kontrollere, om resultatet kan blive bedre eller ej. Den lærende kan også igennem
iagttagelse af anden og dygtig person, f.eks. en underviser, minimere disse små afvigelser.
"Sygeplejersken på ekspertniveau fornemmer undertiden, at en patient er i overhængende fare for
et tilbagefald og anbefaler lægen at indlede forebyggende behandling. De kan ikke altid give
8
overbevisende rationelle begrundelse for deres intuition, men de viser sig ofte at have ret" (H. L.
Dreyfus, S. E. Dreyfus 1991 s.8).
En betydning der gennemstrømmer brødrene Dreyfus færdighedsmodel er, at der skelnes imellem
to sider af en tilegnelsesproces i en forståelsesmæssig, teoretisk proces og en kropslig praktisk
proces, som på de første stadier af læringsprocessen følger uafhængige spor, men som efterhånden
flyder sammen på færdighedsmodellens øvre stadier. Færdighedsmodellen tager således
udgangspunkt i forståelse af læring som et kropsfænomenologisk aspekt, der beskriver mennesket
som krop. Kroppen bestemmer den måde, vi opfatter vores omverden på. Sanserne er legemlige og
deres udtryk væves sammen med vores måde at tænke på.
Stadieteorien er bundet op på en grundlæggende forståelse af, at kompetence udvikles på grundlag
af informationsudveksling imellem personer og omverdenen. Brødrene Dreyfus færdighedsmodel
er bygget op som en identifikation af bestemte kvaliteter i denne proces. Kort sagt argumenterer
brødrene Dreyfus for, at tilegnelse af forskellige færdigheder samt at mestre sig sin egen kultur,
bortset fra på færdighedsmodellens første stadie, forudsætter en legemlig tilstedeværelse.
9
Kapitel 2
Praksisfeltet og e-learning kurset
Professionslæring
E-learning kurset "Nasal CPAP til børn" kan beskrives som et kursus til oplæring i kliniske
arbejdsgange og er således tænkt som en del af en samlede professionslæring. E-learning som
undervisningsmetode har kun eksisteret på hospitalsafdelingerne i kort tid. De første elearningprogrammer, der blev indført, var for det meste kurser i arbejdsgange inden for områder
der er forholdsvis ukomplicerede. Blandt andet var et af de første e-learningkursus rettet mod
simpel hygiejne og handlede om at vaske hænder. Der er endnu ikke e-learning til oplæring i
kliniske arbejdsgange i forbindelse med behandling af patienter på høj intensivt niveau.
De tre afdelinger, der er rammen omkring dette casestudie er intensive og semiintensive afdelinger.
Sygeplejepersonalet her behandler både børn med medicinske sygdomme og sygdomme, der
kræver et kirurgisk indgreb. Hovedparten af de børn, der indlægges er alvorligt syge, ofte med
komplekse sygdomsforløb. På de tre afdelinger modtages både børn, som er i et planlagt forløb,
men der er også akut modtagelse. En mindre gruppe børnepatienter bliver indlagt til observation
eller fordi de har behov for pleje i en kortere periode. Der er således på en gang stor udskiftning af
børn og mange, der er langtidsindlagt.
Hospitalsafdelingerne udgør et læringsmiljø, for udover opgaven med at behandle, pleje og
observere de små patienter er det også afdelingens opgave at uddanne og oplære eget personale. På
hver afdeling er det ledelsen, og det vil sige læger og afdelingssygeplejerskerne, der har ansvaret
for, at de ansatte bliver oplært i de rutiner, der er nødvendige i arbejdet. Opdatering og oplæring i
nye processer og i brug af teknisk apparatur, påhviler også ledelsen. Det meste af denne oplæring
foregår på stuerne og bliver varetaget af personalet selv, men ledelsen kan også sende personalet på
kurser ude, blandt andet på færdighedsstuer eller til simulationstræning på
undervisningsafdelingerne. Her kan ledelsen også rekvirere kurser, der bliver designet efter de
behov, der findes på afdelingen. Det er i dag muligt at rekvirere skræddersyede e-learningkurser.
Høj/lav-intensive arbejdsgange
Hvis man ser på de praktiske færdigheder i pleje og behandling af patienten, er nogen mere
alvorlige en andre. Der er arbejdsgange, der udgør større risiko for patienten end andre. Nogle
praktiske færdigheder kræver således, at sygeplejersken er mere sikker og ved, hvad hun gør.
Oplæring i alvorlige, eller høj-intensive, færdigheder forudsætter en sikker læringseffekt. Ser man
på det en ansat forventes at kunne udføre og rangordner man disse færdigheder efter hvor, ikkeintensive eller høj-intensive de er, ser der sådan ud:
Blandt de helt ikke-intensive procedurer skal en sygeplejerske kunne tage sig af børn, der for så
vidt ikke er syge. Det kan være nyfødte, der bare har lidt svært ved at komme i gang med at spise
og skal have lidt hjælp. Blandt lidt mere intensive, men stadigvæk ikke-intensivt findes børn, der
har problemer med blodsukkeret og her skal sygeplejerske være i stand til at observere for
symptomer og ændringer i tilstand.
Midtimellem, i semi-intensiv som også udgør den største gruppe, findes børn med infektioner og
virussygdomme. Det er snot i lange baner, som dr. L. Hesse Rasmussen udtrykker det. Det giver
ofte barnet vejrtrækningsproblemer og det forventes at sygeplejersken kan samle, anlægge og
vedligeholde CPAP behandling. Derudover skal hun være i stand til at forestå en evt. behandling
med antibiotika, f. eks. ved at anlægge drop. På neonatalafdelingen findes de præmature og børn
med komplikationer efter fødslen, og de har ofte brug for CPAP. Over semi-intensivt findes de
10
virusramte børn, for hvem situationen er forværret. Det kan f. eks være hvis virussygdommene
sætter sig i lungerne. Her findes også de alvorlige sygdomme og børn med genetiske defekter.
Præmature børn, der endnu ikke har færdigt udviklede lunger, findes i denne gruppe. Her skal
sygeplejersken være i stand at håndtere og overvåge børnene, når de er lagt i kuvøse eller
respirator. Sygeplejersken skal også kunne kunsten, at identificere symptomerne og spotte
sygdommen.
De høj-intensive er alle former for traumer, alvorlige genetiske defekter og akutte katastrofer.
Fødsler er nogle gange en meget akut og et nyfødt barn kan være et meget akut
behandlingskrævende. En sygeplejerske skal kunne give førstehjælp eller være i stand til af holde
situationen, indtil læger kommer til. I den høj intensive findes de specialiserede sygeplejerske, der
assisterer lægerne, blandt andet ved operationer. På de tre afdelinger er det forventningen, at den
nyansatte og den sygeplejestuderende oplærer sig og oplæres til kompetencer på alle niveauer - fra
lav intensiv til høj intensiv behandling, pleje og observation.
Med intentionen om at oplære nyansatte sygeplejersker og sygeplejestuderende i at samle, anlægge
og vedligeholde CPAP behandling kan e-learningkurset om CPAP siges at oplære i kliniske
arbejdsgange i pleje på semi-intensivt og over semi-intensivt niveau. Det kan også udtrykkes som
pleje og observation af patienter på niveauet kompliceret til alvorlige sygdomsforløb. Hvis man ser
på de måder sygeplejerskerne og sygeplejestuderende traditionelt lærer praktiske færdigheder på
og rangordner dem i forholdt til overstående orden, danner der sig et billede af læringsprocessen.
Færdighederne på ikke-intensivt niveau får sygeplejerskerne og den sygeplejestuderende primært
ved selvstudie eller "learning by walking around", som Karsten Friis uddannelsesansvarlig på
Hvidovre Hospital kalder det. Se hvordan de andre gør, som metode. Det forventes også af den ny
sygeplejerske og den sygeplejestuderende, at de på egen hånd indhenter viden igennem læsning af
instrukser og faglitteratur samt ved at spørge mere erfarne kollegaer.
Lidt over ikke-intensivt niveau får nye sygeplejersker og sygeplejestuderende teoretisk
undervisning i, som afholdes med mellemrum. Det er gerne afdelingssygeplejerskerne eller de
undervisningsansvarlige sygeplejersker, der står for denne fremmødeundervisning. På
Rigshospitalets børneafdeling er det modulopdelt i 4 og kører kontinuerligt i undervisningsgange af
en halv dag med et interval på 2 gange om måneden.
I den semi-intensiv zonen tilegnes de nødvendige færdigheder primært ved sidemandsoplæring.
Typisk er det en ny sygeplejerske eller sygeplejestuderende, der følger en erfaren sygeplejerske og
assisterer i det daglige rutiner. Udover dialog og hands-on inddrages også læsning af instruks,
vejledninger og fag-artikler.
Videntilegnelsen på over semi-intensiv niveauet har naturligvis elementer fra de underliggende
niveauer, men her få nye sygeplejerskerne og sygeplejestuderende også tilbudt oplæring på
færdighedsstuer. Det er kurser, hvor praktiske færdigheder trænes i simulerede situationer og det
foregår i lokaler, der er indrettet eller har teknisk apparatur til det. Her er dialogen imellem
underviser og de studerende et væsentligt redskab.
Oplæring i høj-intensive arbejdsgange finder sted i trænings simulationer og her et det ikke kun
praktisk færdigheder der trænes, men også sikker kommunikation. Det er gerne teams af læger og
specialister, oversygeplejersker og assisterende sygeplejersker der gennemspiller komplicerede
arbejdsgange i en simulator. Her findes, en dukke, men nu omstunder fyldt med teknologi, såsom
hjerte aktion, puls og forskellige sensorer koblet op til overvågningsudstyr. Der er ikke
11
nødvendigvis tilknyttet nogle undervisere til træningssimulation, men gerne en kontrollant, der kan
gå ind og efterfølgende vejlede. Videooptagelse af simulationsforløbet bruges sommetider til en
efterfølgende evaluering. I Region Hovedstadens hospitalssamarbejde foregår disse
træningssimulationer blandt andet på Dansk Institut for Medicinsk Simulation på Herlev Hospital.
Når et lille barn bliver indlagt med besværet vejrtrækning og får ordineret behandling i CPAP skal
sygeplejersken være i stand til at samle CPAP systemet uden at lave fejl. Der er heller ikke tid til at
prøve sig frem, for det skal gå hurtigt og det er decideret farligt for det lille barn, hvis CPAP
systemet er indstillet forkert. At samle et CPAP system er en færdighed på semi-intensiv samt over
semi-intensiv niveau og e-learningkurset om CPAP kan derfor ses i kategori med
sidemandsoplæring og oplæring på færdighedsstuer.
Patienterne og CPAP
Det er som sagt ikke alle børn, som indlægges på de tre afdelinger, der har vejrtræknings
problemer. Men de, der har, kommer i behandling med CPAP, og de kaldes derfor CPAP børn.
Årsagerne til at CPAP børn har problemer med vejrtræning er mange, men det er muligt i store
træk at dele CPAP børn op i tre grupper: De præmature børn, de mature børn med komplikationer
under fødslen og mature børn, der bliver ramt af en virus.
Det præmature barn bliver typisk født i mellem 28. og 37. gestationsuge og er ikke færdig
udviklede ved fødslen på grund af den kortere udviklingsfase i livmoderen. Apnø eller manglende
åndedrætsbevægelser kan skyldes umodenhed i hjernes respirationscenter eller simpel træthed i
den svagere muskulatur. Det præmature barn har også en tendens til øget antal infektioner da tidligt
fødte børn er ikke i stand til at producere nok surfaktant.
Surfaktant er et stof, der nedsætter overfladespændingen i lungernes alveoler og derved sikrer en
ensartet udfoldning af lungerne. Respirationsproblemer hos det præmature barn kan således
skyldes, at lungerne ikke folder sig tilstrækkeligt ud. For det mature barn, født efter 37.
gestationsuge, men med komplikationer ved selve fødslen, skyldes respirationsproblemerne ofte
det, der populært kaldes for våde lunger.
I fostertilstanden er barnets lunger fyldte med væske. Normalt absorberes denne ud i gennem
lymfekar og arterielle kapillærer, når barnet udsættes for tryk under fødslen. Er fødslen ikke
igangsat naturligt og barnet taget ved kejsersnit (sectio), bliver barnet ikke udsat for et tryk i
gennem fødselsvejen hvorved der ikke sker samme påvirkning af lungevævet. Det kan resultere i et
større væskeindhold i lungerne og dermed besværet vejrtrækning med nedsat iltmætning til følge.
Fælles betegnelsen for disse tilstande med ”våde” lunger er Respiratorisk Distress Syndrome eller
RDS.
Det ellers sunde, lille spædbarn, de mature børn født i mellem gestationsuge 37 og 42 kan efter at
det er kommet hjem få alvorlige respirationsproblemer. Det ofte og hyppigst forekommende
respirationsproblem skyldes Respiratorisk Syncytial virus, i daglig tale kaldet RS-virus. RS-virus
forekommer ofte som epidemier, hyppigst i perioden december til marts. Stort set er RS-virus det
samme som en forkølelse og forholdsvis uskadelig for voksne og større børn. RS-virus kan dog
forårsage luftvejsinfektioner hos både børn og voksne og RS-virus er den hyppigste årsag til
alvorlige luftvejsinfektioner, som for eksempel astmatisk bronkitis hos børn under 2 år.
Problemet er dog størst for de helt små børn, hvor en infektion med RS-virus kan være fatal. Dette
skyldes RS-virus angriber barnets øvre luftveje, hvor dækcellerne – epitelet inficeres og de enkelte
celler går til grunde og ”smelter” sammen i et syncytium. Dette og den betændelsesreaktion der i
12
den underliggende del af slimhinden resulterer i en hævelse og samtidig en kraftigt øget
slimproduktion der begge er med til at skabe forsnævring i de i forvejen relativt snævre luftveje.
RS-virus giver høj feber så barnet bliver ikke bare voldsom besværet i respirationsarbejdet, men er
samtidig svækket fysisk. Udover de nævnte sygdomme findes der mange, men knap så almindelige
tilstande, genetiske defekter og uheldige sammenfald ved fødslen. Disse tilstande kan alle resultere
i asfyksi, dvs. iltmangel der kan være fatal for barnet. Det kan fx ses hvis den føtale cirkulation
ikke stilles om efter fødslen eller hvis barnet sluger fostervand med meconium i. Mekonium er
barnets første afføring og kan give betændelse og reducerer virkningen af surfaktanten.(B.
Kristensen, I. Lewinsky, L. Heyeckendorff Lilholt, F. Lundby 2003. S. 5-18.)
CPAP som står for Continuos Positive Airway Pressure er et mekanisk system der kan understøtte
disse børns vejrtrækning. CPAP er ikke en respirator og kan heller ikke udføre respirationsarbejde,
men er udelukkende en støtte hvis barnet har besværet vejrtrækning. Princippet i CPAP systemet er
at atmosfærisk luft, tilført ilt, fugtes og opvarmes og under regulerbart tryk føres til barnets næse
via en ventil som barnet kan ånde i mod og dermed skabes et kontinuert overtryk i luftvejene der er
med til at spile de nedre luftveje og alveolerne ud. Kort fortalt består CPAP-systemet af
luftslanger, vandfordamper og termostater. Systemet sættet, så at sige, ind i mellem det system af
atmosfærisk luft og ilt der i rør og slanger er indbygget i hospitalets vægge med udtag ved hver
enkelt hospitalsseng. Formålet med lægge et barn i CPAP er først og fremmes at bidrage til barnets
lungevæv kan holdes tilstrækkeligt udspilede og derved opnå øget overflad i alveolerne for derved
at sikre bedst mulig gasudveksling. Desuden kan man igennem et CPAP system tilføre barnet
supplerende ilt, hvis det er nødvendigt - og så virker den opvarmede luft opløsende på det
tyktflydende sekret ved RS-virus. For en mere fyldestgørende og illustreret beskrivelse at et CPAPsystem, se "CPAP-system" i højere menuen.
CPAP kurset
E-learningkurset "Nasal CPAP til børn" er undervisnings programmer, formidlet via en computer
der hører til i kategorien af de mere enkle slags. Der er således ikke tale om fjernundervisning eller
en undervisningsportal der er baseret på kommunikation med vejledning eller chat funktion med
underviser eller er forum for andre kursusdeltagere. Det indholdsmæssige i e-learningkurset om
CPAP bliver formidlet i tekst og illustrationer, hvoraf nogen er animerede. Der er ikke lyd i
programmet.
En enkel måde at beskrive e-learningkurset "Nasal CPAP til børn" på er, at det i indhold og forløb,
som ikke ændrer sig ved brug. E-learningkurset om CPAP har til formål at give nyansatte
sygeplejersker og sygeplejestuderende kvalificeret baggrundsviden før de for første gang og
sammen med en mere erfaren kollega skal samle og anlægge et CPAP system på en patient. Elearningkurset har som delmål at kunne bruges til at genopfriske viden om CPAP og så skal elearning kurset fungere som opslagsværk.
E-learningkurset om CPAP system består af en række skærmbilleder. Skærmbillederne, eller
siderne, indeholder enten information eller interaktive funktioner. Informationssiderne kan læses
og man bladrer frem, som man traditionelt gør det ved trykte medier. Informationssiderne udgør
lidt under halvdelen af kursets i alt 39 sider. De interaktive sider har enten en adgang til animerede
illustrationer, såsom små film eller de giver adgang til en simulations opgave. Hovedparten af de
interaktive sider er dog en quiz, hvor der med musen, interaktivt, kan klikkes i et multible-choise
spøgeskema. En enkel interaktiv side giver adgang til at udskrive en illustration af det samlede
CPAP system, der kan bruge som planche i A3 format eller som et lille kort, man kan have i
lommen.
13
Kurset er opdelt i 4 kapitler, der kan åbnes separat. Hvert kapitel har hvert sit emne og de 3 første
er kategoriserede efter teoretisk information, den procedure der skal gennemføres for at samle,
anlæggelse og vedligeholdelse af et CPAP system. Det drejer sig om: "CPAP systemet", "Pleje af
et barn i CPAP" og "Rengøring af et CPAP system". Det sidste kapitel er en quiz, hvor kursisten
med udgangspunkt i de 3 forrige kapitler, kan teste egen viden om CPAP. Derudover findes der i
programmet et diplom, som kan printes ud og kursisten kan, med den oplæringsansvarliges
underskrift, bruge dette som kursusbevis. Dette kursusbevis har dog ikke noget med quiz-delen at
gøre og det er ikke en test, der kan bestås/ikke bestås.
I første kapitel får man adgang til et virtuelt simulationsspil, hvor kursisten i et drag n' drop
gameplay kan flytte grafisk afbildede enkeltdele på plads i et samlede CPAP system. Derudover er
der adgang til 4 korte grafiske animationer der illustrerer, hvordan man anlægger CPAP på et barn.
Endelig illustreres det med en tegnefilm, hvordan man binder et dobbelthalvstik om en mononasal
studs.
E-learningkurset afsluttet med en quiz. Det drejer sig om 18 spørgsmål, hvor man efter et multiblechoise princip kan klikke på et ud af tre mulige svar. På hvert spørgsmål kan man også, hvis man
vil, kontrollere det afgivne svar og eventuelt prøve en anden svarmulighed. Der gives ikke noget
samlede resultat for hele quizzen. Der er adgang til e-learningkurset "Nasal CPAP til børn" i højere
menuen.
14
Kapitel 3
Observationer og multible-choise. Tæt på de tre neonantalafdelinger
Deltagende observationer
En bærende bjælke i konstruktionen af metodemangefold jeg havde sat op, var at få mest mulig
indsigt i den verden hvor CPAP blev anvendt i behandlingen af små børn med
vejrtrækningsproblemer. Jeg havde besluttet mig for at dette skulle gøres på den for mig bedst
tænkelige måde, som deltagende observatør. Dette valg have jeg også taget, fordi jeg igennem
mine kontakter fra arbejdsgruppen bag e-learningkurset havde fået en enestående mulighed for at
begive mig ud i feltet uden at skulle om ad de til tider komplicerede, officielle kommandoveje,
man ofte finder i så store institutioner. Jeg fik adgang til de tre hospitalsafdelinger og var
velkommen. Feltstudiet der var et meget vigtig at aspekt i den samlede empiriindsamling, skulle
ikke alene danne et billede og indtryk af kontekst, som et sted hvor professionelle praktikker
arbejder, men også som et rum hvor der forgå en kontinuerlig professionslæring. Jeg ville,
naturligvis, også gerne se hvordan e-learning og ikke mindst hvordan e-learning kurset om CPAP
blev brugt.
En ikke uvæsentlig hensigt med mine hospitalsbesøg var også at sondere terrænet for ,hvordan jeg
skulle lægge de andre ben i undersøgelsens metodemangefold. En problematik jeg skulle have hold
på var hvordan jeg kunne gennemføre en spørgeskemaundersøgelse og få distribueret og indsamlet
et skema blandt afdelingens sygeplejerske og sygeplejestuderende. En ben mere, de kvalitative
forskningsinterview skulle også planlægges og det skulle drøftes med afdelingssygeplejerskerne,
hvilket jeg havde erfaret, var nemmest at gøre på stedet.
Jeg fik aftalt, at jeg kunne opholde mig som deltagende observerede to dage a´ 6-7 timer på hver af
afdeling. Teknisk var feltnotater mit valg af redskab og jeg nedskrev mine observationer og noter
om de tanker, jeg gjorde mig undervejs. Disse blev indskrevet på computer senere samme
eftermiddag. Følgende tre afsnit er en redigeret version af denne afrapportering. Læs den fulde
observationsrapport på højere menu.
Observationer, Rigshospitalets børneafdeling
Adgangen til feltet var som sagt ukompliceret. Dog havde den mere konkrete aftale om hvilken
dato jeg skulle møde på Rigshospitalets børneafdeling, været svært at få på plads. Sygemeldinger,
misforståelser, kludder i vagtplanen og en enkel fyring, gjord at jeg et par gange var gået forgæves
fordi min aftalte kontaktperson ikke var tilstede og ingen andre var informeret om min ankomst.
Da det endelig lykkes gik det rigtig godt og jeg følte mig meget velkommen. Ganske kort tid efter
min ankomst henvende en sygeplejerske til mig og spurgte om jeg ville med ind til en patient som
hun skulle skifte CPAP på.
En lille to måneder gammel dreng var blevet overført fra hospitalet i Rønne med en meget voldsom
RS-virus og var øjeblikkeligt lagt i CPAP. Drengens unge forældre var flyttet med ind på stuen og
sad i nattøj på en seng og kiggede på. Sygeplejersken forklarede, at der var tale om en ellers rask
og sund dreng der var blevet ramt af denne, for os andre ufarlige forkølelsesvirus. Fordi han ikke
var ældre, havde denne syncytialvirus givet ham respirationsbesvær på grund af hævet slimhinder
og det tyktflydende sekret, som også på Rigshospitalet kaldes for snot. Han havde meget besvær og
brugte alle sine kræfter på at trække vejret og hans brystkasse gik som en lille blæsebælg. Han var
så udmattet, at han ikke kunne amme og fik i stedet sin moders mælk igennem en sonde i det
venstre næsebor under den binasale næsestuds. Sygeplejersken fjernede plastrene og løftede
næsestudsen af og den lille dreng bryder ud i voldsom gråd. Med et sug og en lille slange får
15
sygeplejersken suget svælg og næsebor for sekret, som i den klare silikoneslange viser sig meget
farvede.
Drengen reagerer voldsomt og hans far må hjælpe og holde drengens arme, så han ikke river
sonden ud. Det er hjerteskærende og dramatisk, men sygeplejersken håndterer det med en rolig og
sikker hånd og får til sidst målt trykket og får den binasale næsestuds sat på plads og drengen
falder øjeblikkelig til ro. Det er en erfaren sygeplejerske der har arbejdet med CPAP i mere en to
år. Hun var i sin tid med til at teste e-learning kurset, da det var i produktion, men har ikke set det
færdige kursus. "Det har der ikke lige været tid til" siger hun, men bedyrer at hun nok skal kigge på
det ved lejlighed.
I konferencelokalet havde to sygeplejerelever sat sig til hver deres computer og var gået i gang
med kurset "Nasal CPAP til børn". De var gået i gang med kurset, fordi de var blevet nysgerrige da
jeg tidligere på dagen havde præsenteret mig og talt om kurset. Den ene sygeplejerelev fortalte at
de for nylig havde været til undervisning og havde gennemført modul 1. Der havde de også fået
undervisning i at samle og anlægge CPAP -systemet, men e-learning kurset var de ikke blevet
præsenteret for
Konferencelokalet som også fungere som pauselokale er også en central for vidensdeling. Næsten
alle samtaler i lokalet havde karakter af fagsnak. En sygeplejerske spørger, hvordan det nu er med
at tager prøver og en anden svarer og forklarer. Det er mange af de praktiske procedurer, der
samtales om og ikke mindst om, hvordan man samler CPAP. Den ene sygeplejerelev får lidt
problemer med e-learning kurset, da en eller anden teknisk fejl i programmet er opstået. Hun
forsøger at få programmet til at køre, men uden held. Andre kollegaer kommer til og forsøger, men
programmet var definitiv frosset fast. Der snakkes om programmet og om hvor godt det er, dog er
der ikke mange af de tilstedeværende, der har gennemført det. Det viser sig også at fejlen i
programmet har været der hele tiden og har forhindret at det overhovedet er muligt at gennemføre.
Jeg blev selvfølgelig inddraget og måtte træde ud af min observatør position en tid, da jeg skulle
ringe rund til hospitalets IT-support.
Jeg spadsere lidt rundt og kigger. På depotet ligger der forskellige nummererede fotografier af
CPAP systemer, der har været brugt som vejledning. Disse havde engang siddet i en samlering,
men lå nu spredt rundt om i skabe og hylder. "De bliver stadigvæk brugt...", fortæller
hospitalsassistenten som har ansvaret depotet "selvom det er lidt rodet."
"Jeg har ikke prøvet det, endnu.. " svarer en sygeplejersken, da jeg direkte spørger hende, om hun
har prøvet e-kurset om CPAP. Sygeplejersken har fortalt mig, at hun ansvar for at oplære
sygeplejeelever i brugen og opsætning af CPAP systemet. Jeg spørger hende, om hun kan
fornemme nogen forskel på de elever, der har gennemført e-learning kurset i forhold til de, som
ikke har. "Det er svært at oplære nogen, når der er så travlt på afdelingen," forklarer hun "- det er
ikke til at sige om de nye studerende ved mere, for de skal samle CPAP rigtig mange gange før at
man kan sige, at de har lært det - i hvert fald til at ansvaret følger med"
I alt 19 sygeplejersker var samlet i konferencelokalet for at spise frokost. Rummet fyldes med
menneskestemmer. Jeg forsøgte at lytte med på de enkelte samtaler for at danne mig et billede af,
hvad er blev snakket om. Igen er de fleste samtaler fokuserede på faget. En lidt ældre sygeplejerske
forklarer to sygeplejerelever om, hvornår og hvorfor man bruger en binasalstuds og om nogle af de
komplikationer der kan være, f.eks. ved syncytialvirus. Sygeplejersken er meget grundig i sin
forklaringer og jeg oplever det selv som rigtig god og kompetent undervisning. Selv i pauserne
16
foregår der en massiv faglig vidensdeling og oplæring af nyansatte og sygeplejeelever forgår
løbende og hele tiden.
Observationer, Hvidovre Hospitals neonatal afdelingen
Aftalen om hvornår jeg kunne gennemføre mine observationer på Neonatal afdelingen på Hvidovre
Hospital tog lidt tid at få på plads og det var også her fordi kommunikationen i mellem de ansatte
og dem der havde sagt god for mit feltstudie på afdelingen, der haltede. Det faldt dog på plads og
jeg ankom og følte mig velkommen. Ligesom på Rigshospitalet er konferencelokalet her center for
både frokost- og kaffepause og samtidig arbejdes der ved computerne, der ligesom
overvågningsmonitorer er installeret i dette lokale. Jeg få en vissengrøn bluse på og da lokalet ikke
er særligt stort sætter mig i det bagerst hjørne og forsøger at fylde så lidt som muligt. Det var min
intention at observere og koncentrerer mig om at notere, hvordan tingene går for sig på denne
afdeling.
Over middag tager en sygeplejersken mig med ind på stue, hvor jeg kan følge hende i arbejdet,
mens hun skifter, renser og trykmåler et CPAP system på et meget lille barn. Jeg ser, hvordan det
hjemmelavede manometer virker i praksis. Hun er en rutineret sygeplejerske der arbejder med
sikker hånd og fortæller mig samtidig, hvad det er hun laver. Det falder mig ind at jeg nærmest
bliver behandlet som om jeg er i oplæring og jeg giver mig til at spørge, som var jeg elev.
Sygeplejersken viser mig hvordan man bruger et centimetermål, der er trykt på journalpapiret når
man skal måle trykket b-ventilen. Hun fortæller, at det ikke er hende selv, der har sat CPAP
systemet sammen, men at hun har ansvaret for, at det er gjort rigtigt. CPAP systemerne er på denne
afdeling, monteret på en lille vogn og ikke på væggen, som det gøres på de andre afdelinger.
Jeg sidder i konferencelokalet. To sygeplejeelever gået i gang med CPAP kurset. Jeg spørger om
de har valgt at gøre det netop nu, fordi jeg er på besøg. "Det er vist meningen at e-kurset skal være
obligatorisk" siger den ene og den anden tilføjer: "Der findes ikke nogen undervisning i CPAP
udover det her.. ja eller hvis man lærer det ved at gå med en sygeplejerske". "Mener du
sidemandsoplæring" spørger jeg. "Ja sidemandoplæring.. eller det her kursus" svarer hun og peger
på skærmen.
De to sygeplejerelever beslutter sig for at gå ud i depotet for selv at samle et CPAP system og jeg
får lov til at liste med. Det første problem der opstår, er at finde de dele som man skal supplere
CPAP sættet med. Næsestuds, studs til manometer slilikoneslanger osv. ligger rundt om i
forskellige skabe og skuffer. Det lykkes efter lidt søgen. Pigerne diskuterer processen og prøver sig
frem. De forsøger også at få mig til at vise dem, hvordan man gør, men jeg lader som om jeg ikke
ved det. Det minder lidt om en "trial and error" metode og de to elever bakset lidt med ledninger,
slanger og connectors. "Var det ikke muligt at printe en tegning ud?" siger den ene og løber ud af
depotet. "Jo.." svare den anden "og print også en til mig" Med hver sin tegning i hånden, lykkes det
de to sygeplejerelever at samle en CPAP vogn med manometer og sug. De trækker en stor klar
plastik pose ned over vognen og stiller den hen til de andre CPAP vogne, der står på depotet. "Vi
kunne da bare have kigget på en af de samlede sæt her" siger den ene elev og løfter op i
plastikposen på de andre CPAP vogne. "- det ville ha' været meget nemmere".
En ung pige i sygeplejeruniform er ifølge sit identitetsskilt husassistent. Det er en lidt mystisk titel,
der ikke passer helt til den funktion hun udfører. Det er hende, der samler alle CPAP systemerne på
neonatal afdelingen. "Servicemedarbejder er nok mere det jeg er" siger hun "ja jeg er faktisk
uddannet tandlægeassistent". Vi er ude på depotet og jeg iagttager hende samle CPAP systemer på
de små vogne. Husassistenten har samlet CPAP på neonatal afdelingen i lidt over 2 år. Den gang
lærte hun af en afdelingssygeplejerske, hvordan man sætter et system sammen og hun har siden
17
været den på afdeling, der har stået for samlet CPAP vognene. Hun har rutine. Systematisk sætte
hun enkeltdelene frem og samler derefter vogn efter vogn. Det går rigtig hurtigt og hun afslutter
ved at trække en stor, klar plastikpose ned over hver vogn og sætte dem på række, klar til brug.
Husassistenten samler omkring 5 CPAP vogne i hver vagt, men er der epidemi, skal der samlet
mange. Hun har hørt om e-learning kurset, fortæller hun, men hun har ikke selv kigget på det.
Observationer, Hvidovre Hospitals børneafdelingen
Jeg er ankommet til min tredje observation og bliver modtaget med et smil. Jeg ser, at der ligger et
papir på bordet, hvor der med store typer står: Søren vil være hos jer og patienterne, som en flue på
væggen fra kl. ca. 9 til kl. ca. 16. Hilsen Afdelingssygeplejersken. Det var tredje gang jeg kom,
men denne gang var det ikke forgæves da jeg kunne forklare de tilstede værende at det var mig der
var Søren.
Op ad dage kom afdelingssygeplejerske ind i lokalet som også her er central, overvågning, kontor
og frokoststue. Jeg kender afdelingssygeplejersken fra arbejdsgruppen bag "Nasal CPAP til børn"
og det er hende der har give adgang som deltagende observatør. Hun foreslår straks, at jeg går med
hende ind på stuen til et barn, der ligger i CPAP. "Så kan du også se, at det ikke helt de samme
forhold vi har her som de har på de andre afdelinger, du kender" siger hun.
På stuen ligger en lille dreng med RS-virus. Hans mor sidder i en voksenseng ved siden af. CPAP
systemet hænger på væggen bagved barnesengen og der er et sandt fletværk af alle mulige slanger
og ledninger. "Ja, der er ikke den samme plads vel?" spørger afdelingssygeplejersken, og nej, det
må jeg give hende ret i. Det er meget rodet, men hun får alligevel efterset, trykmålt og reetableret
CPAP systemet på den lille dreng og gør det med sikker hånd. Den lille dreng viser stort ubehag
ved at være frakoblet CPAP'en og falder først til ro da han igen får varm, fugtig luft med lidt ekstra
ilt. "Han har grimme lunger" hviske afdelingssygeplejersken da vi igen er ude på gangen.
"Det er intentionen, at kurset skal bevirke at alting skal gøres ens -" forklare
afdelingssygeplejersken "og vi har også besluttet, at alle skal tage kurset" Børneafdelingen tager
sig af patienter fra 0 til 16 år og skal derfor også behandle mange forskellige sygdomme. Det sker
ofte, at sygdomme kommer i bølger og der kan pludselig være en mængde indlæggelser af
patienter med samme sygdom. Det er ikke altid epidemier, der er årsagen. F.eks. tager
børneafdelingen sig af teenagepiger, der har forsøgt at tage deres eget liv med en overdosis Panodil
og det er ofte mange i perioder. Der er periode hvor det gælder CPAP børn, men her er det ofte
koldt og dårligt vejr, der er årsag til et stort ryk-ind. RS-virus er en velkendt årsag og da den store
A-H1-N1 influenza rasede, var børneafdelingen overbelagt med helt små CPAP børn. "På vores
afdeling bliver der rokeret meget" forklarer afdelingssygeplejersken "så det er vigtigt, at alle kan
CPAP uanset vi ikke altid har så mange CPAP børn indlagt".
Jeg er tilbage i kommandocentralen ja eller kaffepauserummet og der kommer der hele tiden
menneske ind og ud. Jeg forsøge at lytte med på, hvad der tales om. Læger og
afdelingssygeplejersker, sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, ja selv hospitalsklovnen
som er på besøg, udveksler meninger om de patienter, der er indlagt og hvad der skal sige til de
pårørende. - Der deles viden i højt tempo-, skriver jeg i mine notater.
I et skab på depotet står, eller skal der stå, 5-6 bakker klar. På hver bakke er alle de dele, der er
nødvendige til CPAP systemet samlet. Sygeplejersken kan så hente en bakke og samle CPAP
systemet ude ved patienten. Der er ikke udpeget nogen ansvarlig for, at der er bakker i skabet. Alle
i det sundhedsfaglige personale samler bakker, når de ser, at der mangler.
18
Jeg snakker lidt med en ung sygeplejeelev som har været på afdelingen i 2 måneder. Hun har sat
sig ved computeren og giver sig i lag med e-learning kurset "Nasal CPAP til børn". Jeg forsøger at
iagttage hende uden at forstyrre. Sygeplejereleven navigerer sig behændigt igennem kurset og
afslutter med at printe et diplom ud. Hun skriver sit navn på det og lægger diplomet foran mig i
forventning om at jeg vil sætte min underskrift på det. Jeg forklarer, at jeg ikke er den rette.
Kort tid efter bliver sygeplejereleven bed om at assisterer en lidt ældre sygeplejerske med at samle
et CPAP system til en lille dreng, der lige er kommet til afdelingen fra et andet hospital. Jeg får en
chance for at følge en nyuddannet e-kursist i aktion og får lov til at følge med ind på stuen. På
stuen sidder moderen med den lille dreng i sine arme. Vi henter en CPAP bakke på depotet og
sygeplejersken sætter behændigt systemet sammen uden at lave fejl. Imens sætter sygeplejerelev en
mononasal tube til studsen og gør klar til at måle tryk på b-ventilen. Alt dette foregår uden at de to
kvinde kommunikerer. De gør bare. Men da de hver især er klar, opdager de, at der ikke er noget
manometer på stuen. "Skal vi lave et selv?" spørger sygeplejersken. Sygeplejereleven nikker og
løber efter silikone slange, injektionssprøjte og metal studs.
Nu begynder de to kvinder at kommunikere. "Hvor langt er 30 til 35 centimeter?", "Hvordan får vi
vandet ind i slangen?". De fleste spørgsmål er henvendt til mig og jeg kan til sidst ikke lade være
med at blande mig i produktionen af det hjemmelavede manometer. Vi får det sat op med plaster
og måler trykket til 6 cm. vand - det tryk drengen har fået ordineret. Jeg kan fornemme på den
erfarne sygeplejerske, at hun får en aha oplevelse da man på målebåndet kan aflæse præcis 6 cm.
fra den lave overflade til den høje overflade i den U formede slange. Sygeplejerelev smiler.
Problemerne kommer da den lille dreng skal have tube ført igennem det ene næsebor.
Sygeplejereleven har skåret tube over i den anviste længde, men det lidt for langt for denne lille
dreng og sygeplejersken bakser lidt med den. Den lille dreng bliver mere og mere ked at det.
Sygeplejerelev afkorter slangen igen, men det er vanskeligt, da den er våd og fedtet ind i
læbepomade. Sygeplejereleven må tage sine sterile handsker af og bliver derfor nødt til at vaske
den afkortede tube af i sprit og tørre den. Igen bakser sygeplejersken med tuben og spørger eleven,
om hun ikke vil prøve i stedet for. Det har hun ikke lyst til. Endelig sidder den mononasale
næsestuds og sygeplejersken sætter plaster og et lille stykke gaze rundt om b-ventilen. Det ser lidt
voldsomt ud og jeg træder ud af rolle som observatør og gør opmærksom på, at hvis man ikke er
forsigtig med at plastre til kan trykket stige. Sygeplejersken sætter b-ventilen til manometeret og
trykket er ganske rigtig steget til 7,5 cm. vand. Hun sænker trykket på oximikseren og får det
tilbage på 6. Den lille dreng, der er udmattet af at græde, falder til ro. Han har ligget i CPAP før.
Jeg siger til sygeplejerelev, at hun nu skal finde en, der kan underskrive hendes CPAP diplom.
"Det venter jeg lidt med" svare hun og smiler. Et times tid efter takker jeg af og forlader feltet.
Opsummering:
De overstående uddrag af min afrapportering er tænkt som en illustrativ beskrivelse af, hvad jeg
som deltagende observatør fik med mig i min bestræbelse på at få mest mulig indsigt i den verden
hvor CPAP blev anvendt i behandlingen af små børn med vejrtrækningsproblemer. Dette er
selvfølgeligt ikke et fuldgyldigt billede, der kan beskrive det fulde resultat og det er nok
nødvendigt at supplerer med en kort opsamling.
Den største og betydningsfulde indsigt jeg tog med mig fra praksisfeltet var den åbenlyse brug af
vidensdeling, der forekom på alle tre hospitalsafdelinger. Jeg var meget overraskede over at
opleve, at mennesker som er sammen i et praksisfællesskab i så høj grad og i så højt tempo deler
19
viden med hinanden. Jeg oplevet også at alle, måske lige bortset fra de få ikke dansktalende
rengørings folk, i en eller anden grad blev inddraget i en vidensfællesskab. Dette gik ikke alene på
klinisk praksis, men også på teoretisk indsigt og ikke mindst i, hvordan man etisk forholder sig i
situationer, hvor mennesker er så sårbare, som forældre til nyfødte børn med forskellige
sygdomsmæssige komplikationer er.
Ikke engang jeg, som jo var en fremmed gæst på stedet, gik man uden om. Jeg blev ikke alene
spurgt om forskellige forhold omkring CPAP behandling, men jeg fik også næsten konstant
undervisning i alle mulige praktiske fremgangsmåder og i en del teoretiske materiale. Havde jeg
ikke konsekvent holdt mine hænder fast på ryggen, havde jeg sikkert også fået lov til at give en
hånd med. Jeg opdagede ikke bare at en hospitalsafdeling er et stort læringsrum, jeg mærkede også
at jeg var en del af det.
Det lidt paradoksale i denne sammen hæng var, at dette læringsrum ikke i nogen særlig grad havde
inddraget computeren. Computerne stod der, på alle tre afdelinger i konferencerummet/
frokoststuen, men de blev primært brugt, når der skulle rekvireres et eller andet eller der skulle
udfyldes patient- journaler. Videnstilegnelse, netsøgning eller undervisning så jeg sjældent.
Et andet paradoks, eller en mærkværdighed, jeg registrerede var, at der i dette supereffektive og
dynamiske læringsrum herskede en mangel på kommunikation. Det gav sig i første omgang udtryk
ved, at jeg ved aftalt ankomst på afdelingen måtte konstatere, at den jeg havde en aftale med, ikke
var til stede eller hende der skulle være min kontaktperson, ikke var blevet informeret om dette.
Denne mangel på kommunikation viste sig også for mig i selve feltstudiet. Nok var de ansatte
snakkesaglige og der blev kommunikeret fra person til person, men når det gjaldt fælles beskeder,
var der et stort problem. Det var meget svært, og en del tid blev spildt på at finde sine kolleger, når
der for eksempel skulle arrangeres et møde. Også mange pårørende, der var tilsagt at møde op
måtte ofte vente. Aftaler blev hele tiden indgået, men de var svære at få ført ud i livet.
Denne svage kommunikation gav mig noget at tænke over. Den indsigt jeg havde fået igennem
mine observationer skulle suppleres med viden jeg skulle hente igennem mit metodemangefold.
Jeg havde jo som sagt forestillet mig, at jeg i mit feltstudie kunne planlægge mine
forskningsinterview og udpege de informanter, der ville passe ind i sammenhængen. Jeg skulle
også finde på den bedste måde at få gennemført en fornuftig spørgeskemaundersøgelse så jeg
skulle, helt praktisk, finde ud af, hvordan jeg kunne få så mange som muligt til at udfylder et
spørgeskema og aflevere det.
Jeg fik lavet en liste med navnene på de sygeplejersker, nyansatte sygeplejersker og
sygeplejestuderende som jeg havde fornemmelsen af ville være gode informanter til min
semistrukturerede interviewundersøgelse. Jeg bestemte mig for at lægge rigeligt med
spørgeskemaer ud på afdelingerne, beder afdelingssygeplejerskerne sige videre og håbe på, at
rygtet i sidste ende ville sprede sig samt at sygeplejersker og sygeplejestuderende selv ville finde
dem. For at hjælpe det på vej, besluttede jeg mig for at sætte nogen postkasser op med tydelig tekst
og et par af mine illustrationer fra e-learning kurset og så håbe at alle ville "poste" det udfylde
skemaer her. Det var naturligvis min hensigt at alt skulle gøres helt frivilligt.
Spørgeskemaundersøgelserne
Som sagt havde jeg sat to spørgeskemaundersøgelser ind i mit metodemangefold. Den første var
den ovenfor nævnte undersøgelse, som var designet som et multible-choise skema, trykt på papir
og som skulle udfyldes en blyant og afleveres i en postkasse. Den anden spørgeskemaundersøgelse
var et elektronisk, også multible-choise skema, men med mulighed for at tilføje en skriftlige
20
kommentar. Dette spørgeskema var lagt ud på Internettet som appendiks til e-learning kurset om
CPAP. Denne spørgeskemaundersøgelse var også frivillig.
Resultaterne af sidstnævnte spørgeskemaundersøgelse kan ikke direkte citers i denne rapport.
Undersøgelsesresultaterne som jeg så at sige havde lånt af e-learningenheden, var tilvejebragt til
internt brug. Når jeg på trods, og alligevel bringer denne spørgeskemaundersøgelsen frem her, er
det heller ikke, fordi undersøgelsens kvantitative resultat kan bidrage til dem samlede empiri. Jeg
har inddraget spørgeskemaundersøgelsen for det ene faktum, at den kun i ringe grad var blevet
besvaret. Ud at det samlede grundlag af brugere for hvem e-learning kurset om CPAP var tiltænkt,
havde kun en lille snes valgt at deltage i undersøgelsen. Kun 19, for at være helt præcis, ud af mere
en 125 potentielle kursister havde afleveret et svar.
Den lave svar procent som et undersøgelsesresultat i sig selv kan man også uddrage af den
spørgeskemaundersøgelse, jeg selv havde iværksat ude på de tre hospitalsafdelinger. Også her var
der med i alt 31 besvarelse en forholdsvis lav deltagelse. Det understreges yderligere af, at 15 af
disse respondenter i besvarelsen meddeler at de ikke har gennemført e-learningkurset om CPAP.
Den lave deltagelse og tilsyneladende manglende interesse for e-learning, er facit, et supplement i
den samlede materialeindsamling og vil være inkluderet i min analyse.
Det mere konkrete resultat af den kvantitative spørgeskemaundersøgelsen jeg selv havde designet
og gennemført, har naturligvis også interesse for en analyse. Resultatet af denne
spørgeskemaundersøgelse afspejler en tendens at e-learningkurset om CPAP i nogen grad hæver
niveauet, men ikke til den helt store heureka effekt. Meget lav deltagelse i undersøgelsen peger på
lav viden om e-learningkursets eksistens, et resultatet der rammer meget godt ind i resten at de
undersøgelsesresultater, jeg kunne uddrage af den samlede materiale. Jeg har derfor valgt, at jeg i
denne rapport sætter denne spørgeskemaundersøgelses resultater som et appendiks, og det er
muligt at læse dem ved at åbne dem i højre menuen.
21
Kapitel 4
Interview og informanter.
informanterne
Det var nemt at få en aftale med afdelingssygeplejerskerne om at komme og interviewe på de tre
afdelinger, men det var til gengæld nemmere sagt end gjort. Min liste med navne på velegnede
informanter, som jeg havde udarbejdet under mit feltstudie, var så at sige ikke papiret værd. Jeg
forsøgte at lave aftaler om at komme og interview dage, hvor så mange som muligt af disse
informanter var på arbejde, men den gik altså ikke. Igen var det den ringe kommunikation internt,
sygefravær og kludder i vagtplanerne der gjorde, at jeg flere gange gik forgæves. Dertil kommer, at
det er vanskeligt at trække personale ud af den daglige arbejdsgang og at hive så mange hænder ud
af en arbejdsrutine i en vagt var svært.
Jeg fik kun mulighed for at interviewe dem, der ved et tilfælde havde tid og fik heller ikke mit
ønske om 12 informanter opfyldt, men måtte nøjes med 9. Disse logistiske vanskeligheder fik
indflydelse på min interviewundersøgelse. De informanter, der deltog i min interviewundersøgelse
var ikke kun nyansatte sygeplejersker og sygeplejestuderende. Af de 9 informanter jeg således fik i
tale var de fleste erfarne sygeplejersker. Nogle af dem jeg havde mødt før og vidste, at de havde
gennemført e-learningkurset under særlige forhold. Der var der 4 informanter, som var blevet bedt
om at teste e-learningkurset i sidste fase af produktionen og lige efter det var lanceret. 2
informanter havde gennemført e-learningkurset, mens jeg som observatør sad og så på. 2
informanter havde ikke, eller kun delvis gennemført e-learningkurset og kun 1 informant havde
taget e-learningkurset, sådan selv, og på eget initiativ.
På alle tre afdelinger fik jeg til gengæld stillet et perfekte lokaler til rådighed. Det var gode rum,
der lå uforstyrrede og det gjorde det muligt at lave gode lydoptagelser. Jeg fik også lov til at låne
alle delene til et CPAP system. Jeg havde udarbejdet en interviewguide og anbragt alle
enkeltdelende til CPAP systemet på bordet og bad så informanten om at samle delene og samtidig
fortælle mig, eller båndoptageren, hvad det var de gjorde og hvorfor. Jeg stillede også, og jævnfør
min interviewguide, spørgsmål om CPAP generelt og undervejs i seancen bad jeg informanten om
en personlig kommentar. Jeg begyndte mine interviews på Hvidovre hospitals neonatalafdeling.
Følgende er uddrag med informanternes navne anonymiseret.
Interview med Informant A
A er sundhedsplejerske og har været ansat på neonatalafdelingen i 15 år. Jeg mødte A, da vi i elearningenheden lavede en test af e-learningkurset. A var testperson og afprøvede sammen med en
håndfuld kolleger en tidlig, men fuld version af kurset. A har samlet CPAP systemer mange gange
før, men har ikke samlet et efter hun har gennemført kurset. Jeg lægger ud med at spørge A, om
hun vil fortælle, hvad hun ved om CPAP. A forklarer ganske godt og præcist, hvad CPAP står for
og hvordan CPAP virker. Jeg beder A samler de dele af CPAP systemet, der ligger foran hende og
fortælle båndoptageren hvad hun gør og hvorfor. A lægger ud med at tage varmeenheden og siger
så:
A: Ok jeg starter bare på min måde at sætte selve fugterkammeret på selve fugteren.. og pille alt
det øøøh unødvendige.
A har fra start af problemer. I første omgang med at benævne delene hun har i hånden rigtigt og
derefter med hvilken slange, der skal sættet til oximikseren.
22
A: Ja men jeg synes vi plejer at bruge en hvid... ja det er der for jeg er lidt på herrens mark.. Ja jeg
er på herrens mark fordi jeg ikke kender det her system,, så du er,, så du har virkelig sat mig på en
prøve her må jeg nok sige, men jeg plejer da at kunne gætte mig til det.
Med lidt gætteri og "prøven sig frem" får A sat nogle af delene korrekt sammen, men får igen
problemer da hun skal montere temperaturføleren.
A: ....Så er jeg igen på herrens mark. Det er virkelig tarveligt, at der er mig der skal samle det er
for det er ikke noget jeg gør normalt.
Jeg siger lidt drillende og med et smil:
SB: Nej, men du har jo taget et kursus..
A: Ja der er jo hundrede år siden..
Der er ganske rigtig noget tid siden at A var med på testholdet, 4 måneder siden for at være hel
præcis, men til gengæld ved jeg, at det var en meget grundig gennemgang hun foretog. A har i det
hele taget svært ved at få alting til at passe. Hun prøver sig frem, men gør det ikke i en systematisk
rækkefølge. Nogle gange slipper A, hvad hun har i hænderne og giver sig til at samle noget andet.
A får dog samlet de løse ender og til sidst får A hele CPAP systemet sat sammen. A viser mig
derefter, hvordan man laver et manometer og det gør hun med sikker hånd. Da A er færdig, spørger
jeg hende, om det er noget hun har lært ved at tage e-learningkurset om CPAP.
A: Det der er problemet, altså.. Jeg har jo passet helt vild mange CPAP sæt, du kan jo se at jeg
har jo styr på det med manometeret. Der er jo kommet nye slanger og det er jo derfor jeg ikke kan
tutter af og på og sådan noget, fordi at jeg er jo ikke arbejder med det til daglig.(...) Men ellers ved
jeg jo det fordi jeg har passet tusindvis af børn i CPAP,,, men ikke lige med det her blå samlesæt.
Jeg spørger til sidst A om hvad hun syntes om e-learningkurset og hun svare:
A: Jeg kan huske at jeg syntes det var rigtig godt.. øh øh smadder smart syntes jeg.
Interview med informant B.
B er sygeplejestuderende og har været på Neonatalafdelingen i 5 måneder. Jeg ved, at B har
gennemført e-learningkurset om CPAP og spørger hende i stedet, hvad der fik hende til at gøre det.
B: Ja, jamen altså, jeg har fokus på CPAP, i min... her i denne her periode. Og så er det jo meget
nærliggende at få lov til at sidde og fedte rundt med det inde på nettet før man går ud og...
B fortæller videre at hun ikke har samlet CPAP systemer før hun gennemførte e-learningkurset,
men har gjort det efter. B er ikke særlig præcis på spørgsmålet om, hvilket sygdomme de CPAP
krævende børn har. B kommer endda til at sige noget om, at nogle børn skal have pustet lungerne
op hvis de er klappet sammen. Udover den smutter har B ellers rimelig god teoretisk forståelse af
hvad der sker når børn bliver lagt i CPAP. Jeg får B til at samle CPAP systemet og hun begynder
smågrinede at fortælle, hvad hun gør. Det går nogenlunde nemt og selvom B laver en del fejl,
bliver de hurtigt rettet og hun går videre. Da hun kommer til at skulle montere temperaturmåleren
på varmeenheden vil det ikke rigtigt.
23
B: Jamen jeg syntes heller ikke den er helt.. jeg vil sige at dem vi har der inde der sidder... den her
til.. den her skal i hvert fald siddes i noget.. som den sad ikke i i forvejen, det ved jeg ikke.. sådan..
så.
Jeg kommer B til hjælp og viser hende, hvilket stik temperaturmåleren skal sidde i. B forsætter
med at sætte delene sammen, men kan ikke lade være med at spørge mig, om det nu er der eller
der, den eller den det skal side i der. B giver ikke indtryk af, at hun har rutine i at samle CPAP
systemet, men til sidst lykkes for hende uden de helt store vanskeligheder. Jeg forsøger af få B til
fortælle om, hvad hun har lært om at samle et CPAP system ved e-learningkurset og hvad hun har
lært selv.
B: Altså, jeg vil sige det er.. en blanding af de to som har gjort at jeg har lært det(...) Det har altså
helt klart hjulpet at man kan huske noget med at, når men så går den ind der, så kan man huske
der var noget med strømstikket der skal ind der, hvor der var en, og det fra at kigge på kurset og
når man har fået det i hænderne så har man ligesom lært det.
SB: Ja... er det en forudsætning at du har haft det i hænderne?
B: Ja... det vil jeg sige.
B har ikke svært ved at lave et manometer og hun kan også fortælle om, hvilke af alle delene i
CPAP systemet, der skal genbruges og hvilke der skal smides væk efter brug. Hun kan også huske
hvad de enkelte dele koster. Det er i det hele taget gået godt for B og jeg kan ikke lade være med at
spørge B, hvad hun så syntes er det sværeste ved at sætte et CPAP system sammen.
B: Der er at huske hvad der går hvor(...) Altså... Man skal lige, når ja det er den der.. ok så sættet
man den der og sådan.. se det logiske i det, når man først for sat den på, med jeg tror jeg vil få
svært ved at sige.. så skal du huske at det er den korte ledning,, og sådan. Så sætter jeg den i og nå
ja så er det der..
Jeg spørger også B hvad hun syntes om e-learningkurset.
B: Jeg syntes det er rigtig godt, æh mm, det skal suppleres med det at gå ud og sidder med der og
har det i hænderne, syntes jeg.. med det er rigtig godt til at sidde og starte med...øm og så er der jo
også nogen informationer som man jo ikke får af at stå og samle det.. øh.. netop det med.. altså..
det med at den skal være kort og.. (...) den til barnet skal være kort og så kan jeg huske hvad det
koster så man ikke lige begynder at tænke.. at så skal jeg måske lige begynde at tænke.. at passe på
dem b-ventil og trynen.
Interview med informant C.
C har som sygeplejerske været ansat i 14 år på Neonatalafdelingen på Hvidovre hospital. Ligesom
informant A var C med på testholdet, da vi prøvekørte e-learningkurset før det blev udgivet. C har
samlet CPAP systemer i mange år og har også gjort det efter at hun har gennemført elearningkurset. C har fået at vide, at alle ansatte på afdelingen skal tage kurset. Jeg beder C
fortælle, hvad hun ved om CPAP børn og hvordan CPAP kan bruges i behandling. C er godt inde i
hvilke typer børn, der er i behandling og hvilke sygdomme de lider af. C har dog den fejlagtige
opfattelse at CPAP kan folde lungerne ud, hvis de er faldet sammen. Ellers har hun et godt overblik
og er også præcis i sin formulering. Jeg beder C samle CPAP sættet og det indvilliger hun i. C har
godt styr på hvilke dele, der skal sætte til hvad. Til gengæld kniber det med at huske hvad de
enkelte dele kaldes.
24
C: Den lange blå slange... og den øh skal man have så man kan måle temperaturen så vandet bli..
så det ikke bliver for varmt og det regulerer nogle temperaturmålere som jeg vil sætte på.. og de
skal sættes ind i maskinen her ovre.. eller i fugterhuset.. det gælder jo om at kalde det for de
rigtige navne.. mm æh.
C bliver lidt forvirret.
C: Ledningen.. slagen, ja undskyld det er noget andet. Ledningen.. uh den er knækket den her lidt
C begynder at kigge på mig med et spørgende blik hver gang hun tager fat i den ny del. Jeg
forsøger at lade være, men kommer til at hjælpe hende med at få de rigtige navne med. Ude de
store fejl, men dog med et par mislykkede forsøg, der dog hurtigt bliver gjort om, får C sat alle
delene til CPAP systemet korrekt sammen. Jeg spørger om det hun lige har gjort, er noget hun har
lært i gennem e-learningkurset.
C: Øøøøh..
SB: Eller er det noget du gør af rent rutine?
C: Ja altså jeg kunne det godt inden, men jeg vil sige at jeg at ser faktisk kurset for mig når jeg
samler det. De der dele der sådan glider på plads når man samler det. Men jeg kunne godt samle
det inden så det er ikke, øøh så det er ikke fordi der er noget her der er gået op for mig i
forbindelse med e-learning kurset, men jeg ser faktisk de her dele der glider på plads og sætter
dem hen på når man klikker på dem og sætter dem.
Jeg ved at C er med til at oplære sygeplejestuderende og de nyansatte og jeg spørger hende derfor,
om hun kunne forestille sig e-learningkurset gennemgået sammen med en elev.
C: Ja det kunne jeg sagtens... finde på.. gå ind og kigge på det sammen og forklare ud fra det.
SB: Hvad syntes du om e-learning i sundhedsuddannelsen.
C: (...) jeg vil sige at e-learning er godt på rigtig mange måder, men jeg holder også rigtig meget
af.... mesterlære. Altså at man har det i hænderne.. og prøver det.. og man får forklaringen af den
sygeplejerske der står med det(...) Fordi at at e-learning er rigtig godt, men det er jo en
envejs...kommunikation, ik?.. såå du kan ikke lige spørge hvaaa.. hvad er det egentlig eller hvis der
noget man er i tvivl om.. så kan du ikke lige få svaret der.. og så skal du finde en du kan spørge om
det man nu lige var i tvivl om. Men jeg syntes da absolut det giver en rigtig god indføring og
forklaring til teknik.
Interview med informant D.
I 6 år har D været ansat på neonatal afdelingen, men hun har samlet CPAP systemer i næsten 25 år.
D var ikke så interesseret i e-learningkurset, men blev bedt om at tage det af sin overordnede
afdelingssygeplejerske. D har efterfølgende samlet og anlagt CPAP. Spørgsmålet om CPAP børn
bliver besvaret rigtig, men D har, som både informanterne A og C, problemer når spørgsmålet går
på, hvad CPAP gør:
25
D: CPAP gør at de skal udånde mod en modstand og det gør at lungerne folder sig ud.. det gør..
der er et bedre luft skifte i de der små alveoler.. jeg er praktisk sygeplejerske.. jeg er ikke teoretiker
ha ha, det er sådan lidt..
D giver sig til at samle CPAP systemets mange dele og hun fortæller frejdigt, hvad det er hun gør.
Men D har også problemer med at sætte navne på, og det går i kludder for hende da ledningen til
strømforsyningen skal sætte til:
D: Hvor der er sådan en temperatur føler... er det ikke temperatur regulering eller?
SB: Det er det så ikke, men øh.
D: Jeg kan aldrig huske hvad de hedder de her ting.
SB: Det er en strøm forsyning du sætter på der.. til varmetråden
D: Den vil ikke ind der.. jeg trykker skævt.. ja den er trykket skvæt.. men den skal sætte ind der
SB: Har vi fået molesteret den? Ja det har vi..
D: Ja den er blevet molesteret
D sætte et stik i en forkert stikkontakt og maser til, men opdager det først da stikkontakten skal
bruges til det rigtige stik.
D: Jamen hvorfor.. øh.. Det er fordi jeg gjorde forkert her henne.. jeg blev helt forvirret... sådan..
den lange.. den mellemste del går ned til vandbeholderen og den anden sættes på oppe ved barnet.
Det bliver via en del omveje at D får samlet CPAP systemet. Til gengæld er det intet problem for D
at lavet et manometer og fortælle hvad hun gør:
D: Jeg laver et lille manometer hvor jeg putter en halv milliliter vand i.. og øh det taper jeg på
vores bord og når jeg så skal måle tryk.. sætter jeg benvenisterventilen på og så måler jeg
forskellen på vand søjlen.. når øh.. den skubber jo til vandsøjlen og så giver det en højdeforskel.
Og den indstiller jeg som regel(...) efter fire centimeter, fire seks centimeter skal børnene have. Det
er en ordination fra lægen.. og når det passer så kan jeg koble det på barnet.. og jeg sætter
benvenisterventilen ned i gummi studsen, næse studsen kalder jeg. Nogen kalder det griseetrynen,
det syntes jeg ikke lyder så pænt.. æm. og så kan jeg tape det her på barnet hue... sådan. Og så gå
den op til barnet.. slangen knytte med et bånd. Med tape om barnets hoved.
D har nogenlunde check på genbrug og ikke genbrug af CPAP systemets enkelt dele og da jeg
kommer til spørgsmålet om, hvad D syntes om e-learningkurset svarer hun:
D: Jamen jeg syntes.. jeg gik glat igennem det.. og syntes at det var ok.. når man er ny så tror jeg
det er fint, men når man er gammel ha ha, så er det bare noget som skal overstås..
D påpeger, at der er et problem med navnene på de forskellige dele og fortæller, at det også er et
problem, når hun underviser de nye på afdelingen. Jeg spørger hende, om hun så ikke kunne se en
ide i at anvende e-learningkurset til at undervise med.
26
D: Ja så ville jeg gennem gå det med dem(...) Ja det tror jeg da jeg vil gøre.. for det er jo noget af
det nye undervisnings materiale..
SB: Ville du så sætte dig ved siden af ved computeren?
D: Ja det tror jeg.. det tror jeg..
Interview med informant E.
E arbejder på Rigshospitalet. I to år har E været sygeplejerske på børneafdelingen. E har ikke helt
gennemført e-learningkurset, men har som hun udtrykker det, skimmet det. Det er ikke på grund af
modvilje, men der har ikke været tid og så har hun ikke fået at vide at hun skulle, forklare E. Jeg
lader interviewet forsætte og spørger E, om hun alligevel vil fortælle lidt om CPAP børn, hvad de
fejler og hvordan CAPA systemet virker. E er undskyldende, men leverer en ganske god
udredning. Jeg går ufortrødent videre i min interviewguide og beder E om at samle CPAP systemet
som ligger foran hende.
E: Så tage jeg en fugter.. beholder.. det er sikkert nogen meget selvopfundne ord jeg bruger men
æh ja.. og.. den har sådan en slange som jeg sætter op i en saltvand.. og hænger op..
SB: Saltvand?
Den lidt uheldige start bliver der hurtig rette top på og E arbejder ufortrødent videre med at samle
CPAP systemet. E er godt inde i, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge, men er meget
usikker på, hvad hun skal fortælle båndoptageren og siger selv at hun ikke er så god til at udtrykke
sig. Det tager tid for E at samle sættet og det skyldtes, at hun hele tiden forsøger at finde de rigtige
ord og navne på enkeltdelene. Da E er færdig med at samle CPAP system og har sat nasalstudsen
på benvenisterventilen kigger hun ned på bordet og siger:
E: Og så er det at jeg bliver bekymret over alt det som er tilbage..
Det er som det skal være og E ved bare ikke at det ikke er alle delene som finde i CPAP sætte der
skal bruges og at der er også ligger dele til et hjemmelavet manometer. E har ikke mod på at lave
sådan et, men siger at det vidst nok er noget med en slange der skal bukkes. E ved hvad der skal
smides ud efter brug og ved også hvor tit de enkelte dele skal udskiftes. Jeg spørger E og hun trods
sit lidt overfladiske erfaring med e-learningkurset har en mening om det
E: Jeg syntes det er en helt vild god ide.. jeg syntes så noget som.. jeg har selv været studerende
her oppe og man for det vist en gang eller to fordi der er travlt i hverdagen(...) så står man der og
fumler når man pludselig skal det selv. Jeg syntes det er en god måde at lære det på.. at man både
ser det visuelt og man læser noget ved siden af.. Ja.. noget jeg også ville bruge selvom jeg har
været i afdelingen, så længe det jo er meget sæsons betonet hvor tit vi bruger det.. når det er gået
et halvt år siden man brugte det sidst, så tror jeg godt man kan få det frisket op.. jeg tror det er
noget der vil blive taget frem igen..
Interview med Informant F.
I godt 8 måneder har F været ansat på Børneafdelingen efter at hun har været på
neonatalafdelingen, hvor hun blev færdig som sygeplejerske. F trækker lidt på, det da jeg spørger
hende, om hun kan samlet et CPAP system og syntes ikke hun er god til det. F var med på det hold
af sygeplejersker, der testede e-learningkurset før det blev lanceret. F har efterfølgende samlet
27
CPAP systemer. F forklarer kort og præcist om CPAP børn og har den rigtige forklaring på
behandlingseffekten:
F: Jamen... Det er et øh tryk der kommer ned i barnets lunger som hjælper dem med at holder dem
udspilet eller hvad man sige når barnet ikke er for udtæret til at gøre det.. så bliver det støttet på
den måde
Med lidt tøven begynder F at samle de dele til CPAP systemet der ligger foran hende.
F: Ja ja ja ja ja jeg har lagt mærke til sådan som det blev gjort i den rækkefølge man skal gøre(...)
I e-learning systemet.. det er ikke nødvendigvis den jeg vil vælge(...) Det er lidt hvad jeg lige kan
huske nemlig.
F forsøger dog at samle CPAP systemet i den række følge hun mener at huske fra e-learningkurset
men kommer ikke mange trin frem før hun siger:
F: Den korte blå slange.. nu skal jeg lige se.. allerede her klokker jeg i den, ikke?
F forklarer, at hun normalt bruger den instruktion med fotografier, som ligger ude på depotet
sammen med CPAP sættene. Hun forsætter og gør det ikke helt forkert. Nogle gange bruger hun
dog helt forkerte navne på de enkelte dele eller giver dem forkerte funktioner og taler f.eks. om
temperaturføleren som den, der giver varme. Der sker det, at F begynder at afvente min reaktion
hver gang hun tager fat i en ny enkeltdel. Jeg forsøger uden held at ignorere dette og det kommer
til at ligne en lærer/elev situation. Det lykkes – med min hjælp - for F at få samlet CPAP systemet,
men hun vil ikke lave et manometer. Jeg spørger F om, hvad det bliver smidt ud efter brug.
F: Altså ikke B-ventilen og trynen, men silikoneslangen gør og bændlet gør.. men det her, den der
B-ventilen er meget dyr.. så det er meget vigtigt at vi gemmer den..
På spørgsmålet om, hvad F syntes om e-learningkurset, er hun specielt glad for illustrationerne.
F: De var rigtig gode og detaljeret og øøh og altså.. for man står tit når man skal samle de her sæt,
og er virkelig lidt på bar bund over hvad det nu er der skal ind i hvad og hvordan… og der er det
rigtigt godt med de der syntes jeg illustrationer at de vise.. præcis.. det ville være rart hvis man
havde en, bare på et tidspunkt, tegning.. det snakket vi også om til det møde.
F fortæller, at hun har foreslået andre af sine kollegaer at tage e-learningkurset.
Interview med informant G.
G har været ansat på Rigshospitalet børneafdeling i lidt over 5 år. G havde arbejdet med CPAP før
hun gennemførte e-learning kurset og har også samlet CPAP systemer efterfølgende. Lidt usikkert
forklarer G meget kort, hvorfor børn bliver lagt i CPAP og hvad CPAP gør for barnet. Faktisk siger
hun kun, at CPAP skaber tryk og barnet trækker vejret mod et tryk og får derved lungerne udvidet.
G indvilliger i at samlet CPAP systemet, der ligger foran hende, men er knap så begejstret for at
fortælle, hvad hun gør.
G: Ja.. jeg er ikke særlig god til at huske forskellige konkrete navne på tingene.
Det må indskydes, at jeg selv blev smittet af den ordforvirring G led af. Det gjorde det ikke
nemmere for G at forklare, hvad det var hun gjorde og hvorfor. Til gengæld gav G en god
28
forklaring på, hvorfor længden på det sidste stykke silikoneslange før benvenisterventilen har så
stor betydning. Udover at det var meget sjovt at få genopfrisket og se, at der er andre måder at
samle et CPAP system på, har G ikke brug for et e-learningkurset. På spørgsmålet om hun vil
anbefale det til andre, svarer hun:
G: Sagtens.. det kunne jeg sagtens.. jeg er jo også, jeg er jo også sygeplejevejleder.. så jeg kunne
sagtens finde på at så sige at at at det vil være en god ting at man ligesom går ind og tage den der
e-learning før man begynder på alt det der.
Jeg spørger, om det så kunne være en god ide selv at tage e-learningkurset for at holde sig ajour
med de sygeplejestuderende.
G: Ja det kunne jo godt være.. også fordi.. også så jeg ikke glemmer hvad det er de sige i forhold
til hvad jeg sige.. man kan sige at det der er det farlige nå man har været mange år i faget at man
danner sig nogen, nogen meninger øh(...) nogen dårlige vaner
Interview med informant H.
H har været sygeplejerske på børneafdelingen i et år. På trods af, at H har fået at vide, at hun skulle
tage e-learningkurset, har hun endnu ikke fået det gjort. Jeg havde således en informant, der ikke
kendte noget til e-learningkurset om CPAP. Jeg forsøger at gennemføre interview alligevel og
lader interviewguiden ligge. H forsøger at forklare mig, hvad CPAP børn fejler, men kommer ikke
længere end at de har fået RS-virus og snottet er så sejt, at de ikke kan puste ud selv. Mere
uddybende eller korrekt bliver det ikke, da H skal gøre rede for, hvad CPAP systemet gør.
H: Jamen man laver modtryk øh.. i lungerne(...) Som øh.. gør at der er tryk i lungerne som så gør
at de kan trække ud igennem øh igennem munden.
Jeg forsøger af få H til at sige mere ved at hjælpe lidt, men det bliver ved RS-virus og det seje snot.
Jeg beder H samle CPAP systemet og fortælle båndoptageren hvad hun gør. H lægger ud:
H: Jamen man tager varmeelementet og putter i øøh.. jeg ved ikke hvad man kalder den maskine
her, der søger for at vise temperaturer... hov... og så har vi øh.. den tager jeg altså først til sidst..
men den hvide slange som skal op i der sterile vand..
H ved ikke, hvad de forskellige dele hedder og kalder det meste for dims og dimsedutter. Det går
ellers godt og Line formår at samle systemet. Jeg spørger Line, om hun kan sige mig, hvorfor hun
ikke har taget e-learningkurset og om det alene er fordi, der ikke har været tid.
H: Jamen det er det jeg sige. Jeg syntes heller ikke der har været tid til det, men på et eller andet
tidspunkt har jeg sikker haft tid, hvor jeg så bare ikke lige har fået gjort det(...) Øhm og så tror jeg
også lige at man glemmer at der er alle de der e-learning programmer.
Jeg kigger på det færdigsamlede CPAP system og foreslår H at fortælle præcis, hvad der sker med
den luft, der kommer ud af væggen og løber igennem CPAP systemet. Det vil hun gerne. Jeg er
nødt til at hjælpe H lidt på geled, men derefter fortæller hun det ganske godt. Interviewet endte dog
med, at det er mig, der forklarer H hvad et manometer er og hvordan det virker.
Interview med informant J.
J er sygeplejestuderende på Hvidovre hospitals børneafdeling. J har gennemført e-learningkurset
om CPAP og har aldrig, hverken før eller efter dette prøvet at samle en CPAP system. J har
29
arbejdet med CPAP børnene og da hun opdagede, at der var et e-learningkursus tog hun det. Det er
ikke meget J kan sige om hverken CPAP børn eller hvad CPAP gør.
J: Øh Børn med RS-virus.. øhm og det er sådan små børn.. helt nyfødte til.. øh ja jeg ved ikke.. et
halvt år måske.. eller sådan noget.. det kan godt være mere end det.
SB: Ja.. øh.. hvad gør CPAP? Hvad.. hvori..
J: Det.. øm udvider lungerne og så er der sådan en øh... modstand.. når det.. hvad hedder det..
træder.. udånder.
Og mere teori vil J. ikke ud med. Den praktiske prøve er J med på og hun begynder at samle CPAP
systemet og siger:
J: Øhm.. jeg tager den her som jeg ikke huske kan ved hvad hedder.. der hvor hvor øh at øh vandet
skal ned i.. der sættet jeg ind i.. hvad hedder den her.. øhm. fugter enheden.
J bakser med de mange dele.
J: Ok.. øøøhm.. ja. Det ser meget nemt ud når folk der kan det, sådan, gør det. øh.. den her... der er
noget der skal ned i den her...
Og det ender med, at J er temmelig rundt på gulvet.
J: Og så skal jeg have øh.. den her på.. næ. Øh nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal have på førend jeg
kan få den her slange på den.
Vi begynder en dialog og J spørger lige så meget mig, som jeg spørger hende og efter hånden
bliver CPAP systemet samlet. Jeg spørger, om der er noget af det, som J har gjort, hun har lært ved
at tage e-learningkurset.
J: Mmm det ved jeg faktisk ikke det øøøøh altså da jeg satte den her på fugter huset på.. det har jeg
set en sygeplejerske gøre så derfor vidste jeg hvordan den skulle sættes på(...) Ømmm ja og så ved
jeg fra e-learnings at gul går til gul og blå går til blå.
I det samme opdager J, at hun har glemt at sætte det gule stik i. J mener nok, at hun kan lave et
manometer, men siger, at hun ikke er 100 % sikker. Det lykkes dog for hende, og hun kunne også
godt fortælle, hvordan det virkede. Til sidst spurgte jeg, hvad J syntes om e-learningkurset og hun
svarede:
J: Øøhm. Jeg syntes det var et godt kursus og.. der var da en dag hvor den anden sygeplejerske
kom ind og spurgte om jeg vidste hvordan man samlede det er sæt og så siger jeg nej jeg var ikke
helt sikker, men vi kunne da prøve på e-learning programmet for at se om.. så kunne man i det
mindste se hvad er det vi skal bruge, om man kunne få sig en ide.. men så ende vi med... vi kiggede
på e-learningsprogrammet og så kom der en anden sygeplejerske i billede hjalp og vejlede og så
noget i det.
J har printet et diplom, men det er endnu ikke blevet underskrevet.
30
Mine i alt 9 interviews var tilendebragt og selvom andelen af informanter der var nyansatte og
sygeplejeelever ikke havde været så høj så, sad jeg dog tilbage med et materiale af vigtige temaer
og problemstillinger der var absolut relevante i en analyse. Det vender jeg tilbage til.
31
Kapitel 5
Læringsmiljøet, vidensdelingen, computeren og kommunikation
Miljøet
Som deltagende observatør oplevede den intuitive ekspertise, som den praktiseres i hverdagen.
Stort set alle sygeplejersker kunne i forhold til et eller andet gøremål, handle med den intuitive
ekspertise. Det var ikke alle, der kunne træffe subtile afgørelser i handlingen, men de fleste kunne
udføre praktiske procedurer, som var det en del af hende selv, at hun ikke behøvede at være
opmærksom på andet end på sin egen krop (H. L. Dreyfus, S. E. Dreyfus 1991 s. 57). Det var alle
mulige praktiske gøremål omkring pleje og observation af de små patienter, men jeg så ikke så
mange, der var eksperter i forhold til at samle et CPAP system. Jeg mødte dog nogle
sygeplejersker, der kunne sætte CPAP systemer op og som, så at sige, kunne gøre det på femte
stadie. Det var bland andre, de afdelingssygeplejersker, som sad i arbejdsgruppen bag CPAP
kurset. En anden og bemærkelsesværdig dygtig praktiker var husassistent på neonatal afdelingen
på Hvidovre hospital. Hun var, i en dreyfusk forstand og når det gjaldt om at samle et CPAP
system, ekspertisen.
I de 6 dage jeg gik rundt blandt sygeplejersker og sundhedsassistenter oplevede jeg mange
forskellige situationer og forhold, hvor praktiske færdighed blive tilegnet eller videregivet. Det
drejede sig både om uformel, men også intentionel undervisning. Jeg fik et glimt at det læringsrum,
hvori e-learning er tiltænkt. Det skete gennem at se, hvordan plejepersonalet bruger computerne i
det daglige arbejdet. Et fænomen som jeg observeret, ja og som kom til syne i både spørgeskemaog interviewundersøgelse, men som jeg ikke helt havde regnet med, var den dårlige
kommunikation. Disse 3 væsentlige forhold, som gik igen på alle tre afdelinger, kan formuleres
som: 1 vidensdeling, 2 computerbrug og 3 kommunikation, forhold der alle kan siges at være
relevante for brugen af e-learning og e-learningkurset om CPAP.
Vidensdeling
En hospitalsafdeling er et stort læringsmiljø. Det er ikke kun oplæring som sidemand til en erfaren
sygeplejerske, der bliver praktiseret. Der er på sengestuerne, på gangen og i mødelokalet en
konstant og on-going vidensdeling. Den mest tydelige form for vidensudveksling var den verbale.
Mange spørgsmål og svar om både praktiske gøremål og teoretiske emner gik, så at sige, fra mund
til mund. Det var naturligvis ofte spørgsmål om de patienter, der allerede var indlagt eller som var
på vej til afdelingen eller på vej til at blive udskrevet. Disse patientrelaterede spørgsmål udviklede
sig ofte til dialoger og det på tværs af faggrupperne. Således er det lægerne, der spørger
sygeplejepersonalet, sygeplejepersonalet der spørger lægerne i en dialektisk vidensintegration.
Det mest bemærkelsesværdige var dog det spørgsmål, der var rettet mod praktiske gøremål. Var en
sygeplejerske i tvivl om, hvordan man fortager en bestemt handling, var det at spørge ud i lokalet
en helt almindelig metode for af få den nødvendige information. Skulle en sygeplejerske f. eks.
tage en prøve eller biopsi og var hun i tvivl om, hvordan det skulle gøres, var det helt legitimt at
spørge. Det bemærkelsesværdige var også, at der altid blev svaret. Var de tilstedeværende
kollegaer ikke selv i stand til at give svaret selv, var de altid i stand til at henvise til en anden
kollega, der kunne. Det var læring på stadie et og to i Dreyfus og Dreyfus færdighedsmodel.
Computer
Langt den største vidensdeling var som sagt verbal. Computerne, som der stod et par stykker af,
blev primært brugt til at udfylde journaler med. Således var det sjældent, at jeg så nogen sidde
foran en computer der var åbnet i noget andet end i et journalprogram. Som tidligere nævnt lægges
der op til, at den enkelte sygeplejestuderende på egen hånd gennemfører videnssøgning også på
32
nettet, igennem faglitteratur. Tanken om den selvstuderende sygeplejerske er dog ikke rigtig slået
igennem og det er i høj grad ved kontakt til kollegaen, at viden tilegnes. At læsning og særligt
computeren fravælges som informationskilde skyldes, at det tvinger den studerende væk fra de
praktiske gøremål. "Man må jo gå fra.." som en sygeplejestuderende formulerede det "og så må
man beder en af de andre om at tage de patienter man har." Sagt på en anden måde, så anses det
ikke som værende arbejde at sætte sig hen til en computer for at lære et eller andet. Det giver
mening til den sætning, jeg ofte hørte: "Jeg ville gerne prøve E-learningkurset, men jeg har ikke
haft tid."
Kommunikationen
Som jeg har været inde på, så var det på alle tre hospitalsafdelinger svært for ledelsen at udstikke
en fælles besked. Der fandtes, så at sige, ikke nogen brugbar kommandovej og det var vanskeligt at
kommunikere med alle medarbejderne på en gang. Hvorfor det forholdt sig sådan, fandt jeg aldrig
rigtig ud af og det var faktisk underligt. Der var godt nok ikke de kanaler, som man ser i andre
store virksomheder, så som faste pladser ved bord, fast garderobeplads eller dueslag til post, men
opslagtavler og mulighed for at bruge intranet var til stede. Det blev aldrig rigtig klart for mig,
hvorfor det forholdt sig sådan, men det var klart at det havde indflydelse på, hvordan den
intentionelle undervisning blev organiseret. Det lykkes selvfølgelig at få fremmødekurser
arrangeret og at få sendt de sygeplejerstuderende af sted til færdighedsstuerne og til
simulationstræning, men at give besked om at tage et e-learningkursus, det var en anden sag."Det
er intentionen at kurset skal bevirke at alting skal gøres ens og vi har også besluttet at alle skal tage
kurset" forklarede afdelingssygeplejersken, der var ansvarlig for oplæring af personalet i brugen af
CPAP. Men e-learningkurset om CPAP har på dette tidspunkt været tilgængeligt på afdelingen i
over 3 måneder og det er langt fra alle i personalegruppen, der ved, at det eksisterer. At det var
meningen at alle skulle gennemføre kurset, var der måske informeret om, men ingen havde hørt
det. Den ringe kommunikation på tre hospitalsafdelinger har betydning for læringsmiljøet.
Konsekvenserne
Konsekvensen af den dårlige kommunikation på de tre afdelinger kan direkte læses ud af de to
spøgeskemaundersøgelser jeg inddrog i undersøgelserne (jf. appendiks). Trods stor ihærdighed fik
jeg som nævnt kun få besvarelser på mit papir-spøgeskema. Jeg fik som deltagende observatør det
indtryk, at der var gøremål som var selvfølgelige og andre der ikke var. En sygeplejerske sidder
helst ikke på en stol med mindre det er strengt nødvendigt. Ofte ser man endda sygeplejersker stå
op, når de tager noter eller skriver i deres papir. Det at sætte sig hen og udfylde et spørgeskema har
absolut ikke første prioritet. Dertil kommer som nævnt, at det var meget lidt sandsynligt, at der var
blevet informeret om at spørgeskemaet lå på afdelingen og det meste af personalet var
sandsynligvis uvidende om spørgeskemaets eksistens.
I den sammenhæng ses så det faktum, at kun lidt over halvdelen af de respondenter, der havde
udfyldt spørgeskemaet også havde gennemført e-learningkurset. Dette viser, trods det lidt spinkle
materiale, at der er overensstemmelse med den erfaring, jeg havde med fra mine observationer og
fra de semistruktureret forskningsinterviews. Erfaringen var at det ikke er så populært at "gå fra",
lade andre gøre det arbejde ude på stuen for at man selv kunne sidde ved computeren og være på
E-learning kursus. E-learningkurser "Nasal CPAP til børn" var rette mod målgruppen; den ny
ansatte sygeplejerske og den sygeplejestuderende. Lige den gruppe informanter var svær at få
trommet sammen da jeg skulle gennemføre mine interviews, ja det var faktisk umuligt. Dette
undrede mig i første omgang, men efterhånden gik det op for mig. Der var simpelthen ikke ret
mange sygeplejersker eller sygeplejestuderende, ja eller andet plejepersonale, der havde
gennemført e-learningkurset. Den rige kommunikation på de tre afdelinger var medvirkende årsag
til at kurset "Nasal CPAP til børn" på dette tidspunkt, næsten havde ligget ubrugt hen på Internettet
33
i over tre måneder. Ja og på Rigshospitalet var man knap nok klar over at der var tekniske
problemer med at afvikle det.
34
Kapitel 6
De praktiske færdigheder, indlært?
Semistruktureret forskningsinterviews
Ser man bort fra, at det ikke var så mange, der havde gennemført e-learning kurset og fokuseret på
dem der trods alt havde og sætte man lid til testen, som var indbygget i min version af det
semistrukturerede forskningsinterviews, er det muligt at tegne et billede af, hvad et elearningkursus om CPAP kan. Mange af interviewenes informanter var som sagt allerede bekend
med, og havde erfaring med at lægge børn i CPAP, men uanset dette var der problemstillinger i det
indlærte som er værd at kigge på. Jeg har i følgende, og med teorien om læringens fem stadier i
mente, evalueret nogle af informanternes præstation. Informanternes synonymer er overens med
dem i interviewreferatet.
Informant A syntes ikke det er simpelt at samle et CPAP system. A udtrykker et par gange i
processen, at hun er kommet på herrens mark og at hun ikke kender systemet. Det tolker jeg som at
hun ikke kan komme videre, fordi der er noget, hun ikke kan forstå. A bakser med
temperaturføleren, men om A forsøger at huske, hvad der stod skrevet i e-learningkurset, tvivler
jeg på. A kommer videre, fordi hun pludselig husker "...når men jeg ved at den her skal her op og
sidde, tror jeg". Det er ikke en sammensmeltning at teoretiske forståelse og en praktisk forståelse,
men alene en praktisk gøren, der får A videre i processen. Det er længe siden, at A tog elearningkurset om CPAP fortæller hun, og det er også længe siden hun har samlet et CPAP system.
Derfor har A mistet lidt af øvelsen og har ikke rutinen. Hun må tænke sig om og prøver sig lidt
frem, når hun går i stå. Havde A teoretisk set forstået, hvordan et CPAP system fungerer, da hun
gennemførte e-learningkurset om CPAP, så er hun lidt rusten nu. A kan i hvert fald ikke koble
elementer fra teorien til situativ praksis. Hvis A var avanceret begynder da hun gennemførte elearningkurset om CPAP, ja så var hun det ikke lige den dag, jeg interviewede hende. A mener
ikke selv, at hun har fået ret meget ud af "Nasal CPAP til børn".
B, som er sygeplejerstuderende havde gennemført e-learningkurset om CPAP sammen med
kollega, som også var sygeplejestuderende. Jeg var som observatør tilstede og fulgte de to kvinder,
da de umiddelbart efter gik ud på depotet for at prøve at samle et CPAP system selv. På trods af, de
kun lige havde rejst sig fra computeren, voldte det de to studerende en del problemer at få det hele
til at hænge sammen. Der var ikke noget der tydede på, at de to kvinder havde lært selv de
kontekstuafhængige regler eller kontekstfri elementer. Det ende da også med, at de to
sygeplejestuderende printede en tegning og efter den bedste Lego-metode samlede CPAP systemet
step by step, tilsyneladende uden at inddrage teoretisk forståelse. Om informant B efterfølgende
havde taget e-learningkurset vidste jeg ikke, da jeg under interviewet bad hende samle et CPAP
system, men begejstret for ideen var hun ikke. B spørger mig en del undervejs, men er helt sikkert
kommet op på brødrene Dreyfus første trin. B mener selv, at dette delvis skylles e-learningkurset
om CPAP. B mener, at det sværeste ved at sætte et CPAP system sammen er at se det logiske i det.
Når man ikke rigtig kan det, er det svært "at huske hvad der går hvor.." som hun udtrykker det. Det
efterlader spørgsmålet om, hvorvidt det er i e-learningkurset, man kan hente den logik eller om den
kommer når man praktiserer.
Informanten som jeg kalder C har sandsynligvis gennemført e-learningkurset med stor
opmærksomhed, for hun var med til at teste det. Teksten i e-learningkurset blev dengang nøje
gennemgået og diskuteret med de andre testpersoner. Derfor kan det godt undre, at C fejlagtigt
mener, at CPAP systemet bruges, når barnets lunger er klappet sammen. Muligvis er dette en
antagelse, der er opstået ved de mange mund- til-mund overleveringer, som C teoretiske viden om
CPAP sandsynligvis er baseret på.
35
Her skal det så bemærkes, at det ikke er noget som e-learningkurset om CPAP, sådan lige, har
kunnet lave om på. Akkommodation i en Piagets forstand har C i hvert fald ikke oplevet. Elearningkurset har heller ikke hjulpet C med at lære navnene på alle delene og hun roder rundt i
dem. Dette kan skyldes, at C har arbejdet med mange forskellige modeller og typer af CPAP
systemer i de 14 år, hun har været på neonatalafdelingen. C kunne samle CPAP før hun tog elearningkurset og selvom C forklarer "..at jeg ser faktisk kurset for mig når jeg samler det", så
mener hun ikke, at der er gået noget nyt op for hende. Jeg skal ikke placere C på brødrene Dreyfus
færdighedstrappe i forhold til det læringsudbytte C har fra e-learningkurset om CPAP.
Informant D kobler ikke praksis sammen med det teoretiske, når hun skal samle et CPAP system,
for som hun siger "..jeg er ikke teoretiker ha ha". Ligesom C tager D da også fejl og mener at
CPAP bruges til at puste lunger op med og har sikker hørt denne "skrøne" fra andre, der også har
hørt den. E-learningkurset formår ikke at ændre dette, ligesom det heller ikke har gjort, at D har
lært de rigtige navne på delene til dette CPAP system, det sidste i rækken af alle de forskellige
typer og mærker D har samlet i sin tid. Selvom D selv har undervist i at samle forskellige slags
CPAP systemer, så er hun ikke særlig dygtig til at samle dette CPAP system. Det gør det svært at
sige, hvad hun har lært ved at gennemføre e-learningkurset. Hun mener alligevel at hun, hvis hun
skulle undervise igen, ville bruge e-learningkurset og sætte sig med eleven og gå det igennem
sammen.
Det er ikke ved at studere e-learningkurset om CPAP, at informanten kaldet F har lært at samle et
CPAP system. F har lært det, da hun blev uddannet på neonatalafdelingen på Rigshospitalet. F har
været med på testholdet og var således blandt de første professionelle, der gennemførte elearningkurset. Alligevel trækker F lidt på det ".. for jeg ender altid på kegle lidt rund i det når jeg
skal samle det". F ved, at der i e-learningkurset arbejdes i en bestemt rækkefølge - en anden end
den rækkefølge, hun selv plejer at gøre det i. Hun forsøger at samle CPAP systemet i den
rækkefølge, der er anvist i e-learningkurset, men "klokker" i det, som hun udtrykker det. Det får F
til at efterlyse den fine instruktion, som hun plejer at bruge. Det er svært at sige om F har befundet
sig som kompetent på færdighedsmodellen tredje stadie, men det kan antages at det var
deromkring. Sikkert er det til gengæld, at E-learningkurset om CPAP ikke har flyttet F op ad, i
hvert fald ikke i situationen hvor hun samler CPAP systemet i overværelse af mig og
båndoptageren.
Informant G som før i tiden var en erfaren CPAP samler, blev af afdelingssygeplejersken bedt om
at gå ind og tjekke e-learningkurset om CPAP, da det blev lanceret på børneafdelingen på
Rigshospitalet. Da jeg interviewede G bliver hun som informant C og D viklet ind i en
navneforvirring, som bestemt ikke befordrede G til at samle CPAP systemet som hun plejer.
Sandsynligvis har G i årevis samlet CPAP kompetent, ja måske endda kyndigt på brødrene Dreyfus
fjerde stadie, men nu har hun svært ved at få det hele koblet sammen. Jeg vil ikke påstå, at elearningkurset om CPAP har aflært G nogen færdighed, men umiddelbart er det, ligesom mit krav
til i-talesættelse af en praktisk handling, med til at rode op og ikke rydde op i den rutine G førhen
støttede sig til, når hun samlede CPAP systemer. Det bliver derfor svært at sige, hvor i
stadiemodellen e-learningkurset om CPAP har, eller kan, flytte G hen.
J var den sidste informant i interviewrækken og er sygeplejestuderende. Som observatør kiggede
jeg over skulderen, da J første gang tog e-learningkurset om CPAP og jeg var til stede, da J som
sidemand til en afdelingssygeplejerske var med til at anlægge CPAP på en lille dreng. J samlede
ikke CPAP systemet, men hjalp til. I mellemtiden har hun så gennemført e-learningkurset om
CPAP en gang mere og har så at sige sin debut som CPAP samler foran min båndoptager. J er for
så vidt en eksemplarisk informant. Umiddelbart fornemmer man ikke meget fra e-learningkurset
36
skinne igennem det J fortæller om CPAP børn og virkemåde. Det kan heller ikke ses i den måde J
håndterer det på. Det er specielt overblikket det kniber med, og J er indimellem rundt på gulvet.
Hvis man spørger om e-learningkurset har fået J flyttet op til første stadie på brødrene Dreyfus
færdighedsmodel ville svaret kun være et ja, næsten. J siger, at hun husker at have set, hvordan
andre gør, men at der også er detalje, hun husker fra e-learningkurset. Sjovt nok nævner hun at
"Ømmm ja og så ved jeg fra e-learning at gul går til gul og blå går til blå". Kun 10 minutter
forinden var hun nød til at læse på varmeenheden "For det kunne jeg ikke huske.. og så tager jeg
den gule ledning og sætter den i det gule hul.. ja til varme tråden.. som jeg også læser mig til..
mmm". (Da J var færdig, sad ledningen med det gule mærke i det forkerte stik). J vil gerne tro, at
noget af det hun ved er kommet til hende i gennem e-learningkurset.
Hvis man skulle bedømme J præstation så var den forholdsvis ringe. Jeg havde som sagt mødt J
ude på stuen og dengang var hun tilsyneladende mere sikker i sin håndtering af de dele af CPAP
systemet, hun rørte ved. Hun skulle afklippe tuben i den, ifølge instruksen, korrekte længde. Det
hun blev nødt til at gøre om, da den korrekte længde var for lang. Det var i en meget stresset
situation og jeg så J som en meget behændig praktiker. Det var J ikke efter at hun have gennemført
e-learningkurset. J tror på e-learning, men peger dog primært på den mulighed, at e-learning kan
bruges til at gå tilbage til for at hente specifik information. J mener også, at den quiz der er i de
fleste e-learningkurser er god, hvis man vil teste sig selv.
37
Kapitel 7
E-learning, kan det diskuteres?
De mange og de andre
Det er hensigten og ideen med e-learning, at man kan nå mange kursister og at det er nemt at gå til.
Det siges, at det gør læring meget nemmere for disse mange kursister. Det faldt mig da også i
øjnene og kunne læses ud af samtlige undersøgelser i mit metodemangefold, at man var enige, ja
der var endda var begejstring for e-learning og for e-learningkurset om CPAP i særdeleshed.
Næsten alle aktører, respondenter og informanter priste e-learning som en kærkommen
undervisningsmetode. Det lidt pudsige ved dette var, at kun få havde gennemført e-learning kurset
om CPAP og af dem der havde, havde ingen fået noget særligt stort udbytte af det. Heller ingen
gav udtryk for, at de havde lært noget særligt selv. Begejstringen gik mest på de andre, dem der
ville komme til i fremtiden. E-learning blev fremtalt som et effektivt undervisningsredskab til de
nye, endnu uprøvede novicer i sundhedssektoren.
Der blev også talt om at e-learning var fortræffeligt, fordi der benyttes forskellige læringsstile.
Holdningen var, at det var godt at de, som var specielt visuelle eller de, der mere var auditive blev
tilgodeset med e-learning. Her blev der talt om en kvalitet, men igen, en kvalitet for andre. Stort set
ingen blandt de sygeplejersker jeg talte med, så sig selv som hverken specielt visuelle, auditive
eller taktile mennesker. Eller visuelle, auditive eller taktile svage for den sags skyld. Alle var dog
enige om, at det var der andre, der var. Det siger ikke så meget om hverken e-learning eller hvad elearning betyder for en sygeplejerske, men det vækker nu alligevel en vis undren. E-learningkurset
om CPAP har mange illustrationer, men er faktisk uden lyd og stimulerer hverken den auditiv
stærke eller auditiv svage kursist. Jeg opdagede derved, at der var stor forskel på hvad man mente
e-learning i sig selv kunne og så den måde e-learning blev brugt på - og af hvem. Denne skelnen
imellem e-learningkurset som undervisningsindhold eller som læringsrum er efter min mening
relevant bringe ind i en diskussion af e-learningkurset og læringspotentialet. Jeg begynder med elearning, som den blev brugt.
Som læringsrum
Den fleksible undervisning, der kan tages frem uafhængigt af tid og sted anses som en kvalitet ved
e-learning. I publikationen "Kom godt i gang med e-learning"(S. Winther, P. Hultberg, C. Stevns
Bøje 2009) udarbejdet af e-learningenheden som en præsentation af deres virksomhed, beskrives
fleksibilitet som en fordel ved e-learning, der gør det lettere at planlægge uddannelsesforløb ude på
de enkelte afdelinger. Fleksibilitet bliver dog også betragtet som en hæmsko for, som det
formuleres, problemet er, at "Læring uafhængig af tid og sted - det kan altid gøres en anden dag"
(ibid. s 5.). Disse fordele og ulemper ved fleksibilitet var ikke noget, der blev talt om ude på
afdelingerne. Blandt de mange sygeplejersker og andre, der enten havde gennemført elearningkurset om CPAP eller stod overfor at skulle, ja alle jeg talte med, var der ingen, som
nævnte fleksibilitet som en kvalitet. At man evt. kan tage e-learningkurset om CPAP i sin fritid og
hjemme ved egen computer, det var ikke noget populært forslag.
I mine undersøgelse viste der sig en udbredt mening, nemlig at e-learningkurset ville tage tid og
den tid man kunne bruge bedre ude ved patienterne. Der var således få af dem der havde
gennemført e-learningkurset om CPAP, der havde gjort det af egen fri vilje. Det ligger ikke i elearning, men er en omstændighed ved e-learning på hospitalsafdelingerne, at intet elearningkursus kan, uanset hvor godt det er skruet samme afgiver læringsudbytte hvis den, som det
er tiltænkt ikke har tid, lyst, eller mulighed for at gennemføre det. Det nytter heller ikke noget, hvis
kursisten ikke bliver informeret om e-learningkursets eksistens.
38
En kvalitet som tilskrives e-learning som læringsrum, er den sociale dimension, men hvis
computeren skaber et særlig socialt rum ude på en hospitalsafdeling, så var det svært at få øje på.
Det var som sagt ikke altid socialt legitimt at sidde ved en computer medmindre man var ved at
bestille blodprøver eller udfylde journaler. At to eller flere sygeplejestuderende i stedet for én
skulle sætte sig sammen og prøve CPAP kurset ville ikke være mere accepteret. Jeg oplevede en
enkelt gang en flerbruger- situation. Det var da de to sygeplejestuderende ville lære at samle CPAP
system, men de har næppe følt praksisfællesskabet foran skærmen. Det er selvfølgelig en subjektiv
betragtning, men det er det væsentlig at tilføje, at e-learningkurset om CPAP på ingen måde er
tænkt eller designet som et flerbrugerprogram.
Jeg foreslog et par gange at e-learningkurset om CPAP evt. kunne brugets direkte i forbindelse
med sidemandsoplæring. Jeg tænkte, at den kyndige sygeplejerske kunne sætte sig med den
sygeplejestuderende foran computeren. Selvom forslaget blev modtaget positivt vil jeg dog, set i
bakspejlet, selv komme til den konklusion, at man nok og i sidste ende ville vælge at
sidemandsoplære ude på stuen, hvor man ikke spilder den kostbare tid, man bruger ved
patienternes side.
Muligheden for at bruge e-learningkurser i kombination med anden undervisning og i andre
læringrum fremskrives som en kvalitet ved e-learning. I forbindelse med udviklingen og
produktionen af e-leaningkurset blev ofte sagt: Nu skal e-learning jo ikke stå alene eller e-learning
er jo kun en del af den samlede undervisning. E-learningkurser i blended learning, kan være
hensigtsmæssig siges det (ibid. s.5). Der blev ikke sagt noget om blendet learning, hverken da jeg
som observatør og som interviewer spurgte ind til læringsudbyttet og om man måske kunne bruge
e-learning sammen med andre læringsmetoder. Derimod blev der givet udtryk for at elearningkurser kunne bruges til at opfriske det man før havde lært et andet sted, men som man ikke
havde rutine i længere. Man kan måske sige at e-learning "blended" med det man allerede ved,
kunne udgøre et vist potentiale.
Her er det så væsentligt at bemærke at e-learningkurset om CPAP, der overordnet har til formål til
at give nyansatte sygeplejersker den nødvendige baggrundsviden forud for sidemandsoplæring,
ikke specielt blev designet til at indgå i en sammenhæng med andre undervisning metode eller i
andre læringsrum. E-learningkurset om CPAP er for så vidt et komplet kursus som er designet til at
en kursist, alene og på egen hånd kan lære at samle et CPAP system.
Om indhold
Nu havde der været problemer med at få e-learningkurset om CPAP implementeret på de tre
hospitals afdelinger. Det var endnu ikke taget i brugt, som det oprindelig var tænkt. Der var således
ingen af mine informanter, bortset fra J, der havde gennemført e-learningkurset umiddelbart før
hun at skulle assisteret en sygeplejerske i at anlægge et CPAP-system. Jeg kan således ikke sige
med sikkerhed, om e-learningkurset om CPAP, kombineret med praktiske oplæring havde give
mere eller bedre læringsudbytte end praktisk oplæring alene. Hvis man således retter blikket mod
e-learningkursets indhold og spøger om det er tilstrækkeligt til at gøre en kursist bedre ruste til det
øjeblik kursisten træder til i en sidemandoplæring ser man følgende:
E-learningkurset om CPAP er i indhold og navnlig i struktur en miniudgave at et klassisk
undervisningsforløb. Det er således bygget op med tekstlæsning, oplæg, gennemgang og en prøve.
Det er ikke meget anderledes end almindelig fremmødeundervisning. E-learningkurset om CPAP
er, som mange af de andre e-learningkurser jeg har kendskab til "det hele" men i miniature. Det er
en reproduktion af en klassisk logik om den måde, vi lærer på. Designet rummer, så at sige, en
39
ambition om at e-learning kurset kan tage kursisten hele vejen: fra novice til ekspert, fra
nybegynder til ekspertise.
Dette kunne i sig selv pege på, at e-learningkurset om CPAP på sigt kan, eller er tænkt som noget
der kan sætte ind i stedet for fremmødeundervisning. Er dette ikke tilfældet og skal elearningkurset om CPAP både være et for-kursus til sidemandsoplæring og et supplement til
fremmødeundervisningen, vil det til gengæld være svært at se, hvor det i kombinationen kan
fremme forståelsen eller færdighedstilegnelsen. E-learningkurset om CPAP har ikke mere på
indholdssiden eller i struktur end teoretisk undervisning har. E-learningkurset om CPAP benytter
ikke flere sansekanaler end praktiske oplæring gør. Det kan derfor diskuteres, om e-learningkurset
om CPAP i indhold har nok gennemslagskraft, blended med teoretisk og praktisk learning.
E-learningkurset om CPAP indeholder som sagt et virtuelt simulationsspil. Det er et grafisk
puslespil som jeg faktisk selv har designet. Det har simulationen som forbillede, men det formår
kun at mime det at samle et CPAP system. Ideen var, at man som kursist kan øve sig på
computeren før man får et rigtigt CPAP system i hænderne, men at sige at det kan bruget som
reguler træning skal man nok ikke. Set i forhold til den intense træning af forskellige praktiske
færdigheder, der pågår ude på afdelingen og set i lyset af, at træning er så vigtigt som
læringsredskab, er simulationspille i e-learningkurset om CPAP ikke særligt udfordrende.
Skulle E-learningkurset om CPAP som undervisningsredskab placeres i forhold til de traditionelle
undervisningsformer, som man traditionelt bruger på hospitalet, ville det nok synke ned i mellem
fremmøde undervisning og praktisk sidemandsoplæring. Og når jeg bruger ordet at synke mener
jeg også, at det ikke har samme gennemslagskraft. Når e-learningkurset om CPAP nok ikke kan
erstatte nogen af de former for undervisning, man bruger i dag, skyldes det efter min mening og
som blandt andet informanten C udtrykte det "..det er jo en envejs...kommunikation". Det kan lade
sig gøre at gå tilbage i programmet, hvis der er noget, man ikke har fået med eller ikke har forstået.
Man kan gå tilbage og så prøve igen, og igen, hvis det er nødvendigt, men man har ikke mulighed
for dialog.
Selvom det at samle et CPAP system er en forholdsvis enkelt proces, så er det også en alvorlig sag,
hvis det ikke bliver gjort rigtigt. Spørgsmålet er om undervisning uden dialog og læring uden
legemlig tilstedeværelse er nok på en hospitalsafdeling. I hospitalsverdenen, hvor
vidensdistribution i den grad baserer sig på dialog og hvor den kropslige dimension spiller med.
Hvor der både i vidensdeling og i den organiserede undervisning bliver vist og set på, spurgt og
svaret, reflekteret og konkluderet verbalt og i praksis, har e-learningkurset om CPAP - uden
mulighed for nogen form for dialog eller krop - tilsyneladende svært ved at slå igennem. Man kan
udlægge det på en anden måde. E-learning er fleksibelt i tid og sted, har bred sansemodalitet og er
interaktiv, hvilket er kvaliteter i mange andre sammenhæng. Men e-learning kan ikke så meget i en
verden, hvor det er så essentielt at man lærer ved at tale med andre mens man har hænderne fri til
at gøre. Det nærmer sig en konklusion.
Konklusion
E-learning er indført, fordi det skal gøre oplæring af klinisk plejepersonale bedre og mere rationel.
E-learning skal i sidste ende flytte resurser, der bruges i den traditionelle oplæring over i pleje og
behandlingsarbejdet. E-learning indskriver sig i tanken om en rationalisering og effektivisering af
sundhedssektoren. Tanken med E-learningkurset om CPAP er at give sygeplejerskerne og
sygeplejestuderende bedre og mere effektiv oplæring i at samle et CPAP systemet. Det skal
nedsætte tidsforbruget ved den eksisterende oplæring og derved frigøre resurser. Det er også
tanken, at e-learningkurset om CPAP skal opdatere de sygeplejersker, der allerede har erfaring med
40
CPAP, blandt andet ved at fungere som et opslagsværk. Alt sammen for at højne kvalitet og ikke
mindst effektiviteten. Det må i hvert fald være tanken.
Det viser sig, at de nyansatte sygeplejersker og de sygeplejestuderende, som jeg mødte ude på de
tre hospitalsafdelinger og som havde gennemført e-learningkurset om CPAP ikke fik synderligt
meget ud at det. Heller ikke de erfarne sygeplejersker som skulle kunne hente en opdatering ud af
e-learningkurset fik ret meget ud af det. Jeg kan konstatere, at ingen af de sygeplejersker og
sygeplejestuderende, jeg bad om at samle et CPAP system var særlige gode til det eller var i stand
til at redegøre for, hvordan et CPAP system virker. Alle informanter, respondenter, erfarne og
nyansatte havde tilsyneladende fælles vanskeligheder og lavet både formelle fejl og havde mangel
på fakta-viden.
En detalje, dem skal man jo også hæfte sig ved, dukket bland anden op i
spørgeskemaundersøgelsen og var rent sproglig. Det drejede sig om, hvad de forskellige dele af
CPAP systemet kaldes og det gav problemer. De spørgsmål som drejede sig om nogle af de dele,
der ofte bliver benævnt med selvopfundne ord som duppedit eller tut, men som i e-learningkurset
hedder connector, studs osv., voldte således problemer for stort se alle respondenterne, godt nok
med en lille overvægt til de erfarne sygeplejersker, der ikke havde gennemført e-learningkurset,
men alligevel. Om e-learningkurset om CPAP kan bruges til at genopfriske termer og betegnelser
har jeg ikke evident bevis for. Som opslagværk er e-learningkurset om CPAP, som jeg ser det,
besværligt at arbejde med og alt for tidskrævende at bruge i det daglige.
Lidt mere alvorligt er, at læringseffekten ved e-learningkurset om CPAP var svær at få øje på. Det
virkede ikke som om det havde befordret den efterfølgende sidemandsoplæring, som informanterne
have fået efter at e-learningkurset var gennemført. Jeg kan ikke påstå, at e-learningkurset om
CPAP i kombination med sidemandsoplæring er nytteløs og det kan tænkes, at flere gennemgange
af e-learningkurset og mere træning med en kyndig praktiker tilsammen kan give effekt. Det jeg så
var, at ingen af mine informanter kunne give udtryk for at de, her og nu, forstår hvordan et CPAP
system virker og hvordan det sættes sammen.
E-learningkurset om CPAP påvirker således ikke de enkelte praktiserende sygeplejersker
væsentlig. Det skyldes, som jeg ser det, at e-learning ikke passer ind i den oplæringskultur som i
øjeblikket er den gængse. Man lærer og oplæres on-the-go og mens man har tingene i hånden. Den
fleksibilitet som e-learning prises for, er i en travl dagligdag ufleksibel og upraktisk for en
sygeplejerske. E-learningkurset om CPAP som læringsrum får ikke meget plads i den praksiskultur
der findes på et hospital. På indholdssiden har e-learningkurset om CPAP med en reproduktion af
et fuldt undervisningsforløb i miniudgave ikke stort læringspotentiale i forhold til den
vidensdistribution, det så at sige bliver en del af. På det teoretiske plan er det væsentlig nemmere at
spørge eller igennem dialog med en kyndig, at hente den viden man har brug for end det er at gå på
nettet og lukke e-learningkurset op. Også hvad der, så at sige, drejer sig om det praktiske i
indholdet: Der er ingen ide i at afsætte tid til et e-learningkursus, der bare mimer en praktisk
færdighed man selv, og til hver en tid, kan udføre og øve in natura fem meter væk fra
computertastaturet.
Hvis det er det isolerede potentiale og den egentlig læringseffekt, som man kan hive ud af et
undervisningsmedie, man leder efter, så kan e-learning kurset om CPAP i princippet ikke flytte den
der lærer, meget op over første stadie i brødrene Dreyfus færdighedsmodel. E-learning har ikke den
kropslige dimension og giver ingen kropslige følelser. Den teoretiske proces og praktiske proces
forenes ikke i legemlige sansning. Dette betyder dog ikke at e-learning og e-learningkurset om
41
CPAP på forhånd er dømt ude, for hvis det drejer sig om at lære meget simple færdigheder er
første stadie på Dreyfus brødrenes model, nybegynder stadiet, et væsentligt trin at stige op på.
At sætte et CPAP system sammen er meget simpelt og det burde, i rette omgivelser, under rette
forhold, være muligt at lære det ved at tage et e-learningkursus. Hvis arbejdsgang, ja hele kulturen
på en hospitalsafdeling, blev rettet ind og organiseret efter at e-learning var en mulighed for at tage
dette første skridt i færdighedstilegnelse og hvis e-learning kurserne blev designet til at passe ind i
en kultur, hvor følgende stadier nås gennem kropslig tilstedeværelse, ja så er der muligheder.
Problemet er, at der er for store forventninger til e-learning. E-learning bliver anset for at have flere
læringsveje og tilgodeser både det visuelle, det auditive og det taktile menneske. E-learning i-talesættes i det hele taget som et mere effektivt undervisningsredskab, hvor samtlige
undervisningsmetoder er samlet i et og med en fleksibilitet, der passer ind i forestillingen om det
individuelle og selvforvaltende menneske, selvstudier og ansvar for egen læring. Denne næsten
iboende ambition om at kunne det hele og så kun i parentes tilføje at e-learning skam ikke skal stå
alene, gør e-learning til et misforstået alternativ.
Slutning
E-learning kommer nok til at påvirke sygeplejeprofessionen fremover. Lige nu er det nok mere
professionen, der påvirker e-learning. E-learning er populært når der tales om det, men ikke så
populært, når den enkelte sygeplejerske eller sygeplejestuderende står over for at skulle bruge det.
Manglen på kendskab forringer e-learningens betydning. Efter at været tilgængeligt i over 3
måneder var kendskabet til e-learningkurset om CPAP stadigvæk lavt. Det er svært at gøre elearning synligt i en kommunikationskultur som den, der findes på en hospitals afdeling.
E-learning kommer helt sikker til at påvirke sygeplejeprofessionen, hvis man udskifter
fremmødeundervisningen med e-learningkurser. Som det er i dag, vil e-learning være klemt
imellem stærke velafprøvede undervisningsmetoder, men hvis strukturen i den måde, man
traditionelt har oplært eget personale på, drejes i retning af mere selvstudie, vil e-learning få større
betydning. Det sker jo nok, at nogle former for undervisning i praktiske kliniske plejeropgaver vil
forsvinde eller blive erstattet med andre. Uden at tage stilling til om dette også er hensigtsmæssigt
eller ej, vil jeg kun pointere, at e-learning under alle omstændigheder må designes i forhold til de
undervisningsmetoder, der er tilbage. Hvis e-learning skal kunne afgive læringseffekt og hvis den
med bedre og mere læringspotentiale skal indgå som ingrediens i blended learning, skal e-learning
også konstrueres til dette formål og ikke forsøge at imitere det hele i miniformat.
Litteratur:
Borgnakke, Karen (red.): Evalueringens spændingsfelter. Forlaget Klim, Århus 2008
Borgnakke, Karen: Læringsdiskursen og praktikker. Akademisk Forlag København 2005
Borgnakke, Karen: Pædagogisk feltforskning og procesanalytisk kortlægning. bind1 Thesis og
Akademisk Forlag København 1996
Dahler-Larsen, Peter: Selvevalueringen hvide sejl. Syddansk Universitetsforlag Odense 2006
Dreyfus Hubert L. og Dreyfus Sturart E.: Intuitiv ekspertise. Munksgaard København 1991
Dreyfus Hubert L.: Livet på nettet. Hans Reitzels Forlag København 2002
42
Holm Sørensen, Birgitte og Olsen, Birgitte H.(red.): Børn i en digital kultur. Gads Forlag.
København 2000
Kristiansen, Søren og Krogsstrup, Hanne Kathrine: Deltagende observationer. Hans Reizels Forlag
København 2005
Kristensen, Brian og Lewinsky, Ina og Heyckendorff Lilholt, Lars og Lundby, Frederik:
Behandling af præmature børn med RDS. Aalborg Universitet. Aalborg 2003
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: InterView. Hans Reitzels Forlag København 2009
Winther, Sidsel-Marie og Hultberg, Peter og Stevns Bøje, Camilla : Kom godt i gang med elearning. E-learningenheden. København 2009
43