Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Institution: Riiset Leder: Mette Kontala Pædagogisk konsulent: Kanja Møller-Tallingbjerg, Vanløse/Brønshøj-Husum Mødedeltagere: Mette Kontala og medarbejderrepræsentant Dato: 7/4 2014 Om institutionen: Riiset er en selvejende daginstitution med to afdelinger: en vuggestueafdeling og en udflytterbørnehave. Vuggestuen har 44 børn, som er forankret i institutionen på Bellahøjvej, mens udflytterbørnehaven med sine 55 børn hver dag kører med bus til Fredensborg fra institutionen – heraf er 11 børn en del af Skovbussen, der er en ’turnus’ bus, som besøger forskellige locations i området. 1. Sociale relationer – barn/voksen kontakt (0-18 år) ”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse” Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret indsats Tilpasning af indsats - Vedligeholdelse af indsats - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. Særligt fokus på barn - voksen kontakten– f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien ’Vedligeholdelse af indsats’, fordi: 1. Der er særligt fokus på barn - voksenkontakten i Riiset. Institutionen har over de sidste år arbejdet fokuseret med læreplanstemaet krop og bevægelse, som en struktureret metode til at styrke barnets sociale relationer. Institutionen arbejder målrettet med pædagogiske læringsmiljøer i den forbindelse, og har anskaffet sig et åbent motorikrum i fællesareal i institutionen. Motorikrummet understøtte institutionens gennemgående tema: sanserne (via vandbolde, klatrevæg og balancepuder) samt børnenes selvhjulpenhed. Motorikrummet er med til at udvide den ’pædagogiske primetime’, fordi børn og voksne har redskaberne til at planlægge strukturerede aktiviteter. Og det er tydeligt at se, at motorikafdelingen er noget, børnene godt kan lide. De spejler hinanden og de voksne, som understøtter børnenes motoriske færdigheder og sprog. Der synes at være en rigtig god og rolig stemning, og det pædagogiske personale følger vuggestuebarnets tempo. 2. Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen ud fra Københavns Kommunes værdigrundlag: respekt, ligeværd, dialog og tillid. 3. Der er taget særlig stilling til, hvordan udsatte børn sikres positiv voksen kontakt dagligt, og pejlemærket evalueres løbende:  Projekt tidlig opsporing (2. etape): herunder at øve personalet i at italesætte faglig pædagogisk kvalitet og fokusere på inklusionsdagsordenen  Daglige morgensamlinger giver et struktureret overblik: hvilke børn siger noget, er der nogen, der ikke gør. Morgensamlingerne inkluderer også sangkufferter og Shufflebook for de 0-3 årige, som kan tilpasses børnegruppen og det, de har behov for. Herigennem øges også indsigten i, hvilke børn, der har hvilke behov  De daglige morgensamlinger slutter af med frugt og vand. Børn og voksne sidder tæt sammen på en madras, og det pædagogiske personale har fokus på socialiseringsprocesserne 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) ”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central” Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret indsats - Tilpasning af indsats - - Vedligeholdelse af indsats - - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion Der er sat mål for barn/barn relationen Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien ’Vedligeholdelse af indsats’, fordi: 1. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab gennem institutionens fokus på ’Leg og bevægelse’, deltagelsen i pilotprojektet Tidlig Opsporing :  Institutionen har herigennem arbejdet med et fælles sprog og udgangspunkt for pædagogisk faglig kvalitet  Personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen ift. pejlemærker, læreplanstemaer og projekt Tidlig Opsporing  INDSATS: Fokus på børnehavens legegrupper, som beskrives som en mangfoldig gruppe med mange forskellige behov. Institutionsleder er i gang med en diplom i børn med særlige behov, og det pædagogiske personale arbejder fokuseret med inklusion  Fokus på Skovbussen som inkluderende – to voksne pr. 11 børn  Herudover opfordrer de daglige morgensamlinger til et kontinuerligt fokus på inklusion og fællesskab: samlingen er forudsigelig – der benyttes de samme ritualer og der er mange gentagelser. En samling kan starte med ’Goddag’-sangen, herefter vælger et eller flere børn en sang fra Shufflebook ved at det pædagogiske personale spørger: ’Hvem har striber på bukserne, brunge øjne el.a.?’. Børnene skal lytte opmærksomt, og deres interesse fanges af en leg, der både er forudsigelig og ny for hver dag 2. Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på Københavns Kommunes fire grundværdier, respekt, ligeværdighed, dialog og tillid 3. Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov. Støttepædagogen Hege har – sammen med institutionslederen – udarbejdet en Samarbejds- og udviklingsplan, som udvikles i samarbejde med det pædagogiske personale. Institutionen samarbejder godt med områdets støttepædagog 4. Institutionen evaluerer løbende det pædagogiske arbejde med inklusion: netværket samarbejder/anvender områdets tværfaglige supportpersoner, har deltaget i Åben Rådgivning, deltager aktivt i netværkets ressourceteam og har bl.a. benyttet en af områdets tale/høre pædagoger 5. Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion, herunder forældrebestyrelsen, der har godkendt institutionens årsplan og læreplaner. 6. Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis 7. Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene:  Institutionsleder Mette Kontala fortæller, hvordan pilotprojektet Tidlig Opsporing giver et godt overblik over, viden om og indblik i institutionens børnegruppe. Ikke mindst er projektet en konkret indgang til personalets kompetenceudvikling. Institutionslederen afholder dialogmøder med samtlige personaler (hvor ofte?), og beskriver metoden som et fantastisk redskab til at strukturere og målrette det pædagogiske arbejde – også ift. forældresamarbejdet  Både leder og medarbejderrepræsentant kan mærke, at projektet rykker og gør en forskel. Der er et større fokus på legerelationer og evalueringen af legegrupper. Institutionen benytter metoden som et refleksionsredskab – både i dagligdagen og til p-møder – til at samstemme og målrette pædagogisk praksis. Det er blevet hurtigere og nemmere at opspore og se børn og forældre i udsatte positioner. Herunder også at få en øget opmærksomhed på at de børn, der er tilknyttet udflytterdelen, ikke ’forsvinder i træerne’. 3. Sprogindsatsen (0-18 år) ”Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog” Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret indsats - Tilpasning af indsats - Vedligeholdelse af indsats - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog Forældrene har ikke været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog Forældrene har været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog – f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien ’Vedligeholdelse af indsats’, fordi: 1. Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer, og institutionen samarbejder med områdets tale/høre pædagoger og sprogvejleder Sanne Akrawi 2. Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde:  Piktogrammer, der visualiserer og understøtter en overskuelig og forudsigelig hverdag – især for de børn og forældre, der ikke forstår dansk 3. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog:  Konkret sprogarbejde: projektbeskrivelse med mål, aktiviteter og evaluering: mandag og torsdag er struktureret omkring institutionens konkrete sprogindsats. Vuggestuegrupperne benytter metoderne ’sprogkuffert’ og ’sangkuffert’. Daglige morgensamlinger opfordrer til et fokuseret og struktureret arbejde med sprogindsatsen: samlingen er forudsigelig – der benyttes de samme ritualer og der er mange gentagelser. En samling kan starte med ’Goddag’-sangen, herefter vælger et eller flere børn en sang fra Shufflebook ved at det pædagogiske personale spørger: ’Hvem har striber på bukserne, brunge øjne el.a.?’. Børnene skal lytte opmærksomt, og deres interesse fanges af en leg, der både er forudsigelig og ny for hver dag  Institutionen har udvalgt to sprogansvarlige  Institutionen deltager i områdeforvaltningens sprogindkald med sprogvejleder Sanne Akrawi  Skovbussen benytter metoden fotodagbøger:børnene får en bog hver, hvor barnets fortællinger er et redskab til at understøtte sammenhæng og overgange mellem de forskellige institutionsarenaer 4. Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen:  Motorikafdeling med klatrevæg, forskellige typer bolde (form, farve, tyngde) mm.  Bøger og opslag der ikke er henvendt forældrene er sat i børnehøjde  Sprogunderstøttende sprogstrategier: 1) Det pædagogiske personale bruger sig selv om en sproglig rollemodel – barnet skal kunne spejle sig i den voksnes sprog, 2) Den voksne bruger aktivt sproget til at trække barnet ind i samtalen gennem åbne spørgsmål, og ved at relatere det samtalen handler om til noget af det, barnet kender til i forvejen.  Dialogisk læsning som en del af de sprogunderstøttende sprogstrategier både i børnehave og vuggestue 5. Institutionen planlægger en pædagogisk dag, hvor sprogindsatsen er i fokus: TRAS, Evatest, SMITTE Det anbefales:  At institutionen orienterer sig i Københavns Kommunes læsepolitik 0-18 år (opgaveportalen)  Evt. anvender metoden SMTTE som en del af sprogindsatsen: www.mitbuf.kk.dk – tema sprogarbejde  Evt. henter inspiration om sprogunderstøttende strategier på www.sprogpakken.dk 4. Forældresamarbejde (0-18 år) ”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab” Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Behov for ny/ændret indsats - Tilpasning af indsats - - - Vedligeholdelse af indsats - - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien ’Vedligeholdelse af indsats’, fordi: 1. Der er defineret, hvordan institutionen forstår og praktiserer forældrepartnerskab på en pædagogisk dag i 2013 via metoden refleksionsfællesskaber 2. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet:  Institutionen har deltaget i refleksionsfællesskaber 2013 (som starter med at samtlige personaler har en fortælling med omkring forældresamarbejde/forældrepartnerskab) 3. Der er taget stilling til den didaktiske metode, der anvendes i forældresamarbejdet:  Institutionen udleverer en forældrepjece til forældrene – herunder en detaljeret beskrivelse af indkøringsperioden. Institutionen mener det er vigtigt, også at modtage forældre på en god måde som et godt udgangspunkt for et trygt og tillidsbaseret samarbejde  Der er organiseret forældrerundvisning af pædagogisk personale eller af institutionslederen  Der afholdes årlige forældresamtaler i børnehaven og i vuggestuen  Vuggestuens personale skriver dagligt i stuernes dagbøger, som er henvendt til forældrene   Institutionen er bevidste om et dalende børnetal og konkurrerende institutioner, og arbejder derfor fokuseret med institutionens faglige profil, som muligvis er på vej til at blive en motorikprofil. Herunder et fokuseret arbejde omkring at profilere institutionen og øge informationsniveauet via hjemmesiden, som trænger til at blive opdateret – og en fælles ’søjle’ for FRIE 6 med institutionernes navne for enden/starten af vejen op til institutionen (ved Bellahøjvej) Institutionen planlægger at arbejde på at øge interessen blandt tosprogede familier, der måske ikke er helt tryg ved institutionens udflytterdel 4. Der er planlagt en evaluering og erfaringsudveksling af institutionens forældresamarbejde:  Der afholdes bestyrelsesmøder hver 2. måned, der indtil nu også har indeholdt tosprogede forældre  Institutionen arbejder på at opbygge et tværfagligt fællesskab både i netværket FRIE 6 og med andre naboinstitutioner, bl.a. Kollektivhuset Bella, under det formål at vidensdele, kollegial sparring og for eventuelt at indgå i fælles projekter og indsatser 5. Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Det anbefales:    At institutionen fortsætter sin deltagelse og gode samarbejde med FRIE6 i netværkets ressourceteam. Herunder evt. udbygger samarbejdet yderligere til også at omfatte sparring og vidensdeling omkring udfordrende forældrepartnerskaber. Fx omkring udarbejdelse af retningslinjer omkring håndteringen af truende forældre At institutionen arbejder med deres profil og informationsniveau på institutionens hjemmeside http://www.riiset.dk/ - herunder også at overveje at udarbejde en forældrepjece på andre sprog end dansk (jf. pejlemærket forældresamarbejde) 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) ”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang” Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret indsats - Tilpasning af indsats - - - Vedligeholdelse af indsats 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i ’Stærkt samarbejde’ Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for ’Stærkt samarbejde’ gør en forskel for børnene. Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien ’Vedligeholdelse af indsats’, fordi: 1. Institutionen gennem det sidste år har været særligt fokuserede på sammenhænge og overgange:  Institutionens struktur: 1. Vuggestuen har organiseret sig således, at tre stuer modtager vuggestuebørnene, når de starter. Aldersgruppen er 1-2 år. En stue arbejder med ’storegruppen’, som er de 2-3-årige. Herigennem kan det pædagogiske personale arbejdet mere fokuseret med sammenhænge og overgange, og den glidende overgang fra vuggestue til børnehave gør, at børnene ikke behøver en lang indkøringsperiode med deres forældre, fordi de allerede kender det pædagogiske personale, kommunikationsformen, regler mm. 2. Børnehaven er opdelt i 44 børn i udflytterdelen i Fredensborg og 11 børn i en ’kørende’ Skovbus. Der arbejdes målrette t med legerelationerne. Det at køre bus øver børnene i at forstå beskeder, vente på tur, blive mere selvhjulpne, skabe en fælles kultur og en fælles forståelse 3. Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på tryghed, selvværd og selvhjulpenhed. Definitionen er ikke blevet italesat i fællesskab. Arbejdet med børnenes selvhjulpenhed – og forældrenes fokus herpå – understøttes at en ugentlig ’løftefri’ fredag og institutionens åbne motorikrum – fra stueaktivitet til fællesaktivitet 4. Der er igennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen:  Daglige morgensamlinger giver et struktureret overblik: hvilke børn siger noget, er der nogen, der ikke gør. Morgensamlingerne inkluderer også sangkufferter og Shufflebook for de 0-3 årige, som kan tilpasses børnegruppen og det, de har behov for. Herigennem øges også indsigten i, hvilke børn, der har hvilke behov 5. Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange (Skovbussen som overgangen fra børnehave til skole) Det anbefales:  At institutionen definerer og får italesat – og gerne beskrevet, så det står tydeligt for forældre og andre interesserede - hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) ”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold” Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret indsats Tilpasning af indsats - Vedligeholdelse af indsats - - - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien ’Vedligeholdelse af indsats’, fordi: 1. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen 2. Der evalueres mundtligt omkring institutionens arbejde med specifikke metoder 3. Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis:  Årshjulet for Skovbussen er offentligt tilgængelig på institutionens hjemmeside  Der afholdes p-møder a fire timer en gang månedligt for samtlige personaler  Vuggestuen har min. tre ugentlige møder a ½ time med Mette Kontala for koordinering, planlægning og orientering, hvor et pædagogiske personale fra hver stue deltager  Børnehaven og vuggestuen afholder månedlige stuemøder  Der afholdes fælles forældremøde for samtlige forældre  1 gang årligt valgt til forældrebestyrelsen  Årlig stue forældremøder 4. Institutionen har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker:  Dialogisk læsning: den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder  Tidlig opsporing  Institutionen arbejder med projektbeskrivelser: mål, middel og metode (hvad, hvordan og hvorfor) – med hvem og hvor mange børn og voksne – som en måde at konkretisere planlægningen, forløbet og evalueringen. Konkret sprogarbejde: projektbeskrivelse med mål, aktiviteter og evaluering: mandag og torsdag er struktureret omkring institutionens konkrete sprogindsats  Institutionsleder Mette arbejder systematisk og metodiske – og evaluerer metoden løbende – gennem sit diplom i ledelse (UCC) omkring personaleledelse, udviklingen af børn og personale samt forandringsprocesser. Med et fokus på at skabe et fælles sprog og retning for pædagogisk kvalitet for det pædagogiske personale, der er fordel på to-tre forskellige matrikler anvender Mette bl.a. et kompetencehjul, der giver et overblik over, hvor det pædagogiske personale ser sig selv, og hvor ledelsen oplever medarbejderen er placeret. Kompetencehjulet benyttes som et led i MUSsamtaler, og øver (især det nye/unge) personale i at italesætte pædagogisk faglighed  Legetek: en metode til at gøre stuerne mere overskuelige ved at det pædagogiske personale arbejder fokuserer og disciplineret med at deles om legesager fra i et legerum 3. Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning, bl.a. på ’sproggangen’ og på stuerne i form af rim og remser – samt farveopdelte stuer 4. Refleksionerne er synliggjort eksternt gennem institutionens hjemmeside http://bhbh.dk/ 5. Institutionen kan beskrive hvilke forskelle deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene. 7. Evaluering af den pædagogiske læreplan (0-5 år) - Hvilke af læreplanstemaerne har institutionen haft fokus på i arbejdet med de pædagogiske læreplaner de sidste to år? Læreplanstemaerne er i Riiset evalueret i februar 2014 (Sæt kryds) 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer X 3) Sproglig udvikling X 4) Krop og bevægelse X 5) Naturen og naturfænomener X 6) Kulturelle udtryksformer og værdier  Vurder i hvor høj grad I har nået de mål i fastsatte indenfor hvert af de læreplanstemaer (I har beskæftiget jer med): Slet ikke – I mindre grad – I nogen grad – I høj grad       Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? 8. Opfølgning (0-18 år) Opfølgning – her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende 9. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet Selvregistrering forud for tilsyn Spørgsmål Målgruppe Alm en/ Spe cial Svar (ja eller nej Link Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? 0-18 A/S Ja Det er obligatorisk for kommunale institutioner at være med i forsikringsordningen. Det kræver aktiv tilmelding fra den enkelte institution og en registrering af løsøre o. a. De selvejende kan frit vælge hvor de tegner deres forsikringer. http://kknet/Sites/b/Brugerportalen/Personale/Forsikring+sikri ng+og+arbejdsskade/Forsikring/Forsikring.htm Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbarnsdød? 0-3 A/S Ja Sundhedsstyrelsens vejledning ’Pludselig spædbarnsdød’: http://www.sst.dk/publ/Publ2001/pjecen/Pjece.html Overholder institutionen cirkulære om barneseler? Overholder institutionen reglerne for befordring af børn? 0-3 A/S Ja Cirkulære om brug af barneseler: http://opgaveportalen/buf/redskab/brug-af-seler-i-dagtilbud 0-18 A/S Ja Befordring af børn efter gældende regler i henhold til færdselsloven Bekendtgørelse nr. 324 af 7. april 2006 Overholder institutionen kravene i bekendtgørelse om legetøjsstandard? 0-18 Overholder institutionen reglerne om røgfri miljøer? 0-18 A/S Ja Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer. Loven omfatter blandt andet regler om røgfri miljøer i dag-, fritids- og klubtilbud samt den kommunale dagpleje og dagplejelignende puljeordninger. Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? Overholder institutionen anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden 0-18 A/S Ja Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 3. udgave fra 2008. opstået https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=2298 A/S Ja Legetøjsstandard DS/EN 71 samt sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003: Sikkerhedskravene til legetøj https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26410 http://www.sst.dk/publ/Publ2008/CFF/miljoemedicin/hygiejne .pdf 0-18 A/S 0-5 A/S Ja Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner af 1. september 2003: Om at opretholde og sikre god hygiejne blandt børn og personale Overholder maden de officielle ernæringsanbefalinger fra i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsen vejledning? Fødevarestyrelsen vejledning nr. 15.01.2009 nr. 10158/ De nordiske næringskommendationer (Dagtilbudslovens § 16a)? http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Hygiejne_og_i ndretning/Regler%20om%20hygiejne/Sider/Ny%20_ovgivning. aspx Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehaven? Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? 0-5 A/S Ja Jævnfør Dagtilbudslovens § 16b: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 0-5 A/S 0-5 A Ja Jævnfør Dagtilbudsloven § 8: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 Er der sat mål for alle læreplanstemaerne i institutionens læreplan? 0-5 A Ja Jævnfør Dagtilbudsloven § 8: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 Er der sat mål for udsatte børns læring i institutionens læreplan? 0-5 A Ja Jævnfør Dagtilbudsloven § 8: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 Er børnemiljøperspekt ivet indarbejdet i institutionens læreplan? Har institutionen udarbejdet en børnemiljøvurderin g indenfor de sidste 2 år? På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? 0-5 A Ja Jævnfør Dagtilbudsloven § 8: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 6-9 A Nej 0-9 A Datoe r 14.15 & 16. april Jævnfør Dagtilbudsloven § 46: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202 Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage: http://opgaveportalen/buf/opgave/lukkedage-dagtilbud-0-5aar-fritid-6-17-aar-integr-institutioner-0-17-aar 30. maj 5. juni 24.29 .30 & 31. dece mber Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Arbejder I indenfor de mål og rammer der er beskrevet i ’målsætninger for fritidshjem og KKFO’er’? Arbejder I indenfor de mål og rammer der er beskrevet i ’Målsætninger for klubber’? Overholdes reglerne for medicinhåndtering ? 0-9 A Ja Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage: http://opgaveportalen/buf/opgave/lukkedage-dagtilbud-0-5aar-fritid-6-17-aar-integr-institutioner-0-17-aar 0-17 år A Antal 1 Der er afsat 10 millioner pr. år, som er fordelt på alle 0-18 års dagtilbud, til afholdelse af en pædagogisk dag om året. Pengene er afsat til f.eks. vikarkompensation. 0-17 A/S ja Vejledning mv. om APV på opgaveportalen: http://opgaveportalen/buf/opgave/arbejdspladsvurdering-apv 0-17 A/S Nej 6-9 A/S http://opgaveportalen/buf/redskab/maalsaetningerfritidsinstitutioner 10-17 A/S http://opgaveportalen/buf/redskab/maalsaetning-og-rammerklubber 0-18 S Ja http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sundhedsydelser/sundh edsydelser.pdf (se side 167)