Børnekulturnat
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Indhold REDSKAB TIL TIDLIG IDENTIFIKATION AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE 1. Indledning ............................................................................................... 2 UDKAST Version november 2011 Projekt Tidlig Identifikation ...................................................................... 2 2. Formål og målgruppe ............................................................................... 3 Formålet med redskabet .......................................................................... 3 Afgrænsning af målgruppe ...................................................................... 4 3. Beskrivelse af redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge .................................................................................................... 6 Overblik over det udarbejdede redskab .................................................... 6 Et redskab i dansk kontekst ..................................................................... 6 Den organisatoriske ramme for redskabets anvendelse ............................. 8 Ressource- og risikoskemaets opbygning ................................................ 11 Det elektroniske skema ......................................................................... 14 4. Anvendelse af ressource- og risikoskemaet .......................................... 18 Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i SSP- og SSD-samarbejdet .... 18 Anvendelse af ressource- og risikoskemaet ved underretninger fra politiet ..................................................................................... 21 5. § 50 støtteredskab ................................................................................. 23 Oversigt over § 50 støtteredskab .................................................................... 23 Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forbindelse med en § 50undersøgelse ........................................................................................ 23 Anvendelse af SDQ-undersøgelse ................................................................... 24 Introduktion til SDQ-undersøgelse.......................................................... 25 Guide til brug af SDQ-undersøgelse ........................................................ 26 Anvendelse af andre redskaber end SDQ ........................................................ 28 6. Det forskningsmæssige grundlag for redskabet ................................... 30 Forskningsmæssigt grundlag for ressource- og risikoskemaet ........................... 30 Forskningsmæssigt grundlag for SDQ ............................................................. 31 7. Bilag ....................................................................................................... 32 1 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 1. Indledning Projekt Tidlig Identifikation Ved satspuljeaftalen for 2010 blev det aftalt, at der skal udvikles et redskab til tidlige identifikation af kriminalitetstruede børn og unge samt et katalog over relevante handlemuligheder. Derfor har Servicestyrelsen iværksat ”Projekt Tidlig Identifikation”. Baggrunden for initiativet er, at Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet i sin betænkning (betænkning nr. 1508) pegede på behovet for at få identificeret kriminalitetstruede børn og unge og få afhjulpet de faktorer, der betyder, at de har en forholdsvis høj risiko for at udvikle kriminel adfærd. Det er centralt, at kommunerne så tidligt som muligt bliver opmærksomme på børn og unge, som er i risiko for at udvikle kriminel adfærd, så der i højere grad kan sættes ind med forebyggende tiltag, før barnet eller den unges problemer har vokset sig store. Det samlede projekt består af: • • • • • • • En forskningsbaseret identifikation af og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer En forskningsoversigt over validerede redskaber, der anvendes til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge (fx psykometriske test) Udarbejdelse af et redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn på baggrund af de forskningsmæssigt identificerede og vægtede risikofaktorer Afprøvning af redskabet i 4-6 kommuner med løbende tilpasning af redskabet Evaluering af afprøvningsforløbet Videnindsamling om handlemuligheder i forhold til de identificerede og vægtede risikofaktorer Udarbejdelse af katalog over handlemuligheder i forhold til risikofaktorer. Den forskningsmæssige del af projektet samt evalueringen af redskabet i forbindelse med afprøvningen varetages af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. På baggrund af SFI’s forskningsmæssige afdækning og vægtning af beskyttelses- og risikofaktorer har Servicestyrelsen i samarbejde med eksterne fagpersoner udarbejdet ressource- og risikoskemaet, som er et væsentligt element i det samlede redskab, samt principper for, i hvilke sammenhænge redskabet skal anvendes. Servicestyrelsen står ligeledes for indsamling af viden om indsatser til afhjælpning af risikofaktorer og styrkelse af beskyttende faktorer blandt børnene og de unge. Et konsulentteam fra Oxford Research og Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK) vil yde processtøtte under afprøvningsforløbet og vil endvidere stå for udarbejdelse af kataloget med indsatser og handlemuligheder. Dette dokument beskriver det udviklede redskab og mulighederne for anvendelse af redskabet i kommunerne. Dokumentet afsluttes med en kort redegørelse for det forskningsmæssige grundlag for redskabet. 2 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 2. Formål og målgruppe Formålet med redskabet Redskabet har til formål at understøtte og systematisere fagpersoners muligheder for at: o o o identificere børn og unge, der har mange og/eller væsentlige risikofaktorer, der øger sandsynligheden for senere kriminel adfærd vurdere det enkelte barns risiko- og beskyttelsesfaktorer og på baggrund heraf bedømme og fastsætte en støttende og kriminalpræventiv indsats i forhold til det enkelte barn/unge. Som tidligere nævnt udarbejder Servicestyrelsen i samarbejde med Oxford Research og SPUK et katalog over indsatser og handlemuligheder, der kan afhjælpe de risikofaktorer, der er identificeret og vægtet i den forskningsmæssige del. Hermed er der en tæt sammenhæng mellem redskabet til tidlig identifikation af børn og unge med mange og/eller væsentlige risikofaktorer og kataloget over indsatser og handlemuligheder. Figur 1 Sammenhæng mellem redskab og handlekatalog REDSKAB KATALOG til tidlig identifikation af risikofaktorer hos kriminalitetstruede børn og unge. Indsatser og handlemuligheder til afhjælpning af risikofaktorer Forskningen viser, at de fleste børn og unge, der er belastet med de risikofaktorer, der væsentligt øger deres risiko for at begå kriminalitet, rent faktisk aldrig begår kriminalitet. Redskabet kan således ikke anvendes til at forudsige, hvilke børn og unge, der bliver kriminelle, men alene hvorvidt et barn eller en ung har risikofaktorer, som øger risikoen 3 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 for senere kriminel adfærd. Redskabet sætter samtidig fokus på, hvilke ressourcer hos barnet der kan reducere risikoen for kriminalitet. Danske undersøgelser viser endvidere, at en meget stor del af de danske unge i 15-16 års alderen har begået en straffelovsovertrædelse. For langt den største del af disse unge drejer det sig imidlertid kun om en enkelt og mindre alvorlig overtrædelse. Med andre ord – de har begået én ulovlig handling, men gør det ikke igen. Derimod er der en mindre del af de unge på ca. 6 pct., der begår gentagen og/eller alvorlig kriminalitet.1 Projektet og dermed det udarbejdede redskab og katalog over indsatser og handlemuligheder er primært fokuseret mod de børn og unge, der er i særlig risiko for at begå gentagen og/eller alvorlig kriminalitet, således at kriminaliteten i sig selv bliver en risiko for børnene og de unges fremtidsmuligheder. Afgrænsning af målgruppe De risikofaktorer, som forskningen har afdækket, øger risikoen for, at børn og unge udvikler kriminel adfærd, opstår på forskellige tidspunkter i barnets udviklingsforløb. Nogle er til stede allerede inden barnet fødes, andre indtræder i perioden efter fødslen, mens endnu andre først begynder at gøre sig gældende, efter at barnet er startet i skole. Baggrunden herfor er, at der er et stort sammenfald mellem de risikofaktorer, der gør et barn eller en ung socialt udsat, og de risikofaktorer, der øger sandsynligheden for kriminel adfærd. Det vil således være muligt, hvis børn screenes eksempelvis ved skolestart, hos en del børn at identificere en række af de risikofaktorer, der øger risikoen for kriminalitet. Men det betyder langt fra, at disse børn senere vil begå kriminalitet. Den største del vil komme til at leve et liv uden væsentlige problemer. Nogle vil få problemer i form af psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Endnu andre – en mindre del – vil udvise kriminel adfærd. Indsatser, der gives f.eks. i den tidlige barndom til afhjælpning af risikofaktorer, vil dermed primært være en indsats mod social udsathed, men vil samtidig forebygge, at barnet eller den unge får misbrugsproblemer eller begår kriminalitet. 1 Kilde: Balvig, Flemming (2011); Lovlydig ungdom, Det Kriminalpræventive Råd. 4 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Figur 2: Risikofaktorer i barnets udviklingsforløb Identifikation og indsats - social udsathed Problematiske familieforhold Identifikation og indsats – kriminalitetstruet Ingen væsentlige sociale eller psykiske problemer Problematiske forældreroller og -evne ▪ Manglende kompetencer ▪ Identitetsproblemer ▪ Adfærdsproblemer Graviditet Fødsel Spædbarns- og småbarns-alder De første skoleår ”Betweens” Andre væsentlige psykiske eller sociale problemer Kriminel adfærd Teenager Voksen Da nærværende projekt har til formål at identificere risikofaktorer hos kriminalitetstruede børn og unge, er det med henblik på at sondre mellem generel udsathed, og det at være kriminalitetstruet, valgt, at redskabet skal anvendes på børn, der er i en alder, hvor en kriminel adfærd kan være relativ nært forestående. Servicestyrelsen har således valgt, at redskabet skal kunne anvendes i relation til børn og unge fra 10-årsalderen. Aldersgrænsen på 10 år er valgt bl.a. ud fra følgende to forhold: • • Servicestyrelsen er sideløbende med dette projekt ansvarlig for projektet ”Opkvalificering af den tidlige indsats”, hvor der udvikles og afprøves metoder til opsporing af socialt udsatte børn i alderen 0-10 år. Politiets registrering af børnekriminalitet starter ved det 10. år. Det primære formål med redskabet er at understøtte og systematisere identifikationen af risikofaktorer, der øger risikoen for senere kriminalitet. Derfor er det endvidere valgt yderligere at afgrænse gruppen af børn og unge, som redskabet skal anvendes i forhold til, til børn og unge, hvor der er en bekymring for deres udvikling og trivsel. Afgrænsningen af denne gruppe sker bl.a. ved de sammenhænge, i hvilke redskabet skal anvendes. 5 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 3. Beskrivelse af redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge Overblik over det udarbejdede redskab Det samlede redskab består af følgende delelementer: • • • Ressource- og risikoskema - Et ressource- og risikoskema med angivelse af beskyttelses- og risikofaktorer for udvikling af kriminalitet. Beskyttelses- og risikofaktorer har forskellige tyngde og er grupperet inden for de seks temaer, som også indgår i en § 50-undersøgelse (udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre forhold). § 50-støtteredskab - Ressource- og risikoskemaet - SDQ (Strengths & Difficulties Questionnaire) - Oversigter over øvrige redskaber og test, der afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer Procesbeskrivelse - Beskrivelse af delelementerne i det samlede redskab samt vejledende retningslinjer for anvendelse af ressource- og risikoskema og § 50støtteredskabet. Ressource- og risikoskemaet er grundelementet i redskabet. Servicestyrelsen lægger op til, at redskabet anvendes i følgende fire sammenhænge: • • • • I SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, I SSD samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og dagtilbud I forbindelse med den kommunale myndigheds behandling af underretninger fra politi, samt evt. efterfølgende udarbejdelse af kriminalitetshandleplan og /eller indstilling til retten eller ungesamråd. I forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af den børnefaglige § 50undersøgelse. Et redskab i dansk kontekst Der findes internationalt en række redskaber, der har til formål primært at afdække forhold hos børn og unge, der øger risikoen for, at de udvikler kriminel adfærd. SFI har foretaget en forskningsmæssig gennemgang af disse redskaber. Servicestyrelsen har valgt ikke at oversætte og implementere et redskab, der er udarbejdet i en anden national kontekst, men i stedet på baggrund af SFI’s forskning at udarbejde et ressource- og risikoskema, der dels indeholder de afdækkede risiko- og beskyttelsesfaktorer, dels inddeler risikofaktorerne efter deres tyngde. 6 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Baggrunden for dette valg er, at der er lagt vægt på: • • • • • at redskabet skal være tilpasset en dansk kontekst, herunder den systematik, der anvendes i børnesager at det åbner mulighed for at kunne blive revideret og tilpasset behovene i de danske kommuner at det kan anvendes af fagpersoner som ssp-medarbejdere og sagsbehandlere at redskabet ikke kræver udgifter til licens at det er enkelt og ikke kræver særlig oplæring i dets anvendelse. Samtidig er ressource- og risikoskemaet forskningsbaseret og indeholder i højere grad beskyttelsesfaktorer end det er tilfældet i de afdækkede validerede redskaber. Fælles for de afdækkede redskaber er, at de især har fokus på forhold knyttet til barnets og den unges udvikling og adfærd samt sociale relationer. Da forskningen samtidig viser, at en meget stor del af de unge, der begår kriminalitet har væsentlige adfærdsmæssige og psykiske problemstillinger, kan det være vigtigt, at der hos kriminalitetstruede børn og unge, sker en screening for disse problemstillinger. Screeningen skal anvendes til at afklare, om der er behov for yderligere undersøgelser. Servicestyrelsen lægger derfor op til, at ressource- og risikoskemaet, når det anvendes i forbindelse med en § 50 undersøgelse skal suppleres med et instrument, der netop er velegnet til at indfange indikatorer på psykiske problemstillinger og adfærdsvanskeligheder. Anvendelsen af ressource- og risikoskemaet sammen med et instrument, der særligt sætter fokus på afdækning af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger, i den børnefaglige § 50 undersøgelse, vil sikre, at der sker en afdækning af, hvorvidt et barn eller en ung har væsentlige risikofaktorer, der skal afhjælpes. Flere instrumenter vil kunne opfylde formålet med afdækning af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger. Servicestyrelsen har dog valgt, at der i forbindelse med afprøvningen af det samlede redskab vil blive ydet processtøtte til anvendelse af instrumentet Strengths & Difficulties Questionnaire (SDQ). SDQ er udviklet med det formål at kunne screene for psykopatologi (psykiske lidelser) hos børn og unge i alderen 3-16 år, og beskrives nærmere i kapitel 5. I forhold til anvendelse i en dansk kontekst er SDQ-instrumentet allerede oversat til dansk; redskabet har gennem det seneste årti været anvendt i adskillige undersøgelser herhjemme og er i øvrigt gratis at anvende. I forhold til identifikation af risikofaktorer hos kriminalitetstruede børn og unge har instrumentet netop fokus på nogle af de tungtvejende risikofaktorer, men inddrager samtidig væsentlige beskyttelsesfaktorer. Selv om SDQ-instrumentet er meget enkelt har studier vist, at instrumentet har en sensitivitet og specificitet i forhold til psykopatologiske tilstande, der er på højde med bl.a. det mere omfattende CBCL(Child Behaviour Checklist)-instrument.2 Servicestyrelsen er opmærksom på, at der allerede i dag i kommunerne anvendes en række forskellige andre instrumenter til screening af børn og unge for psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger. Servicestyrelsen vil understøtte, at kommuner, i stedet for SDQ, kan supplere ressource- og risikoskemaet med et instrument, de allerede anvender. Dette vil ske ved udarbejdelse af oversigter over, hvilke risikofaktorer, der afdækkes ved anvendelse af forskellige instrumenter, der er oversat til dansk, og som alle- 2 Kilde: Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax & Niels Bilenberg (2003); Spørgeskema om barnets styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan). Ugeskrift for læger, 27. januar. 2003 samt ”www.sdqinfo.com. 7 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 rede anvendes i dansk kontekst. Formålet hermed er at klargøre sammenhængen mellem ressource- og risikoskemaet og de forskellige instrumenter. Den organisatoriske ramme for redskabets anvendelse Med henblik på at understøtte og systematisere fagpersoners identifikation af omfanget og karakteren af risikofaktorer hos børn og unge anses det for relevant at anvende redskabet i følgende sammenhænge: • I SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi • I SSD-samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og dagtilbud • I forbindelse med den kommunale myndigheds behandling af underretninger fra politi, samt evt. efterfølgende udarbejdelse af kriminalitetshandleplan og /eller indstilling til retten eller ungesamråd • I forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af den børnefaglige § 50undersøgelse. Figur 3: Illustration af fora for redskabets anvendelse Bekymring for barnet eller den unge Underretning fra politiet SSP- samarbejde (§ 115) Ressource- og risikoskema Underretning Sociale myndigheder/ sagsbehandler Børnesag/oprettelse børnesag Ressource- og risikoskema af SSD – samarbejde Ressource- og risikoskema Indsats § 50-undersøgelse/ supplement § 50 støtteredskab I det følgende beskrives de organisatoriske rammer for de tværfaglige fora nærmere. 8 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Organisering af SSP-samarbejdet i kommunerne Samtlige landets kommuner har et SSP-samarbejde, dvs. et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn og unge med særlige behov, skole og politi. Fælles for SSPsamarbejdet er, at det har til formål at skabe rammer for en lokal samordnet forebyggelse til at imødegå eller nedbringe kriminalitetsfænomener blandt og mod børn og unge. Den egentlige målsætning for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde lokale netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag.3 Organiseringsform og arbejdsmetoder varierer imidlertid fra kommune til kommune. I nogle kommuner koordineres rammer og målsætninger for SSP-samarbejdet i lokalråd, som er etableret af politiet og består af repræsentanter fra kommunen, politi og det øvrige lokalsamfund. I andre kommuner koordineres rammer og målsætninger i et SSPudvalg/styregruppe, som er etableret af kommunen og består af ledende repræsentanter for relevante udvalg og/eller forvaltninger for området for udsatte børn og unge og skoleområdet samt politiet. I cirka halvdelen af landets kommuner sker koordineringen af SSP-samarbejdets rammer og målsætninger både i lokalrådet og i et SSPudvalg/styregruppe, og endelig har enkelte kommuner organiseret sig på anden vis. Det er også forskelligt fra kommune til kommune, på hvilke og hvor mange niveauer samarbejdet er forankret. Nogle kommuner har således et centralt SSPudvalg/styregruppe, mens andre har lokale udvalg/styregrupper og andre igen organiserer SSP-samarbejdet i udvalg, netværk eller arbejdsgrupper på det udførende medarbejderniveau. Ligeledes er der forskel på, hvor SSP-samarbejdet er organiseret eller forankret – det kan eksempelvis være på det sociale område, i folkeskolen, ungdomsskolen eller som en selvstændig afdeling eller flere forskellige steder. Endelig er det meget forskelligt, hvordan man i forskellige kommuner definerer SSPmedarbejdere: I nogle kommuner anser man alle eller størstedelen af kommunens lærere og pædagoger som en del af SSP-samarbejdet, mens andre kommuner anser SSPmedarbejdere for at være de, der har SSP-samarbejdet som deres primære arbejdsområde. Ligeledes varierer stillingsbetegnelserne; der kan fx være tale om SSPkontaktpersoner, SSP-konsulenter, SSP-koordinatorer eller personer, der har andre stillingsbetegnelser, men som også arbejder med SSP – eksempelvis AKT-lærere, gadeplansmedarbejdere eller klubmedarbejdere. Det vil således være op til den enkelte kommune at tage stilling til, hvilke medarbejdere der skal involveres i anvendelsen af ressource- og risikoskemaet og hvordan indsatsen skal forankres. Det vil dog være væsentligt at have opmærksom på, at redskabet i Projekt Tidlig Identifikation bruges i de SSP-regier, som er omfattet af Retsplejelovens §115b, hvilket beskrives nærmere i afsnittet om ”Udveksling af oplysninger i SSPog SSD-samarbejdet”. Organisering af SSD-samarbejdet i kommunerne SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Eksempler på repræsentanter for socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud er nævnt i næste afsnit. Ligesom SSP-samarbejdet er også SSD-samarbejdet tilrettelagt forskelligt i kommunerne. I nogle kommuner har man nedsat tværfaglige teams med faste mødestrukturer; i andre 3 Definitionen er hentet fra Det Kriminalpræventive Råd. Øvrige oplysninger om tilrettelæggelsen af SSPsamarbejdet stammer fra publikationen ”Kortlægning af kommunernes SSP-samarbejde”, Servicestyrelsen 2008. 9 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 kommuner har kommunalbestyrelsen valgt at ansætte socialrådgivere på skolerne og i daginstitutionerne. Den konkrete anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forbindelse med SSDsamarbejdet vil således afhænge af, hvordan man i den enkelte kommune har valgt at organisere det tværfaglige samarbejde. Udveksling af oplysninger i SSP- og SSD-samarbejdet For både SSP- og SSD-samarbejdet gælder det, at forældrene så vidt muligt bør inddrages i afklaringen og løsningen af et eventuelt problem, herunder overvejelserne om at problemet tages op i en tværfaglig gruppe. Forældrene skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår, ligesom der så vidt muligt bør indhentes samtykke fra forældrene til udveksling af oplysninger. Hvis der er tale om en ung, som er fyldt 15 år, bør den unge selv også inddrages i overvejelserne. Udgangspunktet for anvendelse af ressource- og risikoskemaet i de tværsektorielle fora er således, at dette sker på baggrund af et samtykke fra forældrene. SSP-samarbejdet er imidlertid omfattet af Retsplejelovens § 115b, som giver mulighed for, at politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde, ligesom en myndighed kan videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Ressource- og risikoskemaet kan på denne baggrund anvendes i SSPregi, også hvis det ikke er muligt at opnå forældrenes samtykke til drøftelserne. Fra 1. januar 2011 er der ligeledes indført en ny bestemmelse i form af Servicelovens § 49a, som – inspireret af SSP-samarbejdet – giver mulighed for at udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold mellem de myndigheder og fagpersoner, som indgår i SSD-samarbejdet. Følgende har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet: • • • • • En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, eksempelvis socialforvaltningen og PPR En skole eller en skolefritidsordning Den kommunale sundhedstjeneste som sundhedsplejerske eller læge Et kommunalt dagtilbud (dagpleje, vuggestue/dagsinstitution, fritidshjem) En selvejende eller en privat institution eller friskole, som løser opgaver for en kommune inden for social- og undervisningsområdet. Det er som følge af § 49a muligt at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet uden samtykke fra forældre, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det er således også muligt at anvende ressource- og risikoskemaet i forbindelse med et SSD-møde uden forældrenes samtykke, såfremt man som fagperson har en konkret bekymring for barnets eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed.4 Det er vigtigt at bemærke, at bestemmelsen i § 49a er en undtagelsesbestemmelse: Den giver således kun mulighed for, at en konkret bekymring eller problemstilling kan 4 Rammerne for udveksling af oplysninger i SSD-samarbejdet er nærmere beskrevet i pjecen ”Dialog om tidlig indsats – Udveksling af oplysninger i det tværfaglige i SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt”, Servicestyrelsen 2011. 10 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 drøftes én gang uden forældrenes samtykke samt i særlige tilfælde ved et opfølgende møde – fx hvis der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner inden for SSDsamarbejdet eller behov for at indhente yderligere faktuelle oplysninger, før det er muligt at afklare, hvilken løsning der vil være hensigtsmæssig. Det bemærkes, at fx klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger ikke er omfattet af § 49 a. Det samme gælder tandlæger, tandplejere og privatpraktiserende læger. Forslag til proces for anvendelse af redskabet i de forskellige sammenhænge er beskrevet nærmere i kapitel 4 og 5. Først beskrives selve redskabets indhold og opbygning i de følgende afsnit. Ressource- og risikoskemaets opbygning Ressource- og risikoskemaet er grundelementet i redskabet. Det indeholder de beskyttelsesfaktorer (ressourcer) og risikofaktorer, som forskningen har vist henholdsvis reducerer eller øger børn og unges risiko for at udvikle kriminel adfærd. Risikofaktorerne er endvidere inddelt efter i hvilken grad de øger risikoen for at ende i kriminalitet. Med henblik på, at redskabet på bedst mulig måde kan lægge sig op af de relevante fagpersoners nuværende arbejde med udsatte børn og unge, er det valgt at gruppere ressourcer og risikofaktorer ind i de seks områder, som der i dag arbejdes efter i børnesager. De seks områder er: o o o o o o Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre forhold. For hver faktor i skemaet er det, som det fremgår nedenfor, muligt at angive, om fagpersonerne vurderer, at den pågældende beskyttelses- eller risikofaktor er til stede eller ikke til stede, om der ikke er kendskab til den pågældende faktor, eller faktoren ikke er relevant. Ud over at være struktureret efter områder, er de forskellige faktorer i skemaet markeret med forskellige farver, som viser deres relative tyngde eller alvorsgrad: Faktorerne er inddelt efter fire kategorier: • • • • Risikofaktorer med rødt kan betegnes som tungtvejende, idet de giver en væsentligt forhøjet risiko Risikofaktorer med orange giver en forhøjet risiko og kan betegnes som middel Risikofaktorer med gult giver en let forhøjet risiko og kan betegnes som lette Beskyttelsesfaktorer er markeret med grønt og er vigtige at medtage i en samlet vurdering, idet disse faktorer kan modvirke betydningen af risikofaktorerne. Figuren nedenfor viser den foreløbige udgave af ressource- og risikoskemaet. Skemaet er endvidere vedlagt i bilag 1 med definitioner af de enkelte risiko- og beskyttelsesfaktorer. Definitionerne er baseret på forskningen og er derfor ikke nødvendigvis de samme termer, som fagfolk der møder børnene/de unge, gør brug af. 11 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Figur 4: Ressource- og risikoskemaet (indsæt aktuel udgave) * Beskyttelses- og risikofaktorer Vurderes forholdet at være Bemærknintil stede i barnets/den unges ger liv? Kommentar Grøn = modvirker risiko Gul = let forhøjet risiko Orange = forhøjet risiko Rød = stærkt forhøjet risiko Udvikling og adfærd Ja Nej Ved ikke Ikke vant rele- Kan kontrollere egne impulser Er fleksibel Positiv selvopfattelse Gode problemløsningsevner Besidder gode verbale færdigheder Opmærksomhed fra forældre i forhold til udvikling og adfærd (fk = forældrekompetence) Aggressiv Lav grad af indlevelsesevne Har forsøgt at begå selvmord ADHD symptomer Høj impulsivitet Tidligere begået kriminalitet Familieforhold God relation/positivt forhold mellem forældre og barn Positive rollemodeller i familien Struktur og regler i hjemmet At være den førstefødte Lille familiestørrelse Omsorg og støtte fra søskende eller bedsteforældre Et hjem med stor fysisk plads Mor har født det første barn som teenager Far ingen uddannelse Mor ingen uddannelse Forældre med misbrug Dårlig økonomisk stillet Lejebolig 12 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Udsat boligområde Ringe relation mellem forældre og barn Uhensigtsmæssig opdragelsesstil Forældre skilt Vold i hjemmet Far straffet Arbejdsløse forældre Ikke dansk baggrund Konflikter forældrene imellem Psykologisk mishandling Fysisk mishandling Lægehjælp som følge af vold og/eller omsorgssvigt Mor straffet Skoleforhold Motiveret for at gå i skole Gennemsnitlig intelligens eller derover Støtte fra lærer Arbejde der understøtter skolen Opmærksomhed fra forældre i forhold til skole og læring (fk) Manglende trivsel i skolen Manglende skoletilbud/skolefravær Mange skoleskift Sundhedsforhold Er fysisk aktiv Opmærksomhed fra forældre i forhold til den unges sundhed (fk) Lav IQ Misbrug Fritidsforhold og venskaber Andre omsorgspersoner end moderen, fx venner og naboer Er velfungerende i sociale sammenhænge Positive rollemodeller Nære, ikke kriminelle venner Opmærksomhed fra forældre i forhold til fritid og venskaber(fk) Anti-sociale venner Manglende sociale relationer Andre forhold Børnesag 13 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Dreng * skemaet er fortsat under justering i samarbejde med SFI. Det er vigtigt at være opmærksom på, at eksempelvis mange lette (gule) risikofaktorer kan forstærke hinanden, således at den samlede risiko er stærkt forhøjet, selvom de enkelte risikofaktorer hver for sig ikke er så alvorlige. Det er imidlertid svært at give en entydig fortolkning af, hvor tungtvejende de forskellige risikofaktorer, alt efter hvor mange der er, og hvordan de optræder. Det udfyldte skema kan således ikke stå alene, men har derimod til formål at danne et systematisk overblik og dermed et solidt grundlag for en faglig vurdering af det samlede billede. Det elektroniske skema Servicestyrelsens Dataenhed er i gang med at udarbejde en elektronisk version af Ressource- og risikoskemaet. Formålet med den elektroniske version, er, at der herved skabes mulighed for et overblik over omfanget af valgte beskyttelses- og risikofaktorer, og hvilken vægt de valgte risikofaktorer har. Den optimale anvendelse af skemaet i de tværsektorielle fora – SSP og SSD – forudsætter således, at mindst en af mødedeltagerne har adgang til en PC. I afprøvningsfasen, hvor der skal indsamles data til evalueringen vil det endvidere være hensigtsmæssigt med internetadgang, så der kan ske direkte webindberetning. Der arbejdes dog også på, at udarbejde en offline løsning. Anvendelse af Ressource- og risikoskemaet i de tværsektorielle fora, i de situationer, hvor der hidtil har været praksis for, at der har været drøftelse af et barns eller en ungs forhold uden, at der er blevet oprettet en sag, rejser en række spørgsmål i forhold til persondataloven. Servicestyrelsen arbejder på, at anvendelsen af ressource- og risikoskemaet i de tværsektorielle fora ikke skal ændre på den hidtidige praksis for, hvornår der foreligger skriftlig dokumentation af drøftelser på et møde, der identificerer et barn/en ung og vedkommendes familie. Servicestyrelsen er i gang med at afklare, hvorledes den elektroniske løsning skal udformes så der ikke skal ændres ved den hidtidige praksis. Den specifikke elektroniske løsning vil blive tilpasset i forhold til denne afklaring. Foreløbig arbejdes der dog ud fra nedenstående model, der i øvrigt vil blive anvendt under afprøvningen, idet der i forbindelse hermed foretages en evaluering, hvori data fra de udfyldte Ressource- og risikoskemaer skal indgå. Foreløbig model for det elektroniske ressource- og risikoskema Ressource- og risikoskemaet vil elektronisk blive opbygget ud fra det princip, at det i første omgang ikke er muligt at indskrive navn eller anden identifikation på barnet eller den unge. Afkrydsningen i skemaet har således en anonym form, men skemaet giver mulighed for, at der kan ske en opsummering af de ressourcer og risikofaktorer, der er valgt. 14 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Fra det anonyme skema kan det aktivt vælges, at der skal tilføjes felter, der identificerer barnet eller den unge. Hermed bliver skemaet et skriftligt dokument, der skal indgå i en sag, og persondatalovens regler om registrering, opbevaring og underretning af borgeren skal iagttages. Det kan eksempelvis være relevant at Ressource- og risikoskemaet har status som et skriftligt dokument, hvor der foretages en underretning fra de tværsektorielle fora, eller hvor skemaet indgår som en del af § 50 undersøgelsen. I de tilfælde hvor skemaet udfyldes uden, at det knyttes til et identificeret barn, vil de indtastede valg forsvinde, når programmet lukkes ned.5 Figur 5 og 6 illustrerer hvorledes der dels inden for hver af de seks områder skabes et overblik over valgte faktorer, dels hvorledes der er mulighed for at skabe et samlet overblik. 5 Under afprøvningen vil der med henblik på evalueringen ske en opsamling af anonymiserede data i en database hos Servicestyrelsen. 15 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Figur 5: Eksempel på overblik over valgte ressourcer og risikofaktorer under området: Udvikling og adfærd. Beskyttelses- og risikofaktorer Grøn = modvirker risiko Gul = let forhøjet risiko Rød = stærkt forhøjet risiko Vurderes forholdet at være til stede i barnets eller dens unges liv? Udvikling og adfærd Ja Udviser hengivenhed x Orange = forhøjet risiko Nej Ved Ikke ikke relevant Gennemsnitlig intelligens eller derover Positiv selvopfattelse 28% 29% x Kan kontrollere egne impulser Er fleksibel Ja X x 14% Er målrettet 5% Besidder gode verbale færdigheder Er realistisk omkring egne evner x 0% x Har evnent til at planlægge ud i fremtiden x Formår at løse problemer Er velfungerende i sociale sammenhænge x Aggressiv Lav IQ x Selvmordstanker x Uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder Hyperaktivitet X Impulsivitet Adfærdsforstyrrelse X x Tidligere begået kriminalitet Lav selvkontrol x Manglende empati x 16 24% Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Figur 6: Eksempel på grafisk fremstilling af det samlede antal valgte beskyttelses- og risikofaktorer. Udvikling og adfærd Ressourcer Risici Familieforhold Ressourcer Risici Skoleforhold Ressourcer Risici Sundhedsforhold Ressourcer Risici Fritidsforhold vendskaber Beskyttelses- og risikofaktorer og Ressourcer Grøn = modvirker risiko Risici Gul = let forhøjet risiko Orange = forhøjet risiko Andre forhold Ressourcer Rød = stærkt forhøjet risiko Risici Ikke udfyldt 17 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 4. Anvendelse af ressource- og risikoskemaet Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i SSP- og SSDsamarbejdet Som udgangspunkt kan ressource- og risikoskemaet anvendes som redskab til dialog mellem fagfolk i forbindelse med SSP- eller SSD-møder, som afholdes med udgangspunkt i en konkret bekymring for et barn eller en ung. Som tidligere nævnt bør forældrene så vidt muligt inddrages i den indsats, der skal hjælpe barnet eller den unge, og de bør således også så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemet tages op i en tværsektoriel gruppe. Ligeledes bør der så vidt muligt indhentes samtykke fra forældrene og evt. den unge selv, såfremt vedkommende er fyldt 15 år, forud for mødet. På mødet vil de enkelte fagpersoners vurdering af de forskellige faktorers tilstedeværelse og betydning i barnets liv danne udgangspunkt for en fælles og systematisk drøftelse af situationen på baggrund af skemaet. Drøftelserne danner grundlag for en samlet faglig vurdering af, hvorvidt der er grund til at handle, samt hvordan og hvem der skal handle. Principielt set kan den faglige vurdering munde ud i en af tre forskellige konklusioner: 1) At der kun er mindre eller ingen problemer og dermed ikke behov for at iværksætte en indsats. 2) At der er problemer, men at de er af en sådan karakter og begrænset omfang, at videre handling kan finde sted i ”eget” regi – det kan eksempelvis være en indsats fra skolens side eller det kan være en bekymringssamtale mellem politi og forældre. I så fald tager mødet stilling til: • • • Hvad ønsker vi, at der skal ske? Hvem skal involveres? Hvordan og hvornår følger vi op? 3) At problemerne er så alvorlige og har et sådant omfang, at der skal ske en underretning til de sociale myndigheder. Her kan redskabet ses som en kvalificering af de underretninger, som sagsbehandlerne modtager. 18 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Det er vigtigt at understrege, at risiko- og ressourceskemaet skal udfyldes så grundigt som muligt – også selvom det relativt tidligt på mødet står klart, at der skal udarbejdes en underretning. Dermed kan redskabet kvalificere sagsbehandlerens videre arbejde. Forslag til proces for dialog i de tværfaglige fora I projektkommunerne fastlægges og afprøves en eller flere modeller for anvendelse af ressource- og risikoskemaet, der matcher de enkelte kommuners organisatoriske set-up for SSP- og SSD samarbejde. Samtidig arbejder mange kommuner også med forskellige eksisterende redskaber og tilgange til faglig dialog i det sociale arbejde mellem fagfolk og med børn og unge og deres familier, fx LP-modellen, Signs of Safety og lignende tilgange. Projektkommunerne skal i forbindelse med afprøvningen af redskabet udvikle konkrete trin-for-trin guides, som beskriver anvendelse af redskabet i praksis. Nedenfor er beskrevet en række foreløbige forslag til elementer inden for de enkelte trin. 19 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Før mødet Som udgangspunkt er der i SSP og SSD-regi ikke skriftlige dagsordener eller referater fra møder, hvor oplysninger kan henføres til konkrete børn/unge. Ifølge Ankestyrelsen må der ikke foreligge skriftligt materiale, som kan identificere konkrete børn/unge med mindre en drøftelse i SSP eller SSD-regi giver anledning til, at der skal foretages en underretning af de sociale myndigheder. Forud for et møde om et barn/en ung, som giver anledning til bekymringer, bør de tværfaglige fora derfor sikre sig på anden vis, at få de rette de fagpersoner til stede på mødet, dvs. fagpersoner som vil være i stand til at udtale sig om (nogle af) de faktorer, som indgår i ressource- og risikoskemaet. Det kan fx være gennem en personlig mundtlig samtale forud for mødet. Under mødet Det kan overvejes, at der vælges en mødeleder, som bliver ansvarlig for at konkludere på de input, som mødedeltagerne bidrager med. Når mødedeltagerne har opnået en vis erfaring med brug af ressource- og risikoskemaet kan det også overvejes, at sætte tid på de enkelte punkter, som fremgår nedenfor. Tidsforbruget vil imidlertid afhænge af mødedeltagernes antal, erfaring med brug af skemaet og ikke mindst de identificerede risiko- og beskyttelsesfaktorer hos det barn, som det tværfaglige fora er bekymret for. Dialogen på mødet kan tilrettelægges i følgende fire trin: Trin 1) Forberedelse Hver deltager på mødet har først en individuel refleksion ud fra ressource- og risikoskemaet på baggrund af deres viden om barnet/den unge. Det giver mulighed for, at hver enkelt kan bidrage med sin konkrete viden til at afdække de relevante risiko- og beskyttelsesfaktorer før man hører dem, der først får ordet i den efterfølgende fælles dialog. Trin 2) Konkretisering Mødedeltagerne gennemgår i fællesskab de enkelte risiko- og beskyttelsesfaktorer i skemaet. Man kan fx vælge at prioritere risikofaktorer med størst tyngde først, frem for at tage dem enkeltvis inden for de seks temaer. På de områder, hvor der er deltagere, der ønsker en ”ja”-markering til at forholdet er til stede, uddyber mødedeltageren sin ja-markering ved at begrunde: • • • Hvordan kommer en risiko- eller beskyttelsesfaktor til udtryk? Hvor og hvornår kommer det udtryk? Hvor ved vi det fra? Dermed bliver præmisserne for den viden, der bliver delt, tydeliggjort. Samtidig får deltagerne forholdt sig til karakteren og omfanget af de enkelte risiko- eller beskyttelsesfaktorer i barnets/den unges liv for efterfølgende at kunne vurdere det samlede risikobillede. For at undgå, at den fælles dialog udvikler sig til en meget lang snak kan man holde sig til en form, hvor der ikke kommenteres frit, når en mødedeltager fremlægger sin beskri20 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 velse og begrundelse for en ’ja’-markering. I stedet kan der gøres brug af en form, hvor de øvrige mødedeltagere udformer deres eventuelle kommentarer som uddybende spørgsmål til den, der fremlægger. Det er mødelederen, som i sidste ende er ansvarlig for at samle op og konkludere på, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der skal markeres i det elektroniske skema. Trin 3) Overblik I fællesskab skaber deltagerne et overblik over de valgte ressource- og risiko faktorer, som også vil fremgå grafisk i en IT-baseret løsning. Dette overblik kan understøtte den efterfølgende samlede faglige vurdering. Trin 4) Konklusion Mødedeltagerne skal på baggrund af deres faglige vurdering af barnet/den unge ud fra ressource- og risikoskemaet tage stilling til en samlet konklusion og hvilke eventuelle handlinger, der skal sættes i værk på baggrund af konklusionen. Som førnævnt er der tre principielle udfaldsmuligheder: 1) Mindre eller ingen problemer og dermed ikke behov for iværksættelse af en indsats. 2) Problemer af en sådan karakter og begrænset omfang, at videre handling kan finde sted i ”eget” regi. 3) At problemerne er så alvorlige og har et sådant omfang, at der skal ske en underretning til de sociale myndigheder. Mødelederen er ansvarlig for, at der konkluders på mødet, og at der er klare aftaler for det videre forløb. Efter mødet Det vil være naturligt, at der på et af de følgende møder i de tværfaglige fora følges op på konklusioner og aftaler for de børn og unge, hvor der er aftalt handlinger i eget regi. Det anbefales også, at der aftales procedurer for evaluering af det tværfaglige foras anvendelse af ressource- og risikoskemaet med henblik på, at finde frem til de mest hensigtsmæssige måder at benytte skemaet på. Anvendelse af ressource- og risikoskemaet ved underretninger fra politiet Har et barn eller ung begået en overtrædelse af straffeloven, eller overtrådt anden lovgivning, hvor overtrædelse kan medføre frihedsstraf, skal politiet underrette de sociale myndigheder. Netop i disse situationer kan det være vigtigt, at de sociale myndigheder danner sig et billede af barnets eller den unges forhold og er opmærksom på, hvorvidt barnet eller den 21 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 unge har væsentlige risikofaktorer, som skal afhjælpes for at forebygge, at barnet eller den unge falder ind på en kriminel løbebane. Her kan ressource- og risikoskemaet bidrage til at få opmærksomhed på centrale faktorer i forbindelse med en bekymringssamtale. Her kan ressource- og risikoskemaet anvendes af sagsbehandleren som opmærksomhedspunkter til samtalen. Drejer det sig om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet kan Ressource- og risikoskemaet sammen med kataloget over indsatser og handlemuligheder understøtte udarbejdelse af kriminalitetshandleplanen (jf. Servicelovens § 57 b). På tilsvarende vis kan skemaet og kataloget anvendes ved indstilling til ungesamråd eller retten, hvis der rejses en strafferetlig sag mod den unge. Endelig kan ressource- og risikoskemaet anvendes til at understøtte sagsbehandlerens vurdering af, om barnets eller den unges problemer er så omfattende og alvorlige, at der bør rejses en børnesag med en børnefaglig § 50 undersøgelse. 22 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 5. § 50 støtteredskab Oversigt over § 50 støtteredskab Udover ressource- og risikoskemaet, som kan anvendes af fagfolk i de tværfaglige fora og i forbindelse med underretninger fra politiet, indeholder Projekt Tidlig Identifikation også et § 50 støtteredskabet, som består af: • • • Ressource- og risikoskemaet SDQ-undersøgelse (Strengths & Difficulties Questionnaire) Oversigter over øvrige redskaber og test, der afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer Formålet med § 50 støtteredskabet er at bidrage til kvalificering af arbejdet med at udarbejde eller revidere en børnefaglig § 50 undersøgelse på et barn/en ung, hvor der er bekymring for kriminalitet ved at: • Indhente oplysninger om vigtige risiko- og beskyttelsesfaktorer • Få en dybdegående vurdering af graden af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger hos barnet/den unge. I det følgende beskrives elementerne i § 50 støtteredskabet og anvendelsen heraf. Afsnittet indeholder ikke generelle beskrivelser eller vejledninger i forhold til § 50undersøgelsen, men fokuserer specifikt på anvendelse af redskabet i relation til § 50undersøgelsesarbejdet. Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forbindelse med en § 50-undersøgelse Ressource- og risikoskemaet kan anvendes til at understøtte sagsbehandlerens arbejde i forbindelse med udarbejdelse af en børnefaglig § 50 undersøgelse eller revidering af en allerede udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Inddelingen af risiko- og beskyttelsesfaktorerne i de velkendte seks områder samt gradueringen af risikofaktorernes tyngde kan hjælpe sagsbehandleren med at vurdere, hvilke forhold, det er særligt væsentligt at få afklaret eller opdateret. Påbegyndelse af en børnefaglig sag kan eksempelvis være forårsaget af en underretning fra SSP-samarbejdet, som muligvis allerede har udfyldt dele af skemaet, og hvor der er behov for, at sagsbehandleren, med henblik på den rette indsats, afklarer yderligere faktorer. Et andet tilfælde kan være, hvor der i forvejen er en børnesag på et barn, som myndighederne modtager underretning om, har været involveret i et strafbart forhold. Her kan det være hensigtsmæssigt at overveje, om der med udgangspunkt i ressource23 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 og risikoskemaet skal foretages en opdatering af den tidligere udarbejdede § 50 undersøgelse. Ressource- og risikoskemaet kan principielt indgå i sagsbehandlerens arbejde med udarbejdelse eller opdatering af en § 50 undersøgelse på to måder: 1. Helt eller delvist udfyldt skema Sagsbehandleren kan i forbindelse med en underretning fra SSP- eller SSD-samarbejdet modtage et helt eller delvist udfyldt ressource- og risikoskema. Dermed er der allerede eksisterende oplysninger til udarbejdelse af § 50 undersøgelsen, og sagsbehandleren kan benytte skemaet til at interessere sig for, hvilke øvrige oplysninger hun skal være opmærksom på at indsamle. Det kan fx handle om risikofaktorer vedrørende forældrenes baggrund under Familieforhold, som fagfolk i de tværfaglige fora ikke har haft mulighed for at svare på. 2. Ikke udfyldt skema Sagsbehandleren kan også være i den situation, at der intet er udfyldt i ressource- og risikoskemaet. I givet fald viser ressource- og risikoskemaet, hvilke forhold hun særligt skal interesserer sig for at få belyst i forbindelse med bekymring for kriminalitet. Sagsbehandleren kan fx indkalde til et professionelt netværksmøde med de relevante fagfolk, som har kendskab til barnet. Det kan fx være en lærer, klubmedarbejder eller gadeplansmedarbejder. Her kan ressource- og risikoskemaet evt. sendes ud på forhånd, så deltagerne har mulighed for at forberede sig inden mødet. Er der ikke tidligere udarbejdet en screening eller undersøgelse, der afdækker hvorvidt barnet eller den unge har psykiske problemer, bør ressource- og risikoskemaet suppleres med enten en SDQ eller anvendelsen af et andet instrument, der kan afdække eventuelle psykiske problemstillinger. Såfremt der skal udarbejdes en SDQ-undersøgelse kan det være en fordel, at indhente de supplerende oplysninger i skoleregi af én omgang. Anvendelse af SDQ-undersøgelse SDQ står for ”Strenghts & Difficulties Questionnaire” (SDQ), på dansk: ”Spørgeskema om barnets styrker og vanskeligheder”. SDQ er udviklet i England i 1999 og er siden oversat til en lang række sprog, heriblandt dansk. Formålet med spørgeskemaet er at screene barnet eller den unge for psykopatologi – og kan dermed belyse, om der er tale om alvorlige trivselsproblemer hos barnet/den unge. Det skal understreges, at der ikke er tale om et diagnostisk værktøj. SDQ kan derimod anvendes til at gå i dybden med at undersøge, hvor alvorlige de individuelle risikofaktorer er hos barnet/den unge. SDQ´en skal bidrage til sagsbehandlerens vurdering af i hvilken grad, der er tale om psykiske problemer hos barnet/den unge og afklaring af, om der er brug for yderligere vurderinger af barnet af fx en psykolog. Den ekstra viden om barnet, som SDQ bidrager med, kan således medvirke til, at man ikke overser eller fejlfortolker væsentlige vanskeligheder i sagens videre forløb. Sidst men ikke mindst er det en stor styrke, at man med en sådan psykometrisk måling får et udgangspunkt for at følge op med endnu en måling på et senere tidspunkt og dermed få et billede af barnets/den unges udvikling over tid. Det giver samtidig en målestok for, at vurdere effekterne af de indsatser, der evt. iværksættes. 24 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 I det følgende beskrives først SDQ-undersøgelsen generelt og derefter brugen heraf i forbindelse med Projekt Tidlig Identifikation. Introduktion til SDQ-undersøgelse SDQ-skemaet er et standardiseret spørgeskema med 25 spørgsmål opdelt på fem kategorier, der hver især afdækkes gennem fem spørgsmål. De fem kategorier er: 1. 2. 3. 4. 5. Følelsesmæssige vanskeligheder Adfærdsproblemer Hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer Vanskeligheder i forhold til jævnaldrende Sociale styrkesider. Spørgsmålene er enkle og har tre svarkategorier: ’passer ikke’, ’passer delvist’ eller ’passer godt’. Derudover er der fem spørgsmål, der fokuserer på om mulige vanskeligheders sværhedsgrad, varighed og betydning for barnet og omgivelserne. Der spørges ind til, hvorvidt barnet samlet set er bebyrdet af de målte vanskeligheder, og hvorvidt vanskelighederne har en indflydelse på barnets daglige liv i hjemmet, i skolen, i forhold til kammeraterne og i forhold til fritidsaktiviteter. Afhængig af besvarelserne på de enkelte spørgsmål opnår barnet, der vurderes, et pointtal, der indikerer, om barnet falder inden for normalområdet, befinder sig i midtergruppen eller falder uden for normalområdet inden for hver delkategori. Desuden opnår hvert barn et samlet pointtal, der bygger på delkategorierne med undtagelse af de sociale styrkesider. Der findes tre forskellige typer spørgeskemaer målrettet: • Lærere/pædagoger • Forældre • Børn/unge der er fyldt 11 år I forbindelse med Projekt Tidlig Identifikation lægges op til, at det er lærerskemaet, der anvendes. En SDQ-undersøgelse baseret på svar afgivet af en lærer, der kender barnet/den unge godt, vil have en tilstrækkelig validitet, når den benyttes på gruppen af børn/unge, som der allerede er en bekymring for. Dette i modsætning til en bred, repræsentativt sammensat gruppe af børn, hvor det vil være en styrke, at sammenholde vurderinger fra lærere/pædagoger, forældre og evt. barnet/den unge selv6. Figuren nedenfor viser for- og bagsiden af SDQ-skemaet til lærere/pædagoger. Skemaet er også vedlagt i bilag 2. 6 SDQ´ens egnethed og anvendelse i projektet er baseret på vurderinger af socialoverlæge Jon Arnfred, der gennem mange år har arbejdet med udsatte børn og unge. Aktuelt er han tilknyttet Århus Kommunes Basisteam, se http://www.basisteam.dk/ 25 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Figur 7. SDQ-lærerskema Guide til brug af SDQ-undersøgelse I forbindelse med Projekt Tidlig Identifikation lægges som nævnt op til, at sagsbehandleren gør brug af lærerskemaet i forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af § 50 undersøgelsen. Det vil således være sagsbehandleren, der sender en anmodning til barnets skole om udfyldelse af SDQ-skemaet og afgivelse af evt. øvrige udtalelser/oplysninger om barnet/den unge. Afhængig af den enkelte kommunes aktuelle praksis for formidling af oplysninger sker det elektronisk eller i papirformat. Den autoriserede oversættelse af skemaet kan downloades fra www.sdqinfo.org. Vælg Danish og vælg den dobbeltsidede version af spørgeskemaet”SDQ and impact supple- ment for the teachers of 4-16 year olds”. Læreren på skolen, der kender barnet/den unge bedst, udfylder skemaet og sender det retur til sagsbehandleren – enten elektronisk eller i papirformat. Indtastning og scoring af SDQ-besvarelse For at udregne den summariske scorer for barnet/den unge skal sagsbehandleren indtaste svarene elektronisk. I projektperioden sker det via Servicstyrelsens IT-baserede løsning, fordi SFI skal gøre brug af disse data i forbindelse med evalueringen af projektet. 26 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Øvrige kommuner kan gøre brug af det elektroniske scoringsværktøj på SDQhjemmesiden. Her foretages den summariske scoring ved at taste svarene ind online på www.sdqscore.org, hvorefter man kan generere og udskrive en resultatrapport. Det er muligt at indtaste svarene anonymt, idet man blot kan undlade at indtaste persondata. Det er også muligt for sagsbehandleren, at gennemføre en manuel scoring af lærerens besvarelse ved brug af oversigten i bilag 3. Det er imidlertid vigtigt, at det ikke er samme person, der udarbejder besvarelsen og gennemføre den manuelle scoring. Det skyldes, at det kan risikere at påvirke besvarelsen, hvis man kender til det bagvedliggende pointsystem. Tolkning og handling på baggrund af SDQ-besvarelse Det overordnede princip for den summariske scoring af SDQ-skemaet er, at besvarelsen ”Passer delvist” altid giver 1 point, mens besvarelserne ”Passer ikke” eller ”Passer godt” kan give enten 0 eller 2 point, alt efter hvilket spørgsmål der er tale om. Der kan således udregnes en score for hvert af de fire problemområder samt en samlet score for de fire områder – en såkaldt samlet vanskelighedsscore. Hvert område kan give mellem 0 og 10 point, hvis alle spørgsmål er besvaret. Den maksimale samlede vanskelighedsscore er 40 point. Det er som regel lettest at score de forskellige områder hver for sig, før den samlede vanskelighedsscore udregnes. På www.sdqinfo.org findes en oversigt over, hvor mange point svarene på de forskellige spørgsmål giver. På baggrund af den udregnede score kan det herefter vurderes, om barnet befinder sig inden for, på kanten af eller uden for normalområdet, både i forhold til de enkelte områder og samlet set. Grænseværdierne varierer en smule, alt efter hvilket skema der er tale om. Grænseværdierne for lærerskemaet fremgår af tabellen nedenfor.7 Grænseværdier for lærerskema Inden for normalområdet På kanten til normalområdet Uden for normalområdet Samlet vanskelighedsscore 0-11 12-15 16-40 Følelsesmæssige vanskeligheder 0-4 5 6-10 Adfærdsproblemer 0-2 3 4-10 Hyperaktivitet/ opmærksomhedsproblemer 0-5 6 7-10 Vanskeligheder i forhold til jævnaldrende 0-3 4 5-10 Sociale styrkesider 6-10 5 0-4 Når det gælder impact scoren (spørgsmålene på bagsiden af skemaet), giver de forskellige spørgsmål ligeledes 0, 1 eller 2 point – hhv. 0 point for ”slet ikke” eller ”kun lidt”, 1 point for ”ret meget” og 2 point for ”virkelig meget”. På forældreskemaet kan der således opnås en samlet score mellem 0 og 10, da der er fem spørgsmål med de ovennævnte 7 Se ”Scoring the SDQ”: http://www.sdqinfo.org/py/doc/c0.py 27 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 svarmuligheder, mens der på lærerskemaet kan opnås en samlet score på mellem 0 og 6, da der her er tre spørgsmål.8 En impact score på 2 eller mere betragtes som uden for normalområdet, mens en score på 1 er på kanten til normalområdet, og en score på 0 er inden for normalområdet. I forbindelse med scoringen er det vigtigt at være opmærksom på, at mange oplysninger kan fås alene ved at nærlæse svarene og evt. sammenligne dem, hvis der er indhentet besvarelser fra forskellige kilder (eksempelvis både lærer og forældre og/eller barnet selv). Det er vigtigt, at man gennemgår svarene grundigt og ikke springer direkte til den summariske scoring, ligesom det er væsentligt at lægge mærke til, i hvor høj grad evt. vanskeligheder ses i de i forskellige miljøer barnet er i, jf. spørgsmålene på bagsiden af skemaet.9 Anvendelse af andre redskaber end SDQ SDQ er et af flere redskaber, som kan anvendes til screening af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger. Såfremt en kommune allerede anvender et lignende redskab, kan kommunen således vælge fortsat at anvende dette i stedet for SDQ. Her bør man dog være opmærksom på, at der er forskel på, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer de forskellige redskaber omfatter. Som nævnt ovenfor er en del af begrundelsen for at vælge SDQ, at der her primært fokuseres på individuelle faktorer, ligesom SDQ omfatter beskyttelsesfaktorer (sociale styrkesider) såvel som risikofaktorer. Ved anvendelse af SDQ vil det således være væsentligt også at fokusere på familie-, skole- og sundhedsforhold samt fritid og venskaber og øvrige relevante forhold i den samlede § 50-undersøgelse. Ligeledes er det, såfremt der anvendes et andet testredskab end SDQ, vigtigt at have blik for, hvilke områder/faktorer der ikke er omfattet af testredskabet. I bilag 4 findes en oversigt over en række forskellige redskaber, og hvilke beskyttelsesog risikofaktorer de omfatter. Det drejer sig om følgende redskaber, der er oversat til dansk: • 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd • Child Behavior Checklist (CBCL) • Development and Well-Being Assessment (DAWBA) • Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI) • Behaviour Rating Inventory of Executive Function (Brief) • Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS-CMI) Oversigten er delvist baseret på en gennemgang af screeningsredskaber, som SFI har foretaget i forbindelse med forskningsprojektet om tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. SFI har her identificeret en række validerede psykometriske redskaber eller instrumenter ud fra følgende kriterier: 8 De to første spørgsmål på skemaernes bagside, som omhandler vanskelighedernes indvirkning på andre samt deres varighed, indgår ikke i beregningen af den samlede impact score. 9 www.basisteam.dk/SDQ.htm 28 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 • • • • • Instrumentet/redskabet skal kunne anvendes til børn og unge på 14 år eller derunder Instrumentet skal kunne anvendes til at inddele børn og unge i risikogrupper med henblik på at skelne mellem de, der er kriminalitetstruede og de, der ikke er Instrumentet skal have høj validitet og reliabilitet Grundet definitionen af kriminalitetstruede børn og unge udelades redskaber, hvor det er en betingelse, at den unge tidligere har begået kriminalitet Instrumentet skal være testet på longitudinelle data (forløbsundersøgelser) Fælles for instrumenterne er, at de bygger på en række spørgsmål, der søger at indfange en specifik dimension eller faktor for børn og unges adfærd. Ofte kan man ikke spørge direkte ind til en bestemt adfærd, da der ofte er tale om et abstrakt begreb, der måles – i dette tilfælde risikoen for, at et barn eller en ung senere vil begå kriminalitet. De redskaber, som SFI har identificeret, og som gennemgås detaljeret i rapporten ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge” (SFI, 2011), er alle blevet testet med henblik på at undersøge deres reliabilitet, stabilitet og validitet. At et redskab er valideret vil kort fortalt sige, at det er blevet testet grundigt, at instrumentet faktisk er i stand til at skelne mellem risikogruppen og grupper, som ikke er i risiko. En række af redskaberne stammer fra udviklingspsykologien og fokuserer på børns og unges udvikling. Det vil sige, at instrumenterne lægger vægt på vurderingen af adfærd og sociale kompetencer samt kognitive og adfærdsmæssige problemer. Andre af instrumenterne relaterer sig til de unges kontakt med retsvæsen og system og anvendes på unge, som fx har haft kontakt med politiet, men ikke er blevet dømt. Disse instrumenter indeholder typisk også oplysninger om den unges skolegang, familierelationer og brug af rusmidler. Det gælder fx redskabet YLS-CMI. 29 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 6. Det forskningsmæssige grundlag for redskabet Forskningsmæssigt grundlag for ressource- og risikoskemaet De opstillede risiko- og beskyttelsesfaktorer er udvalgt på baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, som er gennemført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Forskningsprojektet består dels af et litteraturstudie af dansk og international forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer, dels en helt ny undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer i en dansk kontekst. Den nye undersøgelse er baseret på registerdata samt en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt unge født i 1984. I forskningen fokuseres som regel på en opdeling i fire forskellige typer risikofaktorer, når kriminel adfærd skal forklares: • • • • Individuelle faktorer (individets ressourcer eller mangel på samme) Familiefaktorer (familieforhold og ressourcer i hjemmet eller mangel på samme) Miljøfaktorer (boligområde, omgangskreds eller miljø) Strukturelle faktorer (faktorer som den enkelte ikke er herre over) Inddelingen i hhv. individuelle, familie-, miljø- eller strukturelle faktorer peger samtidig på, hvilken handling eller indsats der skal iværksættes i forhold til at forebygge kriminel adfærd, alt efter om der er tale om individuelle forhold, forhold i familien, forhold i miljøet eller forhold af strukturel karakter. Herudover er de forskellige faktorer blevet inddelt, alt efter om de giver anledning til hhv. en stærkt forhøjet risiko, en forhøjet risiko, en let forhøjet risiko eller en formindsket risiko. Opdelingen er sket på baggrund af ovennævnte forskningsprojekt og er baseret på risikofaktorer fra tre forskellige kilder, som alle har givet signifikante resultater.10 Det er vigtigt at bemærke, at den samlede risiko ikke kan udledes som en sum af de enkelte risikofaktorer, som er til stede i et barns liv. Der er dog ingen tvivl om, at de forskellige risikofaktorer kan virke forstærkende ind på hinanden, således at tilstedeværelsen af flere ”lette” risikofaktorer i et barns eller en ungs liv kan betyde, at barnet/den unge samlet set har en lige så høj eller højere risiko for at havne i kriminalitet, som et barn eller en ung, hvor en af de tungtvejende risikofaktorer er til stede. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at lave en præcis vægtning af forskellige kombinationer af risikofaktorer. Den endelige vurdering af det samlede risikobillede må derfor bero på en faglig vurdering. Det udarbejdede ressource- og risikoskema kan imidlertid bidrage til at sikre, at den faglige vurdering finder sted på grundlag af en systematisk 10 Mogens Nygaard Christoffersen, Peter Skov Olsen, Katrine Schjødt Vammen, Sarah Sander Nielsen og Mette Laustsen: ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge”, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2011. De statistiske valg i forbindelse med vægtningen af de forskellige risikofaktorer er beskrevet i rapportens kapitel 6. 30 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 gennemgang af risiko- og beskyttelsesfaktorer, som er opstillet på baggrund af forskningsbaseret viden. Forskningsmæssigt grundlag for SDQ SDQ er udviklet i 1999 af Robert Goodman, som er professor ved Institut for Psykiatri, Kings College, London. SDQ tager udgangspunkt i et andet meget anvendt, men ældre spørgeskema og er tilpasset hhv. Verdenssundhedsorganisationen WHO’s klassificering af psykiske og adfærdsmæssige lidelser (ICD-10) og American Psychiatric Associations diagnosticeringsmanual over psykiske lidelser (DSM-IV).11 De fem skalaer i skemaet er konstrueret på basis af en kombination af klinik- og faktoranalyse. SDQ har en sensitivitet og specificitet i relation til psykopatologiske tilstande, som er på højde med det ældre og meget anvendte ”Rutter”-spørgeskema, som har udgjort grundlaget for SDQ, samt den amerikanske ”Child Behaviour Checklist” (CBCL), som globalt set er det hidtil mest anvendte screeningsinstrument på området. Mens SDQ som nævnt består af 25 spørgsmål, består CBCL til sammenligning af 118 spørgsmål vedr. problemadfærd blandt børn mellem 4-16 år. Den danske oversættelse af SDQ er foretaget af Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax & Niels Bilenberg.12 De fire oversættere har uafhængigt af hinanden udarbejdet hver deres forslag til en oversættelse af den originale engelske version, som herefter er blevet sammenholdt og diskuteret. Det psykopatologiske og sproglige grundlag for en række udsagn er desuden blevet diskuteret direkte med Robert Goodman, som også har kommenteret på tilbage-oversættelser fra den danske version til engelsk. Efter tre oversættelsesforslag med tilbage-oversættelser af tre forskellige oversættere, blev der opnået konsensus om den danske version af SDQ. I oversættelsen er sprogbrugen forsøgt tilpasset dansk kultur. Eksempelvis er udsagnet ”Generally obedient, usually does what adults request” oversat til ”Gør for det meste, hvad der bliver sagt”, da begreberne ”lydig” eller ”velopdragen” ikke blev fundet tidssvarende. Ligeledes er udsagnet ”Considerate of other peoples feelings” oversat til ”Er hensynsfuld og betænksom over for andre”, da ordet ”følelser” sjældnere anvendes i dagligdags tale på dansk, end ”feelings” gør på engelsk. 11 “The ICD-10 classification of mental and behavioral disorders: clinical description and diagnostic guidelines”, World Health Organisation, 1992; “Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV)”, American Psychiatric Association, 1994 12 Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax & Niels Bilenberg: ”Spørgeskema om barnets styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan) – Et nyt instrument til screening for psykopatologi i alderen 4-16 år”, Ugeskrift for Læger 165/5, 27. januar 2003 31 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 7. Bilag Bilag 1: Ressource- og risikoskema med definitioner Bilag 2: SDQ-lærerskema Bilag 3: Manuel scoring af SDQ-besvarelse Bilag 4: Oversigt over psykometriske redskaber 32 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Bilag 3: Manuel scoring af SDQ-lærerskema Lærerskemaet om barnets styrker og vanskeligheder består af 25 spørgsmål inddelt i 5 kategorier med 5 spørgsmål under hver kategori. Det er oftest hensigtsmæssigt, at udfylde alle spørgsmål inden den samlede vanskelighedsscore udregnes. Der er 3 svarmuligheder til hvert spørgsmål – passer ikke, passer delvist eller passer godt. Hvert svar tildeles 0-2 point, og der kan udregnes en score for hver kategori for sig og en samlet vanskelighedsscore for kategori 1-4. Den samlede score for hver af de 5 skalaer kan rangere fra 0 til 10, hvis alle spørgsmål er besvaret. For at gennemføre SDQ skemaet skal mindst 3 spørgsmål besvares i hver af de 5 kategorier. På bagsiden af skemaet stilles en række spørgsmål om mulige vanskeligheders sværhedsgrad, varighed og betydning for barnet og omgivelserne. Her kan ligeledes udregnes en simpel ”impact” eller indvirknings score, hvis det findes hensigtsmæssigt. Følelsesmæssige vanskeligheder Passer ikke Passer delvist Passer godt Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme 0 1 2 Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret 0 1 2 Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd 0 1 2 Er utryg og klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker på sig selv 0 1 2 Er bange for mange ting, er nem at skræmme 0 1 2 Adfærdsproblemer Passer ikke Passer delvist Passer godt Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig 0 1 2 Gør for det meste hvad der bliver sagt 2 1 0 Kommer ofte i slagsmål eller mobber andre børn 0 1 2 Lyver eller snyder ofte 0 1 2 Stjæler fra hjemmet, skolen eller andre steder 0 1 2 Passer ikke Passer delvist Passer godt 0 1 2 Hyperaktivitetsproblemer Er rastløs, overaktiv og kan ikke være 33 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 stille i længere tid Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme og ben i ro 0 1 2 Er nem at distrahere, mister let koncentrationen 0 1 2 Tænker sig om før han/hun handler 2 1 0 Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig 2 1 0 Vanskeligheder i forhold til jævn-aldrene Passer ikke Passer delvist Passer godt Er lidt af en enspænder, leger mest alene 0 1 2 Har mindst én god ven 2 1 0 Er generelt vellidt af andre børn 2 1 0 Bliver mobbet eller drillet af andre børn 0 1 2 Kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn 0 1 2 34 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Sociale styrkesider Passer ikke Passer delvist Passer godt Er hensynsfuld og betænksom overfor andre 0 1 2 Er god til at dele med andre børn (slik, legetøj, blyanter) 0 1 2 Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas 0 1 2 Er god mod mindre børn 0 1 2 Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre (forældre, lærere, andre børn) 0 1 2 Fortolkning af SDQ score Den samlede vanskelighedsscore udregnes ved at lægge alle besvarelserne sammen bortset fra den sidste kategori om sociale styrkesider. Den samlede score kan variere mellem 0 og 40. Scorerne er inddelt i 3 klassifikationer normal, borderline og abnormal. Nedenstående skema viser inddelingen af scorerne samt fortolkningen heraf. Fortolkning af SDQ score Inden for normalområdet Samlet vanskelighedsscore På kanten til normalområdet Uden for normalområdet 0-11 12-15 16-40 Følelsesmæssige vanskeligheder 0-4 5 6-10 Adfærdsproblemer 0-2 3 4-10 Hyperaktivitet/ opmærksomhedsproblemer 0-5 6 7-10 0-3 4 5-10 6-10 5 0-4 Vanskeligheder jævnaldrende Sociale styrkesider i forhold til Når det gælder ”impact-scoren” (dvs. spørgsmålene på bagsiden af skemaet), giver de forskellige spørgsmål ligeledes 0, 1 eller 2 point – hhv. 0 point for ”slet ikke” eller ”kun lidt”, 1 point for ”ret meget” og 2 point for ”virkelig meget”. Der kan opnås en samlet score på mellem 0 og 6. En impact score på 2 eller mere betragtes som uden for normalområdet, mens en score på 1 er på kanten til normalområdet, og en score på 0 er inden for normalområdet. 35 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 Kilde Den autoriserede oversættelse af lærerskemaet kan downloades fra www.sdqinfo.org. Vælg Danish og vælg den dobbeltsidede version af spørgeskemaet ”SDQ and impact supplement for the teachers of 4-16 year olds”. 36 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 37 Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab og anvendelse november 2011 38
© Copyright 2024