Fokus på forsyning
Investeringer II: Konsekvenser
SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er
selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten
af foretagne investeringer undersøgt.
For det andet er selskabernes finansiering blevet undersøgt, herunder valget
mellem takster og låntagning samt de langsigtede konsekvenser. Dette er
analyse II.
September 2013
1. Indledning
Investeringernes konsekvenser
Mange selskaber arbejder på flerårige investeringsplaner og forventer stigende
investeringer i de kommende år. SPERA har i to analyser set på selskabernes
investeringer: Analyse I vedrører investeringsbehov og -afkast, og analyse II
vedrører finansiering og betalingsevne. Dette er analyse II om de langsigtede
konsekvenser af selskabernes investeringer.
Det ‘gennemsnitlige’ spildevandsselskab har bogførte anlægsaktiver på
godt 2 mia. kr. De årlige investeringer for at fastholde værdien og
indhente et eventuelt efterslæb er store og vil sikkert stige i de
kommende år. Flere selskaber vurderer således selv, at de med det
nuværende investeringsniveau ikke opretholder den tekniske levetid.
Anlægsaktivernes størrelse og investeringer rejser flere spørgsmål:
Er registrerede data om alder og levetider troværdige, og
kombineres disse data med data om hændelser mv. for at få det
bedste grundlag for investeringsbeslutninger?
Er der klarhed over det samlede investeringsbehov flere år frem i
tiden, og er der taget stilling til finansiering af investeringer?
Er der klarhed over langsigtede konsekvenser af den valgte
finansiering, hvad enten finansiering primært bygger på
takststigninger eller låntagning?
SPERA har på den baggrund undersøgt spildevandsselskabernes
investeringer. I analyse I ses der på investeringsbehov og afkast, mens
der i analyse II ses på konsekvenser af investeringerne.
Datagrundlag og metode, der er forbundet med usikkerheder, er
uddybet i særskilt notat på SPERA’s hjemmeside: www.spera.dk.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning
2
2. Analyse II i hovedtræk
3
3. Investeringer
4
4. Takster
5
5. Låntagning
6
6. Resultater
7
7. Perspektiver
13
8. Sammenfatning
15
9. Om SPERA
16
Investeringer II: Konsekvenser
2
2. Analyse II i hovedtræk
Investeringernes konsekvenser
Det er i analyse II undersøgt, hvordan selskaberne – med deres forskellige
forudsætninger og behov – finansierer deres investeringer. Er der siden
udskillelsen i selvstændige selskaber en tendens til enten højere takster eller øget
låneoptagelse? Og er tendenserne udtryk for bæredygtige valg på lang sigt?
I analyse II er de langsigtede tendenser ved selskabernes investeringer
undersøgt. Der er set på følgende:
Er der en sammenhæng mellem de samlede anlægsaktiver og de
foretagne investeringer, så selskabernes investeringsniveau stiger
sammen med anlægsaktiverne?
Er der klare tendenser vedrørende udvikling i selskabernes
investeringer, takster og låntagning?
Er der tegn på, at selskaberne grundlæggende står over for et valg
mellem højere takster eller øget låntagning, når investeringerne skal
finansieres?
Er der tendens til, at selskaber med større investeringsniveau i
højere grad finansierer investeringerne via låntagning?
Har forskel mellem prisloft og takst betydning for, om selskaberne
finansierer investering gennem taksterne eller gennem låntagning?
Analyse II bygger på en række forskellige data. De omfatter blandt
andet:
Årsrapporter for selskaberne vedrørende kort- og langfristet låntagning, omsætningsaktiver samt likvide aktiver for 2011-2012.
Takstblade fra de enkelte selskaber, hvor faste og variable takster er
omregnet til en enkelt variabel takst for 2010-2012.
DANVA’s ”Vand i tal 2012” vedrørende det samlede investeringsniveau, debiteret vandmængde og kilometer ledningsnet.
Forsyningssekretariatets data om reguleringsmæssige åbningsbalancer og prisloftsafgørelser vedrørende tillæg for investeringer i
de enkelte år.
Undersøgelsen belyser på den baggrund sammenhænge mellem
investeringer, takster og låntagning, der i mange tilfælde er centrale for
selskabernes beslutninger om investeringer og finansiering i de
kommende år.
Investeringer II: Konsekvenser
3
3. Investeringer
Store forskelle, mellem store og små
Store selskaber med de største anlægsaktiver investerer mest. Den tendens er
klar. Enkelte mindre selskaber har investeringer, der overstiger større selskaber
med større anlægsaktiver. Uanset peger det på forskellige behov for finansiering.
FIGUR 1
INVESTERINGER
De 43 selskaber, der indgår i undersøgelsen, har i perioden 2011 –
2012, sammenlagt investeret for 4,8 mia. kr.
Selskabernes investeringer i mio.kr.
i perioden fremgår nedenfor, fordelt
på selskabsstørrelse.
Figur 1 viser investeringerne for perioden fordelt på store og små
selskaber
baseret
på
data
i
prisloftsafgørelser
fra
Forsyningssekretariatet. Udviklingen dækker over store forskelle:
Selskaberne har under et investeret for gennemsnitligt 55,9 mio.kr,
hvilket dækker over et spænd fra 14,3 mio. kr. til 154,8 mio. kr. i
investeringer om året.
Små selskaber
De små selskaber med et ledningsnet på under 842 km. har i
gennemsnit investeret for 37,6 mio.kr. om året.
De store selskaber med et ledningsnet over 842 km. har i
gennemsnit investeret for 86,6 mio. kr. om året.
Figur 2 nedenfor viser selskabernes gennemsnitlige POLKA-værdi i
sammenhæng med selskabernes gennemsnitlige investeringer for
perioden. POLKA er et udtryk for den samlede værdi af et selskabs
anlægsaktiver pr. 1. januar 2010 tillagt investeringer i de efterfølgende år.
På den måde er anlægsaktiver opgjort efter samme metode for alle
selskaber i undersøgelsen.
100
200
Store selskaber
0
POLKA mio.kr.
FIGUR 2: INVESTERINGER OG POLKA
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
0
0
200
400
Mio. kr.
2011
2012
50
100
150
Investeringer mio.kr.
Små selskaber
Store selskaber
200
Figuren viser som forventet en klar positiv sammenhæng mellem
investeringer og anlægsaktiver, så selskaber med højere anlægsaktiver
også investere mest. Den viser også en klar opdeling af store og små
selskaber. Langt de fleste store selskaber har investeringer mellem 50 –
121 mio. kr., ligesom de som forventet har de højeste anlægsværdier
baseret på POLKA.
Investeringer II: Konsekvenser
4
4. Takster
Takststigninger, især i store selskaber
En gennemgang af data viser en klar tendens til takststigninger i perioden, og
den tendens er mere udtalt for store end for små selskaber. Taksterne dækker
desuden over betydelige forskelle mellem selskaberne. Det er muligt, at forskellene
kan forklares med de enkelte selskabernes investeringer og låntagning.
FIGUR 3
ÆNDRING I TAKST
Ændringer i selskabernes takster
fremgår nedenfor, fordelt på
selskabsstørrelse. Eventuelle faste
bidrag og variable bidrag er
omregnet til enhedspris.
Selskaberne har siden 2010 generelt hævet deres deres takster, når
fast bidrag og variabelt bidrag omregnes til en samlet takst for alle
selskaber.
Figur 3 viser ændringerne i selskabernes takst fordelt på 2010 – 2011
og 2011 – 2012. Følgende fremgår:
Selskaberne har i gennemsnit hævet deres takster 12,4 pct. med
store forskelle mellem selskaberne.
De små selskaber har i gennemsnit hævet deres takster med 11 pct.
Fire små selskaber har som de eneste reduceret taksten.
Små selskaber
De store selskaber har i gennemsnit hævet deres takst med 15,4 pct.
Ingen af de store selskaber har sænket deres takst, dog har et enkelt
stort selskab heller ikke hævet taksten.
Figur 4 viser sammenhængen mellem selskabernes størrelse og den
gennemsnitlige takst for hvert enkelt selskab for perioden 2010-2012.
FIGUR 4: STØRRELSE OG TAKST SOM GENNEMSNIT AF PERIODEN
-50%
0%
50%
100%
Takst kr.pr.m3
60
50
40
30
20
Store selskaber
10
0
0
-20%
0%
2010-2011
20%
40%
2011-2012
500
1000
1500
Kilometer ledningsnet
2000
2500
Der er ikke en klar tendens til, at større selskaber har haft
gennemsnitligt højere takster end de små selskaber. Den højeste
gennemsnitlige takst for perioden er 56,6 kr. pr. m3, mens den laveste
er 22,5 kr. pr.m3 svarende til en forskel på 150 pct.
De små selskaber har i perioden en gennemsnitlig takst på 39,6 kr.
pr.m3, mens de store selskaber har en på 38,4 kr. pr.m3.
Investeringer II: Konsekvenser
5
5. Låntagning
Flere lange lån, især blandt de store
Data viser, at næsten lige så mange selskaber optager og reducerer gæld. Generelt
øges den langfristede låntagning mere end den kortfristede, mens de store
selskaber direkte reducerer den kortfristede låntagning. Der er ingen tendens til,
at store selskaber øger deres gæld mere end små selskaber – eller omvendt.
FIGUR 5
ÆNDRING I GÆLD
Størstedelen af selskaberne har samlet set øget deres låntagning siden
udskillelsen i 2010, når der ses på den kortfristede og langsigtede
låntagning under et ifølge årsrapporter.
Ændringer i selskabernes låntagning
fremgår nedenfor opdelt på
størrelse samt kortfristede og
langsigtede gældsforpligtelser.
Figur 5 viser ændringen i optagelse af kort -og langfristet gæld for de 43
selskaber i perioden 2011-2012 baseret på selskabernes årsrapporter:
Det generelle billede – uden enkelte ekstreme observationer – er, at
selskaberne har optaget 7 pct. mere kortfristet gæld og 19 pct. mere
langfristet gæld.
Små selskaber
Udviklingen svarer til, at det enkelte selskab har øget låntagningen
med 8,14 mio. kr. i perioden.
De små selskaber har øget den kortfristede og den langfristede gæld
med 13 pct.
De store selskaber har reduceret deres korfristede lån med 2,5 pct.,
mens de har øget deres langfristede låntagning med 28 pct.
Figur 6 nedenfor sammenholder selskabernes størrelse med ændringer af
deres samlede gæld 2011-2012.
FIGUR 6: STØRRELSE OG ÆNDRING I GÆLD FOR HELE PERIODEN
100%
200%
Store selskaber
0%
Ændring i samlet gæld mio. kr.
50
-100%
40
30
20
10
0
-10 0
500
1000
1500
2000
2500
-20
-30
-40
Kilometer ledningsnet
-200%
0%
200%
Kortfristet gæld
400%
Figur 5 og figur 6 viser ikke en tendens til, at større selskaber optager
mere gæld end mindre selskaber eller omvendt. Dog er variationen i
låntagning mindre for de små selskaber end for de store selskaber.
Langfristet gæld
Investeringer II: Konsekvenser
6
6. Resultater
Ændring i takst og ændring i gæld
Resultaterne viser at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem ændring i gæld
og ændring i takster, og at selskaber med den mindste ændring i takst ikke har
den største ændring i låntagning. Det forventes at være tilfældet, såfremt
selskaberne i deres finansiering står over for et valg mellem låntagning eller at
‘tage det på taksten’.
Der er set på vekselvirkningen mellem investeringer, takster og
låntagning for at pege på den foretrukne finansieringsform:
Finansiering via taksterne, via øget låntagning eller via en balance
mellem de to.
Ændringer i takster hænger ikke entydigt sammen med en ændring af
den samlede låntagning. Figur 7 nedenfor viser sammenhængen
mellem ændringer i takster og ændringer i låntagning fordelt på store
og små selskaber.
FIGUR 7: ÆNDRING I GÆLD OG TAKSTER
50
Ændring i gæld pr. m3
40
30
20
10
0
-20
-15
-10
-5
0
5
10
-10
-20
Ændring takst pr.m3
Små selskaber
Store selskaber
Figuren viser umiddelbart, at takststigninger i store selskaber faktisk
følges ad med større låntagning. Det fremgår af tendenslinien markeret
med stiplet rød.
For små selskaber er sammenhængen den modsatte: Takststigninger
følges her ad med en reduktion af låntagningen. Det fremgår af den
blå, stiplede tendenslinie.
Figuren afslører dog også så store forskelle, at der ikke er en entydig
indikation på et finansieringsmæssigt valg mellem låntagning eller
takststigninger. De store forskelle betyder sammen med trods alt
forholdsvist få observationer, at tendenserne ikke er signifikante. Der i
det følgende derfor set nærmere på, om investeringsniveauet –
modsats ændringer – har betydning for selskabernes finansiering.
Investeringer II: Konsekvenser
7
6. Resultater
Investeringsniveau og låntagning
Ser man på sammenhængen mellem selskabernes investeringsniveau og deres
samlede gæld, ses forskellige sammenhænge for store og små selskaber: For små
selskaber medfører et større investeringsniveau samtidig større låntagning. For de
store selskaberne er sammenhængen omvendt: Større investeringer indebærer
samtidig lavere låntagning.
Det er forventningen, at takstfinansiering kan have nogle begrænsninger i forhold til at finansiere langsigtede investeringsplaner. Årsagen
er, at investeringerne ofte varierer henover årene og i givet fald
medfører udsving i taksterne, der ikke altid er accepteret.
Heroverfor står, at takstfinansiering er mindre risikofyldt: Selskabet er
skærmet for rentepåvirkningen af lån med en løbetid, der sædvanligvis
er kortere end det underliggende aktivs levetid.
Figur 8 nedenfor viser sammenhængen mellem investeringer i kr. pr.
m3 og samlet gæld pr. m3. Investeringer bygger på data fra
Forsyningssekretariatet, mens den samlede gæld bygger på selskabernes årsrapporter.
FIGUR 8: INVESTERINGSNIVEAU OG LÅNTAGNING
Samlet gæld kr. pr. m3
160
140
120
100
80
60
40
20
0
10
20
30
Investering kr. pr.m3
Små selskaber
Store selskaber
40
50
Figur 8 viser, at der er en vis variation inden for særligt de små
selskaber. Figuren viser også, at gælden falder i store selskaber, når
investeringsniveauet stiger – begge opgjort som kr. pr. m3 debiteret
vand. For de små selskaber er tendensen ikke så tydelig, men modsat:
Gælden stiger i de små selskaber, når investeringsniveauet stiger.
Det giver indikation af forskellige finansieringsstrategier, hvor billedet
for de store selskaber viser en høj grad af takstfinansiering. Det
bekræftes i øvrigt, når man sammenholder selskabernes investeringsniveau og takster: Taksterne stiger med investeringsniveauet.
Investeringer II: Konsekvenser
8
6. Resultater
Ændring i investering og finansiering
Ser man alene på ændringer fra 2011 – 2012 vil selskabernes
finansieringsmæssige valg træde tydeligt frem. Det bekræfter tendensen til, at
store selskaber reducerer låntagning og hæver taksterne, når investeringsniveauet
stiger. For de små selskaber er billedet mere sløret med en svag tendens til, at de i
højere grad lånefinansierer.
Selskabernes finansieringsstrategi forventes at træde tydeligt frem, når
man ser på ændringerne. Figur 9 nedenfor viser, hvordan ændringer i
investeringer hænger sammen med ændringer i samlet gæld og
taksten. Med fokus på ændringer er der mulighed for negative værdier
i tilfælde af eksempelvis reduktion af gæld eller takster.
FIGUR 9: ÆNDRINGER I INVESTERINGER, GÆLD OG TAKSTER
Ændring i gæld kr. pr. m3
50
40
30
20
10
0
-20
-10
-10
0
20
30
20
30
-20
Små selskaber
10
Ændring i takst kr. pr. m3
10
Store selskaber
5
0
-20
-10
0
10
-5
-10
-15
-20
Ændring i investering kr. pr.m3
Små selskaber
Store selskaber
Figur 9 underbygger tendensen, nemlig at større ændringer i
investeringsniveau fører til større stigninger i takster og større fald i
låntagningen i store selskaber. For små selskaber er billedet sløret: Der
er større variation blandt selskaberne, men dog svage tendenser til at
låntagningen stiger med investeringsniveauet, mens taksterne falder,
om end meget svagt.
Investeringer II: Konsekvenser
9
6. Resultater
Luft til prisloft og valg af finansiering
De forskellige selskaber kan have forskellige frihedsgrader i valget af
finansieringsform. Blandt andet kan de udmeldte prislofter begrænse muligheden
for takstfinansiering. Analyser viser, at der ikke umiddelbart er forskel mellem
store og små selskabers luft i forhold til prisloftet. Alligevel viser det sig, at den
samlede gæld især falder i store selskaber, når luft i forhold til prisloft stiger.
Selskaberne har ikke fuldstændig frie rammer til at fastsætte deres
priser, hvilket kan påvirke selskabernes mulighed for overhovedet at
finansiere investeringer via taksterne.
Prislofter udmeldt af Forsyningssekretariatet kan have betydning for
det enkelte selskabs mulighed for frit at vælge mellem finansiering via
lån eller via taksterne. Der er derfor set på selskabernes finansiering
sammenholdt med afstanden mellem selskabernes takst og de fastsatte
prislofter, dvs. om selskabet er prispresset ved et ønske om at lade
investeringer finansiere via taksterne. Sammenhængen fremgår af figur
9 nedenfor.
FIGUR 9: AFSTAND TIL PRISLOFT OG LÅNTAGNING
Samlet gæld kr. pr. m3
160
140
120
100
80
60
40
20
0
0,00%
10,00%
20,00%
30,00%
40,00%
50,00%
60,00%
Pct. afstand til udmeldt prisloft 2012
Små selskaber
Store selskaber
Figuren viser den procentvise afstand mellem selskabernes takster og
det udmeldte prisloft samt selskabernes samlede gæld. Figuren tyder
ikke på, at større selskaber generelt har mere luft i forhold til prisloftet,
og små og store selskaber har dermed umiddelbart samme
frihedsgrader i valget af finansiering.
Figuren viser alligevel en forholdsvis klar tendens til, at den samlede
gæld falder, når luft i forhold til prisloftet stiger. Den tendens er lidt
mere udtalt i store selskaber. Det er i tråd med de forrige analyser,
hvor de store selskaber i højere bygger finansieringen på
takststigninger. For de små selskaber er der noget mere spredning, og
tendensen er derfor mere usikker.
Investeringer II: Konsekvenser
10
6. Resultater
Betalingsevne i dag og på sigt
Stigende investeringer betyder, at selskaberne får større fokus på deres kort- og
langfristede betalingsevne, særligt i tilfælde af øget låntagning. Der er set på to
centrale nøgletal om selskabernes betalingsevne. Nøgletallene kan ligesom luft i
forhold til prisloft give en indikation af det enkelte selskabs frihedsgrader i
valget mellem lånefinansiering eller takstfinansiering.
LIKVIDITETSGRAD 1 (LG1)
Nøgletallet vedrører et selskabs
kortsigtede betalingsevne og er
defineret sådan:
LG1 =
Mest likvide aktiver
Kortfristet gæld
Likvide aktiver omfatter likvider,
værdipapirer og varedebitorer i
aktivsiden på balancen samt den
kortfristede gæld i balancen på
passivsiden. En solid kortfristet
betalingsevne til at betale gæld her
og nu kræver, at LG1 er større end 1.
LIKVIDITETSGRAD 2 (LG2)
Nøgletallet vedrører et selskabs
langsigtede betalingsevne, og i
stedet for likvide aktiver ses der
derfor på de mere strukturelle omsætningsaktiver i balancen. Nøgletallet er defineret sådan:
LG2 =
Omsætningsaktiver
Kortfristet gæld
Omsætningsaktiver sammenholdes
fortsat med den kortfristede gæld på
passivsiden i balancen, fordi den
erfaringsmæssigt ændrer sig mest og
derfor i højere grad kan true
betalingsevnen. En solid langsigtet
betalingsevne kræver, at LG2 er
større end 2.
Det medfører ved større låntagning også, at selskabernes finansielle
omkostninger til servicering af lån stiger. Det kan være af større
betydning. Spørgsmålet er, om selskabernes nuværende betalingsevne
på kort og lang sigt er solid, og om betalingsevnen i dag er forenelig
med større låntagning til finansiering af investeringer i de kommende
år.
Der er ud fra årsrapporterne set på nøgletal om selskabernes betalingsevne på kort og lang sigt, dvs. selskabernes likviditetsgrader, der
fremgår af figurerne nedenfor.
FIGUR 1O: SELSKABERNES KORTFRISTEDE BETALINGSEVNE (LG1)
Likviditetsgrad 1
Selskabernes årsrapporter rummer
information, der muliggør en
vurdering
af
selskabernes
langsigtede betalingsevne ud fra 2
centrale nøgletal:
Selskabernes
investeringer
er
store
og
stigende,
og
betalingstidspunkterne er ukendt på forhånd. Det medfører en
usikkerhed om likviditetstrækket i den enkelte måned. Det kan være af
mindre betydning.
4
3
2
1
0
0
500
1000
1500
2000
Kilometer ledningsnet
FIGUR 11: SELSKABERNES MERE LANGSIGTEDE BETALINGSEVNE (LG2)
Likviditetsgrad 2
SELSKABERNES BETALINGSEVNE
LIKVIDITETSGRADER
8
6
4
2
0
0
500
1000
Kilometer ledningsnet
Investeringer II: Konsekvenser
1500
2000
11
6. Resultater
Forskelle i mulighed for låntagning
Få primært mindre selskaber har tilfredsstillende likviditetsgrader, og de vil stå
forholdsvist frit i valget mellem lånefinansiering og takstfinansiering. Andre
selskaber har i dag mindre tilfredsstillende likviditetsgrader. Disse selskaber
skal være mere opmærksomme på de langsigtede finansielle omkostninger ved
øget låntagning.
Figurerne viser, at få enkelte selskaber ud fra årsrapporterne
umiddelbart har tilfredsstillende likviditetsgrader vedrørende
betalingsevnen på kort og lang sigt. Det afspejler, at der er et solidt
forhold dels mellem selskabernes likvide aktiver og den kortfristede
gæld, dels mellem omsætningsaktiver og den kortfristede gæld.
Der er umiddelbart flere mindre selskaber med tilfredsstillende
likviditetsgrader. Selskaber med tilfredsstillende likviditetsgrader vil
have større frihedsgrader i valget mellem finansiering gennem
låntagning eller takster.
Figurerne viser også, at størstedelen har selskaberne tilsyneladende
har mindre tilfredsstillende likviditetsgrader. Forklaringerne på de
mindre tilfredsstillende likviditetsgrader kan formentlig være den
kortfristede finansiering af anlægsprojekter via byggekreditter og
lignende. Det medfører betydelig kortfristet gæld og afledte
omkostninger til servicering af denne gæld. Ved omlægning af
kortfristet gæld til langfristet gæld bliver omkostninger til servicering
mindre, hvilket formentlig vil sikre den langfristede betalingsevne.
På tværs af selskaberne synes der dog at være selskaber, der kan få
vanskeligere ved at lånefinansiere stigende investeringsaktiviteter og
ved at håndtere de langsigtede finansielle omkostninger ved øget
lånefinansiering.
Investeringer II: Konsekvenser
12
7. Perspektiver
Overblik og indsigt i fremtiden
Investeringsbehov byder for selskaberne på forskellige udfordringer. Låntagning,
betalingsevne og afstand til prisloft byder for selskaberne på muligheder. Ud fra
data er der set på, hvordan de undersøgte selskaber samlet set fordeler sig på
udfordringer og muligheder. Ses der på investering og finansiering, kan nogle
selskaber stå over for større udfordringer.
Undersøgelsen viser, at selskabernes har forskellige udfordringer og
muligheder. Groft sagt vil selskaberne i spildevandssektoren fordele sig
forskelligt med hensyn til følgende:
Investeringer: Det vedrører, om alder af anlægsaktiver og den
funktionelle vurdering indebærer et stort investeringsbehov i de
kommende år i det enkelte selskab. Her bygger det alene på alder,
mens investeringsplaner også vil bygge på driftstekniske forhold.
Finansiering: Det vedrører muligheder for finansiering, og om
selskabet har store frihedsgrader i kraft at relativt solide
likviditetsgrader, begrænset låntagning og større afstand til
prisloftet med henblik på mulig takstfinansiering.
De forskellige udfald er sammenfattet nedenfor. For nogle selskaber vil
behov for investeringer og mulige begrænsninger på finansiering
indebære større udfordringer og skærpe kravene til beslutningsoplæggene i de kommende år.
INVESTERINGER
FINANSIERING
”PRISPRESSET!”
”VINDER!”
Mindre investeringsbehov i lyset af nuværende
investeringer og behov.
Mindre investeringsbehov i lyset af nuværende
investeringer og behov.
Mindre solid betalingsevne på kort og lang sigt,
større låntagning samt mindre afstand til prisloft
der gør takststigninger nemmere som kilde til
finansiering.
Solid betalingsevne på kort og lang sigt,
begrænset låntagning samt større afstand til
prisloft der gør takststigninger nemmere som
kilde til finansiering.
”FASTLÅST?”
”PÅ VEJ!”
Større investeringsbehov i lyset af nuværende
investeringer og behov.
Større investeringsbehov i lyset af nuværende
investeringer og behov.
Mindre solid betalingsevne på kort og lang sigt,
større låntagning samt mindre afstand til prisloft
der gør takststigninger nemmere som kilde til
finansiering.
Solid betalingsevne på kort og lang sigt,
begrænset låntagning samt større afstand til
prisloft der gør takststigninger nemmere som
kilde til finansiering.
Investeringer II: Konsekvenser
13
7. Perspektiver
Overblik og indsigt i fremtiden
Selskabernes investeringsbehov og finansieringen af dem er beslutninger, der
rækker mange år frem i tiden. Det er derfor vigtigt, at selskabet – også over for
bestyrelse og ejer – har klart billede af de langsigtede konsekvenser af forskellige
investeringsniveauer, takstudvikling, låntagning, finansielle omkostninger mv.
Selskabernes forskellige udfordringer og muligheder understreger
vigtigheden af langsigtet planlægning og løsninger.
Udover et ajourført billede af anlægsaktivernes beskaffenhed og
driftstilstand er det vigtigt, at det enkelte selskab over for ejer og
bestyrelse kan svare på følgende:
Hvad er det ideelle og realistiske investeringsbehov?
Hvad er selskabets udgangspunkt?
Hvilke muligheder er tilgængelige mht. finansiering?
Hvad er de langsigtede omkostninger ved finansiering?
Hvad er de langsigtede konsekvenser for taksterne?
SPERA har udviklet en simuleringsmodel, der ud fra bl.a. selskabets
egen opgørelse af investeringsbehov simulerer de langsigtede
økonomiske konsekvenser. Modellen udbygger og kvalificerer
beslutningsoplæg ud fra bl.a. regnskabsdata og er illustreret nedenfor.
FIGUR 11: SIMULERING AF INVESTERINGSBEHOV
INPUT, BL.A.
RESULTATBUDGET
Nettoomsætning
• Produktionsomkostninger
Bruttoresultat
• Distributionsomkostninger
• Administrationsomkostninger
Resultat
før finansielle poster
BALANCEBUDGET
•Aktiver
Finansielle indtægter
Passiver
•• Finansielle
udgifter
• Aktiekapital
Produktionsanlæg
Årets
resultat før skat
• Overført resultat
• Ledningsnet
Langfristet gæld
• Andre anlæg
Materielle anlægsaktiver Kortfristet gæld
Passiver, i alt.
Tilgodehavender
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver
Aktiver, i alt
HÅNDTAG
INVESTERINGSPROFIL
• Beløb over tid
LÅNTAGNING
• Kortfristet
• Langfristet
TAKSTUDVIKLING
• Takst pr. m3
OMSÆTNING
• Debiteret m3
OUTPUT
SCENARIO 1: OUTPUT
SCENARIO 1: OUTPUT
SCENARIO 1: OUTPUT
Takst over tid
Investeringsprofil
Finansielle
omkostninger
Udvikling i gæld og
aktiver mv.
PRISLOFT
• Prisloft pr. m3
Simulering sker ud fra fastlagte forudsætninger, hvilket eksempelvis
omfatter ‘hvad nu hvis’ analyser ved forskellig låntagning,
takstudvikling mv.
Investeringer II: Konsekvenser
14
8. Sammenfatning
Klare tendenser, usikker udvikling?
Selskabernes investeringer, takster og låneoptagelse har alle ændret sig i
undersøgelsesperioden. Det gælder for alle tre faktorer, at variationen er stor.
Der tegner sig ikke et billede af en foretrukken finansieringsform. For store
selskaber er taksterne umiddelbart foretrukken, mens de små selskaber optager
lån.
SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer og
sammenhængen til finansiering. Undersøgelsen peger på flere
fokuspunkter.
” Højere takster og flere
lån…
Fokuspunkt 1: Mere af det hele!
Det generelle billede viser store investeringer, der ifølge de fleste
iagttagere forventes at stige. Det generelle billede viser derudover
stigende takster og øget låntagning, selv om især de store selskaber har
formået at reducere den kortfristede låntagning.
Fokuspunk 2: Klarhed over finansieringsformer
” Finansieringsform
afhænger af størrelse…
De store selskaber har en overvægt af takstfinansiering, mens de små
selskaber i højere grad bygger på låntagning.
Takstfinansiering er mindre risikobetonet og kan være forbundet med
større udsving over tid, mens låntagning kan være mere velegnet til at
jævne konsekvenserne ud over længere tid.
Takstfinansiering kan også stille krav om et mere grundigt forarbejde
vedrørende investeringer og finansiering, såfremt stigninger i taksten
skal accepteres. Det er muligt, at de store selskaber har løst opgaven og
derved skabt sig en bedre platform til at synliggøre behov for
takststigninger, mens de små selskaber har opgaven til gode.
Uanset investeringsbehov er det altafgørende for selskabet, at det kan
begrunde den anbefalede finansieringsform og vægtningen af takster
og låntagning.
” Finansieringsform kræver
klarhed over de langsigtede
konsekvenser…
Fokuspunk 3: Klarhed over konsekvenser
Investeringerne og deres finansiering har vidtgående konsekvenser.
Det er derfor også altafgørende, at selskabet kan skabe klarhed over de
langsigtede finansielle omkostninger ved en given låntagning, og
følsomhed over for renteudvikling. Først da kan der tages endelig
stilling til vægtningen mellem låntagning og takstfinansiering.
Investeringer II: Konsekvenser
15
9. Om konsulentfirmaet SPERA
Konsulentfirmaet SPERA rådgiver kunder inden for strategi og drift
samt koblingen mellem de to. Opgaver omfatter blandt andet:
Fastlæggelse af strategi med udgangspunkt i SWOT-analyser,
dataindsamling og –analyse samt workshops mhp. forankring hos
interessenter.
Budget- og regnskabsanalyser med benchmarking for at pege på
mulige effektiviseringspotentialer og scenarier for, hvordan
potentialerne kan indfries.
Optimering af arbejdsgange for at realisere effektiviseringspotentialer og for at sikre den faglige bæredygtighed i
opgaveløsningen.
Fastlæggelse af organisation, så roller, ansvar og snitflader er klare
for alle, uanset om organiseringen hviler på enhedsorganisation,
shared service center eller outsourcing.
Temperaturmåling af økonomistyring mht. arbejdsgange og
organisering af budgetlægning, planlægning, opfølgning og
rapportering.
Anskaffelse af it-systemer fra start til slut, dvs. udarbejdelse af
business cases, tilrettelæggelse af forløb, beskrivelse af krav til
system, opstilling af tildelingskriterier, projekt- og leverandørstyring,
tilrettelæggelse og gennemførsel af test mv.
SPERA
CVR 33 69 13 35
Grønnegade 93, 8000 Aarhus C
Telefon: +45 50 47 21 44
Web: www.spera.dk
16