Pædagogisk Profil Ny daginstitution i Langeskov Marts 2012 Vision - En banebrydende daginstitution Pædagogisk Profil Den nye daginstitution i Langeskov er en nyskabende institution for 0-6 årige. Institutionen sammentænker på innovativ vis pædagogikken, de fysiske omgivelser og sunde miljøer, der skaber de optimale rammer for børns trivsel, udvikling og læring. Helt centralt for den nye institution står fire temaer, fire grundsten, der kendetegner institutionen og dens syn på børnenes fremtid. Sammen understøtter vi udviklingen af børnenes: • Forskellige kompetencer – og børnene bruger dem! • Kreativitet og nysgerrighed – så børnene sprudler! • Fællesskaber – og tager ansvar for dem! • Kendskab til eget potentiale – og børnene bliver dygtigere! - Børnesyn Det grundlæggende udgangspunkt for institutionens pædagogiske praksis er, at barndommen er en livsfase med selvstændig berettigelse og egen værdi. Barnet er tidligt kompetent, deltagende, bidragende og mestrende – et ligeværdigt og unikt menneske. Institutionen har stor fokus på relationer og barneperspektivet. Kreativitet og innovation Sundhed Science Bæredygtighed Temaerne ses i alle aspekter af institutionens dagligdag og overordnede organisering. Dette særlige fokus ruster børnene til at blive kreative, kompetente og selvstændige individer, der klarer sig godt i den globaliserede verden. Alle børn skal trives og udfordres på deres nysgerrighed og udvikling. Gennem leg og læring i børnehavelivet bliver de rustet til videre udvikling. Institutionens fornemmeste opgave er, at sikre børnene de allerbedste muligheder i deres fremtid. En inspiration for alle Både lokalt og nationalt er institutionen en inspiration for andre. Anvendelsen af den nyeste forskning og viden i den daglige pædagogiske praksis betyder, at institutionen og pædagogikken konsekvent er opdateret ift. at sikre børnene det bedste fundament. Institutionen er desuden i tæt interaktion med det omgivende samfund, og alle borgere i lokalområdet har glæde af den nye institution. Alle børn har ret til en god og tryg barndom, hvor de kan lære og vokse gennem passende udfordringer. Det er de voksnes ansvar, at alle børn beskyttes mod vilkår, der truer deres sundhed og udvikling. Barneperspektivet Barnet anerkendes for at være den det er – og der gives plads og respekt for barnets meninger og følelser. Institutionen støtter barnets eget initiativ og sørger for, at barnet oplever, at det selv og det, det er optaget af bliver anerkendt. Barnet oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. 0-6 år Daginstitutionen danner ramme om børn i udvikling – et sted, hvor barnet i trygge rammer kan eksperimentere, fordybe sig, udvikle sig og lære. Pædagogikken i institutionen er kendetegnet ved en differentieret tilgang, idet børn er forskellige i alder og udvikling. Institutionen tilbyder børn fra 0 til 6 år rum for udforskning og udvikling, aktivitet og bevægelse, fordybelse og tryghed. Der lægges stor vægt på at skabe trygge pædagogiske rammer for det enkelte barn og børnegrupper i 0-6 års alderen. Institutionens pædagogiske profil har sit udspring i Kerteminde Kommunes nye Børn og Ungepolitik, ligesom KL’s udspil til ”Det Gode Børneliv” har sat sit aftryk på profilen og pædagogikken. Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 1 Leg Barnets mulighed for at lege skal prioriteres, da leg understøtter barnets udvikling og barnet lærer sig livet gennem legen. Det er først og fremmest gennem legen, at barnets koncentrationsevne, fantasi, kreativitet og sociale kompetence udvikles. Det er gennem leg og samvær med andre børn og en indbyrdes spejling, at barnets personlighed dannes. Samtidig skal den voksne ville noget med barnet – den voksne skal være iscenesætter og katalysator for barnets ideer og tilbyde en passende balance imellem voksenstyrede og børnestyrede aktiviteter. Sammenhænge Institutionen arbejder med at skabe tydelige sammenhænge i barnets hverdag. Dette betyder, at samarbejdet med forældrene prioriteres højt og er præget af et højt informationsniveau – fx via hjemmeside, info-skærme i huset og i det personlige møde. Ved aflevering og afhentning samt ved sociale og faglige arrangementer i institutionen skabes plads til et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde omkring barnet. Overgange Der er fokus på overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. Et tæt samarbejde imellem afgivende og modtagende institutioner giver trygge og spændende overgange for barnet. Der udarbejdes samarbejdsaftaler mellem institutionerne og tilrettelægges aktiviteter i løbet af året, der understøtter dette arbejde. Gennem gensidigt samarbejde og vidensudveksling med indskolingsafdelingen på Langeskov Skole, sikres sammenhæng og en tryg og spændende overgang til skolen for alle børn. Samvær med skoleeleverne giver børnene en indsigt i og forståelse af det at være skoleelev, og skaber forventningsfulde børn, der glæder sig til at komme i skole. Lokalsamfundet Institutionen er bevidst om sin placering i lokalsamfundet – den oplever sig forpligtet i forhold til den omgivende kultur og foreningslivet. Institutionen tilbyder gerne sine lokaler og arealer til aktiviteter udenfor institutions åbningstid. Ligesom institutionen gerne deltager aktivt i livet i lokalsamfundet, for at understøtte lokale tiltag, traditioner og udvikling. Voksne Institutionen er en tryg ramme om barnets hverdag, hvor de voksne tager ansvar for relationen og dagligdagen. Barnet møder engagerede, optimistiske, omsorgsfulde og anerkendende voksne, som er rollemodeller barnet har brug for til støtte for egen udvikling. De professionelle samarbejder omkring barnet på tværs af faggrupper og sektorer for at sikre, at der er sammenhæng i indsatsen omkring et barn/en familie. Forældresamarbejde Institutionen vægter forældresamarbejdet meget højt – forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv, og skal inddrages i alle aspekter af deres barns udvikling. Forældrene og institutionen har et fælles ansvar for at skabe den bedst mulige sammenhæng i det enkelte barns liv. Institutionen vil være åben for dagligt tæt samarbejde og dialog med forældrene. Forældrene skal delagtiggøres i udviklingen af institutionen, og have indflydelse på deres barns hverdag. Relationer Barnet skal have mulighed for at udvikle sociale færdigheder og indgå i relationer. Barnet har brug for at være i relation til andre børn og voksne for at udvikle sig. Barnet skal opleve inviterende fællesskaber og føle sig inkluderet i et fællesskab og betydningsfuld for andre og for den sammenhæng det indgår i. Mangfoldighed og forskellighed i en børnegruppe er en berigelse for fællesskabet og en gave til det enkelte barns udvikling. Igennem fællesskaber lærer barnet at knytte kontakter og drage omsorg for andre. Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 2 Inklusion er fællesskabets pædagogik Alle medarbejdere møder barnet og dets forældre med anerkendende holdninger, værdier, menneskesyn og pædagogiske tilgange så inklusionen lykkes. De voksne skaber en kontekst, der fordrer lige vilkår for alle til aktivt at deltage i leg og læring i fællesskabet. Barnet færdes i læringsmiljøer, der er udviklende for barnets sociale kompetencer. Alle leger med alle, og både børn og voksne hjælper hinanden. Vi lægger vægt på at fortælle den gode historie både i voksen- og børnehøjde. Børnene er glade, livsduelige og føler de hører til. De har ejerskab til fællesskabet og til institutionen. Der er fokus på forskellighed som en ressource, og børnene styrkes i en bevidstgørelse om deres påvirkning og forståelse af hinanden. Børn i udsatte positioner inkluderes i fællesskabet. Der samarbejdes tæt med alle forældre om institutionens forventning til, at de som forældre er med til at bidrage til inklusion af alle børn. Når det gælder børn i udsatte positioner er det vigtigt at se forholdet mellem individ og fællesskab som et spændingsfelt mellem beskyttelse og deltagelse. Institutionens opgave er at danne fællesskaber, der kan yde den individuelle beskyttelse, som barnet har brug for. Alle rum ligger op til inklusion og er understøttende som ”den tredje pædagog”. Der er mulighed for at trække sig til et beskyttet rum uden for mange stimuli. Vi skal sammen skabe plads til alle. Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 3 Stimulering til idéudvikling og kreativitet består i, at vi sammen, barn og voksen, bevæger os væk fra det kendte og rutineprægede. Læringsmiljøet bringer barn og medarbejder ud over deres egen umiddelbare erfaringshorisont, vi bryder rammerne og skaber innovation. Kreativitet skaber innovation Kreativitet er en socialt forankret proces, der handler om at frembringe noget nyt og betydningsfuldt, ved at kombinere eksisterende ideer, forestillinger, tanker og materiale på nye og ukonventionelle måder. At få noget nyt der ikke var der før til at eksistere, indebærer engagement i verden og personligt mod til at give sig hen til selve skabelsesprocessen. Kreative og innovative kompetencer er en vigtig faktor, når et individ skal skabe sig et stærkt og stabilt ståsted i den globaliserede verden. Kreativitet og innovation er gennemgribende processer i institutionens øvrige grundsten. Mål: Målet er at barnet skal have rig mulighed for at eksperimentere, udforske og udfolde dets fantasi. Barnet skal opleve en verden, fuld af muligheder, der bidrager til at give et rigere liv. Det betyder for hverdagen: Der skabes kreativitetsfremmende læringsmiljøer, hvor der arbejdes med innovative løsninger på tværs af institutionens grundsten og aktiviteter. Barnet konfronteres med kreative og udforskende pædagogiske medarbejdere. Og institutionen byder på kreative materialer, som er synlige og let tilgængelige. Kreative og innovative ideer udspringer i læringsmiljøer i fællesskabet. De indbyrdes sociale og temabaserede relationer udvikles og vedligeholdes - vi mødes om det fælles tredje. Der lægges vægt på sammen at nytænke og vidensdele internt som eksternt. Herved lærer barnet også at samarbejde og indgå i et fællesskab. Vi lægger vægt på at styrke børnenes kreativitet ved de fire grundpiller, der indgår i den kreative proces: • • • • Kreativ kompetence, som er evnen til at få ideer Viden, som danner baggrund for ideen Motivation, som er drivkraften til at beskæftige sig med at løse en opgave Relationskompetence, som er evnen til at bringe omverdenen i spil i forhold til ideen Barnets naturlige nysgerrighed forstærker læringsprocessen. Barnet viser mod, motivation og engagement i daginstitutionens temaer, det leger med nye tanker og skaber noget nyt. Barnet skaber ny bevidsthed gennem sociale interaktioner, og deler viden med de andre børn gennem leg. Barnet føler begejstring og er aktiv medskaber i kreativitets- og innovationsprocesserne. Barnet udvikler sig til et kreativt individ der, alene og sammen med andre, formår at tænke i nye og innovative løsninger. Leg og læring, kreativitet og innovation er ingredienserne, der skal frisætte de kompetencer, som er nødvendige for at agere i en global og bæredygtig fremtid. Det fysiske rum: Institutionens rum er inspirerende, og tager naturen ind. Solen og lyset giver energi til kreativitet og innovation. Der er psykisk og fysisk albuerum ude som inde, der fremmer alle muligheder for at udfolde sig kreativt. Der er plads til store som små eksperimenter. Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 4 forundring og spænding ved de udfordringer de bliver stillet overfor ude som inde. Institutionen har i høj grad udeliv i fokus. Sundhed giver styrke og overskud ”Sundhed bør betragtes som en ressource i hverdagen, og ikke som et mål for livet” WHO 1986 De fysiske rum: Institutionens legeplads tilbyder et godt og ujævnt underlag som tumleplads for leg og fysisk aktivitet. Naturen er ubegrænset kilde til læring og viden. Institution har fokus på sundhed, krop og bevægelse som en grundsten, der er en integreret del af dagligdagen. Udover at sund kost og fysisk aktivitet kan forebygge en række livstilssygdomme, er en sund livsstil også grundlaget for, at barnet kan udnytte dets muligheder fysisk, psykisk og socialt. Sundhed, krop og bevægelse er tænkt ind i alle hverdagens aspekter. Gennem dette fokus skaber institutionen sundhedsfremmende faktorer, der kan styrke det enkelte barn i fællesskabet. Mål: Målet er at barnet oplever glæden ved at tilberede og spise sund kost. Barnet får en forståelse for mad og måltider. Målet er at barnet oplever glæde ved at bevæge sig. Barnet trives og udvikler mod, lyst og vilje til at træffe sunde valg. Gennem fokus på sundhed, krop og bevægelse opnår barnet glæde, forståelse, værdi og tryghed ved at bruge sin krop og opleve dens reaktioner. Anvendelse af sunde madvarer, materialer og redskaber kan fremme aktiv bevægelse. Det betyder for hverdagen: I dagligdagen inddrages barnet i alt, der vedrører en sund dag, og dagen er planlagt med systematisk læring, både hvad angår mad, måltider, bevægelse og sociale relationer. Barnet oplever det som en naturlig del af hverdagen i institutionen. Gennem fælles udforskning af viden, om hvordan kroppen fungerer, dens styrker og muligheder, og hvad det betyder for sundhed og velvære, får barnet indsigt i sig selv og andre mennesker, og handler på det. Barnet får en kropsbevidsthed og bliver udfordret, så det får lyst til at afprøve egne grænser. Ude som inde er der muligheder for at bevæge sig kreativt, og udfordre sin krop ved at afprøve nye grænser. De indendørs møbler giver muligheder for at være i bevægelse, også når børn og voksne skal sidde ned. Arkitekturen understøtter børnenes motoriske udvikling og stimulerer sanserne. Indretningen udfordrer og stimulerer. Institutionens indre og ydre fysiske rammer tilbyder mange forskellige muligheder for bevægelse og aktivitet. Der lægges vægt på barnets fysiske aktivitet, som har indflydelse på koncentrationsevne, adfærd og kognitive læring. Via design og indretning af institutionen gives barnet ”et kærligt skub” i retning af bevægelsesfremmende aktiviteter, der får både krop og hoved i gang. Gennem leg og bevægelse oplever barnet selvværd og selvtillid vha. voksende kompetencer. Børnene oplever en spirende nysgerrighed, Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 5 Dette ses fx i praksis ved at Science - en ny verden åbner sig • Barnet beskæftiger sig med aktiviteter og aspekter af dagligdagen, som kan tydeliggøre naturvidenskabelige fænomener og sammenhænge. • Barnet har adgang til og omgiver sig i institutionen med flere af de nyeste teknologiske hjælpemidler, og deltager i aktiviteter i interaktive rum og forsøgslaboratorier. • Barnets opmærksomhed rettes mod hændelser i hverdagen, som har en naturvidenskabelig sammenhæng, og får således mulighed for at erfare og udforske naturvidenskaben i sin egen dagligdag . Udforskning af den nyeste teknologi og naturvidenskabens verden er en grundsten i institutionen. Mål: Målet er, at barnet kvalificeres til at tage aktivt del i den globaliserede verden som et selvstændigt, kompetent og innovativt individ ved at udforske og blive fortrolig med naturvidenskab, science og forskning i dagligdagen. Det betyder for hverdagen: Institutionens pædagogiske praksis tager afsæt i barnets samtid og de tendenser, der kendetegner den verden, barnet er ved at ”erobre”. Det er en af institutionens vigtigste opgaver at klæde barnet på til at kunne anvende og drage fordel af den teknologiske udvikling i dets fremtid. Anvendelsen af de nyeste digitale læringsværktøjer giver dels konkrete færdigheder som sproglæring, motorik og sociale kompetencer, og dels generelle digitale kompetencer som samtiden kræver barnets kendskab til. Den teknologiske udvikling inddrages i dagligdagen og der holdes fokus på science og udforskning i børnehøjde. Institutionen skaber rammer og aktiviteter i pædagogikken, så barnet kan undersøge og udforske, få nye erkendelser og oplevelser. Barnet skal støttes til en nysgerrig, innovativ og kreativ tilgang til udfordringer og den pædagogiske praksis skal skabe interesse for problemløsning og plads til undersøgelser og eksperimenter. Institutionen samarbejder med undervisningssteder og forskningsenheder for på denne måde at drage nytte af den kompetence, der findes på området både lokalt, nationalt og globalt. Institutionen søger herigennem at blive inspireret og få understøttet teknologiske og naturvidenskabelige aktiviteter i institutionen. De fysiske rammer: De teknologiske hjælpemidler, der benyttes i hverdagen så som iPads, infotavler og projektorer er en integreret del af de fysiske rammer. De fysiske rammer er forberedt til fremtidens teknologiske tendenser. Et Science-lab, der skaber mulighed for fordybelse i teknologiske og naturvidenskabelige projekter, kan være et fælles temarum for hele institutionen, og for skolebørn m.fl., der kan have gavn af anvendelsen af rummet. Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 6 Bæredygtighed sikrer fremtiden Bæredygtighed er hensynstagen til hinanden nu - og fremtidigt. Institutionen er kendetegnet ved et bæredygtigt byggeri med masser af dagslys og sunde miljøer ude som inde. Det er en nyskabende institution, hvor der arbejdes med oplevelsessammenhænge mellem pædagogik, fysiske rammer og miljøer, så barnet lærer at udforske og udfolde sig med omtanke for naturens ressourcer. Vi har fokus på bæredygtig adfærd, hvor vi gennem relevante aktiviteter og faglig viden skaber en bevidsthed om at egen indsats har en betydning. Dette ses fx i praksis ved at: • Der arbejdes i temaer med klima, energi og miljø. Barnet får gennem kreative tiltag (learning by doing) en bevidsthed om, hvorfor det er godt at slukke lyset efter sig og spare på vandet. • Barnet støttes og inspireres til en indsigt i miljømæssige aspekter og barnet tilegner sig viden om miljø og klima, de generelle udfordringer på disse områder og institutionens måde at imødekomme disse på. • Barnet vil - i perspektivet af social bæredygtighed - opleve sig inkluderet i et fællesskab og betydningsfuld for den sammenhæng, det indgår i. • Der arbejdes ud fra princippet ”Fra jord til bord”. Fx med små køkkenhaver og/eller krukker. Det tilsigtes at skabe en bæredygtig adfærd og skabe et inspirerende læringsmiljø, der skal fremme barnets læring, motivation og nysgerrighed. Udvikling af et bæredygtigt læringsmiljø er et anliggende for alle. Mål: Målet er, at børn og pædagoger erobrer nye praksisformer præget af bæredygtighed, og opnår ny viden og forståelse for betydningen af at udvikle et bæredygtigt miljø generelt. I hverdagen betyder det: Det pædagogiske arbejde har til stadighed fokus på miljø, klima og bæredygtighed i et både lokalt og globalt perspektiv. Gennem leg og læring udvikler børnene en bevidsthed om vigtigheden af, at genbruge materialer til andre formål, at vi skal spare på energien, at sol og dagslys er vigtig, og at vi skal passe på naturen og vores sociale relationer. Løbende vil den nyeste forskning i forbindelse med bæredygtighed blive inddraget i institutionen både i forhold til de fysiske rammer og arbejdet med børnene. Institutionen er ajourført med miljø og klimapædagogikken om naturen, læring, leg og vaner – viser at tingene kan gøres på en ny måde. De fysiske rammer: Rammerne understøtter, at institutionen arbejder med bæredygtighed i mange forskellige aspekter. Der er rum for at der anvendes forskellige teknologiske hjælpemidler til at synliggøre fx energiforbruget i institutionen. Ude- og indeliv smelter sammen med åbne døre- og vinduesfacader. Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 7 Institutionens kerneværdier Nærvær For barnet betyder dette: - Det mødes med øjenkontakt og sættes i centrum for den voksnes opmærksomhed - At dets ideer og initiativer mødes med respekt - At det oplever omsorg og voksne der ser dets intention Kvalitet – Nærvær – Udvikling – Trivsel Kvalitet For forældrene betyder dette: For barnet betyder dette: - Det sikres lærerige og udviklende miljøer i institutionen - Det møder fagligt kompetente og målrettede voksne - Der er helhed, sammenhæng og tværfaglighed i indsatsen omkring barnet - Der er tid og overskud til, at den ”bold” barnet kaster bliver grebet af en voksen - Barneperspektivet er i fokus - At de anerkendes som de vigtigste mennesker i barnets liv - At de indgår i tæt samarbejde og dialog om barnet - At de kan deltage i hverdagen i børnehaven - At de kan være medinspirerende For medarbejderne betyder dette: - At de oplever anerkendelse fra kolleger, forældre og ledelse - At de er en del af en personalegruppe, der formår at adskille fagligt og privat domæne - At der er en positiv kultur, hvor man taler med hinanden ikke om hinanden For forældrene betyder dette: - De oplever, at deres barn bliver set som ”det hele barn” - De mødes af medarbejdere, der holder fagligt fokus og arbejder for barnets bedste - De inddrages aktivt i samarbejdet omkring barnet For medarbejderne betyder dette: - De er medarbejdere i et udviklende og læringsorienteret miljø - De tilbydes individuel kompetenceudvikling og sparring på egen praksis - En daglig oplevelse af at gøre en forskel i det pædagogiske arbejde Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 8 Udvikling Trivsel For barnet betyder dette: For barnet betyder dette: - De sikres mulighed for at lære og vokse ved passende udfordringer i stimulerende miljøer - Deres mulighed for at lege prioriteres - De inspireres til en nysgerrig, innovativ og kreativ tilgang til udfordringer og den verden, de er ved at ”erobre” For forældrene betyder dette: - De oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed - Institutionens rammer – både inde og ude - skaber mulighed for og indbyder til fordybelse, udfordring, bevægelse og ro - Der er fokus på helhed i barnets trivsel – fysisk sundhed og mental balance For forældrene betyder dette: - De oplever medarbejdere, der er innovative og kreative i deres tilgang til samarbejde og pædagogisk praksis - Deres barn er glad, harmonisk og glæder sig over at være i institutionen - At institutionen tager medansvar for at understøtte og præge barnets udvikling - De mødes med smil - De føler sig hørt om deres egen viden om deres barn - At deres børn udforsker og eksperimenterer i og med den verden, der omgiver dem - De føler sig respekteret som ligeværdige samarbejdspartnere - At deres idéer tages med, og der videndeles For medarbejderne betyder dette: For medarbejderne betyder dette: - De er tilknyttet en arbejdsplads i ”bevægelse” - At den pædagogiske praksis er afhængig af, at medarbejderne bidrager med ideer, innovative og kreative tiltag - At de sikres mulighed for at blive inspireret og udvikle sig - At der videndeles - De har medindflydelse og medansvar i forhold til institutionens virke - De er på en arbejdsplads med fokus på fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø - De føler overskud Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads 9 Den pædagogiske læreplan Institutionens læringssyn Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet former og udvikler sin viden, sine holdninger, sin forståelse og sine færdigheder. Derfor er institutionens pædagogiske læreplan omdrejningspunktet for arbejdet med børnenes trivsel, læring og udvikling. Relationers betydning Den pædagogiske praksis i institutionen skal ruste børnene til hele deres livsforløb ved at samfundets hverdagsliv sættes i centrum. Barn og barn, barn og voksen samt voksen og voksen er forbundet i relationer som to klare lærings- og udviklingsdynamoer. Børn betragtes som ligeværdige, der har ret til at blive hørt og respekteret samt have gradueret og alderssvarende indflydelse i de af hverdagens forhold, som angår dem. Fokus på det enkelte barn Det enkelte barn skal have mulighed for at agere i et frirum, der samtidig understøtter barnets generelle udvikling og læring for livet. Udvikling af de voksnes tolkning af børns udtryk/tegn er derfor en central kompetence, idet dette er den grundlæggende tilgang for institutionens mulighed for at skabe rum for leg, læring og udvikling, der er passende for det enkelte barn. Læring sker overalt og hele tiden Læring er et aspekt af al menneskelig virksomhed. Enhver banal samtale, handling eller begivenhed rummer mulighed for, at barnet eller gruppen af børn tager noget med sig, som vil finde anvendelse i en fremtidig situation. Læring finder sted igennem spontane oplevelser og lege, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse og forankring. Barnet opfattes som medskaber af egen læring. Dette foregår i en proces, hvor medarbejderne støtter, leder og udfordrer barnet gennem såvel planlagte aktiviteter som gennem spontant opståede situationer. 10 Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads Institutionens tilgang til de seks læreplanstemaer 1. Alsidig personlig udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget – og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. 2. Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. 3. Sproglig udvikling Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Barnet udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. 5. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at barnet får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse af dets omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Barnets blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige barnets udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver barnets opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte barnets personlige og sociale identitet. 4. Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. 11 Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads