1. No category

Nordvest
Foto: http://www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk/page/310.html
En demografisk beskrivelse af Bispebjerg
August 2011
Steen Larsen
Indhold
Indledning ..................................................................................................................................................... 1
Geografien .................................................................................................................................................... 2
Bispebjerg som bydel ................................................................................................................................... 5
Alders- og kønsfordeling .............................................................................................................................. 7
Arbejdsmarkedsforhold og sociale forhold .................................................................................................. 9
Boligforhold ............................................................................................................................................... 12
Fattigdom ................................................................................................................................................... 16
Herkomst .................................................................................................................................................... 18
Indkomst og formue ................................................................................................................................... 21
Social belastning......................................................................................................................................... 24
Sundhed ...................................................................................................................................................... 26
Tryghed ...................................................................................................................................................... 27
Uddannelse ................................................................................................................................................. 30
Valg – og politiske præferencer.................................................................................................................. 33
Her bor medlemmerne i Enhedslisten NV .................................................................................................. 36
Indledning
Denne rapport eller analyse er et forsøg på at beskrive Utterslev Valgkreds ud fra en række demografiske karakteristika. Det er ikke hensigten at forsøge at drage nogen egentlige konklusioner, idet
det må være op til enten den enkelte læser eller eventuelle efterfølgende drøftelser i Enhedslisten
Nordvest at gøre sig sine konklusioner.
Analysen er først og fremmest tænkt anvendt i forbindelse med arbejdet op til valgkampen til
folketingsvalget 2011, idet det er håbet, at materialet kan give input til udvælgelsen af de af
Enhedslistens politiske temaer, der har størst relevans i netop vores bydel.
Langt de fleste data stammer fra Københavns Kommunes hjemmeside og/eller Københavns
Kommunes Statistikbank. Endvidere er der gjort flittigt brug af Conzooms hjemmeside, hvor
befolkningen kan findes segmenteret ud fra en lang række forskellige kriterier.
Der er alle steder anvendt de nyeste tilgængelige data, hvilket typisk vil sige for årene 2009, 2010
eller 2011.
For dem, der måtte være interesseret i en bredere beskrivelse af bydelen, kan det oplyses, at
Københavns Kommune i 2009 har udgivet et faktahæfte1 om Bispebjerg.
1
hæftet kan downloades via dette link http://cerocms.dk/download/bispebjerglokaludvalg.kk.dk/Faktahaefte.pdf
1
Geografien
Enhedslistens lokalafdeling Nordvest dækker geografisk det område, der svarer til postnummer
2400 København NV. Da det desværre ikke er muligt at udtrække diverse statistikker om København NV, vil analysen tage udgangspunkt i det område, der svarer til bydelen Bispebjerg. I forbindelse med folkeafstemninger er der dog ikke noget der hedder København NV eller Bispebjerg –
når vi går til valg, hedder vi Utterslev Valgkreds. Også selv om Utterslev Valgkreds tilsyneladende
dækker præcist det samme område som Bispebjerg bydel. På kortet nedenfor er de forskellige områder indtegnet.
2
Fra gammel tid er København delt op i en række mindre områder, som kaldes roder. Rodeinddelingen af Bispebjerg2 fremgår af det følgende kort, hvor rodenumrene også er vist.
Når roderne3 er interessante, skyldes det, at en lang række af Københavns Kommunes statistikker
kan trækkes helt ned til et detaljeringsniveau svarende til roderne. Det er altså via roderne muligt at
skabe et forholdsvist nuanceret billede af vores lokalområde.
2
Kortet kan downloades via følgende link til Københavns Kommunes hjemmeside
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Kort/KoebenhavnsBydeleMedRodeindde
ling.aspx
3
En oversigt over hvilke adresser, der indgår i de enkelte roder kan findes via dette link til Københavns Kommunes hjemmeside
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Gadefortegnelser.aspx
3
Indtegnes roderne på et luftfoto, ses det, at Bispebjerg mod nord er præget af villakvarterer og
grønne områder, medens den sydlige del er præget af bymæssig bebyggelse.
Luftfotoet er et skærmdump fra Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
4
Bispebjerg som bydel
Bispebjerg er som bydel bla kendetegnet ved på en række områder at skille sig ud fra de 9 andre
bydele i København. Den følgende tabel er et forsøg på at beskrive, hvorledes Bispebjerg udskiller
sig fra de andre bydele. Mere detaljerede beskrivelser findes i de efterfølgende afsnit.
Bispebjerg
Gennemsnit i
København
Indplacering
blandt de 10 bydele
Alder
Gennemsnitsalder (2011)
35,8
35,7
Tættest på
middelværdien
3,1%
27,0%
1,9%
17,3%
3. højeste andel
Højeste andel
2,6
1,65
12%
33%
2,9
1,77
20%
20%
41%
29%
29,2%
22,2%
225.000
185.000
254.000
202.000
142
100
Andel folkepensionister (2009)
10,8%
10,0%
Andel førtidspensionister (2009)
Andel kontanthjælpsmodtagere (2009)
4,8%
8,4%
3,4%
5,4%
73,0 / 78,1
74,1 / 79,6
3. laveste
middellevetid
Dårligste sundhed
17,5
15,8
Ligger tættest på
middelværdien
33,1%
21,2%
21,2%
27,7%
20,1%
19,6%
9,1%
13,8%
Næsthøjeste andel
Næsthøjeste andel
Ligger tættest på
middelværdien
Laveste andel
Arbejdsmarked
Andel arbejdsløse (2008)
Andel udenfor arbejdsstyrken (2008)
Boligforhold
Gennemsnitligt antal værelser pr bolig (2010)
Antal beboere pr bolig (2010)
Andel ejerboliger (2010)
Andel almennyttige boliger (2010)
Laveste gennemsnit
Laveste antal
Næstlaveste andel
Næsthøjeste andel
Fattigdom
Andel roder med mere end 20% fattige (2008)
Herkomst
Andel af indvandrere og efterkommere af
indvandrere (2011)
Højeste andel
Indkomster
Brutto indkomst (2009)
Skattepligtig indkomst (2009)
Næstlaveste indkomst
Næstlaveste indkomst
Social belastning
Socialt belastningsindeks (2009)
Andel af 15-19 årige mænd med en dom
(2006)
Største belastning
En af de højeste
andele
Sociale forhold
Ligger tæt på
middelværdien
Højeste andel
Højeste andel
Sundhed
Middellevetid mænd/kvinder (2010)
I en sundhedsrapport over 4 bydele ligger
Bispebjerg generelt dårligt både hvad angår
”sundhedsadfærd” og kroniske folkesygdomme (2008)
Tryghed
Tryghedsindeks (2011)
Uddannelse
Andel indbygger med grunduddannelse (2009)
Under uddannelse (2009)
Andel indbygger med erhvervsfaglig
uddannelse (2009)
Andel indbygger med lang uddannelse (2009)
5
Tabellen er hovedsageligt baseret på data og publikationer hentet på Københavns Kommunes
hjemmeside www.kk.dk , herunder også Københavns Kommunes Statistikbank
Det vil være forkert at betragte Bispebjerg som et homogent område, idet bydelen er sammensat af
mange forskellige befolkningsgrupper lige fra de socialt og materielt bedst stillede grupper til nogle
af de mest udsatte grupper. Bispebjerg er nok snarere en meget sammensat mosaik af mange forskellige befolkningsgrupper. Men dog en mosaik med en tydelig tendens til, at de bedst stillede bor
i villakvartererne i den nordlige del af Bispebjerg. Som det vil fremgå af de følgende sider, kan man
trække en skrå skillelinie ned gennem bydelen. Nord for en sådan skillelinie vil man typisk finde de
lidt ældre, der bor i ejerboliger og som har en lang uddannelse, høje indkomster og stor formue. Syd
for skillelinien finder man typisk lejeboliger med mange yngre beboere, der har en uddannelse af
kortere varighed, lave indkomster og/eller ofte ikke har nogen formue. Man finder også en markant
større andel af mennesker, der er under uddannelse i den sydlige del af bydelen. Der er også en vis
tendens til, at der er en større andel af indvandrere i den sydlige del af Bispebjerg end i den nordlige
del.
Ser man på hvilke partier, der stemmes på i Bispebjergs 4 valgområder4, vil man noget
overraskende se, at der faktisk ikke er så store forskelle som man måske kunne tro. Og
Enhedslistens stemmeandel ligger på ca 7% i alle 4 valgområder.
Folketingsvalg 2007
100%
Andel af afgivne gyldige stemmer
90%
80%
Enhedslisten - De Rød-Grønne
70%
Ny Alliance
60%
Venstre, Danmarks Liberale Parti
50%
Dansk Folkeparti
40%
Kristendemokraterne
30%
SF - Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
20%
Det Radikale Venstre
10%
Socialdemokratiet
0%
6. Utterslev
6. Nord
6. Øst
6. Syd
Afstemningsområde
Figuren er baseret på data downloadet fra Kommunedata http://www.kmdvalg.dk/fv/106.htm
Det må dog forventes, at det er forskel på hvilke elementer af f.eks Enhedslistens politik, der appellerer til vælgerne i de forskellige områder. Formålet med analysen i denne rapport er derfor at
4
Bispebjerg, dvs Utterslev Valgkreds, er opdelt i de 4 afstemningsområder Utterslev, Nord, Øst og Syd. Det er her noget forvirrende, at den samlede
valgkreds kar samme navn som det ene af de fire afstemningsområder.
6
nuancere billedet af Bispebjerg således, at vi måske kan få et indblik i, hvad der får – eller kan få vælgerne i de enkelte del-områder af Bispebjerg til at stemme på Enhedslisten.
Alders- og kønsfordeling
Som det fremgår af de følgende afsnit, er Bispebjerg på mange måder en bydel, der er ”delt på
midten” målt ifht parametre som boliger, indkomster, sociale forhold og uddannelse. At der også
synes at være en tendens til, at f.eks studerende bor i den sydlige del af Bispebjerg sætter også sit
præg på aldersfordelingen i bydelen.
Antal indbyggere
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Aldersfordeling
Figuren er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank for 2011.
Figuren viser dels antallet af indbyggere dels aldersfordelingen pr rode. Antal indbyggere er illustreret vha af ”lagkagens” størrelse, medens aldersfordelingen fremgår af farverne. Det ses af
figuren, at der bor flest i den sydlige del af Bispebjerg, og at den langt største aldersgruppe er de 2039 årige. I alt bor der 49.362 mennesker i Bispebjerg bydel.
Det er dog ikke kun aldersfordelingen, der er forskellig fra rode til rode, der er også en vis forskel
på fordelingen af mænd og kvinder.
7
Antal indbyggere
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Køn
Figuren er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank for 2011.
Forskellene i såvel alders- som kønsfordelingen betyder også, at fordelingen af mænd og kvinder i
de forskellige aldersgrupper varierer meget – også mere end det er tilfældet i København generelt.
Kønsfordelingen i Bispebjerg
2011
100%
90%
80%
70%
60%
50%
Kvinder
40%
Mænd
30%
20%
10%
0%
0
5
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100
Alder i år
Figuren er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank for 2011.
8
Det ses tydeligt, at der i Bispebjerg er relativt mange unge kvinder i alderen i 20-24 år. Omvendt er
der i aldersgruppen 30-55 år en markant overvægt af mænd. Overvægten af kvinder i aldersgruppen
over 70 år hænger sammen med, at kvindernes middellevetid i Bispebjerg er 78,1 år mod mændenes
kun 73,0 år.
Arbejdsmarkedsforhold og sociale forhold
Kombinationen af en stor andel af befolkningen udenfor arbejdsmarkedet og en høj arbejdsløshed
gør, at Bispebjerg er den bydel i København, hvor flest mennesker (30,1%) står uden et arbejde.
Den følgende figur viser en oversigt over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Antal indbyggere
på 16-66 år
500
1.000
1.500
Tilknytning til
arbejdsmarkedet
Figuren er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank for 2009.
9
Som det fremgår af både den foregående og den følgende figur, er det næppe misvisende at sige, at
man ved at trække en linie fra det nordøstlige hjørne af Bispebjerg til et punkt midt på den vestlige
kant kan opdele bydelen i 2 meget forskellige områder.
Figuren er baseret på et skærmdump fra Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
Over stregen vil man typisk finde folk i egen bolig (villaer) med gode job. I området syd for linien
findes typisk mennesker på forskellige former for pension, unge under uddannelse eller arbejdsledige. At forskellen er relativt markant fremgår måske af procentdelen af hhv førtidspensionister
og arbejdsledige i 2009 i den følgende tabel.
Område
Nord for linien
Syd for linien
Procentdel af den samlede befolkning i 2009
Førtidspensionister
Arbejdsledige
3,3%
0,9%
5,0%
1,6%
Ser man på, hvilke husstandstyper, der er typiske i de enkelte områder, ses en tydelig tendens til, at
husstandene nord for linien oftest er par medens enlige med eller uden børn tegner billedet i den
sydlige del af Bispebjerg. At der fortrinsvist bor par i den nordlige del af bydelen kan måske hænge
sammen med, at det for de fleste vil kræve mere end en indtægt at købe en bolig her.
10
Figuren er baseret på et skærmdump fra Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
Udtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank viser, at kun 14% af boligerne i Bispebjerg i 2007
var beboet af børnefamilier. Det er den laveste andel af børnefamilier i de 10 bydele, hvor gennemsnittet er, at 18% af boligerne er beboet af børnefamilier. I toppen ligger Brønshøj-Husum, hvor
25% af boligerne bebos af børnefamilier. I 2007 havde 32% af børnefamilierne i Bispebjerg en
enlig forsøger, hvilket er den højeste andel af enlige forsørgere blandt børnefamilierne i de københavnske bydele, hvor gennemsnittet er 27%.
Ser man på andelen af boliger med ældre over 65 år, lå Bispebjerg i 2011 med en andel på 16% på
gennemsnittet for Københavns 10 bydele.
11
Boligforhold
At Bispebjerg er den bydel i København med den største andel af boliger på 2 værelser ses tydeligt
af følgende figur, hvor Bispebjerg er bydel5 nr 8.
Figuren er et skærmdump6 fra Københavns Kommunes hjemmeside.
Også når man ser på boligareal pr indbygger, ligger Bispebjerg med 55 m2 i den laveste ende og
dermed under gennemsnittet i København, hvilket figuren nedenfor viser.
Figuren stammer fra en SBi-rapport7 om bydelenes bæredygtighed.
Som vist i den næste figur betyder kombinationen af mange 2 værelseslejligheder og et lille
gennemsnitligt areal pr bolig, at Bispebjerg er den bydel med færrest boliger på over 80 m2.
5
1= Indre By, 2=Østerbro, 3= Nørrebro, 4= Vesterbro/Kgs. Enghave, 5=Valby, 6=Vanløse, 7=Brønshøj-Husum, 8=Bispebjerg, 9= Amager øst og
10= Amager Vest.
6
Figuren kan findes på dette link:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Noegletal/BoligOgByggeri/BoligerEfter
AntalVaerelserOgBydel.aspx
7
Rapporten ”Bæredygtighedsprofiler for bydel i København” kan downloades via dette link http://vbn.aau.dk/files/19052060/SBi_2009-26.pdf
12
Fordeling af boligernes størrelse
100%
90%
80%
70%
60%
50%
Over 120 m2
40%
100-119 m2
30%
80-99 m2
20%
60-79 m2
10%
40-59 m2
Under 40 m2
0%
Figuren er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank8 for 2010.
Ser man på ejerskabsforholdene til boligerne i de enkelte bydele skiller Bispebjerg sig ud med en
høj andel af almennyttige boliger og privatudlejning, idet 55% af boligerne er lejeboliger.
Ejerskabsforhold til boligerne
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Stat og kommune
Privat andel
Almennyttigt
Privat udlejning
Ejerbolig
0%
Figuren er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank9 for 2010.
8
Statistikbanken kan findes via dette link:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Statistikbanken.aspx
9
Statistikbanken kan findes via dette link:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Statistikbanken.aspx
13
Ser man på ejerforholdene til boligerne lokalt i Bispebjerg, er det igen tydeligt, at bydelen er delt i 2
meget forskellige områder nord og syd for en linie, der kan trækkes fra det øverste højre hjørne til
midt på den venstre grænse af bydelen.
Figuren er baseret på et skærmdump fra Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
Bispebjerg er den bydel i København med den største andel af støjramte boliger, idet 25,9% af
boligerne ifølge en rapport10 fra Statens Byggeforskningsinstitut er støjramte. I København som
helhed er ”kun” 17,3% af boligerne støjramte. I den nævnte rapport definerer Statens Byggeforskningsinstitut en bolig som værende støjramt, hvis støjniveauet udenfor boligen målt i 1,5 m
højde er mere end 68 dB. Den følgende figur viser et kort over støjbelastningen af boligerne i
Bispebjerg.
10
”Bæredygtighedsprofiler for bydel i København” kan downloades via dette link http://vbn.aau.dk/files/19052060/SBi_2009-26.pdf
14
Figuren er baseret på et skærmdump fra Københavns Kommunes Miljøregnskab 11
Den vejledende grænseværdi for støjbelastningen er ifølge Københavns Kommune 58 dB. Den
følgende grafik viser fordelingen af støjbelastningen af boligerne i Københavns 10 bydele.
Figuren er baseret på et skærmdump fra Københavns Kommunes Miljøregnskab 12
11
http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Miljoeregnskab/Temaer/Stoej/~/media/C0AA849910C1414AB87FB7DC793F6DD4.ashx
15
Fattigdom
I forbindelse med det europæiske fattigdomsår 2010 udarbejdede Københavns Kommune en
opfølgning13 på en tidligere gennemført analyse af levevilkår og fattigdom i kommunen. Rapporten
fra 2010 er baseret på data fra 2008 og 2007. Nærværende afsnit om fattigdom bygger hovedsageligt på denne rapport.
I Københavns Kommune har man fastsat en fattigdomsgrænse baseret på et ”skrabet budget”, der
fastsætter det ”mindst acceptable leveniveau”. Budgettet afhænger af husstandens tilknytning til
arbejdsmarkedet og dens sammensætning af voksne og børn. Den følgende tabel viser udvalgte
eksempler på fattigdomsgrænserne i Københavns Kommune i 2008.
Antal voksne
Nogle eksempler fattigdomsgrænserne for 2008
Antal børn
Årligt disponibelt beløb
1 som er i arbejde
1 som er i arbejde
2 som er i arbejde
1 som ikke er i arbejde
1 som ikke er i arbejde
2 hvor begge ikke er i arbejde
2 hvor den ene ikke er i arbejde
0
1
2
0
1
2
2
114.300
129.672
182.892
100.464
113.448
154.908
168.732
Tabellens data stammer fra Københavns Kommunes 2010-status rapport om fattigdom.
Baseret på disse fattigdomsgrænser bor der relativt set flest fattige på Nørrebro, men også Bispebjerg er blandt de bydele med en overrepræsentation af fattige. Omfanget af fattigdommen og dens
geografiske fordeling på Bispebjerg fremgår af den følgende figur.
12
http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Miljoeregnskab/Temaer/Stoej/Bydele.aspx
13
Rapporten ”Fattigdom i Københavns Kommune 2010 – en status” kan downloades via dette link
http://www.kk.dk/eDoc/Socialudvalget/13-10-2010%2020.00.00/Dagsorden/08-10-2010%2011.20.46/5815456.PDF
16
Figuren er klippet ud af Københavns Kommunes 2010-status rapport om fattigdom.
Det ses, at i 14 af Bispebjergs i alt 34 roder er mere end 20% af befolkningen ramt af fattigdom. I
disse 14 roder bor i ca 43% af Bispebjergs 49.362 indbyggere.
I København opdeles fattige i tre grupper afhængigt af, hvor længe den enkelte har været fattig.
Korttidsfattige
Mellemlangtidsfattige
Langtidsfattige og permanent fattige
Personer, der har været fattige i højst 1 år
Personer, der har været fattige i mere end 1 år og i mindre end 4 år
Personer, der har været fattige i mindst 4 år
Tidsperspektivet i fattigdommen er interessant, idet konsekvenserne af fattigdommen, f.eks social
eksklusion, blandt andet afhænger af hvor længe man har været fattig. I 2008 var der i alt 70.867
fattige i København, hvoraf 14.830 var langtidsfattige og permanent fattige. I 2008 var således
17,7% af københavnerne fattige. Og hver femte fattig var langtidsfattig eller permanent fattig.
Blandt de langtidsfattige og permanent fattige ses en markant overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere, 40-60 årige og mænd. Det er også kendetegnende, at de langtidsfattige og permanent
fattige er dårligere uddannet end den gennemsnitlige københavner. En anden markant gruppe af
langtidsfattige og permanent fattige er indvandrere og efterkommere af indvandrere, som i
betydeligt grad er mere udsatte for at blive fattige end etniske danskere.
17
Ca 7% - eller 6.400 - af de københavnske børn bor i fattige familier, heraf bor 1.059 børn i langtidsfattige eller permanent fattige familier. Næsten 40% af børnene i de fattige familier kommer fra
familier med enlige forsørgere.
Det kan afslutningsvist i dette afsnit nævnes, at Københavns Kommune i 2010, ifølge en rapport14
fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er den af landets kommuner med den højeste grad af
fattigdom – også langt højere end det for tiden meget omtalte ”Udkantsdanmark”. Og omfanget af
fattigdommen i Bispebjerg er, som beskrevet ovenfor, større end gennemsnittet i København.
Herkomst
Bispebjerg er den af de københavnske bydele der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere, nemlig 29,25% hvilket er 7% mere end gennemsnittet i København. Den
næste figur viser fordelingen af indvandrere i de københavnske bydele. Bispebjerg er bydel15 nr 8.
Figuren er et skærmdump 16 fra Københavns Kommunes hjemmeside.
Tallene i ovenstående figur dækker over indvandrere fra det meste af verdenen, hvilket den
følgende tabel illustrerer.
14
Rapporten ” Voksende fattigdom deler Danmark – yderkanter og hovedstaden hårdest ramt” kan downloades via dette link
http://www.ae.dk/files/AE_voksende-fattigdom-deler-Danmark.pdf
15
1= Indre By, 2=Østerbro, 3= Nørrebro, 4= Vesterbro/Kgs. Enghave, 5=Valby, 6=Vanløse, 7=Brønshøj-Husum, 8=Bispebjerg, 9= Amager øst og
10= Amager Vest.
16
Figuren kan findes på dette link:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Noegletal/BefolkningOgPrognoser/Befol
kHerkomstBydel.aspx
18
Indbyggernes herkomst i Bispebjerg
Område:
Europa
Afrika
Nordamerika
Syd- og Mellemamerika
Asien
Oceanien
Statsløse
Uoplyst
Danmark
I alt
Total
5.537
2.798
185
327
5.487
63
22
19
34.924
49.362
Procentdel
11,22%
5,67%
0,37%
0,66%
11,12%
0,13%
0,04%
0,04%
70,75%
100,00%
Tabellen er baseret på et dataudtræk fra Københavns Kommunes Statistikbank for 2011.
Det bør bemærkes, at hele 5.537 indvandrere17 ud af i alt 14.438 kommer fra Europa. Blandt de
europæiske indvandrere er Tyrkiet og Eksjugoslavien de bedst repræsenterede nationaliteter med
hhv 889 og 739 indvandrere. Ser man på Afrika kommer der flest indvandrere fra Marokko og
Somalia, idet de 2 lande er repræsenteret med hhv 1018 og 772 indvandrere. Blandt de asiatiske
indvandrere er Pakistan og Irak med hhv 1158 og 875 indvandrere bedst repræsenteret. Samlet set
bor, der mere end 150 forskellige nationaliteter i Bispebjerg.
Det er ikke umiddelbart muligt at finde data om herkomst fordelt på roder, men da uddannelsesdata
forligger både på rode-niveau og fordelt efter herkomst, er det muligt at lave en fordeling af de 1666 årige i Bispebjerg efter herkomst og rode. Denne fordeling ses i den følgende figur.
17
Af hensyn til læsbarheden skelnes der i dette afsnit ikke mellem indvandrere og efterkommere af indvandrere, idet begge betegnelser her blot
benævnes som indvandrere.
19
Antal indbyggere
på 16-66 år
500
1.000
1.500
Herkomst
Figuren er på 2009- uddannelsesdata for 16-66 årige fra Københavns Kommunes Statistikbank.
Endnu en gang er Bispebjerg tydeligt opdelt i 2 områder, idet der er markant flere indvandrere og
efterkommere af indvandrere syd for den indtegnede linie end nord for linien.
20
Indkomst og formue
I Statistikbanken kan man finde indkomsterne opgjort både som bruttoindtægt og som skattepligtigt
indkomst. Igen ser man et billede, hvor Bispebjerg ligger dårligst. Opgjort efter indkomst pr husstand i 2007 ser det ud som vist i de to følgende figurer, hvor Bispebjerg er bydel18 nr 8.
Figuren er et skærmdump 19 fra Københavns Kommunes hjemmeside
Figuren er et skærmdump 20 fra Københavns Kommunes hjemmeside
Selvom den gennemsnitlige indkomst er lavest i Bispebjerg, dækker figurerne over ganske store
forskelle indenfor bydelen, hvilket de to følgende figurer, hvor indkomsterne er opgjort på
rodeniveau, ganske tydeligt viser.
18
1= Indre By, 2=Østerbro, 3= Nørrebro, 4= Vesterbro/Kgs. Enghave, 5=Valby, 6=Vanløse, 7=Brønshøj-Husum, 8=Bispebjerg, 9= Amager øst og
10= Amager Vest.
19
Figuren kan findes på dette link:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Noegletal/Indkomster/HusstandeBruttoin
dkomstBydel.aspx
20
Figuren kan findes på dette link:
http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/KoebenhavnITalOgOrd/StatistikOmKoebenhavnOgKoebenhavnere/Noegletal/Indkomster/HusstandeSkattepli
gtigIndkomstBydel.aspx
21
322
344
191
290
241
212
238
226
222
206
254
178
269
184
208
197
221
262
216
179
224
209
209
228
239
220
219
200
227
195
194
218
222
Gennemsnitlig
bruttoindkomst
for 16-66 årige
(1.000 kr)
218
248
261
166
197
179
232
203
192
180
179
157
211
215
189
157
173
173
162
166
180
182
200
179
192
156
166
177
179
181
156
162
184
181
180
Gennemsnitlig
skattepligtig
indkomst for
16-66 årige
(1.000 kr)
Begge figurer er baseret på 2009-data fra Københavns Kommunes Statistikbank
22
Man bør bemærke to tydelige forskelle på den nordlige og sydlige del af Bispebjerg, nemlig


Man har både de største bruttoindtægter og skattepligtige indtægter i den nordlige bydel
Forskellen mellem bruttoindtægt og skattepligtig indkomst er størst i den nordlige bydel,
hvilket betyder, at det også er her man vil finde de største skattemæssige fradrag.
Det sidste punkt hænger sammen med, at det også er i den nordlige bydel, at vi finder hovedparten
af ejerboligerne. Et andet forhold, der dog ikke kan læses ud af statistikkerne, er formentligt, at man
også finder en række forskellige former for skattemæssige fradrag i den nordlige bydel, f.eks
diverse former for frivillige og fradragsberettigede pensionsopsparinger.
Ser man på, hvordan formuefordelingen er i Bispebjerg, kan det derfor heller ikke overraske, at de
største formuer, ifølge Conzoom, findes i de bydelens nordlige roder, hvor man ofte finder formuer
på over 2,5 mio kr. I den sydlige del er billedet derimod, at man har en negativ formue – altså gæld.
Figuren er baseret på et skærmdump fra Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
23
Social belastning
I Københavns Kommune beregnes et ”socialt belastningsindeks”, som udtrykker niveauet for
kommunens forventede udgifter til udsatte børn og unge i alderen 0-22 år. Beregningerne er baseret
på en statistisk model. I denne model indgår oplysninger om både den unge selv og forældrene. For
den unge indgår alder, køn, etnisk baggrund og sundhed i beregningerne. For forældrene anvendes
oplysninger om uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedsstatus, samlivsstatus og kriminalitet. Det
gennemsnitlige udgiftsniveau i kommunen er sat til 100, hvis en bydel har et højere indeks er
bydelen mere udgiftskrævende – socialt belastet – end gennemsnittet. Bispebjerg var i 2009 med et
belastningsindeks på 142 den socialt mest belastede bydel i København21.
Den følgende figur viser, hvordan det sociale belastningsindeks er i de enkelte roder i Bispebjerg,
hvor 10 ud bydelens 34 roder har et socialt belastningsindeks på over 200, medens 14 roder har et
belastningsindeks på under 100.
Figuren stammer fra Københavns Kommunes Sociale Barometer 2011.
21
Oplysninger stammer fra Københavns Kommunes rapport ”Det Sociale Barometer for udsatte børn og unge - 2011”, som kan downloades via dette
link http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/DetSocialebarometer/~/media/5AD94A63287E4B87818F7245521CD90B.ashx
24
Selvom den følgende figur indikerer, at unge indvandre-mænd er mere kriminelle end danske mænd
i samme aldersgruppe vil det umiddelbart være en fejlagtig konklusion, idet mange andre forhold
end blot etnicitet spiller end.
Figuren stammer fra Københavns Kommunes Integrationsbarometer 22.
Som tidligere nævnt indgår der en lang række sociale parametre i beregningen af det sociale indeks.
Det betyder, at det er muligt at beregne, hvorvidt årsagerne til kriminaliteten kan forklares ud fra
sociale eller etniske forhold. ”Renses” statistikkerne over kriminalitet for de sociale forhold fås et
noget andet billede. Når data ”renses” for de sociale forhold havde 6,8% af indvandrere på 15-19 år
i Københavns Kommune23 modtaget en dom. Det tilsvarende tal for etniske danskere på 15-19 år
var 5,9% . Det betyder med andre ord, at størsteparten af kriminaliteten kan forklares ud fra sociale
forhold.
22
Integrationsbarometret 2008 ”Integration i København – en bydelsanalyse” kan downloades via dette link
http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&cd=1&ved=0CB0QFjAA&url=http%3A%2F%2F193.169.154.149%2Fbif%2FIntegrationsbarometer%
2FDocuments%2Fbydelsanalyse_nov08.pdf&ei=TKI2TqK4AtDm-gaWmIGKDQ&usg=AFQjCNFLXlm3OpHxAT_YfrkxgTshvm6xtA
23
Oplysningerne stammer fra Københavns Kommunes Integrationsbarometer 2008
25
Sundhed
Københavns Kommune har udgivet publikationen24 ”Sundhed og sygdom i bydelene – hvordan ser
det ud og hvad kan man gøre”. Rapporten sammenligner 4 af de dårligst stillede bydele i København. For 4 af de 6 parametre25 man måler på, falder Bispebjerg ud som den bydel med den
dårligste sundhed.
Begge figurer stammer fra publikationen ”Sundhed og sygdom i bydelene”
24
Publikationen som beskriver forholdene i bydelene Amager Øst, Amager Vest, Bispebjerg og Vesterbro/Kgs. Enghave kan downloades via dette
link http://www.folkesundhed.kk.dk/Udgivelser/~/media/folkesundhedkbh/Pjecer/Sundhed_sygdom_i_bydelene_.ashx
25
Den femte parameter i den første figur KOL er forkortelsen af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – i folkemunde kaldet rygerlunger.
26
I den nævnte sundhedsrapport anføres det, at der er social ulighed i sundheden, hvilket også fremgår
af den nederste af de 2 figurer fra rapporten. De socialt dårligst stillede, her typisk borgere fra ikke
vestlige lande og borgere med kort uddannelse, er overrepræsenterede i statistikkerne over kronisk
syge. Som eksempel angives det, at en 30-årig københavner med en lang uddannelse kan forvente at
se frem til 11 raske år ekstra ifht en københavner med kort uddannelse. Denne ulighed betyder også,
at andelen af syge blandt dem med de korteste uddannelser er 3 gange så høj som blandt dem med
de længste uddannelser.
Tryghed
Københavns Kommune udarbejder i samarbejde med Københavns Politi årligt et tryghedsindeks26.
Tryghedsindekset er baseret på 2 datakilder. Den ene datakilde er politiets opgørelse over anmeldelser. Den anden kilde er en årlig spørgeskemaundersøgelse som Københavns Kommune gennemfører blandt ca 8.000 borgere. Undersøgelsen omfatter de seks tryghedselementer






vold og trusler om vold
indbrud
tyveri
narkotika
hærværk og chikane
gener og tilråb
Bispebjerg er ved målingen af tryghedsindekset inddelt i 3 distrikter, hvor undersøgelsen i 2011
viste et behov for en intensiveret til markant indsats.
2010
2011
Figurerne viser udviklingen i tryghedsindekset i Bispebjergs distrikter 13, 14 og 15 fra 201027 til 2011
26
Tryghedsindeks 2011 kan downloades via dette link http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/tryghedsindeks/SubsiteFrontpage.aspx
27
2010-figuren er fundet på side 38 i dette link
http://www.balticconference.kk.dk/sitecore/content/Subsites/tryghedsindeks/SubsiteFrontpage/~/media/1282B46EE44C4873A8D417AD2C97CD48.
ashx
27
Tryghedsindekset er et tal mellem 0 og 100 og jo lavere tallet er jo tryggere er borgerne. Trygheden
inddeles efter behovet for tryghedsskabende indsatser i 5 kategorier.
Tryghedsindeks
0 – 11,8
11,8 – 14,0
14, 0 – 15,6
15,6 – 19,0
19,0 - 100
Kategori
Minimal indsats
Reduceret indsats
Ordinær indsats
Intensiveret indsats
Markant indsats
Det synes dog tankevækkende, at distrikt 14 fra 2010 til 2011 udvikler sig fra at være i den
tryggeste kategori ”Minimal indsats” til at rykke op i den mest utrygge ”Markant indsats”. Så man
kan måske nok stille spørgsmålstegn ved de anvendte statistiske metoder. For distrikt 14 begrundes
udviklingen med en stigning i antallet af politianmeldelser fra 2010 til 2011 på 28%.
Tallene bag 2011-figuren over trygheden er følgende
Distrikt
13 Ydre Bispebjerg og Emdrup
14 Bispebjerg syd for Bispebjerg Kirkegård
15 Indre Bispebjerg ved Nørrebro Station
Politianmeldelser
20,7
21,9
17,3
Spørgeskema
15,6
17,6
17,6
Gennemsnit
18,1
19,8
17,4
Man kan se, at den ”oplevede” tryghed, som kommer til udtryk gennem spørgeskemaerne synes at
være bedre end den tryghed, der kommer til udtryk gennem omfanget af politianmeldelserne Men
begge indeks udtrykker dog stadigt et intensiveret til markant behov for en indsats på området.
I alle 3 distrikter er de største problemer relateret til enten tyveri, indbrud eller narkotika. I
dagtimerne føler ca 90% af borgerne sig trygge, hvorimod 25-30% føler sig utrygge i aften- og
nattetimerne.
Det følgende kort viser, hvorledes roderne i Bispebjerg er fordelt på de 3 distrikter
28
Figuren er viser hvilke roder, der hører ind under de 3 ”trygheds-distrikter” i Bispebjerg
29
Uddannelse
Der foreligger tilsyneladende ikke nogen færdige tabeller eller grafer, der illustrerer uddannelsesniveauet pr bydel. Til gengæld er der rige muligheder for at trække data ud af Statistikbanken. Det
er i den følgende figur valgt at inddele uddannelserne som vist i følgende skema.
Kategorier
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående
uddannelse
Lang videregående uddannelse
Eksempler på uddannelser i kategorien
7.-10. klasse samt specialarbejdere
10.-12. uddannelsesår. Gymnasier, HF, HHX og HTX
10.-12. uddannelsesår. EFG og lærlingeuddannelser
13.-14. uddannelsesår. F.eks akademiøkonom, datamatiker og
laborant.
15.-16. uddannelsesår. F.eks folkeskolelærere, sygeplejersker,
pædagoger, journalister, bibliotekarer, socialrådgivere samt
bachelor.
17.-18. uddannelsesår. Kandidatuddannelser fra universiteter og
højere læreanstalter. Herudover også forskeruddannelser som
ligger ud over det 18. uddannelsesår.
Det følgende kort illustrerer uddannelsesniveauet på rodeniveau i Bispebjerg.
Antal indbyggere
på 16-66 år
500
1.000
1.500
Uddannelse
for 16-66 år
Figuren er baseret på 2009-data fra Københavns Kommunes Statistikbank
30
Det ses, at uddannelsesniveauet er højest nord for den indlagte linie og lavest lige under linien. Og
nok lidt overraskende, set ifht tendenserne i mange af de foregående figurer, er uddannelsesniveauet
også ganske højt i den sydlige del af bydelen. Sidstnævnte forhold hænger, som det ses i den næste
figur, nok sammen med den høje andel af studerende i netop den sydlige del af Bispebjerg.
Antal indbyggere
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Figuren er baseret på 2009-data fra Københavns Kommunes Statistikbank
Den næste figur fra Conzoom nuancerer billedet indenfor de enkelte roder yderligere.
31
Figuren er baseret på et skærmdump fra Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
32
Valg – og politiske præferencer
Utterslev Valgkreds28 er som vist i nedenstående figur inddelt i 4 afstemningsområder, hvor også
valgresultatet for folketingsvalget 2007 vises.
Folketingsvalg 2007
6. Øst
3000
3000
2500
2500
2000
2000
Stemmer
Stemmer
Folketingsvalg 2007
6. Nord
1500
1000
500
1500
1000
500
0
0
A
B
C
F
K
O
V
Y
Ø
A
B
C
7.082 stemmeberettigede
K
O
V
Y
Ø
3.997 stemmeberettigede
14.474 stemmeberettigede
8.219 stemmeberettigede
Folketingsvalg 2007
6. Utterslev
Folketingsvalg 2007
6. Syd
3000
3000
2500
2500
2000
2000
Stemmer
Stemmer
F
1500
1000
500
1500
1000
500
0
0
A
B
C
F
K
O
V
Y
Ø
A
B
C
F
K
O
V
Y
Ø
Figurerne er baseret på data downloadet fra Kommunedata http://www.kmdvalg.dk/fv/106.htm
28
Utterslev Valgkreds dækker (så vidt jeg kan gennemskue det) præcist det samme geografiske område som Bispebjerg bydel.
33
Ved folketingsvalvalget 2007 var der i Utterslevkredsen i alt 33.772 stemmeberettigede, hvor af
26.936 stemte, hvilket svarer til en stemmeprocent på 79,8%. Det samlede resultat for Utterslevkredsen ved folketingsvalget i 2007 var som følger
Stemmer
Folketingsvalg 2007
Utterslevkredsen
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Figuren er baseret på data downloadet fra Kommunedata http://www.kmdvalg.dk/fv/106.htm
Den nedenstående figur viser en sammenligning mellem stemmefordelingen ved folketingsvalgene i
2007 og 2005.
Folketingsvalg
Utterslevkredsen
100%
Andel af afgivne gyldige stemmer
90%
Enhedslisten - De Rød-Grønne
80%
Ny Alliance
70%
Venstre, Danmarks Liberale Parti
60%
Dansk Folkeparti
50%
Kristendemokraterne
40%
Socialistisk Folkeparti
30%
Det Konservative Folkeparti
20%
Det Radikale Venstre
10%
Socialdemokratiet
0%
den 8. februar 2005
den 13. november 2007
Figuren er baseret på data downloadet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet29
Det ses, at den store vinder i Utterslevkredesen ved folketingsvalget i 2007 var Socialistisk Folkeparti. Der mere end fordoblede sit stemmetal. Den store taber var Det radikale Venstre, som næsten
29
Data kan downloades via dette link
http://www.sm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/IM/Folketingsvalget%20den%2013.%20november%202007/Resultater/ks006.htm
34
blev halveret. Og Enhedslisten måtte notere end nedgang fra 9,6% af stemmerne til en stemmeandel
på 7,2%.
Conzoom arbejder i sine segmenteringer med 32 forskellige Conzoom-typer. For hver af disse typer
har man undersøgt, hvad folk forventer at stemme ved det kommende folketingsvalg. Den nedenstående figur for Utterslevkredsen er baseret på Conzooms typeinddeling af befolkningen i roderne i
Bispebjerg.
Figuren er baseret på en kombination af oplysninger Conzoom-maps https://www.conzoom.eu/
og Conzoom-typerne30
Hvor meget tillid man kan fæstne til ovenstående figur er nok et spørgsmål. Man kan blandt andet
bemærke, at Socialdemokratiet og Venstre synes at være mere eller mindre overset i dette billede.
Og et parti som Liberal Alliance er helt fraværende. Men figuren giver muligvis et forholdsvist
pålideligt billede, af hvor Enhedslisten umiddelbart har sit største potentiale i Utterslevkredsen.
30
Beskrivelserne af de 32 Conzoom-typer kan downloades her https://www.conzoom.eu/mosaic/?1
35
Her bor medlemmerne i Enhedslisten NV
På baggrund af medlemslisten pr 28. juni 2011 fordeler medlemmerne i Nordvest sig som følger
6
1
2
5
6
4
11
3
1
3
6
7
1
7
7
5
3
7
5
7
7
15
5 10 17 4
6
8
4
4
3
5 4
Medlemstal i Nordvest
opgjort pr rode
Når der ikke er anført medlemstal for roderne 319-322, skyldes det, at disse roder ikke hører ind
under postnummer 2400, men derimod postnummer 2100 København Ø. Og medlemmer i disse
roder vil høre ind under Enhedslistens lokalafdeling på Østerbro, hvorfor de ikke vil fremgå af
medlemslisten for Nordvest. Tilsvarende forhold gør sig gældende for roderne 281-283 og 286, der
ligger i postnummer 2400 København NV og derfor hører til lokalafdelingen i Nordvest selvom
roderne ikke hører ind under bydelen Bispebjerg.
Afslutningsvist vil det måske være på sin plads også at komme med lidt kortfattet statistik over
Enhedslistens ca 200 medlemmer i Nordvest.









36
Gennemsnitsalderen er omkring er 34 år
Yngste medlem er 17 år
Ældste medlem er 77 år
Ca 52% er mænd og ca 48 % er kvinder
Ca 36% er studerende
Ca 34% har mindst en mellemlang videregående uddannelse
Ca 7% har en håndværksmæssig eller teknisk uddannelse
Ca 15% har en anden uddannelse
Ca 8% er ufaglærte