Forældrehåndbog 4. november 2013 1. udgave Kontaktinformationer Interskolen Engtoften 22 8260 Viby J Telefon: 21 48 92 18 Email: [email protected] Kontorets åbningstider 8.00 - 14.00 Telefontid er fra kl. 8.00 - 13.00 Bestyrelsesformand Email: [email protected] Skoleleder Thomas Kilsmark Telefon: 28 71 74 93 Email: [email protected] Viceinspektør Jørgen Trolle Telefon: 30 30 63 99 Email: [email protected] Skolesekretær Tina Kræmmer Telefon: 21 48 92 18 Email: [email protected] Bogholder Charlotte Højlund Telefon: 21 48 90 55 Email: [email protected] Pedel Jan Sørensen Telefon: 21 93 53 46 SFO: Telefon: 21 48 93 05 2 Indhold Kontaktinformationer ........................................................................................................................................ 2 Indhold............................................................................................................................................................... 3 Introduktion....................................................................................................................................................... 3 Forældreråd ....................................................................................................................................................... 5 Forældrerådets rolle ...................................................................................................................................... 5 Forældrerådets myndighed – ikke besluttende ............................................................................................ 6 Erfaringer ....................................................................................................................................................... 6 Initiativråd ......................................................................................................................................................... 7 Fællesarrangementer ........................................................................................................................................ 7 Dagligdagen ....................................................................................................................................................... 7 Kommunikation skole - hjem ............................................................................................................................. 8 Kommunikationsvejen – dialog ..................................................................................................................... 8 ForældreIntra ................................................................................................................................................ 9 Forældremøder/-samtaler........................................................................................................................... 10 Vigtige begivenheder/traditioner.................................................................................................................... 10 Translokation ............................................................................................................................................... 10 Praktisk information ........................................................................................................................................ 11 Skolefritidsordning - SFO ................................................................................................................................. 13 Introduktion Denne håndbog er tænkt som en hjælp til både nye og gamle forældre, så det bliver nemmere for forældrene at overskue de mange traditioner og værdier, vi har på skolen. Desuden vil vi gerne synliggøre, hvad Interskolen står for samt informere om nødvendigheden af det tætte samarbejde mellem skole og hjem, så skoledagen bliver bedst mulig for eleverne. 3 Det nødvendige og udbytterige forældreengagement På Interskolen stiller vi krav om forældres engagement for at kunne fastholde det tætte samarbejde. Interskolen anser forældreengagementet som et naturligt og yderst vigtigt element i det daglige samarbejde mellem skole og hjem - også forældrene imellem. Kun ved at bidrage til en aktiv og engageret forældrekreds, kan vi sikre det skole- og undervisningsmiljø, som vi ønsker og sætter pris på for vores børn. Alle på skolen skal være loyale, vise engagement og ansvarlighed overfor det fællesskab, som skolen bygger på. Vi skal alle være med til at fastholde det gode, have fokus på udvikling, tage et ansvar og finde det, vi hver især kan bidrage med. Det er væsentligt, at skolen har god kontakt til og dialog med forældrene om vores værdier på Interskolen, ligesom det forventes, at forældregruppen i dagligdagen yder en aktiv indsats i at efterleve og støtte op om Interskolens værdier. Interskolens ansvarsområder i relation til forældresamarbejdet er at: Fastlægge og synliggøre skolens værdier jf. værdibeskrivelsen, som findes på skolens hjemmeside. Fastlægge skolens forventninger til forældrene. Afklare kommunikation mellem skolen og forældrene. Kommunikere åbent ved informationsmøder, forældremøder, på skolens hjemmeside, Forældreintra og ved udsendelse af nyhedsbreve. Fastlægge og informere om kommunikationsvejen. Interskolen stiller krav om at: Forældre bakker op om skolens værdigrundlag og vedtægter. Forældre bakker op om lærernes undervisning og elevernes læring. Forældre bakker op om, at eleverne kommer velforberedte og udhvilede til undervisningen. Forældre sørger for, at eleverne møder til tiden om morgenen, så eleven sidder på sin plads og er klar til undervisning ved timens start. Forældre sørger for, at eleverne har en god og sund madpakke med i skole hver dag. Forældre tager ansvar for, at skolens ordensreglement overholdes af eleven. Forældre kommunikerer åbent med lærerne, skoleledelsen, øvrige ansatte på skolen og andre forældre. Alle børn deltager i lejrskoleophold både i ind- og udland. Eleverne følger den skemalagte undervisning og dermed afholder ferie i overensstemmelse med skolens ferieplanlægning. Endvidere er det - af hensyn til det udbytterige samarbejde - en forudsætning, at forældre deltager ved arrangementer på skolen, blandt andet: Forældremøder – typisk en aften i september. Skole-/hjemsamtaler – typisk to samtaler pr. år. Lørdagsskolen – typisk den første lørdag i oktober (vedrører 0. – 6. klasse). Generalforsamling - typisk i marts måned. Møde for forældrerådene/alle forældre - typisk en aften i november. Skolefest – typisk den sidste torsdag i august. Intermarket - typisk en søndag i juni. 4 Forældreråd Det er obligatorisk, at der er etableret et forældreråd i hver enkelt klasse på skolen. Forældrerådet mødes efter behov og planlægger sociale aktiviteter for klassen og forældrene. Forældre bakker op om et godt sammenhold i klassen. Forældrerådets rolle Forældrerådets ansvarsområde er at skabe det gode sociale sammenhold i klassen - mellem børnene såvel som mellem forældrene. Én gang om året er der, i den enkelte klasse, valg til forældreråd. Valget til forældrerådet foregår på det først afholdte forældremøde i klassen i september. Forældrerådet består typisk af 4 - 5 forældre. Det er en fordel, at forældrerådene vælges for 2 år af gangen, og der hvert år kun udskiftes halvdelen af forældrerådet, hvilket giver god kontinuitet i arbejdet. Det er et krav, at alle forældre deltager i valget af et forældreråd, og at der i alle klasser vælges et forældreråd. Typisk afholdes der 4 - 6 sociale aktiviteter årligt for klassen. Aktiviteterne kan enten være for eleverne eller med deltagelse af forældre og søskende. Det er op til de enkelte forældreråd at bestemme hvor mange arrangementer, der skal være i årets løb. Fødselsdagsgaveordning Forældrerådet er ansvarligt for at få en fødselsdagsgaveordning etableret i klassen. Det kan eksempelvis være i form af en ordning, hvor man på skift køber en gave fra hele klassen til den næste, der har fødselsdag eller det kan være en ordning, hvor hver enkel forældre køber en gave til sit eget barn fra hele klassen eller andre ordninger, man kan blive enige om. Det er en god idé – uanset hvilken ordning man vælger – at gaven gives i klassen. På denne måde sikres, at alle børn får en gave fra hele klassen. Intermarket Intermarket er Interskolens årlige markedsdag, hvor alle klasser bidrager med boder og aktiviteter med det formål at øge fællesskabet på skolen, kendskabet til børn og forældre fra andre klasser samt at indsamle økonomiske midler til gavn og glæde for vores børn. Som eksempler på, hvad indtjening ved afholdelse af Intermarket bl.a. har kunnet finansiere kan nævnes musikinstrumenter, klatrevæg og legeredskaber til skolegården. Intermarket planlægges og arrangeres af Initiativrådet. Forældrerådet er ansvarlig for, at mindst et af rådets medlemmer deltager aktivt i Initiativrådet til afholdelse af Intermarket. Skolefest 6. årgang står for at arrangere skolefesten, der afholdes sidst i august. Vær opmærksom på, at arbejdet med at arrangere skolefesten påbegyndes allerede i 5. klasse før sommerferien. Overskuddet fra skolefesten går ubeskåret til 6. årgang, som selv beslutter, hvad pengene skal bruges til. Møde med forældrerådene og bestyrelsen En gang årligt arrangerer bestyrelsen et fællesmøde med alle klassernes forældreråd med det formål at udveksle erfaringer mellem klassernes forældreråd og med bestyrelsen og skoleledelsen. Typisk vil aftenen blive indledt af en spændende foredragsholder. Som hovedregel er øvrige forældre også velkomne. Hver klasses forældreråd har mødepligt til dette møde. Det vil med andre ord sige, at der skal være mindst én repræsentant fra hver klasse ved mødet. 5 Modtagelse af nye elever og forældre Hvis klassen i skoleforløbet skal modtage en ny elev, er det vigtigt for alle, at både eleven og forældrene føler sig godt modtaget. Det er forældrerådets opgave at sørge for, at den nye elev og elevens forældre bliver ”inviteret ind i klassen” ved en god modtagelse, hvorved de hurtigt falder til og bliver fortrolige med skolen og de nye forhold. Forældrerådene skal gøre en aktiv indsats for at få de nye forældre med i sammenholdet på skolen. Dette kan ske ved, at forældrerådet hurtigt får skabt kontakt til de nye forældre og informerer dem om, hvilke arrangementer der pågår i klassen. Det er klasselæreren i den enkelte klasse som sørger for formidling af den nye elevs kontaktoplysninger til forældrerådet. Forældrerådets myndighed – ikke besluttende Forældrerådet har ingen besluttende myndighed i forhold til skolen generelt. Hverken i forhold til undervisningens indhold, organisering eller gennemførelse. Forældrerådet har ikke myndighed til at løse eventuelle problemer opstået mellem en enkelt elev og skolen. Forældrerådet er ikke talerør for en gruppe af forældre i forhold til skolen. Forældrerådets myndighed er udelukkende af social karakter for at være med til at skabe og sikre det gode sociale liv i klassen. Erfaringer Med baggrund i, hvad nuværende og tidligere klasser på skolen har haft af aktiviteter, har skolen udarbejdet en idébank til aktiviteter i en klasse. Det er en god idé allerede ved skoleårets begyndelse at planlægge de arrangementer, der skal være året igennem, således at datoer kan meldes tidligt ud til forældrekredsen. Det er en fordel at sprede aktiviteterne ud over hele året. Arrangementer behøver ikke at koste meget, da små aktiviteter også har sin berettigelse. Det er ikke størrelsen af arrangementer, der er afgørende for oplevelsen. Større arrangementer kan f.eks. være fælles aktiviteter for to parallelklasser for, at alle elever og forældre på klassetrinnet kan lære hinanden bedre at kende. Ved større arrangementer er det en god idé, at forældrerådet uddelegerer opgaver til klassens øvrige forældre, så forældrerådet ikke står med hele ansvaret. Det er en god idé at oprette en klassekonto, hvor hver familie indbetaler et fastsat beløb, så forældrerådet har et mindre økonomisk beløb at råde over f.eks. til betaling af hyttetur og lign. arrangementer. Nogle klasser har gjort bestemte aktiviteter til faste traditioner året igennem. F.eks. at arrangere en ryste-sammen-hyttetur for elever og forældre den sidste weekend inden skoleårets start eller én gang årligt at mødes til en mødreaften eller fædreaften – uden børn. I de mindre klasser er der tradition for, at klassen og forældre mødes til morgenkaffe et par gange i skoleåret - typisk kl. 7.308.15. Idébank til aktiviteter i en klasse Sommerarrangementer Tur i Mindeparken med madkurv og fælles lege, rundbold og/eller f.odbold. Fælles dag i Tivoli Friheden, Djurs Sommerland eller Legoland Besøg i Ree Dyrepark, evt. med overnatning. Hyttetur med en overnatning - kan arrangeres som en fædretur, hvor det er fædrene, der overnatter sammen med børnene. 6 På skolens hjemmeside forefindes en idébank, hvor tidligere arrangementer og erfaringer er beskrevet. Den kan anvendes som inspirationskilde til planlægning af arrangementer for den enkelte klasse. Og ligesom andre tidligere forældreråd har oplyst om gode idéer og erfaringer til gavn for alle, er alle klasser velkomne til at tilføre idébanken egne gode erfaringer. Andre arrangementer kan eksempelvis være: Fælles spisning i klassen. Fælles morgenmad i klassen. Fælles besøg på Aros. Fælles besøg i Legeland. Fælles besøg i ”Randers Regnskov” Biograftur. Fælles tur i svømmehallen. Mødreaften med fælles aktivitet og spisning – uden børn. Fædreaften med fælles aktivitet og spisning – uden børn. Initiativråd Initiativrådet er et forum, hvor nye idéer kan blive til - en idégenerator. Initiativrådet består af 1 forældrerepræsentant fra hver klasse (typisk valgt blandt forældrerådets medlemmer) samt en repræsentant fra skolens bestyrelse. Initiativrådet forankres i bestyrelsens aktivitetsudvalg og refererer til dette. Der deltager som minimum 1 repræsentant fra bestyrelsens aktivitetsudvalg i Initiativrådet. Skolens ledelse deltager ad hoc. Det er Initiativrådets ansvar at tage kontakt til forældrerådene for videregivelse af evt. bæredygtige idéer og initiativer, hvorefter forældrerådene, gerne i samarbejde med Initiativrådet, tager ansvar for gennemførelsen. Initiativrådet skal ligeledes være med til at forankre og gennemføre allerede igangsatte initiativer som eksempelvis Intermarket. Fællesarrangementer På Interskolen har vi en række større fællesarrangementer i løbet af et skoleår: Skolefest i august, hvor 6. klassetrins forældre står for de overordnede aktiviteter samt mulighed for at tjene penge til klassekassen. Festen indledes med fællesspisning (enten i form af medbragt mad i klasserne eller spisning arrangeret af 6. årgang). Lørdagsskole afholdes hvert år i begyndelsen af oktober (på en lørdag formiddag). På denne dag, som er en obligatorisk skoledag for 0. - 6. klasse, har forældrene mulighed for at følge elevernes skoledag. Intermarket afholdes af en gruppe forældre forankret i Initiativrådet, hvor klasserne har forskellige boder, konkurrencer og meget andet. Overskuddet går til skolen med henblik på at købe ting, der direkte kommer eleverne til gode. Dagligdagen Klasseregler og omgangsformer – en vigtig del af skolens værdigrundlag Alle klasser udarbejder i samarbejde med klasselæreren et sæt klasseregler ved skoleårets start, som er passende og gældende for klassetrinnet. Eleverne deltager i udarbejdelsen af disse regler for at sikre en højere grad af enighed og fokus. 7 På Interskolen Har alle et ansvar for at skolen er et rart sted at være for at lære. Behandler alle hinanden venligt og imødekommende med respekt for hinanden. Indgår alle i et positivt og hensynsfuldt samarbejde. Er alle hjælpsomme, høflige og taler ordentligt til hinanden. Møder alle til aftalt tid. Møder alle velforberedte. Påklædning På Interskolen har vi følgende regler for elevers påklædning: Passende påklædning, ingen bare maver eller synligt undertøj. Hovedbeklædning af enhver art må ikke bæres indendørs. Bærbare computere på 8. og 9. klassetrin Alle elever på 8. og 9. klassetrin skal medbringe egne computere til den daglige undervisning. Ved de skriftlige termins- og afgangsprøver skal eleverne medbringe egne computere og printere. Det er forældrenes ansvar at udstyret virker, er opdateret og klar til brug. Mobiltelefon/elektronisk udstyr Brug af elektronisk udstyr skal foregå på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre, hverken elever eller medarbejdere. Elektronisk udstyr må: Kun benyttes til at afspille musik gennem høretelefoner. Ikke uden tilladelse benyttes til at optage lyd, video eller billeder af elever eller medarbejdere. Må ikke benyttes til at genere, drille eller mobbe andre elever. Eleverne fra 0. – 6. klasse må ikke bruge elektronisk udstyr i pauserne/frikvartererne. 7. – 9. klasse må gerne bruge elektronisk udstyr i pauserne/frikvartererne, så længe eleven opholder sig indenfor udskolingens bygning. Udgangstilladelse Udgangstilladelse gives til elever på 7. - 9. klassetrin. Tilladelsen gives under forudsætning af forældrenes tilladelse. Fraværsregistrering: Elevens fravær fremgår af karakterarket. En fraværsregistrering indikerer, at eleven har været fraværende på dagen. Det betyder nødvendigvis ikke, at eleven har været væk hele dagen, og det giver først et retvisende billede, når registreringerne sammenholdes med kontaktbogen. Hvis der er spørgsmål til fravær, kontaktes klasselæreren. Kommunikation skole - hjem Kommunikationsvejen – dialog Når meninger og holdninger brydes går den eneste vej til løsning ofte gennem dialog straks og direkte mellem de involverede parter. Vær opmærksom på at: Skolen kan opfattes som en trekant med den enkelte lærer, den enkelte elev og forældrene i hvert sit hjørne - der skal altid være en tæt og direkte kontakt mellem parterne. Henvendelse skal ske 8 hurtigst muligt, før et problem vokser sig større end nødvendigt - vent ikke 14 dage. Henvendelse til 3. person er sjældent et godt bidrag til dialog. På en skole med mange mennesker, hvor både medarbejdere, elever og forældre dagligt færdes og interagerer, kan og vil der ind i mellem opstå uoverensstemmelser - hvor mennesker mødes, brydes meninger og holdninger. Dette kan af og til medføre uoverensstemmelser angående eksempelvis skolens medarbejdere. Derfor har vi på Interskolen følgende retningslinie for kommunikationsvejen, som af hensyn til alle parter skal følges: Ved klage over en medarbejder, skal denne kontaktes først og et eventuelt problem forsøges løst gennem direkte dialog mellem de involverede parter. Hvis der ikke i første omgang kan findes en løsning mellem parterne, kan skolelederen involveres og hjælpe parterne til en løsning - skolelederen skal altid spørge klageren: ”Har du talt med læreren/medarbejderen?” Hvis ikke dette er tilfældet, skal klageren gøre dette. Kan skolelederen ikke løse problemet, kan klageren rette skriftlig henvendelse til skolebestyrelsens formand -bestyrelsesformanden skal altid spørge: ”Har du talt med læreren? Har du talt med skolelederen?” Hvis dette ikke er tilfældet, skal klageren gøre dette. ForældreIntra På Interskolen foregår en meget stor del af kommunikationen gennem ForældreIntra. Brugernavn og adgangskoder administreres af skolesekretæren - ligeledes hvis der skulle opstå problemer eller være spørgsmål i forbindelse med brugen af ForældreIntra. Generelt: Når man er logget på ForældreIntra, er forsiden delt op i 3 kolonner: Hovedmenu, opslagstavle og dialog mellem skole og hjem. Hovedmenu: På hovedmenuen kan man bl.a. finde kontaktoplysninger om klassen og indføre sin private mail, hvis man ønsker at blive adviseret, når der er nyt på ForældreIntra. Under hovedmenuen findes desuden ”hjælp”, hvor der er en anbefalelsesværdig guide til ForældreIntra. Opslagstavlen: Opslagstavlen anvendes til almene informationer, som gælder hele klassen eller de fleste klasser på skolen (information fra musikskolen, biblioteket og lignende). Vær opmærksom på, at informationer her kun bliver stående i den periode, hvor informationen er aktuel. Dialog mellem skole og hjem Her findes den enkelte brugers mailboks (beskeder). Denne bruges til at sende beskeder mellem forældre i klassen og skolen samt til information og vigtige beskeder både til hele klassen og til personlige beskeder. Under dette punkt findes også kontaktbog og invitation til forældresamtaler, en arrangementskalender, bestyrelsens blog og dokumenter fra kontoret og lærerne. Særligt om kontaktbogen Bruges til kommunikation mellem forældre og læreren, når der er beskeder til forældrene omhandlende eleven i det daglige (fritagelse fra undervisning, sygdom, fravær og lignende). Sygdom / læge / andet fravær -> klasselærer. Feriefri 1-3 dage -> klasselærer (Vær opmærksom på, at skolen ikke laver særlige lektieplaner ved selvvalgt feriefri). Feriefri over 3 dage -> klasselærer og skoleleder (vær opmærksom på, at skolen ikke laver særlige lektieplaner ved selvvalgt feriefri). Fagspecifikt -> faglærer og evt. klasselærer, hvis meddelelsen er relevant for denne. Ved ny meddelelse i kontaktbogen kan man vinge af i skolelederen og alle klassens lærere. Det er dog vigtigt, at der kun inges af ved de personer beskeden vedrører. 9 Karaktergivning: Karakterer gives 3 gange årligt fra 2.-9. kl.trin. Karakterarket findes på ForældreIntra under menupunktet til venstre ”Dialog” -> ”Karakternet”. Forældremøder/-samtaler Som led i skolens samarbejde afholdes ved skoleårets start et forældremøde, hvor der bl.a. orienteres om fagene samt vælges forældreråd. Efterår og forår afholdes skole-/hjemsamtaler, hvor der informeres om elevernes standpunkt og trivsel. Vigtige begivenheder/traditioner Skolerejser - rejseopsparing På Interskolen mener vi, det er vigtigt at give eleverne rejseoplevelser. Dette sker både af hensyn til det sociale udbytte, at eleverne udvikler sig samt for at give eleverne oplevelser af faglig/sproglig, kulturel og international karakter. På Interskolen er det således besluttet at rejser og lejrskoler følger nedenstående standardprogram: 0. klasse, Kattegatcenteret, 2 dage 2. klasse, hyttetur nær Aarhus, 2 dage 4. klasse, Ribe, 3 dage 6. klasse, Bornholm, 5 dage 7. klasse, Tyskland, 6 dage 8. klasse, Frankrig, 10 dage 9. klasse, England, 8 dage Antallet rejsedage er vejledende. Forældrebetaling for de enkelte rejser findes på skolens hjemmeside, og vil som følge af den almindelige prisudvikling blive justeret løbende. Når man begynder på Interskolen i 0. klasse indbetaler man til rejseopsparing hver måned i 12 måneder om året. Rejseopsparingen er personlig og vil blive anvendt til delvis dækning af rejserne på 7.-9. klassetrin. Det betyder at lejrskolerne fra 0.-6. klassetrin vil blive opkrævet i forbindelse med den enkelte lejrskole og der vil være tale om fuld egenbetaling i forbindelse med disse ture. Translokation Translokationen for årets afgangselever og deres familier afholdes i den sidste uge før sommerferien som et eftermiddagsarrangement, hvor skolen er vært. Efterfølgende er der tradition for, at forældrene arrangerer en festmiddag for elever, forældre og klassens lærere om aftenen. Arrangementer i undervisningen Første skoledag: Eleverne møder kl. 9.00 (0. kl. kl. 10.00) og får fri kl. 12.00. De fleste bøger udleveres denne dag. Motionsdag: Afholdes 1. fredag i oktober fra 8.15-12.10 med idrætsaktiviteter i Mindeparken. Klasselærerdage: Afholdes i løbet af efteråret. Klasselærerdagene er 3 sammenhængende dage, hvor eleverne møder 8.15-12.10. Her kan klasselæreren bestemme temaet for undervisningen. Juleafslutning: Foregår sidste skoledag før jul i Fredenskirken med mødetid på skolen kl. 8.15 og med fælles afslutning på skolen kl. 11.00. Motionsuge: I foråret afholdes en temauge med fokus på motion og bevægelse for 0.-7. klassetrin. Alle dage møder eleverne kl. 8.15-12.10. Pædagogiske dage: Medarbejdernes årlige pædagogiske dage afholdes fredag-lørdag i foråret. Dette betyder, at eleverne får fri kl. 12.10 om fredagen. 9. klassernes sidste skoledag: Umiddelbart før afgangsklassernes mundtlige prøver afholdes 9. klassernes sidste skoledag, hvor der er underholdning, karameluddeling, fodboldkamp og andet. 10 Sidste skoledag før sommerferien: Eleverne møder kl. 9.00-11.00. Dagen afsluttes på boldbanen med fællessang. Praktisk information Optagelse og indmeldelse Interskolen optager elever på alle klassetrin fra børnehaveklassen til og med 8. klasse. Skolen optager ikke nye elever i 9. klasse. Optagelse forudsætter naturligvis, at der er plads på klassetrinnet, samt at eleven opfylder skolens kriterier for optagelse. Ydermere vil der ved optagelse blive lagt stor vægt på elevens faglige niveau og sociale kompetencer. Når der er en ledig plads indkaldes forældre og elev til samtale. Optagelsen sker på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering af eleven, samt en vurdering af elevens sociale forudsætninger. Det forudsættes, at forældrenes holdning og indstilling til pædagogik samt skolens regelsæt og procedurer er i overensstemmelse med skolens holdning, således skole/hjemsamarbejdet fungerer optimalt. På alle klassetrin kommer eleven på prøve i 14 dage. I den første uge testes elevens faglige kunnen. Er denne tilfredsstillende fortsættes prøvetiden. Prøveperioden gælder for begge parter. Efter endt prøvetid vurderer skolen, om eleven kan optages. Elever til og med 4. klasse får tilbudt plads i skolens skolefritidsordning. Hvis vi ikke umiddelbart kan tilbyde en plads, kan eleven skrives på skolens venteliste. Dette gælder også for eventuelle søskende. Der vil blive opkrævet et registreringsgebyr på kr. 100,- pr. år for alle børn på ventelisten. Ved indmeldelse på Interskolen, skal der på indmeldelsesblanketten oplyses, om der er fælles forældremyndighed over barnet. Er dette tilfældet, skal blanketten underskrives af begge forældre. Sker der ændringer i forældremyndigheden, skal skolen straks informeres om ændringen. Udmeldelse Ved udmeldelse fra skolen, skal udmeldelsesblanketten udfyldes og afleveres på kontoret. Er der fælles forældremyndighed over barnet, skal blanketten underskrives af begge forældre. Udmeldelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, og gælder fra den dato, kontoret har modtaget udmeldelsesblanketten. Aflysning af undervisning Hvis snekaos eller andet forhindrer mange lærere, pædagoger og elever i at nå frem til Interskolen, kan vi være nødsaget til at aflyse undervisningen og holde SFO og skole helt lukket. Eventuel lukning/aflysning vil som regel blive besluttet tidligt på morgenen. Vi sender besked til Østjyllands Radio på DR's P4 (dækker hele Århus amt og kan de fleste steder høres på 95,9 Mhz). Her vil man bringe oplysningerne mellem kl. 6.15-7.00 - og så vidt muligt med en gentagelse inden kl. 8.00. Østjyllands Radio lægger ligeledes oplysninger om aflysninger/skolelukninger på deres hjemmeside dr.dk/aarhus. Meddelelse vil ligeledes kunne findes på ForældreIntra, hvor der løbende vil blive opdateret på situationen. Vi opfordrer forældrene til at overveje situationen selv, alt efter hvor langt man har til skole. Husk, at børnene skal hjem igen - er man i tvivl, så hold børnene hjemme. Din musikskole Skolen har et samarbejde med ”Din musikskole”. ”Din Musikskole” er en privat musikskole, der underviser på skolen efter skoletid. Skolen stiller lokaler til rådighed og musikskolen kommer med underviserne. Interesserede forældre kan kontakte musikskolen på www.din-musikskole.dk. 11 Forsikring Forældre skal selv sørge for, at tegne ulykkes- og ansvarsforsikring på deres barn. Fripladstilskud Der er mulighed for at ansøge om fripladstilskud til skole og SFO. Eventuelt fripladstilskud ydes og fordeles af Fordelingssekretariatet. Eventuel tildeling af fripladstilskud er afhængig af husstandsindkomsten og gælder kun for ét skoleår ad gangen - der skal derfor indsendes ansøgning hvert skoleår. Ansøgningsskema og frister vil blive meldt ud via ForældreIntra. Glemte sager Glemte sager indleveres hos skolesekretæren og kan afhentes her. Glemt tøj findes udenfor pedelkontoret i bygning B samt i garderoben i SFO’en. Der vil blive informeret via forældreintra, når det er tid for oprydning og udsmidning af glemte sager. Konfirmationsforberedelse På 7. klassetrin kan elever som ønsker at blive konfirmeret deltage i konfirmationsforberedelsen i Viby Kirke. Tilmelding sker ved forældrehenvendelse til kirken. Interskolen tilbyder ikke religionsundervisning som selvstændigt fag og har fået dispensation fra Undervisningsministeriet til dette. Køleskabe/microovne Forældrerådene i nogle klasser har valgt at opstille køleskab/microovn i klasselokalet. Dette kan tillades fra skolens sidé under forudsætning af, at disse bliver rengjort ugentligt af forældrene. Lån af skolens faciliteter (lokaler) Af praktiske hensyn udlejer eller udlåner skolen ikke sine lokaler. Klassearrangementer udenfor skoletid kan dog afvikles, hvis der er en medarbejder tilstede under hele arrangementet. Skolefoto Eleverne og klasserne bliver fotograferet en gang årligt i løbet af efteråret. Billeder kan bestilles hos fotografen via internettet. Skolekor Skolens kor er for elever på 1.-4. klassetrin. Koret synger et stort udvalg af en- og to-stemmige sange, både danske og udenlandske. Koret prøver kræfter med både klassiske og lettere rytmiske satser. Desuden arbejdes med stemmen gennem forskellige øvelser og korlege, så vi får styrket korets renhed og klang. Kordeltagerne lærer at optræde som kor på en scene, så de kan deltage i forskellige arrangementer og koncerter. Pris pr. halvår er kr. 250,Skolemælk Skolemælk kan bestilles via link på ForældreIntra. Skolepenge Aktuelle satser for indmeldelsesgebyr, skolepenge, rejseopsparing og SFO-betaling findes på skolens hjemmesidé. Skolepengene betales månedsvis forud i 12 måneder om året. Indmeldelsesgebyr betales ved optagelse af eleven og kan ikke senere refunderes. Sundhedsplejerske Pernille Haastrup Telefon: 51 57 51 82 Kontortid: Træffes på Interskolen hver torsdag mellem kl. 8.00-8.30 12 Tandlæge Interskolen har ikke tilknyttet en tandlæge. Eleverne tilhører den kommunale tandpleje på distriktsskolen. Ungdommens uddannelsesvejledning På Interskolen varetages uddannelsesvejledningen af UU-vejleder Mona Birkø. Telefon: 29 32 21 99. Kontortid: Torsdage ulige uger kl. 8.30-11.00 (ændringer kan forekomme) Email: [email protected] Skolefritidsordning - SFO SFO på Interskolen er for elever på 0. - 4. klassetrin og er et fritidstilbud til eleverne på skolen. Stort set alle elever fra 0. - 4. klassetrin tager mod tilbuddet, som understøtter elevernes sociale liv i skolehverdagen. SFO’en er med til at understøtte skolens værdier og den samlede virksomhed. Vi har et unikt sted med vores egne gode lokaler. Det betyder, at vi har rigtig gode muligheder for at lave en fritidsordning, som er indrettet og målrettet til børnenes fritid. Åbningstider SFO’en åbner den 1. august efter sommerferien og er generelt åben på alle skoledage mandag til torsdag kl. 12.10-17.00 og fredag kl. 12.10-16.30. Desuden er der morgenåbning fra 7.00-8.15. Vi har som hovedregel lukket i alle ferier. Der er mulighed for heltids- eller deltidsplads, se skolens hjemmeside for nærmere beskrivelse. Specielt for elever i 0. kl. Tiden op til selve skolestarten bruger vi på at lære de nye 0. klasses børn, som skal starte i skole at kende. Der vil være aktiviteter og lege, hvor børnene lærer stedet, alle de nye voksne og deres nye klassekammerater at kende. En god opstart er meget vigtig, så børnene allerede kender skolen og de voksne fra SFO’en. Det betyder, at børnene kan føle sig trygge, når selve skolen begynder. Kontaktpædagoger Hver klasse har en kontaktpædagog, som har ansvar for klassen og for børnenes trivsel i SFO’en. Kontaktpædagogen følger klassen, så lang tid det er muligt, og vi bestræber os på, at det er den samme person fra 0. til og med 2. klasse. Kontaktpædagogen deltager i forældresamtaler og eventuelle forældremøder med lærerne en gang om året. Det er desuden kontaktpædagogens opgave at hente børnene i deres klasse hver dag, når de har fri fra skole. Børnene krydses ind på krydssedlerne, og vi modtager information om evt. fraværende elever, legeaftaler, og hvem der henter børnene. Det er også her, at de ældste SFO-børn giver besked om, hvis og hvornår de skal sendes hjem. På den måde sikrer vi, at vi får set og har kontakt til alle børn hver dag. Vi hører om elevernes skoledag, og vi fortæller om dagens program i SFO. Dagligdagen i SFO På Interskolen lægger vi vægt på den gode opførsel. Det er meget vigtigt for, at alle kan føle sig velkomne og trygge ved at komme i SFO’en. Der er en venlig og positiv atmosfære præget af glade børn og voksne. Det er børnenes fritid, det drejer sig om. Her skal vi være med til at give børnene glæde og lyst til at udfolde deres kreative og fysiske sider. Børnenes dag prøver vi at variere med skiftende aktiviteter. Der vil ofte være aktiviteter, man skal deltage i eller har meldt sig til på forhånd. Der er ting, man skal og de ting forventer vi, at børnene deltager i. Vi har de fleste dage en pædagogisk aktivitet på programmet, som enten en udvalgt gruppe børn, en klasse eller en hel årgang deltager i. Sideløbende med det, vil der være selvvalgte lege og aktiviteter, enten 13 sammen med de voksne eller sammen med legekammerater. Vi har indrettet det sådan, at der er løbende opsyn eller voksendeltagelse i de forskellige rum og ude på legepladsen. Vi gør det for at sikre, at der er plads til den frie leg, selvbestemmelse for børnene, men stadig under opsyn. Der skal være plads til at være sig selv og mulighed for at finde rum, hvor man selv kan bestemme og øve sig i de sociale spillereglers svære kunst. Dagligdagen er præget af: Kreative værksteder: Tegning, syning, maling osv. Udeliv: Bål og bålmad, boldspil, udendørs lege, sjippetov, mooncar osv. Hallen: Hockey, bygge huler med puder, stikbold, danse, vilde lege osv. Spisehjørnet. Dukkekrog og legohjørnet. Wii-rummet med spil til de yngste. Teaterrum med udklædning og rollespil. Spil, bøger og hygge i sofaen. 3.- 4. klassesrum med computer. Særlige aktiviteter for dem, bl.a. aftenåbning. Lektiecafé, der er mulighed for at lave lektier hver dag, når man har fri fra skole. Kor og musikskoleundervisning. Henover over året har vi forskellige temauger: Udeuger: F.eks. ture til Hørhaven og andre ture ud af huset. Venskabsuger: ”Fri for mobberi”. ”Bag for en sag”, hvor vi samler penge ind til et godt formål. Halloweenfest - året store fest. Juleværksteder, fastelavn og lign. Melodi Grand Prix. Fodboldturnering i foråret, hvor vi er ude i byen for at spille mod de andre privatskoler. ”Mooncar-Derby”. Afslutningsfest for 4. klasserne. Krydssedler og SMS-system Krydssedlerne ligger i SFO’en, og de administreres af en af SFO´ens ansatte. Vedkommende har ligeledes ansvar for telefonen, overblik over hvor de voksne er, og hvad der foregår den pågældende dag. Vi har en elektronisk SMS-skærm. SMS-skærmen er en infotavle, hvor forældre kan skrive beskeder via SMS. Der er en svarfunktion, så I ved, at vi har læst beskeden. Når man forlader SFO’en, siger man farvel til ”flyveren” eller en af de andre voksne, og man krydser eller bliver krydset ud! Derved har vi opfyldt vores tilsynspligt, og den tager vi alvorligt. Derfor skal der være klare aftaler mellem os og jer om, hvad børnene må og kan, når de forlader SFO’en. Idrætscertificering Vi er en idrætcertificeret SFO. Det betyder, at vi bruger idræt pædagogisk i valget af aktiviteter. Vi tager dette udgangspunkt for at sikre vores børns trivsel, både fysisk og psykisk med fokus på robusthed. Pædagogisk idræt er meget mere end idræt i den gængse forståelse. Det er bl.a. også orienteret imod sundhed, motorik, selvværd, regler og normer for adfærd. Vi er opmærksomme på, at vores børn får rørt sig hver dag. Vi er alle ude fra kl. 12-13 hver dag og alle onsdage er udedage. Vi har fokus på det idrætspædagogiske hver eneste dag, og særligt når vi har temauger. Man kan læse mere om dette på vores hjemmeside. 14 Lekiecafé Lektiecaféen er åben hver dag fra klokken 12.10 til lukketid. Det er kun den første time vi har voksenhjælp, men vi står selvfølgelig til rådighed i løbet af eftermiddagen. Vi har en fast aftale om at påminde nogle børn om at komme derhen, da det kan være svært selv at huske. Dette sker i et samarbejde mellem forældre, lærere og SFO. Garderobe og glemt tøj Garderoben er børnenes og forældrenes ansvar - naturligvis med vores hjælp. Hjælp jeres børn med at holde orden og vær vedholdende. Der skal være tøj passende til årstiderne og ekstra skiftetøj. Vi har en kasse til glemt tøj stående ved indgangen til SFO’en. Toiletter Der er pige- og drengetoiletter i SFO’en. Det er vigtigt at børnene er selvhjulpne, at de vasker hænder og i det hele taget har en ordentligt toiletadfærd. Madpakker Børn skal have en madpakke med i SFO hver dag. Den kan lægges i et af de tre køleskabe, som står i vores spisehjørne. Børnene sørger selv for at spise deres madpakker i SFO’en; i spisehjørnet eller udenfor. Kontaktpædagogerne spiser sammen med 0. klasserne, så længe de har brug for det. Der er en del børn, som glemmer at spise. Det er vigtigt, at I forældre giver os besked, hvis det bliver et problem. Så skal vi nok minde dem om det i løbet af eftermiddagen. Husk, at madpakken skal indeholde sund og nærende kost. SFO-forældreråd SFO’ens forældreråd er et organ, som er med til at understøtte vores praksis og være sparringspartner på de initiativer, vi tager. Der er valg til SFO-forældrerådet én gang årligt. SFO-forældrerådet er med til at arrangere vores store, årlige Halloweenfest og andre arrangementer, som vi afholder i løbet af året. 15
© Copyright 2024